Skip to main content

Full text of "Dansk retskrivnings- og fremmed-ordbog, udarbejdet af T. Lundbeck ... Med mange illustrationer"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 




rsiLAS \viur.irrTnwi«mc.' . 

! BEOltST ■ 

LNIVTiRSlTV ., MICHIGAN 
OKKEKAL UBRAin 



J 




DANSK 
RETSKRIVNINGS- 

OG 

FREMMED-ORDBOG 

UDABBEJDET AF 

TrtuNDBEGK 



MED MANGE ILLUSTKATIONER 




.FREM. 

DET NORDISKE FORLAG 

bogforlaget: eknst boje&en 

KØBENHAVN 



TRYKT HOS NIELSEN ft LYDICHB 1900 



DANSK 
RETSKRIVNINGS- 

OG 

FREMMED-ORDBOG 



UDARBEJDET AF 



T. LUNDBECK 



MED MåSGE ILLUSTKATIOXER 




.FREM. 
DET NORDISKE FORLAG 

BOUFORLACET : KRMST BOJESEN 

KØBENHAVN 



åer; det fyrste Ord cfler Punktum; alle Navneord; Tillægsord, brugte som Navneord^ 
naar de betegner Sprog, Nationer eller Religionsbekendere {Dansk, de Soenskey en 
Kriåten"^; Tillvgsord. bmgte som Tillægsnavne til Personer (Kristian den Niende); af 
Stedordene /, De, Dem, Deres (som anden Person), Hans og Hendes i Titler (Hans 
Mafestaet) samt af enkelte Ord: den Almægtigt, den Korsfæstede, den Onde. 

2. StaveUedelingen foregaar efce| Stavelsernes Adskillelse i Udtalen. Af En- 
keltbeder kan mærkes: 

V udtalt som Selvlyd sammen med en foregaaende Selvlyd slutter sig til den 
felgende Stavelse, naar deone begynder med en Selvlyd (Ra-vet, do-ven), medens j og 
g slutter sig til den foregaaende Stavelse (Hdj-en, Jeget). 

ng deles, selv om det betegner en enkelt Lyd {man-gen, En-gen). 

s foran k, p, t slutter sig altid til den følgende Stavelse {Æ-ske, Ha-spe, bistre). 

Er en Medlyd fordoblet, slutter den ene sig til den fdrste, den anden til den 
anden Stavelse {Kat-te, Bryg-ger). 

Med Hensyn til de bdjelige Ordklassers Former viser Ordbogen følgende: 

1. Navneord. Efter Ordet er anført de Bogstaver, der maa tilfdjes i bestemt 
Form og i FlerUl, f. Eks.: 

Aare, n, r, vil sige, at Ordet i bestemt Form hedder Aaren, i Flertal Aarer; 
Aahning, en, er, viser, at Ordet i bestemt Form hedder Aabningen, i Flertal Aabnin- 
ger; medens Bak, ken, ke, tillige viser Fordoblingen af Endemedlyden. Ligeledes er 
der ved Ordene paa el, en og er angivet Udstødelsen i Flertal af dette e, f. Eks. 
Hængsel, Hængsler, Hvor Ordene pia er beholder e i Flertal, er Flertalsendelsen 
tilf5jet paa sædvanlig Maade, f. Eks. Fadder, en, e. Faar et Ord Omlyd i Flertal, er 
dette angivet, f. Eks Mand, Mænd. Endelig kan bemærkes, at hvor der ingen FJer- 
talsendelse er tilfdjet, er Flertal = Ental, f. Eks. Aar. 

2. For Tillægsordenes Vedkommende er der ved de regelmæssigt bdjede intet 
anført, de tilf5Jer alle i Intetk6n t, i Flertal e. Udstødelse af e foran /, n, r, er an- 
givet, f. Eks. dooen, dovne, ligeledes Bortfalden af dobbelt Medlyd, f. Eks. sikker, sikre, 
og Overgangen fra t ii\ d i Ord som broget, brogede. Med Hensyn til Gradbqjningen 
er de samme Afvigelser fra den regelmæssige Bøjning (rig-rigere-rigest) angivne; hvor 
de hdjere Grader er tagne af en helt anden Stamme som ond, værre, værst, maa de 
søges under det paagældende Bogstav. 

3. Udsagnsordene er betegnede ved et eftersat at. Hvor der ingen Bdjnlog er 
angivet, bdjes de med Tilfdjelse af ede i Datid, et i Fortids Tillægsmaade, f. Eks. 
elsker, elskede, elsket; ellers findes Bøjningen anført, f. Eks. spise, te, t betegner Bdj- 
ningen spiser, spiste, spist, medens ved de helt uregelmæssige hele Bøjningen er an- 
given, f. Eks. skriver, skrev, skreven, og Tillægsmaadens Bojning som Tillægsord er da 
tilføjet: et, ne, hvilket giver Intetkøn skrevet. Flertal skrevne, Ved de Udsagnsord, 
der ender paa betonet Selvlyd, f. Eks. faa, er det angivet, at Handleform til føjer r 
(ikke er): fadr, hvortil svarer, at Lideform tilføjer s (ikke es): der faas. Ved sam- 
mensatte Udsagnsord er Bøjningen Ikke angiven, da den er som det usammensatte 
Ords, undtagen i de faa Undtagelsestilfælde, f Eks. overværer^ overværede, overværet. 
I øvrigt har jeg intetsteds brugt eller angivet Flertal i Udsagnsordenes Nutid, da den 
aldrig brages i Tale og efterhaanden ogsaa falder bort i Skrift 

Med Hensyn til Bogens tredje Bestanddel, de tekniske Udtryk, er det en Selv- 
følge, at kun en mindre Del har kunnet faa Plads indenfor dea afstukne Ramme. 



Men disse Ord spiller en saa stor Rolle i 4et dagligeM.iv og udgdr en saa interessant 
Del af Sproget, at jeg har ment at tilføre Ot'dbot^cn nyt, delvis ubearbejdet Stof ved 
at optage saa mange af dem som muligt. Jeg staar for disse Ords Vedkommende i 
Oæld til mange rundt om i Landet der har været saa venlige at sende mfg Bidrag, 
og jeg bringer herved alle disse min Tak paa egne og Bogens Vegne. Med Hensyn til 
disse Ords Forklaring saa vel som paa Fremmedordenes Omraade er det ikke a^ vente, 
at der ikke skulde have indsneget sig nogle Fejl; jeg har søgt at undgaa disse ved i 
saa vid Udstrækning som muligt at konferere med Fagmænd, og jeg haaber derved 
at have undgaaet betydelige Fejltagelser. 

Alle disse, der saaledes har støttet mig under mit Arbejde, beder jeg herved 
modtage min Tak, og særlig maa jeg nævne Hr. cand. mag. C. Haunstrup, der ikke 
hiot (fra Bogstav C) har forsynet Fremmedordene itied Udtalebetegnelse, men tillige har 
givet mig mange gode Vink og i det hele bidraget megtt til Forklaringernes Nojagtig- 
Jied og Omhyggelighed. 

Juli 1900. 

TORBEN LUNDBECK. 



der; det fdrste Ord efter Punktum; alle Navneord; Tillægsord, brugte som Navneord, 
naar de betegner Sprog, Nationer eller Religionsbekendere (Dansk, de Svenske, en 
Kristen^; Tillægsord, bragte som Tillægsnavne til Personer (Kristian den Niende); af 
Stedordene /, De, Dem^ Deres (som anden Persan), Hans og Hendes i Titler (Haas 
Majestæt) samt af enkelte Ord: den Almægtigt, den Korsfæstede, den Onde. 

2. Stavelsedelingen foregaar efce| Stavelsernes Adskillelse i Udtalen. Af En- 
keltheder kan mærkes: 

V udtalt som Selvlyd sammen med en foregaaende Selvlyd slutter sig til den 
følgende Stavelse, naar deone begynder med en Selvlyd (Ra-vet, do-ven), medens j og 
g slutter sig til den foregaaende Stavelse (Hdj-en, Jeg-et). 

ng deles, selv om det betegner en enkelt Lyd (man-gen. En-gen). 

s foran k, p, t slutter sig altid til den følgende Stavelse (Æ-ske, Ha-spe, bistre). 

Er en Medlyd fordoblet, slutter den ene sig til den fdrste, den anden til deo 
anden Stavelse (Kat-te, Bryg-ger). 

Med Hensyn til de bdjelige Ordklassers Former viser Ordbogen følgende: 

1. Navneord. Efter Ordet er anført de Bogstaver, der maa tilfdjes i bestemt 
Form og i Flertal, f. Eks.: 

Aare, n, r, vil sige, at Ordet i bestemt Form hedder Aaren, i Flertal i4arer; 
Aabning, en, er, viser, at Ordet 1 bestemt Form hedder Aabningen, i Flertal Aabnin- 
ger; medens Bak, ken,ke, tillige viser Fordoblingen af Endemedlyden. Ligeledes er 
der ved Ordene paa e/, en og er angivet Udstødelsen i Flertal af dette e, f. Eks. 
Hængsel, Hængsler, Hvor Ordene pia er beholder e i Flertal, er Flertalsendelsen 
tilfdjet paa sædvanlig Maade, f. Eks. Fadder, en, e, Faar et Ord Omlyd i Flertal, er 
dette angivet, f. Eks Mand, Mænd. Endelig kan bemærkes, at hvor der ingen FJer- 
talsendelse er tilf5jet, er Flertal = Ental, f. Eks. Aar. 

2. For Tillægsordenes Vedkommende er der ved de regelmæssigt bdjede Intet 
anført, de tilf5Jer alle i Intetk6n t, i Flertal e. Udstødelse af e foran /, n, r, er an- 
givet, f. Eks. doven, dovne, ligeledes Bortfalden af dobbelt Medlyd, t. Eks. sikker, sikre, 
og Overgangen fra Mil cf i Ord som broget, brogede. Med Hensyn til Gradbdjniogen 
er de samme Afvigelser fra den regelmæssige BOjning (rig-rigere-rigest) angivne; hvor 
de hdjere Grader er tagne af en helt anden Stamme som ond, værre, værst, maa de 
søges under det paagældende Bogstav. 

3. Udsagnsordene er betegnede ved et eftersat at. Hvor der ingen Bdjning er 
angivet, bdjes de med Tilfdjelse af ede i Datid, et i Fortids Tillægsmaade, f. Eks. 
elsker, elskede, elsket; ellers findes Bdjningen anført, f. Eks. spise, te, t betegner BOj- 
ningen spiser, spiste, spist, medens ved de helt uregelmæssige hele Bdjningen er an* 
given, f. Eks. skriver, skrev, skreven, og Tillægsmaadens B5jning som Tillægsord er da 
tilffijet: et, ne, hvilket giver Intetkdn skrevet, Flertal skrevne. Ved de Udsagnsord, 
der ender paa betonet Selvlyd, f. Eks. faa, er det angivet, at Handleform tilfdjer r 
(ikke er): faar, hvortil svarer, at Lideform tilf5jer s (ikke es): der faas. Ved sam- 
mensatte Udsagnsord er Bojningen ikke angiven, da den er som det usammensatte 
Ords, undtagen i de faa Undtagelsestilfælde, f Eks. overværer, overværede, overværet. 
I øvrigt har Jeg intetsteds brugt eller angivet Flertal i Udsagnsordenes Nutid, da den 
aldrig brages i Tale og efterhaanden ogsaa falder bort i Skrift. 

Med Hensyn til Bogens tredje Bestanddel, de tekniske Udtryk, er det en Selv- 
følge, at kun en mindre Del har kunnet faa Plads indenfor de.i afstukne flamme. 



FORKORTELSER. 



amr. 


— amerikansk. 


jagt. 


— Jagtvæsen. 


anat 


Anatomi. 


jur. 


— Retsvæsen. 


arab. 


— arabisk. 


jærnb. 


— Jærnbanevæsen. 


ark. 


= Arkitektur(Bygnings- 


karetm. 


— Karetmagerudtryk. 




kunst). 


kern. 


— Kemi. 


astr. 


— Astronomi. 


kurv. 


Kurvemagerudtryk. 


bag. 


Bagerudtryk. 


lat. 


— latinsk. 


bog. 


= Boghaandværk (Bog- 


Idbr. 


— Landbrug. 




trykkeri og Bogbin- 


mal. 


— Malerudtryk. 




deri). 


mat. 


— Matematik. 


bogh. 


— Boghandel. 


med. 


— Medicin. 


bot. 


— Botanik. 


met. 


— Meteorologi. 


byg- 


Bygningskunst. 


mil. 


— Militærvæsen. 


bød. 


— Bødkerudtryk. 


min. 


— Mineralogi. 


drej. 


— Drej er udtryk. 


mur. 


— Murer ud tryk. 


el 


— eller. 


mus. 


= Musik. 


elek. 


= Elektroteknik. 


myt. 


— Mytologi. 


egtl. 


— egentlig. 


møl. 


— Mølleri. 


eng. 


— engelsk. 


nsk. 


— norsk. 


farv. 


— Farverudtryk. 


o. 1, 


— og lignende. 


filos. 


— Filosofi. 


osv 


— og saa videre. 


fisk. 


— Fiskeri. 


postv. 


— Postvæsen. 


FL 


= Flertal. 


rebsl. 


— Rebslagerudtryk. 


forg. 


— Forgylderudtryk. 


ridn. 


=^ Ridekun«st. 


fork. 


— forkortet. 


sad. 


— Sad el magerud tryk. 


forst 


— Forstvæsen. 


s. d. 


= se dette. 


fot 


— Fotografi. 


skam. 


— Skomagerudtryk. 


fr- 


— fransk. 


skræd. 


— Skrædderudtryk. 


fys. 


— Fysik. 


slagt 


— Slagterudtryk. 


fægt. 


— Fægtning. 


smed. 


— Smedeudtryk. 


garv. 


— Garverudtryk. 


sml. 


sammenlign. 


geog. 


— Geografi. 


sned. 


— Snedkerudtryk. 


geol. 


Geologi. 


spsk. 


— spansk. 


geom. 


Geometri. 


spt. 


— Sportsudtryk. 


gibs. 


Gibscrudtryk. 


stenh. 


— Stenhuggerudt?yk. 


gldgs. 


— gammeldags. 


svsk. 


— svensk. 


gr- 


græsk. 


søv. 


— Søvæsen. 


gram. 


— Grammatik. 


teQt. 


— Teater udtryk. 


gym. 


— Gymnastik. 


tekn. 


— teknisk Udtryk. 


han. 


— Handel. 


typ- 


Typografi (Bogtryk 


hat. 


— Hattemagerudtryk. 




keri). 


hebr. 


— hebraisk. 


tyrk, - 


— tyrkisk. 


holl. 


— hollandsk. 


tøm. 


— Tømrer udtryk. 


i Alm. 


— 1 Almindelighed 


urm. 


— Urmagerudtryk. 


itaU 


— italiensk. 


væv. 


= Væverudtryk. 



FORKORTELSER. 



amr. 


— amerikansk. 


jagt. 


— Jagtvæsen. 


anat 


Anatomi. 


jur. 


— Retsvæsen. 


arab. 


— arabisk. 


Jærnb. 


— Jærnbanevæsen. 


ark. 


— Arkitektar(Bygnings- 


karetm. 


— Karetmagerudtryk. 




kunst). 


kern. 


— Kemi. 


astr. 


— Astronomi. 


kurv. 


— Kurvemagerudtryk. 


bag. 


— Bagerudtryk. 


lat. 


— latinsk. 


bog. 


= Boghaandværk (Bog* 


Idbr. 


— Landbrug. 




trykkeri og Bogbin- 


mal. 


— Malerudtryk. 




deri). 


mat. 


— Matematik. 


bogh. 


— Boghandel. 


med. 


— Medicin. 


bot. 


= Botanik. 


met. 


— Meteorologi. 


byg- 


— Bygningskunst. 


mil. 


— Militærvæsen. 


bød. 


— Bødkerudtryk. 


min. 


— Mineralogi. 


drej. 


— Drej er ud tryk. 


mur. 


— Murer udtryk. 


el. 


— eller. 


mus. 


= Musik. 


elek. 


— Elektroteknik. 


myt. 


— Mytologi. 


egtl. 


— egentlig. 


møl. 


— Mølleri. 


eng. 


— engelsk. 


nsk. 


— norsk. 


faru. 


— Farverud tryk. 


o. 1. 


— og lignende. 


filos. 


— Filosofi. 


OSD 


— og saa videre. 


fisk. 


= Fiskeri. 


postv. 


— Postvæsen. 


FL 


= Flertal. 


rebsl. 


— Rebslagerudtryk. 


forg. 


Forgylderudtryk. 


ridn. 


=- Ridekun«st. 


fork. 


— forkortet. 


sad. 


— Sadelmagerudtryk. 


forst. 


— Forstvæsen. 


s. d. 


— se dette. 


fot. 


— Fotografi. 


skom. 


— Skomagerudtryk. 


fr- 


— fransk. 


skræd. 


— Skrædderudtryk. 


fys- 


— Fysik. 


slagt 


— Slagterudtryk. 


fægt. 


— Fægtning. 


smed. 


— Smedeudtryk. 


garv. 


— Garverudtryk. 


sml. 


sammenlign. 


geog. 


— Geografi. 


sned. 


— Snedkerudtryk. 


geol. 


— Geologi. 


spsk. 


— spansk. 


geom. 


— Geometri. 


spt. 


— Sportsudtryk. 


gibs. 


— Gibserudtryk. 


stenh. 


— Stenhuggerudt?yk. 


gldgs. 


— gammeldags. 


svsk. 


— svensk. 


gr. 


— græsk. 


søv. 


— Søvæsen. 


gram. 


Grammatik. 


teat. 


— Teater udtryk. 


gym. 


— Gymnastik. 


tekn. 


— teknisk Udtryk. 


han. 


— Handel. 


typ- 


Typografi (Bogtryk 


hat. 


— Hattemagerudtryk. 




ker i). 


hebr. 


— hebraisk. 


tyrk, - 


— tyrkisk. 


holl. 


— hollandsk. 


tøm. 


— Tømrerudtryk. 


i Alm. 


— i Almindelighed 


urm. 


— Urmagerudtryk. 


itaU 


— italiensk. 


væv. 


— Væverudtryk. 



A. 



a. = avance (avanga) betegner paa 
Stilleskivcn i Lommeure, at Viseren skal 
drejes hen imod a. for at faa Uret til al 
gaa hurtigere. ^= ånnO, i Aaret. 

a og 8 eller a og dj (Alfa og OmCga), 
del førsle og sidste Bogstav i det græske 
Alfabet, i overfort Betydning det første 
og sidsle, Begyndelse og Ende (.lohannes' 
Aabenbaring I, 8). [7 Kr. Td. 

å = til. 9 k 10 Stykker. 15 Tdr. å 

Aa. en, er. 

aabsn. t, bne. aabenbar, at aaben- 
bare, Aabenbarelse, n, r. -baring, en, er. 
Aabenhed, en, aabenhjertet, ede. -hjertig, 
-lydt. -lys, -mundet, ede, -staaende. 

aable, at. Aabning, en, er, 

aadrs, at, mal. , efterligne el Træs 
Aarer i Maling ved Hjælp af Staalkamme. 

Aadsel, et, -sier, Lig, der er begyndt 
al gaa i Forraadnelse. 

AaS, et. aage, al, 
spænde i Aag. 

Aager, en, at aagre. 

Aafcande, n, r, en 
Vandplante med store, 
hvide eller gule Blomster, der hæver sig 
op af Vandet. 

Aal, en, en Slags Syl, som 
Sætteren benytter, naar ban ret- 
ter Fejlene i Satsen. 

Aal, en, al aale en. 

AalDOrg. Aalborgenser, en, e. 

Aalegaard, en, e, fisk., et Red- 



ende af et Ris- 
gærde, 

ud fra Kysten, 
og for Enden af 
hvilkel der er ^.^ 

anbragt en Ruse. 

Aaleeræa, set, en s lags Tai 

Aalenors — AalcUvabbe. 

Aalejærn, et, et Jærn med 
nere Plene, befæstet til 
Enden af en Stang, til al 
stange Aal med. 

Aalekam, men, me. fisk., 
en Slags Aalejærn. [kvabbe. 

Aalekone, n, r = Aale- 

Aalekibe, n. r, fisk., et 
af Vidier flettet, pæreformel 
Fiskeredskab. 

AalekTaHe, n, r, en Fisk. 



! 




AaleiHae, n, r, fisk., en Slags [Net [til 
Aale fangst. 

Aaleslad«, t, r, afmærket Plads til Roser. 

Aame, n, r, nsk , Kaalorm. 

Aaid, en, er, aands fortærende, -s-fHsb, 
A.s-anlæg. et, -s-anstrengelse o. s. v. Aande- 



aandelig, aandig. 

Aaide, n, < 
aa n deles, A. -dræt 

Aanderedskab, 

aaidpiaten, nsk, staUaandet. 

Aar, et, i Aar, ad Aare, at være [til 
Aars, et Aars Tid, paa denne Aarsens 




Tid, en fem Aars Dreng. AarbOEr ^n, 
-bøger, Aarhundrede, t, r, -li, el, er, -vis, 
Aarsbarn, et, bem, -skifte, t. r, -tid, eo 
o. s. v., aarelang, A.-maal, et, aarig, f. Ex. 
fleraarig, Aaringer, aarlig. [Karpelisk). 

Aarblk, en, nsk, = Aland (en Slags 
Aara, n, r (l Legemet). Aarehinde, 
-knude o. s. v., at aarelade (-lod, -ladt). 
A.-ladning, en, er, aare, at (se aadre), 

Aare, n, r (at ro med), Aareslag, et 
(aaret, ede; f. Eks. aeksaaret). ^ f 

AaregaSel, en, -gafler, SBO., _U 

den Metalbøjle, hvori Aaren ~' ^f ' 

ligger, naar der ros. '— ' ■ ' 

Aarealrop, pen, per, søu., 

strop, tjenende som Rogaffel. 



Aarelold, 

sættes ned i 

Aaren lægges, 

Aarfngl, en. 
aarke med, 
aarle. 

Aarrins, en, 
Aaraag, en, 



Træpinde, der 
og hvorimellem 



[den aarlige Tilvækst. 
1, Ringe i Ved, der betegner 
r, Aarsagsbegreb o. s. v. 



A arv^ — Bccedere . 



AarTS], en, nsk, Aarsafgrode, 

Aas, en, e. 

Aasbrfn, et, nsk. Brink. 

r, Jur., det Sled, hvor i 
begaaet, 



1 Retatrætte. 



eller ; 



ikke har foaet 



am, e 
Aaatao, et. 

Forbrydelse 
Betydning i < 

Aaayn, et. 

Aat, en, n$k ^^ Agn, 

ab, han., fi'a. til Afsendelse fra, f. Eks. 
ab daqske Havne. 

Abacna, en, '} Hegnetavle; pJ 1 

') i BygDingskunsten den | ' .:.:. v" — | 

Plade, som udgor den Bverste I ."; " , I 

Del af en Søjles Kapitæl og l -=:::ir t 
danner Overgangen metlem 

det bærende og det baarne. *™™' ■ 

AbaddOD, jadisk Navn for ^H^H!!^ 
Dødsriget; ogsaa for Dødsri- 
gets ødelæggende Engel. j 

ahandonnére (abangdon- 
nere). at, forlade, opgive. ^'^'"' "■ 

å baa (i>ba), ned med. 

AbatTBBl (abavang), 

Skraatag over Døre el. 
Vinduer; Jalousierne i 
Klokketaarnes Lydhuller, 

Abba, Fader. 

Abbate, n, r, i Ilalien 
en gejstlig, de 
noget Embede. 

Abba el, Abbei, en, er. Forstander for 
et Kloster. Abbedi, et, er, et Kloster. 
Abbediaae, n, r. Forstanderinde for et 
Nonnekloster eller en Damestiftelsc, 

Abbreviation (-sjon), en, er, Forkor- 
teise. abbreviere, at, forkorte. 

ABC el. Abc, en, er, en Abe-Bog. 

Abderit, en. er, et taaheligt Menneske, 
en Molbo, akdoritisk, enfoldig, taabelig. 

Abiicalien (-sjon), en, er, frivillig Ned- 
læggelse af en Værdighed. | 

abdicere, at, nedlægge sit Embede, fra- ' 
sige sig sin Værdighed. [til Underlivet. 

AbdOUBU, Underliv, abdOminal, horende 

Abe, n, r. Abeart, -kat (-lestreg) o, s, v„ 
at abe etter. Aberi, et, er. 

Abe, n, r. *øi>., 
trekantet Sejt paa 
tremastede Skibe 
mellem Storma- 
sten og Mesan- 
masten. 

Aberration 

(-sjon). en, er, 

Afvigelse fra den ^^ 

lige Retning. 

aberrere, at, afvige, tage fejl. 

Ablldj en, Abildgaard, en, e, a-graa. 

ab injtlO, I^ B^ndelsen af. 

abticere, at, bortkaste, forkaste. 

AbiadiCltion (-sjon), en, er, jur., Fra- 
kendelse ved Retten. 

abfldicire, at, fradømme, [skahsform. 

Ablativ, en, er, grammatisk Form, Red- 




Misdannelse. 

AholitiOB (sjon), en, er, Afskaffelse, Op- 
hævelse, Abolltionlat, en, er, amr., en 
Mand, der kæmper for Slavehandelens 
AbkalTelse, 

abaHllBbel, afskyelig, hæslig. 

Aboldaice (abongdangs), n, r, Overflod. 
abOldSre, at, have Overflod, flyde over. 

AbOinemSnt (abonmang), et. er. Forud- 
bestilling, Tegning til Deltagelse, AbOB- 
nint, en, er, en, som forudbestiller, bolder. 
f. Eks. et Blad. abOinSrO, at, tegne sig til 
Deltagelse, holde. 

AbOrieines, FI., el Lands Urbeboere. 

Aborre, n, r. 

Abort, en. er, Misfodsel. abortere, at, fede 
for tidlig, Abortlva, FI,, fosterfordrivende 
Midler, [delsen at 

Ib ivo. fra Ægget af, d, v, s. fra Begyn- 

Abracadabra, et, er, et Trylleord (Hol- 
benl); Snak, Vrovl, [Begreb, 

Abrlge (abresje), t, r. Uddrag, kort 

AbrikdS,_e". er. Abrikostræ o, s. v. 

Abrogation (-sjon), en. er. Afskaffelse. 
Ophævelse af Love. abrogero, at, op- 
hæve, afskaffe. 

abropt, afbrudt, pludselig. 

Absces, sen, ser. Byld, Materiesamling, 

AbBCia, sen, ser, alskaaret Stykke. 

Abaince (absangs), n, r, Fraværelse, 
ahsent, fraværende, ahsentéte sig, at, 

Absint, en. Malurt, Malurtlikor. 

ahaolnmént (absolymang). abaOlit, ube- 
tinget, selvgyldig, AbBOlnllSme, D, Ene- 
vælde, Abaolntiat, en, er. Tilhænger af 
Enevælde. abaolltistiall, harende tU 
Enevælde. 

Abaolntion (-sjon). en. Frikendelse. 
Synd.>iforl3delse, Aflad, abaOlVéra, at, 
frikende, give Syndsforladelse, fuldende, 

abaerbere, at, indsuge, indbefatte, Ab- 
aorptiOD (-sjon), en, er, Indsugning, 

abstiiSnt, afiioidende, Abstlienta, en. 

Afholdenhed, abatinére, at, afholde sig. 

abstrahere, at, tienke borte, s« bort 
fra. abstrakt, a^ondret, betragtet ffir 
sig alene. Abstraktion (sjon), en. er. 
Afsondring i Tankerne af en Tings Egea- 
skaber fra Tingen selv; Aandsfraværelac 

abanrd, urimelig, smaglas, la 
AbSirdilet, en, er. Urimelighed, '.» . 
lighed. Bringe (reducere) en ad el. 
tisnrdlm, vise sin Modstander, at 
Paastand er latterlig, 

abnidait, overflødig, rigtig. Al 
en, er, se Abondance, 

ablSére (abysere). at. misbruge. J 
ans, en. Misbrug. 

a capélla, mus., betegner, at Sa 
og Instrumenterne skulle følges ad. 

accedire, at, tiltræde et Forslag, biblde. 



accelerando — adorabel . 



acceleraido (atsjelerando), mui., med 
tiltagende Hurtighed. 

ieeeleratiOB (sjon), en, er, deD Tilvækst, 
et Legemes Hastighed fa ar i Seliundet. 
accelsréra, at, fremsliynde, 

Accent (aksent), en, er, Eftertryk; To- 
netegn; Udtale (aksBng). Accestnation 
<-sjcin). en, er, Betoning, Betegnelse med 
Tonetegn. ICCttltnerB, at, betone, udtale 
med Eftertryk; betegne med Tonetegn. 

acceptabel, antagelig. Acceptant, en, 
er, den, der ved sin Underskrift erklærer 
at ville betale en paa ham trukken Vek- 
sel. Accept, en, er, ') en Veksels Anta- 
gelse tii Betaling ; '} en til Betaling antagen 
Veksel, acceptere, at. antage, godkende; 
antage en Veksel til Betaling. Acceple- 
rilg, en, er = Accept. ftilgæiigelig- 

Accea, en. Tilgang. Aiigung. accessibel. 

Accessit, et, den mindre Belonning, 
som tildeles den næsthcdste Afhandling 
over et Prisspergsmaat. »Hæderlig Om- 
tale., acceaaoriak, som falger med Ho- 
vedsagen, [accideitil, tilfældig. 

Accidenser, F1., Uifortjeneste, Sportler. 

Acclae, n, r. Afgift af Levnedsmidler. 

accampll (akkongpli), fuldendt. 

AcCOlChemenKakkusjmang), et, er, B_ar- 
sel. Forløsning, Fødselshjælp. acCOnchére 
{-sjere), at, foriase. AcCQIlchénr (-sJBr), 
«n, er, Fodselshjælper. Acconchense 
(-siøse), n, r, Jordemoder. 

Achanemént (asjammang), Attraa, For- 
bitrelse, achtriere (asjarnere), at, op- 
hidse, forbitre. 
å Cheval (asjval), til Hest. 
' Acht, BTi (lysk). Bandlysning; erklæres i 
Rigets Acht, erklæres fredløs. 

a COnditiSl (kongdlsjong), betingelses- 
vis; paa Vilkaar, at de inden en vis Tid 
ikke afsatte Varer maa leveres tilbage. 

a CBlla, paa Regning, paa Afdrag. 

a cSati, lian., paa derværende Sted. 

Acre, n, r, et Fladmaai, omtrent '/, 
Td. Land. 

A. D. = Aino Demint, l Herrens Aar. 

ad, ad Aare. 

ad. til, ved, ifølge. 

adlSlO (adad-ijo), mus. blidt, langsomt. 
AtegiO, en, et Tonestykke, som skal fore- 
drages langsomt og blidt 

Adam, Adamsson, -æble o. s. v. 

adaptere, at. tilpasse. Adaptatlii el. 
Adaphll (sjon), en, er. Tilpasning. 

a dato, fra Udstedelsesdagen. 

Addilda Fl., Tillæg. Bilag. AddSldBF 
FL, givne Tal, hvis Sum skal Bndes. 

addire, at, tilføje, lægge til. Addition 
(-sjon), en, er, Sammenlcegning, Tilfe^etse. 

Adel, en. adelbaaren, Adelgade, -stand; 
Adelsbrev, -mand, adelastolt o. s. v., ade- 
lig, at adle. Adling, en. 

adenold, kirtelagtig, adeiolde vegeta- 
tioner, Svulstmasser i Næsesvælgrummet. 



i Indviet, Guld mager, 



Adipl. en, et 

Troldmand. 

Adfard, en. 

Adnn{, en. 

ad noiorem, for Ærens Skyld, til Ære for. 

adharSre,_at, vedhænge, hænge fost 
ved. Adhaalon, en. VedhæiLgen, Tiltræk- 
ningskraft. adbnSlV, vedhængende. 

a die, fra den Dag af. 

adién (adjø), tll Gud, Gud beialet, fan'el. 

ad interim, midlertidig, indtil videre. 

i diacretion (diskresjong), efter Behag, 
paa Naade og Unaade. 

adlaCént, tilgrænsende. [IlVtSk. 

AdlaktlT, el, er, Tillægsord, adlek- 

A^ndikatién (-sjon), en, er. Tilkendelse 
ved Dom. adjndicere, at, tilkende, tilstaa. 

Adlnnkt, en, er, Medhjælper i et Em- 
bede; Lærer ved en lærd Skole. adtU- 
pé re, tilforordne, ansætte som Medhjælper. 

a^natere, at, berigtige, bringe i Orden. 

Adjntant, en, er, HJælpeofficer hos en 
Befalingsmand. 

AdkOmat, en, er. 

ad lihitnm, efter Behag. 

adlyde, at (-lod, -lydt). [Ære. 

ad maimm del gloriam, til Guds 

ad maidatim, efter Befaling, Ifolge 
Fuldmagt, 
ad manus, ved Haanden. 
ad mareinem, paa Banden (af et Skrift). 



til A., forvaltende. AdBtltstratar, e 
Bestyrer, administrere, at, forvalte, be- 
styre; udføre (en kirkelig Handling). 

admirabel, beundringsværdig. Admira- 
tion (-sjon), Beundring, ndmirere, at, be- 

Admiral, en, er, øverste Befalingsmand 
over en Flaade. Admiralitet, et, er, Kol- 
legium, som bestyrer S skrigs væsenet. 

admisaibel, antagelig, tilladelig. Ad- 
miaalon, en, er, Tilsledelse, Adgang. 
admiasna, antagen, bestaaet (en Eksamen). 
admittere, at, tilstede Adgang. [Maade. 

ad madlm, i Ligbed med, paa samme 

admonere, at, advare, paaminde. Admt- 
nitién (-sjon), en. er. Advarsel, Paamindetse. 

ad lataB, tage a. n., lægge Mærke til. 

adlOtire, at, optegne. 

ad icilM, for øjnene, demonalrire 
I. e^ bevise soleklart. 

Adaiai, Herre (Guds Navn hos Joderne). 

Adonis, en. en smuk Yngling, der var 
Venus's Yndling; bruges — i Regelen spø- 
gende — om en smnk ung Mand. adOlt- 
Sere sig, pynte sig. 

adOptSre, at, antage i Barns Sted,'tllegne 
sig (en Mening etc). AdOptiOB (-sjon), en, 
er, Antagelse i Barns Sled. AdDPllTfcan, 
et som Son eller Datter antaget fremmed 

adoribel, tilbedelsesværdig. Adori' 



Adoratlon — Afflnltet 



ttOl (-^on), eD, Tilbedelse. adtrSre, at, 
tilbede. 

AdiS (adS), et, er. et skraat imod Solen 
rettet Havefaed. adOIlirtt, at, skraane, gøre 

adoncire, at, lekn., blodgøre Raajærn. 

Adreilint, en, er, Afsender af et Brev. 
Adressat, en, er, den, til hvem et Brev 
er stilet. Adréise, fork. Adr„ ii, r. Paa- 
skrift paa et Brev el, en Pakke; en 
skriftlig Henvendelse til Kongen; Behæn- 
dighed. A.'debat, ten, ter, mundtlig For- 
handling om en A, A.-brev, et, e, en 
Seddel med Adresse, der felger med en 
Forsendelse, adreSSSrs, at, stile, henvise, 
a. sig. henvende sig, 

Adriåne, Adnene, se Andrienne. 

adrail (adroa) el. adræt, bebændig, flink, 
snild, suu. 

adræt, se adrolt. 

adskille, at, adskillig, adskillelig. 

adakrikire. tilskrive. Adskriøtioi 

(-sjon), en, er, Tilskrivelse. 

adstadigt Adstadighed, en, 

adstringere, at, trække sammen, snærpe 
»ammen. AdStrilgeatia, Fl., med., sam- 
mensnærpende Midler. 

a dne, mus., for to stemmer. 

a dne COrde, mus., paa to Strenge. 

a dne TOCi (votsjl), se a due, 

AdnlatiOD (-sjon), en , er. Smigreri. 
adnlére, at, smigre. 

adnU el. adnltns, voksen, myndig. 

ad nndas, l Balgeme; gaa a. u., gaa til 

ad nsnm, tn Bmg. 

ad Taleren, efter Værdien. 

advare, at. Advarsel, en, -sier. 

Advent, en, Kristi Ankomst, Fedsel ; de 
sidste fire Uger for Jul. 

AdyentislBr, Fl., en religias Sekt, som 
tror paa Herrens snarlige Genkomst, 

Adverbinm, -iet, -ier, srom., Biord, Om- 
slændighedsord. adverbiel, som et Biord. 

Advera, se Avers, 

adversallV, modsættende. 

Advis (advi), se Avis. 

Advokat, en, er, Sagfører. AdVOkalnr, 
en. er, en Sagforers Embede og Forret- 
ning. 

adSknt, fuldkommen tilsvarende, neje 
overensstemmende med, 

Atrafii, en. er, instrument, der for- 
stærker den menneskelige Stemme, saa at 
den bliver liorlig paa større Afstande. 

Atrelll, en, er. Meteorsten. A8rO- 

miter, et, tre, Luftmaaier. ABronånt, 

en. er. Luftskipper, AirOSlll, en, er. 

Luftskib. Ballon. aSrOSlatiSR, hvad der 
horer til Luftsejlads. 

Alart, en, er. 

afbaita, at. nsA-., afgræsse. 



afbinde, at, tom,, at sammenpasse de 
enkelte Stykker i en Tømmerkonstruktion. 

Afbindingakaand, et, reb,, en Snor, 
hvormed et Bundt Reb sammenholdes- 
afblade, at, Afbladning, en. 

Afblnsning, en, er, mil.. Affyring af en 
lille Ladning løst Krudt i en Kanun for 
at rense den. Jagt, Hornsignal, der be- 
tyder Jagtens Afslutning. 

afbomme, at, oæu., tage det vævede Tej 
af Væverbommen. 

afboVe, at. sai>., at ophænge et Skibs- 
anker saaledes, at det kan falde med 
kort Varsel, 

afbryde, at. Afbrydelse, n. r. 

Afbræk.-ket. afbrække,at, 

Afbrækninesnaskine, n, 

r. bag,, en Maskine til Af- 
deling af D(Og, katdes og- 
ssa Dcjgdelemaskine, 

Afbnd, et. 

Afbygd, en, er, nsk, af- 
sides Egn. 

afdanket.ede. afskediget, , 

afdiSpnlere, at, aftrætte. .~.„fc„,-_, 

Afdrag, et, afdragsvis, af- maskin«, 

drage, at. 

Udrift, en, mil, en Kugles Udvigen Ul 
Siden under dens Bane. søv., et Skibs 
Udvigen fra Kursretningen. 

afdrive, at, jagt, at afsøge et Stykke 
Skov ved Klapjagt, forst, at borthugge alle 
de Træer, som staar paa en bestemt Plads. 

af de, at, afdød, den afdøde. 

Afélinm, iet, se Aphelium. 

aSabel, velvillig, nedladende. 

ABald, et. Affaldsdynge, n. r, o. s. v. 

aHange, at. jagt, dræbe anskudt Vildt. 

afiarelde Plads, sav., det Sted, hvorfra 
Sejladsen begynder. 

afiarvst, jagt, kaldes Hjorte\ildtet, 
naar det har fældet om Efteraaret. 

afiase, at, tage en Kant af for at danne 
en Flade. 

afiatte, at. Affattelse, n, r. 

aSsdde, at, dele i Fed. 

ASekt, en. er. Sindsbevægelse, Liden- 
skab; Hidsighed. AOektallon '-sjon). en. 
tvunget, paataget Væsen, affekters, at, for- 
slille sig. affekteret Væsen, pautaget 
V. Affektion (-sjon), en. er. Bevaageiihed. 
Yndest; Onde f. Eks. Hjærnea.. et Hjierne- 
onde. attektitaéret , velvillig, lieva«- 
gen. AffektitlSVærdl, en, er, den sær- 
egne Værdi, en Ting har ved de Minder. 
der knvtle sig til den, [Varme, 

afiettaéso, mus., lidenskabelig, med 

afllcSre,at.anBribe,rørc.gore Indtryk paa. 

Afilche (affisje). n. r. Plakat, Opslag. 

aflnde sig, at, AfTmdclse. n. r. 

Afllitet, en. Slægtskab, kern., StolTen 
Tilbøjelighed til at indgaa kemiske For- 
bindelser med hinanden. 



affire — afstikke. 




Affutage. 



affiro, at, søv., lade løbe ud, f. Eks. et 
Skøde. 

AffirniatiOll (-sjon), en, er, Bekræftelse. 
affirmativ, bekræftende, affirméro, at, be- 
kræfte. 

AfflZ, et, er, Tillæg til et Ord, f. Eks. 
Undi&gelsCj hvor Und og else er Af- 
fixer. 

Affiiktion (-sjon), en, er, Bedrøvelse. 
affiigoro (-sjere), at, bedrøve, krænke. 

AluUOnS, en, er. Tilløb, Tilstrømning. 
afflUére, at, tilflyde. 

affolke, at. Affolkning, en. 

affronz (affrø), afskyelig, skrækkelig. 

Affront (affrong), en, Trods; Beskæm- 
melse, Krænkelse. 

Affutage (-sje), n, 
r, Underlag til Ka- 
noner. 

affældig. Affæl- 
dighed, en. 

affede, at. AfTød- 

ning, er, er. 

Affære, n, r. An- 
liggende, Forretning; i Flt. Formuesom- 
stændigheder; Affaire d'honnéur (a. don- 
nør). Æressag, Duel. A, d'amoiir (damur), 
Elskovshandel. være affæréret, have 
travlt, være stundesløs. 

Afgift, en, er. afgiftsfri o. s. v. afgive, 
at. Afgivelse, n. 

Afgrund, en, e. Afgrundsbred o. s. v. 

afgrænse, at. Afgrænsning, en, er. 

Afgrøde, n, r. 

afgrøfte, at. Afgroftning, en, er. 

Afgud, en, er. Afguderi, et. afguderisk. 

afhente, at. Afhentelse, n, r. Afhent- 
ning, en. 

afhjælpe, at. Aflijælpning, en. 

Afholdenhed, en. Afholdssag, en. 

afhylle, at. Afhylling, en. 

afhænde, at. Afhændelse, n. Afhæn- 
der, en, e. 

afhænge, at, afhængig. Afhængig- 
hed, en. 

af hore, at. Afhørelse, n. Afhøring, 
en, er. 

Afkald, et, at give A. paa. [en, er. 

afkaste, at. Afkasteise, n, Afkastuing, 

afknappe, at. Afknappelse, n. 

Afkog, et, afkoge, at. 

Afkoni,^ met. 

afkopiére, at. afskrive, tegne efter. 

afkorte, at. Afkortelse, n. Afkort- 
ning, en. 

Afkrog, en, e. 

afkræfte, at. Afkræftelse, n. 

afkænme, at, mih, ved Artllleribeskyd- 
ning at Qerne det øverste af et Brystværn. 

Aflad, en, Syndsforladelse, som man i 
den katolske Kirke kan tilkøbe sig. 

aflade (-lod og -ladede, -ladet). 

Aflader, en, e, /lan., den, der afsender 
en Ladning. 

Dansk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 



aflang, 
afleden, t, ne. 

aflejre, at. Aflejring, en, er. 
aflive, at. Aflivelse, n. 
Aflyd, en, en Selvlyds Overgang til en 
* anden i et Ords Stamme (byder — bød— 
budt). 



aflobe, at, søv., kaldes det, naar et ny- 
bygget Skib sættes i Vandet (»løber af 
Stabelen«). Aflobuiug, en, er. 

aflOSe, at. Afløser, en, e. 

Afmagt, en, afmægtig. 

af matte, at. Afmattelse, n. 

afnakke, at, tage Hovedet af Fisk, der 
skal tørres. 

afnele, at, skom., sy Randen til Saalen. 

Afoni, en. Stemmeløshed, Hæshed. 

Aforisme, n, r, kortfattet Læresætning. 
aforlstisk, kortfattet, afbrudt. 

afparere, at, afvende (Hug, Stød). 

afprikke, at, søv., afmærke Grunde i et 
Farv^and. 

afprodse, mH, skille en Feltkanons 
Underlag fra hinanden, saa at Forvognen 
kan køres bort, naar Kanonen skal bruges. 

afrebe, at, maale med et Reb. 

Afrids, et, afridse, at. Afridsning, en. 

afrigge, at, søv., se aftakle. 

Afrodite, myt, hos Grækerne, Gudinde 
for Skønhed og Kærlighed. 

Afsats, en, er. 

afsides. 

Afsind, et. afsindig, Afsindighed, en. 
afsjælet (ede). 

afskage, at, søv., en Talje, forlænge Af- 
standen mellem Blokkene. [n, r. 
Afsked, en, afskedige, at. Afskedigelse, 
Afskrift, en, er. afskrive, at. 
afskrække, at. Afskrækkelse, n. 

Afskum, met. 

Afsky, en. afsky, at. afskyelig. 

afskygge, at. Afskygning, en, er. 

afskære, at. Afskæring, en, er. 

afslaa, at. Afslag, et. 

afslaaet. Jagt, kaides en Vildandrik i 
den Tid, den fælder Svingfjerene o^ er 
ude af Stand til at flyve; kaldes ogsaa Ro- 
andrik. 

Afsmag, en. 
Afsnit, tet. 

afsnøre, at, mal., ved Hjælp af en med 
Kridt el. Kul bestrøgen Snor at afmærke 
en Linie, hvorefter der skal males. Af- 
snøring, en. 

Afspring, et., jagt, Harens Sidespring, 
før den sætter sig. 

afstaa, at. Afstaaelse, n. 

afstamme, at. Afstamning, en. 

Afstand, en, e. 
afstedkomme, at. 

afstemme, at. Afstemning, en, er. 
afstikke, at, afstikkende. Afstikning, 
en, er. 



afstive — Agrar. 



afstive, at, Afstivning, en. 

afstraffO, at, Afstraffelse^ n. 

afstnmpé, at, Afstumpning, en. 

afstsnge, at, Afstængning, en. 

afstOVO, at, Afstøvning, en. 

afsøtto, at, mal, sætte Mærker, hvor- 
efter der afsnøres. Afsætning, en. 

AfSøtter, en, e. Mærke ved et Fiskegarn. 

aftagO, at. Aftagende, være i. Aftagning, 
en, er. 

aftakke, at = afskedige. [af et Skib. 

aftakle, at, søv., tage Skyts, Tovværk etc. 

Aftegning, en, er (om Dyrs Farvetegning). 

Aften, en, er. i Aftes, i Aften. Aftens- 
bord, et. Aftensmad, en. aftnes, at. [en, e. 

Aftryk, ket. aftrykke, at. Aftrykker. 

Aftrødelse, n. Aftrædelsesværelse, t, r, 

aftrække, at, bog., tage et enkelt Af- 
tryk af en Bogtrykkerform. maL, for- 
syne en Genstand med lige Linier som 
Skyggelinier el. lign. urm., eftergaa alle 
Dele i det fra Fabrikken modtagne Ur 
for at gøre det færdigt til Brug. 

Aftrækker, en, e. 

Aftægt, en, den Forsørgelse, Erhververen 
af en Landejendom paatager sig at yde 
den tidligere Ejer. 

Afvej, en, e. 

afvigl, i afvigte Aar. 

afvise, at. Afvisning, en. 

afvænne, at. AfVænnelse, n. 

afværge, at. Afværgelse, n. 

afæske, at. Afæskning, en. 

Aga, en, er, militær Hofembedsmand i 
Tyrkiet. 

agacére, at, paa pikant Maade ægge og 
friste, lokke ved Minespil eller Ord. 

Aaami, et, ugift stand ; agamiske Planter 
el. Aganier, Planter uden kendelige Be- 
frugtni ngsorganer. 

Agåt, en, er, en mer eller mindre gen- 
nemsigtig mangefarvet Stenart, der i sle- 
ben Tilstand anvendes til 
Smykker. [stre. 

å lanche (agaasj), til ven- 
Agave, n, r. Agavehamp, 
en. 

age, at. Agestol o. s. v. 

Agenda, en, /lan.. Notere- 
bog, Rejsejournal. tual. 

Agende, n, r, Alterbog, Ri- 

Agént, en, er, en Forret- 
ningsfører, befuldmægtiget. 

Agentur, en, er, en Agents 
Forretning. AgéntS prOVO- 
CaténrS (asjang provokatør), 
Fl., det hemmelige Politis Agenter, der 
skal hidse mistænkte Personer til at be- 
gaa en Forbrydelse, der kan gøre dem 
skyldige for Loven. 

Ager, en. Agre, Agerbrug, et, -dyrker, 
-høne, n, -høns; Agerkaal, en. 

agere, at, handle, virke, spille (om Skue- 
spillere); skabe sig. 




Agave. 




Agern. 



AgerlO, en, nsk, Hjejle. 

Agermaane, n, r. Plante- 
navn. 

Agern, et, Agernkaffe o.s.v. 

Aggerren, en, er, Fure mel- 
lem to Agre; upløjet Jord- 
strimmel mellem to Agre. 

Agerrikse, n, r, nsk. Vagtelkonge. 

Agglomerat, et, er. Hob, Klump. Ag- 
glomeration (-sjon), en, er, Sammenhob- 
ning. agglenierére, at, sammenhobe. 

agglutinerende. Sprog, i hvilke Ordene 
ikke bøjes, men heftes løst sammen til 
lange Sammensætninger, der kan inde- 
holde hele Sætninger. 

Aggravation (-sjon), en, er, Forværrelse, 
Skærpelse, aggravere, at, skærpe, gøre 
mere strafskyldig. 

Aggregat, et, er, Sammendyngning, Ind- 
begreb af flere ensartede Ting. aggre- 
gere el. aggreére, at, optage l. et Sam- 
fund. 

Aggression, en, er. Angreb, Overfald, 
aggressiv, angribende, angrebsvis. 

agil, behændig, rask. Agilitet, en, Be- 
hændighed, Raskhed. 

Agio (asjo), en. Opgæld; den Fortje- 
neste, der opstaar ved, at en Møntsort 
eller et Værdipapir sælges til en højere 
Pris, end man har givet. Agiot&gO (asjo- 
tasj), Vekselaager. agiotére (asjotere), at, 
drive Vekselaager. Agioténr (asjotør), en. 
er, Vekselerer, der aagrer med Veksler. 

Agitation (-sjon), en, er. Bevægelse, 
Sindsoprør; Ophidsen af Sindene (f. Eks. 
i politisk Øjemed). Agitator, en, Agi- 
tatorer, Urostifter. agitatO (asji-), mus., 
urolig, lidenskabelig bevæget, agitatorisk, 
oprørsk, ophidsende, agitere, at, bringe 
i Uro, opægge. [en, e. agne, at. 

Agn, et. Lokkemad for Fisk. Agnfisk, 

Agnat, en, er, Slægtning paa Faders 
Side. agnåtisk, hørende til saadant 
Slægtskab. 

Agnitjin (-sjon), en, er. Anerkendelse. 
agnOSCére, at, anerkende, vedkende sig. 

Agninark, nsk., Orm til Mading. 

Agnskøl, nsk., Blaamusling, der bruges 
til Mading 

Agnns del, en, Guds Lam, 
et af Paven indviet Billede r~ 
af Kristus som et Lam, bæ- ^ 
rende et Kors; en katolsk i^ 
Bon, der begynder med >Ag- 
nus deic. 

Agoni, en, er. Dødskamp. 
AgOnlst, en, er. Kæmper. Agnus del. 

Agråf, fen, fer. Spænde med 
Hager; Hattesløjfe. 

Agraman, en, er, Fletning af 
Possementmagerarbejde til Be- 
sætning af Damepynt. 

Agrar, en, er. Landmand; en 
Politiker, der særlig interesserer Agraf. 





agreabel— akkurat. 



la Skomager* eller 



sig for Landvæsenet. aCTlriSk, Landvæ- 
senet ved rorende. 

agreak«) , beha- 
gelig- 

Aereaentc-manK), 

et, Ynde, Behagelig- ^""^ ' 

hed; FordeK som følger med et Embede. 

AgTiknllBr, en, er, Agerdyrkning, Land- 
brug. 

ierolém, en, er, en Mand, som er 
kyndig < Landbrug. acrollOmiak, barende 
til Landbrug. 

Agt, en, give A. paa; tage sig i A., agt- 
bar, -paagiveode, Agtpaagivenhed. en, 
-som, -me, -værdig, agte, at. Agtelse, n, r. 

agter, agterst. Agterdel, en, e, o. s. v. 
tit Agters. 

Agtersnejl, et. skibets Bagdel. 

Agurk, en, er, Agurk(e)salat, en, er. 

Leuti, en. Guldhare. 

AnaaTérna, >Jerusaiej 

>den evige Jøde<, son 
maa vandre rastlos om 
paa Jorden tH Kristi Gen- 

Ahorn, en, Ahomsuk- 
ker, et, o. s. v. 

Ahriman, den onde 
Aand, det onde Princlii 
(hos Perserne). 

Aigretle (ægret). n. r, 
Hovedpynt, Fjerbusk. 

aimak«I(æmabel),elsk- 

Air (Sr), en. Mine, An- 
stand, fornemt Viesen, 
mus., Melodi, Sang, Vise. 

Aiaa (Ss), Magelighed. 
Velbefindende. ^ 

AIIq, n, den flydende Algrette. 

Del af Staldgødningen. 

a Jour (asjnr), gennembrudt; (om Ædel- 
stene) kun Indfattet, uden Underlægning, 
han., en Bog er tørt k jour, naar alt er 
indført i den tit den løbende Dag; være 
å jour med, felge med. 

alOinérø (asjurnere), at, opsætte til en 
vis bestemt Tid. AjtlnSBeat (asjurne- 
mang), en, er. Opsættelse. 

alnstira, at, se ad|Bstere. 
AKicie, n, 

r, Akadcblad 

Akadøni, 

et, er, Hoj- 
skole ; Sel- 
skab for Vi- 
denskaber og 

Kunster;Aka- Akncirblad. 

dimiker, en, 

e. Medlem af Akademiet; en studeret 
Mand; akadJIOisk, bentiorende til et Aka- 
demi; akademisk Borger, en ved et Uni- 
vei-sitet indskreven Student. 





AkantbnS, en, Plante ; ark., Lnwierk paa 
Søjlehoveder. 

akavet, ede. 

Akedoning, nsh, KaretoJ. 

Akelsie, n, r, Plantenavn. 

Ak e Tit, se Akvavit. 

Akttrel, Flod i Underverdenen; selve 
Underverdenen. 

AKilles, en af de græske Helte i Tro- 
janerkrigen. Akllleakal, en. e, ømt, saar- 
ligt Sted (det eneste Sted, hvor A. kunde 
saares). AktlleSBel«, n, r, den stærke 
Sene, der fra Læggen strækker sig ned til 
Hælen. 

AkklaDatiOl (-sjon), en. opmuntrende 
Tilraab. Bitaldsraab; vælge ved A. vælge 
ved Tilraab uden at tælle Stemmerne, 
akklamir« at, tllraahe Bifald. 

akkliDaUSére, at, vænne til et frem- 
med Himmelstrøgs Klima. AkklimiUae- 
Tilg, en, Tilvænnelse til et fremmed 
Klima. 

AkkamOdatiOn (-sJon), en, F^elighed. 
Lempelse, Titpasning. A'BOblig&tiOIl, hvor- 
ved man paa Skrømt giver Pant i noget. 
A-8Tetael, som man udsteder, uden at 



8- sig. føje sig. linde sig i, bringe sin Paa- 
klædning i Orden. 

Akkampagnatir (akUongpanjatar), en. 
er, den, som ledsager en_ syngende eller 
spillende, AkkompagnBmflBl (akkongpan- 
jemang). et, er. Ledsagelse med Sang og 
Spil, akkompagBSre (akkongpanjere), at, 
ledsage ens Sang eller Spil, 

Akrobat, en, er, Linedanser, gymna- 
stisk Kunstner. 

Akkird, en, er. Overenskomst, Aftale; 
ban. den Overenskomst, en Skyldner træf- 
fer med sine Kreditorer om at betale visse 
Procent af sin Gæld, enten for at undgaa 
Konkurs eller etter indtraadt Konkurs for 
at standse den. mus. Samklang, Harmoni. 
akkorder«, at, komme overens, træffe 
Overenskomst med sine Kreditorer. 

Akkordloi, et, er. 

Haandliarmonika. 

akkreditér«, at, for- 
skaffe Tiltro , Kredit, 
akkrediteret bos, i 

som Gesandt ved et Hof. 
AkkreditlT, et, er, en 
Gesandts Fuldmagt. 

AkkBBiBlaliiB (-sjon) 

en, er, Opdyngning 

akkimnlire, at, opdyn 
ge. AkknnAlatar, en, 

AkkumuIatSrer, etek.Ap 
parat til Opsamling af 
Elektrieitet. 
akkBrat, noje, nojag 

tig. i-igtig. Akkflratésse, 

n. Nøjagtighed, Punktlighed. 




Akkusation— Alcalde. 



Akknsaliln (-sjon), en, er, Anklage, Be- 
skyldning. Akknsltor, ea, -tSrer, Ankla- 
ger. akinsérB, at, anklage, sagsøge. 

AkknsaliT, en, er, gram. Genstandsform. 

akkvieSCSre, at, indvilge, slaa sig til Ko 
ved, [rSra, at, erhverve, tilegne sig. 

AkkrtrBnt, en, er, Erhvenxr. akkVl- 

AkkTiSltlin (-sjon), en, er, Erhveneise, 
Fordel, Vinding. [Kunstner. 

Akrobat, en, er. Linedanser, gymnastisk 

Akromatisk, farveløs, a. Kikkert viser 
Genxlanden uden farvede Rande, AKro- 
UalllHe, II. Farvefrihed. 

Akreilikon, et, er. et Digt, hvis enkelte 
Liniers Begyndelsesbogstaver læste efter 
hinanden danner Ord. 

Aks, et. aksblomst ret, -formet, Aksstilk, 
Aks(e)sanker, osv. 

Akse. n, r, en Aksedrejning. 

Akaei, en. Aksler, 1) tig Akse, 2) lig 
Skulder, Akselbaand, — skærf o. s. v., at 

Akielhnr, ret, Akselbærrøn. 

AksitB, et, er, Paastand, der ikke kræ- 
ver noget Bevis, men anses for umiddel- 
bart indlysende. 

Akt, en, er. offentlig, højtidelig Hand- 
ling: Afdeling af et Skuespil. 

Akter, Fl,, (cl. Aeta), de til en Betssag 
horende Beviser. Dokumenter etc,; lægge 
noget ad acta, lægge noget til Side, op- 
sætte det. Acta ApoatOliiram, Apostle- 
nes Gerninger. 

Akli6, (akaie), n, r. Dokument om An- 
del i et Handels- ellers Pengeforetagende, 
ogsaa denne Andel. A.-aollkak, et, er, 
Bolag, Samlag. AktiOUar, en, er, Aktie- 
ejer. Andelshaver. 
Aktinie, n, r, Søanemone (Bløddyr). 




AktiSn, (-sjon), en, er, Handling, mil 
Fægtning, Kamp, jar. Tiltale, Retsforføl- 
gelse, ridn. Hestens Maade at bevæge 
sigpaa. aktiOlére, at, anlægge Sag imod. 

aktiv, virkende, tjenstgørende, virksom, 
driftig. 

åkti¥8, el. AktiTer, FI., Formue af en- 
hver Art. Aktifitflt, en, er, Virksomhed, 
Drifti^hed. A.-bandei, Udforselshandel. 

AktiT, en gram. den handlende el, vir- 
kende Form af et Udsagnsord. 

Aktor, en, tSrer, Anklager paa Embeds- 
vegne. 

Aktrico, n, r, Skuespillerinde. 

Aktnaliséra, at, virkeliggøre. Aktiali- I 

tSt. en, er. Virkelighed, aktlol, hvad | 



der har særlig Betydning for den paa- 
gældende Tid. [tiker. 

Aktaar, en, er, Livsforsikrings-Matema- 

Akler^en, er. Skuespiller. 

Aknallk, ken, fus. Læren om Lovene 
for Lyden. akiaUSk, henhørende til 
Læren om Lyd. 

akut te, skarp, spids, hæftig, med. t. 
Sygdomme, der optræder voldsomt ogender 
hurtig enten med Bedring eller med Dø- 

Akvarel, len, ler. Maleri i Vandfarve. 

AkTårinm. -let, -ler, Beholder med Vand, 
hvori Dyr eller Planter kan holdes le- 
vende. [Brændevin. 

Akvavit, ten, ter, Rere Gange destilleret 

Akvadtkt, en, er, en Vandledning. 




AI, en, jærnholdig Stenmasse, Aldannels« 

AI, Alt, et, alene. Alfader, Almagt, en. 
Alting. Alting, et. Alverden, Alvidenhed, 
aldeles, alligevel, almindelig, alsidlir. 

& la, paa samme Maade som a Fni- 
Caige (frangsæs), paa fransk Mai 
bonno benre (bonnør), for mig gbi„e, 
carto, efter Spiseseddel; å la grSl 
(alagræk),en,enSlags 

Ornament; Alagnsr- , 

re (gær), en Slags Bil- Ulo-J*-!^ 

lardspii; å ia mode, |H^Ji^*»^T-*| 

efter Moden, efter 

Nutidens Smag. å la a la gncqui. 



ikke tjenestgøreude. 

Alabast, en, en Gipsart. i Reglen hvid 
eller lys, hvis Haardhed tillader Politur. 

Alanl, en, er. Plantenavn. 

Alarm, en, Larm, Uro, Skræk. alarBon, 
at, forurolige; mit. kalde til Vaaben. Alarm- 
plads, Militærets Samlingsplads. 

Albatros, sen, ser. 

Albme, en, er, Hvidfødning, et lyssky 
.Menneske med unaturlig hvid Hud- og 
Haarfarve og rødlige Øjne. [Rige. 

AlbiOB, et poetisk Navn for det engelske 

Albne, n. r. Albueben, -skæl o. s. v. 

Albam, et, er. Stambog. Bog til Samling 
af Portrætter, Haandtegninger etc. 

Album, en, er, Jordmaal = '/n Sknppe. 

Albnmin, et. Æggehvidestof, AlbBmil- 
iter Fl., Fællesbetegnelse for alle Ægge- 
hvidestoffer. 

Alcalde, n, r. Dommer, Kommuncfor- 
stander (i Spanien). 



al corso — Allongeparyk. 



'- al CirSO, lian., til Dagens Kurs. 

Aldebarau, stor radlig stjerne i Stjerne- 

3 billedet Tyren. 

Alder, en, e, alderstegen; Aldersformand, 
! -grænse o. s. v. aldrende. 
3 Aldermai, en, Medlem af Byraadet, 
Raadmand (i England}. 

aldrif. 

: åle (f^l). et. engetsli Ol. 

• AlSB, en, alenlang. Atenmaal, -vis o. s. v. 

alsrt, munter, livlig, opvakt. 
'! Aleiaidrinere, FI., rimede Vers, be- 
~ staaende af seks Jamber. 

All, en, er. alfelet, Alfeland. 

i Alla og Omoga, se a og ø. 

: Alfabet, et, er. Bogstavrække, alfabé' 
■ tisk, efter Bogstavorden. 

AUagrnS, set. Græsart fra Norda^-ika, 

megei anvendt i Industrien, f. Eks. ved 

Papirfabriliationen. 

; Alfarvej, en, e. 

' AlfSlse {alfongs),n,r, en Person, der lader 
sig underholde af et offentligt Fruentimmer. 

al fresco, male a. f., male paa en Fla- 
des endnu friske Kalkundertag. 

Alge, n, r, Tang. Søgraes. 

Alfekra, en. Bogstavregning; Læren om 
Ligninger. SlgebraiBk, horende til A. 

Algnacll, en, er. Retsbetjent, Politibe- 
^ent (i Spauien). [i Granada. 

Alhambra (alambra), et mavrisk Palads 

alias, ellers, desuden, ogaaa kaldet (Pe- 
tersen alias Hofmann). 

alibi, andet Steds; at bevise sit Alibi 
vi) sige, at en anklaget beviser, at han paa 
den Tid, da den paagældende Forbrydelse 
blev udfort, befandt sig paa et andet Sled 
end Gerningsstedet. 

Aligiemill (allnjmang), et. betegner i 
Landmaating den lige Linie mellem to 
Punkter, f. Eks, mellem to i Jorden ned- 
stukne Stokke. 

Alimentation (-sjoii)._en, Forplejning. 

Underhold. AlitBBntaliotiabidrag, et. det 

Bidrag, som Faderen til et uægte Barn 
maa give til dets Underhold, 

Alliarin, et, rodt Farvestof af Kraproden. 

Alk en, e Alkeart o. s. v. 

Alkali, et, er, Ludsalt, Potaske. alkllJSk. 

Alkemi, en, se Alkymi. 

Alkohol, en, Vinaand, der er ganske 
fri for Vand. AlkOfeOlISDe, n, Drikke- 
syge. AlkObolométer, et, -tre, Vlnaand- 
maaler. [Bog. 

Alkbrin, en. Muhamedanernes hellige 

Alkove, Q. r. Aflukke til et Sengested. 

Alkymi, en, Guldmagerkunst, hemmelig 
Naturvidenskab. AlkTDllt, en, er, Guld- 
mager. 

illa fcréve, mus., i forkortet Takt. 

Allab, MuhamedaDemes Navn paa Gud. 

Alis, en, er, en paa begge Sider af 
Træer begrænset Vej. 

AUegtll. en, er, Sindbillede; slndbUIed- 



llg Fremstilling, allegorisere, at, tale i 
Sindbilleder. allegOrfak, sindbilledlig. 

Allégro, en. er, muntert, livligt Musik- 
stykke, allegro, munter, lystig. allO- 
grélU, langsommere end allegro. 




Allekaaido, allerede, allesteds. 

Allebelgonsdag, en, e, katolsk Festdag, 
1ste November. 

Alle laids Torn, sei-., kaides det, naar 
et Skibs hele Besætning maa deltage i et 
forefaldende Arbejde. [tysk. 

Allemiinien, Tyskland, tllemaniisk, 

allerbedst, allerførst, alleniodigst. 

Allerkrisleligsts lajestæt, en Titel, 

der af Paven var tillagt de franske Konger. 

Alle sjæles dag, Sden November. Fest- 
dag hos Katolikkerne, paa Iivilken der 
bedes for de afdøde i Skærsilden. 

Allél (alle), af Sted. 

Alliance (aiiiangs), n. r. Forbund; al- 
lierede, Fl. Forbundsfæller; alliere lig, 
at. forbinde sig, forene sig. 

AlligaliOl (-sjCn), en, er, Blanding af 
Metaller; alHgere, at, blande. 

Alligiitor, en, -tOrer, amerikansk Krokodil. 

JJIlke, a. r, en Ravnefugl. 

Alliteratién (-sjon), en. er, Bogstavrim, 
det, at samme Begyndelsesbogstav kom- 
mer igen i flere Ord i samme eller to 
paa hinanden følgende Verslinier. 

allodial, arvelig, ikke lenspligtig. Allo- 
dinrn el. AllodialgOdl, et Gods, paa hvil- 
ket der ikke hviler Lenspligt, og som der- 
for gaar frit i Arv, iian sælges, deles o. s. v. 

AllokntiOD (-3j5nl, en, er. TilUIe, især 
Pavens Tale til Kardinalerne. 

Allonge (allongsj). Forlæn- 
gelse; et Stykke Papir, der har 
samme Form som en Veksel 
og ftestes til denne, r 
Bagsiden er fuld af Endosse-. ] 
menter, og flere skal tilføjes 
tllM|<re,at, forlænge, udvide> 

Allilgevarrk (AUong^-), A""*?"!*- 



A 



10 



al Ions — Ambrosia. 



keo, ker, Paryk med lange, Qedhængende 

all O na (al lo Dg), af sted! fremad! Allons 
enfantS de la patrie (allongs-anfang da-), 
fremad, I Fædrelandets Bern! (Begyndelsen 
af Marseillajsen), 

Allopati, en, en Kurmetode, der an- 
vender Midler, som frembringer en Virk- 
ning, der er modsat Sygdomssymp tomerne. 

Allotria, Fl. Biting, uvedkommende 
Svsler. 
"all riBht (aahl rajt). alt vel! godt! 

allndere, at, sigte til, bentyde til. 

Allan, et, svovlsur Lerjord. 

Allvre (allyhr), GangaH, Fodskifle (om 
Heste); Opførsel, Levetnaade. 

Allnitcn, en, er. Hentvdning. 

allUTiål, opskyllet. AllnTialdannelser, 

Fl., de i den nuværende Jordperiode 

satte Jordlag, 

Alm = Ælm (et Træ). 

ålma mater (den kærlige Moder), latinsk 
Betegnelse for Universiteter. 

Almanak, ken, ker. 

almen, Almenaand, en. -yndet o. s. v. 

Alminding, en, er, Jordstrækning, der i 
Fællesskab benyttes af Ejerne (Hede, 
Skov el. lign.). 

Almisae, n, r, Almisselem o. s. v. 

Almne, Almueskole, -sprog o, s. v. Al- 
mue.sfulk, -kvinde, -mand. 

Aloi, n, Plante, hvis Saft anvendes som 
affsrcnde Middel. 

Alogl, en. Urimelighed, Taabeiighed. 

å rordinaire (alordlnæbr). sædvanlig, al- 
mindeligvis, 

Alpaea, en, er, en Art Lama; dette Dyrs 
Uld; et silkelignende, uldent Slof. 

al pari, af lige Værdi, uden Opgæld. 

Alper, ne. Fl. høje Bjærge, llpin, he- 
rende til Alper. Alperose, -stok o. s. v. 

al peso, efter Væglen. 

Ainn«, n, r, en Plante, hvis Rod har 
•pillet en stor Rolle som Tryllemiddel; 
Alruper var i det gamle Tyskland Trold- ' 
kvinder. [i Modsætning til al fi^sco. 

al sécco, male a. 8,. male paa ter Kalk : 

Alsikkefclaver, en, 

ilskens. I 

Alt, en. den dvbeste Kvindestemme. . 
Allist, Allistinde, Attsanger, -inde. 
Altan, en, . 




Alternation (-^Sn), en. er, Omskiftning, 
Afveksling, alternere, at, afveksle, skifte. 

AlternatlT, et, er, Valg mcllenl to Til- 
fælde ; et Enten-Eller ; alfomiro, at, ski 
veksle. [gelige Persoii«. 

Altesse, n, Hajhed, Titel for visse kon- 

Altitnd, asir.. et Himmellegemes Højde 
over Horisonten, angives i Grader, Minu- 
ter og Sekunder. 

Altrnlsme, n, det Sindelag, der viser 
sig i en Stræben efter at fremme andres 
Vel. 

sltsaa. 

Allsa, en, Altæabrystsukker, 'Saft o. s. v. 

Alnmilinm, -iet, Lermetal. 

AlnmiOB, en. Alumner, Plejesøn, Foster- 
søn; en Beboer af en Stiftelse, som nyder 
de i Stiftelsens Fundats bestemte Goder. 

AlTOr, en og et, alvorsfuld, Alvorsord, 
alvorlig. 

a. m. ^ Snno mtlndi, i Aaret efter Ver- 
dens Skabelse. 

amfikel, elskværdig. Amabilitot ca 
Elskværdigbed. 

Amadis, en Romanhelt; i overført Be- 
tydning en ridderlig Elsker, 

AsaUam, et, er. Blanding af MeUl og 
Kviksølv; amalgamere, at. sammenblande, 
sammensmelte. 

Ananl tamang), en, er. Elsker. AniltO 
(amangt>, Elskerinde. 

AmannSnSia, en, er, Medhjælper, is«er 
ved Embedsforretninger. 

amassere, at, ophobe, opdynge. 

Amatér, eu, er, Lysthaver, Kunstelsker; 
ogsaa ^^ Dilettant. 

Amatrlce, n. r, kvindelig Kunstelsker, 
kvindelig Dilettant, 

Am as 6 le, n, r, en krigersk Kvinde. 

Ankassade, n, r, overordentligt Gesandt- 
skab. AmbasiadSr, en, er. den Mqnd, 
der staar i Spidsen fur en A. ABlkUtt- 
drice, n, r, en Ambassaders Hustru. 

Amee, n, r. to besatte eller udtrukne 
Numre i et Lotteri. 

ambifere, at. væi-e tvlvlraadlg, vakle. 

Ambifnitet,cn, er, Uvisbed, Tvetydighed 

Ambitien (-sjon), en, er, Æresfølelse, 
Ærgerrighed. hOinSt A. Stræben efter 
at blive optaget i den fine Verden; flue 
Fornemmelser. „ ■ 

Ambelt, en, e. Under- 
lag til at smede paa. 

Ambra, en. et vellug- 
tende Stof. der faas af 
Polhvalen. 

Ambrisia, en, Gudespise. ambrailiuK 

LavsaiE, det af Biskop Ambrosius for- 
Kittede: Te Deum laudimus. vi prise di^ 
o Gud! 



ambrosisk— An Hiekter. 



id (dunende, himmelsk. 






imbrosisk, 
Afflbnlinee 

(ambulangs), 
n, r, Feltlasa- 

ret, imknliint, 
om Hakkende. 

aabiilat«- 

riSlE, omkring- 
vandrende, om- "" " '""■ 
kringd rågen de. 

Amelieration (-sjon), en, er, Forbedring, 
ansliorero, at, forbedre, forædle. 

Amsn, det ske! visselig. 

imeidement (amangdmang), et, er, Fot^ 
bedring, Ændringsforslag. [Renselse. 

Amftiarrhoe, en, Mangel paa maaiiedlig 

Amerika, en Amerika^rer, en Ameri- 
kaner, -inde, amerikansk. 

a néta, han. for Halvdelen. En a meta 
Forretning er en saadan, bvor to Han- 
delsliuse slaar sig sammen og deler Ge- 
vinst og Tab imellem sig. 

Anet ri, en, Misforhold. 

AnelYSt, en, er, en violblaa Ædelsten. 

AmenDlemenKamøblemang), et, er. Bo- 
have, amenlllire (amablere), at, forsyne 
med Bohave. 

A Déltl TOCe (mætsa vaatsje), mus. med 
halv Stemme. 

AmfibiOD, -iet. -'fi". Dyr, som kan leve 
baade I Vandet og paa Landet. amfibislE, 
hørende til A. 

Amfiteater, et. tre, Teater, hvor Tilsku- 



sidde r 



ndt o 




skuerpladsen paa Bænke, 
der liæve sig trappevis bag 

hinanden, amfiteatralsk, 

trinvis stigende. 

AmfSra, en, er, en stor 
Krukke med to Hanke. 

Ami, en, Ven. Amie, 
en. Veninde. BBiCakel, Amrora. 

venskabelig. 

Aaildehie, n = ihukommelse. 

Amne, n. r. Ammestue, -snak, at amme. 

Anmoniik, ^n, en af Kvælstof og Brint 
sammensatLuftartmed 
stikkende Lngt. A-vand 
se Salmiakspiritus. 

Ammonitter, fi., en 

uddød Art Bløddyr, 
hvis Skaller man end- 
nu tinder. 

Amninitiii (-sjon), 

en, Krudt og Kugler. 

Amnesti, en. Eftergivelse 

af Straf, amnestére, at, be- 

naade, eftergive Straf. 

Amilne, en, søv.. et Skibs 
Dybgaaende. AmilDSSmsr- 
kø, t, r. Tal, som paa For- 
og Agterstævnen angiver 
Dybgaaende i Fod. 

Amok, en Sindssygdom 




hos Malajerne, som viser sig som vildt 
Raseri. [FI.. smaa Elskovsguder 

Amor, myt.. Elskovsguden. Amtriier, 

amorf, kem., kaldes en ensartet, ikke 
krystalliseret Substans. 

amortisere, at, tilbagebetale et Laan 
afdragsvis. Amortisation (-sjon), en er. 
Afbetaling af Gæld ved bestemte Afdrag. 

Amonr (amnr), en, Elskov. Amolrétle, 
n, r, lille Kærlighedsforstaaelse. 

Ampel, en, -pier, en 
Skaal, der ved Snore eller 
Kæder hænger ned fra 
Loftet og benyttes til Plan- 
ter; en Slags Hængelampe. 

Ampere (angpiSr), n, r, 
elek. Maal for den elektri- ; 
ske Strøms Styrke. 

amplieére, at, forvan- 
sket Udtale af employsre 




(angploB 



re), ; 



vende. 




Amplitnde (angplityd), n, Vidde, Omfang; 
Pendulets største Udslag fra Midtstillingen. 

Amt nlla, en. Sal- 
vekrukke (hos Ka- 
tolikkerne). 

Ampilalion 

(-sjon), en, er, . 
sætning af et beska- 
diget Lem. ampn- 

tere, at, afsætte e' 

Amt, et, er, Amt-d 
mand, -stue. Amts- AmpuUa. 

forvalter, -raad o. s. v. 

Amnlét, ten, ter, en indviet Genstand, 
der bæres som Beskytter mod Sygdom og 
Fare. 

amnaant (amysang), morende, morsom. 

AmnaementCaniysemang), et er, .Morskab. 
An, han., bruges i Almindelighed som 
Betegnelse foran Vareposterne paa en Heg- 
ning, men er i Bogholderiet egentlig Be- 
tegnelsen foran Kreditors Navn, se per. 

aia el. iana, Endestavelscr, som, føjede 
til et Egennavn, hyppig bruges som Bog- 
titler og betegner en Samling Smaatræk, 
Udsagn et. lign. om eller af vedkommende, 
r. Eks. Hotbergiaia. 

Aiakiftlsme, n, Gendøbernes Lære. 
Anabaptist, en, er. Gendøber. 

AuadTOnsieT "'!/'■> ^° ^^ Havet op- 
stegne. Tilnavn til Afrodite. 

AnaérSm, mel, mer, Læsning af et Ord 
i Bogstavernes omvendte Orden (Glas- 
Salg). Det ene af Ordene siges da at være 
et A. af det andet. 

AiakarSt, en, er, Eneboer. 

AnakroniSae, n, r, Fejl i Angivelse af 
Tid med Hensyn til Begivenhedernes 
Rækkefølge. 

Aialékter, Fl., Samling af udvalgte 
Stykker hos Forfottere. ansléktisk, ud- 



12 



analog — Ank. 




Ananas. 



analOf, lignende, ligeartet. AnilOf!, 
en, er, Lighed, Overensstemmelse. anilO- 
gisére, at, sammenligne. Anilogon, et, 
er, et lignende. 

Analyso, n. r. Sønderlemmelse, Op- 
løsning; kern. Opløsning af et Stof i sine 
Bestanddele ; filos. Udvikling af et Begreb ; 
gram. Opløsning af en Sætning i dens Be- 
standdele, analysoro, at, opløse, forklare. 
analytisk, opløsende, udviklende. 

Ananas, en, en ogsaa lier 
i Landet dyrket tropisk Plante, 
hvis Frugt anvendes til Sylt- 
ning. 

AnapSBSt, en, er, Versfod, 
bestaaende af to korte og een 
lang Stavelse. 

Anarki, et, Mangel paa Re- 
gering; Lovløshed, anarkisk, 

lovløs, herreløs. Anarkist, 

en, er. Tilhænger af A. 

Anathoma, et, Bandsættelse. 

Anatom, en, er, den, der forstaar at 
sønderlemme Lig: anatODOrO, at, sønder- 
lemme. Anatomi, en, Sønderlemmelses- 
kunst; Læren om de organiske Væseners 
Form og Bygning. 

Anbnry (ænberl), en af en Snyltesvamp 
foraarsaget Sygdom, ogsaa kaldet Kaalbrok. 

Ancionnitét, en, en Embedsmands Tje- 
nestealder. 

ancien regime (ansjæng resjlm), gam- 
meldags Statsform, især om Tiden før 
den franske Revolution 1789. 

And, en. Ænder, Andenæb o. s. v. An- 
drik, ken, ker. 

andante, mus., jævn, rolig, andantino, 

noget hurtigere end andante. 

Andagt, en, andægtig. 

Andekoje, n, r.jagt, indhegnede Damme 
med Net over til Andefangst. 

Andemad, en, vandplante. [ledes. 

anden, F1. andre, andensteds, ander- 

Anders, Andreas, Ejef. Anderses, An- 

dreas'cs. 

andrage, at. Andragende, t, r. 

AndréaS-KorS, et Kors l Form af et X. 

Andrienne, n,r, vid Kjo- 
le for Kvinder (fra Holbergs 
Tid). [neskeæder. 

Androfa|[, en, er, Men- 

Androgyn, en, er, Tve- 
tulle, et tvekønnet In- 
divid. 

AndroIIt, en, er. Navn 
paa forskellige Forstenin- 
nlnger, antagne eller ud- 
givne for forstenede Mennesker. 

Androfobl, en, skyhed overfor Mænd. 

Andromani, en. Begær efter Mænd, = 
Nymfomani. 

andnve, at, søu, nærme sig Land for 
at bestemme sin Plads. 

ane, at. Anelse, n. r. anelsesfuld. 




Andrienne. 




Anekdote, n, r, en kort, ikke alminde- 
lig kendt Fortælling. 

Anemone, n, r. 

Aner, Fl., Forfædre, især adelige. 

Aneroidbarometer , et, 

-tre. Barometer uden Kvæg- 
sølv. 

Anfald, et. anfalde, at. 

anfægte, at, Anfægtelse, 
n, r. 

angaa, at. angaaende. 

Angekok, ken, ker, Trold- 
mand og Præst hos de he- Aneroidbarometer, 
den ske Grønlændere. 

Angel, en, -gier, den Del af et Redskab, 
som stikker ned i Skaftet, f. Eks. paa en 
Fil el. lign.; den Tap, der forbinder Sabel- 
klingen med Fæstet. 

Angel, en, -gier. Angelfisker o. s. v. 
angle, at. Angler, en, e. 

Angelsachser, en, e. angelsachsisk. 

Angelns, en, Engel. En Bøn, der be- 
gynder med dette Ord. Den Klokkering- 
ning, der hos Katolikkerne Morgen, Mid- 
dag og Aften giver Tegn til denne Bøn. 

Anger, en. angerfuld, -given, -løs; An- 
gerstaare. angre, at. [angest. 

Angest, en, angestfuld, Angestskrig o.s.v. 

Angina, en, med., Halsbetændelse. 

angive, at; Angivelse, n. r. Angivende« 
t. r. Angiver, en, e. Angiveri, et, er. 

Anglicisme, n, r. Overføreise af noget 
for det engelske Sprog ejendommeligt til 
andre Sprog. 

anglikansk, engelsk. 

anglisére, at, afhugge en Del af He- 
stens Hale og give Stumpen en opret- 
staaende Stilling. [af engelsk Herkomst 

Angloamerikaner, en, e. Amerikaner 

Angloman, en, er, den, der er lidenska- 
belig indtaget af alt engelsk. Anglomftll, 
en, overdreven Forkærlighed for alt en- 
gelsk. 

Angreb, et. angribe, at. Angriber, en^ e. 

angnlslr, vinklet, kantet. 

Anhang, et = Tillæg. 

anholde, at. Anholdelse, n, r. 

Anholt (geografisk Navn). 

anhngge, at, forst, paabegynde den 
Hugst, som finder Sted af Hensyn til Be- 
voksningens Foryngelse. 

Anilin, en, en Olie, der benyttes til 
Fremstilling af Farver. 

Anima. en, Sjæi. 

Animal, et. Dyr. animalsk, dyrisk. 
Animallsme, n. Dyriskhed, de Egenskaben 
der ere ejendommelige for det dyriske i 
Modsætning dels til det aandelige, dels 
til Plantelivet. [animifOt Hvfkild. 

animere, at, opmuntre, oplive; tilskynde. 

Animisme, n, filosousk Teori, der for- 
klarer Livet ved Hjælp af Sjælen. 

Animositet, en. Forbitrelse, Vrede, Had. 

Ank, nsk.. Jamren. 



Anke — Antikritik. 



13 




Anke, n, r, Klage. Ankebog; -protokol, 
anke, at. 

Ankel, en, Ankler; Ankelkode o. s. v. 

Anker, et, -kre, ^) Skibsanker; Anker- 
tov, et. ankre, at. Ankring, en. *) Vin- 
anker, Ølanker o. s. v. 

Ankergang, en, urm., 

Hemværk i Kronometre. 

Anledning, en, er. 
Anliggende, t, r. a. 

Kurs. søv. den Retning, 
i hvilken der sejles. 

anlnve, at, søv. dreje 
nærmere op mod Vinden. 

Anlæg, et, anlægge, at. ankergang. 

Anlæggelse, n, r. Anlægger, en, e. 

anløbe, at, søv. indgaa i Havn for et 
kortvarigt Ophold, iekn, give Anløbnings- 
farve, o: Farver, der fremkommer paa 
Staal ved Ophedning og viser Haardheds- 
graden. 

Anmarch, en. være i A. nærme sig. 

anmasse sig, at. Anmasselse, n, r. 
Anmelder, en, e. 
anmode, at. Anmodning, en, er. 
anmærke, at. Anmærkning, en, er. 
Annaler, fl, Aarbøger. Annalist, en, 

er. Krønikeskriver. 

annamme, at. Annammelse, n, r. 

Anneks, et, er, Sogn, der er forbundet 
med et andet. 

Anneksion, en, er, Erhverveise af nyt 
Landomraade for en Stat, især naar det 
ikke sker ved Krig, men ved mindelig 
Overenskomst. 

annektere, at, forene med, indlemme, 
tilegne sig. 

annihilére, at, ophæve, tilintetgøre. 

Annis, en. Annisfrø o. s. v. 

Annonce (annongse), n, r, Anmeldelse, 
Bekendtgørelse. 

Annotation, en, er, Anmærkning, anno- 
tere, at, anmærke. 

Annuitet, en, er, en Række lige store 
Summer, som udbetales med lige lange 
Mellemrum. 

annnlére, at, erklære for ugyldig. An- 
nnléring, en, er, Ophævelse, Tilintetgørelse. 

Annnnciata, Budskab, især om Marias 
Bebudelse. 

Annnnm, et, aarlig Indtægl. 

Anode, n, r, tekn. den positive Pol, gen- 
nem hvilken en elektrisk Strøm ledes til 
en Vædske. 

Anodj^nnm, et, smertestillende Middel. 

anomal, uregelmæssig, afvigende fra Re- 
gelen. Anomali, en, er, Uregelmæssighed. 

anonym, navnløs. Anonymitet, en, Navn- 

løshed. 

anorgånisk, uorganisk, livløs; ikke hø- 
rende til Dyre- og Planteriget. 

anormål, se anomal, 
anraabe, at. Anraabelse, n, r. 

Ansatsftl, en, e, en flad Fil med glat Kant, 

Dansk Retskrivnings- og FremmedordI>og. 



med hvilken man kan arbeide i Kroge 
uden at beskadige allerede færdige Flader. 

anse, at. Anseelse, n, r. anselig. 

Ansigt, et, er. 

Ansjos, en, er. Ansjosdunk, -smør. 
anskreven, være vel a., staa sig godt 
med. 

Anskrig, et. 

anskne, at. Anskuelse, n, r. Anskn- 
olsesnndervisning, en. 

anskyde, at, jagt træffe Vildtet uden 
at nedlægge det. 

anslaaet, kurv. kaides det, naar Staven 
fortsættes til Fod mellem to Lister. 

Anslag, et, mi7., den Stilling, Soldaten 
indtager, naar han skal skyde. skom. et 
Stykke, der lægges til Saalen, naar den 
er skaaren af et for kort Stykke Læder. 

anspore, at. Ansporelse, n, r. 
anspænde, at. Anspændelse, n, r. 

Ansialt, en, er. 

Anstand, en, jagt En Jæger tager A. 
ved en af de Stier, som Vildtet benytter; 
Udsættelse. 

anstreni[e, at. Anstrengelse, n, r. 
anstændig. Anstændighed, en. 
Anstod, et. anstodelig. Anstødssten, 

en, e. 

Ansvar, et, paa eget An- og Tilsvar, 
ansvarhavende, ansvarsfuld o. s. v. ansvarlig. 

ansætte, at, søv. stivhale et Tov. 

Antagonisme, en, Modstrid, Modstræ- 
ben. Antagonist, en, er. Modstander. 

antarktisk, sydlig; hørende til Sydpolen. 

antaste, at. Antastelse, n, r. 

ante, foran, før. 

AntecédenS, et, er, det forudgaaende ; i 
Flertal AntecedénSOr = et Menneskes 
Fortid. 

ånte Ghrlstnm nåtnm, fork. a. G. n. før 

Kristi Fødsel. 

antedatere, at, give en tidligere Datum. 

antediluviansk, fra før Syndfloden. 

Antenner, F1., insekternes Følehorn. 

antérior, tidligere. 

Anthraclt, den reneste Form for Stenkul. 

ånti, mod, imod. Benyttes som Forsta- 
velse og giver Ordet den modsatte Be- 
tydning. 

Antichåmbre (angtisjangbre) , et. For- 
værelse, antichambrere, at, gøre Opvart- 
ning hos de store. 

anticipere, at, tage forud, foregribe. 

AnticyklOn, en, se Barometermaksimum. 

Antidotnm, et. Modgift. 

Antif ebrin, et, feberstillende Lægemiddel. 

antik, gammeldags; bruges især om 
Kunstværker fra Oldtiden. Antikken, den 
antikke Kunst; den antikke Aandsdan- 
nélse. Antikker, F1., antikke Kunstvær- 
ker, antikisere, at, efterligne den a. Kunst. 

Antikrist, en. Modstander af Kristen- 
dommen; Djævelen. 

Antikritik, -ken, -ker, Modkritik, 



11 



A nti kva— Appertinentier. 



Antikva, en, typ. latinske Bogstaver 
med lodrette Streger (mods. Kursiv). 

AllikTlr, en, er. en Mand, der handler 
med ældre, brugte Ting; særlig; Antikvar- 
boghandler, en Forhandler af brugte Beger. 

antikvere, at, erklære for forældet. 
antikTBret, forældet. ]01dsager. 

AntikTltetar, FI., antikke Genstande, 

Antilope, n, r. 

AltiBaktSSar, en, broderet Stykke, der 
hænges over Ryggen af en Sofa el. Stol 
for at beskytte denne mod HaarfedL 

Anlipall, en, naturlig Modbydelighed 
eller Afsky. 

Antipodn, n, r, Beboer af den os mod- 
satte Side af Jordkloden, 

Altipyrln, et, feberstillende Lægemiddel. 

AntiBSmlt, en, er. Jødehader. AlHie- 
mitlBme, n. Jødehad. 

Antiseptik, -ken, med. en Saarbehand- 
Ung, der forhindrer Forraadnelse I Saa- 
ret. antiaéptilk, forebyggende Forraad- 

Antiteae, n, r. Modsætning. 

Antologi, en. er, SamKng af Digte af 
forskellige Forfattere. 

Altropofag, en, er, Menneskeæder. 

AltTOHlag, en, er, menneske kyndig. 
AltropeUgi, en, Læren om Meonesket. 

Allrapemetrl. en, Meaneskemaallng, 
Læren om Menneskets Maal forhold. 
AntrepflDOrfiBDlB, n, Overfarelse af Fore- 
stillingen om Mennesket paa oversanselige 
Væsener, specielt paa Guddommen, 

antTorde, at. [tig , _ . 

antænde, at. antænde- 

Annkia, myt., ægyptisk 

Guddom, [aabnfng, 

AnUt CDi Endetarms- 

aiT6Bde,at, anvendeltg. 

Anteini, en. Blodmangel. 
anæmiBk, lidende af B,; 
blegsottig, ' 

Aorta, en, den store Puls- 
aare, som farer Blodet fra 
HJært«t ud i Legemet, 

apSge_, vig bort! 

Apanage (apanasje). n, 
r, Aarspenge tU fyrstelige, __. 
Ikke regerende Personer, 

apårt (ap_ar), særlig, for 
sig selv. af arte.sær, ejen- 
dommelig. 

Apartement(-mang),et, 

er. Værelse, Lejlighed, Lo- Aarte 

Apati, en. Ufølsomhed, Sløvhed. 
tisk, ufølsom, ilev. 

Apeniinerne (geografisk Navn). 

Apepsl, en, forstyrret Fordojelse. 

Aper(n (apærsy), et, Oversigt, sar 
trængt Fremstilling. 

ApiSlinm, et, eu Planets længste Af- 
stand fhi Solen (le Apilder). 



i (ied (pje) til Fods. 

ApiB, eu. Ægypternes hellige Tyr. 

Aplomb (aplong). en, egl. lodret Stil- 
lleg, sikker Holdning. 

apodiktiak, bestemt, uimodsigelig, nød- 
vendig. _ 

ApOgann, et, det Punkt I MaRDcn* 
Bane, som er længst fra Jorden. 

Apokalfpae, n. Johannes's Aaabenba- 
ring. apokalyptisk, hemmellghedsfold, 
gaadefuld. 

apokrrt "»gte, falsk, Apokrfter, fi,. 

uægte Bibel skrifter, der Ikke anerkendes 

af Kirken. [skonne Kunster. 

Apollo, tngl; hos Grækerne Gad for de 



..., Forsvarslære, især for Kristendommen, 
apologetisk, forsvarende, ApOlOgl. en, n. 
Forsvarsskrift. [spn^ 



tisk, ramt af et Slagtilfælde, >rørt<. 

ApeStaSi, en, Frafald fra Troen. Aft- 
Btat, Apostata, en, en frafalden. 

Apostel, en, -stle. Sendebud, særlig mn 
Kristi 12 udvalgte A, Bruges også« < 
' den, der bringer Kristendommen til b 
hedensk Land. apMtOliflk, hvaé -Iv 
stammer fra Apostlene, den I 
Stol = det pavelige Hof de I 
Fadre — Kirkefædrene. 

apOBteriori,arErfaring;apil 
paa Erfaring hvilende, 

ApOBtrofi fen, fer, Skrintegnet ', < 
betegner, at eet el. flere Bogstaver an 
udeladte, [tUtale. 

ApoBlrile, n, r. Tiltale; apostrtlire, at, 

Apotek, et, er. Sted, hvor Lægemidler 
tilberede^ og sælges. 

Apoteose, n. r, Ophajelse til Guddom. 

Apparat, et, er, Tilbehar, Samling af 
alle til et Foretagende henhørende Red- 
skaaer. fgs. enhver Indretning, der an- 
vendes til Eksperimenter. 

Apparence (apparangs), en, Skin, Sand- 
synligbed. apparint, tilsyneladende. 

AppSriliOl (-sjon), en, er, TllsyneladeUe, 
Syn ; Genfærd, 

Appel, len, ler, mil. Signal til at aamlc 
Soldaterne; Raskhed og Liv hoa n en- 
kelte el, en Afdeling, jur, Indbn 
af en Sag for en højere Ret. fagt. . 
med heire Fod mod Gulvet, 

appellakel, som kan gøres til GenaUuid 
for Appel, 

Appell&nt, en, __er, den, som ivserkad- 



Ret. til hvilken der kan appelleres, ap- 
pellere, at, indanke for en højere Ret. 

Appelsin, en, er. Appelsinskal. 

Appendiks, et, Till«« tn en Bm el. L 

ApperUaiitler, h., TUbehør; fur. TU- 



Ejendom, f. Eks. Døre og 



beher til 
Vinduer. 

Appetit, ten, Madlyst, appetitlle, som 
applanoere, at give sit Bifald til Kende 
ved Haandklap. &pp|ailg(applavs), cd, Bi- 
fald ved _H Band klap. 

iPPlicere. at, anvende, bibringe. 

applikibel, anvendelig. Applikatiiu 

(■sjon), en, _An ven del se, Hentydning. 

ipp[ikatnr, en, mus. Fingersætning. 

Appoint (appoæng), et, han. et Vehsel- 
beleb, der fuldstændig dækker et Mellem- 
værende; en enkelt Olitigatlon eller Veksel. 

appønere, at, tilsætte, tilfeje. 

apportere, at, bringe iiente. apporlo, 

bring bid! 

apprehendére, at, paagribe, fatte. Appre- 

lienBion, en, Paagribelse, Fængsling. 

appretere, at, tilberede: give vævede 
Stoffer o s. v. Glans og Stivhed. ApprS- 
tnr, en. Tilberedning, Glans paa Tøjer. 

Apprahatioa, (-sjon), en, Godkendelse; 
approkSre, at, blllige, samtykke. 

ApprOCne (approsj), n, r, mil. Løbe- 
grav. apprOChere, at, nærme sig. 

Appropriatian (-sjon), en. Tilegnelse, 
appropriere siø, at, tilegne sig. 

approTiSionerØ, at, mit. forsyne med 
Levnedsmidler. 

ApproxinaUOI (-sjon), en. Tilnærmelse. 

approximatir. tilnærmelsesvis. Approxi- 

natiTi el, Tllnærmelsespunkt. 

Appli (appyi), et, mil. Stettepunkt. 

apres (apre), efter, sidenefler. aprSs 
la lettre, senere tagne (og derfor mindre 

gode) Aftryk af Kobberstik efter Tilføjelse 
af Underskriften. 

apres loaa le delnge (apre nu le de- 

lysj), efter os Syndfloden, d, v. s. lad 
komme, hvad der vil, naar blot vi er borte. 

April, en. A,-maaned, Aprilsnar, —vejr. 

a prima vista, han., ved forste Forevis- 
ning, ved Sigt. mus. fra Bladet. 

B priori, a prioriek, uafhængig af Er- 



Pris. 

i propos (pro- 

po), i rette Øje- 
blik, tilpas; mens 
jeg hnsker det. 

Apslder, Fl-, de 
to Punkter af en 
Planets Bane, i hvil- 
ke den befinder sig 
nærmest ved eller 
Qæmest fra Solen. 

Apsis, en, halv- 
rund, med en Halv- 
kuppel overdækket 
Niche,sædvanllgKor- 
niche, i den kristne 
Kirke. 




-Arena. ]5 

apl9re, at, tilpasse, tillempe, søv. at 
forsyne det indvendige Rum I et Skib 
med de nødvendige Skillevægge, saa at 
der dannes Magasiner, Kahytter o. s. v. 
Aptéring, en, Tilpasning. 

Aptena, Fl„ de nogne Gange mellem 
Fjerbedene hos Fuglene. [Buen. 

B (nntO d'IrcO, mus. med Spidsen af 
apyriSk, ikke brændbar, ildfast, 
Apyrlt, et, en Slags røgfrit Krudt 
Aqna, Vand. Aqna fortis. Skedevand. 

Aqna regis. Kongevand. Aqna Tolana, 

en meget stærk Gift. 

Aqnarins, stjernebil- 
ledet Vandmanden. 

å qnatre mains (& I 

katr mæng), mus, " 
hændig. 

aqiiitroToci(vaat^i), | 
mus. for fire Stemmer. 

a qnOl bOI (a koa Aquarlus. 

bong), til hvad Nytte? 
Ar, ret. Mærke efter et helet Saar. bol 

den klæbrige Del af Støvvejen hos en 
Plante, der tjener til at opfange Støvet. 

Arabesker, fi., pry- 

dels er paa Huse, Kb 
o. s. V., bestaaende c 
stærktsammenslyngede 
Former af Løvværk,'!? 
hvori findes fantastiske 
Dyreformer o. lign. 

arabiske Tal, de nu brugeIigeTall,2osv. 

Arbejde, t, r, arbejdsfør. Arbejdskraft 
o. s. V. arbejde, at. Bearbejdelse, Udar- 
bejdelse. Arbejder, en, e. Arbejderfor- 
ening o. s. V. Arbejderske, n, r, arbejd- 

ArbOJdSkadO, n, r, en kort, stærk Jern- 
kæde med en Ring i den ene Ende og en 
Krog i den anden. 

ArbeldSSejBing, en, er, søu. en svær, 
tjæret Hampefletuing, der bruges I Skibe 
til at sammensurre forskellige Genstande. 

Arbitrage (-trasj), n, han. Bestemmelse 
af den fordelagtigste Maade, paa hvilken 
de forskellige Steders Kurser kan benyt- 
tes. Voldgiftskendelse. _ [mand. 

Arbitrator, en. Arbitratorer, Voidgifts- 

arbitrere, at, domme efter eget Skøn; 
han. beregne Kurser, 

arbitrær, viikaariig. 

Arcbidiakon, en, er, første Hjælpepræst ; 
Vikar hos en katolsk liiskop. 
ardeato, mus. heftig, fyrig. 

Ardenr (arder), en, Heftighed, Iver. 

Are, n, r. Enhed for Flademaal i det 
metriske System = 100 Kvadratmeter. 

Areal, et, er, Fladeindhold. Arellskat, 
Skat, som ydes af Fladeindholdet af en 
Bygning. 

Arena, en, er, Kampplads i Romernes 
Amfiteater; bruges desuden om enhver 
Kampplads: Scenen 1 en Cirkus. 



Areopag— Amiatar. 



åretpfiB el. Areøpagng, dt 

Domstol i det gamle Atheo. 
Aros, Griekernes Krigsgud = 
i Mar 



Romer- 
:. de seks Be- 



aretinske StaTelser, 

tegoelaer: ut, n, mi, fa, sol, la. 

tag, irlBliSl, en. 

Argant (arsjang). Salvpenge, rede Penge, 
arseitére (arsjangtere), at. forsolve. 

Argot (argo), tt, Tyvcsprog; Gadesprog, 

Argnmeil, et, er. Grund, Bevisgrund. 
ArgnmeitaliOl (-sjoji), en, er, Bevisrarelse. 
aretllnellm, at, fore Bevis. 

ArinS, niijt. den med hundrede Øjne 
forsynede Bevogter af lo, der af Juno var 
forvandlet til en Ko; en aarvaagen Be- 
vogter, ArgHaeil«, meget aanaagne Øjne, 
AriadnS, l'yt- Kong Minos's Datter paa 
Kreta, der hjalp Thesevs ud af Labyrinten 
ved Hjælp af et Negle Garn. ArilÉle- 
traaå, en. Lcdetraad. Hjælpemiddel. 

Ariiner«, FI,, Tilhængere af Arius's 
Lære, ArUlillDS, n. den efter Arius op- 
kaldte Lære, der benægtede Kristi Gud- 
dommelighed, 

arid, tor. Ariditét, en. Tørhed. 

Arie, n, r, mus., Sang. Vise. Adétte, 
n, r, lille Sang, 

AriaFi i Sprogvldenskaheu Fællesbeteg- 
nelse for de Folk, bvis Spi-og herer til 
den indoeuropfelske Sprogart: i Ethnogra- 
(len = arisk Hace, den Folketype, der 
udgor Kærnen af de til Sprogætten ba- 
rende Folk, arisk, hørende til Arierne. 

Aries, Vædder, ailr. 
Navnet paa et af de tolv 
Himmeltegn. [Tid. 

Arildstid, ældgammel 

arioao, mus., synge- 
lig, sangbar. 

Ariatoknt, en, er. Til- 
hænger af Adelens og 
de fornemmes Herre- 
dømme. Aristokrati, 

et, er. Adelsvælde; Adelen, 
adelsstolt. fornem. 

Ariston, et. en Slags 
Spilledaase, hvor Valsen 
er erstattet af runde, gjcn- 
nemhullede Papskiver, saa 
al det kan spille enhver 
Melodi, der er udskaaren i 
skive. 

ariatOleliSk, hvad der er opkaldt efter 
den græske Filosof Aristoteles. 

Aritmetik, ken, Begnekun.st; den Del 
af Matematikken, som omhandler Tal- 
lenes Egenskaber og Beglerne for Reg- 
ning med dem. ArilMBtilCer, en, e, Reg- 
nemeslcr; den. dtr særlig beskæftiger sig 
med A. aritmetiafci hørende til A. 

Ark, en, er. i Bibelen hrugt om Noas 
svømmende Bygning; en Kiste, Pagtens 
Ark. 




. ariatokratisk. 



saadan Pap- 




Ark, et. et Stykke Papir i dets hele 
Størrelse. Til Bøger foldes det paa for- 
skellig Maade, 
saa at det 
kommer til at 
danne S, 16 el- 
ler flere Sider. 

Arkade, n. 

r. Søjlehal, 

Arkadien, 

Laudskab i (let . 
gamleGi-æken- ^ 
land, der hos 

senere Digtere 

skildres som idyllisk, beboet af Hyrder, 
der i deres simple Naturlighed ejede deo 
rette Lykke, arkadisk, idyllisk, landlig. 

arUllk, gammel, gammeldags, Arka- 
iSDie, n, r. forældtt Sprogbrug, forældet 
Ord. arkalatiak, hvad der efterligner det 
Hamle, [gemlddel. 

Arkanum, et. FlArk&ia, hemmeligt Ue- 

arkimedisk 

Skrue = Vand- 
snegl. 

Arkipelag, 

et. Hav fuldt 
af Øer, f. Eks, 
Havel ved Græ- 
kenland. 

.Arkitekt, 




téniak, hvad der vedi 



Bygmester, irkltak- 
Bygninijskun- 
L'd dens For- 
dringei-. Arkitektir, en, er, Bygnlnp- 
kunst, Bygnings maade. 

Arkltra?, en, er, ark. ^^ 

Hovedbjælke, som hviler ,.;5^'' 
paa Søjlerne ; den nederste €-~~^:^-~.,.,„ 
Del af Geslm.sen. I^BÉJBHÉ 

ArkiT, el, er, Dokument- ^,^7 

samling, Opbevarin^sled ' • 

for en saadan. ArklTalier, Arkimv. 

Fl.. Aktstykker i et Arkiv, 

ArkiTir, en. er, Emiiedsmand ved et Arkiv, 

Arkont, en, er, den hojesle Øvrigheds- 
person i det gamle Athen. 

arktiskj^ nordlig, hørende til Nordpolen. 

ArkaalOg, en. er. Oldgransker. Arkat- 
lOgl, en. Videnskaben ora Fortidens Min- 
desmærker og Oldsager, arkaoléfitk, hø- 
rende til Oldkyndlghed, 

Arm, en, e, Armbaand, -bevi^else, arm- 
ftild o. s. V. armst, ede, f. Eks. bararmet 

arm. Armod, en. 

Armada, en, Krlgsflaade; særlig den af 
Filip II af Spanien 15SS mod England 
udrustede »uovervindelige' Fiaade. 

Armadilla (-dlja), en, nile Krlgsflaade; 
lille, armeret SkMi. 

Armatur, en, er. tekn alle Dele, der ^ener 
til Fuldstændiggørelse af en Maskine, fgt. 
de Illade Jærnstykker, der aubriages paa 
en Magnet; deu drejelige Del af en elek- 
trisk Kraftmaskine; Buelampe med Til- 



Armbrøst — Ascendent. 



17 




Armbrøst. 



behør; mil, en Soldats hele Udrust- 
ning. 

Armbrøst, en, er, en 
Slags Bue, Skydevaaben i 
Middelalderen. 

ArniO, en, er, mil.y en 
Stats organiserede Krigs- 
magt til Lands. ariDéro, 

at, udruste; forsyne en 
Magnet* med Armatur s. d. 

arméret Bjælke, tøm., en Bjælke, der 
er forstærket ved en Støtte af Træ eller 
Støbejærn. 

Arméring, en, er, mH, alle de Arbejder, 
der er nødvendige for at sætte et Krigs- 
skib eller en Fæstning i Krigsstand. 

Arminianere, F1., et Parti i den refor- 
merte Kirke i Holland, der ikke tror paa 
den absolute Forudbestemmelse af nogle 
Mennesker til Salighed, andre til Fordøm- 
melse. 

Arnauter, F1. = Albanesere. 

Arne, n, r. 

Aroma, en, den flygtige Substans, der 
giver Planter deres Duft. aromatisk, vel- 
lugtende, krydret. 

Arp, en, graalig, fedtet Masse, der ofte 
samler sig paa Hovedhuden hos Smaabørn. 

ArpéggiO (arpedsjo), mus., betegner, at 
Tonerne i en Akkord skal anslaas hurtig 
efter hverandre, fra neden opad. 

Arrak, en, meget stærk Brændevin, de- 
stilleret af Ris og Palmesaft med Tilsæt- 
ning af Sukker. 

Arrangement (arrangsjemang), et, er. 
Anordning, Indretning, arrangere (-sjere), 
at, anordne, indrette, mus., udsætte et 
Musikstykke for andre Instrumenter eller 
Stemmer end dem , for hvilke det er 
skrevet. [ordner el. indretter noget. 

Arrangénr (arrangsjør), en, er, en, der 

Arrende, n, Forpagtning, arrendére, 

at, forpagte. 

Arrest, en, er. Fængsling, Fængsel; Be- 
slaglæggelse. Arrestant, en, er. Fange. 

Arrestation (-sjon), en, er, Fængsling, arre- 
stere, at, fængsle, beslaglægge. 

Arrestforvarer, en, e. 

Arrieregarde, n, r. Bagtrop af en Hær. 

arrig.. Arrighed. Arrigskab, en. 

arrivere, at, ankomme, tildrage sig. 

Arrogance (arrogangs), n. Anmasselse, 
Hovmod, arrogant, anmassende, hov- 
modig. 

arrondére, at, af- 
runde, sammenlægge. 

Arrondéring, en. Af- 
runding, særlig om Sta- 
ters Jordomraade. 

Arrondérmaskine, 

n, r, urm., et Apparat, y 
hvormed Tænderne paa ém 
et Urs Tandhjul af- 
rundes. 




Arrondérmaskine. 



Arrondissement (arrongdissmang) , et, 
er, i Frankrig Navnet paa Departementer- 
nes Underafdelinger. 

Ars, Fi. Artes, Kunst. Ars longa, vita 

bréviS, Kunsten er lang. Livet kort. ArS 
poética. Digtekunsten. 

Arschin, en, russisk Alen = 27 Tommer. 

Arsenal, et, er. Tøjhus, Opbevaringssted 
for Krigsmateriale. 

Arsenik, ken, et Giftstof, Rottekrudt. 

ArsiS, en, i Vers den betonede Del af 
Versefoden, mus. Optakt, Opslag. 

Art, en, er. Artsbestemmelse, n, r. 
arte si;, at. 

Arterie, n, r, Pulsaare, Navnet paa alle 
de Aarer, der fører Blodet fra Hjærtet. 
arteriel, hørende til en A. 

artésisk Brond, en Brønd, i hvilken 
Vandet paa Grund af naturligt Tryk stiger 
op over Jordoverfladen. 

Artes liberales, fi., de skønne Kunster. 

artificiel, kunstig, kunstmæssig. 

artie, Artighed, en, er. 

Artikel, en, -kler. Afsnit, Afdeling; Tros 
sætning; Handelsvare; Kendeord. 

Artikulation (sjon), en. Leddeling; Tale- 
organernes Virksomhed for at frembringe 
Sproglyd, artikulere, at, leddele; udtale 
tydeligt. 

Artilleri, et, svært Skyts og alt dertil 
hørende Krigsmateriel ; det dertil hørende 
Mandskab; Videnskaben om det svære 
Skyts. Artilleripark, en, er. Opbevarings- 
sted for A.; bruges ogsaa om en Samling 
svært Skyts. ArtiUerltræU, et. Tog af 
svært Skyts. Artillerist, en, er, Soldat, 
som betjener det svære Skj^ts. 

Artiskok, ken, ker. 

Artist, en, er. Kunstner; bruges særlig om 
Kunstnere ved en Varieté eller Cirkus. 
artistisk, kunstnerisk, hørende til Kunst. 

Artium, examen artium. Studenter- 
eksamen. 

Arv, en, arveberettiget, -ede. Arvepart, 
en, er, arvo, at, arvelig. Arving, en, er. 

Arvelader, en, e, den, hvis Etterladen- 
skaber arves. 

Aræométer, et, -tre, 

Flydevægt , et Red- 
skab til at bestemme 
en Vædskes Vægtfylde. 

As, mus., det ved 
en halv Tone fordybede 
A. En romersk Mønt. 

As, en, er myt, hos 
Nordboerne et Fælles- 
navn for GudeVne. nsk. 
Støj, Strabads; ase sig 
ud, at, udmatte sig. 

Asa fOétida, Dyvelsdræk. 

Asas, mus., det ved en hel Tone for- 
dybede A. 

Asbest en, en uforbrændelig Skifersten. 

Ascendent, en, er, beslægtet i opsti- 




Aræometer. 



18 



Ascendens — Assyrien. 




Ask. 



gende Linie, f. Eks. Forældre, Bedstefor- 
ældre. Ascondons, en, Slægtskab i op- 
stigende Linie. [Himmelfart. 

AsCOnslon, en, er, Opstigning; Kristi 

Ason. et, er. 

Asepiin, et. Middel mod Forraadnelse; 
Benævnelse for Borsyre og Boraks. 

ftséptisk, se antiseptisk. 

Asfalt, en, Jordbeg. asfaltere, at. 

Asfyksl, en. Afmagt, Skindød. 

Asgaardsroion, nsk., Folketro paa en 
Skare vilde Væsener, der om Natten rider 
gennem Luften. 

Asie. n, r. 

Asiet, ten, ter, en lille Tallerken. 

Ask, en, e. Asketræ. 
Askarlder, Fi.,Spoiorme. 
Aske, n. Askeskuffe, n, 

r, o. s. V. 

Askefald, et, tekn., den 
Del af Fyrristen, som lig- 
ger under Risten, og som 
dels optager Asken, dels 
tjener til at lede Trækluf- 
ten til Fyrstedet. • 

Askegrå?, en, tekn., den 
nederste Del af en Dampkedel, under 
F3Tristen. 

Askese, n, Afholdenhed, Hengivelse til 
strenge religiøse Øvelser, til Kødets Spæ- 
gelse. Asket, en, er, den, der øver A. 
asketisk, afholdende, henhørende til A. 

Askeskaal, en, elek., Skaal 
i Bunden af Buelamper til at 
optage de glødende Kuldele, 
der falder fra Kulspidseme. 

Asmodi, en vellystig Dæmon, 
ogsaa Dæmonernes Fyrste. 

AsnodnilS. se Asmodi. 

a son gont (asonggu), efter 
sin Smag. 

Asp, en, e. Trænavn 
= Bævreasp. 

Asparges, en, fi. a- 

sparges el. -er. 

Aspekter, fi., de vig- 
tigste af de forskellige 
Stillinger, Solen, Maauen 
og Planeterne indtager 
til hinanden, saaledes 
som de ses fra Jorden; disse Stillinger 
benyttedes af Stjernetyderne til Spaa- 
domme. 

aspergére, at, bestænke, væde. Asper- 

Sion, en, Bestænkning med Vievand. 
ASperSOriuni, -iet, -ier, Vievandskost. 

Aspirant, en, er, en, som bestræber sig 
(f. Eks. for at faa et Embede), aspirére, 
at, stræbe; udtale en Selvlyd med et H 
foran. Asptratidn (-sjon), en, er, en saa- 
dan Udtale af en Selvlyd. 

Aspirator, en, Aspiratorer, Apparat 

til Frembringelse af en Luftstrøm ved 
Sugning. 




Askeskaal. 





Aspirator. 



assai, mus., til- 
strækkelig, meget. 

AssaSSin (assas- 
sæng), en, er, Snig- 
morder. Assassinat, 

et, er. Snigmord, as- 
SaSSinére. at, snig- 
myrde. 

Assaut (asso), en, er, miZ., Stormangrel 
Fægteøvelse. 

Assemblée (assangble), n, r, Forsamli 
Selskab. 

Assension, en, er. Bifald, Samtykk« 
assentére, at, bifalde, samtykke. 

aSBerére, at, paastaa, hævde. AssOl 
tion (-sjon), en, er. Paastand, Forsikrini 

Asservatlon (-sjon), en, er. Opbevaring 
asservére, at, opbevare. 

Assessor, en. Assessorer, Medlem a 
en Ret, der bestaar af flere Dommere. 

Asseveration (-sjon), en, er, højtic 
Forsikring, asseveréro, at, forsikre uvj 
tidelig. [haftighed 

Assidnitét, en, er. Udholdenhed, Stand 

Assignant, en, er, den, der udsteder ei 
Anvisning. Assignlt, en, er, d< i 
hvem en Anvisning er udstedt, i 
ter, FI., franske Statsanvisninger, uc. -.- 
stedtes under Revolutionen 1789. i 
nati5n (-sjon), en, er, Anvisning, 
nére, at, udstede en Anvisning. 

Assimilation (-sjon), en, er, det at <n»i 
en Ting lig med og af samme Be 
hed som en anden; i Sprog en ar 
Ove/gang til at blive lig den følgcuile lu 
at lette Udtalen (f. Eks. assimilere foi 
adsimilere). assimiléro, at, gøre lig med 
optage i sig. 

Asslser, fi., offentlig Rettergang i ci' 
og kriminelle Sager (i England ogFran 

Assistance (assistangs), n. Hjælp. 
virkning. Assistént, en, er, Medh 
Assisténshns, et, e, Laanehus; 
at, hjælpe. 

Association (-sjon), en, er, For 
Forening. ASSOClé, en, er. Deltaic^i. ^ 
ejer af en Forretning. ai 
forene sij^, især for at drive « oiic 

Assonans, en, er. Lighed i Lyd, 
komment Rim, i hvilket kun SelvI^ 
stemme overens. 

assortére, at, ordne efter Sor 
sorteret, forsynet med de til < 
retning hørende Varer. Asi 
(-mang). et. Udvalg af alle til eu 
ningsgren hørende Varer. 

Assnmtion (-sjon). en, AnU 
tagelse; Optagelse i Himlen, 
for Fremstillinger af Himmelfiu« 

Assnrance (assurangse), n, r. Forsi] 
mod Tab ved lldsvaade eller anden SI 
assnrére, at, forsikre mod Skade. 

Assyrien (geografisk Navn), j 

en, assyrisk. 



UJ 



e. Ol 



«.cu. 



Asteroider— Attraktion. 




Alterolder, Fl., Smaa planeter mellem 
Mars og Jupiter. 

Asters, en. Fl. Asters. 

Astna, en, Stakaandethed; Brystkrampe. i 
astmatisk, stakaandet, trangbrystet. 

Astrakan, fint Pelsværk fra Egnene om 
det sorte og det kaspiske Hav. 

AstrallTI, et, det Lysskær, som ses ' 
mellem Stjernerne paa Mælkevejen, 

Attrthtagrafi, en, Fotografering af Hlm- i 
mel legemerne. | 

Astragrafl, en, Beskrivelse af Stjernerne. 

AstralatrI, en. Stjemetilbedelse.. 

AstralOC, en, er. Stjernetyder. AstTB- 
lagl, en, Stjernetydning. aBlralofisk, he- 
rende tit A. 

Aitrometer, et, -tre, instrument til 
Maaling af Stjernernes Lysstyrke. 

AStraBOm, en. er, stjernekyndig. Altra- 
Bani, en, Læren om Stjernerne, astra- 
BOHisk, hørende tit A. 

AstmkOP, et, er, Stjernekikkert. 

ABtrna, Belfærdighe- 
dens Gudinde'; Jomfru- 
ens SUernebillede. 

Asfl, et, er. Fristed, 
Tllflug^sted; Opdragel- 
sesanstalt for fattige 
Børn. Asylret, den Be- 
skyttelse mod Udleve- 
ring, som en Slat under ^ 
visse Forhold tilstaar ° ""' 
Undersaatler f^a en fremmed Stat. 

AlymnBin, en, Mangel paa Symmetri; 
ftSTBimatrisk, usymmetrisk. 

AsTUja, n, r, kvindelig Guddom i den 
nordiske Mytologi. 

Atamai, en. Overanfører for Kosak- 
kerne, ^= Hetman. 

AlaTfima, n, r, en Form for Slægtsarv, 
hvor en Persons Ejendommeligheder over- 
gaar, ikke til Bern ene, men til senere 
Slægtled; den hos Husdyr og dyrkede 
Planter undertiden optrædende Tllhage- 
venden til Stamformen. 

Atelame, n, Gudsfornægtelse. Ateist, 

en, er. Gudsfornægter, ateistisk, guds- 

■ fornægtende. [en Kunstners. 

i Atelier (atelje), et, er. Værksted, særlig 

Atelliiar, Fl., en Slags Folkeskuespil 
I det gamle Bom. 

I tempa. mus. i det tidligere foreskrev- 

AtkaSe, Visdommens Gudinde 

. hos Grækerne. r-V-i 

Atlilt, en, er, byg., mandlig ^^ 

1 Figur, som bærer en Gesims el. SAl 

f "SO- ^ 

AtlanterhsTet, ^i 

Atlas, set, ser, en indbunden 3 
I Samling Landkort el. lign; den 1 

øverste Halsbvirvel; i græsk My- \| 

tologl en K^mpe , som bærer AUuit. 
Himlen. 



Allaik, et, en Slags glan 
fuldt _Silketøj. 

Atlet, en, er, kæmpestærk _ 
Mand; Bryder hos Grækere Y£ 
og Bomere. atletisk, kæm- 
pestor, kraftig. 

Atmosffflre, n, r, det Lun- 
hylster, som_ omgiver Jor- 
den. almOBfSriBk, hørende 
til A. 

AtsII) en, er, ringformet 
Koralrev med en Sø 1 Midten. 




Atem, et, er, den mindste, udelelige 
Del af et Legeme. 

Atail. en, Slappelse i Legemet. 

å lani prlX (atuprl'), for enhver Pris. 

Atritllll,-iet, -ier, Forsal; Gaard i de ro- 
merske Huse. 

AtracilSt, en. Vildhed, Grusomhed. 

AtrafL en, Tæring, Svindsot. 

Atrapln, et, Siften af Belladonna rod, 
meget giftig, anvendes i Lægekunsten. 

Atrapas, "lyl., lios Grækerne den Skæb- 
negudinde, som overklipper Livstraaden. 

Attache (attasje), en. er, en, der er an- 
sat ved et Gesantskab, 

AttacbemSlt (attasjemang), et, er. Hengi- 
venhed, Tilbøjelighed, attackare (atta- 
sjerc), at, slutte sig til; ansætte som 
Attaché {s. d.). ttttCBerel, hengiven; an- 

Attaka, n, r, mil.. Ry tleriangreb ; at- 
takere, at, anfalde, angribe. 

atten, attende. [(attangde), giv Agt. 

attendjre, at, give Agt paa. altendit 

Attantat, et, er. Forgribelse, Mordfor- 
søg, attentere, at, krænke andres Ret- 
tigheder; forsoge (et Mord). 

Attentian (attangsjong), en. Opmærk- 
somhed, Agtpaagivenhed, 

atlar, [kaldelse. 

Atterbnd, et, ns*.. Kontraordre, Tilbage- 

Attési en, er. Vidnesbyrd, Bevis, &t- 
leSlSIS, en, er. Embedseksamen, særlig 
den teologiske, attestere, at, bevidne, 
bekræfte. 

attisk Salt, vittig Tale, aandrig Skæmt 

Attitnde (attityd), n, r. Holdning, Le- 
gemsstilling. ■ [land). 

Attornay (attornl), en, Sagfører (i I 

Attraa. en. attraa, at. 

attrahere, at, tiltrække. A 
C-sJon), en, er, Tiltrækning, alt 
trækkende. 



20 



Attrap— Avertissement. 



Attrip, pen, per, Fælde, Slynge; en hul 
Genstand, der tjener som Foderal og skuf- 
fende ligner en anden Genstand, som en 
Frugt el. lign. attr&pOTO, at, fange i en 
Fælde, paagribe. 

_attribnére, at, tillægge, tilskrive. Attri- 
but, -tet, -ter. Særkende, Sindbillede, at- 
tributiv, tillæggende. [uregelmæssig. 

atypisk, afvigende fra Grundformen, 

Au, kern., Tegnet for Guld. [Værtshus. 

ÅUbérge (obersj), et, Gæstgivergaard, 

AUbin (obæng), Kødbudding. 

au COntrairo (okongtrær), tværtimod. 

au COUrant (okurang), i den løbende 
Tid, til gangbar Pris; være a. C følge 
med Tiden. [Hjemmelsmand. 

AUCtor, en, AUCtorer,7Mr., Ophavsmand, 

audiatur et altera'pars, ogsaa Modpar- 
ten maa høres. 

AUdiéUB, en, er, Foretræde for højt- 
staaende Personer. 

Auditdrium, -iet, -icr, Høresal ; ogsaa : 
de forsamlede Tilhørere. 

Auditør, en, er. Dommer ved Militæret. 

au fait (ofæ), til Sagen! være a. f. vide 
Besked med; sætte a. f., sætte ind i. 

au f5nd (ofong), i Grunden. 

AuglaSStald, en, over>'ættes Urenlighed 
og Uorden. 

Augmént, et, er. Forøgelse, Tillæg. Aug- 
montation (-sjon), en, er, Forøgelse. aUg- 

meutére, at, forøge. 

AugBburgSke KonfesalOn, den evange- 
lisk-lutherske Kirkes vigtigste Bekendel- 
sesskrift, overrakt af Protestanterne til 
Karl V i Augsburg 1530. 

Augur, en, er, i det gamle Rom en 
Spaamand, der tog Varsler af Fuglenes 
Flugt og Skrig. 

AugUBt, Augusta. 

AUgUStlnor, en, e. Munk af den hel- 
lige Augustinus's Orden. 

Augustsaft, en, den Saft, der om Som- 
meren stiger op i Veddet af mange Træer 
og ses, naar Træet beskadiges. 

Auktion, en, er, offentligt Salg til den 
højstbydende. AuktiOUlriUS, en. Auk- 
tionsholder. 

Aula, en, er, stor Forsamlingssal. 

Aumoniér (omonje), en. Almisseuddeler. 

au portéur (oportør), han., paa el. til 
Ihændehaveren. 

au rcVOir (orøvoar), paa Gensyn. 

Aurikel, en, -ler. ]Nordlys. 

Aurora, Morgenrøden. A. borolliS, 

Aurum. Gujd. 

AUSkUltatiOB (-sjon), en, med,, Under- 
sogelsssmetode, ved hvilken man ved at 
lytte til Legemets Overflade søger at 
komme til Kundskab om de indre For- 
hold. aUSkUltére, at, hore efter, lytte til. 

Auspicium, -iet, -ier, Varsel ; under ens 
Auspicier, under hans Kommando el. Be- 
skyttelse. 



austral, sydlig. 

Australieu. Australier, en, e. au- 
stralsk. 

AustrallyS, et, Sydlys. 

Austria, østerrig. 

aut-aut, enten-eller. 

Auteuticitét, en, Ægthed; ailtJ 
ægte, paalidelig. auteutiséro, at, «,&«»- 
fæste, bekræfte. [af sig selv. 

Autobiografi, en, er. Levned sskildrini 

Autodafé, en, er, offentlig Afstraffelse 
af Kættere, især paa Baalet. 

Autodidakt, en, er, den, der ved egen 
Flid har lært noget uden andres H d. 

Autograf, en, er, egenhændig Skrive 
autografere, at, overføre fra Papir lu 
Sten. autOgraflsk, egenhændig skreven. 

Autokrat, en, er, Selvhersker, i 
kratl, et, Enevoldsregering. 

Automat, en, er. Maskine, der virl 
ved en skjult Mekanisme, j , 

Bevægelse, der udføres uafhængig; h^ t aucu. 

Automobil, en, er. Vogn, der drives 
ved mekanisk Kraft = Motorvogn. 

Autonomi, en. Selvregering, Ret til at 
have sin egen Lovgivning. 

Autopsi, en. Selvsyn. 

Autor, en, Autorer, Forfatter. 

Autorisation (-sjon), en, er, Bemyndi- 
gelse; autorisere, at, bemyndige, give 
Fuldmagt. 

Autoritet, en, er. Anseelse; Troværdig- 
hed; Gyldighed; i Flertal = Øvrigheden. 

AutOiypI, en, særegen Maade at geogive 
Billeder i Zinkætsning. 

aUX armes (aasarm), til Vaaben! 

aUXillinr, hjælpende, som kommer til 
Hjælp. 

Avance (avangse), n, r. Fortjeneste, Vin- 
ding; gøre Avancer, gøre de første Skridt 
Avancement (avangsemang), et, er. For- 
fremmelse; avancere (avangsere), at, 
rykke frem. 

avaut (avang), før. 

Avantage (avangtasj). Fordel, Nytte. 

Avantgarde, en. Fortrop af en Haer el 
Flaade. 

avaut la léttre (avanglalætr). Aftryk tf 
Kobberstik, før Underskriften er sat til. 

Ave, n. ave, at. 

avec permission (avækpermissjong), 
med Tilladelse. 

Ave larla, hil Maria, Begyndelsesordene 
af en katolsk Bøn til Jomfru Marie. 

Aventure (avangtyr), et, Eventyr, Hæn- 
delse. Aventurier (avangtyije), en, er, 
K ven tyrer. Lykkeridder. 

Avenue (aveny), n, r. Allé, 
bred Gade. 

Avers, en, er, Forsiden af 
en Mønt. [Modbydelighed. 

Aversion , utilbøjelighed, A««n. 

avertere, at, underrette om, bekendtgøre 
i et Blad. Avortissemént (avertissemaog). 



Avertissemcntskommando — Baandsav. 



21 



et, er, Meddelelse, Bekendtgørelse. AvortiB- 
80ni6Ilt8koniin&BdO, en, er, niz7. Kommando, 
der skal vække Opmærksomheden for det 
følgende, f. Eks. Bataillon — marsch! 

åvot, -ede (avet om), forkert. 

Avindf en. Avindsmand. 

Avindskjold, et, e. at bære A. mod. 

Avis, en, er. AviSftUd, en, -ænder o. s v. 

Avls, (avi), en, Tilkendegivelse, Efterret- 
ning, avls au lecteur (aviolæktør). Un- 
derretning for Læseren, avisoro, at, give 
Underretning om. 

AviSO, en, Orlogsskib, der anvendes 
til Efterretningstjeneste. 

AvISOVOkSOl, en, -sier, han., Veksel, der 
forfalder en vis Tid efter Sigt, d. v. s. efter 
at den er forevist for den, paa hvem den 
er trukken. 

a Vista, mus., spille a. V., spille fra 
Bladet, han., ved Sigt. Avlstavoksol, en, 
-sier, Veksel, der skal betales ved Fore- 
visning. 

Avl, en, nsk.y Esse. 




Avl, en. Avlsbrug, avle, at. Avling, en. 

Avislob, et. Væddeløb, hvori kun Hing- 
ste og Hopper kan deltage. 

AvnbOg, en, e. 

Avne, u, r, Dækblad, som 
indeslutter de enkelte Korn 
i et Aks. avnet, -ede. 

a voce sola (votsje), 

mus., for een Stemme. 

Avoné (avue), en, er. For- 
mynder, Sagfører; avonoro 
(avuere), at, tilstaa; stad- 
fæste. 

å vons (avu), til Dem (det er Deres 
Tur) ; J)eres Skaal. 

å Vne (avy), se a vista. ["ing. 

Axioni;^ et, er, uimodsigelig Grundsæt- 

Axiométor, et, -metre, søv. Urværk i Rat- 
tets Valse, der ved en Viser angiver Ro- 
rets Retning. 

Azimnt, en, astr., Vinkelen imellem en 
Planets Højdecirkel og Meridianen. 

Aznr, en, himmelblaa Farve. 



Åvnbøg. 



B. 



Baad, en, e. baadformig, Baadebro, 
Baadebygger, -fart, -havn, -skur. 

BaadO, u = Gavn. baade, at. 

Baadebord, Fl., søv., tynde Planker el- 
ler Brædder, som danner Baadens Sider 
og Bund. 

baade — og. 

Baadlag, et, fisk., interessentskab, hvis 
Medlemmer i Fællesskab ejer et Fiske- 
fartøj og driver Fiskeriet sammen. 

Baadnost, et, nsk., Baadeskur. 

Baadrip, pen, per, nsk., Baadens Ræling. 

Baadshage, n, r, søv., stang med Jærn- 



Ji 



iiiit« 



Baadshage. 

eller Messingspids og Hage til at tage Stød 
af med, naar en Baad lægger til. 

Baadsklamper, F1., søv.. Klodser paa 
et Skibsdæk, der bærer Baadene, naar de 
er løftede op paa Dækket. 

Baadsnand, søv., underofficer i den 
danske Marine. 

Baao, n, r, nsk.. Skær, der ligger saa 
nær op til Vandfladen, at Vandet bryder 
derimod. 

Dansk Retskrivnings- og Premniedordljog. 




Baake. 



Baake, n, r, søv.. Sømærke, som opstil- 
les i Land eller paa 
næsten tørliggende 
Grunde. 

Båal (ba-al). Afgud 
hos Fønikerne. 

Baal, et. 

Baand, et. baand 
formig, baaude, at. 

Baand , et, ark.. 
Tværled, der anven- 
des ved Gesimser og 
Søjleskafter. 

Baandhage, n, r, Bød- 
kerværktøj, hvormed de 
yderste Baand trækkes 
ned over Tønden. 

Baandkniv, en, e, lige 

bred Kniv, ensidig sle- 
ben, med Haandtag i 
begge Ender, bruges af Bødkere og an- 
dre Træarbejdere. 

Baandkæppe , fl, 

de unge Skud af Pil 

og Hassel, der bruges Baandiiage. 

til Tøndebaand. 

Baandsav, en, e, Savblad, hvis Ender 
er loddede sammen, og som lægges over 
to Skiver og drives ved disse. 

4 





Baand. 




n 



Haare— Bakterier. 



•tart« f». r. 

Itåffllt, II. r. /fxA., Karli'Ntiic. 

SMf« rn. c liaaMT. at. 

H^l« rt. Staden Hahvloii; Fonirriiii;. 

fetttUk, fonrirret. Hbelftaamet. 

SiUlfr, PI . niMinke. bruiu* Kattc.skiiid. 
rirr hruff^ til IJnHerfor. 

Hiy tfii'M . en. er. lille Barn. 

ftakyliliike Cklil, det. JtHlemcs Fan- 
((rn%kah i Babylon .'»88—536. Pavernes 
k« t^ den-« Optiolfl i Avl|{non l.'iO«) 77. 

IttCiliireiS, en. er. den, som har 
fppusiftH den laveste akademiske (»rad. 

litCtrit Oiakkara«. en Sla)(s Hasardspil. 

HcchlS, »e Bakkus. 

■itiller, Fl . en Slatis Bakterier, s. d. 

litk, en. Fl. Backs. x/;.. i Fodbold de 
to Spillere. (\cr liar Plads noget foran 
Ma;ilvr>gteren ; Bagsplller. 

litkfSCh ^bakfisj . en, er, ung Pige i 
'T«wea Ideren'. 

Blå, et, e. bade, at. Badning, en. Bad- 
stue, n. r 

Bai, et. e. ÅT/zf., yXpparat, der ved op- 
rarmet Vand. Olie el. lign. tjener til at 
r#fre ensartet Varme til det Legeme, der 
»kal opvarmes. 

Btlilé (bado^, en, er. Dosmer, enfol- 
digt Menneske. 

Baéør« en, e, i gamle Dage en Mand, 
der holdt Bad.stue og ofte tillige var Kvak- 
salver 

Baiil ^badæng), en, er. Spasmager. 

BaéilflOt Oiadænggæ), Øgenavn for 
Napoleon III. [Barber. 

BaéBkør, en, gammel Betegnelse for 

Badnt-Bpring, et, spring, der ser kejtet 
ud, men kræver .stor Behændighed. 

kag, bagest. Baghaanden, i, Baghold, 
et, bagklog. Baglaas, en, baglæns. Bag- 
talelse, n, bagtalerisk, bagvadske, at. Bag- 
vadskelse, n, r. Bagvadsker, en, e. bag- 
vendt. 

Bagace (bagasje), n. Oppakning, Hejsetøj. 

Bagatel, len, ler, Ubetydelighed. 

Bagbord, søv., skibets venstre Side, set 
agterfra. 

Bagdnkning, en, er, miZ., en af Arriere- 
garden dannet Afdeling, der følger samme 
Vej som denne. 

vage, at (bagte, bagt). Bagværk, et. 
Bager, en, e. Bageri, et, er. Bagning, en er. 
' BagOVJe, n, r, nsk., tilbagegaaende Strøm- 
ning i Bugter af Elve. 

BagfiikkO, n, r, skom.j Læderlap, der 
sættes paa Hælen af Fodtøj. 

Baggort, en, er søv.. Mudderpram. 

Baginoraa, en, -ræer, 80V., underste Raa 
paa et fuldrigget ^kibs bageste Mast. 

BagnO (banjo), et, er, (lalejslavcrnes 
Fængsel. 

Bagnolétte (banjolet), n, r, Halvslør. 

Bagskot, tet, /isAr., Agterenden af en Baad. 

BagBt, en, nsk., Bagning. 



BagBtohoUOv n. r. nftk., rund Jæniplat 
til at stege Flad brod |Kia. 

Baiern. Irøiersk. Bairer. en, c. \ 
halv Baier. 

BiiBBO (bæbs), en. Statspapirernes h 
den; spekulere å la bftiMØ, spekulere 
faldende Kurser. 

Baj, et, grovt uldent T«j til For. 

BaaiorO, n. r, indisk Danserinde. 

Ba idi, en, er. Spasmager. 

Ba Oaot, ten, ter. 

BaloietdallO, n, r, et Hor. 
ved hvilket Bajonetten be- 
fæstes om Geværpiben. 

bak, søiK et Sejl staar 
bak, naar Vinden kommer 
ind paa Forkanten, saa at 
Farten standses. 

Bak, ken, 801). j den Del af 
Skibsdækket, der ligger foran Bonnet. 
F'ormasten. 

Bakkaaål, et, -ier. Drikkelag; Bakkos^ 
fester. 

Bakkant, en, er, Bakkusdyrker, Persot 

i Bakkus s Følge, Bakkantindø, n, r. 

bakkantiBk, overstadig lystig, beruset 
vild. [baglæns. Bakliag, en 

bakke, at, soo., lade Maskinen arbejd 

Bakke, n, r. Bakkedrag, bakket. 

Bakke, n, r, søv., i Orlogsskibe <>" ^ 
deling F'olk, som spiser sammen. 

kammerat, en, er. bakke op, at, icu 

Maden an. 

Bakkelse, n, r. Bakkelsedej. 
Bakkenbart, en, er = Kindskæg. 
Bakker, F1., en Line, fra hvilken d( 




Bakker. 

med visse Mellemrum hænger Fiskekrc 
i korte Snore (Kenser el. Tavser). 

Bakker, F1., Kæber, mellem hvilke 
Arbejdsstykke fastgøres, som i en Skri 
stik. 

BakkUB, myt, Vinguden. 

bakse, at, flytte tunge Legemer v 
Hjælp af Vægtstænger; mil.^ skyde 
Kanon til Siden med Haandspager for 
rette den. 

Baksgast, en, er, søv., en Mand, é 
har sit Arbejde paa Bakken af Skibet. 

Bakterier, fl, mikroskopiske O] 
mer af Planteriget, i Reglen stav-- 
kugleformede. 



Bakteriologi— Banemand. 




BakleriOlftgl, en. Læren om Bakterierne. 

BakteriOSkopi, ^n, den miki-ohltopiskc 
Snuen efter I)al<terier. 

Bal, let, ler, balklædt. Btl ChllDpélre (bal 
sjaiigpælr), Bal i det grønne, landligt Bal. 

BbI, len. ler, kugleformet Legeme; 
eii Billai'dkugle. forg. Bomuld, omviklet 
med Lærred til Polering af forgyldte 
Lister, [Gøgler. 

Balaiil (baladæng), en, er, Danser, 

BaUlncØ tbalangse), n. r. \'ægt med to 
Skaale; Forholdet mellem Indlwgter og 
Udgifter; Afslutning af Itcgnskabslieger. 
balaicer«, at. holde Ligevægt; gaa lige 
op imod hinanden, Balancir-StaBg. en, 
Stang, af hvilken Linedai 
sig for at holde Ligeviegt. 

balblne, at, rullc op pa; 
Garnmiie. [himmel. 

Baldakin, cn.er.Tron- 

Balia, n, r, paa Koden. 

BaUnaiI,en, er. Plante, 

baldyre, at. udsy med 
Silke, Guldtraad, Perler 

Bal en HiBque (bal 

ang mask), Maskebal ; 
Bal paré, stort Hofbal. 

Balkon (balkong), en. b-^m.m«. 

• er, Udbygniugforanen Etagedør, paahvilken 
man kan opholde sig, [stemningsbevæget, 

Balladft, », r, foi-tællende Digt, stærkt 

Billait, en, Sand el. lign,, der fyldes i 
Skibe, der ikke har anden Last. for at 
sietle dem i Stand lil at sejle. 

Balle, 11. r, stor Varepakke; en Balle 
Papir er 10 His. 

Ballerina, en, er, Dansei-inde, 

Ballet, ten, ter. Teaterforestilling, be- 
staaendc af Dans og Pantomime med Mu- 
sik; hele den Side af Teati-ets Virksom- 
hed, som er lielliget Dansen, 

Ballie, "gsaa Balle, n. r. 

BalllBl, en, er. Slyngemaskine, Kaste- 
maskiae. Ballistik, ken, Læren om de 
Baner, som udslyngede Legemer beskri- 

Ballen (ballong), en. er. Luftskib, stor 
Glasbeholder, B. captif. Ballon, der er 
lænket til Jorden. 

Baltensell, et. seo.. meget store, lette 
Sejl. som benyttes ved Kapsejlads, 

Balletatién (-sjon). Ballotéring, en, er. 

Afstemning ved Kugler, balletére, at. af- 
stemme ved Kugler. Ballttte, n, r. Valg- 
kugle, (steder, 
BiilneOBratI, en, Beskrivelse over Bade- 
Balneefsei. ^"< Lcercn om Bade og de- 
res _Brug, 

Balneoteknik, ken, Badebygningskunst, 
BalOeOterapi, en, se Balneologi. 

Balnenm, et, Bad, 

Bilaam, en, en vellugtende, olieagtig 
Vædske; Lindring, balsamere, at, ind- 



salve for al gere vellugtende eller for a 
bevare mod Korraadiiel.ie. balsamish 
vellugtende, duftende, 

balstyriC- Balstyrighed, en. 




BambnS, en, en Slags Græs. der vokser 
I Troperne og udmærker sig ved sin Højde, 
Jer kan overstige hundrede Fod. 

BaiDBe, n, r. 

Ban, en, er. Slatholder i Kroatien. 







det Distrikt, 
en Ban. 

banal, tvangsmæssig ; 
forslidt, hverdags. 

Banan, en, er, Plante. 

baiiUlBk, haand- 
værksmæssig (Kunst), i 

Biice, i Hamburg 
Navnet paa en Reg- 
ningsmønt , der ikke 
udmentes , men kun 
bruges ved Beregning, 
3 Mark Banco = 4 Kro- 

BiictBeddeLen,' 
ler. Pengeseddel, 
stedt af en Bank. 

Band, et. Udstedelse wn^n. 

af det borgerlige Samfund, Landsforvis- 
ning. Fi-edleshed ; Kirke-Baid. Udstedelse 
af den katolske Kirke, BandbOlle, n, r. pa- 
veligt Brev, der sætter en Person eller 
et Land 1 Band. bandlyse, at. Bandlys- 
ning, en, bandsat. 

Bandage (bandasje). n, r, Bind. Forbin- 
ding. BandaglBt (bandaylsl), en, er, For- 
færdiger af Bandager. ]Banden,, en. 

bande, al, bandede el. bandte, bandet. 

Bilde, n, r, Samling slette Mennesker, 
f. Eks, Roverbande; Trop, Skare, f. Eks. 
Skuef^pilterbande; den op hej ede Hånd om 
et Billard, [taskerem. 

Bandelér, et, er. Skulderrem, Patron- 

Banderlllailianderiljaj.en.er.et 
med brogede Baand omviklet lille 
Spyd, som bruges ved Tyrefægt- 
ninger. Baiderillere (banderii- 
jero). en. er, den. der bruger en 
Banderilla, 

Banderole (banderol). n. r. 
Skibsvimpcl; Spydfane; Trompet- 
snor. [morder. 

Bandit, ten, ter. Slimand, Snig- 

Bane, n. r, at bane. 

Banemand, Banesaar. 



bange— Ba rnebej;. 



baie«. BaDgheH, en. 

Biljflrdæk, kel, undei-stc Dæk paa et 

Krigsskib. 

Baijø, en, er. Musikinstrument hos Ne- 
grene i Amerika, en Slags Guitar. 

Bank, ]"l = Pryy), Ijanke, al. Banken, 

Bank, en, er, Bunkiiote '= Pengeseddel. 

Banke, n, r- 

Bankebys, grove Byggryn, fremstillede 

ved Afskalling af Kærnen. 

Bankejarn, ei, tum, et Jæm, ■■i 

med livilki'tl''Ietnirigc.'nbankesbst. I I 

Bankerot, len, Icr. Uformuen- I I 
hed til at bi'tale sin Gæld. Bai- I I 
keretterer en, e, den, der har 11 
gjort Bankerot. |P 

Banket, ten, ter, Gæstebud, I 
Festmaaltid. §) 

Banknote, n. r, se Bancoseddet. i^„,„. 

Bankorj(liangkor), en. er, den, jæm. 
der holder Bunk I Hazardspil. 

BanliBUe (bangljo), u, r, en Bys Om- 
raaiie," Bydistrilit. 

Bainer, et, e. Krigsfilm-. 
Fane; Skærm. Skjold. 

Baptist, en, er, Døber; re- 
ligiøs Sekt. 

Baptiatérium, -'et, -ier, 

Dahekapel i de .-sidste kristne 
Kirker. 

Banqnét, tto , ter, se Banket. 

Banqnétle, ». r, opiiajet 

Fodsti langs med en Kørevej. 
BanqUiér <banglye). en, er, 
en, som driver Handel med 
Penge, Veksler og Statspa- Bn^iipf 

Binqna, ■ Hasardspil den Pengesum, 
som deD. der spiller mod flere, lægger op 
for deraf at betale, hvad der viodes. n 
banqnel <'et giLOdtr hele den Sum, der 
er i Dankeii. 

BantingSknr, en. e, Kur mod Fedme, 

Bar, nsk., Naalcnc af Naaletræer, 

Barak, Uen, ker. Feltttytte til Soldater; 
usselt lille Hus. Kmine. 

barattére, al. omsælte Varer mod Va- 
rer, tuske. BariltO, en. Tuskhandel. 

Baratteri, et. jur.. Pllglovertnedelse fra 
Mandskabets eller Skipperens Side til Skade 
for Hedereu. 

Barkar, en, er, raat, grusomt Menne- 
ske, Umenneske, i Flertal = vilde Folke- 
slag. BarbarSakør, FI., Itehoeme af de 
norilafrikanske Hoverstatcr. barblriSk, 
liaard, giusoin sprogalridig. Barbari, et, 

Cirusomhcii , >;i fiv ividtniicd. BarbariBme. 

n. r. fremmede Unls hidblandiiiy i el 
Spmg, Forsyndelse mod Sprogets Renhed. 

Barbér, en. er. 

barbere, at. Barbériit, en. er. jagt, 
licnsvnslas Beskydning af Vildtstanden. 

Barea, en, linåd. 



, venetiansk Baadføre 



Bomuldslvj, 



r og Sange 




Barcarole, i 

. sang, 

Blrckeit (barsjer 
hvis Kæde er af Lærred. 

Barde, n, r, 
Birde, n, r, 

Hornpiade i 
Bardchvalens 
Kæbe, 

Bardlet(bar- 

dit), en, er. 

Bardesang, 

Bar«it(bar- 

do), en, er. 
Pakæsel, Syn- 
debuk. 

Bardun, en, er, søv„ Tov, der fasthol- 
der Stængerne paa et Skib. 

Bardiraten, en, e. Flise til Yderkanten 
af et Fortov. 

bardna, brat. 

Barége (baræsj). en. floragtigt Uldtej. 
Baréf, ten, ter. Hat eller 
lliK.- fur gejstlige, Doktorhat. 

bare Bie. ■• 
Bårilon, ei 

Stemme imellem Tenor og Bas. 
BaritOniat, en, er, den, der 
synger B- 

Bark, en, er, sbd., tremastet 
Handelsskib uden Bæer paa 
AnleiniH^teii. 



-"^^^ 




el Skil] 

Birkbraid, en, font.. Sygdom hos Tneer. 
der bestaar i, at Barken flosser og gaar aC 

Barkhalt. et. er. ibi>., svær Planke, i 

anbringes udeiiliord.t igv under Daekkn. 

Barkalag, se Barkbraid. 

Barm, en. e. 

Barm, en, c. Kni> . Kiemerne paa et S^l. 

barmbjertig. 

Barm, et. Bom, Barndom, Barnlille. 
Bernlille. Banieburn, Bernebem, Bame- 
daab. Buriiean' Borneasyl. 

Bariebeg, el mnl.. Tarmindholdet Ikm 

det menneskelige Foster, 



Barometermaksimum— Bastio 



25 



Barometermaksinnm, et, er. met.. det 

Vindsystem, der blæser paa det Sted. Iivor 
Barometeret staar højest. 

barok, sælsom, underlig, sær. 

BarOkltil, en, Bygningsstil, der fulgte 
efter Benalssancestilen og udmærkede sig 
ved Overlæsselse med Udsmykning (f. Eks. 
Amalienborg). 

Barometer, et, -tre, Apparat 
til at bestemme Lufttrykket. 

BartHetennliimini, et, er, det 

Vindsystem, der blæser paa det 
Sted, hvor Barometeret staar 
lavest. 

, er, Friherre, adelig 
; efter Greve. Bt- 
r. Friherreinde, en 
:ru el. Datter. Bi- 
, lel), ten, ter, 1 Eng- 
land den laveste arvelige Adel. 
Baml, et, er. Friherreskab, en 
Barons Vccrdighed el. Ejendom. Et«r.imrier. 
baraiiaere, at, opheje til Baron. 

Barrage (barasje). n, r, Tvicrtrieer paa 
Bunden af Fade; Vejpenge. 

Barre, n, r. Metal, især Guld og Solv, 
t Stangform; Sandbanke i Havet; Bom 



Baren, < 

i Bang ai 

rsiésse. 

Barons Hi 

ronet (bar 




larre, ». r, gymn., to vandrette, lige- 
løbende Stænger, hver baaren af to Opstan- 

Barre, n, r, sød.. Sandgrund el. Reile 
udenfor Fjord- eller Flodmundinger. 
Barriere (barria;re), n, r. Skranke. Bom. 

Barrikade, n, r. Afspærring, især om 
de Volde, hvormed under Hevolutioner Fol- 
ket har afspærret Gaderne, barrikadere, 
at. afspærre. 

Bariel, et. Barsler, barsk, at. 

barak. Barskhed, en, 

Bartbelomans-Bat, l'ariser-Blodhadet 
24.-25. Aug. 1572. 

Barntll, en, levantisk Silke, 

BarntlCbe, n, r, Halvkaret med to Hjul. 

Baryt et, Tungjord, Tungspat. 

ISrytei, en, er, mun., 
se Bari ton. 

Bas, seti, den dybeste 
Mandsstemme; den dybe- 
ste Stemme i Musikken. 

Batali, en, Stenart af 
mørk Jærnfarve, der ud- 
mærker sig ved sin Sojle- 
form. 




Baianlt, Prøvesten, Probersten fra 
.Keypten. 

Basar, en, er. i Østerland en Gade eller 
et Torv med Kebmandsboder; Marked; 
Udsalgssted ; Salg af Varer i velgerende 
Øjemed. 

Bascbi (tyrkisk), Overhoved. 

BISClli-Bollk, en, er, tyrkisk Unde- 
værnssoldat. 

Baachklrer, Fl.. tatarisk Folkestamme. 

Baechlik, ken, ker, hætteagtig Hoved- 
bedækning til Beskyttelse mod Vinier- 
kulden. bruges især i Rusland. 
_B8Se, n, r, kem., Salt (modsat Syrt), 
basisk, sal tfrcm bringende. 

Baseball (bæsbaal), sp., Nationalboldspil 
i de forenede Stater. 

Basilisk, en, er, en Slags Firben; fa- 
belagtig Drage, der kunde dræbe ved sit 
Blik; i Middelalderen en stor Kanon eller 
Feltslange. 

Basilika, en, er, 1 Hum en olTentlig 
Bygning til Bors, Foi-samlingssal o. s, v.; 
Stifls-_el. Domkirke. 

Basis, en. er, Grundlag. Grundvold, 
Fodstykke, mat. Grundlinie, Grundflade; 
/ilos. Grundjirincip. baserø, at, begrunde. 

Bask, et. baske. at. 

Basketag, et, nsk.. Anstrengelse, svært 
Tag. 

Basrelief (bareljcf), fet, 
fer, halvopliajet Billedhug- i 
gerarhejde eller stabl A 
bejd_e. 

BBBSa, se Pasclia, 

Basse, n. r. l<:,r,^Dli,^^. 

Basseralle, n, r. 

BaSSetaille (bastaij) = Bariton, 

BassetHalle, n. r, Ftojte. der er 5 To- 
ner dybere end en Alinajte. Bssselllsni, 
et. meget dyb Klarinet. 

Bassétle, n. r, en Slags Hazardspil, 

Bassin (basæng). et, fint Barchent; kun- 
stig Dam; Vandbeholder, 

Bassist, en, er, den. der spiller eller 
synger Bas. 

Basssi (bassongl = Fagot. 

Bast, en, jagt., Behaaringen af Vildtets 
Gevirer, baste, al. 

basta! det er nok! holdtt BlSta, en, 
i Korts_pil Klaver Es eller Spar Dame, 

Bastard, en. er, uægte Barn; om Dyr 
og Planler: Blandingsart. Afart. 

Bastardil, en, e, Fii, Uvis Hug er 
mellem_ Grovfilens ug Sletfilens. 

Bastardmsrtel, en, Blanding af Kalk- 
mørtel og Cemcntmortel, 

Bastllle (bastilje), n, forhenværende 
Statsfængsel i Paris, delvis odelagt under 
Revolutionen 14. Juli 1789. 

Bastingige (bastæn^asj),n.$ø:i., den Del 
af Skibssiden, der rager op over Dækket. 

Bastiél. en, er, lliilværk, Hjnrneskaiise 
ve<l en Fæstning. 



Bastslrjfger - Begavelse. 




Biststrrser, en, c. n-bsl.. kort, lyl<l. 
slærkttvuiidct Slykkt Tov, hvormed det 
færdifjc Hel> faar den sidste Ar|(latiiiii|;. 
haste. at. 

Bastosnaåe, n. stokkeprygl, isur pan 
Fodsiialerue. 

Baiil, CII. er. dybt Itl^seiii- 
Ktrumeiil. [Kellslaf;. 

BataiIIe(iiaiaijc).ii,i'. h>KtiiiiiK. 

Bataillsi(balaUon),cii,ei-, ]l»-r~ 
afdeling, som atler deU'K i Kinii 
patjnier. 

Batat, en. er, kartiiffeliLjjlij! 
Knaldvækst Tra Ti-openie, 

Bataver, en. e. H<>l'H.'ndci-. Ba- 

tavia, Holland. batåTiak, i>'>i- 

BathioSfer, el. -melrc. liislLu- ""-"" 
meiit til at mualc xtoic llavdyljder med. 

Batial, et, mefjet fint l.:i'rrc<l -^ Cumtirie, 

Batin (iialonKl en. er. Stok, Slav: Takt- 
stuk. 

batte, at. 

Battement (batmutix). et. er. i Dans 
Beviegelsc med det ene Hen. medens I^-- 
Ifcmet hviler |>aa det andet: et Hop i 
Vcjrel. under hvilket K«ddernc slaas mod 
hinanden. 

Battemélt (lialmaHBi. et. er. firi,!.. kort. 
krariiitt Sla); med Styrken uf I\liii(;en 
mild .Svajjeii af Motl.ilandel'eiis Klinge. 

Batteri, et, er. mil.. Artilleriafdclin);. en 
Del xvwn Skvts: en Kanonvold etter et 
Sted. hvor en AfdelinK Artilleri er opstil- 
lel : Pandcdurkxelet paa (ievicriaasell ; lekli. 
en Samling elektriske Klrmenler: galva- 
niiik Appai-at med liere paa hinanden 
lagte Metalpludvr. (iravslen. 

lilla ' luivta) , llaiitusleii. utilhuggel 

Bavian, en. er, Ahearl: ileii Mand. der 
holder Vagt 1 en lluail. 



Bavl, et. Iiavle. at. 

Bava, en, er, Bra^ndestabcl ]>ua en Huj. 
.■iinn litndles ved en Fjendes Nærmclse. 

Bayrnm lb».'rum), stærktlugtende Ved- 
ske. der anvendes til Toilet te midler. 

beata Tirg«, den helllgc Jomfru. 

Beitiknm, et. Hostien, som rækkei de 
doende Katolikker. 

beali pOSSidéntDI (latinsk Mundheld 
lykkelige er de besiddende, een Fugl i 
Haandcn er bedre end ti paa Taget. 

Bean Ibo), en, er, Spradebasse. Ijips. 

BBållDOlåetl^inongd!, n. den fine Verdea 

Beanté (bote). en, er. Skønhed. 

Bebe, en. er, lille Ham, Dukke. 

bebo, at. beboelig. Uelioelse. n, r. B^ 
boer. en, e. bebrejde, at, liebr^ddtt 
n. r. Bebndelse, n, r. Hcbuder, en. t 

Bebfrdelie, n, r. 
Bed, et. e. 
bedaare, at. Bedaarelse, n. r. 

bedage Big, at, hedaget, -ede. 

Bede, n, r. 

bede, at. bad, bedt. [itst, et. er 

bede, at, giii-e Ophold i en Kro. % 

Béding, en. er. I'æteværk, hvorpaa $>•» 
slaai'. medens de bygges. 

Bédlam, Daareanstalt i l^indon. 

Bedplajung, en, IMojningsmaade. hw 
ved [ler anlægges smalle og sterkt op- 
hojedc Agre med dybe og brede Agerturtr 

Bedrag, et. bedrage, at, bedragelig. 
drager, en. e, lledrageri, et, er, bcdragem- 

bedre. Bedring, en. er. [-ede. 

bedravelig, BedreTelae, n. heiarret 
bedst, e. Bedite, et. 

Beduin, en, er. omkringdrageildc Araber: 
et .Slags Oamcoverstykke. 

Bedækning, en. ei-. Parringsakten hos 
Husdyrene. iiiiV., Troppcafdeling, besl< 
til Heskvtlelse (. Eks. for Transporter 

Beedigelae, n, r. 

Beef <bif). Uksekod. BSSfltilk fbif^ 
sHik). en. Skive Oksckod. stegt paa Hl«. 

Béelsebll, kananitlsk Guddom; Dja- 
velen [taarn; muM. BiricheD- 

Belrol (beffroa). Stormklokke; Vagl- 

Belallae, en. er. Befalingsmand, to. 

-nnend. Befindende, i. Btflpyslie, b. 

Befiittelte, n. Befolkaiig, en. BM•^ 
dring, en. er. Belarlrii|8aUdtl, et. -<" 
Betragter, en. e. Befragtnlu, en. 
frielae, n. Betrier, en, e. Befrii 
n. Belrngtning, en. Betiftolaa, n. 
Ingtning, en. Befnldmægticalia, n. 
taagelte, n. belnrdet, -ede. balsjtt, -n«. 
Betelelae, n. Beieling, eu. 

Beg, en. er, tyrkisk embedsmand: Æres- 
titel for de arabiKke SlammcfyrBlcr ; %§f 
lerbeg, en Statlmldei- over en hel l^viro 



Begejstrinj^ — Benzoe. 



27 




Begejstring, en, er. 
begge. 
Begivenhed, en, er. 

BegOnie, «, r, en Pryd- 
plante. 

Begravelse, n, r. Be- 
gravelsesselskab, et. er. 
Begreb, et, er, Begrebs- 
bestemmelse, n, r. be- 
S ribelig, begribeligvis, 
egriben, en. Begrnndel- Bc^nnie. 
se, n,r. begrædelig. Begrædelse, n,r. Be- 

gransning, en. er. Begnnstigelse, n, r. 
egyidelse, n, r, Begyndelseshastighed, 
en, Begyndor, en, e. Begær, et, begære, 
at, Begæring, en, er. beeærlig. Behag, 
et, behage, at, behagelysten, behagesyg, 
behagelic. behandsket, -ede Beherskelse, 

n. Beaola, en. Behov, et, behov, at have. 
Behæng, et, jagt., Hundens lange, ned- 
hængende Øren. 

beheve, at. bekendt. Bekendt, en, e. 
beklage, at, Beklagelse, n. r. 

Beige (bæsj), et, mørktfarvet , uldent 
Stof til Damekjoler. 

Beite, n, r, nsk., Græsgang, beite, 
at, græsse. 

betle, at, Bejlen, en. Bejler, en, e. 

BeiSJærn, et, stenh., flad Mejsel. 

Bekajer, en, e, søv., Nedhaler til 
Læsejlene ved Store- og Forre-Mærs- 
sejl. 

Bekkasin, en, er. Sneppe. 

Beklemmelse, n. Beklemthed, en, 
beklnmret, ede. 

boknibe, at, søu., stikke den løse Bejsjæm 
Ende af et Tov ind under den Del, 
hvorpaa Kraften virker, saa at Tovet der- 
ved holdes fast. 

bekøste, at. Bekostning, en, er. 
Bekransning, en. Bekræftelse, n 

Beksenholt, et, er, skræd.. Klods, hvor- 
paa Knaphullerne presses. 

bekvem, bekvemme sig, at. 
Bekvemmelighed, en, er. Bekymring, 
en, er. Bekæmpelse, n. 
beladt. Belastning, en. [en, er. 

belejlig. Belejrer, en, e, Belejring, 
Belemnlt, ten, ter. Forstening af Skal- 
dyr; Vættelys 

belemre,, at, Belemring, en. 

Bél-OSpnt (belespri), en, aandrigt Men- 
neske, Skønaand, vittigt Menneske. 

BeletagØ (beletasje), n, r, første Sals 
Etage. 

belOVØl, belevne. 

BSlial« Helvedesfyrsten hos Hebræerne; 
slet Menneske. 

beligffønde, Beliggenhed, en. 

Bellaaønia, Galnebær; den i disse Bær 
indeholdte stærke, nervebedøvende Gift. 

Billei littrOS (bellettre), Fl., de skønne 
Videnskaber. 

BølløtriSt, en, er, Kender og Ven af de 




B«?læggfr. 



skønne Videnskaber. Bolletristlk, ken. 
Forfatterskab i de skonne Videnskaber. 
belletrlstisk, henhørende til de skonne 
Videnska2)er. [smuk Udsigt. 

Bellevne (bclvy), smukt Syn; Sted med 

Bellona, Krlgsgudinden. 

Belvedére = Bellevue; belvedériske 

Apollo , berømt Statue af den græske 
Gud Apollo. 

belægge, at, son., ombinde den yderste 
Ende af et Tov med Sejlgarn. 

Belægger, en, e, forg., en 
Slags flad Ske, med hvilken 
Metallet lægges paa Listerne. 

Belæring, en, Belenner, en, 
c. Belønning, en, er. 

Bemanding, en. bemidlet, 
-ede. Bemyndigelse, n, r. 

Ben, et. Benklæder, ne, 
(Fl.) bene, at. 

Ben, Søn, f. Eks. Ben David, Davids Søn. 

Benaadning, en, Benaadningsret, ten, 
benovet, -ede, Benovelse, n. 

Bench (bentsj), en. Domstol i England; 

King's-Bench eii. Qneen's-Bench (kvihns-), 

Overhofretten i London. 

bene, godt, vel, rigtig. 

Benedlcite, lovpriser! katolsk Bord- 
bøn, begyndende med dette Ord ; Lysning 
af Velsignelse. 

Benediktiner, en, e, Munk af den hel- 
lige Benedikts Orden. 

Benediktion (-sjon), en, er. Velsignelse. 
Udtalelse af Velsignelsen. 

Benefåktor, en, -torer, Velgører. 

Beneficeforestilling, en, er, Forestil- 
ling til Fordel for en Skuespiller ell. Skue- 
spillerinde eller i velgørende Øjemed. bO" 
neficéret, -ede, begavet, benaadet med. be- 
neficeret Gods, hvis Nytte og Brug er til- 
lagt en Embedsmand som Biindtægt; 
beneficeret Sag, Proces, ved hvilken den 
ene Part er fritagen for at betale Omkost- 
ningerne. Beneficiånt, en, er, den, som 
modtager et Beneficium; den, til Fordel 
for hvem en Forestilling finder Sted. 

Beneficium, -iet, -ier. Velgerning, Be- 
gunstigelse; gejstligt Kald, B. VéutriS, 
Stolgang. [læderet. 

bene]e, at, skom., sy Banden til Over- 

béngalsk Ild, rød ell. hvid lid, der an- 
vendes \£:d Fyrværkeri, til Belysning af 
teatralske Scener o. 1. 

Bengel, en, -gier, bog.. Vægtstang paa 
Haandpressen i Trykkeriet, paa hvilken 
Trykkeren virker. 

Benignitét, en, Venlighed, Godgørenhed. 

ben marcatO, mus., stærkt fremhævet. 

Bensort, et, mal., sort Farvestof, der 
faas ved Forkulning af Ben. 

benytte, at. Benyttelse, n, r. 

Benzin, en, farveløs, flydende Kulbrinte, 

der anvendes som Pletvand. [harpiks. 

BénZ06, indisk, vellugtende Gummi- 



28 



beraad — betle. 



Iitnui Hu. ienBmelte, n. Bereéelte, 

n- iereåtkåk, et, beredvillig. 

MéthtT, en, e. Beboer af Nordafrika. 
Børnenet, Nordkysten af Afrika. 

%tTCtn bersoi. en. Buegang, buedan- 
net Løvh^'tte. 

Børcbot, hebraisk Navn paa en Slags 
Hvedebrød. > Berkesbrød ' . 

Berener, en. e. Beretter, en, e. Be- 
rettifeUe^^ n. 

Berftnétte, n, r. en Slags Pærer. 

Berseif)elle , n. r, søn., spidsgattet, 
klinkbygget, aaben Baad. 

Bergére 'bersjæn, n, r. Hyrdinde; Læ- 
nestol, Løjbænk. Berferie 'bersjærii, 
L r. Faarebold : Landsln'historie. 

Bergflette, n., nsk., \'edbend. 

Beriéer, en, e. Beriselte, n, r. Bere, 
stille i, Berelieelte, n. 

Berllie, n, r, let Bejsevogn. 

Berlétter, F^-^ smaa Prydeiser, som 
hænges i Ørenringe ell. ved Trkæder. 

BeriharilBer, en. e. Munk af den bel- 
lige Bernhards Orden. 

Bénitei, en, Bav. 

BerSågliére (bersaljerej, n. r, Skarp- 
sk^-tte i den italienske Hær. 

BertSrk, en, er, i den nordiske Oldtid 
en Kæmpe, som kunde gribes af et eget 
Baseri, Bersærkergang. 

BértkA, en, er, bred, nedfaldende Strim- 
mel paa en nedringet Damekjole. 

I^ense, at. Beruselse, n. I^erjgtet, -ede 

Beryl, en, er, søgrøn ^£delsten. 

l^erøBt. Berømmelse, n, r. 

Iberere, at, /øm., beslaa Forskallingen 
med Bør. [er. BerøTelte, n. 

Bererilg, en, er. Berøringspunkt, et, 

BéS, en, er, sÅrom., St3'kke Læder, 
som lægges mellem to Stykker, der span- 
des sammen. 

Begaamesbnggt, forst. Hugst umid- 
delbart før Bevoksningens Foryngelse ved 
Selvsaaning. 

Besegluig, en. Besejliig, en. Belej- 
rer, en, e. Besejrilg, en. 

BésfllBaiel, en, -fumler, 
skom.. Apparat til at pudse 
Besen med. 

BésbøTl, en, e, skom., 
Apparat til at bortskære den 
Del af Besen, der stikker 
frem efter Spandingen. 

Besiddelse, n, r, Besid- 
delsesret,ten, l^esiddelses- 
løs. Besidder, en, e. Be- 
sigtelse, n. Besigtigelse, I 
n. Besiidelse, n. Besj»- ,jes- BeHhpvi. 

lug, en. eeSlL, Besk hed. f tun mel. 

en. Beskadigelse, n, r. i^e- 

skallea, t, -skafne. BeslLatning, en, Be- 

skstiiBgsmaade, n r,. BeskeC en. i^e- 

Skedea, t, -ne. [Bedækning. 

Beskeler, en, e. Hingst, der staar til 



Beskikkelse, n. r en 

Beskylmiif, en. 
skjttelsesBiddel, ei. -m ci . 
en.e Beskøftigelse, n. r. 

Beskereken, et sko 

Horn, der legges paa Ovcrhcuerei lui 
beskj-tte dette, naar Saalen beslr«»«!K 

lieskare, at Beskariic en. er. 
•else, n. Beskerser, en, e. 

Beskéft, en, er, Skibstvebak. 
I^eslsa, at, 8ør., sammenrulle og si 
men binde et Sejl. jagt. Betegnelse 
P°— *ini!en bo« Haarvildtet. 

•»* n. 

\i -r "^ 
n * it, j. 

■ iucswcåiKh en. Fornødenhed. 
n.T -ede 

1j- , h, 1. , 

lu cu, er, Br«.v lu cu izsiuix 

m<tuu om téa.ns Udnævnelse, fra den p 
gældende M3'ndighed. 

Bestaid, en, l^estaidig. 

n, r, Besteaaelsessted, et. 

Bestialitet,, en, Dynskhed, dyrisk ( 
førsel. liestialsk, dyrisk. 

Bestie, t r, vildt Dyr, Bæst. 

Bestigelse, n, r, BestifliBC, en, er 
stiger, en, e. 

Bestik, ket, ker. Foderal til Instrumt 
ter. søm. Beregning af Hi til Ses 
bagelagte V«»'' ved H'"»^d af »i o^^ 

l^estikk* I V 

ax, 'Sxiixe,'St.tat. k<.&m.cr 

■aid, en. -micuu. w\ -^u^,. 

■eUe, n. Best , w... 

I^estryge, at «af..< hoidc ci ^K^xMtKM 

der Ild fra et Befæstningsværk. 

Bestrsl^else, n, r. Bestyrt 
bestyrtet, -ede. ^^ 

Bestedfil, en, e, smed., stor, ^«--.ni 

Besteviiig, en. h -^ . 

lilg, en. BesTaigii , ^. 
n, r, BesTioelse, n . 

BesTegriig, en. et 

riag, en. er. ■r' 

n, r. bl Ir 

Besørfi • XI. ., «H , c 

er. Bel! *-". *-• 

Bete v*j«L^ ". A ^»7 Dumrian; i 
(bet) Straffeindsats for et tabt Spil i aui 
blive bet tabe sit Spil. 

Bete lOire (bæt noar), en, som er u 
sat for en andens Spot Syndebuk. 

Betel, en, ostindisk Plante, hvis Bli 
tygges for Pirringens Skyld. 

Bétkel, Gudshus. 

Béthelskib, et, skib, indrettet til Gi 
tjeneste for Søfolk. 

betids, betimelig. 

Betiagelse, n. r. betiigetamrm. 

BetlSe* n, r. Dumhed, dum Streg. 

Betieiiig, en. Betjeit, en, «. 
betle, at, Betler, en, Betlen, et, er. 



lieton— Biplanet. 



29 



B6t8l(betong),en, Masse af Cementkalk og 
Sten eller Sand, der bliver haard undervan- 
det og benyttes til Underlag for Bygninger. 

Bafaiiif , en, er. Betragter, en, e. Be- 
trutiiBg.en,er. Betragtiiingsmaade.n, r. 
Betroeiso, n. Betryggelse, n. Betryk, ket. 

Botrok, ket, mus,, samtlige til et In- 
strument hørende Strenge. 

Bottolsta?, en, e. botnttet, -ede, Betuttel- 
se, n. betyde, at, betydede og betød, be- 
tydet; betydelig, Betydning, en, er, be- 
tydningsfuld. Beuaérer, en, e, Beundring, 

en. bOToagen, t,ne. bovaro, at. Bevidnelse, 

n, r. bOTldst. bevilgO, at. Bevilling, en, 

er. Bo?is, et, er, bevislig. Bevogtning, 

en. BOVOkSling, en, er. bovæge, at, 
Bevseggrund, en, e. bOVtBgOlig, Bevægelse, 
n, r. bevterte, at, Beværter, en, e, Be- 
værtning, en, er. [lingsmand. 

Boy, en, er, tyrkisk Statholder, Befa- 

Blbol, en, -bier, el. BIblia, Bogen, den 
hellige Skrift. Bibolkristne, der alene 
støtter deres Troslærdom paa Bibelens 
Ord. Bibelselskab, Selskab til at fremme 
Bibelens Udbredelse. 

Bibliofil^ en, er. Bogelsker. 

BibUograf, en, er^ Bogbeskriver, bog- 
kyndig. Bibliografi, en, Bogbeskrivelse, 
Bogk3mdighed, Fortegnelse over Værker, 
hørende til en Videnskab. 

Bibliotek, et, er. Bogsamling. Bogsal. 
Bibliotekar, en, er. Bestyrer af en Bog- 
samling, [heden af Paris. 

Bicétre (bisætr), Sindssygeanstalt i Nær- 

BicyklO (bejsikl ell. bejsykl), tohjulet 
Cvkle. 
^bide, at. bed, bidt. Bid, et. Bid, en. 

bi de vind, 501;., til vinden, sejle saa nær 
mod Vinden som muligt. 

Bidet (bidæ), en, er, Kleppert, lille Hest; 
Buk med Vadskefad til Sædebad. 

Bidsel, et, -sier, sad., Jærn- 
stang, som Hesten har i Mun- 
den, og til hvis Ender Tøjlerne 
er fæstede. 

bidsk. 4 . 

bio, at. W 

biOB-aimé (bjænæme), højt • * 
elsket. 

biOBlil, toaarig. 

BiiBBiBDj -iet, -ier. Tidsrum af to Aar. 

biSl VOBB (bjængveny), velkommen. 

Biorlodlor, en, e, tarvelig Violinspiller. 

Bifornitét, en, er, Dobbeltskikkelse. 

BifirkatiOB (-sjon), en, er. Tvedeling. 

Bigami, et. Ægteskab med to Hustruer 
eller to Mænd paa een Gang. 

Bigaty tet, ter, søv,. Træklods med et Hul 
med afrundede Hjørner; Hul i Enden af 
en Stang, i hvilket er indsat en halv 
Blokskive. 

higity skinhellig, overdreven hellig. Bt- 
gOttorL et, Skinhellighed. Hykleri. 

Bi]il (bisja), en, Klenodie, Juvel. Bi- 

IHiiuk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 




Bidsel. 




Bilboquct. 



jonterl (bisjuteri), et. Prydelser, Smykker ; 
Juvelhandel. 

Bikkje, n, r, nsk., Køter. 

Bikse, u, r, nsk., Stormand, Matador. 

Bilance^ se Balance. 

bilateral, tosidig, rettet mod to Sider. 

BilbOQnét (bilbokæ), en, er. 
Kuglespil, Bægerspil, et Legetøj. 

Bilbrev, et, e. Vidnesbyrd fra 
Øvrigheden om et Skibs Byg- 
ningsmaade og Drægtighed. 

bilde sig ind, at, bildte, bildt. 

bilf terdig, sev., kaides et Skib, 
naar Skroget er færdigt, og det 
er forsynet med Undermaster. 

bilios, galdeagtig, galdesotig. 

Bill, en, er, Veksel, Regning; 
i England et Parlamentet fore- 
lagt Lovforslag. 

Billard (biljar), et, er. Spil 
med Elfenbenskugler paa en med Klæde 
overtrukken i Bordflade med ophøjet Rand ; 
ogsaa dette Bord. 

Billede, t, r. Billedbog, billedlig. 

Billet, ten, ter, lille Brev, Seddel, Ad- 
gangskort. Billet dpnX (bijædu), en, er, 
Kærlighedsbrev. Billettor, en, er. Mod- 
tager af Adgangskort. 

billig, billige, at. 

Billing, en, er, lille Bid, Smule. 

Billion, en, er, en Million Millioner (i 
Frankrig = tusinde Millioner). 

Bilning, en, Tildannelse af Kværnstens 
Overflade. 

Binana, FL, Tohændede, d. v. s. Men- 
nesker. 

Bimetalllsme, n, Brugen af baade Guld 
og Sølv som Grundlag for Møntfoden. 

Bimpel, en, -pier. 

Bind, et, binde, at, bandt, bunden, -et, 
-ne, Bindehund. 

Bindingsværk, 

et, Trækonstruk- 
tion i Bygninger, 
hvis Mellemrum 
udfyldes med 
Mursten. 

Bindsaal,en,er, 

skom. , indvendig 

Saal, hvortil Randen sys. 

Bindsel, et, -sier. 

Binocle(binaakkel), n, r, Øjeglas til to 
Øjne, særlig til Stereoskopbilleder. 

Biograf, en, er, Levnedsskildrer. BiO" 

grafi, en, er, Levnedsskildring, biogri- 
Sk, levnedsskildrende. 
BiolSg, en, er. Videnskabsmand, der 
særlig studerer Livsbetingelserne hos de 
levende Væsener. Biologl, en. Livslære; 
de levende Væseners Naturbeskrivelse. 
biologisk, hørende til Biologien. 

bipéd, bipédisk, toføddet. 

Biplanet, en, er. Planet, der bevæger 
sig om en anden, større Planet. 




Bindingsværk. 



zo 



Birk -Blide. 




Birk. 




Birk, et. er. Di.^rikt. som i retslig Hen- 
seende ikke hører ander Herredet, men 
har særlige Friheder og en egen Dommer. 
Birkedommer. 

Birk, en. e. Birketræ. 

kifl, to Gange: mus. = da capo 

BIflilB, en, stærktlngtende Vædske. som 
hos nogle Dyr findes i en Pang ved Bag- 
delen ; Desmer. 

kilir, sælsom, under- 
lig, sær, lanefald. Bifftf- 
r6rl,et, er. Særhed. Under- 
lighed : Egensindighed 

Bif eii Oiiso;. en. skraa 
Flade, afsleben Kant paa 
en Ædelsten. 

BifkCf , pen. per. øver- 
ste gejstlig; en Drik af Vin. 
Pommeranssaft og Sukker 

Bifkllt 'biskviti. en. fint Sukkerbrød. 
Tvebak; uglasseret Porcellæn. 

BilUf, et. Udbygning foran en Dør til 
Skærm mod Vejr og Vind 

BifBer,cn.e. 

BlfCl, en, er, 
Pukkelokse. 

Biff = Bi- 
skop. 

BlfQlQ'^bisk). 
Kraftsuppe paa Bismer. 

Fjerkræ. 

feiffe, at. Uiter, t, bistre. 

BIfter, nøddebrun Farve til Tusjering. 

Blftølri ^bisturi), en, er, kirurgisk 
Kniv til at gøre Indsnit med. 

Ufyllabifk, tostavelses. 

bitt_er, t, bitre, bitteriig. 

Bitnmei, et. Jordbeg = Asfalt; bitnmi- 

108. jordbegagtig. 

BlVønåk (bivuak), ken. ker. Feltlejr, 
Nattevagt under Gevær; biVØUakére, at. 
ligge i Feltlejr, holde Nattevagt under 
aaben Himmel. 

bixar, se bisar. 

BJerS el. BJærS, et, e. Bjergkæde, n, r, 
Bjergværk, et, er, Bjergværksdrift, en, osv. 
Biæf, fet. bjæffe, at. 

B ælde, n, r. 
B ælke. n, r. 

Bjalkenøyl, en, e, tøm, Hovl, med 
hvilken der høvles en Rende (Not) i 
Bjælken. 

blørge, at, søn , redde. Bjærgning, en. 

BjOrgønorSt et, søv.. Korkring med en 
Stage med et lille Flag paa 

B ørn, en, c. Bjornehl. 

B ørnøkJøkSØ, n, r, nsk., se Bjørneklo. I 

B ørnoklØ, en, skærmplante, der ud- 
mærker sig ved sin Storrelse. 

blaa« t. Blaa. et blaalig. blaune, at. 

Blaar. en eller et 

BlaasUn, en, = Kobbervitriol 

BlaastrøDlfØ, n, r, spøgende Betegnelse 
for en litterært interesseret Dame. 



Blaatntøkltrakf, en. maU uddrag af 
Blaatræ ' Kampechetne^ der kan give for- 
skellige Farver. 

Blai, et. e. SØD., den yderste, flade Del 
af en Aare. jagt. Partiet om Skulder- 
bladene hos HaarvildteL 

blaiø, at jagt., ved Hjælp af et Blad 
el. lign. at fremkalde den Lyd. Raaen ud- 
støder, naar den Jages af Bukken. 

Blaiglli, et meget tynde Blade af Guld. 
som anvendes til Forgyldning 

Uairø, at 

Blaf, fet SØD., svage, ustadige Vindpust. 

blaiø, at. nsk.. ville. 

Blanø ^blag>. n. Praleri. Løgn. 

Blukørt, en. er. nsk., LysepAade. 

blakkøt, -ede. [tale; Vanr^'gte. 

BlaaagØ ^blamasjei. n. Dadel, ilde Om- 

BlåBø (blam). n, = Blamage. blaBØFØ, 
at omtale ilde, bagvadske. bUlBirø SlC, 
at, gøre sig til Nar. 

BlaiChø ^blangsj*. et Slags Billardspil. 

blaichørø (blangsjere). at. gøre h\id: 
bruges om Kød. der gøres hvidt ved at 
kommes i kogende Vand. 

Blaichøttø (blangsjeti. n, r. Fiskebens- 
eller Jærnstok i et Korset. 

Blaicaaigør (blangkmangsje), en. Ret 
af Fløde, Husblas. Sukker og Mandler. 

blaiåø, at Blanding, en, er. blandt. 

Blaidaai, en, udsæd af en Blanding 
af flere Kornarier. 

blaik, blanke, at. 

Blaikaal, en, Aal i Yngledragt 

Blaikøt, ten. ter. ikke udfyldt Skema 
til en Fuldmagt el. lign. 

Blålkøkrøåit, ten, aaben Kredit. 

blaiørøt, -ede, sløv, ligegyldig; livstræt 

BlaaføDli, en. Gudsbespottelse. 

Blashll, let, ler, bag.. Hul ved Siden 
af Bagerovnens Aabning, hvorfra Ovnen 
kan belyses. Se Lyskasse. 

BlaSØl (blasong), en, Vaabenskjold. 

BlaSfind, en, e, bag., tørre Bøgepinde, 
der brændes i Biashullet (s. d.) for at be- 
lyse Ovnen. 

Blø, en. er. fet, er. blegne, at. 

bløSt Bleg, en, e. blege, at. Blegeri, 

BløSayidt, se Blyhvidt 

Bløgl, en, er. 

BløgSøt, en, blegsottig. 

Bløl, en, nsk., Kile til at sprænge med. 

BløDUnø, n, r, nsk.. Blegn. 

Bløldø, n, et Mineral. 

Bløldøriag, en, er, mit., smaa, bag en 
Jordvold eller Mur byggede, dækkede Op- 
holdsrum for Mandskabet. 

Blønnørragl, Bløniørrøø (blennorré),en, 
Materieflaad. 

bløSSørø, at. saare, beskadige. [gelse. 

BløSSnrø (blessyre), n, r, Saar, Beskadi- 

bløUDIØIirait (blømurang), mat blaa. 

blid, blidelig, blidne, at 

Blidø, n, r, Kastemaskine i Fortiden. 



Blik -Bobinet. 



31 



Bliii- 



Blik, ket, ke. 

Bliky ket. Blikkenslager, én, c. 

felili, en blind, den, de blinde. 
debuk, ken, ke. blinde, at 

klill« ark,, en ydre Dekoration, som 
ikke staar i Forbindelse med nogen indre 
Konstruktion (blinde Vinduer). 

BlildftfØ (blengdasj), n, Blende, spansk 
Va^. blllå8r6 (blengdere), at, bedække, 
skjule. [i Kortspil = blind Makker. 

■lildO Masl« s^f •* Hjælper ved et Arbejde ; 

klilå6 Pløt, jagt^ Sled paa Brystkassen 
af Hjorte, som ligger ud for et aabent 
Mellemrum mellem Rygrad, Lunger og 
Hjerte. [Piller, tyndere end disse. 

BlindiBSt ^^^ ^^^ ork^, Mur mellem to 

Blindtryk, ket, bog.. Forsiringer paa 
Bogbind, frembragte med opvarmede 
Stempler paa det fugtige Læder, saa at 
det faar en mørkere Farve. 

Blink, et, blinke, at. Blinken, en. 

Blinker, en, e, blinkende Hovedprydelse 
paa Heste for adelige Vogne. 

BliSy sen, ser, hos Hesten en Strimmel 
hvide Haar fra Panden hen paa Næsen. 
kUf 86t, -ede. 

UiTØ, at, blev, e, bleven,- et, ne. 

Bllllliri, en, voldsom Storm i de for- 
enede Stater, ledsaget af Kulde og Snefald. 

Bløi« et. Blodsfrænde, n, r. Blodshest. 

Bløåfk&Dl, men, kønsligt Forhold mel- 
lem eo Mand og en Kvinde, der er saa 
nær beslægtede, at de ikke maa indgaa 
Ægteskab. 

Bløk, ken, ke, blokke, at. Blokning, en. 

Bløk, ken, ke, søu.. Træblok, i 
Midten udhulet til en smal Ridse, 
hvori indsættes een eller flere Ski- 
ver, udfalsede i Kanten, over hvilke 
et Tov kan glide. 

Bløkade, n, r, indeslutning og 
Afepærring af en Fæstning eller en 
Søhavn; i Billardspil et stærkt Stød ^^»^^ 
mod den Bal, man spiller paa, hvorved 
den drives i et Hul. 

kltkørø, at, indeslutte en Fæstning, af- 
spærre en Havn eller Kyststrækning; hin- 
dre Tilgang af Arbejdere; i Billardspil ved 
et stærkt Stød at drive en Bal i et Hul. 
Bltkørins, en, er. Indeslutning og Af- 
spærring af en Fæstning eller Havn. 

Bltkptlt, en, er, Jærnb., Sighalpost mel- 
lem to Stationer, til Sikring af Færdselen. 

Bltkskrift, en, bog.f latinsk Skrift uden 
fine Struer: Blokskrift. 

BltkstatiøB (-sjon), en, er, elek., min- 
dre elektrisk Station, kun beregnet paa 
at forsyne en Gade med elektrisk Kraft. 

BltBkaal, en. 

BltBBØ, n, r. Jagt, Harens Hale. 

BltBSt, en, er, blomstre, at, blomstret, 
•ede, Blomstring, en, er. 

kltndfl lys af Farve; lysegul (om Haar). 
Btoniin (blongdæng), en, er. Mand med 






lyst Haar. BløOdlttØ, n, r. Kvinde med 
Ivst Haar. 

Blonde, n, r, Ane 
Silke- eller Bomulds- 
kniplinger. 

Bliomerdragt(biu- 

mer-), en, er, ameri- 
kansk, mandfolkeag- Blonde, 
tig Kvindedragt. 

BløStør, et, -stre. Blomsterdække, d. v. s. 
Bæger og Krone. 

klot, blotte, at. [klotø, at, 

Blot, et, Ofring i det hedenske Norden. 

Bln, en, blues, at, bluedes. Bluelse, en. 
Blufærdighed,, en. Blusel, en. 

Blnnlst, en, er, Blomsterven, Blom- 
sterdyrker. 

Blnnd, et. blunde, at. 

BIns, set, blusse, at. 

Blnse, n, r. 

kly. Blyhed, en (smlgn. Bln, Blnel8e\ 

Bly, et. Metallet. 

Blyant, en. Mineral med sort Metal- 
glans, der anvendes til Skrivestifter ; en i 
Træ indfattet Skrivestift. 

Blykvidt, et, hvidt Farvestof, der be- 
staar af Bly, opløst af Eddikesyre. 

Blykakel, et, -kab- 
ler, elek., isoleret 
elektrisk Ledning, 
beskyttet mod Fug- 
tighed ved et H^'l- 
ster af Bly. 

Blyprop, pen, per, elek., 
en Sikring, der skal hindre 
Strømmen i at gaa fejl. 

Blykappe, n, r, mn, 

Hylster omkring den cy- 
lindriske Del af et Pro- 
jektil, der, naar det tvin- 
ges ind i Riffelgangene, 
bringer Projektilet til at 
rotere. 

BlSDk, ket, blække, at. 
Blæksprutte, n, r. 

klænde el. klende, at. Hhendlygte, n, r. 
Blændværk, et. 

BlSDttkoro, Fl., mil., smaa Afdelinger, 
der sendes forud for at iagttage Fjenden. 

BlSDro, n, r, blære sig, at. Blæreri, et, er. 

kl086, at, blæste, blæst. Blæser, en, 
e, Blæseri, et. Blæst, en. [blødne, at. 

klod, Bløde, n. bløde, at, blødte, blødt, 

klodO, at, Bløder, en, e, Menneske med 
sygeligt Anlæg for stærke Blødninger, der 
vanskelig kan standses. 

ko, at, bor, boede, boet. Bohave, t, r. Bo- 
lig, en, er. Bopæl, en, e. bosætte, at. 

Boa, en, er, Kæmpeslange; lang Hals- 
krave af Pelsværk til Damer. 

BoardinghonSO (bordinghous), t. Spise- 
hus, Spisekvarter; Logi for Sømænd. 

kobino, se balbine. [T\i. 

Bokinot, tet. Tøj med Kniplingsgrund = 



Bly kabel. 




Blyprop. 



Boble— Bonitet. 



ISkl«, n, r. bo)>le, at. 
B»d, en, er. 

Bsd^ eD, bodfærdig, Bodspitediken. 
BtdeKBi '">> B<^t Kælder, Vinhus; Vare- 

Botaerl, et, er, Laaii til Fuldførelse af 
en Sorejse mod Pant i Skibet eller i Skib 
of! Ladning. BoftnenbreT, et, e, Kontrakt 
om et saadant Laan. 

Baer (bur), en, er, Efterkomnier af de 
hollandske iiolonister i det sydlige Afrika, 
især Beboerne af Staten Transvaal. 

BfSnf å 11 mode (bafalamaad), en, stegt 
Oksekød med indstuknc Lø^. 

BOE. en. HBger- BOESUv, el, er, bog- 
stavelig, bogstavere, at. [24 el. 25 Ark). 

Bog, en, Bøger, en vis Mængde Papir (20, 

Bog, en, Fruglen af B(^. Begfllke. n. "■ 
BwhTede, n. 

Begkinder, en, e. Bogbinderi, et, er. 

Begklldel, en, er, Bogliandler. en, e. 

Begkolder, en, e. Bogholderi, et, er, 

BinieTftgn, en, e. Jernbanevogn, hvis 
Akser erbefieslede paa en Ramme, der er 
sa al ede s forbunden med Vognens Hovedram- 
me, at den kan dreje sig 1 Forhold til denne. 

Boglade, n, r. 

bOglard, e. [trykkeri, et, er. 

Bogtryk, ket. Bogtrykker, en, e, Bor- 

Bojtl, en, er, japanesisk 
Krukke. 

Bolir, en, er, adelig Gods- 
besidder i de slaviske Lande. 

B«kB, en. e. Aflukke i Stal- 
den, bvori Hesten kan gaa løs ; 
Rum i en Banks Hvælving, der boJbd. 
udlejes til Kunder, 

kokse, al, kæmpe med Næverne. BoklOr, 
en. e. Nævekæmper. BofcSDilg, en. 

Bol, et. Bolsmand. 

BoUg, et, susk., Akiieselskab. 

Bold, en, e, Boldhus. Boldspil. 

kolfl, Bt, Boler, en, e. 

BolirO, en, er, spansk Folkedans. 

Bolle, n, r. 

BolOgneserklld (l»lonjeser-) , en, e, 
lille Hund med lange. NllkenRtlRC Haar og 
lange, liængende Øren. 

Boisler, el, -stre. 

Bell, en, >>olte, at, 

kollre, al. 

BolOS, en, fintkornct Lerart a! forskellig 
Farve, bruges som Polermiddel, 

BelTark, 




bruges lil at 

udspæn <le 

l'ndcrsiden 

af Storscjlel. 

lignin., Bjælke ell. Planl 
med Kiinlernc afrundede. 



Benkarde, n, r, skyts til at udskyde 
Stene med; Baspiben paa Orgelet. BOB* 
kårder, en, er, Krfgsfyrværker, Btshar- 
denént (bomtmrdemang), et, er, Beskyd- 
ning med Bomber og andet Kasteskyts, 
konkirdire , at, beskyde med saadant 
Skyts. 

BOBkaoin (bombasæng), et, et Slags let 
Tej af Bomuld, blandet med Uld eller 
Silke, 

Benkait, en, svulstig, højtravende Tale, 
Ordbram. komblltiBk, svulstig, hej- 
travende. ^ 

Bomke, en med ^^^^H 

Krudt fyldt Jærnkugle, ^1^^^^ 

der springer ved et ind- 
sat Tændrør. É^^^B 

BoBdirk, en. e, set.,. W^^ 

Tov , hvormed Bom- 
mens Yderende løftes 
op. 

konme, at, sev., ved 
Kovending al hale Stor- 
sejlet ind midtskibs og I 
lade det gaa over i den 
anden Side, 

BOBIBIOrt, en, er. 
bom re, at. 

Bommeai, et, tykt, 

kipret Bomuldstøj, laaddent paa den ene 
Side. 

BoBBld, en. Bomuldsplante. Bomuldstej, 

Bomærke, t, r. Mærke, der hørte til en 
Mands Ejendom og ofte benyttedes som 
Underskrift. 

ken (bong), godt! vel! 

BOI (bong), en. Fl. Bons, Bevis for mod- 
tagen Bestilling; Modtagelsesbevis for en 
Leverance ; Anvisning paa Statskassen. 

kOBI lide, paa Tro og I»ve, I god Tro. 
i en god Mening. 

kona Officia, FI.. gode Tjenester. Mæg- 
ling, Mæglingsforsøg. 

Bonbon (bongbong). et. Sukkerbred. 
Sukkergodt, Slikkeri. BonbOlliero (bong- 
bonjær), u, r. .^ske til Bonbon. 

bon camarade (bongkamarad). være k. 
C, med, omgaas paa en fortrolig Fod med. 

Bond, Fl, Bonds, Statspapirer, olTenllige 
OhUgationcr. [Bondemand. 

Bonde, n. Bander.' Bondefanger, bondsk. 

kone, at. Boning, en. 

bon gré, mal gré (bong gre mal gre). 
med eller mod ens Vilje, enten man vil 




elkr 



ikke. 



Bonhonr (haannor). en. Lykke. Velfærd. 

BonbOmme (baannaam), en, god, ærlig 
Mand; et godt Skind, en Tosse; BfllbVBit 
(baannaamiX n. Godmodighed. 

BonifikatiOl (-sjon). en, er, Skadeserstat- 
ning, Godtgørelse. 

Bonitet, en, en Tings, særlig Jordens, 
indre Va^rdl eller Godbed. hoiitiro, »t. 
vurdere, skatle Jord, 



bon jour — Bovist. 



33 




kil |iir (bongsjur), god Dag, god Mor- 
gen. BøBiøUr, en, er, sort Frakke, Diplomat- 
frakke. [Navn paa et stort Magasin i Paris. 

kil marckS (bongmarsje), godt Køb; 

BtlBtt (bongmo), et, er, Vittighed, vit- 
tigtjndfeld. [Opdragerinde. 

MlBO. n, r. Barnepige i finere Huse; 

BølBOI (baannæ), en, er, Hue, Kappe; 
et Slags Præstehat. 

BtUSSlS (bongsang), en, sund Menne- 
skeforstand, naturlig Porstand. 

kil Stir (bongsoar), god Aften! god Nat! 

BtUtøl (bongtoDg), en, god Tone, fin 
Verdenstone. 

BinUS, en, ved Livsforsikringsselska- 
berne det Navn, hvorunder Overskuddet 
fordeles til de forsikrede. 

BtBTiTist (bongvivang), en, er, en, som 
holder af at leve godt, lystig Broder. 

kil TtyigO (bong voajasj), lykkelig 
Rejse. 

KlSØt.n, r, Præst i Kina og Japan. 

BttkBikør (bukmæker), en, e. Mand, 
der som Forretning driver Væddemaal ved 
Væddeløb. 

BøtBtraig (bume- 
rang), en,^er, Kaste-' 
vaaben hos Austral- 
negrene, bestaaende 

af et Stykke bøjet Boomeranir 

Træ, J». *U Al. langt. Boomerang. 

BtitøS, Oksedriver, Navn paa et Stjerne- 
billede paa den nordlige Himmel. 

Btr, et bore, at. 

BtFi Borsyre, Borvand. 

Birk ell. BørrH, en, stærk Nordenvind 
i det adriatiske Hav. 

Btracit, en, Talkjord. 

Børaks, et, et Slags Salt. 

Børl, et, e. 

Btrd, et, Bræt; Skibsrand, Skibet 
selv. ktrde, at, lægge paa Siden af et 
Skib. [af Bræder. 

{frdaSO (bordasj), n, Skibsbeklædning 
•rdofy let, ler. Horehus. 
Btrdoroai (baardro), et, er. Fortegnelse 
over et Antal sammenhørende Dokumenter. 
Børdurø (baardyr), n, r, Søm, Besætning; 
Indfatning. [et. Nordlys. 

ktrøaL kørealsk, nordlig; Boreallys, 

Børøas, en. Nordenvind. 

Børgy en, e. Borger, en, e. borgerlig. 
Borgemester, en, e. Borgerskab, et. 

kønorøf at, indskrænke, begrænse, bor- 
lirøt, -ede, el. kørsørt, enfoldig, indskræn- 
ket, dom. 

BirøUgk (boro), en, engl, en Flække. 

Bir^ en, er. Rand, Kant; Indfatning, 
Brvmme. 

kørL borte. 

BønUlia« latinsk Navn for Preussen. 

Bøilttky en, er, Indbygger i Bosnien; 
en let væbnet Lansener. [stantinopel. 

BilfønUi« et, Sund; Strædet ved Kon- 



BøSQQøt (boskæ), en. Buskads, Kratskov. 

Bosse, n, r. Bule; ophøjet Arbejde i 
Voks, Gips o. lign. bøSSéfØ, at, forfær- 
dige ophøjet Arbejde i Voks, Gips og an- 
dre bløde Stoffer. BoSSørør, en, e, den, 
der forfærdiger saadanne Arbejder. 

BøSSel, en, -sier. Kugle af Sten eller 
Træ til at spille med. 

BostOl, en, et Slags Kortspil. 

Botanik, ken. Plantelære.^ Botinikør, 
en, e, plantekyndig. bøtaiiséfO, at, samle 
Planter, botillsk. som angaar Botanik- 
ken, botanisk HayO, Have, hvori for- 
skellige Planter dyrkes i videnskabeligt 
Øjemed. 

Bottolor, en, er. Køkkenmester, Provi- 
antforvalter paa et Skib. 

boncho å conr (busj a kur) ell. b. on 

(ang) C, frit Taffel ved Hoffet. 

Bondolr (budoar), et, er. Værelse til at 
trække sig tilbage i for Damer; Modta- 
gelsesværelse, [jads, Komiker. 

Bonffon (buffong), en, er, Spasmager, Ba- 

Bongio (busji), en, er, Voksstabel; Be- 
lysning paa et Hotel; med., tyndt, elastisk 
Redskab til at udvide Urinrøret eller ud- 
tømme Urinen af Blæren. 

Bøngre (bugre). Kæltring, Skurk. 

BonUlOB (buljong), en, Kødsuppe, Kraft- 
suppe. 

BonlOVard (bulevard), en, er. Bolværk, 
Fæstningsvold; stor, smuk, beplantet Gade 
paa de gamle Voldes Plads, især i Paris. 

BonlOVOrSOmont (bulversmang), et. Om- 
styrtning, Ødelæggelse, bonlovefséro, at, 
kuldkaste, ødelægge. 

BonlInO (bulln), n, r, søv., Tov, som 
trækker den forreste Kant af et Baasejl 
fremad. [Lugt. 

BonQflot (bukæ), en. Vinens krydrede 

Bonrdon (burdong), en, dybt Orgelre- 
gister. 

BonrgOOiS (bursjoa), en, Borger; et 
Slags Bogtrykkerskrift: Bourgeois. 

BonrgOOisI (bursjoasl). et, Borgerstand, 
i.sær den højere. 

BonrsO (burs), n, r, Pengepung. 

BonrSOån (burso), en, ark.. Rundstav 
af Zink eller Bly, som danner Overgangen 
mellem to Tagskraaninger. 

BonsSOle, n, r. Kompas. 

BontadO (butad), n, r, Grille, Lune, for- 
underligt Indfald. 

BontOlllO (butelje), n, r, Flaske. 

Bov, en, e. 

bOVOn, holl„ ovenover, ovenpaa; sov., 
en Tilsætning til Master eller Stænger, 
f. Eks. Bovonbramstang, BOVOnkryds- 
raa. Bovonsejl, alle Sejl, der fores højt 
oppe paa Rejsningen (se Fuldrigger). 

boyønVSDgtig, søu., kaides det, naar et 
Skibs Last er stuvet saaledes, at der er 
Overvægt over Tyngdepunktet. 

BoVlSt, en, er, bot., et Slags Svamp. 



34 



bovne— Brev i ar ium. 




Bovsprj'd. 




bøvae, at. 

BOVSfryd, et, skraat- 
liggende Stang, der gaar 
ud fra Forstævnen af et 
Skib. 

BowiekniV, en, e, stor 
Kniv, der bæres i en Skede 
paa Brystet; bruges i de 
forenede Stater. 

Bowl (bol), en, Skaal til Punch, Bolle. 

BOX, en, er, Baas, se Boks. 

Boyor, en, e, søu., liurtigsejlende Fartøj 
med Gaffelmast. 

boykotte, at, udelukke fra Samkvem 
med andre; forhindre en i at drive sin 
Forretning ved at spærre Tilgang af Ar- 
bejdere eller Materiale. Boykotning, en, 
en saadan Afspærring. 

br&ftttO, at, nsk.j smelte. 

brftftStandSO, at, nsk.j standse pludselig. 

BraatO, n, r, nsk., Sted, hvor Skoven 
er nedhugget for at give Plads til Dyrkning. 

Bracolot, ten, ter, Armbaand. 

Brad, en, e = 
Steg. ^ 

Bradspil, let, I 

søv.j Spil med ^"^ 
vandret Aksel. 

Brag, et. brage, 
at. Bragen, en. 

Bragning, en, Bradspii. 

Løsnen af Basttrævlerne i Hør, Hamp osv. 

ved Bøjning og Brydning. [Nordboerne. 
BragO, rnyty Skjaldekunstens Gud hos 
braK. Brakmark, en, er. brakke, at. 
brak, Brakvand, et. 

Braknæse, n, r. 

Brakteåt, en, er, Mønt af Me- 
talblik med ophøjet Præg paa 
den ene og fordybet Præg paa 
den anden Side. 

Bram, søv., et Ord, der be- 
tegner Gen.stande, som hører til Mastens 
tredje Afdeling, Bramstangen (se Fuldrigger). 

Bram, men, bramfri, bramme, at. 

Brana, det højeste Væsen hos Hindu- 
erne. Bramin, en, er, denne Guddoms 
Præst. Brauanlsnie, n, Hinduernes Re- 
ligion. _ [bramarbasére, at, prale, skryde. 

Branårbas, en, storpraler, Skryder. 

Bramin, se Braman. 

Bramseil, et, søu., Sejl paa den øverste 
Stang, der er føjet til en Mast. 

Bramsejlsknling, en, sød., KuUng, ved 

hvilken Bramsejlene er de øverste Sejl, 
der kant føres. 

Branche (brangsjc), n, r, Gren, Afdeling 
af en Forretning, Fag; Art, Slags; Side- 
linie af en Familie. 

Brand, en, e. Brander, en, e. 

Brand, en, Svamp, som angriber Hvede- 
kærner og gør dem sorte i Spidsen og 
ubrugelige til Mel. 

Brandgods, et, 50/;., kasseret Tovværk. 







Bnikteul. 



Brandmaleri, et. Kunsten at brænde 
Ornamenter ind i Træ. 

Brandror, et, Hør med Brandsats paa 
Granater, der bringer dem til at springe 
ved Anslag. 

Brandy (brændi), engelsk Navn for Bræn- 
devin; bruges ogsaa ofte om Kognak. 

branke, at. 

Braser, Fl., søv., Tove fra Enden af 
Ræerne, hvorved disse kan drejes i hori- 
sontal Retning. braSO af, at, dreje Ræerne, 
saa at Sejlene spiller. brasO Of, at, dreje 
Sejlene, saa at de kommer til at staa bak. 

Brask, en, braske, at. 

brat, te. 

Bratsch, en, er, Strygeinstrument af 
Form som en Violin, men større og dybere. 

brav. Bravhed, en. [Miner. 

Bravade, n, r, trod sigtVæsen i Ord og 

Bravering, en, ved Rytteriet Kamp til 
Hest Mand mod Mand. 

bravissimo, udmærket. 

bravo, fortræffelig. [Snigmorder, Bandit 

Bravo, en, Fl. Brilvi, Vovehals, lejet 

Bravonr (Iiravur), en, Tapperhed, Ufor- 
færdethed. B. irio, meget vanskelig Arie, 
hvorved den syngende kan vise sin D^'g- 
tighed. _^ [digelse ved Brud. 

Breakage (brekasje), n, /la/i., Varebeska- 

Bréche (bresje), n, r. Mur- ell. Voldaab- 
ning, frembragt ved fjendtlig Beskydning. 

Bred. den, der. brede, at. bred, bredt. 

Bredbil, en, er, tøm. i Økse til 
Kanthugning. 

Bredde, n, r, et steds Bredde 
angives i Grader, maalte fra Ækva- 
tor paa Stedets Meridian. 

Bredfek, ken, ke, søo., et Sejl, 
som Skonnerter og mindre Skibe 
kan føre paa Formasten. 

Bredonille 

(bredulje),n. Be- 
styrtelse , For- 
legenhed, For- 
virring. 

Bredside, n, 

r, søv., alle de 
Kanoner , der 
kan affyres fra 
samme Side i et Krigsskib = det glatte Lag. 
Bregne, n, r. Plantenavn 

Bremse, n, 

r. Apparat til 
at hemme en 
Maskines el. 

Vogns Gang. BrcniHe. 

Bremse, n, r, insekt. 

BréSChe, se Breche. 

Brev, et, e 

Breve, t, r, pavelig Skrivelse til Fyrster 
eller Stater. BrOVét (brevæ), et, er, aabent 
Naadebrev, Patent, I)iplom. 

Breviarinm, -iet, -icr, de katolske gejst- 
liges Bonnebog. 




Bredbil. 




Bredfok. 




brev i s — Bro w n ist. 



kreTIB, mut Node der gielder to hele 

IriMle (bnkaal) n i Billard Italiens 
Tilbagespring f^ Banden gøre en Bal pir 
b, drive en Bal i Hullet \ed Spilleballens 
Tilbagespring fra Banden 

BrietlBBkld, ilet mil Skud skralt 
rettet mod et Punkt for at kuglen naai 
den preller af skal ramme et andet Punkt 

BrUn (bridong) en er Bidsel uden 
Stender 

•rif, gea ger sai tomastet Skib med 
to bldstændlge Muster med It eer 




BrifllB, n, r, starre Hærafdeling, lie- 
staaende af flere Regimenter eller Batail- 
Ioner og kommanderet af en General. 

Brigail (brigang), en, er, Landevcjsiover. 

BriflBUÉB, u, r, lelsejlende. mindre 
Krigs^ib. [i-elidelM;. 

BrigkfS (brajta) Sygdom, et Slags Nj- 

Brlm, ken, ker. 

Bllkstter, Fl., kunstigt Brændsel, fi-em- 
stillet ved Sammenpresning af Knipulver. 

Briks, en, er. 

Bril. en. /iiA',, Keiser med Jierni'ammc, 
der sættes paa en lang Stage og benyttes 
til Østers&ngst. 

krillilt (briljant), glimrende, udmærket. 
BrilUlt, en, er. Diamant, der er sleben 
saaledes, at den kommer til at glimre 
særlig stærkt. krlllSre (briljere), al, glimre, 
funkle, straale. 

BrtllB, n, r, Ukn.. 
paa Drejerbænken tjeii 
Arbddsstykket. 

Biillar, ne, pi. 

brill*, at, bragte, 1 
Brllf*. n, r. 

Briiftkib- 

bal, et, -kob- 

ler, »ad., Kæ- (^ 

de eiller Rem, ^^ 

hvorved He- '^ 

Stena Seletøj nringthoi>iKi. 

forbiudes med Vofm stangen s Korende, 

Brilk, en, er, 

Brilt, en, kem., et luftformigt Grundstof. 

Britche(briaa^),n,r,Smorkage af fint Mel. 

Miltt RMU^ mnnter. 



BniBi n r jæ\n Sovind 

BriSk. en er Standplads paa hvilken de 
større Kanoner betjenes 

Bri>k, n$l Lnetuerbusk 

BnsIlU, en er et Slags smaa Sild 

BnSIBl, en Brisler en egen Kirtel hos 
Hvirveldyrene 

BrISl, en briste at biast brusten ell 
bristede bnstet bnstefæi dig Bnitntlg, 

Britanaia, det gamle Navn paa En>, 
land BntanaUmetal, let soMignende 
Metalsammensætning 

Brite, n r Englænder kritlsk, engelsk 

Bro en er naal for Damer 

Broelie (brosje) n r kort Sp\d Brjst 

brBChere ^brosjerc at h^efte en Sof, 
krocheret, ede med ophøjede lilomstei 

Brachnre brosjvrei n r Hæfte Flyie 
skrift 

Bfttd, den de brodde at 

Broder, en Bredre 

bredSre, at udsv sv med opbojit Sv 
ning Broderi, el er Uds,\nii% ophøjet 
Syning. 

Breder leialhan, øgenavn fur Beboerne 
af de forenede Stater i Nordamerika. 

Brodoe, en, er, hej Bolge med toppet Kam, 
der bryder, naar den træffer Modstand. 

kroeel, -ede. 

Brek, ket. Brobbaand, Brokskade. 

Brek^, hen, ke, Grævling. 

Brokade, n, Silkeloj med indvævede, 
ophojede Selv- eller Guldblomsler. 

Broklngl, en. e. 

Brokke, n, r, brokke, at. 

krOlæESe, at. Brolægger, en, e. Bro- 
lægning, en. 

Brolaggerkammer, 

-hamre, Redskab, hvis Hoved 
til den ene Side dniinei 
Ske, til den anden en H 

Brolneeerlonlrn, en, 

stempel, der betjenes af 
eller Ure Mand, og hvormed 
Brostenene stampes ite<l. 
BrODIi et, kem., et <irund' 

stof. Brenkaliom. 
Bronk«r, ret. 

Bronkitis, en. FI. Bron- 

kiter, Betændelse i l.uftro- 

ret.s Forgreninger, 

Bronie (brongse), n, r. B,,„|,(.„^r,„„,f|.|, 

Metalbtanding af Kobber. Tin 

og Zink; Kunstgenstand af dette Metal. 

bronie, bronierel, -ede, af Bronze eller 

med Udseende ell. Farve som Bronze. 

broilére, at. overtrække med Malm, give 

Malmfarve, [uenig; forstyrre, forvirre, 

kronillére (bruljere), at, gere, blive 
krOTtO, at. Brovten, en. Brovter, en, e, 
BreWnlBt, en, er, Medlem af l'urllaner- 

sekten i England. 



36 



Brud -Bugt. 



Brnd, et, Brudstykke. 

Brnd, en, e. Brudgom, men, me. 

Brud, en, e, Art lille Væsel. 

Brug, en og et, bruge, at, brugte, brugt. 

Brugde, n, r, en Hajart. 

Brun, met. binimme, at. Brumbasse, n, r. 

BrnmairO (brymær), en (Taagemaaned), 
i den franske Revolutionskalender Maane- 
den 22. Oktbr til 2 ). Novbr. 

Brumme, n, Fangehul. 

brun, brune, at. [Tøj. 

Brunei (brynel), let, fint, kipret, uldent 

brunet (brynæt), brun Farve (paa Haaret). 
Brunet, Brunette, Mand eller Kvinde med 
brunlig Ansigtsfarve ell. Haar. 

Brunst, en, Parringsdrift hos Dyr. 

Brus, en, et Slags Kortspil. 

Brus, et, bruse, at. Bruse, n, r. 

Brusk, en, e. 

brutal, grov, raa, udannet. Brutalitet, 
en, Raahed, Plumphed. 

brutto, /la/i., uren, blandet. BrUttO* 
indtægt, Indtægt uden Fradrag af Om- 
kostninger. BrnttO-vægt, Vægt af en Vare 
med Indpakning. 

bryde, at, brød, brudt, brydbar. Bry- 
der, en, e. Bryderi, et, er. Brydning, 
en, er. brydsom. 

Bryg, gen, brygge, at. Brygger, en, e. 
Ki'vggeri, et, er. Bryggers, et, er. 

Brygge, n, r, nsk. Skibsbro. 

BryflUf, pet, per. Bryllupsdag, en, e. 

Bryn, et. 

Brynde, n^ sanselig Attraa. 

bryne, at, nsk., slibe. Brynesten. 

Brynje, n, r = Rustning. 

brysk, opfarende, heftig. 

Bryst, et, er, bryste, at. 

Bryst, et, er, 
tøm. Naar to Styk- 
ker Tømmer sam- 
mentappes, gøres 
Tappen kortere 
paa den ene Side Kryst, 

af Bjælken end 

paa den anden ; det Stykke af Bjælken, 
der springer frem, kaldes B. (se Fig.) 

Brystning, en, er, lav Mur, der tjener 
til Rækværk, f. Eks. ved en Altan. 

BrystTørn, et, mil„ Jordmasse, der 
værner Besætningen mod Fjendens Skyts. 

Brn, en, er, nsk., se Gletscher. 

Bræder, FL, Brædegulv. 

brøge, at, Brægen, en. 

Brok. ket, brække, at. 

BrflDkke, n, r, nsk., stejl Afsats i en Vej. 

brokke op, at, jagt., tage Indvoldene 
ud af Vildt. 

brakke sammen, at. jagt., siges om 

Vildtet, naar det falder i Skuddet. 
Bromme, n, r, bræmme, at. 

Brandalder, en. 

brande, at, Brænde, t, brændbar. 

Brandemarke, t, r. 




Brandenalde, n, r. 
Brander, en, e. 
Branden, et, er. 

BrandetegU, et, et i Huden indbrændt 
Mærke, hvormed Stutterier eller militære 
Afdelinger forsyner deres Heste. 

Brandeyin, en. 

Brandglas, set, Linse, der samler 
Solstraalerne i eet Punkt og derved kan 
fremkalde Antænding. 

Branding, en, er, Havets voldsomme 
Brydning mod Kyster og Grunde. 

Brandsel, et. 

Brat, tet, ter, ell. Bræder. 

Brod, et. 

Brode, n. brødefri, brødefuld. 

Brok, en, er 

Brol, et, brøle, at, Brølen. 

Brodskrift, en, er, bog., Benævnelse for 
de til Bøgers Tekst almindelig anvendte 
Skriftarter. 

Brond, en, e, BrondkUr, en, Kur, der 
særlig bestaar i Nydelsen af Mineralvand. 

brosig. 

Brost, en. brøstfældig, brøstholden. 
Bubon, en, er, venerisk Lyskebyld. 
Buckskin, et, et Slags stærkt, kipret 
Klæde. 
Bud, et, om Personer i Flertal: Bude. 

Bndda, indisk Guddom. Buddalsmo, 

n, denne Guddoms Dyrkelse og Religions- 
system. Buddalst, en, er. Tilhænger af 
denne Religion. 

Bnddha, se Budda. [sig ved et Laag. 

Buddike, n, r. Frøkapsel, som aabner 

Budding, en, er. 

Budeie, n, r, nsk., Malkepige. 

Budget (bysjæt), tet, ter, Overslag over 
sandsynlige Indtægter og Udgifter. 

Bue, n, r. bue, at. bueformig. 

Bueioriug, en, mus., Maaden, hvorpaa 
Violinbuen føres. 

Buelampe, n, r, elektrisk Lampe, i hvil- 
ken Lyset frembringes mellem to Kul- 
spidser. 

Buestilling, en, er, ark., Konstruktion 
af Træ, over hvilken en Bue mures. 

Bnfla, en, er, Teaterstykke, der blot har 
til Hensigt at vække Latter. 

Buffer, FL, Stødpuder for Enderne af 
Jærn banevogne. 

Buffet (byifæ), en, er, Skænkebord. 

Bug, en, e. buget, -ede, bugne, at. Bug- 
taler, en, e. 

Bug, en, e, søv.. Midten af et Raasejl. 

Buggaarding, en, er, søv., Tov, hvormed 
Bugen af et Raasejl hejses op under Raaens 
Midte, naar Sejlet skal beslaas. 

Buggjord, en. e. Rem, der spændes under 
Hestens Bug fur at fæstne Seletøjet. 

BUggy (baaggi), en, er, lavt Enspænder- 
køretøj, [betov. 

bugsere, at, søu., tage et Skib paa Slæ- 

Bugt, en, er, bugte, at, bugtet, -ede. 



SieL en, er, w.. Midten sf et Tov 1 
Mndaætnfng lU Enderne (Tampene). 

Blk, ken, ke, Bukkeskind, et, Bukke- 
sprinft. et. 

Blk, ket, bukke, at. 

Blkir, en, Skovmærke (Plante). 

BvkéftUs, AlexaDder den Stores Ynd- 
lingshest. 

BlkeiUnr, en. er, myt, et Uliyre. halvt 
Menneske, halvt Tyr; Navnet paa den ve- 
netianske Doges Skib. 

Buket, t^n, ter. [jæger; Soraver. 

BnkklieFr en, er, amerikansk Boffel- 

Bnkkøkla«, et, en Plante. 

lakkel, en. Bukler, kunalig Haarkralle. 
»akifltt -ede. 

hlktUsk, idyllisk, landlig, hyrdeagtig. 

Bvklksm, en. 

Bflkier, Ft. BuksetOj. 

Blkger, F1., Torskens Rogn sække. 

Bil, len, le, Stamme {af et Træ). 

Bllkid«r, en, e. en Slags stor Hund. 

Bllbk«], en, e, iøi>., Køl. der midt un- 
der Baaden gaar dybt ned for at gere 



Bindgari, et, psk., stort, paa Bunden 
anbragt Garn til Kystfiskeri. 



Baaden i Stand til at : 
bruges Iskt i Kapsejlere, , . 

BlUor, et, buldre, at. BlldørbSSSS, 

Biliig, gen, ge, se BiUider. 

BllOi n, r, bulet, -eile. [at. 

Blik, en, er, Klump, Ujævnhed, klike, 

BlUø, u, ■*, Pavebrev. 

klQtl.t, bulne. Bullenskab, en, bulne,8t, 
Bnlulng, en. 

BlUfltll (byltKDg), en, 
er. Dagsberetning. 

BilUn (boUen), Guld- el- 
ler Selvbarre. 

BllKtlrt, en, er. 

Bllakl«, n, r, svær Tem- 
rerølue. [at, bums. 

klB, Bnmp, et. bumpe, 

Bieeraig, se Bi*' 
■•nii. 

Bill, en, e, tU 

Bnnda. bnnde, at. 

BllUlIA, et, hvad 
der ijn ker til Bunds. klldltSlda, at, Bund- 
teldning, en. 






Blldklll, et. urm. Støre B. er Urets 
midterste Hjul; paa dets Tap eller paa 
det om denne fastpressede Minutrar er 
Minutviseren fæstet. Det drives af Fje- 
derhuset. Lille B. et Hjul, der drives af 
Store B. og driver Sckundhjulet (se Fig. Dr). 

BiadlferTHldt, en, e, Forbundsfælle, 

BOBdStok, ken, ke, søv.. svært Krum- 
tømroer.som lægges overSklbetsKol og der- 
ved danner den nederste Del af Spanterne, 

Bnndstykke, t, r, Bagstykket af en 

Bundt, et, er, bundte, at. 

Bmke, n, r, bunke, at. 

Budtillie, n, r, sau.. Brædder, der 
lægges langskibs i Bunden af en Baad, til 
at træde paa. [ro et Skib med. 

Bnnkfliare, n, r, tøv., svær Aare til at 

BlltHieer, en, e. [den ene Side. 

Bonlplfiri et, Papir, der er farvet paa 

BnorHi en. e, nsk., Snog. 

Bnr, et, e, 

kirde, at, I)dr, burde, burdet. 

bire, at, nsk. brflle som en Okse. 
Bnrean (byro), et. er, Arbejdsbord, Skri- 
verstue, Embedskontor. Bireaickef, en, 
er, den, der leder et saadaut Kontor. 
Bnreankrat, en, er. Tilhænger af Em beds- 
mandsvælde. Bnreankratl, et, Rmbeds- 
mandsvælde. bnreaiktfltisk, som an- 
gå ar, ligner Bureaukratiet. 

Bnrette (byrætt), n, r. 
Apparat til najagtig Af- 
maalingafVædskemængder. 

BoriO (byræng), en, er, 
Gravstik til Kobberstikning. 
urm., lille Mejsel, der 
bruges ved Arbejde paa 
Drejestolen. 

bnrléak, snurrig, pud- 



ragtig. 



JL 



Bnrans, en, er. stort 
Stykke Uldtej, som Araber- , 
ne bruger til Overstykke. „„.„.^ 

Birre, n, r, " 

Biracn (borsj), en, er, rejsende Haand- 
værkssvend; Student ved et tysk Univer- 
sitet. bOrSCkikoa, studentermæsslg, flot. 

bus, buse, at, 

Bnterinie, n. r, stort Forklæde. 

BiSkBl (busjel), en, er, engelsk Korn- 
maal, omtrent = '/, Tande. 



Busk— Bfinhas. 



Blak, en, c. Buskads, et, er. 
BDSkaien, nsk.. Kvæget. 
BiSkSl, let. ter, en SaralinB Buske. 
Blskskvatte, n, r, nsk., DIgesmutte. 
Buienani, en, -mænd. 
Baste (byste), II, r. Billed- 
huggerarbejde, som kun frem- 
stiller Hoved, Skuldre og 
Bryst af det menneskelige 
Legeme. [svin. 

BUBtiTel, en, er, nsk.. Pind- 
bit, te, buttet, -ede. Buste. 

Batik, ken, ker. Butikadrenc. en, e. 
Bntlerl, et. Lukaf i et Skib, hvorfra 
Provianten uddeles til Mandskabet, 
BatterdeJ, en = SmOrdej. 

Bt, en, er. BTsbarn. 

hrde, at, bod, budt. buden, et, ne. 
ByfOEBd, en, er, Underdommer og Politi- 

Byg, get. Byggryn, Bygkorn. 

Byg, en, byge, at, Bygekar, ret. 

Bygd, en, er, nsk,, Kommune. Bygdø- 

maal, et. 

Byge, n, r, byget, -ede. 

kygge, at. Bygmettar, en, e. Byggeri, 

et. er. BygllillE, en, er. 

ByggeErnbe, n, r, udgravning til Fun- 
dameut for en Bygning. 

Byggeplan, en, er, TegÉiing, hvorefter 
en Bygning skal opfores. 

Byeael, en, nsk., Fæste, bygsle, at. 

Byld, en, er. Byldemoder, en. 

Bylt, en, er, bylte, at. 

Byakø, n, Plante. 

Byrd, en, Pedsel og Herkomst. 

Byrde, n, r. byrdefiild. 

Byakat, len, ter. Afgifter, paalagte Kob- 
stadsejendomme til Dækning af Købsta- 
dens Udgifter. 

Bfasee, en, fint ægyptisk Lærred. 

Byting, et, ugentligt Ketsmede i en 
Købstad. 

Bytte, t, bytte, at, Bytning, en, er. 

Bytting, en, er, i Overtroen ombyttet 
Barn; Skifting. 

Byiaatlnere, Pi., Historieskrivere ell. 
Menter fra det græske Kejserdammes Tid. 

byianliask, fra det gi-æske ell. estromer- 
ske Kejserdomme, 

Bager, et, e. 

Bagt, en, er, saa meget Brod, som ba- 
ges paa een Gang. 

Bak, ken, ke, Bakerrftd, en, er. 

Bakken, et. er. 

Balg, en, c, Bielgetræder, en, e, liælge. al. 

Balg, en, e, jagl.. Pelsdyrenes Skind. 

Balg, en. e, skrætl.. Fold ved Lommer 
i uforcilc Frakker, for at Lommen kan 
give slfirre Plads. 

Balt, et, er. Store B., Lille B. 

Balte, I, r. bælte. at. Baltedyf, et. 

Bandel, et. Bændler, 

Baidelerm, ea, e. 



Band8el,et,-sler,søi>. 
Garn, som bruges tit 
at indbinde en Blok 
eller Kovs i en Tovende, i 

Baneel, en. Bængler. 

Bank, en, e, bænke, oandt 

at. Bankebider, en, e. 

BaskeTalling, en, daarlig, 
jasket Mad. 

Bankhage, n. r. tøm., Jærnhage, der 
sættes ned i Høvlebænken for at fastholde 
det Bræt. der skal liOvles. 

Bar, ret, bærdannet, -ede. 

bare, at, bærer, bar, baarcn, et, ne. 

bare sig, at. nsk., jamre sig. 

Barme, o, den uklare Rest, som efter 
Tapningen bliver tilbage I 01 og Vin; iio- 
risontal Afsats, der skal hindre en Jord- 
skraaning fra at skride. 

Bait, et, er. bæstisk. 

bave, at. Bævelse, n. Bæven, bævre. at. 

Bæver, en, e. 

Barergejl, en, A^ondrlngsstof. der fin- 
des i særegne Punge hos Bæveren og an- 
vendes i Medicinen. 

Bnvreaev, se isf. 

Beddel, en. Bødler. Beddelkiagt, en, e. 

bede, at. Bøde, n, r. 

Bødker, en, e. bodkre, at. 

Bel, fen, fer. Befsteg, en, e. 

Befiel, en. Bofler. 

Bei, en, e. " 

Bdfe, n, r. 
Mærke ved et i 
Anker for at 

vise dets 
Plads, Besej- 
lingsmærke. 

"Sle. at, 

bOjelig, B6j- "* 

ning, en, er, BOjningsmaade, n, r. 

B6]e|aTS, et, fcuru.. Apparat til 
at hijje tykt Træ med, d 

Béteitraf, fen, fe, mil, Straf. I 
hvorved vedkommende fængsles 
til Gulvel med en kort Lænke. 

Biletrs, et, er, kiiri'.. Planke 'i 
med Huller i, der benyttes til at 1 
bAje tykke Grene i den forlangte ' 

'""Miie. n, r. ■" 

Balge, n. r, bølge, at. bølget, -ede. 

Belgeiilk, ket, tynd Metalplade, 
der er valset i parallele Bølger. 

Beigebryder, en, e. Dæmning 
til at skaffe Dækning for en Red 
cl. Havnemunding. 

Baliag,*en. er, nsl: — Buskapen. 

Belle, n. r. 

B6n, nen, ner. Biinnebog, en, 
-Irøger. bunfalde, at. b6nlig. 

Beader, -foik, -gods, -smør. 

Biabaa, en, er, Fusker uden boJcIr. 




Bonne— Calmerne. 



39 



Berettigelse i en borgerlig Nærings- 
/ej.^ [krementer. 

Bonno. n, r, jagt, Haarvildtets Eks- 

kOOtisk, dvask, dum, dorsk. 

Bar, en, >) f. Eks. Medbør. «) f. Eks. 
rrillebør. •) = Livmoderen hos Dyr. 

BSrnohaVO, n, r, Forskole med ord- 
lede Lege for Born i 3- 6 Aars Alderen. 

Bors, en, er, Pengepung; Forsamlings- 
bus for Købmænd. 

BorsprSDkke, n, r, Konsaabningen hos 
Fioppen. [ste, at, Børstning, en. 

BorstO, n, r, Børstenbinder, n, e, bør- 



BorstoniaskinO, n, r, møl, Maskine, der 
børster og polerer den rensede Sæd. 

Børtling, en, at forsyne et Stykke Blik, 
f. Eks. en Daase, med en 
Bort, for at Laaget kan stop- 
pes af den. 

bø8. , 

Bøsning, en, er, cylindrisk 
Udforing paa en Del af en Bøsning. 
Maskine, der er meget udsat for Slid. 

Bøsse, n, r. Bøssemager, en, e. 

Bøtte, n, r. 




c. 



Ord; som savnes under C, maa søges under K. 




Cab. 



G som romersk Tal, céntnm = 100; ved 
Varmeangivelse = Gelsins, den hundred- 
delte Varmemaaler; mus., som rytmisk 
Fortegn = ^j^ Takt, med en lodret Streg 
[gennem (i\i) ^j^ eller Allabreve Takt. 

C eller ca = ClFCa, omtrent. 

Gab (kab), 
sn, er. Enspæn- 
derdroske med 
to store Hjul 
3g Kuskesædet 
anbragt hojt 
oppe bag paa 
Kaleschen. 

Gaballéro 

[kavaljero), en, 
sr, spansk Ridder. 

Gabåne (kaban), n, r, Hytte, Ruf, lille 
Kah3rt paa smaa Skibe. [garer. 

Gabann OS (kavanjos), FL, en Slags Ci- 
Gabarét (kabaræ), en, Værtshus, Skæn- 
kestue; Tebakke; Fad med flere Rum. 
Cabarétgaflel^ Paalægsgaffel. 

Gabinet Gonncil (kabinet kaunsil), det 
engelske Statsraad. [handel. 

GabOtage (kabaatasj), n, Kystfart, Kyst- 
Gi Cho-deSOrilre (kasjdesaardr), n, paa 
Væggen ophængt Kurv til Anbringelse af 
forskellige Sager. [med Kastagnetter. 

Gachiicha (katsjutsja), en, spansk Dans 
Gadean (kado), en, er, lille Venskabs- 
foræring. 

Gadénce (kadangs), n, r, /nus., Slut- 
ningsløb, Toneslutning; velklingende Fald 
i Tale eller Vers; Takt. 

Gadran (kadrang), en, er. Solskive, Ur- 
skive. 




Caduceus. 



Gadre, n, r. Ramme, Indfatning; den 
faste Stamme af et Regiment. 

Gadiicens (kaduseus), en. Gu- 
den Merkurs bevingede Slan- 
gestav. [Notebog. 

Gahiér (kaje), et, Hæfte, 

Qa ira (sa iraX det skal gaa ! 
(Begyndelsesordene af en fransk 
Revolutionssang fra 1789). 

Gakes (keks), F1., Kager, 
Skibsbrød. 

Galabréser, en, e. Beboer af 
Calabrien i Nedreitalien ; bredskygget Hat. 

Galamlter, FL, forstenede Rorvækster. 

calandO, mus., aftagende, svindende. 

Galcant, en, er, Bælgetræder ved et 
Orgel. [ner Guld. 

Caldarisk Erts, Metaiblanding, som lig- 

Galdarinn, -iet, -ier. Værelse til varmt 
Bad; Drivhus. [der. 

GaleCOnS (kalsaang), FL, Underbenklæ- 

Galedonien, det gamle Navn paa Skot- 
land. Galedonier, en, e, Skotlænder. 

Galenbonr (kalangbur), en, er, sindrigt 
Ordspil, begrundet paaLydlighed mellem 
Ord af forskellig Betydning. 

Gåliban,en, Vanskabning, Uhyre, Utyske. 

GåliCO. et, ostindisk Bomuldstoj. 

GallOSltét, en, Hudforhærdelse; calløS, 
tykhudet. Gål- 
Ins, en, haard 
Hud paa Saar 
hos Dyr og 
Planter. 

Gålmerne, 

FL, Vindstil- 

letS Bælte. Calumet. 




40 Cai urnet—' 

Galnnit (kalymæ). en, Tobakspibe. In- 
diauernes Fredspibe. 

Otlviliame, n, Calvins Lære. €aWinilt, 
en, er, Tilhænger af Caivins Leere; refor- 
mert. [Daraeoverstykke. 

Camiil (kamalj), en. kort Bispekaabe, 

OamarilU (kamahlja}, en, de Indnydel- 
sesrigeste Yndlinge, som omgiver Fyrstens 
Person og ofte har Indflydelse paa Stats- 
forval tnhi Ken. 

Camkialret, ten, Vekselret. 

Camkil), en, Vcksel, Vekselbrev. Olmbia' 
kODlO, en, Vcksel regn in g. 

CaDkinill, et, tot.. Da nn eisesvæv. Gam- 
bial-King, det Væv inden for Plantens 
Bark, hvori Tilvæksten foregaar; Vækst- 
ring. 

GankriC (kehmbHk), et, Kammerdug, 
fint Traaillærred — Batist. 

OanelSt Ikamlo). et. Tøj, forfæi-digel af 
Kamelgedens Haar; Avissælger i I*aris; 
en. som udraaber Varer paa Gaden, 

OainøIllbBrt(kamangbær), en Slags fransk 
Flødeost. 

Canera InciAa, et. optisk instrument, 
som anvendes, naar man vil tegne Bil- 
leder, der ses under et Mikroskop. 

Camera obicnra , 

merk Kasse med en med 
et linsedannet Glaa forsvi 
Aabning, ved hvis Hj^i 
de Genstande, som er udi 
for, afbildes i formindsket 
St6rrelse. 
Cimiaard, en, er, Bluse- 

GanilDl, en, er, en Slags Cemen obuura 
langskodet Vest; en enradet, kraveles 
Frakke. 

Oasorra (kamaarra), en, hemmeligt 
Samfund, hvis Medlemmer støtter hinan- 
den; bruges kun i nedsættende Betydning 
om Tyvebander o. lign. 

GlDfigtle (kampanje). Roms Omegn. 

GaDpaEna (kangpanje). n. Landet; Land- 
gods; Felttog; det Tidsrum, i hvilket et 
bestemt Arbejde fuldferes, å 11 caiDf BEUe 
(kangpanjl. paa Landet, landlig. 

Gaapana, n, r, den bageste Del af et 
Skib oven over Kahytten. Oampiiflag, et, 
Klaget paa Skibets Bagstavn. , 

GampinilS, n. r, frilstaande i 
Kirketaarn ved en Kirke. A 

G8ns«>anta,j'a'.,KLrkegBard. m 1 

Oavene, n, r, Muse, Digte- ■ jjf 
kunstens Gudinde. ain 

Canaille (kanalje), n, den lave BH 
l'obel; Pak; Slyngel. ^m^ 

Oaacer, en. Kræft; Stjernebil- CampnnlLr. 
ledet Krebsen. GaflCTiter, Fl , forstenede 
Sekrebs. cancrss. kræltagtig, 

Cani. ^ Oanlilatiia, Kandidat. 

CanicnlatKundeslJernen, Sirius. 
Oinan (kanjon},en,Fl. Canons,! den vest- 



Il I HrosHop. 




lige Del af de forenede Stater i Amerika 
Navnet paa dybt udhu- 
lede Flodsenge med næ- 
sten lodrette Bredder. 

Gant (kant), en, Ty- I 
venes hemmelige Sprog; I 
det for en vis Samfunds- f 
klasse særegne Sprog; 
hyklet religios Tale (en- ■ 
gelsk). (bar. „^„„^ 

cantabll, mus., sang- '^"°" ■ 

canlabile, mut., baaret og udtryksfuld! 

Oantar, en. ridn., Jævn, rolig Galop. 

CahtileTer tkanteliver), en, e, en Slags 
Drager, der anvendes ved Brobygning. 

Oamone, OaaiOnétt«, n, r, Sang af en 
bestemt metrisk Form. 

Cape (kehp), Fl, Capes, kort Daraeover- 
stykke uden Ærmer. 

Oaponniere (kapaanjær), n, r, bedækket 
Gang i en Fæstnings L.ebegrave. 

GapOt (kapo), en, er. Regnkappe, Rejse- 
kappe med Hætte. 

Gapotlce (kapaatasj), n, den Kunst at 
maale et Skibs Hurtighed og bestemme 
dels Plads paa Kortet. 

Gapotiato, mus., Griber, som sæltes 
paa Guitaren for at give alle Strengene 
paa een Gang h6jere Stemning. [Fantasi. 

OapricciO (kaprlt-ijo), en, er, mo»., fri 

Oapnce (kapyss), n, r. Kabuds, laadden 
Due; Hætte paa en Kaabe ell. Kappe til at 
trække over Hovedet; Munkehtette, Sa- 
pncller, en, e. Hættemunk, Gren af Pran- 
ciskanerurdenen. 

•CapiChOl (kapusjaang), en, er. Hætte, 
Munkekutte; et med Hætte forsynet Da- 
meoverstykke. 

Oaractle (karakaall),n,r, Rytterens hur- 
tige Svingning med Hesten. 

Carafon (karafaang), en, er. Vinkøler; 
lille Flaske. [trekantede Sejl. 

Gara?éUe, n, r, hurtigsejlende Skib med 

GarcaSSS (karkass). n, r, Benrad; Skrog 
af et Skib paa Stabelen; Form af Vire til 
kvindelig Hovedpynt; en Slags Kugle til 
Skydevaaben. 

Oarétte. n. r, osllndisk Skildpadde, 
hvoraf laves ægte Skildpadde. 

GirieS, en, Benedder, carlis, angreben 
af Kenedder; ormstukken (om Tænder). 

Oiritai, en. kristelig Kærlighed til sin 
Næste, Moderkærlighed. 

Oarltat, en, er, Tilhænger af den span- 
ske Tronprætendent Don Carlos, 

OarmagnolS (karmanjaall), n, en under 
den franske Revolution 1789 yndet Sang 
med Dans. [hedsdlgt, 

Girmsn, cl, Fl, Oarmina, Digt, Lcjiig- 

Garnic« (kamasj). a, Blodbad, Slagteri, 
GarniTora, fl., kødædende Dyr, Rovdyr, 
Carraellil, inandsU Mos (en apliellg 
Alge). 0. Chokolade, Chokolade med Ir- 
landsk Mos i. 




Cirrarigk Marmor, Marmor fra Carrara 
i Italien. _ 

Simil (karro), en, skæv Firkant med 
lige store Sider; Ruder i Kortspil. 

tflfllki eD,er, Ridekappe med liere Kraver 

HrtUtni, et, meget haardt og tungt. 
redt Tne, der anvendes til Sne Snedker 
arbejder. 

Ctrtt kliche (kart blangsj), ikke ud 
fyldt Fuldmafit, nindskrænket Fuldmagt . 

OtrtDiiilBk DjIBTel, lille, 
hul Glasdukke, der er saa- 
ledes indrettet, at den ved 
vekslende Tryk paa Luften 
i den kan synke eller stige 
i et med Vand fyldt Glas. 

OartigBie, n. r. Silke-, 
Gutd- eller Sølvtraade, op- 
vjklede paa Kortstrlmler, til 
Brodering. 

Olriilkel, en, -kler, Kod- *^""2itl"''' 
udvækst, dødt Ked i Saar. 

Sliaqie (kasak), n, r. kort Rejsekappe 
med vide Ærmer. 

OiSC«! i L'hombre et Spil med otte ell. 
ni Kort af Stammen ; i Assurance væsen 
Skibet med Tilbehør. 

OlStll, en, Ostestof. [Betaling. 

Oilllt han., kontante Penge, kontant 

0U8i«F«U, frem- 
trædende Stjernebille- 
de paa den nordlige 
Himmel, hvis fi;m 
st6nte Stjerner danner 
et W. 

OaitriB flolaris, 

Farh6jnlng, paa tivil- 
ken et Lig lægges til 
Skue ^^ lit de parade, 

0BtgItt(katg6t), med., Cassloppla. 

snoet Dyretarm, der benyttes til Sammen- 
syning af Saar. 

OiacU (kaakes). i de amerikanske Fri- 
stater et Partimøde, hvor der trælTes Be- 
stemmelse med Hensyn til Partiets Op- 
træden ved Valg el. tign. 

OBill) en, Giund, Anledning. Ojemcd; 
Sae. Proces. 

OllSt celebre (kos selæbr), en, Pro- 
ces, der g9r Opsigt. 

CaUarit (kosri), t, Passiar, Foredrag af 
let og vittigt Indhold. GamSnr (kosOr), 
en, er. Taler med et saadant Foredrag. 

Cailaiaa (kosSs), n, r. Sofa, der er 
sa åledes Indrettet, at to Personer kan 
sidde 1 den og vende Ansigtet mod hin- 
anden, [lig Forsigtighedsregel. 

Savtil (kavtel), en, er. Forbehold, rets- 

OitEUI Tarokspil: Rytter. 

OlTtlit, ten, ter, drejeligt Fodstykke, 
pa« hvilket Bllledhurøeren udforer sin 
Pigar i Ler. 

JDlTaliiH larréltO (kavayære), i Italien 
• af gifte Kvinder, Husven, ca- 



Talierenenl (kavaljærmangl ridderlig 
herremæssig fligtig 

GaTaline, u r Operaiung af lyusk Ind 
hold og af mere ukun>itlct Form end Anen 

CavendlSll (kavendlsj) en sedltg Skraa 
tobak I hrkantede Plader 

Oavénaepeker, et 

Oeier, en dre en Slag'i 
Naal et ræ ™S- c 

ceder«, at aftræde ! 
slaa Mge, give efter 

GftAilfa (sedjije) n 
et lille Tegn under c 
som tilkendeglier at 
skal udtales som s ""*' 

Celsbre rselæbr) navnkundig ber5mt 

celebrere, at. fejre, hojtideiighoide. Ce- 
lebrering, Celebratioi (-sjon), en. er, Hdj- 
tideligholdelse. Celebritet, en, er, Hoj- 
tidelighed; Beriimthed. Navnkundighed ; 
ber6mt Mand. beromt Navn. 

Celeritét, en. Hurtighed. 

Gélie, n. r, lille Kammer i et Kloster 
eller i et Fængsel; Afdeling i en Bikube; 
den mindste Enhed, hvoraf de levende 
Organismer bestaar. elek =i Akkumula- 
ti)r, Oeile-System; Fængselssystem, efter 
hvilket hver Fange har sit særlige Rum. 
cellnlei, fuld af Celter. 
GellealCil- 




(tsjello), se Violoncellist og 
Violonirelio). 

Gellnlold, et, farvelest. haardt, meget 
elastisk Stof. der kan bearijcjdes som Horn 
og anvendes meget i Industrien. 

GellalOB«, u. Cellestor, Kulforhlndelse, 
der danner Hovedbestanddelen af Plan- 
ternes Cellevægge. 

Gelsinilermométer, et. -metre, det 

huudreddelte Termometer. 

Gelt, en. Uro nee red skab fra Oldtiden. 

Cembalo (tsjembalo), et In.strument, der 
ligner et Klaver. [Vand. 

CenSnt, en. Murkit, som hierdcs under 

cenilrS (sangdre^ askefarvet, askegraa. 

Cendrillon (sangdrijaang), en, Askepot. 

Oenobil, en, er. Klosterbroder. Munk. 
Cendbinm, et. Kloster. 

Genotapbinm, -iet. -ier. Gravmonument 
paa et Sted. hvor den afdøde ikke hviler. 

Censere, at, dtimme, bedomme (især 
Bøger); vurdere. 



42 



Censor — chamois 



Censor, en, Censorer, Bedommer, of- 
fentlig Bedommer af Litteratur med Hen- 
syn til Tilladeligheden af at lade den 
trykke; Meddommer ved Eksaminer. CeU- 
SOrit, et, er, en Censors Embede. Goil- 
SJir, en. er, Bedømmelse af Litteratur el. 
Eksamensprøver. COnSUrorO, at, bedomme, 

Cénsns, en. Skat, Afgift; Vurdering af 
en Borgers Formueforhold for derefter at 
bedomme hans Valg- og Stemmeret. 

C6At, en, Fl. Cents, nordamerikansk 
Mønt = Vioo Dollar. 

Contorbord, et, søv., løs KøI, der kan 
føres ned under Skibets Bund eller hejses 
op i et dertil indrettet Bum. 

Gentesimal-Regning, Begning efter Hun- 
dreddele. 

Centigram, met, mer, = Vioo Gram. 

ContlmO (sangtim), n, r, fransk Mønt 
= Vioo Franc. 

Centimeter, en, -metre, = Vioo Meter. 

Centner, et, = loo Pund. 

central, som hører til eller udgor Midt- 
punktet. Central-bureau, Hovedkontor 
som Midtpunkt for en Forvaltningsgren. 
Centralisation (-sjon), en, er, Forening, 
Sammendragning. Centralisations-System, 
det politiske System, der søger at forene 
al Magt i een Haand eller paa eet Sted. 
centralisere, at, forene, sammendrage 
paa eet Punkt. 

Centre, spt.^ i Fodbold den midterste 
af Forspillerne. 

Centrifngal-Kraft, en, midtpunktflyende 
Kraft. Centrifnge, n, r. Maskine, som 
ved midtpunktflyende Kraft adskiller 
Mælkens Bestanddele. [Kraft. 

Gentripetil-Kraft, en, midtpunktsøgende 

Céntrnm, Centret, Centrer, Midtpunkt; 
Foreningspunkt; Mellemparti i repræsen- 
tative Forsamlinger, mil., den midterste 
Del af en Troppeopstilling. 

•Céntrnmsbor, et, tøm., Bor, hvis 
skærende Del er bredere end Stam- 
men ; det har i Midten en Spids, 
til den ene Side en skarp Tand, 
til den anden en skærende Kant. 

Centnplérejat,g6rehundredfoIdig. 

Ceråt^ Ceratnm, et, Vokspiaster. 

Cerealier, F1., Kornarter, Vækster ^en- 
med mel hold ige Korn. iToT* 

CerebéUnm, den nile Hjerne. 

cerebral, som hører til eller angaar 
Hjernen. f Bygmarv. 

CérebrOSpinal, som angaar Hjerne og 

Gérebrnn, den store Hjerne. 

Ceremoni, en, er, skik og Brug; Kirke- 
skik; Pomp; Omstændigheder, Væsen. 
Ceremoniel, let, ler, indbegreb af alle 
Ceremonier ved en Fest. COremoniél, 
hojtidelig; overdreven høflig. 

cerlse-rodt, kirsebærrødt. 

cernére, at, indeslutte, omringe. Cor- 
néring, en, Indesluttelse, Belejring. 




Ceroplastlk, ken. Billedkunst der be- 
nytter Voks til plastiske Fremstillinger. 

Certepartl, et, er, skriftlig Kontrakt 
mellem Befragter og Skipper. 

Certifikat, et, er. Vidnesbyrd, Attest, 
skriftlig Fuldmagt. 

Cernssa, Biyhvidt. 

Ceriit, ten, ter, ostindisk Cigar, afskaa- 
ren i begge Ender. 

Cervelat-Pelse, Hjernepølse, Kødpølse. 

CeSSion, en, er, Aftrædelse, Overdragelse 
af en Bettighed. 

C'est a dlre (sætadir), det vil sige. 

c'est le premiér pas qii ctnte (sæ lø 

prømje pa ki kut), det er det forste Skridt, 
der er vanskeligt. 

Céstns, en. Kamphandske hos de ro- 
merske Nævekæmpere. 

Cetacé, en, er. Dyr af Hvalslægten. 

Cétera, det øvrige, Resten. cSJfora dé- 
snnt. Besten mangler. 

Chablon (sja- 

blaang), en, er, 
ma/.udskaarenMo- 
del til Ornamenter 

ol. Chablonkniy, 

en, e. Kniv til at 
udskære Ch. Cha- 

blénpapir, et, tykt, chabion 

præpareret Papir til Ch. 

Cnaconne (Sjakaann), n, Tonestykke 
med Bastema, ledsaget af Variationer i 
Overstemmerne. 

Chagrin (sjagræng), en, Læder med 
Narv; Tojer med kornet Overflade; Kum- 
mer, Græmmelse, Fortræd. 

Chalne (sjæn), n, r. Kæde i Dans. 

Chalse (sjæs), n, r. Halvkaret, Vognstol. 

Chaiselongne (sjæslaang), n, r, en Slags 
udpolstret Sofa. 

Cbalons (sjalaang), en, en Slags kipret 
uldent JToj til Underfor. 

Chalnp, pen, per, søv., aaben Baad af 
Mellemstørrelse i et Orlogsskib, roet af 
6—12 Mand. 

Chaly, et, en Slags flnt Toj af Gedehaar. 

Chamade (sjamad), n. Tegn ved Tromme 
eller Trompet til en Fæstnings Overgivelse. 

chamarrére (sjamarrere), at, bebræmme, 
besætte med Borter, baldyre. 

Chambranle (sjangbranl), n, 
Dor-ell. Vindusindfatning af Træ 
eller Sten. 

Chambre (sjangbr), et, Kam- 
mer, Værelse; Afdeling af et 
Lands Folkerepræsentation. 
Chambre gamle, møbleret Væ- 
relse til Udlejning. 

Chambriére (sjangbriær), n, 
r. Stuepige, Kammerpige; storj 
Pisk, som Staldmestre og Beri- 
dere bruger. 

ChåmOlS (sjamoa),. gulgraa, 
rødliggul. 




Champagn e — Cherry . 



CbamMflfl (sjampanje). n. Vin fra I 
Champagoe | Frankrig. 

Okaaf Igiaa (sjapgpinjaang). en, er, spi- 
sellK Svamp, 

lUBVitB (tsjampion), en, er, spt, den. 
der har erhvervet Mesterskabet ved eti 
eller aDden Vieddekamp. 

Cbimpaiill (shnmpuing), Vadskning 
af Haaret med en spirituøs Sæbeop låsning, 

IkllCt (^angse), n, r. Lykketræf, Til- 
fteldlghed; mulig heldigt eller uheldigt 
Tiltetde, Sandsynlighed for eller imod; 
Udsigt til. [risk Saar. 

CUlcrt {^angker), n. smitsomt, vene- 

OUlge (sjangsj). n. Tusk, Bytte; For- I 
tndriag. cbllgeilt (sjangsjang), foran- i 
derilg, spillende i forskellige Farver. 

OkUgeaSlt (sjangsjmaug), et. er, For- 
andring, Afveksling, fagl., Bevægelse med 
Klingen fra den ene Side af Modslande- 
rena Vaaben til den anden. 

ekll|SrB(sjangsJere), at, forandre, skifte; 
spille i forskellige Farver, ridn.. hringe 
Hesten tra en Sidebdjning over i Bøjning 
til den modsatte Side. 
(Ilhlllil (sjangsaang), en, Sang. Vise, 
OkllHlettB (^angaaaniet), n, lille Sang 
eller Vise. 

ØkllHlB« (sjangtfis), n, r. Sangerinde. 

SklpHi (sjapo), en, er, Hat; Mands- 
person, Herre; en Dames Ledsager; en 
dansende Herre. OhlVeSll-biS (sjapo lia), 
C. HOCtliqiO (mekanik), Hat, der kan 
trykkes sammen og holdes under Armen. 

Okapflot (sjaplæ), en, Ko- 
senkrans, Paternoster. 

•ktftril (sjapraang). en, er, 
Hjslmdskke ; en ung Dames 
beskyttende Ledsager; ark. Mur- 

OkirakSlC (sjarabang), en, er, 
aaben Vogn med Sidebænke. 

Okarklterl« (sjarkytrl), t, r. 
Handel med Fedevarer. 

Skiria (sjarsj), n. Byrde, Chapdei, 
Fragt, Ladning; Embede, Stilling, Æres- 
post. DktrfS d'AIIlIreS (sjarsje dalTær), 
Forretningsftirer, den, som i Stedet for en 
Gesandt varetager den ene Stats Interesse 
hos den anden, ckansrfl (sjarsjere), at, 
mil., angribe ;_ bebyrde, overlæsse, over- 
drive, ekltftriie (siarsjering). en. An- 
greb, AITyring. 

rSkariti (idarfte). en. VelgSrenhed, \-el- 
dtedigbcd; Hospital I Paris. 
1 1 Ikarltar (hariter), Fl. Gratierne, Skon- 
1i edens Gad inder. 

Okarinrt (^arivari), Kattemusik ; Blan- 
dinger; Beriokker ved en Urkiede, 

CUrlatai (sjarlatan). eti. er. Mark- 
skriger, Kvaksalver, ObarlatBneri, et. 
Haritskrigeri. 

•karllin (slartjEr), n, r. Luftballon, 
Qrldt med Brint 



Ckanaint (sjarmang). indtagende, for- 
tryllende. Charme (sjarm), n, Ynde, Til- 
lokkelse, Ckarmire (.'•jarmere), at, hen- 
rive, forlrylle. ckaTDlSrat (sjarmerel), -ede, 
indlaget, forelsket i. 

CkiniSre (sjarnjær), n, Hieng.sel, der 
er i eet Stykke med det, det sidder paa. 

ObarpI (sjarpi), en, optrevlet Lærred til 
Forbinding af Saar. 

Gharta maEaa (karta), den engelske Fur- 
fatnings Grundlov fra Aar 1215. (lov, 

Oharte (sjart), t, Haandfæstning, Grund- 

CkartSr (tsjahrter), et, e, Naadebrev. 
Beskyt telsesbrev. 

charterø (kartere), at. gere et Grundrids 
af. 

CkartiSt (sjartist), en. er, i Portugal 
Tilhænger af det i Aaret 1826 givne 
Charte; i England Tilhænger af et Parti, 
der kræver almindelig Stemmeret. 

OhBBBé (sjasse), en, er, Sideskridt 1 
Dans; chBBSere (sjassere), at, danse en 
Række ned og op. 

OhBBSepot-Bilel (sjaspo), en, en efter 
den franske Opfinder opkaldt Baglade- 
riffel. 

Ghasainr (sjassSr), en, er, Jæger. 

Ohåteal (siato), et. er. Slot. Herregaard. 

Ckåtein la Fitts. Gkfttean la Bobb o. s. v„ 

Navne paa franske Vine. 

GhateankrianA (sjatobrlangl. tyk ski- 
ve Oksemarbrad, tilberedt med Cham- 
pignoner eller Smor og hakket Persille. 

Ghatelaia (sjatlæng), en, er, Borgfoged, 
Slotsforvalter. 

GhatfllalnS (sjatlæn), n, r, Damehals- 
baand; Livbælte, hvori der bæres Negler, 
Vifter el. lign. 

Gkateliil (sjstlæ). Fængsel i Paris. 

Gkatot let, ler, Pengekasse. Pengeskrin ; 
en Fyrstes Privatkasse. 

GhaaSBe (sjosse). n, r. Kunstlandevej, 
brolagt Landevej. 

GhaaSBUre (sjosyr), n, FodtOj. 

GhanviBlBlae (^jovinisme), n, overdre- 
ven Nationalfølelse, der krigersk retter 
sig mod et andet Land. 

Oheck (tsjck). en, er, Anvisning paa en 
Bank; tærnet Vævning, 

ChéSr (tsjir), i Englund: BIfaldsraab, 
Hui 



CkttDiitlttmiBl (sjøminmang). en. mil., 
Fremrykning mod en befæstet Stilling 
ved Løbegrave, forte i Siksak. chemiBsre, 
at, rykke frem paa denne Maade. 

CkeOiS« (sjemise), n, r. Særk. CheiBl- 
Sette (sjemisæt), n, r. lille Overchemise. 

Oheaille (sjenllje). n, r, en Slags Kavaj 
eller Kappe med Ærmer i ; en Slags 
tykke, fliljlsagtige Snore, 

CherrT (tsjerri). Kirsebærlikør. 



44 



Cherusker— Citat. 



Ghsrnsker (kerusker), R., Folkestamme I 
i det gamle Tyskland. I 

Chevaleregk (sJøvaUrask) , ridderlig. | 
OheTalerl (sjevalrl), et, Ridderskab, . 
Riddervæsen. CllB?Bl)er (sjevalje), en, 
er, Ridder. Ch. ll'honnéUr (daaniidr), 
Æresled sager. Ch. d'inlmtrle (dængdy- 
stri), en, er, Lykkeridder, JJedrager. Cll. 

sans penr el sans reprocbe (sang psr 

e sang røpraasj). Ridder uden Krygt og , 
Dadel. _ [Haarviekst. 

Chevelnre (sjevlyr), n, Hovedliaar, 

CheTémfltødfl , n , Sangmetode , der 
bruger Taltegn i Stedet for Noder. 

CbSviøl (sjiviaal), et, merktfarvet, kip- 
ret. ulde_nt Stof til Herre- og Dameklæder. 

Okibonqna (sjibuk), n, r, lang, tyrkisk 
Tobakspibe. 

CkiC (sjik). flot, fiks, moderne. 

Ohifler (sjlfr), et. Clnfre, Skrifttegn, 
Skrilttriek; Tallegn; bemmelig Skrift ved 
aftalte Tegn i Stedet for Rogstaver. Ollil- 
ler-lsgle. Fortegnelse over de hemmelige 
Tegns lie tydning. 

Chiffoiiér« (sjiffonjærc), n 
med Skuffer i ; Kommode. 

ehlgnél (sjinjaang), en, er, 
Opsietiling af Nakkehaaret i 
en aflang Pung. 

Chikane (sjikane), n, r. 
Kneb, Rænker, Reisford rejeise. 
chikanere (sjikanere). at. -; /ji 
drille, spille Puds. Chikane- '^ ' 

ri (sjikaneri), et, er. Drilleri, chignon. 

OkimpiBSe (sjlmpanse), n, r. 

Chok (sjok), et, Stød, Slag, Sammen- 
sted; Angreb, Indhug; Rystelse, ckokere ' 
(sjokere), at, støde, fornærme; vtere an- 
stødelig. 

Gkokoiade, n. 

Okonan (sjuang), en, er. Tilhænger af 
Kongemagten under den store franske 
Revolution, især i Provinsen Vendée 



(va 



l-^);. 



Christianfl'or, en, er, ældre, dansk 
Guldmønt af Værdi omtr. 14 Kr. T5 Øre. 

CkrOBlgne (kraanlk), se Krontli. Ck. 
acaidalioae (skangdalCs), Rysladder om 
forargelige Tildragelser. 

GkrTSanthentBn , en. Kurvblomst af 
Aslersgruppen, dyrket i mange Afarter, 
der udmærker sig ved pragtfulde Kroner 
af meget furskelllg Farve og Form. 

Ckyint, en, Mælkesaft, Næringssaft, der 
dannes af Chymus og gaar over i Blodet. 

€hTnll, en, den væltingagtige Masse, 
hvortil Næringsmidlerne omdannes i Maven. 

CIcørO, bcroml Tater i del gamle Rom; 
en Slags Boglrykkerskrllt: Ciccro. 

ClCereie (l-sjltsjerone), n, r. Vejviser, 
Farer. 

r, gifl Dames 



1 kemisk 



Gid, Herre, Overhoved. 

Gider, en. Æblemost. 

Cl-dSTilt (sldøvang), fordum, I forrige 
Tider; forben værende. 

Cit, han., et Ord, dannet af Bogstaverne 
c, i. f, paa Engelsk Begyndelseshogsta verne 
af Ordene: Pris, Assurance, Fragt; naar 
en Vare sælges cif, maa Sælgeren levere 
den frit om Bord og betale Assurance og 
Fragt til Bestemmelsesstedet. 

Ciffer, et, Cifre, Taltegn. 

Ciiar, en, er, Cigaret, ten, ter. 

Cikade, n, r. 

Cikorie, n. 

Olmferer, FL, Folkestamme I y 
det gamle Gallien. CimfcriBkHyl, ' 
et stort og forfærdeligt Hyl. 

Oillera (sinders), Fl., Stenkul, 
afevovlede i Ovne. 

Oianeber, et, rødt Farvestof, t 
Forbindelse af Kvægsetv og Svovl. 

Ginter, en, -tre, = Buestilling, s. d. 

Girca, omtrent, henimod. 

Gircaaai«, fnt, uldent T6j. ClrctBifiiu, 

fint, uldeilt T6j. vævet som Kasicair. 

Cirkel, en. Cirkler. 

GirkBlatien (sjon), en, er, Kredslob, 
Omløb, cirknlére, at, være i Omløb. 
eirknlærL kredsformig. 

Cirknlsre.t r, Rundskrivelse, 

Oirknmcialen, en, OmsksreUe, Opera- 
tion, hvorved Forhuden fjernes. 

Girknmieréna, en, Omfang, Omkreds. 

CirknnflekS, en, er, Tonetegn (') over 
en Selvlyd, som betegner, at denne skal 
udtales lang. 

cirknmpelire kaides Sgerner, der altid 
er over Synskredsen. 

Cirknmakriptitn ( sjon), en, er, Om- 
skrivning, Forklaring af noget ved An- 
vendelse af flere Ord. cirkiDiBkrikere, 

at, omskrive, beskrive vidtløftig. 

GirknmstanB, en, er, OmstRndlghed, 
Be.ikaffenhcd. 

Cirkni, en, er. Ridebane, Fægterbane: 
Ridebane for Kunstberidere. 

cii, paa denne Side (modsat Irant). 
Ciialpinik, paa denne Side Alperne (reg- 
net fra Rom), cilløithtngk, paa denne 
Side (regnet fra Wien) af Floden Leitha. 
mellem Østrig og Ungarn, 

Cisalier, fl, kaides de under Prægnin- 
gen forulykkede Mønter. 

ciselere, at, indgravere i Metal, ud- 
mejsle. Ciseler, en, er, den, der ciselerer. 

CiStercieiser, en, e. Munk, hørende 
til en Gren af Benediklinerne (s. d.). 

Gistlrne, n. r. Vandbeholder, udmuret 
Grnlic i .lorden til at opsamle Regnvand I, 

Citadel, let, ler, Htle Fæstning ved en 
Stad, befæstet Slot. 

Cilant en- er, jur., den. der stævner en 
anden for Retten. 

Gitit, et, er, anført Sted af et Skrift. 



Cite-^Coi 

Citation (-siou). en. er. Henvisning til et 
Sted af en Boj;; Indlialdelse ell. Stievniiig 
for Retten, citér«, ,at, aiifBre, henvise 
til; indkalde, stævne for Retten. 

Oite, den ældste Del af Paris. 

Biter, en, e, et 
StreDgeinstniment. 

eltO, hurtig i paa 
Breve ell. Recepter : 

CittySl (sitosjreng), en, Citoyens, Bor- 
Ker, almindelig indbyrdes Benævnelse og 
Tiltale i Frankrig under Revolutionen. Oi- 
tOTelle (sitoajænn), Borgcrinde. 

Citrlt, et, cltronsiirt Salt. 

Bitrii, en, er. GitroDoUe, n . 

Øitj (sitti), den ældste Del af London. 

CiTlJ, borgerlig. OlTil-Rel. den borger- 
lige Het i Mftdsætnlng til Kriminalretten.. 
QiTil-Sag. boi^erlig Retssag. Civil-Stand, 
Borgerstand. 

CiTiliaatiOB (-sjon) og Oivilisering, en. 

Dannelse. Forædliog, clTiliHére, at, danne, 
forædle, oplyse. 

SiTlllst, en, er, borgerlig Person ell. 
Embedsmand, modsat militær. 

eiTniiste, n, r, den Sum, som den re- 
gerende Fyrste i Lande med fri Forfat- 
ning modtager af Staten til UDderliold for 
sig og_ sin Hofholdning 

CiTia, Borger. 0. icadimtcna, akade- 
misk Boi^er, en ved Universitetet ind- 
skreven Student. 

OUir-ObiCnr (klæraabskyr), et. Halv- 
mørke, Skumring; i Malerkunsten den 
rigtige Fordeling af Lys og SliysS^. 

OlairTftyaBCa (klærvoajangs), n, mag- 
netisk Klar!<ynclh<-d. clairTOT&Bt (klæi- 
voajang). klarsynet, synsk. GlairTOyailt, 
(ll«rV8yaatO(klærvoaJangt), en, er. Mand 
ell. Kvinde, som belinder sig i eller kan 
bringes i en Tilstand af Clairi'Oyance. 

eiaqilO (klakkc). n, r. Klap. Slag med den 
flade Haand; Samling af lejede Klappere, 
f. Eks. i et Teater. 

Olarøt (klarit], engelsk Betegnelse for 
Bordeauxvin. [Form af Klaver. 

ClSTOCiH (klavsæng) , et, er, ældre 

Oliqiit (kliko), ei) Slags Champagne. 

Cltl (klu), et, Hovednummeret ved en 
Forestilling, paa en Udstilling o. lign.; 
>Trtekplaster*. 

Cm ^ Centimeter. 

CS, ^ Compagni. han., betegner i Fir- 
manavne, at Firmaet har flere Indehavere 
end deii_nævnte. 

Ciaijltsr, en, -tarer. Em bed s med hjæl- 
per, luer en Biskops Medhjælper, der til- 
lige er bestemt til hans Efterfølger. 

Ciatilg (kotiDg), en Slags langliaaiet 
Klvde. 

8tl, en, er, kraftig Halvblodsliest. 

Ceckpit. tet ter, ibii., det aabne Sidde- 
rum Bgtcr i Dieksbaade og Kuttere. 






45 



Gecktail (kaaklæl). en, Drik, tilberedt af 
Cognak. Likar og Krydderi, drikkes baade 
kold oe varm. 

COCOltø (kaakaatt), u, r, Demimonde- 
dame. let Færdigt Fruentimmer. 

OOCi (kaaky), en, er. Hanrej. 

Giida, en, er. Hale; mus. Slutningssats. 

Gods (kaadd), n. Lovbog. Lovsamling. 

Oodex, en, Fl. Godices, gammelt Haand- 
skritt. Lovsamling. 

Ooenr (k6r). i Kortspil: Hjerter. 

GfiEoak (kaanjak), en , Druebrændevin, 
fransk Brændevin, 

COSnitiOl (-sjon), en, Erkendelse, Kund- 
skab; Undersøgelse, 

COillére (koafere), at. opsætte Haaret, 
CoififlUr (koaforX en, er. Haarskærer, Haar- 
kunstner, OoifiarS (koafyr). n, r, Haar- 
pynt. Hovedpynt. 

Coltna. eJi, Samleje, [drende Salve. 

Ooldcréim (kohldkrim), en, hvid, lin- 

COlla 4éstra, mus., med højre Haand. 

CoUåpS, en. Sammenfalden, Sammen- 
styrten ; pludselig Formindsken af alle 
Livsvirksomhederne. 

COll 'firco, mus,, med Buen. 

COUa SinlBtra, mus., med venstre Haand. 

collateral, side-, t. Eks. Gollatoral-Ar- 

vinger. Arvinger i Sidelinien. 

Collits, en, er, et af Biskoppen udstedt 
Bevis for, at den deri nævnte Person er 
kaldet til et Embede; Drikkegilde, 

CoUi (kaate), i Billard; tæt ved Banden. 
Collé-Bal,Bal, som ligger tæt op til Banden, 

Collier (kaalje). et, Halsbaand, Hals- 
smykke. 

CoUo, en, Fl. CoUi, ftii/i. om Varer den 
enkelte Indpakning sum Kasse, Tønde. 
Balie o, s. v, ; Stykke. 

OolloqBiUm (kollokvium), -iet, -ler. Sam- 
tale, især om IJniversitetsøvelaer, der fore- 
gaar i Snmtaleform. 

Golonal^ en. er. Oberst, 

Colambannm,-iet, 

-ier. Gravkammer 
det gamle Rom, 
hvis Vægge der v 
Nicher til Askeur-I 

Coma, en, dodlig-3 
nende Suvn,ofle For- 
løber for Døden, r,iiiumbu[[uin, 

comme il faat (kaamifo), som sig hor 
og bor; rigtig. paa_ Moden. 

GoamiS-TOyagSar (kaaml voajasjor). 
en, er, handelsrejsende, 

Conmon-law (liaamn laa) i England: 
Skik og Brug. gældende Vedtægt. 

Conim0tl-8etlBe(kaamnsfens), almindelig 
sund Menneskeforstand. 

CommnniqUé (kaamynike), et, er. Med- 
delelse fra en Regering til Gesandtskaber 
i Udtandet eller til andre Begeringer. 

Comparaison (kaangparæsaang), en, Sam- 




46 



Complaisance— Coup de main. 



menligning. SAIIS (sang) G., uden Sam- 
menligning. 

Complaisance (kaangplæsangs), n, Vil- 
lighed, Høflighed. COmplaisant (kaangplæ- 
sang), artig, tjenstvillig. 

con allegroZZa (kon allegredsa), mus., 
med Livlighed, muntert. 

con amoro, med Hengivelse, med Lyst. 

con ånima, mus., med Lidenskabelighed. 

con brio, mus., med Munterhed. 

Conciérge(kaangsjærsi), n, r, Borgfoged, 
Slotsforvalter; Portner. ConciOFgerlO 
(kaangsjærsjeri), et, Fængsel i Paris. 

con dolore mus., med Smerte, vemodig. 

con OSpressiOnO, mus., udtryksfuldt. 

Gonfessionårins. en. Titel paa den kon- 
gelige Families Sjælesorger. 

Confitti, Fl., i Italien Benævnelse paa al 
Slags Konfekt, især Sukkerkugler, med 
hvilke man i Karnevalstiden bombarderer 
hverandre paa Gaderne. [Kollega. 

Confréro (kaangfrær), n. Medbroder, 

con fnoCO (konfuaako), mus., med Ild. 

Congé (kaangsje), en, er. Rejsetilladelse, 
Orlov; paa Visitkort: p, p, C. = ponr 
prondro COngO (pur prangdr kaangsje), for 
at tage Afsked. 

con grandezza (grandedsa), mus., med 
Værdighed; COtt gr&zia, med Ynde. 

Congreve-Tryk (kaanggriv), flerfarvet 
Tryk; COngreVOSke Haketter, Brandra- 
ketter, opfundne af Englænderen Congreve. 

con gnsto, mus., med Smag. 

con loggeréZZa (ledsjeredsa), mus., 
med Lethed, yndefuldt. 

con mano déstra, con mano sinlstra, 

mus., med højre Haand, med venstre 
Haand. [med Liv og Raskhed. 

con ni5tO (konmaato), mus., livfuldt, 

con passiono, mus., med lidenskabeligt 
Foredrag. 

Conqui8tad5r08 (kaankistadaares). Ef- 
terkommerne af de spanske^ Opdagere og 
Erobrere i Amerika. 

COnsécntiv, følgende paa hinanden i 
Henseende til Tid eller Orden. 

Gonsell (kaangsæij), et, Raad, Raadsfor- 
samling; Statsraad. Consellsprøsidént, 
en, er. Ministeriets Chef, Formanden i 
Statsraadet. 

Conto (kaangt), n, r, kort Fortælling i 
Poesi eller Prosa. [tidig. 

Gontemporain (kaangtangpaaræng), sam- 

COn teneréZZa (teneredsa), mus., omt. 

COntent (kaangtang), tilfreds, fornojet. 
Contentemént (kaangtangtmang), Tilfreds- 
hed, Fornojelse. 

COntraire (Uaangtrær), imod, modsat, 
ugunstig. _ Iturlig. 

contra naturan, imod Naturen, una- 

COn triStéZZa (tnstedsa), mus., bedrovet. 

con Variazioni, mus., med Forandrin- 
ger over Temaet. 

con vigore, mus., med Kraft, Eftertryk. 



COqnelicot (kaakliko), hojrød. 
Coqnin (kaakæng). Skælm, Skurk. 
C5rani for ens Ojne, i ens Nærværelse. 

Corde, se Chorde. C. sensible (sang- 

sibl), den svage Side, det omme Punkt. 

Gordeller (kaardelje), en, Franciskaner- 
munk; Medlem af et politisk Selskab 
under den forste franske Revolution, der 
forsamlede sig i Franciskanernes Kloster 
i Paris. 

Cordilléra (kordiljera), en, Bjærgkæde, 
Bjærgstrækning. [krans. 

Cornlche (kaarnisj), en. Karnis, Gesims- 

Corno, Fl, C5rni, Horn, Valdhorn; GOF- 
nlst, en, er, Hornblæser. 

Coroner (kaaroner), en, i England Lig- 
skuer, en Embedsmand, der optager Syn 
over Ligene af dem, der paa en voldsom 
»Maade er komne af Dage. * 

GorpS diplomatlQne (kaar diplaamatikX 
samtlige fremmede Gesandter ved et Hof 

Corpns, et. Krop, Legeme; Selskab, Sam- 
fund; en Slags Bogtrykkerskrift: Corpus; 
C- delicti, Genstanden for en udøvet For- 
brydelse, f. Eks. det stjaalne Gods. C. 
JuriS, Lovbog, især den af Kejser Justi- 
nian i det 6te Aarhundrede foranstaltede 
Samling af alle de romerske Retsbestem- 
melser; c. JuriS Civllis, den borgerlige 
Lovbog. 

Corregidor (kaarræsjidaar), en, i Spanien 
og Portugal Byfoged og Politimester. 

Correlåta, Ting eller Begreber, der staar 
i Vekselforhold til hinanden, saaledes at 
det ene ikke kan tænkes uden det andet. 
Gorrelati5n (-sjon), en, gensidigt Forhold, 
Vekselforhold ; COrrolatlV, vekselvirkende. 

Gorrigénda, Fortegneise over Trykfejl. 

G5rS0, en. Væddeløbsbane; Væddeløb, 
særlig af Heste; Lystkørsel, især i Kårne- 
valstiden; de hojere Stænders Eftermid- 
dagskørsel gennem Storbyernes Hoved- 
gade; selve denne Hovedgade. 

Cortége (kaartesj) n, r. Følge, Optog. 

Gortes, Rigsstænder i Spanien og Por- 
tugal. , - ,, 

COSta, han., her; COStl el. a COStl, der. 
hos Dem, paa det Sted, hvorhen Brevet 
skal gaa; COStigO Varer, Varer fra Deres 
Sted eller Land. [Kattun. 

Coton (kaataang). Bomuld, Bomuldstdj, 

Cottage (kaattedsj), n, r, Hytte, lille 
Landsted. 

COUChe (kusj), læg dig! lig stille! ti 
stille! til Hunde. COnchér (kusje), ligge 
stille, tie stille. 

COUlammént (kulamang), flydende, med 
Lethed, især om Brugen af et fremmed 
Spr-og. [amerika Grevskab, Shire. 

C5unty (kaunti), i England og Nord- 

COUP (ku), et, Slag, Stod, rask udfort 
Foretagende, >Kup^. 

Conp de main (ku dmæng), et, Over- 
raskelse, uventet Overfald, Overrumpling. 



Courage— Cykle. 



47 



OOIP A'état (kudeta), et. Statskup. GoUP 
d'teil (ku døij), et, Ojekast, Overblik; 
6019-lB (kufæng), et, listigt Kneb, Spille- 
kneb. 

Coir&SO (kurasje), n, Mod, Behjærtet- 
hed; COnragOUZ (kurasjd), modig, be- 
hjertet. 

COVrbottO (kurbæt), n. Krumspring. 

Ooirt (kohrt), en, i England Domstol, Ret. 

Coirtine (kurttn), Mellemvold, Vold- 
linie mellem to Bastioner. 

Coirtisån (kurtlsang), en, er, Hofsnog, 
Spytslikker. GonrtisåDO (kurtisane), n, r, 
fornem Skøge. 

ColSll (kusæng), en. Fætter. COUSllie 
(kusin), n, r, Kusine. 

COftte (jne COtlte (kutkøkut), det maa 
koste, hvad det vil. 

ColtuniO (kutyme), n. Sædvane, Skik. 

COTOnant v^avenænt) kaldtes et i Aaret 
1586 af de skotske Protestanter oprettet 
Forbund til den reformerte Læres Beskyt- 
telse og Forsvar imod den romerske Kirke. 

OiWboy (kauboj), en, Fl. Cowbøys, 
Kvæghyrde i den vestlige Del af de for- 
enede Stater. 

CtZi en, sptj Styrmanden i en Kapro- 
ningsbaad, 

Crank, en, er, tekn., Krumtap; paa en 
Cykle Drivakselen med de to Arme, der 
bærer Pedalerne. 

CranUeJe, t, r, paa en Cykle Driv- 
akselens Lije (se Fig. Cykle). 

Cray OB (kræjaang), en. Blyantsstift, Teg- 
nestift; første Udkast til en Tegning. 
CrayOBOiaBOrt en, Maade at tegne med 
Kridt paa Sten og mangfoldiggore denne 
Tegning, ogsaa kaldet Kridtmaner; en 
Slags^ Kobberstik. 

CroaS (kriæs), et, Lærred af stærkt 
tvundet Hdrgarn. 

CréAO, jeg tror; GrédO, et, en aposto- 
lisk Trosbeliendelse; en Afdeling af den 
romerske Messe. 

CriniO (kræm), n. Fløde, Flødeskum; 
en Sovs af Mælk, Æg og Sukker; den bed- 
ste eller fineste Del af noget; crémo de 
la crinie, det allerfineste. 

OromOBOSer - Violln , fortrinlig Violin 
fra Cremona i Italien. 

CrOSC. = crescéndo (kresjændo), mus., 
voksende, tiltagende i Styrke. 

CrétO (kræt), n, r, m/Z., den Kant, hvori 
to Skraaninger ved en Befæstning støder 
sammen, især Kanterne mellem et Bryst- 
værns Krone og den indre og ydre Skraa- 
ning. 

CrotiVBe (krøtaann), et, trykt, svært Bom- 
uldsstof til Gardiner og Møbelbetræk. 

8r0?0*C00ir (krævkor), en, Hjertesorg, 
Ærgrelse, Fortræd. 

iftlmOB, Fl. GrImiBa, Misgerning, Forbry- 
delse; erlfflOB bOStialitåtiS, den Forbry- 
delse at have legemlig Omgang med Dyr; 



Grimen laésae majestatis, Majestætsfor- 

brydelse, Hfijforræderi. 

Crispin (krispæng). en, bestig fransk 
Teaterfigur. 

CrOQUét (kraakæ), se Kroket, 

Croqnls (kraaki), Skitse, Udkast. 

Cronp (krup). Strubehoste, Difteritis i 
Strubehovedet. 

Croupier (krupje), en, er, Medhjælper 
hos Bankøren i et Spillehus. 

CrU8ta_ el. CrUSte, en, skorpe paa Saar. 
Grnstation (-sjon), en. skorpedannelse. 

CrUStacé, en, er. Krebsdyr. 

Gsardås (tsjardasj), en, ungarsk Natio- 
naldans. 

CUi bono, tll Nytte for hvem. 

Culvro poll (kvivr paali), et Navn, der 
bruges om en Slags Messinggalanterivarer, 
der i Reglen er slebne. 

Cul de lampe (ky dlamp), Ornament 
til Udsmykning i en Bog af Kapitelslut- 
ninger eller af hele Bogen. 

Cul de Sac (ky dsak), en. Stræde 
uden Gennemgang (Sækkegade). 

Culpa, en. Skyld, Brøde ved Uagtsom- 
hed; méa culpa, min Skyld, jeg har 
syndet. 

CUm, med, tilligemed; CUm gråno SlUs, 
med et lille Korn Salt; at noget skal for- 
staas c. g. 8., vil sige, at det skal forstaas 
med visse Ændringer, som Læseren selv 
maa tænke sig. CUm låude, med Ros, 
Karakterbetegnelse ved visse Eksaminer, 
i Regelen = forste Karakter. cUm låude 
prSBClpua, med udmærket Ros, med Ud- 
mærkelse. 

Cumulåtio, jur. Forening af flere Søgs- 
maal under een Retssag. 

Cunctator, en, -torer. Noler. 

Gunétte (kynæt), n, r, mil., Afløbsrende 
for Overfladevand i Bunden af en tor 
Fæstningsgrav. 

Curacao (kyraso), en, fin Pomeranslikør 
(efter den vestindiske C.)- 

Curåre , forskellige Slags Gifte, med 
hvilke de sydamerikanske Indianere for- 
gifter deres Pile. 

Curée (kyre), jagt, Hundenes Part af 
det jagede Vildt. 

CuriOS, Betegnelse for de i Handelen 
bragte japanesiske og kinesiske Kunst- 
genstande. 

Cushionring, en, e, spt„ Gummiring 
med Luftkanal til Cykler. 

CUVétte (kyvæt), n, r, Vadskefad, Vand- 
beholder; tragtformet Udvidelse paa en 
Vandrendes Nedløbsror, for at Regnvandet 
hurtigt kan løbe bort. iirm., i Lommeure 
den indre Metalplade, som beskytter Vær- 
ket. I Tandlægekunsten den halvrunde 
Rende, der optager \'okset ved Aftryk af 
Kæberne. 

Cykle, n, r. cykle, at. Cykling, en. 
Cyklist, en, er. 



Cyklikcre — Dogsbeføling. 



GTklikere tii.cTkijgke Digter«, epUkc 

Digtere, som efterlignede de homeriske 




cyklfak, kredsform et, ringformet. 

CyUametn, en, Ueren om Cirklernes 
Udmaaling, 

CyklOBi en. er, Hvirvelvind; ogsaa ~ 
Barometerminimum, s. d. 

CfklBS, en. Kreds, Omleb; Kretlslievis, 
Kredbstulning, Tidskreds, Omlebstid; en 
ved Fællesskab i Indhold eller 
desl. sammenhængende Hække af j± 
Sagn. Digte, Malerier o. desl.; Sol- H 
Ofk«l,en RækkeafaS Aar; laaoe- U 
Cykel, en Kække af 19 Aar. ^ 

Cjlilller. en, Cylindre, Valse; |3 
cyllldriSk, valseformet. U 

Qylilder, en. Cylindre, urni,, en O 
med Udskæringer forsynet hul Cyiiniitr 



Slaalcylinder. der svinger og for bver Sving- 
ning lader Cylinderlijulet slippe en Tand 
frem; den danner saaledes sammen med 
Cylinderhjulet Hemvicrket i et Cylimlerur. 

Cylmdergang, < 

e, iirm , Gangen i 
Cyli^iderur. 

Oymbal, en. mr 
Hakkebræt, Forløber / 
for Klaveret. 

Gfoibel, en, n 
hos Grækerne og Ito- 
mcrne en Slags Me* 
talbækkener. 

Cynthia = Diana; 

Cynthiis ^ Apollo. 
Oy(réS, sen, ser, 
Naa^etræ. 

Gypria ei. Cypris. 

Tilnavn af Øen Cypern. 

Gythere el, Oytlierea, Venus's 

Tilnavn af Øen Cytbera, nu 
Cerigo i det ægæiske Hav. 

Casar, Medlem af den be- 
romle Juliske Familie i Rom ; 
romersk Kejser; ogsaa Kejse- 
rens valgte Kflermand. Gasar- 
isme, n, det kejserlige Enevælde i 
krig 

Gasnr, en. e, Overskæring, d. < 
hold i en længere Verslinie, f. Eks. 
under Egenes Ly, hvor Vinden vifter saa 
køligt. 

Calibal, et, ugift sund. især de katol- 
ske gejstliges ugifte Stand. 




i Fran- 
1. Op- 



D. 



D som romersk Tal = .100. 

d (paa Recepter) = MUT (»■ d.) 

«a, DaUd, en, er. 

Daa, en, er. Doadyr, et. [pagt. en, er. 

Daab, en. Daabsaltest, en, er. Daabs- 

Daad, en. Daadskrafl, en. 

daaue, at. Daaneisc, n. 

Daare, n, r, daare, at, Daarskab, en, er. 

daarlig. Daarllghed, en. er. 

Daaa«, n, r. 

Daaaeiibell«, n. r, Ukn , en Slags Va- 
terpas {s. d.), ved 

hvilket den vandrette fflnsv 

Plan vises ved en J^E^m 

Luftblærc en Daase J^B^^^K 

med huet Cilnslaag. I^E^^^P 

la capo, D. G. (i -"^s^^^^ -- 

Musik) forfra, endnu 

en Gang; DacapO, et. |,„,«||,„||, 

er. Gentagelse. 



d'accord (dakkaar). overensstemmende, 
enig: indrommet. lad gaa. 

Dacia, gammelt Navn for Danmark. 

Daddel, en, Dadler. 

Dadel, en; dadle, at. Dadlen, en. Dad- 
ler, en. e. 

Dag, en, e. Dagblad, et. e. Dagbog, en. 
-beger, dages, at Dagetal, let. daglig. 
dagligdags. Dagning, en. 

Dagen, i Bjærgværkssproget Jordens 
Overliadc i Mod.sætning lil Gru- 
Daggert, en, er. en Slags Dolk. 

Dagliganker, et. -ankre, loo., , 
det Anker, der hænger paa -^ 
venstre Side af Skiltets Hov. 

DSgOn, Afgdil tios hiljsterne. 
halv Fisk. halvt Menneske. 

DagSbefaliHg, en. er, mil.. Be- 
faling, udgivet afen Kommando, 



Dagsorden — Darwinisme. 



49 



angaaende den indre Tjeneste, Hekendt- 
gårelscr o. lign. 

D&SSOrdcn, en, er, Sagfortcgnelse paa 
Forsamlinger; stille en D-, stille Forslag 
om at standse en Sags Behandling og gaa 
til den næste. 

dagStøAt, nsk., Dag efter Dag. 

D&f[ty?, en, e = Driver. 

DagierreOtyp (dagæreaatip), -pet, -per, 
Fotografi, hvor Genstanden ses omvendt 
med Hensj'n til hojre og venstre (Forløber 
for den moderne Fotografi). dagUOrFB- 
ttyporOy at, optage Billeder paa denne 

Maade. Daguerreotypi, en. Daguerre- 

•typi, et. er = Daguerreotyp. 

DagTagt, en, er, søv., Vagten fra Kl. 
4 — 8 Morgen; Person, der holder Vagt om 
Dagen i et Skib, der er oplagt eller under 
Ladning, Reparation el. lign. 

DagTand, et, i Bjærgværkssproget det 
fra Jordens Overflade nedrindende Vand. 

Daktyl, en, er. Versfod, bestaaende af 
een lang og to korte Stavelser: — ^^, f. 
Eks. Egene. 

DaktylOgl, en. Fingersprog (de døv- 
stummes Sprog. 

DaktylOS = Daktyl (s. d ). 

Dal, en, e, dale, at. Dalen, en. 

Dalai Lama, Navn paa den gejstlige Her- 
sker i Tibet. 

Dalarne, Landskab i Sverrig. 

Daler, en, e, tidligere dansk Mønt = 
2 Kr. _ 

Dalnatika, en, Messehagel, Kejserkappe. 

dal SéSDO (dal senjo), mus., (at gentage) 
fra Tegnet af. 

Dan, men, me, Vandsamling; tidligere 
ogsaa = Dæmning. 

Dam, men, me, et Spil; Dobbeltbrik i 
dette Spil; Dambræt, -tet, -ter. 

DamaSCenerklinge, n, r. Klinge, frem- 
stillet ved Damascering (s. d.). 

daniascére, at, give Jærn og Staal et 
flammet Udseende, indlægge Guld- eller 
Sølvfigurer i samme; forsyne Tojer med 
indvævede Blomster. Dauascéring, en. 

Damask, et, tykt TOj af Silke, Uld eller 
Linned, indvævet med ophojede Blomster 
og Figi.rer. 

Dambratlag, et, søv., signalflag af blaa 
og hvide Kvadrater. 

Danø, n, r. Frue, Kvinde af Stand; 
Dronningen i Kort- og Skakspil. Dame 
i§ la lalle, Fiskesælgerske i Paris. Dame 
å'ktniéir (daanndr), Æresdame ved Hoffet. 

DaBklltir, en, Fiskeavl i kunstige 
Damme. 

Dail0kl088?ard, et i et Hestehaar over 
Hofmanden Damokles's Hoved af den sy- 
rakusanske Tjnran Dionysius (f 367 f. Kr.) 
som Mindelse om Herskerlykkens Farer 
ophængt Sværd; stadig overhængende 
Fare. 

■amil og Pytkias, to l oldtiden ved 



deres trofaste \'enskab beromte Mænd i 
S3'rakus; deraf: trofaste V'enner. 

Damp, en, e. Dampbaad, en, e. Damp- 
bad, et. 

Dampcylinder, en, -cylindre, tekn., hul 
Cylinder, i hvilken et Stempel bevæges 
op og ned ved Dampen fra Dampkedelen; 
Stempelstangens Bevægelse omsættes da 
paa forskellig Maade. 

Dampdannelse, n, r. dampe. at. Dam- 
per, en. e. dampformig. Dampfsrge, 
n, r. Damphammer, en, -hamre. 

Damphat, -ten, -te, tekn., lodret Cylin- 
der, som udgaar fra Dampkedelens Over- 
del, og fra hvis Top Ledningsrorene udgaar. 

Dampkedel, en, -kedler. Dampkraft, en. 

Dampmotor, en, -motorer, faststaaende 
Dampmaskine, sammenbygget med Damp- 
kedelen. 

Dampning, en. Dampskib, et, e. Damp- 
skibsselskab, et, er. Damptærskomaskine, 
n, r. damptorret, -ede. 

Danaider, M., myt, Danaus's Døtre, 
der, til Straf for at have myrdet deres 
Mænd, i Underverdenen er fordomte til 
uophørlig at øse Vand i et bundløst Kar; 
deraf: fylde Danaidernes Kar = gore et 
forgæves Arbejde. 

Dandin (dangdæng), en, Taabe, Dos- 
mer, Fjog. [herre. 

Dandy (dandl), en. Spradebasse, Mode- 

DanearV, en. DanefØ, et, hvad der ved 
ens Død er blevet herreløst Gods. 

Danegøld, en. Penge, man i England be- 
talte de danske Vikinger for at købe sig 
fri for deres Angreb. 

Danehof, -fet, -fer, dansk Rigsforsam- 
ling i Middelalderen. Daner ^^j gammelt 
Navn for Danskerne. 

dangle, at = dingle. 

Dania, latinsk Navn for Danmark. 

danisére, at, fordanske. Danlsme, n, 

r, dansk Sprogegenhed. 

danne, at, dannellg, dannet, -ede, Dan- 
nelse, n. Dannelsestrin, net. 

Dannebrog, et. Dannebrogsmand, en, 
-mænd. Dannebrogsorden, en. er. 

Dannekvinde, n, r. Dannemand, en, 

-mænd, hæderlig Kvinde eller Mand. 

Dannevirke, t. [inde, n, r. 

DanP, en, e, danse, at, Danser, en, e. 

Dansemester, en, e, tekn., 

Passer til indvendig Maaltag- 
ning, hvis Ben i Enderne er 
bojede udad; Benene kan ogsaa 
være forlængede ud over Om- 
drejningspunktet og krumme 
til udvendig Maaltagning. 

dansk, de Danske, Dansken, 
Dansker, en, e. 

Darwinisme, n, dm af den 
engelske Naturforsker Darwin 
opstillede Teori om Arternes 
Oprindelse, hvorefter Dyre- og Dansemesier 




50 



Dask— dechifrere. 



Plantearterne ikke er skabte hver for sig 
ved en særlig Skabelsesakt. men have ud 
viklet sig af hverandre ved efterhaanden 
ophobede, i bestemte Retninger gaaende 
Forandringer; Darwittlst, en, er. Tilhæn- 
ger af denne Lære. 

D&Sk, et, daske, at. 

D&t&. Fl. af Datum, Kendsgerninger; 
Tidsangivelser. 

d&tére, at, anføre Udstedelsens Tid og 
Sted; datere sig, skrive sig fra en vis 

Tid. Datering, en, er. 

Dativ, en, er, gram., Hensynsform. 

Dato, en, er, se Datum. 

Datter, en, Dotre. Datterdatter. Døtre- 
skole, n, r. datterlig. 

DatUID, et ell. en, er, det givne, Kends- 
gerning; Maanedsdag; Tidsangivelse; Ud- 
færdigelsesdag; Afsendelsesdag; DatUID in 
blanco, Datum ikke udfyldt, men Plad- 
sen dertil ladt aaben; dåtO, i Dag; fra 
dato, fra Udstedelsesdagen; til dStO, til 
denne Dag; dltnm Ot Sipra, Tid og Sted 
som ovenfor anført. 

Danphin (dofæng), en, (fordum) Kron- 
prinsen i Frankrig; DaophlDO dofin), en, 
hans Gemalinde. 




Davider. 

David, en, er, søv., Bomme af Træ ell. 
Jærn, der udgaar fra Rælingen og viser 
ud over Agterenden ell. Siden af Skibet, 
og i hvilke Baadene hænge. 

Davre, en, Formiddagsmaaltld. 

de, af, fra, om, ud. 

debaklére, at, r6mme en Havn for 
tomme Skibe. Dobaklor, en, er, Opsyns- 
mand ved dette Arbejde. 

deballére, at, udpakke Varer. 

Debandade (debangdad), n, uordnet, 
spredt Fægtning; uordnet Tilbagetog. 

debardére, at, losse Tømmer eller op- 
hugge gamle Raade. DebafdOF, en,_ er, 
Arbejder ved dette Arbejde. DebafdeUSO- 
dragt (dcbardos-), en. er, let Maskerade- 
dra};t for Damer. 

debarkére, at, udskibe, lande, Debar- 

kéring, en, er. Udskibning, Landing. 

Debat, ten, ter. Ordstrid: mundtiiji For- 
handling over en Genstand. debatéfO, 
at, strides om; forhandle. 



Débanche (debaasj), en, er, Svir, Ud- 
svævelse, Liderlighek. Débancho(debaasje), 
en, er, Vellystning, Svirebroder, dobas- 
Chére, at, være udsvævende, svire, sværme. 

Debet, en, /lan.. Skyld, Gæld, det, som 
en har at betale for modtagne Varer; 
Debet ell. Debetsiden, den Side i Han- 
delsbogen, hvor Gælden staar (modsat 
Kredit). _ debitere, at, indføre en Gælds- 
post. Debitor, en, -torer, Skyldner. 

debil, svag. Debilitet, en. Svækkelse, 
Svaghed. 

Déblåi (deblæ), ved Jordarbejde Benæv- 
nelsen for den Jordmasse, der maa graves 
bort, for at en vis Overflade kan frem- 
komme. 

deblokére, mU., tvinge Fjenden til at 
ophæve en Blokade. 

de b5nne grace (dø baann grås), godvil- 
villig, frivillig. [udsvæve. 

debordére, at, træde over sine Bredder; 

DébOUChé (debusje), en, er, Udgang fra 
et snævert Pas eller fra en Hulvej; de- 
bonchére, at, rykke ud fra et snævert 
Pas; aabne, gore Vejen ryddelig. 

Debonrsemént (debursmang), en. For- 
udbetaling, Fors4{ud, Udlæg, deboirsére, 

at, forudbetale, give Forskud. 

Debut (deby), en, er. Begyndelse; en 
Skuespillers, Sangers o. s. v. fdrste Frem- 
træden paa Scenen; TiltrædelsesroUe eller 
-Tale. Debutant, en, er, en, som debute- 
rer, debutere, at, gdre Begyndelse, træde 
for f5rste Gang frem, lade sig for fdrste 
Gang høre. 

Decadénce (dekadangse), n. Aftagen, 
Forfald; komme i D., komme til Agters. 

decampére, at, bryde op, brække op 
med en Lejr. 

decedére, at, afgaa ved Døden, vige. 

décen, ti. Tiende. 

December, en. 

Decémvir, en,* er. Timand, en af de ti, 
som for en Tid styrede det gamle Rom. 
Decemviråt, et, Timandsherreddmme. 

Decennium, -iet, -ier, et Tidsrum af ti 
Aar. 

decent, anstændig, sdmmelig, sædelig. 

Decentralisation (sjon), en, Deling af 

statsmagten, saa at Kommunernes Selv- 
stændighed fremmes 

Decepti5n (sjon), en. Bedrageri; Skuf- 
felse. Decéptor, en, -tSrer, Bedrager. 

Decession, en. Afgang fra et Embede. 
Decéssor, den afgaaede. Formanden i Em- 
bedet. 

Decharge (desjarsj), n. Aflæsning, Ud- 
losning; Frikendelse; skriftligt Bevis for, 
at et Regnskab er rigtigt aflagt. Godken- 
delse, mil., Afl'yren, Salve, dech&rféfe 
(desjarsjere), aflæsse, losse, frikende; fyre. 
give en Salve. 

dechifrere Cdesjifrere), at, udtolke, for- 
tolke, forklare noget, som er skrevet med 



deci — Degn. 



51 



Lonskrift; løse, gætte, udtyde. Dechi- 
frofir (dechifrør), en, er, som forstaar at 
tyde og forklare hemmelig Skrift. 

dociv latinsk Forstavelse, der betegner 

Vio- Decimeter = Vio Meter. Deciliter 

= Vio Liter, o. s. v. 

decidere, at, afgore, domme; gore Ud- 
slag, deciderende, afgørende, decideret, 

-ede, afgjort, besluttet, fast, sikker. 

decimal, tidelt. som bestaar af Tiende- 
dele. Decimalbrøk, Tiendedelsbrøk, hvis 
Nævner er 10, 100, 1000 o. s. v., Decimal, 
en, er, ell. Decimaltal, Cifrene i en De- 
cimalbrøks Tæller. D.-inddelinir, D.-maal, 
Maalinddeling i Tiendedele, D.-system, 
Regning med Tiere og Tiendedele. 

Decimalvagt, en, e, Vægt, der er saa- 
ledes indrettet, at Ligevægt indtræder, 
naar Lodderne er Vio ^^ ^^^ vejede. 

Décime(detsjime). n.mus., den tiende dia- 
toniske (s. d.) Tone fra en given Tone opad. 

decimere, at, tage Tiende; svare Tiende; 
udtage hver tiende Mand til Afstraffelse; 
bruges ogsaa om S3'gdomme, som medføre 
stor Dødelighed. 

Decimering, en, tidligere anvendt mili- 
tær Straf, der bestod i, at hver tiende 
Mand udtoges til Henrettelse. 

Decimeter, en, Vio Meter. 

deciyére, at, skuffe, bedrage. 

Decision, en, er, Afgorelsc, Kendelse, 
Dom. decisiv, afgdrende, bestemt. Decl- 
SOr, en, -sSrer, en, der afgor stridige Punk- 
ter, især en, der afgor, hvorvidt de ved 
et Regnskab af Revisorerne gjorte Udsæt- 
telser skulle komme i Betragtning. 

deCOmptére (dekaangtere), at, regne fra, 
trække fra. afdrage. [gende i Styrke. 

decrescéndO (dekresjændo), mus.^ afta- 

DéCOnvért (dekuvær), en, han., sælge 
å d., sælge til Levering paa et senere 
Tidspunkt Varer, man ikke sidder inde 
med paa den Tid, Salget foregaar. 

dedaignére (dedænjere),'at, foragte, for- 
smaa, holde under sin Værdighed. De- 
dain (dedæng), en. Foragt, Haan, Uvilje, 
Harme.^ 

de ditO) ira i Dag, fra Udstedelsesdagen. 
■ dediCOrOj, at, indvie, hellige, tilegne. 

Dedikation (-sjon), en, er. Indvielse, 
Tilegnelse af en Bog. 

dedicere, at, aflede, udlede, forklare, 
godtgdre, bevise. Dodnktion (-sjon), en. 
Afledning, logisk Udvikling (fra det al- 
mene til det særlige); udførlig Fremstilling 
af en Sag for Retten for derpaa at be- 
grunde sin Bevisførelse; Afkortning i en 
Betaling. 

åO fictO, i Virkeligheden, i Gerningen, 
modsat dO JifO. 

ief aaérO:, se difiamére. 

DofatigatiOl (sjon), en. Afmattelse, Af- 
kræftelse; defatlgere, at, afmatte, af- 
kræfte, trætte. 



defekt og detektiv, mangelfuld, ufuld- 
stændig; Defekt, en, er, Mangel. Fejl, 
Ufuldstændighed; det manglende. DefOK- 
tlva, Fl., gram,, Ord, tier ikke bruges i 
alle Former. 

defendére, at, forsvare; Defension, en, 

Forsvar; Værn, Forsvarslinje, Forsvars- 
skrift; defensiv, forsvarende, beskytten- 
de; Defensiven, den til det blotte For- 
svar indskrænkede Holdning; DéfensiV- 

alliånce, Forsvarsforbund. Defénsor, en, 

-sorer, Forsvarer, Beskytter; Sagfører, som 
forsvarer den tiltalte for Retten ; dofon- 
SOrisk, forsvarende. 

Deferénce (deferangs) ell. Deferéns, en, 

Fojelighed, Ærbødighed ; Doferént, en, er, 
Angiver; doferére, at, foje, bevilge, tilstaa, 
angive. 

Défiånce (defiangs), n, Mistro, Mistillid. 

Deficit, et, det Misforhold, der opstaar, 
naar ved en privat eller offentlig Kasse 
Udgifterne overstiger Indtægterne. 

Defignration(-^ion\ en, er, VanskabeJse; 
Forvanskning. defignréro, at, vansire, 
vanskabe. 

Defilé, et, er, m/Z., Snævring, snævert 
Pas, Hulvej, defilere, at, marchere gen- 
nem et Pas; ved Revuer at marchere 
forbi den foresatte; beskytte et Fæstnings- 
værk mod den fjendtlige Ild. Defilering, 
en, er, Forbimarchering. 

definere, at, forklare, bestemme noje; 
Definition (-sjon), en, er. Forklaring, Be- 
stemmelse af et Begreb; definitiv, afgo- 
rende. endelig afgjort, endelig bestemt. 

Defiagration (-sjon), en, er. Udbrænding, 
Renselse eller Lutring ved Ild; defisgrero, 
at, udbrænde, rense ved Ild. 

Defiéktor, en, -torer, iekn.j Apparat til 
Undersøgelse af Magnetnaalens Misvisning. 

defiorére, at, afblomstre; vanære en 
Jomfru. Defloration (-sjon), en, er, Af- 
blomstren; Vanærelse af en Jomfru. 

deform, uformelig, vanskabt, hæslig; 
Deformitet, en, er, Misdannelse, Vanskab- 
ning. Hæslighed. 

Defrandlnt, en, er, Bedrager, især den, 
som besviger en Kasse ell. Tolden, Smug- 
ler: Defrandation (-sjon), en, Svlg, Besvi- 
gelse, Underslæb, Toldsvig; defrsndére, 
at, bedrage, besvige, begaa Toldsvig, smugle. 

DefunctUS, afdød Mand, dofuncta, afdød 
Kvinde. 

Degagemént (degasjmang), et. Ubunden- 
hed, utvungent Væsen ; dogagéro (dega- 
sjere), at, befri, løsne; fægt, med en snæ- 
ver Bevægelse at føre sit Vaaben over 
paa den modsatte Side af Modstanderens. 

Degeneration (-sjon),_ en, udartning, 
Vanslægtning; degenerere, at, udarte, 
vanslægte. 

Déger, et, e, Antal aflO Huder el. Skind. 

Degn, en, e. Degnebolig, en, er. Degne- 
embede, t, r, o. s. V. 



52 



Degoiit— Dekret. 



Deg5ut (degu), en. Afsky, Modbydelig- 
hed, Væmmelse. dOgOUtlllt (degiitnng), 
væmmelig, som vækker Afsky. dGgOUtérOf 
at, give Afsmag for, gore led af. 

DGgradation (-sjon), en, er, Fornedrelse, 
Nedsættelse til en ringere Tjenestegrad. 
dGgrfldorC, at, fornedre, afsætte fra en 
Værdighed, nedsætte til en ringere Tje- 
uestegrad. Degradering, en, er = Degra- 
dation. 

DegréS, en, Afgang, Bortgang. 

de gustibus non est dispntandnm (la- 
tinsk Talemaade), om Smagen kan man 
ikke tvistes. 

Dehors (doaar), en. Udside, Yderside; 
ydre Anstand, det sommelige; som Fl. et 
Steds nærmeste Omgivelser; en Fæstnings 
Udenværker. 

delficére, at, forgude, bevise guddom- 
melig Ære, ophoje til Gud. Deifikation 
(-sjon), en, Ophojelse til Gud. 

Del gråtia, lat., af Guds Naade. 

Deisme, n, Troen paa en eneste Gud, 
Troen paa Guds Tilværelse af blotte For- 
nuftgrunde, Fornuftreligion. Delst, en, 
er, Tilhænger af denne Tro. deiStisk, 
hørende til denne Tro. et, e. 

Dej ell. Dejg, en. dejet, -ede. Dejtrug, 

Dejdeleuaskine, se Afbrækningsma- 
skine. [stødelsc. 

Dejektion (-sjon), en, Udstødelse, For- 

Dejennér (desjøne), en. Frokost. D. å 
la fOUrchétte (a la fursjætt), Gaffel frokost, 
varmt Formiddagsmaaltid. D. dinatolre 
(dinatoar), sildig Frokost, som træder i 
Middagsmaaltidets Sted. dejennére, at, 
spise Frokost. 

dejicére, at, udkaste, forstøde. 

delig. Dejlighed, en, er. 

dejse, at. 

de Jnre, nied Rette, lovlig, lovmæssig 

deinrere, at, sværge; især: sværge falsk. 

DéKa = 10; betegner i Metersystemet 
ti Gange Enheden; f. Eks. Dekagram = 
10 Gram; Dekalitcr = 10 Liter, o. s. v. 

Dekade, n, r, et Antal af 10: under 
den forste franske Revolution en Uge ell. 
Tidsafdeling pa^ 10 Dage. 

Dekadenter. F1., i Litteraturen de For- 
fattere, der repræsenterer Forfaldsperioder. 

DekalOg, en, de ti Bud. 

Dekan, en, er, Overgcistlig i et Stift; 
ved Universiteter Forstanderen for et Fa- 
kultet, Dekanat, et, er, en Dekans Em- 
bede og Værdighed ; hans Distrikt. De- 
kanéSSe, u, r. Forstanderske for et 
Kloster eller en Stiftelse for Damer. 

dekantere, at afhæide. 

Dekanns, se Dekan. 

dekapére, at, tckn., rense en Mctalflade, 
der skal forsynes med galvanoplastisk 
Overtræk. 

Dekapitation (-sjon), en. er. Halshug- 
ning, dekapitére, at, halshugge. 



Dekare, n, r, = lO Årer (s. d.). 

dekartére, at, postu., paa en Ankomst- 
station at løse Postsækkene op og under- 
søge, om Indholdet stemmer med Kar- 
terne (s. d.). Dekartéring, en, er, denne 
Undersøgelse. 

dekatére, at, farv., gennemdampe Toj, 
for at det ikke skal krympe. lek&tériDg, 
en, denne Behandling af Tojet. 

Deklamation (-sjon), en, er, kunstrig- 
tigt Foredrag af en Tale, et Digt o. s. v.. 
Ordbram, Svulst; Ordgyderi. Deklama- 
tor, en, -t5rer. Kunsttaler, deklamato- 
risk, overensstemmende med Reglerne 
for Deklamation. Doklamatorinm, -iet, 
-ier, Kunstforedrag af Taler eller Digte. 
deklamere, at, foredrage efter Talekun- 
stens Regler, foredrage mundtlig med 
Smag og Følelse; tale højtravende; ivre, 
tale ivrigt imod noget. 

Deklaration (sjon), en, er. Erklæring, 
f. Eks. af en Forlovelse; Angivelse af Va- 
rer til Fortoldning, af en Varepakkes 
Indhold, deklarere, at, erklære, bekendt- 
gøre; opgive Varer til Fortoldning o. s. v. 

deklinabel, bojelig; gram., som kan 
forandres i Endelse. DekllnatlOl (-sjon:, 
en, er, Afvigelse fra den bestemte Retning; 
gram,, Ords Bøjning i Forholdsform (Mand- 
Mands); astr., en Stjernes Afstand fra 
Ækvator; fys., Magnetnaalens Afvigelse 
fra Nord (Misvisning), doUilérOf at, af- 
vige, forandre Endelse. 

Deklinati5nscirkel, en, -cirkler, as/r-, 

Cirkel, lagt gennem begge Poler og den 
Stjerne, hvis Deklination skal maales. 

Deklinationsnaal, en, e, fys., Magnet- 
naal, som kan dreje sig i et vandret Plan, 
og som viser Misvisningen. 

Dekokt, et, er, Afkog, Krydderdrik. 

dekolletéret, -ede, med blottet Hals 
eller Bryst, nedringet. 

Dekoloration (-sjon), en, Falmen, Af- 
farvning, dekolorére, at, falme, affarve. 

dekomponere, at, sønderlemme, ad- 
skille, oplø.se et sammensat Stof i dets 
oprindelige Bestanddele. DokompOSitiOn 
(-sjon), en. Sønderlemmelse, Adskillelse. 
Oplosning. 

Dekorati5n (-sjon), en, er. Udsmykning, 
Prydelse; Teatermaleri; Scenens Udsty- 
relse i et Skuespil; Ordenstegn. Dokora- 
tor, en, er, en, der ordner et Værelses 
Udsmykning, dokoréro, at, sm3'kke; til- 
dele et Ordenstegn. 

Dekort, en, han.. Afkortning, Afslag i 
en Købesum el. lign. dokortéro, at, ind- 
rom me D- 

Dek5rum, et, det anstændige, passende: 
Velanstændighed. Sømmelighed. 

dekreditére, at, bringe i Miskredit, 
nedsætte ens gode Navn og Rygte. 

Dekret et, er. Beslutning; Øvrigheds 
Anordning. Kendel.se, Dom. lekrOiilor, 



Dekstriii— Dcmiglace. 



53 



Fl., pavelige Anordninger, Besked paa 
Forespdrgsler i kirkelige Sager, dekre* 
tiro, at, anordne, forordne; afsige Ken- 
delse. 

Vokstrll, en, Stof, der fremkommer 
ved Omdannelse af Stivelse, Klister, frem- 
stillet af dette Stof. 

åokiporo, at, afskære, sønderlemme; 
udskære Billeder (i Træ, Pap o. lign.). 
Dokiyir, en, er, den, der udskærer saa- 
danne Billeder. 

■eknpørarlieJAe, t, r, tekn., indlægning, 
Forskdnfielse af Møbler ved Indlæf^ning 
af fine Træsoiler eller Perlemor o. lign. 

VoksyørSil?, en, e, tekn.. Sav, der an- 
vendes til Træ af ringe Tykkelse, som 
Finerer o. lign. 

iekiragérO (dekurasjere) , at, betage 
Modet, nedslaa. 

Bol, en, e. delagtig, Delagtighed, en. 
dele, at, delte, delt. delelig, Deling, en, 
er, dels, til Dels, delvis. 

Volii (delæ), en, Opsættelse, Udsættelse, 
Forhaling, Frist. 

■oUtiOl (-sjon), en, er. Angivelse, An- 
giveri, lølitor, en, -torer. Angiver; de- 
latirisk, angivende, bagtalerisk. 

iolO ell. deloitir, ved Korrekturlæs- 
ning: slet ud! betegnes ved Tegnet >N. 

VolOg&Uol (-sjon), en, er, Afsendelse 
af beftildmi^tigede; Overførelse af en 
^Gæld (hvorved en Debitor henviser sin 
Kreditor til en anden for af denne at 
modtage Betaling), delegere, at, afsende 
som befuldmægtiget med et vist Hverv ; ud- 
vælge til et vist Hverv, delegeret, -ede, 
befkildmægtiget. 

■elektatiOB (-sjon), en, Fornojelse, Ve- 
derkvægelse, detektere, at, more, for- 
noje. 

Dolfil, en, er, Tandhval; Hank paa Ka- 
noner og Mørsere. 

DolikeratiOl (-sjon), en, er. Overvejelse, 
Betænkning, Raadslagning; tage ad dell- 
korildniDt tage under Over\'ejelse ; deli- 
korSre* at, overlægge, raadslaa. 

;0 (dclis), n. Vellyst, Fryd, Glæde; 
dflKif 8, yndig, liflig, lækker. 

pelictnila et, -licta. Forbrydelse, Mis- 
gcming.^ 

delikat, sart, fin, velsmagende, lækker; 
finfølende, vanskelig, betænkelig. Deli- 
katSlse, n, r, Finfølelse, Skaansomhed, 
Lækkerbisken. 

Deliieatiil (-sjon), en, er. Tegning. 
Udkast. dOlinoaTit (under Tegninger, 
Kobberstik, Træsnit), har tegnet, tegnet 
af. deliieére, at, tegne, udkaste. 

lelilfv en, er, mil. Enhed, hvori en 
Underafdeling, f. Eks. et Kompagni, deles; 
den udgdr i Regelen V4 af Underafdelin- 
gen, lelilffftror, en, e, den, der fører 
en Deling. 

VeliinSlt, en, er. Forbryder. Misdæder. 

Danak Retskrivnings- og Fremmedordbog. 



delirére, at, tale i vildelse, rase. leli- 
rlfrt, en, er, en, der delirerer, lider af 
Delirium. lellriniD, -iet, -ier, Vildelse, 
Raseri. D. trénieBS, Drankergalskab. 

delivrére, at, befri, udlevere. 

delkrédere, paa Tro og Love. han.j at 
staa d.f indestaa for, at nogen opfylder 
sine Forpligtelser. D. yrOTistéll, en^ 
Agentens Honorar for at staa d. D. keBte» 
Konto, til hvilken man ved Afslutning af 
Aarsregnskab henlægger en. Sum til Dæk- 
ning af fremtidige Tab paa udestaaende 
Fordringer. 

deloyal (deloajal), uredelig, troløs. De- 
loyalitét (deloajalitet), en, Utroskab, Ure- 
delighed. 

Delta, et, er, det græske D (^), den af 
Nil floden ved dens Udløb dannede, et 
Delta lignende 0; dernæst enhver af en 
udløbende Flod dannet Landmasse. 

delndére, at, spotte, skuffe, føre bag 
Lyset. Delnsiéa, en, er, Bespottelse, 
Skuffelse, Bedrageri. delUSOrisk, skuf- 
fende, bedragersk [Syndflod. 

Delnge (delysj), n. Oversvømmelse, 

Demagég, en, er. Folkeleder, Folke- 
forfører, Urolighedsstifter, Anfører for et 
Folkeparti. lemagOgl, en, Folkeledning, 
Folkeforførelse, Oprørsstiftelse blandt Al- 
muen, demagogisk, folkeledende, folke- 
forførende. 

deuanchére (demangsjere), at, mus., 
flytte venstre Haand fra Halsen op paa 
Brystet af en Violin, Guitar osv. 

demandére, at, overdrage, give et Ærinde^ 
bortsende. 

Demarche (demarsj), n, Gang, Skridt, 
Forholdsregel, Opførsel. 

Demarkation (-sjon), en. Begrænsning, 
Afgrænsning, Grænsebestemmelse. D.-Sli* 
Bie, Grænselinie, demarkere, at, betegne, 
trække Grænser. 

demaskere, at, tage Masken af, blotte, 
afsløre, /ni/., fjerne Dækningerne for et 
Batteri. 

demenagére (demenasjere) , at, flytte 
ud fra en Lejlighed, flytte. 

demens, vanvittig, afsindig, gal. 

dementere, at, erklære noget for usandt, 
benægte, gendrive. DomeBtl, et, er, Er- 
klæring om, at noget er usandt; Gendri- 
velse; give en et D., sigte ham for Usand- 
hed; give sig selv et D., indvikle sig i 
Modsigelser. 

Deméntia, en. Vanvid, Galskab. 

dem! (domi), halv. å demi, til Hælv- 
ten, kun halvt. 

Demidrap, et, Halvklædc 

demitin (dømifæng), halvfin. halvægte; 
Guldtrækkerarbejde, der i Kvalitet staar 
mellem ægte og uægte. 

Demiglace t^dømiglas). n, et Slags Is af 
pisket Flodeskum med Vanille, Jordbær 
o. lign. 

8 



54 



Demijahn— deplacere. 



loniiJallllCdeiiiinidsjaan), en, er, Glasbal- 
lon, pakket i Halm, bruges især til Syrer. 

Doniiiollll, en, er, se Demijabn. 

Doniilnno (dømilyn), n, r, Halvmaane; 
i Befæstningskunsten = Ravelin (s. d.). 

■emimonde (dømimaangd), n, egt. Hålv- 
verden; de balvfine, moralsk tvetydige 
Samfundslag, der efteraber det gode Sel- 
skab; Folk (især Kvinder) af tvetydigt 
Rygte. 

AominnuV, se diminutiv. 

DouiSSlOIl, en, Afsked, Frasigelse af et 
Embede, deioissioiléro, at, frasige sig sit 
Embede. 

■emi-teinte (domitængt), n, Halvskygge, 
Mellemfarve. 

Demobilisation (-sjon). Demobilisering, 

en, er. Sætten paa Fredsfod, Afvæbning; 
demobilisere, at, afvæbne, sætte paa 
Fredsfod. [Jomfru. 

Demoisélle (dømoasæll), n, r. Frøken, 

Demokrat, en, er. Tilhænger af en Fol- 
keregering, Folkeven, Frihedsven (mod- 
sat Aristokrat). Demokrati, et. Folkere- 
gering, Folkeherredømme, demokfåtisk, 
overensstemmende med Demokratiets 
Aand. Demokratisme, n, Frlborgersind. 

demolére, at, nedrive, nedbryde, slojfe. 
Demoléring, en, er. Nedbrydelse, Ned- 
rivning, Sldjfning. 

Demonstration (sjon), en, er, Bevis, 
ved Eksperiment, Optræden af en stdrre 
Flerhed for at vise sit Sindelag i politisk 
Henseende, domonstratl?, forklarende, 
henvisende. Domonstrltor « en, -torer, 
den, som demonstrerer. defflOlStrérO, 
at, vise, henvise ; forevise og forklare; 
bevise. 

dementere (demaangtere), mil, at, kaste 
af Hesten; om Kanoner, tage af Lavet- 
terne; gore dem ubrugelige ved Sønder- 
skydning. Domontérbattori, et, er, Bat- 
teri, der ved direkte Beskydning skal 
ødelægge det fjendtlige Artilleri. 

Domeralisation (-sjon), en, Sædernes 
Fordærvelse, demoralisere, at, gore usæ- 
delig, fordærve, forværre, demoraliseret, 
-ede, om en Hær, som er i Opløsning. 

de mortiis nil nisi bene, lat, om de 

døde skal man kun tale godt. 

Demos, et. Folket. 

DomOStheneS, berdmt græsk Taler i 
Athen; deraf: demOSthénisk Veltalenhed, 
overordentlig Veltalenhed. 

den, det, de, dem, deres; som personligt 
Stedord i Tiltale: De, Dem, Deres. 

Denar, Denarins, en, er, gammelro- 
mersk Sølvmønt. 

donationalisére, at, skille ved Folke- 
ejendommeligheden. 

denatnraliSire, at, fratage statsborger- 
ret, løse fra undersaatlige Forhold. 

deiatirire, at, forandre et Stof, saa at 
det bliver ubrugeligt i et bestemt Ojemed, 



men ikke i andre, f. Eks. tilsætte Alko- 
hol et Stof, saa at den bliver ubrugelig 
til Nydelse, men ikke i andre Henseender. 

Dendrit, ten, ter, uregelmæssige, fint 
forgrenede Udskillelser af Mineraler, der 
ligner Bregner eller Buske. 

Dendrologi, en, Læren om de i Haver 
og Parker dyrkede Frilandstræer og 
-buske. 

Denegation (-sjon), en, er, Vægring, Af- 
slag, Benægtelse. donogére, at, afslaa, 
benægte. 

dennOi dette, disse; den Qerde dennes. 

denobllitére, at, berøve Adelskab, er- 
klære ens Adelskab for forbrudt. 

Denomination (-ajon), en, er, Benæv- 
nelse, Angivelse, donotéro, at, betegne, 
angive. 

Denonemént (denumang), en, Udvik- 
ling, Knudens Opløsning, Udgang, Udfald. 

de nOVO, paany, forfra. 

Densitet, en, Tæthed, Fasthed. 

Dent (dang), en, egl. Tand; spidst Bjærg 
i det franske Schweiz. 

Dentåler, F1., Tandlyd, Lyd, danne- 
de ved Hjælp af Tænderne, f. Eks. d, 
t, etc. 

dente, at, pynte Handsker ved en Ud- 
syning. Déntning, en. 

Dentélles (dangtæll), Fl. Kniplinger. 

Dentlst, en, er, Tandtekniker. DOlti- 
ti5n (-sjon), en. Tænders Fremkomst (hos 
Bdrn). [nidéro, at, blotte. 

Denndation (-sjon), en, Blottelse, do- 

dennncére, at, angive, anklage. Doinn- 

Ciånt, en, er. Angiver, Anklager. Doim- 
Ciat-en, den angivne, anklag^e, Doill- 
Ciatlén (-sjon), en, er. Angivelse, Anklage. 

DeontOlogl, en. Pligtlære, Moral. 

Departement (departmang), et, er, For- 
retningskreds, Fag, Forretningsfag, For- 
valtningsfag, Embedskreds; Afdeling un- 
der et Ministerium; Landkreds, Provins, 
Regeringskreds, depaftéro, at, afdele, 
fordele, ligne. 

Depeche (depæsje), n, r, llbrev, Stats- 
brev, Embedsberetning, hurtig meddelt 
Beretning, Telegram, dopecboro, at, ud- 
færdige og^ afsende i en Hast. 

Dependance (depangdangs) eii. Dopon- 

déns, en, Afhængighed, Tilbehør, dopon- 
dant (depangdang), ell. dOpOldSnt, afhæn- 
gig, undergiven, dopondéro, at, afhænge, 
være afhængig af, være undergiven; bero 
paa. 

Depénse (depangs), n, r. Udgift, Be- 
kostning, Ødselhed. DopOISénr (depang- 
sør), en, er, Ødeland. dopeisSfO (de- 
pangsere), at, bekoste, anvende paa; ødsle, 
forøde. 

dopilére, at, Qerne Haar. 

depit (depi), en. Uvilje, Fortræd, Ærg- 
relse, Trods. 

deplacere, at, fl^^tte, rykke, fortrænge 



deplorabel — desertere. 



55 



fra sin Plads, være teylftCOrot, være ilde 
anbragt, være paa urette Hylde. Deplft- 
CtBOlt (deplasmang), et, er. Flytning. 
SØD,, Va^en af det Rumfang Vand, et Far- 
toj forskyder, ved hvilket dets Vægt i fuldt 
udrustet Tilstand angives. 

åOilorabol, bedrøvelig, beklagelig, ynk- 
værdig, jammerlig, deplorére, at, be- 
græde, beklage, ynkes over. 

doyloyoro (deploajere), at, udfolde, ud- 
vikle, udbrede, mil opmarchere, opstille 
sig i Linie. 

BoyOBOBt, en, er, som nedlægger eller 
giver noget i Forvaring; Vidne, en, som 
afgiver sin Forklaring for Retten. dopO~ 
lero, at, nedlægge, give i Forvaring, ud- 
sige, afgive Forklaring, vidne; (tidligere) 
lade sig indskrive som Student. 

■epopnlatiOl (-sjon), en. Affolkning, 
Folkeformindskelse. 

Voport&tiOB (-sjon), en, er. Landsfor- 
visning og Henbringelse til et Qernt Sted 
som Fange. dOfOrtorO, at, forvise og føre 
bort ud af Landet til Straf; en deporteret, 
en, somjtil Straf er ført ud af Landet. 

doposé. forbeholdt Eneret. 

■eptsitaire (depositær) og Depositarins, 

en, den, hos hvem noget er nedlagt i For- 
varing, lopositiél (-sjon), en. Nedlæg- 
gelse i Forvaring, Vidners Forklaring, 
Udsagn. Afeættelse, tidligere de unge Stu- 
denters Optagelse ved et Universitet (og- 
saa DepisitO). lepOSitebank eller De- 
pilitOkasse, offentlig Anstalt, som mod 
Pant udlaaner Penge og modtager Penge 
til Forrentning, lepositor = DepOBént. 
Dopiaitum, et, det, som er nedlagt, givet 
i Forvaring, det betroede. Pant, Under- 
pant. Dopoaitnrns, en, tidligere den, der 
meldte sig til Optagelse ved et Univer- 
sitet. 

d0P0aa0d5re, at, yur., sætte en ud af 
en Tings Besiddelse. DepoaseSSlOB, en, 
Berøvelse af en Tings Besiddelse, For- 
drivelse fra samme. 

Vepit, et, er, det anbetroede. Pant, 
Underpant, Oplagssted, Magasin, Udfyld- 
ningstropper, Mandskaber til at gore Re- 
gimenter fuldtallig med. 

■opra?atiOI (-sjon), en, Forværrelse, 
Sædernes Fordærvelse. depra?ére, at, 
forværre, fordærve. 

BoproaaiOB (-sjon), en, Nedtrykkelse, 
den ved Tryk bevirkede Fordybning; Ned- 
trykthed, Slappelse, Svækkelse. 

døprtnirev at, nedtrykke, undertrykke, 
nedstemme, svække. 

dø profildia, fra Dybet (Begyndelsen 
af en Salme, der hos Katolikkerne afsyn- 
ges ved Ligfærd). 

lopiHt« et, fastsat Indtægt, som en, 
foruden den aarlige Løn, nyder af visse 
Ting (f. Eks. af Korn, Brænde osv.). 

Dtpitatiil (-sjon), en, er. Afsendelse 



af nogle Personer, som paa de afsenden- 
des Vegne besorger et vist Hverv; de af- 
sendte Personer, depotéro, at, afsende, 
beskikke, depotéret, -ede. Medlem af en 
Deputation, af et Deputeretkammer eller 
en Stænderforsamling; en Folkerepræsen- 
tant, et af de øverste Medlemmer af et 
Regeringskollegium. Deputeretkammer, 
en Afdeling af den lovgivende Forsamling 
i konstitutionelle Stater, et Ting. 

der, deraf, deran (være, komme deran) 
o. s. V. 

deraiaOBBére (deræssaanere), at, tale 
imod den sunde Fornuft, snakke. 

DeraBgeméBt (derangsjmang), et, er. 
Forstyrrelse, Forvirring, Uorden. derBB- 
gére (derangsjere), at, forvirre, forstyrre, 
bringe i Uorden. doraBgéret, -ede, for- 
gældet. 

Derby (darbi ell. dorbi), et,aarligt Vædde- 
løb for treaarige Hingste og Hopper. 

Derellkta, fT., forladte, opgivne, herre- 
løse Sager. derellBkvére, at, forlade, op- 
give Besiddelsen af. 

deridére, at, udle, spotte. DeriaiOB, 

en. Spot, Haan. 

DerivatiOB (-sjon), en, er. Afledning, 
Udledning, Ordafledning, Oprindelse, Ned- 
stammeise. DerivatBID, et, -vata, afledet 
Ord. derivere, at, aflede, udlede, stamme 
fra, oprinde fra. 

Dermatologi, en, med., Læren om Hud- 
sygdomme. 

DerOgatiOB (-sjon), en, er. Afbræk, Hin- 
der, Skade, Afskaffelse, Ophævelse af en 
Lov. derogére, at, gore Afbræk, tilfdje 
Skade, ophæve. 

DerOflte (derut), n, r. Forstyrrelse af 
Formuesomstændigheder; uordentlig Flugt 
efter et Nederlag. 

Dérviah, en, er, østerlandsk Munk 
eller Eneboer. 

dea, desto, i Sammens, som : desaarsag, 
destoværre o. s. v. 

de8appoifltére(desapoængtere), at, skuffe 
ens Forventninger. 

desarmere, at, afvæbne, Qerne Skytset 
fra et Fæstningsværk ell. Batteri ; fægt slaa 
Modstanderen Vaabenet af Haanden; 501;. 
aftakle og oplægge et Orlogsskib. DOS- 
armériag, en. Afvæbning. 

desarraagére (-sjere), at bringe i Uor- 
den, forvirre. [Skade. 

Desavaatåge (-avangtasj) ,^ en. Tab, 

desaVOBére (-vuere), at, fornægte, fra- 
gaa, ikke vedkende sig. 

DeaceBdéBS, en, Afstamning ,_ Byrd, 
Afkom, Efterkommere, descefldére.at, 
nedstige, nedstamme fra. DeSCefldéBt, 
en, er, Afkom, Livsarving, Efterkommere; 

deaertére, at, romme, løbe bort, und- 
vige. DesertiOfl (-sjon), en, er. Undvigelse, 
Bortromning. DeSOrtør, en, er, Rom- 
ningsmand. 



56 



Dcshabille — deterrere. 



DOShftbiUé (desabije), n, Hjeinmedragt 
for Kvinder, Morgendragt. ' doshftllilléro 
(desabijere), at, afldæde. 

l08ll0n]10Ur(-aannør),en, Vanære, Skam. 
dOShonnororO, at, vanære, beskæmme.l 

dOSidoråbol. ønskelig, ønskværdig. Do- 

sideråt eii. Desideratnm, et. Desiderata, 

noget, som var at ønske. DesideratiOtt, 
(-sjon), en, Attraa. desiderére, at, attraa, 
begære, ønske. Desidérilllll, et. Ønske, 
Forlangende. 

Desisnation (-sjon), en, er. Betegnelse, 
Bestemmelse designere, at. betegne, 
bestemme, udse til (et Embede, et Hverv). 

Desinfektion (-sjon), en. Rensning for 
Smitstof, desinficere, at, betage Smitte- 
evnen, rense for Smitstof. 

Desintegrator, en, -torer, tekn.. Maskine 
til Findeling af Ler, Gibs, Kul o. lign. 

desistére, at, aflade, afstaa (fra). 

deskribére, at, beskrive, skildre. De- 
skription (-sjon), en, er. Beskrivelse, Skil- 
dring. deskriptlT, beskrivende. 

Désnier, en, stof, der faas af nogle Kirt- 
ler hos Desmerdyrene og anvendes til 
Parfumer. 

desoMiCeint (desaablisjang), ubehagelig. 

Desordre (desaardr), n. Uorden, Forvir- 
ring, uordentlig Levemaade. 

DOSOrganisalion (-sjon), en, er. Opløs- 
ning, Forstyrrelse. dOSOrganiSére, at, 
opløse, forstyrre, ophæve Sammenhænget. 

desorientere, at, gOre forvirret, vild- 
lede, bringe ud af Fatning, desorienteret, 
-ede, forvirret, bragt i Vildrede, uvis. 

DeSOZydatiOn (-sjon), en, iltens Bort- 
tagelse, desozydére, at, afilte. 

Despekt, en. Foragt, dospektére, at, 

foragte, ringeagte. dOSpokterlig, forag- 
tende, ringeagtende. 

desperat, fortvivlet, haabiøs. Despera- 
tion (-sjon), en. Fortvivlelse, Haabløshed. 
desperére, at, fortvivle, opgive alt Haab. 

Despot, en, er. Selvhersker, Enevolds- 
herre, uindskrænket Hersker. DospotI, 
et, uindskrænket Herredomme, Volds- 
herredomme, ubunden, vilkaarlig Behersk- 
ning. despotisk, uindskrænket, vilkaar- 
lig, egenmægtig. Dospotlsmo, n, despo- 
tisk Herreddmme. [rehavende, Forsæt. 

DeSSéin (dæsæng), en, et. Hensigt, Fo- 

DeSSért, en, er, Efterret. 

Dessin (dæsæng), en og et. Tegning, 
Grundrids, Udkast, Mønster. Dossinator, 
en, er. Tegner, Mønstertegner. 

DeSSintraad (dæsæng), en, e. tekn. Me- 
taltraad med ikke cirkulært Gennemsnit. 

DéSSOlS (døsu), egtl. under, som Fl. 
om Damebenklæder. 

Destillat, et, er, den ved Destillation | 
erholdte spirituøse Vædskc. DostiUatiOn 
(-sjon), en. er. Brænding. Aftrækning, 
Overdampning af flydende Legemer, saa- 
ledes at Dampen ved Afkøling igen brin- 



ges i draabetlydende Tilstand; Forfærdi 
gelse af brændte, spirituøse, flydende Le- 
gemer, destillere, at. brænde, aftrække 
spirituøse Vædsker. Destillatør, en, er. 
den, der destillerer. 

Destin (dæstæng), en, Skæbne, Bestem- 
melse, Tilskikkelse. Dostinatir, en. er = 
Adressat. Destinati5n (-sjon), en, er. Be- 
stemmelse, Hensigt. dOStinéro, at. be- 
stemme, tiltænke, foresætte sig. 

destitnére, at, afsætte. Dostititiéi 

(-sjon), en, er. Afsættelse fra et Emijede. 

déstra (ital.) hdjre (Haand). 

destrnére^ at, ødelægge, tiUntetgore 

Dostmktion (-sjon), en, ødelæggelse, Til- 
intetgdrelse. Opløsning, dostnktl?, ødelæg- 
gende, [bliver ved Sagen; vankelmodig. 

desnltorisk, fraspringende, som ikke 

Detachement (detasjmang), et, er, ud- 
sendt Afdeling af en Hær, afsendt Trop 
Soldater, dotachéro (detasjere), at, ud- 
sende, afsende en afsondret Trop. dota- 
Chéret, -ede, afsendt, udsendt; adskilt 
fra, udenfor liggende, fritliggende, f. Eks. 
detacherede Forter. 

Detail (detaij). en, Fl. Dotaillor (detal- 
jer). Enkelthed, det omstændelige; de 
ndjere Omstændigheder, Biomstændig- 
heder. Smaating. DotaUkandol, Handel 
i det smaa. Detaillist (detaij ist), en, er. 
en, som handler i mindre Dele, Kræmmer 
(modsat: Grossist). dotaUlorO (detaljere, 
at, sætte fra hinanden, sønderlemme, ud- 
stykke; fortælle, beskrive omstændelig, 
detailleret (detaljeret), -ede, enkelt, styk- 
kevis, omstændelig. DotaiUoring (detalje- 
ring), en, er, omstændelig Beretning, Be- 
skrivelse, Forklaring, Opregning af alle 
Enkeltheder. 

detektiv, som kan lede til Opdagelse 
(af en Forbrydelse). Dotoktl?, en, er, Op- 
dagelsesbetjent. 

detonere, at, forholde, tilbageholde, af- 
holde, opholde, holde fangen. DotontlOn 
(-sjon), en. Tilbageholdelse, Vsegring ved 
at udlevere, Ihændehavelse; Fangenskab. 
Varetægt. DotontionsarrOSt, Varetægts- 
fængsel. Detentionslokale, Rum. hvor 

drukne Personer og andre anholdte fore- 
løbig anbringes. 

Determination (-sjon), en, er. Bestem- 
melse, Fastsættelse, Beslutning, dotomii- 
natlV, bestemmende. dotomiinSrO, at. 
fastsætte, bestemme, afgdre. detomiaé- 
ret, -ede. bestemt, fast, afgdrende; ufor- 
færdet. Detominlsnie, n, Bestem melses- 
eller Nød vend ighedslære, som benægter 
den menneskelige Viljes Valgfrihed og 
lader Viljen bestemmes af andre Aar- 
sager. Dotorfllinlst, en, er. Tilhænger af 
denne Lære. 

deterrire, at, afskrække. Deterrition 

(-sjon), en. Afskrækkelse, f. Eks. fra det 
onde ved at true med Straf. 



detestabel — Diakon. 



57 



detestabel, afskyelig, vederstyggelig. 
BetestatlOl (-sjon), en, Afsky, Modbyde- 
lighed; Forbandelse, detestére, at, af- 
sky, forbande. 

Detonation (sjon), en, er, mus.y den 
Handling at detonere, tekn., Forpufning, 
den af et Knald ledsagede pludselige An- 
tændelse af et Legeme; det en Eksplo- 
sion ledsagende Skrald. dotonéro, at, 
synge falsk, tage Tonen for hojt eller for 
lavt; forpuffe. 

Detofir (detur), en, er. Krumning, Bugt, 
Omvej, Omsvøb, Udflugt, detonméro, at, 
aflede, afholde fra, skeje af (fra Sagen 
selv). 

detrahére, at, fradrage, bag vadske. Do- 
trakti5n (-sjon), en, er. Afdrag, Unddra- 
gelse, Bagvadskelse. 

detrompére, at, bringe ud af Vildfarel- 
sen, aabne djnene paa en. 

DetronisatiOl (-sjon), en, er. Afsættelse 
fra Tronen, dotroniséro^ at; støde fra 
Tronen, afsætte. 

détnr, paa Recepter: skal gives. 

Dens (de-us), Gud. léns ez macUna, 

egentlig: en Guddom fra » Teatermaskine- 
riet, og deraf: en uventet, pludselig ind- 
trædende Person, som giver en forviklet 
Sag en heldig Vending. 

Denteronominm, femte Mose Bog. 

DenterOSkopi, en, den Evne at kunne 
forudse kommende Begivenheder. 

denz å denz (døs a dø), to ad Gangen, 
to mod to. 

DOTaliation (-sjon), en. Nedsættelse, 
Forringelse af en Mønts Værdi, dens fuld- 
komne Afskaffelse. dOTOlnére el. dOTOl- 
?ero, at, nedsætte, forringe en Mønts 
Værdi, sætte den ud af Omløb. 

de?ancére, at, gaa foran en ; have For- 
trinnet. 

DOVastation (-sjon), en, er, Ødelæggelse, 
dOTftStérO, at, ødelægge. 

leTOleppement (devlaapmang), et, Ud- 
vikling, Udfoldning, Forklaring. dOTO- 
ItPPére, at, udvikle, forklare, aabenbare. 

DOTiation (-sjon), en, er, et Legemes 
Afvigelse fra dets Bane eller Retning. 
søv., Kompasnaalens Misvisning; ogsaa 
den særlige Fejlvisning paa Kompasset, 
der fremkommer ved, at Naalen tiltræk- 
kes af Jærnet i Fartdjet. dOTiérO, at, af- 
vige. 

DeTilsklO, en, -kløer, søv., dob- 
belt Jærnkrog, hvis enkelte Kroge 
kan drejes om et fællésF'Udgangs- 
punkt og fra hver Side gribe ind 
i en Ring. 

DOTit, en, er, søv., se David. 

DOYlSe, n, r, allegorisk Figur 
med Vedfejelse af Ord, der ud- 
trykker en eller anden Tanke; DevUskio. 
Sindbillede, Tankesprog, Valgsprog. 

DOTOir (døvoar), en. Pligt, Skyldighed. 




DeVOlUtion (-sjon), en, Hjemfald, arve- 
lig Overgang af hjemfaldet Gods ell. Ret- 
tighed. deVOlvére, at, arvelade, efter- 
lade i Arv. 

devot, underdanig, ydm^'g, andægtig, 
from, skinhellig. DoVOtO (devaatt), en, 
skinhellig Bedesøster. DoVOtion (-sjon), 
en, Underdanighed, Ydmyghed, Andagt, 
Skinhellighed. 

DeVOnemént (devumang), et. Hengiven- 
hed, Opofrelse. 

dOTOVére, at, indvie, hellige, opofre. 

Dey* en, Herskeren i Tripolis. 

Diabetes, med., Sukkersyge. Diabetiker, 

en, e. Patient, lidende af Sukkersyge. 

Diable (djabl), en. Djævelen, diablo- 
mént (djablmang), djævleblændt, djævelsk. 
diabdlisk, djævelsk. 

Diadem, et, er. Pandesmykke, Haar- 
smykke, kongeligt Hovedsm3'kke, Krone. 

diafån. gennemskinnende, gennemsigtig. 
Diafanorånia, et, er, et Gennemskins- 
maleri. 

Diafoni, en, er. Misklang, Mislyd. 

Diaforése, n, /nec/.. Svedekur. DiaphO- 
rética ell. diaforétiske Midier, sveddri- 
vende Midler. 

Diagnose, n, r, indbegrebet af en Tings 
Særkender, med. Erkendelse af en Syg- 
dom ved Hjælp af dens væsentlige Kende- 
tegn. diajEnOSticére, at, bestemme en 
Sygdom. Diagnostik, ken, den Kunst at 
stille en Diagnose. diagttOStisk, anty- 
dende.- tjenlig til en Sygdoms Erkendelse. 
Diagnostiker, en, e, den, der udøver 
Diagnostik. 

diagonal, skraaløbende, paa tværs. Dia- 
gonal, en, er, Skraalinie, Linie imellem 
to af en retlinet plan Figurs Vinkelspid- 
ser, der ikke falder sammen med nogen 
af Siderne; eller mellem to Hjerner i et 
Legeme, der ikke ligger i samme Sideflade. 
ark. skraa Udfyldningsstang i en Gitter- 
bjælke, [skraa Striber. 

Diagonal, et, svært, uldent Stof med 

diagOnålbygget, søv., kaides en Baad 
uden Spanter, hvor Klædningsplankerne 
løber paa skraa fra Kølen opefter. 

Diagråf, -fen, -fer, optisk Spejlinstrument, 
hvorved man kan efterligne enhver Gen- 
stand i formindsket Maalestok. Diagra- 
flk, ken, ker. Tegning ved Hjælp af dette 
Redskab. 

Diagram, -met, -mer. Figur, der viser 
en Storrelses Afhængighed af en anden, 
f. Eks. et Steds Middeltemperatur for 
hver Maaned. 

Diakon, en. er, Hjælpepræst, Kapellan; 
ogsaa en Kirkebetjent. Diakonåt, et, er, 
sammes Embede, Værdighed, Bopæl. Dia- 
koniSSe, n, r, Kirketjenerinde, en Kvinde, 
som udelukkende befatter sig med prak- 
tiske Kærlighedsgerninger, saasom med at 
pleje Born, fattige, syge osv.. Sygeplejerske. 



58 



diakritisk — difform. 



diakritiske Tegn, Adskillelsestegn, Mær- 
ker, der anbringes ved Bogstaver for at 
antyde Forskel i Udtale eller Betydning. 

Dialekt, en, er, Mundart. Tungemaal, 
Afart af et Sprog. DialéUleksikOB, Ord- 
bog over de for et Lands forskellige Egne 
ejendommelige Ord og Talemaader. 

Dialektik, ken. Fornuftlære, Tænkelære, 
Disputerkunst. Dialektiker, en, e, For- 
nuftlærer, som er øvet i Disputerkun- 
sten. dialektisk, som hører til Dialek- 
tikken. 

Dial5S, ^^y Samtale, Samtaleform, dia- 
lOSiSére, at, indklæde og affatte i Form 
af en Samtale. dialOgisk, som har For- 
men af en Samtale. 

Dialyse, n, Opløsning, Kræfternes Ud- 
tommeise. dialftisk, adskillende, ophæ- 
vende, opløsende. 

Dlaniasnetisnie, n« Tværmagnetisme, 
den Egenskab ved umagnetiske Legemer, 
at de af stærke Elektromagneter frastødes 
af begge Polerne og stiller sig tværs paa 
den disse forenende Linie, i Stedet for at 
magnetiske Legemer, der tiltrækkes af Po- 
lerne, stiller sig parallelt med den nævnte 
Linie, diaioagllétisk, tværmagnetisk. 

Dianiait, en, er, den værdifuldeste af 
alle Ædelstene, det haardeste af alle Le- 
gemer, den mindste Bogtrykkerskrift: 
Dumant. DlaOiailtbODrt, det Pulver, som 
faas ved Knusning af fejlfulde Diamanter, 
og som benyttes til Slibning af Diaman- 
ter. Diamantbryllup, fejres efter 60 Aars 
Ægteskab. 

Dianiéter, en, -metre, Tværmaal, Gen- 
nemsnit, Gennemsnitslinie, ret Linie, der 
drages fra et Punkt i en Cirkels Periferi 
til et andet og tillige gaar pennem Cen- 
trum, diametral og diamétnsk, som hø- 
rer til Tværmaal, lige igennem, tværs 
igennem, diametralt, modsat, lige imod 
stik imod. 

Diana, myty Jagtens Gudinde hos Ro- 
merne. 

Diapasén, et, Omfang af en Stemme 
eller et Instrument; Stemmegaffel. 

Diaphorética, se Diaferése. 

Diårinm, -iet, -ier, Dagbog, Kladdebog, 
Rejsejournal, Sygejournal. 

Diarkl, et, er. Styrelse af to Regenter 
med lige Myndighed. 

Diarré, en, er, Bugløb, tyndt Liv. 

Diathéke, n, r, Pagt; i Bibelen Testa- 
mentet. 

diatonisk, mus., fremskridende i hele 
og halve Toner efter Tonestigen, modsat 
kromatisk. 

Diatrllie, n, r, lærd Udvikling, vidtløf- 
tig Afhandling; et i skarpe Udtryk af- 
fattet lærd Strids- eller kritisk Skrift. 

DiåvelO, Djævel. 

dible, at, sætte Planter eller saa i Hul- 
ler, udstukne med en Plantestok. 



Dichordinm (dikaardium), -iet, -ier, to- 
strenget Instrument. 

Dictamen, et^ er, det tilsagte, det, som 
dikteres. [bog, Leksikon. 

Dictionnaire (diksjaanær), n, r, Ord- 

Dlctnm, et, Fl. DIcta, Skriftsted, Sted 
af Bibelen, dlctim factom, som sagt, 
saa gjoil. 

did, didhørende. 

Didaktik, ken, Lærekunst, Undervis- 
ningsplan. Didaktiker, en, e, lærekyndlg. 
didaktisk, lærende, belærende, didak- 
tisk Digt, Læredigt 

die eller di. Die ell. Di, en. Kvinde- 
mælken som Føde for Barnet. Diegiv- 
ning, en. 

Dies, en, Dag. Dies irae. Vredens Dag, 
Begyndelsesordene af en latinsk Hymne. 

Diéfi (djo), Gud. Diéi ot'mti dreit 

(e maang droa). Gud og min Ret (den en- 
gelske Krones Valgsprog). 

Diffamation (-sjon), en, er, Bagvadskelse« 
ilde Omtale, diffamére, at, bagvadske, 
bringe i slet Rygte. 

Difierénce (rangse) eii. Dif oréis, en, 

er. Forskel, Ulighed, Forskellighed, For- 
skel mellem to Størrelser, Rest; Misfor- 
staaelse. Tvist, differént, ulige, forskellig, 
afvigende, difierére, at, afvige, være for- 
skellig. 

Difierenceforrotning (diferangse-), en, 

er, /la/).. Leveringsforretning, ved hvilken 
man ikke leverer de Varer, hvorom den 
er sluttet, men betaler Forskellen mellem 
den Pris, hvortil Forretningen er afelut- 
tet, og den, der er Markedsprisen ved Le- 
veringsterminen. 

Dinerénsrakke, n, r, mat, en Række 
Tal, i hvilken Forskellen mellem to paa 
hinanden følgende overalt er den samme. 

Differénstalje, n, r. Talje, bestaaende 
af en Blok med to ulige store Skiver for- 
oven og en Blok med enkelt Skive for- 
neden, ved hvilken store Byrder kan løf- 
tes med forholdsvis ringe Kraft. 

Difierentialregning, Regningsmaade, der 
lærer at udfinde en uendelig lille Stør- 
relse, som taget uendelig mange Gange er 
lig en vis given Storrelse. 

DifferentialtOld, en, Forhojelse af den 
almindelige Told, som opkræves, naar 
Varer indføres fra et Land, der ikke ved 
Overenskomst er tilsikret Behandling som 
mest begunstiget Nation. 

dUlcIl, vanskelig, besværlig, sær, vran- 
ten, lunefuld, egensindig, kilden. Difl* 
cnltét, en, er. Vanskelighed, Betænke- 
lighed. 

Differens, en. Mistro, Mi.stillid, Mangel 
paa Haab. diflidére, at, mistro, intet 
Haab have (om). 

diffirm, misdannet, dlfioraéro. at, 

vanskabe. Difiormitét, en, er, Vanskab- 
ning, Hæslighed. 



Diffraktion— Diopter. 



■ilnktiei (-siJon), en, er, Lysets Bryd- 
nino. Straalebrydniug. 

iUlldoro, at, adsprede, udbrede, forøde, 
bortødsle, dlffll, spredt; vidtleftig i Tale 
og Skrift. BlfBliil, en. er, Adspredelse, 
VldUeftiKbed i Tale og Skrift. 

BUtflriUl, en, ondartet Halssyge med 
hvldagtlge Pletter i Mund og Svælg. 

■iftSIg, en, er. Tvelyd, Forbindelse at 
to Selvlyd i een Stavelse. 

Il|<i t> >*- <"8C' at. Diges mutte, n, r 

(FMl). 

ilCOl, en, Digler, Kar af 
forskelligt MaUriole til at 
adfere Glødninger og Smelt' 
ninger i. bog., den Plade 
paa en Haandpresse, der 
trykkes ned mod Formen 
med Satsen, 

■i|élOlil,en,k6nsllg For- '*'«"' 
plantning (I Modsætning tl] k6nsles For- 
mering). 

41gør, rttk., tyk, svær. 

iUttnn, at, oplåse, aanderdele, fordoje. 

BiCQltioi, en. Oplåsning, Ford 5j el se. 
BllfltiT, et, er, Fordøjelses middel. 4i- 
fUtlT, som befordrer Fordojelsen. 

IMnL vedrerende Fingrene. 

Mfliur, en, er, den, som beklæder et 
tiAJt Hof- ell. Stataembede, en b5J gejst- 
lig, Binitet, en, er. Værdighed, Æres- 
embede. 

Bigreiti«! (-sjon), en, er, Sidespring, 
Afvigelse fra Hovedsagen, Afstikker. 

illt, løv., tKt. digte, at, tætne. 

Bln et, e, digte, at, Digten, en. Dig- 
ter, en, e. Digterinde, n. r. digterisk. 
Digtning, en, er. 

lik. Dik, ket, dikke, at, 

Bikkcdtnr, fi. 

Blkttl, et eller en, er, hvad der fo- 
redrages til Nedskrivning; det ned- 

BUtfiUr, en, -tOrer, Magtliaver. Volds- 
herre; 1 det gamle Rom uindskrænket 
Magthaver, som kun blev valgt for den 
Tid, da Staten var i Fare. diklllarilk, 
bydende. Blktatir, en. Diktatorens Em- 
bede 1^ Værdighed. 

Ilktflrs, at, foresige, hvad der skal ned- 
akrfves, foreskrive, tilkende, paalægge 
(Straf, Bøde). 

Mktiil (-^Jon). en, Skrivemaade, Stil, 
Ud^k. Foredrag, Udtale. 

' ftttkøl, som kan udvides, lader sig 
nekke. BlUtaUil (-sjon), en, er, 
UdrldiiiDg, Udstrækning, Udspiling. diU- 
tfn, at, udride, udstrække. Dilltill 
(•qjon), en Udsættelse, Henstand, dllati- 
lllk. opsættende, forhalende. 

Buå, en. Art Skærmplante. 

BUiBBl, et, er, Vanskelighed ved at 
vKlge mellem to Ting, Forlegenhed, Kni- 
be, Klemme. 



BilSl&Bl, en, er, en, som dyrker Kun- 
sten eller Videnskaben for sin FornOjelse 
= Amatør. DiletllBtlSma , n. uvidenska- 
belig el. overfladisk Syslen med Kunst el. 
Videnskab. 

9iIigaiCI)(dillsjangs), n. r, Flid. Omhu. 
Omhyggelighed, Travlhed, Ilfærdigbed; (di- 
lisjangse), Postvogn. 

Oil«e!, en, Tvetydighed. dil5KiSk, tve- 
lyd ig._ 

DltnTinm, -let, -ler, OvervvSmmelse. 
Vandflod, Især Syndfloden. BUlTlal- 
dannelser. Jordmasser, afsatte af Vandet 
og ved Is i den forhistoriske Tid. 

Dilt, en, nsk.. Luntetrav, dilte, at, 

dim. ~ éimiBuSad«. 

OinO (daim), n, nordamerikansk Solv- 
mont = Vjo Dollar = c, 38 Øre. 

DimOUitB, en, er. et Legemes Ud- 
strækning I Længde, Bredde og Tykkelse; 
Vidde. Frastand. 

OUliter, et, -metre, et Vers. som he- 
staar af to Versfødder. 

diHIBllnda, mus,, aftagende i Styrke, 
dimillsrs, at. formindske, forringe, svæk- 
ke. BimiBtttiil (-sjon), en, er. Formind- 
skelse, Forringelse. dimiBllUT, formind- 
skende, forringende. BimiBllIlT, et, er. 
Formlndskelsesord som Mandsling. S6n- 
neke o. desl. 

Bl mil -Prædiken, Afsked sprædlken, Pre- 
veprædlken, som teologiske Kandidater 
maa holde, for de kan faa Embede, 

OtmiSSiOB, en, er. Afskedigelse, Afsked. 
Fremsendelse af Disciple fra Skolen til 
Universitetet. Dlfllillør, en. -sSrer, den, 
der har Ret til at indstille en Discipel 
til Eksamen. DimittiBd, en, er, Skole- 
discipel, som staar i Begreb med at af- 
gaa til Universitetet, dimillere, at, bort- 
sende, lade> gaa, aftakke, afskedige, sende 
fra Skolen til Universitetet. 

diB, dit. dine. 

Dliar (dine), en; er, Middagsmaaltid. 
MiddagstalTei. diBOre, at, spise til Middag. 

DiBeeldaigel, et, dingle, at. Ding-Dang, 
et. Dingeling, et. 

DlBgO, en, er, australsk Hund, 

BiOCeBflI, græsk Filosof, berdmt for 
sin strenge Tarvelighed, 

BiOBfl eller DJOByiOS, Vinens Gud = 
Bacchus. 




60 



Diorama — Diskussion. 



Messiugliueal med to lodrette Opstandere, 
der er forsynede med Sigtesprækker. 
Dioptrik, ken, Læren om Straalebrydn in- 
gen; ogsaa Læren om Forfærdigelsen af 
alle Slags Seglas. dioptriflk, hørende til 
Dioptrikken. 

DlOrina, et, er, Rundmaleri, som un- 
der kunstig, foranderlig Belysning kan faa 
et forskelligt Udseende. 

DiOBklirer, F1., stjernebilledet Tvillin- 
gerne. 

Diplom, et, er, Udnævnelsesbrev, Be- 
stallingsbrev. Adelsbrev, Brev paa Magister- 
og Doktorværdigheden , overhovedet Brev 
fra ældre Tid. 

Diplonit, en, er, statskyndig, som er 
kyndig i Statssager, Statsmand. DiplO- 
n&t&riliniv -iet, -ier. Samling af historiske 
Aktstykker fra ældre Tid. Dlplomatl, et. 
Kyndighed i Statssager, Indbegreb af de 
Hegler og Grundsætninger, hvorefter Un- 
derhandlinger mellem Stater føres, ogsaa 
det ved Gesandtskabsvæsenet ansatte Per- 
sonale. Diplomatlki ken, den Videnskab 
rigtig at læse, forstaa, beddmme og an- 
vende Stat sdokumen ter. DiplODfltikdr, 
en, e. Kender af Diplomatikken, diplo- 
niitisk, som hører til en Gesandts Em- 
bede og Forretninger; klog, omsigtsfuld, 
forsigtig. [de dobbelt. 

Diplopi, en. Dobbeltsyn, at se Genstan- 

DlpylOD, en, er, "Dobbeltport. 

DiradiatiOD (-sjon). en, er, Straalernes 
Gaaen ud fra hverandre. 

diriktd, llge frem, lige ud, uden Om- 
vej, umiddelbar; direkte Handel, der hen- 
ter Varerne fra forste Haand; direkte Af- 
gifter, der umiddelbart paalignes (f. Eks. 
Formueskat). DirdkUoil (-sjon), en, er. Ret- 
ning, Ledelse, Styrelse, Bestyrelse, Overop- 
syn. Direktør, en, er. Leder, Forstander, Be- 
styrer. Dir6ktriC6, n, r, Forstanderske, 
Bestyrerinde. 

Dirigent, en, er, Leder, især den, der 
leder Forhandlingerne i en Forsamling, 
Ordstyrer. diri|ére, at, rette, give en 
Rebning, lede, styre, bestyre. 

p 

Dis, en. svag Taage, diset, -ede, I 
disig. [hojede d« 

Dis, /nus., det ved J{ '/2 Tone for- 

DisapprobatiOD (-sjon), en, Mis- 
billigelse, disapprobøre, at, mis- 
billige. 

Di8CerDeniéllt(-disernmang), et, 
Skelnen, Skelneævne,D6mmekraft. 
diSCømørS, at, skelne, bedomme. 

Discipel, en, -pie. Skoledreng. Lærling, 
den, der modtager eller har modtaget Un- 
dervisning. Disciplin, en, er. Tugt, Or- 
den, Skoletugt, Krigs- eller Mandstugt, 
Kirketugt; Lære, Videnskab, Kunst. diSCi- 
plinarlsk, som angaar eller hører til 



Dirk, en, e, dirke, at, dirkefri. 
dirra, at. Dirren, en. 



Dirk. 



Disciplinen. diSCipllnær Straf, Straf for 
Overtrædelse af Disciplinen. diSClplilørø, 
at, vænne til Tugt og Orden; oplære, 
oprette. 

DiSCOrdia, Tvedragt, Tvedragtens Gud- 
inde. 

Disa, n, r, re^s/., det Bundt færdig- 
heglet Hamp, som Arbejderen binder om 
Livet, og hvoraf han spinder. 

disf a?Orabel , ugunstig , ufordelagt ig. 
DiSfaTOr, en,_ Ugunst, Tab, Skade. 

Disilgnration (sjon), en, er. Forvansk- 
ning, Vanskabelse. 

DiSgraca (-grås), en, Ugunst, Unaade. 
Mangel paa Ynde eller Anstand. diSgia- 
tios, uden Vnde, ubehagelig, modbydelig. 

dishannoaira, at, ikke stemme sam- 
men, skurre, være uenig. Disliarnioni, 
en, er. Misklang, Uoverensstemmelse, Tve- 
dragt, disharnionisk, misklingende, uenig. 

disinngére, at, adskiUe. 

DiSjnnKtion (-sjon), en, er, Afsondring. 
Fraskillelse. disjnnkti?, afsondrende, ad- 
skillende, [ger, en, e. 

Disk, en, e, diske op, at. Diskesprin- 

Disklnt, en, er, den hdjeste Bårne el. 
Kvindestemme = Sopran. Diskaitnaglø, 
mus.y C-Nøglen paa Liniesystemets forste 
Linie. 

diskontåbel, som man kan faa diskon- 
teret, diskontere, at, afdrage, afregne, 
afkorte, købe og sælge Veksler fdr deres 
Forfaldstid mod et Afdrag af visse Pro- 
center. Diskonto, en, er. Afdrag, Afkort- 
ning af visse Procenter i Vekselhande- 
len ved Betaling af endnu ej forfaldne 
Veksler eller Regninger, det afdragne, af- 
kortede Beløb. DiskOltobank, en, er. 
I^anebank, der diskonterer Veksler. Dis- 
kontér, en, er, en, der beskæftiger sig 
med at diskontere Veksler; i daglig Tale 
ofte = Aagerkarl. 

Diskos, en. Kasteskive af Sten eller 
Metal , som brugtes ved Grækernes og 
Romernes Kamplege. 

Diskredit, en. Mangel paa Kredit, daar- 
ligt Rygte, diskreditere, at, bringe i 
Miskredit, i Vanrygte. 

diskret, sindig, klog, tavs, beskeden, 
tilbageholden, skaansom, taktfuld. Mt* 
kretion (-sjon), en. Beskedenhed, Tilbage- 
holdenhed, Tavshed, Godtbefindende, Skdn, 
taktfuld Opførsel, Drikkepenge (= Doser). 
0?ergi?e sig paa D., overgive sig paa 
Naade og Unaade. aiskrOuOlAr, som 
er overladt til ens Skdn, vilkaarlig. 

Diskulpation (-sjon), en, Retfærdig- 
gorelse, Frikendelse. dlsknlpSrO, at, und- 
skylde, retfærd iggore, frikende. 

diskurére, at, underholde sig med hin- 
anden, samtale. DiskllrS, en, er, Under- 
holdning, Samtale, dlsknrsl?, samtale- 
vis, under Samtalen, i Forbigaaende. 

Diskussion, en. er. Undersegelse. ndje 



Dislokation — distingvere. 



61 



Overvejelse, mundtlig Forhandling om en 
Genstand; Ordskifte, Ordstrid; diskutere, 
at. udvikle, undersøge noje, drøfte. 

Dislokatien (-sjon), en, er, Omflytning, 
Fraflyttelse til et andet Sted. mil. For- 
deling af Tropper. dislokird, at, for- 
flytte, forlægge til et andet Sted ; forstræk- 
ke, forvride. 

Disnidnibritori en, -t5rer, mø/.. Maskine 
til Formaling af grovere Sager. 

Dispichø (dispasje), n, r. Beregning af en 
Søskade og Fordeling af det derved for- 
aarsagede Tab for Skibets og Ladningens 
Ejere og Assurandørerne. disp&chird 
(-sjere), at, beregne en Søskade og paaligne 
Vedkommendes Andel deri. DispiChélir 
(-sjør), en, er, den til en saadan Beregning 
beskikkede Embedsmand. 

disparat, uligeartet, modsigende. 

Biapensation (-sjon), en, er. Uddeling, 
Fordeling, Tilberedning og Udlevering af 
Lægemidler; Fritagelse for et ellers al- 
mindeligt Lovbud, Frigivelse for Straf, 
Benaadning. Dispensatorinm, -let, -ier. 
Forskrift for Apotekere om Lægemidlernes 
Tilberedning. dispeDSére, at, uddele, fri- 
tage for, eftergive, benaade, tilberede og 
udlevere Lægemidler. 

diaperaére. at, adsprede. Dispersion, 

en. er, Straalespredning, Farvespjredning. 

Bisponinda, bogh., i Behold værende 
Sager. 

DispOBOnt, en. er, Anordner, den, der 
er bemyndiget til at træffe Bestemmelser 
om et Handelshuses Forretninger, den, som 
raader over en Tings Anvendelse. diS- 
POIOrd, at, raade over. anordne, jage en 
Bestemmelse med. disponirot, -ede, 
stemt, opladt, godt eller slet, formaaet, 
overtalt, dispoillbol, som er paa rede 
Haaud, som er til ens Raadighed. DiS- 
pOSitian (-sjon), en, er, Bestemmelse, 
Anordnings Stilling, Slagorden, Raadighed, 
Tilbojclighed, Evne, Anlæg, Udkast, testa- 
mentarisk Bestemmelse, Testament. 

dispraportiODéret , -ede , uforholds- 
mæssig. 

Dispiit (dispyt), ten, ter, Ordveksling, 
Ordstrid, Mundhuggeri, disputlbal (dispu- 
tabel), omtvistelig. Dispntatiou (-sjon), 
DiapntatS, en, er. Meningskamp, lærd Strid, 
Afhandling, lærd Stridsskrift, bestemt til af 
Forfatteren at forsvares mundtligt og offent- 
ligt. Dispntator og Disputant, en, er. 

Ordkæmper. dispiltara, at, ordveksle, 
stride imod, holde en offentlig lærd Strids- 
øvelse. 

diarokoniBaDdere, at. give en siet An- 

befiftiing. DiarekommaDdatioii (-sjon), en, 

er, slet Anbefaling. [rygtet. 

diareiOfflffliret, -ede, ilde udraabt, be- 

diaaokaro, at, sønderskære, sønderlemme 

et Lig. DiSSOktion (-sjon), en, er, Søn- 

derskærelse, Sønderlemmelse af et Lig til 

Dansk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 



Undersøgelse og Eftervisning af de ana- 
tomiske Forhold. DiSSéktor, en, -tOrer, 
den, der dissekerer. 

DiSSiUS, en, er. Meningsforskellighed. 

dissentére eiier dissentiére, at, være af 

en anden Mening, afvige fra. DiSSittter, 
en, Fl. Dissenters, anderledes tænkende, af- 
vigende, d. e. de Religionssamfund i Eng- 
land, som ikke bekender sig til den her- 
skende Kirke. 

diSSerére, at, skriftligt eller mundtligt 
at drøfte et videnskabeligt Emne. 

Dissertation (-sjon), en, er, lærd Af- 
handling, Stridsskrift. 

DiSSidéDS, en, Uenighed, Adskillelse. 

Dissident, en, er, anderledestænkende, 
afvigende i Trossager. Dissidenter, FL, 
i Polen de kristelige Religionssekter, som 
ikke bekender sig til den herskende ka- 
tolske Kirke. diSSidére, at, være af en 
anden Mening, afvige. 

DiSSimnlatlOn (-sjon), en, Forstillelse, 
Hykleri. diSSiOinlére, at, fordølge, fortie, 
forstille sig. 

diSSOCiabel, uforenelig, uselskabelig. 

dissociere, at, adskille, bryde en For- 
bindelse. 

dissoltibel, opløselig, dissoliit, opløst, 

tojlesløs, udsvævende. DiSSOltttion (-sjon), 
en, er. Opløsning, Adskillelse, Tojlesløs- 
hed. diSSOl?e (paa Recepter) opløs! diS- 
SOl?ére, at, opløse, adskille, fordele. 

DiSSOnana, en, er. Mislyd, Misklang. 
dissonere, at, mislyde, mistone, skurre. 

Distance (distangse), n, r. Afstand, Fra- 
stand, Mellemrum, Vidde, distancéro (di- 
stangsere), at, ile forbi, lade bag sig. di- 
stanceret (distangseret), -ede, siges i Væd- 
deløbssproget om en Hest, der i det Øjeblik, 
dåden sejrende Hest passerer Maalet, endnu 
ikke har naaet Diståucepølen, som staar 
i en vis Afstand paa denne Side Maalet. 

Diatanceforretnina (distangse-), en, er, 

han.y Forretning, ved hvilken Varerne skal 
føres fra et Sted til et andet. 

Distancesignal (distangse-), et, er, signal, 
der paa Jærnbanen anbringes i nogen Af- 
stand foran et farligt Punkt som en Vejover- 
kørsel o. lign. 

distendére, at, udstrække, udspænde. 

DIstikon, et, Fl. DIstika, Dobbeltvers, 
særlig om Forbindelsen af et Heksameter 
med et Pentameter (det saakaldte elegi- 
ske D,). ^ ^ 

diStingTére, at, gore Forskel, skelne, 
behandle med Udmærkelse. distingTérO 
sig, at, udmærke sig. distingTérot, -ede, 
anset, distinkt, kendelig, tydelig, fornem, 
forstaaelig. Distinktion (-sjon), en. For- 
skel, Adskillelse, Skelnen, Tydelighed, Be- 
stemthed, Fortrinlighed, Fornemhed, Stand, 
Bang, Folk af D., Folk af Stand og Anseelse. 

Distinktioner ei. Distinktionstegn, Ad- 

skillelsestegn, Udmærkelsestegn, Skilletegn, 

9 



62 



Distorsion — Dodekaeder. 



Tegn paa Uniformer til Adskillelse af de 
militære Grader (Snore osv.). dlstiskti?, 
adskillende, udmærkende. 

Distorsidn, en, er, Forstuvning af et 
Led. 

distrihdre, at, bortdrage Opmærksom- 
heden fra, adsprede Tankerne, forvirre, 
forstyrre, distrllt (distræ), adspredt, tan- 
keløs, aandsfraværen de. Di8tr&ktiOIl(-sjon), 
en, Adspredthed, Aandsfraværelse. 

distribuere, at, uddele, fordele, ind- 
dele. Distribuént eiier Distribntéiir (tør), 

en, er, Fordeler, Uddeler. Distribution 
(-sjon), en, er. Fordeling, Uddeling, Om- 
deling. diStributlT, inddelende, uddelende. 

Distrikt, et. er. Landstrækning, Egn, 
Kreds, Omraade. 

Distnrbation (-sjon), en, er, Afbrydelse, 
Forstyrrelse, Forhindring. disturbirø, 
at. afbryde, forstyrre, forvirre. 

Dithyrimbe, n, r, •begejstret Lov- eller 
Festsang, oprindelig til Bacchus's Ære; 
Drikkevise, dithyrifllbisk, sværmende, be- 
gejstret. 

Ditomi, en. Tvedeling, Halvering. 

ditto (forkortet dO.)i ^^^ nys sagte, be- 
nævnte, af samme Slags, deslige. 

Dilirése,n, Urinafsondring, Urinmængde. 
Dinrétika, F1. urindrivende Midler. 

di?. = diTidatnr, (paa Recepter) skal 
deles. dlTide et impera, lat del og hersk. 

Diva, la diva, den guddommelige, bru- 
ges ofte om udmærkede Sangerinder. 

Divan, et, østerlandsk Statsraad, den 
tyrkiske Sultans Raadsforsamling. Dtvin, 
en, er, østerlandsk Ldjbænk med Hynder 
lige ned til Gulvet. 

DiverfénS, en, er, Liniers tiltagende 
BortQernelse fra hinanden, Meningsfor- 
skellighed. 

diverfént eiier diveraérende, som ger- 

ner sig stedse videre fra hinanden, løber 
fra hinanden, dtverfére, at, løbe fra 
hinanden (om Linier), afvige, tage en for- 
skellig Retning, være af forskellig Mening, 
Tænkemaade, osv. 

diverse, forskellig, mangehaande. Di- 
Version, en, er. Bortvenden fra noget, for- 
andret Retning, Forstyrrelse, Hindring, 
Adspredelse. Forlystelse, mil., Bevægelse 
i den Hensigt at skuffe Fjenden. 

divertere, at, forlyste, more, fornoje. 
Divertissement (mang), et, er. Underhold- 
ning. Tidsfordriv, Morskab, et mindre re- 
gelret Musikstykke, der blot skal tjene 
til Tidsfordriv, munter Teaterdans uden 
egenlig Handling, 

Dividende, n, r. Part i Udbytte, den 
Andel i en Gevinst, som en Aktionær 
faar: i et Fallitbo det, der efter Boets 
Opgorelse fordeles til Fordringshaverne. 

£vidire, at, dele, undersøge, hvor mange 
Gange et Tal (DivISOr) indeholdes i et 

andet (Dividéttd). 



divin, guddommelig, himmelsk. Divi- 
nitét, en, Guddommelighed. DiVina Oon- 
media, »den guddommelige Komedie <, den 
italienske Digter Dantes berdmte Digt om 
Helvede, Skærsilden og Paradis. 

Divination (-sjon), en, er. Udtydning 
af Tegn, Spaadom, Anelse, Forudsigelse. 
Divinatiqnsevne , Gætningsevne , Spaa- 
kraft, divinére, at, gætte, ane, forudse. 

diviSlbel, delelig. 

Division, en, er, Deling, Inddeling, Reg- 
ningsart (s. dividere). Hovedafdeling af en 
Hær eller Flaade. Divlsor, en, -sorer, 
det Tal, hvormed et st6rre deles, bog.. 
Træklemme, med hvilken Manuskriptet 
holdes fast til Tenakelen (s. d.). 

Divnjaation (-sjon), en, er, Kupdgorelse. 
divnlg[ére, at, kundgdre, udplaprje. 

dlZI, jeg har sagt det, er fæi^iljig. 

Ditet, en. Levevis, særlig m^ed Hensyn 
til Valget af Næringsmidler, ep vis af 
Lægen foreskreven Levevis, Sygekost. Di- 
aitetlk, ken. Læren om den til den syge- 
lige Tilstand mest svarende Diæt. ditbté- 
tisk, sundhedsmæssig, maadeholdende. 

Diæter, F1. Dagpenge. Betaling eller 
Godtgørelse, der ydes dagvis. 

Djonke el. D]nnke,n,r, kinesisk Fartoj. 

D nnfle, n, r. Kratskov i Forindien. 

d arv, djærvelig. 

D aivei, en. Djævle, Djævleunge, n, r, djæ- 
velsk, djævleblændt. 

DJaiVelsklO, en, -kløer, sød,, se Devilsklo. 

Dobbe, n, r. Flaad paa en Fiskesnore. 

Dobbel, en. Hasardspil, Terningspil, 
doble, at. Dobler, en. 

dobbalt. Dobbeltgænger, en, e. Dobbelt- 
hed, en. 

Dobbelthdvl, en, e, Hdvl, der bruges 
ved den sidste Afhovling, saaledes indret- 
tet, at den ikke kan rive op i Fibrene. 

Dobbeltklnp, pen, per, forst, Redskab 
til Maaling af en Skovbevoksnings Middel- 
tykkelse. 

Dobbeltkryds, et, mus., Fortegn, der 
gor den Tone, foran hvilket det staar, to 
Halvtoner h6jere. 

Dobbelt-T-Inrn, Jærnbjælke med Tvær- 
snittet j,. 

dOCéndO dlSCimnS, [lat, ved at under- 
vise andre lære vi selv. 

Docent, en, er. Lærer, især foreløbig 
ansat akademisk Lærer. dOCSrO. at, lære. 
undervise, holde Læreforedrag. DOCérilf, 
en, er. Undervisning. 

dOCll, lærvillig, lærenem. Do^iUtOt, 
en. Lærvillighed, Føjelighed. 

Doctor, se Doktor. 

Déctor Jiiris, mediclnø, pUlosopkiø, 

theolOflæ, Doktor i ReUvidenskaben, i læ- 
gevidenskaben, i Filosoflen, i Teologien. 

D odder, en, Plante, af hvis Frø der 
presses Olie. 

Didekaéder, et. -edre, i stereometri et 



Dodekagon— Dombjætilt). 



63 



af tolv Flader b^rænset, regel ma'ssigt 

■Mllkagil, eu, er. Tolvkant. 

■tieikai, en, mal, JæmtveiUe, en 
bmn Jordleve. 

Saf, gen, ger. stor engelsk Huad, Bul- 
bider, [vogn. 

■•l-cart, eu, er, Jagtvopi. Bnspsnder- 

Bifø (daadje), n, r. Hærfører, fordum 
Orerharedet for Regeringen i de to Fri- 
stater Venezia og Genova. BSgBrana, 
Doffens Hustru. 

BHie, ae Dtf. 

4*II*i B^ '»"■' "ee^ st'"^ c"^'' holde 
det gaaende paa samme Sled for smaa 
Sejl. 

B*|U|, pen, per, det løse Skind under 
Halsen paa en Okse. 

BtlBl eller Bigns, et, Fl, Dogmer, 
LæresKtning, Trossætning, Lære. Bog- 
■Itlk, ken, LærekuDst, videnskabeligt 
Poredrag af den kristne Troslære. Bog- 
■itikar, en, e, den, som holder viden- 
skabelige Foredrag over de kristne Tros- 
l»rdomme. laiMtilk, som lærer, hvad 
man skal tro, især den kristne Tro^i^re, 

Bak, ken, ker el. ke, el til Skibes Hepa- 
ratlon benyttet B^nlngsværk. hvor Ski- 





(Tfirdok), eller ved at Skibet hæves op 



BakKe, n, i-, lekn.. stelteudc og bæ- 
rende Masldndel, særlig Opstanderne paa 
Drejerbænken (s, d.). 

Bektsr, en, Boktorar, den, der har ta- 
-get den hojeste Grad i et Fag ved Uni- 
versitetet og derved Taaet Ret til at holde 
Forelæsninger; i daglig Tale en Læge. 
Baktaraid,en, er, den, som forsvarer sin 
Afhandling for Doktorgraden. Boktar* 
diplam, et, er. Brev paa Doktorværdig- 
heden. Boktardisplltitl, en, er. Afhand- 
ling, der er kendt værdig til offentlig at 
forsvares for Erhvervelse af Doktorgra- 
den; selve det offentlige Forsvar, dakta- 
rBrapu.at. kurere paa (særlig om Kvaksal- 
vere). Boklorpromation (-sjon), en. er, 
den Handling, ved hvilken Forfremmelsen 
til Doktor sker ved Universitetet. 

Boktril, en, er, Lære, Teori, Videnskab, 
ogsaa Lærefag. doktrllBr, lærd, den, 
som ensidig holder fast ved Teorien, uden 
lilboriigt Hensyn til de forhaanden væren de 
Forhold, I'rinciprytter. 

Baknmént, et, er. Sknfl, skriftligt Be- 
vis, Bilag. BoknDestBtioi (-sion), en, er. 
Bevisførelse, særijg ved skrinlige B«vls£r. 
doknmantars, at, bevise ved lovgyldige 
skriftlige Bilag. 

dOlca (doltsje), mus., blidt, 6mt. dllca 
iSr liélla, den sode Lediggang, Li^en 
paa den lade Side. 

dolérfl, al. klage, beklage sig. jamre. 

Balbaler, en, e, sav., Line. ved hvilken 
en st6rre Blok er befæstet opefter, for at 
den ikke. hvis dens Tov skulde springe, 
skal falde ned og gore Skade. 

Balk, en, e. Dolkestik, ket. 

BalkllBia, n, r, en Slags Krehs- 

Ballar (daaller), en, Fl. Dollars, ^ 
nordamerikansk Mønt , henved 
fire Kroner, betegnes ved $. 

dallére, at, rense færdiggar- 
vede Huder ved Hjælp af en sæ 
lig Kniv for de paa Kedsiden vi 
rende Ujævnheder. 

Bolnai < en. er, snorebesat 
Frakke, som tidligere borte til 
Husaruniformen og bares under 

Pelsen. 

dalaraBa, mus., klagende. 
Ban, men, me, til Dom, domfælde, at. 
Domfældelse, n, r. Dommedag, en, e. Doms- 
sag. en, er. Dommer, en, e, 

BaiD, en, stor Bygning med rundt, hi^t 

hvælvet Tag, Kuppel; det samme som 

Domkirke, en Ærkebiskops eller Biskops 

Hovedkirke, Stiftskirke. BaDbarTB, n, r. 

Titel for en Kannik ved et Domkapitel. 

BaVkBpilal, et, -kapitler. Forsamling af 

I Domherrerne ved en l{at cd ralkirke, Stedet, 

I hvor de samles. BODproTll, en, er, den 

I øverste Domlierre i et Kapitel. 

i Bonbjslde, n, r, nsk.. en Slags Bjælde, 



64 



Domestik — Dragedukke. 



bestaaende af en rund, gennembrudt 
Kapsel med indlagte Kugler, bruges paa 
Kaner. 

Doni68tik, ken, ker, Tjenestet3'ende, 
Tjener, Karl, Fl. Tjenestefolk. 

DøniCll, et, er. Bopæl, Hjem; han. 
Sted, til hvilket en Veksel er henvist til 
Betaling, dooicilire, at, bo, være bosat. 
dOmicilérdt Veksel, Veksel, der er be- 
talbar paa et andet Sted end der, hvor 
den paatrukne bor. 

Doninfl, Frue, Abbedisse, Priorinde. 

Donin&nt, en, mus.^ Kvinten til Grund- 
tonen. 

Donin&tion (-sjon), en, er. Herredomme, 
Herskab. donlDOrd, at, herske, beher- 
ske, spille Herre, udøve en afgorende Ind- 
flydelse paa, rage frem, bestryge. 

DoniiniC|le, t, r, Søndagsevangeliet. 

Doninikindr, en, e. Prædikemunk af 
den hellige Dominikus' Orden. [dom. 

Doniniuniv -iet, Jur., Ejendomsret, Ejen- 

Donino, en, er, en Slags Vinterdragt, 
som de gejstlige i Frankrig bruger; Ma- 
skeradekappe, ogsaa den, der er klædt i 
en saadan ; et Slags Spil med smaa Brikker. 

DrainUS, en. Herre, Hersker. DODlinilS 
VObiSCniD, Herren være med eder (Præ- 
stens Hilsen til Menigheden). 

Domkirke, se Dom. 

Domp&P, pen, per, en Slags Finke. 

Domsno, n, r, Statsgods, Krongods. 

DOD, Herre, tidligere Ærestitel for den 
hoje spanske Adel. DODUA (daannja), en, 
er, Frue, fornem Dame, Beherskerinde, 
Elskerinde, Operasangerinde. 

Don&, Fl., Gaver, Foræringer, Naturgaver, 
nattirlige Anlæg. 

Don&tir, en, er. Modtager af en Gave. 
Donator, en, F1. -tSrer, Giver. Do- 
DatiOD (-sjon), en. er, det, der gives, den 
Handling at give, især om storre Gaver 
til almen Nytte, dottoro, at, give. 

DODO, n, r, Fangeapparat 
til Kramsfugle, dannet af 
en ombdjet Pilevaand, hvori 
en Snare af Hestehaar med 
en Ronnebærklase som Lok- '} 
keraad. 

Don Inan (don chuan), 
en, spansk Sagnfigur, Ud- 
tryk for Trods mod Sæde- 
liglied og Religion, Kvinde- 
forfører. 

Donkraft, en, er, ell. e, transportabel 
Løftemaskine, der anvendes, hvor svære 
Bvrder skal løftes med Haandkraft. 

Don QniJotO (don kichote), Navnet paa 
en omvankende Ridder i en spansk Ro- 
man af Cervantes; deraf Eventyrer, Lyk- 
keridder. 

Dont, en. 

Dorer, fl, en af de fire Hovedgrene af 
den gamle græske Folkestamme. 




Done, 



dorere, at, forgjide. 

Dora, en, er, fisk., tynd Line med Krog. 
som slæbes efter Fartøjet i Overfladen af 
Vandet. 

dorisk, se Kapitml. [geiig stoi. 

Dorménae (daarmøs), n. Nathue, ma- 

DermitlV, et, er, Sovemiddel. 

Dormitorinm, -iet, -ier, sovekammer, 
Sovesal, f. Eks. i et Kloster. 

Dorn, en, tekn., slank Staalstang til for- 
skelligt Brug, lille Tap som i et Nøglehul. 

deraal, som har Hensyn til Ryggen eller 
Bagsiden af en Ting. 

dorak, dorske, at. Dorskhed, en. 

Dornre (daaryr). n, Forgyldning. 

dea i déa (dosado). Ryg mod Ryg; en 
Slags Salondivan. 

Déaia, en, Doser, med., Portion, saa me- 
get, som indtages paa een Gang; Indgift. 

Doamer, en, e. dosmeragtig. Dosmer- 
pande, n, r. 

doaaére, at, tekn., klarslibe Glas, især 
Spejlglas, og Metalflader. 

Doaaérinaf en, er, stenbelagt Skraaning 
ned mod et Vandløb eller ved en Kyst. 

Doaaiér (daassje), et, er, Hæfte, særlig 
juridiske Aktstykker. 

Dttation (-sjon). Dotering, en, er. Gave. 
Skænk, Udstyr, dotiro, at, udstyre, til- 
dele faste Indtægter, f. Eks. til Kirker, Stif- 
telser o. s. V.). 

donble (dubl), dobbelt. Donblé (du- 
bie), en, er, i Bklardspil et Stød, hvorved 
man forst støder Ballen mod Banden, in- 
den den løber i Hullet. 

doncemént (dusmang), bUd, venlig, sagt- 
modig, sagte, uden Stoj. 

Doiiche (dusj), n, r, Afskylning eller 
Udskylning med stærk Straale ved Styrte- 
bad, donchére (dusjere), at, anvende D. 

do Ut dea, lat, jeg giver, for ^t du 
skal give noget til Gengæld. 

doven, t, ne, Dovendyr, et. dovne, at. 
Dovenskab, en. 

DevninS', en, nsk„ Sammenkomst af 
Naboer for i kort Tid at udføre et Ar- 
bejde, f. Eks. Høstarbejde. 

Dowlaa, et, en Slags Bomuldslærred. 

Doyen (doajæng), en, er, den ældste i 
Tjeneste, bruges særlig i Diplomatiet. 

Dr. = Doktor. 

Draabe, n, r, draabeflydende, draabe- 
formig. Draabetæller, en, e. draabevis. 

Drab, et. Drabsmand, en, -mænd. Drabs- 
sag, en, er. 

Drabant, en, er, en af en Fyrstes Liv- 
vagt; Biplanet, Maane. 

drabelig. Drabelighed, en. 

Draat ^^ drage, at, drog, dragen, et, ne. 
Drage, n, r. Drager, en, e. 

Draaeblod, et, rød Harpiks, der faas 
af en Palme paa Sumatra. 

Draaednkke, n, r, i Overtroen en men- 
neskelignende Figur, der mentes at være 



Dragee — Drev. 



65 



Bolig for en Dæraon og at kunne bringe 
Rigdom til sin Ejers Hus. 

Brif 60 (drasje), Sukkergodt, oversukrede 
Mandler, Anis osv. 

Dragør, en, e, tøm., det Stykke Tøm- 
mer, hvorpaa Bjælkelaget hviler; ved Bro- 
bygning de Bjælker, der bærer Brodækket. 

Dr&SøniiD, en, er, Tolk 6g Fremmed- 
fører hos Tyrkerne ; især om Tolkene hos 
Gesandtskaberne i Konstantinopel. 

DrafOD, en, er, letbevæbnet Rytter. 

Drigsng, ?t, nsk.j Bølgernes tilbage- 
sugende Bevægelse fra Kysten. 

Dragt, en, ibr. 

Draisinø, n, r, let Vogn, der benyttes 
ved Jærnbanen til at befare Sporet ved 
Hjælp af Haandkraft. 




Dralsine. 

DrakniØ, n, r, grsésk Sølvmønt- = 1 
Franc, c. 70 Øre; i Apotekervægt et Kvintin. 

drakoniskø L0?0, overdrevent strenge 
Love (efter den atheniensiske Lovgiver 
Drako (i det 7de Aarh. f. Chr.). 

Dran, men, me == Snaps (egt. samme 
Ord som Drakme, s. d.). 

Drama, et, er, Handling, Skuespil. Dra- 
matik, ken, Skuespildigtning. Dramiti- 
kør, en, e, Skuespildigter, dramatisørø, 
at, behandle et Stof dramatisk, drana- 
tiak, skuespilmæssig, som er i Form af 
et Skuespil, som angaar Skuespil, dia" 

matiak Knnat, Skuespilkunst. Dramatara, 

en, er, Kender af dramatisk Digtning og 
Skuespil. Dramaturgi, en. Læren om 
Skuespilkunsten og den dramatiske Frem- 
stillingskunst. 

Draak, en, .nsl^r.. Bærme. 

Drankør, en, e. Drankergalskab, en. 

Drap, et, en Slags Klæde. DrapfarVØ, 
n, r, Læderfarve, gulgraa Farve. 

draporø, at, beklæde, forsyne med 
Klædning, fremstille Klædebon (i Maler- 
og Billedhuggerkunst), ordne Tojer. Dra- 
Pøri. et, er, Draporittg, en, er, Beklæd- 
ning, Klædebon; Foldekast ved Klædebon, 
Tegmng af Klædebon. 

driatisk, stærkt eller kraftigt virkende, 
overdreven (om Komik). ' 

dratfingrøt, -ede, dratte, at, drattevoren. 

DrangØ, n, r, nsic, Genganger, Spøgelse. 

Dra?it, en, er, søn.. Kastevind med Tor- 
den og Regn ; Overhaling. [ning, en, er. 

drøjø, at, drejeh'g. Drejer, en, e. Drej- 



drøjø, at, 80V., om Hyren i Betydnin- 
nin'géh > begyndere drøJø af, at, bevæge 
Skibet bort fra Vinden. drøJø bak, at, 
standse Farten ved at dreje Ræerne, saa 
at Vinden kommer ind paa Sejlenes For- 
kant, drøjø bi, at, dreje til Vinden. 

Drøjørbønk, en, e, Værktdjsmasklne til 
Drejning af runde Ting. 




Drejerbænk, a Spindeldukke. b For. 
sætter, c Pinoldukke. 

Drøjørøb, et, søv., tykt Tov ell. Kæde. 
hvormed Raaen løftes, naar Sejlet skal 
sættes. 

DrøJøSkiTØ, n, r, en i Jorden sænket 
Skive, der kan dreje sig paa sit Under- 
lag; den har Spor, paa hvilke den Vogn, 
der skal vendes, kan køres ind. 

DrøJøStaal, et, staalredskab af forskel- 
lig Form, der anvendes ved Drejning. 

DrøJøStol, en, e. meget lille Drejema- 
skine, der særlig bruges af Urmagere. 

Drøjøsygø, n, Sygdom hos Faaret, for- 
aarsaget af en Blæreorm (Kvæsen, s. d.). 

Drøjetaarn, et, e, pansret, cylindrisk 
Bygning paa Panserskibe ell. Forter, for- 
synet med een ell. to Kanoner og saale- 
des indrettet, at det kan drejes. 

Drøjl, et, mønstret Horgarns- eller Bom- 
uldslærred. 

Drøng, en, e. drengeagtig. Drengestreg, 
en, er. 

Drøng, en, e, søv., Støtte fra en Stabel - 
blok til den næste paa Bedingen for at 
afstive Blokkene ved Skibets Afløbning; 
Støtte mod Forstav- 
nen af et Skib paa 
Stabelen. 

DrøSS, en. Dragt* 

drøSSørø, at, øve, 
indøve, afrette, til- 
ride. Drøssiir, Drøs- 

Søring, en, Afrettelse, 
Indøvelse, Skole. 

Drø?, et, tekn., lille, 
oftest massivt Tand- 
hjul. rebsL, tønde- Drev. 
formet eller cylindrisk Træstykke, paa 
tværs forsynet med dybe Furer. Paa 
langs igennem det gaar en Jærnstang, der 
i den ene Ende danner en Krog og i deii 




anden har en lille Plade. Det lægges i I 
Kronens (s. d.) Fordybninger, og Snoren ' 
lægges i en af , . 
Furerne, saa al ', 'i 
Hjulet kandri- 



e det r 



ndt. 



BrøT, mk.. 
Værk, oppillet 
Tovværk. "'" (R»i«i.) 

■rift, en, er. driftig. Driltskapitat. 

Drik, ken, ke. drikke, at, drak. druk- 
ken, el, -kne. Drikkekar, ret. drikkelig. 
Drikken, en. Drikkepenge, F1. Drikkeri, et. 

■ril, len, le, se Drilbor. 

Briltar, et, lekn.. Bor. om hvis med 
en Skruegang forsynede SkaR en Rulle 
kan skydes op og ned , hvorved Boret 
drejes rundt. 

Wlle, at, bore med et Drilbor. 

Irill«, at. drilagtig. Drilleri, et, er. drille- 
syg, drillevoren. 

triBte, at, dristig, Dristighed, en. 

Drillal, en. FI. Dritler, en Trediedel 
Tønde Smor. 

DriTaiker, et, -ankre, SBU., et Sejl eller 
en Pose, der slæbes efter el Skib for at 
holde dets Forende op mod Seerne. 




, at, drev, dreven, el, ne. Drive, 

BriTer, en, e, SØD., et Sejl. der hejses 
helt agter ude for at holde Stævnen op 
mod Søen. [hus, et, e. drivvaad, 

Brlveri, et, er. Drivert, en, er. Driv- 

DriTllOll, et. er, Værktoj til at slaa 
Tandebaand fast med. 

BriTlilS, en. lekn., kold Smedning af 
tynde Metalplader, hvorved alle Slags Kar 
som Tekedler, Tepotler o. 1. filmstilles. 
Mbr. Jordens Behandling og Tilsaaning. 

Drifrsn, men, me, tekn., Læderrem, 
der forbinder to Skiver og overfører Be- 
vægelsen fra den ene til den anden. 

DriTTtd, det, en Slags Fiskegarn, der 
slæbes hen ad Bunden ved, at Skibet driver. 

B»(E, et. 

Br. lur- = Doctor joris. 

Br. ned, = Doctor medicinæ, 

BrOintr (draager), Fl.. raa Apotekerva- 
rer og Farvestoffer. BrotUlsI (draagist), 
en. er, den, som handler med disse Varer. 

Broit (droa). Ret, Rettighed. DroitS dS 
niOIDIlH (delaa^m), Mennesk- Mtiuhp.ioi' 

Urol" 'Hron ■'"'■■" ^''-11. 



BraHØttr, en. er. Kamel med een Pukkel. 

BrtBlld, en. er, i Middelalderen en egen 
Slags Krigsskibe, der brugtes i Middel- 

Brtla, n. r, Honningbiens Han. 
BrHlII|,en,er, Dronniugværdighed, ea. 

Brtiiiiisis KTirtér, søo.. i OHogs^ 

skit>e det Hold af Besætningen, der har 
de l:ge Numre; Bagbords Vagt. 

BrtUle, n, r, uddød Fugl fra Øen Mau- 

Breps, Fi., en Slags Brystsukker. 

BriSke, n, r. egtl. el let russisk Kere- 
t5j med lave Hjul; en lille let Wienervogn 
med een Hest. 

BrtaaeL en. Drosler. 

BrtaSSlklap, pen, per, lekn.. Klap i 
Damproret paa Dampmaskinen, 

Brt^ en, er, i Middelalderen den lioje- 
sle Emtfbdsmand i de nordiske Riger. 

Brttaat«, ntk., Drost. 

Brtl, ten.'ter. Konge, Herre. 

Br. Ibll = Doctor phllosopbiæ. 

Br. Ihetl. = Doctor thcologiæ. 

Bna, n. r. drueformlg. Druehyld, en. 

Bri4< n, r, Knop ell. Hank tnig paa 
Forladekanoner.', 

Briidar, fi., de gamle Briters, Kellers 
og Gallers Præster. [Drukkenbolt, en, e 

drikkei.t.ne, drukne, at. DrukDlng.ea 

dTT (drai), lOr. ikke sød (om Vine). 

Brrada, n, r, Trænymfe, Skovnymfe. 

Bryp, pen ell. pfet, per. dryppe, al 
Drypsten, en. Dryppen, en. 

■mtart. en, er. smitsom Slimhinde- 
betændelse i Urinrdret. 

dTTsae, at. [Dræning, t 

dra, at, staa i Blomst (om Kornsorterne). 

drttn, at, dræbte, dræbt. 

Brag, gct, ge, SBO., en Slags lille Anker. 

iHegelenmed fire Flige. 

dragt«, al. s>«)>e et 
Dræg langs Bunden for 
opfiske tabte Ting. 

draftig, migisom- 

meiig (om Dyr). Drag- 
tilhed, en, Frugtsom- 
melighed. søu., et Skibs 
Lasteevne, 

drnia, at, afeive, af- 
lede Vand ved Rorledninger, nedlagte i 
Jorden. Braltlf, en, er, Vandaflednings- 
maade ved brændte Lerr5r (Brau«), 
Afsivning, Rclrtægning, 

draike, at, parres (om visse Fugle, f. 
Eks. Ænderne). DrSlklilf. en, den ved 
Æueblommen hængende Kim. 

Brat, tet, den Mængde Fiske, der pai 
;cn Gang faas i et Vod; den Handling al 
række Vod. 

drave, at. Dræven, en, 

BrBbal, en, -bier. Forlængelse af dei 
>iede Gane, der bidrager III at lakke tU' 
.,wl<,»t -I. for Næ"'vælgri"wme> 







drøfte — Duodez. 



67 



driftt, at. Drortelse. a. r. 

<rM, Drfijde, II, drdje, at. Dri^jhed, en. 

OriBt men, me, drfimme, at, Drammer, 
M. e, IrSmMeri, et, er, Dr " 

DriBiel, en, -pier, sov., 
in Kanonport. 

Dril, et. drOne, at. 

Dr8ll«rt, en. er. 

drtSØ, al, Drøsepind, 



Overkanten af 



, e. Drøseri, 



«t, I 

DraT, Drøvtygger, en; e, Dravtygning, en. 
ia, dig. dus, at drikke dus, Dusbroder. 

Dnilis, en, grom.. Total (flndea i de 
ældste Indoeuropæiske Sprog). 

BnallBBia, n, den Lære, at der er to 
evige og uafhængige Væsener, fra hvilke 
alt godt og ondt hidrårer. Antagelse af 
to forskellige Naturer, den tænkende eller 
aandige og den materielle eller legemlige 
(Sjæl og Legeme). DnillBt, en, er. Til- 
bæuger af en saadan Lære. 

BnbitatitB C-sjon], en. Betvivien, Tvivl- 
raadlghed. Ubestemthed, dnfeles, tvivl- 
som, uvis, usikker. 

dSklén, at. fordoble; besætte en Rolle 
dobbelt, overtage en anden Skuespillers 
Rolle; støde en BlUardbal mod Banden, 
saa at den kommer tilbage i modsat 
Retning; omringe eller Indeslutte Qendt- 
lige Skibe. (ød. sejle om [f. Eks. et For- 
bjærg), faro. lægge et Stykke Tej dobbelt 
efter Længden. DnhlSrllg. en, er. For- 
dobling osv. 

Dlbløt, ten, ter, Dobbeltstykke, et af 
to Stykker af samme Slags, f. Eks. Bog, 
Haleri._Hent osv.; dobbeltløbet Gevær. 

■■kUl, en, er, spansk og italiensk Guld- 
mønt (omtrent 16 Kr.). 

DnC (dyk), Hertug. Blchésse (dysjæss). 
Hertuginde. 

Die lllke (dykdalb). n, r, svær For- 
tCjningspiel, samlet af flere 1 Havbunden 
nedrammede Pæle. 




Biclir, en, -tOr^, Fører; i Kirurgi et 
R6r, der baner V^ for et skærende In- 
strument, for at lUtte ikke skal beskadige 
de sunde Øele. ^ 

BBltlMCS, en, éækkeplbe. 

IBO, at, duelig;i Duelighed, en. 

Ha, n, r. Dnrik. ken, ker, Handue. 

Hal, len, ler, Tvekamp. Dl«llilt, en, 



er, Tvekæmper, Slagsbroder. dUallara. at, 
holde Tvekamp, slaas. 

Dneill (duænnja), en, er, 1 Spanien æl- 
dre Kvinde, som har Opsigt med unge Piger. 
' Dlél, ten, ter, DnO, en, er, Musikstykke 
for to Stemmer, for to Instrumenter. Dl" 
ettlia, en, er, en lille Duet. 

Dnn, en, dufte. at. Duften, en. duftrig. 

Dis, en. e. Dugmager, en, e. 

ItK, gen, dugge, al. dugget, -ede, 

it%t op, a', 'Bi>< samle et nedhalet 
Sejl for at lieslaa det. 

Difl, en, er, rebsl,, to eller flere sam- 
me ntvundne Garn. 

<ll jair (dy sjur) ell. da janr (dø), være 
d- ],, høre til Dagens Orden, have Vagt- 
dag, Tjeneste dun Dag. 

Blkit, en. er. Guldmønt af forskellig 
Værdi 1 de forskellige Lande, 1 Regelen 
lidt over 8 Kroner dansk. 

dikk«, at, duknakket, -ede. Dukkert. 
en. er. [Dukke Garn. 

Dlkka, n, r, Dukkehoved, et, er; en 

Dlk>, en, c, Ferer, Hærfører, Anfarer; 
den øverste Discipel i en Skoleklasse. 

>lk«, en, e, faru., fast, horisontal Bom. 
paa hvilken Garnet stikkes ind. naar det 
skai vrides med Vridenaglen (s. d.). 

dnlce, sødt, behageligt. 

DllCilkatiSnC-sJon), en. Forsødelse, dll- 
Ciflcére, at. forsøde. [Quijotes tilbedte). 

Dnlcinea, en, den søde, elskede (Don 

dnlm«, at. 

dlB, t, me, dumdristig. Dumdristighed, 
en. Dumhed, en, er. Dumrian, nen, ner. 

DnB-llll'Elgla, n, r. en Slags Ge^-æ^- 
kugle, der. uden at være forsynet med 
Sprængladning, dog sprænges ved An- 
slået. 

DnmlmK, en, er, skjult Trætap. ved 
hvilken Træstykker, f Eks. Træbunde, 
samles. [eller ^'ogn. 

Dimp, en. nsk.. Forenden af en Slæde 

diMp, Dump, et, dumpe, at. 

dnmpa, at, søn., hæve en Kanons Mun- 
ding saa meget, som Affutagens Stillered- 
skab tillader. [hammer, en, liamrc. 

Btk, et. dune, at, dunet, -ede. Dun- 

BlUdat, et, dundre, at. Dundren, en. 

Dllk, et, dunke, at, Dunken, en. 

■ink, en, e. Lerkrukke 
eller Lerfiaske med smal 
Hals og forsynet med i 
Hank. 

dllkal, t, kle. Dunkel- 

Dnnat, en, er. dunste, at. 
Dunstkreds, en, e. 

DnSBt, en. møl, fin, 
helt formalet Kærne. .... 

Dnadecimål-Kial. el. Enhedens lud- 
deling i tolv lige Dele, f. Eks. en Fods 
Inddeling i tolv Tommer. 

DUSdal, en, Tolvtedelsformat. et Arks 



• 



68 



Dup — Dæksbaad. 



Inddeling i tolv Blade (24 Sider); en Bog 
i dette Format. 

Dup, pen, per, duppe, at. Dupsko, en. 

dupiro (dypere), at, narre, bedrage, føre 
bag Lyset, have til bedste. 

duplex, dobbelt. 

Duplexiani, en, e, urm.. Gang med 
dobbelt Stighjul, findes i fine Lommeure. 

duplicérd, at, fordoble, jur. indgive sit 
andet Forsvarsskrift. Duplicitét, en. Dob- 
belthed, Tvetungethed. Dupllk, ken, ker, 
den sagsøgtes Sagførers andet Svar. 

Duplikat, et, er. Dokument -Genpart 
underskreven af selve Udstederen af Ori- 
ginaldokumentet. Duplikation (-^jon), en, 
er. Fordobling. DuplUfll, et, det dobbelte. 
Afskrift, Genpart (>in duploc). 

Duplikater, en, -tOrer, tekn., Redskab 
til at forstærke Elektricitet. 

duppe, at, mal.f udjævne Farven, saa 
at man ikke ser Penselstrøgene. Dup- 
UiUS, en. 

Dur, en, nsk., ensformig brummende Lyd. 

Dur, mus.f Toneart, i hvis Tonestige 
der er en stor Terts og stor Sekst, regnet 
fra Grundtonen. 

durabel, varig. Durabilitet, en. Varig- 
hed, Holdbarhed. 

DuratiOD (-sjon), en, Varighed. 

Durchlalchtiched, en, tysk Ærestitelfor 
fyrstelige JPersoner. 

dUrCi und durch, helt igennem. 

Dureté (dyrte), Haardhed, Ufølsomhed. 

durkd^e?eD, t, e, snu. 

durkneje, at, skom., sy Overlæder, Rand 
og Saal sammen paa een Gang. 

Dfirra, en, en Slags østerlandsk Hirse. 

DU8| leve i Sus og Dus. 

DUSID, et, Talmaal, 12 Stkr. 

Dusk, en, e, dusket, -ede. 

Dusør, en, er. Drikkepenge, Findeldn. 

dutte, at^sige du til. 

DuUDTirat, et, en Statsforfatning, hvor 
to regere paa een Gang. 

dU?e, at, søv., Udtryk for Skibets lang- 
skibs Bevægelse i Søen, DUTUiDI, en. 

D?ale, n, Dvaledrik, ken o. s. v. 

dTUSk, dvaske, at. Dvaskhed, en. 

d?9le, at, Dvælen, n. 

Dvnlf, et, meget løst vævet Lærred af 
groft Hampe- eller Horgarn, bruges til 
Mellemfor. 

DTtelf , en, e, søv.. Kosteskaft med Klude 
paa Enden til at torre op med. 

0?9rf, en, e. dværgagtig. Dværgfalk, 
en. e. Dværgehat. ten. te o. s. v. 

dy. at. dy sig. 

dyb; dybblaa. Dyb, et. Dybde, n, r. 
dybe ud, at. dybsindig. Dybsindighed, 
en. dybtgaaende. 

Dybel, en, -bier, tøm., Tap, som samler 
to Stykker Tømmer. 

Dybfaaende, t, søv., det Antal Fod. et 
Skib stikker i Vandet. 



Dyd, en, er. dydig, dydsiret, -ede. 
Dydsmønster. 

Dyflel,et, en Slags tykt,langhaaret Kla^le. 

dygtif. Dygtighed, en. 

dykke, at. Dykand, en, -ænder. Dyk- 
ker, en, e. Dykkerdragt, en, er. Dyk- 
kerklokke, n, r. 

Dyknaf le, n, r, sned., kort, rund Nagle, 
ved Hjælp af hvilken Somhovederne dri- 
ves ned i Træet. 

Dynamik, ken. Kraftlære, Læren om de 
virkende og bevægende Kræfter, dyui* 
■isk, kraftig, virkende, selvvirkende; en 
dyuaniisk Virken, der fremgaar af en 
indre Kraft i Genstanden (mods. meki^isk 
Virken, der frembringes ved Tryk eHer 
Stød). DyuiBO, en, er, elektrisk Kraft- 
maskine. DynaBOnétor, et, -metre, Kraft- 
maaler. 

Dyuamit, ten, Nitroglycerin, et overor- 
dentlig voldsomt, pulverformet Spræng- 
middel. 

Dy list, en, er. Magthaver, Hersker. 
Dynasti, et, er. Herredomme, Herskab, 
arvelig Fyrstefamilie,_en Række Herskere 
af samme Æt. dyuastisk, hørende til, 
holdende med Dynastiet. [TUlkiU« en. er. 

Dynd, et, dyndet, -ede, dyndvaad. Dyid- 

Dyne, n, r, Dynevaar, et. 

Dyner, F1., Sandbanker ved Havbred- 
den, der kan oversvdmmes. 

Dynge, n, r, dynge, at, dyngvaad. 

dyppe, at, Dypning, en, er, Dyppelse, n. 

Dyr, et. Dyrlæge, n, r. D3rrplageri, et, 
er. Dyreavl, en, er. Dyrebeikyttclsc, n. 
dyrisk. [Dyrtidstillæg, get. 

dyr, dyrebar, dyrekøbt. Dyrtid, en. 

Dyrekredsen, astr., det Bælte paa Him- 
melen, indenfor hvilket Solen, Maanen og 
de store Planeter bevæger sig. 

Dyr en dal, en, er, Sværd, hyppig i ko- 
misk Betydning. 

dyrke, at, djrrkelig. Dyrker, en, e. Dyr- 
kelse, n. Dyrkning, en. 

Dysenteri, en. Blodgang. 

Dyspejpsl, en, slet Forddjelse, svag Mave. 
dyspéptlSk, vanskelig forddjelig, ufor- 
dojelig. 

Dysse, n, r. 

dysse, at. dysse i Søvn. 

Dyst, en, er. Dystløb, et. 

Dyvelsdraik, en, en Gummiharpiks, der 
anvendes i M^icinen. 

daigge, at. Dæggelam, -met. 

DæK. ket,^Gulv i et Skib. 

Dskke. t, r, dække, at. Dækning, en, er. 

Dækkei, et, er, bog., et Papirlag, paa 
hvilket Tilretningen af den til Rentryk- 
ning færdige Sats foretages. 

Dækken, et, er. r 

DækkenCjerd, en, e, bred Rem, der fast- 
holder Dækkenet ved at spændes om He- 
stens Bug. [med Dæk fra fbr til agter. 

Daksbaad, en, e, lille, enmastet Fartoj 



Dæksbatteri — ecl la pperc. 



lakflkltlBll, et. er, den Samling Skyts. ■ 
der flndes paa et Orli^ssliibs øverste Dæk. 

lakaiBll. den etl. det, -der, søi>.. Fure | 
meUem to Dteksplanker. I 

toa>a, at. Dsmning, en, er. ' 

BBBII, en, jmOner, Aaiid.oud Aand. Pla- 
geaand. dBBtlisk, besat af en ond Aand, 
foraarsaget ved en und Aand. DbdiiiIiiI, 
en. Læren om Aandernc. 

4SBpt> Bt, Diemper. en. e. Dæmp- 
ning, en, er. 

laara, at. Dæmring, en. 

ten«, at. 

tt, at, der, dede, er lied. død, dedt, 
døde. Død, en, dadfødt, Dedliider. en, e, 
Dødedans, dødsdømt. Dødsstraf, fen. fe. 
døde. at, dødelig. Dødelighed, en. Død- 
ning, en, er, dødningeagtig. Uodningeliaand. 
en, -hænder. [ber, en. e. 

løka, Bt, Døbeseddel, en, -sedler. Dø- 

■•koltlt. en, se Fait. 

Bldftlg, en, lekn., den Bevægelse for 
et Stykke VcerktSJ, under hvilken det ikke 

ValktTSl, et, er, (elin., et Stykke MeUI. 
som sidder paa Støbestykket, naar det 
tages ud af Formen, og som derpea bort- 

t««8- 

■•<Tlli», t, 9011., Hvirvler i Skibets 
Kslvand; stilles taaen de Vand over Grunde, 
der begrænser et smalt Sejlløb med Str&m. 



Btiailgt, 

Daadriver. 

BatlliCe 
Bø|l, et, Døgnni 



■øll, et. Døgnflue, n. r. 
llfe, at. 

D6]t, en. Ubetvdeliglied. 
Mge, at, dulgte, duigt. 
Ile, u. 



et udueligt Menneske, 
Slags Hval. Andehvat. 



Smule. 



---,-■ ilgle, duigt. Dalgsmaal, et. 

Dalle, u, r, Metalror, der som et Hyl- 
ster omfatter en audeu Geustaud. 

dfiBBB, at. d5mte, domt. 
D5mme kraft .eu. 

•61, et, dOne, at. 

Døniing, en. er. 

Dir. en, til D^rs. 

dsrga, at, fiske med Dorg ^ 
(s. d.). 

DirhaDmer, en. -Iiamre, 
i tidligere Tid en Ring "*''''■ 
eller Hammer paa en Dor, med 
hvilken man slog paa en Nagle 
og'derved tilkendegav sin Nærvæ- 
relse, bruges endnu i England. 

Dark. en. SBv.. Kaliytsgulv. 

Derilag, et, en Slags Si; Mej- 
sel til at slaa Huller med, Hul- 
stempel. 

Das. en, døse, at. dosig. Dø- 

daT, døve. at, Døvhed, en, døv- 
stum, -me, Dovstummcinstitut. 
tet, ter. iWnii^. 




E. 



Itfla (igl). n. nordamerikansk Guld- ' 
mønt => 10 Dollars. [titel = Greve. 

Itrl (6rl), en, Fl, Earls, engelsk Adels- 
Ilt, FI. Eaux (o), Vand. ESl CDI- I 
■atlflB (kaasmetik), Skdnhedsvand, Smin- 
kevand. Kai le Coletne (dø kaalaanj), : 
KAllner-Vand, Opløsning af forskellige vel- , 
lugtende æteriike Olier i Vinaand. Eau i 
ét llTaida (lavangd), Lavendelvand. 1 

IbifickO (ebosj). n, Udkast. Skitse, | 
akilCkira (ebosjere), at, tegne de f6rste , 
Omrids, udkaste løselig. 

Ikka, n. ebbe, at. 

aUnira (cblnere), at, blænde, forblinde, 
forblølTe, forlede, bedaare. 

Ikl farabiskX Sdn. 

Ikailt. en, hærdet Kautsjuk (s. d.). 

•krKBlin (ebranglere), rokke, gore vnk- 
Icpde. 

IkriatiL en. Drukkenskab. 

■cilDa-iltaJAe (ckajj). en Slags For- 
llngi der elteriigner Muslinge- 



EcaTlate(-latt), skarlagen, skarlagenrødt. 

Ecart (ckar), Spring til Siden. han. Af- 
vijielse fra den sædvanlige Pris. 

tcarlé , en Slags Kortspil mellem to 
Personer, ecartére, at, adsprede, kaste 
Kort for at kobe andre. 

écC6 hOtBO, se hvilket Menneske! kunst- 
nerisk Fremstilling af den lidende, torne- 
kron eiie Kristus. 

EcClesla, den kristne Kirke. E. Ulli- 
taas, den_ stridende Kirke. 

Echafand (esjafo). et, skafot, Itcller- 
stillads. 

eckaaipere (e.tjangpere). at, i Malerkunst 
hæve Figurerne frem ved Lys og Skygge. 

EchfinEe (esjanf^). n. Tusk, Bytte, 
Veksling. echanCere fesjang-ijere), at. 
tuske, bytte, udveksle. 

Ecbappement 'usjapmanK). et. er. iirm.. 
Hemværk i et Ur. som regulerer Urets 

eckin^ra (esjappere), al. løbe bort, 
smutte bort, r5mme. 



70 



Hcharpe — Eftersnakker. 



Echarp6 (esjarp), n, r, Skærf, en Slags 
Halsbind eller smalt Sjal, Bind, Bindsel. 
mil. skæv Hetning. 

6Ch&1lflére (esjoffere), at, gore varm, 
hed, hede, ophidse. 

EcheanC6 (esjeangs), n, en Veksels For- 
faldstid. 

Echéc (esjækk). Skak, Skakspil, Stød, 
Tab, Nederlag. 

Echøllø (esjæll), n, Stige, Maalestok. 
EchélldS, Fl., Handels- og Stapelstæder i 
Levanten. 

dChelonnére (esjlonnere), at, mil. op- 
stille Tropper bag hverandre (i Echelons 
Icsjlongl). 

ØClairore (eklærere), at, oplyse, opklars. 

EcIairoiirS (eklæror), Fl., Fortropper, 
Blænkere. 

Eclat (ekla), en, Glans, Opsigt. 

Ecéle (ekaaii), en, Skole. E. militaire, 

Krigsskole, Militærskole. 

EC088ai86 (ekaasæs), n, skotsk Dans. 

eCOUtil (ekute), hør! hør engang! 

Ecnyér (ekyje), en, Skjolddrager, Stald- 
roester. 

Ed. = Edition (s. d.). 

Ed, en. er, edelig, edfæste, at. Edsaf- 
læggelse, n, r, edsvoren. 

Edammerost eii. Eldammerost, en, c, 

en Slags hollandsk Ost. 

Edda, en (oldnordiskX egtl. Læren om 
Digtekunsten, Navn paa to Samlinger gam- 
mel-islandsk Poesi og Mytologi. 

Edddr, en. gammelt Ord for (iift og for 
Materic i Sanr. 

Edderkop, pen. per. 

Eddike, n. Eddikebrygger, en, e. Ed- 
dikesyre, n. 

Eden, et, Paradis, et behageligt og lyk- 
keligt Opholdssted. 

eder, eders. 

Bderdnn, et, Ederfugl, en. c. 

edSre, »t, udgive i Tryk. bekendtgøre. 

Edikt, et, er. ofTentlig Befaling. Paalnid. 
Fnronining. 

Editldn I sjon^ en, er. Udgave af en 

Un^, oping. iuigiveiNe. Bdltio prlncøps, 

ri\, fl\\n{v Udgiivr af et Skrift, Movcdud- 
giivr. Editor, en. Editerer, Tdgiver. 

BdnkitlOtt ( •tjdu). rn. Opdragelse. 

Bdfikt, *'i. Cl. rddnig. uddnigcn eller 
iiilnhill iliDltinddrl iif rt Legeme. 

eøn, Øøt, iMliiid <l .Siinnnensietninger 
timl Kt I f t l'.lii «Mihrnr|). 

HfnnSf, Utiit vnrrnde een Dtig, kort 
^dtlu lMMll(i tilt lilHnHt'Udr. 

Bl«n«nd(ir. M. iit«linnnml<<ke THbellir. 
<U-i tut^tWa lil \i\vt Dmh. hvor \u\\\ Himlen 
m*in :U,t\ M»|(i *iii|i it, Mnniirii, IMtinetrr. 

•MiCSM, ««i, /!«(//. vt-iidr Sidrn mod 
Mi'-^^'uoiUiLit I iMdt^l fiii Ml v*«trl 

V«i Vi.i|)fi{tii1 



Effekt, en, Virkning, Følge, Indtryk. 
Effekter, fl. Gods, indbo. Løsore, rorlig 
Ejendom,, ogsaa = Stats-Effekter, Stats- 
papirer, Statsobligationer osv. éffekti?, 
virkende, bevirkende, virkelig, forhaan- 
den værende. 

EffektivforretDilg,. en, er, han., Forret 
ning, ved hvilken Genstanden virkelig 
skal leveres, modsat Differenceforretning 
(s. d.). 

Effektivstyrke, n, r, mil, den ved en 
Afdeling virkelig tilstedeværende tjenst- 
dygtige Styrke. 

effektuere, at, iværksætte, udrette; ud- 
fore en Ordre. EflektQérinS, en, Iværksæt- 
telse, Udførelse. 

effen, lige (i Antal). 

Effendl, tyrk.y Herre, anvendes som Til- 
tale til Folk med litterær Dannelse. 

EffervescénS, en, Opbrusning, Gæring. 
efferTeSCére, at, bruse op, fare. op. 

Effilé, et, Traad- eller Trævlefrynse, 
effilére, at. udtrævle. 

EffiorescénS, en, Fremblomstring. Blom- 
sterbed, ogsaa Hududslet. offlCFOSCére, 
at. fremblomstre, slaa ud paa Huden. 

efflnére, at, udflyde, udstrdmme, for- 
løbe. Effinxion, en, Udflyden, Udstrdm- 
ning. [sig Umage for. 

eflorcére Sif, at, anstrenge sig, gore 

Effort (efaar). en, Anstrengelse, Bestræ- 
belse, Kraft. Eftertryk. 

effrayére (efræjere), at, kyse, skræmme. 

Effronteri (efrongteri), et, Uforskam- 
methed, Frækhed. 

effnndére, at, udgyde, udstrdmme. Ef- 
fnsion, en, Udg^^delse, Forødeise. 

Efod, et, Klædebon for den jødiske Yp- 
perstepræst. 

Efor, en, er, vigtigste Øvrighedsperson i 
Sparta ; øverste Tilsynshavende ved et Kol- 
legium; den, som bestyrer et akademisk 
Stipendium. Eforit, et, er. Efors Embede. 

EftaSVaird, en', nsk,, Vesperkost, let 
Maaltid mellem Middag og Aften. 

efter. Efteraar, et, Efteraarsarbejde. 
t, r. Efterabeise, n, Efteraber, en, e. 

Efterbyrd, en, den Del af det menne- 
skelige og dyriske Æg, der udstødes, efter at 
Fosteret er fodt. 

efterdi, efterciventio« Eftergivenhed, 
en. efterhaanden. 
Efterkemmer, en, e. 

Efterkrav, et = Postopkrævning. 

efterladen. Bfterladeiskab. et, er. 
Efterligner, en, e. Bfterffl«lo» t. Ifter- 

retnini, en. er, efterrettelig. 

Bfterslai, et. mus., de Toner, der dan- 
ner Afslutningen paa en almindelig Trille. 
en vod Slutningen af en Node anbragt 
kort Note. [marker. 

Bfterslat, ten. anden Høst paa Gnes- 

Eftersnakker, en, e, ofton^m. Ifler- 

Strsbelse, n. r. Efterstræber, en, e. 



Eftertryk — Ekscellence. 



71 



Bf tortryk, ket, uberettiget Udgivelse af 
et tidligere udgivet Værk. 

IftorVOOr, F1., velignende Smerter, der 
kan indfinde sig de f5rste Dage af Bar- 
selsengen. 

Efngl, en, e, nsk., Ederfugl. 

Eg^^ en, e, Eghjort, en, e, Egetræ, et, er. 

•sal, jævn, lige, lige meget, lige stor, 
ens, ligegyldig^ efallsére, at, gore lige, 
jævne. Egalito, i den franske Revolution : 
alle Menneskers Lighed i Rettigheder 
og Pligter. Egalitet, en, Lighed, Ens- 
artethed. 

Egird (egar), en. Hensyn, Anseelse, Ag- 
telse. 

EgarøniiDt (egarmang), en. Forvildelse, 
Vildfarelse, Udskejelse. 

Eg6, n, r, en Slags Pram. fisk. Fiske- 
kutter, der anvendes paa Bornholm, ka- 
retm. Træstok^ som forbinder Hjulnavet 
med Kransen. 

ogen, egent eii. eget, egne. Egenhed, 

en, er^ egenraadig, egensindig, Egenskab, 
en, ér, egentlig. 

Egern, et. Egernabe, n, r. 

Egn, en, e. 

•gne flig, at, egnet, -ede. 

•go, jeg. Egoisme, n. Egenkærlighed, 
Selvkærlighed. EgOlSt, en, er, egenkærligt 
Menneske, egolstisk, egenkærlig, selv- 
kærlig. 

Ogorgéro (egorsjere), at, skære Halsen 
over paa, myrde. 

OgrégiO, fortrinlig, 

EgréS, en, Udtrædelse, Bortgang. 

oE bien (e bjæng), nuvel! velan! naa? 

Eid, et, nsk.^ Landtange. 

Eiland, et, holl, en 0. 

Eitel, en, nsk„ Kirtel. 

OJ = ikke. ej, eja (Udraabsord.) 

Ejaknlation (-sjon), en, er, Udsprojt- 
ning; Fremstøden af Ord. ejaknléro, at, 
udsprojte, udkaste. 

Eialét, tyrkisk Statholderskab. 

eje, at. Eje, et. Ejeform, en, e. Ejen- 
del, en, e. Ejendom, men, me. Ejer, en, e. 

oiegod. 

Eje&tion (-sjon), en, er. Udkastelse, Ud- 
stødelse, ejicére, ait, udkaste, udstøde, 
kaste ud af Besiddelse. 

EJnherJor, FL, de afdøde Helte i Valhal 
hos Odin. 

ElsenfreSSer, en, e, tysk, Pralhans. 

Ejsengarn, stærkt appreteret, glinsende 
Bomuldsgarn. 

EkO, n, r, nsk., = Ege, lille Baad. 

EkinokOk, ken, ker. Blæreormen til 
den hos Hunden levende Bændelorm. 

EkkléSia, en, Kirke, Menighed. Ekkle- 
aiirck. en. Kirkeoverhoved, Kirkeforstan- 
der. Bkklesiist, en, gejstlig. Ekklosla- 

StOSy den græske Titel paa Prædikerens 
Bog i det gamle Téstament. ekklesia- 
iHlk. kirkelig, gcjsUig. 



EkkOj^ et, er, Genlyd. 

eklatant, glimrende, iojnefaldende. 

Eklektiker, en, e, den, som af de for- 
skellige filosofiske Systemer udvælger, hvad 
han anser for det sande. Eklekticlsne, 
n. Stræben efter at udvælge det bedste 
blandt flere filosofiske Synsmaader. eklek- 
tisk, udvælgende, prøvende. 

Ekllpse, n, r, et Himmellegemes For- 
mørkelse ved et andet. Fordunkling. 

Ekliptika, astr., den Storcirkel paa 
Himmelkuglen, som Solen tilsyneladende 
gennemvandrer, eller Jordens Bane, set 
fra Solen; Dyrekredsen. 

EklOge, n, r, udvalgt Stykke, især et 
Digt, Hyrdedigt, landligt Digt. 

Ekonge, n, r, nsk., Pragtederfugl. 

Ekorn, et, er, nsk., Egern. 

ekrasére, at, knuse, tilintetgore. 

eks, i Sammensætning = forhenværende, 
f. Eks. Ekskonge. 

eksakt, noje, nojagtig, punktlig, eks- 
akte Videnskaber, de Videnskaber, der 
grunder sig paa Regning, Maalen, Iagt- 
tagelser og Forsøg (de matematiske og 
fysiske). Eksaktitude (-tydd), n, Nojaglig- 
hed, Punktlighed, Omhyggelighed. 

Eksaltation (-sjon), en, Ophojelse, Op- 
løftethed, især Aandsoploftelse, Begejstring, 
Henrykkelse, Overspændthed, eksaltéro, 
at, opløfte, forhoje, henrykke, begejstre. 
elLSaltéret, -ede, begejstret, henrykt, over- 
spændt. 

Eksamen, en, F1. -mina ell. -miner, 
Prøvelse, Undersøgelse, Skoleprøve, Uni- 
versitetsprøve. E. iftinni. Studenter- 
eksamen. Eksaminand, en, er, den, 
som skal prøves eller overhøres. Eks- 
amination (-sjon), en, er. Overhørelse, 
Undersøgelse , Prøvelse , Afhørelse for 
Retten. Eksaminator, en, -torer, den, 
der overhører, den, der optager For- 
hør. Eksaminatorinm, -iet, -ier, ved 

Universitetet en Læretime, hvori Læ- 
reren overhører de studerende i det, som 
han har gennemgaaet for dem. eksami- 
nåtns, den, som er bleven overhørt, som 
har aflagt Prøve. E- JnrlS, den, der har 
gennemgaaet den juridiske Eksamen for 
ustuderede, eksaminere, at, prøve, un- 
dersøge, udsp5rge, overhøre, afhøre for 
Retten. 

eksanimére, at, berøve Livet, berøve 
Modet. 

Eksantém, et, er. Hududslæt, eksan- 

tematisk Feber, Feber med Hududslæt, 
f. Eks. Skarlagensfeber. 

Eksårk, en, er, fordum græsk, kejserlig 
Statholder i Italien. Eksarkat, et, en 
E.s Distrikt, Embede og Værdighed, især 
Landet omkring Raveiina. 

ekscedére, at, overskride, gaa til Yder- 
ligheder. 

Ekscellence, n, r. Fortrinlighed, For- 



72 



Ekscentricitet — Ekskurs. 



træfielighed. Titel for dem, der er i Rang- 
forordningens forste Klasse. økSCOUSlli, 
fortrinlig, fortræffelig, udmærket. ekSCøI- 
loro, at, være fortrinlig, udmærke sig. 

EkSCØBtricitit, en, er. Afvigelse fra 
Kredslinien, Overspændthed. ekSCØDtriSk, 
som ligger udenfor Centrum, overspændt, 
sværmerisk, ø. Hoved, Sværmer. 

EkSCentrik, ken, ker, tekn., Skive, der 
har Omdrejningsakse uden for Centrum, 




Ekscentrik. 

benyttes til at omsætte en Kredsbevæ- 
gelse til enretliniet. 

EkSCOptién (-sjon), en, er, Undtagelse, 
Indvending. økSCøpUoiløl, som indehol- 
der en Undtagelse. 

økSCørpérø, at, uddrage, gore Udtog. 
Ekscørpt, et,* er. Uddrag, Udtog. 

BkSCØS, sen, ser. Overdrivelse, Udsvæ- 
velse, Voldsomhed. økSCØSSlV, overskri- 
dende Maalet, overdreven. 

Økscipørø, at, gore Undtagelse fra, gore 
Indvending eller Indsigelse mod, frem- 
sætte til sit Forsvar, gore Uddrag. 

ekscitabøl, pirrelig. Ekscitabilitøt, en, 

Pirrelighed, EkSCitation (-sjon), en. er, 
Opmuntring, Tilskyndelse, Pirrelighed. 
økacitatlT, vækkende, oplivende. økSCi- 
tøro, at, tiiskynde, drive til, oplive, pirre. 

økSØ, at, kaldes det, naar en Hjulfælg 
ved Stød krummes til Siden. 

EkSØgØSø, n. Forklaring, Udtydning, 
især Bibelens. EkSØgøt, en, er. Udtyder, 
Fortolker. EkSØgøtlk, ken. Fortolknings- 
kunst. 

øksøkrabøl, afskyelig, øksøkrørø, at, 

forbande. 

ØkSøkUtørø, at, udføre, fuldbyrde, hen- 
rette. EkSøkUtion (-sjon), en, er. Udfø- 
relse, Iværksættelse, Fuldbyrdelse af en 
tildomt Legems- eller Livsstraf, Henret- 
telse; lovmæssige Tvangsmidler, saasom: 
Udpantning, Indkvartering af Soldater hos 
Skyldneren osv. øksøkutlV, udøvende, 
fuldbyrdende. EkSøkutor, en, -tSrer, Ud- 
fører, Iværksætter, Fuldbyrder ^af en Dom, 
et Testamente osv.). øksøkutorisk, ind- 
drivende ved Rettens Hjælp. 

EkSøkvatiri et, Avtonsatlon af en 
fremmed Agent eller Konsul, øksøkvøfø, 
at; udføre, fuldbyrde; inddrive (Gæld ved 
Eksekution). 

EkSønpøl, et, -pier. Mønster, Forbillede, 
lignende Tilfælde, statuere et E., straffe 
til Afskrækkelse og Advarsel for andre. 

EkSømplår, et, er. Mønster, Forbillede, 
enkelt Stykke, Aftryk, Genpart af Skrifter, 
Bøger, Kobberstik osv. øksømplarisk, 
følgeværdig, mønsterværdig, tjenende til af- 



skrækkende Eksempel (e. Straf). økSØD- 
plaritør, saaledes, at det kan tjene til 
Afskrækkelse for andre ligesindede, øks- 
ønplificørø, at, paavise ved Eksempler. 
EkSømplifikatiOD (-sjon), en, er. Forkla- 
ring, Bevis ved Eksempler. 

ØKSønit, undtagen, fritagen for en ellers 
almindelig Forpligtelse. EkSØlDtiøll (-sjon\ 
en. Undtagelse, Fritagelse, Eftergivelse. 

OkSørcørø, at, øve, indøve, især i Krigs- 
vaabens Brug, anstille Vaabenøvelsen. 
EkSørcItS, en, er, Øvelse, Udarbejdelse til 
Øvelse, Opgave, Krigsøvelse. 

Ekshalation (-sjon). en, er, Udaanding, 
Uddunstning, økshaloro, at, udaande, 
uddufte. 

Ekshaustor, en, -storer. Luftudsugnings- 
apparat, der ved storre Ventilationsanlæg 
fører den urene Luft ud i det fri, 

EkShortation (-sjon), en, er. Opmun- 
tring, Tilskyndelse, økshortørø, at, for- 
mane, opmuntre, tilskynde. 

EksigonS, en, er. Fornødenhed, Behov. 
Eksigønt, en, er, Inddriver, øksigøro, 
at, fordre, kræve, inddrive, okfliglbøl, 
inddrivelig. 

Eksil, et, Landsforvisning, Landflygtig- 
hed, Jødernes babyloniske Fangenskab. 
øksilørø, at, landsforvise. 

Eksistøns, en, er, Tilværelse, Virkelig- 
hed, Varighed, Underhold, Ophold, øksl- 
Størø} at, være, være til, finde Sted, be- 
staa, have sit Udkomme. 

Ekskavåtor, en, -torer. Gravemaskine, 
Uddybningsmaskine. EkskavatiOll (-sjon), 
en, er. Udhuling, Udgravning. økskaVørø, 
at, udgrave, udhule. 

Eksklamation, en, er, Udraab, Skrig. 
øksklanørø, at, udraabe. 

økskludørø, at, udelukke, afsondre. 
Eksklusion, en, er. Udelukkelse, Undta- 
gelse. ØksklUSlV, udelukkende, ensidig. 
øksklUSlTØ, med Udelukkelse af, med 
Undtagelse af, fraregnet, modsat iDklQ" 
SlVø. 

økSkommuniCOrø, at, udelukke fra 
Kirkesamfundet, sætte i Band. EkskOID- 
nmnlkatioil (-sjon), en, er. Udelukkelse 
af Kirkens Samfund, Bandsættelse. 

Ekskrømøntør, F1., den ufordojede Del 
af Føden, som forlader Legemet gennem 
Endetarmen. [Vorte). 

EkskrøSCønS, en, er. Udvækst, (Knude, 

Ekskrøtion (-sjon), en, er, Afsondring. 

Ekskulpation (-sjon), en, er, Fralæg- 
gelse af Brøde, Frikendelse. øksknlpOfØ, 
at, frikende for Skyld, retfærd iggdre. 

Ekskurs, en, er. Afvigelse fra Hoved- 
sagen (i en Tale, .en Afhandling); en Af- 
handling, som er tilfojet et storre Skrift, 
og som udførlig drøfter en Genstand, som 
staar i Forbindelse med det i Skriftet 
behandlede Emne. EksklirsiOD, en, er, 
Afvigelse, Afstikker, Strejftog, lille Bejse. 



Ekskiisation— Eksstirpation. 



73 



EkflklSatien (-sjon), en, er, Undskyld- 
iiinf;. eksknsére, at, undskylde. 

OkskTislty udsøgt, udvalgt, fortrinlig. 
BkskViSition (-sjon), en, Udsøgelse, Ud- 
vælgelse, Udvalg. 

•ksaatriknlere, at, udslette af Listen, 
af Borgernes el. Studenternes Tal. 

EkSøneratiOl (-sjon\ en. Letteise, Befri- 
else, Fritagelse for en Byrde. E.s Bevis, 
Uskyldighedsbevis. 

eksorbitant, overdreven, uhyre. ekSOr- 
bitérø, at, overdrive, gaa for vidt. 

dkSOrcisirø, at, besværge, mane, ud- 
drive Djævelen. EkSOrcISme, n, r. Be- 
sværgelse, Aandebesværgelse, Manen. 

OkSOtérisk, bestemt for uindviede, al- 
menfattelig. 

•ksatisk, fremmed, udenlandsk, fra et 
varmere Klima. 

økspanAérø, at, udbrede, udstrække, 
udspænde, udspile, økspaoslbøl, som 
lader sig udvide, udstrække. Ekspansion, 
en, er, Udvidelse, Udspiling. 

økspødørø, at, udfærdige, affærdige, af- 
sende, befordre, skaffe hurtig af Vejen. 
EkspøAiønt, en, er. Udfærdiger, en, som 
afskriver, forsegler og afsender et Skrift. 
•kspøAlt, hurtig, flink, rask, behændig. 
EkSPøditioa (-sjon), en, er. Udførelse, Ud- 
færdigelse, Udstedelse, Besorgelse, Afsen- 
delse, Tog (til Lands og til Vands), Ste- 
det, hvor Udfærdigelsen og Afsendelsen 

sker. Ekspøditionssøkrøtær, en, er, 

øverste Fuldmægtig i et Regeringskontor. 
EkspøditøFf en, er. Udfærdiger. Afsender 
af Varer. 

Ekspøktaacø (-tangse), n, Retten til at 
faa et Embede, naar det bliver ledigt. 
Ekspøktant, en, er, den, som har Løfte 
om noget. økspøktatlT, afven'cnde. 

Ekspøktorat, Opspyt. Ekspøktøration 

(-sjon), en, er, Ophosten og Udspytten, 
Udøseise af sit Hjerte, Hjertelettelse, øks- 
poktorørø sig, at, udøse sit Hjerte, tale 
frimodig, tale rent' ud. 

•kspøllørø, at, uddrive, fordrive. 

EkspønSør, FI., udgifter. Bekostninger, 
Omkostninger, Udlæg, økspønsiv, beko- 
stel itL d vr. 

Ekspørimønt, et, er, Prøve, Forsøg. 
økspøriniØDtal, som støtter sig paa For- 
s^ og Erfaring, udøvende. EkspøriOIØll- 
tattr, en, -tCrer, den, som anstiller For- 
søg. økSPørimølltørø, at, prøve, forsøge, 
anstille Forsøg. 

Ekapørt, en, er, sagkyndig. 

EkSplanation ( sjon), en, er, Forklaring, 
Udtydning, øksplailørø, at, gore tyde- 
lig, forklare. 

Eksplønønt, et, hvad der udfylder en 
Vinkel eller Bue til 360 Grader. Evinkler 
eller -buer, to Vinkler eller Buer, der til- 
sammen udgor 360 Grader. 

•kaplicorø, at, forklare, udvikle. Eks- 



plikation (-sjon), en, er, Forklaring, Ud- 
vikling. økspllkatiV, forklarende. 

øksplodørø, at, bryde heftig ud, gaa 
løs, knalde af, sml. Eksplosion. 

øksploitørø (eksploatere), at, sætte i 
Værk, udnytte, skaffe sig Indtægter og 
Fordel af. øksploitlbøl, til at udnytte. 
Bksploitation (-sjon), en, er. Udnyttelse. 

Eksploration (-sjon), en, er. Udforsk- 
ning, Undersøgelse. øksplorOFØ, at, ud- 
forske, undersøge. Eksplorator, en, er, 
Spejder, Spion. 

Eksplosion, en, er, pludseligt Udbrud, 
forbundet med Knald, f. Eks. af tændt 
Krudt, Udbrud af en Vulkin, Udbrud af 
heftige Lidenskaber osv. øksploslv, hvad 
der kan- eksplodere. 

EkSponont, en, er, det Tal, der ved 
Potenser (s. d.) angiver, hvor mange Gange 
Storreisen skal multipliceres med sig selv, 
f. Eks. 5* =5X5X5. [klare. 

Øksponørø, at, udsætte for Fare, for- 

Eksport, en, Udførsel, Vareudførscl. 
øksportabol, som kan og maa udføres. 
Eksportør, F1., udgaaende Varer, især af 
Landets egne Frembringelser, økspor- 
tørø, at, udføre. Eksportér, en, er, den, 
der udforer. 

Eksposition (-sjon), en, er, Udsættelse, 
f. Eks. af Bom, Udstilling, Fremstilling, 
Udredning, i Dramaer en Fremstilling af 
den Situation, hvorfra Handlingen tager 
sit Udgangspunkt. 

øksproS, udtrykkelig, med Flid, med 
, Forsæt. EksproS, sen, ser. Ilbud, eget Bud. 

EksprøSSion, en, er. Udtryk. øks- 
prøSSlbøl, som kan udtrykkes. øksprøS- 
SlV, udtryksfuld, eftertrykkelig. økspH- 
mørø, at, udtrykke, udpresse, beskrive, 
skildre (med Ord, Farver, Toner). 

EkspromiSSion, en, er, frivillig Over- 
tagelse af en andens Gæld. 

Ekspropriation (sjon), en, er, en ved 
Lov paabudt Afstaaelse af Grundejendom 
til det offentliges Tarv mod passende Godt- 
gorelse. E-slov, Lov, der indeholder de 
nærmere Bestemmelser angaaende en saa- 
dan Tvangsafstaaclse. økspropriorø, at. 
skille ved Ejendom eller Besiddelse paa 
ovennævnte Maade. 

Ekspnlsion, en, er, Uddrivelse, Fordri- 
velse. økspnlSiV, uddrivende. 

Ekspnrgatorinm, -iet, Fortegneise over 
forbudte Bøjrer i Rom. 

EkSSpiration (sjon), en, er, Uddunst- 
ning, Udaanden, Udløb, Forløb af en Frist, 
øksspirøro, at, udaande, opgive Aanden, 
uddunste, udløbe (om en Tidsfrist). 

Eksstirpation (sjon), en, Udryddelse, 
Ødelæggelse, Udskæring af en syg Legems- 
del. EkSStirpatør, en, -torer, Redskab 
til at rense Jorden for Ugræs, øksstir- 
Pøro, at, udrydde, ødelægge, tilintetgore, 
udskære. 



74 



Ekstase— Elektrodynamik. 



Ekstase, >i. Henrykkelse, sværmerisk I 
Begejsli'int;, deu ti'ijeste Grad af fileedc. 
ekStlliSk, sværmerisk henrvkt. 

EkSlnUVOriLl«, t, r, sUrmitg Udarbej- I 
delse uden Forberedelse og Hjælpemidler. | 
skriftlige og mundtlige Øvelser, foretagne 
uden Forberedelse. AksienpOrérB, at, ' 
holde Poredrag paa Stedet uden Forbere- 
delse, oversætte fra eller til et fremmed j 
Sprog uden Forlieredclse. | 

ekalendére, at. udstrække, udvide. 
EkSteiSiOl, en. er. Udstrækning, Udvi- | 
delse, Omfang. eksUllBlT, udvidende, 
omfaltende, virkende udadtil, i Modsæt- 
ning til iileisiT. 

BkSteriir, et. er, det ydre, det udvortes. 

EkstermitBtien (-.sjon), en. er.. Fordri- 
veise, Udjagelse. eksltrmlllsre, at, ud- 
rydde, fordrive, forjage. 

BkStSrO, ydre. udenfor værende, uden- 
landsk, fremmed. 

ekSlerntarial, som Uorer tll eller ligger 
i et fremmed Omraade. 

EksterriUrialrel, ten, den Ket, der 
SKtter fremmede Magters Gesandter, Kon- 
suler o. s. V. helt eller delvis udenfor det 
paagældende Steds Love. 

EkStinktiOl (sjon), en. Udslettelse, Til- 
intetgørelse, f. Eks. af Rettigheder eliei" 
Indsigelser, Uddoen (f. Eks. af en Fyrste- 
stamme). 

EkSlinktér, en, er, ildslukke ude Apparat. 

eksiorkTire, udpresse, tiltvinge. Eks- 

Ursioi, en, er. Udpresning, Tiltvingelse, 
Udsugelse. 

Skstra, udenfor, undtagen, ualmindelig, 
overordentlig, t. Eks. E.-Blad, E.-Nummer. 
ekstra god. 

ekStradere, at. udlevere, især et Kon- 
kursbo, aflevere. gOre Uddrag af Handels- 
boger. Ekstradilion (sjon). en, er. Ud- 
levering, Tilbagelevering. 

ekstrahere, at. uddrage, gore Udtog, 
EkStraheol, en, er, den, som udtager en 
Stævning. 

ekstralndiCll, som sker udenfor Retlen. 

Ekstrakt, en, er, Uddrag. Udtog, Ud- 
drag af de kraftigere Dele af en Substans. 
EkatraklUn (-sjon). en, uddragning laf 
P'osler el. Tænder), Herkomst. eksUak- 
tlv, som lader sig uddrage af andre Sloffer. 

ekStrBOrdi&ar, usædvanlig, overordent- 
lig, nverlallig, 

8kStraVaEant,overdrevcn.somgaaruden 
for det almindelige i Paaklædning. Leve- 
maade el, I. EkStravagaBce (vagangse), 
n, r. Overdrivelse , ekslravagant Væsen. 
okStraTagere, at, hamlle eller lale paa 
ekstravagant Maade. 

Ekslrem, et, det yderste, Yderlighed, 
den hejeste Grad. Fl. Ekairéloer, Vder- 
ligheder, hinanden aldeles modsatte Ting. 
ekstrem, yderlig, vid_tgaaeude, overdreven. 
les eztremes se tonclieiil (les ækstræm 



se tu^). Yderlighederne berore hin 

EkstremitSt, en, er, Vderlem. OverE., 
Arm, Under-E., Ben. 

Ekstømmer, et, lam.. Tømmer, der er 

sUaarct igennem fra Hj6rne til Hjorne. 

Eksnlant, en. er, en landsforvist, land- 
llyKtiii ekSSlére, leve i Eksil. Forv^niU!!. 

EkSDltatioa -sjon), en, er, Juhleii. 

eksQltére, m, jnhie. 

BktVper, Fl., Aftryk af skaarne Stene 
Ektypograti, en, ophojet Tryk for Blinde, 
l.ieselifi icd Befaling. 

Ekvipage (pasje), n, r, Vogn og Hesle, 
ekvipere, at, klæde, udruste, forsyne med 
alt fornodent. EKTiperilf, en, er, Klæde- 
dragt. Udrustning (især et Skibs). 

ekTirok, tvetydig, slibrig. 

Ekien, et. Hududslet med Vandblegner 
og stærk Kløe. 

El, len, le. Elletræ, et. er. 

Elabaratiin (-sjon), en, er, Udarb^- 
delse. eiaborire, at, udarbejde, for- 
færdige. 

Elan (elang). Sving, Flugt, Begejstring. 

elargére (elarsjere), at, udvide, ud- 
strække. 

Elasticitet, en, Fjerkraft, Spændkrafl, 



læg i SkotoJ o. desl. eUstlSk, bojelig, 
udvidelig; udstrækkelig, spæn dig. 

Eldorlda, et, det gyldne Land, et fabel- 
agtigt Guldland, Slaraffenland , Utopien 
(s. d.). 

Elefant, en, er. 

Blelanllasia, en, ondartet Hudsygdom, 
(Hud fortykkelse). 

Elegance (-gangae), n, Ynde, Smagfuld- 
hed. elegant, udsøgt, smagfuld, ilen ele- 

fante Verden, den fine, dannede Verden. 
legant (elegang). en, Spradebasse. 

Elegi, en. er. Klagedigt, Sorgedigt, Kla- 
gesang, elegisk, klagende, rorende, ve- 
modig, følsom; e. Versemaal , bestaa- 
ende af vekselvis Heksametre og Penla- 
metre (s. d.) 

eleuon (ele-ison), forbarm Dig, 

Elektion (sjon), en, Valg, Kaaring. Blék- 
tor, en, -tSrer, Vælger, Valgmand, Kur- 
fyrste. 

Elektricitet, en, den Naturvirksomheil, 
der ligger til Grund for de elektriske 
Fænomener. Elektriker, en, e, den, der 
forstaar sig paa Elektriciteten og dens 
praktiske Anvendelse, elektrisere, at, 
gore elektrisk, elektrisk, I Besiddelse 

af Elektricitet. ElektrissrmaskiBe, n. r. 

Apparat lil Fremstilling af Elektricitet 
ved Gnidning. 

Elektrode, n, r, elektrisk Leder, der 
fores ned i en Viedske, som skal sonder' 
deles ved elektrisk Kraft, 

ElektredynaBlik, ken. Læren om de 



Elektrolyse— Elysium. 



76 



4^ 

A 



Kræfter, hvormed elektriske Stromme vir- 
ker paa hinanden. [ved elektrisk Strom. 

ElektrolysO, n, r, kemisk Sønderdeling 

Elektromagnet, en, er, Magnet, hvis 
Magnetisme frembringes af en elektrisk 
Strom. 

Elektromagnetisme, n, den ved en elek- 
trisk Str5m fremkaldte Magnetisme. 

Elektromotor, en, -motorer, Maskine, 
som omsætter elektrisk Kraft til meka- 
nisk Kraft. 

Elektron, .QA, Rav. 

Elektroplet, galvanisk forsølvet Nysølv. 

Elektroskop, et, er, Ap- 
parat, ved hvis Hjælp man 
kan afgore, om et Legeme 
er elektrisk eller ikke. 

Elektroteknik, ken, Læ- 
ren om Elektricitetens An- 
vendelse i Teknikkens Tje- 
neste. 

Element, et, er, e/e/c., 
de enkelte Dele, af hvilke Elektroskop. 
et Batteri bestaar. kern.. Grundstof, ude- 
leligt Stof. elementær, hvad der hører til 
Grundbestanddelene, hvad der vedrører 
Begyndelsesgrundene for menneskelig 
Kundskab. 

elendig,. Elendighed, en. 

Elensinia eii. elensinske lystener, 

FL, hemmelighedsfulde Fester, som i 
Eleusis i Attika fejredes til Ære for Gud- 
inden Demeter. 

Elev, en, er, Lærling, Discipel. 

Elevation (-sjon), en, er, Hojde, Op- 
hojelse, Forhøjelse, Opløftelse, Højderet- 
ning, Rejsning (af et Skydevaabens Mun- 
ding) ;. ogsaa = ElevationS-Vinkel, den 
Vinkel, som Skytsets Midtlinie danner 
med Horisontallinien, naar Mundingen er 
opløftet over denne. Elevator, en, Fl. 
-tOrer, Muskel, der tjener til at opløfte 
en Legemsdel, f. Eks. Ojelaaget; Hejse- 
værk, Apparat, hvormed Personer og Va- 
rer løftes til Vejrs. 

elevere, at, hæve, løfte, opløfte, rejse. 

Elfenben, et, det, stof, hvoraf Elefantens 
Stødtænder bestaar. 

El|[, en, e = Elsdyr. 

dlldero, at, udelade, udstøde, bortkaste, 
navnlig Bogstaver for Velklangs eller Sta- 
velsemaals Skyld. 

Oligéro, at, udsøge, vælge, udvælge. 

eligéret, -ede, udvalgt, kaaret. eligérede 

Borgere, Borgerrepræsentanter, eliglbel, 
valgbar. 

Bliksir, en, er. Udtræk, Afkog eller Op- 
løsning af forskellige i Lægevidenskaben 
benyttede Plantedele, Kraftmiddel, Læge- 
middel. 

Iliøliation (-sjon), en. er, Udstrygning, 
Udstødelse af et Samfund, mat. Fjernelse 
af flere, ubekendte Stdrrelser. eliminere, 
at. bortskafTe, udstøde. 



Elision, en, er, Bortkastelsc, Udstødelse, 
navnlig af en kort Vokal i Enden af et 
Ord, naar det næste Ord begynder med 
en Vokal. 

Elite, n, Udvalg, Kærne (f. Eks. af 
Krigshæren, af den fornemme Verden). 

Eljen, ungarsk Glædesudraab : Hurra, 
Leve! 

Ellebnt, ten, ter, en Slags Karpefisk. 

EUefolk, et, elleskudt, ellevild. 

eller, ellers. 

elleve, ellevte. 

Ellipse, n, r, Keglesnitslinie, langagtig 
Kredslinie, gram., Udeladelse af eet eller 



Sforr - 




AJkte 



Ellipse. 

flere Ord, der let kan tænkes til. el- 
liptisk, langligrund. 

EllipSOgråf, en, er, Apparat til at tegne 
en Ellipse med. 

EUipSOlde (so-ide), n, r, mat, Legeme 
af en saadan Form, at ethvert Snit der- 
igennem giver en Ellipse. Omdreinings-E., 

Legeme, der er fremkommet ved en El- 
lipses Omdrejning om en af sine Akser. 
Elm, en, e. Elmetræ osv. [Hebraisk). 
Eloah, Fl. Elohlm, Gud, Herre (paa 
ElOge (elosj), en. Ros, Lovtale, rosende 
Skrift, Eloger, Fl., Lovprisninger. ElO- 
ginm, et. Udsagn, Indskrift, Ros, Lovtale. 

Elohlm, se Eloah. 

Elokntion (-sjon), en, Udtale, Udtryk, 
Foredrag, [veltalende. 

ElokvénS, en, Veltalenhed, elokvent, 
Elongation (-sjon), en, er, Forlængelse. 
fys., Udslag, f. Eks. et Penduls Udslag 
fra Hvilestillingen. elongére, at, for- 
længe. 

Elritse, n, r, se Ellebnt. 
Elsdyr, et. 

elske, at, elskelig, Elsker, en, e, Elsker- 
inde, n, r, Elskov, en, Elskovsrus, en, elsk- 
værdig. 

elncidére, at, belyse, forklare. 

elndére, at, undvige, forpurre, kuldka- 
ste; narre. ElttSion, en. Undvigelse, Om- 
gaaelse. elUSlV, elttSlVisk, undvigende, 
skuffende. 

Elv, en, e, ns/c., Flod. 

Elysium, et, de saliges Opholdssted i 
Underverdenen (mods. Tårtams), en yndig 
fortryllende Egn. elysisk, yndig, fortryl- 
lende, paradisisk. 



76 



Elzevirer — Empiri. 



EIl6Vlr6r, Fl., Bøger, bekendte for deres 
korrekte og skonne Udstyrelse, ved den 
beromte Bogtrykkerfamilie Elzevir i Hol- 
land i 16de og 17de Aarhundrede. 

Eni, en, Taage, der danner sig over ko- 
gende Vand. 

Emåille (emalje), n, r, Smelteglas, glas- 
agtig Masse, som bl. a. bruges til at over- 
trække Metaller med; det ydre, glasagtige 
Overtræk paa Tænderne, emailloro (emal- 
jere), at, arbejde i Emaille, overtrække med 

E._ Emailléring, en, E.-Arbejde. Emall- 

ISur (emaljør), en, er, den, der arbejder i E. 

Emanation (-sjon), en, Udflyden, Ud- 
strommen, Udspring, en Forordnings Be- 
kendtgorelse. EoanatiOI^S-I-ære, i Teologi 
Læren om Sonnens og Aandens Udgang 
fra Faderen. OOanoro, at, udflyde, ud- 
springe, hidrore fra, (om Forordninger) ud- 
gaa, udkomme. 

Emancipation (-sjon), en, Frigivelse, 
Løsgivelse, Udfrielse af Afhængighedsfor- 
hold, Ligestilling i Henseende til politiske 
Rettigkeder, Befrielse fra politisk Træl- 
dom, Aandens Befrielse fra Fordomme. 
OmanciporO, at, frigive, løsgive, befri for 
Indskrænkninger i borgerlige og kirkelige 
Rettigheder, emancipéro sig, at, gore sig 
fri, afkaste Afhængighedsforholdet. 

Emballage (angbalasje), n. Indpakning, 
Omslag, emballere (angballere), at, ind- 
pakke, forsyne med Omslag. Emballering, 
en. Indpakning. [og deres Ladning. 

Embargo, et. Beslag, Arrest paa Skibe 

Bmbariemént (angbarkmang), en, Ind- 
skibning, Indladning af Varer, embarkoro, 
at, indskibe, indlade. 

Embarras (angbarra), en, Forvirring, 
Forlegenhed, Vanskelighed, Knibe. e. de 
richéSSe (dø risjæss), Forlegenhed som 
Følge af Overflod, vanskeligt Valg mellem 
alt for mange Genstande, embarraséro 
(angbarassere), forvirre, forvikle, bringe i 
Forlegenhed, opholde, sinke. 

Embede, t, r, Embedsbolig, Embeds- 
eksamen. 

Emblem, et, er, Vaabenbillede paa et 
Vaabenskjold, Sindbillede, Kendemærke, 
f. Eks. Køllen er Herkules's Emblem), 
Medlemstegn. 

Emboll, en, med.. Tilstopning af en Aare 
ved en Blodprop. 

Embonpoint (angbongpoæng), et, Fyldig- 
hed, godt Huld. 

Embonchnre (angbusjyr), en. Mundstyk- 
ket paa et Blæseinstrument; den Maade, 
hvorpaa Læberne sættes til delte Mund- 
stykke; Gab, Udgang. 

Embranchemént (angbrangsjmang), et. 
Forgrening , Grenes Sammenslyngning, 
Sammenfletning. 

embrassére (ang-), at, omfavne, omarme, 
kysse. EmbraSSOmént 'angbrassmang), en. 
Omfavnelse. 



Embrasnre (angbrasyr), n, r, Dor- eller 
Vinduesaabning med skraat tilbagevigeiide 
Sider. 

Embryo, et, Foster, der endnu ikke har 
faaet selvstændigt Liv. bot. Kim, Spi- 
re. Embryologi, en. Læren om Fo- 
steret. 

Embnscade (angbyskadd), n. Baghold. 

Emendation (-sjon), en, er. Forbedring, Be- 
rigtigelse, Rettelse, emondéro, at, forbedre, 
berigtige, rette. 

Eméritns, en, en udtjent, en, som paa 
Grund af Alder og Svagelighed er afgaaet 
fra sit Embede (særlig om Præster: Pa- 

stor emeritn8>. 

Emente (emøt) , n , Opstand , Opløb, 
Mytteri. 

Emfase, n. Eftertryk i Talen, Fynd og 
Klem emfitisk, kraftig, eftertrykkelig, 
fyndig. 

Emigrant, en, er, en, som forlader sit 
Fædreland for at nedsætte sig andensteds, 
Udvandrer. Emigration (-sjon), en, Ud- 
vandring, emigrere, at, udvandre. 

Eminence, n, r. Hajhed; Fortrinlighed, 
FortræfFelighed , Titel, som gives Kar- 
dinaler, eminent, ophojet, udmærket, for- 
trinlig. 

Emir, en, er, arabisk Fyrste. 

Emission, en, udsendelse, Udstedelse af 
Penge eller Værdipapirer. EmisSOr, en, 
er. Udsending. emittere, at, udsende, 
sætte i Omløb. 

Emmer, F1.. hed Aske, Gløder. 

Emmert, en, er, Bøsning i Pumperor, 
hvori en Ventil anbringes. 

Emne, t, r. 

emne, at, bestemme (til). 

Emolét, ten, ns/c.,^ (forældet) din lille 
M ultipl i kationstabel . 

emoUiére, at, blødgore, formilde, for- 
kæle. 

Emolnmént, et, er. Fordel, Vinding, Em- 
bedsindtægt, Biindtægt, Sportler. 

Emotion (-sjon), en, er, heftig Sinds- 
bevægelse, Opror i Blodet, Oprdr. 

emovére, at, bortskaffe, ophidse, bringe 
i Sindsbevægelse. 

Empechemént (angpæsjmang), et. Hin- 
dring, Ophold, Sinkeise. empechiro (ang- 
pæsjere). hindre, forhindre, afholde fra, 
sinke. 

Emperénr (angpror). Kejser (i Frankrig). 
Empire (angpir), et, Kejserdomme. 

Empiri, en, Erfaring, Erfaringskuadskab. 
Empiriker, en, e, den, hvis Kundskaber 
og Viden alene beror paa Erfaring. eO- 
plrisk, erfaringsmæssig, som grunder sig 
paa Erfaringen alene uden at have fundet 
sin videnskabelige Forklaring, empirisk 
Sætning, Erfaringssætning. Empirisme, 
n, Erfaringstro, den Tænkemaade, som 
alene hylder Erfaringen. Emplrlst, en, 
er, som hylder Empirismen. 



Emplacement— en extase. 



77 



Bmplacemint (angplasmang) , et, An- 
bringelse, Opstilling, Beliggenhed, Plads, 
f. Eks. til en Bygning, mi/., i Terrænet an- 
bragt Standplads for lettere Skyts. 

Emploi (angploa), en, er. Brug, Anven- 
delse, Ansættelse, Embede. Employo 
(angploaje), én, er. Medhjælper, Embeds- 
mand. emplOTOre, at, anvende. 

Emportemént (angpaartmang), et, Op- 
brusen, Opfaren, Hidsighed. 

EmpréIntO (angprængt), n. Aftryk, Præg, 
Spor. 

Empressemént (angpræsmang), en. Nid- 
kærhed, Ivrighed, Travlhed, Driftighed. 
være omproSSOrot, have travlt, have 
Hastværk. 

Emtor, FL, afslaaede Aks og Aksstyk- 
ker, som ved Tærskningen bliver tilbage 
mellem Kærnen, efterat Halmen er ta- 
gen op. 

Emter, F1. = Eventyr. 

Eilll« en, er, australsk Strudseart. 

ElDlllsion, en, er, Blanding af en Væd- 
ske og et i denne uopløseligt Stof, hvilket 
i længere Tid holder sig svævende i Væd- 
sken uden at synke til Bunds ell. samle 
sig paa Overfladen. 

ODf Ot (Kendeord), engang. Enhed, en, 
er; enhver (ethvert), enlig. 

dB (irrioro (ang narjær), tilbage, baglæns. 

en attendant (ang nattangdang), imid- 
lertid. 

n avant (ann avang), fremad. 

n basatollo (ang bagatæll), som en 
Ubetydelighed. 

on bloc (ang blaakk), i en Bunke, Rub 
og Stub, stort og smaat, det hele paa en 
Gang. 

BnbO, en, bot, Plante med særkonnede 
Blomster (Han- og Hunblomster) paa 
samme Plante. [som Kammerat. 

dB camaradO (ang kamaradd), fortrolig, 

en canaillO (ang kanaj), ringeagtende, 
nedværdigende. 

en carriérO (ang karrjær), i fuldt Løb, 
i fuld Fart. 

BncOintO (angsængt), t, Omfang, Om- 
givelse, Omkreds. mi/., en Fæstnings 
Hovedvold. 

on Chof (ang sjæff), som Anfører, som 
øverstbefalende. General e. C, Over- 
general. 

on COnfidoncO (ang kaangfidangs), i For- 
trolighed. 

on COnSO (ang kaangsje), med Orlov, 
se COnge. [igen. 

Oncoro (angkaar), endnu en Gang! om 

BnCOnragemént (angkurasjmang), et, 
Opmuntring, Tilskyndelse. enCOUragéro 
(angkurasjere), at, sætte Mod i, tilskynde. 

Encyklika, en, pavelig Rundskrivelse 
til de katolske Biskopper. 

Oncyklisky kredsløbende, f. Eks. 6. 
Breve, Omløbsskrivelser. 

Dansk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 



Encyklopædi, en, er, kortfattet Udsigt 
over en Videnskab og alle dens Dele, 
Indbegreb af alle Videnskaber tilsammen: 
Konversationsleksikon. Oncyklopddisk, 
omfattende hele den menneskelige Viden. 
Encyklopædisterne, FL, Forfatterne og 
Udgiverne af den store franske E. i det 
18. Aarhundrede. 

end, endda, enddog, endnu, endog, end- 
ogsaa, endsige, endskont, endvidere. 

Ende, n, r, Endeligt, et. Endelse, n, r, 
endelig. 

endefrem, nsk., ligefrem. 

Endeml, en, Sygdom, som har hjemme 
i en vis Egn og hidrører fra stedlige For- 
hold, endéniisk, om en Sygdom, som er 
egen for en vis Egn eller et vist Sted. 

en depot (ang depo), i Forvaring, som 
betroet Gods. 

en detail (ang detaj), i det smaa, styk- 
kevis, udførlig, omstændelig. 

EndOSniése, n, en Vædskes Indsivning 
i en anden Vædske gennem den porøse 
Mellemvæg, som adskiller dem, medens 
der omvendt fra den anden Vædskes Side 
finder en Udsivning eller EzOSmOSO Sted. 

Endossement, et, er, han., Paategning 
paa Bagsiden af en Veksel, hvorved denne 
overdrages til en anden. EndOSSént, en, 
er, Paategneren, Overdrageren, den, som 
aftræder en til ham udstedt eller over- 
dragen Veksel til en anden, der kaldes 
EndOSSat. endossere, at, aftræde eller 
overdrage en Veksel til en anden ved 
Paategning paa dens Bagside. ondOSSérO 
in blanco, paategne Vekslen med En- 
dossentens Navn uden at anføre no- 
gen Endossat, hvorved den overdrages 
til Ihændehaveren. EndOSSOUlént in 

blanco. 

endrægtig. Endrægtighed, en. 

Ene, n, r. Enebær, ret. Enebærbusk,, 
en, e. 

ene. Eneboer, en, e. Enemærker, FL 
eneste. Enevoldsmagt, en. Enevælde, t,. 
enevældig. 

en echelon (ang nesjlong), om Troppe- 
opstilling og Marsch trinvis, trappeformet, 
ikke i en Linie, men i forskellige, efter 
hinanden, ligesom Trinnene i en Trappe,, 
følgende Afdelinger. 

en ettét (ang neffæ), virkelig. 

Ener, en, e. 

Energi, en, Kraft, Styrke, Eftertryk,. 
Fynd, fys., Evne til at udføre Arbejde, 
energisk, i Besiddelse af E. 

Enervatlon (sjon), Enervering, en, 

Afkræftelse, Nervesvækkelse. enervérOr 
at, afkræfte, svække, udmarve. 

enes, at._ 

en espaliér (angnæspalje), paa Hækværk, 
i Espalier (s. d.). 

en eztåse (angn ækstas^, i Ekstase- 
Is, d.). 

11 



78 



en face — enrhumeret. 



611 faC6 (ang fass), forfra, lige i Ansigtet, 

modsat en profll. 

.OU famille (ang famij). i Familien, med 
Familien alene; i fortrolig Kreds. 

Enfant terrible (angfang terrlbl). et. 
skrækkeligt Barn. en. der ved Aabenmun- 
dethed skader sit Parti eller sin Sag. 

enfilére (angfilere\ at. beskyde efter 
Længden, bestryge. 

enfin (angfæng). endelig, kort sagt, med 
et Ord, lad saa være. 

Enfold, et. enfoldig. Knfoldigbed, en. 

Enfoncemént (angfaangsmang) , et. 
Sprængning; Fordybning, Baggrund (af et 
Maleri el. lign. enfoncero (angfaangsere). 
at, sprænge, gaa til Bunds, fordybe sig i 
noget; bryde ind. 

en front (ang fraang). i Spidsen, foran, 
i ^forreste Geled. 

Eng, en. e. 

Engagement (anggasjmang). et. er. For- 
pligtelse. Tjeneste. Bestilling, Fægtning. 
fægt, Beroring af Modstanderens Klinge 
med ens egen. engagere (anggasjere), at, 
bevæge, formaa til, opbj'de til Dans, an- 
tage, tage i Tjeneste, engageret, -ede, 
forpligtet, antaget, ansat. Tovet bort til 
en Dans. 

en gåla (ang gala). i Festdragt. 

en garQOn (ang garsaang), som Ungkarl, 
i ugift Stand. 

en gårde (ang gård), fægt, i en Stil- 
ling, i bvilken man baade er dækket og 
rede til at gore Udfald; paa sin Post. 

engbendt, fisk,, smaamasket (om Garn). 

Engel, en^ Engle, englegod, englelig. 

en general (ang sjeneral). i Almindelig- 
hed, i det bele, overhovedet. 

England, Englænder, en, e, engelsk. 

englisére. se ajiglisére. 

en grande tenne (ang grangd tøny), i 

Gaiauniform, i Stadsdragt. 

Engrelnre (anggrælyr), n, takket Indfat- 
ning, Kniplingskant. 

en gros (ang gro), han., i det store. 

en llåle (ang(h)æ), opstillet i Dobbclt- 
række lige overfor hinanden. 

enharnionisk, mus., ensklingende, om 
to ganske tæt ved hinanden liggende To- 
ner, som paa Piano og lignende Instru- 
menter frembringes ved samme Tangent, 
skont de betegnes forskellig og strengt 
taget skulde have en forskellig Hojde, 

f. Eks. cis og des, h og ces osv. en- 
harmonisk Skala, en. To- 
nestige, hvori hver af saa- 
danne Toner angives i deres <;^ 
rette Hojde. 

Enhiorning, en, er, et. 
Sagndyr med eet Horn midt 
i Panden. [op. 

en haUt(ang(h)o),højt,oppe, 

enig, Enighed, en. 

enkadrére (ang-), at, ind- 




Knhjørnin({. 



ramme, mit, anbringe en Afdeling som 
Led i en Kamplinie, støttet paa begge 
Floje. 

enkanstere, at. gennemtrænge med Voks. 
Fedt o. 1., især om Gibsafstøbninger. der 
gennemtrækkes med Stearin for at sætte 
dem i Stand til at taale Afvaskning. En- 
kanstlk, ken, den Kunst at indbrænde 
Voksfar\'er. enkittStisk Maleri, indbrændt 
Maleri, Porcellænsmaleri. 

Enke, n, r. Enkemand osv. 

enkelt. Enkelttal, let, enkeltvis. 

enkeltbanket, -ede, søv.j Baad. der kun 
har Plads til een Mand paa hver Tofte. 

Enkesøde, t, r, Hu.s, som en Enke. 
især en Præsteenke, bebor, eller som er 
bestemt til dette Brug. 

Enklang, en, e, mus., den fuldkomne 
Overensstemmelse mellem to Toner af 
samme Hojde. 

Enklave, n, r, et af et fremmed Om- 
raade indesluttet Land. en i et fremmed 
Land liggende Besiddelse. 

enklitisk, gram., Ord, der er saa noje 
forbundet med det foregaaende, at det 
bliver helt ubetonet, f. Eks. lad gaa da. 
hvor da e er e. 

EnkratI, et, Afholdenhed. 

enkSnnet, -ede, bot.. Blomst, som kun 
har een Slags Forplan tningsblade (Han- 
eller Hunblomst). 

en maSQUe (ang mask), formummet, 
forklædt. 

en masse (ang mass), i Masse, alle til 
sammen. 

en miniature (ang minjatyr), i det 
smaa, formindsket. 

EnnnI (angnyi), Kedsomhed, Lede. en- 
nnyant (angnyijang), kedelig, kedsom, for- 
trædelig, ennnyére (angnyijere), at, kede, 
være til Besvær. 

enorm, overordentlig, umaadelig, over- 
dreven, uhørt, uhyre. Enormitot, en, er, 
uhyre Storrelse. 

en particnliér (ang partikylje), især. i 
Særdeleshed, alene, for sig selv, som Pri- 
vatmand. 

en passant (ang passang), i Forbigaa- 
ende, lejlighedsvis. 

en profil (ang praaflll), fra Siden, mod- 
sat en face. 

en QUarré (ang karre), i Firkant. 

en qnatre (ang kattr), Spil mellem fire. 

Bntinéte (angkæt), n, r, Undersøgelse, 
i England den Undersøgelse, som foretages 
af et af Unde^- eller Overhuset nedsat 
Udvalg. 

enragére (angrasjere). at, gore gal, for- 
i-ykt, afsindig. onragOfOt, -ede, rasende, 
vred, lidenskabelig indtaget. 

en retralte (ang retræt), i Tilbagetruk- 
kenhed. 

enrlinméret(angrymeret), -ede, angreben 
af Snue, forkølet. 



enrichere — Enzooti. 



79 



enrickére (angrisjcre), at, berige, ud- 
smykke. 

61 rdUtO (ang rutt), undervejs, fremad! 

6B8f ensdannet, -de. ensformig. Ens- 
hed, en, er. ensidig. Ensidighed, en. 
ensom, -me. Enspænder, en, e. en- 
stemmig. 

OB SOisninr (ang sænjor), som en stor 
Herre, paa stor Fod. 

BlSimUO (angsangbl), et, et Hele, Hel- 
heden, alle tilsammen. Sammenspil. E.- 
Stykke, Sangnummer i en Opera for 
flere Stemmer. Instrumentalværk for flere 
Instrumenter. 

éiuikild (ensjiid), su. = privit (s. d.). 

dBStrOSOty mus, kaldes Tonerne i den 
Oktav paa Pianoet, hvorfra Diskanten 
regnes. 

OMSnit (augsvit), uafbrudt, ud i eet. 

Entableniént (angtab]mang\ et, er, den 
Bygningsdel, som ligger mellem Sojler og 
Tag; den bestaar af Arkitrav, Frise og 
Gesims. 

Ental, let = Enkelttal. 

OBtOB, enten— eller. 

Enténtéi COrdialé (angtangt kaardiall), 
hjertelig, oprigtig Forstaaelse, særlig mel- 
lem Stater, der ikke har sluttet Forbund, 
men dog støtter hinanden. 

Bntotomont (angtætmang), et. Stivsind, 
Haardnakkethed, Halsstarrighed, Grille. 

entholde = afholde. 

Bntian, en, er. Plante, hvis Hod be- 
n3rttes i Lægekunsten. 

dSUddiSO, at = afskedige. Entledigelse, 
n, r. 

Entomolog, en, er, insektkyndig. BntO- 
■lOlOCl, en, Insektlære. 

Bnfophyt, en, Snylteplante paa eller i 
Planter og Dyrel^emer. 

Bntonr (angtur), Fl., Omegn, Omgivelse. 

On topit (ang tu), i det hele, i alt, alt 
tilsammentaget. Ott tOUt COS (ang tu ka), 
i ethvert Tilfælde; en Solskærm, der til- 
lige tjener som Regnskærm. 

Bnfr^Cte (angtrakt), n, Mellemakt, Mel- 
lemspil, Mellemspil mellem et Skuespils 
forskellige Akter. 

on train (ang træng), i Gang. 

Ontre, at, isøv,, løbe til Vejrs ad Van- 
terne, bestige et ijendtligt Skib. Bntre- 
bll, en, er, en Slags Økse, der tidligere 
brugtes ved Entring. Bntrodræg, et, lille 
Anker til at kaste over paa det Qendtlige 
Skib for at holde det fast. Bntregast, 
en, er, et Medlem af det Korps, der skal 
entre. BntTOkagO, n, r, svær Baadshage 
til at holde det Qendtlige Skib fast med. 
EBtronet, tet, Jærnnet, som udspændes 
langs Skibets Side for at hindre Entring. 

Bntré (angtre), en, er, Indgang, Indtræ- 
delse, Indgangsdør, Indtrædelsesværelse, 
Forsal, Adgang til fornemme Personer; 
Ret efter Suppen; Indgangspris, India* 



delsespenge. 1 Musik Indledning, Ind- 
gangsstykke. B.-Billet, Adgangskort, Ind- 
ladelseskort. 

Bntrechat (angtrøsja), et. Dansespring, 
hvorunder Fødderne slaas mod hinanden. 

Bntrecolonne (angtrøkolaann), n, (Af- 
stand eller Mellemrum mellem to Kolon- 
ner eller Piller. 

Entrofilot (augtrøfilæ), indskudt, kortere 
Artikkel i den redaktionelle Del af et Blad. 

EntroniétS (angtrømæ), en. Mellemret, 
Biret. 

entre nons (angtrø nu), imellem os, i 
Fortrolighed. 

Bntrepot (angtrøpo), et, Oplagssted, Va- 
reoplag, Frilager. 

entreprenant (angtrøprønang cl. ang- 
treprenant), foretagsom, drittig, virksom, 
driftig i sine Foretagender. Entrepre- 
nør, en, er, den, der paatager sig at le- 
vere, forfærdige, bestyre, foranstalte osv. 
noget. Entreprise (augtrøpHs el. angtre- 
prise), n, r, Foretagende, Forehavende, 
Overtagelse af et Arbejde. 

entrere (angtrere), at, tiltræde, begynde, 
indlade sig, tage Del, gaa ind (i ens 
Mening, Tænkemaade). 

Entresol (angtrøsaall), en. Mellemetage, 
især mellem Stuen og forste Sal = Moi- 

lanln. 

entretenére (angtrøtenere), at, under- 
holde, ernære, forsorge, vedligeholde. 

entrél (angtre), kom ind! 

Entry (entri), spf., Indskud ved Væddeløb. 

Entnsiåame, n. Begejstring, Sværmeri. 
entnsiasnére , at, opflamme, begejstre, 
henrykke. EntttSiåst, en, er, begeistret 
Sværmer, lidenskabelig Beundrer eller Til- 
beder, entusiastisk, begejstret, med Be- 
gejstring, indtagen i hoj Grad for noget. 

Ennmeration (-sjon), en, er. Opregning, 
Optælling, ennnerére, at, opregne, optælle. 

Ennnciation (sjon), en, udsagn, Erklæ- 
ring, Kundgorelse. onnncioro, at, udsige, 
erklære, kundgore. 

Enveloppe (angvlaapp), n. Omslag, Hyl- 
ster, mil, langt, smalt Udenværk foran 
ældre Fiertninger. onVOloppére, at, ind- 
hylle, indsvøbe, indvikle. 

en Verite (ang verite), i Sandhed, san- 
delig, 

Envér8(angvær), en. Vrangsiden, Vrangen. 

Environs (ang\iron), Fl., Omegn, Om- 
givelser. 

enviS^ nsk., egensindig. 

en vogne (ang vaagg), i Omløb, i Gang, 
i Brug, i Anseelse; være e. V., være i 
Mode, være i Vælten. 

EnVOl (angvoa), en, Sendelse, Forsen- 
delse, Tilsendelse. EnVOyO (angvoaje), en, 
er, Gesandt af anden Hang, ringere end 
Ambassadør. 

EniOOtI, en, en i en bestemt Egn eller 
Besætning hjemmehørende Kvægsyge. 



80 



eo ipso— Eremit. 




HpauUt. 



00 ipSO, netop derved, i sig selv. 

EOS, ^r., Morgenrøden = Aurora. 

Epaktor, F1., det Antal Dage, som den 
1. Jan. er forløbet siden sidste Nymaane. 

Epanlomont (epotmang), et, Skulder- 
værn, Brystværn af opkastet Jord, Sand- 
sække osv. 

Bpanlot (epolætt), ten, 
ter, Skulderbaand, en 
Plade med eller uden 
Frynser, med Stjerner 
osv. til at betegne den 
militære Rang. 

Epicykol, en, -cykler, Cirkel, hvis Cen- 
trum bevæger sig paa en anden Cirkels 
Omkreds. 

Epidoml, en, er, Sot; Omgangssyge, en 
Sygdom, der i nogen Tid hersker paa et 
Sted eller i en Egn. opidOOlisk Sygdom, 
som udbreder sig over en Egn og angriber 
et storre Antal af Beboerne. 

Epidorniis, en. Overhuden, den 3'derste 
tynde Hud paa Legemet. 

EpifanI, en, Tilsyneladelse . Aabenba- 
relse, især Kristi; Helligtrekongersdag (G. 
Januar), paa hvilken Stjernen viste sig for 
Magerne' 

EpiiSOnor, F1., i Litteratur og Historie 
de Personer, som uden egen Origina- 
litet behandler deres Forgængeres Ideer 
og Former. 

Epigrål en, er, Overskrift, Paaskrift,- 
Indskrift (paa en Mønt, Bygning osv.) 
Opisrafisk, som har eller bærer en Ind- 
skrift. 

Epigrafik, ken, Lære eller Videnskab 
om Indskrifter. 

Epigram, met, mer, kort Tankedigt, 
især af spøgende eller spottende Indhold, 
Spottedigt. opigrammåtisk, som har et 
Epigrams Karakter, kort, fyndig, bidende. 

Epik, Epiker, se opisk. 

EpiknrSBOr, en, e. Tilhænger af den 
græske Filosof Epikurs Lære, der satte 
Livets hojeste Gode i det aandelige Vel- 
være, der fremkommer ved Sjælens Be- 
frielse fra Uro og Smerte; et Menneske, 
der er hengivent til sanselig Blødagtighed, 
en Vellystning. OpikurSBisk, sanselig, 
vellystig. 

Epilopsl, en, faldende Syge, ledsaget af 
Krampe, Ligfald. opiloptisk, EpiloptikOF, 
en, e, den, som lider af Ligfald. 

Opiloro, at, fjerne Haar ved Udtrækning. 

Epilog, en, er, Slutningstale, især ved 
Skuespil. EpIlOgnS, den, der fremsiger 
en Epilog. 

EpiSCOninni, -iet, den øvre Del eller 
Baggrunden af Teateret. 

BpiSCOpns, en. Biskop. EpISCOPUS Opi- 
SCOPOrnni, Biskoppernes Biskop (Titel 
for Paven). 

opisk, fremstillende en poetisk Hand- 
ling i fortællende Form; til Heltedigtet 



hørende, i Heltedigtets Aand og Stil. e. 
Digt, fortællende Digt, Heltedigt. 0. Dig- 
ter ell. Epikor, Heltedigter, Forfatter af 
Heltedigte._ 0. Verseart, Heksameter. 

Opiskopal, hørende til den biskoppelige 
Kirke i England. Episkopåt, et, er. Bispe- 
domme, en Biskops Værdighed og Em- 
bede. 

EpisédO, n, r. Indskud, Indfletning i et 
Digt, Mellemhandling, som ikke udgor en 
nødvendig Del af Hovedstoffet, en enkelt- 
staaeiide Begivenhed eller Tildragelse. 

EpiStoI, en, -ler. Brev, Sendebrev, Skri- 
velse, et Stj^kke af Apostlenes Skrivelser 
til deres Menigheder, der ved Gudstjene- 
sten læses op fra Alteret. Rimbrev. cpi" 
Stolisk, i Brevstil. 

EpIstoIsidO, n, r, Alterets hojre Side. 
set fra Skibet. 

Epistyl, et. er, se Arkitrav. 

Epitånnm, -iet, -ier, Gravskrift. Grav- 
mæle med en Indskrift. [Brudevers. 

Epithalaminm, -iet -ier, Bryllupsdlgt. 

EpitbOSO, n. r. Tilsætning, Tillæg. Epi- 
thoton, et, -theta. Tillægsord. E. omaSS, 
smykkende Tillægsord, særlig hos Homer, 
f. Eks. fodrappen Akilles. 

EpitomO, t, r. Udtog, kort Begreb. 

EpilOOr, FL, Snyltedyr. 

EpilOOtl, epidemisk Kvægsyge. 

EpodO, n, r. hos Oldtidens Grækere 
den sidste Del af et lyrisk Digt; en sær- 
lig Art lyrisk Digt; Omkvæd. 

EpOkO, n, r, det Tidspunkt, hvormed i 
Historien en ny Æra eller Tidsregning 
begynder. OpokOgorOUdO, opsigtvækkende, 
saa at der regnes en ny Æra derfra. 

Epopo, en, er, se Ep08. 

Epopsl, en. Anskuelse, Beskuelse. 

Epos, et, er, Heltedigt, Heltesang = 
episk Digt. 

EpronvO (eprov), i Kobberstikkunsteu 
et Prøveaftryk af Pladen. 

EpSOni (æppsem), beromt Væddeløbs- 
plads i England. 

Epnration (-sjon), en. Renseise, Afson ^ 
dring. Opuroro, at, rense. 

E^OS, en. Ridder (i det gamle Rom). 

OragtO, tysk, at, Jur., afsige en Ken^ 
delse, en foreløbig Dom (thi eragtes). 

EratO, en af de ni Muser (for Dans o^ 
Musik). 

Erobns, Underverdenen, de dødes Rige. 
Skyggeverdenen. [gemsdele). 

Oroktll, som kan svulme op (om Le- 

Eroktion (-sjon), en, er, Opsvulmen ar 
et Lem, Rejsning, Oprejsning, Oprettelse. 
Stiftelse, OphSjelse til hojere Værdighed. 
ErektiOnS-ratont, Bevilling til Opretteise 
af et Stamhus o. desl. ErOKtor, en, -torer. 
Stifter af et Stamhus. 

Bromlt, ten, ter. Eneboer. Eromitage, 
(-tasje), n, r. Eremitbolig, i storre Have- 
anlæg Efterligning af en saadan. 



erfare— Essay. 



81 



Orfardf ^t* erfaren, t, ne. Erfaring, ! 
en, er. 

ergo, følgelig, aitsaa. Efgo bibamiis! 

Lad os aitsaa drikke! 

BrgOStSt, en, er, Maskine, paa livilken 
man kan maale et udført Muskelarbejde 

erholde, at == faa. [n, r. 

Brhverv, et, erhverve, at. Erhvervelse, 

Brica, Klokkelyng. 

erigere, at, oprejse, rejse i Vejret, op- 
rette, grunde, ophdje. 

Brin, Irland. 

erindre, at. Erindring, en, er. 

Brlinyer FL, Hævnens Gudinder, Fu- 
rierne. 

BriS, Tvedragtens Gudinde. 

Brie, n, r = Edderfugl. 

Brko, se Ærke. 

erkende, at, Erkendelse, n, r, erkendtlig. 

orUare, at. Erklæring, en. er. erkyn- 
dige sig, at. erlægge, at. ernære, at. 

Ernæring, en. erobre, at. Erobrer, en, 
e. Erobring, en, er. 

erodere, at, afgnave, ætse. Eroslon, 

en. Afgnavning, Ætsning, Udhuling. 

Bros, gT,<, Kærlighedens Gud = Amor. 
Briter, F1., smaa Kærlighedsguder. BrO- 
Uk, ken. Elskov, ^tskovskunsten. Ero- 
tikor, en, e, Kærli|hedssaager, Forfatter 
af Elskovsdigte. erStisk, som har Hen- 
syn til Kærlighed, handler om Elskov. 

Brrita, fi., Fcji, Trykfejl, errare hn- 

ninnn ost, at fejle er menneskeligt, er- 
ratisk, som er kommet fra et andet Sted. 
Orritiske stenblokke, Rullesten og Klip- 
pestykker, som ved Vandfloder el. Isvan- 
dringer er flyttede fra det oprindelige 
Sted. 

erstatte, at. Erstatning, en, er. 

erte, at, nsk.. drille. 

ErtS, en, er, min., metallisk udseende 
Mineraler, indeholdende tunge Metaller. 

Emdition (-sjon), en, Lærdom. 

emnpére, at, udbryde, frembryde, 
st^^rte frem. Eruption (-sjon), en. er. 
Udbrud. 

EmptlVSten, Bjærgarter, der i Udfly- 
dende Tilstand er brudte frem fra Jor- 
dens Indre. 

EryslpelaS, Rosen (Hudsygdom). 

Bs, set, ser. 

Es, at være i sit Es. 

BscndOff ældre spansk Sølvmønt. 

BsdragOneddike, n, Eddike, krydret 
med Bynke. 

Bskadre, Hi r, mindre Samling af Krigs- 
skibe, Flaadeafdeling. 

Eskadron, en, er. Underafdeling af et 
Rytterregiment. E.-Ohof, Befalingsmand 
over en E., Ritmester. 

OSkaladére, at, bestige ved Stormstiger. 
Bsknlndering, en, er, voldenes eller Mu- 
renes Bestigning ved Hjælp af Storm- 
stiger. 



Eskanotage (-tasj), n, r. Taskenspilleri. 
eskanotére, at, gore Taskenspillerkunster, 
bringe hemmelig til Side. EskaUIOtér, 
en, er. Taskenspiller, Gavtyv. 

Bskarpe, n, r, den indre Skraaning af 
Graven foran en Fæstning (modsat Kon- 
treskarpe). [lige Amerika, Gronlænder. 

EskiniO, en, er. Folkestamme i det nord- 

Eskorte, n, r, Troppeafdeling, der skal 
ledsage og besk3rtte eller bevogte, Æres- 
følge ved højtidelige Optrin, eskortére, 
at, ledsage som E. 

esoterisk, bestemt for de indviede, hoj- 
lærd, hoj videnskabelig, modsat okSOte- 

risk. 

Espadonéring, en, fægt, øveise med 
Hugvaaben, ved hvilken Vaabenet med 
udstrakt Arm svinges i lodrette Kredse 
saa tæt forbi Legemet som muligt. 

Espagnol (æspanjaall) ell. SpanlOl, en. 
spansk Snustobak. Bspagnolade(æspanjaa- 
ladd), en, Skryderi, Storpraleri. EspSg- 
nole, n, spansk Dans. 

Bspagnolétte (-espaujaalætt), n, r. Luk- 
keapparat for indgaaende Vinduer uden 
fast Vinduespost. 

Espaliér (æspalje), et, er. Gitterværk af 
Træ eller Jærn, Dobbeltrække af Soldater 
ved hojtidelige Optog. E.-Trf|0r, hvis 
Grene er udspredte ad et Rælcværk. 

Esparsétte. tyrkisk Kløver. 

EspårtO, afrikansk Græs. der anvendes 
til Kurvemagerarbejde. 

Espéce (æspæss), n. Art. Sort, Pengesort. 
en espéces (ang næspæsi, i klingende 
Mønt. 

Esperance (esperangs), Haab. 

EspingOl, en, er, Blunderbøsse, en Slags 
Skydevaaben , der kunde udskyde flere 
Kugler hurtig efter hinanden (forældet). 

Esplanade, n, r, fri jævn Plads foran 
en stor Bygning eller foran Fæstnings- 
værker, det ubeboede Rum mellem en By 
og Fæstningen. 

espreSSlVO, mus., udtryksfuldt. 

Esprit (æspri), en. Aand. Vittighed, 
Forstand, Skarpsindighed, Spiritus, e. dO 
COrpS (dø kaar), Samfundsaaud, Kasteaand. 
e. public (pyblik), Almenaand. e. de Vin 
(dø væng), Vinaand (spiritus vTnil. 

Esq. = Esqnire (eskwair). i England 
en Titel, der almindelig anvendes i Breve 
til Personer, der ikke har nogen anden 
Titel, og sættes efter Navnet. 

Esrom So. 

Essay (æsæ). 

et. Essays, kort 
Afhandling af 
populær-viden- 
skabeligt eller 
litterært Ind- 
hold. Essay- 
ist, en. er, For- 
fatter af E. 




Ksse. 



«2 



Ess-Bouquet — Eulogi. 



Bss-bonqiiet (æsbukæ), en Slags Par- 
fume. 

E886, n. r, Ildsted i en Smedie. 

esse, non Vidéri, lat, være, ikke 
synes. 

Bssons, en, er, Kraftudtræk, især af 
Frugter, Betegnelse for en Del Parfumer. 

Esséntialitét, en, Væsentlighed, esseu- 
tiol, væsentlig, aldeles nødvendig. 

Bssing, en, er, søv., Rælingen paa en 
Baad. 

Estafétte (æstafætt), n, r, Ilbud = Stafet. 

Bstakaåo, n, r, Pæleværk til at spærre 
Indløbet til en Havn, Flod osv. 

EstånipO (æstangp), t, r. Kobberstik, 
Kobberaftryk. 

OStimåble (-ab(e)l), agtværdig, agtet. Bstl- 
016) n. Agtelse, Højagtelse, Anseelse, esti- 
more, at, agte, skatte, sætte Pris paa, anse. 

OStintO, mus., hendøende. 

BstOmpB (æstaangp), n, r, Visker af Skind 
eller Trækpapir til at udbrede og sam- 
mensmelte Stregerne særlig i Kul- og Kridt- 
tegninger. 

BstrådO, n, r, Forhøjning foran et Vin- 
due, en Trone osv., ogsaa Musiktribune. 




Estrade, 

Estragon (æstragaang), se Esdragon. 

Ot, og, betegnes hyppig ved Tegnet &. 

OtaMore, at, anlægge, oprette, grunde, 
stifte, fastsætte, opstille (en Regel, en 
Grundsætning), anbringe, udstyre, e. sig, 
nedsætte sig, bosætte sig, grunde en Han- 
dej, et Værksted, indrette sig. EtablisSO- 
niOnt (etablismang), et, Anlæg, AnstaIt,Stif- 
telse. Nedsættelse, Bosættelse, Handels- 
anstalt. 

Etage (etasje), n, r, Stokværk, Sal, den 
Samling Rum i en Bygning, der ligger i 
samme vandrette Plan, Afsats, Trin. Eta- 
fOre (etasjære), n, r, Møbel med Hylder 
til at sætte Nipsgenstande paa. 

Etalage (etalasj), n. Udstilling af Varer. 
Otalére, at, udstille, fremlægge Varer. 

EtapO (etapp), n, r, Vareoplagssted, 
Forraadshus, Magasin, hvorfra gennem- 
marcherende Soldater forsynes med Mund- 
forraad og Krigsfornøden heder; Marsch- 
station. Btipo-Vej, den til en Armés 
Gennemmarsch bestemte Vej, Hærvej. 

Etat, en, er, Stand. Tilstand, Stilling, 
Liste over en vis Stands Medlemmer. 
forst., den Vedmasse, som i et Skovdi- 
strikt skal hugges. (]ivil-E-, det borger- 
lige Bestyrelsesvæsen. HofE, samtlige 
Hofljetjente, Hoffets Underholdning, Regn- 
skab over Hoffets Udgifter. elitUiaSSlg, 
overensstemmende med det lovmæssig 



bestemte Overslag. Landetat = Hær, 

Soetåt = Søværn. Etitsraad, en, er. 

etc. =2 et Cétera, ogsaa videre. 

Etendne (etangdy), n, strækning. Ud- 
strækning, Vidde, Størrelse, Omfang. 

Eternélle, n, r. Evighedsblomst. 

Etik, ken. Sædelære, Pligtlære, Moral. 
Etiker, en, e. Sædelærer, Dydslærer. éttsk, 
overensstemmende med Dydslæren, sæde- 
lig, moralsk. 

Etikette, n, r, Seddel, som hænges ved 
eller paa noget og angiver dets Pris, Ind- 
hold eller Brugsmaade; Hofbrug, Hof- 
tvang, Hofceremoniel, vedtagne Hoflig- 
hedsformer i Omgang, etikettere, at, 
paasætte Pris- og Brugssedler. 

Etmaal, et, søv., Dognet fra Middag til 
Middag. 

EtnOjråf, en, er, Fblkebeskriver. |t* 
negratl, Folkebeskrlvelse, Folkehistorie. 
etnografisk, hørende til Folkebeskrivel- 
sen, e. Museum, en Samling af Genstande 
til Oplysning af de forskellige Folks Kultur. 

Etnologi, en, den Videnskab, som paa 
Grundlag af de etnografiske (s. d.) For- 
hold søger at finde Lovene for disse For- 
holds Udvikling. 

Etolle (etoall), n,* ^Apparat til at maale 
Kanoners Kaliber. ^ 

Etos, Vane, Sæder, Karakter. 

et qnldem egrégie, i udmærket Grad; 
ved visse Eksaminer Betegnelsen for Ud- 
mærkelse. 

Etnde (etydd), n, r, Studering, Studie. 
Etnder, F1., øvelser, Øvelsesstykker (i 
Tegning og Musik). 

Btni (et^i), et, er, Bestik, Foderal, Æske. 

EtynolOg, en, er. Ordgransker, som 
undersøger Ords Oprindelse, Afledning 
Afstamning. EtymOlOgl, en, Ordgransk- 
ning. Ords Oprindelse osv. etynMifitk« 
ordgranskende, overensstemmende med 
Etvmologien. 

Encharistl, en, Takkeban, Nadveren, 
Alterens Sakrament. Euchariitlk« ken. 
Læren om Nadveren. 

EndSBinen, en, er, god Aand eller Ge* 
ni\Ni. EndæmOBlSme, Lyksallghedslære, 
som gor Menneskets egen LyhsKlighed til 
Forniaal for dets Handlinger. 

Enfemi, en, godt Ry, Undgaaelse af 
stødende Ord. Bnf 001800, ih r, Omskriv- 
ning for at undgaa det haarde eller stø- 
dende i det egentlige Udtryk ofte ved 
Hjælp af fremmede Ord, f. Eks. annektere 
for: røve. 

Enfoni, en, Vellyd, Velklang (især Spro- 
gets), enfonisk, vellydende; eufonislbe 
Bogstaver kaldtes tidligere Bogstaver, 
som mentes at være indsatte for Vellydens 
Skyld, f. Eks. d i indre. 

Enfrosyne, Munterhed, Glædens Giver- 
inde, en af de tre Gratier. 

Enlogl, en, smuk, velklingende Tale 



Eumenider — Exosmose. 



83 



idveren de Ord, hvormed Brø^t 
en velsignedes, selve det indviede 
•g Vin (hos gamle Kirkefædre). 
DDldor, FL, Hævngudinder = Erin- 

,, Gudinden for Lovgivning. 

, en. Lovmæssighed, velordnet 
ii'atning. 

ik, ken, ker. Gilding, Kvindevogter 
irem. 

<pa, Europæer, en. e, europæisk. 
8, Sydøstvinden. 

Ichisk Hør, Forbindelseskanalen 
L Munden og Øret. 
rpe, en af de ni Muser (for Musik). 

Evadatter. 
6r6, at, uudgaa, snige sig bort, 

slippe fra. 
LUatiin (-sjon), en, er, Udtommclse, 
else. évaknéro, at, udtomme, 
c, rydde. 

1, Tilnavn for Bakkus. 
iSOliOSidO, n, r. Alterets venstre 
st fra Skibet, se Bpistelslde. 
golisk, overensstemmende med 
ære. 

IgOllSt, en, er, den, som prædiker 
ære, særlig Forfatterne af de fire 
lier i Bibelen: Matthæus, Markus, 

Johannes. 

IgéUmi, -iet, -ict, et glædeligt Bud- 
ærlig Budskabet om Kristus, der- 
ti Beretning om Jesu Liv, især de 
retninger i Bibelen. 
Oratién (-sjon), en, er, Uddunst- 
(ortdunstning. evapororo, at, ud- 

bortdunste, fordampe. 

in, en, er, Undvigelse, Flugt, Ud- 
«iaskud. 

dfllBBt (evænmang), Begivenhed, 
else. Hændelse. 

tualitor, OVentnél, i paakommende 
rnødent Fald, i Tilfælde af, frem- 
lulig. Eventnalitét, en, er, mulig 
lende Tilfælde. 

.tyr, et. Eventyrer, en, e, eventyrlig. 
, eng., stedse, bestandig, for OVer, 
dse. 

lasting, et, atlasvævet, meget stærkt, 
if af Bomuld, Kamgarn eller begge 
ling. 

810B, en, er, Omst\Ttning, Kuld- 
g , Tilintetgorelse. ' evortére, at, 
te, kuldkaste, tilintetgøre, gore 

• 

t, en, er, et Sejlskib, i Hegelcn 
;et, undertiden med Papegojemast. 
§n8, en, Ojensy ulighed, det ind- 
^ som ikke kan betvivles. evldOQt, 
, indlysende. 

, Evighed, en, er. evigvar^nde. 
tion (-sjon), en, den af Sælgeren 
;ne Forpligtelse at holde Køberen 
los og fri for alle lovmæssige For- 



dringer paa den solgte Ejendom, Borgen, 
Kavtion. 

evincore, at, forpligte sig til Skadesløs- 
holdelse, indestaa for, borge for, over- 
bevise. 

BVindoIig, Evindelighed, en, er. 

evitabel, undgaaelig. evitére, at, und- 
gaa, undfly. 

Bvie, n, r. nsÅ*., Malstrom, tilbagegaa- 
ende Str6m, som ved Flodbredder ell. i 
Bugter. 

Evne, n, r, evne, at. 

Bvoé, Bakkanternes Jubelraab. 

Bvokation (sjon), en. er, Stævning. 
eVOkere, at, indkalde, stævne. 

Evolution (-sjon), en, er. Udvikling, 
mil, Bevægelse med et Armékorps, Ski- 
bets Bevægelser i Søen for at tage en 
anden Retning eller naa et vist Punkt. 
eVOlvére, at, udvikle, udfolde. 

EVOlntionateorlen, den videnskabelige 
Opfattelse, der betragter Verdensaltet som 
et ordnet Hele, der befinder sig i stadig 
Udvikling fra det enkle og ensartede til 
det mangfoldige og mangeartede. 

Evnlgation (-sjon), en. Udspredning (af 
Rygter). OVnlgéro, at, udsprede (Rygter), 
bringe ud blandt Folk. 

eVVlva! leve! 

ex abrnptO, paa een Gang, pludselig, 
uventet. 

ex anino, af Hjærtet, frivillig. 

Bxandi, Sondagen for Pinse, kaldes 
saaledes efter Begyndelsesordene i Messen, 
som oplæses den Dag. 

ex auditorio, af Tilhørerne (opponerede 
ved en Disputats). 

ex Cåpite, jnr., egtl. ud af Huset; i Hen- 
hold til en Paragraf. 

ex cathedra, fra Lærestolen. 

Bxcélaiof, hojere, mere ophojet. 

Exchange (ekstsjændsj), Veksling, Om- 
bytning, det engelske Navn for Børs. 

Bxcnse (ækskys), n, r. Undskyldning, Ud- 
flugt excnaére (ækskyscre), at, undskylde, 
forsvare, bære over med, forskaane, have 
undskyldt. OXCUaél (ækskyse), undskyld. 

Bxercltier, F1., Bodsøvelser, 

ExigUitét, en. Ringhed, Lidenhed, Ube- 
tj'delighed. [selig. 

ex improvlao, uventet, uformodet, plud- 

ex jnre, med rette, lovmæssig. 

Exllbria, et. Ejermærke i en Bog. 

ex néxn, ude af Forbindeise, ude af 
Forretningsforhold med. 

Exod. ^ Exodna. 

EXOdiuni, et, Udgang, Ende, især af et 
Skuespil, muntert Efterspil til et alvorligt 
Drama. 

Exodns, anden Mosebog, som især be^ 
skriver Udgangen af Ægypten. 

ex OtticiO, paa Embedsvegne. 

EXOrdinm, et, indledning til en Tale. 

Exosmoae, n, se Endeamose. 



84 



Expose— Fadelæoge. 



BxpOSé, en, Fremstilling, Udvikling, 
Oversigt. [sildigt. 

6X post (facto), bagefter, naar det er for 

OX prof 0880, forsætlig, aabenlyst; paa 
Professionens Vegne. 

OX tonporo, paa Timen, paa Stedet, 
uforberedt. 

OXtraordiliarill8, udenfor Ordenen, over- 



ordentlig. Professor 0.« Professor ved 
Universitetet udenfor de almindelige Lære- 
pladser. 

OX 11811, ved Øvelse og Vane, efter Skik 
og Brug. 

OX VOtO» ifølge Løfte, Betegnelse for 
Genstande, som af de troende vies til 
Guddommen som Tak for modtagen Hjælp. 



F. 



f = fecit; mus, forte; P = Fahrenheit 
se disse Ord). 

faa, færre, færrest; faatallig. 

faa, at, faar, fik, faaet. 

faafangt, nsk., forgæves. 

Faar, et. Faarekylling, en, er. 

Faarofiyndor, en, e, en Slags Ikte (s. d.), 
som lever i Galdegangen hos Faaret og 
Geden. 

Faaromaanoil, en == Apni. 

Faaroakrot, ten, ter, nsk., slagtet Faa- 
rekrop. 

FaaroaygO, n, r. Betændelse af Øre- 
spvtkirtelen. 

Fabel, en, -bier, opdigtet Fortælling, 
især en saadan, i hvilken Dyr og livløse 
Ting indføres talende; Opdigtelse, Eventyr; 
Løgn, Genstand for Bysnak. fablO, at, 
opdigte, lyve. 

Fabrik, ken, ker, Værksted, hvor Varer 
frembringes i Mængde; Bygning, der rum- 
mer saadanne Værksteder. Fabrikant, 
en, er. Ejer af en Fabrik. Fabrikat, et, 
er, Fl. FabrikSta, Genstand, tilvirket paa 
en Fabrik. Fabrikation (-sjon), en, er. 
Frembringelse af Varer, fabrikoro, at, 
forarbejde, forfærdige, frembringe. 

Fabrikgnld, det tykkeste Bladguld, an- 
vendes bl. a. til at plombere Tænder med: 

Fabriknieater, en, e, den tekniske Di- 
rektør for Orlogsværftet ; den, der leder 
en Fabrik. 

Fåbnla = Fabel. fabnlérO, at, fable, 
opdigte. Fabnllst, en, er, Fabeldigter. 
fabnlOS, fabelagtig, usandsynlig. 

FaQåde (fasade). n, r, Forsiden af en 
Bygning._ 

Facchino (fakino), en, ital. Lastdrager. 

Face (fass), Ansigt, Forside, on faco 
(ang fass). forfra, saaledes at hele Forsiden 
af Ansigtet ses. 

Facer, fl, mH, to Linier af et Fæst- 



ningsværk, som i deres Sammenstød dan- 
ner en udadgaaende Vinkel. 

Facet, ten, ter, sleben Flade paa Ædel- 
stene og Glas. facettere, at, slibe Ruder 
eller Flader paa. facottérot, -ede, med 
Ruder, tavlet. 

facial, vedkommende Ansigtet. 

facil, let, villig, beredvillig, omgængelig. 
Facilitet, en. Lethed, Beredvillighed, Lem- 
fældighed. 

Facit, et, er, Sum, Beløb, Ende, Re- 
sultat af en Regning. 

FaQOn (fasaang), en, er, Maade, Maner, 
Skikkelse, Form, Snit, Skik, Anstand. 
FaQOnS (fasaang). Omsvøb, Omstændighe- 
der, Vidtløftigheder. faQOnnérO, at, for- 
me, danne. faQOnnérodO Tojer, Tojer 
med indvævede Blomster og andre Fi- 
gurer. 

FaQOnJærn C^asaang-), et, tekn., Stang- 
jærn af andet Tværsnit end firkantet el- 
ler rundt. 

FaQOnston (fasaang-). Mursten, der er 
dannede i særlig Form, som halvrunde 
o. l'gn. 

FaQontraad (fa^ang), se Dossintraai 

FaQOnvin (fasaang-), en, e. Vin, der helt 
eller delvis er fremstillet af Vand, Alko- 
hol, Æter o. lign. 

fad, flov, dum, taabelig, smagløs; (oø 
Drikkevarer) mat, doven. FadØSO, n, r, 
Dumhed, Taabelighed. 

Fad- et, e. fade, at. Fadning, en. 

Fadder, en, e, Daabsvldne, den, der 
bærer Barnet til Daaben og svarer paa 
dets Vegne; ogsaa den, der som Vidne 
forpligter sig til at tage sig af Barnets 
kristelige Opdragelse. 

Fadebur, et, c, Forraadskammer, Spi' 
sekammer. 

Fadelange, n, r, søv., svær Tovbug^ 
som lægges om et Fad el. en Tønde, der sk^ 



Fader— Faldereb. 



85 




FaetoH. 



Ures ned i Lasten eller hejses op af 
den. [Fadervor, et. 

Faiori en. Fædre, faderlig, faderløs, 

Falilf, en, er. Vognkasse, bestaaende 
af Vognbund, Sidestykker, For- og Bag- 
smække. 

FiotOl, en, er, hdj, 
let Vogn, aaben el. med 
Kalesche over Bagsæ- 
det. 

Fai, et, &glig. 

fager, fogre, &grere, 
fagrest. 

Fagkolimae, n, r, bog., blank Side i 
en Bog. 

Fagot, ten, ter, dybt Blæsein- 
strument af Træ med et S-formet 
Blæserør. forst runde, ukløvede 
Brændestykker af Stamme eller 
Grene. Fagottist, en, er. Fagot- 
blæser. 

' Factor, fi. 
Faaroaheitstermomiter , et, 

-metre, Varmemaaler, der ved 
Frysepunktet har Tallet 32, ved 
Kogepunktet 2t2.' En Angivelse 
efter Fahrenheit (f. Eks. 68<> E) 
omsættes til Reaumur paa føl- 
gende Maade: 68 — 32 = 36 X *U Paøot- 
==16^ Reaumur. 

Fahrkaaot, en, er, i BJærgmandsspro- 
get en Maskine til at bringe Arbejdere 
ned i el. op af Gruben. 

FaikUgO (fæblasj), n, lovlig tilladt Min- 
dreværdi, ved Mønter Mangel i Vægt og 
Finhed. 

flOblO (fæbl), svag. FilblO, n, r, Svag- 
hed, Forkærlighed. FaibléSSO (fæbless), 
n, r. Svaghed, Afmagt. 

Faiaoiat (fæneang), en, Lediggænger, 
Dagdriver, Noler. 

nir (fierX hæderlig, fair-play (færplæ), 
ærligt Spil, aaben Færd. 

FaliSOriO (fæsrlX t, kurv., gennembrudt 
Kurvemagerarbejde. 

Fait accompli (fætakaangpll), et, Kends- 
gerning, noget, som ikke kan forandres. 

Fa|iaCO (fejangse), n, r, glasseret Ler- 
Cubrikat ringere end Porcellæn, men bedre 
end Pottemagerarbejde. 

Fakkao, n, r, hat, Bue med Tarmsnor, 
der benyttes ved Pakning (s. d ). 

Fakholt, et. er, hat, et Stykke Træ, 
hvormed Fakbuen (s. d.) sættes i Bevæ- 
gelse. 

- Fakir, en, er, en Slags Tiggermunke i 
Indien, i De er bekendte som Selvplagere 
og anses for at have særlige Kundskaber 
paa Hypnotismens Omraade. 

bdtkO, at, nsk,, gribe. 

Fakkol, en, Fakler. 

Fakaftag, en, hat, Behandling af de 
sorterede Haar, ved hvilken de bringes 
til at svulme og gribe ind i hverandre. 

Dansk IMskrimiiigs- og Frenimcdordlrøg. 



Fak8{ eij, nsk,, Manke, 

Paksi, en, er, hat, Si af Nøddetræs- 
fletning, der benyttes ved Pakningen (s. d.). 

Faksimile, t, r, ndje Gengivelse af et 
Navnetræk eller en Haandskrift. 

FakStykkO, t, r, hat. Samling af Haar 
i Stykker saa store, at to kan danne 
en Hat. 

Fakta^ se Faktam. 

Faktioa (-sjon), en, er, politisk Parti, 
navnlig Oprdrsparti. Faktloaær el Fak- 
tionist, en, er, Oprdrsstifter, Partistifter. 
faktiOS, oprSrsk, urolig 

taktisk, hvad der virkelig er sket, grun- 
det paa Kendsgerninger; virkelig, vis, 
afgiort. 

Faktor, en, -t5rer, StSrrelser, der mul- 
tipliceres med hinanden, /i/s., virksom 
Bestanddel eller Kraft, bog,, den, der fore- 
staar den tekniske Ledelse af et Bog- 
trykkeri ; han,, den handelsky ndige Leder 
af et Faktori (s. d.). 

Faktori, et, er, Handelsetablissement 
i Qernere, navnlig oversøiske, ukultiverede 
Lande, gennem hvilket der finder Ombyt- 
ning Sted af evropæiske Industriproduk- 
ter med vedkommende Lands naturlige 
Frembringelser. 

Faktotam, et, den, der for en anden 
kan udføre alt, den fuldt ud paal idelige 
Stedfortræder; den >h5jre Haand«. 

Faktam, et, fi. Fakta, Begivenhed, Til- 
dragelse. Kendsgerning. 

Faktura, en, er. Regning over Varer, 
som ved en Distanceforretning (s. d.) 
sendes Køberen samtidig med Varernes 
Afsendelse. FaktUiabog, Bog, hvori Fak- 
turaerne indføres, faktaroie, at, udfær- 
dige Regning over solgte Varer. 

fakultativ, som er overladt til ens fri 
Vilje (mods. oUlgatorisk), som man har 
Ret og BefSjelse til 

Fakultet, et, er. Betegnelse for de for- 
skellige Afdelinger, i hvilke et Universitet 
inddeles, samtlige til en saadan Afde- 
ling hørende Professorer ved et Univer- 
sitet. 

FålaakS, en, er, tætslultet Firkant af 
Krigsfolk {i Grækenland og Makedonien i 
Oldtiden). 

Falbelad, en, er, rynket Garnering paa 
Damedragt i 17de Aarhundrede. 

falbyde, at, fal holde, at. tit fals. 

Fald, et, falde, at, faldt, falden, t, -nc, 
faldefærdig. 

Fald, en, er, nsk.. Kantning, Bræmme. 

Fald, et, gram., se »Korholdsform«. 
jag tf Fuglenes Ekskrementer, søv.. Tov 
el. Talje, hvormed en Raa eller et Sejl 
hujses i Vejret. 

ialdO af, at, sov., fjerne sig fra Vind- 
letningen. 

Faldorob, et. søv., indgangen over Ræ- 
lingen til Dækket af et Skib. 

12 



Falderebstrkppe — Faofc 





raWgrnlM, n. r. jagt. tildækket Grube, 
der bruges til Fangst af Storvildt, [skeri. 

FaldhtT, fisk., en. e, Redskab lil Kejefl- 

faldklO, en, -kløer, fiik.. Redskab, der 
sammen med Faldlioven (s. d.) anvendes 
til Rejefiskeri paa dybt Vand. 

FaUpaler, FI., sen., Jsmarme paa 
Stammen af et Spil, der bladrer delte [ 
at Raa den gale Vej. 

Faldfart, en. e, sav.. KanonpcMl paa et 
Orlogsskib, med Hsnftsler. saa at den 
kan falde ned langs Skibssiden. 

Faldsknri, et. sen., den øverste, spidse 
Ende af el Stagsejl (s. d.}. 

Faldskærm, en. e, 

Skterm, der kan slau« 
op som en Paraply, 
ved hvis HJaelp en 
Luftskipper kan dale 

Faldinaal, et.i'ur, 

Bede, sum et Vidne 
ifalder, naar det und- 
lader at mede for Retten. 

FaldYildt. et. Jagt, Vildt, som ødelæg- 
ges af Kulde etler manglende Næring. 

Faldekse, se flnillotlBa. 

Falk, en, e. Falkeblik, ket. 

Falk, en. e. tilspidset Messingtap til Sig- 
tepunkt paa Kanonens Forende. 

Falkadfl, n, T, Spring af en Skolehest 
med en stærk ROjnlng af Bagbenene; 
lade en Hest falksre, lade den gOre saa- 
danne Spring. 

Falkeiér el. FalkSlSr, en, er, Falke- 
jæger. som afretter Falke til Jagt. 

Falkølit, ten, ter, forhen en Slags 
lanqe. lette Kanoner, en lille Feltkanon. 

FallSBt, en, er, den, som ikke er i 
Stand til at lyidestgCre sine Kreditorer, 
og hvis Bo derfor overgives tU Rettens 
Behandling, fallirs, at. erklære sig nde 
af Stand til at fyldestgCre sine Kreditorer, 
ophøre at betale, opgive sit Bo til SkUU- 
behandllng. 

falllbel, fejlbar. som er underkastet 
Vild&relse. Fallikilitit, en. er, F^lbar- 
hed, Mulighed for at tag* fejl. 



Flint, ten, ter, Opbud, Ufbrmueiitied 
til at betale; være f., gaa f., gCre F., del 
samme som fallirs. Fallitfc«, Opbuds- 
bo. Konkurs. 

Falles, en, det mandlige Lem, Symbol 
paa Naturens Avlekraft og Frugtbarhed. 

tllne, at. Falmen. en. 

Fals. en, e, 6oy., Fold med., vinkelret 
Indsnit langs Kanten af et Bræt, hvori et 
andet Bræt passer. 

FalskSl, et, bog., fladt Beustykke til 
at lægge Fals med. 

falgt, at, bog., ombOJe og sammenlime 
Arket 1 det forlangte Format. 

Fallit, stemme eller Toner, især de 
hejere , hvorved Stemmebaandene Ikke 
svinger i deret bele Længde som ved 
■ Brvsltonerne". 

Fillkirl, en, e, Ukn,, HAvl til at trtm- 
brintte en Fals med (se Figuren: Kdvl 6). 

faisifiCflre, at, forfalske. 

Falsifiklt, et. er, noget forelsket. Fll- 
Sifikatiøl (-sjon), en, er. Forfalskning. II 

lalsk, Falsk. en. falskelig. Falskhed, 
en. Falskmentner, en. e. Falskner, en, e. 
Falskneri, et. er. [falskning. Underslæb. 

Falanm, et, pi. Fiha, Bedrageri. Par- 

Fiaa, Rygte, Sagn, Gudinden for Be- 
rfimmelse. for Rygter. 

FlMllie, tt. r. Slægtskab, Sl^, Æt, 
St mme. Byrd, alle Medlemmer af et Has; 
i Naturhistorien Underafdeling af en Or- 
den. Fstykke, Maleri, der forestiller 
flere Hedlemmer af ea Familie; en i en 
F. nedarvet Genstand. 

Familistéro tfamlllstær), n, r, Hushold- 
ni ngsfæliessliab, Samling af et vist Antal 
Familier til et lille Samfund, hvor aile 
har lige Rettigheder og Pligter. 

famillariiirs sig. at. gore sig fortrolig 

med, vænne sig til. FamilJatltit, en, er, 
Fortrolighed, fortrolig Omgang. fiBilifir, 
fortrolig t^saa paatrængende. 

faisla, at. Pamten, en. liimlevoren. 

FaDnlna, en, er, tjener. Medhjælper, 
Kontorist hos en Biskop. 

famSl, navDkondig. berygtet. 

Faiil. en, er. mil., Lys^al, der tk«m- 
koiiimer ved Antænd^se at en Stang, 
omviklet med Straa og dyppet i IJære, 
eller en Tønde, (yldt med brandbart 
Stof. 

Faiitikar, en, e, den, som bolder saa 
ensidig fast ved stn Mening, at han tr 
utilgængelig for Paevirkning af modtalte 
Forestillinger, ftiatlaira, at, fOre fiiba- 
tisk. faaitfak, behersket af M eaalMøi 
Syn paa sin Sag. FlRltlSRai n, blind 
Iver for at paatviage aodre abi Hening. 

FaiCT (f(insi>Artad(r, Oae Modetmrcr. 

FaidaifO, en; spaaA FolkMlaB« a»d 
Kastagnetter. 

Failei. Fandnu KwL 

FBia, n, r. 



Fane— Farve. 



87 



FtMOf n, r, Samlingen af Straaler paa 
en I^er. 

FUd« n. r, de nedhængende Haar paa 
Halen hos langhaarede Hunde. 

FtlOOlf en, er, /ni7., Ed, som Soldaten 
aflader ved sin Indtrædelse i Tjenesten 
i de fleste Lande, ikke mere I Danmark. 

FtBOrOffimor, FL, Blomsterplanter, 

modsat Krfpto|imer (s. d.). 

FueT&gii en, er, mil, den til Bevogt- 
ning af Fanen bestemte Styrke. 

FtnfarO, n, r, kort krigerisk Musik- 
stykke for Trompet og Pavker, muntert 
Jagtstykke, den festligklingende Larm, 
hvormed Blæseinstrumenter ledsager Hur- 
ra raab. 

Ftlg, et, nsk,, Sked; Faldsyge. 

FUgtrn« en, e, hos lavere Dyr særlig 
udviklet Organ til at fange med. 

FtBfkon« et, hos Leddyrene Lemmer, 
der er uddannede til at gribe med. 

fUfOy at, SØD., binde fast, især om en 
midlertidig Fastbinding. 

FM|0, t, r, nsJlr., Arm fuld. 

ftlfOi at. Fange, n, r. fangen, t, ne. 
Fangenskab, et, er. 

Ftl|db]slk6, n, r. SØD., Tværtræ, be- 
testet til opstaaende Bjælkeender (Pul- 
lerter) tæt ved Masten eller spigret p^a 
Skibssiden ud for Vantet. Det har Hul- 
ler, hvori anbringes Jærnbolte til Befæ- 
stelse af Tove. 

Ftlfetemnini, en, er, Dæmning, der 
forhindrer Vandet flra at trænge ind i en 
Byggegrubc. 

FufOliBO, n, r, søo., Tovende, fastgjort 
i Stævnen af et FartdJ til Fort6jning. 

FtBKOFi en, e, GrOnlænder, som ernæ- 
rer sig ved Sæljagt I Kajak. 

FtlKfUll« et, ntk., Skadskind. 

FMffBOr, en, e, mil, Snor fra Hoved- 
bedækningen til Uniformen. 

FtBfrtf Jagt, den Maade, paa hvilken 
anskudt Vildt dræbes. 

FaifStkniT, en, c, jagt. Kniv, hvormed 
Vildtet dræbes. 

Fun» en, er, nsk. Snedrive. 

Fait, en, er, nsJlr, Landstryger, Tater, 
Omstrejfer. Fantoblfe, t r, Taterbande. 

tUtilire, at, være i en Sjælstilstand, 
hvor Indbildningskraften har Overhaan- 
den og er ftrmherskende ; (om syge) 
snakke vildt, tale over sig. mus., spille 
nden Noder efter Indfald og Lune. Fan- 
taalfl en, er, Evne til at sammensætte 
Forestillinger paa ny Maade, Indbildnings- 
kraft, Opfindelsesevne, Digterevne, Dr5m- 
meblUede, Hjernespind; Fel>erdrQm, Vil- 
delse, mns., Improvisation. F.stykke, 
Maleri, Tonestykke eller Digtning, i hvilken 
Fantasien, mindre bunden til Reglerne, 
har JSuiet Frihed til at. made. 

Ftlttaaa« et, er. Fantasibillede, Skab- 
ning tf IndbOdningikraflen, Skyggebil- 



lede, Skrækkebillede, Spøgelse. Fantasma- 

gori, et, er. Fremstilling af spøgelseagtige 
Fremtojiinger ved optiske Indretninger. 

Fantast, en, er, JSværmer, Drdmmer, 
Grillefænger. f antSstlSk , sværmerisk, 
forunderlig, sælsom, naragtig, indbildsk. 

Fantasas, Guden for Drdmmene, Bro- 
der til Morfeus (Søvnens Gud). 

Fantom, et, er, Hjernespind, Skygge- 
billede, Skrækkebillede; Apparater fore- 
stillende Dele af det menneskelige Legeme, 
hvilke af Lægerne bruges til at indøve 
Operationer paa. 

Farao, en, er, hos de gamle Ægyptere 
Konge, Fyrste. 

Farao, et en Slags Hasardspil. 

FaraorottO, n, r, en Slags Desmerdyr. 

Far, Farbroder, Farfader, Farmoder. 

FarcO, n, r, L6jer, Teaterstykke, der 
kun vil vække Latter. Farcéfir (farsdr), 
en, er, lystig Person, Hansvurst. 

Fare, n, r, farlig. 

Fardag, en, e = Skiftedag. 

fare, at. for, faren, et, ne. farbar. 
Fart, en, er, farte om, at. Fartdj, et, er. 
Farvand, et. Farvel, let. 

fare, at, søv., gaa igennem en Blok 
(om Tovet). 

Farina, Mel Farlnsnkker, en siags 

Puddersukker. 

FarisSer, en, e. Sekt blandt Jøderne, 
der holdt sig strengt til Bogstaven af den 
mosaiske Lov og til de mundtlige Tradi- 
tioner, men ofte hemmelig førte et ugu- 
deligt Levned, deraf: Hykler, skinhel- 
lig. Farisalsme, n, Farisæernes Lære, 
Hykleri, farisæisk, falsk, hykkelsk, skin- 
hellig. 

Farin, en, e. Forpagte rgaard, Landbrug. 
Farmer, en, e, Forpagter, Ejer af en 
Landejendom. 

Farnacent, en, er, den, som tilbereder 
Lægemidler, farmacentisk, som angaar 
Lægemidlers Tilberedning. Farmaci, en, 
den Kunst at tilberede Lægemidler, Apo- 
tekerkunst. 

Farmakologi, en, Læren om Lægemid- 
lernes Egenskaber, Kræfter og Virkemaade. 

Farmakopé, en, er, Bog, som indehol- 
der Forskrifter om Lægemidlernes lov- 
mæssige Tilberedning. 

Farnakoték, et, er. Hus- eller Rejse- 
apotek. Medicinkiste. 

faroncke (farusj), vild, sky, menneske- 
skv, streng, barsk. 

Fars, en. Blanding af fint hakket Kod, 
Æg, Brød og Krydderier, farsére, at, 
fylde med Fars. 

Fartking (farding), en, den mindste 
engelske Kobbermønt (V4 Penny, omtrent 
2 Øre]. 

FarVO, n, r. farve, at. Farvelade, n, r. 
Farver, en, e. Farveri, et, er. Farvning, 
en, er. 



88 



Fanrebad— fteje. 



Farvebad, et, farv,^ Faryeopløsning, 
hvori det Garn sænkes, som skal farves. 

Farveblindked, en, Ma^igel paa Evne 
til at skelne mellem Farver, særlig mel- 
lem saadanne, der udfylder hinanden, 
f. Eks. rodt og grdnt. 

Farveriver, en, e, ma/., halvrund 
Sten, nicd hvilken Farven gnides ud paa 
en Granit- eller Glasflade. 

Farvetryk, ket. Trykning i flere Farver. 

Farvetra, et, Træstof, der indeholder 
Farve. f. Eks. Blaatræ. 

FaryngitiS, en. Betændelse i Svælget; 
Svælgkatarr. FaryOgOSkopl , en. Un- 
dersøgelse af Svælget. FarynX, Svælg. 

Fastet néfas, Ret og Uret. 

Fasan, en, er, Fasaneri. et, er. . . 

Fåsces, Fl., et Knippe Stokke, hvoraf 
en Økse stikker frem, og som hares faran 
de romerske Konsuler som Tegn paa. de- 
res Maf;t over Liv og Død. 

FaSClkel, en, -ler. Bundt, Knippe, 
Hæfte, Dokumentsamling. 

Fascination (sjon), en. Fortryllelse. 
fascinere, at, fortrylle, forblende. 

Fase, n. r, Lysforandring, Lysafveks- 
ling (ved Maanen og nogle Planeter); Fl., 
Udviklingstrin, Forandring i et Menne- 
skes Liv, Tilstand, Skæbne. 

Fåskion (fasjon), en, Mode, Skik eg 
Brug, god Levemaade, god Tone. fashio- 
nabel (fasjonabel), efter Moden, fin, smag- 
fuld, standsmæssig. fasUonaUe nOWS (fa- 
sjonæbl-njus). Nyheder fra den fornemme 
Verden. 

Faskine, n, r, Risbundt, Greneknippe 
til at fylde Fæstningsgrave med ved Storm- 
løb, bruges ogsaa ved Vandbygningsar- 
bejder. 

fast, fastgdre, at, Fastgdrelse, n, r. Fast- 
sættelse, n, r. Fastland, et, e, Fastlands- 
klima, et, er. 

faste, at. Faste, n, r, Fastelavn, Faste- 
lavnsbolle, n, r. Fastelavnsmandag, en, e. 
fastende. 

Fastepart, en, er, søu., den Ende af et 
Tov, der er fastgjort i Byrden. 

Faster, en, e = Farsoster. 

Fastesiang, en, -stænger, søv,, det mid- 
terste Stykke af en fuldrigget Mast 

Fasti, visse Marmortavler i det gamle 
Rom, paa hvilke de aarlige Fester og 
Højtidsdage vare indhuggede, altsaa en 
Slags Festkalender. 

fastidiOS, kedsommelig, modbydelig. 

fastOSO, ihus , pragtfuldt, hojtideligt. 

fat. at faa fat; det er galt fat. 

Fåta, se Fatnm. 

fatal, tilskikket af Skæbnen, uheldig, 
ulykkelig, ubehagelig. Fatalia, Hl., mær- 
kelige, uheldige Tildrageher. F. apella- 
tidnis, den Frist, inden hvis Udløb en 
Retshandling skal kunne indankes foren 
overordnet Domstol. 



Fatalisme, n, Troen paa en forudbe- 
stemt uundgaaelig Skæbne. Fatalist, en, 
er. Tilhænger af denne Tro. 

Fatalitet, en, er. Modgang, Uheld, ube^ 
hageligt Tilfa^lde 

Fata lorgana. Feen Morgana; Luft- 
spejling, især over Strædet ved Messina, 
som Overtroen tilskriver denne Fe. 

fatigant. besværlig, trættende, kedsom- 
melig, fatieére, at, trætte, afmatte, af- 
kræfte. Faflgne (fatigg), en. Besværlig" 
hed, Anstrengelse. 

fatte, at, fattelig. Fatning, en. fattes, at. 

fattig. Fattigdom, men. Fattigfolk, Fat- 
tigvæsen, et. . . 

Fatnitét, en, Fjollethed. 
_Fatnm, et. skæbne. Tilskikkelse; Fl. 
Fata, Hændelser, Eventyr, Genvordigheder. 

Fanbonrg (fobur). Forstad. 

Fann, en, er. Skovgud (i det gamle Rom\ 

Fanna, en, de indenfor et bestemt Om- 
raade hjemmehørende Dyr; Dyreverden. 

fansse (fohs), falsk. f. carte el. 4. Kort, 
der ikke er Trumf (paa Dansk hyppig 
udtalt: fus). 

Fant el. Fut, en, er. nsk , Foged. 

Fante (foht), en. Fejl, Mangel, Fejltrin. 

Fantéiil (fotdj), en. Lænestol, Armstol. 

fanx (fo), falsk, uægte. F. pas (pa), Fejl- 
trin. Fanznatadorer, \ L'hombre en 

Række af de øverste Trumfer uden Spa- 
dille. 

Favn, en, e. faviie, at. Favnebrænde, 
t. Favnemaal, et. Favntag, et. 

favorabel, -bie, gunstig, fordelagtig. 

favorisere, at, begunstige. Favorit og 

Favorlte, n, r, mand. ig og kvindelig Ynd-, 
ling. Favoritter, nedhængende Haarlok- 
ker. Kindskæg; Bakkenbart. 

Favør, en. Yndest, Bevaagenhed, Gunst, 
Fordel. 

Fe, en, er, overnaturligt kvindeligt Væ- 
sen, godt eller ondt. Troldgudinde, Ttx)ld- 
kvinde. Feorl, et, er, pragtfuld Ballet 
med Forvandlinger osv. 

Feber, en, -bre, feberstillende, febrilsk. 

Februar, en. 

fécit el. fec, han har gjort det, for- 
færdiget af (paa Kunstværker). 

Fed, det, Maal paa Garn. fedde, at 

fed, fede, at. Fedevarer. Fedipe, n. 
Fedning, en. Fedt, et. Fedtebrød, et. 
Fedtekræmmer, en, e. fedte, at, fedtet, 
•ede. Fedteri, et. 

Fee (fi), Ldn, Sportler, Andel, Portion. 

Febn, en, Friret, en i Middelalderen i 
Tyskland eksisterende hemmelig Ket, der 
straffede især saadanne Forbrydere, som 
de almindelige Domstole ikke kunde 
straffe. [Finte. 

Féinte (fængt). Forstillelse, Udflugt, 

fej, el. fejg, Fejghed, en. 

Fejde, n, r, fejde, at 

fefe, at. Fejekost, en, e. Fijniog, en. 



ftJe-Fez. 



89 



fojt, ai^Jagt, om Hjorte at afgnide den 
indtOrrcda Hud paa Takkerne. Fejning, 
en, den Skade, Hjortene ved denne Åf- 
gnidning tilf5jer Træerne. 

FoJI« en, fejlagtig, fejlbar, fejle, at. Fejl- 
tagelse, n, r. 

foiro, at. 

feirest = sk&nnest. [Vildtet.) 

fefst, jagt, ^odt i Stand, kødfuldt (om 

Felborelerr en, e = Hvidgarver. 

Foldspat, ten, et Mineral. 

Fdld« n, r. nsk., Violin. 

Fellcitas , Lyksalighedens Gudinde. 
Felicitatién (-sjon), en, er, Lykønskning. 
felicitere, at, lykønske. 

Follib« en, er, agerdyrkende Araber, 
særlig den i Ægypten levende agerdyrkende 
BeFolknipg. • 

Felldiønn, en, ér, Vadsæk af Læder. 

FeU0W<felio), en, Stalbroder, Kamme- 
rat, Medlem af et lærd ^Selskab (i Eng- 
land)/ [enhver groverje Forbrydelse. 

Feloniy en, eglL Lensbrud; i England 

Felpol, langhaaret FlQjl. 

Follv ^^ = Mark; paa Feltfod; drage 
til Felts; Feltherre osv. 

Folt, et, er, afgrænset Plads i et Skjold 
el. en Fanedug til Anbringelse af en Vaa- 
benfigur; kvadratisk Figur paa et Bræt- 
spil; det samlede Antal Heste, som del- 
tager i et Væddeløb; Mellemrum mellem 
Hiffelgaiigene i riflet Skyts. 

Føttktltori, et, er. Batteri paa otte 
Kanoner under een Kommando. 

FelikOy n, r, en Slags lille Krigsgalej; 
i i Ile Fart6j, der kan drives frem baade 
Kxied Sejl og Aarer. 

føn, fem og tyve Øre, Femogtyveøre, 
n, r. Femmer, en, e, femte, femten, fem- 
tende. [Par Aarer. 

FøBbiriBf« en, er, nsk,, Baad med fem 

feminin« kvindelig. Femininnm, fork. 

tra., af Hunkdnj et Ord af Hunkdn. 

FønnO iO CkimbrO (famm dø sjangbr), 
en, Kammeijomfru, Kammerfrue. 

Føndor, en, e, søv., kugleformet el. 
pelseformet Sammen bundtning af Tovværk 
og Værk UI at holde Skibet fri af Bol- 
værket. , . 

Fenior« én, e. Tilhænger af et politisk 
Parti, som krséver Irlands Uafhængighed, 

Fennnman, en, er. Tilhænger af et 
sprog-politisk Parti i Finland. FennO- 
nill^ en, Kamp for det finske Sprogs 
Stilling i Finland. 

Fano, n, r. Fridag, Hviledag, fe- 
riiro, at, holde Fridag. 

ForlOv n. r, tidligere benyttet 
Stiuffeinstrument (i Skoler). 

Itnn, duelig, dygtig, rask, kæk, 
itamibiiflJg. 

Ftnnint i Tyrkiet en i Sultanens 
NivB af Storvesiren udstedt Befa- 

tln|^ Ferie. 



Fermat, en, er, mus., Hviletegn C^). 
hvorved Tonen kan forlænges efter For- 
godtbefindende. 

Ferment, et, Gæringsmiddel, Surdeji 
Fermentation (sjon), en Gæring. 

Fernambnk, Bruntræ fra Brasilien. 

Fernis, sen, ser. flydende Lak, der be- 
nyttes til at give Genstande et glinsende 
Overtræk, udvortes Glimmer, femisére, 
at, overtrække med F. 

Ferocitét, en, Vildhed, Grusomhed. 

ferrnginOS, jærnholdig, rusten. 

fersk. Ferskvand, et. 

Fersken, en, er. 

Ferskning, en, tekn., Behandling af 
Raajærn, der gaar ud paa at tilvejebringe 
en Afkulning. 

fertil, frugtbar, fertilisére, at, garc 

frugtbar. Fertilitet, en. Frugtbarhed. 

fervént, varm, glødende, hidsig, ivrig, 
fervescére, at, hede, gløde, ttlive hed, 
blusse op. Fervénr (fervor), en. Varme, 
Hede. Hidsighed, her. 

Fest, en, er, festlig. Festlighed, en, er, 

Festin (festæng), et, Fest, Gæstebud. 

festina lente, lat^ egtU skynd dig lang- 
somt! d. V. s. forhast dig ikke. 

festIV, festlig. Festivitas, en, festlig 
Stemning. Festlvitét, en, er, Hojtidelig- 
hed. Festlighed, Fest. 

Feston(festaang), 
en, Fl. Festons, 
Kæde af Blomster, 
Blade og Frugter. 

festonnére , at, 

smykke med Blom- 
sterkranse. 

Fetalie,n,r, Lev- 
nedsmidler = Viktualier. 

Féte (fæt). Fest, Gæstebud, fetere, at, 
fejre, hdjtideligholde. fetere en, vise ham 
Ære, smigre ham. 

FetlSCk, en, er, hos Negrene en Afgud, 
Tryllemiddel, Trolddom. 

Fen (fo) ved Teatret særskilt Betaling, 
foruden den faste Lon, for hver Gang en 
Skuespiller optræder; Spillepræmie; Ild, 
Kraft. ^ 

fendajL som angaar Lensvæsenet. deraf 

Fendål-System, Lensforfatning. Feudal- 
isme, n, Vcdhængen ved Lensforfatningen. 
Féndnm, et, Len, Lensgods. 

Fenillage (f6jasj), n. Løvværk, især 
udskaaret eller malet. 

Fénille (foj), Blad. FeniUeton (fdj- 

taang), en, er, et lille Blad, Biblad, afson- 
dret Plads forneden i en 
Avis, Artikel eller Boman 
tryktpaa dette Sted. Fenil- 
letonlSt, en, er, den, der 
leverer Artiklerne dertil. 

Fei(fes), en, er, tyrkisk ul- 
den rød Hue med en blaa Pcz. 
Dusk. 




Feston. 




90 



ff.— Filippine. 



t.j= ftrtliiimt (s. d.). 

Fiicrø (fjakr). n, r, Lejevogn, Droske. 

Fiiskø, egt. Flaske med en meget lang 
Hals; gdre F- niishage, falde igennem, 
modsat: gdre Flirorø. 

fiat, det ske! bevilget, tilstaaet. f. ap- 
plicatit, man gdre Anvendelse deraf (paa 
det foreliggende Tilfælde, f. JttStltia pS- 
røat niivdVS, lat.y Retfærdighed maa øves, 
om end Verden skulde forgaa derved. 

Fikel, en, -bier, ABC-Bog. 

Fikør, en, -bre, Trævl, Muskeltraad. 
Fikrll, en. Trævlestof. IkroS, trævlet. 

Flkvla, en, er. Spænde, Broche. 

Flck6 (flsj), n, r. Spillemærke, Regne- 
penge = Jeton; Mærkepæl. 

FlCkii (flsjy), et, er, klart, trekantet 
Damehalstørklæde. 

FidilCO, en, er. Adelsmand af den rin- 
gere Adel i Portugal. 

PidøiktDDliSv et, er. Kapital eller Gods, 
som ikke maa afhændes, og af hvilket 
Ejeren kun har Nytte og^Brug, Stamhus, 
Stamgods. FidøiktDHBiSSirilS, en, Stam- 
godsbesidder. 

IdSl, trofast, venlig, lystig, munter. 
FidølitSt, en, Troskab, muntert Lune. 

Fides, Tro, Troskab, Tillid. 

FIdikVS, sen, ser. Pibetænder af Papir. 

Fldø, en. Tillid, Tiltro = Kredit. 

FidiiS, Tiltro, have F. til en, tro en 
godt. 

Fif, fet, fiffig, Fiffikus, en. 

Fifr6, n, r, lille Tværfldjte, som bruges 
i Forening med Tromme. 

tf. = figurlig. Fig- = Figur. 

Flg61y en, er. Figentræ, et, er. 

Figir, forkortet Fig., en, er. Skikkelse, 
Skabning, et af Linier eller Flader be- 
grænset Rum, Tegning, Billede, Afbild- 
ning, Mønster; en fra Talens almindelige 
Form afvigende Udtryksform. g6re F-, 
tage sig godt ud, gdre Opsigt, spille en 
Rolle. 

FigVraitinde, n, r. Balletdanserinde, 
som ikke er Solodanserinde og kun har 
underordnede Partier. 

Fignration (-sjon), en, er. Dannelse, 
Foi-mgivning. Ignratl?, billedlig, tjenende 
som Forbillede. 

Ignrére, at, afbilde, pryde, tage sig 
godt eller slet ud, udfylde en Plads, blot 
for et Syns Skyld, udføre bestemte Dan- 
sefigurer, lignrorot, -ede, prydet med 
Figurer. 

Igiirlig, billedlig, sindbilledlig, i uegent- 
lig el. overført Betydning. 

IkS, fast, vedvarende, blivende, vis, 
bestemt, hurtig, ra.sk, flink, net. en IkS 
IdS, en Tanke, som har sat sig fast i 
Sjælen, og om hvilken alle Forestillinger 
bestandig drejer sig. FikSStJemer, som 
bestandig syne.H at blive i samme Afstand 
fra hverandre. 




Fikiatiil (-sjon), en, er, Fastsættelse, 
Bestemmelse (af en Afgift el. lign.). 

Ika6, at. Børsudtryk for at spekulere 
i faldende Priser. 

FiksérkiUede, t, r. Billede, der lægger 
an paa at narre Betragteren ved at skjule 
det. der skal findes, paa forskellig Maade. 

IksSrø, at, befæste, bestemme, se fast 
paa noget; drille, narre. FiksSrilg, en, 
Fastsættelse, Bestemmelse. 

Fiksfakseri, et, er. 

Fiktiil (-sjon), en, er. Opdigtelse, Fo- 
regivende, noget indbildt, som ikke er 
saa i Virkeligheden. 

Fil, en, e, file, at, Filema- 
skine, n, r, Filspaaner. 

11, som Fofstavelse, f. Eks. 
Filkelleier, eller som Endeise, 
f. Eks. 81a?0ll, betyder : Ven af. 

Filadelfl, en. Broderkærlig- 
hed, Kærlighed til Næsten. 
lladellsk Selskab, Velg6ren- 
hedsselskab. 

Filagrim, met, mer, af Traad 
dannet Form til Vandmærker i Papir; 
ogsaa et saadant Vandmærke. 

Filamélt, et, er, Trævl, Fiber, Støv- 
traad. 

Filaitrip, en, er. Menneskeven. Filil- 
tropl, en. Menneskekærlighed. Uaitro- 
pisk, menneskekærlig. 

Filatell, en, det at samle paa Frimær- 
ker. Filatelist, en, er, Frioiærkesamler. 

Ile i Vinden, at, søi;., ved Bidevinds- 
sejlads at lægge Skibet for nær op til 
Vinden. 

liere, at, knytte med aabne Masker, 
Net og lign. 

Filet (filæ), et. Netværk, Knytteværk 
med aabne Masker; Længdestykket hos 
Oksen og forskellige benfri Stykker af 
Vildt og Fisk. Fl. Fileter, bog.. Prydel- 
ser paa Bindet af Bøger, ogsaa Stemplerne 
dertil. 

llkariBOliik, musikelskende* 

Filkelleier, en, e. Grækerven. 

FIlia, en, /at, Datter. IHil, staaende i 

Barneforhold til. FIliiK Bi-. Filialkirke, 

Bikirke, Annekskirke. Fillilkank, Bank, 
som henhører under og staar i Forhold 
til en Hovedbank. FiUilkandel, Bihan- 
del, som drives paa et andet Sted end 
Hoved handelen. 

lliforn, traadformet. 

Filigran, et. Arbejde af fin Guld- eller 
Sølvtraad, gennembrudt. 

Filipéns, en, er, rød, let oph6jet Knop, 
der fremkommer ved Betændelse af Talg- 
kirtelen. 

Fillppika, en, er, Straffetale, Tordentale, 
egt. Tale af Demosthenes mod Filip af 
Makedonien. 

Filipplie (spille) bestaar i en Aftale 
mellem to om, at den, som til en ansat 



Filister— Fiscus. 



91 




Filklo. 



Tid A'rat hilser den anden med Ordet F. 
fiuur en Gave; spilles i Reglen, naar to 
Personer finder en Dobbeltnød, og hver 
spiser da sin. 

Filbttr« en, e, fordam en Grænsenabo 
til Judæa eller Kanaan; en Ikkestudent, 
Spidsiiorger. llistriSv spidsborgerlig. 

niiU, /a/., Sdn. 

Fifiklt« en, -kløer, smed,, en 
lille Skruestik til at holde i 
Haanden. 

Fillt* n, r, nsk,. Lap, Pjalt 
illot, -ede, pjaltet. 

FiltliC, en, er, sproglærd, 
sprogkyndig, Sproggransker. 
Filtltil, en. Sprogkyndighed, 
Sprogviclenskab. lærd Sprog- 
studiam. UtlifiBk, sprogkyndig, sprog- 
lærd, som herer til Sprog og Sprogvi- 
denskab, [tergalen. 

FiltmSlo, n, r. Veninde af Sang, Nat- 

Filtli^ fen, fer, den, som dyrker Filo- 
sofien, Fomuftlærer, Tænker, Gransker, 
vils. Filtltfom, et, er, filosofisk Spdrgs- 
maal, filosofisk Undersøgelse, Mening, 
Læresætning. Utltfiro, at, forske, gran- 
ske, tænke over Fornuftens Lære, søge at 
udvikle og ftvmsætte sine Tanker paa en 
filosofisk Maade. Filtltfl, en. Visdoms- 
lære, Fomuftvidenskab. en Filosofs Lære- 
bygning, tltlillk, det som horer til, 
grunder sig paa Filosofien, fornuftmæssig, 
dybt tænkende, f. Fakvltét, hele det 
Lærerpersonale ved Universitetet, som 
ikke hører til det tenlogiske, Juridiske og 
medkinske Fag. f. Skole, alle de Filo- 
soffer, der i deres Lære følger en fælles 
Gmndanskuelse eller et fælles System. 
Den f. Sten, d. e. de vises Sten, et Mid- 
del, der formentlig skulde kunne for- 
vandle alle Metaller til Guld, helbrede 
alle Sygdomme og forlænge Livet. 

Pilti (filu), en, er. Gavtyv, Bedrager. 

Fill (fiss), Sdn, den yngre = junior. 

Pilt, en. Stof, der fremstilles ved en 
Sammentrykning og Sammenæltning af 
Haar. fltt, at sammenælte Haar til Filt. 

FilUr, et. Piltre, Siredskab, Siklæde. 
Rensningsdam. Filtrit, et. er, den ved Fil- 
trering fremkomne, klare Vædske. filtrdre, 
at, rense ved Sining gennem et porøst Stof. 
FUtrSrilf 9 en, er, en saadan Rensning. 

FUttri, et, filtre, at. 

FiltanÉ, et, -tra, Elskovsdrik, Trylledrik. 

Filir en, er, snild Bedrager, Gavtyv, 
Skælm. FUirtrl, et, er, Skælmeri, Ræve- 
streger. 

uirtf at Pimrehaar, et. 

Il (ftraiO« fin* 

Fil, nen, ner. Finne, n, r, finsk. 

Il, fintfølende. 

Fililo. n, r, Ende, Slutning, Slutnings- 
stykke, Slntningssang. fnil, endelig, 
SlntniDgB-. 



FinanciSr (finangsie), en. Finansembeds- 
mand, en, som har Indsigt i Finansvæse- 
net, Pengemand. 

Finanser, F1„ Statslndtægter, Statsfor- 
mue, Formuesomstændigheder. finansiol, 
som angaar Finanserne, Penge. 

Fin de Siécle (fængdøslækkl), det mest 
moderne i Dragt og Sæder, det overdrevne 
og paafaldende, det i Forfald værende. 

finde, at, fandt, funden, et, ne. Finder, 
en. e. 

Fine, mus., Ende, Slutning. 

Finér, en, er, sned., tynd Plade af fint 
Træ til Beklædning af simple Træsorter- 
fineret at, paalime Fineren paa et tyk- 
kere Træunderlag. FinSring, en, denne 
Paalimning. 

Finesse, n, r. Finhed, Snuhed, List. 

Finger, en, -gre. Fingerbøl, let, ler. 
Fingerbred, den, der. fingret, -ede, fin- 
gerere, at. 

fingere, at, opdigte, opspinde, udtænke, 
finde paa, foregive, fingeret, -ede, op- 
digtet, forstilt, paatagen, ikke virkelig. 

Finis, forkortet Fin., en. Ende, Slut- 
ning. Finis Folonia, det er ude med 
Polen (Ord, som tillægges Kosciuszko), nu 
er alt forbi. 

Finke, n, r, en Slags Spurvefugl. 

Finkel, en, Finkeljokum, daarlig Bræn- 
devin. 

Finkenet, tet, søv.y foroven aaben Træ- 
kasse langs Rælingen, hvor Mandskabets 
Kojer gemmes om Dagen. 

Finker, F1., en Ret fremstillet af Kød- 
affald, eller af sammenhakket Lever og 
Lunge. 

Finne, n, r, 

1) se Fin., «) 
Fiskens Bevæ- 
gelsesredskaber 
(se Fig.). 

finnet, -ede, 
bot.y Blad, sam- 
mensat af mod- 
stillede Smaablade. 

Finskrne, n, r, skrue paa Instrumen- 
ter til at indstille dem i den ndjagtige 
Stilling. 

Finte, n, r, List, Kneb. fægty Stød 
paa Skromt. give F. = give Skoser. 

Fiole, n, r, rund Glasflaske med en 
lang snæver Hals. 

Fip, pen, per. Fipskæg, get. 

fire, fire og tyve. Firben, et. Firer, 
en, e. Firling, en, er. firs, firsindstyve, 
den firsindstyvende. 

firhaidig, Klavermusik, udført af to 
Personer ved samme Klaver. 

Firma, et, er. Handelsnavn, Handels- 
underskrift, Handelshus. [mel. 

Firnamént, et, Himmelhvælving, Him- 

Firmai, se Ferman. 

Fisens, en. Statskasse, Statsformue. 



Mjijfinnen 




£uyfiiin* 



Finner. 



92 



Fisk, en, Fiske og Fink, fiske, at. Fi- 
skefangst., en. Fisker, en, e.- Flskerbaad, 
en. e. Fiskeri, el, er. 

Pilk = Regnepenge. 

Fiak, *Bi>.. Fortykkelse af DækspUa- 
kerae paa saadanne Steder, hvor Ud ske- 
ringer, til Master o. I,, vilde svække dis.se. 

lakil, StaUkasseii vedrOrende Fiakil, 
en, er, den Embedsmand, der varetager 
Sager anpaaende Statskassen. 

Fiakelin, en. et nvdende Bindemiddel, 
fremstillet af Husblas. 

laai], som lader sig kleve. 

Fiuar, en, er. Spalte. Revne, Sprække. 

FlaleL en. Fisller. fcanalformet Saar. 
mut. = FalSaL flalllére, at, synge med 
Fistel. 

il, eng., færdig, tjenlig, spt., fuldt 
træneret. 

Pittinia, eng.. Fl., tekn., Forbindelses- 
stykker af forskellig Form, der benyttes 
ved Gas og andre Ledningers Forbindelse 
og Forgrening. 

Fitx, en, er. kurv, Fletning af to VI- 
dier, som sammenbinder en Krydsning i 
Ryggen af en Stol eller Stavene i gest»- 
belt (s. d.) Arbejde. 

Fire a'Click tai (faiveklaaktl), Femte, 
Eftermiddagste. 

Pixnai, et, noget fast, vis bestemt Ind- 
Uegt. fast LOn. [Fjanteri, et. 

QanU, n. r, Qante, at, pantet, 

sil 







riaiar.en, 

Fjedre, tam , 
udstaaende 
Kant langs 
et Bræts ene Side, der passer ind i en 
Rende INot) paa et andet Bræt. 

FJederkU, et. e. urm.. den Fjederen 
indesluttende Kapsel . som ved Tænder 
et. Kæde overferer Bevægelsen til store 
Btrndbjul (se Fig. Br). 

ri*'«rki?I, en, e, H6vl med galTeldan- 
net Jærn til at frembringe Fjeder paa 
Brættets Side. 

aaM el. rjali. et. e, til Fjelds. 
aMltlTI, en, e, boruliolmsk Navn 
(br Nattergalen. 

Fl«l4fl, n, r. Qendsk. Fjendskab, et. 
Qendtlig. 
Flår, en. Qe 
FJaritli. e 

ved dette iirugte tliilil, 

IJarla. Fjerdedel, en. e. FlirlllB, en, 
er. Fjerdlngspuiid, et. l-'Jcidltigv^. cii 

Qart TlMt al, »i. Jagt., Hrwlia MiMhtidl 
Fuglevildt ved at attkka eiiSvliiKQir||in- 
nem memcn. 



aarBør,den liOjre (om forspændte Hesle). 
tn, Qerotliggende, tJerDe, at, Fjer- 

FjerTildt, et, jagt, alle jagtbare Fngle. 
FioB. el. fjoget, -ede. 
fjollal, ede. Fjols, et. 
ifoDg, fin. elegant (1 Klædedragt). 
Flor. i, fjorgammel. 
Fjord. en. c, Fj ard munding, en, er. 
fiorteD, fjortende. I\Jortendedel, en, e, 
fiottet, ede. 

F]al, en. e el. -le, Fjællebod, cD, er, 
l-j*lleb.idsslvkke. t, r. 

Fiald. se Field. 

Hæle, at = skjule. 

Pare, n, nsk., Ebbe, lav Strandbred- 

F SBB, et, e. [|>aa Gælleliaget. 

F BSIHE, en, er. Fisk med en Giftpil 

F es, et, nsk.. Kostald. Faarestald. 

P . = Florin, Gylden. 

flaa, at. Floaer, en. e. Flaaén. Flaa- 
ning. en, er. 

Fllld, det, Atsondring af Materie ved 
roi!.kellige Sygdomme. 

Pllli. det, fitk.. Apparat, der an- 
bringes paa Fiskesnoren og flyder paa 
Vandet, for at Agnen kan holdes i ea 
bestem! Dybde; Kork- el. Træstykker, der 
tjener til at holde Fiskeørne! udspændt, 

Plaide, n, r, flaade, at. 

Plaatktlt, et, er, fitk., se Flaad. 

Flab, en. e, flabet, -ede. 

nti Flade, n, r. 

Flaéktr, et, cylinderttermet Bor med ea 
fra benge Sider tiisleben Eg. 

Fltttnltnr. en, Dyrkning af forskellige 
Planter paa flad Jord, modsat Kamknttur 
(s. d.l. 

Flallek, et, tpt, Væddeløb nden 
Forhindringer, 

illrikket. -ede, med svagt buede 
Ribben lom Heste). 

FltS, et, flage, at, Flagning, en. 

PlafO. n. r. 

PlafellHt, en, er. Sværmer i 
det 13de og lide Aarhundrede, som 
ofTentllg piskede sig til visse Tider. 
PUiellatlai (-sjon), en. er, Hud- 
stngning. 

FlBfaalit (flasjolet), ten, ter. Træ- 
blsseinstrument med 6 el. 7 Lyd- Fingeo- 
huller; Toner, særlig paa Kontrabas i<t 
og Cello, som fremkommer ved', at Stren- 
gen behJres let med Fingerspidsen. 

Plaiernii, en. 

Plaifali. et, »o., = Flagline, Tov. 
hvormed Flaget hejses. 

FlafHani, en, -mænd, sav.. Søofficer, 
der kommanderer en Eskadre og har Bel' 
til at ton Kommandcdag paa Mastetop- 
oeii : det Skib. hvorfM detU Flag vajer, 

Itlrtll, bnendende, heftig; aabenbar, 
lir«, at. Flagreabe, n, r. Flagre- 



Flagspil — Florescen s. 



93 



FIftOytt, let, søv.f stage i Agterstævnen 
af et Skib eller en Baad, paa hvilken 
Flaget hejses. 

llAk, ket, ke, Sandgrund, der danner 
en udstrakt, jævn Forhøjning af Hav- 
bunden. 

IftkkO, at. Flakken, en. 

Flakf 1 (flakaang), en, er, lille Flaske af 
slebet Glas; Lugteflaske. 

takSO, at, nsk., slaa med Vingerne. 

FUmkéil (flangbo), en, er. Fakkel, 
Kærte (h6j) Lysestage. 

FlftinilCO, en, er, langbenet Svømme- 
fugl af blegrød Farve og med stort, bojet 
Næb. 

Flamlander« en, e. flamsk. 

flftnnø, n, r, flamme, at. 
FlftlO. n, r, flane, at, flanevoren. 

FUnel, se Floiél. 

llAllSrøa at, slentre i behagelig Ledig- 
g^^ng gennem Gåderne. Flanør, en, er, 
elegant Dagdriver, Brostenssliber. 

Flftlkø, n, r. Side; Flojen, Sidelinien 
kf en Armé; Sidelinien af et Fæstnings- 
værk. IlftnkSrO, at, mil, forsyne en Fæst- 
ning med Sideværker; beskyde paa langs. 
^cræd.. Belægning omkring Ærmegabet i 
L 'forede Frakker. Flinkorilif, en, er, mil., 
^«skydning paa langs. 

Fiasko, n, r. nsk., den ydre Skal af 
^«d, kløvet efter Aarringene. FlaskOSkJ, 
» Sii af saadant Ved. 

Fiasko, n, r. flaske op, at. 

laskø sig, at, fdje sig, lykkes. 

FlaskOtrak, ket. Talje, hvis to Blokke 
^ ar flere Hjul, som er anbragte det ene 
*"^er det andet. 

lattoro, at, smigre, forskonne. FlattorI, 
^^, Smiger. FlSttor, en, er, Smigrer. 

latVlont, opblæsende. FlStllS, en, Op- 
^læsning. Vind (fra Tarmene). 

^ FliiltO, en, er, FlSjte. F- pICCOlO, HUe 
^^lojte. 

FlokltiS, en, Blodaarebctændelse. 

FlOfOttO, en, (hos Grækerne) en af 
VJnderverdenens Floder, der i Stedet for 
Vand førte Ildstromme med gloende Klip- 
pestykker. 

FiOCna, et, Koldsindighed, Dorskhed, 
Ligegyldighed. FlOgmitikor, en, e, ufol- 
somt, sløvt, dorsk Menneske; Menneske 
med flegmatisk Temperament, flogmltisk, 
koldsindig, ligegyldig, sløv, dorsk, af kold 
Xatur. 

Flok, ken, ker, nsk., Plet. 

lokslkol, bdjeiig, smidig. Fleksibili- 
tet, en, Bdjelighed, Smidighed, Fojelighed. 

Floksiil, en, Bojning, Krumning, gram., 
Ordenes Forandring i Endelsen, flektere, 
at, bdje. flekterende Sprog, Sprog, hvis 
Rjødder kan bdjes. [en, er. 

lOlSO, at. Flenser, en, e. Flensning, 

(•ukaldet, -ede, skaldet paa Forho- 
vedet, fra Tindingerne og over Issen. 

Dansk Retskrivnings- og Premiriedordbog. 




Flitsbue. 



flere, flest, flersidet, -ede. Flerguderi, 
et. Flerkoneri, et. Flertal, let. 

flotte, at. Fletværk, et. Fletning, en, er. 

FloarlstO (flSrist) ell. Florist, en, er. 
Blomsterkender, Blomsterdyrker. 

Flid, en, Flidsarbejde, t, r. flittig. 

Flis, en, e, fliget, -ede. Fliglæbe, en 
Slags Orkidé (s. d.). 

Flik, ken. ker, skom., enkelt Lap, der 
lægges paa Hælen for at gore den lige. 

flimre, at. 

flilk, at flinke op, Flinkhed, en. 

Flint, en, er. Flintesten, en, e. flint- 
haard. Flintredskab, et. er. 

Flilt, en, er, = Gevær, især Jagtflint. 

Fliltglas, set, rent Kiselglas. 

Flip, pen, per. 

Flire, n, r. en Slags Karpefisk. 

Flis, en, er. Flise, n, r. Flisegulv, et, 
e. flise, at, fliset, -ede. 

Flitsbue, n, r. 

flitSO, at, tøm., 
rette en Flade af. 

FlitskSYl, en, e, 
/øm., Hovl til at 
rette Flader af med. 

Flitter, et. Flit- 
terstads, en. 

Flod, en, er. Flodhest, en, e. 

Flod, en, = Højvande, modsat EMO. 

Floaistlk, ken. Læren om de brænd- 
bare Legemer, flofilstisk, brændbar, fyldt 
med Brændstof. FlOgiStOIl, et. Brændstof. 

Flok, ken, ke, flokke sig, at. flokkes, at. 

Flok, ken, ker. Floksilk«. 

FlokO, n, r, nsk., noget sammenfiltret. 

Flom, men, me, nsk., Oversvømmelse; 
stærk Strom. 

Fl0DDe,n,r, Svinetælle. Flommesild, en. 

Flonel, let, en Slags let uldent Toj. Flo- 
nelstroje, n, r. [firkantede Aabninger. 

Flor, et, ganske løst vævet Toj med 

Flor, en, Blomstring, Blomsterstand. 
Samling af Blomster; Velstand, god For- 
fatning, Flora, en. Blomstergudinde, 
Samling af blomstrende Planter, Forteg- 
nelse over de i et Land eller en Egn 
hjemmehørende Planter, f. Eks. 
Flora danica, Fortegneise over og 
Afbildninger af de i Danmark hjem- 
mehørende Planter, floréro, at, 
blomstre, trives. 

Floreal, en, Blomstermaaned, i 
den franske Revolutions Kalender 
Maaneden fra 20de April til 19de 
Maj. 

Florence (flaarangs), et, glat væ- 
vet, stærkt glinsende Silketoj. 

Florens • florentinsk. 

Florentinerlak, ken, hojrød Ma- 
lerfarve. 

FloreS, F1., Blomster, i Apoteker- 
sproget: torrede Blomster. 

Florescens, en. Blomsterspringet, Floret. 

13 




Floret— Fodbold. 



det Tidsrum, i hvilket en Plante staar 
i Blomstring. 

PUrtt, ten, ter, Øvelseskaardc, hvis 
Klinge ender med en flad Dup. 

FItrét-Silke, Floksilke. F.-BaHnd,Baaad 
af denne Silke, 

fltrit, blomstrende. 

FlBTimil, en, er, en, som sætter over- 
dreven Pris paa Blomster og Blomster- 
dyrkning, Blomsternar. 

norln, se BrUeB- 
Florist, se Fieitrfite. 

Floikel, en, Floskler, Taleblomst, blom- 
strende, søgt, svulstigt Udtryk. 

IMM, at, flosset, -ede. 

flat, te, flotte sig, at. Flothed, en. 

Igl, sao., betegner, at et Skib har Vand 
under Kølen, ikke slaar paa Grund. 

FletllU (-tllfe), n, r, lille Flaade, Afde- 
ling mindre Krigsfartfijer. 

lOT, søv., svag (om Vinden), han., svag 
(om Kobeljsten). Hove, at, stille af. 

FUfSflr, Fl. 

FIB, en, er, nsk.. Grund ell. Klippe, der 
er tOr ved Lavvande. 

FIB9, n, r, fisk., Kr<^ til Ørredfangst, 
paa hvilken er anbragt en Efterligning af 
en Flue, sædvanlig dannet af Fjer. 

F1b<, n, r, ulrad; Udsyning bag poa 
en Frakke oven for Lommeslidsernc i 
Stedet for Knapper, 

Flie, n, r. Flueskab, et, e osv. 

FIngl. en. IlBtte, at være ligelabende 
med. sp., i Lawntennis at slaa en op- 
given Bold over Nettet, uden at den be- 
farer Jorden. 

tmi, nydende. FlBJdHet, en, Flydenhed. 
FlBiiBm, et. Fluida, noget nydende, 
Vædske. [ti I stramning. 

FlnkllOB, en, Flydning, Flyden; Blod- 

FlBktflltlOB (-sjon), en, Balgen, Gyn- 
gen; om Priser: Vaklen, Stigen og Fal- 
den; Ubestemthed, Vankelmodighed. flBk- 
Inérs, at, bolge; om Priser: stige og fatde, 
vakle. 

FIbIEO. n, r, tøm., Træbe klædningen paa 
Siderne af en Kvist. 

fsnkli 3t, flunkende ny. 

FIBI, en. Smeltningen af mineralske 
Ugemer. Blas-Flfll, en meget haard 
Glasmasse, af hvilken forskellige kunstige 
'Ædelstene forfærdiges. 

lOTial, som angaar en Flod, en Strom. 

flnz <9 
••Icke (fly 
■o busj), en 

lydende 
ange,Snak- 
Eesalighed. 

Fly, 



flf 1», at, flod, flydt. Flyledok, 
PiTSel, et, -ler, Klav. 




Araaaater. 

bygget i Vir 
id rette Strenge. 



form, med lange, 

ly|l«, at, flygtig. Flygtning, en.eri^e- 

rlyitler, en, e og Flyudre. 

FlyBier, en, Plyndre, søn., se Ll|. 

lytte, at. Flytning, en, er. Flytteri, et - 

tTT«, floj, flfijen, el, ne, Flyi'er, en, e- 

PlyfMéB Klyrer, sav.. Klyver, soir 
sættes ved Hjælp af en Udhaler, et FaU 
og Skoder (se Fiildri|g»r)- 

Fin, Ftaad paa Fiskegarn. 

flaba, at. Fiæberi, et. 

Flokke, n, r. [flakt. 

lække, at, flækkede, flækket ell. tiaktt. 

Flakkar, en, e, kurv.. Appa- ^^ 
rat til at flække \'idierne med, Vjil 

Flang, i F. Flænge, n. r. ||& 

Flafe, n. r, nsL. Flænge. w| 

Flask, et. Flæskesteg. ^i^ 

Flede, n. Flødeskum, met. Fiwkkcr. 
Fledeskieg, en. 

flede, at, transportere det huggede Træ 
ad Vandvejen til Udferselsstedet. 

Flei, en, e. FlOjdfir, en, e, 

Flél, en, e. Vejrhane. 

FUleBlik, ben, sau. = (ly- 
vende Klyver (s, d,), 

FlitkUP, pen. per,seif„ rund 
Træknap paa Toppen af Ma- 

Flfill, et. Flojlshat, ten, te. 
Flélla, n, r. flojte, at. 
F16jtefl, at gaa t. 

Plea, en, e; (laset, -ede. ' 

Fnat, let. fnattet, -ede. 

Ittise, at. Fnisen, en. 

Faek, ken. Fnokurt, en, en 
Plante. 

Fnni, get, taasget, -ede. fnuglet. 

fayae, at, fnøs og fnyste, fnyst. 

fob, han., dannet af Begyndel- 
sesbogstaverne af Ordene: frit om 
Bord, betegner, at Sælgeren skal 
'evere Varen om Bord i Skibet 
..^a Afladningsstedet. 

Fed, en, Fodder (S Fod lang). 
.aa Fode. tii Fods. Fod- ell. 
"odsbred. fodse, at = sparke. 

?ei, en. Fødder, jagt, Aftryk 
.1 Vildtets Fadder og den dermed 
'""bundne Lugt (se Fært). 

^ndangel, en, -angler. Apparat. 
Jestaaende af Rre Jæmpigge, af ^'^j'' 
•vilke altid een vendte opad; udlagdes 
>aa Steder, hvor man vilde hindre Ad- 
rang. især af fjendtlige Tropper. 

'edblok, ken, ke, sao., Trldae, anbragt 

en Ojeblok paa Dækket. 

Tadkeld, en, Slags BoldxiU, ved hvilke' 
.. s"^- Bold (Fodbolden -^ Sp"-*- sks, 
' ■■"• .'ennem "t M'<p' 



..„rtL. . 

Ftdpul, et, Maal for Arbejde; det Ar- | 
b^de, der udkrKves for at løfte et Pund | 
en Fod lodret opad. 



F*»A. en 
FtfUSttl 



(tbljetta), en, italiensk Vin- 




P« Cfiw), en. Tro. 

fck, ken, ker ell. 
kc, løD., et S^l. Paa 
Raioejtere det tinder^ 
ste Sejl paa den for- 
reste Mast (FlkkeBI- 
StOl, se Fig. rildriC- 

Sir); paa andre Skibe 
et inderste Forscjl (si 
Fflkkeitll, et, aøC: 
Tot, som udgaar fra Formastens Top lige 
ved Hierset og er Atstgjurte ved Rodenden 
af Bovsprydet. 

Pikll, cL Bnendpunkt, Udgangspunkt. 
F«l, vtere i F. (om Hopper), være med 
Fal. ftlt, at, fbde Fe]. 

Fil. = filit. 

Flid, en, e. Kvwgfold, en, e. 

Flli, en, er, folde, at. Foldekniv, en, 
e. Foldning, en, er. folderig. 

hil, et, tifold, mangfoldig. 

Fals, n, r, ung Hest fra 2 — 5 Aar. 

FdlllTfl, n, r, Indhegning i Staldens 
Nterhed, hvor Hestene kan tumle sig i 

FtU&Bt, en, er, Bog i det storste For- 
mat, se rclia. 

hUltill (-sjon), en. Bladudvikling, en 
Plantes samtlige Blade. 

Ftlld (faali), en, Daarskab, Galskab. 

Filte, n, meget tyndt Metalblad af Selv 
ell. Tin, anvendes tit S pejl belægning og 
Indfatning af Ædelstene; hvad der tjener 
til at fremhieve S ko n heden af noget. 
ftllira, at, belægge med f. sætte Tal paa 
Siderne af en Bog = paEinJire. 

Pllil, et. Halvarks Størrelse, lian., en 
Side 1 Hovedbogen; sætte paa F,, ind- 
satte Penge i en Bank mod lav Rente 
til Udbetaling paa Anfordring. FoUllBI, 
et, Blad i en Regnskabsbog. 

rolk, et, folkelig, Folkeliglied, en. Fol- 
keting, et, Folketingsmand, -mænd. 

Faftltre (foklor), □, Folkelære, d. y. s. 
den Videnskab, der indsamler og bearbej- 
der Folkeminder. PolklOriSt (foklorist), 
en, er, Dyrker af denne Videnskab, ftlk- 
Uliltilk (fokloristisk), lierende til F. 

Falliktl, en. Follikler, anal., lille af en 
Hinde beklædt Dannelse, f. Eks, i -Ægge- 
stokkene. 

Finalt, et, er, varmt Omslag. 

FtlACfaang), Grand, Grundlag. Baggrund. 

Ftli, en, ntk.. Snedrive, Saebræ, 

FllU, Fl., Statsobligationer, alle Værdi- 
papirer, der bører en fast Rente. PanlS- 



kirs. en, er, Bars, paa hvilken Keb og 
Salg af Obligationer og Aktier foregaar. 

Fonalik, ken, Læren om Sprogtyd. fo- 
iSttlk, det, som angaar ell. udtrykker 
Lyden, især Sproglyden. itBglllk Skrift, 
Lydskrift, hvor hvert Tegn svarer til en 
bestemt Lyd. 

Pølik, ken, Lydlære, Tonelære. («lisk, 
som angaar Lyd, tonende. 

FalBKrif, en. er, Apparat til Gengivelse 
af Tale og Musik. " ' 
Lyd svingningerne s 
en Mejsel i Bevægelse paa 
Indskriveren (øverste Fig.) 
og frembringer Furer i en 
Voksvatse; paa Aflæseren 
(nederste Fig.) følger en 
Spids disse Furer og gen- 
fremstiller dervjd Lyd- 
svingningerne. 

FOIOlIl, ten, ter, Klang- 
sten (en Slags Porlyrski fer). 

FOBOmitSr, et, -metre. ' 
Lydmaaler, Klangmaaler. 

Fønotalagrifi, en, fys.. 

Maade at telegrafere paa, 
ved hvilken der ved Hjælp af Stemme- 
gafler med forskelligt Svingningstal samti* 
digi kan sendes flere Telegra 
nem samme Ledning. 

FBlt. en; er, Bæk- 
ken i en Kirke, hvori 
Daaben foretages, 

F«Btll«lle, n, V, 
kunstigt Saar, der be- ^ 
standig holdes aabent, 
for, som man tidligere Fcmt 

troede, deri'ed at lede de skadelige Væd- 
sker fra Legemet derhen; hos nyfødte 
B3rn den blade Aabning mellem Hjerne- 
skallens Ben, som efterhaanden vokser 





Faataige (faangtangsj), gammctdag.s. 
bdj Hovedpynt , Sæt, if,, 

Top. 

Fontæne (faangtæne;. 
u, r, Springvand. 

For, et, fore at. Fo- 
ring, en. Forværk, et, 

FotaBlaft (faarend- 
aft) , Skonnert, søo., 
tomastet Skib, der ikke 
fører Raasejl paa For- 
toppen, kaldes ogsaa 
For- og agter Skonnert. 

Farbandt, et, mur.. 

den Maade, paa hvil- 
ken Mursten lægges i 
ordnes i Lag. 

ferbilde. at. Forbindeise. n, r, Forbin- 
ding, en. er, forbindtlig. Forbindtlighed. 
en, er. forbistret, -ede. forbitre, at. For- 
l)t treise. n. 

lerbargei, t, ne, skjult. 




Bindemidlet < 



9G 



Forbrænder — Form ular. 




Ftrkrsider, mil., en. e, Skud. der ikke 
straks gaar af. 

fOrbraiAt, smed., kaides Jæra, der for 
lienge har været udsat for BlæsDing og 
iidj Temperatur og der\ed ei- ble^'et sk«rt. 

Ftrkmll, at, staa i F., stiia Læretideii 
ud hos en anden Mester end deu, hos 
hvem man har begyndt at l«re. 

Force (forse), n. Styrke, Krafl. Magt, 
Eftertryk; have sin F. i noget, være stærk, 
dygtig deri; i Kortspil et Kort, som kun 
kan stikkes med Trumf, farcért, at, 
tvinge, nøde, drive, ansti'enge, forstærke, 
overdrive, storme, tage roed Storm, for- 
ciMt March, llmareh. forcfi (i L'hombre) 
en tvungen Kasko, 

ForløIiustaTle, 

11, r.e/eft.,Tavle,hvor- 
fl-a Strdmmen spre- 
des til de enkelte 
Ledninger i et Hus. 

lar de tjbI, sao. 

Sejlads for Vinden. 

modsat bi it Tind. 

Fordam, men, me. 

Fordruber, fi.. 

stærk Vinaand, det 

ved Faljrikationen rimwiinBiiin le. 

forst indvundne Destillat. 

Firøi sev., Ord, der benyttes i Sammen- 
sætninger for at betegne, hvad der borer 
til Skibets forreste Del. f. Eks. Fore Bram- 
raa osv. (se FnldritlSF). 

forebringe, at, Forebringende, t. 

Foreigl OflCS (faarln aafis). Udenrigs- 
ministeriel i England. 

Forel, len, ler. en Slags Ørred. [Dod. 

forende, at, jagl., Udtryk for Vildtets 

Foliant, ^t' f'^l^' •^^t Stykke af Mede- 
snoren, der bærer Krogen. 

FerfiBgeahed, en. Lidelse hos Hesten. 
som gor den forfangsa, d. v. s. lammer 
dens Bevægelser. 

forfaren = erfaren. [fatter, en. e. 

Forfatainl, en, er; forfatte, at, Kor- 

Forfelt (faarllt), Bode, det Belob. som 

Deltageren i Væddeleb har at erlæ^e, 

naar han Ikiie lader sin Hest løbe med, 

fortelle, at. 

Fordi, en, e ^ Baitardll (s. d.). 

ForllOr, l. forfordele, at. 

fOrsynBO, at, sød., tilhugge et Stykke 
Tommer i forskellig Tykkelse. I 

forkale, at, søn., flytte et Skib ved 
Hjælp af Tove (Varp). I 

ForbOldsform, en,e, gram., den forskel- 
lige Form, som Navneord og Stedord an- ; 
tager efter deres Stilling i Sætuingen i 
(Mand — Mands; jeg— migl. I 

Forkoldltal, >et, Forholdstalsvalg, et, 
forholdsvis, 

lerklde, at. son., beklæde Ydersiden af 
den Del af Skibet, der er under Vand- 
linien, med Kobber- ell. Zinkplader 



Ferknf, get, forsi., den kileformede 
Aabning. der hugges tæt ved Grunden sl 
et Træ.naar det skal fældes. 

Ferkng, g«t. mH. Hindring, der danae 
af fældede Træer. i 

Fork, en, e, forke op, at. \ 

ferkrappe, at. bygn.. fore en t 
Gesims, et Baand el. lign, omkring \ ' 
et fremspringende Parti af en Mur 
eller Væg, smtd. bBje en Stang i 
to Knæk, saa at de to Ender faar 
parallel Retning. 

ForladnlBt, en, er, mil., Prop 
af Filt, Pap el. lign., som i et Foi- 
ladergevter anbringes mellem 
Krudtet og Kuglen eller Haglene. 
samt ogsaa ovenpaa Haglene for I 
at holde dem saromen. '''"''' 

forlise, at, søv., miste noget; (om Ski 
bet) gaa under, 

ferlttlfO, at, jagt., partere Vildtet ti 
Benyttelse i Kokkenet. 

Ferm, en. er. forme, al. formelig 
Former, en, c, 

farmaa, at. FormaaenUed, en. Formaal 
et, formaals^enlig, Formad, en. 

farmil, som kun tager Hensyn til Foi- 

men. modsat: real. farmausere, 31 

holde strengt paa Formen. Formalime 
n, Tilbøjelighed til at holde sig til de 
formate, formåliter, i Overen sstem mels 
med Formen; hvad Formen angsar. FOI 
maltteter, fi., vedtagne Former, ydre Om 
stændigheder, hvormed visse Handlinge 
skal ledsages for at være retsgyldige. 

Fermdt, et, er, Form, Storrclsen af Pa 
pir eller en Bog. 

FormatiOl(-sJon), en, er. Dannelse, Fornr 
Skikkelse. 

FSrmel, en. Formler, Talemaade, Tak 
vending, Udtryk; foreskrevne, almindeli 
brugelige Ord for et bestemt Tilfæld< 
mal., en i Bogstaver udtrykt Forskrift 1: 
Løsning af en Opgave, hem., Samling a 
vedtagne Bogstaver og Tal, der angiver e 
Slofs Sammen-iætniug (f. Eks. SO.H, = 
Svovlsyje). 

formel, l Overensstemmelse med d 
ydre Former, indholdsløs, tom. 

formelde, at. formelig, formene, al 
Formening, en, formentlig. 

lormére, at, forme, danne, stille i I k 
og Geled. Farmérilf. en. «'< Opstu.. 
Farplan tniuR. 

fermidakel, skrætikelig, frygtelig. 

FormiddagSVaCt, en, sou.. Vagten fr 
Kl, H-1-2 Formiddag. [BOjnin{ 

FormlEOre, n. gram.. Læren om Onlene 

Farmsten, en, e, særlig formet Hurster 

Farmie, n. r. Formuenhed, en. 

Farmnla ^ Formal. 

Farmnlar, en, er, Forskrift, Henstei 
F.-Bog, som indeholder Opskrifter (or ju 
ridiske Dokuroeater. ft'*i«l»'«. -t. or 



Formynder — Fotogravure. 



97 



sætte, nedskrive no){et overensstemmende 
med Formlerne. Formilléring, en, er. 
Nedskrivnpg overensstemmende med 
Formlerne. 

Ftmyidør, en. e. formæle, at. For- 
mæling, en. er. formorke, at, Formør- 
kelse, D, r. 

ftnaflO« at, drive et Sdm ned i Fæng- 
hullet paa en Forladerkanon og derved 
gdre den ubrugelig. 

FtrpliililC, en, er, Idbr., smal Ager 
paa tværs for Enderne af de andre Agre, 
der benyttes til at vende paa under Plej- 
ningen. 

Ptrptit, en, er. Forpote, n, r. 

FtrprftlCs c^« Opkøb af Varer, som el- 
lers vUde Uomme til Torvs, i den Hensigt 
at forhdje Prisen. 

ftrpnflø, at, knalde af. eksplodere med 
en Række smaa Eksplosioner. 

forsftgø, at, nii7., mish'kkes (om Skud- 
dets Antændelse), klikke. 

ftriagt. Forsagthed, en. 

Ftrsatspapir, et, er, bog.. Papir, der 
danner Forbindelse mellem Bogen og Bin- 
det ved at klistres paa Bindet og forbin- 
des med Bogens andet og næstsidste Ark. 

fersilkOv at, sned^^ samle Træstykker 
ved Hfælp af svalch^lédaniiede Tapper 
(Sinker). ' •"• 

FtrskftllilS, en, er, tøm., Beldædning 
af Brædder under et Bjælkelag; paa For- 
skallingen fæstes Rorene, hvorpaa der 
^bses. [en, er. 

forskø, at. Forsker, en. e. Forskning, 

ferikaro, at. blande Vine af forskellig 
Art med hinanden eller med Alkohol. 

Ftrsmakke, n, r. Forsiden af en Vogn- 
fading. 

Forst, en, er, en efter videnskabelige 
Grundsætninger behandlet og dyrket Skov. 
F.væsen, Skovvæsen. [en Feltaffutage. 

FtritiUilf, en, er, mil. Forvognen af 

Ftrsta?]!. en, e, søv.. Skibets forreste 
Kant , dannet af et forover hældende 
Stykke Tømmer. 

rtrsaiklilS, en, er, iekn.. Fordybning 
paa en Metalplade til Optagelse af Nitte- 
boltens Hoved. 

Firsattor, en, e, tckn., Maskindel, i 
hvilken Kniven paa en Værktøjsmaskine 
er fastspændt. 

FtrSOfSløk, et, Væddeløb for ganske 
unise, i Regelen toaarige Heste. 

Ftrt, et. er, lille Fæstning, Skanse. 

ftrtUdOy at, tekn., forstærke en Tøm- 
merkonstruktion ved at sammensætte to 
ell. flere Bjælker saaledes, at de paa de 
mod hinanden vendende Sider forsynes 
med Indsnit, der griber ind i hinanden, 
livorefter de boltes sammen; samle Træ- 
stykker efter Bredden ved, at der i Styk- 
kerne er udskaaret til hinanden svarende 
Tænder. 



FortanC, en, -tænger, tekn,. Skruetvinge 
paa Høvlebænken. 

forte, mus., stærkt, kraftigt. 

Fortegn, et, mat, Tegnene -f og — , 
der sættes foran Tal for at angive, om 
de er positive ell. negative, mus. Tegn, 
der anbringes foran en Node for at an- 
tyde en Forhdjelse ell. Fordj'belse af denne. 

Fortepiano, et, er, 

fortilcére, at, befæste, forskanse. 

Fortilkation (-sjon), en, er, Befæst- 
ningskunst. Fæstningsværk, Befæstning. 
fortifikatorisk, hørende dertil. 

fortinne, at, Fortlnnlng, en. 

fortlSSimo, mus., meget stærkt. 

Fortnna, Lykkens Gudinde; en Slags 
Kuglespil. Fortine (faartyn), n, Lykke, 
god Fremgang. 

fortoje, at, søv., fastbinde et Skib. For- 
tojning, en, er. 

fortomre, at, søn., aftage Skibets uden- 
bords Klædningsplanker, efterse og repa- 
rere Spanter o. 1. og erstatte de borttagne 
Planker med ny. 

Fornm, et, F1. Fora, Domstol, Ret, Ting- 
sted. F. COnpeténS, vedkommende, lov- 
lig. Domstol, Værneting. F. fncompeténs, 
ubefojet, uvedkommende Domstol. 

forvandle, at, Forvandling, en, er. tor- 
vanske, at. Forvanskning, en, er. 

Foryarnier, en, e, tekn., Beholder, i 
hvilken Fødevandet til Dampkedelen op- 
varmes, for det gaar i Kedelen. 

Forwards (faarwords), Fl., sp., i Fodbold 
de fem Spillere, der er de egentlige An- 
gribere; Forspillerne. 

forynge, at. Foryngelse, n. Forældre, 
Fl. forære, at, Foræring, en, er. 

Fos, sen, ser, nsk., Vandfald. 

Fosfat, et, fosforsurt Salt. 

Fosfor, en ell. et, et i Mørke lysende 
Grundstof, som let antændes i Luften og 
derfor maa opbevares under Vand. FOS- 
foreSCénS, en. Evnen til at indsuge Lys 
og atter udstraale det i Mørke, fosfor- 
escére, at, indsuge Lys og atter udstraale 
det. lyse'i Mørke. Fosforsyro, n, en ved 
Ilts Forbindelse med Fosfor frembragt 
Syre. fosforisero, at, gdre fosforholdig. 

fossil, forstenet (om organisk Stof), 
FoSSllier, fl, forstenede Organismer. 

FOStkroder, en, -brødre. Fostbrødre- 
lag, et. 

Foster, et, -stre, fostre, at. 

FotofODl, en. Lysskyhed hos Ojensvage. 

FotOi[en, en. Lysstof, Belysningsvædske, 
svensk Navn for Petroleum (udt. fotosjen). 

Fotoarafi« et, er, Genstandes Afbildning, 
især paa Papir, ved Sollysets Indvirkning; 
ogsaa det derved frembragte Billede, fo- 
tografisk, frembragt ved Sollysets Ind- 
virkning, fotografere, at, fremstille et F. 

FetOgra?nre (faataagravyr el. fotogra- 
vyre), t, r. Genfremstilling af Kobberstik 



98 



Fotolitografi — fredlos. 



og lign. ved eu Slags Fotografering; ogsaa | 
det frembragte Billede. 

FotOlitOCrftfi, en, Overførelse af Lys- | 
billeder paa Sten, hvorfra der kan tages | 
Aftryk; ogsaa disse Aftryk, Lystryk. 

Fotomotor. -metre, Lysmaaler. FotO- 
ni6tri, en, Lysmaaling, den Kunst at maale 
Lysets Styrke. 

FetOtekllk, ken, Belysningskunst. Fo- 
tOtoknikor, en, e, Belysniugskunstner, 
især hvad illumination angaar. 

Fttotor&pif en, Anvendelse af Lyset 
som Lægemiddel. 

Fototypi, en. Lystryk, Tryk fra en Blok. 
paa hvilken det, der skal trykkes, er over- I 
ført ved Fotografi. ' 

Fon (fu), Nar. Tosse. 

FtVlirdS (fular), oprindelig ostindiske ' 
Silketørklæder med brogede Trykmønstre, 
nu ogsaa Stoffer af Baa- eller Floretsilke 
med trykte Mønstre. 

F01irii[6 (furasje), n, Foder, især Heste- 
foder, fonragorø^ at, hente, opdrive Fou- 
rage. Fenracénng, en, er, Tilvejebrin- 
gelse af Foder. 

Fonrckétte (fursjætt), n. Gaffel, mil. 
Støtte udenfor Vagthuset til at stille Ge- 
været ved; Buk bag Fæstuingskanoner 
til Anbringelse af Ladetojet. 

Fonror (furer), en, er, Underofficer, 
der besorger Afhentning og Fordeling af 
Levnedsmidler og Penge. 

ftnr-in-kand (forinhand), eng., Fir- 
spand. 

fonrnorø, at, forsyne, forsorge, anskaf- 
fe, indlægge el. belægge Snedkerarbejde 
med fint Træ. Ftnmitlire (furnityr), n, 
Forsyning, Levering, Forraad, hvad der 
haves eller maa haves i Forraad ; Skue- 
spilleres Garderobepenge. 

Fonrrirø (furryr). Pelsværk, Forværk. 

Fontre (futr), for en Ulykke (fransk Ed). 

Foyer (foaje), en, i Teatret en Sal, hvor 
Tilskuerne kan opholde sig i Mellem- 
akterne ; et Værelse bag Scenen , hvor 
Skuespillerne kan samles, naar de ikke 
er paa Scenen. 

!r. = Franc. 

Fra, ital., Broder = Munk. 

Ira, Fradrag, et. Fradragelse, n, Frafal- 
delse, n. Fratagelse, n, fraværende. 

Fraade, n, fraade, at. 

fraadSO, at, Fraadser, en, e, Fraadseri, et. 

fragil, skrøbelig, skør, let brækkel ig. 
Fragilitet, en. Skrøbelighed, Skørhed. 

Fragment, et, er, Brudstykke, frag- 
mentarisk, afbrudt, i Brudstykker. 
Fragt, en, er, fragte, at. Fragtning, en 

Fra&ke, n, r. 

Fraktion (-sjon), en, er, Brud, Bryd- 
ning af Lysstraalerne ; en særskilt De^ ^^ 
et politisk Parti. 

^raktP^ en T, Brud, Benbrud 
pr kante^ it'^' ^ir^iff oor •« -Vrpv^,. jor^ 



trykt, derfor ogsaa gotiske Bogstaver (Jrof- 

tur), modsat antikva. 

fralandS (om vinden). 

Franc (frang), Fl. Francs, fransk Mønt 
(omtr. 72 Øre), 

Francalse (fraugsæs), n, r. Selskabs- 
dans i flere Ture. 

Franciskaner, en, e. Munk af den hel- 
lige Franciscus af Assisis Orden. 

Franctireirs (frangtiror), F1., Friskare- 
mænd i Frankrig under Krigen med Tj^sk- 
land 1870— 7L 

^Frange (frangsj), n, r, Frynse, fras- 
gero (frangsjere), at, besætte med Frynser. 

frank, frimodig, oprigtig, aabenhjertig. 

Franker, en, e, hos Tyrkerne det al- 
mindelige Navn paa alle evropæiske Krist- 
ne. Frankersproget (llngua franca). Eu- 
ropæernes Sprog i Østerlandene, en Sam- 
mensmeltning især af Italiensk, Fransk 
og Spansk. 

Franker, en, frankisk, Frankrig, fransk. 

frankere (frangkere), at, betale Porto 
forud. frinkO, forudbetalt (om Porto). 

Franskbind, et, bog.. Bogbind med Ryg 
og HjOrner af Chagrin og Papir paa Si- 
derne. 

franskfodet, -éde, kaides en Hest, hvis 
Forhove med deres Taaender vender udad. 

FraniOSOr, F1., Franskmænd, tidligere 
Betegnelse for Syfilis. 

frappint, træffende, slaaende, paafal- 
dende, overraskende. frappSrO, at, over- 
raske, forbavse. froppé, afkølet (om 
Drikkevarer). 

Frasagn, et. Fortælling, overleveret 
Sagn. 

Frase, n, r, Talemaade, Udtryk, Floskel, 
Fl., smukke, men tomme Ord. Frase- 
OlOgl, en. Læren om de for et Sprog ejen- 
dommelige Talemaader, Samling af sna- 
danne Talemaader. 

fraslaa, at, søv., løsgore et Raasejl fra 
Raaen. 

Frastand, i. 

Frater* en, e. Broder, Ordensbroder. 
Klosterbroder, fratomiséro , at. slutte 
Broderskab, omgaas broderligt eller for- 
troligt med hinanden. Fratomitét, en. 
Broderskab, broderlig Omgang. 

Frandation (-sjon), en. Snyderi, Bedra- 
geri, frandéro, at, snyde, bedrage, skuffe 
frandnlént, svigagtig, bedragerisk. 

frannhoferske Linier, fys., mørke li 

"'«r i Solspektret. 

'rans, en, Svig, Falskhed, Underfun- 
tif^iied, Bedrageri. 
Fra?8relse, n, r, fraværende. 
?red, en, frede, at, fredelig. Frcdelig- 
^d, en. 

Fredericia. [mønt. 

?roderikd'or, en, er, ældre dansk Guld 
redlos, Fredløshed, en. Fre''«»*^ni'i- et 
•'ic#-ninelig, fredsæl. 



fttftt, ten. ter, Orlogsskib med et 
lakket og et aabent Batteri, tidligere til- 
lige fuldrigget. 

rtfllia, n. r, fregnet, -ede. 

tn], ntgt, Fmgtbarhedens Gud i det 
£ainle Norden. 

FraJA, mi}t, Kierlighedens Gudinde 1 
-det gamle Norden. 

lra]il|, Frejdl^ed, en. 

PrekTOll, en, Hyppighed, talrig For 
samling, Mængde, Tilløb, Søgning, fro- 
'ftrOlt, hyppig, stierict besøgt, levende. 
TnkTtltaUtB (-sjon), eu, idelig, daglig 
Omgang (med). Beseg (af. især Skoten). 
-fttkTHtSr«, at, bes^e flittig, bivaane 
■citte, omgaas, holde Selskab med. 

fnis, fHbaaren. 

fnllBi n, frelse, at, Frelser, en. e. 

frm, fremad, fremdeles. 

Prondiri en, e, nak., Gadedor. 

FnaUL et. framfor. fremfusende. 

Fniifari, en, n**,. Energi. 

frtUBCi at. Fremme, n, fremmelig, 
fremmest. 

tremnfld. Fremmedord, et. Fremmed- 
ordbog, en, -bøger. 

Frtmikrllt. et. Fremtid, en, fremtidig, 
fremture, at. [skab, Raseri. 

FniBlIi en, Forrykthed, Vanvid, Gal- 

Frtlfltgl, en, HJemeliere, Læren om 
Hjernen og dens Organer; Læren om at 
bedfimme Menneskets Anlæg, Tempera' 
ment og Karakter af Hjerneskallens Form, 
Fnillflf , en, er. Tilhænger af denne Lære. 

Frora (frær). Broder, Munk. 

PraikCBaUri, et, Malerl paa frisk 
Kalkgrund; male al frssCO, male paa 
den frisk paalagte, endnu vaade Puds, 

Ml -ere, -est Frihed, en, er, fritliggende. 

Iri, at, er, ede, et. Frier, en, e. 

Frlili (-ang), en. Lækkermund, Læk- 
kertand. Frilltiaa (-angdls), en, Slik- 
keri, Lækkerbisken, 

FriktrA, et, sød., skibets Hiijde fra 
Vandlinien tU øverste Dæk. 

FriCUdéll (frlkangdo). Skiver af skært 
spKkket Kalvekød i Sovs tilberedt med 
Fløde. 

Friai) en Slags grovt, uldent, kipret 



Frille, II, r. Kvinde, der levei 
med en Mand uden at være gift med ham, 

Frl&aire (frimær), Rimmaanedcn; under 
den franske Revolution Maaneden fra 21. 
Novbr.— 20. Decbr, 

Frianrer, en, c, 

Frinærke, t, r. 

Fripon (-paang), en, Skælm. Gavtvv. 

Prise, n, r, afk., malet ell. billeds'myk- 
ket Tværbælte paa en Bygning ell. en 
dekorativ Genstand. 



TO) med 

PrlM, 



j my(, 1 det gamle Norden den 

overste Gudinde, Odins Hustru. 

frllld, kold, ligegyldig, hjerteløs. Fri- 
lititat, en. Kulde, Ufalsombed, Hjerte- 

Fllkørrt, D. r. Adelstitel — Baron. 

Frihtlt, et, er, tøv., kort Bjælkestyk ke. 
der lijenges udenbords for at skærme et 
FartAl, naar det ligger ved Bolværk. 

FrduMls, n, r. 

Frikmé. en, er, smaatskaarne Stykker 
Kød, kogt med Suppe og GrOntsager. 

Frik»B {->ion), en. Gnidning. Ind- 
jnldntng. Meningsforskel, 




frisera, at kruse p\ntc opsætte Haar 
krolle det. FTlslira ( syre), opsat Haar. 
Frisér, en, er, Kaarskærer, Haarkunstner, 

friske, at. sao., tiltage (om Vinden); 
udbløde Kod og Flæsk i fersk Vand. 

frisk, friske, at, Friskning, en. 

Frisier, Pi, en Slags Hududslet. 

Frist, en, friste, at. Fristelse, n, r. 
Frister, en, e. 

(ritte, at, frittesyg. 

Fritte, n, Blandingen til Glastitbered- 
ningen, 

Fritnra (frllyr), n, en i Smor, Fedt 
eller Olie bagt Kod- eller Fiskeret elier 

FriTBfl, en, sov., den Halvdel af Mand- 
skabet, der ikke har Vagt, har F. 

trivBI, kaad, letfærdig, slibrig. friTOli- 
Sére, at, behandle paa f. Maade. FriTO- 
litit, en, Letsindighed, Kaadhed, Letfær- 
dighed. 

fro = B'ad. 

fradlE, Frodighed, en. 

FrekOSt, en. Froprædiken, en. 

from, me. Fromhed, en. fromme, at 



1 Slags 



^gavne. 

rrensgi 



Frensge (-masj), n, r, 
sad, kold Budding, 

Frsnda (fraangd), n. Navn paa et poli- 
tisk Parti i Frankrig i det 17de Aarlmn- 
drede, som modsatte sig Hoffet og Kar- 
dinal Mazarin. FrSBtenr (fraangd5r). 
en. er. Oprorer. 

FraBB, en. Pande; Frækhed, 

Frent, en, Pande, Forside, Forsiden af 
en Bygning, den forreste Linie af en Hær 
eller af en Afdeling opstillede Soldater: 
den Linie af en Fæstning, som den an- 
gribende Fjende har lige for sig; gire F., 
mod pj enden, vende sig mod Fjenden. 
byde ham Spidsen. frtBtil, som ved- 
kommer Forsiden, Forllnien, 



leo 



Frontispice — Fundation. 




Fronlispice. 



FrOltisplce (fraangti- 
spis), n, r, Midtgavl paa 
en Bygning, Hovedafslut- 
ning over Dore og Vin- 
duer = PrOltOl (fraang- 
taang). 

FrOSCk (fraasj), en, er, 
en i den nederste Ende af 
Violinbuen anbragt lille Klods, hvori Haa- 
rene er fæstede. 

Frost, en, Frostvejr, et, osv. 

Frotteriné« ^^y ^^' Gnidning, frottére, 

at, gnide. FTOttor, en, er, den, som gni- 
der. Frottolr (-oar), en, er, Frotterklud, 
Frotterborste. 

Frnctidor (fryktidaar), en, Frugtmaa- 
ned, den sidste Maaned i den franske Re- 
volutionskalender, fra 18de August til 16de 
September. 

Frue, n, r, Fru Hansen, Fruentimmer, 
et. Fruenykker, Fruerstue, n, r. 

frili[al, nojsom, med Hensyn til Spiser 
og Drikke, tarvelig (Maaltid). Fmgalitét, 
en, Nojsomhed, Sparsomhed, Tarvelighed. 

Fmgt, en, er, frugte, at. frugtbar, 
frugtesløs, frugtsommelig. 

rrilgt0]e, t, -ojne. Knop, der kan give 
Blomst og Frugt, i Modsætning til Blad- 
ojet, der kun giver Blad. 

frnktilcére, at, sætte Frugt. Fmkti- 

fikation (-sjon), en, Frugtdannelse. 

friistra, forgæves. Frustration (sjon), 

en, Tilintetgorelse (af et Haab, en For- 
ventning), Skuffelse. 

Fryd, en. fryde, at. frydefuld, fryde- 
lig. Fryderaab, et. 

Frygt, en. frygte, at. frygtsom, me. 

Frynse, n, r. frynset, -ede. 

fryse, at, fros, frossen, et, -ne. Frys- 
ning, en. 

frak. Frækhed, en. 

Frænde, n, r. 

Franke, n, r, kvindelig Shegtning. 

Frase, n,yr. Pibekrave. 

Frase, n, r, tekn., Omdrejningslegeme 
af hærdet Staal, forsynet med Ægge, til 
Bearbejdelse af Metaller. FrasemaskinO, 
n, r. Maskine, hvis arbejdende Del er 
en F. 

Frø, en, er. 

Frø, et, Frøhvide. 

Frfij og Froja, se Frej og Freja. 
Frøken, en, er. 

frønnet, -ede. [svindsottig. 

FthlsiS, en, Svindsot, Tæring, ftbisisk, 

FnérOS, F1., de baskiske Provinsers For- 
rettigheder og Privilegier. 

Fnga, en, er, kunstigt Tonestykke, hvori 
en HoTedtanke (Tema) forst foredrages af 
een Stemme og siden efter visse Regler 
med Forandringer gentages af de øvrige, 
indtil alle Stemmer samler sig til en fæl- 
les Slutning. Fttghétta (fugetta), en, er, 
lille Fuga. 



Fnge, n, r, det smalle Mellemrum mel- 
lem Stenene i Murværk. 

Fngekank, en, c, tekn., lang Hovl til at 
kanthovle Brædder med. 

Fngeknk, ken, ke, tekn., to Opstandere, 
mellem hvilke et Bræt, der skal pinjes, 
kan skrues eller kiles fast. 

Fngl, en, e. fuglelet. Fuglebur. 

fnglefri = fredløs. 
Fnglekoje, n, r, se Andekoje. 

Fugleperspektiv, et, er, Synet af en 
Genstand fra en Hojde, saa den viser 
sig, saaledes som en flyvende Fugl ser den. 

fugte, at. fugtig. Fugtighed, en. 

fn^tle, at, prygle med den flade Klinge. 

fiiinns TroeS, vi har været Troer; 
det er ude med os. 

FnkS, en, er, den nederste Skolediscipel 
i en Klasse; ved tyske Universiteter en 
Student i det første Aar = Rus hos os; 
en rød Hest. Fukssvanser, Spytslikker. 

FnkSSYanS, en, er, Haandsav med bredt 
Blad, i hvis ene Ende et Haandtag er 
paanittet (f. Eks. en Slagtersav). 

Fnkssvejf, en, er, se FukssYans. 

ful, led, modbydelig. Fulhed, en. 

fnld. fuldblods, fuldelig. 

FnldkO?, en, e. Sygdom hos Hesten, 
ved hvilken Hovens Saal er hvælvet 
nedad i Stedet for opad. 

fnldkoniDen, t, ne; Fuldkommenhed, 
en, er. 

Fnldkngle, n, r, mH, massiv Kugle i 
Modsætning til en hul (Granat el. 1.). 

Fnldmaane, n. Fuldmagt, en, er. Fuld- 
mægtig, en, er. 

Fuldrigger, en, e, fuldrigget Skib (se 
Fig. næste Side). [tallig. 

fnldstandig. Fuldstændighed, en. fuld- 

fnlgent, glinsende, glimrende, straalende. 

Fnlgnration (-sjon), en, er, L^nild. 
Kornmod. 

fnll dress (ful dræs), eng., fuld Puds. 

fnlninant, lynende, truende, hæftig. 
fnlninére, lyne, bande, skælde, smælde, 
true. 

Fnnarol, en, er, Aabning i vulkanske 
Egne, hvorfra udstrommer Dampe. 

Fnnd, et, Fundgrube, n, r. 

Fundament, et, Grund, Grundlag, Grund- 
vold, Grundsten, Fodstykke, Hovedsag. 
Fundamenter, Fli, Grundlag, Begyndel- 
sesgrunde, Forkundskaber, Grundbegreber, 
Grundregler. fUUdalBeOtil, som hører til 
eller er tjenlig tfl Grundvold, Grund. 

Fundamental-Li?, Grundlov. F.-Filoiol, 

den filosofiske Grundlære, der søger at 
udfinde Tænkningens Gn sætninger. 
Fundamentoring« en, er aden, paa 

hvilken en Bygnings F« i 

Fnndatian (-sjon),eo. \»-uiii ing, 
Stiftelse.] ^Sfør.cB.. Qn u. r. 

Stifter. 1 h.^ 

en Stiftelse v^ici et* j t« 




la FlrTdide KItti 
■^n 17 Nan 



I Jager. 1 HOJlen Klyvi 



Fuldrigger under Sejl, 



Slore HfiJiJ StagwJL 



fBldéra, at, grunde, lægge Grundvold, 
Stine, oprette. I. Penge, anlægae Penge i 
faste Ejendomme, funderet Bttlå, Stats- 
gæld, hvis Forrentning og Afbetaling er 
anvist paa bestemte Stats indtægt er. Tel 
funderet i noget, kyndig, dygtig deri. 
Fnndérisg, en, er, se Fundamentering. 

fnaebre (fynæbr), sorgelig, skummel. 

Fnneralier, F1., Bcgravehesanstalter og 
Omkostninger, Ligfærd. 

f»Bére, at. bestyre, forestaa et Em- 
bede, foretage en Embedsforretning. FlSk- 
tlSl {-sjon), en, er Forretning, Bestilling, 
Bestemmelse, Virksomhed: Embedsforret- 
ning,_ Syssel, Embede. fniktionSrS = 
fllgere. FnnkllOOar, en, er, Embeds- 
mand. 

Fnnsns, en, Svamp, Jord svamp. 

Fnnle, n, r, Gnist. 

Innkle, at, Funklen, en. 

Flire,_r, r, fure, at, [heftig Vrede. 

Fnrénr (fyrer), en, Galskab. Raseri, 

Ffirie, n, r. Hævn- og Straffegudiode ; R. 
= Erinyer; en arrig Kvinde. firiilB, 
mus., heftig, vild. fnriaSf rasende, hidsig, 
beflig. opbragt. 

firnere, at, forsyne, levere. 

Furore, n, levende, stfijende Bifald. 
gSre T., erholde stormende Bifald, 

Inrte, at, nsk., være gnaven, fnrten, 
gnaven. 

lirti¥, lønlig, hemmelig. 

FnrUB, et, Tyveri. 

Fnrnnkel, en, er, Blodbytd. 

FnstI, en, uren Brændevin, der inde- 
holder megen Fuselolle; bruges ogsaa om 
denne Olie. 

FlSenUst, en, er. Fuseutasteri, et. 

FniiH, en, er, Smeltniug. Støbning, 
Sammensmeltning. ForeuiDg af forskellige 
Systemer eller Partier. 

Flak, et, nsk., Fuskeri. 

Inske, at. Fusker, en, e. Fuskarbejde, 
t, r. Fuskeri, et, er. 

Fllllte (-stasje), stor Tønde, hvori 
Varer opbevares og forsendes. 

Fllti, ilal.. Forringelse paa en Vare ved 
Beskadigelse, Smuds osv., Afdrag i Beta- 
lingen derfor. 

fntn, ringe. _ussel, ubetydelig, intet- 
sigende. Fntilitet, en, er. Usselhed, Ube- 
tydelighed, Narrcstree. 

titte. at. 

Fntnrnm, forkortet Fnt., et. Fremtiden. 
Fnt. eZBCtnai, den som forbigangen tænkte 
tilkommende Tid, Ffirfremtid. 

fyge, at, føg, fflgen, -et, -ne, [skærmer. 

FylakB, en. er. Vægter, Bevogter, Be- 

Fyli, en. Fylde, n. fylde, at, Fylde- 
bBtte, n, r, Fylderi, et. Fyldest, en. fy'dlg- 
Fyldning, en. 

Fyldafanl, en, er, ntk.. Drukkenbold. 

Fyldiie. en. er, tned., Triefiade, der ud- 
fylder en Dfirramme el. Ugn. 



Ffle, n, r, I det gamle Grækenland en 
Folkeafdeling, Klasse, en Hærafdeting. 

Fylgje, n, r, i gammel nordisk Overtro 
et Menneskes Værneaand, der usynlig 
ledsagede ham. 

fylke, at, opstille en Hær i Slagorden 

(Fviklnc)- 

Pyi, Fynbo, en, er. fynsk. 

Fyii, en, fyndig, Fyndighed. en. 

Fyr, ren, re, Fjrrebrænde, t, Fyrretræer. 

Pyr, en, e. 

Pyt, et, ') Fyrtaarn, ') Ild, f. Eks. Fyr- 
boder, en, e. Fyrværker, en, e. Fyrvær- 
keri, et, er. fyre, at Fyring, en. fyrig. 

Pyraft«n, en, -aftner. 

FyrgrBT. en, e, jcernb.. Grav mellem 
Skinnerne paa de Steder af Sporet ved 
en Station, hvor Lokomotivet sædvanlig 
holder 1 fra den efterses Lokomotivet fra 
neden. [kere. 

fyrig, ledig, arbejdsløs (om Haandvær- 

lyrra. fyrretyve, i Fyrrerne, den fyrre- 
tyvende, 

Fyrate.n.r, fyrstelig, Fyr5tend6nime.t,r. 

Fysiatrl, en, Naturlægcdom, Naturens 
lægende Kraft. 

Pyalk, ken , Naturlære , Naturkyndig- 
hed, Naturvidenskab, Læren om Naturens 
alraindcKge Love. fysikllak, herende til 
Naturlæren. 

_Fyilkat, Embede eller Distrikt, som 
PyilknS (den øverste Embedslæge) fore- 

Pf alker, en, e, den, der studerer Fysik. 
PyalknS, sen, ser, Læge, der forestaar 
et slOrre Distrikt (Fysikat, s. _d.). 

PyslagnoBi, en, er, Fyalogttomlker, en, 

e, Ansigtsforskcr, Minetjder. Fyiioglt- 
Di, et, er, Ansigtsdannelse, Ansigtsudtryk, 
Mine, det hele Ydre af noget, forsaavidt 
det antyder sammes ejendommelige Be- 
skaffenhed. FyaiOEnOmlk. ken, Ansigts- 
tydning, den Kunst af Menneskets An- 
sigtstræk at slutte sig til dets Anlæg, 
Temperament. Karakter osv. tysiogno- 
niak. som henhører tit Ansigtstydningen. 

FyaiOgnOST, en, Naturkundskab, særlig 
Erkendelse af den legemlige Natur i Mod- 
sætning til Selverkendelse. 

FyalDgrafi, en, Naturbeskrivelse. 

Fysiolag, en. er. Kender, Dyrker af 
Fysiologien. FysiOlOgi. en. Læren om 
de organiske Legemers Llvsredskaber. 
Livskræfter oi( disses Ytringer I den sunde 
Tilstand. fyaiolOgiak, som hører til, an- 



dlsk. f. Geografi, Jordbeskrivelse med 
Kensyn til Jordens naturlige Beskaffenhed. 
f. Kærlighed, sanselig Kærlighed, f. Op- 
dragelse, Udvikling af Barnets legemlige 
Anlæg, I. Umulighed, hvad der saaledes 
strider mod Naturlovene, at det Ikke kan 
finde Sted. 



Fæ— Gab. 



103 



Føf et, Fæhoved, et, er. fæisk. 
FSteO« berdmt Dialog af Plato om 
Sjælens Udødelighed. 

ffllår616, Fædrenearv, en. 

FædreUid, et. 

teStOy at Fægter, en, e. Fægtning, 
en, er. 

Fækilier, Fl. = Ekskrementer. 

fæl. 

Fald, en, nsk,, Sengetæppe af Faareskind. 

Falåe, n, r. 

teldo, at, -ede og te. Fælding, en, 
Fældning, en. 

fsloiy nsk., forskrækket, bange. 

FslgO, n, r^ karetm., de Træstykker, 
hvoraf Kransen paa et Vognbjul dannes; 
ogsaa hele Kransen, naar den er dannet 
af eet Stykke. 

Fælle, n, r, fælles. 

Fælled, en, er. 

Fændrik, en, tidligere yngste Officer 
ved Infanteriet. 

fænge, at. fængbar, fængelig. Fæng- 
bul, let, ler. Fænghætte n, r. 

FængrSr, et, Metalrdr med Tændsats, 
der indsættes i Kanonens Fænghul, og 
hvormed den affyres. 

Fængsel, et, -sier. Fængselspræst, en, 
er. fængsle, at. Fængsling, en, er. 

FænOinon, et, er, Syn, Luftsyn, Luft- 
tegn, Himmeltegn, Naturbegivenhed, Fore- 
teelse, Særsyn. 

Færd, en, færdes, at. Færdsel, en. 

færdif. Færdighed, en, er, færdigsyet. 

fær^e, at Færge, n, r. 

Færinfy en, er. Indbygger paa Fær- 
øerne; en Slags let færøisk Baad. 

Fært, en. Jagt, se Fod. 

Fæste, t, r, fæste, at, Fæstegaard, en, 
e. Fæstemand, en, -mænd. Fæstensgave, 
n, r, Fæster, en, e. fæstne, at. Fæstning, 
en. er. Fæstningsværk, et, er. 

Fætter, en, e. 

F^de, n, føde, at. Fødeland, et. Fød- 
sel, en, -sier. Fødselsdag, en, e. 



Federaad, et, nsk., Aftægt. 

federal, forbundsmæssig, til et Forbund 
hørende. federalisére sig, at, indgaa 
Forbund , antage en Forbunds -Statsfor- 
fatning. Foderalisme, n, Forbundssy- 
stem. Federallst, en, er, Tilhænger af 
et saadant System. Federation (-s jon), 
en, er. Forbund, Forbindelse. foderåtlY, 
forbundsmæssig, forbunden. Forbunds-. 

federerede, fl, forbundne. 

Fedevand, et, tekn., Vand, hvormed 
en Dampkedel forsynes. 

Fehn, en, meget tor og hed Vind, der 
opstaar i Bjærgegne, især i Schweiz. 

F5ie, n, at falde til F. fOje, fojelig. 
foje = liden. 

foite, at 

Fol, let. Følhoppe, n, r. 

fole, at. Følehorn, et. følelig. Følelse, 
n, r. Følelsessag, en. Føleri, et. følesløs, 
følsom, me. 

felge, at. fulgte, fulgt, følgagtig. Følge, 
t, r, Kølge, n, r. følgelig. 

Folgeseddel, en, -sedler, han., Seddel, 
der følger med Varer, naar ikke kvitteret 
Regning medfølger, og som indeholder en 
Fortegnelse over Varerne. 

FonikS, en, fabelagtig Fugl, der efter 
at have levet flere Hundrede Aar op- 
brænder sig selv og derpaa opstaar for- 
ynget af sin Aske; deraf: noget sjældent, 
fortræffeligt. 

for, forend, Fordatid, F6rfremtid, For- 
nutid, en. 

for, førladen, t, ne, førlemmet, førlig. 

fore, at Føre, t Førelse, n, r. Fører, 
en. e. Førsel, en, -sier. Førselsskib, et, e. 

Ferefald, et, nsk., den Tid om For- 
aaret, da Sneen og Isen endnu ikke er 
helt borte og Vejene bundløse. 

forst, den fSrste. Karl den Forste. 
forstefødt, FSrstefødsel, en, -sier. Fdrste- 
fødselsret, ten. Forst ningen, i. 

Forster, en, e. Skovfoged. 

FetnS, et. Foster. 



G. 



8aa, at, gaar, gik, gaaet, -ede. 
aade, n, r, gaadefuld. Gaadeskrift. 
Bnar, i Gaar, Gaarsdag, en, e. 
Bnardf en, e, Gaardmand, en, -mænd, 
Gaardmandskone, n, r, Gaardskarl, en, e. 
Baardilg, en, er, søv., Navn for for- 



skellige Tov, der tjener til at bjærge Raa- 
sejl. 

Cfaardstnn, et, nsk.^ Gaardsplads. 

Cfaas, en. Gæs, Gæssene. 

Gab, et, gabe, at Gabflab, en, e, Gab- 
mund, en, e, gabmundet, -ede. 




104 

Oibastflk. ken, 
ke, Straffe redskab 
1 tidligere Tid. 
der bestod af et 
HalajKm , hvori 
Forbryderen laa- 
■edcs, testet til 
en Pæl. 



ler, Gaffeldeling. 

éalel,ea,Gafler, 
tBD., Rundholt, 
til hvilket et GafTelsejIa øverste Kant er 
testet. 

Qallølkvk, ken, ke, jagt.. Buk med to 
Ender paa Takkerne (treaarig). 

fiatit, en, sort Brunkulart = Jet, 

6ige (gasje). n, r, Pant, EmbedslOn, 
Lønning. gggiTt (gasjere), at, Wnne, 
QaiirittI (ga-tjerlng), en, er, Linning. 

Siens (ganje), vundet I 
af, en, er, ^sk., FisUejiern med faa 
FlKner, hver forsynet med Modhage. 

Sal, et, gale, at. gal. Galfl-ans, en, e. 
Galning, en. er. GalnebKr, ret. 

Sala, se Balla. 

fialaktit, en, Mælkesten, mælkehvid 
Jaspis. Oalaktonétet. et, -metre, Mælke- 

Balaa, en, er, Elsker, Tilbeder, Holer. 
ealinl, heClig, rorekommende. fiaUl- 
ftrl, ei, er, Høflighed, fin Levemaade, 
Forekommenlied mod det andet K5n. 
Pynt , Pyntevarer. fiaUltOlDS (-aamo) 

el, Salanliona (- 

dersmand. 

SaMa, n, Galde- 
blære, n, r, galde- 
gW5n. 

BaUar, en. Trold- 
dom, saldra, at, 

trylle. 

SalaSaa, n, r, 

30U., skonnertrigget 
Skib med to Master, 
af hvilke den bage- 
ste er den laveste. 

fiale], en, er, stort Rofartfij, der tid- 
ligere spillede en stor Rolle 1 Sobrige og 
sædvanlig roedes af Forbrydere (Galej- 
staver) . 

fialeri, et, er, lang, bedækket, men 
paa den ene Side aabcu og tit med Ræk- 
værk forsynet Gang; Søjlehal, Billedsal, 
Billedhal, Malerisamling, Satallng af be- 
rftmte Personers Portrætler, Riekke af 
klassiske Værker; øverste Etage i Skue- 
spilhuse; ogsaa Udbygning agter paa et 
Skib. 

fiaUt, ten, ter, hat. Form til Cylinder- 
hatte, dannet af Lærred el. Pap, gennem- 
trukket af Shellak. 



G abestok — galvanisere. 





BallØ, n, r, (Åræd-, Apparat 
Frakker op paa. 

Sall«. ■>> r. 
Galgenfrist, en. 

fiaikvavs, en, 

e, Galæblc. t, r. 

fialimatlas.et, 

Sniksnak, Vaas. 
Salion, en, er, 
S80., Trækon- 
struktion, der 
fiv Skægget fø- 
rer Ind mod 
Skibssiden, .fia- 

lionaigir, en, 

er, rø«., Figur, 
der undertiden 
findes foran 

Stævnen. nallan.flgur. 

Oalla, en. Fest; festlig Paaklædning. 

Saile, n, r, sygelig Opsvulmen paa 
Blade, ofte fremkaldt af Insekter, paa 
Egeblade saaledes af Galhvepsen; Vædske- 
ansamling i Ledsækkene hos Hesteu. 

Salteri, se Baleri. 

lallicaask, fransk. Salliciama, n.r, 

fransk Sprogegenlied el. Vending. Sll- 
liOB, det gamle Navn paa Frankrig. Bil- 
Har, Saller, en, c. Beboer af det gi. G 

Balloman, en, er. den, som sværmer for 
alt, hvad der er fransk. SallffBaai, en, 
Sværmeri for det franske, 

Salløa (galon), en, engelsk og ameri- 
kansk Maal til flydende Varer (omtr, 4'it 
danske Potter). 

Salme], en, kulsur Zink, vigtig Bestand- 
del i Messing, [Gummi. 

fialscke (galaasje), n, r, Oversko af 

gatOCkSte, at, skont., sætte nyt Over- 
læderog Saal i FodtCj. 

Salaner, Fi., Guld- og Sølvtresser, ga- 
lonere, at, besætte med Tresser eller 
Borter, 

Saiop, pen, hurtigt Lob, hurtigt Ridt, 
Firspring. BaUvala, n, r, rask Dans, 
Springdans. gilafSra, at, løbe, ride I 

Salt, en, e, Galtetnnd, en (Plante af 
de iæbeblomstede). 

SalvanisatiOl (-sjon), en. Anvendelse 
af den elektriske Str6m 1 Lægekunsten. 

SalTanisére, at, behandle med Elek- 
tricitet; lekn., overtrække et Metal, især 
Jærn, med Zink, _jalTaBi8k, horende til 
Elektricitet, galvailak Elaneit, Appa- 
rat til Udvikling af elektrisk Strdm. Sal- 
Vanlsme, n, BerOrlngselektricIlet (anven- 
des nutildags kun i visse Sammensæt- 
ninger og da ligefrem i Betydningen Elek- 
tricitet), SalTanODléler, et, -metre. In- 
strument til Maaline afen elektrisk Strdms 
Styrke, BalTanoplaSlIk, ken, Mangfol- 
di^Srelse af plasUske Genstande eller 
Overtrækken af Metalsager med et Lag 



Gamaske — Gastronom. 



105 




af »dlere Metal ved HJælg af den elek- 
triske Str6m. SalYanOiypi, en, Fremstil- 
ling af Klichéer til Bogtryk ved Hjælp af 
Galvanoplastik. 

StBiakO, n, r, Over- 
tneksstrOmpe, naaende 
til Knseet eller blot over 
Ankelen. 

ftaBkUe(gangbadd)n, 
r,Luftspring,Glædeshop. 

ftiMO, n. r, en Slags 
gammeldags st6rre Vio- 
lin, som holdtes mellem 
Knæene. 

ftanklt, et, Bondespil 

i Skak. Gamaske. 

ftaBkrinnSy Konge, som skal have op- 
inndet Ølbrygningen. 

SamlB (gamæng), Læredreng, Gadedreng, 
Friskfyr, Laban^ 

SiBSa, tredje Bogstav i det græske Al- 
fabet, svarende til G, Benævnelsen paa 
det Gnidoniske Tonesystem, fordi det be- 
gynder med G, deraf Øimme (gamm). 
Tonestige. 

gaiBBOl, gamle. Gorm den Gamle. 
Gamle Kongevej, gammeldags. 

ftaSBOB, en. Glæde, Lystighed, Spøg. 

ftaaf , en, er, nsk,, Øg. 

gABO, at, nsk., tage Indvoldene og Gæl- 
lerne ud af Sild. 

ftBBO, n, r. 

ftaBOSOil, et, den bageste, bløde Del af 
Ganen. 

ftftflg, en, e. gangbar. Ganger, en, e. 

ftaag« en, e, urm,, Echappement (s. d.). 

ftiflgliO, t, r. Nerveknude. 

fttBgraB, en, Koldbrand, Bortdøen af 
en Del af Legemet i dettes levende Til- 
stand. gaagrænøS, angreben af Kold- 
brand. 

ftaagsfil, let, SØD., 

Spil , hvor Stammen 
staar lodret (modsat 
Bradspil). 

ftaatori, et, er, gan- 
tes, at. Gangspil. 

gar« garv., kaldes et helt gen nemgarvet 
Stykke, tekn., Jærn og Kobber, der er 
renset^for fremmede Metaller. 

ftaraat« en, er, Borgen, den, der inde- 
staar for noget, garaatére, at, være Bor- 
gen for, indestaa for. ØaraatI, en, er, 
Borgen, Sikkerhed. 

ftar^OB (garsaang), en. Dreng, Tjener, 
Opvarter, Ungkarl. 

ftirtO, n, Vagt, Vagtmandskab; i Fæg- 
tekunst en til Forsvar og Angreb bekvem 
Stilling af Legemet og Kaarden. Øåfde 
ti Ctrpg (gård dy kaar), Livvagt. 

ftirlor« en, e, el. Øardlst, en, er, Sol- 
dat, som ^ener i Livgarden. 

f artir6f at, beskytte, bevogte, dække. 
garairtt cL garli, l Skakspll dækket. 




naar en'Brikke er beskyttet ved en anden 
eller flere Brikker, saa at den ikke kan 
tages af Modspilleren uden et uforholds- 
mæssigt Tab for ham. garde I la rélBO 

(garde la ræn), vogt Dronningen! 

Øarderobe, n, r, Klædekammer, Klæde- 
skab, Gangklæder, ens hele Forraad af 
Klæder. Øarderobiér (-raabje), en, Opsyns- 
mand over en Garderobe. 

Øardin, et, er. Forhæng, Omhæng. 0.- 
Prædiken, Sparlagensprædiken, Straffetale, 
som en Hustru holder for sin Mand om 
Aftenen bag Sengeomhænget. 

Øardlst, se Øarder. 

g ara (gar), varsko! af Vejen! [n, r. 

arBj, et. Garnnøgle, t, r. Garnvinde, 

garnéro, at, besætte, pynte, smykke. 
Øarneriag, en, er, Tdjstrimmel, rynket 
i den øverste Kant og paasyet en Del 
af Klædedragten, undertiden i flere Ræk- 
ker, søv., Beklædning paa den indven- 
dige Side af et Skibs Spanter. 

garai, møbleret, forsynet med nødven- 
digt Tilbehør. 

ØaraiSOn, en, er. Besætning af Soldater i 
en Fæstning; de i en By til Stadighed 
indkvarterede Soldater. Øaraisonstjono- 
8te (mods. Felttjeneste), Tjeneste i en 
By eller Fæstning. garalSOnére, at, ligge 
i Garnison. 

Øarnitnre (gamityr), t, r, Udstyr ved 
Smykker, Service o. 1.; en Del sammen- 
hørende Smykker af samme Stil ; ved Ge- 
værer Skæftets Beslag, tekn. = Armatur 
(s d,). 

Øartner, en, e. Gartneri, et, er. 

garve, at, omdanne Hud til Læder. 
Garver, en, e. Garveri, et, er. 

Oarvning, en, tekn., Forædling af Staal 
ved Omsvejsning. 

OaS, sen, ser. Luftart, brændbar Luft- 
blanding, der fremstilles ved Opvarmning 
i lukkede Beholdere af organiske kulstof- 
og brinthold ige Forbindelser (f Eks. 
Stenkul). 

ØaSCOnnade, n, r. Praleri, Brovten, 
Skryderi (en Vane, som man tillagde Be- 
boerne af Gascogne i Frankrig). 

Oase el Øasse, n, r, Hangaas. 

Oasfitter, en, e, tekn.. Arbejder, der 
udfører Arbejdet ved et Gasindlæg. 

Oasniaskine, n, r, tekn., Maskine, i 
hvilken Kraften frembringes ved Eksplo- 
sion af en brændbar Luftart. 

OaSO meter, et, -metre, tekn., Gasbeholder. 

Oast, en, er, søv., menig Mand, f. Eks. 
Baksgast (s. d.). 

gistrisk, som angaar Maven eller Un- 
derlivet; som hidrører fra Uorden i For 
dojelsen. g. Feber, akut Feber, for- 
bunden med Betændelse i Maven. 

Oastronon, en, er. Kunstkok, Lækker- 
mund, Fraadser = Øourniaad. Oastro- 

aonil, en, den hdjere Kogekunst, Fraad- 



106 



Gat — Gene. 



seri. gastrononiisk , hørende til den 
h5jere Kogekunst, fraadsende. 

6at, tet, ter, Endetarmsaabningen hos 
Dyrene, søv., snævert Indløb til en Havn 
el. et Farvand. 

fiitling-Kanon, en, er, Revolverkanon, 
opfunden af Amerikaneren Gatling. 

g&ttet, -ede, søv., bruges om Skibets 
Form agter (rundgattet, spidsgattet). 

SilichO (gosj), venstre, kejthaandet, 
kejtet; ubehændig, klodset. 

OincllOS (gautsjos), Fl., Landboere i de 
sydamerikanske La Platastater, som ude- 
lukkende driver Kvægavl. 

gaUdoimUSv lader os være lystige! (Be- 
gyndelsen af en gammel Studentervise). 
OindiUQl, et, Forndjelse, Glæde, For- 
lystelse. 

O&UPO, n, r, nsk.j Los. 

6ave^ n, r, gavmild. 

Oaviilf en, er, en Slags Krokodil. 

Oavl, en, e, en Bygnings Endemur, den 
trekantede Del af Endemuren, som be- 
grænses af Taget. 

ØATll, et, til Gavns, gavne, at, gavnlig. 

ØATlltrø, et, forst, Ved, som egner sig 
til andet Brug end Brændsel. 

fiavotto (gavaatt)^ n, r, gammelfransk 
Dans af livlig, graciøs Karakter. 

fiaVStrik, ken, ker. Gavtyv, en, e. 

6aS0 (^gahs), n. Flor, Slørtoj. 

fiaiello, n, r, en Slags Antilope. 

fiazotto (gasætt), n, Tidende, Avis. 

fieåring (giring), en, sport.. Tandhjuls- 
udvekslingen ved Cykler. Den betegnes 
ved et Tal, der findes ved at multipli- 
cere Baghjulets Diameter d med Antallet 
af Tænder paa det store Tandhjul G, og 
dividere med Antallet af Tænder paa det 

GXd 
lille Tandhjul g, altsaa: — - — 
_ ©• 

Oebét, et, er, Omraade. 

fiebis, set, ser. Sæt af kunstige Tænder. 

fiebyr, et, er, Afgift, som betales i An- 
ledning af Foretagelsen af en Embeds- 
handling (Tinglæsning, Udstedelse af Be- 
villing eller Borgerskab osv.), Sportel. 

gebærde sig, at. Gebærder, Fl. 

fied, en, er. Gedebuk, ken, ke. Gede- 
hams, en, e. 

fiedakt, en, er, mus., Betegnelse for de 
Labialstemmer i Orgelet, hvis Piber er 
lukkede for oven. 

fiedde, n, r, en Fisk. 

fiede, n, forst, det nærmest Barken 
liggende Ved. 

gedigen, -ne, ublandet, ren, uden Til- 
sætning (især om Metaller), ægte, for- 
trinlig. 

fieest el. fieest-Land, sandet, magert 
Hqjland (modsat Marsk). 

fiefréjter, en, e, Soldat, der er fritagen 
for selv at staa Skildvagt, men leder Vag- 
ternes Afløsning, Underkorporal. 



gefnndenes Fressea, tysk., noget, som 

passer i ens Kram; Lækkerbisken. 

Oehalt, en, den storre eller mindre 
Masse ædelt Metal, som en blandet Masse 
indeholder, indre Værd, Indholdsfylde. 

geheim, hemmelig. 
ehénna, et, Helvede, [de forddmtes 
Pinested. 

Oehør, Tonesans, musikalsk Øre, Evne 
til at opfatte Musik, jagt, Vildtets^Øren. 



8eil, brunstig. 
éjser, 




Gejsftis. 



en, sprudlende og koghed Kilde, 
Navnet paa en saadan paa Island. 

Oejsfns, sen, ser, tøm., et 
Stemmejærn, hvis Æg er 
bajet i en Vir kel. 

Oejst, en, Aand, Spøgelse. 

gejstlig. Gejstlighed, en. 
ejtser, F1 , sideskud paa 
Sommerskuddene paa Vin- 
planlen. 

8elas_Sen, medgdrlig, let. 
elatlne, n, en Slags sær- 
lig ren Lim, som ved Kog- 
ning uddrages af Kalvefødder 
og tynde porøse Okseknogler. 
gelatines, størknet og klæb- 
rig, æggehvidestofagtig. 

SelSnfig, færdig, flydende (Tale, Spil). 
elé (sjele), en, er, størknet, elastisk 
Afkog af Frugt eller dyriske Substanser. 
Oeléd, det. der. Række af Soldater, op- 
stillede ved Siden af hinanden. 

fieling, en, er, skom., den Del af Sko- 
t5j, der ligger mellem Saalen og Hælen. 

Oelingjørn, et, skom., Appa- 
rat til at lave en blank Kant 
paa Gelingen med. 
Oelsender, et, e. Rækværk. 
Oemak, ket, ker. Pragtværelse. 

Oemal, en, er, fiemallnde, n, 

r. Ægtefælle (om fornemme Per- 
soner). 

gemSn, lav, modbydelig, g. 
Soldat, Menig. 

fiemme, n, r, Ædelsten med fordybede 
Figurer. 

fiemme, t, r. gemme, at, gemte, gemt 

Oemse, n, r. 

fiemyse, n, r, Grdnsel, 
spiselige Plantestoffer. 

Oemyt, tet, ter, den 
følelsesbestemte Side af 
Karakteren eller Tempe- Gemme, 

ramentet. gomftllg, hyggelig, munter og 
venlig. 

Oendarm (sjangdarm), en, er, Medlem 
af et militært uddannet Politikorps, der 
særlig gdr Tjeneste paa Landet. 

fiéne (sjæne), n, r, Tvang, Besvær, Ulej- 
lighed, genant (sjænang el. sjenant), be- 
sværlig, plagende, geniro (sjenere), at. 
paalægge Tvang. gOBOrO lig, at, være 
undselig, gonért« tvungen, forl^en. 



Gellngjærn. 




Genealog — Gentry. 



107 



fttlØtlSg, en, er, slsegtkyndig, Slægt- 
beskriyer. SeBOalOgl, en, er, Slægtlære, 
Slægtlinfe, Slægtfølge, Slægtregister, Stam- 
tayle. Afstamning, genealogisk, som an- 

gaar Geneaiogi. genealogiske Tabeller, 

Sla^- eller Stamtavler. 

gOlégOn, tilbdjelig. 

gOlOral, almindelig, i Sammensætnin- 
ger: Over-, Hoved-. 

ftOMOril, en, er, Betegnelse for den 
h6Jeste Officersklasse. 

•øioraladniiral, en, er, tidligere Be- 
tegnelse for den øverste Søkrigsbefalings- 
mand. 

Soioralanditor, en, er, den Embeds- 
mand, der har Opsyn over alt, hvad der 
angaar Hærens Retsvæsen. 

SonoralbaSt Harmonilære, Musikteori. 

OoiOrSldiroktorat, et, er, den øverste 
Ledelse af de Staten underlagte 4 Admi- 
nistrationsgrene: Skattevæsenet, Postvæ- 
senet, Telegrafvæsenet og Statsbanedriften. 

Sonoral en chef (ang sjæf), Overfelt- 
herre. 

SoiOrilllskal, en, er, tidligere Rege- 
ringssagfører i alle Statsforbrydelser. 

Boieralia, FL, almindelige Livsforhold, 
om hvilke der for Retten affordres den 
anklagede Forklaring. 

SoioraliBtoadUnt, en, er. Overbestyrer 
af Hærens Forplejningsvæsen. 
■ SoiOralisatiOB (-sjon), en, er, Alminde- 
liggdrelse, af en Række Iagttagelser at 
fastholde det fælles og derved danne Love 
for hele Rækken, generalisere, at, gore 
almindelig, opstille almindelige Regler. 

ØOieraliSSininS, sen, ser, en General, 
der selvstændig ved Siden af Krigsherren 
fører Overkommandoen i Krig. 

ØOneralitet, et, er. Kollegium, som be- 
styrede Hærvæsenet i Enevældens Tid. 

OOBOralkonsnl, en, er, Konsul med 
hdjere Rang, der dog 1 Regelen ikke med- 
ierer nogen Myndighed over andre Kon- 
suler i samme Land. [Generalsgrad. 

Soneralløltnant, en, er, den hojeste 

Boaeralmarcll, en, er, almindeligt Tegn 
(Allarmblæsen, Trommeslag) for Soldaterne 
til at møde paa Allarmpladserne. 

goneralniént (sjeneralmang), i Almin- 
delighed, almindelig. 

OenoralnaYnor, en, e. Fællesnævner 
for Brøker, der skal adderes eller sub- 
traheres. 

SenoralpaYIO, n, r, mus., Pavse paa 
mindst en fuld Takt for alle Instrumen- 
ter og Sangstemmer i et Musikstykke. 

BOttOralprøTO, n, r, sidste almindelige 
Prøve inden Opførelsen af et Skuespil, 
eo Koncert osv. 

Soiorilstak, en, er, et Officerskorps, 
som det bl. a. paahviler at forberede Hæ- 
rens krigeriske Virksomhed og at støtte 
de hdjeie Førere i Krigstid. 



OenerilstaternO, FI., de to stænder- 
kamre i Nederlandene. 

fieneraUnperintendent, en, er, den 

øverste gejstlige i en tysk protestantisk 
Provins. 

fieneralTikar, en, er, den romersk ka- 
tolske Biskops stedfortræder i alle Juris- 
diktionssager. 

fieneration (-sjon), en, er. Avling, Slægt- 
forplantning, Slægtfølge, Menneskealder, 
en Slægts Levetid (ca. 33 Aar). Øenora- 
tionSSkifte, Forplantning ved en Veks- 
len mellem konncde og ukonnede Gene- 
rationer. 

genere, se øene. 

generel, almen, almengyldig. 
generere, at, avle, frembringe. 
generisk, vedrorende Slægten i sin 
Helhed. _ 

^ generes ei. generenx (sjenerø), ædei- 

^ modig, gavmild. Øenerosltét, en, Ædel- 
modighed, Gavmildhed. 
* Øénesis, en. Skabelse, forste Mosebog, 
r genetisk, hvad der angaar Oprindelsen. 
: . OénetiT, en, er, gram., Ejeform. 
- Oenéver (sjenever), en, Enebærbræn- 
devin. 

OenI (sjeni), et, er, medfødt Aandsevne, 
Naturgave, Opfindelsesaand, Skaberkraft. 
genial (gcnlal), aandfuld, aandrig, som 
vidner om Geni. Øenialitét, en, aandelig 
Skaberkraft, Snille. [ganer. 

Øenitalia ei. Øenitalier, fl, Konsor- 
ØénitiT, se ØenetiT. 

Cfénins, en. Natur eller det ejendomme- 
lige ved en Person el. Ting, saasom Spro- 
gets 0„ Sprogets ejendommelige Aand og 
Væsen, Tidens 0., Tidsaanden, Tidsalde- 
rens særlig herskende Anskuelses- eller 
Tænkemaade. Øénins, Fl. Øénior, Skyts- 
aand. Skytsengel. 

Øennemridning. en. Hudløshed cl. Saar, 
fremkaldt ved Ridning. 

Øenpart, en, er, ordret Gengivelse af 
et Dokument (skreven el. trykt). 

Øénre (sjangre), n, r, Slægt, Art, Slags. 
Øénremaleri, Maleri, som fremstiller et 
Emne, hentet fra Hverdagslivet. 

gentil (sjangtil), fin, nydelig, net, høflig. 
Øentilhomme (sjangtljaamm), Adelsmand, 
fin Mand. 

Øéntleman (dsjæntlman), en, Fl. Gent- 
lemen, Mand af Dannelse og uafhængig 
Stilling, en hoisindct og fuldtud hæderlig 
Mand. gentlemanllke (dsjæntlmanlaik), 
hvad der passer for og fordres af en 0, 

Øentlemanridt (dsjæntlman-), Vædde- 
ridt, hvorfra professionelle Væddelobs- 
ryttere er udelukkede. 0. rytter, en, e, 
ikke professionel Væddelobsr^'tter, der 
hører til det gode Selskab. 

Øéntry (dsjæntrl), en, i England den 
lavere Adel i Modsætning til den h6jere 
(Nobility). 



Gentryl^irm — gilde. 



108 

flsntryktoriD, en, e. bog.. Form, 1 bvU- | 
keD Satsen samles til Trykning af Arkets 
anden Side, saaledes at Siderne eRer Fals- 
ningen kommer i den rigtige RaekkefOlge. 

lenilB, naturlig, medfødt, ægte, ufor- 
ralsket. 

aSinS, et, Fl. eéiara. Slægt, gram., j 
Ordenes Kon. S, naSClllBlllll, HankOn. 

fi. feaiilnnn, Hunki^n^ S. lentrnB, in- i 

tetkfin. 6en«ril CtDBMUiB, af FælieskAn 

(baade mandlig og kvindelig). 

BflOdssI, en, Udmaaling af Jordover- | 
fladens Form og 5t6rrelse. I 

BeognDSt, videnskaben om Bjergar- 
terne og Jordlagene. 

SsegTBl, en, er, Jord beskriver, flet- ' 

S ran, en. er, Jordbeskrivelse. EØOgrå- 
ik, jord beskriven de. som herer til Jord- 
beskrivelse, g. Bredde, se Bredde, g. 
Længde, se LSBgde, g. Mil, Vi> Bf en 
Grad, maalt paa Ækvator. 

fieelog, en, er. Jordkender, jordkyndig. 
Setlogl, eo, videnskabelig Fremstilling I 
af den faste Jordskorpes Oprindelse og 
af de med den eflerhaanden foregaaede | 
Forandringer og Omdannelser. ' 

fleonetri, en, Læren om RumstSrrelser 
{Punkter. Linier, Flader, Legemer), get- 
OitriSk, hvad der hører tit ^ 



rére aig, opfare sig, te sig. 

fierigl, en, er, sned,. Indfatning om en 
Dør- eller Vindusaabning = Chambranle. 

fiernaner, f:.. Tyskere; de til den ger- 
manske el. gotUke Stamme herende Folk 

(modsat RoDlasr). fierm&Bia, fiermini- 

en, det gamle Navn paa Tyskland, gsr- 

uaBisére, at, fortyske. BeTDaBlams, n, 

r, tysk Sprogegenbed, Tyskagtighed, ger- 
BiaBalC, hørende til Germanien, bruges 
om de nordevropæiske Sprog og Folk 

(modsat rsBaaak)- 

fiersing, en, er. Gerningssted, et, er. 

SBITig, Gerrighed, en. 
eaasdt, en, er. Betegnelse for de Sen- 
debud eller Statsafseudinge, som danner 
Hovedorganerne for det diplomatiske Sam- 
kvem mellem Nationerne. BeaandtatEBb, 
et, er, en Gesandts Sendelse, Embede; en 
Gesandt med sit Følge. 

BeschwérBer, en, mk., den Embeds- 
mand, som paa Statens Vegne skal paase 
Bjærgværkslovens Overholdelse, 

Beaeli, 



iysk, Haand- 
værkssvend. 
fieaank, et, i 

Bjærgman dsspro- 
get en nedadgaa- 
ende Grube j af 
ringe Dybde. 

OealBa, en, er, 
arii., vandret Byg- 



ra 



nlngsdel, bestaaende af forskellige Led, 
sera begrænser, Inddeler el. a&tutter en 
Facade paa forskellig Maade; Prydelse 
om Vinduer el. i Værelser som Adskil- 
lelse mellem Loft og Væg. 

geakaltig, vims, travl. 

geslBgeB, kura., kaldes Fletning med 
enkelte, hele Vidier. 

BeapeBBl, et, er, Spegelse. 

BeSlalt, en. er, tgsk. Skikkelse. 

fiaalellarbejde, t, r, kuru., Møbetarbgde. 

BeatikBlatiOB (-sjon), en, er. Minespil, 
Haand bevægelser, som ledsager Talen. 
gaitiknlSre, at, bruge Haandbevægelser, 
Fagter. 

gaalabelt, kun>., Arbejde uden Fletning, 
kun bestaaende af Stave. 

SeaTiBdt, hurtig, viever. 
evall, en, Igsk, Vold, Magt. 
BøTaadt, et, er, Klædebon. 
BøTiBd, et, er, tekn.. Skruegang, 
fievinil, en, er. Vinding, Udbytte. 

fiarlr, et, i 

Hjortetakker. 

geTtrbeB, 

ne, i 17. og 18. 

Aarh. hvervet, 

olie tysk Soldat, 

i Modsætning til '™ ' — — - '"•' 

de i selve Landet OMrtr. 

udskrevne Soldater. {Hvælving 

Bevældt, en, er, bag.. Bagerovnens 
fievar, et, er. Geværfabrik osv. 

Betlir, se fielaer. 

Bkatts (getto), det af Jøderne beboede 
Kvarter i Rom og andre Steder. 

gibbe, at, iø[>., vende med en Baad for 
Vinden ^ kovende. 

Side, at, gad, gidet. 
idsal, et, Gidsler. 
Bie, n, r, MB., svær Talje, 
flift, en, er. giftig. 

BiK, en, er, tdbr., hvad der af Foder 
gives paa een Gang. 

gilte, at. Glftermaal, et 

iiftig, ft^gtbar, ydende (om Jorden), 
igt 8(^"' 8cr, let Enspændervogn med to 
h6je Hjul og eet Stede; uo., langstrakt, let- 
roende Baad, børende til Orlogsskibe. 

fiiSast, en. Kæmpe, Jætte, fiifinter. 
Jordens el. Gæas Sdnner, Bredre til 
Saturn; de gjorde Jnplter Tronen stridig 
og optaarnede Bjærge paa hverandre for 
at storme Himmelen, gigfiltiak, kæmpe- 
mæssig, kæmpestærk, kolossal. 

Blge, n, r, gammelt Navn paa en Violin. 

fiUerl, en, tgsk, Hodenar. 

filgt, en, er, tekn., den øverste Mundiu 
af en Smelteovn. 

BigtSTBini, en, tekn.. Støv, der danner 
sig foroven i Smelteovnen. 

fiigt, en. Gigtfeber osv. 

gild, dygtig, udmærket. 

glUo, at, berøve Avleevnen ved Bort- 



Gilde -Glider. 



109 



tagelse af Testikler el. Æggestokke. 9il- 
illJE. en, er, gildet Mand. 
Silte, t, r. 

ftiltrOf n, r, nsk,f Fælde. 

fttaBOrl&B, met. Lam af Hunkon. 

ftiaf y en, fisk., en med Metaltraad over- 
spunden Silkesnor, der bruges til For- 
fong (s. d.). 

SiapO, at, hækle over en egen Slags 
Naal, Gimpen aai, hvorved der fremkom- 
mer en Række faste Masker med lange 
Løkker paa hver Side. 

Sil (dsjin), engelsk Brændevin, især 
Enebærbrændevin. 

ftiBgan, se Gingham. 

ftingerbeer (dsjindsjerbir), en Slags 
Ingefærøl. 

ftlBgh&B (gingem), Gingan, ostindisk 
stribet og ternet Bomuldsstof, engelsk 
Lærred. 

SlOCiSO (djokoso), Tiius., spøgende. 
ipSt en, gipse, at. Gipser, en, e. Gips- 
ning, en. 

ftirit fen, fer. 

ftinndOle (sjirangdaall), n, r, Armlyse- 
stage; store Diamantorenringe; Fyrvær- 
kerisol. 

ftiriBt (dji-), en, er, den, der girérer, 
ved Paategn ing paa Bagsiden af et Doku- 
ment giver Transport paa dette. SIro 
(4Jiro), (Kredsløb), en Veksels eller An- 
visnings Overdragelse ved Endossement. 

ftlrob&Bk, en, er, den tidligste Form 
for en Bank Den modtog Penge til Op- 
bevaring og udførte Betalinger ved at 
overføre det paagældende Beløb fra den 
ene Konto til den anden. 

giro, at, SØI7., styre ustadigt, sau at For- 
stavnen svinger frem og tilbage. 

ftirondOB (sjiraangden), moderat repu- 
blikansk Parti under den franske Revo- 
lution. SirondlBere (sjiraang-), F1., Til- 
hængere af dette Parti. 

ftisniBg, en, er. 

Sisp, et, gispe. at. 

gissé, at, SØD., skonne, slutte sig til en 
Afstand ved Ojemaal. gistOD, læk. utæt. 

SitiBt (chitano), ZIgcuncr, Oitåna, 
Zigeunerdans. 

titrO, at, søi;., rengore Skibet udenbords. 
iitlar, et, Gitre. 
giyø, at, gav, given, t, uc. til Givende. 
Giver, en, e. Givning, en, 

giYO 0P» at, søo., hale Underkanten af 
et Sejl op til Raaen ved Hjælp af Givtovc 
og Gaardinger (s. d ) 

SiyttY, et e, søo., Tov til at hale Sejl 
ind til Masten eller Ræerne. 
ftlali, et, gjalde, at, gjaldt og gjaldede. 
ftjBiry en, er, »vantro«, tyrkisk Beteg- 
nelse for alle Ikke-Muhamedanere. 
aObO, at, nsk., gore Grimasser. 
løri, en, e. Rem af Læder, Hamp el. 
Tdj, der anvendes i Seletoj. 

Dansk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 



6J8Bld, et, nsk., en Præsts Distrikt (eet 
el. flere Sogne) 

gjøto, at, nsk,, vogte Kreaturer ude paa 
Marken. [til Nar. 

Sjon, et, nsk., Spot; drive B. med, have 

fiiacéliandSker, Glanshandsker. 

glacial, hvad der hører Istiden til (i 
Geologien). 

OlacIS (glasi), et, er, Skraaning, skraa- 
nende Brystværn fra en Fæstning ad 
Marken til. 

filadiator, en, -torer, Fægter ved Kamp- 
legene i det gamle Rom. 

Slam, met, glamme, at. 

filandnla, en, F1. Glandulæ, Kirtel, glafl- 
dnléS, kirtelagtig. 

glano, at, nsk., stirre. 
Ians, en, glansløs osv. 

Slans, den forreste Del af det mand- 
lige Lem. I en, er. 

OlarmOStor, en, e. Glarmesterdiamant, 

Cflas, set. Glaspuster, en, e. 

Glas, set, søv., en halv Time. 

Olasaal, fisk., Aaleyngel. 

glasoro, at, faa til at fryse eller størkne, 
overtrække med en glat, glinsende PMade. 

Glashytte, n, r. Glasfabrik. 

Olaskavl, en, er, fisk., Glasolære, der be- 
nyttes ved det søgaaende Fiskeri til at 
holde Net og Liner oppe. 

Glasuld, en, lange, elastiske Glastraade, 
der kan benyttes til Spinding, Vævning 
o. s. V. 

filasir, en, er, glasagtigt, tyndt Dække, 
hvormed Ler og Fajancevarcr ved Bræn- 
ding og Paa smeltning er forsynede. 

glat, (jibs., kaldes den Model, som Gib- 
seren fremstiller. Den er uden Orna- 
menter, og disse anbringes af Modclloren. 

glat, te, glatte, at. Glatning, en. 

glat Lag, et, søv., samtidig Affyring af 
alle de Kanoner, der horer til den ene 
Side af et Skib. [lig Ojensygdom. 

filaukom, et, den gronne Stær, en far- 

61a vind, et, poetisk Navn for Sværd. 

Gled, komme paa Gled. 

glemme, at, gaa ad Glemme, Glemsel, 
en, glemsom, nie. 

Glente, n, r, en Rovfugl. 

Gletscher, en, e, Isbne, Jokcl, en fra 
den evige Sne langsomt nedglidcnde Is- 
masse. 

Glib, en, e,fisk.. 
Redskab til Aale- 
og Rejefangst paa 
grundt Vand. gli- 
be, at, fange Aal 
med G. ,^ 

glide, at, gled, 
gleden, et, ne. 

Glider, en. e, 

tekn., den Del af oub. 

en Dampmaskine, der leder Dampens Til- 
stromning til og Afgang fra Cylinderen. 

15 




110 



Glidesæde— Golf. 




Glider, 



filidesøde, t, r, spt, Sæde 
i en Hobaad, der kan glide 
et Stykke under Roningen. 

Ølime, n, r, jagt., en med 
en Le skaaren, lige Aab- 
ning gennem Siv og Ror 
fra Land ud til det klare 
Vand. 

Slimmer, en. glimre, at. 
Glimrelyst, en. 

Oliint, et, glimte, at. 

glinse, at. 

Glip, gaa Glip af. glippe, at. 

filiSSåde (glisadd el. glisaQe), n, r, 
Slæbctrin i Dans. mus., hurtigt Skala- 
løb med een Finger. fægt. Kaardens 
Afgliden paa Modpartens Klinge, glis- 
SåndO. mus., glidende (s. c). 

filitål, en, er, urm., rund Staal- 
stang til Glitning. 

glitre, at. Glitren, en, 

glitte, at, tekn., Polering af Pa- 
pir, Toj og Læder. Ølitning, en. 
filittand, en, Apparat til at glitte 
med. 

glo, at, glor. gloende, glohed. 
lobe-trotter (globtraatter), en, e, 
eng., egtl. »Jordkugle-Traver«, Re- 
nævnelse for den, der rejser Jor- 
den rundt for sin Fornojelses Skyld. 

filobns, en, er. Kugle, paa hvis 
Overflade Jordoverfladen er gen- ^'»tai. 
given. in 

0l0ri&, en. Ære, Rerommelse, 
Hojhed, Herlighed. Øloria in 
eXCélsiS DéO, Ære være Gud i 
det hoje (en Lovsang). 

Gloria, et, stof, bestaaende 
af Uld og Silke. 

filorie, n, r, Rerdmmelse, 
Straalekrans om en Helgens 
Hoved. 

gloriøs, ærefuld, berommelig, ^ 
glansfuld, straalende. 

Glose, Glosse, n, r, udtyd- 
ning. Ordforklaring, Anmærkning; spod- 
ske, stiklende Ord. g6re Ølosor, gore 
dadlende Anmærkninger, spotte, stikle. 
Glossar, et, er el. GlOSSarinm, -iet, ler, 
alfabetisk ordnet Samling af Ordforkla- 
ringer, glossere, at, tolke, gdre Anmærk- 
ninger til noget, skose. 

Slnbende, glubsk. 
Ing, gen, ger. 

Glnt, ten, ter. 

Ginten, et, Æggehvidestof i Kornsorter- 
nes Frø. glntinøS, glutenholdig. 

Glycerin, en, sødt Alkoholstof, der er 
en Restanddel af alle Fedtstoffer. 

Glyptotek, et, er. Samling af Rilled- 
huggerarbej der. 

gløde, at. Glæde, n, r. glædelig. Glæ- 
de sbudskab, et, er. 

Glød, en, er. gløde, at. Glødning, en. 



Å 



Glittand. 



Glødelampe, n, r. elek., Lampe, ved 
hvilken Lyset frembringes ved, at Strom- 
men ledes gennem en tynd Kultraad, som 
er anbragt i en lufttom Glasblære, og 
som derved gores glødende. 

gløg, nsk., kløgtig, skarpsindig. 

gløtte, at, nsk., kigge, skotte. 

gnaske, at. GnaskeH, et. 
nav, et. gnave, at. gnaven, ent, ne. 
Gnaver, en, e. 

GnejS,en,rød eller graa, lagdelt Rjærgart. 

Gnidder, et. gnidret, -ede. 

gnide, at, gned, gneden, et, ne. Gnid- 
ning, en, er. Gnidsel, en. 

gnie, at, Gniepind, en, e. Gnier, en, 
e. Gnieri, et. gnisk. 

Gnist, en, er. gnistre, at. 

Gnistfanger, en, e, Apparat paa el. i 
en Dampskorsten, især paa Lokomobiler 
og Lokomotiver, der skal forhindre de 
udflyvende Gnister i at antænde. 

Gnom, en, er, underjordisk, dværgagtigt 
Væsen. 

Gnome, n, r. Tankesprog, Ordsprog. 
Gnomiker, en, e. Forfatter af Tankesprog. 
gnomisk, kort, fyndig. 

Gnomon, en, Solviser, Viser paa en Sol- 
skive; Maal til at maale Solens Højde. 

GnOSiS, en. Erkendelse, hemmelig Ind- 
sigt, Aabenbaring. GnOStikerø, Fl., Re- 
ligionsfilosoffer, der foregav at sidde inde 
med hemmelige Kundskaber og Aaben- 
baringer. OnOSticlsmO, n, deres Lære. 

Gnn, en, er, en Slags Antilope. 

Gny, et, gny, at, gnyr. [paa. 

go ahéad (goehædd), eng., fremad, gaa 

Gobelins (gaablæng), FL, en Slags kunst- 
færdig forarbejdede, haandvævede Uld- 
tæpper, der hovedsagelig benyttes til Væg- 
prydelse. 

Goddam (gaaddam), eng., Gud fordomme. 

god, goddædig. Gode, t, r, Godhed, en, 
er; godmodig, godtgore, at. Gods, et, er. 
gotte sig, at. 

Gode, n, r, islandsk Herredshøvding 
Fristatstiden ; i den hedenske Tid Præst 
ved Gudetemplet. 

Gods, et, søu., Takkelage, som hører 
til en bestemt Del af Rejsningen, f. Eks. 
Krydsgods: Takkelagen til Krydsrejsnin- 
gen. Staaende G., de Tove, der støtter 
Master og Stænger. LøbøndO G , de Tove, 
der bruges til Manøvrering af Sejl, Ræer, 
o. s. V. tekn., Tykkelsen af Væggene i 
et Stykke Skyts el. i en hul Jærns6jle. 

God save the king (gaadd sæv 5e king), 
the qneen (kwin), Gud bevare Kongen, 
Dronningen (Regyndelsen af den engelske 
Nationalsang). 

gold, ufrugtbar; bruges ogsaa om en Ko, 
der har ophørt at give Mælk. 

Golf (gaalf), spt, en Slags Spil med Rold 
og Køller af forskellig Form, drives især 
i England. 



Golf— grassat. 



111 



ftOll, en, Havbugt SolfstrémaeB, Hav- 
strdmning i det nordlige Atlanterhav. 
ftilCSth&y Retterstedet ved Jerusalem. 




Gondol. 

OøBdol, en, er, Lystbaad af særegen 
Form, især brugt i Venezia; en baad- 
dannet Vidiefletning under Luftballoner. 
Oontolioro (gondoljære), n, r, Gondolfdrer. 

Otngong el. ØOBg, en, er, Bækken af 
Malm, som slaas med en Træknippel. 

Oonorré, se Dryppert. 

80 en (go aann), eng.^ hæng i, bliv ved! 
Opld, n, r, Vandmand (en Slags Polyp* 
djrr). [en meget forviklet Sag. 

Sordisk KnndO, en uopløselig Knude, 
orgO (gaarsj), n, r, Strube, Barm; 
Svælg, snævert Bjærgpas. 

SorgO, Fl. Øorgoner, myt, tre Søstre, 
Sthéae, Enryale og lednsa, med skræk- 
indjagende Udseende, der forvandlede en- 
hver, der saa dem, til Sten ; et kvindeligt 
Skrækkebillede. [nende Abe. 

OorillB, en, er, en Slags menneskelig- 
OotOfy FL, nordisk-germansk Folke- 
stamme, gotisk, som hidrorer fra Go- 
terne, som er forfærdiget i deres Smag 
(især i Bygningskunst), g. Skrift, kantet 
og snirklet Munkeskrift, saakaldt »dansk« 
Skrift, g. Bygningskunst, Bygningskunst 
med Spidsbuer, snirklede Prydelser, dri- 
stige Piller og Taarne. ØOtIk, ken = 
gotisk ^Bygningskunst. [farve. 

OOUichO (guasj), n, r^ Maleri med Vand- 
Oournand (gurmang), en, er, Fraadser, 
Lækkermund. OourUlåndlSO (gurmang- 
dis) n, Kræsenhed. 

Oent (gu). Smag, Velbehag, goutero, 
at, finde Behag i, billige, bifalde. 

graa, graalig, graane, at. 
raad^ en, graadblændet, -ede. 
graadlg, Graadlghed, en. 
rfiCO (grås), n, Naade, Gunst, Ynde, 
Anstand; Tak. graciéS, yndefuld. 

6rad, en, er. Enhed til Maaling af 
Vinkler, ^/seo ^^ en Cirkel; akademisk 
Værdighed, gram., Sammenligningstrin. 
fgs., Inddelingsenhed, der ikke har be- 
stemt Længde, f. Fks. paa et Termometer. 
Orad, en, er. Gradsforskel, len, le, grade, 
at. Gradning, en. 

gradatim, trinvis, lidt efter lidt. 
radation (-sjon), en, er, Stigning grad- 
vis Trinfølge (op el. ned). 

gradoro, at, forstærke en Opløsning, 
især af Salt, ved at tilvejebringe en stærk 
Fordampning af Vandet; ogsaa = legoro« 
(s. d.) 

Sradmaaling, en, Udmaaling af en 



stdrre el. mindre Bue paa Jordens Over- 
flade for derigennem at bestemme Jordens 
StSrrelse og Form. 

graduere, at, afdele i eller efter Gra- 
der; tildele en akademisk Værdighed. 
gradueret, -ede, beklædt med en akade- 
misk Værdighed. 

OraintO el. SgraintO (egtl. kradset), 
graat i graat, graat Vandmaleri paa Vægge 
og Mure. 

gråfisk, hørende til Skrive- og Tegne- 
kunsten; billedlig, aftegnet. 

Oraflt, ten = Blyant. 

OrafOlOgl, en, Haandskrifttydning, Læ- 
ren om, hvorledes man af et Menneskes 
Haandskrift kan slutte sig til dets Ka- 
rakter. 

Sral, en, i Middelalderens Digtning en 
kostelig Skaal, som Kristus havde brugt 
ved Nadverens Indstiftelse, og i hvilken 
Josef af Arimathæa samlede de sidste 
Draaber Blod, der flød ud af Kristi Le- 
geme, efter at det var taget ned af Korset. 

Sran, met, Vægtenhed i Metersystemet, 
= % Kvint. 

Orammatlk, ken, ker. Sproglære, gram- 
matikalsk el. grammatisk. Sproglæren 
vedkommende, sprogrigtig. Grammatiker, 
en, er. Sprogforsker, der særlig beskæf- 
tiger sig med 9* 

firams, et, gramse, at. 

firaUj^ en, er el. ner. Grantræ, et, er. 

Oranat, en, er, gennemsigtig Halv- 
ædelsten af blodrød Farve; en med Krudt 
fyldt Kugle, Sprængkugle. 

grand (grang), stor, vigtig, fornem. 

Orandmama, Bedstemoder, grande mode 

(grangd maadd), hdjeste Mode. Øraud- 
papa. Bedstefader. 6. selguéur (sænj 
jdr), en, storagtig Person. S. Toumé 
(turne), i L'hombre en Tourne med begge 
sorte Esser paa Haanden. 

firande, n, r, Medlem af den hdjeste 
Adel i Spanien. Øraudélia, en Grandes 
Værdighed; Hdjhed, fornem Anstand, 
Stolthed. 

firande, n, r, nsk., Nabo. 

CfrandlSSimO, en, er, Spil i Whist 
(uden Trumf). 

grandios, l stor stil, storartet, ophdjet. 

grandiose, mus., ophdjet. 

firanit, ten, Graasten, Bjærgart, som 
har en kornet, meget fast Sammensæt- 
ning. 

firanité, et, ensfarvet, uldent, nopret 
Møbelstof. 

granske, at. Gransker, en, e. Gransk- 
ning, en, er. 

grant, tydeligt, klart. 
ranulation (sjon) og Øranulering, 

en, er, Forarbejdning til Korn, Korning. 
granulere, at, forarbejde til Korn, korne, 
bringe i^Form af Korn. 
grassit, løbe g., løbe omkring og begaa 



112 



grassere — grotesk. 



Uordener; løbe om i et eller andet Oje ' 
med uden Resultat, [ske (om Epidemier). 

Sr&SSOro, at, gribe om sig, rase, her- 
rit, en, er, tekn., en paa langs lø- 
bende skarp Kant, Kam. tøm., fi.el.Ø.gpør, 
Tømmer under Skæringslinien mellem to 
Tagflader, der støder sammen under en 
udadgaaende Vinkel, mur., Skæringen mel- 
lem to Flader i en Hvælving. 

OråtbOVl, en, e, Hov] til Fremstilling 
af Grater (s. d.). 

Oratiåle (grasiale), t, r. Erkend tlig- 
he tsbevis, Naadegave, Drikkepenge. 

firåtio (gratsie). n, r. Huldgudinde, en 

af de tre O , Aglåja, Thalla og Enfro- 

Syno; Ynde. indtagende Væsen. 

Oratifikation (-sjon), en, er, GodtgS- 
relse, Belonning. 

SråtiS, for intet, frit. 
ratlst, en, er, den, der modtager noget 
gratis, som Undervisning el. Kost. 

Sratiés, se under Ørace. 
ratsav, en, e, tekn , Sav med kort 
Blad indsat i et Træskaft med Haandtag. 
Oratnlånt, en, er, en, som lykønsker. 
Oratnlation (-•»jon), en, er, Lykønskning. 

Sratnloro, at, ønske til Lykke. 
ra?, en, e. grave, at. Graver, en, e. 
Gravning, en. 

SraVO, mus., alvorlig, hojtidelig. 
raTOnsten, en, er, en Slags Æble. 
gravoro, at, udgrave, udskære, udstikke 
i Metal el. Sten. gravéfOt, -ede. iidskaa- 
ret i Metal, stukket. OraVOr, en, er. Kob- 
berstikker, Stempelskærer. 

graverende Omstændigheder, Omstæn- 
digheder, der har en Skærpelse af Straf- 
fen til Følge. [Svangerskab. 

isravid, frugtsommelig. Øraviditét, en, 

firåviS, en, er, Akcent, der betegner 
den aahne Udtale C)- [alvorligt. 

graVlSSinO, mus., meget langsomt og 

Gravitation (sjon), en, Tyngdekraft. 
gravitére mod et Legeme, blive tiltruk- 
ket deraf. 

Oravitét, en. Værdighed, hojtidelig Al- 
vor, afmaalt Væsen, gravltétisk, fuld af 
Værdighed, hojtidelig. 

firaVStikke, n, r, tin Mejsel med Træ- 
skaft, føres kun med Haanden 

Oravnre (gravyrl, hvad der er frem- 
stillet ved Gravering, især Kobberstik 
o. lign. 

grazioso, mus., yndefuldt. 

6reb, en, e, Kedskab, der ligner en tre- 
eller firegrenet Gaffel og bruges til at 
læsse el. sprede Gødning og lign. 

Greb, et. 

firéénbackS (grinbflks), »Gronrygge«, 
Benævnelse for nordamerikanske Penge- 
sedler, der er gronne paa Bagsiden. 

Oregoriansk Kalender, den af Pave 

Gregor XIII i Aaret 1582 berigtigede, hos 
os i Aaret 1700 indførte Tidsregning. 




Grif. 



gro]« nsk., rede, klar. 

greje, at, søv., bringe i Orden, drejer, 
Fl., søv.. Redskaber. Tilbehør. 

Srel, skarp, skærende, afstikkende (om 
Toner og Farver). 

6ren, en, e, grenet, -ede. 

firenadér, en, er, oprindelig Benævnelse 
paa en Infanterist, som kastede Haand- 
granater; senere en Slags udvalgte Trop- 
per med særlige Rettigheder. 

Oreve, n. r, grevelig. Grevinde, n, r. 
Grevskab, et, er. 

Orever, fl, Trevier, Hinder osv., der 
bliver tilbage, naar Svinefedt el. andet 
dyrisk Fedt afsmeltes. 

Orib, ben. be, en Rovfugl. 

Oribbenille, n, r, hæsligt, arrigt, gam- 
melt Fruentimmer. 

gribe, at, greb, greben, el, ne. 
ribebrsti tet, ter, det paa den øver- 
ste flade Del af Halsen paa S tr3^ge instru- 
menter paalimede lille Bræt, mod hvil- 
ket Strengene trykkes ned under Spillet. 

gridsk , Gridskhed, 
en. 

Brif, fen, fer, fabelag- 
tigt Uhyre, sammensat af 
Rovdyr og Rovfugl. 

Oriffel, en. Grifler. 
Griffel holder, en, e. 

firillade (grijadd), n, 
paneret (s. d.) og let 
stegt Kød. grillere Cgrijere), at, behandle 
Kød paa ovennævnte Maade. 

Orille, n, r. Grillefængeri, et. 

grini, me. Grimrian, nen. ner. 

firinaSSe, n, r, Anslgtsfordrejelse. 

Grime, n, r, Hovedtoj af Reb eller Læ- 
der til Heste. [en, e. 

6rin, et, grinagtig, grine, at. Grinebider, 

firind, en, er, nsk., Port Leil (sædvan- 
lig af Gitterværk). 

OrindehTal, en, er. en Slags Delfin. 

Orippe, se Infinenia. [Griseri, et, er. 

BriS, en. e. grise, at. griset, -ede. 

firisétte (grfsætt). n, r, i Frankrig Sy- 
pige; letfærdig Kvinde. 

S ro, at, gror. Groning, en. 
robian, en, er, ubehovlet Person, 
Tølper. [nak og Vand. 

ØrOg, gen, engelsk Diik af Rom el. Kog- 

Oroning, en, er, skom., Fordybning i 
San len, hvori Syningen ligger. 

GrOOn (grum), eng.. Opvarter, Tjener, 
Rideknægt; tillige Titel paa flere hqje en- 
gelske Hofembedsmænd. 

Gros, set, Talmaal = 12 Dusin. 

6r0S (gro\ et, mil.y Hovedmassen af 
en Hæra^eling. ØrOShaidel, en. Handel 
i st6rre Partier. 

SroSSérer, en, e, ØrOSSlst, en, er, Kob- 
mand, som kun handler i det store. 

grotesk, sælsom, underlig, snurrig; lav- 
komisk. Grotesker, fl, sælsomme Sam- 



Grotte— Gulasch. 



113 



menstillinger af Dyr og Mennesker i Slan- 
gelinier. [Hule af ringe Dybde. 
OrStte, n, r, naturlig eller kunstig 
i[rtY, groft, grove, grovelig. Grovhed, 
en, er. 

Ori, en, grue, at. gruelig, grusom, me. 

tnibbO, at, a&kalle Korn. 
frvbe, n, r. 

grvblo, at. Grubler, en, e. Grubleri, 
et, er. grublisere, at. 

OmniSi et. grumset, -ede. 

Omnd, en, e. grundig, grundt (Vand). 

i[rundOy at, mcil., stryge Farve paa for- 
ste Gang. [Dybde). 

grundo op, at, søo., aftage (om Vandets 

Srnadére, at, grunde, male. 
rundhovly en, e, tøm., Hdvl, der bru- 
ges til at lave en Rende af bestemt Dybde, 
f. Eks. til Indstemning af et Trappetrin 
(se Fig. H6vl 8). 

OmndlOV, en, e, den Lov, der fastsæt- 
ter et Lands Forfatning. 

Orundmur, en, e, Mur, der helt igen- 
nem er bygget af Sten (modsat Bindings- 
værk). 

OrUBdslUSe, n, r. Sluse, der er an- 
bragt ved Foden af en Dæmning. 

OrUBdstof, fet, fer, kern., et Stof, som 
det ikke hidtil er lykkedes at dele i to 
el. flere Stoffer. 

Ornppe, n, r. Sammenstilling af flere 
enkelte Genstande el. Personer til et Hele. 
gruppere, at, sammenstille i Gruppe. 

Oms, et. gruse, at. gruset, -ede Grus- 
ning, en. [en. 

grutte, at, grovmale (Korn). Grutning, 

Bry, et. gry, at, gryr. 

Or yde, n, r. Grydelaag, et, osv. 

OryU, et, grynet, -ede. 

Ornnder, en, e. Grundlægger af et Ak- 
tieselskab, ^ærlig af et Svindlerforetagende. 
Srynte, at. Grynten, en. 
ræclsme, n, r, græsk Sprogcgenhed, 
særlig i Latin. 

græde, at, græd, grædt. 
rfflker,en,e. græsk. Græsk, en (Sproget). 

grøtnine, at. Græmmelse, n, r. 

Orønd, en, er, nsk , Nabolag. 

firænse, n, r. grænse, at. 

SrøS, set, ser. græsse, at. Græsning, 
en. Græskar, ret. [Arme. 

grSBSk Kors, Kors med fire lige lange 

grøtten, nsk., gnaven. 

firøTling, en, er. Grævlingehund, en, e. 

Grød, en. grødet, -ede. 

Grøde, n. Grødevejr, et. 

Orøft, en, er. Grøftegraver, en, e. grøfte, 
at. Grøftning, en. 

gron, ne, gronne, at, Gront, et. Gron- 
skolling, en. er. 

Onaao, en, Gødning af Fugleekskre- 
menter, særlig fra den peruvianske Kyst. 

Ouardéln, en, er, Vurdermester, en ed- 
svoren Embedsmand, som undersøger 



Mønternes Gehalt og vurderer dem; en 
offentlig Embedsmand, som undersøger 
de forarbejdede Metallers Finhed og 
stempler dem. guardéro, at, undersøge 
Mønter og forarbejdede ædle Metaller, og 
bestemme deres Værdi. 

fin&rdiin, en. Forstander for et Fran- 
ciskaner Kloster. 

ØUd, en, er. Guddom, men, me. gud- 
dommelig, gudelig, gudfrygtig, gudsbe- 
spottelig. Gudsbespottelse, n, r. Guds- 
frygt, en. 

Cfneridon (geridaang), en, er, lille Bord 
til at bære Lampe el. Lys, ogsaa Etagere 
til Nips. 

OnerrlUa (genlja), en, spsk., egt. lille 
Krig, der af Friskarer (OUdrrillaS) fores 
mod en fjendtlig Hær. 

finide (gide), n, r. Fører, Vejviser, fiui- 
der el. finidekorps. Personer eller et 
Korps af Militære, som kender Landet og 
aftegner Vejene for Hærafdelingerne. 

finidOU (guidaang). Standart. 

finidoniske Stavelser, mus., staveiserne 

do (daa), re (ræ), mi, fa, sol (saal), la, 
si, som Guido fra Arrezzo i det llteAarh. 
brugte til at betegne Tonerne c, d, e, f, 
g, a, h. 

finlldhall (glldhaa*), Raadhus i London. 

gnillOChére (gijaachere), at, pryde med 
sammenslyngede Linier (f Eks. Bagsiden 
af Lommeure). 

finillotlne 

Cgijaatinn ell. 
giljotine), n, 
r , Faldøkse, 
fransk Henret- 
telsesmaskine, 
opfunden af 
Lægen Guillo- 
tin (giiaatæng). 

guillotinere, 

at, halshugge 

med denne Ma- r.uiiioiine. 

skine. 

fiUlnea (gi"i)i ^"^ er, engelsk Guld- 
mønt (21 sh., omtr. 19 Kr.); udmontcs 
ikke mere, men bruges meget som Heg- 
ningsmønt. 

fiUipure (gipyr), n, tyk Traad, der sys 
paa fileret Arbejde og danner Mønsteret. 





Guirlande. 

Guirlande (girlangd el. girlande), n, r, 
Blomsterkæde. [instrument. 

finitår (gitarr), en, er, spansk Strenge- 

gUl. Gulerod, en, -rodder. gullig, 
gulne, at. 

fiulasch, en, smaatskaaren Ragout, 



114 



Guld— Gøs. 




Guitar. 




stærkt krydret med Løg og en 
Slags ungarsk Peber (Paprica). 

Sald, et, Guldbrand. 

enldblik, ket, tynd Plade af 
Guld, udhamret el. udvalset. 

finldpnde, n, r, forg., et Bræt, 
ca. 8 Tm. langt, 5 Tm. bredt, 
beklædt med Kalveskind med 
et Underlag af Vat. Under 
Brættet er en Strop til Fast- 
holdelse af Puden under Ar- 
bejdet. Paa Puden udskærer 
Arbejderen Bladguldet. 

Snik, en, e, det Sted paa 
Hestehovedets Underside, 
hvor Hoved og Hals støder 
sammen. Guuipiuie. 

ØUIt, et, e. Gulvtæppe osv. 

gninlo, at. Gumler, en, e. 

gUminére, at, fugte, bestryge med op- 
løst Gummi. Øfiinilli, en el. et, er, klæb- 
rig Plantelim, især af Træer. 9. Arlbi- 
cam, arabisk Gummi. 6. elisticillll (Kaut- 
sjuk), elastisk Gummi, Viskelæder. Øaill- 
DiSnt, rødgul Gummi, der bruges som 
Lsegemiddel og til Malerfarver. 

CTammitragant , et , Gummiopløsning, 
der bruges til at give Læderet Glans. 

finniPv en, e, fisk.y den spidse Ende af 
en Ruse. 

gnngro, at, runge, give Genlyd. 
nnst, en, gunstig. 
gnrglo, at, Gurglevand, et. 
6arKdinéje» n, mal., gult Farvestof, der 
faas af en indisk Plante. 

gnston, t, -ne. Gustenhed, en. 
at, fiik.^ stærke Strenge, lavede af 
Silkeorme, bruges til Forfang (s. d.). 

fiattaperka, en, stivnet Plantesaft, der 
ligner Gummielasticum. 

eattaral, egtl. hørende til Struben. 6. 
lyd, en, e, egtl. Strubelyd, bruges ogsaa 
(fejlagtigt) om Ganesejlslyd (k, g, dansk r). 

SaTOraaate, n, r, Lærerinde, Opdra- 
gerinde. 

ØaTeraeméot (guvemmang), et, er. 
Statsforvaltning, Regering; Forvaltnings- 
kreds. Øavoraor, en, er, Statholder, Be- 
falingsmand over en Provins, Stad eller 
Fæstning; Opdrager, Hovmester. 

gyde, at, gød, gydt. Gydning, en. 
ydojara, et, /r/m., Jærn, som kan 
smeltes og udhældes, men ikke støbes. 

fiyldoa, en, Mønt i flere, særlig tyske 
Stater, af forskellig Værdi, i Regelen om- 
kring Kr. 1,50. 

gyidea, t, -nc. 



gyldao AarO = Hæmorroider (s. d.). 

gyldig. Gyldighed, en. 
ylp, en, er, skræd.^ en Række Knap- 
huller, der skjules af YdertSjet. 

Oymf, en, er, skræd., Snor, der lægges 
langs Kanten af Knaphuller, og hvorover 
der sys. 

Oymaasiast, en, er, Discipel paa et 
Gymnasium. Øymaisiani, -iet, -icr, hujere 
lærd Skole. 

Symaasticére, at, gore Gymnastik (s. d.). 
ymnastlk, ken, planmæssige Legems- 
øvelser. Qfyniaastikor, en, e, den, der 
driver 0. gymnasttsk, hørende til G. 

fiyage, n, r, gynge, at. 

fiynækolOg, en, er, Læge, der særlig 
giver sig af med Kvindesygdomme. Oya- 
sékologl, en. Læren om Sygdomme i de 
kvindelige K5nsorgancr og disse Sygdom- 
mes Behandling. 

flys, et, gyse, at, gøs og gyste, gyst. 
gyselig. Gysning, en, er. 

fiytjObad, et, nsk., Slambad. 

Bjyel, en. Plante. 

fiøa, niyt, hos Grækerne Jordens Gud- 
inde, Datter af Kaos. 

6sk, ken, ke. gække, at. Gækkcri, 
et, er. 

Oald, en. Gældsbevis, et, er. 

8 ælde, at, gjaldt, gældt. 
allo, n, r. gælle, at, gællet, -ede. 

Oæage, n, r. gængs. 

Sar, en. gære, at. Gæring, en. Gæ- 
ringsmiddel, et, -midler. [n, r. 

éarde, t, r. gærde, at. Gærdesmutte, 

Bærittg, en,er,/e/r/i., 
Samling af to Styk- 
ker, der danner en Vin- 
kel, naar Samlingsfla- 
den halverer Vinkelen. 

fiæsliag, en, er. 

fiast, en, er, gæst- 
fri. Gæstgiver, en, e. 
Gæstebud, et, gæste, 
at. gæsterere, at. Gæ- 
steri, et. 

gstte, at. Gætteri, et, er. Gætning, en, er. 

ge, at, gør, gøede, gøet. Gøen, en. 

gode, at. Gødning, en. 

Qeg, en, e, Gøgeæg, get. [leri, et, er. 

Bøgl, et, gøgle, at. Gøgler, en, e. Gøg- 

§6re. at, g6r, gjorde, ^ort. gdrlig. 
ertler, en, e, Haandværker, som laver 
D6rgreb, Laasebeslag o. lign. af Messing, 
Bronze og Nysølv. 

6ø8, en, søv.j lille Flag fra en Stage 
paa et Orlogsskibs Bovspryd. 




Gæring. 



h. a.— Hallucination. 



115 



H. 




Haandjicrn. 



h. a. = hoc anno, i dette Aar. 

Haa, en, er, Sildehaj, en lios os fore- 
kommende Hajart. 

Haab, et. haabe, at, haabefuld. 

Haan, en. haane, at, haanlig. 

Haand, en, Hænder, faa i Hænde. 
Haandelag, et. [Mand. 

Haandgonsng, et. Kamp Mand mod 

Haandfærn, fi. to med 

hinanden forbund neJærn- 
bojler til at anbringe om 
et Menneskes Haandled. 

Haandklæde,t,r.Haand- 

langer, en, e. Haandsbred, 
den. 

HaandspagO, især søv., n, r. Loftestang 
af sejt Træ til at bakse el. løfte storre 
Vægte med. [haandterlig. 

haandtero, at. Haandtering, en, er. 

HaandVørk, et. Haandværker, en, e. 

Haar, et, Haarklover, en, e. Haarkloveri, 
et,er, Haarsbred,den. haare,at, haaret,-ede. 

haard, Haardhed, en, haard nakket, -ede. 

Haarrob, et, rebsl, Tov af Svineborster, 
der bruges til at glatte Dugterne med. 

Haarvildt, et, jagt n^Tevildt i Modsæt- 
ning til Fuglevildt. 

HabeaS-COrpnS-Akt, engelsk Grundlov 
fra 1679, hvis vigtigste Bestemmelse er, 
at enhver fængslet kan kræve at blive 
bragt for en Dommer, der afgor, om han 
skal holdes fængslet eller kan løslades 
mod Kavtion (indført i den danske Grund- 
love [pengeløs. 

HabenichtS (-nigts), en, som intet ejer, 

håbot, (om Gladiatorerne i Rom) han 
har det, han er saaret. 

habil, duelig, øvet. skikket; habilitere 

sig, at, g6re sig duelig, dygtig; Habilitet, 
en, Duelighed, Dygtighed; et Vidnes H. 
dets Evne til at aflægge et retsgyldigt 
Vidnesbyrd. 

Habit, ten, ter. Klædning Dragt. 

babitnol, stadig, sædvanlig; vanemæssig. 

Håbitns, en, et Menneskes hele ydre 
Fremtræden, Udseende, Holdning. 

Hab'nndOnt (fejl: Habengut), ens hele 
Formue 

hachore (hasjere), hakke; ridse. HachlS 
(hasji), Ret af hakket Kød i brun Sovs og 
stærkt krydret. 

Had, et. hade, at. Hader, en, e. hadsk. 

HådOS, hos Grækerne Underverdenen, 
Skyggernes Rige, egtl. Dødningerigets øver- 
ste Guddom. 

Hådji ell. Hådschi, en, tyrkisk Pilegrim, 
som har giort en Valfart til Mekka. 

Hafl, et, Indhav paa Østersoens Sydkyst. 

HåfiS, en. Hædersnavn for en koran- 
kyndig Muhamedaner; særlig kendt under 



dette Navn er en beromt persisk Digter 
fra 14. Aarh. 

Hage, n, r, hage, at. 

Hagegang, en, e, urm., frem- og tilbage- 
vuggende Hage, som sammen med Stig- 
hjulet og Pendulet danner Hemværket i 
Pendulure. 

Hagekors, et, Kors, hvis Arme er bojede 
i en ret Vinkel. 

Hagel, et. Hagelen = Hagolbyge. hagle, at. 

Hagtorn, en, nsk,, Hvidtjorn. 

Haie (hæ), Gærde, Hegn; Dobbeltrække 
af Soldater. 

Haj, en, er. 

Haidnk, se Hejdnk. 

Hak, ket, hakke, at. Hakke, n, r. 
Hakkelse, n. 

Hakkebrst, tet, ter, sov., den øverste 
Kant af Skibets Agterspejl mus., gam- 
melt Strengeinstrument, spilledes med to 
Hamre. 

Hakfrngter, fi. Idbr., Afgrøde, der dyrkes 
i Rækker med saa »tort Mellemrum, at 
de kan renses i Voksetiden. 

Hakning, en, Idbr., Rearbejdelse af Jor- 
den mellem Hakfrugter (s. d.) for at holde 
Jorden løs og fri for Ukrudt. 

Hal, len. ler, stor Sal, Gildestue (se 
ogsaa: Hallo)- 

Hale, n, r. Haleben, et, o. s. v. 

hale, at; Halen, en. 

halende Part, søv„ den Ende af et Tov 
hvori der hales (modsat Fastopart)* 

Haletndse, n,r, 

Frølarven paa det 
forste Udviklings- 
trin. 

Half and Half 

(haf ænd haf), halv 
af hvert, bruges 
om to Slags Drikke 
der blandes. 

Half-back, en, s, (hafbak) spt, i Fod- 
bold en af tre Spillere, der staar et Stykke 
længere fremme end Racks (s. d.). Mellem- 
spiller. 

Hallall, et, jagt Hornsignal ved Par- 
forcejagt, (ler forkynder det jagede Dyrs 
Død. 

Halle, n, r, tysk Form for Ordet Hal, 
bruges i Sammensætninger f. Eks. Ølhalle; 
FI. Boder, samlede paa et overdækket Torv. 

hallelnja! LovpHserHerren. Halleluja, 

et, er. 

Hållig. en, er, lille af Marskland, 
særlig ved Slesvigs Vestkyst, der er ube- 
skyttet af Diger og derfor stadig udsat 
for Oversvømmelse. 

Halling, en. nsk., Folkedans. 

Hallncinatlon (-sjon) en, er. Blændværk 




Haletudse. 



116 



Halm— harmonere 



Sanseiagttagelse, til hvilken der ikke svarer 
nogen ydre Paavirkning. 

Halin, en, Halmbaand, et, o. s. v. 

H&lnpildO, 11, r. Halmfletning, der an- 
bringes i Hestens Sko, for at Sneen ikke 
skal klampe under Hoven. 

Halmryster, en, e. Apparat paa en 
Tærskemaskine, der skiller Kærnen fra 
Halmen. 

Hals, en, e. halsstarrig, halse, at. 

Hals, en, e, søv., Tov, hvormed det 
nederste Hjørne af et Sejl hales ned til 
Rælingen; paa et Stagsejl det Tov, der 
holder det forreste Hjørne fast til Sprydet 
el. Masten, mus., det lange, smalle Stykke 
Træ, der udgaar fra Lydkassen paa Vio- 
liner o. 1. Instrumenter, og paa hvilket 
Gribebrættet hviler. [i Spiseroret. 

HalsbryndO, n, brændende Fornemmelse 

halse, at, søv., = kovende (s. d.) 

halt, halte, at, Halthed, en, 

Halnnk, en, er. 

halv, halvanden, halvere, at; Halvering, 
en, halvfems, halvfemsindstyve, halvQerds, 
halvfjerdsindstyve, halvtreds, halvtred- 
sindstyve, halvvejs. 

HalVSknffel, en, skufler, jagt, ung Daa- 
lijort, hvis Gevir endnu ikke er helt ud- 
viklet. 

Halvstik, ket, søv., en Slags Slyngning 
af et Tov, hvorved den ene Del kommer 
til at beknibe den anden. 

Ham, men, me, den afkrængede Over- 
hud hos Slangerne. 

Hamadryade, n, r. Trænymfe, Skov- 
nymfe, som beboede et eget Træ, med 
hvilket hun fødtes og døde = Dryade* 




llnmmpl. 

Haininel, en, Hamler, karelm.. Tvær- 
stykke foran paa en Vogn , hvortil Skag- 
le ne eller Svinglerne fæstes. [ring, en. 

Haininer, en. Hamre, hamre, at. Ham- 

Haminer, en, Hamre, /om., et Stykke 
Tommer, som tappes oven paa en Hække 
Pæle for at samle disse til en Helhed. 

Hamp, en, Hampefrø. et. 

Hamster, en, e, en Slags (jnaver. 

ban, ham, hans. Han, nen, ner. 

Handel, en, er og Handler, liandels- 
betjent, en, e. handelig, handle, at. hand- 
lende, de. Handlemaade, n, r. Hand- 
ling, en, er. 

Handicap (handikap) pet. .s/>/., Væddeløb, 
i hvilket alle Heste faar lige Ghancer, ved 
at man belaster dem med slorre el. min- 
dre Vægte, 

HandSChår, en, tyrkisk Vaaben, Mellem- 
ting mellem Dolk og Sabel. 



Handsel, de Penge, man faar ved den 
forste Handel en Dag. 

Handske, n, r, Handskemager, en, e. osv. 

Hane, n, r. Hanekam, men, me, osv. 

Hane, n, r, m//., den Del af Gevær- 
laasen, der bevirker Skuddets Affyring. 

Hanebjalke, n, r, løm., kort Bjælke, 
der er anbragt imellem Spærene for at 
stive dem af. 

Hanefod, en. fødder, søv.. Tovstrop, livis 
Ender er fastgjorte med et vist Mellem- 
rum, medens Kraften virker i Stroppens 
Midte. 

Hang, et, at have Hang til. 

Hanger, en, e, søv,. Bugt af svært Tov 
el. Kæde, anbragt paa Toppen af Under- 
masten og Stangen, i hvilken svære Tal- 
lier anbringes for at løfte tunge Byrder 
op fra Dækket. 

Hank, en, e. hankelos. Hankekurv. en, e. 

Hankegarn, et, fisk, en Slags Sildegam. 

Hanrej, en, er. Ægtemand, hvis Hustru 
er ham utro. 

Hånsa, Hlnse, en, det i Middelalderen 
imellem flere, især tyske Handelsstæder 
indgaaede P^orbund til fælles Foi'svar. 
Hanseater F1. Hansestædernes Bebo- re 
og Tropper. hanSOatisk, som hørte til 
Hausaen. 

HanSOD (lumsom), tohjulet Vogn med 
et hojt Kuskesæde bagpaa (se ogsaa Oab)- 

Hanswnrst, en, lystig Person i det la- 
vere tyske Skuespil; en Nar. 

Harangne (arangg), n, r, hdjtidelig Tale. 
lang Snak; harangnéro (aranggere), at. 
holde en saadan Tale, gdre mange Om- 
stændigheder over Smaating. 

harcelere, at, drille, tirre, forurolige, 
gore idelige Anfald. HarcelOVr (arslor el. 
harselør), en. er. Drillepind, Plageaand. 

hard! (ard l), dristig. HardlisSO (ardjæss). 
n. Dristighed, For\'ovenhed, Frækhed. 

Hare, n, r. Harekanin, en. er, osv. 

Haren, met, mer. Helligdom, som det 
er forbudt at betræde; Kvindernes Bolig 
hos de muhamedanske Nationer; Sam- 
lingen af en Muhamedaners Koner. 

Hareskaar, et, Misdannelse af Ansigtet, 
der indtræder hos Fosteret. Det bestaar 
i en Spaltning af Overlæben alene, eller 
af Overlæben og Gummen. 

Harlekin, en, er, Hovedma.ske i Ita- 
lienernes Maskekomedier, iført den be- 
kendte af brogede Lapper bestaaende Dragt, 
og med en Træbriks; Gøgler, Spasmager. 
Harlekinader, n, r. Narrestreger, I^jer. 

Harmattan, en, en skadelig Vind i det 
vestlige Afrika. 

Harme, n. harme, at, harmes,at, harmelig. 

barmonére, at. samstemme, samlyde; 
.stemme overens; passe sammen, vaTe 
enig. Harmoni, en, er, Overensstemmelse; 
Samklang; Endrægtighed, Enighed. |ar- 
monimnsik, udfort af lutter Blæseinstru- 



Harmoni ka — Heat. 



117 



menter, kimllilk, saroslcinmende, vel- 
klingende, overensstemmende ; samdriegtig. 



nirati 



Hilika, en. er. Musik- 

iastniment, se ikktrdltB- 

Iirallikltsi, et, jarnb., 
iKTnba netogafGenneni gangs- 
vogne; hvor Mellemrummene 
mellem Vognene er dæk- 
kede med harmonika formede 
Ijederndtræk. 

IimilllH, let, ler. Stue- 
orgel (med Tunger i Stedet 
for Piber). m^, 

IårBilk,et.er,Panser,Brjnje. 

Iirpt, n, r. harpe, at. 

larVin, en, el. et, er. ^ 

IlfflB, en, er, fUk.. en Slags 
Kastespyd, der anvendes ved 
Hvalfangst, karpuere , at. 
ramme Hvalen med H. Hsr- 
lUirir. en, e. Harpunkaster, 

Itrpfi^"'^« Uhyre med Kvin- 
deansigt, Vinger og Kloer: Sind- 
billede paa umættelig Rovgerrig- 
Jied; en gerrig, ond Kvinde. 

kUik, Herskhed, en. 

lartklfier.en. e,Stenhuggcr. 
som til Brolægning o. 1. tilliug- 
ger Sten i regelmæssige Former. 

lartkfin, et, Maalestok for Ki.r 
Janien_s Skyldsætning 

■irUIOX , en Fl 
Hamspices Præst hos 
Romerne som apaaede 
af Offerdyrenes Ind 
volde. 

larrs n r har\e 
at. Han Ding en 
' lUj^ at t^a H paa 

Itiard (hasar) en 
TUfælde ogsaa = Hh 

sardspi] huardars at 

gfire noget paa Lykke 
og Fromme; vove. . 
ssttc paa Spil. 

latarispil, Lyk- 

kcspil. hvor ikke 
Spillerens Kyndig- 
hed, men Lykken 
alene g6r Udslaget. 

laicklick, en. 
indisk Hamp. et i 
Berusetsesmiddel . 

lUa, n. r, den Skaal, 
nødden sidder. 

liiO, n, r, hos Hovdyrene Leddet mellem 
Underhen og KagCod. svarende til Fod- 
leddet hos Menneskene. 

laipe, n. r. et Jærn til Ltikkelse paa 
en Di3r, et Vindue osv. 

HaifS, n. r. en Slngs Unrnvlnde. paa 
hvilken det spundne Garn vindes op. rebsl.. 




ienten meget brugt 
vilken Hassel- 




I en Slags Uulle. hvoi'- 
' paa det færdige Heb 
rulles op i nOjogtigt 
ordnede Bundter. 

Ha8>el,<^"< Hasler. 
Hasselnød, den. der. - 

Hast, en. haste. at. 
haslig. Hastværk, et. 
lat, ten, te. Hatte- 
; mager, en. e. Hatte- Ha»p(. 

; skygge, n. r. 

Hanbita, en. er. kort Kanon, hvis Pro- 
jektiler har hoje, krumme Baner. 

hånd (afkortet af: haud i I la ud Sbi lis), ikke 
nrosværdig Iden næstbedste Karakter); 
denne har to Afdelinger hail4 Hl. primi 

erådns, og ascuidi gradns, af forste og 

anden Grad. 

Hang, c:i. er. iisk., H5j. 

hanKe, at. mk., 1-aahe. 

Hanssa (olis). opadgaaende Bevægelse i 

Priserne paa Varer og Kurserne paa Penge- 

elTckter og Værdi {tapirer, modsat BaiSBO- 

Hansaier (osje) en, som spekulerer i op- 

. adgaaende I'riser. 

kant (o) hdj ; de kant ei baa (da o ang 

ha), fra oven af ned ad, ringeagtende. 

Hantbtls, (oboai. en, se Oba. BanlboUt 

<,obolst). en, er. den, som blæser Obo, 

HantflliaBB (otlis>, n, r. Tapet af Silke 
og Uld med lotlret staaende Kæde, den 
fineste Art Gobelin, 

Hante TOlée (ohtvaale) fornemt Selskab. 

Hanl tent(ogu) pikantSmag om Vildt, 
som har hængt temmelig længe 

Hantreliel (orOljæffl fet fer stærkt op- 
ho)et Arbejde hvis Figurer træder mere 
end haUt frem fra drunden 

Hav, et e Ha\bunJ en Havsnød 

HaTHri et er Seskade paa Skib og 
1 adnmg undei Rejsen baTararOt ede 
beskadiget ved Soskade seslaaet flaTa- 
risl en er Skib der bar lidt H [Vejr. 

Havkllk, ket søo Udtrvk for blikstille 

lafa. n r Ha\ehrug et os^ 

kave, at, har. bavde, haft. 

BaTtlOk, huvlaak, ken, ker, Kappe uden 
Ærmer og med fast Slag. 

HaTgll, en, nsk; Havvind af jævn Styrke, 
der om Eftermiddagen i varmt Vejr blæ- 
ser ind ad Fjordene i det vestlige og nord- 
lige Norge. 

Havgna, en. er. koldTaage, der dannes 
\'estcrliaiet og af Vinden fores ind 



over l,a 

lavkal, en, er. en stor arktisk Haj. 

HiTl, en, e. havne. at. 

Barn, en, er, nsk.. Græsgang. 

Havre, n. Havrcgrjn. et, ene, osv. 

Havstok, ken. kc. den Del af Sti-andbred- 
den. der paavirkes af Bolgeslaget. 

Beat 'hiliD. et. Fl Heats, Afdeling af et 
Væddelob. Beatleb lliiht-i et, Væddeløb, 
der er delt i Herc Afdelinger. 

ll> 



118 



Hebe— hellig. 




/f»j7øfm 



ffefimbrmdt 



HibO, (hos Grækerne) Ungdommens 
Gudinde, Gudernes Mundskænk. 

HobralsnOf n, r, hebraisk Sprogegenhed. 

HibrSBOr, en, e. hebraisk. 

hed, hede, at. Hede, n, Hedetdj, et. 

hidde, at, hed, hedt. 

HodO, n, r. Hedebrand, en, e. 

heden = herfra, at fare h. Heden- 
gang, en. 

Hedenold, en, den hedenske Tid. 

hedensk. Hedenskab, et. Hedning, en er. 

Hedonisme, n, filosofisk Lære, der søger 
Livets Formaal i Lysten, hodonlstisk, 
hørende til H. 

HédSChra, Flugt; Muhameds Flugt fra 
Mekka til Medina Sommeren 622 efter 
Kr. F., fra hvilken Dag Muhamedanernes 
Tidsregning begynder. 

heftig. Heftighed, en. 

Hesenonl, et, Overherredomme (især 
af en Stat over andre uafhængige Stater). 

Hegle, n, r, 

Ttbsh , firkantet 
Bræt, besat med 
hoje Pigge. Gen- 
nem dem trækkes 
Hampen for at 
renses og redes 
ud, saa at den 
kan spindes. 

Hegn, et. Hegns- 
mand, en, mænd, 
hegne, at. 

Hei, en, er, nik.y bred, flad Bjærgkam. 

Heile, en, er, mk.. Hjejle. 

Hejdnk, ken, ker. Tjener i ungarsk 
Soldaterdragt ; Drabant. 

Hejre, n, r. ^) en Fugl. ^) en Græsart. 
Hejrefjer, en. Hejresvingel, en. (Græsart). 

heise, at. Hejsning, en. 

Hékate, myt^ det samme som Luna, 
Maanegudinden, opfattet som Trolddom- 
mens Gudinde. 

Hekatombe, n, r, et Offer af 100 Dyr, 
som Grækerne og Romerne ved store 
H^tideligheder bragte Guderne. 

Hekkenfelt, Bjærget Hekla paa Island, 
til hvilket man troede, at Heksene foretog 
deres Udflugter. 

Heks, en, e. Heksedans, en. e. hekse, 
at. Hekseri, et. 

Heks, en, e, søi?., Smedejærnsbdjle, der 
ender i to Ojer, gennem hvilke der 
stikkes en Bolt med Hoved i den ene 
Ende og Hul med Split i den anden. 

Heksaéder, et, -edre. Legeme, som er 
indesluttet af seks ligesidede Firkanter, 
en Terning. 

Heksagon, en, er, Sekskant. 

HeksaKOrd, en, er, i den græske Musik 
Skala af seks Toner. 

Heksameter, et, -metre, Versart med seks 
Fødder, særlig Daktyler. 

heksangnlar, seksvinkiet. 



Heksesti, en, er. jagt Harens selv- 
lavede Gang gennem Kornet. 

Hektlk,ken, Afmagring, Blodmangel, Tab 
af Kræfter (som ved Brystsyge), hiktlsk, 
hørende til en saadan Tilstand. 

HektO = 100; betegner i Metersystemet 
100 Gange Enheden, f. Eks. Hektogram = 
100 Gram; Hektometer =100 Meter osv. 

He^tOgraf, en, er. Apparat til at tage 
mange Genparter af noget skrevet. 

Hel, i nordisk Mytologi : Død, Dødsrige, 
Dødsrigets Herskerinde. HolhOSt, en, 
e, Helhjem. 

hel, Hele, t, hele, at. Holbrodolse, n, r. 

Helbred,en el. et, helbrede, at, helbredelig. 

Held, et, heldig. 

Helg, en, er, nsk.. Helligdag, Sdndag. 

Helgen, en, er. 

Héllkon, Bjærg i Bdotien, Apollos og 
Musernes Opholdssted. 

HoliOgraf, en, er, Instrument til Foto- 
grafering af Solen. HoliOgrafl, en. Gen- 
givelse af Kunstværker ved Hjælp af Re- 
liefbilleder , fremkaldte ved Fotografi; 
Tele^afering ved Hjælp af Solen. HeliO- 
graVUre (-gravyr) = Heliografi; ogsaa 
den fremkomne Gengivelse. 

Helios. Solen ; Solguden (Føbos Apollo). 

Helioskop, et, er. Instrument til direkte 
Iagttagelse af Solen. 

Heliotrop, en, er, en Plante; gronlig 
Ædelsten med røde Pletter. 

Hellas, det gamle Navn for det græske 
Fastland, særlig Livadien, ogsaa for hele 
den græske Verden; nu Kongeriget Græ- 
kenland, [eller Klippe. 

Helle, en, r, nsk.^ flad Sten 

Helleoard, en, er, Stridsøkse, 
et Spyd med en Økse, som baade 
tjener til at hugge og stikke 
med. Hellebardist, en, er. Dra- 
bant, væbnet med en H. 

Helléborns, en, Nyserod. 

Hellefisk, en, e, en Slags lille 
Helleflynder. 

Hellefiynder, en, e. 

Hellener, en, e. Græker, hol- 

lénisk, græsk. Hellenist, en, 

er, lærd Kender af det græske 
Sprog; græsk Jøde (i det nye Hellebard. 
Testamente, hollenistiskf hebraisk- græsk 
græsk med indblandede hebraiske Sprog- 
egenheder, i hvilket Tungemaal de 7(1 
Fortolkere oversatte det gamle Testamente 
og Evangelisterne og Apostlene skrev 
det ny. 

heller, hellere, helst. 

Helleristning, en, er. Tegn og billedlige 
Fremstillinger, i Oldtiden udhuggede paa 
stdrre Sten el. Klippeflader. 

Hellespont, strædet ved Dardanellernc 
imellem Europa og Asien. 

hellig, de hellige. Knud den Hellige, 
hellige, at. Helligaand, en. 




■•lit, en. er, spartansk Slave. 
■•iM, n, n'k.. Helbred. Hclsektt, en, 
Styrkdse Ibr Helbredet. 

»Ihb, en = Islkret 

■•llKllari en. e, jagt. Daahjort, livls 
Gevir er fUldt udviklet, 

I«lt,eD, e, Heltedjgt, et, e. hellemodig, 
heltelig. 

lllTlIl, t. Helvedstraf, fen, fe. Hel. 
vedsUd, CD. 

ItlTitiei, Schweiz. lahiUflr, en, e, 
Schwclxer, helTOtilk, scbweizersk. 

kiai-) halv-, bruges i mange Sammen- 
sztn Inger. 

■•■iCfkel, en, cykler, Halvkreds. 

ItHitli, Ojensvaghed, hvorved jman 
ser GeuBtandene kun halvt (den hejre eller 
venstre, den nederste eller øverste Halv- 
del af samme). 

llHftfNrS, n,r, Halvkuglen; isier Halv- 
delen af Jord- eller Himmelkuglen ;_Halv- 
delen af den store Hjerne, homisfierisk, 
bal vk Dgleformet . 

kCUI, at. Hemsko, en. 

ktaHeUf. Hemmelighed, en, er. 

KIbmU svik.. Landejendom. 

IflBTark, et, er, urm., Gangen i Ure, 
bestaaende af Ganghjnlet og en svingende 
Hage, hvis Svingninger reguleres af et 
Pendnl eller en Uro, se 

Ickipioaeit og Hafe- 

kM, henne. 
kSBie, bendes, hun. 
leBiOkttØI. en, er. 

Ellevekant. BestaklSrl- 
ISkHi et Vers paa elleve 
Stavelser. 

kfllflTSI . henliolds- 
via, henrette, at. henrykt. 
Henseende, n, r. Hensigt, iicmitil 

en. er. Isliyi, et. henvejre, at 

IflBliiie (an^addV n, Voltaires Helte. I 
digt om Henrik IV. Henri QSalrs (angri 
katr), deo franske Konge Henrik IV; 
ogsaa et spidst Fipskæg under Underlæben. \ 

kaate, at. 

HepI Haansord til Jøderne, ska^ være 

Forkortning af Hier«Bsl7Ba est pordita, 
Jerosalem er edelagt. 
lifiT, i.ever; kafir snlpbnrig, Svovi- 

lever. IfllSUct, Fl., Midler mod Levcr- 
ayaåomme. iBiatltll, Leverbetiendelse. 

lepUeiOT, et, -edre. Legeme med 7 
Sideflader. leptBgOB, en, er, Syvkant. 
Figur med 7 Kanter eller Linier. 

iBltakérå, en, er, i Oldtiden Lyre med : 
s;v_Sb^nge; mut.. Skala paa i Toner. 

leraklfli, = larknlss. Hersklidsr, I 

Fl. Herkules's Efterkommere. I 

lerlMIk, ken. Læren om Skjoldmærker. 
lerilåikør, en, e, Kender af Vaaben I 
(Slc}oldmKrker). kanldisk, vedkommende 
Vaabenlsrea. 




sperien. 119 

Herbirina, iet. ier, Samling af turrede 
Planter. hSTbarilére, at, samle Planter, 
botanisere. [gere, at. 

Berbsrje, t, r. herbei-ge, at. herber- 

HerblTOrsr, F1. planteædende Dyr. 

Herd, en, er, Arne, aabent Ildsted; i 
Skaktovne Bunden , hvor det smeltede 
Metal samler sig; Gulvet I et .lærnstøberi. 
bag.. Bagerovnens Gulv. 

Hére, græsk ^= Romernes Inno. 

bereditar, arvelig. 
HerkaniBt, en. 

HirkniBI, den storste og mest berOmte 
af alle gammelgræske Helte; deraf: en 
Herkules, en stærk Mand , en Kæmpe, 
herknllsk heltemæsslg, kæmpemæssig, 
et b. Arbejde, et kæmpemæssigt, næsten 
uoverkommeligt Arbejde. [baand. 

Hérknleabaaid, et, svært, nettet, uid- 

b«lig. Herlighed, en, er. 

Hermafrodit, ten, ter, Tvetulle (med 
baade mandlige og kvindelige K5nsor- 
ganer). beraalrodlliSk, tvetuUet, tve 
kfinnet. 

Israe, n, r, Billedstøtte af Hennes 
eller Merkur; Brystbillede uden Arme, 
der forneden lob ud til en firkantet Støtte, 

Hermelll, en, er, hvid Væsel; Pels- 
værket af deu. 

HerneBenlik, ken. Fortolknings- ell. 
Forklaringskunst, berBBllintiak, fortol- 
kende, forklarende. 

HemeB ^ Isrkur. 

berfflStisk, hvad der slutter lufttæt. 

Herold, en, er. Parlamentær; Udraaber 
ved hojlldellgc Lejligheder. 

lérenabrend, et Springvand i det smaa. 
hvor Vandet drives 1 Vejret ved Luftens 
Tryk. 

Heros, en, ti. Herser, Helte. Halv- 
guder, den græske Oldtids forgudede Helte. 
Hsrolne, n, r, Heltinde; Halvgudinde, 
heroisk, heltemæssig, hojbjertet. b. Digt, 
Heltedigt. b. Versemaal ^= Heksameter. 
Heroisme, n, Heltemod. Helteaand, HOj- 
hjertet hed. 

HerOBtliit, var en æresy g Sværmer, der 
stak Ild paa det beromte Artemistempel 
i Efe.sus blot for at forevige sit Navn; en, 
der vil skalTe sig et Navn ved at gore 
ondt. berostrltiBk, Berømmelse. Berøm- 
melse, der vindes ved en Udaad, 

Herre, n, r. Hr. Hansen. Herskab, et, 
er. herske, at. Hersker, en. e. 

Herred, et. er. Herredsfoged, en, er. 

Herrenbnler, en. e. Medlem af den 
herren hutiske Bi-od rem enighed, en reii- 
gios Sekt. 

berse, at. 

Hertng, en, er. hertJgelig, 

Hesperider, fl Dotre af llcsperus. i 
hvis Have der voksede Guldæbler, som 
en Drage bevogtede, 

Hesperien, kaldtes Itallcn af Grækerne. 




den pyrenæiske Halva of Romerne, he- 
BPSrilK, beliggende mod Vesten. 
HéBPSrnS, Aftenstjernen, Venus. 

Hossal, en, = Bassel 

Hast, en, e. Hestfolk, Hesteforstand, en. 

Hast, en, c, MII., kort Tov, der er be- 
fæstet til Raaen, og hvis anden Ende med 
et Cije omfatter Perlen (s. d.). 

Hestagane, en, c. Mellemled. der over- 
fører Hestens Itraft tit den Maskine, der 
skal drives. 

Hestekralt, en, Maat for Arbejd shaslig- \ 
lied, i Danmark = 4H0 I'undfod. 3: den . 
Kraft, der udfordres til at lisve 48(1 Pund 
1 Fod i lodret Retnlog. j 

heteraéekS, vranglærende. afvigende ' 
fra den herskende Kirkelære. HetartéOksi. I 
en, Vranglære, afvigende LjcremenlDg i 
Trossager. i 

helarocél, uligearlet. af forskellig Art 
eller Beskaffen li ed. modsat honogen. 

Helman clt. Alaman, en, er. Kosakkernes 
Hoved an fører. 

Hatare, n, r. Skage (hos Oldtidens 
Grtekere). 

haireka, JeR Uar fundet det; fuudct! , 
(A reb i med es's Ord, da ban havde opdaget 1 
l.oven om Legemers Vægtlab i A'ædsker). . 



BanriSlIk, ken, udviklende Læremetode. 
som leder Discipelen til selv at udfinde 
[..æresætn ingeroe. 

Hi, cl, er, Bjornena Viiilerleie. 

Hiat, en. er Aabning i et SkriR, hvor 
noget af Teksten er bortkommet, gram.. 
Mislyd ved to eller flere ^'okaiers Sam- 
men støden. 

Hil, bet. [Dyrenes Vinterdvale. 

Bilarnaliail (-sjon), en, er. Overvintring. 

Hickary, en amerikansk Art af Vat- 
nøddetræ. 

bie Rliadns, ble saltal her er Rhodus, 
spring her! d. c. vis nu din Dygtiglied. 

HidtlKO ('dalgo), en, spansk Adelsmand 
af den lavere Klasse (jvfr. Graode). 

Ilidsa, al, hidsig. 

Hierark, en, er, gejst- 
lig Magthaver, Prælat, lier- 
skesyg Præst. Hierarki, et, 
er. Præstevældc, Rangfølge , 
af Embeder og Værdigheder; 
Samling af de hojere gejst- 
lige under eet; tiierarkisk, 

he(-ende til Hierarki. 

HierOglyBer, KI,. hemme- 
lig Skriri; de gamle Ægvn. 
leres Billedskrift. hiaraglT Hleroglyihr. 



ir 



Hierograf— Homer. 



121 



Isk, sindbilledlig, gaadefuld, hemmelig- 
hedsfald. 

HørtfTit ®°) ®r* ®°f ^^^ beskriver 
hellige Genstande. lieresrafl, en, hellig, 
hemmelig Skrift og dens Brug; Beskri- 
velse og Forklaring over hellige Skrifter, 
Skikke o. s. v. 

lierasaiB, en, Spaådom af et Offer- 
dyrs Indvolde osv. 

liørøtik« et, er. Opbevaringssted for 
hellige Genstande, Helgenskrin. 

lighlife (hailaif), eng,, Livet i den for- 
nemme Verden. 

likke. n, hikke, at. 

lilftrilOt, en, Munterhed, Lystighed. 

huse, at, hiisfiide el. hilste, hilst. Hil- 
sen, en, er. [at, himmelsk. 

limnøl, en, Himle, Himmerige, himle, 

hin, hinanden, hinsides, hinsidig. 

hine niao lacrimao, deraf hine Taarer, 
d. e. deraf kommer Ulykken. 

linå, en, e. Hindbær, ret. 

lilåø, n, r, bindet, -ede. 

lindør« en, hindre; at. Hindring, en, er. 

Iindn, en, er, Urbeboér af Hindustau 
(Østindien). linånstftttij Hinduernes Sprog. 

linCSt, en, e. 

lippirckf en, er, gransk Rytteranfører. 

lippødrim, en, er. Ridebane til Heste- 
væddeløb. [Hest. 

liPPØfrff, fen, fer. fabelagtig, vinget 

lipPMUras, en, kr^^ret Vin, Krydder- 
brændevin. lipppkratOS, beromt græsk 

WPPøkrinO« Musernes og Begejstringens 
Kilde paa Bjærget Helikon i Grækenland. 

HippølM, en, er, Hestekender, heste- 
kyndig. Eippøløgl, en, Læren om Heste. 

HippopitamnS, en. Flodhest. 

Hip som lap cU. Hips om Haps. 

'. Hird, en, en Fyrstes personlige Livvagt 
i Skandinavien i * Middelalderen. Hird- 
mand, en, mænd. 

Hirackfanaer, en, e, lang 

Jagtkniv til at give det an- 
skudte Dyr »Fangst« s. d. 
Hirsø, n, en Slags Korn. 

hissø, at. 

Ussøi hist. 

HistøløSl, en, Læren om 
Vævene i det dyriske Legeme. 

Hiatøriø, en, r. Historiker, 
en, e, historisk. 

HiitøriøSraf, en, er, tidligere 
en af Kongen særlig ansat Hirschtengcr. 
Historiker. 

Hiatriønør, F1., (l det gamle Kom og i 
Middelalderen) Gøglere, Skuespillere. 

hittø, at. Hittebarn, et, osv. 

hiTØ, at, hev, heven, et, ne. 

kiTØ, at, ede, et, aande med Besvær. 
skrante. 

Hjaltø, t, r. Sværdfæste. 

Hjeilø, n, r, en Brokfugl. 




Hjolm, en, e. hjelmet, -ede. 

kjOlmot, -ede, kaldes en Ko, der har 
hvidt el. hvidbroget Hoved, og Krop af en 
anden Farve. 

Hion, met, hjem, hjemlig, hjemme. 

Hjømaift, en, Erstatning, som en Kvinde 
i visse Tilfælde kan fordre af en Mand, 
der har krænket hende eller lovet hende 
Ægteskab. 

HjomiBOl, en, hjemle, at, Hjemling, en. 

H erne, n, r. [glæde, n, hjertelig. 

H OrtO, t, r. Hjertebanken, en. Hjertens- 

HjOrto, t, r, tekn.y Bundklap i en Vand- 
post, som forhindrer Vandet i at løbe til- 
bage, naar Stempelet gaar ned. 

HIertor, en, e, Hjerterkonge, n. 

Hierteskjold, et e, mindre Skjold i 
Midten af et Vaabenskjold. 

Hjertes tykkø, t, r, det kileformede 
Stykke, der dannes ved Krydsning af to 
Jærnbane- ell. Sporvejsskinner under en 
spids Vinkel. 

Hjord, en, e. 

Hiort, en, e. Hjortekalv, en, e, osv. 

Hjlll, hjulbenet, -ede. [Haandsving. 

Hinlbor, et. Bor, der drejes ved et 

HjUlstllØ, n, r, Overbygning over Vand- 
hjul for at skærme dem mod Frost. 

Hjælp, en, hjælpe, at, hjalp, hjulpen, et, 
ne. Hjælper, en, e, hjælpsom, me. 

Hjørne, t. r. 

Hlidskjalf, myt., Odins Hojsæde i Valhal. 

Hob, en, e. Hobetal, hobe, at. 

HobO, Hoboist, se ObO. 

hoc anno, i dette Aar. hOC OSt, det 
er, det vil sige. 

Hoch (tysk) et. Leve, Hurra. 

hoc lOCO lat., fork. h. 1. paa dette Sted.* 

Hodegetlk, ken, Anvisning til metodisk 
Studium af en Videnskab, hodegitlsk, 
anvisende, vejledende. 

Hof, fet, fer, lioffærdig, Hoffærdighed, en. 

Hofte, n. r. 

HoknspOknS, et. Gøgleri, Taskenspiller- 
formular; forklares som en Forvanskning 
af Nudverordene: Hoc OSt COrpOS (meum), 
dette er mit Legeme. 

Hold, et, fisk. Mærke for Fiskegarn. 

Hold, et, holde, at, holdt, holdbar, hol- 
den, ent, ne. Holder, en, e. Holdning, 
en. holdt I Holdt, at gore. 

holde af, at, sov., dreje Skibels For- 
ende fra Vinden. 

holde paa med, at, nsA*., være i Færd 
med. 

Holke, n, nsk., Glathed, glat Føre. 

Holland, hollandsk. Hollænder, en, e. 

Hollænder!, et, er = Hejeri. 

Holm, en, e. [Norden. 

Holmgang, en. e. Tvekamp i det gamle 
Holsten, Holstener, en, e, holstensk. 
Holt, et, er, = Træ. Holtskrue, n, r. 
Skrue til Træ. 

Homer, en gammelgræsk Digter, som 



Homcrule-Hov. 



har besunget den trojanske Krig; k(BS- 
riak Latt^er. Skoggerlatter. 

Homernle (hamrui), eng., politisk Selv- 
styrelse. Hnmerniers, Fi.. irsk politisk 
Parti, som kræver H. for Irland. 

HtHlletfk, ken, Prædike kunst, HoUilé- 
tibr, en, e, Lærer i gejstlig Talekunst; 
geistlig Taler, Prædikant. htniUllsk, 
som angaar geistlig Talekunst. HsnUI, 
en. er, bi bel fork I årende Prædiken. 

HtDDe (aamm), Menneske. Mand. H. 
d'afair«8 (dalfær), l-'orretningsmand. 

BSBtllBer, FI. Planter, i hvis Blom- 
sterstand der kun forekommer Blomster 

hSBIOIBI, ligcartet, ensartet, beslægtet. 

Hem« »TI18, en ny Mand, uden be- 
romte Foj-fiedre, anelos. 

hSmonym, ligetydende, men af forskellig 
Betydning, f. Eks. en Stift, et Sttft. HO- 
■ØlTBl: e°. Enslyd af Ord med for- 
skellig Betydning; ogsa_a: Tvetydighed. 

BéBo sDm, nil tmmaiii a me aUannm 

pitø, In(-, jeg er et Menneske Dg anser intet 
menneskeligt fnr mig uvedkommende. 

HaHVOpali. en, den Lægemetode imod 
en Sygdom at anvende saadannc Midler, 
som 1 et sundt Legeme vilde frembringe 
'et lignende Onde. BMØOpit, en, er. 
Tilhænger af denne Lægemetode. kO- 
DSØpatiBk, efter denne l.ægemetottes 
Begler. 
hSinet, hæderlig, rctskaRen, anstændig. 

Henaing, en. 

HsililgÅng, gen, harpiksholdig Safl, 
der sveder ud af Træer, der er syge. 

køiiy soit qni mal j peise (aani soa 

ki mal i pangs) Skam faa den, som tæn- 
ker ondt derved (Indskriften paa den 
engelske Hosebaandsorden). 

Hønivr, en, militær Hilsen. 

Htllér, (aanor el. dsk. Udtale), Ære, 
Hæder. Æresbevisning; ggre Hflisrs 
(dsk. UdL), fungere som Vært. 

hCltra bel, ærefuld, hæderlig, rosværdig; 
anselig, agt bar. 

HSlSrar, et, er. Belønning; Betaling 
til Lærere, Læger, Forfattere osv. 

HtlSration (-sjon). en, er. Æresbevis- 
ning; Antagelse 
og Indlosning af 
en Veksel. 

Hoisralisres, 

FI., de fomtmste 



og I 



in sete 



paa et Sted, Folk 
af de hojere 

kaiarére, at, 
betale Læger. 
Forfattere, Lære- 
re osv. h. en 
Veksel, antage el. 
Indfri den. 




kaiéril ClBsa, lal., for Ærens Skyld. 
uden Vederlag. 

BSoka, (huka), ostindisk Tobakspil>e 
med et meget langt Bor, som g.tar gen- 
nem et med vellugtende Vand fyldt Glas, 

En, pet, hoppe, at, Hopsa, en, er. 

flO»e, n. r. 

Bør, et, hore, at. Hore. n. r Horeri, et, 

Béra, en, en Time; Fl. Bora, Bede- 
timer, Timeb6nner i Klostre. 

Barde, n, r; en Hok Nomader; Skare. 

Bari8Bll,*en, er. Synskreds. kOlliaim, 
parallel med Horisonten, vandret. 

Bsrij et, hornet, -ede. 

Btmilt, en. er. Hornblæser. [dans 

Bonplf^e (haarnpaip) engelsk Matr^s- 

BsrSBkSp, et, er. det Billede af Him- 
melens Udseende paa et givet Tidspunkt 
(f. Eks. ved en Persons Fadsel), som 
Stjernetyderne optegnede for deraf at forud- 
sige vedkommende Persons Skæbne. Stille 
ens H-, forudsige hans Skæbne ved et B. 

ksrrlbel, forfærdelig, gyselig, gruelig. 
horrlbile dictn, skrækkeligt at nævne. 

kors (aar) udenfor; hors de CSDklt 
(aar dø kaangba). ude af Stand'til Kamp. 
hora de CnnCQBr8(kaangkur), udenfor Kon- 
kurrence, bruges om et Arbejde, som ved 
eii Udstilling ikke vil deltage i Prisæsknin- 
gen. horBd'ééUTr« (dovr), en Bisag; appe- 
titvækkende Biret ved en Middag, oftest 
efter Suppen'; Tilbygning, fremspringende 
Del af en Bygning. [Bekkasin. 

BgrBeeBli. en, e. Jagt, = Dobbelt 

Bsrtiknflnr, en, Gartneri, Havekunst. 
kertalSgilk, havehyndtg. 

BøBe, n, r, Hosebaand, el, osv. 

BBBiaiia, Herre, hjælp. 

BaSfea, en, Vært, Gæst. 

BoSpilil, et, er. Fattighus, Sygehus. 

keBpitire, at, bivaanc en Forelæsning 
som Gæst (uden at tegne sig som stadig 
Tilharer). 

BeBpltinm, let, ler. Herberg: Kloster 
i Alpepasserne, som sorger for vildfarne 
eller forulykkede rejsende. 

BOBVBdar,en,er, Herre. Titel. som tidlige- 
re Fyrsterne af Moldau og Vallakiet forte. 

Baste, n. hoste, at. [ren = Oblat. 

Bestie, n. r,'Ofrerdyr; Brodet ved Nadve- 

hostil, Qendtlig, Qendsk. 

Hotel, let, ler, stor Gæstgivergaard ; i 
Frankrig stor olTentllg Bygning el. stor 
Privatbvgning for en rig aristokratisk Fa- 
milie. B.-Diei (aatældjO), stort Sygehus 
i Paris. B. de ville (-do vil), Baadhus. 
B. SarBl, Hotel, der udlejer møblerede 
Værelser. 

BetteniBt, ten. ter. 

Beaae et céBBBBB. (haus av kaamenin). 
Underhuset i det engelske Parlament , 
Boise of Lords ei. peers (pirs), Over- 

BOT, EU, e. Hovdyr, et. 



Hovbonde— huske. 



123 



HtnUlT, et, elek., en Sikring. 
der forbinder Gadens Hovedled- 
ning med den enkelte Ej end om s I 
Ledning. 

Hnsiltal, en, e, en Gælds ' 
oprindelige Beleb i Hodstetning 
tli paalabne Bibeleb som Ren- 
ler o. 1. 

høTSl, ent, ne. hovne, at. 

kiTtrø, at, vise overmodig 
GiKde. [liovmodlf(. 

leTHCl, et. hovmode sig. at, 

IlTpila, en, r. Skive af Kaut- i 
sjuk el. Kork, der aulmnges i Hestens 
Hov for at hindre Sneen i at sætte sig fast. 

h. L ^ kiC tempore, paa denne Tid. 

Il, en. Hukommelse, n. husvale, at. 
Husvalelse, n. hue, at. 

Hibn, en, er, nsk., Bjærgugle. 

Il4, en, er, hudstryge, at. 

lu, n, r. Huebaand, et, osv, 

Il|< 8^^ hugge, at. Huggeblok, ken, ke. 
Hogger, en, e. Huf^æm, et. Hugning. en, 
Hugst, en. er. 

■if eiet, ten, ter. kaldes de reformerte 
i Frankrig, koieistttsk, lienhercnde til 
H. eller deres hxre. 

kl||«, at, sen., siges om et Skib, der 
har voldsomme langskibs ticvægelser uden 
at komme meget fiem. hngge 9f, al, 
tage Tommeret fra hinanden paa et kas- 
seret Skib. 

Il||«pib«, n, r. et hult Staal med rund 
Æg til at hugge Hnller i Lieder o. I. med. 

Ilflirt, en, er, kort, bred Sabei. bru- 
ges særlig sam Beviebning i Orlogsskibe. 

IlfOIli, en, e, Danmarks eneste Glft- 

hlialei, ntfc., forstyrret i Hovedet. 

IlUtiør (yis-Je), tn, DOrvogter. isæi' i 
Retten, Retsbetjent. 

klje, at. Hujen, en, 

kijll, forkortet kl)., dennes, i denne 
Ateaned; klllS aini, i dette Aar. 

likt, se Beeka. 

Hlkkert, en, er, tidligere en Slags bred- 
bovet hollandsk Fartfij af St&rrelse som 
en stiirre Jagt, 

IbI, let, ler. hullet, -de. 

kit Hule, n. r, hule. al. Huling en, er. 
Hulning, en, r. 

klli, huldrig. huldsalig. 

llitt et, ved godt H, 

llljn, n, r, ntk.. Elverkvinde. 

kllkO, at, Hulken, en. 

KllkSI, en, e, ark., hult, indrundet I^d 
(som i en Gesims). 

kliter til bitter. 

kinkl, menueskelig, menneskekærlig, 

mild. luuuUera, kinanlstiBke studier, 

»proglig littenere Studier i Modsætning 




til matemat i sk-naturvidcnska hel ige. kl- 
■aiisere, at, gore menneskelig, sædelig, 
dannet. Huiailtit, en, Menneskekærlig- 
hed; Tænke- og Kandlcmaade, der er be- 
sjælet af Forstaaclse og Medfølelse for 
andre Mennesker. 

knnble (engbi), ærbødig, ydmyg. 

BtlBbllE, den Kunst |)aa en klogtig 
Maade at fore Polk bag Lyset og derved 
fralokke dem Penge; Vindmageri: en 
Hatssl6Jfe. [Fuatighed, Væde. 

knmid, fugtig, vaad. BnDiditit, en. 

Hnnie, n, Humleliave, n. r. 
Hnmle, n, r, = Humlebi, eii. er. 
knmae sig, at. 

Biminer, et, e, et lille A'ici'else. 

BnBBier, en, e. 

Bnmmerlelne, n, r, søn., Fiskeredskab 
af Kviste eller 
Trætrem mer, 

ned paa Hav- 
en Slags Ruse 
for deri at fan- 

Bimer, e- 

gentlig Fugtig- Hunu,«rldne 

hed. Viedske; 

Blanding af Godmodighed og Satire. 

flinereske, n, r. eu med Lune skreven 
Fortselling. 

Bnmerilt, en, er, en, der besidder Lune 
eller den humoristiske Grundstemning 
og særlig en Forfatter, hvis Frembringelser- 
er prægede af denne. kimeriStlsk, lune- 
fuld, spegefuld, munter. 

hlIDpe< at. Humpen, en. 

Bimpel, en, pier. 

kimre, at, nsk., gnægge (om Hesten', 

Hinne, en, Muldjord. 

Bnner, et, sindsstemning, Lune, Mun- 
terhed, Opromthed. 

knn, hende, Ilendes. Hun, nen. ner. 

Hmd, en. e. Hundestejle, n, r. hundsu, 
at. hundsk, 

BnideTagl, en. er, søo., Vagten fra 
Kl. 12 til 4 om Natten. 

Hindrede, t, r. Hundredaar, et. 

Bmeer, en, hungre, at, hungrig. 

Bnrole (liordl), n, r. Risgærde. Iiruges 
som Forhindring ved Væddeløb. 

Bonri (hurl), en. s. evig unge, skonne 
Kvinder i Muhamedanernes Paradis. 

kirra. Hurra, et. 

kirtlE- Hurtighed, eu. 

Bue, et, e. Husbande, ell. bond. hon- 
der. Husholder, en, e. 

hnse, at. husCrc, at, huslig, 

Hnaar, en, er, ungarsk Ri'tter; letbe- 
væbnet Hytter. [Stivelse, 

Hisblas, en, Fisketim, anvendes som 

BlSCeraad, et, Boliave, 

higke, al. 



124 



Hussit- Hypokrisi. 



HnSSlt, ten, ter, Tilhænger af den bøh- 
miske Religionslærer Johan Huss. httS- 
Slttsk, som angaar Hussitterne. 

HlStrn, en, er. 

bltle, at. Hutleri, et, er. 

HTftlf en, er. Hvalros, sen, ser. 

HTftlp, en, e. 

kvalt, = hvælvet, 

HTlirre, n, r, en Slags Flynder. 

kvas, t, se. 

HTOdOv n. Hvedebrødsdage. 
HVOBØ, n, r. en Græsart. 
IITOPS, en, er eller e. Hvepserede, n, r. 
kTOr, hverandre. Hverdag. Hverdags- 
brug. Hvermand. [garn og Uld. 
HTOrgarn, et, hjemmelavet Stof af Hør- 

kTorken- eller. 

HTerV, et, hverve, at. Hverver, en, e. 
Hvervhing, en. 

kvid. Hvide, n, r. Hvidetirsdag. 

kTidlig, hvidne, at. hvidte, at. Hvid- 
tjørn, en, e. Hvidtning, en. Hvidtøl, let. 

Hvid, en, tidligere en lille Sølvmønt. 

HTidklik, ket, fortinnet Jærnblik. 
^HvidveJS? en, e, nsk,f hvid Anemone. 

HtU, et. Hvile, n. hvile, at. 

Hfiler, en, e, søu., Pose af Sejldug el. 
Maatte, stoppet med Værk, anvendes som 
Friholt (s. d.). 

kTilken, et, e. 

HTilling, en, er, en Slags Torsk. 

HtIB, et, hvine, at. [ler, en, e. 

Hviryel, en, vier. hvirvle, at. Hvirv- 

HyirYelkage, n, r, søv„ Hage, der er 
indrettet saaledes, at Blokken kan drejes 
uafhængig af Hagen. 

kviske, at. Hvisken, en. 

kyisle, at. Hvislelyd, en. 

kVO, livem, hvis, hvad. 

kyor, hvoraf, hvorefter, osv. 

kyor, hvordan, hvorledes, hvornaar, osv. 

kyalye, at. Hvælving, en, er. 

kyase, at. Hvæsen, en. 

kySSSe, at. Hvæsning, en. 

Hyacint, en, er, en Løgblomst; en gul- 
rød Ædelsten. 

Hyben, et, er. Hj-benfrugt, en, osv. 

kybrid, tveslægtet, opstaaet af to Arter 
f. Eks. Mulæslet. 

Hydra, en. er, Ferskvandspolyp; myt, 
en uhyre Slange med mange Hoveder, 
som blev dræbt af Herkules. 

Hydrargyrum, et. Kviksølv. 

Hydrat, et, kem., en Forbindelse, hvori 
der indgaar Vand. 

Hydraulik, en, Vandkraftlære, Vand- 
ledningskunst. HydråttUker, en, e. Vand- 
bygmester, kydraulisk, som bører til 
H. eller virker ved Vandets Tryk. 

Hydrodynamik, ken. Læren om Væd- 
skers Bevægelse. 

HydrofebI,en, Vandskræk, Hundegalskab. 

Hydrogen, et, = Brint . ' 

Hydrogran, en. Beskrivelse oy^r Have, 



Søer, Floder, deres Opstaaen og fj'siske 
Forhold. 

Hydrologi, en. Læren om Mineralvande. 

Hydronéter, et, -metre, Vandmaaler, 
Regnmaater, Instrument til at maale Ha- 
stigheden af strammende Vand. 

Hydropat, en, er. Læge. der anvender 
Vand som Lægemiddel. HydropatI, en, 
Læren om Vandkure. 

Hydrofyt = Vandplante. [sotig. 

Hydrops, vattersot, kydropisk, vatter- 
Hydrostatik, ken. Læren om Vands og 

andre Vædskers Ligevægt, bydrostatisk« 

som. henhører dertil. 

Hydreteknlk, ken, Vandbygnlngslære, 

Vandbygningskunst. . byjLrotéknisk, som 

hører dertil. 

Hyg;e, n. hygge, at, hyggelig. 

Hyf ea, Hygiela, Gudinden for Sundhed. 

Hygiejne, n. Sundhedslære, hygiejnisk, 

som vedrører og fremmer Sundheden. 

Hygrometer ei. Hygroskop, et, er, Fug- 

tighedsmaaler. hygroskopisk , vandsu- 
gende. 

kykle, at. hykkelsk. Hykler, en, e. 
Hykleri, et. hyklersk. 

Hyl, et, hyle, at. Hyler, en, e. Hyleri, et. 

Hyld, en, e. Hyldebusk, en, e. Hylde- 
træ, et. er, osv. 

Hylde, n, r. 

kylde, at. Hyldest en. Hyldning, en, er. 

Hyle, n. Grundstof, Materie. 

kylle, at. Hylster, et, stre. 

Hymen, Hymenåns, Guden for Ægteskab, 
(i Anatomi) Mødom. HymonSBOr, Fl., 
Bryllupssange. 

Hymne, », r, religiøs Lovsang. 

Kynde, t, r. 

kyper, i Sammensætninger: over, over- 
dreven, alt for = snper. 

Hyperbel, en, er. Overdriveise, alt for 
stærkt Udtryk; skraa Keglesnitslinie. hy- 
bétbélsk, overdrivende, overdreven, for- 
stdirende (i Udtryk). 

Hyperboræer, en, e, kaldtes 9f Græ- 
kerne Beboerne af det yderste, ubekendte 

Nord. kyperberaisk, nordlig. 

kyperortodoks, overdreven rettroende. 
HyperortodokSl, en, overdreven Rettroen- 
hed, blind Vedhængen ved Kirkelærens Ord. 

Hypning, en, Idbr., Opkamning af Jord 
om raddyrkede Planter, hyppe, at. 

Hypnose, n, S5v6; en abnorm Tilstand, 
der ligner Sovn, men i hvilken den hyp- 
notiserede kan høre, hvad der forjegaar. 

Hypnotlsme, n. Læren om Hypnose. 

kypOr i Sammensætninger: under. 

Hypokondri, en. Tungsind, Nervesygdom 
uden anatomisk Grundlag, hypokonåor, 
tungsindig. Hypokondrlst, en, er. tung- 
sindig Grillefænger. 

Hypokrisi, en, iiykleri. Sleskhed. Hv- 

pokrlt, «H,. er. Hykler. kypokrltisK, 

hykkelsk, skinhellig,' slesk. 



Hypostase— Hojalder. 



125 



HypMttSO, n, Personlighed i Treenig- 
heden, Grundviesen; Grundlag for noget; 
Genstand for en Afhandling el. lign. hy- 
PØgtttisk. væsentlig, objektiv (s. d.). 

HyprtlK, et, er, Panteforskrivning i 
urGrligt Gods;. Underpant, hypotoklrisk, 
som har Panteret, som er grundet paa 
en Panteforskrivning, lypotikbog, I^an- 
tebog. 

HypotOliSO, n, r, den Side i en ret- 
vinklet Trekant, der ligger lige over for den 
rette Vinkel. 

HypøtøSO, n, r, antaget Mening; Forud- 
sætning, tænkt (muligt) Tilfælde; Betingel- 
sessætning, tvivlsom, ikke begrundet Paa- 
stand. kypotStisk, antaget, forudsat; be- 
tinget, tvivlsom. 

hyppig, Hyppighed, en. 

■yråe, en, r. Hyrdinde, n, r. 

hyre, at. Hyre, n, r. 

HyrobasSØ, n. r. Agent, der paatager 
sig at skaffe Søfolk Hyre. 

hySSOf at. Hyssen, en. 

HySSilg, en, tyndt Tov, slaaet af tre 
tjærede Garn. 

Hystori, en. Nervesygdom uden paa- 
viselig Forandring i Nervesystemet, hy- 
Storisk, lidende af H. 

HyttO, n, r, søv.. Opbygning agter paa 
et Skibs Dæk med Beboelse for Føreren. 



i 




Hyttefad. 

Hyttefad, et, e, fisk., Kasse med gen- 
nemhullede Sider og Bund, gennem hvilke 
Vandet firit kan stromme; benyttes til 
Opbevaring af levende Fisk. 

Hyane, n, r. 

Høder, en. hæderlig, hædre, at. 
køftO, at. Hæfteplaster, et. Hæfte, t, r. 
Hæftelse, n, r. Hæftning, en, er. 

Haftolade, 

n, r, bog.f Bræt 
med to lod- 
rette med 
Skruegænger 
fors3rnede Op- 
standere, op 
ad hvillce et 

Træstykke 
kan forsky- 
des, benyttes Hæflelade. 

ved Bøgers Hæftning. i 

HøE, en, e, en Slags Kirsebærtræ. Hø- ' 

fObør, ret. I 

kØEO, at. [en, er. 

køitO, at. Hægte, n, r. Hægtning, 
HøK, ken, ke. hække, at, Hækkebur, et, e. 
Høkf ken, ke, søv ^ agterste Rum i et 

Fartøj. Hækjolle, n, r. Jolle, der paa 

Dansk RetskrfvnlD^- og Fremmedordbog. 





mindre Skibe bæres af Bomme bag Agter- 
spejlet. 

høkle, at. Hæklenaal, en, e. Hækling, 
en. 

Høl, en, e, søv,, agterste Ende af Kølen 
paa et Skib. høle, at, berøre Bunden. 

Høld, et. hælde, at. Hældøre, n el. 
t, r. Hælding, en, er. Hældning, en, er. 

køle, at. Hæler, en, e. Hæleri, et, er. 

Høljørn, et, skom.f Apparat 
til at pudse Hælen af med. 

hømagOgisk, bloddrivende. 

HømaiOSe, n, Næringssaftens 
Forvandling til Blod. 

Hæmofll. en, er, se Bløder. 

Hæmorrhagl (hæmoragi), en, 
Blodflod, Blødning. 

Hæmorroider, (hæmorider), Fl. 
Aareudvidninger ved Anus, hvor- 
fra der kan opstaa Blødninger. 

hønde, at, te, t. Hændelse, Hæijærn.> 
n, r. hændelsesvis. 

hønge, at, hang og hængte, hængt. 
Hængsel, et. sier. 

Hængemaatte, n, r. 

Hør, en, e. hærge, at. Hærgning, en, 
er. Hærværk, et, er. 

Hærd, en, se Herd. [en, er, 

hærde^ at, Hærdelse, n, r. Hærdning, 

HæreSl, en, Vranglære, Kætteri. Hør§- 
tiker, en, e, Kætter, Vranglærer, høré- 
tisk, kættersk. 

hærme, at, nsk., efterligne, efterabe. 

Hæs, sen, se. Stak af høstet Sæd, der 
sættes uden for Laden. 

hæs. Hæshed, en. 

kæsbløsende. 

hæse, at, nsk., stdnne. 

Hæsitation (-sjon), en. Tøven, Ubestemt- 
hed, Betænkning, høsitére, at, tøve, stand- 
se, vakle, være uvis. 

hæslig. Hæslighed, en. 

Hætte, n, r. Hætteterne, n, r, osv. 

Hævd, en. Hævdstid, en. hævde, at. 
Hævdelse, n. 

hæve, at. Hævelse, n, r. Hævning, en. 

Hævert, en, er. Redskab, der benyttes 
til at tage Vædske oven ud af et Kar. 

HæVlli en. hævne, at. Hævner, en, e. 

Hø, et. Høslæt, ten = Høhøst. 

Høaan, nen, nsk., Høbjærgning. 

Høfd, en, er. Dæmning, der anlægges 
ud for Kysten for at beskytte denne. 

høflig, Høflighed, en, er. 

Høg, en, e. Høgerede, n. 

hOJ, hojere, hpjest. Hoj, en, e. Hojde, 
n, r. H6jhed, en. hojlig. hojne, at. Højskole, 
n, r. højstæret, -ede. hojvelbaaren, t, ne. 

hojre, Hojre, et. h6jresindet, -ede. 

Hønække, n, r, Tremmeværk i Stalden, 
hvori Hesten faar sit Hø. 

Hojalder, en, den Del af Oldtiden, i 
hvilken der opkastedes Gravhøje over de 
afdøde. 

17 



12(i 



HAjo^ 



H6|0Tn, en, e. Ovn, i Iivllkcti Raajæj 
net udsmeltes af Jærnmalm 

H6|reb,et,sIog/.,KBd- 
stykke fra Oksens Ryg 

<se Fig, Okse). 

HSItrTksBaskina, i 

r, Dampmaskine, ve 
hvilken Spildedampen 
gaar ud i Luften og ikke 
kondenseres (modsat 



MellemtyskiiNordt; 
land Betegnelse For 
Skrirtsproget i Modsæt- 
ning til Dialekterne. 

Heksr, n. e. hekre, at 

H6na, n, r. pi. H6ns, i 
særlig betegner Hunkfin. 

bfinsa, at. KCnsegilde, t. Hdnsnlng, en. 

Hsr, ren. [hørig, herlig. 

hara, at. Herelse. n. Hører, en, e. 

Hagprader, en, e, HedskaL til at vende 
og sprede Hoel efter Slaamaskinen. 

Hast, en, hoste, at. høstefærdig, hostlig. 




haatbar, nsk., kaldes en Ko, der kielver 
om Efteraaret. 

Healaild, en, Slld. der fanges om Hosten 
under Vandringen mod Land for at 1^. 

HelyT, en, e. se Pork. 

HflTfliig, 



r Ordet ikke 




ib. el. ibi«. = ibiiam. 

Ibenbdt, en Slags meget tungt og liaardt. 
i Regelen sort Træ, som faas af forskel- 
lige tropiske Træarter. 

Ibérian, den gamle Benævnelse paa den 
pyrenæiske Halvø (Spanien og Portugal), 
ibfriak, spansk. 

lbl49B, lot., sammesteds. 

IbiB, en, er, hellig Fugl hos de gamle 
Æi^ptere (en Slags Storkefugl), 

Ibl (arabisk) Sfin. 

Icbor, en, tynd, stinkende Materic, der 
flyder fra ondartede Saar. icherøS, ma- 
terieagtig. 

IchtYOloe, en, er, Fiskekender. Ich- 
IjOleil, en. Læren om Fiskene. Jcfet^B- 
SanrnS, Hvaløgle, et fossilt Dyr. 

ici, her, herhid, hid! 

id. ^ iden. 

Id, en, Gerning; Hensigt. 

Ida, en, er, Anskuelse, Forestilling, Be- 
greb; Fornuft begreb, rent og abstrakt Be- 
greb; Plan, Indfald, Tanke. IdeaBBOCiS- 
tiai (-sjon), en, er, Tankeforbindelse. 

Ueil, et, er, Tankebilled. Retningen af 
den menneskelige Stræben. ida&U over 



Virkeligheden, som svarer til et Ideal; 
tænkt i den hCJeste Fuldkommenhed af 
sin Stags. f. SkOnhed, fuldendt Skønhed. 
i. Værd, en Tings indbildte Værd. Ideali- 
gera, at, fremstille det virkelige som Ideal, 
forsk6nne, forædle. IdeallBIBa, n, Aands- 
retning. som tilstræber ædle, aandelige 
og ophøjede Formaal uden egennyttige 
Hensyn. IdsallBt, en, er. Tilhænger af 
Idealismen; Sværmer, Drammer, idaa- 
liatigk, overensstemmende med, grundet 
i Idealismen. Idealitet, en, er, Tilvæ- 
relse i Forestillingen alene; den hfije- 
ste, tænkelige Fuldkommenhed. 

ideel, hvad der kun er til I Tanken, 
ligger udenfor Virkeligheden (modsat : 

real). 

idel, idelig, 

Iden, lat., det samme. |, fer i., eet og 
det selv samme, samme Mening kun ud- 
trykt ved andre Ord. 

Ideilifcére, at, gOre ens med, bringe 
to Ting under eet Begreb. ideiUIcSrS 
sig med en, sætte sig aldeles Ind i hans 
Tænkemaade. sætte sig i hans Sted. IdeH- 
tlflkstioi (-sjon), en, Sammensmeltning 



Idcografi — Iman. 



127 



af Begreber til eet og samme Begreb. 
iåSntisk, ens, ensbetydende. Identitet, 
en. Ensartethed, fuldkommen Overens- 
stemmelse; en Persons L, det, at han vir- 
kelig er den, for hvem han udgives. 

låoagrtO« en. Skrift med let forstaae- 
lige Tegn. f. Eks. Billeder. 

UodeA ^^^ Begrebslære. 

iå øst, laty det er, det vil sige. 

Idiin, et, er, sproglig Særegenhed, et 
Sprogs eller en Dialekts Ejendommelighed. 
idiøllitisk, hvad der er ejendommeligt 
for et Sprog el. en Dialekt. 

Idiesflkrasi, en, Sjæls og Legemsegen- 
hed hos en Person; særegen Tilbojelighed 
eller Modbydelighed for noget. 

liiot, en, er, Taabe, Tosse. IdiotI, en, 
den hdjeste Grad af Aandssvaghed. IdiO" 
tiSBØ, n, r = Idioti; gram,, Benævnelse 
paa et sprogligt Fænomen, der afviger fra 
almindeligt Brug. 

Idol, et, er, Afgud, Afgudsbillede. IdO" 
Ifttri, en. Afgudsdyrkelse. 

Idrat, ten, ter, opdragende og udvik- 
lende Legemsøvelser, særlig i fri Luft. 

IdT&nå, et, e, søv., Strom langs Kysten 
med Paalandsvind; Strom i modsat Ret- 
ning ved Grænserne af en stærkere Hav- 
strdm. [Dag i Maaneden. 

Idns, hos Romerne den 13de el. 15de 

Idyl, len. ler, landligt Digt, Hyrdedigt. 
iåfllisk, landlig, hyrdemæssig, uskyldig. 

1. 0., se id ost. 

Igitnr, lat, altsaa, følgelig, = ergO. 

IglO; n. r. 
. ignobol, uædel, lav, simpel. 

Ignoninl, en, skændsel. Vanære, ig- 
lOniBidS, vanærende, beskæmmende. 

Ignorint (Injorant), en, er, en uvidende, 
vankundig. ignorOTO, at, lade, som om 
man ikke ved, ikke ser, ikke hører no- 
get; overse. 

illjol, ihjelslaa, at. 

ikardig, ihærdighed, en. 

iUrisk Flugt, uheldigt Flyveforsøg (efler 
Fabelen om ikaros, hvis Vinger var fast- 
gjorte med Voks, der smeltede i Solen, 
saa at han faldt ned og druknede i det 
ikariske Hav. 

IkloBinOB, en, er, Faraorotte, helligt 
Dyr hos de gamle Ægyptere. 

Ikol, et, er. Billede, ikonisk Statue, 

Statue i Legemsstørrelse. IkOlliSlDO, n, 
billedlig Fremstilling, Afbildning efter 
Naturen. IkonogTSfl, en, Billedbeskri- 
veise (af Oldtidens Billedværker). Ikono- 
klast, en, er. Billedstormer. Ikonologl, 
en, Billedudtydning, Forklaring af de 
gamle mytologiske og allegoriske Gen- 
stande og af gamle Mindesmærker. 

IkOSftOåor, et, -edre. Legeme, begrænset 
af tyve Sideflader. 

DnO, n> r, Fladorm, der snylter paa 
lindre Dyr. 



Il, en. ile, at. ilsom, me. 
Ild, en, Ildkugle, n, r. Ildebrand, en, 
e. Hdspaasættelse, n, r. 
ildo. Ildebefindende, t, r, osv. 

Ilder, en, e. 

Ildgitter, et, gitre, Jærngitter, der an- 
bringes paa Tagskægget af Straatage for 
i Ildebrandstiifælde at forhindre disse i 
at skride ned. 

Ildlinie, n, r. Skærings] inien mellem 
et Brystværns indre Skraaning og Bryst- 
værnskronen. 

Iliåde el. Ilias, Homers Heltedigt om 
den trojanske Krig. 

Iling, en, er, = Byge, 

Illita, Fl , det. som Hustruen har med 
bragt. Udstyr, Medgift. Illati5n (-sjon), 
en. Med bringen (af Medgift). 

illegal, ulovlig, uretmæssig. Illegalitet, 

en, Ulovlighed, Lovstridighed. 

illegitim, ulovUg, uægte (om Born), ikke 
lovmæssig arveberettiget eller tronberet- 
tiget. Illegitimitet, en, Uretmæssighed, 
Ugyldighed, Uægthed (om uægte Born); 
en Regents ikke lovmæssige Arveberet- 
tigelse til Tronen, 

Uliberal, ikke frisindet; uædelmodig, 
snæverhjertet. Illiberalitét, en, Mangel 
paa Frisindethed; Uædelmodighed, uædelt 
Sindelag. [grænset. 

illimitéret, -ede, uindskrænket, ube- 

illoyal (illaajal), ikke loyal (s. d.), 
falsk; misfornojet med og opponerende 
mod det bestaaende. Illoyalitet, en. Man- 
gel paa en redelig ©g retskaffen Tænke- 
maade; Mangel paa undersaatlig Troskab, 

illndére, at, skuffe, bedrage, narre; om- 
gaa en Lov. 

Illumination (-sjon), en, er, festlig Op- 
lysning; en Tegnings Maling med Farver. 
illuminere, at, oplyse med Lys, Lamper, 
Fakler; udmale med Farver. Illnmiua- 
téur (-tør), en, er, en. som maler Tegninger. 

Illnsion, en, er, SkulTelse, Indbildning, 
Blændværk , Sansebedrag. illOSOrisk, 
skuffende, indbildt; uvirkelig. 

lUnstration (-sjon), en, er, Forklaring, 
Oplysning; Billed i Skrifter. illUStratlY, 
oplysende, forklarende. lllostrére, at, 
oplyse, forklare; udsmykke en Bog med 
oplysende eller prydende Tegninger. 

Ils sont passés, ces Jonrs de féte (i(i) 

song påse sesjur dø fæt), de glade Dage 
er forbi. [ilte, at. Iltning, en. 

Ilt, en, kern., et luftformigt Grundstof 
Imaginati5n (-sjon), en, er, Indbildnmg, 
Forestilling, Indbildningskraft, imaginero, 
at, optænke, indbilde sig, forestille sig. 

imaginær, indbildt. 

ImågO, en, Fl. Imagines, det fuldstæn- 
digt udviklede, konsmodne Insekt. 

Imam, en, muhamedansk Præst, For- 
stander for en Moske. 

Imån (arabisk). Troen = Islam 



128 



i mbecil — imposs i bel . 



inibOCil, svækket; enfoldig, aandssløv. 
Inibocilitét, en, Svækkelse, Aandssløvhed. 

inbiboro, at, indsuge Vædskcr; befugte, 
lade gennemtrække med. InbibitlOn 
(-sjon), en, Indsugning. 

ImbrågliO (imbraaljo), en, i7aZ., For- 
virring, Forvikling. 

Imitation (-sjon), en. Efterligning, Efter- 
gorelse, mus., Gentagelse af et Motiv i 
en anden eller i flere Stemmer, initoro, 
at, efterligne, eftergore. 

ininSlklllerot, -ede, ubesmittet, uplettet. 

IiniDSinenS, en, det iboende, det, som 
ikke kan forklares ved noget andet, im- 
IDailOnt, iboende, oprindelig. 

iDmåniiel, hebr., Gud med os. 

Immaterialitét, en, uiegemiighed. im- 
materiel, ulegemlig, aandig. 

, Immatriknlation (sjon), Immatriknlé- 

ring, en, er, Indskrivning, Indførelse i 
Universitetets Fortegnelse over Studenter. 
immatrikalére, at, indskrive, indføre, 
indlemme (blandt Studenterne ved et Uni- 
versitet). 

immons uendelig, grænseløs, uhyre. Im- 
m6118it6t,en, Uendelighed, grænseløst Rum, 
uendelig Tid. 

immensnrabel, umaaieiig. Immensnra- 

bilitot, en, Umaalelighed. 

immérita^ uforskyldt, urettelig. 
Immorsion, en,Neddyppen i. Nedsænken. 

Immigrant, en, er, indvandrer. Immi- 
gration (-sjon), en. Indvandring, ifflml- 
groro, at, indvandre. 

immlnont, overhængende, nær, truende. 

ImmiSSidn, en, indsættelse ved Retten 
i et Embede el. i Residdelse af et Gods. 
immitoro, at, sætte i Besiddelse af. 

immobil, ubevægelig, urorlig, fast. Im- 
mobllior, FI., faste Ejendomme; urorligt 
Gods; jord- og nagelfaste Ting. 

immodorat, umaadelig, overdreven. Im- 
modoration (-sjon), en. Mangel paa Maa- 
dehold. 

Immoralitot, en, usædelighed. Mangel 
paa Moral, immorilsk, usædelig. 

immortallsére, at, gOre udødelig; for- 
evige, Immortalitét, en, udødelighed, 
ImmortollO, n, r. Evighedsblomst. 

immun, upaavlrkelig af Smitstof. Im- 
mnnitét, en, Upaavirkelighed med Hen- 
syn til et eller andet Smitstof, enten som 
Følge af, at man har haft den paagældende 
Sygdom, eller fordi man er bleven vac- 
cineret (s. d.) mod den. 

Jmmntabel, uforanderlig. Immntabili- 

tit, en. Uforanderlighed. 

Imp^, Imper. = Imperativ. 

impar, ullgs, umage. [Upartiskhed. 

impartiål, upartisk. Impartialitét, en, 

impassabel, ufremkommelig. 
impaSSlbol, ufølsom, uimodtagelig for 
Indtryk. ImpaSSibilitét, en, Ufølsomhed. 
InpationcO (ængpaslangs), n, Utaalmo- 



dighed. Impatlont (ængpasiang), utaal- 
modig; som ikke taaler Berorelse (om 
visse Planter). 

Impedimont, et, er, Forhindring, Ophold. 

impenetråbel, uigennemtrængelig, im- 
penoirabilitét, en, uigennemtrængelighed, 
Uudforskelighed. 

Imperativ, et, gram., Bydemaade. Im- 
perator, en, -torer, Overfeltherre, Her- 
sker, Kejser. imporatorisk, bydende, 
myndig. [inde. 

Imperatrlce (ængperatris), n, r. Kejser- 

imperfékt, ufuldkommen, ufuldendt; 
ufuldstændig, imporfektlbel, som ikke 
kan gores fuldkommen. Imperfektibllltøt, 
en. Mangel paa Evne til at blive fuld- 
kommen. Imperfektum, et, gram,, Datid, 
den ufuldkommen forbigangne Tid. 

imperial, kejserlig. ImperiaI-F51io, 

det storste Bogformat. Imperial, en, er. 
russisk Guldmønt = 15 Rubler. 

Imperialisme, n, politisk Retning (sær- 
lig i England og de forenede Stater), der 
stræber efter Udvidelse af Riget og storre 
Samling af Regeringsmagten. Imperialist, 
en, er. Tilhænger af denne Retning. 

Imperium, et. Overherredomme, Over- 
befaling; Magt, Kejserrige. 

Impertinens, en, uforskammethed, im- 
pertinent, ubeskeden, paatrængende, ufor- 
skammet, grov. 

ImpetnS, en, heftigt Angreb. impO- 
tuis, heftig, opfarende, voldsom. 

Impietet, en. Ugudelighed, R^'ggesløs- 
hed; ukærlig Opførsel. 

implakabel, uforsonlig, ubonhørllg. 

implanslbel, usandsynlig. 

implicere, at, indvikle, forvikle i en 
Sag; indeslutte, indbefatte impliceret, 
-ede, indviklet i, medskyldig. impllCitO, 
medregnet, medunderforstaaet. Implika- 
tion (-sjon), en. Indvikling, Deltagelse i en 
Forbrydelse. 

Implorant, en, den ansøgende, som sø- 
ger Beskyttelse og Bistand. Implorati5n 
(-sjon), en, er, Bonskrift, Klagemaal. im- 
plorére, at, bede om Beskyttelse, ansøge. 

imponderabel, som ikke lader sig veje. 

Imponderabllier, fi„ stoffer, som ikke 

kan vejes. 

imponere, at, gore indtryk; indgyde 
Ærbødighed, Agtelse. 

Import en. Indførsel, importlbol, som 
kan eller maa indføres, importere, at, 
indføre. ImportOT, en, er, den, som ind- 
fører Varer. 

Importance (ængportangs), n, Vigtig- 
hed, Betydningsfuldhed, Indflydelse, im- 
portint, vigtig, betydelig. [gende. 

importun, besværlig, ubelejlig, paatræn- 

imposånt, paafaldende, vigtig; Beun- 
dring opvækkende; bydende. 

imposslbel, umulig. Impossibilitét 

en, er, Umulighed. 



Impotens — Independens. 



129 



iBPeteiS. Inpetønt, udygtig (især til 
Samleje). MipetøllS, en, mandlig Udyg- 
tighed til Avling. 

Mpraktiklbel, ugorlig, uvejsom. 

biprøkfttiøll (-sjon), en, Forbandelse. 
UPprøkørO, at, ønske ondt over, forbande. 

UBprosiriOv len; ier, Forretningsfører 
for rejsende Kunstnere. 

InprØSSiøni en, er, Paatryl^ning, Ind- 
prægning. Indtryk. 

InprOSSiønlst, en, er. Medlem af en 
Malerskole, hvis Stræben gaar ud paa at 
gengive Naturindtrykket nojagtigt saale- 
des, som det paavirker Ojet. 

inpriniitlir, maa trykkes; Censors skrift- 
lige Tilladelse til at lade noget trykke. 

improbabøl, usandsynlig. Improbalitét, 

en, er, Usandsynlighed. 

Improbitit* en. Uredelighed. 

lapromptn (ængpraangty), et, er, oje- 
blikkeligt Indfald, uforberedt Vittighed, 
Vers, som er forfattede paa staaende 
Fod, 5jeblikkelig komponeret Melodi. 

ImprøTisation (-sjon), en, er, Tale, Digt 
osv., som uden Forberedelse forfattes og 
fremsiges. IfliprOTisator, en, -torer, den, 
der improviserer, ofte over et opgivet 
Emne. IfliprOTiSørø, at, tale, digte, synge 
osv. uforberedt, paa staaende Fod. 

IniprndinS, en, uklogskab. Ubesindig- 
hed, Ubetænlisomhed. jnprildéllt, uklog, 
ubesindig. 

InprasnorinS, en, Gennemtrængen af 
et Stof med en Opløsning for at give 
Stoffet forskellige Egenskaber. ilDprSBg- 
lørø, at, gennemtrænge, mætte med en 
Opløsning. 

Inipibør, en, som ikke er mandbar; 
mindreaarig. Inpilbørtøt, en. Umand- 
barhed; Umyndighed. 

InpndønS, en, uforskammethed, Skam- 
løshed^ inpndøntf uforskammet, fræk. 

InipfilSf en, er. Tilskyndelse, Drift, im- 
PttlSlT, paavirkende, vækkende. 

impntabøl, tilregnelig. ImjntabiUtét, 

en, er. Tilregnelighed, impntero, at, til- 
regne, tilskrive, beskylde for, sigte for. 

in abstractø, l Almindelighed, betrag- 
tet for sig selv. 

il absnrdnm, se absnrdnm. 

inaccoptabøl, uantagelig. 
inacCØSSlbøl, utilgængelig. 
iaadøkTat, ulige, ikke passende sammen. 
inakknrat, unSJagtlg, efterladen, skø- 
desløs. [Uvirksomhed. 

inakilT, uvirksom. Inaktivitet, en, 

iialiønabøl, uafhændellg. 

inaltørabøly uforanderlig, uomskiftelig. 

Inanitiøn (-sjon), en. Afkræftelse, Kraft- 
løshed paa^ Grund af Sult. 

inappøllabøl, som ikke kan indankes 
for hdjere Ret. 

iiapplikibøl, uanvendelig. 

il amiiSa under Vaaben. 



inartikuløret, -ede, utydelig, uforstaae- 
lig udtalt. _ 

Inangnralskrift, et, er, Indvlelsesskrlft; 
lærd Afhandling for at erholde en Æres- 
grad ved Universitetet. Inaugnration 
(-sjon), en. Indvielse; hojtidelig Indsæt- 
telse i en akademisk Værdighed. InaU- 
gnrérø, at, indvi; hdjtidelig indsætte. 

in blanco, uskrevet, ikke udfyldt, om 
en Veksel, en Fuldmagt eller andet Do- 
kument, hvor Navn eller Datum ikke er 
anført, men Pladsen dertil ladt aaben. 

in Cåsn, i det foreliggende Tilfælde. 

Incidéns, en, indfald. Indtræden, Fore- 
komst. Lpnnkt, Bipunkt i en for Retten 
staaende Sag. Lvinkel, Indfalds Vinkel. 
incidønt, tilfældig, hørende ind under 
noget andet. 

Incision, en, er. Indsnit, Indskæring. 
incislv^ indskærende. 

incitabel, pirrelig. Incitabilitét, en. 

Pirrelighed, Modtagelighed for Indtryk. 
Incitament, et, er, Plrremiddel. Incita- 
tion (-sjon). en, er. Pirring, Tilskyndelse, 
Opmuntring, incitéro, at, opvække, pirre; 
tilskynde, anspore. 

incivll, uhøflig, uartig, udannet. Inci- 
Vilitét, en, Uhøflighed, plump Opførsel. 

in COncrétO, i et vist, bestemt Til 
fælde; i Virkeligheden. 

in COnféSSO, tilstaaet, vedgaaet, udenfor 
al Tvivl, vitterlig. 

in COntinénti, straks, paa stedet. 

in COntinno, uafbrudt, i eet væk. 

in COntnmåciam, paa Grund af udebli- 
velse (fra Retten). 

in COrporO, som Helhed, fuldtallig (om 
en Forenings Medlemmer). 

incredlbel, utrolig. Incrødibilitét, en, 

er. Utrolighed. 

Incrednlitet, en, Vantro. 

Ind. = Indikativ. 

I. N. D. = in nomine Déi. 

indarbøjdø, at, kurv., flette Vidiernc 
ind imellem Stavene. 

Indavl, en. Avl mellem nærbeslægtede 
Dyr, Slægtskabsavl. 

IndOCønS, en. Uanstændighed, Us6m- 
melighed. indøCønt, uanstændig, usom^ 
melig. 

indøfinibøl, som ikke lader sig bestem- 
me eller udtyde; uforklarlig, gaadefuld. 
indøflnitø, ubestemt. 

indøklinåbøl, gram., som ikke kan 
deklineres, ubøjelig 

IndøkS, en, Fl. Indices, Henviser, Mærke, 
Register, Indholdsliste, Fortegnelse. 

Indømnisatidn (-sjon), en, skadesløs- 
holdelse, indømnisørø, at, holde skades- 
løs. Indømnitøt, en, Skadesløshed, Op- 
rejsning. 

Indøpøndøns, en, Uafhængighed. Selv- 
stændighed, indøpøndønt, uafhængig, 
selvstændig. IndøpøndøntøTt Fl., i Eng- 



130 



in deposito - Indaration. 



land en Religionssekt, som er uafhængig 
af den biskoppelige Kirke; uafhængige, 
enten i kirkelig eller i politisk Henseende. 

in deposito, i Forvaring. 

indorlig, inderlighed, en. indre, in- 
derst. Indre, t. 

Inderste, n, r, den, der paa Landet 
bor til Leje, kaldes ogsaa Indsidder. 

Inderstsevn, en, e, sør, et Tømmer, 
der anbringes inden for Skibets For- og 
Agterstævn. 

indeterminåbel, som ikke lader sig 
bestemme. Indetermination (-sjon), en, 
Ubestemthed , Tvivlraadighed. Indeter- 
ninisne, n, Læren om Menneskets ube- 
tingede Viljesfrihed. 

indfnge, at, søv., tilpasse Enden af et 
Tømmer til et Hul. 

indsetogen, stille, tilbagetrukken. 

IndttAler, en, e, søv., Tov, med hvil- 
ket et Sejl kan hales ned, efter at det 
har været sat. 

Indiiner, en, e, oprindelig Beboer af 
Nord- og Sydamerika, med Undtagelse af 
det nordlige Nordamerika, der bebos af 
Eskimoer. Indianerterritorinm, iet, Ter- 
ritorium i de forenede Stater, der er for- 
beholdt Indianerne. 

indianslE Sommer, i Nordamerika Be- 
tegnelse for det stadige, milde og klare 
Vejr, der fra Sommerens Slutning kan 
vare til henimod Jul. 

indicere, at, anvise, angive, bebude, in- 
diceret Kraft, virkelig Kraft. 

Indicium, iet, ier, Tegn, Kendetegn: 
Formodningsgrund. jur., Kendsgerning, 
hvorfra der kan sluttes til en anden 
Kendsgerning. Indlcie-BOViS, Bevis, der 
støtter sig paa Indicier. 

Indifferens, en. Ligegyldighed, indif- 
ferent, ens, uden Forskel, ligegyldig, udel- 
tagende, kold, lunken. Indifferontlsme, 

n. Ligegyldighed i Politik, Religionssager 
o. s. y. 

indigén, indfødt, indenlandsk. 

IndigeStion, en, siet Forddjelse. 

Indignation (sjon). en, UvlIje, Harme. 

indignére, at, fortdme, ærgre, indigne- 
ret, -ede, opbragt, barmfuld. 

Indigo, en, blaat Farvestof, som faas 
af en Plante. 

Indikativ, gram., den fremsættende 
Maade ved Udsagnsord. 

Indikator, en, -torer, Instrument til 
Maaling af Trykket i en Dampcylinder. 

Indirekte , middelbar , ikke ligefrem, 
underhaanden. i. Skatter er saadanne, 
som ikke er lagte umiddelbart paa Per- 
soner og Ejendomme, men paa visse Va- 
rer og disses Forbrug, i. Tale er en saa- 
dan, hvor ens Tale ikke gengives ordret, 
men kun efter dens Indhold og Mening. 

IndiSCiplinéret, -ede, tojlesløs, uden 
Mandstugt; uøvet. 



Indiskret, ubesindig, uoverlagt; aaben- 
mundet, taktløs. Indiskretion (-sion), en. 
er. Ubesindighed, Uforsigtighed; Taktløs- 
hed, Sladderagtighed. 

Indispensabol, uundgaaellg nødvendig, 
som man ikke kan fritages for. 

Indisponeret, -ede, i siet Lune, for- 
stemt; ikke oplagt til. Indisponibel, som 

man ikke kan raade over. IndispOSl- 
tion (-sjon), en. Mangel paa Anlæg; For- 
stemthed, slet Lune; Ildebefindende, 
Upasselighed. 

Indispnlabol, ubestridelig, uomtvistelig. 

Individ, et, er. Enkeltvæsen, særskilt 
Væsen, Person. individualiséfO, at, be- 
handle, betragte, fremstille i det enkelte. 
Individualitet, en, er, en Sags eller Per- 
sons Ejendommelighed; Personlighed, in- 
dividuel, særegen, ejendommelig; personlig. 

indkvartere, at, anvise Bolig, indlægge 
^Tropper). 

IndOOUropserO, F1., Fællesbetegnelse 
for den Folkeæt, hvortil de fleste euro- 
pæiske Folk (germanske, romanske og 
slaviske) hører, saavel som de indiske 
og persiske. 

IndOlénS, en. Ligegyldighed, Sløvhed. 
indolent, ligegyldig, ubekymret; sløv, udel- 
tagende. , 

m dorso, paa Bagsiden (af en Veksel). 

Indpisker, en, e, i det engelske Par- 
lament et Medlem, hvem hans Parti har 
overdraget det Hverv at sdrge for, at 
Partiets Medlemmer er til Stede ved Af- 
stemninger. 

indregistrere, at, indføre i et Register. 

indrnllére, at, indføre i Listen over 
værnepligtige. Indrnllérittg, en, er, Ind- 
førelse i denne Liste. 

Indskud, det. Pengesum, som en Heste- 
ejer maa betale et Væddeløbsselskab, for 
hans Hest kan deltage i Løbene, tøm.. 
Brædder, der anbringes paa Lister el. i 
Not i Bjælkelaget mellem Gulvbrædder og 
Forskalling. 

Indslag, et, kurv.y de Vidier, der ind- 
arbejdes i Stavene paa en Kurv. 

indstukken kaides en Laas, hvis Side- 
flader begge dækkes af Træet. 

IndsatninS en, tekn,, Forstaaling af 
Jærns Overflade. 

Indtommer, et, se Spaitor. 

Induktion (-sjon), en, er, Slutning fra 
det enkelte til det almene, fys.. Frem- 
bringelse af elektrisk Sirdm ved Magne- 
tisme Induktiv, grundet paa Erfiiring. 

IndulSinS, Overbærelse, Skaansel; Be- 
gunstigelse; Aflad. indnIgSnt, overbæ- 
rende, skaansom. ittdulforo, at, være 
overbærende. 

in duplo, dobbelt, skrive noget i. d., 
udfærdige i to Eksemplarer. 

IndUration (-sjon), en, er, med., For- 
hærdelse. 



Iiuliistri — Initia. 



131 



Ilinstri, en, er, erhværvsmæssig dre- 
ven Bearbejdelse af Raastoffer, særlig den 
tekniske Bearbejdelse ved Haand- el. Ma- 
skinkraft L-riddør, en, e, Bedrager, in- 
iutriil, frembragt ved, beroende paa 
Kunstflid. 

is OlfSiøf i Billede; henrette nogen i. 
øL« benrette ens Billede i Stedet for 
selve Personen. 

ilOSal, ujævn, ulige, forskellig. Inoga- 
litit, en, er, Ulighed, Forskellighed. 

iBøksikt, undjagtig, skødesløs. 

iBøkSørabøl, ubevægelig (ved Bonn er). 

UøkspIiUbel, uforklarlig. 

iBOksprOSSlbel, som ikke lader sig ud- 
trykke, usigelig. 

lløf L upassende, urimelig, smagløs. 

IttørU. en, Uvirksomhed, fy s., For- 
bliven i en rolig Tilstand. 

iløfitakøl, uundgaaelig. 

itt ØZtSnSØ, udførlig, omstændelig, 
fuldstændig [sidste Aandedræt. 

il ØZtrimiS, paa det yderste, i det 

Iif . = InGnitiT. inf . = inf ra, nedenfor. 

il fictø, i Gerningen, virkelig. 
ilfallibøl, ubedragelig, ufejlbar. In- 
fallibilitøt, en, Ufejlbarhed. 

iifilm. æreløs, skændig. Iifamation 

f-sjon), en. Beskæmmelse, Skamplet, in- 
faiiørø. at, gdre æreløs, bagtale, infa- 
■5røldø| Handlinger el. Straffe, som med- 
fører Ærens Tab. Infami, en, Vanære, 
Æreløshed; Skændsel, Nederdrægtighed. 

Infint, en, er, (i Spanien og Portugal) 
Kongesdn, • kongelig Prins. Infantinde, 
n, r. Kongedatter, kongelig Prinsesse. 

Infanteri, et. Fodfolk. Infanterist, en, 

er. Soldat til Fods. 

in&ltisabel, utrættelig, ufortrøden. 

In&ltnatiøa (-sjon), en, latterlig Forkær- 
lighed for noget, infatnéret, -ede, taabe- 
lig indtaget for, forgabet i. 

infaTorabel, ugunstig. 

Iifoktiøn (sjon), en, Smitte, inficere, 

at. smitte, forpeste. 

Ilføriønr (ængfeipdr^ en, underordnet, 
undergiven. Ittlønøritét, en, underord- 
net, ringere Stand; underordnet Forhold; 
ringere Værd, slettere Beskaffenhed. 

ilførnalsk, hørende til Underverdenen, 
Helvedes-, afskyelig. 

fallåøl, utro; vantro. 

Inlltratiøn (-sJon), en, er. Udtræden 
af Blodvædske i Cellevævet (f Eks. ved 
Vattersot). 

illllt, uendelig, ubegrænset. 

IlflliuTy gram,, Navnemaade. 

Inlrsitøt, en, Svagbed ; jur. Mangel ved 
en Retsliandling, som berettiger til at 
fordre den omstødt. 

il lasraiti, paa fersk Gerning. 

illanndbol, antændelig, brændbar. 
IttlaBBatiil (-i^on), en, er. Betændelse. 
illaSBatirisk, som er ledsaget af Be- 



tændelse. Infianiniére, at, gaa i Bctæn 
delse. 

infiekSlbel, ubajelig; ubevægelig, haard. 
Infieksibilitit, en, Ubajelighed, Haard- 
hed. Ubevægelighed. InfiekSiOtt, en, er, 
Bdjning; Afvigelse, især Lysstraalernes, 
fra den lige Vej. 

InfiUénS, en, indflydelse, Indvirkning. 
infinére, at, indvirke, have Indflydelse 
paa. 

Infinenza el. Ørippe (gHpp), epidemisk 
optrædende, smitsom Sygdom, der i Almin- 
delighed ytrer sig ved Feber og Forstyr- 
relse af Almenbefindendet, og som især 
angriber Aandedræts- og Fordojelsesorga- 
nerne samt Nervesystemet. 

in folio, i Halvarks Stdrrelse. 

in formå, jur., l god Form. 

Informahtét, en, er, uregelmæssighed. 
Formløshed. 

Information (-sjon), en, er. Undervis- 
ning; Efterretning. informativ, belæ- 
rende. Informator, en, torer. Huslærer, 
Hovmester. informere, at, undervise, 
lære, belære. [løshed. 

Informitét, en, er, Uformelighed, Form- 

Infraktion (-sjon), en, er. Brud, navn- 
lig Brud paa Overenskomst, Forbund; 
Lovovertrædelse. 

Infnsion, en, er, Indsprojtning af stdrre 
Vædskemængder under Huden. InfttSionS- 
dyr el. InfnSOrier, FL, smaa, kun gen- 
nem Forst6rrelsesglas synlige, encellede 
Dyr. [planten. 

Ingefar, ren, Rodstokken af Ingefær- 
ingen, intet. Intet, et. Intetkdn, net. 

Ingéninm, ict, Naturgave, Begavelse, 
Geni. ingeniOS, aandrig, sindrig, skarp- 
sindig, opfindsom; sindrig udtænkt. 

Ingeniør (sje), en, er, militær eller civil 
Leder af Byggeforetagender, Vejanlæg osv. 

Ingenne (ængsjeny), n, r, uskyldig- 
naiv Pige; særlig en Rolle for Teateret. 

Ingrediens, en, er. Bestanddel af et 
Fødemiddel eller Lægemiddel. 

Ingres, en, indgang. 

inhabil, uduelig, udygtig. Inhabilitet, 

en. Uduelighed, Udygtighed. 

inhabitåbel, ubeboelig. 

Inhalation (-sjon), en, er, Indaanden, 
Indsugning inhalere, at, indaande, ind- 
suge. 

inhibére, at, jur., nedlægge Forbud. 
Inhibition (-sjon), en, retsligt Forbud. 
Inhibitorinm, -iet, -ier. Forbud fra Øv- 
righedens Side mod en vis Handlings Ud- 
førelse. f(for). 

in honorem, til Ære (for), af Agtelse 

inhuman, umenneskelig; haard hjertet. 
Inhnmanitét, en, Haardhed, Umenneske- 
lighed. 

in infinitum, i det uendelige. 

Initia, Fl., Begyndelsesgrundene af en 
Videnskab. 



132 



Initial — 1 11 kvisit. 





Initialer. 

InltiUm, et, Indgang, 



Initial, et, er, el. LbOgStaV, Begyndelses 
bogstav i Bøger, ofte kunstnerisk udsmyk 
kede , især i 
gamle Haand- 
skrifter. 

Initiativ, et, 

er. Stødet til 
et Foretagende, 
Indledning; ta- 
ge L, paabe- 
gynde. jiir., Ret 
til at fremsætte 
Forslag til Love 
Begyndelse. 

I. N. J.j= in nomine Jesu. 

Injektion (-sjon), en, er, Indsprojtning. 
Injektør, en, er, Straalepumpe, særlig 
Fødepumpe for en Dampkedel, injicere, 
at, indsprojte. 

injungére, at, paalægge, indskærpe. In- 
jnnktién (-sjon), en, er. Befaling, Ind- 
skærpelse. 

Injnriant, en, er, Æreskænder. InJurie, 
n, r, ærerorig Fornærmelse, Beskæmmelse, 
Skældsord. I.prOCeS, Søgsmaal paa Grund 
af ærerorige Fornærmelser, injnriéro, 
at, fornærme, beskæmme, injnriérendo, 
ærekrænkende. 

Inkamination (-sjon), en, en Sags Ind- 
ladelse for Retten, inkaminere, at, ind- 
lede, indklage en Sag for Retten. 

inkapabel, uduelig, udygtig, ikke i Stand 
til. Inkapacitét, en, uduelighed. 

Inkarceration (-sjon), en, Indklemning 
(f. Eks. af et udtraadt Brok). 

inkarnati kødfarvet (i Malerkunst). 

Inkarnation (-sjon), en, Legemliggorelse, 
Menneskebliven ; Kristi Menneskebliven. 
inkarnere sig, at, paatage sig Menneske- 
skikkelse, blive legemlig. 

Inkassator, en, torer, som oppebærer 
Penge paa en andens eller et Bos Vegne. 
Inkasso, inddragen af rede Penge, som 
er forfaldne til Betaling. 

Inklination c- sjon), en. Hældning, Skraa- 
niag mod Horisontens Plan; Bojning, 
Hang til, Lyst til; Yndlingssyssel ; Hen- 
givenhed for, Kærlighed til en vis Person ; 
den elskede Person eller Genstand selv. 
Lsdans, hvori de dansende efter Behag op- 
fordrer andre end de egentlige Meddansere 
til at danse med sig. inklinere, at, skraane, 
hælde, boje sig; have Hang, Tilbojelighed, 
Lyst til. inklinere for, føle Hengivenhed, 
Kærlighed for; opfordre til at danse i Ls- 
dans. 

inkludere, at, indbefatte. Inklusion, 

en, Indbefatning, Iberegning. inklnslve, 
iberegnet, med indbefattet. 

inkågnito, ubekendt; under et antaget 
Navn. Inkognito, et. Navns eller Stands 
Fordølgelse; Antagen af et fremmed Navn. 

inkommonsuråbel, som ikke kan maa- 
les med et fælles Maal. 



inkommodere , at, besvære, være til 
Byrde, til Besvær, til Hinder. InkomOO- 
ditét, en. Ubekvemmelighed, Besvær, 
BjTde. 

inkomparåbel, uforlignelig, fortræffelig. 

Inkompensabel, uerstattelig. 
Inkompeténs ei. Inkompetence (inkom 

petangse), en. Mangel paa Berettigelse. 
inkompetent, ubefojet, uberettiget; ugyl- 
dig. 

inkomplet, ufuldstændig, ufuldtallig. 

inkompreSSlbel, som ikke lader sig 
sammentrykke. 

Inkongrnéns, en, er. Uoverensstem- 
melse, inkongruent, uoverensstemmende, 
upassende. 

lukOUSekvénS, en, er. Mangel paa Føl- 
gerigtighed , Selvmodsigelse. lukOUSe- 
kvéut, ikke følgerigtig, følgestridig; sig 
selv modsigende, handlende mod sine 
egne Grundsætninger. 

iukOUSiderabel, ubetydelig, uvigtig. 

inkonsistent, ubestandig, usammen- 
hængende og modsigende. 

inkonstant, ubestandig, flygtig. 

inkonvenabel, ubelejlig, ubekvem. In- 
konveniéns, Ubelejlighed, Usomme- 
lighed. 

inkonvertlbel, som ikke kan omb3't- 
tes med eller omsættes med noget andet. 

Inkorporation (-sjon). en, er, Indlem- 
melse af Lande i et andet, hvorved de 
nye Landsdele stilles lige med de ældre; 
Kristi Menneskebliven. inkorpoféro, at, 
indlemme. 

inkorrekt, urigtig, fejifuid. 

inkorriglbel, som ikke kan rettes, ufor- 
bederlig. 

InkriminatiOn (-sjon), en, er. Beskyld- 
ning for en Forbrydelse, inkfiminere, 
at, sigte eller beskylde for en Forbry- 
delse. 

InkrUStat, et, er, et med en sten- eller 
kalkagtig Skorpe overtrukket Legeme. 
Inkrnstation (-sjon), en, et Legemes Be- 
dækning med en Skorpe, ilkmstéro, at, 
overtrække, beklæde med en Stenskorpe. 

Inknbation (-sjon), med., det Tidsrum 
i Sygdomme, der ligger mellem Smitstof- 
fets Optagelse i Legemet og Sygdommens 
Udbrud; Rugetid. 

Inkunabler, F1., de forste trykte Skrif- 
ter straks efter Bogtrykkerkunstens Op- 
findelse = Palæotfpor. 

inkurabel, uhelbredelig. Inknrabili- 

tét, en, Uhelbredelighed. 

Inknrsion, en, er, strejftog, fjendtligt 
Indfald. 

Inkvirént, en, er, den, der forhører. 
inkvirére. at, undersøge, forhøre. 

InkviSlt, en, er, en kriminel anklaget. 
Inkyisition (-sjon), en, Undersøgelse; Un- 
dersøgelse for Retten, Forhør; Trosret, 
Kætterret. Inkyisltor, en, -torer, den. 



In loco— instituere. 



133 



som leder en retslig Undersøgelse, krimi- 
nel Dommer. SterllkTisitør, den øver- 
ste Kætterdommer i Spanien, inkvisi- 
tirilkf kriminelt afhørende, strengt un- 
dersøgende. 

il liC6é paa rette Sted ; sammesteds; der. 

il BalerOB Dii gloriam, lat, for i hojere 
Grad at ære Gud. 

il Barciie, i Randen. 

il Biuas res, midt ind i Sagen. 

in ■Sntøf i Tankerne, i Hukommelsen. 

il latira, i den naturlige Tiistand, i 
Virkeligheden (ikke erstattet ved Penge). 
il latmliklS, l naturlig Tilstand, gan- 
ske nøgen. 

luer-WilES, F1., spt, l Fodbold de to 
næstyderste af de fem Forwards (s. d.). 

luecéns, en. Uskyldighed, innocént, 

uskyldig, enfoldij;. 

in lonine Déi, i Guds Navn. in nO' 

■ilO løSl^i Jesu Navn. 

InnøTation (-sjon), en, er, Fornyelse; 
ny Indretning, Forbedring 

il incø, egt. i en Nød, kortfattet, sam- 
mentrængt. 

iiiimørabøl, utallig, taiiøs. 

il ØCtaTØ, i Ottendedelsformat (otte 
Blade af et Ark). 

- iløflønslT, ikke fornærmelig, uanstøde- 
lig, uskyldig, uskadelig. 

Iløkllation (-sion), en, er, Podning, 
Indpodning, inøklløre, at, indpode; 
kunstig meddele et Smitstof (f. Eks. af 
Kokopper). [det sig hør og bor. 

il øptinia førma, i bedste Form, som 

il ørigiiali, i Dokumentet selv, ikke 
i Afskrift. 

il piCØ, i Fred, i god Ro. 

il parøntkøSif indklamret, som ind- 
skudt Bemserkning. 

il pørpøtain, for stedse, til evige Tider. 

il pørøøna, l egen Person, selv. 

il plinO, fuldtallig. 

il piriø natnralibnø, i naturlig Til- 
stand, ganske nøgen. [storrelse. 

il anartø el. i Kvart, i FjerdedeJsarks- 

Iirfsgør, en, e, spty Robaad, der har 
Aaretollene anbragt i Rælingen. 

il Sildø, til Rest, endnu skyldig. 

in SalTOf i sikkerhed, i Behold. 

in SødOCinø, l Sekstendedelsarks Stor- 
relse. 

Inøøkt, et, er, Leddyr med et Legeme, 
der ved Indsnit er delt i 3 Afdelinger. 

InSOUøIøg, en, er. Insektkender. In- 
SOktøIøgl. en, Læren om Insekterne. 

insøniiøøl, ufølsom, umærkelig. In- 
SønsikilitSt, en, ufølsomhed, Følesloshed. 

insoparikøl, uadskillelig. Insoparabi- 

litit, en, Uadskillelighed. Insøparlbles 
(ængseparabl) , Fl., uadskillelige. Benæv- 
nelse for smaa ostindiske Papegojer, saa- 
kaldte Selskabsfuglc. 

Insørit, et, er, Bekendtgorelsc, som 

Diinsk Retskrivnings- og Fremn^etlordlMig. 



indrykkes i offentlige Blade, insørørø, 
at, indrykke; indskyde, inøørøro Sig, 
fæste sig, hæfte sig (om en Muskel). In- 
Sørtion (-sjon), en, er. Indrykning i of- 
fentlige Blade; en Muskels Tilhæftning. 

inSldiøS, listig, lumsk, rænkefuld. 

Inslgniør, F1.. Kendetegn; Hæderstegn, 
Værdighedstegn, Bi£8*I., RIgsklenodier 
(Scepter, Æble osv.). 

insinnant, indsmigrende. Insinnation 

(-sjon), en, er, Indsmigring; snedig Be- 
skyldning; Indgivelse af et Skrift i Ret- 
ten, insinnørø, at, underfundigt beskylde 
for (at); tilstille, indgive (i Retten), in- 
Sinnørø sig, indsmigre sig. 

insipid, smaglos, flov, iQantet, taabelig. 

insistørø, at, forfægte, paastaa, be- 
raabe sig paa. 

inskribøro, at, indskrive, indtegne; 
give Paaskrift. Inskription (-sjon), en, 
er. Indskrift, Paaskrift. 

inSOCiabøl, uselskabelig. 

InSOløns, en, Uforskammethed, Over- 
mod. inSOlønt, uforskammet, overmodig. 

InSOliditot, en, Usikkerhed, Upaalide- 
lighed. 

InsolVønS, en, Uformuenhed til at be- 
tale sin Gæld. inSOlVØUt, som ikke kan 
betale. 

in Spø, egtl. i Haabet, fremtidig (f. Eks. 
Minister in SPO). 

Inspektion (-sjon), en. Opsyn, Tilsyn; 
Mønstring; Tilsynskreds. InspoktOf, In- 
spektør, en, er, Opsynsmand, Tilsyns- 
mand. Inspøktoråt, et, er, dennes Em- 
bede og Embedsbolig. InspøktrlCØ, n, r, 
opsynshavende Dame. iUSpiCørø, at, have 
Opsyn, fore Opsyn; syne, mønstre. 

Inspiration (-sjon), en, Indaanden ; Ind- 
blæsen; guddommelig Indskydelse, Be- 
gejstring; en pludselig opstaaet Tanke 
eller Foleise. inspirérø, at, indaande, 
indblæse; indgive, begejstre. 

instabll, ubestandig, ikke varig; van- 
kelmodig. Instabilitet, en, Ustadighed. 

Installatidn (sjon), en, er, hojtidelig 
Indsættelse i et Embede; Bestalling, in- 
Stalléro, at, indsætte i et Embede, in- 
stallére sig, at, indrette sig i en Bolig. 

Instans, en, er. Domstol, Ret; forste 
L, Underretten; sidste I., Hojesteret. 

Instanration (-sjon), Genoprettelse. In- 
Stanrére, at, fornj-, genoprette, aabne 
Igen. 

Instinkt, et, er, Naturdrift, medfødt 
Drift; ubevidst, men for det meste rigtig 
Dom at handle efter, instinktmæssig, 
overensstemmende med Naturdriften; uvil- 
kaarlig. 

instituere, at. foranstalte, stifte, op- 
rette, anordne. InstltUt, tet, Ur Anstalt, 
Stiftelse, ollentlig Indretninj^; Opdragel- 
ses- eller Læreanstalt, Skole; lærd Sel- 
skab, videnskabeligt Samfund. InstitU- 

1« 



134 



instruere— internere. 



tion (-sjon), en, er, Anordning, Foranstalt- 
ning; Stats- eller borgerlig Indretning; 
Stiftelse.^ 

instmoro, at, belære, undervise. In- 
struktion (sjon), en, er, Underretning, 
Anvisning; Forskrift. instmktlY, lære- 
rig, belærende. Instruktor, en, er, Læ- 
rer; den, der gennemgaar Rollerne med 
de yngre Skuespillere. 

Initrnks, en, er, se Instrnktiott. 

Instrnmént, et, er, Værktdj, Redskab, 
især et Toneredskab. Instmnentalmn- 

sik. Musik uden Sang. instrsDientéro, 

at, indrette et for Orkester bestemt Mu- 
sikstykke for de forskellige Instrumenter. 
Instrnmentéring, en, Fordeling i et Tone- 
stykke af de forskellige Instrumenter. In- 
Strnméntmager, en, e, Forfærdiger af 
Instrumenter. 

Insnbordination (sjon), en, er, Ulydig- 
bed, Opsætsighed mod sine foresatte. 

insufficient, utilstrækkelig, ikke til- 
fredsstillende. 

Insulaner, en, e, øboer, insulår, øag- 

tig, hørende til, bestaaende paa Øer. 

Insult, en, er. Angreb, Forhaanelse, 
Fornærmelse. iUSUltéro, at, haane, be- 
skæmme. 

Jnsnrgint. en, er, Oprorer. lusurrok- 

tion (-sjon), en, er, Opstand, Oprdr. 

intakt;^ uberort, ubesmittet, ren. 

IntOgral, et, er, mat, en Sum af uen- 
delig mange, uendelig smaa Stdrrelser, 
der dannes ved Deling af et lutorval 
(Mellemrum mellem to Storrelser) i uen- 
delig mange, uendelig smaa Dele. 

integrero, at, udfylde, fuldstændiggøre, 
en integrérendO Del, en væsentlig, nød- 
vendig Del af det hele. ItttOgritSt, en. 
Helhed, Fuldstændighed. 

IntOgUnont, et, Bedækning, Overtræk, 
især tynd Hud eller Hinde. 

Intelloktualitét, en, det aandige hos 
Mennesket, Aandighed. intolloktnél, aan- 
dig, hvad der angaar Menneskets Viden 
el. Erkendelse. 

Intollif éns. en, Erkendelsesevne, For- 
stand, intelligent, forstandig, indsigts 
fuld. 

Intendant, en. er, opsynsmand, For. 
valter, særlig ved Teatre, Slotte osv. mil.. 
Embedsmand i Intendanturen. Inten- 
dantur, en, den Gren af Krigsbestyrel- 
sen, som sorger for Hærens Forsyning, 
Indkvartering osv., samt fører Hærens 
Regnskaber. 

intendere, at, have til Hensigt. 

Intension, en. Hensigt. Intensitet, en. 

Styrke. iuteUSiV, kraftig, sammentrængt. 

Intention (-sjon), en, er, Hensigt, Fore- 
havende. Forsæt. intentlOUére, at, have 
til Hensigt. 

Intercedént, Mægler. Mellemmand, Tals- 
mand, intercedére, at, træde imellem. 



mægle; indlægge Forbon for. IntorCi 
ii5n, en, er. Mellemkomst, Miegli 
Forbfin. 

Interdikt, et, er, kirkeligt Forbud; d 
pavelige Bandsættelse af et Land. 

interessant, tiltrækkende, underiic 
dende, indtagende, vigtig. luteroSSO, O, 
Deltagelse; Vigtighed; Fordel, Nytte, Vir 
ding; Egennytte. InteresSOUt, en, r 
Deltager, Parthaver. iutereSSSro, at, op 
vække Deltagelse, indtage, vinde, angav 
vedkomme, i. sig for. føle Delta^lse foir 

tage sig af. interesseret, -ede, dela^%: 

deltagende i; egennyttig, vindesyg. 

Interessesfære, n, r, Omraade i et 
fremmed Land, over hvilket en Stat utger 
at gore sin Indflydelse gældende til Støtte 
for sin Handel el. 1. 

interfoliére, at, gennemskyde [Brngdr) 
med hvide Blade. 

Interim, imidieHid. IntoriB, i 

midlertidige, midlertidig Foranst i 
Mellemtid. lutoriBSbeTlS, foreløbig. ui.»- 
lertidig Kvittering (for et Pengeafdrag, 
indtil hele Summen er betalt, da saa alle 
Interimsbeviser ombyttes mod et Hoved- 
bevis), intorimlitisk, foreløbig, midler- 
tidig = provisorisk. 

Interiør (ængterjor), et, er, det indre, in- 
dre Forhold eller Anliggender, særlig: Bil- 
lede eller Skildring af et Værelse ^er 
husligt Liv. 

Interjektion (-sjon), en, er, gram., Ud- 
raab, Udraabsord. Lstogtt, Udraabstegn. 

interlinear, skreven eller trykt mellem 
andre Skriftlinier. LoTersøttOlSO, som 
staar mellem Originalens Linier. 

luterlndium, iet, ler, mus., Mellemspil. 

IntermédiUffl, iet, ter. Mellemtid, Tiden 
mellem to Terminer, intoruiediør, som 
befinder sig imellem, danner Mellemled. 

IntermiZZO, et, er. Mellemspil, Mellem- 
forestilling; lille dramatisk Syngestykke 
med kun faa Personer; uventet, kortere 
Afbrydelse, særlig af komisk Natur. 

in terminis, med de samme Ord, ord- 
lydende (f. Eks. naar Hdjesteret uden 
Forandring stadfæster en Dom fra Under- 
retterne), in tormine, tll bestemt Ter- 
min, paa den fastsatte Dag. 

IntermiSSiOn, en, Aftagen, Udebliven, 
Ophøren. intermittere, at, standse, op- 
høre, intermitterende Feber, som kom- 
mer hver 2den, 3dje, 4de Dag. 

intim« indvendig, indvortes, inden- 
landsk. Internat, et, er, Undervisnings- 
anstalt, som giver Eleverne Bolig og Kost. 

international (-nasjonal), som vedrdrer 
Forholdet mellem J'olkene. i. Ret, Folke- 
ret. Internationale, Arbejderforbund, 
stiftet 1864 og omfattende alle Landes 
Arbejdere, opløst 1873. 

iniornére, at, bringe ind i det indiT 
af et Land, især i en Fæstning (navnlig 



Intcppellation— Invcstigation. 



135 



om Personer, hvis Ophold i Nærheden 
af Landets Grænser kunde anses for 
farliiE). 

IlMrpøUatiil (-sjon), en, er, Indsigelse, 
Afbrydelse; (i konstitutionelle Forsamlin- 
ger) Forespdrgsel til en Minister om Op- 
lysninger om Ting, der ligger udenfor 
Dagens Orden. interiOllore, at, afbryde, 
falde* i Talen; fremsætte en Interpella- 
tion. 

btorf øltUtl (sjon), en, er, Indskyden 
af Ord i Haandskrifter, Skriftforfalskning; 
det saaledes indskudte, intorpøloro« at, 
indskyde, forfalske ved at indskyde Ord. 

IltorfØlilt, en, er, Mægler; en, som 
g5r Indsigelse imod en for ham ufordel- 
agtig Kendelse, ifttorf •ttSrO, at, lægge 
sig imellem, mægle; gdre Indsigelse. In- 
torf^Sitill (*sJon), en, er. Mellemkomst, 
Mægling; Benyttelse af et Retsmiddel. 

bt^rpret, en, Fortolker, Tolk. IntOf- 
prøtatiøl (-sJon), en, er. Forklaring, Ud- 
tydning, ^ Fortolkning, interpretere, at, 
forklare, udtyde, fortolke. 

ilterpUgire. at, forsyne msd Skille- 
tegn. Uterpilktiil (-sjon), en, er. Tegn- 
sætning. Lttegl, Skilletegn. 

bterregim, et. Mellemregering, Tids- 
rummet fra en Regents Afgang til en 
andens Indsættelse. 

bterrtgatiSl (-sjon), en, er, Sporgs- 
maal. iftlerregatl?, spdrgende. ittter- 
rtfire, at, spdrge. 

Iltemptiei (-sjon), en, er. Afbrydelse. 

IlterWUf let, ler. Mellemrum, mus., 
Afetand i Tonehdjde mellem to Toner. 

ilterreiere, at, lægge sig imellem, blande 
sig i, mægle. Interreuiéftt, en, er. Mel- 
lemmand, Mægler, Voldgiftsmand. Ittter- 
TeitiSl (-sjon), en, er, Mellemkomst, 
Mægling, særlig om en Stats væbnede 
Indblanding i en anden Stats indre An' 
ligK^nder. 

Ulter?ieW (Intervju), eng., Sammen- 
komst, Møde, Samtale mellem en Jour- 
nalist (Ilterrtewer) og en Person, hvem 
Journalisten udspdrger for senere at of- 
fentliggøre hans Udtalelser. 

iltettiikel, uden retslig Evne til at 
være Vidne .eller til at oprette Testa- 
mente. Iitéttitanring , loviig Arving, 

der er arvel>erettiget uden Testamente. 

iltbiv inderlig, fortrolig. Intillitét, en, 
er. Fortrolighed. 

btlaatiei (sjon), en, er, (Rettens) 
Kundgørelse. Iltlllére, at, kundgdre (til 
Efterlevelse). 

IlttBiierei at, kyse, skræmme. 

ilteleribeiv utaalellg, ufordragelig. In- 

talertice (intoierangse) el. Inteleraus, 

en, Qendtiigt Sindelag mod anderledes- 
troende. Uielerant, ikke frisindet, uden 
Furstaaelse af ,og uden Overbærenhed 
med andres Meninger. 



IntenatiSn (-sjon), en, Toneangivelse 
(hans L er god, 3: han synger el. spiller 
rent), ioteilére« at, istemme, ansætte 
Tonen. 

latrader, Fl., Statsindtægter. 

intransigSnt, uforsonlig, 

intransiu?, gram.^ ulndvirkende (om 
Udsagnsord). 

intransparent, uigennemsigtig. 

intrepid. uforsagt, uforfærdet. 

intrigant, rænkefuld. Intrigant, en, 

er, Rænkesmed. Intrige, n, r, Rænke, 
Underfundighed, listig Streg; Forvikling 
i Romaner og Skuespil, intrigere, at, 
opspinde, smede Rænker. 

intrikat, indviklet. 

in triple, tredobbelt, i tre Eksemplarer. 

intredncSre, at, indføre, indlede. In- 
trednktien (-sjon). en, er, indføreise. Ind- 
ledning. 

Intnitiin (-sjon), en, er. Anskuelse, 
umiddelbar Opfattelse uden forudgaaende 
Overvejelse, intnitl?, anskuelig, umiddel- 
bart iagt tagelig; vunden ved I, 

Innndatien (-sjon), en, er, Oversvøm- 
melse, innndére, at, oversvømme. 

in U8U, i Brug, brugelige sædvanlig. 
in nsim Delphini, tll Brug for de unge 
(om Udgaver af Værker, der til Skole- 
brug er rensede for anstødelige Steder). 

in?alld, svag, skrøbelig, utjenstdygtig. 
In?alld, en, er. Soldat, der under Tjene- 
sten har faaet en saadan Skade, at han 
er bleven utjenstdygtig. in?alidére, at, 
g6re ugyldig, ophæve. In?aliditét, en, 
invalid Tilstand. 

, in?ariabel, uforanderlig. In?ariabili- 

tét, en, er. Uforanderlighed. 

Infasien, en, er. Qendtiigt Indfald; en 
Sygdoms Paaførelse ved dyriske Snyltere, 
t. Eks. Bakterier. [Skældsord. 

In?ektl?, et, er, fornærmende Tale, 

in?énit (paa Kobberstik osv.) har op- 
fundet, har tegnet el. malet det paagæl- 
dende Stykke. 

In?entarinin, let, ler, Fortegnelse over 
de i et Bo forefundne Genstande, gdre 
L, optage Fortegnelse over det, som fore- 
findes. 

in?entére at, opfinde. Invention (sjon), 

en, er. Opfindelse. Invéntor, en, -t5rer, 
Opfinder. 

Inyentnr, en, Eftersyn og Fortegnelse 
over, hvad der forefindes af Varer, Vare- 
beholdning. 

Infersien, en, er. Omvending, med., 
Krængning (af Livmoderen); Ordomsæt- 
ning, f. Eks. : gammel er hun. in?ertére, 
at, omsætte, om flytte (Ord). 

infestére, at, iklæde, beklæde med Em- 
bedsdragten, indsætte (i Embede). 

Infestigatien (-sjon), en^ er, Efterfor- 
sken, Opsporen, infestigére, at, efter- 
spore, opsøge, efterforske. 



136 



Investitur — Ister. 



Investitur, en, er, Iklædning, hqjtidelig 
Indsættelse i en gejstlig Værdighed. 

inYOteréret, -ede, forældet, indgroet. 

iUYiBClbel, uovervindelig. 

in VlnO Véritas, i vinen ligger Sand- 
heden, d. e. af fulde Folk skal man høre 
Sandheden. 

inviolibol, uforkrænkelig, ubrødelig. 

invislbel, usynlig. 

Invitation (-^jon), en, er, Indbydelse, 
Opfordring. InVltO, n, r, (i Whist) et 
lavt Kort, som udspilles for at give Mak- 
keren Vink om, at man har et hojt Kort 
i Farven, invitéro, at, indbyde, byde 
til Gæst; udspille en Invite. 

InVOkition ( sjon), en, er, Anraabelse, 
Paakaldelse, Bon. inVOkorO, at, anraabe, 
paakalde. 

InVOlntion (-sjon), en, er. Indvikling, 
Indbegreb, Indbefatning. inVOlvérO, at, 
indvikle, indhylle; drage ind med (i en 
Sag); indbefatte i sig. 

invnlnerabel, usaariig. 

lonior, en, e. Beboer af lonien og At- 
tike. ionisk Sojleorden er yngre end 
dorisk og har en med Snegleformer pry- 
det Kapitæl (se Kapitæl). 

Ir, ren, Kobberrutt. irre, at. irret, -ede. 

IradO, n, r, (i Tyrkiet) Kabinetsordre 
fra Sultanen. 

Irer, F1. = irlændere. 

Iris, Regnbuens Gudinde; Regnbuehin- 
den i Ojet. L Tryk, ved hvilket flere 
over hinanden gaaende Farver trykkes 
ved eet Tryk. iriséfO, at, spille i Regn- 
buens Farver. 

Irisk, en, er, en Slags Finke. 

Irland, irlænder, en, e, irsk. 

Ironi, en, forstilt Tale (hvorved man 
siger et, men mener noget andet). Spot 
ten med alvorlig Mine. ironiséro, at, 
tale paa ironisk Maade. ironisk^ spot- 
tende, skromtet. 

Irrationalisme, n, r. Fornuftstridighed 
(f. Eks. i Religionssager). irrationel, for- 
nuftstridig, ufornuftig. 

Irregllaritét, en. er. Uregelmæssighed, 
Uorden, irrognlsér, uregelret, regelløs, 
uordentlig 

irrele?ant, uvigtig, betydningsløs. 

IrreliSiOSitét, en. Mangel paa Religiøsi- 
tet, irreligios, vantro. 

irreparabel, ubodelig, uoprettelig. 

irresistlbel, ulmodstaaellg. 
irreSO^lnt, ubestemt, tvivlraadig. vak- 
lende. 
Irre?eréns, en, Uærbodlghrd. Ringeagt. 

irre?erént, uærbødig. 

irrOYOkåbel, uigenkaldelig. 

irridiro, at, udle. bespotte, forhaane. 
Irrision. en, er. Bespottelse Haan. 

Irrisation (-sjon), en, er. Overrisling. 
IrrigilOr, en, -tOrer, Udskylningsapparat. 
irrigéro, at, overrisle, udskylle. » 



irritabel, pirrelig, let at opægge, 6m- 
taalig. Irritabilitet, en. Pirrelighed; den 
Evne hos de organiske Legemers Fibre 
at trække sig sammen ved Berøring. Ir- 
ritament, et, er, Pirremiddel; Tilskyn- 
delse, Spore. Irritans, et, er, pirrende 
Lædemiddel. Irritation (sjon), en, Pir- 
ren; opirret Tilstand, irritere, at, pine, 
opirre, gore vred. 

Is, en. ise, at. isne, at. Isning, en. 

isabéllafar?et, -ede, smudsiggui, gui- 

graa. [Forstaaelse af Bibelen. 

IsagOglk, ken, Indledningsvidenskab til 

Ise, n, r, nsk.f Marsvin. 

Isenkræmmer, en, e = Jærnkræmmer. 

Isis, ægyptisk Skæbnegudinde. 

Iskloft, en, er. Sygdom hos Træer, der 
bestaar i Revner, fremkomne ved, at Saf- 
ten fryser. 

Islam, Muhameds Lære, den muhame- 
danske Religion. 

Islæt, ten, vivv.^ det Garn, som under 
Vævningen indskydes i Rendegarnet. 

Isobarer, F1., Linier gennem Steder 
med samme Barometerstand. 

ISOdynami, en. Lighed i Kraft eller 
Evne, lige Betydning, lige Gyldighed, iso- 
dynamisk, lige kraftig, llge betydende, 
li^e gyldig (i Magnetisme). 

ISOgOn, en, er, en Figur med lige Vink- 
ler, isogonisk, llgevlnklet. iSOgOno Li- 
nier, Linier gennem Steder paa Jorden 
med samme magnetiske Afvigning. 

Isokromatisk, fotografiske Optagelser, 
der gengiver de forskel ligfarvede Gen- 
stande i lyst og mørkt, men i det rig- 
tige Forhold. 

Isolation (-sjon), en, er. Ophævelse af en 
Tings Forbindelse med Omverdenen. Isoli- 
tor, en, -torer, Stoff'er el. Legemer, der hin- 
drer Varme, Elektricitet o. 1. fra at gaa 
igennem, isoléro, at, udelukke fra For- 
bindelse med Omverdenen, omgive med 
isolerende Stoffer. 

ISOlérkrog, en, e, elek., iso- 
leret Ophængning for en Bue- 
lampe. 

ISOlitror, elek, Ror, i hvilket 
Ledningen lægges for at være 
isoleret. 

Isoterm, en, er, Linie, der 

drages gennem de Steder paa isoierkrog. 
Jorden, der har samme Temperatur. 

Ispil, en, e, nsk.y Stok med Jærnspids 
til at støde Hul i Is med. 

Israelit, ten, ter. Efterkommer af Is- 
ra' 1, Jøde. [Engel. 

Israfll, (hos Muhamedanerne) Dødens 

Isse. n, r. Isseben, et, osv. 

Issel, en, nsk.y Mælk (i Fisk). 

Isslag, et. Nedbør, der falder som Regn, 
men ved at træffe Jorden fryser til Is. 

Ister, et, Fedt, især det Fedt, der fin- 
des om Tarmene og i Bugen hos Dyr. 




Istlime— Jask. 



137 



Isthao, se Itthnøs. 

MhaiskO Lege, hAjiidelige Kamplege 
hos de gamle Grækere, som holdtes paa 
den korintiske Landtange. 

bthHØS el. Isthms, en, Landtange 
særlig den korintiske Landtange, der 
forbinder Peloponnes med Nordgræken- 
land, [tale Italiensk. 

Italtolt Italiener, en, e. italiensk, at 



» I 



iten, ligeledes, fremdeles. 

Iteration (-sjon), en, er, Gentagelse. 
iterati?, gentagende. 

Itinerarinil, iet, ier. Rejsedagbog, Rej- 
sebeskrivelse, Vejviser. 

Iver, en. ivre, at. Ivrer, en, e. ivrig. 

Ivr esse, n. Drukkenskab. IvrSgnO (iv- 
raann(j)), n. Dranker, Drukkenbolt. 

ISVOSCik, en, er, russisk Hyrekusk. 



j. 



laale, at, nsk., opfere sig naragtigt. 

labst (sjabo), en, er, Kalvekrøs. 

Jack (dsjak), eng., Øgenavn for Matroser. 

Jacta ost aloa. Loddet er ka.stet! (Ord 
af Ciesar, da han gik over Floden Ru- 
hikon). 

lag, et. jage, at, jog og jagede, jaget. 
Jagning, en. Jagt, en, er. 

laaobslty en, e, tekn., stump Jærnbolt 
til at drive andre Bolte ud med. 

laaor, en, e. søv., det forreste Forse j1 
paa st5rre Skibe (se Fig. Fnldrigger). 

lagorkøll, men, me, søv., Bom i Fort- 
sættelse af Klyverbommen. 

lagerkatøn, en, er, søv.. Kanon i et 
Krigsskib, der kan skyde ret forud. 

lagt, en, er, enma- 
stet Sejlskib med 
bred Bov og bred 
Agterende. 

iagtbar, jagt., si- 
ges om Vildt, der er 
tilstrækkelig udvik- 
let til at være Gen- 
stand for Jagt. 

Jagtkaptajn, en, er, 80V., den Søofficer, 
der fører Kommandoen paa Kongens Skib, 
naar Kongen er om Bord. 

laciar, en, er, amerikansk Tigerart. 

lanvé. Navnet paa Israels Gud. 

lakel. Mester (egtl. Dumrian, Nar), ud- 
stoppet Figur i Menneskeskikkelse 

Jaket (sja*), ten, ter, skræd., enradet 
kort Skødefrakke: Dametroje. 

lakke^ ». r. 

lakoblBOr, en, e, Medlem eller Ven af 
et under den franske Revolution 1789 op- 
staaet politisk Selskab, som gjorde Frihed 
til sin Hovedgrundsætning, og hvis For- 
samlinger holdtes i Jakobinermunkenes 
forrige Kloster i Paris, hvoraf Navnet; 




Jagt. 



KongeQende. jakoblUSk, hengiven til 
Friheds- og Lighedssystemet. 

lakablt, ten, ter. Tilhænger af den ka- 
tolske, i 1688 fordrevne Kong Jakob 2den 
af England. 

lakonét (sjakaanæ), en Slags fint halv- 
klart Bomuldsstof. 

lakobslejder, en, e, søv.. Rebstige, der 
fører fra Bramstangens underste Ende til 
Stængesalingen. 

lalon (sjalong), en, er, Landmaalerstok. 
Jalonnére, at, mH, afmærke en Kolonne- 
vej med Stænger, forsonede med Halm- 
viske. Jalonnor, en, er. Underofficer, 
der afmærker en saadan Vej. 

Jalousi (sjalusi), en, Skinsyge, Misun- 
delse; Vinduspersienne, som kan hejses 
op og ned. JalonZ (sjalu), skinsyg, mis- 
undelig. 

lanibe, n, r, Versfod af en kort og en 
lang Stavelse. [jamre, at. 

Jamnier. en. jammerfuld. jammerlig. 

Jan (i Kortspil) ingen Stik faa. 

lanhagelj en, Pøbel, Pak. 

lanitschar, en, er, tidligere tyrkisk 
Fodsoldat. I.IDBSik, tyrkisk Musik med 
Bækken, Triangel, Tromme osv. 

Januar, en. Januar Kvartal. Januar- 
hæftet, [panesisk. 

Japan, Japaneser, en, e, japS,nsk el. ja- 

{'appe, at. jappet, -ede. 
ardin des plantes (sjardæng de plangt), 
den botaniske Have i Paris med en stor 
zoologisk Samling. 

Jardinere Csjardinjær\ n. r, Blomster- 
skaal. særlig til voksende Planter. 

Jargon sjargaang), en, er. et for en 
Klasse eller Stand særligt »Sprog«; for- 
dærvet, fejlagtigt Sprog. 

Jarl, en, er. Jarledomme, t, r. 

Jask, en og et. jaske, at. Jaskeri, et, er. 



138 



Jasiti i n — .Iiidasorer. 



Jasmin, en, er. 

Jaspis, en, meget haard, uigennemsig- 
tig, broget Sten, en Varietet af Mineralet 
Kvarts. 

Jatagan, se Tatagan. 

lava. Javaneser, javanesisk. 

Jehova ei. Jehova, se Jahve. 

Jennystol, en, e, Spindemaskine, der 
kan spinde mange Traade paa een Gang. 

Jente, 2^ r, nsk., Pige. 

Jereniåde, n, r, Jeremias s Begrædelse; 
Kla^e, Klagesang. 

JerikorOSe, n, r, en 5 i^ 6 Tommer hdj 
Plante fra Palæstina, der, hvor tor den 
end er, lever op, naar den sættes i Vand. 

Jersey (dsjOrsi el. jærsi), et, uldent 
Trikostof med meget fine Masker. 

Jesuit, ten, ter. Medlem af den af Ig- 
natiiis af Loy5la 1534 stiftede gejstlige 
Orden, Jesu Selskab; rænkefuldt, un- 
derfundigt Menneske. JeSUltisk, stem- 
mende med Jesuiternes Lære og Grund- 
sætninger, rænkefuld. JesUitlsme, n, 
Loyolas Lære, dens Grundsætninger og 
Åand; Skinhellighed, Hykleri, Forstillelse. 

Jesus, Ejeform Jesu, Befrier, Frelser; 
den kristelige Beligions Stifter. JOSUS 

laiarénus Rex Judæorum, Jesus fra Na- 

zaret. Jødernes Konge. 

Mj^ se Sagat. 

Jeton (sjøtaang), Fl. Jetons, Regnepenge, 
Spillemærke af Elfenben eller Perlemoder. 

JeU (sjø). Spil. 

JeunéSSe (sjønæss), en, Ungdom, la j. 
dorée (daare), unge Mennesker af de hdj- 
ere Klasser, som under den franske Re- 
volution sluttede sig sammen mod Ro- 
bespierre; bruges nu om fornemme, uvirk- 
somme unge Mennesker. 

JingOlsne (dsjingoism), n, eng., over- 
dreven Nationalfølelse, der fjendtlig retter 
sig mod andre Lande. 

J. I. R. J. = Jesus laiarénns Rex 
Judæorum, se Jesus. 

Jobber (dsjaabber), en, e, professionel 
Spekulant i Børspapirer. Jo^bbori, et, er. 
Børsspil. 

Jobspost, en, er, sorgeligt Budskab, 
ubehagelig Efterretning. 

Jockey (dsj&akki el.sjokEj), professionel 
Væddeløbsrytter. J klUb, ben, ber, Fore- 
ning af Væddeløbselskere. J.ridt, et, Væd- 
deløb, hvor Rytterne er Jockeyer, mod- 
sat Gentlemanridt (s. d.). 

Jod, en, et i Havplanters Aske opdaget 
Grundstof, der bruges som Lægemiddel, 
som Farvestof osv. 

Jodlen, en særlig i Tyrol brugelig Syn- 
gemaade, hvis Ejendommelighed bestaar 
i en pludselig Overgang fra Brysttoner til 
Falset. 

Johanniterriddere, en tysk, under 

Korstogene opkommen Ridderorden, hvis 
Formaal var Pilgrimmenes Beskyttelse 




Jomfru. 



Og det hellige Lands Forsvar mod de 
vantro. _ [det engelske Folk. 

John Bnll (dsjaanbuU) , Øgenavn for 

Jolle, n, r, Skibsbaad. 

Jomfrn, en, er. jomfruelig, jomfrunalsk- 

Jomfru, en, er, 501;., Træ- 
skive med Huller, gennem 
hvilke der føres Reb; den fin- 
des forneden ved Vantet og 
tjener til Befæstelse for dette. 

Jomfru, se Brolægger jom- 
fru. 

Jomfrutale, n. r, en offen- 
lig Persons (f. Eks. en Rigs- 
dagsmands) forste Tale. 

Jonathan, Broder J,, Øgenavn for Nord- 
amerikanerne. 

Jenglori (sjaangløri). et, er. Gøgleri, Ta- 
skenspilleri. Jongler (sjaanglør), en, er, 
Gøgler, Taskenspiller. 

Jonier, se lonier. 

JonkO Junke, se Bjonke. 

Jonsok, nsk., St. Hans Dag. 

Jord, en, er. Jordbund, en. Jordbær, 
ret. Jordsmon, net- Jordskælv, et. Jor- 
demoder, en, -mødre. Jorderig, jorde, 
at, jordisk. 

Jordebog, en, -bøger, Fortegnelse over 
samtlige til et Gods hørende Ejendomme. 

Jordemoder, en, -mødre, skom., 
Apparat til at rense Groningen 
op med. 

Jordrente, n, r, det Udbytte, 
en Ejer har af sin Jord ud over 
den almindelige Kapitalrente. 

Jordslag, et, Pletter paa T6j, 
frembragte af Jord, Støv el. Mug. 

tOrtO, at, nsk., tygge Drøv. Jordemoder 

eta, et, det græske i ((), det mindste 
Bogstav; en Tøddel, Prik, det allermindste. 

Jour (sjur). Dag; Tjeneste, Opvartning 
efter Dagens Orden. jOUrhaYOndO, den 
en vis Dag tjenestegorende Officer. 

Journal (sjumal), en, er, Dagsberetning, 
Dagbog, Indtægts- og Udgiftsbog, Tids- 
skrift. 

iOUrnaliserO (sjurnalisere), at, indføre 
i Dagbogen. JoumallSt, en, er. Medar- 
bejder ved en Avis. Joumalistlk, ken, 
Tidsskriftvæsen, 

jovial, munter, oprdmt, gemytlig. JO" 
fialitét, en. Munterhed, Oprdmthed, Lune. 

Jubel, en, lydelig Glæde, Fryderaab. 
Jubilar, en, er, en, som hojtideligholder 
sin Jubelfest. JubtlérO, at, juble; fejre 
Jubilæum. JubllSDUm, læet, keer, Jubel- 
fest, Jubelaar, H5jtid, som holdes 25, 50 
eller 100 Aar efter en vigtig* Begivenhed. 

Judaisme, n, Jødeddmme; Jødernes re- 
ligiøse System i Følge Talmud. 

Judaskys, set, et forrædersk Kys. 

Judasoror, F1„ søv., to Bjælker forude 
i et Skib, mellem hvis Ender Bovsprydet 
er befæstet. 




judicere— Jægt. 



130 




Jllicirøy at, dOmme, fælde Dom; be- 
ddmme, drage Slutning. Judiciol, retslig. 
IlficiVlly iet, Domstol; Dom, Kendelse; 
Ddminekraft. 

iBgØHilt (sjvsjmang), et, Dom, Dom- 
mekralt, SkOn. flgiro (sjysjere), at, ddmme, 
beddmme, skdnne, mene. 

Ilk, ket, ker, søi;., 
Tværstang, som i 
Baade er anbragt 
paa Rorets Over- 
kant for at dreje 
dette ved Hjælp af 
Jtikliner, der er be- 
fæstede ved Jukkets Juk. 
Yderender. [har, Snavs. 

Ilkl, n<>get, som aldeles ingen Værdi 

Ivl, en. Juleaften, en. 

IllO, at, nsk, prygle. Juling, en. 
lli. en. Juli Maaned. Julidagene. 
IllSnsk Kalender, den af Julius Cæsar 
indførte forbedrede Tidsregning, hvorved 
i Stedet for Maaneaaret Solaaret blev lagt 
til Grund. Denne Kalender, som ogsaa kal- 
des gammel Stil, bruges endnu i Rusland, 
men den er 12 Dage tilbage for den (af 
Pave Gr^or XIII I 1582 nojere beregnede) 
gregorianske Kalender, ogsaa kaldet ny 
Stil. Derfira hidrdrer den Dater ingsmaade: 
St. Petersburg 17/29 Juli. 
IltiOllO (sjvliænn). Urtesuppe. 

Iii. = Jiifor. 

Ingo, n, r. Brandspand. 

lUgaaid, en, mænd, søv.. en ung 
Sømand, der ikke længere er Skibsdreng, 
men endnu ikke er Matros. 

Illi, «!!. Juni Maaned. 

Jilitft den yngre, mods. SOnior. 
ilkO, se BJlllLO. 

lUlLOr, en, e, ung Adelsmand. 

Illktir, en, er, Sammenfdjning, Led; 
iekn,, Laas paa et tang- el. saksformet In- 
strument, der tillader at skille dette ad. 

lilø myt (hos Grækerne HSre), Jupi- 
ters Hustru. Juilisk, hdj, stolt, maje- 
stætisk, svær. 

liltA (chunta), en, (i Spanien og Por- 
tugal) Forsamling, Raad, Regeringsraad. 

lipitor, myt (hos Grækerne ZOVS og 
Erølbl), den øverste blandt Guderne, 
Tordenens Gud; Navnet paa en Planet. 

liri, en, Lov og Bet; Retsvidenskab, 
Lovkyndigbed. 

Jire, de Jire, ex Jire, med rette, lov- 
lig, lovmæssig, med Ret og Foje. 

iltiiiCAy overensstemmende med Luv- 
og Ret paa lovformelig, retsgyldig Maade. 
fVfiiiik« lovformelig, retsgyldig, Retten 
vedkommende, som hører til Lovkyn- 
dighed, [dighed, Ketsltreds. 

IlrtsåikttSn (-sjon), en, er, Domsmyn- 

Ilrispridillf, en, Lovlivndighed, Kets 
videnskab. 

firist, en, er, retslærd. lurtsterl, et, 



er, vrang Anvendelse af Lovkyndighed til 
Spidsfindigheder; ensidig Betragtning af 
alt fra en kun juridisk Side. 

Inris ntriusqne décter, Doktor i begge 

Retter (den verdslige og den gejstlige). 

liiry (dsjuri), en, er, Nævningeret, Ret 
af edsvorne, ddmmende Mænd, hvis Ken- 
delse alene gaar ud paa, om den ankla- 
gede er skyldig eller ikke skyldig. 

Jus (sjy el. sky), koncentreret Kødsaft 
til Brug ved Supper og Saucer. 

Ibs, Ret, Lov og Ret: Rettighed; Doms- 
ret. Fi. Jura. I. canonicum, den pave- 

lige Ret, Kirkeret. I. civllo, den borger- 
lige Ret. |. COmnnilO, den almindelige 

Ret. J. criminale, strafferet. I. domlnii, 

Ejendomsret. J. fOQdålO, Lensret. I. Ju- 
StinianOIHD, den af Kejser Justinian i det 
5te Aarhundrede foranstaltede Samling af 
romerske Love. J. natlirålO, Naturret. 

I patronatus, Kaldsret. I. practicandi, 

Ret for Læger til at praktisere. I. tali- 
OniS, Gengældelsesret. J. VOCandi, Kalds- 
ret. 

jnst, JBStemént, netop, rigtig, Uge; (om 
Tiden) i det samme. JustO miliéU (sjyst 
miljø), den rette Middelvej, tidligere Be- 
nævnelsen paa politiske Mellempartier, 
især i Frankrig. 

InstériDg, en, undersøgelse og Tilpas- 
ning, overensstemmende med Loven, samt 
Stempling af Maale- og Vejeredskaber. Ju- 
StorinOStor, en, -mestre, Embedsmand, 
som udfører Justeringen. 

JQStifiCOro, at, retfærdiggore, forsvare. 
lUStifikation (-sjon), en, Betfærdiggorelse, 
Forsvar; Berigtigelse og Bekræftelse (af 
Regnskaber). 

lUStltia, Retfærdighed; Retfærdighedens 
Gudinde. JnstitiåriUS, en. Rettens For- 
mand, øverste Dommer i en Ret. 

Jnstitiel, retslig. 

Justits, en. Retfærdighed; Rettens Pleje, 
Haandhævelse; den dommende Øvrighed, 
Retten, Domstolen. JnstltSOBS Tiltale, 
Sagsanlæggelse fra det offentliges Side. 
l.kaSSO, Kasse til Indsamling af de Bo- 
der, som de ved Retten tabende idommes. 
I.mord, uretfærdig Henrettelse. J.protO- 
kol, hvori indføres, hvad der foregaar i 
Retten. I.raad, en Titel. J.SSg, kriminel 
Sag, anlagt af det otTentlige. 

IntO, n, Basttrævler af visse tropiske 
Træer; det af disse Trævler fremstillede 
Stof. 

lutnl, en, er, nsk., Jætte. 

InVOl, en, er, sleben Ædelsten eller 
særlig kostbart Smykke. jQVOlor, en, er, 
den, som indfatter Ædelstene i Smykker 
og handler dermed. 

I'nVOnll, ungdommelig. | Jylland* 

ydo, n, r. .lydepotle, ii. r, jy<lsk' 
ISBgor, en. p. Jægersmand, en. 
Jægt, en, er, nsk, Jagt. 



140 



Jæni — Kadi. 



ISTD, et. .lærnbane, n, r. Jærnkræm- 
mer, en, e. 

Isrnkno, en, er, Vaaben, bestaaende af 
et Stykke Jærn med Huller, gennem hvilke 
Fingrene stikkes, saa at hver Finger er 
omgiven af en Ring af Jærn. 

Isrntæppe, t, r, Tæppe af Bølgeblik, 
der i Teatre anvendes som brandfrit Skil- 
lerum mellem Scene og Tilskuerplads. 

ISBrpO, n, r, en Slags Urfugl. 

IsriOgn, et, ualmindelig Tildragelse, 
der opfattes som Varsel fra Guddom- 
men. 



IsrV, en. e, Rovdyr, der findes i Norge 
og Sverrig (ogsaa kaldet Fjældfras). 

ISBtt6,n,r, Kæmpe; Jætter: i den nordiske 
Mytologi onde Væsener, Guders og Men- 
neskers Fjender. 

ISVUi jævne, at. Jævning, en, er. jævnlig. 
æYlldOgll, et, det Tidspunkt (20. Marts 
og 22. Septbr.), da Solen staar i Ækvator 
og Dag og Nat er lige lange. 

lødO, n, r. Jødefolket, jødisk. 

lokol, en, Jøkler, paa Island Navnet 
paa den evige Sne, enten den er Snemark 
el. Gletscher (s. d.). 



K. 



Ord, som savnes under K, maa søges under G. 



Kåaba (ka-aba), Muhameds hellige Tem- 
pel i Mekka. 

Kaabe, n, r. 

kaad, kaadmundet. 

Kaag, en, e, fladbundet Baad. 





Kaag. 

Kaal, en. Kaalrabe, n, r, el. Kaalrabi. 
Kaalbrok, Sygdom hos Kaal planten, se 

Anbury. 

Kaalorni, en, e, Sommerfuglelai*ve. 

Kaar, F1. Kaarene. 

KaardO, n, r, Stødvaabeu, hvis 
Klinge i Regelen har trekantet 
Gennemsnit. 

kaaro, at, afstemme ved Haands- 
oprækning. Kaaring, en, er. 

KabalO, H) i\ Rænkespil, In- 
trige; Oplægning af Kort efter be- 
stemte Regler for at faa dem til 
at gaa op. kabaloro, at, smede 
Rænker. 

Kabbala, en, jødernes mundt- 
lig forplantede Lære eller Tra- 
dition; Rabbinernes hemmelige 

Lære. Kabballsme, kabbalistisk 

Filosofi, en fra Oldtiden og den 
sildigere Jødedom udgaaet Blan- 
ding af mystiske og teosofiske Lærdom- 
me. Kabballst, en, er, som forstaar K. 
kabbalistisk, som horer til K-, hemme- 
lighedsfuld. 



Kuarde. 



Kabbelojo, n, r, en Plante. 

Kabol, et, -bier, Ankertov, Trosse; under- 
jordisk, isoleret Ledning (se Blykabel). 
K.garn, et, en enkelt Streng Hampegarn 
til Tovværk. K.lSBgde, o, r. Længden af 
et sædvanligt Ankertov (i Danmark omtr. 
100 Favne, kabolslaaot kaldes et svært 
Tov, der er forfærdiget ved at sno flere 
Tove sammen mod Solen (se trOSSOSlsaot). 

Kabinet, tet, ter, mie Værelse, Side- 
værelse; en Fyrstes Regeringsraad; Re- 
geringen ; Naturalie-, Kunst- og Møntsam- 
ling: det Sted, hvor den opbevares. K. 
SOrdrO, umiddelbar Anordning fra Lands- 
herren. KsspSrgSmaal, et Anliggende, 
hvis Forkastelse i et Lands repræsenta- 
tive Forsamling har Ministeriets Tilbage- 
træden til Følge. K-Sformat, Storrelse paa 
Fotografier, betydelig storre end Visit- 
kort. 

Kablrer, F1., hemmelighedsfulde Gud- 
domme i Ægypten og Fønicien med my- 
steriøs Dyrkelse. 

Kabliau, en. er, stor Torsk. 

Kabriolot, ten. ter, let Enspændervogn 
med to Hjul og Kaleche over Sædet. 

Kabuds, se Gapnce. 

Kabyler, F1., berbisk Folkestamme i 
Nordafrika. 

Kabys, sen, ser, søv., Skibskøkken. 

KaCDOt (kasjaatt), ten, ter, mørkt Fæng- 
sel. Fangehul. ^Dyr. 

Kadaver, et, e, dødt Legeme, især af 

Kadet, ten, ter, ungt Menneske, der 
oplæres til Officer (i Danniisirk nu kun til 
Søofficer). K.akademi, et, er. Opdra- 
gelsesanstalt for saadanne unge Menuesker. 

Kadif en, er. Underdommer i Tyrkiet. 



Kadisch —Kaliber. 



141 



Ui(i)itCh (>heUig<), en, en Bon (en 
Lovpiisning af Guds Storhed og Godhed), 
som Jøderne efter deres Forældres Død 
skal bede i Kirken. 

Eidnilll, et, et i Zinkmetallet opda- 
get« glinsende hvidt Metal. 

Ktlro, n, r, mil, de til Bestyrelse, Ud- 
dannelse og Føring af en Afdeling nød- 
vendige Officerer og Underofficerer; den 
Stamme af en Afdelings Mandskab, der 
gdr fast Tjeneste. 

Kftdrojor, en, e, søv., Baadfører, der 
sejler om til de paa en Red liggende 
Skibe for at kAdroJO, d. e. sælge Levneds- 
midler, Tobak, Brændevin osv. 

Kftdyi, lyrk,, egt. Frue, Betegnelse for 
Sultanens Medhustruer. 

Kafé, en, er, Kaffehus. Kafé an lålt 
(o læ), Kaffe med Mælk. Kafé Chantånt 
(sjangtang). Kafé, hvor der foredrages 
Musik og Sang, Sangerindeknejpe. Kafé 
noir (noar). Kaffe uden Mælk og Flode, 
sort Kafre. Kafetiére (kaftjær), n, r. Kaf- 
fekande. 

KaSo, n. kaffebrun. Kaffeboune, n, r. 

KaSoIn, et, det bitre Stof, som findes 
i Kaffe og Te. 

Kafiff en, er, en vantro, Ikkemuhame- 
daner. Kætter = Siaur; heraf Navnet 
KaSor for en Folkestamme i Sydafrika. 

Kaftilt en, er, tyrkisk, vid Overklæd- 
ning. 

KaS, en. Pæl, til hvilken Forbrydere 
bandtes under Piskningen (Kagstrygningen). 

KafO« n, r. Kagerulle, n, r, osv. [lign.). 

KagCa« n, r, nsk.j lille Anker (til 01 o. 

kaife, at, Kaglen, en. 

Kaiyi« ten, ter, søv.^ Rum i Skibet, 
indrettet til Beboelse. [fartoj. 

Kaik, en, er, langt, smalt, tyrkisk Ro- 
Kaj, en, er, stensat Bolværk eller Dige 
langs med en Flod el. Havn ; Gaden eller 
Pladsen ved samme. 

Kajfik, ken, ker, grønlandsk Baad af 
Sælskind for een Mand. 




Kajak. 

kajo, at, 80V., anbringe Ræerne i Skraa- 
stilling; i en Baad med Luggersejl at 
skifte i^aaen fra den ene Side af Masten 
til denjindcn. 

Jnaa, en, er, amerikansk Krokodille. 

kaialéro, at, kærtegne, smigre for. 

Kajrok, et, rebsL, Tov af Kokostrævler, 
der kan bruges i Stedet for Haarreb. 

Kakadue, n, r, en Slags PapegOje. 

Dansk Retskrivning- og Fremmedordbog. 



Kakao, en, Pulver af Bonnerne af det 
vestindiske Kakaotræ, den vigtigste Be- 
standdel af Chokolade. 

Kakeksi, en. Afmagring, sygeligt Udse- 
ende, kakéktisk, sygelig, gusten. 

Kakorlak, ken, ker. Insekt af Græs- 
hoppernes Orden, oprindelig tropisk, men 
indført ogsaa i de nordlige Lande, hvor 
den særlig findes i Skibe og Bagerier. 
' KakkolOVD, en, e. Kakkelovnsdør, en, e. 

Kakofoni, en, Mislyd, ilde Klang. 

KakSO, n, r, /is/r., Stormand, Matador. 

Kaktus, en, er, en fra Sydamerika 
stammende, tornet Plante med smukke 
Blomster. 

Kai, len, kræftagtig Forraadnelse i Træ. 
kaliet, -ede, trøsket midt i Bullen (især 
om Kgetræ). 

Kalabas, sen, ser, Vandflaske, dannet 
af et udhulet Græskar eller af Frugten af 
Kalabastræet. 

Kalamank ældre Navn for Lasting (s. d). 

Kalamitet,' en, er. Ulykke, Uheld. 

Kalandor, en, dre, Rulle med Valser til 
at rulle Tpj paa el. til at glatte Papir. 

Kalas, et, er. Gæstebud, Gilde. 

Kalclder, F1., kalkagtige Legemer. 

KalcinatiOB (-sjon), en. Forkalkning. 
kalcinére, at, forkalke, brænde til Kalk. 

Kalcinéring, en, = Kalcination. 

Kalcimn, et, Kalkjordens metalliske 
Grundstof. 

Kalcimnkarbld, et, /rem., Forbindeise 
af Kalcium og Kul; i Forbindelse med 
Vand frembringer det Acetylen, en ved 
Antændelse stærkt lysende Gasart. 

Kald, et, kalde, at. Kaldelse, n, r. 

Kalebåase, se Kalabas. 
Kaleche , n, 

r, let. halvaa- 
ben Rejse vogn. 
Ruffet til en saa- 
dan Vogn. 

Kaleidofén, 

en, er, Redskab 
til at gore Tone- 
svingninger anskuelige. 

Kalejdoskop, et, er, et kikkertlignende 
Redskab, der ved vinkelsatte Spejlglas- 
stykker viser enkelte indlagte Genstande 
i mangfoldige og regelmæssige Skikkelser, 
som forandres ved den ringeste Drejning. 

Kalender, en, dre. Fortegnelse over 
Aarets Maaueder og Dage, Solens og Maa- 
nens Op- og Nedgang osv. 

Kalevala, det Hnske Folks gamle na- 
tionale Heltcdigtning. 

kalfatre, at, tiistoppe Naademe (s. d.) 
i et Skib med Værk og overstryge dem 
med Beg og Tjære, tætte et Skib; vende 
op og ned paa noget. 

Kali, et, kern., Kaliumiltc. KaliUOI, 
et, et sølvhvidt, metallisk Grundstof. 

Kaliber, en, e, et bestemt Maal; især 

19 




Kaleche. 



Kalif— I^amkultur. 



et Skydevaabens indre Vidde, Mundlngs- 
vidde; Kuglemaal; Art, Slags, BeskaRen- 
hed. kalibrere, at. undersene, um et 
RCr el. en Cylinder overalt liar samme 
Tværsnit. 

Ksllfi fei>. fer. Muiiameds Kfterkommer 
og Efterfolgcr. den muhamedanske Reli- 
gions Overhoved. KaUfll, et, er. en K.s 
Værdighed, hans Rige. _ „ _ 

Eilfnm, se Kali. \f 

Klik, en. e. det Bæger, i \ / 
hvilket Vinen ved Nadverens %r 
Sakramente rækkes Altergæ- ^b« 

Kalk, en. kalke, al, liaiU- ^^^ 

Kalke, n, r, Optrækning paa 
gennemsigtigt Papir af en Teg- '^""'■ 
nings Linier, kalkere, at. tegne igennem; 
efterligne en Tsgnings Omrids gennem 
klart eller præpareret Papir. Kalker- 
papir, Papir, præpareret til Kalkering, 

Kllknlaliil (-sjon). en. er. Beregning. 
Udregning, især Beregning af en Vares 
Pris. alle Omkostninger iberegnede. Kal- 
knlåUr, en, -terer. Beregner, den, der 
gflr Overslag, kalkullterfsk, efter Be- 
regning, eder Overslag, 

Kalkald, en, Uld, der i Garveriet skra- 
bes af Skindene, efter at de har været 
behandleJe med Kalk. 

Kalkni, en, er, kalkunsk. 

Kalkfle, n. r, Regning, Beregning. Over- 
slag, kalkylere, at, beregne. 

Kalla, en, er. Plante. 

KtUisraf, en, er, Skonskriver. Kalll- 
grali, en, SkOnskrlvekunst. klllisrilak, 
smiikt skrevet. 

KallUpe, Musen for Heltedigtet. 

Kalliiaita, en, stearingibs. Gibs, gen- 
nemtrængt at Stearin. [huden. 

KtllSRltét, en, er. Fortykkelse af Over- 

KtllU, et, er, den fjerde Afdeling i 
Dwvtyggernes Mave. [frakker. 

KalBfk, et, tykt, valket Stof til Vinter- 

Ktlank, ken, ker, mongolsk Nomade- 
folk i Metlemasien. 

EilHia, en, er. Sumpplante, hvis Rod- 
•tok anvendes I Medicinen, 

KiltHel, et, kemisk forbindelse af 
KvikMiv og Klor. anvendes som stærkt 
AAtringsmiddel. 

Kllirie, n, r, Varmeeahed. den Varme- 
maingde. der medgaar til at opvarme eet 
Kilogram Vand een Grad. KaUrlfere 
)b«l«nrlfæhr). n, r. Varmebringer, Appa- 
rat til Opvarmning. KaUrimater, et, 
-metre. Varmemaaler. kalériak Maskine, 
Mxsklne, ved hvilken Drivkraften er op- 
varmet Luft. [dækning uden Skygge. 

Illit. ten, ter, tætsluttende Hovedbe- 
^_flllaBl, en. BagA-adskelse. KalUail- 
Bag vads ker. Æreskænder, 
at, bagvadslie. Iieakylde falskt, 
kalveknæet, -ede. 



KllT, en, e. /isk., kegleformet Net i en 
Ruse; det vender Spidsen indefter, s aa at 
Fisken kan gaa igennem, men ikke til- 
bage, forsi.. Sygdom hos Træer, der be- 
staar i, at Aarrlngene løsner sig fra hin- 
anden paa Grund af Frost, sov., smæk- 
ker Line, der danner Kærnen t en svær 
Trosse; omkring den slaas Dugterne. 

Kalvarie-Bjergel, forhen Belgatka, Ret- 
terstedet udenfor Jerusalem; hos Kato- 
likkerne; lille Hoj med et Kors paa, til 
hvilket de valfarter i Fasten. 

KalTekrea, et, pibet el. rynket Bryst 



trimmel paa e 


n Mandskrave. 


Kalvnie, u. r 


en Slags Æbler, 


Kam, m«. :r 




Kam, men, r 


ne, trkn.. fremspringend 



Del, : 






1 Negle, en Aksel c 



rste Del af Ryggen paa 




|iT:"""-;r: 

««1«llir«,a 

IiIt, Oli, «. 



en Kalv. 

Kane, en, er, skaaren 
Ædelsten med ophojet 
Figur af en anden Farve 
end Grunden ; enhver 
skaaren Sten med ophoj- 
ede Figurer. 

KaUél, en, er, et i Øster- 
landene brugt Lastdyr 
med to Pukler. KamiUed, KamEcr. 
Angorageden, med langt, 
silkeagtigt Haar. der giver det bedste 
Kamllgarn og forfærdiges til fine Tojer 

(se Canelet). 

Kamelia, en, er. Plante af Tcfamiiien. 

Kamene, n, r. Muse (s. d.). 

Kameralist, en, er, den, som er kyn- 
dig i Statshus holdningen; Embedsmand 
i denne Forvaltningsgren. KamenUslik, 
ken. Læren om Stats husholdningen. kB- 

■or&I, kaneralialiak, som angaar stats- 

husholdningen. 

Kamter, en el. et, hvidt stof, der faas 
af Kamfertræet. 

Kamfin, en, renset Terpentinolie, tid- 
ligere brugt som Belysningsvædske. 

Kimgari, et, Garn af langt, svagt kru- 
set Uld. der ved Kæmning er renset for 
korte Taver; TCj 
af dette Garn. 

Kamk]il, et. 

Tandhjul, især Hjul 
med løse Trætæn- 

^Kimille, n, r. 
Kamillete. 
Kaall, en. er. 

Ildsted, der er aa- 
bent ud mod Væ- 

Kamkiltir. en. 

Dyrkning af Plan< 
ter paa kunstigt til- 
vejebragte Kamme. 
f. Eks. Rodfrugter. 




Kammer — Kanope. 



143 



KftHHØFt et, Kamre. Kammerjomfru, 
en. er osv. 

KftBHOr, et. Kamre, mil., den bageste, 
udvidede Del af Bøsseløbet, hvor Patronen 
anbringes. 

KlBHØTy et. Kamre, Benævnelse for 
Folkerepnesentationens Afdelinger; Afde- 
ling af en Domstol. 

UBIIOradVOlLat, en, er. Sagfører, der 
optrseder paa Statskassens Vegne i alle 
denne vedrørende Sager. 

KftBllienity en, er, kammeratlig. 

KaBHerdlg, et, meget fint Lærred, 
d. s. s. Batist og Cambric. 

KaBIIIOrillSik, ken, den Musik, som 
udføres i og passer for et mindre Rum. 

KaBBiertono , n, r, Normaltonehojde, 
det bestemte Antal Lydsvingninger, der 
efter den fastsatte Maalestok svarer til 
den skrevne Tone. 

KftBiy, en. Kampesten, en. 

KanPg^en, e. kampfærdig. 

Ktmpagne (kampanje), n, r. Land, Mark; 
Felttog; Driftsperiode ved industrielle 
Foretagender, f. Eks. den Tid, i hvilken 
en Smelteovn er i Gang uden at slukkes. 

Kanpéchetra (kampætsjtræ), et, Blaa- 
træ. Farvetræ fra Sydamerika. 

kanpiro, at, ligge i Lejr paa aaben 

Mark = Uviakére. 

Kam^ay, en, en Slags Te. 

Kamælean, en, Kanæleaner, en siags 

øgle, der kan skifte Farve; et vægelsindet 
Menneske. 

Kan, en, er. Tatarfyrste, Hoved for en 
tatarisk Stamme. Kauit, et, en Kans 
Rige. 

Kaial, en, er, R6r, Rende, Vandled- 
ning, en ved Kunst anlagt Vandvej i det 
indre af et Land. 

Kaialje, u. r, siyngei (se ogsaa GanaiUe). 

Kanapé, en, er, Ldjbænk, en Slags Sofa. 

Kanariefnel. en, c. kanarisk. 

KanarieseKl, en, sød vin fra de ka- 
nariske Øer. 

Kanaster, en, en Slags Røg- 
tobak. 

Kancolli, et, er, øverste Ju- 
stitskollegium. 

Kancellist, en, er. Skriver 
el. Fuldmægtig i et Kancelli. 
KanceUistil, en, er, stiv, ube- 
hjælpsom Skrivemaade. 

Kandar, en, er, en Del af 
Hestens Hovedtøj, bestaaende 
af Stang og Bridon. 

Kandø, n, r, som Maal = 
2 Potter. 

Kandelabor, en, -bre, stor 
Armstage paa boj Fod. 

Kantidat, en, er, en, som 
har underkastet sig Eksamen 
i et Fag og har Ret til at 
søge et Embede; en, der søger Kandelaber. 





en Stilling. KandiditUS magistirii (forkor- 
tet cand. mag.), den, der har taget en 
Skoleembedseksamen, der giver Adgang 
til Embede ved den lærde Skole, eller 
den, der har bestaaet en Magisterkonfe- 
rens, der berettiger til at tage Doktor- 
graden. Kandidatur, en, er, Embedsbe- 
rettigelse. 

Kandis, et, stortkrystalliseret brunt 
el. sort Sukker, kandiséro, at, over- 
trække med Sukker. 

Kano, u, r. Kaneføre, t, osv. 

Kanefarer, FL, støtter i kvindelig Skik- 
kelse, som bærer Frugt- el. Blomsterkurve 
paa Hovedet. 

Kanel, en. Kanelbark, en. kanelbrun. 

Kanln^ en, er. Kaninskind, et, osv. 

Kankan (kangkang), en, en Slags letfærdig 
Dans. kankanére (kang-), at, danse Kankan. 

kannelire, at, rifie, fure. 
kannelérede sojier, Sdjier, 

hvis Skaft har lodrette ud- 
rundede Furer. Kanneluro 

(kanelyr), n, r, en saadan 
Fure. 

KanneYlS (kaneva), et, 
en Slags aaben t Tdj, paa 
hvilket der kan indsys Møn- Kanneieret sojie. 
stre o. lign. 

Kannibal, en, er. Menneskeæder; gru- 
somt, vildt Menneske, kannibalsk, gru- 
som, vild. 

Kannik, se Kanonikus. 

Kano, en. er, Fartoj af Bark eller af 
en udhulet Træstamme hos Indianerne. 

Kanon, en, er, svært Skyts. Kanonado, 

n, r, Skydning med svært Skyts. Kano- 
HOr, en, er, den Artillerist, der retter 
Kanonen. 

Kanon, en, bog,, en Skriftgrad. 

Kanon, en, Regel, Rettesnor; det 
af den kristne Kirke anerkendte 
Bibelindhold; Kirkelov. mus., den Kanon, 
strengeste Form for Imitation, hvor det 
samme Motiv med de samme Tonetrin 
efterhaandeh optages af de efter hinanden 
følgende Stemmer. Kanonlkåt, et, er, 
Domherreembede. Kanonikns^ en, er, 
Kannik, Domherre. Kanonlsation (-sjon), 
en, er, Optagelse blandt Helgene, kano- 
nisero, at, erklære for Helgen, kanonisk, 
forskriftmæssig; overensstemmende med 
Kirkeloven; aabenbaret. kanottisko Bø- 
ger, de Bøger i Bibelen, som man til- 
lægger guddommelig Oprindelse og gyldig 
Beviskraft (= Kanon), k. Ret, Kirkeret. 
k. Straf, Straf, som Kirken kan paalægge. 

Kanonport, en, e, søv., Aabning i Skibs- 
siden, hvorigennem Kanonens Munding 
stikker ud. 

Kanopo, n, r. Krukke af Sten, Træ el. 
1., hvori Ægypterne nedlagde de indven- 
dige Dele af Liget, som udloges ved Bal- 
sameringen. 



K 



144 



Kansler — Kapsun. 



Kanslor, en, e, i gamle Dage en hojt- 
staaende Embedsmand, der udfærdigede 
Regeringsskrivelser og forsynede dem 
med det kongelige Segl; hojtstaaende Per- 
son, der er Medlem af et Universitets 
Bestyrelse. 

K&nt, en, er, kante, at. kantet, ede. 
Kantning, en, er. kantre, at = kæntre. 

Kantarlder, fi., ei. Kantarldeplaster, 

Spanskflueplaster. 

KantåtO, n, r, storre, lyrisk, især reli- 
giøst Sangstykke med Instrumentledsa- 
gelse. 

Kantilene, n, r, nile Sang, vise. 

Kantllle (kantilje), n, r, Metaltraad, 
snoet til Frynser, Kvaster o. lign. 

KantlnO, n, r, Feltflaske; Kasse med 
Apotek og kirurgiske Instrumenter, som 
en Militærlæge forer med sig. 

Kanton, et, er, Kreds, Distrikt; de en- 
kelte Fristater i Schweiz, kantonnere, 
at, holde Lejr. Kantonnorlng, en, er. 
Kantonnement (kantonnemang), et, er, 
Troppers Indkvartering i Stæder og Lands- 
byer. 

Kantor, en, -torer, Forsanger i Kirken; 
den, der leder et Kirkekor. 

kantSStte, SLt, søv., stllle Ræer og Sejl 
saaledes, at Sejlene virke mest. 

KantnSSe, n, r, medicinsk Forberedel- 
seseksamen. 

Kanyle, n, r, med., rorformet Instru- 
ment. 

Kaolin, et, Porcellænjord. 

Kaos, et, Urstof, den formløse Masse, 
af hvilken Verden er formet; Uorden, 
• Forvirring; forvirret Masse. kaotisk, 
forvirret. 

Kap, om Kap. kappes, at. Kappelyst^ en. 

Kap, et, er, Forbjærg, især det gode 
Haabs Forbjærg. 

kapabel, duelig, i stand til. 

Kapacitet, en, er. Dygtighed, Duelighed; 
Fatteevne; Rummelighed. I Flertal: due- 
lige Folk, hvis Mening maa anerkendes, 

Kapel, let, ler, lille Bikirke, Bedehus; 
stort Kirkekor; nu oftest = Orkester; 
hos os kun Orkesteret i det kgl. Teater. 
.Kapelmester, en, e. Leder af et Kapel. 

Kapellån, en, er, Huspræst, Hjælpepræst. 
Kapellanl, et, er, Kapellans Embede og 
Bopæl. 

Kaper, en, e, en med Fuldmagt forsy- 
net Fribytter, Fribytterskib. Kbrev, Fuld- 
magt til at bemægtige sig fjendtlige Skibe. 
Kaperl, et, er, Fribytteri. kapre, at, op- 
bringe, tage et fjendtligt Skib; bemægtige 
sig ved List; boiisnappe. 

kapere, at, fatte, begribe, forstaa. 

Kapers, en, en Slags Blomsterknopper, 
der nedlægges i Eddike og bruges som 
Krydderi. 

kapillar, haarfin. Kapillaritét, en, 

Haarr5rskraft, den Ejendommelighed ved 



Vædsker, at de kan stige op I snævre 
Ror. Kapillar-Ror, Haarror, tynde Glas- 
r6r. K.^Kar, Haarrorskar i Legemet. 

kapital, fortrinlig, udmærket; hoved- 
sagelig; Hoved-. K.forbrydelse, som 
straffes med Døden. K.straf, Livsstraf. 

Kapital, en, er. Hovedsum; Hovedfor- 
mue; rede Penge. Kapitalisation (-sjon). 
en, er. Kapitalisering, en, er. Omdan- 
nelse til Kapital, kapitalisere, at, be- 
regne Kapitalens Beløb efter en vis Ren- 
tefod; omdanne Indkomster til en Kapi- 
tal af tilsvarende Værdi. Kapitalist, en. 
er, Ejer af Kapitaler. 

KapitåltSi, et, er, bog., stribet Tojstykke. 
der findes foroven og forneden i Ryggen 
af et Bogbind. 

Kapitel, et, -tier, Afsnit, Afdeling af 
en Bog; Emne, Genstand for en Sam- 
tale; Samfund af Personer, horende til 
et gejstligt Selskab. Kapltolstakst, en. 
er, Takst for Korn, hvorefter Skatter og 
Tiender beregnes, og som særlig fastsæt- 
tes i hvert Stift. 

Kapitolinm, -let. Hovedborg i det gamle 
Rom; de forenede Staters Regeringsbyg- 
ning i Washington. 

Kapitulation (-sjon), en, er, en Fæst- 
nings Overgivelse til Fjenden paa visse 
Vilkaar; . de ved Overgivelsen fastsatte 
Vilkaar; det derom oprettede Dokument. 
kapitulere, at, overgive sig paa visse 
Vilkaar. j — 

Kapitæl, et, er, Hovedet ^ t— 
paa en S6jle; det findes ^ 
i mangfoldige Former, af 
hvilke den doriske (1), 
ioniske(2) og korinthiske 
(3) er de vigtigste (se Fig.). 2 

Kåplak, en. Tillæg til 
Fragten af visse Procent 
af dennes Beløb ved Trans- 
port til Søs. 

Kappe, n, r, ar/r.y krum 3 
Buetrekant i en Hvælving, 
hvor de enkelte Flader 
støder sammen i Skæ- 
ringslinier (Grater), skom.f 
stift Læder, som lægges Kapiiæi. 

bag om Foden, søv., Overbygning af Træ 
over en Nedgangsluge el. et Segldugstag 
over denne, tekn., skraatafskaaren Ende- 
flade paa en Gravstikke. 

kapipe, at. kapning, en. 

kappes, at. Kappelyst, en. 

Kaprlce, n, r. Egensindighed, Lune, 
Grille. kajpriciSs, egensindig, lunefuld. 

Kaprifolinm, -len, -ler, Gedeblad (en 
Plante). [i Fl. gale Streger. 

Kapriole, n, r, Bukkespring, Krumspring ; 

kapseiSO, søv», vælte omkuld, kuldsejle. 

Kapsel, en, -sier, Foderal, Æske; Frøhus. 

Kapsnn, en, er, en Slags Grime, der 
benyttes ved Hestes Dressur. 




Kaptajn— Kameol. 



Kl|U]l, en er, Hevedsmand. Befalings- 
mand over et Kompagni Soldater ell. over 
et Skib._ [vildlede. 

klftlll, underfundig, beregnet paa at 

Ilflttl-PUChi, tyrkisk Storadmiral. 

KllUf en er, gildet Hane; kapBBen, 
at, gon til Kapun. 

klftt, edelagt, færdig. 

Ktr, ret, anat. ^= Aare. Itarklud, en. 
e, O.S.V. 

Iirikil, en. er. 
nn7.,kortl8betRyt- 
terrifTel. KBrall- 1 
iSr, en. er, Ityt- 
tersoldat, udrustet 
med K. 

Kiride, n, r, Gaade. liris Losning tin- 
des ved at giette et Ords enkelte Dele 
som selvstændige Ord, Stavelsegaadc. 

Kirifisl, en, -tier, Flakke af forskellig 
Form med el. uden Hank. 

Kankter, en, er, Tegn, Skrifttegn; hem- 
meligt Tegn; Mærke, Kendetegn; det sær- 
egne ved en Ting; Sludsbeskaffenhed. 
Tæukeroaade; Fasthed, Sjælsstyrke; Vid- 
nesbyrd om Dygtighed, flid; Titei. IeB' 

riktvTliere, at. betegne, vise. Kirskte- 

riltik, ken, ker, Angivelse af det ejen- 
dommelige ved en Person. kankteriBtlsk, 
ejendommelig, betegnende. KBrBktsr- 
Rak, ket, Ytring af et Menneskes ejen- 
dommelige Tienkemaade. 

KarBBbBl&ge (-lasj), n, r. Sammenstod 
af Baller ved Billardspil. karBUbolBrs, 
at, ramme to eller flere Baller med Spille- 
ballen; stade sammen (med). 

KiriBil. len, ler. en Slags Bryatsukker. 

KiriBtBIØ, n, r. Afspærring af Lande- 
grænsen til Lands og til Vands for at 
hindre smitsomme Sygdommes Indtræn- 
gen. 

Karit, en, Vægtenhed for ædle Metaller 
og Juveler: Angivelse af Gulds Kinlied: 
18 liarats Guld vil sige. at af 24 Dele er 
18 rent Guld og 6 Solv el. Kobber. 

braVBlB, n, r, Selskab af flere rejsende 
i Østerlandene. KBrBTBBSaral, et, er, 
østerlandsk Herberge for rejsende. 

KarkslBTre, n, et af stenkulstjære vun- 
det Stof, der anvendes til Desinficering. 

larfecB, et. Kulstof. karkaiisSre, at, 

bnende til Kul. 

KarkBldd«, n , afskaaret Stykke af 
Kalvckam og af Karbonadestykket lios 
Svin med et lille vedhængende Stykke 
Ribben. 

Karkaian, en, fi. Kar- 

fetlirf, egtL Kulsvier; Med- 9 

lem af et hemmeligt politisk ^^^^9 
Selskab I Italien. 

larkilkal, en, -kler, Brand- i TtTi (77< 

byld; hftjnd Rubin. »)))))))> . 

Kirie, n, r. en af Læder 

og UetaltTBHd fbrfnrdlget Uld- Kank. 




kam ; kardS at. bearbejde 

L'Id med en K. 

Kardekolls, n. r, en 
Slags Kurveblumst, hvis 
med stive Torne beklædte 
Kurve benyttes til Krads- 
nln2 at Uld. 

KardamaaiBia, n. 

KardlaUf, en, Bryst- 
trykken, Smerte i Hjerte- 
kulen 

Kardinal, en. er, den 
fornemste katolske gejst- 
lige efter Paven; en Drik Knnicbojie. 
at hvid Vin, Pommeranser og Sukker: 
det fornemste, vigtigste, f. Eks. K.drd«r, 
fornemste Dyder. K.kOlleeinBI. iet. Pa- 
vens overste St.its- og Kirkeraad. 

KardiBiltal, let. Grundtal (15 modsat 
15de). _ 

Kardus, en. er. Patron, indsvobt Lad- 
ning af Krudt og Kugler til svært Skyts; 
Papirspose til Røgtobak; Haartop (tage en 
t Kardusen). 

KardiBBk, < 

BCrste til at rense Heste { 

karessBBt (kai 

kærtegnende. KBTéSBe, n, 

r. indsmigrende Kærtegn. kBrSBlére, at. 

kærtegne. 

Karet, en, er. helt lukket, Grebjulet 
Gaia vogn med Trinbræt bag paa for en 



Karinnkel, < 



-kler, hojrad Rubin. 



oprindelig Beboer af 
øerne i det kariblske Hav. 

Karikatsr, en, er, vrængbillede, kari- 
kere, at overdrive, fordreje. 

Karl, en. e, Karlearbejde, t, r. 

KarlBTBgneB, den store Hjiirn, Stjerne- 
billede paa den nordlige Himmel med 
syv klare Syerner. 

Karn, en. e, gammelt Ord for et stort. 
bekvemt KoretOj, særlig tor Kvinder. 

Karntliter, en. e, Munk af Karmeliter- 
ordenen, Hvidebroder. 

KarnesiB, en, en mørk, h6jrod Farve. 

Karmin, en, mal. en rod Farve, der 
faas af Cochenille Skjoldlusen. 

karmeislB (-moa), 
se KaraeBin. 

Karnap, pen, per. 
Udbygning paaet Hus 
(for at faa Udsigt til 
flere Sider). 

KarBBtitB (-sjon). 

en. Fremstilling i 
Maleri af det nøgne 
Legemes Farve. 

Karneél Karalil, 

en. Halvædelsten af 
radlig Farve. 




Karneval— KaEsation. 



Kineval, et, er, i den katolske Kirke 
den JystiBe Tid for Fasten, oprindelig fra 
Helligtrekonger til Askeonsdag, seoere ind- 
skrænket til 3—8 Dage for Fastens Be- 
gyndelse; Maskerade. FastelavnslCJer, 

Kamig, sen, ser, ever- 
sle, afsluttende Led af 
en Gesims (s. d.)- 

Karøliie, n, et siags __ 

Blllardspil; <^saa en af ■ 

Ballerne i dette Spil. / 

KarollBsara, fi., Her- -^ 

skere af Karl den Sto- i*^ 

res Æt.l 

Ktiran, '"!/'., hos Græ- ' 

kerne Færgemanden i Kumis. 

Underverdcuen , som satte de afdedes 
Sjæle over Underverdenens Floder. 

Karilta, n, r. kort Gulerod. 

Kirpe, n, r, Karpefisk. en. e. 

Karpsryt, gen, ge, en Hesteryø, der 



n Bue opad; kaldes ogsaa Kirpa- 



dam 

læii 

Karre, n, r, tohjulet ArbejdskoretoJ. 

Earre. en. er. Firkant, Brkantet Stag- 
orden ; Karriiat, ternet, rudrel. 

Krri. en, stærkt, ostindisk Krydderi. 

Karriere, n, Lebebane; en Hests hur- 
tige I^b. gdre K., gCre Lykke paa sin 
I.Bbebane. 

karriE' Karrighed, en. 

Kirriol, en, er, let, tohjulet Vogn. 

Earranada, n, r, (gammeldags) kort 
Kanon, især brugt paa Skibe. 

KarrOBBS, n, r, Stadsvogn, Karet. 

EarniSél, ten, ler, et Ridderspil: Oreje- 
gynge med smaa Vogne og Træheste. 

Earae, n. Plante. 

karak. Karskhed, en. 

Kart, et, er, tisk.. Kort. 

Karl, en, er, ns/;., en umoden Frugt. 

Karte, t, r, pa&tv.. Falgedokument, der 
ledsager Postforsendelser fra et Posthus 
til et andet, kartere, at, udfærdige et K. 

Kartel, let, ter. Forlig mellem Stater 
om at udlevere Overløbere, Fanger etc; 
Overenskomst mellem forskellige politi- 
ske Partier om at stotte hinanden ved 
Valg. 

Eartefiaer (-ej-), en, e, Medlem af en 
Munkeorden med meget sirenge Ordens- 
■egler. 

KarUflel,en,-Rer. KarlofTelmel, et.o.s.v. 

EartoHalkllle, n, r, gul BlUe med sorte 
Tegninger, der ødelægger KaitofTet plan ten. 

Kartagrif, en, er. Landkorttegner. Bar- 
■OBrafi^en, Kunsten at tegne Landkort. 

KarlOl (kartaang), en. er, fint Pap; 
lOg., anvendt til stiv Hæftning af en Bog; 
'■^st Blad, der hæftes ind i en Bog i S'" 
Jet for et andet; Tegning med Krir 
lul el. lign. paa stærkt Papir som Fi. 
"ining til et Maleri e' ' EirtanilåBv 
idannasi i ■■ l-l.ei''- "-»r -. '(» — 



karlainera, at, indbinde 

i Pap, forsyne med Kar- X 

kartOTe, n. r, en Slags I 

korte og tykke Kanoner l' 

af svær_ Kaliher. [I 

Eartæske, n, r, en med \ 

smaa Kugler, S&m o. s. v. <> 

fyldt Cylinder, der bruges ) 
som Projektil til Kanoner, 

Karuaae, n, r, en Slags 
Karpeflsk.: . ^ i 

Karyatide, n, r. Piiie, iivis 

e verst e Del har kvindelig 
Skikkelse, og som ^ener 
at bære Bjælke værk. 

EarybdiS, en, MalstrCm * 
mellem Kalahrien og Sicilien; 
truende Fare. 

kaschéra, at, skjule; be- 
klæde Paparbejder med Pa- 
pir. 

KaaeU, et, Ostestof, et 
Æggehvidestof i Pattedyrenes 
Mælk. [langt Overstykke. 

Kaaaklag, en, er, vidt og . 

Kaaeual, ten, ter, bombe- 
fast Hvælving i en Fæst- "^'T"'™- 
ningsvold, kaaenatllreli-ede, forsynet med 
saa d a n n e_ H væl v i nge r. 

Eaaeuatakik, et, e. Panserskib, paa 
hvis Midte findes en pansret Overbygning 
til de svære Kanoner. 

Eaairi«, n, r, offenUlg Bygning til Be- 
boelse for Soldater, kaiamara, at, ind- 
iægge i Kaserne. 

Kisliniir, et, en Slags fint. klædelig- 
nende_ToJ af Kashmirgedens Ha ar. Eaak- 
mlrajal, et, er, et meget fint og kost- 
bart indisk TOrklæde. 

KaiilO, et, er, sluttet Selskab, Klub; 
offentlig Forlystelse sanstalt; Splllehus; 



Eaakalal, ten, ter, stor. Hval, af hvil- 
ken man faar Spermacet. 

Eaakel, ten, ter. 

Kåaka, n. r, HJælm af Jtern, Stormhue. 

Kaaaa, Kiaae, n, r, Pengekiste _ 
holdning af rede Penge; betale per Eaasa, 
kontant, t rede Penge. 

kaaaakal, ubrugelig, som 

er til at kassere. 

Kaaaatiai (-sjon), en, er. 
Tilintetgørelse; Forkastelse, 
Underkendelse af en under- 
ordnet Kets Dom; Afsættel- 
se fra et Embede. Easaa- 
tieaa-Itet, en Overret, der 
"tan ophæve en Underrets 

>om. kassere, at, tlllntet- 

,3re, vrage', erklære for 

igyjHi?' afsætte fra et Em 



Be- 




Kasse — Katedral. 



147 



(modsat Indstukken Laas). 

KUltrtUO, n, r, lille Blikgryde. i 1te- 
gelen med Skaft. j 

llMCttfl, n. r, lille Pengeskrln: Kasse, , 
hvort de ttl fotograflske Optagelser be- 
stemte Plader in dilles. 

KlllSttar, Fl-, k»a- 
dratiske Fordybninger i 
en LoftsBade. klUSt- 
tSrat,-ede, forsynet med 
saadanne Fordyb ni ager. 

Kllil, en. Bark af 
Kassiatrset, uægte Ka- 
□el. 



i I I M 



ElltUlStlar (kastanjætter). Fl., 
Tnestybker, omtrent i Form 
af en gennemskaarea Kastanje- 
skal, der holdes i Haanden, 
og hvormed der slaas Takt un- 
der Dansen. 

KlllUft, u, r. kastanjebrun. 

Klitt, o, r, Stamme, afson- Kastainctier 
dret Samfundsklasse i Indien 
og det gamle Ægypten; Klasse, Lav; K. 
aand, Lavsaand (i slet Betydning). 

KutefeUk, ken, ke, sen., enkeltskivet 
Blok, der med en Hage befæstes i Dæk- 
ket, og gennem hvilken en ovenfra kom- | 
inende Tovende fores, for at Kraften kan i 
virke i vandret Retning. I 

Eaitel, let, ler, lille Fæstning, anlagt 
ved en stOrre eller ved en Stad; Borg; 
Skansen paa et Krigsskib. [vaiter. 

KlltølttB, en, er, Boi^foged. Slotsfor- 

KutifatiiU (-sjonX en, er, Tugtelse, 
Rei'selse. KutUére, at, tugte, revse. 

Kaitnilg, en. er, for tidlig Fodsel hos 
Dyr; tekn.. Formforandring i Støbegods 
el. Træ ved Temperaturforandriiiger; Mbr., 
den tærskede Sæds Adskillelse fra Av- 

Eaitvr, oprindelig StolTer, fremstillede 
af Bæverhaar. nu forskellige langhaarede, 
biede Stoffer. j 

Kaitor og Psllnks, ogsaa Diosknrer, . 

1711//., TvillingsSnner af Jupiter og Leda; | 
uadskillelige Brodre og Venner: Tvilliu- 
gerne i Dyrekredsen. i 

KUtnt, en, er, Gilding; gildet Sanger, . 
der beholder sin Drengestemme. Kastra- 
tiil ( q'on), laBtrSring; en, er. Gildning. I 
Manddommens Berøvelse, kaatrérs, at, 
gilde. ! 

kulil, foranlediget ved en Lejlighed, I 
L^llgtaeds-. KaiiaillDe, n, Læren om. 
*t alt er Tilfældets Værk. [Kam. 

KaSlir. en, er. australsk Struds med 

Kaillslik, ken. Læren om vanskelige 
Samvltti^edstilftelde og deres Låsning: 



den Kunst at besvare vanskelige, indvik- 
lede lletsspdrgamaal : Anvisning til Brugen 
af Spidsfindigheder, kainlltiik, som ha- 
rer til Samvittighedstilfælde. Kaauitt, en. 
er. Kaallltlkar, en. e. den, som forstaar 
at løse vanskelige Rets- el. Samvittigheds- 
sporgsmaal. 

Kasua, en. Tilfælde. Hændelse; Omstæn- 
dighed; gmin., Forholdsform. f. Eks. Re- 
form osv. K, belll. Tilfælde, der foraar- 
sager Krig. K- mlxtUa, Tilfælde af blan- 
det Art. hvor der kan siges meget baade 
for og imod. [tegat. tet. 

lat, ten. te. Kattekilling, en. er. Kat- 
Kal, ten, te. søn.. Apparat, bestaaende 
afKatblak ogKathacS, der anvendes til at 
bringe Ankeret paa sin Plads : ogsaa et gam- 
meldags Prygleredskab, bestaaende af et 
kort Træskaft med Læderremme (5 cl. 9). 




Katafilk, en, er, Forhajning, paa hvil- 
ken et fyrsteligt Lig fremlægges til Skue. 

Kalakanbar, FI., underjordiske, hvæl- 
vede Gange med Begravelser i Væggene. 

Kataléktør, fl. Brudstykker og Lev- 
ninger af gamle Værker, Digte o. s. v. 

Katalepai, en, stivkrampe. katalepUak, 

lidende af denne Sygdom. 

KatalOt, en og et, er, Fortegnelse (over 
Boger. Malerier, Varer o. s. v.). kttalotl- 
iSra, at, gSre Fortegnelse, optegne. 

Katapnll, en. er. Blide, en Art Kaste- 
maskine i Oldtiden. [ser. 

Katarakt, en. er. Vandfald uden Afsat- 

Katarr, en. er. Betændelse af Slimhin- 
derne, især i Luftvejene og Fordojelses- 
kanalen. kattrrllsk, horende til en saa- 
dan Betændelse. [bog. 

Kataster, et, e. .lordebog. Jordesltylds- 

Kataatrofe, n, r. egt. Forandring; ptud 
selig. voldsom Forandring, i Alm. ulykke- 
lig, i det menneskelige Liv; voldsom Ns- 
turbegivenhed med ulykkelige Folger; Ud- 
vikling af en dramatisk, Fon'iklet Hand- 
ling. Knudens Losning. 

KalaSer, et. -dre. Lærestol, Talerstol. 

Katedral, en. er. ei. Katedrålkirke. n. 

r. Hovedkirke, ved hvilken en Biskop el. 
Ærkebiskop har Sæde. K.akole, tidligere 
den til en Hovedkirke hørende Skole, nu 
Betegnelse for enkelte lærde Skoler, 



148 



Kategori - Kelhøvl. 



Kategori, en, er, Forstand sform, Be- 
grebsfag; Klasse, Fag, Rubrik. kategoHsk 
Imperativ, det ubetingede Pligtbud, kftto- 
gorisk Dom el. Sætning, en Sætning, der 
ligefrem, ubetinget udsiger noget. 

Kat6k686, n. Undervisning ved Samtale, 
ved Sporgsmaal og Svar. 

Katokot, en, er. Lærer, som underviser 
spdrgsmaalsvis, især i Religion ; en Første- 
lærer ved Borgerskolerne, som tillige er 
Hjælpepræst. Katokotik, ken. Anvisning 
til den Kunst at undervise ved Sporgs- 
maal og Svar. katokétlsk, sporgsmaals- 
vis. Katekisation (-sjon), en, er. Under- 
visning i Form af en Samtale; Overhoren. 
katokisoro, at, undervise spdrgsmaalsvis; 
overhøre. KatoklSIDIlS, en, er. Lærebog i 
Form af_Sp6rgsmaal og Svar. 

Katekn, et, torret Plantesaft fra Ostin- 
dien ; anvendes til at barke Fiskergarn med. 

KatoknniOll, en, er, i den forste kriste- 
lige Tid en Jøde el. Hedning, som forbe- 
redtes til at modtage Daaben. 

katoro, at, presse Klæde, give det Glans. 

KatotO, n, r, kaldes hver af de Sider i 
en retvinklet Trekant, der indeslutter den 
rette Vinkel. 

Katotor, et, e, Instrument til at ud- 
tdmme Urinen af Urinblæren. 

Kathage, n, r, Krog i en Talje (Kat- 
taljen), paa hvilken Ankerringen hænges, 
naar Ankeret hænger paa Skibssiden. 

KatliarsiS, en, Renseise, Udtømmelse. 

Katode, u, r, tekn., den negative Pol, 
gennem hvilken en elektrisk Strom ledes 
ud af en Vædske. 

Katolicisme, n, den Form, i hvilken 
Paverne har udbredt den kristne Lære(med 
Helgend3rrkelse , Pavens Ufejlbarlighed 

m. m) modsat Protestantismen (s. d.) 

den katolske Religion. Katollk, ken, ker. 
Tilhænger af den romerske eller græske 
Kirke, katolsk, hørende til denne. 

katte, at, SØD., ved Hjælp af Katten 
(s. d.) at bringe Ankeret paa Plads. 

Kattehoved, et, er, mie Morter, der 
bruges til Salutering. 

Kattespor, et, søv., buet Tømmer, der 
lægges over Inderklædningen med Midten 
falset ned over Kølen. 

Katnn, et, er, en Slags Bomuldstoj, i 
Regelen trykket med brogede Farver. 

Katsenjammer, tysk^ ildebefindende efter 
en Rus, »Tdmmermænd«. [staaelig Tale. 

Kauderyslsk, siet, utydeligt Sprog, ufor- 

kaukasisk, som hører til eller kom- 
mer fra Kaukasus (Bjergstrækning i Asien); 
den kaukasiske Race, den hvide Menneske- 
race (især i Forasien og Europa), nu sæd- 
vanlig Middelhavsracen ('^'** ,gcoo omfa- 
ter Semitter). 

Kåuri, FL, Snogepandc« uur ^viu« 
Sneglehuse af Pnrcellænssneg.^, soi*. Jenei 



Afrika; bruges hos os til* Pynt paa Læder- 
toj for Rideheste. 

kausal, begrundende; hvad der henføres 
til Aarsag. Kausalitet, en, Aarsagsforholdet. 

kauscher, se koscher. 

KaUStlk, ken, Ætsekunst, Bejtsekunst. 
KaUStika, FL, Ætsemidler. klUStisk, 
ætsende, Dejtsende; bidende, brændende, 
skarp. 

KaUterisation (-sjon), en, med., Bræn- 
den med gloende Jærn eller ætsende Mid- 
ler, kauterisére, at, brænde med ætsende 
Midler. 

Kaution (-sjon), en, er. Borgen; Sikker- 
hed, der stilles enten for en Persons hele 
Forhold eller i Almindelighed for, at han 
vil opfylde en vis Forpligtelse. Kautio- 
nlst, en, er, den, der gaar i Borgen. 

kautionere ei. kavere, at, gaa i Borgen. 

KaUtSJUk, en, et Stof, der udvindes af 
forskellige Planters Mælkesaft. 

Kavaj, en, er, en Slags Rcjsekappe med 
stor Krave. 

Kaval, len, ler. Rytter i Tarokspil. 

Kavaler, en, er. Adelsmand; Hofmand; 
Herre; Herre, der ledsager en fyrstelig 
Person; dansende Herre. 

Kavaleri, et. Rytteri. Kavalerist, en, 

er. Rytter, Soldat til Hest. [terskare. 

Kavalkade, n, r, Optog tll Hest; Ryt- 

Kaverue, n, r, Hulrum i Lungen eL et 
andet Organ, kavomos, hullet, svampet. 

Kaviar, en, saltet Rogn af Støren. 

Kavl, en, er, nsk., Boje til at holde 
Fiskenet oppe. 

Kavring, en, er, nsk., en Slags Tvebak. 

Kavitet, en, er, Hulning, Hulhed. 

Kaslke, n, r, tidligere Stammehøvding 
hos Mellem- og Sydamerikas Indianere, nu 
Porstander for et Indianersogn. [melig. 

ked, kede, at. kedes, at, kedelig, kedsom- 

Kedel, en. Kedler. Kedelflikker, en, e. 

KedIV, en, er, den ægyptiske Vicekon- 
ges Titel. 

Kefir, en. Drik, fremstillet ved en sær- 
lig Gæring af Komælk, stammer fra Kau- 
kasus. 

Kegle, Ji,r. Keglebane, n, r. Keglesnit, tet, 

Kehraus, en, tysk, forhen den Dans, 
med hvilken et Bal sluttedes. 

Kejser, en, e. kejserlig. 

Ke Serkrone, n, r,' en Slags Llljeblomst. 

Kejsersnit, tet. Operation, ved hvilken 
Livmoderen aabnes gennem Bugvæggen, 
for at Fosteret kan udtages. 

Kejte, n. kejtet^ -ede. kejthaandet, -ede. 

Kel, en, e, ark., Skæringslinic mellem 

to Tagflader, der støder sammen under 

en indadgaaende Vinkel. K. el. K.SpSBr, 

>pær, der ligger under Skæringslinien og 

inderstøtter Spærene paa begge Sider. 

iSlelhSvl, en, e, Hdvl, hvis Saal og Æg 

* ndjagtig formet som den Kéling, der 



ItUlg, ea, «r, tmm.. Profil paa Kante 
af et Bnet, kaldes også«: H6tI paa Kanten. 

Xalur, en. e, tgtk. Opvarter. 

intBF, FL, Oldtidsfolket i en stor Del 
af VeatevTopa. 

IsUrbV, en, er. 

Kllii en, Lcren om Stoffernes Bestand- 
dele og BeskaSlenhed, og om den Maade, 
hvorpaa de kan Indnaa Forbindelser med 
hverandre. KtMlkiUsT, Fl., Stoffer, der 
bmges ved kemiske Arbejder. KsBiker, 
en, e, den, lOm studerer Kemi. kaniak, 
henhørende til Kemi. 

Ea>itnii ci^- FremRtlUing i Zink af 
et Billede ved HjKlp af Ætsning. 

kOlIfl, at. Kende, n (Smule), kende- 
lig. Kendelse, n, r. Kender, en, e. Kend- 
skab, et. 

ESliel, en, tng„ Hundestald, Hunde- 
kobbel, tpt, Hnndesport. 

Kflllini, en, er, billedlig Omskrivning 
i de Islandske Skjaldekvad, f. Eks. Kam- 
pens Tne = Krigeren. 

Kfllia, n, r, prk, kort Snor, der bin- 
des i Bakkelinen, og hvortil Krogen be- 

EaBliir, en, er, fa- 
belagtigt Væsen, halv 
Hest. halvt Menneske. 

Xapi, en, er. militær 
H o vedbednkn I ng, 

kaplsrik« Ltra, 

ailr., de tre af Kepler 
opdagede Love tor Pla- 
neterne« Bevægelser. 

KeriBlk, ken. Pot- "'"'' 

teraagerkonst; Lerarbejde. 

Karkeraa, mgt., Hnnd med 
tre Hoveder , som bevogtede 
Indgangen til Underverdenen ; 
streng Bevogter; uhøflig Portner. 

lerBis, seo. ser, tgsk. opr. 
Kirkeindvielsesfest; alm. Folke- 
fest (i Øaterrlg altid efter endt 

Hast). ivep. 

Karafran, en. Fremstilling at Trykfor- 
mer i et Vokslag, hvormed en Metalplade 
er overtrukken. 

KSraa] el. KIrie], en Slags tæt, kipret 
groft UldtOJ, tns paa begge Sider. 

Kerik, en, Fl, Kemblm el. -er, Navnet 
paa en Klasse Engle. 

Kitatr, en, e, poseformet Net tit al 



optage Fisk af Beholdere eller til at fange 
Insekter med. tpt, Navnet paa en Slags 
Boldtne. 

D«uk IMikrlTi^p- of FRmmedardbog. 




-Kinke. 149 

Kikitka, en. er, let russisk KeretOJ med 
Tag over; ogsaa et Filttelt hos Tatarerne 
og Kalmukkerne. 

Kid, det. ung Ged indlil Halvaarsalderen. 

Kidaklld, et. Skind af unge Geder, be- 
nyttes til fint Lced erarbejde. 

Kig el. Kik, get el. ket. kigge el. 
kikke. at. Kikkert, en, er. 

SiehaRte, n. 

Kiks, en, ^ Cakaa (s. d.). 
Kika, en. Fejlstad i Billard (naar Koen 
glider fra Ballen), kikae, at, g6re et 

saadant Fejlsted. 

Kilde, n. r. Kildevand, et. 

kilde, at, kilden, ne. kildre, at. Kil- 

Kile, n, r. Kileben, et. kile, at. Kile- 
skrift, en. 

kile, at, lebc hurtigt. 

Kililine, n. Troen paa og Læren om 
Jesu tusindsarige Rige paa Jordeo. 

Killilg, en, er. 

Kile = 1000; betegner i Metersystemet 
lOUO Gange Enheden, f. Eks. K.|rBm = 
1000 Gram = 2 «; K.méler = 1000 Me- 
ter = ca. '/, Mil. 

kilte el. kiltre ep, at. 

Kis, en, den ffirste Spire til et levende 
Væsen; Planten 1 Fostertilstand i Frøet; 

ogfiaa = likrah (s. d.). 

kine, at. Kimen, en. 

kiana, at, kurv., Maade at flette paa, 
der anvendes ved Begyndelsen og Afslut- 
ningen af en Fletning. 

Kiamiag, en, Soudtryk for Horisont. 

kimse, at. kimse ad en. 

Kinære, n. r. indbildning; Fantasibil- 
lede, kimariak, fantastisk, uigennem- 
ferlig. 

Kina, Kineser, en, e, kinesisk. 

Klaabark, en, med., Barken af Kina- 
træet, feberstillende og styrkende Middel. 

Kind, en, er. 

Kildkade, n, r, tgtk. Hagekæde, Del 
af Hestens Hovedtoj 

KInamateirat en, er. Fotografiapparat, 
der hurtig optager en Mængde Billeder 
aC en levende Genstand i Bevægelse, som 
derefter kan gengives som levende Billeder. 

Kiaemataakop, et, = Kinanatagrit 

kineliak, hvad der herer til Bevægelse, 
k. Energi, Bevægelsesenergi. 

Kiieteiral, en, er, Fotografiapparat til 
hurtig Optagelse af en Række Billeder af 
levende Genstande. 

Kinetoakop, et, er. Apparat til Frem- 
stilling som levende Billeder af Ojebliks- 
fotografier tagne med en Kinetograf (s. d). 

Kliea-beSCI (klngs-bensj). Overret 1 
London (under en Dronnings Regering 
Qnaeia-bencll); Ga^dsfængscL 

Kinin, et, et af Klnabarken uddraget 
Lægestof. 

Kilka, n, r, Oje el. Bugt, der kan 
30 



150 



Kiosk— Klavsui. 



danne sig paa et Tov el. en Kæde, naar 
den skydes op. 

Kiosk, en, er, tyrkisk Lysthus paa frit- 
staaende Sdjier med et Telttag over ; min- 
dre Bygning, fra hvilken der sælges Avi- 
ser o. lign. 

Kiplainpe, n. r, elek., Lampe, der har 
en lang Ledningstraad og derfor kan 
flyttes. 

Kippe, n, r, tarveligt Beværtningssted. 

kippe, at, spt., fra en Stilling under et 
Gymnastikapparat (Barre, Ringe) at svinge 
sig op til en Stilling over det; sød.^ hæve 
i Vejret, k. Flaget, hale Flaget ned og 
hejse det igen, bruges som Hilsen mellem 
Skibe. [(om Toj). 

kipret, -ede, med skraastribet Vævning 

Kiragra, en^ Gigt i Hænderne, 

Kirke, forførende Troldkvinde hos Ho- 
mer, som forvandlede Mennesker til Dyr. 

Kirke, n, r, kirkelig. Kirkegaard, 
en, e. 

KirOgrlf, en. er, Haandskrift, haand- 
skrevet Gældsbevis, kirogrlfisk, haand- 
skriftlig (Gældsbevis). 

Kironantlk, ken, Spaaen af Haandens 
Linier. 

Kiroplist, en, ved Pianospil Instru- 
ment til at holde Haanden i den rigtige 
Stilling. Kiroplastik, ken, den Kunst med 
Haanden at forme Billedværker af bløde 
Masser (Voks, Ler). 

Kirsebør, ret. Kirsebærtræ, et, er osv. 

KlrseJ, s. KérseJ. 

Kirtel, en, tier, Kirtelsyge, n. 

Kirurg, en, er, Saarlæge, Operatør. Ki- 
rurgi, en, en Kirurgs Kunst og Virksom- 
hed, kirurgisk, som henhører til Ki- 
Turgx, 

Kisel, en, Stenart, forekommer i Flin- 

testen._ K.steu = Kvarts (s. d.). 

Kislar Åga, tyrk, Overopsynsmanden 
over Negerslaverne i Sultanens Palads. 

Kiste, n, r. kisteglad, Kistelaag et, osv. 

Kiste, n, r, han., Talmaal og Vægt for 
flere Varer, f. Eks. Vin, Opium, Te o. fl. 

ILiif tet, Bindemiddel, bestaaende af 
Olie og et fast Stof, som slemmet Kridt, 
Mdnje o. 1. 

Kittel, en, -tier, lang Lærredsfrakke. 

Kiv, en. kives, at, kivagtig. 

kiende, at, nsk., føle. 

K ole, n, r. Kjoleholder, en, e, osv. 

K ølke, n, r, nsk.f Barneslæde. 

K svie, n, r, nsk., Trærulle, hvormed 
Fladbrød formes. 

Kladde, n, r, det forste skriftlige Ud- 
kast; han., Bog, hvori de daglige For- 
retninger foreløbig indfores. 

Klage, n, r, klage, at. Klager, en, e. 

KlaKO, n. r, nsk,^ haardfrossen Skorpe 
paa Jorden. 

Klakifv en, er, Person, som bliver be- 
talt for at klappe i Teatret (se OUqilO). 




klan, me. Klamhed, en. 

KlanaJ, en, er, SØD,, stumpt Huggejærn 
med Jærnskaft, der benyttes til at drive 
Værk ind i Naaderne. 

KlananUS, en, er, lang, kedelig Besvæ- 
ring over formentlig lidt Uret. [en, -fødder. 

Klanner, fl, klamre, at. Klamrefod, 

Klanpe, n, r, søv., faslspigret Træstykke, 
der tjener til Fastgorelse af en Tovende 
el. lign. 

klanre, at. Klammeri, et. er. 

Klan, en, er, i Skotland Stamme, Slægt. 

klandre, at, nsk., dadle. 

Klaner ei. Klanner, en, e, Biiie, hvis 

Larve angriber Flæsk, Pelsværk o. lign. 

Klang, en, e, klangfuld. 

Klap, pen, per. Klaphorn, et, osv. 

Klaphanner, en, -hamre. 
Trækølle, der bruges af for- 
skellige Haandværkere. 

Klap, pet, klappe, at Klap- 
per, en. e. klapre, at. Klapper- 
slange. n,r. Klaps, et, klapse, at. 

KlaphingSt, en, e. Hingst, 
hos hvilken den ene Testikkel 
ikke er kommen ned i Pungen, 
men bleven i Bughulen. 

Klapsko, en, mø/., Apparat, 
som regulerer Sædens TilstrSm- Klaphammer 
ning til Kværnen. 

Klaptræ, et, er, Grime af Reb og Træ 
til Køer, naar de tdjres paa Marken. 

klar. klare, at. Klaring, en. 

klarere, at, ordne, betale en Afgift, 
især Told. Klarering, en, er. Afregning; 
Betaling af Told. K.sseddel, Toldkvitte- 
ring. 

Klaret, ten, afklaret Fedt. 

Klarindt, ten, ter, Træblæscin- 
strument med 18 Lydhuller. 

Klase, n, r, klaseformig osv. 

Klask, et, klaske, at. 

Klasse, n, r. Afdeling, Orden, 
Stand. Klassifikation (sion), en. 
Inddeling i Klasser. kUSSificére, 
at. ordne, inddele i Klasser. 

Klassiclsne, n. Forkærlighed 
for Oldtiden og dens Aand. Klas- ^"'^"^* 

sicitét, en. Mønstergyldighed. Klassikere, 

Fl., udmærkede Forfattere i deres Fag 
og deres Skrifter. UiSSisk, mønstervær- 
dig, fortrinlig i sit Slags. kliSSiSkO Skri- 
benter, klassiske Værker, UåSSisk Lit- 
teratur, især om de gamle Grækeres og 
Romeres Kunst og Litteratur; ogsaa om 
de Forfattere og Værker i de moderne 
Litteraturer, der betragtes som mønster- 
gyldige. 

Klat, ten, ter, klatte, at, Klatteri, et, er. 

klatre, at. Klatrefod, en. Klatring, en. 

Klavsui y en^ er, Vilkaar, Betingelse, 
Forbehold; Tilfdjelse til et Testament el. 
lign., hvorved enkelte Punkter i samme 
indskrænkes el. udvides. 



Klaver— Klov. 



151 








Klemhage. 



KllfOrt et, er, Musikinstrument med 
Metalstrenge, som sættes i Svingning ved 
Tangenter el. Taster (bevægelige Stykker 
af Træ el. Ben). 

Klaf oriitogf et Bearbejdelse for Piano 
af en Opera el. lign. 

Kllfiåtirt en, er, hele Tangentappara- 
tet paa et Klaver el. Orgel. 

Xlolao, n, r. 

Kl0B| en. Klemme, n, r. klemme, at. 

Kloakago, n, r, tøm.. 
Hage, der hugges i 
to Stykker Tømmer 
for at holde dem sam- 
men under Arbejdet. 

XIOBt« et, klemte, at. 

ElOlOiiO, t, r, fint ud- 
arbejdet, kostbart Smyk- 
ke. 

Kleppert, en, er, un- 
dersætsig, stærk Hest. 

Xloptoaaal, en, Stjæ- 

lesyge, en Form af Sindssygdom. 

KlorOSi, et Gejstligheden, Præstestan- 
den, klorikåly hørende til Præstestan- 
den, arbejdende . for dens Interesser. 
KlorikaliaBO« n. Bestræbelse for at fremme 
Præsteskabets Magt. Klørk, en, e, Med- 
lem af den katolske Kirkes Præsteskab. 

KlOf« en., er, nsk,, stejl Bakke. 

Klicao (klisje), en, er. Afstøbning af 
Billeder i Metal til Trykning. 

Xlii« det. kliddet, -ede. 

Klioat« en, er, en, som nyder en mæg- 
tigeres Beskyttelse; en, som erholder Raad 
og Bistand hos en Sagfører. Xliøntél, 
et en Sagførers Kundekreds. 

Klikf at slaa, klikke, at. 

KlikO, n, r, Selskab, Forening (med 
Bibegreb om et for andre skadeligt Oje- 
med). 

Kliaa, et er, et Lands almindelige og 
sædvanlige Vejrlag, Temperaturbeskaffen- 
hed; Himmelegn. kUlDatiskt 5om an- 
gaar Klimaet. XUBatolOgl, en, Læren 
om Klima. 

Kllaaka, egt. Trappe, stigende For- 
stærkning af Udtrykkeae i Talen. 

kliaaktoriak, hørende til Overgangs- 
alderen (den Alder, da Menstruationen 
hører op). ^ [en, -bre. 

Klisat« et, er, se Xlina. Klimatfeber, 

kliMprOt at. Klimpren. en. 

kliae. at Klining, en. 

KUaglOltdl, en, -tier, poseformet Pung 
paa Enden af en Stang til at indsamle 
Penge i. 

kUagO, at klang, klinget. Klingklang, 
et. klinger, klingre, at. 

KUai e, n, r. 

KUaU, ken, ker. Undervisning ved 
Sygesengen; et Sygehus, hvor Sygebehand- 
lingen læres ved Udøvelse; Forelæsning 
over K4 Specialisters Hospitaler og Kon- 



sultationslokaler. klinisk, som angaar 
Sygebehandlingen. 

klinkby ggøt, 501;., om mindre Fartdjer 
l>yRSet saaledes, at den ene Planke med 
Kanten ligger noget ud over den anden 

(mods. kravelbygget). 

Klinke, n, r, klinke, at. Klinkning, en. 

Klinker, Fl., ho//., en Slags meget haardt 
brændte Mursten. 

Klinonéter, et, -metre. Instrument til 
at maale en Linies, en Flades el. et Le- 
gemes Hældning mod den vandrette Flade. 
søD.^ Krængningsmaaler. 

Klint, en, er. Klintekongen. 

Klinte, n, Plante af Nellikefamilien. 

Kilo, Historiens Muse. 

Klip, pet, klippe, at. Klipning, en. 

Klippe, n, r. Klipfisk, en. 

Klipper, en, e, søi;., en Slags meget 
skarpt bygget, hurtigt sejlende Handels- 
skib. 

klirre, at. Klirren, en. 

kliSSet, ede, nsk., fedtet, klæbrig. 

Klister, et klistre, at. Klistring, en. 

Klit, ten, ter. Klittag (Planten). 

Klo, en. Kløer. Kloled, et. 

Klo, en, Kløer, søi;., den inderste Ende 
af Gaffel el. Bom, der griber om Masten. 
Klofald, et, søv,, Tov, der hejser eller 
firer den inderste Ende af Gaffelen. 

Kloak, ken, ker. 

Klode, n, r. Klodesky, en, er. 

Klodrian, nen, ner. 

Klods, en, er, klodse, at, klodset, -ede. 

klog, klogelig, Klogskab, en. 

Klokke, n, r, Klokkeslæt, tet. Klokker, 
en, e. 

Klokkestol, en, e. Stillads, i hvilket 
storre Klokker ophænges og svinger. 

Klop. pen, per, nsk.. Bro af Tømmer. 

KlOpfØgter, en, e, lijsk, en, der fægter 
for Penge og optræder pralende som Fæg- 
ter af Profession. 

Klor, et, et Grundstof. Kloril, et 
Stof, der fremstilles ved Indvirkning af 
Klor paa Vinaand. Klorilhydråt, et 
Forbindelse af Kloral og Vand, anvendes 
som Sovemiddel. Klor&alk, en, Forbin- 
delse af Klor og Kalk, anvendes som 
Blegemiddel. Klorofom, en, Vædske, 
der bedøver ved Indaanding. klorofor- 
Dére, at, bedove med Kloroform. 

klore, at, nsk., kradse med Neglene. 

Klorose, n, Blegsot 

Kloset, tet ter. 

klOSrevet, -ede, søv., alle Rev tagne, 
hvorved Sejlet er bragt ned til sin mind- 
ste Størrelse, k. Hærsse)lsknling, vin- 
dens Styrke, naar Overmærssejlene opgives. 

Kloster, et, -stre, klosterlig. 

KlothO, mi//., hos Grækerne den af 
Pareerne (Livets og Skæbnens Gudinder), 
som holdt Tenen. 

Klov, en, e. Klovsyge, n. 



152 



Klove— knuse. 




Klys. 



KI0V6, n, r, kløftet Træ, der lægges om 
Halsen paa Kvæg for at binde det til 
Baasen. [stillinger. 

Klovn, en, er, Bajads ved Beriderfore- 

Klnb, ben, ber. 

Klnbbe, n, r, nsk., Kølle. 

Klud, en, e. Kludepapir, et. 

Kludder, et. Kludden, et. kludre, at. 
Kludrer, en, e. 

Kluk, ket, klukke, at. 

KlniDlDØ, n, r, bog., se Kolumne. [ede. 

Klninp, en, er. klumpe, at. klumpet. 

Klunke, n, r, kuglerund Frynse, der 
især bruges til Bort om Gardiner. 

Klnnte, n, r. kluntet, -ede. 

Klnp, pen, per, tekn., Vindejærn med 
Staalkæber, paa hvilket mindre Skruer 
skæres, forst, Redskab til at maale Træers 
Tykkelse med. 

Klyde, n, r (en Vadefugl). Klydenæb, bet. 

Klyne, n, r. KlynetSrv, en. 

Klynge, n, r. klynge, at. 

Klynger, en, Plante af Rosenfamilien, 
hvortil hører Brombær, Hindbær o. fl. 

Klynk, et. klynke, 
at. Klynker!, et, er. 

klype, at, ns/r., 
knibe. 

Klys , set , søv., 
rundt Hul tæt over 
Dækket for el. agter, 
foret med Jærn, hvor- 
igenneni^ Anker kættinger el. lign. fores. 

Klyster, et, er, med., Lægemiddel, der 
i flydende Tilstand indføres gennem Ende- 
tarmsaabningen. 

Klyver, en, e, 
søD.j stagsejl foran 

Fokken. Klyver- 

bOB, men, me. 
Stang i Forlængel- 
se af Bovsprydet, 
hvortil Kl3rveren er 
befeestet. 

klæbe, at, klæb- 
rig. Klæbrighed, en. 

Kløde, t, r. Klædebon, net. klæde, at. 
klædelig. Klædning, en, er. 

Klæder, fl. Klædningsstykker. 

Klædning, en, er, 5017., de Planker, der 
befæstes paa Spanterne. 

Klæg, en, er, Insekt. 

Klæg, en el. et, leret Dynd. 

klæg. klægt Brød. [ning, en. 

klæKke. at, udruge (om Fugle). Klæk- 

klækkelig, Klækkellghed, en. 

kle, at. Kløe, n. Kløen, en. 

Kleft, en, er. kloflet, -ede. 

Klegning, en, er, Brækningsbevægelse. 

Klegt, en. kløgtig. 

Kier, en, er. Klør Dame. 

Klov, en og et, er, nsk., Byrde, som 
lægges paa et Lastdyr, saaledes at den 
bæres paa begge Sider af Ryggen. 




Klyver. 



klove, at. Kløvning, en, er. 

Klover, en. Kløverager, en, e. 

KlOVSftiol, en, -sadler, Sadel, paa hvil- 
ken der kan anbringes Byrder, som for- 
deles ligelig til begge Sider. 

Km. = Kilometer. 

Kn&g el. Kn&ge, n, r. Knagerække, n, r. 

knnge, at. Knagen, en. 

Kn&ld, et. knalde, at. Knaldert, en, er. 

kn&p, t, pe. knappe af. at. Knaphed, en. 

Kn&P, pen, per. Knaphul, let, ler. 
Knappenaal, en, e. knappe, at. 

Knapgaffel,en,-gafler, mil. Redskab af Træ 
el. Blik, hvorpaa Uniformsknap- 
perne skydes ind, naar de skal 
pudses. 

Knapbnlsjærn, et, skræd.. Red- 
skab til at hugge Knaphuller med. 

Knapmager, en, e, tekn.. Stem- 
pel, med hvilket en Nittenagles 
Ende omdannes til et Hoved. 

Knas. et. knase, at. knaster. 

Knasi, en, er. knastfri. kna- ^nap- 

Stet, -ede. hulsjnrn. 

Knastor, se Kanaster. 

Knans, en, er, nsk., Bjærgknold, Klippe. 

Kneb. et. 

Kneboer, en. knebre, at. 

Knebel el. Knovel, en, -bier, -vier. 

kneben, -ent, ne. Knebenhed, en. 

Kneipo, n, r, Ølklppe. 

knejse, at. Knejsen, en. 

Knevel, en, -vier, knevle, at. 

Knevolsbart, en, er. Overskæg. [n, r. 

knibe. at. kneb, kneben, -et, -ne. Knibe, 

knibsk. Knibskhed, en. 

Knigbt (najt). Ridder (lavere Adel i 
England); K. Of tbo Sartor (- ov de -), 
Ridder af Hosebaandsordenen. 

Kniks, et. knikse, at. 

kniple, at. Kniplerske, n, r. 

Knippe, t, r. knippe, at.. 

Knippel, en. Knipler. 

Knips, et. knipse, at. 

knirke, at. Knirkelæder, et. 

knitre, at. Knitren, en. 

Kniv, en, e. Knivsblad, et, e, o. s. v. 

Kno. en, er. 

Knot, en, søv.f en Kvartmil; Knade. 
knobe, at, binde sammen. 

Knogle, n, r, og Knokkel, en, Knokler. 
Knokkelmanden, knoklet, -ede. 

Knold, en, e. knoldet, -ede. [-ede. 

Knop, pen, per. knoppes, at. knoppet. 

Knort, en, er. Knortekæp, pen, pe. 
knortet, -ede. 

knoto, at, nsk., tale affekteret sirligt. 

Knnb, ben, be. knubbet, -ede. 

KnnbS, et. knubse, at. 

KnndO, n, r. knudret, -ede. 

knngO, at. Knugen, en. 

Knnr, ret. knurre, at Knorrepotte, 
n, r. Knurhaar, et. 

knnso, at. Knusnlng, en. 



[en, er. 
Knipling, 



Knusk — Koks. 



153 




Knægt. 



Kmsk« en, nsk., Fyrsvamp. 

Kilt, tea, en af haarde Læderremme 
flettet Fisk, som i Rusland tidligere brug- 
tes som Strafferedskab. 

Kiy, et. kny, at, knyr. 

Kiyit, en, er. [en. 

kiyttO, at. Knytnæve, n, Knytning, 

KlO, et [i dagl. T. er], knæet, -ede. 
knæle, at. Knæler, en, e. 

KlO, et, SØD., krumt Stykke Jærn eller 
Træ i et FartSj. fken. 

KlOflli« et. Skamlen langs Altersltran- 

kiægCO, at, nsk, vrinske.^ 

XlOgl« en, e, sned,, fremspringende, 
bærende Led under 
en Hylde el. Plade. 
gibs., lodret Baand, 
som afdeler Gesim- 
sens Ornamenter. 
SØD., lodretstaaende 
Bjælke med Tridser, 
anvendes i Stedet for 
Fodblokke (s. d.). 

KHak, ket. knække, at. Knækbrød, et. 

Knos, en, e. 

Kd. = Kompagni. [per. 

Ko, en. Køer. Kohase, n, r. Kokop- 

KdagllatiOl (-sjon), en. Sammenløben, 
Størkning. kOlgllére, at, løbe sammen. 

kialisére (sig), at, forbinde sig, forene 
sig. XoaliUol (-sjon), en, er. Forening, 
Forbund. 

Kokke, n, r, nsk., Sæl. 

Kokkol, et, Kobler, koble, at. Kobler, 
en, c. Koblerske, n, r. Kobleri, et. Kob- 
linje, en, er. 

Kokker. et, et Metal (i Betydningen 
Kobberstik FL Kobbere), kobberforhu- 
det, ede. kobberrød. 

kokkerilSt, søv., kaides et Skib, der er 
sammenkoblet med Kobbeibolte i Stedet 
for Jæmbolte. 

Kokkorstik, ket. Aftryk af de i en Kob- 
berplade indgraverede Figurer. 

KokOl, et, Brækjærn med opadbojet, 
spaltet Klo i den ene Ende. 

KokOlt, en, tysk, Bjærgtrold, Nisse. 

Kokolt, en el. et, metallisk Grundstof. 

KokryggO, n, r, søv.. Dækket mellem 
Stor- og Fokkemasten; Landgangsbro fra 
et Skib. 

KlCkOlUlO (kosjnilje), n, Skjoldlus, der 
lever paa Kaktusplanten; den deraf til- 
beredte Farve. 

XiiaiS BolgO, digterisk Udtryk for de 
danske Have, især Østersøen. 

Xl4iOv n, r, Testikelen hos Dyrene. 

XoiO, n, r, det øverste Taaled hos He- 
sten (se Fig. Hest). [ment. 

KliiciL len, ler, Tilfdjelse til et Testa- 

kliiiciro, at, samle spredte Retsregler 
til en LovlK^ XoiiflkltiOl (-sjon), en, 
er, Sammenstilliiig af de til et vist Emne 
hørende øidige Lorbestemmelser. 



r~7 




Roranger. 




KofllUe (kodilje), n, r, dobbelt Bet 
L'hombre. 

Koifficiølt, en, er, i Aritmetikken et 
Tal, med hvilket en 
Storrelse bliver multi- 
pliceret; det foran et 
Bogstav staaende Tal. 

Ko8k8i8t5l8, en, er, 
Medtilværelse, samtidig 
Tilværelse. 

• Xofaiger, en, e, kile- 
formet Apparat paa For- 
siden af et Lokomotiv, 
beregnet paa at skyde 
Kvæg o. lign. til Side. 

KoffardI, Skibsfart 
for Handelens Skyld. 

Koffert, en, er. 

Xoffertfisk, en, e, 

tropisk Fisk, 
hvis hele Le- ^^^ 
gerne er omgi- 
vet af et ube- 
vægeligt Ben- 
panser. 

Xofiliagle.n, 

r, søv., Træ- el- 
ler Jærnpind, 
der sættes i et 

Hul i en Nagle- Koflertflsk. 

bænk, og hvorom et Tov kan kastes. 

XoftOi n, r. kofteklædt. 

Kogf en, e, inddiget Marskland. 

Kog, et. koghed. Koghede, n. koge, 
at. Kogeri, et, er. Kogning, en. 

Kogger, et, e. 

Kogle, n, r. [er. 

kogle, at. Kogler, en, e. Kogleri, et, 

Kogiat, en, er, Slægtning paa Moders 
Side, Spindesiden (modsat Agilt). 

KokakitatiOl (-sjon), en. Samleje, Par- 
ring, kokakitére, at, parre sig. 

Kokérte, n, r, i det gamle Rom Benæv- 
nelse paa en Afdeling Soldater; Skare. 

KokørélS, en. Sammenhæng, kokø- 
rere, at, hænge sammen. KokøSiOl, en, 
Vædskers og faste Legemers Sammen- 
hængskraft. 

Kok, ken, ke. Kokkepige, n, r. 

Kokarde, n, r, Hatteslojfe; National- 
tegn, Parti tegn. 

Koket, behagelysten. KokéttO, n, r, 
behagelysten Kvinde, kokettere, at, bruge 
Kunster for at behage det andet Kon, 
lefle, kokettere med noget, søge at vinde 
Beundring derved. Koketteri, et. Behage- 
syge, Lefleri. [ning. 

Kokllle, n, r, tekn., Metalform til Støb- 

KokOl (kaakaang), en, er. Silkeormens 
Puppesvøb. 

ÉokOSied, den, der, Kokospalme, n, r. 

Koks, det Brændselsstof, der bliver til- 
bage, naar Stenkul opvarmes i Beholdere 
med Udelukkelse af Luften. 



KoksDuit — [(omedon. 




keug Medhjæl 
per. 
Kalbe, d r 

dcD Dederste 
tykke Ende paa 
en Besse Glas 
kar med snæ 
ver Hals og rund 
Bur. 

Kolbetle, d r 
kald. kold 

blodet, koldblo- 
dig. Koldbrand 
en. koldsindig. 

Kold8kaal,eii, Koko„. 

Ret at Hvidtøl med Vin, Sukker og Kryd- 
derier, tilsat med Citronskiver. 

kaldlksr, Ukn.. kaides Metaller, der er 
skere ved almindelig Temperatur. 

Kelsra, en, fra Asien stammende, epi- 
demisk Sygdom, særlig kendetegnet ved 
voldsom Opkastning og Afføring. 

KolSriker, en, e, Menneske af hidsig 
og opfarende Karakter, ktlilisk, opfa- 
rende, hidsig. [lignende Symptomer. 

Sølerlne, n. Tarmsygdom med kolera- 

Kalertng, en. Filtrering gennem Tdj. 

Kolibri, en, er, amerikansk Fuglefamltle, 
den roindate af alle Fugle, 

Kolik. ken. Bug vrid. Mavekrampe. 

KollaDOratOr, en, -tSrer, Medhjælper; i 
slesvigske Skoler 1 den danske Tid = Over- 

KollatiSII (-sjon). en, er. Sammenligning 
af lo eller flere Skrifter; lille Forfriskning. 
kollation 8 rt, at, gennemse og sammen- 
ligne Skrifter; indtage Forfriskninger. 
bog., efterse, om Arkene i en Bog ligger 
i rigtig Orden; ved Telegrafvæsenet at 
tilbagetelegrafere det vigtigste af et mod- 
taget Telegram. 

Kolleea, en. Fl, Kollégor, Medhjælper, 
Embedsbroder; Standsfælle. kollBgiål, 
emliedsnræssig; samdrægtig, 

KolleginiQ, -iet, -ler. det samlede Lærer- 
personale ved en Undervisningsanstalt; 
Fribolig for studerende. 

Kollekt, en, er, Indsamling i Kirken af 
frivillige r.aver i veldædigt Øjemed; Aller- 
bdn. koUektire, at. foranstalte en K.; 
fremsige en AlterbOn. KOllekllOn {-sjon), 
en. er. Samling. Mængde: Sled, hvor Lot- 
terisedler sælges. Kolloklrlcej n. r. Dami 

er. Samler 

kOlisktiT, samlende, sammenfattende, 
fælles. KOlIektiTiame, n. den Samfunds- 
betragtning, der forlanger, at al Ejendom 
skal <iverrir»ges Staten som Fællesejen- 
dum. lallakliTitt, en. er. Tilliænger af 
denne Lære. 



sælges. Kolloklrice, n. r. Di 
r Lotterisedler, Kollektor, 

ælger Lotteri- 



Mand, 



kflllldSro, at stede saromen, virke imod 
hinanden KolUliOl. en, er, Sammen 
stod Strid Uenighed. 

Kflllfldlla, et Oplesaiag afSkydebom 
uld i Æter og Vluaand, bruges som Saar- 
iKgemiddel [Lak o. s. v 

KolOfOnina, let. Harpiks til Violinbuer. 

KDlombiao, Elskerinden i ^ntomi- 

KolOl, t-t er SkllleUgnet : 

KolDBl, en er. Nybygd. Samling af Ny- 
byggtre kflloiial, hørende til en K. 
KelOlialhanlal, Handel med Kolonier el. 
med Varer fra Kolonier. KolOlUlTaror, 
Varer fra de varmere Lande, som Kaffe. 
Te o. s. v. Koloilaattoi (-sjon). Kiloii- 
Siring, «"< er, Anlæggelse af Kolonler. 
KoloilSt, en, er. Nybygger. 

Kalatnada, n, r, Buegang, SAJlegang 
med een et. flere Rækker SOjler. 

Koloiia, n, r mil.. TroppeopitUling. i 
hvilken lige store Underafdelinger staar 
bag ved hverandre. X.TOI, en. e, Vej. der 
i Hast anlægges i Krigstid for at lette 
Troppernes March. 

lOlaratnr, en, er, mtu., i Sang en kun- 
stig Tonerække, sungen paa een Stavelse 
som Udsmykning af Melodien. 

kolororo, at, farve, s«tte Farve paa; 
besmykke. KolorSrilS, en, er, Farv- 
ning. KolOrlat, en, er, Farvebereder; 
I^unstmaler, der virker ved sine Farver. 
Koloiit, en, er, Faireblandlng, Farvespil, 
Farvetone; ogsaa Fremstililnpmaade. 

Kolos, sen, ser, ustedvanlig stor Billed- 
støtte, Kæmpeskikkelse. kOlllBii, kæmpe- 
mæssig, kæmpestor. 

KolaaBanm, stor Pragtbygning I Rom. 
opført af Kejser Vespasian til offentlige 
Skuespil, Tyrefægtninger m. m. 

KolporllKO (tasj). n, Ombæren og Fal- 
bydea af Varer, især Bager, koliondra 
at. gaa omkring og falbyde. KaipOFtOr, 
en, er, Ombærer, især af Blad« (^ Viser: 
omvandreDde Handelsmand. 

Kolnaia, n, r, bog., trykt Side el. .Spalte : 
enkelt Afdeling 1 HandeUbeger. Ltltel, 
Overskrift over en Side 1 en Bog. 

Kombattait. en, er, mil., Soldat, der 
gfir direkte Krigstjeneste. 

Konbinatiol (-s|on). en, er. Sammen- 
stilling, Forbindelse, kaabllin, al.um 
menffije, forene, beregne. kOBbtliral 
Het. Krigsret under Søværnet KOHbtlO- 
ril8 = Kombination. 

kOHbiallbOl, brændbar, ftorbrKndellg. 
KoBbOStiol. en, er. Forbrænding, brændt 
Skade. 

Komedtait, en. er. Skuespiller, bruges 
særlig i nedsættende BetydnlDg. KOKiiiO, 
n, r. Drama af muntert, hyppig satirisk 
Indhold. 

Komedoi, en. er. hvidlig Knude 1 
Huden, særlig ved NMten og i Panden; 



15S 



skyldes en Ophobobig sf Fedt t Hudei 
FedtkJrtler. V.,. 
ISBSt. en. ei 

HaIe8t|erne,Hlm 
mclleKemc med I 
en taageagtig, ly- P 
seode Hale. 

BlBfirt(kaang- 
raarj.en, Bekvem- 
melighed, Ijjem- 
lig Hygge. ksB- 
fertilkel,bekvem, 




_. Jir, et, er. 

XtMik, CD, Evne til at vcekke Latter; 
Lystapildlgtnlng. Kimiker, en. e. en, 
som spiller monomroe, lystige Roller. 
ICiaifk, morsom, lystig: som horer til 
Komedien. [garn. 

Xomltit, et, er. Regeringskreds i Un- 

KomitS, en, er, Udvalg til at drofte og 
e Betienkning over en Sag. 



afgiTe Betl 
»■■I, 



Xia>MaeIl. len, ler. den Bakterie, der 
Tre m kalder Kolera. 

KiBmaitill, en, er. Befal Engs mand, 
især I en Ftestning. klDID»dere, at 
befale, anføre; tale i bydende Tone. KOU- 
■aadl, en. Befaling. Anførsel; Indbegre- 
bet af de Udtryk, som bruges ved Ekser- 
citsen. Et Kaanailt Soldater, 
sendt Afdeling. KimBgndJir, en 
falJngsm'and. Anfører; en hfijere Søofficer 
en hOJere ^vd i nogle Ridderordner. 

ktBKO, at, kom, kommen, et, ne. 
Komme, t. 

KtBBOI, en. Kom menskringle, n, r, 

ktBBIlllltbtl. aott Iton roaaics med 
simme Enhed. 

KfBaeit (kommang). Skik og Brug 
blandt tyske Studenter; Gilde. 

KtBBBltir, en. er, Forklaring, Udtyd- 
ning. køBBeitéra, at, udlægge, udtyde. 

KtBMerca (kommærs). en. Handel, 
Vareorosætning. ktmmorciil, som hører 
til el. angaar Handel. 

KaBBSrCBlait en, er, Maal for Skibes 
Romindhotd og Bæreevne, varierer Imel- 
lem 4000 og ROOO H. 

KlBBérearial, en, er. Titel, der sær- 
liggl ves _Han dels folk. [Studentergilde. 

MBBars, en, Stfij. LOjer, (cgtl. tysk 

KtBBillatar, en, -stre. tm/c, anden 
Præst ved en Menighed, Kapellan. 

KaBBiS (komi), en, er. Forretnings- 
ferer, Handelsbetjent 

KaBBlskrad, Soldaterbrad. 

KeBBlaaariBt, et, er. Departement i 
Marineministeriet, der besdrger Anskaffel- 
sen af Flaadens Fornødenheder 

Kaanlaaiil, en, er, Ærinde. Hverv; et 
Antal Personer, som er beskikkede til at 
nndenege en Sag eller udføre et Hverv; 
at tage Varer I X, 



, han., modtage Varer 



til Salg mod en Godtg5relse. KaBDla- 
aloior, en, er. den, der mod Betaling 

beaSi^er Forretninger for andre. 

KOBBiaaarinm, -iet, -ier, skriflllg Be- 
faling eller Fuldmagt til at udfare et 
Hverv eller _dellage i en Kommission. 

SommlaBSr, en, er, befuldmægtiget. 

KaDDittént, en, er. den, som giver en 
et Hverv elier en Fuldmagt. kOBDiltire, 
at, give Fuldmagt, kommitteret, ede. be- 



KaBBadilat, en , er, Bekvemmelighed, 
Magelighed. (over en Flotille. 

Kénnodare, n, r, eng.. Befalingsmand 

kOBDBIl, fælles, almindelig. kOBBU- 
nil, hvad der vedr&rer en Kommune (s. d.). 
KOBBnna, n, r. Samfund, et vist Distrikt 
og dets Beboere; Pariserurolighederne i 
IS71 og den ved dem forsøgte kommuni- 
stiske Samfundsorden. 

KenBnnlrd, en. er. Tilhænger af Pa- 
riser-Kommunen 1871. 

keiDBIIIllcere, at, meddele, tilkende- 
give; gaa til Alters. Kemmmiikant, en, 
er. Altergæst. KOBBniiOIl, en. Altergang 

KOBBIllikation l-sjon), en, er. Medde- 
lelse, Kundg6re1se; Forbindelse. K.Blinla, 
mil. Forbindelseslinie. 

KOBBnniaDe, n. Læren om Ejendomsr 
fællesskab. EoBBnaiBt, en, er. Tilhæn- 
ger af denne Lære. kOBBDalBliak, som 
er i Overensstemmelse med denne Lære. 

KomDnnitét, et, er. Fællesskab; Under- 
holdning.sanslalt for uformuende stude- 
rende i Kobenhavn ; Pengeund erstol telse 
som Godtgfirelse i Stedet for denne Under- 
støttelse. 

kOBBBtabel, foranderlig, som kan om- 
byttes. Kommiltatién (-sjon), en, er, For- 
andring, Ombytning. 

KOBBntitor, en, -tSrer. elek., Strdm- 
vender; Apparat, ved hvilket Strømme i 
modsat Retning bringes til at løbe i samme 
Retning. 

KeBpagni (kompanl), et. er, Selskab, 
Handelsselskab; mil., Afdeling Soldater. 
KOBpagnon (kompanjaang), en, er, Med- 
deltager i en Handel el. Forretning. 

kompakt, tæt. rast, sammentrængt. 

komparioel, som kan sammenlignes. 

Kemparalion (-sjon), en, er. Sammen- 
ligning; gram., Dannelsen af et Tillægs- 
ords el. Biords Sammenlign ingsgrader. 
kOBparatiY, sammenlignende. KOBpirS- 
liT, en, er, gram.. f6rsle Sammentignings- 
grad, t Eks. storre. kOBparére, at, sam- 
menligne; gram., boje Tiilægsord el. Biord 
i Grader. [Part for Betten, 

KoBparoBt, en. er. jur., den medende 

Eampia, set, ser. Apparat tit at vise 
den Retning, i hvilken man bevæger sig. 
Det bestaar af en Vindrose (s. d.), paa 
hvis Underside en Magnetnaai er anbragt. 



156 



Kompendium— Kondemnation. 




og som er ophængt saaledes, 
at den kan dreje sig i et 
vandret Plan. 

Kompendium, -iet, -ier, 

kortfattet Indhold af en 
Videnskab , Ledetraad. 

kompendiés , kortfattet, 

sammentrængt. Kompas. 

Kompensation (sjon), en, er, Erstat- 
ning; Skadesløsholdelse; Udjævning af en 
Fejl ved et Ur. kempensére, at, erstatte, 
udjævne; sød., ved Hjælp af Kontramag- 
neter at ophæve Kompassets Deviation 
(s. d.). 

Kompetence (kompetangse), en. Ret- 
tighed, Adkomst; Befojelse. K.-sporgsmaal, 
Sporgsmaal om Grænsen for den Magt el. 
Rettighed, der tilkommer en. kompotént, 
befojet, berettiget til at domme; retmæs- 
sig, gyldig. 

Kompilation (-sjon), en, er. Sammen- 
sankning; en Bog, der kun indeholder 
noget, som er skrevet ud af andre Bøger. 
Kompilator, en, -t^rer, en, der skriver noget 
sammen af andre Værker, kompiléro, at, 
udskrive af andre Værker. 

Komplaisance (kaangplæsangs), en. Ven- 
lighed, Høflighed; Tjenstvillighed. kom- 
plaisint (kaangplæsang), venlig, høflig; 
tjenstvillig. 

kompleks, sammensat, omfangsrig. Kom- 
plékS, et, er. Indbegreb, Sammenfatning, 
Samling. 

Komplement, et, er, Fuldstændiggorelse. 
K.-Buer, K.-Vinkler, to Buer el. Vinkler, 
som tilsammen udgor 90^. 

Komplementærfarver, fi., to Farver, 

der ved Blanding giver hvidt. 

komplet, fuldstændig, hel, fuldtallig. 
komplOtére, at, gore fuldstændig, udfylde. 
Kompletéring, en, er, Fuldstændiggdrelse, 
Udfyldning. 

Komplikation (-sjon), en, er. Sammen- 
blanding, Forvikling. komplicéro, at, 
indvikle, være kompUcérot i, være ind- 
viklet, delagtig i. 

Kompliment (kaangplimang), en, er, 
Bdjning, Bukken; Hilsen; Artighed; Smi- 
ger. K. de boenf (dø bOf), studehøflighed, 
plump Smiger. Komplimenter (dsk. Ud- 
tale), Omstændigheder, overdreven Høflig- 
hed, komplimentere, at, hilse paa; sige 
Artigheder. 

Komplot, -tet, ter, hemmelig Forening 
for at udøve noget ulovligt; Sammensvær- 
gelse. 

Komponent, en, er, hver enkelt af de 
sideordnede Ting, der ved Sammensæt- 
ning danner en Helhed. 

komponere, at, sammensætte, forfatte 
et musikalsk Stykke; opfinde en Dans 
el. Ballet. KomponiSt, en, er. Tonedigter, 
Balletforfatter. 

Komposint, en, er, se Komponont. 



Komposition (-sjon), en, er. Sammen- 
sætning, Blanding; Metalblanding; Tone- 
stykke; Frembringelse af ny Tonestykker. 
KompOSitnm, et, Komposita, noget sam- 
mensat. 

Kompost -Gødning, Blandingsgødning, 
frembragt ved en Blanding af animalske 
og vegetabilske Stoffer. 

Kompot, en, Frugtgrød, Frugt, ind- 
kogt med Sukker. 

Kompres, sen, ser, flerdobbclt sammen- 
lagt Stykke Lærred til Forbinding. kOD- 
preSSlbel, som kan sammenpresses. KOD- 
preSSion, en. Sammentrykning, Fortæt- 
ning. 

komprimere, at, sammentrykke. 

Kompromis (kaamproml el. kaangpraa- 
mi), et, er, Afgorelse af en Strid ved 
mindelig Overenskomst, ved hvilkea begge 
Parler slaar noget af paa deres Fordringer. 

kompromittere, at, angribe, mistænke- 
liggore ens gode Navn og Rygte. 

Komtesse, n, r, en Greves ugifte Datter. 

Komtnr, en. er, Forstander for en gejst- 
lig Ridderorden. 

koncedére, at, indromme, tilstaa. 

Koncentration (-sjon), Kongentréring, 

en, er. Sammendragning; Forening i eet 
Punkt; Fortætning (af en Vædske). kon- 
centrere, at, sammendrage, fortætte. 
koncentreret, -ede, sammentrængt, kort; 
stærk, saa kraftig som mulig. 

koncentrisk, med fælles Midtpunkt. 
k. Angreb, mi/., Angreb, som fra forskel- 
lige Sider er rettet mod eet Punkt. 

Koncept^ en, er, skriftligt Udkast; Ud- 
arbejdelse, som ikke er renskreven. K. 
åapir, tarveligt Skrivepapir, gaa fra 
koncepterne, blive forvirret. 

Konception (-sjon), en. Undfangelse; 
Forstaaelse. 

Koncert, en, er. Opførelse af indøvede 
Musikstykker for en storre Tilhørerkreds ; 
Musikstykke af stdrre Omfang for et 
enkelt Instrument (især Piano el. Violin) 
med Ledsagelse af Orkester. Den evro- 
pæiske K., Stormagternes enige Optræ- 
den i visse politiske Spdrgsmaal. kon- 
certere, at, give Koncert. Koncortino, 
en, er, Koncertstykke af mindre Omfang. 

Koncession, en, er, Indrømmelse; Øv- 
righedens Bevilling til et Foretagende, 
som udføres af private. koncOSSionere, 
at, tillade, bevilge. koncOSSlV, indram- 
mende. 

Konciliation (-sjon), en. er. Forlig, Ud- 
soning, konciliere, at, forsone. 

Koncilinm, -iet, -ier, Forsamling, især 
Kirkeforsamling. 

koncipéro, at, gdre Udkast, affatte; 
blive frugtsommelig. KoiCipiSt, en, er, 
den, som forfatter et skrevet Udkast. 

koncis, kortfattet, fjrndig. 

Kondomnation (-sjon), en, er. Domfæl- 



Kondensation - Konjektur. 



157 



delse, især Priserettens Erklæring, at et 
opbragt, fjendtligt KoflEardiskib tilhører 
Erobreren. kOliOBlire, at, tilkende 
Retten til et opbragt Skib; erklære et 
Skib for usødygtigt og forbyde dets fort- 
satte Anvendelse til Søfort 

XondOlSatiOl (-bjon), en, er. Fortæt- 
telse, Fortykkelse. KoiieiSatOF, en, 
-tSrer. tekn.. Apparat ved forskellige Ma- 
skiner til Kraftopsamling; ved Dampma- 
skinen til Fortætning af Spildedampen. 
kOliOlsSrø, at, fortætte, fortykke. 

KoilitiOl (-sjon), en, er, Betingelse; 
Tilstand; Stilling, Tjeneste, spt, den Eg- 
nethed for en Væddekamp, som et Men- 
neske el. Dvr har opnå aet ved Træning. 
kOBiitiOlél, betingende, betinget, koi- 

ditioiére, at, tjene. Xoiiitioiéring, en, 

er. Bestemmelse af Ulds og Silkes Fug- 
tighedsindbold. 

KOlditor, en. tSrer, Konditori, et, er. 

Xdaioliis, Xoiiolatioi (-sjon), en, 

Ytring af Medfølelse over et Dødsfald. 
kOHiolorO, at, ytre sin Medfølelse med 
en andens Sorg. 

Koiior. en, er, amerikansk Gribbeart. 

XOftiOttiéro (-tjære), n, r, i Italien Par- 
tlMnger, Anfører for en Bande. 

KOainlte, n. Opførsel, Takt; Handlen 
efter eget Skdn. X.li8te, overordnede 
Embedsmænds Optegnelser om deres un- 
dergivnes Opførsel, Udforelse af deres 
Embedspligter etc. 

Xoiiiktor, en, -tSrer, Lederen paa en 
Elektrisermaskine; elektrisk Leder i Al- 
mindelighed. 

Xoiilktir, en, er. Opsynsmand; den, 
der i en Sporvogn, et Jærnbanetog el. 1. 
modtager Passagerernes Billetter. 

Xøie, n, r. 

Xønobaai, en, e, stor Skindbaad hos 
Eskimoerne, roet af Kvinder. 

X0lf§kt._en, Sukkervarer, Sukkergodt. 

KotfOktiSl (-sjon). en, er, Forfærd igelse; 
færdige Klæder. 

KoiferélCe (kaangferangse), n, r, Kon- 
for618f_,en, er, Kaadslagning, Forhandling. 
kOliorørø, at. raadslaa; sammenligne; 
raadføré sig. KODførlring, en, er, Sam- 
ipenligning. 

KønfOSSiSl, en, er, Bekendelse; Tros- 
bekendelse; Keligionssamfund. konf68- 
SiOlSlf overensstemmende med Konfes- 
sionen. 

Xonfliønce (kaangBdangs), n, Fortro- 
lighed; fortrolig Meddelelse. kOllfidOll- 
tiol (-siæll), fortrolig, i Fortrolighed. 

XOlflgnratiOl (-sjon), en, er, en Gen- 
stands ydre Skikkelse; Stjernernes Stil- 
ling til hverandre, hvorefter de henføres 
til Stjernebillederne. 

EoiflrBiid, en, er, Koafirmaiidliide, 

n, r, den, som forberedes til at bekræfte, 
eller som nylig har bekræftet sin Daabs- 

Dan^ RcUkr{\ning»- og Fremmedordbog. 



pagt. Konfirmatioi (sjon), en, er. Be- 
kræftelse, Stadfæstelse; Bekræftelse af 
Daabspagten. konfirniire, at, stadfæste, 
give Gyldighed; foretage den med Be- 
kræftelsen af Daabspagten forbundne gejst- 
lige Handling. 

konfiskåbol, som der kan lægges Beslag 
paa. Konfiskation (-sjon), en, er. Be- 
slaglæggelse, konfiskere, at, lægge Be- 
slag paa, fratage. 

Konfiturer (kaangfl tyrer), Fl., Sukker- 
godt, Syltetfij. 

Kenfiikt, en, er. Sammenstød, Strid. 

kOlfinére, at, flyde sammen. KonfiU- 
éns, KoifinkS, en, er, Sammenflyden, 
Sammenstromning; Sammenløb af Folk. 

koiforn, ligedannet, overensstemmende 
med. Koiiermation (sjon), en, er, Til 
vejebringelse af Ligedannetlied. konfor- 
nire, at, gdre ligedannet, tilpasse. Kon- 
fornitot, en, er, Ensformethed, Overens- 
stemmelse. 

KeifrentatiSl (-sjon), en, er, Vidnefor- 
hør, ved hvilket Vidner stilles overfor 
andre Vidner eller den anklagede, kon- 
frontere, at, afhøre Vidner lige overfor 
andre. 

konfnidére,at, sammenblande, forvirre. 

konfus, forvirret, forstyrret. KoifU- 
Sion, en, er. Forvirring, Uorden. 

Konfederation (-sjon), en, er. Forbund. 
Forbindelse. kOUfOderérO, at, indgaa 
Forbund. 

Konge, n, r. Kong Erik. Kongerige, 
t, r. Kongsgaard, en, e. kongelig. 

Kongens Kvarter, i Orlogsskibe det 
Hold af Besætningen, der har de ulige 
Numre; Styrbords Vagt. 

Kongestion, en, er, Tilstrdmning, f. 
Eks. Blodets alt for stærke Tilstrdmning 
til Hovedet eller Hjertet. 

Konge vand, et, kem., Blanding af Salt- 
syre og Salpetersyre (opløser Guld). 

Kongle, n, _r. nsk., Kogle. 

Konglomerat, et, er, noget, som er 
sammenhobet af uligeartede Bestanddele. 
konglomerére, at, sammenhobe. 

Kongregation (-sjon), en, er, Forsam- 
ling, gejstligt Broderskab; Udvalg af 
Kardinaler, nedsat af Paven. 

Kongres, sen, ser, politisk Sammen- 
komst, Forsamling af Gesandter eller 
Fyrster tii Raadslagning; i Nordamerika 
den lovgivende Magt. 

Kongruens, en, fuldkommen Lighed, 
Overensstemmelse. kOUgrUént, overens- 
stemmende, geom., lige stor og ligedan- 
net, kongruere, at, falde sammen, være 
ganske ens. 

konisk, kegledannet. 

Konjektur, en, er. Formodning, Gis- 
ning; en formodet rigtig Læsemaade hos 
en Forfatter. kOlJOKtUrål, grundet paa 
Formodninger. 

21 



158 



konjugal— konsistorial. 



koningål, ægteskabelig. 

KonjUgation (-sjon), en, er, gram., Boj- 
ning af et Udsagnsord. kODjUgere, at, 
boje et Udsagnsord efter Person, Tal, Tid, 
Maade og Form. 

KODjunktion (-sjon), en, er, Forbindelse, 
Forening, astr., to Planeters Sammen- 
træffen i samme Punkt af et Himmel- 
legn. gram.j Bindeord. 

Konjunktiv, en, er, den forestillende 
Form ved Udsagnsord, konjniktlvlsk, 
i Konjunktivs Form, betinget. 

Konjnnktur, en, er, han., Tidsomstæn- 
digheder, Tidsforhold; tilfældig sammen- 
træffende Omstændigheder, der udøve 
Indflydelse paa Handelen. 

konkav, indbuet, indhvælvet. Konka- 
Vitét, en, er. Huling, Hulrunding. 

KonklåVO, t, r. Kardinalernes Forsam- 
ling til Prøvevalg; Værelset, hvor Prøve- 
valget foregaar. 

konkludere, at, slutte, domme. Kon- 

klnsion, en, er. Slutning, Slutnings følge. 

KonkordanS, en, er, alfabetisk Forteg- 
nelse over de i den hellige Skrift fore- 
kommende Ord og Talemaader, Forteg- 
nelse over bibelske Bevissteder. 

Konkordat, et, er. Overenskomst, især 
mellem verdslige Fyrster og Paven om 
Kirkesager. 

Konkordia, Enighed; Gudinden for 
Fred og Enighed. KonkordiO- Formel, et 
symbolsk Skrift i den evangeliske Kirke. 

Konkromént, et, er, et fast Legeme, 
fremkommet ved en Vædskes Størkning; 
et forhærdet, stenagtigt legeme i den 
dyriske Organisme. 

konkret, betegner en enkelt eksiste- 
rende Genstand med alle dens Egenska- 
ber (modsat abstrakt). 

Konkretion (-sjon), en, er, Sammenvok- 
sen, min., klumpformede Legemer i Sand, 
Ler og forskellige Bjærgarter. 

Konknbinåt et, er, Samliv udenfor 
Ægteskab. KonkuMnO, n, r. Slegfred, 
Frille. 

Konkurrence (kaangkurangse),^ n, r, 
Medbejlen; Kappestrid. Koukurréut, en, 
er. Medbejler, Medansøger. kOUkurrérO, 
at, kappes med andre i en eller anden 
Henseende. 

Konkurs, en, er, han., Opbud, Fallit, 
en Skyldners el. hans Kreditorers Erklæ- 
ring om, at han er ude af Stand til at 
beUle sin Gæld. K.bO, K.masse, den til 
Konkurs komne Formue. 

Konkylie, n, r, Skal af Bløddyr, især 
Snegle og Muslinger. Koukyliolog, en, 
er, konkvliekyndig. 

Konneksion, en, er, Forbindeise, Sam- 
menhæng. KonnekSioner, indflydelses- 
rige Bekendtskaber. 

Konnetabol, en, -bier, forhen Rigsfelt- 
berre og Overstaldmester i Frankrig. 



Konnossement, et, er, han., Søfragt- 
brev, Ladebrev, Skipperens Modtagelses- 
bevis for indladede Varer. 

Konnotation (-sjon), en, er, jur , Ind- 
kaldelse af samtlige Fordringshavere i et 
Konkurs- el. Dødsbo. 

Konnnbium, et, Ægteskab. 

Konréktor, en, -tSrer, egll. Medlærer; 
fSrste Lærer efter Rektor (s. d.). 

KonsangVinitét, en, Blodsslægtskab. 

Konsekration (-sjon), en, er, Indstif- 
telse, Indvielse. EOnSOkrére, at, hellige; 
indstifte, mdvie. 

Konsekvens, en, er. Følgerigtighed; 
Overensstemmelse; Fasthed i Grundsæt- 
ninger og Handlemaade. koUSekvéut, 
følgerigtig, slutningsrigtig; fast i Grund- 
sætninger el. Handlemaade. 
_ Konsens, en, er, Samtykke. kOlSOn- 
tére, at, samtykke i. 

Konservation (-sjon), en, Vedligehol- 
delse, Bevaring, Opbevaring, konsorva- 
tiv, vedligeholdende; som gaar ud paa 
Opretholdelsen af det bestaaende i Stats- 
styrelsen. KonservatlSBO, n, den i kon- 
servativ Retning gaaende Livsopfattelse 
hos en Person el. i Politik. KonSOrvi- 
tor, en, -tQrer, Embedsmand, som skal 
sdrge for Vedligeholdelsen af en Naturalie- 
samling. 

KonservatoriUB, -let, -ler, hajere Mu- 
sikskole; Kunstsal, Opbevaringssted for 
Kunst- og Naturaliegenstande; Væksthus 
for tropiske Planter. 

Konserver, FI., Fødemidler, der ved 
særlig Behandling er bevarede mod For- 
raadnelse el. Gæring. kOlSOrfirO, at 
vedligeholde, bevare, opbevare. 

konsiderabel, betydelig, anselig. Kon- 
Sideration (-sjon), en, er, Betragtning, 
Overvejelse; Anseelse, Hdjagtelse. køU- 
Sidorére, at, overlægge, overveje; tage I 
Betragtning; agte, anse. 

Konsignant, en, er, han, den, som af- 
sender Varer til en anden, enten til Salg 
eller til at henlægges til nærroere Bestem- 
melse. Konsignatiir. en, er. Modtageren af 
saadanne Varer. Mnsiglttiil (-sjon). 
en, er. Forhandling af Varer, som skal 
sælges for Afsenderens Regning, ktlilg- 
nére, at, tilsende Varer paa ovenanferte 
Maade. være konsignirot, mil, have 
Ordre til at holde sig samlet I Kasernerne 
og ikke forlade disse. 

KonsIliUB, let, ler, Raadslagnlng, Raad; 
Raadsforsamllng. 

Konsistens, en, Fasthed, Sammenh«ng. 
konsistent, tæt, fast, sammenhængende, 
konsistorial, hvad der angaar, hen- 
hører under Konsistorium. Køniiitøriil- 
raad, Klrkeraad, Medlem af et Konsisto- 
rium; ogsaa en Titel for gejstlige. KøU- 
Sistorina, let, -ler, Klrkenuid; den h6jeste 
Avtorltet ved Universitetet. 



konskribere — Kon tinuation . 



159 



køBSkribSro, at udskrive til Krigs- 
tjeneste. KoiSkriytiOl (-sjon), en, er, 
en saadan Udskrivning. 

Xoisil (-saall), len, ler, 
ark.y ethvert paa en Mnr ^p^mS^^^^ 
fremstaaende Stykke, der •f^ *^ 

er bestemt til at bære no- 
get; et lille Bord el. en Konsol. 
Hylde under et Spejl. 

KoiSOlatiOl (-sjon), en, Trøst, Bero- 
ligelse. kolBOlérO, at, trøste. 

kOlSØlidOre, at, fæstne, gdre fast, forme 
til et Hele; sikre, dække. KoiBOlldéring, 
en, er, Befæstelse, Fastgorelse, fast For- 
ening; Sikring, Dækning; et Saars Hel- 
ninij. [Statspapirer. 

KoiBOls (kaansels), eng., garanterede 

KoiSOlstOl, en, e, ark., fremspringende, 
byppi^ leddet og dekoreret Sten, bestemt 
til at bære. 

KoiSOlilS, en, er. Samklang, Vellyd. 
kOBSØlilt« medklingende, sammenstem- 
mende. XoiSOlftllt« en, er, Medlyd (mods. 
Vokil). kOlSOlére, at, medlyde, sam- 
menlyde; sammenstemme. 

blSOrter, F1., (nedsættende) Folk af 
samme Surdej. KolSOrtilllD, iet, ier. For- 
ening af flere, som virker i Fællesskab, 
særlig ! Handelsforetagender. 

KoiSpirstiOl (-sjon), en, er. Sammen- 
sværgelse. Xoispirator^ en, -ISrer, Del- 
tager i en K. konspirero, at, sammen- 
sværge sig, stifte Mytteri. 

XeiStibel, en, -bier. Soldat ved Artil- 
leriet, der betjener Skytset. Politibetjent 
i England og flere Lande. 

koiStantt bestandig, uforanderlig. 

konstltéro, at, godtgdre, bevise klart 
og tydeligt. 

XoiStOllatiOl (sjon), en, er. Stjerne- 
billede; Stjernernes indbyrdes Stilling til 
en vis Tid; dennes formente Indflydelse 
paa Menneskenes Skæbne. 

XoiStornatiOn (-sjon), en, Bestyrtelse, 
Skræk. kOQSteriére, at, g5re bestyrtet, 
sætte i Forlegenhed. 

køftStitllérO, at, fastsætte; indsætte, 
beskikke midlertidig el. i tn andens Sted. 
k. sig, at, (om en Forsamling) træde sam- 
men under vedtægtsmæssig Organisation. 
konStitnéret« beskikket midlertidig el. i 
en andens Sted. 

XoiStitntiOl (sjon), en, er, Grundlæg- 
ning, Anordning; midlertidig Beskikkelse 
til et Embede; Forfatning, Statsforfat- 
ning (især om en fri repræsentativ Stats 
forfatning\ Grundlov; Legemsbeskafl'en- 
hed. Sundhedstilstand. konstituUonél, 
forfatningsmæssig, overensstemmende med 
Statens Grundlov; grundet i eller afhæn- 
gig af Legemets Beskaffenhed eller Le- 
gemsbygningen, koaatitntionélt lonarkl. 

Kongemagt indskrænket ved en fri K. 
kOlStitltiønél Sygiom, Sygdom, der har 



Tilbøjelighed til at udbrede sig i hele 
Legemet. 

Konstriktion (-sjon), en, er. Sammen- 
trækning. Indskrænkning, egt. Sairmen- 
sndring. konstrilgére, at, sammentrække, 
indsndre. 

konstrnéro, at, sammenfoje, opføre, 
bygge; sammenfdje Ord grammatisk rig- 
tigt. Konstruktion (-sjon), en, er, Byg- 
ning. Bygningsmaade; Ordfdjning. Kon- 
Strnktor. en, er, den, der konstruerer. 

Konsni, en, er, en af en Regering be- 
fuldmægtiget Agent paa en fremmed Han- 
delsplads for at varetage og paase sin 
Nations Handelsinteresser; Statsoverhoved 
i det gamle Rom som Republik og i 
den franske Republik 1799-1804. Kon- 
snlat, et, er. Konsuls Embede, Værdig- 
hed og Bopæl. 

KODSnlént, en, er, Raadgiver, Sagfører. 
koisnlére, at, raadsporge, raadføre sig 
med (en Læge el. Sagfører). 

XoiSQltation (-sjon), en, er, Raadslag 
ning; Henvendelse, særlig til en Læge. 
konsultere, at, spdrge til Raads. 

Konsum, en. Forbrug. KoUSUmélt, en, 
er. Forbruger. kOlSUmére, at, forbruge, 
fortære. KoUSUmérilg, en, er. Forbrug, 
Fortæring, Afsætning. 

Koitagium, et. Smitstof, Smitte. kOU- 
tagiés, smitsom. 

Kontakt, en. er, Beroring. elek., Be- 
roring mellem Ledninger. 

Kontaktdaase, n, r, elek., Por- 
cellænsdaase, til hvilken Lednin- 
gen fører. 

Kontaktprop, pen, per, elek., 
Metalprop, der stikkes ind i Kon- 
taktdaasen, hvorved Ledningen 
sluttes. 

kontant, i el. med rede Penge; 
uden Kredit. Kontanter, FL, Sum- 
mer i rede Penge. Kontakt- 

Kontékst, en. Sammenhæng, ™„7„;^f. 
Forbindelse i Tale og Tanke. prop 

kontemnére, at, foragte. 

Kontemplation (-sjon), en. Betragtning, 
Beskuelse. kOUtémplatiV, dybsindig, ind- 
advendt; et k. Liv, et til aandelige Be- 
tragtninger indviet Liv. 

kontemporsr, samtidig. 

Kontenance (kaangtenangse), n. Fat- 
ning, Holdning, gode Miner, Sindsro 

kontestére, at. jur., bekræfte, fastslaa 
ved Vidner; bestride, benægte. 

Konti, se Konto. 
_ Kontinent, et, er, Fastland, koutinou- 

tal, hørende til Fastlandet. 

Kontingent, et, er, Bidrag, Andel, fast- 
sat Tilskud i Penge, Tropper osv. 

Kontinuation (-sjon), en, er, Fortsæt 
telse. KaSSegSmaal, et, jnr., Sogsmaal, 
hvorved en ny Sag sættes i Forbindelse 
med et foregaaende Sagsanlæg. kontiUU- 




100 



Konto — Konvent. 



oro, at. fortsætte, vedvare, kontinue- 
rende el. kentinnérlig, vedvarende. Kon- 

tinnitét, en, ubrudt Fortsættelse, Sammen- 
hæng mellem fdr og nu. 

Konto, eo, Fl, Konti, han., Regning; 
den Plads, en Handelskundes Regning 
indtager i Købmandens Hovedbog. a 

Konto, som Afdrag. Kontoknrant, en, 

er, lobende Regning, Mellemværende. 

Kontér, et, er, Skrivestue; Lokale, hvor 
en Virksomheds Regnskab føres. Kon- 
torist, en, er, den, der er ansat paa 
et K. 

Kontra, se Kontrafægtning. 

kontra, imod, modsat, pro et k-, for 

og imod. 

Kontraålt, en, er, meget dyb Alt. 
Kontrabalance (-langse), n, r. Modvægt. 

kontrabalancére , at, holde Modvægt, 

holde Stangen. 

Kontrnbanie, o, forbudne Varer, ind- 
smuglede Varer. 

Kontrabas, sen, ser, det dybeste Stren- 
geinstrument. 

Kontrabog« en. boger. Bog, hvori ef- 
terhaanden indfores de Varer, der tages 
paa Kredit. 

Kontracitant, en. erjur. den indstævnede, 
der udtager Kontrastævning mod Hoved- 
citanten. 

Kontraiaap, en. Damp, der ledes ind 
i Cylinderen for at drive Stempelet i 
modsat Retning og der\*ed saa huitig 
som muligt standse Maskinen. 

Kontraitli« en, e. Dans, der opføres 
af flere Par, der staar i to Rækker lige 
over for hinanden. 

Kontraliktion (-sjon), en, er. Modsigelse. 
kontraiiktorisk, modsigende. 

Kontrafel, et, er. Portræt. 

Kéntrafægtning, en, Ovelse i Fægtning, 
efter at de forskellige Angreb og Forsvar 
er lærte, ved hvilken den fægtende ud- 
forer sine Bevægelser efter eget Sk6n: 
kaldes ogsaa fri Fægtning. 

Kentrabént, en, er. den, som indgaar 
en Kontrakt. kontmborO, at. indgaa en 
Kontrakt, kontrabéro Gæld. gdre Gæld. 

Kontrakaitioniit, en. er. den, der for- 
pligter sig til at indestaa Kautionisten 
for. at Debitor opfylder sin Forpligtelse. 

Kontrikt, en, er. Overenskomst. Af- 
tale; gensidig, fV^ivillig Forpligtelse, især 
skriftlig. 

kontraktil, sammentrækkelig. Kon- 
traktilitét, on, et Ixgcmcs Kvne til at 
trække sig sammen. Kontraktion v'^jo" • 
en. or. Sammentrækning;. Koikortning 

Kontraktnr, en. er. xcilvaronde Sam- 
mciitr.rkning af Muskler el. Soner. 

kontramaniiro, at. give Modi)efaiing. 

an>ostil)c. afsige 

KontraBarcb, en. or. lilhngcmaroh. 
March i modsat Retning 



Kontraoktav, en, er, mus.. Oktaven 
mellem de to dybeste C'er paa et Piano. 

Kontraoriro,* n, r, Tilbagekaldelse af 
en given Ordre. 

Kontrapart« en, er, Modpart, Modstander. 

Kontraprovo, n, r. Modprøve (ved en 
Afstemning). 

Kontrapunkt, et, den Kunst til en gi- 
ven Melodi at fdje een eller flere selv- 
stændige Stemmer, kontrapuktlsk, 

overen.sstemmende med Reglerne for 
denne Kunst. 

Kontrasignatnr, en, er, Medunderteg- 
ning, MedunderskrifL kontrasignoro, at, 
medunderskrive, gdre en andens Under- 
skrift gyldig ved sin Underskrift (bruges 
særlig om den ansvarlige Ministers Med- 
under.skrift). 

Kontrast, en, er. Modsætning mellem 
to Genstande, kontraitiro, at, stikke 
af, ikke passe sammen. 

KontraiOgianal, et, Søgsmaal, anlagt 

af Kontracitånton (s. d.). 

Kontratenor, F1., Tonerne i Kontra- 
oktaven (s. d.).^ 

Kontreatairal« en, er, søn., næsthdjeste 
Officersgrad i Marinen, Anfører for en 
Eskadre. 

KontrOikarpe (kaangtreskarp) , n, r, 
den ydre mod Marken vendendie Skraa- 
ning af en Fæstoingsgrav. 

Kontribnént, en, er. Skatteyder, Med- 
bidragyder. koitriblirO, at, bidrage, 
hjælpe til. medvirke ; betale Skatter eller 
Paalæg. KontriblUil (-sfon), en, er. Bi- 
drag, Ydelse, Skat, Pftalaeg; Krigsskat. 
Brandskat 

Kontrol, len, Tilsyn, Opsyn, k^ltro- 
lero, at have TUsyn med. KoitTOlir, 
en. er. Tilsynsmand; (ved Teatre) BiHet- 
mod tager. [maal. 

KontroVén, en, er. Strid, Stridssp6rgs- 

kontnlr, modsat, stridende imod ; hin- 
drende, [især blandt studerende. 

Kontlbonil, en. er. Stuekammerat, 

Kentir, en, er. Omrids. LtOflilg, 
en. er. Tegning af en Flgors Omrids. 

Kontnaion, en, er, legemlig Beskadi- 
gelse, foraarsaget ved Stød ellerKnnsning. 

Konval, len, ler, en Plante, horende 
til Liljerne. [iCiaL 

Kenvaloiciat, en, er, se likgBf alo- 

konvékg. ndbnet, ndbvaelTct (mods. 
kenkiv )■ KolVOkiitit, en, er, ophøjet 

Runding, Linseform. 

konvenibol (ksang->, passende. s6mme- 
lig: tilpas, belejlig, bdrem. kglfOlirO. 
at. passe, være tjenlig, til Behag. Kon- 
Veniéni, eu. det engang vedtagne i Hen- 
seende til. hvad der er passende. Ki^tf- 
termaal, Giftermaal der indgaas af Hen- 
syn til vdre Forhold. 

Konvent, et. er. Made. Sammenkomst. 
Forsamling, f. Eks. prMStcf^oovnt. 



Konventikel — kor in tisk. 



161 



KoifOnrøLOl, en, -kler, hemmelig Sam- 
meDkomst af et Religionsparti, som ikke 
er anerkendt af Staten ; gudelig Forsam- 

EtlfOltiil (-sjon), en, er, Overens- 
komst, Forening, Pagt. kOlVOlttOlél, 
som man er bleven enig om; i Følge 
Vedtægt; som Skik og Brug er. 

XOBfOntlil. en, er. Klosterbroder, 
Stiftsherre. KoifeituallliO, n, r, Klo- 
ster- el. Stiftsdame. 

XOBfOrCOnSv en, mat, to Liniers Hæld- 
ning mod hinanden. kOlTørgSllt, som 
har Hældning mod hinanden. kOBVOF- 
goro« at, have Retning mod samme Punkt. 

konVOriiboL underholdende, snaksom 
Kort OrSlUOl (-sjon), en, er. Underhold- 
ning, Samtale. X.lleklikon, Ordbog, 
der indeholder alle til almindelig Dan- 
nelse henhørende Genstande med sammes 
Forklaring og Beskrivelse. K.8t0ie, Om- 
gangstone, Tone ved selskabelig Under- 
holdning. kOlVOrSørO, at, samtale med, 
underholde sig med. 

KølfOrsiOl, en, Omstillen af Begreber; 
Omvendelse. 

konVOrtorO, at, forandre, ombytte. Kon- 
VOrtørinK, en, er. Forandring af et Laans 
Betingelser eller Ombytning af et Laan 
med et andet, hvis Betingelser er forskel- 
lige fra det ældres. 

KolVOrtlt, ten, ter, en, som er gaaet 
over fra en Religion til en anden, sær- 
lig den, som er gaaet over til Romer- 
kirken. 

KOQTiktiOI (-sjon), en. Overbevisning. 

Xoif Ojf en, er, Ledsagelse til Ære eller 
Beskyttelse; Samling Handelsskibe, led- 
saget og beskyttet af Orlogsskibe, koi- 
VOjort (kaangvoiyere el. dsk. Udt.), at, led- 
sage, beskytte. 

KOQf •kfttioa (-sjon), en, er. Sammen- 
kaldelse. kOlVOkére, at, sammenkalde. 

K^lfølit. ten, ter, konvolutere, at. 

Kølf Olf 0118, en, er, 
Snærle (Plante). 

XonfllSiOl, en, er. 
Krampe , Krampetræk- 
ninger, koiTiiisIvisk, 

krampagtig. 

Eødporatlon (sjon), 

en, er, Samvirken mel- 
lem flere, til Fremme af 
fælles Interesse. kOOBO- 
raHf • samvirkende. KO- 
OPOrorO, at, medvirke, 
samvirke. 

KoBrAiiatiii (sjon), 

en, er, Sideordning; Ligestilling, koor- 
flioro« at, sideordne. 

KbP. pen, per, kopsætte, at. 

KBptlfl en, en Slags Harpiks til Lak- 
fernis. 

KBpSk el. Kfpilkl, en, er, russisk 




Konvolvolus. 



Kobbermønt, Vioo Del af en Guldrubel = 
l,9j Øre. 

koperiikaiike System, den af Xo- 

pornikUi (1473—1543) opstillede Lære om 
Forholdet mellem Solen og Planeterne. 

Kopi, en, er. Genpart; Gengivelse; Ef- 
terligning. X.bOg, Bog, i hvilken der 
tages Aftryk af alle de Breve, der ud- 
færdiges fra et Kontor. kopiørø, at, 
afskrive, eftertegne, eftermåle, tage Gen- 
part af. Kopist, en, er, Afskriver, Skriver. 

kopiOS, rigelig, talrig. [demi, en. 

Kopper, Kopar, koparret. Koppeepi- 

Kopskat, ten, ter, Hovedskat, Skat paa 
alle Personer uden Hensyn til deres øko- 
nomiske Forhold. 

Kopter, Fl., kristelig Sekt i Ægypten 
(Efterkommere af de gamle Ægyptere). 

KopBla, en, Forbindelse, gram.. Ver- 
bet »er< , der forbinder Prædikatsordet 
med Subjektet; Bindetegn. 

KopnlBtiOB (-sjon), en, er, Forbindelse, 
ægteskabelig Forening, Vielse; en Slags 
Ympning, nemlig Forbindelse af en vild 
Stamme med en Gren af en forædlet 
Stamme. kopBlBtiV, forædlende; forbin- 
dende, kopulere, at, forene, forbinde, 
formæle, vie; ympe paa ovennævnte 
Maade. 

Kor, et, flerstemmig Sang; Omkvæd, 
som gentages af alle de syngende; en 
ordnet Mængde, f. Eks. Englenes Kor; i 
Kirken Pladsen foran Alteret. Koril, en, 
er. Kirkesang. Korlst, en, er, Korsanger. 
KortOBO, n, r, mus., Stemmetone, der er 
hdjere end den almindelige, saakaldte 
Kammertone. 

Koraller, fl, Polypdyr, der oftest dan- 
ner storre Kolonier af træagtig grenet 
Form med Horn- el. Kalkskelet; de af en- 
kelte, især røde Arter, drejede Smaasager 
til Pynt. Koralrev, et. Rev i Havet, op- 
bygget af disse Polypper. 

Ko ril, en\ Muhamedanernes hellige 
Religionsbog = Alkoråfl. 

Korde, n, r. Sene, Tarmstreng; lige 
Linie, trukken fra et Punkt af Cirkelens 
Omkreds til et andet. 

Kordel, en, er, rebsl, de tre af E^bel- 
garn slaaede Tov, der slaas sammen til 
en Trosse. 

kordiil, hiertelig, aabenl^'ertig, fortro- 
lig. Kordialltit, en, Hjertelighed, For- 
trolighed. 

Kordéfl (kaardaang), en, er, Snor, mi- 
litær Besættelse af Grænsen , militær 
Forsvarslinie. 

KordBifl, blødt, fint, narvet Læder af 
Gedeskind (egt. fra Cordoba). 

KoreBder, Fl., smaa, torrede Vindruer. 

KoreOgrafl, en, Optegnelse og Beskri- 
velse af Danse ved Tegn for de forskel- 
lige Bevægelser. 

kpriltisk SoJleordOB, den tredje Sdjle- 



162 



Koija m be— Kot«rl . 



r prydet med Akao- 



orden, hvit Kapitæl er 
thusblade. se ElfHil. 

E«r|aHb4, n, r. fircslavelses Veraerod, 
beslaaende af: een Ung, to korte, een 
lang Stavelse: — •----■ — . 

Xark, en, Barklag af Korkegen. 
Kamani, en. er. Skarv (en Fugl). 
Køri, et, kornet, -ede. Kornsort, en, er. 
Xtrt, et, en Ments Finvægt (densVvgt 
med Fradrag ar Legeringen). 

Eoritt, ten, ter, forhen Fiendrik, Fa- 
n^unker. yngste Offtcer^rad i et Rylter- 
kompagnt. 

KoriSt. ten, ter, Messing- 
blcseinstrumenl med tre Ven- 
tiler og med endnu hOjere To- 
neleje end TrompeteD, 

Eoriael, en el. et. Glimt 
paa Himmelen, der er Genskin 
af Qerne Lyn. 

Ktrp, en. er. nsk.. Ravn. 
EorfOril, en. er. den laveste 
Grad af L'nderofGcersklasaen 
EflFf trilSkab, et. er, Afdelingaf 
H— ISUand under eu Korporalj Befaling. 
Eflrpentitl ( sjon). en. er, Samfiind. 
Broderskab. Lav. | 

kirporliB, legemlig, r. Eks. k. Straf. j 
Xerft, et. er, HæraMeling: SamfDDd. 
Eirplléice (-laugse). n, F«rhed. Fed- I 
me. Kflrpileat, fer. vel ved Magt. i 

ktirakll, at. give en Irettes«ttelse. 
karrékt rigtig, fejlfri. Ifalge Regelen. 
EerriktkH, en. FejlfKhed. Regelmcssig- . 
hed. lorraktitl (-sjon). en. er. Berig- 
tigelse: Tugtelse. Revselse. EsrrekQoU- 
aittalt, Forbedringshus, Tugthus, kor- . 
nktlT, som tjener til al forbedre. Kir- 
roktir, en. er. Berigtigelse : Rettelse af 
Trykfejl: Hettelsesarket. KorTflfctir, en. 
er. den. som gennemser et Aftryk og ret- ' 
ler Fejlene deri. rOrend Arket rentrykkes. 
Xorratatttl l-ijon). en. er. Vekselvirk- 
ning el. Gensidighedsforhold mellem en 
Organismes forskellige Dele. kirrtUHT, 
til hinanden svarende. 

KtrrespiBdaiCt, {-dangsek. n. r. Brev- 
veksling: Sammenheng; Overensstem- 
melse. Eamspoililt, en. er. Kommis, 
som paa et Kontor ferer Brevvekslingen: 
deu, der fra et freiniaed Sted sender en 
Avis Beretninger. keiTØSPSldiro. at. 
stemme overens: svare til: staa i Forbin- 
delse med: brevveksle. 

Etnitir, en. er. Gang langs med en 
Rakke V«re1ser; i Tealeret Gangen bag 
[»gerne. E.T*|I. en. e. Jwirnbaneper- 
»onvogn med gennempiendi' Gang lang^ 
Kupeerne. 

KtniCin. "t. lelte. beriptige; relte 
Trrkfejl: irelteuHte 

KCtTCdT, risende, bejl^ende. EerTf sIt, 
eL er. .Etscmiddel. Bcjtsemiddel 

kfmayire. •*■ fonlvrve. bestikke. 



Fordærvelse, Bestikkel ighcd. 

Køn, et. korsfæste, at. den korsfie- 
stede =: Kristus, korslagt, Korsbaand, et, 
Korslar_er, en, e, koise sig, at. 

Ktrair, en, er, Serever, Fribytter; Sa- 
ravers kih. 

Kartet Ut, ter, SnAiliv, Uvstykke. 
Eanflik, en, e, fitk . Sesyerne. 
Kart, et. kortli^ge, at. Korttegning, 
en, er. Kortgivning, en, er. KorUpil, let. 
kørt, kortaandet, -ede. korte af, at. kor- 
telig. Korthed, en. 

EørtlllUill, en, er. eleJt., fejlagtig 
Forbindelse mellem to Ledninger. 

kørtltlgnil. *">., stærkt skrå attende 
Retning, f. Eks. af AnkerkKltlngen. 

Eorrit, ten, ter, Oriogssklb med Ka- 
noner paa det øverate (aabne) Dtek, men 
uden lukket Batteri. 

Kerrklli en, er, Prsest for Kybele, 
hvil Fest hAjtidellgholdtn med larmende 
Musik. 

KorrlOI. g"Mfc Hyrdenavn, et smæg- 
tende, forelsket Menneske. 

KirrtS, en. er, For^anpmand 1 Kunst 
eller Videnskab. 
Kølik, ken. ker. 

kØlCkør el. kiifCkar (hot Jødeme 
om Spisevarer), fonkriflnunslg, ren. til- 
ladt. 

kOHilg. nak., hyxgetlg. 
KlUIMlk, ken. Pyntdunat, FonUtn- 
nelseskunsL kølMittlk, brskAnnende. 

kSlHltk, aom anxaar hele Verden, har 
Hensyn til Verdensbygnlngea (Dnlvenet). 
EasmøfBlI, en. Læren om Verdens Op- 
rindelse el. Opstaaen. KHBUnfi, en, 
Verdensbeskrlvelse. EoUMdftP, en, Lw- 
ren om Verden i dens Fatdsbendfghed. 
kMMlitilk, som hw«r til eller angaar 
denne Lsere. 

KoiBCioUt, ten.- ter. Verdensborger. 
kølBOpønUlk. verdensborgeriig. 

Eømu, en. den ordnede Verden i 
Modsætning lil Kaos. 

Køtt (kort o), en, c Kosteakaft, et 
er. koste, at 

Eøst (kort aa\ en. Koster :<= Tyve- 
koster. Koilprngcr. koste at (give K.). 
kOttø I kort aa), at (om Prisen), knat- 
bar. kistelig. 

EøttUle (kostyme). t, r, Paakladnlng. 
Dragt, særlig Teaterdragt. Uaskeradedragt 
LbU. let, ler. Bal. til hvUkct Delta(emc 
moder i M askerad edngter, men oden 
Ma«ke. kestiaørø. at. Itsre L Xaiti- 
■iør kaa^ymjc) en, er. Tentcrskneddcr: 
op^vnshavende ved et Tealen Gardeiobc 

Køtalat, se Kirkøiila. 

Kit, tet. ntk. lille VKrdac HdL 
Kltaii, et. er. sluttet Sebkab. Parti (i 
nedsættende Betydning^. 



Kotillon— Kredit. 



163 



Køtillil (kaatiljaang), en, en Slags Sel- 
skabsdans. 

Køtirit« n/ r, hdj hælet, meget tyk- 
saalet Sndrestdvle, som de gamle Græ- 
kere bmgte i Sdrgespillene for at blive 
h6jere, mere imponerende; være paa Ko- 
tunien: være hdjttravende i Tale- eller 
Skrift. 

kØTOliO, at, SØD., vende Skibet for 
Vinden. 

XøTS, en« e, tøv,, Jærnring, hvis Yder- 
side er bnl; i denne Hnling lægges et 
Tov, der splidses fast om Kovsen; an- 
vendes mange Steder om Bord. 

Xoijo« t, r, søv.f rundt Kahytsvin du 
paa et Fartdj. 

Krial (kral) en, By eller Lejr hos 
sydafrikanske Folkeslag. 

Kriltt en, e, Kraasesuppe, n. 

Kribisk« en, e, en af Remme flettet Pisk. 

KrSbistøBIDOr, et, nsk,, Tømmerstokke, 
der ved Sortering af flødet Tømmer findes 
uden Ejermærke. 

Erabit, en=, er, (af Kroftt), ustyrligt 
Menneske; spøgende Benævnelse for et 
muntert, kraftigt udviklet Barn. krabit, 
fortrinlig. 

XraMo, n, r. 

XrabkO, n. r, fisk., en Slags Anker, der 
støtter de Pæle, til hvilket et Bundgarns 
(s. d.) Overkant er fæstet. 

kradSO, at, kradsbørstig. Kradser, en, e. 
ICradsning, en. 

KratSOr, en, e, mil, skrueformet Ap- 
parat til at trække en Kugle ud af Ge- 
værløbet. 

XrafL en. Kræfter, kraftig. 

Xragbjalke, n, r. Bjælke i en Træbro, 
som bærer Strækbjælkerne. 

Krage, n, r. 

KrigøJallOf n, r, søv., almindelig spids- i 
gattet Sdlbaad med een Mast. I 

KragOirøOr, F1, Træstykker, som tap- ' 
pes sammen parvis og lægges over Ryggen i 
paa straatækte Huse for at holde paa I 
Mønningen. 

Kragetæer, F1., daarlig, utydelig Skrift. 

Kragstei, en, e. se Keiieliten. 

Krak, et. Brag, Fald; Børs- eller Han- 
delskrise. 

Krak, ken, ker, nsk.. Træstol. 

Krakiler, en. e, kivagtigt Menneske. 
krakilsk, trættekær. 

Krakmaaiel, en, -dier. 

Kran, met. kramme ud, at, Kram- 
meri, et.^ 

KranbaiBbnli, opr. Kirsebærbrændevin, 
spøgende om Spirituosa i det hele. 

kranse, at. Krammen, en. j 

Kranye, n, r. Metalkrampe. 

Kranye, n, r. Krampetrækning, en, er. 

Kranaflgl, en, e, jagt, Fællesnavn for 
die Drosselarter. 

Krai« en, ér, Maskine til Flytning af 




Kran. 




irr 



svære Byrder, saavel 
i lodret som i vand- 
ret Retning. 

Kranaiker , et, 

•kre, søv., de to Skibs- 
ankre, som er an- 
bragte under Kran- 
bjælkerne (s. d.). 

Kraibjælke, n, r, 

søv.. Bjælke forude 

i Skibet, der gaar vandret el. skraat ud 
fra Rælingen paa hver Side af Stævnen, 
I og under hvilken Kranankeret hænger. 

Krangel, et, nsk., stnd, Trætte, kraagle, 

at, yppe Strid. 

Kranielegl, en, Læren 
om Hjerneskallens Form. 

Krailnm, -let, -ier, Hjer- 
neskal. 

Krans, en, e, kranse, at, 
Kransning, en. 

Krans, en, e, skom., 
smalt Stykke Læder, som Kranium, 

lægges langs Randen mel- i Pandeben. *i isse- 
lemBindsaal og Ydersaal, '^«^^» ^»J^J^Jj^^* 
naar der ikke kræves en »eben. 6 Orérkæbe- 

hel Mellemsaal. ben. 7 Underkæbe- 

Kraisejæri, et, skom., ^"' 

Apparat til at sætte en Kant paa 
Saalen med. 

krap, kort (om Søgang). 

Krap, pen, Plante, af hvis Rod 
der faas et rødt Farvestof; ogsaa 
dette Farvestof. 

Krapmaskine, n, r, farv., Ma- 
skine til at blødgore det valkede 
T6j. 

Krapyl, et gement Pak, Pøbel. Kranse- 

kraS, djærv, grov. Jærn 

Krat, tet. Kratskov, en, e. 
Krater, et, e. Tragt, tragtformig Aab- 
ning af et ildsprudende Bjærg. 

KraT,^ et. 

Kravat, en, s, Halsbind, Halstdrklæde. 

Krave, n, r. Kraveknap, pen, per. 

KravekledS, en, er, skræd., tykt, halv- 
rundt Plankestykke, hvorpaa Frakkekra- 
ven presses. 

kravelbygge t, ede, søv,, kaides et Skib, 
naar Bordene ligge Kant mod Kant (mod- 
sat kliakbygget). 

Kravl, et, kravle, at. Kravlen, en. 

Kreatur, et, er, skabning; Dyr, især 
Husdyr; en fornem Mands Yndling, en 
Spytslikker. 

Krebs, en. Krebsdyr, et. Krebsgang, 
en. krebse, at. 

kredénse, at, smage paa og derefter 
overrække (.Spiser og Drikke), drikke til. 

Kredinsberd, Skænkebord. Kredénser, 

Fl.. Komplimenter. 

Kredit, ten. Tiltro, Anseelse, godt Rygte 
for Soliditet; Betalingsfrist; Bor^. f. Eks. 

tage paa K. han.. Kredit el. Kreditside, 



Krediliv— Kro. 



denSide. paa hvilken en Persons Ti Igodeha- I 
vendeof{ de af liam betalte Summer indfores ' 

(mods. Debet). Kreditbrev, Brev. hvori 

Udstederen erklærer at indestås for en, 
til hvem der udbetales Peiige paa hans 
Anbefaling; ogsaa: et Brev. hvori man 
forskaffer nogen Troværdighed. K.fors- 
nillCi Forening af Laantagere med det 
Formaal at skaffe sig Laan paa Grundlag 
af deres samlede gen3idlgeAn3var,E.katBe, 
Anstalt, hvorved man imod Renter kan 
fa« Penge til Laans mod Prioritet i Ejen- 
domme, E.oplag, Købmænds Oplag i 
deres egne Pakhuse af totUiarte Varer 
uden straks stedfunden Betating af Ind- 
førselstold, kreditere, at. borge, give 
paa Borg; godskrive, skrive paa Kredit- 

KnditiV, et, er. aaben Anvisning, hvis 
Ibsndehaver kan hæve Penge paa Ud- 
stederens Regning hos dennnes Forret- 
ningsforbindelser; Anbefalingsskrivelse, 
skriftlig Fuldmagt for en Gesandt = Ak- 

krelitlT. 

Krediter, en, -tSrer. den, der har noget 
til gode. 

Kreds, en, e, kredse, al, 

kreiré, at, vælge, udvælge, udnævne, 
f. Eks. til Doktor, k. en Rolle, være den 
første Fremstiller af den. 

Krenat^OI (-sjon), en, er. Ligbrænding. 

Krematerinm, -let, -ter, Bygning, ind- 
rettet til Ligbrænding. 

beal, en, egtl. Fæstning; den indre 
befiestede Del af Moskva og andre rus- 
siske Byer. 

KréBSr lartari, renset vinsten. 

krsHtej at, n5^., rømme sig, 

knaeleret, forsynet 

med Skydeskaar. 

Kr«n, en. er, Beteg- 
nelse for Evropæere, der 
er fedte og bosatte i 
Frankrigs og Spaniens 
nnværende el. forhenvæ- 
rende amerikanske Kolo- 
nier. 

Kreaiit, en og et, en farveløs, astsende 
Vædske, der brages som desinficerende 
Hiddel. 

Krep^ pet, Flor, kruset Flor. 

krepere, at, omkomme, da; om Dyr 
styrte; »t^re. krsnke. 

KrHttHti, en. er, udvalgt Samling af 
Stykker af flere Forfatteres Værker; Man- 
stersamling. 

Kratil, en, er. el. Krellser, en. e. Per- 
son, der Ilder af Krellnisme. KntiliSllia, 
n. Form af Idioti, ledsaget »f Misdannelse 
af Legemet og Opsvulmning af Skjold brusk- 
kirtelen; fbrekommer især I Alpedalene. 

Krati og Plati, egtl. Kong Davids Liv- 
Twrt; allehaande Folk, sammenlsbet P*k. 

Irtlnr (hrajtser), en, e, lille ty>k 



Sklllemant - 



''i* 



østerrigsk Gylden = 



Urige. at. 



oprindelig < 



Boldspil, 

kridhiid. 

Kridt, et, kridte, at. 

Krif, en, e. Krigsfange, n. i 
Kriger, en, e. krigersk. 

Krig, en, e, søo,, Krumtemm 
binder Stævnen med Kølen. 

KriESniBrt, et, sød.. Afsætning paa et 
Panserskibs Master, forsynet med lettere 
Skvts. 

Krik, ken, ker, nssel Hest. 

Krikaid, en, -ænder. 

krille, at Krillehoste. 

kriniaal el. kriminel, som angaar For- 
brydelser. Krimiialist, en, er. Jurist. 
som beskæftiger sig med Strafferet. Krl- 
nlialiltlk, ken, Læren om den Maade. 
paa hvilken Forbrydelser udøves. oj{ Mid- 
lerne til deres Opdagelse. Xrimlnalkam- 
Btr, et, -kamre, Afdeling af en Ret, hvor 
Forbrydelser undersøges og paadOmmes. 
Kriniaalprecsi, sen. straffeproces Kri- 
■lialrel, ten, strafferet. Straffedomstol 
(modsatlCiTllret). 

KriMtkraai, et. 
Kriagle, n. r. 
KriBkalkrti, • 
Kriiallie. n, 

dugsskørt. ud- 
spændt ved Hjælp 
af Fiskeben og 
lign.; senere en 
knrvedannct Bal- 
lon af Staalljedre fi 
til at holde Da- ^ 
meHjolen 

Kril, en, malajisk Dolk. 

Kriae el. KrillS, en. er, Afgørelse, af- 
gCrende Vendepunkt, f. Eks. i en Sygdom. 

Krist., Fork. af KristlS, kristelig, kri- 
sten, nt, ne. Kristen, en, PI. Kristne, de. 
Kristendom, men. Kristenhed, en. Kristi, 
Ejef. af Kristus, kristne, at. 

Kriltaaaiad, en, er = December. 

KriataUgi, en. Læren om Kristi Perron. 

KriBtløra, en, e, en Slags stedsegrøn 
Busk el. Træ. 

Krlltni, den salvede. 

KritiriU, -iet. -ler, Kendemærke, Sær- 
kende; \ed Væddeløb ^ Forsøgsløb (s. d.). 

Kritik, ken, ker. Undersøgelse, Bedøm- 
melse. Dom; BedAmmelseskunst; Dadel. 
Kritiker, en. e, el. Krltikll, sen, ser, 
Bedømmer, Kunstdommer; Dadler, kri' 
tisira, at. prøve, bedflmme; dadle, vrage, 
kritisk, prøvende, undersøgende, bedøm- 
mende; betænkelig, mislig. 

Kra, en, er, Kromand, en, -mænd. 

Kra, en, er, uekfonnel UdTtdelse paa 
Fuglenes Spiserør, der tjener tU midler- 
tidigt 0[Aevulngntad fbr fmåm. 




165 



Krtg, en, e, krc^rygget. kro- 
get, -ede. 

Irtgtui, en, -Uender, He- 
sten a HJOmetand. 

krakaro, at gOre udkast til 
et Kort. Krikr et, er. flygtig 
tesiiet Kort over et Terræn. 

kr«kSrO, at, tpt., l Kroket 
at lægge sin Kugle tæt til en 
anden og sende denne bort 
ved et Slag paa sin egen Kugle. 

Irtkat, Spil med Trnkugler, 
der drives henad Jorden gen- 
nem Buer ved Hjælp af lang- 
skaftede Træhamre. Fordi^i.-iMMku 

KrSkedl), len, ler. Krokodil- „.i n^d Kr»- 
legraad, en. 

Irikll, en, er. Plante, der horer til 
Liljerne; af en af Arterne faas Safran. 

Kr«B, et, hvidt, metallisk Grundstof 

Kraaitlk, ken, Fan-elære; Læren om 
Farveblanding. kriBåtitk, farvet, mul., 
op- eller nedstigende Skala i en Kække 
Halvtoner. 

ErBBfllttOgnfl, et, er, Fotografi I na- 
turlige Farver; koloreret PotograH. 

Eroaalitljrafi, en. Farve-stentryk. 

Kriaatypi, en, th«tryk i flere Farver. 

ErtlkBI, et, el. Ereie, o. r, nsst- 
vderste Taaled hos Hovdyrene (se Fig. 
Hest). 

Kraia, n, r. krone, at. Kro- 
ning, en, er. Kroningsdag. en,e. 

Kraia, n, r, ret., to halv- 
runde Stykker Træ, indbyrdes 
furbundne i en vis Afstand og 
anbragte paa Stempelet (s. d.) 
over Hjulet. I den 
Bversle, runde Kant 
er der til hinanden 
s\'arende Fordybnin- 
ger, hvori der anbrin- 
ges Drev (s. d.), fast- 
holdte ved JernbOjler. 

Iraikjil, et, tekn.. 
Tandhjul, hvis Tæn- 
der ikke er rettede 
udad, men er paral- ' 

lele med Hjulaksen. Kron*. 

XrtlU«, n, r, Efterkommer af Ertltl 
(s. d.>. 

Krtlik, eu, er, Krenlke; historisk Frem- 
stilling, der udelukkende er ordnet efter 
Tidsfølgen. 

krSlllk, som varer i længere Tid. lang- 
varig, især om Sygdom (modsat aknt), 

KrBBOlOlI. en, TidsrcBninR. Tidsfolgc, 

kroitloEJsk, horende til K. Kronaneter, 

el. mjt rc.TidsmaaIer;et meget ncjJatitigtL'r. 

Kraiaa, > den græske Mytologi den 
yngste af Titanerne, Fader til Zeus (s. d.). 

kriirBft, at, rage Haaret af Issen (se 

Ttuir). 

IniTlil«, t, r, (især i England) straf- 
Dawk RctikriTnlD^- og Pnminelanlbot 





skyldig Person, der mod LoRe om Straf- 
frihed oplræder Som Vidne mod sine 
medskyldige. 
Krap, pen, pe. ' 

KroPt en, Sygdom, der ytrer sig ved 
Opsvulmen af Skjold- 
bruskkirtelen. 

Krapdia, n. r, el. Krap- 
pert, en. er, Duerace med 
kuglefurmig opsvulmet _ 
Hals og Kro. IKfeki. 

Kraq^ais ( 
Krnciftka, 

lede af Kristu! 
set. 

Kridt, e( 

Kridtkoi 

Beholder, i hvilken Skyt- 
ten havde sit Krudt. f6r 
man brugte Patroner. 

Krikke, n, r. i tf.a^^ 

krOD, me. krumme, :HHi 

at. Krumning, en, er, ,y^B^ 

Knuna, n. r. ISS^ 

KriDpaseer. en, e. 
tekn.. Passer med krum- "'''"" 
me Ben til udvendig Maaltag- 
ning. 

Krimslnliinf, en. mU., straf, 
vedhviiken Delinkventens Arme 
og Ben fastgjordes i en Tvær- 
bjælke, saa at Legemet var it 
stærkt hiyet; nu afskalTet. \a . 

KrinalaT, en, e, BispesUv, Knii»iM»Hr. 
Tegn paa de romersk- katolske 
Bispers Værdighed, 

KlUDltap, pen. pe, tekn., Maskindel, 
som omsætter en frem- og tilbagegaaende 
Bevægelse til en omdrejende. 

Krus, et, e. 

Kn8edllle,n,r. Krusemynte, 
al. Krusejærn. et, Krusning, e 

Knahaniniar, en , hamre. 

s/en/i-, en Hammer, hvis Ho- 






ved sammensættes 




Række enkelte Jærn (se Fig,). 

Krnalåde (udtales, 

det skrives), n, r, lilli 
værksform af Dej, beregnet 
til at fyldes. 

kry, at, nsk., sværme i 
Mængde. 

Kryb, el, krybe, at. kreb. 
krelien. et, ne. Krybdyr, et. Krybskylle, 
n. r. Kryb.skyttcri. et. Kryber, en, e. 
Krvbcri. et, er. Krybning, en, er. 

Krybbe, n. r. 

Krybbebldar, en, c, Ilcst. der har den 
L'vane at sætte Fortænderne mod Kryb- 
bckanlen og samtidig nedsluge Luft. 

Kryddenellike, n, r. Krydderi, et, 
er. krydre, at. 

Kryda, et, krydse, al. Krydsning, en, er. 

Kryds, et, den itederxtc Del af Hyggen 
22 



Krydshoved-Kullsje. 



udfor Krydsbenet; den bageste Del af 
Hestens Ryg i Forbindelse med den »rer- 
ste Del af Baglemmeme (se Fig. Hest). 
«iu>.. Fortegnet jf, der sat foran en Node 
betegner, at denne skal forb&jes en balv 
Tone. jflu., Togt el. Del af et Togt, især 
naar Skibet har sejlet frem og tilbage I 
et vist Farvand. Krydlbei, et, de hos 
den voksne sammenvoksede Krydshvirv- 
ler, nedenfor Lænden. krydSB, at. løu., 
ariiejde sig frem bi de vind, snart over 
en Bov, snart over en anden. Krydier, 
en, c, lao,, hurtigsejlende Krigsskib, i Re- 
gelen med kraftig Armering, men uden 
Panser. Krydlfirtol, et, er, sao.. Told- 
kutter. 

KrrdBhtTfld, et, er, tekn., Klods af 
Smedej'ærn el. Staal, til hvis ene Side 
Stem pelstangen er fastgjort, medens Plejl- 
stangen er saaledes forbunden med den 
anden Side, at den lian vugge frem og 
tilbage. 

Krylsmaal, se Isiaimul. 

ErydsaejSDl, en, -sier, »med., smal 
Mejsel med Eggi 

Krrkko, 



tut i Sydgr6nland, bruges til Frem- 
stilling af Soda osv. 

Iryptkirka (»kjult Kirke) kald- 
tes i Kristendommens Forfelgel- 
sestid et hemmeligt I Huler eller 
under Jorden anlagt Bedehus. 
K. findes endnu hist og her un- 
der stOrre Kirker, f. Eks. i Viborg 
ug Lund, oprindelig bestemte til 
G rav kapeller. Krykke. 

kryplO-, i Sammensætninger: skjult, 
hemmelig. [Plante. 

KryptoiiB, en, er, bot, blomsterles 

Krrptocrif, en, er, en, som skriver 
med liemmelige Tegn. KryplSfrifl, en, 
hemmelig Skrivekunst, Lonskrifl. 

Kryatil. len, ler, et Legeme, som har 
dannet sig I en vis regelmæssig Skikkelse, 
med jævne, af lige Linier begrænsede 
Flader, især af Mineralriget; den aldeles 
rene og gennemsigtige Kvarts, Bjærckry- 
slah meget fin og klar Glasart. Kry- 
alalllak, regelmæssig dannet, lig Krystal; 
klar. gennemsigtig som K, 

KrystalUaation (-sjon), ei. Kryatallise- 

rinK. en, er, et (lyilejide Legemes Over- 
gang til et fast under en vis bestemt 
Skikkelse, Forvandling tit Krystal; Kry- 
slaldannelse. kryatalltsere, at, antage 
Krystalrorm; Krystallinsk, n, r, den llnse- 
furmige. gennemsiglige Del af Ojel. 

EryalallOgrafl, en. Læren om Kry- 
stallerne, 

kryala, at. Krystning, en. 

Kryater, en, e, krysteraglig. 

KrsfU en. Kræftknude, n. r. 



Krsninari en, e. Kræmmeraand. en. 

kræBie, at. Kneugnlng, en, er. 

kræue, at Krænkelse, n, r. 

kraae, at. lirEsen, -ent. -ne. 

kræve, at. Krwvning, en, er. 

KrabliBg, en, er og e. 

krscs, at, nsk., bAje, krumme. 

Krølle, n, r. Kreihaar, et. krølle, at. 
Krflllejærn, et. 

KrSBike, n. r. Krønikeskriver, en. e. 

KrøB, et. Hinde i Underlivet, der tjener 
tit at_ holde Tarmene i deres Leje. 

KrøBBB, fordum en meget rig Konge i 
Lydien; deraf: en K', en hovedrig Mand. 

Kube, n, r. 

Inbbe, n. r, nsk., Tnestub. Brænde- 
stykke. KnbbeatOl. en, e, Stol, udhulet 
af et Stykke Træ. 

kubere, at, beregne et Legemes Ind- 
hold; opløfte en StOrrelse f tredje Po- 
tens (s. d.i. Kiblkalei, en. en Terning, 
som paa hver Kant er en Alen. l.maal, 
et, Indholdsmaal. K.tal, let. Produktet 
af et Tal, sat tre Gange som Faktor. 
X.rod, en. -rodder, den enlielte Faktor i 
et Kubiktal. kllblak, terningdannet. 
Inbna, en, er, Terning. 

klo, at. [Master. 

KuL fen. fer, rundgatlet Skib med to 

KnIO, n, r, farv., Kar til Farvning af 
Uldgarn. 

KnSl«, ", r. Kugleflade, n, r osv. 

Klfleltd, et. Ud, i hvilket en Kugle 
bevæger sig i et I.*je, saa at Drejning 
kan finde Sted til alte Sider. 

Kngltleje, t, r, et Aksetlcje, hvor Akslen 
bevæger sig paa Kugler for 
al formindske Gnidnings- 
modstanden. 

Inglar. en, er, amerikansk 
Panter. 

KnhreUei ei. KihrSI- •'»■^J' 

heD, schweizisk Hyrdemelodi, sunget el. 
spillet paa Alpehorn. naar Kvi^et drives 
ud el. hjem. 

Knjon, en, er. Kryster. kl)M5ro, at. 
behandle foragtende, plage, pine, under- 
Kuk, ket. kukke. at. Kukken, en. 

Knl^ let. Kulsvier, en, e. kulle. at. 

kllant, flj-dende. let, utvungen; fSJellg, 
eftergivende, medgørlig. 

Knld, et, kuldlyse, at. Kuldlysntng. en. 
kuldka.sle. at. Kuldkastelse, a. kuldsejle, 
at. Kiildsejling. en. [kuldslaa. at. 

Knlde, n. Kuldegrad, en. kuldskær. 

KdI«, n. r. Itulegrave, at. 

kule, al. Kuling, en, er. 

Kili, en, er, Hindu el. Kineser af de 
lavere Kaster, der ernKrer sig som Dag- 
lejer, 

knllUriak, hvad der hører Ul Køkke- 
net, til Madlavning. 

Knliaja, n, r, »kom., Apparat til at 



Kulisse — Kurtoisi. 



167 



aQ>udse Kanten af Saalen med 
(egtl. urigtig Udtale af det føl- 
gende Ord). 

KnliSSB, n, r, teat, Side- 
dekoration paa Scenen. tekn.y 
den Ramme, i hvilken Krydsho- 
vedet (s. d.) paa en Dampmaskine 
glider. Lsffrillg, en, er, Kryds- 
hovedets Styring ved Kulisser. 

KlUo, n, r, fisk.f kort Pæl, ned- 
rammet i Bunden til Støtte for 
Bundgamspælene. Kuiisje. 

KlUf r, en, en Torskeart. 

Klllor, en. Hestesygdom; kulret, -ede. 

klllft, -ede, uden Horn (om en Ko); 
uden Taarn (om en Kirke); skaldet. 

Knlnilfv n, r, en Dynge Træ, som er 
dækket med Jord el« Græstorv, og som 
antændes o^ langsomt forkulles. 

KnlmiiatlOl (-sjon), en, er, en Stjernes 
Gennemgang gennem et Steds Middags- 
linie. K.-Spnnkt, dens Hdjdepunkt; hoje- 
ste Standpunkt, hojeste Grad af Magt, An- 
seelse osv. knlniioro, at, gaa gennem 
Middagslinien; være paa sin Lykkes, Æres 
hojeste Punkt. 

Knlsnkf ken, ke, tekn., den videste Del 
af HoJQvnen (se Fig. Hojovn). 

KnltiTatiin (sjon). Kultivering, en, 

er, Dirkning; Beplantning, Forædling. 
KlltiVftttr, en, -tOrer, et Redskab, der 
forener Plovens og Harvens Egenskaber. 
knltivSrt , at, dyrke, danne, forædle; pleje, 
sø^ at vedligeholde f. Eks. et Bekendtskab. 

Knltiirg en, er. Dyrkning, Agerdyrkning; 
Aandens Dannelse og Udvikling. 

KBltnSg en, Gudsdyrkelse; Kirkeskikke. 
K.milister, Minister for Kirke- og Un- 
dervisningsvæsenet. 

KlUr, en, er. Farve; i Kortspil Trumf- 
far\'e; Anstrøg; Skin; Tendens (et Dag- 
blads), kllørt, farvet, broget. 

Knmmo, n, r. 

KlBUnor, en. kummerlig. 

KimilatiOl (sjon), en, Sammendyng- 
ning. Ophobning. kumUlére, at, opdynge, 
beklæde flere Embeder paa samnie Tid. 
KUBmlnS, en. Dynge; Klodesky. 

knndblirg kundgorc, at. Kundgorelse, 
n. r. Kundskab, en, er. kundskabsrig. 

KnidO, n, r. Kundekreds, en. 

knniB, at, kan, kunde, kunnet. 

KUSt, en, er, kunstig, kunstle, at, 
Kunstleri, et, er. Kunstner, en, e. kunst- 
nerisk. 

Knp,. pet. 

KnpO, en, er, Afdeling af en Jærnbane- 
vogn; ensædet, lukket Vogn. 

knpors, at, afskære, afhugge, afstumpe; 
(i Kortspil) tage af, stikke over. kupérot 
Ttrrølf bakket Egn, der er gennemskaa- 
ren af Hulveje og Grøfter. 

Klf ilitet« en, Begærlighed, Lystenhed. 

Klf Ilip Elskovsgaden, Amor. 



Knplot, tet, ter, to med hinanden ri- 
mende Verslinjer; Strofe, lille Vise. 

Kupon (-paang), en, er. Afsnit, afskaaret 
Stykke ; de Rentekvitteringer, som er ved- 
hæftede Statsobligationer eller Aktiebreve. 

Knppel, en, -pier. Tag, bygget i Form 
af en Halvkugle. 

Knrg en, e. Helbredelse, Lægning. KuF* 
gddSX, en, er, den, som for sin Helbredel- 
ses Skyld besøger en Sundhedsbrønd. 
KnrnotodB, n, r. Sygebehandling efter 
visse Grundsætninger. 

KUfa en, Opvartning ved Hoffet eller 
hos fyrstelige Personer. gSrO K. til en, 
stræbe efter Yndest hos en, søge at vinde 
ens Kærlighed. KnrDagor, en, e, en, der 
gor Kur. 

kar|bel, helbredelig. 

knrint, løbende, gangbar, afsættelig. 

KnratOi, let, Formynderskab, Værge- 
maal. Forstanderskab. Kurdtor, en, -tQrer, 
Formynder for Myndlinge mellem 18 og 
25 Aar, Forstander for en offentlig Stif- 
telse, [gender. 

Knror, en. er, Ilbud, især i Statsanlig- 

knrdrég at, læge, helbrede; istandsætte. 

Kurfyrste, n, r, i gamle Dage en af de 
tyske Rigsfyrster, som havde Ret til at 
vælge Kejseren. 

KnriO, n, r, en af de 30 Folkeafde- 
linger i det gamle Rom; den romerske 
K.a samtlige pavelige Embedsmænd og 
Domstole til den almindelige Kirkerets 
Udøvelse, den pavelige Regering. 

KnriOSitOt, en, er, Sjældenhed, Mærk- 
værdighed, Seværdighed. kuriøS, sælsom, 
sær, besynderlig, mærkværdig. 

Knriosnm, fi. Kuriosa, se Kuriositet. 
Kurre, n, r. 

kurre, at (om Duer). 

Kurs, en, er. Løb; den løbende Pris 
paa Guld- og Sølvmønter, Statspapirer, 
Aktier, Veksler osv.; deraf Pengekurs og 
Vekselkurs; Omløb; Retning, Vej. holde 
Kursen, sød., følge den rigtige Retning. 
kursere, at^ være i Omløb, være gangbar. 

KurSl? el. Kursivskrift, skraatliggende 
latinsk Bogtrykkerskrifl {Kursiv). kUr- 
Sivere, at, trykke noget med K- 

kursorisk, fortløbende, uafbrudt; flyg- 
tig, løselig. 

Kursus, et, Løb; sammenhængende 
Række af Forelæsninger; Undervisning, 
der omfatter eet el. enkelte bestemte Fag; 
Undervisningsanstalt, der forbereder til 
de forskellige Eksaminer, men i friere 
Form end de egentlige Skoler. 

Kurtage (-tasje), n, Mæglerlon, i Alm. 
bestaaende i en Procentandel af det 
solgte. 

kurtisért . at, gdre Kur til. 

Kirtfisl (-toasi), en, høflig og ridderlig 
Opførsel, særdeles Høflighed og Bele- 
venhed. 



168 



Kurv Kvartet. 




Kutter. 



Kurv, en, e. Kurvblad, et, e Kurve- 
arbejde, t, r. 

KurV6, n, r, krum Linie. 

Kusine, n, r. 

Kusk, en, e. Kuskesæde, t, r. 

kuske, at. 

Kusnia, en, nsk.j Faares^'ge. 

Kustode, n, r, el. KustOS, en. Vogter, 
Opsynsmand, Tilsynsmand, især ved Uni- 
versiteter og Samlinger. 

Kutte , n , r, 
Munkekappe. 

Kutter, en, e, 
s øv. y enmastct, 
skarpbygget, liur- 
tigsejlendeF'artoj. 

Kuvert, en, er. 
Omslag, Brev- 
omslag; Opdæk- 
ning til een Per- 
son, kuvertere, 

at, forsyne med Omslag, indeslutte. 
Kvabbe, n, r, en Fisk. 
Kvabso, en, fisk.y Stenbiderhun. 

Kvad, et. 

Kvade el. Kvae, n, n^k.. Harpiks. 

Kvader, en, e, ei. Kvadersten, en i 

Firkant tilhugget Sten. 

Kvadrant, en, er, en Fjerdedel af et 
Hele, især en Fjerdedel af en Cirkel; Vin- 
kelmaaler, Gradmaaler, et matematisk 
Instrument med en Fjerdedels Kredsbue, 
inddelt i 90 Grader og tjenlig til at maale 
Vinkler, Grader, Héjder. 

Kvadrat, et, er, ligesidet, retvinklet 
Firkant; Produktet af et med sig selv 
multipliceret Tal (K-tal); nins.. Opløsnings- 
tegn (i;), der hæver Virkningen af et fo- 
regaaende Kr3'ds (s. d.) el Be (b). K maal, 
et, Flademaal, lige stort i Længde og 
Bredde. K.indhold, et, = Fladeindhold. 

kvadratisk, formet som et K. K.rod, en, 

-rodder, et Tal, der ved at multipliceres 
med sig selv frembringer Kvadrattallet. 
Kvadratur, en, er. Beregning af et K., 
der i Storrelse nojagtig svarer til en af 
krumme Linier begrænset Figur. ri.s/r., 
to Himmellegemers indbyrdes StillinKf 
naar de er fjernede ^4 Cirkel fra hinan- 
den, betegnes ved f]. kvadréro, at, gore 
firkantet, afdele i F'irkanter; multiplicere 
en Storrelse med sig selv. 

Kvadriénniun, et, en Tid af fire Aar. 

KvadrifoliUm, et, et Firblad; Firklover. 
kvadrifolisk, flrbladet. 

Kvadrille (-drilje), n, r. Dans af 4 Par, 
i Alm. Kontradans, Musikken til samme. 

kvadrnpel, fire fold, firedobbelt. Kva- 
drupel, eii, er, et firedobbelt Tal el. Stor- 
relse. Kvadrnpel-Alliance(angse), Forbund 
mellem fire Magter, kvadrupléro, at, 
gore firedobbelt. 

kvakle, at. Kvaklerl, et, er. 

Kvaksalver, en, e, en, som udover 



Lægekunsten uden at være berettiget der 
til: Fusker i Lægekunsten. 

Kval. en, er. kvalfuld. 

kvallflcére, at, gdre skikket eller duelig 
til. kvaliflcérede Forbrydelser, Forbry- 
delser med saadanne Biomstændigheder, 
at de ellers for dem fastsatte Straffe 
skærpes. Kvallflkatlil (-sjon), en, er. 
Duelighed, Dygtighed til en vis Forret- 
ning, Fag el. Embede; ea deri begrundet 
Berettigelse til at ansøge om en saadan 
Forretning eller Embede. 

kvalitativ, som har Hensyn til en Tings 
Beskaffenhed, Egenskaber, Værdi. k. Ana- 
lyse, Areni., med det Formaal at finde, af 
hvilke Grundstoffer Forbindelser bestaar. 
Kvalitet, en, er, Indbegrebet af alle Egen- 
skaber ved en Ting; Beskaffenhed, Egen- 
skab, Godhed, Værdighed, Rang, Stand. 

kvalm, Kvalm, en. Kvalme, n. kval- 
me, at. 

kvantitativ, som har Hensyn til Mæng 
den, Storreisen, Vægten osv. k. Analyse, 
ktm,y med det Formaal at finde Bestand- 
delenes Vægtforhold. Kvaititét, en, er. 
Flerhed, Mængde, Antal, Stdrrelse, Vægt; 
Stavelsemaal, Vokalernes Lydlængde. 

kvantSViS, paa Skromt, spøgende. 

Kvantum, et, F1. Kvanta, Andel, Mængde, 
Maal, Beløb, Tal, Sum. 

Kvart« en, er, Fjerdedel, FJcrdedelsmaal, 
Fjerdedelsarksstdrrelse, f. Eks. en Bog i 
K.; muZy^ den fjerde Tone over Grund- 
tonen; Interval paa to hele og een halv 
Tone; den tredje Streng paa Violinen, 
den fjerde paa Bratchen og Violoncellen. 
fægt, Hug eller Stød efter Modstanderens 
venstre Side. 

Kvartal, et, er, Fjerdingaar, FJerding- 
aars Indtægt eller Udgift, L6ii osv. kvar- 
taliter, jjerdingaarsvis. 

kvartan, fierdedags. K.feber, FJerde- 
dagsfeber. 

Kvartation (-sjon), en, J(rein., Guldets 
Udskillelse fra Sølvet ved Salpetersyre; 
Metalblanding af 1 Del Guld og 3 
Dele Sølv; en saadan Udskillelse af Me- 
taller, at det ene Metal nedbringes til en 
Fjerdedel af den hele Masse. 

Kvarter, et, en Fjerdedel af en Alen 
og en Time; en Afdeling i en Have, en 
By osv.; de tiltagende og aftagende Maa- 
neskifter (fOrste og sidste KO; Bolig, Bo- 
pæl, Logi. K.maid, Underofficer ved 
Soetatens Skibstømmermænd. K.mtStor 
den ringeste Klasse af Underofficerer for 
Matroser paa Krig.sskibe; en Underofficer, 
der sorger for at skaffe Soldaterne Kvarter. 

Kvarteron, en, er, Bam af en Euro- 
pæer og en Mulatinde. 

Kvartet, ten. ter. Musikstykke for fire 
Stemmer eller 4 Instrumenter. StrjfOk. 
for to Violiner, een Bratch og een Vio- 
loncel. 



Kvarts - Kvs. 



169 



K¥&rt8« en, et Mineral, der væsentlig 
bestaar af Kiselsyre. 

K¥t8, et Risbrænde. 

K¥&8» en Slags gæret Drik, bruges i 
Rusland. 

K¥180. n, r, fisk., Fart6j, der er ud- 
styret til Fiskeri, sædvanlig forsynet med 
Dam til Opbevaring af Fisken. K.dftin, 
men, me. Rum i Kvasen med gennem- 
hullede Sider, saa at Vandet frit kan 
strdmme igennem. 

K¥&88i&, en, bittert Stof, der faas af 
et tropisk Træ og anvendes i Medicinen. 

K¥&8ty en, er, kvastblomstret. 

K¥atéri8, n, r, i Tallotteriet fire be- 
satte og udtrukne Tal. 

K¥8it6, n, r, nsk., Helleflynder. 

K¥0ld8?0ré, en, nsk», Aftensmad. 

K¥iddøra et og en. kvidre, at. 

K¥ide, n. kvidefuld. 

K¥i6, n, r, kaldes Koen, fra den er 
voksen til den har faaet sin fOrste Kalv. 

k¥ik, ke (egtl. levende). Kvikgræs, set. 
Kviksand, et. Kviksølv, et. 

k¥ikie, at, nsk,, leve op igen. 

K¥illi]abark, en. Barken af et Træ fra 
Chile, anvendes som Sæbe. 

K¥ildO, n, r. Kvindekdn, net. Kvind- 
folk, kvindagtig, kvindelig. 

K¥ilt, et. Vægtenhed i Danmark, Vioo 
V elier 5 Gram, deles i 10 Ort. 

K¥int9 en, er, mus., den femte Tone 
fra Grundtonen opad; Interval paa tre 
hele og een halv Tone ; den øverste Streng 
paa Violinen (E); fægt. Stød el. Hug efter 
Modstanderens hdjre Side (lavere end 

Teri^(s. d.)). 

K¥ilt6886118, en, det bedste, fineste, 
kraftfuldeste. Kærnen af noget. 

K¥ilt6t« ten, ter. Musikstykke for 5 
Stemmer eller 5 Instrumenter. 

Kvirilil, et, det kongelige Palads i Rom. 

K?i8t, en, e. Kvistkammer, et, -kamre. 

K?i8ta f*n, e, nsk., Knast (i Træ). 

k¥it, te, færdig med, af med. kvitte, 
at, lade gensidige Fordringer gaa op mod 
hinanden, kvittoro, at, fritage, frikende 
for, give skriftligt Bevis for Penges Be- 
taling, for en Regnings Afgorclse; opgive, 
lade fare, give Slip paa. Kvittering, en, 
er, skriftligt Bevis for Penges Betaling 
ci. Modtagelse, for en Fordrings AfgSrelse, 
for at et Regnskab er behørigt aflagt osv. 

Kvita el. Kvotadol, en, e, en forholds- 
mæssig Del, Andel, Lod, Bidrag. 

KVftiint (kvosi-), en, er, det ved Deling 
el. Division fremkomne Tal, f. Eks 48 : 6 
= «, her er 8 K. 

Kvade, n, r, en Frugt. 

kvødS, at, kvad, kvædet. Kvæde, t, r. 

Kvag, et. Kvægavl, en. 

kvaffff at. Kvægelse, n. 

Kvaky ket, kvække, at. 

Kvakff« en, e, Tilhænger af den af 




Kvæse. 



Skomageren Georg Fox i Aaret 1649 
England stiftede Religionssekt, som kal- 
der sig selv Vennesamfundet. 

KVSBld, en, = Aften, kvælde, at. 

kvaBlO, at, kvalte, kvalt. Kvæler, en, 
e. 'Cvælning, en. er. Kvælstof, fet. 

Kvam, en, er. Navn paa de i Norge bo- 
ende Finner. 

KvaBrkO, n. Sygdom hos Hesten, der 
viser sig ved en Opsvulmning af Struben. 

Kværn, en, e. 

KvaBrn, en, e, nsk., Mølle. 

KVSBrullllt, en, er, den, som idelig fører 
Klager og Besværinger uden synderlig 
Grund. kVaBmlérO, at, klage idelig ug 
uden synderlig Grund. 

KV2B86, n, r, Blæreorm hos 
Faaret, der, indført i Hundens 
Tarm, udvikler sig til en Bæn- 
delorm. 

kvaBStO, at. Kvæstning. en. 

Kvæstion, en, er, Sporgs- 
maal, Opgave; Undersøgelse, 
Stridspunkt, (tidligere) pinligt F'orhør. 
kVØStionorO, at, sporge, udfritte, forhøre. 

KVSBStor, en, -stører, Universitetskas- 
serer. KvSBStur, en. Kvæstors Embede, 
Forretningslokale. 

KybélO, hos Grækerne Gudinden for 
Jordens Frugtbarhed. 

Kyklop, en, er, enojet Kæmpe, en af 
Vulkans kæmpestore Smedesvende med 
et eneste rundt Oje midt i Ilanden, kj- 
klopisk, som vedkommer en K. kyklo- 
pisk Bygningsmaade, den ældste, raa 
Byghingsmaade med utilhugne, over hver- 
andre optaarnede, ikke ved noget Binde- 
middel forenede Stenmasser, kyklopisko 
Mure, kæmpestore Mure fra Oldtiden af 
denne Bygningsmaade. 

Kylling, en, er. Kyllingesteg, en, e osv. 

KyndolmiSSO, Lysmesse, en Festdag 
(den 2. Februar), paa hvilken i den ka- 
tolske Kirke Processionslysene indvies. 

kyndig. Kyndighed, en. 

Kyniker, en, e, øgenavn paa en filo- 
sofisk Sekt i det gamle Grækenland, der 
holdt alt naturligt for anstændigt og til- 
ladt; et^raat, udannet, usædeligt Menne- 
ske, kynisk, uanstændig, raa, uhumsk. 
Kynisme, n, r, uanstændig, raa Adfærd; 
Svineri. 

Kyper, en, e, Vintappersvend, som for- 
staar sig paa Vin. 

Kyråds, et, er, el. Ky- 
ras, set, ser. Brynje, 
Brystpanser. Kyifldser 
el. KyraSSér, en, er. en 
i Panser eller Harnisk 
klædt Rvtter. 

Kyrie-eloison (eie-ison), ^ 

Herre, forbarm dig! 

Kys, set. Kyshaand. kysse, at. kys- 
ses, at, kysselysten. 




lyiS, n, r. 
kyae, at, kyste, kyst. 
krsk, Kysklied, en. 
Kyst, en, er. Kystland, et, e osv. 
Kabs, n, r. Kiebel>en, et. 
Kais, n, r. kæde, at. 
KadS, n, uiev; det Garn, der gaar paa 
langs, og i hvilket IslætteD slaas, Rcnde- 

kåk, ke. KKkhed, en. 

knkkfl, at, frembringe en Lyd som 
Gæssene. 

Kalder, en, e, [en o« el. 

kale, at. kælen, ent, ne. Kætenskab, 

KallllS, en. er. Kællingesnak. 

KalliueVind, en, mu., Medvind. 

kaiTt, at. Kælvetid, Kælvning, en, er, 

kaniDS, at. Kæmmekam, men, me. 
Kæmning, en. 

kamine, at, mal., bruge Kammen tit 
Aadring (s. d.^. 

Kannsr, en, e. Forvalter af visse of- 
fentlige eller private Kasser, af en Stads 
Indkomster osv. 

Kampe, n,r. kæmpe, at. Kæmper, en, e. 

Kanper, en, e, ark., det øverste Led 
af en Sojle, Mur el. 1., som bærer en Bue. 

Kåienri, en, er, australsk Pungdyr. 

kanfre, at. Kentring. en. er. 

Kap, pen, pe. Kæphest, en, e. kæphoj. 

kar, Kæreste, n, r. kærlig. Kærlig- 
hed, en. 

Kar. et. [mial, et. Klage. 

kåre, at, gammelt = klage. Karø- 

Karminde, n, r, 

Forglemmigej. 

Kærne, n,r. kæme- 
sund, Kærnehus, et. 

Kame, n, r. hcjt 

Trækar , i hvilket 
SmOrret ved Hjælp al 
K.ataUEen skilles fra 
Vallen. Kjialk, en, 
den Mælk, der bliver 
titbage, naar Smorret 
er udskilt Kjcmc 

Karieform, en, gWs., fast Clbsform. 

KarieliUi«, n, r, mit.. Midtlinien i 
et Kanon lob. 

Karieskere, n. r, Sygdom hoB Træer, 
dtr bestaai i Revner, fremkomne ved 
Spænding i det voksende Træ. 

Karre, n, r. 

Karte, n, r, gammelt Ord for Lys. 
KarT, en. e. Hille i Skruehovedet til 
Anlæg for Skruetrn-kkeren. 

Katter, en, e. K<r"eri. Pter l'-t-'-k 



[et, e 




fl 



KatUlS, en, er. 

Kayl, et. kævle, at, kævles, at. Kævler 

Karle, n, r. svært, rnndt Stvkke Træ. 

K«, en, er, i Billardspil Sto- " 
destok; den sidste Afdeling af 
en Armé ; Række af Folk. som 
venter paa at faa Billet el. Ad- 
gang, f. Eks. til et Teater. 

Køb, et. til Købs, kebslaa. al 
Kebmand, en, mænd. købe, al 
Keber, en, e. Kobenhavn. Kb 
benhavner, en. e. Københav 
neri. et. københavnsk. 

Ked, et, kedelig. 

KGJe, n, r, til K6Js. 

Kokken, et, er. 

Kell en, e, sav., det underste 
langskibs lobende Temraer i et 
Skib, der danner Grunden for 
Skibet, og over hvilket Bund- 
stokkene lægges. Kø. 

kele, at. kølig. Køling, en. kølne, at. 
kølnes, [Bryggerier. 

Keleatek, ken, ke, nadt Kølekar i 

kolhale, at, 5HII,, krænge et Skib over 
paa Siden for at reparere det under Vand- 
gangen; trække en 'Mand ved elTov gen- 
nem Vandet under Skibet (en tidligere 
Lrugt Straf), 

KellO, n, r. Kølleslag, et osv. 

Kell«, n, r. Baglaaret af et slagtet Dyr, 
f. Eks. Dyrekølle, Kalvekølle. 

Kelle, n, r, Ovn med muret Flade, 
hvorpaa Malt tfirres. ^- 

Kellerl, en, er, Læder- 
kyrads uden Ærmer, 

KelaTin, et, søl'. Bjælke. 
der i hele Skibets Længde 
strækker sig over Kelen. 

K6n, net, Kdnsforskel. ^ 
kSnnet, -ede. k6nslig, 

'''*nS'«8' KMtrt. 

KSnreg, en, sort Farve- 
stof, som faas af Soden af fedt Gran- el. 
Fyrretræ. 

kere, at, Kørlnd, et Kersammen, et. 
Kørsel, -sier. 

kono, at, tærske anden Gang (om Byg). 
Kørn in g. en. 

Kener, en, e. smed., spids Bolt, med 
hvilken der slaas et Mærke i Jærn, der 
skal bores, for at Horet kan faa fat paa 
det rigtige Sted. 

Kerrel, en. Kervelsuppe, a, r. 

Keler, en, e. Hund, der ikke er af ren 
Race; Menneske med raat Væsen el. af 




■a."k- 






L — lakonisk. 



171 



L 




Laas. 



L, som romersk Tal=50. 

LMé, det, Vinternid. laadden, -ent, -ne. 

Laae, et. 
Laaf tf n, r. 

lAftK« nsk,, ussel, slet. 

Lui, et, til Laans, laane, at. Laaner, 
en, e. 

Lur. et. Laarben, et, osv. 

Lunif , en, er, sød., det indbuede Parti 
af Skibssiden agter ude. 

LftU, en, e. Laase- 
beslag, et. laase, at. 

Laas, en, e, rebsl, 
tykt , løsttvundet 
Hampetov, der ligger 
om en Hampeballe. 

LU¥0, n, r, nsk., 
Lade. 

Lab, ben, ber. at 
suge paa L. 

Labftl, en, er. Labansalder, en. 

labf, at. Laben, en. 

laber Kllilf, søv., vind, ved hvilken 
alle Sejl kan feres. 

Labordil, en, er, nedsaltet Kabliov. 

labiil, som hører til Læberne. L.-bOg- 
Sta¥tr, Læbebogstaver (b, p, m, f, v). L.- 
tflØFf Læbetoner. 

LibilB, et, Læbe. Pibelæbe (ved Or- 
gler). L. leptrinm, Hareskaar. 

Labtr, Arbejde. Laborant, en, er. Ke- 
miker. Labaratirinin, iet, ler, værksted, 

især for Smeltere, Kemikere, Apotekere, 
Fyrværkere, labororo, at, beskæftige sig 
med kemiske Arbejder, smelte, tilberede 
Lægemidler; lide af. labOfiøS, arbejdsom, 
mdjsom. 

labsalVf, at, søv., bestryge med Tjære. 

Labska¥8, en. Ret, tilberedt af kogt 
Kød med Kartofler og andre Grontsager. 

Labyrllt, en, er, Bj-gning med utallige 
vildsomme Gange ; Vildrede, forviklet Sag. 
labyriltisk, indviklet, forviklet. 

lacsro, at, snore, gennemflette med 
Baand. 

lacororo, at, sønderrive, hudflette. 

licbO (lahsjj, slap, lad, dorsk, træg, fej, 
nedrig, lacboro, at, løsne, slappe, give 
efter. LacbøtS (lasjte), en. Slaphed, Lad- 
hed, Dorskhed, Fejghed, Nedrighed. 

LacbOSiS, rnyt, hos Grækerne den af 
Farcerne (s. d.) , som spinder Livets 
Traad. 

Lacryaae Obristi (Kristi Xaarer), en 
Vin, der vokser ved Foden af Vesuv. 

LactOll, en, Næringsstofl'et i Mælk. 

lad, = dt?61. Ladhed, en. 

Laa, et. 

LaUor, en, e. kurv., Planke, hvori der 
med visse Mellemru er Hull er. I disse 



stikkes de Stave, om hvilke en Bund skal 
flettes. 




Ladder. 

Ladder, F1. nsk., grove Overstromper, 
Snesokker. 

Lade, n, r. 

LadO, n, r, hos Hesten Mellemrummet 
mellem For- og Kindtænderne i Over- 
kæben, [ning, en, er. 
ladO, at, ladede, ladet el. ladt. Lad- 
lade\ at, lod, ladet (i Sammensætnin- 
ger ladt, f. Eks. tilladt; FL ladte). 

Lader og Fagter. 

Lady (lædi), en, er, Titel for Fruer eller 
Frøkener i England, naar man taler om 
dem; i Tiltale kun Titel for Fruer af den 
hoje Adel. [Shirting. 

LådyclOtb (lædiklaaj)), en Slags stærkt 

Lag, et. Lagkage, n, r, osv. 

Lage, n. Lageagurk, lage, at. 

Lagen, et. Lagenlærred, et. 

Lager, et, e. lagre, at. 

Låge, ital , Indsø. [Jury s. d. 

Lagrette, t, r, nsk., en Slags raadgivende 

Lagsky, en, er. Skyform, der viser sig 
som lange vandrette Læg el. Baand. 

La Orippe (gripp), se Inflnenia. 

Lagting, et, den ene Afdeling (en Slags 
Landsting) af det norske Storting, dan- 
net af en Fjerdedel af det samlede Stor- 
tings Medlemmer (sml. Odelsting)- 

Lagnne, n, r, lavvandet Havbugt, især 
ved Venezia; det af et Koralrev indesluttede 
Vand. 

LaiSSér-allér (læssealle), atgorcsigdet 
mageligt; alt for stor Fojelighed; Skodes- 
loshcd. Slaphed. 

Lak, ken og ket, forskellige harpiks- 
agtige Stoffer, som oploses og dannes til 
en Fernis; Segllak, lakere, at, overtrække 
med Lakfernis. Lakerer, en, e, den, som 
lakerer. Lakering, en, er, den Handling 
at lakere; den paastrogne Lakfernis. 
lakke, at, overtrække med Lak. 

Lakjpstindisk), = 100,000 (om Mønter). 

Lakaj, en, er. Tjener (i fine Huse). 

lakke, at, ad Aften. 

Låkmns, en, et rodligblaat Farvestof. 
Lpapir, Papir, mættet med Lakmus, farves 
rodt ved Syrer, men blaat ved Alkalier. 

lakonisk, kort og fyndig, ordknap. 
Lakonisme, n, r, sindrig Korthed, Fynd 
i Tale og Skrift. 



172 



Lakrids Las. 



Lakrids, en og et, en Slags sod Rod 
den deraf udpressede og tilberedte Saft. 

LskS, en, Laksørred, en. Laksefangst, en. 

laksatlV, afførende. LaksatlV, et, er, 
eller _ Laksémiiddel, afførende Middel. 
lakSOrO, at, løsne, gore slap; opløse, rense; 
føre af. 

LakSOlSBUkO, n, r, fisk, Line med tre 
lange Kenser (s. d.) til Laksefangst (bruges 
især paa Bornholm). 

Laksitoti en, Slaphed, løs Sammenhæng; 
Ubundenhed, Tojlesløshed. 

LaknnO, n. er, HuI, Aabning, tomt Sted, 
f. Eks. i en Bog. 

la la, saa saa, saa taalelig, kun middel- 
maadig. 

lallO, at. Lallen, en. 

Lam, niet, LammeQerding, en, er, osv. 

Ian, me. Lamhed, en. lamme, at. Lam- 
melse, n, r. [der tigner Flonel. 

Lama, en, ell. et, er, Kamelged; Uldtoj, 

Lana, kinesisk eller tibetansk Præst 
Lainai8in6, n, en Slags Buddaisme (s. d.) 

Lainol, len, ler, tynd Hinde, tynd Metal- 
plade. 

Lamentation (sjon), en, er, Veklage, 
Jammer, Klagesang, lamentére, at, jamre, 
klynke klage. 

Lampe, n, r. [gende Lysestage. 

Lampet, ten, ter, en paa Væggen hæn- 

Lampret, ten, ter. en Slags Bruskfisk. 

lancoro (langsere% at, sætte i Omløb 
(om Rygter 0.1.); paabegynde, iværksætte. 

Lancet, ten, ter, 
lille kirurgisk Kniv, 
især til at aarelade 
med og aabne Byl- 
der med. 

Lancier (langsje) 

en, egt. Lansedra- 
ger, Lansener; en 
Slags Selskabsdans. 

Land, et, e. til Lands. Landboer, en, 
e. Landbrug, et. Landevej, en, e. Landsby, 
en, er. lande, at. Landing, en, er. landlig. 
Landskab, et, er. 

Landaner, en, 

e, firhjulet, to- 
spændig Vogn 
med For- og Bag- 
sæde og tilsva- 
rende Kalescher 
til at slaa op. 

Landdag, en. Landauer.*) 

den preussiske Rigsdag. 

Landemode, t, r, Provste- og Præste- 
møde, som i hvert Stift holdes to Gange 
om Aaret under Biskoppens Forsæde. 

Landes (langd), Fl. Hedestrækninger i 
det sydvestlige Frankrig. 

Landgilde, t, aarllg Afgift, som en Fæste- 
bonde svarer af sin Jord. 




Lancet. 




Qfl 



A 



Langov. 



Landmaaler, en, e. Embedsmand, der 
opmaaler og udskifter Jord. 

LandsknaBgt, en, e, tidligere tysk Soldat 
til F'ods, der var gaaet i fremmed Tjeneste. 

lang, længere, længst. Langfredag, en, 
e. langlig, langs, langsom, me. 

lange, at, lange en noget. 

Lange, n, r. en stor Torskefisk, der 
gaar i Handelen i torret Tilstand. 

Langeleg, en, n^/c., en Slags Lut med 
fire Metalstrenge. 

Langsav, en, e, tøm., To- 
mands Sav, der bruges til 
Gennemskæring af Tømmer. 

langstagsvis, søv., svagt 

skraanende Retning, f. Eks. 
af Ankerkættingen. 

Laigne d'OC (langg daak), 
den gamle, sydfranske Mund- 
art (Proven9alsk, indtil Loire\ 
L.d'0il(iaa-il)el. d'OUl(du-i), 
den gamle, nordfranske Mund- 
art. 

Langlénr, (langgor), Mat- 
hed , Slaphed , Kraftløshed. 
langvid, mat. [Krebs. 

Langnst, en, er. en Slags 

Lanse, n, r, et langt Spyd, 
Spær. Lansener, en, er. Lansedrager, be- 
reden, med Lanse bevæbnet Soldat. 

Lanterne, n. r. Lygte; lygtedannet Over- 
del af et Fyrtaarn. 

LaokOOns-Srnppe, beromt Billedhugger- 
arbejde fra Oldtiden,' forestillende den 
trojanske Offerpræst L. og hans to Sonner, 
om snoede og dræbte af to Slanger. 

Lap, pen, per. lappe, at. Lapning, en, 
er. Lapperi, et, er. 

Lapél, len, ler, skræd., paa sorte Frakker 
og Livkjoler det Stykke foran, hvori Knap- 
hullerne findes. 

Lapidarskrift, Skrift indhugget 1 Sten. 
L. stil, den korte, sammentrængte Skrive- 
maade. som bruges til Indskrifter paa 
Monumenter lapidarisk, hugget 1 Sten; 
i Stenskriftens Maner. 

Lapis, en, Sten. L. inferiSliS, Helved- 
sten. L. lainli, Lasursten. 

Laps, en, e. lapse sig, at. lapset, -ede. 
Lapserl, et, er. 

Lapsns Iingvae, en Fortalelse; L. me- 

miriae, Hukommelsesfejl. 

Lårer, fl Hus- og skytsguder hos Ro- 
merne. 

larghottO (largetto), mus., noget lang- 
somt. largkiSSimt (largis-), yderst lang- 
somt, largo, meget langsomt og bredt. 

Larm, en. larme, at. 

larmoyant (larmoajang , taarcpersende. 

L^rve, n, r. et Insekt i dets férsteofte 
ormlignende UdvikllngstriD. 

Las, en, er, laset, -ede. 



Ved en Fejltagelse er Billederne Kalecke og Landaner ombyttede. 



lasciate— Leda. 



173 



luciitt igii speriiia ?ii ck'entrate 

Oasjate onji speranza voi kentrate), lader 
Haabet fare. I, som trsede ind (i Helvede) 
(af Dantes Divina comedia). 

lud? (lasiv), vellystig, sanselig. Lasci- 
▼itit« en, Letferdighed, Sanselighed. 
^ Lukart en, er, ostindisk Matros. 

taska« n, r, Jærnstykke, der anvendes 
ved Samling af to Jærnbjælker. 

laskot, -ede. Laskethed, en. 

Liast« en, er, lang Kasteslynge, som 
paa de amerikanske Stepper bruges til at 
ind&nge Heste, Bøfler osv. [ning, en. 

Laat, en, = Byrda. laste, at. Last- 

Laat, en, er. = Fejl lastefuld, laste, 
at, lastværdig, Lastværk, et. 

Laatilf, et, glat, blankt atlask vævet 
Stof af Uld el. Bomuld. 

Laanr, en, let gennemskinnelig Over- 
maling, L.far¥a, n, r, Farve, der lader 
Grunden skinne igennem. L.ataia en, et 
azurblaat Mineral. 

latait, hemmelig, skjult. 1. Varme, 
bunden Varme. [arvinger. 

Ittaral, side-. Lateralarvingar, side- 

Latarai, et, paveligt Palads og Dom- 
kirke i Rom; deraf: laterlDak Synode, 
en dér holdt Kirkeforsamling. 

Litaria (Ejef. af Litna, en side), 

nnderforstaaet Sum, han., de paa en Side 
af en Regning eller Regnskabsbog anførte 
Sommers Beløb, som skal overføres paa 
næste Side. 

|( Maria magica, en, Tryllelygte, en op- 
tislc Indretning, ved hvilken smaa, paa 
Glas malede Figurer fremstilles forstdrrede 
paa Væggen i et formørket Værelse, 
k tetily en, et. Latiner, en, e. latinsk. 

latiliaara, at, give et Navn en latinsk 
Endelse, f. Eks Borch, Borchsenius, eller 
oversætte et Navn pan Latin, f. Eks. Berg, 
Montanus. Latlnlaino, n, r, latinsk Sprog- 
egenhed. Latiliat, en« er, Kender af det 
latinske Sprog. Latinitét, en, er, Latin 
med Hensyn til (Jdtryksmaaden el. Stilen. 

latliak Kirke, den romerske Kirke (til 
Forskel fra den græske). 

Latiiaejl, 

et, søv.. Sejl i 
Form af en 
retvinkletTre- 
kant, bruges 
særligpaaM id- 
delhavet paa 
smaaFartdjer. uunseji. 

tetrilf en og et, er. Retirade, Skarn- 
kiste; Skam. 

tetta, n, r, bag., Tremmehylde under 
Bageriets Loft til at sætte Brød paa. 

Cattar, en. latterlig, latterliggore. at. 

Litia« et, Side, Bladside; Beløbet paa 
en Side i Regnskabsbøger. 

latfari a, n, tyk Saftmos af allehaande 
Urter (et Afføringsmiddel). 

Onilidi RetskrfTnln^- og Fremmedordbog. 




land, forkortet af laudlbilia, landabel, 

rosværdig, prisværdig. L. den forste 
Eksamenskarakter. L. prao Cétaria, (ros- 
værdig frem for de andre) og L. Ot QUldem 
agrigia (udmærket rosværdig), den aller- 
bedste Eksamenskarakter = udmærket 
godt, Landabiliat, en, er, som har faaet 
L. til Eksamen. 

Landanain, et, Valmuesaft, Opiumsud- 
træk (et Sove- el. Beroligelsesmiddel). 

Lanrbnr« Laurbærblad, et, e. osv. 

lanroataa, smykket med Laurbærkrans. 

la?, lavpuldet, Lavvande, t. lavtliggende. 

Lavning, en, er. 

La?, en, er, lavtstaaende, blomsterløs 
Plante, der vokser paa Stene el. Træer 
som en flad Skorpe el. som buskagtig Løv. 

La?, et, tidligere en Forening af Haand- 
værkere, Mestcre og Svende, hørende til 
samme Haandværk. 

La?a, en, den Blanding af smeltede 
Stoffer, som udstrdmmer af ildsprudende 
Bjærge. 

La?ald6r, en, Myndighedsalder. 

La?atirinni, iet, ier, Vadskefad, Vadske- 
bækken. 

La?oniont (lavemang), et, er, Indsprojt- 
ning i Endetarmen = Klyster. 

La?Ondol, en, -dier, en vellugtende Plante- 

la?ére, at, søv., krydse, gere Slag; gaa 
forsigtig frem; søge at naa sit Maal med 
Lempe. 

Lavet, ten , ter, 
Underlag til Kanoner. 

La?ine, n, r, en 
fra hoje Bjærge ned- 
rullende stor Sne- 
masse. 

Lavtrykamaakine, 

n, r, Dampmaskine, 
ved hvilken Spilde- 
dampen fortættes og føres tilbage til 
Dampkedlen. 

LaVVflSrgO, n, r, den Mand, en Enke 
vælger til at bistaa sig i Forretnings- 
anliggender. 

Lawnténni8(laahn-), et, en Slags Boldspil. 

lax, slap; løs, ubestemt. 

Laiarot, tet, ter, Sygehus (særlig for 
Soldater). 

Laiaran, en, er, husvildt, fattigt Men- 
neske, Sjover, Tigger i Neapel og paa 
Sicilien. [søgt af Lidelser og Armod. 

Låiarna, en, et Menneske, der er hjem- 
Lilli, improviseret Gebærdespil i det 
italienske Lystspil; Lojer, Fagter. 

1. C. = laca Citata, paa det anførte Sted. 

La, en, er. Lemand, en, Leskaft, et, er. 

la, at, ler, lo, let. 

Lad, et, ledeløs. Ledemod, et. Ledevand, 
leddet, -ede 

Lad, en, er, = Side, Kant (den gale L.) 

lad. Lede, n. ledes ved, at. 

Lada, myt, (ved Zeus, der besøgte hende 

23 




Lavet. 



174 



lede — Leopard. 



i Svaneskikkelse) Moder til Kastor og Pol- 
luks og til Helena. 

lode, at, Ledebaand, et. Ledelse, n. 
Leder, en, e. Ledning, en, er. 

lodO, at, ledte, ledt = søge. 

ledig, Lediggang, en. 

Loding, en, gammelt Ord for Søkrig; 
ogsaa Krigstog i Almindelighed. [en, e. 

lodsago, at. Ledsagelse, n. Ledsager, 

Ledtog, være i L. med. 

lefle, at. Lefleri, et. 

Leg, en, e. lege, at. Legekammerat, en, er. 

Leg, en, lagte Padde -el. Fiskeæg; lege, 
at. Legeplads, en, er. Legetid, en. 

legal, lovlig, lovmæssig, retsgyldig; Le- 
galisation (-sjon). Legalisering, en, er, 

Retsbekræftelse, lovlig Stadfæstelse, lo- 
galiséro, at, gore retsgyldig, stadfæste, 
bekræfte. Legalitet, en, er. Lovlighed, 
Lovmæssighed, logålitor, lovmæssig, paa 
lovlig Maade. 

Legat, et, er, en ved Testament bort- 
skænket Gave til en Person eller Stiftelse. 
Legatar, en, er, den, som faar og nyder 
et Legat. Logitor, en, -t5rer, den, som 
har stiftet et L. 

Legat, en, er. Sendebud, Gesandt, især 
pavelig Gesandt. Legation, (sjon), en, er, 
Sendelse; Gesandtskab; ogsaa Navn paa 
Provinserne i den forrige Kirkestat. 

logato, mus., bundet, slojfet. 

logatnr, man læse. 

Legeme, t, r. Legemsbygning, en. 
legemlig, legemliggOre, at. 

Legende, n, r, Helgeuhistorle, Helgen- 
krønike; Krønike, Løgn; Eventyr. Lo- 
gendarinm, iet, ler. Legendebog. 

legere, at, stifte Legater; blande Guld 
eller Sølv med ringere Metaller; tilsætte 
Supper eller Sovser piskede Æggeblommer 
udrorte i Vand. Legering, en, er. Sammen- 
smeltning af Metaller. 

lOgOromént (lesjærmang) , let, flygtig, 
overfladisk. Logoréto (lesjærte), en, Flyg- 
tighed, Letsindighed, Letfærdighed. 

Leges, Fl. Love, Anordninger, Forord- 
ninger. 

log^iéro (ledsjæro), mus., let. 

Legion, en, er, (hos Romerne) en Hær- 
afdeling paa 4—6000 Mand delt i 10 Ko- 
horter; nu et Korps af hvervede fremmede 
(Fremmedlegion). LégiO, bruges om en 
stor Skare. LogionSOr, en, er. Legions- 
soldat; Ridder eller Medlem af den franske 
Æreslegionsorden, Logion d'honnétr (le- 
sjaang daanndr). 

Logislation (-sjon), en, Lovgivning; lov- 
givende Magt. legislativ, lovgivende. Lov- 
givningen angaaende. Legislator,en,-t5rer, 
Lovgiver. LegisUtflr, en. Lovgivning; 
lovgivende Forsamling. 

legitim, lovmæssig, retmæssig; (omBdrn) 
ægte, aviet i Ægteskab; tron berettiget i 
Følge Nedstammeise fra et regerende Dy- 



nasti. Legitimation (-sjon), en. Lovlig- 
gørelse, Gyldiggorelse; Hevis for en Tings 
Rigtighed og G3idighed; uægte Borns Lys- 
ning i Kuld og Kon; Bevisliggorelse. le- 
gitimere, at, erklære for gyldig og ægte. 
for retmæssig; bevise, godtgore Rigtigheden 
af; (om Born ) lyse i Kuld og Kon. legiti- 
mere sig, bevise eller godtgore sin Ret 
til ; godtgore, at man er den, man udgiver 
sig for. Legitimitet, en. Lovlighed, Lov- 
mæssighed; Ægthed; Lovmæssigheden af 
en vis Arve- eller Tronfølge. Legitimist, 
en, er. Tilhænger af Legitimitetsprincippet 
(den lovlige, retmæssige Arvefølge); især 
en Tilhænger af Bourbonernes ældre Gren 
(mods. Orleanist) i Frankrig; i Spanien 

= Karlist. 

Legnan, en, er, stort, amerikansk Firben. 

le], nsk., kedelig, ubehagelig. 

Lejde, t. Lejdebrev, et. 

LOjder, en, e, søv.j Forestag, der tjener 
til Ophængning af Sejl; Tovstige med 
Trætrin. 

Leje, t, r. Lejested, et. 

Le e, n, leje, at. Lejer, en, e. [e, osv. 

Le liglied, en, er. Lejlighedsdigter, en. 

Le Innding, en, er, nsk.. Fæstebonde. 

Lejr, en, e. Lejrbaal, et. lejre sig, at. 
Lejring, en. [som i en Ordbog. 

loksikalskj efter Ordbogen; behandlet 

Leksikograf, en, er. Ordbogskriver, Ord- 
bogforfatter. Leksikon, et, er. Ordbog. Lék- 

sikqnformat, stort oktav. 

Lektie (-sje), n, r. Lærestykke, som fore- 
sættes Elever i en Skole. 

Lektion (-sjon), en, er, Forelæsning, 
Undervisning; Læretime; Advarsel, Iret- 
tesættelse. L.SkatalOg, Fortegneise over 
Forelæsningerne ved et Universitet eller en 
anden videnskabelig Anstalt. 

Lektor, en, -torer, Forelæser, Lærer, 
den, som holder Forelæsninger ved et 
Universitet el. Akademi uden endnu at 
være udnævnt til Professor. Loktoiat, 
et, er. Lektors Embede. Lektrlce, n, r, 
Forelæserinde. 

Lektnre (tyre\ n. Læsning. 

Lem, men, me. [læstelse, n. 

Lem, met, mer. lemlæste, at. Lem- 

Lemming, en, er, en Slags Gnaver. 

Lempe, lempe, at, lempelig, Lempelse, 
n, r. 

Lemnn, et, nsk., Lemming (s. d.) 

Len, et, Lensherre, n, r. 

lens, søv., tom for Bundvand, lense, 
at, tdmme; i Storm at sejle lige for Vin- 
den med faa el. ingen Sejl. 

Lensmand, en, mænd, i Norge en Rets- 
betjent, der omtrent svarer til en dansk 
Sognefoired. 

Lentlllefyr(langtij-), Fyr, i hvilket Lys 
ningen forstærkes ved Linseglas. 

lénto, mus., langsomt. [slægten. 

Leopard, en, er, stort Rovdyr af Katte- 



Lepra— liflig. 



175 



Lipra, en, Spedalskhed. L. ntrrégica, 

Badesjge. IfpriS« spedalsk. 
Ltr« et, Leijord. leret, -ede. 

lariSfsk Slango ■= Hydra (s. d.) 

l6t« te. Letsind^ letsindig, lette, at. 
lettelig, Letning, en, er. Lettelse, n, r. 

Letårgl« en, Bedøvelsestilstand, letlr- 
giskv sovesyg; sdvnagtig, dorsk; sorgløs. 

L'Btilt C'est JDt! (leta sæ moa). Staten 
det er mig, (Ludvig d. 14des Ord). 

Lithe, myt, hos Grækerne Flod i Un- 
derverdenen, af hvilken de afdødes Sjæle 
drak for at glemme Jordelivets Lidel- 
ser; Forglemmelsens Flod. 

Letter, et. Fl. Lettre, Trykbogstaver, 
Typer i Bogtrykkerier. 

Letter, F1. en Folkestamme i Lifland 
og de tilgrænsende Lande. 

Léttro (lettr), Bogstav, Brev. L. d'affalres 

(daffær). Forretningsbrev. L- dO cacllét 
(do kasjæ), (fordum i Frankrig) hemmelig 
Arrestbefaling uden Dom. L. de ChiBge 
(sjangsj). Vekselbrev. 

let¥ilt, ngk,j let, bekvem. [hinde. 

Leikina, et, hvid Plet paa Ojets Hom- 

LeikerrllOé (-re), n, det hvide Flod 
hos Kvinder. 

Le¥aitei, Landene ved Middelhavets 
Østkyster. LevailtlDe, en Slags Silketdj. 
levaitisk, som hører til L- 

ii?e, at, Leve, t. Levealder, en, Levebrød, 
et, Levedage. 

Lever, en, e. Leverpølse, n, r. osv. 

Levér (16ve), en. Morgenkur hos Fyrster. 

LeverilCe (-rangse), n, r, Levering, 
Ydelse; Overgivelse af noget. Leverandør, 
en, er, en, som paatagcr sig at levere 
nocet. levere, at, række, give, yde, afgive. 

Leviatan, en, er, l Jobs Bog = Kro- 
kodille. 

Levit, ten, ter, en af Levi Stamme (i 
den romerske Kirke) en, som gaar Præsten 
til Haande. LeVltiCUS, tredje Mosebog. 

léViter, lettelig, løselig. 

LeVkSI, en, er. 

levne, at. Levning, en, er. 

Levned, et. Levnedsmidler Fl. 

levret, -ede. [Anordning. 

Lex, en, Fl. Leges, Lov, Forskrift, Bud, 

L'Jlombre, en, en Slags Kortspil. 

Li, en, er, nsk., skov- el. græsklædt 
Bjærgskraaning. 

Liai8in(litesaang), en, Forbindelse; Kær- 
lighedsforstaaelse. 

Lian, en, er. Slyngplante. 

Liasformation (-sjon), en, geol, Afsnit 
i Jordskorpens Formation, især dannet af 
en Slags Mergelskifer. [DrikofFer; Drikkelag. 

Libation (-sjon), en, er, (hos Romerne) 

Libél, en, lille Bog; hos Oldtidens Ro- 
mere Klageskrift til Øvrigheden; Smæde- 
skrift. Libelllst, en, er. Smædeskriftfor- 
fatter. 

Libelle, n, r, Vaterpas (s. d.). 



Libelle n, r, insekt med 4 netformige 
Vinger. Guldsmed. 

liberal, frisindet, fordomsfri; overbæ- 
rende; gavmild; Ven af en fri Regerings- 
form. Liberalisme, n, Forkærlighed for 
en fri Regeringsform og Stræben derefter; 
Frisindethed. Liberalitet, en, ædel Tænke- 
og Handlemaade; Frisindethed, Gavmild- 
hed. 

Liberiter, en, -tsrer. Befrier. Libera- 
tion (-sjon), en, Befrielse. liberatlV, be- 
friende, [dragt. 

Liberi, et, er, = Livre, et, er, Tjener- 

Liberté, Frihed; Frihedsgudinde. L., 
egalité, fraternité, Frihed, Lighed, Broder- 
skab. 

Libertiner, en, e, udsvævende Menneske. 

Libhaver, en, e. Lysthaver, som ønsker 
at komme i Besiddelse af noget. Libhaveri, 
et, er, Lysthaveri, en særegen personlig 
Lyst. 

libidinøs, vellystig. 

Librairle (libræri), t, r. Boghandel, 
Boglade: Bogsamling. [Opera. 

Libretto, en, er. mus., Teksten til en 

Licens el. Licéntia, en. Tilladelse, Be- 
villing, Frihed; Fribrev; selvtagen Myn- 
dighed. Licéntia practicandi, Tilladelse 

til at udøve en Læges eller Sagførers 
Forretninger. Licéntia poética. Digter- 
frihed; det at afvige fra Stavelsemaalets, 
Rimets osv. Regler. 

LiC. = Licentiat, en, er, en, som ved 
Universitetet har disputeret over en Af- 
handling, skreven paa Opfordring af Fa- 
kultetet, hos os kun i Teologien. 

LIchen, Lav, Mos. L. islandicns, is- 
landsk Mos (en Lavart). 

Licitation (-sjon). Licitering, en, er. 

Udbud af et Arbejde f. Eks. kommunalt, 
saaledes at det fordelagtigste Tilbud kan 
vælges, licitere, at, udbyde til L. 

Lictor, en, -t5rer. Retsbetjente, som i 
Rom med deres Fasces (s. d.) gik foran 
Øvrighedspersonerne og fuldbyrdede de 
af dem idomte LegemsstrafFe. 

Lid, nsk., se Li. [delse, n, r. 

lide, at. led, lidt. Lideform, en, Li- 

liden, lidet, Udt. Lidenhed, en. 

Lidenskab, en, er. lidenskabelig. 

liderlig. Liderlighed, en. 

Lidkøb, at drikke L., drikke paa en af- 
sluttet Handel. 

Lidse, n, r. lidse, at. 

Lidsetov, et, e, søv., smækker Line, 
med hvilken Sejlene paa mindre Fart6jer 
gores fast om Masten. 

LidskJalV, myt, Odins Hojsæde. 

liere, at, forbinde, forene, lieret, -ede, 
noje forbunden, fortrolig. 

Life presérver (lajf prisorver), en, e, 
»Livbevarer«, Stav med Blyklump i begge 
Ender; Redningsboje. 

liflig, Liflighed, en. 



176 



Lig— Litigant. 



Lig, et. ligbleg, Ligbrænding, en. Lig- 
torn, en, e, o. s. v. [af et Sejl. 
Lig, et, 80V,, Tov, syet langs Kanterne 
Ug, lige, ligeledes. Ligemand, en, mænd ; 
ligesaa, ligesom. Ligevægt, en. Lige, n. 
ligelig. 

Liga, se Ligne. 

LigftlOBllt, et, er, anat., Baand; Sene; 
Forbinding, Bandage. Ligation (-sjon), 
en. er, kirurgisk Forbinding. 

Ligatur, en, er, med., Ombinden, Til- 
binden, Underbinden (af en Aare). mus., 
Bindebue. typ., dobbelt Type f. Eks. |f. 

liggOf at, laa, ligget. Liggendefæ, et, 
Ligger, en, e. 

lifno. at, Lignelse, n, r, Ligning, en, er. 

LlgnoClibgg), n. Forbund, Forening i et 
politisk Ojemed, de saaledes forbundne. 

Lignstor, en, -stre, en Buskvækst. 

likO, at, likte, likt, nsk., synes om, 
holde af. 

Likvation (-sjon), en. Smelten (om Me- 
taller), Henflyden (om Salte), Skillen af 
Sølvet fra Kobberet. 

likvid, flydende; klar, ren. 

LikVidatlfl (-sjon), en, er, Opgdrelse, 
Afregning. L.Storinlll, en, er, den lovlig 
fastsatte Tidsfrist for Kreditorerne i et 
Konkursbo, inden hvis Udløb de have at 
indgive deres Regninger, likvidoro, at, 
gdre klar, bringe paa det rene; beregne 
og opgøre gensidige Fordringer; afg6re. 

LikBr, en, er. Drik, der fremstilles ved 
at blande Frugtsaft med Vand el. Alkohol 
og tilsætte Sukker. [en, gre. osv.. 

lille. Lilleasien, Lille Bælt, Lillefinger, 

LilliØ, el. Lilje, n, r. Lilliekonval, len, ler. 

Ltlltpit, et, fobelagtigt Land (i Gullivers 
Rejse) med tommehdje Beboere; Lillipi- 
tiaier, en, e. Beboer af Lm Tommeliden. 

Lim, en, Limsten, Limfjorden, lime, at, 
Limning, en. 

Linaitlo (limahj), n. Filstøv, Filspaaner. 

LinaD, en, (i Sydrusland), bred Flod- 
munding med mange Grunde. 

LlnbllS, en. Rand; Bræmme (af Sol- el. 
Maaneskiven); den inddelte Gradbue paa 
en Sekstant (s. d.). 

LiBfarni, en, e, gibs., en Form, der faas 
ved at hælde et tyndt Lag Lim inden for 
Gibsen. 

LiHltatiin (-sjon), en, er Indskrænk- 
ning, Begrænsning. limitere, at, ind- 
skrænke, begrænse, bestemme, fastsætte. 
LImiteS, F1. Grænser. LImitnm, et, han., 
den Prisgrænse, hvortil en Kommissionær 
maa gaa. 

LimOl, en, er, Frugt af Citronslægten. 
Limt nåde, n, r, kølende Drik af (Citron- 
saft el. anden Frugtsaft, Vand og Sukker. 

Limtnlt, en, se lyremalm. 

limpld, ren, klar. 

Lind, en, e. Lindeallé, en, er. osv. 

lind, linde, at, lindre, at, Lindring, en. 



Lindorm, en, e, Fabeldyr, i Reglen 
tænkt som en vinget Slange el. Drage. 

Line, n, r, rebsl, et Reb, der er spundet 
i eet Stykke. 

LinOgOdS, et, refriZ., alt Tovværk, der 
ikke er over en Tomme tykt. 

Lineal, en, er. 

lineal, følgende Linien, især om Arve- 
følgen i nedstigende Linie. Linealsystém, 
et, er, Bestemmelse af Arvefølgen i lige 
nedstigende Linie. [Haandlinie. 

Lineament, et, er. Træk, Ansigtstræk: 

linear ei. linear, linieformet. L. teg- 
ning. Tegning ved Linier, Omridstegning. 

Linerie, n, r, nsk., vipstjert. 

Lingeri (længsjeri). Hvidevareforretning. 

Lingvist, en, er, sproglærd. Sprogkender, 
Sproggransker. Lingvistik, ken, Sprogkyn- 
digbed. lingVlstiSK, sprogvidenskabelig. 

LIngna, en, Tunge; Sprog. L. franca, 

Frankersproget, det af flere sydevropæiske 
Sprog sammensatte, i Levanten gængse 
Sprog. 

Linie, n, r, geom.. Udstrækning i Læng- 
den (uden Breidde og Tykkelse); V12 af en 
Tomme; Slægtskabslinie. L.Sklb, et 
Orglogsskib af fdrste Rang. L.tropper, 
Linien, regulære, øvede Tropper; Linien 

ogsaa = Ækvater. Liniesystéa, et, er. 

de fem parallelløbende Linier, paa hvilke 
Noderne skrives, liniere, at, slaa Stre- 
ger, forsone med Linier. 

Liniment, et, er, tynd Salve; blødgørende 
Omslag. 

Linkløde, t, r, Linolie. n, Lint6j, et, 
linnet, -ede, Linned, et. Linnedsyning, en. 

links, rebsl, venstre. Naar Hjulet drejes 
til venstre, faar Rebet links Runding. 

Linning, en, er. 

Linon (linaang), et, fint linnet T6j fra 
Frankrig. 

Linse, n, r. Linsesuppe. Linseglas, set. 

LIra, en, Fl. LIrO, italiensk Mønt = 1 
Frank af Værdi 72 Øre, deles i 100 Cen- 
tesimi. 

Lire, n. Lirekasse, n, r, lire, at. 

Lise, n = Lettelse. 

Lisen« en. Lisener, ark., en fra en Væg 
enten virkelig eller alene ved Farvernes 
Lys og Skygge fremtrædende flad Pille. 

LiSpnnd, et, ældre Vægt, Vto af et Skip- 
pund, = 16 V. 

List, en. liste, at, listelig, listig. 

Liste, n, r. Listehdvl , en, e. Listefører, 
en, e, liste, at, f. Eks. Vinduer. 

LitanI, et, er, Bedesang, Klagesang, 
Bodssalme, BGnformular, som paa Bede- 
dage fremsiges eller afsynges. 

Lit de parade (H dd paradd), n,r. Pa- 
radeseng, Udstilling af fyrstelige Personers 
Lig. [= 1,03 Pot. 

Liter, en, tre, Hulmaalet i Metersystemet 

LithiasiS, sten, stensygdom. 

Litigånt, en, er, en, som forer Proces. 



LitofanI— lokke. 



177 



Litif atiil, (-sjon), en, er, Trætte, Tvist, 
l^oces. lltif ira, at, tvistes, føre Proces. 

Uttblll« en, er, gennemskinnende Bil- 
lede af Sten, Porcell«n osv. 

Litof lyfik, ken, Stenskærerkunst. Lttt- 
grif. en, er, Stentegner, Stentrykker, litt- 
grimfn, at, t^ne paa Sten og aftrykke 
Toningen, Stentrykkerkunst. Litografi, 
et, er, Billede, fremstillet ved Stentryk. 
litairiilikt som vedrOrer Stentryk, lito- 
griuk Stol, en Slags Kalksten, tjenlig 
til at litografere paa. [Postvæsenet. 

LltStlbrtAør, en, brødre, Drager ved 

LIttart, FL Litteræ, Bogstav; Brev, Skri- 
velse; Fl. Videnskaberne. 

Litttrit^^en, er, lærd, studeret Skribent. 

LittaratlTf en, er, Bog^'æsen; et Lands 
samtlige Bøger; samtlige til et Fag hø- 
rende Skrifter, litterær, videnskabelig; 
lærd; som angaar Bogvæsenet 1. Ejen- 
domsret, den Ret, en Forfatter har til sit 
Værk. 

littaril, som hører til, vedkommer el. 
vokser paa Kysten, Kyst-, Strand-. 

Litirgi, en, er. Kirkeanordning, Kirke- 
tjeneste; Messe, litlrgisk, vedrorende L. 
kirkelig. 1. Gudstjeneste, Tjeneste med 
Sang, men uden Prædiken. 

Liv, et, i Live, til Livs, livegen, t, ne. 
livsglad, live op, at. livlig. 

Li¥gf dllg, hvad et Len maa udrede til 
Besiddernes Enker el. til fyrstelige Enker. 

Livre, et, er, Tjenerdragt. 

L|aa, en, er, ngk,, Le. 

liama, at, nsk.^ genlyde, give Ekko. 

LJare, n, r, mJlr., Røghul i Taget. 

LiaiaS (Ijanos), Fl. uhyre, græsrige 
Sletter i det nordøstlige Sydamerika. 

LlayA, Forsamlingsstedet for, samt For- 
ening af Skibs- og Assurancemæglerne paa 
Børsen A London, der udgiver et Søfarts- 
blad, Lloyds Liste; der findes lignende 
Selskaber i Frankrig, Østerrig osv. 

La, en, er. Logulv, et. 

Lech (i Skotland), en Indsø. 

Lickiat (laakaut), en, er, eng., Luk- 
ning af en Fabrik fra Arbejdsgivernes 
Side (modsat Strejke). 

liea, paa Stedet, paa det Sted, i Stedet 
for. 1. eitSta, paa anførte Sted. 1. sigllU, 
i Stedet for Seglet. 

Led, den og det, der. Lodseddel, en, 
er. Lodsejer, en, e. lodde bort, at. 

Lad, det, der, lodret, lodde, at, Lod- 
ning, en. [med et Lod. 

leddO, at, søv., maale Vandets Dybde 

Loddebelt, en, e, tekn.. Kobberbolt. der 
benyttes ved Lodning. 

Laddobrøt, tet, ter, tekii., Retholt med 
to Libeller, saa at det kan vise baade 
den vandrette og lodrette Retning. 

Lads (langt o), en, er, lodse, at. Lods- 
ning, en, er. fdør, en, e, osv. 

Laft, et, er. Loftmaleri, et, er. Lofts- 



Log, gen, søo., Apparat til at maale 
Fartens Hastighed. Det er enten en 

Flynderlag, der 

bestaar af et 
Stykke Træ, der 
ved Blyvægt 
holdes lodret i 
Vandet (enFlyn- 
der) og er for- 
bundet med en 
Line, derer ind- Flynderlog. 

delt i Knob, eller det er en Patentlog, 
ved hvilken en Slags Skrue roterer i 





Patentlog. 

Vandet og viser den gennemsejlede Di- 
stance paa en Skive. 

Log, forkortet for Logaritme, n, r, mat, 
en Slags Hjælnetal til Lettelse af Bereg- 
ninger, der tifeder at udføre Multiplika- 
tion og Division ved Addition og Sub- 
traktion, samt Potensopløflning og Rod- 
uddragning ved Multiplikation og Division. 

Logbog, en, bøger, søv.. Skibsjournal. 

Loge (losje), n, r, i Teatre: et særskilt 
Aflukke for Tilskuere; hos Frimurere: 
Forsamlingssted eller Sal; Forsamlingen 
selv; Frimiirérselskab. 

logere, at, bo, især til Leje; give Bo- 
lig, huse. Logi, et, er, Bopæl, især lejet 
Værelse. 

Loggta (laadsja), en, er, aaben Forhalle. 

Logik, ken, Tænkelære, Videnskab om 
Lovene for Tænkningen. Logikor, en, e, 
den, som er øvet i denne Videnskab, 
grundig Tænker, logisk, som hører til 
L., overensstemmende med L.S Love. 

Logogrif, fen, fer, Ordgaade, hvor Bog- 
staverne i det Ord, der skal gættes, er 
erstattede af Tal. 

Logos, en. Ord, Fornuften; hos Evan- 
gelisten Johannes om Kristus under hans 
Forud væren i Faderen. 

logre, at. Logren, en. 

Lok, ken, ker. Lokkehoved^ et, er. 
lokket, ede. 

lokal, stedlig, stedegen. LokSle, t, r, 
Plads, Sted, det til et bestemt Brug ind- 
rettede Rum. lokalisere, at, indrette 
efter et Sted, indskrænke til et Sted. 
lokaliseret, -ede. kendt med et Omraade 
el. et Sted. Lokalitet, en, er, Stedsbe- 
skaffenhed, et Steds Tilstand, Beliggenhed. 

Lokbeutel, en ler. tøm., smalt Stem- 
mejærn til at slaa Huller gennem Træet 
med. 

lokke, at, tekn., slaa Hul, 



178 



lokke — luiDSk. 



lokka, at. LokkefuRl. en, e. 

LokODoMl, et, er, Dampmaskine, som 
kan flyttes. 

LskamøtlV, et, er, Dampvogn, der 
trækker et Jærnbanetng. 

Liknm, et, er, = Latrin, 

LaknliOl (-sjon), en, er, Udlrjk, Maa- 
de at tale paa. 

LolUld, Loltik, en, er. 

Lou, men, mer. el. LOtDBie, n, r, Kaond- 
to« paa en Aare 

LtnWSt ■>■ r. Lommetyv, en. e, osv. 

iHgtlndinal, som angaar Længden, som 
er taget efter Længden, som gaar paa 
langs. 

'(laardl , . 

delige Titel i Kngland for den hajere Adel, 
de fornemste Embedsmænd osv. L- LiVllte- 
lant (lævtenent). Titel fur Vicekongen i 
Irland. Lorimayor (lord mær). Titel for 
den Brste Borgmester i London, York 
og Dublin. 

Lorétle, n, r, usædelig Kvinde i Paris. 

Lorgnet (laarnjættl, ten. ter, Ojeglas 
for nærsynede, lorgasttere, at, betragte 
gennem et (øjeglas. 

Los, sen, ser, Rovdyr af Katteslægten. 

lOB, losse, at. Losntog. eu. er. Los- 

Lotteri, et, er, Lykketalsspil. 

Lotus, en. Plante 
af Aakandefamilien, 
som bæi-er nærende 
og vederkvægende 
Frugter; hos Ægyp- 
terne og Hinduerne 
var L. hellig. 

Lonlsd'or (lui- 

dor), en, er, fransk 
Guldment (14—15 
Kr.>. 

Ldn?re (luvr), det 

gamle kongelige Pa- 
lads i Paris med 
store Samlinger. 
LoT, en, e. Lovbog. 
Lovskraft, 




lovprise, at. love, at. 



Stebe; i Husholdningen ogsaa om den 
Opløsning af Sæbe og Soda i Vand. hvori 
TOtet koges fOr Vadsken. Lndllsk, en. 
ToVflsk, udblodt i Kalklud. 

Indo, at, bOje Hovedet og Overkrop- 
pen forover. 

LndimagUltr, en, e, skotemester; tid- 
ligere Rektor ved en Skole, 

Lne, n. r. luerod. lue, at, 

Inlle, at, søv., dreje Skibet 
til Vinden. 

Lnfe, n. r. Luffegi 

LBft,en.lurte, at. luftig. Luft 

LBflpnmp«, 

fysisk Apparat 
pumpe Luft ud 
et Rum. 

Lng, gen, ger. 
Luise, n, r, b: 
Skure i Tendestavi _ 
hvori Bunden ind- 
sættes Lun pumpe. 

Lig, gen, nsk; Paudehaar. InggO, at. 
rykke i Haarct. [forude i et Skib. 

Lngar, en, ntk.. Matrosernes Kahyt 

Luge, n, r. Lugekarm, en. e, osv. 

Ingfl, at. Lugekone, n, r, osv. 

LnggOr, en, e, Ictsejlende lille Orlogs- 
fartfij med 2 el. 3 Master. 



L*T, et og e 

loyal (laajal). lovlig; retskaffen, oprig- 
tig, tro. LOyalitEt, en. Lovmæssighed; 
Retskalfenhed. undersaatlig Hengivenhed 
og Troskab. 

Lt el. LOT, en. Lu(v)slde.n. ]u(v)slidt. 

iBCld. klar, lys. gennemskinnende. 

Liciter, Planeten Venus som Morgen- 
stjerne; ogsaa Fanden, Satan. 

Lnclna, »>i;f,. Tilnavn til. luno og Diana 
Eom dem, der stod Barselkoner bi under 
Forløsningen, 

Lid, en. Opløsning i Vand af forskel- 
lige Stoffer, som Planteaske. Kalk, Soda 
osv., der benyttes ved Fremstilling af 



te, at. luftig. Luftning, en, er 
ud af ^L 

jstaver, --'^ -^ 




er, [Lukning, en, er, 

Inkke, at. Lukke, t, r, Lukkelse, n, r, 
llkrativ , fordelagtig , indbringende, 

Inkrire, at. vinde ved, have Fordel af; 

aagre. LnkrUDI, et. Vinding, Fordel. 

Likrétia, romersk Kvinde, der dræbte 
sig selv, fordi hun var bleven vanæret; 
deraf; en L,, en kysk og dydig Kvinde. 

Lnksation (-sjon). en. er. Forvridning, 
laksere, at, forvride, forstrække. 

InksnrliS, yppig, overdaadlg, ødsel. 

Lnksns, en, yppig Levemaade, ødsel- 
hed, Prast, IlkslBB, bruges underliden 

= Inksnrios (s, d,), 

Inknllisk, yppig, overdaadlg. fraad- 
sende (efter den rige og overdaadige Ro- 
mer Lucullus). 

Inlle, at. 1, i S6vn. 

InmiaOI, skinnende. [re, at. 

InmmOT, lumre. Lummerhede, n, lum 

linpe, at lumpen, -ent, ne. Lum- 
penhed, en, 

Innsk, lumskelig. Lumskeri, et, er. 



Inif lune, at. Lunhed, en. 

Llia, Uaanen; Diana som Ma:itiens 

r.iidinde. itiir, IniirlBk. som ved- 

n'trer Haanen. LtliriBIII, -iet, ier, et 
kunstigt Redskab til at g6re Maanens lie- 
k'xxelse omkiinft Jorden anskuelig. 

LUCk (lansj) el. LUCheOB (lansjen), 
eng., Maaltid mellem Frokost og Middag. 

InU en. e. 

Lnit, t, r. lunefuld. 

Ltléito (lynætt), n, r, Ojeglas, Brille, 
Kikkert; Skyklap for Heste: Brilleskanse, 
som diekker et stCrrc Udenvierb. 

iinft, n, r, Lunge betSDdelse, u, r osv. 

linko, at, nsk., lunte (af Sted). 

lllkøn, -ent, -ne. Lunkenhed, en, 

LllSllikkØ, Di Jærnpind, der stikkes 
gennem et Hul i Akselen for at holde 
Hjulet fast. 

fcUBtt, n, r, jagt, Rævens Hale. 

initø, n, r. Snor af les Hamp«blaar 
el. lign. til at antiende en Mine med. 

Illte, at. Luntetrav, et. [sesgtas. 

Lipa (lup), n, r, et enkelt ForslSrrel- 

Llpil, en, er, en Plante. 

Lipns, en, An sigts tuberkulose. 

LBr< en, e, et oldnor- 
disk Blæseinstrument. 

Lir, en, = Søvn. lu- 

lir«. at, Lurer, en, e. 
Lurendrejer, en, e. Lu- 
reri, et, er. 

Iirrot, ede. Lurvet- 



Lusesyge, ] 



\ill, en. 
luset, -ede 

Lniilf. en, er. 

llSke. at. Lusker, en, 
e. Luskeri, et, er. 

Listr« (lystr), n, Glans, 
Pragt, Glimmer; en Ly- 
sekrone; et glinsende 
SilketOj. Glanstaft. 

Lnitrnm, et, fi. Lnttra (ii 

et Tidsrum af 5 Aar. 

tfisll, en. Spil. Leg. Tids- 
fordriv. L. natura, et Na- 
turspil. 

Lnt, ten, ter, guitarligncnde 
Strengeinstrument. 

Litberaner, en, e, en, som 
bekender sig til Luthers Læ- 
re. Intherak, som harer til 
den af Luther relormerede 
kristelige Lære. [lutter. 

lutre, at. Lutring, en. 

Lltteratal, len. Hestesyg- mi 

dom, der ytrer sig ved slærkt fciraget 
Vandladning. 

Lut, en eL Lll¥art, 'øf., vindsiden paa 
et Skib. IlTB, at, se laf«. 

IlTg«rri|. Ml)., siges om et FartOj. 
der er tilbOJelig til at dreje i Vinden. 




, lyd, 



lybsk. 
Fl. Lycetr, lærd Skole. 
■ lod, Ijdt. lydelig, 



-. - . , . lyd'«- 

Lyds, n. r, = Fejl. 

Lygt«, n. r. Lygtepæl, en, e. Lygte- 
tænder, en. e. [kelig, lykkes, at, 

Lykke, n. lykønske, al. lyksalig. lyk- 

lymfatlsk« Kar, de indsugende Aarer 
i Legemet, der fører Lymfsi, en klar, far- 
veløs Vædske. der dannes 1 alle Legemets 
Væv og indeholder bl. a. de ved Stofskif- 
tet dannede Affaldsprodukter. 

Lyn, et, tynslagen. lynsnar, lyne. at. 

Lynch, (lintsj). Selvtægt eller Folkeju- 
stits i Amerika, lyich«, at, henrette 
uden Lov og Dom. 

Lyne, en. Lynghede, i 

Lfra el. Lfr«, n, r, : 
gammelt Strengeinstrument; 
et Sindbillede paa Digtekun- 
sten. Lyrik, ken, Følelses- 
digtning. Lyriker, en. e. 
en Digter, som udtaler sine 
egne Følelser og Stemninger. 
I^nek, følsom, følelsesfuld. 

lyi. Lys, et. lyse, at, lyste, 
lyst. lysne, at. Lysning,en, er. 

lyge, at, lyste. lyst. bekendtgøre 
skab fra Prædikestolen. 

Ly8e8ak8.cn 

sakslignende K 
skab til at pui 
Tællelys med. 

Lyskasae. n. r, LjsKa«. 

fcng-. Hul ved Siden af Bagerovnens Aab- 
ning, forsynet med Glas, saa at det dan- 
ner en Lygte, hvori der kan brænde en 
Gastlarame til Belysning af Ovnen; muret 
Aabning foran et Kældervindue. 

Lysk«, n, r. Lyskekirlel, en, er. 

lyak«, at. rense for UtOj. 

Lyat, en. er. Lysthaver, • 






lyata. at 
Lyater, 



lystelig, lysten, .ent, -I 



, Lyst- 
. lystig. 



stre, fi'ik, se A8le|ærn. 

lysire, ai = adlyde. 

Lyalrilg. et. en Slags SilketSj. 

lytte, at. Lytten, en, 

lyve, at. Ifij. lojet. 

Lffi, søi>.. den Side af et FartOJ. der 
vender fra Vinden (modsat Ln?arl.), 

LebII«, n. r, læbeblomstret, -ede. 

Læder, et. Læderbind, et, osv. 

lædere, at, beskadige. LatlOn, en, er. 
Beskadigelse. 

lag, 'klte gejstlig, verdslig; ulærd, ukyn- 
dig i en Ifnnst eller Videnskab: Lægmand. 
Fl. Lægmænd el. Lægfolk. L.brOder, 
L.aSBter, Klosterbetjening til Munkenes 
og Nonnernes Opvartning. 

Lag, gen, ge. teti., Ankerets Hovedstang. 



180 



Læg —Løvsav. 



Lag, gen, ge. Læg- el. Læggeben, et, 
Læggckrampe, n. 

Læg, get, = Fold. 

Lagå« et, er. Afdeling af Landet med 
Hensyn til Udskrivning af værnepligtige. 
nsk.. Fattigdistrikt, som underholder en 
fattig, der gaar paa Omgang. 

18BS6, at. Læge, n, r. Lægedom, men. 

LaS6rV&l, en, er, 501;., Kyst, som Vin- 
den bærer ind paa. 

lægge, at, lagde, lagt, Lægning, en. 

Lægte, n, r, lægte, at. [losser. 

Lægter, en, e. Pram, hvori et Skib^tié- 

læk, ke. Læk, ken, lække, at. 

Lækige (kasje), n, r, det, som gaar til 
Spilde ved en Læk i Fade osv. ; Tab; ogsaa 
^= Læk. [til Maarene. 

Læk&t, ten, te, lille Rovdyr, der hører 

lækker, lækre. Lækkerbidsken, en, er. 
Lækkeri, et, er. lækre for, at. 

læmme, at, føde Lam. 

Lænd, en, er. Lændeværk, et. 

læne, at, Lænestol, en, e. 

Længde, n, r. Længdemaal, et. 

Længde, n, r, geog.^ et Steds Længde 
angives i Grader østlig el. vestlig for en 
bestemt Meridian, i Regelen den, der gaar 
over Greenwich (jgrinitsj). 

Længe, n, r. Floj af en Bygning. 

længe, længstlevende. 

længe 8v ^t, -ed es, blive længere. 

længes, at, -tes, Længsel, en, -sier. 

længte, at, nsk., længes. 

Lænke, n, r. lænke, at, Lænkning, en, er. 

Lænke, n, r, fisk,, Garnrække i Søen. 

lærd, de lærde, Lærdom, men, me. 

lære, at. Lære, n. lærvillig, Lærer, en, e. 

Lærling, en, er og e. [Naaletræ. 

Lærk, en, = Lærketræ, et, en Slags 

Lærke, n, r. Lærkesang, en, osv. 

Lærred, et, er. Lærredsbluse, n, r, osv. 

LærredSStobning, en, er, gibs. Støbe- 
maade, ved hvilken der i Gibsen er ind- 
lagt Lærred, der holder sammen paa For- 
men, saa at der kun behøves et tyndere 
Lag Gibs. 

Læs, set, læsse, at. Læsning, en, er. 

læse, at, læste, læst. læselig. Læser, 
en, e. Læsning, en. 

Læsejl, et, søv., Raasejl, der ophænges 
under Raanokken for at forøge Sejlets 
Bredde. 

læske, at. Læskelse, n, r. Læskning, en. 

læspe, at, Læspen, en. 




Læst. 



Læst, en, er, 
skom. , Form 
af Træ, hvor- 
over Fod tojet 
sys. 

Læstekrog, 

en, e, skom., 

Jærnkrog, hvormed Læsten trækkes ud 

af det færdige Fodtoj. [indre af Bøssepiben. 

Løb, et, jagt, Vildtets Ben. mil., det 

Leb, et, løbe, at, løb, løben, t, ne. Løbe- 
bane, n. Løber, en, e. løbsk. 

Løbe, n, den Qerde Mave hos Kalven, 
der tdrres og bruges til at løbe Mælk med, 
d. V. s. faa Mælken til at ostes; ogsaa et af 
denne Mave fremstillet Stof til samme Brug. 

Løber, en, e, rebsL, en Krog, der er 
anbragt saaledes i en Holder, at den kan 
dreje sig om sig selv. 

Lød, en, Farve. [kælve. 

LødekO, en, -køer. Ko, der snart skal 

lødigt Lødighed, en. 

Løfler, Fl. jagt. Harens Øren. 

Løfte, t, r. løfterig. [Løftning, en, er. 

løfte, at. Løftelse, n. Løfter, en, e. 

Løg, et, løgbærende. Løgsmag, en. 

Løgn, en, e. Løgnhals, en. Løgner, en, e. 

IfiJ, SØD., svag (om Kuling) loje af, at. 

Lojbon, men, me, sød., Jærnstang, langs 
hvilken et Forsejls Skøde kan glide. 

Lojer. Idjerlig. 

LSjert, en, er, søv., Fl. Ringe, ved hvilke 
et Stagsejl er ophængt og kan hales frem 
og tilbage paa Staget. 

LSjtnant, en, er. 
Løkke, n, r. 

Lønmel, en, -ler. Lømmelalder, en. 

Lon, nen. lonne, at, Lonning, en, er. 

LSn, i. Ldndom, men, me. Idnlig. j 

L6n, nen, ne, tandbladet Ahorn. 

LSnning, en, er, søv.. Skibssidens øverste 
Kant. L.SStøtte, n, r, Fortsættelse over 
Dækket af Spantet. 

LSrdag, en, e. 

løs. Løsøre, t. løse, at; løste, løst. 

løselig, Løser, en, e. løsne, at. Los- 
ning, en, er. 

Løsen, et. 

Lesholt, et, er, tøm., et Stykke Tommer, 
der tappes ind imellem to Stolper. 

Løv, et. Løvfald, et. Løvspring, et. løves, at. 

Løve, n, r. Løvetand, en. Planten. 

Løvsav, en, e, lekn., tin Sav til Ud- 
skæring i tyndt Træ. 



M.— Magnet. 



181 



M. 



■, som romersk Tal = 1000. |', for- 
kortet af IftC (mak), (foran skotske Navne) 
Son, f. Eks. lac Donald, Donaids Søn. 

maafeO, at. Maaben, en. 

laado, n, r. maadeholden, Maadeholds- 
forening, en, er. maadelig. 

■aage, n, r. Maageskrig, et. 

inaaCO, at, ns/c., muge, skuffe. 

■aaf, et, Tungemaal. 

Haal, et, maale, at. maalelig, Maaler, 
en. e. Maaling, en. 

Haal, et, spt, det Sted, de kæmpende 
Parter i forskellige Spil bar at forsvare 
og angribe. 

Haalorlodning, en, er, elek., en Led- 
ning, som fører fra Hovedblyet til For- 
delingstavlen. 

HaalstraV, et, nsk , den Bevægelse, der 
gaar ud paa at sætte et af norske Mund- 
arter dannet Sprog i Stedet for det dansk- 
norske Bogsprog. 

■aaltid, et. 

Haaltroat, en, er, nsk., Sangdrossel. 

laalVOSter^ en, e, spt, l Fodbold den 
Spiller, der staar umiddelbart foran 
Maalet for at forsvare det. 

■aane, n, r. maaneklar, Maaneaar, et. 

laaned, en, er. maanedlig. 

laaneairø, et. bag,. Valmuefrø. 

Haar, en, e. Maarskind, et. 

maattO, at, maa,maatte, maattet;maaske. 

laatte, ei. latte, n, r. 

macabre. Danse macabre (dangs ma- 

kabr). Dødningedans. 

■acchiavelllame (makja-), n, italieneren 
Macchiavellis Statslære (i Følge hvilken en 
Fyrste ikke kender nogen anden Lov end 
sin egen Vilje); en underfundig, snedig 
Statskunst. macClliaveUistisk, statsklog 
paa en underftindig Maade; rænkefuld. 

Haceration (-sjon), en, udblødning; Af- 
matten, Udtæren. macerére, at, bløde, 
udbløde; afmatte, udtære. 

■åckintOSh (makintosj), en, et ved 
Kautsjukopløsning vandtæt Toj (benævnt 
efler dets Opfinder), en deraf forfærdiget 
Overfrakke. 

lacen (masong), en. Murer; Frimurer. 

lad, en. made, at, Mading, en. Mad- 
ning, en. 

■adame, F1. lesdames (medamm), Kone, 
Frue. HademoiSéllØ (madmoasæll), Fl.HeS- 
demoisélle8(medmoasæll),Jomfru,Frøken. 

Hadammø, n, r. Madam N. 

laddike, n, r, insektlarve i Fødevarer. 

HadOnna, en, er, den hellige Jomfru 
(Maria); et Mariabillede. I. ansigt, et 
smukt, kvindeligt Ansigt fuldt af Uskyld 
og Fromhed. 

ladraa, sen, ser. 

Dansk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 



Hadria&l, en, er, et kort, omt, lyrisk 
Digt. 

maoStOSO, mus., majestætisk, hojtidelig. 

HaiStrO, en. Mester, Lærer, især Musik- 
lærer, Operakomponist. 

må fOl (ma foa), min Tro! sandelig! 

Hag, en, at fare i M. Magsvejr, 
magelig. 

Hagasin, et, er, Forraadshus, Forraads- 
kammer. Pakhus; Varelager; Tidsskrift 
for et videnskabeligt eller teknisk Fag. 
magasinere, at, henlægge paa Lager. 

Mage, n, r. mage, at. mageløs, mage- 
skifte, at. Mageskifte, t. r. 

mager, magre af, at. 

maggiore (madsjore), ital., egtl. storre, 
mus., stor om Intervaller; ogsaa = Dur. 
(I begge Betydninger modsat minoro). 

Hagl, en, Trolddomskunst, Tryllekunst, 
Trylleri. Hagikor, en, e, Troldmand. 
Heksemester, magisk, Trylle-, Trolddoms-, 
hemmelighedsfuld, vidunderlig. 

HaglSter, en, stre. Mester, Lærer. H- 
konferens, en, er, en Eksamen, hvis Ho- 
vedprøve er en i Løbet af nogle Uger ud- 
arbejdet Afliandling over et videnskabeligt 
Emne. H. promotion (-sjon), en, er. hdj> 
tidelig Forfremmelse til Magisterværdig- 
heden. 

Hagistrat, en, er, Byraad, Stadsøvrighed. 

Hagna charta, se Gharta magna. 

Hagnat, en, er, en af de store og mæg- 
tige i Riget; Rigsembedsmænd og hoje 
Adelsmænd i Ungarn og Polen. 

HagnéSia, en, Magniumilte. fremkommer 
ved Brænding af Metallet Hågnium som 
et hvidt Pulver, der bruges som Afførings- 
middel. 

Hagnét, en, er, en Jærnerts, der trækker 
Jærn til sig og kan meddele jærnholdige 
Legemer samme Egenskab ved Strygning; 
noget tiltrækkende, tillokkende. H. naal, 
en med en H. strøgen og derved magne- 
tiseret Staalnaal, der i en frilsvævende 
Stilling altid stiller sig med sin ene Ende 
mod Polen (Nord- ell. Sydpolen), magne- 
tisere, at, meddele et Legeme magnetisk 
Kraft (ved Strygning med en Magnet); 
ved Strygning med Haanden eller ved 
visse Haandbevægelser uden Beroring 
(Manipulation) at vække i det menneske- 
lige Legeme hemmelige Kræfter, især for 
at læge Nervesygdomme (ogsaa kaldet 
Mesmerisme efter dets Opfinder Dr. Mes- 
mer). Hagnetlsenng, en, er. Medde- 
lelse af magnetisk Kraft; Hensætten i den 
magnetiske Tilstand. magnetisk, som 
har Magnetens Egenskab og Kraft; til- 
trækkende; bevirket ved Magnetisme. 
HagnetlSme, n, Magnetens Tiltræknings- 

24 



182 



magnifique-Maltesen-idder. 



kraft ; den ovenfor omtalte Indflydelse 
paa det menneskelige Legeme af Magneti- 
seringen, ogsaa kaldet dyrisk M. lagns- 
tisør, en. er, *n Lvge. som anvender 
Magnetismen. [tig, herlig, pragtfuld, 

nagilfliine cl. inaeBiflk(manjifik). præg- 
lagt, en. er, Maglliaver, en. e. 
naeteilas, magte, at. 
lagU, en, Fl. iMager. østerlandsk Vis- 
mand, især naturkyndig, stjernekyndig. 

Magyar (madjar). en, er. Ungarer, mi- 
gyarilk. ungarsk. 

lahsgni^ et. Mahognitræ. el. er. 
nailteners (micnglenerc). at foi-svare. 
beskytte; haandliæve, forfægte. 

Klre (mær), en. Byfoged. Borgemester 
(i Krankrig), lairl« (mæri). et. hans 
Kmhede. Vierdiglied og Embedsbolig. 
lailOn garni (mæsaang), et mobieret 



Hus. 



.Mester, 



laltrfl (mætr), He 
I. Il« plalalr |dO plæsir;, en. som an- 
ordner og bestyrer en stor Herres For- 
lystelser, (Frille. 

laitrJSB« (mætræsse>, n,r. Herskerinde; 

laf, en. Maj Maaned, Majdag, en. e. 

lajestat, en, er. HOjhed. Herliglied. 
Titel for Konger og Kejsere og disses Ge- 
malinder. ■^ealitlSk, herlig, pragtfuld, 
kongelig. [= Dlf. 

Maténr fmasjCr), stOrre; myndig: mus., 

lajfllika, en, lervare, overtrukken med 
Emaillefarver. 

lajeri en, er, den tredje StabsofTicer 
ved et Iteglment {efter Oberst i^ Oberst- 
løjtnant); Undes ikke roere 1 Danmark, 

lalorat, et, er, Fortrinsret for den æld- 
ste 1 en Famille til at arve Stamgodset ; 
Dgsaa: Stamgods, 

lijor BCBIS, Titel for den h5Jeste 
Hofembedsmand 1 det gamle frankiske 
Itige. isier i det Tdc og 8de Aarhundrede; 
It i gs hov mester. 

iia|B,en. amerikansk 



bog., 



■ajGikKr 

store Bogstaver, ae 

■akadamiiere. at 

belægge en Vej med 
Sniaasten efter Amerl- 



kam 



Mac 



Adar 




Fremgå ngsmaade. 

lakarvii.en, lange. Mnj.pinnt.n. 

tynde Hfir af en l)ej . hovedsagelig be- 
staaende af Fivedemel, 

laki. en, er, en Halvabe. 

lakiiatlil (-sjon), en. er, listigt An- 
slag. Bitnke, snedigt Paafund. 

lakker, en. e. Makkerskab, et. er. 

lakrfll, en. er, el, -ler. Makrelfangst, en, 

lakrgkoaneS ( kaass-t. en, verdens 
bygningen. Verdensaltet, den store Verden. 

lakrél, en. er. lille Kuge uf Mandeldej. 



■iklime, n. r. Grundsætning. Itegel. 

låkSimnU. et, det hojcstc. sli'irste; det 

h6jeste Punkt, den hojeste Pris. mods. 

linimom. 

lakalalir, et. uafsættelige trykte Sager. 
der kun anvendes som Papir til Indpak- 
ning o. desl., aaknlere, at, beplettc. t>l- 

lakvark, et. 

lalairéSSO (dræss). n. Ubehændighed. 
Klodsctlied. nalaårell (mal adroa), keju-l. 
klodset 

nlla fida, underfundigt, i sk-t Hensigt 

laliiie Imalæhs). n, legemligt lldelw- 
findende; Modgang, Ned. 

lalajer, Ft. Folkestamme i Kagindicn 
og paa Øerne i det indiske Hav, der nd- 
giir en egen Menneskerace, den malajiske 
Raee, [Kobberforhindelsei. 

lalakit, ten. et gronligt .Mineral .knisur 

nal-a propOB (mal a praapo). i l'tiile. 
ubel^lig; ilde anbragt, 

lalaria, eti. usund Sumpluft i Mellem- 
Italien; c^saa: den derved foraarsagedc 
Feber. 

naie, at. Maler, en, e. Maleri, el. er. 
maleiisk. Maling, en. Malning, en, 

malfldiCJre, at. forbande, iin.ske ondt 
over, lalediktisn (-sjon), en, er, K<.r- 
handelse; Bagtalelse. 

laltBkant, en, er, Misdæder, Forbryder. 

lalerstflk, ken, ke, mal.. Stok. sim 
Maleren stotter mod Staffeliet for at have 
Stotic for Armen under Penselforingeii. 

malari, imod ens Vilje, nedig. 

ItlEénr (malr>hr), en. Ulykke. Uheld. 
malhenreiSemeBt (malorosmang), uhel- 
digvis, ulykkeligvis, malheirétx [maioro). 
ulykkelig, uheldig, 

lalica, n. Ondskab, Lumskhed; lumsk 
Streg: Skadefryd, ■aticUs, ondskabsfuld, 
skadefro. 

nalka, at. Malkepige, n. r. Malkning, en. 

lalkoldnlta (-kaangdulle), n. taktl«^, 
ubetænksom Opførsel. [utilfreds. 

malkanteat (malkaangtang^misfornrijel. 

lillas, se lelaaag. 
lalle, n, r. 




holdlg 

Metal; særiig 

en Metalblan- M.iir. 

ding, hvis Hovedbestanddel er Kobber, 
■alplaciret, llde anbragt, 
malpraMr, urenlig, smudsig, sjuskel 
lalslriH, men. me. Hvirvel i Havet 
lait et- Mallestrakl. en, er, malle. 

al. Maltning, en, 

laltiaerrUier, se lakaoiiterrUder. 



maltraitere — Mansion-house. 



1H3 



■lltnitør« (-tra(ere), at. mlnhandte. 

lalirt, en- Plante med bitter Smag. 

lUii el. Hanil (mamang), Moder. 

MlMfllik, k en, ker, Medlem af et ægyp- 
tisk Rytterhorps, der rekmteredes af om 
vendte kristne Slaver; Korpset oplflstei 
af Mehemed AH 1811. 

MimBB, en. Fl. Mfimmae, det kvindelige 
Brvst; Patte, Yver. luiailil el. lam- 
■alier, FI. Pattedyr. 

IlDmgi, en og et, Pengeafgud; Penge 
skat, jordiske Rigdomme. 

liBBtt, en, er, udded Elefantart, livii 
KnnKler man har udgravet i Sibirien. 

HaOllSli len, ler, svensk Benievnelsi 
for OpvartningsjomfTuer og lign. 

lai, en, lange Haar paa Hestens of 
Leven:< Hals. 

■llCkøt (mangsjætt), se lansket. 

Mh4< en, Mænd. mandbar. Manddnm. 
men. mandellg. mandhaftig, mandig. 
mandlig. Mandsling, en, er og 

■aiUll, en. er. den, som 
Hverv til en anden, befuldma 

lllterin, en, er, hAjtstaaende kinesisk 
Statsembedsmand : Dvæi^- Appelsin , især 
fra Malla. 

Illttt , et, er. Hverv . Fuldmagt. 
■Bl4atBrlU. en. er, den, til hvem et 
Hverv er overdraget, en befuldmi^iget 
(Sagfarer). 

■ude (Ræer), at, sen, besætte Skibets 
Ræer med staaende .Mandskab til Ære for 
en håjtstaaende Person, 

IlldSbll, let, ler, paa Dampkedler det 
Hul, gennem hvilket en Mand kan gaa 
ned for at rense Kedelen, 

Mandel, en, -dier, Fro af Mandeltræet; 
en Kirtel paa hver Side af Svælget. 

latdsna, en. e 
el (luitar med * t 

laidracora, ei 

som Overtroen tilsk 

■aBdTU,len,ler, i 
paa Guineakj'sten. 
■Ile, at. Manelse, n, Maning, I 

iaiéS* (manæsj). Ridebane, w.ndjin. 
Rideskole. 

luer, en. Maade, Vis. Skik. Brug. Sæd- 
vane; Levemaade; Fremgangsmaade (i 
Kun.st1 Ejendommelighed, Kunstlethed. 
iBIJrer, F1, it Menneskes ydre Vieten 
og Egenskaber; I^der, Fagter, manerlig, 
hoflig, skikkelig 

laier. Manes, laf., mgt.. Fi , de af- 

dedes Sjæle, Skyggebilleder. 

Maifai, et et metallisk Grundstof, som 

i Forbindelse med Ilt danner Brunsien 

el. M-orerille. 
MaBfoI, en, -gier, mangle, at, 
■llfci, mangt, mnnge, Mangefuld. et. 




n Slags Bav 



maiEle, at glatte Linned med et 
MaigUtra, en rund, glatlidvlct Stok. 
hvorom Linnedet vandtes, hvorefter den 
rulledes rundt med en Mangleljal, et 
glathfivtet Bræt med Haandlag. 

langrOTe, n, r, tropisk Sumptræ, der 
ndsender Luflrødder. 

Mani, en. Afsindighed. Galskab; I Sam- 
mensætninger betegner M. en overdreven 
Lyst eller Forkærlighed for noget. 

maniereret, -ede, kunstlet, forskruet. 

Manitéat, et, er, en offentligaf et Ilands 
Regering el. af et politisk Parti udstedt 
Erklæring. manifSst, aabenbar, AJensvn- 
lig, tydelig, ManifSatatién (sjon). en, er. 
Fremtræden, lilkendegivelse, Ytring. M.-8- 
ed. Bekræft el s escd paa, at man ikke har 
skjult eller med sit Vidende holdt noget 
tilbage af Arvegods o.desl. manifestere, 
at, aabenbare; lægge for Dagen, tilkende- 
give, m. lig, at. ytre .<iig, fremtræde. 

Manikser, en, e, Tilhænger af Perseren 



■ læi 






det gode, der repræsentere.s 
af Lyset, og del onde, der repræsenteres 
af Morket. MaiikaiSUB, n. denne U-ere. 

Manille (maniljej. n. r. den næsthrijcste 
Trumf i Lhombre (Toen i de sorte Farver. 
Sy ven i de rede'. 

Manipnlatiél (-sjon). en. er, kunstrigtigt 
Haandgreb; Beroren. Hefolen; (ved Magne- 
tisering) tieriirelse eller Gnidning med 
Magnetisorens Hænder, msniplllire, at, 
befele, fole paa; anvende magnetisk M. 

Malke, n, r. mankebrudt, Mankehaar. et. 

■aikere, at, fejle, mangle, fattes, und- 
lade. forsCmme. 

Maina, en, mlldt atTørende Saft, som 
faas ved Indsnit i Miniallkei; Froel af 
Mannagræsset (Mannagryn); ogsaa Israe- 
litenies Næringsmiddel under deres 40aa- 
rlge Vandring i Ørkenen, rimeligvis Mål- 
nallT, som vokser paa Klipper i Nord- 
afnka- 

Maineqnll (mannkæog), en, er. I^dde- 
dukke. til Brug for Malere, Biliedhu^ere 
' ' iklerlest Menneske. 



Miie déilra, 

SinlStra, venstre Haaiid. 

Maiemeter, et, me- 
tre. Apparat til at maale 
Luftarters el. Damps 
Tryk. anvendes særlig 
paa Dampmaskiner. 

Mansard (mangsard), 
en. er. hrndl Tag med to 
forskellige Skraaninger; 
ogsaa den derved dan- 
nede Etage, 

Manse, n. r, /ist., 

Sildegarn, der bruges 
paa Bornholm. 

Minsien hense (mn n- 



hojre Haand. milt 




184 



Mansket— Marketender. 




Mansard. 



sjen haus), Lordmayorens Embedsbolig i 
London. 

■ailSket(Fordansk- 
ning af HailCll6t). ten, 
ter. Mansketknap. 
pen, per. 

Hantelét (mang- 

telæ), en, Skærmtag 
mod fjendtlig Gevær- 
ild. 

Hantllla (mantilja), en, (i Spanien) sort 
Slør, som dækkede en Del af Ansigtet og 
Halsen og naaede til Skuldrene. 

Hantllle (mangtilje), n, r, kort Dame- 
overstykke uden Ærmer 

Hailti886, n, r. Decimalbrøken af en 
Logaritme. 

Hannal, en, er, Haandbog, Dagbog, 
Kladdebog, (paa Orgel) samtlige Tangenter, 
som spilles med Hænderne, modsat: Pedal. 

mann prepria, fork. m. p. (ved Under- 
skrifter), med egen Haand, egenhændig. 

ManildllCønå« en, er, den, der vejledes 
eller undervises af en Manuduktør Dailll- 
dncørø, at^ vejlede, især i Studeringer. 
Hanndnktion (-sjon), en, er. Vejledning. 
HaDUdnktør« en, er, den, der vejleder eller 
underviser Studenter til Embedseksamen. 

inaiinølv som sker med ' Hænderne; 
Haand-. 

Manifaktnrlat, en, er, den, som handler 

med Hannf aktirvarer , d. v. s. spundne 

og vævede Varer. 

HaDlS. ep, lat, Haand, Haandskrift. 

Haniskript, et, er, Haandskrift, især 
som er bestemt til at trykkes; haand- 
skreven Bog; Fl. især om Skrifter for 
Bogtrykkerkunstens Opfindelse. 

Hanat el. Manet, en, er, nsk., Gople, 
»Vandmand«. 

ManéFør el. HanOVre, n, r, Fremgangs- 
maade , Behandlingsmaade; Haandgreb, 
Kunstgreb; Hærovelse, Krigsøvelse; en 
særegen Bevægelse med en Hær eller et 
Skib. mansvrørø, at, gore krigerske Be- 
vægelser og Vendinger; sno sig (for at 
opnaa noget). HanevrerinS, en, er. Be- 
vægelse el. Svingning med Hær el. Flaadc; 
Snoen, Tumlen. 

Happø, n, r, Taske eller Omslag til at 
gemme Skrifter, Papirer i. 

Harabi, en, er. en Slags Stork. 

HaraSCllillO (-skino), en, en Slags Likor. 

narcatO, mus., fremhævet. 

Harch, en, er. Gang. især Gang i et 
vist Tempo; Vejstrækning. Dagsrejse; Mu- 
sikstykke, hvorefter der marcheres, fliarcll! 
fremad I af Sted I M.rite, n, r. foreskreven 
Bejsevej, især for Soldater. Diarcllérd, 
at, gaa i et vist Tempo; rykke frem eller 
tilbage; bryde op. drage bort. 

Harchéae (-ke-. Adelstitel i Italien. 

Harcipån, en, en Slags Sukkerbagværk 
af Mandler og Sukker. 



Hardi gris (gra), />., Fastelavnstirsdag 
(den sidste af Karnevalsdagene). 

Haro, n, r, i Overtroen et Spøgelse el. 
overnaturligt Væsen, som satte sig paa 
sovende Mennesker og derved fremkaldte 
lareridt. [Flyvesand. 

Harøhalm, en. Græsart, som vokser i 

HaTøkat, ten, te, en Slags Abe. 

Haroininør, F1. usunde Sumpegne i 
Mellemitalien. [Æggehvide og Sukker. 

HardlgS, en, Bagværk tilberedt af pisket 

Hargarin, en, den fastere Del af det 
vegetabilske Fedt. Hargarine, n, Kunst- 
smor. 

Hlrg6II, en, er, den rene Band udenfor 
Trykket i en Bog. marginérø, at, forsyne 
med en saadan Band. 

Marginal, en, er. Bandbemærkning. 

]iariag6(mariahsj),Giftermaal, Ægteskab, 
Bryllup ; en Slags Kortspil. 

lariebad, et. (Vandbad), Apparat til at 
holde et Stof, der opvarmes, paa bestemt 
Temperatur ved at sætte det Kar, som 
indeholder Stoffet, ned i et andet Kar, 
der er fyldt med Vand, som holdes paa 
den bestemte Temperatur. 

Mariøglaa, storbladet Glimmer. 

Marlnø, n, Søvæscn; Somagt, Flaade. 
H.inal6riv et, er, som forestiller Havet, 
Kysten osv. HarlnOT, en, e, Sømand, 
Søsoldat. 

inariløro, at, nedlægge i Eddike og 
Krydderier (især Fisk). BiariBOrot, ned- 
lagt paa denne Maade. 

Harienét, ten, ter, LeddedukUe. H^pll« 
Dukkespil, Spil med Marionetter. 

inaritiinv hørende til Havet, Søen. 

Marki en, er. Markarbejde, t, r. osv. 

Hark, en, er. nsk.. Orm. 

Hark, en. Vægt paa Gnid og Sølv, H 
Lod Sølv, 24 Karat Guld; en H. fin, en 
Mark rent Guld eller Sølv, som ikke er 
blandet med andre Metaller; tidligere Mønt 
i Danmark = 33 Ore, deltes i 16 Skilling; 
Begningsmønt (fingeret) i Hamburg og 
Lybæk, enten lafk Klfilt = 3V6 Mk. 
dansk el. Hark BlllkO, = 4 Mark dansk; 
nu Møntenhed i det tyske Rige = 89 Ore, 
deles i 100 Pfennige; Møntenhed i Finland 
= 72 Ore, deles i 100 Peninæ. [er, osv. 

Hark6d, et, er. Markedsberetning, en. 

markere, at. mærke, betegne; stemple; 
optegne, opskrive; fremhæve ved forstærket 
Betoning; (i Billards'pil) tælle for at angive, 
hvorledes Spillet staar. narkorot, mærket ; 
betegnet: iojnefaldende. narkOfOdO Træk. 
skarpt udprægede Ansigtstræk. Harker, 
en. er, den tællende ved BillardspiL 

Hark6t§Dd6r, en, e, Feltspisevært, som 
laver Mad og sælger Spise- og Drikkevarer 
til Krigsfolk. Hafketéndortk^^n.r. Kvinde 
med samme Bestilling. HariLOtondori, et, 
er. en Marketenders Bestilliug el. det Sted, 
hvor han udforer den. 



HarhU— Mastiks. 



IlrUl (marki), HarkisVn. Markis'er, 
ådrlstttel i Frankrig og England. lirklS«, 
B, r, en ■,! Hustru el. latter. 

Iirkua, n. 1-, Sol- 

Mjl , der udspændes 

tmm et Vindue el. 

o?er et Sted som Ly 

■" Solen. 

rkskriger, en. e. 

■••akrigeri, et, mark- 
•krigersk. 

UTBSllle, n.r.tykt, 
j:ivnt l-'rugtiyUelfij. 

hnn- Stene, Kærneiiusc 
MT, er Qæniet. Miirkl»'. 

KtBBF, et. en kornet, liaaid KuJkKtt-n 
•f forskellig Farve, ofte med indspneiigt 
Firvetegning. DftrDørBTB, at, gore spættet 
n saadant Harmor. 

rads, afmattet, afkrteflet, træt. marø- 
1, at, gaa ud paa Plyndring, som en 
■tir, en Erternaler, Soldat, der un- 
. Paaskud afTrætlied bliver tilbage for 




, Fl. 



L Slags store, spiselige 



Kastanier. 

Miraiitør, FI- en krbten Sekt ved 
Bjerget LJbanon 1 Syrien. 

■araqnit (maraakæng), glinsende, ved 
Kunst narvet Læder aF (iedc-skind. 

Iirqnll, Marquise, se larklB. 

■an (romersk) - græsk ArOB, '"i/t. 
Krigens Gud, SGn af Jupiter; en uf l'la- 

■inekaL se larskal. 

■arieillåiia {mars^jiese). t-n linder don 
franske Revolution meget yndet Krigssaog 

(iUaii aiailB i* la patrla) (s. d.) jt 

Kouget de Lisle. 

lartk, en, er,' et lavt og frugtbart 
Kysttand. som ved Diger beskyttes raud 
Havets Oversvomm eiser, modsat fléSSt 
t». d.); i Middelalderen i Norden den over- 
ite Krigsstyrer. 

lirakal. len, ler Ifordausket for Mar- 
■chal), fyrstelig Hushovmester, den, sum 
farer Opsynet over Hofholdning og Hof- 
betjentei den, som ordner og anfører 
Toget ved Ligberd og andre uffenllige 
Højtideligheder; den øverste Hæi forer 
i et Land (ogsaa Felt-I, og General felt- 1.) 
lankalUl, et. er. en |.s Embede og 
Kontor. ■■-BStaT, Stav, som en M. foi-er 
til Tegn paa sin Værdighed, l.-atafiel, 
Bitafltlved Hoffet for dem. som paa Urund 
af deres lavere Hang ikke har Adgang 
til Fyntens eget Taffel. 

■arskaaiiBør, en, e, 

Died brugte Klæder, brugt Bolla^'e 
laranarkei, l oldtiden: en Del af den 

store Slette ved Tiberen uden for Rom; 

en Plads 1 Paris, der bruges til Mun- 

stringer osv. [Gnaver. 

■anria, et, en Slsgs Hval; en Slags 



1 hajidler 



■artar, en, Pine. Pinsel ; Biartre, at. pine 

■arlialsk (marti), krigersk, modig, 
kamplysten. 

Martyr, en, -tyrer, Tro.slielt, Trosvidue, 
som for sin Religion, sin Overbevisning 
om det sande og rette lider Forfolgelse 
el. Doden. lartfrillm, -kt, icr, Martyr- 
dom. Iartyrol6|iam, -iet, -ler, Martyr- 
bog, Bog. som i ndcliolder Fordel I Inger om 
de kri.stne Martyrer. 

lartOrT, en. meget haard TiVrveart, 
lindes især ved Vesterhavet under Klit- 
sandet [er, osv. 

larv, en, marvfnld. Marvbudding, en, 

Mas, et. mase med, at, mase, at ^ 
knuse. 

masat, -ede. kaldes Trie, hvis Fibrer 
slynger sig imellem hverandre. 

Maski en, hvad der efter Kogningen 
bliver tilbage af Maltet. [ske. at. 

Maske, n, r. .Maskest6rrel.se, n, r. ma- 

Måske, n. r, hel el. delvis Bedækning 
af Ansigtet for at gore det ukendeligt; 
Skuespillerens Ansigt, som ved Sminkning 
osv. er forandret; Staal traads hjelm ved 
Fægleøvelser; Forstillelse, falsk, paataget 
Valsen. Maskebal, Maskerade, Dansefest, 
livor Deltagerne moder i Forklædning og 
med Maske p.-ia uaskére, at. forklæde. 
give el. tage M. paa; sk|ulc, fordelge. 
maskeret Batleri. der er skjult [or Fjen- 
den indtil (let OJeblik. da det skal virke. 

Maskepi, et, (i daglrgjale) simpel Om- 
gang. Omgang, der ilike anses for heldig, 

Maskiie, n. r, Maskinarbejde, t. r. Ma- 
skineri, et. er. Maskinist, en. er. 

nasknliB, mandlig. MasknUHnin, et, 

fork. mask., grom., Ord af Hankon, 

MasovD, se Héjovn. 

masret, se maset. [Herre. 

MSBSB, i de vestindiske Negeres Sprog 
Massage, n, mekanisk Lægebehandling 
med Gnidning, .filtning. Bankning af de 
angrebne Legemsdele, massére, at, an- 
vende M- Masser, en, er. Maasøse, n, r. 

en. der er uddannet til at give M. 

Massakre, n. r. Nedsabling. Blodbad, 
Myrderi. massakrere, at, nedhugge, 
niyrile, dræbe. 

Masse, n. r. Masselierredomme, t, osv. 

miSSlV, bvis Smaadele staar i tæt For- 
ening med lilnanden; (om Bygninger) 
grundmuret, stærk; (om Metalarbejde) 
tiet, fuld, ikke htil; vægtig; (om Menne- 
sker) plump, grov, ubehovlet. 

last, en, er, mastet, -ede (f. Eks. tre- 
mastet), 

Maslebaaad, et, sov., Iting omkring 
Masten, der kan gilde op og ned, og til 
hvilken Sejlet er befæstet 

Master (l England) Titel for halvvoksne 
SSnner af bedre Stand, 

Mastiks, en. en Slags gut Harpiks, der 
bruges til Fernis. 



186 



Mastodont Medicin, 



Mastodont, en, er, Furverdenens, kun 
fossilt furekommende Elefantslægt, som 
udmærker sig ved Kindtænder, der er 
besalte med kegleformede Spidser 

M&t, en, er, søv., Medhjælper, se KokS- 

mat. 

mat, te. Mathed, en. 

mat, i Skak = overvunden. 

Hatador, en, er, (i Tyrefægtninger) den, 
der dræber Tyren med en Kaarde; (i 
nogle Slags Kortspil) de hojeste Trumfer, 
se faux; en fremtrædende Personlighed, 
Hovedperson ved et Foretagende. 

Match (matsj), en, er, spt , Kamp mel- 
lem to Partier. 

Matematik, ken, Storrelseslære. Matø- 
måtlksr, en, e, en, som er kyndig i 
denne Videnskab matematisk, som hører 
til, handler om eller prunder sig paa M.; 
overbevisende, nqjagtig, uomstødelig. 

Matéria el. Materie, n, stof. Grundstof; 
Indhold, Genstand; Indholdet af en be- 
tændt Byld; en Bog i M., en Bog, der 
endnu ikke er hæftet. 

Materiale, t, -lier, raat stof til et Ar- 
bejde; samlet videnskabeligt Forraad tit 
et Værk; Krigsfornødenheder (Skyts, 
Vogne, Munition osv.) ; Redskaber, Til- 
behør, Fornodenheder, f. Eks. Bygningsm., 
Skrivem. Matertalvaror, raa Varer af 
Mineral- og Planteriget. 

materialisere, at, tillægge et aandigt 
Væsen legemlige Egenskaber. 

Materialisme, n, Læren eller Paastan- 
den om, at alt eksisterende kun er Ma- 
terie, og at der ikke gives nogen Sjæl el. 
noget aandigt Væsen, der vedbliver at be- 
staa efter Materiens (Legemets) Tilintet- 
gorelse ved Døden. Materialist, en, er. 
Tilhænger af M.; ogsaa en, som handler 
med Materialvarer. materialistisk, grun- 
det i. stemmende med M. 

materiel, legemlig; som indeholder et 
Stof, som angaar Stoffet; sanselig, plump; 
vigtig, væsentlig. 

Materiel, let, det anvendte, som Bagage, 
Ammunition osv., i Modsætning til Per- 
sonerne. 

maternél, moderlig. Maternitét, en, 

Moderstand, Moderværdighed. 

Matinee, n, r, Morgenunderholdnlng, 
Formiddagsforestilling el. Koncert. 

Matrice, n, r. Møtrik, Skruemoder; 
(hos Skriftstøbere) Støbeform, hvori Bog- 
staverne afstøbes; (i Møntvæsen) Penge- 
stempel. 

Matrikel, en, -kler. Navneliste, Navne- 
register, Navneprotokol; (paa Universite- 
ter) Indskrivningsbevis; ogsaa en offent- 
lig, almindelig Optegnelse af alt Jorde- 
gods i Landet tillige med dets Skyldsæt- 
ning. Jordebog, Jordesky Id sbog. matriku- 
lere, at, indføre i M- 

Matrimoninm, -let, -ler, Ægteskab. 



Matrdne, n, r, ærbar gammel Kone. 

Matros, en, er. Matrosdragt, en, er, osv. 

mattere, mal„ give den malede Gen- 
stand et mat Udseende. Mattering, en, 
Matfarvning. [hele Vidier. 

mattet, knrv., flettet med tre el. tire 

Matlirati5ll (sjon), en. Modning, ma- 
tlirere, at, gore moden, bringe til Mo- 
denhed; paaskynde. Matliritet, en. Mo- 
denhed. [Arabere i det nordlige Afrika. 

Mafirer, FI., de med Berber blandede 

MaiSOlénm, -leet, -leer, pragtfuldt Grav- 
minde, [genigt. 

MaiValS snJét (movæ sysjæ), et, en Dø- 

Mave, 11 r. mavestyrkende. Mave- 
krampe, n, r. ^ 

Mayor (mær). Borgmester i England. 

Masnrka, en. er. polsk Nationaldans. 

MåSSOtll el. MaSSailS (mazzof) el. maz- 
zous), Fl. usyrede Paaskebrød hos Jøderne. 

Med, et. uden Maal og M. 

med, mt'ddele, at, medens, medmindre. 
Medfør, et. Medlem, met, mer. 

Medaille el. Medalie, n, r, Skuemønt, 
Ærepenge. MedatUeD (medaljaang), en, 
er, rund el. oval Kapsel til et Billede el. 
lign.; Basrelief i rund el oval Form. 
Medaillor (medaljør), en, er, Stempelskæ- 
rer, som udskærer Stempel til en Me- 
dalje. 

Medbringer, en, e, drej,, Apparat paa 
Drejebænken , der forer Arbejdsstykket 
rundt. 

Mede, n, r, de to krumme Træer, der 
danner Underlaget for en Kane ei. Slæde. 

mede, at. Medekrog, en, e, osv. 

Media, myt.^ den ved sin Skonhed og 
Trolddomskunst beromte Kongedatter i 
Kolchis. der hjalp Jason til at erobre det 
gyldne Skind. 

Medemark, nsk.. Regnorm til Agn. 

medifive, at, nsk., indrdmme. 

MedilUinie, n, r, Mldtlinlen af Legemet 

median, mellemstor, af Mellemstoi relst 
(især om Bøger og Papir). Mediål, en 
er, geom,, den rette Linie fra en Vinkel- 
spids i en Trekant til Midten af den mod- 
staaende Side. 

Mediint, en, er, i den ældre Harmoni 
lære Tertsen fra Grundtonen; i den nyere 
Harmonilære Moltreklangen paa sjette 
Trin i en Durskala; Durtreklangen paa 
tredje Trin i en Molskala (med fordybet 

SeptimeX 

Mediation (sjon), en, Msegling, Mellem 
komst. Mediator, en« er, Mægler, For- 
ligsstifter. Voldgiftsmand. 

nediatisdre, at, gdre middelbar eller 
afhængig, forvandle en selvstændig Stat 
til en afhængig. ModlatisSring, en, er, 
Forvandling af en selvstændig Stat eller 
Stand til en afhængig. 

Medicin, en, Lægemiddel, Lægedom; 
Lægevidenskab, især med Hensyn til ind- 



Mediciner— Memoirer. 



187 



vendiiee Sygdomme, mods. KirifSi. 016- 
ficilil* som horer til Lægedom il. Læ- 
gemidler, f. Eks. H^-kollOfiin, Sundheds- 
nad; ■•YBBSOl« Indbegrebet af alle For- 
Anstaltoinger til Bedste for Borgernes Liv 
og Sundhed. LtAkst. den Apotekerne fo- 
reskrevne Takst for Lægemidler. H.vagt, 
Apotekervaegt (tidligere 1 92i = 12 Unzer 
å 3 Skrupler å 20 Gran; nu bruges Gram- 
vægten). 

iølicllør, en, e, en, som studerer Læ- 
gekunsten, ■edicinoro, at, bruge Læge- 
midler. nodiClBSk, som horer til Læge- 
dom, belbredende, lægevidenskabelig. 

■iiiClV, en, Fl. lédici, en Læge. 

meiiire, at, mægle, bilægge, forlige. 

■eiikaaént, et, er. Lægemiddel. 

medio, i Midten, médio lannar, midt 

i Januar. 

■eiisterpølse, n, r. 

■tiitttion (-sjon), en, er. Grunden. 
Grublen, Eftertænken, Overvejelse. Ill6- 
ditfttiY, pønsende, eftertænksom, mcdi- 
toro« at, eftertænke, gruble. 

MeiillB, -iet,-ier, det midterste. Midte; 
Middelvej; Hjæ1pemid(lel; Forbindelses- 
middel; i Spiritisme den Person, gennem 
hvem en andens Handlinger siges at give 
sig Udslag. 

■eiiavil, middelalderlig. 
ModOC« en fransk, rød Vin. 

■ediUa, en. Marv. 1. splnålis, Ryg- 
marven, mødnllir, til Marven hørende; 
marvagtig. in6dllll08, marvfuld; marvagtig. 

Mødisa, myt.f en af de tre Gorgoner, 
se OorgO. lodise, n, r, Fl., en Slags 
Bløddyr, Vandmand. 

Meétilg (miting), i England og Nord- 
amerika Sammenkomst, Forsamling, Fol- 
kemøde. I. hoise (haus), i Amerika 
Forsamlingshus, Bedehus. 

Mefisto el loflstofoles, den onde Aand, 
Djævelen, moflstofolisk, djævelsk. 

MofltiS, en« skadelig Uddunstning. mO- 
fitisk, stinkende, kvælende, pestagtig. 

■Ofatoriim, let, ier, et af Fortidens 
Kæmpedyr. 

mOCOl, meget. Megetgodt, et, er. 

lOCarO, n, r, en af Eumeniderne (s. d.); 
en arrig Kvinde. 

Mo{, en, er, nsk.y Mede. 

BOlOv at. Mejer, en, e. Mejning, en. 

MOjOr, en, e, en Slags Edderkop med 
meget lange Ben. 

Mojori, et, er. Mejeribestyrer, en, e. 
Mejerist, ^en, er. Mej er ske, n, r. 

Mo|SO,*u, r. Mejserede, n, r. 

Mojsol, en, -sier, 
Huggejærn, der bru- 
ges i mange Haand- 
værk og i mange for- 
skellige Former. 

Hokanlk, ken. Be- 
vægelseslære, Maskin- Mrjslcr 




lære; det kunstige Sammenhæng af alle 
Dele i et Legeme eller en Maskine; sam- 
mes Bygningsmaade. loklllikOT, en, e, 
el MokaniknSv en, er, en, som kender 
og forstaar M., en, som forfærdiger ma- 
tematiske og f3'siske Instrumenter, Ma- 
skinbygger, Værk mest er. mokftllisk, som 
angaar, hører til H.; maskinmæssig; øvet, 
af Vane, tankelos. MekftDlSinO, n. r, 
den indre Indretning, Bygning, kun- 
stige Sammensætning af en Maskine, dens 
Driv værk. 

Mel, et. mele, at. melet, -ede. 
HelångO (melang.sj(e)), n, Blanding, Blan- 
dingsgods; Miskmask. 

lelankOll, en. Sorgmodighed, Tung- 
sind. HolankOlikor, en, e, et tungsin- 
digt Menneske, molaakdlsk, tungsindig, 
sorgmodig, møik. 

Helassé, n, Sukkersirup, Bundfald ved 
Sukkerkogningen. 
melde, at Melding, en, er. 
HoldrOJO, n, en giftig Svamp, der især 
angriber Rug og gor Kornene sorte. 

inoléro, at, blande, mænge, sammen- 
blande, meleret, -ede, blandet, spraglet. 
Melinlt, ten, et Sprængstof. 
Helioration (-sjon), en, er, Forbedring. 
molioréro, at, forbedre. 

Melis, en, smaakrystalliseret Topsukker. 
mellom. Mellemmad^ en. Mellemvæ- 
rende, t. mellemst. 

Mollomrob, et. slagt , Kødstykke af 
Oksens Ryg (se Fig. OkSO). 

MollomstagSOJl, et, søv.^ Benævnelse for 
de Sejl, der er opliængte paa Stagene 
mellem Masterne (se Fig. FnldriggOr). 

MollomVSrk, et, strimmel af Knipling 
el. Broderi, indsyet til Fynt i Dametoj. 

Melodi, en, er, Velklang; en enstemmig 
Følge af Toner, der danner et musikalsk 
Hele. melodisk, melodios, velklingende, 
harmonisk. 

Helodråma, et, er, Digt eller Drama 
med Musik, som ledsager eller afbryder 
de enkelte Sætninger, hvis Ord bliver 
fremsagte, ikke sungne, melodramatisk, 
i Form af et M. [Slægt; dens Frugt. 

Melon, en, er, Plante af Græskarrenes 
Melpomene, Sorgespillets Muse. 
Membran, en, er, tynd Hud, Hinde; 
Pcrgamenthnandskrift. mombranos, hud- 
agtig, hindeagtig. 

Mémbrnm, et, fi. Membra, Led, Lem, 

Legemsdel; Part, Afdeling; Medlem. M. 

honorarinm, Æresmedlem. M. virile, 

det mandlige Lem. 

memento, tænk paa, husk paa; et M., 
et Erindringstegn, en Mindeseddel, mo- 
méntO mori, tænk paa Doden; et M. m., 
en Paamindelse om Doden, f. Eks. et 
Dødningehoved. 

Memoirer (memoarer), Fl., et Menne- 
skes nedskrevne Livserindringer. 



Memorandabog— M essefold. 



iBDoråndab«! ei. ■•DOianiam, et, 

ErindriLiBsIwB. Hukomnielseshog 

memsrere, at, cHndrc, huske, lære 
udenad. HeUtrérllK, en, det at lære 
eller liuske noget udenad. 

Memorial, en, er, han., Haandbog, Dag- 
bog, Kladdebog. 

Ren, en. Mened, en. Meneder, en, e, 
menedersk, mens vo ren. 

laiSCe (menasje), n. Husholdning. 
Husvæ.sen. menagérO (sjere), at, bolde 
godt Hus med, spare, skaaiie. [ske Dyr. 

Benageri, et, er. Samling af udenland- 

Denl mene tekél ifarsln (kaidæisk), 

talt, tall, vejet, delt, den hemmeligbeds- 
fulde Skrift, som Profeten Daniel udty- 
dede som Bebudelse af Belsasars ug lians 
Riges Undergang; deraf: truende Advarsel. 

■ane, at. mente, ment. Mening, en. er. 

meniS, Menigmand, en, -mænd. Menig- 
hed, en. er. [skelig. 

Menneske, t, r, Menneskene, menne- 

MeniOnit, ten, ter. Gendøber. 

méno, mindre. mSno forie, mt, mm., 

mindre stærkt. 

MensalCOdl, et, er, Gods, som er be- 
stemt til en Præsts Kost og Tæring. 

MSnSiS, Maaned. Fl. MéVSeS, Maane- 
dcr; ogsaa den maanedlige Renselse. 

MeistrVatiOl (-sjon), en, er. den maa- 
nedlige Renselse hos Kvinder, nonstniere, 
at, have_den maanedlige Kenselse. 

Mensnr, en og et, er, Maal, Aftnaaling, 
Afdeling, Inddeling, Maalestok. mus., 
Tidsmaal. Takt; Studenlcrduel i Tyskland. 

meDBBrabel, maaieiig. meianrere, at, 

maale. afmaale, udmaale. 

meilal , indvortes, aandig. f. Eks. et 
Menneskes mentale Tilstand, hans aan- 
dige eller sjælelige Tilstand. 

Mette, i, have 1 M. = have i Sindet, 
i Tankerne. 

Mentor, en, -tCrer, Vejleder, Opdrager. 
Jisni (meny), en, er. Spiseseddel. Me- 
■01 plaiBirS (meny plæsir), Fl. Smaa- 
fornOjelser og Udgifterne dertil; Lomme- 
penge. 

Meiiet, ten, ter, en langsom og med 
alvorlig Anstand udfort Dans; Musikken 
dertil. 

MbtcI (msersi), Tak, jeg lakker, grud 
merci (grang), mange Tak. 

mere, mest. Merindtiegt, en, er. osv. 

Mergel, en, Jordart, 
kulsur Kalk og I^r, 
der forbedrer Jord- 
bundens Beskaffen hed . 
mergle, at, fore M. paa 
Jorden. 

Menu, en, er, en 
stærkt krydret Plante, 
der dyrkes som Kok- 
kenurt 

Meridian, en, er. 



Blanding af 




geog., Middaglinie, en tænkt Cirkel, der 
gaar gennem Polerne og det Sted, hvor 
Iagttageren befinder .Mg. 

iérlBO, Fl, spansk Faar med den al- 
lerfineste L'ld; et af Merinould vævet, 
meget fint, blodt TOj 

Merite (merit), n, r. Fortjeneste, for- 
Ijenstlig Egenskab el. Handling, Ordenen 
pear le merite (pur lo merli). Fortje- 
nesteordenen, meritere , at , fortjene, 
have Fortjenester, være værdig til. 

merkantil, kebmandsmæsslg, handels- 
mæssig, som berer til eller angaar Han- 

Merknr (romersk) = græsk HSrmes, 

myl.. Gudernes Sendebud, Guden for Han- 
delen, for Veltalenhed, Klogskab. List, Be- 
hændighed, tillige Skytsgud for Tyve og 
Bedragere; en af Planeterne, kem., Kvik- 
solv, merknrialj som indeholder Kvik- 
salv. MerknriallBmB, n, Sygdom, frem- 
kaldt ved Brugen af M. 

HerBknm, met, blod, let og fedtagtig, 
gulhvid Jordart, som især anvendes til 
Pibehoveder. 

lesalliånce (aljangse), n, r, Giftermaat 
mellem Personer af mejfet ulige Stand 
eller Alder. mesalliBFe BIg, at, indgaaM. 

MeBannSSt, en, er, Eød., Skibets agter- 
ste Mast. 

Mesansell, sec, se PafegdleseJI. He- 
sinstagBejI, se ibe. 

Mesdames (medam>, FL, mine Damer. 

MsStDBriBne, n, Mesmers Lægemetode. 
nemlig Anvendelsen af dyrisk Magne- 
tisme (se Magnetisme). 

MeSSa di VOCe (votsje), mus.. Tonens 
Forstærkning lidt efter lidt og derpaa fol- 
geniie Aftagen til den oprindelige Styrke. 

Messaline, en skamles. fræk, fornem 
Kvinde, efter Kejser Klandius's for sine Ud- 
svævelser berygtede tredje Gemalinde Mes- 
salina. 

MesSB, n, r. (i den romerske Kirke) 
Hojmesse, htijtidelig Gudstjeneste med 
Korsang og Musik; Tonestykke, som op- 
fores under Messen ; den Del af den pro- 
testantiske Gudstjeneste, som Pnesten for- 
retter med Sang og Læsning foran Alteret. 
SØD., Skibsfolke- 
n es Spiserum ; fæl- 
les Bord, som Of- 
ficererne holder. 
misse, at, holde 
M., forrette Al- 
tertjeneste. 8]æ- 
lemssSB, i den 
i-omerske Kirke 
Messe, som læses 
for de afdøde Sjæ- 
le for at forkorte 
deres Ophold 1 
Skærsilden. 

Meisefald, et. 




Uessehagel — Monscigne 



IngeD Gudaljeneite, naar Præsten er ror- 
hindret eller har (tere Kirker at passe. 

løHshag*!. en, -gier, el, Iflssekaalie, 

D, r, rød FlSJlBkaabe med et stort gyl- 
dent Kon, ■■ben i Siderne, trækkea over 
laiiaiarkSI, den hvide Kjortel, som 
Pnesten under Messen bærer over sin 
Dr«L 

■llliidS, a, Klopslocks episke Digt om 
HessiaB, Mølllll, en, den salvede; Jø- 
dernes forventede Frelser; Krislus. nsisi- 
illk Spaadom, Forudstgelseom en Messias. 

■•Ilidir, en, Høstmaaned. i den fran- 
ske Revolutionskalender : Haaneden fra 
19de Juni til 18de Juli. 
:løHUnrt (mes-je), Fl. mine Herrer! 
■ leiltlC. en> et gn't Hetal, Legering af 
Kohber og Zink. 

løltsr, en, e. mesterlig, mestre, at. 

■estil. en, er, den. som er avlet af 
en Europæer og en Indlanerinde. 

■fltlfar, en, er, Overførelse, en Gen- 
stands Betegnelse ved en anden, paa 
Grund af en vis BegretisliRhed ; Lignelse, 
billedligt Udtryk, metaforisk, uegentlig. 



■etafysik, ken, videnskab 
aversanselige; Læren om de sidste tirunne 
for vor Erkendelse om Tingenes Natur; 
spekulativ Filosofi. letat^Blker, en, c. 
Kender, Dyrker af denne Videnskab. niB- 
Ufflilk, oversanselig, dybsindig. 

Matal, let, ler. Benævnelse for den 
Gruppe Grundstoffer, der har >Mclalglans< 
og er i Besiddelse af Smidighed ogStræk- 
kelighed (sml^ latlllold). 

■etallisatian (-sjon), en, er, Forvand- 
ling til Metal, mfllallllk, sum iiidelioldcr 
Metal, som ligner Metal. 

Metlllald, et, er. Benævnelse for de 
Grundstoffer, der ikke er Melaller (s. d.), 
og som kan være luftformige (Brint, Ilt), 
flydende JBrom) el. faste (Svovl). 

■StiUin, en, er, en, som er kyndig i 
■itlllnrii, en, Læren om Metallernes 
Udvinding ofi Bearbejjlelse. 

■•llHtltOie, n, r. Forvandling, Om- 
skabning. 

■etUtilS, n, r, Forandi'Ing, Omva-ll- 
ning; Sygdomsstoffets Flytning fra en Le- 
gemsdel Ul en anden. DifltaBtatisk, foi- 
andret, flyttet. 
SlotBir, et, er, Luftsyn; hyppigst = 
Hcteoraten; uegentlig om enhver usn^d- 
vanllg Begivenhed el- Personlighed. HetS- 
•lO^ ken. Læren om Luftsyn; Vejrkyn- 
dighed. BttMrtlk, som har Hensyn til 
V^p- dlep Luftforandringer, eller er af- 
hængig «r samme. iBteorit, ten, ter, ^ 

■øtitntsi. 
■stetnlll, ten, ter, el. ■»taorslen = 

Aenlit, en fra Luften nedfalden tøjten, 
antages at vare Oplesnlngsdelc afKomct- 



189 
masser, ■etearjam, leteirstaat, Jæi-n 

og Staal i Meteor.stene. 

Hetsgrolog, ca, er. vc^jrkyndig. leteo- 
rologi, en, LiiTt-n om Vejrliget og Foran- 
dringerne deri; Vejrkyndiglied. DettOfO- 
lOKiak, som angaar Vejrliget, 

léter, en, -tre, Enheden af det fnin- 
ske I>ængdemaal (deles i 100 CentiUélaD, 
omtrent 38 Tommer. 

■etier (metje), en, Hanndtering, Syssel, 
Fag. Næriiigsi'ej. 

Ketoi«, n. r. Maade, Skik. Brug: Frcm- 
gantismaade. Læi-emaade. HetOdlk, ken, 
el. letodoltgi en. Anvisning til planmæs- 
sig at lære el. foredragt en Videnskab, 
Foredragslitrc. DelodlBk, regelret, skole 
riglig. planmLi'ssig. 

■elodisler, FI.. kristelig Sekt i Eng- 
land og Nordamerika. Iivis Navn udledes 
af. at de sagdes at drive Fromheden me- 
todisk. 

Metfife, n. r. Mellemrum mellem Bjæl- 
keliovederne (i den doriske Sojleordcn). 

R6trik, ken, Læren om Stavetsemaal 
og Versemaal, om Versarterne og Vcrs- 
foddernc. om Versbygn ingen, metrisk, 
ordnet, efter Slavelsemaalet. efter et vist 
Versemaal; i hunden Stil. m. SyStem, det 
i Frankrig siden 17!)!) gældende Tideli ngs- 

■etronam, en, er. Xaktmaaler. Hyp- 
pigst bruges Mælzels K.. furkortet H. H., 
en Slags Pendul. 

HatTOpOlia cl. Hetropal, en. Moder- 
stad; Hovedstad; et Ærkfhispedflmme. 
■etropolit, ten, Icr. (i den grieske Kirke) 
Ærkebiskop. l«trOpalil§Hkirke, ærkebl- 
skoppelig Hovedkirke. M.skelø, en til en 
Hovedkirke horende Skole; lærd Statsskole 
i København 

HttrOSkop, et. er. Spejl til at under- 
siige Livmoderen letrotomi, en, Kej- 
sersnit. HetroUm, en, Redskab til at 
foretage Kej se i-s nittet. 

Matran, et. el. létret, Maal; Stavclse- 
maal. Vers maal. 

■ente (moUt). n, r. el Kobbel .lagtliunde. 



meiia, meiio (mæd). iiai 
■eiianin, en. er, el. S.' 
•tage, lav Mellemetage, i 

Kegelcn mellem Stue o( 
forsle Sal. 

Meiiatiota eiHeitotin- 

to, en. Mellemfarve, ly: 
Seliattering. 

méita TOCe (mædsa vut 
sje), lims. med lialv Si 

méisotorte, fork. mf. 

ikke for stæi'kt. 

metto piano, furk. mp. 

mt.. men stærkere end p, 
leilOSOpran, en. er, 
mellem Sopran oy Alt_. 

■gr. = loBseigBéir. 



Mellei 




Kvindestemme 



190 



Miasma— Minaret. 



Miasma, et cl. liasme, t, r, Smitstof, 
Sygdomsstof. som er udbredt i den at- 
mosfæriske Luft. miasmåtisk, som in- 
deholder et saadant Stof eller er opstaaet 
ved samme. 

Hldas-Ørøn, lange øren, Æselsøren (ef- 
ter MIdaS, en Konge i Frygien, hvem 
Apollo gav Æselsoren, fordi han foretrak 
Pans Spil for Apollos). 

MidaftOII. Middag, en, e. Midnat, ten. 
Middelalder, en. Middelhavet. Middel, et, 
Midler. Midie, n, r. midle, at; Midler, 
en, e. midt, Midtlinie, n, r; Midte, n; 
midterst. 

Hid6, n, r. midret, -ede. 

Hidshipinån (midsjipman), en, FI. -men, 
eng., Søkadet. 

IlgliO (miljo), en, Fl. llgUer (miljer), 
en italiensk Mil, mindre end en dansk 
Fjerdingvej. 

mignon (minjaang), net, nydelig, aller- 
kæreste. Mignon, Yndling, den bekendte 
yndige unge Pige i Goethes Wilhelm Mei- 
ster. 

HigrSBHO, n. Gigt i Hovedet, især den, 
som angriber den ene Side af Hovedet; 
Hovedpine. 

Migration (-sjon), en, er. Vandring, især 
Trækfuglenes. migrCFØ, at, vandre, drage 
omkring. 

Mikado, en, Kejseren i Japan. 

Mikk6,n,r,re^s/., 
Opstander paa lidt 
under Mandshojde, 
der med visse Mel- 
lemrum findes paa 
Reberbanen I et 
Hul foroven stik- 
kes en Bom, hvori 
der er anbragt 
en Række Pinde, 
mellem hvilke Gar- 
nene lægges, for at 
de ikke skal løbe 
sammen. 

Mikrob, en, er, 
en mikroskopisk 
Organisme, særlig 
sygdomsfrembringende Bakterie 

Mikrofon, en, er. Apparat til Forstær- 
kelse af svage Lyd. 

MikrOgrafi, en. Beskrivelse over smaa, 
ved Forstørrelsesglas iagt- 
tagne Genstande. 

Mikrokosmno, en, ei. 

likrokOSme, n, en ver- 
den i det smaa; Menne- 
sket, mikrokosmisk, 

som angaar M. 

Mikrometer, et, -me- 
tre, Redskab til at maale 
smaa Genstande med. 

Mikroskop, et, er, 

sammensat Forstørrelses- Mikroskop. 




Mikke. 




glas, der giver stærkt forstørrede Billeder. 
mikroskopisk, betragtet igennem, iagt 
taget ved.M., søm kun er synlig ved Hjælp 
af M. 

Mikstnr, en, er, Blanding, især sam- 
mensat Lægedrik; (i Orgels en Stemme, 
som tillige indeholder andre af Treklan- 
gens Toner, undertiden endog Septimen. 

Mil, en, e. milelang, en Mils Vej. 

mild, Mildhed, en. mildne, at. 

Mile, n, r, bøjeligt Mundbid paa et 
Bidsel. 

Mile, n, r, iekn.. Hob af Træ, der ved 
Forbrænding under delvis Adgang af Luft 
danner Trækul. 

Mile, n, r. Bakke, dannet af Flyvesand. 

Miles gloriOSns, en, storpralendc Sol- 
dat, en Jakob von Tybo. 

Milién (miljø). Midte, Midtpunkt, Om- 
givelser. 

Militarisme, n, overdreven Forkærlig- 
hed før Militærvæsenet. militaristisk, 
som nærer en saadan Forkærlighed. 

Milits, en, er. Landeværn, forskellig 
fra en staaende Hær. 

Militar, et. Krigsvæsen, Soldatervæsen, 
Søldaterstand; et Antal Soldater; en M., 
en Soldat, Kriger; M.Od, Faneed. M.rogi- 
mente, Soldaterregering i et Land. mili 
tser, militSBrisk, som hører til Krigsvæse- 
net; soldatermæssig, krigersk. 

mille, tusende. 

Milliard, en, er, fr, = BilHon. 

Milligram, Viooo ^^ en Gram. Millime- 
ter, VjQpo af en Meter. 

Million, en, er, tusende Gange tusende. 
Millionser, en, er, en, søm ejer Millioner; 
en hovedrig Mand. 

MllreiS (milre-is), en, portugisisk Reg- 
ningsmønt = 1000 Reis (ømtr. 4 Kr. 
34 Øre). 

Milt, en, stor Lymfekirtel, hvori Dan- 
nelsen af Lymfeceller (hvide Blodlegemer) 
gaar før sig. [Kvæg og Faar. 

Miltbrand, en, smitsøm Sygdom hos 

Mimik, ken, den Kunst at udtrykke 
sine Tanker øg Følelser 
ved Miner, Lader, Tegn 
øg Fagter; Læren her- 
om. Mimikor, en, e, 
Kunstner, søm bruger 
denne Fremstillings- 
maade. mimlsk, som 
angaar eller hører til M. 
m. Kusiner, Skuespil- 
ler. 

Mimose, n,r, en Plan- 
te, hvis Blade lukker 
sig ved Berøring. 

Minaret, en, er, et 
rundt, hdjt Taarn paa 
en Moske, hvorfra Fol- 
ket bliver kaldt til Minaret. 
Gudstjeneste øg Bon af MttOSSin (s. d.). 




Minde— Misogyn. 



191 



MiBdøp t,r. Mindesmærke, t, r. minde, 
at, mindes. Mindelse, n, r. mindelig. Min- 
delighed. 

UMArttf mindst mindreaarig. mindslie, 
at. Mindskelse, n. Mindskuing« en. 

HftO, n, r, Træk« Bevægelse i Ansig- 
tet som Udtryk for en Følelse; som 
græsk Mønt 100 Drachmer (omtrent 50 
Kj*.); Grube, Skakt Gang i BJærgværker; 
Sprænggrav, en underjordisk Gang eller 
Hule tit at fylde med Krudt for at sprænge 
den ovenpaa hvilende Masse i Luften; et 
sl^ult, hemmeligt Anslag. 1llill6r0, ar, 
udgrave udhule, undergrave, anlægge Mi 
ner. HiBOrer« en. e, el. Ilior, en, er, 
Skansegraver, Minegraver. 

MiBøril, et, er og ier, Stenart; alle i 
eL paa Jorden værende uorganiske Lege- 
mer. M«klUllOt, tet ter. en Samling af 
alle Slags 1. H.rigØ, t Stenrige, Indbe- 
grebet af alie uorganiske Legemer, som 
findes i el. påa Jorden. H.kildø, H.vand, 
som indeholder Luftarter eller oploste 
mineralske Dele. BlinOFilsk, som hører 
til M. MinortliSf ^"t ^^^ stcnkyndig, erts- 
kyndig, bjærgværkskyndig. Hineralogl, 
en. Læren om Mineralierne i Alminde 
lighed. 

HiBénra (romersk) = Pallfts Athene 

(gnesk). Gudinden for Visdom; Krigens 
Gudinde. 

Hiiiatir, en, er, el. liniatnrmaleri, 

Maleri af lille Omfang, især med fine næ- 
sten gennemsigtige Gummifarver (H.far- 
Yør), brugtes i gamle Haandskrifter. H.- 
■ftlOTi som maler i M. 

MfllBlBv c^f '™^« ^^^ mindste, ringe- 
ste, især den ringeste Pris, det ringeste 
Maal. 

MinlltOFv en, e, egtl. Tjener; StaLsem- 
bedsmand, som staar i Spidsen for Stats- 
styrelsen eller en Gren af samme, mini- 
Steriøl, som udgaar fra et Ministerium, 
har Hensyn til samme, henhører til samme, 
som slutter sig dertil i politisk Henseende. 
Mlliftirilllly let ler, Statsforvaltning, 
Statsraad, Regering, en Fyrstes samtlige 
Ministre; det under en Minister staaende 
Personale for en enkelt Forvaltningsgren. 

■iliStorlilfetg, Kirkebog. 

IfinoaaBCOF, en, e, tysk Elskovssanger 
og Digter i Middelalderen. 

flilllør, mindre, den mindre (af to Sø- 
skende), den yngre. 

Hitritt et, den yngres Forret i Arve- 
følgen (mods. laltrat). 

■iioro. mus., Moll. 

Hfntriter, fi., = Franciskanere. 

MilOlitit« en, Mindretal, ringere Antal 
Stemmer. 

■iloKirtl. myt, et Uhyre, halv Men- 
neske og halv Tyr, som opholdt sig i 
Labyrinten paa Kreta og blev dræbt af 
Theseus. 



Hinstrel, engelsk og skotsk omvankende 
Sanger og Spillemand i Middelalderen. 

Hillénå, en, er, det Tal, som skal for- 
mindskes, fra hvilket et andet Tal fra- 
drages, ninnire, at, formindske. 

mlnns, mindre; et MinnS, Mangel, Af- 
gang; det manglende; Subtraktionstegnet 
(-el.J-V 

Hinnakolskrift, bog.. Skrift med smaa 

Kogstaver, mods. lajnskelskrift (se la- 
jnakler). 

Minit, ten el. tet, ter, Veu af en Cirkel- 
grad, Vfio af en Time. [pedantisk. 

minntioa, smaalig, alt for nøjeregnende, 

Hinntror, et, urm., et Ror, der sidder 
fast om store Uundhjuls Tap og bærer 
Minutviseren; det gaar een Gang rundt i 
Timen. 

nirallile dlCtn, forbavsende at sige. 

m. visn, undei*fuidt at skue. HirabiHa 

cl. Hirabllier, fi., Underværker, vidun- 
derlige Ting. 

Mirakel, et, -kler. Under, Underværk, 
Jiertegn. miraknlés, underfuld, vidun- 
derlig, [dere. 

mir nickts, dir nichts, tysk, uden vi- 
Misantrop, en, er, Menneskehader, 
Menneskefjende; et folkesky Menneske. 
Misantropi, en. Menneskehad, Folkesky- 
hed, misantropisk, menneskeQendsk, 
folkesky. 

DlSCe (paa Recepter), bland, mlscea- 
tnr, skal blandes. 

Ml^Ckna, Grundlaget eller den egent- 
lige Tekst for Talmud 

Misdasder, en, e. Mishag, et, mishage, 
at. miskundelig, Miskundhed, en. Mis- 
noje, t. misunde, at, misundelig. Misun- 
delse, n. Misunder, en, e. 

Mlse, en. Sats, Indsats (i Spil og Han- 
delsforetagender). MiSO en SCénO (mis 
ang sæn). Sætten i Scene, Bringen paa 
Skuepladsen. Forberedelse til nogets Ud- 
forelse. 

miserabel, jammerlig, ynkværdig, ussel. 
Mlserabilitét, en. Usselhed, Elendighed. 

Misere (misær), n, Elendighed, Nod; (i 
Bostonspil) et Spil, hvor man med For- 
sæt søger intet Stik at gore paa alle sine 
13 Kort (grande (gran^^d) misere). eller 
efter at have lagt et Kort bort (petlte 

(pøtit) m) m. generale (sjenerai), 

naar alle fire Spillere søger ingen Stik 
at faa. 

Miserere, forbarm dig! en katolsk 
Kirkesang med Tekst af Davids 57de 
Salme. 

Miskredit, en. Vanrygte, forringet An- 
seelse eller Tiltro. 

mislig, misligholde. Misligholdelse, n. 

MiSOgåm, en, er, Ægteskabsfjende, Æg- 
teskabsforagter. Pebersvend. MiSOSnml, 
en. Sky Jor Ægteskab. 

Misogyn, en, Kvindehader. 



192 



Miss— Mogul. 




Miss, eng., Jomfru, Fro- 
ken. 

Missål, en, bog.j en stor 
Skriftgrad. 

Missåle, t, Messel)Dg, som 
indeholder Messebonnerne 
og Sangene osv. Missai 

Mission, en, er, Scndelse, Udsendelse 
af Lærere til at forkynde og udbrede Kri- 
stendommen; Foreningen af de Personer, 
som hertil bruges. M.-Skolleginm, Kol- 
legium, som bestyrer Udsendelserne til 
Evangeliets Forkyndelse. MiSSiOllSr, en, 
er, den, som er udsendt for at forkynde 
Kristendommen. 

MIStbænk (af Mist (tysk) Gødning), 
Drivkasse. 

Mistel, en, -tier, = Mistelten, en, 

stedsegron Snylteplante. 

Mister, fork. Mr., eng., Herre. 

Mistral, en, er, en heftig og kold Nord- 
vestvind i det sydøstlige Frankrig. 

MistreSS (mistris , eng., Frue, fork. 
Mrs. (missis). Titel for gifte Koner. 

Mitigation (-sjon). en. Formildelse; Lin- 
dring, Beroligelse, fflltlgére, at, formilde, 
lindre, berolige. 

Mitra, en^er. Hue, Bispehue. 

Mitraillénse (mitrajøs), n, 

r, Kuglesprøjte. 

Mittel, bog., en MU fpl 
Skriftgrad. iVlltlCl. 

Mixed-picleS (mlksd pik- 
kels), Fl., en Blanding af Frug- 
ter og Giontsager, nedlagte i 
Eddike. 

Mlxtnm, et. Blanding, noget blandet. 
M. COnipOSitnni, Blandingsgods, Miskmask. 

Mjød, en. mjødbrun. Mjødfad, et. 

mile. = Mademoiselle. 
M. M., se Metronom. 

Mnemoteknlk, ken, Hukommelseskunst. 
Mnemotékniker, en, e, Kender af denne 
Kunst, mnemotéknisk, som angaar M. 

MnenOSyne, Gudinden for Hukommelse 
og de ni Musers Moder. 

Mo, en, er, nsk., Hede, øde Strækning. 

mobil, bevægelig, marchfærdig, færdig 
til at drage i Felten. 

Mobiller, F1., Løsøre, = Møbler. 

mobilisere, at, mi/., ruste, væbne, 
sætte paa Feltfod. Mobilisering, en, er. 
Sætten paa Krigsfod. 

Mod, et. til Mode. modfalden, mod- 
løs, modig. 

modal, betinget, afhængig af Forhol- 
dene. Modalitet, en, bestemt Maade at 
være paa. Beskaffenhed; Begrebet af en 
Tings Forhold til Erkemlelsesevnen, ef- 
tersom Tingen tænkes mulig, virkelig el- 
ler nødvendig; tilfældig Forskellighed. 
Modalisme, n, den Lære, at Forskellen 
mellem Personerne i Treenigheden alene 
bestaar i den forskellige Ytring af Tæn- 




Mitra. 



kekraften i det guddommelige Væsen. 
ModallSt, en, er, Tilhænger af denne 
Lære. 

Mode, n, r. Skik og Brug med Hensyn 
til Levemaade, Klædedragt osv., det for 
Tiden brugelige; den herskende Klæde- 
dragt, Smag, Opfatningsmaade i en vis 
Tidsperiode, Tidssmag (M. artikel, M.dame, 
M.nar osv.). 

Model, len, ler, Forbilled, Monster, Af- 
rids, Støbeform; hos Malere og Billedhug- 
gere et levende nøgent el er paaklædt 
Menneske til at tegne og forme efter. 
M.Skole, Skole, hvor der tegnes efter le- 
vende M. modelére, at, udarbejde el- 
ler forestille i det smaa; i Billedhug- 
gerkunsten at efterligne og fremstille Na- 
turgenstande, især Personer (el. Dele af 
disse) i Gibs el. Voks for senere at lade 
Kunstværket støbe. Modoléror, en, e, 
den, der modelerer. 

noden, ent, ne. modne, at. modnes, 
at. Modning, en. 

Moder, en. Mødre. Morbroder. Mor- 
fader, moderlig. 

moderat, maadeholdende, sindig; lem- 
fældig. Moderation (-sjon), en, Maade- 
hold. Sindighed, Nedsættelse (i Betaling, 
i Pris); Formildelse, modoråto. mus., 
jævnt, hurtigere^ end andante. Moderl- 
tor el. Moderator, en, er, tekn.y den Ind- 
retning, hvorved en Maskines Bevægelse 
styres, indskrænkes. modorerO, at, holde 
Maade med, indskrænke, nedsætte, mode- 
rere sig, styre sig, nedstemme sine For- 
dringer. 

moderne, nymodens, efter Nutidens 
Skik og Brug, i nyeste Smag. moderni- 
sere, at, indrette efter nyeste Brug og 
Smag. Modernisering, en, er. Omdan- 
nelse efter nyeste Smag. 

modest, sædelig, tugtig, ærbar; beske- 
den. Modést, en, er, et Klædningsstykke 
til at bedække den kvindelige Hals og 
Barm ModSStl, en. Sædelighed, Beske- 
denhed. 

modificere, at, lempe, ind.skrænke, be- 
stemme nojere; formilde. Modifikation 
(-sjon), en. Begrænsning, Lempning efter 
Omstændighederne, Indskrænkning i tid- 
ligere Bestemmelser; nærmere Bestem- 
melse. 

Modist, en, er, Modehandler. 

Modulation (-sjon), en, er, mus , Over- 
gang fra en Tonart til en anden. modU- 
léro, at, lade Stemmens Styrke stige og 
falde paa den rigtige Maade; gaa over i 
andre Tonarter. 

Modus, en, Fl. Modi, Maade, Art, Vis. 
M. agéndi, Handlemaade. M. ViVéndi (i 
Diplomatien) en Maade, paa hvilken to 
Stater kan vedligeholde et godt Forhold. 
mus , Tonart (gldgs). 

Mognl, Stormogul, en, er, Beherskeren 



Mohair — Monsieur. 



193 



af det tidligere mongolske Rige i Ostin- 
dien. 

bhilr (mohær), Angoragedens lange, 
silkeagtige Haar; et Tdj, fremstillet af 
disse Haår. 

HoirS (moare), et, en Slags tæt og 
fast, vatret Silketoj. moirS, vatret, flammet. 

loirer, FL, se Pareer. 

HokaSSlB, en, er, Sko af eet Stykke 
blødt Læder, bruges af Indianerne i Nord- 
amerika, [teldng. 

lol el. Illl, et, ganske glat, tyndt Net- 

lol, mus.. Tonart, i hvis Tonestige der 
er en lille Terts og en lille Sek&t, regnet 
fra Grundtonen. 

loAo, en, er. Molbohistorie, n, r. 

lOlOff n, r, en foran en Havn anlagt 
Stendæmning for at værne Skibene mod 
Havets Bølgeslag; ogsaaden Dæmning, der 
begrænser Havnen. 

ÉoleCUle (-kyle), n, r, fys., den mind- 
ste Del, i hvilken et Legeme kan tænkes 
delt. kem.f en Forbindelse af Atomer (s. 
d ), der danner en ad mekanisk Vej ude- 
lelig Helhed. 

Holor, et, en meget let, hvidgul Stenart. 

HoløSt, en. Besvær, Ulempe, Overlast. 
niOlestérei at, besvære, forulempe, mis- 
handle. 

Molittø, n, r, tekn.^ lille Staalhjul i en 
Gaffel, med hvilket Forsiringer kan ind- 
trykkes i Jærnarbejder. 

HolUontia, FI., blødgorende Lægemidler. 

loUUSker, F1., Bløddyr. 

H5l0Cll, en, kananitisk Afgud, Gud for 
den fortærende Hede, til hvem der ofre- 
des Born; Ordet bruges billedlig om f. 
Eks. det ødelæggende Hasardspil osv. 

HolOSSIISv en. Versfod af tre lange Sta- 
velser. 

moltO (molto, ikke maalto), mus., me- 
get. m._ allégro, meget hurtig. 

Hoinélltv et, er, Bestemmelsesgrund, 
Bevæggrund; væsentligt Punkt (moment 
el. momang), Oieblik, Tidspunkt, Punkt. 
noinølltail, ojeblikkelig, pludselig, kortva- 
rig, jlyglig. 

Hoinns, my/., (hos Grækerne) Guden 
for Spot og Dadel, en Spotter, Dadler. 

Honadø, n, r, de udelbare Bestanddele, 
hvoraf alle Legemer skal være sammen- 
satte l[Atomer); £nkeltvæsen, meget smaa 
Infusionsdyr. 

Honark, en. er. Enehersker, Enevolds- 
herre. Honarkl, et, er. Eneherredomme, 
Enevælde, en Slat med en saadan Rege- 
ringsform, absolut M., det fuldstændige 

■., hvorimod i det konstitntionelle n. 

Regentens Magt er indskrænket ved en 
Folkerepræsentation. monarkisk, som 
regeres af en H. nonårkisk Princip, 
den Grundsætning, at den samlede Stats- 
vælde skal blive forenet i Regentens 
Haand. 



lonasterinm, -iet, -ier. Kloster, Klo- 
sterkirke. 

Mdllde (maangd), en. Verden, Folk; 
fremmede. Selskab. mondSBIl (maang-), 
verdslig, hørende til den fine Verden.") 

mon Dién (maang djø), min Gud! 

Mondnr, en, er, = Mundering. 

Honéter, F1., spøgende = Penge. 

Mongoler, FL, en Folkestamme i Mel- 
lemasien, efter hvilken en egen Menne- 
skerace kaldes den mongolsko Race. 

Monior (maanje), en, Masse, bestaaende 
af Cement og Grus med Jærnindlæg. 

Honitor, en, er, en Slags Panserskib, 
opfundet af Svenskeren John Ericsson 
under den amerikanske Borgerkrig, uden 
Master og med ringe Hqjde over Vandet, 
forsynet med eet el. flere Drejctaarne med 
svært Skyts. 

Monoclo (maannakl), n, r, Ojcglas til 
eet Oje (se Binocle). 

Monodråma, et, er, skuespil, hvori der 
kun spiller een Person. 

HonOgami, et, er, enkelt Ægteskab mel- 
lem een Mand og een Kvinde (modsat 

Polygami). 

MonOgOnOSiS, en, Selvavling, Avling 
uden Parring, monogenisk, af een Art, 
eneste i sit Slags. 

Monogram, met, mer. Navnetræk af 
sammenslyngede Begyndelsesbogstaver. 

Monografi, en, er, Beskrivelse el. Af- 
handling over en enkelt Genstand. 

Monokratl,^ et, Enevælde. 

monokromatisk, enfarvet. 

Monolit, ten, ter. Billedstøtte, Obelisk 
osv., som kun bestaar af een Sten. 

Monolog, en, er, Enetale (f. Fks. i 
Skutspil). 

Monomani, en, Vanvid, rettet paa en 
enkelt Genstand; overspændt, fiks Ide; 
naragtig Grille, Kæphest. 

Monopol, et, er, egtl. Enehandel; Ene- 
ret, en af Staten tilstaaet Ret til at drive 
en vis Handel, Haandtering cl. Nærings- 
vej. Monopolist, en, er, den, som har 
M. monopolisere, at, skænke Eneret. 

monosyllabisk, Enstavelscs-, som be- 
staar af een Stavelse. 

Monoteisme, n, Troen paa, Læren om 
en eneste (iud. Monotølst, en, er. Til- 
hænger af denne Tro (mods. PolytelSt)- 

monoton, i een og samme Tone; ens- 
formig, kedsommelig. MonotonI, en. Ens- 
tonighed; Ensformighed. 

Monroedoktrinen hævder, at Amerika 
skal være Amerikanerne alene forbe- 
holdt. 

Monseignénr (maangsænjor), naadigc 
Herre, naadigste Herre (Tilel i Frankrig 
for Personer af den hoje Adel og Gejst- 
lighed). 

Monsieur (maass-jo), /*/'., min Herre, tid- 
ligere Titel for Kongens ældste Broder. 



194 



Monstrans — Mos. 



Monstrans, en, er, (i den romerske Kirke) 
Kapselen til den indviede Hostie. 

nonstrø (maangstr), i Sammensætnin- 
ger: uhyre stor, f. Eks. Monstreudstilling. 

Monstrositøt, en, er. Vanskabning, Mis- 
foster, Uhyre. MonstrUID, et, strå. Uhyre. 
nonstros, vanskabt, uformelig, uhyre. 

Monsun, en, er, en i det indiske Ocean 
kun en Del af Aaret herskende Vind. 

nontorø (maang-), at, udruste, forsyne 
f. Eks. et Hus med Møbler, Soldater med 
Klæder, Kanoner med Lavetter, Skibe 
med Mandskab osv., paasætte et Broderi 
o. desl. Montering, en, er. Udrustning, 
Forsyning med Klæder, Heste, et Skibs 
Bemanding. 

MontgOlfiere (maanggaalfjær), n, r. Luft- 
ballon, som hæver sig ved Hjælp af op- 
varmet, fortyndet Luft (efter Opfinderen 
Montgolfier (fje) 1783). [Udhængsskab. 

MontrO (maangtr), n. r. Udstillings- eller 

Moniniont, et, er, Mindesmærke, Æres- 
minde, især Gravminde. DOnnmont&l, 
som egner sig for et M., som er en Slags M. 

Moppo, n, r. Mops, en, e. mopset, -ede. 

nOQnint (maakang, mokant), spodsk, 
dadlesyg. DOQnOTO sig over (mukere), 
opholde sig over, gore sig lystig over, 
spotte. [Neger. 

Mor, Moriiin, en, er. Nordafrikaner, 

MOTft, jur.j Forhaling, Sinkeise; Opsæt- 
telse, Forsømmelse, morao poricnlnui, 

el. poricnlnm in mora, det farlige ved Op- 
sættelse. 

Mora (maara), italiensk Fingerspil. 

Morads, et, er, moradsig. 

Moral, en. Sædelære, Pligtlære, D^'ds- 
lære; den Lærdom, som en Fabel eller 
andet lignende Digt skal indskærpe. M. 
filosofi, en, videnskabelig Sædelære. M. 
lov. Sætning, der fremstiller en Handling 
som Pligt; Indbegrebet af alle saadanne 
Sætninger. morallSOrO, at, give moralske 
Forskrifter, foreholde en hans Pligter, 
formane til Dyd og Sædelighed; spille 
Dydslærer, præke M. Morallst, en, er, 
Dydslærer, Sædelærer. Morolitot, en. 
Sædelighed, sædeligt Forhold, sædelig Be- 
skaffenhed, moralsk, sædelig, retskaffen, 
dydig; henhørende til Sædelæren. 

Moratoriim, let, ier, jur,, Fristbrev, 
Beskyttelsesbrev, som gives en Skyldner, 
og som i en vis Tid frir ham fra Rets- 
forfølgning. 

morblOl (maarblo), for Fanden! for- 
ddmt! 

Morbar, ret. Morbærtræ, et. 

Mord, et Morder, en, e. morderisk. 

Mordvlt, en, er, mus., omvendt Pral- 
trille, bestaar af en een Gang foretagen 
hurtig Skiften mellem en Tone og den 
derunder liggende halve Tone. 

■•ro« at. Morskab, en, morsom, me. 

MorSli len, ler, en Slags Kirsebær. 



morondO, mus., hendøende. 

MorenkOP, pen, per. Benævnelse for 
nogle Dyr (især Heste og Duer) af en 
blaaskimlet, hvid eller lys Farve, med sort 
Hoved, Ben og Mave. 

Moros, FL, Sæder; Levemaade; lære en 
M., Isere ham, hvorledes han skal opfare 
sig; irettesætte. 

Morfons, rnyt.^ Guden for Sovneu og 
Drftmmen. 

Morfin, en, alkalisk Bestanddel af Opium, 
Sovemiddel. Morflolst, en, er, en Person, 
der er hengiven til Nydelsen af M. 

Morfologi, en. Læren om organiske 
Legemers Dannelse. morfolOgisk, hen- 
horende til. overensstemmende med M. 

morganatisk Ægtoskab, ÆgtesUao tii 

venstre Haand, en Fyrstes Ægteskab 
med en Kvinde af ringere Stand. [en. 

Morgon, en, er. i Morges. Morgenstund, 

Morgno (maargg), offentligt Lighus i Paris 
for ukendte Personer. 

Morian = Mor. [vandet om Natten. 

Morild, en, fosforescerende Lys i Hav- 

Morlskor, F1., spanske Mavrere, som 
efter 1492 blev tvungne til at lade sig 
kristne. 

Mormon, en. er. Tilhænger af Mormon- 
ISmOn, en religiøs Sekt i Utah i Amerika, 
der bl. a. prædiker Flerkoneri. 

MorOSitot, en, Knarvorenhed, Fortræde- 
lighed, moros, vranten, knarvoren, for- 
trædelig. 

Morra, se Mora 

Mors, Døden. 

Morsollor, F1 , smaa Tavler af smeltet 
Sukker med Krydderier eller Medicin. 

Mortalitet, en. Dødelighed, Dødeligheds- 
forholdet. M.-SliStor eller -taboUor, For- 
tegneiser over Dødsfald i en 
vis Tid. 

Mortor, en, e, Kar, sæd- 
vanlig af Malm, til at støde i. 

Mortor, en, er, kort Kanon, 
der udskyder sin Kugle i en 
hdj Bue. 

mortiflcoro, at, 

ophæve, erklære for 
død og magtes- 
løs. Mortiflkatiii 

(-sjon), en, er. Ud- 
slettelse, Ugyldig- 

hedserklæring; 
Dom, hvorved for- 
nærmelige Ytringer 
erklæres for døde og magtesløse. M.-SbOViS, 
Udslettelsesbevis, hvorved et Dokument, 
der er gaaet tabt, erklæres for ugyldigt, 
hvis det skulde findes igen. 

MoranO, n, r, Vold af Sten og Grus, 
som en Gletscher danner foran sig el. 
ved Siden af sig. 

Mos, en, mose, at. 

Mos, set, ser. 




Morter. 




Morter. 



Mosart - Mur. 



195 




Mosaik. 



Htsart, en, er, Mo^rose. en, r. 

Htsaik« ken, ker, et Billede, der saa 
kanstig er sam- 
mensat af farvede 
Glas* eller Steii- 
stifter, som for- 
bindes med Rit, at 
det i nogen Fra- 
stand ser ud som 
malet. 

MiB&ISBØ, n, den mosaiske eller jødiske 
Religion. Høsalt, ten, ter. Jøde. 

M§80, n, r. Mosegrund, en. Mosevand, et. 

HtSkltt, en, er, eller FL loskltOS, en 
Slaics besværlige Myg i de varme Lande. 

M§8kø?Itør» FL, gammel Benævnelse 
paa Kusserne. 

MiskttS, en, stærktlugtende Stof, der 
faas af Moskushjorten. 

Mi8loni,en,Fl Møslonin, Muhamedaner. 
Muselmand. 

B§88§ (maasso), mus., bevæget, livligt. 

MiSt, en, udpresset Saft af forskellige 
Slai{s Fragter. 

■•8tør» en, -stre = ■•rsøster. 

Mitiil (sjon), en, Bevægelse, Legems- 
bevæicelse. 

Mitl?, et, er. Bevæggrund, I) ri vQ eder; 
Grundtanken (til et Maleri), mus , Figur 
af faa Toner, som danner Grundtanken i 
en Komposition. Bøtivørø, at, begrunde. 
BøttVOrot Dagsorden, hvorved 
en Forsamling uden at tage en 
afgdrende Beslutning faar Lej- 
lighed til en Meningstilkende- 
givelse. 

Mitlør, en, e, mal, flad 
Pensel, der anvendes ved Aad- 
ring- 

MøtiFi en. -torer. Bevæger; 
Maskine, ved hvilken en Driv- 
kraft udnyttes, f. Eks. Gasmotor. M.VOgn, 
Voøn, der drives ved en M. 

Métti« et, er. Tankesprog, Valgsprog; 
kort Sentens til Overskrift af en Afhand- 
ling for at antyde Indholdet. 

HølCkO (musj). Flue; Skonhedsplet, 
Skdnhedsplaster. 

BiUSOrO (mus-), at (om Vin) bruse, 
skumme. 

MrastiickO (mustasj), n, r. Overskæg. 

BØVirø, at, bevæge. BOVérø sig, roie 
sig. g6re sig Bevægelse. 

Bf. = BØllØ piaio. 

■. P. = løBkør (øf) ParliaBønt. (Med- 
lem af det engelske Parlament). 

Ir. = listør. Ini. = listress ei. les- 
Biøirø. 

Mlfliør, et. mudre, at. mudret, -ede. 

MlØllila en, er, Udraaber af Bede- 
timerne tra Moskeernes Minareter. 

MftfØ« n, r, tekn., Jærnror med ind- 
vendig Skruegang til at samle udvendig 
skrueskaarae R6r. 




Motlcr. 



Inlledise, n, r. 

Mulløl, en, er, tekn., lukket Beholder 
til Glødning af Metal, der ikke maa 
komme i Berdring med Brændselet. 

Mufti, en, Overhovedet for den tyrkiske 
Gejstlighed og for de retslærde; Dommer. 

Mug, gen, muggen, ent, ne. mugne, at. 

BUgØ, at. Mugning, en. 

MuggØ, n. r, nsk., Kande. 

MuiaBOdiner, en, e. Tilhænger af Mu- 
hameds (fr)70tb32) Lære. MuhaBødaU- 
ISBØ, n, Muhameds Lære el. Religion. 

Muk, ket. mukke. nt. [Hestens Kode, 

Muk, en, rosenagtig Udsletssygdom i 

Mukkørt, en, er, svær Hammer. 

Mulat, ten, ter. Afkom af en Negerindc 
med en hvid Mand el. jen hvid Kvinde 
med en Neger, i Regelen af brungul Farve. 

Muld, et. Muldvarp, en, e. muldet, ede. 

Muldrivør, en, e, == Muldyrdrivør. 

Muldyr, et, Bastard af et Æsel og en 
Hoppe (se Mulæsøl). 

Mulø, n, r. Mulepose, n, r. mule, at. 

BUlig, Mulighed, en, er. muligvis. 

Mulkt, en, er. mulktere, at. Mulktering, 
en, er. 

BUlløn, ent, ne. mulne, at. 

Mulm, et = Morkø. 

, multipliCørø, at, mangfoldlggore. Mul- 
tiplikand, en, er, et Tal, som skal tages 
flere Gange, nemlig saa mange Gange, som 
et andet Tal, Multiplikator, en, -torer, 
tilkendegiver. MuliplikatlåU (sjon), en, 
er, Mangfoldiggorelse. MultiplikatiOUS- 
tegn, Tegn, der antyder, at de Talstorrel- 
ser, mellem hvilke det sættes, skal multi- 
pliceres med hinanden, f. Eks. : O X 3 = 18. 
Et Multiplum (FL pla) af et Tal er et saa- 
dant, hvori dette Tal gaar op, f. Kks. : 
16 er et Multiplum af 4. [uldent Stof. 

MnltUB, et, kipret, ru, meget blødt, 

MulaBSøl, et, sier. Bastard af en Hingst 
og et Hunæsel (se Muldyr). 

Mumie, n, r, et balsameret, indtørret 
Lig mumificérø, at, gore til M. 

mumle, at. Mumien, en. [schweig. 

Mumme, stærkt, sirupsai^tlgt 01 fra Braun- 

Mund, en, e. Mundheld, et. Mundsvejr, 
et. munde, at. Munding, en, er. mundtlig. 

mnndére, at, forsyne en Soldat med 
Vaaben, Klæder osv. [Soldateruniform. 

Mnndéring, en, er, ei. Hundnr, en, er, 

municipal, som horer til en Stad, Stads-. 
M. embedsmand. Medlem af Stadsovrig- 
heden. 

Munition (-sjon), en, Forsyning, Bevæb- 
ning, Befæstning; Skydeforraad, Krigs- 
fornodenheder. M-SVOgU, Krudtvogn. 

MnnkøSkrift, en, kantet, frakluragtig 
Skrift, med hvilken Munkene plejede at 
afskrive Boger. 

munter, -tre, muntre, at. Munterhed, en. 

Mur, en, e. Murmester, en, -stre. mure, 
al. Murer, en, e. Muring, en. 



196 



Murmeldyr. — Mægler. 



Inrmeldyr, et, en Slags Gnaver. 

MurøBnø, n, r, Navn for forskellige Aale- 
arter. 

Mus, en. musegraa. [navn til Apollo). 

Musagétos, Musernes Anfører (et Til- 

MuScEik, en, er, Bonde i Rusland. 

HUSO, n, Fl. Muser, myt^ de ni Skyls- 
gudinder for de skonne Kunster og Vi- 
denskaber. 

Inselmand, se I5slem. 

HUSOIlin, seet, seer. Samling af Natur- 
el. Kunstgenstande; den Bygning, hvor en 
saadan Samling findes. 

mnsicérey at, udføre Musik. lusikålier, 

F'l., Tonestykker, tr3'kte eller skrevne 
Noder. mUSikilsk, som hører til Tone- 
kunsten, overensstemmende dermed, skik- 
ket dertil; musikkyndig. MusikåjDit, en, 
er, Spillemand. MusikUS el. Musikør, 
en, er, Tonekunstner. 

Inskåt el. Inskatned, den, der, Kspr- 
nen af Muskattræets Frugt. Musklt- 
bloninø, n, trævlet Svøb, der omgiver 
Kærnen. 

Muskødonnør, en, e, gammeldags Bøsse 
med kort, vidt Lob og udvidet Munding. 

Muskøl, eii, kler, de kødede, ophojede 
Dele i dyriske Legemer, der ved deres 
Udvidelse og Sammentrækning gdr disse 
skikkede til vilkaarlige Bevægelser. MuskU- 
latur, en, den hele Muskelbygning i et 
dyrisk Legeme. mUSkuliS, muskel før, 
muskelstærk. 

Hnskøt, ten, ter, glatløbet Soldaterflint. 
Mnskøtør, en, er, en med M. bevæbnet 
Infanterist. 

Insling, en, er. 

Hnssølillr ^^ ^i"^« tyndt Bomuldstdj. 
(Navnet kommer af Byen Mosul i Mesopo- 
tamien, hvor det fdrst blev lavet). 

Mustang, en, er, vild Hest i de ameri- 
kanske Prærier. 

lUSVaagO, n, r, Rovfugl af Høgeslægten. 

Musvit, ten, ter, en lille Sangfugl. 

mut, te. Muthed, en. 

mutåbøl, foranderlig, omskiftelig, ube- 
standig. Mutation (-sjon), en, Forandring, 
især den Forandring, som under Puber- 
tetsudviklingen foregaar med Drengens 
Stemme, der fra Sopran og Alt gaar over 
til Tenor og Bas. mutattS mutindjs, med 
de fornødne Forandringer. DUtøro, at, 
forandre, ændre; bytte. 

Mutilation (-sjon), en, er. Lemlæstelse. 
DUtilørO, at, lemlæste. 

Muttørwitl, tysk, medfødt Vid. 

MyCOliUD, iet, ier, en Svamps Traad- 
væv. som er dens Ernæringsorganer. 

Myg, gen. Myg- el. Myggestik, ket, osv. 

my housø is my castlo (maj havs is 

maj kaslj, c/ir/., mit Hus er min Borg, 
hvor ingen kan trænge ind. 

Mylådy (milehdi),cm/.,min naadige Frue, 
min naadige Frøken. 



Myldør, en el. et. myldre, at. 

Myl5rd (milaard), eng., naadige Herre; 
Ærestitel for den hdje Adel i England. 

MyndO, n, r. Myndehund, en, e. 

myndig. Myndighed, en. 

Myndling) en, er og e. [min Herre. 

Mynkøør (majnhehr), (hollandsk) Hr., 

Myopi, en. Nærsynethed. 

Myr, en, er, ns/r.. Mose. 

myrdø, at. Myrderi, et, er. [tue, n, r 

Myrø, n, r. Myresluger, en, e. Myre- 

Myromalm, en, tekn , en Metaldannclse. 
der fremkommer af jærnholdigt Vand, 
men kun indeholder lidet Jærn. 

MyriadØ, n, r, egentlig et Tal af lO.OOO; 
en utallig Mængde 

Myrmidon, en, er, en af Akilles's Led- 
sagere i den trojanske Krig; en under- 
ordnet, der blindt adlyder enhver Befaling. 

Myrra, en, en bitter, vellugtende, læ- 
gende Gummi af et østerlandsk Træ, 
Myrratræet. 

Myrtø, n, r. Myrtekrans, en. [af M. 

MyS6, n, ns/r., Valle. M-ØSt, en, Ost, lavet 

MysikO. n, skovmærke (en Plante). 

Mystøriør, F1., (l den romerske Oldtid) 
hemmelighedsfulde religiøse Forsamlin- 
ger; Religionslærdomme og Skikke, som 
holdtes hemmelige for Folket; Hemmelig- 
heder; (i Middelalderen) kirkelige Skuespil, 
hvoraf »Passionsskuespillet« i Oberammer- 
gau er en Levning. 

Mystørinm, iet, en Hemmelighed; 
hemmelig Lærdom, noget uudgrundeligt. 
mystørids, hemmelighedsfuld, dunkel. 

MySticIsmø, n. Hang til at antage 
hemmelige, oversanselige Kræfter og deres 
Indvirkning paa Sjælen. 

m^StiUcørø, at, gække, narre. Mystifi 
katiøn (-sjon), en, Narren, Foren bag Lyset. 

Mystik, Lonlære; Læren om Sjælens 
lonlige Forening med det guddommelige 
Væsen; Stræben efter det hemmeligsfulde, 
ubekendte og dunkle i Religionssager. 
Mystikør, en, e, Ven af M.. Tilhænger 
at Mysticisme; Hemmelighedskræmmer; 
Sværmer; mystlSk, hemmelighedsfuld; 
dunkel, mørk; hørende til M. 

MytØ, n, r, Sagn, Gudesagn, Digtning 
eller Fortælling om de gamles Guder og 
Helte, mjtiskj sagnmiessig, som indeholder 
en M. MytolØC, en, er, den, der studerer 
Mytologi. Mytologi, en, hedensk Gudelære. 
mytologisk, som angaar eller hører til 
hedensk Gudelære. 

Myttøri, et er. Mytteristifter, en. e. 

Mæcon, en, er el. MæcønaS, Fi. Mæce- 
nater, en fornem Romer, som understøt- 
tede Digteren Horats; Ven og Beskytter 
af lærde og Kunstnere. 

Mæfikkø, o, r, en Slags Due. 

masglø, at. Mægler, en, e. Mægling, 
en, er. 

Mæglør el. Møglørsijlø, n, r., tøm., den 



Maglentykke- Nafta. 



197 



Styie, i hvUken Tnppenekverket gOres 
Ikst ved Foden af Trappen. 

■ailantykka, t, r, den buede Forbi n- 
delic mellem den op- og nedadgaaende 
FwTUige (m Vange) af en Trappe ; katdes 
-i HoreditrUe. 



■liik* Brtirt = Icrnikntftre. 

MMU, t. mæle, at. 

iMlk, en. MKlkegrad, en. 

■alkl, n, HanflskeoB Sæd. I.- 
Ilk, Hanfiak. 

■■IkaVftltl, Ija Stribe, der i 
klare N«tter sch paa Himlen og 
bestaw af Qerne S^emer. 

■aiil«, n, r, =3 Bikkiitiid«, 

rasende Kvinde. 



▼ndlg. merkelig. Mærkning, en. 

■arla, at, aao., omvinde Enden 
af c* Tov med ■srlllf, en, tyndt , 
Sejlgarn. iBrlMVlCH, et, e, . 
jKmsplda, der 'an- 
vendes til at frem- 
bringe en Aabning i 
et Tov, Ind i hvilken 
Dugterne af et andet 
Tov stikkes, naar de 
■pUdsea aammen. 

Mari,et, Mt>., halv- 
rundt Gulv, lige af- 
■kaaret bagtil, der 
flndea mellem Masten 
og Stangen, og I hvis 
Rand Slængevantet er 
bsfiaaUt. 

■ameilskiliig, 




en, er, teti., Vindens Styrke, naar Mterssej- 
lene er de everste Sejl, der kan føres. 

inSSka, at. Mæskning, en. er. 

lailiBgBr, n., smitsom Sygdom, der 
viser sig ved et rødt Hududslæt. 

Bat. te, mætte, at. mattelig. Mættelse, 
n. Mætning, en. 

lætraiia, n, r, se laltreu«. 

lø, en, er. Uabam osv. 

iBdoD), men, roe, en Kvindea uberSrte 
Jomfrustand; ogsea ^ HtBØI (>• d.) 

Hefeel, et, -bier. Møblement (-mang), 
et. er. møblere, at. 

loddine, en, er. Møddingpol, en osv. 

løde, t, r. roode, at, modte, mødt. 

mødii = trst. 

nødraiie. Mødrenearv, en, osv. 

lean, Møens Klint, Møenbo, en, er. 

■»?■ et. ? „ 

immellg. 
mølædt. 

KBiiv, II, ■- inmicr. en, e. Møliert, et, e 

lallllS, en, er, Tagryg. 

lailia, n, et radt Farvestof, som be- 
staar af en Forbindelse af Bly og lit. 

MøBltar, et. -stre. menstre, at. møn- 
stret, -ede. Mønstring, en, er. 

■ait, en, er, m«nte, at. Møntning. en. 

mer, mørbanke, at. Mørbrad, en. 

nark. Mørke, t. mørkne, at. Mørk- 
ning, en. 

lersar. en, e, se larlar 

lertel, en, Murkalk. Blan- 
ding af Grus og Kalk. J^^^ 

latrik, ken, ker. el. lalriog. Bil 

en. er. Skruemoder, et Stykke " 

Metal med et Hul med Skrue- mb[,ii, 
gang, hvori en Skrue passer. 



Ise, et. Møggreb, 
Ififa, n. m5JsomD 
laL len og let. m 
lalia,n, r. Møller. 



N. 



: inmmai; 



I. øg I 



■U, at, naar, ede, -et, 

lut, en el, el, der, søu.. Fuge imellem 
Planker; SCm 1 et Sejl. 

luåa, n. Naadeni- el. Naadsensaar, 
et. Naadsenobred. naadig, 

■Udla, at, (Jtom.jSyOverlæderets enkelte 
Sakker sammen. 

lul, en, e. Naalebog, en, -bøger, osv, 

lut, en, er, tkom., den SOm, der frem- 
kommer ved Spanding (s. d.) [lag, et. 

Ilk«, en, er. Naboerske, n. r. Nabo- 



labob, en. er, Statholder, engelsk Vasal 
i Ostindifn; en meget Hg Mand, som har 
beriget sig 1 det engelsk-ostindiske Kom- 
pagnis Tjeneste; deraf I Almindelighed en 
meget rig Mand. 

nack BeliebtB, tynk, efter Behag. 

lachapial, et, tysk. Efterspil. 

ladir, et, aslr., Fodpunktet (modsat 
Zenit). 

ladver, en, den hellige Nadver. 

lafta, en, en Olle, der f^as ved Destil- 
lation af Petroleum, laflaHll, en, en fost 
Kulbrinte, der anvendes som mølfordri- 
25 



vende Middel, samt lil Fremstilling af 
Fairestoffer. 

■ag. et. nage, at. 

lagU, n. r. nagel- el. naglefast. nagle, 
at. Nagllng, en. 

lailebænk, se raigsk]alke. 

laiT, naturlig, ukunstlet, troskyldig: 
barnlig, uskyldig. laiTitét, en. Naturlig- 
hed, naturlig Truskyldighed, Barnlighed, 
Uskyldighed. [Vandplan tefamiiie. 

lalåda, n, r. Kilde- og Flodnymfe; en 

■akks, n, r. Nakkedrag, et, osv. 

lilkiB el. IlDkiie, «t. brungult ostin- 
disk Bomu1dst6j. 

■altilke Edikt, et E. ved hvilket Hen- 
rik IV :5VS tilstod Hugenotterne fri Re- 
ligionsøvelse i Frankrig. 

laf, pet, nappe, at, nappes, at. 

lapOleond'Br, en, er, fransk Guldmønt 
(20 Francs, omtr. 15 Kr.]; lapolBOnlder, 
Fl., Ætlinger af Napoleon slægten. Ia|)B- 
laellSt, en, er, Tilhtenger af det franske 
Ke.jserdOmme. [Narreri, et. 

lir, ren, re. Narrestreger, narre, at, 

larclBsng, en, myt., en smuk Yngling, 
der ved at spejle sig i en Kilde blev for- 
elsket i sig selv og derpaa blev forvandlet 
til en Blomst af samme Navn (Paaske- 
lillle); deraf: en Indbildsk G«k. 

largilek, en, orientalsk Tobakspibe, hvis 
Bog gaar gennem Vand. 

larkvll, en, er. Hvalart, hvis Han er 
udstyret med en lang, snoet Stadtand. 

larkoae, n, Feleslasbcd, Bedøvelse. 

Iirkotiknm, et, fi. larkatlka, bedøvende, 

smertestillende Lægemiddel. larkfflin, 
et. en ved Opiumsoplesning I Vinaand 
indvunden Substans. ■Brkotilk, be- 
de ven de. savn bringen de. 

Itrråta, fi., Forlællinger, nærmere 
Omstændigheder ved en Tildragelse, lar- 
raliél (-sjon), en. Fortælling. 

larT, en, pure, Hsarsiden af Læderet, 
der bærer Mærker efter Haarene. larva, 
at, frembringe saadanne Mærker i Ueder. 

Biaal, som harer til Næsen; som lyder 
gennem Næsen; l.-lTd, Næselyd (s. d.). 

lasnakksr, en. e, skræd., lille, fast 
sammenrullet Stykke TOj til at fugte med. 

lat, ten. Natbord, et e. Nattefrost, en. 
Nattero, 




lltiil, (-sJon), en, er. Folkeslag. Folk; 
et Lands Indbyggere som Helhed, la- 
tianal, ejendommelig for et vist Folk el. 
Land; Folke-. Lands-. Istlolialkiraktér. 
Folkekarakter, et vist Folks særegne 
Tænkemaade. l.kaiTBIlt, et, de franske 
Fol kereprsesen tanters Forsamling 17<»2. 

i-gard«, Borgervæbning. BatiouUaere, 

at, optage i en Nation, give Indfødsret. 
latiaialllérilg, en, OptageUe i Folket. 
Indfødsrets Meddelelse, lationallat, en, 
er, som sætter overdreven Pris paa det 
folkeejendommelige. latiaBRlitit, en, 
Folket^'endommelighed. IlUOHgUkoiie- 
Bli, eo, den Videnskab, der undersøger 
Produktionens Kilder og Metoder, samt 
et Lands økonomiske Stilling i Atminde- 

■atlT, indfødt; medfødt, naturlig. la- 
tiTitit, en. Fødselstime; Stjernernes Stil- 
ling ved et Menneskes Fødsel; at stille 
ens latiVitet, forudsige hans Skæbne eRer 
Planeternes Stilling i hans Fødselstime, 
se Htraakep. '[talllsk Grundstof. 

litriBm, et, et blødt, sølvglinsende, me- 

litrtB, et, Forbindelse af Natrium og Ilt. 

Iltflr^ en, er. naturlig; naturligvis. 

lalBral, som er I naturlig Tilstand, som 

ydes Ib Batflri. latflril-FrastaUaaK-sjou), 

Ydelse af Arbejde eller Varer i Stedet fur 
Penge. 

latnrillar, Fl , Naturfrembrlngelser, 
Natursjældenheder. IltflraliakakiBJt, tet, 
ter, en Samling af I. 

BatBrallSere, at, give indfødsret; for- 
plante Naturfrembringelser til et andet 
Klima; overføre fremmede Ord i et Sprog. 
latBraliaitiaB (sJon), en, Optagelse i 
Folket, i Sproget. 

latBraliina, n, den Kunstrelnlng, som 
sætter sig til Formaal nQje at fremstille 
Virkeligheden i sin ydre Fremtræden, 

mods. Idaalisma. BatBraliatiak, horende 

til I. [Ejendommeligheder. 

latBrél, let, et Menneskes medfadte 
IlBtlk, ken, Sømandskunst, Sømands- 
videnskab. _lifltiker, en. e, Sømand, sø- 
kyndig. BiBtiak.sokyndlg, 
som hører lil Sa væsenet. 

laBtn, en, er. Bladdyr 
med splralformig Skal, der 
er afdelt 1 Bere Rum, i . 
det ydtrste af hvilke Dyret ' 

IbT. et, karetm., fast 
Blok I Midten af et Hjul. 
1 hvilken Egerne er ind- 
tappede. Det er gennem- _ 
boret og stikkes Ind paa 
■kulaksen. 

BBTll, som angaar Skibs- nut 

tart eller Savæsen. SUkl-. 

IITi^bel, sejlbar. iBTillUJI (sjon), 
en, SUbsbrt, Ssthrt; StymundskuDit. 



Navle— ni. 



199 



l.-Slkølø, Dannelsesanstalt for vordende 
Sømsnd. Ia?igatir, en, er, en, som leder 
et Skibs Sejlads. 

Ia?Io, n, r. Navlebind, et, osv. 

IATIv et, e. navnkundig, navnløs, 
navne, at. Navne, n. navnlig. 

lavrv en, e. L6n, Valbirk. 

laiarSer« eUer laiaréiøre, Fi., et 

Spottenavn, som Kristendommens Mod- 
standere tillagde de f5rste Kristne; ogsaa 
en kristen Sekt i de fdrste Aarhund reder, 
der fulgte det gamle Testamentes Kirke- 
skikke. 

I. B. =^. latafeiiø. 

laCOSSilrø (nesessæhr), nødvendig. Ie- 
CØSaalrø« n, r. Rejseskrin, Rejsebestik; 
en Slags Kakkelovne. 

nOØ, født (foran en gift Dames Pigenavn). 

nod, nedad. Nedbør, en, nede, neden, 
nederdrægtig, nedre, nederst, nedrig. 

loigari, et, fisk.. Fiskegarn, der sættes 
lodret i Vandet, og i hvilket Fisken løber 
fast i Maskerne. 

lofas, lat, Uret. [smerter. 

lofrlns, Nyrebetændelse,Nyresting, Sten- 
løg, et, nege op, at. 

l6gatiil(-sjon), en, Nægtelse; Nægtelses- 
ord. légatl?, nægtende, afslaaende; op- 
hævende; lØgatiYØ Stdrrelser, modsatte 
eller ophævende Stdrrelser, f. Eks Gæld 
(mods. Formue), -7- 4 i Eksemplet 3 -^- 7 
= -^ 4. n. Elektricitet, den Elektricitet, 
som Lak faar ved Gnidning, løgørø, 
at, nægte, afslaa, ophæve. 

løgatiY, et, er, fot, det Billede, der 
f5rst optages af Fotografen, og som har 
omvendt Lys og Skygge; af dette ft*em- 
stilles saa det endelige, positive Billede. 

løgør, en, -gre. Negerinde, n, r, osv. 

løglf en, e. Neglebør s te, n, r. Neglerod, 
en, -rødder. [dragt. 

løgUgØ (ne-glisje) et, Natdragt, Morgen- 

løgligøncø (neglisjangs), en. Efterladen- 
hed, Skødesløshed, Forsommelighed. lø- 
gligont (neglisjang), efterladende, skødes- 
løs, løgligørø (sjere), at, forsdmme, be- 
handle skødesløst. 

løfø, at, Nejen, en. Nejning, en, er. 

løkrøløg, en, er, en afdøds Levneds- 
beskrivelse, løkrøløgl, en, er. Samling 
af Nekrologer, løkrøloglsk, som angaar |, 

lokrømait, en, er, (i Oldtiden) Trold- 
mand, som foregav at kunne fremmane 
Dødninger eller Aander. 

løktar, en, myt, Gudernes Drik, som 
gjorde dem udødelige; en kostelig Drik. 

lollikø, n, r. 

nøn, nie. Nemhed, en, er. nemme, at, 
Nemme, t. 

løBØSiS, en, den straffende Betfærdig- 
hed; Gengældelsens Gudinde. 

løøfyt« ten, ter, ny-omvendt; nyindviet; 
nyoptagen i Mysterierne. 

]iøøli^i en, er, Nyhedslærer, en, som 



indfører nye Lærdomme, løøløgl, en, 
Nyhedssyge, især med Hensyn til at danne 
og indføre nye, usædvanlige Ord og Tale- 
maader i Sproget, løologlsk, nyhedssyg. 
løOløglSBØ, n, r, nyt Ord el. Talemaade. 

løpøtlSBØ, n, det at begunstige, ophdje 
og berige sine Frænder fremfor andre for- 
tjente Mænd. 

løptil (romersk). Havets Gud og Be- 
hersker = (græsk) Posøidøn; den ydersti 
bekendte Planet. løptlinlSBØ, n, geolj den 
Synsmaade, efter hvilken alle den faste 
Jordskorpes Bestanddele skal være op- 
staaede af Vandet eller under Medvirk- 
ning deraf. [Slags Havorm. 

lørøldø, n, r, Havnymfe; ogsaa en 

lero aniiCØ, ital.^ en Slags sort Marmor. 

lørvø, n, FL Nerver, fine Traade, som 
i dyriske Legemer har deres Udspring f ' a 
Hjernen og Rygmarven og derfra ud- 
breder sig gennem hele Legemet og er 
Redskaberne for Sanserne. I.systøB, et, 
er. Indbegreb af samtlige Nerver i Le- 
gemet, lørvns røram gørøidaruB, Ho- 

veddrivQederen til alle Foretagender = 
Penge. [Tilstand at være nervøs. 

løryøB, nervesvag. lorYOSltøt, en, den 

léstør, en, indsigtsfuld, erfaren og ær- 
værdig Olding; den ældste, der deltog i 
Trojanertoget. 

løt. tet, Nethinde, n, r (i Ojet), osv. 

løtiøldUg, et, aabent Bomuld stdj. 

Bøtto, ren, d. e. Varens rene Vægt, Ind- 
pakningen fraregnet (Nettovægt); efter 
Fradrag af alle Udgifter og Omkostninger 
(Nettobeløb). 

leuralgl (næwralgi), en, Nervesmerte. 

IdnraSillØlI (næwrasteni), en. Nerve- 
svækkelse. 

Nøuritis (næwritis). Nervebetændelse. 
HIenrologl, en, Læren om Nei*verne. 

lønropatl, en. Nervelidelse, Nervetil- 
fælde. 

lønrøs 0, n. Nervesygdom. 

nøntral, partiløs, som ikke holder med 
noget Parti; kern., uden sure el. basiske 
Egenskaber, d. v. s. uden Evne til at paa- 
virke Lakmuspapir. 

løntralisatidn (sjon), løntralisøring, 

en, er, kern., Frembringelse af et neutralt 
Stof ved en Forbindelse af en Syre og en 
Base; international Bestemmelse om, at 
en Stat i Krigstilfælde skal kunne afholde 
sig fra at tage Parti. 

Nøntralitøt, en, det ikke at tage Parti 
for eller imod en Person el. Sag; (om en 
Stat) det at have faaet een el. flere Mag- 
ters Erklæring om, at de i Krigstilfælde 
vil betragte den som udenfor staaende. 

løUtrun, et, Intetkon. 

BØVør mind (næver majnd), eng., gor 
intet til Sagen 

løVø, en, er. Broder- eller Søstersøn. 

ni, niende. Nier, en, e. 



nbdnigtl-Llad, et gammeltysk Helte- 
digt fra Begyndelsen af det 13de Aarhnn- 
drede, der besynger Niebelungemes (en 
gammel burgundisb Heltestamme 430 -440) 
Bedrifter og Skæbne. 

Ilcke (nisje), n, r, 
Fordybning I en Vmg 
til at sætte Kakkel- 
ovne, Billedstøtter 




Itd, det, nidkær, 
Nidding, en, er, nidsk. 

liace (tiiKse), Bro- 
der- eller Sasterdatter. 

liirito, en, er, Au- Hkb«. 

strål neger 

liSrtnaili en, er, Sortekunstner. 11- 
troBBStl, en, den sorte Kunst, Spaadom 
ved Hjælp af onde Aander. 

lihillSl, ea, er, en, som intet tror; i 
Rusland et politisk Parti, som tilstræber 
Indførelse af friere Former i Statsstyrei- 
sen efter vestevropælsk Mønster, lihil* 
lims, n, den Lære. at intet kan vides; 
Nihilisternes politiske Lære, 

Ijk, ket. nikke, at, Nikkedukke, n, r. 

nit«, myt.. Sejrens Gudinde = TiWSria. 

nikka et Kreatur, at, hindre dets fri Be- 
vægelse ved at biude Hovedet og det ene 
Forben sammen med et kort Reb. 

likkal, et, et graahvldt. sølvlignende 
Metal. [stof. 

IlkOtiU.eu.TobakkensnarkotiskeGrund- 

lU adBlrari, lal., ikke at lade sig hen- 
rive af noget. 

IlBbBS, en. Sky, Taage; Hfijhed, 
Glans; Straatekrone, Helgenskin. 

n'importo (nængpaart), fr., lige meget. 

Ilak.a, myt, en Dronning, der stolt af 
sine 7 SOnner og 7 Døtre spottede Apol- 
los og Dianas Moder LatSna, bvorfbr 
denne dræbte alle hendes BOrn med Pile, 
oghun selv forvandledes til Sten. 

lip, pat, nippe til, at, Nippedrik, ken. 

liplad, en. ringe Stigning af Tidevan- 
det (modsat 8irll|iad), fbraarsaget ved 
Ha an en ■ Indvirkning. 

Ilpi, et, smaa Pyntegenstande til 
Hylder og lign. 

■iptlBg, en, -tænger, lille Tang til at 
gribe el. holde fast med. 

lirvBU, i Buddflismen den salige Til- 
stand, Aaaden opnaar, naar den er be- 
friet for at eksistere 1 Verden; Aandens 
Opgaaen i det guddommelige. 

Illlll, Foraarsmaaned og Paaskemaa- 
ned bos Jedeme. 

liia, a. r, ntk; Mars vin. 

liii«, n, r. 

■ilte, n, r, nik.. Rejsemad. |.k»Be, 
n, r. Æske til Had, Tejne. 

■itu, straalende, prangende. 

Iltnt, et, ktm.. Forbindelse af Kvælstof 

litri|8«, ktm., Kvælstof. 



IltnilreaTfn, en, salpetersurt Glyce- 
rin, et meget kraftigt Sprængstof. 

ntriB, et. Salpeter. lilrøB, salpeter- 
holdig. 

Httø, n, r, Nnmmer i Lotteriet, 'der 
udtrækkes uden Gevinst. 

litta, at, samle Jæmplader ved igennem 
Haller I dem begge at stikke Jæmnagler, 
hvis Ender derefter hamres ud til Ho- 

llttan^ nittende. Nittendedel, en, e. 

liTein (nlvo), et, vaterpas; vandret 
Flade, Især Vandspejl; være i I, med, 
være lige i Rang. Kundskaber. H6jde osv. 

liTaiiSra, at, maale med Vaterpas, 
jævne, g6re lige, soge at fortrænge en- 
hver fremragende Dygtighed. liVCllérine, 
en, er, el. livellélUIlt (-mang), et, er, 
Maalen efter Vaterpas; Jævning. 

ntbal, ædel, hojsindet. lekal-Barde, 

en af Adelsmænd bestaaende Livvagt. 

MkUltir«, at. ophaje I Adelsstanden. 
lobltSSt (naabiæss el. noblæsse), n, Adel; 
ædel Tænkemaade. I.aUiga (aabllsj). Adel 

forpl igler. 

lacinne (naaktym), = lattlrao. 

lila, n. r. Tonetego, Musikbogstav. 
I.ayataB, de fem Linier til Noderne. 

Itiait et, nogle, nogenledes, nogenlunde. 

Ils, ken, ker, iød., den yderate Ende 
af ét Rundholt. 

lllana nlaiS, lat, enten man vU eller 
ikke; med det gode eller onde. 

noll me tlngere, lat, rOr mig ikke. 

lela, en, er. Spil i L'hombre, hvori Spil- 
leren Intet Stik maa faa. 

Ian (naangl, Navn. I. it {lerre (dø 
gærr), Krlgsnavn; paataget Navn. 

■•■alar, Fl., Hyrdefolk uden fost Bo- 
pæl, Vandrehyrder. laBBdaliT, omflak- 
keri4| Liv, Vandrellv. liBBtlsk, om- 
flaklen de. omvandrende. 

■•■fllklltnr, en, er. Indbegreb af de 
I en Videnskab eller Kunst forekommende 
Navne og Kanstudtiryk (de tekniske Be- 
nævnelser); ogsaa: Navnefbrteguelse. 

BtHllil, som vedkommer Navnet el. 
Benævnelsen; som kun har Navnet (Ikke 
Tingen selv). IimilllTBri. Navneværdi 
(om Henter), mods. deres laBlTSri eller 
virkelige Værdi. 

linril lUt allaaa, lal., «ga. Navne 
er forhadte; Jeg nævner ingen. 

■■■lUtlil r-)!l(»i)< «i>, er, Navngivelse. 
Benævnelse; Udnævnelse. 

li>lUtlTi en, gram.. Nævneform. 

■•■llSl, som blot bærer Navn af noget, 
□den virkelig at være det (mods. rtSl). 

!•■, ikke; i en Del Sammensætninger 
medfiftTtr det Nægtelse af Hoved begrebet. 

laiCkllBlca (naBngsJalBngs(e)), n,X|/te- 
gyldighed, Efterladenhed. ■•BChllaat 
(naangsjalang). ligegyldig, efterladen. 

Itl CtltaBliltll eL Hl, ikke at 



None — nullificere. 



201 



foragte = temmelig godt (den tredje Eks- 
amenskarakter). 

!§■•, n, r, mus., den Øde Tone over 
en Tone; Intervallet derimellem, lélø- 
akkirit €n, er, Pemklang, en Akkord, 
som bestaar af Grundtone, Terts, Kvint, 
Sep ti me og None. 

lillM« en, lille Maalestok, som kan 
forskydes henad en stOrre og derved gdr 
det muligt at maale Dele, der er mindre 
end de direkte angivne. 

ItnkøBfeattSnt, en, er, de ved en Hær 
ansatte Personer, som ikke hører til de 
egentlige Stridsmænd, altsaa: Læger, Au- 
diterer, R^nskabsførere osv. 

■tiktitermistor, se Dissinters. 
Ml milta sei miltnm, lat, ikke 

mangt, men meget; iiellere grundig i faa 
Ting end overfladisk i mange. 

ItlHØv n, r, Kvinde, som har aflagt 
Klosterløfte. 

■•iparSnie (naangparæj), bog., en Slags 
meget lille Bogtrykkerskrift: Nonpareille. 

len plas iltra, lat, det uovertræffe- 
lige, det fuldkomneste i sin Slags; det 
yderste. Grænsen. 

lansøns. meningsløs Snak. 

«•! tanta ei. nan troppa (traappo), 

mus.y ikke for meget. [ring. en. 

loppe, n, r. noppe, at. nopre. Nop- 

lar, et, Indskæring af Havet med smalt 
Indløb. 

lari, et. Nordbo, en, er. Norden, 
nordisk, nordlig, nordre. 

lardliaggØ, n, r, lille norsk Hest. 

largØ, norsk. Nordmand, en. 

lam, en,_ er. Regel, Forskrift, Rette- 
snor, narnal, regelret, forskriftsmæssig; 
naturlig, i Regelen stedfindende. larnBl- 
hastigkøi, vedtagen, bestemt Hastighed. 
lomalBiaal, et, Maal som Mønster for an- 
dre gældende Maal. BeriDaliaérø , at, 
gdre normal. laraalitét, en, regelret 
Beskaffenhed. lariDørø, at, anordne, fo- 
reskrive. 

larman, nen, ner. larmandiøt. nar- 
maniisk. 

larnø, n, r, (nordiske Mytologi) Tidens 
og Skæbnens tre Gudinder, Urd, Vérdaidi, 
Sknli. [SprogeRenhed. 

larvaglaBIØ, n, r, norsk Vending el. 

lastalgl, en. Hjemve; Melankoli, frem- 
kaldt af Hjemve. 

lat, en, er, nsk.. Vod. 

let, en, tøm., Rende i Kanten af et 
Bræt, hvori et andet Bræts Fjeder kan 

gasses ind (se Fig. Fjødør og lot\ lot- 
SyI, en, e, Hdvl til at frembringe I. med 
(se HoYl 3«. _ 

lata el. latø, n, r. Kendetegn, Mærke; 
skriftlig Tilkendegivelse el. Erklæring fra 
en Regering til en anden; Bemærkning, 
Anmærkning; Regning over leverede Va- 
rer, lita bilø, mærk vel, vel at mærke; 



et letabélØ, Mærketegn, ErindHngstegn. 
letabeiørø, at, betegne med et II (No- 
tabene), især paa anbefalede Breve. 

natabøl, -bie, mærkelig, anselig, vigtig. 
letabilitøt, en, er, anset Mand, fremra- 
gende Personlighed, latablør, Fl., et Ud- 
valg af Rigsstænderne (især forhen i 
Frankrig}. 

BOtanal, som hører til el. angaar en 
Notarius og hans Forretninger; udført 
ved en Notarius, latariit, et, er, en No- 
tars Embede, lotir el. latariOS, en, er, 
retsk^ndig Dokumentskriver. letirins 
pibllCUS, en Embedsmand, som er be- 
skikket til at udstede visse Slags Doku- 
menter og ved sin Underskrift at give 
andre Juridisk Beviskraft, løtit, et, er, 
en Optegning, Bemærkning. 

natérø, at,^ mærke, anmærke, optegne. 
lotørilg, en, er. Optegnelse, Fastsættelse 
af en Varepris. 

løtlCØ (-tis) el. lotltS, en, er, An- 
mærkning, Bemærkning, Efterretning, tage 
lotlCØ af noget, lægge Mærke til noget, 
bryde sig derom. 

notiflcorø, at, gOre vitterligt, kundgdre, 
meddele, tilkendegive. letiflkatiøB (-sjon), 
en, er, Bekendtgdrelse, Kundgorelse, Med- 
delelse, [bevist. 

natirisk, kundbar, vitterlig, al menkendt, 

létrø DaiDØ (naatr dam), vor Frue (Jom- 
fru Maria), beromt gotisk Kirke i Paris. 

lettnrne, en, er, Natmusik, Serenade. 

lenvøantø (nuvote), en, Nyhed, nyt; 
ny Vareartikel, nyt Skrift. 

løYøllø, n, r, mindre Fortælling, lø- 
Yølléttø, n r, lille I. lOYølllst, en, er. 
Novelleforfatter. nøYøllIstiak, som er i 
Novellens Maner. [Novemberdag, en, e. 

lOYønbør, en. November Maaned. 

lOYlCØ, n, r. Prøvelærling, en Person, 
som er et Prøveaar i et Kloster og forst 
efter dettes Udløb aflægger Klosterløftet; 
en ukyndig, uøvet, uerfaren. lOYiciit, 
et, er. Prøvetid, Prøveaar i Kloster. 

Ir. = Inmmør. 

m, Nu, et. Nutid, en, nutidig, nu- 
værende, nutildags. 

Inanre (nyangse), n, r. Schattering, 
Skyggefordeling, Afskygning, fin Forskel. 
nnaiCørø (nyangsere), at, schattere, af- 
skygge. InaiCøring (nyang ), en, er, det 
at nuancere. [tigste af en Ting. 

Indøns, en. Kærne; det bedste, kraf- 

Inditøtør, fl, (i de tegnende Kunster) 
nøgne Figurer eller Legemsdele. 

Indlør, FL, smaa Figurer som Snore, 
Stjerner o. 1. lavede af en Dej af fint Mel. 

Nnl, le*:, ler. Nulpunkt, et. 

nnlla rognla ainø øzcøptionø, lat, in- 
gen Regel uden Undtagelse. 

nnllificørø, at, genkalde, erklære for 
ugyldig. Nnllillconng, en, er, Indsigelse 
mod en Lovs Gyldighed. 



202 



Nnllitet— Obdaration. 



Inllitet, en, er, et Intet, en intetbety- 
dende Person, Ugyldighed. 

Inmerlle, t, -ier. Talord. 

limer i, Qerde Mose Bog, fordi den 
bl. a. indeholder Folkets Tælling. 

UBérisk, som lader sig bestemme, 
kan udtrykkes med Tal. 1, Førhøld, 
Talforhold. 

IllBismatIk, ken. Møntvidenskab, Mønt- 
kyndighed. Nnmismatiker, en, e, Mønt- 
kender. BIlIDiSIDatiBk, som hører til |. 

Irnnmør, et. e. nummerere, at. Num- 
merering, en, er. 

Inntins, en, -ier. Bud, Gesandt, især 
pavelig Gesandt. 

lut, en, er, nsk.j Bjærgtop. 

Intrinønt, et, er. Næring, Næringsmid- 
del, Fødemiddel. IntritUl (-sjon), en, 
Ernærelse, Forplejning. 

ly, nyere, nyest, nyfigen, t, ne. Ny- 
hed, en, er. nylig, nysnævnt. Nyaar el. 
Nytaar, et. 

ly, et, om Maanen, naar den begynder 
at tiltage. [kælvet. 

nyj^sr, kaides en Ko, som nylig har 

lydO, at, nød, nydt. Nydelse, n, r. 

nydelig. 

lykkø, n, r, at have Nykker. 

lymfe, n, r, myt, Halvgudinde; hos In- 
sekter med ufuldstændig Forvandling det 
Stadium, der svarer til Puppestadiet hos 
Insekter med fuldstændig Forvandling. 

lymfomanl, en. Mandgalskab. 

lyn, et, nynne, at. Nynnen, en. 

lyre, n, r. Nyrebetændelse, n, r, osv. 

lys, et, at faa |, om. 

nyse, at, nøs el. nyste, nyst. Nysen, en. 

nysgerrig. Nysgerrighed, en. 

lySOlY, et. Legering af Kobber med 
Nikkel og Zink. 

nytte, at. Nytte, n. nyttig. 

la, et, om Maanen Tiden mellem Fuld- 
maane og Nymaane. 

Iøb| bet næbbet, -ede, næbbes, at. 
^gte, at. Nægtelse, n. 



lølde, n, r. Nældeblad, et, e, osv. 

løliefeber, en, en Sygdom, der ytrer 
sig ved et rødt Udslæt. 

nønne, at, nænsom, me. 

nør, nærmere, nærmest, nærme, at; 
Nærmelse, n, r. 

nøre, at, nærig. Næring, en. nærsom,me. 

læring, en, er, fisk., Nedgarn til Sild 
og Hornfisk. [Heste). 

nørmer, den venstre (om forspændte 

løs, set, Næssekonge, osv. 

løse, n, r. Næsebor, et. næsegrus, 
Næsestyver, en, e, næsvis, Næsvished, en, er. 

løselyd, en, Lyd, ved hvilken Luften 
passerer gennem Næsen, medens Mund- 
aabningen er helt el. delvis lukket (m, 
n, ng). 

nøst. Næste, n. hæsten. 

løve, n, r. nævenyttig. 

nøvne, at, nævneværdig. Nævnelse, n, 
Nævner, en, e. 

løyninger, FL, Medlemmer af en Næv- 
ningeret = Jury (s. d.). 

lod, en. nøde, at'; nødig, nødsage, at. 
Nødtørft, en. nødvendig. , Nødværge, t. 
Nødsfald, et. [ker, en, e. 

led, den, der, nøddebrun. Nøddeknæk- 
nøgen, -ent, ne. Nøgenhed, en. 

logle, n, r. Nøgleben, et. Nøglehul, 
let ler. 

logle, t, r, et N. Garn. 

logle, n, r, smed., den løse Stang, der 
gaar igennem Ojet af en Spindel (s. d.) 
paa en Skruestik. 

nøgtern, fastende; flov; ædru, ædruelig. 

nfife, nojagtig. Ndjagtighed, en. 

neie, at. nOjes med, at. ndjsom, me. 

løK, ken, ker, i Overtroen et Væsen, 
der opholder sig i Floder og Søer. 

lokkerese, n, r, Aakande. 

nole, at. Nøler, en, e. Nøleri, et, er. 

Ifirre, Norrebro, Norregade, Norre- 
jyllaad osv. 

lost, et, nsk., Baadhus. 

loste, t, r, nsk., Garnnøgle. 



o. 



O' betyder foran irlandske Familienavne 
og Adelsnavne SOn, f. Eks. O'Oonnel, SOn 
af Connel. 

Oase, n, r, frugtbar, vandrig Egn i et 
Ørkenland. 

obducere, at, aabne og undersøge Lig 



Obdnktion (-sjon), en, er, et Ligs Aab- 
ning og Undersøgelse i Rettens Navn eller 
i videnskabelig Hensigt. 

Obdnration (-sjon), en, Forhærdelse 
Forstokkelse. OidirirOi at^ forhærde, 
forstokke, 



Obelisk — offerere. 



203 




Obelisk. 



OkøIIsk. en, er, hOj, fir- 
kantet, spidstilløbende Sten- 
støtte af een Sten (især med 
ær^ptiske Hieroglyfer). 

Okørst. en, er, mil, An- 
fører for et Regiment. 0,- 
lojtiait, en, er, den Officer, 
som er nærmest i Rangen 
efter en Oberst, Batåillons- 
fører. 

ikiitv han (hun) er død 
(med Angivelse af Dødsdag 
og Dødsaar). 

Olljøkt, et, er, Genstand, 
Formaal, Ojemed, Ting e). 
Person, hvorom der handles; gram.y Gen- 
standsled, [lodsigelse. 

Objøktiél (sjon), en, er, Indvending, 

mføktiY, som ligger i en Genstand selv, 
uden Hensyn til den tænkendes Forestilling 
(mods. Slibjokti?). ObJøktiY, ft, er, det 
yderste Glas i en Kikkert, der vender 
mod den Genstand, man vil betragte. 
Objøktifitøt, en, objektiv Tilstand, især 
objektiv Betragtning eller Fremstilling i 
Kunst og Videnskab. 

Oblat, en, er, det indviede Brød i Al- 
terens Sakramente; en klæbende Skive af 
tdrret Meldej til at forsegle Breve med. 

•bligat, forbunden, forpligtet, mus., 
om et Instrument, der afveksler med og 
akkompagnerer Hovedstemmen (en Sang- 
stemme); Sang med obligat Violin (el. 
Violinstemme) er saaledes en Slags Duet 
for en Sangstemme og en Violin. 

Obligation (sjon), en, er. Forpligtelse, 
Forbindtlighed, Skyldighed; Forskrivning; 
Gældsbevis. [mods. fakultativ. 

oUigatérisk, forbindende, forpligtende, 

oUiføant (-sjang), forbindtlig, tjenstag- 
tig. Obligørø (-sjere), foi binde, forpligte, 
gpre forbunden. 

Oblitoration (sjon), en, er, Ud- 
viskning, Udslettelse, Tilintetgo- 
relse. øUitørørø, at, udviske, 
afskaffe. 

Obo, en, er. Træblæseinstrument 
med Omfang fra h til f" (a"'). 

Obol, en, er, gammelgræsk lille 
Skillement, rn Hvid. 

obs. = ObSøryør, læg Mærke til. 

ObSCOB, anstødelig, uanstændig. 
ObSCOlitøt, en, er, Ansl ødelighed, 
Uanstændighed. 

Obsorvans, en, iagttagelse ; Skik ^^' 
og Brug, Sædvane, Vedtægt; Klosterregel, 
Ordensregel. ObSørvatiOB (sjon), en, er, 
Iagttagelse , Bemærkn i ng , Efterlevelse. 
ObSørvator, en, -tSrer, Iagttager, en, der 
gor astronomiske Iagttagelser. Obsorva* 
torinm, -iet, -ier. Bygning el. Taarn til 
astronomiske Iagttagelser. Obsørvorø, at, 
iagttage, bemærke, blive var; efterleve. 

•bSlir (-skyr), dunkel, utydelig, uklar; 



ubekendt. Obsklirait, en, er, Fjende af 
Oplysning, en Ven af Uvidenhed og Over- 
tro. Obsknrailtlsmø, n, den Grundsæt- 
ning, at Folket maa holdes i Uvidenhed; 
Oplysnin^shad. 

ObSOløI, forældet, ude af Brug (især 
om Ord og Talemaader). [selsvidenskab. 

Obstøtrik, ken, Jordemoderkunst, Fød- 

obstiiat (urigtig udtalt obstøriasiff), 

egensindig, haardnakket, halsstarrig. Oo- 
Slinatidl (-sjon), en, Haardnakkethed, 
Halsstarrighed, Genstridighed. 

ObstrnktiOB (-sjon), en, Forstoppelse, 
haardt Liv; (i Politik) Forhaling af Be- 
handlingen af en Sag. ébStmktiY, for- 
stoppende.^ Obstmørø, at, forstoppe. 

Obtrnsion. en, Paatrængen, Paanøden. 

OCCasiolol, tilfældig, foranledigende. 

OccidOlt, en. Solens Nedgang; Vesten; 
de vestlije Lande (Europa). OCCiiØBtil, 
OCCidøltalsk, vestlig, vesterlandsk; det 
OCCidøltalskø Rige, det vestromerske 
Kejserddmme 

Ocøan, et, er, Verdenshav. Ocøailøt, 
geog., Betegnelse for Sydhavsøerne. 

Od, den, de. Odde, n, r. 

Odalisk, en, er, en af Sultanens Koner 
af anden Rang. 

Oddør, en, e. Odder&ngst, en, osv. 

Odds, ulige Væddemaal; betegner ved 
Spil paa Væddeløbsbanen det Antal Gange, 
Gevinsten er storre end Indsatsen. 

OdO, n, r, Digt, der lovpriser en op- 
hojet Person el. Idé. 

Odol, en, Odolsrøt, ten, nsk., særlig Ret, 
som en Slægt erhverver over et Gods, 
der i en vis lovbestemt Tid har været i 
Slægtens Besiddelse, og som indenfor en 
vis Tidsfrist giver Ejerens Arvinger el. 
Slægtninge Forkøbsret til Godset. 

Odolstmg, et. Afdeling (en Slags Folke- 
ting) i det norske Storting, bestaaende af 
^U af Medlemmerne (se ogsaa Lagtilg). 

Odøiir (od6r), en, Lugt, Duft. 

Odin, myt, den øverste Gud hos de 
gamle Nordboere. 

Odinm, et. Had, Fjendskab, odios, 
forhadt, modbydelig. 

OdySSOOn, Homers Heltedigt om den 
græske Kong Odysseus's Omvanken og 
Eventyr efter den trojanske Krig. 

Ooil dø bOønf (ol dbdf), egtl. Okse- 
oje, rundt Loftsvindu, brugtes særlig om 
Forværelset i Slottet Versailles. [Skrift. 

Oénvrp (6vr), F1. OénvrøS (ovr), Værk, 

offensiv, angribende, angrebsvis (mods. 

defønsiv). Offønsivalliancø, n, r, An- 

grebsforbund. O.klig, Angrebskrig. Of- 
fensiv, en. Angreb; tage 0., gaa angrebs- 
vis til Værks. 

Offøntlig, offentliggore, at. Offentlig- 
hed, en. Offer, et, -fre. ofre, at. Ofring, 
en, er. [bud, Gave. 

Offørørø, at, tilbyde Offørtø, n, r, Til> 



OtBcei^Olem. 




Offeir, en, er, Befalingsmand 1 Land- 
el. Sømsgten fra SekondKVJtnanter opad, 

OflcliBt, en, er, Embedsmand, Hofbe- 
tjent; en underordnet tjenstgSrende ; (1 
den romerske Kirke) den tJenstgOrende, 
messclæsende Priest. O.TfBrølBfl paa et 
Hospital. Værelse for en enkelt Person 

(mods. FaltaiBtne). 

ffHcial, paa Embeds Vegne; Embeds-; 
deraf: tilforladelig, troværdig. I, BlTflt- 
lllgi Beretning fra en Autoritet (f Eks. 
tn Regeringen). 

OflCll, et, er, Bogtrykkeri; en Apote- 
kers Laboratorium, •ticilil, som bru- 
ges i Apoteker, i Medicinen. 

•ticilB, tjenstvillig; bruges om Med- 
delel.ter, der paa anden Haand udgaarfra 
HeRerlngen ; halvofBilel, 

OltalHl, en. Ojensygdom. OftllmiltrI, 
en, Qjenlægevidenskab. Ottllmeinll, en, 
Oj en besk ri vel se. [ske Modstand. 

Oha, en, elek., Maal for den elektri- 

Okker, en, Farvestof, i Almindelighed 
gult, dog ogsaa rødt el. brunt, der faas at 
en jsrnholdig Jordart, 

■kkDlt, h.mmelig. skjult. OkknltlSBI, 
n. en østerlandsk, hemmelig Lære (se 
TSHfft). 

Okknpitiøl ( sjon), en. Indtagelse, Be- 
sættelse. BeskæRigelse, Syssel, ekkSpire, 
at, have I Besiddelse; bemæ^tiKe sig, Ind- 
tage, besætte, skknpétlt, beskæftiget, 
sysselsat, optaget. 

Okl*. II, r. (240 Potter. 

OksakfTtd, et, er. Vinfad, der rummer 

Oktlider, et, -dre, et af otte ligesidede 
Trekanter indesluttet Legeme, 

Oktait, en, er. Ottendedelskreds, et 



astronomisk Redskab, der Indbefatter 45 
Grader, til at maale Stjernernca indbyrdes 
Abtande med. 

OktiT, en, er, ottendedels Form eller 
Størrelse (otte Blade af et Ark Papir): 
muf., den ottende Tone over en Tone; 
Intervallet derimellem. 

Oktiktr, Oktober Haaned, Oktober- 
dag, en. e. 

Oktri], en, en af Regeringen meddelt 
Bevilling, Forrettighed , Især en udeluk- 
kende Handelsret aktflltrr, at, bevilge, 
tllstaa (Især Handelsfrihed eller Handels- 
forrettighed); et aktrtliret Eaapigii, et 
privilegeret Handels- eller andet Selskab; 
en •ktrelirit Farlatalll. en af Fyrsten 
egenmægtigt given Statsforfatning. 

OkBlirBlBB, set. Ojeglas, det Glas i en 
Kikkert, som holdes til Ojet (modsat 



IkliktiTct), 
AkBlatiM 



>kalatiM (sjon), OklKrtll, en, er. 
Podning. tkBleTB, at, pode, indsætte et 
Oje ar en forædlet K^ist 1 Barken af en 
anden Stamme. 

01 = 80 Stykker, en 01 Sild. 

011, en. Oldefader, en. -fædre. Olde- 
moder, en, -medre. Oldgransker, en, e. 
Oldtid, en, e. Oldermand, en, 'm«nd. 

OUbi, et el. en. Oldenaar, et. Olden- 

OldlrnS, n, r, den Kvinde, som sCrger 
for Hoffets eller en Stiftelses Linned. 
01d|«8t)lt ly*k, en, er, SveDdcformand 

OlUlg, en, e. Oldings- el. Oldinge- 
alder, en. 

Olail, et, et flydende, naturligt Fedt> 
stof. 



Olie—Opsats. 



20j 



tliis n, r. Olieklæder. Oliemaleri, et, 
er. olie. at. oliere, at. 

OliC&rlSv et, er, Regeriogsform, hvor 
kan nogle fiia Personer eller Familier er 
i Besiddelse af den h6jeste Magt Oligark, 
en, er. Medlem af en saadan Regering; 
ili^rUlkf som svarer til en saadan Re- 
geringsform. 

iliB, lain engang; fordnm, i gamle Da^e. 

OfiTei, en, er. Frugt af Olietræet. 0.- 
taUTTt, mørkc^grdn Farve. 

Olynpv Bjærg i Thessalien, jny/., Guder- 
nes Bolig; Himlen. Olyapiidø, n, r, et 
Tidsrom af 4 Aar, kaldt saaledes efter 
de olympiske Lege, som hvert 4de Aar 
hdjtideligholdtes ved Staden Olympia. 
•IfBpigk, myt, hørende til Olympen ; gud- 
dommelig, se Olyapiaie. 

§B.omme. Omfang, et. omkring. 

iBlålkOt at, bog., ved Bankning med 
en Hammer at frembringe den Runding, 
som den indbundne Bogs Ryg har. 

iBkrakkOv at, bog., rette i en Korrek- 
tor, naar dette kræver en Omsætning 
gennem flere Linier el. Sider. 

ObSSI« 0, et, det sidste Bogstav i det 
græske Alfabet (langt O). 

OaaUtv ten, ter, Ægge- eller Pandekage. 

•■•■, Forbud, Varsel. •miløB, vars- 
lende; betydningsftild, betænkelig. 

OBiggiil, en, er, Udeladeise; Undla- 
delse, Efterladelse. 

OBMitaSf sen, ser, Indretning for mange, 
en Slags rummelig Vogn, som for lav 
Betaling gOr regelmæssige Ture. 

•■■ipttélS, en, Almagt. 

•■SilSt, tysk, forgæves, gratis. 

iBTeiilv »kom., Sko, hvor Overlæderet 
er smøget om, efter at det er S3?et til 
Saaåen. 

Oiail, en. Selvbesmittelse. OnaBlSt, 
en, er, Selvbesmitter (efter Judas's Sdn 
•lai). aiaiørø, at, drive O. 

tli. Onde, t, r. ondartet. Ondskab, 
en, osv. [les; et Sagn, Rygte. 

§■ ilt (aang'di), man siger, det fortæl- 

OnkeL en, -kler. 

•■•Batapaiétisk, efterlignende, lignen 
de i Lyd. •. Ord, Ord, der efterligner 
en Naturlyd, f. Eks. Plask. 

Oltilagl, en. Væsenlære, Læren om 
Tingenes Egenskaber og Væsen. OBtolO- 
giski som angaar Viesen læren, som lærer 
eller forklarer en Tings Grundegenskaber 
og Væsen, f. Eks. Tid, Rum, Bevægelse, 
Grund og Aarsag. 

Onyx« en, en Halvædelstcn, bestaaende 
af Lag af forskellig Farve. 

Op. = 0p«8. 

øp, oppe, oppe sig, at. opdage, at; Op- 
dagelse, n, r; Opdager, en, e, o. s. v. 

OpacitStv en, Dunkelhed, Uigennrmsig- 
tighed. Oiki dunkel, uigennemsigtig, 
mat 

Dmoåk RiBlikrhnilng^ og Preminedordbog. 



Opal, en, er, mælkeblaa Halvædelsten. 

som spiller i flere Farver. 

Opbrøkkø, at, jagt, tage Indvoldene ud. 

Opora, en. er. Syngespil. Sangskuespil: 
Teater for Sangskuespil. 0. Mf a« komisk 
O., muntert S^Tgespil. 0. SOria« alvorlig 
O. 0. COBIqUO (kaamik). fransk Benæv- 
nelse for en O. af lettere Art. hvori Sang 
og Tale afveksler. OperéttØ, n. r. lille 
Syngespil af lettere Indhold og med Dia- 
log. Opørist, en, er. Operasanger. 

Opera, F1. af Opus, Værker, især Mu- 
sikværker; lærde Arbejder, Boger. 

OperatiOl (-sjon), en, er. Forretning. 
Foretagende; Fremgangsmaade : kir.. In- 
strumenters Anvendelse paa en syg Le- 
gemsdel (Skæren, Stik, Lemmers Afsæt- 
telse) for at bevirke Helbredelse. 0."8li- 
nio, den Linie eller Strækning, paa hvil- 
ken en Hær rykker frem. OporatiY, 
virkende, udøvende, virksom, opororø« 
at, virke, bevirke, fremvirke. kir., fore- 
tage en 0.; kem.\ anstille Forsøg; gdre 
krigerske Bevægelser. 

Opørator, en, er, den, som udforer ki- 
rurgiske Operationer. [del af Opium. 

Opiatg^ et, er, Bedøvelses- el. Sovemid- 

Opilion, en. Formodning, Tanke; Skdn; 
den offentlige Mening. 

OpiUID, et. Valmuesaft i storknet, har- 
piksagtig Tilstand. 

Opodøldok, en, Salve af Sæbe, Kamfer, 
Vinaand og Rosmarinolie der bruges ud- 
vortes som et fordelende Middel. 

Oppindøtang, en, -tænger, skom.. 
Tang til at trække Læderet over 
Læsten med. 

Opponent, en, er. Modsiger, 
Modstander. Oppønérø, at, mod- 
sige, gore Indvendinger, bestride. 

OPpOrtnn, bekvem, belejlig, til- 
pas. Opportunitet, en, bekvem 
Tid, god Lejlighed, heldig Om- , 
stændighed. OpportUniSt, en, er, // I 
Politiker, som benytter de for- ^ 
haandcnværende Omstændigheder Oppindc- 
uden at holde ensidig fast ved *""^- 
bestemte Principper, især de maadeholdne 
Republikanere i Frankrig efter 1876. 

Opposition (-sjon), en, Modsigelse, Mod- 
stand. 0.-8parti, det Parti, som arbejder 
mod det herskende Parti (Ministeriet, Re- 
geringen), oppositionel, le, horende til 
0., befindende sig i 0. 

Opp08iti5n (-sjon), en, er, astr., to Him- 
mellegemers indbyrdes Stilling, naar de 
befinder sig paa diametralt modsatte Ste- 
der af Himmelen, betegnes ved Tegnet 8. 

Oppression, en. Undertrykkelse, Un- 
derkuelse, åppressiv, undertrykkende. 
Opprimére, at, undertrykke, kue, dæmpe. 

Opsats, en, er, mz/.. Indretning paa 
en Kanon til at bestemme Hojderetnin- 
gen med; jagt., Raabukkens Takker. 

26 



206 



Opskalker — orientere. 



Opskalker, en, e, tøm., trekantet Planke, 
der ligger langs Foden af Spærene, for at 
Tagstenene kan naa ud til Tagrenden. 

Optaflø, at, faru., lægge Tdj sammen 
paa en bestemt Maade. 

Optakt (Arsis), en, er, mus.j ufuldstændig 
Takt. som begynder et Stykke. 

Optånt, en, er. Beboer af Sønderjylland 
fdr 1864, der efter Krigen eptéredø for 
Danmark, d. v. s. erklærede at ville ved- 
blive at være dansk Undersaat. 

•ptativ, ønskende, som udtrykker et 
Ønske. OptatiV, en, er, den ønskende 
Form ved Udsagnsord, f. Eks. Gud give. 

Optik, ken. Læren om Lysets Natur og 
Egenskaber. Optiker, en, e, el. OptikllS, 
en, er, en, som er kyndig i 0., en, som 
forfærdiger optiske Instrumenter (Briller. 
Kikkerter osv.). optlsk, som henhører til 
eller handler om Q, 

Optinater, F1., de ansete, fornemme; 
(hos Romerne) det Parti, som holdt med 
Adelen og Senatet. 

op tim 6, særdeles godt, fortræffelig. Op- 
tiBlSno, D, den Lære, at den af Gud 
skabte Verden er den bedste af alle tæn- 
kelige Verdener, Tilbojelighed til at se 
lyst paa Livet (mods. PeSSimlsmO). Op- 
timist, en, er, Tilhænger af denne Lære; 
en, som ser lyst paa Livet, •ptinlstisk, 
forhaabningsfuld. 

Opnléns, en, stor Rigdom, Overflødig- 
hed, •pulont, meget formuende, hovedrig. 

Opns, et. Værk, især Musikværk ; lærd 
Værk, Skrift, Bog. 

Orakel, et, -kler, (hos Romerne og Græ- 
kerne) Guddommens eller dens Præsters 
Svar paa forelagte Spdrgsmaal; Stedet, 
hvor slige Svar meddeltes; et dunkelt, 
gaadefuldt Udsagn; en almindelig eller 
almenagtet Raadgiver. •rakøllDØBSig, 
gaadefuld, dunkel. 

Orange (orangsje), n, r, Pommerans, 
Citron osv. •raigØ, pommeransfarvet, 
pommeransgul. Orangeri (-sjeri), et, er. 
Samling af O.trøer; Stedet, hvor de 
staar; Drivhus, Væksthus. 

Oranglster (orangsj ister), FL, Tilhæn- 
gere af Huset Oranien i Nederlandene og 
Belgien. [Abe fra Ostindien. 

Orangntanjl, en, er, menneskelignende 

ira pro noMs, lat, bed for os. , 

Oratlil (-sjon), en, er, Tale. Oritar. 
en, -tSrer, Taler, aratirtak, efter Tale- 
kunstens Regler. 

Oratirinn, iet, ier, Bedehus, Bedevæ- 
relse, især i Klostre; Høresal; et drama- 
tiseret bibelsk Emne, der er sat i Musik. 

Orcns, myt, Underverdenen, de dødes 
Rige, Helvede. 

•ri. = ardiiør. 

Ord,_et; Ordsprog, et, osv. 
Orialier, F1., Gadsdomme, Uskylds- 
prøver (Vandprøve, Jærnbyrd). 



Oriei, en, er. ordentlig, ordne, at. 
Ordning en, er. 

Ordinåle, t, Ordinalier, Ordenstaiord. 
Ordinarina (Professor), en fast med Lon 

ansat Lærer ved et Universitet. 

Ordination (sjon), en, er. Præstevielse, 
Indvielse til et gejstligt Embede; Bestil- 
ling af Varer. OrdinérO, at, indvie til 
et gejstligt Embede, indsætte til Præst; 
forordne, foreskrive; bestille Varer. 

•rdinør, sædvanlig, almindelig; simpel 
ringe. slet. 

Ordonnana, en, er. Forordning, Befa- 
ling; mil, Tjenestevagt hos en Officer. 

Ordre, n, r. Befaling; han., (paa Veks- 
ler) den, til hvem Modtagelsen af en 
Veksels Beløb overdrages af en anden 
(betaler jeg til Hr. N. N. eller Ordre); Be- 
stilling af Varer. 

Oreade, n, r, myt, Bjærgnymfe. 

•ret, *ede, siges om fordærvet Mel. 

Orfena (-fevs), en af den mytiske Old- 
tids berdmteste Sangere, der ved sin Sang 
og sit Spil kunde tæmme de vilde Dyr. 

Organ, et, er. Redskab, Værktdj; San- 
seredskab; Dyrs og Planters Redskaber 
for deres fysiske Liv og dets Ytringer, 
Talens Redskaber, Stemme, Mæle ; en Per- 
son, man betjener sig af som Middel 
til noget; Mellemperson; et Skrift, en 
Tidende, gennem hvilken man plejer at 
bringe sine Anskuelser ud blandt Pu- 
blikum. 

Organiaation (-sjon), en, er, indvortes 
Bygning, Dannelse,; et Lands, en Stats, 
et Samfunds osv. politiske og borgerlige 
Indretning eller Forfatning, organiaére, 
at, danne, ordne, indrette. Organisering, 
en er. Dannelse, Ordning, Indretning. 
organisk, som er forsynet med Organer, 
Livsorganer; som danner et sluttet Hele. 
den Organiake Natur, D3rre- og Plante- 
riget. Organiame, n, r, indvortes Byg- 
ning, Dannelse, Indretning af et levende 
Væsen ; et organiseret, med Livsredskaber 
forsynet Væsen (Dyr, Plante); det natur- 
lige elier kanstige Sammenhæng af et 
Heles naturlige Dele. 

Organiat, en, er, en ved en Kirke ansat 
Orgelspiller. 

Orgel, et, gier, stort Blæseinstrument, 
bestaaende af talrige Piber af forskellig 
Størrelse, i hvilke Vinden drives ind ved 
Blæsebælge, og paa hvilke der spilles 
ved Hjælp af Tangenter; bruges især i 
Kirker. 

Orgie, t, r, Bakkusfest, Drikkelag. 

Onanien, østen, østerlandene. Orien- 
taler, en, e. Beboer af 0. Oriontalisme, 
n, r, østerlandsk Sprogegenhed. Orien- 
tallat, en, er, en, som kender^ og d3rrker 
de østerlandske Sprog. OriOltalsk, øster- 
landsk. 

•rioiterO sig, at, finde sig til rette. 



Orlflamme— Oataider. 



207 




Oritltirilf, en. åen Handliag at orien- 
tere sfjt. 

Orili>B> (aaiiflam). n, de gamle Fran- 
kers rodbrrede Rigsfane, der var splittet 
1 fem SpI()se^ og sad paa en med forgyldt 
Kobber beklædt Stang. 

Orlfllil, en, er, oprludeligt, ejeDdom- 
melfgt Arbejde; Grundskrin, Grundtekst; 
en Særling, srlgllil. frembragt ved egen 

Aandsvlrksomhed, 
ikke efterlignet; op- 
rindelig; medfødt; 
særegen, ^endom- 

meiig. Origlulitél, 

en , OprlndEligbcd, 
Særegenhed, Særhed. 

Or!«l,as/r.,stærkt- 
lysende Stjernebille- 

de vedÆkvator. 0. S 

Bælt«, (re stærktlysende Stjerner i Række 
i 0. 

OrUl, en, er, hefUg Storm. 

Orfcisfer, et, stre, opr. den Plads 1 et 
Teater, en Koncertsal osv, som de mu- 
sicerende indtager; nu alm. samtlige 
spillende Musikere, orkeilnl, orkester- 
mæssig. _ 

Orkile, en. er, Gøgeurt, en Rlomster- 
plante, hvis Krone ofte antager underlige 
og fantastiske Former. 

OrleiB, et, rødgult Farvestof 

OrlSBlilt, en, er, I Frankrig Tilhænger 
af Bourbonemes yngre Linie. 

Orlli, en. Krig, Fejde; Saltrigstj eneste. 
0. SSklb, et, e. Krigsskib, 

OrltT, en, Fritagelse for Tjeneste i en 
vis Tid; Hjemlov. 

Ora, en, e. ormstukken, ormædt osv. 

OmClUHf •■ O' r, fisk., Redskab til at 
taRe Sandorm med. 

OnaiSi (i Zoroasters Lære) Lyset el. 
det gode Grundvæsen (mods. ASrllBIII 



(s._ 



D). 



Onimsit, et, er. Pynt, Pi ydelse, er- 
liaailera, at, smykke, pryde. Oma- 
■eltik. ken den Kunst at forsyne med 0. 

Onal, et, er, gejstlig Embedsdragt. 

Orna. n^ r. Omegris, en, e, osv. 

OrniltUe, en, er, Videnskabsmand, der 
særlig studerer Fuglene. Omitfflagi, en, 
Fuglenes Naturhistorie. triUcIagiak, 
horende til O- 

OrtSralT, en, BjærgbeskHvelse, crø- 
iralBk Kort, Kort, paa hvilket i-cer 
Bjærge er angivne. 

OrielllC (aarsæj), et Plantestof, der an- 
vendes til en rad Farve. 

Ort, ea. Vio Kvint. 

■ rtadakl, retlærende, rettroende. Or- 
toAakai, en. Rettroenhed, fast Vedholden 
ved Kirkelæren. 

Ortaapi (orto-epl), en, rigtig Udtale af 
Bc^taver, Stavelser og Ord. 

Ortagrafi, en, Retskrivning, rigtig Skri- 



vemaade. artagrilak, efter Betskrivnin- 
gens Regler; som horer til Retskrivningen. 

Ortapfedl, en, den Kunst at belbrede 
Krumninger og lignende Fejt ved det 
menneskelige Legeme, trtopiedisk, som 
herer til denne Kunst. 

Oa, en. ose, at. -ede og oste. 

O aiactl siBplIcitlS, lat., o. Du bel- 
lige EnfoldUhed! 

OacillRtioi (-sjon), en, er, Svingning, 
Vaklen; Dirren, Sving, aacillere, at, 
svinde, gynge, dirre. 

Oalria, en. Æ-ijptemes Solgud, Broder 
og Ægtefælle t!l laiB <$■ d). 

Oamasner, Oam&nli, fi., Tyrker; det 
esmanaiake ei. ottatnaaalake Rige, det 

tyrkiske Itige 

oaaileere, at, blive til Ben. Oaailki- 

tlOl (-sjon), en. Forbening (det at de bløde 
Dele hos Fosteret efterhaanden bliver til 
Ben). [ning, en. - 

Oat, en, e. oste sig, at. ostes. Ost- 
Oli, en, e, tekn., Klods, paa hvilken en 
Digel sættes i Smelteovnen. 

Ostentatian (-sjon), en, stillen til Skue, 
Pralen. Prunken. aatentativ, pralende. 

OateOlOgl, en, Læren om Hvirveldyre- 
nes Knogler. 

Oataria, et. er, ital.. Kro, Værtshus. 
Oatindfei, Ostindiefarer, en. ostindisk. 
Ostracisnia, n, en Landsforvisningsdom 
mod alt for indflydelsesrige og derfor 
frygtede Borgere i det gamle Athen, hvil- 
ken skete ved, at de stemmegivende Bor- 
gere skrev dens Navn, der situlde lands- 
forvises, paa et Lerskaar (oatrakaB). 

e témpor«, a moraal lat., o, hvilke 

Tider, hvilke Sædert 

Otinm, et. Hvile, Fritid. 

OttiTS, en. mus., = OkUv. 0. |lla, 
den hdjcre Oktav. O, ktaai, den dy- 
bere Oktav. 

•tKTa riBe, FI-. italienske Stanzer, 
hver bestaaende af 8 Jambiske Verslinier. 

otte. Ottetal, let. Otter, en, e. ottende. 
Otting, en, er. Ottlngkar, ret. 

Otte, n, r, gammelt Ord for den tid- 
lige Morgen. O.aaig, en, tidlig Guds- 
tjeneste. 

Ottoman, en, er, tyrkisk L5jbienk. 

Ontrioce {utrangs ), Ydertighed. oitrero 

(utrere), at, overdrive, drive til det yder- 
ste, entréret, -ede, overdreven, 

Ontrigger, en, 
spl., Robaad, å 
har Aaretollene a 
bragt paa et Stativ 
udenbords. 

Oatslder (autsaj- 

der), en, e,ved Væd- 
deløb en ukendt 
Hest, der ikke n 
nes at have Udsigt / 
til at sejre. 




208 



ouvert— Palet. 



•nvørt (uvæhr), aaben; aabenhjertig, 
frimodig. Oll?ertirø (uvertyre), n, fr, 
Aabning, Begyndelse; Indledningsstykke 
til en Opera eller et andet musikalsk Værk; 
Forspil. 

OVil, ægdannet, en 0., en ægdannet 
Figur, et aflangrundt Legeme. 

OVftriotOIDi, en, Operation, ved hvilken 
een el. begge Æggestokke fjernes. 

0?arinm, -iet, -ier, Æggestok. 

Ovfttion (-sjon), en, er, (hos Romerne) 
et mindre Sejrsindlog til Hest eller til 
Fods (ikke til Vogns); lydelig Hylding. 

0?6I1, ovenfor, ovennævnte. Ovenlys, et. 

0?6r, ovre, overalt, overhovedet, over- 
rumple, at. overskrævs, overvære, at, 
-værede, -været, overvættes. 



Oyerdrø?, et, Fælled, fælles Græsmark 
for en Bys Beboere. 

Ovorhns, et, den ene Afdeling (en Slags 
Landsting) i det engelske Parlament. 

OYørskørO, at, farv,, ved Hjælp af en 
Maskine at beskære Luven paa Toj, saa 
at den bliver ensartet lang. 

Ovit en, e. OvndSr. ovntorret, osv. 

OvnSØ, en. Støv, der danner sig for- 
neden i Smelteovnen. 

Oxyd, et, er, kem.y Forbindelse af et 
Grundstof med Ilt. 

ØZyiørøt kaldes Sølv, der er overtruk- 
ket med Svovlsølv og har faaet sort 
Farve. 

OlØl, et, Icem., en særegen, kraftig 
Form af Grundstoffet Ilt. 



p. 



p. = pagiia og pianø, 

P. a. = prø anno. 
aatngl, en, e. PaafugleQer, Paafugle- 
hale, o. s. v. 

Paaskø, n. Paaskedag, en, e, Paaskefest, 
en er, osv. 

paCØ (pæse), at, spt, køre foran en 
Cyklf rytter for at fremme hans Fart. 
Pacor (pæser), en, e, den, der p, 

paciflcoro, at, berolige, stille tilfreds, 
bringe Fred til Veje.. 

Pacillkation (-sjon), en, er. Fredsstif- 
telse, Bilæggelse af indvortes Uroligheder, 
Fredens Genoprettelse. 

Pacifikbanø, n, r, l Amerika Bane, som 
fører fra Atlanterhavet til det stille Hav. 

Pactnm, et, fl, Pacta og Pactor, Pagt, 

Forlig, Overenskomst, Forbund. 

Paddø, n« r, Paddehat, Padderokke osv. 

Paddy (paddi). Øgenavn, som gives Ir- 
lænderne i England (fordrejet af Patrick, 
Irlands Skytshelgen). 

Padisha (-sja), en. Titel paa den tyr- 
kiske Sultan og Shahen af Persien. 

Padrø, ital, n. Fader = PatøF. 

Pairønø, n, r, ital., Herre, Mester, Be- 
skytter. Skibsejer. 

Pagaj, en, er, Aare med Blad i begge 
Ender, pagijø, at, ro med en P. 

Paganlsmø, n. Hedenskab. 

Pigø (pasje), n, r, ung Adelsmand til 
fyrstelige Personers Opvartning. 

Pagina, forkortet Pag. el. p., en, og et, 



er. Bladside i en Bog, Sidetal. paginøFO, 
at, forsyne med Sidetal. 

PagOdØ, n. r. Afgudstempel i Indien og 
Kina; Afgudsbilledet selv. 

uaillO (palje), straagul, bleggul. 

railiottor (paljætter), FI. smaa runde 
Plader af skinnende Metal med et Hul i 
Midten, for at de kan sys paa som Pynt. 

Pair (pær), en, Fl. Pairs, (i Frankrig) 
Medlem af det første Kammer (P.-skaniniO' 
røt) i Tiden 1815—48. 

Paislblø (pæsibel) fredelig, rolig, 
akot, ten, ter, el. P.baad, Postskib, 
der til bestemte Tider sejler imellem to 
Steder for at befordre Breve, Pakker og 
Personer. 

Pakkø, n, r, pakke, at, Pakning, en. 

Pal, en, e, søi;., Stopper paa et Spil. 

Palaiin, en, er, Ridder, Hofridder, om- 
vankende Ridder; Eventyrer, Lykkeridder. 

Palais, Palæ, et, er, Slot, stor Pragt- 
bygning. _ 

Falankin, en, er, ostindisk Bærestol. 

palatal, hvad der vedrdrer Ganen; Gane-. 

Palatin, en, Pfalzgreve. Palttinat, et, 
er, Pfalzgrevskab. 

Palatinm ei. Palatlnørhijøn, Navnet 

paa en af Roms Hdje; Slot. 

Palavør, en, Sammenkomst af Neger- 
el. andre Stammer for at drøfte fælles 
Anliggender; Sammenkomst mellem Hvide 
og Negre. 

Palit, ten, ter, maL<^ tynd Træskive 



Paletot—Panser. 



209 




med et Hol i, som holdes paa Tommel- 
fingeren, og «ui hvilken Maleren blander 
Farverne. P.Kli?, en, e, mal. Kniv med 
Æg paa begge Sider: benyttes til at rense 
Paletten med. [Overfralilie. 

Pftløtit (paleto), en, er, lestsiddende 

Piliy et, det hellige Sprog i Bagindien, 
i hvilliet de hellige Bøger, som indeholder 
Bud das Religion, er skrevne. 

PalimpséSI, en, et Haandskrift paa Per- 
gament, hvor den oprindelige Skrift er 
udslettet eller udskrabet for at give Plads 
for en senere. 

PslilOil, en, i den græske Oldtid San- 
gens Gentagelse; Modsang« 

Palisiiø, n, r. Skansepæl, Stormpæl; 
et Pæleværk, som danner en Forskans- 
ning, palisaiérø« at, omgive med Skanse- 
pæle. [Farve med mørke Aarer. 

Palisilder, et, fint Træ af mørkerød 

Palladium, iet, ler, beskyttende Billede 
af Gudinden PallaSi der opbevaredes i 
Troja; derfor: et Beskyttelsesmiddel, Skyts- 
billede. 

Pallas el. Athéie, græsk = romersk 
linerra. Gudinden for Visdom, Klog- 
skab, krigersk Tapperhed. 

Pallask, en, er, lang Rytter- 
sabel med lige Klinge. 

PalliatlY, et, er. Beroligelses- 
middel, Lindringsmiddel, Middel, 
som kun lindrer Sygdommen for 
en Tid, Hjælp for Ojeblikket. pal- 
liati?, lindrende, som hjælper mid- 
lertidig. 

PalllU, et, græsk Kappe; i den 
romerske Kirke et haandbredt, 
hvidt, med fire røde Kors besat 
Skulderbaand for Biskopperne. 

Palme, n, r, Palmesondag, Pal- Paiiask. 
metræ. [Sdjler, der ligner Palmeblade. 

Palmottør, F1. Prydeiser paa græske 

palpallol, haandgribelig, indlysende, 
aabenbar. PalpatiOB (-sjon), en, er. Un- 
dersøgelse ved Beføling. 

Palpør, FL Føleorganer hos Leddyr. 

PalpitatiØl (-sjon), en, Banken, Hjerte- 
bi nken. Pulsens Slag. palpitørø, at, slaa, 
banke. 

Palæ, et, er, se Palads. 

Palæøgrafi, en, oldtidens og Middelal- 
derens Skrivekunst; Kundskab om samme. 
paløØgraflsk, som angaar, hører til P. 

Palaolegl, en, Oldtldskyndlghed, især 
om forhistoriske Ting. 

PalæøntølOgl, en, Oldtidskyndighed, 
især om Forverdenens fossile Levninger. 

Palæøtyper = Inknnabler (s. d.). 

Palæstina, det hellige forjættede Land, 
Kanaan. [skole, Kampplads. 

Palæstra, en, er, (hos Grækerne) Fægte- 

Pamfilins, Lykkens P., Lykkens Yndling. 

Pamfløt, ten, ter. Flyveskrift, Smæde- 
skrift. 







Pansfløjte. 



Pampas, F1., store græsrige Sletter i Syd- 
amerika ved La Platafloden. 

Pampnsser, F1. magelige Tøfler af blødt 
Tqj. 

Pan, mgt, Gud for Hyr- 
derne og Hjordene, fremstil- 
les med Bukkehorn og Buk- 
kefødder. PansflSJtO, Hyrde- 
fldjte, F16jte, der er dannet 
af gradvis aftagende, med hin- 
anden forbundne Rdr. 

pan- i Sammensætninger giver en alt- 
omfattende Betydning. 

PanacO, en, almindelig Lægedom, Uni- 
versal- Lægemiddel. Panacøa, myt, Gud- 
inde for Helbredelse. [busk. 

PanachO (panasj), n, r, Fjerbusk, Hjelm- 

Panamahat, ten, te, bredskygget Straa- 
hat, der laves i Mellemamerika af de 
unge Blade af en Plante. 

Pandø, n, r. Pandeben, Pandekage. 

Paudøktor, F1., Kejser Justinians Sam- 
ling af gammelromerske retslærdes Be- 
tænkninger og Skdn. 

PandømOS, myt, Tilnavn for Afrodite, 
der hentyder paa den blot sanselige Kær- 
lighed, som giver sig til Pris for enhver. 

Pandora, myt, en Kvinde, der af Gu- 
derne sendtes ned til Jorden med en 
Æske. indesluttende alle menneskelige 
Onder. Da hun nysgerrig aabnede Æsken, 
fldj de ud over Jorden, kun Haabet blev 
tilbage; deraf: P.s Æske, Kilden til al 
Elendighed. [Samfund, Satans Rige. 

Pandamoninm, let, de onde Aanders 

Panøgyrlk, ken, ker, hojtidelig Lov- 
tale, Ærestale, Berommelsesskrift. panø- 
gyrisk, lovprisende, lovtalende. Pauøgy- 
rist, en, er, Lovtaler. 

Panøl, et, er, Bræddebeklædning paa 
murede Vægge, panølø, at, beklæde med P. 

Panøm Øt CircønSØS, Brød og Skuespil 
eller offentlige Forlystelser (dette maatte 
Roms Eneherskere skaffe Folket for at 
vedligeholde Roligheden). 

panørø, at, overdrage med en Skorpe 
af revet Brød. 

Pangørmanlsmø, n. Tyskernes Stræben 
efter Sammenslutning mellem alle tysk- 
talende. 

Panik, ken, ker. pinisk Skræk, en 
pludselig sig udbredende, men grundløs 
Skræk; han., den ved pludselige Rygter 
fremkaldte Mistillid til Pengeinstituter osv. 

Panoptikon, et, sted, hvor alle Slags 
Seværdigheder er udstillede. paUOptisk, 
som yder Udsigt til alle Sider; p. Fæng- 
sel, et Fængsel, der er saaledes indrettet, 
at Fangevogteren fra sit Værelse kan over- 
skue alle Fangestuer. 

Panorama, et, er, Rundmaleri, som fore- 
stiller en hel Egn, Stad osv., og i hvis 
Midtpunkt Beskueren befinder sig. 

Pansør, et, e, Vaabenskjorte. P.sark, 



210 



Panserbjal — Paralipomena. 



Ringbrynie. P.sUb, Skib, forsynet med 
Metalplader uden paa Beklædningen. 

Paaserhjal, et, et lillc Hjul, der be- 
væger sig i en Gaffel og bruges til at ud- 
skære Skabeloner med. 

Panslavlsme, n, stræben efter at for- 
ene alle de slaviske Folkestammer. 

Pant, et, er. pante, at. Pantning, 
en, er. 

Pantalon (pangtalaang), en. Figur i 
den italienske Farce: gammel, gerrig, skin- 
syg Købmand, iført hvide Benklæder; 
dernæst i Alm. Gøgler, Hansvurst, [Harle- 
kin. Pantalons, F1., (ukorrekt for Ental) 
Benklæder. 

Panteisme, n, den Tro, at det hele Ver- 
densalt er Guddommen selv. Panteist, 
en, er. Tilhænger af denne Tro. panteist- 
isk, overensstemmende med denne Lære. 

Panteen, et, (i det gamle Rom) et Tem- 
pel helliget til alle Guder; ogsaa: et Æres- 
tempel for afdøde store og ber5mte Mænd, 
hvis Æresminder her rejses ; en Bog, som 
indeholder bcrdmle Mænds Levnedsbeskri- 
velser. 

Panter, en, e, Panterskind. 

Pantograf, 

en, er, Stor- 
kesnabel, et 
Redskab til 
at aftegne 
Tegninger i 
formindsket 
el. forstårret 
Maalestok. 

Pantomé- 

ter, et, -tre, 
Vinkelmaaler, en Maaleskive til alle Slags 
Udmaalinger paa Marken og Himmelen. 
Pantomime, n, r. Mine- og Gebærde- 
sprog, et Skuespil, der udfores uden Ord. 
Pantpmimik, ken, Minespilkunst PantO- 
mlmiker, en, e, den, der særlig har stu- 
deret Pantomimlk. pantomimisk, som 

angaar P., som udtrykkes ved Miner og 
Gebærder. 

Pap, pet. Papbind. Papæske o. s. v. 

Papa, en, Fader. 

PapagénoHSJte = PansflSJte. 

PapegSje, n, r, PapegSjefisk, osv. 

PapegSje, n, r, søv., nile Mesansejl. 
P.mast, lille Mesanmast. [i Huden. 

Påpel, en, pier, lille, sygelig Forhdjning 

Papeterl, et, er. Papirhandel; Papir- 
varer; Papirsmappe til at gemme Papir 
og Konvolutter i 

Papiér-maché (papjemasje), maset Pa- 
pirdej. Papdej til Paparbejder. 

Papll, len, ler, Betegnelser for meget 
sniaa Ujævnheder i Huden, f. Eks. paa 
1 ungen. [sætte Krøller I Haaret med. 

Papillot, ten, ter. Papirstrimmel til at 

Papir, et, er. Papirhandel. Papirkurv. 
Papirsdrage. Papirspose o. s. v. 




Pantograr. 



Papisme, n, Paved6mme; den romersk 
katolske Religion ; dennes Lære om Paven 
som Kristi Statholder, om hans Ufejlbar- 
hed osv. Papist, en, er, en paveligsin- 
det, Tilhænger af Paven og den pavelige 
Vælde. Papisterl, et, Vedhængen ved 
Paven og hans Lærdonime. paplstisk, 
pavelig, paveligsindet. 

Pappenhejmere, F1. et tappert Kyrad- 
serregiment i Trediveaarskrigen ; ens P., 
ens Følgesvende. [australske Oer. 

Papna, en, er, Beboer af de nærmere 

PapyrnS, en, Paplrplanten i Ægypten; 
det deraf tilberedte Papir; et Haandskrift, 
skrevet paa dette Papir. [ring, en, er. 

Par, ret, parvis, parre, at, parres, Par- 
Parabel, en, bier, Lignelse; Keglesnit, 
ligeløbende med en Sidelinie i Keglen. 
parabélisk, Ugnelsesvls, l Lignelser; som 
har Form af en Keglesnitlinie. 

Parade, n, r, Pragt, Prunk, h5jtideligt, 
pragtfuldt Optog, Stillen til Skue; fægt. 
Afbøden af et Stød eller Hug; (i Kide- 
kunst) en Hests Standsning eller Holden 
an i dens Bevægelser. P.hest, Stadshest. 
P.march, højtideligt, krigersk Optog, det 
dertil hørende Musikstykke. P.SOng, Pragt - 
seng, paa hvilken en fornem I^ersons Lig 
lægges til Skue. paradere, at, prange, 
prunke, staa eller være til Skue. 

Patadl|[ma, et, mer, ForbilUd, Mønster. 
paradigmatisk, som tjener til Forbilled 
eller Mønster, lærende ved Eksempler. 

Paradis, et, er. en yndig Have, Kden; 
de saliges Bolig efter Døden, Himmerige; 
ethvert herligt, behageligt og lykkeligt 
Opholdssted, piradisisk, himmelsk, skon, 
yndig, herlig. 

paradoks, usædvanlig, sælsom, sær, uri- 
melig. Paradoks, et, er, paafaldende Paa- 
stand; tilsyneladende Modsigelse ell. Uri- 
roelighed, paradoksal, som er et P., 
som har Tilbojelighed til ParadokSOr. 
ParadokSl, en, særhed i Mening, Tænk- 
ning og Lfére. 

parafere, at, betegne eller stemple med 
Navnetræk; ved Navns Underskrift paa 
et Dokument at stadfæste dets tilbørlige 
Udfærdigelse. 

Parafin, en, /rem., Navn for en Række 
Kulbrinter, dels luftformige, dels faste; de 
findes; alle i raa Petroleum; den faste P. 
anvendes som Tilsætning til Stearinlys. 

ParafriSO, n, r, omskrivning, omskri- 
vende Oversættelse (for at g5re Meningen 
tydeligere); mus. Omskrivning eller Va- 
rierlng af et Tema; parafrasSrO, at, om- 
skrive, bruge en forklarende Omskrivning. 

Paragraf, fen, fer, Afdeling, Afonit i et 
Skrift, Bog, Dokument o. s. v., paragraf irO, 
at. dele i Afsnit med P.tegnet (§). 

ParaklSt, en, er, Raadgiver, Trøster. 
Paraklétisk, trøstende. 

Paralipomena, F1. Senævoelse paa Krø- 



Parallakse — Parlament. 



211 



nikemes Bøger i Bibelen som Supplement 
til Samuels og Kongernes Bøger. 

ParnllakSO« n, r, den Vinkel, to for- 
skellige Synslinier til een og samme Gen- 
stand danner med hinanden; Forskellen 
mellem en Stjernes Standpunkt, set fra 
Jorden og fra et andet Sted, f. Eks. Solen 

PftrtUil, jævntløbende, som i alle Punk- 
ter staar lige langt fra hinanden. Parallol, 
len, ler, det at være p.; Sammenligning, 
sammenlignende Sammenstilling. mil.f 
en Forbi ndelsesgrav mellem Løbegrave. 
P.Stoder, Skriftsteder af lige eller lignende 
Indhold. PartltolOpipodnm, et, et Le- 
geme, som er indesluttet af seks Parallelo- 
grammer, af hvilke de lige overfor hinån- 
den staaende er parallele. parall6li86r6, 
at, sammenligne, sammenstille. ParallO- 
llSnOy n, r, Lighed eller Overensstemmelse 
af enkelte Skriftsteder; Lighed i Forhold 
og Egenskaber. Parallelogram, mct, mer, 
langagtig Firkant, hvis to og to mod- 
staaende Sider er parallele. 

Paralyse, n, Lamhed, paralysere, at, 

lamme, gore lam, svække; hemme. para- 
lyttsk, lam. 

par amitié (amltje), af eller ved Ven- 
skab, [el. Skanse. 
Parapét (pæ), et Brystværn paa en Vold 
Paraply, en, er. Paraplystel, let osv. 

Paraplyaaker, et, kre, 

søD.j et Anker, paa hvis 
Stang der sidder et Hoved, 
der ligner en Paraply. 

Parasclie, Afsnit af Mose- 
bøgerne, som paa Sabbaten 
og Festdage oplæses . i 
Synagogen. 

Parasit, ten, ter. Snylte- 
gæst.; Dyr, som lever paa 
eller i andre og nærer sig 
af disses Safter; Snylteplante, parasi- 
tisk, snyltende. - 

Parasel, len, ler. 

parat, beredt, færdig, rede, renset. 

par avance (avangs), i Forvejen, forud, 
i Forskud. 

Paravént (paravang), en, Vindskærm; 
Skærmbræt. [Sand ten. 

parblén (parblø), hillemænd! min 

par bente (baangte), ved Godbed. 

par bricele (kaall), (l Blllardspil) drive 
den anden Bal i et Hul ved den fdrstes 
Afspring fra Banden. 

Parce, græsk Heire, n, r, myty de tre 
Livets og Skæbnens Gudinder: KlOtlie, 

Lacliesis og itrepes. 

Parcel, len, ler, en lille Del, et Stykke 
af et Hele, især en af en storre Ejendom; 
udstykket Jordlod, parcellere, at, ud- 
stykke en Jordejendom i Lodder. Parcel- 

loring, en, er Udstykning. Parcellist, 

en, er, en, som har en P. til Brug. 
ParMn, en Tilgivelse, Naade, Bcnaad- 




Paraplyanker. 



ning. Give P., skænke Livet (i Krigen). 
pardonnere, at, forlade, benaade, fritage 
for Straf. Pardon (pardaang), undskyld! 
Paré, en, er, Væddemaal. 

Parentes eiier Parentésis, en er, Mel- 

lemsætning, indskudt Sætning; Indklam- 
ringstegn ( ), der indeslutter en saadan 
Mellemsætning, parentetisk, indklamret, 
indskudt. 

parére, at, vædde; lyde, adlyde, efter- 
komme; fægt.^ afværge, afbøde; standse 
(Hesten i Farten). [fortrinsvis. 

par excellence (ekselangs), fortrinlig, 
par ezemple (eksangpel), for Eksempel. 
parfait (fæ), fuldkommen, fuldstændig; 
parfaitenént (parfætmang), fuldkom- 
men, aldeles, ganske. [lighed. 
par favenr (vor), af Gunst, af Foje- 
par force (faars), med Vold, med Magt. 

Parforcejagt, Hidsejagt. 

Parfnme (fymc), n, r, Vellugt, Duft; 
vellugtende Sager (Lugtevand, Røgelse, 
Duftessens osv.). parinnére, at, gdre 
vellugtende, parfnnéret, vædet el. ind- 
smurt med vellugtende Sager. Parfnnor, 
en, er, en, som forfærdiger og sælger vel- 
lugtende Sager. Parfnmerier, F1., vel- 
lugtende Sager (lugtende Vande, Sæbe, 
Pomade, Røgelse). [Slump. 

par hasard (par asar), tilfældigvis, paa 

par lionnenr (paraannor), for Ærens 
Skyld; uden Betaling. 

Pari, et, lige Værd (især om Penge- 
sorter og Statspapirer), p. eller til p., af 
lige Værd, som betales med den paa- 
lydende Sum uden Opgæld eller Tab. 

Paria, en, er. Menneskeklasse i Indien, 
der ikke bører til nogen bestemt Kaste 
og af Hinduerne afskys som uren. 

pårisk Marmor, fint hvidt Marmor fra 
Øen Pares. [stavelser. 

parisyllåbisk, som har lige mange 

påriter, lige, paa samme Maade, i lige 
Grad. [Rettigheder. 

Paritet, en. Lighed i Rang, Stand og 

Park, en, er. Lystskov, Lund, stor Have 
med Trægrupper; Dyrehave; Fiskedam. 

Parket, tet, ter, de forreste Pladser paa 
Gulvet i Teatre; indlagt tavlet Gulv. 

Parlament, et, er, Rigsforsamling, For- 
samling af lovgivende Rigsstænder ; Stedet, 
hvor en saadan Forsamling holdes, par- 
lamentarisk, som angaar, forefalder i 
Parlamentet, som egner sig for, horer til 
repræsentative Forsamlinger. Parlamen- 
tarisme, n, det Princip, at Ministrene 
skal være i Overensstemmelse med Re- 
præsentationens Flertal (særlig i Under- 
huset, Folketinget osv.). parlamentere, 

at, forhandle, fore Forhandlinger. Par- 
lamentsir, en, er, en Underhandler om 
Vaabeustilstand eller Overgivelse. P.flag, 
hvidt Flag som Tegn paa, at man ønsker 
Samtale med Fjenden. 



212 



parlere— Påsseparol 



P&rloro, at, tale (især fremmede Sprog). 
ParlOir (loar), et, er, Talestue, Taleværelse 
i Klostre. Parlør, en, er, en Undervis- 
ningsbog, som indeholder Samtaler i et 
fremmed Sprog. 

Parmesanost, Ost fra Parma og Lodi. 

Parnas, set, et Bjærg i Grækenland, 
som var Apollos og Musernes Yndlings- 
sæde; Musebjærget, Digter hjemmet; Digte- 
kunsten. Det danske P., den hele Kreds 
af danske Digtere. 

Parodi, en, er, forvrængende Efterabeise, 
en forvrængende og spottende Efterlignelse 
af et alvorligt Digt. parodiere, at efter- 
ligne paa en forvrængende, spottende 
Maade. parOdisk, forvrængende. 

Paroksysme) n, r, forstærket Anfald 
af en Sygdom ; voldsom Bevægelse, Krampe- 
anfald. 

Parol, Par51e, en, Ord, Æresord; Løfte; 
Løsen, Feltraab; Samlingen af Officerer ved 
Ps Uddeling. P.bofaling, en Befaling i 
militære Tjenestesager, der bekendtgøres 
vedP. Parole d'll0nnénr(paraall daannor), 
Æresord; ved min Ære. 

paronym ei. paronymisk, af samme 

Afstamning, stammebeslægtet. Paronymor, 
Fl. stammebeslægtede Ord. 

Parricldinm, et Fadermord; Mord paa 
nærbeslægtede. 

Pars, en, Fl. Partos, Del, Andel; 
Parti, Stykke. Part, en, er, Del, Stykke, 
Andel eller Led af et Hele; Jur., de med 
hinanden procesførende Personer. partérO, 
at, dele i flere Stykker, sønderlemme. 

Parterre (partær), t, nederste Stokværk 
lige med Jorden, i Teatre den bageste 
Tilskuerplads paa Gulvet; Tilskuerne der; 
Blomsterbed, Græsstykke foran en Byg- 
ning. 

Parthonon, et, Athenes Tempel paa 
Akropolis i Athen med Gudindens kolos- 
sale Billedstøtte af Fidias; ødelagt 1687 
af en tyrkisk Bombe. 

Parti, et, er. partiel (slel), le, som 
kun udgdr en Del; enkelt, særskilt, par- 
tisk, ensidig, som ser uretfærdig ensi- 
digt paa en Sag. 

Participant, en, er. Deltager, Delhaver, 
Partihaver, participéro, at, tage Del i, 
have Andel i, faa Andel af. 

Participium, let, ter, gram., Tillægs- 
maaden af et Udsagnsord, f. Eks. skri- 
vende, skrevet. 

Particnliér (partlkylje), en, er, en Mand 
uden nogen bestemt Forretning, der lever 
af sine Midler. 

Partikel, en, kler, lille Del, Stykke; 
gram., Smaaord, som ikke kan b6jes. 

Partikularisme, n. Læren om et sær- 
eget Naadevaig. i Følge hvilken Kristas 
kun er død for enkelte, som udelukkende 
er bestemte til Salighed ; Begunstigelse af 
særlige Interesser; (i Tyskland) Stræben 



efter at bevare Enkeltstaternes Selvstæn- 
dighed. 

partiknlar, som kun angaar en Del af 
det hele; særskilt, enkelt; for sig be- 
staaende, privat. 

Partisan, en, er. Spyd med en Økse 
under Spidsen, Hellebard; blind Tilhæn- 
ger af et Parti. [Hele. 

partitiv, som betegner en Del af et 

Partitflr« en, er. Sammenstilling af alle 
til et Tonestykke hørende Stemmer under 
hverandre. 

partont (tu), endelig, absolut P.biUet, 
som giver Adgang til alle Pladser. 

Parvenn (veny;, en. er, en, som fra 
ringe Stand er kommen til Rigdom og 
Ære. [mager osv. 

Paryk, ken, ker. Parykblok, Paryk- 

Pas (pa), et. Skridt, Trin, Dansetrin. 

Pas do denz, Pas de trois (pa do dø, 

pa do troa), Teaterdanse, hvor to, tre 
Personer optræder. 

Pas, set, ser, trang Gennemgang, Snæv- 
ring, Kløftvej; Lejdebrev, Rejsebrev; en 
Slags Skridt og Fodskifte hos dertil af- 
rettede Heste, der næsten paa een Gang 
flytter begge Ben paa samme Side, deraf: 

P.gang, P.gængor. »Pas« (i Kortspil), 

jeg har intet Spil; paSSO, at, erklære 
intet Spil at have paa Haanden. 

Pasha (-sja), en, er, tyrkisk Statholder, 
Hærfører; Titel for de hdjere tyrkiske Em- 
bedsmænd. Pashalik, et, en Pashas Stat- 
holderskab. 

Paskvll, len, ler. Smædeskrift. Pas- 
kvillant, en, er. Smædeskriftforfatter. 

PaSQUinO (-kino), en, Billedstøtte i Rom, 
paa hvilken man plejede hemmelig at 
opslaa allehaande satiriske Skrifter ; Spot- 
tefugl. PaSQninadO, n, r, bidende Spotte- 
skrift, ærerorig Spot. 

passabel, taalelig, middelmaadig; (om 
en Vej) fremkommelig. . 

PaSSadO, n, r, rid.f en Hests Frem- og 
Tilbagejalopperen i lige Linie. 

Passago (sasje), n, r. Forbigang, Gen- 
nemgang, Gennemfart, Overgang over; 
Vej, Stade; en med et Glastag bedækket 
Gade med næsten lutter Butikker; Færd- 
sel; mus., en hurtig Sats i et Musik- 
stykke, enten som Arpeggio eller som 
Løb; en Hests afmaalte og skoler igtige 
Gang. 

Passager (sjer), en, er, rejsende (især 
med Jærnbane og Skib). 

Passat, en, er, en Vind, som mellem 
Vendekredsene hele Aaret igennem blæser 
fra samme Kant. 

paSSO, falmet, blegnet, gaaet af Mode. 

paSSO, at. Pasning, en. Passer, en, e 
( Maaleinsktrument). 

PiSSOparol (pasparaall), en, er, mil, 
Løbebefiding, som gaar gennem hele Ar- 
meen fra Mand til Mand. 



Passepartout — Patron . 



213 



PiSSepartiit (paspartu), en Hoved- 
nøgle, Dirk. 

PiSSOpirt (paspaahr), Lejdebrev, Rejse- 
pas. 

PMSirø« at, gaa forbi, gaa igennem, 
rejse igennem, færdes, drage; ske, hændes, 
tildrage sig, foregaa, forefalde; bevilges, 
gaa igennem, antages; gaa an. paSSOFØ 
for, gælde for, holdes for, antages for; 
lade p., lade gaa, rejse uhindret. Passéf- 
Saååølf et Told bevis, som medgives for- 
toldede Varer. Paaairvaata den alminde- 
lige, lettere Guldvægt, hvorefter Guldet 
udpræges. 

raaaiar, en. passlSre, at. 

Pa88iaa.en,er, Lidenskab, Tilbojelighed, 
Hang; Lidelse, især Kristi Lidelse og Død ; 

deraf P.a-miaik, P.-aprædiken, P.-aakne- 

apil (iOberammergau). P.-auaøn (den stille 
Uge). paaaioaorot, lidenskabelig hen- 
given til el. indtaget for, lidenskabelig, 
heftig, ivrig. 

Jpaaai?, lidende; udeltagende, uvirksom; 
Paaaivar, F1., Skyld, andres Fordringer 
til en, Gæld, man har at betale, mods. 
Aktivar. P. Modstand, den Modstand, 
som ikke ytrer sig i aaben Modkamp, 
men ved Undladelse af Medvirkning og 
ved hemmelig at lægge Hindringer i 
Vejen. P., gram,, Udsagnsordenes Lide- 
form. Paaaifitat en, Uvirksomhed. 

Pfaaia, en, skridt; Sted i et Skrift. 

Piata, en. Dej ; en af flere Stoffer sam- 
menæltet Masse. 

Paatal, len, ler. Farvedej; en deraf 
dannet tynd Stift til t6r Maling. P.maleri, 
Maling med saadanne torre Farvestifter; 
Maleriet selv. 

Paatlcha (stisj), n, r, et Maleri, hvori 
en andens Romposition, Tegning, Kolorit 
og Maner er n6je efterlignede, og som 
udgives for hans Værk; en i bedragersk 
Hensigt udført daarlig Efterligning. 

Paaiil, len, ler, lille, flad Kage af for- 
skelligt Stof, f. Fks. Salmiakp. 

Paaiiaak, ken, ker. 

Paatar, en, stører, Sjæles5rger, Præst. 
Paatarft, et, er, Præstekald, Sognekald. 
paataral« hyrdemæssig, landlig; præste- 
lig, hvad der hører til Præstegaarden. 
P.aaniiaarillinv iet, ler, Læreanstalt, hvor 
unge gejstlige erholder Anvisning til et 
Præsteembedes Førelse. P.taOlOgl, An- 
visning til Præsteembedets gejstlige Be- 
styrelse i hele dets Omfang. Paatorale, 
t, r, Hyrdedigt, H3rrdespil. 

Patch, en, er, Damesmykke i Form af 
en Medaillon med Plads til et Portræt 
el. lign., som dækkes af Glas. 

Patéae, n, r, Brødtallerken ved Alter- 
gangen. 

Patéat, et, er, offentlig Bekendtgd- 
relse fra Regeringen; Beskyttelsesbrev 
for ny Opfindelser; Embedsbestalling ; 
Dansk RetskriTningB- og Fremmedordbog. 



Adelsbrev, pataatora, at, forsyne med 
et P. 

Påtar, en, tres, Fader, Kirkefader; (i 
den romerske Kirke) et Æresnavn for 
ordensgejsllige. P. famlliaa. Husfader. 
paternél, faderlig. Pateraitet, en, Fader- 
stand, Faderværdighed. 

Patarnoatar, et, stre, Fadervor; (i den 
romerske Kirke) Rosenkrans, en Perlesnor, 
af hvilken hver Perle betegner en be- 
stemt Bdn; en Række Bdnner, der svarer 
til disse Perler. 

patatiak, lidenskabelig, men i Forbin- 
delse med Værdighed, og Hojhed. 

Patiénce (pasjangs), en, Taalmodighed; 
Maade at lægge Kort op til Tidsfordriv 



Patient, en, er, en lidende, syg. 

Patina, en. Kobberilte, hvormed ældre 
Kobber- og Bronzesager bliver overtrukne 
ved at være udsatte for Fugtighed. 

Patala (toa), et, det simple, platte Sprog. 

Patalag, en, er, Sygdomskender, syg- 
domskyndig. Patalagl, en. Læren om 
Sygdomme, deres forskellige Arter, deres 
Aarsager, Ytringer og Tilfælde, patala- 
aiak, henhørende til Sygdomskundskab; 
ejendommelig for syge Organer. 
* Pataa, en, hojtidellg Værdighed i For- 
bindelse med Lidenskab i Udtryk og Fo- 
redrag. 

Patria, Fædreland, Fødeland. 

Patriark, en, er, Stammefader, især hos 
Jøderne: Abraham, Isak og Jakob; en 
ærværdig Olding, som er en talrig Fami- 
lies Overhoved; (i den græske Kirke) den 
hojeste Værdighed (mere end Ærkebiskop). 
patriarkalsk, gammeldags, paa^ gammel, 
simpel, from Maner. Patriarkat, et, er^ 
en P.s Embede, Værdighed, Distrikt. 

Patrica, n, r, Skriftstempel, det skaarne 
Staalstempel, ved hvis ophojede Aftryk 
Skriftstøberen forfærdiger Matrlcaa eller 
den fordybede Form, hvori Trykbogsta- 
verne støbes. 

Patricier, en, e, (i det gamle Rom) et 
Medlem af den ved Fødsel og Rigdom ud- 
mærkede Statsborgerklasse, af hvilken 
alene Senatorerne blev valgte ; Adelsmand. 
patricisk, fornem, adelig. 

patrimaniil, til Fædrenearv hørende, 
arvet fra Faderen eller Forfædrene. ^ P.- 

gads. Arvegods; Arvelen. Patrinaninin, 

et, Fædrenearv, Stamformue. P. Petri, 
kaldtes den romerske Kirkes Besiddelser, 
den senere Kirkestat. 

Patriat, en, er, Fædrelandsven, patfia- 
tisk, fædrelandsk, fædrelandssindet. Pa- 
triatlsmOj n. Fædrelandskærlighed. 

Patristlk, ken, Kundskab om Kirke- 
fædrene og deres Læremeninger, patfl- 
atisk, hørende til eller hidrørende fra 
Kirkefædrene. 

Patran, en, er. Beskytter, Skytsherre; 

27 



214 



Patron — penetrabel. 




Pauke. 



Velynder; Skytshelgen; Kaldsherre; (i 
Spøg) et Menneske, en Fyr. Patronit, et, 
er. Forstanderskab, Værgemaal. Pstro- 

natsret. Kaldsret. Patronesse, n, r, Be - 

skytterinde, Velynderinde. 

Patron, en, er, Model, Form, Mønster; 
Krudt hylster; Ladning. P.taskø, Solda- 
tens Lædergemme til Patroner. 

Patronille (trulje), n, r, Strejfvagt, 
Runde, patronillére, at, gaa eller g5re 
Runde; drive omkring i en el. anden Hen- 
sigt. 

Patte, n, r. patte, at. Pattedyr osv. 

PattO, n, r, skræd.y Klap, Lommeopslag. 

Paoko, n, r, musikalsk 
Slaginstrument, en Kob- 
berkedel, hvis Aabning er 
dækket af et Æsel- eller 
Kalveskind. 

Paaliia, et, er,Telt,Bolig. 

Paulus, Pauli Breve, pau- 
linsk. 

paipor, lat, fattig. Paa- 

perlsme, n, Fattigdom; Fat- 
tigvæsen; Fattigdommen som Led i Sam- 
fundet. 

Pansø, n, r, Afbrydelse, Standsning, 
Ophold, Pusterum; mus,, Opholdstegn. 
pansere, at, holde inde, standse, g5re 
Ophold. 

panvrO (paavr), fattig, trængende, us- 
sel, elendig. P. hontéfiz (aangtø), en und- 
selig, ærekær fattig, som skammer sig ved 
at tigge. Panvrete (povrate), en. Armod, 
Fattigdom. 

Pave, n, r. Pavebulle, pavelig. 

Pavillon (paviljaang), en, er. Havebyg- 
ning, Havehus. 

Pavimént, et tavlet Gulv, især af Fliser. 

ptZ VOblSCnn! Fred være med edert 

P. C. = pro Cent. 

p. Gll. n, = post ChrTstum nStum. 

Pebor, et. Peberbøsse, Peberkorn, Pe- 
bermynte, Pebersvend, pebre, at. 

Pebling, en, er og e, ældre Betegnelse 
for Skolediscipel. 

PéCCO, en, en Slags fin kinesisk Te. 

Pectorale, t, r. Brystmiddel. 

Pedal, en, er. Fodbræt, Fodklaviatur, 
især af et Orgel; en Indretning ved Piano 
osv. til at forstærke eller dæmpe Lyden 

(Porte^P. Piano P.). 

Pedant, en, er, en, der giver Smaating 
en overdreven Vigtighed, især om stu- 
derede Folk, der ensidigt og smaaligt hol- 
der fast ved givne Regler, Former osv. 
Pedanteri, et, en Pedants Tænkemaade 
og Opførsel; Smaalighedsaand, Ensidig- 
hed, pedantisk, stiv, smaalig, ensidig. 

PeddigrSr, et, kurv., afskallet Spanskrdr. 

Pedel, len, ler. Tjener og Bud ved et 
Universitet el. en Ret. 

Peer (pir), en, s, (i England) en af den 
hdjeste Adel, der tillige er Medlem af 



Overhuset. Til PoOiagO (pirædsj) hører 
Hertuger, Markier, Jarler, Viscounts og 
Baroner. 

PégasnS, en, my/., en bevinget Hest, 
Musernes Hest, Digterhest; at sadle el. 
ride P. g5re Forsøg i Digtekunsten, gore 
Vers, digte. 

pege, at, -ede og -te. Pegefinger, en, 
Pegepind. 

Peignoir (pæ^joar), en, er, Frisertrdje. 

Pelne (pæhn). Umage, Mdje, Besværlig- 
hed; Forlegenhed, Sorg, Bekymring. 

PeiS, en, er, nsk., Skorsten, Arne. 

pejle, at, søv.y undersøge, i hvilken 
Retning man har en Genstand. 

poknniar, som angaar Penge; som be- 
staar i Penge. [Hav. 

pelagisk, hvad der h6rer til det aabne 

Pelargonie, n, r, en Plante. [boere. 

PeliSgOf. Fl. Grækenlands ældste Be- 

polO-nélO (pælmæl), uden Orden, imel- 
lem hverandre, Miskmask. 

PolorInO, n, r, Pilegrimskappe; kort 
Skindslag for Damer. 

Polikin, en, er, en stor Vandfugl med 
en Hudpose under Næbet. 

Peloton (plaataang), en, er, mil , Rode, 
Afdeling af et Kompagni el. Eskadron, der 
fyrer paa een Gang; deraf: P.ild, Rodeild. 

Pols, en, e. Pelsdyr, Pelsværk. 

Pommikan, Kød uden Fedt, der er t5r- 
ret, stødt, blandet med smeltet Fedt og 
presset i Daaser; anvendes særlig paa 
Opdagelsesrejser. [Pennalhus. 

Pen, nen, ne. PenneQer, Penneskaft, 

Poniter, F1. (hos Romerne) Husguder, 
hvis Billeder var opstillede ved Arnen; 
Hjem, Arne. 

Pence, se Penny. 

Pendant (pangdang), et, er. Sidestykke, 
noget, der ligner noget andet, er af samme 
Art og Beskaffenhed som noget andet. 

Pendnl, et, er, iirm., 
tynd Metalstang, paa hvil- 
ken er fastgjort en for- 
skydelig Metalskive; dan- 
ner Regulatoren i Pen- 
dulure. 

PonSlopO, Odysseus s 
(Ulysses's) Hustru , be- 
r5mt for sin Troskab mod 
sin Mand under hans 
20aarige Fraværelse; en 
tro, dygtig, forstandig 
Hustru. 

ponotrabOl , gennem- 
trængelig; som kan gen- 
nemskues el. udgrundes. 
penetrant, gennemtræn- 
gende, stærk (Kulde, Lugt 
osv.); skarpsindig. PonotraHon (-sjon), 
en. Gen nem trængen; Gennemskuen. pono- 
tfSro, at, trænge ind i, gennemtrænge, 
udforske. 




Pendul. 



Penge— Perkussion. 



^15 



TtlM. Fl. pengegridsk, pengeknap, osv. 
- f t llil f (penibel), mdjsommelig, besvær- 
lig; pinlig, smertelig. 

rniMlla, en, en Halvø. 

Pillg, det mandlige Lem. 

Piliy (penni), en, Fl. Pence (pens), 
den mindste engelske Skillemønt, Vis 
ShUling (omtrent 7Vs Øre). 

Piisi, se Piisim. 

••Blé (pangse), mørkviolet. [en, er. 

FOlSOl, en, -sier. pensle, at. Pensling, 

PoiliOl (pangsjon), en, er, aarlig Efter- 
16n til en ndQent Embedsmand, el. hans 
Enke; Kostpenge, som gives for Bdrn i 
en Opdragelsesanstalt; en saadan Anstalt 
selv, en Kostskole, ogsaa kaldet PensiO- 
■it, et, er. fOlSiOlOrO, at, afskedige 
med en aarlig Efterl6n, give en aarlig 
Efterløn. Pgl8i0ll8tf_en, er, den, der er 
pensioneret PølsUiar, en, er, Kostgæn- 
ger, Barn 1 en Kostskole. 

P8l8im, et, Fl. Poisa, et bestemt 
foresat Arbejde, en Lektie. 

Pølttiåor, et, -edre, et af fem Plader 
indeslnttet Legeme. 

PøltiCOl, en, er. Femkant. 

PtltaUiitgrv et, tre, Femfodsvers; det 
forekommer i Forening med et Heksa- 
meter, saaledes at de tiisamme danner 
et Distikon (s. d.). [Bøger. 

PøltttiiCl (tevk), en, de fem Mose 

yøltililk Marmor, meget fint og haardt 
Marmor, som brydes i Bjærget Penteli- 
kon i Nærheden af Athen. 

Popsll, en, et Stof, der findes i Mave- 
saflen og har Betydning for Fordojelsen. 

Piptikt, Fl. Ford6jelsesmidler. pép- 
tiskf forddjende, Fordøjelsen befordrende. 

yor (fransk: par), igennem; ved, af; i Bog- 
holderi Betegnelsen foran Debitors Navn 
(sml. ai). [til Sejr. 

par ispora ad aatra, lat, gennem Kamp 

parcapflbal, som kan mæikes; fatte- 
lig, begribelig. Porceptibllitet^ en, Fat- 
telighed, Begribelighed. Perception (sjon), 
en. Iagttagelse. Porceptlvltél, en, For- 
nemmelsesevne. Iagttagelsesevne, perci- 
pSra« at, fornemme; fatte, begribe. 

par Canyart, under Omslag, ved Indlæg. 

■aråi (dy), tabt; mods. gagné. 

Para (pæhr), en, /r.. Fader; Munk, Or- 
densgejstlig;=8aaiar,den ældre. P. BOMe, 
(naabl), værdig Fader, især om dennes 
Rolle i Skuespil. . 

paraati ned medt bort med! mods. 
¥l?at; et P., Ønske om Undergang. 

paraMptariak, afg5rende, for sidste 
Gang, endelig, uden videre Frist. 

paraaiira« at, vare flere Aar igennem, 
overvintre (om Planter). Perennitét, en 
Vedvarenhed, Overvintring. 

par faa at lafaa, med Bet og uret, 

ved retmæssige og uretmæssige Midler. 
parfiktff foldkommen, foldendt ; duelig. 



flygtig- parfaktlbaU som kan gOres el. 
blive fuldkommen. Perfektibilitet, en. 
Evne til at modtage el. uddannes til Fuld- 
kommenhed. Parfaktian (-sjon), en, er. 
Fuldkommenhed, parfektlaiére (-sjonere), 
at, fuldkommeng5re, bringe til Fuldkom- 
menhed, uddanne, fuldføre. Perfaktiaia- 
ria(, en. Fuldkommeng5relse, Uddannelse. 

PerfaktQin. et, gram., den fuldkommen 
forbigangne Tid, Fdmutid. 

perfidv troløs, træsk, lumsk, falsk. Perfi- 
di, en. Troløshed, Falskhed, Forræderi. 

Perfaratian (-sjon), en, Gennemboring, 
Gennerahulning, perfaréra, at gennem- 
bore, gennemhulle. 

Pergament, et, er, skind, tilberedt saa- 
ledes, at der kan skrives derpaa; et der- 
paa skrevet Dokument. P.paptr, ulimet 
og i stærk Svovlsyre dyppet Papir, der 
bruges til Overbinding i Stedet for Blære. 

Pérgala, en, er, en til alle Sider aaben 
Løvgang med vandret Tag; Hal, som er 
aaben paa een el. tre Sider. 

Péri, en, s, (efter den persiske og indi- 
ske Fabellære) kvindelig Aand, Fe. 

Perial, en, er. Rus. pariallaérat, be- 
skænket, beruset. 

Perlcnlnm, Fare, skade. p. in mara, 

Fare ved at tøve. 

Periferi, en, er, Omkreds, perifériak, 

hvad der ligger i, hører til Omkredsen. 

Perifrase, n, r, forklarende Omskriv- 
ning, omskrivende Oversættelse. 

Perigæam, et, det Punkt i Maanens 
Bane, som er Jorden nærmest, modsat 

Apagænm. 

Peritaeliain, et, en Planets nærmeste 
Standpunkt ved Solen, modsat: Apllélilllll. 

Périkan el. Périknm, en Plante, der 
bruges til at krydre Brændevin med. 

Perikaper, F1. Afsnit af Evangelierne 
og Epistlerne, som om Sdn- og Hellig- 
dagene bliver læste og forklarede i Kirken. 

Perimeter, et, metre. Omfang, Omkreds. 

Perlede, n, r, Kredsløb; Aarrække; 
Tidsrum, Tidsafsnit; gram,. Taleafsnit. 
Periadicitét, en. Genkomst med visse 
Mellemrum. perladisk, som kommer 
igen efter en vis Tids Forløb. 

Peripatétiker, en, e, Tilhænger af Ari- 
stoteles's Lære og Læremetode, (han fore- 
drog sine Lærdomme, medens han spad- 
serede omkring med sine Disciple i 
Lyceum) peripatétisk, omkringgaaende 
og undervisende. [nes Bevægelse). 

peristaltisk, ormeformig (om Tarme- 

Peristyl, et, er, Sojlegang, som inde- 
slutter en fri Plads, Sojlehal. 

perjnrére, at, sværge falsk, begaa Mened. 
Perjnratian (-sjon), en, falsk Ed, Mened. 

per kantant, imod rede Penge. 

Perknssian, en, er, Bysteise, Slag, Stød; 
en let Bankning, som anvendes af Lægen 
ved Undersøgelsen af Bryst og Underliv, 



216 



Perle — Pestilens. 



hvorved han sættes i Stand til ved Lyden 
at erfare mulige Mangler og Fejl. P,-g- 
S6V8Dr, et Gevær, hvis Hane slaar imod 
en lille Hætte med et Knaldpulver i, som 
derved eksploderer og antænder Ladnin- 
gen. P.-slaaS, en Laas som den, der er 
paa et P.-sgevær. 

PorlO, n, r, rund Udvækst i visse Mus- 
lingarter, bog., en lille Skriftgrad: Perle. 

rerlomor el. -moder, et, den indven- 
dige, perlelignende Side af Skallen hos 
Perlemuslingen. 

Perniv en, er, nsk.y Boghind. 

Pernanéns, en, Vedvaren, Varighed, 
Vedholdenhed, permanont, blivende, va- 
rig, stadig, uafbrudt. 

Permission, en, Tilladelse, Bevilling; 
Forlov, Fritagelse i en vis Tid for Em- 
bedsforretninger, Krigstjeneste osv.; Til- 
ladelse til Fraværelse i en vis Tid. Pør- 

missiSier (i Spøg), Benklæder, permit- 

térø) at, tillade, bevilge; fritage i en vis 
Tid for Forretninger, give Orlov, pemit- 
térøde, F1. hjemsendte Soldater. 

PermntatiSl (-sion), en, er, Ombytning; 
Omveksling; Omflytning. permntére, 
om veksle. 

pernicios, skadelig, fordærvelig. 

røroration (-sjon), en, er, Slutningstale; 
offentlig Tale. især Skole- el. Øvelsestale. 
pororére, at, tale, holde en Tale. 

Perpendikel, en, -kler. Pendul ved et 
Ur. perpendiknlser, lodret, dannende en 
ret Vinkel (med noget andet). 

perpetnél, vedvarende, uafbrudt, be- 
standig, perpetnére, at, vedblive med, 
fortsætte med; vedvare. Perpetnltét, en, 
uafbrudt Vedvaren el. Bestaaen, Bestan- 
dighed. 

rorpétnnm mebile, et, Driwærk, som 

ved egen Kraft skulde kunne holde sig i 
uafbrudt og vedvarende Bevægelse. 

perpleks, bestyrtet, forvirret, forlegen; 
Perpleksitet, en. Bestyrtelse, Forvirring, 
Forlegenhed. Raadvildhed. [magt. 

per irecnra, han., ved el. i Folge Fuld- 
Ferren (-raang), en, er. Pladsen el. Bræd- 
tet uden for Jærnbanevognene, hvor man 
stiger ud og ind. 

per se, for sig, af sig selv; I og for sig 
selv. [verdenens Herskerinde. 

PerséfenO, myt., hos Grækerne Under- 
Perseyorins, en. Vedholdenhed, Ud- 
holdenhed, porseferére, at, blive ved 

med, holde ud med. [skærm (Jalousi). 

Persiéme, n, r, en Slags Spaanvindus- 

Persiiige (flasjCe)), n, fin, bidende Spot, 
Skose, Stikpille. persliéret forhaane, 
g6re latterlig. 

Persilje el. Persille, n. Persillerod osv. 

PersiSténs, en, Paastaaelighed, Egen- 
sindighed, Stivsind. persistSro, at, paa- 
staa, staa fast ved. [hed, en, er. 

PerSOlt en, er. personlig. Personlig- 



PerSOnage (-asje), n, r. Person, Fyr (i 
foragtende Betydning) ; underligt, latter- 
ligt Menneske. 

Persona grata, en velset Person. 

PerSOnal-Union, en, en Forbindelse 
mellem Stater og Statsdele, der kun be- 
staar deri^ at de har fælles Regent. 

Personale, t, r, Personantal, samtlige 
til et Kollegium, en Hofstat, et Gesandt- 
skab, en Forretning hørende Personer. 

Personalia el. sner, F1. en vis Persons 
Forhold og Livsomstændigheder. 

personel, som angaar Personer, person- 
lig. _p. Kapellan, ogsaa: Kapellan pro 

persona. Hjælpepræst, som Sognepræsten 
selv holder og lonner. 

personificere, at, indføre og fremstille 
Dyr og livløse Genstande talende og hand- 
lende som Personer. Porsenifikation 

(-sjon), en. Goren til Person, Fremstilling 
af Dyr og livløse Genstande som hand- 
lende og talende. 

Perspektl?, et, er, Læren om at frem- 
stille Genstande, saaledes som de viser 
sig i Afstand; Maaden, hvorpaa Genstan- 
dene i en vis Frastand falder i Ojet; Ud- 
sigt, perspektivisk, grundet i P., tegnet, 
malet efter P.s Regler. 

Perspiratién( sjon), en, er. Uddunstning. 

persyadére, at, overtale, besnakke, for- 
maa til noget; faa til at tro. Pers?asién, 
en, er. Overtalelse. 

Pert, en, er, sød., Trædetov, hvorpaa 
Matroserne staar under deres Arbejde i 
Rejsningen. 

pertentlig, sirlig, pillen. 

Pertinénfier, F1. Tilbehør, hvad der 
hører til en Sag, især til en Grundejendom. 

Pertnrbatién (-sjon), en, er. Foruroligelse, 
Forstyrrelse; Planetbevægelsernes Afvi- 
gelse fra de keplerske Love, foraarsaget 
ved Planeternes gensidige Tiltrækninger. 
pertnrbéro, at, forstyrre, forurolige. 

pervers« vrang, fordærvet, slet. Per- 
yersitétj^ en, Fordærvethed, Slethed. 

fer vestre, han., for Deres Regning. 
08, en, Fl. Pédes, Fod, Versfod, d. e. 
et vist Antal af lange el. korte Stavelser 
af en Verslinie. 

Pesach« Jødernes Paaske. 

pesinte, mus., vægtigt, tungt (om en 
mindre Tonerække). 

Poshertet en, er, Beboer af Ildlandet. 

PeSSirinn« -iet, -ler. Apparat, der ind- 
føres og bæres i Modørsk^en for at støtte 
Livmoderen og hindre dennes Ffem- 
fald. 

PéUUillHIO« n, den Lære el. Mening, 
at Verden er aldeles slet. PeuiBlSt, én, 
er. Tilhænger af denne Mening, modsat: 

OitinilSBe og OptteliL 

rest. en. Pestbyld, Pestmitte. 
POiUléli, en. Pest, Sot; Fordærvelse, 
Odels^gelse. P.lft = Hestehov, en Plante. 



Petarde— Pilau. 



217 



VettUaBHiUk, peatagtlg, pcstartet; for- 
pestende, UBnnd. 

Pafiria^ n, r, Ibrtieii et med Kradt fyldt 
Redskab tU at sprsiige Hure og Porte; 
ea STnrmer tU Ljstfyrvcerkerl; jærnb., 
Knaldrignal. 

fttlt (pstf>, lille, ringe, ubetydelig. 
f., bog., en llUe Skriftgrad: petit P«U- 
téHO, n, r, Ubetydelighed, Bagatel; Smaa- 
ligbed. P.-Hi1tn (miehter), Modeherre, 

Patiliil (sjon), en, er, Bfin, Ansøgning. 
B^æring, Andragende. fStiUtlierS (sjo- 
nereV ansøge, anbolde ont, andrsRe paa. 
PeUntldr, en, er. Ansøger. PelltiiBirot, 
Ret til at henvende sig til Regeringen 
med Ansøgninger, Andragender cl. Forslag. 

Patllim, et, ta, AnsegDing, Begæring om 
at maatte tage en Eksamen. 

PStrifiCira, at. forstene, forvandle til 
Sten. PetriflkatiOl (sjon). en, er. For- 
stening, Forvandling til Sten. 

Pfltrtfrafit en. Beskrivelse over Sten- 

Patrilana, en, stenoiie. Petraliiser 

(petrolSser), Kvinder ved Oprftrel i Paris 
1871, der stak Huse i Brand rtd Petro- 

pallltlt. lunefuld, kaad, fræk. 

ftW (pe), lidt, en Smule, pen a fBB 
(pe a pe),.lidt efter lidt, efterhaanden. 

PfalltrOTe, l Middelalderen en hoj 
Værdighed i Tyskland med fyrstelige 
Rettigheder. 

{. 1. T, = føir lalro Tiiite. 
feinif. Ment 1 Tyskland siden 1876, 
hvoraf 100 gaar paa en Reichsmark ^= 
'/, Øre. 

Ilailaaina, fork. yy., meget svagt. 
pilia, fork. y,, langsomt ; sagte, svagt. 
Plaio, et, er, airetataaante kaides et 

Piano med lodrette Strenge ; tlllelfOi'inet, 
med vandrette Strenge; krylBSlreilget, 
et opretstaaende P,, hvor Basstrengene 
krydser de andre Strenge. 

PlaiitartB, = Plan«. 

Flanlat, en, er, Pianofortespiller. 

PiaaiaTa, en. Fibre af en brasiliansk 
Palmeart, anvendes til Gadekosle. 

Piaatar, en, -stre. spansk Mønt (omtr. 
i Kr.); en tyrkisk Salvmont (1* Øre). 

Piilta (pjatsa), en. Hal, offentlig Piads, 
Torv, Piatitta, en, lille Plads. 

Pihe, n, r, pibe, at, ■ = QQjte, peb, 
peben, et, ne. * ^ kruset, pibede, pibet. 
Piber, en, e. Pibning, en. 

FibO, o, r, pik.. Indgang i en Aalekubc. 

pibla, at. Piblen, en. 

ricailar, en, er, en lanse bevæbnet Ty- 
refægter til Hest. 

plccela, lille, se riåita. 

Ficklai (pikkels), FI., Bete Slags GrOnt- 
sagerogsmaa Agurker nedsyltede i Eddike. 
Fif (pt^i), en, eng., Postej. 



PHea (pjæa), n, r, Stykke, Pengestykke; 
et Stykke Skyts, en Kanon; Teaterstykke; 
lille SkrER, Flyveblad. F. it tiinn (dø 
rido), lille Teaterstykke fCr Hovedfore- 
stillingen. 

PiaWStal, en, er. Fodstykke, SCjlefod. 

FlorUar, F1., Musernes Tilnavn (af 
Pferia, landskab 1 Oldtidens Thessalien); 
ogsaa Kong Pieros's ni Døtre, som Ind- 
lod sig 1 en Vteddestrid med Muserne og 
forvandledes til Skader. 

Piatét, en, Frombed ; barnlig Omhed, 
Hengivenhed for Forældre og Velgorere. 

PietlRUe, n. overdreven Fromhed, Ære- 
frygt for noget stort og ophojet. Pietlll, 
en, er. Tilhænger af denne Tro; Hæn- 
gehoved, Hældore. pietistiak, hengiven til 
F.; overdreven from. 

(ietSaa, mus,, rOrende. 
iOerari. Fi., Uul, Hyrder fra Abniz- 
zerne, der i Adventsttden drog til Rom 
to og to, een med Skalmeje og een med 
Sækkepibe, og sang og spillede. 

Pif. gen, se. pigget, -ede. Pighaj. Pig- 
hvarre, osv. 

Fige^ n, r. Pigebarn, et, -bfirn. osv. 

Figean (pisjaang), en, er, en Slags smaa 
Æbler. 

Figlrater, en, -lystre, fiik., en Lyster, 
forsynet med Pigge, der spidder Aalen. 

Fietnent, et, er. Farvestof 

Plfakkert el. Pjakkert, en, er, stor 
Sømandstroje. 

pikant, skarp, træffende, vittig. Pi- 
kanlsri, et, er, pikant Bemærkning. 

Pike, et, en Slags nobret BomuldstCij. 

pikére, at, stikke, pirre, ægge til Vrede, 
være pikéTCt, være stødt, fornærmet. 

Ftklt (pike), en, en Slags Kortspil for 
to Personer. 

Piket, ten, ter, mil., ea Feltvagt. 

Pikfala, et, sflu.. Tov til at hejse og 
fire GafTelens yderste Ende (Nokken), 

Flkkslhne, n, r, tysk militær Hjelm 
af Læder med Metalrand og endende 1 
en Spids. 

Fikkeaik, ket, ker. sammenskudsgilde. 

Fikter, Fl., SUotlands gamle Beboere. 

FikSr, en, er, Jagtbe- 
tjent ved Parforcej agter 

Fil, en, e. Piletræ, ei 



Fil,en,e(tilen Bue). 
pile. at, -ede el. -te. 

Pilader, fi,, Træ- eller 
Jærnpiller paa en Ride- 
bane, mellem hvilke 
man fastbinder Heste, 
naar de skal afi-ettes til 
Skoleheste. 

Pillstar, en, -stre, 
ark., en af Vingen ud- 
trædende nad Pille. 

Pilai cl. Fillan, i Kod- 




218 



Pilegrim— Plagiat. 



suppe kogt Ris, Ris kogt med SmOr og 
Kød (en yndet Ret i Orienten). 

PIlBgriniv men, me^ Vandringsmand, 
især en, som af Andagt gOr en Valfart 
til et helligt Sted. 

Pilk, en, e, fisk,, Fiskeredskab 




Pilk. 



pille, at. Pilfinger, pillen, 
-ent, -ne. Pilleri, et, er. 

Pille, n, r, ») = Støtte. «) lille Kugle, 
der indeholder et Lægemiddel. 
_Pil8t, en, er. Styrmand; Lods. Pilo- 
tiie ^(-tasj), n, Lodspenge; Pæleværk. 
pifltére, at, nedramme Pæle. 

Plnént, et, Jamaikapeber, Allehaande. 

Pimpinelle, n, r (en Plante). 

Pimpsten, en, let, løs, vulkansk Sten- 
art. der bruges til Polering. 

Pinakotek, et,Malerisamling(i Munchen). 

PincenéS (pængsne), en,er, Næseklemmer. 

Pincet (pængsætt), ten, ter, en 
lille kirurgisk Tang. 

Pincher (pinsjer), en, e, en vis Hun- 
derace, en Rottehund. [svin, et. 

Pindj^ en, e. pinde, at. Pind- 

pindarisk, som er i Pindars (en 
gammel græsk Odedigters) Aand og 
Smag. 

pinde, at, skom.^ sætte Overlæ- 
deret paa Læsten. Pinder, en, e, 
den. der udforer dette Arbejde. Pincet. 
' PIndnS, et Muserne helliget Bjærg i 
Grækenland. 

PinO, n. pinedød, pinagtig, pinlig. 
Pinsel, en, -sier. pine, at, -te. Pine- 
bænk, en, e. 

PilCTin, en, er, en Svømmefugl. 

PiniO, n, r. Pinieskov, en. 

Pinéldnkko, n, r, drej., den bevægelige 
Dukke paa en Drejerbænk (se Fig. Drejer- 
bænk c). 

Pinse, Pinsedag. Pinselilje, osv. 

pinzit, fork. pfnz., har malet det (paa 
Malerier etter Malerens Navn), [bryder. 

Pioner, en, er. Skansearbejder; Bane- 
Pip, en. Sygdom hos H6ns. 

pip! Pip, pet pippe, at. 

PIpn, en, er, Pipatudse, n, r, en ame- 
rikansk Tudse, hvis Hun udruger Æggene 
i Hudblærer paa Ryggen. 

Piperil, et Pebérstof, et i Peber af 
H. C. Ørsted opdaget ejendommeligt Stof. 

Plfne (pikk), en. Spyd. Lanse; (i Kort- 
spil"^ Spar. [Sørøveri. 

Pirit, en, er, Sorover. Pirtterl, et, 

Pirifie (-roge), n« r, indisk Baad af 
en ad hulet Træstamme. [ringsmiddel. 

lirre. at pirrelig. Pirring, en, er. Pir- 

PIriet, ten« ter, Kredsvendinf, ^m en 




Kredssving paa een Fod. pirnettére, at, 
g5re Kredssving. 

Pisang« en, er, tropisk, træagtig Plante 
med spiselige Frugter. [kredsen. 

PlSCes, Fiskene, et Stjernebillede i D3rre- 

Pisk, en, e. Piskeknald, piske, at. 
Piskning, en. 

Pissoir (-soar), et, er, et Sted, der er 
bestemt eller indrettet til at lade Van- 
det paa. [Frugt: Pistacienød. 

Pistacie, n, r, et Træ med spiselig 

Pistil, en, Befrugtningsroret hos Plan- 
ter, Støvvejen. 

Pistol, en. er, kort Skydevaaben, som 
holdes og affyres med een Haand. 

Piston (-staang), en, er. 
Stempel (f. Eks. i en Pum- 
pe); den hule Stift paa Ge- 
værer, paa hvilken Fæng- 
hætten sættes. 

pitoyablO (pit o^jabel), be- 
klagelig, ynkelig, jammerlig. 

PitprOPS, Fl., eng., korte piston l en Pumpe. 

Tømmerstykker, der passer 

til at afstive Gangene i Kulminerne. 

Pittore, Maler, anch (ank) 10 sono 

pittoro, ital , ogsaa jeg er Maler (Cor- 
regigos (-edsjos) bekendte Udraab overfor 
et mesterligt Maleri). pittorésk, ma- 
lerisk. 

pin (pju), mere; mii«., p. présto, hur- 
tigere. H. adagio (adadsjo), langsommere. 

pillicato, mus.f grebet el. knebet med 
Fingrene (ikke strøget med Buen). 

Pjalt, en, er (om Personer Pjalte), Pjalte- 
kræmmer, pjaltet -ede. Pjalteri, et. 

PJanky et. Pjanke, n, r. pjanke, at, 
pjanket -ede. 

piasko, at pjaskvaad. 

Pjat, tet pjatte, at. Pjattegaas. Pjat- 
teri, et. pjattet, -ede. 

Pjerrot (pjerro), en, komisk Person paa 
det franske og italienske Teater med 
kridhvidt Ansigt iført en rummelig hvid 
Dragt med store Knapper. 

P|oItor,en,tre, nslr.. Sodavand ogKognak. 

PJnskO. at, pjusket -ede. 

PL Plnr. = Pliirnlis. 

PlaCODOnt (-mangX et Anbringelse af 
Penge; en anbragt Kapital; Plads til Felt- 
skyts, pincoro, at, anvise en Plads, 
^^tte paa sit Sted; anlægge, anbringe 
^'^nge); ansætte i en Betjening. 

iJncidnBOltO« mus., rollg, blidt. 

rlnåO, ny r. Pladejæm, Pladetykkelse, osv. 

flnds, en, er. Pladshund, en, e osv. 

nafOld (-faang), en, Gibsloft i et Væ- 

se; et dekoreret Loft 

Mns« gen, ge. Hest i det andet Aar. 

^InSO« n, r. plage, at Plageaand, en. 
■"-'ger, en, e, Pla^ri, et er. 

'^'tftiit, et er, Tjrveri af aandelig Ejen- 
^^•liitor« en, -t5rer, FOTfotter, der 



Plaid — Pleonasme. 



219 



udgiver dem for sine egne. plagiøro, at, 
efterligne; begaa Plagiat. 

Plftiå (plæd), en, er, Bjærgskotternes 
Kappe af ternet Uldt5j; ternet Rejsesjal. 

plaisilt (plæsang], behagelig, morende, 
lystig, morsom. Plaisaiteri (plæsangteri), 
et, Si>øg, Skæmt, Ldjer. 

Pltisir (plæ), fordansket Plasér, en, 
Behag, Fom6jelse, Lystighed, Morskab. 
plasorlje, morsom, lystig. 

Plakil. en, er, offentlig opslaaet Befa- 
ling el. Bekendtgdrelse, f. Eks. om en 
Øvrighedsbeslutning, om en Teaterfore- 
stilling osv. 

PltBiSO, n, r, Plet, Klat. 

Plta, en, er, jævn Plads, Flade, Slette; 
Grundrids, Udkast; Indretning, Anord- 
ning; Hensigt, Forehavende. plAIli jævn, 
glat, flad; tydelig, forstaaelig; ligefrem. 

PliachO (plangsj), n, r. Plade, Metal- 
plade, Kobberplade; Kobberstik. 

PltachéttO (plangsjætt), n, r, Tegnebord; 
Landmaalerinstrument til at bestemme 
Horison talret D ingen med; lille Trefod, 
hvis ene Ben er et Blyant, anvendes af 
Spiritisterne, der mener, at Aanderne 
meddeler sig ved Hjælp af dette Apparat. 
plaaoro, at, jævne, glatte, g5re lige; 
lime Trykpapir. 

PlaiOt, en, er, Vandrestjerne. P.systélll, 
et, er. Indbegrebet af alle de Planeter, 
som bevæger sig omkring den samme 
Sol. plaaotarisk, som hldrOrer fra eller 
angaar Planeterne. Planetåriam , -iet, 
-ier, Maskine, der viser Planeternes Be- 
vægelse. 

Plaiiglo¥, et, er. Kort over Jord- el. 
H immelhalvkuglen. 
I PlankO, n, r. Plankeværk, osv. 

PlaatagO (-tasje), n, r. Planteskole, 
Plantning; Ejendom i Vest- og Ostindien, 
hvor der dyrkes Sukker, Kaffe, Bomuld 

osv. Plantor, en, e. Ejer af en P. plan- 
tere, at, plante, anlægge. Planter, en, er, 
Planter, der anlægger en Plantning. 

PlantØ, n, r; plante, at; Plantning, en, er. 

Plask, et, plaske, at. Plaskregn, en. 

Plaqno (plak), tynd Metalplade, Blad- 
blik. plaqnerO, at, belægge med p. pla- 
qnéref Arbejde, med tyndt Sølvbllk be- 
lagt Arbejde. 

rlaater, et, -stre, plastre, at. 

Plasticitet, en, den Egenskab at kunne 
dannes eller formes. Plastik, ken. For- 
mekunst, Billedforntekunst; Modeler- 
kunst. Plastiker, Formkunstner, Billed- 
hugger osv. plistisk, bildende, formende, 
dannende, skabende; som fremtræder i 
bestemte Former, i skarpe, tydelige Om- 
rids. 

Plastren (-rong), en, er, fægt, et ud- 
polstret K3Tads, som dækker Legemets 
Forside under Hugning. 

plat, bred, flad; flov, smagløs. 



Platan, en. er, et Træ. 

Plat de menige r(pla d'menasjX n, r. 
Bordopsats med flere Smaaflasker til Ed- 
dike, Olie, Peber osv. 

Platean (plato), et, er. Højslette; op- 
højet, • jævn Plads til at anlægge et Bat- 
teri paa. [øg jævnet Plads. 

Platform, en, er, en ved Kunst ophdjet 

Platin el. Platlna, et, det tungeste ædle 
Metal af tinhvid Farve. P.SVamp, Pla- 
tin, søm ved forskellige Behandlingsmaa- 
der er bragt i en løs Tilstand. 

Platitnde (tyd), n, r. Plathed, lavt, 
simpelt Udtryk. 

Platéniker, en, e. Tilhænger af den 
græske Filosof Plato. platonisk, som an- 
gaar Plato, er overensstemmende med 
hans Lære. p. Karliglied, sjælelig, aan- 
dig Kærlighed, fri for alt sanseligt, p. Be- 
pnblik, en Idealstat, Mønster for en fuld- 
kommen Statsforfatning, saaledes 
som Plato har opstillet. 

Platsnit, tet, ter, skom.j Kulisje 
til pløkket Fodtdj. 

Plattenslager, tysk, en, e. Be- 
drager, der >slaar Plader«. 

plattysk el. nedretysk. Mund- 
arterne i det nørdtyske Lavland. 

plausibel, -bie, antagelig, sand- 
synlig. Plansibilitét, en. Antage- Platsnit. 
lighed. Sandsynlighed. 

Plebejer, en, e, (i det gamle Røm) bor 
gerlig, Almuesmand. plebéjisk, uadelig, 
simpel, pøbelagtig. 

Plebiscit, et, Følkebeslutning ved almin 
delig Afstemning. 

Plebs, en, Almue, Menig- 
mand. Pøbel. 

Plejader, Fl.,Syvstjernen, 
en Sljerneklynge i Tyrens 
Stjernebilled. 

Pleje, n. pleje, at. Pleje- 
barn o. s. V. 

Plejl, en, e, Redskab 
til at tærske Korn med, 
bestaaende af to stærke 
Stokke, forbundne med 
en Læderrem. 

Plektron ei. Plek- 

trnm, -tret, -trer, den El- 
fenbenspind, hvormed de 
gamle rorte Strengene 
paa deres Lyre; Staal- 
stangen , hvormed Tri- 
anglen slaas. 

Plenarforsamling, en, 

er, en fuldtallig Forsam- 
ling. 

Plenipotens, en, uindskrænket Fuld- 
magt. Plenipotentiarins, en, en med 

uindskrænket Fuldmagt forsynet Gesandt. 
Pleonasme, n, r, Ordoverflod, overflø- 
dig Anvendelse af ligebetydende Ord el. 
Udtryk. 







Plejader. 




Plejl. 



220 



Plet— Pokal. 



Plot, ten, ter. plette, at. 

Plot« tet, Metal, der er dækket med et 
Lag Sølv el. Guld, sædvanlig ad elektrisk 
Vej. plettere, at, dække Metal med et 
Lag Sølv el. Guld. 

Plethira, en, Fuldblodighed, glt for 
stor Blodmasse, plethorisk, fuldblodig. 

plette, at, mal, ved Reparationer at 
male de mest slidte Steder, for at det 
hele kan faa samme Farve. 

Plénra, en, Brysthinden, Lungesækken. 

Plenriiis, en, Brysthindebetændelse. 

Pli, en. Fold, Led; Anstand, Holdning. 
pliåbel, bojelig, smidig, pliére, at, folde, 
lægge i Folder; boje, bukke om; vænne 
en Hest til med Lethed at dreje sig til 
hojre og venstre. Plikator, en, er, Bojen, 
Folden; en Fold. [Kaproningsbaad. 

Pligt, en, er, den forreste Roer i en 

Pligtanker, et, -kre, søu., det Anker, 
der hænger paa hdjre Side af Skibets Bov. 

pligte, at, søi;., maale Dybden. 

PliSthngger, en, e, 8øv,n den forreste 
Roer i en Orlogsbaad. 

Pligtstage, n, r, søu.. Stang til at maale 
Dybden med paa grundt Vand. 

Plintll, en, er. Sokkel paa en S5jle. 

Plissé, en, er, Fold, Læg. pUssére, at, 
lægge i Læg. 

Plombe, n, r. Blytegn, Blysegl; Masse til 
at fylde i hule Tænder, plombere, at, 
forsyne med Blystempel; udfylde hule 
Tænder. PlombériBg, en, er. Forsyning 
med Blystempel; Udfyldning af Tænder. 

plengére, at, sænke en Kanons Mun- 
ding, skyde nedad. PlongérskQd, nedad- 
gaaende Skud. 

PlO?. en, e. Plovfure, Plovjærn osv. 

PlOVIlSvl, en, e, H5vl til at pldje Bræd- 
der med, som har Jærn baade til Fje- 
der og Not. 

PlndderhOSer, FI., vide Knæbenklæder. 

plakke, at. Plukfisk. Plukning, en. 

Plnmåge (plymasj), n, r, HatteQer, 
Fjerbusk. 

Plombndding, en, er. Budding, hvori 
Blommer eller Rosiner udgor Hovedbe- 
standdelen. 

plump! Plump, et, plumpe, at. 

rlnmpstång, en, -stænger, fisk., et Aale- 
jærn, der er fæstet til et Tov og bruges 
paa dybt Vand. 

PlaraliS, et. Flertallet, Flertalsformen. 
P. maJeståtiS, Flertalsform, der betegner 
en ophfijet Storhed, som »Vi< for >jeg<. 
Plaralitét, en, stemmeflerhed. Flerhed. 

plus, mere. et PlaS, et Tillæg; Addi- 
tionstegnet (-{-). 

PlnSKVamperféktnm, et, gram., den 
længst forbigangne Tid; Fordatid. 

PliitO, myt., Underverdenens Gud. plQ- 
tonisk, henhørende til Underverdenen; 
geol, glødende, fra Jordens Indre frem- 
komne Masser. 



PlatOkratl, et. Pengevælde. 

Plitns, myt, Rigdommens Gud. 

Plnyiométer, et, -tre, Regnmaaler, et 
Redskab til at maale Mængden af den 
faldne Regn. 

PlnviOSO (plyviohs), Regnmaaned, den 
5te Maaned efter den franske Revolutions- 
kalender fra 20de Jan. til 17de Febr. 

plyndre, at. Plyndring, en. 

Plys, set, uldent Fldjl. 

plystre, at, n«/r., flCjte. 

pladére. at, tale i en Retssag. 

Plane, n, r, Slette, Flade, f. Eks. Græs- 
plæne. 

Plasken, en, er, lille Kage, der er sat 
paa Pladen med en Ske og bages i den 
Form, den faar ved at flyde ud. 

plijey at, Pldjning, en. [Brædder. 

plSie, at, tøm,, h6vle Fjeder og Not i 

Pløk, ken, ke, pløkke, at. Pløkning, en. 

Pløs, en, er, skom,, den Lap, der i 
Sn6rest5vler lægges under Sndringen. 

p. m. = pro mille. 

P. I. =.PrO lemoria, til Erindring. 

pnenmåtisk. hvad der angaar Aande- 
drættet. p. Maskine, Maskine, som dri- 
ves ved Lufttryk, p. Bing, (paa Cykler) 
Luftslange. 

Pneumoni, en, Lungebetændelse, pneu- 
mSnisk, som angaar Lungerne. PneU- 
monitiS, en. Lungebetændelse. 

PSche (paasj), n, Lomme, Taske. Po- 
cher, Fl., Hoftepuder for Kvinder. 

POCO '(paakko), mus,, lidt, noget. p. 
a. P.f lidt efter lidt. 

Podagra, en, Gigt i Fødderne. Podi 
grist, en, er. en, som lider af Fodgigt. 
podagrlStiSk, lidende af P. 

pode, at, indsætte en Kvist med Oje af 
et forædlet Træ i Stamme, Gren eller 
Bark af et vildt Træ. 

PodekS, en, Bagdel. 

Podium, iet, -ier, den forreste Del af 
Teateret foran Tæppet. 

Poem, et, Fi.Poemata og Poemer, Digt. 

Poesi, en. er. Digtekunst; Digt Poét, 
en, er. Digter. Poéta lairoitUS, laurbær- 
kronet Digter. Pootlk, ken. Læren om 
Digtekunsten. pootisérO, at digte, lave 
Vers. poetisk, digterisk; 1 bunden Stil. 

Point (poæng), et, s. Punkt; (i Spil) 
Stik, Oje paa Terninger; Talværdi, som 
man tillægger noget; Sag, Genstand, Sp6rgs- 
maal. P. d'Oppni (apyi), mi/.. Støtte- 
punkt P. d'noanSir (daann5r). Æres- 
sag; Æresfølelse. P. dO VttO (d*vy). 
Synspunkt, Udsigt PointS, Fl., den efter 
visse Regler beregnede Talværdi af samt- 
lige Eksamenskarakterer. 

Pointe (poængte), n, r, fin Vittighed. 
pointere (poængtere), at, fremhæve; ud- 
hæve; sætte Penge paa et Kort [hund. 

Pointer, en, e, jagty glathaaret Fugle- 

Pokal, en, er. Bæger, Bægerglas. 



Pokkenholt — Pomcrans. 



221 



Ptkkølholt« et, en Slags haardt, mørkt 
Træ, der anvendes til Blokskiver o. 1. 

■•ktlire« at, drikke, svire. 

rtl, en, er, Drejepnnkt, et af de to 
Endepunkter af en Kagles Akse. Vor- 
leUiølor« de to Endepunkter af Ver- 
densaksen, om hvilken Himmelkuglen 
synes at dreje sig i 24 Timer; fy s., de to 
Endepnnlrter. der er Sæde for visse 
Kræfter og Egenskaber, f. Elis. Magnetens 
positive og negative P. 

Pilakt en, er. Levning i et Drikkeglas 
el. en Tobakspibe. 

Pølira som angaar Polerne; modsat, 
lige overfor staaende. P.krødSBnB, de 
Kredse paa Jordkloden, hvor det nord- 
lige og sjdlige kolde Bælte begynder. 
PøIirisatiOl (-sjon), en, /ys., Plansæt- 
ning, den Egenskab ved en Lysstraale, at 
dens Svingninger under visse Forhold 
ligger i een Plan, medens de i en almin- 
delig Lysstraale svinger i alle Retninger 
vinkelret paa Straalen ; (galvanisk) Dannel- 
sen af den Spændingsforskel, somopstaari 
et Elektrolyseapparat ved kemiske Foran- 
dringer af de i Apparatet benyttede Stof- 
fer. Den kan, naar Hovedstr5mmen af- 
brydes, ft%mbriii|(e en Strdm i modsat 
Retning. PaUritatv en, den Egenskab at 
vende sig mod Polerne. 

Pilkrat, tet ter, se PorloUngsttvlo. 

Palåer« en, e, (i Holland) et fra Ha- 
vet indd^et Stykke Land = Kog i Slesvig. 

Palaslk, ken« ker, Strid (med Hensyn 
til videnskabelige (^ lærde Genstande). 
Palinikar. en, e, den, der fører en P. 
palasiaira« at, strides, trættes om vi- 
denskabelige Genstande. poléDisk, stri- 
dende, stridslysten, kamplysten. 

Palaita« en, italiensk Nationalret, en 
Slags Grød af Kastanie- eller Majsmel. 

palire, at, slibe, blanke, poleret, blan- 
ket; dannet, fin; listig. Peléreri en, e, i 
Sammensætninger, som Mur- og Tømmer- 
polerer, Mesterens pverste Svend. 

Pallce« n, r. Forsikringsbevis, udstedt 
af et AssoranceselslLab. 

PalleUlSl (-sjinel), len, ler, en Slags 
Spasmager paa det lavere italienske Teater. 

PelikUllk« ken, ker, Sted, hvor der 
ydes Lægebehandling for alle Sygdomme, 
og hvor Patienterne møder til bestemte 
Tider. 

Pilllf« en, iekn,^ Omr6ring i smeltede 
Metalmasser med grOnne Birkestænger. 

■allak, snu, listig, skælmsk. 

reliliMO (paalitæss), n. Høflighed, sle- 
bent Væsen ; Verdensklogskab. 

Politi« et, Gren af Statsforvaltningen, 
der passer og opretholder den almindelige 
Sikkerhed, Ro og Orden. 

Palltlca« Fl., statsanliggender, Stats- 
sager. eaiiiiltU POlitiCOe, statsviden- 
skabelig Kandidat. 



Politik, ken, Statslære, Statsvidenskab, 
Statskunst; Verdensklogskab, Beregning, 
List. Politiker, en, er, statskyndig. Stats- 
mand. Polltikas, en, er, forslagen Fyr, 
snu Karl. poUtisére, at, tale om Stats- 
sager, politisk, statskyndig, statsklog; 
verdensklog, listig. politiSKe Forhold, 
Statsforhold. 

PolitBr« en. Glathed, Glans; Dannelse, 
Høflighed, slebent Væsen; Opløsning af 
Schellak i Spiritus til Polering. 

Polka, en, er, oprindelig polsk Dans. 
POlkere, at, danse P. 

Pollen, Blomsterstøv. 

PollntiOB (-sjod), en, er, uvilkaarlig Ud- 
gydelse af Sæden i Sdvne. 

PolOnase, n, r, polsk Nationaldans af 
alvorlig, ridderlig Karakter. 

POlSiro, at. Polstring, en. 

Poltria (-aang), en, er, Kryster, Kujon. 

Pely*i i Sammensætninger: megen, 
mange. [paa een Gang. 

Polyandrl, et. Ægteskab med flere Mænd 

Polyéier« et, -edre, et af mange Flader 
indesluttet Legeme, f. Eks. et slebet Glas 
med mange Ruder. 

POlyfia, flerstemmig. Polyfoal, en, 
Flerstemmighed, saaledes at flere Stem- 
mer samtidig optræder som Melodistemmer. 

Polygami, et, Ægteskab med flere Ko- 
ner paa een Gang (modsat MonOgani). 
Polygamist, en, er, den, som har mere 
end een Kone. 

PolyglOt (glaatt), ten, ter, en i flere 
Sprog skreven Bog, især en saadan Bibel ; 
ogsaa: talende flere Sprog. 

Polygon, en, er. Mangekant, Figur med 
flere end fire Kanter. 

Polyhistor, en, -storer, den, som er 
kyndig i mange Fag el. Videnskaber. 

Polyliymnia, Musen for Sang og Vel- 
talenhed. 

polykrODåtisk, mangefarvet, broget. 

Polynesien, se Oceaniet. 

Polynon, et, er, mat.^ flerleddet Stør- 
relse, polynonisk, flerleddet. 

Polyp, pen, per. Benævnelse for de 
enkelte Dyr i en Koralkoloni samt for 
Medusernes fastsiddende, konsløse Gene- 
ration; blod trævleajitig, fliget, let Ud- 
vækst i det menneskelige Legeme. 

Polyteisme, n, Flerguderi. Polyteist, 

en, er, en, som tilbeder flere Guder. 

Polyteknik, ken, indbegrebet af de 
mekaniske Videnskaber. Polytekniker, 
en, e, den, der har studeret de mekaniske 
Viden«! kåber, særlig med deres praktiske 
Anvendelse for Oje. polytoknisk, hvad 
der horer til P. [stobt af enkelte Typer. 

Polytype, n, r, hog., et Ord, sammen- 

Poinådo, n, r, parfumeret Haar- el. 
Hudsalve. pOD&diséret, -ede, indgnedet 
med P. 

Pomerlns, en, er. en Art Citron. 



222 



Pomona — positiv. 




Pønéna, myt, Gudinden for Have- og 
Træfrugter. 

Pomp, en, Pragt, Prunk, hojtideligt, 
pragtfuldt Optog. poflipeS, prægtig, glim- 
rende; hoj traven de. 

Pempadoir (paangpadur), en, er, Ar- 
bejdspose. Strikkepose. 

pempeiansk Stil, den Smag. som fin- 
des i Bygningsmaade, Dekoration osv. i 
Levningerne af den i Aaret 79 ved Ve- 
suvs Udbrud under Aske begravede By 
Pompeji. 

Pønpon (paangpaang), en, er. Dusk af 
Uld el. desl. paa en Soldaterhat. 
Pence (paangs), 
n, r, mal., gen- 
nemhullet Teg- 
ning af Skrift, 
hvormed der 
ved Skilte o. 1. 
dannes et Møn- 
ster at male 
efter. 

penderifeel, som kan vejes, som har 
Vægt penderéS, svær, tung, vægtig. 

penére, at, sætte, antage. 

reiticéllo (-sjællo), en lille Bro; Stolen 
paa Strengeinstrumenter. 

pentilCftl, henhørende til en Biskops, 
Paves eller Ypperstepræsts Værdighed. 
Pentilcile, n, r, en Kirkebog, som inde- 
holder en katolsk Biskops Embedspligter 
el. Forretninger. Péntilcilit el. -lier, FL, 
Bispeklædning . Præstedragt , præstelig 
Hdjtidsdragt, Pentiictt, Ypperstepræste- 
værdighed, Pave værdighed. 

pentiiske SlSpe, en sumpet Land- 
strækning i Mellemitalien nær ved Rom. 

Pélte, Ruder- el. Hjerteres som Qerde 
Trumf i L'hombrespil. 

Pentei (paangtaang), en, er, Brofartoj, 
fladbundet Baad, hvoraf flere forbindes 
til Underlag for en Bro (P.lÉre). 



Ponoe. 




Pontonbro. 

Peiy (poni), en, er, eng,j lille Ridehest. 

Pepe, n, r, russisk Præst. 

Pope, en, er. Bagdel. 

Peppel, en. Popler. Poppelallé. 

pepiltrisére, at, gSre almindelig be- 
kendt, g5re almenfattelig. Pepnltritét, 
en. Folkelighed, Folkeyndest, popillar, 
folkelig; almen&ttelig ; folkekser. 

Percelsn, et, en meget, fin hvid, halv- 
gennemsigtig Lermasse; de deraf forfær- 
digede Kar. 

Pére, n, r, lille Hul el. Aabnlng i et 
Legeme; Svedehul. peréS, fuld af Porer, 
svampet; gennemtrængelig for Vædsker. 
Peresitét, en, den Egenskab at være porøs. 




Perff r, en. Purpursten, en rød Jaspisart. 

Penegrafi, en, vellystig Fremstilling 
i Kunst og Litteratur. pemogråfislL, som 
hører til P, 

Perre, n, r. Porreløg. 

Pert, en, e. Portner, en, e. 

Pert, en, den etteBtniilske, åen hoje 

P^ den tyrkiske Regering (efter Indgangen 
til Seraillet i Konstantinopel). 

pertållel, som kan bæres, som man 
kan føre med sig. 

Pertll, en, er, prydet Hovedindgang 
til en stor Bygning. 

Pertuiénte , et. 

Stemmens jævne 
Gliden over fra en 
Tone til en anden. 

PertochiUe 

(paartsjæs), n, r, Bæ- 
restol. Portechaise. 

Perteféiille (-følje), n, r. Brevtaske, 
Tegnebog; Lædertaske med Laas til Ak- 
ters osv. Omsendelse; en Ministers Post. 
en Minister uden P^ en Minister, som 
alene har Sæde og Stemme i Statsraadet, 
uden at noget særegent Bestyrelsesfag er 
ham overdraget. 

PerteBIltéiii (paart mangto). Vadsæk 
til at føre Klæder i paa Rejser. 

PertemeiAB, en, er, fr,, Pengepung, 

Pertepée (paart-epe), n, r, Kaardekvast 
af Silke el. Metal som Felttegn for Of- 
ficerer. 

Perter, en, mørkt, stærkt, engelsk 01. 

Pertiér (paartje), en, er, Dorvogter, 
Portner. 

Pertiire (-tjære), n, r. Gardin el. For- 
hæng for en D5r. [Sojlegang, Sojlehal. 

Pértikni. en, er, hvælvet el. bedækket 

Pertiin (-sjon), en, er. Del, afmaalt Del 
af Spisevarer; Andel, Arvedel, Lod, Part. 

Pérte, en. Brevpenge, Postpenge; Fragt. 

Perterice, en Slags Røgtobak fra den 
vestindiske P. 

Pertnøt, tet, ter, et ved kunstneriske 
el. mekaniske Ifidler frembragt Billede af 
et Menneske. Pofitie, et SUndbillede 
af en Pei'son i Marmor, Bronze osv. per- 
tratére, at, afbilde, afinale Personer. 

Pertir, en, er. Bærer, Portechaisebæ- 
rer; Overbringer; jcerhb^ underordnet 
Bestillingsmand. 

PeM, n, r. Poseærme. pose nd, at. 

Peséjåei, myt-t hos Grækerne Havets 
Gud. 

Peritiél (-qon), en, er, StiUing, Til- 
stand; Beliggenhed; (i Dansekunst) Fod- 
stilling; Sætning, Læresætning. P.-SlkytS, 
svært Skyts, FæstningS8k3rts. 

fitlti?, bestemt, given; a%jort, vis; 
bekræftende, p. Stdrrelfle, med,, Stdrrelse 
med Fortegnet +< Addend, p. Elektrici- 
tet, den Art Elektricitet, som Glas iaar 
ved Gnidning. 



Positiv — præter plnra. 



223 



Tøllll?« et, er, LIrelcasse, 

Piltll?, en, gram,, lérste Grad af Til- 
læftsord og Biord. 

PøSlttfUBO« n, den af Franskmanden 
Comte (kaangt), f 1857, grundede filoso- 
fiske Retning, der antager, at Filosofien 
kun har den Opgave at sammenknytte 
Resultaterne af de positive Videnskaber. 
Den støtter sig paa den Opfattelse, at 
Erfaring er det eneste Grundlag for Er- 
kendelse, og Lovene for Erfaringernes 
indbyrdes Forbindelse den eneste Genstand 
for Erkendelsen. 

P«8iti?it8t, en, er, noget virkeligt, 
vist; det visse ved en Sag. 

VØSitø, antaget at, sæt at 

PøSitir, en, Stilling, legemlig Holdning, 
legemlig Anstand; sætte sig i P., gdre sig 
rede til, belave sig paa. 

PøSSemoitmagOr, en, e, Haandværker, 
der væver og laver Borter, Baand, Snore, 
Fijnser osv. 

P988088i01f en, er. Besiddelse, Ejen- 
dom, Ejendel. 80888881?, som angaar 
en Besiddelse. rt886880r, en, -s5rer. 
Besidder, Ihændehaver. 

P888ll8l, mulig, gdrlig. P888ibilit0t, 
en, er. Mulighed. 

Itaty efter, senere. 

P88t« en, er. poste, at. 

P08t, en, er, Sted, Plads; Vagt, Skild- 
vagt; Embede, Bestilling; enkelt Indfø- 
relse i en Regnskabsbog; Befordrings- 
væsen, Efterretning, Tidende, Budskab. 
P88til, Postvæsenet vedkommende. p8- 
St8r8« at, sætte paa et Sted, paa en Post, 
anvise en Plads; opstille; ansætte i et 
Embede. P88t6ri]lg, en, er, det at^op- 
stille, ansætte osv.; Opstilling. p08I0 
re8tilt8 (paast ræstangt), skal blive lig- 
gende paa Postkontoret, indtil det afhen- 
tes (paa Postforsendelser). 

P88taBI8lt, et, er, Fodstykke til en 
Billedstøtte, Sojlefod. 

P88t 6hr!8tam latnm, fork. p. c. n. 

efter Chr. Fødsel. 

piatlatéro, at, skrive en sildigere Dag 
el. Datum under end den, paa hvjlken 
noget virkelig er udfærdiget (mods. SltO- 

datore). 

POStø], en, er, en med Fyldning af Kød, 
Fisk, osv. tillavet Ret, der omgives med 
en Skorpe af Dej og derefter bages i en 
Ovn. 

Ptatøriøra, F1., efterfølgende Tildragel- 
ser; Bagdelen. [for sent. 

pest féatnin, efter Festen, efter Gildet, 

røsti! , len, ler. Prædiken- Aarbog over 
Son- og Helligdagenes Evangelier, Prædi- 
kensamling. 

PøStillon (stiljaang), en, er, Postkusk, 
Postrytter. P. é'amolir (damur), Kærlig- 
hedsbrevdrager, den, der besdrger Kærlig- 
hedsbreve. 



PøStlndlnm, iet, ier. Efterspil paa Or- 
gel, Udgangsspil (mods. PræludilBl). 

Postscript, Postscriptnm, et, fork. P. S., 

Efterskrift. 

POStnlat, et, er. Forlangende, Fordring, 
Paastand, hvis Antagelse fordres uden 
videre Bevis, postulerø, at, fordre, paa- 
staa; forudsætte som Vilkaar. 

Postyr, et. Larm. 

PosSr, en, er, den, der stadig jager ef- 
ter Effekt, har et paa taget Væsen, »spil- 
ler Komedie«. [r. Pottemager. 

Pot, ten, ter. Halvpot, ten. Potte, n. 

Pot (i Spil\ sammenskudte Penge. 

POtabol, drikkelig, som kan drikkes. 

PotagO (paatasj), n. Kødsuppe. P.SkO, 
Suppeske, Opøseske. [Sæbe. 

PotaskO, n, kulsurt Kali, anvendes til 

Pote, n, r. 

Poténs, en, er, Magt, Kraft; virkende 
Kraft ; mat, et Produkt af lige store Fak- 
torer, f. Eks. 4X4X4 = 4», læses: 4 i 
3die Potens (4 kaldes Roden, 3 Potenseks- 
ponenten), potensere, at, give Magt, for- 
stærke; ophdje et Tal til dets forskellige 
Potenser; fortynde et Lægemiddel i st6rre 
eller mindre Grad. potént, vældig, mæg- 
tig, formaaende; avledygtig. PotontSt, 
en, er. Magthaver, Kejser, Konge osv. 

potentiel, muligvis til Stede. p. Energi, 
Energi i Hvile, opsparet Evne til Arbejde, 
som et System af Kræfter har ved den 
Spænding, som holder dem i Ligevægt 

(mods. kinetisk e.). 

Potet, en, er, el. Potetes, en nsk.. Kar- 
toffel. [Rom og Cognak. 

PotksiS, en, Potteost, gammel Ost med 

Potpourri, et, Lugtekrukke; dens Ind- 
hold af tdrrede, vellugtende Blomster og 
Urter med Krydderier i; en Blanding af 
forskellige Slags; mus,, et af flere allerede 
bekendte Stykker sammensat Musikstykke. 

PondrO de ril (pudr dø ri), parfume- 
ret Rismel til at pudre med. 

Pondrétte (pudrætt), n, et af Menneske- 
skarn tilberedt Gødningspulver. 

Ponlarde (pulard), n, r, Hone, paa 
hvilken Æggestokken er skaaret ud for 
at fremme dens Fedme. Ponlarderl, et, 
Honsegaard, hvor saadanne Hdns fedes. 

Pelle (pul), n, Hdne; (i Kortspil) hele 
Indsatsen, Potten, Puljen. [ca. 18 Kr. 

Ponnd (paund) eng., Pund, Guldmønt = 

Ponrbolre (purboar), Drikkepenge. 

POnr fairo ViSlte (pur fæhr visit), fork. 
P. f. V. for at aflægge Besøg, pour lo 
nerlte (pur lø merit), for Fortjeneste, en 
Fortjenstorden, pour préndro COngé (pur 
prangdr kaangsje), fork. p. p. C, for at 
tage Afsked. [Kaffen. 

Ponsse-café, en, et lille Glas Likør til 

POnssére (pussere), at, støde frem, drive, 
skyde frem; hjælpe frem. 

P- P- = lE^ræter plnra, med mere. 



224 



pour prendre conge— Princeps. 



p. p. C = poar prendre coisé. 
p. jir. = per prokura« se Prenra. 

PradO (prado), en« offeatlig Spaseregang 
ved Madrid. 

Pragmi tiker* en, e, en forretnlngskyn- 
dig, sagkyndig; verdenskyndig. Pragma- 
tlK, ken, Sagkyndighed, Verdensklogskab. 
pragmatisk, belærende, lærerig, almen- 
nyttig, pragmatisk Historie, en lære- 
rig Fremstilling af Verdenshistorien, hvor 
Behandlingen gaar ud paa at give Indsigt 
i Begivenhedernes Aarsager og Følger. 

Pragtp^eo. pragtfuld. 

Prairial (prærjal), en, den Ode Maaned 
i den franske Revoliitionskalender, fra 
20de Maj til 18de Juni. 

praje, søu.j raabe an. Prajelield, et, 

den Afstand, indenfor hvilken man kan 
praje. 

prakke, at, Prakker, en, e. 

Praksis, en, udøvelse, Fremgangsmaade, 
Handling (mods. TeOri); en Lætres Kunde- 
kreds, som han besøger. Praktikker, 
Fl. Kneb, Lovtrækkeri. Priktiker, en, e, 
el. Praktikus« en, er, en, der udøver sin 
Kunst el. Videnskab, en erfaren Mand. 
praktisk, udøvende, som viser sig i Hand- 
ling; dygtig i det daglige Liv; som for- 
staar at gribe Tingene an paa rette Maade. 
praktisk Filosofi, Sædelære og Retslære. 

praktikabel, som lader sig udføre, g5r- 
lig, anvendelig; (om Veje) fremkommelig, 
farbar. ^ [g5r Hospitalstjeneste. 

Praktikalt, en, er, ung Mediciner, som 

praktisere, at, udøve en Kunst eller 
Videnskab; drive Forretninger; faa noget 
gjort paa en listig, behændig Maade. 
praktiSéroade Læge, en Læge, der er 
berettiget til at udøve Lægekunsten og 
udøver den paa et Sted. 

Pral, en. Pral hans el. -hals. prale, at. 
Praler, en, e. Praleri, et, e. pralerisk. 

Pram, men, me, en lille Baad med rund 
Bund; et fladbundet Transportfart6j. 

fraige, at. Pranger, en, e. 
rat, et, prate, at. [Wien. 

Prater^^ en, den offentlige Lysthave ved 

Pra?itetji Slethed, ond og fordærvet Natur. 

precipitandO (pretsjipi-), mus., ilende, 
rask, fremdrivende. 

prekar, uvis, usikker, vaklende, afhæn- 
gig af Omstændighederne. 

prollO. at Prelleri, et, er. 

Premier (pr6mje), den f&rste, øverste, 
fornemste. P.lAJtoant, Overldjtnant. P.- 
minister, F5rstemin ister, som fører For- 
sædet i Statsraadet. Premiere (prdmjær), 
n, r, f5rste Opførelse af et Teaterstykke. 

preaél garde (pr5ne gård), pas paa, 
tag Dem i Agt. 

Prent, en; paa P., prente, at. 

Pres, set. Presse, n, r. presse, at. 

PreSøyter. en, e. ældste. Kirkeforstan- 
der; Præst; (reformert) Kirkeældste. PreS- 



byteriaaero, F1., Protestanter i England, 
som ikke vil have Kirken regeret ved 
Biskopper, men ligesom i Kristendommens 
f&rste Tider ved ældste. Prosbytérinm, 
let, en ældstes, el. Kirkeforstanders Em- 
bede og Værdighed; Forsamling af Kirke- 
forstandere, et Kirkeraad. 

PreseacO (sangs), en. Nærværelse, Over- 
værelse, p, d' esprit (dæspri), en, Aands- 
nærværelse. Fatning. 

Preseaning, en. er, et stykke Sejldug, 
som lægges over Fragtgods. 

present, have noget p., erindre det i 
Ojeblikket, have det paa rede Haand. 

Present (sang), en, er. Gave, Foræring. 

Presse, n, r. Bogtrykkerpresse; det 
offentlige Bladvæsen i et Land. 

PreSSeJærn. et, skr., stort Stryge- 
jærn, som Skrædderne bruger til at glatte 
Sdmme med. 

pressere, at, drive, nøde; paaskynde, 
drive paa; være preSSéret, have Hast- 
værk, have travlt. 

Pression, en, Tryk, Tvang. 

Prestige fpræstlhsj), n. Anseelse, vunden 
ved udvist Dygtighed og som omgiver ved- 
kommende ligesom en Nimbus. 

prestlSSime, /nus., yderst hurtigt; prd- 
Ste (præsto), hurtigt. [Guld og Ædelstene. 

Pretiésa (-si-), F1. Kostbarheder, især 

PreiSSen, Preusser, en, e. 

friipisk, utugtig, smudsig, liderlig. 
rik, ken, ker. prikke, at. prikken, 
-ent, -ne. 

prima, af bedste Slags. 

rrimadOnna, en, er, Idrste Skuespiller- 
inde el. Sangerinde. 

Primas, en, den fdrste og fornemste 
Ærkebiskop i et Rige. 

PrIma?eksol, !en, sier, han,, den f&rste 
af flere paa eet og samme Beløb udstedte 
Veksler, hvoraf kun een bliver betalt. 

prima ?lSta, egt. f6rste Blik; mus., 
spille el. synge a P. ?., spille el. synge 
fra Bladet. 

frima ?Olta.t mu«., fdrste Gang. 
rime, n, fSrste Fægtestilling; Hugget 
fra oven af efter Hovedet; mus., Interval 
mellem to Toner paa samme Trin (f. Eks. 

c— c). Primen ogsaa = Tonica (s. d.). 

primiti?, oprindelig; simpel. 

primo, el. pro primo, fftrst, for det 

fSrste. Primo, en, mus., den fSrste 
Stemme, Hovedstemme. 

Primtal, saadanne Tal, i hyilke kun 1 
og Tallet selv gaar op, f. Eks. 5, 7, 11, 13. 

Primnla, en, Prlmuler, Kodriver (en 
Plante). 

Primns, en, den fSrste, øverste. p. 
motor, den fdrste Bevæger; Bevægelsens 
Ophav; Guddommen. 

primår, oprindelig. P.form, Grandform. 

Princeps, en, den fdrste, fornemste ; en 
Fyrste. 



Princip— Produkt. 



225 



PrllClp« pet, per, Oprindelse, Grund, 
Aarsag. Grandlag; Grundbegreb; Grund- 
sætning. P.S9irgSmaaL Spdrgsmaal om 
st almindeligt Grandlag, hvorefter en hel 
Klasse af Tilfolde er at afgdre. priB- 
Cipiil, le, oprindelig; som hviler paa en 
Grundsætning 

KriBCiPiU oprindelig; vigtigst. PrittCi- 
en, er, foresat. Herre; Handelsherre; 
P.StOttBO« mus.. Hovedstemmen i et Mu- 
silisfykke. priBCipilUor, fornemmelig, 
især; som Hovedsag, som det, man især 
søger afgjort eller vedtaget. 

PriBSf en, er. Prinsesse, n, r. 

PriBSestang, en, -tænger, skom,, Tang 
til at sætte Knapper i med. 

PriO^r, en, er, den fornemste Kloster- 
broder efter Abbeden; ogsaa Forstander 
for et Kloster. Priorit, et, Priors el. 
Priorindes Værdighed, Embede. FriOF- 
inda, n, r, Forstanderske for et Nonne- 
kloster. 

Prieritot« en, er. Forrang med Hensyn 
til Tiden; Fortrin, Fortrinsret, Forret; 
Panteret i en fast Ejendom. [give, at 

PriSf en, er. prise, at. priselig, pris- 

Prise, n, r. Fangst, Erobring; et erob- 
ret, opbragt Skib (deraf P.penge, P.ret 
osv.); (i Billardspil) en Bal, som uden 
stor Vanskelighed lader sig gdre. 

Priskurant, en, er, Vareforte^nelse med 
hosf5jede Priser, Prisliste. 

PrlSBØ, t, r, et af tre el. flere Side- 
flader indesluttet Legeme, hvis Grund- 
flader er hinanden lige og parallele; et 
langagtigt tresidet Glas til Lysets Bryd- 
ning. JprisnatiSk, dannet som et Prisme. 
prisnatiske Farver, saadanne Farver, som 
et Prisme viser. 

Prisia (-saang), et, Fængsel. 

privat, særskilt, særgen; huslig; em- 
bedsløs; som vedkommer, tilhører, be- 
siddes af en enkelt Person, modsat: 
oflTentlig. P.ret, Samling af alle de Rets- 
bestemmelser, der gaar ud paa Under- 
saatternes indb3Tdes Retsforhold, privl- 
tim« særskilt, for sig selv, hemmelig, under 
fire Ojne. privatiséro, at, leve for sig, 
uden Embede. privatlSSime , strengt 
privat [Unddragelse; Savn. 

PrivatiOB (-sjon), en, er, Berovelse, 

Privatist, en, er, en, der indstiller sig 
til en Eksamen efter at være forberedt 
privat, ikke i en offentlig Skole. 

priVatiV, udelukkende, f. Eks. en p. 
Ret, en udelukkende Ret; gram., som 
betegner Mangelen af en Egenskab eller 
det modsatte af en Egenskab, f. Eks. U 
i udygtig. 

Privet (prive), et, Lokum. 

PrivilOgina, let, ler, en af Regeringen 
til enkelte meddelt Rettighed, Forret. 
prtvilifiro, at, meddele Forret, give 
særiige Rettigheder, priviligéret, som 



har faaet en Bevilling, en særegen Ret- 
tighed. 

PriX^pri), Pris. P. fiXS (fiks), fast Pris. 

pro aaaø, om Aaret, aarlig. 

pro iris et ficiS (stride), for Altre og 
Arner, for sit Fødeland. 

probabel. sandsynlig, trolig, antagelig, 
ProbabilitOI, en, er, Sandsynlighed, Rime- 
lighed, [det er prøvet, det hjælper. 

P rabat, prøvet, god. probatam est, 
rObBnroatBr, en, e, handelsrejsende 

= Oommis voyagear. 

proboro, at, prøve, forsøge; undersøge. 
Probérkanst, den Kunst at undersøge og 
prøve Metaller. Probérasal, Naal af Guld 
el. Sølv af en vis Lødighed el. Finhed, 
der stryges paa P.stBBOn (Prøvestenen), 
for ved Sammenligning af dens Mærke 
at prøve andet Guld el. Sølv og bestemme 
dets Finhed. 

Prabitét, en. Retskaffenhed, Redelighed, 

Probles, et, er, Opgave, vanskeligt 
Spdrgsmaal. problomatisk, tvivlsom, 
uafgjort; uvis, dunkel. 

procodoro, at, gaa frem, gaa til Værks; 
føre en Sag for Retten. 

Procedaro (dyre), n, Fremgangsmaade ; 
Sagførelse, Sagers Behandling for Retten; 
Rettergangsmaade. 

Procéat, en, er, pro céato (fork. pGt„ 

Tegnet er **/o), af hundrede, for hvert 
Hundrede. 

ProCBS, sen, ser, Fremgangsmaade, Be- 
handling, Retssag, Spørgsmaal, Retter- 
gang ; ogsaa Reglerne for Rettergang. Gore 
kort P., gaa frem uden videre Omstæn- 
digheder; anat, en fremragende Del paa 
et Ben, som f. Eks. paa Ryghvirvel- 
benene; kem.y naturlig el. ved Kunst 
iværksat Virksomhed hvorved et Lege- 
mes Tilstand forandres. prOCBSSaél, 
henhørende til Rettergang, Rettergangs-. 

PrOCeSSioa, en, er, hojtideligt Optog; 
religiøst Optog; Ligfølge. 

Prodigalitét, en ødselhed, Forødeise. 
pro dig 6 ro, at, øde, forøde. 

Prodigiam, iet, ier, Under, Underværk, 
Jærtegn, prodigios, underfuld, vidunder- 
lig; utrolig. 

prodSO af og prodSO paa, løfte Kanonen 
af el. paa Prodsvognen, en Akse med to 
Hjul, paa hvilken Lavettens Ende hviler 
som paa en Forvogn, saa længe der ikke 
skydes med Skytset. 

Prodacoat, en, er, som frembringer, 
avler, forfærdiger noget; Vidnefører; en, 
som fremlægger et Dokument i Retten. 
prodacoro, at, frembringe, avle. 

Prodakt, et, er. Natur- el. Kunstfrem- 
bringelse; Aandsfoster; det ved Multipli- 
kation fundne Tal. ProdnktiOB (sjon), 
en, er. Frembringelse, Avling; det frem- 
bragte; Fremlæggelse, Fremskaffelse af 
Bevismidler (Dokumenter, Vidner). prO- 



226 



pro et contra — Prolapsus. 



dnktiY, frembringende, skabende; frugt- 
bar. ProdnktlYitét, en, Frembringeises- 
evne, Frugtbarhed. 

pro et contra, for og imod. 

profan, uindviet; vanhellig, ugudelig; 
verdslig, ikke kirkelig. Profanatiln (-sjon), 
Prøfanoring, en« er. Vanhelligelse, Ned- 
værdigelse, profanere, at, jranhellige, 
krænke, nedværdige. Profanitét, en, Van- 
hellighed, Ugudelighed. 

Profession, en, er, Haandværk, Haand- 
tering. Syssel, Forretning. ProfeSSiOBlSt, 
en. er. Haandværker. 

Professional, en, s, sp/., en Person, der 
driver en eller anden Sport som Levevej. 

Professor, en, sCrer, offentlig Lærer 
ved en Hdjskole el. Kunstanstalt; ogsaa 
en Titel. ProfOSSOrat, et, er, offentligt 
Lærerembede ved en Hdjskole. 

Profet, en, er, Spaamand, Seer. Profe- 
terne, Navnet paa en Del af det gamle 
Testamente, der indeholder de 16 Profe- 
ters Skrifter, profotéro, at, spaa, forud- 
sige. Profeti, en, er, Spaadom, Forud- 
sigelse, A åbenbaring. prOIOtisk, spaaende, 
forudsigende. 

Profil, en, er, Omrids; Billede af en 
Genstand set fra Siden, Gennemsnitsteg- 
ning, prolléro, at, danne en Genstands 
Omrids. 

Profit, ten, Vinding, Gevinst, Nytte, 
Fordel. proHtiboI, fordelagtig, indbrin- 
gende, proltére, at, have, drage Fordel, 
Nytte af, benytte sig af; vinde. 

pro formå, for et Syns Skyld, paa 
Skrdmt. [Tugtemester. 

Profos, sen, ser. Fangefoged, Slutter, 

profund, dyb; dybsindig; grundig. Pro- 
fnnditét, en, er. Dybde, Grundighed. 

prof ns, overflødig, ødsel; vidtløftig, om- 
stændelig. 

Profylaktik, ken, Læren om Sundhedens 
Vedligeholdelse ved Forebyggelsesmidler 
mod de for Sundheden skadelige Indvirk- 
ninger, profylaktisk, forebyggende, af- 
værgende. 

Prognose, n, r. Foruderkendelse ; For- 
udangivelse af en Sygdoms Gang og 
Forløb; Forudforkyndelse af en Sags Ud- 
fald, prognosticere, at, forudsige, be- 
bude. PrOgnOStlk, ken, den Kunst at stille 
en P. prognostisk, som angaar P, 

Program, met, mer, Indbydelsesskrift 
til enUniversitetshdjtidelighed; lærd Sko- 
les Indbydelsesskrift med Beretning om 
dens Virksomhed; offentlig Bekendtgd- 
relse; Anmeldelse af Indhold af en Kon- 
cert, Fest osv.; et politisk Partis el. en 
politisk Persons Offentliggorelse af sine 
Grundsætninger. 

PrOgréS, en. Fremgang, Fremskridt. 
Progression, en, Fremskriden, Fremskridt, 
Trinfølge, en Rækkefølge af Tal, opstil- 
lede efter en vis Lov el. et vist bestemt 



Forhold. progrOSSiV, fremskridende 
fremragende, trinvis. 

prohlbére, at, forebygge, forhindre. 
Prohibition (sJon), en, er. Forhindring, 
Standsning; Forbud. nrohlbitiY, sUnd- 
sende, forbydende. ProilibitlYSystém, et, 
er, Handelsspærring, Indførselsforbud paa 
fremmede og Udførselsforbud paa inden- 
landske Varer og Frembringelser. 

Projekt (-sjækt), et, er. Plan, Udkast, 
Anslag, Forehavende. P.Bagor, en, e. 
Plan mager, der idelig fremkommer med 
Planer til nye Indretninger uden at ud- 
føre nogen af dem. prOjOktéro, at, ud- 
kaste, gdre Udkast, Planer; foreslaa. 

Projektil (-sjæk-), et, er, Kugle til Skyde- 
vaaben. 

Prolektion (-sJon), en, er. Billede af en 
Genstand paa en Plan. P.-stOgning, Frem- 
stilling af en Genstands Billede paa een 
el. flere Planer, projicire, at, nedfælde 
vinkelrette Linier fra saa mange Punkter 
af en Genstand paa en Plan, at dens P. 
i denne Plan kan tegnes. 

Proklama, et, er, offentlig Bekendt- 
gdrelse, Indkaldelse, Opfordring, især til 
Arvinger og Kreditorer om at melde sig 
inden en vis Tids Udløb. Proklamation 
(-sJon), en, er, Kundgørelse ved offentlig 
Udraaben ; offentlig Erklæring fra en Re- 
gering; Lysning fra Prædikestolen, Til- 
lysning, proklamiro, at, ndraabe, kund- 
gdre; lyse til Ægteskab. 

Prokinsnl, en, er, (hos de gamle Ro- 
mere) kaldtes Konsulen, naar han efter 
endt Embedstid i Rom blev Statholder 
i en Provins; i Kejsertiden: Statholder. 
Prokonsnlit, et, er, en Statholders Em- 
bede og Værdighed. 

Prokreation (-sjon), en, er. Frembrin- 
gelse, Avling, prokroiro, at, avle, frem- 
bringe. 

ProkristOSSeng, en Jæmseng, i hvil- 
ken i Oldtiden den attiske Røver Prokru- 
stes indpassede de forbirejsende ved at 
udspænde de alt for smaa og afhugge 
Lemmer af de alt for store; deraf: en 
vilkaarlig, indpinende Form, i hvilken 
man voldsomt vil Indtvinge noget. 

Proknra ei. ProknraUon C-sjon), en. 

Bestyrelse, Forvaltning for en anden ; den 
af en Handelsherre til en anden givne 
Bemyndigelse til at underskrive paa hans 
Vegne, p. nr. 

ProknritOr, en, t5rer, Forretnings- 
bestyrer for en anden, især Sagfører 
(bruges i Danmark om de f5r 1868 an- 
satte Sagførere, hvorimod de efter den 
Tid kaldes Sagførere), 

Proknrlst, en, er, som handler efter 
en andens Fuldmagt; et HaDdelshos's 
Forretningsfører el. beftildmægtlget. 

Prolapsus , en, Fremlkld (af Livmo- 
deren). 



Prolegomena— prostituere. 



227 



Prttogim^nav F1. indledning, Forerin- 
dring. 

Prøtottfy en, er, en fattig, en, der liører 
til de lavere Klasser. Proletariit, et, de 
fattige som Samfundsklasse. 

prtllz, udfiøriig, vidtiøftig. ProUzitét, 

en, er, Vidtløftighed. 

prø liCØ« for Pladsen; Kapellan p. 1., 
en ved en Sognekirke paa Landet fast 
ansat Hjælpepræst. 

PrøUga ®°< ^^i Indgangstale, Aabnings- 
tale (mods. Epilog). PriløglSg en, den 
der fremsiger en r. 

PrøUngatiOB (-sjon), en, er, Forlængelse 
Opsættelse, Udsættelse, Frist. prOiOB- 
gérOa A^ forlænge, opsætte, p, en Veksel, 
udsætte den i en Veksel fastsatte Be- 
talingsdag efter gensidig Overenskomst. 

Prememeria« let, ier, Erindrlngsskn- 
velse; Ansøgning, Bdnskrift. PfP ÉOBO- 
rial forkortet P. 1. 1 som Overskrift over 
en Ansøgning: til Erindring. 

PrpfllBBadBa n, r, Spadsereplads, Spad- 
seregang, Spadseretur; en Tur i en Dans, 
hvor Bevægelsen sker ved Gangens sæd- 
vanlige Skridt. prøBOBBrOa &t, spadsere, 
gaa en Tur. 

PrøfliitBIISa mgt, Opfinderen af mange 
Kunster, der ogsaa af Ler og Vand dan- 
nede de f5rste Mennesker og stjal Ilden 
fra Himmelen til deres Besjælelse, hvor- 
for Jupiter som Straf lænkede ham fast 
til en Klippe og lod en Grib hakke hans 
Lever, der bestandig voksede paany, ind- 
til Herakles befriede ham. 

Prt BlljO, for el. af Tusende (o/oo). 
rPBiPéPSa en, er, fremragende el. 
fremstaaende Del af noget. 

PrtBOBtérinB, let, ler. Forbjærg. 

PrOBøtiBB (-sjon), en, er, Forfremmelse, 
Befordring, især til en lærd Værdighed 
ved Universitetet. prOBOVSre, at for- 
fremme, befordre; meddele en lærd Vær- 
dighed. 

prOBpt, rede, redebon: punktlig, hur- 
tig, rask. p. Betaling, Betaling til den 
fastsatte Tid. PrOBptitidO (praangtitydd), 
n, Punktlighed. 

PrPBBlgation (-sjon), en offentlig Kund- 
gdrelse el. Bekendtgørelse. prøBlllgére, 
at, kundgdre, gdre vitterlig. 

PrøBBBeB, et, nlJminer, gram., Sted- 
ord. prøBOBipala som angaar Stedordet, 
som er sammensat med Stedord. 

pronnncéroa at, udtale. ProBnBciation 

(-sjon), en. Udtale. 

Prøp, ^n, per. proppe, at. propfuld. 

PrøpagiBda« en. Selskab til religiøse 
og politiske Lærdommes og Grundsætnin- 
gers Udbredelse; gdre P. for, virke for, 
søge at udbrede. PrøpagatlOB (-sjon), 
en, er, Udbredelse, Forplantning, prøpa- 
gørøff at, udbrede, forplante, formere. 

prø pitria« for Fædrelandet Prøpi- 



triøa tidligere Benævnelse paa en Slags 
Skrivepapir med dette Vandmærke. 

Prøpél, len, ler, Dampskibsskrue. 

prøpør, pre. Properhed, en. 

Prø Pørsøna, for hver Person. 
røpøBOBt, en, er, en, som bringer 
noget i Forslag, som foreslaar nogen til 
et Embede, til Optagelse i et Selskab 
osv.. Forslagsstiller. prøpøBØFOf at, fore- 
slaa, bringe i Forslag. 

PrøportiØB (-sjon), en, er. Forhold, ind- 
byrdes Overensstemmelse i de enkelte 
Dele; (i Regning) Lighed mellem to For- 
hold, propørtiønal, forholdsmæssig, pro- 

portiøBørøt, -ede, i Besiddelse af god 
Overensstemmelse mellem de enkelte Dele, 
velvoksen. [Forslag, Tilbud. 

PrøpøSitiøB (-sjon), en, er. Andragende, 
Proprietsr, en, er. Ejer af en st5rre 
Landejendom uden tilliggende Bøndergods. 

Prø prlBØ, fdrst, for det f5rste. 
røpylaer, F1. Forhal, Forgaard ; Pragt- 
indgang til Borgen i det gamle Athen. 

Prøpsdeatik, ken, foregaaende Øvelse, 
Forberedelse, Forskole til en Videnskab. 
P rods døn tisk, forberedende, forud øvende. 

prø rata, efter Forhold, forholdsmæs- 
sig, for sin Del. 

PrøSa, en, ubunden Tale- og Skrive- 
maade, ubunden Stil. prøslisk, som er 
i P.; hverdags, plat. PrOSalsta en, er. 
Prøsaikør, en. Forfatter i P. 

PrøSCØBiBB, iet, ier, den forreste Del 
af Scenen i et Teater. 

prø SØCindO, for det andet. 

FrøSéktor, en, -tSrer, den, som under- 
viser i Sønderlemmelsen af Kadavere og 
præparerer (tilbereder) de Genstande der- 
af, som skal benyttes ved Undervisningen 
i Anatomi. [Fuldførelse. 

PrøSøkatiOB (-sjon), en. Fortsættelse; 

PrOSølyt, ten, ter, en nyomvendt, en, 
som er gaaet over fra en Religion til en 
anden. [PørséfOBØ (s. d.). 

PrøSérpina, myt. Romernes Navn for 

prosit, velbekomme, Velgaaende, Gud 
velsigne. 

proskriboro, at, landsforvise, erklære 
for fredløs. ProSkrlptløB (-sjon), en, er. 
Landsforvisning. 

Prosødl el PrOSOdIk, en, Stavelse- 
maaling, Læren om Stavelsernes Beto- 
ning og Lydlængde. prøSOdlsk, som 
hører til, angaar Stavelsemaal el. Verse- 
kunst. 

PrOSpokt, et, er, Syn, Udsigt; Afrids, 
Tegning; Plan, Oversigt (over en Bogs 
Indhold, en Anstalts Indretning osv.). 

PrøsteraatiOB (sjon), en, Knæfald, Fod- 
fald. prOStorBérO, sig, at, falde paa Knæ, 
kaste sig ned. 

prostatisk, fremstaaende, fremragende. 

prostitaéro, at, beskæmme, vanære; 
gdre foragtelig; gdre latterlig. proStltBé- 



228 



Protege — Pry taneion. 



ret, eii, Kvinde, som lever af Utugt. 
Prostitution (sjon), en Beskæmmelse, 
Vanærelse; lovbeskyttet Usædelighed, Be- 
tegnelse for alle prostituerede Kvinder i 
en By. 

ProtOgO (-tesje), en, er, en Person, som 
nyder en andens (rig, fornem el. mægtig 
Mands) Gunst og Beskyttelse. prOtOgOFO 
(-sjere), at, beskytte, tage i Forsvar, be- 
gunstige. 

Protektion (sjon), en. Beskyttelse, 
Varetægt; Yndest, Begunstigelse. Protok- 
tiønlsniO, n, den Retning i Nationaløkono- 
mien, som vil beskytte et Lands Frem- 
bringelser ved hoje Toldsatser. Protek- 
tionist, en, er. Tilhænger af denne Retning. 
Protektor, en, tCrer, Beskytter, Skytsherre. 
Protektorat, et, er, Hdjhedsret, Tilsynsret. 

Pro tempore, fork. p, t, nu for Tiden. 
rotést, en, er. Modsigelse, Indsigelse; 
Ikkeantagelse af en Veksel, der bevidnes 
og bekræftes ved et Notarialdokument ; 
en af Notarius udstedt Bevidnelse af, at 
en Veksels Præsentation til Akeept (P, de 

non acceptione) ei. Betaling (P, de non 

SOlntione) uden Nytte er bleven foretagen. 
protestere, at, erklære sig imod noget« 
gore Indsigelse imod, forbeholde sig sin 
Ret, nedlægge P, protostéro en Veksel, 
sikre sig Gyldigheden af Vekselret efter 
den i samme foreskrevne Fordring ved 
en Notarialprotest. ProtOStéring, en, er. 
Forbehold af ens Rettigheder ved formelig 
Indsigelse; Udstedelse af en Veksel protest. 

Protestant, en, er. Navn for de evan- 
geliske Kristne, paa Grund af den af dem 
paa Rigsdagen i Speier 1529 nedlagte 
hdjtideHge Protest mod Trostvangen. 
protestantisk, som hører til, er overens- 
stemmende med Protestanternes Lære, 
deres Religionsgrundsætninger. ProtOStan- 
tlsne, n, den reformerte og lutherske 
Kirkelære. 

Protons, mytf en Halvgud, der kunde 
antage flere Skikkelser efter eget Behag; 
deraf: et ustadigt Menneske, Vendekaabe. 

ProtOYangélinm, let, Urevangellum, det 
f5rste Evangelium, den f5rste Spaadom 
om Messias (se 1. Mosebog 3,15). 

Protokol, len, ler, Forhandlingsskrift ; 
en skriftlig og retslig gyldig Optegnelse 
over en Forhandling, et Forhør, en Syns- 
forretning osv.; en Bog, hvori retslige el. 
andre Embedsforretninger indføres. Pro- 
tokoUéring, en, er. Indførelse i en P. 
protokollere, at, indføre i en P„ optegne 
el. nedskrive noget lovformelig. 

Protoplasma, et, er, Urbillede; Gelle- 
subslans, den slimede, svagt kornede 
Substans, som findes i levende Celler, 
og som er Grundlag for alt Liv. 

ProtOtyp, en, er. Forbillede, Mønster- 
billede; fOrste Aftryk af formede el. stukne 
Arbejder. 



Pretraktion (-sjon), en, er, Forhaling, 
Trækken i langdrag. 

ProtnberanS, en, er, udvækst, særlig 
om de Flammer, som viser sig om Sol- 
randen ved Solformørkelse. 

Prevenoalsk (-vang-), se Langne d'ec. 
rovenn l-veny), et, er, Indtægt, Vin- 
ding, Fordel. 

PrOYérbe, t, r, inie Lystspil bygget 
over et Mundheld el. Tankesprog. 

PrOFOrbiél, ordsprogsagtig. 
rOYiint, en, Mundforraad, Levneds- 
midler, proviantere, at, forsyne med P, 
PrOVidenS, en. Forsorg« Forsynlighed; 
Forsynet; prOYidOntiél, tilskikket af For- 
synet. 

PrOYinS, en, er, Landafdeling, Statens 
øvrige Dele i Modsætning til Hovedstaden. 

PrOYinsiél, som bruges i eller hører til 
. PrOYinsiallsnO, n, r, Ord el. Udtryk, 
der kun er brugeligt i en vis Landsdel 
el. P. [(provæng), en fransk By. 

Provinsjose, n, r, Rose fra Provins 

Provision, en, Forraad, især Mundfor- 
raad; Forsyning med Levnedsmidler; 
Godtg5relse for haft Ulejlighed ved en for 
en anden udført Handel el. Forretning. 

Provisor, en, -s^JreF) fOrste Farmaceut 
paa et Apotek. 

provisorisk, foreløbig, midlertidig, ind- 
til videre p. Lov, en Lov, som af- Re- 
geringen under paatrængende Omstændig- 
heder udstedes uden at være forelagt 
Tingene, hvis efterfølgende Samtykke er 
et Vilkaar for dens vedvarende Gyldig- 
hed. PrOViSOrinm, let, ler, visse Forholds 
midlertidige Tilstand; en for en Mellem- 
tid indsat Øvrighed el. Bestyrelse. 

Provokation (-sjon), en, er, Udfordring. 
Udæskning. prOVOkorO, at, udfordre, for- 
nærme. 

Provst, en, er, hOjere gejstlig, som i et 
vist Distrikt er de øvrige gejstliges fore- 
satte; Klosterforstander, Stiftsforstander ; 
Forstanderen for Regensen i København. 
Privatorot, ten, ter, gejsUig Ret, som 
paakender gejstlige Sager som Underret 
for Landemoderne. iTOVStl« et, er, en 
Provsts Embede, Værdighed, Bopæl og 
Embedsdistrikt. [nært Slægtskab. 

PrOZimitét, en, Nærhed, Naboskab; 

Prfide (pryd), n, r, skinhellig Snerpe. 

PrndO, skinhellig, skinkysk, snerpet, 
rnderi, et, Knibskhed, skr6mtet Ærbar- 
hed, snerpet Væsen. 

PmdéncO (prydangs) el. Pndins, en, 
Klogskab, Forsigtighed, Betænksomhed. 

Prnnk, en, prunkløs, pmnke, at. 

Pryd. en. pryde, at. Prydelse, n, r. 

Prygl, en, e. Prygl, Fl. prygle, at, 
Prygleri, et. 

rrytanélon, Raadhnset i det gamle 
Grækenlands frie Stater, Forsamltogsstedet 
for Prytinerno, udvalg af Raadet 



præ — Præservation. 



229 



■rSt for, fremfinv fomd for. 

Praaiailttir, Fl., fossile Organismer, 
isaer Menneskor, som hører til en forhi- 
storisk Tid, har levet >f5r Adam c. 

PrrttBiirill, en, Domherre, Stifts- 
herre. FniUtiBy t, r, aarlig Indkomst 
af en gejstlig Stiftelse . el. af Jordegods, 
der er anvist til Indtægt for gejstlige. 

PracilMlv et, -denser, foregaaende Til- 
fielde. Kendelse, Dom, som tages til Følge 
og kommer til at gælde som Rettesnor 
ved senere lignende Lejligheder. 

PniCipttra en, tOrer, Lærer, Lære- 
mester, [landibilis, 

■rs cetorls« firemfor andre; se ogsaa 

rr9Cipitat,et, Nedslag, Bundfald. Praci- 
pltttiil (-sjon), en, er. Bundfældning. 
praclpiUrO. at, bundfælde; falde til 
Bands, sætte sig; overile, forhaste. 

prSCiS« bestemt, n5je, ndjagtig, punkt- 
lig, prsclserøg at, bestemme nojere. 
PraClsiOB, en, Ndjagtighed, Bestemthed, 
Punktlighed; fvndig Kortbed i Udtrykket. 

PralølUBatteB (-sjon), en Forudbe- 
stemmelse; den Mening, at Gud forud 
har bestemt ethvert enkelt Menneskes 
Salighed eller Forddmmelse, Naadevalg. 
prsåOltiBOrt, at, forudbestemme. 

FradrteriBlBatiiB (-sjon), en Forud- 
bestemmelse (Guds over de menneskelige 
Handlinger). 

BraiiCiro. at, forudsige, spaa. Pra- 
UKtliB (-3|on), en. Forudsigelse, Spaadom. 

Frsdikit« et, er, den en Genstand til- 
lagte Egenskab, det, som siges om en 
Genstand; det el. de Ord af en Sætning, 
der indeholder det om Subjektet udsagte; 
Titel uden dertil svarende Embede. 
P.-80rd, Omsagnsord. 

fradlkO el. prake, at, Prædiken el. 
Præken, en, er. Prædikant, en, er. Præk, et. 

praliSpéBBrot, -ede, paa Forhaand an- 
lagt for. 

praiøiniBerB, at, fremherske, være 
fireinherskende, overvejende, have Over- 
haand. 

PraøkSistiBS, en, er, Forudtilværclse, 
især Sjælens tidligere Tilværelse for dens 
Forbindelse med Legemet 

Prafokt« en, er, (i Frankrig)^ den, som 
styrer et Departement Praf Oktur, et, er, en 
tjs Embede, Værdighed, Bolig, Distrikt. 

prafsriboL som fortjener at foretræk- 
kes. PraforOBCB (præferangse). Fortrin, 
Forrang, prafororef at, foretrække, give 
Fortrin. [Eks. Stavelsen misL i mislykket. 

PraflkS« et, er, gram., Forstavelse, f. 

Pragv et, præge, at. Prægning, en. 

PragUBS, en, Menings-, Begrebs-, Tanke- 
fylde. pragBiBt, vægtig, indholdsrig. 

prajBlIce (-dlbs), n, han., Skade ved at 
overtage en Forbindtlighed; jur., Skade, 

^ dragen vad ForsOmmelse; Fordom, pra- 
Icirt, at, skade, prajiidicéret, ugyi- 

DuMk BølihrtvBliigH og Fremmedordbog. 



dig, om en Veksel, der er præsenteret 
el protesteret for sent 

Pralat, en, er, en h5j gejstlig. 

PraltmiBårier, FI. indledninger, fore- 
løbige Forhandlinger^ Overenskomstpunk- 
ter ved Kontrakter, Fredsslutninger osv. 
praliniBar, indledende, forudgaaende, 
foreløbig. PraliniBareksameB, For- 
beredelseseksamen, Realafgangseksamen. 

pralBdére, at, g5re Forspil, indlede. 
PralBdimil, -iet, -ler. Forspil, især paa 
Orgel. 

PrameditatiéB (sjon), en, er. Overlæg, 
Overvejelse; Forsæt, beraad Hu. prame- 
ditére, at, overveje forud. 

Pranie, n, r, Bel5nning, Æreslon, Pris; 
Forsikringsafgift ved Assurance; Qi Lotteri- 
spil) Bigevinst. P.ObUgatieBer, F1. For- 
skrivninger paa Statslaan, som amorti- 
seres ved Udtrækning med stSrre eller 
mindre Gevinster, pramiire, at, tildele P. 

PranilSSB, n, r, noget forudskikket, 
forudsat; Forsætning af en Fornuftslut- 
ning; Fl. de Grunde, en Kendelse el. Dom 
er bygget paa. pramittire, at, forudskikke, 
forudsende. 

praBHmeriBdO , mod Forudbetaling. 
PraBBmeråBt, en, er. Forudbetaler. Pra- 
nnneratiOB (-sjon), en, er. Forudbetaling. 
praBBmerére, at, forudbetale. 

praokkBpére« forudindtage, bemægtige 
sig i Forvejen; besætte i Forvejen; forud 
indtage en mod nogen el. noget. 

PraparaBt, en, er, Forbereder; Tilbere- 
der (især af Lægemidler). Praparat, et, 
er, noget tilberedt, kunstig tilberedt ana- 
tomisk Genstand; et ved en kemisk 
Operation vundet Produkt; sammensat 
Lægemiddel. PraparatlOB (-sjon), en, er. 
Tilberedelse, Tillavning, praparére, at, 
forberede; tilberede, tillave. [holdsord. 

PrappSitiOB (-sjon), en, er, gram., For- 

Prari, en, er, Benævnelse for de store 
Sletter i Midten af Nordamerika. P.kBBd 
= en Slags Murmeldyr. 

PrarogatiV, et, er. Fortrin, Forret. 

Pråsens, et, gram., den nærværende 
Tid, Nutiden, prasént, nærværende, f. 
Eks. i Erindringen. [sig se. 

prasentåbel, som er skikket til at lade 

rrasentatidn (-sjon). en, er. Fremstil- 
ling, Fremvisning, f. Eks. Gymnastikp.; 
Forevisning af en Veksel, prasentéro, at, 
fremstille; forestille; forevise (en Veksel, 
Regning osv.), tilbyde; /niZ., hilse ved 
at holde Vaabenet foran sig. p, sig, tage 
sig godt eller ilde ud. [værende. 

PraSOBtOSj F1. de tilstedeværende, over- 

Praservation (sjon), en, Forebyggelse, 
Forhindrcn. prasérvatlv, forebyggende, 
forhindrende, beskyttende. PrasérvatlY, 
et, er, Forebyggelsesmiddel, Beskyttelses- 
middel, praservére, at, forebygge, af* 
værge; bevare, betrygge. 

28 



230 



Præses— palmonal. 



Pråses el. Præsident, en, er, deo, som 
har Forsædet, Formand, Forstander, den 
øverste i et Kollegium, en Ret osv. yrSSi' 
dSre, at, have Forsædet, forestaa. PrS- 
Sldinn, iet, ier, Forsæde; en P.s Embede 
og Værdighed. 

prsskribére, at, foreskrive; blive ugyl- 
dig (om en Fordring, der har henstaaet 
visse Aar upaatalt). Praskription (-sjon), 
en, er. Forskrift; Fordringers Fortabelse 
ved, at de ikke i rette Tid er blevne paa- 
talte. 

Prast, en, er, præstelig. 

Prastation (-sjon), en, er, Ydelse, Pligt- 
ydelse, Afgift; Kunstydelse, Frembringelse. 
prastére, at, yde, udrede, erlægge, opfylde. 

Prasnntion (sjon), en, er. Forudsætning, 
Formodning, Gisning. prasnmtiY, for- 
modentlig, som under visse Betingelser 
vil indtræde, p. Tronarving, den, som 
under visse indtrædende Tilfælde vil 
komme paa Tronen el. blive Regent. 

Pratékst, en, er. Paaskud, Foregivende 

Pratendént, en, er, en, som gdr For- 
dring el. Paastand paa noget, især paa 
en Trone; Kongsemne. pratesdére, at, 
fordre, gdre Paastand paa; foregive. Pra- 
tensiOB el. Pretentiin (pretangsjon), en, 
er. Fordring, Paastand; Indbildskhed, An- 
masselse; Paaskud. pr at eStiOS, .fordrings- 
fuld, anmassende, indbildsk. [Tid. 

Pratéritnm, et, gram., den, forbigangne 

prater plnra, fork. p. p., foruden an- 
det, med mere (især efter Titler). 

Prater, en, tSrer, (i det gamle Rom) 
den Øvrighedsperson, der i Rang ftilgte 
efter Konsulerne. Pratoriinere, Fl. de 
romerske Kejseres Livvagt. Pratnr, et, 
en p.s Embede og Værdighed. 

Pravaléns, en, Overlegenhed. praTa- 
lent, overlegen. pra?alére, at, gælde 
mere, formaa mere end en anden, have 
OvcrvæRten, være overlegen. 

PraventiV, forebyggende, afværgende. 
reve, n, r. prove, at. Prøvelse, n, r. 

P. S. = Postscriptum. 

Psålme el. Salme, n, r, aandelig Sang, 
Lov^ang, Kirkesang. Psalmlst, en, er, 
Psalmedigter; Forfatteren af de bibelske 
Psalmer, Kong David. 

psSude, tilsyneladende, urigtig, opdig- 
tet, falsk, uægte. pseuiOBym, som River 
sig et fklsk Navn, gaar under et opdigtet 
Navn. Pseadeaym« en, er, en, som har 
antaget et opdigtet Navn, især en saadan 
Forfiatter; et P., dette Navn. 

Psfke, n, Sjælen; en Sommerfugl; 
myt^ Amors elskede. Psykiatri, en. 
Sindssygdommes lægevidenskabelige Be- 
handling. 

psfkiskf aandig. Sjælen angaaende; 
paa Sjælen virkende, p.e Sy^'^mme, 
Sindssygdomme, Aar-<«evHo'«'w' » ' 



Psykolig, en, er, Sjæleforsker, sjæle- 
kyndig; Sjælelærer. PsykelOgl, en. Sjæle- 
lære, Lære om Sjælens Væsen, Evner og 
Egenskaber, psykollgisk, som angaar, 
hører til Sjælelæren. 

P. t. ^ pro tempore, 
abertot, en. Mandbarhed, K5nsmoden- 
hed, mandbar Alder. 

pfiblice, offentligt, aabenlyst. pabli- 
CérO, at, kundgore, gdre offentlig bekendt; 
udgive (Skrifter). Pablicérillg, en. er, 
Offentliggdrelse. PlbliClSt, en, er. Tids- 
skriftforfatter, Journalist. pttbllClStisk, 
journalistisk, offentligg5rende. PnbHcltét, 
en. Offentlighed, Kundbarhed. 

^abllk, offentlig, aabenbar. Pablika- 
tiOB (-sjon), Kundgorelse, Offentliggdrelse, 
offentlig Bekendtgdrelse; Udgivelse af et 
Skrift osv. PublikVm, met, Almenheden, 
Folket; Tilhørere, Tilskuere; Folke- 
mængde. [32 danske ^. 

Pad, russisk Vægt paa 40 russiske = 

Padder, et. Haarmel, padro, at, over- 
drysse med P. 

Pade, n, r. Pudevaar, et. 

Padei, en, -dier. 

Padéada, fl, Skamdelene, Kdnsdelene. 

Padllag, en, tekn., en Behand- 
ling af Raajærn, der tilsigter at 
afkulle det. 

PadS, et, pudserlig, pudsig. 

PadS, en, pudse, at, Pudsning, en. 

Padsefi6]te, n, r, skom., Stykke 
Træ, der bruges til at pudse 
Saalerne af med. 

Padsekammer en, -mre, stenh., 

se Riffelbammer. 

Padsebelt, et, er, urm,y Pind 
af blddt Træ, der benyttes til at 
rense Taphuller med, skom., Træ 
til at pudse med. _ , _,.. 

PadsekaiV. en, e, kurv.. Kniv,^"**-*°^J*^- 
hvormed de Spidser, der efter Fletningen 
stikker frem, afskæres. 

Pnerll, barnagtig, drengeagtig. 
aértO, en, spansk, en Havn. 

Paf, fet, puffe, at, Puffert, en, er, 

PaL fen, fer. Pufærme, t, r. 

Pinlist, en, er. Nævekæmper, Bokser. 

Plkkol, en, -kler. pukkelrygget, puk- 
let, -ede. 

Palclaélla (pultsjlnælla), Spasmager, 
Hansvnrst = Folichinel. 

Pald, en, e. pul- 
deL ede. 

PtUort, ^n, er, 
søo., to korte Jæm- 
el. Træopstandere 
paa Dækket, om 
hvilke et Toy kan 
g6res last 

Pllmoiil el. pilmtlir, som horer til 
el. angaar Langerne. PllaluL ein> Lunge* 




PWMrt. 



Pulpitur — pyramidal. 



231 



Pllpitir, et, er, et ophdjet og aflukket 
Stolestade i en Kirke. 

Plllt en, e, Pulsaare, forsaavidt dens Slag 
kan feles udvendigt PttlsattOB (-sjon), 
en, er, Hjertets og Arteriernes Slag, Puls 
slag. pilsiro« at, slaa, banke; være i 
livlig Bevægelse. Pnlsiméter, et, -tre, 
Redskab til at bestemme Aareslagets Styrke 
og Hurtighe^. 

Pilt, en, e. 

Pilterkammer, et -kamre. 

Pllfor« et. e, et til Støv forvandlet 
tdrt Legeme; et Lægemiddel i Støvform. 
PllVeruatiiB (-sjon), en, Forvandling til 
Støv. pilVOrisere. at, forvandle til P. 

PmvO« n, r. pumpe, at. Pumpning, en. 

PllCiy en. Punchebolle, n, r. 

PllCh (pantsj), en, den lystige Person 
i det lavere engelske Lystspil; Navnet 
paa et Tidsskrift af muntert satirisk Ind- 
hold. 

PUCtUB InilO, t, Slutningspunktum. 
P. SiliOlBa Hovedpunktet, som alt kom- 
mer an paa. 

Pui, et, pundig, f. Eks. fempund ig. 

Pne, en, e. Pungdyr, punge ud, at. 

pufska kartagisk. p.e Krige, de Krige, 
som Romerne førte mod Kartagerne. 

Pukt« et, er, en bestemt Del, Afsnit, 
Genstand, Omstændighed, Sag, Post, geom.j 
Grænsen for en Linie. pilBktére, at, 
g6re Punkter, Prikker, betegne med Punk- 
ter; sætte Vokaler til i Hebraisk; med., 
foretage et Stik, se PnttkUOB. Pnnktér- 
knisU (hos Malere og Kobberstikkere) 
et Billedes Udførelse ved fine Punkter, 
ikke ved Strøg med Penselen eller Stre- 
ger. PnnktériBg. en, er, Betegning med 
Punkter; ogsaa = Punkterkunst; spt, det, 
at der af en spids Sten el. lign. bliver 
stukket Hul paa en Cykles Luftring, saa 
at Luften slipper ud. 

PuktBB, met, mer, Prik; Slutnings- 
tegn efter en hel Sætning el. Periode; 
den hele Sætning selv. 

PnnktiOB (-sjon), en, er. Stik, Opstik- 
ning, Aabning ved Stik. [hed 

Pnnktvalitet, en. Punktlighed, Nojagtig- 

PVBktnatiiB (-sjon), en, er, i orien- 
talske Sprog at sætte Prikkerne, d. v. s. 
Vokalerne. 

Pnnktnr, en, med, = Pnnktion; bog., 

de to Jærnstifter paa en Bogtrykkerpresse, 
hvorpaa Arket fæstes; de derved i Arket 
stukne Huller (P.huller). 

PVB86l, en, -sier, tekn., lille Staalstang, 
i den ene Ende forsynet med et indhug- 
get Mærke, til at indhugge Mærker med. 

Pupil, len, ler, Aabningen i Ojets Regn- 
buehinde, >Ojesten<. 

PiPPOg n, r, hos Insekter med fuld- 
stændig Forvandling, Stadiet fdr det sidste 
Hadskifte, hvori det ligger i Dvale uden 
at tage Føde til sig eller bevæge sig. 



pur, ren, skær, ublandet, lutter, bar, 
klar. pure, blot, bure. [og deslige. 

Purée (pyre), n, r, en afsiet Mos af Ærter 
purgatiY, rensende, afførende; et P., 
Renselsesmiddel. Purgatoriun, iet, ler, 
Renselsesed; (i den romerske Kirke) Skærs- 
ild, pur^oro, at, rense, afføre. 

jiurificere, at, rense, lutre. PuHlka- 

tiOB (-sjon), en. Rensning, Lutring. 

PuriBg en. Festdag hos Jøderne (i Marts) 
til Minde om Hamans Fald og Jødernes 
Frelse ved Ester og Mardochai. 

PurlsniØ, n, Sprogrenhed, Sprogrensel- 
sesiver; overdreven Iver for at rense Spro- 
get for fremmede Ord, >Maalstræv<. 
Purist, en, er. Sprogrenser. 

Pnritauer, en, e, l England i det 16. 
og 17. Aarhundrede Tilhænger af Puri- 
taulsnou, en religiøs Retning, der vilde 
rense Kirken for Katolikkernes Tilsæt- 
ninger, og g5re den uafhængig af Staten. 
Den krævede ogsaa streng Kirketugt. 

Purpur, et, en, violetrød Farve, en 
Klædning af denne Farve, især en Fyrste- 
kaabe; figurlii;: Kongemagt, Herskermagt; 
faa Kirkens P, betegner i den romerske 
Kirke at opnaa Kardinalværdigheden. 

purro, at, søv., vække. 

PUruléut, materieagtig, fuld af Materie. 
ns, set. Materie i et Saar. 

Pus. et, det lille P. Pusling, en, er. 

pUSiB, at. Pusleri, et, er. 

rUSt, et, puste, at. Pusterum, met. 

Pusta, en, (i Ungarn) udstrakt Hede- 
land og Græsgange, især omkring Floden 
Teis^ 

Pastel, en. Blegn, Hede- 
blegn, Finne. pUStUløS, ud- 
slaaet, finnet. 

Pastor, en, e, Apparat til 
at frembringe en Luftstrøm 
med, især for at faa Ilden til 
at brænde bedre. 

PutrefaktiOU (-sjon), en, 
Forraadnelse. putroficérB, at, 
bringe i Forraadnelse. puiro- 
SGOrO, at, raadne, gaa i For- 
raadnelse. putrid, raadden, 
forraadnet. 

Pygmæer, FL, fabelagtige 
Dværge; Dværgeslægt, især i aandelig 
Henseende, pygnsisk, dværgagtig, meget 
lille. 

PyladOS, en tro Ven og uadskillelig Led- 
sager af OrOStSS, for hvem han vilde gaa 
i Døden; deraf: en trofast Ven. 

Pylon, en, -Ioner, smaa Hjornetaarne paa 
Siderne af Indgangen til de ægyptiske 
og nubiske Templer. 

Pynt, en, pynte, at. pyntelig. 

Pyntenot, tet, sød., lodret Stang under 
Bovsprydet med tilhørende Tov (se Fig. 

Fuldriggor). 
pyramidal ei. pyramidalsk, pyramide- 




Puster. 



232 



Pyrolatri — quo-usque. 



formig, spidstilløbende; uhyre. Pyrasldø, 
n, r, geom., et Legeme, hvis Grundflade 
er en ligeliniet Figur og hvis trekantede 
Sideflader løber oventil sammen i en 
Spids; en Bygning af denne Form, især 
hos de gamle Ægyptere, opført til Grav- 
kammer, [bedelse. 

Pyrolatri, en, Ilddyrkclse, Ildens Til- 

Pyroniill, en, er, en, der lider af en 
sygelig Lyst til Brandstiftelse. PyrOBftlll, 
en, en saadan Lyst. 

Pyrøniftlltl, en, Spaadom af Ilden, især 
af Oflerilden. 

FyrOBéter, et, tre, Ildmaaler, Hede- 
maaler, et Redskab til at udmaale og be- 
stemme h5je Varmegrader. 

Pyratoknlk, ken. Fyrværkerkunst, Fyr- 
værkeri. Pyrotékniker, en, e. Fyrværker, 
som forstaar at tilberede Fyrværkeri, eks- 
ploderende og brændbare Stoffer. 

Pyrrkuaaajr« en, e, en d3Tekøbt Sejr. 

Pythigoraa, en, gammelgræsk Vismand, 
der grundlagde et sædelig-religiøst, politisk 
Samftind. rytlia|[Oraara en, e. Tilhænger 
af P. yytkagaraiak, hidrdrende fra P., 
overensstemmende med hans Lære. 

Pythia, en, den erfarne, forstandige; 
Apollos Præstinde ved Oraklet i Delfi el. 
Pytho. pf tlliak, Apollo angaaende, ham 
helliget (et Tilnavn til ham, fordi han 
havde fældet PythOB, en frygtelig Drage). 



pytUaka Lege, de Lege, som hvert Qerde 
Aar hdjtideligholdtes i Delfi til Ære for 
Apollo. 

PyttiBgafant, et, er, søu.. Vant, der 
fører fra Yderkanten af Mærset ind mod 
Masten (se Fig. lara). 

Pyanl, en. Blodforgiftning, især en 
saadan, der er opstaaet fra et Saar. 

PadagOg, en, er, Bdrneopdnager. Pada- 
gOglk, ken, Opdragelseskunst, Opdragel- 
seslære, Opdragelsesvidenskab. padaga- 
giak, som angaar eller hører til Opdra- 
gelsen, [utugtig Omgang med Drenge. 

Padaraat, en, er, et Mandfolk, som har 

Pagl, en, e. at drikke til Pægls. 

Pai^ en, e, Pælebro, pæle, at. 

PaOB, en, er, Bonderose. 

Paro. n, r. Pæretræ, Pærevælling, osv. 

ParakoBtikt, en, er, elek., 
en pæreformet Afbryder, i /^** 
Reglen anbragt i en lang Led- jO 
ningstraad. jT^ 

Pøbel, en, den laveste Del J\ I 
af Folket ; Mennesker der ytrer ^~^ J^ 
Lavhed i Tænke- og Handle- M§^ 
maade. [pind, osv. 

Polae, n, r. Pølsegift, Pølse- P«rekontaki. 

POBitina. en, Bod, Kirke- 
bod, Bodsøvelse; Straf, Pine. pOBitéBt, 
bodfærdig, angerfuld. pøBitira, at, angre; 
lide Straf. 



Q 



Q forekommer kun i Forbindelsen Qu; hvor intet andet er anført, udtales den kv. 



QBa« som, i Egenskab af, for saa vidt; 
f. Eks. qaa Professor, som Professor. 

Saadragésima (nemlig dies: Dag), den 
e Dag fdr Paaske, den fdrste Sdndag 
i Fasten, den 6te S5ndag f5r Paaske. 

Quadriga, en, (hos Romerne) en Vogn 
med fire ved Siden af hverandre forspændte 
Heste. [ske, hvad der vil. 

Jaaad møBia (kang mæhm), i hvert Fald, 
laartar (kvaarter), et, engelsk Korn- 
maal, noget over 2 Tønder. 

Oaartiør latla (kartie latæng). Studen- 
terkvarteret i Paris. 

QVaaif ligesom, saa at sige, en Slags; 
tilsyneladende, foregiven, for et Syns Skyld. 
Qaatraln (katræng), et, et lille Digt 
paa fire Vers. 

QvaøB(kwin), Dronning. Qaaana-BaBcli 

(kwius bænsj), se KiBga-BøBCll. 



Qia faira (kø fæhrj, hvad er herved at 
g6re? 

qaal brilt panr nna amølattø (kæi 

bryi pur yn aamlætt), hvilken Larm for 
en Æggekage, hvilke Ophævelser for en 
Bagatel. [rolig. 

Jniøta (kwiæto), mus,, med Rolighed, 
Vinqiagaaima« en, Sdndagen fdr Faste- 
lavn, den 50de Dag fbr Paaske. 

QVi pra qna, et for et andet, Forveks- 
ling, egtl. af to Personer, et X for et U. 

qaltta av diibla (kitu dubl), (i Spii) 

enten intet eller det dobbelte. 

qniYivri. YOrra (kl-), den, der lever 
til den Tid, vil faa det at se; det vil Ti- 
den vise. [det der skulde bevises 

qvad arat iamøBatriBiim« hvUket var 
qva-iaqva tiBdam, hvor længe dog 

(skal vi finde os i det) I 



R. 



B. = Rex, t Eks. Kristian B.; (prr 
Recepter) riclfS; (paa Stilleskiven 1 Ure 
ritin (rOtabr); (ved Termometerangi- 
velser) — iMlBlBr. 

Btl, en, er. Raabuk, Raadyr. 

Bil, en. Ræer, t«ø.. Stang, der ophten- 
ges Tandret paa Hasten og bærer et Sejl. 

ni, RaamKlk, Raaatof. 

Bill) et, raabe, at, raabte, 

Bukar, en, e, løn., et tragt- 
formet ROr til at tbrstterke Ljden 
med. . [den, raadne, at. 

Bild, det, Raadsaar, et, raad- 

Baid, et; raade, at. raadelig 

BaiCB, n, r, Raageæg osv. 

BifeirkOT. en. Rabarberdraa- 
ber, Rabarbergred. 

Bihit, ten, ter, Ablag, Afkort- Kuber, 
ning paa en Vares bestemte Pris; ikræd.. 
Opslag paa RerreklKder, især af en anden 
Farre; smalt Have- el. Blomsterbed, som 
løber langs Gangen, nklttere, at, afkorte, 
slaa af paa. 

UkkC en, er, el. Bikkliar, en, e. Jødisk 
Relieionslterer, lovkyndig, skriftlærd, Præst. 
Blkkil1m«,n,r, Rabbinernes Læresætnin- 
ger, rikklllk, hørende dertil. Bakki- 
Bistt en, er, Kender af Rabbinlsmen. 

nkkilB*, mus., med vild Lidenskab. 

Biklai, en, Raseri, Galskab. B. Clllia, 
Hundegalskab. 

Blklllat, en, er, meget snakkende, ræn- 
kefuld Jnr&t; Lovfordrejer, Lovtrækker. 

flacD, n, r, Stamme, Slægt; Art, Slags; 
Yngel, Slæng. 

BacbltiB (-kl-), en, den engelske Syge, 
idobbeltei Ledde. rackltlaki lidende af 
denne Sygdom. 

Batft en, er, radsaa, at, Radssaning, en. 

Bad, en, er, fitk., Væg af Piskegarn, 
der sættes lodret i Vandet for at standse 
Fisben og lede den ben til Rnsen el. 
Bundgamet. 

radere, at, udskrabe, afkradse; (hos 
Kobberstikkere) ridse, artse Figurer. Ba- 
dirilg, en, er. Billede, der er trykt med 
en ætoet Plade. 

radilli straalet, som har Straaler. Ba- 
dllHll (-slon), en, er, Straalen, Slraale- 
kastnlng. 

ndikll, rodtestet, indgraet; oprinde- 
lig; tn Grunden a^ Tilhænger af Ba- 
dlkallima. n, stræben efter fuldstændig 
Omdannelse og Forbedring af Statsforfat- 
ningen, Bestyrelsen osv. 

Udila, ien, ler, ret Linie tn Cirkelens 
Midtpunkt (Centrum) til dens Omkreds 
(Periferi). 

"■"-"'-, n, renset Sukker. Blfflia- 



larf, et, er. Fabrik for Fremstilling 
af B. 

Bafflianait (mang), et, Forflnelse. 
rifllBére, at, rense, forfine, nfllléret, 
renset, fbrflnet; snedig. 

BalralchlaBSr (rafræsjisSljr), en, er, lille 
Flaske med Straaleapparat til at udsprfijte 
Parfumer el. dugge Blomster med. 

Battar, FI. , almindelig Betegnelse for 
Stager, Spær og Lægter. 

rice, at. Ragekniv, en. Rager, en. e. 

Bagofit (ragu), en, er. Ret af ituskaaret 
Ked med en krydret Sovs; Blanding 

raillera (ra(l)jere), skæmte, spotte, g8re 
Nar af. Railler! (rajeri), et, er, Skæmt, 
Spot, Drilleri. 

BataaB (ræsaang), en. Fornuft, Indsigt, 
fornuftigGrund(f.Eks. tage mod B.)' Grund, 
Aarsag. riiBaniakel, fornuftig, billig; 
anstændig. BalseBBemlBt (ræsaanne- 
mang), et, er, BedOmmelse, Dom; Fornuft- 
slutning, Slutningsrække. raiaoBBére, at, 
slutte, ddmmc, bedomme efter Fornuft- 
grunde; gOre grundløse el. næsvise Ind- 
vendinger. BaisaiBtr, en, er, en, som 
raisonnerer. 

Bajlk (radsja), en, er, en ostindisk 
Stammefyrste. 

Bakit, ten, ter, et med Krudt fyldt 
Rfir, der, naar det antændes, farer hSJt 
op i Vejret. 

Bakke, n, r, søo., Bojle, ved hvilken 
Raa, Gaffel og Bom boldes ind til Masten. 

Bakker, en, e. Rakkerknægt, Rakker- 
kule, osv. [forlige, udsone. 

r^kamodire, at, bringe l Orden igen; 

Båkle, n, r, et Aks af ufuldstændige, 
enkannede Blomster. B.traer, en Plante- 
famiiie, der indbefatter Pil, Birk og de 
skaa] frugtede. 



ralleatiBde, mu 

roere end forhen. 

ralleilere, at, g&re 

langsommere, for- 
hale. 
Bam, et. ramme, 

Banadiii el. Ba- 

maiaa, en. Tyrker- 
nes store Fastetid. 

Banaakrie, et, 

tydelig og heftig 
Harme over noget. 

BambBk, kcn,ke. 
Maskine til at drive 
store BJæiker ned 
i Jorden med, I. 
Eks. til^lværker. 

BaBlkBB,enSlaga 
Kortspil med mange Spil Kort. 



nølende, langsom- 




234 



Etsin le— nitf onal. 



Umit, ostindisk og kinesisk GrKsart, 
at livis Fibre der vieves et Stof, som 
anvendes til UndertOJ. 

Ramilkatloi (sjon), en. er. Forgrening, 
Udbrednlng i Grene. rMilcSra, at, for- 
grene sig, 

Bauler, en, e, jagl., HareliaDnen. 

BiBpa, a, r, Opkørsel paa en Vold; 
teat., en Række Lys forneden foran paa 
Scenen. [fordærve. 

ranponlre, at. beskadige, edelKgge, 

Ban, et. Itansmand. en, rane, at. 

Baacile (rangkybn), en. Nag. indgroet, 
hemmeligt Fjendskab. 

Band, en, e, skom., Kant af Læ- 
der, ^er forbinder Overlæder og 
Saal. 

BanilkliT, en. e, skom.. Kniv, 
livormed det af Kanden skæres 
bort, der stikker frem efter Sam- 
mensyningen. 

Baag, en Række. Orden; Stand, 
Værdighed. raaiiT« (rangsjere), 
at, ordne, stille I Række, an- 
vise Plads; Indtage en Plads. 
BaiierlBI (rangsjering), en. er, 
Ordnen, Ordning. R.ndknlv. 

Baaiel, en. mk., Svir. 

Bamle. D. r, kurv., Ben til en Stol el. 
lign., der er beklædt med en tyk Fletning. 

rinlaara, at, oplive, opmuntre, opfriske. 

raak, »bd., kaldes en liaad, der let 
kæntrer. 

Ranka, n. r. ranke sig. at. 

rilSBft, at. Ransagelse, Ransagning. 

Baisal, en, sier, en Siagi Lsderuek til 
at have TOj i paa Rejse. 

Bapacitat, en, Ruvgen-ighed, Gridskhed. 

Bape, en, grovtreven Snustobak. 

BapSrt, en, er, mil. Vogn til at trans- 
portere Psstningskanoner paa. 

rapMj hurtig, hastig, rivende, strid, 
Baplllitet, en, Hastiglied, rivende Har- 
tiglied. 

Bapir, en, er, Pægtekaarde til 
Fægteo\'else. [som Ænder. 

rappa, at. frembringe en Lyd 

Kappel, len. Tilbagekaldelse, 
Hjemkaldelse; Tegn med Trom- 
men eller Hornet for Soldaterne 
til at samlea om Fanen eller at 
træde i Gevær. rapellara, at, 
kalde tilbage, i^jemkalde. R.skri- 
Talse, den ofQcielle Skrivelse, hvor- 
ved en Gesandt kaldes tilbage. 

Bapparl, en. er, Beietning. Efler- 
retning. Melding, især i Politi- og 
Mililærviesenet; Kurhold. Veksel- 
forliold . Forbindelse . Sammen- 
hæng npporléra, at. melde, be- »»d' 
relte ; give hemmelig Underretning. 

Bapa, en. Plante af Kaalslægtcn, som 
dyrlies for dens olieholdige Prås Skyld. 

Bapaidar, pi., omvandrende Folkesan- 



gere hos de gamle Grækere, der Især fore- 
drog de enkelte homeriske Sange. Blp- 
BOdl, en, er, Brudstykke af et st6rre Digt 
iaær af Homers Heltedigte; et Værk, der 
bestaar af samlede Brudstykker; i mo- 
derne Poesi et Digt, udsprungen af en el. 
anden San se begejstring, f. Eks. Kærlighed; 
1 moderne Komposition et Musikstykke 
(især Instrumentalt), d^ er sammensat af 
Folkemelodier. raPBtdlBk, løsreven, be- 
staaende af Brudstykker. [Vrede, Itaseri. 

Biplis, en, er, Anfald af Afsindighed. 

Barltat, en. er, Sjældenhed. Kostbarhed. 

riB*. at, rasende, Raierl, et 

rasera, at, jævne med Jorden; alSjfe, 
nedrive (Fæstningsværker). 

raake bIe, at, bag., hæve sig (om Dej). 

Baap, en. e. raspe, at, Rasphns, et. 

raBSemklire (sangblere), at, samle, 

raaanriBt (rassyrang), beroligende, tre- 
stellg, som Indgyder Mod Igen. 

Bast, en, er, Itkn., den nederste Del 
af HOjovnen. 

Bastril, en, er, femdobbelt Rldsepen 
tU at trække Nodelinler. nstrir«, at. 
trække Nodelinier. 

laanr, en. Udslettelse, Udskrabning (i 
Skrilter); et udskrabet Sted. 

■at, tet, ter, mi>., et lodret stillet Hjul, 




om hvis Aksel der er lagt Kæder Itti 
Horet. <^ hvorved Roret drejes. 

Bata, n, r, enhver enkelts forholdsmæs- 
sige Andel 1 el. Bidrap til noget. Bater, 
Fl., Andele, Betalingsdele. BatakaUllBt, 
Betaling, som sker delvis til visse be- 
stemte Tider. 

Batala, en, Llker af friske Frugtsatler 
med Tilsætning af Vlnaand, Sukker og 
Krydderi. 

ratillcara, at. samtykke i, bekræfte, 
stadfæste. BatllkatiiB Hon), en, er. 
Samtykke. BekræneUe, Stadliestelse , f. 
Eks. Regentens Stadfæstelse af en fore- 
løbig afslullet TrakUt. 

Ballil (sjon), en, er, afdelt Maal el. 
Part, Portton; een Dags Føde for hver 
Mand, een Dags Foder tU hver Rytterheat. 

ratia^I, fornuftig, romoftnuecslj; som 



rationel — recipe. 



2^5 



lader sig fdldkommen ndregne. lattøBa- 
IISBØy Hf den Gmnduetning I alle Domme 
og Handlinger at felge Fornuften; For- 
nofttro, Fomnftreligion. Rittosallst« en, 
er, som forkaster Aabenbaringen og ud- 
leder sin Tros Lærdomme og Grundsæt- 
ninger af Fornuften. Rationalitet, en, 
Fomuftfghed, Fomuftmæssighed, Beregne- 
lighed, [videnskabelig, grundig. 

ratiaaél, grundet paa Fornufterkendelse; 

RaVj^et, ravgul, Ravperle. 

BafagO (-vasj), n, r. Ødelæggelse, For- 
styrrelse. 

BaVøllB (ravelin, ravlæn g), én, er, For- 
skanse, Udenværk foran en Bro og Port. 

Ba?Bi en, e. Ravnefader, osv. 

BaVBdUg, et, en Slags svært Hampe- 
lærred eller fint Sejldug. 

Bayin (ræjaang), en, Straale; mil, en 
lige Linie fra en Fæstnings Midtpunkt til 
Bolværkets Spids ; det imellem en saadan 
Linies Endepunkter beliggende Rum el. 
Omfang; Omkredsen af det. der ligger 
inden for Fæstningens Skudvidde. 

Rillia (ratsja), en, er, Strejftog, Plyn- 
dringstog; Jagt paa Løsgængere o. desl. 

rø-f en Forstavelse med Betydningen: 
tilbage, igen, paany; imod, om. 

BaagBBS, et, er, modvirkende el. til- 
bagevirkende Ting; Ice/n., Stof, som ved 
de Forandringer, det selv undergaar, el. 
ved de Virkninger, det frembringer, til- 
kendegiver visse Stoffers Tilstedeværelse 
og Natur. roagSrO, at, tilbagevirke, mod- 
virke; gdre Modstand; kern., give sig til 
Kende, f. Eks. r6a|[6r6 surt, have en sur 
Smag; farve RoageBSpapir (= Lakmus- 
papir) rødt. 

BeaktiiB (-sjon), en. Modvirkning, Til- 
bagevirkning; Stræben efter at tilbageføre 
el. Tilbageførelse af den forrige (foræl- 
dede og daarlige) politiske Tilstand i 
Staten. røaktiOBSr, modstræbende, mod- 
virkende, tilbageførende. En rBaUiøBSr, 
en, som stræber efter at tilbageføre den 
gamle Tilstand i Statslivet. 

røil, som hører til el. vedkommer 
Sagen, tinglig (modsat personlig); vir- 
kelig, tilværende (modsat ideel). R.VSrdi, 
Sagværdi, virkelig Værdi, f. Eks. Nfønters 
virkelige Værd (mods. IOBliBål?ardi, det 
røalø, det virkelige, sande, virkelig tilvæ- 
rende. 

roaliaibel, som kan realiseres. Reall- 
SatiiB (-sjon), RealiSérlBg. en, er, Iværk- 
sættelse, Udførelse; Salg, Gdren i Penge. 
røalisére, at, udføre, iværksætte; sælge, 
gdre i Penge. 

BeallSBOa n? den filosofiske Lære, at 
Tingene virkelig er til, uafhængig af vore 
Forestillinger og uden for disse; (i Kunst 
og Litteratur) den Retning, som hævder 
T^osltaben mod den ydre Virkelighed og 
skyr den fri Komposition. BøallSt« en, 



er, Tilhænger af denne Lære; den, som 
ynder Undervisningen i Sagkundskaber 
fremfor D3Tkningen af de lærde Sprog; 
Elev i en Realskole, realistisk som ta- 
ger Hensyn til det væsentlige, n3rttige og 
især til det ydre, virkelige. [sig selv. 

realitØTa virkelig, i Gerningen, i og for 
RealitSt, en, er. Virkelighed, Væsentlig- 
hed; væsentlig Beskaffenhed; en Sags 
egentlige Genstand. 

røaSSBBierø, at, optage igen, foretage 
paany. RøBSSBBltiøB (-sjon), en, er, Fore- 
tagelse paany (af en til Dom optagen Sag, 
af et til Slutning optaget Bo). 
* ReaSSBraace (-rangse), n. Genforsikring; 
det, at et Forsikringsselskab forsikrer hos 
et andet for i paakommende Tilfælde at 
kunne dække sit Tab. 

ReaBBiirs Termøméter (Reomyhrs), 

det hos os sædvanlig brugte Termo- 
meter, som har O ved Frysepunktet og 80 
ved Kogepunktet. 

Reb, et, Rebslager, en, e, Reberbane, n, r. 

Rebf rebe, at, søv.^ se Rev, reve. 

Rebel, len, ler, Oprdrer. rebellere, 

at, gdre Opstand, Opror, vise sig opsæt- 
sig. RebelliOB, en, er. Opror, Opstand. 
rebelsk, oprorsk, opsætsig, genstridig. 

rebøBdérø (-baangdere), at springe op 
igen (om Kugler og Bolde). 

Rébas, en, er, Billedgaade, Gaade sam- 
mensat af Bogstaver, Ord og Billeder. 

ReceBSéBt, en, er, Bedommer af Bøger 
og Skrifter, Kunstdommer. receBSére, 
at, offentlig anmelde og bedomme et 
Skrift. ReceBSiøB, en, er, Bedommelse, 
bedommende Anmeldelse af et Skrift. 

recent, frisk, ny. 

Recepisse, n, r, /lan.. Modtagelsesbevis 
for modtagne Varer el. Penge. 

Recept, en, er. Forskrift til at tilberede 
noget efter, især Lægemidler. 

Reception (sjon), en, er, Modtagelse; 
Optagelse i et Samfund. 

receptiv, skikket til at modtage Ind- 
tryk, især fra Omverdenen. Receptivitet, 
en, Modtagelsesevne. 

Reces, sen, ser. Forlig, Fordrag; ende- 
lig Overenskomst; i Danmark fra Frede- 
rik den 1stes til Kristian den 4des Tid 
Benævnelse for almindelige Love. 

Recllérclie(rosjærsj), n, r, Undersøgelse; 
Efterforskning, Eftersøgelse, Eftersporgsel. 
recherchére (rSsjærsjere), at, undersøge, 
efterforske, eftersøge. 

rechtS, rebsl, hojre. Naar Hjulet 
drejes til hojre, faar Rebet rechts Run- 
ding. 

Recidiv, et, er, Tilbagefald i en Sygdom. 

récipe .(paa Recepter) forkortet Rp., 
tag. Recipient, en, er. Optager, Mod- 
tager; Glasklokke ved Luftpumpe; kern., 
Glas el. Kar, der er sat i Forbindelse 



2U 



Heciprocitet— refusere. 



mc>(l e\\ Destlllorkolbe, for at Destillatet 
(Icrt kun fortvttes. 

BeciorOCitit, en. Gensidighed, gensidigt 
Korhold; Veksclfbrhold. reciprlk, vek- 
MclHidltf. gensidig. 

Recil (resi), en. Fortælling, Beretning, 
SkUdring, MCitilte (rebji-X mus,, reci- 
ttttivnwssig, halv talende, lecitaUOB 
(re.Mta5yow\ en. er. Oplæsning, Fremsigen, 
F<xretli^. ■•dttttf« et mus., den Art 
Sattgx hx\xr M«l<adi <^ T^kt tnftnier tilbage 
(V^r 0»\lene?^ UAtur^ilf^ H«t<»ning og Tone- 
IftfcUU i ^\\k^ 0|MMftfcer \xfte som Indledning 
\\\ \-\\ XtttK ftcttirt« at ftvmsige, fore- 

ItNtttttUttill V^''»\ en Forsoning, 

Vs^>\vwuK^v KvM^i^i?te. reconciliére, at, 

ItNtttlAlttllC« vi^^kaanæsangs), en, 
Vwv^^vwvMvt^, l^naski^nnelse, Erkendtlig- 

(ws< V \^k^^^emmeiighed. recoBnaissant 

v\N^<^*^H^tvx^nii\ skOnsom, erkendtlig, tak- 

Ittllv ^vlX en, Tilbagestød, Tilbageløb 
vKauwu^^v^, Hossers ved Affyringen). 

ItC t^n. Ankerplads i Havet i Nærhe- 
vWj\ ^t^ Kv^iten, hvor Skibe kan finde Læ. 

ItiallUil (-sjon), en, er. Anordning, 
V M^lU^lHe af et Tidsskrift; Maaden, For- 
W<pn. hvori Udkastet til noget (f. Eks. til 
<jn \ .K\\) HfTattes ; Redaktøren, Redaktørerne ; 
Stejlet, hvor Redaktionen besdrges, Re- 
Aalltiri en, er, den, der ordner og udgi- 
M?r et Tidsskrift. 

Itill (rddang), en, er, et Befæstnings- 
v«eik, hvis to Sider danner en udad- 
IlAtiende Vinkel. 

tadde, at, jledning, en. 
[•da, n, r. Redebygning, en. 
rada, at. redebon, ne. Redekam, men. 
IWdskab, et, er. 

Radamtian, Redamptian (sjon), en, er, 

Tllhngckøben, Indløsning; Befrielse, Ud- 
htelse; Frelse, Forløsning. Radamptar, 
en, tnrer. Befrier, Frelser, Forløser. 
Radar, en, r. Rederi, et, er. 
Radif, tyrkisk Landeværn. [fatte. 

radigara, at, samle, ordne; udgive, af- 
Redingata (rddænggaat), n, r, lang, to- 
radet, sort Frakke. [kelig. 
radantabal (rddutabel), frygtelig, skræk- 
Radaita (rddut), /ni/., n, r, lille mange- 
kantet, til alle Sider lukket Befæstnings- 
værk. 

radrasaara, at, sætte i stand igen, bringe 
i Rigtighed og Orden igen, gdre godt 
igen, oprette, raade Bod paa. [stærke. 
radnblira, at, fordoble, formere, for- 
radncéra, at, tilbageføre; forringe; for- 
mindske; fremstille i formindsket Maal; 
indskrænke; nedsætte (Mønters Værdi); 
beregne fremmed Mønt, Maal el^ Vægt 
efter indenlandsk, r. ad el. in abairdlBI, 
vise det urimelige el. latterlige i en an- 



dens Paastand. RadncSriBg el. Radnktian 

(-sjon), en, er, Tilbageférelse til den for- 
rige, oprindelige, sædvanlige Tilstand; 
mat^ Omdannelse af en Slags Størrelser 
til en anden; (i Regning) Maaden at bringe 
stdrre Navn (f. Eks. Krone, Pund) til 
mindre (Øre, Kvint); Sammenligning af 
forskellige Landes Mønt, Maal og Vægt; 
Formindskelse, Fremstilling af en Figur 
efter en mindre Maalestok; Nedsættelse 
af Prisen; Indskrænkning. 

Radnlt (redyl), en, et mindre Befæst- 
ningsværk inde i et stdrre. 

Raal (rihl), en, skotsk Dans. 

raal (re-æll), virkelig, væsentlig; paa- 
lidelig, ærlig, retskaffen. RaalUtat, en, 
Redelighed, Retskaffenhed. 

RafaKtarinm, let, ier, Spisesal i et 
Kloster. 

Rafarit, et, er. Beretning, Foredrag af 
en Sag; det foredragne. RafaraBCa (refe- 
rangse), n, r, han., Anbefalingsbrev fra. 
Henvisning til ansete Huse. Rafarant, 
en, er, den, der aflægger Beretning; sær- 
lig om den, der for et Dagblad møder 
ved offentlige Lejligheder og i Bladet giver 
Beretning om disse, rafarara, at, be- 
rette, fortælle, ra farara sig til, henholde 
sig til, beraabe sig paa; henvise til, staa 
i Forbindelse med. 

Rafiaka, en, er. Genskin, Afglans. Ra- 
lakaian, en, er. Tilbagekastning, Gen- 
straaling. Genskin ; Tilbageblik, Eftertanke, 
Overlæg, Overvejelse; Bemærkning. Fl. 
Betragtninger, ralakaif, tilbagevirkende, 
tilbagesigtende. raflaktSra, at, tilbage- 
kaste (Lysstraaler); give Genskin; over- 
Isegge, overtænke, overveje; r. paa, agte 
paa, tageHensyn til. Ranaktar* en, tQrer, 
et Legeme (f. Eks. et Spejl, en blank 
Metalplade), der kaster Lysstraalerne til- 
bage. 

Rafarni, en, er. Omdannelse, Forandring, 
Forbedring. RafamatiaB (-sjon), en, er. 
Kirkeforbedring. Rafarnitar en, t5rer. 
Omdanner, Kirke- el. Religionsforbedrer, 
Trosrenser. rafamara, at, omdanne, 
forbedre. rafarOlSrta, Fl., Tilhængere 
af den ved Calvin og Zwingli forbedrede 
Troslære. 

Rafraia (rdfræng), et, er. Gentagelses- 
sætning; et Vers el. Rim, der gentages i 
Enden af hver Strofe i en Sang, Omkvæd. 

Rafraktiia (-sjon), en, er, Lysstraalemes 
Brydning. Rafriktar, en, tOrer, Straale- 
bryder, en Kikkert, der bevirker Forst5r- 
relsen ved Brydning af Lysstraalerne. 

Rafiga (rdfysj), n, r, en lidt oph5jet 
Plads midt paa Gaden, hvor Fodgængere 
kan være i Sikkerhed for Vogne. 

Rafigiam, let, ler. Tilflugtssted, Asyl. 

rafnndara, at, tilbagegive, erstatte. 

rafnaara (-fysere), at afslaa, nægte, fra- 
bede sig, undslaa sig for. 



Reftitation — Rejehov. 



237 



Køfltfttiil (-^on), en, er, Gendriyelse. 
reflHr«« at, gendrive. 

Køgile« t, -lier, kongelig el. landsherrelig 
Forrettighed; Tenene paa den kongelige 
Værdighed (Krone, Scepter, Sværd, Rigs- 
æble), rogalirø, at, beværte prægtig, til- 
dele rigelig. 

Begird (rOgahr), en. Hensyn, Betragt- 
ning; Opmærksomhed, Agtelse, Ærbødig- 
hed, røgarierø« at, bemærke, iagttage; 
tage Hensyn til, agte paa. 

Bøgitt&a ®°) ^) Vædderoning med Gon- 
doler (især i Venezia) el. andre Fartdjer, 
Kaproning el. Kapsejlads. 

BØgøl, en, gier. regelret, te, osv. 

BegØBønitiiB (-sjon), en^ Genoprettelse, 
GenfiMlelse, Omdannelse, Fornyelse. Re- 

SØBøritøri en, torer. Genopretter, Fornyer. 
LøTB, Ovn, i hvilken den nedadgaaende 
kolde Luft opvarmes og den bortgaaende 
hede Luft passerer en R,; Riogovn til 
Teglbrænding. røgØBOrére, at, genføde; 
omskabe, omdanne, forny. 

BøgØBSØB, en offentlig Bygning i Kø- 
benhavn, oprettet 1623 af Kristian d. 4de, 
hvor 100 uformuende Studenter nyder fri 
Bolig og Pengeunderstøttelse. RøgØBSiå- 
løTp en, e, Student, der har Bolig paa 
B. B»prø¥8t« den Professor, der bestyrer 
Regensen. 

BøgØBt« en, er. Regentskab, et, er. 

røgørø, at, styre, lede; herske, beher- 
ske. Bøgøringy en, er. Styrelse, Herre- 
domme; den styrende Magt i en Stat og 
de styrende Personer. 

Bøgimø (resjim). Statsforvaltning, Re- 
gering, Regeringsform; Forskrifter for 
Levemaade, Diæt. 

BøgiBIØBt, et, er, miL, Hærafdeling, 
bestaaende af een el. flere Batailloner, 
Eskadroner el. Batterier. 

BøgimøBtø, t, r, ensidig udviklet Herre- 
domme, (f. Eks. det preussiske R,). 

BøglBBf en. Dronning, [kreds, Luftlag. 

BøgiØB, en, er. Egn, Landskab; Luft- 

BøgiSSør (resjisør), en, er, den, som fore- 
staar Stykkernes sceniske Anordning og 
besårger den daglige Forretningsorden 
ved et Teater. 

Bøflstøri et, stre, Fortegnelse over flere 
sammenhørende Genstande, Ordforteg- 
nelse, Indholdsliste, alfabetisk ordnet For- 
tegnelse over de i en Bog indeholdte Ord 
el. Artikler med hosfOjet Sidetal, der 
angiver, hvor de findes i Bogen ; den Sky- 
der, som aabner til et bestemt Pibe- el. 
Stemmesystem ved Orgler ; i Sangstemmen 
om de efter deres Frembringelsesmaade 
forskellige Arter af Toner (Brysttoner, 
Falsettoner); bog., den nojagtige Dækning 
af Kolumnerne paa begge Sider af Arket 
(>holde R^<). 

Røgistritør, en, -t5rer, en, som indforer, 
ordner og opbevarer Akter og Dokumen- 

Dansk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 



ter. Røgistratir, et, er, retslig Indførelse, 
Optegnelse; retslig Indskrivningsbog; Ste- 
det, hvor Optegnelsen sker; Opbevarings- 
stedet for Dokumenter. røgistrérø, at, 
indskrive, føre til Bogs; (ved Orgel) vælge 
og forbinde flere Stemmer (Registre). 

Røglømønt C-mang), et er, Forskrift, 
Anordning. røglemøBtØFøt, forskriftmæs- 
sig, foreskreven. 

Røglét, ten, ter, bog.^ Metalstrimmel, 
der lægges mellem Linierne i Satsen for 
at frembringe Mellemrum imellem dem. 

RøgB, en. Regnvejr, regne, at. 

Régna firmat pletas, Gudsfrygt styr- 
ker Land og Rige (Kristian den 4des Valg- 
sprog) forkortet R. P. P. [et, er. 

røgnø, at. Regning, en, er, Regnskab, 

RøgréS, en. Krav om Skadesløsholdelse 
hos Tredjemand paa Grund af særlig For- 
pligtelse for dennes Vedkommende, rø- 
grø88iY,_ tilbageskridende , tilbagegaaende. 
røgrøSSørø, at, tage R., holde sig skades- 
los. 

Bø^la, Rettesnor, Forskrift. RøgBlø 
dø tri. Regelen om tre Forhold; Propor- 
tion el. Forholdsregel, hvorefter man af 
tre Led kan_ finde det Qerde ubekendte. 

RegHlaritøt, en, er. Regelmæssighed, 
Rigtighed. 

RøgnlatlV, et, er, Forskrift, Anordning, 
Bestemmelse. régHlatlV, ordnende. røgB- 
lérø, at, bringe i Orden; fastsætte, be- 
stemme; rogaløre et Ur, bringe det til 
at gaa rigtigt. RøgBlériBg, en, er. Ord- 
ning, Bringen i Orden. 

RøgBlator, en, 

torer, tekn,, Appa- 
rat til Regulering 
af en Maskines Ha- 
stighed. 

røgBlar, regel- 
ret . regelmæssig , 
r. Figur, en Figur, 
hvis Sider og hvis 
Vinkler alle er lige Regulator paa en Damp- 
store, maskine. 

Rehabilitation (sjon). Rehabilitering, 

en, er. Genindsættelse i den forrige Til- 
stand; Æresoprejsning, rehabilitérea at, 

genindsætte i den forrige Stand, Værdig- 
hed, Embede. 

Reif, tysk, en, er, ringformig Prydelse 
paa Sojler; Nøglekammen og de tilsvarende 
Stykker i Laasen. 

Réine (ræhn). Dronning. Reinecliide 

(ræuklohdd), n,r,en Slags gr5nne Blommer. 

Reinette (rænætt), n, r, en Slags Æbler. 

Reiteration (re-iterasjon), en, er. Gen- 
tagelse. reiteratlV, gentagen, som sker 
paany. relterére, at, gentage, forny. 

Re]e, n, r. Rejefangst, osv. 

Rejenest, en, e, en Slags stor Reje. 

RejehOV, en, e, fisk., Redskab til at 
fange Rejer med. 

29 




238 



rejekt — remarkabel. 




rejokt, forkastet, afvist, bortvist, især 
fra en Eksamen (gaa r.^. RdloktiOB (-sjon), 
en, er, Forkastelse. Afvisning. rBJiCBrø, 
at, forkaste, afvise, bortvise. 

rBtfO, at, smed., file en Kant af Jærn. 

Rejfklo, en, kløer, smed. Fil- 
klo, i hvilken det iskruede 
Jærn sidder skraat, saa at 
Kanten kan files af ved at føre 
Filen vandret. Blf^ 

relse, at, te, t. Rejsegilde, 
t, r. Rejsning, en, er. Rejfkio. 

rejse, at, te, t. en rejsende. Rejse, n, r. 

RelsebBin, men, me, tøm., Bom, der 
bærer et Hejseværk. 

Rejsning, en, er, søv.^ Fællesbenævnelse 
paa Master, Sejl, Takkelage. 

Rek, en, gym.y Svingstang, en vandret 
anbragt, rund Jærn- el. Asketræstang af 
ca. 3 Alens Længde, om hvilken nogle 
af de mest sammensatte Øvelser udføres. 

RekapitnlatiOB (-sjon), en, er, kortfattet 
Gentagelse af Hovedindholdet el. Hoved- 
punkterne, rokapitulérø, at, gennemgaa 
igen Hovedindholdet: gentage kortelig. 

Reklima, et, ei. ReklamattoB (-sjon), 

en, er. Tilbagefordring; Indsigelse; lovlig 
Paatale. TeUanirO, at, tilbagefordre , 
gdre Paastand paa; gdre Indsigelse imod. 

Rekline, n, r, opsigtvækkende Maade 
at avertere paa. reUaniro med el. gOre 
R, for, avertere paa en saadan Maade. 

rokeCBOSCere, at, udforske, udspeide, 
indhente Kundskab om. RekHBOSCeriBg, 
en, er, Udspejden, især af en Qendtlig 
Hær. 

RekonmaBdattOB (sjon), en, er. An- 
befaling. rekOBIBiaBdére« at, anbefale, an- 
prise. rekomnaBdéro sig, at, anbefale 
sig, flaa bort, forlade Selskabet. rekOBI- 
maBderet Brev, anbefalet Brev, for hvil- 
ket der betales særlig Porto. 

RekenstitvtiéB (-sjon), en. Genopret- 
telse. 

rekOBStrvére, at, genopbygge; forme 
paany. RekeBStrnktiBB (-sjon), en, er, 
Genopbyggelse. 

RekeBTaleSCéBS, en. Helbredeise, Hel- 
bredelsesperiode. RokaBValøSCéBt, en, 
er« en,_som kommer sig af en Sygdom. 

Rekird« en, er, spty den korteste Tid, 
der er brugt til et Væddeløb af en be- 
stemt Længde, eller den st5rste Vejlængde, 
der er gennemløbet i en bestemt Tid. 

RekreattOB (-sjon), en, * vederkvægelse. 
Forfriskning, Opmuntring, Adspredelse. 
rekreere, at, opfriske, opmuntre, veder- 
kvæge. 

RekrimiBBtiOB (sjon), en, er, Modbe- 
skyldning, Modklage, rekrifliinére, at, 

gdre Modbeskyldninger, fremkomme med 
Modanklage. 

Rekrit, ten, ter, en nysudskreven el. 
nylig hvervet Soldat. rekrBtire« at. 



hverve el. udskrive nyt Mandskab. Re* 
krntériBg. en, er, Hvervning, Fuldtallig- 
gdrelse af Krigsmandskab. 

RéktBBgel, en, gier, retvinklet Firkant, 
hvori de to og to modstaaende Sider er 
lige store. røkUflgBlar, retvinklet. 

rektilcére, at, rette, berigtige; lutre, 
rense gentagne Gange. 

RSklOr, en, tirrer. Bestyrer, Forstander 
især af en lærd Statskole. R. nagBlICBS, 
den Professor ved et Universitet, der efter 
Omgang el. Valg fører Forsædet i Konsi- 
storium. Roktorat, et, er, en R.s Em- 
bede, Værdighed. 

RekBrréat, en, er, en, som søger Hjælp, 
tager sin Tilflugt. rokBrrérO, at, tage 
sin Tilflugt til, holde sig til; (om Syg- 
domme) komme igen. 

RékviOBI, et, en Sjælemesse for de af- 
døde og den dertil hørende Musik. 

RekviréBt, en, er, den, der ansøger om 
retslig Bistand; den, der rekvirerer, ro* 
kTirorO, at, forlange udleveret, bestille 
(Varer). RokriaitiiB (-sjon), en, er. An- 
søgning; Bestilling; Fordring om at faa no- 
get leveret. 

Rekvisit, tet, ter. Fornødenhed, for- 
nødent Tilbehør. 

RelatiiB (-sjon), en, er. Beretning, Hen- 
syn, Henseende, Forhold, Samkvem. rolB- 



»yn 
tlT. 



tif, kun gældende i Forhold til noget 
andet (modsat abSOlBt); afhængig. r§- 
latifO Begreber, gensidige Begreber, f. 
Eks. stor og lille, lang og kort; gram.y 
tilbagevisende. Relatlfitit, en, er. For- 
holdsmæssighed til noget andet 

rolitO roforo jeg fortæller kun, hvad 
mig er fortalt, saaledes som jeg har hørt 
det (uden at indestaa for Sandheden deraf 

ReUgatiiB (-sjon), en, er. Forvisning, 
Landsforvisning; Bortvisning fra et Uni- 
versitet rologéro, at, forvise, bortvise, 
bortjage. 

Relief (reljæf), fet, fer, ophdjet fra Fla- 
den fremragende Arbejde i Marmor, Metal, 
Træosv. (Bi8r.,IaBtr.); Glans, Anseelse. 
R.kort« Landkort, der 1 ophOjet Tryk 
fremstiller Jordoverfladens Forhdjninger, 
Fordybninger osv. R.tryk, oph6jet Tryk 
for blinde, læselig ved Befølelse. 

RoUgiiB, en, er. Tro paa en Gud eller 
flere Guder; den paa en saadan Tro grun- 
dede Gudsdyrkelse. roUgtiS, gudfrygtig, 
from, som hører til Guds^enesten. Relr 
giositot, en, Gudsfrygt, et gadhengivent 
Sind 

RolIkfiO, n, r. Levning, ister levnede 
Legemsdele, Klædningsstykker osv. af 
Helgene og Martyrer; Genstande, der 
minder om kære afdøde eller om meget 
agtede Mennesker. 

ROBI, men, me. RembOjle otv. 

rofliarkibel, mærkværdig, værd at lægge 
Mærke til. 



rembursere Repos. 



239 



rømkinSre (ran^A at, han,, godtgdre, 
dække. ■•nbirSillBg, en, er, DækDing 
for en trukken Veksel. [Redskab. 

BOBiiilBly iet, ler, Hjælpemiddel, 

■8ailftoirlf •!, BagUderiffel, indfort i 
Skandinavien som »Bagladeriffel af 1867c. 

BøBllilCiU, en, er, Erindring; noget, 
som er øst af Erindringen, som er taget 
af andres Værker. 

røBlIS (rOmi), opsat, udsat; (i Skakspil 
og nogle Kortspil) uafgjort, hverken vun- 
det eller tabt; (i L*hombre) enkelt tabt, 
kun een Bet; en B«, en enkelt Bet. 

BemiSB, n, r, Skur, Vognskur. 

BøniSSB, n, r, han., Pengesending, Vek- 
selsending; Betaling ved afeendte Penge 
el. Veksler. 

BomittéBi« en, er, uafsat Bo^, som til- 
bagesendes Forlæggeren. RøBittOBt, en, 
er, Oversender, Indsender ; han., den, som 
oversender en af ham købt Veksel for at 
erholde det paalydende Beløb betalt; 
den, ti! hvis Ordre en Veksel er udstedt. 
ronittéro, at, tilbagesende, tilstille igen; 
oversende Penge eller Veksler som Be- 
taling. 

■øBøBstraBter, fi., se ArBinianere. 

BeBOBStratién (-sjon), en, er, Modfore- 
stilling, Indvending. reBOBstrérO, at, 
gdre Modforestillinger, indvende. 

BOBiatØ (rdmaangt), n, Fuldstændig- 
gdrelse af Udrustningen, især af Krigs- 
heste, Forsyning med ny Heste; deraf: 
B.hOSt, Erstatningshest. remOBtére, at, 
forsyne med nye Heste; gdre bereden 
igen. reBØBtéreade Roser el. ReBØBtiB- 
tafv Roser, som blomstrer igen samme 
Åar. 

rSBBlacorø (rangplasere) , at, sætte i 
Stedet for; træde i ens Sted. 

BeBBaeratiea (-sjon), en, er. Gengæl- 
delse, Vederlag, Beldnning. reBBBOrére, 
at, gengælde, beldnne. 

B6B, en, er. Rensd3T, et. 

røBi renlig, rense, at. Renselse, n, r. 
Rensning, en, er. 

BøBaiSSiBCB (rønæsangse), n, egtl. Gen- 
fødelse; den Tid i Europas Historie (i det 
15. Aarh.), da den klassiske Lærdom og 
Kunst genopblomstrede; ark,, den Stil, 
som afløste den gotiske. 

RøBCøatrø (rangkaangtr), n, r. Sammen- 
stød, tilfældigt Møde; Tvist, Trætte. 

RøBd, et, rende, at, rendte, rendt. 
Rende, n, r. Renderi, et. [se Ksdø. 

ReadogarBj et, ei. Readiag, en, væv., 

Roadei-YØBS (rangdevu), et, aftalt Sam- 
menkomst, Stævne, Stævnemøde. 

RøBOgit, en, er, frafalden, især en Kri- 
sten, der er gaaet over til den muhame- 
danske Tro; en, der i politisk Henseende 
svigter Parti. 

RøBØBBi, et, Rygte; Navnkundighed. 
røBØBBørøt, ede, bekendt RøBØBBløt, 



en, er. Pralhans og Slagsbroder ved tyske 
Universiteter. 

Reaoace (ronaangs), n, r, (i Kortspil) 
Mangel paa Kori af en vis Farve. rOBOB 
Cøro, at, give AfkalJ paa. r. sig i en 
vis Farve, kaste alle Kori af den Farve 
bori. 

ReaøYBtiøB (-sjon), en, egtl. Fornyelse; 
Boriskaffelse af Affald (Dagr.) og Ekskre- 
menter \,Iatr.) fra Husene i en By. rOBØ 
¥616, at, forny, borttage Affald osv. 

r6BØ?6r6, at, farv., komme det indigo- 
farvede Garn i et Svovlsyrebad for at 
udtrække den Kalk, det har optaget i 
Indigobadet. 

r6Btib6l« fordelagtig, indbringende. 
R6BtabiIit6t, en, det at være indbringen- 
de, at betale sig. 

R6Bt6, n, r, Afgift af eu laant Kapital. 
R6Bt68 (rangt), Fl. den franske Stats 
Gældsobligationer. LiYr6Bt6 , forhdjet 
Rente af en Kapital for Udlaanerens Leve- 
tid, mod at Kapitalen ved hans Død til- 
falder Rentegiveren. R6Bti6r (rangtje), 
en, er. Kapitalist, der lever af sine Renter. 

R6nBnciatiOB (-sjon), en, Afkald, Af- 
staaelse. [styrte. 

r6BY6r86r6 (rang-), at, kuldkaste, om- 

R60l, en, er, Møbel, der bestaar af Bog- 
hylder, [for at rense Jorden. 

r60l6, at, kulegrave, grave dybe Grøfter 

R6ørgaBi8atiøa (-sjon), en, er, Genind- 
retning. Genoprettelse. r6ørgani86r6, at, 
indrette paa ny. 

RdBBTatiøB (-sjon), en, er. Istandsæt- 
telse. r6par6r0, at, udbedre, istandsætte. 
_r6part6r6, at, fordele, ligne. R6parti- 
tiOB (-sjon), en, er. Fordeling, Ligning. 

R6P6rtøIr6 (r5perioar), t, r, Fortegnelse 
over de Stykker, der opføres paa et Tea- 
ter; foreløbig Ansættelse af Skuespil 
for en Uge. R6P6rt5riBB, iet, ier, Bog, 
der indeholder en Samling af alt, hvad 
der angaar et vist Emne eller Fag. 

r6P6t6r6, at, gentage; læse et Pensum 
igen. R6P6t6rg6?Sr, Magasingevær, der 
kan afgive flere Skud hurtig efter hver- 
andre. R6p6t6rBr, Lommeur med Slag- 
værk, som ved et Tryk paa en Fjeder 
giver Time- og Kvarterslag. R6P6titiOB 
(sjon), en, er. Gentagelse, Genlæsning; 
teat, Prøve. R6P6titir, en, er, teat, den, 
der ved Indstuderingen af Balletter og 
Syngespil udfører Musikken og dirigerer 
ved Opførelsen. 

r6pIiG6r6, at, svare, go re Indvending. 
R6pllk, ken, ker, i Skuespil hvad en 
Skuespiller siger paa een Gang; jur,, Ak- 
tors Svar paa Defensors Tale. 

R6pørt6r, en, e. Journalist, hvis Hverv 
er at samle Nyheder til et Blad. 

R6p58 (rdpo),en, er, tøm., Trappeafsats. 
Faat kaldes Reposen ved Etagerne, l08 
Reposen imellem Etagerne. 



240 



Repressalier — Restriktion. 



Repressalier, F1., Gengæld; Tvangs- 
midier for at faa Erstatning for en til- 
fojet Fornærmelse. 

Repression, en, Undertrykkelse, ré- 
pressiv, hemmende, undertrykkende. 

Reprimande (reprimangde), n, r, Irette- 
sættelse, reprimandire, at, irettesætte, 

skænde paa. 

Reprise (røpnhs), n, r, Gentagelse af 
en Hoveddel af et Musikstykke; Genop- 
tagelse af et ældre Teaterstykke. 

reproducere, at, frembringe igen. Re- 
produktion (-sjon), en, er, Gengivelse (f. 
Eks. af et Maleri ved et Fotografi); Frem- 
bringelse paa ny; Forplantning, répro- 
dnktiV, genfrembringende, forplantende. 

Reprasentånt, en, er, en, som forestil- 
ler el. træder i Stedet for en anden el. 
flere andre; en Afsending (deputeret) til 
en Stænderforsamling. Reprssontation 
(-sjon), en, er. Samling af Repræsentanter; 
den Handling at repræsentere, roprsson- 
tatlv, forestillende, som træder i en anden 
Persons el. anden Tings Sted. reprSSOn- 
tére, at, forestille, være el. gaa i ens Sted; 
stille for Ojne, fremstille. 

Reps, en Slags Toj, vævet med paa 
langs løbende Snore. 

Reptil, et, lier, krybende Dyr, Kryb. 
Reptllieiond, tysk Spottenavn for de 
hemmelige politiske Fonds, som bruges 
til Blade og Bladskrivere. 

Repnbllk, ken, ker, Stat med fri. For- 
fatning, hvis Overhoved er en Præsident 
valgt for en visAarrække. RepnbUkaner, 
en, e, Borger el. Medlem af en R.; Til- 
hænger af en republikansk Forfatning. 
repnblikanslL, som, vedkommer, er over- 
ensstemmende med en R. 

repnlsére. at, støde tilbage; afvise, af- 
slaa. repnlsiv, tilbagestødende, frastø- 
dende. 

Reputation (-sjon), en, Anseelse, godt 
Navn. ' repntérlig, hæderlig, agtværdig, 
anset. 

reqniéscat in pace! han, hun, hvile i 

Fred. 

Reservation (-sjon), en, er, Forbehold, 
Forvaring, Erklæring om ikke at ville 
give Slip paa sin Ret. 

Reserve, n, r. Nødhjælp; den Del af 
Krigshæren, der er bestemt til i Nødstil- 
fælde at understøtte den øvrige Hær; den 
Del af de værnepligtige, der ikke gdr 
aktiv Tjeneste. Reservelage, n, r, Hos- 
pitalslæge, der staar Overlægen bi. re- 
Servére sig, at, forbeholde, betinge sig; 
betrygge, sikre (sine Rettigheder), reser- 
veret, tilbageholden, forsigtig. 

Reservoir (-voar), et, er, Beholder, 
Vandbeholder. 

Residens, en, er, fornemme Personers, 
især Fyrsters Opholdssted el. Bolig; Konge- 
sæde, residere, at, bo, opholde sig; holde 



Hof. residerende Kapellan, en ved en 

Sognekirke fast ansat Hjælpepræst. 

Resident, en, er. Forretningsfører, til 
hvem en Fyrstes el. en Stats Forretninger 
i Udlandet er betroede (mindre end Ge- 
sandt, [fald. 

ReSldinm, et, er. Rest, Levning; Bund- 

Resignation (-sjon), en. Afkald, det 
at finde sig med Taalmodighed i ikke at 
opnaa noget eftertragtet, resignér O, at, 
give Afkald paa, finde sig i ikke at opnaa 
noget eftertragtet. 

Resistånce (resistangs), n. Modstand, 
Modværge. rOSistére, at, modstaa, mod- 
sætte sig. 

Reskript, et, er, Befaling, Anordning 
vedkommende en enkelt el. faa. 

resolut, te, bestemt, rask, dristig, behjer- 
tet. Resoluthed, en. Beslutsomhed, Rask- 
hed. 

Resolution (sjon), en, er, Beslutning; 
Besked; Anordning; Bestemthed. rOSOl- 
Vere, at, beslutte; anordne; bestemme. 

Resonans, en, er. Genlyd. R.bund, 
Klang- el. Sangbund ved Strengeinstru- 
menter resonere, at, genklinge. 

resorbere, at, indsuge. Resorption 

(-sjon), en, Indsugning. 

Respekt, en. Agtelse, Ærbødighed; (i 
L'hombre) Tourné paa begge de sorte Es- 
ser, respektabel, agtværdig, betydelig. 

RespektaDilitét, en. Agtværdighed. re- 
spektere, at, agte, ære, have Ærbødighed 
for. _ [gensidig. 

réspektiv^ paagældende, vedkommende; 

Respiration (-sjon), en, Aandedræt. 
Respirator, en, torer, Apparat til at mild- 
ne den Luft, man indaander. rospiréro, 
at, aande, trække Vejret. 

Respit, ten. Frist, Henstand. 

Respondent, en, er, Forsvarer ; tidligere 
Medhjælper for den, der disputerede for 
en Grad ved Universitetet. rOSPOUderO, 
at, svare, svare til. 

Responsum, et, Fl. Responsa,. Betænk- 
ning; Kendelse, som et Fakultet el. en Dom- 
stol afgiver over tvivlsomme Spørgsmaal. 

Ressource, (rdsurs), n, r. Hjælpekilde, 

Rest (kort e), en, er, rebsL^ et Bundt 
Hamp. 

Restance (ræstaogse), n, r, ubetalte 
Renter, Skatter osv. rOSlérO, at, staa 
tilbage; være skyldig endnu; mangle. 

Restaurant (ræstaaraog) el. Roslaura- 

tién (-3Jon), en, er, Spisehus. Boslauralor, 
en, er. Vært i. en R. 

Restauration (-sjon), en, er^ Genopret- 
telse ; Istandsættelse, rostauréro, at, gen- 
oprette, istandsætte; forny, forfrisk«. 

restituere, at, erstatte; sætte i forrige 
Stand; helbrede. RostituUda (-sjon), en, 
er. Erstatning; Istandsættelse; Helbredelse. 

Restriktion (-sjon), en, er, Indskrænk- 
ning, Forbehold, FOStriktiTy indskræn- 



Rcsoltat— Rhizopoder. 



241 



kende, hemmende. røltrilCirt, at sam- 
mentrække, indskrænke. rtltrilCirtlit 
Midler, sammensnerpende Midler. 

lenlKt, et, er, Sintninfssfelge af en 
Undersi^else; Følge, Udfidd, Udbytte. 
rt8lltirt| at, liremgaa, følge, komme nd af. 

BoSUlO (resymeX et, er, sammentrængt 
Gentagelse af Hovedpunkterne^ kort Over- 
sigt miMirts sammenfette, gentage i 
Korthed. [standelse. 

ROSVrrokUil (-sjon), en, de dødes Op- 

Rol, ten, ter. Rethaveri, et. Rettig- 
hed, en, er. 

rotaUérO, at oprette paa ny; genind- 
sætte. Ittablerinf, en, er, Genoprettelse; 
Genindsættelse. 

Rotird (rotahr), et den Side, til hvilken 
Stilleskivens Viser i et Ur skal drejes, 
naar Uret skal gaa langsommere ; betegnet 
ved B. retardere, at, sinke, opholde; 
udsætte. 

reteiére. at, tilbageholde, forholde. 
loteitioa .(-sjon), en, er. Tilbageholdelse, 
Forholdelse. rétensiT, tilbageholdende. 

Retirade, n, r, Tilbagetog, Flugt; Lokum. 
retiri (rdtlre), tilbageholden, indesluttet. 
retirire, at, trække sig tilbage, flygte. 

Riter, en, torer. Taler; Lærer i Vel- 
talenhed. Retorik, ken. Talekunst, Læren 
om Veltalenhed, retérisk, efter Tale- 
kunstens Regler. 

retorlLYére, at, bruge. Retorsion, en, 

er. Gengældelse for ubillig Handlemaade. 

Retort, en, er, Glas- 
kar med rund Bug 
og smal, krum Hals, 
Destillerkolbe. 

Retoicbe (rdtusj), 
n, Retoncbénng, en, 

er, Opmaling; den 
Udbedring, som Foto- Retort. 

grafen foretager af Billedet rotOUCllére, 
at, lægge sidste Haand paa, udbedre; op- 
måle et Maleri. 

retribnére, at gengælde, forskylde. 
Retribntion (-sjon)^ en, Gengældelse. 

retrojrad, tilbagegaaende. 

Retrate, n, r, mH, Tilbagetog; Tilbage- 
togslinie; Signal til, at Soldaterne skal 
gaa til Sengs. [vise Vandrethed. 

Retskede, n, r, ndjagtig Lineal til at 

rette, at. Retning, en, er. Rettelse, n, r. 

Retur, en, Tilbagekomst, Hjemrejse; 

Tilbagegang, retnr, tilbage, retumére, 

at, vende tilbage, komme igen, sende 
tilbage. 

renniitisk, gigtisk ; behæftet med Værk. 
Reumatisme, n, Værk. Flyvegigt. 

rennere, at, genforene, forsone. Re^ 
nion, en, er. Genforening, Udsoning. 

reussere (reyssere), at, lykkes, være 
heldig; vinde Bifald. 

RevaCCinatiOIl (revakslnasjon), en, er, 
gentagen Indpodning med Kokopper, rø- 




▼accilire, at. genindpode med Ko- 
kopper. 

ROTancbe (r6vangsj\ n. Gengældelse, 
Erstatning: Oprejsning, Hævn. rOYail- 
Cbire sig, at. skafte sig Oprejsning, 
hævne sig. 

rOTO, at SOI'., mindske Sejl ved at 
binde en Del af Sejlet sammen ved Hjælp 
af smaa Rebstykker anbragte i en Række 
Huller paa Sejlet. 

ReTéllle (revælje), n. Trommeslag om 
Morgenen, der skal vække Soldaterne. 

ROTelatiin (-sjon), en, er, Afsløring, 
Aabenbaring revelére, at, afsløre, aaben- 
bare. 

revenins å nos mentons (rdvnaang 

a no mutaang\ lad os komme tilbage til 
vore Faar, d. v. s. lad os vende tilbage 
til Sagen^ [tægt. 

ReYOnn (rovny), et, er. Indkomst, Ind- 

Reveréns, en, er, Ærbødighed, ærbødig 
Hilsen, reverenter talt, med Tugt at 
melde. 

Revers, en, er, Bagsiden af en Mønt 
(mods. Avers), Skyggesiden ved noget; 
Modforskrivelse, Kontrabevis; Gældsbevis. 

revidere, at efterse, gennemse, under- 
søge. Revision, en, er, kritisk Gennem- 
syn (af et Regnskab). ReVlSOr, en, s5rer, 
den, som gennemgaar Regnskaber. 

Revir, et, er, Forst- og Jagtdistrikt. 

Revisionsgrnbe, n, r, tekn., aabent Rum 
under elektriske Sporvogne i Remisen, 
fra hvilket Motorerne kan efterses. 

ReVOkatiin (-sjon), en. Tilbagekaldelse, 
Hjemkaldelse. reVOkére, at, tilbagekalde, 
hjemkalde. 

Revolte, n, r. Opstand, Mytteri; mindre 
Opror, revoltere, at, vække Opror, gdre 
Opr6r; vække Harme. 

Revolution (-sjon), en, er, pludselig og 
voldsom Forandring i Tingenes Orden, 
særlig i den bestaaende Tilstand i Staten. 
reVOlntionær, oprorsk, Tilhænger af R, 

Revolver, en, e. 

Pistol med Magasin, 
der kan afgive flere 
Skud uden paa ny 
at lades, »Omdrej- 
ningspistolc 

ReVU (rovy), en, er. Mønstring; Hærskue. 

Rex, en. Konge. R. Dåniæ, Konge af 
Danmark. [Stueetage. 

Rez de Chanssée (redsjose), n, r, 

Rhapsoder, se Rapsoder. 

Rhéa, i den græske Mytologi Kronos's 
Hustru. 

RhinOCeroS, en, er, Næsehorn. 

RhiZOforer, F1., Vækster, som af den 
overjordiske Stamme skyder Rødder, 
der bliver Støtter for Moderstammen, 
naar de berorer Jorden, i hvilken de rod- 
fæster sig. 

RhiZQpéder, F1., SUmdyr, de laveste 




Revolver. 



242 



Rhododendron— RomaD. 




Dyreformer, der bestaar af en bevægelig 
mikroskopisk Slim masse og kan udskyde 
lanf^e Traade. 

Rhododindroil^ en, er. Alperose. 

Ribbøn, et, Ribbenssteg, en. 

Ribs, et. Ribsbusk, Ribssaft. 

RicambiO, en, er, han.. Veksel paa Sigt 
som Regres (s. d.) for Ikkebetaling af en 
Veksel el. i Anledning af Acceptantens 
Usikkerhed. [»amerikansk Olie« 

RlCinns, Plante, af hvis Frø der faas 

RiddBF, en, e, ridderlig, [en, Ridt, et. 

ridø, at, red, reden, -et, -ne. Ridning 

ridicule (ridikylP, latterlig; en R., egtl. 
réticnU) lille Net; Arbejdspose for Da- 
mer, ridicnlisére, at, gSre latterlig, g6re 
Nar af. 

Rids, et. Ridse, n, r, ridse, at. 

Riflol, en, fler. Gevær med 
riflet Løb. 

Riflelhammer, en, hamre, 
stenh., Hammer med riflet Bane. 

rig. Rigdom, men, rigelig. 

Rise, t, r. Rigsdag, Rigsdags- Riffel- 

j L ^«.. hammer. 

mand, en, osv. 

RiSOli ^^f 'gier, den Del af en Laas, 
som drejes ud og ind af Nøglen. 

riggø, at., søo,. forsyne et Skib med 
Tovværk og Sejl. RignilS, en, er. Beteg- 
nelse for et Fartdjs Rejsning (f. Eks. 

Kntterr.). 

rigid, stiv, fast; ubojeliir, haard. Rigi- 
ditet, en. Fasthed, Ubdjelighed, Haardhed. 

Rigorisme, n, strenghed i Handle- og 
Tænkemaade; streng Sædelære. RigoriSt, 
en, er, streng Sædelærer. rigOrlstisk, 
alvorlig, streng, haard. 

RikOChét (rikaasjætt), tet, Prællen, Præi- 
kast, hvorved det kastede Legeme gdr ide- 
lige Spring paa Jorden el. paa Vandet. rilLO' 
Cbøttére, at, gdre Pralskud; prælle, 
springe i Vejret flere Gange, efter at have 
tårnet mod Jordens el. Vandets Overflade. 

Rim, en. Rimfrost. 
' Rim, et, rime, at. Rimer, en, e. 

rinde, at, randt, runden, -et, -ne. 

rinforiandO, forkortet rfl., mus,, for- 
stærket, stærkt betonet. 

Ringskal, se Kalv (forst). 

Rio, sp., en, Flod, Strdm, f. Eks. Rio 
de lanotro (^janelro), Janoarstrdmmen. 
R. de la Plata, Sølvstrdmmen. 

Ripost, en, er, djeblikkeli^, træffende 
Svar; fægt, Modstød. rlpOStorO, at, give 
et træffende Svar; føre et Modstød. 

Ris, en. Rismel, Risengryn. 

Ris. et, et R. Papir = 20 Bøger. 

risikabel, bie, vovelig, farlig, risikere, 

at, vove, sætte paa Spil, staa Fare for. 
Risiko, en, Fare, Vovestykke. 

Risp, en, er, el. e, beget Skomagert raad. 

Rist, en, e. riste, at, Ristning, en. 

Ristning, en, tek., Rensning af Jærn- 
malm ved OphMnlrif mei ^kk«* «ip<»l*n«fi^ 



ritardando, se rallentåndo. 

Ritornel, len, ler, mus, Forspil, Mel- 
lemspil og Efterspil til Arier, Kor og 
Koncerter; et treliniet Vers, hvis forste 
og sidste Linie rimer sammen. 

Ritnil, et, er, Forskrift for kirkelige 
Skikke, Kirkebog, ritnil, hdjtidelig, over- 
ensstemmende med Ritualet. RItns, en, 
Brug, Kirkeskik. « 

Ri?al, en, er. Medbejler, riva- 
lisere med, at, være R. Riva- 
litet, en, Medbejlen, Kappestrid. 

Rival, en, er, izrm., en lang, 
svagt tilspidset, i Reglen femkantet 
Staalstang til at forstorre Huller 
med. [Rive, n, r. 

rive, at, rev, reven, -et, -ne. 

Roast-beef (rohstbihf), en, ristet, 
kun halvt stegt Oksekød. 

Robbe, n, r. Sæl. 

Robe, n, r, en lang. Damekjole, 
Slæbekjole. RSvai. 

Robinsonide, o, r, eventyrlig Fortæl- 
ling om Folk, der har haft en lignende 
Skæbne som Robinson. 

RobOriinS, et, er, styrkende Lægemid- 
del. roboratiV, styrkende. 

robnst, stærk, kraftig, haandfast. 

ROCallle (raakaj), et, Grøttevårk af Mus- 
linger, Koraller, Stene. 

Rod, en, Rødder. 

Rode, n, r, mit, en mindre Afdeling 
Soldater; en vis Afdeling Borgere i en 
By. Rodemester, en, e, Skatteopkræver 
(i København). 

RodOHOntade, n, r. Praleri. 

Roe, ,n r. Roesukker, et, osv. 

Rogn, en. Fiskeæg. Rognfisk, en, e. 
Hun fisk. [mæssig Fugl. 

Bok^ en, i arabisk Mytologi en kæmpe- 

rokere, at, spt, l Kroket at ramme en 
anden Kugle med sin Kugle; i Skakspillet 
at lade Taarn og Konge skifte Plads. 

Rokke, n, r. 
Bruskfisk med 
rundagtigt, flad- 
trykt Legeme og 
meget store Bryst- 
finne r. 

RokikO, eo, el 

Rokokostil, en, 

den Bygningsstil, 
der drev Renais- Rokke 

sancestilen til Yderlighed ved sin Over- 
læsselse af snirklede Prydc^lser; bruges 
ogsaa om Bohave og Nipsgenstande, der 
er prægede af denne Stil. 

Rolle, n, r. roUehaveade, Rollebesæt- 
ning, osv. 

Hom, men, spirituøs Drik, fremstillet 
> >ukkerr5ret8 Saft. 

loman, en, er, stdrre Fortælling, der 
^iver en Skildring af en Tid el. et Sam- 




Romance —Ralet 



243 



svsrmerisk, overdreven. rtMaaUsirt, at, 
væn^sværmeriskr Msom. 

BøiliåcO (romanjne), n, r, fortællende, 
stemningBbevi^et Digt 

RtaiaorOp FL, dé sydeuropæiske Folk, 
hvis Sprog har udviklet sig af Latin. 
reBilfk. hørende til disse Folk. r. 
Bygningsstil, Rundbuestilen (ca. 1000— 
1250). lenaillt« en, er, den, der er 
kyndig i de romanske Sprog. 

ReMaaUk, ken, den Retning i Kunst 
og Litteratur i Begyndelsen af det 19de 
Aarbnndrede, der søgte bort fra Samtiden 
og fandt sit Ideal i Middelalderen, lo- 
Maatiker, en, e. Tilhænger af 1. rOBlia- 
tiskf ussMlvanlig, fantasifuld; malerisk, 
skdn. 

ROBlbOi n, r, ligesidet Firkant. rOM- 
biskf dannet som en 1. RfMbOlde, n, r, 
Firkant, hvis modstaaende Sider parvis 
er Uge store. 

riaiOrikO KariO, den, indbegrebet af 
de pavelige Regeringskollegier. 

Reaierrottoa, den af Kejser Justinian 
foranstaltede •Samling, af romerske Love. 

ReaiOrtal« let, stort latinsk Bogstav, der 
gælder som Taltegn (I, V, X, L, C, D. M). 

RiadOy n, r, mi/., Officer, der inspicerer 
Vagtposter. 

RiadO, en er. Ringrim, et Slags lyrisk 
Digt, mus,, Stykke, hvis Hovedtema med 
visse Mellemrum vender tilbage; Rundsang. 

Rer, et. Rorgænger, 
Rorpind, osv. 

rasa« rosenrød. 

ROSOf n, r. rosen- 
rød. Rosenbusk. 

RilOa« det Værelse 
i et Slot, hvor Mar- 
skalstaffelet holdes; 
Spisesal, i hvis Loft 
fandtes en Rose, Tavs- Ror. 

hedens Symbol; Hudsygdom. 

ROSOakraaSf en, e, Perlesnor med 
større qg mindre Perler, efter hvilken Ka- 
tolikkerne beder et bestemt Antal Fa- 
dervor, der betegnes ved st6rre Perler, 
og Bdnner til Jomfru Marie, der betegnes 
ved mindre Perler. 

ROSOakréaier, F1 , Betegnelse for et 
mystisk, hemmeligt Samfund i det 17de 
Aarhundrede. 

RoSOt, ten, ter, gibs., et Gibsornament, 
rundt, aflangt eller firkantet, som sæd- 
vanlig anbringes midt i Loftet i et Væ- 
relse; rund Prydelse i Form af en Rose. 

ROSlaj, en, er, tdrret Vindrue. 

RosiaaatO, n, r, Don Quixotes usle 
Hest; deraf: en ussel, mager Hest. 

Rotiag, en, ostindisk Ror, Spanskr^. 

ROlaliOa (-sjon), en, er, Omdrejning; 
Kredsbevægelse om en Akse; Kredsløb. 
baadoa R., cutr., den Omdrej ningsmaade, 
ved hvilken det mindre Himmellegeme 




kun drejer sig om det stdrre (ikke om 
sig selv), som Maanen om Jorden, rotiro, 
at dreje sig omkring, bevæge sig om en 
Akse. 

Rtttt. n, r. Rottefælde, Rottejæger osv. 

Rttleaale, n, r, tekn,, lille Rundfil. 

Rottiag, en, er, egtl. = Rotang (s. d.). 
Straf, der gives med en R. [Plads. 

Roliade, n, r. Rundbygning; rund 

Rit?al8k, et Tyvesprog. 

Rtao (ru-e), en; er, udsvævende Menne- 
ske, Udhaler. 

réast (rusj), rød. Roige el aolre, 

(rusj e noar), rødt og sort, et Slags Ha- 
sardspil. 

RoaladO (rulade), n, r, sammenrullet 
Kød med krydret Sovs; i Sang Løb paa 
een Vokal. [sætte i Omløb. 

roaléro (ru-), at, ruUe, trille; være el. 

Roalotte (rulætt), n, r. Lykkespil med 
sorte^og hvide Kugler. 

RoatO (rute), n. r. Vej, Rejsevej. 

RoatiaO (ru-), n, den ved Øvelse er- 
hvervede Færdighed. roaUaSret, øvet, 
dreven, erfaren. 

RO?j et. Rovbille, Rovdyr osv. 

royal (raajai), kongelig. Royalisaie, n, 

Kongeligsindethed. Royallst, en, er, 
kongeligsindet. 

ra, rubladet, Ruhovl osv. [Fig. R6?I. 

Rabaak, en, er, tøm., lang Siethdvl (se 

Rabbor, en, e, (i Whist) flere vundne 
Partier, som medfører en Opgdrelse. 

Rabol, en, bier, russisk Sølvmønt, deles 
i 100 Kopeker = 1 Kr. 92 Øre. [sten. 

Rabia, en, er, gennemsigtig, rød Ædel- 

rabricoro, at, ordne, inddele i Klasser 
el. Fag. [Klasse. 

Rabrlk, ken, ker. Afsnit, Afdeling, 

RachO (rysj), n, r, opstaaende Besæt- 
ning af foldede el. læggede Strimler. 

radO (ryhd), ru; grov, udannet. 

Rade, n, r. Ruder, en, e. rudet, -ede. 

Radel, en, dier, Jagt,, en Flok Vildt. 

Radiméat, et, er. Begyndelse, Ansats' 
til noget, der ikke bliver udviklet. Radl- 
aiéater, Begyndelsesgrunde, Grundtræk. 
radiaieatær, uudviklet. Grund-. 

Raf,fet,søi7., 
Overbygning 
paa Dækket; 
Skur paa smaa 
Skibes Dæk, 
der tjener til 
Kahyt. Ruf. 

Raf, en. Rugaks, Rugbrød, osv. 

Raia, en, er. Forfald, Undergang; Lev- 
ning af en forfalden el. ødelagt Bygning. 
raiaéie, at, ødelægge, fordærve. 

Rale Britaaaia (ruhl Britanja), Hersk, 
Britannia! berdmt engelsk Folkesang fra 
1740. 

Ralet, ten, ter, skom. Apparat til at frem- 
bringe Riller i Saalen til Pynt. 




Rulle— Saccharii). 



Bill«, n, r. rulle, at, Rulle- 
IfBrdln. Itullesten, Rulalng osv. 

rnlléra, at, uvm., pudse Tap- 
perne pua en Akse. 

RKH, met, ItumsUrrelse, rum- 



lig i 



clig. 



Rimperem, men, me, sad.. 
Item af Seletøjet, som fra Hyg- 
gen gaar ned omkring Hale- 

rnrnslUds Sejlads katdes det, 
naar Vinden kommer mellem 
lige fra Siden og lige agterind. 

rind, Itunde, n, r, runde. at. ^"'^t- 
Hundlng, en, er. 

BlldlnB, en, rebsL, den Grad af Sno- 
□inø. som et Tov har. 

Bue, n, r, Skrifttegn i det gamle Nor- 
den. Bniolog, en, er, rnnekyndig. Bllt- 
lOSL en, Lseren om Huner. 

Bniktlroe, n, r. Runkelroesukker osv. 

Bnpie, n, r. ostindisk Solvmant, omtr. 
= 1 Kr. 70 Øre. [Brud. 

Biplnr, en, er, Sanderrivelse, Spaltning, 

rirfil, landlig, landsbyagtig. 

Bis, (kort u), sen, aer. Benævnelse for 
en Student 1 hans rorste Studen teraar. 

BlS8, n, r, fisk., Fiskeredskab, se Aale- 

nst. 

BllIadaFi et, russisk Læder, bekendt 
for sin ejendommelige Lugt, der frem- 
ksmmer ved Behandling med Birkebark, 

rasgillcare, at, gOre russisk. 

Hnst, en. Rustplet, ruste, at, rusten, -ne. 

rists sit, at, Rustkammer, Rustning, 

nstificerB , 
Butlllcsrlni, 

ritscks, at, gilde ned ad en Skraaplau, 

især paa Sl«de ned ad en snebelagt Bakke. 

, ryUe, at ryddelig. Rydning, en. [osv. 

■ BTB, gen. ge. Rygmarv, Rygrad, en, e, 

. ITISt at. reg. regen, et, ne. Ryger, en, e. 

nysnlog, en, er. 

' tjtit, t, r. Rygtesmed, en, rygtes, at. 

lyt ket, rykke, at, Rykker, en, e. 

Byike, n, r, rynke, at. Rynkning, en. 



B^UØ, n. r, i Almindelighed enhver 
taktma'ssig afmaalt Bevægelse, der ved 
sin regelbundne Afveksling vækker Behag. 
BytmiK, ken. Læren om B. i Musik og 
Poesi, rylnisk, hvad der indeholder B>; 
smukt afmaalt. 

Bytler, en, e. Rytteri, et. 

rad, de, ræddes, at, Itaedsel, en, -ster, 
rtedsom, -me. 

rakke, at, rakte, rakt, Rækkevidde osv. 

Balint, ^"i ^''i sav., den -øverste Kant 
af Fart6jssiden. 

BaaikS, n, r, bog., den overste Del af 
Rammen paa en Haandpresse. 

Banker, F1., rænkefuld, Rænkesmed. 

Bav, en, e. Rævegrav, Rævehagl osv, 

TBi, rødlig, rodme, at. Rødme, n. 

redSker, tekn., kaides Metaller, der er 
skore ved Redgledhede. 

Bbs, en, røget, -ede, rege, at. Rogeri, 
et. er. Røgning, en. Ragelse, n. 

Bsgt, en, TBgte, at. Røgter, en, e, Regt- 

rfimms, at, -ede og rOmte, Rømning, 

BSn. nen. ne, ROnnebær, Rånnebærtræ. 

BfintSenitraalSr, FI., fgs., en egen Art 
Straaler, opdagede af den tyske Fysiker 
ROnfgen. De kan ikke opfattes af Ojet, 
men kan gennemtrænge mange faste 
Stoffer, saa at man f. Eks. ved Hjælp af 
dem kan fofografere Skeletdele, da de 
gennemtrænger Muskler, men kun i ringere 
Grad Knogler. 

Bir, et, RfirflOjte, 
Rorledning osv. 

rire, at, rSrte, rfirt, 
ROretie, n, rOrig, rorlig. 

BssI, et, er, »p., 
Udbygning fra Siden 
for at give Vanterne 
bedre Spredning. B,* 

skinner, fi., sao., jæm- 
skinner paa Skibssiden, 
tU hvilke Vantet befie- 
stes ved Jomfrner (s. d.). 
r«TS, at. Raver, en, 
e. Rereri, et, er. r«- 




Saar, et, saare, at, uårlig. 
Saiti en, er, jagt, Strwkning, som af- 
d rives pa« een Qang. 



! Jademe Lordagen (Jødisk Udtale : SJabbes). 
i Sabel, en. -bier. Sabelhng osv. 

SlCCkUil. et, A OTcroTdentlig sødt, 
hvidt Piilv«r. 



Sacra —samle. 



245 



Siera. F1. helllge Ting, Helligdomme, 
Kirkegods. 

Saeriliilna, iet, ier, Kirkeran, Van- 
helligelse af Ting, som anses for hellige. 

lacrtlilkt, hajheUig, uantastelig. 

BallVCitr, en, e, en gammeljødisk 
Sekt, som ikke troede paa Sjælens Udøde- 
lighed og forkastede Traditionen. 

Salal, en, -dier. [ling, en. 

8altlMagtr» Sadelplads, sadle, at, Sad- 

Salia, et, se laroqnia. 

Bafirg en, er, himmelblaa Ædelsten. 

Bifnia, en, en Slags Krokus, af hvil- 
ken Arrene tdrres og anvendes som Far- 
vestof og som Lægemiddel. 

laf la en, er, saftig, [e, sagesløs, saglig. 

laf 1 CD, er. Sagfører, en, e. Sagvolder, en, 

Bafafl en, er, egtl. det islandske Navn 
for enhver Slags Beretning; en Sagnfor- 
tælling; Historien personificeret som Gud- 
inde. 

BafBi et, sagnrig, faa Syn for Sagn. 

Bifif en. Palmegryn, den spiselige kor- 
nede Marv af Sagopalmen i Asien. 

Bailt-BimOnlSMO (sæng ). n, en Slag« 
Kommunisme efter Franskmanden Saint- 
Simona* (sæng sTmong) (d. 1825) Ideer. 
Btdat-BinonlSI, en, er. Tilhænger af dette 
System. 

Balsal (sæsaang), en, er, Aarstid, Brønd- 
el. Badetid, Skuespiltid osv. [bage. 

lakko« at, 80D., blive tilbage, gaa til- 

Bakranint, et, er, Naademiddel, hellig 
Handling, indstiftet umiddelbart af Kri- 
stus selv (hos Protestanterne: Daaben og 
Nadveren; hos Katolikkerne desuden Kon- 
firmation, Bod, den sidste Olie, Præste- 
vielse og Ægteskab). 'Sakramental ei. 

-tilski som har Hensyn til hujtidclige 
Heligionshandlinger, hellig og uopløselig, 
hdjtidelig.^ 

Sakristan 9 en, er, (ved de katolske 
Domkapeller) den Kirketjener, som har 
Nøglen til Sakristiet. 

SakrisU, et, er, et Rum i en Kirke, 
hvor de til Gudstjenesten hørende Ting 
opbevares, og som er Afslrædclse&værelse 
for Præsten. 

Saks^ en, e. Saksestaal osv. 

Saknntall« Navnet paa et bcromt in- 
disk Drama af Kalidasa, samt paa dette 
Dramas Heltinde. 

Balaniindør) en, dre, Halepadde; i Mid- 
delalderens Overtro en uforbrændelig lld- 
aand. [der bygger spiselige Reder. 

Balangan, en, er, ostindisk Mursvale, 

Salit, en, er. Salatbed, Salatfad osv. 

SaldorOi at, opgOre og afslutte en Reg- 
ning og efterse, hvem der beholder noget 
til gode hos den anden; betale en Gæld. 
Balairing, Saldo, en, Regnlni^safslutning; 
Overakad, der efter opfort Regning kom- 
mer den ene eller den anden til gode; 
blive i Salda, blive i Rest ; endnu skyldig. 

DHMk RelikrivnliigB- og Pr^inmedordbog. 



Salep, pen. Roden af en Plante og det 
deraf tilberedte Pulver, især Arrow-Root 
fra Vestindien. 

Salg, et, til Salgs, Salgspris, en, osv. 

SalgSlob, et. Væddeløb, efcer hvilket 
den sejrende Hest stilles til Auktion. 

Salicylsyre, n, et stof, der anven- 
des til Desinficering og til Bevaring af 
Levnedsmidler. 

Sallne, n, r, Saltværk, Saltgrube, Salt- 
syderi. SSUnsk, saltagtig. i. 

Saling, en, er, søv.y to paa fet 
langs liggende Træstykker, eet ^VBHB' 
paa hver Side af Masten, der ^Nf W^" 
sammen med Æselshovedet F I 
forbinder Mast og Stang ' ' 

Salisk Lov, den ældste ^"""« 
Samling af de frankiske Love, især den 
Bestemmelse, som udelukker Kvinderne 
fra Tron- og Arvefølgen 

Salivation (-sjon), en, Spytflod. 

Salmiak, ken, kem., saltsur Ammoniak, 
et hvidt Stof, der anvendes i Medicinen, 
ved Lodning af Metaller, samt til Vadsk o. 1. 

salomonisk, lignende Kong Salomon i 
Visdom. 

Salon (-laang), en, er, storre Selskabs- 
el Modtagelsesværelse; (i Paris) periodisk 
Kunstudstilling, Udstillingssal S.bOSSO, 
n, r. Stuebøsse. 

Salpeter, et, salpetersurt Kali, et hvidt 
Stof, der anvendes ved Saltning og er en 
Bestanddel af det sorte Krudt. S.SyrO, 
n, Skedevand (s. d.). 

Salpetriére (-petrlæhr), n. Plejestiftelse 
for gamle og svage Kvinder i Paris. 

Salt, et, e^ salt, salte, at, Salteri, et, er. 

Saltomortale, t, r, et, lialsbrækkcnde 
Spring, Kraftspring, ved hvilket man slaar 
en Kolbøtte uden at berore Jorden med 
Hovcd_ el. Hænder. 

Saint, ten, ter. Hilsen. S.Sknd, Æres- 
skud. Salntation (-sjon), en, er, Hils- 
ning. salntére, at, lulse, hilse paa, give 
S.skud. 

Salvator, en. Frelser; Kristus. 

Salve, n, r. salve, at, Salvelse, n. 

salve! vær hilset! vær velkommen. 
Salve, n, r, Glædesskud, Æresskud; flere 
Kanoners el. Geværers Affyring paa een 
Gang. 

salvére, at, redde, bringe i Sikkerhed. 
S. sig. redde sig, flygte. 

sålvo errore et omissione, fork. s. e. 

& 0., han. (paa Regninger og Fakturaer), 
med Forbehold af Fejltagelse og Udeladelse. 

sålvo titnlO, fork. S. T., med Forbe- 
hold af Titelen. 

Satser, et, er, Lon, Betaling for ud- 
ført Arbejde el. Forretning. 

Samaritaner, en, e. Beboer af Staden 
Samaria; velgorende, medlidende Men- 
neske. 

samle, at, Snmler, en, e. Samling, en, er. 

30 



246 



Sammeastiriam— satisfait 



Vv 



v>«R* 



utr-^rrr 



SanneasnriUI, let, ler, Blanding, 
Miskmask. 

SftBJlBy en, en hed, kvælende, ofte 
dræbende Vind i Asien og Afrika. 

San, fork. af gantO, helUg, den hellige. 

SaiatoriU, iet, ler, Helbredelsesanstalt 
med gode ydre Forhold, f. Eks. frisk Luft, 
Bade. 

SinckO Pinsa (santsjo), den spanske 
omvandrende Ridder Don Quixotes Vaaben- 
drager. 

Saact (fork. S, Set., St.), hellig, den 
hellige; saBCta SimpUcitaS ! hellige En- 
foldighed. 

SanctlSf en katolsk Kirkesang, som 
begynder med dette Ord; en Helgen. 

Sanct Teits Dans, en Slags Nerve- 
krampe, der ytrer sig i, at Patienten ikke 
er Herre over sine Bevægelser. 

Sant« et. sandet, -ede. sandig. 

sand. Sandhed, en, er. 

Sandil, en, er, Fodbe- \ 
klædning i Orienten, Saal 
af Læder el. Træ, der med 
Remme fæstes under Foden, 
Remmesko, Bindesaaler; en 
Slags baldyrede Tøfler for sandai. 
de katolske gejstlige. 

Sindellra, et, fint ostindisk Træ, der 
bruges til Røgning og til udskaarne Ar- 
bejder. 

Sindwick (sandwltsj), en, eng,, sammen- 
lagt Smdrrebrød med Kød el. Ost imellem. 

sans« en, e. Sanger, en, e. 

Sangfrtid (froa), en, Koldblodighed, 

SanfYlailLer en, e, fuldblodigt, fyHgt 
Menneske; Brushoved. saUgYlnsk, fuld- 
blodig, blodrig; let modtagelig for glad 
Stemning, af livligt Temperament, og som 
altid ser lyst paa Forholdene. 

Sanitet, en. Sundhed. S.skoIIéginni, 

Sundhedsraad. sanitSDF, som har Hensyn 
til, el. angaar Sundheden. 

Sanktion (-sjon), en. Bekræftelse, Stad- 
fæstelse af en Anordning el. en Lov. 
sanktionoro, at, bekræfte, stadfæste, give 
Lovskraft. 

Sanktnirinm, let, ler. Helligdom, hel- 
ligt Sted; Fristed; Pladsen omkring Hdj- 
alteret; et Gemme, hvor Relikvier ug 
andre Helligdomme opbevares, [ning, en. 

Sans, en, er, sanse, at, sanselig, Sans- 

sans (sang), uden. sans comparaison 

(kaangparæsaang) , uden Sammenligning, 
uforlignelig. S.dOitO (dut), uden Tvivl, 
upaatvivlelig. S.facon (fasaang), uden 
Omstændigheder. S.génO (sjæhn), uge- 
nert; ligefrem, uhøflig. 

Sans cnlOtte (sangkylaatt), n, r, Benæv- 
nelse paa den franske Kevolutioos Til- 
hængere blandt de laveste Folkeklasser, 
de yderligstgaaende Jakobinere, da disse 
ikke gik med Knæbukser (culotte), men 
med lange Bukser (pantalon). 



Sanskrit, et. Hinduernes eller de hin- 
dostaoske Braminers (Præsters) gamle 
Sprqg, i hvilket deres Religions- og Lære- 
bøger er skrevne. 

SanSSOncI (sangsnsl), uden Sorg, Sor- 
genfri (Navn paa et kongeligt Lystslot 
ved Potsdam). 

Santo (sangte). Sandhed, å YOtrO Santé 
(a vaatr), paa Deres Sundhed ! Deres Skaal ! 

SaPPO, n, r. Løbegrav, hvis Brystværn 
dannes af Skansekurve, foran el. hen til 
en Fæstning. Sopfr, en, er. Skansegra- 
ver, Minegraver. 

SappkiskO Tors, en Versart benævnt 
saaledes efter den græske Digterinde Sap- 
pho, omtr. 600 f. Kr. 

SarabandO, n, r, en alvorlig spansk 
Dans; Musikken dertil. 

Saraconor, en, e. Benævnelse for Be- 
boerne af Østerlandene, især Arabiens 
forrige Beboere; (under Korstogene) Tyr- 
kerne og andre muhamedanske Folkeslag. 

Sardanapil, yppig, kvindagtig Fyrste i 
Assyrien; en Vellystning. sardanapilsk, 
blødagtig, vellystig. 

SardOlIor, F1., smaa, til Sildeslægten 
hørende Fisk, der hyppigst fanges om- 
kring Sardinien; deraf ogsaa Benævnelsen: 

Sardlnor. 

sardinisk, tvungen, krampagtig, haan- 
lig, om Latter. 

SargiSSOhavOt, en mange Tusinde Kva- 
dratmil stor Samling af en Slags Tang i 
Atlant«*rhavet. 

Sarkismo, n, r, bitter, bidende Spot, 
Spydighed, bidende Vittighed. sarkistlSk, 
bitter, bidende, haanende. 

SarkOfif, en, er. Stenligkiste; Pragt- 
ligkiste. 

Sarsaparlila, Ro- 
den af forskellige 
Smilaxarter, der 
bruges som Læge- 
middel. 

Sarsonot, et, et 

let Bomuldstdj, især til Underfor. 

SatoIIit, en. Ledsager, Følgesvend, Dra- 
bant, Biplanet. 

Satin (tæng), et. Atlask. SatinSring, 

en, er, Indgnidning af Tapeter ired Talk- 
pulver, saa at de bliver glinsende som 

Atlask. satinSrot, atlaskagtig. Satinot 

(-tinæ), et, en Slags stribet Halvsilketdj. 

Satiro, n, r, Spotteskrlft, Spotted igt, 
som revser Laster og Daarligheder. 8a- 
tirikor, en, e, en som skriver Spottedigte, 
en Spotter, satirisoro, at, spotte, gdre 
latterlig ved Spot. SStlrisk, tilb6jelig til 
at spotte over andres Fejl og Daarligheder; 
spottende, spodsk, bidende. 

satisfait (-fæ), tilfredsstillet, tilfreds, 
forndjet. Satisfaktiin (-sjon), en, Fyl- 
destgørelse, Tilfredsstillelse; Oprejsning (i 
Æressager). 




Sarkofag. 



Satrap — Scintillation. 



247 




Sfttrifv ^^ ^i*f ^mmelpersisk Stathol- 
der; et yppigt, henkesjTgt Menneske. 

Sfttf , en, er, mus., en musikalsk Tanke 
el. Afdeling; bog,j det, som Sætteren har 
opsat; i FyrværiLeri og paa Tændstikker 
en Blanding af Brændstoffer. 

sat sapiéntil nok for den forstandige! 
man forstaar mig nok. [rlrt, at, mætte. 

SatiratlOn (sjon), en, Mættelse. gatl- 

Satirn, Satinia (romersk = græsk 
KrenOSS Tidens Gud hos de gamle Ro- 
mere; en Planet med otte Draluinter og 
flere flade Ringe. SataniUtr, FL, Glæ- 
desfester hos de gamle Romere til Ære 
for S. 

Satyr, en, -tyrer, fabelagtig Skovgad 
med Bukkeben; et Billede af den raa, 
sanselige Menneskenatur; et, raat, sanse- 
ligt Menneske. Satyrlasls, en, sygelig, 
forhøjet Kdnsdrift hos Mænd. 

Saa, en, er, nsk., Faar. 

SaacO, n, r, el. 80?l. [Sikkerhedsvagt. 

SaaYtgardt (sohvgard), n. r, Skytsvagt. 

8aa?0 qai peat (sohv kl pø), redde sig, 
hvo der kan. 

Saatérao (sotem), 

en hvid, fransk Vin. 
8aT, en, e, save, 
at. Savning, en. 

Savaaaor, fl, store sav. 

græsrige Sletter, især a Blad. b Knapper, c 

i Nordamerika Armene, d Bjælken. 

8a?lyster.en,.stre,^ ^"°""- f sp«»d«p'"d. 

fisk., en Lyster, mellem hvis savtakkede 
Grene Aalen holdes fast. 

SflTB. et, savne, at. 

SaTOir YlVrO (savoar vivr), en, egtl. 
Leveklogskah; god Levemaade, god Opdra- 
gel.se.. 

SaXOay, et, et lærredsvævet Stof af 
Kamulds- el. Bomuldsgarn. [fnattet. 

ScibieS. en, Skab, Fnat. SCEbløS, 

SCabrøS, mislig, farlig, anstødelig. 

Scapla (skapæng), en snedig Tjeners 
Rolle paa det franske og italienske Teater. 

Scarabsas, en, bæer, Torbist, Skarn- 
basse. ScarabSgemmer, fi., gammei- 

ægyptiske skaarne Stene med en Torbist 
paa den ophojede og et Gudebillede paa 
den fordybede Side. 

ScaramicciO (-mutsjo), en, en Slags 
Pralhans paa det franske og italienske 
Folketeater. 

Scarlatlaa, en, skarlagensfeber. 

ScéaO, n, r, Skueplads; enkelt Afsnit 
af et Skuespil; ubehageligt Optrin, Skæn- 
deri; Begivenhed; Stedet el. Egnen, hvor 
en Handling foregaar; Skue; sætte i S., 
bringe til Opførelse paa Skuepladsen. 
Sconorif et, er, Skuepladsens Indretning, 
Forandringer, Kulisser, Dekorationer. 
ScOBOiaitrakiirv en, er, Leder ved Ind- 
studeringen af et Stykke og af et Styk- 
kes Udstyrelse. SCOaisk, som hører til 



i 






el. foregaar paa Skuepladsen; som 
er egnet til at opføres^ skuespil- 
mæssig. 

Scoptor. et, tre. Herskerstav, 
Kongespir; Herredømme. 

Sebalbrat, tet, ter, se Forde- 
liagstavle. 

Scbaffliaer, fi., Præster og 
Troldmænd hos de nordasiatiske 
Folk. ScbaMaaiSBe, n, den heden- 
ske Religion i Nord- og Østasien. 

Scbattére, at, skygge, give Skygge. 
Schattériag, en, er. Afskygning; 
Fordeling af Lys og Skygge. Scepter. 

Scbeik, en, er, en ældste, Forstander; 
Fører for en arabisk Stamme. S. al l8- 
lan, (i Tyrkiet) de troendes Overhoved, 
den fornemste Mufti, som endog kan af- 
sætte Sultanen. 

SchoUak« en, en Art Gummi, der af- 
sondres af Lakskjoldlusen. 

Schéae, n, r, kurv., en flækket og hov- 
let Vidie. 

Scbeakel, en, -kler, egtl. Laar; ridn., 
Rj'tterens Ben fra Knæet ned efter. 

Schéril, fen, fer, en arabisk Hdvding el. 
Fyrste. 

SCberiaadO (skersando), mus., spøgende, 
legende, muntert. SchérZO (skertso), en, 
et muntert, lunefuldt Tonestykke. 

Schibboleth, et, (hebraisk) Aks. Ordet 
kunde ikke udtales af Stammen Efraim; 
deraf: Kendetegn, Løsen. 

Sctilter, fi., en muhamedansk Sekt, 
som kun antager Koranen, mods. Saa- 
aitenie, som ogsaa antager Suaaa, Tradi- 
tionen. 

SChlicllte, at, kurv., arbejde Vidien over 
Stavene enkeltvis. Scllliclltgaag, en, e, 
et Stykke Fletning af denne Art. 

Schtliast (sko-), en, er, Fortolker, For- 
klarer af de gamle latinske og græske 
Værker. Scholier, Fl., forklarende An- 
mærkninger til de gamle græske og latin- 
ske Forfattere. 

SchOatby-Iacht (sghautbejnahgt), /joZ/., 
en. Kontreadmiral. [en Sjako. 

Srbapper, en, e, Hagerem paa 

Scbarérjæra, et, stenh., Mejsel 
med bred Kant til at hugge Rif- 
ler i Sandsten med. 

Scbwåbacherskrift, en siags 

ældre Trykskrift: Sd?tt)Q badger. 

Schweif, en, er, Hestehale (i schurer- 
Sjakoer). jærn. 

SchweiSS, en, jagt, Blod af et saaret Dyr. 

Schweil (-ts), Schweizer, en, e. 

SChacbtO (jødisk), slagte saaledes, som 
Ritualet byder. Scllåchter, en, e, den, 
som foretager denne Handling. 

Schæfer, en, e. Hyrde. Schaferi, et, 

er, Faarehold i det store. 
SClUcet, fork. 8C. el. 8CiI., nemlig. 
SciaUUatiOa (-sjon), en, Funklen, Glim- 




248 



Scirokko — Sekundailt. 



ren, Tindren, Gnistren. SCilltillérO, at, 
funkle, tindre, gnistre. 

ScirokkO (sjiraaklto), en. en tied og ud- 
mattende Sydøstvind ved Middelliavets 
Kyster. 

Scorbnt, en sitørbug. scerbutisk, 

skørbugagtig, angreben af Skørbug. 

Scriptor, en, tOres, Forfatter, især de. 
ældre Forfattere. S. rémm DanicIrilD, 
Kildeskrifter til den danske Historie. 

Scrotnm, en. Testikelpung. 

ScndO, en, di, italiensk Daler af for- 
skellig Værdi. 

Scnllsr (skaller), en, e, spt.^ Kapronings- 
baad, i hvilken hver Roer fører to Aarer. 

SCnlpsit, fork. SCnlp, har stukket det, 
stukket af (paa Kobberstik ved Kunstne- 
rens Navn). 

SCnrril, naragtig. Scurrilitét, en, er 
Narrestreger, Naragtighed. 

Scyllfl, en farlig Klippe ved Messina 
lige overfor Karybdis (s. d.); en truende 
Fare. [en, Seer, en, e. 

SOi^ at, ser, saa, set; ses, saas. Seen, 

S6&I1C0 (se-angs), n, r, Møde, Forsamling. 

Sé&poyS (sipois), FL, indfødte Tropper i 
den engelsk-ostindiske Hær, uddannede 
paa europæisk Maade. 

Secco, tdr; male al SéCCO, male paa 
tor Grund; modsat al fréSCO. 

86C6r]16r6, at, afsondre, udskikke. So- 
CBSSioniSt, en, er, udtraadt (af et politisk 
Parti). 

SecODd (søgaang), den anden. 86CO]ldO> 
den, der synger ti. spiller den dybere af 
to Stemmer af samme Slags, ogsaa den 
udførte Stemme. 

SOCrét, hemmelig, skjult, lonlig; tavs. 
86Cr6t, et, er, udsondret Stof, fast el. en 
Vædske, f. Eks. af et Saar. Secretion 
(-sjon), en, er, Fraskillelse af Vædsker og 
andre Stoffer i Dyre- og Planlelegemer; 
det afsondrede. 

SOdatiT, beroligende, smertestillende. 

Seddel, en, dier. 

Sedél, en, er, Sekstendedels 
Slfirrelse (16 Blade af et Ark). 

Sediment, et, er. Bundfald, 
Nedslag. [skære Korn med. 

Segl, en, e, krum Kniv til at 

Segl, et. Segllak, Seglring osv. 

Segnént, et, er. Kredsafsnit, 
Afsnit af en Cirkel el. en Kugle. 

Segl O (senjo), mus., Tegn. dal SégllO, 
fork. D. S., fra Tegnet. ]Udskillelse. 

Segregation ( sjon), en, er. Afsondring, 

segne, mus, nu følger. 

SegnidlUa (sfgidilja\ en, spansk Fol- 
kesang med Dans. 

Seidel, en, dier, (lysk) ældre Maal paa 
flydende Varer, Vs ^ot; bruges ogsaa om 
et Krus. der rummer */« Liter. 

Seignénr (sænjahr), en. Herre, naadig 
Herre; Jorddrot, Herremand. 




Segl. 



Sélgre, at, ved Smeltning at rense Sel- 
vet fra de med det blandede fremmede 
Dele. [dom, forbunden med Tr3'llesang. 
Seld, en, i den nordiske Oldtid Trold- 
Se I, et, sejle, at. Sejlads, en, Sejler, en, e. 
Sejr, en, e, sejre, at. sejrrig. Sejr- 
herre, n, r. Sejrstog, et. 

sejse, at, søv.,, surre to Tov sammen. 
Sejsing, en, er, fladt, kort Stykke Tov, 
flettet af Kabelgarn. 

Sekant, en, er, geom,., ret Linie, som 
skærer en krum Linie i eet el. flere Punkter. 
Sekel, et, kler, Aarhundrede; hebraisk 
Mønt af omtrent 2 Kroners Værdi. 

SekondlSjtnant ei. SekSndlojtnant, en, 

er, Underlojtnant, anden Lojtnant ved et 
Kompagni. 

Sekretariat, et^ er, en Sekretærs Em- 
bede og Værdighed, hans Forretnings- 
værelse; Bureau for en vis Afdeling af 
offentlige Forretninger. SekretST, en, er, 
Privatskriver, Skrivebord, Skrivepult. 

seks. Sekser, en, e. seksten (udt. 
sejsten), sekstende. [tages staaende. 

Séksa, en, er, Aftensmaaltld, som ind- 

Seksender, en, e, jagt, treaarig Kron- 
hjort, som har tre Grene paa hver af 
Gevirets Stænger. 

Sekst, en, er, mus., den sjette Tone fra 
en Tone opad; Intervallet derimellem. 

Sekstant, en, er, astro- 
nomisk Maaleinstru- 
ment, som bestaar af Ve 
Kreds el. 60 Grader; 
Hojdemaaler. 

Sekstet, ten, ter, Mu- 
sikstykke for seks obli- 
gate Stemmer eller Instrumenter. 

Seksnal el. Seksnél, hvad der horer 
til K6nslivet; konslig. S.dfift, Konsdrift. 

S.organer, Ksnsdeie. Séksns, en, det 

naturlige Kdn. 

Sekt, en, er. Trossamfund, som beken- 
der sig til visse særegne Troslærdomme. 

SektSrer, en, e, Tilhænger af en S., Sek- 
terisk, som hører til et særeget Tros- 
samfund. 

Sektion (-sjon), en, er, med.. Snit, Søn- 
derlemmelse, et Ligs Aabning; Afsnit af 
en Bog; mil, Afdeling af Soldater; Kvar- 
ter, Rode. 

Sektor, ea, tSrer, Udsnit, Kredsudsnit, 
det Stykke af en Cirk«lflade, der begræn- 
ses af to Radier og den mellem disse lig- 
gende Cirkelbue. 

Seknid, en og et, er, Veo af et Minut; 
anden Tone fra en Tone opad, Intervallet 
derimellem; anden Stemme. Soknnda, 
en, er, han,, det andet Eksemplar af en 
Veksel; anden (mindre fin) Sort af en 
Vare. 

Sekmdant, en, er, Kampvidne ved en 
Tvekamp; Hjælper, Medhjælper, Følge- 
svend. SOkUdirO« at, hjælpe, under- 




Sekstant. 



Sekundhjul— Scptimc. 



249 



stotte« yde Bistand; spille el. synge anden 
Stemme 

BøkUdhlllf et, urm, det Hjul, der 
bærer Sekundviseren (se Ur 5). 

SOkUdSr, som indtager den anden 
Plads el. Rang i en Følgerække; efterføl- 
gende; underordnet, afhængig. 

SølLTOStrator, en, t5rer, Bestyrer af et 
under Beslag lagt Gods. SøkYestratitll 
(sjon), en, er, Beslag, Beslaglægning; 
midlertidig Bestyrelse af det, som er lagt 
under Beslag. sekYeslrérO, at, lægge 
Beslag paa noget og overgive det til en 
tredje til midlertidig Opbevaring el. Be- 
styrelse. [Elsker. 

StUldOl, søgrdn; en 8.* d smægtende 

Solill, arab,, egtl. Velvære; almindelig 
Hilsen blandt Muhamedanere. 

SolOf n, r. Seleknap, Seletøj osv. 

SoliBOf n, Maanen; Maanegudinden hos 
Grfkerne = Romernes LUBa. 

SOltaadO (-mehd), eng., selvgjort, især 
om en Mand, som selv har hjulpet sig frem. 

Solleri, en, er, Selleriknop, Selleri- 
suppe ^osv. 

Solskab, et, er. selskabelig. 

SolvaS, spsk, egtl. Skove, Sletterne langs 
Amazonfloden i Sydamerika med Græs- 
gange og Urskove. 

Somafor, en, er, 
Signalapparat, en lod- 
rets'aaende Stang 
med Arme, ved hvis 
Hjælp Signalerne gi- 
ves ; anvendes især 
ved Jærnbanerne. 

8éBe]l,et,Sæd;Frø. 

Semester, et, stre, 

et Halvaar. 

séml halv. semi- 

Cirknlsr, halvkreds- 
dannet. SemikolOD, 
et, er, Skilletegnet; 

Seminarist, en, er. 

Lærling el. en, der 
har faaet sin Uddan- 
nelse paa et Stmi- 
narinm, iet, ler,. en Forberedelsesanstalt 
for Almueskolel^rere. 

semitiske Sprog, de af Semlterne talte 

Sprog (hebraisk, kaldæisk, syrisk, arabisk, 
fonikisk, æthiopisk). 

Semonle (semule), n, fine Hvedegryn. 

Sémper, altid, stedse, s. Idem, altid 
den samme. SémpervlYUm, Husløg 

Sémpre, mus., altid, bestandig. 

Semslader, en Slags meget blødt Læ- 
der, som kan vadskes. 

Senat, et, er, Raad; i mange Lande 
Navnet paa Repræsentationens forste Kam- 
mer (Landsting). Senitor, en, torer, 
Medlem af S. [en, er. 

sende, at, te, t. Sendelse, n, r, Sending, 

Sene, n, r. senefuld, Senebaand osv. 




Semafor. 



Seiesckal, en, fordum i Frankrig en 
af de hoje Kronembedsmænd, der havde 
Op-^yn med det kongelige Ha<svæsen. 

Søng, en, e. Sengeklæder osv. 

SengSYin, et, egtl. svedent Svin ; langt, 
halvfedt Svin, der leverer særlig udsøgt 
Flæsk, og af hvilket Haarene svides, inden 
det skæres op. 

senil, bedaget, affældig. Senilitet, en. 
Al derdomssvækkelse. 

senior, fork, gen., ældre. Senior, en, 

orer. Medlem af en Bestyrelse. Seniérit, 
et, er, Bestyrelse, f. Eks. af den danske 
Studenterforening. 

Sénne, n. r, Alpehyrde i Schweiz. 
Sennkytie, hans Sommerbolig paa Al- 
perne. 

Sennep, en. Sennepskage osv. 

se non e véro (æ væro), e ben (bæn) 

trovato, Utal- Ordsprog) er det ikke sandt, 
saa er det dog godt opfundet. 

Sensation (-sjon), en Følelse, Fornem- 
melse; Indtryk, Opsigt, almindelig Op- 
mærksomhed. 

sensibel (sangsibi), omtaaiig. Sensi- 
bilitet, en, Fornemmelsesevne, Modtage- 
lighed for Fornemmelser og Følelser; (hos 
Nerverne) Omtaalelighed. 

Sensnallsme, n, ei filosofisk Retning, 
som udTeder al Erkendelse og alt Bevidst- 
hedsindhold fra Sansningen. [sanselig. 

Sensnalitét, en. Sanselighed, sensnél, 

Sentens, en, er. Tankesprog. Fyndsprog, 
Leveregel. SententiiS, tankerig, lærerig; 
kort og fyndig. 

sentimental, følsom, omtfolcndc; svær- 
met isk. Sentimentalitet, en, overdreven, 
sygelig Følsomhed, Hang til overspændte 
Følelser, F'øleri. 

Separabel, adskillelig, fraskillellg. Se- 

parabilitét, en, Adskiiieiighed. separat, 

adskilt, fraskilt, afsondret, enkelt, sær- 
skilt. Separation (-sjon). en. Af ondring, 
Adskillelse, Fraskillelse ; Skilsmisse. Se« 
paratisme, n, Afsondringsaand i Tros- 
sager, Afsondring fra dea herskende Klasse. 
Separatist, en, er, en, som afsondrer sig 
fra den herskende Kirke, separatistisk, 
afvigende fra de herskende Lærebegreber 
i Religionen, separlre, at, afsondre, 
skille, adskille, fraskille. 

Sepia, en , en Slags Blæksprutte ; en 
sortebiun Vædske, som Blæksprutterne 
afgiver, og som ogsaa kaldes S. og bruges 
af Malere 04 Kobberstikkere til Tu.sjering. 

septennal, syvaarig. Septénninm, et, 

en Tid el. Frist af syv Aar. 

Septet) ten, ter, Musikstykke for syv 
obligate Stemmer el. Instrumenter. 

SBptime, n, r, mus., den syvende Tone 
fra Grundtonen el. en anden Tone og In- 
tervallet derimellem. S.akkord, Fir- 
klang, Akkord paa tre Tertser (f. Eks. 
g-h-d-f;. 



250 



Septuagesima — sidde. 



Septuagesima, en, den 9de Sondag f5r 
Paaske. 

Sdptnaglnta, halvQerdsindstyve; deraf: 
de 70 Oversættere, eller den græske Over- 
sættelse af det gi. Testamente, udarbejdet 
af 70 lærde Jøder i Aleksandria omtr. 200 
Aar fSr Kristi Fødsel (den betegnes ofte 
ved LXX). 

SéQIieilS, fork. 860-, 8Q., den el. det 
følgende, Fl. SeQnenfia, fork. 8QQ., føl- 
gende Ting. SeQUéna, en, Følge, Række, 
Rad, Orden, en egen Slags Kirkehymne. 

Seraf, en, er, en Slags Engel. Søra- 
finorordenen, Sverrigs fornemste Ridder- 
orden. 

Serail (seralj), et, er. Palads, især den 
tyrkiske Sultans el. en østerlandsk Fyr- 
stes Bolig, som tillige indeholder Kvinde- 
boligen (Haremet). [dgsaa Overgeneral. 

Seraakier, en, e, tyrkisk Krigsminister; 

aerén, ren, lys, klar. 

Serenade, n, r. Natmusik, især uden 
for en Dames Bolig; mus,^ Musikstykke 
med flere Satser end Sonaten og mindre 
gennemarbejdet end denne og Symfonien. 

Serge (særsj), t, et let, kipret Stof af 
Uld, Halvsilke eller Silke. 

Sergent (særsjant), en, er, hojere Un- 
derofficersstilling. ' [følge 

Serie, n, r, Rad, Række, Talrække, Tal- 

aeriia, alvorlig, behandle noget aU 
Seriénz (senø), tage det alvorligt. 

Sérnni, et, Blodvand, Blodets vandagtige 
Del. [re ning. 

Servante, n, r, Møbel med Vadskeind- 

servere, at, betjene, opvarte; dække 
Bordet, rette an, lægge for. 

Service, n. Tjeneste, Betjening, Opvart- 
ning. Service, t, r, Bordtoj, Bordstel, 
Testel; Opdækning for hver enkelt Per- 
son; Afdeling af et Hospital. 

Serviet, ten, ter, Haanddug ved Bordet. 

servil, slavisk, krybende. Servilitet, 
en. Trællesind, Kryberi. 

Servitenr (tShr)! Deres Tjener! 

Servitnt, ten. ter. Hæftelse, Forpligtelse, 
som hviler paa en Ejendom. 

Sirvna, en, Tjener. Sérvus aervornm 

Déia Guds Tjeneres Tjener (en af Pavens 
TiUer^ 

serøs, vandagtig, som ligner Blodvand. 
Session, en, er, Samling, raadslaaende 
Forsamling; Række af Moder til Behand- 
ling af Sager; Møde til Udskrivning af 
Soldater og Matroser. [hund. 

Setter, en, e. Jagt, langhaaret Fugle- 
Se Veritét, en. Alvor, Strenghed, Skarphed. 
Sévre8P0rcelån(sælivr-), Une Porcelæns- 
varer fra B^'ens Sevres 
ved Paris. 

Sexagésima, den 8de 
Sondag fdr Paaske. 

SlnkS, en, er, mgty 
et Uhyre, hvis Hoved og sfinks. 





Bryst ligner en Kvindes, den ovrige Krop 
en Løves. 

sforiande og sferiåto, fork. sf. ei. sfz., 

mus., forstærket (om en enkelt Node el. 
Akkord). 

Sfsere, n, r. Kugle, Klode; Kreds, Virke- 
kreds, Forretningskreds; Synskreds, sffl)- 
rislL, kredsformig, kugledannet. Sfarolde, 
n, r, gammeldags Benævnelse for det Le- 
geme, der fremkommer, naar en Ellipse 
drejer sig om en af sine Akser. Sfsro- 
niéter, et, tre. Instrument til at maale 
krumme Overflader eller meget tynde Pla- 
der med. 

serafilto, se grafilto. 

Snåckel (sjakel), en, er, søv., se leks. 
Sbag, gen. Shagpibe, n, r, osv. 
Shan (sja), en, er, persisk Konge. 

Sliedtag, et, e, 

tekn.. Værksteds- 
tag i flere Afde- 
linger, hver be- 
staaende af et Shedtag 

vinkeldannet Tag, hvis ene Flade, Lys- 
fladen, er næsten lodret og vender mod 
Nord, medens den anden hælder langt 
mindre. 

Sherif (sjærrif), en, er, (i England) 
Landsdommer, Dommer i et Grevskab 
el. Shire. 

Sherry (sjærrl), det engelske Navn paa 
Jeresvin og andre spanske hvide Vine. 
Sh. COrdial, Kirsebærlikør. 

Shilling (sjillingX en, engelsk Mønt, 
hvoraf 20 paa et Pund Sterling, og som 
deles i 12 Pence. Værdien er omtrent 
91 Øre. 

Shire (sjajr), l Sammensætninger sjir) 
= Gonnty, Landskab, Grevskab, Lands- 
inddeling i England.. 

Shirting (sjirting), et, en Slags Bomulds- 
toj. hvidt el. farvet. 

Shrapnel (srapnel), en, er, eng., Granat 
med en særk Sprængladning, der spreder 
en Mængde Geværkugler. 

Si, en, er. si, at, sir, siede, siet. 

SihfUe, n, r, (hos Grækerne og Ro- 
merne; en Spaakvinde, som aabenbarede 
Gudernes Raad og Vilje; (i Spøg) en gam- 
mel Heks. Sihylllnsk, spaaende, som 
indeholder Spaadomme. Slhyllinske Be- 
ger, en Samling Spaadomme, som den 
cumæiske Sibylle solgte til den romerske 
Konge Tarquinius Superbus. 

sic! saaiedes. gie trinsit gliria Mundl, 

lat, saaiedes forgaar Verdens Herlighed. 

sic_Tilt, sic Jfibet, stat pro rauine 

VOlnntaS, lat, saaiedes byder og befaler 
jeg. min Vilje skal gælde som Grund. 

Siciliénne (-ænn), n, r, en siciliansk 
Hyrdedans og det dertil horende Musik- 
stykke. [Jord: lav og fugtig. 
Siå, langt nedhængende og vid; om 
sidde, at, sad, siddét. Siddeplads, en. 



■ide D— Slukning. 




i Beskri- 



rilti; sidst, sldstleTcnde osv.; Sidst- 

lltSrilk, »om angaar Stjernerne el. 
bestemmes ved d«n. S. iar, et S^erne- 
aar, Tiden for Solens tilsyneladende Om- 
løb, regnet fra en Flkaigerne til dens 
Tilbagekomst til samme Punkt, d. e. 365 
Dage 6 Timer. 1. ■■■■ad. Sljememaa- 
ned, Haauens Omlebstid, regnet fra Maa- 
nens Udgang fra en Flksstje 
Tilbagekomst til samme, d 
7»/. Timer. 

Slim /sUerra), »pik., en 
L Eiu. B. levaAa (-aSa), Sd«- 
bjteraene. [sOvu, Lur. 

SICbII, en, er, Mlddags- 

Silil (-ban^ ea, er, Fla- 
ske med H«vertrSr, Isier til 
knlsyreholdlge Drikke. 

lin, at, lagde, sagt. SI- 

flifiai, et, er, Tegn, Lasen, 
HKrke, tiTorved noget 1 Af- 
stand gives til Kende, el.eu 

BeMing gives. Sisiialeiiieiit 

(-mang), et, er. Betegnelse. , 
Telse af en Perlon, Opgivelse at Kendi 
mserker. ligltUsere, at, give Tegn ei. 
L«sen, tilkendegive ved Tegn; beskrive; 
opsive Kendemærkerne paa en Person. 

SlflBtir, en, er, Betegnelse, Mærke, 
PaaBkrlll, Underskrift, f. Eks. paa Keb- 
mandsgods, paa Arkene 1 en Bog, paa 
Medlcinglas, paa Dokumenter, lignsrs, 
at, betegne, marke. paaskrive, undertegne. 
SUlit, et, er, Redskab til at forsegle 

UCBStll, en, er, bog.. Indsnit i Typens 
Side for at vise, hvor Bogstavets nederste 
Side er. (Mening. 

SlflltkaUOB (sjon), en, er. Betydning. 

Slllira (slnjora), en. Frue. Signor« 
(slnjorc), n, Herre. SignBlISa (sinjo), 
en, Frøken, alm. 1 Tiltale tu en yngre 

SilHB, et. PI. SIgna, Tegn, Mærke. 

Sift, en, han., Præsentation af en Vek- 
ael, bvorfra Betalingsfristen regnes; ogsaa 
selve Betalingsfristen. 

rift«, at, Sigte, t, Sigtekorn, [ning, en. 

ligt«, at, Sigte, n, r. Sigtebrød, Slgt- 

Sluer, Fl., religiøs Sekt i Pandschab 
(Porlndien), derstaar under Englæniternc. 

llkktr, sikre; sikrere, sikrest, sikre, at. 

Sikilk, en. siksakformig. Siksaklinie. 

SnktltTHCkai, ældre preussisk Solv- 
mønt, hvoraf 30 paa en Titaler og af 
VKTdl 10 Pftnnlg (S Øre). 

ittia, sUdig. 

Sllil, mgt., Bakkns's Opdrager og led- 
sager; FL, SUSllr, de ældre, skæggede 
Satwer. 

niSlUU, lat, SUanca (silan^s', fr. 
Tavshed, StUbcd; som Udraab: stille! 



I 



SilhaiSt(siluiett),ti 
Portræt, der kun er givet i 
Omrids og Rummet udfyldt 
med sort; fremstilles ogsaa 
ved, at Portrættet udklippes 
af sort Papir. sUhlUt- 
ter«, at, gengive i 8. 

SiliciaD, Klselsyrem 
talliskc Grundstof. SJliklt, sMhouei. 
et, er, kiselsurt Salt. 

Silks, n, Silkekjole, Silkeorm osv. 

SilB, en, er, Kornpakhus, der er delt 1 
Beholdere, som strækker sig fra Loft til 
Gulv. 1 hver Beholder styrtes Sæd af en 
bestemt Kvalitet, og hvad der skal ud- 
føres af denne Kvalitet, tages da ud for- 

SllVaili nii/t, Mark- og Kvæggud. 

■ilTBSlrisk, voksende i Skoven, vildt- 
voksende. 

Slnti n, r. snoet Halmbaand; J^sft., 
Kanttov til Fiskergsrn. 

Simlle, t, lignende; Lignelse; Lighed. 
Similla, Fl., lignende Ting. Tilfælde. Siol- 

Ua simllibna cnrantnr, lignende Tilfælde 

helbredes ved Midler, der hos den sunde 
vilde fremkalde lignende Sygdomstilfælde 
(Homeopaliens Grundsætning). 

Simle, n, r, en Slags Hvedebred. 

Simmer, en, Anemone. 

SimOBi. en, er, lovstridigt Salg og Køb 
af gejstlige Embeder. 

Simplemeat (sængiilemang), ligeb-em, 
slet og ret. rent ud. 

Simplicitet, en. Ligefremhed, Jævnhed ; 
TarveligkeJ. Kunstløshed. 

8implillkati8B(-sjon),en,TydeliggOrelse. 
ainphllcérs, at, gOre mindre indviklet, 
tydeliggore 

SimakéTl, en, e, tøm., en H6v1. der 
bruges til al tage Kanter af med (se HoTi 51. 

Simnlilt, en. er, en, som foregiver at 
have en Sygdom el. Legemsfcjl. som han 
i Virkeligheden ikke har. SimilatiOIl 
(-sjon), en. Forstillelse, Hykleri, simil- 
lare, at, forstille sig, give sig Skin af, 
hykle, foregive. 

SiBceiitSt, en, Oprigtighed, Redelighed. 

Sind, et, sindrig, sindssvag, sindssyg, 
sindet, ede. sindig. 

gine, uden. 

Sinecure (-kyre), n, r, et Embede uden 
Eurretniiig, men med Indkomster. 

Singleicnller (Singlskaller), en, e, spL, 
Kapriiiiingsbaad for een Person. 

Singleton, en, el enkelt Kort, som man 
Iiar paa Haanden i en Farve. 

Singot (fordrejet af: BigUe SOtt, Gud 
velsigne), velbekomme. 

SingnlariS, en, gram.. Eiikclttal. Bitt- 
gaUnlet, en. b:gcnhed, Særhed, Sælsom- 
Iicd, Besynderlighed. 

sink«, at. Sinke, n, r, Sinkeise, n. 

Sinkning, en, tekn . Samling af Træ paa 



252 Sinolo 

HOjkant ved, at Stykkerne forayoes med 
svalehaledanuede Tænder. 

SintitKi en, er, Videnskabsmand, der 
studerer kinesisk Sprog og Litteratur. 

BiVt, nsk., vred, hidsig. 

8iBU, eo, Bugt, Havbugt. 

8ir, en. Sirat, el. er, sirlig. 

Sir (sor), eng,. Herre; i dagligt Sprog 
liotlig Tiltale uden Tilfiijelse af Navn til 
enhver Herre. Titel for de to laveste 
Adelsklasser, og det sæltes da fitran Døbe- 
navnet (f. Eks. Sir Robert Peel). Sire (silir). 
allernaadigsle Herre! Tillale tii Kejsere 
og Konger. [anfarer. 

SirtU, en, er, ostindisk Høvding; Over- 

Slreoa, n, r, myt. Havfrue, Havayrore 
med forførerisk Stemme; yndig Forferer- 
ske. S.BSltE. Lokkesang. forførerisk Sang. 

Sirene, n, r, Taagesignal. 

Sirip, pen. tyk Sukkersafl, som flyder 
fra Sukkeret ved dets Rensning. 

SisylSS, niyt, en Konge i Korinth, der 
i Unden'crdenen var fordåmt til uaflade- 
lig at vælte en stor Sten op ad et stejlt 
Ujærg. hvorfra den bestandig trillede ned 
tgen; deraf: et S.arbajAe, el na-sten uover- 
kommeligt Arbejde. 

Siliatlin (sjon), en, er. Stilling, Tll- 
sland, Forfatning, Forhold; Beliggenhed, 
Slllere, at, aHlle; bringe i en Stilling, I 
en Forfatning osv. Bilnerel, stillet, be- 
I ikende. 

SIva, den onde Guddom hos Hinduerne. 

Sjakal, en. er. el Rovdyr af 
Hundefamilicn. [bedceknjng. 

Stak«, en. er, militær Hoved- 

sjiir« 0«<li^>i'> ^*' handle, 
drive Smaahandel med gamle 
Saxer og alle Slags Regerier. 

StlL cl. er. 

sjelta. Sjettedel, en, e. 

slippe, at. Sjippetov, et. . 

gjttel, lav, nedrig, slet, us- «•>«> 
sel. elendig. (non- el Geværlob. 

Slæl, en. e, mil. Udboringen i et Ka- i 

Sjauand, sjællandsk. Sjællænder, en. e. | 

Skaal, en. e. drikke Skaaler, at, 

Bkaaae, at, Skaansel, en. skaanselles, , 



Skaar, et, skaaret, -ede. 
skabe, at. skabagtig Skabelse, n, r. 
Skaber, en, e. Skaberiet. Skabning, en, er. 

Skabslea, se Ohablai; ogsaa i spog = 

Skihkelse. Figur. 

Skaberik, ket, ker, tyik. Sadeldække, 
Itidcdækken. lUg, 

SkftiS, n. r, skadc.slos, skade, al, skade- 

BkaSe, at. iov.. spise. 

Skaltt, tet, ler, Itcttcrsled, 

Skalle, n. r. Mild., Kell cl. Item. som 
fra Selen Raar til Svingelen og befæstes III 
dfime. 



Modspillerens Konge angribes, Bkakmat 
el. Bat, egtl. >Kongen er dod«, siges om 
den Spiller, der ikke længere kan værge 
sin Konge og derfor har tabt Spillet. 

Skakt, en, er, den Aabning. som fra 
Jordens Overflade gaar mer el. mindre 
lodret ned I et BJærgværk, [ovn. 

Skakt, en, er, tekn.. Rummet i en Smelte- 

Skal, len, ler. skalle, at. 

Sklla,ea,er, Tonestige, Tonernes Trin 
ffllge inden for en Oktavs Omfang. Grad- 
afdeling; Maalestok paa Landkort, Planer 

Bkaldet, ede. Skaldepande, n. 

Skalk«, al, løv., lukke Lugerne 
under Storm, 

SkalHéle, n, r, gammelt Blæse- 
instrument afTræ med seks Lyd- 
huller. Forløber for Oboen. |art. 

Skalalte, n, r, mie spiselig Log- 
Skalp, en, er, (hos de nord- 
amerikanske Indianere) den af en 
dræbt Fjende aftrukne Kovedhud. 
skalpere, at, trække Huden af 
Hjerneskallen, 

Skalpel, len. ler, Sønderlemmel- 
seskniv, Dissektionskniv. siiatmrji'. 

Skam. men. skamme sig, aL 

Bkamfére, at. Skamfering, en. 

BkaBfOfl, (øi>,, lage Skade ved at gnide 
eller skure mod noget. 

Skaid&le, n, r, Forargelse. Anstod. 
SkaiialiBere, at, forarg«, være til For- 
argelse, 111 Anstød for. SkailllsS, for- 
ai^elig, anstødelig. 

Bkaidén, at, ardele et Vers elter dels 
Led; fremsige el. læse det efter dets 
Stavelsesmaal. SktlBlai, en, er, Vers 
maaling. Verslnddellng; Ltescn efter Vers- 
feddeme. 

SkaaAltiTlen, et, de tre nordiske Ri- 
ger^ Danmark, Noi^e og Sverrig SkSI- 
fiUTlSk, harende til, vedkommende disse 
tre Riger. SkaidiaSTlBHe, n, Ønsket 
om og Vtrken for en uOjere Forening af 
de tre nordiske Riger. 

SkaadSk, ket, xbd., svær Planke, der 
ligger over Spanternes, øverste Ender I 



HCjde med Dækket. 

Skaise. n, r. Skansegrav osv. 

Sknsekladalll, en, er, mc, den Ind- 
ramning af Planker, der strækker sig om- 
kring Dækket mellem dette og LAnulngeu. 

Skaaiekirr, en, e, 

Kurv af Vidler el. Ris- 
værk, der fyldes med 
Jord oi anvendes ved 
Hefæstningsarbejder. 

Skatlagen, et. en 

brændende rod Farve; 
TOj af denne Farve. 

Skarn, et. skarn- 
basse. Skarn bo I te osv. 

skarp. Skarpretter, ci 




I, e. Skarpskytte. 



Skarøkse — Skorpion. 



253 



SkirÉklti n> r, tekn.^ Økse med bredt 
Blad paa tvaers af Skaftet. 

gkit, ten, ^) Fl. Skatte = Rigdomme. 
*) n. Skatter = Afgifter, skatte, at. 

HAttag-Bink (skehting-), eng., Bane af 
Gement, hvorpaa kan løbes paa Skojter, 
der har Roller i Stedet for Jærn. 

fko, at, sker, skete, sket. 

gkitoYftlltff koncentreret Salpetersyre, 
SkUlevand til at adskille Guld og Sølv. 

8koL_ let, Skelsaar. skellig, skelne, at. 

Sktltt, tet, ter. Benrad, skelettere, 
at, fjerne Kødet fra Skelettets Knogler. 

BkéMft, et, er. Form, Mønster, Forbil- 
lede; Blanket med Rubrikker i Tabelform; 
Timetavle. Skematisere, at, bringe i 
Form af et S. Skematisk, som er i Form 
af et 8. 

» Skipsis, en. Tvivl. Skepticisme, n, 

Tvivlsaand; den filosofiske Læremaade, 
efter hvilken man intet skal antage for 
afgjort, men tvivle om Alting. Skepti- 
ker, en, e. Tvivler, Tilhænger af Skepticis- 
men, skeptisk, tvivlesyg. [osv. 
Ski, en, er, Skiløber, en, e, Skistav, en,e, 





Skib. 



Ski. 



Skib, et, e. Skibbrud, Skibsbygger osv. 

Skib, et, e, bog.^ firka ntet 
Jærn- el. Zinkplade med 
opstaaende Kant paa de 
tre Sider, paa hvilken 
Satsen samles. 

Skifer, en, Sklferlag, 
Skiferplade, Skifertag, Ski- 
fertækker. 

skifte, at. skiftes, at. 
Skiftedag, Skifte, t, r. Skifteret, ten. Skif- 
ting, en, er. Skiftning, en. 

Skik, ken, ke. skikke sig, at. skikke- 
lig, skikket, -ede. Skikkelse, n, r. 

Skilderbns, et, e. 

Skilderi, et, er, skildre, at, Skildrer, 
en, e. Skildring, en, er. [et. 

Skildpadde, n, r, og om Horn pladerne 

SIdldfagt, en, er. 

SkiUO, at, skilte, skilt. Skillemønt, 
Skilleram, Skilletegn, Skilning, en, er. 
Skilsmisse, n. 

SiLilt, et er og e. skilte, at. 

Skimmel, en, skimmelsvamp, skimle, 
at, skimlet, -ede. 

Skimmel, en, mier. Hest, som paa et 
lysere Haarlag har isprængt en Del morke 
Haar. [at. 

Skil, net. skindød, skinhellig, skinne, 

Skild, et. Skindhandske osv. 

Puuk Retskrivnings- og Fremmedordbog. 




Skinder, ældre Betegnelse for Garver; 

deraf: Skindergade. 

Skinsya, Skinsyge, n. [320 9K 

Skippnnd, et, ældre dansk Vægt = 

Skisma, et. Spaltning, Adskillelse, Splid, 
især i religiøse og politiske Meninger; 
Ophævelse af Enheden i Kirkesamfundet; 
Kirkesplid. Skismatiker, en, e, en, som 
afsondrer sig fra den herskende Kirke, 
stifter en ny Sekt, frafalden, skismltisk, 
som angaar Kirkesplid, foranlediger Kirke- 
splidj splidagtig, frafalden. 

Skitse, n, r. Omrids, Udkast, Grund- 
træk; kort Skildring, skitsére, at, g6re 
Udkast. 

skive, at, søi;., dreje en Aare, idet den 
kommer op af Vandet, saa at Bladet føres 
vandret gennem Luften. 

Skjald, en, e. Skjalde- 
kunst, Skjaldekvad osv. 

Skjold, et, e = Dæk- 
vaaben SkJold, en, er 
= Plet. 

Skjorte, n, r, Skjorte- 
knap, Skjortelinning osv. 

skjul, et, skjule, at, 
te, t. Skjulested, et, er. 

Skjælde, n, r, fisk., 
tildannet Træmaal . hvor- skolde. 

over Fiskegarnets Masker efter Loven skal 
dannes. [Skoning, en er. 

Sko, en, sko, at, skor, skoede, skoet, 

Skod, det, der. Skillerum (i et Skib). 

Skodde, n, r (for et Vindue o. 1.). 

Skodde, n, nsk., Taage. 

skodde, at, søu., føre Aaren i modsat 
Retning for at standse Baaden. 

SkOgger, en, jagt, Fuglenes Parringslege. 

SkOK, ken, ke = 3 Snese. 

Skolastik, ken, Skolevisdom, især Mid- 
delalderens, der til Dels beskæftigede sig 
med smaalige Spidsfindigheder. Skola- 
stiker, en, e, skolelærd; (i Middelalderen) 
en Filosof, der stræbte at befæste den 
kristelige Kirkes Lærebygning. skoli- 
Stisk, skolemæssig, skolerigtig; ordklø- 
vende, spidsfindig. 

skolde, at, Skoldkopper, Skoldning, en. 

Skonnert, en, 

er, søv., Skib 
med to (under- 
tiden tre) Master 
uden Mærs og 
med Raasejl paa 
Formasten. S.- 
brig, tomastet 
Skib, hvis forre- 
ste Mast har 
Mærs, Agterma- 
sten ikke. 

Skorpe, n, r. skorpet, -ede. 

skoptisére, at, spotte. 

Skorpion, en, er, et Dyr af Edderkop- 
pernes Klasse, hvis sidste Led paa Halen 

13 




Skonnert. 



254 Skoreter 

danner ea Girthrog; det Sde Stjernebillede [ 
i Dyrekredsen. [»tensild osv. ' 

Bkorsles, en, e, Skorstensfejer, Skor- 

BkoriOBére, n, r, Piante, hvis Itod spises. 

SkOSO, n. r, skose, at. 

8k0lren4a, n, r, løm.. Rende, der sam- I 
ler Regnvandet, hvor to Tagflader støder 



SkOtt«, n, r. Skotland, skotsk. I 

SktT, en, e, sliove. at. Skovning, en. 

SkOll, en, e. Skovttijul, skovle, at. 

skraa, skraane, at. Skraaning. en, er, 
skraas. [Skraatobak, Skraa, en. er. 

Skraa, at, skraar, skraaede, skraaet. 

Bkraa, en, er, gammelt Ord ror en 
skreven Vedtægt. 

Skraa, et, tidligere en Slags Projektil 
til Kanoner, bestaaende af en Daase fyldt 
med S6m, Jsrnstumper o I. [Skrabnd, et 

Skrab, et, skrabe, at, Skraber, en, e, 

Skrald, et. skralde, at, Skralde, n, r. 

Bkrammersret, -ede, udpyntet. 

Bkraakit, kam., en Slags KrydsBetning 
med flre el. seks VIdier. 

SkraTérs, at, ridse el. drage Skygge- 
linier^ udtrykke Skyggen ved Linler. 
SkraTérlni, en, er, Skjggestregning. 

Skribent, en. er. Forfatter. SkTlbt«, 
at, smCre, amSre sammen. Skrlbltr, en, 
e. slet Forfatter, SmArer, [Skridt, et. 

Bkrida, at, skred, skreden, -et, -ne, 

Bkrilt, en ug et, er. skriftklog. Skrift- 
sprog. Skriftsted, Skrifttegn. skHftlig. 

Skrig, et, skrige, at, skreg, skregen, 
-et, -ne. Skrighals, en, e. 

akriTt, at. skrev, skreven, et. ne. Skri- 
velse, n, r. Skriver, en, e. Skriveri, et, 
er. Skrivning, en. 

Bkroflar, F1.. Kirtelsvulster BkTtfB- 
loae, n. Kirtelsyge. akrofllløS, kirtelayg. 

Skrat, ^t ^B"-' ^e'^'<^ Skibets Legeme (i 
ModsKtning til Hejsningen). 

Skrib , bet . skrubbe . at . ^, 
Skrubbe, n, r. Skrubber, en, e. Cs 
skrubbet, -ede. I^i^ 

SkrBbbOTl, en, e, tøm., Hfivl, C3 
med hvilken den fOrste, gro- ^^3 
vere HSvling udfores (se HiTl 7). ^^ 

8kria,n,r. skrue.at. Skrue- ^^ 
gang, en, e. Skruegii^nge, n, r. skrucKann. 
Skruelinie osv. 

Skriaatik, ken, ker, smed , 
en paa Filebienken, fastsid* 
dende Klemme, bvis Kåber . 
kan skrues sammen. 

Skrapsl, en, pier. Tvivl, 
Betænkelighed; Samvitlig- 
bcdstvivl. skrnpnléS, be- 
tænkelig, angstelig, alt for 
forsigtig, alt for nojeregnende; 
samvittighedsruld ogsaa med 
Bagateller. skrue 

akryie, at, skryder, en, e. Skryde 
Skrædder, en. e. Skrædderfugl o 




Skræk. ken. skrtekke, at, Skrække- 
btllede, t, shrækkelig. 

Skræl. len. skrælle,at. Skrælling. en. er. 

Skrællams|8Sl, en, sier. imerf.. en bred. 
(lad Mejsel, med hvilken man kan sknelle 
en Flade af Stoffet. 

akraBHe, at. Skræmsel, et, -sier. 

Skrappa, n, r, nak., Tværsæk. Hansel. 

8kr«T, et. skræve, at, skrævs. 

BkreballK, skrøbelighed, en, er. 

SklSæt, en, skrfimte. at. 

Skraaa, n, r, mk,, Røverhistorie. 

Sknb, bet. skubbe, at. Skubkarre, ii. 

Sknd, det, Skudaar, et. Skudsaar, et. 
Skudsmaal, et. 

skide, at, bag., sætte Rugbrød i Ovnen. 

Bkldl Sata, bog., kaides det, naar der 
for al faa storre Mellemrum mellem Li- 
nierne er indlagt Metalslrlmler i Satsen. 

Bkna, t, skue, at, Skueplads, Skuespil. 
Skuespiller osv. 

aklfl«. at, Skuffelse, o, r 

SkaSslklort, en, e, ældre Daabjort, paa 
hvis Gevir Grenene danner Bade Plader. 
Bkiner. [en. 

Sklldar, en.dre, skuldre, at. Skuldring. 

gkllkO, at. Skulkeri et. 

SkBlIa, at, skal, akulde, skullet. 

SkllptOr. en, tOrer, Billedhugger, Kob- 
berstikker. SkBlptlr,en, er, Biiledhugger- 
kunst;Bi!1edli ugger- ogBilfedakicierarbejde. 

SkiB, met, skumme, at, Skumning, en. 

aknmro, at, mal, aadre saaledes, at 
man kun efterligner Træets Farvetone. 

SkfiptackllB, et), den lovgivende For- 
samling i Serbien. 

SklFT, en. skurvet, -ede. 

BkVadranéra, at, skryde, prale, SkTB- 
droaer, en, er, Skryder. Pralhans. 

SkvatbOrd, et, et. SkTatfaiC, en, tøv.. 
LOnning paa en Piskerbaad. 

sky. Skyklap, pen. sky, at, skyr 
skyede, skyet. 

Sky, en, er. Skybrud, skyet, -ede. 

akyda, at, skad, skudt. Skyder, en, e. 
Skydning, en. 

SkydS (sjydds). en, ntk.. Befordring paa 
Rejse til Vogns eller pr. Baad. 

Skylge, n. r, skygge, al. skygget, -ede. 

Skyl, let, Skyte, n. r. skylle, at. Skyl- 
regn, skylregne, at. Skylning, en. 

SkyM, en. skyldsætte, at. Skyldsæt- 
ning, en. skylde, at, te, t. skyldig. 
Sk vidner, en, e. 

Skylight (skajlBJt), et, er, løo., Vindue 
paa en Karm i Dækket. [som. -me. 

Skyade, at. te, t. skynding, en. skyn l- 

Skypnmpe, n.r, .Skjmasse, som stritkker 
sig Irugtfurmig ned m-^d Joiden og kau 
hviivte Gtnstande op i Luften. 

Skyls, et, mil., Fællesb«nævnelse for 
Skyd evaaben. 

Skytte, n, r. Skyltegniv osv. 

Skytte, n. r cl. Skyttel, en, tier. iHrn. 



baadformet Hedskab til at bringe islætten 

Ind i ReDdegarnet. 

SIUBkia, n, r. skæbnesvanger, t, -re. 
Bkaitfl, t, r, Trædelen af et Gevær. 

Ikafte, at, forsyne med Skaft el. Skæfte. 
Skaf, get, Mu., bred Træplade, der som 

en aliarp, ndbuet Kant strækker sfg Trem 

foran Stævnen. [let, -ede, 

Bksl, let. Skældyr, et. skælle, at, skæl- 
Ikslie, at, te, t. Skældsord, et. 
BkaUi, en, e. Skælmsmesler, Skælmeri, 

et, skælmsk. 
Skant, en. slcæmte, at, skæmtsom, -me. 
Skaié, sliænde, at. Skænderi, et, skæn- 

dift' Skændsel, en. [Skænkning, en. 

SkSikt en, skænke, at, Skænkestue, n, 
SkSiiSi n, r, skæppe, at [ild, en. 

KbBr, Skærsommer. Skærtorsdag. Skærs- 
Skar, et, ') = Skin, ') = Klippe i 

Havet. [ring. en. 

BkarB, at. skar, skaaren, et, ne. Skæ- 
Skariet.Livbnlte, Skulderbælte;Sværd- 

bselte. [mindre HKrafdelinger. 

SkaiaydSfll. en, sier. Fægtning mellem 
■karpøl aL Skærpelse, u. Skærpning, en. 

Skaralivvsr, en, e. 

gkatlB, at, skille Skallen fra de ind- 
vendige Taver I Hørstænglerne, ener al 
Hørren er braget. [Hampen. 

SkaTSr, FI.. rebsl, træagtigt Affald fra 

Skai et, Fl. Sked el. Skøder, Skøde- 
barn. Skødefrakke, Skadeskind. 

SksdS, t, r, Eoi>., Tov el. Talje til at 
udnplle den underste Del af Sejlet med. 

Skøda, t, r, Dokument, hvorved Sæl- 
geren indsetter Keberen som l^er af det 
aolate. skade, at, give 8. paa. 

8k<|tt, n, r. SkOJtefere, t. Sktijteløber, 
en. e. ost. [skonsom. -me. 

SkJil, net, skfinne, at, Sk&nnende. et, 

skil, -ne, Skdnaand, SkOuhed, Sk6n- 
skrivnitig. 

BkiltlTkform, en, e, bog.. Form, i 
bviiken Satsen samles til Trykning af et 
Arks fOrsle Side. 

BkarbBK, en, Sygdom, der ytrer sig ved 
Tilb«Jellgli«d til Blødninger, især fra 
Slimbinderne. 

Bkirl, et, er. S korteregimente osv. 

illi, et. slaar, slog, slaaet, -ede. S'aa, 
en. er. Slaaning, eu. slaas, at, sloges. 

Blllkrfk, ken. ke, Morgenfrakhe. 

Slll ■!, at, bag., forme Brodene af 
Defgen. 

SUMar, en. Sladdertaske, n, sladre, at. 

81as.et. Slagsbroder, en. Slagsmaal, et. 

Blaf, et, t«D., under Krydsning den 
mellem to Vendinger tilbagelagte Vtj. 

81l||ar, Fl., Affald ved Forbrænding 
af Kid el. ved Smeltning, Ren.snlng osv. 
af Metaller, 

Bllflad) det, tekn., Loddemelal, hoved- 
tagelig bestaaende af Kobber med Tilsæt- 
ning af Tin, Bly eller Zink. 



-Slum. 255 

Slagside, en. r, søu.. et Fartfijs Hæld- 
ning, naar Lasten har forskubbet sig. 

slagte, at. Slagter, en, e. Slagteri, et, 
er. Slagtning, en, [eet Stik 1 Whist. 

Slan (slum), men, eng., intet eller kun 

Slang (slang), eng., skødesløse Udbyk 
(f. Eks. fros for frøs), der hører til det 
daglige Sprog, og som kan være forskel- 
lige for de furskelllge Lag af Befolknin- 
gen, derfor ogsaa =: Gadesprog. 

Blaife, n. r. Slangegift, Slangeham osv. 

SlaraBenlaid, et, et indbildt Lyksalig- 
hedsland. 

Slave, n, r. Slaveii, et, slavisk. 

BlaTer, en, Fl.. Slaveme, Navn for den 
ostevropæiske Folkestamme, hvortil hører: 
Hussere, Bulgarer, Serber. Tscliecher (tjek- 
ker), og Polakker. SlaTOfil, en, er. Ven 
af Slaverne. 

Slegfred, en, = Frille (s, d.). 

Slem, men (I Whist), se Slim. 

Slendrian, en, tysk, gammel Vane, den 
gamle skæve Gang. 

Sleppert, ei«, er, mal. lang- 
haaret, fin Pensel til Staffering 
(s. d.). [folk, slette, at. 

■le(,te. Slette, n,r. Slette- 

aleski sleske, at, Sieskhed, en. 

SleT, en. c, stor Træske. 

slibe, at, sleb, sleben, -et, 
-ne. Sliber, en, e. Slibning, en. 

Slid, det, slide, at, sled, slidt, 
Slidfr. en. e. (Split i et Skort. 

Slids, en, er. el. Slidse, n, r. 

Slik, ken, Gnt Dynd, som 
Havets Bølger afsætter i'ed 



, slikken, t 



at, slimet, -ede. 



r^kkyst 

Slikke, : 



slinge, at, tilhugge Bjælker og Spsei 
det fældede Træ ved at kanthugge det. 

slippe, at, slap, sluppen, -et, -ne. 

Slitage ( tasje), n. Slid paa Maskiner, 
Materiel osv 

Slet, tet, te. Slotsforvalter osv. 

Slubbert, en, er. 

Slndder, en. sludre, at 

SlnBe, n, r. Kærre el. Slæde, som slæ- 
bes hen ad Jorden. [-ent. -ne. 



ige, at, 
Ikke, at. 
Slukning, en, 
Slnp, pen. 





BlUe. n, r, Byg- . ^-— 

værk, der tjener til 
at sætte to Vand- 
flader, der ikke 
ligger i samme Høj- 
de, i Forbindelse ; 
med hinanden ved 
en Aabning, forsy- I 
uet med en Port. 

Slntta, at, Slut- 
ning, en, er, slutte- 
lig. Slutter, en, i 
SlutUrI, et. er. 

SiBtsøMel, en, siuK. 

dier, han,. Dokument, der udstedes af en 
Mægler som Bevis for en ved ham af- 
sluttet Handel. [en, er. 

llyngO, at. Slynge, n, r. Slyngning, 

SlSD, et, slæbe, at, te, t, Slæhested, 
Slæber, en, e, Slæbning, en. 

SlBlt, en, er, slægte, at, Slægtning, en, e. 

bIbK, t, ke. søu., (om et Tov) Ikke stiv- 
halet. Binkke, at, slappe, fire ud. 

SlanilllK, en. Adskillelse af grovere og 
flnere Pulvere, der fremkaldes ved, at de 
blandes op med Vand, hvorved det grove- 
ste el. tungeale fOrst vil bundfældes. 

Slljd, en, Haandgerning i Opdragelsens 
Tjeneste, afpasset efter Bfirns Udvikling. 

■lara, at, søn., sejle omtrent lige for 
Vinden. 

sløv, sløve, at, Sløvelse, n. 

Sdbi, en, smage, at, te, t. 

SnakkB, n, r, sso., Sejlbaad med to 
Master med Sprydsejl, 

SmalaBl, en, psk, Aaleyngel. [hind. 

SasMrr, rt. Jngt., enaarig Kron- el, Daa- 

SmKlrer, en, e, kurv., et lille Bræt, 
hvorpaa er befæstet to Knive i skraa 
Stilling Imod hlnaoden, saa at der er en 
bestemt Afstand mellem Æggene. Mellem 
disse trækkes Schenen (s d.), saa at den 
i hele Lteitgden faar samme Bredde, 

" ■ 1^ er, en grBn Ædelsten. 

Smedemester, smede, at. 



•milt TinC jævn So uden syn- 
derlig Bølgegang. [ke, at. 
Smak. ket, Smække, n, r. smæk- 
Snslt. et, smælde, at Smæl- 



der. • 



Snarigd, 
Smeé, en, e, 

smelte, al, : 
Smersel, c 



meltelig. Smeltning, en. 
, en Jordart, aom bruges 
til Slibning og Polering. [smertelig. 

Smerte, n, r. Smertensleje, :>merte, at, 

■mide, at, smed, smidt. 

SmlgTi ^n- smigre, at. Smigrer, en. e. 
Smigreri, et, er. [Kant. 

Smilkait, en, er, tern , Ikke vinkelret 

Snll, et, smile, at, Smtlebaand, et, osv, 

Smiake, n, r, sminke, at. |Smitsot. 

Snitte, n. smilte, at. smitsom, -me. 

SmOIiladO, mm., iiendoende. 

SmadS, et, smudse, at. smudsig. 

Smadltttel, en, tier, bog., iilad foran 
Titelbladet i en Bog, hvorpaa Titelen er 
given I Korthed. [et. er, 

smnilO, at, Smugler, en, e, Smugleri, 

Smuil, et, smuldre, at 



[er 



Smel, et, smele, al. Smaleri, et, 

BmSr, ret. Smfirfarve, n. Smfirre- 
brød, et. smfirret, -ede. 

■mire, at, smurte, smurt. Smd- 
relse, n, Smfirer, en, e. SmOreri, et, 
er. Sm5ring, en. 

SmfiriSIOr, en, e. Redskab, for- 
met som et HalvrOr, der stikkes 
ned i SmCrret og drejes rundt,hvor- 
ved man kan tage en Prøve af 
Smørret helt igennem Tonden. 

Saaide, n,r, mk., kort Tobakspibe. 

Slik, ken, snakke, at,snaksom,me. 

Snapa, en, e. snapse, at. 

Sia, en, sne, at. Snefog, et, osv. Sma 

8Belker,en,e. snedkre, at, sned- »«' 
kerere, at. [Sted, i 

Saegl, en, e. Sneglehus, snegle 

Sneileber, et, Bor, der er snoet 
i Sneglegang, saa at Spsanerne 
let kan komme op af Borehullet, 

Saelle, n, r, mk., Gamrulle. 

Sialleå, et, lekn., Loddemlddel, 
hovedsagelig bestå aende af Tin 
med Tilsætning af Bly. 

iieria, at. Snerpe, n, r. Sner- 
peri, et, snerpet, -ede. 

aiige, at, sneg, anegen, et, -ne. 
Snigmord, snigmyrde, at. [rig. ^?'«'' 

Slild, snlldelig. Snilde, t. snild- 

Sairkelbar, et, lem., et langt Stanglrør 

Salt, tet, ter, ikom., Saalens Kant. 

SllTfl. n, smitsom Sygdom hos Hesten. 

Slab, beo, ber, simpel Person, Jer sø- 
Ker at efterabe de fornemme og trænge 
sig ind Imellem dem; en, der søger at 
indynde sig hos sine foresatte ved at an- 
tage deres Meninger og tale dem efter 
Munden, [et, er. 

BBBrre, at. Snurre, n, r. Snurrepilte ri. 

SnirraTBi, et, ptk., Vod. der udsætles 
fra og trækkes til et for Anker liggende 
Skib. 

SalB, en. snuse, at. Snustobak. 

SI?lS, at snød, snydt. 
Snyder, en, e. Snyderi, et. er. 

saylte, at, Snyltedyr, 
Snvlter, en, e. Snylter!, et. i 

Sukke, n, r, urn - ^ 
Spindelure det Hjul, 
ved Hjælp af Kæder drives 
af Fjederhuset. 

SamHie, n, r. Snæpp^agt, 
S næppe træk i 

Sannert, en, er, kirurgiak 
Instrument til Aareladning og ' 




Sndre — Somnambule. 



257 




Slirø, n, r, sndre, at. Sndrebaand, Snd- 
rest6vle, Sodrliv, et, Sndrini^, en. 

Slirt a at, rebsl, tvinde Garnet sammen 
til en Dugt. 

Siirtkiægt, en 

e, rébsL, Apparat 
der brages ved Snd 
riDg, b^taaende af 
et Skaft, hvorpaa er 
anbragt et Hoved 
med Riller for de 
enkelte Garn. „ ^ 

8«b0l en. bier, s,.6r..n«gt. 

sibirisk Maarart, hvis Skind er meget 
kostbart. 

Søber, bre, ædruelig. 

StbranJO, n, den bulgariske Rigsdag. 

■ØCiibøl, selskabelig, omgængelig; som 
forliges el. passer sammen. SociabiUtét, 
en. Selskabelighed, Omgængelighed. 

SØCiil, selskabelig, som angaar det sel- 
skabelige Liv,^ det borgerlige Samfund. 
SOCi&MøDøkrit, en, er, Betegnelse, der 
hyppig, især i Tyskland, anvendes om og 
af den Retning indenfor Socialismen (s. 
d.), der praktisk arbejder paa at forbedre 
Arbejdernes Kaar. 

SøciftllØinø, n, en Samfundsbetragtning, 
der ønsker en ny Samfundsorden med en 
mere retfordig og ligelig Fordeling af 
Arbejde og Ejendom. Soci&llst, en, er. 
Tilhænger af 8. SØCiallStisk, hørende til, 
anftaaende 8. 

Søciøtiirø (saas-jetæhr), n, r. Medlem 
af Personalet ved Theatre Fran9ais, der 
tillige er Medinteressent i Teatret. 

Søciøtøt, et, er, Selskab, Forening, 
Samfund. 

SødaiiBør, en, e. Tilhænger af Soci- 
nus (t 1561), der nægtede Treenigheden 
og Kristi Guddom. 

SøCiøløgi, en. Videnskaben om det 
menneskelige Samfundslivs Udvikling. 

Sod« en, sodet, -ede. 

Sødft, en, kulsurt Natron. 

Sødøml, en. el. 8od01lliterI, et, unatur- 
lig Tilfredsstillelse af Konsdriften, især 
med Dyr. 

Søflltø, n, r, ieat, Loftskuli^se. 

SøfiSDØ, n, r, Vrangslutning, som man 
kommer til ved et spidsfindigt Ræsonne- 
ment; Skingrund; Spidsfindighed. 8on8t, 
en, er, i det gamle Athen en Lærer« der 
for Betaling underviste i en Videnskab el. 
Kunst, særlig i Talekunst; nu betegner 
Sofist en Ordkløver. Sofistori, et, er. 
Anvendelse af Sofismer, spidsfindig og 
folsk Bevisførelse. SOflStisk, spidsfindig, 
vrang, som er bygget paa falsk Bevis- 
førelse: [muhamedansk Hdj skole. 

Siftث en, er, tyrkisk Student ved en 

SøgB, et, e. Sognebaand, Sognefoged, 
Sognepræst, Sogneraad osv. [given. 

Øøiøisilt (si adisang), saakaldet, fore- 



SøigBOre (soanjere), at røgte, pleje, 
passe; anvende Flid paa. behandle med 
Omhu._ [underholdning. 

8oiré (soare), en, er. Aftenselskab, Aften- 

85J&, en, en af en Slags kinesiske eller 
japanske Bdnner tilberedt krydret Sovs. 

8økkel, en, kler, Underlag, Fodstykke 
under en S6jle = Plinth. 

8øl, en, e, sole sig, at. Solsikke, n, r. 
Solskin, net. Solstik, ket. Solemærke, t, r. 

8ola?ék8el, en, sier, han,. Eneveksel, 
enkelt Veksel, en paa Udstederen selv 
udstedt Veksel. 

Solbrand, en, Sygdom hos Træer, ved 
hvilken Barken t6rrer ind og springer af. 

Sold, et, solde, at. Soldebroder, en. 
Solderist, en, er. 

Sold, en = Ldnning. Sold, et. Redskab 
til at sigte Avner fra Korn. 

Soldat, en, er. Soldateraand osv. 

S51dO, italiensk Mønt = 5 Centesimi, 
af 3V2 Øres Værdi. 

80léB(-ænn), festlig, hdjtidelig. SolOB- 
nitét. en, Hdjtidelighed, Festlighed, Fest. 

Solfatara, en, Svovlyulkan, der kun 
udstøder Dampe- og Luftarter. 

SOUeggérO (-fedsjere), at, mus., synge 
en Sangøve^se paa de aretinske Node- 
navne. Solféggie (-fedsje), t, r. Sangøvelse, 
bestemt til at solfeggeres. 

solidarisk, gensidig, een for alle og 
alle for een. Solidaritet, en, gensidig 
fælles Ansvarlighed eller Forpligtelse, der 
paahviler flere. [alene Æren! 

soli Déo gloria! fork. S. D. Cf., Gud 

Soliditet, en, Fasthed, Varighed; Sikker- 
hed, Paalidelighed, Ægthed, Godhed. 

Solist, en, er, en, som udfører en musi- 
kalsk Solo (s. d.). 

Solitalr (saalitæhr), en, er, en enkelt, 
indfattet, storre Ædelsten, især Diamant. 

Solitnde fsaalityhdd), Ensomhed. 

Sollicitlnt, en, er. Ansøger; en, som 
søger sin Ret. SOllicitérO, at, anholde 
om, bede om retslig Bistand. 

Solmisation (-sjon), en, mus.. Tonernes 
Benævnelse med de aretinske Stavelser. 

solo, ene, alene, uden Hjælp eller Ak- 
kompagnement. Solo, en, er. Enespil, 
Enesang, Enedans, enkelt Stemme; en 
Slags Kortspil. 

SOlStitial, som hører til Solhverv el. 
Solhvervstid. SolstltiUID, iet, ier, Sol- 
hvervsdag (21de Juni og 21de Decbr.). 

SOlnbel, opløselig. Solnbilitét, en. Op- 
løselighed, [løste. 

Solution (-sjon), en. Opløsning ; det op- 

Solvéns, en, Betalingsevne. SOlVOllt, i 
Stand til at betale 

SonbrorO (-æro), spsk., en, er, en bred- 
skygget Hat af Palmeblade, Solhat. 

Soniinor, en, e og Somre. Sommerdag, 
sommerlig. 

Somnambule, n, r, Sovngænger, Natte- 



258 



Somnolens —Spatel 



vandrer; en, som er sat i en magnetisk 
Tilstand. SomBafflbnllsme , n, Natte- 
vandring i Sdvne; den ved Hjælp af den 
dyriske Magnetisme frembragte forhojede 
aandelige Virksomhed. 

SomnolénS, en, Sovnighed, Sdvnagtig- 
hed. Dorskhed. SOmBølOBt, sOvnig, sdvn- 
agtig, dorsk. 

Son AltiSSØ (-tæ^s), hans el. hendes 
Hojhed. Son AltOSSO RoyalO (roajall), 
hans el. hendes kongelige Hojhed. 

SOn&ntO, mus.y klingende« tonende. 

Sonate, n, r, Tonestykke af en ganske 
bestemt Form, især for et Soluinstrument, 
navnlig Klaver, Orgel, Violin el. Cello. 
Det bestaar af 3 el. 4 Dele, der vel hver 
har sin Karakter, men dug er indbyrdes 
beslægtede. 

SondO, u, r, kirurgisk Instrument til 
at undersøge Saar og forskellige af Lege- 
mets Kanaler osv. SOndort, at, under- 
søge, udforske, udfritte. 

8f BO, at, Sonoffer, et Soning, en. 

SOBOt, ten, ter, lyrisk Digt, bestaaende 
af 14 Linier, delt i 2 firliniede og 2 tre- 
li niede Strofer med særegen Rimstiiling; 
Versemaalet er femfodede Jamber. 

SOBOr« klingende, velklingende, klang- 
fuld, fuldtonig. 

StP« pen, per, nsk., Paddehat. 

SØPO;^ at, nsk , feje. [Diskant. 

SopriB, en, er, den hoje Kvindestemme. 

Sorbet, en, en kølende Drik hos Tyr- 
kerne, bestaaende af Vand, Citronsaft, 
Sukker og Ambra. 

SorbonBO (saarbaann), det teologiske 
Fakultet i Paris og de til samme hørende 
Bygninger. 

SOrdld« smudsig, skiden; nedrig, gerrig. 
Strdiditét, en, Smudsighed; Gerrighed, 
GnIeraKtighed. [menter. 

SordlBO, n. Dæmperen ved Musikinstru- 

SorOBSkrifOr, en, e, nsk,f Underdom- 
mer paa Landet- 
Sorg, en, er. sorgfri, sorgløs osv. 

Sort, en, er, Art, Slags. SOrtOrO, at, 
lægge hver Slags fur sig, udsøge og ordne. 
sortere under, henhøre under. 

Sortie, Q, r Udgang; Slutningsreplik i 
et Skuespil. 

SortiHélt, et, Vareoplag til Udvalg 
stykkevis; Lager af alle Slags Bøger. 
S.sbnBdoi, Handel med Bøger af fremmed 
Forlag (mods. Forlagshandel). 

SOSpiritdO, mus.y sukkende, klagende. 

SOStOBitO, mus., udholdt. 

Sot (langt o), ten. Sotteseng, -sottig. 

Sottiso, n, r. Dumhed. Taabelighed; 

dum Stre^. [med noget dæmpet Stemme. 

SOttO TOCe (vohtsje), fork. S. V., mus. 

Son, en, s, (su) en fransk Kobbermont, 

hvoraf der gaar 20 paa en Frank (omtr. 

Vj. OreV 

oonbrétte (subrætte), n, r, en snild, 



snedig Kammerpige, Terne; en saadan 
Rolle i et Skuespil. 

Sonpér (supe), en, er, Aftensmaaltid. 
SOnperO, at, spise til Aften. 

SOBS (su), fr., under. 

SOBtinO (sutahn), n, r, en lang Kjole 
med snævre Ærmer hos de katolske 
gejitlitfe. ^ 

SOBtOBOrO (su-), at, understøtte, under- 
holde; støtte, bære, holde oprejst; paa- 
staa, forsvare, forfægte. SOBtonor (sut- 
uohr), en, er, se AUonsO. 

Son?enIr (su-), en, er, Erindring; Gave 
til Erindring om Giveren; Stambog, 
Tegnebog. 

80?0, at, sov, sovet, Sovedraaber osv. 

So?ereigB (saawerin), en, en engelsk 
Guldmønt = 20 Shilling el. 1 Pund Ster- 
ling (18 Kr. 16 Øre). [dom, men. me. 

spån« al, spaar, spaaede, spaaet. Spaa- 

SpilBB, en, er. Spaankurv, Spaantag osv. 

SpBdOf H) r. Spadefuld osv. 

Spadille (-dilje), n. Spar Es som høje- 
ste Trumf i L'hombrespil. 

SpndSOrO, at. Spadserestok, Spadseretur. 

Spibi, en, er. Benævnelse paa visse 
Rytterafdelinger i den franske Hær, dan- 
nede ved Hvervning blandt de indfødte i 
Algier. 

SpaliSr = Ksptlier. spaliér o, at, be- 
klæde en Mur med Lægterækværk og 
Træer. [ning, en, er. 

Spalte, n« r, spaUe, at, spaltelig, Spalt- 

SpaBrOD, men, me, skom.. Rem til at 
ho1<le Arbejdet fast paa Knæet med. 

Spandstok, ken, ke, kurv., en Stok, som 
spændes over B6jler (f. Eks. i Stolesæder) 
for at holde dem i den rigtige Stilling. 

SpanBO, at, skom.y sy to Stykker Læder 
sammen, saa at der ses en Sdm paa hver 
Side. SpaBBOblok, ken, ke, skom., Blok, 
der bruges til Underlag ved Spanningen. 

SpanSkgrSnt, et, grOnt Farvestof, som 
be.Htaar af Kobber, opløst 1 Syre. 

Spaat, et, er, sød., Ribbe i Skibssiden, 
der strækker sig fra Kø!ea til Skibets 
Overkant, og hvorpaa Plankerne fæstes. 

Spar, en, er. Spar Konge. 

spare, at, sparebøsse. Sparekasse, Spa- 
rer, en. e. sparsom, -me, sparsommelig. 

Spark, et, sparke, at. 

Sparkstitting, en, en Slags Slæde til 
Lyntkørsel, bruges særlig i Sverrig 

SparlagoBsprædikOB, en, se Sardia- 
pradikoB. 

Sparre, n, r. Navn paa de Stykker 
Tommer, der danner Taget paa et Hus; 
paa dem fæstes Lægterne, som atter bærer 
Tagstenene. [haardfør, streng. 

spartansk, efter Spartanernes Maade; 

Spas, en. Spasmager, en, e. spase, at. 

spasmodisk, krampagtig. 

Spat, ten. Sygdom i Hasen hos Hesten. 

Spatel, en, tier, mal.y Redskab til at 




optage den revne 
Farve med ; i Apo- 
teket til at smCre 
nastre med. apalU, 
at, at Ueggf! et Lag 
Farve paa med en i, 
SlfttilK, let, ler, 
Ram, Mellemrum, 
AlMand I Rnmmet; 
bog., Udiyiduings- el. 
AdsklUelsHStin;Tld»- 
ram; FriaL SflUi- 
r«t, adskilt ved Spatler, 
Trjk) 

Sf Ciker (splhker), Formarden i det en- < 
gelike Underhus. 

lyacilllMr«, at. anføre el. angive i det 
enkelte. SpBClallBl. en, er, den, som I 
et Fag slaar ind paa en særlig Retning. 
der er hans Specialitet, en, er, Særegen- i 
hed. særlig Del at et Fag; noget, hvorved I 
CD Person udmærker sig, el. som er sær- i 
egent for ham. apeclsl, enkelt, særegen, ' 
som kun angaar en enkelt Person el. > 
Ting; nO}e, beatemt; særskilt. I 

BpicløS. en. Art, Slags. 
IfBCilcirs, at, optælle, opregne, op- I 
t^ne Stjkke for Stykke. Specllkllitn i 
(-ijon), en, er, navnlig Optegnelse, en- j 
kdtvis Angivelse el. OpltelUng. 

tyMifik) ke, særegen, ejendommelig; 
grnndet i en ueregen naturlig BeskaSén- 
bed, f. Eki. et Legemes apBCiUkke Vægt, 
dets Vægtfylde, d. e. Forholdet mellem 
detsftumbng og Vægt. SpSClflkam, et, et 
sær^ent, imod visse Sygdomme særdeles 
virksomt Lægemiddel. 

SpSctmSl, et, Fl. Specimiia, Preve, 
Prøvearbejde, Preveskrift, Bevis; et Eks- 
emplar. 

■f aiillk. Spedalskhed, en. 
Bpøliirø, Bt, sende, befordre videre for 
en andens Regning. SpeditlOB (sjon), 
en, er. Forsendelse af Varer. Spaditer, 
en. er, Vareforsender, Vare befordrer. 
Spøeck (splhtsj). en, en Tale, et Foredrag. 
apeie, at, Spegeked, Spegesild osv. 
Bpajiø, at, Spfjder, en, e. Spejderi, et, er. 
Siell, et, e, spejle, at. Spejling, en, er. 
SpBll, et, e, jagl.. hvid Plet om Tarm- 
aabnlngen hos Raavildt, sav., et Fartfijs 
Agt erende. 

8|flktlkal, et. -takler. Spektakelmager 

o. SV. |tltirilB, let, ler, Tilskuerkreds 

Spektllar, en. tSres, Iagttager. Spok- 

SpeklTlllialTSe, n. Undersøgelse af el 

Ij-iglvende Legemes Spektriiro (s. d.) for 

at udQnde. af hvilke Stoffer Legemet be 

SpøktTBBkM, et. er, Apparat til al 
undersøge el Legemes Spektrum (s. d.) med 

Sptknrim, tret, traogtrer, Farvebillede, 
Ombragt ved Lysstraalernea Brydning i 
et Prisme. 



-Spiltov. 259 

Spakllålt, en, er. Gransker, Grubler. 
Forsker; en, som foretager noget i Haab 
om at vinde derved, uden dog at være 
sikker paa et heldigt Udfald. Sføklla- 
tlin (-sjon), en, er, Forskninn, Gransk- 
ning, dybsindig Overvejelse; han., Bereg' 
ning af sandsynlig Vinding eller Tab ved 
et Foretagende; et Han del »foretagende, 
hvorved man soger at benytte forudsete 
el. forudberegnede Omstændigheder. Iffl- 
kBlatlT, forskende, granskende; dybsin- 
dig; klogt beregnende og driftig i Han- 
del s foretagen der. apekHlBllT Filosofi, 
dybsindig Fornuflgranskning. spekllSre, 
at, forske, granske; udtænke Haudelspla- 
ner. pen se paa Lejlighed til Vinding. 

SpelnakB, n, r, Hule, Rede, Raverhule. 
. Spencer, en, e, tætsluttende kort Over- 
tråje uden Skad og Lommer. 

Bpendabel, gavmild, rundbaandet. 8P6I- 
dére, at uddele, forære, give til bedste; 
betale Fortæringen for en anden, a. paS, 
anvende paa. bekoste paa. vove paa. 

SperDBGBt, ten, Hvalrav, en fedlagtig 
Materie, der Bndes i Kaskelottens Hoved; 
deraf laves g.ljrB og Salver f. Eks. Cold- 

SpermBtflrrkog (re), en, SædBaad. 

SpB8, Haab. [Speditionen (s. d.). 

Speaer. Fl., Speditorens Honorar for 

Spid, det, Sptddelys, spidde, at. 

apidS, Spids, en, er. spidse, at, Spids- 
ning, en. 

Spidsborser, spidsborgerlig, 

Spidsbak, kcn, ke. Jagt, enaarig Buk. 

Spidsjarn, et, slenh., en lund 
Mejsel med lirkantet Spids. 8 

SptdBklBmmo, n, r, tøm., se R 

Klembage. i 

Spidaplanke, n, r, skræd., langt, ■ 
spidst tillobende Plankestykke, f 
hvorpae Benklæderne presses. 1 

Spidarod, at lebe S. var en • 
militær Straf, der bestod i, at Sptdi- 
Forbryderen blev fort frem og J*''"' 
tilbage mellem to Geledder Soldater, af 
I hvilke hver slog ham paa Ryggen med ca 
Hassel- el. Pilekæp. 

Spies, et, er, bm/., sort Plet, fremkom- 
men ved, at et BpatJBin staar lige saa 
I hOjt som Bogsfavernc. 

Spieer, et, gre. Spigerbord, spigre, at. 
I Spil, let, spille, at. spilkoge, at, spil- 
levende, Spilopper, Spilopmager, Spiller, 

Spil, let, Vinde, en Valse, der ved 
Haandsving drejes om en Aksel, og hvor- 
med tunge Bvrder lottes (sml Sradspll, 

I eang&pii)- 

' Spild, et. Spilde, n, spilde, at, -te, t. 

i spile, Ht, søl)., med en Stage at bringe 
et Sejl ud til Siden, naar man sejler for 
Vinden. [imellem Bassene i en Stald, 

I Spiltov, et, e, løm., BJ3;lke. der skiller 



SMna, en, er, Torn, Pi«, Brasd; Byg- 
rnden. spinal, til Rygraden hereode. 

Spinat, en, spiDBtgrcin osv. 

Spind, et, spinde, al, spandt, spunden, 
-et, -ne Spinder, ea, e. Spinderi, et, er. 
Spinding, en. 

Spindobod, en, er, rebs/,, det Hus, hvor- 
fra der spindes, og hvor VærktOj og 
Hamp findes. 

Splndol, en, -ler, smed, dea Slirue, med 
hvilken en Skruestik klemmes sammen ; 
itrni , en Akse, forsynet med lo Klige, 
som danner Hemværket i et Spindelur. 

Spindeldnkke, n, r, drej., den faste 
Dukke paa en DrejerbKnk (se Fig. Drejer- 
bBlk b). 

Spinet, tet, ter, forældet Klaver, hvis 
Sirenge sattes i Bevægelse ved smaa 
Stykker Ravnefjer. 

Spisoiisme, n, det af den Jødiske Ptlo 
sof SpiBOia fremsatte Læresystem, at 
Gud og Verden er eet. SpinølUt, en, er. 
Tilhænger af denne Lære. 

SplBl, en, er, Spejder, tiemmellg Ud- 
forsker. Snushane, ipioners, at, spejde, 
udspejde, snuse, belure. Spionen, et, er, 
Spejderi. Udspejden, Snusen. 

ailral, snegledannet, i Skikkelse af 
Skruegænger. S.tinie, Sneglelinie; Skrue- 
Unle. 

Spiralljader, en, -nedre, urm., Fjeder, 
der er forbunden med Uroens Alise og 
regulerer Bevægelsen i Cylinderure. 

Spillttt, en, er, gram., Aandelyd, f. Eks. 
Lyden af Bogstavet H. 

Spire, n, r, spire, al, Spiring, en. 

Spiritisme, n, Tro paa Aandeverdenens 
Indgriben i det virkelige Liv, paa Banke- 
aander, dansende Borde osv. Spidtllt, 
en, er, den. som giver sig af med 8. 

SpiritBBlism«, n, Læren om Aandens 
Vtesen; den Lære, at Fornudvæseuer kan 
være til endog uden Legemer. SpiHtla- 
lisl. en, er. den, som antager en saadaa 
Lære. eller som iror, at alt er Aaiid. 

Spirltnalitet, en, er, Aandlghed, aan- 
dlgt Væsen, aandig Natur; aandeligt Vm- 
sen, aandeligt Liv, Vandel, Tnnkemaade; 
Aandrighed, .Aandsfylde. 

■piritnSt, aandrtg. aandfuld, sindrig; 
aandig. ulegemlig. [indeholder Vinaand. 

BpirlllOBa, Fl., berusende Drikke, som 

SplritlS, en, Vinaand. BplrttlM, vin- 
aandlg, stterk, berusende. [Spisning, en. 

Spise, n. r. spise, al, te, t ipiseiig. 

Spjeli, el. dr^ellg Klap. hvormed et 
RAr Iielt el, delvis kan lukkes, 

SplBH (splihn). en •M)ltsyge<. ondt 
Lune, Tungsindighed (som dog Ikke staar 
i Forbindelse med Milten). 

Sfleidld, glimrende, pragtfuld, herlig. 

SpUd, en, splidagtig. 

SpUdBltni, ea, er. s»o.. den Maade, 
paa hvilken to Tove furenes, ved at de 







enkelte Dele stikkes ind 
imellem hverandre. 

Splint, en. er, splintre, 
at. Splintring, en. 

Splint, en, den Del af 
Træels Ved nærmest Bar- 
ken , I hvilken Væksten 
foregaar. 

Split, ten, ter, splitte, at. 
Splittelse, n, Splitning, en. 

Spltlflag, et, det danske 
Orlogstlag, et Dannebrog 
med Split af bestemt 
Længde. 

Spsle, n, r. Spoling, en. 

Spondé, en, er, en Vers- 
fod af to lange Stavelser 

Spaneiositét.en,Svamp- 

agtighed, BPOBgiøa, svampet, 
agtig. hullet som en Svamp. 

spontan, frivillig, uvIikaarKg. 

SpOltaneitét, en, Evne til vilkaarlig 
Handlen, Selvbcstemmen. apOltO, fri- 
villig, af egen Drift. 

Spor, et. Sporvej, Sporvogn, spore, at. 

Spor, et, søo., en Fordybning i Kaiens 
Overkant, hvori Masten staar. 

BPOradiBt, enkelt, adspredt. BPOrl- 
dia&e Sygdomme, Sygdomme, der kun 
angriber enkelte Personer, kun forekom- 
mer hist og her, modsat opidéaiak. 

Spore, n, r, Pormerelsesorgan hos blom- 
sterløse Planter. 

Spore, n, r, sporen- 
stregs, spore, at. 

Sporekaaao, n, r, 

sJcom., Jærn, der sættes Spon. 

bag i RidestOvler, og hvortil Sporen be- 
fæstes. 

Sport, eng.. Spil, alle Slags Legems- 
øvelser og Forlystelser, der kræver en vis 
Færdighed, Legems idræt. 

Sportler, Fl., uvisse og tilfældige Ind- 
tægter ved et Embede, Biindtægt, se tekf r. 

Spot, ten, spotsk, spotle.at, Spotter,en, e. 

Bprole, at, te, t. Spredning, en. 

SproMoIt, et, er, lec. Stok forneden i 
Vantet til Spredning af Tovene. 

Sprill, et, springe, at, sprang, sprun- 
gen, -et, -ne. Springer, en, e, Springning, 
springsk. 

Sprini, et, løo., den Rnnding i et Far- 
tøjs Sider og Dæk, der fremkommer ved, 
at det er højere for og agter end midt paa. 

SpriBier, en, e, en Slags DelBn. 

SprinUor, F1., amaa, redbrune Pletter 
1 Huden, som ligner Loppestik og hid- 
r6rer fra smaa Biadninger i Huden; frem- 
kommer især 1 TytUs. 

Sprit, ten, Vinaand; spegende: Aand, 
Vid. 



Sprydstage— Stalbrod er. 



!61 



SprrMllO, n, r, *eo.. Stage, med 
hvilken et Baadsejl udspiles. 

BprskkS, et, sprak, sprukken, t, ne. 
Sprække, n, r. [sprælsk. 

Sfral, let, sprælle, at, Sprællemand, 

nraifø, at, te, t. spnenglærd. Spræng- 
ning, en, er. 

Sprvt, tet, sprKtte, at. 

Siriit«, n, r. spr6jte, at. Sprojlnlng, en. 

■pile, at løu., skure og skylle. 

Splll, et og en, er. Spunshul, spunse, at. 

BplFT, en, e. Spurvefugl, Spurvehagl osv. 

spy, at. spyr, spyede, spyet. Spy, 
rt. Spyflue, n, r. [osv. 1 

SpTl, et. Spydblad, Spydskaft i\ 

SpTiat, tet, ter, »00., Hul i 
Rælingen lige over Dækket til Af- 
løb for Vand, 

Spyt, tet. Spytklat el. Spytteklat. 
Spytslikker, en. Spytslikkeri, et. 
spytte, at, Spytning, en. [en. 

ipad, spædlemmet, S pædck al v, 

Spak, ket, Spækheker, spække, 
at, Spækkenaal, en. Spækning, en 

Spaii, et, spænde, at, te, t. 
Spændetrøje, n. Spændkraft. Spæn 
de, t, r. spændig, spændstig. Spæn- 
ding, en. 

Spaid, et, forg., det Antal Lister, 
5, 7 el. 9, som poleres samtidig. 

SpSlikolt, et, er, tav.. Tværtræ spj^. 
over Bunden af en Baad, hvorimod Fød- 
derae sættes, naar der ros. 

Spar, et, Fyrre- el. Grantømmer paa 
5—8 Tommers Tykkelse; ogsaa = Sparre 
(s. d.). 

Sparkorn, et, ttkn., smækker Ambolt 
med to Horn, et kantet, det andet rundt. 

iparr* at. Spærring en. 

■parret, bog., kaldes skriften, naar der 
er indskudt Hne Spatier imellem Typerne: 
spærret. 

Sparrevark, et, er, urm., et Apparat, 
der ved Optrækning af Uret hindrer Fje- 
deren i at gaa tilbage (se Fig. Dr 2). 

8p«K, en, spage, at -ede og te, Spøge- 
Itogl, en. 

Sptgelie, t, r, Spageri, et 

■pfirE*! a>. spurgte, spurgt. Sporger, en, 
e. Spiirgsmaal, et, 

■q. fork. af giqiens, s|q. af sequéntii. 

SqiarO(skvæhr), en. Firkant, en firkan- 
tet Plads el. Gronning i stiirre Byer. 

Sqiitter (skvaatter), en. (i Nordamerika) 
en Nybygger, som uden retslig Adkomst 
nedsætter sig paa et ubeboet Sted ; (i 
Avstralien) en Mand, som forpagter et 
Stykke Land ti] Faare- og Kvægavl. 

BqilW (skvaa), en, en Indianers Kone 
i Nordamerlka- 

Sqilr« (skvajr), se Esqnire. 
S. T., fork, af ulv« tllnlo. [en, osv, 
■tl^, at, staar, stod, staaet, Staaplads, 
Shk, en, samtlige Officerer ved en 



Arme, som uden at anføre nogen særskilt 
Troppeafdeling Ijener Anføreren som Med- 
hjælpere. 

Sllbat mater, »Moderen slod< (ved Kri- 
sti Kors), Begyndelsesordene af en be- 
romt Passionskantate. 

Stabbnr, et, mk., Stolpebod; Madbod, 
der staar paa korte Stolper, saa at Gul- 
vet ikke berSrer Jorden. 

Stabel, en, bier. se Bedinc. 

■labil, fast, varig. StibiUtet, en. Va- 
righed, Fasthed. [mods. legat«. 

■taccite, mus., kort, afstødt, afbrudt, 

Stad, en. Stæder, Stadsgrav, en, e. osv. 

Stadion, iet, ier, (hos Grækerne) en 
Væddelebsbane ; et Vejmaal paa 600 Fod. 
Stadiim. iet, ier, enkelt Afsnit i Furlobet 
ei. Udviklingen af noget, f. Kks. af en 
Syadora, et Forbold osv. 

Stads, en, stadse, at, stadselig. 

Statet, ten, ter. Ilbud. 

Stattage ( fasje), n, 
i Landskabsmaleri de 
Mennesker eller Dyr, 
der anbringes for at 
oplive Billedet. 

StaHeli, et, er, Maler- 
stillads, bvorpaa et Ma- 
leri opstilles, medens 
det er under Arbejde. 

Staflire, at, udsmyk- 
ke, sfcræj., sy Forel 
fast til Ydeitojet- Staf- 
férilg, en, er, Udsmyk- _ 
ning; Forets Faslsveo 
til Yderiejet. 

Stag, et, søo, Tov, 
der stolter Masten forefter. 
kantet Sejl, der hejses op lai 
over S ^= stagvende. 

Stage, n, r. bag., lang 
Stang, med hvilken Brø- 
dene sæltes ind i Ovnen. 

Med Fladeatages sættes 

Pladen ind, med SkOde- 
StageU Rugbrødene og 
med Slagstag«! Fransk- 
bredene. 

StagnatlDII (sjon), en. 
Stilstand, Standsning (af 
Vand og andre Vædsker 
el fijiuriigom Handel osv.), 
stagnere, at, staa stille, 
standse. 

itatYiiii, at. .».,is,.„2,«"-, 

vende Igennem Vinden, sina«. 3 skude! 

mods, ksTende. 

Stak, ken, ker, nsk.. Skort. 
Stake (stæhk), n. Indsats, især 
Hestevæddeløb. 

Stakit, tet, ter. Stakitlaage, n, os 
Stakkel, en, stakler, stakkels. 
Stalaktit, en, Drypsten, 
StalbTOder, en, -brødre. 







262 



Stald - Stenograf. 



Stald, en, e, Staldkarl, Staldmester, 
stalde op, at. 

stalle, at, (om Hesten) lade Vandet. 

Stambnl, det tyrkiske Navn paa Kon- 
stantinopel. Stamhus, stamme, at. 

Stamme, n, r. stambog, en. Stamfader. 

stampe, at, farv., filte Toj ved Hjælp 
af en Stampe, hvor Tojet bearbejdes af 
Køller. [standsmæssig, 

Stand, en, e, stænder, standhaftig, 

Standard, en, en^., Maalestok; noget 
mønstergyldigt. 

Standart, en, er. Rytterfane; Banner. 

Stander, en, e, søv., lUle, trekantet 
Flag, som Eskadrechefer fører paa Stor- 
toppen. 

standse, at, standsning, en, er. [at. 

Stang, en, stænger, stange, at, stanges, 

Stang, en. Stænger, jagt, Fuglenes Ben. 

Stangbor, et, /øm.. Bor, der drejes ved 
en Tværstang. [folie. 

Stanniol, et, tyndt udvalset Tin, Tin- 

Stante péde> paa staaende Fod, paa 
Stedet, straks. 

Stanse, n, r, egtl. et Værelse. Rafaels 
Stanzer er de Værelser i Vatikanet, som 
denne Maler har prydet med Fresko- 
malerier; Versafdeling, Rimafdeling, be- 
staaende af lige mange Linier og i samme 
Versemaal; Strofe, især den italienske 
af femfodede Jamber bestaaende Strofe 
paa otte Linier el. Vers (Oktå?e rime). 

Starost, en, er, (fordum i Polen) Land- 
foged, Statholder. 

starte, at, fare af Sted, begynde, del- 
tage i et Løb. Starter, en. e. eng., den, 
som ved Væddeløb eller Kapsejlads giver 
Tegn til Løbets Begyndelse. 

Stat, en, er, Statholder, en, e. Stats- 
borger, en, e, osv. 

statarisk, hvad man standser ved (for 
at give yderligere Forklaring (f. Eks. S. 
Læsning, mods. knrSOrisk L.). 

Statik, ken, Læren om Legemernes 
Ligevægt stitisk, som hører til, er grun- 
det i S. 

Station (sjon), en, er, Holdested; Op- 
holdssted, tri S. fri Kost og Bolig, sta- 
tionere, at, sætte paa en vis Plads el. 
Post, ansætte, anbringe, henlægge, sta- 
tiønør, stiilestaaende (paa en bestemt 
anvist Plads). 

Statist, en, er, stum Persom el. Rolle 
paa Skuepladsen; en Person, som ikke 
deltager i Dansen i Balletten, men blot 
Qener til Udfyldning. 

Statistik, ken, den Videnskab, som ved 
Sammenligning af optalte Tilfælde udleder 
Lovene for disse; som ved Fremstilling 
og Samling af Fakta bestemmer et Lands 
økonomiske Stilling og Virksomhed. StS- 
llsttkor, en, e, en, som driver denne 
Vldentkab. statistisk, som hører til S. 

fttU?, et, er, Stillads, Fodstykke til 



optiske og geometriske Instrumenter; Op- 
stander til at hænge Klæder paa. 

Ståtne, n, r, Billedstøtte af hele den 
menneskelige Figur. Statnétte, n, r, lille 
Billedstøtte. 

Statnére, at, fastsætte, s. et Eksempel, 
straffe til Advarsel. 

Statnr, en, Legemsskikkelse, Vækst. 

Ståtns, en, Stand, Tilstand, Stilling, 
Beskaffenhed, Forfatning, s. QUO, el. S. 
QttO ånte, den forrige el. hidtilværende 
Tilstand. 

Statnt, ten, ter. Lov, Grundbestem- 
melse for særskilte Selskaber, Samfund 
eller Indretninger; Bjrret, Bylov. Ststttå- 
riskj^ jrundet i Statutter. 

Stande, n, r, tysk, fleraarig, urte- el. 
buskagtig Plante. 

Stav, en, e. Stave, n, r. Staver, en, 
-vre, at løbe sig en Staver i Livet. 

Sta?e, n, r, kurv., de lodrette Ribber 
som gaar fra Bund til Kant. 

stave, at. Stavelse, n, r. Stavning, en. 

Stavn, en, e. Stavnsbaand, en, stavns- 
bunden. 

Stéamboat (stlhmboht), en, Dampbaad, 
Dampskib. Stéimer, en. Damper. 

Stearin, en, et Fedtstof, der bl. a. fin- 
des i Tælle, og hvoraf der støbes Lys. 

Sted, et, er. Stedord, Stedsans osv., 
stedlig, stede, at, te, t. 

stedse, stedsegrøn, stedsevarende. 

Steeplechase (stihpl tsjehs),n, spt, Taarn- 
ridt, et Vædderidt, hvorved man har be- 
stemt et Taarn el. en anden hoj Genstand 
til Maal, som man søger at naa ad den 
ligeste Vej; Forhindringsløb. StOOplor 
(stihpler), en, e, Hest, der er afrettet til S. 

Steg, et, urm., Benævnelse for de Metal- 
stykker, der i Cylinderure ligger over Hju- 
lene, bog., for de Metalstykker, der ad- 
skiller og omgiver de enkelte Kolumner 
af en Form. 

Stejle, n, r, oprejst Stang med et Hjul 
paa Enden, hvorpaa henrettede Forbry- 
deres Lig blev lagte. 

Stejle, n, r, fisk., Stang til at hænge 
Garn til Torring paa. S.bskkO, n, r, fisk., 
Tdrreplads. [ningi en, er. 

Stemme, n, r, stemme, at, te, t. Stem- 

Stemme, at, skom., kaste to Stykker 
Læder sammen. 

StOfflfflegaHel, en, gafler., to- 
grenet Staalgaffel med Skaft, der 
ved Anslag giver en bestemt Tone, 
i Alm. enstrøget a. [Stempling, en. 

Stempel, et, pier, stemple, at, 

Sten, en, e; urm.. Taplejer af 
Ædelsten eller Glas. 

Stenograf, en, er, en som skri- 
ver med Forkortelser og særegne 
Tegn, Hurtigskriver. stonOgra- stemme- 
fire, at, skrive med Forkortelser gaffel, 
og Tegn, altsaa hurtigt. Stenografi, en. 



Steutor— stipulation. 



263 



Hartigskrivekunst. StOBØglilsk, hen- 
herende til denne Kunst; skreven med 
Afkortninger og særegne Tegn. 

StiltØTv en grtesk Fyrste og Grækernes 
Herold for Troja med en mægtig Stemme; 
deraf fLstODttlOi en meget stærk, kraft- 
ftild Stemme. 

Stinøl n, r, et øde, ubebygget Land 
af betydeligt Omfong, med tæt Græs (Cf rø8S.) 
eller med saltholdig Jordbund og mager 
V^tation af Saltplanter (SaltS.) 

BtørøØSrafi, en, perspektlvlsli Tegning 
af Legemer paa en Flade. 

StørøØDøtr!« en. Læren om Legemer og 
Beregning af deres Indhold. storoODIØ- 
tariSK« henhorende til S. 

StørøØSkøPa et, er, fysislL Apparat, ved 
hvilket to forskellige perspektiviske Tegnin- 
ger frembringer Indtrykket af eet Billede. 

StørøØtfp. trvkt med støbte Plader; 
ufbranderlig. Størøøtypør, FL, faststaa- 
ende Trykformer el. Skriftplader, ube- 
va^elige Trykbogstaver. Storeøtypéro, 
at, trykke med Stereotypplader. Støre 0* 
typl, en. Trykning med støbte Plader. 

størll, ufrugtbar, gold. Størilisatiøn 

(-sjon), en, Tilintetgdrelse af alle Organis- 
mer, f Eks. i en Vædske, ved Opvarm- 
ning el. andre Midler. Størllitét, en, 
Ufrngtbarhed, Goldhed. 

StørliBg. den engelske Møntfod; et 
Pund 8. UPøVQd 8., Li?rø S., afkortet L. 
SL\ = 20 Shilling (18 Kr. 16 Øre). 

Støribrat, tet, ter, tøm.y Bræt, der ved 
brudte Tage anbringes mellem den flade 
og stejle Del og danner Underlag for Be- 
klædningen. 

StørBUBiØi n, r, fø/n., den Linie pua 
Bjælken, efter hvilken Spærene sættes. 

StøtøSkøp, et, er. Høreror til 
at undersøge Brysthulen og der- 
ved finde de angrebne Steder der. 
StøtøSkøpi, en. Brystets Under- 
søgelse ved S. 

StOW&rd (stju(e)rd), en. Hovme- 
ster, Proviantforvalter paa et Skib. 

Stif (udt. ste), Stifbarn, Stif- 
fader, Stifmoder osv. 

Stift, en, er = et lille Som. 
Stift, et, er, gejstlig Landinddeling. 

Stiftø, at, Stiftelse, n, r. Stifter, steto- 
en, e. 

StigØ, at, steg, stegen, -et, 
-ne. Stige, n, r. Stigning, en. 

Stigbørd, et. Skodde til at 
lukke for Vandet ved en Sluse. 

Stigbijlø, n, r. 

StIglBft,et, Ar, Mærke, Brænde- 
mærke. Stigmata, FL, Kristi 
Saarmærker. Stigmatisation sugbdjie. 
(-sjon), en. Dannelse af Saar- 
mærker i Lighed med Kristi Saar, menes 
i visse Tilfelde at have vist sig hos elistati- 
ske Personer. 






Å 



skop. 




Stik, ket, stikke, at, stak, stuk- 
ken, et, ne. Stikning, en, er. 

StikkiVl, et, skom., et Hjul, 
der bruges til at afsætte Mærke 
for Stingene. 

Stikhølt, et, er, skom., tre- 
kantet Stykke Træ, der stikkes 
ned i Skafterne paa Stdvler, og 
hvorom Skaftet samles; /eAr/i., 
et Stykke haardt Træ, der spæn- 
des i Skruestikken, og hvorpaa 
man støtter Genstande, der skal 
bearbejdes med Filen. 

StikjærB, et, skom., en Slags 
Kam til at afsætte Mærker for 
Stingene, for at Mellemrummene sukivjui. 
kan blive lige lange, la^^ _ 



Stiksav. 



Stiksav, en, e, 

sned., Sav med kort 
og smalt, men tykt 
Blad, der kan stik- 
kes ind i et Hul og save derfra. 

Stikling, en, er, Skud, der tages af en 
Plante for at benyttes til Formering af den. 

Stil, en, Skrivemaade, skriftligt Fore- 
drag, Udtryksmaade, Fremstillingsmaade; 
skriftlig Udarbejdelse til Øvelse; den 
antikko, den mødornø S., den ældre, den 
nyere Fremstillingsform (i de bildende 
Kunster); gammol S., Tidsregning efter 
den julianske Kalender; By S., Tidsreg- 
ning efter den gregorianske Kalender, som 
nu er 12 Dage forud for hin. stilø, at, 
sammensætte, forfatte noget skriftligt paa 
en vis Maade; henvende sig skriftligt; 
sigte, stræbe efter, stilot paa, møntet 
paa. Stiliséro, at, indklæde i Ord; i 
Dekorationer at bruge Naturgenstande 
saaledes ændrede, at de passer ind i 
Stilen, f. Eks. stiliserede Blomster. Sti- 
list, en, er, en Forfatter med Hensyn til 
hans Skrivemaade, f. Eks. en god, en 
daarlig Stilist, stilistisk, som vedrdrer 
Skrivemaaden. 

Stilet, ten, ter, en lille treægget Dolk. 

Stillads, et, er. [Blod. 

stille, Stilhed, en, stille, at, f. Eks. s. 

stille, at. Stiller, en, e. Stilling, en, er. 

Stillids, en, er, en Sangfugl. 

Stime, n, r. stime, at. stimle^ at. 
Stimmel, en. Stimle. 

Stimulans, en, iSntia, Pirremiddel. 
Stimulation (-sjon), en, er, Pirren, Ophid- 
sen, Tilskynden. StlmUlére, at, pirre, 
tilskynde. StlmulUS, en. Tilskyndelse, 
Opmuntring; Spore, Drift. 

stinke, at, stank, stinket. 

Stipendium, let, ier, Understøttelses- 
penge for uformuende studerende eller 
Kunstnere. Stipendiat, en, er, en som 
nyder et S. 

Stipulation (-sjon), en, er. bestemt Af- 
tale, Overenskomst, stlpulére, at, fast- 
sætte, komme overens om. 



264 stiv— SI 

itJT, stEft, stive, stive, at, Stivelse, n, 
Stiver, en, e. stivne, at. 

BtiT, søl'., kaldes en Baad, der kan 
taale meget uden at kientre; mods. raSk. 

Stitna, n, r. Syernetyder, en, e, Stjerne- 
tyderi, et, osv. 

StlSle, at. stjal, stjaaleii, -et, -ne. 

Stsa, en sejlehal i Athen, hvori Filo- 
sofTen Zenon foredrog sine Læresætninger. 
Stsiclsme, n, den filosofiske Lære, i Følge 
hvilken Dyden er det eneste Gode, Lasten 
det eneste Onde. medens alt andet er 
ligegyldigt. Stoikel, en, e, Tilhænger af 
Stoicismen; en Person, der tager Tingene 
med opliOJet Ho Stsisk, hørende til 
Stoicismen; ophOjet ligegyldig. 

Slacks, n., engelske Statsgældsbeviser, 
Statsobligationer; ogsaa Aktier. 

8t«d, det, en Flok Hopper med een 
eller flere Hingste. 

Stodder, en, e. 

Stof, fet, fer, Stofskifte, stoHig. 

Stok, ken, ke, sød., Ankerets Tværstang. 

StakDammer, en, mre, stenb,, se Kris- 

hammer. 

St0l,en,e Stol gang, Stoleben osv. 

Stola, en, er, (i den romerske 
Kiike) et Stykke af Præstektæd- 
ningeo, n<;mllg ft langt og bredt 
Bind med tre Kors. 

StOll«, n, r, (i Bjærgværker) en 
Gang el. Grube, som leber i vand- 
ret Retning. 

stoltsere, at, fremtræde med en 
pralende stolt Mine og Holdning. 

Stopper, en, e, shom.. Apparat 
til at ridse Furer i den frie Del 
af Saalens Oyerside med, i hvilke 
Stingene lægges. stopper. 

Stopperhjnl, et, sfcom,. Hjul, 
hvormed der trykkes Furer i den 
frie Del af Saalens Overside til 
Pynt. 

SIOPpeTBrk, et, er, urm., Ap- 
parat i Ure, som hindrer en for 
stærk Stramning af Fjederen ved 
Optneknlng. 

StBPPlB, en, er, tynd Bom- 
uldsvæge, gennemtrukkeu med 
en Blanding af Krudt og Brænde- 
vin og derpaa tfirret; anvendes 
som Ledeild ved Sprængninger. 

stor, starre, stOrst. stOrste ^^^ 
Delen, storlig, (fuld. storme, at, 'hjuT' 

Storkesnabel, se Pautograf. 

Stors, en, e. stormfri, storm- 

Sloraait, en, er, sød., Skibets anden 
Mast paa bemastede Skibe og ogsaa paa 
tomastede, naar den er den hOjeste; 1 
modsat Fald kaldes den forreste Mast 
Stormast. 

Slorlilt, et, den norske Rigadag. 

StOlt, et, grovt Shirting: en Slags engelsk 
Porter. 



Straa, et. Straahat, Straamand osv. 

Straakol, en. e, søu, Ujæike under 
Kølen til Beskyttelse for denne. 

StraalS, n, r, straale, at, Straaling, en. 

Straale, n, r, den trekantede, frem- 
staaende Del af Hestens Hov, i Midten 
af den bageste Del af Hoven. 

Strabads, en, er. Anstrengelse, Besvær- 
lighed, M5je. strabadsore, at, anstrenge, 
trætte. 

StradiTlrillS, en, VioHn forfærdiget af 
Stradivari i Cremona i Slutningen af det 
17de og i Begyndelsen af det 18de Aar- 
Ikundrede. Han anses for den storste Me- 
ster paa Viol in byggeriets Omraade, 

Strat fea, fe, strafbar, straffe, at. 

Stran, me, stramme, at. Stramning, en. 

Stramdl, et = Kannevas. 

Strand, eu, e. strandbred. Strandvad- 
sker, strande, at. Stranding, en, er. 

StrangDlatiOO (sjon), en, Sammen- 
snfiriog; Kvælen med en Strikke, stfail- 
gnlere, at, kvæle med en Strikke. 

StraSB, en, en Slagt farveløst Glas, der 
bruges til falske Diamanter og andre uægte 
Ædelstene. 

StratéE, en, er. Feltherre. Strilegl, 
en , Hærførelse, Krigskunst, Feltherre- 
kunst. Stratégiker, en, e, en, som er 
kyndig I S. itraléElsk. som hører til S- 

Stratam, et, fi. Strata, ug, Jordlag, 

Leje. stratas, en, Lagsky (s. d.). 

Streg, en, er, sau., '/„ af Kompassets 
Omkreds = 11'/,°. 

Strelfe, at, strejfkorps, Strejfkugle osv. 

Strejke, n, r. Arbejdernes Ophør med 
Arbejde for at fremtvinge en Forbedring 
1 deres Kaar, sml. LockOUt. Strelko, at, 
foranstalte en S. 

streng, strenges, at, strengelig. 

Stre&g, en, e. Strengeinstrument osv. 

StréttO (stretto), snævert, mus., med 
fremskyndet Hurtighed (om Slutnings- 
passager). 

stdct, streng, nfije, punktlig, stricls, 
streng, n6Je, punktlig; i Indskrænket 
Forstand. 

Strid, en, stride, at, stred, stridt, stridig. 

Siriglo, n, r, en 
Slags Skraber, sam- 
mensat af fiere Jærn- ' 
kamme, hvormed He- 
sten stryges, og hvor- 
paa Kardæsken renses. 

Strikke, at. Strik- strigle. 

ker. en. e. Strikning, en. 

Stiiktir, en, er, SammensnOring, Ind- 
snævring. 

Strit, en, er, ntk., BeDævnelse for Kyst- 
l>oeme i Omegnen af Bei^eu. 

StrilgSldO (-dsjændo), mtu., bartigere 
og hurtigere indtil næste Tempobetegnelse. 

SlrllgSlS, en, Fyndigtaed, Gmndlgbed. 
Strilfilt, skarp, grundig, fyndig. 



Strifa, n, r, VeadiDg; Afdeling el. Af- 
snit i et Digt el en Sang. 

Strike (atrohk), n, r, spl , den agtente 
Roer i en Kapronlngsbaad, med hvem de 
■odre maa holde Aaretag. [osv. 

Stnke, n, r. Strnbeliosle. Strubelyd 

8trii8.en,e. Strudsfler, Strudsmave usv. 

Stnf lier (straggler), en, e, eng.. Person, 
der hensynslest arbejder sig frem i iKam- 
pen fop Tilværelsen! {eng. Slrnggle for 
Ul« (stra^l fer lajf)). 

Stnktir, en. Bygning, Bygnlngamaade; 
Sammenfdjning, Sammenslutning. Ind- 
retning, [ning, en. 

■tryie, »t, 8tr»g, stregen, t, ne. Stryg- 

Strne, at, mal, male en grundet Gen- 
stsnd fiérdlg; rebsl, glatte Dugterne ved 
Hjalp af Haarreb el. lign. 

Strrklll, en, et meget kraftigt Gift- 
Btof, som fk*emkalder Stivkrampe. 

■trabe, at, te, t stræbepille, Stræber, 
en, e. itrBbsom, me, [Strækning. 

Itrakke, at, strakte, atrakt, stræhkelig, 

■tre, at, stror, strøede, street. Strøske, 
Strøelse, n. 

Strei, et, Strøgfugl, en, e. 

Btfia, men, me. strSnime, at. Strom- 

BtriHkailrlll, en, er, sei>., Str5m- 
mens Skiften, ister ved Ebbe og Flod. 

StriBIt, n> r. Strfimpebaand, Strømpe- 
fad Dsy. 

8tlb, ben, her. mal., en stor 
Pensel; en lille 1 Enderne til~ 
spidset Rulle, dannet af fast 
oammenruUet, blødt Papir; 
benyttes ved Tegning til at 
I«ge Skygge med. [er, osv. 

Blik, ben, be. Stubmark, en, 

Stlkmelle, n, r, Vindmelle, 
der hviler paa en i Jorden 
nedgravet, fast Stamme, SlHb- 
bel. om hvilken den kan drejes. 

Stil, en. Studedriver, Stude- 
fedning, (en, er. ^lub. 

StltiriBg, en, er. studere, at. Student, 

StliBBtlkOS, paa Studentervis, 

Stille, t, r, Kunstnerværksted. Stfilie, 
n, r. Udkast til et Kunstværk, 

StiltOIIS, en, en, som dyrker Viden 
skaberne ved Universitet ej; en akademisk 

Borger. 8. tbsslsgiæ, jnriB, medicinn, 

eo, som studerer Religionsvidenskab, Rets- 
Tidenskab, Lægevidenskab. StndiDOl, >et, 
ier, vedholdende Eftertanke over noget; 
vldemkabel Ig Beskæftigelse, Forskning, 
Granskning, Anstrengelse; et videnskabe- 
ligt Fag. [ning, en. 
Still, paa en 8., studs, studse, at, Studs- 
Sile, n, r, stuelærd. Stuearrest osv. 
Stik. ken, en Masse, der bruges til 
Modellering el. til Overtræk, f. Eks. af 
Simler for at give disse et marmoragtigt 
Udseende. Kuklllk laves af Kalk, 



Itængel. 265 

Trastlk af en Tramssse, der faas ved 
at lormaje Fyrretræ sammen med Vand. 
Stlkkltir, en. Gesimser og Keliefforsi- 
ringer, udførte i 8. Stlkuter, en, er. 

Stuk arbejder. 

Slnini, en, er, stumpe, at, stampet, -ede. 

Slnnd, en, er, stundesløs, stunde, at, 
stundom. [hed, Slevhed. 

Btnpid, dum, slev. Stupiditet, en. Dam- 

Sluper, en, Sløvhed, Felesløshed; Man- 
gel paa Udtryk i Ojne og Ansigtstrak. 

Slltflag, et, sBo., BrkanUt Flag uden 
Split. 

Stntllp, pen, per, seo., dobbelt Lag 
Sejldug paa de Steder af Sejlet, hvor det 
alidei mest. 

Stutteri, et, er, Anstalt, hvor Avlen af 
forædlede Heste drives i det store. 

itOTS, at, iøO; lægge de enkelte Sager 
ned i Lasten, saa at de tager mindst Plads 
og ligger godt fast. SIlIThell, et, er. Brænde 
og lign., der benyttes tU at afstive Sa- 
gerne i Lasten. 

StnTnllE, en, tekn.. Forøgelse af et 
Jærnstykkes Gennemsnit og Formindskelse 
af Længden, modsat Strækning. 

Stykke, t, r. stykkevis. Stykgods, 
stykke ud, at. 

Slflit, en, er. SOjlehelgen, Eneboer paa 
hCje S&Jler i [Ægypten (^ Syrien 1 den 
ætdre kristne Tid. 

Slyloerafére, at, frembringe ved Hjælp 
af SlTlOKran, hvilket bestaa i at overstrø 
en Plade af en sort harpiksagtig Masse 
med et flnt Sølvpulver og igennem dette 
ridse Tegningen i Pladen med en trekan- 
tet Staalstill (StflHB). Ved Udfældning 
derover dannes forst en ophojet Plade 
og deraf igen en Kobbermatrice, som 
bruges til Tryk. 

StYlte, u, r, fisk., Tværstykke af Træ 
for Enden af Fiskergarn. 

Stymper, en, e, stymperagtig. 

Styr, et, styre, at, Styrelse, n, r. Sty- 
rer, n, e. Styring, en. 

Styrbord, sbv., den hdjre Side af et 
FartoJ, naar man vender Ansigtet mod 
Forstavnen. [ning, en. 

Styrke, n, styrke, at, Styrkelse, n, Styrk- 

Styrken, fi^gl-, kaides den Halvdel af 
Klingen, der er nærmest Fæstet. 

Slyrlestighed, en, sau.. Forskel i et 
Skibs Dybgaaende for og agter. 

Styile, at. styrtebad. Styrtning, en. 

Styver, en, e, en tidligere hollandsk 
Sølvment ('/jo af en Gylden). S.fanger, 
en. e, en, der smaaligt Jager efter Fordel. 

StyX, mgl., hos Grækerne Flod i Under- 
verdenen, over hvilken de døde blev førte 
til Skyggeriget. 

Stanne, at, Stæmmejæm, Slæmning, en. 

Stænge, al, te, t. stænge, t. r. 

Stangel, en, gier. stængelløs, Stæn- 
gelstykke osv 



U{\ 



stængevant— Saccession . 



BISIi|t?iit» tt« er. $øi>.> Vant. der fører 
fl^a StwiiKe.HaUnij^en til Yderkanten af 

Bttlik* tPt $t»nke. at, St»nkning> en. 

9\WT% eu, Ojensygdom. StaprbriHer osv. 

SteflO« ^^^ Stævnemwle, Stævne, t, r, 
StwviUug. e«, er. fet. er. Støbning, en. 

Støk#» at» te. t. Sti»ber. en. e, Stoberi, 

SttJL ^t> »tode. at. te. t Stoder, en, e. 
StvHliuik|(. eiK 

Sitr« en. e. St%>rfaugst 

Sttrklf« at. St«>rkuirg. en. 

9tf Itt^ at. St^>tte. n. r. 

8tt?% et 0|t en. stove, at. Støver, en, e. 

Sttf irtif r« en. e. N>/.. Blomstens han- 
\i^^ tWtH^^t^in^^organ. 

StttklSDør« et. kamre, møl.. Rum i 
«u MhiIW. h\^>rtil alt Stovit fra Maski- 

StfflØ% w» »^^ Stdvlehæl osv. 

itltlii (^l«^tO. ten, ter, Laedergamache, 
dvo uaaetle op over Knæet; hørte tid- 
Uk^i^ til deu militære Paaklædning. 

SttfTtl« ^tt« ^* ^'-v Blomstens hunlige 
hVruieHw^organ. 

silfUtr iB fflodf, tf rtiter !i re, lat, 

miUlt i iMaaden, djærvt i Sagen. 

8lk» f^^fy under. 

SlbiUirSt underordnet, undergiven; 
«ii. S.» en underordnet Embedsmand, 
uwvU ivlven. 

SlbitfiåSrt, at, gore Underafdelinger. 
glbltf tSiiB, en, er, Underafdeling, Under- 
iiuUiellng. 

Sibltث mus., hurtig, rask. 

Bibjollt, et. er. Grundord, Gmndbegre- 
tH't i en Sætning, den Person el. Ting, 
hvoix^m noget udsiges: om Mennesker: 
l^uftitden Person, sibjekti?, personlig, 
Hom har sin Grand i Personen, ikke i 
l'iugen, som beror paa Persorens særegne 
Twuke- eller Furestillingsmaade, modsat 
fbltkti?. Slbiekti?:tét, en, subjeUiv Be- 
tragtning el. Fremstilling, modsat Objok- 

tlfltet. 

SVbllffl,, h6j, opbdjet. 

Blblinit, et, er, kern.. Stof, der frem- 
kommer ved, at et fast Stof bringes i 
l>ampform. og Dampene derefter fortættes 
veii Afkoling; særlig Kviksolvtveklor. 
BnblinifttiOl, (-»jon), en, den Proces, hvor- 
\ed tt S. fremstilles. SlMiBCre, at, 
A*erostille et 8. Jordisk, forgængelig. 

StblnsiriBk« som er under Maaoen, 

SnbnariB, som findes under Havet, un- 
dersoisk. 

Snbtriiiatidl (-sjon>, en. Underord- 
ning, underordnet Forhold: Horighed og 
Lydighed. Slbtriillrø, at, underordne, 
g6re afhængig af. SlbOrAlBørtt, under- 
ordnet, undergiven. 

SttbrøgfttiøB (sjonV en. Indsættelse i 
eu andens Sted el. Embede, tibløførø, 



at, væl^ til et Embede i en andens 
Sted. 

gib ritt« i Fortrolighed, hemmelig, 
onder fire Ojne, se løSØ. 

Sltfiiørv FL, Hjælpemidler, især Penge- 
bidrag, som den ene Magt yder^den an- 
den til at fiare Krig. ØBbøiiisr« som 
træder i et andets Sted, tjener i Stedet 
for noget andet, som er til Erstatning 
for det egentlige, t Eks. s. Paastand, For- 
slag, som g&res for det Tilfælde, at den 
prUcipalø (oprindelige) Paastand ikke 
skulde gaa igennem. 

SBbtUtøBf, en. Bestand, Varighed ; Livs- 
ophold, Udkomme. flbfiBtørø, at, bc- 
staa, vedvare; have sit Udkomme, komme 
ud af det 

SnbøkribøBt« en, er. Undertegner, en, 
som ved sin Underskrift erklærer sig for 
Deltager i noget glbtkribørø« at, under- 
skrive, nndertegne og derved forud for- 
binde sig til noget SlblkriptiiB (-sjon), 
en, er, Underskrivning, Undertegning, 
Underskrift; deraf = AbøBlØfllØBt. 

SttbøtiBS« en, er. Væsenbed, Væsen, 
Stof; det væsentlige, vigtigste. Hovedbe- 
standdel. SlbsttltillitøL en. Væsentlig- 
bed, SelvstændigliecL gABtUttøl, væsent- 
lig, selvstændig; kraftig, nærende. 

SibstaBtiT« et, er, Hovedord, Navneord. 
sibsttBtirisk« selvstændig; som bmges 
som 8. 

SBbstitBørø, at, sætte i en andens 
el. noget andets Sted; undolægge. Sttb- 
8tit|t, ten, ter, Stedfortræder. SBbsU- 
tntiøB (-sjon), en, at sætte nogen el. no- 
get i en andens el. et andets Sted; Til- 
forordning el. Indsættelse af en Embeds- 
Stedfortraeder; Indsættelse af en |Arving 
i Til&elde af den f5rst indsatte Arvings 
Død. 

SBbstrit, et, er, Grundlag, Genstand, 
som udgor Grundlaget 

ØBbtiU fin« spidsfindig. BBbttUtøt, en, 
Finhed; Spidsfindighed. 

SBbtnhøBl, en, er, det Tal, som skal 
trækkes fra et andet Tal. flbtrthørø, 
at trække fra, regne fra, SBMrtktiøB 
(-sjonX en, er, Fratrækning, Fradrag. 

ØBb?ØBørø, at, komme til Hjælp, yde 
Bistand. SBiTØBttiB (sjon), en. Hjælp, 
Bistand. 

ØBCCødSrøv at efterfølge komme i en 
andens Sted; lykkes, have god Fremgang. 

SBCCØB (syksæ), en. Held, Lykke, godt 
Ud&ld. 8. d'øøttaø (dæsUm), den Mod- 
tagelse, et Teaterstykke faar, naar Publi- 
kum kun finder drt ret godt og ikke lader 
sig henrive til stærkere Bift^dsytringer. 

SttCCØSSiøB (suk-), en. Følge, Følge- 
række: Efterfølge, Arvefo^ge, Tronfelgt. 
Siccøtli?, som sker efterbaanden, i en 
vis félgemansig Orden; som sker det ene 
efter det andet, i Tidens Ub^ ilCCØØ- 



succinct—susceptibel. 



267 



sir«, efterhaaDden, lidt efter lidt. SVC- 
CiSSør, en, sOrer, Efterfølger, Eftermand, 
Arving. [i faa Ord. 

ncclict, kort, kortfattet, sammentrængt 

tlCClUi^ saftig, saftftild. 

Slfldill« en, Tilstrækkelighed; 8Vfl- 
Ciilt tUstrækkelig. 

SuittVCO (syfQsangs), n, Sikkerhed; 
Indbildskhed, Selvtilfredshed. SUtlsiBt, 
indbildsk, selvtilfireds; sikker; kraftig, drdj. 

SlflkSf et, er, gram,, Bagstavelse, en 
Tilsætning i Enden af et Ord. 

Slfliro. at, tilhviske, tilsige; hemme- 
lig indgive en, hvad han har at sige. 
Sif lir, en, er. Tilsiger, som hjælper Skue- 
spilleren el. Sangeren ved at tilhviske 
ham de Ord, som han skal si^e el. synge. 

8Vf ØCSrO, at, kvæle. SnUokatlon (sjon), 
en, Kvælning. 

81SØI at Sugefisk, Sugefod, Sugning. 

SlggOrérO, at, indgive, indskyde; for- 
maa til, forlede til. SnggOStiOll, en, er. 
Indskydelse, hemmelig Tilskyndelse. 

SvIlO. n (svite). Følge, Virkning; Følge- 
rad, Følgerække, Fortsættelse; Samling; 
Følge, Følgeskab; Tjenerskab. 

Sljot (sysjæ, sysjætt), et, er. Genstand, 
Sto^ Emne. 

Snttt, en, de saftige og kødfulde Frugt- 
huse af forskellige Citronarter, der i frisk 
Tilstand indkoges med Sukker. 

Sulfit, et, er, svovlsurt Salt. Sttlfld, 
et, er. Svovlmetal, kemisk Forbindelse af 
Svovl og Metal. Snif ar, et, Svovl. Sul- 
fnr&tiOB (-sjon), en. Svovlen, Forbindelse 
med Svovl. SUlturos, svovlagtig, svovl- 
blandet, svovlet 

Snlky (salki), en, er, spt, meget let, 
tolnulet Vogn til Travløb. 

SUtftB, en, er. Hersker, Storherre, en 
Titel, som flere østerlandske Regenter 
fører, især den tyrkiske Kejser. Talidé 
Slltil, den regerende Storsultans Moder. 

SUfflBia safflmarnm, lat, egtl.. Sum- 
mernes Sum; alt i alt, overhovedet. 
SUBliriak, sammendraget, kortfattet. 
snniBarø, at, tælle sammen, regne sam- 
men. SannniriDS* d? c^« Sammentælling. 

avnptais, bekostelig, dyr; kostbar, 
prægtig. 

Snaaltor, F1. Tilhænger af en muhame- 
dansk Sekt, der foruden Koranen ogsaa 
holder sig til den mundtlige Overlevering 

Siiia (mods. Schiitor). 

SnODi, det finske Navn for Finland. 

alpør, lat, over, alt for, forekommer 
hyppig i Sammensætninger, f. Eks. sipor- 
UØg, alt for klog, indbildsk klog. 

aaporb, herlig, fortrinlig, prægtig, kost- 
bar, [løselig, flygtig. 

aapørlciøl. overfladisk, ikke grundig, 

Sapørføafit, et, er, kern., ethvert surt 
fosforsur Salt, især sur, fosforsur Kalk, en 
Kunstgødning, der indeholder som Hoved- 



bestanddel d3Tiske Knogler i pulveriseret 
opløselig Tilstand. 

sapørlénr (syperldhr), hdjere, fortrinlig, 
o (rerlegen. Supørløur, en, er. Overmand, 
foresat. 

SaporiatøDdoat, en, er, en overordnet 
gejstlig i et stdrre Distrikt (det samme som 
en Biskop). 

SaperkargØ, en, er, den, der som be- 
fuldmægtiget for en Skibsladnings Afsen- 
der sælger Ladningen og indkøber en ny. 

Saporlati?, et, er, gram., den hdjeste 
Sammenligningsgrad. 

Saperaataralismø ei. Sapraaataralis- 

mo, n, Tro paa noget overnaturligt, noget 
oversanseligt, især Tro paa en umiddelbar 
og overnaturlig, guddommelig Aabenbaring. 
Sapernataraliat, en, er. Tilhænger af 
denne Tro. 

Saperskriptiøa (-sjon), en, er, Overskrift, 
Paaskrift. [stltløS, overtroisk. 

Saperstitiøa (sjon), en. Overtro; sapør- 

Sappløaat, en, er, en, som træder i 
en andens Sted, naar denne har Forfald. 

Sapploméat,et, er, Tilsætning, Tillæg, Ud- 
fyldning. SappleaieatTiBklor, to vinkler, 

hvis Sum er 180 <>. sapplømeatarisk, ud- 
fyldende, fuldstændiggdrende. sapplérø, 
at, gore fuldtallig, udfylde, forøge. 

Sappllk, ken, ker. Ansøgning, Bdn. 
SapplikBaL en, er. Ansøger, ansøgende. 
SapplikatiØB ( sjon), en, er, Ansøgning, 
Begæring, Bonskrift. 

Sapponoro, at, forudsætte, antage. 
SappOSitiøa (-sjon); en, er. Forudsætning, 
Antagelse. 

SapprOSSion, en. Undertrykkelse; 
Standsning. sapprllBørø, at, undertrykke, 
standse, neddæmpe; forbyde at komme 
ud (Skrifter); dølge, skjule. 

Sapparatioa (-sjon), en, Bullenskab, 
Afsondring af Materie. sapparéfO, at, 
afsætte Materie. 

Sapra, ovenfor. 

Sapromatl, et, Overherredomme, Over- 
opsyn, især Pavens i den katolske Kirke. 

sar, surmule, at, Surmuler, en, e. Sur- 
muleri, et. 

Sara, en, er. Koranens enkelte Afsnit. 

Sarcoap (syrku), (i Kortspil) det at 
stikke en lavere Trumf med en hojere. 
sarcoap éro (syrkupere), at, overstikke 
en andens Trumf med en hojere. 

SarpriSO (syrprihs), en. Overraskelse, 
Overrumpling. 

sarre, at, søv., befæste en Genstand ved 
Hjælp af Tov. 

Sarrogat, et, er, Erstatnlngsmiddel , 
noget, som træder i Stedet for noget andet. 

Sarstof, fet, nsk.y Ilt. 

Sart5at, (syitu), en Overfrakke. 

SaSCeptibel, modtagelig for Indtryk, 
pirrelig. Sascoptibilltét, en, Modtagelig- 
hed, Pirrelighed. 



268 



suspekt.— Syllogisme. 




Snspokt, fordægtig, mistænkelig. 

snspcndéro, at, udsætte, opsætte; lade 
henstaa uafgjort; sætte fra Embede paa 
en vis Tid. Snspension, en, er, Udsæt- 
telse, Opsættelse; midlertidig Afsættelse 
fra Embede. SUSponSlV, henholdende. 

SnspenSOnnm, iet, ler, Opbærebind, 
Bandage til Understøttelse af Pungen og 
Testiklerne. 

Sttt^ten, ter, forg,, se Bal [forg). 

Sutur, en, er, Naad, Som, Sammenfoj- 
ning; Saarlæbers Sammensyning. 

Snuni cniQUO, lat., enhver sit. 

SnVOrsn, uafhængig, uindskrænket. 
SnfOrSDll, en, er, uindskrænket Overherre, 
uafhængig Hersker, Enevoldsherre. SIIV6- 
rSBllitot, en. Overherredomme, uindskæn- 
ket Regering, Enevoldsmagt; Indbegrebet 
af alle Regeringsrettigheder. 

SVftbery en, e, 501;.; en om- 
trent IV2 Al. lang Kost af op- 
trevlet Tovværk, bruges til at 
torre Dækket med. 

Svada, en. Veltalenhed, fly- 
dende Foredrag; Ordgyderi. 

8?ag| svaghovedet, svagelig. 

S?ag9]l,/'cp^^) kaldes den Halv- 
del af Klingen, der er længst 
fra Fæstet. 

S?aj6rniD, met, søv.j tilstræk- 
kelig Plads for et Skib til at 
svige rundt om Ankeret. 

8?al, svale, at. Svaling, en. 

S?alO, n, r. ^) en Fugl. ') en Slags 
Altan paa et Hus. 

S?aiDp, en, e, svampet, -ede. 

S?aiebai, et, tykt, blødt og let Toj, 
for det meste af Uld. 

Svang, en. Hulheden under Foden. 

SVaBgør, re. Svangerskab, et. 

Svar^ et. Svaradresse, svare, at. 

SVØClSinO* n, r, svensk Sprogegenhed. 

Sfød, en, svede, at, te, t. svedig. 

Swødøabørgiaaør, en, e, Tilhænger af 
den af Svenskeren Swedenborg (f 1772) 
stiftede, mystiske Lære. 

Swoipatakø (svihpstæhk), et. Væddeløb 
om en Pris el. Indsats, som Deltagerne 
selv har indskudt, og hvor den sejrende 
Hest vinder hele Indsatsen. 

Svøjfsav, en, e, tøm,, Sav med smalt 
Blad, der bruges til at udsave buede 
(svejfede) Flader. 

STøiaø, at, Svejsning, en. 

Svillø, n, r, Grundtømmer; Bjælke- 
underlag, hvorpaa Jæmbaneskinnerne 
hviler. 

SvøSlLØ, n, r. Sveskeblomme osv. 

Svibøly en, -bier, Svibelglas osv. 

avidø el. 8?iø, at. sved, sveden, -et, -ne. 
Svidning, en, Svie, n. 

Svig, en, svige, at, sveg, svegen, -et, -nc. 

Svigør, Svigerforældre, Svigerinde, n, osv. 

SVigtø, at, SØD,, formindske et Sejl ved 



Svaber. 



delvis at hale det ind uden helt at tage 
det ind. 

Svikkol, en, kler. Svikkelstrompe, n, r. 

SVinmOl, -le. Svimmel en, svimle, at. 

Svin, et, svine til, at. Svineri, et, svin- 
agtig, svinsk. 

Svind, et. svinde, at, svandt, svunden, 
• et. -ne. Svindsot, Svinding, en. 

Svindlor, en, e, eng.y Bedrager. 

SViløbnnden, t, ne, søv., er et Fartoj, 
der er fortojet baade for og agter. 

Sving, et, svinge, at, -ede, et og svang, 
svunden, -et, -ne. Svingning, en, er. 

SvmgOl, en, karetm., Træstok, som er 
befæstet til Hammelen, og paa hvilken 
Skaglerne spændes (se Fig. Hammol). 

Svir, en, svire, at, Svirebroder osv. 

SVØgor, en, gre. Svogerskab osv. 

SvøVl, et. svovlsur, svovle, at, svovlet, 
-ede. Svovling, en. 

Svnlst, en, er = opsvulmet Sted, Knude. 
Svnlat, en == Ordbram. 

SVør, en. Flæskesvær. 

Svørd, et, søv.j en Træ- eller Metal- 
plade, som kan føres ned fra Siden af et 
Fartoj for at formindske Afdriften. 

SVørgO, at, svor, svoren, -et, -ne. 

Svørm, en, e, sværme, at. Sværmer, en, 
e. Sværmeri, et, er. sværmerisk. 

Svørtø, n, sværte, at, Sværtning, en. 

Svøb, et, svøbe, at, te, t. Svøbning, en. 

Svøbø, n, r. Svøbeslag. [ning. 

avSmmø, at, Svommer, en, e. Svom- 

SvSnmor, en, e, hul Kobberkugle, der 
flyder paa Vandet i en Beholder og viser 
Vandstanden ved en Stang, der gaar igen- 
nem Beholderens Laag. 

gy, at, syr, syede, syet. Syerske, n. Sy- 
ning. 

Sybarit, ten, ter, Vellystning, Fraadser, 
blødagtigt Menneske, sybaritisk, yppig, 
blødagtig, overdaadig. 

Syblllo, n, r, gammel Heks, se Sibyllo. 

Syd, Syden, sydlig. 

SydVØSt, en, er, vandtæt 
Hovedbeklædning, der især 
bruges af Fiskere og Søfolk. 

Sytlldør.FI, venerisk Hud- ^^j/^ ,a 
udslæt. Sy flis, en, venerisk ^ 

Syge. syflltisk, befengt med Sydvest, 
samme, hørende dertil, hidrdrende derfk-a. 

syg, Sygdom, Syge, n, sygelig, sygne at. 

SykøBlørø, n, r. Figenmorbærtræ. 

Sykøfint« en. er, Angiver. 

Syl, en, e. sylformig. Sylespids osv. 

Syllø, n, r, fabelagtig Luftaand. SylfidO, 
n, r, en fabelagtig, kvindelig Luftaand, 
let, luftigt Væsen. 

syllablSk, stavelsevls, i enkelte Stavel- 
ser. Syllabns, en. Fortegnelse, især over 
Lærdomme og Foranstaltninger, som Pa- 
ven fordommer. 

Sylløgismø, n, r, Fomuftslatning, byg- 
get paa to el. flere Præmisser; f. Eks. 




Svlte - Sænkekøl. 



269 



Alle Mennesker er dødelige, Peter er et 
Menneske, — altsaa er Peter dødelig. 
SylløflStisk« hørende til en 8. [en. 

SyltO, n, sylte, at, Syltetoj, et, Syltning, 

SyBbil« et, er, sanseligt Tegn for et 
Begreb, Sindbillede. Symbolik, ken, Læ- 
ren om Sindbilleder, især reJgiøse. syiD- 
bølittrø, at, sanseliggore ved Billeder. 
SymllilSK, billedlig, sindbilledlig, sym- 
bøltke Bøger el. Skrifter, Skrifter, som 
indeholder et Religionspartis særegne 
Trosbekendelse, ved hvilken det afviger 
fra andre Partier. 

SynføBlf en, er, Samklang; stort Tone- 
stykke for fuldt Orkester, der i Form 
ligner Sonaten. 

Symmøtri« en, rigtigt Forhold, Over- 
ensstemmelse mellem Delene og det hele. 
syBmøtrisk, som staar i rigtigt Forhold, 
overensstemmende med. 

øyDpatétisk el sympatisk, medfølende, 
deltagende, sympatotlsko Kure og Mid- 
ler, saadanne, som bevirkes og virker ved 
hemmelighedsfulde og uforklarlige Kræf- 
ter. Sympati, en. Medfølelse, gensidig 
Følelse mellem to Personer, sympatislrø 
med, at, ha^e lige Følelser, stemme over- 
ens med (i Tænkemaade, Sindelag. Til- 
bdjeligbeder). [Drikkelag, Gilde. 

Sympøsiøa ei. Sympøsinm, iet, ler, 

Synptøm, et, er. Tegn, Kendetegn, især 
Sygdomstegn. Sjmptømatlsk, som hører 

til en Sygdoms 8. Symptomatologi, en, 

Læren om de i de forskellige Sygdomme 
forekommende forskellige Tegn og Tilfælde. 

Sys, et, Fl. Syn el. Syner, syne, at. 
synes, at, syntes, synlig, synsk. 

SyiaSØgØ, n, r. Forsamling; Jødernes 
Kirke el. Bedehus. [syndig. 

8yi4, en, er. synde, at, Synder, en, e. 

SysAikat, et, er, en Syndikus's Em- 
bede og Værdighed, den ham givne 
Fuldmagt; en Forening af Børsmænd. 
SyBllikaa, en, er, en af en Stad, et Lav 
el. andet Samfund beskikket Fuldmægtig, 
Ordfører, Baadgiver og Sagfører. 

øyagø, at, sang, sungen, et, ne, Synge- 
lærer osv. 

Syikø, at, sank, sunken, et, ne. Synk- 
ning, en. 

Syaødø, n, r. Kirkeforsamling, Kirke- 
møde, Forsamling af gejstlige i kirkelige 
Anliggender, aynødal, vedkommende en S. 

SyiØBfm, et, er, et Ord, som har 
samme eller dog en beslægtet Betydning 
med eet el. flere andre, syoonym, ens- 
tydig, af beslfegtet Betydning, menings- 
lignende. Syiønymi, en, Enstydighed, 
Lighed i Mening el. Betydning. Synony- 
nlkff ken. Læren om enstydige Ord; Sam- 
ling af og Forklaring over enstydige Ord. 

ÉyBØpiia, en, kort Oversigt, Udkast, 
kort Begreb af en Videnskab. Synop- 
ttkøriØ kaldes de tre Evangelister Ma- 

BgtakitnilnKi- of{ Premmedordbog. 



thæus, Markus og Lukas, fordi de giver 
de samme Beretninger, synoptisk, som 
yder en let Oversigt, kortfattet, sammen- 
trængt. 

Syntaks, en, Ordfojnlng, Ordfojnings- 
lære, Læren om Ordenes Forbindelse til 
Sætninger, syntaktisk, som har Hensyn 
til Ordfoj n ingen , sammenstillende, ord- 
nende. 

SyntéSO, n, r. Sammenstilling, Forbin- 
delse af Forestillinger til Begreber, af 
Begreber til Domme, af Domme til Slut- 
ninger syntetisk, sammenføjende, forbin- 
dende, syntetisk letode, Læremaade, 
som fører fra Aarsagerne til Virkningerne 
el. fra det almindelige til det særegne, 
mods. den analytiske Metode, der fører 
fra Kendsgerningerne til Principperne 
for dem. 

Syro, n, r, kern., Brintforbindelse med 
sur Smag, farver blaat Lakmuspapir (s. d.), 
I ødt; mods. BSSO, i hvilken Brinten er 
erstattet med Metal, og som har en lud- 
^SX^E Smag og farver rødt Lakmuspapir 
blaat. 

Syron, en, er. Syrenbusk osv. 

Syrinks, en, Borflojte, Pans Hyrde- 
flojle; myt, en Najade, som b!ev forvand- 
let til et Ror. 

SysSOl, en, sier. sysselsætte, at, Sys- 
selsættelse, n, sysle, at. 

Syssøl, et, sier, Herredsinddeling paa 
Island. JS.mand, Herredsfoged; paa Fær- 
oerne Sognefoged. 

System, et, er, et velordnet, hensigts- 
mæssig sammensat Hele, ordnet Sammen- 
stilling af ligeartede Ting, Lærebygning, 
Lærebegreb, et videnskabeligt Hele, hvis 
Dele er organisk forbundne, f. Eks. filo- 
sofisk S.; planmæssig Fremgangsmaade 
efter visse Grundsætninger, f. Elis. Rege- 
rings-S. Tone-S., den hele Række af alle 
i Musikken brugelige Toner. Node-S., de 
5 Nodelinier, systemattséro, at, ordne 
efter et S., bringe i videnskabelig Sam- 
menhæng, systematisk, forbundet til et 
velordnet Hele, sammenhængende, regel- 
mæssig: efter Grundsætninger. Systø- 
matologl, en. Læren om videnskabelig 
Ordning; Læren om de for en Videnskab 
opstillede Systemer. 

sytten, syttende, S3rttendedel, en, e. 

Sy Vi syv og tyve. Syvsover, en, e, Syv, 
en. Syver, en, e, syvende. Syvendedel, en. 

Sffibe, n, r, Sæbeboble, sæbe, at. 

Sffid, en, Sæder, Sædvane, n, sædvanlig, 
Sædelære, sædelig. 

Ssede, t, r. Sædtbad, Sædeben osv. 

Ssel, en, er. Sælhund, en, e, osv. 
SSelge, at, solgte, solgt, sælgelig, Sæl* 
ger, en, e. [en. 

Ssenk, at bore i S., sænke, at, Sænkning, 

Ssenk, en, er, iekn.^ Form til at smede i. 

Ssenkøkel, en, e, sov., Træ- el. Metal« 

33 



270 



sær— Tak. 



plade, som kan fires ned gennem en Ud- 
skæring i Kølen og derved forøge Far- 
tojets Dybgaaende. 

sar* særdeles, særegen, særskilt, Sær- 
eje, særlig. Særling, en, er og e. 

Satør* en, e, nsk., Græsgang oven over 
den bebyggede Dal, hvor Kvæget drives 
op om Sommeren. 

SathftBBørf en, -hamre, tekn., Hamre 
af forskellig Form til at smede Jæm i 
forskellige Former. 

Satning, en, er. Sætningsled osv. 

Sattø, at, satte, sat. Sætter, en, e. 
Sætteri, et, er. 

SattOdøDIBOr, en, e, den, der beskik- 
kes til Dommer i en enkelt Retssag, naar 
den almindelige Dommer af en el. anden 
Grund (f. Eks. som Part i Sagen) er ude 
af Stand til at fungere. 



Sattørt en, e, jagt., Harehun nen. 

Sø, en, er, til Søs, søsyg. Søbad osv. 

8øå« søde, at, sødelig, sødlig, Sødme, en. 

SØCØf at, te, t. Søger, en, e. Søgning, en. 

80E1, Søgnedag en. 

SøTjøf n, r, nsk., en Slags Broche. 

SølTørsløé« en, smeltet Blyaske (Blyilte). 

SølTpidØ, n, r, se Glldpvdø. 

Sia, men, me. sOmme, at, S6mning, en. 

Sta. met, sdmme, at. 

Søail, en, e, åøo,, = Kvartmil = 59€0 
Fod. 

Søndøl, Søndenstorm osv.. Sønder-, 
søndeijydsk, søndre. 

sirs Ø«at, sdrgeklædt, sdrgmodig, s6rgelig. 

SøØKøndØ, Søskendebarn. 

Søøtør, en, Søstre, Søsterbarn, søsterlig. 

Si?l, en, Sdvngænger, en, sdvnig. 



T. 



TAØf en, Tæer. Taagænger, Taaled osv. 

TftftCØ« D) r. Taagebillede osv., taaget, 
-ede. 

TftftkøP« pen, pe, skom., lille Kappe af 
stift Læder, der ligger under Overlæderet 
i Taaen af StOvlen. 

Taal« slaa sig til Taals, taale, at, te, t 
Taalmod, et, taalelig, taalig. 

TftønaSØ, n> r, skom., et Stykke Læder, 
udpyntet paa forskellig Maade, der læg- 
ges over det forreste af Overlæderet 

Taariskib, et, e. Panserskib, hvis Ka- 
noner er anbragte i et drejeligt Taam. 

Tab, et, Tabsliste, tabe, at, te, t. tabelig. 

Tabaliørø (tabatjær), n, r, Tobaksdaase. 

Tafeøl« len, ler. Tavle, ordnet Forteg- 
nelse til hurtig Oversigt; Oversigt med 
Udregning efter de fire Regningsarter. 
tabøllilisk, l Form af en Tabel. 

Tabøriakøl, et, kler, egU. Telt, det 
Telt, som Israelitterne brugte til deres 
Gudstjeneste baade under Vandringen i 
Ørkenen og senere efter Kanaans Erob- 
ring, indtil Salomon byggede Templet i 
Jerusalem. 

TabØS, en. Svindsot, Tæring. tibØS 
dørsillSj Rygmarvstæring. 

Tabiøan (tablo), et er, Skildring; Over- 
sigt; Dele af et Skuespils Handling, som 
foregaar i samme Dekoration. T. Vi?aBt 
(vivang), levende Billede, Fremstilling af 
et Maleri ved levende Personer. 

Tablø d'høtø (tabel doht), et, fælles 

rd paa Hoteller, mods. å U Cartø (s. d.). 
(tablætt), n, r, lUle Tavle, 



Skrivetavle. TaUøttørl, et, Kunstsned- 
kerarbejde. 

Tabl« (paa de australske Øer) noget 
helligt og ukrænkeligt (et Sted, en Person, 
en Genstand osv.). 

Tablla, en. Tavle, Tabet Tiblla, Ft, 
Skrifter, Bøger, Dokumenter. T. risa« 
en ubeskreven Vokstavle, g6re T.r, gOre 
rent Bord. 

Tabllatir, en, er, mus,, den i Mid- 
delalderen brugelige Betegnelse af No- 
derne ved Bogstaver, Tal og andre Tegn. 

Tabnrøt, ten, ter, lille Stol uden Ryg- 
stykke; i det politiske Sprog Ministerpost 

ticitø, stiltiende, hemmelig. 

Tadachlk, en, er, Nyperser. 

Taøl (ta-el), ostindisk og kinesisk Mønt 
af forskellig Værdt [Kina 1849-66. 

TaøptlSør, Fl., religiøs, oprOrsk Sekt i 

TatøL et fier. TafTelsalt Taffelur osv. 

taf ørørø, at mal., male over en Cba- 
blon (s. d.). 

Taft et let glat Silket6j. 

Tag, et^ e. Tagkammer, Tagskæg osv. 

Tag, et tage, at tog. tagen, et ne, 
Tagfat, at lege. [i en Kaprouingsbaad. 

Tltaarø, n, r, spt., den agterste Aare 

TaikvB (tajkun), en, tidligere (fdr 1868) 
den verdslige Fyrste i Japan. 

Talllø (talje), n, r. Legemet mellem 
Brystet og Hofterne, undertiden ogsaa 
den tilsvarende Del af Klædedragten, sær- 
lig Kvinders. 

Tak, ken, ker, takket, -ede. [b6n, osv. 

Takt ken, taknemmelig, takke, at, Takke- 



Tkkkelage—Tap. 



371 



Takk«lif fl (takela^e), n. mk, det nmt- 
hge fcsU TowBTk pu et Skib. tlklfl, at, 
fonjne et Skib med Tot og S^l; om- 
vinde Enden af en Trosse med Sejlgarn, 
for at den Ikke skal lebc op. 
Tiks. en, en Slags Naaletne. 
Tlkll, en, er, lovlig bestemt Pris paa 
en Tingl fiutsat Betaling for noget. TlKl- 
Itlil (-sjon) el. TikltriU, en. er, Vur- 
dering Priibestemmelse, VKrdlaniKttelse. 
Taklttir, en. ISrcr, Skfinsmand, Varde- 
rintcsmand. Ukisr«, at, vnrdere. 

Tikl, en, fin Følelse, rigtig Sans for 
poget, Sans for, hvad der passer sig; mut., 
Toneraaal, Tidsmaal. 

Takllk, ken, Lteren om en Krigshårs 
OpstilliDg og Bevægelse; Fremgå ngsma ide 
for at opnaa et vist Ojemed. TlHikSF, 
en, e, en, som forstaar Krigskunsten, ttk- 
tilk, henherende til Krlgskunateo, ovei^ 
ensstemmende med dena Hegler. 

Tllir, en, er, lang, rid Kjortel, som 

katolske Præster bærer som HJemme- 

dragt; ogsaa Betegnelse for erangellske 

gejstliges og for Retspersoners Embeds- 

diW. (Talsmand, Taler, en, e. 

til«, n, r. tale, at, te, t. Talesprog, 

Tltiati en, er, hos de gamle Grækere 

Benævnelsen paa en vis Vægt, en vis 

Pengesum, omtr. 4000 Kr. Tlltlt, et, er, 

Anlæg, Dueligbed, Dygtighed, Nsturgave. 

lafttk el. TtUlk, et, det Erkaclede 

Stykke TfiJ, hvori Jederae Indhyller sig, 

naar de beder. 

TlllHM, en, er, Tryllebil- 
lede. Tryllemiddel, som bringer 
sin Besidder Lykke og afvender 
Farer = Antlel 

Tal]«, n, r, Arbejdsredskab 
af Blokke og Tore til at forøge 
Kraften. T.lifetr, en, e, det 
Tov, der gaar over Blokskiverae. 
Talk, en, et blødt, hvidt lline- 
ntl, der anvendes til Sminke og 
til at skrive paa T6j med. 

Tallarkai, en, er; Tallerken- 
række osv. 

Tilni, en, gnldiignende Lege- 
ring af Kobber og Zink. 

Talmii, en, egU. Overlevering, 
Lære; Jødernes Lovbog, der inde- 
holder en Forklaring og Udvi- 
delse af den mosaislie Lov. 
TalMliill, en, er, en, som er TuUe. 
kyndig i T. UlMlilltilk, som vedkom- 

Tal«! (talaangX en, er, 1 Kortspil Stam- 
men, de efter Fordelingen tiluve^abIe^'ue 
Kort, hvoraf der siden kubes; led \'u.'rdi- 
papirer det Ark. hvorpaa Kupoiienie er 
trykte, og fra hvilket de afklippes. 

'Taskir, en, er, Trommeslager; eu 
Slags Be^tningsverk, anlagt foran ea 
Bro, Ftntningsport el. lign. 



TaHhmi, en. 

Haandtromme med Bjæl- 
der og Metal kaitag netter, • 
der bruges I de lydlige 
Lande af tturopa som Ak- 
kompagnement til Dans. Timburln. 

Tanp, en, e, ini>.. Enden af et Tov. 

Tanparlai*. Fl. (af Uvatemlier, d. e. 
quatuor tempora, 4 Tider) kaldes 4 Ons- 
dage I Aaret, paa hvilken den gejstlige 
Ret holdtes, der især ddmte i J^eskalii- 
sager, denne Ret kaldtes derfor TlBpar- 

»tlai. 

Tanpil (tangpaang\ en, er, IVop af 
Charpi, Vat osv. tanpiair«, al, lukke 
el. stoppe et bindende Sa*r med en san- 
dan Prop. 

TamtaB, en, udhamret Skive uf Halm, 
som Kinesere, Indianere osv. bruger ved 
derca Husik, og som slaas med en Trw- 
stav; brages ngsaa i nyere Operaorkestre. 

Taa4, en, Tænder, Tandhjul, Tandlæge, 
tænderskærende, tandet, -ede. 

Taaatralfarer, fi., Smaailgurer af 
Terrakotta, fundne ved Byen Taiiagra I 
Bootien; de menes at atamme ft-a det H. 
Aarhuiidrede f. Kr. og udmKrker sig ved 
deres Skønhed. 

Tillan, en, er, let, tohjulet Vogn, for- 
spiendt med liere Heste, af hvilke den 
ene gaar foran den anden; Cykle til tii 
Personer, af hvilke den ene sidder foran 
den anden. 

Taaf, en, Titnger, tangfornilg. 

Taag. en. Tangarl, Tungloppe osv. 

TaifSat, en, er. Taste; Uerflrlngsllnie, 
en ret Linie, der berArer en krum Linie 
kun i eet l'uiikl, Ua|érs, al, bt-rttre, 

Taik. en, e. Vandbeholder T.lkik, 

Skib, i hvilket Ustrummet bcstaar af 

I Jærn beholdere til flydende Varer. |osv. 

I TaakS, n, r. Tankelæser, Taiikeatreg 

I Taaiia, et. Garvesyre al Kgetrse. 

I Tillalai, mijl., en fryglsk Konge, hoiu 

' Ul Straf for. at ban havde i-øliet Gudei'- 

nes fiemmellgliL'der, i Underverdenen stud 

i Vand Uge up til Hslseu og havde cl 

Træ med de sk'inueste Fi-ugter over s)(|, 

. uden nogen Sinde at kunne naa hverken 

I Vandet eller Frugterne, laatalilér«. «■, 

lade lide Tunteluiikvuler. pino med fulske 

Fortiaabninger. taatiliak« Kvalir, Kvu~ 

' ler saa store, sum T. led. 

TaatitB« 'tangtjæhmj, u. Andel 1 en 
ForrelQings Oveiskud, som tilfalder Fuuk- 
tiunu^rer eller Arbejdeie, sum Ikke er 
Medejere. 
laal Biéil (tang mj«;. hua meget bedre, 
laatt, "I"'- -SUB. h»u m.-g.l. 
taat pla (Umg pi>. saa mt'get værre, det 
; g6j mig undt. 

Tap, pen, per, fUk., ludgaug i Humt 
I og Aalekuber. 



Tapet, et, e 

Tapir, en, er, STinellgneade Tykhud 

TappeSllraS, en, signal til. at Sol- 
daterne om Aflenen skal være hjemme i 
Kvarteret = Betræte. 

Tapiiieri (tapUri), et. er, Broderi med 
Silke el. Lid; Tapet magerarbejde; sær- 
lift = fiobelins (s. d). 

tapper, tapre, taprere, taprest. 

Tara, en. hun., Væ)(Ien af Indpakningen. 

Tarantel ei. Tarantel, len, ler, girt'g 

Edderkop 1 llalicn. hvis Bid sagdes at 
kunne uskadeliggores ved en vild Dana, 
der fremkaldte slærk Sved. Taraitélla, 
en, lidenskabelig oeapolitansk Folkedans; 
mui., Solostykke I et rivende hurtigt Tempo 
(tor Klav£r, Violin el. Cello). 

tardando, mui., langsommere. 

laidére, at, nele, tøve; om Ure gaa for 
aagte. taidlT, sendrægtig. 

Tarif, fen, fer. Prisliste; især Forteg- 
nelse over den Told. de forskellige Varer 
er underlagte, TpHtarH, eller over de 
Værdier, hvorefter fremmede Monter mod- 
tases i offentlige Kasser, lølttarif. 

Tarlatai, et, et Bomuldsstof, der er 
vævet saa aabent, at Traadene maa hol- 
de.i paa deres Plads ved slærk Appretur. 

Tarik, ken, et Kortspil med 78 særegne 
Kort. 

Tfirtan, et, skotsk, ternet UldtSj. 

Tartar, se Tatar. 

Tartarns, myl., underverdenen. Skygge- 
riget; de furdOmtes Opholdssted. 

TtrtillB (tartyff), en, Hovedpersonen i 
Holiéres Lystspil af samme Navn; Hyk- 
ler, skinhellig. 

Taste, n, r, den Del af Mekanikken 
paa Klaverinstrumenter, som man tryk- 
ker ned med Fingeren for at frembringe 

Tat, ten, ter, ptk., SnCre til ^B 
Aalefiskerl, dannet af en Snor, SS 
paa hvilken der trækkes Regn- »M W 

Tatar, en, er, Fællesbenæv- ^H 
nelse for de asiatiske Folke- BhIb 
slag Hautschuer, Mongoler og ^ 
Tyrk« 

""■ " , e, dansk Benævnels for 

[og Figurer i Huden. 

t, prikke el. ridse Toninger 

I, Tyren, et Stjernebillede af 

dette ISavD. det andet 1 Dyrekredsen. 

Taitolagi, en, er, et Begrebs Beteg- 
nelse ved liere Udtryk, som siger eet og 
det samme. tanloloSisk, ensbetydende, 
som siger eet og det samme. 

Tavl, et, tavlet, -ede. 

Tavle, n, r. Tavleregning osv. 

Tavse, n, r, pik., se Xeise' 

te sig, «t, ter, teede, tet. 



Tater, en 
Zigenner. 
tatavéra, e 
Tåirii, ei 



Te, en, Terose, Tevand osv. 
Teaktra (tihk-), et. en tropisk Træart, 
der har meget holdbart Ved og derfor 
anvendes meget som Skibstommer. 

Teater, el, tre, Skaeplads, Skuespilhus; 
Scene. T.klp, pet, en uventet Hand- 
ling, beregnet paa at overraske og blænde 
de Personer, paa bviike den skal virke. 
teatrålllt skuespillermæssig; som passer 
for eller foregaar paa et Teater; opstyltet. 

Taåtrim nildi, et, en Verdensskue- 
plads. en billedlig, af bevægelige Figurer 
understøttet Fremstilling at allehaande 
Genstande INaturen og Menneskeverdenen. 

Te déan (laudamus), et, > Dig, Gud. prise 
vi!( den ambrosianske Lovsang, tilskrives 
Kirkefaderen Ambrosius, død 387, synges 
i Kirken ved festlige Lejlighed, Især elter 
eu vunden Sejr, 

TeetitaUer (tihtobteller), en, s, eng.. Be- 
nævnelse paa Medlemmer af Foreningen 
for streng Afholdenhed fra alle berusende 
Drikke 

TellUIa, Fl„ Pergament s triml er, hvor- 
paa Steder af Moseloven er opskrevne, 
og som Jederne fæster paa Panden og 
den venstre Ann, medens de forretter 
deres Morgenandagt. 

Tefi, Teglsten, Teglværk osv. 

TegP, et, tegne, at Tegnebog, Tegner 
en. e. Tegning, en, er. 

Tein. en, se KafislB. 

Teint (tæng). en, Hudfarve, Ansigts- 
fari-e. Teintnra (tængtyhr), n, Farve; 
Anstrøg. 

Teiame, Teist, se Deisne, Deiat. 

Telne, n, r, en 
Slags Trææske, 
hvis La ag kan 
klemmes fast, og 

Hank i Laaget. 

Teknik, ken, 

Knnstfii-rdighed ; Tcjne. 

knnstmæssig Fremgå ngsmaade. Læren om 
Keglerne for en Kunst. Tekniker, en, 
e. Kunstner, særlig uddannet Haandvær- 
ker. teknisk, kunstmæssig, haandværks- 
mæssig. henhørende til Kunsten, tet 
liSke Udtryk, Kunstudtryk; de for et 
bestemt Fag særegne Ord. TeknsIOE, 
en, er. kunstkyndig, baandværkskyudig. 
TeklOlegi, en, Læren |om Kunster og 
Haandværker. tekiolpfiski som henhø- 
rer til. angaar Teknologien. 

Tekst, en, er, egll. Væv; Forbindelse 
af Ord, et Skrifts indhold. Skriftet selv 
(mods. Anmærkninger); et Bibelsted som 
Grundlag for en Prædiken; Ordene 1 en 
S angkom position (mods, ---^ , , 
Musikken), f.Eks.Opera- I plrct 
tekst; fcoff., en Skriftgrad: "■■ »^"■'^L. 

tekstil, borende til Spinderi, Væveri o. 
desl, t. Industri, TOjtilvlrkniug. 



Tekstur— Tenotomi. 



273 



Takltir, en, Vw, Traades el. Fibres 
SammenfletniDg og SammeDhæng. 

Ttlffil« en, er. Apparat til ved Elek- 
tricitetens Hjælp at forplante Lyd i lang 
A&tand. [Genstande. 

TtltfttagrtfE, en, Fotografering af fjerne 

T6ligl| en, er, rossisk Bondevogn. 

TtltfTtfa en, er, Fjernskriver, Appa- 
rat, Tcd hvis Hjælp man kan meddele 
Efterretninger i betydelig Frastand, aki- 
Sttfk T. virker ved iUokkesignaler, Damp- 
pibe OST. Opttsk T. bestaar af hoje 
Stænger med bevægelige Arme el. Kurve. 
6liktrllk Tm Apparat, hvorved Elektro- 
Magnetismen er den virkende Kraft. 
TtlfCrftfi« en, Fjernskrivning, Fjernskrive- 
kunst, tøUgrilsk« som anf^aar denne 
Kunst, meddelt ved samme. Telogrsflst, 
en, er, den, som forstaar sig paa og er 
ansat ved Telegrafen. 

TslBgriVf met, mer, en ved Telegraf 
meddelt Efterretning. [Afstande. 

Tølonitørf et, tre, Redskab til at maale 

Tøløslsglf en, Læren om Hensigtsmæs- 
siglieden af Verdens Indretning. tel€6- 
liCisk Bevis for Guds Tilværelse, et 
Bevis støttet paa Naturens Hensigtsmæs- 
sighed. 

Tølspftti, en, Paavirkning paa Afstand 
af en Person ved en andens Stemning 
Og Sindstilstand, uden at der er nogen 
Forbindelse mellem dem. 

TølOSkOPt et, er, en Kikkert, især en 
stdrre, hvor Forstorrelsen frembiinges 
ved et Halspejl. ToleskopI, en. Anven- 
delse af et saadant Hedskab. teleskopi- 
sko Stjerner, Stjerner, som kun bliver 
synlige ved Hjælp af et Teleskop. 

tollirisk, jordisk, udgaaend^ fra Jor- 
den, hørende til Jorden. Tellnrimu, iet, 
ier, mekanisk Indretning, som gor Jor- 
dens og Maanens Bevægelser anskuelige. 
Téllns. Jorden, myt. hos Rcmerne Jor- 
dens Gudinde. 

Tona, et, er, Emne; Hovedtanke i en 
Tale, Afhandling osv. ; Genstand for en 
Tale el. Samtale; Opgave til en Afhand- 
ling el. Prædiken ; Grundtanke i et Tone- 
stykke, Grundmelodien for Variationer. 

Toneritét, en. ubesindighed. Dumdri- 
stighed, temorar, ubesindig, forvoven. 

TéniSf myty Gudinden for Retfærdig- 
hed, fremstilles med Sværd og Vægt og 
ofte med tilbundne Ojne. 

temiBølig, temmelig godt osv. 

Tonpol, et. pier, Kirke, Guds Hus. 
Tønpølhørrornés Orden, en militær og 
religiøs Orden, stiftet 1118 i Jerusalem, 
ophævet 1312. 

Toinperftt en Malemaade, der anvendtes, 
f5r Oliemaleriet blev opfundet, og ved 
hvilken Æggehvide anvendtes som Binde- 
middel for Farverne 

TønporftlBØllt (-mang), et, er. Følelses- 



evnens stadige el. vanlige Tilstand ; natar- 
ligt Hang. De fire Temperamenter: det 
SangTlBSkø, der er let at paavirke, men 
ikke handlekraftigt, det flegBitiskø, der 
ikke er let at paavirke og viser Sejghed, 
men ringe Handlekraft, det kølølisko. 
der er let at paavirke og er handlekraf- 
tig^ det møUlkélskø, der er handlekraf- 
tigt, men ikke let at paavirke. [skeise. 

Tømpørinai, en, Maadehold, Selvbeher- 

Tempøratlir, en, er. Varme- el. Kulde- 
grad; mus, den ringe Afvigelse fra mate- 
matisk Renhed, som anvendes ved Kla- 
verstemning for at enhver Tone kangores 
til Grundtone; dog maa Oktaverne altid 
stemmes absolut rene. 

tømpére, at, mil.y give et Brandr6r en 
saadan Længde, at Granaten springer i 
rette Ojeblik. 

tønperérø, at, formilde; give en pas- 
sende Varmegrad; holde Maade med, 
styre, tømporéret, ede, middelmaadig, 
dæmpet, lunken. tømpørérødø Zoner, 
Egnene mellem Vendekredsene og Polar- 
kredsene. 

tempøStoSOi mus., stormende, voldsomt. 

Tempo« et, er, mus., den Grad af Hur- 
tighed, hvormed et Tonestykke udfores; 
afmaalt Bevægelse; mil. de enkelte Dele 
af et sammensat Haandgreb. 

tømpøral, som har Hensyn tiJ Tiderne. 

temporsr, midlertidig, som kun varer 
en vis Tid. (bernes Tidsformer. 

Tempus, et, Fl. Tempora, gram., Ver- 

TiSacitét, en, Sejghed; sejg Fasthol- 
den ved noget, tesacios, fastholdende. 

Tenaille (tonajj) ei. Tenalje, n, r, /inv., 

Gravsaks foran Kurtine og Flanker i en ba- 

stionær Front. tøBalllær Befæstning, en 

saadan, hvis Ildlinie danner udad- og 
indadgaaende Vinkler. 

Tenakel, en, -kler, 
bog., Indretning til at 
anbringe Manuskriptet 
paa. 

TendénS,en,er,Stræben, 
Tragten efter, Retning 
efter et Maal. tenden- 
tiøs, som har en vis 
bestemt Hensigt, et vist 
Ojemed. tendere imod, 
at, tragte efter, higte 
til. gaa ud paa. 

Tender, en, e, Vogn, der er hæftet til 
Lokomotivet og medforer Kul og Vand til 
delte; lille Fartoj, der forer Kul til For- 
syning af Krigsskibe, som ikke har Plads 
til selv at føre tilstrækkelig Forsyning. 

téndre (tangdr), spæd, fin, blid; 6m. 
TendréSSe (tangdræss), n, Blidhed, Omhed. 

Tenor, en, er, den hojeste Mandsstemme. 
Tenorist, en, er, Tenorsanger. 

Tenotomi, en, Overskæring af Muskler 
og Sener for at give stive og sammenvok- 




Tenakel. 



274 



Tension —terrorisere. 



sede Lemmer Bdjelighed og deres natur- 
lige StUlJng igen. [Strækning. 

Tønstøn, en, Spænding, Udspænding, 

Tentamen, et, Forsøg, Prøve, foreløbig 
Prøve, en lettere Eksamen. 

Tenjie (t6ny), n. Holdning, Anstand. 

teiite, mus,, udholdt med samme Styrke 
(om en Tone el. en Akkord). 

Teedice, en, Retfærdiggdrelse af det 
guddommelige Forsyn med Hensyn til 
det ondes Tilstedeværelse i Verden. 

Tøedellt, ten, ter, Vinkelmaaler til 
astronomiske og geodætiske Maalinger. 

ToegnOSl, en, Kundskab om Gud. 
Toegeni, en, Læren om de mytologiske 
Guders Oprindelse og Slægtskab. 

TøOkratl, et, Guds umiddelbare Rege- 
ring, f. Eks. det jødiske T. teøkratisk, 

som er indrettet efter denne Regerings- 
form. 

ToalOg, en, er, Religionslærd , Religions- 
el. Troslærer, gejstlig. Toøloglf en. Reli- 
gionsvidenskab; Religionslære. tOOiOgisk) 
religionsvidenskabelig, som angaar eller 
hører til Teologi. 

Toaroin, et, er, Læresætning, Grund- 
sætning. TOOrotikor, en, e, en, som ken- 
der Grundsætningerne for en Kunst el. 
Videnskab uden videre Hensyn til An- 
vendelsen^ teorøtisére, at, opstille Teo- 
rier, teørøtisk, som hører til videnskabe- 
lig Indsigt og Lære, blot videnskabelig 
(ikke udøvende). Toorl, en, er. viden- 
skabelig Fremstilling af en vis Lære; 
videnskabelig Synsmaade som Grund til 
en bestemt Handlemaade. 

Teoaéf, en, er, en, som mener at være 
særlig kyndig i guddommelige Ting; Aan- 
deseer. Sværmer, som mener at være ind- 
viet i Naturens dybeste Hemmeligheder. 
TøOSøfl, en, formentlig dybere Erkendelse 
af og Viden om Gud og de guddommelige 
Ting samt Kendskab til Naturens Hem- 
meligheder; Aandeseen, Sværmeri. TøO- 
SOflSmø, n, Teosofernes Lære. 

Terapeutik el. Terapi, en, Helbrede- 
kunst, Læren om Sygdommenes Helbre- 
delsesmaade. Terapéutlker, en, e, læge- 
kyndig, Læge. terapiltisk, lægekyndig, 
lægende. 

Tir lak, en, gammelt Universalmiddel 
mod giftige Dyrs Bid el. Stik. 

ternal, som angaar el. hører til varme 
Kilder og Bade. Termer, Fl., varme Kil- 
der, varme Bade; (hos Romerne) pragt- 
fulde Badeanstalter. 

Terne, n, r, />., Grænsesten, Skelstøtte. 

Ternldér (tærmidaahr), en, den Ilte 
Maaned efter den franske Revolution ska- 
lender, fra 19de Juli til 17de August. 

Termin, en, er, et vist, fastsat Tids- 
punkt, et bestemt Tidsrum, Frist, Be- 
talingsdag (efter dansk Lov 11, — 18. Juni 
og 11.— 18, Decbr.); Tingdag, Retedag. 



TernlnlSIBe, n, den Lære, at Gud har 
sat ethvert Menneske en Naadefrist til 
dets Bedring, efter hvis Forløb ingen Til- 
givelse mere er at haabe. Termlnlst, en, 
er, Tilhænger af denne Lære. 

TerBlnaiOCl, en. Læren om de i en 
Videnskab brugelige Kunstord, Kunst- 
sprog. teralnolOSlak, som hører til 
Kunsteproget, som angaar Kunstord. 

Térnlnns, en, -ni. Grænse, Hovedbegre- 
bet i en Slutning; Udtryk el. Ord, sær- 
egent for en Kunst el. et Fag. 

Termitter, fl, en Slags insekter i de 
varme Lande; de bygger 10 — 12 Fod hoje, 
yderst kunstige Boliger af Ler og deres 
eget Skarn. 

Térneelektricitet, en, den ved Tempera- 
turforandringer frembragte Elektricitet. 

Ternemeter, et, tre, Varmemaaler, In- 
strument, som n6je angiver Varmegraden 
idet det er fyldt med Kviksølv el. Vinaand, 
som udvider sig ved Varme og trækker 
sig sammen ved Kulde. 

TernépylO, det Bjærgpas, i hvilket 
den spartanske Konge Leonidas 480 f. Kr. 
faldt i Kampen mod Perserhæren ; derfor : 
Stedet for et Folks heltemodige Kamp for 
Fødelandet. 

Terne, n, r, ternet, -ede. Terning, en, er. 

Terne, n, r, (i Tallotteriet) tre besatte 
og udtrukne Tal. 

ternar, tredobbelt, trefold, trefoldig. 

Terpentin, en, en Slags flydende Harpiks. 

Terpslkore, myt.. Musen for Korsang 
og Dans. 

Térra, en, Jord, Sand. T.firDa, fast Land, 
T. incégnita, ubekendt Land, et ube- 
kendt Omraade, en ubekendt Ting. 

Terriin (terræng), et. Jordsmon, Jord- 
bund ; Plads, Strækning. 

Terrakitta, en, brændt Lerjord med 
stærk Iblanding af Jærn, som giver det en 
smuk, varm Tone; fint, brændt Lertoj. 

Terrarinm, -iet, -ier, (i zoologiske Ha- 
ver) Opholdssted for Krybdyr og Padder. 

Terrasse, n, r, JordforhOjning, trinvis 
afdelt Jordvold. 

Terrespil, let, en almindelig Bdrneleg 
med Smaastene. [jordisk. 

terrestrisk, hvad der hører til Jorden, 

Terrier, en, s, Benævnelse paa forskel- 
lige Slags smaa Rottehunde. 

Terrin, en, er. 

Territorialrettiskeder, fl, Grundret- 
tigheder, landsherrelige Rettigheder med 
Hensyn til Jord og Grund. Territériim, 
-iet, -ier. Grund, Landstrækning, Om- 
raade; (i Nordamerika) et Stykke Land, 
der har en af Kongressen udvalgt Guver- 
nør og en folkevalgt Forsamling, men 
ikke har et tilstrækkeligt Indbyggerantal 
til at kunne optages i Unionen som selv- 
stændig Stat. 

terrorisere, at, opfylde med Frygt og 



Tcrsitcs— Tid. 



275 



Rædsel; kue og undertrykke ved at ind- 
gyde Frygt Torrorisae, n, Rædsels- 
r^ering i Frankrig ved Robespierre og 
Jakobinerne fra 1793—94; et Regerings- 
system, der ved Vold og Grusomhed søger 
at sætte sine Planer igennem. TorroriStf 
en, er. Tilhænger af Terrorisme, torro- 
rIltl8E| som er i Terrorismens Aand. 

TsrsitøS, den hæsligste af de Grækere, 
som deltoge i Kampen om Troja; en 
vanskabt og tillige ondskabsfuld Karl. 
Tartia, en, en Skriftgråd: 'Pi^^r^fiQ 
Tartinm, et, et tredle, tre- -■- ^^ ^^"• 

die Tilfælde, tértivm non datir, lat, et 

tredie Tilfælde, en tredie Mulighed findes 
ikke. 

ttrtiari som indtager den tredie Plads 
i en Følgerække, særlig om de geologiske 
Dannelser, som er afsatte efter Kridttiden, 
men f5r Diluvialdannelsen, saaledes Brun- 
kulsdannelsen i Danmark. 

Tøris, en, er, mus., den tredie Tone 
fra en Tone; Intervallet derimellem; en 
Sttr T. bestaar af 2 hele Toner, en lille 
T. af en hel og en halv Tone ; fægt., Hug 
eller Stød mod Modstanderens hdjre Side 
(Hoved el. Bryst). 

TørtsfléItO, n, r, en Flojte, der stem- 
mer en Terts hdjere end den almindelige. 

Tøriorol* en, er, en lille Pistol, Lomme- 
puffert [gate Stemmer el. Instrumenter. 
^ ToriOt, ten, ter, Tonestykke for tre obli- 

Terilner, FL, treliniede Strofer af fem- 
fodede jambiske Vers, af hvis Linier den 
fSrste rimer med den tredie, den anden 
med fdrste og tredie i anden Strofe osv. 

Tesairns, en, egtl. Skat, Titel paa et 
stort, lærd Værk, der indeholder en be- 
tydelig Samling af Afhandlinger og Be- 
mærkninger; en stor indholdsrig Ordbog. 

Tesis el. Tese, en, Fl. Teses el. Teser, 
Sætning, især en Stridssætning; det, der 
skal bevises ved en opstillet Læresætning ; 
Opgave til en Afhandling. 

Testanént, et, er, en Persons skriftlige 
Anordning om, hvorledes der skal for- 
holdes med hans Ejendomme osv. efter 
hans Død; sidste Villie; en Pagt imellem 
Gud og Menneskene, den aabenbarede 
Religion (det ganale og det nye Testa- 
ment). testamentarisk, som sker el. be- 
stemmes ved el. angaar et Testament; 
tastaaOltére, at, gdre Testament; give, 
skænke ved Testament. TestataTt en, 
tOrer, som har joprettet et Testament, 
Arvelader. TestitriZ, en, en Kvinde, 
som har gfort Testament. 

testeret at, bevidne, bekræfte; ogsaa: 

g ve, skænke ved Testament. TestlfikS- 
ei ( sjon), en. Bevidnelse, Bekræftelse, 
Bevis ved Vidner, testificore, at, bevise, 
bekræfte, godtgdre ved Vidner. 

Testikel, en, -kler, den i Pungen lig- 
gende Kirtel, i hvilken Sæden afsondres. 



Testimillnm, -let, ler, Vidnesbyrd, 
Bevis, Skudsmaal. 

TestiBanlim panpertatls, vidnesbyrd 

om Uformuenhed, Trangsattest 

Tete (tæht), n. Hoved; forreste Del; 
Spidsen, f. Eks. af en Hær. tSte å tSte, 
Ansigt til Ansigt, under fire 6jne; en 
Tete å tete, en hemmelig Sammenkomst; 
fortrolig Samtale under fire Ojne. tage 
Teten, at, komme i Spidsen. [Akilles. 

TetlS, myt, en Havnymfe, Moder til 

Tetraeder f et, dre, et Legeme, som 
indesluttes af fire Trekanter, tresidet 
Pyramide. 

Tetrark, en, er, Fjerdingsfyrste (særlig 
i Judæa), en romersk Vasalfyrste over et 
mindre Stykke Land. Tetrarkit Og Te- 
trarkl, et, en Tetrarks Værdighed og 
Regeringsdistrikt. 

Telrg (te-urg), en, er, Aandeseer, Aande- 
besværger. Troldmand. Tevrgl, en, Aande- 
besværgelse. Manen, Underkraft, Trolddom 
ved Aanders Hjælp. 

Tenténer, fl, et vandrende Folk, der 
nævnes i Forbindelse med Cimbrerne; 
benyttes ofte i samme Betydning som 
Germaner. 

Thaier, en, e, tidligere tysk Møntenhed, 
af Værdi 3 Reichsmark (2 Kr. 67 Øre). 

Thalia, Musen for Lystspillet; en af de 
3 Gratier. 

That is the qnestion (dat is de kvæ- 

stjen), det er Spdrgsmaalet ; det er det, 
som det kommer an paa. 

The dansant (te dangsang), en, Aften- 
selskab, ved hvilket der danses. 

Thénas, en af de 12 Apostle; en van- 
tro Thomas, en, der vanskelig bringes til 
at tro noget. Themaskristen, Medlem af 
en kristelig Sekt i Østerlandene. 

Ther, Tordenens og Krigens Gud 
i den nordiske Mytologi. 

Thoraks, en. Brystkassen, hvori 
Hjertet og Lungerne ligger; Bryst- 
harnisk. 

Thule, (græsk og romersk) et 
fabelagtigt Øland ved Jordens 
yderste, nordligste Grænse, maa- 
ske Norge eller Shetlandsøerne. 

ThyrSOS, en, en med Vinlov o. 1. 
omvunden Stav, som havde en 
Kogle paa Spidsen, og som Bakkant- 
inderne bar ved Bakkus's Fest. Thynos. 

ti. Tikrone. Tier, en, e. tiende. 
Tiendedel, en, e. 

Tiara, en, er, opr. de per- 
siske Kongers Hovedsmykke; 
i Alm. den pavelige tredob- 
belte Krone. [Toj. 

Tibet, en Slags fint, uldent 

TIcket, en, eng.j Seddel, 
Stemmeseddel, Lod, Adgangs- 
kort. [Tidevand, tidlig 

Tid, en, er. Tidsmaaler, Tiara. 





276 



Tidende - tolerabel. 



Tidende, n, r. 

Tidsel, en, -sier. 

tie, at, tier, tav, tiet. [yder osv. 

Tiende« n, r. Tiendeafløsning, Tiende- 

TierS Etat (tjærseta), en, den tredie 
Stand i Frankrig (Borger- og Bondestan- 
den), [ret, -ede. 

Tiger, en, gre. Tigerhest, Tigerkat, tig- 

tigge, at. Tigger, en, e. Tiggeri, et, er. 

Tllbury (tilbori). en, er, en let Enspæn- 
dervogn med to Hjul. 





Tllbury. 

Tillie, n, r, gldgs. Planke, Gulv. 

Tilslag, et, mur., etlivert Stof, der i 
Forbindelse med læsket Kalk og Vand 
danner Mortel. 

Timbre (tængbr), en, Klang, Klangfarve, 
den for de forskellige Menneskestemmer, 
for de forskellige Instrumenter og ved 
visse Instrumenter for de forskellige Tone- 
arter ejendommelige Lydkarakter. 

Time, n, r. Timebetaling, timelig, 
times, at. 

Timeglas, set, et Glas i 
Form af en dobbelt Tragt, 
hvori en vis Mængde Sand 
i Løbet af en bestemt Tid 
løber fra den ene Tragt 
ned i den anden og der- 
ved viser Tiden. 

Timehlnl, et, urm., et 
Hjul, der bevæger sig uden Timeglas. 
om Minutroret (s. d.) og bærer Timevise- 
ren; det gaar V12 Gang rundt i Timen. 

Time is meney (tajm is mani), eng.^ 
Tid er Penge, [en bekendt engelsk Avis. 

Times (tajms), Fl., Tider, Navnet paa 

timid, undselig; frygtsom, forsagt. Ti- 
miditét, en,_ Undselighed, Forsagthed. 

Timokrati, et, en republikansk Stats- 
forfatning, hvor kun Ejerne af en vis 
Formue kan beklæde Statsembeder. 

timerOSO, mus., frygtsom. 

TImpanO, en, Fl. Tlmpani, ital, Pauke. 

Tinde, n, r. Tindebestiger, en, e. 

Tinding, en, er. Tindingeben. 

tindre, at. 

Ting, et, Tingsted, Tingvidne, tinge, at. 

Ting, en, Tingest, en, er. tinglig. 

TinKtnr, en, er. Farve, Anstrøg, Udtræk 
af UHer = Essens. 

Tinte, n, r. Farvetone, Afskygning. 

Tinte, n, r, Udviklingsstadium af Bæn- 
delormens Foster, findes hos de fleste 
Hvirveldyr. 

TipTSgn, en, e. Vogn til Transport af 



Jord, saaledes indrettet, at Vogn kassen 
let kan væltes og udst>rte Jorden. 

Tirade, n, mus.y hurtigt Løb i stigende 
og faldende Toner; hojtra vende og tom 
Snak, Ordstrom, Frase. 

tiraillére (tirajere), veksle enkelte Skud, 
fægte i spredt Fægtning, i Skyttekatde. 
Tiraillør (tirajør), en, er. Blænker. Skarp- 
skytte. 

TiSChri, den 1ste Maaned i Jødernes 
borgerlige Aar, den 7de Maaned i deies 
Festaar; den 10de T. Forsoningsfest, 15de — 
22deLøvsalsfest; falder i Slutningen af 
September og det meste af Oktober. 

TiSlfene, myt, en af Furierne. 

Titan, en, er, myt., en af en tidligere 
Gudeslægt, som i Forening med Gigan- 
terne bekrigede Zeus og vilde bestorme 
Himlen, men blev af Zeus nedstyrtet i 
Tartaros. kem. Navnet paa et Grundstof. 
Titånia, Alfernes Dronning. 

Titel, fork. Tit., en, -tier. Paaskrift, 
Overskrift, Underskrift; Embedsnavn, 
Æresnavn. Titnlatur, en, er, Titelvæsen, 
fuldstændig Anførelse af Titel, titttlére, 
at, betitle, nævne en ved hans Titel. 
titnldr, efter Titlen el. Navnet, ikke vir- 
kelig. [Kyslfartftj. 

Tjalk, en, e, et hollandsk fladbundet 

tjene, at. te, t. Tjener, en, e. tjenlig, 
tjenstlig. Tjeneste, n, r. [at. 

Tjore, n. Tjærebeton, Tjærevand, tjære, 

Tjirn, en, e. Tjdrnehæk. 

te. Toøre. Toer, en, e. 

te, at, tor, toede, toet, Lideform tos. 

Toast (tohst), en, er, eng., en udbragt 
Skaal, ogsaa ristet Brød til Te. [kørsel. 

Tobaggan, en, en Slags Slæde til Lyst- 

Tobak, ken, ker. Tobaksaske, Tobaks- 
rygning osv. 

to be er net to be (td bih), eng,, at 
være el. ikke være, se that osv. (af Shake- 
speare s Hamlet). 

Toddy (taaddi), en, er, en Slags Punsch 
bestaaende af Vand, Sukker og Vin, Rom 
eL lign. 

Tofte, n, r, 501;., Siddebænk i en Baad. 

Toga, en, er, en hvid, ulden Kappe hos 
de gamle Romere; Fredsdragt. 

Toilet (toalætt), tet, ter, Paaklædning. 
T.bord, Bord med Tilbehør til en Dames 
Pynt. G6rc T., klæde sig paa; pynte sig. 

Tolager, en, e. Form af Træ, der læg- 
ges oven paa Fineringen og spændes fast 
med denne til Underlaget. 

Told, en. toldbar, tolde, at. Tolder, n. e. 

tolerabel, taalellg, middelmaadig. Tolo- 
rincO (-rangse), n. Overbærenhed, For- 
dragelighed (især i religiøs Henseende); 
Græube, indenfor hvilken ved en stSrre 
Levering af ensartede Genstande Afvi- 
gelse fra det normale er tilladt, tolerant, 
overbærende, fordragelig, tolerér O, at, 
taale, tillade, finde sig i. 



Tolk— Trace 



277 



Tflk, en, e, tolke, at, Tolkning, en, er. 

tojT, tolvte, Tolvtedel, en, e. 

TSBftkftTk, en, er (tomahaahk), en indi- 
ansk Stridsøkse. 

Timkftkf en, Legering af Kobber med 
en mindre Mængde Zink (8— 18 o/o). 

Tiskola, en, er, et Lotterispil, Bort- 
lodning. 

Tisa el. Tomus, en. Bind, Del af et 
Værk. 

TtniBO, n, r, Tomn^eliden , Tomme- 
stok osv. 

TfBIBøl. en, mier. Tommelfinger. 

Til, en. s, et engelsk Maal = 2000 
Pd. Begistor-Ton, (til Skibsmaaling) er 
100 engelske Kubikfod = 91 V2 danske 
Kubikfod. 

Tanftlitit, mus,, Akkorders Betydning, 
naar de opfattes i Forhold til en Hoved- 
klang, der kaldes TOBika (s. d.). 

TOlO, n, r. Lyd, Klang, Stemme; 
Betoning; Melodi; Udtryksmaade og Ad- 
færd i det selskabelige Liv, Levemaade; 
Farveblanding, Farvernes Forhold til 
hverandre og en enkelt Farves Overvægt 
(Farvetone); Hovedfarve (om Aftryk paa 
Papir af en vis Grundfarve, deraf: T0B6- 

papir, Tontryk). tone, at, lyde, klinge. 

teie Flag, at, søv., hejse Flag for at 
▼ise. hvilken Nation Skibet tilhører. 

Tinika, en, mus., en Tonearts Grund- 
tone; Treklangen paa T.. se Tonalitet, 
tinisk, hvad der staar i et vist Forhold 
til en Toneart. 

TtnnaSO (taannasj), et Skibs Drægtig- 
hed el. Lasteevne, angivet i Begister Ttms 
(se Ton). 

Tonsil, len, ler, Halskirtel, Mandel. 

Tonsnr, en, Kronragning; 
den ragede Kredsflade paa 
de katolske gejstliges Isse. 

Tontine, n, r, en voksende 
Liviente; et Livrenteselskab, 
hvori tfler en vis Frist de Tonsur. 
overlevende faar udbetalt samtlige Ind- 
skud med Bente som Kapital el. Livrente 
(kaldet saaledes efter Opfinderen Tonti). 

Top, pen, pe. Topsgast, tojpe sig, at, 
toppes, at, toppet, -ede. 

Topas, en, er, gul Ædelsten. 

Toplent, en, er, søv., Tov fra Masten 
nd til Bæernes Ender. 

Topograf, en, er, Stedbeskriver. Topo- 
grafi, en, er. Stedbeskrivelse ; Beskrivelse 
over enkelte Steder el. Egne el. over et 
helt Land efter dets enkelte Steder, topo- 
grilsk, stedbeskrivende. 

Tora eL Torah, en, Bibelen, de fem 
Mosebøger; de paa en Pergamentsrulle 
haand skrevne fem Mosebøger, hvoraf der 
hver Ldrdag og Festdag oplæses et be- 
stemt Stykke i Synagogen. 

Torbist, en, er, Skarnbasse. 

f Ordon^ en, tordne, at. Tordner, en. 




Toreador, en, er, spansk Tyrefægter til 
Hest. 

tork?ére, at, ængste, pine, plage, mar- 
tre, [krone, tornet, -ede. 

Torn, en, e. Torntap, tornefuld, Torne- 

TornadO, en, s, heftig Orkan, som un- 
der Begniiden raser i tropiske Egne. 

Tornister, en og et, stre, Bansel, især 
for Soldater. 

Torpedo, en, er, undersøisk Mine til 
at sprænge Qendtlige Skibe i Luften. 

torpid, følesløs, dorsk. Torpidltét, en, 
Følesloshed, Sløvhed, Dorskhed. 

Torsion, en, Vrlden, Snoning. 

Torsk,en. Torskemund, Torskelever osv. 

Torso, en, er. Kroppen af en lemlæstet 
Biiledstøtte uden Hoved Arme og Ben. 

Tort, en. Uret, Fortræd, Beskæmmelse. 

tortere, at, haane, beskæmme. 

Tortnr, en, pinligt Forhør, Pinebænk; 
Plage, Pine, Sjæleangst. 

Torv, et, e. til Torvs. Torvekurv osv. 

Tory (taari), en, ler, eng.y Navn paa 
det konservative Parti (mods. Whig). 

Tosse, n, r. tosset, -ede, tosse om, at. 
Tosseri, et, er. 

tot. søv., stivhalet. 

total, hel, fuldkommen, totalltor, al- 
deles, ganske. Totalitet, en, er, Helhed. 

Totalisator, en, -torer. Kontor for Væd- 
demaal paa Væddeløbsbanen. 

Tonche (tusj), n, egtl. BerSring; Gribe- 
bræt paa Strygeinstrumenter; Anslag ved 
Klaverspil; Tonelarm, dog indenfor en 
Akkord, hvormed en fornem Person hilses 
el. en Skaal ledsages; mal., Penselstrøg. 
tonchére, at, rore ved. 

Tonpét (tupæ), en, kreppet el. kruset 
Haartop foran i Panden, tonpero, at, 
kruse, kreppe Haaret. 

TonrbillOn (turbi(l)jaang), en|. Hvirvel, 
Hvirvelvind; Baket, som stiger hvii viende 
lige i Vejret, og saaledes danner en lld- 
sojle. [falsk Bagdel paa Damedragter. 

Tonrnnre (turnyre), n, r. Holdning; 

Tout (tu), alt, det hele; (i Kortspil) en 

Tont, alle Stik. tont å fait (tut a fæ), 

ganske, aldeles. tOttt lO DOndO (tul 
maangd), hele Verden, Hvermand. 

Tov, et, Fl. Tov el. Tove, Tovende osv. 

Tower (tawer), Taarn; et befæstet Slot 
i London, der benyttedes til Statsfængsel, 
nu historisk Museum. 

TOZikolOgl, en. Læren om Giftene. 

Traad, et, tekn., Trædebræt paa en 
Maskine, der ved Hjælp af et Svinghjul 
overfører Bevægelsen til Maskinen. 

Traadlasre, n, r, tekn., Staalplade med 
numererede Hakker til Maaling af Metal- 
pladers og Metaltraads Tykkelse. 

tracassére, at, drille, plage, forurolige. 
TracaSSerl, et, er, Drilleri, Plageri, Klam- 
meri. 

Trace, en, er. Udkast, Afrids, Grundplan. 



278 



Trachea — Trapez . 



tracørø, at, afstikke en Grundplan i 
Marken. 

Trackea (-ke-), Luftrøret. Trackeo- 

tømi. en, Operation, hvorved Luftrøret 
aabnes. 

TridO Birk (trehdmahrk) , eng,, et 
Firmamærke. TridøS ill618 (trehds 
junjens), Fl., det engelske Navn paa Fag- 
forenincrer. [mundtlig Overlevering. 

TraditiOII (-»jon), en, er. Overlevering, 

tradition 6l| som beror paa mundtlig 
Overlevering. 

Trafik, ken. Køb og Salg. Omsætning. 

Tragødio, n, r, sørgespil. TrigikøF, 

en, e, Sdrgespildigter; Skuespiller, hvis 
Fag er Sørgespillet. TragikOIBødiØ, n, r, 
Skuespil med dels lystigt, dels sørgeligt 
Indhold. tra(ikømi8k, halv sørgelig, 
halv lystig, tragisk, sørgelig, ulykkelig; 
som vedrører Sørgespillet. [Tragtning, en. 

Tragt, en, er. tragte, at. Tragtepose. 

Trail (træng), et. Følge, Tog, Tros, Tog 
af Skyts, Krudtvogne, Jærnbanevogne osv. ; 
en Armés svære Bagage. TraiSSøldatør, 
de ved en Armés Train ansatte Soldater; 
Stykkuske. Triilkøøtø, Stykheste. 

Traktat en, er. Afhandling, lille gude- 
ligt Skrift; Overenskomst mellem Stater. 

traktørø, at, behandle, spille et Instru- 
ment; beværte, gøre Gæstebud. Traktø- 
Dønt (-mang), et, er. Behandling; Be- 
værtning, Gæstebud. Traktor, en, er. 
Spisevært, Gæstgiver. 

Trallø, n, r. Tremme, i Fl. Gitterværk. 

Tran, nen, Tranlygte, trannet, -ede. 

TraiCO (trans), n, den Tilstand, i hvil- 
ken en hypnotiseret befinder sig. 

TraiChøØ (trangsjc), n, r. Lobegrav = 
ApprOCkø. TraiOkørklt?, Forskærerkniv. 
tranchørOf at, skære itu, skære for. 
TranckSir (trangsJØr), en, er. Forskærer. 

TraiCkøkarrø, n, r, miZ., tohjulet Køre- 
tøj til Transport af Ammunition i Løbe- 
grave. 

trans, lat., paa hin Side, modsat ciS. 

transalplnsk, hinsides Aipeme. trsis- 

atlaitiSK, hinsides Atlanterhavet. 

Transaktion (-sjon), en, er. Udførelse 
af en Forretning. 

TraiSøpt el. TraiSSøpt, en. Tværskib, 
den en Kirkes Skib paa tværs gennem- 
skærende Bygning el. Hal, der i Forening 
med hint og Koret danner Korskirken. 

TraiSlgnratiOi (-sJon), en, er. Omdan- 
nelse, Forvandling til en anden Skikkelse; 
(Kristi) Forklarelse. transfigvrørø, at, 
omdanne, give en anden Skikkelse; for- 
klare. 

TraiSførmatiOi (-sJon), en, er. Omdan- 
nelse, Forvandling. transfomørø , at, 
omdanne, forvandle. 

Transfnsion, en, er, Overførelse af et 
Dyrs el. Menneskes Blod i et andet Menne- 
skes Blodkar. 



Transit, ten, han,, Gennemførelse af 
Varer gennem et fremmed Land. transi- 
tørø, at, gaa igennem, passere igennem 
(om Varer). 

trinsitlT, grcun,, kaldes et Udsagnsord, 
hvis Handling virker paa en Genstand. 

transitiriSC, forbigaaende. 

Translatiil (-ajon), en, er. Oversæt- 
telse, Fortolkning; Forflyttelse til et andet 
Sted, Overdragelse. Translatricø, n, r, 
Oversætterinde. Translatør, en, er, Over- 
sætter, Tolk; især en af Regeringen be- 
skikket, edsvoren Oversætter. 

transløitkansk, hinsides Lettha (en 
Grænseflod mellem Østerrig og Ungarn), 
ungarsk. [telse, Omflyttelse. 

Translokation (-sJon), en, er, Forflyt- 

transparønt,gennemskinnende,gennem- 
sigtig. Transparent (trangsparang), et, 
er, et gennemskinnende Maleri, et Maleri 
paa gennemsigtigt Lærred osv., hvori 
Figurerne bliver synlige i Mørke ved 
Hjælp af en bagved anbragt Belysning. 

Transpiration (-sJon), en, uddunstning, 
Uddampning, Sved. transpirørø, at, ud- 
dunste, svede. 

Transplantation (-sJon), en, er, For- 
plantning, Omplantning. transpUntøro, 

at, omplante, omsætte. 

transponørø, at, mus., sætte el spille 
et Stykke i en anden Toneart end den, 
det er skrevet i. Transposition (-sJon), 
en. er, en^saadan Omsætning. 

Transport, en, er, Forsendelse, Bort- 
sending; Fragt; et Antal Vogne med 
Fødemidler el. Krigsfornødenheder, som 
tilsendes en Armé; Overførelse af en Si- 
des Sum til Beg3mdelsen af den følgende 
Side; skriftlig Overdragelse af ejendoms- 
retten til en anden, trsnsportikøl, som 
kan flyttes, som kan overdrages. Trsns- 
POrtation (-sJon), en. Bortskaffelse, Over- 
fersel. transportørø, at, bortskaffe, brin- 
ge fra et Sted til et andet, bringe videre; 
overføre en Sum fra en Side til en 
anden. 

transscondSnt ei. transscøndøntil, egti. 

overskridende; det oversanselige, hvad 
der ligger udenfor Erkendelsen. 

tranSSCrikørø, at, overdrage f. Eks. en 
Gældsfordring skriftlig til en anden; 
mus., overføre et Tonestykke til et andet 
Instrument end det, for hvilket det op- 
rindelig er skrevet Transskriptiin (-sJon), 
en, er, en saadan Overdragelse, et saaledes 
overført Tonestykke. 

Transsnbstantiation (-sjon), en, Væsen- 

forvandling; (i den romerske Kirke) For- 
vandling af Brødet og Vinen i Alterets 
Sakrament til Jesu virkelige Legeme og 
Blod. ^ [Linie. 

TranSTørsal, en, er, mat, en skærende 
Trap, pen, plutonisk BJærgart. 
Trap 01, et, er, en Firkant med ulige 



Trapper -Triennium. 



279 



Sider, hvoraf dog to er parallele; et 
gymnastisk Redskab, bestaaende af et 
ved to Tove ophængt Tværtræ. Trapo- 
IfU« et, er, ea Firkant med ulige Sider, 
af hvilke ingen er parallel med en anden. 

Trft996r (trapper), en, e, en i de vest- 
lige Skove i Nordamerika ensomt levende 
Ji^er, der Iknger Vildt, især Pelsdyr i 
Fadder og Snarer. 

Trappist, en, er. Medlem af Ordenen 
la TrappØ (trapp), den strengeste af alle 
Munkeordener, hvis Medlemmer er for- 
d6mte til evig Tavshed og strengt Mark- 
arbejde og ellers ikke maa have anden Be- 
skæftigelse end BOnner og Bodsøvelser. 

Trassat, en, er, den, som en Veksel 
trækkes paa. TrasSønt, en, er. Udste- 
deren af en Veksel, den, som ved en 
Veksel trækker paa en anden, trassoro, a^, 
ndstede el. trække en Veksel, trække paa 

en. trasseret Veksei el. Tratte, n, r, 

Veksel, trukken paa en anden Person. 

TraSte?ere, den paa hOjre Side af Ti- 
beren liggende Del af Rom. 

Trattoria,en,i7aZ.,Gæstgiversted = Kafé. 

TraT, et. Travløb, trave, at, Traver, en, 
e. Traverbane. 

Tra?e, n, r. Betegnelse for en Samling 
Neg, hvis Antal er forskellig i de forskel- 
lige Dele af Landet. 

Tra?érs, en, er. Tværlinie, Tværslang; 
Tværvold opført bag et Brystværn; Tvær- 
vej. tra?ersére, at, gaa tværs igennem; 
(om Hesten) bevæge sig sidclængs, saaledes 
at Bagdelen vender ind imod Banen, gore 
Sidespring. 

traTOStote, at, fremstille en alvorlig 
Genstand i en latterlig Iklædning. Tra- 
Testertng el. Trayestl, en, er, et alvor- 
ligtDigts Omarbejdning og Iklædning i en 
latterlig og skæmtefuld Maner. 

Trawl (traahl), et, eng., Bundslæbevod, 
et Net, der slæbes langs med Bunden og 
skraber den. 

tre, den tredie, trende, tretten, tret- 
tende, tredive, tredivte, tres, tresinds- 
tyve, tresindstyvende. [kasin. 

Tredakker, en, e, jagt,, en Slags Bek- 

Trelle (træfl, træf), en, Klør (i Kortspil). 

Treklaig, en, e, mus., Akkord, der er 
dannet af en Grundtone, dens Terts og 
dens Kvint. 

TrekSCkait (trækskOjt), en, er, Trækskib 
paa Kanalerne i Holland, som trækkes af 
Mennesker el. Heste, der gaar paa Land 
langs Kanalen. 

Trema, et, er, AdskiUelsestegn, (**)? der 
angiver, at to Vokaler skal udtales hver 
for sig, f. Eks. Tein (te-in). 

treaelaade ei. tremaade, fork. trem., 

mus., bævrende, rystende; ved Sang en 
Uvane, ved Strygeinstrumenter en virk- 
ningsfuld Foredragsmaade, paa Klaveret 
trommende Gentagelse af to, ikke ved 




Siden af hinanden liggende Toner, f. Eks. 

Oktaver. [maade, ogsaa = Trenalaat. 

Trénele, mus., ovennævnte Foredrags- 

Tremplia(trang- 

plæng), en, er, 
Kasse med Fje- 
dre, der er dæk- 
kede med en 
skraa Læderpu- 
de, og hvorfra Tremplln. 
Luftspringere sætter af. 

Trenalaat, en, er, en Indretning ved 
Orgelværker, der giver Stemmerne en 
bævrende Tone. tremalére, at, syoge med 
bævrende Stemme. 

Treadiag, en, se Kæde. 

Trease, tysk, n, r, let Hestemundbid 
uden Stænger. 

Treate aa (trangtdng), en og tredive 
el. Tren te et quarante (trangte karangt, 
tredive og fyrre), Hasardspil med 52 Kort. 

Trepaaatiéa (sjon) ei. Trepaaériag, 

en, Hjerneskalboring, trepaaére, at, bore 
el. bortsave et Stykke af Hjerneskallen, 
naar den er brudt el. beskadiget ved Fald, 
Stød el. Slag. [sagthed, Modløshed. 

Trepidatioa (-sjon), en, Skælven, Fpr- 

trés hamble serTitear (træsongbie servi- 

t6r). Deres ærbødige Tjener. 

Tresse, n, r, guid- el. sølwirket Bræmme 
el. Galon til at sætte paa Klæder. 

Treaga Dét, en, (i Middelalderen) en 
Anordning, ved hvilken alle Fejder var 
strengt forbudt paa de tre Dage: Fredag, 
Ldrdag o^ Sdodag, og blev langt haardere 
straffede end paa de andre Dage. 

Triaagel, en, -gier, tre- 
kantet Staal instrument , 
som der slaas paa med et 
Plektrum af Metal. 

Triarkl, et. Regering af 
tre Personer med lige Magt 
og Myndighed. 

Trias, geol., Lagdannelse, Triangel. 
der er yngre end den permiske og ældre 
end Juraformationen. 

Tribao, en, er, Benævnelse paa forskel- 
lige Embedsmænd i det gamle Rom. Felke- 
tribaa, en, Folkeleder, demagogisk Parti- 
høvding. 

Tribaaal, et, er, Ret, Tingsted, Domstol. 

Tribaae (tribyne), n, r, et ophqjet Stade ; 
en Talerstol. 

Tribat, ten, ter, Afgift, Paalæg, Skat; 
en aarlig Afgift, som af en afhængig Re- 
gering udredes til den beskyttende Magt; 
Skyldighed, skyldig Ydelse. 

Trick, et, i Whist ethvert Stik over de 
fornødne seks; hos Cirkuskunstnere Be- 
nævnelse_paa enhver ny Kunst, de lærer sig. 

Tricelere, n, den trefarvede franske 
Fane el. Kokarde. 

Tricykle (traj), n, r, trehjulet Cykle. 

Triéaaiain, et, et Tidsrum af tre Aar. 




280 



Trifolium— Trope. 



Triléliia, et, Kløver, Kleverblad 

Triganl, et, Iredobbelt Ægteskab (med 
tre Mænd el. tre Koner). 

Trigeiemetri, en, Læren om Trekan- 
ten, Læren om at finde alle en Trekants 
Vinkler og Sider af 3 givne Stykker; 
trigønømetriskt som hører tll el. er grun- 
det paa T. 

Trikin, en, er, mikroskopisk Rundorm, 
som findes hos Mennesket og forskellige 
Dyr (Svin, Rotter osv.). 

Trikot (triko), en og et, strikket Ar- 
bejde, især tætsluttende, strikkede Under- 
benklæder. Trikotåge (-tasj), n, Under- 
tøj af T. 

Triktrak, et Slags Bræt- el. Terningspil. 

Triilo, n, r, mus., hurtig gentagen Af- 
veksling af to ved Siden af hinanden lig- 
gende Toner. [fødsel. 

Trilling, en, er. Trillingrige, Trillinge- 

Trillion, en, er, tusinde Gange tusinde 
Billioner, skrives med et Ettal, fulgt af 
18 Nuller. [Leddyr. 

Trilobit, ten, ter, en Slags forbtenede 

Trilogi, en. er. Trehed, et af tre sam- 
menhørende Dele bestaaende Hele, saa- 
ledes hos Grækerne en Forbindelse af tre 
Tragedier. [Maaneder, et Fjerdingaar. 

Triméster, et, stre, et Tidsrum af tre 

Triméter, et, i re, jambisk Vers af tre 
Led el. seks Fødder. 

Trin, net, trinvis, trine, at, tren, trinet. 

Trinitatis- Fest, l den romerske Kirke: 
Treenighedsfest (Sondagen efter Pinse). 
TrinitatiS-Sondage, Son dagene efter denne 
Fest indtil Advent. Trivitét, en, Tre- 
enighed. 

Trio« en, er, mus,, et Tonestykke for 
tre obligate Instrumenter; den anden 
i et roligere Tempo holdte Hoveddel af 
en Menuet, Polonaise osv. 

Triol« en, mus., Nodegruppe, som frem- 
kommer ved at dele en Nodeværdi i tre 
Dele. [lem tre Magter. 

Trtpolalliance(-angse), n, r,Forbund mel- 

triploro, at, tage, give el. sætte det 
tredobbelte, forøge til det tredobbelte; (i 
Billardspil) gdre en Bal ved Anslag (Til- 
bagestød) fra to Bander, hvilket kaldes 

en Triplo. 

Triplot, ten, tei , eet af tre Stykker af 
samme Slags. 

TripOdO, n, r, en Trefod, især den 
gyldne Trefod, fra hvilken den delfiske 
Pythia meddelte Orakelsvar. 

Trippol, en, gulgraa, mager Jordart, 
tjenlig til Polering. Trip- 
POlsO, n, Polerpulver, dels 
Trippel, dels dannet af 
knuste Mursten. 

TriSSO, n, r, rund Skive, 
der kan dreje sig om en Akse 
og i Randen har en Fure, 
hvori en Snor kan lægges. Triaw. 




Trit« tet, den ensformige Skridtbevæ- 
gelse af alle Soldater i en n^archereude 
Troppeafdeling (at holde Trit); Skridt. 

Triton« en, toner, myt, underordnede 
Havguder i Neptuns Følge, dannede halvt 
som Menneske, halvt som Fisk. 

Trinnf, en, er, Sejr, Sejrsglæde, Sejrs- 
tog. Trinmfator, en, torer, (hos Romerne) 
en Feltherre, som holdt et hojtideligt Ind- 
tog efter en vunden Sejr. trinmforo, at, 
sejre, glæde sig, juble, hovere over en 
vunden Fordel; holde et Sejrsindtog. 

TrinniTir« en, er, (i det gamle Rom) 
en af tre, som besidder den hojeste Magt 
i Fællesskab. Trinm?irat, et, en Stats- 
forfatning, hvor tre Herskere staar i 
Spidsen for Regeringen; en Triumvirs 
Embeds og Værdighed; et Tremands 
Kollegium. 

triyos, at, trivelig. Trivsel, en. 

Trivialitot, en, er, Hverdagssnak, Ked- 
sommelighed. tri?iol, kedelig, hverdags, 
forslidt. [Klinte, Frø o. 1. fra Kornet. 

Trior, en, er, møl, Maskine til at Qerne 

tro« trohjertig. Troskab, en, Troskabsed 
osv. [Troende, trolig. 

tro« at, tror, troede, troet, tros, at. 

Tro« en, trolove, at. Trolovelse, n, Tros- 
artikel, trolig. 

Trods, en, trods, trodse, at. trodsig. 

Trofa« en, er, Sejrstegn, Sejrsminde, 
(erobrede Vaaben, Faner osv.). 

Troglodyt« en, er. Hulebeboer. 

Trofka« en, er, det almindelige russiske 
Køretoj med tre Heste ved Siden af hver- 
andre. 

Trokar, en, er. Instrument, Hier anven- 
des til Punktur, bestaaende af en skarp 
Stilet med tresidet Spids, der bevæger sig 
i en Kanyle. 

Troka« en, er, en Versfod, som bestaar 
af en lang og en kort Stavelse ( — >^). 

Trold« en, e. Troldfolk, Trolddom, 
men, osv. 

TroliO, n, r, Jærnb,^ lav Vogn, indrettet 
til at løbe paa Skinnerne, anvendes til 
Transport af Arbejdsredskaber og kan 
tillige føre nogle faa Arbejdere. 

TronbO« n, r. Blodprop, en størknet 
Blodklump, fremkommen ved Blødning 
af en Blodaare. 

TronlO« n, r. tromle, at. Tromling, en. 

TrOBBO« n, r. Trommehinde, Ti omme- 
syge, tromme, at. 

TronpOt« *en, r. Trompetskrald, Trom- 
peter, en, e. 

Trono« n, r, H6jsæde, Fyrstesæde, 
Kongestol ; figurlig : Regentværdighed ; Fyr- 
stemyndighed. 

Trop« pen, pe, en Hob. Flok af Menne- 
sker, især Krigsfolk. Troppor« Fl., en 
stdrre Mængde Soldater. 

TropO« D, r, billedligt Udtryk, f. Eks. 
Fredens Havn i Stedet for: Døden. TrO- 



tropisk ToDge. 



281 



Mnt. Fl., Vendekredsene. TropeUldene, 
Landene mellem Vendekredsene. 

triyifkv som hører til Vendekredsene, 
findes under el. imellem Vendekredsene, 
f. Eks. tropiske Lande, Vækster. 

tripff (traappo) lYaZ., alt for, for meget. 

Tr§8, set se Traiv. 

TrtSBOf n, r, Tovværk, der er sammen- 
slaaet med Solen trøSSOSUaøt, siaaet 
paa denne Maade, modsat kaboUlaftOt. 

TffSt, en. er, nsk., Drossel. 

Trtttflrjtraattoar), et, er, Fortov 

Tf fntedoir (trubadur), en, er, proven- 
calsk Digter og Elskovssanger i Middel- 
alderen. 

TrOlSSéai (trusso), et. Udstyr, Medgift 
af Boliave, Klæder, Linned osv. 

TraiTére (trnvæhr) = Troubadour, men 
i Nordfrankrig, [-sier. Truselsbrev osv. 

trio« at, truer, -ede, -et, Trusel. en, 

TnffaldinOf en, italiensk Karakter- 
maske i det lavere Lystspil^ en snedig 
bedragerisk Harlekin, [spil. trumfe, at. 

TriBf, en, er. Trumf Konge, Trumf- 

Trip, pen, pe el. per, Hob, Trop, Flok ; 
omrejsende Selskab af Skuespillere eller 
Gøglere. 

UySlO, at, Trygler, en, e, Trygleri, et. 

Tryk, ket = Pres. Tryk, ken = Bog- 
trykning, [et, er. Trykning, en. 

trykkO, at, Trykker, en, e. Trykkeri, 

Trykmaalor, se lanomotor. 

TryktanC, en, tænger, kurv.. Tang med 
langt, fladt Bid til at trykke Stifter ind 
med. 

tryllO, at, Trylleri, et, er, Tryllerinde osv. 

Tro, et, er, Træben, Træhest, Træsko, 
Træsnit, træet. [Trædemølle osv. 

tradO, at, traadte, traadt. Trædebræt, 

trado, at, te, t, lægge Traad i en Naal. 

Traf, fet, træffe, at, traf, truffen, et, 
ne. Træffer, en. Træfning, en, er. 

tr»a. Træghed, en. 

Trak, ket, trække, at, trak, trukken, 
et, ne, Trækdyr. Trækning, en, er. 

Trak, ket, kurv., en Slags Fletning ved 
Kanten af en Kurv. 

Tral, len, le. Trældyr, Trældom, men, 
trælle, at, trælsom, me. 

tranoro, at^ spt, drive en Sport syste- 
matisk for at naa den storst mulige Fær- 
dighed. Tranoring, en, er, den Hand- 
ling at trænere. TraSOr, en, e, den, der 
leder Trænei ingen. [Trængselsaar osv. 

traigO, at, te, t. Trængsel, en, -sier. 

Traaitt, tet. Billede, der fremstilles 
ved Attryk med en Træplade med ophdjet 
Præg. 

trat, Træthed, en, trætte, at. 

TrattO, n, r, trættekær, trættes, at. 

Tra?l. en, er, trævle, at, trævlet, -ede. 

TroSot, en. Trøfler, en Slags spiselig 
Svamp. 

TrO|0, n, r, tr6jeklædt, Trøjelomme osv. 



TrOBkO, n. Træ, der ved Paavirkning 
af Luft og Fugtighed er blevet smuld- 
rende . 

Trosko, n. Sygdom, der fremkaldes 
af en Snyltesvamp paa Mundens, Tungens 
og Svælgets Slimhinde, findes især hos 
Smaaborn. [lig. Trøster, en, e. trøstig. 

Trost, en, trøstesløs, trøste, at, trøste- 

TschéOhor (tjek), F1., et slavisk Folk, 
som bebor Bøhmen og Måhren. 

Tschorkesaer (tjer-), F1., et kaukasisk 
Folkeslag. 

Tschudor (tju), Fl., almindeligt Navn 
paa de i det russiske Bige udbredte finske 
Folkeslag; i snævrere Forstand et finsk 
Folk, af hvilket der nu kun er omkring 
50 000 tilbage ved Ladoga- og Onega- 
søen. 

Tsotsefino, u, r, afrikansk Flueart, hvis 
Stik er meget giftigt for Heste og Kvæg, 
men ikke for Mennesker. 

Tuba, en, er, en Slags Trompet hos de 
gamle Bomere, nu et meget dybt Messing- 
instrument. 

Tnbo, n, r. Bor, især paa optiske In- 
strumenter. 

Tuberkel, en, kler, lille graalig Knude, 
fremkaldt af en Bacilleart. TuberkulOSO, 
n. Sygdom, foraarsaget af denne Bacil, 
Lungesvindsot, tuborkulos, lidende af 
Tuberkulose. 

Tuberkulin, et, Vædske, i hvilken Tu- 
berkelbacillen er rendyrket; ved Indpod- 
ning med dette Stof kan Tuberkulosen 
paavises paa et meget tidligt Trin. 

tude, at, Tuden, en. Tuderi, et, tud- 
skraale, at. 

Tudse, n, r. Tudsefisk, Tudselarve osv. 

Tue, n, r, tueformig, Tuemyre osv. 

Tuf, fen, en mer el. mindre løs Sten- 
masse af vulkansk Oprindelse. 

Tugt« Tugthus, tugte, at. Tugtemester, 
Tugtelse, n, r, tugtig. 

TUilerlerne (tuilri-), fl. Palads med 
Have i Paris, delvis nedbrudt. 

tn ras vouln, George Dandin (ty la 

vuly sjaarsj dangdæng), >du har selv vil- 
let det, G. D.« (Udbrud af en Person hos 
Moliére), det er din egen Skyld. [osv. 

Tulipan, en, er. Tulipanbed, Tulipantræ 
Tuminel, en. tumle, at. Tumler, eu, e. 
Tumling, en, er. 

Tumult, en, er. Tummel, Stoj, Opløb. 
TnmUituant, en, er, Oprorer, uroligt Ho- 
ved, Bolighedsforstyrrer. tUDUltUarisk, 
larmende, stojende, oprørsk. [gaard. 

Tnn, et, nsk., Gaardsplads ved en Bonde- 
Tundra, en, er, en i Nordrusland og 
Sibirien næsten hele Aaret igennem til- 
frossen Sumpegn. [osv. 
tung, tunghør, tungnem, me. Tungsind 
Tunge, n, r, skom., det Stykke af Over- 
læderet, der paa Skaftestovler strækker sig 
op over Vristen. 



282 



Tunge— Tyrk. 



TVBge, n, r, en Flynderart. 

Tlllkå, en, er, en hvid, ulden Under- 
kjole, som de gamle Romere bar under 
Togaen. 

TnilBOl, en, er, hvælvet underjordisk 
Gang, der fører gennem et Bjærg'el. under 
en Flod. 

Tur, en, e. ture, at. 

Turban, en, er, Muhamedanei nes Hoved- 
beklædning, bestaaende af et flere Gange 
om den indre Hovedbedækning viklet 
Stykke Toj. 

TurblBØ, n, r, et med krumme Skovle 
el. R6r forsynet Vandhjul, der drejes 
rundt ved Vandets Tryk. 

turbulent, stojende, larmende, urolig. 

turdO, at, t5r, turde, turdet. 

Turist, en, er, rejsende, som gor Rejser 
for sin Fornojelse el. Belæring. 

Turkos, de indfødte franske Tropper 
i Algerien. [trisk ved Opvarmning. 

Tnrmallnt en. Mineral, der bliver elek- 

turné, omvendt ! et Udtryk i L'hombre- 
spil, hvorved man forpligter sig til at 
vende det øverste Kort af Stammen, som 
da bestemmer Farven, hvori Spilleren 
skal spille; en Tumé, et saaledes bestemt 
Spil. turnore, at, dreje, vende, gore el. 
give en Vending; (i L'hombrespil) vende 
det øverste Kort op til Trumf. 

TurnéO, n, r, Rundrejse især af Kunstnere. 

Tnrnor, tysk, en, e. Idrætsmand, Gym- 
nastiker. T.knnst, Legemsøvelseskunst, 
Gymnastik. 

Tnrnøring, en, er, Ridderkamp, Ridder- 
spil, Dystløb. tnrnøre, at, holde Turne- 
ring, deltage i Ridderspil. 

TnrnilLét (-kæ), en, er, Aarepresse, 
Rem, der spændes fast om et amputeret 
Ben, og hvori er anbragt en Skrue, ved hvil- 
ken en lille Pude kan trykkes fast ned 
mod Pulsaaren og forhindre Blødning; 
ogsaa Drejebom ved et Jærnbaneled osv. 

Tirnips, en, en Rodfrugt 

Tusch, et, kinesisk sort Vand farve. 
tlSCkérO, at, tegne med Tusch. TUSCk- 
■anir, en, Vandfarvemaner. 

Tusinde, t, r, el. Tusind, et. Tusindben, 
Tusindkunstner osv. [handel. 

tuske, at, bytte, TUSkkUUdsl en, Bytte- 

Tnt, ten, ter, tutte, at. 

titn, mus., alle, alle Stemmer, alle 
Instrumenter (modsat Solo). 

Tutti frntti, FL, alle Slags Frugter, især 
Is tilberedt med Frugter. [arbejde osv. 

T?aUS, en, tvangfri, tvangløs. Tvangs- 

Trebo, en, bot.y Plante, hvor Han- og 
Hunblomster findes paa forskellige Planter. 

t?edslt, tvekdnnet. Tvebak, ken, ker. 
Tvedragt, Tvekamp, Tvelyd osv. 

T?ef[0, n, r (udt Tveje), tvekløftet Gren. 

T?etnile, n, r, se HøFBafradiL 

TTiUtaS, en, er. Tvillingbroder, Tvilling- 
folk osv. 



t?indO, at, tvandt, tvunden, et, ne. Tvin- 
ding, en. 

t?inSØff at, tvang, tvungen, et, ne. 

Tvist, et, paa Maskiner spundet en- 
gelsk Bomuldsgarn; et deraf forfærdiget 
Toj. 

T?ivl, en, tvivlraadig, tvivlsom, me. 
tvivle, at, tvivlesyg. Tvivlesyge, u. Tvivler, 
en, e. [tværtimod. 

tvar. Tværbane, Tværdriver, tværs. 

TTOrSUn, men, mer. Summen af de 
Cifre, hvormed et Tal skrives, f. Eks. T, 
af 758 er 20. 

tydø, at, tydelig, Tydning, en, er. 

Tyøndø, t. Tyendelov, Tyendeion osv. 

mold el. tyfiS. hørende til Tyf IS (s. d.). 

Tyføn, en, er, voldsom Hvirvelstorm i 
den bengalske Bugt og i de kinesiske Have. 

Tyfus, en, en smitsom Sygdom, forbun- 
den med stærk Sløvhed og Vildelse. 
abdømtnil, T. har sit Sæde i Underlivet, 
OZantkømitisk T. viser sig ved rødt 
Hududslæt. 

tyf fø, at, Tyggebevægelse osv. 

tyK, ke. Tykmælk, Tyksak, ken, ke. 
Tykkelse, Tykkert, en, er, tykne, at, Tyk- 
ning, en. [Bomuldsgaze. 

Tf 1, len el. let, netagtigt Toj af Traad, 

TympauUD, et, en Pauke el. Tromme 
i Oldtiden, Trommehinden i Øret; For- 
dybning i en Mur, trekantet Gavlfelt el. 
Felt over en D6r el. over et Vindue. 

Tyndarldør, F1., Brødrene Kastor og 
Pollux, Sonner af den spartanske Konge 
TyndSreos. [støbt Bogstav. 

Typo, n, r, (jfr. Typus) Trykbogstav, 

typisk, som tjener til Grundform, til 
Forbillede; forbilledlig. 

Typafraf, en, er. Bogtrykker, Sætter. 
Tyjpagrafl, en, Bogtrykkerkunst, typø- 
Sralsk, som hører til Bogtrykkerkunsten, 
vedkommer samme. 

Typønøtri, en, den Kunst at sætte og 
trykke Landkort med bevægelige Bog- 
staver, ligesom Bøger, Bogtrykkerkunstens 
Anvendelse paa Landkort. 

Typua, en, el. TypO, n, Fl., Typer; 
Mønster; Forbillede; Grundform. [Gud. 

Tyr|^ myty hos Nordboerne Kampens 

Tyran, nen, ner, (i Oldtiden) Hersker, 
uafhængig Fyrste; (i Nutiden) egenmæg- 
tig, grusom Hersker, Voldsherre = Despot; 
et Menneske, der underkuer sine under- 
givne. Tyranni, et, Voldsherredomme, til- 
tvunget Herredomme; vilkaarlig Haard- 
hed og Strenghed; Grusomhed. tyraUUi- 
aøro, at, udøve Voldsherreddmme; be- 
handle haardt og overdrevent strengt, be- 
herske med Vilkaarlighed og Strengbed. 
tyranniak, herskesyg, voldsom, overdre- 
ven, umenneskelig streng. 

Ty ri« nsk,, harplksholdigt Træ, der 
spaltes i tynde Stykker og bruges som Lys. 

Tyrk, en, er, Tyrki(et). tyrkisk. 



Tyrkis— Ukrudt 



283 



Tyrkll, en, er, uigenDemsigtig Ædelsten 
af spanskgrGn eller grOnligblaa Farve. 

TyrUSK Hnsik = Janitscharmuslk. 

Tf rtliSlia (tlraaljænn), n, en Tyroler- 
aaog, Tyrolerdans. 

tyik« e. Tyskland, tysksindet. Tysken. 
Tasker, en, c. Tyskeri, et. 
■ Tyttokar, ret. Tyttebærbask osv. 

Ty?t en, c Tyvebande, Tyvssag, Tyvs- 
strai; Tyveri, et, er. tyvte, at 

ty? O, I Tyverne, tyvende. Tyvendedel, en. 

UtldL6« at, Tækkehalm, Tækkemand, 
Tækning. 

TøkkOi t, tækkelig, tækkes, at. 

TølO, n, Tislr., frossen Jord. [-ede. 

TallO« n. Tælleklud, Tællelys, tællet, 

tollO« at, Tællekniv osv. 

tellO, at, tælle, talte, tællelig, Tæller, 
en, e. Tælling, en, er. 
- tøllØ, at, fisk,, røgte Nedgam. 

toBBØf at, tæmmelig. Tæmning, en. 

t9lde« at, te, t Tændstik, ken, ker, 
tændbar. Tænder, en, e. Tænding, en. 

tølke« at, te, t Tænkeevne, tænkelig. 
Tænker, en, e. Tænkning, en, tænksom, me. 

T»f pa, t, r, TæppetOj osv. 

tøra. at, Tærepenge, Tæring, en. 

tBrska« at. Tærskelo, Tærsker, en, e. 
Tærskning, en. 

Tørskal, -skier. 

Tørtat n, r. Tærtepande osv. 

tøt, te. tætte, at. Tætning, en, er. 



TaTa, n, r. Tævehund, Tævehvalp. 

ta, at, tør, tøede, tøet. Tø, en, Tobrud, 
Tøsne, osv. [af; at. 

Talial, en, -fler, ToiTelregimente, tøfle 

Til. et, er. Tdjhus, T5jklemme,T0Jeri, et 

TSJia, n, r. tdjlesløs, t5Jle, at 

Tijr, et, t5jre, at, T6jrekølle, n. T6jre- 
pæl, Tojring, en. 

TSjSBad, en, e, en Smed, der særlig 
laver Værktdj. 

Talpar, en, e. tølperagtig. 

TSBBa« n, r, sød,, den Del af Anker- 
kæden, der er mellem Skil>et og det ud- 
kastede Anker. 

tSBBa, at, te, t Tdmning, en, er. 

TaBDarkiata, n, r, aabcn Kasse, byg- 
get af krydslagt Tømmer; anvendes ved 
Havnebygning, idet den sænkes ned, fyldt 
med Sten. [der, osv. 

Tanda, n, r. Tøndebaand, Tøndebin- 

Taidar, et. [dok, TOrfisk osv. 

tir, re. tOrlægge, TOrlægning, en, TOr- 

Tarka, n. 
Tirklada, t, r. 

Tim, en og et, tOrne at. 
tirra, at, tOrres, at, TOrre, n, TOrring, en. 
Tarat, en, tørste, at, tørstig. 
Tir?, en, TSrvebonde, T6rvemosc,T6rvc- 
triller, en, e. 

Tas, en, e, tøset, -ede. 
Ta?, et, nsk., Vrovl. 

ta?a, at 



u. 



lU baia, Ibi pitria, hvor det gaar en 
vel, der er hans Fædreland. 

n. C. forkortet af vrbls canditæ, fra 

Byens (Roms) Anlæggelse, Aar753 for Kr.F. 

lFdan?ark, et, er, mtl., Værk, der lig- 
ger foran Fæstningsgraven. 

idsrilia, at, farv., hænge Garnet, der 
er kommet op af Indigobadet med gr5n 
Farve, i Luften for at det kan antage den 
blaa Farve. 

idkala, at, søv , udruste. 

Udktlar, en, e, søv., Tov til at hale 
noget ud med, f. Eks. Klyverud haler. 

Idllda, at, trække Saften' ud af Træ 
ved Damp eller paa anden Maade. 

idakara, at, søv., hale et Tov ud af 
Blokken. 

UdalltntlC, en, er, bog., Indsætning og 
Omordning af Spatier, saa at alle Linierne 
slatter fkst i Rammen. 

idaptrai at, mal,, følge den angivne 



Grænse for Malingen uden at komme 
udenfor. 

UdsprijtningSBaskina, n, r, bag.. Ma- 
skine til Formning af Rugbrød. 

Udstikker, en, e, kurv., se Pvdsakiii?. 

ndaotta, at, mal., udjævne Uligheder 
i den Genstand, der skal males, med 
Farve, fdr den egentlige Maling. 

Udtrakkar, en, e, mi/., Apparat til at 
trække Patronhylstre ud med efter Af- 
fyringen. 

Ud?i81lillg, en, er, forst, Paavisning og 
Mærkning af de Træer, der skal fældes. 

Uga, n, r. Ugeblad, ugentlig. 

Ugla, u, r. ugle sig ud, at. Uglspil, en. 

nfil (Udraabsord). 

nhanat, -ede, mU., et Gevær, paa hvil- 
ket Hanen er anbragt inde i Laasen. 

Ukås, en, er, kejserlig russisk For- 
ordning. 

Ukrudt, et. Ukrudtsplante osv» 



284 



Ulan — universal. 



Ulan, en, er, tysk, Lanserytter, Lansener. 

Ulceration (sjon), en. Buining. nlco- 

rerø, at, bulne. nlceriS. bullen. 

Uld, en, ulden, ent, ne. 

Ulema. en, er, retslærd og tillige gejst- 
lig hos Tyrkerne, som ikke alene fore- 
staar Gudstjenesten, men ogsaa beklæder 
Dommerembedet. 

Ulk, en, e, Redskab til Rejefangst. 

Ulster, en, lang, løstsiddende Over- 
frakke af groft Toj^ 

nit. forkortet af nltlDO, paa den sidste 
Dag i Maaneden. 

Ultimatum, et, sidste Erklæring, sidste 
Forslag, afgorende Besked. IlltiDØ, paa 
sidste Dag af Maaneden, Opgorelsesdag 
mellem Børsspekulanter. UltiDO, den 
sidste Dag i Maaneden. som paa de store 
Børser bruges til Afvikling af Bank- og 
Fondsspekulationer. [overdreven, alt for. 

nltra, hinsides; i Sammensætninger: 

UltramariB, en, mal, blaa Farve, der, 
naar den er ægte, fremstilles af Lazllrsten. 

nltraDøntan , egtl. som er hinsides 
Bjærgene (^især Alperne), derfor: romersk, 
pavelig, overensstemmende med Paveddm- 
mets Aand og Grundsætninger. Ultra- 
montanor, en, e, Forsvarer af Pavens uind- 
skrænkede kirkelige Magt og Ufejlbarhed. 
Ultramentanlsmø, n, Bestræbelse for at 
bidrage til Gennemførelsen af Pavens 
uindskrænkede, kirkelige Magt. 

Ulv, en, e. Ulvefod, Ulvehunger osv. 

Umber el. Umbra, en, rødlig el. brun- 
lig Jordart, som benyttes til Malerfarve. 

Umiak, en, er, Konebaad (s. d.). 

Umtriébø, tysk^ Fl., hemmelige Bestræ- 
belser og Foretagender for at forstyrre 
den bestaaende Orden. 

Ina cérda, (i Pianospil) paa een Streng, 
betegner, at man skal bruge Pianopedalen. 
(tU pp.). [drægtighed. 

KUnanimitet, en. Enstemmighed, Sam- 

UnciåibOgStaVør, store Begyndelsesbog- 
staver = Initialer. 

Unclø Sam (angkel sam\ Øgenavn for 
de nordamerikanske Fristater og deres 
Regering, opstaaet af Forkortelsen U. S. 
for United States. 

nnde, at, te, t. 

Undécime, n, r, mus., den ellevte Tone 
fra en Tone opad; Intervallet derimellem. 

ÉUndøntag, et = Aftægt (s. d.). 

Under, et, e, underlig, undre, at, un- 
dres, at. 

nnderdrøjet, søv., kaides skibet, naar 
det i stærk Storm holdes op i Vinden. 

Underhus, et, e, l England, Preussen, 
Østerrig og Ungarn Repræsentationens 
andet Kammer (Folketing). 

nndørleben kaides en Vogn, hvis For- 
hjul ved Vendinger kan drejes ind under 
Fadingen. 

Undørsaat, ten, ter. undersaatlig. 



nnderslaa, at, 501;., befæste et Sejl til 
Raaen. 

Underslæb, et, Jur., retslig Tilegnelse, 
især af Midler, som oppebæres for det 
offentlige. 

Undine, n, r, kvindelig Vandaand. 

Undniatién (sjon), en, bølgende Be- 
vægelse, nndnlatorisk, bølgende, gyn- 
gende, nndnlére, at, bølge, bevæge sig 
bølgeagtig. 

nnére, at, forene, indlemme, nnorede 

Grækere, de med den romerskkatolske 
Kirke forenede Grækere, der erkender 
Paven som Overhoved, men bibeholder 
flere af den græske Kirkes Dogmer. 
nnérede Protestanter, Lutheranere og 
reformerte, der med Opgivelse af de dem 
oprindelig adskillende Lærdomme har for- 
enet sig i een Kirke (særlig i Preussen). 

nnfalr (anfæhr), eng., ikke ærligt, ikke 
nobelt. [Unge, n, r. 

nng, yngre, yngst. Ungdom, men. 

nngefær, tysk, omtrent. 

UngTéntnm, en, lat, Salve. 
Unicnm, et, det eneste i sit Slags, især 
en Bog, som kun er til i et Eksemplar. 

uniform, ensformet, ens, lige. Uniform, 

en. er, ensformet Embedsdragt af fore- 
skrevet Tilsnit og Farve, saavel for civile 
Embedsmænd som for militære, nnlfor- 
mero, at, klæde ens; danne lige; indrette 
paa een Maade. [stus. 

Unigénitns, en, den Enbaarne (om Kri- 

Union, en, er, Forening, Forbindelse til 
et fælles Ojemed, Forbund; især Kirke- 
el. Trosforening, ogsaa Forening af flere 
Stater til en Hovedstat. UnlonOl, Kal- 
marunionen; de forenede nordamerikan- 
ske Fristater. Unionlst, en, er, eng.. 
Navn paa de Medlemmer af det liberale 
Parti, som i 1886 skilte sig ud fra Par- 
tiet paa Grund af Gladstones irske Politik. 

nniQne (ynikk), eneste, ene i sit Slags; 
mageløs, fortræffelig. 

nnison, ensly^dende, som giver samme 
Tone som et andet Instrument; enstemmig. 

Unitarier, en, e, en. som kan antager 
een Person i Guddommen, altsaa Mod- 
stander af Treenighedslæren. 

United stites Gunajted stehts), lork. 
U. S., Fl. de forenede Stater i Nord- 
amerika. 

nnitis Tiribns, lat, med forenede 
Kræfter. [som en Enhed. 

Uni?érs, et, den hele Verden, betragtes 

nni?ersal ei. niiTersil, almindelig, 

altomfattende. UniTOrsilar? lig. en, er, 
eneste Arving. U.middel, et, dier. Læge- 
middel, som skal l\jælpe for alle Syg- 
domme. Uni?ersalIsmOt n, stræben efter 
eller Evne til at omfatte alt; Antagelse af, 
at Guds Naade vil gOre Mennesker af de 
forskelligste Religioner salige. UnlTOrsa* 
list, en, er. Tilhænger af denne Mening. 



UllTeriltit, et, er, en Hfijskole, hvor 
samtlige Videnskaber foredrages <^ \terde 
Verdfgheder meddeles. 

■■ i«C« (paBkka),mus., Udt. 

OllO, n, r, en Apotekerviegt af 2 Lod 
= 31 Vi Gram, 

Upattrø, et, er, Trie, der vokser paa 
Java, og hvis Mælkesaft lodeholder en 
stierk Gift. 

UpyørtsntliSn- 

tlll (apper ten 
(lansen d), eng,, 
^tl. de øverste 
ti Tusind; de * 
rigeste, fineste, i 
Or, en, er, mk., 
Uftrk, diekket 
med Sten. 

Ur, et, e. Ve- 
sklve, Urvterk 




Terlen, UrindbTC8*r ">'- 

Urilu, den himmelske. Musen for 
Sljernekjndigiied; ogsaa et Tilnavn for 

ifrUII e). Uranlll, en, Himmelen ; 
Hlmmelguden, Grækernes ældste Gud, 
SOn af Baa (Jorden) og Fader til KroneB ; 
ogiaa Navnet paa en Planet. 

irbai, haBig, høvisk, dannet. Urkaili- 
tit, en, Høflighed, fint Væsen. 

Uri, en af de tre Norner i den nordi- 
ske Mytologi. [laveste Dyreformer. 

Uriyr, Fl., Fællesbenievnelse for de 

Uritbra, et, Urinr6r. nrsUBk, urin- 
drivende. 

Urfngl, eo, e, en vildtlevende Hfinsefugl. 

■riorø, at, trænge paa, drive stærkt 
paa, liegge Eftertryk paa. 

Vriai, en, skæmtende Benævnelse paa 
en lidet agtet Person; Fanden. 

Vrlsl, Navnet paa en af Erkeenglene. 

Dril, en. Pis. nrinSre, at, lade sit 
Vand. irllil, urinagtig. 

Dna, n, r, et efter Old- 
tidens Smag formet Kar, 
Kms, Skaal, Krukke; Aske- 
krukke, hvori de gamle 
opbevarede Asken af de 
bmndte Lig. 

Drt, en, er. urm., et 
Hjnl I Lommenre, der er 
forbundet med SpiralQe- '^'"^ 

deren og ved sine Svingninger reguler 
Urets Gang (se Dr 7). 




Drokaa, n, r, uddød enropnisk Okse- 
art, har ogsaa levet i Danmark. 

Drsa malor og Oria minar, stjernebille- 
derne den store og lille BjSrn. 

DranllDerilldsr, fl. Medlemmer af en 
til Ære for den hellige Ursula stiftet 
Nonneorden. 

Drt. en, er. Urfebed. [gæret. 

Drt, en. Ølurt, 01, som endnu Ikke er 

B. 8. forkortet af nt aUpra. D. 8. for- 
kortet af DBited States. 

DalK« (ysahsj) el. OsaBC« (ysangs), n, 
han. , Vane, Sædvane, Skik og Brug, 
Vedtægt. 

Oaa, en, han., efter Skik og Brug. 
U.Takaal, Veksel, der skal beUles efter 
den Tidsfrist, der gælder paa det Sted, 
hvor den er udstedt. [en, er og e. 

Uaal, usle. Usselryg, gen, ge. Usling. 

Danrpatar, en, tSrer, en, som tilegner 
sig noget (Trone, HerredSmme, Regering) 
uden lovlig Adkomst; Tronrøver. Dalir 
paliøn (-sjon), en. Anmasselse, lovstridig 
Besiddelse el. Tagen i Besiddelse. Qsnr- 
Pare, at, anmasse sig, tilrane sig med 
Vold og Uret. 

Dans, en. Brug, Anvendelse; Nytte, 
Gavn ; Vane , Sædvane , Skik og Brug , 
Vedlægt, 

Dtenallier, Fl., Redskaber til huslig 
Brug. Bohave. 

Dtoril8,_en. Livmoderen. 

stile dnlci, lal., det nyttige med det 
fornøjelige. 

Dtilisere, at, benytte, gOre nyttig. 
Dtilitet, en, Brugturhed, Gavnlighed, 
Nytte. 

Utllitarianisma, n, en etisk Opfattelse. 
hvorefter det gode er lig det nyttige, og 
Nytten er Formaalet for de morabke 
Fordringer. 

nt IBtra, som nedenfor (er anført el. 
bemærket. 

Utopi, en, er, egtl. et Intetstedsland, et 
indbildt Lyakalighedsland, SlaratTenland ; 
et Land med en aldeles fuldkommen 
Statsforfatning. ntOpiak, som Intetsteds 
er at finde, som slet ikke er til, uop- 
naaelig. 

Ot, re, mi, la, aal, la, si, de saakaidte 

guidoniske Benævnelser paa Tonerne i 
den diatoniske Tonestige; de svarer til 
de nu brugelige: c, d, e, f, g, a, h. 

li anpra, som ovenfor. 

■Tlldig el. nTillig, Jvr., upartisk. 

Dnla, en. Drøbelen. 

lægte el. ferlOien, gibs., kaides en 
Form, der tages over Kunstnerens Model 
og kun kan anvendes til Fremstilling af 
Modellen. 



v-w. 



T, aom romersk Tal = 5; som For- 
kortelse = verlB, vido, v«cb. toIH. 

Vaaben, et, KI. Vaaben = Angrebs- og 
Forsvarsvaaben; Fl. Vaabener = Skjold- 
mærker. 

Vaade, n. Vaadeskud, det, osv. 

Taage, at, vaagen, ent, -ne, vaagne, at. 

VaandS, n. vaandefuld. vaande sig, at. 

?aar. en, vaarlEg. 

Vaas, et, vaase, at. 

Vi bånqa« ! (va bangk). se BaBQIl«. 

Vable, II. _r. vablet, -ede. 

Vaccination (sjon), en, er, Kokoppe- 
indpodning. Vaccins, ■>. Kok oppe materie. 
Lymfe, TtCcinére, at, Indpode Kokopper. 

VaCillation (sjon), en. Vaklen, sling- 
rende Bevægelse; Cstadlghed. Ubestemt- 
hed; Vankelmodighed. Tacillére, at, 
vakle, slingre; være ubestemt el. vankel- 
modig. 

Vacnnai, et, egtl. lufttomt Rum. bruges 
om el Bum, hvor Luften er stærkt for- 
tyndet. V.bromss. Bremse, der findes 
under hver Vogn i et Jærnbanclog, og 
alle disse Bremser virker samtidig ved 
en Ledning fra Lokomotivet, ved hvilken 
der kan fremkaldes et V. i dem. V.pandS, 
Panile med V., hvori Inddampningen af 
Sukker foregaar. 

vade, at, Vadnlng, en. 

Vadamecnm, egtl. >gaa med migi; 
Lommebog med Baad og Anvisning for 
modende Tilfælde. 

Vidm«), et, groft, hjemmelavet Klæde. 

Vadak, en. vadske, al. Vadskeri. et, er, 
Vadskning, en, er. 

Vaffri, en, -fler. Vaffeljærn osv. 

vag, ubestemt, tvetydig. 

Vagabond, en, er. Omløber, Landløber, 
Landstryger. TaEabondJire, at, flakke om. 

TBgS, at. ISO., bæres let op af Seeu; 
igm., med Vaterpas at undersøge, om en 
Mur el. lign. er vandret. 

Vager, en, e, fisk.. 
Mærke, der flyder paa 
Vandet og ved en Line 
er forbundet med Fisker- 
garnet paa Bunden ; iøi>., 
en kort Vimpel, der hej« 
ses paa Toppen for at 
vise Vindens Retning. 
— Et opankret Sømærke 
med en Stage, paa hvis 
Top, der sidder en B ' 
Ion. en Kost el. liga. 

Vagina, en, Muderskeden. 

VagOn (vagaang), en, er. Vogn, især 
Jærn banevogn. 

Vagt, en, er, mo., 4 Timer. 

Vagtel, en, -tier, en lUle Hønsefugl. 




Vuger (Sarm 



Vahabilor, F1., arabisk Sekt af den 
muhamedanske Religion. 
vaje, at (med vajende Faner). 

Vajsenbna, et (af Waise, ii/sk. et for- 

.-eldrelast Barn), en Stiftelse for slige 
BOrn. 

Vakance (vakangse), n. r, et Embedes 
el, en Fosts Ledighed, ubesat Tjeneste. 
vakant, ledlg, aaben, ubesat. 

Vakåt, en, er, bog., blank Side. 

Val, len. Kyst, som hæver sig me. 
eller mindre over Soen. [osv 

Val. en. de i Kampen faldne. Valplads 

Valbirk, en, = Lon (s. d). tekn., raa- 
set Birk. 

Valdbern,et.Jagthorn, 
et Horn uden Ventiler. 

Valeir ( Iflhr). en, er, 
Værd. Værdi. 

Valfart, en, er, val- 
fa'te. at. v^whcn. 

Valg. et. valgbar. 

Valgcenins, en, Ansættelse af den Stør- 
relse i Henseende til Formue el. Skatte- 
bid ag, der fordres tit at være valgberet- 
tiget el. valgbar. [skinnende Hal, 

Valhal, i nordisk Mytologi Odins guld- 

Talidére, at, gore gyldig, bekræfte. 
stadfæste; være gyldig, gælde for god 
Betaling. Validitet, en. Gyldighed, Rets- 
gyldi«hed, Retskraft. 

Talke, at, farv., filte T6j ved Hjælp af 
en Valkemaskine, hvor T6jet fores Igen- 
nem Valser. 

Valkyrie, n, r, l den nordiske Mytologi 
en Slags Gudinder, der af Odin udsendtes 
for at udkaare dem, der skulde falde i 
Slaget. 

Vallak, ken, ker, lysk, gildet Hingst. 

Valle, n, den efter Ostestoffets Udskil- 
lelse af Mælken tilbageblivende Vædske. 

Valloner, F1., Beboere af det sydlige 
Belgien, som taler en fransk Dialekt. 

Valm, en, e, ark., skraa Tagflade over 
en Bvgnings Gavlside. 

Valnod, den. der; Valnøddetræ osv. 



April og 1 

ValB, en, e, vaise, at. 

Valae, n, r, valse, at, Valsnlng, en._ 

valaere, at, gælde, være værd. ValltS, 
en. Værdi, Belab, Især en Veksels Vserdi 
el. Beløb I Varer el. Penge. 

Wåmpnin, Perler, skaarne af Konkylier, 
bragtes af Indianerne som Penge og som 
Prydelser. W.bEOlte, Bælte, besat med 
saadanne Perler, udveksledes ved Freds- 
slutninger og lignende højtidelige Anled- 
ninger. 



Vampyr — Vaterpas. 



287 



Vanpyr, en, er, stor amerikansk Flag- 
germus, som suger Blodet ud af de sovende; 
Blodsuger; en Slags Spøgelse, som Over- 
troen tilskriver samme Vane. 

Vaid, et, vande, at. Vanding, en, er. 

Vaidåler, F1, et germansk Folkeslag, 
som i det 5te Aarhundrede ødelagde alle 
Kunstværker i Rom; deraf: VafldallSlDø, 
n, vandalsk Sind, Ødelæggelsesraseri, især 
rettet mod Kunstværker; Raahed, Barbari. 

Yaidgang, en, søv., den Del af Skibs- 
siden, der ligger mellem det lastede og 
det tomme Fartojs Vandlinie. 

Vaidglas, set, flydende Glasstof, som, 
naar det stivner, bevarer dermed be- 
strøgne Genstande mod Luftens Paavirk- 
ning. 

Vaidhose, n, r, se Skypumpe. 

Yaidlinie, n, r, søv., den Linie, hvori 
Vandets Overflade berorer Skibssiden. 

VandnaBSe, n, r, tøm.. Fremspring 
under en Gesims, som hindrer Vandet i 
at løbe ned ad Muren. 

f andre, at, søv., et Sejl, der ved Ringe, 
fastsyede i Kanten, kan glide paa et Tov, 
siges at vandre ad dette. 

Yaidsnegl, en, e. Apparat til at hæve 
Vand, bestaaende i en Skruegang om en 
skraatliggende Aksel (se Fig. arklmedlsk 

Skrue). 

Vaadstandsror, et, lodret Glasror, ind- 
sat i to Metalror, der gaar vandret ud 
fra Dampkedelen, det ene noget over, det 
andet noget under normal Vandstand; i 
dette R6r vil Vandet staa i samme H6jde 
som inde i Kedelen. 

Yandstof, fet, nsk., Brint. 

Yaae, n, r, vanlig, vant (til). 

Yaage, n, r, tøm., Siderne af en Trappe. 
Langs Muren løber Bagvangen; ud i 
Rummet vender FoFVangen; ogsaa Under- 
lag for Dukkerne paa en Drejerbænk (se 

Fig. Drejerbænk a). 

Yanitet, en, Forfængelighed; Indbildsk- 
hed, Praleri, vlnitas vanitåtum, egtl. 

Forfængelighedernes Forfængelighed !d.v. s. 
hvor alting dog er forfængeligt! nemlig: 
tomt, ikke til at lide paa). 

Yankaut, en, er. Kant paa Bjælker el. 
Brædder, hvor Barken endnu sidder el. 
har siddet. . _^ 

Yanne, n, r, farv., 
Kar til Farvning af 
Bomuldsgarn. 

Yant, et, er, søv., 
Tov, der støtter Ma- 
sten nedad og til 
Siden. 

YaperatiOB (-sjon). 

en, kern.. Bortdunst- 

ning. Yaperisation 

(-sJon), en, Forvand- 
ling af et Legeme 
til Damp, dets Flyg- 




Vant. 



tiggdrelse. vapørisére, at, forvandle til 
Damp el. Dunst. vaporøS, fuld af Dun- 
ster, som giver Dampe fra sig.. 

Var., fork. af Variation el. Varietet. 

Varbørster, FL, de stive Børster, som 
hos mange Pattedyr udgaar fra Læberne. 

Varde, en, r, søv., et paa Land opført 
Sømærke. 

Vardéin, se Guardein. 

varetage, at. Varetægt, en. 
Vare, n, r, Vareballe, Vareprøve osv. 
Varg, fn, er, nsk.. Ulv, 
variabel, foranderlig, afvekslende, ube- 
standig, ustadig. Variabilitet, en. For- 
anderlighed, Ubestandighed, Ustadighed. 
Variant, en, er, en afvigende el for- 
skellig Læsemaade i gamle Haandskrlfter 
el. trykte Værker. 

Variation (-sjon), en, er. Forandring* 
Afveksling, Mangfoldighed; mus.. Om- 
formning af en Sats el. Melodi (Temaet), 
dog saaledes at Temaet tydeligt . kan 
hores. 

variere, at, afveksle, forandre; afvige, 
være forskellig; være ustadig el. forander- 
lig. Varietet, en, er, Forsltellighed; Afart. 
Varieté, en, er. Forlystelsesetablisse- 
ment med et Program, der byder forskel- 
lig Underholdning, i Regelen af lettere Art. 
Varicéller. FL, Skoldkopper. 
varm, varme, at. Varme, n. 
Varp, et, søv.. Tov, der føres ud fra 
Fartqjet og fastgøres i en Boje el. et lign. 
Sted for at hale Fartojet frem. [en, e. 
Varsel, et, -sier. varsle, at. Varsler, 
Varske, at. Varsko, et. 
Vartpenge, ventepenge, aarlig Under- 
støttelse, som gives en fratrædende Em- 
bedsmand, indtil han igen bliver ansat. 
Varulv, en, e, i Overtroen et Menne- 
ske, som til visse Tider antager Ulve- 
skikkelse og da opgraver og æder Lig. 

Vasal, len, ler. Lensmand, lenspligtig; 
Undersaat, undergiven. 

Vasdrag, et, nsk, Vandstrøg, en Elv 
med tilhørende Soer. 

Vaseline, n, fedtagtig Substans, der 
anvendes til Salver. 

Vat, tet, ter, løst kartet Bomuld, der 
holdes sammen ved et Lag Lim. 

VaterbOrd, et, .«øy., den yderste Dæks- 
planke, sværere end de andre. 

WåterClOSet (waahter-), fork. W. C, 
Kloset, som bliver lugtfrit ved Udskyl- 
ning med Vand, hver Gang det bruges. 

Vaterpas, set, ser. Redskab til at prøve, 
om noget er vandret. 1 sin simpleste 
Form er det en ligebenet Trætrekant med 




Vaterpas (Libelle). 



288 



water proof — Ventilation. 



en Rille fra Toppunktet vinkelret paa 
Grundlinien, langs hvilken en Snor med 
et Lod hænger. Til finere Brug anven- 
des en Libollø, fyldt med Vædske, hvori 
der er en Blære, som viser Vandretheden 
(se Fig.). 

Watør proof (waahterpruhf), vandtæt; 
vandtæt Overstykke, Regnkappe; vand- 
tæt Toj. 

Vaterstag, et, søv.. Tov eller Kæde, 
hvormed Sprydet støttes nedefter og ind 
til Stævnen. 

Yatikan, et, det pavelige Hof og Palads 
i Rom; den pavelige Regering. 

fatro, at, frembringe bølgedannede 
Figurer paa Overfladen af Tojer, Baand 
osv. ved Hjælp af en Valse. Vatrllg, en, 
den Handling at y. se Moiro. 

Watt = Voltampére (s. d.). 

Vattersot, en, en Sygdom, hvori Lege- 
mets Væv og dets Huler fyldes med 
Blodvædske. 

Vaudeville (vohdvlll el. vodeville), n, 
r. Syngespil med indblandede Sange til 
lette og yndede Folkemelodier. 

Vånzhall (vaakshaahl) , tidligere en 
pragtfuldt oplj'st Forlystelseshave ved 
London, hvor der var Musik og Selskaber 
om Aftenen; nu om en Festlighed i en 
Have med Oplysning, Musik o. lign. 

W. c, se Water Closet. 

Ve, en = Smerte, Fl. Veer, Fødsels- 
smerter ; ogsaa de Sammentrækninger, der 
foraarsager disse. 

Ved, det. Vedbend, en, er, osv. 

Veda, en, de indiske Braminers hellige 
Religionsbeger, affattede i det ældste San- 
skrit, Vedasproget. 

federe lapeli e poi (paa-i) norlr, (tai, 

se Neapel og dø. 

fOderfareS, at, vederhæftig, vederstyg- 
gelig. ^ 

Vedet, ten, ter, mil, ft*emskudt Forpost. 

Vegetabllier, F1. Planter; Spiser af 
Planteriget, vegetabilsk, som henhører 
til el. er taget af Planteriget. Plante-. 
Vegetation (-sjon), en. Plantevækst, 
Planteliv; hele Plantelivet i et Land el. 

en Egn. Vegetarianer, en, e. en, som 

kun nyder Planteføde. VOfOtatlV, som 
befordrer Væksten; som er egen for 
Plante- og Dyrelivet. VOgetiro, at, vokse 
som en Plante, føre et Planteliv, føre et 
uvirksomt, tankeløst Liv. 

vegne, at, bukke Spidsen af et Sdm, 
der gaar igennem Træet, om og drive den 
ned i Træet. 

Vehikel, et, kler. Befordringsmiddel; 
Hjælpemiddel, Redskab. [osv. 

Ve), en, e. Vejanlæg, Vejbred (Planten) 

veje, at. Vejer, en, e. Vejning, en, er, 
gldgs. Datidsform : TOg brages endnu un- 
dertiden i Handelssproget = vejende. 

Vejkseltra, et, er, en Slags Kirsebær- 



træ, hvis vellugtende Grene anvendes til 
Piberor, Stokke osv. 

Vejr, et, vejre, at. Vejrlig, et. 

Vejviserblok, ken, ke, 5017., Blok, der 
anbringes for at give et Tov den rigtige 
Retning. 

Veksel, en, sier, han.^ Dokument, ved 
hvilket man under strengere Love end de 
almindelige forpligter sig til enten sdiv 
eller ved en anden at betale et bestemt 
Beløb til en bestemt Tid. 

Veksel, en, sier, jagt , Sti gennem Sko- 
ven, dannet af Vildtet. 

Vekselerer, en, e, en, der driver Han- 
del med forskellige Landes Penge. 

Vekselhjnl, et, urm., et Hjul. der over- 
fører Bevægelsen fra Minutroret til Time- 
hjulet, [mentagtigt Papir. 

Velinpapir (velæng-), fint, glat, perga- 

Velle, n, r, tekn., tyk Træaksel; iirm.y 
Aksel til et Hjul i Urværket. 

VelOCe (lohtsje), mus., hurtigt, VelOCt- 
tét, en. Raskhed, Hurtighed, [paa Cykle. 

Velocipede, n, r, tidligere Benævnelse 

Velonrs (voluhr), et, Flojl, især uop- 
skaaret. V. SStiné, atlaskagtigt Fiojl. 
Velontéring (-lu), en, af Tapeter bestaar 
i en Overdrysning med Klædestøv. 

Ven, nen, ner. venlig. 

Venal, købelig, bestikkelig. Vonalltét, 
en. Bestikkelighed. 

vende, te, t. vending, en, er. 

VendeibO,_en, er. Beboer af VondsySSOL 

Vendemiålre (vangdemjæhr). Vinhøst- 
maaned, den forste Maaned i den franske 
Revolutionskalender fra 22de September 
til 21 de Oktober. 

Vender, F1., gammel Benævnelse paa 
de slaviske Folk, særlig de ved Østersøens 
Sydkyst boende. VOndisk, hørende tilV. 

Vendétta (detta, ikke -dætta), ital, en. 
Hævn, Blodhævn. 

Vene, n, r, Blodaare, Aare, der fører 
Blodet til Hjertet. [fuld af Gift 

Venénnm, et. Gin. venenos, giftig, 

venerabel, hæderværdig, ærværdig. 
Veneration (sjon), en, Hojagtelse, Ær- 
bødighed. Venerére, at, hojagte, ære. 

venerisk, smittet af, befængt med en 
fra urent Samleje hidrorende Sygdom. 

Vonitiénne (venls-jænn). en, en vene- 
tiansk Gondolférervise = Barcarolo; og- 
saa en Slags glat Silketoj. 

Véni, Vidi, Vici, jeg kom, saa og vandt 
(et Udtryk, som Cæsar har benjrttet, og 
som anvendes om en usædvanlig hortig 
Tilendebringelse af en Sag). 

venstre, Venstre, et. Venstreblad osv. 

vente, at, være i Vente. Ventesal osv. 

Ventil, en, er, Lufthul, Trækhul, Lnft- 
klap. Vindklap. 

Ventilation (-sjon), en, Luftrensning, 
Udluftning; Undersøgelse, Drøftelse. Ven- 
tilator, en, t5rer. Vindhjul, som udsuger 



Ventose — veto. 



289 



Luft fra et Rum. ventilere, at, lufte, 
udlufte, skaffe, frisk Luft (ind i Værelser) ; 
drøfte, forhandle, afhandle. 

VoitSse (vangtohs), Vindmaaned, den 
6te Maaned efter den franske Revolutions- 
kalender, fra 19de Februar til 20de Marts. 

TOBtril, til Underlivet herende; paa 
eller i Bugen værende. 

TOBtre å terre (vangtratæhr), /r., med 
BnKen paa Jorden, i fuldt Firspring. 

VOBtrikeli en, den egentlige Mave, Mave- 
sækken. 

VeBtrileqniSt (-kvist), en, er. Bugtaler. 

VOBVS, myt , romersk = græsk Afro- 
dltø. Skønhedens og Kærlighedens Gud- 
inde; en af Pianeterne: Morgen- og Aften- 
stjernen; Navnet paa en smuk Sommer- 
Itigl. Y. aBftdyoinene, den af Havet opsti- 
gende Venus. V. pandernes ei. vnlgi- 

T&Sa, den gemene, omstrygende Venus el. 
Vellyst, Skøge. V, uråBla, den himmel- 
ske, aandelige Kærlighed ; den Dedlceiske 
V., en overordentlig skon Billedstøtte af 
Gudinden, der tilhørte Fyrstefamilien 
Medici i Firenze. 

T6B08« hørende til Blodaarer. 

Veracitét, en, Sanddruhed, Oprigtighed. 

Veranda, en, er, dækket Altan paa et 
Hus. 

Verbll, ordret, som angaar Ord, bog- 
stavelig (mods. real). Y.-injnrie ,_ n, r. 

Fornærmelse i el. med Ord. verbiliter, 
med Ord, mundtlig, verbattm, Ord for 
Ord. 

ferbéS el. verbOS, ordrig, vidtløftig. 
Verbesitét, en, Ordrighed, Vidtløftighed 
i Ord, Snaksomhed. 

verbotenns, se verbatim. 

Vérbnm, et fi. Verba ei. Verber, Ord, 

Udsagnsord, Gerningsord. 

Verden, en, best. Form: Verden; i 
Sammensætninger Verdenen, Verdener, 
verdslig. 

Vérdict (vohrdlkt), et, eng., en Jurys 
(Edsvornerets) Erklæring el. Kendelse. 

Terificére, at, bekræfte Sandheden el. 
Rigtigheden af noget, stadfæste, gore tro- 
værdig. Verificering, Verifikation (sjon), 

en, er, Bekræftelse, Stadfæstelse. 

veritabel, sanddru, sandfærdig; oprig- 
tig: ægte, uforfalsket. 

Veritas, Bnrean V. fransk Selskab til 
Klassificering og Registrering af Skibe 
(sml. LlOjd). [lueforgyldt Sølv. 

Verneil (vermæjj), et, rødlig Farve; 

Vermiceller ei. Vermicélli (tsjæiii), 

FL. fine italienske Traadn udler. 

Veraillén (-mijaang). en, smuk, rød 
Farve, frenistilles af Cinnober. 

VérniBt, en, = Absint (s. d.). 

Vers, et, en Linie i et Digt; et Afsnit 
af et Kapitel i Bibelen. 

TersilbogstaTer ei. Versalier, fi., 

bog., store Begyndelsesbogstaver. 



versatll, bevægelig, vaklende, vankel- 
modig, foranderlig. 

versere, at, løbe om (et Rygte); være 
til Afgorelse for Retten; ridn., lade en 
Hest bevæge sig sidelæns. 

versificere, at, gdre Vers, sætte i Vers. 
Versifikatién (-sjon), en, er, Versbygning, 
Versemaal. Versifikitor, en, -torer, en, 
der skriver Vers. 

Version, en, er, Formen af en Fortæl- 
ling; Oversættelse fra et fremmed Sprog 
til Modersmaalet. 

Verst, en, er, en russisk Mil (7 Ver- 
ster = 1 geografisk Mil). 

VértO, lat, vend Bladet. 

Vertobrål, som hører til Hvirvelbenene; 
som er forsynet med Hvirvler. V.Sy- 
sten, det System, &om bestaar af Ryg- 
marvens og alle derfra udgaaende Nerver. 
Vortebråter, fi.. Dyr med Hvirvler. 

vertikal, lodret = porpondicnlær. 

V.krodS, en Horisonten skærende, gen- 
nem Iagttagerens Isse- og Fodpunkt gaa- 
ende Kredsbue. [Ild. 

Verve (værv), n, fr., Begejstring, Sving, 

Vosikol, en, kler. Blære, Vable, Vand- 
blegn. 

Vesir, en, er, hdj Embedsmand eller 
Minister i Tyrkiet. StorvOSlr, den tyr- 
kiske Sultans Fdrsteminister. 

Vesper, en, sildig Eftermiddag, Aften; 
Eftermiddagsgudstj eneste; Aftensang. V.- 
klokke. Aftenklokke. V.kOSt, Midaf- 
tensmad. 

Vest, Vesten, Vesterbro, vestlig, vestre. 

Vesta, myt, romersk = græsk HésHa' 
Gudinde for Kyskhed og Sædelighed; 
Navnet paa en Planet. Vostallndor, FL, 
Vs Præstinder; Jomfruer, forpligtede til 
ubrydelig Kyskhed og til at vedligeholde 
den evige Ild paa Gudindens Alter. VO- 
Stålsk, jomfruelig, ren. uskyldig. 

Vestibule (-byle), n, r. Forsal, stor 
Forstue. 

Vestiginm, iet, la. Spor, Fodspor; 
Kendetegn, Mærke. VOSUgia térront. 
Sporene afskrækker (som Ræven sagde til 
Løven, da den saa, at alle Sporene af 
Dyrene førte indad til Løvens Hule). 

Veteran, en, er, en gammel, prøvet 
Kriger; gammel erfaren Forretningsmand, 
lærd osv. 

Veterinær,£n, er. Dyrlæge, veterinær, 

som henhører til Dyrlægekunsten. Votort- 
nserskole. Anstalt, hvor Dyrlæger ud- 
dannes. 

veto, jeg forbyder, siger Nej til, for- 
kaster; et Veto, Forbud, Forkastelse; 
Forkastelsesret, Nægtelsesret. abSOlit 
Veto, i en konstitutionel fri Stat Regen- 
tens Ret til uden videre ved Nægtelse af 
sin Underskrift at forkaste en Rigsfor- 
samlings Beslutning el. Lovforslag. SUS- 
pensivt Veto, denne Forkastelsesret indr 



280 



Vetturiii — vinde. 



skrænket til en Udsættelse, Idet ReKenten 
skal underskrive en flere Gange af Rigsfor- 
samlingen uforandret vedtagen Beslutning. 

ValtnrlB en, er. ila!., Hvrekusk. 

Whil (wigg). en, Fl. s el. ger, eng., Frl- 
liedsmand (mods. Tory)- 

Whipper (wipper), eng., Indpisker, For- 
retningsfører for et Parti, som skal samle 
Parlamentsraedlernmerne til Stemmegiv- 

Whlskers (»Iskers). FI., eng.. Kindskæg. 

WblBky (wiski), skotsk el. Irlandsk 
Kornbrændevin. 

WbiBt. en, Kortspil mellem 4 el. 3 Per- 
soner; I Bostonspillet belyder det den, 
der melder sig som Makker for Spilleren. 

TIa,cn, Vej; Middel; Maade. Til, (paa 
Breve. Pas o.sv.) igennem, f. Éks. ria Lon- 
don. V. Apfla, den applske Vej ved Rom. 
V. dOlorOsa, Smertensvejen i Jerusalem, 
ad hvilken Kristus vandrede til Korset. 

TiadnKt, en, er. Bro over en Fordyb- 
ning el. Dal for ikke at afbrvde en Vejs 
Fottsicttelse I muligst Uge Li'nie. 

Vikratiin (-sjon). en, er. Svingning; 
Dirren (Stemmens, Sirengens). Tlbrére, 
at. svinge, dirre. 

VibriSn = Bakterie. 

Tica, I stedet for; I Sammensætntnjer, 

f. Kks. Viceadmiral, Vicekonee osv, 

»IC9 TSH«, omvendt. 

Vicomte (vlkaangt), n, r. (I Frankrig) 
Adelsmand med Rang mellem Greve og 
Baron. Vicomtiaifl (vikaangtæss). n, r, 
sammes Hustru. 

Vid, det. vidfuld OST. 

Til Vidde, n, r. 

Tidbeidt, ptk; stormasket (om Oam). 

Tide, at, ved Fl, vide, vidste, vidst, 
Vidende. Videnskab, en, videnskabelig. 

Tlde^ se. Tidf Ilira, se nedenfor. 

Tide aapra, se ovenfor. Tideitnr, fork. 

Tid., man se. 

Tidelleet, nemlig. 

Vidi«, n. r, VIdlekurv osv. 

TidtHSr«, at, bekræfte. VidiDérJBS, 
-en, Bekrteftelse. 

Tldie, at, Vidne, t. r. Vidnesbyrd osv. 

Vidnnder, et, «, vidunderlig, 

«ie, at. Vielse, n, r, Vielsesattest osv. 

VIel Baicbril nnd wSiIt Wølle, tgsk, 

megen Skrig og lidt Utd (sagde Fanden, 
da han klippede sin So) = stor Staahej 
for ingen Ting. 

Vift, et, vifte, at. Vifte, n,r. Viftning, en. 

t1|6, at. veg, vegen, et, ne. 

Vlfilini,en,Aarvaagenhed TiEllIlt. aar< 
vaagcn, opmærksom, paapassellg. Tigllire, 
at, være aarvaaien el. opmærksom, passe 
n«je paa. Vi|Ille, n, r. Nattevagt, Natte- 
vaagen ; {i den romerske Kirke) natlig el. 
tidlig Gudstjeneste el. Sjælemesse for en 
afdod ntr hans Jordfiestelse ; Aftenen fBr 
en hO] Festdag el. Helligdag. 



Vfgia (vlnja). ilal., el. Vl|Iie (vinje). 
fr.. n, r, Vinbjærg. 

Vigaet (vlnjælt), ten, ter, lille Prydelse 
paa en Bogs Titelblad el. ovenover enkelte 
Afdelinger. 

Vigøgna ivigaanje) el. Vlknnja, en, 

Lama 1 Peru: dens yderste Rne og blode 
Uld ; deraf vievet T5J el. Klæde. 

TlgtlB, Vigtighed, en. 

Vignenr (vlgohr). en, Kraft, Livskraft. 
Kraftfuldhed, Slyrke. TlgoraBD el. CDB 
vigøre, nitis. , med Eftertryk , kraftig. 
Tiioris, kraftfuld, stærk, lask, rSrlg. 

Wigwam, en, Indianerhytte. 

TJla, vlist, vise. Visdom, viselig. 

Vikar, en, er, en, som bestyrer et Em- 
bede I eu aodens Sted, Stedfortræder. 
Vikarilt, et, er, en Vikars Embede; Hm- 
bedsstyrelse 1 en andens Sted el. efter 
Fuldmagt, TikariSra, at, beklæde en 
uudens Plads, træde i hans Sted, bestyre 
hans Embede, 

Viking, en, er. Sorover I det gamle 
Norden; drage i V., drage paa Saraveri. 

Vikkel, en, kler, den Del af en Cigar, 
der er indenfor Dæksbladet, [gudinden. 

Viktoria, en, Sejr; Sejr! Triumf! Sejers- 

Vlklnlllar. F1.. Levnedsmidler. Fade- 
varer, Viktuiliabradre, Fetaljebrodre, 
Sørøvere 1 de nordiske Farvande fra 13H9 

Viiajst = EJalet (s, d.). 

Tild, vildelse, n, Vildnis, set, vildsom, 
me. Vildt, et , 

Tlidig el. TiUlg. Jur, partisk. * 

Vilkaar, et. vilkaarlig. 

Villa, en, er, LandsUd. lille 
Hus med Have. [villig. 

Tille, at, vil. Tilde, villet, 

Villia, n, r, Vllllekratt, Vil- 
llesakt osv. 

Vimmelber, et, tøm., et Bor, 
der sættes 1 et Stativ (en VlB- 
mall- som drejes med Haanden, vimnwlbor. 
Idet Borets Hoved sætlea Imod Brystet. 

Vimpel, en, pier, 
IBP., langt, meget 
smalt Flag, aom hej- 
ses paa Toppen af 
Stormasten. 

Vlliltra(Tinæhgr), 
n, Kddlke. Vineddike.^ 

Vindbenlal,en,tler, 
hjik (egtl. Vindpnng), 
Vindmager, Pralhans, 

Vinde, n, r. Ap- 
parat med en Valse, 
om hvilken et Tov 
drejes op, hvorved 
Byrdenløftes,segpil, 

Tiade, at, vandt, 



'unden, et, m 



Vin- 




Vinde— Vismut. 



291 




Vindrose. 



▼illøi at, Vinder, en, e. Vinding, en. 

TiBétollOa D) r, et af Vinden omstyr- 
tet Træ. _ 

YildiC6r6, at, hævde; kræve tilbage, 
forlani;e udleveret paa Grund af Ejen- 
domsret. Vildikation (sjon), en, Til- 
bagefordring af en Ting paa Grund af 
Ejendomsret tii samme. 

YlBlikatiV, hæv- 
ne nc^e, hævngerrig. 

Viidroso, n, r, 
den i Kompasset op- 
hængte Skive , der 
er inddelt i 32 Stre- 
ger. (Af disse er de 
16 angivne paa Fi- 
guren ; de mellem 
disse liggende læses : 
Nord til Ost, Nord- 
ost til Nord, Nord- 
ost til Ost osv. 

Vildspiller, en, e = Mynde. 

Vildnø, t, r. Vinduesaabning, Vin- 
duesskodde osv. 

Vi]ldfi|6« t, r, søD,y det Sted i Horisonten, 
hvorfra Vinden kommer. 

VilgO, en, r. vinget, -ede. 

WilfS, FL, spt, i Fodbold de to yder- 
ste af de fem Forwards (s. d.). 

Vilgt-m (vængtong), een og tyve, et 
Hasardspil med Kort. 

ViBlr« et, vinke, at. 

Viik«lliage, n, r, 

bog , Apparat, i hvil- 
ket Linierne sættes. 

Viltor, en, tre. 
vinterlig. [let, te. 

Vialj en, er, vio- 

Tiølåbøl, som kan krænkes, overtrædes. 
ViolatiOl (-sjon), en. Brud, Overtrædelse, 
Krænkelse; Skænden, Voldtægt. 

ViøløBS , en , Vold, Voldsomhed, Hef- 
tighed. Violéllt, heftig, voldsom. Violéro, 
at, bryde, overtræde; vanære, vanhellige, 
krænke, skænde, voldtage. 

Violin, en, er, det hdjest klingende 
af de nuværende Strygeinstrumenter. 
VielillSt, en. er, Violinspiller. ViolinO 
prlnø, fOrste Violin. V. SOGOQdO, anden 
Violin.^ 

Vløiin (-laang), en, er, fransk Benæv- 
nelse for Violin. VioloncellO (violon- 
tsjællo) el. Cello (tsjællo), en, er (i dag- 
lig Tale: ViolOBCél (violaangsæll), Bas- 
strygeinstrument, mindre end Kontrabas 
ég ihed .4 Strenge, stemte C, G, d, a. 
^OlOlCOllIst, en, er, Violoncelspiller. 

TiolOlO, n, r, itai., det dybe S'renge- 
instrument, som blev afløst af Kontra- 

feanoi (8. d.). 

ViPPO, O) r, vippe, at. Vipstjært, en. 

Vuikf ken, tysk^ vellugtende, harpiks- 
agtig Røgelse; stærk Ros, undertiden med 
en Bibetydning af Smiger. 




Bi 



Vinkelhnge. 



I Vire, n, r, tng., en med Bomuld, Silke 
; osv. omvunden Metaltraad. 

I virgiial, jomfruelig. Virgiaitét, en, 

j Jomfruelighed, Renhed; Jomfrustand, 

Jomfrudom, Mødom. 
I viril, mandlig, mandig, mandbar. 
i virke, at. virkelig. Virkning, en, er. 
i virksom^ me. 

Virtuos, en. er, en, som har opnaaet 
I en ualmindelig hoj Grad af Kunstfærdighed, 
især i at behandle et Instrument, en Me- 
ster i sin Kunst. VirtllOSitét, en, stor 
Kunstfærdighed. [tig (om Smitstoffer). 

ViruleilS, en. Giftighed, viruléilt, gif- 

vis a-vis (visavi), ligeoverfor. 

Visceral, som vedkommer, hører til 
Indvoldene. 

VlSClinil (visjnu), en af Hinduernes 
hojeste Guddomme, Opholderen. 

ViSCld, sej, klæbrig. 

ViSCOnnt (vajkaunt), en, (i England) 
Adelsmand med Rang umiddelbar efter 
Grever. 

Via^, n, r. Visebog, Visedigter osv. 

vise, at, søv., føre et Tov den rette 
Vej gennem Blokke osv. 

Visér, et, er, mil., den bageste, ind- 
stillelige Del af Sigteapparattt paa et Ge- 
vær. 1 Viseret findes en Kærv, over hvil- 
ken der sigtes. 

visere, at, gennemse et Pas osv. ogbekræf- 
te det med Underskrift og Segl. Visérstok, 
Maalestok for Fade, Tønder osv. ; Udstik- 
ningsstok, som Landmaalere bruger til 
Udstikning af en Linie. Visoror, en, e, 
offentlig Betjent, der udmaaler og bereg- 
ner Fades, Tønders osv. Indhold. Visé- 
ring, en. Paategn ing paa et Pas, at det 
er forevist og befundet i Orden. 

Visérskive, n, r, fot. Glasplade i et 
Kamera, matsleben paa den indvendige 
Side, paa hvilken Billedet kan ses under 
Indstillingen. 

visibel, synlig; som man kan faa i 
Tale, spm modtager Besøg. 

Vision, en, er. Syn, Drdmmebillede, 
Aandesyn, Hjernespind. VisiOBSlr, en, er. 
Seer, Aandeseer, DrSmmer, Sværmer. 

Visir, et, er. Hjelmklap, 
Hjelmgitter. [osv. 

Visit, ten, ter. Visitkort 

VisitatiOll(-sjon), en,er,Ef- 
tersøgning. Gennemsøgning, 
Ransagning; Eftersyn. Vist- 
tator, en, t5rer, en beskik- 
ket Efterseer og Undersøger. 
VisitatS, en, er, Kirke-_ og 
Skoleundersøgelse v|sitére, 
at, besigtige, efterse, under- 
søge, ransage. 

Visk, en, e, viske, at, Visker, en, e. 

Visinut, et sprødt og letflydende, rød- 
lighvidt Metal, anvendes bl. a. i Medi- 
cinen og til Sminke. 




Visir. 



292 



Vita-Vostro. 



Vita, et, Liv, Levned, vitili levende, 
til Livet hørende; livskraftig, som ytrer 
Livskraft. Vitalitet, en, Livsevne, Livs- 
iLraft. [Hurtighed. 

Vite (vit), hurtig. VltéSSe (vltæss), en, 

Vitriol, en, et metallisk Salt, en kemisk 
Forbindelse af Svovlsyre og et Metal, f. Eks, 
Kobber-, Jærn-, Zink-V. V.oUe = Svovl- 
syre. 

Vits, en, er, tysk, en Vittighed. 

Vitterlig, Vitterlighed. 

vittig, Vittighed, en, er. 

VitVperatiOl (-sjon), en. Dadel, Dadlen; 
Skænden. Vitvporéro, at, dadle, laste, 
skænde. 

Vivace (vlvatsje), levende, livlig. Viva- 
Citét, en. Livlighed, Fyrighed. VivatI 
han, hun, det level. Hurra for — ! et V. 
et Leve hdjt, et Hurra. 

Viva VOCe (vohtsje), med hdj, tydelig 
Stemme; mundtlig. 

Vive remperéur! (viv langprohr), la 
libertél, la patriel (patrih), le rei! (lo 

roa), osv., Leve Kejseren! Friheden! 
Fædrelandet! Kongen! [følelig, stærk. 

Vivenélt (vivmang), levende, muntert; 

Vivinr (-vøhr), en, er, /r., nydelsessyg 
Mand, »Levemand«. 

Vivlparæ ei. Viviparer, fi., Dyr, som 

fiøder levende Unger. 

ViviseUiiB (-sjon), en, Sønderlemmelse 
af levende Dyr (i videnskabelige Ojemed). 

Vlve, mus., levende, fyrig. 

Viles (flihs), et, egtl. Vædderskind med 
Uld paa; det gyldne V., det gyldne Væd- 
derskind, som Jason efter Sagnet hentede 
fira Kolchis paa det saakaldte Argonauter- 
tog; ogsaa en spansk Ridderorden. 

Voce (vohtsje), en. Stemme, Sangstemme. 




Vod. 

Vel, det, fisk,^ stort, posefor met Fiske- 
garn til Dybvandsfiskeri [devin. 

Védka, russisk Benævnelse paa Bræn- 

Vega. en, e. til Vogns. 

Vogaborg, en, e, i gamle Dage en For- 
skansning, dannet af tæt sammenstillede 
Vogne. 

Vegte, at, Vogter, en, e, Vogtning, en. 

VOICI (voasi), se her. VOili (voala), 
se der. 

VeiVOl, en, er, opr. slavisk Fyrstetitel; 
nu Politichef hosSerber, Bulgarer og Tyr ker. 



Vokabnlarinm, let, ler, en nile Ordbog. 

Vokal, en, er, Selvlyd. V.mUSik, Sang. 
Vokallse, n, r, Sangøvelsesstykke, hvor 
alle Toner synges paa een Vokal. 

VekatiOB (-sjon). en. Kald, Beskikkelse 
til Embede. 

VokatiV, et, gram.. Tiltaleform, Uraabs- 
form. 

Voks, et, vokse, at, Voksning, en. 

vokse, at. Voksværk, voksen, ent, ne. 

Vol., fork. af VoliXmen. 

Volåat(vaalang), en, s = Gamering (s. d.). 

Volapyk, et. Verdenssprog, et kunstigt 
Universalsprog, opfundet af Tyskeren 
Schleyer 1880. 

VOlatll, flygtig, som let bortdunster. 
Volatilitét, en. Flygtighed, den Egenskab, 
hastig at bortdunste. 

VoL-an-veilt (vaalo-vang), egtl. flyv for 
Vinden, en let Postej af el. med Smdrdej. 

Vold, voldsom, me. Voldshandling osv. 

Vold, en, c. Voldgrav osv. [Haver). 

Voliérejvoljæhr), n, r, stort Fuglehus (i 

VolOBtar, en, er, frivillig, en, som uden 
LOn tjener paa et Kontor for at sætte 
sig ind i Forretningerne og derved opnaa 
fast Ansættelse. [ding. 

Volt, en, elek,^ Maal for elektrisk Spæn- 

Vélta, Vending, Gang; mus,, prima V., 
fOrste Gang, SOCBBia V., anden Gang 
(ved Gentagelser). 

Voltampéro (-angpæhr), D, r, Maal for 
Energiforbrug ved Brugen af Elektricitet. 

Volte« n, r, ridn.. Ridning i Ridehuset, 
Kredsridt; (i Kortspil) behændig Forbyt- 
ning af et Kort. [vend hurtig om. 

VOltiJ[vaalti), mus,, vend om. voltl sSbitO, 

Voltige (-tihsj), n, Linedans paa slap 
Linie. 

voltigere (-sjere), at, g6re kunstige 
Spring over en Hest el. Træhest. Voltl- 
gérlBg, en, er. det at gOre saadanne 
Spring. Voltigénr (sjør), en, er, en, som 
voltigerer. 

Volnbilitit, en, BOjellghed, Smidighed; 
Tungefærdighed. 

VolimOB, et, Fl. VolHmina, Bogrulle, 
en Pakke el. et Bundt Skrifter; et Bind. 
en Del af et Værk, Omfang, Rumindhold. 
VOlamiaiS, bindstærk, som bestaar af 
mange Bind el. Dele; tyk, omfangsrig. 

VOlUptVøS, vellystig; overdaadig. 

VolUlO, n, r, ark,y 
Snegl ; Snirkel paa Søj- 
lehoveder. 

VOinére, at, kaste op, 
brække sig. VomitlV, 
et. er. Brækmiddel. 

Voracitét, en, Graadighed, Slugenhed. 

vorde, at, vordende. Vorden, en. 

VOraed, Vornedskab, et. 

Vorte, n. r. Vortemælk, Vortesvin osv. 

Vestre COBtO (vaastro konto), han., for 
eller paa Deres Regning. 




GTi? 



Volute. 



votere— vørfl et. 



293 



Tøtiro« at, stemme, give sin Stemme; 
ai^5re, tildele ved Stemmeflerhed. Toto- 
riU, en, er, Stemmegivning; Afstemning. 

VøtlYf ftTO« n« r, (i den romerske Kirke) 
Gave til en Kirke paa Grand af et derom 
gjort Lefte Totlvtavle, n, r, Tavle, som 
ophænges ved en Votivgave og indeholder 
en Beskrivelse over samme, og i hvad 
Anledning den er given. 

TitrO Serfiténr (vaatr servitohr), Deres 
Tjener, vetre tres-hvmble (træsongbl) 8., 
Deres ærbødige Tjener. 

VitVB, et, Fl. Vota, en i en Forsamling, 
i en Ret afgiven Stemme, Valgstemme. 
TillilSTOtVOi en Beslutning, hvorved en 
Forsamling lægger sin Tillid til en Be- 
styrelse for Dagen. 

V6?0, at. Vovehals, vovelig. 

VeX, en. Stemme, Røst, Ord, Lyd. yez 
hUilA, Menneskestemme ; en Rorstemme 
i et Orgel, der efterligner Sangstemmen. 
?eZ popvli, VOZ del, Folkets Røst er 
Guds Røst. 

Yoyage (voajahsj), en. Rejse Voyagéur 

(voajasjdhr), en, er, rejsende, handels- 
rejsende. 

?r&g6, at. Vrager, en, e. Vragning en. 

Vraig, Vrange, n, Vranglære osv. 

frod, Vrede, n, vredes, at. 

VridO, at, vred, vreden, et, ne, Vridbor, 
Vridning, en, er. 

Yridenagle, n, r, farv., stok af haardt 
Træ, der stikkes igennem et Fed farvet 
Garn, og ved hvilken det vrides. 

TrikkO, at, 501;.^ drive en Baad frem 
med en enkelt Aare, der anbringes agter 
og drejes afvekslende til begge Sider. 

VrilSkø, at. Vrinsker, en, e. 

Vrål, et, vræle, at, Vræler, en, e. 

VrSlgO, at, Vrængebillede. 

VrOVl, et, vr6vle, at, Vrovler, en, e. 
VrOvleri, et. 

Vl6 (vy), et, Syn, Udsigt; Anskuelse. 

Vugge, n, r. vugge, at. Vuggestue. 

VVlgariserO, at, udbrede, udsprede, 
bringe ud iblandt Folk, gdre almindelig 
bekendt. 

Vnlgaritet, en, Pøbelagtighed, Simpel- 
hed. TUlgar, simpel, pøbelagtig. 

Yalgåta, en, den gamle, almindelige 
latinske Oversættelse af Bibelen, den 
eneste, som Katolikkerne maa bruge. 

Vnlilg, en, er, søy.. Tov, der er surret 
om Bovsprydet for at holde det fast til 
Forstævnen. 

Tnlkai, myt. rom. = græsk HefaistOS, 
Ildens Gud og Gud for Smede og Maskin- 
arbejdere; et ildsprudende Bjærg, vnl- 
kaask, ildsprudende; frembragt af eller 
hidrdrende fra ildsprudende Bjærge. 

Ynlkaniaéring, en, teUn., ophedning af 



Kautsjuk med tilsat Svovl, hvorved den 
bliver stærkere. [dannet af Staverne. 

Vnlst, en, er, kurv.. Kant paa Kurven, 

Vulva, en, Benævnelse paa de ydre 
kvindelige Kon sorganer. 

vnrdoro, at. Vurdering, en. 

yaBbne, at, Væbner, en, e. Væbning, en. 

VSSddOt at, Væddemaal, et. 

VSdø, at, Væde, n Vædske, n, vædske,at. 

Ysdor, en, dre, Væderskib osv. 

Væg, gen, ge. Væggetavle, Væggelus osv. 

Vsgor, en, e, søv., Klædningsplanke, 
der er sværere end de andre. 

vægre sig, at, vægring, en, er. 

Vægt, en, e. vægtig. 

Vægter, en, e. 

vække, at, vakte, vakt. Vækkelse, n, r. 
Vækker, en, e. Vækning, en. 
vælge, at, valgte, valgt, Vælger, en, e. 
Vælae, at, urm., afrunde Tænderne 

paa et Hjul. Vælsemaskine, n, r, se 
Arrondermaskine. 

Vælsk = italiensk 

Vælskbind, et, hog,. Bogbind med Ryg 
og Hjorner af simpelt Skind og Papir 
paa Siderne. 

Vænnnes, at. Væmmelse, n. væmmelig. 

vænne, at, vænnede, vænnet. 

Værdt Værd, et. Værdi, en, værdig, 
værdige, at. [relse, t, r. 

være, at, er, Fl. ere, var, været. Væ- 

Værge, at, Værgemaal, et, Værge, n, r. 
værgeløs. 

Væringer, fl, den af Nordboere be- 
staaende Livvagt, som tjente de græske 
Kejsere i Konstantinopel. 

Værk, et, er, Værktoj, et. 

Værkbræt, tet, ter, kuru., Bræt, hvor- 
paa den færdige Bund befæstes, og hvor 
Fletningen af Kurven foregaar. 

Værken, ns/r., Hvergam, en Slags 
hjemmelavet Toj. 

Værn, et, væme, at, værnepligtig. 

værpe, at, nsk., lægge Æg. 

Vært, en, er. Værtshus, et, osv. 

Væsel, en, sier, en lille Ilderart. 

Væsen, et, er. væsentlig. 

Væske, n, r, nsk.. Taske, Skindpose. 

Vætte, n, r, i Overtroen et overnatur- 
ligt Væsen, der kunde være enten godt 
el. ondt (hertil hører Eliefolk, Nisser osv.). 

Vættelys, et, forstenet Kalkskal af Blæk- 
sprutten. [Væveri, et, er. Vævning, en. 

Væv, en el. et, væve, at. Væver, en, e, 

Væ Vlctis, lal , ve de overvundne, de 
overvundne maa finde sig i alt. 

Vævling, en, er, søu., Line, der gaar 
vandret over Vanterne og danner en Reb- 
stige (se Fig. Vant). 

Verflet, kurv.. Arbejde, hvor Vidierne 
lægges foran to Staver og bag ved een. 



Dansk Eetskrirningik og Fremmedordbog. 



S5 



294 



X— Zebu. 



X. 



X som romersk Tal = 10. X (i Bog- 
stavregniDg) betyder den ubekendte Stør- 
relse. 

X, et, at sætte en et X for et V, at be- 
drage, narre en, egtl. forlænge Stregerne 
paa et Vp saa at de danner et X- 

X&ntlliPPBa n. en ond, arrig Kvinde, en 
Husdrage (efter Sokrates's Hustru af samme 
Navn). 

XiliOli en, Fl. X^nier (hos de gamle 
Romere og Grækere) Gaver, Foræringer, 
som Værten gav sine Gæster eller som 
disse efterlode til Værten; smaa satiriske 
Digte, Epigrammer. 



Xoros (XerSe|) el. seres), en, Xeresvin, 

se Sherry. 

^XylOfraf, en, er. Træskærer, zylogrt- 
fére, at, trykke med Træplader. Xylo- 
grall, en, Træsnit, Trykning med faste, i 
Træ udskaarne Bogstaver, zylogritskt 
trykt med Træplader; hørende til Xylo- 
grafi. 

XylOlIt, ten, ter, egtl. Træsten, en Masse, 
der fremstilles af en Blanding af Savsmuld 
med Klormagnium under stærkt Tryk. 
Det er meget stærkt og kan anvendes som 
Træ til Bygningsarbejde. 



Y. 



Tacht (jaatt), en, er, eng.. Jagt, Lystjagt, 
LystfartSj. 

TakokSOi n, r, asiatisk Okseart, der 
udmærker sig ved sin lange, uld- el. silke- 
agtige Haarklædning. 

Talolaas. en, e, dirkefri Laas, benævnt 
efter Opfinderen. 

Tins O^ins), en, indisk Plante, hvis 
knoldformede Rodstok spises. 

Taakoe (jangki), n, r, et Øgenavn for 
Beboerne af de forenede Stater, 
især Ny-England. TaBkØO DøøilO 
(duhdl), den nordamerikanske Na- 
tionalsang. 

Tard (jahrd), en, s, et engelsk 
Længdemaal, benved 3 Fod ; ogsaa 
et Flademaal af 22 Tdr. Land. 

Tatagan, en, er, en tyrkisk, 
krum, tveægget Sabel. 

Tawl Cjaahl)« en, er, søu.y kut- 
terrigget FartOj med en lille Me- 
sanmast. 

yde, at. Ydelse, n, r. Yder, en, e. 

ydmyg, ydmyge, at, Ydmygelse, 

n, r. Yatagan. 



ydro, yderst, Ydre, et. 

idVl, mgt, hos Nordboerne den Gud- 
inde, der gemte de Æbler, der giver evig 
Ungdom. 

TéllOWmotal O^Uometal), Legering af 
Messing med omtrent 40 pGt. Zink. 

Tgdrasil, mgtf hos Nordboerne et Aske- 
træ, hvis Grene breder sig over hele Verden. 

TildiskiOSk« Sultanens Residens i Kon- 
stantinopel. 

Tlang-Tlaag, æterisk Olie af en Gøge- 
urt, anvendes til Parfumer. 

Tnor, mgt, hos Nordboerne den f5rste 
levende Skikkelse, Jætternes Stamfader. 

yide, at. Ynder, en, e. Yndest, en. 
Yndling, en, er. 

TadO. n, yndig. Yndighed, en, er, osv. 

Tlgei, en, yngle, at. 

Tlglilgi en, er el. e. [værdig. 

Tik, en, ynkelig, ynksom, me, ynk- 

ypperlig, ypperst. Ypperstepræst, en. 

TpsilOl, et, det græske y. 

TrkO, t, nsk,y Haandtering. 

ytre, at. Ytring, en, er. 

T?er, et, c. 



z. 



Xainbe, en, er, Afkom af Negre og In- 
dianere. 

gar, en, er. Titel for det russiske Riges 
Beherskere; Kejser. gariSSa el. garévaa, 
Kejserinde, Keiserdatter; Storfyrstinde. 
XarOWitSCh el. ZarOWitSCh, Kejserens Son, 
Storfyrste. 



Xøbaath, hebr,. Hærskarer; bruges om 
Gud for at betegne ham som de himmel- 
ske Hærskarers Gud. 

Xébra, en, er, Tigerhest; hvid- og sort- 
stribet, afrikansk Hesteart. 

Xobn, en, er, tropisk Okseart med een 
el. to Fedtpukler paa Ryggen. 



Zechin— Æon. 



295 



{•cMB (-kihn), en, er, ældre italiensk 
Guldmønt af Værdi 8 Kr. 

Xifyr, en, en kølig, mild Vestenvind; 
et Slags let, gennemsigtigt Musselin. 

lølitf en, er, Trosivrer, en, som viser 
en blind, fanatisk Iver for vedtagne Tros- 
lærdomme. 

leid« et {OBdsproget, Persiens ældste 
Tongemaal. Xeildavosta, Zendfolkets hel- 
lige Bog, der indeholder Zoroasters Lære. 

Xoiit, et, Issepunkt, det højeste Punkt 
paa Himmelen lige over Iagttagerens Isse 

(mods. ladir). 

lovs, myt, græsk = rom. Jnpitor, den 
øverste Gud hos de gamle Grækere. 

Ilbot, en, en vellugtende, olieagtig Ma- 
terie, som findes i en særegen Pung hos 
Zibetkatten. 

liøhUiBge, tysk, sned., Skavjærn. 

ligønaor, en, e, Tater, Benævnelse for 
et næsten over den hele bekendte Verden 
udbredt omflakkende Folkeslag af indisk 
Oprindelse, der lever af Spaakunster, Be- 
dragerier og Tyverier. 

linnory et, (l Pelsværkshandelen) et 
vist Antal Skind, en Pakke af 4 Deger 
el. 40 Stykker. 

lillr, en og et, et blaalighvidt Metal. 



XiBkhfiit, et, hvid Zinkilte, anvendes 
som Malerfarve. 

Zodiakallys, et, et fra Solen ved dens 
Op- el. Nedgang i Dyrekredsens Retning 
opadgaaende. Nordlyset lignende Skin. 
Xodiakns, en, Dyrekredsen el. det Him- 
melbælte, hvori Planeterne bevæger sig, 
og hvori de, mest efter Dyr benævnte, tolv 
Himmeltegn findes, se Bkllptika. 

XOBa, en. Helvedesild, en Sygdom, der 
viser sig ved et rødt, smertende Udslæt 
omkring den ene Side af Kroppen. 

Z0B6, n, r. Bælte, Jordbælte, Jordstrøg, 
Himmelstrøg; Egn. 

Zoolog, en, er. Dyrekender, dyrekyndig. 
Zoologi, en, er, den Del af Naturhisto- 
rien, som handler om Dyrene. SOOlOglsk,. 
som handler om, hører til el. har Hen- 
syn til denne Videnskab. SOOlOglskO Sam- 
linger, Samlinger af døde, men ved Kunst 
vedligeholdte Dyr. 

ZuåV, en, er, /r., Infanterist, hørende 
til den i Algerien staaende Styrke. 

ZUSChlag« et. kuro.f Kanten paa en Kurv. 

Zwibolfisk, bog,, en uordentlig Sammen- 
hobning af een eller flere Skrifter. 

ZwlBgliaaer, en, e, Tilhænger af Refor- 
matoren Zwinglis Lære. 



Æ. 



ÆblO, t, r. Æbleskive, Æbletræ osv. 

adO, aad, ædt. Æde, n. Æder, en, e. 
Æderi, et. 

adol, le, ædlere, ædlest, ædelmodig. 

Ædll, en, er. Øvrighedsperson i det 
gamle Rom, der havde Opsyn med det 
offentlige Bygningsvæsen, Politi- og Vej- 
væsen. 

adm, ædruelig. 

Ag, get, ægformig. Æggeblomme osv. 

Æg, gen, ge, ægge, at, Æggelse, n. 

Ægor el. Ægir, myty hos Nordboerne 
Havets Gud. 

Ægide, n, Zeus's Skjold, hvori Medusa- 
hovedet er anbragt; Skærm, Beskyttelse. 

Ægt, en, er. Hoverikørsel. 

Ægtø, tage til Ægte, ægte, at, Ægteskab, 
et, ægteskabelig. 

Ægyptolog en, er, den, som er kyndig 
1 Ægyptologi, en. Videnskaben om gam- 
mel^S^tisk Sprog og Historie. 

akyal, lige, llge med. 

Ækfitor, en, > Linien €, Storcirkel paa 
Himlen eller Jorden. En Plan lodret paa 
Jordens Akse skærer Jordoverfladen i 
Jordens Æ. og Himmelkuglen i Himlens 
Æ. akfatorial, som angaar, hører til, 
ligger under Linien. 



ækvilibrére, at, bringe i Ligevægt, holde 
Ligevægt. ÆkvlUbriSt, en, er, Linedan- 
ser, Luftspringer. akyiUbrlstisk, som 
beror paa Ligevægt. 

akviioktial, jævndøgns, som indtræffer 
ved Jævndøgnstider. 

Ækvlvalont, et, er, noget, som er af 
samme Værdi som noget andet. Ligeværd, 
Gengæld, Erstatning for noget af samme 
Værdi, akyivaloro, at, gælde lige med, 
være af samme Værdi. 

ÆldO, n. ældgammel, ældes, at. 

aldre, ældst, de ældste. 

altø, at, Ælte, t. Æltning, en. 

andro, at, Ændring, en, er. Ændrings- 
forslag, et osv. 

ÆneldO, n, et Heltedigt af den romer- 
ske Digter Virgil, der beskriver den tro- 
janske Helt Æneas's Hændelser og Be- 
drifter. 

angste, at. ængstelig. Ængstelse, n, r. 

anse, at. 

aolisk, vindig, stormfuld. Æolsbarpo, 

n, Vindharpe, en Harpe, hvis Strenge ved 
Vindens Pust i dem giver Toner fra sig. 
Æolns, niyt.j hos Grækere og Romere 
Gud for Vindene. 
Æon, en, Verdensaand; Tidsalder; Le- 



296 



Ær — Øvrighed. 



vetid. Æoner, F1., umaalelige Tidsrum^ 
> Evigheder«. 

Ær, Æretræ = L6n (»Æren er det fej- 
rcste Træ i Skoven«). 

Æra, en, Tidsregning fra et vist mær- 
keligt Tidspunkt, f. Eks. fra Kristi Fød- 
sel, fra Muhameds Flugt. 

Ærø, n, ærbar, ære, at, ærlig. 

ÆrfVSl, en, e, nsk, Ederftigl. 

arire, at, Ærgrelse, n, ærgerlig. 

Ærinde, t, r. 

Ærke-, i Sammensætninger: det fdrste i 

sit Slags, saaiedes Ærkedegn, Ærkebiskop, 
Ærkekansler, Ærkehertng osv. 

Ærmeknop, pen, per, skræd., afrundet 
Klods, hvorpaa Skuldersdmmen presses. 
ÆrmetriB, et, er, Plankestykke, hvorpaa 
Ærmets Langsdm presses. 

Ært, en, er. Ærteblomst, Ærtebælg osv. 

nrte, at, nsk.y drille. 

Æs = Agn. ase, at, sætte Agn paa. 

Æsel« et og, som Skældsord, en, 
Æsler. 

ÆselshOfed, et, er, 10(7., aflang Plade 
med afrundede Hjdrner, i hvilken der er 
to Huller til Gennemgang for Mastens 
Top og Stangen ÆsolSOre, t, r, Ojebolt 
paa Siden af Æ. 

Æsilff, en, er, nsk , Ræling. 

Æsknlip, Navnet paa en berdmt Læge 
I Oldtiden ; Lægevidenskabens Gud ; figur- 
lig: ei) udmærket el. berdmt Læge. 



Æstetik, ken, Smags- 
lære , Læren om det 
skonne i Litteratur og 

Kunst. Æstetiker, en, 

e, Lærer i eller Dyrker 
af Æstetikken. æste- 
tisk, hørende til Æste- 
tikken, smagfuld, skon. 
astétisk Følelse, Sans 
for det skdnne, Smag. 

Æt, ten, ter. ÆtliBg, 
en, er og e. 

atatis, fork. æt. ei. 

ætat., i hans (hendes) 
Alders osv. 

Æternitét, en. Evig- 
hed. Udødelighed. 

Æter, en, et tænkt 
Stof, elastisk, ikke iagt- 
tageligt tor Sanserne, 
der menes at fylde hele 
Verdensrummet og gen- 
nemtrænge alle Legemer, kern., en farvel« 
tyndtflydende Vædske af gjennemtræogen 
Lugt og Smag. atérlsk, hvad der h 
Æterens Egenskaber; overjordisk, fin og 1 

ÆtiolOfl, en, Læren om en Sags < 
Tings Grunde el. Aarsager; Læren o 
Sygdommenes Foranledninger og Aarsage 

atse, at, Ætsning, en, er. 

Ævrel, Eflergræsning^ paa Stubben 
ÆvrcdsmSr; at opgive 




Æselshoved. 



0-0. 



§. en, er. Obo. Øklima osv. 

tit. Ode, t ode, at, Odeland, odelægge, 
at odsel, sle. odsle, at. 

Mia, et er. Form af Vattersot, ved 
hvilken e« Del af Legemets Binde>*æv fyl- 
des med Blod>^ædske. •lemitttk el. •Ie- 
Mtit, Hdeaide af f, 

•f t, at« O^avD, et O^ing, en, er. 

•ftr. se If er. 

Mit. n. r* 

tft, t. l>ine o^ Ojer (om Naale^ier o. L). 

^ue, at Qjeblik, ket ke. Ojenbetæn- 

ddse, Oienslyst ost. 

iktlta« en, er. Husholder, Forstander 

for Husv«S9enet paa et Hospital, en Fat- 

iifanslall osv., en husholderisk« sparsom- 

nuellK Mand. tkiltBl« en. Husholdning 

Sparsommdvfshed« hensiigtsmæssig Indret- 

iUn(. dMraitirt, at h<^de Hus med. 

x«Mre S|>arsomaie)l|K. tktltBitk, vedrd- 

nMide i>koaoini. hQ:!Uioldcr.:!(k. sparsom- 

n. r. Ok^d^Ud, Okseskaft osv. 



•kiBiiiik ElrkefersuUiig kaides « 

saadan, hvis Bestemmelser var bindei 
for hele Kristenheden. 

il, let ellct, -ede. Øllebrød osv. 

ia, me. 6nune sig, at [skeli 

iUkO, t r. ønske, at ønskværdig, ø 

irt, n, Fl. Øre el. Ører, en Mont. 

irt, t, n og r. Ørenlyd, Ørentvist. 

Ørt, t r, /^, Enden paa et Ne( 

ifktl, en, er, ØriLenbeboer osv. 

•iktttot. ØriLesløshed, en. 

in, en, e. Ørneblik, Ørneunge osv. 

imi. en, er. 

9f^ nsk^ srinund; aandsfra væren 

99^9 at, t^ t Øse, n, r. Øsning, < 

MLtl, CD« CTf tiUc I^tng eL Malle, 
Eks. i en KiuqpL 

ilt Osten, Oster, østlig, østre. 

ifliniC ^itllif, østerrigsk el. østrigsl 

igltri, en, OstersaTi, Østersbanke osi 

Øft, at Ov^æ, n, r. 

gfft, øvcfst øventbeCalende osv. 

iflj^t^ Ovri^bedsperson osv.