København i gamle dage og livet i København

2. m^jp

Vt*

♦ '#

, -Ar.

tev

Digitized by the Internet Archive

in 2010 with funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/kbenhavnigamleOOIiis

L

KØBENHAVN

I GAMLE DAGE

KØBENHAVN

I GAMLE DAGE

OG

LIVET I KØBENHAVN

AF

H. C. BERING LIISBERG

M

KØBENHAVN
H. HAGERUPS FORLAG

GRÆBES BOGTRYKKERI

1901

'3

l?5

in:dholdsfortegnelse

Første Afsnit: Side

Havn og Købmannehavn l

Andet Afsnit:

København under Roskilde Bispestol.

I Byens ydre Historie 13

II Byen og dens Befolkning 23

Tredje Afsnit:

København under Kronen.

I 1416— 1536 47

II København og Københavnerne i det i6de Aarhundrede 123

III København under Christian IV 188

IV Frederik III og hans Rede 240

V København under Enevælden, indtil 1728 ^ 309

VI København under Enevælden, 1728— 1795 . . .f. 367

RETTELSER

s. 121. Paa Billedet af St. Klare Klosterkirke, der er tegnet efter et lille Stik, er der
ved en Misforstaaelse af Tegneren anbragt en Skorsten.

S. 273. Aarstallet 1662 — 1673 under Billedet af Sofie Amalienborg er en Trykfejl for
1669 — 1673.

S. 316. L. 4 f. n. begyndte 1686, læs: fuldendte 1683.

S. 399 L. 6 f. n. Navnet St. Hanstorv siges i Begyndelsen af Treserne af en gammel
Københavner at stamme fra Kilderejsernes Tid. En særlig Kender af Nørre-
bro, Hr. Boghandler Wroblewsky, holder imidlertid i sin « Nørrebro fra
Tredivernes paa, at Navnet skyldes Johanneskirken (indviet 1862). Om
end den første Forklaring kan lyde ganske troværdig, er den sidste dog vist
den sandsynligste.

Første Afsnit
Havn og Købmannehavn

D.

'et Terrain, paa hvilket København er bygget, er i Tidernes
Løb undergaaet store Forandringer. Landet har langsomt hævet sig,
Vandet er traadt mere og mere tilbage, og nye Kystlinier have stadig
frembudt sig. Denne Naturvirksomhed har frembragt en betydelig men
langsom Forandring af Jordbundsforholdene i et langt tilbageliggende
Tidsrum; den er ifølge den geologiske Forsknings sidste Resultater
først hort op ved vor Middelalders Begyndelse, d. v. s. omtrent med
Aar looo.

Da Menneskene imidlertid havde sat sig fast paa den lave af Hav
og Vandløb stærkt indskaarne Kyst, tog ogsaa den kunstige Omdannelse
sin Begyndelse. Og den gik hurtig frem, snart ved Jordsmonnets Forhøjelse
ved Affaldsdynger, snart ved Udfyldning af Vandlob eller ved Opfyldning
i Stranden og mellem de forskellige Holme. Denne kunstige Omdannelse
er fortsat uafbrudt lige til Nutiden. De sidste store Forandringer i
Kystlinien have vi set foregaa i vore Dage ved Frihavnsanlæget samt
ved Udfyldningen i Kalvebodstrand til den nye Banegaard.

1 den graa Oldtid har Terrainet bestaaet af flere Oer. De største
af disse laa nærmest Land og vare skilte fra dette ved en Havarm, der
havde omtrent samme Bredde og gik i samme Retning som de tre
Ferskvandssøer. Denne Havarm blev ved Landets Hævning til en
Mose- og Engstrækning, i hvilken senere Sortedams-, Peblinge- og
sidst St. Jørgenssø bleve opstemmede. De to store Øer nærmest Land
bleve ved samme Hævning landfaste mod Nordvest og saaledes Halvøer;

I

det er paa dem, at Gammel Kobenhavn (,Syd for Gotersgade) og Ny
Kobenhavn (Xord for Gotersgade) er bygget. De mindre Oer, Bremer-
holm og de forskellige Holme deromkring, ere først langt ned i den
historiske Tid blevne landfaste, og endnu have vi i Slotsholmen — der
i Oldtiden bestod af flere Holme — en af de oprindelige Øer tilbage,
nu kun skilt fra Land ved de stensatte Kanaler i Stedet for som i
Byens Barndom ved et bredt Sund.

Vaaben og Redskaber fra Stenalderen, fundne rundt om paa Koben-
havns Grund, tyde paa, at her allerede i en fjern Oldtidsperiode har
været Boplads. Fund af Brokar, Ankere og Baade — saadanne ere

H <

CO CD
Si

KØB MAGERGADE

AMAGER-
TORV

Skitseret Plan af Udgravningerne i Købmagergade.

f. Eks. fundne ved Rundetaarn, paa Vestergade, i Raadhusstræde og
i Badstuestræde — - give Stedbestemmelser for Vandets Indskæringer.
En Landingsbro, som kom for Dagen i 1860 ved en Kloaklægning
i Købmagergade, vidner om, at det Sted, hvor Kobenhavn er bygget,
i en forhistorisk Tid har spillet en Rolle som Udskibningssted
ved Soen.

Denne Landingsbro begynder nogle faa Alen neden for Silkegade;
den bestod af en Række store Sten (se Skitsen a — a), de mindste nærmest
ved Silkegade, de største udefter. Stenene laa i en Hojde af 7V2 Fod
under den nuværende Gadelinie, pakkede og støttede i Bunden. Resterne
af denne primitive Landingsbro strakte sig i en Længde af 70 Alen ned
mod Østergade; i Begyndelsen laa Stenene med et Mellemrum af en

halv Alen, paa de nederste 58 Alen laa de tæt op til hinanden og alle
med en flad Side i Vejret. Ved samme Udgravning blev det godtgjort,
at en smal Bugt af Havet sandsynligvis i en endnu tidligere Tid har
naaet helt op i Købmagergade, lige til Postgaarden.

Efterhaanden som 0erne og den mellemliggende Havbund hævedes,
indskrænkedes Vandet imellem dem mere og mere. De tidligere Hav-
arme bleve til Sænkninger i Terrainet, i hvilke det ferske Vand fra
Moserne og Søerne inde i Land sogte ned til Stranden.

Af disse Vandlob have særlig to haft Betydning for Byens Historie,
idet de sikkert en Tid, enkeltvis eller begge tilsammen, have dannet
dens naturlige Værn og Grænse. De kom begge fra det meget sum-
pede og vandfyldte Terrain Vest for St. Petri Kirke, hvor en Vig af
Peblingesøen naaede helt ned til den nuværende Voldgade. Det syd-
lige, hvis øverste Lob er blevet flyttet længere ud, efterhaanden som
Byen udvidede sig, indtil det naaede den Linie, der senere betegnedes
ved Strækningen Vestervold — Løngangsstræde, løb oprindelig i skraa Ret-
ning over nuværende Larsbjornsstræde, skar Vestergade og løb videre ned til
HestemoUestræde, for endelig, efter i alt Fald senere at have drevet én
eller flere Vandmøller, at falde ud i den Havbugt, der — under Navn
af Kattesund — gik fra Hjørnet af Slotsholmskanalen over Vandkunsten
helt op til Bagsiden af Raadhuset.

Det nordlige Vandløb, der ligesom det sydlige kaldtes Byens Rende,
forte fra Østkanten af det samme mosede Terrain ved St. Petri, løb
over Nørregade, mod Øst omtrent langs Krystalgade og optog længere
mod Øst Vandet fra Moradset ved Pustervig samt Afløbet fra Sorte-
damsso. Det saaledes forstærkede Vandlob fulgte nu omtrent Retningen
af Vognmagergade, Gammelmont og Pilestræde og faldt i Stranden Øst
for St. Nikolai Kirke.

Disse to Vandlob forsvandt begge i Begyndelsen af det 16. Aar-
hundrede. Men deres Plads kunde længe efterspores. Krystalgade er
er en vittig Navneforandring for Skidenstræde, der omtrent optager det
nedlagte Vandløbs Plads og i lange Tider var belemret med dets
Mudder og Dynd. I Pustervig hed endnu i 1573 en Gaard «Dybet»,
og hele Vandløbets Retning langs Gammelmønt er langt op i det 16.
Aarhundrede betegnet ved en Række «Pus» d. e. smaa Moradser, hvor
Vandet flere Steder stod saa højt som til en Mands Bæltested; først
i 1572 bliver det nederste Stykke af Gammelmønt bebyggeUgt, idet «det
tilforn var et ode og for Vandflod og Dynd ufremkommeligt Stræde. »

I*

Og paa en sorgelig Maade bragte de to længst forsvundne Aaer eller
Bække sig i Erindring i Kolerasommeren 1853 ved den høje Dødeligheds-
procent, der ligefrem gennem den usunde Opfyldning følger deres Ret-
ning i den gamle By.

Ved det sidst omtalte nordlige Vandløb begynder det historiske
København.

I Grundene til den forst i vore Dage Ost for Nikolai Kirke anlagte
Nikolai Gade — altsaa mellem denne og Holmensgade, men nærmest

NIKOLAI - GADE

Skitseret Plan over Udgravningerne i Nikolai- og Dybensgade. De prikkede Linier ere de fundne
Værkers mulige Fortsættelse.

Og parallel med den første — har man ved Udgravninger fundet en
stensat Brygge (se ovenstaaende Skitse), der strakte sig fra Nord til Syd
over Lille Kongensgade og Vingaardsstræde, af 4 — 5 Fods Tykkelse og
5 Fods Højde, opført af raa Kampesten. Mod Øst var den forsynet med
Jærnringe, som vare indhugne i en 5 — 6 Alens Afstand fra hinanden
og øjensynlig havde tjent til Fastgørelse af Fartøjsfortøjninger. Paa Øst
siden af denne Dæmning fandtes den faste Strandbund i en Dybde under
dagligt Vande af 3 — 4 Fod, og under den derover liggende Opfyldning
fandt man Rester af gamle Baade. Vestsiden af Dæmningen — altsaa

ind mod Land — var opfyldt med fast Ler i Højde med Stensæt-
ningen.

Der kan næppe være Tvivl om, at man i denne Stensætning med
Fortøjningsringe mod Øst har den vestlige Brygge af den Havn, som
dannedes ved Aaens Udmunding i Havet, og som senere — i Modsæt-
ning til den yngre Havn mod Vest — kaldtes « Gamle Bodehavn >, d. e.
Havnen ved de gamle Kobmandsboder.

Et andet Bulværk, svarende til samme Vandløbs modsatte Bred —
men ud mod den aabne Strand — fandt man i Dybensgade, i Retningen
fra Øst til Vest, mellem Holmensgade og Asylgade.

Det er ved denne fortrinhge Anker- og Anlægsplads, sikret mod
alle Vinde og ved et Vandlob direkte fra en Ferskvandssø, at den By
voksede frem, som fik sit ældste Navn, Havn, netop efter den ud-
mærkede Beliggenhed ved Søen. Her mødtes i Sildefangstens glim-
rende Tid, da Silden i Sundet stod i saa tætte Stimer, at man kunde
tage den med Hænderne, Opkøberne fra Østersøens Stæder og bragte
til Gengæld fremmede og mere forfinede Landes Produkter til Torvs.
Markedspladsen eller Torvet, hvor Omsætningen foregik, fik senere, da
Absalons By var bleven anlagt paa Bakken mod Vest, Navnet Østertorv.
Hvor det laa, kan ikke paavises. Navnet forsvinder alt i Københavns
Barndom. Østergade, der ligeledes fik sin Betegnelse med den nye By
som Udgangspunkt, synes at være yngre end den ældste By ved Gamle
Bodehavn, idet den siges at være ført over en Del af Nikolai Kirkegaard.

Den eneste Gade, man kender i det gamle «Havn», er Bjørnebro-
gade, det ældgamle Navn for den nederste Del af Købmagergade. I
Skindergade ved Hjørnet af Købmagergade, lidt inde i Valkendorfsgade
og paa Amagertorv 20 Fod Vest for Købmagergade har man fundet en
gammel Stenbro (se Skitsen b — b. Side 2), 5 Fod under den nuværende.
Det er mulig Rester af den gamle Bjørnebrogade, der har ført i samme
Retning som en endnu ældre Færdselsvej inde fra Landet ned til den
foran omtalte Landingsbro.

1 den ældste By, ved Gamle Bodehavn rejste sig den første Kirke
eller Kapel helliget St. Nikolai, de Søfarendes Beskytter.

Om Byen Havns Udstrækning før Absalons Tid ved man kun ringe
Besked. Kystlinien mellem de to ofte omtalte Vandløb gik fra Øst tæt
Sønden om Nikolai Kirkegaard, dannede en lille Bugt op paa Højbro-
plads, fulgte en Linie omtrent midt i Terrainet mellem Gammelstrand
og Læderstræde, længere mod Vest mellem Magstræde og Kompagni-

6

stræde til den bojede op i Kattesund. Byen naaede dog næppe saa
langt, maaske ikke længere end til Hyskenstræde.

I Terrainet Norden for denne ældste Del af Byen minde langt ned
i Tiden saadanne Navne som Rosengaarden — der til sidst blev Beteg-
nelsen for det hele Kvarter — Hushaven, Pilegaarden og Grønnegade
om en mere landlig Bebyggelse end i den oprindelige Del af Byen ved
Stranden; her hoede sandsynligvis den jordbrugende Del af Befolkningen,
inden Havn blev udvidet til Købmannehavn.

For at have Tilsyn med det urolige Folkefærd, som i Høstmaaned
samledes her i Tusindtal, og for at opkræve de Afgifter, som rettelig
tilkom Byens Herre, havde Kongen her sin Foged paa den befæstede
Gaard « Østergaard« (der laa i Vingaardsstræde, nuværende Nr. 6), sand-
synligvis kaldet saaledes efter sin Beliggenhed i Forhold til den nærmeste
Gaard inde i Landet, Kongsgaarden i Serridslev.

Havn nævnes første Gang i Historien i Knytlinge Saga. 1043 blev
Svend Estridsen overvundet af Magnus den gode af Norge i et Soslag
ved Aarhus og flygtede med sin Flaade til Sjælland. Magnus satte efter
ham og fandt ham med sine Skibe ved Havn, hvor Kampen genoptoges
og med stort Mandefald endelig udkæmpedes paa Land, idet Kong
maatte fly fra sine Skibe. Naar den danske Konge 1 sin Nod netop søgte
til Havn, tør man sikkert deri se et Vidnesbyrd om, at Stedet dengang
havde Betydning baade som Ankerplads, som et befæstet Punkt og
som en Plads, hvor han kunde vente Støtte af Befolkningen. Thi
den samme Vind, som føjede ham gennem Sundet, vilde ogsaa have
tilladt ham at styre til Roskilde, i hine Tider Landets vigtigste By.

Der gaar over 100 Aar, inden Historien igen nævner Byen ved
Sundet, et Tidsrum, som er et af de ulykkeligste i Danmarks Historie.
Landet havde overanstrengt sig ved Erobringen af England og formaaede
nu ikke en Gang at forsvare sine egne Kyster. L'nder Stridighederne
mellem Kongeslægtens forskellige Medlemmer og Fejderne mellem deres
Partier havde Venderne begyndt ikke blot at hærge paa de danske
Kyster, men endog at sætte sig fast og tage varigt Ophold paa de
sydlige Øer. Og Nord fra kom Nordmændene og øvede Strandhug paa
gammel Vikinge-Vis.

Men da Valdemar den Store var bleven Enekonge og havde faaet
den Roskilde Bisp ved sin Side, kom der snart Gænge i Tingene.
Danske Skibe holdtes nu stadig i Søen for at værne Kysterne; under
Kampen mellem den genskabte danske Flaade og Sørøverne maatte

Holmene og den sikre Ankerplads ved Havn faa den storste Betydning.
Vejen mellem Østersoen og Kattegat forte desuden gennem Sundet, og
dette snævre, let overskuelige Farvand, gennem hvilket Kobmandsskibene
maatte gaa, var som indrettet af Naturen til Baghold og Overfald paa
fredelige Søfarende. Og hvor Byttet er, ville Roverne samles. Men fra
«Havn» kunde man holde Øje med dem alle. Til Dels som Belønning,
men sikkert ogsaa for at den aarvaagne Biskop kunde have frie Hænder
paa dette vigtige Sted, skænkede Kongen ham da, uvist hvilket Aar, men
i alt Fald for 1167, Byen med alt dens Tilliggende.

Stedet kunde nu, selv bortset fra dets gode Havn og Beliggenheden
ved Sundet, have en særlig Interesse for Biskoppen af Roskilde. Thi
herfra kunde man, bedre end fra noget andet Sted, holde Øje med Ven-
derne, der før havde sejlet ind i Koge Bugt, var gaaet i Land ved
Aaen og havde angrebet Roskilde fra Landsiden. Og i 1167 forsøgte
den norske Jarl, Erling Skakke, og Orm Kongsbroder, et Angreb paa
disse Kanter, oven i Købet i Forstaaelse med Prins Buris. De havde
hærget paa Jyllands Østkyst, slaaet den Flaade, Kongen havde sendt
imod dem, ved Djursaa og derpaa plyndret Grenaa. Efter disse Be-
drifter styrede de mod den By, «som nu,» skriver Saxo omtrent Aar
1200, «kaldes Købmannehavn», under hvilket Navn det gamle Havn
fremtidig optræder i Historien. Sandsynligvis vare Fjenderne hid-
lokkede ved Erfaringer fra tidligere Dage om, at der i den fredelige
Kobmandsby, som blev daarligt forsvaret af den gammeldags Træ-Befæstning
paa « Østergaard«, maatte være noget at gøre for raske Vikinger. Men
her stod nu Absalon med sine Krigere, rede til at tage imod dem. Og
for at vise Fjenderne, hvor lidet han frygtede dem, stillede han sig
med kun 15 Mand paa Strandbredden for at afslaa deres Angreb.
Nordmændene gik i deres Baade; men deres Færdighed som Bueskytter,
der særlig havde givet dem et frygtet Navn, kom dem ikke her til gode.
Thi i den urolige Sø kunde de ikke tage nøjagtigt Sigte, og da de saa',
at deres Skud ingen Virkning gjorde, gik de om Bord igen og opgav
Angrebet. Den næste Dag kom det til Underhandlinger mellem Absa-
lon og Erling paa Land; den sidste kom i Baad til Mødestedet, den
første til Hest, og Enden paa Underhandlingerne blev, at Nordmændene
fik Lov at fylde Vand ved Aalobet fra Ferskvandssøerne, hvorpaa de
lettede og styrede Nord paa igen.

« Samme Aar byggede Absalon en liden Borg af ny ud mod Sø-
siden, at værne Sjælland med for Røvere. Og Røverne bleve bange for

Vaaben fra det 12. Aarhundrede, fundne i danske Borgruiner, Økser, Spydspidser, Morgenstje
Sværd med Fæsteknopper af Rav og Elfenben o. s. v.

forskrevne Borg og turde ej søge der ind i Havn. Og Landets Ind-
byggere finge Tryghed til Sejling og Havn.»

Den nye Borg, som Absalon byggede paa en Holm ved Stranden,
i Stedet for den forældede Østergaard, bestod af et Taarn af Sten; men
Bispen ydede, som Saxo yderligere skriver, ved en ringe Befæstning Landet
en stor Tjeneste.

Denne nye Borg ved Havn, castum de Haffi, var et Led i den
Række af Forsvarspunkter, som i hine Dage fremstod rundt om paa
Landets Kyster, og som snart skaffede en længe ukendt Fred og Sikker-
hed paa de danske Farvande. At det kun var en «ringe Befæstning»,
var en naturlig Følge af Tidens lidet udviklede Krigsvæsen. Det gjaldt
blot om at have et fast Punkt, hvor der kunde holdes en velrustet Be-
sætning til at holde vaagent Øje med Kysten, ubemærket gøre Udfald
og hurtig trække sig tilbage til Borgen igen.

Absalons Borg, der først i en langt senere Alder fik Betegnelsen
« Akselhus », har vistnok — i Datidens Tilslutning til romersk Befæst-
ningskunst — kun bestaaet af et firkantet Taarn, sandsynligvis bygget
over den Ferskvandsbrønd, der var den naturlige Betingelse for et saa-
dant Befæstningsanlæg, og som findes endnu som det eneste Minde
om Absalons Borg ved Havn i Kælderen under Christiansborg Slots
Hovedfløj. De normanniske Borge, med hvilken castrum de Hafn var
nærmest i Slægt, vare i Reglen to Stokværk høje, og hvert Stokværk
var delt i to Haller. At der alt i Absalons Tid var Badstue paa Borgen
vil fremgaa af det følgende.

Indløbet til Havnen, der let lod sig forsvare fra Borgen, blev
lukket ved en Bom, der kunde svinges op til Borgholmen, saa Løbet
blev aabnet. Inden for den laa Biskoppens Skibe, rede til at løbe ud.

Og den krigerske Biskop var altid selv klar til at løbe ud. «Den
Tid Absalon var Biskop vorden, da holdt han sig mod Rigens Fjender
at beskærme Sjælland for Tyskerne, hvilke som øde havde lagt og for-
dærvet alt Østersiden i Sjælland, saa yderlig, som han holdt sig for
Biskop, og regnede det lidet at være at beskærme og øves indvortes i
Renlighed og udvortes til at forfares (ræddes), og saa laa med sit Folk
ud med Søsiden og laa i Skov under Træ og Grene at værne Landet
for Røvere. »

Tidens Kasteskyts var Blider, der vistnok havde deres Plads paa
Toppen af Taarnet, og Projektilerne Sten. Man maatte altsaa sørge for
at have tilstrækkeligt Forraad helst af glatte, regelmæssige Sten, der gav

den største Skudsikkerhed. I Aaret 1171 var Absalon nede ved Stevns
Klint og lod opsamle en Mængde saadanne glatte Sten til Forsvar for
Borgen. Da han var kommen tilbage til København med sin Ladning,
lagde han Skibet ind i Havnen og gik selv i Bad paa Borgen. Men
inde i Badstuen hørte han, at Folkene udenfor talte om, at der kom et
Sørøverskib Nord fra ned gennem Sundet. Absalon kom i en Hast i
Klæderne, fik sit Skib halet ud og satte straks Sejl for at gaa imod
Fjenden; hans Staller Niels fulgte ham paa et andet Skib. Sørøverne
maatte overgive sig og blev uden Naade halshuggede. Deres Hoveder
bleve paa Stager satte op paa Muren ved Stranden, hvor der kort i
Forvejen var bleven opsat lignende Trofæer, til Skræk og Advarsel for de
mange fremmede Købmænd og Søfolk, som færdedes i Byen, og som
ikke vare til at stole paa.

Medens Byen før Absalons Tid kun strakte sig det korte Stykke
mellem det gamle Østergaard og vistnok Hyskenstræde, med ringe Dybde
ind i Landet, tor man sikkert tillægge den statskloge Biskop Anlæget af
Gammeltorv med tilstødende Gader, hvormed snart fulgte Udvidelser
mod Nord. Han har sikkert ikke manglet Blik for Byens udmærkede
Beliggenhed og for dens Betydning for Riget. Udviklingen er nemlig
gaaet saa hurtigt for sig — København havde firsindstyve Aar efter
Borgens Anlæg ikke mindre end fire Kirker — at man ikke kan tænke
sig den overladt til sig selv, men snarere synes at maatte spore en
myndig og ledende Haand. Og det ligger da nær at antage, at xA.bsalon,
der paa saa mange Omraader fremmede Landets Kultur i Almindelighed,
har iværksat en planmæssig L'dvidelse af sin By.

Og denne Udvidelse har sandsynligvis samtidig været begrundet i
Gamle Bodehavns Tilsanding, der nødvendiggjorde en Forlæggelse af
Havne- og Handelslivet mod Vest til dybere Vand.

Medens det sydlige Vandlob i nogenlunde lige Lob og med stærkt
Fald søgte ned mod en aaben Bugt, hvor Havstrømmen skar tæt forbi,
havde den nordlige Bæk et langt, krumt Lob med ringe Fald og mod-
tog fra den gamle By Affald og Urenligheder af mange forskellige Slags,
hvilket kun bidrog til at hemme dens Lob. Og paa Grund af dette
Vandløbs ringe Fald og dets Egenskab som Afløbsrende tilstoppedes
efterhaanden Gamle Bodehavn, hvis Plads er sikkert betegnet ved de
ovenfor omtalte Bolværker. Og ikke blot Havnen og den Bugt, der
var dannet i Aamundingen, tilstoppedes, men samme Skæbne ventede

ogsaa « Dybet » udenfor, om man vil Yderhavnen mellem Bremerholm
og Fastlandet med Indsejlingen i Vest (omtrent ved nuværende Boldhus-
gade). Om « Dybet » har man endnu et Minde i Dybensgade, der gaar
omtrent i samme Retning som hin Vig af Havet. Dybet var udadtil
— mod Nordost — lukket ved en Grund Syd for Vingaarden, over
hvilken der endnu i 1527 var et Vadested mellem Byen og Bremerholm.
Men netop disse omliggende Grunde og Holme, der gjorde Dybet til
en saa rolig Ankerplads, forøgede Faren for dets Tilstopning. Thi i
den stille Vig, hvor der kun var ét Indlob, og hvor ingen Strøm skar
ind, bundsatte alt Affald, Mudder og Urenlighed, som Renden forte
med fra Byen, sig i uforstyrret Ro; det hjalp kun lidet, at man ledede

Søjlekapitæl, funden i Grunden til Nr. 12 paa Amagertorv.

Vandløbet Sønden om Kirken ud til Strømmen. Tilsandingen vedblev,
og en Flytning af Havnen blev efterhaanden en uundgaaelig Nødvendig-
hed. Intet kunde være naturligere end at lægge den nye Havn ved
det sydlige Vandløbs Udmunding i Stranden samtidig med, at en ny
Bydel rejste sig paa Bakken ovenfor. Dette Vandløb var betydelig
mere vandførende end Løbet mod Nord, ligesom det havde langt stærkere
Fald. Bugten «Kattesund», der havde sit Navn af Grundene ud mod
den flade Kalvebodstrand («Kat» betyder et grundt Sted i Vandet),
maatte saaledes antages i lange Tider at kunne benyttes som Havn
for det udvidede København.

Denne Aamunding i Stranden vilde sikkert i lang Tid have vist
sig fyldestgørende som Havn for Byen, hvis ikke man ogsaa her havde

dæmmet op for Strømmet ved Sluser og Møllebord. Da disse uheldige
Foranstaltninger atter foraarsagede Tilsanding, flyttedes Havnen paa ny
mod Øst, ikke som før ind i Vigene, men fra nu af følgende Byens
stadige Udvidelse ved Opfyldning i selve Havstrømmen.

Men i en Fremstilling af Forholdene i København paa Absalons
Tid ville Ordene sandsynligvis og muligvis altfor hyppigt blive gentagne.
Thi man ved intet sikkert derom. Kun enkelte Navne, Bjørnebro-
gade og Østergaard, ere komne til os fra det gamle Havn og Køb-
mannehavn, og kun en enkelt Søjlekapitæl, fra det 12te Aarhundrede,
giver en Forestilling om, at Sansen for kunstnerisk Udsmykning af
Bygninger alt dengang fandtes i Byen. Men intet Billede bringer os
Vidnesbyrd om dens Udseende i hine fjerne Tider, og intet Dokument
giver os Besked om dens Udstrækning, dens Gader og Torve. Først
henimod Aar 1400 begynder man i topografisk Henseende at faa nogen-
lunde fast Jord under Fødderne.

Andet Afsnit
København under Roskilde Bispestol.

Byens ydre Historie

Kong Valdemar d. I havde givet Havn til sin Ven og trofaste
Fælle i Kampen for Fædrelandet, og Absalon havde hævet den hidtil
beskedne By til et Sted af Vigtighed for hele Riget, et Sted som uom-
tvistelig kun kunde udvikle sig og faa sin rette Betydning i Landsherrens,
Kongens Haand. Men belært i Rigets Trængselsaar af sørgelig Erfaring
om Mangel paa større Syn, paa virkelig Fædrelandskærlighed hos Konge-
slægtens Medlemmer, mente han at handle bedst og med Fædrelandets
rette Tarv for Øje, naar han overlod Byen til den aandelige Magt. Thi
Kirkens ledende Mænd, troede han sikkert, vilde altid have et friere,
mindre egenkærligt Syn paa Forholdene og være besjælede af mere op-
højede Følelser end de verdslige Fyrster. Da Valdemar d. I døde i
1182, var hans ældste Søn og Efterfølger, Kong Knud, ikke 20 Aar
gammel og vistnok svagelig. Og ingen kunde ane, at hans anden Søn,
den i2aarige Valdemar, skulde arve sin Faders Egenskaber og vinde
Tilnavnet Sejr.

Det var vistnok kort efter Kong Valdemar d. I's Død, at x\bsalon
skænkede Byen med Tilliggende til Roskilde Bispestol og gentagne
Gange erhvervede pavelig Bekræftelse paa sin Gave. Men det varme
Venskab, som havde bundet Kirkens Mand til Kronens Bærer, og som
havde skabt en Enighed mellem Stat og Kirke, der havde frelst Riget
fra Opløsning, forsvandt efter hans Død. Thi Kongerne opdagede snart.

14

at det var et af Rigets vigtigste Punkter, der var sluppet dem af Hænde;
og de mente sikkert — og vist med Rette — at det ikke havde været
Kong Valdemar d. I's Mening, at Byen og Borgen for stedse skulde
være unddraget Kronen. Dette Spørgsmaal havde mulig Kongens Gave-
brev til Absalon kunnet løse; men dette Gavebrev, om det i det hele
har eksisteret, synes sporløst forsvundet. Som Forholdene udviklede sig,
blev København, ganske mod Absalons Hensigt, i lange Tider et Tvistens
Æble mellem Kronen og Kirken.

Under den myndige Valdemar Sejr holdtes der Fred endnu. Han
synes at have opholdt sig en Del i Kobenhavn; her troede f. Eks. den
norske Skule Jarl at finde ham, da han i 1223 kom til Sundet med en
Flaade; men da mødte ham kun Efterretningen om Kongens Tilfange-
tagelse ved Henrik af Schwerin. Fem Aar senere kom han paa ny til
København med en prægtig Flaade og blev her af Kong Valdemar for-
lenet med en Del af Halland. Ogsaa 1240 synes Kongen at have været
i Byen, da hans Skjald, Islænderen Jatgeir Torfeson, som opholdt sig
ved hans Hof, i dette Aar blev dræbt i Kobenhavn,

Under hans Søn og Efterfølger, Erik Plovpenning, brød Uvejret
løs. Man har ingen Beretning om Enkelthederne i Begivenhedernes
Gang, men Biskoppen i Roskilde, Niels Stigsen, af selve Absalons Æt,
mente til sidst ikke at kunne holde sig mod Kongen og flygtede i 1247
til Rygen. Kong Erik havde saaledes Staden inde ; men med Biskoppens
Flugt indlededes den lange ulykkesvangre Strid mellem Kronen og Hvidernes
mægtige Slægt.

Københavns Borgere vare i Reglen utilfredse med at styres af Bisper.
Kirken var en nok saa streng Herre som Kronen, og de saa' med Mis-
fornøjelse, at de andre Købstæder, som laa under denne, kunde glæde
sig ved mere Frihed og Selvstændighed, end der faldt i deres Lod.
Derfor fandt Kongerne gerne villigt Øre hos Københavnerne, men disse
maatte i Reglen dyrt betale deres Tilslutning til dem. Thi i Striden
mellem Kongerne og Biskopperne tog undertiden Udlandet Parti paa de
sidstes Side, og det gik næsten altid først ud over København. Saaledes
lagde en lybsk Flaade under Anførsel af en af den mægtige Søstads
Borgmestre sig i 1248 uden for Byen. Kong Erik var ikke selv tilstede,
men kom, inden de Lybske vare dragne bort. Det var et sørgeligt Syn,
som mødte ham. Borgen, Byen selv med dens Kirker og de nærlig-
gende Landsbyer vare plyndrede og stukne i Brand, og de fire Skibe,
ladede med en Del af det rovede Gods, som han ved et hurtigt Angreb

paa de bortsejlende Fjender, tog tilbage, vare kun en ringe Erstatning
for det Tab, som Byen havde lidt. Der fortælles, at de Lybske havde
taget mange Gejstlige til Fange, og dette tyder baade paa, at Byen
har forsvaret sig efter Evne, og tillige paa at disse Gejsdige — til Trods
for Striden med Kongen — har gjort deres Pligt som danske Mænd
mod den udenlandske Fjende.

Kong Abel viste sig føjelig mod Kirken, og i hans korte Re-
geringstid var Bispestolen i uhindret Besiddelse af København. Den
fordrevne Niels Stigsen var imidlertid død i Udlandet, og hans Efter-
følger Jakob Erlandsen var kommen hjem fra Rom med en pavelig Bulle,
der truede med Kirkens Ban, hvis ikke bl. a. Kobenhavn blev givet
tilbage til Bispestolen. Dette var vel opnaaet ad fredelig Vej ved Abels
Tronbestigelse, men Striden skulde snart blusse op paa ny.

Samme Aar som Christoffer d. I blev Konge, havde han lidt et
Nederlag ved Skelskør mod en af Kong Abels Mænd. Han flygtede
til København og forlangte, at Portene skulde aabnes for ham. Men
Jakob Erlandsen, der selv hørte til xAbels Parti, følte sig ikke opfordret
til at udlevere Rigets vigtigste Plads til sin Modstander, og Kongen
maatte forføje sig bort. Senere maa han imidlertid have set sit Snit til at
bemægtige sig Byen, thi i Juni 1257 ankrede den norske Konge Haakon
— med hvem Jakob Erlandsen havde sluttet Forbund — i Rævshale-
dybet foran Kobenhavn, og alle ventede nu et nyt Angreb. Men faa
Dage efter kom Jakob Erlandsen, hvis Udnævnelse til Erkebiskop havde
givet Striden en særlig heftig Karakter, til Byen med sin anden For-
bundsfælle, Fyrst Jærmer af Rygen, tillige med Kongen. Kong Haakon
havde givet en Frist af 5 Dage, inden han skred til Angreb. Men ved
personlige Underhandlinger med ham, lykkedes det Kong Christoffer
ikke blot at afværge det truende Angreb, men endog at slutte Fred og
Venskab med Kong Haakon. Og det under saa varme Udtryk, som at
han skulde være Kong Haakon som en Son, og denne skulde være ham
i P'aders Sted, og at de fremtidig skulle staa hinanden bi mod alle
Fjender. «0g dette behagede alle undtagen Erkebispen og Fyrst Jærmer. »

Da Erkebispen endelig nægtede at krone Kong Christoffers Søn,
som var bleven kaaret til Tronfølger, naaede Kongens Forbitrelse sit
Højdepunkt, og den 5 Februar 1259 lod han Erkebispen gribe og sætte
som Fange paa Hagenskov i Fyn. I Henhold til Vejle-Konstitutionens
Bestemmelser om øjeblikkelig Banlysning, hvis nogen Biskop med Kongens
Vilje blev fængslet eller led anden Vold, forkyndte fire Dage senere Ros-

i6

kilde-Bispen, Peder Bang, Interdikt over hele sit Stift fra København,
som Kongen lod besætte i Marts.

Peder Bang flygtede til Rygen, der laa under hans egen Bispestol,
og opfordrede Fyrst Jærmer til at frarive Kongen Byen. Jærmer havde
— uagtet han var den danske Konges Vasal — før sluttet sig til dennes
Fjender i Landet og havde desuden sit eget Ærinde at gaa, idet han
onskede at sætte sin Svigersøn, Kong Abels Søn, Hertug Erik, paa den
danske Trone, en Plan, som Erkebispen fuldstændig billigede. Han var
ikke sen med at efterkomme Bisp Peders Opfordringer, og allerede den
i8de April, efter at han havde ankret uden for Staden, lod han sine
Tropper sætte i Land. Byens Forsvarsevne har næppe været synderlig
betydelig, thi Dagen efter, den 19de eller maaske den 20de, indtog
han den. Biskoppen og Hertug Erik fulgte med. Jærmer har ud-
søgt sig det Punkt af Byen til Angreb, som var svagest befæstet, idet
man mente, at Naturen her havde gjort nok. Det var over det lave
og sumpede Terrain omtrent udfor Studiestræde, at han brod ind i
Byen, og Stedet beholdt i lang Tid Navnet «Jærmers Gab», en Betegnelse,
der senere overfortes paa et Fæstningstaarn i Nærheden, Jærmers Taarn,
og som til vore Dage har skjult sig i den fordrejede Form: Helmers
Bastion.

Borgen blev tagen og nedbrudt, sikkert meget mod Biskoppens
Ønske. Thi det var ham kun om at gøre at blive genindsat i sine Rettig-
heder, og Rygboerne bleve da ogsaa senere — under Straf af Kirkens
Ban — tilholdte at opføre den paa ny.

Til Trods for det store Nederlag, som den kongelige Hær 16 Dage
efter Christoffers Død led ved Næstved, havde Enkedronningen dog atter
København inde midt i Juli, da Kong Haakon af Norge, ifølge P'orliget
af 1257, indfandt sig der med sin Flaade for at hjælpe sin Ven. Men
ved denne Tidende fik Jærmer, som endnu opholdt sig paa Sjælland,
travlt med at komme bort, og Dronningen var alt i Færd med at slutte
Forlig med sine andre Fjender.

Under den almindelige Usikkerhed, som efter Erik Klippings Drab
herskede paa vore Kyster og vore Farvande, og i det hele taget under
Kampen med de BVedløse, har København uden Tvivl lidt meget. I
1285 havde Byen saaledes et sikkert mindre behageligt Besøg af den
berygtede norske Sørøver Alf Erlingsen, « Nordens sidste Viking», bedst
kendt under sit Tilnavn « Mindrealf ». Om hans Bedrifter blev der lagt
flere Viser. I en af dem hedder det:

I?

Og Sønden sejle de tyske Mænd,
Alt baade med Mel og Malt,
Men Alf han ligger i Øresund,
Han tager det fra dennem alt.

Det er muligt det samme Overfald, som man i en anden Vise
finder nærmere stadfæstet:

Alf han staar i fremmer Stavn,
Han ser de Kegge (Skibe) for København.
Kender I Alf?

Alf han ser udi Søen saa vide

Han ved den Sti, som Skibene monne skride.

« Hisset ser jeg de Kogge ni.

Det bliver mit Gods, som der er udi. »

Han satte sig alene i Baad,

Og saa ror han de Kogge imod.

«Vel mødt, vel mødt, raske Hofmænd!
Hvor ville I udi Havnen ind?»

<Vi sejle os til den Havn ind.

Som vi kunde genisten Hr. Alf finde. »

<Hvad ville 1 da give den Mand,
Som Eder Hr. Alf vise kan?»

«Vi ville give hannem Guld og Sølv,
Pendinge, saa mange han have vil.

Af Gave og Skænk skal han ej lede.
Snekken med al sin ganske rede. >

«Kære Hofmænd, hvad ville I Alf gøre.
Om I kunne hannem opspørge r^

«Hans Svende, dem ville vi hugge og slaa,
Hannem lægge vi selv den Bolte (Lænke) paa, »

«Her skulle I mig. Minder Alf finde,
Saa liden Sejr I af mig vinde!

Vel op, vel op, I raske Drenge !

I hugge sønder baade Tov og Strenge. ^

i8

Hr. Alf han hug, til han var mod,
Han stod i femten Ridderes Blod.

Saa tog han alle de Kogge ni

Og sejled dermed fra Danmark fri.

Og der kom Tidende til Rostock ind,
Da blegned' saa mangt et Rosens-Kind.

Der græd Enker, og der græd Børn,
Dem havde gjort fattig den skadelige Ørn.

Dog de maatte lide denne Haan og Men,
Deres Bønner faldt ikke paa Stok eller Sten.
Kender I Alf?

Og det var jo altid en Trøst, at Himlen en Gang imellem ikke lod
sligt gaa ustraffet hen: Fem Aar senere blev Tunsbjerg Jarlen, Hr. Alf,
halshugget og stejlet ved Helsingborg.

1289 hærgede Kong Erik Præstehader paa de danske Kyster; Hel-
singør gik op i Luer, og samme Skæbne var uden Tvivl tiltænkt Køben-
havn, hvor han lagde sig i Rævshaledybet. Men her havde Borgerne
sat sig saa godt i Forsvarsstand, at han ikke vovede at angribe Byen,
men nøjedes med at plyndre Amager og Hveen. Efter at have ligget
her en Maaned maatte han endelig drage bort med uforrettet Sag.

Der synes imidlertid for Københavns Vedkommende i nogen Tid
Tid at have hersket Stilstand i Striden mellem Kronen og Kirken-
Peder Bang havde lidt den Tort, at den nye Pave, der ikke var ham
god, overdrog Sjællands Stift til hans erklærede Modstander, Bisp Tyge
af Aarhus. Da han 1274 kom hjem fra Kirkemødet i Lyon sluttede
han Fred og Forlig med Kongen. Men i hans Søstersøn og Efterfølger,
Jens Grand, fik Kongen en ny Fjende, som blev særlig farlig, da han i
1290 blev Erkebiskop. Han var ved Blodets Baand bunden til Hoved-
mændene blandt de Fredløse og havde højlydt udtalt, at ingen kunde
undre sig over Kong Erik Klippings voldsomme Dod. Det gamle Til-
lidsforhold mellem Københavns Borgere og Kongen maa have holdt sig
i Aarenes Løb; thi kort efter at den unge Konge havde ladet den
trættekære og herskesyge Prælat fængsle (April 1294), opholdt han sig i
København, og i et Brev til Borgerne lover han dem at holde dem skades-
løse, for hvad de maatte lide, om det i Fremtiden skulde hænde dem,
at de '<kom tib at fængsle hans Fjender eller fratage dem deres Gods.

19

Da der i Brevet tales om Kobenhavns Troskab i Kongens Tjeneste og
deres Afvisning af Fjendens talrige Angreb, maa der være forefaldet
Begivenheder, om hvilke ingen Beretning er naaet til os. Og der er
Beviser nok paa, at Kobenhavns Borgere ikke stod paa den bedste Fod
med deres gejstlige Herrer. Saaledes havde de i 1258 hængt en Degn
paa hans egen Dørstolpe. Det var en dristig Gerning at tage sig selv
til Rette paa den Maade, om end de kunde fremføre som en Slags
Undskyldning, at Manden havde gjort sig skyldig i Røveri og andre grove
Forbrydelser, og at han i Biskoppens By ikke kunde rammes af den
verdshge Rets Sværd. Hovedmændene maatte gaa til Rom og gøre
Knæfald for Paven; de andre i Sagen indviklede slap med at give Bøder.

Men i 1294 udbrød der ligefrem Opror i Staden. Det var uden
Tvivl Biskoppens Stadsret af 1294, der bragte den altid ulmende Mis-
fornøjelse til at slaa ud i Lue, og da særlig
det skarpe Forbud mod at slutte sig sam-
men i Gilder eller holde Sammenkomster
i Byen, en Ret som ellers alle andre
Købstæder i Landet vare i Besiddelse af.
Københavns Borgere have sikkert troet og
haabet, at Kongen, der nylig havde vist
sin Myndighed ved at lade Erkebispen
fængsle, skulde være stærk nok til ifølge
Løfte at beskytte dem, hvis de «kom til»
at gore den fælles Fjende nogen Skade.
Derfor kunde Øjeblikket til at afkaste det forhadte Aag synes meget
vel valgt.

En Dag, vistnok i September eller Oktober henimod Aften, over-
raskedes Biskoppen, Johannes Krag, som opholdt sig paa Borgen, ved
paa én Gang at hore Stormklokkerne ringe. Og det blev snart klart,
hvad dette havde at betyde, thi paa Stranden ved St. Nikolai samledes
hurtig en stor Flok Mænd, væbnede og ubevæbnede, og snart begyndte
de med Blider at kaste « skarpe Pile» over mod Borgen. Bispen sendte
nogle af sine Mænd ud for at forsøge at standse Urolighederne, men
det lader til, at de led en ilde Medfart af de vrede Borgere. Da Vandet
mellem Holmen og Stranden imidlertid var bredt, meget bredere end
Kanalen i vore Dage, formaaede Kasteskytset ikke at gøre nogen Skade.
Med Nattens Frembrud standsede Fjendtlighederne; men Borgerne sam-
ledes paa St. Nikolai Kirkegaard og lagde Raad op, thi den resultatløse

Københavns ældste Segl, fra 129

Beskydning af Borgen havde bragt dem til at indse, at de maatte gribe
Sagen an paa en anden Maade. Paa et Tingsmode den følgende Dag
besluttede de da at indgive en Klage over Biskoppen til Kongen, «hvis
Naade paa den Tid samme Biskop ej havde ». Og for yderligere at
trodse Bispen holdt man de af ham forbudte, højtidelige Gildelag.

Man erfarer intet om, hvorledes Biskoppen dæmpede dette Oprør,
der sikket har været rigt paa dramatiske og voldsomme Optrin — man
ser saaledes, at Kobmandsskibe, der tilhørte den tyske Ridderorden,
bleve plyndrede — , men Resultatet var, at Borgerne trak det korteste
Straa. Kongen, som næppe har været nogen ligegyldig Tilskuer ved
denne Begivenhed, var ikke i Stand til at yde dem nogen virksom Be-
skyttelse mod deres lovlige Herre. De maatte afstaa Gildegodset til
Kirken og finde sig i at betale nye Afgifter i Bøde. Disse Indtægter
lagde Biskoppen til det ny Hospital, som han havde begyndt at opføre
i Byen.

1 Begyndelsen af det følgende Aarhundrede gjorde en norsk Flaade
Angreb paa Kobenhavn, men det blev lykkelig slaaet tilbage, og 1309
sluttedes der endelig Fred med Norge. Da Pantsættelserne havde bragt
Landet til Afgrundens Rand, var København, som Kongerne i omtrent
80 Aar forgæves havde arbejdet paa at faa under Kronen, nær faldet i
Hænderne paa Christopher II uden nogen Anstrengelse fra hans Side.
Ingvar Hjort havde faaet Borgen og Byen med en Del omliggende Gods
til Len af sin Broder Biskoppen i Roskilde, med Forpligtelse til atter at
overdrage det til Bispestolen. Da Kong Christopher i 1329, efter den
sønderjyske Hertug Valdemars korte Regering, tillige med sin Halvbroder,
den holstenske Grev Johan, nærmede sig Byen, troede Lensmanden
imidlertid ikke at kunne holde denne og Borgen mod dem; han skyndte
sig derfor ud og tilbød Kongen at overgive ham København. Men den
snilde Grev Johan saa' her en Lejlighed til at skaffe sig en længe ønsket
Sikkerhed for sit Tilgodehavende hos den stærkt plukkede Kong Chri-
stopher og sendte hurtig og i al Hemmelighed en Besætning af sine
Holstenere ind, som skulde tage Borgen og Byen i Besiddelse «paa Kon-
gens Vegne ». Da denne var kommen hen under Byens Befæstning,
blev paa én Gang det holstenske Mærke med Neldebladet stukket ud,
og Kongen saa' sig til sin store Forbitrelse narret af sin kære Slægtning.

Nu sad der i en halv Snes Aar godt og vel tyske Lensmænd paa
Borgen; de brød sig Pokker om Roskildebispens Kæremaal og tillod

sig alle Slags Vilkaarligheder, « regerede ikke som Eneherrer men som
Panteherrer og saa' alene paa deres egen Fordel. »

Københavns Vigtighed og Betydning har uafladelig \ist sig lige fra
det Øjeblik, den var blevet en fast Plads. Den vedvarende Strid mellem
Kronen og Kirken vidner tilstrækkeligt derom, og herhen søger naturligt Ud-
landets Flaader, baade for det Onde og for det Gode; Fredsslutninger
underskrives, og vigtige Bestemmelser tages ved Fyrstemøder i Koben-
havn. Da Valdemar Atterdag i 1340 kom ind i sit sønderdelte Rige og
begyndte sit møjsommelige Arbejde at samle det sammen til et Hele,
fæstede han da ogsaa straks sin Opmærksomhed paa København. Og
nu fandt han Hjælp i Roskildebispen, den fædrelandssindede Jens
Nyborg, som overlod Kongen Byen og Borgen til Indløsning af hans
Land. Men Kongen maatte først vinde Staden, og medens København
som Pant gik fra Haand til Haand og tilsidst i 1343 for 7000 Mark rent
Sølv skulde gives tilbage til Kong Valdemar, sad de holstenske Lensmænd
stadig paa Borgen og skaltede og valtede, som dem lystede. Over for
dem vare diplomatiske Underhandlinger til ingen Xytte; her maatte
Sværdet føre Ordet. Kongens Tropper vare alt 1342 i Færd med at
belejre «Bytaarnet» i Kobenhavn, da Valdemars Marsk, Frederik v. Lochen,
af svabisk Adel, kom til med Undsætningstropper fra Lybek, som for
bitret over de holstenske Herrers Optræden havde sluttet sig til Kong
Valdemar. Den 26de Juni 1342 kom det til et Slag «ved Blidebro » i
Københavns umiddelbare Xærhed. Blidebro kendes ellers ikke og har
vistnok kun forbigaaende faaet dette Navn paa Grund af Belejringskytsets
Opstilling derved. I en gammel tysk Vise om von Lochens Bedrifter
hedder det om denne Kamp: «Der hortes ingen fagre Ord, kun Sværdes
Klang paa Hjelme. »

Om end denne Kamp var et Nederlag for Holstenerne, blev Køben-
havn dog ikke erobret, og det synes først at have været i Begyndelsen af
1346, at Valdemar Atterdag kom i virkelig Besiddelse af Borgen og Byen.

Københavnerne havde i disse haarde Trængseisaar trofast staaet paa
Kongens Side. Det ser man af det Brev, som Kongen udstedte i 1341,
paa en Tid da han ikke havde Byen inde, og hvori han stadfæster alle
de Friheder og Naadesbevisninger, som Borgerne havde modtaget af
hans Forgængere, hvad enten de havde Brev paa dem eller ej. Og
dette skete til Tak for den Redelighed og Uforsagthed, som Raadet og
alle Borgerne havde vist mod Kongen og hans Tilhængere.

Ogsaa Roskildebisperne havde indset Nødvendigheden af, at denne

vigtige Plads under saa urolige Forhold var i Landsherrens Haand.
I 1350 kundgjorde Biskop Henrik Gertsen, at han for sin Livstid overdrog
Byen, Borgen og Godset til Kongen i Erkendelse af, at denne ikke blot
havde udrevet Kirken, Kieresiet og Folket af Fjendens Trældom, men
ogsaa med adskiUigt Tab og mange Udgifter havde udlnst hans Forgænger
og Kirkens Undergivne af Fangenskab.

I April 1363 kunde Valdemar Atterdag saaledes som Herre i Kø-
benhavn fejre de store Festligheder i Anledning af sin Datter Mar-
gretes Bryllup med Kong Haakon af Norge. Bryllupet selv var i al
Hast blevet holdt paa Varberg i Halland, medens Haakons paatvungne
Forlovede, Grev Gerts Datter, Elisabeth af Holsten, under et snildt Paa-
skud blev holdt tilbage paa Bornholm, hvor Storm og Uvejr til hendes
Skade havde bragt hende hen.

Men det Held, der havde fulgt Kong Valdemars kloge Politik, sam-
lede hans Fjender imod ham. 1368 sluttedes det store Forbund mellem
Hertugerne af Holsten og Meklenborg, Kong Albrecht af Sverige og
Hansestæderne mod Kong Valdemar. Naar Hansestæderne ivrig til-
traadte dette Forbund, var det uden Tvivl ikke alene de forhøjede Fiskeri-
Afgifter, som Kongen paalagde dem, men meget mere Haabet om at komme
København til Livs. Thi de havde en klar Forestilling om denne Med-
bejlers Farlighed, naar den vedblivende befandt sig i Kongens Haand.
I Forbundstraktaten af 13de Februar 1368 med Hertugen af Meklenborg
staar der udtrykkeligt, at om Gud vil, at de vinde Kobenhavn, da skal
Huset der (Borgen) ganske afbrydes og forstyrres.

Allerede i April løb deres Flaade ind i Sundet, og den 2den Maj
blev Byen og Borgen erobret. Staden blev, som der staar i en samtidig
Optegnelse, ødelagt i Bund og Grund. Indløbet til Havnen blev stoppet
ved forsænkede Skibe. Borgen forsvarede sig i 6 LTger, men maatte
overgive sig den i6de Juni. En Raadmand i Thorn, som var med paa
Togtet, fortæller om de mange herlige Skaale, Kander, Fade o. a. m.
af Sølv, som blev gjort til Bytte paa Borgen. Den blev foreløbig
staaende som Støttepunkt for Erobrerne, men den 13de Juli 1369 be-
stemtes det, at der under visse Forudsætninger skulde sendes Stenhuggere
til København, 4 fra Grejfswalde, 5 fra Wismar, 8 fra Rostok, 10 fra
Stralsund og 20 fra Lybek. Da det saa' ud til en snarlig Fred, har
Hansestæderne skyndt sig at tilintetgøre den farlige Borg. Stenhuggerne
kom, og da Freden blev sluttet den 30te November 1369, var Kobenhavns
Borg jævnet med Jorden.

23

Efter Freden kom den ødelagte By tilbage til Kronen ; ved Valdemar
Atterdags Død inddrog Niels Jepsen den imidlertid uden Indsigelse fra
Dronning Margrete skyndsomst under Bispestolen, som nu i omtrent
40 Aar beholdt den i Ro. Men da Biskop Peder Jensen Lodehat i
1415 afgik ved Døden, bemægtigede Erik af Pommern sig Borgen og
Byen og paastod, at Biskop Xiels ikke paa lovlig Vis havde faaet
København efter Kong Valdemars Død, men taget den med Vælde,
hvorimod Bisperne vilde hævde, at Kongen kun havde haft Byen og
Borgen til Laans. Det var imidlertid under de urolige Forhold blevet klart
for alle, at København for Landets Skyld maatte og skulde hore Kronen
til, og Bisperne lod det fra den Tid blive ved formelle Indsigelser. Ret-
ligt blev hele Sporgsmaalet først lost ved Reformationen.

II
Byen og dens Befolkning.

Kort for Valdemar Atterdags Død blev der forfattet en Jordebog
over København, d. v. s. en Fortegnelse over Grundene i Byen, under-
tiden med Angivelse af deres omtrentlige Beliggenhed og med deres
Ejers Navn. Den nævner desværre ikke Grundene i Rækkefølge, men
tager dem snarere i Grupper (Kvarterer) og springer uden nogen for os
synlig Grund fra den ene Side af Gaden til den anden. Den giver
imidlertid trods de usikre Stedbestemmelser et Billede af København,
omtrent ved Aar 1375 — 80, det ældste man vil kunne danne sig.

Gammeltorv var bleven Hovedpunktet i den af Absalon anlagte nye
Del af Byen. Det var mod Nord begrænset af Frue Kirkegaard og
Studiestræde; mod Vest af Linien mellem nuværende Frederiksberggade
og Vestergade med dens Fortsættelse mod Nord til Studiestæde; mod
Øst til Skovbogade og mod Syd til en Linie mellem nuværende Nygade
og Frederiksberggade.

Torvet var i alle gamle Byer Midtpunktet for Byens Liv. Det var
Tingstedet og det var Handelsstedet. Butikssalg i Byen kendtes ikke,
alle Varer bragtes til Torvs. Det ældste Raadhus, som sagtens stam-
mede fra Absalons Tid, laa vistnok paa den nu bebyggede Firkant
m.ellem Gammeltorv og Skovbogade langs med Klædeboderne og altsaa ude

24

paa Torvet. Omkring det havde de Handlende deres faste Udsalgssteder,
Boder, sammentømrede af Brædder og Planker. De forskellige Varer
fandtes i Reglen samlede i ét Kvarter, og af Hensyn til Færdselen vare
Boderne lagte saaledes, at Bodegaderne dannede en Fortsættelse af
Hovedgaderne. Midt fra Torvets Vestside udgik Vestergade hen til
Vesterport, der stod for Enden af (jaden, som dengang neppe var saa
lang som nu ; her omkring synes Smedene at have haft deres Boder.
Endnu i vore Dage kan man af gamle Folk høre det ældgamle Navn
Smedebakken som Betegnelse for Kattesund mellem Frederiksberggade og

Vestergade. Mod Nord, fra Hjør-
net af Frue Kirkegaard gik Nørre-
gade. Det Stykke af den nu-
værende Nørregade, der gaar
mellem Frue Kirke og Gammel-
torv, hed langt nede i Tiden
Saltboderne, og her fandtes i
hin Periode Udsalgsstederne af
Saltmad. Da senere Bodegaden
gik over til at blive en fast
Gade, fremtraadte denne som
en ligefrem Fortsættelse af Nør-
regade og tog Gadens Navn.
Klædeboderne, hvor Vandtma-
gerne eller Klædehandlerne havde

Sporer, Stigbøjler oe Bidsel i o., j i j • j j

, , j , . j j deres Stade, har dermiod endnu

Ira det 12te — 13de Aarhundrede.

beholdt sit Navn. De dannede
den nordre Husrække i Begyndelsen af Hovedgaden mod Øst, den for-
nemste Gade, Tyskemannegade, senere Vimmelskaftet; den fortsattes ikke
direkte mod Ost, thi Læderhandlernes Bodegade (Skindergade) forte ikke
ned til den gamle By, men Hovedgaden drejede med en stærk Bøjning
mod Syd og fortsattes saaledes i Suderboderne, Skomagernes Boder
(Suder = Skomager) lige over for Raadhusets nordlige Gavl, et Navn,
der endnu er bevaret i den fordrejede Form Skovbogade (Skobodegaden).
Pladsen Syd for Gammeltorv, nu Nytorv, var kun lidt bebygget
og mest optaget af Haver. Langs Ostsiden, i Forlængelse af Nørre-
gade løb en Gade, nuværende Raadhusstræde, mod Syd ned til Havnen.
Stranden gik her, ved Kattesundets Udløb, op mellem Kompagnistræde og
Magstræde; her fandtes Skibsbroen Ladbro, hvis Navn ikke nødvendig

behover at sættes i Forbindelse med Skibes Ladning, da det betyder en
flad Stenbro. Broen var vistnok bygget i Retningen Nord — Syd, saa-
ledes at Skibene lagde til paa den vestlige Side, altsaa inde i Bugten, der
dannedes ved Aaens eller Byens Rendes Udløb i Stranden.

Gaden, som fra den gamle By parallel med Stranden lob ud til
Ladbro, hed Ladbostræde. En Del af den har skiftet Navn og hedder
nu Kompagnistræde, men den ostlige Del har bevaret Navnet i den
fordrejede Form Læderstræde.

Ladbro maa antages at have ligget omtrent midt imellem Knabo-
stræde og Raadhusstræde. Vest for den, paa den nuværende Vandkunst,
laa Vandmøllen. Det var i al Fald dens Plads en 70 Aar senere, men
Jordebogen nævner alt en Vandmølle paa disse Kanter. Den
havde tilhort Didrik Krokarl — Krohus og Møllehus var hyp-
pig i Middelalderen et og det samme — som maatte afstaa
den til Biskoppen i Bode, fordi han var kommen galt af
Sted og havde slaaet en Mand ihjel. Gaden, som forte til
Møllen — nu Raadhusstrædes nederste Del — hed helt op
til vore Dage Vandmøllestræde.

Byens Hovedgader mellem den nye Bydel og den gamle
Uy vare saaledes Tyskemannegade og Ladbrostræde. Mod
Nord udgik fra Tyskemannegade Klosterstræde og Bjornebro-
gade, nu Købmagergade ; mod Syd Hyskenstræde, der forte
ned til de smaa Huse ved Stranden — Håuschen, paa Dansk
Mag (Vandhus) — ■ der af nærliggende Grunde søgtes an-
bragt ved rindende Vand. Her byggedes senere Hysekebro,
der maaske en Tid afløste Ladbro som Skibsbro. Endvidere førte vist
allerede dengang de to Stræder, der senere kaldtes Højbrostræde og
Færgestræde, mod Syd ned til Stranden. De dannede Vest- og Øst-
siden af nuværende Hojbroplads. Af Østergade var kun den nordligste
Side bebygget hen imod Ny Østergade. Her omkring nævnes «Røde
Port», der mulig var en anden Betegnelse for Østerport. Paa Sydsiden
var kun Stykket mellem Hojbroplads og Halmstræde bebygget. Nikolai
Kirkegaard dannede i hele sin Strækning Sydgrænsen for Østergade;
den øvrige Del var optaget af store Haver. Kirkegaardsmuren vendte
paa den anden Side mod Syd, ud til Havet, der her dannede et bredt
men flakt Sund med flere Smaaholme mellem Fastlandet og Bremer-
holm, og som stadig svandt mere og mere ind, dels ved forsætlig Op-
fyldning, dels ved Tilførsel af Sand og L^ren lighed fra den for omtalte

Saks fra det
2. — 13. Aarh.

26

Rende. Endelig laa Ost for Kirkegaarden mellem Stranden og Øster-
gade den gamle Østergaard, der siden fik Navnet «Vingaarden», et
Navn, der endnu findes bevaret i den senere anlagte Gade, Vingaards-
stræde.

Mod Nord udgik fra Østergade Pilestræde; her paa disse Kanter
nævnes ogsaa Grønnegade. Hele denne Del af Byen, begrænset mod
Nord og Øst af de sumpede Rester af det før omtalte nordlige Vandlob
og mod Vest af de bebyggede Grunde i Pilestræde og Bjørnebrogade, hed
Rosengaarden. Den havde Navn efter den nordligste Gaard inden for
Bvens Omkreds, Rosengaarden, som \'aldemar Atterdag siges «mindre
retfærdigt* at have berøvet St. Nikolai Kirke. Her fandtes ogsaa den
for omtalte Pilegaard samt Hushaven, d. v. s. Borgens Have.

Som et talende Minde om
den Byen kort forinden over-
gaaede Erobring og Plyndring
nævner Jordebogen endelig
Grundene i den ode By, hvor
der altsaa kan have været
Gader, der for en Tid for-
svandt, og som først senere
bleve opbyggede igen. Det er
saaledes ikke umuligt, at Kø-
benhavn 1368 havde flere Gader
end Jordebogen omtaler en
halv Snes Aar senere. En Mængde Gange og Stræder, som slet ikke
nævnes i Jordebogen, har der i al Fald været.

Om Havnen har man Oplysninger, der ere samtidige med og til
Dels ældre end Jordebogen. Det hedder nemlig i Stadsretten af 1294
og senere Tilføjelser, at Fred skal holdes fra Taarnet til Endebod, og
der fastsættes Bøder — 40 Mark til Biskoppen og lige saa meget til
Staden — for den, som bryder Freden inden for Havnemundingen og
i det Hus, som kaldes Endebod. Her ere Havnens Grænser angivne.
Thi Stadsrettens Bud, at Fred skal holdes fra Taarnet til Endebod, be-
tegner netop for Havnen det samme Omraade, der for Byens Vedkom-
mende vilde kunne betegnes ved: Fra Østerport til Vesterport.

Taarnet har uden l'vivl staaet paa Borgholmen — lige over for
Hotel Royal — og er senere bygget sammen med den gamle Toldbod,
der atter senere benyttedes som Renteri.

Schakbrikker af Hvalrostand (12te — 13de Aarh.).

27

Medens Taarnet stod ved Havnens Begyndelse mod Øst, var Endebod
dens Endepunkt mod Vest. Det var i nordiske Byer et Skur, en Bod af
Træ, rejst paa Skibsbroens, altsaa Ladbros, yderste Ende, hvor Skibe,
der paa en eller anden Maade sogte Rettens Hjælp — ifølge den norske
Farmands (o: Købmands) Lov skulde lægge til med et rødt Skjold i
Toppen. 1 Boden paa Skibsbroens Ende afgjordes da alle Forbrydelser
om Bord, alt hvad vi nu vilde kalde Søretssager, ligesom sandsynligvis
ogsaa alle Trætter, der vedrørte Fragter eller Gods om Bord.

Københavns Befæstning — « Byens Planker, Mure og Grave » — om-
tales allerede hundrede Aar, for Jordebogen blev til. Murene, sikkert
de samme, som Absalon lod opføre, skærmede Byen mod Angreb fra
Søsiden. Her laa desuden den foran omtalte « Østergaard » som Byens
ældste Forsvarspunkt mod Øst. Mod Vest rejste sig, da Byen efter-
haanden var vokset frem til Kattesund, lige
over for Ladbro et isoleret Taarn, det
senere Vandmolletaarn (paa den nuværende
Vandkunst) til Forsvar for Havnen mod Vest.
Ellers have vistnok kun Adgangsvejene til
Byen oprindelig været beskyttede ved Planker
og Stakit, saa at de hyppig omtalte Vand-
løb for største Uelen have udgjort et natur- ,. , . , j , u j j

•-'-' .Segl fra det 12te — 1306 Aarhundrede.

ligt Værn.

At disse « Byens Render » have været noget mere, end man nu
tænker sig ved en Rende, fremgaar af, at de begge vare vandførende
nok til at drive Vandmoller; den sydlige nede ved sit Udløb i Katte-
sund, den nordlige helt oppe ved den ovre Del af sit Løb « inden Nørre
Port». Denne Vandmølle inden for Norre Port omtales endnu 1432,
men Ejeren af den viser sig samtidig som Ejer af en Vejrmølle, og dette
synes at tyde paa, at han ikke altid kunde stole paa, at der var Vand
nok til hans MoUe. Denne Antagelse vinder i Sandsynlighed, naar
man erfarer, at samtidig blev Havnen i Kattesund for grund, saa Skibs-
broen maatte flyttes ud af Vigen og mod Øst, vistnok til Enden af
Knabo- eller Hyskenstræde.

Men var der ikke mere Vand i Renderne, saa nyttede de ikke
længer og havde mulig i længere Tid ikke nyttet som Bygrave, men
derimod nok som Afløbsrender. Øg som saadanne have de endnu
længe gjort Tjeneste. Forst op mod Midten af det i6de Aarhundrede
bliver Renden over Larsbjornsstræde og Vestergade bebygget; men den

28

nordlige Rende lod sig som foran omtalt spore endnu længere. 1584
maatte Valkendorf saaledes mure en Hvælving i Østervold ved Mønten
(mellem Møntergade og Regnegade), at Vandet kunde have sit Udløb
til (iraven fra Byens (iader indenfor, hvor det stod i stor «Siunk og
Urenlighed«. Og endnu 1600 omtales en Holm Sonden for Nikolai Kirke,
»hvorover Vandet fra Arilds Tid har haft sit Lob», nemlig lige fra den
Gang, da man af Hensyn til det medforte Sand og Jord m. m. ledede
Byens Rende bort fra Gamle Bodehavn og direkte ud til Strømmen.

Begivenhederne i 1259, hvor en fjendtlig Hær den ene Dag lejrede
sig foran Byen for den næste erobrende at trænge ind i den, viser med
tilstrækkelig Tydelighed, at Befæstningen ikke har været synderlig stærk.
Det var derfor vistnok hjertement, naar Biskoppen i September 1289
takker Raadet for dets gode Hensigt at styrke Byens Værn. At denne

gode Hensigt virkelig kom til Ud-
førelse vides fra en anden gammel
Optegnelse fra 1290, hvor det hedder,
at i dette Aar blev København be-
fæstet.

Det ovenfor, Side 19, omtalte By-
taarn i Nærheden af Blidebro, hvil-
ket Valdemar Atterdags Tropper be-
Grundrids af «Hanetaarnet» lejrede 1343, tør vistuok antages at

med tilstødende Plankebefæstning. , , . , i^ ,

have dannet et Led i denne koben
havns første gennemførte Befæstning. Forfatteren vover at udtale som
sin Opfattelse, at dette Bytaarn er det i vore Dage atter til Syne komne
og igen saa sørgeligt og unødvendigt nedrevne «Hanetaarn». I Nærheden
af dette, og i en saadan Nærhed, at Datidens Belejringskyts derfra kunde
anvendes med Virkning, var der i alle Tilfælde en Bro, nemlig over
Vandløbet fra Peblingesøen, der mulig har været den i Beretningen om
Kampen omtalte Blidebro. En Bro i Forbindelse med et andet Taarn
kendes ellers ikke. Men hertil kommer, at Hanetaarnet, hvis Murværk
efter stedfunden Undersøgelse godt kan henføres til 1290, tidligere har
spillet en mere dominerende Rolle i Københavns Befæstning end den at
være en Rundel i den lige Befæstningslinie fra Norreport til Jærmers
Taarn. Taarnet har nemlig, hvad allerede Betegnelsen «Hane» antyder,
oprindelig været et Hjornetaarn.

Hanetaarnet stod paa Skrænten af den højeste Bakke i Kobenhavn,
umiddelbart ved Mosedragene og Vandløbet fra Peblingesøen, Byens Rende,

29

der gik lige Vesten om det. Paa det højeste Punkt, der laa lidt inden
for Taarnet, stod uden Tvivl en Klokkestabel med Byens Klokke, Vagt
klokken, som omtales i Stadsretten af 1294. Terrainet ligger her o. 32 '
o. H. og med Datidens lave uanselige Huse, der laa ned ad Skrænten
mod Havet, har der fra «Klokkehojen», som dette Sted endnu i Mands
Minde er benævnet af gamle Folk, været fri Udsigt over den hele By,
og ved det mindste Tegn til en Fjendes Nærmelse kaldte Alarmklokken
Byens Mænd til Vaaben.

Befæstningen fra Hanetaarnet til begge Sider bestod væsentlig af

)M!.i d^

Hanetaarnet, efter dets Udgravning af Volden i 1874.

«Planker» o: Palisader. Mod Øst førte «Byens Planker» til Nørre Port,
der laa inde paa Nørregade og over til det sumpede Terrain ved Pustervig.
Her havde man endnu langt ned i Tiden Stedbetegnelsen « Byens Ende» for
Hjørnet af nuværende Købmagergade og Krystalgade; den tilsvarende
Betegnelse « Landemærket« har holdt sig til vore Dage; fra Lande-
mærket fulgte Palisaderne Retningen af Vognmagergade og strakte sig ned
til nuværende Kongens Nytorv. Hernede, ved Stranden, ere Plankerne
sandsynligvis blevne afløste af Mur.

Ved Udgravning i Magasin du Nords Kælder i 1873 stødte man
paa Fundamenterne af en cirkelrund Bygning, som man den Gang antog
for Resterne af det gamle 'J'aarn, « Kringelen >-> (o: Krogen), som muligvis

3°

ogsaa horte til Befæstningen tra 1290. Men forskellige Forhold, forst og
fremmest Rundkresens Diameter, tyde paa, at denne Antagelse ikke
holder Stik. «Kringelen» har imidlertid ligget her i Nærheden, paa eller
ud for den gamle Østergaards Grund, og har sandsynligvis afløste denne
gamle Gaard som Befæstningens Støttepunkt mod Øst.

Mod Vest gik Byens Planker fra Hanetaarnet over mod den vestlige
Halvdel af Vestergade. Vesterport har vist staaet inde paa Gaden, thi
Vandløbet her, fra Peblingesoen til Kattesund, har været saa betydeligt
og, som foran omtalt, langt mere vandforende og har været holdt ved
Magt meget længere ned i Tiden end det nordlige; det har uden Tvivl
endnu paa dette Tidspunkt (Slutningen af det 13de Aarhundrede) tjent
som Bygrav. Byens Grænse falder altsaa omtrent sammen med den

nuværende Gade Kattesund.

St. Klemenskirke, der vistnok
var opfort for de fremmede Sofolk,
som laa med deres Skibe i Havnen
ved Ladbro, har saaledes en Tid
ligget uden for Byen; dette stem-
mer godt overens med et Udtryk
i et gammelt Dokument, hvor der

Hængelaas fra det I2te-i3de Aarhundrede. tales OUl St. Klemens' GraV ; dcn

Nøglen sidder i. Laasen aabnes ikke ved, at Nøglen syneS altSaa at have haft sit eget
drejes om, men ved at Bundstykket og Bolten — som

vist — stødes ud med Nøglen. ^ æm.

Husene i Bispebyen Kobenhavn vare smaa og lave. I Reglen vare
de byggede af Træ eller klinede af Ler og straatækte. Kun Kirkerne,
Borgen og en 5 — 6 Stenhuse i Tyskemannegaden samt et enkelt paa
Nørregade hævede sig fornemt op over den øvrige By. Husene laa med
Gavlen til Gaderne og havde gerne dybe Grunde indefter, hyppig med
Haver baade foran og bagved. Gaderne vare meget smalle og frem-
bød, da man uden videre førte Gødning og Skarn uden for Huset, en
sørgelig Mangel paa Renlighed. Og det blev ikke bedre ved at Svinene
fik Lov til at tumle sig i ubunden Lystighed.

Af offentlige Bygninger faldt kun Raadhuset og Kirkerne i Øjnene.

31

Byens ældste Raadhus laa, som foran bemærket, paa Gammeltorvs
Østside. Det skrev sig fra den nye Bys Anlæg og vises paa en gammel
næppe paalidelig Afbildning som et bredt og højt Stenhus med Taarn.
I Nærheden boede Bøddelen, for at være ved Haanden. Uden for
Raadhuset stod de fire Tingstokke og Stenen, hvorpaa den anklagede
havde Plads, Tyvestenen, og her holdtes efter ældgammel Skik Byting
under aaben Himmel. I Slutningen af det 14de Aarhundrede flyttedes
Raadhuset op til den nuværende Bispegaard, paa Hjørnet af Nørregade
og Studiestræde, hvis ældste Navn derfor er Raadhusstræde.

Af Byens Kirker var Frue- eller Marie-Kirke om ikke den ældste
saa dog den anseligste. Den blev anlagt i Slutningen af det 12te Aar-
hundrede af Biskop Peder af Roskilde og fik vistnok straks den Grund
form, som den beholdt til 1807. Den blev dog næppe prydet med
Taarn før henimod Aar 1500 og havde allerede i 1314 fire Gange døjet
Ildsvaade; i nævnte Aar saa alvorligt, at den 1316 maatte genopbygges.
I 1248 havde saaledes Lybekkerne stukket Ild paa den efter at have
røvet dens Skatte og Bøger; 1368 slap den vel under Byens almindelige
Ødelæggelse heller ikke fri.

Efter Frue Kirke var den gamle St. Nikolai Kirke den anseligste;
den var vist kullet som den første og som de to mindre, St. Peders
Kirke og St. Klemens Kirke. Den sidste, som var ret uanselig, laa
Vester ude i Byen; Koret af den har ligget i nuværende Frederiksberg-
gade udfor Nr. 27, og Vestgavlen har naaet hen mod Husrækken til
Vestervold. Kirkens vestre Del blev opført 1256.

Under Bispevælden eksisterede der kun ét Kloster i København,
nemlig Graabødre Kloster, stiftet 1238 af en Dame af Hvide-SIægtcn,
Grevinde Inger af Regenstein. Dets Gaardsplads kan endnu tydelig
ses i den smalle firkantede Del af Graabrødretorv, der dannes af et Huk
i Husrækken paa Torvets sydlige Side, mellem Nr. 11 og Nr. 21. Den
nordlige Længe dannedes af Klosterkirken. En Del af den østlige Længe
staar endnu, og de tykke Mure vise under den moderne Kalkpuds de
gamle Munkesten og Spor af Spidsbucvinduer. Det er nuværende Nr.
II, der brugtes som Fængsel for Munkene. I Kældrene findes endnu
Hvælvinger og andre gamle Bygningsrester. Her var ogsaa Udgang til
Abildgaarden, i hvis nordostlige Hjørne der var Kirkegaard (hvor tid-
ligere Trompetergangen gik). Naturligvis fandtes her ogsaa Stegers, Køkken,
Bryggers og Gæstehus; Refektoriet eller Klosterstuen var det vigtigste
Rum. Det benvttedes ofte ved vioti^e Møder. Saaledes sluttede

Valdemar Atterdag Fred 1346 med Hansestæderne i denne Sal, lige-
som han ogsaa her i 1360 plejede Underhandlinger med samme Magt.

Nær ved Graabrødreklosteret laa Helligaandshuset eller Helligaands-
hospitalet, hvor et rehgiøst Broderskab plejede «de indgivne« syg€ og
fattige Mennesker. Hospitalet var anlagt 1296 af Biskop Johannes Krag
(se Side 18) og bestod ved fromme Gaver, der i Mængde strømmede
^^^^^ ind til den menneskekærlige Stiftelse, idet «Bedere» send-

tes omkring paa Landet for at indsamle Gaver til Lem-
mernes Underhold. Stiftelsen havde sin egen Kirke og
Badstue. I den nuværende Helligaandskirke er der Rester
af den gamle Hospitalskirke.

Uden for Byen, paa den anden Side Soerne og de
store Enge laa St. Jørgens Hospital. Det var helliget
Plejen af Middelalderens ulykkelige Spedalske og paa Grund
af Smittefaren lagt saa langt bort fra Byen som muligt.

Sundhedstilstanden kunde ikke
være god i en By som Koben-
havn, lavt beliggende, i umiddel-
bar Nærhed af stillestaaende Vand
og Moradser, og Byen har sik-
kert haft sin rigelige Del af de
Landesoter, som i Middelalderen
hærgede Menneskeslægten. Om
disses, ja selv om den sorte Dods
Odelæggelser i Kobenhavn har
man ingen Efterretninger. Naar
Jordebogen mellem de 4000 Sjæle,
som man ca. 1380 har beregnet
Folkemængden til, kun nævner én Doktor, Hans Læge, maa man erindre,
at Lægekunsten i Reglen udøvedes af Munkene; ligeledes forekommer
kun én Badstuemand, Klaus, uagtet Byen havde flere Badstuer. Badningen
spillede Hgesom i Oldtiden en stor Rolle i Norden og hørte forst op
ved Reformationen. Et Apotek fandtes ogsaa i København før Bispe-
vældens Afslutning.

Takket være Datidens Skik at betegne en Person ved hans Haand-
tering faa vi gennem Jordebogen et ganske klart Billede af det lille
Samfund i Slutningen af denne Periode. Jakob Bysvend og Thord
Vægter vaagede over Ordenens Overholdelse i Byen: ved Havnen spej-

Haarbørste og Kamme af Ben
fra det 12te — 13de Aarhundrede.

33

dede Saxo og Martin Drager efter Pakgods at besørge, medens Johannes
Uriver vist levede af mere tilfældigt Sjov, hvad der senere paa godt
Københavnsk hed xLunkeri». Didrik Krokarl i Mollen holdt Beværtning,
og Tidekin Dødegraver befordrede Folk pænt i Jorden. Mathias Skytte
tog sig af Byens Haandskydevaaben, medens Hans Blidemester passede
det sværere Artilleri: Bliderne. Det grove Haandværk var naturligvis
talrigst repræsenteret, men der nævnes dog alt en Guldsmed og en
Maler. Medens Byen havde to Møllere og mange Bagere, fandtes her
kun én Brygger; men det tor man næppe tage som Tegn paa Ædruelig-
hed i Staden, idet mange Drikkevarer tilberedtes i Hjemmene. Lucie
Kaalkone solgte Grøntsager, Bodil Bradryger rogede Kød og sagtens
Aal; disse leveredes af Mikkel Aalekarl; Niels Flækkesild og Hans
Kærnemælk havde deres Tilnavne af de Varer, som de forhandlede.
Peder Bodker lavede Tonder til Silden, og
Verner Pundere (Vejer) passede Stadens Vægt.

Der forekommer en Mængde tyske Navne,
sandsynligvis mest Købmænd og til Dels Efter-
kommere af de af Absalon indkaldte Fremmede.
Ved Siden af den vistnok tyske Kræmmer
Rothger findes ogsaa en dansk, Aage, og ved
Siden af sære Kendingsnavne, som Jens Puge
(Nisse), Niels Værre, Niels Drukken, Peder
Kærlingøre, Niels Langben, Anders Guldpenning,
Anders Rød, forekommer der gode Navne med ^^s'" ^""^ ''<=' 12.-13. Aarh.
gammel dansk Klang, som; Thorsten Ulv, Jens

Gris, Niels Krage, Bo Hest og Mikkel Ravn. Ogsaa en Mængde Sted-
betegnelser ere benyttede som Navne; saaledes Klaus Køge, Niels Jyde,
Jens Skave (Skagbo) og mange andre.

Uagtet det ikke var lovligt, ejede flere Adelsmænd dog Gaarde i
København; den fornemste paa den Tid var vel Valdemar Atterdags Drost,
Henning Podebusk, der boede paa Hjørnet af Købmagergade og Øster-
gade; desuden Broder Krafse, Lars Kruse, Johan og Lars Frost. Endelig
forekommer der allerede 1380, sandsynligvis som Vexelerer og Bankier,
en Jøde ved Navn Jakob.

Blandt de Borgere i Staden, som Jordebogen opregner, finder
man kun én Embedsmand, nemlig Hakon Tolder. Og dog eksisterede
der alt den Gang 2 Borgmestre og 10 Raadmænd. Raadet var alt blevet
dannet i Slutningen af det 13de Aarhundrede; det skulde bestyre Byenj

34

Sager i Forening med Biskoppens Foged paa Borgen, hos hvem den
øverste Myndighed laa. Forst i 1368 nævnes Borgmestre, som valgtes
ud af Raadet. Borgmestre og Raadmænd fore i Leding til Hest og
førte Befaling over Byens væbnede Mandskab; de forte senere næsten alle
adeligt Vaaben.

Det var en haardfør og udholdende Befolkning, der voksede op i
den lille By; Krigens Ulykker væltede saa vel som Fredens, Ildsvaade,
Pest og Misvækst, hvert Øjeblik ind over den, men stadig rejste den
Hovedet igen. Dens Folkemængde voksede og dens Grænser udvidedes.
Tidens Lovloshed viste sig saa vel i Krig som i Fred, og Københavnerne var
haarde Halse. Det ser man 1296 ved Oproret mod Biskoppen som ved
mange andre Lejligheder. Det lader ogsaa til, at nogle af de gode
Borgere i de urolige Tider have drevet lidt Sørøveri, lagt sig ud ved
Rævshalen og derfra overfaldet forbisejlende Skibe. I
1329 klager Kong Edvard af England til »Danmarks
Riges Vogter », Grev Gert af Holsten, over, at nogle
Borgere fra København sammen med Grev Knud af
Halland og nogle andre have frataget en Engelskmand
Skib og Gods ved «le Reves » d. e. Rævshalen ved
Kobenhavn. Og Historien med den røverske Degn,
som de hængte paa hans egen Dørstolpe, viser ikke
blot, at Borgerne ikke vare bange for at tage sig selv
til Rette, men tillige at grove Forbrydelser kunde gaa

Spænde af Hvalrostand fra -r. i-j c r^ ■ ^^• ^ Ji i- ij

_ 1 Svang, selv mden tor Gejstligheden, ror at dæmpe

lidt paa de vilde Lidenskaber blev der givet de saa-
kaldte Stadsretter d. e. Love og Vedtægter for Byens Borgere i deres
indbyrdes Forhold og over for Øvrigheden. Jakob Erlandsens Stadsret af
1254 er den ældste. «Hvis enhver afsagde Dom i sin egen Sag, efter eget
Tykke, » hedder det i Indledningen saa smukt, « vilde den tøjlesløse Be-
gærlighed, Moder til Trætte og Emne til Kiv, omstyrte Retfærdigheden
og aldeles omstyrte andres Ret.» Men i dens 17 Paragrafer er der
næsten udelukkende Tale om Biskoppens Rettigheder og Borgernes
Pligter, medens der kun tales lidet om disses Friheder. De mest gængse
Forbrydelser, Voldshandlinger mod Næstens Liv og Gods, tages meget
summarisk under ét: Hvis nogen inden for Stadens Hegn — hedder
det omtrent — bliver fornærmet eller lider anden Uret, skulle alle
Borgere ile den forurettede til Hjælp; den, der undlader dette, straffes
paa sin Hovedlod. — I Johannes Krags Stadsret af 1294 faar man et

35

mere malende Billede af hin voldsomme Tid. Det fastsættes i Alminde-
lighed, at Ingen maatte bære Vaaben inden for Byens Porte; men da
dette ikke let kunde overholdes, blev der taget en Mængde særlige Be-
stemmelser. Gaar nogen ind og dræber anden Mand inden for Byens
Planker, sættes han i evigt Fængsel. Den, der saarer en anden med
Sværd, Spyd eller andet Slags Vaaben, bøde for hvert enkelt Saar til
den Saarede 6 Mark, for et dobbelt Saar lige saa meget og samme Sum til
Biskoppen og Staden, og for hvert Ben, der trækkes ud deraf, efter de
gamle Landslove. Og bliver der nogen Lyde deraf, skal det vurderes
af Fogden og Raadmændene. Den, der afhugger en anden Ben eller
Haand eller river hans Ojne ud^
bøde til den Saarede 40 Mark,
til Biskoppen og Byen hver 20
Mark o. s. v., o. s. v. Ligeledes
skal den, som bryder Freden,
der paa de almindelige Torve-
dage Onsdag og Lørdag skal
holdes fra Solopgang til Aften-
klokkens Slag, bode 40 Mark
til Biskoppen og 40 Mark til
Staden.

For at sikre sig Tyves Fast-
holdelse betaltes der af hver
Husstand det saakaldte Tyve-
stød, o: en aarlig Afgift af 4 Pen-
ninge til Fogden, for at han

skulde holde Tyven i sit Gemme til næste Tingdag, da han blev dømt
af Borgerne. En Gæst, fra hvem der var bleven stjaalet, kunde føre
sin Tyv med sig mod at betale Fogden V2 Mark. For Tyveri var der
vist i Reglen Dødsstraf, men naar Tyven var dømt, var den ofifentlige
Retfærdighed sket Fyldest, og det blev da den Forurettedes Sag at be-
koste Henrettelsen.

At Byen nod grumme lidt Selvstyre fremgaar paa mangfoldige
Steder i Stadsretterne; det ses bl. a. tydeligt af den ene Omstændighed,
at Bysvendenes Stave vare forsynede ikke nied Byens men med Biskop-
pens Mærke. Naturligvis var Biskoppen imod enhver Bevægelse, der
kunde true med at gore Skaar i hans Myndighed, og derfor blev de
ellers almindelige Gilder, i hvilke Byernes Borgere sluttede sig sammen

3*

Krukke og Dunk af brændt Ler, o. fra det 14. Aaih.

36

i fælles Interesse, strengelig forbudt i Stadsretten, medmindre deres
\'edtægter bleve stadfæstede af Biskoppen. «Da man ikke alene skal
afholde sig fra det Onde, men ogsaa undgaa Anledningen dertil, saa
maa aldeles ingen af de Foreninger, som i Folkemaalet kaldes Gilde
eller Hvirving, holdes i Kobenhavn hverken hemmeligt eller aabenbart,
ej heller nogen som helst anden Samling, der paa nogen Maade kan
omgaa denne Bestemmelse og træde i Stedet tor de omtalte Gilder eller
Samkvem, og hvorved denne nyttige Bestemmelses Øjemed paa nogen
Maade kan hindres.« Det var dette Forbud, der fremkaldte Oprøret
i 1296, som endte med Biskoppens fuldstændige Sejr. Det Onde, som
Gilderne ifølge Stadsrettens Ord kunde volde, var i Byens gejstlige
Herres Ojne snarere den Selvfølelse og Uafhængighedstrang, som saa-
danne Selskaber kunde udvikle, end den Umaadelighed i Drikkevarer,
som Gildesammenkomsterne — trods alle Vedtægter — ofte gav Anledning til .

Et Uddrag af Skrædernes Gildeskraa o: Lavsvedtægter fra 1275 —
der straks angiver sig som stiftet med Biskoppens Tilladelse — giver
os et Indblik i dette ejendommelige Broderskabs Liv. Gilderne vare
forst og fremmest Foreninger til gensidig Stotte under Livets forskellige
Forhold; men ved den Tvang, der paalægges de enkelte Gildebrødre,
hvorved der indpræntes dem at tage Hensyn til hinanden, og ved det
skarpe indbyrdes Tilsyn og Oldermandens Myndighed blive disse Gilder
en Slags indbyrdes Opdragelsesmiddel, et Slags Politi, som i hine raa
Tider har haft sin store Betydning.

Alle Gilder havde et religiøst Snit; Skrædernes var helliget Trefol
digheden, og paa Kristi Legems Dag gik Lavsbrødrene i Procession med
tændte Lys. Undladelse heraf straffedes med 4 Grot.

I Skraaen fastsættes først Betingelserne for at kunne komme ind i
Lavet, « vinde Embede og Broderskab », som det hed. Man skulde være
uberygtet og « ærlig » o: ikke af Rakkerslægt. Der skulde ikke blot af-
lægges Bevis for en vis Grad af Dygtighed men ogsaa betales Indgang,
og desuden til Indgangsgildet udredes 2 Tønder dansk 01, 10 ny Bægere,
2 Fade Saltmad, 2 Fade Smør, 2 Oste og Brød, som dertil hører.

Ved Gildebroders eller -Søsters Død bleve 4 Mand tilsagt til at
vaage over Liget om Natten; alle Brødre skulde følge Liget til Kirke,
og ingen maatte forlade den, for Liget var jordet.

Tvistigheder med Gildebrødre skulle først søges bilagte af Older-
manden, inden man stævnede Broderen for Retten.

37

Ingen maatte, under Straf, laste sin Broders Arbejde eller sy de
Klæder, som hans Broder havde skaaret.

Man kunde med Oldermandens Tilladelse byde Gæster til sig i
Gildehuset, men Værten skulde staa til Ansvar for Gæstens Adfærd
og betale for dem « straks de have en Tid drukket >.. Senere var det
mulig ikke saa let at faa Pengene med det gode. Saa jævne vare For-
holdene, at det endnu kunde hænde, at en Gildebroder kom til Stævne
eller til Drik med bare Ben ; det var ganske vist ikke vel set, men blev
dog kun straffet med en ringe Bøde; dersom Brodre væddede med hin-
anden i Gildehus, tilfaldt «Vedfæet» o: det, hvorom der væddedes, Lavet.

Ogsaa uden for Lavshuset og uden
for Standsinteresserne viste Gildet sin
Myndighed; den, som f. Eks. blev over-
bevist om at have doblet hjemme i sit
Hus, blev straffet med i Dalers Bøde.

Boderne vare snart Pengeboder,
snart Ol og snart Voks (nemlig til Gilde-
lysene).

Omtrent loo Aar senere (1382), altsaa
samtidig med Jordebogen, ere Vedtæg-
terne opskrevne for det tyske Kompagni,
det ældste Spor af en københavnsk Han-
delsstand. Om end Kompagniet først
nævnes i dette Aar, har det dog vist
været ældre. Det bestod særlig af Folk ^^.tyc
fra Wismar, Stralsund og Stettin. Paa
Grund af den nære Forbindelse med de
nordtyske Byer og den stadige og stærke Indflydelse fra disse paa den
danske Bispeby har dets Indretning fuld Gyldighed for københavnske
Forhold, særlig da det senere blev Forbillede for det danske Kompagni.

De fremmede Købmænd var oprindelig kun komne hertil én Gang
om Aaret, til Sildemarkedet o: fra 24. August til 9. Oktober, men
efterhaanden som Forholdene udviklede sig, opholdt de sig her længere
og længere og blev tilsidst i Byen Aaret rundt. Disse kaldtes «Liggere»
i Modsætning til de hvert Aar tilbagevendende « Gæster«. Det var de
første, der — sandsynligvis sammen med andre indkaldte eller indvan-
drede Tyskere — dannede det tyske Kompagni. Om den betydelige
Rolle, de spillede i Byen, vidner blot den Omstændighed, at Hovedgaden,

Gildebæger af Træ o. fra 15. Aarh.

38

Tyskemannegade (Vimmelskaftet), blev opkaldt efter dem. De levede
deres eget uafhængige Liv, havde deres egen Jurisdiktion og havde
ingen Borgerpligt at opfylde, kun en ringe Afgift at svare Bispen og
Byen i Vinterleje ved Hellig tre Kongers Tid.

Naar en Broder var afgaaet ved Døden — hedder det i Kompag-
niets Vedtægter ■ — skulde Oldermanden vælge 8 Brodre til at vaage
ved Liget og 8 til at bære det til Kirken, samt bestemme, hvem der
skulde følge. Ingen af Følget maatte forlade Jordefærden, før Liget var
i Jorden. Kompagniet havde bekostet et sort Ligklæde og 4 Lys til
disse Sørgehøjtideligheder, og h\er Broder skulde yde Bidrag til Af-
holdelsen af 3 Sjælemesser for den afdode, hvad enten han atled i eller
uden for Kobenhavn. Der holdtes almindeligt Stævne 3 Gange om
Aaret, ved Pinse, Jul og Fastelavn, og ved disse Stævner skulde alle
møde. Der blev ved hvert Drikkelag udnævnt 2 Skænkere, som alene
maatte skænke. Man maatte ikke drikke hinanden til, men Bægrene
skulde vedblive at gaa rundt, og den, som spildte mere 01, end man
kunde dække med en Haand, skulde bøde. Opsætsighed mod Older-
manden under Laget blev strattet med hoj Bode. Brødrene maatte,
mod at betale for dem, tage Gæster med til Gilde, baade Mænd og
Kvinder, gifte og ugifte. Det kostede V^ Læst 01 at tale en anden
paa hans Rygte eller Ære, og det var forbudt at drage Spyd eller
Sværd og saare eller slaa en anden. Naar Oldermanden paabød det,
skulde Gildet hore op, og den levnede Vin bringes ned i Kælderen
igen.

Men naar Brødrene havde drukket ved de 3 almindelige Stævner,
kom en af Forpligtelserne, som det maaske efter længere Tids Samdrik
ikke har været saa lige en Sag at udføre. De skulde da i Procession
begive sig til Kirke og dér holde Messe for alle hedengangne Brødre
og for alle kristne Sjæle; og det skulde ske baade i Frue Kirke og i
Graabrodre Klosterkirke.

Bagernes Gildeskraa af 1403 indeholder en Række Bestemmelser,
der ganske svare til det tyske Kompagnis, men har desuden yderligere
Regler for at komme en syg Broder til Hjælp. Man ser af den, at
det var Skik at følge Liget til Kirken om Morgenen; den, der fulgte
en Broder til Graven, barbenet eller med en « Skjorte-Sæk » , skulde
bøde en Mark Voks Ingen maatte bære Vaaben i Gildehuset. Man
faar ogsaa her Forklaring paa Forbudet mod at drikke hinanden til,
idet der her staar fvldigere: Ingen skal drikke sin Broder til tvært over

39

Bordet; Gæsterne maa man drikke til, som man vil, men Brodrene
skulde drikke hinanden « retsindigens om til». Der var det samme For-
bud mod at lege Tærning, gøre Ustyr og Bulder, slaa sin Broder paa
Tænder eller Kindben, trække ham i Haaret for Alvor (Haardræt), eller
drage Kniv imod ham med vred Hu. Det synes, som om man nu
lægger sig efter at værne mere om Formen ved (lilderne end før.
« Hvilken Broder drikker sig drukken, saa at han spyr, først vi komffte
sammen, han betale en Grot.« Senere hen paa Gildet var det ikke saa
strengt. Den, der bespildte sin Broder med 01, slap med en Hvid.

Der blev i Stadsretterne paa forskellig Maade taget Bestemmelser

mede Købmandsherrer. Disse
havde saaledes en bestemt
Tid, da de maatte kobe deres
Fødevarer paa Torvet, efter
at Borgerne havde forsynet
sig; de maatte ikke sælge fra
Skib eller fra Skibsbroen, men
skulde leje Boder paa Torvet
og falbyde deres Varer der.
De maatte ikke sætte »Skam-
ler« paa Torvet, at der ikke
skulde ske Borgerne Forkøb,
og ikke skære Klæde eller Lær-
red, uden saa meget, som der
kunde tages under Armen
o. s. V.

Ingen Borger kunde tvinges til at give Kredit paa sine Varer-, en
Skyldner havde man Ret til at sætte fast, naar han ikke havde betalt
til den fastsatte Tid. Naar en Handel var beseglet ved Haandslag eller
Haandsal (Handsel), kunde den kun gaa tilbage samme Dag og mod
at Sælgeren fik 2 Øre; var der drukket 01 til Besegling af Forretningen,
Lidkøb, af den gamle Form Lid, d. e. 01, stod Handelen ved Magt. Køben-
havnske Handelsmænd havde enkelte Friheder paa andre Handelspladser,
som Gæster ikke havde, og de ses ogsaa at have haft direkte For-
bindelse med Udlandet, idet de i 1319 fik Fritagelse for en ny Told-
afgift og samtidig advaredes mod at indføre Gæsters Varer sammen
med deres egne.

Salvbeslaaet Drikkehorn fra 15. Aarhundrede.

4°

Ved Ejendomshandeler overrakte Sælgeren Koberen en Smule Jord
af Ejendommens Grund, samtidig med at han erklærede, at han med
velberaad Hu afhændede den og den den paagældende Grund, hvorefter
fulgte Haandslag. Saaledes blev Ejendommen rettelig tilskødet Koberen
«med Jord og Muld, med Haand og Mund.»

Til Trods for de tyske Købmænds Overlegenhed lykkedes det dog
den københavnske Handelsstand at hævde sin Selvstændighed og i Løbet
af det 15de Aarhundrede at bryde de fremmedes Magt. Om dette hen-
\ises til næste Afsnit.

Medens Haandværkerne i tyske Byer betragtedes som ufri og forst
efterhaanden tilkæmpede sig samme Rettigheder som de øvrige Borgere,
synes Haandværkerne her i Landet fra første Færd af at have staaet paa
samme Fod som disse. Senere, da den københavnske Handelsstand
hævedes saa betydeligt — i det 15de Aarhundrede — sank Haand-
værkerne noget i social Henseende, men rejste sig i Løbet af kort Tid.

Den, der vilde være Borger i Byen, maatte aflægge Troskabsed til
Bispen; dog først efter at han havde givet gyldige Beviser om sine
Forhold paa sit Hjemsteei.

Om de lidet indviklede Samfundsforhold oplyses man ogsaa ved Be-
stemmelserne om Haandværkernes Afgifter in natura til Stadens Herre,
Bispen. Hver Kødmanger (Slagter) skulde om Søndagen yde Biskoppen
Kød til I Sterlings Værdi; hver Bager ugentlig et Brød til en Værdi af
I Skilling lybsk; desuden skulde Bagerne fede Borgens Svin; hver Skomager
endelig skulde garve alt Læder til Bispens og Borgens Brug, samt en
Gang aarlig, ved Nikolai Dag, yde Biskoppen et Par Sko. Ogsaa
Fiskerne maatte udrede en Afgift, 2 01 Sild, ved Fastelavnstid.

Staaende Afgifter til Bispen i Penge vare Byskatten, Midsommer-
gæld og Jordskyld, desuden «Bartholomæustolden», en Afgift af Fiskeriet
i Sundet, og Fisketienden samt en halvaarlig Afgift af Ølsalget. Ved
Siden deraf skulde Borgerne sejle Bispen og hans Folk til Skaane,
fore Ved til Slottet og ise omkring dette. Og disse Forpligtelser skulde
Biskoppens Foged paa Borgen nok sorge for at holde Københavnerne
til at opfylde. Den Lettelse disse imidlertid skulde have ved ikke at
være pligtige til at gaa i Leding i mer end én Dagsrejses Afstand fra
Byen og kun til Forsvar for Bispens og Kirkens Gods, blev derimod ai
ringe Betydning under de urolige Forhold og ganske forsvindende, naar
Kongen havde Magten i Byen; thi da respekteredes Overenskomsten
med Biskoppen næppe, lige saa lidt som Kongens Lofter og Gunstbevis-

41

ninger over for Borgerne havde nogen Værdi, naar han ikke længer
havde Staden inde.

Byen havde selv Forpligtelse til at « holde Rustningen i al Skikke-
lighed«; det blev senere paalagt Væver- og Købmandslavet. Der nævnes
hyppig Vaabensmede og Harniskmagere (Plattenslagere), og af Vaaben
forekomme Harnisk og Stormhuer, Spyd, Hellebarder, Slynger, BHder og
Armbryst; en særlig Form af disse var Rygarmbrysten.

Livsvilkaarene var ikke blide i Middelalderen. Til Ulykker, som
Krig, Pest, Hungersnød o. 1., sluttede sig Revolutioner i Naturen,
Jordskælv, Stormfloder og Forstyrrelser i Aarstidernes vanlige Skiften.
Snart havde man urimelig haarde Vintre og Somre saa korte, at Af-
grøden ikke kunde modnes paa Marken ; snart afsved Sommersolen
Kornet og Frugterne. Saadanne daarlige Aar, Pest og andre Ulykker,
bleve i Reglen indvarslede af Kometer og andre mærkelige Tegn paa
Himlen, der som Tugtens Ris svævede over de ængstede Mennesker.
Hver Dag havde i Sandhed nok i sin egen Plage. Størst Opmærksom-
hed vakte dog enhver Begivenhed, hvor det Overnaturlige kom til at
spille en Rolle: og det skete let i en saa overtroisk Tidsalder. Lordag
efter Askeonsdag 1395 kom en Bonde fra Vallensbæk korende ind til
København med en ung Kone, der kort for var kommen til ham med
en underlig Gæst, nemlig en usynlig Mand. Denne havde faaet Lov
til at bo i Bondens Bagerovn. Han talte baade Dansk og Latin og
fortalte, at han hed Petrus Jordanis, var født i Trælleborg i Skaane og
havde gaaet i Skole i Roeskilde; han drak og spiste, især Æg, men
var og blev usynlig. Bonden blev ked af de mange Gæster, der kom
for at lytte til dette Vidunders Tale, og bragte ham og Konen til
København, hvor man intet yderligere horer om dem. Men, siger den
gamle Krønike, « skrækkelige Ting fulgte paa».

Linder Trykket af de strenge Livsforhold lærte man i fulde Drag
at nyde de faa glade Øjeblikke, som Livet bragte. De Dage, paa
hvilke Kongen med sit brammende Folge opholdt sig i Byen og — som
i 1363 — med «et stort Hof» fejrede sin lo-aarige Datter Margretes Bryllup
med den norske Kong Hakon, eller naar han mødte til Forhandling med
Udsendinge fra Hansestæderne og de tyske Riddere, have sikkert været
Festdage for Københavnerne. Under almindelige Forhold paatog Kirken
sig gennem sin farverige Gudstjeneste, sine Processioner med forgyldte
Kors og duftende Røgelsekar, sin aarlige Udstilling (25de Juli) af sine
Relikvier og Skatte, sine Mariafigurer og Helgenbilleder i Nicher paa

42

Gadehjorner og paa Torvene, at bringe Sindet Opbyggelse og Øjet
Vederkvægelse.

Men Tiden selv var saa fuld af Uro, at man næppe i synderlig
Grad har følt Mangelen paa Adspredelse. Blodige Skuespil forefaldt i
Mængde; i8 Aar efter at Byen var bleven odelagt af Lybekkerne, i 1386,
blev den nordostlige Del lagt i Aske; og Fetaljebrodrenes Plyndringer paa
Kysten holdt stadig Københavnerne i Aande. Der holdtes stedse Kyst-
vagt af letsejlende Skibe, der løb ud og undersøgte, om de passerende
Fartøjer gik i fredeligt Ærinde. I 1393 lob et Par Skibe Syd fra ind i
Sundet; Kystvagten prajede dem og fordrede deres Hjemsted opgivet;
til Svar affyrede de en Kanon. Der kom nu et dansk Skib til og op-
fordrede de fremmede til at stryge Sejl og erklære, om de vare Venner
eller Fjender. Der fulgte intet Svar, men da der kom flere danske
Skibe, bandt de fremmede Skippere deres to Fartøjer sammen, erklærede at
de vare fra Mecklenborg og ikke, som man havde troet, fra Wismar og
begyndte at angribe de Danske. Disse bleve haardt trængte i Begyn-
delsen, men afslog dog Angrebet til sidst, og Skibene maatte trække
sig tilbage til Dragør, hvor de kort efter blev tagne af de Danske.

Saadanne Begivenheder have vistnok været ret almindelige i Konge-
dybet og uden for Rævshalen og have sikkert altid været fulgte med
Opmærksomhed og Interesse af de skuelystne Københavnere.

I en gammel latinsk Klagesang over Danmarks sørgelige Skæbne
under Christopher II ivres der mod den tiltagende Overdaadighed, der
grant kom til Syne i den nymodens Klædedragt. De snævre Klæder
og det lange Haar, de krusede Lin, spidse Ærmer og store Hætter
kaldes « Skøgesæder », hentede fra Tyskland ; de stod i den største Mod-
sætning til den lovpriste gammeldanske Tarvelighed og Jævnhed. Ogsaa
i København har man sikkert kunnet se P^orskel paa den yngre, af det
tyske Handelssamkvem paavirkede Slægt og paa den ældre, der holdt
sig til gammeldags Sæd og Skik og for Mændenes Vedkommende gik
klædt som Sømænd i simple og stærke Stoffer.

Det var ikke saa faa Gange om Aaret, at der var Anledning til at
trække i Kisteklæderne. Det var ikke blot paa de store kirkelige Høj-
tidsdage, men ogsaa ved Fastelavns-, Maj- og Midsommergilderne, ved
Lavenes bestemte festlige Sammenkomster og ved de private Højtidelig-
heder — hvoraf flere gerne fejredes paa Lavshuset — som Bryllup,
Barsel og Jordefærd. Og ved saadanne Lejligheder slog man sig løs
til Gengæld for Hverdagslivets Ensformighed. Ligesom Lavene ved

43

deres Gildeskraaer søgte at holde igen paa Umaadelighed i Retning af
Drikkevarer ved Lavsgilderne, saaledes søgte Stadens Herre ved forskel-
lige Lovbestemmelser at indskrænke Overdaadighedem ved de forskellige
Familie-Sammenkomster. Alt i 1275 forekommer der Forbud mod altfor
stor Flothed ved Bryllupsgilderne, og i Johannes Krags Stadsret (1294) gives
der detaillerede Regler for Bryllups-Gæsternes Antal og Bespisning. Ingen
niaa have mere end 30 Diske, det vil sige med et moderne Ord: Kuverter,
og der maa kun anrettes 5 Retter. Brylluppet
kunde vare i flere Dage, men Biskoppen
havde Ret til en daglig Afgift af 4 Skilling
for hver Gæst, med Undtagelse af de gejst-
lige Herrer, som raaatte være budne. Samme
Bestemmelser gælde for Barselgilder. Kosten
ved disse Gæstebud har næppe været for-
skellig fra Kosten ved Gildesammenkomster:
Ferske Kodspiser — Stege — og roget og
saltet Flæsk ; desuden Lækkerier, som vi
■ikke kende, saasom Marsvineflæsk og Sæl-
hundespæk. Af Drikkevarer var Ol og Mjød
de almindeligste; dog fandt man i de mere
velstaaende Huse ogsaa Vin. 01 blev druk-
ket af Olstobe — Metal- eller Trækander —
Mjød og Vin af Bægre eller Glas, som al-
lerede nævnes i Bagernes Gildeskraa af 1403:
«Hvo, som en Ølstob eller et Glas sønderslaar,
han skal give Lavet en Mark (o: V2 '8) Voks.»
Ved Brylluper var det Skik at lade sig
opvarte med Musik. [De udøvende Musici ^''"'

Sølv. Naar Bægeret sattes paa Plads,

træffer man i Jordebogen under Betegnelsen som det staar, flød vinen ud i det
«fistulatores», der svarer^ til vort Fløjtespillere ^^ ^^ ^^^ ' Kandens Bund.

eller Pibere.

De daglige Forlystelser, som man kunde tillade sig, dog med Maade,
om man ikke vilde gælde for en « Slemmer » d. e. Svirebroder eller for en
«Dagtyv», var at gaa paa Olhus, i Badstue eller paa Boldpladsen. Smaa-
kaarsfolk drak deres 01 i Ølkonens Hus — thi disse Ølhuse bestyredes
i Reglen af Kvinder — og kom, efter Ordsproget « Altid rejses Kiv i
Ølkones Hus», hyppig op at slaas, naar Oliet var gaaet ind og For-
standen ud. Velhavende Folk søgtejtil Badstuerne lige saa meget for

i;

44

Badets Skyld som for Lejligheden til at faa sig en Passiar med andre
godt Folk og en Kande godt tysk 01. Den gamle nordiske Form for
Bad, Dampbadet, som nu kaldes russisk, benyttedes endnu; man frembragte
Dampen ved at slaa Vand paa ophedede Stene.

Skuespil, som altid kunde gøre Regning paa en interesseret Til-
skuerkreds, var Forbryderes Afstraffelse. Halshugning med Sværd eller
Økse foregik paa Gammel Torv. Hængning, Radbrækning og andre
pinlige Straffe fandt derimod Sted uden for Byen. Paa Prospekter af
Byer fra Middelalderen ser man altid en vel besat Galge.

Paa Hjørnerne af Gammeltorv og Nørre- og Vestergade samt paa
Amagertorv stod Halsjærnene ved Siden af Gabestokken, som Folk
idømtes for mindre Forseelser. For større dømtes man til Kagen.
Denne Straf, som ogsaa kaldes Kagstrygning, bestod i, at Forbryderen
fik Pisk, eller Ris («Stryg»), bunden til en Pæl (Kagen). Paa Toppen
af den i Jorden nedrammede Pæl var der anbragt en Disk, d. e. en Træ-
plade, paa hvilken F'orbryderen for og efter Piskningen blev stillet of-
fentligt til Skue.- Undertiden var der et Bur af'l'remmer on'i^ring Disken,
hvori den Skyldige stod som en fangen Fugl. Var Straffetiden udloben,
maatte han i Reglen springe ned paa Jorden, hvilket — naar Kagen
var h(5J — kunde være et skrapt Tillæg til Straffen.

Retterstedet, Skafot og Kag, stod senere paa Gammeltorv ud
for Raadhuset. Folk, der havde brugt urigtig Maal, bleve bl. a.
straffede ved, at deres falske Vægt eller Pottemaal « sloges paa Kagen »
til almindelig Underretning og Advarsel.

Paa Kagen hang, sammenlænkede, to svære Kampsten, der benyt-
tedes ved den ældgamle Straf, at bære Sten af By. Dette var det
samme som Forvisning og anvendtes i Reglen som Straf for Uskikkelighed
i Grd og Gerning. Forst blev Vedkommende stillet til Skue paa Kagen
og maatte derefter med Stenene hængende i Kæden over Nakken under
Piber og Tromme følge Bodlen og hans Svende til Stadens tre Porte
og endelig ud af den fjerde og sidste. Dermed var han forvist fra Byen.

1 flere Tilfælde kunde man opnaa Formildelse i Straffen ved « Danne-
mænds Bøn». Denne kom som oftest til Anvendelse ved Drabssager og
foregik paa Tinge. I 1405 kunde man saaledes se Ridder Jens Nielsen,
der var kommen for Skade at slaa Jens Brok ihjel, afbede sin Brøde
med 20 Riddere og Svende. Det foregik sikkert med Knæfald. Fra
Kæmpeviserne kender man Udtrykket «Bøn og Knæfald med Danne-
mænd paa Tinge j.

45

Med den for Nordboerne fra gammel Tid ejendommelige Interesse
for Rettergangen var der altid en Mængde Tilhørere ved Forhandlingerne
paa Tinget. Dette holdtes langt ned i Tiden uden for Raadhuset under
aaben Himmel, netop af Hensyn til Offentligheden, og foregik inden
for de fire Tingstokke eller Bænke, paa hvilke Fogden og Vidnerne
og Tingmændene sad. Den anklagede sad paa en Sten, Tyvestenen.
Byfogden forestod Tinget. Sandsynligvis havde han liggende foran sig
eller holdt i Haanden et Sværd, Øvrighedens Symbol, der ogsaa i Optog
blev baaret foran ham, f. Eks. naar han for første Gang blev indledet paa
Tinget. Byfogden blev valgt af Fogden paa Borgen og af Byens
Magistrat i Forening og toges af de ansete Borgeres Kres.

De første Mennesker, man modte om Morgenen tidlig i Københavns
Gader, var Portvægterne. De havde fri om Natten, da Portene vare
bevogtede af Biskoppens væbnede Folk. Men naar Vagtklokken ringede
ved Solopgang, blev Byens Porte og Havnens Bom lukkede op. Saa
skulde Portvægterne og Bommanden være paa Post og blive der, til
Aftenklokken ringede.

Vagtklokkens Klang var Signal til Byens Opvaagnen. Jævne Bor-
gere og Smaakaarsfolk kom ud i Gaard og paa Gade og strakte og rakte
sig, inden de gik til Dagens Arbejde. Snart hørte man fra Slottets
Smedje, «Hussmedjen», der laa paa nuværende Hojbroplads omtrent i
Flugt med Gammel Strand, Smedens Hamren paa Ambolten; Mølle-
hjulenes Klapren kom ovre fra Vandmøllen, og nede ved Ladbro lod Sø-
mændenes Opsang ved Skibenes Forhaling eller Losning. Færgemændene
«Møndrikkerne» samledes paa Færgebroen ud for Færgestræde og For-
tunstræde, d. e. i Svinget af Sundet mellem Slotsholmen og Byen. Køer
og Faar dreves ud af Byen paa Græs, og Skoledrengene, «Peblingene»,
kunde paa deres Vandring til Frue Skole (paa nuværende Dyrkøb), til
Lektierne og Pryglene, høre Kannikkernes Sang fra Kirken lige overfor.
Graabrødre-Munkene begyndte i deres askegraa Kutter, med en Strikke
om Livet og Træklodser paa Fødderne, at trække om fra Hus til Hus
for at indsamle milde Gaver i deres Poser og Kurve.

Men blev under spæd Klokkeringning den hellige Hostie i Proces-
sion baaret gennem Gaderne til en Døende, med Rogelsekar og det
gyldne Kors i Spidsen, saa slap Snedkeren sin Høvl og Smeden sin

46

Tang og skyndte sig ud i Dør og Port, strøg Huen af Hovedet og knæ-
lede ned i Uforet og mellem gryntende Svin for det Hellige, der bares
forbi hans ringe Hus og kastede en Straale af Lys og Varme ud over
Dagens trælsomme Slid.

Man spiste i det 14de og 15de Aarhundrede til Middag Kl. 9 og
til Aften Kl, 4 — 5. Det gamle Navn Vesper, der oprindelig betegnede
Aftensmaaltidet, er i mange Egne bibeholdt for « Mellemmaden », der nu
falder paa samme Tid af Dagen, medens «Nadver» er bleven Betegnelsen
for Dagens sidste Maaltid. Kl. 9 var det Sengetid, og endnu i vore Dage
have Vægterne i Ni-Verset holdt paa, at nu var det paa Tide at føje
sig til Sengs.

Naar Aftenklokken ringede Solen ned, blev Byens Porte luk-
kede og Havnebommen trukken for. Nu overtog Vægterne Byens Be-
vogtning. Var der nogen Fare paa Færde, maatte Borgerskabet selv
møde, bevæbnede med hvad de kunde overkomme. Økser, Køller, Slynger
og simple men stærke Huggerter; naar det kom højt med Spyd, Helle-
barder og Armbrøster. Det at bære Vaaben var jo ifølge ældgammel
Opfattelse den frie Mands Ret, og det holdt haardt for Øvrigheden at
faa Byens Borgere til at lægge deres Vaaben fra sig. Dette kunde nu
nok gøres nødigt, thi der var i den Tid ikke langt fra Ord til Handling,
og Klingerne sad lost i Skeden. Kun Biskoppens Folk, der dannede
Borgens Besætning, havde, ifølge Johannes Krags Stadsret, Lov til at
bære Vaaben inden for Byens Volde. Alle andre var det under høj
Bøde forbudt. Fremmede, som kom til Staden, blev af Portvægterne
fi;lgte til deres Herberge, hvor de maatte aflevere deres Vaaben. Vilde
de ikke gøre det, fik de ikke Rum i Herberget. Kirkegængere maatte
sætte deres Værger fra sig i den dertil indrettede lille Tilbygning paa
Kirken, som endnu bærer Navnet: Vaabenhuset, og i alle Gildeskraaerne
fordres det bestemt, at Vaabnene skulde lægges bort, inden Drikkelaget
begyndte.

Men netop disse særlige Bestemmelser vise, hvor lidt Forbudet imod
i det hele taget at bære Vaaben inden for Byens Volde havde virket.

Enhver, som viste sig paa Stadens Gader sent om Aftenen, efter
at Mørket var faldet paa, blev betragtet med mistænksomme Øjne. Og
var Klokken over ni, var han straks hjemfalden til Vægterne, som skulde
gribe enhver, der efter dette Tidspunkt «vavrede>; omkring, og fore ham
til sit Herberge. Havde han intet saadant, eller kunde han intet opgive,
maatte han stille Borgen eller finde sig i at blive holdt fast til den lyse

47

Morgen. Men gjorde Fyren sig ud til Bens og satte sig til Modværge
mod de ukrænkelige Vægtere, saa blev det ham en dyr Spas. Paa den
anden Side maatte Vægterne passe paa ikke at misbruge deres Myn-
dighed, thi ogsaa derfor var der sat Straf og Bode.

Man kunde om Natten hverken slippe ud eller ind af Staden.
Det kunde vel lade sig gore at tage et Bræt ud i « Byens Planker
og Stakit« og presse sig igennem. Dette tyder paa, at Byens Forsvar
var saare primitivt. Naturligvis var det ulovligt og blev straffet med
Bøder.

Men medens man ved Planker og Mure til Dels kunde holde Fjen-
derne ude, var der en, en af de værste Fjender, som kom indefra,
det var Ilden. En Ildebrand i hine Tider, med de straatækte Huse
og Bindingsværk, om ikke helt Træbygning, var en langt alvorligere Sag
end nu om Stunder. Saa snart Vægterne opdagede Ilden, skulde de
klemte med Brandklokken, og enhver Borger i Staden maatte da, mod
sin Hovedlods Fortabelse, ile til Hjælp. Al Uskikkelighed, som fandt
Sted under en Ildebrand, straffedes haardere end ellers. Den, hvis Hus
blev revet ned for at standse Ilden, og hvis l'ab saaledes kom dem til
gode, der bcede foran Ilden, skulde have Erstatning af disse efter
Raadmændenes Skon.

En Skildring af Livet i Middelalderen vil altid væsentligst hvile
paa Love og Anordninger, paa de Forsøg, som ved saadanne gøres paa
at hemme Tidens Raahed og Voldsomhed. Det vil med andre Ord
sige^ at den særlig laaner sine Farver fra de mørkeste Sider. De lyse
Sider af Samfundslivet, Offervilligheden, Hjælpsomheden, Middelalderens
stærke personlige Tro, Trofasthed og Medfølelse for de Ulykkelige kom-
mer ikke frem her. Men de have eksisteret og givet sig Udslag i stor-
artet Maalestok. LTden ideale Livsmagter vil ethvert Samfund være
dødsdømt, og Befolkningen i Absalons By ved Sundet vanærede ikke
sin store Stifter. Der var baade Menneskekærlighed og Fædrelands-
kærlighed, baade Livskraft og Livsmod hos Borgerne inden for Køben-
havns Volde.

Tredje Afsnit.
København under Kronen.

1416-1536.

Da Kong Erik af Pommern ved Biskop Peder Jensen Lodehats Dod,
den 19de Oktober 1416, bemægtigede sig Kobenhavn, begyndte en ny
Tid at gry for Byen. Alle Borgere haabede og onskede, at Kronen
denne Gang maatte være stærk nok til ikke paa ny at lade sig den
fravriste. At være Kronens Mænd var dog adskilligt mere end at være
Krumstavens Mænd, og Kongens Herredømme over Staden betød Frihed
i mange Retninger, Ophævelse af mange strammende Baand.

Alene det, at det havde været Adelen, der som Kongens Mænd
betragtedes som Modstandere af Biskoppens Magt i Staden, forment at
tage fast Ophold i Byen, havde berovet denne de mangfoldige Fordele,
som en By altid har af at tælle Landets rigeste Mænd mellem sine
Beboere. I de næsten halvhundrede Aar, i hvilke Valdemar Atterdag
havde haft København inde, havde man alt mærket Vindingen ved at
have Adelen i Byen, thi flere Adelsmænd havde i dette Tidsrum taget
Bolig i Kobenhavn. Nu, efter Erik af Pommerns dristige Greb, flyttede
flere og flere hertil og byggede (iaarde i Byen. Det blev gode Tider
for Haandværkeren, Handelen tiltog i Betydning, og Velstanden voksede.

Et Middel til end yderligere, om det ellers havde været nødvendigt,
at vinde Byens Borgere for Kronens Herredømme, var de Privilegier,
som Erik af Pommern den 28de Oktober 1422 gav Kobenhavn. Det
vigtigste var Tilladelsen for Borgerne til, lige saa frit som andre Købstads-

49

borgere, at maatte handle paa Kronens Markeder og Fiskerbyer, Dragør,
Skanør og Falsterbo. Dernæst Toldfriheden, naar de drog til Markeder,
Fiskemarkeder dog undtagne, thi Kronens Told af disse var en af dens
vigtigste Indtægter. Desuden fik Magistraten en Myndighed, den hidtil
havde maattet savne, idet nemlig dens Vedtægter, der skulde indføres i
en Stadsbog, fik lovlig Gyldighed for Borgerne. Endelig tog Kongen
Byen og dens Borgere i sin konge-
lige Fred, Værn og Hegn «for Tro-
skab, Villighed og Tjeneste, som
vi hidtil befundet have af dem, og
de og deres Arvinger og Efter-
kommere os og Kronen og Riget
i Danmark og vore Efterkommere
Konger herefter at med Troskab
gore og bevise skulle til evig Tid.»
Københavns Borgere skulde
snart faa Lejlighed til at vise dets
Troskab i Handling. Havde Byens
Besiddelse paa Grund af dens Be-
liggenhed tidligere været ønskelig
for Kronen, saa blev den nu en
Nødvendighed. Et Par Aar efter
Privilegiernes Udstedelse, i 1425
eller 1426, fordrede Erik af Pommern
pludselig, at fremmede Skibe, som
løb igennem Øresund, skulde be-
tale en Afgift for at faa Lov til
at besejle Sundet, den vigtigste af
det danske Riges Strømme. Afgiften

, ,j , • TT 1 • j .. Armbrøst med Pil o. fra det 14. — 15. Aarhundrede.

skulde erlægges i Helsingør, det

Sted, hvor Sundet var smallest, og hvor det var lettest at fange dem,

der søgte at knibe ud.

Det var den for de danske Konger i Øjeblikket saa behagelige men
i Længden for Landet saa skæbnesvangre Sundtold, som her blev indført,
et direkte Angreb paa Hanseforbundets mægtige Handelsmagt. Var
Kobenhavn i Kronens Magt og med den Flaade, som Erik af Pommern
var ivrig for at skabe, kunde Fordringen om Sundtolden let sættes igen-

4

5°

nem med Magt. Og Frygten for en mægtig Rival i det opblomstrende
København blev mere levende end nogen Sinde.

Det var ikke tresindstyve Aar siden Lybekkerne sidste Gang havde
gæstet Kobenhavn, brændt Byen af og jævnet Borgen med Jorden, og
allerede rejste den sig nu paa en saa truende Maade. Hanserne vare
vante til at spille Mestre i Norden, og om end deres Magt var i Synken,
havde de dog ikke for ladet sig diktere saadanne Bestemmelser. I Juli
1427 stak en stor, vel udrustet hanseatisk Flaade med 8000 Mand i Soen
under Anførsel af Tidemand Sten, Borgmester i Lybek. Den skulde
først skaffe en stor, rigt ladet Købmandsflaade, der ventedes fra Frankrig
til de nordtyske Byer, fri Passage gennem Sundet, og derefter angribe
København. Da Hansernes Flaade den 21de Juli kom op gennem Drog-
den, saa' man herfra en dansk Flaade til Ankers paa Rheden. De

Flaget i Marie Kirke i Lybæk.

danske Skibe, fortæller en tysk Kronike, vare kun smaa og uanselige i
Sammenligning med de høje og brammende hanseatiske Fartøjer, der
først agtede sig til Helsingør for at tage mod Kobmandsflaaden og saa
bagefter vilde gaa tilbage til Kobenhavn og gøre Kaal paa den danske
Flaade samt Byen og Borgen ligesom tidligere.

Det vakte derfor vistnok ikke ringe Overraskelse, da Fjenderne saa',
at de danske Skibe lettede, satte Sejl og styrede ud imod dem. At de
Danske vilde angribe forst, havde man slet ikke tænkt sig, og det pas-
sede aldeles ikke i Hansernes Program. Ved Siden af det lybske Ad-
miralskib sejlede et stort hamborgsk Skib, og Kaptajnen her, en ham-
borgsk Borgmester, Heine Hoyer, raabte over til Tideman Sten, hvad
de vel skulde gore. «Lad os gaa løs paa dem!» svarede Lybekkeren, og
snart fik Danskerne det glatte Lag. Disse holdt imidlertid ned paa
Hamborgeren, der sagtens har været dem nærmest, entrede Skibet og

51

tog Borgmesteren til Fange. Et velrustet dansk Skib, en « Bårse », der
havde en Mængde danske Adelsmænd om Bord, gik løs paa det lybske
Admiralskib. Men Tideman Sten var bleven saa forbløffet over x\n-
grebet paa Hamborgeren, at han, just som de vilde entre, halsede rundt
og vendte Næsen hjem efter. De andre lybske Kaptajner fulgte hans
Eksempel med Undtagelse af Raadmand Johan Beres, der optog Kampen
med det angribende danske Skib og erobrede det. Foruden dette mi-
stede de Danske endnu et Skib, der ogsaa blev taget. Den danske
«Barses» Skibsflag, det ældste, der eksisterer, hænger endnu som Minde
om et lille Held i Lybekkernes store Nederlag under Marie Kirkens Hvæl-
vinger i Lybek.

De Danske fik rig Erstatning. Tre Timer efter Hansernes Flugt
løb Flaaden fra de franske Havne ind i Sundet. Men i Stedet for at
finde den ventede Bedækning blev de modtagne af Kong Eriks Skibe.
Kampen blev lang og blodig; men ved Nattens Frembrud vare alle 46
Skibe, for en stor Del ladede med Vin, i Kongens Vold. Ladningen
og Fartøjerne ansloges til en Værdi af 400,000 Mark. Lybekkerne mi-
stede 1000 Mand.

Men de mange erobrede Skibsflag, som kort efter bleve ophængte
under Frue Kirkes Hvælvinger og siden ere gaaede til Grunde med dem,
«kunde med større Ret end Flaget i Lybek tale om en Sejr og en
mindeværdig Dag».

Medens Københavnerne jublede, blev den uheldige Admiral mod-
taget i Lybek med alt andet end Venlighed. Han blev lagt i Lænker
og havde al Udsigt til at blive halshugget. Ved sin indflydelsesrige
Slægts Mellemkomst fik han dog Lov at beholde Livet.

Dette Nederlag i Sundet sved længe efter til Lybekkerne. Og
Skammen overlevede Skaden. Der blev langt ned i Tiden raabt:
Badekvast, efter dem, d. e. den Kost eller det Ris, som brugtes i Bad-
stuerne til at piske de Badende med. Det var den spottende Paa-
mindelse om, at de den 21de Juli 1427 havde faaet Ris af de Danske.

Men Nederlaget skulde hævnes. Aaret efter kom Hanserne igen,
saa tidligt paa Aaret at man mente at kunne gøre Regning paa, at
den danske Flaade endnu ikke var sejlklar — det havde jo vist sig, at
den, hvor smaa dens Skibe end vare, ikke var til at kimse ad. Den
6te April ankrede 260 Skibe, deriblandt en Mængde Transportfartøjer, med
12000 Mand om Bord, ved Rævshalegrunden. Kong Erik var borte fra
Byen, nede i Sorø. Han var ellers intet Hængehoved, men var paa

4*

52

én Gang bleven betaget af gudelig Iver og var ikke at formaa til at
afbryde sine Andagtsøvelser og komme til Kobenhavn og afslaa den
overmægtige Fjendes Angreb. Hans Gemalinde, den engelske Prinsesse
Philippa, havde imidlertid Hjertet paa rette Sted. Hun drev paa For-
svarsforanstaltninger med al Magt. Da kun faa Skibe vare taklede,
lavede man i en Hast Tommerflaader, forsynede dem med Kanoner og
Mandskab, varpede dem ud af Havnen og lagde dem foran Byen.
Altsaa samme Princip, som man fulgte den 2. April 1801. Da Dron-
ningen havde gjort, hvad hun formaaede til Forsvaret, opmuntret Bor-
gerne og lovet at belønne dem, der udmærkede sig, gik hun og hendes
Jomfruer op i Frue Kirke og bad knælende Gud om Sejr. Imens tord-
nede Kanonerne paa Rheden. 2cx3 Stykker lod sig hore fra Flaaderne
og Slottet, og de Danske bed godt fra sig. Fjendens Landgangsforsøg
mislykkedes, og med deres Forsog paa at spærre Havnen gik det ogsaa
galt. Thi de sænkede Skibe kom til at ligge paa langs i Stedet for
paa tværs og spærrede saaledes ikke Løbene.

tmmmitimmimmmaamiiliÉ^

t£

Skibskanon o. fra det 15. Aarhundrede.

Til Trods for den store Overmagt havde Københavnerne intet
mistet af deres medfødte gode Humør. Tyskerne var saa sikre paa
Sejren, fortælles der, at de i Transportskibenes Lastrum havde en Mængde
tomme Tønder og en Masse Salt for at kunne nedsalte det forventede
rige Bytte af Kvæg. Paa en af de forreste danske Tommerflaader havde
Københavnerne derfor anbragt en Ko, som de under mange vittige Til-
raab bad Tyskerne komme og tage, om de kunde. Til sidst dannede
Fjenden Tommerflaader, ligesom de Danskes, for at kunne flyde ind over
de flakke Grunde og komme vore bedre paa Skud: men ogsaa disse
Angreb bleve afslaaede, og da endelig de Danske gjorde et pludseligt
voldsomt Angreb, maatte Hanserne skyndsomst flygte. Da Sejrherrerne
om Eftermiddagen gik i Land, blev de modtagne med Jubel af Byens
Borgere. Selv Dronningen gik dem i Møde med sine Jomfruer, takkede
dem med mange Hædersbevisninger og sørgede for Hjælp til de Saa-
rede. Og om Aftenen traadte de glade og utrættelige Krigere Dansen
paa Slottet med de adelige Fruer og Jomfruer.

53

Dronning Philippa havde altid været meget afholdt af Køben-
havnerne. Hun havde ved enhver Lejlighed søgt at bøde paa sin
kongehge Herres Fremfusenhed og Strenghed, og hendes modige Hold-
ning under Lybekkernes Angreb forøgede i hoj Grad hendes Folkegunst.
Hendes Død i 1430 vakte derfor almindelig Sorg i
København.

Kong Erik havde vist Byen og dens Borgere
saa megen Interesse ved sine Forsøg paa at hæve
Handel og Haandværk, at han sikkert ogsaa har
vundet sig mange Hjerter blandt dem. Tilmed
bar han i sin Person mange af de Egenskaber til
Syne, som Nordboerne i gamle Dage satte særlig
Pris paa hos deres Konge. «Han var velskabt»,
fortæller Æneas Sylvius, den senere Pave Pius II,
der saa' ham ved Kejser Sigismunds Hof i 1424,
« havde guldgult Haar, rodmusset Ansigt og en
lang og smal Hals. Han bar ejendommelige
Klæder og dækkede sin Hals med et Linned
Tørklæde, der blev holdt sammen af et gyldent
Spænde. Ene, uden Hjælp og uden at bruge Stig-
bøjler, svang han sig op paa sin Hest, og han
drog alle Kvinder, især Kejserinden, til sig med
Elskovs Attraa. »

Men Adelen var ham ikke god, og den greb
enhver Lejlighed, der frembod sig, til at tilføje
ham en Krænkelse.

En Dag vandrede Oluf Axelsen Thott, en af
de fornemste Riddere i Landet, fra sin Gaard i
Vimmelskaftet med sine Svende ned ad Gaden.
Paa Højbro — fortælles der — mødte han en
Dame, agende i en grøn Karm, og uden at kende
hende blottede han ærbødig sit Hoved for en saa
standsmæssig korende Kvinde. Men bag ved sig
hørte han sine Svendes Latter; de havde bedre
Øjne end deres Herre. Hr. Oluf vendte sig rasende om og fik nu at vide,
at det var Kongens Frille, som han havde bøjet sig saa dybt for. Jomfru
Cæcilie, hvem Hs. Naade havde taget til sig efter Dronningens Død.
Og nu maatte den udviste Hoilighed gøres nul og nichtig. I en Haande-

ProcessioDssværd
fra 15. Aarhundrede.

54

Spidshat.

^cnding havde han indhentet Karmen, væltet den og med sit gode
Sværd givet den stakkels Jomfru Cæcilie, som laa paa Gaden, tre Slag
paa det Sted, hvor Folk pleje at være højest, naar de sanke Spaaner,
samt befol hende at sige sin Herre, at hun en Gang skulde skille ham
ved Danmarks Rige.

Det kan nu nok være at Hr. Oluf Axelsen ikke
handlede udelukkende af sædelig Harme, da han saa-
ledes tog sig for at revse Jomfru Cæcilie, fordi han
ikke selv havde brugt sine Øjne. Men Kroniken for-
tæller, at det var i Harme over ikke at kunne faa
Oprejsning for den Tort, der var overgaaet hans
Hjærtenskær, at Kongen forlod Landet og drog til
Gulland.

Om end Kobenhavn var kommet under Kronen,
og dens Betydning for Riget havde vist sig ved, at
Kong Erik havde gjort den til Flaadestation, var Byen dog ikke naact
saa vidt paa Rangstigen endnu, at den kunde komme i Betragtning ved
en saa stor Højtidelighed som den indkaldte Konge, Christopher af
Bayerns Kroning, der fandt Sted i Ribe 1443. xMen nogle Maaneder
efter sin Ankomst og Hylding paa Viborg Landsting tog han Ophold
paa Kobenhavns Slot, afviste Roskildebispens Forsøg paa at komme i
Besiddelse af Byen og gav i Oktober 1443 en ny Stadsret, hvor
Biskoppens Højhed over Staden ikke berøres med et Ord. Forst nu
lilev Kobenhavn ligestillet med Landets øvrige Købstæder og fik alle

de Friheder, som Borgerne havde sat saa
megen Pris paa og længtes saa meget efter
at opnaa.

Det er et Udtryk for den Betydning,
man tillagde København, at Ckristopher af
Bayern og efter ham de folgende Konger
tog fortrinsvis Ophold i Kobenhavn. Om
en Residensstad i moderne Forstand kunde
der ikke den Gang være Tale, thi Regeringci^
havde ikke noget fast Sæde. Kongerne
færdedes hele Aaret paa Rejser rundt om i Landet, dels for at skifte
Ret, dels for at nyde det dem i Landsdelene tilkommende Underhold,
hvilket udgjorde en betydelig Del af deres Indtægter. Og paa disse
Rejser fulgtes han af hele Regeringsmaskineriet.

StormhiJi fra 15. Aarhundrede.

55

Men at København nu blev betragtet som Kongens Hovedsæde og
Hjemsted ses af, at alle kongelige Festligheder og Højtideligheder fra nu af
foregaa her. Og den Første-Rangsplads, som Byen herved kom til at ind-
tage mellem Landets Købstæder, den Prunk og Øjenlyst, som ved saa-
danne Lejligheder udfoldedes, har sikkert glædet dens Mænd og Kvinder
i lige saa høj Grad som de dyrebare, endelig opnaaede Friheder, og
givet dem den Smag for at se og spørge Nyt, som fra gammel Tid har
udmærket Hovedstadens Beboere.

For at saadanne festlige Begivenheder i det hele kunde foregaa i
København, maatte Borgen være rejst paa ny. Den gamle Østergaard,
hvor Kongerne sandsynligvis tidligere havde haft Øphold, naar de vare
i Kobenhavn, nævnes sidste Gang i 1380; senere findes paa dens og
tilhorende Grundes Plads Vingaarden (som har givet Navn til Vingaards-
stræde), d. v. s. Frugthaven, der hørte til Borgen. Den almindelige
Betegnelse paa en saadan Frugthave var ellers Abildgaarden, men Vin-
gaarden bar sit Navn med Rette; her dyrkedes virkeligt Vin, hvis Druer
senere hen i Tiden læskede Kong Hans.

Man tor da vistnok antage, at Erik af Pommern efter at være
kommen i Besiddelse af Kobenhavn, har sløjfet den gamle kongelige
Gaard og lagt dens Haver og Grunde ind under Borgen. Men Borgen
selv har sikkert været rejst paa ny efter dens Ødelæggelse i 1368.
Det var Kong Erik, der byggede Malmøhus, Landskrone og Borgen ved
Krogen, den sidste i Anledning af den af ham paalagte Sundtold, og
han har ganske sikkert ikke ladet den By, som han selv betragtede som
Rigets naturlige Midtpunkt, hvorhen han ogsaa en Tid tænkte at forlægge
Sundtolden, ligge aaben mod Søsiden uden sit forsvarlige Værn og Fæste.

Hvorledes den nye Borg — eller nu rettere det nye kongelige
Slot — saa' ud, have vi ingen Efterretninger om. Men den har sand-
synhgvis, i Lighed med andre samtidige Borge, bestaaet af en Ringmur
inden for Graven, forsynet med Rundeler og støttende sig til et fast
Punkt, i dette Tilfælde sikkert det oprindelige Taarn, det senere Blaataarn.
Øp til denne Ringmur og med Benyttelse af den som Ydervæg laa de
øvrige Bygninger, som vare nødvendige Tilbehør til en fast Borg, og
som altid laa enkeltvis, Køkken, Bryggers, Bagers, Malthus, Stalde,
Lader, Smedjen, Rustkammeret, Fangetaarnet og Kirken samt endelig
Beboelsesrummene, Borgstuen, Fruerstuen og — under forskellige Beteg-
nelser — Slotsherrens særlitie Hus.

56

Trods Udvidelser og F'orandringer kan man endnu i Grundteg-
ningerne til det gamle Københavns Slot spore det oprindelige, ovenfor
skitserede Anlæg.

I 1428, da Sejren over den lybske Flaade blev fejret med Lystighed
og Dans paa Slottet, maa dette have staaet færdigt i det væsentlige.
Men sin Indvielse som kongeligt Slot modtog det dog først ved Chri-
stopher af Bayerns Bryllup i 1445.

De mange tyske, særlig bayerske Herrer, som i denne Anled-
ning kom herop, og som vare vante til større Bekvemmelighed, fandt
sikkert alt over al Maade tarveligt og ringe, og de fik dog altid det
dyreste og det fineste. Derfor sukker den svenske Rimkronike:

De Tyske gaves nok hvor de vare

Men de Svenske maatte undvære,

De vorde og mest til Ende trykte

Mange Svenske det fortykte (tykkedes ikke om)

Gode Mænd og Kvinder baade,

At de vorde saa forsmaa'de.

Thi af Guld og Sølv og fagre Heste,

Af alt fik Bayrerne det bedste,

Baade Graaskind, Hermelin og Maar,

Hvad de bad, det Kongen ej spared.

De finge og første Foder, hvor Kongen gæsted,

Af Kælder og Stegerhus det bedste.

Den Glans og Pragt, hvormed de optraadte, stak den jævnere
danske og svenske Adel stærkt i Øjnene. Men den københavnske
Svaghed overfor alt fremmed viser sig allerede i det skønneste Flor, idet
mange Adelsmænd af god gammel dansk Byrd senere paastod, at deres
Forfædre var indvandrede med Christopher af Bayern. Finere Oprindelse
kunde man ikke tænke sig.

Bruden, Dorothea af Brandenborg, samt hendes Faster, Hertuginden
af Brunsvig, og deres kvindelige Ledsagere kom kørende i forgyldte
Vogne — de mandlige Bryllupsgæster vare til Hest — igennem Sælland til
København. Mange fornemme Gæster gav Mode, Markgrever og Her-
tuger baade fra Marsk Brandenborg og Bayerland. Og tyske vare de alle.

Dog kunne vi glæde os over, at Bryllupsindbydelsen til Adelens
Damer herhjemme, trods Kongens Tyskhed, har været paa Dansk. Arild
Huitfeld har optegnet den for «den Tids Simpelheds Skyld », og man

57

ser, at Formlen for Indbydelser til saadanne kongelige Fester har holdt
sig uforandret i næsten 200 Aar, til langt hen i Christian IV's Regering.
Indbydelsen lød først paa Søndag den 29de August.

« Vider, at Vi med Guds Naade ville holde vort Bryllup første Søn-
dag efter Bartholomæi Dag næstkommendes her udi Kobenhavn. Thi
bede vi kærligen, at I rette eder derefter, saa at I komme hid til os
Søndag før Bartholomæi Dag det seneste, saa at I fare ud med os imod
vor Fæstemø, at I for vor Skyld reder eder kostelig ud med kostelige
Klæder, Smykker og andre saadanne Stykker og med eders bespændte
Karm og fagre Heste og vel udredte Svende og gører eder glade med
os den Tid over og værer
Gud og os velkommen. In
Christo valete».

Bryllupet kom dog ikke
til at staa den første Søndag
efter St. Bartholomæus Dag.
Denne Dag hedder jo endnu
hos Folk paa vore Kyster
«den slemme Bartholomæ»
paa Grund af de ofte paa
den Tid indtræffende stærke
Storme (Høststorme), og det
var muligt Frygten for Sø-
sygen og den oprørte Østersø,
der holdt Brandenborgerne
fra at benytte den korteste
Route til Kobenhavn, Warne-
miinde-Gedser, hvor der paa Odden i alt Fald senere laa en Kongsgaard
for at kunne yde Ly og Bekvemmelighed og passende Opholdssted til
de ofte forkomne Rejsende. Og Tyskerne vare jo aldrig Helte til Søs,
men foretrak vist den Gang, som saa ofte senere, at gøre den lange
Omvej gennem Lånte Holsten, Slesvig og Fyn. Bryllupet kom først
til at staa den 26de September. Dagen efter kronedes Dronningen, «som
var meget dejlig, vis og klog», og 3 Aar efter sad hun Enke «paa Slottet
med de høje Mure».

Københavnerne have næppe i Begyndelsen været synderlig hen-
rykte over den bayerske Hertug, der som nærmest beslægtet med den
gamle Stamme var konmien paa Danmarks Trone. Thi paa et mindre

Christoffer af Bayerens Segl.

udviklet Kulturtrin betragter man altid en Fremmed med Mistænksom-
hed og skarp Kritik. Ogsaa det tyske Sprog var man imod. Allerede
1296 ved Erik Menveds Bryllup udtales tydeligt i Folkevisen Glæden
over, at han har ægtet en svensk Prinsesse:

<Der var Glæde i Frue Kloster,
De Nonner de læste og sjunge,
End var der mere i Kongens Gaard,
De legte med danske Tunge. »

Den nye Konge tog straks fat, hvor Erik af Pommern havde sluppet,
med at begunstige sine Landsmænd. Det var ikke nok med, at de altid
fik det bedste. Men

f Alt hvad Svenske og Danske Kongen tilraaded,

Han gjorde dog, hvad Bayrerne bade.

Det var til Fromme eller til Skade,

Han trode bedst, hvad Bayrerne sagde,

De komme aldrig saa arme løbende hid,

De vorde straks rige inden stakket Tid.

Den, der kom med reven Kjortel og stakket Sværd,

Han fik snart tusinde Mark værd. s

Dog, det blev den indfødte Adel for groft: den tog sig da paa
gennem Rigsraadet at undervise Kongen i flere Sager », hvorover

-Han blev da saa harmelig og vre'

I otte Dage gad han ej snakke eller le. »

Men da han havde faaet Tid til at sunde sig, faldt han til Føje
og hjemsendte sine kære Landsmænd.

Kong Christopher var en ægte Bayrer, trivelig, lille, gemytlig og
godmodig. Den sidste Side af hans Karakter kommer udmærket frem i
det Svar, han gav paa Klagerne over Erik af Pommerns Soroveri : «Xaa,
Morbroder skal ogsaa leve I » Med saadanne Egenskaber har han sik-
kert snart vundet Befolkningen for sig og er kommen paa en god Fod
med Københavnerne. Og i en Retning stod man ganske paa Kongens
Side i København, han kunde ikke lide Hansestæderne, men begunstigede
Hollænderne og Englænderne paa alle Maader. At hans Vrede dog
ogsaa kunde gaa ud over disse, naar de ikke vilde rette sig efter Paa-
budet om Sundtolden, viser følgende Vers:

59

<Af alle sine Riger samlede han Folk

Og lod tage mangen Kog og Holk (forskellige Skibe'i

Af Hollænder og Engelske i Øresund,

De Købmænd angre det lange Stund.

Han fik der Gods over al Maade,

Desværre maatte Købmændene lade o : finde sig deri).

Mest alle de Huse, i København vare,

Fyldtes med Graaskind, Voks og Købmandsvare. »

Erik af Pommern, der havde frataget Roskilde Bispestol Koben-
havn og Roskilde By den ældgamle Værdighed som Rigets første By,
havde ladet Dronning Margrete jordfæste i Dom-
kirken og 1423 rejst det prægtige Mindesmærke
over hende. Da Christopher af Bayern døde i
Januar 1448, fulgte Rigsraadet det givne Eksempel,
og dermed var Roskilde for et Tidsrum af over
400 Aar gjort til de døde Kongers By. Og ved
den nye Konges Kroning det følgende Aar i Frue
Kirke i København fik denne By sit officielle
Præg som Arvtager efter Rigets gamle Hovedstæder
Ribe og Roskilde.

Den i8-aarige Enkedronning var sikkert efter
sin Ægteherres Død Genstand for megen Del-
tagelse. Ved hendes Ankomst til Landet havde
saavel det danske som svenske Rigsraad forpligtet
sig til, at hun af hvert Rige skulde have udbetalt
15000 Gylden, om hun efter Kong Christophers
mulige Død skulde ville forlade Landet. Dette
maatte altsaa for enhver Pris undgaas, og Rigens
Marsk, Hr. Oluf Axelsen, «tog hende til sig»
for bedre at kunne passe paa hende. Derfor
var Valget af Tronfølger af den største Interesse
for hende, thi Rigsraadet vilde jo helst tage en
ugift Mand, at Enkedronningen kunde blive for-
sørget med det samme, og Landet slippe for Lysekrone o. fra det
at betale de mange Penge. Men Dronning

Dorthea var en energisk Dame, der altid vidste, hvad hun vilde, og det
menes, at hun var i Forstaaelse med Hertug Adolf af Sønder-Jylland, da
denne afslog Rigsraadets l'ilbud om den danske Krone og henviste til

Aarh.

6o

den 22-aarige Grev Christian af Oldenborg. Hendes Sørgeaar blev saa-
ledes ikke af lang Varighed. I Januar var Christopher af Bayern død
og i September blev hun trolovet til Grev Christian af Oldenborg.

Den 28de Oktober 1449 oplevede Københavnerne da en saa straa-
lende Dobbelt-Festlighed som et Kongebryllup og en Kroning, og de ses
allerede at have lært at smykke deres By i en saadan Anledning.
Gaderne vare blomsterstrøede, Husgavlene prydede med Kranse og Guir-
lander. Dannebrogsflag og røde og hvide Baand, som i vore Dage
spille en Hovedrolle ved slige Udsmykninger, vilde man den Gang for-
gæves spejde efter; har der været noget af Baand og Farver mellem
det gronne, har det sikkert været alt muligt spraglet Øjenlyst imellem
hinanden med væsentlig Benyttelse af Gult og Rodt. Egentlig skulde
det være Guld og Rodt, men det faldt de fleste for dyrebart. Guld og
Rodt var nemlig de oldenborgske Husfarver, og det var en udsøgt Op-
mærksomhed af Kobenhavns Borgerskab at møde, 400 Mand stærk, i
rode og gule Hoser (o : Benklæder og Strømper ud i et") og paradere
med Spyd og Okser i Gaderne, lige fra Slottet op til Frue Kirke. Det
er forst i vore Dage, at Husfarverne, Guld og Rødt, ere blevne ind-
skrænkede til Hoff"ets Brug alene, nemlig da Officererne mistede deres
gul- og rødstribede Skærf og Feltmærket i Porte d'Epéerne forandredes.

Brylluper foregik den Gang om Morgenen, og inden Kl. 8 kan
man vist være sikker paa, at de to Trommeslagere og de to Trompetere,
der aabnede Brudetoget under vældig Klokkeringning, have svunget ud
over Slotsbroen ad Hojbro til. Efter dem fulgte den danske og hol-
stenske Adel i lange Kapper med Guldkæder om Halsen og Sværd ved
Lænd. Derpaa fulgte 12 Trompetere og 2 Trommeslagere, der spillede
op foran Adelsmændene, Rigsraaderne, der bar Rigsæblet, Scepter og
Krone. Efter dem red den vordende Konge. Han var nem at faa Øje
paa; han ragede højt op over alle andre og var synlig for alle Til-
skuerne. Thi Christian I var en ren Kæmpe, med langt rødgult Haar,
frisk Ansigtsfarve, stor kroget Næse og en skarp Profil. Saa allerede hans
Ydre har maattet gore Indtryk paa Byens Befolkning. Hans Fader,
Grev Diderik den Lykkelige, og hans Morbroder, Hertug Adolf, red ved
Siden af ham, fortælles der i den gamle Beretning. Grev Didrik var
imidlertid død 9 Aar forinden, saa dér maa vor Hjemmelsmand have husket
fejl, eller har maaske taget for stærkt til sig af Bryllupsollet, hvilket nok
kunde ske, thi Gæsterne beværtedes saa stærkt fra den tidlige Morgen,
at der vel var dem, der allerede saa' Syner paa Vejen til Kirken.

6i

Vor Frue Kirke stod efter Tidens Skik festligt pyntet, « draget, »
som det hed, med Klæde paa Langskibets Sider og med Purpur i Koret,
med Lys i Lysekronerne og paa dens mange forskellige Altre, særlig
dog paa Højaltret, hvor Rigsregalierne bleve hensatte af dem, der
bar der.";.

Kort efter ankom Enkedronningen, agende i en gylden Karm for-
spændt med 4 hvide Heste, prægtig smykkede med guldbaldyrede Dæk-
kener og Bringetøj besat med Guldplader, og med vajende Fjerbuske.
Dronningen bar en bræmmet, guldvirket Kappe, hendes lange Haar blev
sammenholdt med et gyldent Smykke og hang ned over Skuldrene. Hun
fulgtes af de adelige Fruer og Jom-
fruer; thi det var kun Jomfrubruden
der førtes til Kirken af Mænd.

Kroningen foregik i det væsent-
lige med det samme Ceremoniel som
brugeligt for Valgkongerne lige til
den første Arve-Enevoldsherres og
Konges Kroning i 1671. Et af de
vigtigste Punkter var, at det samlede
Rigsraad, efter at Biskoppen havde
taget Kronen fra Alteret — «hvor
den var henstillet i Guds Varetægt*
— og sat den paa Kongens Ho-
vede, alle som en gik hen og be-
rørte den med den ene Haand for at antyde, at det retteligen var Rigens
Raad, der gav Kronen bort. Derpaa greb Kongen Sværdet og svang
det drabelig til alle 4 Himmelhjørner for dermed at betegne, at han
mandeligen vilde værge Land og Folk mod alle Fjender. Derefter slog
han en Del Adelsmænd til Riddere, og først saa foregik Vielsen, ved
hvilken han og Enkedronningen knælende foran Alteret vekslede Ringe,
der funklede med dyre Stene.

I Tilbagetoget red Kongen under en Tronhimmel, som blev baaren
af Adelsmænd, med Kronen paa Hovedet, Rigssværdet ved Siden og
Sceptret i sin Haand. Bagefter kørte Dronningen i samme statelige
Færd som for. Og ned til Slottet gik det nu i adstadig Pasgang af
Hensyn til de Herrer med U'ronhimmelen, som ellers ikke kunde
vinde med, under Klokkeringning fra alle Kirker og Stykkernes Løsning
(d. V. s. Kanonskydning) fra Slottets og Byens Mure.

Medaille med Christian I. 's Portræt.

62

Men om hvad der foregik paa Slottet faar man intet at vide; og
vi kunne saaledes ikke afgøre, om man om Aftenen, da Bruden med
Fakler og Blus blev fulgt til den opredte Seng i Brudesalen, fulgte
den gamle danske Skik, ifølge hvilken Brudgommen skulde tilkæmpe sig
Vejen til sin Brud og til sidst med et mægtigt Spring sætte op i den
høje Seng, eller om man fulgte den nye tyske Skik, at Bruden ble\-
«werpet» o: kastet op i Sengen til ham. Men det kan man være
sikker paa, at de bleve retteligen gifte med alle de Ceremonier og al
den Lystighed, Spisen og Drikken, som Tiden fordrede.

Og desværre lære vi heller ikke den kongelige Bryllupsvise at
kende, som efter gammel Skik blev lagt om hver kongelig Bryllupsfærd
og sunget efter Bordet, og til hvis Toner man traadte Dansen.

Første, anden og tredje Dags Bryllup stod paa Slottet, men paa
den fjerde red Kongen Dystløb med sine Gæster paa Gammel Torv.
Midt paa Torvet prangede paa en Forhøjning de udsatte Priser, der
bedstod af Halskæder og Kroner vævede af det røde Guld. Men alle-
rede nu gik det saa fint til, at det ikke længer var de fyrstelige Damer,
der under Trompeternes Lyd uddelte Priserne til dem, der havde brudt
de fleste Landser, men derimod 8 dertil udvalgte Møer.

Finhed og Belevenhed var ellers ikke det, der mest udmærkede de
velbyrdige eller højbaarne Herrer og Fruer i de Tider. Det føler man
tydeligt, hvergang de kom i Berøring med Sydens Folk. Da Dronning
Dorothea i 1488 for angen Gang som Pilgrim besøgte Rom, fandt Pavens
Ceremonimester hende hverken høflig eller venlig, og hendes Hofmester,
den gamle Johan Oxe, omtaler han som en fuldstændig udannet Person,
en « komplet Bonde ».

Men ved et Bryllup herhjemme var man jo kun sammen med Folk
af samme Dannelse og samme Kulturstandpunkt. De nordtyske Fyrster
og Herrer, som maatte være med, skulde saa vist ikke hævde nogen
Overlegenhed i den Retning. Snarere turde de kunne lære høviske
Sæder i Danmark.

Dog paa et Punkt fandt Christian d. I. Forholdene for tarvelige,
og det var med Hensyn til Kobenhavns Slot, hvor der allerede nu var
alt for ringe Plads. Han begyndte derfor Opførelsen af en vesthg Fløj,
som først blev fuldendt under hans Søn og Efterfølger. Og derved op-
naaede han, dog for sent til Glæde for sig selv, at faa en Sal, som kunde
tilfredsstille enhver Fordring i Retning af Plads, og som derfor kaldtes

63

«den lange Sal» eller « Dansesalene, og som først langt ned i Tiden
ved tysk Paavirkning fik Navnet « Riddersalen«.

Man kan sikkert trygt gaa ud fra, at Københavnerne med Interesse og
Deltagelse have fulgt Begivenhederne i Kongehuset, og at de med Glæde
have hilset de to Prinsers, Olufs og Knuds Fødsel. Thi Tilstedeværelsen
af en bestemt Tronarving var den Gang en fast Borgen for en rolig
og fredelig Udvikling. De døde imidlertid begge i den spæde Barn-
dom, men i 1455 fodtes der en ny Tronarving, Hans, og til ham satte man
nu sin Lid og glædedes ved, at han havde naaet Manddomsalderen, da
han i 1478, med stor Pomp og med alle de gamle brugelige Ceremonier,
holdt Bryllup i København med den sachsiske Prinsesse Christine.

Allerede Erik af Pommern havde haft i Sinde at anlægge et Uni-
versitet i den for Kronen nyerhvervede By, og 3 Aar efter at han havde
frataget Roskilde Bispestol den, opnaaede han Pavens Tilladelse til at
oprette et Universitet i et af de 3 nordiske
Riger. Han kunde ikke godt anføre Køben-
havn som det Sted, hvor han vilde lægge
det, da Navnet alene mulig kunde vække
ubehagelige Minder om Kirkens Tab; men
det er sikkert den By, han tænkte paa.
Tidernes Urolighed havde imidlertid nødet
ham til at lade det blive ved l'anken, og
Christian d. I. tog derfor Sagen op og e ^ . a ^

o tn r a Ridderhjælm o. fra det 15. Aarh.

fik fornyet Tilladelse af den hellige Fader.

Men hvad det kneb mere med at faa, var de fornødne Midler. Thi
Penge var det altid grumme smaat med, og da Kongen den i. Juni
1479 i Frue Kirke højtideligt indviede den nye lærde Højskole, havde
den nok baade en Vicekansler og en Rektor og udenlandske Docenter,
men hverken sine egen Bygning eller sine egne Indtægter. Samme Aar
laante Kongen derfor af Magistraten en Del af det gamle Raadhus, der
laa paa Hjørnet af Raadhusstræde og Nørregade, altsaa paa den nu-
værende Bispegaards Plads. Thi Universitetet hed paa Dansk «Studie-
gaarden», og ligesom Raadhuset havde givet det forbiløbende Stræde
Navn af Raadhusstræde, saaledes forandrede Gaardens nye Anvendelse
som Studiegaard Strædets nye Navn til Studiestræde.

Det ældste, foran omtalte Raadhus, der laa i Klædeboderne henimod
Hjørnet af Skoboderne (senere fordrejet til Skovbogade) paa denne Gades
vestlige Side, er uden Tvivl gaaet til Grunde under Byens almindelige

64

Ødelæggelse i 1368. Da den atter begyndte at komme til Kræfter, rejste
det nye Raadhtis sig paa den nuværende Bispegaards Grund. Ved den
gennemgribende Restauration af Bispegaarden, der for nylig har fundet
Sted, har man fundet forskellige Murlevninger af det gamle Raadhus,
der kun har optaget lidt over Halvdelen af den nuværende Hoved-
bygning. Det synes at have været prydet med et firkantet Taarn og
har sandsynligvis haft hoje gotiske Trappe-Gavle.

Selv om man nu erindrer, at en stor Del Retshandeler foregik under
aaben Himmel, paa Tingstedet, skulde det dog synes, at Raadhuset var for
lille til at laane nogen Plads ud til Lærdommen. Og den samme Opfattelse
har uden Tvivl været næret af den velvise Magistrat. Thi næppe vare

de 10 Aar — som Laanet
til Kongen havde andraget
— gaaet, før Borgmestre,
Raad og nogle af Bor-
gerne, benyttende sig af
Kongens Fraværelse, tog
det gamle Raadhus volde-
lig fra Doktorerne og
Mestrene (o: de Hoj-
lærde) der i Byen.

Dette Udtryk : det
gamle Raadhus, vidner
om, at der alt da var et
nyt Raadhus, om ikke
færdigt saa dog nærved, og saa kunde der jo være nogen Mening i at
laane Videnskaben noget af Pladsen paa det gamle. Og Enden blev da
paa det, at Kongen 1496 ved Mageskifte med Byen erhvervede det
gamle Raadhus til fortsat Benyttelse som Universitet.

Det tredje Raadhus, hvis Opforelse vist allerede falder i Slutningen
af det 15. Aarhundrede, laa paa Gammeltorvs sydlige Grænse med Facade
ud mod dette og Bagsiden ud mod Haverne paa den Plads, der senere
fik Navnet Nytorv, Færdselslinien mellem de senere anlagte Gader
Nygade og Frederiksberggade gik lige forbi dets Facjade. Det er dette
Raadhus som efter at være brændt i 1728 og atter opfort stod til
Branden 1795. Senere blev der foretaget forskellige Forandringer ved
Bygningen, men et Kobberstik fra Slutningen af det i6de Aarhundrede
viser uden Tvivl, hvorledes det oprindelig saa' ud, nemlig som en i

Egetræsbænk o. fra det 15. Aarhundrede.

65

Forhold til de øvrige Huse i Byen hoj Bygning med Trappegavle. Ved
Siden af Indgangen ragede en mægtig Jærnarm frem fra Muren og bar
en «Ildpande», hvori der holdtes et Baal vedlige Natten over, maaske
som et Symbol paa den vaagende Retfærdighed, men sikkert allermest
til Glæde og Oplivelse for Raadstuevagten. Over Døren var anbragt
Byens Alenmaal, med hvilket justerede Maal Kræmmernes private Alener
for visse Aarsagers Skyld undertiden blev sammenlignede.

Foran Raadhuset, omtrent hvor Springvandet nu har sin Plads,
fandtes Retterstedet og Kagen, hvor Henrettelser og Kagstrygningen
foregik under almindelig Tilstrømning.

København vandt ikke blot et Universitet ved Kongens Romerfærd,
den fik tillige et Hospital, der bedre stemmede med Tidens Fordringer
end det, som Johannes Krag i sin Tid havde stiftet. Den fromme Konge
havde selv over for Paven beklaget sig over, at der i hele hans
Rige ikkun fandtes et eneste Helligaands Hospital. «0g i den By
København sker der nu stor Tilstrømning af Fyrster og Adelsmænd,
Væbnere og Svende, og findes der dog intet Hus, i hvilket udsatte Børn,
fødte af fattige Forældre eller uden for Ægteskab, kunne optages, fødes
og underholdes.«

For at slige Misgerninger, som ikke tyde paa, at Sædeligheden stod
synderlig højt i Staden, ikke skulde ske, tillodes det nu Kongen at om-
danne Helligaands Hospitalet — der med Urette havde baaret dette
Navn, idet der hverken var Orden eller regelret Observans — i Lighed
med det til den HeUig Aand indviede Hospital uden for Roms Mure,
Saxia de Urbe. For dette nærede Kongen særlig stor Ærbødighed og
havde skænket det en stor Sum Penge, efter Sigende for at løse sig fra
Løftet om en Pilgrimsfærd til det hellige Land.

Det var mulig denne Kongens Gavmildhed mod det romerske
Helligaandshus, der bevirkede, at han ikke betænkte den hjemlige Stiftelse
med rede Penge, men nøjedes med at give det Lov til at samle Almisse
over hele Riget og opfordrede andre til at vise sig godgørende imod det.
Og snart fik det Gods i Mængde, den største Gave kom fra Stifterens
Enke, Dronning Dorothea, der i 1495 skænkede det en Gaard i Høj-
brostræde og meget Gods paa Sjælland. En Raadmand, Bent Hakenberg,
gav — foruden en Gaard i Byen — to Sæt Messeklæder med to blaa
Hageler, en sølvforgyldt Kalk og 100 xMark lybsk.

66

Men den vigtigste Indtægtskilde blev dog den pavelige Tilladelse,
som Klosterbrodrene j: Medlemmerne af det Broderskab, der plejede de
Indgivne aandeligt og legemligt, og som vare gejstlig Tvang underkastede,
fik i 1497 til at meddele fuldstændig Aflad. Thi det skulde være en
ualmindelig renlivet Mand, der ikke — naar Døden nærmede sig —
havde en eller anden lille Post i Regnskabet, som han gruede for skulde
komme til at svie til ham i Skærsilden, og som ikke haabede ved
fromme Gaver paa det sidste at slippe saa meget nemmere gennem
Prøvelsen.

Den gamle milde Stiftelse, som i saa mange Aar har været til
Velsignelse for en stor Mængde Mennesker, staar endnu i fuldt Flor.
Det er det gamle Vartov; et Navn, der blev hængende ved Stiftelsen,
da den under Christian IV blev flyttet tilbage til Byen fra den gamle
Gaard Vartov paa Strandvejen. Stiftet 1294, udvidet og forbedret i 1474,
undergik den i 1530 sin største Forandring, idet Helligaandshuset da ophørte
at være Kloster, og Stiftelsen vedblev at bestaa som Hospital alene.

At Christian I. dog ikke udelukkende overlod Omsorgen for sin
Stiftelse til andre, have vi et Vidnesbyrd om i den smukke Bygning, der
en Tid benyttedes som Begravelseskapel, og som nu atter er fort tilbage
til sin oprindelige Skikkelse. Den er opført af Kongen til Brug for
«Klosteret», — hvilket snart blev Helligaands Hospitalets Navn i daglig
Tale — ligesom vist i det hele en Mængde Bygninger i dette Kvarter,
som for en stor Del tilhørte Helligaands Hospitalet og det tilstødende
Graabrødrekloster.

Den betydelige Tilstrømning til den nye Kongestad havde heldigvis
ogsaa andre Følger end dem, der bevægede Christian I til at udvide
og forbedre Helligaandsklosteret, og en glimrende Fremtid syntes
at skulle aabne sig for Byen ved Christopher af Bayerns Politik. Han
hadede de overmodige Hansestæder af fuldt Hjerte og havde sat sig for,
som det synes, at gøre et Angreb paa Lybek for fuldstændig at knuse
dens Magt, der ganske naturligt vilde gaa i Arv til København.
Hans tidlige Død satte en Stopper for denne Gengældelsens Politik,
som maatte glæde enhver Københavners Hjerte. Men Et blev dog
paa denne Tid udført, der efterhaanden brød Tyskernes Magt: det
danske Kompagni eller Hellig-Trefoldigheds Gildet blev oprettet; det
nævnes første Gang i Christopher af Bayerns Stadsret 1443 og skylder
uden Tvivl ham sin Tilblivelse.

67

Christian I kunde ulykkeligvis ikke gore sig uafhængig af Hanse-
stæderne; han skyldte dem Penge, og det lammede alle hans Forsøg
paa at afkaste deres for de danske Købstæder og især for København
saa trykkende Aag. Han maatte derfor nøjes med at tage smaa Skridt.
Det betydningsfuldeste var Ophævelsen af det Tyske Kompagni i 1475,
der tog Brodden af de
fremmede Købmænds
Indflydelse i Koben-
havn. Thi samtidig
blev det c Liggerne« for-
budt at opholde sig
her Vinteren over uden
at tage Borgerskab, og
Kongen tvang saaledes
en Mængde driftige og
dygtige Mænd til at
blive Borgere i Byen,
der derved fik en vær-
difuld Tilførsel af ud-
dannede Købmænd.

Kong Hans, der hav-
de besteget Tronen i
1481, og hvis Kroning
foregik to Aar senere i
Frue Kirke med efter
følgende Ridderslag,
Dystløb og anden lov-
lig Tidsfordriv, gik end-
nu videre i sine Be-
stræbelser for at hæve
Købstæderne og paa-
lagde f. Eks. alle Køb-
mænd, der drev Næring i Landet, samme Byrder og Afgifter som Landets
egne Børn. Hansestæderne, der plejede at faa deres Privilegier stad-
fæstede af enhver Konge straks efter hans Tronbestigelse, holdt han
hen med Snak, og da han endelig efter 8 Aars Forlob stad-
fæstede deres Friheder, var de blevne stærkt beskaarne og baade

Kaabe af guldindvirket, grønt broderet Fløje! med Kong Hans' og

hans Gemalindes Vaabner. Almindelig betegnet som Kong Hans'

Kroningskaabe.

68

Hollændere, Englæntlere, Skotter og Franskmænd havde faaet samme
Begunstigelser.

En af de Afgifter, som det blev paalagt de fremmede — altid
ugifte — Kræmmere at udrede, var i 't^ Peber hver til Magistraten.
Fra den Tid har en ældre ugift Mand paa godt Københavnsk, og der-
efter paa godt Dansk, heddet en Pebersvend.

Uet danske Kompagnis Fremblomstren og det tyskes Ophævelse
viser saa tydeligt som noget den københavnske Handelsstands Selvstæn-
dighed og Magt. Her maatte de fremmede boje sig; i andre nordiske
Byer, Bergen f. Eks., rev de fuldstændig Magten til sig og naaede endog
saa vidt, at de besatte Pladser i Byens Raad. Her blev de aldrig
ligestillede med Byens Borgere. I Christopher af Bayerns Stadsret af
1443 hedder det, at Slotsfogden, Borgmestre og Raad — altsaa Kongens
betroede Mand og Byens Tillidsmænd — skulde indsætte Gildets Oldermænd.
Den, som Oldermand blev paa anden, ulovlig Vis, skulde bøde 40 Mark,
Hælvten til Kongen og Hælvten til Byen, samt hver af dem, der havde
valgt ham, i lige Maade 6 Mark til Kongen og Byen. Men det var
kun Byens egne Børn, der slap saa billigt. Skete samme Egenraadighed
i det tyske Kompagni, blev Bøderne fordoblede.

Det Danske Kompagni var helliget Trefoldigheden, ligesom det
gamle, foran omtalte Skræddernes og Overskærernes Gilde, og var vistnok
en Fortsættelse af dette. Byens stærke Opkomst i det 15de Aarhundrede
kom især Handelsstanden til gode, og med den stigende Flod i Pengekassen
begyndte denne Stand at hæve sig over Haandværkerne. Skrædderne
følte sig trykkede, vandrede ud og stiftede et andet Gilde, men
Overskærerne, Klædehandlerne blev tilbage, og til dem sluttede senere
andre Handlende sig til et nyt og forbedret Trefoldighedsgilde eller
Danske Kompagni, der snart optog Medlemmerne af det ophævede tyske
Gilde. At det nu var Byens fineste Lav, fremgaar alene af den Om-
stændighed, at Byens Borgmestre og Raad vare Medlemmer af det, og
at det _'stundom havde den Ære at have baade Kongen og Dronningen
til Gæst.

Vi mindes endnu om dette gamle Broderskab — der i øvrigt stadig
bestaar og trives fortræffeligt som det Kgl. danske Skydeselskab — ved
Navnet Kompagnistræde, i hvilken Gade Gildehuset laa. Dets Plads optages
nu af Nr. 16, og det gik helt ud til Brolæggerstræde. Gaden hed tidligere
Ladbrostræde, paa Grund af at den førte hen til Skibsbroen. Men nu

69

fik den vestligste De! af den Navnet Kompagnistræde, medens den fjerne
østlige Del beholdt det gamle Navn, der efterhaanden forvanskedes til
Læderstræde. Denne Navneforandring kunde saa meget lettere foregaa,
som Ladbro, der havde givet Gaden sit oprindelige Navn, forsvandt
midt i Aarhundredet, da Havnen blev flyttet ud mod Øst — hvorom
mere i næste Afsnit; — Ladbro blev saaledes snart en ukendt Lokalitet,
hvorimod det nj^e Kompagnihus var kendt af hvert Barn i Byen og paa
den Maade langt mere praktisk som Stedbetegnelse.

Efter Valdemar Atterdag havde Danmark ikke haft nogen indfødt
Konge, og Kong Hans' jævne Danskhed gjorde ham meget afholdt
blandt Københavns Borgere. Hans store Interesse for Sovæsen og
Skibbygning, som jo Københavnerne fra Barnsben var kendte med,
har ogsaa bidraget til at skabe Forstaaelse mellem Kongen og hans
Hovedstads Befolkning, og Skaberen af den danske Orlogsflaade kunde
ikke undgaa at blive populær i København. Paa Bremerholm, der var
vokset betydeligt ved Opfyldning, rejste sig Hus ved Hus, Smedje,
Sejlhus og Reberbane ni. m. ; og snart byggedes her store og smukke
Skibe, der ikke stod tilbage, hverken for Lybekkernes eller de skotske.

«Kong Hans var en passelig høj og firskudt Mand med et bredt og
tykt Liv og Bryst, trindlagt i Ansigtet og vel beskikket Legeme; han
forte ingen Hoffærdighed i sme Klæder, saa man paa Dragten næppe
kunde kende ham fra hans Hofsinder. Han var ikke overflødig i Mad
og Drikke, drak og heller ikke gerne, men hans Drik var mesten dansk
01, og aad gerne gammel Mad efter dansk Vis, uden der kom fremmede
Gesandter eller Rigens Raad og gode Mænd til ham, at han skulde
have dem til Gæst. Thi da vidste han vel at traktere og fare med
dem paa kongelig Vis, som det god Skik og Held kunde have, at intet
fattedes, som hørte til en kongelig Pragt og Herlighed. Og selv sad
han da hos dem til Bords, klædt udi en lang, vid Gyldenstykkes Kjortel,
som slog ned til Skoene, bundet og omgjordet i Midjen, og havde en
dansk Kaarde ved Siden; thi saadanne Sværd efter gammel dansk Vis
gik han altid med og holdt sig baade med Klæder og Værge efter god,
gammel tarvelig, dansk Sædvane og vilde ikke gerne tage efter nogen
ny Vis og Skik, som nu desværre meget brugeligt er. »

Til denne Jævnhed og Tarvelighed hos Kongen passede det godt,
at han en Tid lod sin ældste Søn, Tronfølgeren, opdrage i et borgerligt

70

Hus, nemlig hos Hans Bogbinder. Denne ansete Mand, hvis Badstue Kon-
gen ofte besogte, ikke blot for Badets, men mulig ogsaa for Øllets Skyld,
boede i en stor. gotisk Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Højbro-
stræde, der den Gang og iøvrigt lige til 1795 dannede den vestlige Uel
af Højbroplads. Dette gjorde Kongen vel, for at den unge fyrstelige
Herre skulde faa en skrajipere Optugtelse, end den han kunde faa
ved Hove, hvor alle vilde bidrage til at odelægge ham ved Smiger og
Føjelighed. Hans Bogbinder havde selv Sønner, blandt dem én, Ambrosius-

i^ii)

■^

i%

p*i

^S|

1 Mås,

J^^^b

W'/JS\. ^ "-^M

^^HV ^ " -- 'v^%

rr^ w:..\^' ■

Æ^ ■ '^fc.

^fienC^SBrr^^^^

f S^^^^^L^^^mi^^ML.

LiK im.^isBiki:'^^^

^m:

Æ^Æ

M^^^^i.

f*l^^

t^ ;Hi^.:.^^

K

^^ll^2^B^H

' i.^-i£* '

■ ^^iC^

,* • // li^ ' \

l'r'

'-¥^M

1/ i^ijU' r*'"

iK^^J

i

'My^fiSH

fik'Jå

'/'^•>i

^/'æ/É\ "^ Vd'^

■

iff

\

1^-

■.tA-^

,-A...iii,..' al Koi];

g Lhrlstiaii II samt Hertug Frans og Christian Ils Son
Hertug Hans.

som, efter hans senere Optræden at domme, nok har trængt til at
holdes i Ørene. Hans hele Liv blev præget af Trofasthed og Venskab
over for Christian 11, og det maa antages, at dette Venskab er bleven
grundlagt i de unge Aar, da de vilde Brushoveder sværmede oni ved
Nattetid paa Byens Gader, brod ind i Husene « helst der, som Vinen
smagte bedst og Folk vare smukkest » og satte Skræk i Borgerskabet
ved deres Optøjer. Tilsidst blev der klaget til Magistraten, der gav
Vægtrene Befaling til at lade det gaa en Tid, men endelig, da venlige
Advarsler og Formaninger intet hjalp, lod Klagen gaa videre til Kongen.

71

Denne tog sin Søn for sig «og læste ham et godt Kapitel med Ord
og Svobe»; men om det hjalp synderligt, er et andel Spørgsmaal. Thi
den unge Herre lod sig ikke let sige.

Den Lidenskabelighed og Voldsomhed, der tidlig viste sig hos
Christian II, havde han ikke fra fremmede. Kong Hans var selv en
Mand med stærke Lidenskaber og kunde til Tider henfalde i det dybeste
Tungsind. Ved Undersøgelser, der i vore Dage ere foretagne af hans
Hjerneskal, har man ment at kunne paavise Aarsagen til de Anfald af

Fremstilling nf Dronningerne Christine og Elisabeth samt af Kong Hans's Datter
Knrfyrstinde Elisabeth af Brandenborg.

Voldsomhed, som særlig .Adelen fik at føle, men som ogsaa kunde gaa
ud over andre. Saaledes da han paa en løs Angivelse om Utroskab lod
sin Renteskriver Anders hænge; Mordet paa den rige men ikke saa over-
ordentlig ansete Poul Laksmand, som man endog har mistænkt Kongen
for at have sat i Værk, maa snarest betragtes som et Udslag af
personlige Fjenders Hævn. Men det var selvfølgelig en Begivenhed, der
satte Københavnernes Sind stærkt i Bevægelse, og det blev ivrig diskuteret
i Ølhus og paa Badstue, i Bryggers og paa H øjenloft, hvorledes de to
velbyrdige Herrer, Ebbe Strangesen og Bjorn Andersen, den 22 Juni 1502,

72

ham i Vandet med de Ord

m

«da de havde ædt og drukket med hinanden*, havde mødt Kongens
betroede Mand, Poul Laksmand, havde stukket ham og derefter kastet

«Svøm nu, som din Art er!» Og det
gjorde ikke Sagen mindre interessant,
at Mordene slap bort, uagtet det var
paa Slottets Grund, at Mordet var bleven
begaaet. Slotsherren, — som jo altid
havde Knægte og Drabanter til rede —
syntes ikke at forhaste sig, og det fandt
mange besynderligt. Men Forbavselsen
voksede, da Kongen kort efter Mordet,
paa Sjællands Landsting, beskyldte den
Myrdede for Troløshed og Forræderi,
som var bleven ham aabenbaret af Erke-
bispen i Lund. Hans store Ejendomme
blev konfiskerede til stort Tab for hans
Børn, og det var vel nærmest dette,
der gav Anledning til, at mange, vist
især blandt Adelen, ansaa Kongen for
Ophavsmand til Mordet. '.<Men Stemnin-
gen i København var ubetinget for Kon-
gen og imod Poul Laksmand».

Fuld saa megen Anledning til By-
snak gav dog de underlige Rygter, som
i Efteraaret 15 12 bredte sig fra Slottet til
Byen, — hvordan Slotsherren ofte vaktes af
Bulder og Støj, der dog alle vare til Ro,
og Vægterne aldrig saa' nogen, der kunde
afstedkomme Støjen; hvordan Dørene til
Slotskirken af sig selv om Natten sprang
op; hvordan Alterdugen, som Klokkeren
højt og dyrt forsikrede laa glat og om-
hyggeligt bredet paa det hellige Bord om
Aftenen, om Morgenen blev fundet sammenrullet og kastet til Side. Men
uhyggeligst var dog de dybe Suk, der hørtes rundt om i B3'gningen og lød,
som kom de fra et Menneske i dybeste Vaande. Ingen kunde tvivle paa, at

Det ene af Stenbillederne, Kong Hans,
fra Københavns Slotsgaard.

73

det maatte være Varsler om en eller anden forestaaende skæbnesvanger
Begivenhed.

Da der i Begyndelsen af 1513 kom Budskab til Kobenhavn om
Kong Hans's Dod i Aalborg, var derfor alle forvissede om, at det var

Trappe til Riddersalen i Københavns Sl.itsgaard, opfort af Kong Hans. I de to Sten-
støtter, der pryde Trappen, er hugget Reliefportrætter af Kong Hans og Dronning
Christine. De ses endnu i Porten til Prinsens Palais.

det, Varslerne havde haft at betyde. Men Københavns Borgere havde ingen
Grund til at frygte for Fremtiden. Den udvalgte Konge havde ved mange
Lejligheder tydeligt lagt for Dagen, at han vilde være dem en ivrig Beskytter
imod Adelens og Gejstlighedens Overgreb.

74

Adelens Misstemning mod den udvalgte Konge, der fulgte sin Faders
Lig ned gennem Jylland og over til Odense, var derimod saa stor, at
han har tænkt sig Muligheden af en Overrumpling af Kobenhavns Slot.
Han gav derfor Lensmanden Esge Bilde, Ordre til at forsvare det med
sin yderste Flid passe noje paa, at ingen indlodes over Broen, uden at
de vare ham personlig bekendt. Og dertil maatte han have i Agt, at
Skibbyggerne, der arbejdede paa det nye Orlogsskib paa Bremerholm,
intet skulde savne af Kost og Lon, saa Arbejdet kunde hurtigt faa
en Ende.

Ogsaa til «Os elskelige Borgmestre, Raad og Menighed« i Koben-
havn skrev den udvalgte Konge, og det i de venligste Ord: « Vider, at
den alsommægtigste Gud haver nu kaldet Vor kære Herre Fader af
denne Verden, hvis Sjæl Gud naade, da takke Vi eder for tro Tjeneste
og villig Underdanighed, som I Hs. Naade beviste, hvilket Vi ville
altid gerne med eder forskylde, bedendes kærligen, at I eder ogsaa paa
samme Maade mod Os fuldkommeligen forse og intet paatvivle, at Vi
ville holde eder alle ved Lov og Ret og Skel og ingen af eder uforrette
i nogen Maade, befalendes Eder Gud!»

Det var uden Tvivl Borgerstandens Forvisning om at have Kongen
paa sin Side, der bragte den til paa Herredagen i Kobenhavn, hvor der
særlig skulde forhandles om Haandfæstningens Bestemmelse, ved hvilke
P^orhandlinger Rigsraadet synes at have optraadt med stor Egenraadighed,
at fremtræde med Fordring paa at blive taget med paa Raad. Man
vidste, at en Del af Rigsraadet havde gjort Forsøg paa at formaa Kong
Hans' Broder, den tysk opdragne Hertug Frederik, til at modtage Kronen,
og Borgernes StiUing var saa truende, at det vakte den største Bekymring-
hos Rigsraadet.

Aaret efter, ii. Juni 15 14, blev Christian II kronet i Frue Kirke af
Erkebiskoppen af Lund. Kirken var indvendig draget med Gyldenstykke,
Fløjel og Silke, men den skønneste Prydelse var dog det prægtige Spir,
som vistnok blev opsat i Anledning af Kroningen. Om Opsættelsen for-
tæller et gammelt Sagn, at da Spiret var saa pas færdigt, at man endnu
kun manglede at faa Knappen sat paa, kom Mesteren og hans Mester-
svend op at trættes. Svenden mente, at han var lige saa god som sin
Mester og kunde gøre samme Arbejde som han; denne tog ham paa
Ordet, lod en lang Bjælke lægge ud fra Toppen og surre fast inde ved
Tømmeret, tog dernæst sin Okse og gik, uagtet han var halt, ud paa

75

Bjælken, bøjede sig ned og satte med ét Hug Øksen fast i Bjælkens
yderste Ende, vendte om, gik ind til Spiret igen og bad Mestersvenden
gaa ud og hente den, efter-som han djærvedes til at holde sig lige saa
god som han. Han kom ogsaa lykkelig og vel derud, men da han,
uden at vende sig, spurgte: Mester, hvilken Økse er det, jeg skal tage,
der er jo to, saa vidste Mesteren, hvordan det var fat, og inden han
havde faaet sagt: Gud være din arme Sjæl naadig, laa Mestersvenden
knust ved Taarnets Fod.

Hvis Ordstriden mellem de to Tømmermænd har angaaet Arbejdet
paa Spiret, — og det har den vel sagtens, hvad skulde Mester og Mester-
svend ellers komme op at trættes om paa Arbejdspladsen i de Tider? — •
skylder Eftertiden mulig den forulykkede Mestersvend en Oprejsning.
Mesterens Arbejde syntes i Virkeligheden ikke at have været saa meget
solidt; thi allerede tre Fjerdingaar senere d. ii. Marts 1515, blæste
Knappen ned i en voldsom Storm.

Alt, hvad Københavnerne hidtil havde set af Øjenlyst, maatte
sikkert blegne i Sammenligning med Kongens Bryllup i Sommeren 1516.
Bruden var ingen ringere end Prinsesse Elisabeth af Nederlandene, og
hvem skulde vel kunne udfolde en saadan Pragt som hun, den mægtige
Kejser Carl V's Søster, med sit burgundiske Følger

Bryllupet var oprindelig fastsat til iste Juli, Kongens Fødselsdag,
der i hine Stjernetyderiets Tider blev betragtet som den lykkeligste af
alle Dage. Men Skæbnen havde taget en anden Bestemmelse, og Flaaden,
der skulde bringe den 13-aarige Brud fra Holland hertil, ankrede først
paa Grund af en Mængde forskellige Uheld og Forsinkelser, i Begyn-
delsen af August ved Helsingør.

I København havde man imidlertid haft travlt med Forberedelserne.
Og ere de i Reglen ogsaa, som et gammelt Ord siger, de værste, saa
kunne de dog ved enkelte Lejligheder have deres fornøjelige og behage-
lige Side. Borgerskabet, som ikke blev budt til Kongebryllup, kunde
nyde Synet af de store Fade med rhinske, spanske og franske Vine,
som lossedes nede paa Slotspladsen, og glæde sig over de fornemme
Gæsters pragtfulde Optog, naar de drog ind i Staden. Thi her kom
ikke blot hele Landets Adel i sin fineste Puds med Fruer og Døtre,
Terner og Svende, vel beredne og stafferede; her kom ogsaa den gamle
Enkedronning, Kurfvrsdnden af Brandenborg, Hertugerne af Gottorp, af

76

Luneborg og af Mecklcnborg, — den sidste mødte paa Kejserens Vegne —
endvidere Repræsentanter for Hertugen af Sachsen, der venligst havde laant
Kongen sit Musikkorps til Højtiden, 9 Trompetere og i Trommeslager; her
var Gesandter fra alle Hansestæderne ved Østersøen, her var 2 Erkebisper,
10 Biskopper og endelig den fineste af dem alle: en pavelig Legat, der
var sendt af selve den hellige Fader, Leo X, for at velsigne Ægteskabet
og meddele Aflad og Syndsforladelse til alle dem, der vare nærværende.

Men Kvinderne vare optagne af Beretningerne om al den Pragt,
der skulde udfoldes i Silkestoffer, Flojel og Gyldenstykke, om Billed-
huggerarbejdet og Malerierne paa Brudesengen og om det Demants-
smykke, som Kongen havde bestilt til sin unge Hustru hos den vidtbe-
rømte Mester Turisani i den Stad Florens.

Der var kun én, der gik rundt med rynkede Bryn og sammen-
knebne Læber; det var Sigbrit. Skulde hendes Rolle være udspillet nu,
hendes Magt være forbi? Naa, det var dog bedst at se den unge Barne-
prinsesse, inden man opgav Haabet og tabte Modet.

Men Dyveke græd.

En Uge før Bryllupet skulde staa, kom der Budskab fra Statholderen
i Nederlandene, at Prinsessens Afrejse var bleven forsinket. Men det
var ikke alt. Samtidig lod han Kongen vide, at den Del af Medgiften,
som var forfalden nu, kunde man til sin store Beklagelse ikke betale,
eftersom man ingen Penge havde. Det var jo ubehageligt nok for Chri-
stian 11, der havde Huset fuldt af Gæster, der var godt vant, og han
maatte gøre Laan paa Laan for at holde det gaaende. Men det, der
opirrede ham allermest, var det Forlangende, der blev stillet fra den
kejserlige Regering, at han skulde afbryde sit Forhold til Dyveke og
sende hende paa et Skib til Holland. At man havde forlangt, at han
skulde tage sit Skæg af, det fik endda gaa, men at han skulde skille
sig ved sin blide Due, det gik for vidt.

Christian 11 var ikke nogen sagtmodig Mand, naar han var kommen
i Harnisk, og Luften blev under Ventetiden efterhaanden saa trykkende
for de fremmede Herrer, at de begyndte at forsvinde; da der endelig
henimod Slutningen af Juli Maaned kom Ilbud fra Holland, at Flaaden
nu var afsejlet med Prinsessen, var den fornemme Skare stærkt smeltet
sammen. 1 Kirkerne holdtes der daglig Bønner under Rejsen hertil, og
Processioner, som Kongen selv tog Del i, drog gennem Gaderne. Prin-
sessen kom da endelig den 4. August til Helsingørs Red, halvdød af

77

Søsyge. Her fik hun straks et heftigt Feberanfald, men kunde dog den
9. fortsætte Rejsen, der ikke gik længer end til Hvidore.

I straalende Solskin laa Kysten derinde. Paa alle Skrænter og
Brinker ved Stranden stod og laa pyntede Københavnere, der ikke vilde
gaa Glip af en Himmerigs Mundfuld som denne. Paa den højeste
Bakke saas Kongsgaarden Hvidøre, og der har næppe manglet velvillige
Tunger om Bord til at fortælle Prinsessen, at der boede Sigbrit og Dyveke
om Sommeren; nedenfor paa Stranden tum-
lede Kongen sin Hest, der skinnede af Guld
og ægte Stene. Her holdt ogsaa Biskopperne
i violette Silkedragter, Ridderne i Harnisk og
Plade og 300 gode danske Herrer til Hest med
deres Svende. Og inde fra Byen kom Enke-
dronningen og Kongens Søster kørende i for-
gyldte Karme med et stort Følge.

Men da Prinsessen og hendes skønne bur-
gundiske Damer, der snart ved deres Dragter
skulde faa de danske Fruer og Jomfruer til
at revne af Misundelse, gik i Baadene, be-
gyndte Regnen at strømme ned. Paa den
lille Tange, der endnu den Dag i Dag strækker
sin hvide Sandarm ud i Sundets Bølger, steg
hun i Land. Efter at Kongen havde hilst
paa hende, maatte hun tage Sæde i en Vogn
og kørtes nu med hele det store Følge, hvis
glimrende Pragt blev til ingenting i det
øsende Regnvejr, ind ad Byen til, indtil man
mødte Enkedronningen. Nu standsede Regnen.
Damerne steg ud af Vognen og Kongen ned

af sin Hest. Sammen med sin Barnebrud traadte han ind paa et
Gyldenstykkes Tæppe, der var bredet paa Jorden, og Biskop Lage Urne af
Roskilde begyndte nu en lang latinsk Tale til Forherligelse af Brudens
Frænder Ferdinand den Katolske og Isabella. Men under Talen følte
hun sig saa svag, at hendes Hovmesterinde maatte sætte sig ned paa
Tæppet og tage den lille forkomne Prinsesse paa sit Skød.

Ak, om Himlen dog havde forbarmet sig og lukket sine Sluser,
saa man rigtig havde kunnet nyde alt, hvad der var sat i Scene langs

Aarhundrede

78

Vejen til Forherligelse af Indtoget. Dystlob var der et Sted, Ringstikken
et andet, Ridderspil og Behændighedskiinster. Men alt blev odelagt af
Regnen, som atter havde taget fat. Drivvaad naaede den stakkels Prin-
sesse ind til Koben havns Slot, kom straks til Sengs og laa med stærk
Feber i de følgende Dage, saa der ikke var Tale om, at Vielsen kunde
foregaa i Frue Kirke, som Bestemmelsen var, men i en Sal paa Slottet
uden for Brudens Sengkammer, hvor ogsaa Dronningens Kroning fandt
Sted. Ved Gæstebudene viste hun sig ikke, og forst paa Bryllupsfestens
sidste Dag lod hun sig se for Københavnerne. Da var der først Dystløb
paa Gammel Torv, hvilket Kongeparret overværede fra Raadhusets Vinduer;
derefter Gæstebud og paafølgende Dans paa Raadhuset. Men Dronningen
folte sig endnu saa svag, at hun maatte tage hjem midt under -Ballet.
Det var sandsynligvis et Efterspil af Bryllups-Festen, der fandt
Sted Aaret efter, og et Udslag af Skinsygen mellem de fine frem-
mede Riddere og den jævnere danske Adel. Den danske Herre-
mand Iver Lunge og den burgundiske Ridder Jurgen Tegnagel vare
Medbejlere til én og samme Post i Hæren paa det forestaaende Krigs-
togt til Sverige og søgte hver at udmærke sig saa meget som muligt i
Krigsherrens Øjne. Burgunderen maa antages at have faaet et mægtigt
Forspring ved at forære Kongen en pragtfuld Rustning, som man aldrig
havde set Magen til herhjemme, og Iver Lunge rasede; den kunde han
ikke stikke. Kongen foreslog dem at lade Vaabnene skifte, og de to
Medbejlere mødtes i Panser og Plade og med vajende Fjerbusk paa
Rendebanen ved Vingaarden. Her var der ved Opfyldning under Chri-
stopher af Bayern indvundet en stor, flad og aaben Plads, der kunde overses
fra Slottet; den var alt tidligere bleven benyttet til Dystløb, og Kong Chri-
stian havde selv prøvet den, da han Dagen før han blev slaaet til
Ridder — efter Hjemkomsten fra Sverige i 15 — havde « rendt » med
en fremmed Greve, saa at de begge lettedes af Sadlen. Saa lemfældigt
gik det ikke til mellem de to Medbejlere til Kongens Gunst. I et af
Løbene ramte Hr. Ivers Lanse Hjælmgitret paa Hr. Jiirgens Hjælm, saa
Spidsen knækkede af og blev siddende i det spinkle Gitterværk, der
skulde skærme Øjnene. Til alt Uheld blev Hesten sky og jog i sin
Vildhed ind mod Skranken, saa Burgunderen blev kastet frem over dens
Hoved med sin Pande mod Muren. Ved det stærke Stød dreves Lanse-
spidsen helt igennem Gitret og gennem den Ulykkeliges Øje ind i Hovedet,
saa han styrtede død til Jorden.

79

En langt storre Opsigt i København vakte dog Dyvekes Død i
Sommeren samme Aar. Dyveke og hendes Moder synes tidligere at
have haft Bopæl paa Kongsgaarden ved Hvidore, men i 1516 havde
Kongen købt Gaarden paa Hjørnet af Amagertorv og Nils Hemmingsens-
gade til sin Frille og hendes Moder. Et Forhold som det mellem Kongen
og den skønne Hollænderinde maatte altid interessere de nyfigne Køben-
havnere, og i Vinterens og Foraarets Løb var der indtruffet en Begivenhed,

som havde sat alle i Bevægelse. Den

i4aarige Dronning havde ikke formaaet at
fængsle sin lidenskabelige Ægteherres Sind,
og Kongen formaaede ikke at undvære sin
blide Due. Paa Slottet sad Torben Okse,
«der var en berygtet og ilde anset Person«,
som Lensmand; han saa vel kælent paa
Dyveke og viste en Adfærd over for hende,
der ikke ret passede med hans Stilling
som Kongens betroede Mand, og en
skønne Dag fik Kongen hemmelig Under-
retning af Torben Okses Skriver om, at
hans Herre endog i Kongens Sengekam-
mer havde været uhøvisk over for Dyveke.
Men Torben Okse forstod snildt at vælte
Anklagen over paa Skriveren, der beskyld-
tes for selv at stræbe efter den Dejliges
Gunst og for i Skinsyge falskeligen at
have anklaget sin Herre. Da Torben
Okse vidste Besked med et Par Unøjag-
tigheder i Skriverens Regnskab, benyttede Tiggende Kreblmg 1 Spedalsk .=)fra Begyn-
•->'■' delsen af det lo. Aarhundrede.

han disse til at fælde ham, og Hans

Faaborg blev hængt i Galgen foran Byen; den stod vistnok dengang i

Nærheden af Frihedsstøtten.

Men Dyvekes pludselige Død vakte atter Kongens Mistanke mod
Torben Okse, thi hun var sunken om umiddelbart efter at have spist
nogle Kirsebær, som han sagdes at have sendt hende; en Aftenstund
paa Slottet, da der blev drukket godt, satte Kongen en Fælde op for
Slotsherren, frittede ham ud om hans Forhold til Dyveke og fik hans
Indrømmelse af, at ogsaa han havde været forelsket i hende op over

8o

begge Øren og havde gjort Haneben, det bedste han kunde. Tilstaaelsen
er sandsynligvis fremkommet under Paavirkning af stærke Drikke. Kongen
var imidlertid klarhovedet nok; han havde i al Stilhed samlet Beviser
imod Torben Okse; nu lod han ham kaste i Taarnet og anklagede ham
dernæst for Rigsraadet. Men dette fandt ikke, at der var Beviser nok
for Giftmordet til at fælde ham og afviste Kongens Klage over hans
Optræden lige over for en Frille. I sin Forbitrelse over dette Svar og
ægget af den af Adelspartiet forhadte Sigbrit lod Kongen da — tværtimod
Landets Love, der bød, at en Adelsmand kun kunde dømmes af sine
Standsfæller — nedsætte en Ret af 12 Bonder fra Solbjærg, en Landsby,
der laa omkring Dammen, der vist nok er en Rest af Solbjærgs Gadekær,
ved Smallegade paa Frederiksberg. De samledes uden for det yderste Port-
taarn foran Slottet, satte Tinget inden for 4 Spyd, som de benyttede som
Tingstokke, og afsagde deres Kendelse efter en gammel Formular, der
betød det samme som skyldig: Vi dømme ham ikke, men hans egne
Gerninger.

Den 20. November, netop paa en Tid, da der paa Grund af Herre-
dagen var en ualmindelig Mængde Adelige og Gejstlige i Byen, blev
Torben Okse ført over Slotspladsen og Højbro ind til Byen. Paa
Stranden lige neden for Hojbrostræde, kom Munkene fra Graabrødre-
kloster og gav ham Sakramentet. Torben Okse kastede sig ned paa
Jorden og var meget angergiven. Men snart gik Toget videre til
St. Gertruds Kirkegaard, der strakte sig over den østligste Del af Kul-
torvet. Det var ellers kun de simpleste Forbrydere, der led Døden
her, saa det var et for Adelsfølelsen meget skærpende og udfordrende
Tillæg i Straffen. Paa Retterstedet fremstod en kongelig Herold og
oplæste med høj Røst den forhenværende Slotsherres Brøde, hvorpaa
Mestermanden udførte sit Hværv. Legemet blev begravet paa Graa-
brødre Kirkegaard, der laa i Fortsættelsen af Niels Hemmingsens Gade,
mellem Graabrødretorv og Skindergade.

Men Hans Faaborgs Lig hang endnu i Galgen, og det gav netop
paa denne Tid Anledning til megen Snak. Taarnvægteren paa Slottets
Mure saa' om Natten et underligt Lysskær som en Straaleglans over
den Hængtes Hoved. Hvad det betod, kunde ingen være i Tvivl om.
Var Slotsherren skyldig, maatte Skriveren være uskyldig! Og da Kongen
en Nat fra Slotsmuren havde forvisset sig om, at det forholdt sig rigtigt
med denne klare Glans, folte han sig ogsaa overbevist og gav Dagen

6

82

efter Ordre til, at Hans Faaborgs Lig sl<ulde nedtages af Galgen og
flyes hæderlig til Jorden paa Vor Frue Kirkegaard.

Dyvekes Dod fik stor Betydning for Christian II. og igennem ham
for Københavns Historie. Thi Kongen, mørk og mistænksom af Naturen,
troede nu fuldt og fast, at der var en stor Sammensværgelse af Adelen i
Gang imod ham, og at Dyveke var falden som et første Offer for denne.
Og i den Tro blev han bestyrket af hendes Moder, Sigbrit, til hvem han
nu knyttede sig endnu stærkere end før. Nu var det, at Københavnerne
kunde se Rigets Stormænd staa og fryse i Sneen uden for Sigbrits
Dør paa Hjørnet af Amagertorv og Nils Hemmingsensgade, medens
Kongen var inde og raadslaa med den kloge Hollænderinde. Han
hadede de højere Stænder med hele sin lidenskabelige Sjæl, og det var
Planer til at gøre sig uafhængig af dem, der blev drøftede mellem
ham og Sigbrit.

Men Kongen kunde kun i Forbund med de lavere Stænder vente
at gore sig Adelen underdanig. Hans Politik maatte altsaa blive den
at hæve Borger- og Bondestand saa meget som muligt. Derfor træde
netop nu hans Planer frem om ganske at bryde Hanseforbundets Magt
i Norden og gore København, der kunde glæde sig ved en langt gun-
stigere Beliggenhed end nogen af Hansebyerne paa Nordtysklands Kyst, til
Østersøens Herskerinde. 15 17 udsendte han trykte Opfordringer, ikke blot
til de mest ansete Købmænd i vort eget Land, men i næsten alle europæiske
Lande, om at nedsætte sig i Kobenhavn, hvor de skulde faa store
Privilegier. Særlig ivrig var han for at faa Hollændere og Russere her
til, som dem, der mest direkte kunde modarbejde Hanseforbundet. Ogsaa
med det store Handelshus, Luggerne i Augsburg og Florens, satte han
sig i Forbindelse. Samtidig flyttede han Toldstedet for Øresundstolden
fra Helsingør til København, hvilket var til stor Gavn for Byen og
dens Handel.

Men med Stockholms Erobring i 1520 voksede Christian II's Frem-
tidsplaner med Kobenhavn. Umiddelbart efter det stockholmske Blodbad
samledes efter Kongens Ønske handelskyndige Mænd fra København og
Malmø med Stockholms Magistrat for at drøfte Planen om Oprettelsen
af et stort nordisk Handelsselskab med Hanseforbundet som Forbillede.
København skulde være en af de fire Stabelstæder, hvorfra Varer fra
de nordiske Lande, tilsendte gennem Stockholm og en By i Finland,
skulde udfores til en By i Nederlandene.

83

Adskillige Forhold tyde paa, at dette Handelsforbund, der vilde
have haft en overordentlig stor Betydning ikke blot for Københavns
Udvikling, men tillige for de nordiske Folks Samfølelse, virkelig kom i
Stand. Men som alle Christian H's Foretagender fik ej heller dette
Tid til at fæstne sig, og de alt begyndte Forbindelser blev afbrudte i
den snart paafølgende svenske Opstand og blev aldrig senere knyttede.

Det var bevægede Tider, der begyndte for Københavnerne. De
mange fremmede Krigsfolk, som Kongen havde lejet til den forestaaende
Krig i Sverige, var et uroligt Folkefærd og har givet Byvagten og By-
svendene nok at bestille. Lejetropperne bestod navnlig af Skotter og
Tyskere, og disse to Nationer havde nu en Gang ikke noget godt Øje
til hinanden. Saaledes kom det i 151Q til store Uroligheder imellem
dem. En Skotte var kommen op at slaas med en tysk Landsknægt og
havde stukket ham ned, hvorpaa han var flygtet hen til Skotternes Her-
berge, der laa ved Latinskolen paa Frue Kirkegaard, altsaa mellem
Dyrkøb og Nørregade; Tyskerne vilde ikke lade deres Landsmand ligge
uhævnet, men drog i sluttet Trop mod Skotternes Herberge, der nu af
disse blev barrikaderet og sat i Forsvarsstand. Det var imidlertid ikke
længe i Stand til at modstaa et Angreb af forbitrede Fjender, da det
syntes at have været straatækt, og det varede da heller ikke længe, inden
Tyskerne fandt paa at stikke Ild paa Taget. Dette skred brændende
ned, men Skotterne sprang uforfærdet gennem Døre og Vinduer ud
gennem Ilden, dog kun for at blive huggede ned af de langt talrigere
Tyskere, der tog imod dem udenfor. Men Striden havde ikke ind-
skrænket sig til dette Sted alene. Tyskerne havde stillet Vagtposter
paa alle Torve og i alle Gader for at opsnappe og undlive alle de
Skotter, der undslap fra Herberget, og saa hidsigt rasede Kampen, at
ingen i mindste Maade hørte eller ændsede den kongelige Herold, der
i fuld Embedsdragt red rundt i Gaderne og erklærede enhver Dødsens,
som ikke straks nedlagde Vaabnene. De Kæmpendes Larmen og Støjen
og Kampens Drøn og Gny naaede helt over til Slottet; det lød, som
om hele Byen var i Oprør. Kongen steg da selv til Hest og red led-
saget af to Rigsraader og sin Marsk og med Herolden i Spidsen over

84

Hojbro og op i Byen for at skafte Orden til Veje. Midt paa Amager-
torv standsede Toget, og det synes, som om Kongens Tilsynekomst et
Øjeblik har skaffet Ro. Men ned ad Torvet kom i fuldt Løb en Skotte
forfulgt af en tysk Landsknægt. Da Skotten saa' Kongens høje Skik-
kelse, troede han sig frelst og søgte Tilflugt under Kongens Hest, medens
Kongen udstrakte sin Haand som Tegn paa, at han tog ham i sin Be-
skyttelse. Men Tyskeren var saa ophidset og rasende, at han intet
ændsede og lob sit Spyd igennem den Ulykkelige. Kongen lod ham
paa Stedet gribe; han blev halshugget samme Nat, og dermed faldt
Tyskerne til Ro.

I 1522 fik Københavnerne en Henrettelse at se, som gjorde mere
Opsigt end de fleste, der forefaldt mellem Aar og Dag. Det var da
Sigbrits Yndling, Syndebukken for Stockholmer Blodbadet, Didrik Slag-
heck blev brændt. Kort i Forvejen var han, som staaende højt i
Kongens Gunst, bleven udnævnt til Erkebiskop i Lund; men i Slutningen
af 1521, havde Kongen, der var ovre i Odense, borte fra Sigbrit og
unddraget hendes Indflydelse, ladet ham fængsle paa Kobenhavns Slot,
som den der bar Skylden for alle de Henrettelser, der havde fundet
Sted i Sverige. Den 24. Januar 1522 blev han fort ud af Fangetaarnet
paa Københavns Slot. Fin og pyntet var han, enten det nu var et
Udslag af hans egen Forfængelighed, eller et haanende Tillæg til Straffen.
En Fløjels Kjortel havde han paa, inden for den en rød Skarlagens
Uldskjorte og allerinderst en Smaaskjorte af fint hollandsk Lærred. Dertil
Plojels Hoser og Fløjels Tøfler. Paa Højbro modte Toget Mester Jesper
Brokmand »Farvel Mester Jesper !» raabte den forhenværende Erkebisp
paa Latin. «Farvel, — se dette er Lonnen for vore Fortjenester !»
Men det var ikke Mester Jespers Anskuelse: «Nej, nej!» svarede han
ivrig tilbage, « Straf som forskyldt. Straf som forskyldt!«

Sigbrits Vinduer er lukkede, da han fores forbi. Hun kan ikke
taale at se dette forste utvetydige Tegn paa, at end ikke hun kan stole
paa Christian den IL Og Toget gaar videre. Paa Gammeltorv er
Raadhusets og alle andre Trapper og Vinduer fulde af Tilskuere, og
Torvet selv er sort af Mennesker. Op over dem rager Galgens sorte
Stolper. Under den bliver der lagt en Strikke om Halsen paa Synderen,
Dog «den er rejst andre til Forfærdelse, ikke ham», thi da Bødelen
har ladet ham sætte Tøflerne og ført ham nogle Trin op ad Stigen,
siger han: «Nej, det vil ikke saa fort med os, vi maa en anden Vej!»

85

Derpaa leder han ham ned igen, og Didrik Slagheck stiller den Fordring,
at han vil have sine Tøfler paa. Det tilstaas ham, og han fores nu
over til en Brændestabel, der er stablet op «hart ved Raadhuset». Der
blev han affort sin pragtfulde Paaklædning, saa han til sidst kun stod
i sin Smaaskjorte og sit Femorale (Hofteklæde), derefter bundet paa en
Stige og lagt paa Brændestablen. Og først efter at Profossen havde
opregnet alle hans Forseelser, blev der stukket Ild. Ved 3 slet efter
Middag fandtes hans Mave sammenkrympet i Asken som en Boldt.
En Sømand gik til og stak i den med en Aalestang; der flød meget
Vand ud, og saa faldt den sammen i Asken.

Slige Optrin kunde man faa at se paa Gammel Torv, mellem Spring-
vandet og Fliserækken fra Nygade til Frederiksberggade

Hvis man nu i Kjøbenhavn har været overbevist om, at det virkelig
var Didrik Slagheck, som var Skyld i, at Sverige havde rejst sig mod
sin retmæssige Konge, saa har denne Straf slet ikke kunnet synes for
haard. Thi hvad kunde der ikke komme ud af det? Lybekkerne folte,
at det nu var Krig paa Kniven, og at København, om den fik Lov at
udvikle sig efter Christian Il's Planer, snart vilde tage Magten fra dem.
Saa for dem kom Opstanden i Sverige saare belejligt. Samme Aar, 1522
i August Maaned, saa' Københavnerne en stor forenet svensk- lybsk Flaade
ankre op i Rævsgattet, vistnok Løbet mellem Rævshalen og Kysten, alt-
saa nu Inder-Reden, eller mellem Rævshalen og Amager Land. Paa
Vejen herop havde de taget Hammershus med stormende Haand, og
nu skulde det gaa ud over den farlige Medbejlerske ved Sundet. Men
det var ikke saa lige en Sag, nu lige saa lidt som i 1428, sidste Gang
København havde haft lybsk Besøg, og man ansaa det for bedst først
at sikre sig de andre Steder ved Sundet. Helsingør gik op i Luer,
men ved Helsingborg blev de forenede Flaader slaaet tilbage, og da de
atter kom ned til Kobenhavn, havde Kongen ude ved Solbjærg samlet
en Lejr paa o. 10,000 Mand. Over for en saadan Styrke var der intet
at stille op, og de fjendtlige Skibe sejlede bort paa ny.

Den Dag Lybekkerne og Svenskerne kom tilbage fra Helsingborg,
var Kongen med sit Følge redet ud i Lejren for at opmuntre Stemningen
hos Krigsfolket, om det skulde komme til Kamp. Samme Dag gik der
en Kvinde med sin Pige op ad Vimmelskaftet og sagtens ad Nørregade
og ud gennem Norreport. Man skulde ikke se paa hende, som hun
gik der til Fods ud ad Solbjærg til — for hun havde nu ogsaa Lyst til

86

komme ud og se paa Mønstring — at hun var lige saa god som et helt
Ministerium og tillige var Kongens fortroligste Raadgiver. Hollandsk var
Skabelonen, hollandske vare de rynkede svære Skørter og det brusende
snehvide Lin og hollandsk var sikkert Gangen. Det var den almægtige
Sigbrit. Til Trods for, at det var hende, der stadig pustede til Kongens
Had mod Adelen, og som uafladelig ansporede hans Interesse for
Købstædernes Opkomst, var hun dog ikke lidt i København. Hvad
skulde al den megen Renlighed til, som hun fordrede paa sin Hollandsk,
med at holde Gaderne rene, feje Huse og Gaarde, skure Gulve og Bænker
Og saa var det jo hende, der som General-Tolddirektor — nu da
Sundtolden var bleven forlagt til Kobenhavn — stod bag ved alle de
strenge Paabud om Accise og Konsumtion m. v. Slet ikke at tale
om, at hun nylig havde forledt Kongen til at flytte Amagerbonderne bort
fra deres Gaarde og til at kalde en Skare af hendes Landsmænd ind
paa den flade 0 for at lære Sjællænderne at drive Havedyrkning.

Ja, som hun kunde faa Kongen til! Imod al menneskelig Beregning
var hendes Indflydelse vokset efter Datterens Død. Det kunde
ikke gaa naturligt til, at hun saaledes kunde beherske Kongen; det
maatte hun have lært i den sorte Skole. Og kunde man forlange noget
bedre Bevis derpaa, end den Berømmelse, som den navnkundige tyske
Professor Teophrastus Bombastus Paracelsus v. Hohenheim havde ydet
hendes mange og dybe Kundskaber, da han var her forgangen Aarr

Sigbrit gik altsaa ud for at se paa Mønstring. Vejen gik den
Gang, som det synes, gennem Nørre Port, til venstre over Broen ved
Hanetaarnet og over Dæmningen for Enden af Peblingesoen. Da hun
og hendes Pige var komne saa vidt, blev de indhentede af et Par
drukne Soldater, der ogsaa skulde ud til Lejren. De var imidlertid ikke
mere fulde, end at de vidste, hvem det var, de var gaaet forbi.
Da de var komne lidt bort, begyndte de at snakke om, hvad her var
at gøre ; de følte sig paa én Gang kaldede til at udrette noget for Konge
og Fædreland. Her havde de denne arge Kvind for sig, som forførte
Kongen med sine onde Raad, her var man paa fri Mark — kunde
der tænkes nogen bedre Lejlighed til at befri Kongen for denne onde
Aand, der nok til sidst skulde faa ham drevet af Riget? De standsede
deres Gang, lod Kvinderne komme op paa Siden af sig, tog saa fat
paa Sigbrit og kastede hende i Vandet; Pigen undslap skrigende, og
de to Soldater tog Benene paa Nakken. Men nu var det deres Tur

87

at blive indhentede. Kongen var selv paa Hjemvejen fra Mønstringen
kommen forbi Stedet, straks efter at hans Finans- og Indenrigsminister
var bleven kastet i Vandet. Han lod andre om at trække hende op,
men red selv i Galop efter Forbryderne og slog dem til Jorden med
sin Staalbue. Sigbrit blev sat op i en Vogn og kørt ind til Byen.
Men da man korte gennem Porten, fik Soldaternes Had imod hende
Udslag en Gang endnu, idet en Flok Skytter fra Roskilde, der havde
Vagt ved Porten, medens de fjendtlige Skibe laa paa Reden, skød efter
hende flere Gange, dog uden at træffe hende.

Det sidste talte man ikke om. Men man kan være sikker paa, at
Sigbrit's Ry som Heks og Troldkone var grundfæstet fra den Dag, da
det viste sig, at hun hverken kunde druknes eller skydes.

Tre Fjerdingaar senere, den 13. April 1523 strømmede Københav-
nerne i tætte Skarer ned til Stranden. Saa var det altsaa sandt, hvad
Rygterne havde haft saa travlt med i de sidste Uger, at Gejstligheden
og Adelen, ja selv Borgere og Bonder i Jylland havde opsagt Kongen
Huldskab og Troskab, og at han vilde drage bort for i Udlandet at
søge Hjælp til at genvinde sit Rige.

Det var en Begivenhed, der maatte berøre Københavnerne paa det
aller dybeste. Thi det var jo for en stor Del Christian II's Forkærlighed
for Borgerstanden, der havde rejst Adelspartiet imod ham; og den
Interesse, han havde vist deres By, og som lovede dem en saa
glimrende Fremtid, lod dem i Øjeblikket glemme hans blodige Færd og
hans troløse Sind.

Muren fra «Kringelen» af mod Ost, Taarnene og Porten, Stranden
foran og alle høje Huse stod fulde af Mennesker, som med bedrovet
Hu stirrede efter Kongens Skibe, der kastede los fra Bremerholm og
et for et gled forbi ude paa Strømmen. Dronningen var med og alle
Børnene; Sigbrit var bleven smuglet med om Bord i en Trækasse —
atter et Vidnesbyrd om, at det var nødvendigt at skærme hende mod
Folkets Vrede — Christjern Pedersen, Hans Mikkelsen og andre af
Kongens trofaste Tilhængere var ligeledes med om Bord.

88

Inden fire Maaneder, havde Kongen sagt til den tapre Henrik Gjøe,
som han havde indsat som Statholder paa Sjælland og Befalingsmand i
København, vilde han komme tilbage. Ja, det var jo i alt Fald et
Haab; men ingen turde ret hengive sig dertil. Det, at Kongen kunde
forlade sit Rige og sin Hovedstad, hvor han havde saa mange hengivne
Mænd, for at søge fremmed Hjælp, var for Københavnerne det bedste
Bevis paa, at hans og deres Sag paa Forhaand maatte staa ilde. Thi
Faren kom ikke saa meget udefra som fra Kongens eget vaklende og
ustadige Sind.

Man maatte i alt Fald være belavet paa det Værste. Adelen havde
tilbudt Kongens Farbroder, Hertug Frederik af Gottorj), Tronen, og
vilde Københavnerne søge at holde deres By, Rigets Hovedstad, til Kong
Christians Haand, var der ingen Tvivl om, at Hertugens P'olk snart
vilde staa foran Byen og søge at tage den med Magt. Og ganske
rigtigt; faa Dage efter Kongens Afrejse kom der Brev fra Hertug Frederik
til Stadens Borgere, at han vilde komme med et »mærkeligt Antal Folk»
og frelse den hellige Kirke, Ridderskab, Købstadsmænd, Bønder og
menige Almue udi Sjælland ud af deres svare Plage og tyranniske Vold.
Om de vilde bemande deres By mod Kong Christian, skulde han som
en ret kristen Fyrste og naadig Herre holde dem ved Lov, Skel, Ret,
Privilegier, Friheder, gode gamle Sædvaner og aflægge al ny Told, Sise,
Forbud og andre slige Besværinger. «Thi betænker eders Bedste, Gavn
og øvrige Bestand, saafremt som vi med Herrer, Fyrster, Venner og
Tilhængere, vort elskelige Raad danske Mænds, vore kære Undersaatters
Hjælp og Trøst ikke skulde nødes til at straffe over eders Liv, Gaarde,
Gods og Ejendomme, hvilket Gud kende, vi ganske nødig gøre ville! »

Men hverken Henrik Gjøe eller Københavns Borgere lod sig lokke.
De erklærede, at de var Kong Christians Mænd og fik saa tage, hvad
der fulgte paa. ;

Lybekkerne havde naturligvis straks slaaet sig paa den nye Konges
Parti. Deres Skibe satte i de sidste Dage af Maj hans Tropper over
Bælterne, og kort Tid efter, at hans 4000 Knægte og 1800 Ryttere den
10. Juni havde lejret sig paa Serridslev Mark foran Byen, ankrede de
op paa Reden og spærrede Indløbet til Havnen.

Landsbyen Serridslev, der bestod af den gamle Kongsgaard med sin
Mølle samt 10 Bondergaarde og Huse maa antages at have ligget omtrent hvor
man nu finder Botanisk Have. Paa Kongsgaarden opslog Kong Frederiks

89

Hærforer Johan Ranzau sit Hovedkvarter, og Skanser opkastedes mellem
St. Annebro og Vandløbet fra Sortedamsø, mellem dette og Vandløbet
fra Peblingesø samt fra dette og til Kalveboderne, se omstaaende
Billede af Belejringen 1523, der tillige giver det ældste Prospekt af
Byen.

København skulde saaledes være indesluttet til Lands og til Vands.
Men det synes at have haft sine Vanskeligheder at gøre en saadan Inde-
slutning fuldstændig virkningsfuld. Lybekkerne havde ikke bedre Held
med at forsænke Havnen nu, end de havde haft for o. 100 Aar siden, og
de 4 store Skibe, som var bestemte til at fyldes med Sten og sænkes i
Sejlløbet til Havnen, blev tagne og slæbte bort af københavnske Smaa-
fartøjer. Ikke bedre gik det 60 Proviantskuder, som fra Lybek var
blevet sendt op til Krigsfolket. Og det hjalp ikke paa Soldaternes
Humør. Galt var det i Forvejen med Penge, Kong Frederik gav
mange smukke Ord og Lofter, men Penge havde han sjælden nogen af,
og Soldaterne forlangte at faa deres Sold. Bønderne vilde ikke yde
dem nogen Tilførsel af Proviant og samlede sig i store Skarer, der
gjorde blodig Jagt paa dem, naar de var ude at fouragere. Bøndernes
Rejsning blev til sidst saa alvorlig, at Johan Ranzau maatte gøre et
fuldstændigt Krigstogt imod dem.

Det var dog ikke alene Mangelen paa Levnedsmidler, der tog
Modet fra Johan Ranzaus Holstenere og Jyder, men i lige saa høj Grad
den skrækkelige Mængde Utøj, som hærgede Lejren «saa Folkene knap
vidste at værge sig imod dem,»

Inde i Byen var man derimod ved godt Mod. Der var endnu
fuldt op af Mad og Drikke, og man afventede en Storm med Sindsro.
For at kunne beskyde Fjenden med større Virkning havde Henrik Gjoe
ladet opføre «Katte», d. v. s. paa forskellige Steder bygget Muren højere,
og anbragt Kanoner paa disse « Katte » ligesom ogsaa i Frue Kirketaarn.
Tabet af Menneskeliv synes ikke at have været stort; som noget af det
vidunderligste fortælles der, at en Falkonetkugle ude fra Lejren traf en
af Byens Knægte i venstre Side og førte Hjertet ud med sig paa højre
Side, saa det kun hang fast ved en Sene; men da var det blevet saa
stort som et Oksehjerte. Inde fra Byen leverede de dog et endnu større
Mesterskud. En Skytte sendte en Kugle gennem 11 Tønder godt 01,
der stod i Lejren, saa det altsammen lob i Grøften.

9°
Det ældste, samtidige Billede af København, forestillende Belejringen 1523.

Byen er set fra et Skib paa Strømmen lige ud for Slottet. Amager ses til venstre som et frem-
skydende Næs med Træer. Slottet viser sig som en Del Bygninger, hvoraf en med et Taarn med
spidst Tag, omgivne af en Mur med runde Hjørnetaarne. Til venstre for Slotstaarnet ses et Par
Gavle, vistnok Nikolai Kirke, til højre et Taarn (med en Vippegalge), sandsynligvis »Kringeleu« (ved
Vingaarden). Østervold, der udgaar herfra, slaar en Bugt, som virkelig synes at have været der,
omtrent ved øverste Ende af Gertrudsstræde. Nørre Port fremtræder tydeligt paa sin Plads, til Venstre
for Frue Kirke. Derefter kommer Hjørnetaarnet «Hanetaarnet» og endelig et stort rundt Taarn med

Flag, der har ligget mellem Hanetaarnet Og Vesterport. Her er Tegningen noget ukorrekt. Vesterport
kommer alt for langt ned mod det runde Hjørnetaarn (i Vartovs Gaard), hvorfa en Række Planker
(Pallisader) tydelig ses (paa den anden Side Vandet) fra Hjørnetaarnet til højre (o : til Vandmølletaarnet
paa Vandkunsten). Lige over Vesterport ses en Bygning med spidse Gavle og et Tagspir (St. Petri)
og umiddelbart til højre for Porten findes St. Clemens Kirke. — Til venstre ude i Kanten af Billedet
staar et Batteri af Johan Ranzaus Kanoner (o. hvor Tivoli nu er). Fra Nord/est til Nordost omringes
Byen af Holstenerne. To Vandløb — et fra Peblingesøen ned mod Hanetaarnet, et andet fra Sorte-
damsøen ned o. mod Tornebuskegade — deler Lejren i tre Dele. I den midterste ses Johan Ranzaus
Telt. Husene i Serridslev (mellem Kunstmuseet og Frederiksborggade) er antydede. Lejrbefæstningen
støtter sig til højre til St. Anne Bro, hvorfra Løbegrave ere ført ind imod Byen.

91

Det var i det hele taget en temmelig ublodig Belejring. Kongen
manglede baade Tropper og Skyts til at kunne foretage en Storm, og der
forefaldt kun en Del Smaakampe mellem Byen og Lejren; i en saadan
blev Peder Skram, der var i Kong Frederiks Tjeneste, saaret ved et
Sværdhug i Haanden. Men Belejrerne synes ikke at have haft synderlig
Mod paa at komme i Lag med Byens stridbare Besætning, og flere Ud-
fordringer fra dennes Side blev ikke taget til Følge. Københavnerne
blev saa dristige, at de forte Kvier og andet Kvæg ud af Byportene og
drev dem frem og tilbage i et Bueskuds Afstand fra Volden, med mange
haanlige Opfordringer til Fjenderne om at komme og tage dem.

Her kan et Brev af 20. Novbr. 1523 fra Jorgen Kok til Christian II
om l'ilstanden i Kobenhavn vistnok være paa sin rette Plads.

«Min ydmyge, villige, underdanige og pligtige tro Tjeneste eders
Naades Højmægtighed na og al Tid ydmygelig forsendt med Vor Herre!
Højbaarne Fyrste, kæreste naadige Herre, værdiges eders Naade (at)
ville vide, at eders Naades Købstæder, København og Malmø ere
endnu udi Velmagt og holdes til eders Naades Haand, Gud give, at de
længe kan holdes. Kæreste naadige Herre, ydermere skal eders Naade
vide, at eders Naades og vore Fjender ligge her endnu daglig for
København og Malmø og agte at nedtrykke forskrevne eders Naades
Købstæder. Sammeledes maa eders Naade vide, at eders Naades Skibe,
som ere «Leo», « Peter van Hull>, « Hamborger Bark» og «Leszer»,
kom ind for Kobenhavn Tirsdag næst for St. Mortens Dag nu næst for-
leden med 4 svare Holke (store Skibe), ladede med Bergenfisk, som de
havde taget fra de Lybske, endda de Lybske havde tilsænket eders Naades
kongelige Havn. Dog kom ligevel forskrevne svare Skibe med al deres
Ladning igennem samme Vrag, som de nedsænkt have, og ligge nu ved
Bremerholm, som de før ligget have. Desligeste skal eders Naade vide,
at Hr. Søren Norby holder Gulland endnu til eders Naades Haand, og
haver han og vi udi København og Malmø gjort de Lybske og Stæderne
(Hansestæderne) stor, svar Skade i dette Aar paa deres Koffardiskibe
og sammeledes paa deres Proviantskibe, som de udskikket have at
skulle bespise deres Flaade og Lejre med for København.«

Maalet for Kong Christian med hans Rejse til Udlandet var at faa
Dronningens Medgift — 150,000 Gylden — udbetalt. Med saa mange Penge
i Lommen vilde han kunne samle en Krigsmagt, der var tilstrækkelig
stor til at vise Kong Frederik Vintervejen. Men hans Svoger, Kejser

92

Carl, havde under Krigen med Frans I af Frankrig alt for megen Brug
selv for Penge, til at Christian II kunde gore sig Haab om at faa sit
Tilgodehavende. Fire Maaneder havde han bedet Københavnerne holde
ud; inden den Tids Forlob skulde han komme med Undsætning. Nu var
de fire Maaneder længst forbi, og endnu var der intet sket i den Retning.

Da lob paa én Gang i Begyndelsen af November det Rygte, at nu
kom Hjælpen. Det var i det mindste overdrevet, thi det var kun fire
Skibe, der stævnede ned mod København ; men ved Synet af dem lettede
Lybekkerne skyndsomst og stak til Søs, saa Blokaden mod Søsiden nu
var ophørt. Skibene bragte Levnetsmidler, Skyts, Krudt og Bly og
mange gyldne Lofter og Tilsagn om, at nu kom Kong Christian snart.
Men medens Københavnerne i deres Glæde saluterede fra Voldene,
tændte Glædesblus i Gaderne og stak brændende Fakler ud fra Frue
Taarn, sad Statholderen Hr. Henrik Gjøe mismodig paa Københavns
Slot. Thi han havde hemmelig faaet Bud om, at nu sidst i Oktober
var de sidste af Kong Christians Lejetropper gaaet fra hinanden; dermed
var ethvert Haab om Undsætning paa denne Side Foraaret udslukt,
og Henrik Gjøe begyndte at tvivle om at kunne holde Staden Vinteren
over, og om at Hjælpen nogen Sinde kom. Saa var det vel bedre at
ende den ødelæggende Broderkrig saa snart som mulig, naar der dog
ikke var nogen Udsigt til at se Kong Christian igen. Deri var han
ganske enig med de brave danske Mænd, der i Øjeblikket stod som
hans Fjender i Belejrernes Hær, hans egen Broder Mogens Gjøe, Oluf
Nielsen Rosenkrans og mange andre, med hvem han alt hemmeligen
havde indledet Underhandlinger, straks efter at Budskabet om Opløsningen
af Kong Christians Tropper var kommet ham i Hænde. Underhand-
lingerne blev fortsat, og man enedes endelig om, at Henrik Gjøe skulde
sende Bud til sin Konge, forklare ham, hvorledes Sagerne stod, og
sige ham den Besked, at hvis han ikke inden St. Stephans Dag
(2den Juledag) var kommen Byen til Undsætning, maatte Kobenhavn og
Malmø overgives til det danske Rigsraad.

Christian II kom imidlertid ikke men sendte Bud, at man skulde
holde Staden til Paaske. Derpaa var dog ikke at tænke, og den 7.
Januar 1524 fandt Overgivelsen Sted. Paa den Dag saa' Københavnerne
den tapre Henrik Gjoe med sine Ryttere og Landsknægte, «med op-
rejste Faner », som han havde betinget sig det, ride ud ad Vester Port og
Syd paa, ad Køge Landevej, for at begive sig ud af Riget. Samme Dag

93

drog Kong Frederiks Tropper ind. Sandsynligvis marcherede de ind ad
Nørreport og ud gennem Øster Port, thi de maatte kun, ifolge Over-
givelsesbetingelserne, drage lige gennem Gaderne, og der maatte ikke
holdes flere Soldater i Byen end Prins Christian — den senere Christian
III, der var kommen til Stede under Belejringen — og Rigsraadet vilde
holde hos sig.

Det var Rigshofmesteren Mogens Gjøe, der paa Kongens Vegne —
sandsynligvis paa Gammel Torv — af Borgmestrene modtog Tegnene
paa den øverste Myndighed, vistnok et Sværd og Byens Nøgler.

Kong Frederik I var en klog Mand og fandt det bedst stemmende
med sin Fordel at vise Skaansel og Mildhed over for den vundne By.
Han benyttede straks Lejligheden til at rejse et større Laan hos Borgerne,
men stillede sig ellers i venligt Forhold til dem, selv til Christian
II's ivrigste Tilhængere. Han overdrog 1525 Serridslev Mark og By,
der var blevet ganske lagt ode under Belejringen, til Kobenhavn, som
nu fik Plads til at udvide sig; han gav Byen et betydeligt kommunalt
Selvstyre i Skattesager og gav Borgerne Ret til selv at vælge sine
Borgmestre.

Ved denne kloge Optræden lykkedes det Frederik 1 at dæmpe alle
oprørske Tilbøjeligheder. Christian 11 havde vel stadig et stort Parti i
Byen særlig blandt de større Handelsmænd, der havde Forstaaelsen af
hans store Planer med deres By, og som folte sig i høj Grad forbitrede
paa Adelen; men Stemningen var dog slaaet i den Grad om, at Køben-
havnerne i Maj 1525 besvarede den trofaste Søren Norbys Opfordring til at
slutte sig til den skaanske Rejsning til Fordel for Christian II med at
sende Kongen Søren Norbys Brev og deres eget afslaaende Svar
derpaa. Over for saa megen Loyalitet, kunde Kongen ikke andet end
vise Glathed og Medgorlighed i Spørgsmaalet om Serridslev.

Selv om Johan Ranzau snart fik Bugt med Søren Norbys Opstand,
var Muligheden for et Angreb af Christian II dog ikke udelukket. Vel
gik Rygterne, at den fordrevne Konge rustede sig til en Landgang i
Norge; men hvem stod inde for, at han ikke en skønne Dag laa paa
Reden med mange Skibe og en betydelig Krigsmagt? Derfor drev
Frederik I af al Magt paa Byens og Slottets Befæstning (se herom i
følgende Afsnit) og derfor holdt han nu mere end nogen Sinde Øje
med Kong Christians Parti ikke blot i Hovedstaden men i alle Landets
Købstæder. Hvis nogle i eders By, skrev han omtrent, er den forrige

94

Kong Christian «tilnegede», da skulle I forvise dennem Byen og Riget;
besynderligen skulle I have Agt paa at udvise de Kvinder, hvis Mænd
ere hos Kong Christian, om ikke I selv ville stande til Rette.

Der var stor Gæring i den fordrevne Konges Parti; flere af dettes
Mænd, som Kong Frederik havde gjort sig mest Umage med at vinde
ved sin Mildhed, synes at vc^re faldne fra ham igen. Og der var haarde
Halse imellem Christian II's Tilhængere, som nok kunde volde Kong
Frederik urolige Tanker; man behover kun at nævne Navne som Klaus
Kniphof og Skipper Klement, hvoraf den første var fodt Københavner
og Son af en Klædekræmmer paa Ostergade; den sidste har man villet gore
til Husejer paa samme Gade, men det er vist en Misforstaaelse. Som en
anden Tordenskjold havde Klaus Kniphof sagt Alen og Saks Farvel, var lige
som han gaaet til Søs og var bleven adlet af Christian II. Ved Nordsøens
og Østersøens Kyster rystede Hansestædernes store Handelsherrer af Skræk
for den dristige 25aarige Københavner-Kaper, som snappede deres Skibe
væk i Mængde, og i tyske Folkeviser fra Middelalderen lever endnu Min-
det om Klaus Kniphofs Bedrifter, hans ridderhge Mod og Dødsforagt.
Skipper Klement gik imidlertid ledig i København, men da Frederik I's
ovenanførte Brev af i September 1525 var udgaaet, følte han Trang til
at komme bort. Det gjorde han ogsaa saa snildt, at han lod sine Mod-
standere betale Rejseomkostningerne for sig. Paa Reden laa de 4
Krigsskibe, som i sin Tid havde tilhørt Christian II, og som nu af Frederik I
vare rustede og udstyrede til et Togt til Gulland. Blandt Folkene om
Bord paa de to af dem, — det traf sig saa heldigt, at det var de to
bedste — maa han have haft mange gode Venner; thi en skønne
Morgen i Begyndelsen af September var de to Skibe forsvundne. I
Nattens Mørke havde Skipper Klement og sagtens nogle flere af hans Parti
bemægtiget sig Fartøjerne og var allerede nu langt Nord paa i Sundet.

Men den hemmelige Glæde, som Kong Christians Tilhængere følte
over Skipper Klements dristige Gerning, led snart et Skaar, da der i
Oktober s. A. kom Underretning til København om, at Klaus Kniphof
— da han med sine Skibe laa uden for Emsflodens Munding for at ind-
skibe Christian II's Tropper til Norge — \ar bleven overmandet af
Hamborgerne og tillige med 75 af sine Stalbrødre, hvoraf sikkert mange
var hans Bysbørn, bleven henrettet paa Hamborgs Torv.

95

St. Hansdag 1526 var der et ualmindeligt Røre paa Slotsholmen og
i Højbrostræde. Det hed sig, at Tyge Krabbe havde været i Kongens
Ærinde oppe i Karmeliterklosteret (nu Walkendorfs Kollegium) i St. Peder-
stræde og hentet den bekendte Munk Poul Helgesen op til Kongen paæ
Slottet, for at han skulde sige kgl. Majestæt sin uforbeholdne Mening om
den nye Lære, som var begyndt at vække saa stor Uro nede i Tyskland.

Den nye Lære havde alt ladet sig høre i København. I 1520
havde Christian II indkaldt et Par lutherske Præster, af hvilke den
ene blev Professor i Græsk ved Universitetet, medens den anden,
Martin Reinhardt, synes at skulle have gjort Kongen bekendt med
Luthers Lære; ud paa Efteraaret beg>'ndte han ogsaa at præke i
St. Nikolaj. Jordbunden i København var vist
ganske godt forberedt for den nye Lære: thi faa
Aar i Forvejen havde Arcimbold været her i
København og forarget en stor Mængde, baade
Lærde og Lægmænd, ved sin Afladshandel paa
Torve og paa Gader. Men hvor renlivet Martin
Reinhard end kan have været, og hvor vel han
paa sin Tysk har kunnet belægge sine Ord, vandt
han dog ikke mange Sjæle her. De katolske
Gejstlige satte en ung Fyr, der kunde efterabe

Folk, ud paa ham, og det faldt meget mer i de lattermilde Københav-
neres Smag at se ham paa Torve og Gadehjørner efterligne Mester
Martin og slaa om sig, som han, med Arme og Ben, mens han plaprede
en Mængde op, der næppe har været af den allermest høviske Art.
Efter Københavnernes første Bekendtskab med den nye Lære, skulde
man ikke tro, at denne saa snart skulde faa Indpas i Byen.

Men Misfornøjelsen med Kirkens og Gejsthghedens Tilstand var
alt for stor hos alle alvorlige Mænd og Kvinder, Friskheden, Djærvheden
og Inderligheden i Luthers Ord og den Lære, de forkyndte, alt for be-
tagende til, at den kunde stænges ude. Og da Frederik I havde vundet
Staden, maatte Gejstligheden vel frygte. Thi det var bekendt nok, at
han som Hertug af Gottorp havde beskærmet de lutherske Præster, hvor
han kunde komme til. Ved Haandfæstningen havde han imidlertid for-
pligtet sig til af al Evne at modstaa det lutherske Kætteri.

Det var imidlertid kun paa Papiret. Da Frederik li 1526 var kommen
til København, havde Menigmand — nogle med Forargelse, andre med

Arcimbolds Segl.

96

Glæde — hort, at Kongen rolig spiste Kod paa Kirkens Fastedage og
trivedes vel derved, og at Mogens Gjoe nod Nadveren paa luthersk Vis.

Poul Helgesen, som nu stod for Kongen
oppe paa Slottet, medens Mængden nedenfor
blev mere og mere talrig, havde været paa
samme Sted akkurat 4 Aar forinden, St. Hans
Dag 1522, for at præke for Kong Christian,
der havde syntes godt om hans hvasse Ud-
fald mod den katolske Gejstligheds og Kirkes
mange Brøst og hans Iver for Menigmands
Oplysning. Men Broder Poul — • der med
Urette, og kun fordi han en Tid søgte at
indtage en mæglende StiUing, har faaet Til-
navnet «Vendekaabe» — var en Mand, der
ikke frygtede for at sige sin Mening. Den
Dag holdt han for Kongen en Præken, der
nok handlede om Herodes og Herodias, men
som ved nærmere Overvejelse viste sig at
indeholde saa mange Snerter til Kongen for
hans Forhold til Dyveke og Sigbrit, at Kon-
gen blev vred til Raseri, og den dristige Munk
fandt det raadeligst at flygte til Jylland for
at undgaa Kongens Vrede.

Men da han nu stod foran den Mand,
der havde stødt Kong Christian fra Tronen,
gik det ham kun lidet bedre. Vel var Kong
Frederik en klog og besindig Herre, der ikke
tænkte paa at bryde det Lejde, han havde
givet Broder Poul, selv om hans Udtalelser om
« Lutheranernes kirkerøverske Parti » ikke ret
huede ham. Men da Munken efter sin Tale for-
lod Slottet, fik han Folkets Røst at høre; og
den lod ganske anderledes nu, end da Mester
Martin var her. Under Hujen og Skrigen
især af Kongens Folk, der skældte ham ud for en Bedrager, en Hykler,
en Ulv og en Sjælemorder, der havde ladet sig bestikke til at bespotte
Kristus og Guds hellige Ord, gik han ud over Slotspladsen, Jakob Nar,

Monstrans til Fremvisning af
Hostien.

97

Mogens Gjøes Gøgler gik foran ham med sit Sværd og tilføjede ham
alle mulige Forhaanelser, og Broder Poul troede selv, at hans sidste Dag
var kommen, og at det vilde ende med, at han blev stenet.

I de følgende Aar prækedes den nye
Lære i selve Byens Hovedkirke men i til-
slørede Vendinger af Mænd som Klaus Tønde-
binder og Frans Vormordsen, der begge var
uddannede ved Universitetet. Men da Kan-
nikerne mærkede, at de paavirkede Menig-
heden i den nye Læres Aand, tog de fat
med Raab og Skrig, og den ærværdige Frue
Kirke var Vidne til mangen stormende Scene.
Da Katolikkerne var de stærkeste endnu, endte
det altid med, at Lutheranerne maatte for-
trække. Men dette Forhold forandredes i
Løbet af faa Aar, da den nye Lære var trængt
ind ikke blot i de højere Stænder, hvor mange
gennem Humanismen var aandelig vakte, men
ogsaa i Folkets brede Lag; her var det ganske
sikkert nok saa meget de materielle Fordele,
Trangen til afkaste de gamle Lænker, Vrang-
forestillinger om utøjlet Frihed og Lysten til
at komme den lidet ansete katolske Gejstlighed
til Livs, som Nidkærhed for Kirkelærens Renhed,
der gjorde sig gældende.

Reformationen tog dog først Fart i 1529,
da den ansete Roskildebiskop, Lage Urne, døde,
og da Hans Tausen, vistnok efter Samraad
mellem Kongen og hans Søn, Prins Christian,
blev kaldet til Sognepræst ved Nikolaj Kirke.
Gejstligheden rasede, men Menigheden flokke-
des omkring ham. Den sad ikke længer tavs
og uvirksom i Kirken som for, men fik Lov Den sidste lundske Erkebispestav.
at synge de danske Salmer med af fuld Hals.

Selv Kvinderne var med, og Poul Helgesen forargedes over at høre dem
kvæde og klynke med Noder og Lader, der mere havde Fa^on efter
Springeviser (Danse-Sange) end efter hellige Salmer og Lovsange.

7

98

Samme Aar, 1529, blev Ambrosius Bogbinder, den landflygtige
Konges Barndomsven og varmeste Tilhænger, valgt til Borgmester i
Kobenhavn. Han var en heftig og lidenskabelig Mand, og det mær-
kedes snart, at Menigmand havde faaet Stotte fra oven. Om de mange
voldsomme og blodige Optrin, som have fundet Sted her i Byen, mangle
vi Underretning i det enkelte. Lutheranerne vilde have Lov til at hore
evangelisk Præken i alle Stadens Kirker, Katohkkerne vilde nodig ind-
romme dem en eneste og vilde i alt Fald holde Frue Kirke uden for
Kætteriet. Biskoppen lagde Krigsfolk uden for Staden og afskar den

al Tilførsel for at tvinge
Borgerne til at falde til
Foje, og disse stormede
Klostrene og jog Mun-
kene ud. Munkene, «de
fule Skalkes, <de dovne
Hunde », «der æde, saa
Bugen struder», «de Sjæle-
ty ve » vare Genstand for
almindeligt Had og have
sikkert haft mange Træng-
sler at gennemgaa. Om
«at gaa i Termin« og
samle Gaver var der ikke
længer Tale; de turde slet
ikke vise sig paa Gaderne,
og i 1529 — 30 stod Kar-
melitter- og Graabrodre-
klostrene tomme. De Brodre, der kunde et eller andet Haandværk, ned-
satte sig og tog Borgerskab i Byen. Allerede i August 1530 kunde
Helligaands-, St. Jørgens-, og St. Anne Hospital lægges sammen til én
Stiftelse under Navnet Almindeligt Hospital.

Kongen formanede i Januar 1530 i Breve til Byens Øvrighed Bor-
gerne til at holde Orden i deres By og « straks at aflægge og underslaa
saadan Tvedragt, Uenighed og Mytteri, som nu er foretaget iblandt
eder. »

Der kan næppe være Tvivl om, at Frederik I gerne havde skredet
kraftigere ind mod den katolske Gejstlighed, men ikke vovede at lægge
sig for meget ud med Biskopperne og den store katolske Del af Adelen,

Spænde, saDdsynlig\is til en Bispekaabe.

99

saa længe der var en saadan Uro i Hovedstaden, en Uro, under hvilken
den landflygtige Konges Navn aabenlyst blev brugt som Agitationsmiddel.
Magistraten i sin Helhed stod vel endnu paa Kong Frederiks Side og
misbilligede Ambrosius Bogbinders Radikalisme; men den maatte uheldigvis
bekende, at den ikke længer var i Stand til at lede Bevægelsen, saasom
«her er mange Kompaner i Staden, baade Baadsmænd, Fiskere og andre
Embedssvende (d. e. Haandværkssvende) saa vel som Borgere, hvilke vi
ikke kunne regere i denne Handel, thi de ere alle sammen Guds Ord
medfældige og den papistiske Handel og Regimente imod».

Med stigende Styrke forlangte Lutheranerne, at ogsaa Frue Kirke
skulde aabnes for dem, og under
Herredagen i Juli 1530 gav Kongen
endelig Ordre til, at der skulde hol-
des luthersk Præken paa bestemte
Dage og et Alter i den Anledning
oprettes midt i Kirken, saa Katolik-
kerne samtidig kunne holde deres
Gudstjeneste ved Højaltret og Side-
altrene. Med lidt ICendskab til hele
det Arsenal af udsøgte Skældsord og
Kraftytringer, som det ene Parti med
Mesterskab benyttede mod det andet
— paa Prækestolen som alle andre Ste-
der — er det let at vide, at det maa
have været nogle meget livlige Præ-
kener, der genlød under vor Frues
Hvælvinger i 1530. Det blev ogsaa

til sidst for broget, og Borgerne forlangte endelig bestemt, at Magistraten
skulde afskaffe den katolske Gudstjeneste. De samledes Rodevis og af-
lagde Ed paa at leve og dø efter Guds hellige Ord, og at de « under
Liv og Hals» vilde være det gamle Hykleri og papistiske Regimente
imod. Enhver, som ikke vilde sværge herpaa, skulde forvises fra Byen.
Det var Begyndelsen til et fuldstændigt Opror, og det var ikke under-
ligt, at en Del af Magistraten var i Knibe og gik til Kongen og bad
om bestemte Ordrer. Men den anden Del, den, som holdt til med
Ambrosius Bogbinder, mente ikke det kunde nytte og tog sig derfor
paa at hjælpe sig selv. Thi nu kunde det papistiske Regimente ikke
længer taales. Lutheranernes Forbitrelse fik et mægtigt Opkog ved den

7*

Hans Tausen.

katolske Messe fra Hovedkirkens Altre paa iste og 2den Juledag 1530.
Dette Uvæsen maatte have en Ende, og Dagen efter brød en stor Skare
Mennesker, med to Borgmestre, Ambrosius Bogbinder og Peder Kempe
samt flere Raadmænd i Spidsen, ind i Frue Kirke, nedrev alle Billeder,
omstyrtede alle Helgenfigurer, spyttede paa dem og hug dem itu, son-
derbrod Stolestader og Paneler samt rev Messebøgerne i Stumper og
Stykker. Ved Byfogdens og Hans Tausens Mellemkomst blev selve Høj-
altret skaanet for Vold, «men hvad Forsmædelse og Skældsord de gav
Kanniker, Vikarer og andre fattige Præstemænd, er langt' at sige af».

Konsistoriebygningen, en Levning af den gamle Bispegaard, i Universitetsgaarden.

Et saadant Optrin som dette kunde umuligt foregaa, uden at Stem-
ningen i Byen overvejende maatte være for den nye Lære. Man ser
heller ikke, at Kongen tog sig videre af Sagen. De Mænd af Almuen, der
havde revet Billederne ned og talt alt for bespottelig mod Gud og hans
Helgene, synes at være blevne straffede, men hverken Katolikker eller
Lutheranere opnaaede deres Ønske, at blive eneraadende over Stadens
Hovedkirke; thi Kongen lod den lukke for alle og enhver. Dog endte
Sagen til sidst med Katolikkernes Sejr; thi i November 1531 blev det
tilladt disse atter at benytte Kirken og benytte den alene.

Men denne Frederik Fs Holdning, der vel kunde være dikteret af
en naturlig Ængstelse for den stærke demokratiske Bevægelse, som
Reformationen viste sig at indeholde, og som ogsaa gav sig Udslag over

for den verdslige Magt, passede ikke det yderliggaaende Parti af Køben-
havns Borgere. Den landflygtige Konge, raisonnerede de, vilde ganske
anderledes have forstaaet at benytte Bevægelsen til at holde Katolikkerne
nede. Straks rejste hans gamle Tilhængere Hovedet igen, og de gik
ikke frem i det skjulte. 1 et Mode paa Raadstuen i 1531, sandsynligvis i
Anledning af Rygter om at Frue Kirke skulde aabnes for Katolikkerne men
lukkes for Protestanterne, rejste Ambrosius Bogbinder sig og sagde højt
og lydeligt, «at han vidste 300 paa sin Haand, der vare besvorne med

Hvælvinger under Konsistoriebygningen.

ham», og at «hvis ikke Kong Frederik vilde hjælpe dem mod Biskoppen,
finge de vel en anden Herre, som vilde forsvare dem» og hvad den
Prædikanter angik (sagtens den Præst for hvem Frue Kirke særlig
var bleven lukket\ «da var det vel at befrygte, at han mere vilde
prædike Kong Christian til gode end vor naadige Herre og Konge. »

Foreløbig maatte Frederik I se igennem Fingre med denne Ud-
talelse, thi i Løbet af Sommeren var der indløbet Rygter fra Holland
om, at det nu endelig var lykkedes Christian II at faa samlet en Krigs-
magt. Københavnerne kom derover i stærk Bevægelse. De havde af
Fornuftgrunde sluttet sig til Frederik I, men deres Hjerter havde aldrig

været med i den Handel, og Kongens Mænd fandt, at der var megen
Skalkhed blandt Kobenhavns Borgere*. Med feberagtig Hast arbejdede
Frederik I paa at udbedre Byens Befæstning, thi han frygtede, at den
landflygtige Konge først vilde søge til sin gamle Hovedstad og søge at
faa den i sin Vold. Hans Glæde var derfor lige saa stor som Køben-
havnernes Skuffelse, da der i Slutningen af 153 1 kom Budskab, at Kong
Christian var landet i Norge. Xu gik del ud over hans før saa højt
talende Venner. Ambrosius Bogbinder og hans Tilhængere i Raadet
mistede deres Bestillinger som Borgmestre og Raadmænd. Omtrent
samtidig satte Katolikkerne deres Sejr igennem med Frue Kirke som

»Stokken« d. e. Gabestokken fra Københavns Raadhus.

foran omtalt, saa det lutherske Folkeparti maatte bekende, at det var
slaaet paa alle Punkter.

Dog var det ikke lyse Dage for Frederik I. Thi det store Antal
Krigsfolk, som han havde samlet i Staden for at værge den mod et
muligt Angreb af Kong Christian, tærede stærkt paa hans Pung, og da
han trods alle Laan af rede Penge og Kirkesølv, til sidst var ganske
læns, gjorde Landsknægtene i Januar Mytteri mod deres Høvedsmænd.
Det truede med at blive meget alvorligt, men Joakim Ronnov, der ind-
saa, at et Angreb af den landflygtige Konge i et saadant Øjeblik vilde
være afgørende, fik med stor Snildhed Striden bilagt.

Kun et halvt Aar senere — 24. Juli 1532 — kom Kong Christian
til København, men rigtignok paa en anden Maade, end det var frygtet

I03

og haabet; han havde opgivet alt Haab og Tro paa sin Sag og over-
givet sig mod frit Lejde til Kong Frederik. I dennes Vold befandt han
sig nu om Bord i det Orlogsskib, der laa ude paa Strømmen, og som
gav Københavnerne nok at tænke paa.

Men inde i Helligaandskirken forhandlede den Adel, hvis Vinger
han saa gerne havde villet stække, om hans fremtidige Skæbne. Den
blev, som hans Fjender kunde unde ham den, evigt Fængsel bag Laas
og Slaa.

Der kan næppe være Tvivl om, at den svigefulde Behandling, der
blev Kong Christian til Del fra hans Farbroders Side, i høj Grad paa-
virkedc Folkestemningen til Gunst for ham. Da Skibet efter en Uges
Forløb satte Sejl og gik til Søs paa ny, uden at den kronede Fange
havde været i Land, forstod Københavnerne, at alle deres Forhaabninger
var forbi, og med bange Anelser fulgte de det bortsejlende Skib.

I Foraaret det følgende Aar døde Frederik I og i Juni — -Juli Maaneder
var Herredagen samlet i København for at \ælge en ny Konge. Fore-
løbig var al Magt i Rigsraadets og Prælaternes Hænder, og disse sidste
ønskede at smedde, medens Jærnet var varmt. Det gjaldt at binde
Munden paa Hans Tausen, «al Lutherdommens Fænikedrager» (o: Fane-
bærer), der blev udlagt som Ophavsmand til og Anstifter af hele Kætteriet
i København og Urolighederne i Frue Kirke. For disse Gerninger,
for hans haanlige og hovmodige Ord mod Bispen i Roskilde samt
endelig for Udbredelse af Vranglære om den hellige Nadver blev Hans
Tausen stævnet til at møde paa Københavns Raadhus den 14 Juli 1533,
der at stande til Rette for en Domstol, bestaaende af 17 Rigsraader,
9 Prælater med Roskildebispen i Spidsen, Københavns og Malmøs Borg-
mestre og Raadmænd samt menige Borgere af Staden.

Dommen blev afsagt efter en varm Disputats mellem Hans Tausen
og Povl Helgesen. Da denne lidenskabelige Mand er vor eneste Hjemmel
for Begivenhederne paa Raadhuset den Dag, tør man vist ikke ubetinget
stole paa hans Beretning, at Mester Hans blev sat til Vægs og ikke
formaaede at klare for sig. I alt Fald led den Udtalelse, der blev af-
gørende for ham, ikke af nogen Uklarhed; han kunde ikke erkende
Romerkirkens Nadvere for et Sakramente, sagde han. Dette var aaben-
bart Kætteri, og Dommen faldt ogsaa straks efter; Mester Hans burde
lide efter Loven og staa til Rette efter Københavns Stadsret, d. v. s.
straffes paa sin Hals.

I04

Medens Hans Tausen og Povl Helgesen udkæmpede deres teologiske
Duel inde i Raadhus-Salen, blev Menneskestimlen udenfor paa Gammel-
torv mere og mere sammenpakket og mere og mere højrøstet. Og af
de Raab og Ord, som lod der ude fra, fik de katolske Rigsraader og
Prælater det tydeligste Indtryk af, at deres Liv ikke vilde være meget

værd, om Dommen paa Hans Tausen blev
uldbyrdet. Thi den lutherske Prædikant
var 1 høj Grad elsket i København, hvis
Borgere saa' op til ham som den naturlige
og paalidelige Fører i denne urolige Tid.
Et Par Mænd af Magistraten blev sendt
ud for at tale Mængden til rette. Men
Raabene og Skældsordene blev kun lyde-
ligere derved, og da de gode Mænd kom
ind igen, havde de noget at berette, der
nok kunde gøre Indtryk paa de hævn-
lystne Katolikker.

Thi det var ikke Kobenhavns Bor-
gere alene, der, velrustede og kampivrige,
fyldte Torvet for at værge deres Præsts
Liv og deres egen aandelige Frihed. Blandt
Borgerne saa's en Mængde bevæbnede
Matroser og Soldater fra den lybske Flaade,
der laa ved Dragør under Lybeks nye Borg
mester, Jørgen Wullenwewer. Denne Mand,
Føreren for det lutherske og demokratiske
Parti i Lybek, var med en Flaade kommen til
Kobenhavn for at bevæge det danske Rigs-
j-aad til at slutte Forbund med dets gamle
Fjende mod Hollænderne. Men Rigsraadet
havde alt da, af Hensyn til Hertug Christian,
den mulige Tronfølger, taget Parti for Hollænderne, hvorfor Jørgen
Wullenwewer nu satte sin Lid til den fangne Konges Venner og viste sig
meget villig til at understotte dem over for Prælaterne og Adelen, til
hvilken han selv nærede det dybeste Had.

Tilstedeværelsen af de lybske Matroser paa Gammel Torv var et
Bevis paa, at der var storpolitiske Planer i Gære, hvis Betydning man
ikke turde underkende, og aldrig saa snart var Dødsdommen udtalt

Landsknægt i det i6. Aarhundrede.

I05

over Mester Hans, før den gamle Dannemænds Forbon blev bragt
til Anvendelse. Ved den lod de strenge Rigsraader og Prælater sig
formilde, dog paa Betingelse af, at Mester Hans blev forvist fra Sjælland
og Skaane og ikke mer maatte befatte sig med at skrive og trykke
Bøger; desuden blev det bestemt, at Præsterne i København skulde alene
indsættes af Biskoppen i Roskilde.

Det var i sidste Øjeblik, at de høje Herrer nødtvungent lod sig
formilde. Thi Folkehoben derude truede nu under vældig Raaben og
Skrigen med at sprænge Raadhusets Døre og selv hente Hans Tausen
ud. Det vilde man ikke afvente; han fik Lov at gaa og blev mod-
taget med øredøvende Jubel, da han viste sig paa Torvet. De katolske
Rigsraader og Prælater fik derimod en helt anden Musik at hore; Joakim
Rønnov vakte især Folkets Forbitrelse, og han maatte døje den Yd-
mygelse at nødsages til at tage sin Tilflugt til Hans Tausens Beskyttelse,
og under hans Ledsagelse begive sig til Bispegaarden, der laa paa det
nuværende Universitet's Plads.

Denne Hans Tausens Optræden har mulig bidraget til at formilde
Biskoppen i den Grad, at han efter en ny Dannemænds Forbøn tillod
Mester Hans atter at prædike i Kobenhavn, dog «uden al Skældsord
og Tale . . . ydermere eller videre, end den hellige Skrift indeholder og
medgiver» ; dertil skulde han være Bispen hørig og lydig og vide
Hs. Naades og Kirkens Gavn af yderste Formue at fremme.

Herredagen var atter bleven opløst, men Kongevalget havde ikke
fundet Sted; man havde ikke kunnet enes, og Sagen var bleven udsat
til næste Sommer. Det gjaldt for Københavns Borgere at nytte dette
Aar; thi man kunde vente at faa en Barnekonge under Formynderskab
af katolske Adelsmænd og Prælater. Reaktionen var alt godt begyndt;
nu sidst paa Herredagen havde Biskopperne faaet deres fulde Myndig-
hedsomraade igen.

Men det var ikke blot Hovedstadens Borgere, der vare opsatte
paa at mode den voksende katolske Reaktion. I Malmø var man endnu
mere ivrig for den nye Lære end i Kobenhavn, og her havde man i
Christian IJ's betroede Mand, Borgmester Jørgen Kock, en Westfaler af
Fødsel, en baade snild og dristig Fører. Han var nøje knyttet til
København, gift med Walter Kniphofs Enke og saaledes Stiffader til
den berømte Klaus Kniphof og en gammel Ven af Ambrosius Bogbinder.
Han ejede ogsaa en Gaard i København i St. Færgestræde. Da Rigs-
raadet i 1533 havde afslaaet Jørgen Wullenwewers Tilbud om Forbund

io6

med Lybek, havde Jørgen Kok indledet Underhandlinger med ham og
faaet ham til at gaa ind paa sin store og dristige Plan at hejse den
fangne Kong Christians Flag og med det som Mærke at rejse Borgere
og Almue til Kamp imod Adelsvælden og Katolicismen. Han havde
indviet sin Ven Ambrosius i Planen, og denne havde i Foraaret 1534
været i Lybek og udarbejdet den videre. Aftalen blev, at saa snart
en lybsk Flaade viste sig i Sundet, skulde København og Malmø
overgive sig til dens Anfører og optages i Hanseforbundet; den lutherske
Lære skulde indfores, den fangne Konge genindsætles, og Adelen
udjages af Landet.

Det var kun en Fremmed som Jorgen Kock, en Mand der ikke
fra Barndommen havde sin Fædrenestads Had til Lybek i sig, som
kunde vente, at der kunde komme noget godt til Kobenhavn fra den
Kant. Mærkeligere var det, at Københavnere som Ambrosuis og Hans
Bogbinder og saa mange andre kunde gaa ind paa Planen, og at de
kunde gøre det, er kun et Udtryk for den Trolddom, der for dem var ved
Christian IFs Navn. For at faa ham fri var intet Offer for stort. Men i
den Kontrakt, som sluttedes mellem Lybek og den fangne Konges Slægt-
ning, den unge og krigslystne Grev Christopher af Oldenborg, stod der ikke
et Ord om Kong Christians Genindsættelse paa Danmarks Trone. Det
var kun fra Jørgen Wullenwewers Side en Madding, der blev sat paa
Krogen for at fange Menigmand i København md for Lybeks Interesser.
Derimod stod der, at Lybek forpligtede sig til at hjælpe Grev Christopher
til at udfri Kong Christian af Fængslet, men som en hemmelig Bestemmelse
var der føjet til, at det kun var paa den Betingelse, at Kongen blev
udleveret til Lybek, indtil der var truffet en « venskabelig* Overenskomst
med ham, d. v. s. indtil han var bleven presset til at gaa ind paa
Lybeks Fordringer. Og de var sikkert ikke blevne til Københavns
Gavn og Glæde.

Medens Grev Christopher med en velrustet Styrke paa en lybsk
Flaade sejlede fra Trave og satte Kurs efter København, drog Jørgen Kock
hemmelig hertil med sine Folk fra Malmø og holdt sig skjult i Ambrosius
Bogbinders Gaard paa Hjørnet af Højbrostrædet og x^magertorv. Det
var hans Hensigt, naar Slotsherren den følgende Søndag fra Slottet gik
i Kirke, at overfalde ham og derefter overrumple Slottet og saaledes at
faa fast Fod i Byen. Men Slotsherrens Følge var for stort. Vagten for
stærk, og Jørgen Kock vovede ikke Forsøget. Han stillede sig da
meget hoflig an og lavede det saa, at Slotsherren, Johan Urne, fandt sig

I07

forpligtet til at byde ham til Gæst hos sig paa Slottet. Men Bor<^-
mesteren modte med saa mange Svende, at Johan Urne fattede Mis-
tanke, han lod hurtig alle Vagter forstærke, og Jørgen Kock maatte
atter opgive Tanken om at gøre sig til Herre paa Slottet.

Det fik nu ikke saa meget at betyde, thi snart efter kom der
Underretning om, at Grev Christopher var under Opsejling med den
lybske Flaade. Den 22. Juni ankrede han ved Hvidore, og alt kom
nu i Bevægelse. Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock drog straks ud
til Kongsgaarden, hvor Greven sagtens havde taget Ophold, og traf
nærmere Aftaler med ham. Johan Urne sendte Bud til Befalingsmanden
over Krigsmagten paa Sjælland Anders
Bille til Søholm og bad ham komme
til Byen samt opfordre Adel, Kob-
stadmænd og Bønder til at komme
saa mandstærke til København som
muligt.

Men Grev Christopher afskar hur-
tig al Forbindelse mellem Landet og
Byen. Den 23. Juni stod han i Ros-
kilde, hvor han erklærede Biskoppen,
der var inde i Hovedstaden, for afsat,
den 24. var han i Koge, og alle Vegne
optraadte han som Bøndernes For-
svarer mod Adelen. Men ikke blot
disse og Borgerne i Købstæderne

sluttede sig til ham, selv Anders Bille gik over til ham og svor ham
Huldskab og Troskab.

Medens Grev Christopher laa i Køge, var der stor Spænding i
København. Ambrosius Bogbinders Parti var vokset stærkt ved Grevens
hurtige Fremgang, men der var dog endnu besindige Folk, som søgte
at holde igen paa Brushovederne. Joakim Rønnov lod Borgerne stævne
til Byting, og her paa det gamle Tingsted for Enden af Raadhusets
Gavl stod han frem og bad for Guds og Rigets Velfærds Skyld Borgerne
at holde fast ved deres Troskabsed og ikke lade sig lokke af Grev
Christopher, hvis Tyranni og Troløshed han afmalede med stærke Farver.
Han selv skulde redelig staa paa deres Side imod Greven og vove Liv
og Gods.

Grev Christopher af Oldeiil

loS

Men Stemningen var alt for ophidset imod Prælaterne, til at nogen
vilde lytte til hans besindige Ord ; der faldt Trusler og haarde Ord
imod ham, og han maatte liste sig bort fra Tinge; Folk satte efter ham,
trængte ind i Bispegaarden og ledte efter ham overalt. Da man ikke
fandt ham, troede man, at han var paa Vejen over til Slottet, hvor han
kunde vente at finde Beskyttelse hos Slotsherren. Og da de vrede
Københavnere nede i Byen mødte nogle Mænd, der skulde bære en
Kiste fra Bispegaarden over paa Slottet, troede de straks, at Joakim
Ronnov var gemt i den, og brød den op, dog uden at finde den,
de sogte.

Ogsaa fra Borgerne selv lød der advarende Ord. Den gamle
Raadmand Jens Kammersvend bad sine Bysbørn komme det gamle Ord
ihu: For voki:er Figen af Hylderod, før Tysken vorder de Danske god.
Om Lybekkerne nu lokkede nok saa meget med Venskabs Farver, skulde
de dog nok en Dag vise sig som Landets værste Fjender.

Men alt forgæves. De Farver, Lybekkerne lokkede med, den
Lutherske Gudstjenestes fri Udøvelse og Christian IFs Frigivelse, stak
Københavnerne alt for meget i Øjnene til at de kunde modstaa. Nu,
da Biskoppen og Slotsherren vare afmægtige paa Grund af Grev Chri-
stophers Nærværelse kunde man selv straks sætte det første igennem, og
den 2. Juli blev Katolikkerne for bestandig sat ud af Frue Kirke og
den lutherske Gudstjeneste endelig indfort.

Men den anden Betingelse stod det til Lybekkerne alene at op-
fylde: Christian IFs Løsladelse. Københavnerne havde ikke tidligere,
under Frederik I, vist sig saa trofaste imod hans Minde, som man skulde
tro efter den vemodige og skønne Sang fra Tiden før hans Fængsling
om den gamle Ørn, der fløj bort med sine LTnger smaa:

De andre Smaafugle bleve saa vilde
De vidste dennem ingen Raad.

Herre Gud, da hjælpe den fattige Ørn,
Som flyver i vildne Hede,
Han ved sig hverken Læ eller Ly,
Som han kan bygge sin Rede.

Men det var netop det Parti, Barndomsvennen Ambrosius's Parti,
hos hvem denne Stemning var den fremherskende, som for Øjeblikket
havde Magten, og derfor holdt Københavnerne under Underhandlingerne

I og

med Grev Christopher fast paa, at først naar Kong Christian var fri
af Fængslet, vilde de overgive Byen til Greven. Det var en vanskelig
Sag for denne at klare ; thi ifolge den for omtalte hemmelige Bestemmelse
i hans Kontrakt med Lybekkerne skulde den fangne Konge jo udleveres
til dem. Men hvis det blev aabenbaret, var Københavnerne sikkert
hurtig blevne færdige med Grev
Christopher. Han forsikrede da
at han kun handlede paa Kong
Christians Vegne, og at Kongens
Befrielse skulde ske, saa snart
det paa nogen Maade lod sig
gøre. Københavnerne faldt til
Føje — mulig var de ogsaa noget
paavirkede af, at den gavmilde
Greve lovede dem et Bælte Land
paa en Mils Bredde uden om
Byen, og den i6. Juli overgav
de deres By til Grev Christopher.
Slottet havde imidlertid ikke
overgivet sig, og Greven maatte
i Begyndelsen opslaa sin Bolig
i Degnegaarden, der laa, hvor
nu Universitetsbiblioteket ligger.
Og Johan Urne syntes at ville
bide fra sig. I Byen gjorde
man Anstalter til at storme Slot-
tet, og herfra lod Slotsherren
Natten mellem den i8. og ig.
Juli Kanonerne tordne over imod
Byen og de paa Stranden sam-
lede Baade og Tømmerflaader.

Men Besætningen havde for mange Forbindelser i Byen, til at han
kunde stole paa den, og den 24. Juli overgav han Slottet og Bremerholm
med sine Magasiner og Orlogsskibe til Grev Christopher. Ambrosius
Bogbinder og hans Venner, Hans Bøse og Niels Tondebinder, blev Borg-
mestre, og Christian IFs Parti havde nu fuldstændig Magten i København.
Medens Grev Christopher sad paa Slottet og forlystede sig snart med
Vin og Fjas med Kvinder, snart med Læsning i Homer og i latinske

Landsknægt fra det i6. Aarhundrede

Skrifter, hvilket \iser, at han fulgte med i Tidens Dannelse, faldt hele
Danmark Østen for Lille Bælt ham til Fode næsten uden Sværdslag, og
i Jylland rejste Skipper Clement den fangne Konges Fane. Men trods
denne Fremgang havde Københavnerne dog faaet Færten af, at Greven
ikke var Mand for at klare Vanskelighederne, og han maatte høre mange
haarde Ord, som da Niels Tondebinder sagde ham op i Øjnene, at
hvis han ikke mægtede at sætte den fangne Konge
paa Danmarks Trone, skulde han snart blive vippet af
Pinden.

Imidlertid var den ivrig lutherske Hertug Christian,
Frederik Fs ældste Søn, i Juli bleven hyldet som Konge
af den jyske og den fynske Adel. Religionsspørgsmaalet
var saaledes fuldstændig traadt tilbage, nu var det Folke-
partiet i Forbund med Lybek, som stod mod Adelspartiet
i Forbund med Holsten og Sverige. Fra Holsten belej-
rede Hertug Christians Feltherre, Johan Ranzau, Lybek,
og fra Sverige faldt Gustav Vasa ind, erobrede Halland
og Bleking og foruroligede Skaane, og inden 1534 gik
til Ende, slog Johan Ranzau Skipper Clements Almue-
hær ved Aalborg. Og den i Begyndelsen saa heldige
Grev Christopher var ikke i Stand til at gribe ind imod
de baade i Øst og Vest fremtrængende Fjender.

Jørgen WuUenwewer, hvis Magt i Lybek var i stærk
Dalen, og som saa, at Grev Christopher ikke kunde
udrette noget, fandt nu en ny Straamand for den fangne
Konge i en anden Slægtning af denne, Hertug Albrecht
af Mecklenborg; i November 1534 bragte han et For-
bund i Stand imellem ham og Lybek, Stralsund, Wismar
og Rostock, hvori det bestemtes, at Hertugen skulde
være Regent i Danmark, saa længe Christian d. II levede, samt bestige
Tronen efter hans Død.

Om denne Bestemmelse anede man i København lige saa lidt
som om Lybeks Fordring paa Christian II's Person i Kontrakten med
(rrev Christopher. Københavnerne modtog med Glæde Underretningen
om hans Fremtræden paa Skuepladsen og sendte Bud paa Bud til ham
om at komme sig til Hjælp. Men Hertugen forhastede sig ikke; han var
lad af Naturen, manglede Penge og stolede ikke ret paa sine Forbunds-
fæller. Da han endelig i April 1535 kom til København, blev Borgerne

^'e

Luntebøsse,
16. Aarhundrede.

meget skuffede over, at han kun havde 40 Ryttere og i Fane Knægte
med sig, men ikke mindre end 100 Hunde.

Grev Christopher saa' ikke meget blidt til denne Medbejler til den
forventede Magt og Ære og lod ham bo paa Bispegaarden, medens han
selv vedvarende residerede paa Slottet. Men Ulykken skulde snart for-
ene dem. Johan Ranzau rensede ved Slaget paa Øksnebjerg 11 Juni
1535 Fyn for Fjenderne; Peder Skram slog den lybske Flaade og erob-
rede Korsor Slot, og Vejen var saaledes fri til Sjælland for Hertug
Christian, der alt den 17. Juli stod med sin Hær i Køge, medens Peder
Skrams Skibe var Herrer i Sundet.

Det begyndte at se mørkt ud for Københavnerne. Lybekkerne
var blevne bankede af baade i Fyn, ved Helsingborg, hvor selv
den berømte Oberst Marcus Meyer havde lidt et stort Nederlag, og til
Søs. Christian IFs Befrielse og Genindsættelse syntes nu kun at kunne
komme fra Kejseren. Til dette Haab klyngede Folkepartiet i Køben-
havn sig, og Belejringen begyndte den 24 Juli 1535", henimod Aften
rykkede Kong Christian III — thi han var i Marts bleven hyldet som
Danmarks Konge i Viborg — frem med sine 6000 Mand og indesluttede
København fra Landsiden. Kongen slog ligesom 12 Aar tidligere, da han
som Prins havde ligget foran Kobenhavn med Johan Ranzau, sin Lejr paa
Serridslev Mark, hvor Skanser og Grave fra den sidste Belejring endnu
lod sig bruge. Kongens Hovedkvarter synes senere at have været uden
for Vesterport. Lejrvolden har altsaa ligesom tidligere, strakt sig fra
St. Anne Bro, langs Fredericiagade og i en Bue uden om Byen til
Kalvebodstrand.

Christian III havde ikke Mandskab nok til ogsaa at besætte Amager,
som derfor var aaben for København og af stor Vigtighed for Byen som
Forraadskammer. Belejringen var derfor ikke synderlig virksom; man
kanonerede løs paa hinanden med større eller mindre Held, og et Skud
som det, der sendte en Kugle paa en Gang gennem tre ugudelige Lands-
knægte, der sad og polede Brændevin i sig ude i Lejren, var længe
Genstand for Omtale. Ude i Lejren lærte man snart «den vrede
Slange» at kende, en Kanon, der stod paa Jærmers Skanse, og som en
Dag dræbte nogle Drabanter i Kongens eget Telt. For Resten leverede
man hinanden Smaafægtninger paa Fælleden (o. Terrainet mellem Dron-
ningens Tværgade og Gotersgade, Rosenborg Have og Eksercerplads
o. s. V.) mellem Lejren og Byen, og Adelsmanden Niels Stisen herinde
fra var snart paa sin musegraa Hest saa bekendt for sin Dristighed, at

alle Lejrens Bosser blev rettede imod ham, saa snart han viste sig uden
for Porten. Det var kort sagt endnu en Gentagelse af Belejringen i 1523.

Men inde i Byen var Stemningen en ganske anden end dengang.
Da havde der hersket Frejdighed og god Fortrøstning-, nu var man
nærmest forsagt. Thi der herskede alle Vegne den største Forvirring.
De tremmede Høvedsmænd, Greven og Hertugen og den sidst ankomne
lybske Fører, Grev Johan af Høya, saa skævt til hinanden og var
uenige om alt. Jørgen Kocks Nærværelse gjorde det ikke bedre, og
Ambrosius var den virkelige Herre i Staden. Det fik alle at mærke,
som hørte til det andet Parti; ingen dog mere end den gamle Jens
Kammersvend, som i sin Tid havde advaret Københavnerne mod at
indlade sig med Lybekkerne. Han blev nu anklaget for at have talt
ilde om den fangne Konge og for at have staaet i hemmelig Forbindelse
med den fjendtlige Fejr. Det første hverken kunde elier vilde han
nægte, og det var der mange Vidner paa; men det sidste kunde han
ikke overbevises om. Stemningen var dog saa ophidset imod ham,
dels fordi han — som Borgermand — havde haft noget at udsætte paa
den fangne Konge, dels maaske ogsaa fordi han var Katolik, at Grev
Christopher paa Ambrosius' Anklage og paa Borgernes indtrængende
Anmodning lod ham halshugge den q. September.

Men det hjalp ikke paa Forholdene udad til, at man gjorde kort
Proces med Modstanderne i Staden. Ved et stort Udfald den 14 Sep-
tember blev de Belejrede slaaet tilbage og mistede en Mængde Folk.
Og i de første Dage af November blev en stor lybsk Flaade, som skulde
forsyne København med Fødevarer og friske Tropper, fuldstændig slaaet i
Sundet af Peder Skram og den preussiske Admiral Johan Pein.

Nu var det maaske forst, at man i København fik at vide, at
Jørgen Wullenwewer var styrtet i Lybek, og at Fredspartiet der var
kommen til Magten. Dette forandrede ganske Forholdene for den fangne
Konges Parti, og selv Ambrosius Bogbinder var ikke utilbøjelig til at
slutte Fred. I Følge med en Raadmand og to københavnske Borgere
drog han i Efteraaret med kongeligt Lejde til Fredsmødet i Hamborg,
men kom ulykkeligvis for sent og rejste videre til Christian iFs Sviger-
inde, Regentinden af Nederlandene, for at bede hende og Kejseren
om Hjælp til at faa den fangne Konge befriet og indsat i sine Rettig-
heder paa ny.

Det var en streng Vinter, det Aar Ambrosius var paa sin farlige
Færd i Nordtyskland og Nederlandene. Men Kulden var for saa vidt de

Belejredes Vedkommende, som den jog de kongelige Skibe i \'interleje, saa
Skuderne fra VVismar og Rostock stadig kunde proviantere Byen. Og
saa stærk var Vinterkulden, at den tvang selve Peder Skram til Uvirk-
somhed, om end ikke den tog Livet af ham, som den gjorde ved en af
hans Officerer, Ulrik Pens, der Flæskesøndag, 27. Februar, fros ihjel i
sin Koje.

Men med første aabne Vande var Peder Skram igen paa Færde
og gjorde Jagt paa Skibene, der bragte Proviant fra Tyskland, saa
det snart begyndte at se galt ud for de Belejrede. Ogsaa paa anden
Maade tog Sagerne en uheldig Vending for dem, idet Lybek sluttede
Fred med Christian III i Februar 1536.

Mange af Borgerne begyndte nu at tabe Modet, og havde gerne
overgivet sig; men Ambrosius, Grev Christopher og Hertugen var
endnu de stærkeste, og de mange Breve fra Belejringshærens Øverster
og fra selve Kongen til Byens Indbyggere, i hvilke de paa det mest
indtrængende opfordredes til ikke længer at modstaa de overlegne
Kræfter, blev afviste af Grevens Folk og kom næppe nogen Sinde
Borgerne i Hænde. «Have vore Breve » — skriver Christian III —
«tidt og ofte været dér for Porten, eder dermed at undervise og til-
kendegive, og maatte dog samme Breve, som vi nys formærket have,
ikke indkomme udi Byen eller eder til Hænde for Nogle, som det
forhindret have».

Men da det Haab, som Københavnerne havde sat til Lybek, blev
slukket, blev ul)'kkeligvis et andet lige saa lygtemandsagtigt tændt.
Ambrosius kom hjem, vistnok i Marts, med Budskab om, at Kejser
Carl V nu for Alvor vilde hjælpe sin fangne Svoger; det gjaldt kun
at holde ud en ringe Stund endnu. Selv ikke Malmøs Overgivelse
April 1536 formaaaede at lægge nogen Dæmper paa Københavnernes
Glæde. Kejserens Ord! Det var noget andet end Løfter i Lybekkernes
Mund om Guld og grønne Skove.

Men Ventetiden blev lang, thi Kejseren fik andet at tænke paa, efter-
som han atter kom i Krig med Frans I af Frankrig; og de Begivenheder,
der indtraf i Tidens Løb skulde ikke bidrage til at holde Modet oppe.
Midt i Maj saas over det flade Amagerland en stor Flaade paa 38
Skibe, der bragte Proviant fra de nordtyske Byer. Men dén branden-
borgske Flaade, der laa paa Reden, gik imod dem og ødelagde dem,
saa at kun 8 slap ind. Det var en Ulykke, som mVatte føles haardt,
thi da var der allerede en saadan Dyrtid i Byen, at en Skæppe Rug

114

kostede 13 Mark dansk, i Td. Malt 6 Mark, i Td. 01 20 Mark, i Pot
tysk 01 8 Sk., i Æg 4 Sk,, en ganske lille Aal 10 Sk. En Kalv 60
Mark, en Gaas 2 Mark, et Lam 10 Mark, et Par Høns 4 Mark, en
Krage 8 Sk., en Due 12 Sk., en roget Sild 2 Sk. og en lille Torsk
2 Mark. i Td. Smor kostede under almindelige Forhold 15 Mark, men
da Prisen nu var 2 Mark for i "S, var den altsaa for Smørrets Ved-
kommende steget til det tredivedobbelte. Omtrent i Maaned senere kostede
derimod i Td. Malt ikke mindre end 160 Mark og i Skæppe Byg
20 Mark; da synes Smørret at være sluppet op, men i 'ffi Kogefedt
har naaet en Pris af 12 Mark, i vore Penge c. 225 Kr. !

Denne voldsomme Prisstigning staar sikkert i Forbindelse med, at
Amager den 18. Juni blev erobret af Christian III, og dermed blev al
Tilførsel fra dette Københavns Spisekammer afskaaret. Det var det
føleligste Slag, der endnu var tilføjet de Belejrede, og nu vilde Freds-
l^artiet ikke fortrætte Modstanden længer. Ansete Mænd af dette,
Thomas Guldsmed, Morten Stenhugger, Markus Ræv, Lars Bagge o. fl. a.
havde allerede i al Hemmelighed faaet fat paa Hertug Albrechts Præst og
Haandskriver, Henrik med Tilnavnet Parvus (den lille), og søgt at over-
tale ham til at snige sig ud til Lejren og meddele Kongen, at han
kom paa 300 Borgeres Vegne for at give ham deres Brøst og Hungers-
nød til kende, hvorledes de nu efter Amagers Erobring ikke kunde
holde Byen 14 Dage endnu, samt dertil angive Kongen, hvor han med
størst Held kunde angribe Byen. For at gøre Kongen, sikker paa, at
han ikke var Forræder, skulde han blot meddele ham, at Jens Kammer-
svends Enke sagde god for ham.

Henrik Parvus var imidlertid gaaet lige hen og havde aabenbaret
sin Herre, Hertugen, hele Anslaget. Men Hertugen mente, at det var
bedst, han kom ud i Lejren alligevel for at se at lokke Kongen til et
Angreb, under hvilket Hertugen saa vilde falde ham i Ryggen. Der-
næst skulde han uden at tale om det til Ambrosius, ganske privat
forhøre, om der var nogen Mulighed for Hertugen til at slippe bort,
thi han var led og ked af det og vilde gerne, om han kunde faa
Lejde, « drage af Landet med en hvid Kæp i Haandens. Efter at
Amager var taget, kneb det svært for ham at bjærge den daglige
Føde til sig og sin Hustru, der tilmed ventede sin Nedkomst hver Dag.
Hans hele Beholdning var 2 Td. Mel og 2 Fade Vin.

Da Henrik Parvus, vistnok Dagen efter Amagers Fald, kom ud i
Lejren, blev han imidlertid grebet som Spion. Borgernes Anslag beret-

115

tede han af sig selv, men Hertug- Albrechts Ærinde, der jo stemplede
ham som dennes betroede Mand, r3-kkede han forst ud med efter at

J

få

m

^. (giirttrtnmet (^\^t naabe/bmtTe6le/@aninrtrft/

fi(^XW>l ©cnMeZ ocG^Otti6 B^omm:^. ^frtuijt %[t\m^

go([tm/gf oiraoret)/ oc Bt)tmerff§en. (EJicfjtif

tØlbenburg/ ot @£(imu§w|t,

i

i

Christian III.

være bleven pint, og endelig kom hans sidste Bestilling for Dagen, at
udspejde Stemningen og Tilstanden i Lejren for Ambrosius, da han var
bleven pint anden Gang,

8*

ii6

Opdagelsen af Fredspartiets Plan at spille Kongen Uncd i Hænde
gav imidlertid Ambrosius Borgmester noget at tænke paa. Et var
sikkert: skulde denne Modloshedens Aand slaas ned, maatte det ske
snart og eftertrykkeligt. Dagen efter Amagers Fald kom der Ordre fra
Magistraten (o: fra Ambrosius) til Borgerne om den følgende Dag, altsaa
d. 20. Juni, at give Møde paa Gammel Torv, naar de kom fra Kirke.
En talrig Mængde kom til Stede, især var der mange Fattigfolk og
Sraaakaarsfolk ; de begyndte at forhandle om Midler til at afværge
Hungersnøden. Man vidste ikke bedre Raad, end at anmode « Byens
Forstandere* om enten at hjælpe til Kost og Fetalje, eller at give
Fattigfolk Lov til at forlade Byen. Sultne var de og bitre over, at
Krigspartiet ved Hjælp af Grevens Folk tvang dem til at udholde denne
vanvittige Belejring, og endelig hørtes der, vistnok paa Tilskyndelse af
Anders Halager, Raab om, at nu var Maalet fuldt, nu vilde Borger-
skabet ikke finde sig længer i dette Tyranni. Det var sandsynligvis en
saadan Udtalelse, Ambrosius ventede paa. Han og en anden af Borg-
mestrene, Hans Bøse, synes at have været forberedte paa, at det vilde
komme til Uroligheder, eftersom de var modt i fuldt Harnisk. Det
ene Ord tog det andet, og paa en Gang blev Hans Bose slaaet til
Jorden. I samme Ojeblik skod Ambrosius sin Bøsse af, og i næste Nu
styrtede bevæbnede Landsknægte ind paa Borgerne og anrettede et
stort Blodbad paa dem. Den ulige Kamp indskrænkede sig ikke til
Tor\-et alene, men Landsknægtene forfulgte Borgerne lige ind i Husene
og slog ned for Fode. 150 Mennesker mistede Livet paa denne Dag;
Anders Halager og alle, som mistænktes for at høre til hans Parti,
fængsledes; og saa mange blev der sat fast, at ej blot Raadhusets Kælder
og Byens Hægte men og alle Skarnkister blev fyldte med Fanger. For
at forhindre, at Borgerne skulde samles paa ny og atter lægge Raad
opj blev det dem strengelig forbudt at forlade deres Huse.

F^n saadan Tid som Juni og Juli Maaneder 1536 har vor gamle By
aldrig oplevet hverken før eller senere. Et Par Optegnelser af Hertugens
Kansler, Caspar F'uchs, virker i al deres nøgterne Kortfattethed lige saa
stærkt som senere Tiders udmalede Skildringer.

; 1 Kobenhavn er der blevet spist 400 Heste, Hunde, Katte og Rotter
samt utallige andre urene Dyr. En Hund kostede 14 Mark dansk, en
Kat 2 Mark, en Pot Mjød 3 Mark, to Hons 2 Guldgylden. 12 Kaal-
blade 4 Sk. 21 Rejer 4 Sk. At faa en Hest skoet kostede 4 Mark,
et Par Lædersko 4 ^Lark, en Alen skotsk Klæde 16 Mark. Paa i 'tS

117

Malt blev der brygget 36 Tdr. GI. Af tnrret Andemad og Hestelinser

blev der bagt Brod; item af Flodholt, Hesteblod og en ringe Smule

Bygmel, item af Mask. Modre dode, og deres spæde Born sugede Blod
af Brysterne og døde deraf. »

Familieiiv i begyndelsen af tiet i6. Aarhundiede

Den 22. Juli kostede en Okse 200 Mark (almindelig Værdi 10 Mark)
og en Hest, der ellers var 15 Mark værd, blev solgt for 100.

Men det var kun Rigmænd, der kunde tillade sig saadanne Flot-
heder. Og saa naturligvis Landsknægtene, der brod ind i Folks Huse
og truede de elendige Borgere med Doden, hvis de ikke skaffede dem
Mad «Nu æde de Heste i København, og findes der næppelig en
Hund, uden han stander i Jordkælderen, og Landsknægtene forvare ham

ii8

til deres eget Behov ». De fleste maatte nøjes med Andemad og
Klid eller Mask. « Intet var saa urent og modbydeligt, at Folk jo
spiste det, naar det kun kunde tygges og synkes ». Folk faldt om paa
Gaderne af Sult og Elendighed; mange krøb paa Hænder og Fødder
hen paa Kirkegaarden for at do, thi de frygtede for, at de ikke skulde
blive begravede, om de døde hjemme i deres Huse.

Paa Helligaands Kirkegaard sad en Dag en død Kvinde op mod
Muren. Hun havde to Børn ved Brystet; de sugede Blodet af de
mælkelose Bryster, saa det løb dem ud af Munden. Børn gik omkring
paa Volden og ledte efter Græs og Urter, og mange fandtes døde paa
Gaderne med Fjer og Græs i Munden.

Men naar de ulykkelige Borgere gik til Ambrosius Bogbinder og
bad og besvor ham for Guds Skyld at sætte en Stopper for al denne
Rædsel og overgive Byen, saa svarede han barsk: « Endnu har I ikke
ædt eders egne Børn, som Jøderne gjorde i Jerusalems Belejring. Naar
det kommer dertil, kan vi tales ved!»

Saa længe der var Spor af Dagslys paa Himmelen, spejdede æng-
steligt stirrende Ojne ud efter den lovede Hjælpeflaade. Endelig en
Dag midt i JuH, just som Noden var ulideHgst, dukkede hvide Sejl —
20 — 40 — 50 over 100 til sidst — • op i Horisonten mod Nord. Endelig,
endelig! De stakkels forpinte Mennesker lob omkring som sindssyge af Hen-
rykkelse; alt, hvad der kunde kravle til Vejrs, maatte op i Taarne og paa
Volde for saa meget før at se Flaaden, som kom derude. Ogsaa paa
den preussiske Flaade havde man set den store Sejlerskare, og nu løb
den ud for at mode den. Men det voldede ingen Frygt, — Kejserens
Flaade var alt for mægtig til at lade sig standse. Endnu samme Aften
kunde den være inde, og saa kunde man maaske faa Lov at spise sig
mæt, inden Natten faldt paa.

Flaaderne modtes; Kanonerne begyndte at tordne; fra Kobenhavns
Volde skød Borgerne, de kunde ikke naa Skibene, men noget maatte
de gøre.

Hvad er det? Krudtrogen driver bort, Skibene hgger fredelig Side
om Side, — nu sejler de Fremmede igen; nogle Nord paa, andre Syd
paa, og Orlogsflaaden gaar til Ankers paa ny. Ingen forstaar det.

Men snart faar de Ulykkelige Løsning paa Gaaden. ' Det var slet
ikke burgundiske Skibe. Hjælpen fra Kejseren var lige saa fjern, som
den altid havde været. Kongen havde betjent sig af en Krigslist og

119

?H53^

ladet en Mængde Handelsskibe samle sig ved Helsingør for ])aa en
Gang at sejle ned mod København og levere en Skinfægtning med
Flaaden dér, — alt i den Hensigt at gøre Københavnerne
dobbelt modløse og fortvivlede efter det opblussende
Haab og saa meget mere tilbøjelige til at opgive den
unyttige Modstand.

Til sidst kunde det ikke længer holdes ud. Der
var intet spiseligt mere i Byen. Kun paa Bispegaarden
var der Overflod, thi Kongen sendte daglig Vildt og
anden Fode ind til Hertugens Gemalinde, der var ned-
kommen med en Søn i disse Rædsels Dage, en Op-
mærksomhedj der sikkert kun har bidraget til at forhale
Byens Overgivelse. Men den 26. Juli begav Hertugen
sig ud i Lejren og opnaaede ved den lyneborgske Hertug
Vilhelms Forbønner, at Christian III, som af Naturen var
mild og menneskekærlig, men opbragt over Byens Afvisning
af alle hans velmente Fredstilbud, gav København blidere
Kaar, end vist nogen anden erobret By har faaet. Den
28. Juli stededes Borgmestre, Raadmænd og 12 udvalgte
Borgere for Kongen, hvem de nu anerkendte for Byens
retmæssige Herre, hvorimod Kongen indrommede dem,
at de skulde blive ved Guds Ord og den rene Lære,
samt stadfæstede alle de Privilegier, som Byen havde
faaet af Kong Hans.

Selve Overgivelsen fandt Sted d. 29. Juli; to Faner
Knægte drog ind og besatte Slottet; Hertug Albrecht
til Hest, dernæst Grev Christopher, Borgmestrene og
Jorgen Kok samt 30 Borgere, der som Gisler for Freden
skulde blive i Lejren, drog ud gennem Vesterport med
hvide (afbarkede) Stave i Hænderne og blottede Hoveder
og ud til Kongens Hovedkvarter; dette laa vistnok under
den sidste Del af Belejringen uden for Vester Port paa
den anden Side af Afløbet fra Moserne og Engene,
der nu optages af St. Jørgens Sø.

Da det bedrøvelige Tog var kommet ud i Lejren, blev Grev Chri-
stopher som Hovedanfører først stedet for Kongen. Sidst de havde
taltes ved, var i Kolding Aaret forud; da havde Greven talt overmodige

Kniv med Agatskaft
og gotisk Solvbeslag

Ord, pukket paa sin Magt og tilbudt den daværende Hertug Christian
en Plads som Høvedsmand under sig. Dette mindedes Kongen nu, og
da han saa', at Greven i Stedet for, som det var aftalt, at knæle ned
for' ham, nøjedes med en Bøjning omend med ydmyg Bøn om Naade
og Tilgivelse for Frelserens Skyld, bruste han op, gav ham haarde Ord
for al den Fortræd, han havde bragt over de stakkels Mennesker i
København, og erklærede at han vilde beholde ham som sin Fange. Men
Grevens Krigsøverster bad nu Kongen betænke, hvilken Skam det vilde
være for dem, at det skulde spørges, at de gik fri og lod deres Herre
1 Stikken ; ingen Fyrste vilde tage dem i sin Tjeneste, naar de saaledes
havde forraadt den Mand, hvis Mærke de havde svoret at følge. Kongen
lod sig da bevæge, men Greven fik Ordre til paa staaende Fod at
drage af Landet, efter at han forst med oprakte Fingre havde svoret en
dyr Ed paa aldrig at ville sætte sine Fødder mere i Kongens Riger og
Lande eller foretage sig noget som helst mod Kongen eller hans Til-
hængere. Derpaa drog han af Sted med sænkede Faner, lige saa Hertug
Albrecht, der slap for videre Tiltale. Han skulde gaa om Bord paa et
af de preussiske Skibe og sejle til Mecklenborg, dog først efter at have
forpligtet sig til at betale Byens Borgere 30,000 Gylden for de tyske
Troppers Fortæring. .Men de maatte nøjes med Løftet. Pengene saa'
de aldrig noget til.

Og saa kom Turen til Borgmestrene og Raadmændene. Ogsaa de
slap billigere, end de havde haft Grund til at formode. Vel maatte de
falde paa Knæ, Ambrosius og Jørgen Kok endog to Gange, og love og
sværge at være Kongen tro og huld, men Livet fik de dog beholde og
Friheden med; dog maatte de to sidste ikke bo i Kobenhavn eller
Malmø, men kun hvor Kongen anviste dem Opholdssted. Kort sagt,
Kongen tilsagde Alle Glemsel og Tilgivelse; kun to Mænd, der paa
Ringsted Landsting havde dræbt en adelig Dame, som havde talt mod
gamle Kong Christian, blev undtagne fra den almindelige Forsoning.

De Heste i den undertvungne By have vistnok været enige i at
berømme Christian III for hans Mildhed og Skaansel, men alle uden
Undtagelse maatte prise ham, at han straks efter Overgivelsen sendte
Proviant ind i Byen. Han havde dog næppe selv Forstaaelse af, hvor
galt det stod til, og hvad Byen havde lidt, før han sammen med sin
Gemalinde Søndag den 6. August i stort Optog red ind i Byen og fik Syn
for Sagn. At Tagene var skudt ned, mange Huse styrtet sammen og

endnu flere faldefærdige, at alle Boder og Værksteder bar Spor af
Røveri og Plyndring, det var ikke andet, end hvad man kunde vente
sig. Men de magre, udtærede Skikkelser, som krøb frem i Dørene og
velsignede ham, idet han red forbi, og hans Øversters Beretninger om
de mange Døde, som de havde fundet paa Gaderne, gjorde dybt Ind-
tryk paa ham, og han udbrod i lydelige Forbandelser mod dem, der
saa skammelig havde forfort disse arme Mennesker.

St. Clare Klosterkirke, senere kgl. Mønt, o. paa Hjornet af Møntergade og Gammel Mønt.

Men hvad maatte ikke Ambrosius Bogbinder lide? Med hele den
øvrige af Grev Christopher indsatte Magistrat maatte han nu takke af;
han, som nys var almægtig, var nu en slagen Mand; og selvom Kongen
havde skænket ham sin Fred, lød dog sikkert hans Medborgeres For-
bandelser og Raab om Hævn i hans Øren. Og det skulde ikke blive
ved det. Faa Dage efter Kongens Indtog fremførte Jens Kammersvends
Finke paa Bytinget Klage over Ambrosius Borgmester, der havde ladet
hendes Mand henrette. Det kom nu an paa, om Ambrosius kunde

122

fremlægge gyldige Beviser for, at Jens Kammersvend havde været skyldig
i de Forbrydelser, han var bleven anklaget og henrettet for, og det
mente Ambrosius nok; han havde Beviserne hjemme i sit Hus og skulde
møde med dem paa Tinge næste Morgen. Men den næste Morgen
ventede man forgæves paa Ambrosius. Han havde om Natten holdt
Dom over sig selv og taget Gift. Da de søgte ham hjemme, fandt de
ham kold og stiv. Den trofasteste og varmeste Forkæmper for den
gamle Konge var bukket under i Fortvivlelse.

Hans to nærmeste Venner Jørgen Kok og Hans Bøse har ikke
været saa dybt personligt grebne af Kampens Udfald. Den første blev
— snild som han var — en betroet Mand hos Christian III, den anden
synes ogsaa at have haft Evne til at klare sig og optræder 8 Aar senere
med den stolte Værdighed som Papegøjekonge. Ejendommen Nr. 9 paa
Amagertorv hed endnu 1581 Hans Bøses Gaard.

Xaar Kongen saa hurtig blev gode Venner selv med de mest frem-
trædende af gamle Kong Christians Parti, laa det sikkert i hans Iver for
den Lutherske Læres Indførelse, det ene og maaske vigtigste af de lo
afgørende Spørgsmaal, der havde drevet Københavnerne til at slutte sig
til Lybek. Allerede den 11. August blev det om Aftenen ved et hemme-
ligt Møde paa Slottet vedtaget, særlig efter Jørgen Koks Tilskyndelse <.at
tage Biskopperne ved Hovedet ». Tiden var for saa vidt heldig valgt,
som Roskilde-Bispen, Lunds Erkebisp, Aarhus- og Ribe-Bisperne opholdt
sig i Byen. Den første havde straks efter Byens Overgivelse vist sit
gamle stridbare Sind ved at kalde en Mand, med hvem han havde Ud-
staaende fra gammel Tid, ind til sig paa Bispegaarden «og skamslaa
ham med en Stridshammer; . Om Morgenen tidlig Kl. 4 vaagnede
Joakim Rønnov, ved at Porten til Bispegaarden blev sprængt; i en
Hurtighed fik han kastet noget Toj paa sig, løb op paa Loftet og skjulte
sig oppe under Taget paa en af Hanebjælkerne. Der blev han taget og
til Trods for sine heftige Trusler og Skældsord under sikker Bevogtning
ført til Blaataarn, hvor alt de andre Bisper sad «hver i sit faste
Gemak » .

De katolske Adelsmænd af Rigsraadet, som saa' sig udsatte for
samme Behandling, vovede ikke at gøre Modstand. End ikke Kongens
Pengemangel og hans lejede Landsknægtes deraf følgende Opror i Byen
gav dem Mod til at forsøge paa at forsvare Katolicismen, og uden
Vægring erklærede de, at Biskopperne og Erkebispen fremtidig ikke

123

skulde have nogen Del i Landets Styrelse, men at denne skulde ligge
hos Kongen og det verdslige Rigsraad.

Den 30. Oktober, under Herredagen, blev Kirkereformationen og
mange for Kronen heldige Forandringer i dens Forhold til Adel og
JUgsraad endelig vedtaget af den menige Adel, Borgere fra Fandets
Købstæder og Bønder ved et « Bursprog » — d. e. Borgersprog, Udtalelse
af en Folkeforsamling — paa Gammel Torv. Her kom for sidste Gang
Roskilde Bispestols Fordring paa København paa Tale, idet der rejstes
et skarpt Angreb paa Joakim Rønnov, fordi han under de forvirrede
Forhold havde villet « drage de tre danske Løver — som endda lidet
Haar havde — Huden aisammen over Ørene, » nemlig ved at soge at
frarive Kongemagten Landets vigtigste By, — den By, hvis Borgere
.havde lagt det tungeste Lod i Vægtskaalen for hele Landets Fremtid.

II
København og Københavnerne

i

det 16. Aarhundrede.

Medens man tidligere med Hensyn til Københavns Udstrækning og
Begrænsning kun har haft faa faste Holdepunkter (se S. 28 fg.) og for
Resten været henvist til Gisninger, bringer første Halvdel af det 16. Aar-
hundrede i det væsentlige sikker og tydelig Besked.

Byens gamle Hjørnepunkt, Hanetaarnet, som vi før gik ud fra, er
nu bleven forandret. Frederik 1, hvem Københavns Befæstning laa
stærkt paa Sinde, da et Angreb af Christian II saa længe maatte be-
frygtes, havde særlig sin Opmærksomhed henvendt paa Nordvestfronten, der
lige fra Fyrst Jærmers Angreb synes at have været Befæstningens svageste
Punkt. For at gøre denne saa stærk som mulig flyttedes nu Hjørnet omtr.
850 Fod længer mod Vest, og her opførtes det ovale Taarn, hvoraf en lille
Levning staar endnu, og som tog Navn efter Jærmers Gab, en Betegnelse
-der almindelig brugtes for et Stykke af den gamle Befæstning indenfor.
For at skaffe Vand nok i Peblinge Søen, hvis Afløb (se Konservator
Andersens Kort over det gamle København) endnu i o. halvandethundrede

124

Aar forsynede Vestre Stadsgrav med Vand og drev en Række Moller
inde i Byen, lod Frederik I lægge en Dæmning over Rosbæk. Rosbæk
førte Vandet fra Lersoen mod Øst forbi den kgl. Gaard Vartov paa
Strandvejen. Da denne Bæk nu blev spærret, maatte alt Vandet gennem
det vestlige Lob, Ladegaardsaaen, flyde ud i Peblingesøen, der ikke
endnu var skilt fra Sortedamssø, men dannede ét Basin med én Beteg-
nelse. Søen blev opdæmmet med en Stendæmning mod Vest. Det er
uden Tvivl til denne «Stendæmning», at Parlamentærer under Belejringen

til og fra Byen blev eskorteret af de
forskellige Partiers Tropper. Lade-
gaardsaaen blev i Anledning af Soens
Opdænining afledet fra sit gamle Løb
direkte mod Stranden og fra den nu-
værende Jærnbanebro ved Biilovs Vej
fort til Peblingesøen.

Denne Opdæmning af Peblingesøen
samt den rigeligere Vandtilstrømning
foraarsagede, at den traadte langt over
sine Bredder og oversvømmede Engene
paa begge Sider. Dette gik ud over
Kobenhavns Borgere, som ikke havde
stor Overflod paa Græsning til deres
Kreaturer, trykkede som de var af
Serridslev, der ejede Jorden lige ind
til Volden paa en meget stor Stræk-
nmg. Frederik I kunde derfor ikke
vise Byen en større Velgerning end at
overlade den sin Lod i Serridslev Mark
til Erstatning for den Del af deres egne Jorder, der var bleven inddraget
i Byen ved Voldens Udvidelse til Jærmers Taarnet men væsentligst for det
store Terrain, som var bleven odelagt ved Vandmængdens F'orøgelse i
Peblingesoen.

Omtrent fra 1530 har altsaa Jærmerstaarnet været Byens Hjørnepunkt,
og Linien herfra til Stranden har i det væsentlige været den samme
indtil vore Dage. Befæstningen bestod her af Graven eller Aaløbet foran
en Mur med en Jordvold indenfor; mellem Jærmers Taarn og Vester Port
tandtes et rundt Taarn, — Taarnene i Muren hed i Tidens Sprog ogsaa
Skanser eller Rundeler,; Vester Port laa ud for Vestergade. Herfra

I

Ligsten i Frue Kirke over den fiarste
evangeliske Biskop Peder Plade.

I

•gik Muren ned til \'artov, hvor den endte i det fra forskellige Billeder
af Byen kendte runde Taarn. Det kaldtes senere det gamle Taarn ved
Farveriet, og det var her Tyge Brahe .en Tid anstillede sine astronomiske
•Observationer. O. Nielsen og efter ham C. Brun kalde fejlagtig dette
Taarn Vandmølletaarnet; men dette laa selvfølgelig ved Vandmøllen, og
for faa Aar tilbage fandt man paa Vandkunsten ud for Nr. 3 Funda-
menterne af det firkantede Vandmolletaarn. Hjornetaarnet derimod var
uden Tvivl det Taarn, der paa Frederik Is Tid hed «Koge Barfred». Det
laa paa Byens sydvestlige Hjørne, med Udsigt helt ned til Køge over
den flade Kalvebodstrand, der den Gang — uden for Byen — naaede oi)

København, set fra Vest, i Slutningen af i6. Aarhundrede.

omtr. til Midten af det nye Raadhus. Det salte Vand vilde have beskyllet
Taarnets Fod med sine Bølger, om ikke Aalobet i Graven, i Stedet for i
lige Linie at falde ud i Stranden, ved en smal Dæmning blev tvunget
til i ret Vinkel at bøje om Taarnet og løbe i Retning af nuværende
Løngangsstræde hen til Vandkunsten hvor det blev opstemmet til en Mølle-
dam, der afgav Vand til et Par Møller ved Vandmølletaarnet, inden det
faldt ud i Stranden. Ved Midten af det 16. Aarhundrede var altsaa hele
det Terrain, der ligger Øst for Løngangsstræde, overskyllet af Søen.

Ved Køge Barfred ophørte Murbefæstningen, og Værnet her dan-
nedes endnu ind i det 17. Aarhundrede af Planker. Saadanne ses ogsaa
tydeligt paa Billedet af Københavns Belejring 1523, S.

t26

Fra Jærmerstaarn gik Muren mod Nordost til Hanetaarnet og
fortsattes derfra — i alt Fald ved Midten af Aarhundredet — i lige
Linie til Norre Port, der laa ud for Nørregade. Der stod et rundt
Taarn en «Dvenger» — det samme Ord som det tyske «Z\vinger>, en
Forborg, i Muren, opført af Christian III lige Vest for Porten. Maaske
har dette oprindelig været et Porttaarn, men Christian III opforte senere
et ydre firkantet Porttaarn prydet med høje aftrappede Cavle, og 1579-
byggede Frederik II det indre Porttaarn, der i alt Fald senere havde
et højt Spir med en Mængde smaa Udbygninger paa dets fire Sider.

Paa det her gengivne ældste
Kort over København fra Slut-
ningen af Frederik II's Tid,
der ellers udmærker sig ved
at være temmelig paalideligt er
Linien fra Jærmers Taarn over
Hanetaarnet til Norre Port
fuldstændig urigtig. Kortet sy-
nes her til Uels at være byg-
get paa ældre topogafiske F^or-
hold, hvis ikke, hvad der er
det sandsynligste, Tegneren
med velberaad Hu har gjort
Brud paa Virkeligheden for at
skafte Plads til Forstaden og
fremfor alt til det om Christian
III's kristelige Omsorg vidnende
Kapel uden for Nørre Port.
Fra Norre Port gik Muren i lige Linie ned over Hauserplads til
et Taarn, vistnok «Hans Klausens Taarn » i den yderste Del af Brønd-
stræde, omtrent paa Hjørnet af Gotersgade. Vandet i Graven fik paa
denne Strækning Tilførsel fra det gamle Afløb fra Ferskvands Søerne
uden for Byen, som foran er omtalt (se S. 3). For kort Tid siden er
der i en Grund i Tornebuskegade fundet Resterne af den murede Kanal,
igennem hvilken det udmundede i Stadsgraven.

F^a Taarnet ved Brondstrædes Hjørne gik Muren eller Palissaderne
langs Gothersgade, i en stor Bue afskærende de yderste Dele af Brønd-
stræde, Møntergade og Regnegade, mellem Ny Ostergade og Kongens
Nytorv til Oster Port, ved hvilken der blev foretaget store Arbejder i

Kongelige Herolder 1559.

127

Begyndelsen af Aarhundredet. Syd for Øster Port stod et Taarn,
Sniørhætten, der horte til den ældre Befæstning, og som ikke havde
Navn af ejendommelige og særlige Egenskaber, men efter Jens Olsen
Smørhætte; endnu et kort Stykke lob Muren ned mod Stranden, hvor
den stodte til det ovenomtalte gamle Taarn «Kringelen». Endnu i
Begyndelsen af Aarhundredet var Bremerholm skilt fra Kysten ved Vand,
«det Dyb, der lober mellem Staden og Bremerholm«, men som Syd for
\'ingaarden dog ikke var dybere, end at man 1527 kunde vade over det.
Men da Grundejerne her 1529 fik Lov til at indpæle Strandtn, d. e.
fylde den op, maa Bremerholm snart være bleven landfast med
Kysten. « Dybet » blev opfyldt under Christian 111, men allerede 15 10
blev der anlagt nye Fæstningsværker paa den tidligere Holm til Værn
mod Byen fra Søsiden. Endelig dækkedes denne fra Vandmølletaarnet
til Skansen paa Bremerholm af Københavns Slot.

Den hele Fæstningslinie, med Undtagelse af Strækningen mellem
Xørre- og Vesterport blev imidlertid hyppig forandret lidt og lagt længere
ud i Terrainet. Frederik i lagde en indvendig Jordvold op til Murene
for at styrke dem, og stadig arbejdedes der paa at gøre Gravene dybere
og bredere. Trods alle disse Forbedringer lod Befæstningen dog meget
tilbage at ønske som skærmende Værn for Byen. 1 1567 havde Kongen
under den nordiske Syvaarskrig en Del lejede Knægte liggende i Lejr
uden for Byen; en Dag da disse havde gjort Mytteri i Lejren og faaet
Blodet i Kog, kunde de ikke modstaa Fristelsen til at aflæge et Besøg
1 Byen, der maatte staa som et Paradis for enhver til Lejrlivet fordømt
Soldat, og gik uden videre der ind «over Stadens Grav og Mur», hvilket
med Rette maatte holdes ikke blot for «spotteligt og forhaanligt» men
ogsaa for farligt for Stadens Sikkerhed.

Naar man kom ind ad Vester Port, — et firkantet Taarn med
Trappegavle som vore gamle Kirketaarne — der i det 16. Aarhundrede
stod ude paa Halmtorvet, havde man foran sig Vestergade, Begyndelsen
til Byens Hoved-Færdselsvej fra Vest til Øst. Et Stykke inde i Gaden,
i Nærheden af Kattesund, der i hin Tid ikke gik op til Vestergade,
saa' man endnu en Levning af den gamle Byens Rende, der sikkert
engang havde dannet Bygrænsen her (se S. 30). Først 1541 forsvandt

I2.S

■^ U\, _ ^ i i I ; >

'''^°'^4:^-^=^ ^ ^ >■

A. Østerpordt.
B Norderpordt.
C Westerpordt.
D Zeughausz.
E Zeughausz.
F Der StaU.
G Schlagthausz.
H Hol^hoff.
I Schlosz.
K Rendtery.
L Balliiausz.
M Kong. Mj. gardt.
N Schinidten.
O Der Holm.
P Reberban.
Q, AmiralshofF.
R S. Nicolai.
S Hack. Holg. Hoff.
T Kloster S. Clara.
W Amacker markt.
X S. Spiriti.
T Closter S. Spiriti.
Z Zum grauen Bruder.
Æ S. Maria.
% S. Peder.
"K Altemajkt.
0 Radhausz.
A A Waschhaus.

DET ÆLDSTL ^

(fRASlUTNIN6E^

R KØBENHAVN.

AARHUNOREOE.l

129

den, idet Stedet, hvor den havde løbet, blev bebygget. Vestergade havde
kun en Tværgade mod Nord, nemlig Lars Bjønisetis Stræde, der førte
til gamle Raadhusstræde, nu Studiestræde, og til St. Pederstræde.

Det oprindelige Forhold, at Vestergade udmundede midt paa
(iamniel Torv fandt i det i6. Aarhundrede ikke længer Sted. 1513
fortsattes Vestergades nordlige Husrække lige til Henrik Mumes Stenhus
paa Hjørnet af Nørregade, det Hus, der senere hed Blasen, og som
spillede en stor Rolle i Køl)enhavns Brand 1728.

De gamle Taarne af Narre Port ud for Nørregade, udgravede og nedrevne i 1S70,

Gammel Torv var prydet med mange Stenhuse; her, hvor Grundene
var kostbarest og Bebyggelsen stærkest, var Ejendommene i Reglen ud-
stykkede med stor Dybde, og kun de høje, smalle Gavle med gotiske Aftrap-
ninger og Blændinger vendte mod Torvet. Paa Hjørnerne af Xørre-
og Vestergade stod endnu «Halsjærnene», og paa Midten det gamle
Skafot. Raadhuset dannede Grænsen mod Syd. Forbi dettes østhge
Gavl løb et lille Stræde ned til Vandmøllestrædet, der først i vore Dage
har faaet Navnet Raadhusstræde. Vandmolletaarnet, umiddelbart ved
hvilket Mollen laa, stod ud for Nr. i jiaa Vandkunsten, og Møllebækken

9

I30

løb tværs over nu\ ærende Frederiksholms Kanal ved Nr. i. Mod Vest
forte, foruden Vestergade og kun adskilt fra denne ved én Bygning, den
krumme Vombadstuestræde (Vognbadstuestræde:) der i o. ret Vinkel bojede
mod Syd og fortsattes i Mikkelbryggersgade \ gennem Lille St. Kleinens-
stræde forbi St. Klemens Kirke stod Vombadstuestræde i Forbindelse
med Vester Voldgade, gennem Smedebakken, et Navn, der kendes endnu,
(senere Antik Stræde) med Vestergade. Fra Gammel Torv gik endvidere Store
St. Klemensstræde i samme Retning som Vombadstuestræde, bøjede lige som
den mod Syd og fortsattes i Kattesundet (Hestemøllestræde). Endelig førte
fra Kattesund HelUgkorsstræde til Vombadstuestræde og Lavendelstræde til
Volden. De fleste af disse Gader forsvandt efter Branden 1728; Frederiks-
berggade blev anlagt omtrent paa Klemensstrædernes Plads. Endelig forte
Slutterigade fra Haverne bag Raadhuset forbi HestemoUen ned til Katte-
sund. Byens sydligste Gade var Søndergade, der lodret paa Vandmølle-
stræde førte ud til Hjornetaarnet Køge Barfred. Den fik i Slutningen
af Aarhundredet Navnet Farvergade efter det af Frederik II oprettede
Farveri, der laa bekvemt her med sin Baggaard ud til MøUebækken.
Fra Søndergade førte mod Syd den lille Gaasegade, egentlig Gosegade
af Gos, en Slags 01, der fremstilledes i det dér liggende Bryggeri.
Alle disse Gader var meget smalle, vistnok mindst lige saa smalle som
Gaasegade er nu.

Mod Nord udgik fra Gammel Torv Nørregade, hvis nærmest Torvet
liggende Del endnu fra gammel Tid hed Saltboderne. Nørregades Tvær-
gader ere de samme som nu, Raadhusstræde, nu Studiestræde, forbi den
gamle Studiegaard, der efter Reformationen blev forandret til Bispegaard,
og St. Pederstræde forbi Petri Kirke, begge forbundne indbyrdes og
med Vestergade ved Lars Bjørnsens Stræde. Omtrent hvor nu Larslej
Stræde findes, men oprindelig i en anden Retning, lob <iStrædet fil Niels
Skrivers Have>-> ud til Volden, medens det bundløse v. Stræde til Byens
Plankert omtrent fandtes paa nuværende Teglgaardsstrædes Sted.

Hermed har vi gennemvandret Gaderne i den vestligste Tredjedel
af København og gaa nu over til den midterste Tredjedel, mellem
Nørregade med dens Fortsættelse, Vandmøllestræde, og Købmagergade
med dennes Fortsættelse, Store F"ærgestræde.

Fra Nørregades nordligste Ende løb et lille Stræde vsom man gaar
til Rosengaarden-^ , den nuværende Gade af samme Navn. Den anden
Tværgade mod Ost var <i Strædet bag Degnens Porty , der i 1529 ses
at være erstattet af Skidenstræde. Dette Stræde betegnedes endnu 1559

som ^<det lidet Stræde ved den Rende, som lober tvært over Norregade"> .
Det var denne Rende, — en Gang Byens Grav — der løb over Syna-
gogens Grund hen til Vognmagergadekvarteret, og som med god Grund
gav Krystalgade sit oprindelige Navn Skidenstræde; herfra førte dengang
som nu Peter Hvitfeldtsstræde op til Rosengaarden og fortsattes langs
Kultorvets Vestside i Mikkel Vibes Gade. Kultorvet blev forst dannet
efter Branden 1728.

Mellem Skidenstræde og Frue Kirkeplads laa tidligere Sjællande
Bispegaard, som Kongen 1539 omdannede til Universitet, og hvorom
mere senere. Hvor nu Universitetsbiblioteket ligger, laa Kantors Gaard
og ved Siden af denne Degnegaarden, den senere Professorresidens nu
Stiftsprovstebolig, paa Hjørnet af Kannikestræde, der som nu førte til
Købmagergade; Fiolstræde gik dengang ikke ned til Frue Plads, men
lob kun fra Volden til Kantorens Port, d. e. standsede omtrent ved
Krystalgade.

Fra Gammel Torvs Nordøsthjorne udgik Torvets eneste Gade mod
Øst, Klædeboderne, der ved en lille smal Smøge ved nuværende Xr. 34
samt ved Dyrkøb stod i Forbindelse med Frue Plads. Mod Ost fortsattes
Klædeboderne i Skindergade og i a Gaden, som løber frem for Klosterets
Kirkegaards^, hvilket upraktiske Xavn dog snart maatte vige for Beteg-
nelsen Skindergade for hele Strækningen. Hovedfærdslen fra Torvet gik
dog ikke denne Vej, men som før ad Skoboderne og Vimmelskaftet, der
endnu 1498 benævnes Tysketnannegade, men som allerede 1479 oS ^5^2
ogsaa forekommer under Betegnelsen Købmannegade, et Xavn, der dog
i Løbet af det 16. Aarhundrede fuldstændig maatte vige Pladsen for
Xavnet Vimmelskaftet. Den vestligste Del af Amagertorv hed Fisketorvet,
og ligesom Strandbadstuestræde — nu Badstuestræde — udgik fra
Vimmelskaftet imod Syd, udgik Hyskenstræde, en Tid ogsaa kaldet Lars
Vinnersstræde, fra Fisketorvet mod Syd. Fra Amagertorv førte Højbro-
stræde, og — parallel med dette — Store Færgestræde ned til Stranden,
som senere kom til at hedde Gammel Strand.

Mod Xord gik fra Amagertorv Klosterstræde, der førte til Graa-
l)rodre Klosters Port og videre op til Skindergade, v. MadtorvetT> en 8
Alen bred Smøge, der gennem en hvælvet Port, langs Vestsiden af nuv.
Valkendorfs Gade førte op til Graabrødre Kloster, hvor den ses tydeligt
endnu. Den havde sit Navn af de dér boende Høkersker, Else Kalluns
Kvinde og andre. Endelig førte ogsaa mod Nord Lille Helliggæsthusstræde,
nu Xiels Hemmingsensgade, hvorfra Store Helliggæsthusstræde (østlige Del

132

af Valkendorfs Gade — den vestlige eksisterede ikke endnu — ) forte
ud til Købmagergade.

Omtrent i samme Retning som Klædebodcrne gik fra Vandmolle-
stræde Bennikestræde egentlig Betiediktsstræde, der senere fik Na\net Bro-
læggerstrcede efter den ansete Mand Per Brolægger, som ejede flere
Grunde her. Den forte som nu til Strandbadstuestræde. Af nuværende
KnabrosU æde eksisterede kun det lille Stykke mellem Brolæggerstræde
og Kompagnistræde; det hed dengang v- Strædet, som gaar til Knud
Skrivers Gaard^y, men forekommer i 1504 under Navnet Sædevan. Fra
Brolæggerstræde gik endelig Endeløsstræde en «Slip» — det gamle
danske Navn for cid-de-sac — et Stykke op imod Vimmelskaftet

1 Forlængelse af Farvergade førte mod Øst Kotnpag?iist?-æde, hvortil
det gamle Ladbrostrædes vestlige Del var bleven forandret, efter at
danske Kompagni havde faaet sin Bygning dér (se S. 68). Den østlige
Del forte derimod til Højbrostræde under det ændrede Navn Læderstræde,
der alt forekommer 1428.

Grundene paa den sydlige Side af det gamle Ladbrostræde havde
strakt sig helt ud til Stranden, der indtil vistnok Begyndelsen af det
15. Aarhundrede naaede op over nuværende Magsstræde og dens For-
længelse. Her har der i Løbet af dette Tidsrum fundet store Opfyld-
ninger Sted, inden Magsstræde, der har sit Navn af, at den forte til
Vestre Mag (Vandhus), og Snaregade, saa kaldet efter Raadmand Erland
Jensen Snare, der ejede en Gaard imellem den og Kompagnistræde, —
« Snarens Gaard » er nuværende Nr. 14 i Snaregade — kunde blive
anlagt. Magsstræde nævnes dog ikke før 1563. Snaregade er anlagt efter
1511, eftersom der dengang endnu var Vand lige op til sSnarens Gaard»;
Navnet er endnu senere; i 1584 hedder den v-det Stræde, der lober i
Vester fra Stadens Vejerhusy .

Man kan trygt gaa ud fra, al Stranden i en historisk Tid ikke er
gaaet højere op end omtrent til den Linie, der angives af den nord-
lige Husrække i Magsstræde, Snaregade og Gammel Strand. Naar der
har været fundet Rester af Baade saa hojt oppe som i Grundene til
Badstuestræde Nr. 11 og paa Hjørnet af Klosterstræde og Vimmelskaftet
maa det enten have været Baade fra en forhistorisk Tid, da Jordbunds-
forholdene formede sig ganske anderledes end ved Staden Københavns
første Begyndelse, eller ogsaa, hvad der vist er det aller sandsynligste,
har disse Baade været slæbt op paa Land for at ende som Svinehuse
eller Affaldsbeholdere, hvilket hyppigt kan ses i vore Fiskerlejer endnu.

^33

Men det har været nok for Dr. O. Nielsen til at udtale, at Tyskemanne-
gaden (Vimmelskaftet) i Stadens ældste Tid var Strandgade. Det ^an
den aldrig have været.

Fra Læderstræde forte Nabolos og Nissegangen ud til Gammel Strand.
Nissegangen gik gennem en Del af nuværende Nr. 34 ved GI. Strand.

Den østlige og sidste Tredjedel af Byen er altsaa alt, hvad der
ligger Øst for Købmagergade og dennes Fortsættelse mod Syd og Nord,
Færgestræde og St. Gertrudstræde. Dette løb langs nuværende Kultorvs
Ostside og havde Navn af St. Gertruds Kirke, der maa antages at have
ligget paa Grimden af nuværende Nr. 4 eller 6, lige ind under Østervold.
Det kaldtes ogsaa en Tid «det ny Spitaljestræde*, da Kirken var bleven
omdannet til et Hospital. Det nuværende St. Gertrudstræde, der er det
gamles direkte Fortsættelse, er først opstaaet, da Volden i det 17. Aar-
hundrede blev lagt ud. Pustervig ligger paa sin gamle Plads og forte
ind lil de store Haver, der senere er omdannede til Hauserplads.

Lande7nærket er ligeledes uforandret paa sin oprindelig Plads. Mod
Ost fortsattes den i et kort Stykke Gade, der senere og i vore Dage
hed Slippen, men dengang kaldtes <(■ det lille Stræde, som løber til Lonporteny> ,
hvoraf ses, at der her har været en Lønport i Østervold. Suhmsgade
eksisterede ikke, Aabenraa kun som en lille Smøge med faa og fattige Huse.

Terrainet her omkring var sikkert meget lidt bebygget og har jo
egentlig først faaet sin fuldstændige Bebyggelse, da Hauserplads blev
anlagt efter Bombardementet 1807. Navnet Rosengaarden, der oprindelig
havde været benyttet for hele den nordøstlige Del af Byen, var nu ind-
skrænket til kun at gælde Kvarteret omkring Kultorvet og Hauserplads.
Saaledes hed Lille Købmagergade <.<det Stræde, som lober til Rosen-
gaarden » .

Det var Kodmangerboderne (d. e. Slagterboderne), der bevirkede, at
det gamle Navn Bjørnebrogade, der endnu forekommer 1448, ændredes
til Kødmangergade, et Navn, der i Tidens Løb antog Formen Køb-
magergade. Herfra gik mod Vest Skidenstræde, Kannikestræde, Graa-
brødrestræde (Skindergade) og Store Helliggæsthusstræde. Løvstræde
opstod først mod Slutningen af Aarhundredet. Mod (Jst gik Lande-
mærket, og iStrædet som løber til St. Klarer d. e. Klareboderne eller
Strædet til Albert v. Gocks Boder. Disse, der oprindelig var Fattig-
boder, kaldtes ogsaa « Sjæleboderne » (d. e. Boliger til Fattige givne som
Sjælegave) og ligge 1 den gamle Østervoldgade, der endnu kan ses i Mønter-
gade Nr. 31. Denne Voldgades Fortsættelse mod Nord Lille Brøndstræde

134

hed endnu i forrige Aarhundrede <^<?i,'' Voldene. Lille Brondstræde
saa vel som Store Brondstræde, der oprindelig hed Lille Vogtwiandsgade,
havde Navn af, at de forte til en muret Brønd, der kaldtes Kællinge-
bronden.

Gadernes Navne i denne Bydel tyde næsten alle paa, at her kun
var ringe Bebyggelse, Den største Del af Terrainet var optaget af
Haver og Marker. Byens Avlsgaard laa paa Trinitatis Kirkegaard ud
til Pilestræde, der oprindelig hed ^.Strædet, som lober til Stadetis Avls-
gaardy>. I Forbindelse hermed hed dens nordlige Halvdel langt ned i
vore Dage Springgade. Vognmagergade (egentlig Vognmandsgade) hed i
Begyndelsen "-Strædet, som løber til St. Klarer. Pilestræde havde Na\n
efter den gamle Pilegaard og kaldtes ogsaa Pilegaardsstræde. Over
Gaardens Grund gik et Stræde, der først hed Povlsstrædet, senere Lille
Pilestræde og endelig Anionii Stræde, efter en Ejendom, som Antonii
Kloster i Præsto havde her. Den fortsattes mod Øst i Grønnegade,
hvis Navn ligeledes minder om Kvarterets landlige Bebyggelse.

Sværtegade, Pegnegade, Didrik Badskærsgang, Christen Bernikovstræde,
Peder Madsens Gattg og Ny Adelgade eksisterede ikke i det 16. Aar-
hundrede. Møntergade nævnes først 1613, men Gaden var til for 1530
og kaldtes da v.det Stræde som løber ud til Volden-f. Gammelmønts
Navn er ogsaa yngre, omend Gaden selv eller Stykket af den mellem
Antoniestræde og Sværtegade omtales i det 16. Aarhundrede. Det er
dette, der 1572 betegnes som et tilforn for Dynd og Vandflod ubruge-
ligt Stræde.

Paa det gamle Kort fra Slutningen af frederik IPs Tid er der
angivet en Række Vandhuller og Moradser langs den gamle Østervold
(se S. 3), som tilstrækkelig forklarer Kvarterets sumpede Karakter, en
sidste Rest af det foran omtalte Vandløb til Gamle Bodehavn (se S. 27 fg.).
Den foran omtalte af Christopher Valkendorf opførte Hvælving i Øster-
vold maa antages at have fjernet en Del af Vandet inden for Volden,
men endnu 1615 synes der at have været Aflnb heroppe fra tværs over
Østergade, da der i dette Aar omtales en Træbro inden for Østerport.
Det er muligt en Fortsættelse af dette Afløb, der er omtalt S. 27 som
eksisterende i 1600.

Mellem Gronnegade og Møntergade strakte sig, saa vidt man kan
skønne, Hushaven, d. e. Slottets Have, vistnok den gamle Østergaards
Have. Denne store Grund skænkede Kong Hans til det af ham og
hans Gemalinde 1497 stiftede St. Klare Kloster, der ikke fik nogen

135

lang Bestand som religiøs Stiftelse, idet Klosterkirken efter Reformationen
blev omdannet ti) kongelig Mønt, hvilket gav Anledning til Navnene
Gammelmønt og Møntergade; af Kirken, der laa paa Hjørnet af
de to nævnte Gader, er der S. 121 givet en Afbildning efter et gam-
melt Kobberstik. Der er indløbet en Fejl paa Billedet, idet Tegneren
ved en Misforstaaelse af Originalen har forsynet Kirken med en Skorsten,
som den ikke havde. Kirkegaardsmuren maa antages at have gaaet
langs Gammelmonts Østside.

Østergade strakte sig næppe længer mod Øst end henimod nuv.
Ny Østergade, der i det væsentlige er anlagt paa Peder Madsens Gang,
den gamle Voldgade. Mod Nord førte, som foran bemærket, kun den
ene Gade Pilestræde, mod Syd derimod som nu Jntegade, Habnstræde
og St. Jørgensgade. Halmstræde førte til en Laage paa Nikolaj Kirke-
gaards Mur, og St. Jørgensgade gik ind til Hvælvingen. Imellem Halm-
stræde og St. Jørgensgade laa Lunde-Erkebispens Gaard, af hvis Kælder-
bygning der nylig er fundet Rester i Grunden.

Hvælvingen kan paavises endnu. Den opstod først i den sidste
Tid af det 16. Aarhundrede, da Nikolaj Kirke fik sit Taarn, Da
blev nemlig den sydvestlige Stræbepille paa Taarnet sammenbygget med
det første Hus i den sydlige Husrække af Lille Kirkestræde, der tillige
med Store Kirkestræde førte fra Store Færgestræde til Nikolaj Kirke.
Vist af Hensyn til Præsten, der boede i Præstegaarden Syd for Kirken,
var der i Pillen muret en Hvælving, gennem hvilken der var Passage
for Fodgængere. Denne Hvælving har endnu i vore Dage været Stade
for en Amagerkone og er nu lukket med en Trædør.

Fra Lille Kirkestræde førte Lille Færgestræde mod Syd — man
ser endnu, hvor den mundede ud i Fortunstræde — parallel med Store
Færgestræde ned til Møndrikkebroen, Færgebroen, Øst for Højbro.

Af alle de Gader, der nu krysse hinanden i Kvarteret mellem
Østergade og Holmens Kanal var kun Lille Kongensgade og Vingaards-
stræde til i det 16. Aarhundrede. Nordsiden af den første dannedes af
Baggaardene til Østergade, Sydsiden af «Kongens lange Boder» d. e.
SmaaboUger, opførte for Kongens Skippere, Haandværksmestre og andre.
Vingaardstræde hed endnu 1546 «. det Stræde, som lober fra St. Nikolaj
Kirkegaard. ■» Den sidste Gaard i Gaden var i Begyndelsen af vor
Periode den gamle Vingaard, nu Nr. 6, men Gaden blev 1532 forlænget
mod Øst.

136

Grundene paa Sydsiden af \'ingaardsstræde strakte sig helt ned
mod «Dybet», der skilte Bremerholm fra Staden. Dettes Kystlinie gik
her i 1529 o. 50 Alen Syd for Vingaarden. Stranden laa omtrent i
samme Afstand fra St. Nikolaj Kirkegaard. 1557 er imidlertid Dybet
bleven opfyldt, thi da omtales Admiralgade, Strædet som løber fra Nikolaj

• Hvælvingen«, nu Admiralgade, far Branden 1795. I Baggrundenses den endnu eksisterende Port
• Hvælvingen« i Kirketaarnets Pille.

Kirkegaard til Bremerholm, og samme Aar giver Christian III Stadens
Borgere den opfyldte Grund mellem nuværende Fortunstræde og Bolt-
husgade til Losse- og Ladeplads.

I Admiralgade laa Admiralgaarden ud imod Skvaldergade, et Navn,
der uden Tvivl er dannet af Skvalderbænken, Sladrebænken eller

137

« Stokken », som findes endnu ved vore Piskerlejer. « Skvalder* er et
endnu til Søs benyttet Udtryk for Sladder.

En stor Del af Pladsen her benyttedes i Begyndelsen af i6. Aar-
hundrede, som foran omtalt (s. S. 78), som Urtegaard og Rendebane.
Senere strakte »Kongens Have» sig over en stor Del af Bremerholm.
Den ældste af Bygningerne her var vistnok den gamle Smedje
eller Bolthuset, Huset, hvor man smeddede Bolte, d. e. Søm og
Nagler. Det laa tværs over Bolthusgaden og har givet denne sit
Navn, der ikke har noget med Bold eller Boldspil at gøre. Det blev
senere benyttet som Tøjhus, da den nye Anker-Smedje, nuværende
Holmens Kirke, der ogsaa er bleven benyttet som kgl. Mønt, var
bleven bygget 1563. 1566 begyndte Frederik II paa den lange
Reberbane paa Bremerholm, og 1579 byggedes det store Sejlhus lidt
skævt for Enden af denne. Den skæve Gavl af Sejlhuset, som gaar
igen paa næsten alle Billeder af København fra det 17. Aarhundrede,
kan endnu ses den Dag i Dag nede fra Peder Skramsgade. Thi bag
Charlottenborg er endnu den vestlige Halvdel af Sejlhuset og et Stykke
af den gamle Reberbane bevaret. Den sidste benyttes nu til Billed-
huggerateliers.

Ved Siden af de ovennævnte Gader fandtes der overalt i Byen
en stor Mængde « Gange », smalle Smoger og Rester af tidligere Fodstier
og Veje mellem Byens Haver; de indskrænkedes i Antal efter hver
Ildebrand, og Nutiden kender ikke andre end Smedens Gang og Peder
Rhodes Gang, begge i Vingaardsstræde, den sidste bag Nr. 10 B.

Fra Bremerholm førte Holmens Bro, oprindelig Nybro, over til
Slotsholmen; den var af Træ ligesom Højbro og ikke aaben for Færdsel
i Almindelighed; hvor gammel den er, vides ikke, men den var til
1583. Adgangen til Slotsholmen, der ikke var nær saa stor som nu —
iilet Skarnholmen (hvor nu Thorvaldsens Museum er) og en endnu større
Holm Vest for denne endnu ikke var inddæmmet — foregik over Højbro.
Lige inden for denne stod Porthuset, en to Stokværk høj Bindingsværks
Portbygning, ligesom en ganske lignende Portbygning stod foran Broen til
Slottet, opført af Christian III. Det gamle Taarn og Toldbodbygning,
der stod paa Slotsholmen ved Bommen, hvormed Havnen spærredes
(se S. 26) blev nedrevet vistnok 1560, og en ny Bygning blev rejst, der
tjente baade som Toldbod, kgl. Raadstue og som Renteri. Paa Mejborgs
Tegning af Billedet af København 1523, afbildet i O. Nielsen: Københavns
ydre Historie S. 153, findes et Taarn, hvorfra der i en Vippegalge hænger

■et Par Mennesker, staaende umiddelbart ved Slottet, hvorfor ogsaa
O. Nielsen antager, at det er den gamle 'i'oldbod med sit Vagttaarn;
men paa den fotomekaniske Gengivelse af Originalen, som findes i dette
Værk S. 90, ses det tydeligt, at der er større Afstand mellem Slottet og
'l'aamet, end Mejborg har angivet paa sin Tegning, og at Taarnet maa
søges et Sted ovre ved Østervold.

Selve Slottet undergik en stor Forandring i det 16. Aarhundrede,
idet Christian III opførte den fem Stokværk høje Fløj til venstre for
Blaataarn, som stadig med sin høje, skæve og svungne Gavl tiltrækker
sig Opmærksomheden paa Afbildninger af Slottet. I denne nye Fløj fik
Kongefamiliens Medlemmer deres Værelser. Blaataarn synes fra Kong
Hans's Tid at have haft et spidst blytækt Tag. Under Christian III
blev der foretaget Forandringer ved det; en forgyldt « Fortuna«, d. v. s.
en Statue af en Kvinde, staaende med den ene Fod paa en Kugle og
med en Dug, holdt med begge Hænder højt over Hovedet og udspilet
af Blæsten, blev sat op paa Toppen. Den blæste ned i en Storm 1563;
Taarnet fik i 1596 en ny Prydelse, idet Christian IV forhøjede Taarnmuren
og gav det et nyt højt Spir med tre forgyldte Kroner over hinanden.

Bag Slottet, paa den anden Side Slotsgraven, laa den kgl. Urte-
have og Staldene. En Vold med en Rundel, omtrent dér, hvor
Christian I\"s Bryghus senere blev opført, forsvarede Slottets Bagside
mod Søen; her stod ogsaa en Vejrmølle. Ost for Slottet, mellem dette
og Stranden, opførte baade Christian III og Frederik II forskellige Byg-
ninger, Tøjhuse, Stalde og Slagtehus, der laa paa den nuværende
Proviantgaards og paa Tøjhusets Grund.

Havnen var bleven betydelig udvidet, efter at den under Erik af
Pommern var bleven forlagt fra Kattesund og Ladbro mod Øst. Hele
det r6. Aarhundrede samlede det egentlige Havneliv sig om Strækningen
mellem Raadhusstræde og Højbro, om end det stadig udvidede sig mod
■Øst paa den anden Side Højbro, som f. Eks. da Christian III gav Byen
en Losse- og Ladeplads ud for nuværende Hotel Royal.

Oppe i Mundingen af Aaløbet, der faldt ud i Stranden ved Knabro-
stræde.og henimod Naboløs har der vistnok staaet Søboder, som man
endnu finder dem i enkelte Provinsbyer og i norske Søstæder. Chri-
stopher af Bayerns Stadsret indeholder Forbud imod at lægge sit Skib i
Vinterleje <.ind for anden Mands Dør». Ud for Hyskenstræde blev der
opført en ny Skibsbro, Hysekebro, der mulig er den samme som Fisker-
broen, Langebro eller Gangbroen ud med Stranden.

139

Havnen var ikke bred og kunde egentlig nærmest betragtes som
€n lidt udvidet Fortsættelse af Aaløbet. Thi fra Skarnholmen strakte
sig imod Vest en aflang Holm, der nærmest svarer til den Del af
Slotsholmen, der strækker sig fra Thorvaldsens Museums Hovedmdgang
og over Græsplænen foran denne. Paa denne Holm fik Borgerne i
1541 Tilladelse til at bygge et Ladested og indrette en Bradbænk (et
Sted, hvor Skibe kunne kolhales). Her har altsaa Datidens Burmeister
& Wain været at soge. Paa Skarnholmen tørrede Fiskerne deres Garn.
Disse to Holme, der findes aflagte paa det gamle Kort fra Frederik
iFs 'i'id, begrænsede Havnen udadtil.

1 1581 byggede Christopher Valkendorf det store Vejerhus ved
Stranden ud for Nabolos og lod sætte en Kampestensbrygge fra Vejer-
huset til Højbro. Det vil med andre Ord sige, at i Slutningen af det
16. Aarhundrede fik Stranden sin nuværende Linie paa denne Kant.
Strækningen Vest for Vejerhuset blev først reguleret o. 100 Aar senere,
•da Aaløbet blev tilkastet.

Ved Vejerhuset, som stod til 1857, var der tillige Humlegaard og
Viagerbro, hvor Humlen, Sild og fremmed 01 blev vraget, samt Salt-
boder, hvor man kunde faa Salt til Sildens Nedsaltning.

De større Skibe lossede i Pramme og Lægter ude paa Reden,
d. e. Farvandet ud for Kanalen ved Børsen og nuværende Havnegade, saa
længe til de kunde flyde ind. Baade Holmensbro og Højbro var byggede af
Træ med en enkelt Klap paa Midten og Vippegalge til at vippe Klappen
op med, og det var strengt forbudt at fortøje Skibene ved Broernes
Træværk. 1 1556 fik Borgerne af Christian III en Bugt paa Amagers
Nordkyst (lige Vest for Knippelsbro), som kaldtes Grønnegaards Havn,
til Vinterleje for de Fartøjer, der overvintrede i Staden.

I Frastand tog Kobenhavn i Aaret 1500 sig ud omtrent som i det
14. Aarhundrede. Det nye Raadhus paa Gammel Torv har vel nok med
sine Gavle knejset noget højere op over Volden end de tidligere, og
mulig har ogsaa Kong Christian I's Nybygninger paa Slottet (S. 62) gjort
sig gældende, ligesaa St. Klare Kloster (S. 121 og S. 135). Sin største
Prydelse fik Byen 15 14 ved det høje Frue Kirketaarn (S. 74). De for-
skellige Fæstnings- og Porttaarne, der blev opførte under Frederik I har
vel ogsaa bidraget til at give den et anseligere Præg. Men det er dog
forst ved Midten af Aarhundredet, at den nye Tids Byggelyst og Skøn-
hedstrang faar Udtryk i Kobenhavn.

140

Paa Frastand giver den sig kun til Kende i, hvad der rager op-
over den 10 — 12 ' høje, træløse Vold. Her mælder sig da straks, mere
imponerende end maaske egentlig smukt, Christian III's Hovedbygning
paa Københavns Slot og den forgyldte Fortunafigur paa Blaataarns Top.
Endnu hojere og prægtigere tog dog de nye Taarne med deres spidse
og slanke Spir sig ud paa St. Nikolaj og Helligaandskirken. Det
var Christopher Valkendorf, der fik begges Opførelse sat i Gang i
1582. Nikolaj Kirkes Taarn er vist blevet færdigt 1591, hvilket Aarstal
findes paa Taarnet; Spiret blev dog først rejst i Begyndelsen af det følgende
Aarhundrede. Det var højt og spidst som Spiret paa Frue Kirketaarn,
men uden de fire smaa Hjørnetaarne. Allerede 1628 blæste det ned.
Helligaandskirkens Taarn forsvandt ogsaa snart og er først i vore Dage
genopstaaet i sin oprindelige Skønhed.

Med disse tre prægtige Taarne tog København sig allerede i
Afstand helt anselig ud. Nu er Stenhuse heller ikke længer nogen
Sjældenhed; i Reglen er de to Stokværk høje, paa de mest be-
folkede Steder med deres afblændede og teglstensklædte Kamgavle
mod Gaden, — se Billedet af Gammel Torv 1559 — men 1 mange
Gader med Længdesiden udefter. Bindingsværksbygninger var sikkert
dog hyppigere; de forekom baade i et og to Stokværk, af hvilke
det øverste sprang lidt frem over det andet og hvilede paa Bjælker,
hvis Hoveder ligesom Knægtene, der støttede dem ned efter, og.
andre Tommerstykker var mere eller mindre kunstigt udskaarne. Hyp-
pigt var det dog kun Gavlen eller Længen mod Gaden der var
af Bindingsværk, hvilket blev lovbefalet i 1520. Ind til Gaard og
Have kunde Hovedbygningen ligesom alle Udhuse godt have lerklinede
Vægge. Hist og her kunde man ogsaa se de gamle «Bulhuse>,.
Træhuse, endnu.

Opførelsen af Huse af Sten eller Bindingsværk havde tidligere været
en bekostelig Historie, da Stenene altid maatte hentes langvejs fra. Men
da København i Begyndelsen af 16. Aarhundrede havde faaet et Tegl-
værk, blev Bebyggelsen med Sten mere og mere almindelig.

Det var de gejstlige Stiftelser, der begyndte Kampen mod de under
vort Klima saa overordentlige praktiske, men brandfarlige Straatag;
allerede i 1433 fordrede de, at Lejere, som byggede Hus paa deres
Grunde, skulde tække med Sten. Senere forlangte de kun Stentag
mod Gaden; med Gaarden og inrle i Gaarden kunde man lægge

141

Fjæletag men aldrig Straa. Mærkeligt nok tog den verdslige Magt sig
ikke synderligt af denne vigtige Sag; Straatagene var saa velsignet
tætte og lune i Sammenligning med de moderne Tegltag, som hverken
kunde holde Vand eller Kulde ude, og endnu i det i6. Aarhundrede
tækkede man lystigt med Straa. Saaledes stod Huset paa Hjørnet
af Studiestræde og Nørre Gade, der var klinet af Ler og havde Straa-
tng, lige til 1598.

Glasruder var i denne Periode almindelige selv i tarvelige Huse. I
de finere Huse havde man hyppig malede Vinduer med « Sprinkelværk* d. e.
(iitterværk foran og altid forsynede med Skreer, d. v. s. Skodder. 1 de for-
nemme Huse kunde man ikke gaa lige ind fra Gaden. En Stentrappe
paa en 4 — 5 Trin førte i Reglen op til en lille Forplads foran den med
Dørhammer prydede Dør. Denne Forplads var ofte skærmet med et
Halvtag for oven og blev senere, forsynet med Bænke, et yndet Op-
holdssted i de lyse Sommeraftener. For Enden af hver Trappevange
stod ofte ud mod Gaden et Par tilhugne, flade Stenstøtter, saaledes som
vi kende dem fra Kong Hans's Gaard i Aalborg og fra Riddersals-
trappen i Kobenhavns Slotsgaard (se S. 73).

Under de naturlige Bestræbelser for at gøre l'rappen til Huset saa
anselig som mulig, hændte det jo imidlertid let, at den skød ud over
Fortovet, og ud paa Gaden, og Husejeren, som tiltog sig Ret til at
sætte Boder op foran Længdesiden af sit Hus, lod gerne disses Størrelse
afpasse efter Trappen. Følgen var, at Gadernes Bredde indskrænkedes
betydeligt, saa to Vogne knap kunde komme forbi hinanden, og Rege-
ringen maatte føre en lang og oftest haabløs Kamp med Husejerne om
Kælderhalse Bislag, Skur eller Boder. I 1575 forbyder Kongen, at alle
saadanne Hytter og Boder, der vare byggede paa Byens Grund og Fri-
heder, Byen til Skade og Trængsel, inden en vis Frist skulde afbrydes;
men i 1620 stod de der endnu og var nu blevne lovlige, idet de
betalte en aarlig Afgift. Disse Hytter og Boder var i Reglen Drikke-
boder eller Kramboder, Krambænke, som de ogsaa kaldtes. Kun-
derne stod paa Gaden og købslog med Sælgeren i Boden gennem en
aaben Luge.

Hvor stærkt Købstadspræget end efterhaanden gjorde sig gældende,
var der dog stadig meget tilbage af Landsbykarakteren. Ikke blot de
mangfoldige Haver, men ogsaa Tofterne ved Husene, med Faar og Kør,
Høns og Ænder i idyllisk Ro. I Gaderne følte Svinene sig ganske som
hjemme og det med god Grund. Thi Datidens Gader var rene Mod-

142

dinger, eftersom man fra gammel Tid, da Samfundsfolelsen endnu ikke
var synderlig udviklet, havde vænnet sig til at kaste alt Skarn og Af-
fald ud paa alfar Vej.

Hovedgaderne i København har vistnok været brolagt, saa længe
de har været til; men med Brolægningen forholdt det sig paa en egen
Maade. Endnu i det 16. Aarhundrede skulde Husejeren brolægge Gaden,,
hver ud for sin Grund til Gadens Midte. Følgen heraf var den, at
Brolægningen blev i allerhojeste Grad ujævn, «paa den ene Side høj,

paa den anden lav, somme
*vw Steder ogsaa en Sten eller

flere liggende over hverandre,
at man med stor Besværlighed
kan fare dero\ er, undertiden
ogsaa Vogne sønderbrydes,,
naar den ene møder den anden
og maa vige hverandre udi
saadan ujævne Veje»

Forholdene var saa slette,
at Byens Magistrat til Tider
fik Følelsen af, at den ikke
kunde være det bekendt. Da
det i Aarhundredets Lob blev
almindeligt med Besøg af frem-
mede Fyrster, greb man til
den Udvej at køre Sand i
Massevis paa Gaderne for at
stoppe Hullerne, hvilket maa-
ske hjalp i Øjeblikket, men
bagefter kun gjorde saa meget
mere Fortræd. Ved andre Lejligheder skaffede man sig helt af med
Stenbroen, som da den — q3o Læs Sten i alt — blev kørt bort fra
Gammel 'i orv i Anledning af Dystlobet ved Frederik IFs Kroning, hvor-
paa der spredtes ikke mindre end 767 Læs Sand over Pladsen.

Den stadige Gentagelse af Forbudet mod at holde Svin i Byen
«baade paa Sti og omkringgaaende» er det bedste Vidnesbyrd om, at
Ondet sad fast. Men saa længe Borgerne kunde tillade sig at kaste
Skarn og Aftald paa. Gaden, var det kun altfor fristende for Svinene at
indfinde sig der. Og her syntes Ovrigheden at være lige saa magtesløs som

Chriitupher Valkendorf.

143

over for Bislag og Skur. I 1485 hed det, «at ingen skal eller maa føre
eller lægge nogen Gødning eller Urenlighed andetsteds inden Byen eller
uden, end dér, som Borgmestre og Foged dem lader forevise), men i
15 18 fik Gødningen endnu Lov til at blive liggende paa Gaden i 8 Dage.
1562 var man ikke kommen videre, og endnu 1600 kunde Christian IV
beklage sig til Magistraten, at der findes stor Uskikkelighed med skidne
og urene Gader og Stræder, af den Aarsag, at Borgerne udføre alle
haande Uhumsk og Skarn af deres Gaarde og lader det lægge paa
Gader og Stræder og det ikke straks lader borttage, som det sig burde,
men det lader ligge paa (jaderne eller i nogle Skarnkister under deres
Huse og Vinduer paa nogle Dages Tid, førend de lader det udtage,
hvoraf snart stor Sygdom kan
foraarsages, hvilket tidt og ofte
dér udi Byen mere end andet-
steds opkommer; der foruden
saa ligger det mange godt
Folk i Vejen til Afsky, hvor
deres Gang og Vej frem-
falder.

Til Trods for at Husene
var lave — ét, sjældnere to
Stokværk høje — og at Hoved-
gaderne var nogenlunde bre-
de, omtrent som i vore Dage,
var «den onde Stank » dog

uudholdelig, nærmest paa Grund af, at Rendestenene sjældent eller aldrig
var i Stand til at gøre Gavn, og utallige var de Befalinger, der ud-
gik til Magistraten om at sørge for, at Gaderne fra Rygstenene eller
Borgmesterstenene paa Midten havde Fald mod Rendestenene paa
Siderne. Men alle Formaninger og Befalinger til den onde Stanks Be-
kæmpelse viser sig frugtesløse over for den gamle Slendrian. Og det
uagtet man greb til saa kraftige Forholdsregler, som at erklære, at alle,,
der bar Menneskegødning ud og kastede det paa Vold eller paa Gade
eller ud for anden Mands Dør, paa hans Fortov, skulde bøde 40 Mark
og ikke lides udi Byen hos ærlige Folk, altsaa stødes ud af det borger-
lige Samfund og sættes i Klasse med de foragtede Rakkere. Der maatte
en enevældig Konges Bud til for at skabe ensartet Brolægning, tilstrækkeligt
Fald i Rendestenene og et nogenlunde velordnet Renovationsvæsen.

Skeer fra det i6. Aarhundrede.

144

Under saadanne Forhold kneb det med at skaffe godt Drikkevand. I
•Gaardene kom Brondene — som hyppigt endnu paa Landet — i alt
for ubehagelig Nærhed af Gaardens Mødding eller af dens »Hemmelig-
hed«, « Lillehus », «Krævehus» eller «Pilatus» for blot at nævne nogle af
de mange Navne, der benyttedes for et vist Sted. Og Brøndene paa
Gaderne fik ikke renere Tilløb. Men derfor ser man ogsaa, ligesom
endnu hos Almuen paa Landet, at Folk i hin Tid aldrig drak Vand.
Som et talende Bevis paa den uhyre Nød under Belejringen 1536 hedder
det, at man endog havde maattet drikke Vand. Der var i Middelalderen
kun tre Brønde, som man synes at have betragtet som farefri, Absalons-
Brønden paa Slotsholmen, der tit blev øst læns, men som eksisterer
den Dag i Dag; en Brønd i «Graabrødre», d. v. s. omtrent i Gaarden
paa Hjørnet af Vimmelskaftet og Klosterstræde, og en i Klædeboderne.
Vandet i de to Vandlob, som førte gennem Byen, var ikke til at stole
paa paa Grund af de mange Afløbsrender, der førte til dem ; men det
var dog det største af disse, nemlig MøUebækken, som lob til Vand-
kunsten, der en Tid forsynede endog Slottet, med det fornødne Vand til
Husholdnmgen.

Christian III lod nemlig lave en «Vaterkunst» eller Vandkunst ved
Molledammen paa den nuværende Plads af samme Navn, d, v. s. et
Pumpeværk, hvorved Vandet med Hestekraft pumpedes op i en Trærende,
der førte over Stranden til Slottet, — Sejladsen Syd fra var forlængst
ophørt paa Grund af Tilsanding. Men Christian III tænkte ogsaa paa
at lægge Vandrender til Byens Forsyning med Vand ind fra Furesø.
Først i 1580 blev Tanken gjort til Virkelighed, idet der blev lagt Vandrør
— rørborede Fyrrestammer — ind fra Lundehussøen ved Emdrup.
Byen fik nu offentlig Post paa Amagertorv, Gammeltorv, ved Højbro og
paa Købmagergade. Blandt Valkendorfs Velgerninger mod Staden næv-
nes ogsaa den murede Brønd ved Ostervold, der gav Brondstræderne
deres Navn.

Langt mere faretruende for den offentlige Sundhed end Brøndenes
Tilstand var dog Kirkerne og Kirkegaardene. Det var i høj Grad efter-
tragtet at faa sit sidste Hvilested inden for den hellige Bygnings skær-
mende Mure, men det var forbeholdt Personer af Stand og Formue.
Folk, som de var flest, maatte nøjes med at blive puttede ned ude paa
Kirkegaardene. Og de var ikke hyggelige. Den Fred, som i Nutiden
hersker i de Dødes Have, kendte man ikke noget til dengang. Nikolaj
Kirkegaard var, som saa mange andre, ligefrem Arbejdsplads for Hus-

145

tømrerne. Folk til Fods, til Hest og til Vogns skod Genvej over den,
og uagtet man indhegnede den og lagde en jRist eller Tremme-Bro, som
Svinene ikke tør træde paa, over Vandrenden, der begrænsede den
mod Øst, var den dog en yndet Samlingsplads baade for Svin og Fæ og
Hunde. Det kunde vel ogsaa hænde, her som andetsteds, at Svinene
rodede Ligene op. Og om Aftenen tømte de Omkringboende deres
Bøtter og Spande m. m. ud paa Kirkegaarden.

Men alt dette skete dog ude i fri Luft, hvor der var højt til Loftet
og vidt til Væggene. Værre var det med Begravelserne inde i Kirken,
hvor Liglugten hang som en pestsvanger Sky under Kirkens Hvælvinger.
Under almindelige Forhold jordedes der aarlig i Frue Kirke og paa
Kirkegaarden uden om den 60 — 70 Lig, men under en større Pest som
f. Eks. i 1564 kunde Tallet naa op til mellem 700 og 800.

Under saadanne Forhold er det ej at undres over, at København
med faa Aars Mellemrum hjemsøgtes af en eller anden Farsot, der bort-
rev Folk i store Mængder. Men med den klare Forstaaelse af Livets
Korthed kom der en naturlig Trang til at glæde sig ved det, saa længe
det varede. Det 16. Aarhundrede er derfor præget af en voldsom og
ubændig Trang til Livets Nydelse. Og denne Trang bliver nu, efter at
Romerkirken ved Reformation har mistet sin Myndighed, ikke bøjet
ved nogen som helst Tugt.

Man spiste og man drak i de Tider efter en Maalestok, som man
nu om Stunder ikke kan fatte. Den kraftige, stærkt krydrede og
saltede Mad fordrede rigelig « Slukning »; Drikkevarerne var lettere, end
man i Reglen tænker sig, oftest simpelt dansk dog ogsaa importeret og
efterspurgt tysk 01 eller Vin; af spirituøse Drikke kendtes næppe anden
end Brændevin, men den blev til Gengæld i Løbet af Aarhundredet brugt
i store Masser. Den var hidtil, som «Aqva Vitae», Livsens Vand, alene
bleven forhandlet paa Apotekerne efter Vægt d. v. s. drakraevis —
hvoraf Udtrykket en Dram — men begyndte efter Reformationen at
blive mere almindelig.

I tidligere Tider havde de offentlige Badstuer, — hvor Mænd og
Kvinder badede i Fællesskab, — været en Slags Forlystelsessteder, der
besøgtes af Høje og Lave, og hvor man fik sig en Sladder, et Slag
Tærning og en Kande 01 eller flere. Man saa' derfor hyppig Folk
komme drukne af Badstuerne, og disse kom snart i slemt Rygte. Da
den uhyggelige »franske Syge» var kommen til Norden og hurtig havde

146

bredt sig, blev de offentlige Badstuer lukkede i København som andet-
steds. Men Folk havde forinden faaet Erstatning i andre Drikkeboder.

Daglig, skriver Xieis Plade i sin Bog om Drukkenskab, lader
« Københavns Slemmere og Demmere (Svirebrødre) sig finde i Ølkonens
Hus, forst hos Brændevin, opad Dagen hos tysk 01, paa sidsten, ud
paa Natten, hos Pryssing, (01 fra Preussen) Vin og anden Drik til hen
imod Dag med al den Slemhed, som hænger hos. De væltes i Seng
som fulde Svin, saa at de aldrig faar Solen at se i Opgang eller Ned-
gang. Thi om Aftenen sidder de til Driks, og om Morgenen ligger de
og snorker udi deres Drukkenskab. En Part, naar de er drukne, bliver
som Asener i deres Handel, det er, de bliver grove, plumpe, ufornum-
stige, ublusommelige i Ord og Gerning. En anden Art Drankere bliver
som galne Hunde. Somme bliver ligesom Kalve og Aber, saa at de
ikke kan være stille, men hopper og springer af Bænken paa Bordet,
i Maden, i Skaale og Bægre, lader aldrig af at fnyse og grænde (d. v. s.
hyle, glamme). Somme bhver ligesom galne Gjeder og Bukke, det er
dem, som i Drukkenskab støder omkring sig og vil stange, hugge og
stikke, saa at ingen kan være dem nær. En Part bliver ligesom Svin,
ja, meget værre end Svin, idet de sluger i sig Dag og Nat og kan
intet Andet end søbe og sætte. »

Det er ikke noget meget smigrende Billede, den nidkære Præst
giver af Hovedstadens Befolkning. Men det er vistnok ikke langt fra
at være rigtigt. Og Brændevinens Virkninger paa Befolkningen her-
hjemme minder efter hans Beskrivelse i den Grad om «lldvandets»
Virkninger paa Grønlands og Amerikas Naturbørn, at man fristes til
deri at se et Vidnesbyrd om, at den almindelige Brændevinsdrikken den-
gang var noget nyt.

Da Københavns Tingbøger, ■ — der indeholdt alt, hvad der angik
Byens indre Forhold, — er gaaet tabt i Branden 1728, kan man kun
fremdrage enkelte Billeder af Samfundslivet her i Byen. Men Hoved-
staden har sikkert ikke staaet tilbage for Landets andre Byer i Hen-
seende til Tidens Brost, og Folk har her som andetsteds mødt saa
drukne paa Tinge «med stor Ufred, Klammeri og Trætte », at Tiden for
Retsmøderne maatte sættes til Kl. 7 om Morgenen, for at det dog skulde
kunne være muligt for Folk i en saa tidlig Time at komme klarhovedet
til Tinge.

Selv i Kirken, under Gudstjenesten kunde det hænde, at Folk,
mødte berusede og spyede eller sloges og trættedes. Drak man sig

147

fuld og gjorde Optøjer i Kirken den Dag, man skulde til Alters, kostede
det ganske vist en klækkelig Bøde, men det fandt altsaa Sted. For
at modvirke slig Ugudelighed, som billigvis kunde nedkalde Guds For-
tornelse over det ganske Land, hvilket vilde ramme Retfærdige saa vel
som Uretfærdige, satte Christian III Vagt af Bysvende ved Stadens
Vinkælder, til Gudstjenesten var forbi.

Det værste af det hele var, at Præsterne og Degnene, Menighedens
Lærere, var i saa overordentlig høj Grad besværede med Drukkenskab
og Fraadseri, ja, endog holdt Smugkroer, hvor det gik alt andet end
præsteligt til. Ved Bryllups- og Barselfærd drak, sang og dansede
Præsterne og slog Gækken løs saa godt som nogen og i mange Tilfælde
bedre end de fleste. Men ogsaa paa to Mands Haand kunde de staa
en Torn. Kanniken Jep Heye fra København gæstede i August 1550
Ravnstrup, hvor han havde Forretninger med Klaus Daa. Denne trak-
terede ham med Mjød og Brændevin med Peber i, saa de begge til
sidst var ganske drukne. Da Jep Heye skulde til at tage af Sted, lagde
han sig til at sove i sin Vogn og rullede af Gaarde, maaske med en
sidste Forestilling, om at han kunde friske lidt op paa sin Rus i Ros-
kilde. Men da han kom der, «sov han saa haardt, at de ikke kunde
vække ham med alle de Klokker udi Roskilde Domkirke, ihvor stor
Lyd de end have, og sover endnu. » 1566 klagede Sjællands Biskop
over, at Præsterne i hans Stift holdt Nattesvir med Bonder og Borgere,
Hofmænd og Adelsmænd. Københavns Teologer stod ikke tilbage i
den Retning. I 1575 maatte den tidligere Spisemester ved Kommuni-
tetet besvære sig til Rigshofmesteren Peder Okse over selve den danske
Kirkes Pryd, den berømte og lærde teologiske Professor Dr. Niels
Hemmingsen, der skammeligen havde skældt hans Hustru ud paa Gaden,
men mest dog over hans Søn, Magister Hans Hemmingsen, der i
Drukkenskab rumsterede om ved Nattetid, slog hans Vinduer ind, stak
paa Døren (nemUg med sin Kaarde, hvilket opfattedes som en Und-
sigelse), drak og sværmede, skreg paa Gaderne og truede ham paa
Livet. Men det var ikke blevet derv^ed. Magisteren havde slaaet ham
(Spisemesteren) blaa om Aftenen, der han stod nogen i sin Stue, op-
brudt hans Vindue ud til Gaden over hans Hustru, som laa syg, slog
siden hans Vinduer ind med en dragen Kaarde og stak ind ad Vinduet
efter ham, hvorhos han overløb ham paa Gaden med sin Kniv og
svor og bandte, saa den stakkels Spisemester ikke vidste sine levende
Raad.

Den lærde Professor havde maaske gjort bedre i at tage sig af
sin Søn for hans Ugudeligheds Skyld, end at skælde Spisemesterens Kone
ud. Allerhelst maatte han vel have tugtet ham i Tide ligesom f. Eks.
Anders Sørensen Vedel, der pryglede sine Børn igennem hver Lang-
fredag, for at de til Bunds skulde lære at forstaa, hvilken Smertens
Dag det var. Frygten for Følgerne af en saa mild og lempelig Op-
dragelse, som den Niels Hemmingsen aabenbart har givet sin Søn, kunde
drive Folk over til en anden Yderlighed, og de københavnske Modre
kunde vise et sandt spartansk Sind, som da en af dem i 1583 lod
sin Søn halshugge for Ulydighed.

Samme Aar, som «den Fandens Skalk » Magister Hans havde teet
sig saa uskikkelig mod Spisemesteren, var det galt med Præsten
Hr, Morten Jørgensen, om hvem Frederik II skriver følgende Brev til de
Højlærde udi København.

«Vor synderlig Gunst tilforn. Vider, at vi komme udi Forfaring,
hvorledes en ved Navn Hr. Morten Jørgensen, som tilforn haver gjort
Tjeneste udi Helliggæsthus, ikke aleneste selv skal have ført et sælsomt
Levnet med Fraadseri og Drukkenskab, men og skal have lidt (tilladt) og
tilstædet, at der holdes Ølsalg udi hans Hus, hvormed han og hans
Hustru haver givet Aarsag til megen Utugt og anden Løsagtighed; og
endog han derom tit og ofte, baade af Prædikanterne og andre, er paa-
mindet ikke at skulde lide saadant udi hans Hus, haver saadant dog
ikke kunnet hjælpe; og efterdi det ikke vel anstaar en Præstemand at
give Aarsag til saadan Guds Fortørnelse, vi og forfare, at han desfor-
uden alle Vegne derudi Byen skal have opslaget Skandskrifter og sig
derudi stillet oprørsk, desligeste uhørsom ladet sig finde imod hans
Superintendent, da ville vi, at han og hans Hustru ikke alene nu straks
skulle udvige Københavns By men ogsaa Sjællands Stift. Thi bede Vi
eder og ville, at I hannem og hans Hustru forelægger en kort Tid at
forse dennem (se sig om efter Livsophold) og dennem med Alvorlighed
forholder, at hvis de efter forelagte Tid lader sig finde her i Stiftet,
ville vi lade straffe over dem, som vedbør. I ville eder alting hermed
lade være befalet, saafremt eders Forsømmelse derudi findes, I ikke
ville stande os til Rette. Dermed sker vor Vilje. Skrevet Frederiks-
borg 22. April Anno 1575. »

Den Øvrighed, der skulde foregaa Menigmand med et godt Eksempel,
fandtes imidlertid desværre ikke. Adelen især var efter Samtidens Be-
retning hengiven til Umaadelighed; «Drukkenskabsdjævlen» var faret i

149

alle, og ved Hove gik det, som A. S. Vedel stilfærdig udtrykte sig, saa
fugtigt til, at der var dem, der med god Grund fandt det «for over-
flødigen». Frederik II var beromt i Europa for sine Evner i den Ret-
ning. Drikkeriet kostede ham til sidst hans Liv, efter at der flere
Gange havde været Bud efter ham; som da han i 1560 i en god Rus
styrtede i Graven om Københavns Slot, da han vilde ride over Slots-
broen, og 5 Aar senere, da han faldt i Vandet fra Amagerbro, Færge-
broen paa Slotsholmen, hvorfra Overfarten til Amager fandt Sted. Under
Forsøgene paa at hjælpe ham op fik Jørgen Brahe sin Helsot, og det
synes, som om han heller ikke har været upaavirket af Druesaften.

«Naar Øllet gaar ind, gaar Forstanden ud;>, siger et gammelt Ord.
Den naturlige Følge af det gængse Fylderi var Vildskab og Voldsomhed
i Ord som i Gerning.

Og der var Voldsomhed nok i Forvejen, selv hos Kirkens Mænd.
Naar Roskildebispen, som vi have set, kunde tage en Mand ind i sin
Stue og «skamslaa ham med en Stridshammer» for at opgøre et gammelt
Uvenskab, naar Kvæstor ved Københavns Universitet i Bispens Nær-
værelse kunde slaa Rektor paa Øret og tyvte ham, naar en Magister
ved Universitetet kunde bære sig ad som Hans Hemmingsen, hvad
kunde man da vente af den verdslige Adel og det menige Folk? Lige
fra Toppen var det galt; Frederik II gav en Dag Hertugen af Meklen-
borg en Kindhest, hvorpaa der fulgte en livlig Brydekamp. I Februar
157 1 slog den stærke Laurids Brokkenhus en Kvinde ihjel om Natte-
tide i København under ukendte men meget graverende Omstændigheder;
thi han maatte betale en ualmindelig høj Bøde. Men dermed var og-
saa den Sag forbi; han var lige saa anset en Mand efter Drabet som
før, havde sin Konges Naade og fejrede i November samme Aar sit
Bryllup paa Egeskov uden nogen Opsættelse i Anledning af hans
Misgerning.

Ligesom i tidligere Tid søgte man ved Uxilderne i Lavshusene at
modarbejde, ikke Drukkenskab, — thi en god Drik var en Guds Gave,
og det var menneskeligt at tage for meget til sig; den, som Guds Gaver
ikke virkede paa, maatte være en hemmelig Synder, — men Voldsom-
heden og Usømmeligheden, som var en Følge deraf, I Remmesnidernes
og Sadelmagernes Skraa af 1549 hedder det, at hvo, som spyer eller
desligeste Urensle gør i Lavshuset eller i Gaarden eller teer sig ube-
kvemmeligen med sin Ende eller kalder nogen Skalk, Tyv eller Forræder,
bøde en Tønde 01 og Værdien af 2 Mark Voks i Bøssen, — det var

15°

det, man kaldte at spy i Bossen. Hvo, som drager Værge med vred
Hu, staar der i Toramermændenes Skraa af 1575, og gør dog ingen
Skade med, han bøde en halv Tønde 01 udi Lavet og 4 Skilling i
Bossen. Ligesaa den, som slaar en anden Pust eller Mundslag eller
drager hannem i Haar. Men hvo, som bærer Vaaben paa sin Lavs-
broder og gør ham Skade og Ufred paa Gade, Stræde eller udi Lavs-
hus, bøde til Kongen, Staden og Lavet, efter som Skaden er til.

Utallige var de Drab, som man « disværre i Hastemod og oversta-
dig Drukkenskab;) c kom for Skade at begaa. » Alle Mænd gik jo med
Kniv eller Kaarde, og intet ved vi, om Poul stak Peter med sin Degen,
eller om Peter selv rendte ind i den. Men det er jo for sent at tale
om; Doden vil have en Aarsag. Ofte, naar flere havde trukket blank
paa en Gang, var det vanskeligt — for ikke at sige umuligt — at afgore,
hvem der var Drabsmand eller ikke. Mord blev derfor, naar de ikke
klarlig var begaaet med Forsæt og ond Hu, bilagte med Boder. Men
om deres Hyppighed faar man en Forestilling ved at læse Peder Plades
gode Raad til Bønderne i hans Stift, at de hellere maa tage en Kande
(:)1 med hjem og drikke den hjemme med Hustru og Børn. <-. Drikker
Du dig en Broder-Drik, saa und dem en Søster-Drik med dig udi
Jesu Navn. Saa est Du hjemme til dit eget, saa haver du Dit Hoved
helt, saa haver Ingen slaget dig ihjel i Olkonens Hus, og Du haver
Ingen slaget ihjel; saa kanst Du gaa i din Seng, naar som Du haver
fanget en Skaal 01 over din Tørst. »

I Marts Maaned 1571, kort efter det af Laurids Brokkenhus «uden
skellig og billig Aarsag» forøvede Mord, tilkendegiver Frederik II Peder
Okse, «at der holdes ilde Hus her udi København, og sker det ene
Manddrab over det andet, og der intet gøres til.» Men det kan ikke
forundre, at Forholdene var, som de var, thi ikke blot stod Øvrigheden
magtesløs over for en Mængde Forbrydelser, men den befordrede dem
ganske ligefrem ved sine ukloge Foranstaltninger. Saaledes lod den flere
Gange Fribyttere (Sørøvere fra kaprede Fribytterskibe) lægge i Kvarter
hos Borgerne, og saadanne vilde Karle forøgede ikke Retssikkerheden i
Byen. Det er en af disse Fyre, der spiller Hovedrollen i den første af
de Begivenheder, som Peder Okse indberetter til Kongen.

En af Ejler Bryskes Stalddrenge red paa Gaden. Saa er der
kommen en af de Danziger Fribyttere, som havde Forlov (havde Lov at
gaa ud) og vilde slaa samme Dreng, — om han red ham for nær, ved
jeg ikke, — men Danzigeren lob med draget Værge efter Drengen, og

15^

Drengen undred ham (red fra ham). I det samme kom Ejler Bryske
gangende og saa' Danzigeren løbe efter hans Dreng med blottet Værge,
og raabte og bad Ejler da samme Karl vende om og ikke hugge (saare)
hans Hest. Da vendte Karlen sig og er kommen til Værge sammen
med Ejler Bryske, saa han hug Ejler over Armen, dog han ikke blev
saaret. Imidlertid kom en (af) Ludvig Munks Karle til og vilde været
udimellem, og da har samme Danziger Fribytter stukket samme Karl,
saa han ligger for Døden. Saa er Peder Gyldenstjerne og Byfogdens
Svende kommen til og har skilt dem ad, og en Bysvend tog Værget
fra ham (Danzigeren), saa Ejler Bryske vilde været til ham igen; saa er
han løbet. Idet han løb, er Stalddrengen kommet rendende (ridende) efter
ham og naaet ham og har slaaet ham to Slag fra Hesten, han sad paa, med
en Daggert. Og siges del skal være en af Liggerne her paa Slottet,
som holdt ham, medens den anden slog ham. Men Stalddrengen er
med det samme redet af By og er kommen sin Vej (bort), mig uvitter-
ligt. Saa straks jeg fik det at vide, at Skadeji var sket, befol jeg By-
fogden at lukke Porten til straks og gore Hussøgning, hvilket han og
gjorde straks. Siden han det gjort har (nemlig Husundersogelse), kom
han til mig og sagde, han (d. e. Stalddrengen) var af By og var straks
rendt ud, der han gjorde Gerningen og intetsteds fortøvede. Men den
Karl (Liggeren), der holdt den, der død blev, (d. e. Fribytteren, der
altsaa døde af de to Slag, Stalddrengen slog ham), der han blev
slagen, har jeg ladet gribe, og sidder i det blaa Taarn og skal gaa nu
paa Mandag derom, saa meget Ret er. — Saa har nu dette sig for-
løbet, og havde jeg vidst at kunne have gjort der noget videre til,
skulde det ikke bleven undladet.

For 14 Dage siden stak og en den anden ihjel, og Profossen fik
fat paa den, det gjorde; mistede tredje Dagen hans Hoved, der Ger-
ningen gjorde.

For at forebygge slige blodige Optrin, befalede Peder Okse Borg-
mestrene at sørge for god Nattevagt. Denne besørgedes af Borger-
skabet selv og gik paa Omgang. Tillige befalede Rigshofmesteren
Profossen at være med paa Gaderne og se til, at alt maatte være i
Orden. Tre Aar i Forvejen var selve Profossen bleven slaaet ihjel af
en Engelskmand.

Men hvor god Vagt der end blev holdt, kunde det dog ikke und-
gaas, at der stadig skete Ulykker. Saaledes kom i August 1581 et op-
rømt Selskab ind ad Vesterport. De havde været buden til Gilde af

152

Mogens Gøe ude i Borgmester Niels Skrivers Have; den franske Gesandt
havde været med, og han skulde nu først følges hjem. Da det var
sket, fulgte Mogens Gøe og den unge Tyge Brahe Hak Ulfstand hjem,
han boede paa Hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv, men Oluf Daa
og Tyge Brahes Morbroder, den 57-aarige Ejler Krafse skiltes fra dem
og gik en anden Vej. De mødtes imidlertid igen paa Købmagergade,
og Tyge Brahe klappede sin Frænde paa jSkuldren. Men Ejler Krafse
var ikke til Sinds at taale, at nogen rørte ved ham; han river sin
Daggert af Bæltet og «slaar» Tyge Brahe, d. e. saarer ham med den.
«Ak, hjerte Morbroder, hvi slaar I mig saa?» udbryder den Saarede,
hvortil Drabsmanden svarede: «Ak, hjerte Søstersøn, er det dig! Gud
bedre mig arme, fattige Mand,>> hvorpaa han kyssede ham to Gange
paa Kinden. Tyge Brahes Venner vilde straks trække blank og søge ind
paa Ejler Krafse, men det fik Mogens Goe dog hindret og gik med
den Saarede, der «ravede» af Sted. Han døde næste Morgen, men
da var Drabsmanden alt flygtet. Hans Hustru og Børn tilbod at sone
Drabet efter yderste Formue; Kongen, Dronningen, Hertugen af Meck-
lenborg og mange Adelige gik i Forbon for ham; men Braherne var
ubøjelige. De paastod, at Drabet var sket «skændeligen og skellmiske-
vis», og Ejler Krafse døde i Landflygtighed i 1599.

Midt under alle de Farer, som lurede selv paa den fredeligste Borger,
var det altid en Trost, at man af mange Ting kunde drage Varsel om
tilstundende Ulykker, om end Menneskenaturen tit var for dvask til at
drage Fordel af de Vink, som Forsynet maatte give den. Saaledes da
velbyrdige Karl Kørling, som boede hos Magister Klaus Skagbo, en
Dag ved Middagsbordet hos Dr. Niels Hemmingsen kom til uforvarende
at støde Saltkarret om, og sagde da nogle over Borde: Dette var et
ondt, ulykkeligt Fald, tager eder vel vare i Dag. Og samme Aften
blev han ihjelstungen af Anders Bille.

Befolkningen i Smaahusene uden for Byen havde fra gammel Tid
et særhg slet Navn paa sig. Den omtales gerne som Skarns Folk, løse
og letfærdige Partier, «løst Folk og Selskab, der heller vil bo uden
Byen, end lyde kristeligt Regiment og Øvrighed, paa det de dér kunde
bruge deres ukristelig Handel og Levnet ». I de talrige Kipper og
Kroer, som holdtes her, fandt der uafladeHg Misgerninger Sted, hvorfor
Kongen begyndte med at forbyde alt Ølsalg og Brændevinssalg derude
og endte med en Befaling til Alle om at flytte og kun have en gammel,
skikkelig Mand derude til at vare paa Hus og Have.

153

Universitetsgaarden og Frue Kirke i Begyndelsen ai det 17. Aarhundrede.

154

Det Bekendtskab, man gor med en enkelt Mand blandt dem, der
boede uden for Byen, Graveren ved den nye Kirkegaard uden for
Norreport, er tilstrækkeligt til at give en Forestilling om Tonen derude.
«Saa var der en Graver ved Navn Steffen og var Taarn vægter i Vor
Frue l'aarn, hvilken der grov ned udi de Grave, som friske Lig laa
udi; saa var forskrevne Steffen uskikkelig og slog Laaget op af Kisterne
og hug en Hakke udi de døde Menneskers Kroppe og bad dem staa
op udi tusind Knetiies (Djævles) Navn og sagde: I have længe nok
ligget her!»

Der maatte aabenbart tages med fast Haand paa saadanne Kanutter,
■og Magistraten gjorde sikkert Ret, da den forbød ham under Livsstraf
at holde Dobbel og Drik i sin Bopæl eller at huse og dølge Skarnsfolk
og Misdædere.

Inde i Byen havde især Rosengaarden et daarligt Navn paa sig.
1 det store, af Haver opfyldte Kvarter, der særhg var bebygget med fattige
Smaahuse, kunde Ildesindede let unddrage sig Øvrigheden. Her færdedes
en Mængde løsagtige Kvinder, som dog maatte bo i en vis Afstand fra
St. Anne Hospital (før St. Gertrud Kirke). Da denne Bydel efter
Frederik I's Udvidelse af Byen fik en mere bylignende Bebyggelse, for-
andredes Forholdene til det bedre, og Peder Plade kunde i Aarhundredets
Midte skrive: Hvor mange mistede ikke deres Liv i København, for
den Rosengaard var ved Magt! Ikke visker Bøddelen sit Sværd saa
tit nu udi denne Tid, som han gjorde i hin Tid.

Tidens Voldsomhed, der gav sig L^dslag saa vel i Samfundets Op-
fattelse, at Prygl og skrappe Prygl var absolut nødvendige til en god
Optugtelse, som i Enkeltes Slagsmaal, fik naturligvis hos det svage
Køn sit rigelige Afløb i Skældsord, skønt man dog ogsaa finder Kvinder
inddragne i Drabssager. Fyrstelige Damer og adelige Jomfruer havde
en lige saa løs Haand som deres mindre velbaarne Søstre. Men Tungen
var dog deres rette Vaaben. De gav hinanden Satan i Vold, svor
ved Guds Død «og ønskede hinanden indbyrdes, at «Pokker» eller
«Franzoser» skulde falde paa dem saa store som Fade». Og i hin mørke
Tid voldte Kvinderne med deres rappe og skarpe Tunger mere Blods-
udgydelse end drukne Mænd med deres Knive og Kaarder. Naar en
hidsig og arrig Kvinde, særlig en gammel Kvinde, gav sit afmægtige
Raseri løse Tøjler og med skarp og skingrende Stemme ønskede Ondt
over Folk, og et af de onde Onsker eller noget lignende tilfældig gik
i Opfyldelse, — saa havde man Materiale nok til en fuldstændig Hekse-

155

proces, i hvilken der altid, ved Tidens Hysteri og Eksaltation, blev
indblandet flere og flere Ulykkelige.

1 1567 var der en Dag stort Tilløb af folk til St. Nikolaj Kirke i
Anledning af, at en gammel Kone skulde staa Brud for syvende Gang,
hvilket gjorde almindelig Opsigt. Vielsen foregik om Morgenen ved
Ottesang; Præsten stod i Kordøren og Brudeparret foran denne. Under
Tilskuernes Utaalmodighed efter at komme til at se den gamle udlevede
Kvinde og hendes unge Mand, blev der en saadan Trængsel og Støj, at
Præsten næppe kunde faa Ro til at vie dem sammen; det har sikkert
ikke manglet paa kaade og lidet høviske Tilraab, og Bruden, der ikke følte
sig vel til Mode som Midtpunkt for en saa levende Opmærksomhed, svarede
igen og udbrød til sidst i Arrigskab: Jeg skal faa eder inden otte Dage
andet at tage Vare end mig. De fleste lod hendes Ord gaa ind ad det
ene Ore og ud ad det andet. Men hvad sker! Søndagen efter, under Høj-
messe, opstaar der pludselig et stort Mørke i Kirken. Alle fyldes med
en unævnelig Rædsel; Folk kommer op at slaas i Trængslen, springer
ud ad Vinduerne og strømmer i Massevis til Dørene for at komme ud,
saa «Kapper og Kaaber gaa i Uøbet», og mange blive trampede ned
og ilde tilredte. Da man var kommen sig efter Forskrækkelsen, kom nogle
eftertænksomme Mennesker den gamle Kones truende Ord Søndagen
forud i Hu og meldte det til den velvise Øvrighed; denne lod Konen
fængsle, forhøre og pine, hvorpaa der som sædvanlig fulgte Tilstaaelse
og Angivelse af Medskyldige. Siden efter blev hun brændt med de
af hende udlagte.

Der behøvedes i Virkeligheden ikke mere, end en saa simpel Be-
givenhed som den, at en voldsom Byge trak op og formørkede Himlen
uden at lade det blive til Alvor med Regnen, for at sætte Fantasien i
Bevægelse. Tiden var mørkeræd, og de simpleste Ting indjog Frygt og
bange Anelser. 1560 berettes det, cat mange trofaste (troværdige) Folk i
København saa' udi Himlen Gla\inder og Spyd tilsammen rende (kæmpe)
udi Skyerne, » hvorfor Iver Berthelsen indtrængende skrev om i Tide at gøre
Poenitense. «Den 17. Juni 1570 blev Lammekød, som var soden (d. e.
kogt), omvendt til Blod» i Dr. Rasmus's Hus. «Den tyvende Dag der-
efter foregik samme Omvendelse med « Groffenbrad » d. e. Oksesteg, hvilket
Hovmester med anrlre flere af Adelen og de Højlærde saa'. Desligeste
straks derefter gik det og saa med Gryn.» Og faldt et gammelt Træ-
skur sammen, som det skete samme Aar d. 12. September med Peder

156

Okses Lysthus, i hans Have mellem Klareboderne og Silkegade, «fik
menige Almue straks at sige, at den Onde havde nedslaaet det.»

Sladder og løs Snak, forsætlig ond eller hensigtsløs Tale kunde
den Gang faa de uhyggeligste Følger. Det var ikke alle, der slap saa
let som Barbara, Mathias Hansens, der kom i Orde for, at hun havde
slaaet sin Tjenestekvinde, Karine, Ingmar Vognmandsdatter, saa at hun
deraf blev død. Thi ikke mindre end lo Dannemænd og 15 Danne-
kvinder stod op og vidnede for Borgmestre og Raad ved deres Sjæls
Sahghed og ved Gud og alle hans Helgene, at de havde været hos for-
skrevne Pige Karine, før hun dode, og sagde og svore, som før er rørt,
at samme Pige døde af svar Pestilense og ej af de Hug, hun havde
faaet af forskrevne Barbara, i nogen Maade. Hvorfor forskrevne Mathias
Hansen og Ingmar Vognmand med hans Sønner og Frænder blev vel
og venligen forligte, saa at de tilsagde hverandre et fast og trygt Ven-
skab og forpligtede sig, at hverken de eller nogen af deres Frænder,
fødte eller ufødte, nogen Sinde herefter skulde tale eller arge paa den
Sag efter denne Dag i nogen Maade,

Men var der Trolddom eller Mistanke om Trolddom med i Spillet,
saa blev det en alvorlig Historie. Kong Jakob af Skotlands Besøg i
København i 1590, som skaffede Københavnerne saa megen Øjens Lyst,
blev skæbnesvangert for adskillige københavnske Borgerkoner, og det
endda af de allerfornemste. Thi i hans Hjemland, hvor Varsler og
Synskhed og Spøgelseshistorier endnu florerer, var man af den uforgribe-
lige Mening, at det Uheld, der havde ramt den danske Flaade, der
Aaret i Forvejen skulde have ført hans Brud, Prinsesse Anna, Christian
IV's Søster, til Skotland, maatte skyldes Troldkvinder. Skibene havde
slet ikke været i Stand til at gaa over Søen, men havde maattet vende
om og søge Havn i Norge. Nede paa Fejø havde man allerede fundet
nogle Troldkvinder, som havde tilstaaet sig skyldige i at have forgjort
Kongens Skibe, og dermed troede man her at være færdig med den
Sag; men da Kong Jakob i Februar kom til København, sad der tre
Kvinder i Prisonet (Fængslet), i al Almindelighed anklagede for Trold-
dom. Og da Flaaden hørte hjemme i København og var udgaaet
herfra, laa det nær for en Heksejæger som Jacob I, ogsaa at lede
efter Hekse her. Og begyndte man først at lede, fandt man snart, ved
Hjælp af Pinebænken, hvad man søgte.

Den ene af de ulykkelige Kvinder var saa højt paa Straa, som en
Borgerkvinde i det hele kunde komme; hun hed Margrete og var gift

157

med en af Byens Borgmestre, Jakob Skriver. En anden hed Ane Kol-
dings. Hvem de andre har været vides ikke; men sikkert er det, at
Jens Skammelsen, kgl. Majestæts Vintapper og Kældermester, Broder i
det danske Kompagni eller Skydeselskab, havde den Sorg og den Tort
at se sin Hustru indblandet deri.

Som det næsten altid gik, udlagde de anklagede Kvinder paa
Pinebænken forskellige Medskyldige; en af dem maa sikkert have nævnet
Jens Skammelsens Hustru. Men Jens Skammelsen gik til den udvalgte
Konge og klagede sig, og i et Brev fra denne af i8. Juni 1590, til Borg-
mester og Raad, kaldes de, der bragte hende udi Ord og ondt Rygte,
Skarnsfolk og udædiske Folk; endvidere, hedder det blandt andet, «at
efterdi han (Jens Skammelsen) er daglig udi vor Tjeneste, og vi hannem
saa vel som hans Hustru gerne til Rette ville forhjælpe udi deres ret-
færdige Sager, beder vi eder og ville, at I haver en tilbørlig Indseende
(Tilsyn) udi hendes Sag og ikke tilsteder hende imod Loven eller
Recessen at uforrettes i nogen Maade».

Trods den unge Konges gode Vilje til at værne Folk mod Uret
og Forfølgelse, saa' det ikke godt ud for Jens Skammelsens Hustru.
Thi i det næste Brev, hende vedrorende, af 2. August 1590 ser man,
at der ikke længer er Tale om Skarnsfolk og udædiske Folk, der har
forulempet hende paa gode Navn og Rygte. Nu er hun ligefrem an-
klaget for Trolddom og sidder fængslet sammen med de andre. Og
da Jens Skammelsen ikke selv er forfaren i Lov og Ret og maa gøre
sin Tjeneste ved Hove, befaler Kongen, at en lovkyndig Mand, enten
Herredsfogden i Tune Herred, Søren Fog i Roskilde, eller en anden
ærlig Mand skal møde paa hendes Vegne «at ikke hun skulde med
Retten overiles i nogen Maade.»

Hvorledes det gik Jesper Skammelsens Hustru vides ikke, men hun
er næppe sluppen bedre end de tre første, thi i 1591 tændtes der netop
fire Heksebaal i København, Den 15. Juni brændtes «Djævlens Moder»,
4. September to andre Troldkvinder, og den 19. Oktober blev endelig
Margrete, uden Tvivl Borgmesterens Kone, « svoren til Ilden ».

Ej heller Jens Skammelsens senere Liv ved man Besked med, men
Jakob Skriver gik det grumme sørgeligt; han mistede efterhaanden alt,
hvad han ejede, og blev 1594 indlagt som Lem i Helliggæsthus. Jens
Skammelsen var nærmere ved saa manges Trøst i Sorg og Lægedom i
Nød og har vel drukket kgl. Majestæts blanke Vin, til han glemte Trold-
dom og Djævelskab og hele Verden.

158

En Del af Kælderen, hvor de anklagede Troldkvinder sad fængslede,
er til endnu i Xr. ii paa Graabrodretorv, det gamle Graabrødreklosters
Prisen. For nogle Aar tilbage blev der lagt fladt Loft, hvorved Kælder-
hvælvingerne skjultes; kun en Hvælving ses endnu med Glughul ud mod
Madtorvet (se S. 131). Gennem dette Glughul kan Solen, i al Fald nu
om Stunder, falde ind og skinne paa lyslokkede Børn med Dukker og
klare Barnesange i det samme Rum, der har hort de Ulykkeliges Suk
og Stønnen og set deres voksende, til sidst til Vanvid stigende Angst.

Lad os vende os fra de uhyggelige Trolddomshistorier til et lysere
Billede fra det 16. Aarhundrede. I 1516 begyndte der at rejse sig
en Bygning ude ved St. Anne Bro, en lille Odde og Landingsbro, der
skod ud i Vandet omtrent fra nuværende Fredericiagades Udmunding
i Amaliegade. Det var et Kapel og et Gæstehus, som blev opført her
paa dette Sted, hvor saa mange Rejsende gik i Land, af Klaus Jensen
Degn. Denne Mand havde engang i Kong Hans's Tid siddet i strengt
Fængsel og havde der gjort det Løfte, at om han nogen Sinde, imod
Forventning, skulde slippe ud af sit Fængsel, vilde han. Gud og St. Anne
til Ære, bygge et Kapel og et Gæstehus for stakkels fattige syge og
saare pockige Mennesker (koppesyge), som ellers plejede at ligge paa
Gader og Stræder i København uden at kunne faa Herberge for deres
Sygdoms Skyld.

Hans fromme Lofte var ikke Mundsvejr. Saa snart han var kom-
men ud, tog han fat paa Indfrielsen af sit Lofte, begyndte at bygge
med de Midler, han havde, og fik Skrivelser fra Christian II og Dronning
Elisabeth med Opfordring til alle deres Undersaatter om at yde Bidrag
til hans Stiftelse. Pave Leo X tog den i sin Beskyttelse, og 15 Kardi-
naler og Biskopperne over alt i Riget anbefalede hans fromme Forsæt
til alle. Klaus Degn (eller Denne, som han ogsaa kaldes) rejste selv
omkring og samlede Gaver ind, sendte sine «St. Anne Bud» ud i alle
tre nordiske Lande for at samle Almisse, og snart var Stiftelsen i fuld
Gang i København.

Men Christian II, fortæller Klaus Degn, blev ham umild, saa han
« formedelst St. Anne Vilje og Underviselse » drog til Eskilstorp (i Sve-
rige, hvor Hospitalet havde faste Ejendomme) «med baade St. Annes
Syge og Sunde med al Tilhøringe. » Og nu begyndte den utrættelige
Mand forfra og rejste et nyt Hospital «det skønneste, der havde været
i Sverige i Tusind Aar. »

159

Før Reformationen havde han haft Tiggermunkene at drages med;
de fandt det meget ubelejligt, at St. Anne kom og gjorde dem Indpas
i Næringen og saa at sige tog Brødet ud af Munden paa de sunde og
velnærede Munke for at give det til syge Lægfolk; de fik i alt Fald.
Skyld for, at St. Anne Bud mødte stor Modgang og mange Steder blev
overfaldne med Hug og Slag. Under Reformationen havde St. Anne
mistet sin Myndighed, og det saa' ud til, at Klaus Degn anden Gang skulde
se sit Arbejde odelagt. Men Frederik I hjalp ham. Han kaldte ham
atter til København og gav ham den gamle St. Gertruds Kirke til Hu.>
til hans Syge, og Byens Magistrat lagde et Stykke Grund til.

St. Gertruds Kirke (o. Nr. 4 paa Kultorvet) blev altsaa omdannet
til et nyt St. Anne Hospital. Naar det kom til den Velstand, det havde
før sin Ødelæggelse, skulde det have Plads til 50 Syge, foruden Præster,
Sangere og Hittebørn, samt de Kvinder, der skulde pleje de Syge. Det
skulde frit give Husrum og Kost for i Døgn til fattige vandrende Pil-
grimme, og Mad og 01 maatte aldrig nægtes Fattige. Magistraten skulde
paase, at de Syge behandledes og holdtes godt, og at der f. Eks. hver
Lørdag kom rene Lagener paa Sengene. Hvis nogen af de Syge ikke
kunde taale Hospitalets Kost, skulde der i Byen hentes Vin, Hvedebrød
Æbler eller andet, som Patienten kunde have Lyst til. Det gamle
Kapel nede ved St. Anne Bro skulde blive staaende, og de Øfre og
Gaver, som indkom i Blokken dér, skulde tilfalde Stiftelsen. Ruiner af
Kapellet stod langt ind i det 17. Aarhundrede, og da det blev nedrevet,.
« fandtes der nogle Læs Krykker, som Kroblinge, der her havde faaet
Helbredelse for deres Sygdom, havde kastet og var gaaet fra. »

Stiftelsen kunde imidlertid ikke bestaa, trods alle Klaus Degns An-
strengelser, under Reformationens Stormløb mod alle Helgener og Helgen-
inder, og 1528 aflagde 32 Borgere et Besøg i Hospitalet for at under-
søge Tilstanden. Efter at have ladet Klaus gaa udenfor, udspurgte de
de 27 Syge om hans Ledelse, og om de havde noget at kære paa ham.
Men de Syge svarede som med en Mund, at den Tid, han var ved Vel-
stand, havde han holdt saa ærligt og tilborhgt et Hospital, som noget i
Danmark kunde findes, med god Kost og rene Senge og en forstandig
Legems Salve og Lægedom, og nu, da han var forarmet, spiste de af
hans egen Gryde og Tønde, og naar der ikke var nok, mistede han
hellere celv, end han lod dem mangle. Da de dernæst blev adspurgte,
om de nu, da Hospitalet maatte opløses, vilde tage ind i Helliggæst-
huset eller ud til St. Jørgen, svarede de, at de havde hans Brev paa.

i6o

Ophold her, hvor de var, og vilde ikke af med ham. Hvis de kunde
faa ham til Forstander i Helliggæsthus, vilde de nok følge med ham til
dette Hospital. Derimod vilde de hellere sænkes i Stranden end gaa
ind i St. Jørgens Hospital. De levede rigtignok i saa stor Armod, som
det kunde taales; men om Klaus Degn forlod dem, vilde de klage
derover for Gud, Dommere og Dannemænd.

Derefter blev Klaus Degn kaldt ind paa ny. Han lovede da sine
Syge, at om end de vildfarne Tider skulde nøde dem til at adspredes,
vilde han dog siden samle dem igen, saa de kunde blive sammen til
deres Dødsstund; og han lagde sine Hænder korsvis paa Evangeliebogen
og bad Gud og alle Helgener hjælpe at fuldkomme de P^attiges Ønske
og lovede at være deres ydmyge Tjener med Liv og Gods til sin
sidste Time.

St. Anne Hospital blev Aaret efter forenet med Almindeligt Hos-
pital, og Klavs Denne blev ansat som Læge ved Hospitalet i Malmø.
Men Tiderne blev saa vildfarne, at han vistnok aldrig opnaaede at
Icomme sammen med sine gamle Venner igen.

Det er Menneskekærligheden, Trangen til ved personlige Ofre at
gøre noget for at hjælpe de Syge «og saare Pockige», saaledes som
denne Følelse faar sit Udtryk i Klaus Degn og hans Arbejde for hans
lille Flok, der straaler lysende i Tidens Mørke. Men der er andre klare
Lys end dette. Lad os tage Beretningen om, hvorlunde Borgmesteren, Skip-
per Jesper Olsen, fik sig en Hustru, en fattig Pige, underligen, af Guds
Forsyn i saa Maade. Hun kom til København, der hun var liden og
en arm, fattig, stakkels Pige udi en Vadmels Kjortel paa et Læs Kul;
saa blev hun given hen (d. e. saaledes blev hun sendt ud i Verden)
paa Guds Forsyn; men derefter forfremmede Gud i Himlen hende af sin
faderlige Godhed, at hun vokste op, fik godt Held iblandt Folk og
Jcom saa langt paa det sidste, at hun fik samme forskrevne Borgmester
til Ægte. «En Gang derefter bebrejdede en Kvinde, som var Kancelli-
skriver Niels Skrivers, hende hendes Armod og Fattigdom og vilde for-
agte hende derfor. Men hun svarede hende beskedelig derpaa: Du
saa' vel den Vadmels Kjortel, jeg havde paa, men Du saa' ikke den
gode Lykke, der var indenfor. »

Eller lad os tage Peder Plades Fortælling om, hvad der skete uden for
København i Aar (o. 1543) paa Kyndelsmisse Aften eller den Dag næst for
Kyndelmisse Aften med vore fattige (^stakkels) Nabor og Genbor, noget
nær ved de 80 Fiskere, som stod ude paa Isen imellem Skibene og

i6i

« i
3 —

W ;a

o t^

c i.

1 62

Saltholm og stangede Aal udi deres retfangen Arbejde og Bjæring, og
vidste dennem (d. e. tænkte paa) ingen Livsfare udi al Verden, førend
det ganske Stykke Is, som de stod paa, brast ned paa alle Sider om-
krint^ dem, og de kom udi Havet til deres Bæltested og flød saa hen
ud ad Havet til paa Isen tilsammen, indtil at de bleve adskilte, somme
til dette Liv og somme til det evige Liv, fordi at somme blev reddede
og kom op paa Amager, somme flød hen paa Isangel (Isflager) om-
kring Malmø og heden imod Falslerbro og Vandet blev trykket af dem,
saa at de blev ved Livet og kom hjem igen. Men otte eller ni og tyve
fattige Fiskere druknede og dode udi det Vand, og deres fattige Hustruer
og Børn leve efter paa denne Dag udi København.

Der var en iblandt de Fiskere ved Navn Hans Bentsen, fød udi
Odense og min gamle Discipel med salig Ihukommelse. Han og nogle
andre raabte til deres Staldbrødre og sagde: Kære Brødre og gode
Nabor, lad os ikke falde udi Mishaab, for det vi skal dø udi dette
Vand! Lad os nu se, om vi have nogen Tid hørt Guds Ord udi vor
Livs Tid; thi nu vil det gælde. Vi se den visse Død for Øjnene^ her
rnaa vi blive, det kan ikke andet være. Og begyndte han da at sjunge
den Sang, som vi nu sjunge før Præken: Nu bede vi den Hellig Aand,
— det var af Hjertet, de sjunge. Der denne var ude, da sjunge de
den Sang over deres egen Død, som vi sjunge over et Lig, naar vi
det jorde: Med Glæde og Fred far' jeg nu hen o. s. v. . . . Saa sagde
de hver andre gode Nætter (d. e. god Nat) og fulde (faldt) saa fra hver-
andre paa Stykker Is, og sank derhen udi Guds Vold og Naade. Og
er endnu ikke funden flere end to oppe til denne Side, der jeg ved af
at sige.»

Trangen til at gøre godt var lige saa levende efter Reformationen
som før denne. Nu som tidligere betænkte Byens velstaaende Borgere
de Syge og Fattige med rige Gaver og oprettede Stiftelser for dem. En
af disse staar endnu paa sin gamle Plads, Møntmester Poul Fechtels
Boder, ogsaa kaldet Mønterboder i Møntergade.

Stod man en Torvedag paa Vester Port, hvilket ikke var alle og
enhver tilladt, vilde man se, at Landboernes store Skare, lige som nu,
søgte ind til Byen Vester fra med deres Æg, Kod og Smør, som skulde
sælges paa Torvet. Men langt uden for Porten modte der allerede

163

Folk, som vilde købe Varerne op for senere at sælge dem igen med
tilbørlig Fordel, og man kunde derfor se det Særsyn, at enhver Vogn
var omringet af en Flok Mænd og Kvinder, Høkere og Høkersker, der
gik med ved Siden af den eller fulgte bag efter, men blot sørgede for
at have en Haand paa en Flæskeside, en Bøtte Smør, en halv Kalve-
krop eller lign., for derved at antyde sin Forkøbsret til det paagældende
Stykke. Følger vi med ind paa Torvet, vil vi blive Vidne til mangt
et livligt Slagsmaal mellem Høkerne og de andre Kunder indbyrdes,
elier mellem Høkerne og Bysvendene, og det endte altid med, at en
eller anden af de altfor ivrige Høkere blev slæbt hen og anbragt i et
af de dertil rejste Halsjærn paa Torvets Hjørner, sig selv til Spot og
Spe og andre til Advarsel og Eksempel.

Paa alle Ugens Dage vil man kunne mode Ligtog i Byens Gader,
da intet Lig maatte blive staaende længer end en Nat. Man kunde,
ligesom nu, straks paa Ligtoget se, om det var et »fornemt Lig» eller ej.
Thi det var ikke alle og enhver, der kunde lade sig synge til Jorden
af Frue-Skoles Peblinge. Nogle nøjedes med en «Lejgse» (Lektie d. e.
Klasse paa 20 Par Drenge), andre havde to foran Kisten. Fornemme
Folk havde et Stykke engelsk Klæde over denne; Lavsbrødre kunde
laane Lavshusets Ligklæde, men Smaakaarsfolk nøjedes med et gammelt
Sengetæppe eller slet ingen Ting. Efter et fornemt Borger-Lig maa
der gaa 3 Par Sørgekvinder, efter et « gement Lig» kun 2 Par, og de
maa ikke bære anden Stads end deres Kaabehætte trukket over Hovedet.
Efter dem kom Præsterne og de mandlige Slægtninge og endelig de
kvindelige. Det er ikke sikkert, at Ligfølget gaar saa tyst og stille,
som man nu vilde finde passende. Thi inde i Sørgehuset skænkes der
for alle, og det er nok muHgt, at der er noget Slinger i Rækkerne,
naar Ligtoget drager til Kirken.

Alle Jordfæstelser fandt Sted Kl. i. Saa begyndte Klokkerne at
ringe, «og skulle de, som Klokkere ere, ikke ringe en ubillig eller for
lang Ringen, men passeligen, paa det at sygt og skrøbeligt Folk ikke
deraf forskrækkes, som det hidtil sket er». Samtidig skulde de Efter-
levende sørge for, at « Ligene kom frem, straks det begyndte at ringe,
saafremt de den Dag ikke vilde miste den Tjeneste, dennem af Prædi-
kanterne kunde vederfares, fordi altingest med Begravelse og Prædiken
kunde være endt, naar Klokken er 2 slet.»

Bryllupstog mødte man som oftest Søndag Morgen. Til Ottesang,
d. e. Kl, 5 om Morgenen var det efter kgl. Anordning Tid for ærlige

1 1*

164

Tjenestefolk« og <for uærligt berygtede Kvindfolk' at begive sig til
Kirke for at vies. Gjorde deres Husbond Bryllupet, maatte de bede
12 Par. Haandværkere lige saa mange. Købmændene derimod, det
fornemme Borgerskab, maatte bede 24 Par; Forgangsk\inder, der dragede
Hjemmet, og Bornene dog iberegnet; dertil 12 unge Karle; de drog først
til Kirke Kl. 8 til Højmesse. Det var ikke for 1582, at kirkelig Vielse
blev lovbefalet; men for som efter dette Tidspunkt, laa Hovedvægten
ved en Brudefærd paa Bryllupstoget (det gamle hedenske Brudlob) til
Kirken, hvor Brud og Brudgom viste sig for Alles Øjne i offentligt
Optog gennem Byens Gader fra Brudens Hjem og til Kirken som lovlig
tilsammen givne Ægtefolk.

Det var nok værd at gaa et Par Skridt af sin \'ej for at se et
Bryllupstog i det 16. Aarhundrede. Frem bugtede det sig gennem Byens
smalle Gader, nogle af Deltagerne til Hest, nogle til Vogns, nogle til Fods,
med Trommer og Trompeter, Fløjter og Giger i Spidsen; med beredne
Svende ved Siden, der hele Tiden lod deres Bøsser knalde, og med
Brudeblus, d. e. F"akler, baade for og bag. Endog ind i Kirken fulgte
Musikken, i alt Fald inden Reformationen. Allerede om Morgenen tid-
lig blev der spist og drukket dygtigt, og havde Brudgommen om Kordagen
holdt « Mø-Kvæld » i Badskerens Hus, hvor alle indbudne Ungkarle indfandt
sig og blev ragede og vaskede, bespiste og bedrukne paa hans Be-
kostning, saa kan man vist være sikker paa, at adskillige af Bryllups-
gæsterne har set dobbelt hele Tiden. Og det hjalp ikke til at klare
Synet, at man i selve Kirken under Brudemessen lod Lutendrank og
en Bid Brod gaa rundt til Brudefølget.

Efter endt Gudstjeneste drog Gæsterne hjem til Middagsmaaltidet i
Brudgommens Hus, og om Aftenen var der Dans paa Raadhuset, efter 1592
paa Kompagnihuset. Om Mandagen brugte mange endnu efter gammel
Skik at drage til Kirke, og dette syntes atter at være gaaet for sig
med Lystighed; i alt Fald tordner Peder Plade mod «den Slemmen,
Demmen og Dansen med Pibe og Tromme, som skete her udi Sjælland
inden Kirkedørene om Mandag eller Tirsdag i Bryllupsugen; det hørte
Djævlen af Helvede til, og er derfor aflagt til Landsting ved Kongens
Sværd. Her inde skal ædes og drikkes det, som vor Sjæl skal besyn-
derlig spises med, og hvad vi skulle leve med her paa Jorden hos vor
Næste. » Ogsaa denne Dag var der Middag hos Brudgommen og Dans
paa Raadhuset eller Kompagnihuset.

i65

Inden kirkelig Vielse blev lovbefalet for alle, havde Københavns
fornemme Borgere — de, der ejede 5000 Sletdalere eller derover — fejret
den verdslige og den Gang eneste retslige Vielse, Haandfæstning, Til-
sammengivning, hvorved Bruden af Fader eller Værge blev « bortfæstet
med Mund og Mæle», til Brudgommen, paa Raadstuens store Sal, senere
(efter 1592) paa Kompagnihuset. Det var ved denne Lejlighed, at Borger-
døtrene foruden med den for alle Brude uundværlige Perlesnor, var smykke^
med Dronning Dorotheas Brudesmykke, som endnu findes paa Rosen-
borg. Det er af forgyldt Sølv, i Form af en Port, og med Dronningen^
Hjemlands — det sachsiske — Vaaben i
Midten, fastholdt af en Fugl Phønix og
rundt omkring besat med Perler og ædle
Stene, Amethyst, Saphir, Opal, ja endog
en «vemisk Diamant«. Det hvilede paa
Barmen i en 5 — 6 dobbelt Række Perler
om Halsen.

Ved at se det barokke, men smukt
forarbejdede Smykke tænker man sig nu
mindst, at det i sine Symboler indeholder
en Prædiken med 27 Hovedpunkter. Det
turde blive vel vidtløftigt at opregne dem
alle, og Resens korte Forklaring er der-
for absolut at foretrække.

« Stenene i dette Smykke kunne have
saadan Betydning, at den øverste Sten
betyder Gud, som er over alle Ting udi
den runde Verdenskres, som betegnes med

den runde Sten i Fuglen, samler fra alle Hjørner tvende, som gives ti
Kende ved de to Fugle (skal være to Stene paa hver Side af Vaabnet),
at skal ved Ægteskab være to, som skal leve sammen, indtil den mørke
Død, den mørke Amethyst, som er i Enden af Smykket. »

Resens Fortolkning vinder ikke i Tydelighed ved, at han har be-
skrevet Smykket efter Hukommelsen; og medens han fortaber sig i
Lærdom, glemmer han, at der ikke findes to Fugle og ingen dødbring-
ende mørk Amethyst i Enden af Smykket. Men Fortsættelsen af hans
Forklaring bliver endnu mere haartrukken og umulig at kontrolere paa
Videnskabens nuværende Standpunkt:

Dronning Dorotheas Brudesmykke.

i66

«At den ene Sten, som er paa højre Side af Vaabnet, er en
Diamant, haard og hvid, bemærker, at Manden skal være i Huset som
en Diamant, den fornemste, haard og mandhaftig; hvid d. e. med
Hellighed, Skikkelighed og Forstand at staa sit Hus for. Den anden
Sten til venstre er ophævet og kantet og betyder, at Kvinden skal ved
Barnefødsel have stor Smerte, Kors og Bedrøvelse. Hvad Formen er
anlangendes, som en Dør for et Hus, da ikke alene ved Ægteskab be-
gynder En at holde Hus, men ogsaa at for Ægtefolk, der leve med
hinanden, er Ægteskab en Dør til Himmerig.«

Søndagen var med sin Helligdagsfred og sin Kirkegang, med Orgel-
spil, Salmesang og Klokkeklang en velgørende Solstraale i det daglige
Livs graa Ensformighed. Faldt der end ikke altid et Bryllup paa Søn-
dagen, var der dog stedse paa Vejen til Kirke og ved Kirken selv noget
at se, og i Christian IK's Dage glædede alle Københavnerne sig, naar
Vejret om Søndagen «var lystigt », thi da red Kongen og Dronningen
med Hofsinder og Jomfruer paa Gangere til Kirke.

Hvad Søndagen var i Ugens Løb, var de aarlige Fester i Aarets
Løb; særlig var Julefesten den Højtid, som alle glædede sig til og saa'
hen til hele Aaret igennem. Forberedelserne begyndte LTger i Forvejen
med Brygning og Bagning, og den 21. December, St. Thomæ Dag,
blev « Julefreden:) sat efter Byloven eller udblæst fra Raadhuset. Thi
det forholdt sig sikkert i Kobenhavn som i andre nordiske Byer, at der
i Juleugen og 14 Dage derefter skulde herske Fred og Ro, og den, som
brød denne Fred, skulde betale dobbelte Bøder. Fra den Dag begyndte
alle offentlige Bestillingsmænd, Skarpretter og Skorstensfejer, Stadsportnere
og Vægtere med Musik i Spidsen at drage rundt og bede Godtfolk om
Julelys. Thi i Julen maatte man altid have Lys paa Bordet, og det
formaaede Smaafolk ikke ved egen Hjælp.

Naar paa selve den 24. December Dagen svandt, og Kirkeklokkerne
ringede Solen ned, standsede alt Arbejde. Endnu helt ned til Aar-
hundredets Slutning fandtes der en Badstue i ethvert nogenlunde vel-
stillet Hus, og Hellig Aften indlededes med el Dampbad for alle i
Huset. Iførte Kisteklæderne samledes dernæst alle i Stuen, bød hin-
anden glædelig Jul og spiste i Fællesskab Festmaaltidet, ved hvilket
Skinke med Grøn-Langkaal og Risengrød vistnok var staaende Retter,
og hvor man sluttede med efter Bordbon at drikke Christi Skaal eller
Julens Skaal, eller Ny-Aarets Skaal. Efter Maaltidet fulgte Uddelingen
af Julegaver, Fødevarer og Lys til Smaakaarsfolk, som stod i Forhold

167

til Familien, og som mødte i Gaarden og bod Glædelig Jul. I Køben-
havns Slotsgaard stillede efter gammel Skik kgl. Majestæts Skippere og
Baadsmænd og fik hver i Mark tilligemed 01, Mjod og Lys. Børnene
og Tyendet i Huset fik Julekager, som oftest af Honning eller af Hvede-
mel og i den Form, i hvilken de endnu have holdt sig som ældgamle
Mmder, som runde Kager eller som Mænd og Grise.

Men ude paa Gaderne trak Julevagten rundt for at vaage over, at
Julefreden overholdtes. Vagten kunde være stiv og stram nok til en Be-
gyndelse, men efterhaanden har det vistnok knebet for den at holde
sig paa Benene; thi alle Vegne blev den inviteret ind og beværtet.
Man brugte ogsaa Juleaften at slaa Potter paa Dørene og at skyde
Nytaar ind, thi for mange stod det, som om Aaret begyndte med Jule-
dag, samt at gaa med « Rumlepot* et Instrument, der efter Beskrivelsen
maa have fremkaldt en nederdrægtig Støj. Og imellem alle disse Spek-
takelmagere trak de fattige Skolepeblinge om med en Hører (Lærer)
i Spidsen og sang deres Julesange uden for Godtfolks Døre i Haab om
at røre Hjerterne og faa deres Part med af Juleøllet, Kager, Lys og
andet godt.

Men der var næppe noget Barn i Byen, der glemte inden Sengetid
at sætte en Skaal, «et Jule-Fad» hed det, eller sine Sko ud, for næste
Morgen at finde dem fyldt med Julegaver fra Christusbarnet.

Endnu efter Reformationen har man vistnok her i København som
andetsteds begivet sig til Kirke om Natten og hørt «Christmessen >.

Efter Juledagene begyndte de festlige Sammenkomster med al deres
Lystighed, de gamle Lege med de mange hedenske Minder, «Julebuk»,
«Huggetønde», «H videbjørn » o. m. a., som stadig vakte Regeringens
Mishag, saa de efter Reformationen «blev aflagt til Landsting under
Kongens Sværd », d. v. s. forbudt under Dødsstraf. Rester af dem holdt
sig dog under Navn af «Julestue» til langt ned i Holbergs Tid og gik
forst af Brug, da man havde faaet anden og sagtens mere høvisk
Underholdning.

Længere holdt de gamle Helligtre-Konger-Aftens Skikke sig. Man
brændte de særlig til denne Aften formede Lys og saa' de hellige tre
Konger, hvoraf den ene altid var sværtet sort i Ansigtet for at agere
Negerkonge, og deres Følge gaa rundt med Julestjernen.

Den næste aarlige Fest var Fastelavn; da dansede man «Ægget af
Koppen >>, trak Hovedet af Hanen eller Gaasen, slog Katten af Tonden
og «løb Fastelavn«. Med Masker paa og formummet, oftest i Narredragt,

i68

gik man paa Besøg fra Hus til Hus, satte sig til Bords hvor man lystede,
og lod som man var hjemme. Det var offentlig Maskerade i stor Stil.
Alle daskede hinanden med Brikse (Harlekinssværd), og uden for de
forskellige Købmænds Boder blev Kobmandsdrengene briksede af Svendene.
Man har vistnok ogsaa her, som endnu i Lyngby 1660, haft Væddeløb
mellem en nøgen Karl og halvnøgne Piger. Paa Lavshusene mødte selv
gamle adstadige Mænd «med lukkede Ansigter*, d. v. s. med Maske for,
og dansede den gamle Sværddans. Smedenes Skraa af 1554 har følg-
ende Bestemmelse: «Naar Brødrene danse om Fastelavn, hvilken da
slipper Haandfanget paa Sværdet, han bøde en Fjerding 01; slipper han
Ddden, da bøde han en Skilling, falder han over noget Sværd, bøde
/lan ligeledes en Skilling, og taber han sin Hue, bode han en Hvid».
Fra Aalborg har man Optegnelser om, at den, som uden lovligt Forfald
undlader at danse ud om Fastelavn, som gammel Sædvane er, bode
derfor 11 Mark (5V2 'K) Voks.

Sværddansen dansedes som alle gamle Danse-Lege efter en Sang,
der vistnok handlede om typiske Personer fra den hedenske og den
kristne Middelalders Historie. I Lybek dansede man saaledes Sværd-
dansen efter en gammel Vise om Carolus Magnus og Stærkodder.

Det mest glimrende Skue ved Fastelavnslojerne i København var
uden Tvivl Kongens og hans fornemme Gæsters og gode Mænds Faste-
lavnsløb — i Forklædning og under Maskering — og paafølgende
Dystløb med Behændighedsøvelser over for udstoppede Figurer, Ring-
renden og Straamandsstikken, samt Tvekamp. Længe i Forvejen for-
beredte man sig til disse Festligheder; i 1556 var Christian III saa tidligt
paa Færde, at han alt i November udstedte Indbydelserne til den til-
stundende Fastelavn.

Valborg Aften, den sidste April, samledes man atter til Fest, i
København som over hele Norden. Saa skulde man forberede sig til
at ride Sommer eller, som det oprindelig hed, at føre Maj i By.
Egentlig skulde der plantes et udsprunget Træ, Majtræet, som under
stor Lystighed blev hentet i Skoven, men da det ikjje altid slog til, at
Skoven var grøn Valborg Aften, satte man Majstang, en med brogede
Baand, Vimpler og Guldflitter pyntet Mast, der af Lavsbrødre i Danske
Kompagni i København blev rejst vistnok paa Torvet foran Raadhuset.
Søfolkene paa Kongens Skibe og senere Soldaterne satte Majstang paa
Slotsholmen foran Slottet til Glæde for alle, der hørte under Hofhold-
ningen og Marinen. Men Majtræet paa Torvet var Byens; paa Pladsen,

I

169

hvor det skulde staa, brændtes der Blus og holdtes der Lystighed hele
Natten igennem, og om Morgenen drog hele Ungdommen ud, og slæbte
Majtræet eller, i Mangel deraf, gronne Grene med sig hjem. Men denne
natlige Lystighed havde mange slemme Følger. -< Mangen gik som Mø
til Skovs, kom ej med Æren tilbage ». Og Regeringen arbejdede ivrigt
paa at faa Festen forlagt til Dagen. I Gildeskraaerne finder man Reg-
ler for, hvorledes alle have at forholde sig, naar Oldermanden tilsiger
(iildebrodrene at føre Maj i By.

«Naar Brødrene ere udredne, og Majgreve skal kejses (vælges) og
gives Krans, da skal Borgmestrene med Oldermændene og nogle af de
gamle Majgrever ride fra Hoben og kejse Majgreve. Og hvilken de
give Kransen, han være Majgreve, være sig Raadmand, Byfoged, Borger
eller Svend, som ikke haver været det tilforn*.

En saadan Æresbevisning som at blive kejset til Majgreve havde
naturligvis som al anden Ophøjelse sin mørke Side. Majgreven skulde
give Brodrene en halv Læst godt, tysk 01, «maje Huset » d. v. s. pynte
Gildehuset med Gront og farvede Baand, og betale Bægrene og Spille-
mændene samt «den Maj (de grønne Grene) som indfores ». Til Gen-
gæld skulde Kompagniet ære Majgreven med en gylden Krans til hans
Hat, saa god som 2 Rigsdaler; dertil skulde han drikke frit i alle
« Adeldrikke » og have to frie Gæster hver Aften, til saalænge der kejses
en anden Majgreve i hans Sted med Fordans efter gammel Vane. Og
ved Majgrevens Gilde skulde alle Brødre, som vare udredne efter Maj,
møde med deres Hustruer og Dotre og gøre sig glade med deres Maj-
greve. Han drak for og han dansede for. Dansede han med en ærlig
Dannekvinde (d. e. gift Kone), skal alle de andre ogsaa byde ærlige
Dannekvinder op; danser han med en Pige, desligeste skulle ogsaa de
danse med Piger. Hvo anderledes gor bøde 4 Sk. hver Gang.

«Men dersom kgl. Majestæt, vor naadigste Herre, vil forydmyge
sig at komme til samme Aftendans, eller og menige Brodre samtykke
at bede nogen anden af Adlen eller af de lærde Mænd udi Universitetet,
da skal dog Majgreven intet ydermere besværes, end forskrevet staar,
men hvad anden Omkostning, der sker, skal regnes naar Stævne holdes,
og betales af Lavets Penge som i anden Drik.»

Man holdt meget stærkt paa sin Værdighed i Gildehuset. Tjeneste-
tyende taaltes ikke i Danske Kompagni, og Gildebrødrene maatte til-
holde deres Hustruer ikke at tage Piger med, «uden de som straks gik
hjem igen,» d. v. s., man maatte lade sin Pige folge sig, bære sin

I70

Pynt og hjælpe sig den paa, men derefter skulde hun straks skikkes
hjem. Forbrød nogen sig herimod, da skulde Husbonden bode en halv
Mark i Majgreve-01.

IMen Smaakaarsfolk blev dog ikke helt snydt for Stadsen. Gik end
Aftendansen og Gildet for sig paa Lavshuset, nod dog Alle Formiddags-
forestillingen. Det var ikke enkelte Gildebrødre, men alle de unge
Mænd i Lavet, som samledes, sikkert paa Gammel Torv, for at ride
Sommer i By. Alle var de pyntede med broget farvede Baand — vi
har endnu Talemaaden '<at maje sig ud;» — mange var i Rustning
med Hellebarder, Bøsser og Spyd. Faner og Flag førtes naturligvis
ogsaa med og smældede hojt i Luften over de lysgrønne Bogegrene.
Og foran Toget, der kunde tælle flere hundrede Ryttere, gik Spille-
mændene og trakterede deres Instrumenter.

En anden Festlighed, i hvilken kun Brodrene i Danske Kompagni
kunde deltage, men som kaldte Tilskuere til fra hele Byen, var Papegøje-
kongens Gæstebud, der fandt Sted kort efter Pinse. Forud for Gæste-
budet skød Adel og Borgerskab, stundom Kongen selv, til Fuglen. Thi
Kongerne havde lige fra Christopher af Bayerns Tid været Brødre i
Kompagniet tillige med en stor Del af Adelen. Fuglestangen eller
Papegøjestangen stod i Slutningen af Aarhundredet i Nærheden af
Kunstmuseet, den ses paa Billedet af Kobenhavn S. i6i. Den, der blev
Papegojekonge, skulde bære den forgyldte Papegøje med Sølvkæde, som
Christian III i 1542 havde skænket Kompagniet, og om Aftenen holdtes
der stort Gilde paa Kompagnihuset.

Samfundet fik 1592 en ny Bygning paa sin gamle Grund Brolægger-
stræde Xr. 16. Over Porten læstes paa Gaardsiden: Anno 1592 lod
Matts Hansen og Henrik Rogentin dette Hus bygge og renovere paa
alle Kompagniets Brodres Bekostning. L^d til Gaden læste man derimod:

Denne Hus kaidis den Danske Kompagni

For Broderskab, som bor derudi.

Hellig Trefoldighedslav kaidis det og med Ære,

Derfor bør ingen u-ærlig være.

Gud giffve dennem alle, som her gaar ind og ud.

At elske hverandre af Sind og Hu.

CONCORDIA RES PARVAE CRESCUNT DISCORDIA MAGNAE DILABUNTUR.

1591-

(Ved Samdrægtighed vokse smaa Ting. Ved SpUd falde store fra hverandre).

171

Efterhaanden smeltede Vaarfesten d. i. Maj sammen med Midsommer-,
eller St. Hansfesten, der var Aarets anden store Fest, Sommerfesten i
Modsætning til Julen, Vinterfesten. St. Hans Aften maatte alle, som
kunde krybe eller gaa, ud for at tage sig et forfriskende Bad i Naturen.
Thi St. Hans Nat fik alt det livløse i Naturen vidunderlige Kræfter.
Planternes Saft, Urternes Lægedom, de hellige Kilders Vand, den kvæ-
gende Dugg, alt fik nidobbelt Styrke i Midsommernattens hemmeligheds-
fulde Lys. Og St. Hans Nat floj Heksene til Bloksbjærg, og mange
Høje hævede sig paa 4 glødende Stolper, medens de Underjordiske svang
sig i Dansen derinde.

Dette var der nu ikke megen Lejlighed for Københavnerne til at faa
at se, thi paa Vejen til den Kilde de søgte, kom de ikke forbi nogen saa-
dan Høj. Men nede paa Stranden mellem Strandvejen og Havet, blussede
Baalene for at skræmme alt det Troldtøj bort, der var særligt virksomt
den Nat; lidt inden for Gamle Vartov laa og ligger Kilden, — Var-
tovskilden — og om den trængte alle sig. Syge og Sunde, for at faa
en Skaal af dens hellige Vand, enten til at drikke, eller ogsaa til Bad-
ning. Men ovre paa den anden Side Vejen var der Lystighed og Dans,
Drukkenskab og Slagsmaal. Kilderejserne blev i Tidens Løb endnu
mere berygtede for Usædelighed end Skovturen Valborg Nat, og havde
mere langvarige Følger; thi Lystigheden indskrænkede sig nemlig ikke
til St. Hans Nat og Dag alene. I 1604 viste det sig, at de 100 Studenter
der nød Kongens Kost (Kommunitetet) havde holdt Drikkelag 13 Dage
i Træk for ret at give deres Glæde Luft over den danske Sommer.

St. Mikkelsdag og Allehelgensdag gik temmelig uænsede Køben-
havnerne forbi, men Mortensaften maatte man have en Gaas paa Bordet,
og som paa alle Helligaftener sang Skolepeblingene for Dørene.

« Ungdommen*, skriver Peder Plade «er saare løs paa Tøjlen at
efterfølge al Forfængelighed ». Og han opregner fem forskellige Moder,
som han selv har set: de vallandske og de hispaniske, de «franzoske
løsagtige Noder og Fagter i Klæder >;, de engelske og de skotske. Medens
ældre Folk i Begyndelsen af Aarhundredet holdt fast ved de gamle side
og folderige Dragter, som ses paa Familie-Billedet S. 117, der er taget
fra en dansk Altertavle, fulgte de yngre Generationer, som naturligt var,
med de nyere Moder. Man ser det allerede paa nævnte Billede, hvor

172

Drengen til venstre viser sig med nedbrættet Hose paa det ene Ben,
ganske som Landsknægtene S. 104 og 109; her har man alt den tæt-
sluttende Dragt; den lange Kjortel er blevet til en Trøje med Skød helt
rundt, med smalle Ærmer og stramt siddende Hoser, alt af forskellige
spraglede eller ensfarvede Stoffer, stribede, halvdelte eller skakdelte, saa
højre Ærme og venstre Hose var af en, venstre Ærme og højre Hose af en
anden Farve. For ret at tilfredsstille Lysten til det brogede og farverige,
bar man to Lag Tøj af forskellig Farve over hinanden, det øverste mere
stramtsiddende end det nederste, saaledes at man — naar det øverste
blev slidset op — kunde trække det nederste frem og pose det ud
gennem Slidserne. Det er denne Mode, man i en behersket Form ser
paa Billedet af Christian III S. 115, og som i kort Tid udartede i den
Grad, at Peder Plade i 1550 fandt det nødvendigt at tordne imod
« Hosedjævlen », der ikke blot var anstødelig og utugtig, «arme, van-
vittige (uvidende) og uskyldige Piger forledes og forlokkes deraf» men
tillige fordrede saa meget Tøj, at «en ung Bengel eller Spyttegøg skal
nu, for det gule vokser hannem af Næbet, have flere Penge til et Par
Hoser, end hans Fader havde Behov til alle sine Bryllupsklæder».

Det var især Landsknægtene, der udmærkede sig ved disse Opslids-
ninger, saa Overtøjet snart var flænget ud i en Mængde Remme, der
hang over Skuldrene og holdtes sammen om Livet og for Haandledene,
medens der brugtes op imod 80 Alen Silketøj til underneden fra at
pose ud mellem Remmene. I 1555 saa' Københavnerne denne Mode
paa dens Højdepunkt hos nogle Landsknægte, der ved Pinsetid kom
hertil paa et Skib og bragte Moden med sig som en anden Farsot.
Thi til Trods for, at man i Begyndelsen spottede over denne Mode,
«hvor det skammelige og skændige Overtøj hængte og flagede om
Benene som Pjalterne om en Benrad i Galgen, greb den dog saa hur-
tigt og voldsomt om sig, at Peder Plade Aaret efter fandt sig foranle-
diget til at udgive «En Formaning mod den lappede og forkludede Hose-
djævel*. Men Christian III gav disse Pludderhoser paa Grund af deres
Kostbarhed, som ødelagde mange, Navnet «Fra Hus og Gaard», og
nøjedes ikke med at skrive og udstede Forordninger imod dem. «Thi
udskikkede han Tjenere paa Gader og Stræder, som med Knive sønder-
skar saadanne overdaadige Klæder, paa hvem de mødte. » Og det hjalp.

Mere endnu hjalp det dog sikkert, at den unge Kong Frederik II
optraadte i spansk Dragt, der var en fuldstændig Modsætning til den
tidligere, — stramt siddende over alt, med Posebukser og Figurtrøje samt

173

tætsluttende Pibekrave, dertil Kappe med opstaaende Krave (se Billeder S.
128 og 142), spidse Sko i Stedet for det bredsnudede tyske Fodtoj. Den
tidligere Baret gav nu Plads for en høj spidspuUet Hat.

Kvindernes Dragt bestod den første Del af Aarhundredet af et
nedringet Livstykke, hvorunder kruset Halslin, med Pufærmer og folderig
Nederdel, der faldt naturligt ned over Hofterne. Senere blev det Mode
at have opstoppede Skulderkamme og at slidse Ærmer og Livstykker
op ligesom paa Mandsdragterne. Man bar Forklæde og paa Hovedet
en Baret, skævt paa Siden. Senere fremtraadte Korsettet. Livet paa
Kjolen løb nu ned i en lang Spids. Foran var det i Reglen firkantet
nedskaaret og løb bagtil fra Skulder til Skulder op i en høj Pibekrave.
Nederdelen blev spændt ud over en Gjord, der blev baaret oppe ved
Snore, som gik ind til Livet, saa den nærmest lignede en Klokke. En
Hue sluttede ofte tæt om Hovedet og oven paa den sad en ganske lille
Hat. Sorgedragten var en lang sort folderig Kaabe, der hang ned fra
Skuldrene med brede nedhængende sorte Baand og paa Hovedet et
Klæde, der med Flid blev svobt om Hovedet, saa kun Øjnene var fri.

De her beskrevne Dragter blev kun baaret af fyrstelige og adelige
Personer. Borgerstanden var mindre Genstand for Omskiftelse. Men
stærke Farver og brogede Baand har de sikkert brugt, om end Stofferne
\ ;ir simplere og grovere.

En særegen Yder-Dragt blev baaret af Peblingene i Skolen, en
mørk Kappe, der hang ned til Anklerne over venstre Skulder, saa højre
Arm var fri, saa at den kunde modtage de Gaver, som de stakkels
Drenge levede af. Paa Hovedet bar de en rund Hætte, hvorfra en
lang Hale hang ned i Nakken i to Bugter, for at minde om, at de
Danske to Gange vare faldne fra Kristendommen.

Der var ikke mange, der maatte sande Tidens Haardhændethed,
som Skolepeblingene. De fleste maatte tigge for Brødet, nogle fik en
ringe Understøttelse mod at forrette Sangen i Kirken — de saakaldte
Davidsdegne, — de fleste havde deres Underhold ved at bære og følge
Lig. Men fælles for dem alle var Pryglene. «De ufornumstige Skole-
mestre og Hørere flængte, sled, hudstrøg og slog de fattige (stakkels)
Børn, Peblinge og Degne, at Blodet flød ned ad Ryggen paa dem i
deres Hoser for et Ords eller en Tøddels Skyld . . . Forsømte og nogen
ung Dreng eller Pebling sin Skolegang paa et Time eller to eller paa
en halv Dag, da skulde han slide saa mange Ris som en Tyv. der
havde stjaalet en Hest eller en Ko.»

174

Ved Indtrædelsen i Universitetet eller Optagelsen i det lærde Lav
fandt der en Del gamle Skikke Sted, af samme Art som de, enhver
maatte undergaa for at blive optaget i et Haandværkerlav. Ceremonien
hed Depositio cormaim — Hornenes Aflæggelse ■ — men blev i Daglig
Tale forkortet til Deposits. Den nybagte Student, hvis endnu gængse
Betegnelse, Rus, har sin Oprindelse fra den sidste Stavelse i hans latinske
Benævnelse Deposihints, mødte ved Ceremonien fornummet som et Udyr,
med spids Hue, lange Horn, Æselsøren, lang Snabelnæse, en Ornetand
i hver Mundvig og en Pukkel paa .Brystet, Under Uddelelse af rigelige
Prygl kneb nu en af Pedellerne Horn, Snabel o. s. v. af, hældte Rus'erne
over med Vand og skrubbede dem, saa de efterhaanden kom til at ligne
Mennesker. I en af Læsesalene bad de derefter om at blive optagne
mellem Akademikerne og hæves fra deres tidligere uværdige og dyriske
Tilværelse til en højere og renere. Xu hældte man Vin paa deres
Hoveder og gav dem Salt paa Tungen, hvorved de blev indviede til
Glæden og til Visdommen.

Hvordan det saa var bevendt med Visdommen, det var sikkert
kun smaat med Glæden. Selv de 12 Lykkelige, som fra 1539 nød
Kongens Kost paa Hospitalet, maatte advares imod at nyde den salte,
raadne P'isk, som Klosteret havde stor Overflod paa. 1555 voksede
Tallet til 20, og endehg oprettede Frederik II 1569 Kommunitetet, hvor
100 Studenter skulde nyde «en taalelig Forspisning paa 4 Retter Mad
til Middag og 3 til Aften samt 01 til Skellighed ». 1570 blev Kommuni-
tetsbygningen i Universitetsfirkanten, ud til Nørregade, færdig, og Studen-
ternes Spisesal flyttedes nu hertil. Men Benævnelsen Klostret fulgte
med fra den gamle Stiftelse, og i lange Tider spiste Studenterne endnu
paa Klosteret og talte stadig « Klosterlatin ».

Til Trods for den Mildhed og Skaansel Christian III havde vist
Byen efter dens Overgivelse i 1536, herskede der næppe straks det
bedste Forhold mellem ham og Københavnerne, der ikke kunde glemrhe,
at hans Sejr i væsentlig Grad skyldtes Holstenerne. Hadet mellem
Dansk og Tysk har naaet en forfærdelig Højde, hedder det allerede
dengang, de Danske vil hellere dø end regeres af Holstenerne. Chri-
stian III turde ikke ret stole paa de Mænd, der med saa stor Sejghed
havde modstaaet ham, og viste bl. a. sin Mistillid ved at berøve Borgerne

T75

Frederik II krones og, uddeler Ridderslag i Frue Kirke.

176

deres Ret til selv at vælge deres Borgmestre, og ved at udnævne en
kgl. Statholder, som i Kongens Fraværelse fra Slottet skulde folge alle
Begivenheder i Byen.

Men i 1542 synes det at være kommen til fuldstændig Forsoning
mellem Kongen og Byen. I dette Aar, da hans ældste Søn, Hertug
Frederik blev hyldet som Tronfølger i København, lod Kongen sig med
en Del af Ilandets fornemste Adelsmænd optage som Brodre i Danske
Kompagni og forærede ved denne Lejlighed Kompagniet den for om-
talte Sølvpapegøje.

Saa meget friere kunde Københavnerne nu glæde sig over den
Række pragtfulde Festligheder, der efterhaanden fortes dem for Øje.
Christian III's Kroning i 1537 har sikkert fulgt for tæt oven paa Elen-
digheden, til at man ret kunde glæde sig over den. Men Frederik II's
Kroning i August 1559 foregik med en hidtil ukendt Pragt, med farverige
Optog og drabelige Dystløb (se Billedet S. 128).

(De brød de Stager, at Stykkerne fløj
I Vejret vel mange Favne høj,
Naar de gik 1 Stykker, da spraged det saa,
Det var stor Lyst at høre derpaa.«

Det, der dog vistnok fyldte Sindene mest, var den gloende Drage,
som, spyende Ild og Raketter til alle Sider, rtoj frem imod den unge
Konge, da han efter Kroningen kom over Højbro og ind paa Slotsholmen.

Paa selve Slottet holdtes der Fægteskole, og der lagde man ikke
Fingrene imellem :

«I ridderlig Kunst de øved sig,

De slog tilsammen saa mandelig • .

Med lange Spyd, Stænger, Tesakker og Sværd,

Der brugtes mange Værger udi den Færd.

Der gaves ud mangen god Puf saa grant,

At Blodet en Part om Øjnene randt.

Der finge da somme stor Pris og Ære,

En Fart fik store Hug hjem at bære.

En Part gik af med Daler og Guld,

Og somme blev slagen Huden fuld.»

I 1563 fik Kobenhavn Besøg af et stort svensk Gesandtskab under
Hr. Sten Eriksen Lejonhufvud. Det havde intet Ærinde her, men skulde

177

kun rejse igennem Landet. Da Kongen imidlertid frygtede for, at dets
Maal var at finde Forbundsfæller imod Danmark, søgte han at opholde
det, indtil der kunde komme Budskab fra den danske Gesandt i Stock-
holm om Sveriges Hensigter. Men Hr. Sten vilde frem saa hurtigt som
muligt, og satte i den Grad de almindelige Regler for Hoflighed til
Side, at han brod op og, uden at afvente Kongens Tilladelse eller Pas,
vilde forlade Byen. Men da han kom til Vester Port med en Del af
sine Svende, vilde Vagten ikke lade ham passere. Hr. Sten vilde ud i
looo Djævles Navn. «I kommer ikke ud, uden Besked fra Borgmester
og Raad!» svarede Vagten sindigt. Hr. Sten havde intet at gøre med
Borgmester og Raad; han gav dem og de Prakkere og danske For-

Frederik II '5 Kr

rædere 7000 Djævle, gjorde han, satte Sporene i Siden paa paa sin
Hest og tvang den ind paa Vagten «med mange unyttige Skældsord, »
ja, greb endog om et Fyrrør og rev det fra en af Vagten, hvorpaa han
slog Hanen for og vilde skyde Kristen Jensen, der stod foran ham og
spærrede ham Vejen. Men Kristen Jensen slog Hesten over Snuden
med sit Spydskaft, saa den ikke vilde frem mere, og Hr. Sten bandede
og lynede. «I danske Forrædere, 1 skal faa 7000 Djævle! Der skal
blive blodige Pander for dette Stykke, I nu haver gjort. »

Og deri fik han Ret. Thi denne Begivenhed var en af Aarsagerne
til den nordiske Syvaarskrig. Samtidig med denne udbrod en alvorlig
Pest, der særlig hjemsøgte Flaaden. Udrustningen af Skibene trak der-
for i Langdrag, og Kongen, der var lige saa meget Sømandskonge som

12

178

hans Søn, færdedes selv daglig paa Holmen for at tilse Arbejderne.
«Hs. Naade vovede det en Tid ganske yderligen og er gaaet ud paa
forskrevne Holm ikke langt fra de Steder, som mange Baadsmænd,
Bøsseskytter og andre Skibsfolk laa befængte af Pestilens, at man kunde
saa godt som høre deres Helsot (Dragen med Døden) og mange samme
Dag af dem hendøde.«

Den 4. April 1571 gik Herolden Johan Baptist rundt i Byens Gader
i sin prægtige Heroldsdragt, af Silketøj, malet og stukket som en Messe-
hagel, med Danmarks Rigsvaaben broderet paa Brystet. I Haanden holdt
han et Sølvspir; foran ham gik en Trompeter og to Trommeslagere.
Naar de havde ladet deres Instrumenter høre, og der atter var blevet
stille, udraabte Herolden med høj Røst, at hans Naade havde sluttet
Fred med Sverige, og at Svenskerne herefter, hvor danske Mænd traf
dem, skulde behandles som Venner og gode Naboer.

Aaret efter smykkede København sig til at tage imod den folkekære
Frederik ll's Brud Sophie af Mecklenborg. De fremmede fyrstelige Gæster
fra Brudens Hjemland, Sachsen og Holsten blev modtaget 18 — 19 Juli
med Klokkeringning, Musik og Salut, saaledes som der staar i Visen:

Der bævede Jord og Husene ved
Og Stene af Tagene fulde da ned,
Glasset faldt ud af Vindue ogsaa.
Dørene neder paa Gulvet da laa.
Hestene sprunge. de skrøde og rendte,
Stor Lyst og Glæde var der for Hænde.

Den 20. Juli stod Brylluppet paa Slottet, og Dagen efter blev Dron-
ningen kronet. Paa Slottet og i Kirken havde fornemme Fruer haft
travlt med at drage, d. e. hænge Tapeter og vævede Stykker op; men
ude i Byen havde Folk selv pyntet deres Huse;

Der var da ]")aa Gaderne majet og strøet
Med Græs og Urter; deres Lugt saa sød-
Gave de fra sig saa dejlig og skøn,
.Som man havde gaaet i Engen saa grøn.
Med Maj var Husene prydet ogsaa,
Som man ind i en Skov monne gaa.
Meget utalligt Folk man der og saa'
Udi alle de Gader og Stræderne staa,
Udi alle Vinduer, paa Loft og i Døre,
De havde ej set slig Herlighed føre.

179

Endnu større Jubel var der dog at hore ved Christian IV's Daab i
1577. Hans Fødsel blev af hele Folket imødeset med Længsel og For-
ventning; i lange Tider var der ikke fodt nogen Tronarving i Landet,
og ingen vidste, hvordan det skulde gaa, om Riget atter en skonne Dag
stod uden en anerkendt, retmæssig Arving. Det var endnu i Mands
Minde, hvad Hovedstaden havde lidt under Stridighederne mellem Chri-
stian II og Frederik I og Christian III, og Københavnerne ønskede ikke at
leve de Dage om igen. Frederik II, der altid var parat til at gøre sig
en lystig Dag, gav derfor sin Faderglæde og Folkets Glæde et fælles
Udtryk ved et dundrende Gilde, der spurgtes viden om. Optog og
Kanonskyden og Klokkeringning, Dans paa Slottet og Komediespil i
Slotsgaarden , udført af Studenterne og det baade paa Latin og Tysk.
Særlig det tyske Stykke «Davids Sejr over Goliath» faldt i Tilskuernes
Smag, thi det endte med stort Slagsmaal mellem Guds udvalgte Folk
og Filistrene, der ikke kunde lade det sidde paa sig at vende Ryg, men
i Stedet for, som Rollen fordrede det, at flygte, da Goliath var fældet,
blev staaende og slog fra sig, saa Israels Børn for Alvor maatte tage
sig sammen og rydde Scenen. Gamle Peder Skram blev saa optændt af
Kamplyst, da han saa Parterne tørne sammen, at han sprang ind over
Skranken og vilde ile Guds Folk til Hjælp. Munterhed, Livslyst og
Glæde var der over det hele. Junisol og Masser af Drikkevarer.

St. Hansaften 1586 saa' Københavnerne, maaske for forste Gang,
en Linedanser. Det var «en synderlig Kunstner af Svitserland», som
gjorde sine Kunster, kørte en Mand i Trillebor, hejsede et Glas Vin op
til sig og drak det o. s. v. paa Linen , der var spændt mellem Frue
Kirketaarn og Raadhuset. 1594 foretog en anden Linedanser omtrent
samme Kunststykker paa en Line fra Blaataarn over til Kongens Have
(d. e. Vingaarden); den i5aarige Christian IV gør i sine Barnebreve
Rede for de mærkelige Ting, han her fik at se.

Et Optrin af en anden Art, men maaske lige saa interessant, var
den berømte og berygtede Sømand og Fribytter Mogens Hejnesons Hen-
rettelse paa Slotspladsen den 18. Januar 1589. Den fik et ejendomme-
ligt Efterspil, idet Domfældelsen Aaret efter blev kasseret som ikke fore-
gaaet med og efter Loven; Mogens Hejnesøn blev gravet op paa ny og
ærlig begravet ovre i Jylland, og Christopher Valkendorf, ved hvis An-
strengelser Forbryderen var bragt paa Skafottet, men som ikke synes at
have iagttaget alle Former ved Domfældelsen , maatte betale Bøde og
træde ud af Regeringsraadet.

i8o

Den iste December 1579 havde Borgmestre og Raad, Byfoged og
menige Borgere i Byen, faaet Brev fra Kongen, at de skulde være os elskelig
Christopher Valkendorf til Glorup, vor Mand, Raad og Rentemester
horige og lydige, ligesom vi selv der personligen tilstede var. Det blev
ham «naadigst tiltroet og befalet at have Befaling og Tilsyn paa altingest
der i Byen, saa at det kan gaa skikkeligen og vel til, saa meget som
muligt er». Som Statholder i København fik Christopher Valkendorf
(Portræt S. 142) den største Indflydelse paa Byens Forhold og maa
nævnes som en af de Mænd, København skylder mest. Ikke blot at
han udbedrede Fæstningsværkerne, lod opføre Vejerhuset ved Stranden
og Slagterhuset uden for Vester Port, Valkendorfs Kollegium, der bestaar
endnu, sørgede for Vandets Afløb — det stod endnu som et Minde om
de gamle Byens Render hist og her inden for Voldene — ved at lade
mure en Hvælving (en Afløbsrende) under Ostervold, satte Taarne paa St.
Nikolaj og Helligaands Kirker, opførte Stenkajer i Havnen, Sjæleboderne
ved Monten o. s. v. o. s. v. Men han lod tillige affatte en Jordebog
over Stadens, Kirkernes, Skolens, Præsternes og de Fattiges Ejendomme
samt optraadte paa en retfærdig og human Maade, naar der opkom
Stridigheder mellem Byens menige Borgere og dens velvise Øvrighed,
der nok ved Lejlighed kunde se sit Snit og skaff"e sig Fordel paa de
andres Bekostning.

Ogsaa for den nye «gode Skik», som Valkendorf gjorde for Bryllup
og Barsel, roses han i høje Toner. Disse Festligheder havde her «saa
overflødigen taget Overhaand med stor Kost, Pragt og Pral, saa hvad
den Rige vilde gøre, det vilde den Fattige lige saa gøre, saa at mange,
som var noget ved deres Næring og Bjæring, gjorde saa stor Omkost,
at de siden maatte sælge Huse og Gaarde og blev Stavkarle (Tiggere)
og ikke kunde rejse dem derefter.«

Kobenhavn blev i Frederik II's Tid søgt af en Mængde Fremmede,
særlig nederlandske Haand\ærkere, som flygtede hjemmefra under Reli-
gionskrigen. Man synes at have taget gæstfrit imod dem, men Kongen
maatte dog snart c<alvorligen og strengeligen« befale dem ikke at vise
sig ulydige, uhørsomme og genstridige mod Borgmestre og Raad. Og
henimod Slutningen af hans Regering fordrede man, at de enten skulde
forlade deres reformerte Tro, der betegnedes som « andre Kristne til For-

i8i

argelse og Gud til Fortornelse » , eller ogsaa rømme Landet. Ogsaa
mange Tyskere sogte hertil under de urolige Forhold i det hellige ro-
merske Rige. De tik som Lutheranere en mere gæstfri Modtagelse, og
Kongen overlod dem 1575 den gamle St. Klare Klosterkirke, der efter
Reformationen havde været benyttet som Mont, og 11 Aar senere gav
han dem St. Peders Kirke, som Christian III havde ladet indrette til
Kanon- og Klokkestøberi. Dette blev nu flyttet til den af Tyskerne for-
ladte St. Klare Kirke, der ligeledes blev Møntværksted paa ny.

Ogsaa Lystrejsende begyndte nu at komme til Byen, og Kongen
maatte tilholde Statholderen , at der i Portene blev passet nøje paa
og udforsket, hvad det var for Folk, som kom hertil, og hvad Be-
sked de have med at fare. Thi mange Eventyrere rejste rundt, og man
kunde af dem befrygte allehaande farlige « Praktiker«, Mord og Brand,
LMspejdning og andet mere. «Oksekopen» (Østergade Nr. 56) og «Lybske
Herberg » (Amagertorv 14) samt de mange mindre Herberger fik større
og større Søgning; fremmede Gesandter, som kom hertil, indlogeredes
ofte hos Byens rigeste Borgere, hvor de undertiden fik Maden tilsendt
fra Slottet. I «Oksekopen» (o: Tyrehovedet) og « Lybske Herberg » var man
næsten altid sikker paa at finde lystigt Selskab; thi her boede i Reglen
en Hoben forgældede Adelsmænd, der havde holdt, hvad man kaldte
«et ridderligt og adeligt Indlager«, d. v. s. havde forpligtet sig til at
lægge sig ind paa et bestemt Sted og leve der paa egen Kost, indtil de
paa en eller anden Maade var kommen overens med deres Kreditorer.
Borgerlige Folk havde ikke denne Forret. De blev sat i Gældsfængsel
eller, som det betegnende kaldtes, Svæltekælderen, et passeligt Navn,
naar man hører, at Kreditor, der hæftede dem, kun skulde betale i Hvid
om Dagen til sin Fanges Underhold. Hvor lidt det end var, maa det
antages, at det dog har været muligt at holde Livet oppe derfor, thi
der var taget den Bestemmelse, at ingen kunde rejse Sag mod en Mand,
hvis Skyldner døde i Svæltekælderen.

Frederik II døde (4. April 1588) paa Antvorskov og blev derfra
fort lige til Roskilde, saa Københavnerne gik glip af Sorgehøjtideligheden
og det kongelige Ligs Udførsel m. m. Men de fik rig Erstatning i de
mange og store Festligheder, der blev anstillet i Februar 1590, i Anledning
af Kong Jakob af Skotlands Besøg, det tørste Besøg af en fremmed Konge
i Hovedstaden. ^Jntet blev efterladt, som kunde optænkes til at fornøje
og forlyste disse fremmede Gæster. » Der var Dystløb, Ringrending og
alle Slags Ridderspil, Dans og Fyrværkeri, Jagt, « Spilfægtning » med

l82

i83

Skibe og Skuespil baade paa Dansk og Latin. Særlig Tilfredsstillelse fandt
Jakob Stuart i Samtale med vore Lærde og overværede paa Universitetet
forskellige Forelæsninger. Til Tak skænkede han det nogle sjældne Bøger
samt et stort forgyldt Sølvbæger, der lige til 1807, da det gik til Grunde
ved Branden, blev benyttet ved højtidelige Lejligheder i Konsistorium.
Alle disse straalende Festligheder og al denne Lærdom fik et mørkt og
uhyggeligt Efterspil i den oven omtalte Hekseforfølgelse (se S. 156).

1592 rasede Pesten atter i København. Denne Gang var det en
hæftig Tyfusepidemi. Man havde allerede den Gang Øje for Smittens
Overførelse og for, at Sygdommen befordredes ved den megen Urenlighed
i Gaderne og det slette Vand. I et kongeligt Brev hedder det, at
da « denne farlige og besmittede Syge-Pestilens, som Gud almægtigste
for vore mangfoldige Synders og Ondskabs Skyld til Straf har paahængt
der udi vor Købsted Kobenhavn , ikke aleneste skal sig have udbredt
over al Byen, men jo daglig mere og mere forøges og formeres af den
A årsag, at naar noget Lig der skal begraves, skal de, som vil følge
Liget til dets Lejersted, indløbe udi Husene, som (d. e. hvor) de andre
ere uddøde, og deraf befænges, saa samme besmittelige Syge deraf dag-
ligen formeres og ikke formindskes; sammeledes skal og mange gamle
Kvinder og andre sidde der dagligen paa Torvet og Gaderne og sælge
gamle Klæder, hvoraf en Part andre, der tilforn er uddode, have tilhørt,
og hvilke (d. e. de som) dem (d. e. Klæderne) købe blive straks be-
fængte og udi samme Syge hendør. » Borgmestre og Raad fik derfor
Befaling til at forbyde Ligfølget at gaa ind i de smittede Huse, ligesom
al Handel med gamle Klæder indtil videre blev forbudt. Denne Handel
fandt i Reglen Sted mellem Frue Kirke og Bispegaarden (det gamle
Raadhus) langs Kirkegaardens vestre Mur, hvilken Plads hed Lusetorvet
og Kællingerne, der drev Handel her, Lusetorvs Høkersker.

I 1596 indtraf en Fest, ved Siden af hvilken alle andre maatte regnes
for intet. En saadan Pragt og Overdaadighed, som der blev udfoldet i
Anledning af Christian IV's Kroning, havde Københavnerne aldrig set
endnu. Den hele danske og holstenske Adel gav Møde med Heste og
Folk i deres fineste Dragter. Dens «Spitzdrenge» omtales som « herlig
udstafferede, den ene smukkere end den anden med Stormhuer, be-
prydede med Perler, Guld og Sølv og statelige Fjer, Fløjels Kjortler,
Guldkæder, sølvslagne Daggerter og Sværd; Hestene var smykkede i
Panden og Rumpen med adskillige Slags Fjer og med Fløjels stukne

i84

Kapper, alt Hestetøjet var af Flojel og med Sølv beslaaet, en Part ogsaa
stukket med Guld og Perler. » Næsten daglig hørte man Kanonerne
dundre paa Volden og paa Flaadens Skibe, thi der kom stadig fyrstelige
Gæster fra Holsten, fra Brunsvig og fra Brandenborg. Den 26. August
red Kongen selv ud for at tage mod Markgreverne af Brandenborg, som
med Hustruer og Døtre kom over Falster; han var ledsaget af sine
fyrstelige Gæster, af Adelen med dens Svende og af sine 100 Drabanter,
der var klædte i gule Damaskes Trøjer, rode Flojels Livkollerter, besatte
med gule Silkesnore, røde Flojels Bukser med gule Snore og rode Fløjels
Bonneter (Huer) med gule Fjer. Borgerskabet stod under Vaaben i Ga-
derne, og oppe paa Valby Bakke afbrændtes, da de Fremmede kom
dertil, et Fyrværkeri «som et belejret Taarn-), fra hvilket der blev af-
skudt over 25,000 Skud og udkastet store brændende Fyrbolde, af hvilke
nogle vejede 80 "S pr. Styk.

Endelig d. 29. August foregik Kroningen. Borgerskabet og Lands-
knægtene stod under Vaaben lige fra Slottet op til Frue Kirke. Kl. 8
om Morgenen svingede Processionen ud over Slotsbroen. I Spidsen gik
en «Pukkenslaar» og bearbejdede to Kedeltrommer af Sølv, prydede
med Faner og Kongens Vaaben. Efter ham kom 9 Trompetere i gule
og røde Dragter og med sorte Kapper. Instrumenterne var af Sølv og
ned fra hver hang Damaskes Faner med det guldbaldyrede Rigsvaaben.
Efter dem fulgte Hofmarskallen i Spidsen for den hele Adel, inden- og
udenlandsk, tre og tre i Rad; derefter de fremmede Fyrsters Raad og
Afsendinge fra Lybek, Hamborg og Danzig. Derpaa kom Danmarks
Riges Raad, alle i lange Flojels Kapper og til Hest. Atter en Pukken-
slaar med to Kedeltrommer og fulgt af 15 Trompetere. Dernæst to
Rigsherolder, prægtig klædte, fulgte af 4 af Rigens Raad med Rigs-
klenodierne, Sten Brahe med Æblet, Marsken Peder Munk med Sværdet,
Kansleren Christian Friis med Spiret og Rigshovmesteren Christopher
Valkendorf med Kronen. Lige bag ham red den unge Konge i spansk
hvid, guldindvirket Dragt med fjerbesat graa Hat og en sort guld- og
perlebræmmet Kappe over Skuldrene og efter ham de fremmede Fyrster
og Gesandter, hans Brødre, Enkedronningen til Vogns ledsaget af Rigs-
raader, ridende paa begge Sider af Vognen, og endelig de fyrstelige
Damer og Enkedronningens Hofjomfruer.

Det store Følge fyldte omtrent Frue Kirke, saa Københavnerne
maatte i Gaderne glæde sig over det prægtige Optog. Men heller ikke
paa Gaderne var der Plads, og skønt alle Vinduespladser var fuldt op-

i85

4ff,-

m Æi^iwM-usaffl^iifc!

mm^.

« i li : t

1

1 —

V

i86

tagne paa den hele Strækning mellem Slottet og Kirken, saa' man dog
mangfoldige Steder, at Folk havde loftet Tagsten af Husene og var
kravlet ud paa Taget for bedre at nyde det sjældne Skue.

Men da Kroningstoget, efter at Hojtideligheden i Kirken var forbi
Kl. 12 , under Stykkernes Losning, Klokkeringning fra alle Kirker og
Trompeters og Paukers Lyd drog tilbage til Slottet, brod Tilskuerne ud

Christian IV"s Tojhiis.

i Jubel. Der red den unge Konge, nu ifort en rod Gyldenstykkes Klædning
med den funklende Krone paa Hovedet, Spiret i sin Haand og Sværdet
ved Siden paa en prægtig smykket Hest. 4 Adelsmænd bar en Himmel
over ham med latinske Indskrifter paa rød Grund, Guld-Frynser og lange
Snore med Kvaster.

Foran Kongen blev Rigsæblet baaret, og foran det igen gik de to
Rigsherolder. For paa Maven bar de nu i en Rem over Skuldren en

i87

stor Lædersæk hver, og ud af den kastede de nyslagen Mont, Sølv- og
Guldstykker med kgl. Majestæts Billede og Navnetræk til Grib-an i
Mængden.

Paa Amagertorv, ved det vestlige Hjørne af Hojbroplads, dengang
Højbrostræde, var der opfort en Æreport med 4 Kæmper med gyldne
Vaaben og Rustninger paa den øverste. Afsats. Indvendig svævede i
Portens Kuppel en Engel, og da Kongen red igennem Porten, dalede

Proviantgaarden, i Baggrunden Rigsarkivet

Englen ned og satte en Krans paa hans Hoved, medens Kæmperne
bøjede Hovedet bifaldende og en herlig Musik lod sig høre fra Ære-
portens Top. Paa Torvets østlige Del var der rejst en Post, som flød
snart med rød Vin, snart med hvid, og tæt ved stegtes en Okse paa
Spid, fyldt med Smaavildt og Fugle; «af denne vilde hver af det menige
Selskab have et Stykke, og derfor om samme Steg udi kgl. Majestæts
og andre medfølgende kongelige og fyrstelige Personers Aasyn tappert
reves og sloges. Dog blev der ingen ihjelslagen eller haardeligen lem-

i88

læstet, som vel ellers udi saadan Forsamling og Trængsel plejer at ske,
uden at Xogle lod Fingre blive udi Lobet eller og andre passelige An-
mindelsestegn deraf bekom. »

Omtrent i 14 Dage gik det løs med Ringridning og Ridderspil, —
hvor Deltagerne optraadte forklædte som Oldtidens Stormænd eller som
de gamle hedenske Guder, Kongen selv snart som Alexander snart som
Pave og snart som Dronning, — Balgenrenden, Jagter og storartet Fyr-
værkeri, hvor man kun kan undres over, at hele Byen ikke gik op i
Luer; Vin og Ol skænkedes frit til alle og enhver i Kældre og paa
Gader, og forst ved Midten af September kom Byen i de gamle
Folder igen.

Vi ender Beskrivelsen af København i det 16. Aarhundrede med
Christian IV's Kroning — en Begivenhed der danner en glimrende Af-
slutning paa dette Tidsrum , der i sig selv er som et stort Maleri med
stærkt bevægede Optrin, varme, kraftige og livlige Farver, med klart
straalende Lys og dybe, dybe Skygger.

m
København under Christian IV.

Maa Absalon nævnes som Grundlægger af Kobenhavn som By i
moderne Forstand, maa Christian IV nævnes i samme Aandedræt som
Byens anden Fader. Ingen har som han paatrykt Kobenhavn et eget
Præg, man kan gerne sige sin egen Personligheds Præg, eller haft en
saa indgribende Betydning for dens Udvikling.

Blandt de Forskrifter, som den unge Konge atter og atter havde
maattet optegne i sine Stilebøger med sin "alt i Barndommen faste og
tydelige Haand, var den latinske Sentens;

Regis ad exemplum totus compciiitur orbis.

Det vil i denne Sammenhæng sige: Som Kongen bygger for, ^aa bygger
de andre efter, og ingen Forskrift har han lagt sig mere paa Sinde. Allerede
inden hans Kroning, rnen i Anledning af denne Fest, lod han Blaataarns Mur

L AAMOOTS L'TM.ETAB.

E N H A V f

o F R A s A IV L E D O'

K 0 B E N H A V

N . A A R E T I 6 2 7,

E DOK PAA CHRISTIANSHAVN

1 89

forhoje og forsynede det med et nyt, højt, gennembrudt Spir, der øverst
oppe var prydet med tre forgyldte Kroner. Og nu gik det Slag i Slag.
1601 indviedes det nye Auditorium (oprindelig Kollegium) paa Universi-
tetet (den lange Bygning med Trappetaarn til venstre paa Billedet S. 153).
Et nyt Tøjhus blev opført paa Opfyldning paa Slotsholmens Sydside og
var færdigt i 1604 (brændt i 1647, '^'»en genopbygget i samme Skikkelse).
Proviantgaarden blev bygget og en Havn uddybet mellem den og Tøj-
huset. 1607 blev Bryghuset, den store Bygning paa Slotsholmen ved
Frederiksholms Kanal opført. Aaret forinden havde Kongen fattet Planen

'åf

lig? rv<« ->■» '.-

Rosenborg i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede.

til Nytorvs Anlæg og til Raadhusets Ombygning, der dog vistnok kun
angik det Ydre. Det blev saaledes prydet med et højt Taarn paa Fa-
<^aden mod Gammeltorv. 1609 fik Frue Kirke et nyt Spir med 4 smaa
Taarne paa Hjørnerne (se Billedet S. 153) og St. Peders Kirke et lig-
nende, der dog ikke var saa højt og manglede de fire Hjornetaarne.
Samme Aar opsatte Kongen Springvandet paa Gammel Torv foran Raad-
huset og forsynede det med den store Kobberkumme, som endnu pryder
det. 1610 naaede man endelig at blive færdig med Raadhusets Istand-
sættelse inden Prins Christians Hylding paa Nytorv d. 14. Marts. Her
var rejst en stor Tribune, hvor den lille Frins fremstilledes. Kongen gav

om Eftermiddagen stort Gæstebud paa Raad huset og paa Danske Kompagni
for alle Stænder, « hvilke over al Maade blev kostelig trakteret.* Om
Aftenen var der Dans og til sidst paa Gammel Torv et stort Fyrværkeri,
der «var gjort udi adskillige Kreaturers Efterlignelse, og mange hundrede
Raketter og Sværmere, som opfare i Luften, og Krudtkammer, som udi
Jorden var nedsat og lumrede, at Jorden derved rystede, hvilket alt-
sammen uden Skade afgik. »

'"'S^SSr'

Raadhuset mod Xytoiv i det 17. Aarhundrede.

Allerede 1606 havde Kongen købt en Mængde Haver uden for
Østervold og bygget forskellige L)'sthuse; men 1610 begyndte han Op-
foreisen af «det store Lysthus i Haven », som senere fik Navnet Rosen-
borg. I dette som i alle andre Foretagender bragte Kalmarkrigen en
Standsning, men efter Freden tog man straks fat paa ny. Et Arbejde,
som dog ikke blev genoptaget efter Krigen, var en ny Kirke, som Chri-
stian IV havde ladet paabegynde tæt ved Monten, det gamle St. Klare
Kloster, til Minde om hans Gemalinde, Dronning Anna Cathrine.

191

i6i8 begyndtes Anlæget af Christianshavn, Aaret efter af Borsen.
Den gamle Smedje, der ogsaa havde været benyttet som Mønt og Naviga-
tionsskole blev omdannet til Sognekirke for Bremerholms Menighed.
Samtidig (1618 — 20) blev der arbejdet paa en Bro, som skulde afløse den
gamle Færgeforbindelse mellem Hovedstaden og Amager. Denne Bro,
hvis'^ Bygning blev paabegyndt om Vinteren, da man fra Isen lettest
kunde sætte Brokarrene, hed officielt < Amagerbro« eller «den lange Bro»,

Raadhuset mod Gammel Torv i det 17. Aarhuudrede.

men i daglig Tale Knippelsbro af de Rundstokke, Knipler, som dannede
Korebanen, en Betegnelse, man ogsaa kender andetsteds fra (se f. Eks.
Grove, Just Juels Ruslandsrejse S. 122). 1620 blev Silkegade anlagt for
Kongens Silkevævere.

Ved Christian IV's storartede Mrksomhed var Kobenhavn i de
første 20 .A.ar af det 17. Aarhundrede bleven en smuk og malerisk By;
thi « Kongen byggede for og de andre fulgte efter » ; Privatmænd opførte
det ene statelige Hus efter det andet, — de ulykkelige Ildebrande har

ig2

kun levnet os en af hin Tids Privatbygninger, Schoustrups Gaard paa
Amagertorv, der længe har gaaet under den urigtige Betegnelse »Dyvekes
Gaard». «I Anledning af Byens ny magnifi<iue Udseende traf det sig
ogsaa forleden (kort for 1619), at en Mand fra Stralsund, som for en
tredive Aar siden havde boet i Kobenhavn, da han kom sejlende hertil,
paastod imod Styrmanden, at han havde sejlet galt, saasom han slet
ikke kunde kende sig ved de Huse og Bygninger, som han fik Øje paa
i Havnen og Byen. »

1 Fredsperioden før og efter den syvaarige Kalmarkrig og for Chri-

1^

-/f ; ^Jji^

M^:^3'

i^'=^'^^f"r^Ti\iiS

^^m-

Bi-

Jiiil-L

Christian IV's Bryghus.

stian IV's forklarlige men i sine Følger saa ulykkelige Deltagelse i 30-
Aarskrigen havde Kongen ogsaa arbejdet med Iver paa dens Befæstning.
De gamle Volde fra Frederik I's Tid blev forstærkede og lagt ud baade
mod Øst og mod Vest. Østerport blev fra Østergade flyttet ud paa
Hallands Aas (senere Kongens Nytorv) mellem Østergade og Lille Kon-
gensgade og en ny Vold fort over Bremervold, saaledes at den store
Smedie (Holmens Kirke) kom til at ligge inden for Volden. Den foran
denne liggende Grav, der skilte < Holmen fra Byen, er først bleven
kastet til i 1864 og mindes endnu i Navnet Holmens Kanal. Uden for
Østerport blev der bygget en Kam, en svær muret Dæmning, som skulde
forhindre Vandet i den ovre Del af Stadsgra^•en fra at lobe ud i Stranden.

193

Denne Kam, over hvilken en af det gamle kgl. Teaters Pavilloner var
bygget, ses paa Billedet S. 182, skjulende den nederste Del af Pillerne
under Broen over Graven.

For let at kunne komme fra Slottet over til Byens vestlige Del lod
Christian IV i 1607 føre en Bro fra Slotsholmen over Vandet til Vand-
kunsten. Kongen kunde fra sine Stalde køre eller ride over den og lige
op paa Volden ved Vandkunsten (langs Løngangsstræde). Denne Bro
blev senere overdækket (deraf Navnet Løngangen) og forsynet med Kano-
ner. Den forbandt Slotsholmens Skanser med Byens Vold og dækkede
Indløbet til den gamle Havn fra Syd, men bidrog uheldigvis i høj Grad
til at spærre Lobet og fremhjælpe Havnens Tilstopning.

1615 begyndte Arbejderne ved Sønder- og Vestervold. Den gamle
Mur, som stod her endnu, og Hjornetaarnet Køge Barfred, som 1589 var
bleven overladt Tyge Brahe til Observationstaarn, blev først nu nedbrudt.
Fra det Sted, der kan betegnes som Baghjornet af den sydlige Hjørne-
ejendom til Frederiksholms Kanal og Vandkunsten, blev lagt en Vold
langs Løngangsstrædes sydlige Side. Den tortes saa langt ud, at Spidsen
af Hjornebastionen mellem Sondervold og Vestervold laa i Vinkelen mel-
lem Overformynderiets og Raadhusets Kedelhus's Gaard. En Bastion blev
lagt ved Vesterport; selve Portbygningen blev gjort mere anseelig og
prydet med Stenhuggerarbejde, der blev stafferet med Farve og forgyldt.
I Stedet for de kamtakkede Taarne fik Porttaarnet et højt Spir.

Ved denne Udlægning af Volden Syd for Porten var den gamle
Stadsgrav, der tillige gjorde Tjeneste som Mollebæk, kommen til at ligge
inden for Volden paa Stykket mellem Porten og Vandkunsten. Christian IV
lod nu mure en Hvælving under Volden, saa Vandet, der ligesom tidligere
kom ude fra Peblinge Søen, kunde have sit frie Løb fra Stadsgraven
udenfor og ind under Volden til sit gamle Leje langs Møllerne, der laa
inden for Volden. For at tvinge den betydelige Vandmængde, der kom
ude fra Peblingesøen, ind under Volden, blev der opfort en 30 Fods
svær Kam et lille Stykke neden for Vester Port, hvorved Vandet i Stads-
graven blev forhindret i at løbe ud i Stranden paa denne Kant. Fra
Stranden op til Kammen løb Vandet ind fra Kallebod Strand og fyldte
Graven. Medens Kammen ved Østerport var prydet med et lille Taarn,
der særlig skulde forhindre Fjender fra at balancere paa Kammen over
Graven og ind under Volden, stod der, ligeledes til Pryd og Nytte, to
malede Statuer paa Kammen ved Vester Port.

Mellem Vester og Nørre Port blev den gamle Mur, der endnu stod,

13

194

3 S

195

nedbrudt tilligenied Taarnene i de tidligere Rundeler — der nu foran-
dredes til Bastioner, — dog kun i Højde med Overkanten af den bag
ved liggende, forhøjede Vold.

Det samme var Tilfældet med Muren fra Nørre til Oster Port. Her
forsvandt de tidligere Taarne, og der blev paa dette Stykke anlagt 3
Bastioner, én ved Siden af Kammen ved St. Gertrudstrædes nordlige
Del, hvorfor den findes betegnet som St. Gertruds Skanse, én omtrent
ved Landemærkets østlige Hjørne; den kaldtes ogsaa Skansen ved Løn-
porten, idet der umiddelbart ved dens Øst-Flanke forte en lille Bro til
Kongens eget Brug fra en Lønport i Volden over Graven til Kongens
Have. Ost for Møntergade laa den tredje Bastion, Skansen ved St. Klare.
Ogsaa Nørre Port blev til Dels ombygget og prydet med et højt Spir
med en Mængde Gavle og Kviste.

Samtidig havde Christian IV ved at anlægge Christianshavn, hvis
oprindelige Fæstningsværker synes at have været omtrent færdige 1625,
ogsaa søgt at sikre Byen mod Søsiden. Men det var ham dog ikke
nok, og under 30-Aarskrigen besluttede han at anlægge et Værk ved St.
Anne Bro.

Beliggenheden af dette meget omstridte Punkt kan nu endelig fast-
slaaes. Værket ved St. Anne laa umiddelbart Nord for en Linie, trukken
i Fortsættelse af Fredericiagade ud over Amaliegade og Toldbodgade og
mellem disse Gader. Værket ved St. Anne ses paa Konservator Ander-
sens Kort som en lille Skanse ved en smal Indskæring af Vandet eller
rettere Mundingen af et Vandløb fra Sortedamsso gennem Rosenborg
Have og videre ned over Amalienborg. Selve St. Anne Bro, en lang,
smal, stensat Odde, der benyttedes som Landingsbro og endnu langt ind
i det 17. Aarhundrede som Lossebro, skød ud i Vandet fra det Sted,
hvor Indgangen er til Frederiks Hospital fra Amaliegade. Saa vel denne
som Toldbodgade er ved senere Opfyldninger ført hen over St. Anne
Bro, og kun den yderste Spids af Odden naaede — efter Kystliniens
endelige Regulering mellem St. Anne Plads og Toldboden — ud i Vandet
omtrent ved Vestindisk Pakhus. Og medens de Lærde ledte efter St.
Anne Bro og lagde den snart her, snart der, gjorde vore Skibsførere,
der lossede ved Vestindisk Pakhus, praktisk Bekendtskab med den, idet
der endnu i Halvfjerdserne af dette Aarhundrede her var et bestemt Sted,
hvor de større Skibe altid tog Grunden. Det var Resterne af den gamle
St. Anne Bro.

Værket ved St. Anne var oprindelig opført som et Værn ikke blot

13*

196

for Flaaden, der laa fortojet mellem Pæle i Farvandet fra Krabbelykke
(en Halvø, der ses paa Billedet fra o. 1628) i Nærheden af Nyhavns
Hoved og Nord efter, men ogsaa for Bremerholm, Værkstederne her og
Oplagene, hvilket alt til Hobe laa uden for Volden fra Østerport til
Holmens Kirke (se Kortet); da nu et stort Stykke Land var kommet
inden for det nye Værk, laa den Tanke ikke saa fjern at forskaffe Hav-
nen og Byen den Udvidelse, hvortil begge saa højlig trængte.

Udvidelsen kom først Havnen til gode. 1628 blev Toldboden opført

langt ude paa Landgrundens Yder-
kant og forbundet med Land ved
en lang, smal Dæmning. Samti-
dig blev der udlagt Blokskibe paa
Rævshalegrundens Vestkant, saa
Indsejlingen til det store Vand-
bassin mellem Amager med Rævs-
halegrunden mod Ost, Knippels-
bro mod Syd og Byen mod Vest
kun kunde foregaa gennem det
smalle Lob imellem Toldboden
og Blokskibene, den nuværende
Bommens Vagt paa Orlogsværftet.
Dette er en gammel Betegnelse
fra Christian IV 's Tid, da Indlø-
bet netop blev lukket ved en Bom.
Toldboden havde indtil da været
først i den gamle Bygning — det
senere Rentekammer — paa Slots-
holmen, da Havnen i Københavns
ældste Tid begyndte her, siden i
den store Smedie (Holmens Kirke) og ved Knippelsbro. København har
saaledes Christian IV at takke for den Havn, som Byen har benyttet
og levet af, lige til Frihavnen blev bygget. Byens gamle Havn var fra
nu af at betragte som Kanaler og afgav kun Fortøjningsplads for Smaa-
skibe.

Oprindelig laa Blokskibene alene som Øer i Havet lige over for
den ny Toldbod. Havet rullede sine Bølger ind over Rævshalen mod
Stranden fra Holmens Kirke til Toldboden — thi først nu ophørte
Gammelstrand at være «Strand», — og lige over for Børsen begyndte

iM^[3|ir:iiiiJii!|i;;jiil:;ii] a

ES gg

SH?

.>^Æ

Marsvinernes Gaard
(Paa Hjørnet af nuv. Hojbroplads og Fortunstræde)

197

Opfyldningerne paa Christianshavns Nordside at danne fast Grund. Men
Rævshalegrunden var en god Bølgebryder, og Christian IV kunde efter
1630 vove at lægge Flaaden ud mod Nord i et afpælet Leje inden for
St. Anne Bro.

Samtidig med Toldbodens Anlæg tog Christian IV fat paa at opfore
sig en Borg ude ved den nye Havn. Den østlige Del af nuværende
Amalienborg Plads var dengang endnu overflydt af Vandet. Her lod
han, inden for St. Anne Bro, afpæle en Plads halvt paa Land, halvt ud
i Stranden, 120 Alen i Firkant, og i et i samme Anledning rejst Skur
inde paa Land arbejdede Snedkeren Bertel Moller paa en Model (en
Skabelon) til det nye Slot ved St. Anne Bro. Det har efter Modellens
Kostbarhed at dømme, den lange Tid og Materialet, som medgik dertil.

Rentekammeret (forhen Toldbod) paa Slotspladsen.

været en stor Bygning. Kongen naaede imidlertid kun at faa Modellen
færdig, Slottet blev der aldrig begyndt paa.

Derimod rejste Byen sig snart; thi omend den lige fra Begyndelsen
i et og alt udgjorde en Del af København, blev den dog som liggende
uden for de gamle Volde betragtet som en By for sig og fik ogsaa af
Kongen Navnet St. Anne By. Paa lignende Maade blev atter en Del
af St. Anne By, et Navn , der dog aldrig blev gængs, hele Amalien-
borgkvarteret senere kaldet Frederiksstaden, hvilken Betegnelse holdt sig
levende i nogen Tid. Derimod kunde man fra Frederik lILs Tid længe
høre Navnet Ny København for den hele Bydel. Og paa Kortet kendes
Ny København (Byen Nord for Gotersgade) med sine lige, regelmæssige
Gader let fra det gamle København med sin Labyrint af snevre, krumme
Gader, der for en Del fulgte Retningen af de gamle Volde.

1629 blev St. Anne Bys Grænse udadtil afstukken, idet Kongen selv
lod afmærke den Groft, som den nye Bygrav skulde kastes efter. Det
vil med andre Ord sige, at Christian IV foreløbig afmærkede den nye
Fæstningslinie, der skulde forbinde den tidligere Befæstning fra Nørre
Port til det nye Anlæg ved St. Anne Bro.

Inden for denne Grænse rejste sig 1631 — 40 de nye Baadsmands-
og Skippervaaninger eller de nye Boder paa begge Sider af Helsingørs-
vejen, der nu blev en til Dels brolagt Gade og kaldtes den store
Stenbro. Den beholdt den Retning, den oprindelig havde haft gennem

Forstaden uden for Øster Port, og kan
endnu spores i Grundene mellem Store
Kongensgade og Borgergade samt som
den skraa Gade gennem Nyboder.

Kongens Søfolk, Befalingsmænd og
Baadsmænd, d. v. s. Matroser, flyttede
altsaa samtidig med Flaaden ud mod
Nord. Og ligesom Gaderne mellem de
gamle Skipperboder havde haft Navn
efter Planter og Dyr, saaledes fik Ga-
derne i den ny Baadsmandsby Navn
efter det samme System. Beboerne
synes tillige at have ført nogle Unoder
med sig, thi Kongen maa snart til at
overveje, «hvorledes Justitien samme-
steds kan holdes i Agt, før man faar
Harm derfor af disse Dannemænd.«
Københavns Flademaal var ved
denne Udvidelse vokset til det dobbelte. Det var derfor naturligt, at
Christian IV lod bygge en ny Kirke derude; den blev bygget som
Rundkirke i Form af et Kompas med en Hvælving og Gavl for hver
Kompasstreg. Den laa i Gaarden til det nuværende Garnisonshospital for
Enden af Fredericiagade, hvis øverste Del en Tid hed Kirkegade. Den nye
Kirke fik Navnet St. Anna rotunda, men kaldtes til daglig Baadsmands-
kirken eller Runde Kirke. Den blev aldrig fuldført, da den gamle Konge
efter Svenskekrigen 1643 — ^5 ikke havde Penge til at bygge for. Murene
blev ført op omtrent til Taget, og paa Billeder fra Københavns Belej-
ring ses den som en ret imponerende Bygning. I 1668 blev den ned-
reven. Kirkegaarden, der omgav den, var alt tagen i Brug og be-

Raadmand Mathias Hansens
(den saakaldte Dyvekes) Gaard.

199

nyttedes langt ned i 'J'iden. Forst over 200 Aar senere fik Nyboder sin
egen Kirke.

Imidlertid var inde i Byen Rundetaarn bleven opfort 1637 — 42, Grund-
stenen lagt til Kirken derved og Bygningen begyndt, Rcgensen var bleven
bygget (1618), og endelig var Børsen bleven færdig

De fleste af Christian IV 's Bygninger i Kobenhavn har som bekendt

Havnen med Børsen o. 1627, set op imod Byen.

modstaaet Tidens Tand og overlevet baade Ildebrande og Bombarde-
ment. Men af de mange Adelsgaarde, der ligesom Borgene ude paa
Landet var prydede med Adelsmærket, et Taarn, er der ingen tilbage. De
maa alle tænkes i Smag med Stenbukkens Gaard (d. s. s. Marsvinernes) Gaard.
Det runde Taarn, der altid var Trappetaarn, stod inde i Gaarden. Et
enkelt Sted kan man endnu inde i en Baggaard finde en Dør med et
Renaissanceornament ovenover, og inden for Døren en Sten- Vindel-

trappe, der nu forer op til Torrelofter el. 1., men som en Gang førte
op til den velbyrdige Herres Sal. Men Taarnet selv er indbygget i
Murene af nyere Huse og er ikke synligt udefra.

Den af Christian IV's Bygninger, hvis Tab mest maa beklages, er
Raadhuset, der var en malerisk og interessant Bygning og gav Tor-
vet, hvor det laa, en egen Karakter. Kongen har benyttet den gamle
gotiske Gaard, der havde ligget her som Raadhus fra Kong Hans's Tid
og været Vidne til de stormfulde Scener under Reformationen; de
kamtakkede Gavle fik nu Voluter og Svejf, og paa hver af Længde-
siderne blev der sat to Gavle op. Midt imellem disse, ud til Gammel
Torv, var det store Taarn bygget. Paa den anden Side dannede underste

Nyboder.

Stokværk en aaben Buegang ; uden for andet Stokværk løb en Svalegang,
og paa denne stod, midt imellem Gavlene, et mindre Taarn.

Hovedindgangen var i det store Taarn midt for Springvandet. Por-
talen var af Sandsten med Renaissance-Ornamenter og oven over den
saas Rigets Vaal)en samt Christian IV's og Anna Cathrines Navnetræk,
Under neden disse fandtes en sort Marmorplade med folgende Indskrift
i Guld:

Hace Dovius odit, amat, punit, conservat, honorat

Neqtiitiam, Justos, scelera, jura, probos.

(d: Dette Hus hader Ondskab, elsker de Retfærdige, sti affer Forbrydelser,
skærmer Retten, ærer de Retfærdige).

Paa selve Døren var Stadens rette Jærn-Alenmaal anbragt, saa at
Byens Kræmmere kunde have en Alen at rette sig efter og ikke kunde
undskylde sig med, at deres egen Alen var slidt af i Spidsen, om den
skulde befindes for kort, hvad vel til Tider kunde hænde. Inde i For-
stuen hang Byens Bismer og Pottemaal, der kaldtes Bisp Absalons Maal, og

som af alle rettroende Københavnere ansaas for at være de af Biskop
Absalon for Roskilde Stift reglementerede Maal.

Paa Muren, udvendig, var der paa den ene Side af Uoren anbragt en
Solskive, — thi selv om Kirketaarnene under Christian III og Frederik II
delvis var blevet forsynede med Ure, og selv om Taarnmændene havde
strenge Ordrer til at ringe paa bestemte Tider af Dagen, saa maatte

baade Klokker og Klokkere rette sig efter Solen, og saa kunde Byens
gode Mænd dog ved Hjælp af Solskiven paa deres eget Hus staa i direkte
Forbindelse med den store Regulator. — Paa den anden Side Raad-
husets Dør var der anbragt den foran omtalte « Ildpande » eller Gryde,
i hvilken der Natten over holdtes et Baal ved lige for at lyse op foran
Retfærdighedens Bolig og for at give lidt Varme til Bysvendene, der
samledes til Vagt foran Raadhuset.

Til disse faste Prydelser kom der ved Tid og Lejlighed endnu andre,
som havde Nyhedens Interesse. Enten kunde man se et Par Fingre at
en Tyv eller Falskmøntner slaaet op paa Raadhuset, eller man kunde
glæde sig over den velvise Øvrigheds Aarvaagenhed og Nidkærhed, naar
man saa en Forbryder blive « vippet » ud af et Vindue i Raadhusets Taarn
eller et blodigt Hovede sat paa Stejle paa Jernarmen, der holdt Ild-
panden. Altsammen til Dydens Befæstelse og til Skræk og Advarsel for
andre Ligesindede.

Paa Raadhuset opbevaredes alt, hvad der hørte til Retfærdighedens
Haandhævelse, saasom Bøddelsværd og Okser, Pinebænke til at « strække*
paa, Tommelskruer til at klemme med og Tænger til at glode og knibe
med. Der var spansk Kappe og Sten til at bære af By og mange andre
sindrige Instrumenter til Synderes Omvendelse og Forbedring.

Raadhuset var fra ældgammel Tid Midtpunktet i Byen, her pulserede
Livet rigest og varmest, her slog Byens Hjerte. Paa hojre Side af Ind-
gangen — altsaa fra Taarnet hen mod nuv. Frederiksberggade, holdtes
endnu Byting under aaben Himmel. Men da Klaus Ravn 1638 blev By-
foged, lod han paa samme Sted opsætte et lidet Træhus med Skjul over
og en liden Kakkelovn, «paa det at Retten kunde derudi holdes under
Dække for Solens Hede om Sommeren, saa og for Regn og Slud i
Varme om Vinteren.« Lige bag ved den høje Ret i Skuret var Vin-
kælderen, og man har sandsynligvis, inden Klaus Ravn tog sig af den
udvendige Varme, sørget for den indvendige ved af og til at lade sig
lange en Pægl Vin eller to op gennem Kældervinduet.

1 den modsatte Kælder fandtes Fængslerne, fire Kælderrum, der
næppe har været tiltalende Opholdssteder.

Indtil o. 1610 var Pladsen Sønden for Raadhuset, hvor nu Nytorv
ligger, optaget af gamle Bygninger og Haver, som efter københavnsk
Sprogbrug sagdes at ligge i Kattesund. For at den nye Bygning kunde
komme til at ligge frit og tage sig ud, lod Christian IV Bygningerne
nedrive og Pladsen rydde, hvorved Gammeltorv blev « forvidet » og Ny-

203

torv opstod. Ved samme Lejlighed kom en stor Adelsgaard, der for
havde ligget bag disse Haver og Boder, nemlig Knud Gyldenstjernes,
til at ligge frit. Den laa paa det nuværende Raadhus' Grund, men
strakte sig helt op til Klemensstræde. Kongen købte den 1610, en
Del af Grunden blev afskaaret ved Anlæget af Nytorv, 0«^ i 1620 skæn-
kede Christian IV den til sin lille uægte Søn Christian Ulrik Gyldenløve,
som boede her med sin Tugtemester.

Samtidig lod Kongen anlægge
Silkegade med Huse og Boder
for de fra Tyskland indkaldte
Silkevævere og kobte i den An-
ledning Eske Broks store Gaard
paa Købmagergade, der strakte
sig lige ud til Pilestræde.

Et endnu større Vidnesbyrd
om Christian IV 's Interesse for
Industri og Haandværk og om
hans Iver efter at fremme disse
var Anlæget af Tugthuset, som
rettere burde kaldes Optugtelses-
huset — eller Bornehuset, en
Navneforbindelse, som vi jo kende
endnu — thi det var mest Drenge
og ganske unge Mennesker samt
Kvindfolk, der blev sat derind,
for at de ikke skulde løbe om
og tigge, men kunde «tilholdes
at lære et Haandværk, hvormed
de deres Brød og Ophold kunde
fortjene » .

En lignende Anstalt havde tidligere været i Gang i det gamle Farveri,
som var bleven indrettet i Tyge Brahes Gaard i Farvergade. Men 1606
flyttedes den til « Lille Helliggæsthus», en Bygning, der havde hørt til
Helligaandsklosteret, og som til i Begyndelsen af 1600-Tallet var bleven
brugt som Fattig- og Daarehus. Det var den egentlige Begyndelse til
det nuværende St. Hans Hospital og førte fra Kapellet ved HeUigaands-
kirkens nordlige Mur over mod nuværende Valkendorfsgade, parallel med
det endnu staaende Hospitalssygehus. Denne Bygning dannede saaledes

Det gamle Helligaands Klosters Sygehus, der senere
benyttedes af Kvinderne i Christian IV's Børnehus.

204

den østlige Floj af Helligaandshospitalets firkantede Gaard. Den nord-
lige Floj, omtrent parallel med Kirken, var en Hygning, der laa, hvor
nu Husene mellem Graabrødretorv og Valkendorfsgade er byggede. Af
den sidstnævnte Gade og af Niels Hemmingsensgade eksisterede kun
Strækningerne fra Købmagergade og fra Amagertorv til deres Møde-
punkt. Lige for Niels Hemmingsensgade, i Vinkelen som den dannede
med Valkendorfsgade, stod et Porthus med Gavl til Gaden. Ad denne
Port kom man ind i Tugthuset, og Navnet Tugthusporten er bleven be-
varet til over Midten af dette Aarhundrede som Betegnelse for Fortsæt-
telsen af Lille Helliggejststræde, som nu kaldes Niels Hemmingsensgade.

Det var Christian IV's humane Tanke at redde en Mængde Menne-
sker, som ellers let vilde kunne gaa til (irunde, for Samfundet og gøre
dem til nyttige Borgere ved at oplære dem til forskellige Haandværk,
der mulig ikke blev drevet efter de bedste Principper ude i Befolknin-
ningen. Der blev derfor ansat en Mængde Mestre, Tapetvævere, Posse-
mentmagere, Uldberedere, Vandtmagere, Perlestikkere, Malere o. m. a.
Der la\edes Klæde til det kgl. Klædekammer (i Porthuset ved Højbro),
hvorfra Alle i Kongens Tjeneste forsynedes ; der lavedes Lærred af alle
Finheder, lige fra groft Lagenlærred til fine Pudevaar til Slottet og Lær-
red til Brug for Kongens Kontrafejere; der lavedes Drejels Duge til den
kongelige Husholdning, Traad til Kongens Fuglefænger og Garn og Vaad
til hans Fiskemester. Desuden kostbare StoflTer af Silke og Gylden-
stykke. Der blev ansat en Præst til at holde saa vel Børnene som de
Voksne ved Gudsfrygt og læse med dem, samt en Badskær, som skulde
holde dem ved Helsen og Sundhed efter Anvisning af den Medikus,
som havde Tilsyn med Anstalten.

Lægekyndigt Tilsyn kunde nok gøres fornødent, thi der herskede
stor Sygelighed, og stundom raaatte Skarpretteren tages med til Hjælp.
Af Regnskaberne ser man, hvilke underlige Kure der blev brugt. Skarp
Lud til at to Børns Hoveder med kan vel endnu være nødvendigt hist
og her, derimod bruger man vist næppe Smør til at smøre syge Børns
Hoveder ind i, lige saa lidt som man for stærk Forkølelse drikker varmt
01 med Smør i. Det er ganske i Tidens Aand, naar Fogeden tilholdes,
at han for alting maa sørge for, at Børnene fik 01 nok, saa de ikke af
Tørst gav sig til at drikke Vand. Dernæst maatte han passe paa, at
alle Brøndene i Huse og Gaarde blev laasede af, straks man havde
taget Vand, «paa det Børnene ikke skal faa Tilfælde deraf at drikke. »

Aarsagen til den store Sygelighed her som i det hele taget i Byen

205

var Tidens Mangel paa Sans for Renlighed. Otto Sperling, som 1638
blev Læge ved Børnehuset, skriver, at Her var altid mange Drenge syge,
og megen Urenlighed og ond Stank var der i deres Sengekamre, hvilket
var mer end nok til at blive syg af; i Reglen laa 4 — 5 Drenge i Seng
sammen, saa den ene smittede den anden.

Det blev et stort Gode for Byen, at de gamle Volde blev sløjfede
og Byen udvidet mod Øst til de Fæstningsværker, som vi have set,
og hvoraf der endnu staar et lille Stykke Vold. Den Slægt, som
levede i København, da de sidste Volde faldt, vil kunne forstaa, i hvil-
ken Grad det har givet Luft i Byen, som dengang var sammentrængt
paa den halve Plads, da den gamle Østervold fra Nørre Port langs Brønd-
stræde og Peder Madsens Gang og omtrent til Lille Kongensgade, blev
jevnet med Jorden og den i Reglen stinkende Stadsgrav kastet til,
hvilket imidlertid ikke forhindrede den i at give sig til Kende endnu i
lange Tider.

Men det varede det meste af den næste Konges Tid, inden man
kom saa vidt, at Volden blev sløjfet. Først Aaret før Christian IV's
Død blev Øster Port flyttet ud i den nye Vold, men endnu 10 Aar efter
laa Byen omringet af sine gamle Volde og uden for dem af en Mængde
store Haver med Huse, der allerede fra Frederik IFs Tid havde begyndt
at gruopere sig som Forstæder langs Hovedvejene uden for Portene.
Endnu har vi i Navnet Bredgade, der med stor Sejghed har modstaaet
og overlevet det officielle Norgesgade, et Minde om den gamle Forstads-
gade uden for Østervold, Bredegade, der oprindelig udgik fra Hjørnet
af St. Kongensgade og Gothersgade og i en Bue, som endnu kan følges
i Grundene, førte ud ved den smalle Portbygning Nr. 15 og faldt sammen
med nuv. Bredgade. Fra samme Hjørne førte endvidere den ældste Hel-
singørsvej — af hvilken Helsingorsgade endnu har beholdt baade Retningen
og Navnet — mod Nord, samt den nye Helsingorsvej, «den store Stenbro »,
der endnu findes i Skraalinien gennem Nyboder og i Grunden til nogle Bag-
gaarde i Store Kongensgade, ud til den nye Øster Port. Direkte fra gamle
Øster Port paa Hallands Aas kunde man langs Plankeværket, som afgræn-
sede Bremerholm fra Hallands Aas, og som stod mellem Kammen i Graven
og Sejlhuset (se S. 182), køre forbi dette og i en Bue ind over Charlotten-
borgs Grund og nuv. Nyhavn, ad nuv. Lille Strandstræde og kom saa
forbi Islandske Kompagnis Reberbane, der naaede omtrent fra St. Anne
Plads til Statuen paa Amalienborg, ud til Stranden og til St. Anne Bro.
Terrainet mellem denne Strandvej og Havet (altsaa mellem Charlotten-

2o6

borg, Nyhavn, Peder Skramsgade og Havnen) optoges af den store Have
med Lysthuse og Bygninger, som Christian IV 1644 skænkede sin Frille
Vibeke Kruse, og som gik i Arv til hendes Søn Ulrik Christian Gylden-
løve. Ogsaa Store Strandstræde var til som Færdselsvej, den løb i samme
Retning som nu og førte i Fortsættelse af Lille Strandstræde langs
Reberbanen.

Den store Plads mellem Gamle Helsingørsvej og Østervold optoges
af Rosenborg Have eller, som den udelukkende hed indtil 1625, af Kon-
gens Lysthave. Omtrent ud for Landemærket, ved Kammen over Graven,
var der en Løngang o: en Hvælving i Volden og en lukket Vej over
Stadsgraven, ad hvilken Christian IV i Reglen begav sig til sit Lysthus
Rosenborg. Han lagde sikkert helst — naar han fra Københavns Slot
tog til Rosenborg — Vejen om ad Volden fra Holmens Kirke, thi her
kunde dog holdes nogenlunde farhart, hvilket nede i Byens Gader kun
i haard Frost var Tilfældet.

Af Christian IV 's Løngang mellem Landemærket og Brondstræde er
ethvert Spor forsvundet overjorden, men sandsynligvis vil der fremkomme
Fundamenter af den engang i Gothersgade eller Grundene derved. En
anden « Lønvej » er derimod delvis til endnu; det er den saakaldte Vis-
mergang i Gammelmont, som Admiralen Klavs Daa lod indrette, for
at han bekvemt fra sin Bolig « kunde age eller ride paa Volden hen til
Bremerholm.*

Mellem Rosenborg og Sortedamssø, eller Sortedam, som den hed
nu, da den var bleven adskilt fra Peblingedammen, laa den lille Dyre-
have. Da de nye Volde blev anlagt efter 1629, blev den udstykket til
Byggegrunde, særlig dens nordlige Del. Den begrænsedes mod Syd af
det gamle, ofte omtalte Vandlob, som nu i en muret Kanal førte Vandet
fra Sortedam ind i Stadsgraven, hvor denne svingede mod Øst, mellem
Tornebuskegade og Gothersgade. Paa den anden Side dette Vandlob,
mellem Norre Port og Søerne, laa en stor Forstad med mange Huse og
Stræder, Pesthuset og Christian IV's nye Kirke. Allerede i 1622 boede
der 163 Familier uden for Nørre Port, blandt andre, i en snæver Gyde
mellem nogle Haver, Mester Vinhofer, der var Silkevæver i Børnehuset,
med Hustru og sin unge Datter Dina. Gennem Forstaden forte i en
stor Bugt den brolagte Vej forbi Kirken ud til Peblingebroen (^Dronning
Louises Bro), en anden Vej førte langs Volden mod Vest over den
hvælvede Bro over Vandløbet ved Jærmers Taarn og til højre ad Dæm-
ningen ud til Ladegaarden.

207

Forstaden uden for Vester Port var ikke saa anselig. Her fandtes
bl. a. en Mængde Vejrmøller og Slagterboder. Den brolagte Forstads-
gade, der fra Porten forte ud i Landet, hed Bæltgade; naar man var
kommet over Broen over Ladegaardsaaens Afløb (Rosenaaen), delte Vejen
sig i to, den ene førte op over Valby Bjærg til Køge, den anden førte
forbi Kalvedæmningen, der begrænsede Sumpen, hvor senere St. Jør-
genssø opstod, forbi St. Jørgen og de der liggende store Haver, som
tilhørte fornemme Borgere, uden om Valby Bjærg og til Roskildevejen.
Det var GI. Kongevej, der dengang hed Roskildegade.

Mellem Bæltgade og Kalvebodstrand laa Kalvehaven, hvor Frede-
rik III senere anlagde Dronningens Have for sin Gemalinde, med Lyst-
huse og: Fiskedamme. Det er det nuværende Tivoli.

Befolkningen i Forstæderne uden for Byens Porte havde fra gammel
Tid ikke noget godt Lov paa sig, de regnedes i Reglen for Skarns- og
udædiske Folk, som var flyet uden for Portene for at være fri for kriste-
lig Øvrighed og Regimente. Efterhaanden som Pladsen derude blev
nødvendig for Byens Borgere, og særlig efter at Kongen havde købt en
Mængde Smaahaver og lagt dem sammen til »Kongens Have», bedredes
Forholdet; men endnu kunde det gaa vildt til derude. Det havde fra
tidlig Tid været almindeligt, at Folk tilbragte nogle Sommeraftener uden for
Voldene, og der var opstaaet mange Ølhuse og Krohuse ude i Haverne,
hvor man kunde nyde den friske Luft og et Krus 01 eller en Kande
Vin. Flere af Byens gode Mænd havde Lysthuse derude, som de under-
tiden stillede til Disposition for deres adelige Venner og Bekendte. Saa-
ledes var der en Aften i Juli Maaned 1601 et stort, fornemt og lystigt
Selskab samlet i en Have uden for Øster Port. Der kom de to ellers
saa gode Venner David v. der Osten og Christopher Lunge, begge Hof-
junkere hos Kongen, op at trættes. Selskabet fik dem beroligede; man
drak videre og skiltes ad uden at tænke mere paa det. Men der var
bleven siddende en Djævel i Blodet paa David v. der Osten, og da
Christopher Lunge var kommen op i Sadlen og skulde til at ride hjem,
løb han til og hviskede ham nogle Ord i Øret. I en Haandevending
var han nede af Hesten og søgte med draget Sværd ind paa Fornærme-
ren, der ogsaa trak blank og værgede for sig, som han bedst kunde,
men et Øjeblik efter laa han haardt saaret paa Valen. Fluks fik man
fat paa en Vogn og kørte ham ind til den nærmeste Bartskær. Og der

2o8

døde han ud paa Natten. Men Christopher Lunge maatte med Slægt-
ninge og Venner gøre P'orbøn og Knæfald for Kongen og betale store
Pengeboder for at sone Drabet og faa sin Fred igen.

Enkelte af disse Haver ejedes af Folk, som havde Privilegium paa
at drive Gæsteri og forskellig Lystighed. Uden for Vesterport laa der
et Gæsteherberg med en Skydebane; mellem Nyboder og Rosenborg laa
danske Kompagnis Skydebane med Papegøjestangen; andre Steder morede
man sig med Pal-Maillen, et Spil, som bestod i, at man med et Bold-
træ skulde drive en Trækugle igennem et Hul i et Brædt eller en Aab-
ning mellem nogle Sten; eller man legede Pirkentavl, hvortil der brugtes
runde Træskiver, og som vistnok spilledes omtrent som vort « Narre-
hoved«.

Man morede sig i det hele taget efter bedste Evne i som uden for
Byen. Man havde faaet en ung og lystig Konge, der gerne selv
forte an i Laget, og som i Reglen var en af de sidste paa Skansen.
Hvem kender ikke hans natlige Besøg hos Sivert Grubbe efter Gildet
hos Rigsadmiralen og hans Uheld samme Nat at støde Øjet paa sin
Kaarde, da han vilde kravle gennem Vinduet hos en anden af sine gode
Mænd! Hvem har ikke faaet et Indtryk om ikke af Hoftonens Finhed
saa af dens Friskhed i Dronningens Ord til en af hendes Jomfruer, Hille-
borg, Sivert Grubbes Fæstemø, i Anledning af samme Uheld: «Din
Fæstemand har ordentlig trakteret min Herre. Sikke' t nyt Øje han har
faaet 1 »

Saadanne lystige Gilder, der i Reglen endte med, at alle Ruder og
Glas i Huset blev slaaet itu, har været meget almindelige, og Køben-
havnerne havde ofte, baade i Kompagnihuset, hvor Christian IV hyppig var
Gæst, og andetsteds. Lejlighed til at se deres Konge med en fuldgod
Rus. Men det gjorde ikke Respekten mindre. Det blev nærmest stadig
betragtet som en Gud velbehagelig Gerning at drikke sig drukken. I
alt Fald var det sundt. Hvad siger ikke i Hans Bartskærs Bog Avi-
cenna, den vidt berømte Medicus fra Arabien ? « Det er meget godt, at
Menneskene drikke sig drukne en Gang hver Maaned, og siges Aarsagen
dertil at være, at det letgør Menneskenes Kraft og gør letsovendes og
fordrer Menneskets Vand fra hannem, og gør at Mennesket kan vel
svede; dette er altsammen Legemet sundt. »

Ved et Bryllup paa Kompagnihuset i 1613, et Aar efter Dronningens
Død, blev Kongen heftig betaget af Elskov til den Bremerholms Skrivers,

2 og

Anders Hansens smukke Datter, Karen, og tog hende med sig op paa
Slottet samme Aften.

Til Oplysning om Tidens moralske Begreber kunde det have været
af stor Interesse at vide lidt om, hvad Indtryk denne kongelige Tørklæde.

T> Bl II II H II !! Kil

il \\ il II IS "" " »"■

^ II Hilti ! I

II I il II II li

11 II II

II 11 it

Blasen^ paa Hjørnet af Nørregade og Gammel Torv. i6ii.

kasten har gjort paa Byens ærbare Kvinder, som sad med Ære i I.aget.
Endnu medens Dronningen levede, havde Kongen haft en lignende For-
bindelse, oven i Købet med en københavnsk Borgmesterdatter, Kirsten
Madsdatter — hvis Fader byggede den saakaldte Dyvekes Gaard — og
skal man slutte efter den praktiske Maade, paa hvilken Forholdet blev
ordnet i Familien, har man ikke dengang fundet Anledning til at gøre

14

mange Ophævelser. Og dog var Sagen ikke saa lige at løbe til. Thi Karen
Andersdatter var trolovet, og Trolovelsen blev dengang betragtet som det
egentlig Bindende og Forpligtende mellem Mand og Kvinde, Brylluppet
var den oiifentlige Anerkendelse af den indgaaede Forpligtelse for begge
Parter. Man maatte jo altsaa have Karen Andersdatters Fæstemand,
Mag. Niels Simonsen Glostrup, til i al Mindelighed at give sit Ord til-
bage. Og det lykkedes. Magister Niels fik Køge Sognekald og ægtede
snart efter en yngre Soster til sin troløse Brud.

P^orholdet mellem Christian IV og Københavns Borgere var i Reglen
godt. Magistraten fandt vel stundom, at han var en noget skrap Herre,
og at hans Øjne var for skarpe. Thi Kongen lagde ikke P"ingrene imel-
lem, naar der var noget i Vejen med den velvise Øvrighed. Over for
hans personlige Dygtighed og praktiske Sans, hans Raskhed ved de fryg-
tede Ildebrande, hans Færdighed i allehaande ridderlige Øvelser, ikke
mindst i at gøre Besked ved Bægeret, samt endelig over for hans Mod og
Energi i Kalmarkrigen vejede Barskheden dog kun lidt i Befolkningens Øjne.
Naar man selv var en dygtig og foretagsom Mand, havde man Lov
til at fordre noget af de samme Egenskaber af andre.

Intetsteds viser Christian IV's Alsidighed sig som i Forholdet til
hans Hovedstad og dens Befolkning. Han tager sig af alt, det store
som det smaa, det aandelige som det legemlige. Han værner om Troens
Renhed og han træfter Bestemmelser om Gaders og Torves Renholdelse.
Han sørger for Børnenes Optugtelse, og han tager sig af Karnappers,
Bislags og Kælderhalses Fjernelse, naar de er i Vejen for Færdselen.
Træffer han paa sin Runde gennem Byen noget, som vækker hans Mis-
hag, faar Magistraten det straks at vide. Det var ikke alene i »Bag-
stræderne«, at de kgl. Forordninger blev sat til Side. Han har med sine
egne Øjne i Store Købmagergade set en hollandsk Kvinde imod Loven
« sidde offentlig og sælge Brod for sine Vinduer . . . hvorfor 1 skal By-
fogeden paa mine Vegne om et frit Lossemente paa det Blaa Taarn
forsikre, det første jeg erfarer noget sligt igen. Om han endskønt var
IC Gange saa brav en Mand, som han er. Jeg haver intet sat den
fine Mand til Byfoged, at han skulde illudere mine Forordninger. » Ser
nan paa en af sine Byggepladser, at « Kalken intet bliver slagen, men
kun rørt omkring, saa den ligger hel i Baljerne, » paataler han det
straks. « Ellers bliver der Skarn af alt, der gøres. » Snart er der noget
i Vejen med en Laas, snart med et eller andet Redskab, «der er noget
synderlig gjort ». Saa er det det store Svinghjul paa Bremerholms Reber-

bane, der gor saa megen Larm, eller det er galt fat med Befolkningen i
de nye Boder, saa han maa til at tænke paa, »hvorledes Justitsen
sammesteds kan holdes i Agt, førend man faar Harm derfor af disse
Dannemænd, som allerede findes derude; thi de kan gøre alt det, de
vil, og ingen kan faa at vide, hvem der gør det. »

Søfolkene herude i Skipperbyen var ikke gode at holde Styr paa.
Deres Kvinder havde taget forskellige Unoder med fra de gamle Skipper-
boder lige over for Holmens Kirke. 1 1622 havde Christian IV advaret
dem imod at bruge Skælds- og Ukvemsord, hvad de var meget slemme
til. Dog saa lidt havde Kongens Advarsel frugtet, at ikke mere end
14 Dage efter var Eva Rasmus Jensens fremstaaet i Holmens Kirke og
havde klaget for Menigheden, hvorledes hun Mandag, sidst forleden om
Aftenen, der hendes Mand var gaaet i Seng, havde staaet i sin Husdør
og set paa, at hendes Kattekilling legede med en fremmed Kat. Men
denne fredelige Fornøjelse var snart bleven forstyrret for hende, idet
Kirsten Borgers, hendes Naboerske, der var overmaade beskænket, havde
givet sig til at skælde hende og hendes sovende Ægtemand Hæder og
Ære fra. « Rasmus med Næsen, Skonroggen Skipperens blev han kaldt,
men der var fulgt værre Ting med, thi Retten dømte Kirsten Børges
Adfærd til 3 Aar i Tugthuset, «der at spinde Garn, i Pd. om Ugen».

Christian IV 's store Nidkærhed for Retten og Rettens Forvaltning,
er saa bekendt, at den kan forbigaas her. Kongens Stræben efter at
dømme efter Ret og Retfærdighed kom i første Række Københavns Ind-
byggere til gode. Og med en for Datiden ret ualmindelig Humanitet
tog han sig paa alle Maader af Samfundets Stifbørn. Hans Fortje-
nester af Børnehuset er foran omtalt. Da han indrettede den gamle Stif-
telse i Helligaandsklosteret til en Arbejdsanstalt, flyttede han (1606)
Fattiglemmerne ud paa den tidligere Kro og kgl. Gæstegaard « Vartov«
paa Strandvejen, hvor Stiftelsen fik det Navn, den senere har baaret, som
flyttede med den første Gang den i 1630 blev lagt nærmere ind til Byen
lige inden for den nuværende Østerbros Triangel, og som den endelig be-
varede, da den 1660 flyttedes ind til sin nuværende Ejendom ved Vestervold.

Fra sin tidligste Ungdom havde Christian IV været optaget af
Tanken om at finde en lettere og bedre Handelsforbindelse med Indien,
end den lange Vej Sønden om Kap, og hans personlige Deltagelse i
Togtet 1599 rundt Nordkap og ind til den murmanske Kyst har til
Dels staaet i Forbindelse med hans Forhaabninger i den Retning. Det
viste sig imidlertid, at rundt Nord om Asien kom man ikke frem, og

14*

Christian IV blev nodt til at gaa de gamle kendte Veje. Men dem
vilde han ogsaa have Byen ind paa i saa stor Udstrækning som muligt.
Handelskompagnier stiftedes, — Salt-Kompagniet, Islandske, Ostindiske,
Karaibiske, Guineiske — Ove Gedde sendtes til Ostindien, Jens Munk
til Nordvestpassagen, Hvalfangsten under Gronland blev ophjulpen, der
blev tillige af et privat Selskab stiftet et Hvalfangerkompagni, Børsen
blev bygget som Midtpunkt for Handelslivet og Havnen betydelig ud-
videt. Kongen laante ofte Borgerne Orlogsskibe til at drive Handel
med, thi Byens Handelsfiaade var endnu kun ubetydelig: i 1635 talte
den 21 Skibe (omtr. svarende til vore Skonnerter og Brigger), 9 «Krejere»,
3 «Bøjerter» og 55 «Skuder».

Kalmarkrigen 161 1 — 13 bragte Liv og Røre i Byen. Krigsfolk sam-
ledes, Skibe udrustedes, gik ud og kom hjem fra Togt, Kapere løb ind
med deres Priser, og stor Travlhed herskede alle Vegne. Og naar
Sejrsbudskaberne kom, og fornemme svenske Fanger førtes i Kvarter i
Byen, eller de erobrede Faner hængtes op under Frue Kirkes Hvælvinger,
saa var der en fælles Klang i Jubelen.

Men Krigens Følgesvende udeblev ikke. Som altid, naar mange
Mennesker strømmede sammen til et Sted, udbrod der Pest i Byen.
Allerede i Oktober 1611 hedder det: «Udi København dør det saare
meget, og er udi Byen en forfærdelig ond Stank. Soldaterne, som
ligge syge, stinke, saa der ingen kan være hos dem.» Da Østersø-
flaadens 21 Skibe kom ind til Byen det følgende Aar, '<var Folket
mestendels slet afdod, saa at der paa samme var næppelig saa mange
levendes og karske, at de kunde regere Skibene. » I Anledning af den
herskende Syge lod Kongen med en for den Tid ualmindelig Forud-
seenhed indrette et Lazaret uden for Byen mellem Nørre Vold og Sorte-
damssoen, der senere blev benyttet som almindeligt Pesthus.

Til Trods for Christian IV's Arbejde paa at ophjælpe København og
frembringe bedre Bebyggelsesforhold, var den dog stadig en meget sund-
hedsfarlig By. I den første Fjerdedel af Aarhundredet hjemsøgtes Ko-
benhavn af Pest eller pestagtige Sygdomme i Aarene 1601, 161 1 — 12,
1619, 1620 og 1624 — 25. Om den sidste, der falder sammen med For-
beredelserne og Begyndelsen til Kejserkrigen, har man Efterretninger, der
give gode Bidrag til Oplysning om Tilstanden i Byen. Ingen ænser Lands
Lov eller kgl. Majestæts strenge Forbud. Den hellige Sabbatsdag agtes
ikke «men Bønderne paa Amagertorv med de andre Gader staar saa
fuld og aabenbare med deres Varer om den hellige Søndag, før, under

213

og efter Prædiken, ligesom det aldrig var forbudt. Item de ager med deres
Olsluffer og Kærrer saa frit den hellige Herrens Dag, som de andre. »
« Byens Øvrighed passer intet eller lidet paa at holde Haand enten over
Guds ellers Kongens Lov. Det bedste Raad saadant at afskaffe igen
var dette, at Under-Byfogden blev strengelig befalet med nogle af Stads-
tjenerne at tage deres Varer fra dem allesammen, der om Søndagen
sidder paa Torvet, og give dem til de Fattige, item at der blev taget
baade Hest, Sluffe og 01 fra en eller flere af dem, der saa uforskam-
mede om den hellige Søndag imod kgl. Majestæts Forbud forer deres
01 Byen om.»

xKan ikke med Ord udsiges eller beklages den store Guds For-
tornelse og Utugt, Vognmænd bedrive paa Amagertorv baade om den
hellige Søndag og de andre Dage. Om Morgenen ved 6 slet saa for-
samler de sig ved Posten sammesteds, de Vognmænd her af Byen, Hel-
singør, Roskilde, Koge; dér svær og bander de saa forfærdeligt, Jorden
maa grue derved. Ingen ærlig Mands Tyende, Piger besynderlig, kan
hente en Spand Vand af Posten, disse utugtige Kampaner jo taler dem
saa ublueligen til, det er Skam at eftersige, tager ublueligen til dem,
med anden stor Letfærdighed, de ove. Saa drikke og doble de i Kæl-
drene derhos, saa slaas de; in Summa, de drive saa stor Last og Skam,
saa det er Under, Lynet og Torden ikke slaar dem paa Stedet. Her-
imod syntes det Raad, at LInder-Byfogden lod dem forbyde det Sted
at samles paa (de drive denne Skam under Herrens Tjeneste, som er
det allerforfærdeligste) og aleneste blive i deres Herberge. Thi man véd
nok af Koge Vognmænd, — Helsingørs, Roskildes etc. — Herberger at sige,
saa hvo dem vilde have til noget af disse Steder, kunde de søges der.
Ja, man kunde byde Tavler over hvert disse Vognmænds Herberger at
udhænges, saa enhver kunde letteligen tinde dem dér, paa det denne
svare Guds Fortornelse og Utugt paa dette Sted maatte afskaffes. Lyder
Brask, (en bekendt Kræmmer) med flere Gudfrygtige, hans Naboer, som
boer paa dette Sted, hvor disse ubluelige Kroppe drive denne Skam og
Last, beklage dem hjærteligen herover og ønsker, at den kristne Øv-
righed vilde saadant afskaffe.«

<Kan jeg ikke noksommelig fortælle den svare Synd og Uret, der
drives iblandt os med den Arv, man køber efter de Døde. Naar nogen
Formuende bortdør, (som nu i denne Pest og altid baade før og siden)
og hans Arvinger er i et andet Land, Norge, Jylland, Fyn, Laaland eller
andre Steder, fluks gør man sig færdig og rejser hen, hvor man kan

214

den Dødes Arvinger opnæse. Naar man da finder dem og fornem-
mer de er fattige og enfoldige Folk, saa siger man: Al din Slægt paa
det Sted er nu død, og der er en ringe Ting efter ham (naar der er baade
Hus og Gaard, Sølv, Penninge og Gods overfiodigen'', hvad vil du unde
mig det for: Jeg vil give dig saa og saa derfor, du kan ikke faa mere
efter ham, der er en stor Gæld, her er lang Vej imellem, . . . med sligt
mere, de løgnagtig foregiver, ja svær og forbander sig derpaa, det er
ikke anderledes. Naar denne fattige B'rænde han horer og tror saadan
løgnagtig Beretning, ser og et hundrede Daler eller noget, den anden

Fejlagtig betegnet sora Byens

Hjørnehuset til Nørregade og Klædeboderne i det 17. Aarhundrede

første Raadhus.

udbreder for ham deraf, slaar han til, sælger tit hen looo Daler for et
hah't eller helt hundrede. Saa er da den Stymper stjaalen og løjen
sin rette Arv fra, og den, som kobt har, bliver og en forsoren Lem,
som har nu givet Mester Hammelin Fanden^ sin Sjæl og Salighed for
dette timelige Godses Skyld.

Endog det er i en saadan bedrøvelig Tid, ser man ingen Pestilens-
tegn hos vore Folk, men ny Moder og hoffærdig Klædedragt gaar i
fuld Svang, høje Toppe med Rynker og Folder bag udi og Jærnbøjle,
Hovedklæderne sættes paa lang Manér som et Asenhoved; svær Skod
paa Trøjerne, store, vide og rynkede Skorter; afsatte og snorede Sko
med store Skygab og Silkevisker udi. Ak Gud forbarme sig herover!

215

Fosterne af Moders Liv vidne, med andre store Lande- og Stad-Plager,
at saadan Hofarts Stank mishager Gud højligen. Man havde saa god
en Forhaabning, at saadan Letfærdighed skulde blevet forbudt paa alle
vore Prædikestole og i Skriftestolene, men her hortes ikke et Ord derom.
Om Søndag, naar man skulde være i sin Kirke og bede Gud om Naade,
Syndens Forladelse og denne forfærdelige Strafs Afvendelse, da ager,
rider og render vore Folk ad Skoven, hvor de drikke, danse og springe
til den sorte Nat og fører et slemt epikuræisk Levned; her holder Vogne
for alle Døre, baade Vognmænd og Amagere i alle Gader. Ak, Sab-

Jjcn nuværende Bispegaard i det 17. Aarhundredc.

baten burde at helliges og Kirken nu allermest at søges i disse bedrøve-
lige Dage. Vilde man saa gerne siden slaa sig til Fylderi, kunde og
burde de det gøre om de andre Dage i Ugen. Med deres Kaal,
Rødder og Løg drive de nu igen om Søndagen deres Køb og Handel
paa Amagertorv og andre Steder, saa frit som de gjorde, før kgl. Maje-
stæts Brev udgik derimod.

Hvorledes vore Sildefiskere de drage til Søs at fiske, maa og Gud
sig over forbarme. Om Søndagmorgen, i den Sted de skulde gaa til
Kirken, lægge de ud at fiske, fulde og drukne, og i et fast andet Navn
end Jesu Navn, slaas og rives om Bommen (ved Toldboden), hvo der skal først
igennem. Og derfor tør vi nu ikke forundre os, at Gud igenholder sin

2l6

Velsignelse; Silden staar og gaar saa tyk, siger man, man kunde sætte
en Stage i hende, men hun maa ikke komme i disse Ugudeliges Garn,

Den slemme Uskikkelighed med Skrifte i Vor Frue Kirke, hvor en
arm Synder ikke kan udgyde sit Hjærte for Herrens Tjener for de paa-
hørendes Skyld, som ligge og staa ved Munden paa Præsten og Konfi-
tenten. Ak, hvad lod det hæderligt, og hvad skadede det vel, om Skrifte-
stolene var i Koret og adskilte fra hinanden, paa det en arm Synder
kunde dristelig tale med Præsten og Præsten med ham igen.

Den slemme Drik og Gildedis paa Landsbyerne gaar nu alle Vegne

Christian IV sidder i Retten.

i fuld Svang igen, baade Møggilde og Pinsegilde; for kort Tid siden
slog de en ihjel i Lyngby i samme Gilde.

Daabens Sakramente slemmeligen misbruges; man gor et Kræm-
meri deraf; i disse Dage har en haft over 20 Faddere hos Daaben, en
anden 12, almindeligt er 8, 10, ja, undertiden 14. Forordningen lyder
paa 5 ikkun, men man agter det slet intet, Gud bedre det; Penge anser
man, men det, mest Magt paaligger, er borte.

Alterens Sakramente gives og ej hellere nogen synderlig Paaagtelse,
hvo de er eller hvordan det annammes. Alle Horer, Tyve, Manddrabere

217

og Troldfolk, som ere forjagede og rømte af andre Lande og Steder,
de have deres frie Værelse (Ophold) hos os og gaa til Sakramentet her
dristelig. Og der er et almindeligt Ordsprog paa Landsbyerne, hvor
Præsterne ikke ville tilstede saadanne Landstrygere Sakramentet: saa
vil jeg drage til København, der kan jeg faa det uden Pasbord (Pas).
Unge og uforstandige Tyende og Born tilstedes her ogsaa den hellige
Nadvere, som ikke er gode for at læse de 5 Partes i deres Katekismus,
ja, løbe hertil uden al Overhørelse, hvilket alt sammen er aabenbare
imod Guds Ord og vor Ktrkeordinans.»

Man maa nu ikke give Pesten alene Skyld for denne megen Synd
og Ugudelighed, lige saa lidt som man maa lægge den over paa Land-
strygere og Løsgængere alene. Naturligvis virkede Sygdommen demora-
liserende, men Farsot var noget saa almindeligt, at denne Demoralisa-
tion i Reglen var til Stede. Og d. iste Juni 1617 udsteder Christian IV
et meget oplysende Brev til Statholderen paa Slottet, Hr. Brejde Ranzau,
« hvorledes nogle af vore Undersaatte/ af Adel, som sig udi vor Købsted
København enten udi Tjenesten eller for andet deres eget Hverv opholde,
sig skulde lyste lade, adskillige Ekscesser og Vold at ove og bruge mod
dens (d. e. Byens) Vagt og andre Indvaanere. Og efterdi saadant i sig
selv er ubilligt og ukristeligt, vi og pligtige ere en og hver vore Under-
saatter for offentlig Vold og Invasioner at skytte og haandhæve, da bede
vi eder og ville, at naar nogen af vore Undersaatter af Adel saadanne
voldsomme Gerninger at begaa sig understaaendes vorder, I da paa
vore Vegne af dennem Haanden tager (d. e. affordrer dem deres skrift-
lige Lofte), at de sig udi deres Logemente skulle indeholde (d. e. holde
Stue-Arrest), indtil saa længe I vor naadigste Vilje og Resolution, samme
Sag belangendes, erfarendes vorder. »

Et endnu mere levende Billede af de bevægede Tider i København
under Christian IV faar man af de Brudstykker, der er opbevaret af en
Byens Kronike fra 1634 — 40.

Atmo i6j4.

Natteti imelle)>i d. ^ og 6 Januar blev Kristoffer Strangesøn skamferet
udi sit Ansigt paa Gaden af Kristoffer, Peder Kristoffersons Søn.

Natten ij — 14 Januar ved 12 slet døde Boldevin Blankfort og
d. 17. do. begraven i St. Nicolai Kirke.

2l8

D. ijdc druknede 2 Baadsmænd ved Kalvebod, hvor de vilde
stange Aal.

D. iste Februar imellem g og 10 slet ihjelslog Ditlev Hansens
Bryggersvend en af Hans Drubiens Drenge, der næst efter blev be-
graven i den tyske Kirke.

D. j. Maris kom kgl. Majest. hjem til København til Skibs.

D. ij Marts blev salig Hertug Ulrichs'-') Lig, som paa kgl. Majst.'s
Skib « Svanen » fra Gliikstad blev fort, paa Kobenhavns Slot sørgelig
indbaaren.

D. 14. gjorde Jakob Pederssøn og Niels \\'illumsson deres Raad-
mands Ed.

D. ig. blev salig Hertug Ulrichs Lig sorgelig i Vor Frue Kirke
efter vore kristelige Ordinanser nedsat.

D. 2 Juni blev velbaarne Thomas Nolds '•"■') Frues Lig og

D. jdje næstefter velb. Jokum Beggers Barns begge udi Nicolai
Kirke til Jorden bestediget.

Natten 22— 2j Juni døde Thomas Lorch Raadmand og d. 27. be-
graven udi Hellig Gæsts Kirke.

D. 20 Juli Mag. Peder Wiinstrups Bryllup.

D. 4 August ankom den franske Gesandt.

Z). 75. havde Borgmester Reinholt Hansen '•"•"•') Klammeri med Hoved-
vagten paa Raadhuset; blev Dagen efter forligt.

*) Christian IV's 22aarigt' Søn, der var bleven snigmyrdet 11. Aug. 1633 i
Schlesien.

**) Th. N. var Kaptain i Tøjhuset. Hans Hustru var en Søster til Rigsad mi-
ralen Ove Gjedde.

***) R. H, havde ført et bevæget Liv. Han var født i København i 1 581,
gik i Skole dels her og dels i Roskilde og skulde være Købmand. 13 Aar gammel
sendtes han derfor til Hamborg, hvor han lærte Handelen i 2 Aar; tog saa til Ntirn-
berg, hvor han lærte Skønskrivning og Regning samt teoretisk Handelslære, kom hjem
1598 og var i sin Faders Bod til dennes Død 1601. Fulgte saa- Hertug Hans til
Rusland i 1601 og Christian IV til Hyldingen i Hamborg 1603, hvorpaa han var 3 Aar
i Ungarn for at kæmpe mod Tyrken. Gik 1606 i svensk Tjeneste, men blev paa
Christian IV's Ønske Enspænder (o: Kurer) hos ham og udførte flere Hværv hos frem-
mede Fyrster. 1 6 12 ægtede han Borgmester Mathias Hansens Datter Kirsten, der
havde været Christian IV's Frille, blev Hofmønsterskriver og Borgmester, fulgte Kongen
til Tyskland under Kejserkrigen, men blev 1645 uklar med Christian IV i Anledning
af, at han havde givet en fængslet Morder Lejlighed til at flygte og blev afsat. Rygtet
fortalte, at Ulfeld var gode Venner med hans anden Kone, Birgitte.

219

D. i6. ankom den polske Gesandt og blev paa Slottet indlogeret.

D. ig. kom Fyrsten af Sønderborg hid til Kobenhavn.

Natten ig — 20. blev en af velbaarne Hans Ulrichs Tjenere af
Byens Vagt skudt i Laaret.

D. 27. ankom den spanske Gesandt fra Danzig.

D. JO. ankom til København Henrik Holcks*) Lig, som med stor
Solennitet ved St. Anne Bro blev empfangen og med Rytteri, Soldatesque
og Skolens Personer for (o: foran) Liget samt Herremænd og Fruen-
timmerne og nogle af Professorerne og ganske faa af Borgerskabet efter
Liget indført i hans Gaard paa Nørregade.

D. iste September om Aftenen stak en af kgl. Majst. Trompetere,
ved Navn Zacharias, velbaarne Sivert Urnes Berider, døde næste Dagen
efter; begraven den 5.

D. 5. ankom Franske Gesandter.

D. 10. blev Grev Holck's Lig nedersat i Vor Fru Kirke. Kgl.
Majst. Hofprædikant Dr. Christian gjorde Ligprædiken.

D. 20. var Hs. Naade Prinsen**) syg.

D. 22. rejste den spanske Gesandt fra Kobenhavn til Danzig.

D. 2j. ankom kejserlige Gesandter og Fyrsten af Holsten til Prinsens
Bilager.

D. JO. ankom Froken Magdalene Sibylle til København.

D. j. Oktober blev Hs. Fyrstelige Naade Prinsens Bilager holdt
med Frøken Magdalene Sibylle.

i6j6.
D. 2. Januar bemeldte Henrich Møllers***) Fæstemøes Barn til
Kristendom udi St. Nicolai Kirke.

*) Den danske Adelsmand, der vandt saa stor Berømmelse i 30 Aarskrigen, blev
kejserlig Feltmarskalk og Wallensteins Yndling og Fortrolige. Han døde af Pest i
1633, og Christian IV maa næsten i et helt Aar løre Underhandlinger med Sachsen
for at faa hans Lig udleveret.

**) Den ukendte Forfatter af Krøniken kunde her have omtalt den Forargelse,
som den udvalgte Prins gav Anledning til ved sine Udskejelser, en Forargelse, der blev
saa meget større, som han nu skulde giftes, saa selve Rigsraadet gik til Kongen og
bad ham tale Alvor m^d sin Søn.

***) var Kammerskriver hos Christian IV og nød paa den Tid ikke synderlig
godt Ry. Senere blev han Rentemester og Rigmand for endelig til sidst at dø i
Fattigdom.

D. II. Januar gjorde de i6 Mand deres Afsigt om Mads Ravn.

D, I. Februar om Aftenen af ulykkelig Hændelse ihjelskød Slots-
fogden Hans Schmalkols Dreng Slotsbageren Hans Eskuerguid.

D. ij. blev Hr. Rentemester Jørgen Vinds Tjener fængslet og
indsat i Blaataarn for nogle Penge, han havde stjaalet paa Rentekammeret.

Om Natten mellem 24 og 25 døde Mads Ravn i Fængslet paa Blaa-
taarn. blev siden opskaaret og af Badskæreren besigtiget, skete dog ikke
formedelst Doktorene, som dertil og vare kaldede, det ikke vilde efter-
komme uden Hs. Kg. Maj. egen naadigste Befaling.

D. 14. Maris Dom imellem Borgmester og Raad og Hans Man-
dixsøn udi Skjeldssagen.

D. 21. Dom imellem Borgmester og Raad og Hans Mandixsøn
anlangende Trompeter. Samme Dag Dom imellem ham og de 4 Mænd.

D. 22. April kom Hs. Kgl. Mj. tilbage til København fra Haderslev,
hvor Hs. Kgl. Mj. haver holdt Vinterlejr.

D. 2j. var Hans Mandixsøn og Borgmester og Raad udi Retten
for Hs. Kgl. Mj. paa Kobenhavns Slot.

D. 24. var Byfogden udi Retten for Hs. Kgl. Mj., som af Borg-
mester og Raad var angiven.

D. 25. blev Florens R. med 3 Drabanter og Profossen eftersøgt at
skulle efter Kgl. Maj. Befaling været udi Blaataarn. Samme Dag maatte
den gamle Vagtmester Antoni aflægge sin Degen (Kaarde).

D. 2. Maj begyndte Herredagene. Hans Mandixsøns Sager henvist
til Kommissarier. Herredagene endte 3 Uger derefter.

D. 4. blev Anton Bøchers 3 ^^'s Dom afsagt af Hs. Kgl. Mj. og
af Raadet konfirmeret.

D. 7. blev 117 Studenter deponerede.

D. 8. Henrich Møller Kammerskrivers Bryllup.

D. g. bekom Hans Mandixson Emternis Skudsmaal.

D. 10. blev dømt af Hs. Kgl. Mj. og Raadet imellem Jens Paaske
og Peter Mudtzfeld.

D. IJ. dræbte og ombragte Jørgen Karstenson i Skoeboderne sig
og sin Hustru.

D. 22. Maj velb. Oluf Daaes Bryllup, og blev en Skræddersvend
og to Børn beskadiget af to løbske Heste. Gud er for alt at takke,
som bevarede Hs. Kgl. Mj., Prinsen og Prinsessen, samt den ganske
Brudeskare og andre godt Folk, ti samme Heste løb ind blandt Brude-
skaren paa Amagertorv og standsedes ikke førend i Klædeboderne.

D. 22. rejste Hs. Kgl. Mj. herfra til Holsten. Samme Dag antraf
Antoni Bøchers Gods paa Henrik Bulles Skib og vilde rømme. Rømte
dog 3 Dage derefter.

D. 8. Juni kom Hs. Kgl. Mj. til København.

D. JO. rejste Hs. Kgl. Mj. til Helsingør, hvor Hs. Mj. agtede at
give sig til Skibs, blev igen afslaget og kom til Kobenhavn igen.

D. 2. Juli afrejste Hs. Kgl. Mj. til Holsten.

D. j. rejste Hs. fyrstelige Naade Prinsen og Prinsessen her fra
København.

Natten mellem d. 2j. og 26. faldt saadan forfærdelig Plaskregn,
hvis Lige aldrig tilforn er hørt.

D. 28. blev en Kvinde Maren Gregersøns ved Vestervold anholdt,
formedelst en Troldkvinde hun haver logeret, og bortrømte.

D. j. Aug. blev en norsk Karl med falske Toskillingsstykker paa-
greben.

D. 8. rejste Hs. Kgl. Mj. af Polens Broder Casimirus herfra til
Kronborg. Samme Dag blev hidført en Troldkvinde, som blev paa-
greben udi Engelholm.

D. ri. blev Troels Frost formedelst hans Drukkenskab og Ube-
skedenhed paa Raadstuen, imod Borgmester og Raad øvet, til Slut-
teren hensat.

D. 22. beklædte forskrevne norske Karl eller Monter ved Navn
Anders Pederson af Mollesund 4 Stejler, Hoved og højre Haand naglet
fast paa Stejlen.

D. 2. September blev Peter Musfelds Børns Skolemester ordineret
udi Vor Frue Kirke i København at være Sognepræst udi Stralsund.

D. 22. blev ii(!) Troldkvinder brændt udi Malmø.

D. 7. Oktober blev en Person, som angav sig for en Kaptajn at
være, item at han havde 5 Priser, som han havde i Strædet (ved Caiais)
erobret, ladet med Vin og kostelige dyrebare Silkevarer, som han udi
Kobenhavn til Fals præsenterede, anholdt formedelst det fornamtes,
at han omgikkes med Faugt.

n. 8. blev Hs. Kgl. Mj. Datter Frk. Eleonora, fik (d. e, blev gift med)
velb. Corfitz Ulfeld, indført udi København med Rytteri og anden stor
Forsamling. Samme Tid stod Borgerskabet paa Gaden i Gevær. Blev
modtagne af Hs. Kgl. Mj. og Prinsen.

D. g. blev de copulerede paa Kobenhavns Slot. Samme Aften gik
et Fyrværkeri af, det samme ligesaa næsten Aften.

D. II. holdtes Ringrenden.

D. ij. begyndte Herredagene i København.

D. ji. blev Kaptajn Henrik Wichart slaaet i Jærn paa Holmen.

i6jg.

D. II. Marts gjorde Christen Bendsøn og Hans Nansen deres
Raadmands Ed.

D. IJ. blev Dokt. Jesper Brochmand til Ærkebiskop med stor So-
lennitet af Dokt. Peder Vindstrup, Superintendent udi Skaane, i Vor
Frue Kirke i København ordineret.

D. 24. var Søren Terkelsens Bryllup, Tolder udi Cjluckstad.

D. 18. April kom Hs. Kgl. Mj. og Hs. Fyrstelig Naade Prinsen og
Prinsessen til København.

D. 26. blev Marckus N. forrige Raadmand udi Roskilde dømt paa
Herredagen fra Livet for Manddrab og d. 4. Marts paa Slotspladsen
halshugget.

D. 22. Juli ankom to hollandske Gesandter til København.

D. 8. September indsatte Mag. Oluf Wind Mag. Wichmand Hasen-
barth som sig den 14 Juli tilforn udi \ ox Frue Kirke først lod sig høre
at være Sognepræst til samme Kirke udi København, og samme Dag
gjorde bemeldte Mag. Wichmand Ligprædiken over Jens Apoteker Slagters
Søn, som var 16 Aar gammel og blev ihjelslagen af Kaptajn Hans
Knudsens Son, hvilken blev rettet derfor den 17. næst paafølgende.

Natten mellem d. jo. September og i. Oktober døde Hr. Kansler
Christian Friis og den 23. paafølgende udi Vor Frue Kirke begravet.
Hs. Kgl. Mj. fulgte selv Liget.

— Næste Nat for den 23. døde hans Broder welb. Niels Friis
meget hastig hos Michel Sørensen Raadmand i Kobenhavn.

— Samtne Dag ankom Hs. fyrstelige Naade Prinsen til København.
D. 2g. Oktober stod velb. Hans Lindenoes Bryllup med Frøken

Elisabet paa Københavns Slot.

D. 2g. blev sal. velb. Christian Friis' Lig samt hans Brodersøn fra
København bortfort.

— Samme Dag stod Dansemester Alexander von Kyekelsems og
Kgl. Mj. Mundskænks Bryllup paa Københavns Slot.

D. JO. Oktober skete Ringrenden paa Københavns Slotsplads.

D. 6. November rejste Hs. fyrstelige Naade Prinsen fra København.

Natten mellem den 2g. og jo. November udbrød af Blaataarn en

223

Diinkircher Kaptajn; blev han igen samme Aften paagrebet og d. 2. De-
cember næst efter opvippet selv tredje uden for Østerport.

D. JO. December var en Elefant udi København, som var afrettet
at danse, fægte, knæle og andet mere.

Samme Dag efter Hr. Statholders Befaling blev de tvende Porte
udi Xissestræde ved Stranden nedhugne.

1640.

D. 2. Jafiuar blev udi Roskild født et Foster med 2 Ansigter,
4 Ojne og et Hoved, ellers det ganske corpus rettelig formeret.

D. 16. blev Bødlen af Nestved parteret og stejlet uden for Vester-
port, blev førsi levende nedlagt paa et Skafot og hans Tunge af Halsen
udskaaren, dernæst hans Gemecht afskaaren, hans Hjærte udtaget, og
parteret i 4 Stykker.

D. ji. lod tvende Amagerbønder veje tvende Heste, som var
levende, paa Københavns Bys Vægt udi Vejrhuset, formedelst Køberen
havde lovet at betale for hvert Skaalpund, hvad hver Hest vejede, sex
Skilling danske. Altsaa vejede den ene Hest 2 Skippund og 2 Lispund,
beløb dens Penge derfor 47 Rdlr. ; den anden Hest vejede noget ringere.
Var to smaa lumpne Heste, kunde dog begge ilde nok gjælde 20 el. 25
Rdl. Var et galt Købmandsskab og dyrt Hestekød og burde at ihukom-
mes i Aviserne.

D. 14. Marts kom Hs. Kgl. Maj. til København.

D. 26. kom Luchas Hammer i Blaataarn.

Vi ved desværre ikke, hvorfor Luchas Hammer kom i Blaa Taarn
lige saa Hdt som vi er i Stand til at puste mere Liv i denne gamle
københavnske Krønike, end der findes i selve Optegnelserne. Men
derved faar Fantasien Lov til at boltre sig saa meget mere ugenert.
Kun et Par Oplysninger kan vi give om den københavnske Købmand
Hans Mandixen og om Mads Ravn. Den første var Christian IV meget for-
bitret paa. Da han kom hjem fra Herredagen «en Bededag, der andre
Folk skulde gange til Kirke, havde han taget med en Trompeter foran sig
langs ad Gaden. » Københavnerne holdt den Gang, som senere, nok af at
vise sig. D^'t var i Anledning af denne Trompeter, der vel at mærke
havde ladet Trompeten « gjaldre », at Kongen vilde have ham tiltalt.
Han var nu tillige en «foss» Herre, samme Hans Mandixen, og i Marts
Maaned blev han tillige dømt for sin grove Mund mod Øvrigheden.

224

Med Mads Ravn var det en langt alvorligere Sag. Han var Borg-
mester i Køge og gift med den rige Købmand Hans Holsts Datter, der
havde bragt ham 30,000 Dir. i Medgift. Da hun døde, giftede han sig
paa ny, og hans eneste Barn af forste Ægteskab blev forlovet med en ung
og velstaaende Købmand i Kobenhavn (iødert Braem. Men Mads Ravn
holdt ikke af, at der blev Tale om Bryllup, thi saa skulde han udrede
Datterens store Mødrene-Arv, og det kunde han ikke ret vel faa sig til.
Og da Brudgommen og hans Familie pressede paa og til sidst, eftersom
Mads Ravn stadig fandt paa Undskyldninger og Udveje til at trække
Sagen ud, fik Kongen til at tale Magtsprog og forlange Brylluppet af-
holdt inden en bestemt Tidsfrist, saa skete der det menneskelige, men
for Mads Ravns Pengepung vidunderlig heldige, at Pigebarnet gik hen
og døde. Desværre for ham kom det Rygte op, at hans Kone havde
givet Stifdatteren Rottekrudt. Sagen blev undersøgt, Ravnefamilien fort
til Blaa Taarn, og medens Konen og Ammen maatte række Hals paa
Slotspladsen, sad Mads Ravn i Taarnet, syg af de slemme Pokker, saa
syg, at end ikke de lærde Doktores vilde skære ham op, da han Aaret
efter var død, uden Hs, Majestæts bestemte Befaling.

Om nogle af de Festligheder, som er nævnte i ovenstaaende Kro-
nike, haves der andetsteds udførlige Beskrivelser. Prins Christians Bilager
i 1634 er vel det prægtigste Bryllup, som nogen Sinde er bleven fejret
i København. Kongen havde sat sig for, at de mange Gæster, han
ventede, skulde drage hjem med det Indtryk, at Danmark intet havde
lidt ved Kejserkrigen, og at det endnu var lige saa mægtigt som for.

Hovedtanken ved alle Forberedelser til Festen var den, at salt
skulde indrettes saaledes, at Kongen og Landet ingen Spot skulde have
deraf». Det er den ejendommelige beskedne danske Omskrivning af, at
det skulde være dundrende flot. « Intet Menneske », siger et Øjenvidne,
«kunde mindes at have hørt Tale om en saa glimrende Fest, og Ingen
haabede at opleve den igen.» Alene Udgifterne til den Vin, som blev
købt i Anledning af Bryllupet, — og man var altid rigelig forsynet i
Forvejen — beløb sig til over 100,000 Rdlr. i Datidens Penge. Bryl-
lupet i det hele anslaaes af Folk, som var tilstede og kunde gøre sig
en Forestilling derom, til at have kostet Christian IV over 2 Mill. Rdlr.

Og gennemgaar man blot løseligt nogle af de Regnskaber, der er
bevarede endnu, er der intet urimeligt i denne .Sum. Alene den guld-
broderede Saddel, som Kongen lod gøre til sit eget Brug, og som endnu
opbevares paa Rosenborg, giver — oversaaet som den er med Perler

og Ædelstene — en Forestilling om den Pragt, som har hersket. Den
dertil horende Kaarde blev i 1813 vurderet til 34,000 Kr., og Værdien
af den ene Ædelsten, som blev anbragt i Panden af Brudgommens Hest,
overgik langt denne Sum. Til Brug paa Slottet blev der hos Byens
Guldsmede bestilt 300 Solvfade, 300 Solvtallerkener og 12 Uusin mmdre
«Kommendtkar» d. e. mindre Skaale eller Kopper. For slet ikke at
tale om at Høj-Bro og Holmens-Bro blev bygget om, og at Alle, som
paa en eller Maade stod i Kongens Tjeneste fik sig en ny Æresklæd-
ning i lyse og straalende farver og besat med saa mange Lidser og
Knapper som paa nogen Maade muligt.

Brylluppet fejredes paa Slottet den 5te Oktober med en Svir, der
sad fast i Hovedet paa de fleste af Deltagerne mange Dage bag efter.
Kongen selv var imidlertid ikke med ved Gildet. Han var, hvad man
ikke kan fortænke ham i, bleven forbitret over den Rangstrid, der var
udbrudt mellem de forskellige Gesandter, der alle vilde have den for-
nemste Plads, og spiste derfor for sig selv, men er sandsynligvis ikke
gaaet torstig i Seng i den .Anledning.

Efter Gudstjenesten om Morgenen i Slotskapellet uddelte Kongen
paa den lange Sal paa Slottet Ridderslaget til 12 Adelsmænd, d. e. gjorde
dem til Riddere af Elefanten. Billedet S. 226 viser den højædle, strenge
og mandhaftige Hr. Christen Thomsen Sehested paa Knæ foran Kongen,
afventende Berøringen paa Skuldren af Kongens Sværd, der blev led-
saget med den faste Formular: «Jeg slager Dig til Ridder udi Navn,
Gud Faders, Sons og den Hellig- Aands. Stat op Ridder !»

Hvor fristende det end kunde være, skal vi ikke gaa nærmere ind
paa denne Fest, som man vil finde omtalt i andre Værker. Af selve
Herligheden paa Slottet saa' Københavns Borgere paa Grund af den
indskrænkede Plads ikke meget. Og hvad der foregik uden for Slottet,
Ridderspil, Optog og Fyrværkeri, var alt i den gamle Stil med «In-
veritioner» og Allegorier i en Uendelighed. Men efter den søde Kløe
kom den sure Svie. Der var ikke gaaet 14 Dage efter, at Gildet var
forbi, før Kongen maatte give Ordre til at smelte adskillige Ting i
Sølvkammeret for at skaffe Penge, «dog at dermed saa hemmeligt om-
gaas, som muligt være kan.»

Efter dette dyre Bryllupsgilde fik Begyndelsesbogstaverne af Kongens
Valgsprog R. F. P. deres nye populære Udlæggelse: Riget fattes Penge.
Thi det Gilde forvandt Christian IV aldrig.

Af større Interesse end selve Festligheden er den Beskrivelse, som

15

227

den franske Parlaments-Advokat, Ogier, der var med i den franske Ge-
sandts Følge, har givet af forskellige Forhold i København, Hvad han
fortæller om Livet i Helsingør, hvor han kom i Land, gælder sikkert
ogsaa for den nærliggende Hovedstad. Vi har kun fas samtidige Op-
lysninger om vore Forfædres daglige Liv, og Ogiers Udtalelser faar saa
meget større Værdi.

«Vi kom ind i et Hus, som efter den Maade, de har at bygge paa
der i Landet, var rigtig pænt. Der var 5 Vinduer ud mod Søen. I
Stuen var der Malerier alle Vegne lige op til Loftet (altsaa som endnu
i Christian IV's Forstue paa Rosenborg). Langs de malerismykkede
\'ægge var der Træbænke, forsynede med bløde Hynder og Tæpper over
disse. Jeg beskriver dette saa nøjagtigt, fordi alle Huse er møblerede paa
denne Maade. To Borde stod dækkede med de fineste Duge med ind-
vævede Figurer. Paa det ene stod et Vandfad med Vandkande, paa
det andet stod der to store Sølvkrus, det ene med 01 og det andet
med Vin. Der var en lille Dreng, som skulde skænke for os, og som
var saa høflig, at jeg ikke kan lade være at fortælle det. Da han
syntes det var underligt, at Hr. Gesandten (Grev d'Avaux) ikke drak,
tog han selv det ene Krus, nikkede til ham og drak hans Skaal, som
om han havde været en gammel Ven. Og det var en ordentlig Slurk,
han tog.

Mændene er høje og velvoksne, Kvinderne nydelige og med en skøn
Figur; de har blaa Øjne, lyst Haar, frisk Ansigtsfarve og en rank
Vækst. Da de tilhyller Brystet med Linned og ikke færdes meget mellem
Mændene, har de ikke saa ringe Lighed med Nonnerne hos os. Paa
Hovedet bærer de i Reglen en Flojels Hue, næsten i Form af en Halv-
maane. De Fornemme er iførte Silkedragter, og naar de gaar ud tager
de en Kappe paa omtrent som den. Mændene bærer. Naar de gaar
forbi en og man hilser, boj er de sig ikke eller nejer, men besvarer blot
Hilsenen med at kysse paa Haanden eller med en ringe Bevægelse med
Læberne.

I vort Kammer stod der tre Senge paa Rad, redet med snehvide
Lagener og mange Dyner, der var saa bløde, at man ikke kunde
sove, men fik i den stærke Varme den forfærdeligste Prikken og Kløe
i Huden. De Danske ligger nemlig, endog om Sommeren, med en
fjederfyldt Underdyne i Stedet for Madrats, saa jeg var nær bleven kvalt
i Dynerne. En anden Ubekvemmelighed ved disse Senge er, at de er
alt for korte, saa at man snarere sidder op, end ligger i dem.

15*

228

Men alle \'egne ser man det fineste Linned, og jeg har aldrig
andetsteds fundet saa store og saa rene Lagener paa Sengene. Endog
paa tarvelige Barberstuer, hvor der kun kommer Haandværkere og Dag-
lejere, har man Linnedhaandklæder og Servietter. Og dog er der ingen
Overflod paa Hør og Hamp i dette Land.»

Om de københavnske og helsingørske Borgerkoner og Døtre har
Ogier mange smigrende Ord, saa vel i Anledning af deres Paaklædning
som af deres Optræden. De gor sig ingen Umage for al faa Mændene
i deres Garn, hos dem finder man intet Lefieri, hverken i deres Gang
eller Lader. De gaar ikke rundt med blottet Bryst, de kruser og
krøller ikke deres Haar, ja, de lader slet ikke Haaret komme til Syne.
Derimod smykker de deres Huer med Juveler og bærer Guld- og Sølv-
bælter, som de stundom besætter med Ædelstene. De tager ikke, som
de franske Damer, imod i Sengekammeret, men derimod i Spisestuen,
hvor de straks beder den Fremmede sætte sig til Bords. Selv sætter de
Kander med 01 paa Bordet og drikker deres Gæster til. De franske
Damer fordriver Tiden med spøgende og aandrig Samtale, undertiden
ogsaa med Sang og Strengespil, eller, hvis de ikke er dygtige hertil,
med Kort og Tærninger, — de danske Kvinder er altid ved Haanden
for at fylde Vin i Bægrene eller Konfekt i de gyldne Skaale.

Hr. Ogiers smukke Ord om de danske Damer synes at være mere
end almindeligt fransk Galanteri. En Dag spiste han til Middag hos
Korfits Ulfeld i Selskab med Hovmesterinden hos Kongens Døtre, Anna
Sehested, hvis Klogskab og Forstand han beundrer. Men Isabella Grebin
fra Norge bar dog Prisen ved sin Skønhed og ved sit indtagende Væsen.
Naar hun tildækkede sit Haar (med Datidens tætsluttende Kyser), saa'
man et henrivende, uskyldigt og beskedent Ansigt; saa lignede hun de
franske Nonner. Men tog hun sit Hovedtøj af — hvad hun gjorde for
at være Selskabet til Behag — og slog Haaret ud, saa straalede hun af
al den Ynde, som udmærker Damer fra Frankrig og England.

Galt var det jo med Sproget. Hr. Ogier var meget misfornøjet
med, at han kun saa sjeldent var i Stand til at gøre sig forstaaelig over
for de danske Damer og maaske ved sine fagre Ord gøre Indtryk paa
deres Hjærter. Der var nok en « fransk Skole », som Laurits Peters fra
Braband havde oprettet med kongelig Understøttelse i 1588, men den
synes ikke at have været synderlig benyttet og i alt Fald ikke af Damer.
Kun de to nysnævnte Damer og Kongens Døtre var i Stand til at tale
med den stakkels Hr. Ogier i hans Modersmaal. Intet Under derfor.

2 29

om han var henrykt og tilbojelig til at overhore mindre korrekte Udtryk,
lovrigt ved vi jo, at Eleonore Kristine bevægede sig med stor Frihed
ved Ludvig XIV 's Hof, og endnu den Dag i Dag er vi i Stand til at
bedømme hendes Færdighed i Fransk gennem den udførlige franske Selv-
biografi, hun har efterladt sig. Saa det var sikkert for hendes Vedkom-
mende ikke lutter Smiger, naar Ogier roste Damernes gode Fransk og deres
behagelige Udtale. Det er gennem hans Beretning tydelig at se, at de
har været sig deres Overlegenhed bevidst og har haft deres Fornøjelse
af at præsentere Franskmanden for en eller anden dansk Skonhed, som
ikke formaaede at svare ham eller dem i den galliske Tunge.

De tyske Fyrstinder, som kom til København i Anledning af
Festen, var mindre vel informerede. Men de var ikke mindre inter-
esserede i at faa Hr. Ogiers Mening at vide og lod ham udspørge ved
Tolk, om deres Kjoler havde det rette Snit, om de var fuldstændig
klædt paa Fransk, om d^res Haar sad paa den rette franske Manér, om
de bar deres Halsklæde paa rette Maade, og om Farverne i deres Dragt
stod godt sammen o. s. v., o. s. v. Han var naturligvis henrykt overalt.

Naar gode Venner mødte hinanden paa Gaden, kyssede de ikke
hinanden, som de gjorde i Frankrig. Det synes dog, som om man ikke
har ladet det blive ved at trykke hinanden i Haanden, om man end
ikke er gaaet helt over til Franskmændenes Omfavnelser. Men man
hilser hinanden, selv Mænd og Kvinder, ved at tage fat om hinandens
Arme saa langt op som muligt. Søstre viste deres Følelser ved at klappe
Broderens Hænder og Arme, eller klappe ham paa Kinden og paa
Haaret.

Hr. Ogier er en udmærket Vejviser; han fortæller om alt, hvad han
ser. Vi gaar paa Børsen med ham for at se paa Butikker. Her kom paa
en bestemt Tid paa Dagen «hele København*, og her fandtes alle uden-
landske Herligheder, Galanterivarer, Modepynt o. s. v. Selv Kongens
Dotre kunde man møde her. Vi gaar med ham over Slotspladsen, og
han viser os foran Porten en Præst præke for de kgl. Drabanter under
aaben Himmel. To Pauker (Trommer) staar foran ham som Alter. Vi
gaar med ham ind i Nicolai Kirke, der desværre i 1628 har mistet sit
smukke Spir i en svær Storm og nu og længe efter niaa nøjes med en
spids Træhat. Men Kirken selv har intet lidt, og den udmærkede Or-
ganist leger hver Dag 2 Timer paa det store prægtige Orgel, og paa
den Tid kommer der altid mange Mennesker i Kirken for at glæde sig
over hans Spil. For at blive færdig med Kirkerne paa en Gang følger

230

vi ham endelig op i Frue Kirke med dens mange Gravminder og de
erobrede Faner under Hvælvingerne. Hr. Ogier er en hoflig Mand og
siger intet; men i sit Hjærtes Dyb sukker han over, at den katolske
Messe ikke længer lyder i den skønne Kirke, og han harmes over at se,
at der er indrettet Boglader i forskellige af Kirkens Kapeller.

Eller lad os gaa med ham og Ulfeld en Formiddag hen paa Ride-
banen. Der er ualmindelig Travlhed, thi de unge Adelsmænd maa øve
sig i Anledning af Ridderspillet ved den forestaaende Bryllupsfærd.
Kongen selv tager sig — uagtet han er op mod de Tres — en Dyst
tidlig om Morgenen ved 5-Tiden, og efter Middag ynder han ogsaa en
Omgang med sine Sønner i Panser og Plade. Her paa Ridebanen gaar
det nu i Dag ikke ud over levende Mennesker, men over kunstige Ho-
veder. For hver Ende af Banen staar der paa en høj Pæl et udstoppet
Hovede, og midt paa den ligger der et lignende paa Jorden.

Mange Ryttere farer frem over Banen. Med draget Sværd jager de,
den ene efter den anden imod det første Hovede og hugger til det af
alle Kræfter; nu gælder det, medens Hesten er i fuld Fart, at faa Svær-
det ind og Pistolen frem af Hylsteret for i Forbifarten at søge at træffe
det andet Hovede; endelig maa Pistolen ned, og med fældet Lanse
styrter Rytteren sig nu los mod det tredje Hovede, der ligger paa Jorden,
og søger at tage det paa Spidsen.

Og her morede det nu Franskmanden at se, at den dygtigste af
dem alle var Sten Bille, som han godt kendte. Thi han var mellem
de Adelsmænd, der var attacherede den franske Gesandt, og stod hver
Dag for Borde og skar for. Han traf Hovederne, alle tre, og førte de
to, som han kunde spidde med sit Sværd og sin Lanse, med sig i
Tiiumf.

Det kunde ogsaa være fristende at følge Hr. Ogier og hele Gesandt-
skabet, naar de i en kongelig Galej, der var belagt indenbords rned
Tæpper og Hynder, af 12 Roerkarle blev roet rundt i Havnen for ret
at bese de danske Orlogsskibe. De gik om Bord paa det store Skib
« Sofia », hvor Ulfeldt optraadte som Vært og i Kongens Kahyt trakterede
dem med herlig Konfekt paa forgyldte Fade. Kongen af Danmarks
Skaal blev drukket. Men i samme Nu som Gesandten satte Sølvbægeret
til sin Mund, havde han og alle de andre Fremmede nær sat sig paa
Halen. Thi Skibet gav paa én Gang det glatte Lag med alle sine Ka-
noner til Ære for Kongen. Gesandten beherskede sig imidlertid, siger
Hr. Ogier, lod som om han var vant til det og drak sit Bæger ud med

231

Sindsro. Det kunde man nu ogsaa nok gøre om Bord i Skibet, men
for dem, der færdedes paa Vandet, var det ikke saa lige en Sag. Thi
man skød dengang, synes det, altid med Skarpt, hvor underligt det end
maa forekomme os. Ogier morede sig under Salutten med at se Kug-
lerne springe hen ad Vandfladen, «som om Neptun selv tog Del i vor
Glæde »; men da de roede i Land under Salut og Trompetfanfarer fra
alle de Skibe, de roede forbi, var det mindre morsomt, thi Kuglerne
fløj hen over Hovedet paa dem. Og helt ind paa Land kom de, saa
da de Fremmede, sandsynligvis ved St. Anna Bro, skulde op i deres
Vogne, saa Ogier endnu til sin Forskrækkelse Kuglerne danse omkring
i umiddelbar Nærhed af Heste og Vogne.

Efter dette kan man ikke undres over, at der saa tit kom Folk
galt af Sted ved Saluteringen.

Fra en fornem Borgers Hus saa' Ogier den lo. September den
kejserlige Feltmarskal, Grev Holcks Jordefærd. Et Kompagni kongelige
JDrabanter gik i Spidsen for Toget med Musketten under højre Arm og
Gaffelen (til at lægge Musketten an i) slæbende efter sig i venstre Haand.
Derpaa kom en Skare adelige Junkere med Faner, paa hvilke den Af-
dødes Forfædres Vaaben var malede. Efter dem en Mængde sortklædte
Rideknægte, der hver førte en med sorte Tæpper bedækket Hest, og
umiddelbart derefter en Rytter i den Afdødes Rustning og med et draget
Sværd i Haanden. Saa fulgte Skolepeblingerne, efter «Lejgser» — d. e.
Lektier, Klasser — med deres Hørere og efter dem igen Præsterne i
daglig Dragt (d. e. uden den katolske Messeskjorte, som Ogier var vant
ti! at se). Efter Skoledrengene og Præsterne kom en Mængde Fattige
med Vokskerter, dernæst en stor Skare Adelsmænd, blandt dem Kongens
naturlige Sønner, og de skiftedes alle til at bære Kisten. Denne var af
Bly, betrukken med Fløjel, paa hvilket man saa et hvidt Kors. 20 Adels-
mænd bar den paa Skuldrene. Paa Laaget laa den Afdødes Sporer og
hans Sværd i Skeden. Umiddelbart efter Kisten red de kongelige
Prinser, og efter dem fulgte den Afdødes Børn og Slægtninge til Fods,
Kansleren med de øvrige Rigs-Embedsmænd samt Rigsraadet. Nu kom
der en stor Mængde adelige Damer, alle med Sørgekaaber paa og helt
tilhyllede, de gik alene, thi det var ikke Skik, at Kvinderne i Følget
lod sig ledsage af Mænd, ikke en Gang, naar det var fyrstelige Personer;
kun Enken efter den Afdøde blev ledsaget af 2 Adelsmænd. I Kirken blev
der holdt en lang Ligtale, og Ogier siger, at ingen kunde være mere
bedrøvet end han. Thi han maatte høre paa den lange Tale uden at

232

kunne forstaa et Ord, og han havde for Øje en Mængde skønne og for-
nemme Kvinder og var dog ganske ude af Stand til at kunne give sine
varme Følelser Luft.

Hr. Ogier benyttede Tiden godt, medens han var i København.
En Rejsende niaa se og udforske alt, og han saa' sig om alle Vegne.
Snart gik han med Korfits Ulfeld, hvis elegante Optræden, Klogskab
og Kundskaber han ikke noksom kan beundre, en Tur uden for Portene
og spillede Pirkentavl i en af Haverne og blev opvartet med sure
Druer, snart besøgte han den lærde Ole Vorm i Kannikestræde og gik
i hans Kunstkammer eller talte med ham og andre om lærde Materier.
Snart hørte han en Forelæsning paa Universitetet, og snart gik han med
en af Hoftblkene op paa Volden og saa' oppe fra Porten de mange
Indtog i Staden, af hvilke Brudens, Margrete Sibylles, der fandt Sted
30. September, var det prægtigste.

Men først og sidst falder Ogier i Forbavselse over Drikkeriet. Hos
Otto Gøe, hvor han tillige med hele det franske Gesandtskab var
Gæst sammen med danske Herrer og Damer, blev der drukket Skaal
paa Skaal for den danske og den franske Konge, for Gesandten og for
Kardinal Richelieu, hvem Otto Gøe højlydt i sin store Munterhed
erklærede for den eneste, værdige Kardinal. Snart drak de af forgyldte
Krus, snart af Sølvkrus og snart af Glas. Bord og Gulv flød med Vin,
og de Danske maatte efterhaanden trække sig tilbage. Til sidst var
kun Værten, Hr. Ogier — hvis man nu kan tro ham — og Baron
Avaugur oven Borde, og efter lang Tids Drikken vilde ogsaa de til at
tage hjem. Men selv da de havde spændt Kaarderne paa og kastet
Kapperne om sig og alt stod i Døren fra Spisestuen, holdt Otto Gøe
endnu fast paa dem. Hr. Ogier maatte fortælle Ambassadeuren, bad
han atter og atter, hvor ærligt og redeligt han havde drukket baade
paa hans og hans Faders Velgaaende, og inden den ærlige Mand slap
sine Gæster, greb han endnu et stort forgyldt Krus med tre Kuglefodder
og raabte: «Jeg drikker endnu en Gang en Skaal for den højædle Am-
bassadeurs Fader og paa hans Sundhed !» hvorpaa han tømte det i et
Drag, som om han endnu var tørstig.

«Den Skaal tager jeg imodl» sagde Hr. Ogier. «Den drikker jeg
med, om jeg saa skulde revne. »

Derpaa tømte han Kruset, sprang i Vognen og kørte hurtig hjem
til Slottet. Men da de vilde gaa op ad Trappen, kom Prinserne og
Ulfeld ud fra Kongens Døtres Værelse, og da de saa' de to Franskmænd

■233

komme hjem fra Gilde, holdt de Lysene hen under Ansigtet paa dem,
for at se, hvor pænt de var pyntede. Men hvad de sagde, har Hr.
Ogier desværre glemt at fortælle.

Man kan besøge hvem man vil, siger han, der drikkes uophørligt.
Medens Gesandterne taler sig torstige, drikker deres Ledsagere for dem,
ja, i Stuen ved Siden af drikker Lakajerne og Tjenerne deres Kamme-
rater til i fransk Vin, om ikke i spansk og rhinsk. Det var især efter
Holstenernes og Sachsernes Ankomst, at det gik saa ganske overtlødigen
til med 01 og Vin. « Sovekamre, Spisestuer og Forstuer flød dermed.
Paa alle Slottets Trapper og Gange var der sat Kar og Baljer frem,
hvor de drukne Svirebrødre paa en nem Maade kunde blive af med
deres overflødige Fugtighed.«

Men ak, der var dem, der ikke havde Tid til at vente. Ved selve
Bryllupsgildet hændte det, at en af de Fornemste, hvis Navn Ogier
helst vil lade være med at nævne, ikke naaede at komme ud af Døren,
men maatte give Drikken fra sig inde i Salen.

Om Kongens Døtre, som optraadte i blaa Silke ved et af disse
Gilder, bruger den galante Franskmand den artige Vending, at de fore-
kom ham som Sirener paa Drukkenskabens vilde Hav.

Den Ilte Oktober forkyndte gjaldrende Trompeter paa alle Gade-
hjørner, at der var noget paa Færde, og de, der skyndte sig og løb
til, fik da ogsaa den kongelige Herolds Forkyndelse at høre, at næste
Dag vilde der finde Ridderspil og Ringrending Sted paa Amagertorv.
Det blev nu dog ikke til noget, thi det tog paa at blæse, og Dagen
efter havde de en Generalstorm af Nordvest, der rev og ruskede i Gavl
og Tag, væltede Æreporte og Skranker, Skorstene paa Land og Skibe
paa Søen. Det var en Storm, der længe vil erindres. Thi medens
gamle Folk gik her i Kobenhavn og aldrig kunde mindes at have haft
saadan et Herrens Vejr, og medens Ungdommen ærgrede sig over Op-
sættelsen af Festlighederne, steg Vandet ovre paa Sønderjyllands Vest-
kyst, og en Stormflod bortskyllede den store og rige 0 Nordstrand
med velstaaende Landsbyer, Kirker og Gaarde og Tusinder af Men-
nesker. Om al den Elendighed hørte man først flere Dage efter, og
vel det, at dette Budskab ikke kom og forstyrrede Glæden. Thi Glæde
blev der, da de først begyndte. 1 tre Dage var der Optog med Triumf-
vogne, Fremstillinger af romerske Guder, Uhyrer o. s. v., omtrent som
ved Kongens Kroning i 1596, derefter Ridderspil, Ringrending og alle

234

Slags Øvelser, Sang og Fløjtespil af de sachsiske Sangere, der var for-
klædte som «Bjærgmænd».

Dér var noget at se paa. Forst selve Spillet og Optogene og saa
alle de fine og fornemme Gæster, indenlandske og udenlandske. De

Fyrværkeri-Fest ved Prins Christians Bryllup.

livlige Franskmænd og de plumpe Tyskere, men fremfor alt Polakkerne
med deres lange, flagrende Klæder. Jo finere de polske Herrer var,
des mere flagrede Klæderne om dem, og des mere vrikkede de med
Svansen og brystede sig som Kalkuner.

Men vilde man se noget skønt, saa var det da. Gud ske Tak, ens

eget, der bar Prisen. Ingen kunde komme op ved Siden af Eleonora
Kristine og hendes Brudgom, Korfits Ulfeld. Det var hende, der ud-
delte Præmierne til Sejrherrerne ved Ridderspillene, og alle de koben-
havnske Borgerkoner, der saa paa Stadsen fra de tæppebehængte Vinduer
i Husene paa Amagertorv, var fulde af Lovord om den kongelige
Frøken .

Festlighederne fik da
en Ende og Christian IV 's
Penge med dem. Han
havde nok som en hus-
holderisk Fader benyttet
Lejligheden til at holde et
Par andre Brylluper med
det samme, men det havde
ikke været nogen For-
mindskelse i de øjeblikke-
lige Udgifter. Allerede 14
Dage efter at Gæsterne
havde forladt Byen, var
Kassen tom. Det er mu-
ligt, skønt ikke rimeligt,
at han en Stund kunde
holde skjult for sin Sam-
tid, hvorledes han straks
maatte give Ordre til at
indsmelte forskellige Gen-
stande fra sit Solvkammer.
Og saa var jo dog maaske
Skinnet reddet.

Ti Aar senere fik Kø-
benhavnerne deres Konge
at se under Forhold, som

passede ham bedre end ødsle og overdrevne Sviregilder. Torstensen
var falden ind i Landet; der arbejdedes af al Kraft paa nye Fæstnings-
værker ude ved Søerne, og paa Bremerholm herskede der stor Travlhed.
Den iste April stod Kongen til Søs op til Elfsborg og ud i Nordsøen
og kom tilbage efter Sejren i Listerdyb den 22de Juni. Alle Køben-
havnerne var paa Benene og tog imod ham. Men allerede den 29de Juni

Johan Braem, Københavns største Kotjmand paa
Christian IV's Tid.

236

saa' de Kongen om Bord paa « Trefoldigheden« sejle ned gennem
Kongedybet fulgt af en Flaade paa 39 Skibe. Et Par Dage ind i Juli
kom Orlogsskibet «Patientia» tilbage med Budskabet om Sejren paa
Kolberger Heide og med de Saarede om Bord. De blev sagtens kort paa
den gamle Vold op til Baadsmændenes Sygehus, — der laa paa Grunden
til Bagbygningen Nr. 43 i Gotersgade, — men en af dem blev ført
over Lonbroen og gennem Kongens Have op paa Rosenborg. Det var
en af Kongens egne Tjenere, den unge Hans Rostgaard, der, som han
selv siger, var bleven underdanigst kvæst og saaret i det venstre Knæ
af det samme Skud, ved hvilket Kongen blev blindet paa det ene Øje.

Var Hans Rostgaard kommen over i det lave usunde Sygehus bag
gamle Østervold i Stedet for under Vibeke Kruses kyndige Pleje paa
Rosenborg, er det ikke sikkert, at han senere havde været i Stand til
at yde sit Fædreland saa vigtige Tjenester.

Længere op i Maaneden kom Flaaden tilbage, og den 31te August
blev Admiralen Peder Galt halshugget paa Slotspladsen for sin Mangel
paa Paapasselighed. Henrettelsen maa have fundet Sted foran Bors-
rampen, da det af et Øjenvidne berettes, at han saa' Kongen i den tid-
lige Morgenstund af og til komme til Vinduet i «Redekaabe med Kam
i Haanden». Han maa altsaa have opholdt sig i eller tæt ved sit
Sengekammer. Men det, ved vi bestemt, var i det sydlige Hjørnetaarn,
der stod hvor omtrent nu Longangen fra Rigsarkivet støder til Chri-
stiansborg Slot.

Krigen fremkaldte stor Travlhed i Byen, og Borgerne maatte arbejde
med paa Voldene i de nye Værker, der endnu ikke havde faaet den
tilbørlige Højde og Drøjde. En Belejring syntes nær forestaaende;
svenske Skibe lagde sig i Sommeren 1645 imellem Amager og Sverige
og forenede sig med en hollandsk Flaade paa ikke mindre end 350
Skibe, men 25 Ørlogsmænd lagde sig paa Rheden ; de danske Skibe
halede inden for Bommen, og Batteriet ved Toldboden — Kastellet —
blev i en Hast armeret. I August blev imidlertid Freden sluttet i Brømse-
bro og Byen forskaanet for en Belejring.

Den 12te Februar 1647 hændte der en Begivenhed, der kunde have
faaet de alvorligste Følger for Kobenhavns Slot og alle de Bygninger,
der den Gang laa mellem Slottet og Havnen. Ved Uforsigtighed i Tøj-
huset under Fyldning af Granater, sprang der om Eftermiddagen Kl. 3V2
en af disse, dræbte en halv Snes Mennesker og satte Bygningen i Brand.
Kongen kom straks til Stede, fortæller et Øjenvidne, og lod Tøjmesteren

238

Oberst Czernicov, der ledede Redningsarbejdet, kalde til. Da han kom
ud og saa' Christian IV's Forbitrelse over at se sit skonne Tøjhus
med de store og kostbare Vaabenforraad truet med fuldstændig Øde-
læggelse, « faldt han næsegrus til Jorden og bad om Naade, thi han
endnu ikke vidste, hvor Ilden var kommen fra. Kongen i sin Iver lob
imod ham og vilde slaa, men Rigens Raad, som til Stede var, bad
underdanigst Hs. Majestæt ikke vilde sig ivre; man kunde endnu ikke
vide, hvem derudi kunde være skyldige.«

Branden varede til langt ud paa Natten og ødelagde en stor Mængde
Vaaben; kun Kanonerne i Hvælvingen, underste Stokværk, blev reddede.
Uagtet det var Tøjmesteren, der havde begaaet den Uforsigtighed at
lade fylde Granater i et Værelse, hvor der brændte Ild i Kaminen,
og derved var skyldig i Ulykken, blev han dog ved Krigsrettens Dom
frikendt, « efterdi det ikke med Vidner bevistes, at han havde forholdt
sig udi sin Bestilling anderledes, end som en ærlig Mand havde at
forholde. »

Dagen efter^ at Oberst Czernikov var kommen paa fri Fod, d. 17.
Marts, var en stor Mængde Mennesker samlet paa Amager-Torv.
Her var — hvilket var ret ualmmdeligt — rejst en Galge, paa hvilken
Bødlen opslog Fingrene af to Soldater, som havde været med til at
lave falske Penge i Christiansstad. Derpaa blev sandsynligvis de to
Syndere hængt op i Galgen, hvilket imidlertid ikke staar udtrykkelig
anført i den gamle Krønike. Derimod hedder det: «Xok blev en af
samme Kompagni ved Boddelen vippet ud af Raadhuset, og den fjerde
kom i Jærn paa Bremerholm.*

I Christian IV's sidste Leveaar har der i København hersket stor
Spænding mellem Byens Borgere og Adelsmændene, hvilket hyppig gav
sig Udslag i Trætte mellem Adelens Tjenerskab, der stillede sig paa sine
Herrers Side, og Bymændene. Det var en Afspejling af den stadig
voksende Strid mellem den gamle Konge og Adelen. Kobenhavns
Borgere stod fuldstændig paa Kongens Side og beskyldte Adelen, som
ikke havde bevilget det Nødvendige til Rigets Forsvar under det svenske
Overfald, for at ville drive Kongen af Landet og gøre sig selv til Herrer.
Adelens Modløshed og Udygtighed under Krigen, hvor Christian IV
vor optraadt med sin sædvanlige Snarraadighed og sit gamle Mod, havde
fremkaldt en stigende Forbitrelse imod den hos Borgerstanden. Om
Kongen sang Folket:

239

Kong Christian, Gud Dig bevar
Du os vel hjælpe vilde.

men om Adelen lod det anderledes:

Din Adel sørgelig med Dig staar,
Derfor staar Landet ilde.

De danske Adel i fordums Tid,
De bar stor Pris for Sande;
Der skrives om deres Manddoms Id
Baade ude og inden Lande.

De fleste Adel i vor Tid

Deres Hjerter suiket tilbage,

De turde ej møde Orlog eller Strid

Med Fjenden at bryde en Stage.

Det var denne Forbitrelse mod Adelen, der 13 Aar senere gjorde
det muligt for Frederik III at gennemføre Regeringsforandringen af 1660.
Og ingen var nu, i 1647, en skarpere Iagttager af Udviklingen af For-
holdet mellem den gamle Konge og Adelen, særlig Korlits Ulfeld, end han.

Ikke mindst, da der i Juni 1647 kom Budskab fra Sachsen, at hans
Broder Tronfølgeren, den udvalgte Prins Christian, var død paa Slottet
Koerbitz ved Dresden. Thi nu rykkede han selv frem som den, der
skulde optage Striden med Adelen, naar Christian IV faldt fra.

Københavnerne har sikkert ikke været udeltagende Tilskuere, da de
Dagen efter Mikkelsdag samledes paa Stranden omkring deres gamle,
sorgbetyngede Konge, for at tage mod hans ældste Sons Lig. Orlogs-
skibet «l)en graa Ulv» laa med det derude paa Strominen, det havde
bragt det til Kobenhavn fra Gllickstadt. Nu blev det roet i Land under
Klokkeringning og Kanonsalut og fort op i Slotskapellet, hvor det stod
i en 5 — 6 Uger; imidlertid blev Frue Kirke smykket til Ligfærden, der
foregik med stor Højtidelighed d. 8 November og med efterfølgende
3 Dages Gravøl.

Den 29. November fik Københavns Borgerskab Kongens Ordre til
at udvælge Sendemænd til et Mode d. 17. April følgende Aar, hvor
hans næstældste Son Hertug Frederik skulde vælges til Konge. Kun
med store Ofre havde Christian IV faaet Adelens Samtykke hertil. Men
inden hen naaede saa vidt, havde han d. 20. B^ebruar lukket sine Øjne
paa Rosenborg Slot.

240
IV

Frederik III og hans Rede
164^8—1670.

De Dage, der fulgte efter Christian IV's Dod, har været fulde
af Uro og Bekymring for Københavns Borgere. Man vidste hverken,
om man var kobt eller solgt. Der var ikke valgt nogen ny Konge,
end ikke kaaret og hyldet nogen. Efter gammel Sæd var Hertug
Frederik selvskreven til Kronen, men Rigsraadet havde Magten, og Ingen
vidste, hvad der forestod. Og der mange underlige Rygter i Omløb.
Ingen vidste, hvad Korfits Ulfeld havde for, enten for sin egen Regning
eller for Grev Valdemar Christian, Kong Christians yngste Son. Uenig
var han med de fleste af Adelen paa de fleste Punkter, og kun saa meget
var tydeligt, at ingen undte Kongemagten mere end det mindst mulige.
Det saa' man symbolsk, da gamle Kong Christians Lig om Aftenen d.
g. Marts blev ført fra Rosenborg og ind til Københavns Slot — sagtens
gennem Nørreport og ned ad Nørregade, da den gamle Vej ad Lon-
gangen ved Montergade og ad Østervold ned til Holmens Kirke var af-
brudt, eftersom Østerport Aaret i Forvejen var bleven taget ned og
flyttet — thi det var kun et ringe Følge, der fulgte Liget, kun 12 Adels-
mænd ved Siden og ikke mer end 20 Fakler foran det og bag efter.
Nu skulde det dog nok ses, hvem der sad inde med Magten.

Den døde Konge kunde være lige glad, men Hertug Frederik
tænkte sikkert sit derved og skrev det op i sit Hjertes Lønkammer.

Han var kun lidet kendt, da han en Uges Tid efter Faderens Død
kom til Kobenhavn. Adelen vidste ikke, hvor godt han kunde bide, og
Københavns Borgere havde endnu ikke set noget, der kunde aabenbare
ham som deres Mand i Kampen mod Adelen.

Det skulde da være Rygterne om den haarde Haandfæstning, han
maatte underskrive, inden han d. 6. Juli paa Slotspladsen foran Børsen
blev hyldet som Landets Konge.

Et herligt «Pallads» var her oprejst, paa hvilket Hertug Frederik
sad, og hvor Stænderne var samlede, og her overantvordede Rigens Hof-
mester, Korfits Ulfeld, ham paa sin egen og Rigens Raads Vegne Re-
geringen og Riget med en sirlig Oration.

241

Men hvor sirligt end Talen lod, var der dog næppe nogen, der lod
sig skuffe; allermindst Hertug Frederik, der ved det store Gilde, som
fulgte efter oppe paa Slottet, sagde de bekendte Ord til Korfits Ulfeld:
1 haver i Dag bundet mine Hænder, hvem ved, h\o der kan binde
eders igen '

Der hvilede en egen trykket Stemning over Byen i de Dage.
Rigshovmesteren følte sig som Konge paa sin Gaard, der laa i Lov
stræde — ■ som dengang forte helt hen til Hakket paa Graabrodretorv —
og med Gaardsrum og Have fyldte hele den Plads, der nu optages af
Torvet, fra en Linie langs Slagterbodernes sydlige Side. Den var ud-
styret med stor Pragt og Velstand, kostbare Møbler, fine Tapeter og
alle mulige Kostba,rheder, skaarne Stene og dyrebare Guldsmykker. Men
al denne Rigdom, Ulfeld brammede med, maatte tage sig saa meget
mærkeligere ud, som Hertug Frederik var nodt til at spare paa Skil-
lingen. Og med meget af den Herlighed var det saa sin egen Sag.
Folk, der havde haft Lejlighed til at kigge lidt nærmere paa Tingene,
gik og saa hemmelighedsfulde ud; men Rygtet fortalte, at Rigshovme-
steren i sin Embedsførelse havde set sig selv mere til gode, end Rigens
Tarv tillod. Xu spillede han jo rigtignok Mester. Aldrig saa snart
havde gamle Kong Christian lukket sine Øjne ude paa Rosenborg, før
han lod Fru Vibeke køre paa Porten, syg og elendig som hun var, og
paa den mest forsmædelige Maade. At det var den overmodige Kaj
Lykke, der havde jaget hende ud, forandrede ikke Sagen. Thi han
skulde have Rigshovmesterens Datter, saa han handlede kun efter Ordre.
Fru Vibeke og hendes Datter tog ind i et lejet Hus, og der dode hun
omtrent 2 Maaneder efter Kongen, og nu var Hr. Hovmester atter ude
og vilde have sat hendes Begravelse i Scene «med stor Spektakul».
Alt dette skete for at indprente Offentligheden, at Fru Vibeke havde
været et slet og nedrigt Fruentimmer, der havde skilt Rigshovmesterens
Svigermoder, Fru Kirsten Munk, ved Kongens Gunst og faaet hende jaget
af Gaarde. Skønt det dog var vitterligt, at det var Fru Kirsten, der
havde forbrudt sig haardeligen mod Christian IV, og var løbet fra sin
Mand, uden Bistand fra andre end sin egen Letfærdighed. Men for
enhver Pris maatte nu Fru Kirsten vaskes ren og fremfor alt, der maattte
ikke kunne næres Mistanke om, at hun ikke havde været Kong Chri-
stians ægteviede Hustru. Der var mange, der ikke vidste, hvad niorga-
natisk Ægteskab betød, og som betragtede det som Frilleliv. Men

16

242

rejstes der Tvivl om Leonora Christines ægte Fødsel, vilde det kuii
svække Ulfeids egen Stilling.

Men skulde Fru Kirsten være englehvid, saa maatte Vibeke Kruse
gøres saa sort som Arvesynden, og den bedste Lejlighed, der bod sig
hertil, var hendes Jordefærd. Naar hendes Lig i beskæmmende Optog
blev slæbt ud af Byen paa en Sluffe, rigtig « Rakkervis », saa vilde dette
Indtryk, som det sidste Københavnerne fik af hende, nok gøre sin
Virkning.

Hertug Frederik havde dog for megen Takt til at tillade, at et
Menneske, der havde staaet hans Fader nær og haft hans Fortrolighed
og Venskab, skulde offentlig haanes efter sin Død. Og ved sin Mellem-
komst, da Gaden alt var fuld af Folk, som vilde se paa Optoget, for-
styrrede han Korfits Ulfeids smukke Plan, men kunde dog ikke hindre,
ar Fru Vibeke blev begravet som en Forbryder om Natten og paa de
Fattiges Kirkegaard uden for Nørreport.

Hvad skulde alt dette føre til? Grev Valdemar Christian gik om
og gjorde Hertug Frederik alle Slags «Bravader», ja drev det endog til
at skyde med Pistoler mod Slottets Vinduer, og Kai Lykke og andre af
Partiet havde saa mange haanske og studsige Ord om Hertugen og
Hertuginden, at det var en Skam. Thi det maatte Københavns Bor-
gere bekende, at et mere nedladende og ligetil Herskab havde man
endnu aldrig set i Kobenhavn. Hertuginden, der var saa spansk mod
de adelige Damer, var Venligheden selv mod de københavnske Borger-
koner, af hvilke adskillige fik deres Gang paa Slottet og til enhver Tid
kunde faa Dronningen i Tale.

Der er vist ingen Tvivl om, at Hertuginde Sophie Amalie stod
anderledes højt hos Københavnerne end Christian IV's Datter Leonora
Christine, der baade var stolt og havde megen Selvfølelse og ikke havde
Trang eller Sind til at smigre eller lefle for Folk. Københavnerne var
ikke blinde for hendes vanskelige Stilling som Christian IV's Datter og
Korfits Ulfeids Hustru; hendes Skønhed og personlige Fremtræden har
sikkert nok vundet manges Sind for hende, og hun fik vist som oftest
Lov at være i Ro. Men paa én Gang fik Rygtet travlt med hende.
Paa Vejen til Hørsholm, hed det sig, var hun staaet af hos Guldsmeden
og Tusindkunstneren Caspar Herbach, som boede ude i Lyngby Mølle.
Der var hos den fingerfærdige Mand altid noget at se, men nu i Efter-
sommeren 1648 mere end nogen Sinde. Thi han havde netop Kronen,
som skulde bruges til Dronningens Kroning, under Arbejde, og den

243

havde Leonora Christine, der maaske en lid havde tænkt sig selv 'som
dens Bærer, sin egen Lyst af at se. Men hvordan det gik eller ikke,
nok er det, Kronen faldt paa Gulvet, enten hun nu tabte den eller
lod den falde, og en af dens mange dyrebare Stene sprang itu.

Se, det var Vand paa alle Skvaldersøstres Molle. Historien lob
rundt, blev pyntet paa og vandt større Tiltro, jo mere den var pyntet.
Men Hertuginden vilde ikke bære den Krone, som Leonora Christine
havde « kastet fra sig«, og Caspar Herbach maatte lave en ny.

Hertug Frederik blev kronet d. 23. November med stor Stads og
Herlighed. Paa Amagertorv ud for Højbrostræde var der rejst en Ære-
port, ligesom omtr. 50 Aar i Forvejen ved Christian IV's Kroning. Paa
Slotspladsen foran Børsen blev en Okse stegt og « fyldt med alle Slags
Vildt og Fugle, givet til Pris for Mængden, og med stor Furie af mange
hundrede Mennesker i en Fart bortreven*. Fra en « Brønd », d. e. en
kunstig Kilde ved Siden af, strømmede der i 3 Timer rød og hvid Vin
ud til alle, som vilde drikke; om Aftenen var der som sædvanlig Dans
og Fyrværkeri. Dagen efter skulde Dronningens Kroning finde Sted,
men da Københavnerne strømmede til for at se Optoget op gennem
Byen, saa de til deres Forbavselse, at Æreporten var taget ned, og snart
vidste alle, at det var Ulfeids Folk, der havde taget den ned om Natten.

Dermed begyndte den voldsomme Kamp mellem de to Partier, der
ikke endte, selv da Kongen sad med uindskrænket Magt paa sin Trone,
men som af den lidenskabelige og hævngerrige Dronning blev fortsat
endnu 22 Aar, efter at Fængselsdøren havde lukket sig for den fangne
Leonora Christine.

Kobenhavn var dengang endnu kun en lille By, og dens Befolkning
var ikke optaget af noget ud over det, den havde for Øje. Hvad der
skete i den ene Ende af Byen, var straks aabenbaret i den anden.
Man havde jo til daglig ikke andet at tale om, end Næsten og hvad
Næsten tog sig til. Naturligvis havde alle deres Ojne henvendt paa
Slottet, der laa derude paa Holmen, midt imellem Byen og Christians-
havn ; alt hvad dér skete, var Genstand for den aller største Opmærk-
somhed. Og der skulde kun lidet til, mindre end nu om Stunder, hvor
der er saa meget, der griber Tankerne, for at taa Knevren paa Gang.

Der var nu netop den Gang nok at tale om. Man kan være vis
paa, at der har været en Hvisken og Tisken i den ganske Stad i de

16*

244

første Aar af Frederik lll's Regering. Om de Borgertconer, som havde
deres Gang paa Slottet lios Dronningen, bare \il(le lukke deres Mund
op, saa skulde man faa at hore! Men de var bleven saa storagtige
paa det sidste og snakkede ikke til Smaafolk, efter at de kom til Hove.
Noget sivede der jo imidlertid altid ud, og Fantasien fik snart tra\it.

Der var nu denne Fyr, som dukkede op paa én Gang nede fra
Spanien, Don Jørgen Ulrik kaldte han sig, en lang Karl med stort sort
Haar, som udgav sig for at være en uægte Son af Christian IV og Kir-
sten Munk. I alle de Kipper og Ølhuse, der var i Byen,' svirede og
sværmede han og fortalte om sine mange underlige Eventyr. Hvor
mange der troede paa hans Beretninger om sin Herkomst, er ikke godt
at vide, men ved Hove kom han, saa skiden en Karl han var, og
saa maatte der vel være noget om det. Men kloge Folk, der kunde
se lidt længere end til deres egen Næsetip, de forstod nok, hvordan
det hang sammen. Thi hans Fortællinger om hans Barndom og Ung-
dom var saa fulde af haandgribelige Logne, at Kongen og Dronningen
umulig kunde tro paa dem. Men det var ogsaa det samme; blot de
lod, som de troede det, og det gjorde de ved at tage imod ham, saa
skaftede de med det samme Leonora Christine en Broder og hendes
Mand og Hannibal Sehested et Svogerskab, som kunde være generende
nok for dem, og det havde de ikke det mindste imod. Thi nu kunde
da alle og enhver se, hvad Slags Kvindfolk Fru Kirsten havde været,
og Korfits Ulfeids og Hannibal Sehesteds Hustruer var naturligvis Sleg-
fredunger ligesom han.

]\Itn inden Don Jørgen Ulrik en skønne Dag i 1655 paa Knippels-
bro kom i Klammeri med en Bryggerkusk — hvilket endte med, at Brygger-
kusken slog ham ihjel med sin Vognkæp — var der hændt mange sære
og underlige Ting, der havde givet Københavnerne nok at tænke paa.

En Dag i April- 1651 fortalte Rygtet, at en Kvinde ved Navn Dina
Vinhofer, der ikke just for sin Dyds Skyld var bekendt i Byen, havde
forsøgt at tage sig af Dage ved Gift og — eftersom hun var indviklet
i en stor og sælsom Sag — taget i Forvaring paa Københavns Slot.
Ulfeld og hans Hustru, hed det sig snart, havde villet tage Kongen og
Dronningen af Dage med Gift ; snart fortaltes ganske det modsatte, at
det var disse, der havde villet Ulfeld til Livs. Og det var der mange,
der kunde snakke med om, thi Ulfeld havde selv anmodet Naboer og
Genboer omkring hans Gaard i Skindergade, Graabrødre- og Løvstræde
om at komme ham til Hjælp, om det skulde gøres fornødent, og man

245

vidste ogsaa, at Rigshovmesteren selv og hans Tjenere havde holdt Vagt
med ladt Gevær ved Haveporten mange Xætter i Træk. Og Rigshov-
mesteren kunde maaske nok have Grund til at ængstes, thi der var
megen Utilfredshed med ham og stor Forbitrelse imod ham, da Alle som
havde Penge til gode hos Kronen, og det var mange, baade Store og
Smaa, havde sat deres Lid til hans Underhandlinger i Holland i Efter-
aaret 1649; men den Rejse kostede kun store Penge og bragte ikke

Frederik III og Sophie Amalie paa Jagt.

noget ind. Hverken Krigsfolk eller Søfolk kunde faa deres Penge, og
det lod sig mærke paa den offentlige Sikkerhed i som uden for Byen.
«Det ene Mord sker efter det andet, og paa Mord og Tyveri er der
ingen Ende».

Rigshovmesteren holdt sig inde i lang Tid efter sin Hjemkomst og
kom ikke til Hove paa Grund af Kongens Uvilje imod ham, og da han
endelig hen i Januar kom derop, fik han først Kongens og dernæst
Folkets Vrede at fole. Thi Kongen endte Audiensen med at slaa en

246

hoj og spottende Latter op over Ulfeids Tale og kort vende ham
Ryggen. Og da Ulfeld kom ned og vilde køre bort fra Slottet, blev
hans Vogn standset af Holmens Folk, der var ilet til paa Rygtet om, at
han var at faa i Tale, og forlangte med hoje Raab deres Penge; nu
havde de ventet længe nok paa hans Hjemkomst, og de var ved at
sulte ihjel med Kone og Børn. Af den Klemme blev han kun hjulpen
ud, ved at Kongen forst sendte en Page, saa to Adelsmænd og endelig,
da det ikke hjalp, to Rigsraader for at stille de vrede Holmens Folk
tilfreds.

Stemningen var saaledes meget forbitret mod Rigshovmesteren alle-
rede i 1650 og blev det mere og mere. Da Dinas Fængsling blev be-
kendt satte den Byen i den voldsomste Bevægelse. Folk tog Parti for
og imod ham, de fleste var imod; men de bedste af dem, der var imod,
kunde ikke skjule for sig selv, at det var kedeligt, at denne Oberstløjt-
nant Walter, som var saa meget med i den Sag og var Kæreste med
Dina, havde været saa vel set ved Hove og endog saa yndet af Dron-
ningen, at det havde givet Anledning til Omtale. Saa meget var sik-
kert, at man maatte vare paa sin Mund, for man kunde aldrig vide,
hvem der stod bag, og Gud i Himlen maatte vide, hvordan det hængte
sammen, saa indviklet det var.

Den hele By talte ikke om andet og tænkte ikke paa andet, og
ved Hove bar man sig ad, som om der stod en Borgerkrig for Døren.
Slotsvagten fordobledes, Kanoner blev kørt op, og Dagen efter, at Dina
var sat fast, blev der gjort Forbøn i alle Stadens Kirker «at Gud for
sin Barmhjertigheds Skyld vilde styrke og oplyse Sandheden i en meget
mørk og vanskelig Sag, hvis Lige udi Danmark aldrig er hørt.» Det
kan være, der var dem, som havde den kætterske Mening, at hvis man
havde taget Oberstløjtnant Walter, der imidlertid havde faaet sine første
Belønninger for den Vagtsomhed, han viste for sit kgl. Herskabs Sik-
kerhed, og var bleven udnævnt til Oberst og kgl. Raad, ret i Skole, vilde
man nok saa hurtig være kommen til Bunds i denne mystiske Sag.
Thi der kan næppe være Tvivl om, at det var ham, der for at slaa sig
op og vinde Kongeparrets Hengivenhed, havde fundet paa den hele
Historie og ladet sin frugtsommelige Kæreste Dina indstudere sine gro-
teske Løgne. Om der har staaet andre eller en anden bag ved ham,
vil næppe nogen Sinde bhve oplyst.

Der var noget at se paa i de Dage, naar L^Ifeld og hans drog til
Raadstuen for at svare paa Dinas Beskyldninger. Thi for at bode paa

247

den Skam, at hans højbaarne Gemalinde skulde møde for Skranken
sammen med en los Tojte som Dina, mødte hans Slægtninge, Venner
og Folk med op ved Retsforhandlingerne, som endelig afsluttedes paa
Herredagen i Juni — Juli Maaned. Dina kom agende i en Postvogn fra
Klædekammeret i Porthuset ved Højbro (se S. 185), hvor hun holdtes
fangen, siddende paa en Fløjels Pude, og Retten var omgivet af Sol-
dater med Musketter og brændende Lunter. Retssalen kunde paa langt
nær ikke rumme alle dem, der vilde overvære Forhørerne; men Rygtet
om hvad der foregik, hviskedes ud gennem Vinduer og Dore og hele
Byen lyttede til. Og der fik man artige Ting at høre; alt, hvad der
havde svirret Byen rundt i den sidste Maaneds Tid, blev nu serveret
her i sammentrængt Form. Der stod Dina og vidnede, at hun havde
ligget i Sengen hos Rigens Hovmester en Morgen, da hans Hustru var
kommen ind i Kammeret. Og han havde kastet Dynen over hende,
saa hans « Froken intet havde set, men havde begyndt at tale om
den Drik, hun havde i et Glas». «Her har vi Giften,)^ sagde hun,
«men jeg frygter den er saa stærk, at han dor deraf. » Men Dina blev
fældet af mange Vidnesbyrd, at hun paa den Tid aldrig havde været
i Rigshovmesterens Hus, end sige ligget i hans Seng. Og naar hun
beskyldte ham for at være Fader til det Barn, hun havde født nu for
en Maanedstid siden, saa var det ogsaa galt; thi hendes Moder vidnede,
at ingen anden end Walter var Fader til Barnet, hvorfor hun ogsaa, da
Barnet var svagt og hun selv havde døbt det, havde givet det hans
Moders Navn.

Og der stod Langmark, Ulfeids utro Tjener, som havde skaffet sin
Herres Fjender en Nøgle til Haveporten ud til Skindergade; og der stod
Ulfeids trofaste Mand, den bekendte Læge, Dr. Otto Sperling. Han
havde Lørdag d. 12. Maj om Aftenen Kl. 9, da han gik for at vaage
om Natten i Ulfeids Gaard, hvor man stadig frygtede Overfald, i Studie-
stræde mødt en som en Mandsperson, der havde trukket ham i Kappen og
paa hans Spørgsmaal: Hvem er Ir havde givet sig tilkende som Dina, der
bad og besvor ham overtale Ulfeld til ikke at nævne hendes og Walters
Navn i Historien om Overfaldet. Og Dagen efter, en højhellig Søndag,
just som Dr. Sperling som Forlover førte en Brudgom ud af Kirken til
Brudehuset, var der kommet en Pige løbende til ham paa Frue Kirke-
gaard og bedet ham komme ud til Dina, som endelig maatte tale med
ham. Sperling havde svaret, at han ikke vidste, hvor hun boede, men
at Pigen skulde blive staaende paa Kirkegaarden og vente, til han havde

248

lodset Brudgommen ind i Brudehuset, da han straks vilde komme igen.
Og Doktoren kom igen og fulgte efter Pigen, der forte ham til Norre
Port, ud ad den, omkring Stadsgraven og ind i en Smøge mellem Ha-
verne. Dér, i den samme Smøge, saa han Slotsfogden, Johan Waltpurger,
gaa foran sig med Kappe og Kaarde. Han gik ind i et Hus noget
foran Sperling, og straks kom Dinas Moder ud i Døren og vinkede til
Sperling, at han ikke maatte komme nærmere. Saa meget forstod han
da af hendes Fagter, hvorfor han vendte om og gik tilbage op ])aa
Nørre Vold ved Porten, hvorfra han kunde overse Broen udenfor. Og
det varede da heller ikke længe, for Slotsfogden kom med Dina, gik
gennem Porten med hende og ned ad Norregade.

Det var denne Vandring ned ad Nørregade og gennem «Strøget»,
til Porthuset ved Hojbro, hvor hun blev sat fast, som forst vakte Køben-
havnernes Opmærksomhed for Sagen.

Der var Mester Simon Hennings, Kapellan ved Petri Kirke, som
altid var saa nidkær og hvas i sine Ord og stadig vilde holde Prækner
paa Raadstuen, hvormeget Dr. Sperling saa trak ham i Kjolen. Han
var af Sjællands Biskop Jesper Brochmann — der ikke var Ulfeld god —
bleven beskyldt for at have bragt Dinas Barn hemmeligt af Vejen. Det
laa nok puttet ned i et Hul paa Petri Kirkegaard. Men Byfoged Klaus
Ravn var saa heldig, ved Hjælp af en af Dinas Nabokoner, at finde
Liget nedlagt i en anden Barnekiste paa den nye Kirkegaard (omtrent
mellem Frederiksborggade, Gotersgade og Rømersgade). Og der var
Dina's Prokurator, en durkdreven Skælm, som hed Bernt Vogt, men som
vilde være latinsk og kaldte sig Bernardus, hvem Mester Simon stadig
gjorde Gæk med. Særlig hans latiniserede Navn spottede han og udtalte
det drævende og slæbende Ber-n ar-dus.

Ulfeld blev frikendt for Raadstueretten, men han fandt ikke, at han
havde faaet Oprejsning nok, ved at Dina domtes til Døden. Og han
vilde søge at ramme dem, der stod bagved. Han indankede Sagen
for Herredagen, og her foregik da et af de mest bevægede Optrin i
det store farverige Drama. Her for Rigens Raad og gode Mænd fremstod
Rigshovmesteren og hans Frøken, alle hans Brodre og deres Hustruer og
mange fjerne og nære Slægtninge, med Guldkæder og i Silkeklæder, og
mødtes for Skranken med Oberst Jørgen Walter og Dina, «der blussede
af spansk Vin og Sminke ». Hun stillede sig straks med frækt Ansigt
tæt hen ved Siden af Ulfeld ; men de Herrer Rigens Raader, der var i
Slægt med ham, rejste sig fra deres Sæder og sluttede sig til ham.

249

Herredagsskriveren oplæste alle Akterne i den vidtløftige Sag, og da det
kom til Omtalen af Uina's Barn, slog hun Hr. Rigens Hovmester for
Brystet og sagde højt: «l)u est min Barnefader!*

Der var vel dem, som dette gjorde Indtryk paa, til Trods for, at
Ulfeld var fuldstændig frikendt og Dina's Løgnagtighed var bleven klart
bevist. Men der kom et lille Efterspil. Da Dokumenterne fra begge Sider
var læst op, blev Parterne vist ud, og Dommerne begyndte at raad-
slaa. Dina sad paa en Bænk ude hos Drabanterne, og Walter, der havde
gaaet op og ned, gik pludselig og ubemærket ud. Straks efter kom en ung
Adelsmand og spurgte efter ham: Jørgen Walter, hvor er Jørgen Walter?
og raabte med et med høj Røst: Han er borte, Walter er borte! Da
Dina hørte det, blev der en Jammer. Hun kaldte ham en letfærdig
Skælm, der havde bedraget hende og nu lod hende i Stikken. Og ved
det genoptagne Forhør tilstod hun nu alt. Walter vilde imidlertid stadig
lyve sig fra Kendskabet til Dina og erklærede, at han aldrig havde søgt
Seng med hende. Men da faldt Dina's lille 13 Aars Datter af sig selv
ham i Talen: «Hvad? laa I ikke i Sengen hos Moder, dengang Pæ-
rerne var modner Og I lovede mig nogle og gav mig mgen.» Over
hvilken barnlige, enfoldige Tale alle maatte le.

Alt dette foregik d. 3. Juli og endte med, at Dina for sine falske
Beskyldninger blev dømt til, at hendes Hoved skulde afhugges og sættes
paa en Stage ved Vejen uden for Staden og hendes Krop nedgraves
underneden i Jorden.

Den Ilte Juli, som var en Torsdag, tidlig om Morgenen skyndte
Folk sig ned paa Slotspladsen for at se Dina blive henrettet. Blokken
var som sædvanlig stillet op imellem Børsrampen og Slottet, og blandt
dem, der stod i første Række ved Rækværket, der var slaaet op for at
holde Folk i Afstand, var Dr. Otto Sperling med sin lille Datter Anna
paa Armen. Da Dina blev fort ud fra Blaataarn, kendtes det paa
hende, at Slotsfogden ikke havde sparet paa den spanske Vin. Hun
snakkede uafladeligt og med lallende Tunge, viste ingen Andagt og
hørte kun lidet paa, hvad Præsten sagde. Hun ventede, fortælles der,
til det sidste at blive benaadet, gik og saa op til Kongens Vindue og
snakkede en hel Del ud i Luften. Men da hun saa Ulfeids Skriver
Kjeld Friis og Hr. Simon, fik hendes Tanker et bestemt Maal, og hun
sagde truende til dem paa sin Holstensk, at hun skulde anklage dem
for Guds strenge Domstol. « Omsider, efter megen Snakken, maatte hun
knæle ned. Men efterdi hun holdt Halsen og Hovedet noget lavt,

25°

traadte Eoddelknægten hen til hende og greb fat i hendes Næse med
to Fingre for at rette hendes Hals noget op. Og da tøvede Bøddelen
heller ikke, men huggede hendes Hoved af under sin Knægts Arm.»

Dermed troede Københavnerne, at den Sag var forbi, men det var
kun Forspillet. Selv om Korfits Ulfeld var gaaet ud af Sagen som
Sejrherre, folte han sig dog ikke rolig. Thi han havde ikke paa alle
Punkter saa god en Samvittighed som i Giftsagen. Der var noget ved
hans Embedsførelse, han nodig vilde have frem. Nys var hans Svoger,
Hannibal Sehested, faldet for Anklage for Uredelighed, og der gik kun
en Dag eller to efter Dina's Henrettelse, for han hørte, at der forberedtes
en lignende Anklage mod ham. Og saa tog han og hans Hustru den
endelige Beslutning, som alt længe havde været overvejet, — allerede i
Begyndelsen af Sagen med Dina havde han lejet et hollandsk Skib, som
for alle Tilfældes Skyld laa i Sundet, — og som blev saa skæbnesvanger
for dem begge, at unddrage sig Anklagen ved at flygte- Thi det var
en Flugt. I al Hemmelighed, medforende Juveler, Smykker og andre
let handelige Kostbarheder samt deres ældste Son og Datter, kørte Ul-
feld og Leonora Christine om Aftenen d. 14. Juli ud gennem ny Øster-
port, hvortil han selv havde Nøglen, over hans Len Hørsholm og op
til Hammermollen, hvor Hollænderen laa. Her gik de om Bord og
sejlede lige til Holland.

Men da Rigshovmesteren var borte, fik hans Fjender frit Spil.
Man fortalte straks, at Dina var bleven uskyldig henrettet, thi mange
havde set et stærkt Lysskin over Stedet, hvor hun var gravet ned. Og
Københavnerne strømmede i store Skarer ud til Galgen uden for
Vester Port.

Det var uden Tvivl paa dette Tidspunkt, at der dukkede en Historie
op om en mærkelig Profeti, der var funden udi en gammel Munkebog
i Esrom Kloster Ao. 1560 af den vidt berømte Matematikus Tyge
Brahe. Den fortalte i Tegn og Tal, der var let gennemskuelig for
lærde Folk, at «i65i da skal det undertrykte Danmark, efter at Ulvene,
som det forstyrrede, er udryddede og udslettede, komme til sin forrige
Salighed og høje Stand igen og give een Mand Regimentet over, hvilken
Visdom højligen elsker; da samme skal gøre og mage det snarligen saa,
at du skal nyde og erlange mange yndelige og glædelige Dage.»

For Kobenhavns Borgere var « Ulvene s ikke blot Symbolet for
Korfits Ulfeld og det hele Svogerparti, der i ham havde haft sin mest
fremragende Repræsentant, men tillige for hans og dette Partis be-

251

stemte Modstandere, den øvrige Adel. Yor Borgerne var der ingen For-
skel, for dem var begge Partier lige ubehagelige. Under den alminde-
lige Fattigdom, som havde hersket i Landet før og efter den gamle
Konges Død, under den næsten fuldstændige Standsning af Handel og
Stilstand i Næringslivet, hvilket mærkedes mest i København, tog Ade-
lens mange F"orrettigheder sig dobbelt stodende ud. Rigsraadet ind-
skrænkede sig til, paa Foranledning af Kongen, at drøfte, hvorvidt man
kunde skaffe Kobenhavn nogen Fremgang ved at benaade den fremfor
andre Købstæder med særlige Friheder, men tog intet Hensyn til Magi-
stratens Onske om at indlemme Christianshavn i Byen eller til at give
Købmænd og Haandværkere Lavsret og sikre Borgerne mod overdreven
Indkvartering.

Uviljen mod Adelen og Rigsraadet voksede, og Magistraten tog sig
af Borgernes Sag, da der i 1650 paalagdes dem yderligere Byrder. Og
den tog sig af dem med djærve Ord, der ikke kunde misforstaas. Disse
Paalæg var mod kristelig Billighed, skrev den i en Forestilling til Rigs-
raadet, og udtalte dristigt, «at de som mest havde, burde mest give».
Saadan var det høje Rigsraad ikke vant til at blive tiltalt af ufri Mænd;
det fandt det dog mest bekvemt i de haarde Tider at «temporisere» og gaa
frem med største Lemfældighed, og Statholderen Joachim Gersdorf maatte
underhandle med Borgmestrene, af hvilke Hans Nansen var den mest
fremragende, om at komme med en ny Forestilling; den kunde gerne
indeholde de samme Fordringer, men maatte være affattet i en mere
sømmelig Tone. Tillige maatte Borgmestrene møde paa Slottet og
modtage en Røffel af Kongen i Kanslerens og Statholderens Nærværelse,
thi det kunde ikke gaa an, at Borgmestre og Raad «med saadan skarp
Stil bestyrkede Almuen i saadant». Men Kongen lod straks efter Borg-
mestrene vide, at han havde været nødt til at handle, som han gjorde;
og at han ikke var dem imod, fik de Sikkerhed for snart efter ved at
faa en ret betydelig aarlig Levering af Korn fra Provianthuset som Til-
læg til deres Løn.

Der var al Grund for Rigsraadet til at gaa frem med Lemfældighed
over for Borgerskabet, thi man kunde ikke vide, hvad Dag der blev
Brug for dets Tjeneste. Det var urolige Tider: Holland, Danmarks
nære Forbundsfælle, var i Krig med England; i Kobenhavn nærede man
den største Frygt for et Angreb fra Sverige, og Byen var saa lidt for-
beredt paa et Angreb som vel muligt.

Da Christian IV i 1629 lod grave en Grøft og lægge et Dige fra

252

Norre Port til St. Anne Bro, afstak han kun CJrænserne for det udvidede
København. Denne Groft og dette Dige var — sorn det giver sig selv i
Ordene — ikke en Grav og en Vold, som kunde yde Byen et Værn.
Han satte straks al Kraft ind paa « Bygningen ved St. Anne», hvis
Hovedværk efterhaanden formede sig til »Skansen ved St. Anne», det
nuværende Kastel. Da den nye, ikke synderlig bebyggede Del af Byen
saaledes ikke var befæstet, blev de gamle Volde ikke opgivne, og det
var først i Slutningen af Christian IV's Regering, da der blev taget fat
med Kraft paa det nye Værk fra Nørre Port forbi Rosenborg og til
Kastellet, efter at Axel Urup havde faaet Tilsyn med Arbejderne
paa Befæstningen, at de gamle Volde til Dels blev overflødige. Men
ogsaa kun til Dels; thi uagtet Frederik III med stor Energi tog sig af
Befæstningssagen, var Kobenhavns Værn dog endnu i 1658, da Fjenden
gik mod Byen, ikke videre, end at det maa betegnes som meget ufuld-
komment.

Den gamle Norre Port blev 1656 flyttet fra sin Plads i Knækket af
Volden — som man kan følge endnu i Husrækken paa Nørre Torv —
ud for Nørregade hen i den nye mere lige Voldlinie ud for Frederiks-
borggade. Denne Gade var den forste af de nye Gader; den blev
anlagt som Fortsættelse af Lille Købmagergade og optog i sin yderste
Del Mikkel Vibes Gade fra venstre Side. Til højre blev Rosenborggade
ført hen til Gotersgade. Aabenraa blev forlænget ud til Volden; det
yderste Stykke fik senere Navnet Tornebuskegade. Slippen hørte op at
være en Slip (d. v. s. en Sækkegade) og forlængedes lige som de Gader,
der havde mundet ud i den gamle Voldgade — ■ endnu ved Midten af
det 18. Aarhundrede kaldtes Brøndstræde og dens Fortsættelse langs de
Fattiges Sjæleboder (Møntergade Nr. 31): Bag Volden. 1 Møntergade
og Regnegade spores endnu tydeligt Stedet, hvortil Gadernes gamle Hus-
linie har gaaet.

Lodret paa den nye Voldlinie fra Nørre Port mod Øst, et Stykke
ned over den gamle Vold, blev nuværende Gotersgade anlagt. Paa Grund
af dens Anlæg paa den gamle Bys Befæstning kom den til at danne
Skellet mellem den ny og den gamle By. Og ved den her for første
Gang genemførte lige Gade-Linie viser den sig straks paa Kortet som
Grænsen mellem Gammel og Ny København, mellem den gamle snævre
By med de krumme og smalle, men maleriske Gader og den ny i al sin
Retlinethed kedelige By.

Christian IV havde paa anden Maade søgt at løse den Opgave at

253

knytte det nye uden for Voldene opvoksende Kobenhavn til det gamle.
Han synes at have planlagt Anlæget af en Del nye Gader, der skulde
udstraale fra en rund Plads som Centrum, en Plads, der skulde have
haft sin Plads imellem Rosenborg og det projekterede Slot inden for
St. Anne Bro. Da dette blev opgivet, faldt ogsaa det projekterede
Gadeanlæg, og den tidligere Bebyggelse blev fortsat langs de gamle Veje,

Den Collinske (Rebolledo'ske) Gaard mod St Strandstræde i Fyrrerne af dette Aarhundiede.

«den gamle Adelvej » Helsingorsvejen, som endnu spores i Helsingorsgade,
den nye Adelvej eller '<den store Stenbro » (Skraagaden gennem Nyboder),
• St. Anne Stræde » langs nuv. St. Kongensgade) og Lille og St. Strand-
stræde, hvor den spanske Gesandt, Grev Rebolledo, havde sit « Landsted ».
En dominerende Stilling herude indtog det Byen nærmest liggende
Hus, der laa mellem «Den store Stenbro » og «St. Anne Stræde » med
Gavlene ud til disse to Gader (med Skraagavle til dem begge) og l^K^-aden ud
til Pladsen foran, hvor de to Veje stødte sammen. Man har længe vidst,

254

at Admiralens Gaard maatte være at søge paa disse Kanter, den Byen
nærmeste Del af Nyboder. Men det er forst ganske nylig lykkedes Hr. stud.
mag. Chr. Axel Jensen at paavise, at den gamle Gaard, som laa bag Huset
Nr. 21 i St. Kongensgade og blev nedrevet i 1899, var den gamle Admirals-
gaard, planlagt af Christian IV og opfort umiddelbart efter hans Død.
Gamle Øster Port blev, som meddelt, nedrevet i 1647, og kort efter
paabegyndtes Sløjfningen af Volden. Graven blev opfyldt inden for den
foran omtalte store murede Kam, omtrent under det kgl. Teaters Fagade,
saaledes at Resten vedligeholdtes som en Kanal fra Borsgraven op til
Kammen, som en særlig Afgrænsning mellem Bremerholm og Staden

en Afgrænsning, som Ilden i
1795 desværre ikke respekte
rede, og som først blev til-
kastet i 1864. Broen og det
yderste Porttaarn, der stod
omtrent midt imellem «Hesten»
og Teatret, blev nedbrudt. Da
Arbejdet stod længe paa, laa
den hele Plads, der allerede
af Christian IV var udset til
Torv, om end i en anden
Skikkelse end nu, lang Tid
hen i et ufremkommeligt Ufore.
Københavnerne fandt derfor
paa den spøgefulde Betegnelse
« Hallands Aas» for det ufar-
bare Terrain, idet denne Højde-
rygning var bekendt for sin
Ufremkommelighed; men dette var kun en daglig dags Betegnelse
Officielt hed Pladsen, Torvet, det nye Ostertorv, det nye Torv. Da
Betegnelsen Kongetorv opkom i det første Aar af Christian V's Re-
gering smeltede de gamle og den nye naturlige Betegnelse sammen til
det i Virkeligheden meningsløse Navn Kongens Nytorv, thi der var intet
Kongens Gammeltorv at sætte op i Modsætning dertil.

Allerede 1650 havde Frederik III sin Byggeplan færdig, og fra Be-
gyndelsen af Maj gik det rask med Udstedelsen af Skøder paa Bygge-
grundene i den nye Del af Byen. Alle Gader skulde udgaa fra Goters-
gade, eller som den hed oprindelig Ny Kongensgade, under en ret

Gnard-Interior fra den Collinske Gaard (ud mod
Bredgade Xr. 2).

255

Vinkel, og Tværgaderne paa disse skulde være parallele indbyrdes og
med Ny Kongensgade. Kystlinien fra Enden af den lange Reberbane
paa Bremerholm og ud til Toldboden skulde reguleres og en Kanal
skulde udgraves inden for den, saa at der fremkom en lang, smal Plads
(Dæmning eller Dam), ved hvilken Skibene skulde kunne ligge og losse
paa begge Sider, inde i Kanalen og udenfor i Havnen. Denne aflange
Dæmning skulde deles ved en Tværkanal, der fortes op langs det
nederste Stykke af P'redericiagade, hvor der inden for St. Anne Bro var
et langt smalt Vandløb, et Af-
løb, dels fra Fiskeparkerne i
Kongens Have, dels fra Sorte-
damsøen. Den lange smalle
Dæmning blev derved delt i
Kongens Dam og Dronningens
Dam (yderst mod Toldboden)
ligesom Kanalen blev delt i en
større indre Del, Kongens Ka-
nal, og en mindre ydre, Dron-
ningens Kanal.

Valget af de nye Gade-
navne viser, at Tanker om For-
holdet mellem Kongen og Rigets
Stænder allerede da gærede i
Frederik IIl's Sind. Gaden nær-
mest Kanalerne, omtrent den
nuværende Amaliegade, skulde
kaldes Danmarksgade ; derefter

korn Norgesgade, et Navn man Den vestlige Del af Admiralsgaarden ved .den store

dl 1 1. Stenbro«, nedrevet i i8qq.

nu kan hore an\endt paa

Bredgade, som indtager dens

Plads. Midt for Torvet udgik Vendersgade, fra Hjornet Gotersgade (nu
St. Kongensgade). Paa den anden Side Tværkanalen kaldtes disse Ga-
ders Fortsættelse Slesvigsgade, Holstensgade, Stormarnsgade og Ditmar-
skensgade, og uden for dem laa Torvene Danmarks Torv, Norges Torv
o. s. V. Borgergade og Adelgade ligger endnu paa samme Sted, Herregade
skulde gaa, hvor nu Kronprinsessegade gaar, og Kongens Have blev
gennetnskaaret af Rigensgade. Tværs over alle disse Gader gik Kongens-
gade, Dronningensgade og Prinsensgade.

256

Det var altsaa fra Kongens Titel: Konge af Danmark og Norge,
de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig o. s. v. samt fra Betegnel-
serne paa Rigets Stænder, at disse Gadenavne var taget. Finest var
det ned mod Kanalen, hvor det nye planlagte kongelige Slot skulde
rejses, naar der blev Raad dertil. Paa den anden Side laa kgl. Maje-
stæts Lystslot og Have, og nærmest dette lagde man Rigensgade, Herre-
gade og Adelgade.

Det gik rask nok med Udskødningen af Grunde i den nye Bydel.
Kongen lovede Friheder og Lettelser til alle, der vilde bygge herude.
Men med selve Bebyggelsen gik det smaat. Og trods de strenge Paa-
bud om de nye Gaders Anlæg og Ordrer til at afbryde ældre Byg-
ninger, forsvandt de gamle Skraagader dog ikke, ligesom flere af de
planlagte ny ikke kom til Udforelse. Strandstræderne vedblev at bestaa,
Helsingørsvejen holder endnu Stand i sin sidste Stump, Helsingorsgade,
hvorimod den «Den store Stenbro » langt om længe maatte bukke under.
Den gamle Bredegade holdt sig i lang Tid endnu, og da den endelig
blev lukket inde af den nye, fornemmere Norgesgade, hævdede den dog
sin Livskraft, idet den paatvang denne sit Navn, og det har trodset alt.
Derimod blev — da den endelige Bebyggelse efter 1662 blev udført
med Riises Ændringer ■ — hverken de oprindelig planlagte Kongens og
Dronningens Kanaler eller Dæmninger til noget, lige saa lidt som Dan-
marks eller Vendersgade eller Prinsens Kanal og de Nord for denne
paatænkte Gade- og Torveanlæg. Rigensgades sydlige Del, gennem
Kongens Have blev ikke udfort. Den Gade, der var paatænkt som
Herregade, saa forst Lyset i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede som
Kronprinsessegade, og vil forst i Begyndelsen af det 20de faa sin for
250 Aar siden planlagte Fortsættelse ud gennem Nyboder. Af den i
den første Byggeplan paatænkte Prinsensgade findes endnu det lille, forst
bebyggede Stykke mellem Adelgade og Borgergade. Dronningens Tvær-
gade hører til det senere Anlæg og falder heller ikke sammen med den
projekterede Dronningens Gade.

Til Trods for den betydelige LIdvidelse Byen havde faaet, var den
dog lige usund endnu og lige prisgiven smitsomme Sygdomme. I Ja-
nuar Maaned 1654 blev der med en Rejsende om Bord paa et Skib,
som kom fra Danzig, bragt en ødelæggende Byldepest til Staden. Den
greb saadan om sig, at Herredagen maatte aflyses, Markeder og Torve-
dage ophøre, og da Sygdommen var paa sit højeste, døde der omtrent
600 Mennesker om Ugen. Henved en Tredjedel af Befolkningen bort-

257

reves. Og saa stærkt ryddede denne Fest op ogsaa uden for Byen, at
man i det følgende Aar, da Frederik Ill's ældste Søn, Prins Christian,
blev hyldet, — det var den sidste Kongehyldning, der fandt Sted i
Kobenhavn — maatte lade Mandskabet, der var indkaldt fra Køben-
havns Len for at arbejde paa Befæstningen, drage hjem i Hostens Tid.
Thi der var faldet saa mange fra Aaret forud, at der Ingen var til at
bjærge Sæden.

Det var dog ikke
denne enkelte Udsættelse
af Befæstningsarbejdet,
men gammel dansk Slen-
drian og letsindig Sorg-
løshed, der var Skyld i,
at København laa hen
som en næsten aaben
By, da Frederik 111 i
Juni 1657 udstedte den
ubesindige Krigserklæ-
ring mod Sverige.

Der var bleven ørt
betydelige Krige i de om-
trent 120 Aar, der var
forløbet, siden Køben-
havn sidst havde set en
Fjende uden for sine
Volde. Da Krigen be-
gyndte, har vel de Fleste
i Hovedstaden tænkt sig,
at den vilde blive fort,
hvor Svenskerne var, nede

i Tyskland eller i Holsten, hvor kgl. Majestæt havde sendt sine Tropper
hen, og i alt Fald havde man nu en Fæstning i Jylland, Frederiksodde,
siden Fredericia, som nok skulde standse Fjenden. Men Frederiksodde var
uheldigvis ikke bleven ganske færdig og blev erobret af Svenskekongen
Carl Gustav i en Haandevending. Det kunde aldrig være gaaet rigtigt
til, og det var naturligvis som sædvanligt de adelige Befalingsmænd,
der ikke havde været deres Post voksne. Den længe ulmende For-
bitrelse mod Adelen gav sig Luft i Opslag paa Kirkedore og Husdøre i

17

. 1'

' ^^^^Ri^^^^B

t /

^I^^^^Bk- M^

h L

m. i

'q^. . _^^^W

'^^H^

i^nv

; ^^

'm

. .^^

Hi

Rentemester Henrik Muller.

Kobenhavn, der indeholdt Beskyldninger mod Adelen og Rigsraaderne
for Fejhed, Uduelighed og Forræderi. Og Nidviser mod Adelen var i
hine Dage paa alles Læber.

Dog der var vel ingen Fare for at faa Svensken nær paa Livet.
Thi hvordan skulde han komme over Store Bælt, naar vore Orlogsmænd
passede paa? Om man nu havde haft gamle Kong Christian! Men
man havde hans Søn, den 27aarige Generalløjtnant Ulrik Christian Gyl-
denløve. Han blev iligst sendt til Fyn og satte sit Helbred og sine
Kræfter til under sit rastløse Arbejde paa at kunne mode Fjendens
Angreb.

Men Danmarks Ydmygelse var besluttet i Gudernes Raad. I de
samme Dage, som Frosten slog Bro over Vandene, saa Carl Gustav
kunde gaa over Isen til Sjælland, blev Ulrik Christian kastet paa Syge-
lejet. Da han fik Mælding om, at Carl Gustav d. 30. Januar drog frem
over Isen, lod han sig fra Sengen bære ud paa sin Hest for at føre
sine Folk mod Fjenden. Men Kræfterne slog ikke til, og d. 11. Februar
stod Carl Gustav i Vordingborg paa Sjællands Jord; to Dage senere
i Koge.

I Kobenhavn var der straks efter Frederiksoddes Fald bleven taget
fat paa Befæstningsarbejdet. Voldene var endnu ikke færdige, særlig ikke
«det nye Værk» fra Nørre Port om ad Rosenborg; man kunde ikke
lade Vandet løbe i Gravene, da de tidligere omtalte Kamme, ved Hjælp
af hvilke Vandet blev holdt i passende Højde, ikke var muret op, og
uden for Norre- og Øster-Port havde man ingen Bro over Graven, men
en Dæmning, der tjente som Kørevej.

Den haarde Frost blev Carl Gustav en bedre Forbundsfælle end
nogen Stormagt paa Jorden. Den slog Bro over Vandene for ham,
og samtidig hindrede den Københavns Borgere i at forbedre Værnet om
deres By. Jorden var haard at grave i, og dog skulde Voldene gøres
højere. Naa, man kunde hjælpe sig med at hugge Palissader til og
sætte op, det blev ganske vist ikke stort andet end en Gentagelse af
den gamle Plankebefæstning; galt var det ogsaa med Kammene i Gra-
vene, thi det var ikke til at mure i den Kulde. Det meste af Skoven
ved Skovshoved blev fældet til Gavntommer og Brænde, og der va.i
fuldt op at gøre med Proviantering og Indkvartering, med Indrettelse
af Vagthold og Eksercits af de uøvede Folk.

I hvor høj Grad Byen var truet, blev forst klart, da man i de
første Dage af Februar fik den overraskende og forfærdende Nyhed, at

259

Svenskekongen var gaaet over Isen til Fyn og derfra videre til Lolland
og Falster. Nu gjaldt det. Bønderne fra Omegnen flyttede ind med deres
Gods og Kvæg for at søge Ly bag Voldene. Trods alle Anstrengelser
for at skaffe Proviant blev Byen kun daarlig forsynet med Levnedsmidler
og med Brænde. Og dog maatte der kaldes saa meget Mandskab til
den, som man paa
nogen Maade kunde
faa fat paa. Der blev
gjort Anstalter til at
at opbrænde Forstæ-
derne uden for Portene,
saa snart Fjenden nær-
mede sig, men fore-
løbig var man optaget
af at bjærge der ude
fra ind til Byen alt, hvad
der kunde bruges. Den
strenge Kulde bidrog
ogsaa til at nedtrykke
Polk. Harmen over for
Adelen og Misfornøjel-
sen med Styrelsen gav
sig Luft paa alle Maa-
der. Urolige Hoveder
— særlig en af det
Slags, som de «udi
Fngelland kalder Qvæ-
chers->> — begyndte «at
spargere adskilligt for-
argeligt« og bidrog til
at gøre Ophidselsen
endnu større.

København skulde blive sparet for en Belejring dengang. Men stor
blev Forbitrelsen, da Befolkningen fik at vide, med hvor tunge Ofre Fre-
den maatte købes. General Trampe tilbod at gøre et Udfald med 4000
Mand og slaa Svenskerne tilbage, men derpaa turde Frederik III ikke
indlade sig, og i Roskilde den 28. Februar underskreves de ydmygende
Fredsbetingelser, hvortil der var blevet gjort indkast ved Underhandlinger i

17*

Carl den Xde Gustav.

26o

Høje Tostrup, og ved hvilke Danmark bl. a. mistede Provinserne Øst
for Sundet.

Den Tid, der fulgte efter Freden, blev saa optaget af Arbejde paa
at fyldestgøre den sejrrige Fjendes Fordringer, at Regeringen ikke var i
Stand til at tænke paa sit eget, hvor stor Betydning det end kunde
have for Landets Fremtid, og der blev inden August Maaned intet
væsentligt gjort for at forbedre Københavns Befæstning.

Endnu umiddelbart for Fjendens Genkomst beskrives den i føl-
gende Ord: «Her var paa den ene Side nogle nylig begyndte og ufor-
færdigede Volde og Grave, mangesteds tørre og mestendels ikke Vand
udi dennem over en Mands Knæ, mangesteds intet Brystværk, og hvor

-^^-^ —

"fi f 'i^

Den Grønbechske Gaard (Xr. 14) bag Eorsen. Nedrevet 1867.

der var Brystværk, var de ikke saa høje som de skulde være for Benene,
ingen Batteri, ikke en Stormpæl og ej heller Palissader, saa dersom Gud
ikke synderlig havde holdt Svensken tilbage og hindret hannem hans
Forsæt og Løb, maatte han ved den ene Side af Byen med alt sit
Rytteri over Volde og Grave redet, og paa den anden Side med Sol-
dater og Folk lettelig have bestormet og opsteget den første Nat eller
Dag, han ankom, og ikke troligt nogen skulde knystet imod hannera,
om han saaledes vilde faret i en Hast og ikke længe raadført og be-
spurgt sig. »

Og den Mangel paa Enighed, der herskede blandt Beboerne inden
for disse skrøbelige Volde, gjorde disse endnu mindre værdifulde. Adelen

26 1

harmedes over Krigens Udfald og over Fjenaens Ophold i Landet, der
gik ud over dens Godser, og lagde Skylden paa Kongen og Borger-
standen, som ikke længer vilde respektere dens gamle, nedarvede Rettig-
heder. Allerede i Februar 1658 havde Frederik III for at opmuntre
Københavns Borgere lovet at give deres By forbedrede Privilegier, og
i Juni indgav en Mængde af Byens mest fremragende Borgere et An-
dragende til Kongen om storre Frihed og forbedrede Forhold for Byen.
Men inden der kom Svar derpaa, stod Fjenden atter for Døren.

Carl Gustav havde besluttet at gøre det af med Danmark og til
atter at gaa imod København, Landets Hoved. Han havde io set i
F^ebruar, hvor lidet de Danske var forberedte paa en pludselig Visit og

Boldthuset. Til hojre Løngangen over til Slottet.

hvor hurtigt de faldt til Foje. Det hele vilde være klappet og klart i
Løbet af faa Dage, thi nu agtede han at gaa lige paa.

Medens Carl Gustav de første Dage af August i Kiel lagde Haand
paa Forberedelserne til Togtet, der angaves at gælde Polen og at
skulle gaa til Danzig, gik hans dygtige Ingeniørofificer, Erik Dahlberg,
i København og bandede. Thi Ulrik Christian Gyldenløve og Frederik
Ahlefeldt vilde med Djæ\elens Vold og Magt tilbringe hvert Minut
paa Dagen med en saa udmærket Mand. Og det var slet ikke
Meningen. Han var kommen til Kobenhavn 30. Juli i al Hemmelighed
for at tale med et Par andre svenske Ingeniører, der havde opholdt sig
her i nogle Maaneder, i Forklædning som Tjenere og havde optaget

262

Kort over Byen og Befæstningen. Men Erik Dahlberg var straks bleven
kendt; de to nævnte Adelsmænd var ikke i Tvivl, at han var kommen
for at spejde og var i den Anledning saa behagelige imod ham, at
han ikke kunde slippe bort, men maatte drikke med dem baade tidligt
og silde. Han fandt kun Lejlighed til tildels at fuldføre sit Forsæt om
Morgenen, medens hans Værter sov Rusen ud. Og da de om Aftenen
5. August tog Afsked med ham ved et sidste Bæger uden for Vester
Port, anede de ikke, at deres bortdragende svenske Bror medforte alle
de farlige Planer og Kort paa sit Bryst. Og det vilde sikkert have
ærgret dem begge umaadeligt, om de havde anet, at der kun skulde
være knækket Halsen paa et Par Flasker til, for at faa Svenskeren til
at snakke over sig og røbe sin Hemmelighed.

To Dage senere, da Carl Gustav var gaaet i Land i Korsør, fik
han de samme Papirer overrakt og blev mere end nogensinde bestyrket i
sin Hensigt, at tage Byen ved Overrumpling og gaa lige paa. Gravene
vare flere Steder torre, Voldene forfaldne og kun besatte med 6 Stkr.
Skyts, — man saa tydeligt paa Kortet, hvorledes alt forholdt sig — og
400 Ryttere foruden et Par Kompagnier Fodfolk var alt, hvad der i Byen
fandtes af Garnison. Han behøvede knap at drage Sværdet af Skeden
for at diktere den Fred, der skulde udslette Danmarks gamle Rige af
Nationernes Tal.

Lørdag 7. August om Morgenen tidligt var Carl Gustav gaaet i
Land i Korsør uden at mode Modstand. Forst efter Middag, Søndagen 8.
naaede Rygtet om, at en stor svensk Hær var gaaet i Land et eller
andet Sted paa Kysten, til København, og i et Nu lød det fra Mund til
Mund paa Slottet og i Fattigboder, paa Tor\- og Stræde, inde i Kir-
kerne, hvor Gudstjenesten afbrødes og Salmesangen gik i Staa, alle Vegne
med Raseri og Forfærdelse: Sven.skerne kommer.

Og som et nyt Rædselsbudskab kom der med ridende Mænd fru
Amager Mælding om, at en svensk Flaade Syd fra styrede op mod Byen.

Søndagsstilheden blev med et afbrudt af støjende Larm og travl
Virksomhed. Vogne kom paa en Gang frem og jog af Sted i alle
Retninger efter Tømmer, c-hvor det saa var at finde » ; langs Ostervold,
hvor der var mange store Huller i Volden, samledes som ved et Trylle-
slag Tømmermestre og Svende og Saven sang og Oksen klang og Palis-
sader huggedes til og rejstes. Ude i Havnen jog Baade frem og tilbage
og under Opsang haledes Orlogsskibene ind paa skudsikre Steder. Men

263

ude fra Forstæderne begyndte de stakkels Folk for anden Gang i Aarets
Løb at flytte deres fattige Gods ind til Byen,

Der var vel dern, der lod Hænderne synke og sagde: hvad kan
det nytte at gøre Modstand mod en saa overlegen Fjende^ Men der
var heldigvis ogsaa andre, der ikke gav sig til at raisonnere over
Eetimeligheden af at gøre Modstand, men som ikke kunde tænke sig at

Kobenhavnsk loteriur fra 1654.

leve uden at have gjort alt, hvad menneskeligt muligt var og sat Livet
paa Spil for at værge Friheden og Landets Selvstændighed. Endnu
samme Aften sad den støtte Vesterjyde, kgl. Renteskriver Jens Lassen,
i Vagtstuen foran Slottet og forte et Opraab til sine Medborgere i
Pennen. Nu er det Tid at vise, at vi er danske Mænd og ikke van-
slægtede. Er der ogsaa kun ringe Haab om Sejr, maa dog Frygten
for at blive underkuede drive os til at forsvare os, det bedste vi for-

_^64

maar, at vi kan erhverve os samme ærefulde Navn som vore Forfædre
og lade det uplettet gaa i Arv til vore Børn og Børnebørns Børn. Men
det var ikke nok, skrev han videre, selv at gaa Fjenden under Øjne
med Kækhed. Man maatte ogsaa skafte Midler til at hverve Folk
dertil.

Og som en praktisk Mand gik Jens Lassen i Spidsen og tegnede
sig for 50 Soldater, som han selv paatog sig at hverve og underholde,
saa længe Krigen varede, og andre fulgte straks hans Eksempel.

Jens Lassens Opraab til sine Landsmænd er det første Udtryk af
den borgerlige Selvstændighedsfølelse. For havde det været Adelens
Forrettighed at forsvare Landet — derfor havde den jo sin høje Stilling,
bar gyldne Kæder og Vaabenskjold, — nu viser det sig, at den jævne
Borger har lige saa højt et Sind, og det skal snart vise sig igen.

Straks efter at Rygterne om Fjendens Nærmelse var kommet til
Byen, traadte Rigsraadet sammen paa Slottet til Forhandling. Ogsaa
her gjorde Modløsheden sig gældende, særlig paa Grund af Befæstningens
store og aabenbare Mangler og Byens ringe Forsyning med Levneds-
midler. Høsten stod for Døren, og intet var indhøstet; Sæden, der stod
paa Marken, vilde kun komme Fjenden til gode. Brænde, Brød og Korn
vilde der snart blive Mangel paa, og det var ikke let at se, hvorledes
der paa den Tid af Aaret skulde skaffes Mad til saa mange Munde.
Thi Garnisonen var vel kun en 400 Mand, men for hver af disse Dage,
der gik hen, inden Byen blev indesluttet, strømmede der Flygtninge
til den. København selv talte inden Fredsbruddet en 28 — 30,000 Sjæle.

Men Harmen over Svenskekongens Fredsbrud, og Tanken om,
hvordan Fremtiden vilde blive for danske Mænd under en saadan Herre,
hvilken uudholdelig Ydmygelse det vilde være at se det gamle fædrene
Rige som en Provins af Sverige, bragte det langsomme danske Blod i
Kog. Nej, saa skulde man da prøve et Tag forst ! Og da Kongen
erklærede, at han ikke agtede at gaa ind paa det Forslag, der var
stillet ham, at flygte bort til Norge eller til Holland, men at han vilde
do i sin Rede, frembrød pludselig Forstaaelsen hos alle Københavnere
af, at nu gjaldt det at værne denne Rede, der ogsaa var deres, og som
rummede alt, hvad kært og gammelt var, tillige med Hustru og Børn,
Syge og Hjælpeløse mod Svenskekongens vilde rovlystne Horder.

Da han d. 11. August tidligt paa Formiddagen ad Roskildevejen
red op paa Toppen af Valby Bakke, saa han et Syn, der paa én Gang
kastede Uro og Tvivl i hans sejrssikre Sind. Fra Forstæderne uden for

265

Kobenhavns Volde steg mægtige Røgsøjler til Vejrs, og med et Brag
sprængtes Kirken uden for Nørre Port i Luften. «Xu vi! jeg dyre
sværge », udbrød Carl Gustav, «at København vil værge sig». Han
forstod strax, at Byens Borgere vilde forsvare sig, og ikke som sidst, et
halvt Aar i Forvejen, bukke Nakken og synke sammen uden et Slag.

Og Carl Gustav forstod, at naar Københavnerne besluttede sig til
at værne en By, der var saa Hdet fast og saa lidet beskyttet, naar de
ikke betænkte sig paa at udsætte en Stad, der rummede saa store
Værdier, for en Belejrings Farer og Rædsler, saa maatte der være vokset
en anden Aand op, end den der hidtil havde hersket i Byen, en Aand,
der skulde blive farligere for hans Krigerry, end de stærkeste Volde og
de fortræffeligste Soldater.

Dagen forud havde der været et stort Møde paa Slottet, hvor Bor-
gerne lovede Kongen at ville staa og slaa med hinanden og vove Liv
og Gods for deres Konge, og hvor Kongen til Opmuntring gav Byen
de længe ønskede Friheder som Stabelstad, Rigsstad og en fri Rigens
Stand og mange andre Herligheder.

Den II. August om Aftenen blev Byens Porte lukkede og den føl-
gende Dag om Morgenen tidligt faldt det første Kanonskud fra Kastellet.
Carl Gustav havde ikke vovet at gaa imod Wrangel og den franske
Gesandt Terlon og følge Dahlbergs og Andres Raad straks at løbe
Storm, hvor let han end kunde komme over Voldene. Det var at sætte
alt paa et Kort, — hvem kunde være sikker paa Udfaldet af en Nær-
kamp i Byens Gader? Nej, saa var en almindelig krigskyndig Belejring
at foretrække. Naar de havde sultet lidt derinde, blev de vel nok møre.

Alle daglige Forhold var blevet forandrede inde i Kobenhavn ; Fjenden
laa for Byen, og dens Forsvar gik frem for alt. Nu var Voldene de
rette Værksteder og Arbejdspladser, Faderen gik til Volds med sine Sønner,
Haandværksmesteren med sine Svende og Drenge. «0g det skulde
være en ringe Borger og Haandværksmand, der ikke, saa længe Be-
lejringen varede inde under Byen, indtil Hollænderne kom, kunde trække
op og møde paa sin Post med 3 eller 4 væbnede Drenge og Karle,
hver med sin Musket og sit Sideværge og endda dertil hver en Pistol
ved Siden eller Puftert og stakket Bøsse, og Husbonden selv med et
Par Pistoler eller Pufferter, en ved hver Side foruden andet Gevær. »

Men i den første Tid maatte alle disse krigerske Genstande lægges

266

bort, dog ikke for langt, og Spade, Skovl og Hakke kom i Stedet.
Mange Kvinder var med til det Arbejde. Nogle trillede med Hjulbøre
Jord op paa Volden, andre dannede Brystværn, satte Skansekurve og
rejste Palissader. Atter andre korte Gødning til Volden og fyldte i
Skansekurvene — man maatte bruge, hvad der var for Haanden — eller
samlede store Sten og kørte dem til Volds, thi hver Borger skulde paa
sin Post have loo gode Kampesten at slaa Benene fra Svensken med,
om han skulde faa i Sinde at storme. Og for at gøre ham Adgangen
til Byen saa vanskelig som muligt, blev alle Gader, som vendte ud mod
Voldene, spærrede med Barrikader og Palissader, og bag ved dem havde
man Jernlænker at trække over Gaderne.

Slet ingen er for Arbejde fri
Af Adel eller Kleresi,
Som billigt er, til Byens Gavn,
Som lever udi Kobenhavn,

hedder det i en samtidig Dagbogsoptegnelse, og Tiden har mange andre
Udtryk for den samme Følelse. « Ingen fandtes den anden for viis,
ingen af særdeles Indbildning egensindig, ingen sogte egen Ære og Be-
rømmelse, ingen syntes det umuligt at afværge Fjenden. Den ene vilde
være snarere færdig end den anden, den med Raad og den med Daad.
Og ej gemene, men endog fornemme Borgere gik selv ud til de afbrændte
Huse (i Forstæderne) uden for Portene, ubekymrede om, at Fjenden laa
der udenfor, og derfra paa deres Ryg indbar (Tømmer fra de nedbrudte,
delsvis afbrændte Huse) til Palissader, Stormpæle og Brystværn, selv
gravede, selv skuffede ved Nat og Dag. Ja end Generalspersonerne,
som da var her udi Byen, tog selv i med Haanden, arbejdede og hjalp
til, at inden 14 Dage havde de saa forbygget og forskanset sig, at de
turde trodse imod Fjenden, at end selv Fjenden maatte forundre sig,
hvorledes vi inden saa faa Dage, fik et saadant Arbejde gjort. »

Hvor talende end disse samtidige Udtalelser er om den Samdræg-
tighed og Hjælpsomhed, som havde grebet alle, har vi dog endnu bedre
Vidnesbyrd om Evnen og Viljen til at forsvare sig i selve Kendsgernin-
gerne. Blot denne f. Eks., at Borgerne laa paa Volden om Natten. Nogle
byggede smaa Skur, næppe meget bedre end Hundehuse, tæt ind under
Brystværnet, andre slog sig sammen og byggede lange Huse og endelig
var der mange, der nøjedes med at grave sig Huler ind i Volden, og
hjalp sig der, da Vinteren kom smed liden Varme og megen Kuld.»

267

Og snart var det en almindelig Opfattelse, at den Borger var ej at agte
for god Patriot, der lod sig finde om Natten i sin Seng.

Paa Kirkegaarden ved »Runde Kirke » (St. Anna rotunda, mellem
Rigensgade og Ostervold) havde Kongen ladet bygge Telte for sig og
de hojere Officerer; her holdt han ofte Krigsraad og var til Stede Dag
og Xat. Ligesom Kong Frederiks Udtalelse, at han vilde dø i sin Rede,
i høj (irad havde bidraget til straks at styrke Sammenholdet mellem Bor-
gerne i Byen, saaledes bidrog hans Aarvaagenhed og Uforfærdethed
til at oplive og opmuntre dem under Belejringen. Ledsaget af sine
16 Drabanter gjorde Kongen tiere Ronder paa Volden baade ved Dag
og ved Nat og saa efter, om alt var i Orden. Og det, at Kongen delte
deres Farer «om Nattetider i Kuld og Frost, Regn og Sne» selv lod sig
finde paa Volden, — han havde som alle andre sin Hytte i Volden ved
Vester Port, — gjorde et mægtigt Indtryk paa Københavnernes Hjærter.
Tilmed ofrede baade Kongen og Dronningen store Skatte af Guld og
Solv, Klenodier, Fetaille og andet til det almene Bedste, og, hvad mere
var, Adgangen til Kongens Person var fuldstændig fri. Enhver, der
kunde forlade sin Post paa Volden, kunde gaa op paa Slottet og frit
udtale sin Mening. I det hele «lod Majestæten til Syne alt det, der
kunde udvise Kærlighed. Han bød gejstlig og borgerlig Øvrighed til
Bords med sig, han tog dem til Raads og vilde intet paalægge eller
begære, forend han fik sine Undersaatters Samtykke og Vilje. »

Ved at dele Befolkningen i 4 Stater^ — Hofstat, borgerlig, gejstlig
og militær Stat — og stille hver Stat under Kommando og Tilsyn af
egne Befalingsmænd, der ikke skulde befatte sig med de andre Stater,
havde man undgaaet Forviklinger, som at f. Eks. Officerer af Militæret
kom til at kommandere over Mænd af Borgerskabet. Hofstaten havde
i Begyndelsen besat Voldene bag Slottet og selve Løngangen; Borgerne
laa fra Runddelen ved Vartov (Farvergade) op til Norre Port. Saa kom
Studenterne under Oberst Kjeld Lange, hvem de havde bedt om at faa
til Anfører, som den, «der bedst kendte Studenternes Humor », hen til
Kongens Have. Baadsmænd og Soldater besatte Resten af Posterne,
Kastellet og Ravelinerne uden for Portene.

Den 12. August om Morgenen faldt det første Skud fra Køben-
havns Østervold, og medens der fra Tøjhuset blev slæbt Kanoner op
paa Voldene og lagt i Lavetter, medens Københavnerne hakkede og
gravede, satte Skansekurve og trillede Jorden op, blev Skydningen efter-
haanden almindelig over hele Linien. Svenskerne vilde sætte sig fast i

268

Vartov, Hospitalet for Enden af Sortedamsso, hvilket dog ikke lykkedes
dem dengang, og de vilde fore deres Løbegrave ind mod Vestervold.
Begge Steder var der derfor en livlig Kanonade, ikke mindst fra de to
Pramme paa Fløjene, den ene, «Svinetruget» kaldet af Svenskerne, ud
for Langebros Mølle og «Den stumprumpede Hund» ud for Vartov. De
kunde skyde paa langs ind i Løbegravene og gjorde Svensken stor
Skade. Men varmest gik det dog til ved Vester Port, thi Københavnerne
indskrænkede sig ikke til Forsvar alene. Da Svenskerne, trods Ilden
fra Vestervold, allerede den første Dag rykkede for langt frem mod
Lobegravene, gjorde Ulrik Christian Gyldenlove Udfald d. 13. August
fra Vester Port med en 350 Mand, Ryttere og Fodfolk, og tilintetgjorde
efter en rask Fægtning de paabegyndte Jordarbejder. Københavnerne
modtog Ulrik Christian og hans lille Skare med Jubel, da de kom inden
for Porten igen, og denne lille Sejr bidrog i hoj Grad til at fremkalde
den fortrøstningsfulde og tillidsfulde Aand, der hjalp Befolkningen
gennem den lange og trange Belejringsstid.

1 de første Dage blev Byen kun beskudt med det Feltartilleri, Fjen-
den førte med sig ; men snart fik han Tilførsel af store Skibskanoner
og af svært Skyts fra Halmstad; d. 7. August begyndte han at skyde
med gloende Kugler, og efter at Skytset paa Kronborg efter Fæstningens
Overgivelse 6. September var bleven bragt foran København, blev Byen
beskudt af 40 Stykker svært Skyts i de faste Batterier paa Vesterbro,
Ladegaarden, Ravnsborg og Vartov og af 63 Kanoner fordelte i 9 Bat-
terier imellem disse. Paa Yderrheden laa den svenske Flaade og afskar
Staden fra al Tilførsel. Byen var indesluttet. Naar Fjenden havde gjort
Landgang paa Amager og hærget denne O, vilde det ikke være muligt
at skaffe Brød til de mange Munde, og Kobenhavns Fald var da
sikkert.

Hvis ikke Danmarks Forbundsfæller, Hollænderne, kom til Hjælp
forinden. Der stod i Forbundstraktaten, at ig Orlogsskibe med 4000
Soldater skulde i Løbet af 3 Maaneder tilstilles den først angrebne Magt.
Der var derfor straks efter Fredsbruddet afgaaet Sendebud til Holland
om Byens Nød. Ligesom i 1523 og 1536, da Byen sidst var bleven be-
lejret, havde man Haabet om den lovede Hjælp at støtte sig til. Og
lykkeligvis tænkte Københavnerne ikke paa, at Haabet begge de tidligere
Gange var bieven skuffet.

Der var fuldt op at gøre inden for Byens Volde. De fleste voksne
Mænd var paa Volden og betjente Skytset, — det maatte forst læres; thi

269

Bøsseskytter, d. v. s. Artillerister var der kun faa af — atter andre spærrede
Gaderne ude ved Volden med Vogne, fyldte med Sten, Sand og Gødning.
Altid var der Folk, som lavede sig Vaaben, af Leer, Høtyve, Plejle,
o. 1., og Slibestene drejedes rundt for at give Egg og Spids. Borger-
konerne gik hjemme, sorgede for Livets daglige Fornødenheder, som jo
dog ogsaa skulde passes, og gik paa Volden med de større Børn ved
Spisetiderne og bragte Mad til Husets Folk. Hjemme maatte de sørge
for at have fyldte Vandtonder og Vandspande paa rede Haand og vaade
Oksehuder til at dæmpe Ilden med, om en eller anden gloende Kugle
skulde tænde. De, der boede næst ved Volden, holdt Grukedlen klar
i Bryggerset og et Par Tjærepander, at de kunde give Svensken en
skoldhed Velkomst, om han skulde søge at storme.

Og daglig i Begyndelsen af Belejringen gik betroede Mænd rundt
i Byen og ledte efter Forrædere — det hed sig, at Korfits Ulfeld hemme-
ligt var i Staden for at forraade den — eller for at holde Mandtal
over det vaabendygtige Mandskab, eller undersøge, hvad Vaaben, Amu-
nition, Fodevarer m. m., der var for Haanden. Vandrenderne ude fra
blev snart afbrudt af Svenskerne, saa Byen maatte nøjes med de gamle
Brønde. Men da nu Vandrenderne ikke gav fersk Vand, hvorfor saa ikke
benytte dem paa anden Maade, nemlig til at faa Vand i Gravene om-
kring Byen med? Nede ved Stranden blev der rejst Pumper, og Vandet
blev herfra gennem Vandrenderne i Byen pumpet ud i Gravene, hvor
Renderne atter var skaaret af, saa det steg saa højt, at det flod over
Graven og ned i Svenskernes Løbegrave.

Men mest af alle havde dog Tømmermændene og Murerne travlt.
Mestre og Svende i disse to Lav blev beskikket til Brandmestre og
Brandsvende og dannede et Brandkorps paa over 300 Mand. Det første
store Arbejde, de havde, var at nedtage Spiret over Vester Port og
lægge mindre Kanoner op paa Kanten af Taarnmuren. En Buste i Sten
af Christian IV, der stod lige over Porten, fik Lov at blive staaende,
og Københavnerne kunde ikke noksom undres over, at denne, trods den
voldsomme Beskydning, aldrig blev ramt.

I Frue Kirke var Brandvagten indrettet. Oppe i Taarnet var der
Udkigsmænd mod Nord, Vest og Syd, og hver Gang der kom en Granat
eller gloende Kugle fra Svensken, varskoede de for den oppe fra Taar-
net: Ho Vægter, ho, der kommer gloende Kugler, den faldt paa Nørre-
gade, den paa Vestergade el. 1. — den gjorde ingen Skade — den
tænder — lob Vægter, lob!

270

I Kirketaarnene var der tillige Udkigsposter for Bøsseskytterne paa
Volden. De holdt Oje med, hvad der foregik ude i Svenskernes Lejr
og angav Sigtepunkter for Bosseskytterne samt, naar de skulde skyde.
Svenskerne beklagede sig stærkt over, at Kobenhavnerne skod saa godt.

Den gode Stemning i Byen blev holdt oppe ved stadige sejrrige
Udfald. Det største af disse fandt Sted d. 23. August, da Gyldenløve
med sine Ryttere, Ahlefeldt med Fodfolket og sandsynligvis den dengang

Københavns Belejring og Gener

A. Vester Port; B. Katten; C. Norre Port; D. St. Peter; E. Raadhus ; F. Skansen ved Vandkunst, h\

M. St. Nikolai; N. Slottet; O. Fregat «Højenhald»; P. Tøjhus; Q. Bryghus; R. Holmens Kirk

X. Christianshav

endnu uberømte Niels Juel med sine Baadsmænd, gjorde Udfald mod
de svenske Værker foran Vester Port, nedhuggede og fangede Besæt-
ningen paa omtr. 1000 Mand, sløjfede Værkerne, fornaglede Skytset,
væltede det i Vandet eller førte det med ind til Byen.

Kort efter at Udfaldstropperne — bærende de saarede og blandt
dem Oberst Niels Rosenkrans paa deres Skuldre — var vendt tilbage
gennem Vester Port, begyndte Holmens Folk at gore sig rede til en
Dyst. I Kanalen op gennem Bremerholm (Holmens Kanal) bemandedes

271

en Afdeling Kanonbaade under Kommando af Kommandør Peter Bre-
dahl og Viceadmiral Helt. Der var 180 Mand i alt, Baadene var væb-
nede med en Kanon i Stævnen og store Bosser. Togtet gjaldt 3 svenske
Orlogsmænd, der med nogle Transportskibe laa Syd for Dragør.

Om Aftenen lagde den lille Flaade ud, roede igennem Kallebod
Strand og faldt over den intet anende Fjende. En PVegat blev entret,
erobret, sat paa Grund og stukket i Brand; samme Skæbne havde

' .-.iirf , fmtn Centr aI /turné- tralc x

m:^^^

Kff^^^''^»jm»T^

n 10.- 11. Februar 1659.

;n gik for sig; G. Vor Frue Kirke ; H. Rosenborg; I. Heiligaands Kirken ; K. Langangen ; L. Prammen;

litalis; SS. Boldhus; T. Børs; V. Danske og hollandske Flaade; W. Christianshavns Bro;

lager Port.

2 mindre Fartøjer, medens det lykkedes en Fregat paa 30 Kanoner al
kappe sine Ankertov og undslippe ned i Køgebugt. Men den store Trans-
port af Pramme og Jagter, ladede med Proviant, blev taget inde under
Kysten. Belæsset med Bytte vendte Kanonbaadene hjem og gled for
Matrosernes lange og seje Aaretag i den straalende Morgensol ind paa
Strømmen, hilst med Fryderaab af Kongen og Byens Folk, der var ilet
ned til Stranden.

Udfaldene fra Byen kronedes som oftest med Held, men dog lærte

272

man ogsaa Modgang at kende. En Ekspedition mod \'artov, til hvilken
Svenskerne søgte at lokke ved en Krigslist, og som vilde have med-
ført Ødelæggelsen af hele det danske Korps, blev opgivet ved et lykke-
ligt Tilfælde. En Præst holdt Præken for Tropperne, der samledes
ved den runde Kirke paa Kirkegaarden ved Hovedkvarteret, og hans
Præken trak noget i Langdrag, saa Kongen fandt det rettest at afbryde
ham og bede ham gaa over til Bønnen og Velsignelsen. Men netop
paa Grund af denne Forsinkelse kom Styrken saa sent af Sted, at Sven-
skernes Krigslist røg i Lyset.

Københavnerne hilste, som naturligt var, altid efter et lykkeligt
Udfald de hjemvendende Tropper med stor Glæde. Og det var ikke
blot af patriotisk Begejstring. I Reglen havde de altid Bytte med til-
bage, Træ til Brænde, eller Proviant, levende eller dødt. Og det kunde
nok behoves. Thi Byen var kun daarligt forsynet med Levnedsmidler, —
fersk Kød var allerede 8 Dage efter Belejringens Begyndelse «en dyr
og lækker Kost», — og Smalhans stod snart for Døren. I de første
Dage af September, da Rodemestrene gik fra Dør til Dør, for at spørge,
hvad Forraad og Proviant da forbeholden var, «da fandtes hos Køb-
mændene lidet fal, og den som var ved højeste Middel, havde ikkun
til sig og sit Hus 4 eller 6 Ugers Proviant.* Mange havde kun til
14 Dage, «men den meste Del af Borgerskabet købte sit dagligen ved
Stranden og i Slagterboder; dog opholdt Gud os Alle saa vel og vælde-
ligen, at ej nogen derfor var mistrøstelig, endog det saa surt og sulten
ud.» Hvor meget end Svenskerne søgte at forhindre det, lykkedes
det stadig baade til Lands og til Vands at bryde igennem Linierne og
bringe Fødevarer ind til Byen. 25. September indkom der saaledes
12 Proviantbaade med 100 Soldater fra Lolland.

Trods de mange Bindingsværkshuse og Træskure, Huse med Fjælle-
gavle og af og til Straatag, hyppig med Lofterne fulde af Hø, forefaldt
der dog kun mindre Ildebrande i Byen, og Brandvæsenet synes at have
gjort udmærket Tjeneste. Spiret paa Frue Kirke blev flere Gange stuk-
ket i Brand af de gloende Kugler, men Ilden blev hver Gang slukket.
Da det grove Skyts fra Kronborg var bleven bragt i Stilling, blev Bom-
bardementet meget alvorligt. Fjenden søgte at skyde Breche i Volden
ved Vester Port og Beskydningen gjorde derfor mest Skade i den vest-
lige Del af Byen. Dog gik heller ikke andre Dele Ram forbi, og Fjen-
dens Kugler peb lystigt gennem Taarnene paa Kobenhavns Slot og gjorde
Ulykker baade her og i Husene paa Slotsholmen og ved Stranden.

273

En Mand kunde alene paa sin Brændeplads paa Nørregade en Gang
opsamle 84 Kugler, og fra Vartou, hvorhen Svenskerne havde ført Kugle-
beholdningen fra Kronborg, blev der daglig kort 10 Læs Kugler til Bat-
terierne foran Vester Port.

Paa Voldene hørtes Liv og Larm, Hornsignaler og Trommeslag,
Kommandoraab og Kanontorden, men Byen selv laa hen som uddød.
Ingen Klokkeklang fra Kirketaarnene, ingen Færdsel i Gaderne, kun
enkeltvis og i stor Skyndsomhed ilede Folk over Gader og Torve og
forsvandt i Kælderhalse, saa snart en Bombes Snurren lod sig høre.
Byens Præster gik efter kongelig Ordre rundt, nogle paa Volden for at

Sophie-Amalienborg, opført af Dronning Sophie Amalie 1662 — 1673.

holde Gudstjeneste for Mandskabet, andre for at besoge de Syge og
styrke de Forsagte.

Det var paa sine Vandringer rundt i moksen alle Byens Stræder
« formedelst de Syges og Kvæstedes Besøgelse efter mit Embedes Pligt »
at Kapellanen ved Holmens Kirke, Hr. Vallensbeck, indsamlede en Del af
Stoffet til sin rimede Dagbog over Belejringen. Da hørte man inde i
Husene de Syges Suk og Kvindernes Graad og det afløste Vagtmand-
skabs Fortællinger om Døgnets Idræt og Bedrifter. Da saa man ude i
Gaderne Granater pløje Jorden op, da hørte man Kuglerne hvine i Luften
og Bragen og Raslen i Tagværk og Mur, naar en Kugle havde truffet.
Og man saa flere halv- og heldøde Mennesker bæres paa Stiger ned fra
Volden end Brudeførere gaa til Præsternes Huse.

18

274

Det var heller ikke Borneleg at ligge paa Volden. Faa Aar senere
mindes en Mand, der var med som Student, i Visen « Studenternes
meget Ondt og sildigt Godt», Belejringstidens Besværligheder:

Men der nu færdig var den Vold,

Herop vi maatte klavre

Til Skildervagt og Nattehold,

Dog Klæderne var mavre.

Den Lunte var vort Sejerværk,

Thi ej man hørte Klokke,

Og efter den maatt' goden Klærk

Paa Volden staa og rokke.

Jeg holdt det ud saa mangen Nat,

Vel i tre stærke Stunde,

Af Kuld og Hunger saa format,

At jeg «Wer da?» nepp' kunde.

Vild' jeg og efter Mode slig

Mig lægge lidt at sove,

Saa monne straks opvække mig

En Torden af Kartove.

Megen Ro blev der ikke til at lægge sig; thi Svenskernes Kugler
gjorde stor Skade paa Jordvoldene, og medens nogle betjente Skytset
og gav Svar paa Tiltale, maatte andre gøre Volden i Stand igen og
udbedre den lidte Skade. Kongen gav da ogsaa, i sin Omhu for at
skaane Byens Borgere, Ordre til, at Soldaterne skulde besætte de farligste
Poster og Borgerne flyttes hen paa det Stykke Vold, Studenterne og
Kræmmersvendene tidligere havde værnet. Men Borgerne, der komman-
deredes af deres Stadshauptmand, Frederik Thuresen, vilde holde deres
Post som ærlige Mænd, og der gik 14 Dage hen, inden deres Chef
kunde faa dem til at lystre den kongelige Ordre.

Hofbetjentene, der besatte Posterne fra Skansen ved Bryghuset og
paa Løngangen, viste sig ikke saa »omhyggelige og fyrige til vor Tje-
neste*, og Kongen maatte med skarpe Ord holde dem Borgernes Eks-
empel for Øje.

Disciplinen i Borgerskabet og Studenternes Korps var det sikkert i
det hele kun smaat med. Københavnerne var ikke meget tilbøjelige til
at lade sig sige, og Hans Schack var til Tider ved at gaa træt. Op-
sætsige Folk var der nok af — Kongen maatte engang sætte en Student
sin Pistol for Brystet, for at skaffe Ro, — og mange var der, som
søgte «at lure den af» og shppe fri for Vagttjenesten paa Volden. Hvem

275

der gentagne Gange havde vist sig forsømmelig, blev i nogen Tid sat
ombord i Prammen, hvor det fjendtlige Skyts altid spillede paa dem.
Overløbere, som der ikke var mange af, fik deres Navne opslaaet paa
Galgen paa Amagertorv, andre til Skræk og Afsky. Men trods alt var
dog Humøret oppe, og Anders Bordings Sang :

Frisk op! Naar Djævelen gør sig vred,
Da vil jeg lystig være.

vidner om den uforfærdede Stemning i det belejrede Kobenhavn.

Naar der herskede god
Orden i Byen under Be-
lejringen, var det sikkert,
fordi der var saa faa Sol-
dater inden for Voldene.
Det var Borgerne selv, der
forsvarede deres By, og der
var saa mange, at de nok
formaaede at holde Styr
paa de raa Soldater. Det
var Borgerskabet selv, der
patrouillerede i Gaderne
og opsamlede løse Folk og
uskikkelige Kompaner og
holdt Orden i Byen. «Her
var en Belejring saa nær
fulde 2 Aars Tid, her var
et stort mangfoldigt Stykke
Folk af allehaande Slags,
her var hver Mand, Karl
og Dreng med Vaaben og

Værge, her var hine unge lystige Burs, den gik daglig med en, den
anden med to smaa Bøsser ved Siderne og i Lommerne, foruden Side-
gevær og Musket, her var og en Part overgivne Krigskarle overløbne
fra Svenskerne. Alligevel blev holdt her udi Byen saadan en herlig
Politi, uden Opror, uden stor Klammer ; hver Mand og Kvinde, Børn
og Tyende kunde gaa sikker paa Gaden som mest i Fredstid. Ingen
indbyrdes store blodige Slagsmaal, som kunde give noget Afsagn (d. e.
som var værd at tale om), ingen aabenbare Røveri og Overvold, at

i8*

Anders Bording.

276

naar en ærlig Mand var ude af sit Hus, turde han ikke frygte, hans
Hus blev udrøvet, inden han kom hjem.»

Det var nu ikke saa herUgt altsammen, som Anders Hjørring maler
det i sin «Leyrkrans». Der synes at have været en Del «Lontyve», og
der var Anledning til at vare sig for listigt, hemmeligt Røveri. Hans
Schack fik 16. September Befaling af Kongen, at han skulde lade be-
kendtgøre ved Trommeslag, at de uforskammede Folk, som sig skal
understaa paa Gaden at molestere ærlige Danekvinder og Piger her i
Staden og om deres Klædedragt at bekymre — løsagtige Kvinder maatte
nemlig bære en egen Dragt — skulde tilborligen vorde straffet. « Efter-
som vi ikke gestændig er, udi disse Tider noget saadant, som tii
Uenighed eller Misforstand giver Aarsag, at skal paa Bane føres. »

Det var imidlertid ikke alene lost Folk paa Gaderne, der gav Aar-
sag til Uenighed og Misforstand, det var til Tider Kobenhavns Borgere
selv. Den gamle Misstemning mod Adelen var ikke forsvunden, og det
kunde hænde, at forskellige Adelsmænd med Rette eller Urette fik en
Skylle efter sig, naar de gik ned ad Gaden. Ingen var dog i den
Grad lagt for Had som den brave og retsindige Axel Urup, der som
Rigsmarsk kunde have ventet at faa den øverste Befaling lagt i sine
Hænder. Men han havde resigneret og fundet sig i, at Kongen havde
foretrukket den besindige og kloge Hans Schack til Posten som Fæst-
ningens Kommandant.

Naar Folkestemningen særligt vendte sig mod Adelsmanden Axel
Urup, var det, fordi han som Ingeniør havde ledet Arbejderne paa
Byens Befæstning og ganske uden Grund blev anset som skyldig i, at
den ikke var færdig og fyldestgørende, da Fjenden kom. Og desuden
kom han som Underhandler med Svenskerne efter Roskildefreden i den
almindelige Bevidsthed til at bære Ansvaret for alle de Overgreb og
Ydmygelser, som den sejrrige Fjende tillod sig. Det gik saa vidt, at
Axel Urup, der som Medlem af KrigskoUegiet havde hele Administra-
tionen i sin Haand, ikke kunde gaa paa Gaden uden at blive skældt
ud for Lands- og Rigsforræder. Det kunde endog finde Sted, naar han
gik paa Volden, i Paahor af flere Officerer, og uden at disse i mindste
Maade brød sig derom. Ja, en Dag, da Liget af en Rytter af Hans
V. Ahlefeldts Regiment blev baaret forbi hans Dør, ledsaget af Officerer
og Ryttere, blev han «paa det skammehgste udraabt. » Til sidst «da dette
uforskammede Rygte ikke alene tog Overhaand, men endog til total Ruin
udstrøedes », maatte Rigsmarsken bede Kongen tage sig i Forsvar.

277

Medens Axel Urup havde det lidet glimrende og utaknemmelige
Hverv at skaffe til Veje alt, hvad der var Brug for til Fæstningen og
til Troppernes Underhold, laa Hans Schacks og Ulrik Christian Gylden-
løves Færd aaben for alle. Og særlig den sidste var Københavnernes
Yndling. Ihærdig og aarvaagen, tapper og klog var han, en ægte Søn
af gamle Kong Christian om end uægte af Byrd, og statelig tog han
sig ud tillige, naar han i Spidsen for sine Ryttere vendte hjem gennem
Vester Port efter et sejrrigt Udfald. I sin store Gaard paa Hjørnet af
Klædeboderne og Skovbogade opholdt han sig under Belejringen kun
meget sjældent. Derimod var
han at finde paa sin Post,
Volden fra Løngangen til Ba-
stionen ud for Farvergade, der
siden bar hans Navn. ;< Den
holdt han og redelig, saa længe
han havde sin Helbred, derhos
laa han og om Natten, thi det
var den svageste Post, lettest
at komme til, den havde de
og mest Øje paa, der satte
de og heftigst an udi Stormen. »

Den 28aarige Generalløjt-
nant forstod, at den bedste
Opmuntring og det bedste
Eksempel, man kunde give
Byens Borgere og Soldater, var
selv stadig at være paa sin

Post, og han var den ivrigste til at opmuntre Kongen til at vise sig
daglig paa Volden, selv der, hvor Faren var størst. Dette og hans
stadige Udfald mod Svenskerne faldt ikke i den meget forsigtige Axel
Urups Smag, og det kom en Gang til en heftig Scene mellem ham og
Gyldenløve, der fordrede ham ud for Haanden, og kun ved Kongens
Mellemkomst blev Striden bilagt.

Med Oktober oprandt den kritiske Tid for den indesluttede By,
den Tid, da Faren var størst og Hjælpen nærmest, og da Københavnerne
viste, hvad de duede til. Til Trods for de mange dristige Udfald, der
i Reglen kronedes med Held, rykkede Svenskerne nærmere og nærmere
ind mod Voldene. Voldene trængte stadig til Udbedringer og Mand-

Ulrik Christian Gyldenløve.

2)8

skabet til Dækning. Tømmer og Planker, der kunde bruges til Palis-
sader, var paa den Tid ikke til at opdrive. Kongen gav derfor Ordre
til den 6. (3ktober, at alle ubeboede Huse i Byen skulde nedbrydes og
Tømmeret afgives til Befæstningen. Den 8. Oktober havde Fjenden
kastet de Danske ud af Ravelinen foran Helmers Bastion og laa nu
umiddelbart ind under Volden, kun skilt fra denne ved Stadsgraven,
og samme Dag gik Carl X Gustav i en tæt Taage i Land paa Amager
med 2000 Mand og truede at falde Byen i Ryggen.

Forst Dagen efter blev det bekendt i København, at Svenskekongen

selv var paa Øen, og den lo.
17^

om Morgenen gjorde Kong
Frederik, Gyldenløve og Hans
Schack i Spidsen for 700 Ryt-
tere og 4 Feltkanoner Udfald
imod ham. De svenske Dra-
goner, der var komne helt op
under Christianshavn, blev hur-
tig splittede og søgte tilbage
til Hollænderbyen, hvor den
samlede Styrke stod. Men med
en saadan Vælde kastede Gyl-
denløve sine Ryttere imod dem,
at de i fuld Flugt skyndte sig
til Dragør for at komme i Baa-
dene. Det var ved denne Lej-
lighed, at Carl X paa et hæn-
gende Haar selv var bleven
taget til Fange.

Og dette « næsten » var
en ringe Trøst for Ødelæggelsen af den frugtbare 0, Københavns vig-
tigste Forraadskammer. Thi det lykkedes Svenskerne at stikke Ild paa
næsten alle Gaardene paa Oen, der brændte ned til Grunden med alle
deres rige Forraad. Men Svenskerne var forjaget og den truende Fare
for et Anfald i Ryggen var fjernet.

Københavnerne havde, om det ikke samtidig var gaaet saa meget
ud over dem selv, sandt at sige ikke noget imod, at Amagerne fik sig
en ordentlig Overhaling. De havde for det første slet ikke været i
Stand til at opfylde det Løfte, de havde givet Kongen, at forsvare deres

Hans Schack.

279

0, ja næppe nok vist god Vilje dertil, uagtet de dyrt havde lovet det, da
Kongen, som vilde have dem til at flytte ind til Byen med Korn og
Kvæg og med Ho og Halm, paa deres indstændige Forestillinger gav
dem Lov til at blive ved deres Gaarde. Og dernæst var de meget
dyre og ubillige med deres Varer, som Københavnerne var nødt til at
kobe, saa Øvrigheden maatte sætte Takst derpaa. i Par Høns solgtes
da (i Slutningen af September) for 2 Mk. 8 Sk., en Kalkun for 1^/2
Sletdaler, en fed Gaas 3 Mk., en mager dito i Mk. 8 Sk., i Pd. Smør
14 Sk., I Pd. Oksekød 6 Sk.
og I Pd. Flæsk 7 Sk. Om
end disse Priser vil faa en
Husmoder til at sukke ved
Tanken om Nutiden, var de
dog steget til over det dobbelte
af, hvad de var under nor-
male Forhold. Mangfoldige i
den belejrede By gik allerede
paa halv Ration, og Utaalmo-
digheden over Hollændernes
Udeblivelse steg, efterhaanden
som Efteraaret rykkede frem.
Saa, netop som Spisekam-
meret paa Amager var gaaet
tabt, begyndte det at lysne.
Den samme Officer, der
bragte Frederik III Budskab
om, at Carl X Gustav var gaaet
i Land paa Amager, kunde
meddele ham, at Svenskekon- Hans Xanscn.

gen under Landgangen havde

faaet Mælding om, at den hollandske Flaade var gaaet under Sejl fra
Vlye; det samme Budskab havde Københavnerne faaet før, nemlig af
den tapre Jakob Dannefær, som den 2. Oktober førte det svenske Skib
«Johannes» ind paa Reden, men det var nu som dengang en forhastet
Meddelelse, thi først den 7. Oktober, Dagen før Landgangen, fik Hol-
lænderne Vind, saa de kunde stikke i Søen. Sandsynligvis har Carl
Gustav faaet Underretning herom den 12.; fra den Dag blev den belej-

28o

rede By nemlig beskudt med langt større Voldsomhed end for, thi nu
gjaldt det at kue den, inden Hjælpen kom.

Svenskekongen begyndte at gøre Anstalter til at storme Koben-
havn. Men netop nu, da det gjaldt, da Fjenden var lige under Volden,
og da der maatte gives Ordre til at rive Husene ned mellem Vester
Port og Helmers Skanse for at faa det stadig nødvendige Tømmer til
Pallisader, led Byen det store Tab, at Københavnernes Helt Ulrik Chri-
stian atter blev kastet paa Sygelejet af sin »rasende fortvivlet Sygdom«.
I sin Gaard i Klædeboderne kastede han sig i Feber paa Lejet, snak-
kede i Vildelse op om de Udfald, der skulde gøres, og kommanderede
sine Folk i Sadlen og til Angreb, medens andre maatte gore Arbejdet
og medens de svenske Kugler raslede ind over Byen.

Men Københavnerne tabte ikke Modet, og ved Udfaldet den 22. Ok-
tober blev Svenskerne atter kastet ud af deres Stillinger, uagtet det ikke
var Gyldenlove, der, som ellers altid, førte Tropperne. Dette Udfald
blev sat i Værk, fordi man samme Dag havde faaet Budskab om, at
den hollandske Flaade var ankret op i Hornbækbugten, og fordi man
frygtede, at Carl Gustav nu vilde ile med at lobe Storm, inden Und-
sætningen kom. Men uagtet Modvind forhindrede Hollænderne i at
løbe ind i Sundet i en hel Uge, skete der dog intet ud over det sæd-
vanlige Bombardement, og den 29. Oktober herte Københavnerne med
Spænding og ængstelig Forventning Kanontordenen oppe Nord paa, da
den hollandske Flaade under Admiral Obdam slog sig forbi Kronborg og
igennem den svenske Flaade. De saa med Uro, at det ikke paa Grund
af Modvind vilde lykkes den danske Admiral, Henrik Bjelke, at krydse
sig op og komme Obdam til Hjælp, men samme Aften ankrede de hol-
landske Førselsskibe inde paa Rheden under Københavnernes jublende
Glæde.

Samme Dag, hedder det sig, skete der et stort Udfald fra Byen af
30C0 Mand, som i tre Timer kæmpede haardnakket for at tage de
Svenskes Stillinger. Vel maatte de Danske atter opgive de vundne For-
dele, men lidt over Midnat brod Svenskerne op fra deres Lejr og trak
sig tilbage til Brøndshøj. Opbruddet fra Lejren skete saa hurtigt, at
Københavnerne, da de op paa Dagen strømmede ud af Portene «nok
som kunde formærke, at de Svenske var gaaet bort i Konfusion og
Skræk », thi Lejren var endnu fuld af alskens Kvæg og Husgeraad, som
man ikke i Hastværket havde kunnet bringe med. Den Dag synger
Vallensbeck:

28l

Lystig lad gaa,

vor Fjende maa

fly hen bag Valby Bakke.

Han efterlod,

Som (hvor) Hytter stod,

Gæs, Grise, Spyd og Hakke.

Den ganske Stad

Var fro og glad

og gjorde sig et Gilde.

Der vi var fri,

Slog Klokken 9

Air Helgens Aften silde.

I Øjeblikket føltes Befrielsen saa stærkt, at det næsten forekom
Københavnerne, som om det hele nu var forbi. Kirkeklokkerne lod
atter efter 2 Maaneders Stilhed ud over Staden og kaldte Folk til Takke-
gudstjeneste og «Te Deum» i Kirkerne. Fra de hollandske Førselsskibe
oplossedes Levnedsmidler af alle Slags, men samme Dag indkom tillige
Fartøjer fra Obdams Flaade, der endnu laa opankret under Hveen, og
landsatte de Saarede, omtrent 600 Mand, der lagdes i Pleje rundt om-
kring i Byen, de fleste i Kompagnihuset og i Kvæsthuset, som var ind-
rettet i Frederik iFs gamle Sejlhus paa Bremerholm. Og endelig kom
de hollandske Hjælpetropper i Land, 2200 Mand under Oberst Puchler,
og besatte Volden fra Rosenborg Bastion til Kastellet. Studenterne og
Kræmmersvendene blev nu fri for Tjeneste, og Borgerne fik store Let-
telser i Vagtholdet.

Var Fjenden ikke langt borte, var han dog omtrent ude af Syne;
man havde ikke længer Følelsen af at være indespærret, men kunde gaa
ud foran Voldene, ja helt ud i de Svenskes forladte Stillinger og i Ter-
rainet mellem disse og Byen opsøge mange talende Minder om alle
de blodige Udfald, hvorved Københavnerne havde søgt at holde sig
Fjenden fra Livet. «Den 18. November*, hedder det i en samtidig Op-
tegnelse, «gik vi ud at se to store Kuler straks uden for Vester Port,
hvor et Udfald var sket, hvilke med døde svenske Kroppe var ganske
opfyldte, at Hovedpander, Ben og Hænder var slet bare, uden Jord, et
ynkeligt Syn,» og den 29. November kunde den i3aarige Tronfølger,
Prins Christian (V) ude i Dronningens Have — Tivoli ligger paa en
Del af dens Grund — glæde sig ved Synet af de faldne Fjender, som
laa der « nedfrossen under Fode med en blaa og blodig Barm.»

Et af de Steder, hvor Københavnerne straks søgte hen, var ud til

282

Vartov, der til liden Baade for de stakkels syge Mennesker var bleven
benyttet af Svenskerne som et Kastel, og som man inde fra Byen ikke
kunde undgaa at beskyde. Nu fik man at høre af Vartov Præsten Hr.
Anders Hjørring om alt, hvad de ha-sde gaaet igennem herude, og
særlig var der en Fortælling om et Skud inde fra Østervold, som Kø-
benhavnerne ikke kunde blive kede af at høre, saa mærkeligt som det
var. Thi Kuglen \ar kommen flyvendes lige i Hovedet paa en Polak,
der stod Skildvagt i Vartovs Kaalhave; den havde først revet Hovedet
af Polakken, og medens dette slog imod en svensk Løjtnant og kvæ-
stede ham, saa han siden efter døde, gik Kuglen videre gennem Muren
i Kirken ; saa faldt den ned paa Gulvet mellem de Fattiges Senge, og
en svensk Konstabel vilde standse den og satte Foden imod. Men
hvad sker! Den slaar Foden plat af ham, dog saa den hænger ved
Benet. «0, hvor skraalede denne svenske Konstabel!*

Herude kunde man ret skønne over, hvor forstandigt det havde
været, at lægge Prammen «Den stumprumpede Hund» saa langt ud i
Sundet. Inde fra Byen havde man med Glæde set, hvor tappert dens
Chef, Søren Orning, en norsk Adelsmand, forsvarede sig, og hvor godt
den pustede fra sig. Men først nu fik man at vide, hvor meget den
havde generet Svenskerne.

Oven paa den stærke Spænding kom en Afslappelse. Borgerne,
der for havde været saa nidkære i Tjenesten, maatte allerede den 9. No-
vember have en Røffel, fordi de fandtes «nachlæssig deres Poster saa
flittig at opvarte, som det sig burde», og der er næppe heller nogen
Tvivl om, at man atter begyndte at se «de nye Noder og Stolthedstegn,
som Kvinderne havde aflagt straks efter Belejringens Begyndelse, for
ikke ved slig Hofart yderligere at nedkalde Himlens Vrede over Byen.
Det var ret nogle slemme nippede Huer, hvis Pul bag paa var ikke tre
Finger bred, med tre Nibbe, et langt ved hvert Øre og et for ned over
Panden. Saa og nogle ret vederstyggelige Halsklæder og andet sligt
forfængeligt.*

Men var der ogsaa nogle letsindige Mennesker, der straks greb til
slig Tant, naar den værste Fare var forbi, saa fik de snart Stadsen
gemt hen paa ny. Thi det blev hurtig klart, at Enden var ikke endda.

Carl Gustav havde slaaet Lejr i Brøndshoj. Lejren var vidt »begreben,
større end København*, og alle nærliggende Landsbyer maatte yde Ma-
teriale til Opførelse af Huse og Bygninger i «Carlstad», som Lejren hed.
Det vil sige, at de blev revet ned og Kirker, Præste- og Bøndergaarde

283

berøvet Kakkelovne, Skorstene, Vinduer og Dore, for at den ubudne
Fjende kunde have det lunt og godt Vinteren over; de arme Bonder
fik klare sig, som de kunde. I Brønshøj blev Kirken brugt som Tøjhus
og Præstegaarden brudt ned. Svenskekongen havde indrettet sig en
Lejr saa fast som en Fæstning og saa vel udstyret, som om han skulde
bo dér i loo Aar.

Vinteren nærmede sig. Allerede i Slutningen af November frøs det saa
stærkt, at Borgerne alt den 30. maatte begynde at vække i Gravene.
Dette var besværligt nok, men i Løbet af den følgende Maaned begyndte
ogsaa Havnen at fryse til, og Svenskerne gjorde, hvad de kunde, for at
hjælpe derpaa ved at kaste Risknipper, Halmviske o. m. a. i Vandet for
derved at faa Isen til at binde. Men dette rummede en stor Fare. Thi
Svenskerne, som jo havde vist, at de forstod at benytte sig af Isen.
vilde paa den kunde marchere lige ind fra Kalvebod Strand og enten
gøre Angreb paa Søndervold (der gik omtrent midt imellem Løngangs-
stræde og Stormgade og, parallel med disse, fra Vandkunsten og hen til
Hjørnebastionen, hvor Gyldenlove kommanderede), paa selve Longangen,
der førte over Vandet, og paa Skansen bag Slottet ved det store Bryg-
hus — eller de vilde paa Isen kunde gaa lige ind imellem Byen og
Christianshavn.

For at forhindre det sidste blev den lille Fregat «Hojenhald» lagt
ud i Strømmen ud for Bryghuset, og der blev rammet en Række Palis-
sader ned imellem dette og Christianshavn. Inden for disse og ved
Mundingen af Christianshavns Kanal blev der atter lagt Orlogsskibe.
Fra Toldboden og til Christianshavn laa hele den hollandske Flaade for
at værne Byen mod et Angreb fra denne Kant.

Alt dette kunde jo være godt nok, men det eneste virkelige Værn,
Byen havde mod et Angreb fra Søsiden, var dog at holde aabne Render
i Isen og det saa brede Render, at Svensken ikke kunde slaa Bro over
dem. Det var et stort og besværligt Arbejde, der lagde Beslag paa
Alles Kræfter, og i den Udholdenhed og Støthed, hvormed det blev
udført i de lange Vintermaaneder under allehaande Savn og Anstrængelser,
har man det bedste Vidnesbyrd om den sejge Vilje, som besjælede
Københavns Borgere, og som frelste deres By.

At Isningen var nødvendig, blev snart klart, da Svenskerne midt
i December begyndte at gæste Amager. Nu blev der om Aftenen
stillet Selvskud op paa Isen, og døde Soldater og Blodspor i Sneen for-
talte næste Morgen, at Svenskerne havde været der.

284

Den II. December var der Graad og Klage i København. Den
Dag, i den aarle Morgen, døde Generalløjtnant Gyldenløve i sin Gaard
i Klædeboderne. Han fik det Eftermæle, «at han havde været de Danske
tro og huld, en god Soldat, sin Herre og sit Fædreland i højeste Maade
tro og Fjendens og alle Forræderes Fjende indtil Døden. »

«Han var Svensken en haard Hals!» sagde Københavnerne og min-
dedes med Glæde og Stolthed, hvordan han i Spidsen for sine Dragoner
havde formaaet at gøre lyst imellem Fjenderne. «Han hed ikke General
Satan for ingen Ting. »

«Han var en haard Halsl» sagde Kobenhavns Præster ved at høre,
hvor svært det havde holdt for deres Kolleger at faa den tapre Kriger,
der stod i sin fejreste Ungdom, og som havde levet saa stærkt og elskede
Kampen og Livet, beredt til at dø.

«Han var en haard Hals, men da Hr. Jens fra Studenterkirken kom
til, saa maatte han neje sig.»

Med December og Januar Maaneder blev Kulden strengere og
strengere. Og var der høje Priser paa Fødevarer og Levnedsmidler, saa
var der endnu højere paa Brændsel. At faa, som Ulrik Christian nogle
Dage før sin Død, et Par Træer udvist i Lunden ved Dragør (Konge-
lunden) faldt ikke i Hvermands Lod, og Prisen paa Brændeved gik saa
højt, at Bagerne forlangte 4 Sk. for at bage et 8-Skillingsbrød. Alle led
ved Kulden ; dog de, der skulde ligge paa Volden, mest. De hollandske
Hjælpetropper, med hvem Københavnerne efter den første Opbrusning
ikke altid stod paa den bedste Fod, hjalp sig, som de kunde, og rev
paa egen Haand en Del ubeboede Nyboders Huse ned for at skaffe sig
Brændsel, ja forgreb sig endog paa Palissadeværket ved Øster Port.
De danske Soldater kunde ikke tillade sig de samme Friheder og led
meget af Frost og Kulde. Magistraten fik Ordre til at paase, at Garni-
sonen var ordentlig indkvarteret og havde tilbørligt Husly «saa den ikke,
som hidtil sket er, skulde fordærves af Frost og Kulde og ganske gaa
til Grunde. »

Grunden til denne Ordre var den, at en Soldat, der laa i Kvarter
hos Knud Vandkigers Enke, var bleven jaget ud af Huset af sin strenge
Madmoder og derefter var frossen ihjel. Borgerne maatte paa Kongens
Opfordring tegne sig for frivillig Ydelse af Stenkul eller af Brænde for
Betaling til Soldaternes «Konservation», eftersom de « umuligt kan udstaa
denne meget strenge Kuld og Frost.«

Carl Gustav gjorde imidlertid, hvad han kunde, for at holde de

285

Danske vaagne, da Isen forst var bleven fast, at han kunde sende
sine Ryttere ud paa Rekognoscering paa Isen og over til Amager. Et
Par fattige Mænd fra Byen, der lille Juleaften var gaaet ud for om
muligt at stange et Par Aal at holde Jul med, blev opsnappet af de
svenske Ryttere paa Isen i Kalvebod Strand og slæbt med til Lejren.
Den ene blev skudt paa Valby Bakke, da han var for gammel og
for atlægs til at folge med.

Det var en sølle Juleaften Københavnerne fik det Aar. Paa en
(iang begyndte Stormklokkerne at klemte; nu gjaldt det at komme
saa hurtigt op paa Volden som muligt. Men i Løbet af faa Minutter
havde enhver fundet sin Plads, takket være Issporerne, som alle var
forsynede med efter Kongens Befaling, og som gjorde det muligt for
Borgerne at løbe op ad de glatte Voldskrænker. Kanonerne dundrede,
Trommerne gik og Bavnen brændte, men Fjenden var ikke at se. Det
hele var blind Alarm, men hvem kunde vide, hvad der stak derunder!
Det var i alt Fald sikrest at blive under Gevær med det samme. Og
saaledes kom Kobenhavns Borgere til at fejre Juleaften paa Volden,
som Vallensbeck rimer:

Paa Volden ædes Aftensmad

paa Juleaften, o, hvor glad,

med fuld god Mad. med 01 og Vin

enhver der drikker Skaalen min.

Faa Dage i Forvejen havde Københavnerne glædet sig over Bud-
skabet om Bornholms Befrielse. Tredje Juledag kom saa den bedrøve-
lige Tidende om, at det Forsøg, der endelig efter flere Tilløb Dagen
forud var gjort paa at tage Malmø fra Svenskerne, var mislykkedes, da en
Del af Skibene, som skulde bringe Tropper fra København anden Jule-
dags Aften, kom paa Grund under Saltholmen, hvorpaa de andre vendte
tilbage til København igen.

Det nye Aar blev skudt ind Nytaarsdag med Salve 3 Gange rundt
af alle Stykkerne paa Voldene og af alle Soldaterne; og imellem Sal-
verne blev der blæst med Trompeter. Tidligt om Formiddagen blev
der ude ved Ny Hollænderbyens Kirke udvekslet Fanger mellem de
Danske og Svenske, omtrent 100 Mand paa hver Side. Og saa gik
Københavnerne til Højmesse. Men midt under Gudstjenesten i St. Ni-
kolai og Helliggæstes Kirker gjorde nogle Skarns Mennesker Alarm,
saa alle troede, at Svensken faldt Byen an. «0, hvor foer Folket af
Kirkerne paa hverandre, nogle ud af Dørene, andre ud af Vinduerne

286

og andre igen blev nedtraadt, — Præsten, som nylig var kommen paa
Prækestolen, kunde næppe faa Tid at tale to Ord, før der var ikke et
Barn i Kirken. — Ingen kunde komme hurtigt nok under Gevær og paa
sin anviste Post, og der var ikke gaaet et halvt Kvarter, før Voldene
var slet fulde, at Majestæten, som det saa, sig ikke noksom kunde for-
undre.«

Selv om det atter denne Dag var blind Alarm, blev Faren for en
Overrumpling af Byen fra nu af dog større, eftersom Krosien tog til.
Den 5. Januar 1659 fik Haandværks- og Kræmmersvendene samt Studen-
terne, der havde været fri for Tjeneste i det sidste Par Maaneder, Ordre
til atter at stille under Fanerne og gøre Vagttjeneste ora Natten, saa
længe Frosten varede.

Enhver sin Bøsse fejer op
Og sparer ikke Liv og Krop
Udi de Dage kolde.
Studenter tager Lod og Krud
Og gaar igen fra Musis ud
Reserva-Vagt at holde.

De fleste Poster forstærkedes, og Isningen blev dreven med dob-
belt Kraft. F^or at Reservemandskabet kunde mode saa hurtigt som
muligt, fik det anvist Huse ved Volden til Ophold for Natten.

F'ra nu af havde Københavnerne ingen Ro for Svenskerne. Den
3. Januar tog nogle Bagere og Bryggere ud til Dragør Lund for at
hente Brænde. Men straks var Svenskernes Ryttere paa Færde, jog
over Isen og faldt, 1500 Mand, over dem, tog en Del af dem til Fange
og alle deres Vogne og skonne statelige Fleste. En rig Brygger med
mange Penge paa Lommen, som han vilde have købt Korn for paa
Lolland, faldt i deres Hænder tilligemed Lutt Skovrider. Havde de
vidst, at denne var Henrik Mullers Svoger, havde han næppe faaet Lov
at løbe. Nu nøjedes de med at tage Heste og Vogn fra ham, trække
Klæderne af ham, endog Skjorten flaaede de itu, og saa sagde de, at
han kunde gaa, den halte Skælm han var. Og Lutt Skovrider sprang
af Sted, saa nogen, som han kom til Verden, og sagde ikke et Ord om
sit fine Svogerskab.

Nu gik der næsten ikke en Nat, uden at Byen blev opskræmmet
paa en eller anden Maade. Snart var Fjenden paa Spil ved Vester-
snart ved Øster Port, snart truede han med at angribe fra Landsiden,
snart fra Søsiden, snart fra Syd og snart fra Nord,

287

Saa stille som nu Fjenden staar,
Saa træsk han her om Natten gaar:
Han prøver Isen sig til Gavn,
O, tag dig vare, København.

En Dag i Januar havde Hans Rostgaard hemmeligt sendt Bud, at
Svenskerne den følgende Nat vilde forsøge at marchere ad Isen forbi Told-
boden Nord fra ind i Havnen. Her laa de hollandske Orlogsskibe, men
hvad kunde der udrettes fra dem i en bælgmørk Natr Det eneste, der
virkelig kunde standse Fjenden, var en aaben Rende i Isen. Det holdt
imidlertid haardt nok at vække i Kalvebodstrand, og tilmed blev det
den Dag et Herrens Vejr, ret et grueligt Himmelknog. Paa Kongens
Ordre, at her maatte ises, kunde Schack og Thuresen kun svare, at
Mandskabet var for udmattet af Kulde og Nattevaagen til at vække i
et saadant Vejr. Hans v. Ahlefeldt blev da stillet op ved Islandsk
Reberbane (omtr. paa nuvær. Amalienborg Plads) med alle Rytterne —
der var kun 250 Mand — det var alt, hvad man kunde afse af Mand-
skab til at møde et saa truende Angreb med. Men Jens Lassen, der
havde aabent Oje for Faren, gik om Bord paa de hollandske Skibe og
fik for gode Ord og høj Betaling 600 Matroser til at gaa i Gang med
at ise en Rende paa 44 Fods Brede lige fra Toldboden til Christians-
havns Kanal. I Snestorm og Kulde arbejdede de, og Kl. 10 om Af-
tenen var Renden færdig.

Det viste sig at være et Arbejde i rette Tid. <.< Majestæten optog
samme Aktion i stor Naade, men i langt større, der han om Morgenen
recognoscerede F"'jendens ganske Magt at have været Vaagen paa et Mu-
sketskud nær og ved den alene blev tilbageholdt.«

Det var Carl Gustavs Haab, at han ved idelige Anfald, der i Reglen
kun behøvede at foretages med en ganske ringe Styrke, men som kaldte
Københavns hele Mandskab paa Benene, kunde udmatte og sløve Byens
Forsvarere. Da han i Slutningen af Januar forlagde Hovdkvarteret fra
Kronborg — hvor det havde været en Tid — til Brondshoj, vidste
alle, at den afgørende Time nærmede sig. Og for at nedslaa Køben-
havnernes Mod, lod han Rygtet udbasunere det svenske Stormredskabs
Sindrighed og Fortrinlighed. Ingen By i Verden vilde være i Stand til
at modstaa det; og en saadan Tillidsfuldhed herskede der i den svenske
Lejr med Hensyn til Udfaldet af den endelige Storm, at Carl X August
indstiftede en Orden, der skulde bære Navnet: Jesusordenen, som skulde

2S8

uddeles til alle, der havde udmærket sig ved Stormen, ligesom han gav
sine Folk Løfter paa Ejendomme i den endnu ikke erobrede By.

Med Februar Maaneds Begyndelse blev disse Skinangreb hyppigere
og hyppigere. Nat og Dag maatte Københavnerne være paa Benene,
og den 9. Februar om Aftenen troede de, at Afgørelsens Time var
kommen. Carl Gustav selv truede Christianshavn med sine Ryttere,
medens Feltmarskalk Otto Stenbock over Isen i Kalvebodstrand rykkede
frem mod Slotsholmen. Her stødte han «i temmelig Taage med Mørke
og Mulm» paa Prammen, der efter tapper Modstand blev erobret og
stukket i Brand. Ved Flammernes Skær saa Københavnerne Fjendens
Skarer rykke frem; men da Angrebet paa Christianshavn og paa Slots-
holmen lykkehg var slaaet tilbage, havde de Fleste i Byen den Tro, at
det var Hovedstormen, der var afslaaet, og at nu var det Værste ovre.
Og det var netop, hvad Carl Gustav vilde.

Samme Aften fik imidlertid Kongen gennem Lorens Tuxen, Ridefogden
paa Hørsholm, en svensk Overløber samt en dansk Spejder, Peder Ras-
mussen, sikker Underretning om, at der Natten mellem den 10. og 11.
vilde blive forsøgt en Generalstorm, og at Hovedangrebet vilde blive
ført imod Vestfronten.

Man lod sig derfor i Byen ikke vildlede af den Ro og Stilhed, som
herskede den 10. Februar i Svenskernes Lejr i Modsætning til den fore-
gaaende Tids Virksomhed, og som i København skulde fremkalde det
Indtryk, at Tabene ved Angrebet Aftenen forud havde været saa alvor-
lige, at de foreløbig maatte holde sig i Ro. Man vidste, at Carl Gu"
stavs Krigere \ilde kæmpe som Vilddyr for at kunne ombytte det kolde,
lidet tiltalende Kvarter i Carlstad med den lune By dér foran dem,
som Carl Gustav havde givet dem til Plyndring i tre Dage. Og Ud-
sigten til den Skæbne, der ventede deres By, om det ikke lykkedes at
holde de vilde Horder uden for dens Volde, var nok til at holde Køben-
havnerne vaagne.

Den 9. Februar Kl. 11 om Aftenen — hedder det i en samtidig
Beretning — havde Kongen faaet Skrivelse, at Stormen næste Nat der-
efter skulde angaa ved Løngangen, Stalden, Bryggerset, den lange Kur-
tine og Dronningens Bolværk (altsaa Løngangen og Slotsholmens vestlige
Kant); disse var nu de allersletteste Poster, der hverken med Stormpæle,
fornødne Bolværker eller Grave var forsynede. Her søgtes Midler at
faa spanske Ryttere og Jærnkæder at hænge dem udi, runden omkring
Volden paa fornævnte Steder; men ingen vidste hertil noget Raad, thi

19

290

alt det Tommer, der var i Byen, var længe tilforn til Pallisader og andet
højt fornødent Værk medgaaet. Jens Lassen blev kaldet samme Nat
paa Slottet til Kongen og med sin sædvanlige kloge Hjerne og Raad
hindrede den derover havende store Bekymring, idet han straks forsikrede
Kongen om dobbelt saa mange spanske Ryttere, som Feltherren til
tvende Kongerigers Maintien begærede, hvortil han samme Nat 180 Alen
Bjælker tilvejebragte, at de, forend Dagen skinnede, laa ved Stalden
med fornødne store Stenlægter til Spolerne, og forend Kl. 12 havde han
dem med Jærnkramper og Ringe færdige at hænges omkring Volden.
Han ej alene flyede de spanske Ryttere færdige, men endog i ringere
end 2 Timer over 90 lange Jænkæder og fornødne lange Jærnbolte,
hvormed de inden paa Volden fastgjordes, forskaffede; saa de spanske
Ryttere førend Kl. halvgaaen 4 om Eftermiddagen hængte skrap om
Voldene, og foruden at disse rundt omkring med spanske Ryttere blev
behængte, blev den største Del af Br}-stværnet endog med spanske
Ryttere ovenpaa besat.

Den foregaaende Nat var der i Isvaagerne ved Prammen i Kalve-
bodstrand — den laa et Musketskud fra det gamle Bryghus — gjort et
Bytte af stor Betydning, nemlig «en besynderlig Invention af Broer, som
man kunde adskille og sætte sammen, var lagt paa 8 Hjul, henved 36
Fod lange og 5 Fod brede. » Man forstod straks, at Svenskerne vilde
benytte disse Broer til at komme over de isede Render med, og en
Mængde Mennesker blev derfor sat i Arbejde med at gøre Renderne
bredere, end de var, saa Svenskernes Stormbroer blev for korte. Med
saadant og lignende forberedende Arbejde gik den korte Vinterdag, og
Aftenen faldt paa.

Det har sikkert været med ejendommelige Følelser, at Københavnerne
den 10. Februar saa Solen gaa ned. Hvordan vilde det se ud med
Danmarks Rige, naar den stod op igen? Thi paa denne Nat vilde ikke blot
Hovedstadens, men hele Fædrelandets Skæbne komme til at bero for lange
Tider. Vinteraftenens Skumring lagde sig over den snedækte Jord, Gen-
standene derude i Snemarken foran Byen gled ud og slugtes af Mørket,
som langsomt og ustandsehgt listede sig ind over Byen, dette Mørke ud
af hvilket Fjenderne i Nattens Løb vilde komme krybende og snigende.

Alle Mand var paa Post, og hver Mands Sanser var spændt. Og
Konerne til de Mænd, der stod paa Volden ved Kanonerne eller Mu-
ketterne, eller maaske kun med det halve af en Hø-Lé fæstet paa en Stang
eller med en Plejl, klar til at tage imod Fjenden, saa snart han viste sig.

2gi

var heller ikke ledige. Under mange Grukedler i Husene i Voldens
Nærhed flammede Ilden lystigt. Nogle holdt Vand i Kog, for i en Fart
at kunne bære Spande op paa Volden og styrte ned paa Fjenden, naar
han søgte at bestige Volden, andre havde Tjærepander over Ilden for
at kunne helde sydende Tjære ned over ham. Og atter andre slæbte

Loftsbillede paa Amalienborg med Borger- og Soldatertyper fra Belejringstiden.

Sten og Bjælker sammen for at have noget at kunne lade rulle ned paa
ham. Sligt har Københavnerne vel nok kunnet finde paa med deres egen
naturlige Vittighed, men det er ikke usandsynligt, at de Mand og Mand
imellem har belært hinanden om den bedste Maade at tage imod Fjenden
paa og da særlig efter den Lærdom, som Bartholomæus Mikkelsen havde
givet sine Bysbørn. Under en saadan Storm, skrev han, som den der

19*

292

snart vil foregaa, « pleje Begkranse at være gode til at kaste tændte ned
iblandt Fjenderne under Volden, ja, haardt sydende Beg at kaste ned paa
dem, item kaste Krudt lost over den, og naar de vil bestige Volden at tænde
Ild derudi med en Begkrans. Man maa nu ikke være karrig med Krudt
eller andet, som kunde tjene til at brænde og kaste over paa dem.
Stole, Bænke, Borde, Sengesteder og alt dette vel smurt med Tjære,
eller Tjæreballer at tænde an og kaste ned med. Naar man har 1000,
2000 eller 3000 Begfakler, da kan derved gøres bedre Forsvar end med
Musketter, naar de gik op ad Volden. En Begfakkel i den ene Haand
og en Degen i den anden, det giver god Fægtning. »

Men havde Københavnerne overvejet med sig selv, hvorledes de
vilde tage imod Fjenden, var denne ikke mindre klar over den Maade,
hvorpaa Angrebet skulde foregaa. Carl Gustav havde givet de mest
detaillerede Instruktioner for de to Avantgarder, der skulde gaa i Spidsen
for Stormbrigaderne imod Vestfronten og bane Vej over Gravene og
op ad Voldene for de Stormende. Hver Avantgarde skulde være
paa 200 Mand, der alle skulde være iførte hvide Hætte-Kapper, for at de
ikke skulde kunne skelnes mod Sneen; de skulde bestaa først af
30 Musketterer med deres Officerer; efter dem skulde der gaa en Skibs-
kaptajn og 8 Baadsmænd med 2 Løbebroer eller Isbroer; dernæst en
Højbaadsmand med 30 Baadsmænd, som skulde have skarpe Økser for
at hugge Pallisaderne om; dernæst i Skibsløjtnant og 80 Baadsmænd,
som skulde regere 20 dobbelte Stormstiger og paa hver Stige 2 Sække
fyldte med Hakkelse; dernæst Underofficerer med 10 Kapper til at kaste
over Pallisaderne; efter dem 8 Musketerer, som skulde afskyde 64 Gra-
nater (med smaa Kroge ved til at hænge fast med); efter dem 6 Mand,
der skulde kaste 48 Haandgranater, derefter 12 Konstabler med 6 større
Haandgranater og 4 Baadsmænd med Hager.

Rollerne var saaledes fordelte med den Forsorg og detaillerede
Omhu, som havde gjort Carl X Gustavs Krigsførelse berømt, og den
Voldsomhed, som borte med til dens Karakteristik, udeblev heller ikke her.
I tre Kolonner skulde Svenskerne rykke frem til Angreb. De to,
der skulde fore det afgørende Stod under Kongens personlige Ledelse
og som førtes af Generalmajorerne Fabian Fersen og William Wawassor,
skulde rykke frem med den størst mulige Voldsomhed, den ene mod
Gyldenløves Bastion og Volden herfra hen til Løngangen, den anden
mod Volden paa Slotholmens Vestside fra Løngangen hen til Bryghuset.
Den tredje Stormkolonne under Gustav Baner skulde rykke frem

293

mod Grønlandsbastionen, den yderste Bastion i Østervold ved Kastellet,
men først 2 Timer senere end de andre, naar det kunde antages at
Byens Forsvarere var fuldt optagne af Kampen paa venstre Fløj.

Endelig skulde Glas Thott med en særlig Styrke gaa løs paa Kalve-
bodsbastion for at aflede Opmærksomheden fra Angrebet paa begge
Sider af Løngangen, ligesom ogsaa større og mindre Rytterafdelinger
skulde foretage Skinangreb mod Vester- og Nørre-Port samt Volden
mellem disse.

Noget efter Midnat brød Svenskerne op fra Lejren ved Brønshøj
og rykkede Kl. i frem under Valdby Bjærg. Byen foran dem laa stille
og rolig i det dybeste Morke. Man kunde tro, at alle derinde, trætte
og udmattede efter saa mange urolige Nætter hvilede i Søvnens Arme.
Ikke en Lyd naaede ud til de fremrykkende Fjender og forraadte dem,
at Københavnerne var paa Benene og rede til at give dem en Velkomst,
saa varm som den kunde blive efter Tid og Lejlighed.

Tæt ved Bjørnsdal havde Carl X Gustav taget Post. Kl. 1V2 fik
han Melding, at Stormkolonnerne i Angrebsorden var naaet til Dron-
ningens Enghave (nu Tivoli), og straks lod han tænde et Baal, det aftalte
Signal til Storm.

Endnu for Kommandoen : Fald an I Fald an ! var givet fra de
svenske Officerer, faldt Alarmskuddene fra Bastionen ved Vester Port, og
et Øjeblik efter drønede Kanonerne over hele Volden fra Vester Port,
over Gyldenløves Bastion og ad Løngangen til Bryghusets Skanse.

Der var straks ikke meget for Bøsseskytterne paa Volden at sigte
efter, thi Fjenden var dækket af Mørket. Men da Svenskerne stormede
Fregatten «Højenhald» og den forskudte Pram « Svinetruget », som nu
atter blev stukket i Brand og næsten helt nedbrændte, fik de et Maal at
skyde efter. Men Kanonerne fra Kalvebod Bastion paa Christianshavn og
fra Svinebatteriet (ved Bryghuset) gjorde det umuligt for Fjenden at hævde
Besiddelsen af den med stor Overmagt og stort Besvær erobrede Fregat,
og Svensken maatte skyndsomt trække sig tilbage.

Forsøget paa ad Isen at trænge ind i Byen mellem denne og Chri-
stianhavn var saaledes glippet. Endnu værre gik det Clas Thotts særlige
Kommando, der over Isen skulde gaa mod Christianshavn. I Spidsen
for sine prunkende Ryttere lod han køre en mægtig Kastebro, der
skulde lægges over Stadsgraven, og som var bred nok til, at 3 Ryttere
kunde ride over den ved Siden af hinanden. 6 Graaskimler fra hans
egen Stald trak den. Foran denne gik en Avantgarde med andre Storm-

294

redskaber. Men da den hele Opmarchering omtrent var naaet over og
skulde begynde Angrebet, brast Isen, og den store Maskine forsvandt
med Heste og Mænd i Strømmen. Kun en Deling Infanteri kom over,
men dens tre Gange gentagne Angreb blev afslaaet af Christianshavns
Kommandant, General Fuchs, der i Anledning af de hvide Hættekapper,

Loftsbillede paa Amalienborg med Borger- og Soldatertypei fra Belejringstiden.

som Avantgarden havde paa, skrev i sin Indberetning til Kongen, at de
fleste af Svenskerne selv havde bragt deres Ligskjorte med.

Til venstre, ovre paa Byens Side, var det ikke gaaet Angriberne
bedre. Alle de sindrig udtænkte Stormbroer og Lobebroer, ved hvilke
Svenskerne havde troet at kunne komme over den sidste Rende, viste sig for
korte, takket være den Kundskab om deres Længde, som Københavnerne

295

havde faaet, og det er derfor og paa Grund af den heftige Ild ikke Wawassor
muligt at faa Fod paa Slotsholmens Grund. Fersen kan lige saa lidt komme
frem mod Løngangen. Saa kaster han sig mod Strandsiden af Gyldenloves
Bastion (venstre Face), medens Wawassor gaar bag om og stormer løs
paa Landsiden af Bastionen (højre Face). Herhen har Carl Gustav alt
sendt Reservetropper, og her bliver Slagets Brændpunkt. Ustandseligt stor-
mer Svensken frem; Kanon- og Musketkuglerne fra Volden rver op
imellem dem, men andre Mænd træde frem i de Faldnes Sted, og fremad
gaar det med Dødsforagt. De Saarede og Døde synke ned og fylde
Huller og Grave, og over deres Kroppe styrte Kammeraterne frem.
Ravelinen foran Gyldenløves Bastion tages, selve Graven fyldes med Lig
og over dem og opad Voldskrænten stormer de vilde kamplystne Skarer.

Men Ulrik Christians Gerning og gode Eksempel havde ikke været
forgæves. Paa Volden stod Mænd, der vidste, at det gjaldt Hus og
Hjem, og de slog fra sig med god Vilje. Volden fra Løngangen til
Bastionen var besat af 2 Kompagnier Infanteri, en Trop udvalgte Vold-
skytter samt Strandkvarterets Borgerkompagni under dets Kaptajn, Køb-
manden Johan Stenkuhl, samt 8 Kanoner. I Bastionen stod 60 udvalgte
Voldskytter, et Kompagni Dragoner samt 13 Kanoner, og paa Kurtinen
op til Vester Port Snarens Kvarters Borgerkompagni under Guldsmed
Enevoldsen. Artilleriet kommanderedes af Stykmajor Lave Rodsten, og
hele Styrken fra Løngangen til Helmers Skanse stod under General-
Vagtmester Klaus Ahlefeldt.

Befalingsmændene synes at have været paa de Steder, hvor det gik
varmest til, og flere af de adelige Officerer lod sig udlevere Musketter
og kæmpede med i første Linie, Side om Side med Borgerne og Sol-
daterne. Da Stormen paa Slotsholmen var bleven afslaaet, væsentligst af
Studenter, Hoffets Mandskab, Adelen og dens Svende, gik Kongen ad
Løngangen over til Hjørnebastionen, hvor Faren atter truede. Der var
kun Grund til at glæde sig over alles Iver og Kamplyst. Medens Mæn-
dene sloges paa Kanten af Volden, mange med en Fakkel i den ene
Haand og en Klinge i den anden, slæbte Kvinder, Børn og gamle Folk
Sten og Tømmer op og lod det rulle ned paa Angriberne; en Op-
tegnelse har bevaret, ikke Navnet paa Maleren Peder Als' Bedstemoder,
men hendes Bedrift, og det er utvivlsomt, at hun var ikke den eneste,
der bar sig ad paa den Maade. Det var Oldermanden i Pramstikker-
lavet, Niels Nielsens Hustru. Hun satte sit eneste, spæde Barn ned
i Kælderen, i det Hus paa Ulfeldsplads, hvor de boede, det tredje

296

fra Hjørnet af Kiels Hemmingsensgade, for at det kunde være i Sikker-
hed under et muligt Bombardement, kaldte saa sine Piger til Hjælp
og fyrede under Grukedlen og sine andre store Kogekar, kogte Lud,
Beg og Tjære og bar med Pigerne Kedlerne paa Bærestang op paa
Volden og heldte det ned paa de stormende Fjender.

Medens Fersen og Wawassor søgte at overvinde Modstanden mellem
Vester Port og Løngangen, havde forskellige andre svenske Afdelinger
med deres egne Folk og alle de Reserver, som kunde undværes, alle
forte af Mænd med berømte Krigernavne, foretaget forskellige Skinangreb
mod den øvrige Fæstningslinie, for at forvirre Voldens Forsvarere. Men
hver Mand stod paa sin Post og holdt den stot, og da Carl Gustavs
sidste Forsøg paa at overvælde Modstanden paa Sydvest Fronten — ved
at sende General Stenbock med friske Tropper frem til Angreb paa
Bryghuset og Løngangen — ogsaa var slaaet fejl, maatte de svenske
Tropper efter 2 Timers hidsig Nærkamp vige. Endnu inden Carl Gustav
havde givet Signal til Retraite, var hans Folk i Flugt over hele Linien.

Men Svenskekongen havde endnu en Trumf i Baghaanden. Kampen
var endnu ikke standset om Gyldenloves Bastion, da Gustav Baner, der
under Fremrykningen var bleven staaende bag Vartov, omtrent Kl. 4
rykkede frem til Storm mod Øster Port. Paa den Tid maatte, havde
Carl Gustav regnet ud, alt hvad Byen havde af Reservemandskab være
sendt ned til Gyldenløves Bastion; mange Steder paa Østervold, hvor
der havde været roligt under Kampen, var sandsynligvis blottede for
Tropper, og Forsvarerne i det hele selv udmattede af Kampen og dens
Spænding. Naar de nu saa, at Kampen blussede op paa en helt anden
Kant, maatte de dog sikkert endelig mistvivle om Sejren og give tabt.

Angrebet gjaldt det svageste Sted paa Nordfronten, det Sted, hvor
Stadens Vold sluttede til Kastellets Volde. Men i Mørket forfejlede
Baner Vejen og kom tæt ind under Volden mellem Runde Kirkes Bastion
(senere Quitzovs, dér hvor nu Kunstmuseet ligger) og Molle Bastion
(senere Peuchlers, den eneste endnu eksisterende af Københavns Ba-
stioner). Paa den første Bastion lod Oberst Qvitzow sine Soldater,
ligesom Oberst Peuchler sine Hollændere paa den sidste, forholde sig
fuldstændig rolige, og forst da Fjenden var helt inde under Volden og
i Færd med at kaste Bro over Graven paa venstre Face af Mollebastionen,
aabnede de pludselig fra begge Bastioners Flanker og fra Kurtinen imellem
dem en voldsom Ild mod de sejerstrygge Svenskere. Angrebet var af-
slaaet med det samme. De danske Befalingsmænd Generalmajor Breda

I

297

og Stadsobersten Frederik Thuresen indfinder sig i stor Hast hos Peuchler,
Hans Ahlefeldt skynder sig derhen med sit Reserverytteri, ligesom den
syge Admiral Obdam med 300 Matroser fra sine Skibe. Rigshovmesteren
Jokum Gersdorfif, der ikke kunde gaa for sin Podagra, lod sig bære
derhen for ogsaa at vise sin gode Vilje.

Loftsbillede paa Amalienborg med Borger- og Soldatertyper fra Belejriugstiden.

Men da Baner atter rykkede frem til Angreb, nu forstærket med
\Vawassor og hans Korps, som Carl Gustav sendte did fra Sydvest-
fronten, var det begyndt at lysne saa meget, at Bosseskytterne fra Volden
kunde tage bedre Sigte. Under en morderisk Ild blev Fjendens Storm-
angreb hurtig til vild Flugt, og da Dagen brød frem, styrtede Køben-
havns Forsvarere ud af Portene forfølgende den flygtende Fjende og

huggende ned for Fode. Men mange lod snart Svensken lobe og gav
sig til at plyndre de Faldne, der dækkede Jorden vidt og bredt. De
svenske Officerers prægtige Dragter, Guldkæder og Sølvknapper var altfor
fristende for Folk, der længe havde maattet lade sig nøje med halv
Ration, og som næppe havde en Skilling i Lommen. De hollandske
Matroser, som fandt den tapre General Wawassor, skar hans Oren med
de juvelbesatte Ørenringe af med Raabene: « Dette er for de Witt, dette
for Pieter Florissen ! »

Da Solen stod op, lyste den over en By, der var vaagnet befriet fra
et knugende Mareridt. Fra Kirketaarnene ringedes Sejren ud over Lande,
paa Voldene laa Byens Borgere paa Knæ mellem Kanoner og Vaaben
med Krudtslam og Blod i Ansigtet og paa Hænderne og sang Takke-
salmer med lydelig Røst «som udi et Kor i Kirken », og paa Voldskrænten,
i Graven og ude paa den store snebedækte Valplads laa 3000 svenske
Lig; men imellem dem bevægede der sig plyndrende Soldater og Matroser.

Dog Enden var ikke endda. Stormen var afslaaet, men Fjenden
laa endnu i sin Lejr næsten lige saa stærk som tilforn, og man maatte saa
omtrent synge Tedeum i Kirkerne med Musketten i Haanden. Kulden
vedblev at være lige haard, og der kom Tider, hvor det blev endnu
mere smaat med Proviant end forhen. Marts Maanad var en drøj Tid
at komme igennem, «den dyreste Tid paa Sul og 01 ». Soldaterne led
ligefrem Nød. «4 Soldater beklagede sig da højlig over, at i Dag var
det den tredje Dag, de slet intet havde faaet ; for 3 Dage siden havde
de 3 hver faaet 12 Skill. danske og den 4de 10 Skill. Men tilforn
havde de i 7 Dage slet intet faaet, og i 3 Dage forud for disse havde
de tre Personer faaet en 2 Skillings Potte med Ærter og en anden Dag
en lige saa stor Potte med Øllebrød, den tredje Dag Grødvælling, som
ikke kunde forslaa til den femte Mand, og en Dag tilforn fik hver et
2 Skill. s Brød og 2 Sk.»

Til Trods for Noden stilledes der atter store Krav baade til Borger-
skabet og Soldaterne i Anledning baade af Vagttjenesten og Udbedringen
af Fæstningsværkerne. Øg med Foraarets Komme og Flaadens Beman-
ding droges der mange bort fra Byen, og Haandværkssvende og Stu-
denter maatte atter møde paa Volden til daglig Vagt.

Men med Kuldens Øphor svandt en af de største Plager for Be-
folkningen i den indespærrede By. Da Isen gik bort, ophørte Svenskens
Strejftog over til Amager, og Bønderne flyttede atter ud og begyndte
at tilsaa deres Marker. Med aabent Vande tog atter den natlige Til-

299

førsel fat, og Smaabaade bragte baade Brød og Smor til Byen, særlig
til Husholdningen paa Slottet. Dog det forslog kun lidet, og i Juni
Maaned maatte « formedelst denne onde Tids store Besværlighed* selv
Kongen give Ordre til at indskrænke Maaltiderne paa Slottet, baade af
Hensyn til Madens og Brændselets Knaphed.

Juni Maaned 1659 har i det hele taget været en drøj Tid. Et endnu
bevaret Brev fra Axel Urup til Erik Krag, Oversekretær i danske Kan-
celli, bærer tilstrækkeligt Vidnesbyrd derom:

«Kære Erik Krag og kære Broder!

Jeg beder venligst at ihukomme Generalmajor Breda hos Hs. kgl.

Majestæt. Han ligger ved Sengen og lider Nød for dagligt Ophold.

Jeg har gerne af min Formue forstrakt ham, men nu gaar det mig selv

nær og kan ikke bekomme til Laans.

Raadstuen 28. Juni 1659.

Mi ricommando

Axel Urop.

Den forgangen Dag talt om Ove Klausens uretfærdige Mammon. »

Hvad der den 28. Juni var bleven forhandlet paa Raadstuen om
Ove Klausen og «hans uretfærdige Mammon» har næppe længe været
nogen Hemmelighed for Byens Befolkning. Det var en Student fra
Skaane, «der tjente Hs. Majestæt til Hove for en Poet og havde sin
Gang udi Hs. Majestæts Gemakker.* Men den 22. Juni blev han sat
i Blaa Taarn og snart efter skarpt examineret. Ihi fra Skaane var der
kommet Bud, at han gik Svenskens Ærinde. Faa Dage efter blev der
grebet en anden Forræder, en ung Karl Nicolai, der havde været i
Ulrik Christian Gyldenløves Tjeneste, men som efter at have mistet sin
Herre, gav sig til at være Spion for Svenskerne. Begge Fangerne blev
senere i August henrettede paa Nytorv, Nicolai blev hængt og Studenten
parteret, d. v. s. levende firdelt 8 Dage senere. Deres Domfældelse
staar sandsynligvis i Forbindelse med Planen om at tage Kronborg til-
bage, og særlig blev Ove Klausen (Helmer) nævnt som den, der for-
raadte Planen til Svenskerne.

Det var sikkert Aabenbarelsen af dette Forræderi samt de forskellige
Jobsposter, der indlob Tid efter anden, Svenskernes Erobring af alle
Øerne, der bragte Frederik III til at paabyde Afholdelsen af en Bede-
dag den I. Juli « Synden og Guds Straf at af bede, Gud hjælpe os!»

300

Det kunde der være god Grund til at sige. Thi Hollænderne, der
før havde ydet Danmark saa væsentlig Bistand, begyndte nu at blive
noget lunkne.

I Begyndelsen af Juni samledes de forskellige Magters Gesandters
i Rungsted Kro for at forhandle om Mulighed af Fred. Men Carl X

Loftsbillede paa Amalienborg med Borger- og Soldatertyper fra Belejringstiden.

Gustav vilde ikke vide af nogen fremmed Indblanding, og Frederik III
følte sig i høj Grad brøstholden ved, at Hollænderne aabenbart vilde
forhandle paa Grundlag af Roskildefreden, ved hvilken Sverige var
bleven Herre over de gamle danske Provinser Øst for Sundet. Saaledes
vendte begge de krigsførende Magter det døve Øre til alle Forestillinger
om Fred, og Belejringen vedblev med Skærmysler og større og mindre

3°!

Udfald mod den svenske Lejr, hvor snart de Danske og snart de
Svenske fik «Hug og Pust ved Ore.»

Men efter i. Juli blev Tilstanden i den afspærrede By dog mere
gunstig end for. Adskillige Skibe, ladede med Proviant, slap ind i
Havnen, andre kapredes i Søen, og endelig fik Admiralen for den
engelske Flaade, der var sendt til Sundet, efter Cromwells Død Ordre
til at stille sig i et venligere Forhold til Danmark; hvilket navnlig viste sig
i, at han hjalp med til at forsyne Byen med Fødevarer.

Den 25. August lykkedes det endelig at faa en Vaabenhvile bragt
i Stand. Gesandterne fra de 5 Magter forhandlede nu paa Byens Grund
i 5 Telte, senere i 5 Fredshuse, der var sat op i Raadmandsmarken.
Holland havde sluttet Stilstand med Sverige i Begyndelsen af Maaneden,
og Danmark var saaledes overladt til sig selv. Det gjaldt at benytte
Vaabenhvilen til at forsyne sig inden Vinteren, thi det var tydeligt, at
Carl Gustav ikke vilde slippe sit Tag. 1 Oktober forlod han imidlertid
Sjælland, og hans Fraværelse synes at have virket som en Befrielse for
den indespærrede By, da Fjendtlighederne med November Maaned atter
brød løs. Der blev nu foretaget Strejftog lige til Frederiksborg, Roes-
kilde og Gisselfelt imod de Svenske Og nu dristede man sig endog
til at gøre forskellige Angreb paa Lejren ved Bronshoj, som udførtes
med vekslende Held.

Vinteren stod imidlertid atter for Døren. Den haarde Vagttjeneste
i de lange Vinternætter og den strenge Isning begyndte paa ny, og
Stormklokkerne kaldte ligesom Aaret forud, om end langt sjældnere.
Københavnerne under Vaaben. Og med de forholdsvis rolige Dage
vaagnede den gamle Lyst i Hovedstaden til Fornøjelser og Adspredelser.
Kongen og Dronningen tog paa Harejagt paa Amager, og Byens Folk
begyndte at gaa paa Komedie, hvilket imidlertid hurtigt blev afskaffet,
da det, som det hedder, «til Sikkerhed og anden Ulempe skal kunne
give Anledning*.

Det tor velogsaa betragtes som et Vidnesbyrd om, at Faren ikke længer
var saa overhængende, at der nu begyndte at blive Spektakler mellem Sol-
daterne og Borgerskabet, særlig fremkaldt ved Regeringens Mangel paa
Evne til at betale Soldaterne deres Sold. I Januar plyndrede de en Slagter-
bod, og den 4. Februar gjorde de stort Anfald paa Hokerskerne paa Amager-
torv og ved Stranden og fratog dem deres Kød, Flæsk, Smør, Fisk, og hvad
de ellers havde at sælge af Fødevarer. Derover blev Borgerne forbitret
og «slog digt ind paa Soldaterne ». Stadsobersten F. Thuresens Folk

erklærede, at det var Soldaterne, der havde begyndt Mytteriet, og samme
Aften slog disse hans Ruder ind, sandsynligvis, fordi han havde taget
Borgernes Parti. To Maaneder efter gentog Spektaklerne sig paa samme
Sted og i samme Anledning. Og da Stadsobersten, som stod i sin Dør
— han boede i nuværende Nr, i6 ved Stranden — og som blev an-
raabt om Hjælp af de stakkels udplyndrede Mennesker, truede Soldaterne
med sit Stok og vilde tale dem til rette, trak en Mand blank, saa Stads-
obersten maatte værge sig med sin « Degen* og dels af Vaade, dels af
Nødværge stak ham ned.

Mangelen paa Penge havde gjort det umuligt for Kongen at give
sin Halvbroder en standsmæssig Begravelse og den tapre Ulrik Christian
Gyldenloves Lig var bleven staaende over Jorden under hele Belejringen.
Xu endelig i Maj 1660 fik Kongen ved at pantsætte noget af hans Gods
Midler i Hænde til at lade ham med stor Højtidelighed begrave i Frue
Kirke den 11. Maj. Den 27. Maj blev Freden endelig underskrevet,
men lige til det sidste vedblev Smaafægtningerne mellem Byen og den
svenske Lejr.

Den 27. Maj — fortæller en samtidig Beretning — imod Aften ved
5V2 rejste vores Gesandter ud, som vare Rigens Raad, Hr. Ole Parsberg,
Hr. Axel Urup og Peter Reedtz, til Fredshusene. Der mødte de svenske
Rigens Raad, Hr. Sten Bjelke og Rosenhane. Der gjorde de Fred og
vekslede Breve med hverandre. Det stod paa til 8V2. Som vores Rigens
Raad og Ryttere kom imod Byen tilbage, saa skød alle vores Ryttere
deres Pistoler af Strax efter beg}-ndte alle Stykkerne om Byen, fra
Slottet og runden omkring paa Voldene, af alle Rundeler og Skanser,
ud af det ny Kastel og om til Toldboden, over 450 Stykker; desforuden
gik der af alle Stykkerne paa de hollandske, svenske og vores Skibe
udi Flaaden, over 3000 Stykker. Desligeste blev fyret af Christianshavns
Volde og Skanser mange Stykker, gik runden om Byen Salver af alle
Borgerskabene, de Hollændere og vores Soldater, unge Karle, Kjøbsvende,
Studenter, Haandværkssvende nogle Tusende Skud. Der fyredes tre
Gange Stykker af efter hverandre med alle Stykkerne og gaves Salve
imellem. Det varede over 1V2 Time med stor Lyst og Glæde udi Byen.
Om Natten til ji^/-2 sloges an paa Kedeltrommer og blæstes udi Trom-
peter, og ved Hs. Majestæts Herold blev Freden forkyndet og udblæst,
ved Fakler og Blus oplæst. Imidlertid det stod paa, stod Hs. Majestæt
og Dronningen og vores unge Prinds paa det runde Taarn. Desligeste

303

gik og Stykkerne ud af de Svenskes Leir af deres Volde og Skanser
og med Salve.

Københavns Borgere havde under den haarde og langvarige Be-
lejring ikke glemt trederik III's aabne Brev af 9. Januar 1658, da
Carl Gustavs Fremrykning over Isen havde sat alle i Forfærdelse. Da
havde Hs. Majestæt fundet det betimeligt ikke at være karrig med
gyldne Løfter om alt, hvad han vilde gøre for Byens menige Borgere,
om de betænkte deres Ed og Pligt mod Konge og Fædreland og Stæn-
derne, som det ærlige og tro Patrioter egner og anstaar. Da Svenske-
kongen anden Gang truede Byen gentog Kongen sine Løfter, men i

Medaille, præget i Anledning af Belejringen og af Kongen tildelt Stadens 9 Borgerkaptajner i Guld,

mere bestemt Form, idet han lo. August gav København de nye Privi-
legier, der mere end noget andet opmuntrede Borgerne til tappert For-
svar, og som efter Samtidens Opfattelse var det kraftigste Bolværk imod
Carl Gustavs Planer.

Københavnernes Selvfølelse voksede, som naturligt var, da det viste
sig, at de ikke blot kunde holde Fjenden ude af deres By, men endog
tilføje ham adskillig Skade ved deres raske L^dfald. Og da det første
Pust var overstaaet og den hollandske Hjælpeflaade var kommen, tillod
Borgerskabet sig at minde Kongen om Indfrielsen af de givne Lofter,
først og fremmest om at Byen maatte besætte en Plads i Rigsraadet.
Magistraten skulde, foreslog de, i Forening med udvalgte Borgere vælge
«en god og fornuftig Mand», der havde fri Adgang til Kongen og som
kunde deltage i Rigsraadets Forhandlinger. Dette blev dog først til

304

Virkelighed, da Borgerne umiddelbart efter Stormnatten atter havde
mindet om Kongens Lofter. Den 24. Marts fik København sine Privi-
legier af 10. August fornyede, og her udtales det bestemt, at Kobenhavn
skal have sin Stemme og Samtykke udi alt, «hvad Riget til Bedste deli-
bereres kan.» Og det skulde ske paa den Maade, at Borgmestre og
Raad tillige med Borgerskabet skulde udvælge 32 af de bedste og for-
nemste Borgere i Staden, der sammen med Borgmestre og Raad skulde
raadslaa om Byens og Befolkningens Bedste ligesom om dens Indtægt
og Udgift. To af Borgmestrene tillige med to af de 32 Borgere skulde
have fri Adgang til Kongen og Raadet.

Hermed var Grunden til Københavns Selvstyre lagt. Den 14. April
1659 foregik Valget af de 32 Mænd. Borgernes Selvfølelse, der var
bleven udviklet ikke blot under Kampen mod Fjenderne, men ogsaa
ved deres Deltagelse i mangfoldige Raadslagninger paa Stændermoderne,
især om Troppernes Indkvartering og Underhold, blev yderligere styrket
herved, og efter Fredens Slutning fremtraadte de i Juni og Juli Maaned
ret skarpt med Fordring paa, at Privilegierne snarest maa komme i
Brug i deres fulde Udstrækning. Man var aabenbart lidt urolig for, at
de med saa store Forventninger imødesete Privilegier, som Hovedstadens
Befolkning under Krigen fuldtud havde vist sig værdig til, kun skulde
komme til at gælde paa Papiret; men denne Frygt gjaldt kun Indskriden
og Paavirkning fra Adelens Side. Om Kongens gode Vilje synes man
ikke at have næret nogen Tvivl.

Den Stilstand i Striden mellem Adelen og det menige Folk, som Fjen-
dens Nærværelse havde bragt til Veje, var snart forbi, da Freden med
Sverige var sluttet. Spændingen mellem Adelsmænd og Borgere blev i
Løbet af Sommeren stærkere og stærkere. «Vi er ikke eders Drenge,
at I har Behov at snurre os saa over, » sagde Borgmester Christoffer
Hansen i et Mode til Otto Krag, og det synes at være kommet til
blodige Sammenstod mellem Borgerne, særlig Studenterne, og Adelen ;
fra 10. — 26. September blev der dræbt 6 Personer og saaret mange flere
paa Københavns Gader. En Borger, Søren Ravn, i Skoboderne kom
op at nappes med Kammerjunker Korfits Trolle. De drog deres Værger,
og Kammerjunkeren blev ikke blot ilde skamferet, men mistede sit
Værge, som Søren Ravn slog ud af Haanden paa ham. Der blev klaget
til Kongen over denne Frækhed fra en Borgers Side, men Frederik III
svarede med en stor Latter over, at en, der vilde være Kavaler, lod sit
Værge tage fra sig af en Borger.

305

I Anledning af disse blodige Optrin blev det ved Opslag forbudt Stu-
denterne at bære Kaarde og at færdes paa Gaderne om Aftenen efter Kl. 6.
Men Studenterne slog en latinsk Plakat op ved Siden af Rektors For-
bud, hvori de erklærede, at de var villige til at adlyde Øvrighedens Be-
faling, men deres Kaarder, som de med Ære havde baaret imod Fjenden,

Loftsbillede paa Amalienborg med Borger- og Soldatertyper fra Belejringstiden.

vilde de ikke miste. Kongen tog ogsaa naadigst dette Forbud tilbage, men
forbød derimod Adelens Tjenere at bære Værge, Københavns Borgere
følte, at de havde Kongen med sig, og de har sikkert med Glæde hilst
Efterretningen om, at Kongen ved Militærvagt havde ladet Korfits Ulfeld
og hans Hustru, der var flygtede til København fra Malmø, arrestere
den 25. Juli og sende til Hammershus paa Bornholm. Det var ikke blot

20

3o6

Adelens mest fremragende Mand og under en mulig Strid med Kongen
dens eneste Fører, der her var bleven fældet, det var tillige et Tegn
paa, at Kongen nu vovede at træde skarpt op mod Rigets første Stand.

Paa Stændermødet, som aabnedes lo. September paa Københavns
Slot og hvor ICO Medlemmer af Adelen var mødt tillige med Bisperne,
flere af Professorerne fra Universitetet og Repræsentanter fra Christians-
havn og Købstæderne, repræsenteredes København af de to Borgmestre
Hans Nansen og Kristoffer Hansen samt af Stadsobersten Frederik Thu-
resen og Købmand Hans Klein, der modte paa de 32 Mænds Vegne.
Under det først foreliggende og nødvendigste Arbejde paa at frembringe
Midler til at afhjælpe Landets store Nød, blussede Striden straks op
om Privilegierne. Adelen vilde ikke gaa med til en almindelig Kon-
sumtionsafgift, men fordrede Opretholdelsen af sin gamle Forrettighed,
Skattefrihed for Forbruget paa dens Gaarde. Gejstligheden og Borger-
skabet, der under Hans Nansens og Biskop Svanes kloge Ledelse slut-
tede sig sammen, fordrede ubetinget Lighed. Den 30. September opgav
Adelen sin Modstand og gik ind paa at betale Forbrugsskat som de
andre Stænder. De ufri Stænder havde sejret, men dermed var Striden
ikke endt. I Mellemtiden havde der imellem Kongen og de forenede
Stænders Ledere dannet sig en Sammensværgelse, der støttede sig paa
Stadsobersten og hans Borgersoldater samt paa Hans Schack og den
under ham staaende Garnison. Og den 8. Oktober foreslog paa Køben-
havns Raadhus de nævnte to Borgmestre i Spidsen for Magistraten og
de 32 Mænd, med Gejstlighedens og Borgerstandens Samtykke, at over-
drage Danmarks Rige til Kongen som et Arverige. Rigsraadet opfor-
dredes til paa Adelens Vegne at slutte sig til, og to Dage senere, den
lo. Oktober vandrede Gejstlighedens og Borgernes Deputerede til den
gamle Renteribygning foran Slottet for at høre Rigsraadets Svar. Men
dette erklærede ikke at kunne gaa med til den foreslaaede Statsforandring.

Inden Svaret blev bekendt ude paa Slotspladsen kom det hist og
her til Spektakler, og bagefter voksede Spændingen fra Time til Time.
De, der havde noget at vinde ved Regeringsforandringen, bearbejdede
den nolende Konge. Vagtposterne blev fordoblede, og den næste Morgen
blev Portene lukkede og Havneløbet spærret. Det kunde kun betyde,
at Kongen endelig havde bestemt sig og vilde forhindre Adelen i at
sprænge Rigsdagen ved at forlade Byen. Og da der samtidig uddeltes
Krudt og Kugler til Borgerkompagnierne, og disse fik Ordre til at møde
ved den første Lyd af Stormklokken, forstod man, at Afgørelsen stod for

=}

FREDERIK DEN III RIDER OVER HOLMENS BRO EFT?

INGEN PAA SLOTSPLAOSEM DEN 18^= OKTOBER 1660.

3°?

Døren. Men det kom ikke til Kamp. Over for Kongens Opfordring
til Rigsraadet om at give sit og Adelens Samtykke til den forestaaende
Rigsforandring og til at erklære sig hurtigt, faldt det til Føje. Thi
Spændingen ude i Byen var bleven saa stærk, at Slutningsordene i Kon-
gens Opfordring: at han vilde være undskyldt, om noget kom efter, fik
den alvorUgste Betydning.

Den 13. Oktober foregik Regeringsforandringen uden Kamp og
Blodsudgydelse. Danmark blev et Arverige for Frederik III og hans
Slægt. Dagen efter blev, paa Forslag af Biskop Hans Svane, Kongen
løst fra sin Ed paa Haandfæstningen ; det blev lagt i Kongens Haand
at bestemme den nye Regerings Form og Maade, dog at man forven-
tede, at han derimod vilde lade « formere en Reces, saaledes som det
kunde være ham, Riget og enhver Stand til Gavn og det gemene Bedste ».
Og den 18. Oktober hyldedes med Brask og Bram paa 'Slotspladsen
Frederik III som Arvekonge i Danmark og Norge.

Københavnerne i Almindelighed har sandsynligvis været stærkt op-
taget at at se paa det herlige Teatrum (Tribune), der var rejst foran
Børsen, og paa hvis øverste Afsats den kongelige Familie efter fuld-
byrdet Prosession tog Sæde, medens Rigsraadet, Gejstlighedens og Borger-
skabets Deputerede satte sig længere nede. Saa optagne, at vel de
Færreste har lagt Mærke til, at der i den Tale, som Kansleren Peder
Reedtz holdt paa Kongens Vegne, ikke forekom noget som helst om
den af de ufri Stænder bestemt forventede Reces. Der var vel nok
dem, som skrev sig det bag Øret, men de Fleste trøstede sig sikkert
med, at deres Krav paa en tilstrækkelig klar og fyndig Maade var
blevet fremsat ved denne højtidelige Lejlighed af Svend Gynge fra
Dragør, der efter at være stedet til Haandkys blev staaende foran Konge-
parret og udbrod i de Ord: «Gud give, han nu faa Skam, som ikke
holder Ord, Frederik!«

Men Frederik III havde intet Ord givet med Hensyn til Forfat-
ningen og havde, juridisk set, intet Ord at holde. Borgerstandens Ledere
havde ved Mødet den 14. Oktober lagt alt i Kongens Haand. Den
naturlige Følge af Haandfæstningens Tilintetgørelse og Rigsraadets Op-
løsning var Enevældens Indforelse den 10. Januar 1661.

Men forinden var Borgerskabets forskellige Korps bleven aftakkede.
De havde under Belejringen tilfulde gjort deres Pligt over for Fjenden
og i den følgende Sommer været Kongen den bedste Støtte under

3o8

Kampen mod Adelen. Nu maatte de helst bringes ud af Verden for
ikke at falde til Besvær i Fremtiden.

«Alt Borgerskabet, ligesom det var brugt i denne Tid, med Trommer
og flyvende Faner, med Feltskærere og alt tilhørende, stillede sig paa
Volden, hver paa sin Post, saa og paa Torvet og Raadhuset. Derfra
marcherede de, et Kompagni efter det andet, ned over Gammeltorv,
om ad Raadhuset, ned ad Vimmelskaftet, over Amagertorv, hen paa
Slotspladsen, om ad den Longang fra Kongens Gemak ned ad Pro-
vianthuset. Det sidste Kompagni og den sidste Fane var Brandmestrene
og deres Svende, med alle de Instrumenter, som de kunde bære, som
de havde brugt i denne Belejring. De kom ordentlig frem med Hakker,
Økser, Læderspande, Baadshager, Hamre og Tænger, de havde til de
gloende Kugler at trække ud, saa og med Sprøjter og andre Instrumenter,
med flyvende Fane og Trommer.

Der de nu vare alle stillede udi Geled, hver for sin F"ane, kom
Majestæten ud fra Stalden ridende paa sin Hest, og Feltmarskalken
fulgte ham, og red de rundt om alt Folket, siden red de tilbage igen
hen for Provianthuset; der havde Feltherren Taksigelse til Borgerskabet
paa Kongens Vegne for tro Hjælp i denne Tid. Der den Taksigelse
var endt, nejede Hans Majestæt med blottet Hoved for Borgerskabet
og dermed red fra dem, men Feltherren red langs frem for hvert Kom-
pagni med aabent Hoved og takkede dem alle og red aabenhovedet
for alle Mand hen til Stadsporten. Dermed blev Trommen rørt og
Borgerskabet gav 3 Gange Salve. Saa tog Fændrikken for hvert Kom-
pagni Flaget af sin Fane og vandt det om Stangen og gik til hver sin
Kaptejn, og fulgtes Kaptejnen og Fændrikken saa med hverandre efter
Trommen hen op for Kaptejnens Dør. Siden den Aften gjorde hver
Fændrik sine Officerer et Kollats og Gæstebud. »

309

V

København under Enevælden

indtil 1728

Danmarks Uafhængighed som Stat var bleven bevaret ved Hoved-
stadens tapre Forsvar, men Landet var lagt øde ved Fjenders og Ven-
ners Brandskatninger og Hærgninger. Om end København var bleven
forskaanet for en Plyndring, havde den dog lidt umaadeligt ved den
næsten 2 Aar lange Belejring, under hvilken al Handel var standset og
alle fredelige Sysler havde ophørt. Velstaaende Folk havde set deres
Midler forsvinde, og Folk, som Folk var flest, maatte være glade, om
de kunde friste Livet, og levede i de knappeste Kaar. Under den al-
mindelige Nod var Byens Privilegier det eneste Lyspunkt. Ved Hjælp
af dem skulde der snart komme lysere Tider.

Men med Privilegierne var det saa sin egen Sag. I en Tid, hvor
det adelige Rigsraad sad inde med hele Magten, havde Kongens Løfte,
at København skulde være en fri Rigsstad og »annammes for en fri
Rigens Stand », sin store Betydning. Men efter Adelens Nederlag og
Enevældens Indførelse havde det ikke stort at sige. Thi da der ingen
Stændermøder holdtes mere, kunde Københavnerne lige saa lidt som de
andre Rigens Stænder komme til at ^deliberere om det gemene Bedste ».

Genoptagelsen af det gamle Løfte i de endelige Privilegier af 24.
Juni 1661 var derfor nærmest kun en intetsigende Pynt. Noget særligt
Privilegium for Københavnerne laa der heller ikke i Tilsigelsen om, at
Københavnerne fremtidig skulde nyde lige Adgang med Adelen til «0f-
ficia og Honorés » d. e. Embeder og Hædershverv, «naar de dem med
deres Kapacitet og Kvaliteter dertil kan gøre kapable og meriteredes, thi
dette gjaldt efter Enevældens Indforelse alle Landets Borgere. For
hvem der kunde erhverve sig adeligt Jordegods, havde det nogen
Betydning, at Privilegierne gav Københavns Borgere Tilladelse hertil
«med samme Frihed, som Adelen havde paa sit Gods». Af større Vig-
tighed var det, at Kobenhavn blev Stabelstad og fik Eneret for Sjællands
Vedkommende paa Ind- og Udførsel af udenlandske Varer, samt at
Kongen skænkede Byen Roskilde Len (Bidstrup Gods).

3IO

I Privilegierne, som de endelig blev stadfæstede St. Hansdag 1661,
fandtes ogsaa Bestemmelsen om de 32 Mænd, valgte blandt Byens « bedste
og fornemste Borgere », som skulde « handle om Stadens og Menighedens
Bedste samt om dens Indtægt og Udgift*, og at 2 af dem tillige med
den øverste Borgmester, der nu flk Titel af Præsident, samt en af de
andre Borgmestre altid skulde have fri Adgang til Kongen. Men den

Niels Rosenkrans' Gravminde i Nicolai Kirke.

kommunale Selvstændighed, som kunde forudsættes under denne Form
for Selvstyre, var i Virkeligheden meget ringe. Københavns eneste
folkelige .Organ, de 32 Mænd, fik kun ringe Myndighed over for Hoved-
og Residensstadens Magistrat og endnu mindre over for den unge selv-
følende og over sin Magt nidkære Enevoldsregering.

Enevældens Venner var i Begyndelsen faa, men til Gengæld saa
meget mere mægtige. Kobenhavns Borgere, der havde gjort fælles Sag

311

med Kongen i hans Kamp mod Adelen og som havde levet i Haabet
om en Række Begunstigelser for deres By og en friere Forfatning for
hele Landet, følte sig bittert skuffede og var snart lige saa misfornøjede
som den besejrede Adel. Alle Vegne i Byen herskede der derfor Uro
og Gæring; den efter Krigen herskende store Elendighed blev endnu
mere trykkende ved en Mængde Paalæg og Byrder, som Regeringen
fandt nødvendige, men som ikke alle var til Borgernes eget Tarv. En
Opfindelse, der vakte stor Harme, var Opfindelsen af en «Pantevogn»,
der kørtes rundt i Byen, naar der skulde foretages Udpantninger for Skat
hos Folk, der ej havde kunnet betale.

Skamstøtten paa Ulfeids Plads i Oktober 1807.

Københavnerne havde endnu en Mængde middelalderlig Voldsomhed
i sig — heldigvis, maa man sige; havde de haft mindre af den og mere
af den franske Dannelse, som nu begyndte at bliv moderne, havde de
ikke formaaet at holde Stand mod Carl X Gustavs Horder; og nu skulde
de være artige og først og fremmest lære at holde Mund. Men en brav
Karl stak, efter god gammel dansk Skik, ikke sin Mening under Stolen.
Forbitrelsen over, «at alt var gaaet saa bagvendt«, var stor, og det var
ikke let at holde den i Tømme. « Borgerskabet er yderst utilfreds*,
skriver den svenske Gesandt, »sværger og bander og taler farlige Ord.
Naar nogen tror at kunne tale frit ud, hedder det, at som det nu gaar,

312

kan det ikke gaa længe. Og Regeringen, der endnu var langt fra at
føle sig fast i Sædet og som stadig holdtes i Spænding ved Rygter om
Oprør og nyt Forræderi fra Ulfeids Side, sendte i sin Ængstelighed
Spioner rundt i alle Værtshuse og Forsamlinger for at mærke sig dem,
der »pukkede mod Kongen ». Kai Lykke fik at vide, hvad det kostede
at omtale Majestæten paa en ærerørig Maade, selv om det skete i et
yderst privat Brev, og Københavnerne fik noget at tænke over, da de
5. September 1661 saa ham blive halshugget in effigie paa Slotspladsen.
To Aar senere, 13. November 1663, foregik det samme Skuespil med
Korfits Ulfeids Billede, efterat Københavnerne Sommeren forinden havde
set den fangne Grevinde Leonore Christina blive sat i Land ved Ren-
teriet og fort over til Blaa Taarn. Myndighederne havde ladet disse
Figurer udføre, saa de saa meget som muligt lignede de Paagældende i
Skikkelse, Ansigtstræk og Paaklædning. Kroppen paa Ulfeids Figur var
endog hulet ud og fyldt med Indvoldene af Dyr, for at den barbariske
LTdrivning af Hjertet og af Tarmene kunde virke saa naturligt som
muligt. Legemerne parteredes og lagdes paa Stejler og Ulfeids
afhuggede Haand og Hoved sad først paa Raadhusets østlige Gavl,
senere paa Taarnet indtil Ildebranden 1728.

Det var dog ikke blot Adelsmænd, der maatte bøde for deres Op-
træden mod Enevælden. Ogsaa Officerer, Præster og Borgerlige ramtes,
om end med mere Lempe, af Regeringens straffende Haand.

Hvad der i de første Aar efter Enevældens Indførelse vakte mest
Uro og Forbitrelse i Kobenhavn var Anlæget af Kastellet og den sam-
tidige og endelige Afstikning af Gaderne i Ny København. Nødvendig-
heden af en Forbedring af Fæstningsværkerne var blevet indlysende
under Belejringen, og Frederik III valgte at begynde med Stadsvoldenes
Støttepunkt mod Nord, Kastellet eller, som det hed for, Værket ved
St. Anne Bro. Den hollandske Fæstningsingeniør Henrik Riise blev
indkaldt i den Anledning, og 1662 begyndtes Anlæget af det ny Kastel,
til Dels paa Opfyldning ud i Stranden og noget mere nordligt end det
første. Kongens oprindelige Plan, at lade bygge et Slot inden for Ka-
stellets Volde, gav straks Anledning til foruroligende Rygter og indgav
de fleste « sælsomme Tanker«, idet det hed sig, at Kastellet skulde
bygges til Sikkerhed for Kongens Person og for at kunne holde Byen i
Ave. Det fortælles, at Københavns Borgere og Gejstlighed sendte en
Deputation op til Kongen for at forestille ham, at han under og efter

313

Belejringen havde set saadnnne Beviser paa Borgernes Troskab, at han
ikke skulde behøve noget Kastel for sin Sikkerhed. Planen om Slottet
(og om den paatænkte Havn) i Kastellet blev opgivet — om paa Grund
af Deputationens Forestilling eller af Pengemangel er uvist — men Op-
førelsen af Kastellet blev paabegyndt, og da samtidigt det projekterede
Gadeanlæg fra Frederik IIFs første Regeringsaar delvis kom til Udførelse,
i en af Riise noget ændret Skikkelse, men med lige Gader ud til
Kastellet og Esplanaden, hed det sig straks, at det var, for at man her
ude fra kunde bestryge disse Gader med Kanoner. Det var den popu-
lære Forklaring paa det moderne retvinklede og retlinede Gadeanlæg.
At det var projekteret i 1650, at Gaderne til Dels var afmærkede og
Bebyggelsen begyndt 10 Aar før nogen tænkte paa Enevælden, kom
ikke nu i Betragtning. Sindene var i Oprør, og i Maj 1662 drog Bor-
gerne i Mængde ud til Frederiksberg for at klage til Kongen over dette
og andre Forhold. Men Kongen lod sige, at han ikke kunde tale med
dem. «Han var her for at forlyste sig», hvilket *gav Anledning til sære
Diskussioner imellem Byens Folk».

Riises Gadeplan, der omfatter de nuværende Gader mellem Bred-
gade og Adelgade samt disses Tværgader, vakte paa Grund af disse
Rygter et saadant Had imod ham, at han ikke vovede at vise sig paa
Gaden. De Pæle, han havde ladet ramme ned for at afmærke de nye
Gader, blev rykket op af « mutvillige » Folk. Gerningsmændene blev
truede med Straf som for vitterligt Tyveri og i Foraaret 1663 fik Ejerne
af nogle Huse i Ny Kongensgade, Dronningens Gade og Borgergade
samt et Stykke af Norgesgade (Bredgade) Ordre til at nedbryde alle
Bygninger, der var til Hinder for de nye Gadeanlæg. Det synes kun
at have været enkelte Huse, blandt dem Staldmester Nicolaus Werles,
der laa skævt paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Gotersgade, der maatte
nedbrydes. De fleste var sikkert Nybodershuse i den yderste Ende af
Ny Kongensgade. Et Aar efter maatte Befalingen gentages. Dette
vakte stor Uvilje hos dem, der maatte bryde de Huse ned, som var
opført 13 Aar tidligere efter den daværende Byggeplan, men Ordren
synes nu at være bleven efterkommet. Ny (nu St.) Kongensgade var
den første af de nye Gader, der blev færdig.

Den store Byggeplan af 1650 med Dæmninger, Kanaler, mange Torve
og Pladser (se Side 255 fg.) blev saaledes betydelig modificeret ved Riises
Anlæg. En af Grundene hertil var sikkert den, at Dronningen til Er-
statning for sin under Belejringen opførte Have (paa Tivolis Grund) fik

314

udlagt det store Terrain mellem Bredgade og Vejen til Toldboden samt
mellem St. Annæ Plads og Kirkegades Forlængelse (nu Fredericiagade).
Her paa denne sumpede Grund anlagde Dronningen en Have med
Vandkunster, Grotter og Figurer og 1669 begyndte hun her Opførelsen
af Slottet Sophie Amalienborg (se Side 273), hvor hun boede som Enke
indtil sin Død 1685. 4 Aar senere blev Slottet ødelagt ved en Ilde-
brand og nedrevet, og under Frederik IV benyttedes Pladsen, der blev
omgivet med en bred Grøft langs Norgesgade og St. Annegade (nu St.
Anneplads) delvis som Plantage og delvis som Mønstringsplads. Kirken
blev dog staaende og benyttedes som Garnisons Kirke til ind i Frederik IV's

Frederik IV's Operahus, nu Rigsdagsbygning.

Tid, da den nye Garnisonskirke var bleven opført 1703 — 6 paa sin nu-
værende Plads.

Christian V var stærkt optaget af Tanken om at opføre et stort
Slot paa Amalienborg Plads ude ved «St. Anne». Den svenske Arki-
tekt Tessin leverede store pragtfulde Tegninger, hvor Slottet viser sig
med stor Lighed med det senere Christiansborg, men Planen blev
lige saa lidt gennemført som Christian IV's om et Slot paa samme Sted.
Et Minde har vi dog endnu om det paatænkte store Slot. Paa den
anden Siden Amalienborg «ved den Gade, som løber til St. Anne Bro»
(Fredericiagade), opførtes Operahuset, den nuværende Rigsdagsbygning.
Paa Afbildninger af Byen fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede ses endnu
den oprindelige Skanse ved St. Anne uden for Frederik IV's Operahus.

315

Amaliegade blev forst anlagt under Frederik V, St. Annegade 1692
og samme Aar Toldbodgade, langs Plankeværket til Amalienborgs Have
paa den ene og de til Dels endnu uopfyldte Tømmerpladser paa den
anden Side. 1684 lagdes Grundstenen til det nye Kvæsthus (det for-
enede Dampskibsselskabs Bygning), og Gaden her blev anlagt. De to
Strandstræder var opstaaet af de gamle Veje til Toldboden og St. Anne
Bro og fik Lov at bestaa, uagtet de ikke hørte til det ny Gadeanlæg.
Men Nyhavn, Byens Side, fremstod først, efter at Kanalen i 1672 var
bleven gravet.

Den store Plads, paa hvilken Østervold og Østerport tidligere havde
ligget, og som fra de sidste Aar af Christian IV 's Tid, maaske af ham

Kiels Juels Gaard, nu Thotts Palais.

selv, var bleven kaldet Hallands Aas, blev af Frederik III udset til at
skulle være Byens største og vigtigste Plads og kaldtes det nye Konge-
torv. Riise fik Tilladelse til at sætte en Galge op paa Torvet, men
den blev allerede fjernet 1669, da man begyndte at tænke paa at be-
bygge Pladsen. 1670 blev den af Nils Rosenkrands planeret og brolagt.
Brolægningen indskrænkede sig dog til et 12 Alen bredt Bælte langs
de bestaaende eller afstukne Husrækker, idet Pladsen paa Midten blev
liggende som en stor ubrolagt Plæne. Paa det nye Kongetorv stilledes
der større Fordringer til Husenes Ydre end i andre Dele af Byen, idet
Bebyggelsen her sattes under Stadsbygmesterens Tilsyn og skulde gøres
saa vidt muligt efter én Bygningsmodel. Den blev dog uensartet nok.
Ulrik Frederik Gyldenløve gjorde en statelig Begyndelse med sin præg-
tige Gaard, der senere efter Christian V's Enke Charlotte Amalie fik

3i6

Navnet Charlottenborg. Den blev opført paa en Grund, som i sin Tid
havde tilhort Ulrik Christian Gyldenløve, af Stenene fra det gamle Kalø
Slot, der ejedes af Ulrik Frederik. Derfor sang man med en Ændring
af en gammel Strofe:

Gyldenloves Gaard hin røde
Lagde Kalø Slot øde.

I April 1672 blev Grundstenen under stor Stads lagt af Kongen selv.

Abel Katrines Stiftelse i Dronningens Tværgade, Gaardinterieur fra Frederik III's Tid.

1677 var den smukke fornemme Bygning færdig, men forinden havde
den faaet en Nabo, der ikke kunde siges at pynte paa Torvet. Det
var Gæthuset (af tysk Gieszhaus, Støberiet), det blev opført 1673 tværs
over Tordenskjoldsgade og det kgl. Theaters Grund. Paa den anden
Side begyndte 1686 Admiral Niels Juel Opførelsen af sin smukke Gaard,
det nuværende Thotts Palais. De øvrige Grunde paa denne Side, op imod
St. Kongensgade, var ikke alle paa saa fornemme Hænder, hvilket endnu
giver sig til Kende i nogle Ejendommes ringe Bredde. Mellem Gotersgade

317

og Ny Adelgade laa to Ejendomme, som var opførte af Frederik Giese, Se-
kretær i Skatkammerkollegiet. De var af Grundmur og meget pæne at
se til, men kunde dog ikke tage det op med Storkansleren Grev Ahlefelds
Gaard, det nuværende Hotel d'Angleterre. I et Huk imellem denne
og de foran nævnte anbragtes det Vagthus, som tidligere havde staaet

Hus i Ny KoDgensgade. Type fra Frederik III's Tid.

paa den anden Side af Torvet, og som i 1728 blev afløst af »Hoved-
vagten*, der oprindelig var paa to Stokværk med et højt spidst Tag.
Imidlertid var der ogsaa mellem Gyldenløves Gaard og Gæthuset en
« Kortegarde » eller Vagtstue.

Mellem Østergade og Lille Kongensgade boede under Christian V

3i8

i Hjornestedet Gehejmeraad Otto Skeel og ved Siden af ham Raadmand
Hans Leegaard. Det modstaaende Hjørnested til Lille Kongensgade
tilhørte Fru Abel Sandberg og det smukke Hus ved Siden af, som først
forsvandt ved Magazin du Nords Ombygning, tilhørte Kancelliraad Rein-
hold Meyer. En af de smukkeste Bygninger paa Kongetorvet var Ad-
miral Christian Bjelkes Gaard, senere Hotel du Nord, nu Magazin du Nord,
især efter en Ombygning ved en senere Ejer, Storkansleren Grev U. A.
Holstein.

1688 blev den franske Billedhugger L'Amoureux' Statue af Christian V
opstillet midt paa den store Jordplæne, der imidlertid var bleven anlagt
som Have, «Krinsen», med Buskadser og Gange og indhegnet med et Gitter.
Figurerne paa Statuen var oprindelig forgyldte. Den liggende Figur under
Hesten forestiller Misundelsen og paa Hjørnerne sidder Sindbilleder paa
Visdommen, Tapperheden, Ædelmodigheden og Hæderen, den sidste
fremstillet som en Kvinde med en Pyramide.

Det nye Kongetorv var til daglig næppe meget befærdet; det maa
have hjulpet lidt, da det 1684 blev Halmtorv og Torv for fuglevildt og
Brændsel. Tillige blev der hver anden Onsdag holdt Hestemarked om-
kring Trægitteret.

Den nye Bydel mod Øst var imidlertid ikke alene Genstand for
Kongens Omsorg. Kun med Nød og Næppe og ved et Held som det, at
svenske Stormstiger var blevet gjort til Bytte Dagen for Stormen, saa at
deres Længde kunde bestemmes, havde man formaaet at holde Fjenden
fra at marchere paa Isen ind imellem København og Christianshavn, og
denne Erfaring turde man ikke lade uænset. Der var kun et at gøre:
ved Opfyldning i Stranden, særlig paa Byens Side, at gøre Løbet eller
Indgangen saa snævert mellem Strandbastionerne paa Christianshavns og
Kobenhavns Siden, at de blev i Stand til at hindre ethvert Forsøg paa
at trænge ind denne Vej. I 1667 paabegyndtes da den store Udfyldning i
Kalvebodstrand, hvorved Slotsholmen for en Tid blev gjort landfast mod
Vest og Kysten blev lagt ud i Linie med Bryghuset og Langebro ved
Københavns Side. Det var hele Frederiksholms- eller Kalvebodkvarteret,
der her fremstod.

Det var et Arbejde med vidtrækkende Følger. Løngangen eller
den dækkede Bro, der førte fra Slotsholmen over til Volden ved Vand-
kunsten, hvilede paa murede Piller i Strømmen og havde, uagtet denne
gik lige ud i den aabne Kalvebodstrand, bidraget til at hindre Strømmens
frie Fart og udskyllende Evne gennem den gamle Havn eller Kanalerne,

319

som de nu begyndte at kaldes, og Borgerne havde flere Gange klaget
over den Skade, der derved gjordes Havnen med Tilsanding og Ophob-
ning af Urenlighed. Nu i 1668 blev Løngangen borttaget som overflødig,
men Slotsholmen blev landfast ved Opfyldningen, og denne hindrede
fuldstændig al Tilstrømning af Vand fra Kalvebodstrand. Kun gennem
MøUebækken over Vandkunsten skete der endnu noget Tilløb til
den gamle Havn, der som en lang, smal Fjord endnu strakte sig fra
Holmens Kirke ind mod Kattesundets gamle, længst forladte Leje. Men
dette Tilløb var ikke stærkt nok til at frembringe en Udskylning, uden

Det ridderlige Akademi, senere ^\"aisenhus, nu Raad- og Domhuset.

hvilken et saadant langt, smalt og stillestaaende Vand altid snart vil
sande til. Det var tværtimod det mest sand- og urenlighedsforende af
alle de mange Afløb og Rendestene, der udmundede i Kanalen. Følgerne
viste sig snart; inden lang Tid var gaaet, var det umuligt selv for Baade
og Pramme at flyde op til Stadens Vejerhus, Skibene kunde ikke komme
ind paa deres Lossepladser, og de 32 Mænd klagede i høje Toner over
den herlige gamle Havns Ødelæggelse og tillige over den Stank, som
dens store Urenlighed afstedkom. Dette blev noget afhjulpet, forst ved
den gamle Møllebæks Afledning gennem en Rende ned langs Vestervold
— hvilket synes at have fundet Sted i 1673, ^^ Vandmøllerne blev

320

nedlagt — og dernæst da Frederiksholms Kanal blev udgravet i 1681.
Slotsholm fik da den Form, den har haft til vore Dage. Stormbroen
blev bygget 168 1, Prinsens Bro eller Ridehusbroen (nu Tøjhusbroen)
Aaret efter. Da Løngangen i 1668 blev nedbrudt, lagdes der, for dog
at have en direkte Forbindelse med den gamle By, en Gangbro, Nybro
eller Rødebro, fra Slotsholmen over til Stranden ud for Knabrostræde.

Uagtet Opfyldningen af det hele Kvarter var fordelt paa mange
Hænder, idet Grundene blev stykkede ud efter Kortet, og Ejeren af
hver enkelt Grund forpligtede sig til at opfylde den, var der dog alle-
rede i 1677 opfort Huse i de fleste af Gaderne. Disse fik straks de
samme Navne, som de have nu, og en Plan om at kalde dem Pave-,
Kardinal-, Abbed-, Munke-, Kejser- og Kurfyrstegade har kun været til
paa Papiret. Dog hed Ny Kongensgade længe i Folkemunde Prinsens-
gade og Ny Vestergade Vigantsgade efter den rige Købmand Vigant
Michelbecker, der opførte en stor Gaard, hvor nu Prinsens Palais staar.
I 1679 blev MoUebækkens gamle Leje tilkastet og Løngangsstræde frem-
stod her. Det gamle 4-kantede Krudttaarn blev alt nedbrudt 1669, og
Vandkunsten fremstod som Plads T673. Da Møllebækken var tilkastet,
fik den nye Gade fra Vandmøllestræde hen til Nybro Navnet Nybrogade.
Den laa dog længe hen nærmest som Baggade til Magstræde.

Et Par Gadeanlæg inde i Byen, der fik stor Betydning for den
indre Færdsel, var Frederiksborggades Forlængelse fra Rosenborggade
til Købmagergade (1680) og Nygade (1695), ved hvis Anlæg den gamle
Hovedfærdselsvej i Byen blev ført ud i omtrent lige Linie fra Kongens
Nytorv til Gammeltorv. Og i 1663 fremstod paa Tomten af Lands-
forræderen Korfits Ulfeids nedbrudte Gaard Ulfeids Plads med Skam-
støtten rejst «til evig Skam og Skændsel ».

For at skaffe en Bebyggelse, der kunde være Byen til saa megen
«Zirat og Prydelse » som mulig, gav Kongen Lettelser og Frihed for
Skatter og Afgifter til enhver, som vilde overtage en Grund. Thi med
Overtagelsen af Grundene fulgte Forpligtelse til inden en vis Tid at op-
føre grundmurede Huse af en vis Størrelse. Af Borgerhuse fra Chri-
stian V's Tid finde vi endnu hist og her nogle enkelte. De er i Reglen
paa 2 Stokværk og have en Frontispice paa Midten. De stateligste
Borgerhuse, der opfortes i Frederik IIl's Tid, var Henrik Mullers præg-
tige Boldhus (Side 261) (hvor nu Kancellibygningen staar), der 1658 var
bleven Kongens Ejendom, og hans grundmurede «Wohnhuse», der tillige
med Pakhuset derved gik under Navnet Nybørs. Det er dem, som en

321

•senere Tid har givet Navnet de 6 Søstre, og som netop i Slutningen af
1900 gik deres Undergang i Møde.

Det har sikkert heller ikke manglet den nye Regering paa Lyst til
efter udenlandske Forbilleder at opføre en Række statelige Bygninger,
der kunde pryde Hoved- og Residensstaden i det unge Enevælde.
Men Krigen havde taget stærkt paa Landet, og Penge var ikke til
at opdrive. Sophie Amalie fandt, trods alt, dog Midler til at bygge
sit Sophie Amalienborg, og Frederik III lod, til sine kære Samlinger,
opføre den store Bygning mellem Proviantgaarden og Tøjhuset, som
efter den oprindelige Indskrift Ars-Lex-Mars blev delt mellem Kunstkam-
meret, Biblioteket og Artilleriet. Dengang hed den Kunstkammerbyg-
-ningen, efter den Samling man i de Tider fandt mærkværdigst, men det
kgl. Bibliotek har i Tidernes Løb trængt baade Ars og Mars ud og optaget
hele Bygningen. Endvidere blev enkelte Bygninger af nuværende Vartov
opførte — dog ikke som de nu staa — efter at Christian IV's Stiftelse
paa Triangelen var bleven fuldstændigt ødelagt under Belejringen. Ogsaa
Amager Port og den nye Vester Port ud for St. Klemensstræde blev
opført af Frederik III. En paa lang Afstand synlig Prydelse for Byen
var det høje smukke Spir, som Borgerne 1666 satte op paa Nicolai
Kirketaarn, der lige siden 1628, da Walkendorfs Spir blæste ned i en
Orkan, havde maattet nøjes med en grim spids Hætte for at beskytte
Træværket.

Under Christian V var det ikke synderlig bedre Tider. Efter at
der var ofret mange Penge paa Tegninger og Modeller maatte, som vi
have set, Planen om at opføre det nye Slot inden for St. Anne Bro,
foreløbig atter stilles i Bero. Beslutningen synes at være taget pludseligt,
thi i et Brev fra Kobenhavn af August 1690 hedder det: « Amalienborg
tillige med Haven raseres nu ganske, og skal mod Foraaret det nye
Palais begyndes .... Nu søger alle Folk, som have Penge, derude
Pladser at købe og dér bygge, saa det bliver det prægtigste af Byen.»
Det skulde dog vare over halvhundrede Aar, inden Kvarteret blev be-
bygget. Men nu begynder Opfordringerne til Hovedstadens Borgere om
at bygge « Staden til god og mærkelig Zirat». Man skulde jo dog ogsaa
helst paa Byens Ydre kunde se den enevældige Konges Magt. Byg-
ningerne paa Kongens Nytorv fremstod, enkelte Gaarde som Oberst
Plessens (en Del deraf er Hotel Phønix paa Hjørnet af Bredgade og
Dronningens Tværgade) i Ny Kobenhavn, Vigant Michelbecker i Kalve-
boderne eller Frederiksholmskvarteret o. fl. a. Et karakteristisk borgerligt

322

Hus fra Christian V's Tid staar endnu paa Hjornet af Gothersgade og
Regnegade. Ogsaa i Préderiksholmskvarteret findes flere. Kongen selv
opfører foruden Gæthuset paa Kongens Nytorv, den statelige Nørre Port,
Corps de garden foran Slottet, Kommandanthuset, Laurierhusene o. a. ved
Rosenborg, det ridderlige Akademi, hvis Mure endnu til Dels er benyt-
tede i Raad- og Domhuset paa Nytorv, Hofetatens Arresthus, Blaataarn
ved Langebro samt Slutteriet i Hestemøllestræde. Endelig hører ogsaa
Frelserskirken paa Christianshavn — det ejendommelige Snegletaarn er

W-

'^ifj:

Frederiksberg Slot og Have under Frederik IV.

dog forst opført af Thurah 1750 — og Reformert Kirke i Gotersgade
med til denne Periode.

Frederik IV tog imidlertid Planerne om Slottet ved St. Anne Bro i
Arv og lod straks i Begyndelsen af sin Regering det allerede under Chri-
stian V planlagte Operahus opføre i sin karakteristiske Harlekinsdragt. Men
ogsaa han opgav at bygge videre, optaget som han var af Byggearbejderne
paa Østrup, det senere Fredensborg, og det i Kobenhavns umiddelbare
Nærhed ved « Prinsessernes Gaard» opførte Frederiksberg Slot. Frederiks-
berg By hed dengang Ny Amager eller Ny Hollænderby efter de Amager-
bønder, som Frederik III lod bosætte sig her kort for Belejringen. Prin-

323

sessernes Gaard^ var et Landsted, som Frederik III faa Aar efter ind-
rettede for sine Dotre paa Ny Amager. De nye Slotte gjorde Op-
førelsen af en Kongebolig ved St. Anne Bro overflødig, og Frederik IV
indskrænkede sig til i Aarene 1725 — 1727 at give Kobenhavns Slot en
fuldstændig Ombygning. Det middelalderlige, malerisk -uregelmæssige
gamle Københavns Slot genopstod i en kedelig, klodset Kaserne, i hvis
Fagade det bevarede Blaataarn gjorde en mærkelig Virkning. I 1727
var Ombygningen til Ende bragt, og samme Aar fuldførtes det anselige
endnu bevarede Kancelli, «den røde Bygning».

Regeringen lod sig det være særligt magtpaaliggende at skabe en
pyntelig Passage for Ambassadører og fremmede Fyrster igennem Byen.
I de forskellige Byggeforordninger toges der derfor stadigt Hensyn til
Bebyggelsen af Hovedgaderne, i hvilke der kun maatte bygges af Grund-
mur og kun maatte sættes Mur og ikke Plankeværk til Gaden. De
kunde ogsaa nok trænge til at reguleres. Vestergade var saaledes i
1668 og vistnok langt senere paa sine Steder 14 Alen bred mellem Rende-
stenene, paa andre kun 10, og Passagen paa Fortovene blev her som
alle Steder hvert Øjeblik hæmmet af langt fremspringende Trapper, af
Boder, Skur eller Karnapper. Det gik derfor særligt ud over alle saa-
danne Udbygninger i Regeringens Byggeforordninger. Mange af Byens
Gader var saa snævre, at to Vogne ikke kunde komme om ved hin-
anden; i Gaderne i de gamle Skipperboder ved Nikolai Kirke og i
Vingaardsstræde kunde man ikke komme frem med en Vogn, i Nellike-
stræde — nu Asylgade — knap nok med en Hjulbør. Og i flere af
Gaderne kunde Genboerne fra deres Vinduer, fortælles der, række hin-
anden Haanden tværs over Gaden.

Enevælden fik Kampen med Byens Urenlighed i Arv fra det gamle
Valgkongedomme, men forte den i Tidens Løb med mere Held. Efter for-
skellige Tilløb til en Forbedring ved Udnævnelse af en « Generalrengørings-
direktør* o. s. v. kom 21. Maj 1680 Forordningen om Gadernes Reno-
vation og Brolægning, der endelig begyndte at indfore ordnede Tilstande.
Men der var langt til Enden. Gaders og Pladsers Tilstand var dengang
og langt senere saa grufuld «som fast ej nogen Tid tilforn^. Faa Aar i
Forvejen fortælles der, hvorledes man i de Gader, «der laa sidt», efter
et stort Regnskyl kunde gaa i Vand over Knæerne. Og den Gang var
der netop paa Grund af de gamle Stadsgraves Udfyldning, der kun gik
for sig i Smaapartier og til forskellige Tider, mange Gader, der daa
sidt». Men til disse uheldige Naturforhold kom Københavnernes gamle

21*

324

Uanfægtethed af Griseriet og Ulyst til at gore noget for at skaffe sig
det længer fra Halsen end f. Eks. ind paa sin Nabos Grund.

Naar der nu ved Forordningen af 1680 skete en Forandring til det
bedre, havde det først og fremmest sin Grund i, at det ikke længer
blev paalagt eller tilladt Borgerne selv at brolægge hver sit Stykke Gade,
hvilket tidligere havde medført stor Uensartethed og egentlig været
Skyld i den hele Elendighed. Nu overtog det Offentlige Brolægningen, der
skete efter Vaterpas og med rigtig Beregning af Vandfaldet fra Ryg-
stenene i Midten ned til Rendestenene paa hver Side. Til Besørgelse af
Renovationen blev der paalagt en Afgift af i Skill. af enhver Fragt-
eller Bondevogn, der passerede en af Stadens Porte, og Gadefogder
skulde ved Daggry ved Skralder advare Folk om at feje Gade og Fortov
rene uden for deres Hus.

1680 blev de første Gadelygter opsat «paa Prøve » i Højbrostæde,
Købmagergade og langs GI. Strand. De var af Kobber og sattes
op paa rødmalede Stolper. For at give Folk Respekt for disse sam-
fundsnyttige Indretninger blev der sat en Straf af 3 Aar i Bremerholms
]ærn for enhver, der beskadigede dem. Og den, der dristede sig til sligt
og ikke godvillig lod sig gribe af Vægterne, men satte sig til Mod-
værge, skulde ligge paa sin Gerning, om han hændelsesvis skulde blive
slaaet ihjel under Striden.

1 1688 havde København 523 Lygter. Men Magistraten var mis-
fornøjet med dem, da de brugte meget Tran og alligevel om Vinteren
ikke lyste bedre, end at enhver, der om Aftenen færdedes paa Gaden,
maatte have sin egen Lygte med sig. Dog, det tog Politiet sig ikke af.
Det inddrev Lygteskatten med al Strenghed, men glemte stundom at se
efter, om der ogsaa var saa mange Lygter, som Folk betalte for.

Frederik 111 havde straks efter Regeringsforandringen begyndt at
tænke paa Befæstningens Udvidelse og Forbedring og besluttede, at det
hele Terrain mellem Voldene og Søerne fremtidig ikke maatte bebygges,
da det havde vist sig, at Fjenden trods Forstædernes Ødelæggelse havde
fundet ikke ringe Ly bag Rester af Mure og Haver. Den hollandske
Ingeniør Riise blev indkaldt og forestod Anlæget af Kastellet, og sammen
med ham anlagde Stadens Kommandant, den fra Belejringen bekendte
Niels Rosenkrans, de nye Volde paa samme Sted om end ikke i samme
Højde og Drøjde, som vi endnu har set dem inden deres Fald. Vester
Port blev, som omtalt, under Frederik Jll flyttet ned ud for Lille St. Kle-

325

mensstræde, hvor senere Frederiksberggade blev anlagt, Nørre Port blev
flyttet hen foran Frederiksborggade under Christian V. Øster Port var —
i Modsætning til de nævnte to monumentale Porte — af Træ og nærmest
kun at betragte som en Laage i Volden. Den stod ud for Rigens-
gades Udmunding paa Grønland, men flyttedes 1708 over i Kurtinen
mellem Rosenkrans's og Grønlands Bastioner og opfortes af Sten.

Vestervold blev forlænget ud over Opfyldningen ned til nuværende
Langebro. Den yderste Bastion her fik Navn efter den til Baron Riisen-
sten adlede Ingeniørofficer. Den næste blev kaldet Ulriks Bastion til

Københavns Slot efter dets Ombygning under Frederik IV.

Minde om Ulrik Christian Gyldenlove, der havde haft Post i den i Nær-
heden beliggende Bastion ved Vandkunsten, og den tredje Bastion, der
laa helt oppe ved Vester Port, fik Navn efter Frederik III's Søn Ulrik
Frederik Gyldenlove. Derefter fulgte paa den anden Side Porten Schacks
Bastion, dernæst Helmers Bastion, en Fortyskning for Jermers Bastion,
Taarnet stod endnu i den ikke udfyldte Bastion og havde længe været
brugt som Fængsel, saa kom Hahns Bastion, atter en Fortyskning af
Hanetaarnets Bastion, dernæst Ahlefeldts og, paa den anden Side Norre
Port, Stadsoberstens (lige for Gotersgade), Rosenborgs, Quitzous, Peucklers,
Rosenkrands' og Grønlands Bastioner.

326

I 1685 begyndte Christian . V paa det store Arbejde at lægge hele
Havnen, Toldboden og Christianshavn ind under Stadens Befæstning.
Volden fra Kalvebods Bastion — lige over for Riisenstens — og til
Amager Port var alt bleven forbedret under Fredrik III, samtidig med
at der stadig ved Opfyldning paa Nordsiden blev inddæmmet Land, saa
Strandgade senere kom til at ligge langt fra Stranden. Nu tog Chri-
stian V fat paa at føre Volden fra Amager Port mod Nord gennem det
flakke Vand paa Grundene og op til Christian IV's Blokhuse lige over for
Toldboden. Yderst ude, inden for den nordligste Bastion Quintus, blev
der dannet en stor Holm, Nyholm. Af Betegnelsen Nyholm i Modsæt-
ning til Gammel Holm ses det, at Planen om at benytte den som frem-
tidigt Skibsværft alt tidligt har dæmret hos Christian V, hvilket var saa
meget mere naturligt, som Flaadens store Skibe alt fra Christian IV's
Tid havde haft deres Leje her i «Hukket». I 1692 løb den første Orlogs-
mand af Stabelen paa Nyholm, det fra Iver Huitfeldts heltemodige Kamp
1710 bekendte «Danebrog». Bolværker og Pælebroer førtes ud til de
tidligere Blokskibe, som erstattedes med et Brohoved. 1686 opførtes
Langebro som en smal Træbro ved Riisensteens Bastion ved Vestervold, og
man kunde nu fra Kastellet ved Toldboden gaa rundt Stadens Volde over
Langebro, Christianshavn og Flydebroen ved Toldboden tilbage til sit Ud-
gangspunkt. Christianshavns Indlemmelse i København, der fandt Sted
efter kgl. Ordre i 1674, var fra 1690, da Befæstningsanlæget kunde anses
for at være fuldfærdigt, synlig og aabenbar for alle; de to Byer dannede
nu een Stad. Og Forbindelsen mellem de to Bydele blev ikke ofte
afbrudt, eller med andre og mere moderne Ord: Knippelsbro var kun
sjældent oppe. Brovægteren, som i det hele skulde passe Broen og
særligt tage sig af Vindebroen, kunde nemlig tillige paatage sig baade
at være Portner i Amager Port samt at feje Slotspladsen ren.

Husene i Kobenhavns Gader viste stor Afveksling i deres Ydre lige
til den store Brand 1728. Endnu kunde man i denne Periode træffe
Huse med klinede Lervægge og saa lave, at Tagskæget ikke var halv-
anden Alen fra Gaden, medens Solbænken i Vinduerne omtrent laa lige
med Gadelinien. Til Gengæld kunde Taget være af 7 — 8 Alens Højde.
Samtidig med saadanne kunde man finde gamle middelalderlige Huse af
røde Sten og med spidsbuede Vinduer og Trappegavle, dernæst Huse
fra Christian IV's Tid, smukke Renaissancebygninger som Reinhold

327

Hansens Gaard paa Amagertorv, der staar endnu med sine svejfede
Gavle og PVontespicer, brede Vinduer med Sandstenskarme og Billed-
huggerarbejde, mange med Taarne og Tinder og Karnap. Endvidere
store Bindingsværkshuse, med det ene Stokværk kraget frem over det
andet, med Bislag og høje Stentrapper, ad hvilke man stundom kunde
gaa op til 2det Stokværk, og med broget, malet og forgyldt Træskærer-
arbejde. Medens tidligere Hovedbygningen gerne blev lagt med Gavlen
eller Langsiden til Gaden, lagdes den under P>ederik III ofte med sin
Svalegang fornemt tilbage paa den rummelige Gaardsplads, der hyppigt
blev beplantet med Træer i Hjørnerne eller paa Midten, og med en
Mur med Port til Gaden. (Se Afbildn. S. 260.)

Husene i København havde ikke Nummere, paa nær en Husrække
i de gamle Skipperboder, lige over for Holmens Kirke, som derfor hed
«Nummerene» — det kom først i 1771 — men mange af dem havde fra
gammel Tid særegne Navne eller var betegnede ved langt udhængende
og iøjnefaldende Skilte, hvor man søgte med stor Opfindsomhed at faa
anbragt Billeder og Navnetræk af kongelige Personer. Ofte fik et Hus
sit Kendingsnavn ved et nuværende eller tidligere Skilt. Man boede
dengang i «Den graa Falk», skraas for « Nøglen », bag om « Linden », ved
« Solen » o. s. v., eller rnan boede tværs for Hattestaffereren, eller næst
op til Bogtrykkeren eller inden om Skrædderen og andre lignende Steder,
Betegnelser, som man til Dels kan høre i København den Dag i Dag.

Det var imidlertid ikke alene paa Grund af deres krumme Linier
og Sneverhed og paa Grund af Husenes ejendommelige, afvekslende og
maleriske Ydre og sære Skilte, at Københavns Gader dengang tog sig
anderledes ud end Nutidens, det var nok saa meget paa Grund af det
ejendommelige Liv, der udviklede sig i dem. Nogle af Gaderne maatte
jo nok betragtes som værende til for Færdselens Skyld; i andre, og det
var de fleste, kom der sjældent eller aldrig nogen Vogn bl. a. af den
Gnmd, at de var for snævre, og her florerede Familielivet fuldt saa
meget som inde i Husene. Bødkeren samlede sine Staver i Fadet paa
Gaden, Skomageren anbragte sig paa sin Skammel med Risp og Læst, og
Skræderen sad paa sin Dørtærskel eller i sin Vindueskarm. Da kunde
man endnu se Pigerne om Aftenen flokkes for at hente Vand ved
Pumperne eller Springvandet og faa sig en Sladder. Folk solede deres
Sengetøj paa Kirkegaarden — - endnu ved Midten af det 19. Aarhundrede
kunde man paa en smuk Solskinsdag se Frue Kirke paa Sydsiden prydet
med en Række Sengelad — hvor der var Plads til Sengelad, eller

228

lagde det ud for Solen i den hjemlige Gade paa Kasser og Brædder.
Handel fandt i Reglen Sted, ikke inde i Butiker, men ude paa Gaden
gennem Bodens Vinduer. Vindueskodden var gerne slaaet ned og
tjente som Disk, og Butikssvenden stod ved Vinduet indenfor og falbød
sine Varer. Men ude paa Gaden var der ogsaa mange Boder og
Udsalg fra smaa Borde, og selv paa Højbro havde enkelte Folk Lov til
at opslaa deres Skure og sælge Knive og Petschafter (Signeter). Om
Skomagerne, der havde Udsalg ved Knippelsbro, som dengang kaldtes-
Langebro, mindes man endnu i den gamle københavnske Bornevise:

Visselulle mit lille Barn,
Moder sidder og vinder Garn,
Fader gaar paa Langebro,
køber Barnet nye Sko o. s. v.

Og i alle Gader lod Gaderaaberne sig hore. En Del af dem har
vi endnu som en ejendommelig Arv fra Københavns Fortid, men i Chri-
stian V's og Frederik IV 's Tid blev der raabt med mange Ting, som
nu ikke sælges paa den Maade. Skærsliberne, som i senere Tider spil-
lede en fremtrædende Rolle som Udraabere ved deres musikalske Op-
sang, har næppe dengang raabt. De var nemlig saa godt som alle
Franskmænd. Men der var andre, som kunde bringe Folk til Fortvivlelse.
Der var f. Eks. Østerskonerne, af hvilke der ifølge Henrik i «Den po-
litiske Kandestøber« var saa mange, at den ene aldrig saa snart var
jaget væk, før en anden kom i Stedet ; dernæst de utallige Drenge med
«den sidste Vise>;.

I alle Gader man med Magt sig jo maa trænge

Igennem Viser og igennem hæse Drenge,

Der skriger Øret fuldt, hver i sin Melodi:

Ny Viser! nu om Mord, om Brand, om Hekseri,

Om En, som hænges skal, om Rov, om vanskabt Foster o. s. v.

Andre raabte til Bagernes store Fortornelse med Brød. Mange
løb om, med særlig Tilladelse, og falbød, uden at raabe i Gaderne,
deres Varer i Husene. Det var særlig franske Kvinder, af de flygtende
franske Kalvinister, der udkrammede en Mængde Ting, som Køben-
havnerinderne vanskeligt kunde staa for. Handsker, Parfumer, Pudder,
Kniplinger og anden Damepynt samt « Galanteri«. De havde deres
Gang paa Slottet og hos de Fornemme saa vel som i alle Byens vel-

329

staaende Huse og bragte ved Siden af deres Stads altid en Mængde
Bynyt i Huset.

Paa Torvene havde de Handlende faste Udsalgssteder. Paa Amager-
torv sad omkring Vandposten ud for « Store Lækkerbidsken » Kaalkonerne,
Amagere samt andre Gartnere med deres Frugter og Grøntsager, men
der var ogsaa Høkersker med Fjerkræ og Æg, Smør og Ost, Ærter og
Gryn. Bønderne ude fra Landet falbød deres Sager paa Halmtorvet (nu
Raadhuspladsen), Skidentorvet (Pladsen mellem Nørregade og Fiolstræde)
samt (iammel Torv og Ny Torv, hvor man tillige kunde købe Kalve og

Kvæsthuset opfort 1684 med Udsigt til Flaadens Leje og Toldboden.

Svin samt Fede- og andre ædende Varer, Hø, Halm, Korn og Gryn, Skovle
og Koste m. m. endog Egetommer. Ved Vandkunsten solgtes al Fisk, der
blev kørt til Byen. Ved GI. Strand sad Fiskerkonerne. Men vilde man have
sig en Hue, maatte man gaa til Huekonerne paa Graabrodretorv. Her
kunde man ogsaa faa Dukketøj og Pottemagersager og endelig gamle Klæder
hos «Paltekonerne». Nu kalder vi et saadant Torv Loppetorvet, dengang
hed det, maaske med lige saa megen Ret, Lusetorvet. Paa Torvene
blev der straks fra Torvetidens Begyndelse opsat en Torvefane, og saa
længe den vajede, maatte man kun købe til sin egen og sin Husstands

330

Behov. Naar den Kl. lo blev taget ned, var det tilladt at gøre Indkøb
til videre Forhandling. Til Ordenens Opretholdelse var der en særlig
Torvevagt, bestaaende af lo Soldater under Kommando af en Sergent.

En saadan Vagt kunde nok gores nødig. Thi Fiskerkonerne og
Hokerskerne var et stridbart Folkefærd, og der maatte over for dem
gaaes frem efter den korte Retsmetode. Til øjeblikkelig Udsoning af
mindre Forseelser havde man Halsjærnene paa Torvene, og der skulde
efter Datidens Forestillinger ikke meget til for at komme i et af dem.
De fandtes dog ikke blot paa Torvene, men ogsaa i flere Gader og
brugtes ikke blot til Kvindfolk. For Smaatyverier kom Folk i Hals-
iærnet, i Reglen med Tyvekosterne under Armen, eller i Gabestokken
ved Ny Norre Port eller ved Rigensgade paa Hjornet ved Grønland.
Piger, som søgte at skille sig af med Urenlighed fra Huset paa en nem
men ikke tilladelig Maade, kom i Gabestokken, og hvem der stod i den
eller i Halsjærnet, kunde være sikker paa en smuk Samling taknemme-
lige Tilskuere. Somme Tider kunde Straffen i Halsjærnet blive haardere
end tiltænkt, som da en gammel Soldat, der havde gjort sig det til
Næringsvej at fange Godtfolks Hunde ind, slaa dem ihjel, skære Ho-
vedet af og flaa dem og derpaa sælge dem for unge Raabukke, blev
grebet og sat i Halsjærnet paa Amagertorv med et Hundehoved paa
Brystet. «Men som den Stymper var af ond Medfart afmægtig, ble\'
han, der Benene segnede under ham, hængende og kvalt til Døde i
Halsjærnet.*

Ved « Kortegarderne » d. e. Soldatervagterne inden for Portene og
ellers i Byen har der som f. Eks. paa Ulfeldsplads og ved Slotsholmens
Vagt mellem Højbro og Slottets Porttaarn, staaet Træheste til Soldaternes
særlige Benyttelse.

Et vigtigt Led i Billedet af en københavnsk Gade i den sidste
Menneskealder forinden og i den første efter 1700 er Karosserne. At age
i Vogn med lukket Himmel*) over havde tidligere været betragtet som
en adelig Forret og var derfor noget, der under den stærke Spænding
mellem Adelen og Borgerskabet havde stukket dette stærkt i Øjnene.
Et Sagn fortæller, a: Biskop Hans Svane havde ladet gøre en Vogn
med Himmel over til sin Hustru, og at nogle Adelsmænd, der ej var

*) Et Minde har vi endnu om de gamle Vogne med lukket Himmel, der ellers
alle Vegne er bleven erstattet af Karosser og Kareter. Det er de endnu brugelige
Lig^'ogne.

331

til Sinds at opgive de fra Fædrene nedarvede Rettigheder, lod den
rive ned, en Krænkelse, som Biskoppen ikke glemte. Det havde derfor
sin store symbolske Betydning, at Frederik III efter Regeringsforandringen

Ole Romer, Politimester i Kobenhavn.

forærede ikke blot Adelsmanden Hannibal Sehested men tillige de borger-
lige Mænd Christopher Gabel, Hans Svane og Hans Nansen hver en
Karosse. Begivenhederne i 1660 bidrog i mægtig Grad til at udvikle

332

Københavnernes i Forvejen stærkt fremtrædende honnette Ambition og Kor-
fængelighed, og det blev nu Maalet for enhver agtbar Borger at kunne
køre i sin egen Karet, Det er disse 4, om man vil, historiske Kareter,
som den alderstegne Jeronimus i « Maskeraden » tænker paa, naar han siger,
at i hans Ungdom var der ikke flere end 4 Kareter i Byen. Men allerede
1702 kan en fremmed Rejsende optegne i sine Dagbøger: «Hvis de
snavsede Gader er Grunden til, at man maa gøre Brug af Kareter, er
der ej heller Mangel derpaa. Der er faa Byer paa Kobenhavns Stør-
relse, hvor de findes i saa stort Antal. Thi uden at tale om saa mange
Hof- og Statsembedsmænd, som bor i Residensstaden, er der næppe en
Kræmmer eller velhavende Borger, som ikke har sin Karet eller Kaleche
med 2 Heste. Det kommer dels af disse Borgeres Forfængelighed, dels
af, at det er saa billigt at holde Køretøj. En Karet, to Heste, en Kusk
og to Lakajer koster kun 250 Rdlr. om Aaret eller 50 Pd. Sterling.
Dette har en Hofmand, som havde en saadan Ekvipage, forsikret mig.
Der er ogsaa flere Lejekareter at faa til rimelig Pris; man betaler kun
I Rdlr. om Dagen og r Sletdaler for en halv Dag, Morgen eller Efter-
middag. Hvad jeg har sagt om Københavnernes Forfængelighed, især
med Hensyn til Kvinderne, er ingenlunde overdrevet; det hænder ofte,
at Personer af Borgerklassen blive hjemme fra Kirke, naar de ikke kan
køre i Karet, naar deres Heste er syge, eller en af dem er død, og de
ej har kunnet købe en anden. »

Det maa nu ikke overses, at Københavns Gader uden for Rygste-
nenes Højde, der særlig var bestemt for Fodgængere, dannede et
bundløst Uføre, især for Folk, der bar Sko og Knæbukser. Og selv
paa de frelsende Rygsten kunde det være vanskeligt at færdes umo-
lesteret, naar en eller anden «modvillig» Køresvend fandt paa at køre i
Siksak ned ad Gaden, og ubehageligt, naar under en Regnbyge Regnen
strømmede med Plasken ned fra de langt fremspringende Tagskæg.
Desuflen færdedes der altid saa meget Skarnsfolk paa Gaden; naar ikke
en Gang Mænd som den fromme og brave Hr. Just Justesen Bjerre,
Præst til Trinitatis, kunde faa Lov at gaa i Fred, — en Matros sprang
en Gang til og nappede hans Hue af Hovedet paa ham — kan man
vide, at Damer, særlig Damer i Pudsen, kunde være udsat for alle Slags
Ubehageligheder. Vogne maatte derfor sikkert anses for nødvendige
saa vel i Vinterens Pløre som i Sommerens Støv. Vognhyren var i
Virkeligheden billig, som af den Rejsende bemærket. Endnu 20 Aar
senere kunde man have en Karet en hel Dag til Midnat for i Rdlr.

333

og fra Kl. 12 Middag til 12 Midnat for 4 ^. Kobenhavnerinderne
synes at have benyttet Vogne, saa snart Lejlighed gaves, og i «- Barsel-
stuen* faar man at vide, at Gaden — Aabenraa — holdt fuld af Vogne
med Damer, der aflagde Barselvisit. «Man skulde tænke », siger i
«iite Juni» den ene Proprietarius, der er vred over, at han er bleven
overstænket af en forbandet Karosse, «at der boede en Hoben rige
Folk i denne By, thi gaar Du paa Gaden, kan Du ej komme frem for
Heste, Vogne og spraglede Lakajer. »

For at skaane Syge for den sikkert ulidelige Rumlen af Vogne paa
<le slet brolagte Gader kunde man faa Lov at spærre Gaden af uden
for Huset ved at trække Lænker tværs over dem fra Fortov til Fortov.

Under Frederik IV kom et nyt Befordringsmiddel op, de lukkede
Bærestole eller Portechaiser, som efter Regulativet af 1725 var at faa
paa forskellige faste Pladser som Kongens Nytorv, ved Nicohii Kirke,
paa Vandkunsten, Ulfeids Plads og andre Steder, og som kostede
2 Sletdaler (i Rdl. 2 y^) i Hyre for en Dag. De forekomme stadig i
Holbergs Komedier og benyttedes Aarhundredet ud. Sidste Gang man
saa Portechaiser i Københavns Gader var i Kolerasommeren 1853, da
de blev brugt til at befordre Patienter i til Søetatens Hospital i Nyboder.

Særlig Interesse fik Livet i (iaderne naturligvis, naar der var noget
paa Færde. Naar kgl. Majestæts Trompetere red rundt og blæste
Nytaar ind foran Standspersoners Huse, eller — Søndag før første Tors-
dag i Marts Maaned — blæste Herredag ind uden for Højesterets-
assessorernes Boliger; naar enkelte Lav eller forskellige Regimenter satte
Majtræ op St. Hans Aften, eller naar nogle fornemme Herrer efter
et godt Lag korte Byen rundt med Musik i Vognene. Ved Siden
af sligt var det vel mere dagligdags, at de fattige Skolepeblinge paa
bestemte Dage i Ugen sang for Brod foran Godtfolks Døre, eller at
Trommeslageren slog paa Kalveskindet og læste oftentlige eller private
Bekendtgørelser op, at Byfogedens Svende greb Folk, der imod kgl.
Majestæts Bud og Befaling havde understaaet sig til at doble eller spille
paa Gaden, eller de satte afsted efter Lykke-Potte Mænd, Folk der løb
om med Tombolaer (Lykkepotter), eller efter en eller anden, der havde
moret sig med at skyde eller brænde Fyrværkeri af paa Gaden, eller
at Stodderfogederne gjorde Jagt paa Tiggerne. En Rus tilhørte endnu
dengang Privatlivets Fred, selv om den blev vist frem paa Gaden, og fulde
Folk og Tiggere var der nok af. En sølle Djævel, der var pyntet med
den spanske Kappe, eller en Kvinde, der bar Sten af By, eller en som

skulde stryges til Kagen, var naturligvis altid en kærkommen Adspredelse
under Dagens trælsomme Arbejde.

En rigtig Henrettelse var et stort Folkeskuespil, og der var nok af
dem. Paa Nytorv, hvor tillige Smædeskrifter og skadelige Boger blev
brændt af Bøddelen, paa Amagertorv og Kongens Nytorv, ude i Grøn-
ningen og uden for Øster Port og Vester Port stod der Skafot eller Galger.
Henrettelse af Borgerlige var ikke almindelig, men Soldaternes Galge paa
Grønningen var stadig i Brug. Om Præsten ved Garnisonskirken, Knud
Tommerup, fortælles det, at han i sin Embedstid (1693 — 1726) fulgte
over 600 Soldater til Retterstedet.

En Henrettelse, der vakte ualmindelig Opsigt, og om hvilken der
endnu gaar Sagn i Nyboder, fuldbyrdedes 1683 ved Galgen uden for
Øster Port (ved Kalkbrænderiet) paa 9 Baadsmænd som havde gjort
Mytteri om Bord paa Orlogsskibet « Havmanden ». Det var laant ud til
det vestindiske Kompagni og skulde fore dettes Guvernør Jørgen Iversen
Dyppel ud til St. Thomas tillige med 100 Slaver fra Bremerholm, der
skulde befolke Øerne. Guvernøren og Skibsføreren samt en Del andre
Befalingsmænd havde Oprørerne kastet over Bord, de fleste af Slaverne
havde de sat i Land paa en af Azorerne og havde derpaa sat Kursen til
Irland for at sælge Fartojet der. Men den fredelige Del af Mandskabet
havde atter faaet Bugt med Oprørerne og havde ført Skibet inden for
Skagen, hvorefter det strandede paa Svenske Kyst i Båhus Len. Over for
dem kom de gamle middelalderlige Straffe, som Folk uden for Kongens
Tjeneste ogsaa idømtes, men som de i Reglen benaadedes for, til Ud-
øvelse i hele deres Barbari. 4 af disse Mænd blev halshuggede, men
de 5 mest Skyldige blev radbrækkede — d. e. fik alle Ledemod knuste
med et Hjul — og derpaa levende lagt paa Stejle. Hovedmanden for
Mytteriet, en Hamborger, fik dog først sin højre Haand afhugget og
blev 2 Gange knebet i Brystet med glødende Tænger. «Da han var
bleven lagt paa Stejlehjulet bad han om en Drik 01 og levede anden
Dagen derefter.« Hans 4 Ulykkeskammerater blev efter en Times
Forløb pardonnerede af Dronningen, at Boddelen maatte kvæle dem,
« hvilket var græsseligt at se.»

Sikkerheden paa Kobenhavns Gader var grumme ringe, og Overfald
og Slagsmaal med mere eller mindre blodig Udgang hørte til Dagens
Orden. Borgernes Forbitrelse over den paatvungne Indkvartering og

335

deres Harme over Garnisonen, som de ikke uden Grund betragtede som
den nye Regerings Sikkerhedsvagt og deres egne Vogtere, gav sig stadig
Luft, og uafladelig forefaldt der alvorlige Batailler i Københavns Gader
mellem Borgerne og de Militære. Det var til ikke ringe Besvær for
Byen, at den enevældige Konge til Trods for alle Løfter om Frihed for
Indkvartering og Fortifikationsskatter, for den nye Forfatnings og sin
egen Sikkerheds Skyld, troede sig nødsaget til at underholde en saadan
Bande af ryggesløse og voldsomme Personer, som den hvervede Hær
dengang bestod af, Bærmen af alle Samfundsklasser. Og da tilmed
Regeringen ikke sørgede for at kunne betale disse Folk deres Sold, saa
de kom til at lide Mangel paa alt, kan man ikke undres over, at de
hjalp sig selv. Allerede i 1660 skriver den svenske Gesandt: Her er en
stor Jammer blandt Soldaterne i Staden, som af Hunger bedriver den
ene Insolens efter den anden ». Det var særligt paa Torvedagene, at
der forefaldt Uroligheder, naar Soldaterne i større eller mindre Grupper
gjorde Anfald paa Boder med ædende Varer, og det var i den Anled-
ning, at der blev oprettet en særlig Vagt af Ryttere paa hvert Torv,
saalænge Torvetiden varede. Men heller ikke det var altid nok til at
opretholde Ro og Orden.

Ogsaa de militære Afdelinger kunde indbyrdes udfægte blodige Ba-
tailler. I en 2 Dages Kamp i 1686 mellem Livgarden og nogle andre
Regimenter, hvoriblandt Marinerne, blev en Snes Mand dødeligt saarede.
St. Hans Aften 1690 var der et vældigt Slagsmaal mellem Holmens Folk,
der havde rejst ALajstang i Nyboder og holdt Midsommerfest, og Sol-
daterne, der ikke vilde lade dem være ene om Lystigheden og de
smukke Nyboderspiger. Der blev stukket med Knive og hugget med
Klinger, stukket med Bajonetter og skudt med Musketter og flere blev
alvorligt saarede. Dagen efter stormede Matroserne Corps de Garden
ved Oster Port og smed Vagten ud. Langt op i Rigensgade, Borger-
gade og Adelgade, helt ned til Amalienborg Have og hen til Solvgade
mærkedes Dønningerne af Kampen.

Over for saadanne Uroligheder maatte Myndighederne gribe til andre
militære Afdelinger, i Reglen Hestgarden, for at skafte Fred. Til daglig
Brug havde det imidlertid ogsaa vist sig umuligt for Raadstuevagten og
By fogdens Svende om Dagen og '<den lille Vagt» (32 Mand) om Natten
at opretholde Ro og Orden paa Byens Gader. Det kunde hænde, at
Raadstuevagten blev overfaldet, naar den førte en Fange til Børnehuset,
og Fangen med Magt befriet. Ordrerne til at forsyne Vagten, som

forte Forbrydere til Retterstedet, med Krudt og Kugler, saa den kunde
skyde skarpt, viser ogsaa, hvad man kunde vente sig.

Christian V bestemte i December 1670, at eftersom om Nattetide
saadanne store Uskikkeligheder med Mord, Tyveri, Slagsmaal og andre
deslige utallige Usømmeligheder begaaes, «saa fast ingen mere kan gaa
sikker paa Gaden om Aftenen », skulde der oprettes en Borgervagt paa
IOC Mand, der delt i 3 Afdelinger skulde holde Ro i Byen om Natten.
De skulde have deres Vagtstuer eller Corps de Garder paa Raadhuset,
paa Amager Torv og paa Købmagergade «udi den Bugt af Klareboderne ».
Denne Indretning viste sig imidlertid upraktisk, og T682 indrettedes Koben-
havns Politikorps. Præsidenten i Nyborg Klaus Rasch, blev den første
Politimester — hans Myndighed strakte sig ikke blot til Kobenhavn,
men over hele Landet, — og samme Aar oprettedes til særlig Nattjeneste
og Tilsyn med Gadeløgterne et Vægterkorps, der væbnedes med Morgen-
stjerner. Vægterne skulde ikke blot holde Orden i Gaderne og passe
paa, om der viste sig Ild noget Sted, men tillige, efter Taarnvægternes
Raab, udraabe Klokkeslettet ligesom i tidligere Tid den raabende Vagt.
I 1686, som det synes, blev Kingo's Vægtervers indført, der først
efter Midten af det 19. Aarhundrede er gaaet af Brug i de danske
Provinsbyer.

Forskellige morderiske Sammenstød — man maa erindre, at saa
godt som alle gik med Kaarde ved Siden - — og særlig Drabet paa
Dansemester Lachmann, der 1694 blev dræbt af to unge Kavalerer, hvem
han havde forment Adgang til et Afdansningsbal i sit Hus, og hvorom
mere siden, viser imidlertid, hvor ringe Sikkerheden for Liv og Lemmer
endnu var paa Kobenhavns Gader. Der udstedtes i den Anledning (1695)
en kongelig Resolution, «Overlast og Drab at hindre», i hvilken det
gjordes Borgerne, ikke blot i den Gade, Overfaldet eller Slagsmaalet
foregik, men ogsaa i de tilstødende Gader, til Pligt at mode væbnede
med Kortgevær o: Sidevaaben og skille de Stridende. Undlod de at
møde, skulde alle Borgere i de nærmeste 12 Huse paa begge Sider Gaden
samt i de nærmeste 12 Huse i de tilstødende Gader bøde 100 Rdlr. til
Christianshavns nye Kirke. Om egentlig denne Maade at arrangere
større Oplob paa forte til Maalet, turde være et stort Sporgsmaal. Ved
forskellige Lejligheder viste det sig, at man kun opnaaede at gøre en
Tvekamp til et ordentligt Feltslag. I Vinteren 1697 — 98 forefaldt der
saa mange Tilfælde af Røveri og Overfald paa Gaderne, særlig udøvede
af de mange aftakkede Soldater, at man maatte lade Hestgarden pa-

337

trouillere om Natten for at hindre « uskyldig Blodsudgydelse ». Endog
Kvindfolk trak i Karleklæder og slog sig paa Stimandshaandværket, og
i 1701 paa en højhellig Juledags Morgen overfaldt en «Vovehals» en af
de stadbeskærmende Vægtere og smed ham i Kanalen, hvor han l)lev
funden død.

Og alt dette skete i en Tid, hvor Loven haandhævedes med en
saadan Strenghed, at en Mand, der paa Tøjhuset havde stjaalet en Smule
Bly at bruge til Sænkelod paa en Fiskesnøre, blev domt 3 Aar i Bremer-
holms Jærn.

Slagterne og Murerne blev anset for Byens uroligste Elementer
næst efter Soldaterne. Under Frederik IV synes Matroserne at have været
de uregerhgste, navnlig fordi de lige saa lidt som tidligere Soldaterne
fik deres Penge udbetalt. Der forefaldt uafladelig store Gadeoptøjer
imellem Borgerne og de Militære, eller imellem disse indbyrdes. Mellem
Studenterne og Kadetterne var der stadig Krigstilstand og ikke mindre
mellem Studenterne og Lakajerne. Af disse Kampe er især to blevne
bekendte, nemlig Lakajernes Belejring af Regensen i6g6 og Kadetternes
Storm paa samme Bygning, der var at betragte som Studenternes faste
Borg, 1719. Den første manglede lige saa lidt som den trojanske Krig
sin Helena, idet den synes opstaaet i Anledning af en Skomagerdatter,
Elisabeth, der havde sat en skøn Kniplingsklud paa Spil i \'ærtshuset
« Kronen » lige over for Regensen i Kannikestræde.

Det sidste Krigstog mod Regensen blev af Holberg benyttet i
«Jacob v. Thybo«, hvis Tale til hans Soldater maa have vakt stor Jubel
hos Tilskuerne, der alle forstod, hvortil han sigtede: «Hvem I træffer
udi sort Kjole, skal I støde ned. Naar vi saa har massakreret de fleste
hid og did paa Gaderne, skal vi formaliter belejre Regensen, hvilken vi
udi en Hast kan erobre, thi jeg tror ikke, de formedelst Mangel af Pro-
viant skal kunne holde en Belejring ud i 24 Timer. »

I Sammenhæng med den unge Enevoldsregerings Bestræbelser for
at gøre København til en mere « europæisk« By, end den hidtil havde
været, staar ogsaa dens Iver for at skaffe den Midler til at møde Tidens
to store Farer, Brand og Pest. Men Udviklingen gik saa langsomt for
sig, at Regeringens Anstrengelser kun nyttede lidet over for Mangelen
paa Samfundsfølelse og Ulyst til at forlade gamle indgroede Vaner.

338

Først ved de to store Ildebrande i 1728 og 1795 blev de store Arne-
steder for Pest og Smitte til Dels ødelagte i København.

Allerede 1663 havde Frederik 111 givet Ordre til at forfatte en
«Brandordning» for Byen,, men en saadan synes først at være fremkom-
met i 1687. Den, der opdagede Ilden, skulde straks «et stort Anskrig*
til Naboerne gøre. Det var fornemmelig Vægternes Opgave at spejde
efter Ild, og de advaredes imod at forsømme den «med Søvnagtighed».
Naar de havde gjort Allarm i de nærmeste Gader, skulde de forføje sig
til Raadhuset og bringe Melding om Ilden, dernæst sætte deres Morgen-
stjerner fra sig og hjælpe til ved Sprøjterne. Vægterne i Frue og Nikolai
Kirketaarne skulde klemte med Stormklokkerne, stærkt naar Ilden var i
Tiltagen, svagere naar den tog af. Om Dagen skulde der sættes et
Flag, om Natten en Løgte ud paa den Side afTaarnet, der vendte mod
Ilden. Gadevægterne skulde tænde deres Løgter, støde i deres Fløjter
og raabe Brand og spærre Gaden af for Uvedkommende; de to tilstede-
værende Korporalskaber af Borgerskabet besatte Brandstedet; Brandvagten
lod AUarmtrommen gaa, Brandsvendene rykkede ud med Raadhusets
samt Stadens andre Sprøjter, Øldragerne mødte op med Bryggergaardenes
Sprøjter, Vognmændene med Kirkernes store Vandkar, og enhver Borger,
der havde Hest, mødte med en Tønde Vand paa sin Sluffe, tømte den
og jog af Sted igen. Indbyggerne skulde sætte Kar uden for deres Døre
og fyldte dem med Vand. Borgerskabets Kompagnier traadte under
Vaaben paa deres Alarmpladser. Garnisonen og Holmens Folk havde
ligeledes at mode; efterhaanden klemtedes der fra alle Byens Kirker,
Branddirektør, Politimester, Stadshauptmand, Kommandant, ja selv Hs,
Kgl. Majestæt blev vækket, og i kort Tid var hele Byen paa Benene.

I Oktober 1680 brændte hele Bygningsfirkanten mellem Kompagni-
og Brolæggerstræde, Raadhus- og Knabrostræde. 16. Juni 1683 «opfløj»
Laboratoriet paa Christianshavn, d. v. s. sprang i Luften, med en halv
Snes Mennesker; 14. — 15. November 1685 lagde en stor Brand 40 Gaarde
i Badstuestræde, Endeløsstræde og Vimmelskaftet, samt nogle Baghuse til
Ciammel Torv i Aske. Det var denne Brand, der gav Anledning til
Nygades Anlæg. I Tiaaret 169 r — 1700 var der imellem 60 og 70 større
og mindre Brande i Byen. Men den Brand, der voldte størst Elendighed
i Byen, var dog den, der opkom paa Sophie Amalienborg under Opførelsen
af en Opera*) den 19. April 1689. Slottets Hovedbygning blev fuld-

^■) Operaen, der var bleven opført paa Kongens Fødselsdag den 15. April og

339

stændig ødelagt; 171 Mennesker indebrændte eller blev saa ilde tilredte
af Ilden, at de kort efter døde, medens mange andre fik Saar og Mærker
deraf for Livstid.

Der omkom ved denne sørgelige Brand mange af Byens Borgere, men
det var dog især Folk af højere Stand og Hoffets Personale, som blev
ramt af denne Ulykke, «og var det det beklageligste, at deriblandt var
de fleste Kernen af de fornemste Indbyggere, ypperlige Subjekter og Of-
ficerer, samt af det skønneste Fruentimmer, unge og velopdragne Børn,
og at mange Familier derved ganske og aldeles er undergaaede eller de
Efterlevende ved saadan jammerlig Skilsmisse er sat i saa stor Sorg og

Bekymring, at de uden Trøst i saa stor Sorg maatte forgaa

Sandelig det Menneske maatte være haardere end en Klippe, der kunde
uden Bevægelse beskue, hvorledes en Fader med to Børn i Armen og
nogle frugtsommelige Kvinder af den hede Aske blev uddragne, de
dejlige Børn med højt opsvulmede Ansigter og halvt forbrændte Legemer
ligge for deres Øjne, som tilforn havde haft største Ærbødighed for
dem; man hørte derover allevegne Jammer og Elendighed, Suk og Graad,
en Hustru søgte sin Mand, en Mand sin Hustru, Børn Forældrene og
Forældrene Børnene, en Ven den anden og en Broder sin Søster og
med Hjertens Taare beklagede deres Ulykke, in summa saadan højt-
beklagelig Hændelse er utænkelig og aldrig tilforn hørt, ej heller saa
jammerfuld kan beskrives, som den i sig selv var, ti der var fast ingen
fornem Familie eller Hus i København, som jo maatte beklage eller
begræde sine Paarorende og for dem anlægge Sorg.

Det Tab af Klæder, Guldkæder, Armbaand, Ringe, Klenodier og
andre Sirater, som med de elendige Personer i Branden er omkommet
og forloret er beregnet til nogle tusende Rdl. og Slottet med de herlige
Møbler til nogle Tønder Guld. Dog var i denne Ulykke dette dog en
Trøst, at hverken Kongen, Dronningen eller nogen af det kgl. Hus var
med udi dette Sørgespil. >^

Blandt de Omkomne var en lille Søn osf Datter af den rige Etats-

som nu gentoges for en større Tilskuerkreds, var «Der vereinigte Gotterstreiti' og var
komponeret af Poul Schindler, en Søn af Kongens Glassnider. Da i iste Akt de fire
Krigsguder Mars, Pollux, Castor og Perseus under Kanonsalut, Paukers og Trommers
Klang samt Affyring af Fyrværkeri «paa Theater nedkomme udi en Sky», tændte en af
Raketterne Ild i de tørre Enebærris, hvormed Væggene i det til midlertidigt Brug op-
førte Træteater var smykket, og i et Nu stod det hele i Flammer.

22*

raad Elers og Hustru, en Datter af Sjællands Biskop Hans \\'andal.
Det barnløse Ægtepar besluttede da at anvende deres store Formue i
velgørende Ojemed og oprettede bl. a. den Stiftelse for trængende Stu-
denter, der bærer Navnet Elers Kollegium (indviet 1705), og som endnu
staar som et Minde om Amalienborgs Brand og den Sorg, den forvoldte.

Efter Enevældens Indførelse gik Københavnerne glip af de pragt-
fulde Kroningsfestliglieder. De henlagdes fremtidigt til Frederiksborg
eller, for en enkelt Konges — Christian VII's — ■ Vedkommende til
Christiansborg Slot og dets lukkede Løngange.

Men de fik rig Erstatning paa anden Maade. Man vilde lige saa
gerne more sig ved Hove efter F^nevældens Indførelse som før, og selv
om Hoffets Forlystelser med Indførelsen af «Wirtschaften» , Maskerader,
Balletter o. s. v. mere foregik inden Døre eller i Haverne for en særlig
indbudt Kreds, var der dog stadig noget at se paa. Ikke en Gang
Belejringen og dens Tryk formaaede at afholde Sophie Amalie fra at
tage paa Harejagt paa Amager eller ride og køre Karussel, saa
Svenskerne kunde synge:

Holsten have vi vundet.

Og Jylland have vi fundet,

den Tid, Kongen og Dronningen aag i Ring,

da fik vi Fyn og Sjælland ind.

Det foregik undertiden i Kongens Have — hvor Frederik III havde
tænkt paa at anlægge en « Spilbane » eller Rendebane, omtrent hvor
senere Kronprinsessegade blev anlagt — undertiden foran Slottet.
Damerne synes i Reglen at have stukket til Ringen fra Vogne, og som
Karussel vogne blev i alt Fald en Gang i Kongens Have de kgl. Post-
kalescher anvendt. I 1663 holdtes der, i Anledning af Kurprinsen af
Sachsens Besøg, Ringrending foran Slottet, men da sad Dronningen og
hendes Damer i smaa dertil indrettede, smukt prydede og forgyldte
Vogne. Paa Ridebanen ved Slottet, hvortil Folk kunde faa Adgang
som Tilskuere, holdtes der hyppig « Rosballetter » , «Kopfrennen» (se
Side 230) og Ringrenden. Her kunde man ogsaa jævnlig se Christian V
sammen med Gyldenløve og andre Udvalgte øve sig i Turnering og
Ridderfærdighed .

En særlig pragtfuld Karussel holdtes 13. April 1685 paa Kongens

341

Nytorv paa en aflang Plads Ibran ( lyklenloves Palais. Kongen selv
førte den blaa Eskadrille, (iyldenløve den røde. Hver Eskadrille havde
I Pauke og 12 Trompetere samt over 150 Heste, desuden gjorde baade
Hestgarden og Fodgarden samt Drabantgarden Tjeneste. Prisen for
Løbene var massive Guldbægere, og Storkansleren (irev Ahlefeld, Felt-
marskal Grev de Roy samt Geheimeraaderne Jens og Niels Juel var
Dommere.

Ogsaa Vinterens Glæder nød man ved Hove til Københavnernes
Glæde. Datidens Avis Danske Mercurius ved at fortælle i November
1673:

En prægtig Slædefart af Kongen og hans Moder.
Saavel som Dronningen og Prins Georg, hans Broder,
•Samt Hoffets bedste Mænd paa samme Vinters Sne.
Man her med største Lyst i Staden tik at se.
Livvagten red foran paa Banen Rum at gøre.
J )ernæst Herpukken og Klarin man fik at høre,
Ja den Sølvbjældre-Larm og Skrald, som fulgte dem.
Gav noksom Tegn, at der en Konge kørte frem.

Der blev ogsaa holdt Ringkorsel paa Isen , som da Prins Frederik
i 167Q tillige med Prinsessen af Tarent og en Mængde af Hoffets
Damer og Kavallerer stak til Ringen fra Slæder paa Peblingesøen «ved
Trompetens Lyd og klingende Hærpauker >.

Af mere stilfærdig Art var Lystturene i Havnen og ud til Skovs-
hoved, naar Frederik IH's Døtre lod sig ro af Tyrkere i de af Cort
Adeler konstruede Galejer med Violons og anden douce Musiqve i Baaden.

Naar Kongen efter nogen l'ids Fraværelse, eller naar fyrstelige Per-
soner, der kom paa Besøg, eller naar fremmede Gesandter holdt Indtog,
skete det altid med Pomp og Pragt. Da saaledes Christian V under
Krigen i Oktober 1676 kom til Byen sammen med Dronningen, dog
Enkedronningen dem i Mode med 9 Karosser ved Dyrehaven. Cnder
Kanonsalut fra alle Kanonerne paa Voldene, Klokkeringning og Klokke-
spil (tra Helligaandskirken) kom de op paa Slottet. Borgerskabet og
Soldaterne paraderede paa Gaderne, og Trængslen var saa stærk, at det
næsten var umuligt at komme frem. Da de kgl. Herskaber om Aftenen
kørte over Kongens Nytorv ud til Sophie Amalienborg for at deltage i
en Fest hos Enkedronningen, lod Niels Juel fra Kanonerne paa .Altanen
paa sin Gaard paa Hjørnet af Bredgade afgive Salut paa 18 Skud, der
blev besvaret af 4 Orlogsmænd, som laa i Havnen behængte med Lygter.

342

Amalienborg Slot og Have var illumineret paa det prægtigste, og hver
Gang en Skaal blev drukket eller en ny Ret blev sat paa Bordet, hørte
man straks Kanonernes Dundren.

Naar Kongen besøgte Gyldenløve paa hans (iaard paa Kongens
Nytorv var der Illumination og Fyrværkeri. Ligeledes naar de fremmede
Gesandter holdt Fest i Anledning af en eller anden for deres Regering
glædelig Begivenhed , og man kunde ved saadanne Lejligheder endnu
se den gamle Skik med at stege en hel Okse paa Spid paa et af
Torvene, hvorefter den blev givet til Pris, medens rød og hvid Vin
sprang som Springvand ved Siden af.

Fastelavns Mandag 1689 lod den engelske Kok stege en Stud paa
Amagertorv, og trakterede alle, som kom, med et Stykke af den og et
Glas Vin. «Dog lod han sig betale for saadant usædvanlig Traktement.*

Det var sikkert ikke blot ved saadanne Lejligheder, at Amagertorv
var fuldt af Tilskuere. Paa »Store Lækkerbidsken » blev de fremmede
Ambassadører indlogeret, ikke de fornemste, thi de boede i Reglen hos
Carl van Mandern paa Østergade Nr. 15 eller hos Marie Rhode, men
Sendebud fra Regeringer, der laa lidt uden for Lov og Ret, som Rus-
sere, Persere og Tartarer, alle sammen Folk, der samlede et lige saa
interesseret Publikum foran « Store Lækkerbidsken » som Hertugen af
Luxemborg i Guldbryllupsdagene 1892 foran Hotel d' Angleterre.

I 1667 kom der et tartarisk Gesandtskab paa 28 Personer, alle til
Hest og .;uden Bagage », men med en polsk Trompeter i Spidsen. De
blev modtagne med en saadan Forekommenhed, at her allerede 2 Aar
senere atter kom et tartarisk Gesandtskab til Byen. Denne diplomatiske Op-
mærksomhed var dog Frederik III for meget af det gode, og for nye Klæder
og Rejsepenge blev han af med dem. Finere var det med Ottoman Pasja,
der anmeldte sig som Pasja af Jerusalem og omvendt til Kristendommen.
Det var maaske derfor, at han blev hentet ude fra Prinsessernes Gaard
i en kgl. Karet med 6 Heste for. Desværre viste han sig at være en
Gavtyv af Jøde, der rejste rundt og stak Folk Blaar i Øjnene.

Ved Fastelavnstid havde man den gamle Loben-Fastelavn endnu,
hvor særlig de forskellige Lavs Optog og Skilteflytning vakte stor Jubel
men tillige, som det hedder i et Forbud mod disse gamle Skikke af
Februar 1682, «stor Uskikkelighed foraarsagede og snarere Ondt end Godt
kunde stifte ».

Andre Haandværker-Optog foretoges af Tommerlavet, naar der
skulde flyttes en (ialge eller et Kag, som da den rode Galge 14. April

343

i668 flyttedes fra Kongens Nytorv ud til Grønland, hvilket udfortes
af det samlede Tømmermandslav «som det af Arilds Tid altid haver
været Skik i Danmark. Da kommer de alle til sammen med Pibe og
Tromme som i Procession, hver med sin Økse, Sav, Navr og hvad
dertil fornødent blev eragtet. Byfogen kommer for dem (d. e. i Spidsen
foran dem) som en Oberst, Byens Kæmner og Underfogeden gaar med i
Troppen som deres Løjtnanter og Anførere, saa kommer Oldermanden
med Bisiddere for Lavet, siden Mestre og Svende, griber saa til og tager
fat paa Retterstedet i en Hast og meget gesvindt faar det paa Vogne,
af Byen dertil forordnede, og fører det did, hvor de igen i en Hast
oprejse det.» Bagefter samledes de paa Lavshuset og holdt sig lystige
med en halv Læst Rostokker-Øl, som Byen skikkede dem.

Men ingen af Tømrerne rørte ved Retterstedet, for Byfogden havde
lagt sin Haand paa det forst, eller gjort det første Hug i Stolpen med en
Økse. Thi ellers vilde den blotte Berøring med Galgen gøre enhver
Haandværkssvend uærlig. Og alle i Lavet skulde være med, at ikke
senere den ene skulde lade den anden noget høre.

Til offentlige Forlystelser kunde man i tidligere Tid med fuld Ret
regne Bryllupstogene gennem Byens Gader, men denne ældgamle Ud-
stilling af Brud og Brudgom for de flest mulige Tilskuere faldt bort, da
det blev Skik at holde Stuebryllup. Derimod var de fornemme Be-
gravelser, der foregik om Aftenen med Lygter eller Fakler, stadig Optog,
der samlede talrige og interesserede Tilskuere. Den pragtfuldeste var
Grev Christian Gyldenløves 1703, den længste Grev Mogens Friis's 1676.
der varede fra Kl. 8 om Morgenen, «da Klokkerne begyndte at ringe,
indtil efter Kl. 5 om Aftenen, da Sangværket først holdt op. » Ogsaa
her vistes der stor Overdaadighed, saa at Regeringen 1682 — lige-
som over for Bryllupper og Barnedaab Aaret efter — fandt sig for-
anlediget til at skride ind og bestemme, hvad de forskellige Klasser
maatte tillade sig, da Kongen « ugerne fornemmer, at megen stor Over-
daadighed og unyttige Omkostninger af de fleste over deres Stand og
Vilkaar med deres afdøde Forældres, Børns og Venners Ligbegængelse
gøres, hvorved ikke aleneste Gud hojligen fortørnes, men endog mange,
for at efterfølge de daarlige Eksempler og af en vrang Indbildning, at
derved de Afdøde sker nogen Ære og Tjeneste, saaledes over deres
Fvne forsætter deres Midler, at de det sent eller aldrig kunde forvinde. »

Det var jo smukke Ord, men det er et Spørgsmaal, om (irunden
til det Kapløb i Overdaadighed, som ses ved alle Lejligheder, ikke nok

344

345

saa meget var at spore i den uheldige Udvikling af Nationens store
Forfængelighed og den enkeltes Trang til ikke at ville staa tilbage for sine
Medborgere, som fik saa megen Vækst ved Regeringens Rangforordninger.

Der herskede efter sidste Svenskekrig vild Skræk i København for
et fornyet Overfald paa Byen, og man vidste sig egentlig aldrig sikker.
Hele tre Gange i Aaret 1661 kom Københavnerne paa Benene i Anledning
af Budskab om Svenskernes Indfald. Da Rygterne begyndte at faa travlt
med Ulfeids Forræderi i Foraaret 1663, troede man hvert Øjeblik at se
Fjenden komme anstigende, og Borgerne og Soldaterne maatte atter til
Volds. E^ndog Kongen selv gav Mode paa Volden en Gang. Kom
der om Vinteren blot et Par Matroser gaaende over Isen fra Sverige,
blev der straks slaaet Alarm, og morede en hollandsk Skipper paa Reden
sig med at skyde med et Par smaa Kanoner til Ære for et Par Lands-
mænd, der havde siddet og drukket i hans Kahyt, var man straks sikker
paa at have den svenske Flaade uden for Bommen.

Da Skaanske Kiig udbrød i 1675, blev Byen til Tider fuldstændig
blottet for Tropper, og Byens Borgere maatte overtage det hele Vagt-
hold. Men det var ikke den eneste Byrde, Byen maatte paatage sig;
den maatte yde Bidrag til Flaadens Udrustning og til de Saaredes For-
plejning; den maatte forstrække med Penge og med Proviant saa her og
saa der, sørge for Soldaternes efterladte Familier og med ringe Varsel
tage mod Indkvartering, naar der samledes Tropper i Byen. Rundt
om i Byens (jader var der slaaet Hververskilte op, og varede det en
Ofificer for længe, inden han fik Tallet fuldt, tog han stundom sin Til-
flugt til Magt og List, drak unge Mænd fulde for at faa dem til at
tage Haandpenge eller brod ind i Borgernes Huse for at bortføre Folk
til at putte i Trøjen. Sligt gik, som rimeligt var, ikke af uden Slags-
maal, og en alt for ivrig Løjtnant blev i 1675 sat i Stokhuset og hans
3 Underofficerer lagte i Stokken som Straf for en saadan Adfærd.

Stor Forbitrelse hos Byens Borgere vakte ogsaa Oberstløjtnant Sten
Andersen Billes Optræden paa Raadhuset, da han kom ind, som Magi-
straten sad i Raadstueretten, og trods det at Præsidenten hilsede ham
og rejste sig op og bad ham sidde hos ham og Borgmestrene, ikke
vilde sætte sig, men straks med haarde Ord forlangte, at Magistraten
skulde drage Omsorg for, at de svenske Fanger kunde faa Rum i Staden,
hvilket den alt havde gjort ved at stille Danske Kompagnis's Hus og
Pesthuset til Statholderens Disposition. Endvidere, om Magistraten ikke
parerede (adlødj Hr. Statholderen med andet mere. Men da Præsidenten

34^

begyndte at tale til Hr. Oberstløjtnanten, at han kunde fornuftelig efter-
tænke, da — førend Præsidenten kunde videre komme til Orde — , blev
velbaarne Hr. Oberstløjtnant vred, talte haarde Ord, satte sin Hat paa
Hovedet, gik ud af Raadstuen, slog Doren saa hart i, at aldrig veed
man saadant tilforn at være sket paa Raadstuen, og «murmerede» gen-
nem Raadstuehuset i mange Borgeres og Andres Nærværelse.

De haarde Ord, der faldt fra den velbaarne Hr. Oberstløjtnant —
der for Resten var gift med en københavnsk Borgerdatter — havde nok
kunnet sætte ondt Blod. Han vilde have Magistraten stillet under de
militære Autoriteter, hvilket var ganske imod Kongens allernaadigste
Tilsagn, at den skulde af ingen anden dependere og ingen anden parere,
i hvem de end monne være, uden Hs. kgl. Majestæt.

Efter det for de danske Vaaben uheldige Slag ved Lund (Juledag
1676) begyndte man atter at frygte for Muligheden af en svensk Landgang
paa Sjælland. I Maj 1677 tales der om en stor Tumult, som « nogle af
den gemene Mand» af Byens Folk havde begaaet, og som sandsynligvis
har staaet i Forbindelse med den strenge Vagttjeneste eller Pressninger
af Folk til Flaaden. Men i. Juli hørte Københavnerne Drønet af Ka-
nonerne i Køge Bugt.

Ingen af Begivenhederne under Krigen gjorde dog et saadant Ind-
tryk paa Kobenhavns Borgere som Griffenfelds Fald. Det rygtedes siraks
i Byen om Formiddagen d. 11. Marts 1676, at han var bleven fængslet,
og da Grev Ahlefeldt og Rigsmarskallen Kørbitz kort efter kom til hans
(jaard paa Købmagergade (det nuv. Posthuse samledes der hurtigt nogle
Tusinde« Mennesker udenfor.

Og det var ikke saa underligt, (iriftenfeld var ikke blot en populær
Mand i sin Fodeby, og havde vist den stor Interesse*;, men han var
tillige Legemliggørelsen af det Vidunderlige. For faa Aar siden havde
man jo hørt oppe paa Pladsen foran Rosenborg, hvor højt en køben-
havnsk Borgersøn nu kunde stige. Det var ikke Tant og Skvalder,
hvad der stod i Privilegierne, at Københavns Borgere lige saa godt
som Adelen havde Adgang til Officia og Honorés. Thi da Trompeterne
havde blæst 3 Gange, var Herolderne traadt frem og havde udraabt
med høj Røst, at den Mand, som kgl. Majestæt nu havde slaaet til

*) Griflfenfeld viste sig især gavmild mod sin Sognekiike, Helligaands Kirken, og
lod opføre det endnu staaende runde Kapel paa Kirkens Nordside til Gravsted for
sig og Hustru. Begge Kister staar imidlertid i Vær Kirke ved Horsens.

347

Ridder af den hojlovlige Dannebrogsorden, var Hs. Majestæts Over-
Gehejme Etatsraad Hr. Peder Griffenfeld til Griffenfeld — Peder Sko-
mager, Vintappersønnen fra Hjørnet af Købmagergade! Jo, man kunde
blive til noget nu om Stunder! Og faa Aar derefter var han grevelig
Excellence, Ridder af Elefanten og næst Kongen den mægtigste Mand
i Landet.

Men højt at klyve er dybt at falde, (irevskabet gik fløjten og Ridder-
skabet med og Hs. højgrevelige Excellence Peder Griffenfeld blev som

Griffenfeld paa Retterstedet.

Peder Skomager fort til Retterstedet i Kastellet og, først da Bøddelen
alt havde hævet sin Okse, benaadet med Fængsel for Livstid.

Det svenske Angreb, som Københavnerne havde frygtet saa længe,
blev pludselig til Virkelighed. I Marts 1700 lod Frederik IV de danske
Tropper rykke ind i den gottorpske Del af Sønderjylland. Over for
Hertugen af Gottorp, der var gift med en Søster til Carl XII af Sverige,
havde den danske Regering længe staaet i spændt Forhold. Hertugen

348

lod ved Hjælp af svenske Tropper opføre Befæstninger mod Danmark \
sine Lande, og Frederik IV havde lige over for det Syd fra truende
svensk-gottorpske Forbund sluttet sig sammen med Peter den Store af Rus-
land og med August den Stærke af Sachsen. Ved Forliget i Altona
1689 havde Hertugen af Gottorp bl. a. erhvervet sig delvis Suverænitet
og Ret til at bygge og besidde Fæstninger i sine Lande. Men ved at
optage svenske Besætiiinger i dem, havde han tydeligt nok aabenbaret
sine Hensigter, og Frederik IV maatte, som det blev udtrykt, for sit
Riges Sikkerhed rive sig den Torn ud af Foden.

Men medens Kongen var i Holsten, og de danske Tropper belejrede
Tonningen, havde Holland og England, der var Garanter for Altonaer-
forliget, hurtigere sat sig i Bevægelse end Danmarks Forbundsfæller og
hemmeligt sluttet Forbund med Sverige. Den 27. Juni ankrede en engelsk-
hollandsk Flaade ved Lappen, den 17. Juli forenede de sig, uden at det
kunde hindres fra dansk Side, med den svenske, og den 20. Juli saa'
Københavnerne en Flaade paa 61 Linieskibe stævne ind mod deres By.

Kongen, der næppe havde tænkt sig denne Mulighed, havde — før
sin Afrejse til Holsten i Maj Maaned — indsat en Regeringskommission,
'•<Slotsloven», der skulde styre Byens Anliggende i hans Fraværelse,
medens han dog selv, hvilket viste sig meget uheldigt, vilde føre Over-
kommandoen i militær Henseende fra Hovedkvarteret i Holsten. »Slots-
loven« var sammensat af højere Officerer af Sø- og Landværnet og af
forskellige Borgere, som f. Eks. Præsidenten Hans Nansen og Politi-
mesteren Claus Rasch. I Slotsloven sad ogsaa Byens Kommandant
Hans Schack, der uheldigvis viste sig slet ikke at kunne magte sit
Embede.

København var omtrent lige saa lidt forberedt paa at tage mod en
Fjende som i 1658. Tropperne var med Kongen i Holsten, og Borgerne
havde alt fra Maj besat Vagtposterne. Men Stemningen i Byen var
fortræffelig. Københavnerne vilde ikke staa tilbage for deres Fædre
under Svenskekrigen, og de fik i den ny Stadshauptmand Johannes Meller
en Fører, der viste langt mere Konduite end den uheldige Kommandant.
Enkedronningen, det eneste af Kongehusets Medlemmer, der var bleven
i Byen, var i sin Bolig paa Charlottenborg virksom med Raad og Daad.
Hendes Erklæring over for Byens Borgere, at hun ej vilde fra dem rejse,
men vilde udi al paakommende Krigstilstand og Vanskelighed leve og
dø med dem, skaffede hende stor Folkegunst, og igennem hende opnaaede

349

Borgerne, at Kommandanten dog rørte sig til enkelte Forsvarsforanstalt-
ninger.

Den danske Flaade havde over for Overmagten maattet soge ind
under Københavns Kanoner og laa tæt sammenpakket i Havnen og paa
Reden. Takket være det nye Værk, som Christian V havde anlagt fra
Amagerport til Quintus, blev de forenede Flaader holdt ude i Konge-
dybet og i saa stor Afstand, at et Bombardement med Datidens Skyts
kun kunde blive af ringe Virkning. Da Fjenden den 21. Juli om Af-
tenen begyndte et Bombardement, var det derfor ogsaa Flaaden paa
Rheden, det gik mest ud over, skønt der kun skete ringe Skade. Da
Kanonerne paa Kastelsvolden ikke kunde bruges, fordi vor egen Flaade
laa imellem dem og Fjenden, blev der lagt nogle Artilleripramme ud,
og fra dem og Kanonerne paa det nye Værk blev Fjenden nu beskudt
med god Virkning. Dagen efter trak han sig tilbage til Hven og et
Landgangsforsøg inden for Skovshoved den 22. blev slaaet tilbage, lige-
som et senere paa Amager; men den 26. Juli ankrede de forenede
Flaader paa ny op i Kongedybet og vedligeholdt fra Kl. 10 om Aftenen
til næste Formiddag Kl. 9 et Bombardement, særlig mod Christianshavn
og Nyholm, der dog viste sig lige saa virkningsløst, som det forrige.
Københavnerne fandt, at det var en herlig Spas, gjorde satiriske Vers
og Spottedigte over de forenede Flaaders Lystfyrværkeri, men for de
Overordnede stod det klart, at Englænderne og Hollænderne kun ved
en Demonstration vilde give deres Optræden som Garanter for Altonaer-
forliget ^'ægt, og at de ønskede at gøre Danmark saa ringe Skade som
muligt.

Hollænderne og Englænderne rørte sig heller ikke til at yde Carl XII
den mindste Hjælp, da han Søndag den 4. August gik i Land under
Tibberup Bakke ved Humlebæk. Man havde nu det Særsyn, at Køben-
havns Borgere med deres Stadsoberst Johannes Meller i Spidsen gik til
Kommandanten og forlangte at gaa Svenskekongen i Møde og angribe
ham, hvilket blev afvist med Uhøflighed og erklæret for umuligt. De
svenske Troppers Landgang var imidlertid bleven forstyrret af stormende
Vejr, og Carl XII stod hele Mandagen ved Humlebæk med en saa ringe
Styrke, at der var al Sandsynlighed for, at et vel ledet Angreb vilde
være bleven skæknesvangert for ham, men om Tirsdagen fik han Resten
af sin Styrke i Land og stod rede til at rykke med 12000 Mand frem
mod Hovedstaden.

Her var alt i travl Virksomhed med Arbejde paa Fæstnings\ærkerne.

35°

Matroserne arbejdede paa «Baadsmandsskansen» paa den lille Odde ude
i Sundet, hvor Kalkbrænderiet senere blev anlagt, Byens Borgere anlagde
en anden Skanse ved Vester Port og Soldaterne og Landfolket en tredie
uden for Norre Port. Studenterne traadte under Vaaben, og Folk tilbød
at give deres Sølvtøj til Mønten, Assessor i Rentekammeret Johan Neve
med den Bemærkning i en Skrivelse til Slotsloven: Jeg kan bringe
det lidet, jeg nyder, lige saa vel til Munden med en Træske som med
en Sølvske. Men Kommandantens Træghed stod i en mærkelig Mod-
sætning til Borgernes Iver, og der maatte udtrykkelig Ordre fra Enke-
dronningen til for at faa ham til at udlevere Kanoner fra Tøjhuset til
Volden og Batteriet paa Amager. Frederik IV, som blev underrettet
om Uenigheden mellem Kommandanten og Borgerne lod i største Hast
Storkansleren Grev Reventlov og Generalmajor Cormaillon rejse til Ho-
vedstaden. Den sidste kom efter sin Ankomst til Købmagergade saa-
ledes op at skændes med Kommandanten, at der blev trukket blank,
men Grev Reventlov fik de stridende Parter skilt og Striden bilagt.
Der er ikke Tvivl om, at Københavnerne af Hjerte havde undet General-
løjtnant Schack en alvorlig Lektion.

Først den 21. August rykkede Carl XII frem fra Humlebæk til
Rungsted. Samme Dag kom der Melding om, at Frederik IV, svigtet
af sine Forbundsfæller, havde sluttet Fred den 18. August i Travendal
paa Grundlag af Forliget i Altona. Carl XII syntes imidlertid ikke at
ville godkende Fredsslutningen, og forst da den engelske Admiral er-
klærede, at hans Regering ikke vilde taale yderligere Fjendtligheder mod
Danmark, gik han ind paa Freden og begyndte den 26. August at sende
sine Tropper hjem.

Efter den korte, ublodige Krig fulgte der en gaarig Fredsperiode,
i hvilken København synes at være gaaet stærkt frem i Velstand. Det
eneste foruroligende var Rygterne om Carl XII's stadige Sejre; hvad
kunde man ikke vente sig af en saa urolig og krigersk Nabo? Men
Efterretningen om hans Nederlag ved Pultava vakte med et Slag alle de
gamle Forhaabninger om at genvinde de tabte Sundprovinser. Der taltes
om det paa Gader og Stræder, der prædikedes om det i Kirkerne. Den
28. Oktober 1709 blev Krigen erklæret, store Troppesamlinger fandt
Sted, og den 11. November stod 300 Transportfartøjer under Dækning
af 24 Orlogsmænd ud fra Rheden og Nord paa i Sundet. Dagen efter
gik Hæren i Land imellem Landskrona og Helsingborg. Vinteren over
laa den uvirksom i Skaane; Københavnerne følte sig trykkede af Krigens

351

Byrder, Skatter og Indkvartering og endelig af Efterretningen om det
afgørende Nederlag ved Helsingborg lo. Marts 1710. Resterne af den
danske Hær kom snart efter tilbage til København med sine mange Syge og
Saarede. Byen lignede det meste af Aaret en stor L-ejr; i Maj Maaned
var een saa overfyldt af Soldaler, at disse ikke kunde komme i Hus,
men mange maatte kampere paa Gaderne 7 — 8 Døgn under aaben
Himmel. Og en ret uhyggelig Lejr var Kobenhavn. En hæftig Bor-
raadnelsesfeber var begyndt at rase blandt de Saarede; den bredte sig
snart til den usunde Hovedstads Befolkning og bortrev i Sommeren 17 10
en 6000 Mennesker.

17 1 2 begyndte Københavnerne atter at frygte for en svensk Landgang
og ruste sig saa smaat. Men forst i 17 15 syntes det at skulle blive til
Alvor. I December gik Carl XII med 16000 Mand over til Hveen og
nu kom der Fart i Byens Forsvarsforanstaltninger. Den var saa temmelig
blottet for Tropper, saa Borgerskabet og Studenterne maatte atter holde
her. Hele Januar blev Svenskerne staaende paa Hven. I de første
Dage af Februar vilde Kong Carl forsoge at gaa over Isen til Sjælland,
men da han brød op Natten 2. — 3. Februar var den ikke stærk nok;
Dagen efter blev det Tøvejr, og København blev forskaanet for et Besøg,
der maaske kunde være blevet skæbnesvangert nok.

Det var ved denne Lejlighed, at Studenterne viste sig noget mindre
ivrige efter at træde und:r Vaaben end deres Kammerater i tidligere
Tid, hvorfor Professor Anchersen i et nyt Opraab «med den dejligste
Latin overskændte dem paa det allergroveste ».

Sommeren 1716 syntes endelig at skulle bringe store Ting. Nu skulde
vi dog en Gang have en Smule Gavn af vore Forbundsfæller. Peter
den Store havde gjort Aftale med Frederik IV om at gøre Landgang i
Skaane og kom den 17. Juli til Byen med sin Gallejflaade. Frederik IV
roede ham i Mode ude ved »Prøvestenen* — det nye Sofort, der tillige
med « Trekroner » var blevet opfort 17 13 paa gamle Orlogsskibe — og gik
om Bord i Admiralskibet, som Czaren selv førte og under vældig Salut
sejlede ind i Havnen lige op til Motzfelds Plads, nu Christiansholm.

Det var noget for Københavnerne at se paa, og i Begyndelsen har
de sikkert haft megen Fornøjelse af Russernes Besog. Den mægtige
Tsar — Tsarinaen kom et Par Dage senere over Land og fortes i høj-
tideligt Optog ind gennem Vester Port — vakte naturligvis den største
Opsigt, hvad enten man saa ham ride eller køre op paa Runde Taarn
med sin Gemalinde eller i Frue Kirke følge en Præstevielse med den

352

største Opmærksomhed og lægge sine Hænder paa den Indviedes Hoved,
som han saa' Bispen gøre, eller man saa' ham færdes i (iaderne eller paa
Holmen, nøjagtigt undersøgende og mærkende sig alt. Til daglig var han
ikke meget majestætisk i sin Paaklædning. «En gammel og meget
plettet rod Kjole af gement groft Klæde, gjort som en Skipperkjole med
smaa Opslag, der kunde tilknapjies helt op i Halsen ; en hvid Lærreds
Trøje med hvide Traadknappe og ingen Vest; Bukserne af brunt
Klæde og gjorte til at binde under Knæerne: paa Benene havde han
et Par graa Strømper, som ikke vare bedre end de, vore Jyder sælge
paa Torvet; Knæbaandene vare af sort Læder med Messingspænder.
Om Halsen havde han en smal Horlærreds Klud, som var snoet om
og stukket ind i Trøjen. Foran i Halsen havde han en stor Solvkna]:)
med en Glassten i, men for Hænderne hverken Manchetter eller Halv-
ærmer, saa man kunde se den grove Skjorte langt ind paa de brune
Arme. Om Livet havde han et Gehæng af en gammel anløben og
forslidt Gallon, hvori han bar en Huggert, som var ligere et Boddel-
sværd end en Kaarde, skidne Handsker og i Haanden en stor tyk Stok
med en Lædderrem i, paa Hovedet en Kasket, som var overtrukken
med grøn Voksdug og ellers gjort saaledes, som Jægerne nu bruge dem,
hans Haar vare sort krøllede og vel flettede, og dette var denne be-
rømmelige Herres ganske Stads. »

Den jævne Mand var næppe langt fra at beundre den mægtige
Tsars Tarvelighed. Hans Gemalinde vakte derimod Opsigt ved sin
Pragt og ved det store Paahæng af Relikvier og Helgenbilleder, der
raslede, saasnart hun viste sig. Men ved Hove rynkede man paa Næsen,
dog kun naar Russerne ikke saa' det. Thi »hoffåhig» var Peter den
Store og hans Hustru ikke, og ved et europæisk forfinet Hof passede
de ikke bedre end et Par Hunde i et Spil Kegler. Tsaren havde ud-
talt Ønsket om at komme til at bo paa «Blaagaard>, Prins Carls Have
og Lyststed uden for Xørre Port, men Prinsen, som vidste, at det let
vilde komme til at gaa ud over hans fine Hus og Møbler, betakkede
sig for den tiltænkte Ære, og med en L^ndskyldning fik Kongen det
afværget. Saa vilde Tsaren bo paa Charlottenborg, der efter Enkedron-
ningens Død 1714 var tilfaldet Prins Carl, og som en klog Mand lod
han straks alle sine kostbare Ting tlytte bort. Men Kongen fandt atter
her paa Raad og befalede den rige Købmand Vilhelm Edinger at rømme
sin Gaard, der var opført af Wigant Mickelbecker, h\or Prinsens Palais
nu findes, og meget pragtfuldt udstyret med 15 Værelser alene i

353

Stueetagen, prydede med Gyldenlæders Tapeter og kostbare Møbler. Fra
Slottet leveredes dog Silkesenge og a. 1. til det kejserlige Par.

Vilhelm Edinger tog det som Forretningsmand. Da Tsaren var
rejst igen, modte han med en Regning paa 3,556 Rdlr., — som Frederik IV
imidlertid paa egen Haand satte ned til 1,005 Rf^lr- Men naar sligt
kunde^risikeres, var det jo kun rimeligt, at man satte Regningen op,
saa der var noget at slaa af paa.

Under de lyse Forhaabninger, som Tordenskjolds Sejre kaldte til
l.ive, imødesaa man i København med Forventning den forestaaende
Landgang. En vældig Flaade af danske, russiske, engelske og hollandske

1' -

Pricsens Have eller Blaagaard.

Skibe laa paa Reden, og en Mængde danske og russiske Tropper sam-
ledes i Lejre uden for Byen. Men det trak ud til anden Uge af Sep-
tember, inden den russiske Hovedstyrke, igooo Mand, blev overført
fra Meklenborg. Endelig blev Dagen fastsat til Landgangen i Skaane,
den 21. September skulde den gaa for sig, og Søndagen forud blev der
i alle Kirker gjort Bøn om Fremgang for de forenede Vaaben.

Men 4 Dage forinden erklærede Peter den Store til Frederik IV's
og hans Undersaatters Forbavselse og Harme, at der ikke blev noget
af den paatænkte Landgang, — det var for sent j^aa Aaret, blev der
føjet til.

Det var vitterligt en Udflugt. Sagen var den, at Tsaren følte sig

23

354

saaret over den Mistillid, man nærede til ham. Der var opkommet
Rygter om, at han med sine 30,000 Mand paa Nørrefælled kun ventede
paa et gunstigt Øjeblik til at overfalde Byen, og der blev derfor ved
Portene udvist en Forsigtighed, som han tog meget ilde op. Man
glemte at tage i Betragtning, at han derved vilde komme i Klemme
mellem Garnisonen i Byen samt Borgerskabet og den 27000 Mand stærke
danske Troppesamling uden for St. Jørgens So, og Regeringens Frygt
for Tsaren gjaldt da ogsaa hans Forsøg paa at sætte sig fast i Nord-
Tyskland.

Efter 3 Maaneders Uro og Spektakler med de ikke altid hyggelige
Russere saa' Københavnerne med et Lettelsens Suk Tsaren drage bort, og
dermed var alle Planer om en yderligere Landgang i Skaane ude af Verden.

Den Sygdom, der havde hærget København i Sommeren 17 10, er at
betragte som Forspillet til, hvad der skulde komme.

En rædselsfuld Byldepest rasede i Syd- og Øst-Europa og naaede i
1 7 10 op til Sverige. Trods alle Anstrengelser for at holde den borte,
fik den dog i Marts 17 11 fast Fod i Helsingør, og snart efter viste der
sig — trods Militærafspærring o. s. v. — mistænkelige Sygdomstilfælde
i København. Forst i Begyndelsen af Ji-ini synes Myndighederne dog
at være blevne opmærksomme paa de hyppige og ejendommelige Døds-
fald i det stærkt sammenpakkede Kvarter mellem Gothersgade og Gammel-
mønt. Det varede dog over 14 Dage, inden de Lærde i Sundheds-
kommissionen kunde blive enige, og forst den 3. Juli gik Trommerne i
Gaderne, at Alle — under Livsstraf — havde at rette sig efter Sund-
hedskommissionens Foranstaltninger. Samme Dag blev alle Jordefærds-
ceremonier over Folk, «som var hastelig bortdøde », forbudt. En sær-
egen Sundhedskommission, som bl. a. Medlemmer talte Stadshauptmanden
Joh. Meller, blev nedsat den 7. Juli, og aldrig har nogen Kommission
arbejdet i denne By under saa fortvivlede og brydsomme Forhold,
som den.

Det er meget betegnende, at Pesten udbryder netop i Kvarteret
ved Gammelmønt, der paa Grund af sin ildestinkende Rendesten var
gaaet over i Ordsproget. «Det lugter ilde som Renden ved Mønten »,
sagde man allerede i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, men der var
mange Steder, det ikke var stort bedre, og København med sine mange
svinske Gader maatte blive et let Bytte for den uhyggelige Fjende.

355

Lægekunsten stod raadvild over for den ; det var i øvrigt kun faa Læger,
der under de store Flaadeudrustninger fandtes i Byen, og Tilsynet med
de Syge laa mest i Hænderne paa Barbererne. Men de videnskabeligt
uddannede Lægers Vaaben var ikke stort mere bevendt end disses; de
brugte af præventive Midler Amuletter af forskellige Slags, Ædelstene
o. 1., som de gav Folk at bære paa sig, Æg fyldte med Kviksølv, der
skulde bæres paa Brystet, eller mærkelige og hemmelige Pulvere, Pest-
Morceller eller bezoardisk PestÆddike. Selv Dr. Bøtticher, der har
givet en Beskrivelse af Pesten, og som forkaster saadanne Lægemidler,
er ikke videre, end at han tror, at Pesten melder sig i et Hus ved
Varsler, og erklærer, at han selv har hørt den Banken, der varsler Pestens
Komme. lovrigt synes det, efter hans Meddelelse, at Lægerne stundom
tog sig deres Arbejde noget let, «idet de fra Dørtærskelen af med fra-
vendt Ansigt tiltalte de Syge, sjældent undersøgte deres Puls, deres Tunge
eller deres Hud og gik bort uden at give dem noget Raad». Dog var
der ogsaa dem, der gik energisk til Værks og brugte at udskære Byl-
derne eller brænde dem bort med Gløder o. 1.

Befolkningen stod i Virkeligheden værgeløs over for den frygtelige
Sygdom, der med pludseligt Raseri brod los i dens Midte. Den be-
gyndte i Reglen om Eftermiddagen med heftige, kortvarige Kuldegys-
ninger, Gaben og skælvende Lemmer. Straks efter følte man en bræn-
dende Hede, Tungen blev tør, det værkede i Hoved og alle Lemmer,
man blev ulidelig tørstig og mistede saa hurtigt Kræfterne, at mange
Syge ikke var i Stand til at flytte sig fra det Sted, hvor Sygdommen
var falden paa dem. Nogle begyndte straks at rase og vise Tegn paa
en frygtelig Hjerteangst; andre faldt i en dyb lethargisk Sovn paa
24 Timer eller længer, hvorefter Vildelsen indfandt sig. Øjnene blev
betændte og blodigrode og Pupillen stærkt fremstaaende, Ansigtet blaalig-
blegt og indfaldende eller stærkt rødt og svullent. Blodet flød fra Næse,
Mimd, Øjne, Øren o. s, v. Læberne, Munden og Ganen blev angrebet
af Koldbrand; de Syges Aande fik en aadselagtig Lugt, deres Sved en
afskyelig Stank, og endelig viste sig rundt om paa Ryggen koldbrand-
agtige' Saar, «Pestkul» og Brandbylder. Tæer og Fingre faldt af, og de
Fleste døde under skrækkelige Pinsler paa den tredje eller fjerde Dag.

Alle, som paa nogen Maade var i Stand dertil, flygtede ud af den
pestbefængte Stad, endog Læger og Præster. Der blev ikke flere
end 6 virkelige Læger tilbage i Byen. Blandt de Præster, der salverede
sig, var Kapellanen ved Garnisonskirken, Hr. Knud Tommerup, der fra

35"

sin Prædikestol kaldte København et Sodoma og Gomorra, og opfordrede
alle, som kunde, til at « forlade denne formedelst dens Ugudelighed til
Ødelæggelse indviede Stad». I Modsætning til ham kunde nævnes
mange brave Sjælesørgere, der gjorde deres Pligt og døde i Mængde,
saa man endog maatte gribe til at ordinere Studenter, som ansaas be-
kvemme til at modtage Ordination. Forst og fremmest maa nævnes den
nidkære Hr. Hans Frost, der under de største Savn og Anstrengelser
blev paa sin Post paa Ladegaarden og døde under Udøvelsen af sin
Gerning.

Det var kun Folk med Formue, der var i Stand til at tage fra
Byen og leve andetsteds, saalænge Faren stod paa. Og der var da
ogsaa dem, der havde Raad til dette, men som boede saaledes i Byen,
at de forsøgte at trodse Faren; de provianterede sig for længere Tid,
spærrede deres Ejendomme tæt af til Genboer og Naboer og stod Tørnen
igennem paa denne Maade.

Det var, som altid under Farsoter, blandt Smaakaarsfolk, at Pesten
gjorde sin rige Høst. Endnu veed Sagnet at berette, hvorledes Fattigfolk
klyngede sig til Vognene, der førte de Lykkelige, der kunde rejse, bort fra
Byen; hvorledes de hængte sig fast under Vognakslerne og lod sig slæbe
med henad Vejen for at komme bort. Men den store Masse gik med sløv
Ligegyldighed sin Skæbne i Møde, utilgængelig for Fornuft og ganske
døv over for Sundhedskommissionens Forskrifter, dem der skulde efter-
kommes under Livsstraf! Det var et sært Ord i de Tider, hvor Livet
ikke var en Bønne værd. Naar man selv gik med en laset Trøje eller
et tyndslidt Skørt, og ens egen nære Slægtning laa død med gode Klæder
paa Kroppen, saa var det da Synd og Skam, om de skulde gaa til
Grunde. De smittede, sagde man. Snak om en Ting, vis os noget i
denne By, som ikke smitter. Luft og Vand og Maden, vi tager i Munden,
og hver den Ting vi rorer ved. Skal vi dø, saa skal vi do.

Og Nærigheden, Bjærgsomheden, Lysten til et rødt Skørt eller et
Par gode Lagener gav Pesten fuld Vind. Med den største Sorgløshed
svælgede man i de mange Efterladenskaber, baade dem, der ellers var
lovlige, og dem, der altid var ulovlige.

Men Lægerne og Barbererne frygtede man for deres Brænden og
Skæren, og saa Lasarettet.

Dette var indrettet ude paa Wodruffgaard og blev den i6. Juli
taget i Brug og hurtig overfyldt med Syge. Folk, der kunde klare sig
pekuniært, fik Lov at blive liggende hjemme paa Betingelse af, at de

>57

fuldstændig afspærredes for alle undtagen Lægen og Præsten. Men Fattig-
folk, der intet havde, kom paa Lasarettet. De 300 Stakler, som først
kom derud, fik Lov at skøtte sig selv i de første 5 Dage; thi »Over-
mesterens, en Barber fra Mark Brandenburg, J. M. Kyhl, havde, da det
kom til Stykket, mistet Modet til at indlade sig i Kamp mod Uhyret
og kom først til Hægterne og i sin Tjeneste den 21., hans Medhjælper
først Dagen efter. Og da denne forsigtige Mand ikke straks ved sin
Ankomst forefandt den foreskrevne Voksdugskjortel, som man mente særlig
skulde beskytte mod Pesten, nægtede han at gøre Tjeneste. Først den
25. Juli begyndte han sin Virksomhed.

Lasarettet havde Plads til 300 Syge, men blev snart udvidet til
omtr. 500, og da ogsaa dette viste sig langtfra at være tilstrækkeligt,
blev Ladegaarden, tidligere Sygehus for de mange saarede og syge Sol-
dater, der havde været med i den spanske x-\rvefølgekiig, taget i Brug
som Pesthus.

Og de blev begge snart fyldte. Da Sygdommen forst havde faaet
fat, slog den ned for Fode. Under almindelige Forhold døde der af
Kobenhavns Befolkning, der da regnedes til omtr. 65,000 Mennesker,
70 om L^gen; men i L'gen fra 27. Juni — 4. Juli døde der over 100, fra
II. — 18. Juli over 200, fra 18. — 25. Juli omtr. 250 og saaledes stigende
til L'gen 22.^ — 29. August, da der døde over 2400 eller mellem 300 og
400 om Dagen ; i hele Pesten døde der, som den senere Politimester
Erik Torm skriver, 23,000 Mennesker «alt af ordinaire Folk».

Med et saadant Mandefald vil man forstaa, at det kunde knibe for
den ulykkelige Sundhedskommission at holde en nogenlunde kampdygtig
Stab af «Pestkirurger» d. e. Barberer paa Benene og at faa alle dem,
der laa døde paa Gaderne og hjælpeløse i Husene, ud paa Lasaretterne
og de Døde i Jorden. Der blev snart Mangel paa Pestkirurger, og Kom-
missionen maatte med store Ofre forskrive nye fra Provinserne og fra
nordtyske Byer. Der blev ansat Kvarterkommissærer, valgte blandt gode
-Mænd i Byen, til at undersøge Forkoldene i de forskellige Bydele, og
der blev antaget en <'Sygefader» med Sygeforere til at bære de Syge
ud til Hospitalerne. Ligbærerlaget havde man jo til at stede Folk til
(iraven. Men da Pesten i sin Begyndelse tog saa voldsomt fat, angreb
den og dræbte saa godt som alle, der kom i Berøring med de Syge eller
(le Dode, saa der snart blev Mangel baade paa Lig- og paa Sygebærere.
Og det kan ikke undre, naar man hører, at af 36 den 29. Juli antagne Lig-
bærere var der den 3. August kun 6 paa Benene, «og i Staden laa nogle

358

hundrede Lig ubegravne». «I de første Dage af August, da den daglige
Mortalitet beløb sig til omtr. 300 og var i bestandig Tiltagende, havde
Kommissionen ikke 5 eller 6 friske Mennesker at disponere over, og
dog skulde med disse baade Syge udføres til Lasarettet og Døde til
Gravene.* Sundheds-Kommissionen tvang Lediggængere, købte i dyre
Domme andre til at være Ligdragere, og faa Dage efter var de døde,
og den var lige vidt. Saa lod den Trommen gaa i alle Sjællands Køb-
stæder med Opfordring til at mælde sig i København som Ligbærer og
Løfte om 10 Dir. om Maaneden. Man ønskede 100 Mand, — men der
kom kun 10, og af dem flygtede de fleste den første Dag. Ligbærer-
laget mistede sine Rettigheder, fordi det ikke vilde bære Pestlig, hvad
Sundhedskommissionen ansaa for dets Pligt. I Stedet for fik Studenterne
paa Regensen Privilegium paa, at de til evig Tid maatte nedsætte alle
Lig af de fornemme Klasser. Det var en skæbnesvanger Tilføjelse, thi
der døde saa Faa af de fornemme Klasser i Pestens Tid, at Studenterne
saa godt som intet fik at bestille i det dem indrømmede Logis ved
Nørre Vold, hvorfor de til Slutning efter Kongens Ordre sattes til at lære
at lave Patroner. Da Sundhedskommissionen saaledes heller ikke fik
nogen synderlig Hjælp her, og den givne Tilladelse til at benytte Sol-
dater blev taget tilbage, besluttede man sig endelig til at gaa til Fængs-
lerne og til Bremerholm for blandt Fangerne at finde, hvad man søgte.
Men det var ikke nok med at faa Ligene baaret til Graven, — thi
trods Kongens bestemte Ordre, at man skulde køre og ikke bære Ligene
til Graven og trods de strenge Straffe, der truede Overtræderne, holdt man
dog fast ved den gamle Ligbæren, om end efterhaanden ogsaa Vogne blev
brugt til at føre Ligene ud paa Kirkegaardene, — men man skulde ogsaa have
dem i Jorden. Alle Folk i Byen, der ikke horte Fattighusene til, vilde
hvile ved deres Sognekirke og helst inden for Kirkens xMure, men det op-
naaede kun de fornemme Borgere, — dog tilstrækkelig mange til at det
blev nødvendigt paa Grund af Liglugten at afkorte Gudstjenesten. Den
langt overvejende Del af Pestligene begravedes i Pestens Begyndelse paa
de gamle Kirkegaarde. Men de var snart overfyldte; Kiste stod paa
Kiste, og den ø^•erste stod knap en halv Alen eller et Kvarter under
Jordens Overflade. Som Følge deraf var der i de hede Sommerdage
en saa forfærdelig Stank paa Kirkegaardene, at ingen Graverkarl kunde
arbejde der. Lasarettet fik sin egen Kirkegaard paa Wodruffeng, og en ny
Fattigkirkegaard blev straks taget i Brug mellem Kastellet og Garnisons
Kirkegaard, men Sundhedskommissionen vovede ikke, trods den her

359

gjorte Begyndelse, at bryde med gammel religiøs tordom og forbyde
at begrave Lig inden for Byens Volde. J)a de gamle Kirkegaarde var
fyldte — endnu i December kunde Nicolai Kirkegaard ikke besigtiges
for Stank — indrettede man sig nye og etablerede dermed rundt om-
kring i Byen en Række nye Arnesteder for Smitten. Det er disse Pest-
kirkegaarde, der til Dels endnu i vor Tid have henligget som Haver
eller store Gaardspladser: Frue Kirkegaard paa Fiurens Haveplads (Gaar-
den «Linden»*) Fiolstræde Nr. 34); Holmens paa St. Anna rotundas Kirke-
gaard i Rigensgade; Trinitatis i Aabenraa Nr. 18; Petri bag Frue Ar-
bejdshus**); Helliggejstes bag «\\'ismar», Hjornegaarden mellem Monter-
gade og Gammelmønt; Nicolai i Borgergade helt ned imod St. Kongens-
gade o. s. V.

Paa de udenbys Kirkegaarde var Forholdene kun lidet bedre. I Be-
gyndelsen blev Ligene herude ogsaa jordede, hvert i sin Grav og i Kiste,
men med den store Masse af Døde, der fortes ud, blev man nødt til
at lade Fangerne fra Bremerholm — af 17 var der efter faa Dages For-
lob kun 2 tilbage — grave lange og dybe Grøfter, hvor Kisterne blev
stablede, og i den værste Tid blev det umuligt at skafte Kister til alle.
Hundreder af Lig, i Kiste eller uden Kiste, halv- eller helnogne, laa her
3 — 4 Dage uden at komme i Jorden. Og hver Dag kom der flere til.

Tilstanden i den hjemsøgte Stad i den hede Augustmaaned var gru-
fuld. En ulykkessvanger tung Luft laa over Byen. Det nyttede intet,
at man skød med Kanoner for at ryste Luften, eller brændte Svovl og
Tjære. Den forfærdelige Stank mældte sig alle Vegne. Folk styrtede
om og laa døde paa Gaderne, ofte uden at nogen rakte dem en hjælp-
som Haand; i et Hus i Skidenstræde laa der den 13. August 26 Lig,
andre Huse var helt eller næsten helt uddøde, saaledes Fattighusene,
« Sjæleboderne* i Brøndstræde, Børnehuset og Vartov. Alle pest-
befængte Huse skulde mærkes med et Kors og spærres fuldstændig af.
I Gaderne saas kun Ligbærerne eller Sygeførerne og Rustvognene, som
førte Fattigligene ud til Kirkegaardene. Det kunde hænde, at friske

*) «Lind» bruges om de særlige Afdelinger paa en tælles Kirkegaard. Assistens-
kiikegaard deles i »Lindes, «Frue Lind», «Trinitatis Linds o. s. v.

**) I Februar 1901 stødte man her ved Udgravning til eii ny Skole paa en Mængde
Kister, stablede tæt paa hinanden; de indeholdt næsten alle ved Siden af det fortærede
Lig en Glasbeholder. Ved en dyb Gravning ned i Leret fandtes et Dødningehoved
med stort og fyldigt rodbrunt Haar.

360

Folk, som saa' en saadan Vogn med Lig stablet paa Lig, uden Kiste og
med Hovederne dinglende bag ud af Vognen, maatte lægge sig med det
samme og ikke rejste sig mere. I Reglen lod man « Ligvognen« køre
om Xatten, men det kunde ogsaa hænde, at den « formedelst Mængden
af Lig maatte tåre om Dagen », og kunde det da ske «at gemene Folk
var saa uregerlige, at de troppevis fulgte den og korn den nær». Selv
paa den Tid, Pesten rasede stærkest, saa Fuglene faldt døde ned fra
Luften i deres Flugt, lærte Københavnerne ikke Forsigtighed. I et Hus
lige over for Regensen, sandsynligvis Værtshuset « Kronen » i St. Kan-
nikestræde, sad Skænkestuen daglig fuld af Gæster, uagtet baade Konen
og Pigen var bortrykkede af Pesten og alle Folkene i Nabohuset med
Undtagelse af en Tjenestepige var uddøde.

Men inde i de afspærrede Huse var Rædslerne dog størst. Afspær-
ringen var bleven alt for sent iværksat. Den havde kun kunnet gøre
Gavn, om de første, enkelte Pesttilfælde straks var blevet isolerede. Xu
gjorde den kun ringe Xytte og voldede utroligt Besvær. «Man vil
vanskeligt, » siger Pestens Historieskriver, Dr. Mansa, « kunne gøre sig
et Begreb om den Fortvivlelse og den Elendighed, som dette ulyksalige,
for silde anvendte Afspærringssystem medførte og maatte medføre. Føde-
midlernes og andre Nødvendighedsartiklers daglig tiltagende Dyrhed,
Mangel paa et tilstrækkeligt Antal Hænder til at overbringe disse, Savnet
af et behørigt Antal Læger, Barberernes Uvidenhed og Raahed i Sæder,
og de uudeblivelige Følger af at F^nhver skyede Berørelse med de Syge,
maatte forøge Jammeren i disse afspærrede Huse i en grænseløs Grad.
Mangfoldige Syge døde bort under disse Omstændigheder, uden at nogen
hjælpende Haand ydede dem den allernodtørftigste Pleje. Forgjæves
udstrakte mangen Syg sine Læber efter en Drik koldt Vand, forgæves
anstrengte han sit Øre for at høre en venlig Tiltale eller for at modtage
Religionens sidste Trøst. Frygten for disse Indespærringer var derfor
saa stor, at den forledede mangfoldige af Københavns Indvaanere til de
mest afskyelige og den menneskelige Følelse mest oprørende Handlinger.
Det hørte ikke til Sjældenhederne, at Søsteren forlod sin Broder, Manden
sin Kone, Moderen sit Barn; og endnu hyppigere skete det, at Hus-
fædrene stødte deres syge Tjenestefolk ud paa Gaden, hvor de saa meget
mere laa udsatte for enhver Mangel, som det paa det alvorligste var
forbudt Enhver, undtagen de af Sundhedskommissionen dertil udnævnte
Folk, at nærme sig dem. Da nu disse Sygebærere baade i Antal vare
faa, og de vare overordentlig beskæftigede, og da Lasarettet sent kom

36i

istand og ikke var rummeligt nok, var det hyppigen Tilfældet, at de ud-
kastede Syge laa hele Dage uden Ly og uden Hjælp, ja, vel endog
døde paa Gaden, uden at det ringeste var gjort for deres Frelse eller
til deres Redning.«

Det var frygtelige Ting, der fandt Sted i Kobenhavn under Pesten
171 1. Al Tugt og Orden var pludselig ophort; alle moralske Baand paa
een Gang slappede. Over for den store Masse Lig blev Folk sløvede
for Døden; den Alvor og Højtidelighed, hvormed den under normale
Forhold fremtræder, blev i Hastværket tilsidesat-, og Ligenes massevise og
ofte raa Behandling avlede Raahed og Skamløshed hos Tilskuerne. Ved
de mangfoldige Dødsfald viste der sig daglig og mange Gange daglig
Lejlighed for en Mængde Mennesker til Tyverier. Uhyggelige Indbrud i de
pestbefængte Huse og Plyndringer af Pestligene dér og i Gaderne fandt
Sted. De Døde sladrede jo ikke af Skole, og skulde der være enkelte,
der endnu med brustne Blik saa' Roverne bortføre deres kæreste Ejen-
dele, saa lukkede de vel snart Munden — ellers kunde man jo hjælpe
dem lidt hurtigere paa Vej. Da September kom, frygtede Sundheds-
kommissionen, at disse Røverier i de mørke Nætter skulde tiltage og
blive efterfulgte af « Myrderi«, og Kongen lod derfor 36 Ryttere patrouil-
lere i Gaderne fra Kl. 9 Aften til Kl. 6 Morgen. De paagrebne Røvere
bleve domte og henrettede i Løbet af 24 Timer.

Blandt dem, der ved Ligroverier og paa anden ulovlig Vis havde
erhvervet sig stor Formue, nævner Sagnet en Aalborg Student Hans
Himmerich, der sidenefter, 1726, ved Hofprotektion blev Politimester og
Vice-Borgmester i Staden. Under Københavns Ildebrand 1728 gjorde
han sig uheldig bemærket ved at drikke sig fuld, da Faren var størst,
og i 1 73 1 blev han afskediget, efter Sagnet fordi han var blevet greben
in flagranti paa en af Byens Kirkegaarde.

Alle slette Lidenskaber var slupne los; en Mængde Personer, der
til daglig havde al Grund til at skjule sig, kom frem nu og fik tillige
med Forbrydere og Voldsmænd pludselig Penge paa Lommen. Paa
Lasaretterne, hvor det værste Pak var samlet paa ringe Plads og uden
myndigt Opsyn, var Forholdene grufulde. Klager over Utugt, Klam-
meri og Slagsmaal hørtes uafladelig. Vaagekonerne bestjal de Syge og
de Døde, de Syge hinanden indbyrdes; Barbersvende pressede Penge af
Patienterne for de Lægemidler, de gav dem, over en enkelt lyder der
Klage over hans uterlige Forhold over for pestsyge Kvinder, og Folk fra
Byen sneg sig derud og stjal de Dødes Klæder. Der blev derfor sat

362

Vagter rundt omkring Lasaretterne og uddelt skarpe Patroner til dem,
ligesom der blev udnævnt en Profos eller Tugtemester, der fik Halsjærn
og Gabestokke til at skaffe sig Myndighed ved.

I August-September naaede Sygdommen sit Højdepunkt. Derefter
aftog den i Heftighed — de første Dage af Oktober var de daglige
Dødsfald indskrænket til 50 og derunder — og døde ud hen paa Foraaret.
1 Midten af Marts synes Pesten at være fuldstændig ophørt.

Naar en uafvendelig Ulykke rammer de menneskelige Samfund, saa
dets Love og Vedtægter slappes eller sættes ud af Kraft, slippes de
menneskelige Lidenskaber og Lyster løs, og det enkelte Individs Egen-
skaber lægger sig for Dagen med en under almindelige Forhold ukendt
Styrke. Om den Raahed og Tøjlesløshed, der herskede under Pesten,
bærer Datidens Dokumenter tilstrækkehg Vidne. Men det er som sæd-
vanlig kun Forbrydelserne og Lovovertrædelserne, der omtales. Om de
mangfoldige Træk af heltemodig Opofrelse, af trofast og udholdende
Kærlighed og af Pligtfølelse har der maaske været talt en Tid, og saa
er det bleven glemt. De gode Handlinger regnes til Held for Menneske-
heden til Menneskets Natur og sætter aldrig saa dybe Spor i Erindringen
som Forbrvdelserne.

17 Aar efter Pesten indtraf den store Udrensning, Kobenhavns Ilde-
brand 1728. Onsdag den 20. Oktober mellem 7 — 8 om Aftenen udbrod
der Ild i en Bindingsværksbygning paa Hjørnet af Lille St. Klemens-
stræde og Vestervold ■ — paa det nærmeste Hjørnehuset af BYederiks-
berggade og Vestervoldgade. — Det blæste en halv Storm af Syd-Syd-
vest, og Ilden førtes ind over Byen i nord-nordøstlig Retning, bredende sig
til begge Sider. Et Par Timer efter dens Udbrud var den allerede gen-
nem Larsbjørnsstræde naaet til St. Pedersstræde, og Kl. 10 — 11 stod Ved-
hammerne i de mange Bryggergaarde paa Nørregades Vestside i fuld
Flamme. I Løbet af Natten sprang Vinden til Nordvest og Ilden fik
nu en ny Retning. Torsdag Morgen Kl. 8 tog den fat i St. Petri Kirke
og arbejdede sig ned mod Gammeltorv. Kl. 9 blev «Blasen» (se Side 209)
sprængt i Luften, hvorved Frue Kirkespir blev stukket i Brand. I Løbet
af Torsdagen og Fredagen bredte Ildhavet sig fra Gammel Torv til Nørre-
vold (ved Nørregade) og paa den anden Side til Gotersgade ved Regne-
gade (rettere Nr. 35). Kl. 8 Torsdag Aften sank: Helligaandskirkens
Taarn sammen, efter at Sangværket af sig selv havde spillet: « Vreden

363

din afvend, Herre Gud, af Xaade!» Ved Nørrevold blev kun Husene
mellem '^I'ornebuskegade og Gotersgade reddede. Ligeledes det nye
Kvarter i Kalveboderne og Partiet mellem Raadhusstræde og Volden.
Mellem Raadhusstræde og Hyskenstræde brændte alt undtagen Hjorne-
huset af Magstræde og Raadhusstræde samt af Nybrogade. Partiet Øst
for Nabolos og Hyskenstræde med Undtagelse af dettes Ostside og Hu-
sene paa Amagertorv til Petersens Jomfrukloster blev reddet.. Endvidere
de vestlige Hjornehuse af Niels Hemmingsensgade og Amagertorv samt
paa dette Reinhold Hansens Gaard og Husene herfra og rundt om Hjør-
net til Købmagergade. Ligeledes reddedes Partiet mellem Købmagergade,
Silkegade, Pilestræde, Sværtegade, Regnegade paa den ene, samt Øster-
gade, Kongens Ny Torv og Gotersgade paa den anden Side.

Da Ilden Lørdag den 23. Oktober endelig blev standset ved Naboløs,
var der brændt to Femtedele af Byen, 1670 Bygninger, og langt den
overvejende Del af den gamle By, thi af de tilbageværende 2417 Huse
laa de fleste i Ny København og paa Christianshavn. Det var med
andre Ord det gamle middelalderlige København, der gik til Grunde
med sine snevre Gader, gamle Huse og mange historiske Bygninger, Frue,
Petri, Helligaands, Trinitatis og Reformert Kirke, Vaisenhuset, Regensen
samt Universitetet og Raadhuset med deres uerstattelige Skatte foruden
store reelle Værdier. Ogsaa Universitetsbiblioteket, som var opstillet paa
Loftet over Trinitatis Kirke, gik tabt, uagtet det, som det er bleven sagt,
uden Møje havde kunnet frelses, om blot en eneste af Professorerne
havde haft en Smule Omtanke. Men Omtanke synes der at have været
almindelig Mangel paa hos saavel de civile som de militære Autoriteter
ved denne store Ulykke. Og hos Brandfolkene var der saa meget Blus,
at ingen kunde slukke. De havde haft Sprøjteprove om Formiddagen
og var om Aftenen «som de paa saadanne Dage pleje at være». De
vestlige Kvarterer manglede tillige Vand paa Grund af Arbejder ved
Hovedledningen. Derfor kunde de første Sprøjter ikke komme til at
virke, og derfor fik Ilden saa stærkt fat, skønt der var Vand nok
i Stadsgraven lige uden for Vester Port; men Kommandanten Grev
Sponneck turde ikke paatage sig Ansvaret for at aabne en af Portene
uden Kongens Ordre, og da denne kom, var der ikke Tale om at standse
Ilden. Selv om Brandfolkene ikke var kampdygtige, var der imidlertid raske
Folk nok til at tage fat. Borgerskabet talte 300c Mand, desuden var
der 4000 Matroser og 8000 Soldater, men det synes, som om der ikke
fandtes en eneste af de Kommanderende, der forstod at benytte denne

364

ret betydelige Styrke. General Sjjonneck, Kommandanten, var optændt
af en saadan Nidkærhed i Tjenesten, at han nærmest var fra Sans og
Samling. Han huggede ind paa Vedkommende og Uvedkommende, paa
Brandfolk saavel som paa Tilskuere. Stadshauptmanden Hans Stuve var
gammel og apoplektisk, hans Næstkommanderende «ganske uden Erfaring* ;
den «arme altererede, men dog redelig sindede » Brandmajor Preisler
var uduelig og havde dertil skreget sig saa hæs og forstyrret, at ingen
forstod ham og han forstod ingen; Holmens Chef, Viceadmiral Paulsen,
var drukken, — ligesom Politimesteren Hans Himmerich, der Torsdag Morgen
laa paa en af Tommerpladserne og sov Rusen ud, — «og red op og ned
ad Gaderne og gloede paa Ilden. »

Men denne, «der ej var til Sinds at rette sig efter sendrægtige
Foranstaltningers, rasede i de snevre Gader, hvor Ingen kunde komme
frem med Sprøjter eller Vandvogne, sprang fra Tag til Tag, kastedes af
Stormens hule Stod over aabne Pladser og Haver og jog i knitrende
Flainmedans ud over Byen med dens tjællegavle og Bindingsværkshuse
og Svalegange af Træ. Skrig og Raab, Bønner og Eder, Jammer og
Hyl hortes alle Vegne. Alle vilde flytte, men Flyttefolk var ikke gode
at faa fat paa. Saa slæbte Beboerne da selv af Sted med deres Ejen-
dele, stablede dem ind i Kirkerne og troede, de var sikre der, for en
Dag eller to senere at se dem gaa op i Luer. Onsdag Aften mødte
en Mængde Bønder med Vogne uden for Vester Port for at yde Hjælp,
men Porten blev ifølge Kommandantens Ordre ikke lukket op, og kede
af at vente kørte de hjem igen. Torsdag Morgen var der en Tid, hvor
Modstanden mod Ilden var ganske ophort, og Soldaterne sendtes hjem
«for at redde deres Mondur». Men da Myndighederne lidt op ad For-
middagen samledes for atter at gaa mod den graadige Fjende, maatte
nian næsten ønske, at de var blevet hjemme. De besluttede at skyde
Gammeltorvs nordlige Husrække ned med Kanoner for at standse
Ildens Gang ned mod Raadhuset, men det gik for langsomt, og man
greb da til den fortvivlede Udvej at sprænge Hjørnehuset « Blasen« med
dets gamle Vinkælder i Luften. Og den Maade, hvorpaa Sprængningen
foregik, er yderst karakteristisk for Ledelsen. Der blev lagt Krudt i
Kælderen, uden at man saa meget som underrettede de tre Søstre Poulsen,
der ejede og beboede Huset, derom. Tilfældigvis kom en af dem til
at aabne en Mellemdør til Gaden, og Generalmajor Mushardt var da
saa behjertet at befale hende at forlade Huset øjeblikkelig. Det lykkedes
hende at faa sine to Søstre med, men deres Piger og nogle Matroser,

1)

"O
9i

U
"O

c
s

u
<

Q

O

365

366

der laa i Kælderen og tog til sig af de gode Vine, gik med til Vejrs.
Ved en anden Hussprængning (i Snaregade) gik man forsigtigere til
Værks, idet man havde glemt at tænde Lunterne, som var lagt til Krudtet,
saa dette ikke fængede, for Huset selv stod i Flammer. Der blev ogsaa
klaget over, at Myndighederne, da de endelig begyndte at tage fat, gik
frem uden synderlig Omtanke og lod adskillige Huse rive ned eller lægge
øde, «skondt der ingen Ild var i Nærheden. »

Den store Forvirring, der opstod, da Ilden havde taget Magten,
blev som sædvanlig straks benyttet af en Mængde Mennesker, som vilde
«redde». Det var ikke altid, man saa' det Gods igen, som disse hjæl-
pende Hænder slæbte af med, og allerede den første Nat drog organi-
serede Roverbander omkring og plyndrede og rovede i de brændende
Huse. Folk flyttede med deres Gods hen paa Voldene, hvor der længe
efter Branden rorte sig et ejendommeligt Liv, eller ud paa Grønland,
ind i Kongens Have, eller ud paa Pladserne paa Christianshavn. Det
var selvfølgelig ikke med den strenge Kommandants gode Vilje, at Folk
fik Lov at søge Tilflugt paa Voldene, og et Øjenvidne har ogsaa be-
rettet, hvorledes han Torsdag Morgen med sine Soldater huggede ind
paa nogle Stakler, som med deres Gods flygtede op ad Voldbakken ved
Nørre Port. « Kronprinsen (Christian VI) red et kort Stykke bag Kom-
mandanten og fik dette at se, og huede det ham ikke. Gav saa enhver
Lov at bjerge sig, som han kunde, og derved blev det. »

Nøden og Elendigheden var stor i den nedbrændte By, Store,
til Dels uerstattelige Værdier var gaaet tabt, en Mængde Mennesker
havde mistet ikke blot Bohave, Klæder, Hus og Ejendom, men Midlerne
til at tjene Brodet tillige. Af Skomagerne var ikke mmdre end 90 Mestre
uden Hus eller Værksted. Af Bryggerne havde over 60 mistet deres
Gaarde. Al Handel og Haandværk var paa én Gang standset i den
nedbrændte Del af Byen, og Mangelen paa Næringsmidler gjorde sig
hurtig gældende.

Men Frederik IV havde en rund Haand og et varmt Hjerte og
hjalp, hvor han kunde. Han red selv omkring og uddelte Penge og
lod bringe 01 og Brød til de Brandlidte her og i Kongens Have. Flere
hundrede fattige Familier blev bragt ud paa Landet og lejet ind hos
Bønderne; paa Volden byggede Rige og Fattige sig Hytter, som de bedst
kunde; andre slog Bræddeskur op paa Brandtomterne eller fandt sig en
beboelig Krog eller en Hule i Kælderne. Hvor Bagerne, Bryggerne
eller Smedene i deres nedbrændte Gaarde fandt en Øvn, en Kedel eller

367

en Esse bevaret under de sammentyrtede Mure, genoptog de deres Haand-
værk mellem Ruinerne og fristede Livet, som de kunde. Livet var
bjærget, og det var dog det vigtigste. Københavnerne var fra gammel
Tid vænnet til at tage Livet, som det faldt, med dets mange Om-
skiftelser; de fandt sig ogsaa snart til Rette efter dette haarde Slag.
Selv om ingen af Slagviserne fra den mærkelige Vinter 1728 — 29, hvor
Københavnerne levede som Huleboer mellem deres egne Ruiner, er bleven
bevaret, tør det dog antages for sikkert, at den berømte : Hæng i, hæng i,
hæng bare i! — maaske i en noget ældre F'orm — ■ alt dengang har
været paa Københavnernes Læber som et Udtryk for deres sejge og
kraftige Livsmod.

VI

København under Enevælden
1728-1795.

Tidsrummet mellem de to store Ildebrande er en Byggeperiode.
Det er i denne Tid, at Byen faar det Præg, som den i Hovedsagen
har haft til det store Gennembrud i 1870, da Voldene faldt. Brandene
1794, 1795 og 1807 ødelagde væsentlig monumentale Bygninger og for-
andrede for saa vidt Byens Ydre. Men hvad vi i vore Dage kalder det
gamle Kobenhavn stammer mest fra Byggeperioden efter Branden 1728.

Lidt efter lidt rejste Byen sig af sin Aske. Men langsomt gik det.
Mangelen paa Penge var stor og den treaarige Brandskat, der blev paa-
lagt begge Rigerne, gik kun ud paa at skaffe Midler til de offentliges
Bygningers Gennemførelse. Vel fik de Brandlidte en Mængde Friheder
og Benaadninger og i mange Tilfælde rentefri Laan eller Gaver af Penge
eller Bygningsmateriale, men Regeringens Fordringer med Hensyn til Bygge-
maaden, særlig til Grundmur, til ubebygget Areal, Plads i Portene og
«skikkelige» Fortov vakte den største Modstand. Og ikke mindre Uvilje
mødte Regeringens Forsøg paa at faa Gaderne udvidede til større Brede
og rettede noget for deres krumme Linier. Det var ikke Tider til at
paalægge Borgerne større Ofre end højst nødvendigt; allerede inden

368

Frederik IV's Død blev Fordringerne til Grundmur betydeligt nedsatte,
og under Christian VI blev det, for at faa Fart i Byggearbejdet, tilladt
at bygge overalt i Staden Grundmur eller Bindingsværk, eftersom Enhver
kunde overkomme.

En Kommission til Gadernes Regulering var bleven nedsat straks
efter Branden. Men dens Planer, der, om de var blevet gennemførte,
vilde have givet Kobenhavn et helt andet Præg, var selv i deres sim-
pleste Form alt for kostbare at sætte i Værk. Til Kommissionens større
Udkast hører Tanken om at lægge en stor rund Plads omkring Trini-
tatis Kirke som et Midtpunkt i Byen og lade alle «angrænsende» Gader
stode til denne, samtidig med at Vestergade skulde føres gennem Ul-
feids Plads til Gotersgade og en regulær Gade føres fra Stranden til
Nørre Port delvis ad Store Færgestræde og Købmagergade.

Alene Omkostningerne ved Vandrendernes Omlægning vilde imidlertid
gøre selv de mindre storartede Planer alt for kostbare, og man blev
nødt til at lade det blive væsentligt ved det gamle; dog at adskillige
af Gaderne blev gjort bredere, mere lige og — især i Kvarteret mellem
Nørregade, Gammel Torv og Vestervold — lagt mere ret for hinanden.
Her foretoges i det hele de mest indgribende Forandringer, idet Frede-
riksberggade blev anlagt i Fortsættelse af Nygade lige paa Vester Port.
Den indtog paa det nærmeste samme Plads som de to smalle Klemens-
stræder, der forsvandt. Da Kattesundet blev forlænget op til Vester-
gaden, nedlagdes den krumme Vombadstuestræde ligesom Helligkors- og
Antikstræde og forskeUige Gange eller Smoger. 1 Strandkvarteret for-
længedes Knabrostræde fra Brolæggerstræde op til Vimmelskaftet, og en
Tværgade fortes fra den til Sækkegaden Endeløssstæde, der egentlig
skulde have været helt tillukket. Stenboderne foran Helligaandskirken,
der var blevet skaanede i Branden, blev nu revne ned. Bag Kirken
forlængedes Sækkegaden «Kokkegade» hen til den gamle smalle Gang
«Madtorvet», som blev gjort bredere, og hele Vinkelgaden fik Navnet
Store Helliggejststræde, nu Walkendorfsgade. Tugthusporten, der dannede
Indgangen til Ulfeids Plads, blev nedrevet, men Navnet holdt sig til
midt i det 19. Aarhundrede, da Gaden fik Navnet Lille Helliggejststræde,
nu Niels Hemmingsensgade. Trompetergangen, før Branden en 5 Alen
bred Smøge fra Ulfeids Plads til Skindergade, blev gjoit bredere og
Nordsiden af Hukket, hvor det gamle Graabrødrekloster havde ligget,
blev reguleret. Endelig fremstod Kultorvet mellem Mikkel Vibesgade,
St. Gertrudsstræde og Rosengaarden, hvorved de to sidstnævnte Gade-

369

strækninger blev indskrænket til omtrent Halvdelen af deres oprindelige
Længde. »

Det gik — i det første Aar efter Branden — kun smaat med Be-
byggelsen. Der var Mangel paa Byggemateriale, Mangel paa Haand-
værkere og forst og fremmest Mangel paa Penge. Men der var ingen
Mangel paa Fordringer fra Regeringens Side til Gadernes «Regularité»,
der afskar og forringede mange Folks Byggegrunde, eller paa B'ordringer
til Byggemaaden og Hastigheden, hvormed Nybygningerne skulde paa-
begyndes, — altsammen Fordringer, der gjorde Kobenhavns Borgerskab
desperat og utilbøjelig til at lade sig snakke til Raison. Fra Hertug-
dømmerne kom der imidlertid snart Bygningsmateriale, til sidst endog i
Overflod. Teglværker
og Kalkbrænderier an-
lagdes, de sidste ved
« Baadsmandsskansen »
uden for Øster Port, nu

GI. Kalkbrænderi,
Haandværkere indkald-
tes fra Tyskland, og
enkelte Huse begyndte
at rejse sig. Men i al
Almindelighed vedblev
Københavnerne, indtil
Christians VFs Tron-
bestigelse, Oktober 1730,
at bo paa Ruinerne
af deres By. Først da

^{legeringen, som omtalt, i Januar 1731 ganske frafaldt Fordringen om
Grundmur til Gaden og samtidig vedtog Magistratens Forslag til en
Brandassurance, forst da kom der Fart i Byggearbejdet. Byen maa be-
tragtes som næsten fuldstændig genopbygget inden Udgangen af 1733.

Der blev hverken bygget solidt eller smukt. Ved de mang-
foldige Nedbrydninger i vore Dage af Huse fra Tiden efter denne
Brand, der havde fortæret saa store Skatte, odelagt Byens Velstand
og hæmmet dens Udvikling, ser man bedst, hvor elendigt Arbejdet
i mange Tilfælde er blevet gjort, og hvor ligegyldige Byens Bor-
gere har været over for Brandfare, til Trods for den nylig modtagne
Lektion. Naar Samtidige taler om, at Københavnerne boede mere

24

BindiDgsvaerks Hus paa Hjornet af Gothersgade og Regnegade
fra Christian V's Tid.

37°

«magnifikt» end tilforn, og om Byens prægtige Udseende, da maa det
erindres, at man var langt fra den Smagsretning, der havde givet sig
til Kende i den friske og ejendommelige Stil i Christian IV's Bygiiinger.
Stærke personlige Udslag, individuelle Uregelmæssigheder satte man ikke
Pris paa. Det var Jeronimustiden, og man havde at være snusfornuftig
og adstadig. Det, man tilstræbte i Husenes Ydre, var først og fremmest
«Egalité», især med Hensyn til Vinduer og Tag; saa meget ensartet,
saa meget i Linie som vel muligt.

Det var gamle, velkendte københavnske Hustyper, der rejste sig

igen efter Branden. Huse med
(iavle til Gaden eller med Længde-
.siden med Kvistgavle midt paa
Huset i Højde med Tagryggen.
Men alt, hvad der pyntede paa

de gamle Bindingsværkshuse,
skærkt profilerede Udkragninger,

udskaarne og broget malede
Knægte, Bjælkehoveder og Fyl-
dinger— og paa Stenhusene Svejf-
ninger paa Gavlene, Taarne, Kar-
napper, Sandstensbaand og Billed-
huggerarbejde var forsvundet paa
de nye. De daarlige Tider efter
Svenskekrigen og den følgende
Elendighed havde tydelig givet
sig til Kende i Københavns Bor-
gerhuse, og om saadanne Pragt-
bygninger som Reinhold Hansens.
Gaard paa Amagertorv var der
ikke længer Tale. Her paa Byens fineste Strøg viste Modsætningen mellem
det ny og det gamle sig sikkert i det grelleste Lys, og Nybygningerne
tra Nr. 8 til Hjørnet af Niels Hemmingsensgade har kun daarligt for-
maaet at hævde sig over for Reinhold Hansens Gaard paa samme
Side og de gamle smukke Bindingsværkshuse lige overfor, der var blevne
skaanede af Branden.

Men i de mindre Gader, der væsentlig var beboede af Smaakaars-
folk, selv om der hist og her kunde dukke en Adelsgaard frem
med Taarn og Spir eller et stateligt Borgerhus, forsvandt der ved

Gamle Huse i Amoniestraede og Christen Berni-
kovstræde (nedbrudte).

371

Branden en Mængde Ronner. Og trods alt, Hast\ærk, Pengemangel og
Spekulationsbyggeri, kan det dog hænde, at Nybygningen efter Branden
var et virkeligt Fremskridt.

Og Egaliteten, som Samtiden saa meget beundrede, blev overholdt.
,Det ene Hus ser ud, som om det var formet over det andet; i Reglen er
de uden anden arkitektonisk Prydelse end en kraftig Gesims over Kvist-
gavlen. Enkelte af de mere aristokratiske optræde dog med Sokkel og
Lisener for at bryde Fladen. 1 Christian V's Tid havde man i Reglen
nøjedes med et eller to Stokværk og den uundgaaelige Kvistgavl, altid
med en stærk Gesims, hvis midterste Tredjedel er afskaaret, tværs over.
Xu fik Husene flere Stokværk, «Sale», og medens en Familie tidligere
havde beboet et helt Hus, lejet eller som
Ejendom, begyndte man nu at leje »Sa-
lene* ud.

Ogsaa de fleste offentlige Bygninger
havde begyndt at rejse sig af deres Aske.
Raadhuset, hvis Mure viste sig at have
holdt godt Stand mod Fiden, kunde alle-
rede delvis tages i Brug 1731; samme Aar
indviedes Reformert Kirke, der blev opført
af Menigheden selv, og Trinitatis Kirke
blev færdig i det Ydre. Paa Waisenhuset,
Universitetet, Regensen, Helligaandskirken
og Frue Kirke var Arbejdet i fuld Gang;
paa den sidste led det dog en betydelig
Standsning, da Taarnet, der allerede fur
Branden havde slaaet en lille Revne, plud-
selig, den 5. August 1730, styrtede sammen,
fuldstændig ned.

Alle disse og andre otfentlige Bygninger, der var gaaet til Grunde
ved Branden, rejstes paa ny inden Christian VPs Dod 1746, Frue Kirke
dog først, efter at Taarnet for anden (rang var «buget ud» og faldet
sammen, Natten 13 — 14. August 1733. Endelig i Begyndelsen af 173S
stod Kirken færdig med sit høje tredelte Skib, hvis Spidsbuehvælvinger
blev baaret af 14 slanke Piller, men Taarnets Murværk var endnu ikke
fort op til den paatænkte Højde. Kirkens Indvielse fandt Sted 30. April
1738, den var opfort efter Planer og Tegning af Kancelliraad Ramus og
menes at have været holdt nær opad den gamle Kirke, selv om den

Hus fra 168S. Christianshavn,
Biogade Nr. 3.

Kort efter blev det revet

24"

372

ikke i et og alt, som Meningen oprindelig havde været, kunde siges at
have den gamle Facon og de gamle Fundamenter. Ogsaa Taarnet og
Spiret skulde, efter Frederik IV 's Bestemmelse, bygges med det gamle
som Forbillede, men i 1739 lod Christian VI Geheimeraad Lerche give
Tegning til et nyt Taarn og Spir, langt pragtfuldere og højere end det
tidligere. Og dette stod endelig færdigt i 1744 efter utallige Vanskelig-
heder og Bryderier og løftede sit forgyldte Kors øverst paa Stangen
384 Fod højt over Jorden.

Nok saa tiltalende for Ojet som Frue Kirke med sit uforholdsmæs-
sig høje Taarn var efter endt Ombygning 1741 den gamle ærværdige St.
Nicolai, der stod til Branden 1795 som en fuldstændig middelalderlig

Kirkebygning med sit

skønne harmoniske
Taarn og sin Rigdom
paa Billedskærer- og Bil-
ledhuggerarbejde, sine
Kalkmalerier og erob-
rede Faner og Stand-
arter under Hvælvin-
gerne.

Omkring og efter
Midten af Aarhundre-
det fik København
endnu tre Kirkespir,
der heldigvis ere komne
uskadte til vor Tid.
1750 opsattes paa Frelsers Kirke det ejendommelige Spir, som Thura
havde komponeret med Spiret paa Chiesa della Sapienza i Rom som
Forbillede. 1755 — 59 opførtes Frederiks-Kirken paa Christianshavn, men
det nuværende smukke Taarn (af G. D. Anthoni blev først bygget i 1769,
og i 1757 fik Petri Kirke, hvis Taarn havde staaet dækket med en Hætte
siden Branden, sit Spir. der ved Siden af P>ue Kirkes Fattigdom tager
sig særlig prægtigt ud.

Christian VI havde fulgt et Princip, der var ganske modsat hans
Faders, ved Kobenhavns Opførelse. Frederik IV, om hvis Skønheds-
sans og fine Smag f. Eks. Rosenborgsamlingen gemmer saa mange
Minder, havde villet gøre København til en smukkere By og en mindre
brandfarlig By, end den havde været før-, Christian VI nedsatte straks

Parti fra Skindergade med Bygninger fra Tiden efter Branden.

373

alle Fordringer, og København blev atter en Bindingsværksby med
smalle og urene Gader. Og da Frederik IV havde været nødt til at
foretage en Ombygning af det gamle Slot, havde han resigneret — thi
Ombygningen havde ikke kunnet tilfredsstille hans Smag og hans Ønsker
— for dog, som han selv sagde, at « beholde noget af den gamle Rede,
hvori han selv og hans Forfædre var opklækkede«. Christian VI havde
intet imod, at Byen blev rejst igen i Tarvelighed, men Gudshusenc og
Kongeboligen skulde opføres med Pragt.

Det gør et underligt Indtryk under en Nødstilstand som den, der

Christiansborg Slot under Frederik V.

herskece efter den store Brand, og i en Periode, hvor de færreste af
Byens Borgere endnu havde faaet Tag over Hovedet, at se Landets
Konge alene af Byggelyst og Pragtsyge begynde paa at rive Frederik IV's
Slot ned, der kun havde staaet i 4 Aar. Og endnu underligere er det
at høre Kongen erklære, at det nye Slot, der skulde være en Pragtbyg-
ning i Norden, ikke skulde komme til at koste hans Undersaatter en
Hvid. Et mærkeligt Selvbedrag! «Som om de Penge, der hørte til
hans Partikulairkasse, ikke var lige saa godt Statens Penge, som de, der
fandtes i Statskassen.«

374

Foruden selve Slottet blev en Mængde private Bygninger paa Slots-
holmen mellem Højbro og Staldbygningerne, altsaa lige over for Gammel-
strand, raserede. Nedbrydningsarbejdet tog omtrent et Aar; i Ok-
tober— November 1732 blev Piloteringen i Grunden begyndt, og den
21. April 1733 lagde Christian VI med egen Haand Grundstenen til sit
nye Slot. «Det var en Bremersten, som vejede 448 Pd. med forgyldte
Ringe foroven og Aarstallet indhugget; i et rundt Hul i Midten ind-
lagdes 2 Skuepenge, en af Guld og en af Solv, paa hvilke der berettes,

Christiansborg, Portalen til Slotspladsen.

at Christian VI opbyggede dette Slot paa sin egen Bekostning, uden at
tage en Hvid dertil af sine Undersaatters Kasse. »

Den ledende Arkitekt var General bygmester Elias David Håuser, —
der dog hverken har givet Plan eller Tegninger — og efter 1742 Oberst-
løjtnant Nikolai Eigtved. I det væsentlige stod Slottet færdigt i Slut-
ningen af 1745; det havde til dette Tidspunkt kostet 2,700,000 Rdlr.,
men forinden havde Arbejdet flere Gange truet med at gaa i Staa
paa Grund af Pengemangel. I Januar 1736 udstedtes Indbydelse til et

375

Slotsbygningslaan paa 400,000 Rdl. 3 Aar senere maatte man paa ny
søge at laane, og varme og kraftige Opmuntringer sendtes ud til
Kongens kære og tro Undersaatter i København. AUerede 17.^0 var det
imidlertid galt igen, og Kongen greb da til et Middel, der stod i en
mærkelig Modsætning til hans kongelige Ord om ej at besvære sine
Undersaatter med den ringeste Udgift. Han befalede nemlig Magistraten
at indbetale 20,000 Rdl. af Byens Penge i Partikulærkassen, foreløbig
som et Laan; men Byen fik kun 14,000 tilbage.

1740, den 26. November, holdt Christian VI sit højtidelige Indtog i
det nye Slot, der bestod af en Hovedbygning med 4 Fløje i Barokstil
med Rokokoornamenter og med et Taarn over Midten af Hovedfløjen;
denne havdeFa^ade til
Ridepladsen, der end-
nu med sin Indram-
ning af Stalde, Ride-
huse og «Nebenbyg-
Tiinger» — Stald-

mestergaarden var
dog alt opført af
Frederik IV — giver
en Forestilling om
det gamle Christians-
borgs Storladenhed.
Paa den indre Ud-
smykning, paa hvilken
der anvendtes kolos-
sale Summer, arbejdedes der imidlertid længe etter, og Riddersalen, der
især skyldtes den franske Kunstner Jardin, kunde først tages i Brug
ved Christian VII' s Bryllup 1766.

Al denne Pragt, hele dette ødsle Udstyr, var paa den letsindigste
Maade udsat for Brandfare. De kostbare Ornamenter og Dekorationer
dækkede paa mangfoldige Steder for Rum, hvor Kakkelovnsrør var fort
gennem Trævægge eller laa tæt op ad Loftsbjælker eller var dækkede af
nedstyrtede Hølvspaaner og Brænderos. Lige saa farlige var Luftkana-
lerne, der blev anbragte mellem Gulve og Lofter for at suge Røg ud
af Værelserne. Natten til den 10. December 1774 blev Slottet kun ved Slots-
fogedens Aandsnærværelse reddet fra Brand. Men den 26. Februar 1794
indtraf den Begivenhed, som Folk, der kendte Slottets Indretning, længe

Hus paa Graabrødretorv fra Christian VI's Tid.

376

havde ventet. Ilden brod ud Kl. 3 Eftermiddag, og den næste Morgen
stod kun de nøgne og sværtede Mure tilbage.

Af andre Byggeforetagender under Christian VI niaa nævnes Om-
bygningen af Prinsens Palais ved Thura, den karakteristiske Hovedvagt
paa Xyholm med den afsluttende Krone paa Taarnet, Hovedvagten paa
Slotsholmen mellem Børsen og Cancellibygningen, Toldkammerbygningen
paa sondre Toldbodplads, og endelig — som et Udslag af den Interesse,
der under Christian VI vistes tlaaden — den mærkelige og kunstfærdige
Dok paa Christianshavn, som blev indviet den 26. Mai 1739, da Briggen
«Færo», der var bygget i Dokken, blev halet ud og Orlogsskibet «Chri-
stianus sixtus* halet ind og Dokken derefter blev pumpet læns.

Ogsaa paa Gam-
mel-Holm opførtes en

Del Bygninger til
Brug forFlaaden, der-
iblandt Admiralitets-
bygningen langs
Storestræde, nu Hol-
mens Kanal, og Ho-
vedmagasinet med en
Pavillonbygning, den
nuværende Studenter-
forening, i Midten.

Under Slottets Om-
bygning maatte Kon-
gen skaffe Plads for
det store Hofpersonale; saaledes købte han den nuværende Postgaard
paa Købmagergade, som havde tilhørt Griffenfelds Bedstefader, Vinhandler
Peter Motzfeldt, senere Rigsmarsken Anders Bilde, og Kansleren Th.
Lente, efter hvis Død den 1670 blev solgt til Peder Schumacher. Den
brændte 1728, opfortes i sin nuværende Skikkelse af Oversekretær Chr.
å Moinichen og tilhørte kort efter Overkaramerherre Carl Adolf v. Plessen.
I 1734 afstod denne Gaarden til Kongen, som indrettede den til Bolig for
sin Overhofmarskal, hvorefter den kaldtes Marskalsgaarden. I 1780 blev
den overladt Postvæsenet, der tidligere havde haft Lokale bag Børsen,
nu Krigsministeriets Gaard i Slotsholmsgade.

Her laa tidligere en stor Gaard, der tilhørte Grevinde Moth. Den
erhvervedes af Christian VI, der lod den ombygge til Residens for Her

Huse i Nybrogade fra Christian VI's Tid.

577

tugen af Wiirttemberg-Oels, efter hvis Dod den gik over til Grevskabet
Lerchenborg, det grevelige Lercheske Hotel, nu Kultusministeriets Byg-
ning. I Stormgade laa det smukke, af Thura 1756 opførte Harboeske
Enkefrue-Kloster og det Holsteinske Palais (nu Landbygningernes Brand-
forsikkring) og lige over for dette det Rabeske. Paa Købmagergade
havde Reventlowerne deres store Gaard, der blev nedbrudt ved Anlæget af
Kronprinsensgade (1785); i Klareboderne laa det Plessiske Hotel, nu Gylden-
dalske Boghandel; af samme Type findes flere fornemme Københavner-
huse i Store Kongensgade og Amaliegade. Der er kommet Sandstens-
indfatninger om Vindueskarmene, enkelte Rokokoornamenter over og
under de midterste Vinduer og i Fronti-
spicen og Taget er bleven brudt, men i
Hovedtrækkene er den gamle køben-
havnske Hustype bevaret.

Denne Spreden af Adelens Gaarde
rundt omkring i Byen var ganske imod
den oprindelige Plan, at Kongens Nytorv
og den nye Bydel skulde danne Byens
fine og fornemme Kvarter. Frederik V
fandt, at han ikke paa bedre Maade
kunde fejre 300- Aars -Jubilæet for den
oldenborgske Kongestammes glorværdige
Regering end ved at genoptage den
gamle Plan og bringe den til Udførelse
i en ny Form, idet han gav sine Stor-
mænd og Rigmænd Lejlighed til at bygge
en hel ny Bydel for sig, der skulde
kaldes efter ham: Frederiksstaden. Der-
ved vilde tiUige Byen kunne faa en Udvidelse, som den haardt trængte
til. Thi der var stadig Mangel paa Lejligheder, og der kunde ikke
være Tale om at faa luftet ud til Gavns i de smalle Gader, før der var
givet Beboerne Mulighed for at sprede sig noget mere. Kongen beslut-
tede i Sommeren 1749 at overlade Staden Amalienborg Have, hvor det
nedbrændte Sophie Amalienborg (se S. 273) var bleven erstattet med en
beskeden Pavillon, og den foran liggende Mønstringsplads til Bygge-
grunde, — altsaa den hele Strækning mellem St. Annæ Plads og Bred-
gade, langs hvilken der var kastet en dyb Grøft, Toldboden og Tømmer-
pladserne langs Havnen, Folk, som vilde bygge, fik Grundene uden

Hus paa Hjornet sf Fiolstræde og Kry-
stalgade fra Christian VI's Tid.

378

Betaling foruden In(lk\ arterings- og andre Friheder; dog maatte alle for-
pligte sig til at følge den af Kongen over det hele Anlæg godkendte Plan:
navnlig skulde »Egaliteten observeres* med Hensyn til Vinduerne. Thi
Bebyggelsen skulde være Staden «til Nytte og Zirat.v Kun forbeholdt
Kongen sig Grundene til det midterste Torv. Til større Bekvemmelighed
for Nybyggerne lovede Kongen at opfore en Kirke i den nye By.

[)et var Eigtved, der lavede den hele Byggeplan og gav Tegninger
til Husene. .Men Folk var noget sparsomme til at mælde sig som Lyst-
havende til Grundene, uagtet man udtrykkelig blev gjort opmærksom

paa, at det var et Sted, hvor det var
»bekvemmeligt for de Negotierende at bo,
da det ligger nær ved Havnen og Told-
l)oden». At det var Meningen kun at
samle store Negotierende derude giver sig
til Kende i det Afslag, man gav en brav
Oliapper paa hans Andragende om at
maatte opfore et Ølbryggeri paa sin Bygge-
grund. Magistraten kan i sin Betænk-
ning ikke begribe, at han kan understaa
sig til at fremsætte en saadan Anmodning.
Og den stakkels Øltapper, der godhjertet
siger i Andragendet, at han aldrig havde
tænkt sig at blive Ejer af en Gaard «paa
et saa dejligt Sted som Amalienborg », fik
snart at vide, at det ikke er for Svin at
komme i Kancelliet.

St. Annæ Plads fik først da sin nu-
værende Form, idet Kanalen eller Grøften
langs denne og langs Bredgade blev kastet til. Husrækken ud til Pladsen,
fra Amaliegade til Bredgade, blev først bygget; det nuværende engelske
Gesandtskabs Hotel af Justitsraad Lintrup, senere adlet Lindenkrone.
Samtidig opførte Grev Berckentin sit Palais, senere kaldet Schimmelmanns,
Koncertpalaiet og nu Odd-Fellow-Palaiet. Paa det sydlige Hjørne af
Bredgade og Frederiksgade byggedes det Bernstorffske Palais, paa det
nordlige det Dehnske.

Grundene omkring Torvet overlod Kongen q. Mai 1750 til Konfe-
rensraad Løvenskjold, Grev A. G. Moltke, Grev Levetzau og Baron
J. Brockdorfif paa den Betingelse, at de skulde bygge 4 ensartede Palaier

stræde fra Frederik V's Tid (nedbrudt),

379

efter Eigtveds Plan og Tegning. Det Lovenskjoldske Palais — det nu-
værende Residens-Palais — solgtes endnu ufærdigt 1754 til Enkegrevinde
Schack, men blev i Begyndelsen af det næste Aar ødelagt ved Ildebrand
og derefter atter rejst. Grev Moltke byggede Palaiet til venstre for
Kolonnaden — det senere Christian VII's Palais — Grev Levetzau det
tredje, som nu beboes af Prins Christian, og Brockdorff det fjerde, der
nu benyttes af Kronprinsen, og som i 1767 blev kobt af Kongen til
Landkadetakademi, for 1788 at gaa over til Akademi for Sokadetterne.

Allerede den 30. Oktober 1749 lagde Kongen Grundstenen til Fre-
deriksstadens Kirke, det egentlige Takke- og Æreminde for de olden-
borgske Kongers milde og ret-
færdige Regimente gennem
300 Aar. Eigtved havde ogsaa
leveret Tegning til Kirken,
men det var ikke hans Teg-
ning, der blev benyttet. Han
dode 1751, og derefter over-
drog Frederik V den franske Ar-
tikekt Jardin Arbejdet og god-
kendte 1756 hans Tegninger,
men bestemte tillige, vistnok
paa hans Forestilling, at Kir-
ken skulde bygges helt af nor-
ske Marmorblokke i Stedet for
at den, som lidligere bestemt,
skulde have en ydre Beklædning
af dette Materiale. Derved blev

Udgifterne til Kirken forøgede meget betydeligt. Da Frederik V døde
var kun en ringe Del af Kirken fuldført. Christian VII nedsatte den ved-
tagne aarlige Byggesum til Kirken til det halve, 20,000 Rdl. C; Struensee
standsede endelig Arbejdet fuldstændigt i November 1770, og »Marmor-
kirken* laa hen som en smuk Ruin, til den endelig i vore Dage er
bleven rejst i en mere beskeden Skikkelse.

Heller ikke sin egen Rytterstatue, som Asiatisk Kompagni lod op-
stille midt paa Frederikspladsen, opnaaede Kongen at se færdig. Grund-
stenen lagde han 18. Oktober 1760 ved 100 Aars Festen for Enevældens
Indforelse, men Statuen blev først færdig 177 1 og kostede da Kompag-
niet, med Snyderi og alt, den kolossale Sum af omtr. 4 Mill. Kr.

Hus paa Hjørnet ai ."^oivgacie og Adelgade fra
Frederik V's Tid (nedbrudt).

38o

En Bygning, som derimod blev færdig i Frederik
V's levende Live, og som har været til Velsignelse for
en Mængde Mennesker lige siden, er det smukke og for
sin Tid udmærket indrettede Frederiks Hospital, der blev
opført af Arkitekt Anthon 1752—57.

Omtrent 30 Aar senere rejste sig Arkitekt Meyns
smukke Bygning, Kirurgisk Akademi, i Bredgade i Nær-
heden af Frederiks Hospital. Ved Siden af Hospitalet,
ud til Amaliegade, opførte Thurah sin Bolig, den senere
(^fra 1785) Fødselsstiftelse. Lige overfor byggedes 1769
Almindeligt Hospital. Terrainet herfra ud til Told-
boden blev 1759 givet til en Botanisk Have, og 1755 var
Nyboders østligste Parti bleven opfort.

Af offentlige Bygninger opførtes inden for vort Tids-
rum Asiatisk Kompagnis Bygninger paa Christianshavn,
det nye Teater paa Kongens Nytorv (1748), efter Tegning
af Eigtved, Opfostringshuset, nu Søkvæsthuset, paa Chri-
stianshavn, stiftet af Frederik V ved Fundats af 29. Juni
1753, Assistenshuset ved GI. Strand 1762, Post- og Gæst-

Opstalt af Frue Kirke 1744.

givergaarden, der tilhørte Vognmagerlavet, som besørgede den kørende
Post (senere den kgl. Porcellainsfabrik', og ikke at forveksle med Posthuset,
paa Købmagergade, og 1768 Sølvgadens Kaserne.

38i

Medens der i Aarhundredets sidste Halvdel i Frederiksstaden rejste
sig et virkeligt fornemt Kvarter med brede og lige Gader, laa den
gamle Del af Byen med de fleste af sine snevre Gyder og krumme og
ikke meget rene Gader omtrent som før Branden 1728, og Magistraten
kunde endnu ved Aarhundredets Midte vemodeligen klage over de mange
Stræder, der er saa enge og smalle, at næppe en Vogn kan passere
igennem dem og «til stor Farlighed udi Tilfælde af ulykkelig Ildsvaade».
Den forte en stadig Kamp imod dem, men formaaede ikke at komme
nogen Vej paa Grund af Ejernes Evne til at trække Sagerne ud og Re-
geringens Eftergivenhed og Godmodighed. I Christenbernikovstræde
satte den virkelig igennem, at enkelte Huse paa den nordre Side, nær-
mest Ostergade blev flyttede tilbage, men derved blev det, og det Huk,
der saaledes fremkom, er forst i det sidste Aar af det 19de Aarhundrede
forsvundet ved privat Initiativ.

En virkelig Udvidelse fik Raadhusstræde efter en Ildebrand i 1749,
der lagde n Ejendomme i Aske. Den blev da gjort dobbelt saa bred,
som den var.

Derimod bedredes Brolægningsforholdene, især efter Forordningen
af 1764, der paabød, at Brolægningen skulde for hver enkelt Gades Ved-
kommende foretages under et og Udgiften fordeles paa Husejerne.
Brolægningen af Fortovene overlodes derimod som en privat Sag til de
enkelte Ejere.

København var stadig en usund By. Drikkevandet var i mange af
Byens Brønde stinkende og fuldt af Infusorier, og Deltagerne i Byens
19 Springvandskompagnier, som fik Vandet i Render fra Hovedbeholderen
Peblingesø, var ikke uvidende om — selv om det ikke altid kunde smages
— at Folk vaskede Tøj, lod deres Hunde svømme og drukne i Soen
o. a. m. Fødslernes Overvægt over Dødsfaldene var overordentlig ringe,
og i den Retning var den nye Bydel ikke stort stillet bedre end den
gamle. Den hvilede for en væsentlig Del paa Opfyldning og laa « nedrig
og sumpet ». Renovationsvæsenet var stadig i en ynkelig Forfatning,
men i 1760 gjordes der et mægtigt Fremskridt i sanitær Henseende,
da Magistraten endelig nedlagde de 6 Assistenskirkegaarde inde i Byen
og anlagde en ny stor Assistenskirkegaard ude paa Norrebro. Men endnu
vovede man ikke at forbyde Begravelser i og ved Kirkerne.

I de to sidste x\fsnit er der givet en kortfattet Fremstilling af Kø-
benhavns Udvikling og Historie, efter at den 1660 blev den enevældige

382

Regerings Sæde. Vi har beskæftiget os med de Begivenheder, der skete
i Byen, de Ulykker den hjemsogtes af, dens Vækst og Fremgang, vi har
lært dens Fysiognomi at kende, er gaaet gennem dens Gader og har set
paa det Liv, der rørte sig i dem, indrammet, som det var, af de gammel-
dags Huse. Nu gaar vi et Skridt videre, træder ind i Husene og lærer
Københavnerne at kende inde Døre.

I de mere uanselige Huse gik man fra Gaden lige ind i Huset,
men i større, f. Eks. hos den velstaaende Kræmmer, Johan Bøfke, hvis
Gaard laa i Højbrostræde med 12 Fag til Gaden og vendte ud til Store
Færgestræde, kom man ad Stentrappen først op i Forstuen, der laa ned
imod Stranden, derfra ind i Kramboden med dens Hylder og derfra ind i
to Stuer paa den anden Side, op mod Amagertorv. Den ene var be-
trukket med stribet « Kammerhængsel >/ (Vægbetræk), dønneket (gibset)
under Loftet, og havde Flisegulv og Jærnvindovn. Den anden, indre Stue
havde ligeledes Jærnvindovn med «Skruer», d. v. s. Etager samt Kobber-
eller Messingfødder og Kugler, og var dønneket under Loftet, men havde
Trægulv og Panel med Skabe i rundt om Væggene. Fra denne Stue kom
man ud i en 8-kantet Rundel med Vindeltrappe op til Værelserne i de øvre
Stokværk. «Salen» var delt i 3 Kammere med Kakkelovne og Dræt
paa Væggene, og oven over den var der endnu en «Sal» (eet stort Rum)
med Kamin. Ud til Store Færgestræde var der ligeledes et grundmuret
Hus paa 3 Lofter og 12 Fag — d. v. s. ligesom i Huset til Højbrostræde
12 Fag i hvert Loft eller Stokværk — den egentlige Hovedbygning. I første
Stokværk «Stuen», var der tre Værelser; det ene betrukket med Guldpel,
d. v. s. Gyldenlæder, dønneket og skildret Loft — altsaa med Malerier
kunstfærdigt indrammet i Stukkaturarbejde i Loftet, Gulvet lagt med sorte
og hvide Fliser, og en Jærnvindovn i en udhuggen Skorsten med ma-
lede hollandske Sten paa Væggene. Man har altsaa fundet, at Kaminen,
der var prydet med Billedhuggerarbejde, ikke varmede nok, har beklædt
den med de bekendte blaa- eller brunmalede hollandske Fliser og sat
en moderne Ovn op i den. De øvrige Værelser adskilte sig ikke syn-
derligt fra Værelserne i Forhuset. Der var hvælvede Kældere under
begge Huse, og i et Halvtagshus imellem dem laa Køkken, Spise-
kammer m. m.

Dette Halvtagshus var fra F"rederik III's Tid, det ser man af, at Op-
gangen til Kamrene oven over Kokkenet var dobbelte Svaler. Men de
grundmurede Huse var fra Christian IV's Tid; det fremgaar tilstrækkelig
tydelig af Rundelen med Vindeltrappe og den «udskaarne Skorsten.*

383

Ogsaa om Bohavet i Johan Bøfkes Hus ved man Besked. I den
store Stue til Færgestræde stod et Nøddetræsbord 4 kantet, aflangt (og
med Kugleben sandsynligvis), et hollandsk Tressur (Skuffeskab) af Nødde-
træ, to Gueridoner (Stumtjenere), 12 grønne Læderstole og 24 Alen
Maatter (under Tapetet). I den lille Stue næst ved stod en Nøddetræs
udskaaren hollandsk Kiste, en stor hollandsk Kuffert med fortinnet Be-
slag, et lidet hollandsk Bord og to Gueridoner, alt af Nøddetræ, en
fransk Egeseng, 2 flamske Lænestole med grøn Flos og grønne Raskes
Betræk, 10 høje Stole, ligesom Lænestolene af Nøddetræ, og en Tabulet.
I Dagligstuen til Færgestræde stod et gammelt Ege-udtrækken-Bord (d. e.
et Bord med Plader), et Fyrretræsbord til at slaa ned, et gammeldags
Egeskab, en Egekistebænk med to Rum, seks gamle, sorte lave Læne-
stole, Udenfor i Forstuen et gammelt redt Skab og en do. do. Slagbænk.

I Storstuen til Gaarden — i Fløjen mod Højbrostræde — stod et ovalt
og et 8-kantet Fyrretræsbord, 2 Par Gueridoner, et Nøddetræs « Kontor«
— Skab — med flammet Fod, et Brætspil med Brikker, tolv Nøddetræs
Stole med forgyldt Læder og med rødt Raskes Overtræk, et stort «per-
pendicum Sejerværk» (Ur med Perpendikel) med Fod og Tilbehør, et
Fuglebur indlagt med Elfenben og 4 Vindueskurve. 1 Dagsligstuen (det
andet Værelse ved Siden af Kramboden) stod et sammenslaaet E^gebord,
et lidet 4kantet malet Skænkebord, en Lojbænk med sorte Piller og
grønt Klæde over, et lidet malet Kontor med Fod, en grøn Fyrretræes
Himmelseng, en Lænestol med Kurveværk og 5 lave Lænestole.

Paa Væggene hang der Spejle i forgyldte Rammer og Malerier,
baade Landskaber og Søstykker, bekendte Mænd, gamle Kong Christian IV
og andre Portrætter, bibelske og mythologiske Stykker — deriblandt
sikkert Fremstillinger af Tobiæ Historie, Noe Bespottelse samt af Veneris
og Jupiters forskellige Elskovsspil — samt endelig enkelte Kobberstik.

Johan Bøfke synes ikke at have været musikalsk; i alt Fald findes
der intet Musikinstrument opført i Dødsboet. Men hos andre træffer vi
baade Luth, Klavicordium og Symfoni. Væv og Rok anføres ofte, Fyr-
fadekurve og Bordkranse (til at holde Maden og Tallerknerne varme
paa). Urteskrin og Blækskrin, Flaskefoder og Badstue af Træ (Svedekasse).

Det var vel ikke mange, der efterlod sig en saadan Mængde Kost-
barheder i Ciuld og Sølv, som Jens Mouritsen, der døde 1677. I hans
Dødsbo anføres en Balsambøsse besat med Granater og Ametyster, Guld-
kæder, Armbaand, Panserkæder og «Ærtekæder» samt en Barnehue bal-
dyret med Perler — alt vurderet til 11 58 Sleidaler, desuden Guldmønter

384

til en Værdi af 731 og Skuepenge til 45 Sletdaler. Dernæst af forgyld
Sølv: en stor dreven Kande, en anden Kande staaende paa Løver; en
dreven Siikkerbosse, en dreven Pokal med 12 skaarne Glas; et stort
Bæger med Laag; 6 store Bægre; 6 smaa Vinbægre med 2 Laag og
dertil en dreven Tallerken ; et Saltkar med en Papegøje ovenpaa ; en
stor Snekke med Hanke og en mindre Brændevinssnekke ; et stor fladt
Saltkar; et Rinoceroshorn forfattet i et Bæger med forgyldt Laag og
Fod-Ring, — alt forgyldt Sølv til en Værdi af 688 Sletdaler.

Og saa kommer det « hvide Sølv» d. e. Sølvgenstande uden For-
gyldning: en Pærekande med en forgyldt Skuepenge ovenpaa, en Kande
med 3 Løver under og en oven paa Laaget; en stor Kousken (Skaal)
med 4 Knapper (til Fødder) og en uden Knapper; 3 smaa Snekker,

8 Vindrueskeer af Københavns Sølv, 10 Skeer med Vindruer (alle 18
Skeer var Spiseskeer med rundt Skaft og en Vindrueklase paa Enden
af Skaftet), 3 Skeer med Roser, en Perlemoders Pokal, et Porcellains-
krus med Sølvlaag og et Sejerværk (Lommeur) af Sølv.

Hvorfra kom alle disse Herligheder, fristes man til at spørge. Dr.
O. Nielsen, fra hvis Uddrag af Tidens Dødsboer disse Eksempler er
hentede, har vist givet det rette Svar: Det er den forarmede Adels Pante-
gods. Sølvtøjet vandrede i de trange Tider fra Herregaardene og Adels-
gaardene ind til den velstaaende Borger.

Men selv hos Folk, der ikke hørte til de velstaaende Klasser, kunde
man finde Sølvtøj. En Glarmester, der døde 1681, efterlod sig saaledes
I Sølvkande paa 99 Lod, 16 Sølvskeer, i Sølvbæger, 2 Barnesolvskeer,

9 Par Sølvmaller, 3 Par Skjorteknapper, en Guldring og 3 Skuepenge.

Hos flere Borgere fandt man Muskedonner og Pistol, Kaarde og
Partisan hængende paa Væggen, mange Steder som Minde fra de Dage,
da Svensken laa for Byen. Bøgerne var oftest gudelige Skrifter, af og
til Jyske Lovbog eller Reinike Foss, Wulfl^s Encomion regni Danici el. a.

Jævne Borgerfolk gik endnu under Frederik III og Christian V i
den gamle Trøje fra Christian IV 's Tid med smaa Sølvknapper i 2 Ræk-
ker, stundom 18 i hver; den kunde være af gult eller sort Skind eller
af Polemit (egentlig et Stof med forskellige Farver); til Trøjen bares
Knæbukser i Reglen af samme Stof som den, og mørke Hoser. Ude
gik man med Støvler, højpullet Hat, en Kappe af sort eller brunt
Klæde eller grovgrønt Klæde, samt Muffe af sort Fløjel, stundom bro-
deret. Efter den brede nedfaldende og kniplingssmykkede Krave, som

385

tidligere var brugt af Standspersoner, havde Borgerfolk arvet den lille
ombøjede Krave eller Flip, der var brættet ud over Trøjens Halslinning.
De nye franske Moder irængte imidlertid hurtigt ind — allerede
1664 ivrede Biskoppen i Ribe imod dem — og de gamle Dragter for-
svandt. En rig Mand som Kræmmeren Lorens Mohr, der døde 1681,
efterlod sig en Garderobe, bl. a. bestaaende af en Barattes Klædning, Kjol
og Bukser, med Graaværk over; to sorte Klædes Klædninger, Kjol og Buk-
ser, en Farendins (et Stof af Halvsilke og Uld) Klædning, Kjol og Bukser;
en brun Klædes Klædning med Ilderfoder under, en Fillemors (af feuille-

Amalienborg under Christian VI.
Desmerciere's Danneskjold Laurvigs Palai. Operahus. Kastellet.

Hotel. (Landkadetakademi).

Pavillon.

morte, vissenbrun) Kjol med gammelt Rævefoder under, en brun Dra-
gettes Klædning, Kjol og Bukser, en sort Klædes Klædning med Kjol,
Vest og Bukser, en sort Klædes Trøje med afskaarne Ærmer, en brun
Stoffes Vest, en Katuns Sloprok, et Par sorte Strikstrømper, et Par
Støvler, sorte Hatte med og uden Flor, en graa Hat og en brun Fløjels
Hue.

Hos de Yngre kommer der Dragter af lysere Stoffer, stundom endog
af Silke, Kniplings Halsklude og Haandstrimper (Mansketter). En Bar-
bersvend ejede 1686 bl. a. en brun Klædes Kjol underforet med Silke

25

386

og en Vest af Silke, desuden Klæde til en Kjol og Silketøj til dens
Underfoder samt 2 Alen blommet Atlask til Kjolens Staffering.

Folk med en »Karakter«, d. v. s. en Titel lod sig ikke nøje med
saa lidt. En Bramldirektør kunde f. Eks. 1694 optræde i lys Kjole med
Guldtraads Knapper og Guldgarnering, en rød Skarlagens Vest med
Sølv-Chamarering, sølvstribede Tobins Bukser og violet Kappe med rødt
Bajs Underfoder.

Den jævne Borgerkones Dragt var fra gammel Tid det ensfarvede
svære og stærkt rynkede uldne Skørt, rødt, blaat, grønt, blommet eller
sort, Livstykke og Trøje, Hue med Knipling eller med Baand. Men

Frederikspladsen med den af Jardin projekterede Fredeiikskirke.

med de fremmede Moder dukkede snart røde Silkejakker og Silkehalv-
kjoler eller hele Silkeklædninger op; en møder med en «Podesays»
d. e. en Poue-de-soie (egentlig Soie de Padoue) Kjol, en med et hvidt
Taftes Skørt med sorte Agramaner. Og de rigeste har en Mangfoldighed
af Manteau'er. En Kræmmers Hustru har saaledes i 168 1 en grovgrøn
Silke-Manteau, en sort, stribet Silke-Manteau, en Barattes Manteau og en
brun Farendins Manteau. Man bar Halsduge af Hermelin, Muffer af Sobel,
Odder, Maar og Ilder eller Fielfras og kostbare Hovedsæt af Silkeknipling.
Over for Mad og Drikke synes man en Tid at have været noget
mindre tilbøjelig til at indføre Nyt, end over for Klædedragt og Bohave.
Man satte mest Pris paa det, man var vant til fra Barndommen. Men da
« Sukkerlade », Te og Kaffe blev indført, var Modstanden mod de ny-
modens Næringsmidler brudt med det samme. Naar det blev Mode ved

13
V

"O

c

3

C
•O

i

•o

>

E
E

O

wc
o

•o
u

"O

s
s

>
u
o

■M

z

c

s
o
t^

cd
c«

a

c

0)

-t->

bD
C5

>

"C

>
o

387

Hoffet at drikke Kafte, Te og Chokolade, maatte alle, som vilde regnes
for Stands- og Rangspersoner — og hvem vilde ikke det — ogsaa gøre
Bekendtskab med disse Sager ; i den store Befolkning trængte de kun
langsomt eller slet ikke ind. De kom hertil i 1669. I Januar Maaned
meddeler Datidens Avis, Dansk Mercurius:

Ved dette Pas man først til disse Nordens Lande,
fornemmer noget sært at føres over Strande,
man Sukkerlade, Te samt Kaffe kalder det,
men om sligt Dansken tjen', kan jeg ej vide ret.

I Spisereglementet for Kommunitetet, den af Frederik II stiftede Fri-
bespisning for 100 Studenter, og for Forstanderens Bord paa det ridder-
lige Akademi har man sikkert en god Maalestok for den jævne og for
den fornemme Mands Fordringer til Køkkenet.

Kommunitetets Spisereglement af 1683 lød paa som Middagsmad, Søn-
dag: Groffenbrad (Oksesteg), Kaal og Flæsk; Mandag: sød Velling, Sild,
Salt eller fersk Kød; Tirsdag: Kaal og Flæsk, fersk Kød, stegt eller
kogt; Onsdag: Mælkevælling, Sild, Kød; Torsdag: Groffenbrad, Kaal og
Flæsk; Fredag: sod Vælling, Sild, Kød; Lørdag: Mælkevælling, Sild eller
anden Fisk, Kød.

Paa Ugens Hverdage var Aftensmaden bestandig sød eller sur Grød,
Fisk og Kød; men Søndag Aften bødes der paa sød Mælkevælling med
Kringler i. Steg og Fisk.

01 og Brød synes længe at have været den staaende Morgenmad i alle
Stænder. Af fornemmere Folk nødes det som varmt 01, der blev drukket,
af gammeldags og jævne Folk blev det spist med Ske som « reven 01 og
Brød», hvilket nærmest svarer til Begrebet Øllebrød.

Hos Forstanderen ved det ridderlige Akademi gik det ikke saa
spartansk til som paa Kommunitetet. Middagsreglementet lød paa: En
god Kødsuppe eller Potage efter Aarets Tid, snart et, snart et andet for
første Ret; en god Ret Fisk, fersk, salt eller tør efter Tidens Lejlighed,
for anden Ret; et Stykke Oksekød, Ragout af anden Slags, Postej, Fri-
kassé eller andet efter Tidens Lejlighed for tredie Ret; en lovlig Steg
efter Tidens Lejlighed for fjerde Ret, — hvortil undertiden, naar det
behager Hs. Majestæt, skal blive leveret Vildt mod Betaling, — en
Tærte, Spinat, Æbler eller andet for femte Ret, en anden Ret derhos
af et eller andet for sjette Ret.

Om Aftenen gaves der 4 forskellige Retter.

25*

388

Uet var saaledes god hjemlig Kost man nod endnu i Kommunitetet
og tilsyneladende ogsaa hos Forstanderen for det ridderlige Akademi.
Men Udtrykket « etter Tidens Lejlighed » aabnede Adgang for mange af
de lette og delikate Retter, som de nymodens franske og engelske Kokke,
der kom til Byen og tog Borgerskab, kræsede op med. Forordningen
af 13. Marts 1683 kunde derfor ogsaa tale om, at «den store Overdaa-
dighed i Klæder samt Mad og Drikke saaledes tager Overhaand, at Gud
hojligen maa fortørnes, og mange — fordi den ene den anden i saa
Maade intet vil eftergive, — deres Midler unyttig bortsætte og derover
omsider geraade udi yderste Ruin.»

Det gale var, at Hoffet og de øvrige Stænder gik i Spidsen. Den
svenske Gesandt skriver 1686, særlig med Livet ved Hove og i højadelige
Kredse for Øje: « Storagtighed, umaadeligt Vellevnet, Pral og Pragt har
nu saaledes taget Overhaand, at jeg ikke kan se, hvorledes det vil ende.»
Thi alle, som vilde regnes med til godt Folk, fulgte Trop. Og heri
havde Regeringens Luksusforordninger Skyld, som til de mindste Smaa-
ting optegnede, hvad der maatte bæres af Byens 32 Mænd og andre for-
nemme Negotianter samt af Handlende, der havde Aktier for 500 Rdlr. i
Manufakturerne, og hvad der maatte bæres af Kongens egne Betjente, af
Borgerkaptajner og andre, «naar de ikke ernærede sig ved noget Haand-
værk eller Hokeri.»

1 et rigt Land, hvor Handel og Industri blomstrede, kunde selv
jævne Folk vel tillade sig slig Overdaadighed, som her lagdes for Dagen,
og det ikke blot paa Klædedragtens Omraade, men Danmark var et til det
yderste forarmet Land. Alle Næringsveje var standsede ved Krigen, alle
Indtægtskilder var udtørrede, og først lidt efter lidt begyndte Landet og
Hovedstaden at rejse sig efter de haarde Slag. Handelsskibe begyndte
atter at gaa ud og ind i Havnen, men forst i 1678 havde Handelsflaaden
naaet op til det samme Antal Skibe som i 1635, og Borgerne var tryk-
kede med Skatter og Afgifter som ingen Sinde før. Om Udførsel af
Landbrugsprodukter var der under den Elendighed, der herskede paa
Landet, ikke Tale. Bønderne havde intet at sælge og intet at købe
for, og Købmanden intet at udfore med sine Skibe. Mange Kramboder,
der tidligere havde haft «en skøn Handel », stod nu ledige, og Byens
mest velstaaende Folk, Bryggerne og deres Lav, truedes med Undergang.
Den herskende Lavstvang, den store Mængde fremmede Haandværkere,
som strømmede til Byen, og de mange Soldater, der fik fri Næring,
gjorde det umuHgt for Haandværkerne at klare sig. Tilstanden var, selv

389

om enkelte rige Købmænd havde Sølvtøj og gode Penge paa Kiste-
bunden, elendig. Krigsaarene 1675 — 79 gjorde den ikke bedre, om end
der vel var baade store og smaa Folk, der tjente adskilligt paa Leve-
rancer til Tropperne og Underhold af Soldaterne i Byen, og i 1682
gjorde Præsterne Forbøn fra Prækestolene, at Gud dog vilde forbarme
sig over dette fattige Land og afværge dets totale Ruin og Undergang.
Regeringen søgte at skaffe Næring til Byen ved at indkalde driftige
Udlændinge, der kunde kalde Manufaktur- og anden industriel Virksom-
hed til Live. Rigtignok tilintetgjorde Gejstligheden i sin Nidkærhed for
den rene Lutherdom til Dels dens Planer, og København gik saaledes
tabt af mange vindskibelige Huguenotters Flid og Dygtighed. Der fremstod
imidlertid Klædes- og Silkefabrikker, Kniplings- og Uldspinderier, Guld-

Berckentins Palai, ^senere Schimmclmanns, derefter Concert-, uu Odd-Fellov Palaiet.

Og Sølvvarefabrikker, Glasspinderier, Tobaksspinderier, Farverier, Stivelse-
værker og Sæbesyderier o. fl. a. Men kun de færreste af disse industrielle
Anlæg havde nogen virkelig Bestand.

Det sidste Tiaar af Christian V's Regering bragte et Opsving i
Handelen, og i Begyndelsen af Frederik IV's Regering bedredes For-
holdene til Trods for Regeringens uheldige «Commercietraktater». Han-
delsflaaden, der 1678 kun havde talt 116 Skibe var i 1704 vokset til 208.
Mange af disse var vel mindre Fartøjer, men adskillige var dog store
nok til at gaa paa Langfart. Ostindisk Kompagni, der var stiftet 1670,
gjorde store Forretninger; ogsaa Handelen paa Island, Færøerne og
Grønland kastede Penge af sig, og Sejladsen paa Holland, Frankrig,
England, Spanien og Landene ved Østersøen blev mere og mere levende.
Krigene mellem disse Magter i Slutningen af det 17. Aarhundrede voldte

39°

dog den københavnske Handel store Tab, — saaledes klagede alt i 1697
fire københavnske Handlende over, at de til Dato med Kapital og
Renter havde mistet over 500,000 Rdl. ved de krigsførende Magters
Kaperier. Den nordiske Krig mellem Danmark og Sverige bragte ogsaa
stor Nedgang for Københavns Handel. Byen mistede over halvhundrede
Skibe, og den ostindiske Handel, der havde været drevet med saa stort
Held, gik helt i Staa.

Efter Freden tog Handelen paa ny jOpsving. Christian VI viste
levende Interesse for Ophjælpning af Industri og Sofart og stiftede i
Stedet for det døende ostindiske Handelskompagni et nyt Selskab, der
under Navnet asiatisk Kompagni i Tidens Løb skulde faa stor Betydning
for Byen.

I 1726 havde Frederik IV for at ophjælpe Handelen givet Køben-
havn Eneret paa «de 4 Species«, nemlig paa Indførsel af Salt, Vin,
Brændevin og Tobak — en Eneret, der kun kunde gavne Byen paa de
øvrige danske Købstæders Bekostning. Hele Landet skulde forsyne sig
med disse Artikler paa Markedet i København. Christian VI ophævede
straks denne Eneret, baade paa Grund af dens indlysende Uretfærdighed
og af de store Smuglerier, den gav Anledning til rundt omkring i Landet.
Men Rigmænd i København, der havde været i Stand til at give Køb-
mænd i Provinserne Kredit, havde tjent store Penge, den Tid, Privilegiet
paa de 4 Species stod ved Magt. Til Gengæld skaffede Christian VI
Hovedstadens Handlende Lettelser paa forskellig Maade.

Men det var ogsaa en Nødvendighed efter Branden 1728, der paa
faa Dage fortærede Udbyttet af mange Aars Slid og Slæb.

Den ringe Fremgang og Udvikling, der spores over alt i Byen i
næsten et Hundredaar efter Enevoldens Indførelse, skyldes ikke blot
ydre Omstændigheder og Ulykker som Krig og Ildebi^and; ogsaa bestemte
Fejl og Mangler ved Befolkningen og dens Styrelse har Skyld deri, og
da for en ikke ringe Del den enevældige Regerings ringe Sans for
Folkets Opdragelse og dens store Holdningsløshed. «A1 Uorden her»,
skriver en svensk Gesandt i Begyndelsen af Christian V's Regering,
« kommer af, at man ikke først overlægger en Ting nøje, inden man
sætter den i Værk. Der findes næppe noget Kongerige eller nogen
Republik i Verden, hvor der gives saa mange Edikter, Love og Forord-
ninger som her, og hvor de mindre overholdes. Jeg kan med Sandhed

391

sige, at ingen kgl. Forordning, der er ndgaaet i Trykken i de 14 Aar,
jeg har været her, er bleven overholdt og har staaet ved Magt mere
end 5 eller 6 Dage efter Offentliggørelsen, naar undtages Forordningen
om Flæske- og Kornskatten. »

Visse medfødte Egenskaber hos Nationen bidrog maaske i højere
Grad end noget andet til den daarlige Tilstand. Allerede 1680 udtaler

Vesterbro 1761.

en Fremmed træffende om Aarsagen til, at der findes saa faa rige Køb-
mænd i Byen: «De Danske samle sig ikke Rigdomme, fordi de er lige-
gyldige, elske Magelighed og alligevel føre et stort Hus. Næsten alle
holde Vogn og have et højt besat Bord, hvilket koster overordentligt,
da al Ting er meget dyrere end i Paris. » 50 Aar senere benytter en
dansk Mand omtrent samme Udtryk i en Afhandling om «Commerciens
Opkomsts. «Vore Kræmmere blive sjælden rette Købmænd (d. e. Stor-
Handlende), fordi de begynde at handle, inden de ere udlærte, og holde

392

op, naar de have tjent en Snes Tusind Daler eller mindre for at soge
Karakterer og Titler for sig og Bestillinger for deres Eorn.»

Man har tillagt de Danske Magelighed lige fra Sagatiden. For-
fængelighed er os vel lige saa godt i Kodet baaret, men den viste sig
først i sin fulde Glans efter 1660. Med Adelsrettigheder og Lighed for
alle til at opnaa Embeder og Hædersposter smurte Regeringen Borgerne
om Munden, medens den tog Livet af det virkelige Værdifulde ved Pri-
vilegierne. Og ved Hjælp af Rang og Titler omdannedes de studse og
knurrende Københavnere efterhaanden til Enevældens sodtsmilende og
bukkende Underdaner.

Men disse den absolute Konges underdanige og loyale Borgere
havde kraftige Albuer og haarde Hæle. Man puffede sig frem i denne
Tid, hvor Skrankerne for Borgerstandens Ærgerrighed paa en Gang var
omstødte, med en Hensynsløshed og Voldsomhed, som næppe nogen
Sinde senere. Man havde jo set, hvor langt Vintappersonnen Peder
Schumacher ha^de kunnet naa. Hvad der mulig manglede i Kundskaber
og personlig Dygtighed, det maatte saa erstattes ved Smidighed i Ryggen
og ydmyge Lader over for dem, der kunde bringe En frem. Og kunde
man ikke opnaa et Embede eller en større Bestilling, saa kunde dog
mange opnaa en «Karakter», der hævede sin Mand over de gemene
Borgere der hjemme i Gaden. « Rangsygen falder paa Folk, som en
hidsig Feber nu om Stunder.« Og kunde man ikke opnaa en Karakter,
kunde dog enhver med en Smule honnet Ambition klæde sig saaledes,
at han ikke stod tilbage for «de Karakteriserede)). <:Hvad Klædedragten
angaar>-, skriver Pontoppidan, «da maa jeg tilstaa, at Kobenhavn er et
anstødeligt Sted for den, der kan stødes over sligt, thi dér vil den
ringeste, om han har Evne. ej vige den fornemste i anselige Klæder.
Jeg mindes, at da jeg forst kom til København (17 16) syntes mig, jeg
havde aldrig set saa mange Standspersoner samlede paa et Sted, Thi
som saadanne ansaa jeg ofte Haandværksfolk, særdeles dem af Kvinde-
køn. Og hvem skulde mene andet, end at et Fruentimmer, som kører
til Kirke, vel coifferet og behængt med Ædelstene, var af adelig Stand,
eller hvem kunde tro, at det var en slet og ret Person, ofte en Køb-
mands eller anden Borgers Domestik, som har drapd'or Vest og Damask
til sine Klæders Underfoder*.

Det var denne gamle, nordiske Ejendommelighed, at enhver vilde
være Lige med sin Nabo, «den ringeste gør det samme som den største-',
som laa bagved Tidens utrolige Væddeløb efter Rang og Titler, og som

393

mere end noget andet bidrog til, at de fremmede Moder saa hurtigt og
saa ubestridt fik Herredømmet. Ogsaa den store Mængde Udlændinge,
især Tyskere, men ogsaa Franskmænd, som kom herind under Christian V
og Frederik IV, og de unge velstaaende Borgersønners Udenlandsrejser
hjalp til at fuldbringe den Omdannelse af de tilvante Livsformer, som
foregik i hint Tidsrum, i hvilket det jævne danske Samfund med al dets
gammeldags Ærlighed og Plumphed bliver omskabt paa sin parleme-
fransøsk og tripper med efter Takten fra Hoffet i Versailles.

Det var dog vel de Danskes Tilbøjelighed til paa den latterligste
Maade at ligge paa Maven for alt, hvad der kommer ude fra det « store »
Europa, vort utrolige Snobberi over for alt, hvad der imponerer, selv
om det sker ved Frækhed, og vor Frygt for ikke at blive regnede med
til «godt Folk», der saa hurtig omkalfatrede alt og en Tid alvorHgt
truede selv Sproget i Landets Hovedstad med Fare. Det hørte med til
den højeste Oplysning, som den importeredes af Jean de Francer og
andre komiske Figurer, at lade haant om sit Modersmaal. Det var ikke
comme il faut for godt Folk at tale Dansk. Allerede 1703 klager en
Præst ved Holmens Kirke over Modersmaalets Tilsidesættelse :

I sidste Nød og Aandedræt
Vort ædle Sprog jo ligger,
Som ussel Mand af Livet træt
Forgæves Redning tigger.
Foragtes det ej fast af hver,
Som noget har at sige?
I eget Land landflygtigt er
Og maa for Fremmedt vige.

Under Christian VI var det danske Sprog fortrængt fra alle for-
nemme og borgerlige Huse og blev «alene tilbage for Bønderne, som
dog ogsaa ret godt forstaa det tyske, om de end ej kunne tale det. »
Det er en sørgelig Særstilling Holberg giver Danmark, naar han siger:
« Dette Land er fast det eneste paa Jorden, hvor man finder Folk, som
gøre sig en Ære af ikke at forstaa deres Modersmaal. »

Det er dette Tidsrum, Holberg har fremstillet lyslevende for os i
sine Komedier; de spænder gennem den gamle Spidsborger Jeronimus,
der forarges over alt det ny, og som maa tænkes født ved Belejrings-
tiden, over tre Fjerdedel af et Hundredaar, lige til Midten af det 18de
Aarhundrede.

Det er intet Under, om gammeldags Folk blev betænkelige ved de nye

394

Moder. Den hele By var snart som en Danseskole eller Fægteskole.
Alverden rendte om med Kaarde ved Siden, om det saa var Haand-
værksmestre og Svende var de «Kaardekarle», og ens Skræder og Skomager
tog Maal med Kaarde ved Siden. Og guldbroderede og Fløj eisdragter
bar de, om de saa ikke ejede en Styver. «Gid jeg havde en Daler for
hver en Slyngel, hver en Stodder, der her gaar i Fløjels Kjole, da var
jeg en rig Mand», siger Henrik. Om Parykken er der nu slet ikke at
tale. Den var i Begyndelsen af Frederik JV's Tid saa almindelig, at
man straks, naar der f. Eks. i en Retssag er Tale om en Mand, der
bar sit eget Haar, veed, at det er en Mand af den fattigste Arbejder-
klasse. Der var Parykker af alle Størrelser og Skikkelser, kort Paryk
til daglig og bølgende Allongeparyk til Gaia. De unge Lapse gik en
Tid med Pungparyk i Nakken.

Som det gik med Parykken, gik det med de øvrige franske Moder.
Den franske ofte guld- eller sølvbroderede Frakke med de stive udspilede
Skøder og de mægtige Opslag for Ærmerne, den langskødede Vest,
Kniplings Halsdug, Knæbukser, Silkehoser og smaa Sko var snart
almindelig. Og Mutter maatte være saa gudfrygtig en gammel Kone,
hun vilde, der hellere lod sit Liv end lagde sin Flasketrøje af, — det
varede dog ikke længe, inden baade den stramt siddende Trøje med de
smaa Skøder (« Flasker« \ samt det gammeldags Snørliv maatte vige
Pladsen for Adriennen, en løs, sid Bluse og Overkjole, aaben foran og
afskaaren til Siderne. Snørlivet kom paa Mode igen som «Taille» og
var langt og spidst, « Adraskanter» og «Engageanter» kom til, og neden-
under brusede Fiskebensskørtet ud, med eller uden Falbelader, som en
Ballon, saa en å la modisk Dame med sit Skørt kunde « bespænde Kloster-
stræde«. «Hvem kan uden Forundring paa Søn- og Helligdage, naar
Fruentimmeret skal gaa til Kirke, se dem komme anstigende med blot-
tede og bare Legemer langt ned ad Brystet, med prægtige udvortes
Prydelser, den ene over den anden — ■ ja, med deres forfærdelig store
Fiskebensskorter ? >v

Damernes nymodens Kniplingspynt, Fontanger og Falbelader, synes især
at have vakt Forargrelse. « Disse forbandede nye Inventioner, disse Toppe,
disse Fabler, disse Favoritter, som vore ærlige Forfædre intet har vidst
af at sige, det er en syndig Dragt, som er Aarsag til al den Ulykke,
som sker i Verden, x Og den ebeltoftske Jeronimus henviser til det
Jertegn, der er sket, den Kalv, der er født med Top, Favoriter og Fabler.
Ikke mange Aar i Forvejen stod lærde Folk i København paa samme

395

Standpunkt som han; da i 1670 en Nyboders Kone i Timiansgade havde
bragt et Drengebarn til Verden med nogle sære Gevækster i Hovedet,
kunde Thomas Bartholin ikke finde andet at sammenligne dem med end
Kvindernes Hovedsæt, ligesom han ogsaa er overbevist om, at saadanne
Misfostre bringe Ulykke.

«I Linned er nu en Borger saa delikat som fordum ingen Herre-
mand; ja ingen Nation uden den engelske gør saa stor Bekostning som
vi paa fint Lærred. » Selv en Haandværker skulde have Kaarde med
Sølvfæste ved Siden og Ur i Lommen« — der var nok Grund til at
spørge, hvorledes skal dette ende?

De franske Moders voksende Herredømme forandrede snart Boligernes
Udstyrelse aldeles. I Stedet for de gamle solide Møbler, der stod og
faldt med Huset, kom Rokokoens smaa « krumme, tynde og subtile« Borde,
Stole og Kanapeer, mangfoldige Spejle og Marmorkonsoller, kostbare
Sengeomhæng og Silkebetræk paa Væggene. Særlig fandtes der i Kø-
benhavn mange kostbare kinesiske Møbler, Silketøjer og Porcellæner,
som asiatisk Kompagnis Skibe bragte hjem derude fra, Porcellænet
stundom 2 Gange. Første Gang efter den første Brænding og for at
blive malet, undertiden med københavnske Prospekter, hvorpaa det blev
sendt ud paa ny til sidste Brænding og derefter endelig kom tilbage til
Byen.

Men Brugen af Porcellæn — - som dog længe indskrænkedes til Te-
og Kaffeservicer, medens man stadig spiste paa Tin — synes ikke at
have formindsket Overdaadigheden paa Bordet med Sølv. Ogsaa til
Dækketøjet stilledes nu Fordringer som ingen Sinde før; Servietter skulde
man have, endog dobbelte til Tider, ligeledes dobbelte Bordduge — i det
i6de Aarhundrede nøjedes man i øvrigt ikke med 2 Duge — og Moden
fordrede en Platde-menage paa Bordet, samt at der ved hver Kuvert skulde
findes Kniv og Gaftel. Dem havde Folk i gamle Dage selv bragt med
i deres Lomme.

« Endnu et Ord om den Ekvipage, som bruges til Magelighed paa
Rejser eller Besøgeiser. De gamle red eller kørte paa en Vogn af
samme Slags, som de kunde bruge til andet Arbejde. Nu har vi Ka-
reter, Chaiser, Portechaiser og Karioler at holde vedhge samt saa mange
flere Heste at fore, siden Kareternes Tal aarlig forøges ej alene her i
København, hvor der maaske er et Tusind eller flere, men ogsaa paa
mindre Steder, da der i en By paa et halvt Tusind Huse straks findes
et halvt Hundrede Kareter, Chaiser eller lukkede Vogne, hvorimod der

396

for 30 Aar siden knap var 3 eller 4. Af disse Vogne dependerer siden
Liberi for Kusk og Tjenere, Heste, Hestetøj o. s. v. »

Her kunde vor Moralist passende have lamenteret lidt over det
ganske urimelig store Antal Tjenestefolk, som Moden foreskrev. En Lærreds-
kræmmer, Herman Kønnemann, Amagertorv Nr. 20, havde i 1728, ifølge
I)r. O. Nielsen, foruden sin Krambodsvend 2 Piger, en Kusk og en Dreng.
Hofapotkeher Becker, der efter Branden boede i Nr. 8 paa Amagertorv',
Huset hed almindelig «Den blaa Haand», havde en Præceptor — i
velstaaende Huse blev Børnene underviste hjemme — 2 Apotekersvende,
3 Drenge, en Gaardskarl, i Tjener og 4 Tjenestepiger, og en fornem
Mand som Overkrigssekretær Revenfeld, der boede paa Amagertorv Nr. 6.
havde i Kammerpige, i Francaise, i Husholderske, i Stuepige, i Amme,
I Barnepige, i Kokkepige, i Kok, 4 Lakajer, i Kusk og i Gaardskarl.

Ved Midten af Aarhundredet fik en Tjener 10 Rdlr. i aarlig Løn,
en Pige mellem 8 og 10. Klager over Tjenestefolkene var lige saa
almindelige dengang som nu, og skønt de altid fæstedes hel- eller halv-
aarsvis, skiftede de dog hyppig maanedsvis. Hos fine Folk, hos hvem
der foruden Kammertjener, Haandskriver, Karl, Kusk og Gartner kunde
tjene 8 Lakajer og flere, kneb det med at faa sin Løn udbeltalt. Hos
Baron Rodsten f. Eks., der døde 1714 efter at have levet som en fin
Kavaler i mange Aar, havde Kammertjeneren ikke faaet Løn i 15 Aar
og en af de 8 Lakajer ikke i 12. Men det hjalp i saadanne Til-
fælde, at Gæster eller Besøgende, som kom i Huset, ved enhver Lejlig-
hed maatte give Drikkepenge. Ringere end 12 Skill., siger Korfits' Pige,
kan man ikke byde Else David Skolemesters Pige, som bragte Barsel-
konen en Skaal Byggrynsgrod med Korender. «Det maa ikke hjælpe.
Fatter, hun giver altid vore Piger 12 Skill. i Drikkepenge for det ringeste,
vi skikker hende. »

Kun i en Retning, mener Datidens mange Moralister, er der sket
Fremskridt. Man spiser ikke saa voldsomt som i gamle Dage, og de
store Ædegilder ved Forlovelser og Bryllup, Barsel og Begravelse var
gaaet af Mode. Men Retterne og Vinene var blevne kostbarere. De
unge Herrer, der havde været uden Lands og uddannet sig og kom
hjem, som Jeronimus siger i Jean de France, sammensyede af alt det
Galskab, som findes udi England, Tyskland, Frankrig og Italien, kunde
ikke finde sig i det hjemlige, gammeldags Køkken. « Forsøg kun at give
eders Søn reven 01 og Brød til Frokost som tilforn, og se om han ikke
vil svare: Jeg er vant til Chokolade i Holland; forsøg at give ham en

397

god dansk Melgrød eller Byggrynsgrød om Aftenen og se, om han ikke
vil grine deraf og en anden Aften soupere hos en fransk Kok.»

« Dersom der ingen fransøsisk Kok var i Byen, maatte jeg svelte
ihjel, » siger Jean de France. Heldigvis var der franske Kokke nok. En
af Navnet Peche, som Jean spiser hos, findes vel ikke; sandsynligvis er
det Vinhandler Bex — Vinhandlerne var ofte tillige Traktører — hvis
Navn den unge Kavaler har galliseret. Den fransosiske Kok i Pilestræde
Nr. 8, Ktienne Capion, var derimod vel kendt, ikke mindst efter 1722,
da han var bleven Direktør for de danske Skuespil, Pierre Cabot boede
i Admiralgade Nr. 18 og 20. Mathieu Toyon i Højbrostræde, Pierre
Abbestée paa Højbroplads Nr. 4. Af danske Kokke var særlig Mester
Jakob bekendt, vistnok Jakob Godske i Dybensgade Nr. 21.

Af Vinhuse var især beromte «Baccharach» paa Hjørnet af Skinder-
gade (forhen Klædeboderne) og Nørregade og « Blasen » paa det andet
Hjørne af denne Gade og Gammeltorv. « Dyrkøb », Skindergade Nr. 36,
«Capo de bonne Esperance» paa Hjørnet af Løvstræde og Købmager-
gade og Vige overfor paa denne Gade «De tre Rømere», der mellem
Theologer altid hed •xDie Romer am dritten*, at forstaa som tredie Brev
til de Romere.

Forløberne for vore Kafeer var Te- og Kaffehusene, som søgtes
livligt af Københavnerne. Selv Jeronimus i «Jean de France » var en Dag
bleven å la modisk og var gaaet paa Kaffehus, hvor han havde maattet
betale den skammelige Pris af en Rigsort for nogle faa Kopper. Et af
de mest bekendte Tehuse var Bihls i Fortunstræde, hvor Københavns
første Klub, «Det pavelige Kollegium », holdt sine « Konklaver*.

En Mængde Gæstgivergaarde fandtes spredt i Byen. Flere af dem
er eller har til den nyeste Tid været til endnu under de samme Navne,
om end Bygningerne er af yngre Dato. Der er f. Eks. Knapstedsgaard,
der alt forekommer i Begyndelsen af 18. Aarhundrede. Der er «Tre
Hjorter», Vestergade Nr. 12, « Garvergaarden » , sstds. Nr. 10, «Garder-
gaarden» sstds. Nr. 18, « Sjælland », Nr. 2 og ^^ Rosen », Nr. 4. »Forgyldte
Nøgle», Nørregade Nr. 5, «Hvide Svane*, Studiestæde Nr. 19, «Lille Sol»
i Fiolstræde og flere andre. Paa Hjørnet af Montergade og Vogn-
magergade Hgger endnu et gammelt Hus; der boede »Mogens paa Hjør-
net* i «Stadt Riga», paa den anden Side laa det ikke mindre søgte
Gæstgiversted «Wismar». Det anselige Hus Hgger der endnu mellem
Indkørslen til den gamle Assistenskirkegaard i Gammel Mønt og Mønter-
gade. «St. Lækkerbidsken » var vist i Tilbagegang, og Byens fineste

398

Gæstgivergaard var nu »Københavns Vaaben» i Højbrostræde, hvor
Mathieu Toyon var Vært fra 1722. «Bremerschlussel» laa ved Stranden,
nu Nr. 28, og tilhørte Staden. I «Den danske Krone* paa Hjørnet af
Færgestræde kunde Folk, der vilde holde Bryllup eller Gæstebud og ikke
havde Plads i deres Hjem, 1710 og senere finde galante Logementer,
Servicer, Traktementer og efter Behag ogsaa skøn Musik.

I Voldgaderne laa de tarveligste Knejper som « Vester Paradis »
ved Vestervold. Det var tillige i Reglen berygtede Huse. Værterne
her hed Øltappere og havde gerne et eller andet betegnende Kende-
navn. Stundom var deres Hustruer endnu mere berømte end de selv.
Hvem tænker f. Eks. paa Emanuel Nordel, naar man hører Navnet
paa hans værdige Viv Anne Pohlmann, efter hendes første Mand, gerne
kaldet Anne Hattemagers. Navnene paa Ægtemændene til Madam Duus
og Graa Maren synes Historien end ikke at have optegnet.

1 gamle Dage var alt, hvad der kunde kaldes Forlystelser og Ad-
spredelse, samlet ved Aarets faste Festdage eller kom til som en be-
hagelig Tilgift i Form af Trolovelse, Bryllup, Barsel eller Begravelse.
Den oprindelige Overdaadighed ved disse Familiefester synes at være
taget stærkt af. Den ene Officer i « Barselstuen* (ældste Udgave)
undrer sig over, hvordan alle gamle Moder aftager. «Naar man kom
og besøgte Folk i gamle Dage ved saadan Occasion, blev man saa trak-
teret, at man maatte lade sig bære hjem.»

Ved Begravelserne udfoldedes der stadig, trods alle Forordninger og
Reskripter, stor Luksus. Men det var dog i Tilbagegang med den Svir
og Lystighed, der i gamle Dage fulgte med «Vaagestue» og «Sørgestue», og
som Holberg mindes, naar han siger, at han i sin Barndom med langt
større Lyst og Fornøjelse bivaanede Vaage- og Sørgestuer end nu om
Stunder Brylluper. Sørgestue holdtes endnu. Der deltes Sørgevers ud til
alle, som kom for at kondolere de Efterlevende. Havde Konen mistet sin
Mand, maatte hun lægge sig paa en sort Paradeseng i Paradesorg for
at tage imod. En Fremmed, som ikke kendte denne Skik, troede at
Enken virkelig var syg, men fik at vide, «at det kun var en ceremoniel
Syge, som alle fornemme Enker her til Lands for Anstændigheds Skyld
maa synes at have over deres Mands Død.»

c

9i

i

•c
>

>

M

C

c

V

o
Q

399

Ogsaa med Hensyn til de store aarlige Fester var der sket stor
Forandring. De højtideligholdtes vel endnu, men den gamle grovkornede
Lystighed passede ikke ret længer til Tiden. «Man ved fast ikke mer,»
skriver Holberg i sin 226 Epistel, «at gøre Forskel imellem onde og
gode Dage; en Juleaften, en Mortensaften, mod hvis Ankomst man
nogle Uger tilforn glædede sig, skilles nu ikke fra en Langfredagaften.
Julekager, Helligtrekongerslys, Fastelavnsbrød og Paaskeæg, som ikke
alene Børn, men endogsaa gamle brave Folk celebrerede Aarets Tider
med, er nu saa rent forsvunden, at det blotte Navn fast ikke er tilbage.«

Julestuen, d. e. de gamle Juleglæder med Julebuk og Lege, var nu
ikke gaaet helt af Brug, selv om de ikke mere kendtes i de Kredse, hvor
Holberg færdedes. Det er snarere, som Jeronimus siger i »Julestue », at
«ingen fornemme Folk holder Julestue mere.» Ved Midten af det 17de Aar-
hundrede stod de endnu i fuldt Flor hos Byens Standspersoner og selv
ved Hove; i 1726 var de i Gang med Mummespil og Drik og Dobbel
hos jævne Folk i København, men gav saa megen Anledning til Uorden
og Spektakel, at de blev forbudt paa offentlige Steder og i 1735 ganske
og aldeles. Ogsaa den vilde Fastelavnsløben blev indskrænket efter-
haanden — nu kendes den kun som maskerede Børns Løben-om i Hu-
sene — og fra 1733 kunde Københavnerne ikke længere som tidligere
med Hoffet i Spidsen tage ud paa Amager og se Bønderne slaa Katten
af Tønden og trække Halsen af Gaasen m. m. Dog blev der endnu
længe kastet Fastelavnsbrød i Grams fra Børstrappen, og Købmands-
drengene « briksede » hinanden.

Kilderejserne gik for Københavnernes Vedkommende i Reglen ikke
længere end til den gamle Kilde inden for Vartov paa Strandvejen; de var
endnu i fuld Gang ved Midsommertid, da Holberg skrev sit Stykke.
Men det var slemme Ting, der nu gik for sig derude, og «godt Folk»
skøttede ikke om at komme til Kilden. St. Hans Aften, da Tilstrøm-
ningen var stærkest, havde Bønderne fra gammel Tid Ret til at be-
fordre Københavnerne til Kilden og havde deres Holdeplads paa den
anden Side Broen over Peblingesøen, hvor Navnet St. Hanstorv endnu
minder om Kildekørslen Midsommeraften.

Naar saa mange gamle Skikke paa denne Tid gik af Brug, laa det i,
at Regeringsforandringen og nye Moder og Skikke havde bidraget til at
fremkalde Begrebet «godt Folk», en Overklasse, der fik Afsmag for den
gamle grove Lystighed, som den fik Afsmag for den gamle soHde og grove

400

Levemaade. En Afslibning kunde nok tiltrænges, thi der herskede selv i
de højeste Samfundslag en betydelig Raahed. Christian V morede sig
endnu efter et godt Lag med at gaa ned og jjrøve sine Kræfter paa
Egetræs-Porten paa Frederiksborg Slot. Stundom kunde det ogsaa, som
200 Aar tidligere under Christian IV, gaa ud over Vinduesruderne i Køben-
havn, naar Hs. Majestæt var bleven lystig. Man brødes og tog Livtag
i de fineste Krese og drak og sloges. Ved en Fest, som den franske
Gesandt Terlon gav i 1665, opstod der Strid mellem Dronningens Hof-
damer og Gesandtens Prue om Rangen. Terlon — Franskmændene
havde dengang endnu ikke gaaet i Ludvig XIV's Skole — sagde, at
Hofdamerne fortjente Klø og kom i Klammeri med Stadens Kommandant
Frederik v. Ahlefeldt.

En stor Vinding var det imidlertid sikkert, at al Lystighed ikke
længer blev ophobet til enkelte Dage eller Fester i Aaret, men blev mere
fordelt. Der begyndte nu at finde Selskabelighed Sted. Kongens og
Dronningens Fødselsdage fejredes med stort Gæstebud snart paa Rosen-
borg, snart hos Enkedronningen paa Sophie Amalienborg eller hos Gyl-
denløve paa Charlottenborg. I 1686 begyndte Kongen visse Aftener om
Ugen at holde aabent Hus, «hvor enhver kunde spille og underholde
sig, som det skete i Frankrig». De fremmede Gesandter og Adelen
fulgte med, og snart gik det lystigt med Assembleer, Maskerader, Dans
og Spil. Borgerfolk kom ogsaa med efterhaanden, og Danselærere
gjorde gode Forretninger.

Om Sommeren tog Københavnerne til Gyldenhmd, nu Charlotten-
lund, hvor der fra 1663 havde været Værtshus og forskellige Forlystelser,
ligesom man kunde faa baade Karosser og Lystbaade til Leje. Ogsaa
nærmere ved Byen var der Traktørsteder, som de snart hed, bl. a. paa
Vodrufgaard, Ladegaarden, Ravnsborg, samt Boldspil, Keglebaner og
Skydebaner. En saadan var der f. Eks. ved Kongens Fiskerhus, der laa
tæt ved Kongens Fiskedamme — af hvilke Aggersborg Sø var en Rest.
— Den blev alt indrettet 1679 og det var her Jacob v. Thybo og Sty-
gotius forpligtede sig til at traktere de tvende Krigshære. En anden
Skydebane var Gabriel Baumands, nu Nr. 37 paa Vesterbrogade, en
tredje havde det danske Kompagni, der i 1694 kom til Live efter en
Dvale paa omtr. 50 Aar, ude paa Nørrebro ved Tagens Hus, en fjerde
var Statsz's Have og Skydebane mellem Sølvgade og Klerkegade. Her-
ude — i Store Kongensgade Nr. 77 — laa ogsaa Mester Daniels Have,
om hvilken der eksisterede en gammel Vise:

40I

Jeg lader mig skære Om nogen mig spørger, Jeg lod ham begrave

en sortebrun Trøje hvorfore jeg sørger, i Mester Daniels Have,

og lader den fore da vil jeg ham svare, og der skal han ligge

med Melankoli. min Kærest' er død. til Sommer igen.

Et meget yndet Traktorsted var alt i Begyndelsen af Christian V's
Tid "Vinhuset paa Toldboden, hvorfra man kunde nyde Udsigten over
« Havnen og Kongens Skibe », en Udsigt, som Københavnerne ellers ikke
havde synderlig Adgang til. Det laa bag søndre Toldbod, mellem denne
og Amaliegade, og bestod endnu som »Toldbod Vinhus », indtil Frilager-
bygningen blev opført i 1880. Lige overfor fik en gammel Toldbetjent
J. S. Brok 1699 Tilladelse til at holde Udskænkningssted; dog maatte han
kun sælge 01 og dansk Brændevin, og dermed var Forskellen givet mellem
Kunderne i « Toldbod Vinhus » og i «Brokkensbod».

I det 18de Aarhundrede begyndte Landliggeriet. Omkring 1759
anslaaes Tallet paa Folk, der selv ejede Lyststeder uden for Byen, til
200 — 300; mange lejede enkelte Værelser om Sommeren eller lagde sig for
faa Dage ind hos Bønderne omkring i Landsbyerne. Pastor Plum i Gen-
tofte, der døde 1728, roses for sin Elskværdighed, «at han lod sin Have
staa aaben for skikkeHge Folk fra København, hvorfra Fruentimmer kom
i Hobetal at spise Kirsebær.*

Ved Siden af Gyldenlund og Frederiksdal var Jægersborg et yndet
Udflugtssted lige til Slottet 1761 blev nedrevet. 1730 omtales den nylig
anlagte Jægersborg Allé, der førte ned til det af Kronprinsen anlagte
« lille men probre* Lysthus ved Gyldenlund. Ved Aarhundredets Slutning
hørte de Conincks fornemme Dronninggaard og Fortunen til de mest
søgte Steder,

Under Frederik IV kom Maskeraderne i Mode. Skuespil af tilrej-
sende tyske eller franske Trupper havde man alt haft under Christian V
og før, og deres Tal voksede under Frederik IV; de franske spillede paa
Hofteatret; de tyske især paa Bryggernes eller Skrædemes Lavshus; i
1703 begyndte Operaerne paa Operahuset i Bredgade, i 1722 de danske
Skuespil paa Capions og Montaigus' Teater i Lille Grønnegade (Ny
Adelgade), og endelig i 1727 de første Koncerter. Capion havde ogsaa
Bevilling paa at holde offentlige Maskerader paa Teatret. Men de blev
atter forbudt af Regeringen paa Grund af Københavnernes Lyst til at
spille Hasard, en Lyst, som de særlig søgte at tilfredsstille paa Maske-
raderne.

Folk, der yndede mere grove Forlystelser, kunde «gaa paa den

26

402

stærke Mand», der fra 1720 optraadte i et Fjælehus paa Nytorv og se-
nere paa sit eget Teater paa den anden Side Peblingesø, ved St. Hans-
gade. Eller man kunde gaa paa Marionetter eller Linedans eller paa
Hidsebane (hvor en Tyr eller en Bjørn hidsedes med Hunde) eller til
Perspektivmaskine eller falde ned i en Kælder til et Glas og en «Sen-
kenef> eller « Trøjedus », under hvilke fordanskede Navne man skimter
de yndede Terningespil Cinqtie-neuf og Trois et douze.

Med Christian VI's Tronbestigelse foregik der en stor Forandring i
Københavnernes toneangivende Krese. Det var Pietismens Tid, og det
blev højeste Mode at hænge med Hovedet. 1748, da man atter begyndte
at muntre sig, skrev Holberg i en af sine Epistler: «For 20 Aar siden
dansede den hele Stad, saa at man maatte forskrive Musikanter, hvorpaa
Landet udi saadan Tilstand havde stor Mangel; straks igen blev den
hele Stad musikalsk, men ingen vilde danse. Man haver nu en Tid set
Indbyggerne lystige som Kalve, en anden Tid ærbare og alvorlige som
gamle Katte. »

Men det var kun i det Ydre. København var, selv under Chri-
stian VI, da Pietismen havde størst Betydning, ikke saa lidt af et So-
doma og Gomorrha. Byen var fuld af « Dragedukker » d. e. Kvindfolk,
«der drage og lokke skikkelige godt Folks Tjenestepiger til sig og for-
lede dem til Utugt og deraf følgende Forbrydelser.« De holder aabent
Hus for Tjenestepiger og Karle, «der er saa unge, at de næppe har faaet
Kaarde paa Siden. Unge Drenge og Piger elske hinanden paa en ulovlig
og utilbørlig Maade, thi eet Barn fødes af et andet, og en Dreng kaldes
Fader, som ikke har opnaaet sine myndige Aar. Sypiger og Frugt-
sælgersker hedder mange andre; men man ved nok hvad de leve af,,
skønt de paa en egen ufordækt Maade agere saa gedult og honet en
Skøge, at skikkelige Folk, som dem ikke kender, ej skulde fatte Tanke
om dem, at de er løse paa Traaden.» Tjenere og Tjenestepiger løbe
paa Dans og Lystighed om Natten, «naar de have faaet deres Herrer og
Fruer til Sengs og Rolighed » og blive ude til den lyse Dag, og Folk drikker
tæt, selv Embedsmænd faar Skyld for at vise sig drukne midt paa Dagen.
Det er aabenbart, at Folk fra Landet, som kom ukendte til Byen, altid
løb Fare for at blive trukne op. Hovedstaden rummede mange Gavtyve,,
der ikke lod nogen Lejlighed til at gøre et godt Kup gaa unyttet forbi.
Et morsomt Billede af København paa Vrangsiden opruller Holberg
for os i «Den 11. Juni», med dets Knejpeliv i Værtshuset Vester Paradis,
(jer — som paavist af Dr. O. Nielsen — laa paa Hjørnet af Vestergade

403

og Vestervold. Men det var ikke altid saa jævne Folk, der optraadte
som Bondefangere; man finder undertiden endog hojerestaaende Officerers
Navne indblandede i Spilleaffairer af ret mislig Beskaffenhed. Som da
f. Eks. en Major og en Livkarl hos Frederik IV i 1725 sved usømmelig
og stærk Drik» og ved Hjælp af en kvindelig Skønhed havde forledet
en brunsvigsk Agent til Spil og ved Hug og Slag tvunget ham til at
udstede en Veksel til dem paa 692 Dukater.

Livet i Kobenhavn havde i det i8de Aarhundrede et mere mang-
foldigt Præg end i vore Dage. Byen var delt i en Mængde forskellige
Jurisdiktioner, Hofretten, Borgretten, Raadstueretten, Admiralitetsretten,
de landmilitære Retter, Inkvisitionen o. a., hvoraf en Mængde Gavtyve
og Vinkelskrivere benyttede sig til at bringe Sagerne i Forvirring og
trække dem i Langdrag. Folk var selvraadige, utilbøjelige til at lade sig
sige og uden synderlig Respekt for Politiet, der skulde holde Orden i
Byen. Og mange Øvrighedspersoner bidrog til at give Gadelivet en
egen Farve. Der var f. Eks. den før nævnte Politimester Hans Himme-
rich, der morede Befolkningen med at benytte Straffe som «at bære Sten
af By» og «den spanske Kappe » til at foranstalte latterlige og forarge-
lige Optog. Der var en Mand som Torvemesteren Carl Casper Nagel,
i hvem man mener at have fundet Holbergs Model til Jacob v. Thyboe.
Han havde ligesom denne været med i den Træfning udi Brabant,
d. V. s. været med de danske Tropper i den spanske Arvefølgekrig,
havde efter eget Sigende indlagt sig stor Berømmelse og faaet mange
Saar; men de fleste Skrammer, sine mangfoldige «Torveblessurer», fik
han dog i de utallige Batailler, som han med sin « svare og skraldende
Røst» og i sin Lyst til Klammeri paadrog sig med Byens lavere Befolk-
ning. Selve Politimester Ernst, dennes Broder og Hustru skældte han i
Drukkenskab ud paa det groveste, hvorfor han blev dømt til at bøde
6 Rdl. til Frelsers Kirke samt have sin Bestilling forbrudt.

Det var Torvekællingerne, som hørte « under Seigneur Nagels
Fane», og det var til dem og til Indbyggerne i de Nye Boder og dem,
som bo længst ved Volden, nemlig udi Veneris Vaaninger, at Holberg hen-
vender sig i Fortalen til Peder Paars paa Grund af deres Begærlighed
efter at læse Viser.

Der var endvidere en Mand som Præsten paa Ladegaarden, Hr.
Dietrich Rup, der paatog sig at fuldbyrde en Mængde hemmelige Ægte-
skaber, thi saadanne var til over Midten af Aarhundredet ingenlunde
sjældne. Ogsaa mange Bortførelser fandt Sted. Mest bekendt for Efter-

36*

404

verdenen er Grev Christian Danneskjold Laurvigens Bortførelse af den
smukke Skuespillerinde Mette Marie Rose (1765), men Bortførelsen af Grev
Gyldenstens Datter i 1722 vakte lige saa stor Opsigt i sin Tid.

Man kunde dengang se en forbitret Fader føre en vanartet Søn i
Børnehuset eller en vred Ægtemænd køre sin Kone ud i Spindehuset.
Kvinden var i det Hele ikke synderlig gunstig stillet i Samfundet,
hverken i de højere eller i de lavere Lag, hvilket fremgaar af mang-
foldige Retssager.

Der synes at have været ret livligt om Natten i København. Paa
Raadhuset opbragtes alle mere eller mindre løse Fugle: « Mandfolk og
Kvindfolk, Civile og Militære, Fornemme og Gemene, Besmittede og
Ubesmittede, Tyve, Spitzbube, Galne, Beskænkede p. p., som af Væg-
terne om Natten bHve opbragte, komme péle-méle tilsammen, hvoraf
ufejlbarligen flyde mange vederstyggelige Suiter, endskøndt de som Mør-
kets Gerninger ikke falder i Øjnene eller blive bekendte, men især denne
mod al god Orden og Politi stridende Illusion, at naar et eller andet
løsagtigt Kvindemenneske for kortere eller længere Tid forvares i Arresten,
lader hendes Bekendtere ved at gøre AUarm paa Gaderne sig af Væg-
terne opbringe for paa den Maade at blive introducerede hos hende. »
Og i Byens Arresthus holdt Fangerne ligefrem Værtshus i Slutterens
Kammer, medens Præsten sammesteds blev beskyldt for « adskillige grove
og forargelige baade Drukkenskabs og Letfærdighedslaster». — Det kan
vist næppe betvivles, at den gode Jens Bang, der 1737 indsendte en
Jeremiade til Kongen, i Hovedsagen havde Ret: København var en slem
By, men den synes at være bleven værre endnu under Christian VII og
Struensee.

Ved Siden af Raahed og Voldsomhed fandtes der megen Overtro
i København. Den gamle Skik at stille sig paa en god Fod med de
Underjordiske ved i Grunden til et nyt Hus at indsætte Spise og Drikke
i Krukker og Skaale, dækkede under en omvendt Tønde, var ikke gaaet
af Brug endnu i Begyndelsen af Aarhundredet. Man troede paa gamle
Kællinger, der signede og maalte for Sygdomme, og paa Spaakoner;
søgte Hjælp hos en eller anden gammel Gunild, naar man ønskede at
sætte Ondt for andre, troede paa Spøgelser, Gengangere og Varsler.
Den 13. Februar 17 1 3 saa' man fra Nyholms Vagt et forunderligt Syn;
ganske tydeligt viste der sig et Skib i Maanen. Der blev taget Rap-

405

port derover og lavet en Tegning deraf, som blev indsendt til den høje
Øvrigheds Betænkende. At det betød Ulykker, var da klart nok. Folk,
der ikke troede sligt eller holdt fast ved gamle hævdvundne Anskuelser,
skulde tage sig i Vare. « Hvordan gik det ikke Kristoffer v. Bremen,
der altid lo, naar hans Kone satte Helligtrekongerlys paa Bordet? Manden
var saa frisk som en af os; men ret som han stod og fæstede Selen
til Bukserne, døde han.>

Men Overtroen antog ogsaa mørkere Former. En Begivenhed som
Branden 1728 gik ikke af uden Udslag i denne Retning. Man mente
i øvrigt at den var forudsagt i en Bodspræken 1720 af Præsten Diirkop
ved Petri Kirke, i det han i sin Nidkærhed havde udraabt: inden
10 Aar er gaaet, skal denne Stad være en Stenhob ! Og det slog jo
næsten til; Præsten blev i alt Fald saa forfærdet over sin Spaadom, at
han siges at have taget sin Død derover. Men den offentlige Mening
fordrede et Sonoffer for Ulykken. Man var i Forvejen yderst opbragt
paa Jøderne, der fra Christian V's Tid havde begyndt at bosætte sig i
Byen, «dels paa Grund af deres forargelige Gudstjeneste, dels paa Grund
af deres ubillige Aager» og ikke mindst deres Pantelaaneri, der bragte
mange af dem i Forbindelse med alskens Skarnsfolk. Før Branden
var det allerede kommet saa vidt, at enhver Jøde, der viste sig paa
Gaderne — de var lette at kende, da de var de eneste, der bar Skæg
— var udsat for at blive overfaldet, «ej alene med Ordskælden, men
og med Hug og Slag samt Sten og Dyndkasten. » Da den store Ulykke
var kommet og Byen brændt, hed det sig naturligvis straks, at den var
paasat; i første Øjeblik kastede man Skylden paa Købmændene i Ham-
borg, der frygtede Kobenhavns voksende Betydning. Men da man ikke
havde dem ved Haanden, fik de forhadte Jøder Skylden. De havde
stukket Byen i Brand som en Hævn, hed det sig, fordi Regeringen
havde villet omvende dem fra deres Fædres Tro — der var virkelig
gjort Forsøg i den Retning — og umiddelbart efter Branden ligesom i
Maj Aaret efter, var det nær ved at komme til en Jødeforfølgelse. I
sidstnævnte Aar fik Hadet imod dem Næring ved Rygtet om, at en
gammel Prokurator, Jens Gedeløcke, inden sin Død skulde være gaaet
over til deres Tro. For at betage Jøderne al Lyst til at gøre Proselyter,
blev der givet dem Ordre til, alene eller ved Natmandens Hjælp, at
grave ham op ude paa Garnisons Kirkegaard og begrave ham paa deres
egen Kirkegaard. Senere fik de dog Lov til at grave ham op igen og
stede ham til endelig Hvile paa Fælleden udenfor.

4o6

Af en Regning i Skiftet efter afgangne Pierre la Rose's treaarige Søn,
der døde 17 18, ser man, hvilke Hjælpere man greb til, naar det gjaldt.

« Betalt Dr. Laub for hans Opvartning i Barnets Svaghed 2 Rd. 4 Mk.»
Til Monsieur Bechmann (en Barber) for en Del Medikamenter og Op-
vartning 2 Rdl. En anden Barber 1 Rdl. 2 Mk. Til Stadsbøddelen
ligesaa for Opvartning og Medikamenter 5 Rdl. 2 Mk. Til en Kone,
som og gjorde Opvartning ved Barnet (nemlig med Maalen og Signen)
og for brugte Medikamenter 2 Rdl. 92 Sk. Endnu betalt til en Student,
som ligeledes paatog sig at kurere Barnet, 5 Rdl. Betalt Apoteker
Becker for Medikamenter 4 Rdl. 6 Sk.»

Det var vel intet Under, at denne Stab, i Læge, 2 Barbermestre,
I klog Kone, Skarpretteren og en Student fik Livet af det stakkels
3 Aars Barn. Særlig da de havde Apotekeren med sig og proppede
det med Medicin for saa mange Penge.

Endnu kunde der forekomme Eksempler paa Trolddom og For-
gørelse samt paa Forskrivelser til Djævelen. Det var især Soldater, der
mente paa den Maade at kunne «gøre sig haard». En egen Mordmani
synes ved Aarhundredets Midte at have hjemsøgt Byen, thi i en kgl.
Resolution af 7. Februar 1749 udvidedes de gamle barbariske Dødsstraffe
til at gælde enhver, som « alene i den Tanke at gøre en Ulykke » om-
kommer Andre. Og andetsteds tales der om Tjenestekarle og Piger,
som lokkede Børn ind i Porte og skar Halsen over paa dem eller kvalte
dem, — ulykkelige, tungsindige Mennesker, som kun ønskede at dø for
Bøddelens Haand. Og som en sælsom Ironi over Myndighedernes Op-
fattelse af Dødsstraffen, dukker den Anskuelse frem, som det uvidende,
vanrøgtede Folk har dannet sig: «Den gemene Mand indbilder sig, at
det er en saa lyksalig Død, naar Præsten gaar med Synderen til Ska-
fottet med Bøn og Sang.» En Henrettelse af en særegen Karakter, idet
Forbryderen var en Mand med Titel og Rang, nemlig Kancelliraad
Hammond, fandt Sted i 1758 paa Ny Torv, i øvrigt den sidste Hen-
rettelse, der i det hele eksekveredes her. Hammond havde ved en af
sine Folk, der ligeledes maatte lide Døden, lavet falske Seddelpenge til
et Beløb af 34,000 Rdl.

Det er et mørkt Billede, man faar af Livet i København i det 18.
Aarhundrede. Voldsomheder af alle Slags, Spil og Drik paa de utallige 01-,
Vin- og Tehuse med følgende Slagsmaal og Mord, Løsagtighed og Raahed.
Den staaende — hvervede — Hær, som Enevoldskongerne underholdt, og
hvoraf en Del stadig imod Byens Privilegier var indkvarteret i Hovedstaden

407

som Værn mod ethvert Angreb paa Suveræniteten, var en uophørlig
Smittekilde for Byens Borgere. Endnu saa sent som i 1800 klages der
over den fordærvelige Indflydelse, som Garnisonen, « disse mange Hun-
dreder af de saakaldte Gevorbne, der er hvervet udenlands og for
en stor Del bestaar af liderlige og ryggesløse Mennesker, har paa Køben-
havnernes Karakter i de lavere Klasser. Af alle de mangfoldige Til-
fælde af Forbrydelser af alle Slags, som foregik i Kobenhavn i det 18.
Aarhundrede, falder en meget stor Del paa Garnisonen. Den franske
Grev St. Germain, der var indkaldt for at bringe den dybt sunkne Hær
paa Fode, erklærer selv, at de forholdsvis faa tyske Soldater i Køben-
havn — de fleste hvervedes naturligvis i Tyskland — udøvede flere
Mord, Tyverier, Røverier, kort sagt flere Forbrydelser af enhver Art, i
en Maaned end i en anden Hær 10,000 Mand i et helt Aar. »

Den gamle Forbitrelse raadede da ogsaa stadig mellem Byens Bor-
gere og det dem paatvungne Militær. Soldaterne, Underofficerer og
mangfoldige Officerer var foragtede paa Grund af deres Fattigdom og
deraf følgende Tiggeri og Tilbøjelighed til at skaffe sig Indtægt paa
enhver Maade, snart ulovlig ved Overfald og Tyveri, snart lovlig, som
naar de med en rød Trøje og et Reb om Livet stod paa Hjørner af
Gader og Stræder for at tjene lidt til Føden ved tilfældigt Sjov — en
tysk Greve, der havde ladet sig hverve som dansk Soldat, kunde man
engang se som Hjørnesjover paa Gammel Torv. Og denne foragtede
Stand optraadte som oftest voldsomt, broutende og uforskammet over for
Borgerskabet. Det var dog, naar det kommer til Stykket, dem, Kongen
stolede paa imod Borgerskabet. Paa alle Maader begunstigede Regeringen
Soldaterne, i Reglen paa Borgernes Bekostning, ved deres fri Næring,
der skadede Haandværkerne overordentlig meget, ved egen Jurisdiktion,
ved Indpræntningen af, at ,der gaves en egen militær Æresfølelse, ifølge
hvilken de af Hensyn til deres « Uniforms kunde behandle Borgerne,
som de vilde, o. m. a. Man behøver ikke at gaa længere end til Niels
Korporal i « Peder Paars«:

Det er umuligt ret vor Fordel (d. e. Privilegium) at beskrive,

Den bedste Borger jeg kan Ørefigen give,

Og derfor lige ret jeg sætte tør min Hat.

Hver sige vil: «Han dér lod se, han var Soldat!

Han (d. e. Borgeren) er ulykkelig, om han derover klager.*

Det var særlig Studenterne, der paa den borgerlige Stands Vegne
optog Kampen mod de ildesete, som oftest tyske Officerers Hovmod og

4o8

Uforskammethed. Striden mellem dem var staaende og undertiden ret
voldsom. Mindre Overfald forefaldt hvert Ojebhk. Men i 1719 foretog
Landkadetterne den foran omtalte Storm paa Regensen. 1734 stod der
en større Eataille mellem Studenter og Officerer inden for «Krinsen»
paa Kongens Nytorv, 1 1771 fandt Urolighederne i det kgl. Teater
Sted i Anledning af Opforeisen af «Den dramatiske Journal*, der frem-
kaldte Ewalds: «De brutale Klappere*. I 17S7 stod «Filosofgangsfejden»,
hvorved Københavnerne gik glip af den Fornøjelse at kunne promenere
Sommereftermiddage i Filosofgangen og høre paa Musik. Og endelig

København

udbrød den 2. Februar 1793 — samme Dag i øvrigt som Budskabet om
Ludvig XVI' s Henrettelse naaede til København — den saakaldte « Post-
husfejde*.

I Reglen havde Studenterne Bistand eller Løfte om Bistand hos
Fiolmens Folk, der gerne var med, naar det gjaldt «at pudse Stivstøv-
lerne«, eller at give Tyskeriet en Dukkert.

Ved Siden af saadanne Begivenheder som Pesten og de store Ilde-
brande 1728 og 1795 svinder det meste af, hvad der ellers hændte Byen
af Ulykker, ind til Ubetydeligheder. At Holmens Bro, der i 1722 paa

409

Grund af Brøstfældighed var bleven ombygget og prydet med 4 Hjørne-
figurer, i 1756 styrtede sammen, vilde man næppe havde fundet værd at
notere, thi der blev bygget saa slet, saa det ikke var ualmindeligt, at
Nybygninger faldt sammen. Men den gik uheldigvis i Stykker, netop
som der red en Afdeling af Hestgarden over den, og 3 Mand og nogle
Heste omkom. Byen blev hjemsøgt af en stor Mængde Ildebrande,
større og mindre; en særlig Ulykke hændte i 1779, da Krudttaarnet paa
Rosenkrans's Bastion ved Østerport sprang i Luften, hvorved en Del af
Nyboder blev odelagt.

I Modsætning til sidste Halvdel af det 17. og de første 20 Aar af
det 18. Aarhundrede levede Københavnerne uden Frygt for fjendtlige
Overfald. Som Værn mod Angreb fra Søsiden havde Frederik IV ud-
lagt Blokskibe paa Kanten af Rævshalegrunden, bl. a. »Trekroner* og
'< Prøvesten*, der gav Navn til de senere opførte Søforter. Efter længere
Tids truende Krigsudsigter anlagdes disse, Lynetten 1766 og Trekroner
1786. En enkelt Begivenhed bragte dog i de fredelige Dage Byens ud-
satte Beliggenhed i Erindring. I 1726 gjorde Norcross, en skotsk Even-
tyrer i svensk Tjeneste, fiere dumdristige Forsøg paa at opsnappe Kron-

4IO

prins Christian (VI), der laa paa Landet paa Gyldenlund (det senere
Charlottenlund), og bortføre ham til Sverige. Det blev imidlertid senere
Norcross, der blev fanget. Efter flere eventyrlige Flugtforsøg blev han
bogstavelig sat i Bur ude i Kastellet og sad der i 15 Aar som en af
Byens Seværdigheder, i Rang med Runde Taarn og Kunstkammeret.

Kongefamilien levede under Christian VI i fornem Tilbageholdenhed.
Kongen selv udtalte en Gang, at de levede som Eremitter ved Hove, og
han og Dronningen viste sig kun for Folket, naar de gik til Alters. Den
store pragtfulde Kongeborg laa hen i Gravens Stilhed, afspærret ved Vagt
og Jærnkæder for alle Uvedkommende. Men fra Slottet, fra Dronningen
og det hele Hof sivede Tyskheden ud over Staden og det hele Land.

Stor blev Glæden hos Københavnerne, da det i 1743 rygtedes, at
Kronprinsen, i Modsætning til den over 400 Aar gamle Skik, efter hvilken
danske Dronninger hentedes fra Tyskland, skulde giftes med en engelsk
Prinsesse. Og den 11, December s. A. holdt hun under Byens store
Jubel sit Indtog i København. Endnu véd den københavnske Tradition
at fortælle om den gode og blide Dronning, hvorledes hun, efter at være
kommen i Land ved Københavns Toldbod — hvilket maa staa for Tradi-
tionens Regning — vendte sig om, takkede sit engelske Følge for godt
Følgeskab og bad dem rejse hjem igen, «thi fra nu af var hun dansks.

Uagtet Dronning Louise kom fra et Land, hvor Kongefamilien
næppe 100 Aar i Forvejen var bleven importeret fra Ty&kland, og selv
havde en tysk Moder, er det dog hende, der begynder at bryde det
tyske Sprogs Enevælde i Danmark. Holberg udtrykker sin Glæde over
at høre Dansk ved Hove, og mange har følt Glæde derover som han.

Det unge Kongepar, der ved Christian VI's Død bragte ligesom ny
Luft i Landet, var Genstand for Nationens og mest for Københavnernes
varmeste Følelser. Da Dronningen i Januar 1749 ventede sin Nedkomst,
var hele Byen optaget af den forestaaende Begivenhed. Skulde hun
overstaa det? skulde det blive en Prins? eller kun en Prinsesse? - • lige
meget, naar blot de maatte beholde deres Louise. Man vidste, at en
Salut med et bestemt Antal Skud altid blev løsnet fra Stykkerne paa
Voldene, straks efter en Prins's Fødsel, et andet, mindre, i Anledning
af en Prinsesses. Københavnerne ventede i Spænding- faa dog maaske
i saa stor Spænding som Skuespiller Rose, der af Pilloy, Værten i Skuespil-

411

husets Kælder, var bleven tilsagt til at stille i Kælderen, Dag eller Nat,
naar den store Salut forkyndte, at en Kronprins var kommen til Verden, og
drikke enhver af hans Gæster til paa den Nyfødtes Velgaaende. Endelig
den 29. Januar, bedst som han sad ved en Lanter eller Skervensel i
Sorte Christians Krog — en Beværtning i Dronningens Tværgade helt op
imod Kongens Have — begyndte Skuddene at drøne for en Tronarving,
og snart var Rose og den hele By drukken af Vin og Henrykkelse.

Men Glæden over den elskede Louise varede kun kort, ikke meget
længere end de lyse Forhaabninger, man havde troet at kunne sætte til
»Frederik Ejegod«. Inden hendes Død i 1751 var der alt begyndt at
gaa Rygter om Kongens Udskejelser, men efter denne blev de vildere
og vildere. Der var vel ikke den Kippe i Byen, hvor det gik saa raat
og modbydeligt til som paa Kongens Slot. For om muligt at holde lidt
igen paa Kongens ulykkelige Tilbøjeligheder, ønskede hans gode Aand
A. G. Moltke at faa ham gift saa hurtigt som muligt, og allerede et
halvt Aar efter Dronning Louises Død holdt hendes Efterfølgerske paa
Tronen, den brunsvigske Prinsesse Juliane Marie, sit Indtog i Hoved-
staden. Men Københavnerne syntes ikke om, at den afholdte Dronning
næppe var bleven kold i sin Grav, for hun var erstattet og erstattet med
en tysk Prinsesse, der ganske manglede hendes hjertevindende Væsen,
og de lagde tydelig deres Kulde for Dagen. Men Frederik V glædede
sig med den ham ejendommelige Selvironi over at se «sin Lovises»
Minde saa trofast holdt i Ære.

1766 var et begivenhedsrigt Aar for Hovedstadens Befolkning. Den
14. Januar døde Frederik V, der med alle sine store og iøjnefaldende
Fejl stedse stod for Folket som den gode, velvillige Monark. Ved hans
pragtfulde Jordefærd, der fandt Sted 18. Marts med hele den gamle
middelalderlige Pomp, havde efter mange Samtidiges Vidnesbyrd Johannes
Ewald i sin Klagesang

Hold Taare op at trille

Og du, min Cither, stille!

Nu bæres Kongen bort til Graven.

givet den almindelige Sorg over hans Død det skønneste Udtryk. Den
i7aarige Kong Christian VII havde vakt store Forhaabninger, og den
glade og lykkelige Tid fra Frederik Ejegod og Louises Dage syntes at
skulde vende tilbage, da ogsaa han blev forlovet med en engelsk Prin-
sesse, Caroline Mathilde, en Broderdatter af den tilbedte Dronning. Ved

412

de to fyrstelige Bryllupper i August og Oktober 1766, da Kongens to
Sostre blev gift, den første med Prinsen af Hessen, den anden rned
Kong Gustav III af Sverige, lagde Københavnerne deres Glæde over
Kongehuset tydeligt for Dagen, og Glæden blev storre endnu, da den
unge og blomstrende Caroline Mathilde den 8. November 1766 holdt sit
Indtog i Byen. Gennem Norreport drog Toget ind, ned ad Nørregade
og om ad Nygade, over Kongens Nytorv og Holmens Kanal til Slottet.
Mange Steder var der rejst kunstneriske Dekorationer; paa Gammel Torv
foran det gamle Raadhus en skøn Søjlehal med et Tempel og Hymens
Alter i Midten; da den unge Prinsesses Vogn nærmede sig dette,
traadte 18 unge hvidklædte Piger frem og strøede Myrther foran den og
bekransede den med Blomster, medens de sang:

Gud signe Kong Christian den milde
Med sin Caroline Mathilde.

Og mellem Klokkeringningen og Salutskuddene horte man under Vejs
ned gennem Streget Sangen med den dengang saa beundrede Linie, der
fremkaldte Mindet om Louise:

Til os fra Engelland
Kun Engle komme kan.

Den ene Fest afløste den anden hele Vinteren igennem, og den
I. Maj 1767 stod Kroningen paa Christiansborg Slot — den første Kro-
ningsfest i København efter Enevældens Indførelse. Den gamle Skik
at bespise Almuen var atter bleven optaget, og da Kroningstaflet paa
Slottet blev hævet, aabnedes Adgangen til Ridebanen. En mægtig Stud,
stegt paa Spid bag Ridehuset med forgyldte Horn og Klove og fyldt
med stegte Lam, Grise, Gæs, Høns og Ænder blev af hvidklædte Ma-
troser paa en lav Vogn kørt ind paa Ridebanen, andre fulgte efter med
Brød, og paa et givet Signal begyndte Plyndringen, medens fra « Gra-
tiernes Fontaine», der var opført af Harsdorff for Enden af Ridebanen,
Vinen — 10 Oksehoveder — i hvide og røde Straaler sprudlede gen-
nem Løvehoveder ud i Broncekummer. Ogsaa den gamle Skik at kaste
Kroningspenge ud til Folket var genoplivet, og fra Altanen kastedes
800 Rdl. i Rigsortsstykker i Grams til den jublende Mængde.

Men Glæden varede ogsaa denne Gang kun kort. Inden der var
gaaet et Aar, vidste hele Byen Besked med Kongens vilde Natte-
farter i Gaderne, hans Optojer i berygtede Huse, hvor han morede sig
med at slaa Vmduer og Bohave itu, hans Drukkenskab og Spektakler

413

med Vægterne. Og gode loyale Folk havde den Sorg, at se deres ene-
vældige Hersker en Søndag Formiddag fra Slotsaltanen kaste Porcellain,
Stole og Borde ned paa Gaden, — man maatte nok spørge sig selv,
hvorledes dette skulde ende. Men Bekymringen for den ulykkelige
Konge traadte snart tilbage for Hadet og Forbitrelsen mod den tyske
Lykkeridder, der ad Skørtevejen havde faaet Magten i Hænde.

Tyskeriet, opammet og opflasket ved Hove, havde naaet sit Højde-
punkt under Christian VI. Men under Christian VII satte det sin mest
prangende Blomst i den tyske Doktor, der blev det danske Riges virke-
lige Regent.

Det lille danske Samfund var, med sin stærkt absolutistiske Rege-
ringsform, sin vidtløftige og besværlige Administration og sine mange
gammeldags Indretninger, en Himmerigsmundfuld for en Samfundsforbedrer
af Oplysningstidens Kuld. Der var noget at tage fat i, og den hele
enevældige Magt var, efter at Struensee havde ophævet Geheime-Konseillet
(1770), i hans Haand. Kongen var hans Skriver og lystrede ham uden
at kny.

Københavnerne, med deres Lyst til at kritisere og raisonnere — en
Lyst, som de ved Trykkefriheden kunde følge, saa meget de lystede, —
og deres Utilbøjelighed til at handle, havde sikkert længe fundet sig i
det ydmygende Regimente, hvis ikke den ivrige Samfundsreformator, der
var Udlænding, ukendt med Folkets Tankegang, Forestillinger og Sprog,
havde forgrebet sig paa det, man nu een Gang i København var vant
til at betragte som Byens Værn og Skjold: Privilegierne af 1660. Denne
Opfattelse var nu, som tidligere berørt, et fromt Selvbedrag. Magistraten
og de 32 Mænd havde kun haft ringe Indflydelse fra først af. Senere blev
den mindre endnu. Fra det Øjeblik, den lærde Stand mærkede, at det
var Kongens Ønske at faa den ind i Københavns Magistrat, samt at der var
forbundet baade Rang og Indtægter dermed, var den ikke sen. Den skikke-
lige Vartovpræst, Anders Hjørring, var i sin Tid saa glad herover. Han
skriver 1668, at Københavns By i dette Aar er « kommet til den Højde og
Estime, som aldrig tilforn. Raadet er kommet i den Flor», at i Stedet tor
at tidligere Folk, der ikke var studerede, var blevet Borgmestere, «da fatte
nu de Studerende, ikke alene som Studenter, men som Licentiati, ja,
promoti Doctores, Sind og Attraa at erlange Præsidents og Borgmesters
Stade udi København, i den Sted at promoti Doctores tilforn holdt det
deres Grad altfor nær at affektere Borgmesters Titel og Sæde.»

Men det var sikkert til liden Gavn og Glæde for Byens Borgere.

414

Thi lærde Herrer er i Reglen ikke de rette Talsmænd for praktiske
borgerlige Interesser, og medens Byens 32 Mænd, «som skulde kende
og andrage Stadens og Borgerskabets Lejlighed og Nødtørft* , ofte kunde
udvise Selvstændighed og f. Eks, nødigt lod nogen Lejlighed gaa forbi
til at erindre om Privilegiernes Overholdelse, og det baade med Djærvhed
og Frimodighed, var Magistraten ganske anderledes føjelig.

Hvor føjelig den var, viste sig bedst, da Struensee i April 177 1
erklærede Københavns Magistrat for afsat. Han fandt Byens Admini
stratiou alt for indviklet, langsom og utilfredsstillende; Byrderne var alt
for store og for ulige fordelte, medens Handel og Haandværk blev
hæmmet af en Mængde hindrende Baand. Meningen var god nok, men
som sædvanligt gik Struensee frem hensynsløst og taktløst og gav den
gamle Magistrat og de 32 Mænd Afsked paa graat Papir.

Københavnerne følte en voldsom Forbitrelse over denne brutale Til-
intetgørelse af det, de ansaa for deres nedarvede Skjold og Adelsmærke.
Men der stødte snart mere til. Godt og vel en Maaned efter, i Maj
1771, ophævede Struensee det smukke Hestgardekorps, der væsentlig
bestod af Danske og Norske, og som stod paa en god Fod med Be-
folkningen. Dertil kom P'orandringer i Marinens Forhold, som vakte
megen Misfornøjelse. Endnu mere dog hans Forsøg paa at komme
Lavsvæsenet til Livs og faa indført friere Haandværkerforhold og hans
Forholdsregler til Standsning af hele den Fabrikvirksomhed, som tidligere
Regeringer saa ihærdigt og med saa store Bekostninger havde arbejdet
paa at opelske. Ved Siden af dette tænkte Ingen paa de gode Sider
ved hans Regimente, hans Anstrengelser for at indføre større Spar-
sommelighed, Ophævelsen af «den skarpe Eksamination » eller pinligt
Forhor, som endnu fandt Sted ved Stokhusretten, Ophævelsen af de
mange forskellige Jurisdiktioner og Indrettelsen af en Hof- og Stadsret,
hans virksomme Bestemmelser mod Svineriet paa Byens Gader, hans
Omsorg for Brolægningen og hans Bestemmelse (177 1) om, at Husene i
alle Gader skulde forsynes med Nummere. Det stod klart for alle, at
den almægtige Minister «ikke var København god». Selv i hans Inter-
esser for at fremme Handel og Skibsfart vilde han ikke unde Hoved-
staden nogen Forrettighed fremfor Landets andre Byer, og det kunde
Københavnerne ikke finde sig i.

Det gik her som over alt: De moderne Ideer i en hensynsløs og
fremfarende Mands Haand gjorde mere Skade end Gavn.

Og alle disse Forandringer blev iværksatte i et Aar, hvor der

415

herskede den største Nød i Byen. Allerede fra Januar 1771 havde Re-
geringen maattet indrette Udsalg af billigt Brød paa Raadhuset og andre
Steder. Hele Sommeren herskede der Nod, Uro og Ophidselse i Byen;
større Opløb horte til Dagens Orden, hvortil Struensees Indskrækning af
Politiets Myndighed sagtens har bidraget en Del. I Juni kom det til
Spektakler paa Holmen, og 10. September s. A, drog 2400 norske Ma-
troser, som forgæves hele Sommeren igennem havde tryglet om deres
Kostpenge, ud til Hørsholm for at klage deres Nød for Kongen selv,
da de var ved at sulte ihjel. Ligesom ved et lignende Tog, som Silke-
væversvendene foretog den 24. September for at protestere mod Væve-
riernes Nedlæggelse, viste Struensee stor Frygtsomhed. En Fest paa
Eksercerpladsen ved Frederiksberg, som han 28. September foranstaltede
for at vinde de utilfredse Holmens Folk, blev straks opfattet som et
Tegn paa Svaghed, særlig da Hoffet imod givet Løfte ikke mødte ved
Festen. Rygtet fortalte — og det bekræftes af Folk, som kendte Stem-
ningen i Byen — at en Sammensværgelse var i Gang mellem Matroserne
om at myrde Struensee og Brandt ved denne Lejlighed. Utallige vold-
somme Flyveskrifter, der skyldte den af Kabinetsministeren selv indførte
Trykkefrihed deres Tilværelse, ophidsede Stemningen imod ham, og paa
Gadehjørnerne fandtes hyppig Opslag med hadefulde Udgydelser. Saaledes
i Gotersgade en Plakat, hvori der sattes en Pris af 5,000 Rdlr. paa hans
Hoved, og 6. Oktober paa Kirkegaardsmuren ved Frue Kirke en Op-
fordring til at ihjelslaa alle tyske Officerer, som holdt med Struensee.
At han var bange for sit Liv, saa man af de omfattende Vagter
og Patrouiller, med hvilke han omgav Slottet og sin Vogn, da han i
Januar 1772 lod Residensen forlægge til København. Forinden havde
han villet give et Bevis paa Fasthed og Ubøjelighed og opløste den
24. December 177 1 Fodgarden. Men ved Paraden paa Kongens Nytorv,
hvor Korpset stillede, nægtede Soldaterne, efter at have hørt den kgl.
Ordre oplæse, at lade sig stikke ind i de andre Regimenter. De vilde,
sagde de, lade sig afskedige, men ikke degradere, og tog deres Fane,
som var bleven afleveret, tilbage med Magt. Hele Byen kom i Opror;
blodige Slagsmaal mellem Fodgarden — der fandt Tilhold og Under-
støttelse hos Byens Borgere — og de øvrige Tropper fandt Sted i Ga-
derne, og «Juleaftensfejden» med dens Uro og Uhygge mindedes endnu
længe efter. Endnu iste Juledag mærkedes Dønningerne af Kampen,
og den udbrød paa ny Dagen efter, da et Par Hundrede Gardister med
deres Afskedspas og 3 Rdlr. som Tærepenge i Lommen drog bort fra Byen.

4i6

3 Uger senere, den 17. Januar, vaagnede Københavnerne ved Rygtet
om, at den forhadte Minister, hans Ven Brandt og hans Tilhængere i
den tidlige Morgen var blevet fængslede og sat ud i Kastellet, i Blaa
Taarn ved Langebro o. a. St. og at Dronningen skulde sendes bort.
De, der kom tidsnok paa Benene og skyndte sig hen i Stormgade og
ved Vester- og Nørrevold, naaede endnu at se en Karosse omringet af
en stor Skare Ryttere i fuld Fart jage gennem disse Gader og ud gen-
nem Norreport. Det var Caroline Mathilde, der førtes til Kronborg Slot.

Folk var som ellevilde. Slotspladsen fyldtes straks med hurra-
raabende, glædestraalende Mennesker; Enkedronningen, der havde faaet
tildelt den ledende Rolle i Sammensværgelsen, og hendes Søn Arveprins
Frederik kom ud paa Altanen og blev tiljublede. Og Kl. i lod man
den stakkels, sindssyge Konge køre rundt i Gaderne i en Paradevogn
med 8 Heste. Langsomt gik det gennem de menneskefyldte Gader,
alle vilde se den for sine onde Aander befriede Monark, alle viftede og
raabte ham i Mode, nede paa Gaden, fra Tage, Vinduer og Døre —
uden for Vinkælderne samlede Gæsterne sig og stod med Glas i
Haand og drak Vivat og raabte Hurra. Naar Folk, viftende og raabende
trængte sig for tæt ind paa den lave, aabne Vogn, strakte han, med
Rædsel i sit Ansigt, Hænderne ud for sig, «dog uden at tale et Ord,
men hans Ansigt udviste tilfulde hans Fortrydelse.*

Saaledes udtaler et Øjenvidne sig. Maaske har der i hans forrykte
Hjerne dæmret en Anelse om, at dette Arrangement i Anledning af
hans egen Vanære og Usselhed dog var for forrykt.

Om Aftenen illuminerede Byen. Glædesskud knaldede, og Glædes-
ild lyste paa Gaderne. Indtil Glæden blev forstyrret, og en Mængde Hol-
mens Folk og Matroser, som ogsaa vilde lægge deres gode Sindelag
for Dagen ved et festligt Arrangement, brød ind i den gamle Gaard
paa Østergade, nu Efterslægtens Skole, som tidligere ejedes af Rente-
mester Henrik Muller, og hvor da en af Struensees Folk, en Restaurateur,
Mecklenborgeren Gabel havde sit Lokale, et Sted, hvor Struensee og
Brandt havde fejret mange lystige Gilder, og som nu — ifølge Rygtet —
skulde været indrettet til et « Frøkenkontor » for Ministerens 15 engelske
Damer, der hver skulde lønnes med 1000 Rdl. om Aaret, Huset blev
fuldstændig udplyndret og ødelagt, Vinkælderen, hvor der laa store Op-
lag, tømt — Rendestenene flød med Vin endnu Dagen efter. Da
Humøret var kommet op ved den megen Vin, brød Sværmen op og
hjemsøgte Smaagaderne, hvor det gik ud over alle «. Frøkenkontorerne »,

417

saa gik en Flok mod Assistenshuset og en anden til Politimesterens
Hus. Først Kl. 4 om Morgenen blev der sendt Dragon-Patrouiller ud
for at rydde Gaderne.

Men da var ikke mindre end 60 Huse rundt omkring i Byen mere
eller mindre ødelagte; bl. a. det for omtalte i Lille Kirkestræde, som var
bygget sammen med Stræbepillen paa Nicolai Kirke. Det blev ikke
genopført, og forst da fremkom Gadeforbindelsen, der fik Navnet Hvæl-
vingen efter Passagen i Pillen, nu Admiralsgade.

Denne Ødelæggelse af «Frøkenkontorerne», hvormed naturligvis
fulgte allehaande raa Voldsomheder og Mishandlinger af deres ulykkelige
Beboere, er et fuldstændig middelalderligt Træk. Ved enhver Lejlighed,
naar Sindene kom i Bevægelse, gik det først og fremmest ud over dem.
Men det var ikke blot Folkets laveste Klasser, der stod paa et middel-
alderligt Standpunkt. Det var de Styrende selv. Den 28. April foregik
paa Østerfælled med hele Middelalderens Barbari, Haandafhugning og
Partering m. m., Henrettelsen af de to forhenværende Grever. Natur-
ligvis var alt, hvad der i København kunde krybe og gaa, paa Benene.
Men der var dog dem, der fandt, at de nye Magthavere var gaaet for
vidt i deres Hævn, og som med Rette undredes over, at Hovederne
og de parterede Lemmer netop blev lagt paa Stejle ved Galgen paa V ester-
fælled, saa de laa «i Synet af P'rederiksberg Slot. »

Oplysningstidens humane Ideer havde i øvrigt for længe siden begyndt
at faa Indpas, og de gamle barbariske Straffe, som Forbrydere efter Loven
blev idømte, blev i Reglen altid formildede. Selv mindre Straffe som
Indsættelse i Børnehuset eller legemlig Revselse blev ofte eftergivet for
ikke at krænke «en i Forvejen dybt bedrøvet Moders Følelser* eller
«for ikke at stemple et ungt Menneske i Begyndelsen af hans Livsbane
som Forbryder«. Ogsaa i Hensynet til de P'attige, i de milde Stiftelser,
der oprettedes, aabenbarede sig en mildere Tidsaand. Men først og
fremmest dog i Kampen mod de stadig hyppige Barnemord og Udsæt-
telser af Børn, ved Oprettelse af Hittebørnshospitaler, Jordemoderhuse og
endelig af Fødselsstiftelsen med sin >.< Kasse til ulykkelige Børns Frelse«.
Den blev rigelig benyttet; det langt overvejende Flertal af de 300 400
nyfødte Børn, som Fødselsstiftelsen aarlig samlede under sine Vinger,
var « Kasse- eller Skuffebørn ». For at faa Midler til disses Underhold gav
Struensee Bevilling til Oprettelsen af et Hasardspil, Pharaobank, om Vin-
teren hos Niemann paa Østergade og om Sommeren i Rosenborghave hos
Gabel, hvis smukke Datter Esther havde en høj Stjerne hos Ministeren.

27

4i8

København var under Strucnsec bleven en lystig By, og Lystig-
heden hørte ikke op med hans Fald. Oni Vinteren gik det livlig med
Teatre, Concerter og Maskerader. Selv ved Hove holdtes offentlige
Maskerader, og der kunde man se saa celebre Masker som Kong Chri-
stian VJl og hans Veninde fra Vandkunsten, Støvletkatrine. I en lidt
senere Periode kom ogsaa Dronningen paa Maskeraderne, endog i Mands-
dragt. I Kaffehusene begyndte Folk at diskutere Politik, medens der
hos de « lystige Værter*, der skænkede Punch og holdt Opvartnings-
piger, blev drevet alskens lystig Tidkort. En yndet Spaseregang om
Vinteren, især i Maaneskin, var Buegangene ved Christiansborgs Ride-
bane. Kaneture ud til den kgl. Skydebane paa Vesterbro, sorn i 1787
fik sin nu staaende Hovedbygning, kunde kun mere velstaaende Folk
tillade sig. Men en fast, staaende Sommer-Udflugt for alle, som f. Eks.
Tjenestefolk gjorde bestemt Fordring paa, naar de fæstedes, var den
aarlige Tur til Dyrehaven, hvor Kirsten Pils Kilde, sandsynligvis opkaldt
efter en klog Kone, der har benyttet dens Vand ved sine Kure, havde
afløst Vartovkilden, baade som Sundhedskilde og som Forlystelsessted.

Om Sommeren samledes «godt Folk» ellers i Kongens Have, hvor
der var forskellige Forlystelser samt undertiden Illumination og Fyr-
værkeri. I HerkulespaviUonen holdt Gabel Konditori for fine Folk,
medens den jævnere Borger søgte til Sorte Christians Krog, nu « Hammers
Have», der havde Indgang fra Kongens Have. Der kunde være en
saadan Trængsel i Kavallergangen, at det ikke var muligt at komme
frem. Efteraanden blev dog Tonen, især sent om Aftenen, under de
løvrige Trær i Rosenborg Have saa fri, at mange Folk trak sig tilbage.

Om Sommeren spaserede man efter 1785 i den ny anlagte Esplanade,
der endte med en træbeplantet Høj paa nuv. Toldbodplads, hvorfra der
var Udsigt over Reden, eller, som omtalt, i «den filosofiske Gang« og hørte
paa Musik af en Harpenist, som snart spillede solo, bl. a. den gamle Me-
lodi til: Katten er mit Søskendebarn, snart sammen med en Fagottist og en
Klarinetspiller. Ogsaa paa Volden kunde godt Folk spasere, dog maatte
man ikke gaa paa Brystværnet og heller ikke ryge Tobak. Da man tillige
stadig forfulgtes af Skildvagterne og deres Tiggeri paa Tysk og ikke
maatte færdes der efter Tappenstreg, blev Voldene ikke synderlig be-
nyttet og i større Udstrækning kun Store Bededags Aften. Godt Folk
spaserede om Søndagen til Frederiksbergshave «og lod sig give Te paa
et Traktørsted.« Jævne Folk søgte ud paa Assistenskirkegaard med Mad-
kurven paa Armen og spiste til iVften paa en Ligsten.

419

Lystigheden var saa meget mere ubunden nu, som man ikke var
generet af tidligere Tiders Stivhed og Fornemhed. Paa Modernes Om-
raade eksisterede det stramme og spidse Snørliv samt Fiskebensskørtet
vel endnu, det sidste naaede netop paa denne Tid sine største Dimen-
sioner, 7 — 8 Alen i Omkreds. Men Caroline Mathilde bragte de lettere
engelske Moder med sig, og man ser alt hos hende rig Anvendelse af
Tiill- og Gazestofifer. Længst holdt den gamle unaturlige Stivhed sig i
Maaden at sætte Haaret, der formedes op i en taamagtig Højde. —
Mændene bar endnu de gamle sirlige Dragter, men Christian VII, der i
sin officielle Fremtræden var en fuldstændig Kavaler af den gamle Skole,
viste, hvor let Etiketten kunde lægges til Side, og hvor ubunden man
kunde muntre sig, trods Pudderparyk og stive Skøder. Tidligere kunde
ingen Kvinde «af Kondition» gaa paa Københavns Gader. Nu saa'
man Dronningen spasere i Byen, paa Voldene og i Rosenborghave, hvor
undertiden hendes lille Søn, Kronprins Frederik, blev baaret ved Siden
af hende en promenade i Sølvmorssløjkjole. Og Danske Mercurius sang:

Tak, Caroline, Tak for den Opdagelse,
Du friske Folk har lært at bruge Benene.

Rousseaus Grundsætning: Retournons a la naiurel lød ogsaa hos os,
gennem Oplysningstilosofiens Repræsentant, og Københavnerne var de
første i Europa, som saa' en Prins, en Kongesøn, klædt paa som et
virkeligt Barn med upudret Haar og løs naturlig Dragt, og ikke som en
lille Kavaler med guldbroderet Kjole og Kaarde ved Side. Det var
imidlertid kun i Struensees Tid. Saa snart Enkedronningen og Guldberg
var kommen til Magten, blev han trukken i Gammelmandsdragten som
alle andre, og først under Paavirkning af den franske Revolution blev
den naturlige, borgerlige Dragt den eneherskende.

I den Guldbergske Periode, under den nordamerikanske Frihedskrig,
rørte der sig et Handelsliv i Kobenhavn som ingen Sinde før. En
Mængde fremmede Købmænd kom til Byen, især engelske, og det mær-
kedes snart. Der kom mere Friskhed og Utvungenhed ind i den al-
mindelige Omgangstone, og med Købmandsstandens voksende Anseelse
og dens Raskhed — som undertiden smagte lidt af vestindisk Koloni-
Raskhed — trængtes den gamle Selskabeligheds stive Halvfornemhed og
pedantiske Formaliteter tilbage. Og de sidste Rester af den sloges ihjel

27*

420

af Klubberne, som netop nu begyndte at dannes «for at udvikle uskyldig,
tarvelig og oplivende Selskabelighed*. Folk søgte under Struensees be-
givenhedsrige Periode meget paa Kaffehusene, hvor de sidste Foranstalt-
ninger af den forhadte Minister blev drøftede. Særlig var Neergaards
Kaffehus i Badstuestræde en søgt Nyhedsbørs — Aviser i moderne For-
stand kendtes ikke — og det Publikum, der kom her, skilte sig efter
forskellig Smag og Interesse ud i de 4 store Klubber: « Drejers Klub«,
"Harmonien*, Byens fineste og en Tid lang toneangivende Klub, som
det var en Ære at blive Medlem af, « Kongens Klub» og « Fabritius'
Klub». Som Modsætning til den litterært interesserede Del af Selskabet
hos Neergaard, der navnlig dannedes af Ewalds Beundrere, og som ud-
skilte sig som »Drejers Klubs, stiftedes i April 1772 «Det norske Selskab«,
hvis berømteste Medlem var Wessel, i Vintapper Juels Kaffehus, det
gamle Sted paa Hjørnet af Regnegade (der dengang paa denne Strækning
hed Sværtegade) og Didrik Badskærsgang.

Ved Siden deraf stiftedes der en Mængde dramatiske Selskaber og
Foreninger. Musikken indførtes ogsaa i Klubberne. Fremmede, som kom
til København, forbavsedes over den Mangfoldighed af Underholdning, Byen
bød paa. Thi man kunde komme paa Koncert omtr. hver Dag i Ugen
Vinteren igennem og paa Assemblee eller Bal eller dramatisk Under-
holdning næsten lige saa tidt. Af de dramatiske Selskaber var »Borups
Selskab », hvor Rahbek en lang Tid var ledende Aand, det fornemste.
Det talte blandt sine Medlemmer de bedste Mænd i Landet, og der var
altid stor Rift om Billetterne til dets Forestillinger.

Det daglige Liv i Hjemmet vandt intet ved Klublivet, som Damerne
i Reglen kunde deltage i ved bestemte Fester og paa en bestemt Uge-
dag. Især da det var trængt i den Grad ned i Befolkningen, som Til-
fældet blev mod Slutningen af Aarhundredet, at «der var Klubber og
Selskaber for alle mulige Stænder fra Adelen lige ned til Skoflikkerne »,
og musikalsk og dramatisk Underholdning i hver Gade og hvert Stræde.
Men Klubberne gjorde dog ogsaa Nytte. De blev Hjemsted for de
første svage Spor af en offentlig Mening. Med Struensees Fald var det
forbi med Tyskeriet, og alle Vegne spores den nationale Bevægelse.
Intetsteds dog som i Klubberne. Det var Drikkevisernes Tid, og man
sang Dansk. Man spillede danske Skuespil, diskuterede dansk Litteratur
og vendte sig med lige Skarphed mod Tyskeriet som mod det begyn-
dende Anglomani.

Interesserne i København var under de gode Handelsforhold osr

421

ved Paavirkning af den herskende Nyttefilosofi i hoj Grad naturalistiske.
Det var i alt væsentlig godt, som det var, der kom Penge til Byen,
Bernstorff stod ved Roret, og selv om man grinte lidt ad Kronprinsens
Legen-Soldat, var København dog dengang en yderst loyal By. Ved
Kronprinsens Indtog efter sit Bryllup i 1790 blev han modtaget med Jubel,
som selv P. A. Heiberg deltog i. De første Efterretninger om den franske
Revolution gjorde derfor heller ikke synderlig stærkt Indtryk her. Men
snart blev det anderledes. I Kobenhavn som i den mindste Ravnekrog
af Verden delte Befolkningen sis; i Royalister og Republikanere, og
Tirsdag og Fredag, naar Hamborgerposten kom, var der fuldt paa alle
Kaffehuse og Vinstuer af Folk, der granskede det sidste Nyt. Saa langt
op i Byen som til Courtin paa Nytorv naaede Bevægelsen; thi her kunde
man til sin Is og sin Punch læse baade franske og engelske Aviser.
Af Byens 3 Aviser, der dog ikke udkom hver Dag, serverede kun en
enkelt «De københavnske Tidender* en Smule politisk Nyt fra Udlandet.

Naar man i 1790 gik op paa Frederiksberg Bakke, var det et ganske
andet Billede, der oprullede sig end nu. Grønne Haver strakte sig lige
ind mod Byen. Op imellem dem dukkede enkelte Bygninger, i For-
grunden Frederiksberg Kirke (opført under Christian VI), Bakkehuset
henne til højre og enkelte Lyststeder og frederiksbergske Gaarde til
venstre. Den murede Galge kunde maaske endnu ses nede ved « Galge-
møllen», nu AmerikamoUen, men de uhyggelige Rester af de to Grever
var fjærnede straks efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen (1784).
En stor aaben Fælled « Studevangen » laa mellem Frederiksberg Alle og
Vesterbro; paa den anden Side af Alleen laa nogle faa Lysthuse, og for
Enden af Alleen knejsede fra 1785 Jærnporten. Inden for denne be-
gyndte Vesterbros Forstad, der ikke dannede nogen sammenhængende
Bebyggelse. Vesterbrogade blev brolagt i 1785 og i Slutningen af Aar-
hundredet beplantet med Kastanietræer. Inden for « Broen » førte endelig
Alleen — ligesom den endnu bevarede Øster-Allee og den forsvundne
Nørre-AUee anlagt 1780 — 86, — ind til Stadsgraven. Glacis'erne forbi
Frihedsstøtten (rejst 1792 — 97) var væsentlig lejet ud til Tobaksplantager,
og først bag dem, Stadsgraven og den aflukkede « Kirsebærgang« rejste
Voldene sig med deres Rækker af Træer, der var plantet ved Midten
af Aarhundredet. De dannede saaledes ikke en tæt Løvskærm for
Byen, som senere, og dennes anseligere Bygninger traadte tydeligt frem.

422

Aarene 1794 og 1795 bragte Forandring i dette Billede af en By
i rask og frodig Opkomst. Natten mellem 26. — 27. Februar 1794 gik
•det pragtfulde og imponerende Christiansborg op i Luer, og Aaret
•efter udbrød den anden store Ildebrand. Københavnerne stolede saa
sikkert paa deres Brandvæsens Fortræffelighed, at det ikke vakte nogen
som helst Uro, da Rygtet Fredag 5. Juni 1795 fortalte, at der Kl. 3 var gaaet
Ild i «Dellehaugen», en Plads paa Gammelholm, hvor der mellem en
Mængde tjærede Træskur opbevaredes Kul, Planker, Brædder m. m.
Ilden opkom i et Skur, der stod, omtrent hvor man nu finder Bag-
gaarden til Nr. 7 i Niels Juelsgade.

Det havde længe været tørt Vejr og blæste ulykkeligvis den Dag
en frisk Kuling af Øst. Da liden forst havde faaet Tag i det stærkt
brændbare Materiale, lod den sig ikke standse. Mangelen paa tilstræk-
kelig Arbejdskraft og paa Vand og slet Samarbejde mellem Søofficererne
og Brandvæsenets Befalingsmænd bidrog til at svække Slukningsarbejdet.
Snart stod Hovedmagasinet — hvis Midterparti dannedes af en Pavillon,
den endnu staaende Studenterforening — og Admiralitetsbygningen (der
laa omtrent hvor nu Hotel Kongen af Danmark og Nationalbanken
ligger) i Flammer. Ilden tændte i Bolværkerne af Holmens Kanal og
i de store Masser af Træ og Tovværk, der væltedes ned i Kanalen.
Snart sprang den over til den anden Side af Gaden, og da Nicolai
Taarn Kl. 8V2 sank sammen i Luerne, stod hele Kvarteret omkring den
i Flammer.

Den gamle Historie med hjælpeløs Forvirring, Mangel paa Ledelse
og Skulkeri hos Brandfolkene og Vandkuskene gentog sig ogsaa her.
Uden bredte sig, stadig i vestlig Retning og Folk flygtede rædselsslagne
foran den, tagende med sig, hvad de formaaede af Gods og Bohave. Ka-
nalerne dannede af sig selv Sydgrænsen for Ilden. Nordpaa maatte
man søge den begrænset paa bedst mulige Maade. Det lykkedes at
standse den i dens Udbredelse mod Nord i Vingaardsstræde, hvis syd-
lige Side brændte, men hvis Nordside mellem Kongens Nytorv og Hol-
mensgade blev reddet. Ogsaa dennes nordlige Del blev reddet, Lille
Kongensgade blev atter Grænsen for Ilden mod Nord, Admiralgade
mod Øst og Østergade atter mod Nord. Men alt hvad der laa mellem
den her angivne Linie og Kanalen brændte ned. Ilden førtes over
Færgestræde og Højbrostræde, fortærede alt og gik videre, ødelæggende
Bygningerne mellem Amagertorv og GL Strand. Ved Naboløs stand-
sede dens Fremtrængen langs Kanalen. Nu slog den ind mod Kom-

424

pagnistræde og raserede alt mellem Kompagnistræde, Raadhusstræde og
Farvergade paa den ene Side, samt Vimmelskaftet, Skovbogade, Klæde-
boderne, Nørregade til Studiestræde, Larsbjørnsstræde, St. Pedersstræde
og Teglgaardsstræde ud til Volden paa den anden Side. Først Søndag
Eftermiddag Kl. 6 lykkedes det at slukke Ilden i Teglgaardsstræde og
standse dens Udbredelse mod Nord.

Det var en Gentagelse af Ulykken i 1728 om end ikke i saa stort
Omfang. Foruden Nicolai Kirke var af større offentlige Bygninger Raad-
huset, Arresthuset og Waisenhuset gaaet til Grunde; i alt var der i
55 Gader brændt 941 Huse og omtrent 6000 Mennesker var berøvet Hus
og Hjem. Voldene og Rosenborghave blev atter befolket med Brand-
lidte, men særlig blev Slotsruinen taget i Brug-, desuden Buegangene og
Ridepladsen, og paa selve Pladsen foran Slottet rejste sig « Frederiks-
kolonien« for det meste opført af Brokker fra Slotsruinen, som Kongen
gav Folk Lov at tage, en hel lille By med Huse af Bindingsværk og
med 8 Gader og i Torv. Ogsaa ude paa Norrefælled blev der slaaet
Lejr, og om Efteraaret, da det faldt ind med Slud, blev der lagt et
Orlogsskib «Den norske Løve» ud ved Toldboden som Logisskib.

Endnu medens det brændte i Grunden, fremkom Myndighederne
med en Plan til den afbrændte Bydels Genopførelse. Ligesom i 1728
var det Regeringens Agt at benytte Lejligheden til at regulere og udvide
en Mængde Gader. Den gik i Begyndelsen frem med stor Strenghed,
og lod f. Eks. en Mand, der havde ført sit Hus paa Hjørnet af Kom-
pagnistræde og Badstuestræde op til 2det Stokværk, rive det ned igen,
da han kun havde givet det et afbrudt Hjørne paa 3^/2 Alen i Stedet
for som befalet paa 5 Alen. Men til Trods for denne Strenghed, maatte
Regeringen dog slaa af paa sine Fordringer over alt, baade til Gadernes
Regulering og Udvidelse og til Husenes Byggemaade. Dens store Planer
om at nedlægge flere Gader i det stærkt overfyldte Kvarter bag St. Nicolai,
« Skipperboderne », som de hed endnu, blev til intet; her som andetsteds fik
enkelte Gader nogen LTdvidelse — Holmensgades nordlige Del staar dog
endnu som før 1795 ™^d ^^^ ringe Bredde — og Nellikestræde (Asylgade)
blev forlænget til Hummergade; derimod blev Lille Færgestræde, fra Lille
Kirke- til Fortunstræde, Slutterigade, mellem Ny Torv og Hestemølle-
stræde, samt Endeløsstræde og flere snevre Gange nedlagt. Men de
virkelige store Forbedringer var kun faa. Højbroplads fremstod paa
Ruinerne af Gaardene mellem Højbrostræde og St. Færgestræde, Gammel
Torv og Ny Torv blev slaaet sammen til een Plads ved Raadhusets

425

Fjærnelse, og lige over for Frue Kirke, hvor Hjornegaarden til Studiestræde
blev revet ned, fremstod en aaben Plads, — alt af Hensyn til Brand-
fare. Ved et mærkeligt Raisonnement foretrak man at lade Byens
ældste og største Kirke, St. Nicolai, ligge i Ruiner, i Stedet for at rydde
op i det smudsige, usunde og tæt bebyggede Kvarter omkring den.
Københavns Borgere viste sig villige nok til at bringe Ofre for at rejse
den gamle historiske Kirke paa ny, men i Regeringskredse omgikkes
man med Planer om at færdiggøre det oldenborgske Monument, Frede-
rikskirken, paa gamle St. Nicolai's Bekostning. Der kom imidlertid haarde
Tider, og i 1814 — 17 blev Kirken brudt ned, uden at Marmorkirken kom
videre ved det.

Nogen Erstatning for de forsvundne karakteristiske Bygninger fik
København, til Dels paa Forhaand, i de Privathuse, som Karsdorff opførte.
13 et var hans fine Kunst, der prægede det kgl. Theater efter dets Om-
bygning 1773 — 74; hans Bolig paa Kongens Nytorv, nu Udenrigsministeriet,
staar endnu som en af Byens smukkeste Bygninger, og ham skyldes
endvidere Landmandsbanken (Grosserer Peschiers Gaard), Handelsbanken
(tidligere Erichsens Palæ), Bankbygningen ved Børsen og Petersens Jom-
frukloster paa Amagertorv. Da Kongefamilien efter Slottets Brand tog
Ophold paa Amalienborg, opførte han som Forbindelsesbygning den
berømte Kolonnade*). Paa Gammel Torv fremstod Suhrs, Holms og
Langes smukke Bygninger (Nr. 22, 14, 4). Ved Stranden Gustmeyers —
nu Adlers — Gaard, og paa Ny Torv opførte Abildgaard Stedet Nr. 7.

Med L'dgangen af det gamle Aarhundrede var København saa godt
som genopbygget. Der var maaske i de mange nye Ejendomme i Ho-
vedgaderne mere Plads og mere Lys og Luft end i de gamle, men den
tørre og nøgterne Tidsaand havde givet Husene sit Præg, bortset fra de
nævnte Bygninger, og Ensformigheden, « Regulariteten«, var gennemført
indtil Kedsommehghed over alt.

Og det var kun den velstaaende Del af Byens Borgere, der havde
vundet mere Plads i deres Huse ved Branden. Smaakaarsfolk blev
endnu mere trykket sammen, end de havde været før, thi ved de Gade-
udvidelser, der fandt Sted, var det Smaahusene der forsvandt. Jævne
Folk, for ikke at tale om fattige Folk, maatte i langt højere Grad

•) Harsdorff har vi endnu at takke for, at København ikke fik to af sine ejen-
dommeligste Bygninger ødelagt, idet han reddede det store Taarn paa Rosenborg og
Taarnet paa Børsen fra Arkitekt Anthons Mishandlinger.

' 426

end før søge Bolig i fugtige Kældre eller paa elendige Tagkamre. Selv
hos nogenlunde velstillede Folk vare Beboelsesforholdene kun saa som
saa, om end af andre Grunde. Thi man tog gerne til Takke med smaa
og daarlige Hummere til dagligt Ophold, naar man blot kunde have
en «Sal» til Stads som andre godt Folk i Gaden. Til alle Tider har
Danske og maaske særligt Københavnere haft en ejendommelig Frygt
for ikke at være som de andre.

Det København, som saa det i8de Aarhundrede synke i Graven,
var i Hovedtrækkene den samme By, Frederik Vl's By, som stod indtil
1860 — 70. En sammentrængt By inden for de smukke gamle Volde, —
der ikke forraaaede at skærme den, — med fortræffelige Boliger for
Faa, med tarvelige Boliger for Flere og med elendige for de Fleste.
En smudsig By og en usund By, en By, som det ikke var værd at se
paa Vrangsiden. Hvor meget af den Slags, der er endnu, er Byen
dog gaaet frem med Kæmpeskridt.

Fra at være en Soldater-By og en Embedsmands By, er København
blevet en Borgernes By, en Handelsstad. Og samtidig er den vokset til
at rumme en uforholdsmæssig stor Del af Landets Indbyggere. Køben-
havns Udvikling vil i Fremtiden faa større Betydning for vort Fædreland
end nogen Sinde før, og Københavns Borgere vil i væsentlig Grad
komme til at bære Ansvaret for, i hvilken Retning denne Udvikling
skal gaa.

K<

.onservator Andersens interessante, skitserede Kort over Kø-
benhavn ved Midten af det ij. Aarhundrede , med gennemsigtigt
Overdæk af et Kort af det omværende København^ horer egentlig
forst hjemme senere hen i dette Værk om »København i gamle Dage»,
men da Forfatteren jævnlig vil komme til at omtale Forhold, der
faa deres rette Belysning gennem dette Kort, har man fundet det
rettest allerede ved Værkets 3dje Hefte at levere det til Subskri-
benterne.

Kortet viser os det gamle København med sine Grave og Volde,
saaledes som disse i det Væsentlige henlaa til Christian IV's Død
1648, og med Bebyggelsen uden for Byen, som den havde formet
sig, inden Frederik III opførte det nye København (Byen Øst for
Gotersgade).

Rosenborg ligger paa Kortet endnu uden for Byens Østervold.
Dækker man Gennemsigtskortet over, vil man se, at Østervold gik
i en Bue over Tornebuskegade, svingende ud paa den anden Side af
Gotersgade, og ind over Kongens Nytorv; « Hesten » staar lige paa
Spidsen af Bastionen ved Østerport. Stadsgraven fra det gamle
kongelige Teater til Holmens Kirke blev forst tilkastet i Tredserne.

De forskellige V^eje, der udgik fra Kongens Nytorv mod Nord
og Nordøst kunne endnu spores i Gader og gamle Grunde. Helsing-
ørsgade er en Levning af den gamle Helsingørsvej, der gik nærmest
Kongens Have. Under Frederik III forte Helsingørsvejen, eller den
store Stenbro, til den nye Østerport, der stod imellem de senere
Peucklers og Rosenkrans' Bastioner, altsaa ud for Hjærtensfrydsgade.
Det er denne « store Stenbro* , der endnu spores i mange Grunde, og
som tydeligt ses den Dag i Dag i den skraa Gade gennem Nyboder,

livis Hovedvagt blev bygget med Facade hertil. Her i Nærheden
ligger Christian IV's ejendommelige Kirke, St. Anna Rotunda, opført
med Grundform som et Kompas for ret at svare til sin Bestemmelse
som Gudshus for Kongens Baadsmænd.

Længere ude mod Nordøst finde vi « Vartov Skanse », hvor nu
« Trianglen » er, samt de kgl. Fiskedamme, af hvilke den sidste Lev-
ning først forsvandt for et Par Aar siden, da Agersborg Sø blev
udtørret.

«Den brede Gade» spores endnu i Grundene i Bredgade; et
Stykke af den bliver nu, efter de seneste Ejendomskøb, atter udlagt
som Gade. Strandstræderne gaa i samme Retning den Dag i Dag
Af Tværbygningen for Enden af Reberbanen, Kongens Sejlhus, staar
endnu et Stykke bag Charlottenborg, og den skæve Gavl, der gaar
igen paa forskellige Billeder og Planer af Kobenhavn fra 17. Aar-
hundrede, ses endnu nede fra Peder Skrams Gade.

Man vil mulig undres over ikke at se de nye, af Christian IV anlagte
Volde. Men da der endnu ikke er opnaaet afgørende Sikkerhed for
disse nye Fæstningsværkers fonskellige Udvidelser mellem 1629 og
1647 eller om deres Forbindelse med Citadellet, har man ment det
rettest ikke at indlægge dem paa Kortet, hvis væsentlige Bestemmelse
er at give Oplysning om «det gamle København ».

OodfTi Kjobenhaua

2 HdhgÅaofs StrætU

3 Jfitvtn^fl StroxU

4 Faro^Oa^

5 Stort SuCUmÆnsSPtede

6 ItUe St- Oemms Strcede

7 Jnli^ui Strttde

8 Vogn S<uL<!tu Strtrde

9 ShiUer «Utr$i>enn£, Gadi

10 !&/?</ ^nJ^iOT.

11 ffesUMoUc 3u-adt
M VandMdlh Stra-drt
33 RaadhuÅLs Strædo'

14 yye-Toro

15 Oa/nmel Toro

16 T^feri^M^

17 Ttfto-f^ia

18 JmagerTorff'

19 $(een,2oder

20 ShoBoder

21 T^FTim^ ^>faz^«^

22 ElosterStrade.

23 GraaBrodrt

24 -^o> J'frflfÅ

25 TmtÆuis Strade.

26 Melhg Gfistes St7vtd»

27 Snartrts Gude.

28 Com/iOffni Strxtde/

29 .^Æ^ro j£rWe

30 Badsiu. Stræde-

31 ^ro i^^-er ^;>æ<&

32 -Mi^ Stræde-
33^ r«£ Str<mdeJV

35 SagBSrscn.

36 IfuBors

37 Naholås

38 Xeer Stræde

39 :^dskm Strcede.

40 May Bro Stræde-

41 Cstergade

42 I^ Gammd VsterYold

43 St6TTfSO\ide
t^HummtrOivh
t^ijjfir^ Strædt
iSBtifdun Strcedf tUfr

Ifybens Oade
47 NiUuke Strad^,
tJ6LtihUlckeGadf

49 Store UlcJce Gade

50 Vmffoards Stræde-

51 Kongens: Oade

52 LilleKong&ts Oade-

53 JVavnZos

54 ffendrickMoUers

]{u^Str€cdA

55 SvaiderGadt
h^ Admiral Gade-
57 GtzrrtmelBoidMiiis
58 IW Stranden.
59 Forton Stræde
%QZxlleF<xrge Strcede

61 Stort Farffe Strasde

62 StcreMrxJu. Stræde
^ZZiUeMrfJoe. Stræde.
€4 Starr J^dhmaaergade fraJSZO

Jeanet ^odmanger Gade
^^ Clare Boder
^^ Mynter Gade.

67 GoTTtmelMgni

68 Gron/ie Gade.

69 PederMads,

70 Christen, Bemekoas Stræde-

71 StJnlom Stræde

72 A& Jfra^«

73 J'z^iife 6w^6-
l^Æirre Gade

75 Ry&r-P&Z(i

76 Jifei/A^ Ji/Æf^

77 StoreZaursBi

78 LiUeLaursBiornsons Stræde,

79 St Jyders Stræde
miaursZegs Stræde Jar f 599

kaldet Sr Jens Jot

81 n-ulgaardå Stræde

82 MrrevoU

83 MoclterffogeTi.
hkM^de, Boder

85 SkmderGade.

86 ^^'//c CaniiicJte Strade-

87 Store Canmdce Stræde.

88 .Src*« ^ifratzfe

89 /loZ JiiraiÅ

90 J^ftjOT. 6tza7i2lÉ?j/

CKnsUans Haons Gtukr

1 Strand Gade

2 Torvegade

3 Sijrigens Gade-

4 KiifuU Gaden, /leden Vandet

5 StArma. Gaden, neden Vandet

6 Baadsrrbonds Gade neden. Vandet

7 BaadsmoTuis Gade otver Vandet,

8 Canal Gade ofber Vandet

9 A Tbrjw dJorfr

10 Dronningens Gade

11 Port Stræde

12 St.SofiJiie Gade c

13 SLJinne Gade ooer Vandel

OffeatUgc Bojgnin/jcr og MoTuimerUjer
Lly6ben>iaxiTL

CancelUet

Kongens Stald/

ProoLonl^aarden,

Toihaset

Bryi/gers

Borsero

Longangerv

VariamollelaaTTiet

St. Petri fSrke.
t Frue. Kirke

HeUxggystes Kirke,
fv TrirUtnJijs Kirke.
o StNicoUu. Kirke,
jv Holmens Kirke-
q Oster Port
r Gartnerhnstt
s Narre Port
Port

Amager Port-

Toldhoden.

Skitseret Kori over

I^ol^enhavTi

MultcTV af cUt H'i'AarKuTulredc
C. Clu-. Andersen fec. IS98 ■

PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

DL
276
.3
L55

Liisberg, Henrik Carl Bering
Kobenhavn i gamle dage og
livet i Kobenhavn