Full text of "Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab"

See other formats

ir 3 
vaert testegtfee 
PETE sitilsteitt ERE 433 
; røren +1ie på ort. | | | å 
bo arter? aged | - 
HRd. st etg apok  eet å | ø 
dg: of bit ve pie 
v TT FOR DG 2 | o 
pogrekytasattbiett arsen 
bajertt s>girnsetgett | va se 
ettule PE ee på 20 ne - 
tølt pe rp Lnålersit ne 
eg Lap) portaler: | 
-- Le: ar», 3 74 vå | | = > 
UTLeettårr tor 
rådet" euTHeirtjest : | 
PE hjegeblerrsg pain | 
pnettt åt $iTsfiar myra . Lleare* a.ø!* 
op tkabd tala sjimørtiTil, senn - 
ilbarstalei an 
g å fen uer pet en noen 
" å 4 mn | 
HESSEN EEG Øsleleitt PLO 
bi HP TE Så rårstst Pi åt 
ere beret! å * 
Tiiririrentiinnett 
. 18sSIP IG | 
I8u14 nei 
Pent 
åt 15350505 


i på fag I Vg å 


HARVARD UNIVERSITY. 


LBIBGENERY 


OF THE 


MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. 
NEAS 


Volda da 
ran Ny Ames 


ON 
UN NTT Mo AOL 


Illustreret maanedsskrift for populær 
naturvidenskab 


Udgivet af Bergens Museum 
i ———— 
Med bistand af talrige fagmænd 


Redigeret af 


Dr. J. Brunehorst 


1900 


Tredie række, 4de aargang 


(4de aargang) 


Bergen Kjøbenhavn 
John Grieg Lehmann & Stage 


Å k 
4 å 1 Pro, » Å 
eter TE Sa 


sat » 


| - Griegs bogtrykkeri. 


Kr å SE PN 


hv 


TG VÅT ØK 


eh Pr! pe r 


EEE 


Indhold. 


(, Mindre meddelelser* efter stregen.) 


Zoologi og antropologi. 


Side 
Lie- Pettersen, O. I.: Nogle kjæmper i insektverdenen (med I fig.)....... 22 
MellG Hoek Gifte hos vore shylteormeu- 1.1 ek ee 25 
HØGE forhistorisk dyrere eee ekte euueuu skuer 27 
Groos, Karl: Dyrenes kjærlighedslege »...»»«=-momevevenv brer vmeven 54, 79 
Per sr Pktstans å Vildrenenie J-a- das dess ov ee rer vee sk 129 
Lie-Pettersen, O. I.: Insekter som sygdomsformidlere ....«-»»»wsvvvvrser 136 
Billedreerer 154 
MFR. 0 Gjerdesmutten MA GLE. SAR. JENISEJ 191 
Lie-Fettersen, O. I.: Myrerne i planteudbredelsens tjeneste ......»=uuneer 199 
Men Eundens kombinationsevne.: «Hubgoer kue «9 fade de 202 
GP Kampen mod onaverne Jag SJud-Sasururussur eee Guøsprer. 204 
Schiller-Tietz: De nyfødtes farve hos negrene.....+»»»v=vnvenenrennevaeer 205 
Krause, Ernst: Har de lavere dyr følelse af smerte +»..«.--»=vuvnvaemene 208 
SterneQCarus> | De haleløse katte (med 2 fir) «»-ra pram re ner beate tee 213 
Seerne QOm bistik Og bigitt. 1. dar sea arr oe ee ae 246 
Røskeland, Askill: Et og andet om bæveren .....»vavvrvvneeene Aer 252 
Lie-Pettersen, O. I.: Den saakaldte ,trompeter* hos humlerne .....s.+uex 279 
NMamieryi Hosislangernes. ua ++. 240 age jer ete date serer eee 282 
Marenzeller, E. v.: Om dyr i det menneskelige blod (med 5 fig.).....vs 299 
Nordgaard, O.: Det fritlevende dyreliv i vore fjordes dyb ...++++usrr 321 
En Græshopper i milkonvs AE EEE 383 
TRetseinon p5 0000 0bkda Song done so or do 0 50 game 00 0 00 Gao å. 0 å å 0 00 AG 30 
Epelpsomhedihos et insekt. Jara meet ås alet aar tstefe roret set er de dl 
Bidropnmeerngsomhikker kandærrefdroneestnke peer 0 rEreeeer 61 
Ko iuelenes (forsplantamssevneser uker doek eee 0Guugeueuurr 62 
Noelenaetagelserfomyharsemimusenensen er poor uuneer ere our 284 
Slesgtskabimellemimennesker ogkdyraa eee erre ENE 287 
Øandsneolensrvandringer ku savr eee ete erd ee see deleier orde ateletek 319 

Botanik. 

peer VOljetræet Saeed ete 10 
ødukkeke 0:50 Glacialemplantefossiler 44 44-ans res srgbese 39 
Påddepamensyed VM. B(med he) eee sele re ee 84 
Omandioork eee ee ee veta elsefe see desert ee 253 
Handegard ke Haardførevplanter 1 lavlandet. J..>-»a>narsadepg sner ner 274 
Holmboe, JensairVietora resaumned Big NTE JM haa enig 323 


Wettstein, R. von: Polarlandenes planteverden (med 4 fig.) «..vvvvavvrer 309 


Em blodstillende plante*APradescantakereeta NM 64 
De arktiske ernesmikober LA EE 219 
Hwitfeldt-Kaas: Merkelig spredning af plantefrø ......».»oouvmaneuenene 221 
Vore vigtigste frugters sammensætning og næringsværdi ......+»-auavanmmr 222 
BefrustningfatblomsteripaaNyZeeand 286 
Mikrobernesymodstandsevynemmodknde EE 287 
Aitherisering af planter. «hu.see sør dar øre oe EE 351 
Mumiehvede (pgømumiebyginer. - ee ee 983 


Lægevidenskab og hygiene. 


Nutall, G. HE. Fr Gifte hos vore snylteormé......... «SE 25 
Strand, MEmbr.: Om forgiftning, ved slanger ..---. MGM 150 
G. A. Hi Kreæftparaster SS 000270 sol ov 0 av +00 0 EE 188 
Schiller-Tietz> Om bistik og bløift---..-b:--0--- > 23-20 246 
Marenzeller, E. v.: Om dyr i det menneskelige blod (med 5 fig.)......s. 299 
De forskjellige belysningsarters indflydelse paa det menneskelige øie ...... 159 


Meteorologi og fysisk geografi. 


Krieger Døved(C NSOm Lue RE NE 15 
Engelbreihsen, P.:  Atmosfærens form (med 3 fip) 0-00 KR 97 


Irgens, K.: Temperatur og nedbøriagttagelser i Norge 32, 64, 128, 160, 294 
288, 320, 352, 384 
VEnkstatistik over oceandybeneLrr eee re EE 223 


Fysik og kemi og tekniske meddelelser. 


Barmann, Ragnar: KElektricitetens anvendelse til opvarmning og kogning 


mea 4 fø SSE RE 33 
Thomsen, N. Thingberg: Aarhundredets tændstikker .......-+»-+oavvrvert 44 
Simonsen, E.: Hvorledes kan man beregne eksistense af ukjendte kemiske 

grundstoffer og forudsige deres fysiske og kemiske egenskaber ..... 65 
Falkenberg, A.: Marsovne som elektriske centralstationer ........ovamesr 106 
Hassack, Karl: Silkesurrogaåter (med 2421. SN NN 110 
Zeppelins- luftskib (med frk LAR 181 
Omndrøo serer NO EE 253 
Fingelbrethsen, P.: | EFlyvenderlutt (med Ine 365 
Sebelien, Jolm: En betydningsfuld reform i den kemiske industri ........ 378 
HB. Ro Asbest ok SE PE EE 96 
Vore vigtigste frugters sammensætning og næringsværdi .....sovavvavunver 222 


Geologi, palæontologi og bergverksdrift. 


Kolderup, OC. F.: Diamant- og guldforekomsterne i og omkring de syd- 
aimkanske republkkem(medFEne NTE EE 0 00 00 1 


I. G.: Bt forhistorisk AP str Lu deitt så hen eV 
Bjørlykke, K. 0.: Glaciale plantefossiler .....-++»oonmanvvnevvensneeeeen 39 


Helland, Ammd: Bergverksdrift og stenbrydning i Norge (med mange fig.) 139 

161, 225, 257, 331 
Engelbrethsen, O.: dJordklodens tidligste udvikling ..++»»+orrvernvern 268, 291 
Reusch, Hans: Islands glacialtid og det norske havs fordums dybeforhold 289 


FORSERE fsbfeds Lt vea oe ar 96 
20 SEE SR 96 
Astronomi. 

HEr NSJ: Et serbisk forslag til kalenderreform «.-...->-1v0p iss isrerr 255 


Artikler af blandet indhold. 


pgvekustutsøp (med 1 føll. sr aeeebddene ea sea deras» ser 181 
Mee sesfen OP OYKeneN USalekveeneee vader aa dsunks kit $ HE 95 
LMASHIONENG TANGU do 6 90 96500 g0 04000 000006 00006 000000000 0 ø062 00 000000 s 60 
GRP Hansenepr Susa e eee re toe ti slee å a6 pos'soe nano 0os onto dad 382 


Anmeldelser og referater. 


Guldberg, G.: Grundtræk af menneskenes anatomi ....-+»uvuvnvneneneeee 30 
Nedpøuasttaselseni Norse. «uk -k eee ere eee re ee oe eee 157 
Demiker, H. I.: Les races et les peuples de la terre.........avn. de 348 
piekløcker (Die Gårungsorsanismen «42 9 20 Jae seks see NER 349 


Hans Reusch: Stenene og jordklodens bygving ....-+».ovavvenaonvnnnne 381 


pe b i V 
ra Mo ko 


LÅNE! st TN Ri PFA 


på V RATT FOLKET ME 


h E AR i or Å N EE 
å JE TN ET TN 
i JE 
or il ' | DE n 
$ 
b hj 
ku EN 
i V 1 vi » F vn p 
ET 
, På un 
Om 


, | 
XO | ER D 
PETE 8 å hå 
EP ER 
% 
i jo Øk bar 
NYRE Å 
h H | , 
n NT Å 
4 — 
1 
a 
” ” 
G N 
; 
K Je 
Å 
å 1 
Y Å | 
I å 
å 
3 
i 
Å 
, 
Ko 4 
ar 
I 
; 
i 
n | 


FEB 96 1901 


Diamant- og guldforekomsterne i og omkring de 
sydafrikanske republiker. 


Mens boerne i Transvaal og Oranjefristaten fører sin hidsige og 
hidindtil heldige kamp mod sine arvefiender, engelskmændene, kan 
det have sin interesse at se, hvad det er for skatte, der har gjort de 
ovennævnte strøg saa eftertragtelsesværdige. Mange har vistnok 
hørt om diamantforekomsterne paa grænsen af Oranjefristaten og om 
Transvaals guld, der efter præsidentens formening er landets forban- 
delse; men faa har vistnok havt anledning at danne sig nogen mere 
bestemt formening om, hvad det er for værdier, det her dreier sig om. 
Det kunde derfor kanske være paa sin rette plads her at omtale de 
nævnte forekomster lidt nærmere. 

Som enhver ved, blev opdagelsen af de store diamantleier i Syd- 
afrika rent epokegjørende. Allerede efter faa aars forløb kastedes 
store masser af sydafrikanske diamanter ind paa verdensmarkedet og 
forrykkede de tidligere prisforhold, og nu er de saa dominerende, at 
man kan sige, at ni tiendedele af alle de diamanter, som bringes i 
handelen, er fra Sydafrika. De vigtigste findesteder ligger i den 
britiske koloni Griqualand-West, særlig nær floden Vaal, og ved byen 
Kimberley; men ogsaa i de tilstødende trakter af Oranjefristaten findes 
nogle gode forekomster. 

Diamantleiernes opdagelse skyldes en tilfældighed. I 1867 fandt 
en jæger, at et boerbarn nær Hopetown legede sig med en meget glin- 
sende sten, som jægeren formodede kunde have nogen værdi og derfor 
fik med sig til undersøgelse. Stenen viste sig at være en diamant paa 
over 21 karat. Den blev senere, efter først at være bleven 
udstillet paa verdensudstillingen i Paris, kjøbt af Kapkoloniens 
guvernør for 500 Istr. Kort efter fandt man ogsaa en anden diamant, 


nNaturen* 1 


2 


der blev solgt for 200 Istr. til samme kjøber. Nu gik det op for folk, 
at her var penge at tjene. Boerne omkring Hopetown havde allerede 
begyndt at lede efter diamanter, og i 1868 begyndte man at grave i 


elveleiet og terrasserne ved floden Vaal, hvor man vaskede ud ikke 


Se 
SG Kimberley? 4; 


Fiaresmittt o 


LAAUN 


* 
Jgersfontete 


0 Dry daggings. 
— Rirer drggings on FaalThal- 


Fig. 1. Oversigtskart over diamantforekomsterne ved Oranjefristatens grænse. 


saa faa diamanter. Det dreiede sig imidlertid endnu ikke om saa 
store summer; men saa fandt man i 1869 i strøget mellem de nuvæ- 
rende byer Pnil og Barkley West de første egentlige diamanter.*) I 


*) I Barkly West-distriktet har man i de sidste aar gjort nye fund. Til 
disse forekomster, der drives af ,Newland Diamord Mines Company*, skal der 


være knyttet adskillige forhaabninger. 


'BLRT UEQUISA 


RES 


9 


19 UIL Y 


1 


. 1870 fandt man saa endnu værdifuldere leier inde paa plateauet ved 
Kimberley. Og nu kom der rigtig vind i seilene. Tusender strøm- 
mede til. Og trods mangel paa fødemidler, vand og ordentlige boliger. 
holdt man ud 1 disse lidet gjestmilde trakter, der fordrede saa mange 
ofre af menneskeliv. Tyndedes rækkerne, var der imidlertid altid 
nok af dem, der vilde fylde dem. Alle vanskeligheder fjernedes, der 
skaffedes boliger, drikkevand og vand til vaskning af diamanterne. 


Boerne maatte sælge sine eiendomme for en billig pris, og 1 de tid- 


ESS MUNTRE == ZF reg År VG UD å GT DID 
Ve KE Dy G: UG EG = Jo UNDP 7 


Æ GN 7 == === === ==" USE JENS 
rd Ap === EE je *—- = — 3 


mers died É 
Eg TD 


EA 
Vite 


ce 
op 2 


An TG Å > 
fldyr ja EG 


V 


Vi 


AN 
VA 


ligere saa øde egne reiste der sig flere byer, hvoraf Kimberley nu har 
naaet op til over 30000 indb. 
Før man havde faaet bygget de store vandledninger, maatte man 
herinde paa plateauet anvende en noget anden fremgangsmaade for 
udvindingen af diamanterne end den, man var vant til ved Vaalflodens 
diamantvaskerier. I den øvre del af leierne, hvor den diamantførende 
bergart var forvitret og løs, hakkede man mindre stykker ud og slog. 
dem derpaa istykker med træklubber. Længere nede, hvor bergarten 
var fastere og uforvitret, maatte den efter at være udbrudt blive lig- 


gende en tid udsat for luftens og solens paavirkning, saa at den kunde 


5 


smuldre og blive lettere at knuse. Efter at man saa havde slaaet dem 
i mindre stykker, blev diamanterne plukket ud. De diamantgruber, 
hvor der arbeidedes paa denne maade, betegnedes som ”dry diggings' 
i modsætning til vaskerierne ved Vaal, som kaldtes ”river-diggings". 
Da man nu ved store vandledninger har skaffet sig vand nok ogsaa 
inde paa plateauet ved Kimberley, vasker man ogsaa her diamanterne 
ud. Hertil anvendes store vaskemaskiner, hvortil dog først mate- 
rialet kan bringes efter at være behandlet paa ovenfor nævnte maade. 

De rigeste ”river-diggings" ligger paa begge sider af Vaal mel- 
lem Pniel og Barkley West paa den ene side og Delports Hope ved 
sammenløbet mellem Vaal og Hart River paa den anden side. Det 
maa erindres, hvor talen er om udbyttet af diamanter 1 ”river-dig- 
dings”, at mens kvantiteten er meget mindre end i ”dry diggings", 
saa er til gjengjæld kvaliteten gjennemgaaende bedre. 

De saakaldte ”dry diggings" ligger som allerede nævnt inde paa 
et plateau, der dannes af karooformationen, som væsentlig opbygges 
af sandstene, skifere og mellem dem indleirede diabaser, saaledes som 
det kan sees af hosføiede snit gjennem Kimberleygruben. Diamant- 
forekomsterne befinder sig i de øvre lag af denne formation, altsaa 1 
lagrækker, som vel nærmest maa paralleliseres med triassystemet i 
Europa. Diamanterne forekommer imidlertid ikke i selve de herom- 
talte lag, men i tragtformige forsænkninger, hvis øvre tvermaal i 
almindelighed er mellem 200 og 300 m., og hvis dybde er ukjendt. 
Disse forsænkninger er fyldt af en mørk blaagraa og fast masse (blue 
ground), der øverst oppe paa grund af forvitring er bleven løs og ofte 
gulfarvet. De fleste er enige om at betegne denne bergart som en 
vulkansk tuf, og professor Cohen mener, at den er naaet til eruption 
i form af en af vand gjennemtrængt aske. Materialet til denne aske, 
mener Cohen, er kommet fra olivinbergarter i dybet, hvor diamanterne 
allerede tidligere var udkrystalliseret. Det bør i denne forbindelse 
do3 ogsaa gjøres opmerksom paa, at der er dem, som mener, at frem- 
bruddet af diabaserne skulde have givet anledning til dannelsen af 
diamanterne paa bekostning af de kulholdige emner i karooskiferne. 
Denne forklaring synes imidlertid mindre sandsynlig. 

De tragtformige indsænkninger var paa en undtagelse nær fuld- 
stændig fyldt, saa at de endog hævede sig noget op over overfladen 
og derfor af boerne blev betegnet som ”kopjes* (smaa hoveder). Disse 


”kopjes* var ligesom overfladen ellers bedækket af kalktuffe og andre 


6 


sene dannelser, som først maatte fjernes, før man kunde paabegynde 
arbeidet. 

Saalænge der arbeidedes i de øvre forvitrede partier, gik arbeidet 
svært fort; men jo længere ned man kom, jo haardere og fastere blev 
tuffen. Dertil kom ogsaa specielt for Kimberleygrubens vedkom- 
mende, at arbeidet i væsentlig grad forsinkedes ved, at de omgivende 
løse skifere raste ned. Man kan forstaa, hvad indvirkning dette fik 
paa driften, naar man hører, at der var tider, da man for at holde 
gruben ryddig maatte føre op tre gange saa meget nedraset materiale 
som diamantjord. Følgerne udeblev heller ikke. I 1883 maatte ar- 
beidet i Kimberleygruben indstilles. Senere fik man imidlertid dannet 
et større aktieselskab, og gruben dreves derefter paa bergmandsvis 
saaledes som antydet paa fig. 4. Man gik med schakt ned gjennem 
de uproduktive lag og brød sig saa ved stoller ind i den diamantførende 
tuf. Det er klart, at driftsomkostningerne herved bliver større, saa 
at det ikke længere kan gaa an for en enkelt mand i løbet af 14 dage 
at tjene omtr. 200000 mark, hvad der virkelig skal være hændt; men 
det maa dog erindres, at trods de øgede omkostninger og trods det, 
at diamanterne i Sydafrika gjennemgaaende ikke er saa rene som f. eks. 
de brazilianske, saa udføres der dog nu uslebne diamanter til en værdi 
af 75 mill. kr. pr. aar. I det hele antager man, at der fra Sydafrika 
er kommen diamanter til en værdi af 1500—1750 mill. kr. 

De vigtigste gruber eies nu af det store aktieselskab ”De Beers 
Consolidated Mines", som stiftedes i slutningen af 80-aarene med en 
aktiekapital af 71 mill. kroner. Aktiekapitalen er forlængst betalt 
tilbage, og efter hvad jeg har seet, skal selskabet i løbet af 10 aar 
have udbetalt en dividende af 12 mill. Istr. 

Den rent overveiende del af diamanterne kommer fra de 4 i Kim- 
berleys nærhed liggende gruber, Kimberley, De Beer, Du Toits Pan 
og Butfontein. De største diamanter er fundne i Jaggersfontein i 
Oranjefristaten. Her fandtes saaledes verdens største diamant, der 
veiede 9714 karat. 

Mens diamanterne væsentlig er knyttet til Griqualand-West og 
tilstødende dele af Oranjefristaten, findes guldet i størst mængde i 
Transvaal. 

Efter dr. Hintzes fremstilling optræder den sydafrikanske primær- 


formation i den nordlige og østlige del af Transvaal. Granit danner 


Gi 


for størstedelen underlaget. Denne overleies over store strækninger 
af en række steiltstaaende skikter bestaaende af lerskifere, kvartsiter, 
kvartsitiske sandstene og andre bergarter, der flere steder gjennem- 
sættes af forskjellige slags grønstene. Dette saakaldte swasisystem 
er mange steder sterkt omvandlet. I dette system og delvis ogsaa i 
graniten optræder der nu en hel del guldførende kvartsgange, hvor 
guldet enten kan være fint fordelt i kvartsen eller i nogle andre af de 
i gangene forekommende mineraler, eller ogsaa kan det optræde som 


smaa linseformede eller pladeformede partier. I flere af disse felter 


Fess GT ae PENG ET 


6 8. S. S. , RSS TN Er, FAT Kom EN S. 4 


= rs 
Guro er ER o o Q 
2 o aa 9 
o Go ”%o o o o o 
ode: o RJ 
o N o o IQ 
o Oc G o ESTE 
3 Ole) see nya 2] oo o a 2 
3 Ol 25 9009 OG Q SEN oo 02900 
30 JOSH NN NG Ta o oG SPS PN 
(EN) NG e 2-50 2 osohe 
Mer T RE O s9a%*03S090900 
REN) oc eeo ol 
> 09 ner Oo O 
Glør Sone on 
OBS OS Lg 00 
Ds o oo0 
gs GEO 
å O9 å 2a00 EG 5) 
00990 002090 
29% 80099900 sg 


CSSSy SSS 9 
ES ss J 
SSS 


G. - Diabasgånge 


Fig. 4. Skematisk snit gjennem Kimberleygruben. 


udvindes der nu en hel del guld; men de største masser kommer dog 
fra distrikter, hvor de geologiske forhold er andre. 

I de sydlige, vestlige og centrale dele af Transvaal udbreder sig 
den saakaldte Capformation, der er yngre end swasisystemet. Blandt 
Capformationens bergarter findes der endel sandstene i veksellagring 
med konglomeratfløtser, som er guldførende. Paa disse guldførende 
fløtser drives der i egnen syd for Witwatersrand en betydelig berg- 
verksdrift. Om hvorledes guldet er kommet ind i disse konglomera- 
ter, har der været meget forskjellige meninger. Enkelte antager, at 


det sammen med det øvrige konglomeratmateriale er udvasket af det 


8 


gamle fastland og saa afleiret ved datidens kystlinje; andre mener, 
at guldet maa være kemisk udskilt af det samme hav, hvori konglo- 
meraternes rullestene afleiredes; og atter andre mener, at guldet ved 
sekundære processer er dannet paa de steder, hvor det nu forekommer, 
og altsaa ikke paa nogen maade maa opfattes som samtidigt med det 
konglomerat, hvori det forekommer. Det kunde være ganske inter- 
essant at se, hvad der taler for og imod disse forskjellige opfatninger 
af guldets dannelse; men da det vil føre for vidt her, faar vi nøie os 
med at vide, at guldet virkelig forekommer og heller se lidt paa, hvad 
kvanta der her er tale om. Da guldforekomsterne i Transvaals konglo- 
merater har den store fordel, at de er regelmæssige, og guldgehalten 
paa forhaand kan beregnes saa nogenlunde nøiagtig, vil man kunne 
forstaa den umaadelige udvikling, som er foregaaet her. Guldet op- 
dagedes i 70-aarene; men driften var lige til 1885 forholdsvis liden. 
I 1885 opdagedes saa nye mængder, og fra den tid foregik udviklingen 
med kjæmpeskridt, saaledes at Transvaal nu staar som det første af 
verdens guldproducerende lande. Et blik paa tabellen over den sam- 
lede verdensproduktion af guld i 1898 viser, at ikke mindre end 27 
pet. falder paa Transvaal, 22.5 pet. paa de Forenede stater i Nord- 
amerika, 21.5 pet. paa Australien og 8.5 pct. paa Rusland. Under- 
søger vi tabellerne for 1897, finder vi en anden rækkefølge. Da var 
de Forenede stater no. 1, idet værdien af det producerede guld der 
ansloges til ca. 59 mill. doll., derefter kom Transvaal med omtr. 56 
mill. doll., Australien med 52.5 mill. doll. og Rusland med 21.5 mill. 
doll. I 1896 producerte saavel de Forenede stater som Australien 
mere end Transvaal. Vi ser heraf, at Transvaals dominerende stilling 
m. h. t. guldproduktion er af ny datum, og vi vilde ved nærmere at 
granske tabellerne komme til det resultat, at den dominerende stil- 
ling ikke skyldes tilbagegang i produktion i konkurrerende lande, 
men udelukkende skriver sig fra den omstændighed, at stigningen i 
produktion er saa meget betydeligere i Transvaal end andre steder. 
Stigningen beløb sig f. eks. i 1898 til 21,852,082 doll. eller 37.6 pet. 
Jeg tror, disse tal vil give en klar forestilling om den udvikling, der 
har fundet sted i Transvaal i den sidste tid; men det kunde kanske 
ikke være afveien netop i denne tid, da disse forekomster har faaet 
saadan aktuel interesse, ogsaa til slutning at se paa den officielle sta- 


tistik over Transvaals guldproduktion, hvor værdien er anført i Istr. : 


1884 HE 10096 lstr. 
1885 ER EE 6010 — 
1886 SN 34710 — 
1887 as ANA EG 169401 — 
1888 lan 60 AO ke. 0 O9GTAIG == 
1889 ad aasduddks sr 290568 4= 
1890 STEKER L8609645 0 = 
1891 Kvite Li ette 20228000 
1892 Hals eek JADE OT, == 
1893 Ska rå 0 94804908: — 
1894 EE EEE 
1895 ad ek Entelahota 00095 DHA— 
1896 tent ter, mr 003S2N > 
1897 svare sdara ASPLN6SSK 20mr= 
1898 dn hats aS 16240630 4 


Sum 70228603 lstr. 

Der har været dem, som har ment, at med den store produktion 
vil Witwatersrands grubefelt inden nogle ganske faa aar være aldeles 
udtømte, saaledes som det har gaaet med flere af de nordamerikanske 
forekomster. Da forekomsterne i Witwatersrand er saa regelmæssige, 
tillader de i høiere grad end alle andre forekomster nogenlunde nøiag- 
tige beregninger. Geologer, som er vel kjendte med traktens geolo- 
giske forhold, har gjentagende anstillet beregninger over, hvad masser 
man her kan vinde ud, og jeg vil til slutning henlede opmerksomheden 
paa et par af disse opgaver. Professor de Lannay har fundet, at feltet 
drevet til et vertikalt dyb af 1000 m. og med udgaaende af 25 eng. mils 
længde vil levere for næsten 10000 mill. kr. i guld og drevet til et 
dyb af 2100 m. vil levere guld til en værdi af 15000 mill. kr. Eng- 
lænderne Hatch og Chalmers mener, at feltet drevet til 2100 m. dyb 
vil levere for næsten 130600 mill. kr. guld. En anseet amerikansk 
geolog mener, at dette heller er for lavt end for høit regnet. Uagtet 
disse tal ikke kan gjøre regning paa nogen absolut nøiagtighed, saa 
lærer de os dog, at der endnu i Transvaal er umaadelige masser af 
guld, som trods boernes modstand i form af høi beskatning, høie jern- 
banefragter og dynamitmonopolet vil spredes ud over verden og gjøre 
landet rigere, end man for aarrækker tilbage havde anet. 


Carl Fred. Kolderup. 


10 


Oljetræet. 


Denne plante hører til den naturlige plantefamilje, som vi kalder 
oljefamiljen, der indbefatter endel træer og buske, som vokser i det 
middelvarme jordstrøg især paa den nordlige halvkugle. Til denne 
familje hører ogsaa asketræet og syrenbusken. Asken vokser vild i 
Norge, syrenen sees ofte plantet. 

De tre her nævnte planter har hver sin frugtform. Oljetræet 
har stenfrugt, syrenen bær og asken en uopspringende vingefrugt. 

I vild tilstand vokser oljetræet som en lavere busk, hvis grene 
ender i torne. Det kultiverede eller dyrkede træ minder meget om 
en sølvpil paa grund af de lyse, paa undersiden sølvgraa blade. Stam- 
men paa det dyrkede træ naar i almindelighed en høide af optil 15—16 
m. og bærer en meget grenet, eviggrøn krone uden torne. Naar det 
dyrkede oljetræ overlades til sig selv, falder det temmelig let tilbage 
til den vilde, buskede form, som f. eks. paa fjeldene ved Nizza og i 
omegnen af Lissabon. I Grækenland findes oljetræet mangesteds for- 
vildet og danner uigjennemtrængelige kratskove. Barken er graa- 
grøn, paa de unge træer glat, men paa de ældre sprukken. 

Bladene er modsatte og meget kortstilkede, læderagtige og lancet- 
formede, helrandede og i enden forsynede med en kort brod; paa over- 
siden er de grønne, men paa undersiden skjællet sølvhvide eller graa, 
undertiden guldgule eller rustbrune. 

Kronen er sambladet, klokkeformet, med et meget kort rør og 
firedelt krave, hvid og affaldende. Bægeret, der er hindeagtigt, er 
ogsaa klokkeformet med 4 spidse tænder. Inde i kronens rør sidder 
2 støvdragere, der er lidt kortere end kronen. Frugtknuden er rund- 
agtig, griffelen kort og arret todelt. Frugten er en stenfrugt, som 
kaldes oliven, den er kuglerund eller omvendt egformet; hos det 
vildtvoksende træ er frugten sort, paa det dyrkede er den grøn, hvid- 
agtig, rødlig, violet eller sort med et lysegrønt oljeagtigt kjød. Frug- 
tens overhud bestaar af tykvæggede celler, fyldte med et violet farve- 
stof. Stenen er noget sammentrykt, benhaard og enrummet med i 
almindelighed 1, sjelden 2 frø. Af farve er stenen brun med lysere 
aarer. Frøhviden er kjødet, oljeholdig og hvid; den bestaar af ter- 
ningformede celler, som hver indeholder en stor oljedraabe. 


Oljetræets oprindelige hjemland er ikke med sikkerhed paavist, 


11 


men det maa være etsteds i det sydlige Forasien, Syrien eller Palæ- 
stina. Det dyrkes nu i Spanien, Portugal, Italien, Istrien, Dalmatien, 
Grækenland, Marokko, paa Krim og Middelhavsøerne og udenfor 
Europa desuden i Sydafrika, Chile, Peru, Mexiko, Australien (især 1 
Queensland) og i Kina. 

I Europa findes det næsten overalt mellem breddegraderne 44 
og 46. Oljetræet er en af de planter, som giver middelhavslandene 
deres eiendommelige karakter. Ved Nizza og paa Etna dyrkes det 
til en høide af mellem 700 og 800 m. over havet, og paa Sierra Nevada 
naar det en høide af 950 m. 

Det er kun det dyrkede træs frugter, som benyttes til at presse 
olje af; dog kan det vilde træ kultiveres ved okulering, og det kan 
da bære gode frugter efter 5—10 aars forløb. Forøvrigt forplanter 
man oljetræet ved frø eller ved stiklinger. Forplantningen ved frø 
gaar langsomt, men er den sikreste maade, naar man vil hindre træet 
fra at udarte og falde tilbage til den vilde, tornede buskform. For 
at trives vil træet have søluft og kalkjord; derfor trives det bedst 
paa kysterne og paa øerne; dog vokser det ogsaa ved Gardasøen f. eks. 
I mager og sandig jord bliver det ikke saa stort og frodigt som 1 
kraftig kalkholdig muldjord. Mellem oliventræerne dyrker man korn 
eller belgfrugter og gjødsler og bearbeider jorden med omhu. 

I Sydeuropa blomstrer oljetræet i mai og juni maaned, og i ok- 
tober begynder frugterne at modnes, men først i december maaned 
er de fuldmodne. Det hænder meget sjelden, at man faar to rige aar 
umiddelbart efter hinanden. Der, hvor man behandler oliverne med 
størst omhu, plukker man dem af træet en for en, og straks derefter 
bringes de i oljepressen eller oljemøllen. Denne fremgangsmaade 
bruges altid i Provence, Genua, Lucca og Algier. Andre steder, saa- 
som i Kalabrien og paa Sicilien og Sardinien, slaar man enten olive- 
nerne ned med stokke, eller man lader dem hænge paa træerne, indtil 
de er fuldmodne og falder ned af sig selv. Naar man da lægger dem 
sammen 1 hauge, gaar de let i gjær. 

Planterigets fedtstoffe, hvortil ogsaa olivenoljen hører, er forbin- 
delser af en eller flere fedtsyrer med glycerin; ved almindelig tem- 
peratur er disse fedtstoffe enten flydende, og da kaldes de oljer, eller 
ogsaa er de faste og benævnes da ”smør" ; paa papir sætter de bli- 
vende fedtflekker; de er opløselige i kogende alkohol ligesom ogsaa 


i kold eller varm æther; de er lettere end vand og hører til de mest 


udbredte plantestoffe; i større mængde optræder de som oplagsnæring 
i frugter og frø, sjeldnere i de underjordiske plantedele; i mindre 
mængder findes de ogsaa i andre plantedele. 

Qlivenerne indeholder omtrent 20—24 vegtsdele olivenolje, der 
er et flydende plantefedt, som bestaar af 72 pet. flydende olein og 
opimod 30 pet. størknende palmatin og stearin samt desuden lidt 
cholesterin. 

Olivenoljen koger ved 315 gr. og stivner ved 6 gr. Ophedet til 
120 gr. bliver den lysere, og ved 220 er den farveløs; naar den af- 
kjøles efter at have været opvarmet, faar den en harsk smag. Den 
har en spec. vegt = 0.9 og er den letteste af alle fede oljer. 

Gamle oliventræer udsveder en harpiks, der lugter som vanille, 
indeholder olivin og bruges i Italien til røgelse. 

Olivenoljens kvalitet afhænger af voksestedets klima og jord- 
bund, dernæst ogsaa af frugternes større og mindre modenhedsgrad 
og endelig af den omhu, hvormed presningen foregaar. Til en god 
olje stiller man følgende fordringer: den skal være uden lugt, grøn- 
liggul af farve og tykflydende, den skal have en mild smag og være 
meget fed at føle paa. 

Den bedste og fineste olje, Provenceoljen, flyder enten af sig selv 
ud af frugter, som er fuldmodne, godt sorterede og omhyggelig ind- 
høstede, eller ogsaa udvindes den af frugtkjødet ved svagt pres, efterat 
stenene er borttagne (kold presning). Den er grønlig og har en meget 
behagelig smag. Den kommer fra Aix i Provence samt fra Bari, 
Lucca, Umbria, Ligurien og Otranto i Italien og fra enkelte steder 
i Algier. Mesteparten af Provenceoljen kommer nu ikke fra Provence, 
men fra Bari, nordvest for Brindisi i Apulien ; den største del af denne 
olje sendes til Nizza, hvor den sælges som Provenceolje. 

I Frankrig er det især departementerne Vaucluse, Bouches du 
Rhone, Gard og Alpes Maritimes, at oljekulturen drives, og den er 
her overalt udviklet til den størst mulige fuldkommenhed, undtagen 
sydligst ved kysten og i omegnen af Nizza, hvor baade dyrkningen 
og udvindingen endnu foregaar paa en temmelig gammeldags maade. 

Hvis man udsætter de allerede svagt pressede olivener for et 
større tryk i varmt vand (varm presning), faar man en mere uren og 
fattig olje, den almindelige bomolje, der har en bleggul farve og let 
bliver harsk. 


Lader man frugterne gjære lidt, før man presser dem, faar man 


13 


— især hvis man tager kjernerne med — en stor mængde olje, der 
er grøn og slimet. Det, som nu er tilbage, er de saakaldte oljekager. 
Disse bliver nu enten videre behandlet i den varme presse, hvorefter 
de i egne fabriker paa kemisk vis fuldstændig bliver berøvet sin sidste 
rest af olje, eller ogsaa opbevares de i flere maaneder i vandfyldte 
cisterner, hvor der under udvikling af en modbydelig lugt lidt efter 
lidt paa vandets overflade samler sig en olje, som kan benyttes til 
smørelse eller lampeolje. Den er grøn. 

Mens Frovenceoljen allerede straks efter udpresningen er klar 
og gjennemsigtig, er alle de andre sorter uklare og grumset af celle- 
hinder, der sønderrives under det sterkere pres og følger med. Før 
man helder disse oljer paa flaskerne, maa man derfor i flere uger lade 
dem staa ganske rolig for at klares, hvorefter den bliver filtreret gjen- 
nem bomuld. 

Ønsker man at faa oljen ganske farveløs, ryster man den enten 
sammen med trækul og filtrerer, eller man lader den staa i glaskar 
en tid udsat for luft og lys, eller ogsaa lader man frugterne hænge 
paa træerne vinteren over, før man presser dem. 

Bomoljen forfalskes ved tilsætning af valmueolje eller andre tør- 
rende oljer. For at komme efter saadan forfalskning tilsætter man 
salpetersyre. Ren olje omdannes da straks til en fast, hvid masse, 
mens den forbliver flydende, hvis den indeholder en tørrende olje. 
Billig olje tilsættes med opløst spanskgrønt og bringes i handelen som 
grøn bomolje (Malagaolje). Denne forfalskning er sundhedsfarlig. 

Olivenoljen bruges ligesom olivenerne selv som et vigtigt nærings- 
middel. I de sydligere lande nydes de umodne frugter som bordfrugt 
til maden for at styrke fordøielsen, eller de nedlægges i salt, eddike 
og krydderier og bringes saaledes syltede i handelen. I oljelandene 
er dette baade et meget vigtigt næringsmiddel for mange mennesker 
og tillige en vigtig handelsartikel. Fuldmodne og syltede olivener 
kaldes i Grækenland for sorte olivener og bruges meget der. 

Den fineste olivenolje bruges som madolje, især til salat (salat- 
olje), og i de sydlige lande bruges den istedenfor smør og fedt i maden ; 
den er dog som alle fedtarter tungt fordøielig. Den bruges ogsaa 
som lægemiddel baade for mennesker og dyr, især inod forstoppelse 
og andre fordøielsessygdomme, imod orm og mod visse forgiftnings- 
tilfælde, imod stik af hvepse og bier, til lindring af smerten ved brand- 


saar samt endelig i salver, plastre og klysterer. 


14 


De simplere sorter har forskjellig teknisk anvendelse, til lampe- 
olje og til smørelse. Til smørelse af uhre og finere maskiner (Ssyma- 
skiner o. 1.) maa man bruge den fineste olje, der er berøvet sit 
stearinindhold. De aller simpleste sorter blandes med aske af tang- 
planter og bruges til sæber, venetianske og franske sæber (oljesæber). 
Oljen beskytter metallerne mod rust, og sammen med smergel bruges 
den til at pudse staal.  Katholikerne bruger som bekjendt ogsaa denne 
olje til salvning. 

Veden i oliventræet er forholdsvis simpel og ligner pileved, men 
den har vakre mørke aarer paa en grøngul bund og tager let politur 
og anvendes til mange slags dreierarbeider. 

I Frankrig er omkring 130000 hektar jord optaget af dyrkning 
af oliventræer, der leverer 26 millioner kg. olje. Desuden udvinder 
man der af andre planter 80 mill. kg. olje; men trods denne uhyre 
produktion har Frankrig ikke olje nok. I Marseille laves 30 millioner 
kg. oljesæbe. Italien producerer olivenolje til en værdi af 200 mil- 
lioner kr.; deraf udføres omtrent en trediedel. Ved Malaga findes 
omkring 70 oljemøller, der leverer over 10 millioner kg., som for 
den aller største del forbruges i landet selv. Kreta udfører 1000 kg. 
I Grækenland er olivenskovene af den aller største betydning for lan- 
dets økonomi. Særlig berømte er skovene ved Kephissos, Megara og 
Amphissa. I Algier dyrkes omkring 4 millioner oliventræer. Tunis 
leverer ogsaa adskillig olje, ligesom ogsaa endel kommer fra Syrien. 

Oljetræet har, som man ved, været kjendt og dyrket langt tilbage 
i tiden, lige op i den graa oldtid (Noahs due). I Det hellige land 
udgjorde i oldtiden olivenskovene — ved siden af figentræerne og 
vinstokken — landets rigdom. David og Salomo lagde megen vind 
paa oljetræets dyrkning. dJøderne brugte oljen som næringsmiddel 
og til bagverk, til større offere, desuden salvede de haar og skjeg og 
andre legemsdele dermed, de brændte den i sine lamper, og de brugte 
den til lægemiddel (den barmhjertige samaritan). (Grenene brugtes 
til løvhytter, og veden — baade af det dyrkede og det vilde træ — 
blev forarbeidet. 

I Afrika har man fundet oliventræer, som har været 2000 aar 
gamle. Det antages, at de 8 store træer, som staar ved foden af olje- 
bjerget ved Jerusalem, skriver sig fra Kristi tid. Det største af disse 
træer er 19 m. høit, og stammen har et omfang af 5 m. 


Under Jerusalems ødelæggelse lod keiser Titus alle skovene om- 


15 


kring byen nedhugge, men oliventræerne voksede op igjen ved rod- 
skud. At oliventræerne saa let skyder rodskud har været et stort 
held for Palæstinas olivenskove. Hvorledes skulde ellers dette land, 


der saa længe har været herjet af arabere og tyrkere, have bevaret 
sin rigdom paa oliventræer. 


I Homers tid dyrkede grækerne neppe oliventræer eller ialfald 
ikke i nogen stor udstrækning. De indførte den olje, de behøvede. 
Oljekulturen i Grækenland begyndte ved Athen og udbredte sig der- 
fra videre over landet. Solon gav bestemmelser om figen- og oliven- 
dyrkningen, og Pisistratus opmuntrede landbefolkningen til plantning 
af disse nyttige træer. Oljetræet var i Grækenland et symbol paa 
fred og venskab, og en oljegren var præmien for seierherrerne ved de 
olympiske lege, og oljen brugtes meget til indgnidning af legemet. 
En af landets filosofer, som blev over 100 aar gammel, blev spurgt 
om, hvad man skulde gjøre for at bevare sin sundhed og opnaa en 
høi alder; han svarede kort og godt: Brug honning indvendig og 
olje udvendig. Nutildags bruges sæben istedenfor oljen, og det vilde 
vistnok bidrage til sundhedens bevarelse, om man brugte meget af 
denne vare. 

De græske kolonister tog kjendskabet til dyrkningen af oljetræet 
med sig til de vestlige middelhavslande. Paa Taquinius Priscus tid 
fandtes ikke træet i Italien, men allerede i aarhundredet nærmest før 
Kristus var Italien det oljerigeste land ved Middelhavet. Men gal- 
lerne dyrkede oljetræet endnu tidligere end romerne, idet fønikerne 
bragte det til Marseille (Massilia) i aaret 680 f. K. 

Efter Herman Zippel ved M. B. 


Om luft. 


Denne artikel er et uddrag af en ”Gutachten", forfattet af Strass- 
burgs Gesundheitsamt med Geh. Med. Rath dr. Krieger som for- 
mand; den blev afgivet efter opfordring af Strassburgs borgermester, 
fordi byen fandt, at omkostningerne ved ventilation og opvarming af 
skolerne blev uforholdsmæssig store. Dr. Krieger har senere udgivet 
denne ”Gutachten* som bog med titel: ”Der Werth der Ventilation*, 
og da indholdet i mange stykker strider mod den almindelige opfat- 


16 


ning af ”daarlig" luft, har jeg troet, at et uddrag vilde være af inter- 


esse for ”Naturen*"s læsere. 
CCN 


Luften har overalt samme sammensætning: kvælstof = 79 
pct., surstof = 21 pet., kulsyre = 0.04 pet. samt vekslende mængde 
vanddamp og en del andre stoffe, i saa smaa mængder, at de her ikke 
spiller nogen rolle. Luften i beboede rum faar en anden sammen- 
sætning, den blir paa grund af aandedrættet ”forurenset*, som man 
pleier at sige. Vi indaander luft med 0.04 pet. kulsyre og udaander 
den med ca. 4 pct., mens det tilsvarende kvantum surstof mangler; 
i den udaandede luft er der altsaa kun 17 pet. surstof. Kvælstof ud- 
skilles i samme mængde, som det indaandes. 

Nu blander den udaandede luft sig med den ”ubrugte" luft i 
værelset, saaledes at denne, særlig naar der er mange mennesker til- 
stede faar en anden sammensætning end den oprindelige. Denne 
blanding foregaar dog i lukkede rum — hvor luften ikke er i synderlig 
bevægelse — ikke paa langt nær saa hurtigt, som man hidtil almin- 
delig har antaget. Vi indaander i et lukket værelse med hvert aande- 
dræt ca. 6 pet. af vor egen netop udaandede luft, mens vi i det fri 
selv ved vindstille neppe indaander 1 pet., idet luften ved vindstille 
dog har en bevægelse af 0.5—1 meter i sekundet, mens den i et væ- 
relse kun har en bevægelse af ca. 3 millimeter, selv ved en tre ganges 
luftveksel i timen. 

Imidlertid vil dog luften, særlig i smaa rum, ofte efter nogen tid 
faa en anden sammensætning; man taler om, at man da indaander 
”brugt luft" eller ”forurenset luft". Med hensyn til den ”brugte 
luft* saa finder et saadant "forbrug" kun sted i minimale mængder, 
saa udtrykket er misvisende. Forsøg har vist, at selv en surstof- 
gehalt af kun 12 pet. (istedetfor 21 pet.) har ingen ubehagelig eller 
skadelig virkning paa dyr eller mennesker, samt at det er yderst sjel- 
dent, at surstofgehalten gaar under 20 pet. selv i overfyldte, slet ven- 
tilerede rum. Med hensyn til kulsyren er forholdet anderledes. Vi 
kan ikke taale forholdsvis saa meget kulsyre, som vi taaler mindre 
surstof. 

Men grunden er ikke den, at kulsyren er giftig, thi f. eks. i mineral- 
vand tager vi dog til os store mængder kulsyre, og der er altid be- 


tragtelige mængder tilstede i vort venøse blod; kulsyren har kun den 


17 


ene "ubehagelige" egenskab, at den hindrer afgivelsen af kulsyre 
fra blodet, naar der er meget tilstede i luften; og dog kan der i luften 
være ca. 4 pet. kulsyre, uden at dette har nogen indflydelse; og under 
almindelige forhold blir der selv i slet ventilerede rum aldrig mer 
end 1 pet. kulsyre. 

I denne forbindelse kan nævnes, at naar der i populære skrifter 
tales om nytten af planter i værelser, fordi de indaander kulsyre og 
udaander surstof, eller naar der i prospekter fra sanatorier tales om 
”surstofrig* luft, saa handler det i første tilfælde om saa minimale 
mængder, at det ikke spiller nogen rolle, og hvad det andet angaar, 
saa ved vi jo, at atmosfæren overalt paa jorden er lige rig paa surstof. 

Naar — efter det ovenfor anførte — kulsyren ikke er giftig, og 
vi dog i slet ventilerede rum føler os uvel, saa antog man, at dette 
kom af, at der kom andre stoffe i luften, af — som man kaldte det — 
”kulsyrens slette selskab". Hvert menneske afgiver foruden kulsyre 
og vanddamp smaa mængder af andre stoffe, som oftest har en mer 
eller mindre ubehagelig lugt. Dette ”slette selskab" kommer enten 
fra aandedrættet og, naar den udaandede luft er uren eller endog 
lugter ondt, skriver dette i de fleste tilfælde sig fra cariøse tænder 


eller uren mund, kun i sjeldneste tilfælde fra næse, strubehoved eller 


. lunge. 
Dernæst findes i dette ”slette selskab" uddunstninger, og — hvad 
der i regelen er mest af — ildelugtende stoffe fra slet renset svedig 


hud, fra haaret og skidne klæder. Endelig bidrager tobaksrøg, især 
i overfyldte rum, væsentlig til at gjøre luften daarlig. De i dette 
”slette selskab" forekommende gasarter forekommer ikke i saa store 
mængder, at de kan virke som ”gift" ; maaske kan dog i overfyldte 
rum gaserne i tobaksrøg virke som gift; og det er rimeligt, at den 
katzenjammer, som faaes ved sterk nydelse af alkohol, blir ikke lidet 
værre ved tobaksrøgen i lokalet. Man ser af dette, at kulsyrens 
”slette selskab" ikke paa langt nær er af den betydning, som har 
været antaget. Det er ubehageligt, fordi det ofte er ildelugtende; 
men — maaske med undtagelse af tobaksrøg — uskadeligt, naar der 
kun tages hensyn til giftvirkning. 

Denne anskuelse, at den af mennesker forurensede luft indvirkede 
skadeligt, var blevet et saadant axiom, at man forsøgte at finde en 
forklaring paa dens skadelighed, og man troede, at der i udaandings- 
luften fandtes en specifik ”menneskegift* — anthropo-toxin. Man 


yNaturen* 2 


18 


troede at kunne bevise dette ved forsøg paa dyr. Nu skulde man 
tro, det maatte være let at paavise et saadant toxin, man behøvede 
kun at sætte sig 1 et overfyldt og slet ventileret vertshus og betragte 
sig og de andre ofre for anthropo-toxinet; men det viser sig, at mil- 
lioner af mennesker af de lavere klasser glæder sig ved et stadigt 
velbefindende, trods de baade i vertshuse og i sine hjem, hvor der ofte 
aldrig luftes, daglig maa indaande masser af menneskegift. Af disse 
mennesker blir ogsaa en vis procentsats syge, men det er ikke af 
andre sygdomme, end de faar, som har de bedst ventilerede boliger; 
saa nogen specifik menneskegift findes der vistnok ikke. 

Det er vistnok saa, at dette ”slette selskab" ikke er ganske uska- 
deligt; men det virker kun ikke som gift. Der skadelige virkning 
skriver sig fra, at de ildelugtende stoffe, hvoraf disse gaser for største- 
delen bestaar, gjennem nerverne virker paa centralnervesystemet. 

Og dette reagerer — som bekjendt — meget forskjelligt hos de 
forskjellige mennesker, (det er i regelen ømfindtligst hos kvinder, 
men reagerer mindre hos mænd og børn). Mens enkelte mennesker 
er saa modtagelige — især ligeoverfor enkelte bestemte ”lugte" —, 
saa ømfindtlige, at de blir kvalme o. s. v., kan andre leve eller arbeide 
i den samme atmosfære, uden at det generer dem, og de fleste kan 
ialfald lidt efter lidt vænne sig til den. Hvor ofte har man ikke seet. 
folk lige til prelle tilbage, naar de gaar ind i en restaurant, hvor der 
er megen røg og liden ventilation; og faa minuter efter sidder de 
der fornøiede ofte i timevis uden at beklage sig over luften. 

Man kan saaledes vistnok ikke regne ildelugtende luft til noget, 
som forhøier velbefindendet; men man maa heller ikke overdrive den 
slette virkning, idet det kun gjælder en nervøs indflydelse, som indi- 
viduelt er meget forskjellig, og som i regelen hurtig afstumpes. Hvad 
den moderne hygiene forlanger, er at forebygge aarsagerne til den 
ildelugtende luft ved almindelig renslighed. Blir luften af en eller 
anden tilfældig aarsag ildelugtende, kan man kort tid sætte et vindu 
op. Men særegen ventilation er unødvendig undtagen 1 restauranter 
(tobaksrøg). 

Ved siden af de ovenomtalte "forurensninger" kommer, at luften 
aldrig er fuldstændig fri for støv, om end mængden er overordenilig 
forskjellig. Støvet i fri luft medfører undertiden ubehagelige for- 
nemmelser ved mekanisk irritation af øiets og aandedrætsorganernes 


slimhinder; i beboelsesrum er dette ikke saa ofte tilfælde, da støvet 


19 


der ikke er saa ”skarpt", og det vilde være fuldstændig uskyldigt, 
hvis vi ikke kunde frygte, at det indeholdt infektionskime, som ogsaa 
i luft kan forekomme levende og. udviklingsdygtige, saakaldte ”luft- 
kimer*. I fri luft er der gjennemsnitlig 500—1000 luftkimer pr. 
kb.-m.. (ved havet og paa fjeldet dog betydelig mindre). I beboelses- 
rum er der, naar luften er i ro, kun. faa saadanne luftkime; men ved 
vore bevægelser, dels med fødderne, men især ved tør feining formeres 
denne luftens kimegehalt betydeligt. 

I fri luft findes med undtagelse af verkbakterier, tetanus og 
oedembacillen — ikke specifike sygdomsvækkere. (Forekomsten af 
tuberkelbaciller er tvilsomt og i hvert fald yderst sjelden.) I værelse 
er forholdet anderledes; her kommer det an paa, om der findes infice- 
rede mennesker i rummet. Faren for infektion er sikkert ganske 
ubetydelig blandt sunde mennesker, og i hvert fald hjælper ventilation 
her intet. En svag ventilation hindrer støvet fra at sætte sig, ved 
sterk ventilation hvirvles det op, og en saa sterk ventilation, at den 
tog alt støv med, vilde bevirke for sterk trek. 

Det eneste middel mod formeget støv er renslighed. 

Trods alt dette, trods at luften ikke blir ”fordærvet", trods at 
støvet i værelser ikke som regel er skadeligt, paastaar lægerne, at 
der hos mennesker, som lever meget inde (de lægger rigtignok til — 
i overfyldte, slet ventilerede rum), viser sig abnorme tilstande: saa- 
ledes bleghed, slaphed i huden, forstyrrelse i tarmfunktionen, for- 
mindskelse af ernæringsvirksomheden, og især at den naturlige mod- 
standskraft svækkes. 

Nu er vi i vort klima nødt til at tilbringe en stor del af vort liv 
inden døre, og det viser sig, at den menneskelige sundhed i mere eller 
mindre grad lider derved, og naar dette ikke skriver sig fra ”foru- 
renset luft* eller støv, hvad er det saa? Det viser sig, at med livet 
inden døre følger der naturlig mindre muskelvirksomhed end ved 
ophold i det fri. Men mennesket behøver en stadig øvelse af den for 
bevarelsen af sundheden nødvendige muskulatur og et vist maal af 
muskelvirksomhed. En muskel, som ikke øves, blir svag og dege- 
nererer tilslut. Enhver læge, som har lagt et gibsbind, ved det og 
kjender og frygter den sekundære muskelatrophie. Vor hjerte- og 
aandedrætsmuskulatur blir ligeledes svag og staar i fare for at dege- 
nerere, hvis hjertet og lungerne ikke arbeider tilstrækkeligt. Med 


svækkelse af den samlede muskulatur aftager ogsaa hjertets funktions- 


20 


evne, og af muskulaturens virksomhed afhænger videre i høi grad 
stofvekslen, varmeøkonomien og mnervelivet. Muskelkemien viser 
ogsaa ganske væsentlig forskjel paa sammensætningen af fritlevende 
dyrs og vore husdyrs muskler. Klima, skole, stilling medfører, at 
det store flertal af børn, kvinder og mænd tilbringer størsteparten af 
sit liv inden døre uden det for legemet nødvendige maal af bevægelse 
og muskelvirksomhed. 

Indaandelsen af ”fordærvet" luft er saaledes af ganske under 
ordnet betydning ligeoverfor den skade, som følger af mangel paa 
bevægelse, muskelvirksomhed. 

Mangler disse, saa hjælper ikke den reneste luft, og findes de, 
saa kan der ogsaa 1 den laveste hytte herske sundhed og et langt liv, 
hvilket vore arbeidere og bønder bedst viser; de er i regelen sunde 
og kraftige mennesker, som ofte naar en høi alder, trods at deres 
beboelses- og soverum ikke svarer til de sanitære fordringer, hvad 
luftkubus og ventilation, d. v. s. hvad luftens renhed angaar. 

Ved muskelvirksomheden udvikles nemlig den nødvendige varme, 
hjerte- og lungevirksomheden stiger, ligesaa stofvekslen. Som en 
følge heraf fremkaldes en forøget afgivelse af varme og fugtighed. 
Temperaturen, bevægelsen og fugtighedsgraden har den største ind- 
flydelse paa dette. Klæder og opvarming har den hensigt at hjælpe 
legemet ved varmereguleringen, og afgivelse af varmen er forbundet 
med indtryk paa vort perifere nervesystem — ved kulde- og varme- 
fornemmelse, — og dette er igjen af største betydning for central- 
nervesystemet. Alt hvad der tjener til denne regulering sammenfattes 
under udtrykket: menneskets varmeøkonomi. Denne bestaar nu 
ikke deri, at vi ængstelig passer paa, at vor legemsvarme vedligehol- 
des, det er ligesaa vigtigt at holde os formeget varme fra livet som for 
meget kulde — om end dette sidste er betydelig lettere. Om varme 
eller kulde er skadelig afhænger først og fremst af varigheden; der 
maa for at vedligeholde sundheden en vis vekselvirkning. For den, 
som den hele dag er ude i veir og vind, er et godt og varmt værelse 
af lige stor betydning, som en spadsertur i kold luft er for den, som 
hele dagen sidder i et varmt værelse. 

Luftens fugtighedsgehalt er ligeledes af sanitær betydning. Den 
store mængde vanddamp, som vi afgiver ved aandedrættet og gjennem 
huden, og som desuden frembringes ved belysning, kogning og vask- 


ning, gjør, at luftens fugtighedsgrad stedse blir større og større i luk- 


21 


kede rum. Paa den anden side blir luftens fugtighedsgehalt relativt 
mindre i den kolde aarstid, naar vi lægger i ovnen. Luften kan altsaa 
i beboelsesrum være baade formeget og forlidet fugtig. Ved for tør 
luft blir aandedrætsorganerne afficerede, og man faar disposition til 
hoste — især naar stemmeorganerne anstrenges. Er der formeget 
fugtighed — hvad der let hænder, naar der er mange mennesker i et 
rum, — saa føler man sig ”beklemt*, man sveder, faar hovedpine, blir 
svindel, og det kan komme til besvimelse — hvilket altsaa ikke skriver 
sig fra uren luft. 

Nu maa vi i vort klima i den kolde aarstid hjælpe paa vor varme- 
økonomi ved kunstig opvarming. Mens vi kan udholde en meget lav 
temperatur i det fri ved bevægelse og muskelvirksomhed, saa er vort 
velbefindende i ro og søvn bundet til meget snevre temperaturgrænser; 
og dog er det, som synes den ene varmt, koldt for den anden, saa i 
rum, hvor flere er sammen, vil hyppig en eller anden komme tilkort 
ved det bestaaende varmekompromis. Men den største ulempe ved 
vor opvarming beror paa den enorme temperaturforskjel mellem tag 
og gulv, d. v. s. mellem hoved og fødder. De, som lider af kolde 
fødder, er for størsteparten dem, hvis hjertevirksomhed er svækket 
paa grund af manglende muskelvirksomhed, og paa den anden side 
kan det vel ikke negtes, at formegen varme — ved opvarming — spil- 
ler en stor, meget stor rolle ved opstaaelse af mange sygdomme. 
Statistiken viser, at dødelighedskurven stiger ved indtrædelsen af den 
kolde aarstid og stadig gaar opover, til den slutter. 

Noget af det, som føles ubehageligst ved vort opvarmingssystem, 
er, at selv om man synes, det kan være varmt nok forresten, har man 
dog kolde fødder. 

Man antog før i almindelighed, at gulvet opvarmes ved cirku- 
lation af den opvarmede luft. Nu er der imidlertid paavist, at dette 
ikke er tilfældet. Gulvet opvarmes ovenfra, især ved straalende 
varme fra taget. Hvis der f. eks. under taget er 44 gr. C., er der paa 
gulvet 27.4 gr. og 5 cm. over gulvet kun 25.2 gr., saaledes at endogsaa 
gulvet afgiver varme til den nederst staaende luft. Nu aftager straale- 
virkningen med afstanden, saaledes at den varmemængde, som gulvet 
tager fra taget i et 3 m. høit værelse, staar i et forhold til varme- 
mængden fra et 4 m. høit værelse omtrent som 16 : 9. Hvis man 
nu aabner et vindu, saa vil den kolde luft strømme ind nederst i vin- 


duet og den varme luft ud øverst. D. v. s. der vil blive endnu koldere 


22 


paa gulvet, mens luften midt i værelset vil holde sig (omtrent) ufor- 
andret. Aabnes derimod det øverste vindu, vil luften i de øvre lag 
fornyes, d. v. s. man vil faa luften fornyet omtrent i høide med ho- 
vedet, mens gulvet ikke vil afkjøles nævneværdig. 

Af ovenstaaende fremgaar altsaa følgende: Luften er ikke 
”usund", uden naar den indeholder ildelugtende stoffe, som virker 
paa vort nervesystem. 

Man bør forebygge ildelugtende luft ved renslighed, istedetfor 
at vente til den er blevet ildelugtende og saa lufte. 

Derimod skal der luftes, naar temperaturen er saa høi, at vor 
varmeøkonomi lider, eller naar luften er for fugtig. 

Luftning bør foregaa ved aabning af de øverste vinduer, for at 
faa ”byttet" luft i høide med hovedet, og ikke den — forholdsvis — 
kolde luft ved fødderne. 


Nogle kjæmper i insektverdenen.” 


Naar talen er om insekter, tænker vel de fleste mennesker kun 
paa dyreformer af høist ubetydelige legemsdimensioner, og udenfor 
fagmændenes kreds er der hos os visselig ikke mange, der har ide om, 
at der blandt vore seksbenede medskabninger findes arter, der kan 
opnaa den anselige længde af 26.2 centimeter eller over 4 meter. 
Denne for et insekt ganske respektable længde opnaaes imidlertid af 
flere arter inden den kuriøse familje af retvingede insekter, der er 
kjendt under navn af ”vandrende grene" (phasmidae), hvis fleste re- 
præsentanter findes i den tropiske og subtropiske region. 

Til de længste phasmider hører den næsten fantastisk formede 
phibalosoma acanthopus fra øen Singapur i Ostindien, af hvilken art 
man kjender eksemplarer af ovenanførte længde; to andre arter, 
diapheromera aurita fra Brasilien og aerophylea titan fra Australien, 
maaler henholdsvis 225 og 223 mm. Ogsaa mange andre arter af denne 
besynderlige orthopterfamilje kommer de her anførte former temmelig 
nær med hensyn til kroppens længde, og det lader til, at phasmiderne 


ogsaa i tidligere jordperioder har indtaget en fremtrædende stilling i 


*) Efter H. Kolbe. 


23 


denne henseende blandt sine frænder, idet man kjender en fossil form 
(titanophasma fra stenkulsperioden), der ligeledes havde en længde 


af I meter. 
Imidlertid er kroppens øvrige maal hos disse insekter saa rent 


uforholdsmæssig smaa, at de næsten bliver paradoxale i forhold til 
den anseelige kropslængde. Man danner sig den bedste forestilling 
om disse dyrs udseende ved at tænke sig kroppen som en blyant-tyk 
gren af ovenanførte længde, hvorfra de lange ben ragur frem som ud- 
staaende smaakviste. 

Tager man hensyn til legemets samlede masse, saa kan ingen 
insekter i denne henseende maale sig med de gigantiske billearter af 
lamellicorniernes eller bladhornbillernes bekjendte familje. Om disse 
dyrs — for insekter at være — ret enorme dimensioner faar man et 
nogenlunde tilfredsstillende begreb, naar man betragter vedstaaende 
figur, der gjengiver en af repræsentanterne for denne billefamilje, 
Kjæmpe- eller Goliath-billen (Goliathus druryi) fra Guinea, naturlig 
størrelse, og man derpaa tænker sig, at dens amerikanske slegtning 
Herkulesbillen (Dynastes hercules) endnu er en halv gang til saa stor 
som denne, idet man kjender eksemplarer af sidstnævnte art af indtil 
155 millimeters længde og tilsvarende øvrige dimensioner. 

Flere af disse kolosser er forsynede med eiendommelige hornlig- 
nende udvekster paa hovedet og forkroppen, hvorfor man har givet 
dem navne som næshorns- og elefantbiller. Af disse skal her endnu 
nævnes megasoma elephas fra Venezuela med en længde af 115 til 125 
millimeter og megasoma actaeon fra Guyana af 100 millimeters længde. 

Blandt Afrikas og den indiske regions gjødselbiller udmerker sær- 
lig slegten heliocopris sig ved former, mod hvilke vore største hjemlige 
torbister er rene dverge. 

At biller af de her anførte dimensioner, og som ovenikjøbet er 
forsynet med et tykt og sterkt chitinpanser, ikke kan være synderlig 
raske i sine bevægelser maa synes ganske indlysende. 

Ogsaa blandt græshopperne findes arter, hvis kropsmaal og vinge- 
spændvidde berettiger dem til en vis opmerksomhed i denne forbin- 
delse. Her skal saaledes nævnes acridium latreillei fra Venezuela 
med et vingefang af 230 til 240 millimeter og steirodon citrifolia fra 
Surinam med 194 millimeters spændvidde. Kropslængden kan hos 


den førstnævnte være 103 til 116 millimeter. 


24 


Hvad græshopper af denne størrelse er istand til at konsumere 
af plantestoffer pr. dag, grænser næsten til det utrolige, og naar vi 


betænker, at de i sværmningstiden kan optræde i svære masser, vil 


Fig. 5. Goliathus druryi i naturlig størrelse. 


vel de fleste være enige i, at det er en meget tvilsom ære for et land 
at tælle den slags kjæmper inden sin fauna. 
Ved sommerfuglene er det især vingespændvidden og i det hele 


vingefladens udstrækning, der kommer i betragtning, da kroppen selv 


25 


hos de største arter af denne gruppe neppe i nogen synderlig grad 
overstiger insekternes gjennemsnitsmaal. 

Den største sommerfugl er en til noctuidernes afdeling hørende 
natsommerfugl, erebus agrippina fra Brasilien. Hos denne impone- 
rende art beløber vingespændvidden sig nemlig til 280 mm. eller mu- 
ligens endnu mere, mens kroppens længde neppe overstiger 63 mm. 

Andre kjæmpemæssige natsommerfugle tilhører spindernes eller 
bombyecidernes afdeling, og her er det særlig slegterne Saturnia, Actias 
og Attacus, der udmerker sig med arter, der baade med hensyn til 
størrelse og farvepragt straks vækker iagttageres berettigede opmerk- 
somhed. 

Allerede den i det sydlige Europa udbredte store natpaafugleøie 
(Saturnia pyri) har en vingespændvidde paa 120 til 140 mm. Den 
indo-kinesiske Attacus atlas maaler imidlertid indtil 240 mm. og 
Attacus caesar, der lever paa Filippinerne, sogar 255 mm. 

Ogsaa blandt dagsommerfuglene findes et ikke ringe antal store 
og pragtiulde former, særlig inden familjen Papilionidae. Af disse 
skal her blot nævnes Ornithoptera priamus fra det indo-malayiske 
ørige, hvilken art mellem vingespidserne kan opnaa et maal af 216 
mm., samt den tropisk-vest- afrikanske Drurya antimachus med en 
vingespændvidde af endog op til 226 mm. 

Det siger sig selv, at larverne til de her nævnte gigantiske insekt- 
former ligeledes maa gjøre et ganske solid indtryk. 


0. J. Lie-Pettersen. 


Gifte hos vore snylteorme. 


Mange af de symptomer, som vi kan se hos mennesker og dyr, 
som er plagede af snylteorme, maa ifølge flere forskere skrive sig fra 
gifte, som ormene udvikler i sine verters legemer. I et arbeide, som 
Peiper i Greifwald nylig udgav, vil vi finde en hel del eksempler, 
hentede fra forskjelligt hold, som viser, at nogle af disse orme virkelig 
afsondrer gifte. 

Hos spolormen, ascaris, som forekommer hos mennesket, svinet, 
katten og hesten, viser dette sig kanske tydeligst. Der foreligger en 
hel del tilfælde, hvor børn, som led af kramper, besvimelser, blod- 


mangel, afmagring og andre symptomer, hurtigt og for bestandig blev 


26 


helbredede herfor, naar de fik de saakaldte orme- eller anthelmetiske 
mediciner, som fordrev parasiterne. Nogle forfattere paastaar, at 
disse orme kun gjør skade, ved at de forekommer som fremmede lege- 
mer i indvoldene, desuden gjør de skade ved sin boring, sine aktive 
bevægelser, samt ved at de berøver sin vert en del af den næring, han 
har spist. At disse orme indeholder et eller andet giftigt stof, paa- 
staar derimod Miram. Da han studerede den hos hesten forekom- 
mende spolorm, ascaris megalocephala, fik han et par gange en sterk 
nysing, øienlaagene hovnede op, og øinene begyndte at rinde; desuden 
hovnede og kløede de fingre sterkt, som havde berørt ormene. Von 
Linstow har iagttaget, at naar man skjærer disse orme op, afgiver de 
en skarp pebret lugt, som bringer øinene til at rinde. Hvis man er 
saa uforsigtig at stryge sig over øiet med en finger, som har berørt 
ormen, vil man faa en meget alvorlig betændelse og ophovning af 
øiets bindehinde. 

Lignende erfaringer har ligeledes Raillet, Arthus og Chanson 
gjort. De to sidstnævnte forskere, som arbeidede med hestens spol- 
orm, fik desuden ondt i halsen og mistede stemmen. De fandt, at to 
kubikcentimeter vædske fra ormens indside dræbte en kanin. 

Da Kolbe i Reims var bleven bekjendt med ovennævnte arbeide 
af Peiper, kunde han meddele om et høist merkeligt tilfælde hos et 
barn, som han havde behandlet med de almindelige ormemedieiner, 
uden at dette havde resulteret noget. Gutten havde 1 over et aar lidt 
af voldsomme mavesmerter, desuden havde han oftere besvimelser og 
kramper. Da doktorens behandling ikke havde nogen virkning, fore- 
slog en ven af guttens mor — bager af profession, — at hun skulde 
rive op en tørret spolorm i noget sukker og give gutten dette. Virk- 
ningen af dette ”homøopatiske" middel var overraskende. Patienten 
blev hurtig og fuldstændig helbredet, efterat han havde givet fra sig 
to nævestore klumper sammenfiltrede orme. Cobbold og Davaine om- 
taler, hvorledes forskjellige nervøse symptomer blev helbredede, efterat 
bændelormen var fjernet. Marx saa en gang en tre aar gammel epi- 
lepsi blive helbredet ved, at patienten befriedes for en svinebændelorm 
(tænia solium). Høist eiendommeligt er det, at øinene blir angrebne 
hos folk, som plages af bændelorm. Muligens skriver det sig fra en 
i blodet eirkulerende gift, som er opsuget fra tarmene, som huser 


parasiten. Grassi har i fem af fjorten tilfælde iagttaget meget alvor- 


27 


lige om epilepsi mindende symptomer hos patienter, som husede den 
bændelorm, der bærer navnet tænia nana. 

Menneskets brede bændelorm, botriocephalus latus, foraarsager 
alvorlige anæmier, som man har ment dels skulde skrive sig fra en 
gift, dels ogsaa fra virkninger, som staar i forbindelse med ormens 
død eller ogsaa fra længden af den tid, som vedkommende har huset 
parasiten. En blodsugende orm, anchylostoma, som kan forekomme 
i hundrede, ja i tusindvis i indvoldene, mente Lussana, skulde inde- 
holde en gift; ormen virker derfor ikke alene skadelig ved at suge 
blodet fra sin vert. I et nyligt udkommet arbeide bekræfter Looss i 
Cairo denne formodning, at parasiten indeholder en gift. Da han ifjor 
sommer arbeidede med denne orms larver, fandt han, at selv om lar- 
verne blev omhyggeligt vaskede, bevirkede de dog, at hunde, som 
havde svælgt dem, kastede op. Vandet, hvori parasiterne var blevne 
vaskede, havde derimod ingen indvirkning paa hundene. 

Hundens bændelorm, tænia echinococcus, som 1 en form af sit 
parasitliv foraarsager de saakaldte ”hydatide cyster", afsondrer lige- 
ledes en gift. Debove og Humphrey, som har eksperimenteret baade 
med mennesker og dyr, har paavist, at vædsken, som tages fra en saa- 
dan blære eller cyste, er et toxid. Dette forklarer de alvorlige til- 
fælde, ja endog døden, som kan indtræffe, naar lægen stikker hul paa 
blæren, eller denne pludselig brister. 

Der er al grund til at antage, at trikinerne og ogsaa andre para- 
sitiske orme afsondrer gifte. Der har her aabnet sig et rigt felt for 
videre studium i denne retning; og det vil muligens vise sig, at bage- 


rens husraad ikke er saa værst. 
G. H. F. Nutall 


i ,American Naturalist*. 


Et forhistorisk dyr. 


Ifjor omtaltes i dette tidsskrift nogle levninger af et kjæmpe- 
dovendyr (neomylodon listai), som var fundne i Patagonien. Pro- 
fessor Ameghino, som bragte de første meddelelser om dette dyr, 
mente, at vi her havde for os en endnu levende repræsentant af de 
engang saa talrige og artrige gravigrade eller tungfodede gumlere. 


Dr. Lønnberg, som beskrev nogle levninger af samme dyr, som dr. 


28 


O. Nordenskiøld hjembragte fra Tierra del Fuego, mente derimod, at 
dyret var uddød. Paa grund af Ameghinos meddelelser udsendtes i 
1898—99 under lord Cavendish's ledelse en ekspedition fra England 
til Patagonien for om muligt at faa tag i et levende eksemplar af dette 
merkelige dyr. Ekspeditionen maatte imidlertid vende tilbage med 
uforrettet sag. Det var ogsaa ganske naturligt, thi de seneste under- 
søgelser har vist, at neomylodon eller grypotherium, som dette dyr 
hellere bør hede, tilhører de svundne tiders dyr, det er med andre 
ord uddød. 

De seneste meddelelser om dette dyr skylder vi direktøren for 
museet i La Plata, dr. Moreno og hans assistent dr. Hauthal. Under 
en reise i 1897 kom de over til Sydpatagoniens vestkyst. Det stille 
ocean skjærer sig her i form af kanaler dybt ind i landet. Ved en af 
disse kanaler, Ultima Fsperanza, fandt de ophængt i en busk et stykke 
skind af et høist merkeligt dyr. Ved senere undersøgelser viste det 
sig, at skindet tilhørte et kjæmpedovendyr. 

Skindet var bleven funden i 1895 under nogle stene i en nær- 
liggende hule og var da af størrelse som en oksehud. Hoved og ben 
manglede, de var øiensynlig blevne skaarne af. Finderne tog skindet 
med sig; de synes dog ikke at have havt forstaaelse af, at de havde 
fundet noget merkeligt, thi de lod reisende, som passerede stedet, tage 
et stykke med sig, saa at det, da Moreno og Hauthal kom over det, 
kun var et ca. 0.5 kv.-m. stort stykke tilbage. Dette tog Moreno med 
sig til La Plata og senere til England, hvor det blev forevist i det 
zoologiske selskab i London. Det af Nordenskiøld til Sverige hjem- 
bragte stykke skal ogsaa skrive sig fra det i 1895 fundne skind. 

I 1899 blev hulen igjen undersøgt og det grundigt baade af Hau- 
thal og svenskerne Nordenskiøld og Borge. En udførligere beskri- 
velse af disse undersøgelser har Hauthal leveret 1 tidsskriftet 
”Kosmos*. 

Hulen har et areal af ca. 12000 kv.-m. Den er 180 m. dyb, 
30—50 m. høi og ca. 80 m. bred. Straks indenfor indgangen hæver 
der sig en ca. 10 m. høi haug, som er dannet af konglomeratblokke, 
som engang i tiden er ramlet ned fra taget. Ca. 30 meter bag denne 
haug strækker der sig en 3—4 m. høi vold stene tvert over hulen, 
som saaledes deles i en ydre, større del og en indre liden. OQgsaa 


indgangen til hulen er spærret af en vold af nedfaldne stene. Kun 


29 


paa høire side var der let adkomst. Her er stenene øiensynlig bleven 
ryddet tilside af mennesker. 

I partiet mellem haugen og den indre vold var det, at Norden- 
ski-øld og Hauthal særlig foretog sine udgravninger. Hulens bund 
er her bedækket af et 1.2 m. tykt lag gjødsel. I dette gjødsellag, 
som var ganske tørt og som lugtede som bæltedyrets, fandtes to ganske 
vel vedligeholdte skaller, nogle underkjæver tildels med tænder, klør, 
ben, haar o. s. v., Ja endog et stykke skind af et med mylodon nærbe- 
slegtet dyr. Dette skindstykke laa omtrent en meter under overfladen 
og var dækket af en stor stenblok, som var faldt ned fra taget. Det 
var I m. langt og 90 cm. bredt. Paa begge sider var det noget sam- 
menrullet, kanterne af skindet syntes at være tilskaarne med et skarpt 
instrument. Fremdeles fandtes rester af en stor gnaver, som antagelig 
har havt en størrelse som en bernhardinerhund, fiere tænder af en af 
hestens stamfædre (orohippidium saldiasi), levninger af en kat, som 
har været større end den afrikanske løve. Foruden alle disse dyre- 
levninger fandtes en del sager, som viser, at hulen har været beboet 
af mennesker, saasom benpremer, stykker af smaa snorer og sten- 
splinter, der ligner det affald, som vi kjender fra vore forhistoriske 
stenverksteder. Hvad der og taler for, at hulen har været beboet, 
er, at benene syntes at være knuste af mennesker. Skallerne og en 
af underkjæverne var beskadiget paa en saadan maade, at den kun 
kan skrive sig fra slag af en tung gjenstand. Det i 1895 fundne 
stykke skind fandtes ogsaa i denne del af hulen. 

Lige bag den ovennævnte haug laa der noget over gjødsellaget 
en ikke saa liden mængde hø, som maa være bragt ind i hulen af men- 
nesker. Høet har ligget her i lange, lange tider, thi det var dækket 
af et over 0.5 m. tykt lag sand og stene. Gjødsellaget var kun ind- 
skrænket til en liden del af hulen. Hauthal drager heraf den slutning, 
at denne del har været benyttet som stald eller fjøs af de mennesker, 
som beboede hulen samtidig med kjæmpedovendyret. Dette maa i 
saa tilfælde have været husdyret, thi gjødselen stammer fra en gumler. 
De slutninger, Hauthal her trækker, at Patagoniens forhistoriske 
indianere har holdt kjæmpedovendyrene som et slags husdyr, lyder 
ikke usandsynlige; de kræver dog nærmere bekræftelse, før de kan 


ansees for at være fastslaaede. 


Dr Gi 


30 


Anmeldelser. 


G. Guldberg: Grundtræk af Menneskets Anatomi. Kristiania 
1899. Jacob Dybwads forlag. 

Forf. udtaler i fortalen til denne 2den udgave, der er omarbeidet 
og udkommet 1 udvidet form, at den for de medicinske studerende i 
høiere grad end lste vil kunne tjene som ”indledning" til det viden- 
skabelige studium af menneskets anatomi, og at gymnastiklærere, 
massører og tandlæger samt lærere i naturhistorie ved gymnasierne 
vistnok vil finde i de afsnit, der vedrører deres interessesfærer, den 
væsentlige anatomiske kundskabsfylde. 

Den opgave, forf. saaledes antyder at have sat sig, har han løst 
paa en særdeles heldig maade; sproget er greit og tydeligt; der er 
ingen lange periodebygninger, ingen hang til vidtløftige og udtværede 
beskrivelser, som undertiden findes i de tyske lærebøger, man tidligere 
har været henvist til, og som gjør læsningen kjedelig; for anatomiens 
vedkommende gjælder det i særlig grad at kunne tage det nødvendige 
med og kun det, for ikke at virke trættende; dette hur forf. forstaaet 
at gjøre; han har desuden ved de tilføiede ”fysiologiske bemerkninger” 
i høiere grad vakt læsernes interesse for det læste. 

Den norske nomenklatur skurrer lidt i en gammel mediciners 
øre; naar der saaledes skrives ”brystlungehulheden" er dette en tem- 
melig voldsom overgang fra ”pleura* ; men i denne sprogforvirringens 


tid har jo dette mindre at sige. 


Mindre meddelelser. 


Tsetse-fluen. 

Den franske reisende Edouard Foa har paa sine reiser i Afrika 
gjort nye interessante lagttagelser over den berygtede tsetseflue. 

Særlig merkelig er det, at denne flues stik slet ikke skader vildtet 
i de hjemsøgte egne. Da de vilde pattedyr under almindelige omstæn- 
digheder leverer fluen den nødvendige næring, blir de visselig ofte 
stukket; men man hører aldrig om vildt, der er falden for deres stik. 

Ganske anderledes er det med husdyrene; ikke et eneste af dem 


overlever stikket af dette frygtede insekt. Livingstone angiver, at 


31 


æselet danner en undtagelse i denne henseende; men Foa har ved 
eksperimenter paavist, at dette aldeles ikke holder stik. Rigtignok 
synes fluen at have en vis afsky for huden hos æselet og gjeden, saa 
at den kun angriber disse dyr, naar ingen andre er forhaanden; men 
er de engang stukket, saa gaar ogsaa disse ufeilbarlig tilgrunde. 

I regelen er et eneste stik tilstrækkeligt til at dræbe den største 
okse; flere stik fremskynder imidlertid i betydelig grad offerets død. 

De ydre kjendemerker paa den ved stikkene fremkaldte sygdom 
er i regelen mathed, manglende appetit, rindende øine, senere op- 
svulmning af halskjertlerne, meget sterk slimafsondring gjennem 
næsen, fuldstændig afmagring og tilslut blodig urin og vedvarende 
diarrhoe. 

Hos de af stikkene døde dyr viser de indre organer sig at være 
ganske ødelagte. Lever, hjerte og lunger er ligesom gjennemsmul- 
drede, saa at vævene falder fra hinanden bare ved et tryk med en 
finger. Tarmen viser sig kun opfyldt med et gult limagtigt slim; 
galdeblæren er 3—4 gange saa stor som under normale omstændig- 
heder, og blod Indes omtrent ikke mere i aarerne. Det forøvrig ube- 
tydelig tiloversblevne fedt er gult og gjennemsigtigt. Det hele 
udbreder en ganske ubeskrivelig stank. 

Hos mennesker viser der sig ikke nogen slemmere følger af stikket 
end efter et almindeligt myggestik. Det klør og smerter en tid lang, 
der opstaar lidt rødme og i det hele en let inflammation, af og til 
merkes ogsaa feberfænomener, som imidlertid snart igjen forsvinder. 
Ogsaa yngre pattedyr, der endnu patter, synes at gaa fri følgerne af 
stikkene. 

Alle de midler, man hidtil har anvendt for at beskytte husdyrene 
mod stikket eller dets følger, har vist sig fuldstændig frugtesløse. 

Foa lod en hund, som han gjerne ønskede at medføre gjennem 
et af fluerne hjemsøgt distrikt, hver kvarttime indrive med petroleum; 
men tiltrods herfor døde hunden. Da fluerne besidder en vis aversion 
mod lugten af ekskrementer, har man ogsaa forsøgt at indrive huden 


hos husdyr hermed, men ligeledes uden gunstigt resultat. 


Hjælpsombed hos et insekt. 


I den zoologiske afdeling af det naturhistoriske selskab i Buda- 


pest meddelte F. Wachsmann en interessant iagttagelse over to hos 


3 


9 


ed 


ham 1 fangenskab holdte vandbiller (dytiseus cireumeinctus). 


Den 


ene af disse var lammet i det ene ben, saa at den ikke kunde svømme. 
Dyrene blev fodret med finhakket kjød, der kastedes i vandet til dem. 
Den friske bille dukkede tilbunds efter de sunkne kjødstykker, hvad 


den lammede derimod ikke var istand til. 


Under fodringen iagttog 


nu Wachsmann en dag, at den friske bille dukkede tilbunds, forsynede 


sig med et kjødstykke og svømmede op til sin syge kammerat, lagde 


sig under denne og rakte kjødstykket op til dens mund, hvorpaa de 


fortærede det i fællesskab. 


Temperatur og nedbør november 1899. 
(Meddelt ved Kr. 


Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


| | | 
| 
å Afv | Afv. | Afv 
| Å . 
Stationer Kr | fra | Max. |Dag| Min | Dag Be fra fra |Max|Dag 
"P- | norm. || | | norm. | norm. 
OG OG | oG. | |mm.| mm. | % mm. 
| | | | | 
Bodø. 2 ss OS 2 165 + 641 683| 14 | 21 
Trondhjem. HE EE EE TE ST 058 I 164+- 184! 31 | 238 
Bergen... 660 Fo 20 501 + 330 193 55 | 23 
Oss BA See EEE | 0 23% 65— 5l— 441 14 | 10 
Dalentr Ne. 34441138 128 |= 41 11116801 19 SSE 
Kristiania. . 4.0/4-3.9j| 14 | 28 | — 5 | 28 | DUS g9+ 19 11 8 
Hamar .... 182/+38| 12 |25|—10 | 23 | 21|- 20— 491 *7 | 8 
Dovre..... 00! 501 9 | 5S|=10 [26] 5 MOE 
Temperatur og nedbør december 1899. 
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 
| 
; Afv. | fv. Afv. 
Stationer ee fra | Max. |Dag | Min. |Dag 1 pe | fra |Max Dag 
"MP: | norm. | norm. | norm. 
| | 
00, | og. || va. OG. |mm. mm. /5 |mm. 
Bodø... — 97 — 131 4 | 91/—10| 26 | 30 — 51 — 681 10 | 4 
Trondhjem.|— 7.0| — 4.5 4 SLy— 181 94 20681000 4 
Bergen... 0.7|— 0.8 8 1|— 6| 11 || 49|—140 | — 74.19 3 
Oss 09|— 04| 9 L|— 7|16 | 81|— 72|— 701. 9 | 30 
Daleng == 50! + 0.9| 10 SSE | 76| + AS 951 21 | 30 
Kristiania... — 3.3 + 0.31 8 1V— 18| 171 37 6(+ 19| 16 | 30 
Hamar .... — 26 + 0.9| 7 1|— 20! 9| 25 — 7|— 22| 630 
Dover. 1—10.11— LL 3 | LI 26! 16| 20E TISPE 


FEB 26 1901 


Elektricitetens anvendelse til opvarmning og kogning. 


Om en gryde, som kogte uden ild, naar man kun slog vand i den, 
fortæller eventyret, at en snil troldkjærring i gamle dage gav sin ynd- 
lingsaskelad. Dette eventyr har vel mere end en tjenestepige med 
et stille suk fortalt undrende børn, naar hun med røde øine har karret 
i varmen og blæst under gryden, som haardnakket vægrede sig for 
at koge. 

At have ikke blot en slig underlig gryde, men en hel komfyr, som 
kunde bringe en hvilkensomhelst kaffekjedel eller gryde til at foskoge 
uden gnist af varme, det var mere, end den dristigste eventyrfortæller 
troede, at Espen Askelads mægtigste velyndere formaaede at skaffe. 
Og denne komfyr, som ikke fandtes i eventyrets skatkamre, har flittige 
videnskabsmænd og ingeniører udtænkt paa sine stille studerværelser 
og ladet forarbeide i vore almindelige verksteder. En gryde, som 
koger uden ild, hører ikke længer eventyret til, men den kan skaffes 
af enhver, som ønsker at have den. 

I vor tid, hvor saa meget merkeligt sker ved elektricitetens hjælp, 
har man konstrueret kogekar og komfyrer, som ved hjælp af den elek- 
triske strøm koger mad uden ild og røg. Disse komfyrer spørger ikke, 
om veden er tør eller raa; thi de foskoger gryder og kjedler uden 
brændmaterial. Og kogekarrene holder sig skinnende blanke under 
enhver kogning fra den ene dag til den anden, saa kokkepigen kan 
arbeide i kjøkkenet i sit fineste søndagspuds. 

Askelad fik sin gryde af troldkjærringen fiks og færdig til at sæt- 
tes paa huggestabben, og da var gryden endog i fuld kog. Om trold- 
kjærringen havde meget eller lidet bryderi med at faa gryden istand, 
fortælles der intet, men om det bryderi, som videnskabsmænd og in- 
geniører har havt for at faa de moderne elektriske ovne og kogekar 
fuldt praktisk anvendelig, ved vi god besked. 

Det har længe været kjendt, at den elektriske strøm opvarmer 
den ledning, som den gjennemstrømmer. Den varmeudvikling, som 


strømmen frembringer, bliver større, jo tyndere ledningstraaden er, 


,Naturen* 3 


54 


og den vokser med kvadratet af strømmens styrke, det vil sige, at 
varmeudviklingen bliver fire gange saa stor, om strømstyrken for- 
dobles og ni gange saa stor, om strømmen øges til det tredobbelte. 
Man kan derfor let faa en metaltraad til at gløde ved at sende gjen- 
nem den en tilstrækkelig sterk elektrisk strøm. Herpaa er den elek- 
triske glødelampe et godt eksempel, thi i dens lufttomme glaskuppel 
bliver den tynde kultraad opvarmet til hvidgløde af den elektriske 
strøm. 

Opfindsomme damer har forstaaet at udnytte den varme, som 
straaler ud fra glødelampens kultraad. De har om morgenen stukket 
ned i sine støvler en brændende glødelampe for at undgaa at trække 
dem kold paa. 

Uagtet straalevarmen fra en glødelampes kultraad er meget liden, 
har man dog benyttet glødelampen at koge med, men disse apparater, 
som vistnok har været i handelen, maa vel nærmest betragtes som lege- 
tøi og som et slags forløbere for de nu benyttede elektriske kogekar, 

For at opvarme et elektrisk kogekar benytter man sig af den 
varme, som en elektrisk strøm udvikler, naar den gjennemstrømmer 
en ledning. I bunden af det kar, som skal anvendes til kogekar, eller 
inde i den gjenstand, som skal opvarmes, anbringer man den lednings- 
traad, som skal lede strømmen og opvarme karret. 

Den første prøve, som anstilledes for et større publikum, paa at 
koge med elektricitet fandt sted under den elektriske udstilling i Wien 
1883. Til folks store forbauselse foskogte vandet i et glas, som stod 
paa et bord, uden at man i nærheden kunde opdage spor af varme. 
Forklaringen er simpel. En elektrisk strøm opvarmede en platin- 
spiral, som var stukket ned i vandet. Ved samme anledning kogtes 
vand i et kar, hvor den strømførende traad var slynget rundt karret. 
Varmen, som udvikledes i traaden, opvarmede karret og vandet. 

Siden udstillingen i 1883 har der stadig været arbeidet paa at 
udvikle til større og større fuldkommenhed de elektriske kogekar og 
ovne. Hvor smaa mængder vand skal opvarmes, benytter man gjerne 
at stikke en emaljeplade ned i vandet. I denne plade er saa lednings- 
traaden indlagt. Strømmen opvarmer traaden, som atter igjen op- 
varmer vandet. 

Af alle fabrikanter, som har forarbeidet elektriske kogekar og 
ovne, er vel Urompton den mest bekjendte. Han lader den af strøm- 
men opvarmede traad afgive sin varme til en jernplade. Denne an- 


vendes igjen som bund i kogekarrene. Af disse saakaldte varmeplader 


35 


er ogsaa Cromptons komfyrer og ovne forarbeidede. Varmepladen 
laves paa den maade, at en jernplade først bliver bedækket med et 
lag isolerende emalje, udenpaa dette lag lægges et lag lettere smeltbar 
emalje, hvorpaa den siksakbøiede ledningstraad lægges og oversmeltes 
med et nyt lag emalje. Sendes en tilstrækkelig sterk strøm gjennem 
traaden, opvarmes denne og afgiver sin varme til emaljen, som atter 
opvarmer jernpladen. Forarbeidelsen af disse varmeplader synes 
meget lige til, men der udkræves dog stor omhu og nøiagtighed under 


arbeidet. Har nemlig jernpladen, emaljelagene og ledningstraaden 


det rette udvidelsesforhold under opvarmningen, saa vil nok karrene 
og ovnene være varige, men træffer man ikke det rette forhold, saa 
vil emaljen snart slaa revner og falde af. Paa enkelte steder bliver 
da traaden lagt bar, og her vil den let brænde over. 

Der findes i handelen forskjellige slags elektriske kaffekjedler, 
tekjedler, kogekar, stegepander, strygejern, komfyrplader og ovne. 

Fig. I viser en kaffekjedel og fig. 2 et kogekar. Varmepladen 
ligger i bunden, og strømmen ledes til og fra gjennem to snore. 

Fig. 3 forestiller en komfyrplade, hvor kogekarrene opvarmes ved 


at sættes paa pladen, som er forarbeidet af flere varmeplader. 


i en afstand af 2 


36 
Fig. 4 forestiller en ovn til opvarmning af værelser. To større 


varmeplader er anbragte i et stativ med emaljesiden mod hverandre 


cm., hvorved man opnaar at faa lufteirkulation mel- 


ar Se 


AST 
===" 


== 
ES 


2 
$ 


pH 


$a 
I 


Fig. 4. 


lem pladerne. Støbejernspladerne, som vender udad, er prydet med 


figurer for at faa en stor udstraalningsflade for varmen. 
Fordelene ved kogning og opvarmning ved elektricitet er den 


store renslighed og bekvemhed. Man er fri for støv og ildelugtende 


37 


gasarter. Faar man den elektriske strøm fra en centralstation, be- 
høver man kun at vride en sveiv for at sætte strømmen igang. Paa 
grund af apparaternes ubetydelige vegt medgaar der i regelen kun 
10 minutter, før komfyrerne og ovnene har naaet sin fulde varmegrad. 

Kjøbmand A. Stafseth i Aalesund udtaler følgende om en elektrisk 
ovn, som han en vinter benyttede til opvarmning af sin leilighed: 
”Haandtaget til igangsætning af strømmen havde jeg i nærheden af 
min seng. Kl. 7 om morgenen satte jeg strømmen igang. Efter 10 
minutters forløb havde ovnen naaet sin fulde varmegrad, og kl. 8 var 
mit soveværelse varmt. Nu flyttede pigen ovnen ind i døraabningen 
mellem spiseværelset og dagligværelset, hvorfra den opvarmede begge 
værelser. OQvnen, som blev jevnt ophedet over det hele, afgav en mild 
og behagelig varme. Ved hjælp af en strømregulator kunde jeg til 
enhver tid regulere ovnens varmegrad og herved undgaa den over- 
hedning, som ofte indtræffer med almindelige ovne, naar man er ufor- 
sigtig med ilægningen." 

Trods de store fordele er dog de elektriske ovne og kogekar i det 
store kommet lidet i brug. Man staar vel her ligeoverfor den kjends- 
gjerning, som saa ofte gjentager sig, at før noget skal komme til an- 
vendelse i samfundet, maa de gunstige omstændigheder indtræde. 
Den sneglegang, hvormed de elektriske kogekar og ovne nu holder 
sit indtog i samfundet, har mange af vore vigtigste maskiner og appa- 
rater gaaet før. Det tog ikke saa liden tid, før dampmaskinen, tele- 
grafen, den mekaniske vævstol og hurtigpressen fik fast fod. Selv 
det elektriske glødelys kom ikke uventet. Det har naaet frem til sin 
udstrakte anvendelse gjennem en langsom udvikling. Den elektriske 
glødelampe var kjendt allerede 1837, og hvor glimrende end gløde- 
lyset var, saa kunde det dog ikke trænge ind i samfundet, fordi elek- 
triciteten dengang faldt for dyr at benytte til belysning. Først da 
Siemens hvade konstrueret dynamomaskinen, indtraadte de gunstige 
omstændigheder for anvendelse af den elektriske strøm til belysning 
i større udstrækning. 

Der har ikke været saa faa elektrikere, som har ment, at kogning 
og opvarmning ved elektricitet vilde komme i anvendelse selv med 
strøm fra elektricitetsverker. Man antog nemlig, at det forøgede 
strømforbrug vilde udgjøre en saa fordelagtig belastning for et større 
elektricitetsverk, at prisen paa strøm til opvarmning og kogning vilde 


kunne i lighed med prisen paa strøm til motorisk kraft sættes saa lavt, 


38 


at elektrisk strøm maatte kunne benyttes til opvarmning og kogning 
uden altfor store udgifter. Den forkastende dom, som man saa ofte 
hører udtalt over enhver anvendelse af elektricitet til frembringelse 
af varme, skriver sig ofte fra den høie pris, som man maa betale for 
de koge- og varmeapparater, som har været sat i forbindelse med en 
lysledning. 

Om end elektricitet til opvarmning og kogning ikke er bleven 
saa meget benyttet, som man troede for en fem aar tilbage, saa har 
dog anvendelse af strøm til dette øiemed tiltaget aar for aar. I det 
tilfælde, hvor man ønsker at anvende elektricitet til opvarmning, maa 
man først undersøge, til hvilken pris man kan erholde strømmen, og 
saa hvad man værdsætter de fordele, bekvemhed, renslighed og be- 
sparelse i tjenerhjælp, som man opnaar ved benyttelse af elektricitet. 

Hidtil har den elektriske strøm fundet megen anvendelse til op- 
varmning af strygejern, hvor man ønsker renhed og fuldstændig kon- 
trol over jernets varmegrad. Elektriske kogekar har paa grund af 
deres bekvemhed og store ildsikkerhed faaet en udstrakt anvendelse 
i bogbinderverksteder, snedker- og bogtrykkerverksteder. 

Hvor man kan erholde tilstrækkelig billig strøm fra et elektri- 
citetsverk, vil elektriske ovne til opvarmning af værelser og kontorer, 
hvor opvarmningen ikke skal vedvare gjennem længere tid, vise et 
gunstigt resultat, naar rummene ikke overstiger 160 kubikmeter. 
Over dette rumfang aftager fordelene ved anvendelse af elektrisk 
opvarmning mere og mere efterhvert som rumfanget øges. Den 
mængde elektrisk energi, som medgaar til opvarmning af et værelse, 
afhænger meget af vindusstørrelsen, og hvor ofte dørene aabnes. Man 
regner i almindelighed, at der til hver 32 kubikmeter af et rum med- 
gaar 500 watts til opvarmning, og at man kan formindske strømmen 
til en trediedel for at vedligeholde varmen. 

Af elektriske kogeapparater har hidtil mest kommet i anvendelse 
tekjedler, kaffekjedler og kar til opkog af mindre mængder vand. 
Udførte forsøg viser, at der til kogning af mad til en familje paa 8 
personer vil medgaa omkring 7 kilowatts eller ca. 10 hestekræfter 
pr. dag. 

Foruden kraftoverføringen til Ottawa, hvor større mængder af 
strøm anvendes til opvarmning, blev der i august forrige aar indlagt 
elektriske koge- og varmeapparater af det nye katolske hospital ved 
Niagarafaldet. Resultatet har her vist sig gunstig, da strømmen leve- 


res meget billig. 


Jo 


Tager man i betragtning, hvor meget bryderi man paa mange 
steder i vort land har med at anskaffe det nødvendige brændsel, og 
hvor meget vandkraft, som rinder ubenyttet bort, saa skulde det ikke 
være urimelig at antage, at man med fordel paa enkelte steder vilde 
kunne anvende denne kraft til opvarmning og kogning. 


Barmann. 


Glaciale plantefossiler. 


I 1893 skrev jeg i ”Naturen" en liden opsats om ”postglacia!e 
plantefossiler* fra en forekomst ved Hasle teglverk ved Kristiania. 
Jeg udtalte imidlertid i denne opsats min tvil om, hvorvidt de fundne 
planterester (furu, høifjeldsbirk og selje) var afsat i lerlagene under 
lerets dannelse eller ikomne senere ved udglidning. Dette spørgsmaal 
anser jeg nu løst. Ved et besøg i Hasle og Lilleborgs teglverker ifjor 
fandt jeg paa begge steder partier af forstyrrede torvlag begravede i 
leret. I lervæggene ved Hasle saaes saaledes et 2—10 cm. tyndt og 
ca. 10 m. langt uregelmæssigt og bugtet torvlag liggende ca. 3.5 m. 
under overfladen. Lige under dette torvlag var leret graaligt af farve 
og sand- og grusholdigt og indeholdt i den øvre del eksemplarer af 
strandsneglen (littorina littorea); det tynde torvlag indeholdt derimod 
skaller af ferskvandssnegler (cochlicopa, zonites, limnæa). I det under 
torvlaget liggende ler kunde man lægge merke til, at afsætningen af 
dette ler maatte være foregaaet under en gradvis stigning af landet, 
idet leret i de dybeste dele er fint, seigt havler afsat paa noget dybere 
vand (det fører ogsaa skaller af muslinger, der lever paa dybere vand); 
opover mod torvlaget blir derimod leret sand- og grusholdigt og altsaa 
afsat paa grundere vand, indtil man endelig lige under torvlaget fin- 
der strandsnegler, der ved siden af lerets beskaffenhed vidner om en 
stranddannelse. Vedkommende sted er derpaa hævet over havets 
niveau, da torvlaget og de deri indesluttede ferskvandssnegler er en 
land- eller sumpdannelse. Over torvlaget kommer imidlertid et fast, 
mørkgraat, fint ler, og det er dette ler, der særligt i den laveste del 
er rigt paa de tidligere beskrevne blade af birk og selje. Af dyre- 
levninger fandtes i det under torvlaget liggende ler: area glacialis 
og portlandia lenticula; i det over torvlaget liggende ler fandt jeg 


ogsaa portlandia lenticula. De to lerlag synes saaledes ikke at være 


40 
meget forskjellig i alder; begge synes at tilhøre area-leret. Torv- 
lagets uregelmæssige, bugtede og heldende stilling tydede paa forstyr- 
relse af lagningsforholdene, og jeg er derfor kommen til det resultat, 
at det over torvlaget liggende planteførende ler er kommet i sin nu- 
værende stilling ved udglidninger, hvorunder træstammer og blade 
er blevne begravet 1 leret. 

I afvigte sommer fandt jeg derimod under mit kartlægnings- 
arbeide for den geologiske undersøgelse i trakten ved Grorud (tildels 
sammen med adjunkt J. Rekstad) en anden planteførende forekomst, 
der sikkert er en oprindelig uforstyrret dannelse. Ved Bredtvets 
teglverk ca. 2 km. vest for Grorud jernbanestation naar lerlaget en 
dybde af 4 til 6 m. Leret hviler paa sand og sandet igjen ifølge ar- 
beidernes udsagn paa fast fjeld. De laveste dele af lerlagene inde- 
holder grusholdige skikter, og i dette parti af leret fandtes ikke sjelden 
glaciale skjel og dyrelevninger som leda pernula, siphonodentalium 
vitreum, nucula terniis, cyprina islandica, portlandia lenticula, nep- 
tunea despecta var., carinata og ophiura Sarsii. De midtre dele af 
leret er derimod fattigere paa dyrelevninger; her fandtes kun port- 
landia lenticula og natica grønlandica. Paa det høiestliggende sted 
i terrænet ved teglverket fandtes under gravning af tomten til et nyt 
tørkehus 1 til 1.5 m. under overfladen et 1—3 dm. tykt, noget sand- 
førende lag, der er saa rigt paa skjelrester, at det kan opfattes som 
antydning til en skjelbanke. Størsteparten af skjelresterne bestaar 
af blaaskjæl (mytelus edulis), desuden forekommer maconia, balanus 
og anomia. I dette lag fandtes ogsaa to bladaftryk, der maa tydes 
som blade af salix reticulata. Denne pileart er en ægte arktisk plante, 
der ifølge Blytte flora ”i de sydligere dele af landet begynder først 
at blive hyppigere ved og over bartræernes grænse, nedenfor hvilken 
den sjelden viser sig,” ”den forekommer almindelig i Nordland og 
Finmarken, hvor den allerede i Ranen gaar lige ned til sjøen.” I 
det over skjællaget liggende 1 til 1.5 m. mægtige forvitrede lerlag 
fandtes kun i den nedre del enkelte epidermisrester og forvitrede af- 
tryk af blaaskjæl. Det fuldstændige profil blir altsaa: 1—1.5 m.,, 
3 dm., skjælbanke- 


dannelse med blade af salix reticulata. Ca. 3 m., fint ler med port- 


forvitret ler, lavest med rester af blaaskjæl. 1 


landia lenticula. Ca. 2 m. ler med tynde sand- og grusskikter, rigere 
paa fossiler. Sand (efter arbeidernes udsagn). Fast fjeld (efter ar- 


beidernes udsagn). 


41 


De to øvre lag er borttagne i overfladen ved selve lergruberne, 
men synlige ved det nye tørkehus. Stedet ligger 165 m. over havet; 
men den øverste marine grænse ligger i Grorudstrakten mellem 210 
og 220 m. 

Den historie, man kan udlede af ovenstaaende profil med hensyn 
til landets høideforholde efter istiden, er følgende: Under isens af- 
smeltning førte elvene ud i havet sand og grus, der afsattes paa for- 
holdsvis grundt vand over fjeldgrunden. Senere afsattes ler; men 
dette lers beskaffenhed antyder, at der under dets dannelse er foregaaet 
en sænkning af landet; det laveste ler indeholder nemlig grusholdige 
skikter, det overbyggende midtre lerlag er derimod af en langt finere 
beskaffenhed; dyrelivet antyder det samme, idet dette midtre ler ud- 
merker sig ved at indeholde skaller af portlandia lenticula og næsten 
kun af denne art. Men portlandia lenticula er en dybvandsform, der 
ifølge Sars lever paa et minimumsdyb af 60 m. og derover. Havet 
maa altsaa under dette lers dannelse have staaet til en høide af ca. 
220 m., d. v. s. til den endnu synlige øvre marine grænse. Over dette 
portlandia-ler finder vi skjælbankdannelsen, der er en stranddannelse 
med grundvandsformer og strandformer som blaaskjæl og balaner; i 
dette lag forekommer ogsaa blade af landplanten salix reticulata. Der 
maa altsaa have foregaaet en hævning af landet, hvorved skjælbanke- 
laget er kommet til afsætning. Men over skjælbankelaget forekommer 
atter et finere ler; landet maa derfor igjen have sunket; hvormeget 
kan ikke her afgjøres, da dette øverste lerlag er saa forvitret, at skjæl- 
resterne for størstedelen er borttæret. 

Der er ogsaa andre forekomster ved Grorud, som viser et lignende 
profil. I nærheden af jernbanestationen baade i nordvest og sydøst 
har bækkene skaaret sig ned i det løse terræn og aabnet profiler. 
Dybest i bækkeleierne finder man et ler, som ofte ikke fører andre 
fossiler end portlandia lentieula. Derover følger lerlag, der er rigere 
paa fossiler, og som opad gaar over i en skjælbankedannelse og et ca. 
metermægtigt sandlag. Over dette sandlag forekommer baade i syd 
og sydvest for jernbanestationen et 1—2 meter mægtigt fast, kompakt 
ler, hvori ikke er fundet andre fossiler end portlandia lenticula. Det 
fossilrige ler og skjælbankedannelsen indeholdt: Mytelus edulis, 
mya truncata, cyprina islandica, pecten septemradiatus, saxicava pho- 
ladis, anomia ephippium, pholas candida, axinus flexuosus, leda per- 


nula, macorna calecarea og baltica, nucula tenuis, antalis striotata og 


42 


portlandia lenticula. Dybvandsformer som portlandia og tildels nueula 
og leda fandtes særlig i de laveste dele af leret, mens de høiere dele 
af leret og skjælbanken var rige paa strandformer som mytilus, saxi- 
cava og en balanus; under dette lers afsætning maa der altsaa have 
foregaaet en hævning af landet. I samme slags ler, der var opkastet 
fra tomten i den nylig byggede kafé, der ligger mellem klædesfabriken 
og stationen, fandtes et takket bladaftryk, der havde stor lighed med 
blad af dvergbirk (betula nana); i samme udkastede ler fandtes ogsaa 
blaaskjæl, macorna baltica, axinus flexuosus og antalis striolata. 
Straks vest for pudretfabriken fandtes underst i sandlaget ogsaa blad- 
rester af pil og birk, men arterne lod sig ikke bestemme. Fra den 
nye høvelfabriks tomt, der ligger en hundrede meter sydvest for sta- 
tionen, var der ogsaa udkastet et fossilrigt ler med skjælbankedannelse ; 
men her syntes der over skjælbankelaget at have ligget et myrlag, for 
i de udkastede løsmasser fandtes ogsaa en hel del klumper af myrjord, 
i hvis indre del fandtes rester af blaaskjæl; ved mit besøg var der 
dog ikke anledning til at se dette lag fast anstaaende. 

Disse forekomster omkring Grorud station ligger mellem 120 og 
130 m. over havet. Forholdene viser sig ensartede paa flere forskjel- 
lige steder, og det generelle profil blir følgende: 

1—2 m., fint fast ler med portlandia lenticula. 

0.5—1 m., sand med skjælbanke. 

6—38 m., fossilrigt ler, særlig rig paa blaaskjæl i den øvre del. 

Fint ler med portlandia lenticula. 

Disse profiler ved Grorud station viser en paafaldende lighed 
med den øvre del af profilet ved Bredtvets teglverk, og hvis lagrings- 
forholdene er oprindelige, kan man af Grorudprofilerne slutte sig til 
en lignende veksling i landets og havets gjensidige stilling, som alle- 
rede er omtalt ved Bredtvetsprofilet. Det dybeste ler med portlandia 
lenticula ved Grorud station er et dybvandsler. Havet har dengang 
naaet til en minimumshøide af 180 m., sandsynligvis til den øvre 
marine grænse ved 210 a 220 m. Derefter under det fossilrige lers 
afsætning er landet steget indtil skjælbankelaget, og sandlaget afsattes 
i stranden; muligens er landet vedblevet at stige, saa ogsaa skjæl- 
bankelaget kom paa det tørre, og der over samme er dannet sig myr- 
jord; dette synes at fremgaa af det udkastede materiale fra høvel- 
fabrikens tomt. Men derefter har landet sunket; sænkningen maa 


have foregaaet hurtigt og have været af betydelig størrelse, for over 


43 


sand- og skjællaget finder man igjen et dybvandsler med portlandia 
lenticula. Hvis altsaa dette øvre portlandia-ler er en oprindelig dan- 
nelse, maa havet igjen have naaet en høide af 180 a 190 m. over den 
nuværende havstand. . Der er imidlertid en mulighed for, at forholdene 
omkring Grorud station, der ligger i bunden af dalføret, kunde for- 
klares paa samme vis som ved Hasle, at altsaa det øverstliggende 
portlandialer kunde være kommet i sin nuværende stilling ved en 
større udglidning af ældre portlandialer, der har raset ud i de øvre 
dele af dalføret og flydt ud over hele dalbunden ved Grorud station. 
Enkelte ting tyder paa denne forklaring; mens det undre fossilrige 
ler, skjælbankelaget og sandlaget viser, saavidt man kan se, en ufor- 
styrret lagring, saa har jeg derimod hos det øverstliggende portlandia- 
ler paa enkelte steder lagt merke til faldninger og forstyrrelser i 
lagringsforholdene. Dette kan naturligvis forklares som lokale for- 
styrrelser, men paa den anden side peger det dog ogsaa paa mulig- 
heden af, at hele dette øverstliggende lerlag er kommet i sin nuværende 
stilling ved udglidning. Da denne mulighed er forhaanden, tør jeg 
foreløbig ikke tillægge disse profiler den betydning, som de ellers kunde 
have, men maa oppebie fremtidige undersøgelser af forholdene paa 
andre tilsvarende steder. For Bredtvetsprofilets vedkommende synes 
muligheden for udglidning derimod at være udelukket; men her inde- 
holder det øverstliggende ler heller ikke portlandia lenticula, saa dette 
ler kan være dannet paa adskilligt grundere vand; derpaa tyder ogsaa,. 
at dets undre dele indeholder blaaskjælrester. Af dette profil frem- 
gaar, at efter afsætningen af skjællaget under en havstand af 165 a 
170 m. maa landet have sunket en del under afsætningen af det over- 
liggende ler. Hvor stor denne sænkning, der kunde kaldes mytelus- 
sænkningen, har været, kan vanskeligt afgjøres af forholdene ved 
Bredtvet; men vil sandsynligvis kunne bestemmes paa andre steder. 

Det fremgaar altsaa af disse observationer, at forløbet i landets 
niveauforandringer efter istiden har været adskilligt mere kompliceret, 
end man tidligere har tænkt sig. Hidtil har man for vort lands ved- 
kommende kun paavist en sænkning af landet under sidste del af 
istiden og en derpaa følgende hævning af landet efter istiden. Hertil 
maa nu føies nok en hævning og sænkning under deu saakaldte sen- 
glaciale tid, da havet i Kristianiatrakten naaede til en høide af mellem 
120 og 180 m. 


Klimatet har under afsætningen af skjælbanklaget (mytelushæv- 


4 


ningen) og den derpaa følgende sænkning (mytelussænkningen) været 
koldt, men neppe rent arktisk. Paa landjorden voksede arktiske pile- 
og birkearter, og i havet var flertallet af formerne ogsaa arktiske, 
men enkelte som pholos candida tyder dog paa et noget mildere klima; 
M. Sars opfører denne blandt de postglaciale fossiler. 

De oplysninger, der for tiden foreligger angaaende vore løse af- 
leiringer, er desværre endnu altfor faa og spredte, men man kan have 
godt haab om, at eftersom undersøgelserne skrider frem, vil man lidt 
efter lidt kunne sammenstille og danne sig et samlet overblik over vort 
lands geologiske forandringer under kvartærtiden. 

K. 0. Bjørlykke. 


Aarhundredets tændstikker. 


Nu er det længe siden, det brugtes, og kun de gamle i slegten 
husker det! 

Fyrtøiet ! 

Naar man i vore dage læser H. C. Andersens gamle, mesterlige 
eventyr om det op for børn, maa man være belavet paa det spørgsmaal : 
”Hvad er et fyrtøi for noget?" Thi det er en indretning, der er ved 
at gaa 1 glemme. Ja mange vilde vel ikke engang kunne give svar 
paa spørgsmaalet. Thi fyrtøiet hører svundne tider til, hyggelige 
tider, postkareternes og postillonernes, de høie, stive halsbinds og de 
smagfulde kortlivede kjolers tid. Men vor oplysningstidsalder, i hvil- 
ken saa mange nye opdagelser og opfindelser kundgjøres for den un- 
drende mængde — er ligesom vokset fra det, og kun de, der er blevne 
gamle iblandt os, mindes det. 

Og de knapt ! 

Vi er saa forvænte nutildags! Skal vi have ild, saa er det blot 
at rive en tændstik. De fleste tænker vel aldrig over, hvormegen Let- 
telse disse har bragt menneskeheden, endsige paa, hvad der sker, naar 
tændstikken stryges mod strygefladen. Det er der ingen tid til i vore 
business-travle dage. Maaske kunde det være paa rette sted at omtale 
dette saavel som forbrændingsfænomenet i almindelighed — som en 
overgang til en historisk udvikling af, hvorledes man har opnaaet at 
skaffe sig den uundværlige ild paa en stadig lettere maade, hvorledes 


de moderne tændstikker har afløst det mytegamle fyrtøi — mytegamle, 


45 


thi ved at granske skarpsindigt over det gamle, græske sagn om, hvor- 
lunde titanernes ætling, den kjække Prometheus engang i tidernes 
gry røvede ilden fra den mangetakkede Olymps vældige guder og 
skjænkede den til menneskenes børn ”skjult i et rør" — mener man 
at have kunnet sætte dette ret gaadefulde opbevaringssted for ild i 
forbindelse med indernes gamle fyrtøi pramantis, der skal have be- 
staaet af et rør og en tap, som dreiedes rundt i røret. Sindrige sprog- 
mænd har endogsaa sat ordene Prometheus og pramantis i forbindelse 
med hinanden ! 

Hvad er forbrænding, og hvilke er betingelserne for, at der skal 
komme en saadan igang! 

Dette er spørgsmaal, som det har taget menneskene tid at be- 
svare. Man har opstillet de utroligste hypotheser, tænkt de mest 
bizarre tanker om disse ting lige fra den tid, da man — som en følge 
af den arbeidsdeling, der tillod nogle mennesker at vende sindet bort 
fra opfyldelsen af det rent vegetative livs krav — overhovedet begyndte 
at tænke den slags brødløse tanker. Og det varede lige fra den alt- 
omfattende Aristoteles's længstsvundne dage til slutningen af det at- 
tende aarhundrede, inden man opnaaede en tilfredsstillende forklaring 
paa, hvad en forbrænding vil sige. Da kom den berømmelige franske 
kemiker Lavoisier med det forløsende ord og sagde: At et legeme 
forbrænder vil sige, at det gaar i forbindelse med luftens ilt.*) 

Men hvad er betingelserne for, at dette skal ske?! 

Legemet maa være tilstrækkeligt varmt, thi hvis det blot var ilten, 
der skulde til, maatte jo alle brændbare legemer kunne bryde i brand 
naar som helst. Man ser eksempler paa saadan forbrænding: Friskt 
udglødede trækul kan paa grund af den store porøsitet og dermed 
følgende store overflade fortætte luftens ilt under saa sterk varme- 
udvikling, at de bryder i brand ”af sig selv", men ellers gaar det jo 
heldigvis ikke saadan til. 

Hvad er nu varme! 

Vil man opstille en kort og god hypothese, kan man sige: Varme 
er bevægelse og nøiere: hæmmet og derved omsat bevægelse. 

Et fænomen, hvor naturen selv viser dette, er stjerneskuddet. 


Man antager, at et stjerneskud er en liden løsreven del af en for- 


*) Af hensyn til vore mange danske læsere, som saa ofte maa finde sig 
I det norske ord surstof, har vi bibeholdt forf. danske betegnelse herfor i denne 


artikel Red. anm. 


46 


henværende klode, en meteor, der gaar sine vildsomme og uregel- 
bundne veie paa egen haand blandt himmelrummets lyse vrimmel. 
Det er i bevægelse paa grund af tiltrækningskraften. Denne bevægelse 
hæmmes af luften, der som bekjendt gjør modstand mod bevægelse; 
og nu omsættes den hidtil ydre og sanselige bevægelse til en indre og 
for vor iagttagelsesevne umerkelig. -Molekylerne begynder at svinge, 
sterkere og sterkere, hele tilstandsformen ændres, maa man tænke sig, 
saaledes at den bliver at sammenligne med de porøse trækuls, hvor 
selvantændelsen jo forklares ved, at iltatomerne paa grund af den 
megen plads kunde ”komme til* i saa vid en udstrækning. Denne 
theori er et nødvendigt mellemled, thi ellers vil man med rette mangle 
svar paa spørgsmaalet: Hvorfor blir legemet varmt, naar bevægelsen 
hæmmes. 

Bevægelsens resultat er altsaa varme, som atter bevirker, at den 
fra begyndelsen af mørke klodepartikel naar antændelsestemperaturen, 
gaar i forbindelse med atmosfærens ilt og gløder. 

En principiel adskillelse mellem varme og lys kan man neppe 
gjøre, thi varmen og lyset er utvilsomt beslegtede svingninger i luften, 
men optattede med forskjellige sanser: følesansen og synet. 

Vil man nøiere undersøge en forbrænding, er hverken stjerne- 
skuddet eller tændstikkerne saa heldige — de slukkes saa hurtigt! 
Hellere maa man tænke sig noget mindre poetisk end stjerneskuddet, 
noget mere reelt end tændstikken : en stearinlysflamme. 

Om de forunderlige ting, der foregaar i en saadan forbrænding. 
har Albert Andresen*) brugt en vittig sammenligning med forhold, 
man ialtfald nu og da ser eksempler paa. 

Det dreier sig — det er bedst at sige det straks — om noget saa 
kriminelt som en bortførelse. 

Man kan træffende sammenligne flammen med et hus, som har 
stue, første sal og en kvist. I stuen er der mørkt, paa første sal funk- 
ler og straaler det derimod af lys overalt, som var der fest; men paa 
kvisten brænder det mat med grøngult skjær. Dette hus beboes af 
den sylfidelette brint (= vandstof) og det mere materialistiske kulstof 
— hvert for sig to gode partier; men ilten, den underfundige herre, 
vil indlade sig paa noget saa tvilsomt som at bortføre begge de skjønne 


— ja hvis Albert Andresen skrev saadant noget nu, resikerede han 


* 


) Albert Andresen: ,Hvad er ild* i ,Det nittende aarhundrede* april— 
september 1876. 


47 


jo ligefrem at blive dømt som forfatter til utugtig litteratur, thi dette 
er noget, vi ikke spøger med i vore strengt sedelige tider! 

Det er da heldigst straks at tage afstand fra denne forfatter, ud- 
trykke det mindre fantasifuldt, men mere kemisk og sige: Kulstof- 
fet og brinten, der findes i stearinen, blir ved den af tændstikken til- 
førte varme flydende, suges op i vægen og fordamper. Paa dette sted 
af flammen er temperaturen ikke høi, idet varmen forbruges til for- 
dampning af stearinet. Naar antændelsestemperaturen er naaet, caar 
det til forskjellige kulbrinter omdannede stearin under varmeudvik- 
ling i forbindelse med ilten. Denne varmeudvikling er saa sterk, at 
kulstoffet begynder at gløde: flammen bliver sterkt lysende i den mel- 
lemste del. Yderst ude foregaar først den fuldstændige forbindelse 
mellem ilten og brinten (som danner vanddamp) og ilten og kulstoffet, 
som danner kulsyre; herude i den del, der kaldes sløret, er varme- 
udviklingen større, men lysudviklingen mindre, idet de glødende kul- 
dele, som tilveiebragte lyset, forbrænder fuldstændigere. 

Hosstaaende skema vil give en forestilling om processens sang: 

It (0) 
Steel KE) 
| Brint (H) 

Ilt (0) 


— Det er de almindelige principer. Holder man fast paa, at 


> Kulsyre (C0Ox) 


> Vanddamp (H:0) 


varmen er bunden, omsat bevægelse, og at lys og varme er. ialtfald 
beslegtede fænomener, vil man hele tiden kunne være klar over, hvad 
der foregaar eller opnaaes, naar det i det følgende skal fremstilles, 
hvorledes man i tidernes løb har søgt en simpel maade at iverksætte 
en forbrænding paa. 

Grundprincipet er og bliver bevægelse. 

Naar man i gamle dage vilde have ild, ja saa havde man sit ”fyr- 
tøi", som gjerne bestod af en aflang trææske, hvori der laa fyrstaal 
og flintesten. I den ene ende af æsken var der i regelen en liden 
lædike med tønderet af svamp eller letfængende troske. Slog man 
staalet mod flinten, kom der gnister, som maatte opfanges i trøsket. 
Nu var ilden der; men et næsten uundværligt rekvisit ved disse gamle 
fyrtøier var de saakaldte svovlstikker, tilspidsede, flade furretræpinde, 
dyppede i svovl, der sad som en stor klump, hovedet, i den ene ende. 
Svovlet antændtes meget let, naar det førtes til det glødende trøske, 
og ilden forplantedes til furrepinden. Men det lugtede fælt! Det 


48 


var de eneste svovlstikker, man kjendte til noget ind i vort aarhun- 
drede, og som holdt sig i brug langt ind i det. Holmens folk — Ny- 
boderfolkene — lavede dem, thi de havde saa let adgang til spaanerne, 
hvoraf selve tændstikkerne skares. De gamle svovlstikker solgtes ikke 
i æsker, men i bundter. 

Besværligt var det jo imidlertid; kom man sent en aftenstund 
hjem — det hænder jo den bedste — og var trøsken bleven fugtig, 
Ja saa var situationen alt andet end hyggelig. Og besværligt var det 
i huset, naar man om morgenen skulde bruge ild; derfor pleiede man 
at ”fæste ilden”, som det hed, d. v. s. lægge tørv paa ildstedets gløder 
og overdække det hele med aske: saa kunde gløderne ulme længe. 

I det gamle fyrtøi er der altsaa 3 led. 1) bevægelsen (d. v. s. 
staalet mod flinten), der gjennem varmeudvikling fremkalder ilden. 
2) Tønderet, der paa grund af den ustadige form, hvori man har ilden, 
maa til for at ”fæste" denne, og 5) svovistikkerne, der er nødvendige, 
naar man vil anvende den frembragte ild. 

Tiden led, og fyrtøiet ændredes: Man fik det saakaldte kemiske 
fyrtøi. En form for dette er Døbereiners brintfyrtøi. Luftarten brint, 
der, som ovenfor omtalt, er en bestanddel af vand — kan nemlig tæn- 
des ved at strømme ud paa findelt platin, saakaldt platinsvamp, der 
kommer til at svare til tønderet. Dette har ligesom det tidligere 
nævnte trækul en betydelig overflade og fortætter en stor mængde luft. 
Brinten fortættes nu ogsaa i stor mængde, og derved udvikles en saa 
sterk varme, at ilten og brinten forener sig og danner vand; dette gaar 
for sig under en varmeudvikling, der er tilstrækkelig til, at platin- 
svampen blir glødende, og man er nu ligesaa vidt, som naar man havde 
faaet tønderet i brand ved det gamle fyrtøi. 

Vil man nu spørge: dJamen hvor er bevægelsen, det opstillede 
grundprincip, første led? — ja saa blir svaret dette: Før var det en 
sanset bevægelse, man havde med at gjøre, her er det en usynlig, men 
ligesaa reel, nemlig den kemiske tiltrækning (affinitet). Det er den, 
der bevirker, at iltdelene ligesom kaster sig over brintdelene. Ved 
sammenstødet møder bevægelsen modstand, og varmen blir som før: 
hæmmet og derved omsat bevægelse. Der er ialtfald ikke noget, der 
forbyder en saadan opfattelse! — Som man vil se, er fremskridtet her 
ikke stort: Man har ikke opnaaet at udskyde noget led! Dette fyr- 
tøi sees en sjelden gang endnu; dets fortrin er overordentlig renlighed 


og fuldstændig lugtfrihed. 


49 


Som sluttende sig til det kemiske fyrtøi skal blot nævnes de saa 
kaldte ”Prometheans*, hvor et rent kemisk affinitetsforhold ligger til 
grund, og endvidere de saanævnte ”Congreves", der danner en over- 
gang til vore moderne tændstikker, idet det med dem er lykkedes at 
komme ned til to led. De bestod af træpinde, forsynede med en let- 
fængelig sats — ganske som vore tændstikker er det. For de fleste 
vil det vel kun virke som navne at høre, at satsen var sammensat af 
kali og svovlantimon. Trak man disse tændstikker hurtigt gjennem 
en sammenfoldet strimmel glaspapir, antændtes satsen og derpaa træet. 
Her optræder altsaa som første led bevægelsen (satsen mod glaspapiret 
= staalet mod flinten), der hæmmes ved glaspapirets ruhed og gjen- 
nem varmeudvikling fremkalder ilden. Andet led bliver træet, der 
svarer til tønderet, d. v. s. det, hvori eller hvormed man opfanger ilden, 
og tredie led udgaar. Der er altsaa gjort et fremskridt, og dette er 
saa meget des større, som der ingen vanskelighed er forbunden med 
at faa ilden over i ”tønderet*, d. v. s. træet. Det besørger saa at sige 
sig selv antændt! I realiteten er man altsaa kommen ned til et led: 
bevægelsen, og længere kommer man ikke. De senere forandringer 
paa tændstikfabrikationens omraade vil ogsaa vise sig kun at angaa 
satsens sammensætning, strygefladens beskaffenhed og træets behand- 
ling, mens ovenstaaende skema alt i alt kan anvendes selv overfor de 
mest moderne tændstikker. Naar man i det følgende vil spørge om 
fremskridtene, vil de ofte være vanskeligere at paapege eller forklare, 
idet man ofte har at gjøre med forhold som billigere fremstillings- 
maade følgende med forandringer i satsens og strygefladens sammen- 
sætning, noget, der praktisk seet har sit væsentlige værd, som alle 
forbrugere forstaar at skatte, men som videnskabeligt seet er af mindre 
betydning. 

Merkeaaret i tændstikkernes historie herhjemme er 1833, da de 
første fosforsvovlstikker kom i brug hos os. 

Man havde fundet paa at anvende fosfor til tændstikker; det er 
nemlig et stof, der har en meget sterk tiltrækning til ilt, saa sterk, at 
tørt og rent fosfor straks ilter sig og antændes, naar det ligger i luften. 
Derfor er det, man opbevarer dette stof under vand. Fosforet var 
ingenlunde nyopdaget, thi allerede i det 17de aarhundrede havde man 
fremstillet det. Det var alkymisternes, guldmagernes tid; da arbei- 
dedes og tumledes der med stofferne under de sælsomste forestillinger : 
Man vilde gjøre guld, guld for enhver pris. Det var den røde traad 
4 


,Naturen* 


50 


gjennem al syslen med den hemmelighedsfulde kemi, der i hine dage 
knapt kunde kaldes videnskab. Hauch har i sin bog ”Guldmageren" 
søgt at skildre denne romantiske og mystiske bevægelse, der førte mere 
end en sund hjerne ud i de mest sindsforvirrede spekulationer. Al- 
kymisten Brandt i den gamle stad Hamburg mente, at han havde fun- 
det veien, mente, at han ved urinen skulde kunne forædle sølv til guld! 
Under sin syslen med denne opgave, der nu lyder som bizart hjerne- 
spind for de allerfleste, fandt han i urinen smaa dele af et nyt og 
ukjendt stof, der havde den sælsomme egenskab at lyse i mørke. 
(Deraf navnet fosfor, d. v. s. lysbringer.) Det var fosforet, han havde 
opdaget. Som det altid er sjeldenheden, der bestemmer prisen, saa- 
ledes blev der ogsaa dengang betalt kolossale priser for dette nye stof ; 
ja endnu henimod midten af det attende aarhundrede betaltes det med 
mere i kroner, end det nu koster i øre. 

Dette stof var det altsaa, der nu fandt anvendelse i tændstikfabri- 
kationen, hvortil det egnede sig bedre end noget hidtil anvendt. Og 
om end der var væsentlige svage punkter — som det følgende vil vise, 
— var fremskridtet enormt, og selve ulemperne var det vel, der skabte 
den fremfærd i sagen, der gjorde de kommende tider saæ rige paa for- 
bedringer. 

De fosforsvovlstikker, man først anvendte, havde et hoved af 
svovl, og dette var ved hjælp af forskjellige bindemidler forsynet med 
et overtræk af fosfor og det sterkt iltende stof klorsurt kali i blanding. 
Disse saakaldte ”Lucifermatches*" antændtes vel særdeles let ved 
gnidevarme, fremkaldt ved bevægelse — man kjender dem fra histo- 
rien om den lille pige med svovlstikkerne. Men antændelsen foregik 
under eksplosion, der gjorde, at brugen af dem ingenlunde var uden 
fare. Og de lugtede ogsaa (af svovlsyrling, en af svovlets iltforbin- 
delser.. Mange gamle mennesker vil sikkert endnu kunne mindes, 
hvorledes man med disse tændstikker kunde frembringe skrift, der 
stod tydelig og lysende i mørke. Det blev en opgave at raade bod 
paa de forskjellige ulemper, og den løstes dels ved en noget anden 
sammensætning af satsen, hvorved man undgik eksplosionen, dels ved 
at præparere træet med det meget brændbare stof parafin eller stearin, 
hvorved det blev saa let antændeligt, at man kunde undvære svovlet. 

Fra denne tid af kommer der mere vind 1 seilene; men endnu var 
der meget at ændre. Disse tændstikker var nemlig baade giftige og 


brandfarlige, ulemper, som først og fremst arbeiderne, men ofte ogsaa 


51 


forbrugerne fik at føle. Derfor er de nu ogsaa forbudt her i Dan- 
mark; man finder dem dog af og til endnu: De bruges til at lægge 
i pelskister for at holde tøiet frit for møl, og det er vist den eneste 
anvendelse, de har i vore dage. 

Det var uundgaaeligt, at luften i de ofte daarligt ventilerede fa- 
briklokaler blev svanger med de giftige fosfordampe; arbeiderne an- 
grebes. Mundhulen især var det, der maatte holde for: Tænderne 
faldt ud, kjævebenene, navnlig underkjæven resorberedes efterhaanden 
under afsondring af en gul af fosfor stinkende materie, og munden 
blev hængende og hæslig. 

Man har gjort den indvending mod Leibnisz harmoniske og fan- 
tasirige filosofi, at det neppe kan ansees for moralsk rigtigt, at en hel 
mængde menneskers liv alene faar sit præg ved, at de maa tjene som 
den mørke baggrund for andre — maa være de mørke skyggepartier, 
der fremhæver de lysere farver i livets maleri. Billedet med maleriet 
er træffende; det mørke maa til, for at det lyse kan ”staa" mod det 
— men hvem har lyst til at danne denne baggrund Enhver filantrop 
maa holde paa, at der er noget moralsk uretfærdigt i disse menneskers 
skjæbne. 

Og saaledes ogsaa her! 

Den farlige kroniske fosforforgiftning eller fosfornekrose er da 
ogsaa taget sterkt af i hyppighed, siden man holdt op at fabrikere fos- 
forstikkerne, og de arbeidere, der nutildags arbeider med fosfor, er 
ved forskjellige profylaktiske midler og den i det hele taget stigende 
hygiene mindre udsatte. 

Endvidere anvenutes fosfortændstikkerne ofte paa forbryderisk 
vis. Gjaldt det om at skaffe en eller anden besværlig person af veien, 
tænk f. eks., at der var en eller anden gammel aftægtsmand, paa hvis 
sendrægtighed med at forlade denne jordens jammerdal man nok kunde 
ønske at hjælpe lidt — saadan i al fredelighed, ja saa repræsenterede 
tændstikkerne en for alle og enhver let tilgjængelig gift, og selv en 
ganske ringe portion tændstikhoveder skulde nok bringe det forønskede 
resultat. Var saa forretningsgangen bare lidt langsom — og det kan 
jo selv i vore dage nu og da hænde herhjemme —, saa kunde man 
sagtens trække tiden saa længe ud, at giften var vanskelig at paavise. 
Dersom nemlig et menneske paa denne maade blev forgivet, kunde 
man kun konstatere fosforets tilstedeværelse ved meget kort efter 


dødens indtrædelse at undersøge tarm- eller maveindholdet. Thi 


52 


inden ret længe omdannedes fosforet til fosforsyre, der i forveien fin- 
des i den menneskelige organisme; saa den kunde det ikke nytte at 
paavise. Og nu har vi jo altid havt saa mange, gode, gamle skikke 
med nattevaagen over liget, ligvask og ligklædning og Gud ved hvad ; 
hvem vilde vel indlade sig paa noget saa ukristeligt at gribe forstyr- 
rende ind i de traditionelle ceremonier blot for at undersøge den 
dødes maveindhold. Var nu vedkommende endelig død, blev det da 
ogsaa det mindste, man kunde gjøre at sørge for, at han kom ”ordent- 
ligt i jorden". Naar endvidere dertil kommer, at videnskaben ikke 
altid har havt eller har filialer hele landet over, var der saamen slet 
ingen ting 1 veien for, at liget kunde stedes pent og høikristeligt til 
jorde, uden at nogen hund deraf skulde tage anledning til at gjø! 

Ja det er saasandt ikke godt at vide, hvormange aftægtsmænd og 
andre af den slags overflødigheder, der paa den maade roligt og blidt 
har ombyttet det timelige med det evige. 

Men hjælpen var nær! 

I 1845 opdagede Schrøtter, at fosforet forekom i en hidtil ukjendt 
modifikation : det røde fosfor, der var saa forskjelligt fra det alminde- 
lige og hidtil ene kjendte, at man næsten ikke skulde tro, det var det 
samme stof. Dette røde fosfor kan dannes paa overfladen af alminde- 
ligt fosfor, naar sollyset faar lov at virke derpaa. Vil man fremstille 
det, opheder man det almindelige fosfor i lukkede beholdere til godt 
halvtredie hundrede grader. Nu gaar det i handelen som et brun- 
violet pulver. 

Det røde fosfor er i modsætning til det gule ikke giftigt, lugter 
ikke og har ikke den lysgivende evne. Hvad var da naturligere end 
straks at udnytte denne vigtige opdagelse ved tændstikfabrikationen ! 
Efter nogen tids forløb fik man saa de velkjendte ”sikkerhedstænd- 
stikker* (antifosforfyrstikker), der er opfundne i aaret 1848 af R. 
Röttger i Frankfurt a. M.*) 

De bestaar af parafineret træ med en sats, der kan være ret for- 
skjelligt sammensat. Hovedsagen er, at der altid maa være iltrige 
stoffer tilstede; klorsurt kali og brunsten kan f. eks. anvendes. Fos- 
foret findes ikke paa selve tændstikken, men paa strygefladen, der 


gjerne bestod af rødt fosfor og svovlantimon i blanding. Strygefladen 


*) Af dem, som tidligst har ført opdagelsen af det røde fosfor og dets 
anvendelse til tændstikker over i industrien, kan nævnes Lundstrøm i Jønkøping. 


53 
er ikke absolut nødvendig. Vore almindelige tændstikker kan an- 
tændes ved at rives raskt henover glas eller glat papir. 

Saaledes er det nuværende princip, som man har pyntet paa f. eks. 
ved at gjøre tændstikkerne glødefri. Det opnaaes ved før parafinerin- 
gen at koge dem med en opløsning af alun eller svovlsurt magnesia 
— populært: engelsk salt. Og man har lavet luksustændstisker, hvor 
stikkerne er smaa vokskjerter. Det er naturligvis i Frankrig, man 
først har fundet paa det. (Allumettes-bougies.) 

Den udvikling, der er foregaaet indenfor tændstikfabrikationen, 
naar man betragter tidsrummet det 19de aarhundrede, er ganske im- 
ponerende, maa man erkjende. Og at vi ikke staar i stampe, men 
stadig er i fart, viser den nye reformationside, der for ikke længe siden 
er fremkommen som resultatet af arbeider og undersøgelser, anstil- 
lede paa vort universitets kemiske laboratorium af en af assistenterne: 
Kirschner. 

”De nye tændstikker" har i deres nuværende skikkelse intet ho- 
ved. De bestaar af træpinde, dyppede i en opløsning af klorsur baryt, 
der ikke farver træet, saaledes at pindene ser ens ud over det hele. 
Dog er det meningen at anvende farvning, naar opfindelsen skal føres 
ud i industrien. Strygefladen er væsentlig den samme som de hidtil 
anvendte. Tiden vil vise, hvad publikum mener om sagen. Det er 
dog det, der afgjør projektets skjæbne. Fremskridtet skal navnlig 
bestaa i den billigere fremstillingsmaade; og det, at noget nyt er bil- 
ligere end det hidtil brugte, er en af de faa omstændigheder, der kan 
rokke folks seige hængen ved ”det go'e gamle". For saa vidt har 
opfindelsen udsigt til at undgaa at komme til at dele alt andet nyts 
lod. Hele sagen er endnu i sin vorden imidlertid og er nærmest om- 
talt her for fuldstændigheds skyld, for at danne ligesom slutstenen 
paa, hvad aarhundredet har bragt af nyt paa dette omraade og ende- 
ligt for — hvad den i hvert fald kan — at tjene til eksempel paa, hvor- 
ledes praktiske forhold simplificeres, samtidigt med at videnskaben 


kompliceres og flytter sine grænsepæle. 


Kjøbenhavn, november 99. 
N. Thingberg Thomsen. 


D4 


Dyrenes kjærlighedslege. 


Ved dyrenes kjærlighedslege staar vi foran problemet om det 
sexuelle udvalg. assarwin betragter de til kjærlighedslegene hørende 
fænomener som et udslag af sit andet store udviklingsprincip, det 
sexuelle udvalg. Dette omfatter 2 meget forskjellige fænomener, nem- 
lig paa den ene side de selektionsvirkninger, der udspringer fra den 
fysiske kamp mellem hannerne og hunnerne, og paa den anden side 
de virkninger paa karakteren, som bevirkes ved hunnernes forkjær- 
lighed for bestemte evner og egenskaber hos hannen. Den første 
form er egentlig kun et specialtilfælde af det naturlige udvalg og be- 
strides ikke af nogen. Den anden form viser os ikke den sterkeres ret 
som det udvælgende princip, men her har man virkelig med et udvæl- 
gende levende væsen at gjøre; det er derfor beslegtet med den kun- 
stige opdrætning. 

Lad os tage et simpelt eksempel. Hannen hos faarekyllingerne 
har paa sit ene vingedække en med fine tænder besat stribe, som 
gnides mod en lignende stribe paa det andet vingedække, hvorved 
en lyd frembringes. Denne musik udføres kun af hannerne. Ud- 
viklingen af dette apparat lader sig ganske simpelt forklare ved han- 
nernes væddekamp om hunnen. Da det er bragt paa det rene, at 
hunnerne føler et vist velbehag ved hannernes musik, saa vil hun- 
nerne bestandig fortrinsvis tiltrækkes af den han, der frembringer den 
i deres øre smukkeste musik; men da maa efter arvelighedens lov 
dennes forbedrede musikapparat nedarves paa sønnerne, saa at musik- 
apparatet nødvendigvis i generationernes løb lidt efter lidt maa fuld- 
kommengjøres. Paa lignende maade maa man ogsaa forklare sig de 
musikalske præstationer hos fugle samt deres flugt- og dansekunster 
og de paafaldende eller smukke farver, der især viser sig ved deres 
bryllupsdragt. 

Imod dette udvalg fra hunnernes side har der reist sig flere stem- 
mer, fremforalt Wallace, og det staar neppe saa fast som principet om 
det naturlige udvalg. 

Hos alle dyr tiltrænges der til parringen en høi grad af ophidselse 
i nervesystemet. Af den grund ser man meget hyppig, at der forud 
for parringen gaar et ophidsende forspil. Det er en almindelig regel, 
at enhver stor og lidenskabelig udladning af nervesystemet forberedes 


ved en gradvis stigning af ophidselsen. Det kan man se paa hunde, 


DD 


før de tørner sammen i slagsmaal. Ved parringen ser vi ofte, at et 
langvarigt ophidsende forspil er nødvendigt. Den tanke ligger pu 
efter min mening meget nær, at en saadan vanskeliggjørelse af den 
sexuelle udladning maa være meget nyttig for arten. 

Kjønsdriften er saa mægtig, at den uden saadanne hindringer af 
forskjellige grunde let kunde virke skadelig. Artens vedligeholdelse 
fordrer paa den ene side, at kjønsdriften skal have en uhyre styrke, 
men at der ogsaa stilles den sterke hindringer iveien; thi ellers vilde 
udladningen finde sted, førend den kunde tjene artens vedligeholdelse. 
Selv om ogsaa parrene havde fundet hverandre, vilde i mange tilfælde 
moderen i den grad berøves al kraft, at afkommet vilde lide derunder. 
Er man enig heri, følger det øvrige af sig selv. Det middel, hvoraf 
naturen hyppigst benytter sig for at lægge saadanne hindringer iveien, 
er aabenbart den instinktmæssige knibskhed hos hunnen. ”Koket- 
teriet" hos hunnen er det, som sætter hannens kjønsdrift de nødven- 
dige skranker. Denne knibskhed maa hannerne overvinde. Dette 
vil simplest ske ved en vedholdende forfølgelse, der ofte faar en stor 
lighed med et overfald eller en overmandelse. Men den er aabenbart 
ikke alene dette, men fører sandsynligvis til maalet hovedsagelig der- 
ved, at den sluttelig sætter begge parter i en ophidselse, der muliggjør 
parringen.  Mertil kommer andre midler til at hæve ophidselsen til 
den nødvendige høide. Først kan her omtales den lugt, som følger 
mange dyr, og som formodentlig først og fremst er gjenkjendelsestegn, 
men ogsaa tillige indvirker mægtig paa den sexuelle drift. Det samme 
formaal har ogsaa de ophidsende berøringer, som er udbredt gjennem 
hele dyreverdenen. Den samme forklaring kan man ogsaa delvis 
give paa de egentlige kjærlighedslege, danse-, flugt- og sangkunsterne. 
Da disse gjerne er forbundet med udfoldningen af paafaldende eller 
smukke farver og former, saa kan disse fænomener ogsaa bidrage til 
at overvinde hin modstand. Herved aabnes altsaa en mulighed for 
en anden forklaring til disse fænomener end et vilkaarligt udvalg fra 
hunnens side. 

Det kan ofte være vanskeligt at vide, hvilke af de forskjellige hand- 
linger man skal betegne som leg. Naar den voksne fugl udenfor par- 
ringstiden i følelsen af kraft og livsmod øver sine sang- og flugtkunster, 
saa kan vi naturligvis kalde det leg. Ligesaa er de frierøvelser, som 
man saa ofte ser unge umodne dyr foretage, at betegne som 


leg. Men hvad skal vi kalde alle de kunster, som udfoldes ved par- 


56 


ringen? Her er det temmelig vanskelig at komme til klarhed. Paa 
os gjør jo fuglenes flugtkunster, deres parringssang, deres danse, ud- 
foldningen af deres fjerpragt o. s. v. indtrykket af leg. Derfor taler 
vi ogsaa ganske i almindelighed om dyrenes parringslege. Men hvem 
kan bevise, at vi her ikke tager grundig feil, idet vi vildledes ved 
falske analogier. 

Naar en skøiteløber ser sin elskede paa isen, saa vil han gjerne 
udfolde alle sine kunster. Det samme vil være tilfældet med en danser 
paa ballet; selv under almindelig gang antager den forlibte en stram- 
mere holdning. Hans klæder, det hele ydre, haar skjæg o. s. v. pleies 
med mere omhyggelighed end sædvanlig, og sangens magt kan ogsaa 
hos menneskene tages i frieriets tjeneste. I alle disse tilfælde kan 
man sige, at den forlibte spiller en rolle, han ”lader som” om han 
var kraftigere, mere beleven, smukkere, følelsesfuldere, end han i 
virkeligheden og i det daglige liv er; selv om ikke alle legens kjende- 
tegn er tilstede, saa kan man alligevel tale om en legende virksomhed. 
Men kan vi nu uden videre drage 'analogislutninger i dyreverdenen! 
Visselig ikke ubetinget. Ganske bortseet fra spørgsmaalet, om man 
overhovedet ogsaa i dette tilfælde tør forudsætte nogen vidtgaaende 
analogi mellem det dyriske og menneskelige sjæleliv, saa gjør man 
her den feil, at man sammenligner fænomener, som selv i det ydre 
ikke har den lighed, som der f. eks. er mellem legende gutter og le- 
gende hunde. For at tilveiebringe en saadan ydre analogi maatte 
aabenbart vore forlibte herrer ved synet af den elskede ganske instinkt- 
mæssig lade sin stemme høre for at skille andre medbeilere ud, udføre 
alle slags spring og danse for den tilbedtes øine. Knebelsbarten, som 
han møisommelig giver det rette sving med sine fingre, maatte af sig 
selv reise sig o. s. v. Da nu dette engang ikke er tilfældet, saa synes 
det ogsaa forhastet at drage hin slutning med hensyn til den sjælelige 
side af de dyriske parringskunster. 

Vi synes altsaa her at staa foran en modsætning: Den forelskede 
yngling, der søger at udfolde sin skjønhed eller belevenhed, handler 
vilkaarligt, han spiller med fuld bevidsthed en rolle, opfører altsaa 
en leg; dyret derimod bevæger sig rent refleksmæssig i blind trang. 
Den sexuelle ophidselse sætter visse motoriske baner i virksomhed, 
og dyret lyder disse pirringer uden at have nogen bevidsthed om, at 
det stiller sine fortrin tilskue. 


Denne modsætning gaar det forresten ikke an at opretholde 1 sin 


DT 


fulde udstrækning. Paa den ene side er nemlig den unge forelskede 
mand aldeles ikke saa udelukkende ledet af fornuftig refleksion, som 
det netop er sagt, men han gaar vel ligesaa meget ledet af en mystisk 
trang som med fuld bevidsthed frem paa den rigtige maade. Paa den 
anden side viser de høierestaaende dyr, specielt fuglene, et saa rigt 
udviklet sjæleliv, at man neppe kan benegte en bevidsthed om at stille 
sine fortrin tilskue. 

Saa meget viser imidlertid det ovenstaaende, at man maa være 
forsigtig, og at det i mange tilfælde er umuligt at vide, om de saakaldte 
parringslege virkelig ogsaa er lege. 

Vanskeligheden er her vistnok meget større end ved kamplegene. 
Tidligere har vi paapeget, at legen ikke er udøvelsen, men indøvelsen 
af et instinkt. Naar legen hos de unge dyr foruden at være en u(- 
øvelse af instinktet tillige er en forøvelse dertil, ligger den legende 
karakter klart i dagen. Men i parringslegene ser vi ofte dyriske hand- 
linger, der først fremtræder, naar instinktet virkelig udøves og følgelig 
bliver reelle midler til opnaaelsen af et reelt maal. Derfor kan i dette 
tilfælde kun den psykologiske tydning afgjøre, om der er noget be- 
regnende med i spillet eller ikke. 

Et overblik over de forskjellige slags kjærlighedslege viser, at 
de bekvemt kan inddeles i 5 klasser: 

1) Kjærlighedslege blandt unge dyr. 

2) Legende bevægelser før parringen. 

3) Udfoldning af paafaldende eller smukke farver og former før 
parringen. 

4) Musikalske præstationer før parringen. 


5) Hunnernes koketteri. 


I) Kjærlighedslege blandt unge dyr. 


Hos de dyr, som har en ungdomstid, vil det sexuelle instinkt sæd- 
vanlig finde et udtryk allerede før modenhedsalderen. Det kommer 
tilsyne i alle slags lege. Tydeligst viser dette sig hos pattedyrene, 
som meget hyppig allerede i den egentlige barndom forsøger at ud- 
føre de til parringsakten hørende bevægelser. Vi har altsaa her at 
gjøre med en forøvelse til en senere alvorlig virksomhed. Hos unge 
hunde og aber er dette et almindelig bekjendt fænomen. 

Undertiden, saaledes især hos aberne, har man dog virkelig iagt- 


taget en vis sexuel ophidselse, der gjør handlingens legende karakter 


58 


noget tvilsom, men i almindelighed har man vel her at gjøre med rene 
ungdomslege, saameget mere som det er meget almindeligt, at begge 
kjøn bytter roller under disse lege. 

Hvad fuglene angaar, saa staar efter den almindelige mening 
deres sang udelukkende i forplantningens tjeneste. Allerede i den 
første høst af deres liv, altsaa længe før forplantningen begynder, kan 
man høre de unge fugle foretage sangøvelser, der fuldstændig har en 
legende karakter og tjener til at opøve instinktet. 

Den gamle fuglekjender Brehm siger om fuglenes sang: —”San- 
gen holdes enstemmig for et udtryk for kjærlighed; thi hos mange 
fugle hører man den blot kort før og en stund efter parringen; hos 
de fugle, som synger hele sommeren igjennem, f. eks. lærken, varer 
forplantningen lige saa længe. Stuefuglene kan ikke modbevise dette. 
Mange af dem mister sin smukke sang, eller den skifter karakter. 
Hos andre opvækkes kjærligheden og driver dem til sang, hvilket man 
bedst kan se deraf, at mange ogsaa forplanter sig i fangenskab. Hos 
de fleste undertrykkes vistnok forplantningsdriften, men den rigelige 
ernæring, maaske ogsaa kjedsomheden, driver dem til sang. Det 
merkeligste af alt er imidlertid, at kjærligheden hos fuglene vaagner, 
længe før forplantningen begynder, hos de fleste allerede den første 
høst af deres liv. Denne paastand er ganske ny og maa derfor under- 
støttes af holdbare grunde. Jeg vil derfor anføre nogle af de fugle, 
hvis unger jeg har hørt synge om høsten: De unge hus- og mark- 
spurve sladrer og skjændes ikke blot som de gamle, naar de parrer 
sig, men blæser op halshuden, lader vingerne hænge, næbbes og op- 
fører sig i det hele taget lige saa paafaldende som vaaren efter, naar 
det begynder for alvor. De unge meiser synger alle, specielt de unge 
top- og sumpmeiser; de sidste frembringer aldeles de samme toner, 
der om vaaren gaar forud for parringen. Hos topmeisen saa jeg i 
begyndelsen af oktober en han gebærde sig ganske forunderligt lige- 
overfor en hun. Denne sidste hang med vingerne og bredte ud halen 
og opførte sig akkurat som om vaaren før parringen. Den unge han- 
stær opfører sig ogsaa aldeles som om den vilde parre sig. I be- 
gyndelsen af september straks efter fjerfældningen kommer den til- 
bage til det sted, hvor den er udruget, for tilsyneladende at tage redet 
i besiddelse. Den sætter sig som den gamle han i marts op i træ- 
toppen og synger næsten den hele morgen. Ja den flagrer siddende 


med udbredte vinger, reiser halsfjerene, tumler sig med sine lige og 


59 


kryber endog undertiden ind i de hule træer eller stærrekasser, hvori 
den er udruget.* 

”At den kjærlighed,* siger Brehm tilslut, ”som om høsten viser 
sig hos de unge fugle, ikke er identisk med de tilsvarende følelser hos 
ungt fjerkræ, navnlig hanekyllinger, viser sig ganske i særdeleshed 
derved, at der ikke paafølger nogen parring. Hos hanekyllingerne svul- 
mer testiklerne meget snart op, og det desto mere, jo kraftigere de er. 
Derfor kan de allerede den første høst af sin levetid befrugte hønerne 
og bliver kun forhindret derfra ved de ældre haners kraftige bid. Hos 
de vilde fugles hanner, korsnebbenes undtagne, svulmer testiklerne 
slet ikke op den første høst, og derfor falder det dem heller ikke ind 
at parre sig. Denne tidlige opvaagnen af kjærligheden synes hos disse 
kun at være en skjøn, deres hele væsen gjennemtrængende følelse, der 


driver dem til at lægge sit inderlige velbehag for dagen ved sang." 


2) Legende bevægelser før parringen. 

Hos mange dyr gaar der forud for parringen en hel del kunstige 
bevægelser, navnlig hos hannerne; dette maa for en del tilskrives 
deres lyst til at tage sig ud i den tilbedtes øine. 

Hos de forskjellige kattearter er parringen ikke forbundet med 
saadanne kunster, mens derimod den forlibte hund opfører sig meget 
paafaldende under slige omstændigheder. Hvem har saaledes ikke 
lagt merke til deres stivbenede gang, som de forresten ogsaa viser lige- 
overfor medbeilere, deres logren med halen, deres hævede, opkastede 
hoved. Da ogsaa en hund, der bærer en stok eller andet, antager en 
lignende holdning, naar den er meget ivrig paa sit kunststykke, kan 
man her godt antage, at den maa have en bevidsthed om at tage sig 
ud. Om vandrotterne fortæller Brehm: ”Forud for parringen gaar 
langvarige lege mellem begge kjøn, navnlig opfører hannen sig yderst 
eiendommeligt. Den dreier sig ofte saa hurtig omkring i vandet, at 
det ser ud, som om den hvirvledes rundt af en sterk strøm. Hunnen 
ser til, som det synes temmelig ligegyldig, men glæder sig vel meget 
over disse kunster; thi saasnart den kjærlighedsgale han ophører med 
sine kunster, svømmer begge sædvanlig gemytlig ved siden af hver- 
andre, hvorpaa i regelen parringen indtræder. 

Naar hvalen er forelsket, kaster den sig snart paa ryggen, snart 
staar den lodret i vandet med hovedet ned og pisker søen i oprør, og 
snart springer den med sin kjæmpemæssige krop helt ud af vandet og 


driver ogsaa andre løier. 


60 


Fra fugleverdenen er iagttagelserne overordentlig talrige. Her 
kan man adskille to grupper, nemlig flyvekunster og dansekunster. 
Audubon fortæller saaledes om den amerikanske natfalk: I par- 
ringstiden bliver dens flugt ganske usædvanlig smuk. Hannen be- 
stræber sig for at erklære sin kjærlighed til den udvalgte ved de vid- 
underligste svingninger i luften. De udføres altid med den høieste 
grad af sirlighed og hurtighed. Ofte hæver den sig over hundrede 
meter over jorden under skrig, der bliver høiere og hyppigere, jo 
høiere den kommer, hvorpaa den igjen pludselig med halvaabne vinger 
styrter sig ned i skraa retning og med en hastighed, saa at man skulde 
tro, at den maatte knuses mod jorden, men i rette øieblik, ofte kun 
nogle faa meter over jorden, udbreder den vingerne og halen og flyver 
videre paa sædvanlig maade.* Netop denne vane at flyve ret i veiret 
for derpaa med større eller mindre hastighed at seile paa skraa ned 
igjen er saa almindelig hos en hel mængde fugle i parringstiden, at 
man her staar foran en gaade, som er meget vanskelig at tyde. Hos 
mange fugle, f. eks. hos storkene og mange rovfugle, deltager ogsaa 
hunnerne i disse flugtøvelser. 

Hvad dansekunsterne under eller før parringen angaar, saa er 
formodentlig hensigten med dem blandt andet at stille smukke farver 
og former tilskue. Men man maa ganske vist ogsaa antage, at disse 
bevægelser i og for sig besidder noget ophidsende ved sig, hvorved 
hunnen ægges. 

Bekjendt for sine dansekunster er saaledes tranen, strudsen og 
viben m. fl. Denne sidste begynder sit frieri med flyvekunster ; efter 
at have endt disse, kaster den nogle forelskede blikke hen til hunnen, 
tripper snart til høire, snart til venstre og gjør saa en dyb bøining 
med kroppen. Nu bliver hunnen lysten, hæver sig i hælledet, vugger 
sin krop frem og tilbage, idet den vipper med halen og udstøder her- 
under en skrigende lyd, hvormed den synes at opmuntre hannen. 
Denne kommer nu nærmere og giver sine varme følelser udtryk ved 
at løbe hunnen nogle skridt imøde, bliver saa staaende, griber et halm- 
straa, en pinde eller lignende med næbbet og kaster det bag sig over 
ryggen. Dette gjentages flere gange. 

”I Nordamerika,* fortæller Darwin, ”kommer store skarer af 
en art skovhøns (tetrao phasianellus) i parringstiden hver morgen 
sammen paa et bestemt sted, gjerne en aaben plads i skoven. Her 


løber de rundt i en cirkel, der kan blive 15—20 fod i diameter, saa at 


61 


jordbunden trædes ganske nøgen og glat. Under disse danse indtager 
fuglene de besynderligste stillinger, idet nogle springer til høire, andre 
til venstre." 

Jeg tror at have ret til at sige, at saadanne dansende bevægelser 
ikke blot tjener til at udfolde fjærpragtens farver, men at de ogsaa 1 
sig selv har en ophidsende virkning. 


(Forts.) 
Professor Karl Groos. 


Mindre meddelelser. 


Bidronninger, som ikke kan lægge droneeg. 


Bidronninger, som er ude af stand til at lægge befrugtede eg og 
kun lægger ubefrugtede, saakaldte droneeg, er som bekjendt ikke 
sjeldne. Til de største sjeldenheder hører derimod, at en dronning 
ikke lægger droneeg, ja ikke kan lægge saadanne. Dette tilfælde er 
ifølge C. Grobben*) først iagttaget af P. Brufach**) og senere be- 
”"kræftet af St. Börz paa samme dronning. Grobben søger at forklare 
sig dette paafaldende fænomen paa følgende maade: Som bekjendt 
er bidronningen under normale forhold den eneste eglæggende hun i 
hele kuben. Hun lægger altsaa saavel de befrugtede eg, der udvikler 
sig til arbeidere og dronninger, som de ubefrugtede, der blir til droner. 
Dronningen har det under eglægningen i sin magt at lade sperma 
komme til eggene eller at hindre det. Da nu i det foreliggende til- 
fælde dronningen aldrig lagde droneeg, saa havde den det aabenbart 
ikke i sin magt at afsætte ubefrugtede eg. Hun var altsaa abnorm. 
Hvilken organisk feil eller hvilken mangel i generationsorganerne der 
forelaa kunde desværre ikke paavises, dog er Grobben nærmest til- 
bøielig til at tro, at innervationen af sædblæren ikke funktionerede 
regelmæssigt, at dronningen med andre ord ikke havde ringmuskelen, 
som lukker udførselsgangen fra receptaculum, i sin magt og under 
eglægningen ikke var istand til at hindre sædens tilflyden. Uvilkaar- 


lig maa man nu tænke paa, at i et saadant tilfælde kunde arbeiderne 
*) Verhandl. d. Zool.-bot. Ges. in Wien 1895, p. 411. 
**) Die Honigbiene von Brinn. Organ d. Bienenfreunde Måhrens. 1873, 
p- 31 og 1877, p. 107. 
) Sammesteds 1876. p. 148. 


62 


i den abnorme kube ved at opfostre saakaldte dronemødre let have 
kunnet afhjælpe mangelen paa droner. Men da en saadan udjævning 
ikke var indtraadt, som man efter Brufach's og Börz's indgaaende 
meddelelser maa kunne slutte, saa maa det antages, at arbeiderne, 
aldenstund de havde sin dronning, og kubens droneceller tilsyne- 
ladende blev regelmæssigt belagt med eg, ikke har indseet andet, end 
at alt var i bedste orden i kuben, og at opfostring af dronemødre alt- 


saa ikke kunde trænges. 


Einbr. Strand. 


Kofuglenes forplantningsevne. 


De saakaldte kofugle (molothrus) hører hjemme i Amerika og 
staar i systematisk henseende midt mellem stærene og de eksotiske 
væverfugle. Disse fugle lever selskabelig og hører til de faa — om 
de ikke er de eneste! — der fører en polyandrisk levevis, hvad der 
sandsynligvis har sin grund i, at hannerne er langt talrigere end hun- 
nerne (i forholdet 3 : 1). Blandt dem hersker den frie kjærlighed; 
derfor kjæmper de ogsaa kun sjelden om hunnerne og tager ikke an- 
stød af, at andre hanner viser deres tilbedte gunstbevisninger. 

Særlig merkværdigt er det, hvorledes kofuglenes forplantnings- 
forholde i mange retninger minder om gjøkens. Ogsaa de har meget 
haardskallede eg, der, som man kan slutte af den form og den stilling 
mange af de belagte reder har, ogsaa blir anbragte 1 redet ved hjælp 
af næbbet. De sig imellem lige eg af en hun afviger i farve og teg- 
ning betydelig fra andre hunners og stemmer ligesaa sjelden overens 
med pleieforældrenes eg som tilfældet er med gjøkens. Paa lignende 
maade kaster kofuglen sædvanlig eggene af redets retmæssige eiere 
ud af redet, før den lægger sit eg, og ofte søger den ogsaa at anbringe 
dette i halvfærdige eller forladte reder. Ogsaa paa jorden hænder 
det, man finder kofugleeg. Der gaar derfor en mængde eg tilspilde, 
saa selv 1 de heldigste tilfælde knapt halvparten naar til udvikling. 
Men saa er ogsaa det antal eg, som hver hun lægger, temmelig betyde- 
ligt; hos en sydamerikansk art (M. bonariensis Gmel.) har Bendin 
fundet 60—100 i en sommer. 

Naar en kofugl vil verpe, forlader den i al stilhed sine kamerater 
og afventer leiligheden, indtil den finder et passende, ubevogtet rede. 
Den foretrækker særlig reder af smaa sangfugle og tager helst saa- 


danne, hvis kuld endnu ikke er fuldtalligt. Man finder derfor kun 


63 


sjelden friske kofugleeg sammen med rugede eg. Kofugleeggenes 
udvikling foregaar paa kun 10—11 dage, mens redefuglenes eg ud- 
kræver 14—16 dage, et forhold, der svarer ganske til forholdet hos 
vor gjøg. Desuden vokser den unge kofugl langt hurtigere end dens 
stifsøskende, saa den snart er istand til at kaste dem overbord. 

De fleste eg af disse snyltefugle findes i reder, som er anlagte paa 
jorden. Hyppig findes der flere kofugleeg i et og samme rede; 1 et 
tilfælde fandt man hele 7 eg af kofugle i et rede, hvis rette eier kun 
havde lagt et. Hyppig skriver i dette tilfælde to eller flere kofugleeg 
sig fra en og samme hun, noget der som bekjendt ikke finder sted hos 
gjøgen. Men kofuglene er ogsaa uforholdsmæssigt hyppigere end vor 
gjøg, hvorfor dette er mindre paafaldende. 

I det store og hele taget stemmer kofuglenes forplantningsfor- 
holde saa nøie overens med gjøgens, at de maa betragtes som nødven- 
dige følger af den parasitære levevis. 

Af ganske speciel interesse er de iagttagelser, som Bendin har 
anstillet over en sydamerikansk art, som heder molothrus badius 
(Vieill.), fordi de viser, at denne kofugl enten ikke er nogen snylter 
eller ialfald ikke har gjort mer end det første skridt paa parasitlivets 
bane. Den benytter med forkjærlighed det store, overbyggede rede 
af en art, som heder anumbius acuticaudatus, idet den gjennembryder 
dettes væg og udforer det indre med hestehaar — som redefuglen 
aldrig anvender — eller ogsaa bygger den et eget rede over redet af 
anumbius, men udforer det ogsaa i dette tilfælde med hestehaar. I 
de selvbyggede reder bestaar kuldet af 5 eg, mens der i de annekterede 
reder ofte findes 3—4 lag af eg af flere hunner, saa de umulig kan 
blive ordentlig ruget allesammen. Sædvanlig blir da redefuglens eg 
udkastede eller saa tæt overbyggede, at de under alle omstændigheder 
maa gaa tilgrunde. Om kun en molothrus-hun eller flere afvekslende 
ruger, er ikke bragt paa det rene. At eggene af denne kofugl ikke 
blir udruget af andre fugle, er noksaa let begribeligt, siden den har 
den vane at belægge redets bund med haar, hvorved den retmæssige 
eier bringes til at forlade redet. Først naar M. badius engang i frem- 
tiden fuldstændig opgiver redebygningen, kan den begynde at kon- 
kurrere med sine samslegtninger som yngelparasit. Foreløbig maa 
den medregnes blandt de selvrugende fugle. 

Embr. Strand. 


> 


64 
En blodstillende plante. Tradescantia eracta. 


Denne er en enaarig plante, som kan blive omtrent 3 fod (1 meter) 
høi. Dens medicinske egenskaber er blevet opdaget af mexikanerne, 
som bruger den til hurtig helbredelse af saar. 

Man anvender den navnlig ved hanekampe, under hvilke de stak- 
kels, stridende fugle ofte tildeler hverandre skrækkelige saar ved 
hjælp af staalpigge, som man fæster til deres sporer. Man giver da 
hanerne omslag af denne plante, som mexikanerne kalder yerba del 
pollo, herbe du coq, og de kjæmpende bringes hurtig paa fode igjen. 

Romaret du Caillaud har henledet lægernes opmerksomhed paa 
denne plante. Han meddeler, at indianerne i Mexiko bruger den for 
at stanse blod af forskjelligartede saar. Stænglerne har samme egen- 
skab som bladene; dele af dem lægges paa saaret, tyggede, hvis de 
er tørre, hakkede eller stødte, hvis de er friske. 

For at stanse næseblod putter man hakkede eller stødte kugler 
af denne plante høit op i næseboerne. Anvendt saaledes har planten 
bl. a. helbredet en mand, som i to dage havde havt næseblod, hvor- 
imod alle lægemidler ikke havde hjulpet. 

Det tilføies, at planten er meget let at dyrke. I marts kan man 
saa frøet i drivhus for senere at udplante paa friland; planten for- 
meres ogsaa meget let ved stiklinger. 

Saavidt meddelelsen i ”Revue hort. Belge" ; men desværre siges 
der intet om, hvorvidt denne kultur gjælder for Mexico eller for Bel- 
gien og Frankrig. 

I Hartwick: ”Neue Arzneidrogen" omtales ogsaa denne plante 
som et udmerket middel mod enhver slags blødninger. Arten bærer 


ogsaa navnene Traaescantia agraria og Tinantia fugax. 


C. Gr. 


Temperatur og nedbør januar 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


Mid Afv. Ne Afv. | Afv. 
Stationer ; fra | Max. |Dag| Min. |Dag eine fra |Max|Dag 

temp. bør , 

norm. norm. | norm. 

OG. DON OG! 0: mm.| mm. % |mm. 
Boded- —94—08| 6 |13|—10| 4 13/—59|—82/ 3 25 
Trondhjem.|— 5.0| — 2.4 5 22 |— 19| 6 | 62/-— 23|— 27 | 19 | 22 
Bergen .... 1.9|+ 0.7 7 28 | 4| 9 | 144 — 32|— 18 BOG 
Orømessoks — 04 — 06! 6 |23|— 8| 61 69 — 10|— 13120 | 2 
Dalen ...+. — 4.5| — 0.4 5 238 |— 18| 7 71 + 12|+ 20|| 10 | 19 
Kristiania.. — 3.6 + 08) 6 | 28 |—16| 6| 30 — 1/-— 3| 619 
Hamar (6:01 19 3 23 |— 20| 18 26| — 4|— 138| 4 19 
Doyrepkerr — 9.4 — 09 0 26 |— 22! 14 11|— 19|— 63| 4 | 28 


FEB 26 1901 


Hvorledes man kan beregne eksistense af ukjendte 
kemiske grundstoffer og forudsige deres fysiske 
og kemiske egenskaber. 


De kemiske stoffer, som man endnu ikke paa nogen maade har 
kunnet spalte i nye stoffer, forskjellige fra det oprindelige, kalder man 
grundstoffer eller elementer.  Efterhaanden som kemikerne har ud- 
fundet nye undersøgelsesmethoder (f. eks. den spektroskopiske) og 
nye undersøgelsesobjekter (f. eks. nye sjeldne mineraler), har man 
fundet flere og flere saadanne grundstoffer. Man kjender saaledes 
nu et antal af 74. I de sidste 5 aar alene har man opdaget ikke 
mindre end 4 nye, nemlig argon, helium, neodym og praseodym, 
hvoraf de 2 sidste imidlertid endnu kun er ufuldstændig undersøgt. 
Disse grundstoffers udbredelse paa jorden og den mængde, hvori de 
optræder, er høist forskjellig. Omtrent halvdelen af jordens vegt 
udgjøres saaledes af surstof, og af den resterende del bestaar atter 
omtrent halvdelen af silicium. Derefter i rækkefølge kommer seks 
metaller: aluminium (ca. 7 pct.), jern (ca. 5 pet.), cåleium (ca. 3.5 
pet.), magnesium (ca. 2.5 pct.), samt natrium og kalium (begge lidt 
over 2 pct). Mange elementer forekommer imidlertid i ganske smaa 
mængder. 

De 18 grundstoffer, der findes i størst mængde, danner tilsammen 
over 99.99 pet. af hele jordens vegt. Alle de øvrige 56 grundstoffer 
udgjør altsaa tilsammen ikke 0.01 pet. Det er derfor forstaaeligt, at 
de, der kun findes i forholdsvis minimal mængde, først i det sidste 
er opdaget, og sandsynligheden taler allerede af denne grund for, at 
der endnu kan eksistere adskillige uopdagede grundstoffer. Saaledes 
antager kemikerne, at grundstoffernes samlede antal udgjør ca. 100. 


Imidlertid kan den absolute mængde af et saadant sjeldnere element 


,Naturen*. 5 


66 


dog være ganske kolossal. Guld findes f. eks. i havvandet i saa rela- 
tivt smaa mængder, at det ikke hidtil har lønnet sig at udvinde det; 
men sammenlagt indeholder ikke destomindre havvandet saa meget 
guld, at om det blev fordelt ligelig mellem samtlige individer paa 
jorden (ca. 1500 mill.), vilde hvert menneske blive flere gange 
millionær. 

En af den theoretiske kemis opgaver har det nu været at syste- 
matisere disse mange elementer. Den ældre inddeling, der tildels af 
bekvemhedshensyn endnu er bibeholdt i en række lærebøger — nemlig 
inddelingen i metaller og ikkemetaller eller metalloider, har viden- 
skabelig vist sig at være uholdbar, idet adskillige grundstoffer staar 
paa overgangen og har endel af metallernes egenskaber og endel af 
metalloidernes.  Inddelingens grundlag, metallisk karakter og ud- 
seende er derfor en altfor overfladisk egenskab til at bygge en ind- 
deling paa. Allerede tidlig har man iagttaget, at enkelte elementer 
ligner hinanden meget, andre lidet, og Döbereiner opsatte allerede i 
begyndelsen af aarhundredet sine saakaldte triader, f. eks.: 

Clor + Jod = Brom eller 
9 


Caleium + Barium — Strontium, 
2 


hvorved udtrykkes, at et elements egenskaber kan opfattes som dev 


arithmetiske middeltal af 2 andres. Større resultater opnaaedes først, 
da man begyndte at sammenligne og sammenstille ulige elementer. 
Det system, der hidtil har vist sig som det bedste, og som allerede 
har glimrende resultater at fremvise, — er det naturlige system. Her 
er systematiseringen bygget paa elementernes mest fundamentale 
egenskab, nemlig atomvegten. 

Mange forskere som Chancourtois i Frankrige, Newland i Eng- 
land og Lothar Meyer i Tyskland har allerede været inde paa denne 
tanke, men det er dog den russiske professor Mendelejeffs udødelige 
fortjeneste at have trukket de fulde konsekvenser af denne tanke og 
dristig opsat sit system, tiltrods for at de kjendte elementer en tid 
haardnakket syntes at trodse denne behandlingsmaade. De lod her- 
ved kun skimte en kaotisk forvirring, idet elementer, som man slet 
ikke skulde have ventet, kom efter hinanden, mens elementer, som 
man skulde have grund til at tro maatte findes paa en bestemt plads 


i systemet, mod al rimelighed kom paa et ganske andet sted. Da var 


67 


det, Mendelejeff dristig satte aabne pladse, rene huller i sit system 
paa flere steder for at faa de andre elementer til at passe, og der blev 
mange saadanne huller; men Mendelejeff mente, at dette dog kunde 
være fuldt berettiget, idet det jo var sandsynligt, at man endnu ikke 
(dette var i 1871) kjendte alle de eksisterende elementer. Hullerne 
kunde derfor efter hans mening maaske i fremtiden blive udfyldt. 
Værre kunde det synes at være, at han endogsaa for at faa systemet 
i orden maatte skille ud en række utvilsomme elementer i en egen 
rubrik for sig paa en maade, som ved første øiekast kunde smage af 
en udkastelse. Mange tænkte maaske ogsaa, at det vel egentlig ikke 
kunde være saa vanskeligt at faa istand et tilsyneladende smukt sy- 
stem, naar man kunde tillade sig saadanne vilkaarligheder som at 
sætte aabne pladse, naar det behagede, og formelig fornegte andre 
elementers ret til sin plads. Systemet vakte dog alligevel en stor 
opsigt og den største interesse, idet det tiltrods for disse formentlige 
vilkaarligheder alligevel allerede straks gav Mendelejeff anledning til 
at konstatere, at angivelser om enkelte egenskaber hos et par ele- 
menter tidligere var feilagtige. Ved fornyede og forbedrede under- 
søgelser viste disse egenskaber sig at være netop de, der passede for 
det nye system. 

Det sterkeste og mest afgjørende bevis for systemets videnskabe- 
lige berettigelse fremkom imidlertid derved, at man senere har fundet 
elementer, der ikke alene passer i ”hullerne", men endogsaa indtil 
de mindste detaljer stemmer overens med de af Mendelejeff adskillige 
aar i forveien forudsagte og nøiagtig beskrevne elementer. At disse 
rene spaadomme skulde gaa saa elegant i opfyldelse, maa vistnok have 
bragt Mendelejeff noget af en saa dyb glæde, som livet vel ikke ofte 
bringer et menneske. Han udtaler ogsaa i sin ”Grundlagen der 
Chemie" 1892, at ”da jeg i aaret 1871 skrev om det naturlige systems 
anvendelse til bestemmelse af egenskaber hos endnu ikke opdagede 
elementer, troede jeg imidlertid ikke at skulle opleve at se mine følge- 
slutninger bekræftede. I virkeligheden gik det anderledes. Dengang 
havde jeg beskrevet tre elementer: Ekabor, ekaaluminium og eka- 
silieium, og oplever nu, efter at der siden den tid endnu ikke er for- 
løbet et snes aar, den store glæde at se disse elementer opdaget, nemlig 
gallium, seandium og germanium, opkaldt efter de lande, hvori man 
har fundet de sjeldne mineraler, der indeholder de nævnte elementer." 


Vi skal nu se lidt nærmere paa dette system, der i enkelte punkter 


68 


har nogen lighed med det billede, man har brugt om organiske forbin- 
delsesrækker, — at de kan sammenlignes med et ufuldstændigt spil 
kort. Om et barn, der ikke kjender de regler, hvorefter kortene 
ordnes — systematiseres — faar et saadant spil ihænde, og de enkelte 
kort er blandet om hinanden, saa vil barnet ikke kunne vide, om nogle 
kort mangler, og i tilfælde hvilke disse er. Har det imidlertid lært 
at ordne kortene efter farve og point: f. eks. alle hjerterne i første - 
vertikale række, ruterne i anden o. s. v. og ligesaa: essene i første 
horisontallinje, kongerne i anden o. s. f., vil det straks springe i 
øinene, om enkelte kort er borte, og barnet vil straks udfinde, hvor- 
ledes de bør se ud — altsaa forudsige deres eksistens og egenskaber. 
Billedet er imidlertid ikke udtømmende, idet systematiseringen af 
elementerne er meget vanskeligere. Antallet af elementer desuden 
større end kortenes antal i et spil. 

Hovedvanskeligheden er imidlertid den, at den egenskab, hvor- 
paa systematiseringen skal begrundes (atomvegten), ikke paa forhaand 
var sikker givet. Billedet vilde have været bedre, hvis vi kunde 
tænke os det tilfælde, at for det første rigtig mange kort havde været 
borte, og for det andet, at kortene havde været saa utydelig bemalet 
eller saa tilsmudset, at f. eks. kortets karakter (farve og point) kun 
med den største vanskelighed lod sig bestemme. For det tredie maatte 
alle kort, der ikke er ”herrekort", f. eks. ”treerne*, ligesaa godt 
kunde være ”6-er", ”9-er*, ”12-er" eller ”15-er*”. Om noget saadant 
kunde tænkes, vil det let indsees, at et barn nok maatte have adskillig 
erfaring i kort for at kunne greie vanskelighederne. Efterpaa, naar 
de tvilsomme kort ved grundig undersøgelse foreligger med fuldt be- 
lyste egenskaber, saa man tydelig kan forstaa de enkelte korts 
karakter og gjensidige forhold, kan det se greit ud og enkelt 
nok. —Hovedvanskeligheden ved en systematisering efter atomveg- 
terne ligger netop i vanskeligheden ved paa forhaand at kunne 
slaa denne (atomvegten) fast og med tilstrækkelig stor nøiagtighed, 
idet atomvegten nemlig er lig den ved undersøgelsen fundne æqvi- 
valentvegt = mn, hvor n kan være 1, 2, 3, 4 eller 5 — sjelden høiere. 
Denne æqvivalentvegt er nu for det første hos en række elementer 
ikke tilstrækkelig nøiagtig bestemt, og hvorvidt man som n skal vælge 
1,2,3,4 eller 5, maa saa blive gjenstand for videre, ofte meget vanske- 
lige overlægninger og undersøgelser. 


For imidlertid at forstaa systemet, er det nødvendigt at have et 


69 


tilstrækkelig klart kjendskab netop til disse ædqvivalentvegter og 
atomvegter. Vi skal derfor først se lidt nærmere paa disse to 
begreber. 

Ved et elements æqvivalentvegt forstaar man det tal, der angiver 
den mindste vegtdel af elementet, der kan forene sig med I vegtdel 
af det letteste af alle elementer, nemlig vandstof, eller som kan er: 
statte 1 vegtdel vandstof. Denne æqvivalentvegt findes for mange 
metallers vedkommende ved at bestemme den mængde vandstof, som 
kan dannes ved en overskydende mængde syres indvirkning paa en 
bestemt mængde af metallet. Den kan ogsaa findes ved en kvanti- 
tativ analyse af elementernes vandstofforbindelser. Dreier det sig 
nu om et nyt grundstof, ligger der allerede en vanskelighed deri, at 
man først maa skaffe sig en kemisk ren prøve af elementet i første 
tilfælde eller af dets forbindelse med vandstof i det andet tilfælde. 
Det sidste bliver atter igjen et nyt og ukjendt legeme, og at sikre sig 
renhed hos nye stoffer, hvis egenskaber man jo ikke paa forhaand 
kjender, kan være vanskeligt nok. Men har man nu først faaet det 
rent, saa melder der sig en ny vanskelighed, nemlig en paalidelig 
analysemethode, for ikke at tale om vanskeligheder som nøiagtige 
vegte og lodde, stoffets absorbtion af fugtighed, dets flygtighed, oxy- 
dation, dekomposition o. s. V., 0. s. v. Først naar alle disse vanske- 
ligheder er overvundet, er muligheden der for at finde en korrekt 
æqvivalentvegt. Desuden har man ogsaa en hel del elementer, hvoraf 
ingen vandstofforbindelse kjendes, eller hvis vandstofforbindelser er 
saa usikre eller saa lidet karakteristiske eller saa vanskelig at faa rene, 
at man ikke kan faa gjort nogen sikker analyse. I saadanne tilfælde 
er man henvist til at undersøge sammensætningen af det nye elements 
forbindelse med et andet element, hvoraf man kjender en sikker vand- 
stofforbindelse, for paa denne maade at finde æqvivalentvegten in- 
direkte — altsaa en omvei, som yderligere kan bringe unøiagtigheder. 
Det er derfor ikke at undres over, at forskjellige forskere har fundet 
mindre samstemmende resultater. Dog er det allerede forlængst er- 
kjendt, at æqvivalentvegten for elementerne er konstant, og bestræ- 
belserne har i de sidste 2 menneskealdre gaaet ud paa at finde disse 
æqvivalentvegter med den størst mulige nøiagtighed. Et vældigt ar- 
beide er her nedlagt, og mænd som Stas, Berzelius, Penny, Marchand, 
Marignac, Dumas o. fl. vil derfor altid mindes med taknemmelighed. 


Nu har det vist sig, at de nævnte vanskeligheder for enkelte elementers 


70 


vedkommende lettere lader sig overvinde end for andres. Af denne 
grund kjender man saaledes enkelte legemers æqvivalentvegt med 
forholdsvis stor nøiagtighed, andres med mindre. Nogle er bestemt 
saa nøiagtig, at man kan garantere 2det decimal, hos andre igjen kun 
Iste. For enkelte elementers vedkommende er man ikke engang 
sikker paa sidste hele ziffer. At man kan garantere f. eks. lste deci- 
mal, beror for det første derpaa, at der er gjort en mængde bestem- 
melser efter én og samme methode og med stor indbyrdes overens- 
stemmelse, og for det andet en række bestemmelser efter ganske andre 
af de første helt uafhængige methoder — ogsaa indbyrdes med stor 
overensstemmelse. Hvis nu atter resultaterne af bestemmelserne 
efter de forskjellige methoder alle stemmer overens, f. eks. i Iste deci- 
mal, kan dettes korrekthed garanteres. Saaledes har Stas fundet 


sølvets æqvivalentvegt ved analyse af: 


sølysulfat til JF: BG 08007020 
jodsølv GE NER. EEE 107,928 
bromsølv LO SOA 2 
llersøk Ma FE le 107,942 


klorsurt sølv og klorsølv i middel 107,937 

Æqvivalentvegten for sølv er saaledes utvilsomt = 107,9 og større 
end 107,90, men mindre end 107,95. 

Atomvegten afledes nu af den fundne æqvivalentvegt, idet den 
falder sammen med denne, om elementet hører til den klasse, der maa 
antages at forene sig med vandstof i forholdet: 1 atom af elementet 
med 1 atom vandstof (de saakaldte énværdige elementer). Hvis man 
derimod antager, at elementet forener sig med vandstof i forholdet: 
I atom af elementet med 2 atomer vandstof eller med 2 atomer af et 
andet énværdigt element, (at elementet er et saakaldt 2-værdigt ele- 
ment), bliver atomvegten det dobbelte af æqvivalentvegten. Antager 
man paa lignende maade, at vedkommende element forener sig med 
vandstof i forholdet: 1 atom af elementet til 3 atomer vandstof eller 
3 atomer af et andet énværdigt element (elementet er 3-værdigt), bliver 
atomvegten = 3 gange æqvivalentvegten o. s. V. 

Et eksempel vil belyse det her udviklede. Vand er sammensat 
af vandstof og surstof i forholdet 1 : 8 (i vegt). Nogen forbindelse 
mellem vandstof og surstof, hvor der paa I vandstof gaar mindre end 
8 surstof, kjender man ikke. Æ qvivalentvegten for surstof er derfor 


8. Hvor stor er nu atomvegten? Inden vi afgjør dette, er det nød- 


På 


vendigt at erindre, at kemikerne er kommen overens om at betegne 
vandstof (latinsk navn: hydrogenium) og surstof (lat.: oxygenium) 
med tegnene henholdsvis H og 0, og at man samtidig er enig om ai 
lade disse tegn betyde en vis vegtmængde af elementet, nemlig vegten 
af atomet i forhold til vegten af 1 atom vandstof, der som det letteste 
sættes til 1. Hvis nu vand var sammensat af I atom vandstof og I 
atom surstof, hvorved formelen for vand kunde udtrykkes ved HO. 


altsaa det samme som æqvivalentvegten, 


maa atomvegten være 8 
forat formelen ogsaa i vegt kan stemme med analysen af vand: 1 
vandstof forbundet med 8 surstof. Antager man derimod, at surstof 
i vand er toværdigt, at altsaa vand bestaar af 2 atomer vandstof og 
1 atom surstof, saa at formelen blive H»O, da maa surstoffets atom- 
vegt sættes til 16, hvis ikke, udtrykkes ikke det rette forhold mellem 
vandstof og surstof. Dette bliver i sidste tilfælde 2 : 16 = 1 : 8. 
Antages paa samme maade, at surstoffet er treværdigt, hvorved vandets 
formel bliver H;QO, maa atomvegten sættes til 3 = 8 = 240. %. Vw 
Hvilket af disse er nu atomvegten ? — Forudsat at der eksisterer smaa- 
dele, atomer, maa disse have en bestemt vegt, og hvor stor er nu 
denne? Da man ikke kan veie et enkelt atom, kunde det synes umu- 
ligt at faa sikkerhed i denne sag. Imidlertid har kemien ogsaa løst 
dette spørgsmaal. For at forstaa dette, maa det erindres, at man 
har en lov opkaldt efter den italienske kemiker Avogadro — en lov, 
der udtaler, at lige store volumdele af legemerne i gasform indeholder 
lige mange molekyler. Saaledes maa det forholde sig; thi ellers kan 
man ikke forklare sig, at alle gasarterne for samme tryk sammenpres- 
ses lige meget (vel at merke tilstrækkelig over gasens kondensations- 
punkt). Heller ikke kan man uden den Avogadroske lov forklare sig, 
at en bestemt mængde af en hvilkensomhelst gasart ved en bestemt 
opvarmning udvider sig et og samme volum, forudsat at trykket for- 
bliver uforandret. 

Af denne lov følger direkte, at vegterne (litervegten, specifik vegt,) 
er proportionale med molekylarvegterne, altsaa at f. eks. vegten af 1 
liter vandstot maa forholde sig til vegten af 1 liter vanddamp, som 
vegten af 1 molekyl vandstof til vegten af 1 molekyl vanddamp (siden 
1 liter i begge tilfælder indeholder lige mange molekyler). Betegnes 
nu molekylarvegterne for vandstof og vanddamp med tegnede henholds- 
vis Mg og My og den specifike vegt med Spy og Sy, — kan denne lov ud- 


trykkes saaledes: 
Ma MS SEN 


72 


Antager man nu det simpleste, nemlig at vandstofmolekylet bestaar 
af 2 atomer, at altsaa vandstoffets molekylarvegt = 2, kan man finde 
molekylarvegten for vand (summen af vegterne af atomerne i mole- 


kylet), idet Jo efter proportionen: 


ly = å Sy = 
DarnuMg EE 2FoskSpy, 
vandstoffets specifike vegt er kjendt — 0.069 
bliver My = ERE ==, 20008% 
0.069 
eller i sin almindelighed — molekylarvegten af et legeme er lig 


28.9 gange legemets damptæthed. (specifik: vegt i dampform). 

Denne sidste størrelse kan man for de forskjellige legemer ofte 
bestemme let, og den er for vand omtrent 0.62. 

Man finder altsaa vandets molekylarvegt = 28,9. < 0,62 = 18. Nu 
kan man afgjøre, hvilken formel vand har, og hvor stor surstoffets 


atomvegt er. Har nemlig vandet formelen HO med atomvegt for 


surstof — 8, vilde vandets molekylarvegt være: 1 + 8 = 9. Fr 
vandets formel H.O med atomvegt for surstof — 16, faar man en 
molekylarvegt : 16 + 2 = 18, netop hvad vi har fundet er tilfældet. 
Havde vandets formel været HsO med atomvegt — 924 for surstof, 
maatte vandets molekylarvegt have været —= 27 o. s. v. Surstoffets 


atomvegt er saaledes 16. 

Nu kjender man imidlertid mange legemer, som man ikke kan 
overføre i dampform, uden at de spaltes. Den her angivne methode 
til bestemmelse af molekylarvegten, altsaa ved specifik vegt af 
legemet i dampform og derigjennem atomvegten, kan man i saadanne 
tilfælder ikke benytte. Imidlertid har man heldigvis ogsaa andre 
bestemmelsesmethoder for atomvegten. En af disse beror f. eks. der- 
paa, at man har fundet, at for alle faste og flydende elementer er 
produktet af atomvegten og den specifike varme konstant = 6,83. 
Atomvegten kan saaledes findes ved at dividere den specifike varme i 
6,3. At man saaledes kjender forskjellige methoder til bestemmelse 
af et elements atomvegt er meget heldigt, idet man derved kan kon- 
trollere resultaterne. 

For de forskjellige elementer kjender man nu atomvegterne med 
større eller mindre nøiagtighed, og det er altsaa paa disse atomvegter, 


det nye system, der ogsaa kaldes det naturlige system, er bygget. 


75 


Efter denne lange men for forstaaelsen af det efterfølgende absolut 
nødvendige indledning, skal vi nu gaa over til selve systemet. Først 
maa erindres, at hvert enkelt element har sin specielle betegnelse f. 
eks. aluminium med Al, clor med Cl. natrium med Na o.s.v. Skriver 


man nu elementerne efter hinanden efter deres stigende atomvegter (H = 1) 


og begynder med lithium (Li), hvis atomvegt = 7, faar man følgende 
række (atomvegterne er her skrevet med runde tal.) Li —= 7, Be 
KE == AN EE NEO EG EN Ma 


ser da, at atomvegterne stiger jevnt med en tilvekst af 1,2 eller 3. 
Merkværdigt er det ogsaa, at Li (lithium) er enværdigt, Be (berylium) 
toværdigt, B (bor) treværdigt, OC (carbo, kulstof) 4 værdigt, N 
(nitrogenium, kvælstof) 5 eller 3 værdigt, O (surstot) 2 værdigt og 
Fl (fluor) enværdigt. 
Skriver man elementerne videre efter stigende atomvegter og op- 
fører den nye række, under den første, faar man: 
ME be BEAN == NEE 40 ==" 16, FL == 19, 
MN Me 94 AE 9TS1— 28, P =31,8 == 32, €1=35. 
Her gjenfinder man det samme: Na (natrium) enværdigt, Mg (mag- 
nesium) toværdigt, Al (aluminium) treværdigt, Si (silicium) fireværdigt, 


P (fosfor) Bb og 3 værdigt, S (svovl) 6 og 2 værdigt, Cl (clur) 7 og 


1 værdigt. Næste led igjen kalium, K = 39 er atter enværdigt. 
Derefter kommer caleium (Ca — 40) toværdigt o. s. v. Man ser 


altsaa regelmæssige perioder i denne henseende og saaledes ogsaa i 
mange andre. Systemet kaldes derfor ofte ogsaa det periodiske 
system. Paafaldende er det endvidere, at differencen mellem første 
og 2den rækkes led altid er den samme nemlig omkring 16 saaledes: 
ME", Na — 230 Di == 16. Be —=9, Mg = 24; Dif == 15. 


KE PM --2T Dit — 16. 0112, 28; DEE. 16 
0. 8. v. Ved opstillingen at tredie række maatte Mendelejeff allerede 
sætte aabne huller. Efter Ca — 40 kjendte man dengang titan Ti. 


= 48. Vilde man nu sætte Ti, der i virkeligheden i mange stykker 
er beslegtet med Si, under aluminium (Al), vilde hele systemet blive 
forstyrret for de efterfølgende elementers vedkommende. Titan er nemlig 
4-værdigt og kan først naturlig anbringes under Si. Mendelejeff satte 
derfor et aabent hul efter calcium. Saadanne huller maatte han senere 
sætte mange af. Systemet, saaledes som det nu ser ud, er anført 1 det 
efterfølgende; det er i alt væsentligt, som Mendelejeff opsatte det, kun 


noget modificeret og udfyldt. 


Gruppe 16 


Tue 


74 


Række 1 12 


2 Li="7 
3 Na=23 
4 K—=39 


o(0u==63) 
6! Rb=85 


I 


(Ag=108) 
Us=133 
9 243 


(09) 


MeAu=19%) 


9 Er 


jur 
Be=9 
Mg=24 
Ca=40 
Zn=65| 
Br==8% 
va==1002 
Ba=315% 
Hg=200 


AED 
Nb=94 


Sb vi 
Di 245 


På==1832 


Bi=208 


75 


Meget i dette system er endnu noget mystisk; men mange ting 
er ogsaa først gjennem dette system blevet opdaget. Man har fundet 
analogier der, hvor man før ikke havde anelse om, at saadanne eksi- 
sterede, og mange korrektioner af tidligere angivne egenskaber har det 
givet stødet til. Men der findes, som det vil sees, mange huller. 
Merkværdigst er dog gruppe VIIL. De her optrædende elementer er 
saa lige, at det tildels er forbundet med store vanskeligheder at skille 
dem fra hinanden. TI naturen findes de ogsaa bestandig sammen. 
Var der nogen af elementerne, som man kunde have grund til at tvile 
paa er selvstændige elementer, saa er det flere af disse. Det sees 
endvidere, at hver gruppe falder i 2 afdelinger, en venstre og en høire 
underafdeling. I disse viser det sig, at leddene i de naturlige grupper 
(beslegtede elementer) ogsaa kommer under hinanden f. eks. Cl, Br, 
rer VIL eller Ca, Sr, Ba i gr IL. 058. (Saaledes, ordnet 
viser det sig ofte, at et elements egenskaber staar midt imellem det 
oven- og nedenstaaende elements i samme underafdeling. Imidlertid 
er et elements naboer tilhøire og tilvenstre i samme horisontallinje 
ogsaa udstyret med egenskaber, som svarer til elementets — høire- 
naboen saaledes lettere f. eks. og venstrenaboen tyngre end det i midten 
staaende. For at belyse denne et elements mellemstilling mellem hori- 
sontal og vertikalnaboerne skal vi saa at sige skjære ud et lidet stykke 
af tabellen og betragte det nærmere. Vi vælger i V, VI og VII 
gruppe elementerne Ås (arsen), Se (selur) og Br (brom) og i VI 
gruppe de over og under i samme underafdeling staaende elementer 
S (svovl) og Te (tellur). Vi vil da efter nedenstaaende figurer se, 
hvorledes f. eks. selurets specifik vegt, atomvegt og atomvolum 
(forholdet mellem atomvegt og specifike vegt) staar midt imellem 
svovlets og tellurets paa den ene side og mellem arsenets og bromets 


paa den anden side. 


Specifik vegt atomvegt atomvolum 
S S S' 
2.04 32 Vee 
As | Se Br. As Se Br As | So Br 
5.67 | 4.6 | 2.97 To 80 210 20026.:9 
Te Te Te 
6.25 125 20.2 


Saadan er det gjennemgaaende. Et elements egenskaber er saa 


at sige bestemt ved dets naboelementers, ikke alene ved de oven- og 


76 


understaaende samt sidenaboerne, men ogsaa ved diagonale sammen- 
stillinger. Om man mu f. eks. ikke havde kjendt selen, kunde man 
efter dette have forudsagt mange af dets egenskaber. Paa lignende 
maade forholder det sig med egenskaberne hos de elementer, der kan 
tilhøre de nu aabentstaaende pladse. Da Mendelcjeff opsatte sit system, 
kjendte man saaledes ikke scandium (Sc = 44), gallium (Ga —= 70) 
eller germanium (Ge — 72). Der var huller paa disse 3 steder. Nu 
kjender man dem, og deres egenskaber stemmer helt ud med den 
plads, de indtager i systemet. Mendelejetf var allerede i 1871 opmerksom 
paa, at disse huller burde kunne udfyldes og for at belyse, hvordan 
hans system kunde bruges til forudsigelsen af egenskaber hos ukjendte 
elementer, paatog han sig netop for disse 3 elementers vedkommende 
udførlig at forudsige deres egenskaber. Og dette har slaaet til paa 
en glimrende maade. Vi skal nu se lidt nærmere paa de tre nævnte 
elementers opdagelseshistorie. Mendelejeff benævnte dem ekabor (det 
senere scandium), ekaaluminium (det senere gallium) og ekasilicium (det 
senere germanium.) Vi skal da først tage for os scandium; dette blev 
opdaget i 1879 af Nilson og Cleve ved undersøgelser af forskjellige 
sjeldne mineraler. Allerede i 1871 havde som før nævnt Mendelejeff 
forudsagt egenskaberne hos ekabor. Scandiumets atomvegt viste sig at 
være 44,03. (Ekabors var forudsagt til 44). Forbindelsen mellem 
scandium og surstof (scandiumoxyd) er en svag, men tydelig base, 
der danner farveløse salte af formel svarende til de 3-værdige metallers. 
Qxydets specifike vegt er 3,5. (Alt dette var ogsaa forudsagt hos 
ekabor.) Denne forudsigelse kan se let nok ud nu, særlig da atomvegten 
for naboelementerne i samme horrisontallinje er 40 for calcium og 48 
for titan, altsaa omtrent 44 eller midt imellem for scandium. Oxydets 
specifike vegt bør ligge mellem caleiumoxydets 3,15 og titanoxydets 4,2. 
Men for Mendelejeff var det dengang ikke saa let, idet han først maatte 
foreslaa forandret atomvegterne hos en del andre sjeldne metaller som 
cerium (Ce), lanthan (La), didym (Di) og yttrium (Y), elementer, der 
er meget vanskelige at faa prøver af, da de kun forekommer i 
smaa mængder 1 enkelte sjeldne mineraler, som igjen kun findes paa 
nogle faa steder i ubetydelig mængde, i Ural, ved Baikalsøen og enkelte 
steder i Sverige, Norge og i Amerika, Denne af Mendelejeff paa grund 
af systemet foreslaaede forandring af atomvegterne hos de nævnte 
elementer viste sig ogsaa senere fuldt berettiget, og var allerede af 
Mendelejeff begrundet i hans bestemmelse af den specitike varme 


for cerium, 


UT 


Derefter skal vi se lidt nærmere paa gallium. Dette viste sig 
senere indentisk med det af Mendelejeff forudsagte og beskrevne 
ekaaluminium. Det blev opdaget af Lecoq de Boisbaudran aaret 
1875 ved spektralanalysen. (Interessant er det, at det var torudsagt, 
at det ad denne vei kunde opdages). Det fandtes i en prøve pyre- 
næisk zinkblende fra Pierrefitte. Der blev isoleret nogle centigram 
af metallet, og dette samt wmetallets forbindelser blev undersøgt. Om 
ekaaluminium skrev M. i 1871: Efter Zn i IL. gruppe (konfr. tabellen) 
med atomvegt 65 maa man i III. gr. vente et element af atomvegt 
69, som i analogi med aluminium maa danne forbindelser som et tre- 
værdigt metal (her angives de chemiske formler for forbindelserne, 
hvoraf man igjen kan beregne den procentiske sammensætning for elementets 
forbindelses med surstof, klor, svovl, svovlsyre o. s. v.). Af oxydet maa 
man lettere kunne udvinde det deri værende metal, end man kan gjøre 
for aluminiumets vedkommende at dets oxyd, eftersom i gr. IL. zink 
lettere lader sig udvinde af oxydet end det ovenstaaende magnesium 
af dettes oxyd. Ekaaluminiumoxyd maa ligesom aluminiumoxyd have 
tydelig men svag basisk karakter (evne til at forene sig med syrer). 
Metallet maa have et større atomvolum end zink, da der i V. gr. fra 
Zn til Br findes stadig tiltagende atomvolum. Da atomvolumet for 
zink er 9,2 og for arsen 18, saa maa ekaaluminiumets atomvolum 
være omkring 12. Dette følger ogsaa af metallets stillmg i III gr. 
mellem aluminium (Al) og indium (In), thi atomvolumet for aluminium 
er 11, for indium 14. Anslaar man atomvolumet til 11,5 med en 
atomvegt af 69, bliver metallets specilike vegt = 5,9 o. 8. v. 

Det 4 aar senere fundne nye metal gallium viste en atomvegt af 
69,8 og en specifik vegt af netop 0,9. OQgsaa de andre saavel fysiske 
som kemiske egenskaber og særlig den procentiske sammensætning af 
forbindelserne stemmer ogsaa overens med forudsigelserne. 

Scandiums og galliums opdagelseshistorie viser saaledes paa en 
glimrende maade berettigelsen og korektheden af det periodiske system. 
Mendelejeff oplevede imidlertid endnu et nyt og glimrende bevis paa 
rigtigheden af systemet og tidligere forudsigelser. Der blev nemlig 
af Cl. Winkler i Freiberg (1886) opdaget et nyt mineral, som blev 
kaldt argydorit. Af dette lykkedes det at fremstille et nyt metal, 
som Winkler benævnede germanium. Først efter lange undersøgelser 
lykkedes det at fastslaa dets egenskaber. Det viste sig da paa en 


slaaende maade, at germanium var ekasilicium, beskrevet 15 aar i 


78 


forveien af Mendelejeff. Enkelte egenskaber syntes først ikke at stemme 
overens, men ved fornyede undersøgelser, dels med renere stoffer og 
dels efter bedre undersøgelsesmethoder — opfundet efterhaanden, som 
man lærte forbindelsernes opløselighed nærmere at kjende, — viste 
det sig, at de saaledes fundne nye og sandere værdier forbausende 
stemte overens med ekasiliciums. Vanskelighederne ved forudsigelsen 
i 1872 var saa meget større dengang, som naboelementerne scandium 
og gallium da var ukjendte, hvorved de holdepunkter, disse kunde 
have givet, saaledes ikke fandtes. Fkasiliciumets atomvegt var forudsagt til 
omtrent 72, idet det staar mellem gallium, der altsaa dengang var 
ukjendt, men hvis atomvegt var forudsagt til 70, og arsen —= 75. 
Germaniums atomvegt viste sig at være 72,82. Ekasiliciums specifike 
vegt var beregnet til 5,5 og stemmer med germaniumets, der fandtes 
at være 5,469. Ekasiliciumoxydets specifike vegt beregnedes til 4,7. 
Germaniumoxydet fandtes at være 4,703. Ekasiliciumets forbindelse 
med klor forudsagdes at være sammensat 1 atom ekasilicium og 4 
atom klor; dets kogepunkt blev angivet til noget under 1009 og dets 
specifike vegt til 1,9. Senere fandtes, at germaniumets forbindelse 
med klor var sammensat I atom germanium og 4 atomer klor; dets 
kogepunkt fandtes at være 860 og dets specifike vegt 1,887. Paa 
lignende maade forudsagdes det bl. a., at ekasilicium kunde danne en 
forbindelse med kulvandstofgruppen æthyl, og at denne forbindelse 
maatte koge ved 1600 UC, Ved undersøgelsen af germanium fandt man 
ogsaa en forbindelse med æthyl at den angivne procentiske sammen- 
sætning og med kogepunkt netop 1600. Den procentiske sammensæt- 
ning for de forskjellige forbindelser stemmer ogsaa ganske overens 
med forudsigelser ligesom den at Mendelejeff angivne fremstillin gsmethode 
for selve elementet af en af dets forbindelser med kalium og klor 
fuldstændig slaar til. Smeltepunktet 900 stemmer ogsaa overens med 
tidligere spaadom 0. 8. V., 0. 8. V. 

Denne overensstemmelse med det tidligere forudsagte erkjendes 
fuldt ud af alle kemikere og Winkler skriver om det i 1886: ,at 
der kan ingen tvil være om, at det nye element intet andet er end 
det for 15 aar siden af Mendelejeff forudsagte element ekasilicium.* 

Videre tilfører han: 

»Per kan neppe gives et mere slaaende bevis paa rigtigheden af 

læren om elementernes periodicitet end eksistensen af det hypothetiske 


sekasilicium*, og det danner i sandhed mere end en blot og bar .be- 


kræftelse paa en dristig opstillet theori; det betyder en eminent ud- 
videlse af det kemiske felt, et mægtigt skridt fremover i erkjendelsens 
rige." 

Ja i virkeligheden tør man nok sige, at denne forudsigelse af 
eksistensen af ukjendte kemiske grundstoffer og beregninger af deres 
fysiske og kemiske egenskaber er en af menneskeaandens fineste frem- 
bringelser og minder om en af astronomiens største seire nemlig op- 
dagelsen af planeten Neptun. Medens denne opdagelse imidlertid ikke 
i sine enkeltheder vil kunne forstaaes af andre end af astronomer af fag 
og kun ved større matematiske udredninger, er dets kemiske sidestykke 
af en saadan art, at jeg haaber gjennem denne lille artikel at have 
klargjort grundtrækkene deri selv for læsere med smaa eller ingen 


kemiske forudsætninger. 
E. Simonsen. 


Dyrenes kjærlighedslege. 


(SlJutning:.) 


3) Udfoldningen af paafaldende eller smukke farver og former før 


parringen. 


Ogsaa her har disse fænomener kun da en legende karakter, naar 
dyret er intelligent nok til at have en bevidsthed om virkningen af 
sine handlinger og som følge deraf en følelse af at stille sine fortrin 
tilskue. 

Denne maade at fremvise sine fortrin er temmelig sjelden hos 
pattedyrene, men desto hyppigere hos fuglene. Om blaameisen siger 
Naumann: ”Hannen vimser flittig omkring med sin mage fra gren 
til gren og gynger sig paa de yderste grenspidser. Ofte ser man 
hannen herunder svæve fra et træ til et andet ofte 40 skridt fra det 
første. Herunder rører den ikke sine udbredte vinger, men dens fjær- 
klædning er saa oppustet, at den ser meget større og tykkere ud og 
er aldeles ukjendelig. Dens svage flyveredskaber tillader den imid- 
lertid ikke at svæve i lige (horizontal) retning; derfor synker den 
samtidig sterkt nedover i skraa retning. Denne svæven hos meiserne 
er noget fremmedartet og derfor saa meget merkværdigere. 

Under sine danse har fuglene imidlertid meget bedre leilighed 


til at udfolde sin fjærpragt end under flugt. Den iver, som herved 


80 


mange iugle lægger for dagen, lægger den formodning nær, at de vir- 
kelig har en slags bevidsthed om, hvad de foretager sig. Man tænke 
bare paa, hvor stolt f. eks. papegøien er af sin tale. Paafuglens iver 
er jo blevet til et ordsprog; ”den ønsker," siger Darwin, ”aabenbart 
at have en eller anden tilskuer, thi jeg har ofte seet den udfolde sin 
pragt for høns eller selv for svin.* 

Klippehønsenes hanner er nogle af de smukkeste fugle i verden. 
De er prægtig orangefarvede. Hunnen er brunliggrøn med rød sehat- 
tering og har en meget mindre kam. Schomburgh har skildret disse 
fugles parring. Han stødte engang paa en af deres samlingspladse, 
hvor 10 hanner og og 10 hunner var tilstede. Pladsen var 4—5 meter 
i diameter og saa ud, som om den var glattet med menneskehaand, og 
hvert græsstraa var fjernet. En han dansede omkring til øiensynlig 
glæde for nogle andre. Snart udbredte den vingerne, kastede hovedet 
iveiret eller udbredte halen til en vifte; snart spankulerede den gra- 
vitetisk omkring, indtil den blev træt. Da afløstes den af en anden. 

Paradisfuglenes hanner forsamler sig ogsaa i flokker paa et dusin 
eller flere og holder sine dansemoroer i et træ. Her flyver de om- 
kring, løfter vingerne, reiser sin prægtige fjerklædning, lader den 
vibrere, saa at hele trækronen synes at være besat med bølgende fjere. 
Naar dompapen nærmer sig sin hun, stiller den sig foran hende, blæser 
brystet op, saa at den høirøde fjer kommer mere end almindelig tydelig 
frem. Samtidig dreier og vender den paa en ret komisk maade sin 
sorte hale fra den ene side til den anden. Saaledes kunde man ved- 
blive at opregne eksempler i mængdevis. Selv om man ikke vil ind- 
rømme, at det bevidste sexuelle udvalg alene har tilveiebragt fuglenes 
fjerpragt, saa kan man neppe unddrage sig for den tanke, at det paa 
en eller anden maade maa have været medvirkende. Den største 
rolle spiller dog formodentlig disse kunster som parringsmidler lige- 
overfor hunnen, hvorved hannen overvinder den tidligere omtalte for 


arten nyttige knibskhed. 


4) Musikalske præstationer før parringen. 


Her skal vi som tidligere bortse fra de lavere dyr. Hos patte- 
dyrene er det sjelden at finde, hvad man kunde betegne som akustiske 
parringskunster. De aller fleste indskrænker sig til lidenskabelige 
brøl, brummen, skrig, hyl eller ganske simple lokketoner. Brøle- 


aberne derimod har i denne henseende som det synes et særlig uddan- 


——— DE EAS EGO AEE 


ob SEE Gar EP Ki 3 HET 


EG å 


81 


net instinkt, naar de i selskaber, siddende i et træ, giver sine ofte time- 
lange koncerter.  ”Brøleaberne pleier," fortæller Hensel, ”at tilbringe 
natten flere sammen og tæt sammenslynget til en eneste klump mellem 
grenene paa et træ med tæt løvverk. Naar morgensolen har fordrevet 
nattens kjølighed og dalens taager, da opløses disse klumper. Trup- 
pen søger først at tilfredsstille næringsbehovet, og naar dette er skeet, 
saa er der endnu altid saa meget tid tilovers, før dagens trykkende 
hede begynder, at de kan hengive sig en stund til sine fornøielser, som 
ved saa alvorlige dyr selvfølgelig er fri for al usømmelighed, hvilket 
derimod ikke kan siges om mange andre aber. Selskabet har udsøgt 
sig et kjæmpemæssigt vildt figentræ, hvis tætte løvtag beskytter dem 
mod solens straaler, mens de vældige horizontale grene er fortræffelig 
skikket til spadserveie.  Familjeoverhovedet udvælger sig en af disse 
grene, og de øvrige grupperer sig efter behag i nærheden. Han skri- 
der derpaa alvorlig og værdig frem og tilbage med løftet hale. Snart 
begynder han, i begyndelsen sagte, at udstøde enkelte afbrudte brøle- 
toner, ligesom løven pleier at gjøre, naar den forbereder sig til en 
kraftpræstation af sine lunger. Disse lyd, som synes at fremkomme 
ved en ind- og udaanding, bliver stadig heftigere og udstødes i raskere 
rækkefølge; man hører, hvorledes sangerens ophidselse vokser. Ende- 
lig har den naaet høidepunktet; pauserne bliver forsvindende smaa, 
og de enkelte lyd forvandler sig til et vedvarende hylende brøl. I 
dette øieblik synes en uendelig begeistring at gribe de øvrige hidtil 
stumme familjemedlemmer: alle forener sin røst med forsangerens, 
og vel 10 sekunder toner det gyselige kor gjennem den stille skov. 
Slutningen dannes igjen af de samme enkelte lyd, som indledede hoved- 
sangen.* Hvorledes skal man forklare sig disse sælsomme konecerter ! 
Man faar det bestemte indtryk af denne skildring, at man her har 
med en vilkaarlig underholdningsleg at gjøre og intet andet. Hvor- 
ledes kan brøleaberne have faaet det instrument, paa hvilket de spil- 
ler, nemlig det sækformig fortykkede strubehoved? ”Mens de smaa 
amerikanske aber," siger A. v. Humboldt, ”der piber som spurve, 
har et enkelt tyndt tungeben, ligger tungen hos de store aber paa en 
udbredt bentromle. Den for brøleaberne eiendommelige klagende 
tone opstaar, naar luften strømmer voldsomt ind i bentromlen." En 
saadan indretning maa dog have et reelt øiemed og kan neppe være 
blot til lyst, og da ligger det nærmest at sætte det i forbindelse med 
parringen, dog saaledes, at det ogsaa kan bruges ved andre leiligheder 


og i den anførte skildring blot udøves for fornøielse. 


Naturen". 


Om katten siger Scheitlin: ”Dens kjærlighed er interessant 
Hannen er da meget vild. -Hunnerne, som opsøger den, sidder i en 
kreds rundt omkring den. Hankatten i midten brummer en dyb bas, 
hunnerne synger tenor, alt og alle mulige stemmer. Koncerten blir 
stedse vildere. Altimellem slaar de til hinanden i ansigtet med po- 
terne, og det merkelige er, at hunnerne ingenlunde tillader, at hannen 
kommer dem nær, omendskjønt de selv har opsøgt ham. I maane- 
klare nætter holder de et værre spektakel end de værste natterang- 
lere.* Naar man sammenligner disse skildringer, saa ligger den 
tanke meget nær, at det, som i første tilfælde blev drevet som ren leg, 
(f. eks. af glæde over det gode veir; i slet veir tier brøleaberne) her 
i sidste tilfælde utvilsomt er et parringsfænomen. Ogsaa Darwin an- 
ser brøleabernes skrig for at staa i forplantningens tjeneste. Om en 
art gibbon siger han:  ”Denne art har en særlig høi, men dog mu- 
sikalsk stemme. I op- og nedgangen dannes skalaen nøiagtig af halve 
toner, og den høieste tone er nøiagtig oktaven til den underste. To- 
nerne er musikalske, og en god violinspiller kunde visselig gjengive 
gibbonens kompositioner rigtig. Prof. Owen, der er musikalsk, be- 
kræfter dette og bemerker, omendskjønt feilagtig, at denne gibbon er 
det eneste pattedyr, som kan synge. Gibbonen synes at være sterkt 
ophidset efter sit foredrag. Desværre har man ikke havt anledning 
til at iagttage den i naturtilstanden; men at dømme efter analogi med 
andre dyr er det sandsynligt, at den især bruger sine musikalske evner 
i parringstiden.” Endnu mere overraskende er det, at ogsaa endel 
gnavere kan frembringe musikalske lyd. Man hører saaledes ofte tale 
om syngende mus, og de forevises ofte offentlig; dog kan man her 
have grundet mistanke om, at der stikker et bedrag under. 

Det er dog først og fremst fuglene, der bruger sangen 1 forplant- 
ningens tjeneste. Men her at gaa nærmere ind herpaa vilde føre os 


for vidt. Det faar være nok med at nævne det. 


5) Hunnernes koketteri. 


Som allerede omtalt er hunnens knibskhed formodentlig at anse 
som et middel til at modarbeide en altfor hurtig og altfor hyppig til 
fredsstillelse af kjønsdriften. Saavel hos hannen som hos hunnen er 
aabenbart en høi grad af ophidselse nødvendig. Hos hunnen kommer 
hertil endnu den instinktive drift til ikke straks at føle sig; denne kan 


kun overvindes ved vedholdende forfølgelse og anvendelsen af for- 


ort. 


| 


skjellige pirremidler. Denne knibskhed vil i mange tilfælde ytre sig 
som frygt og under visse omstændigheder ogsaa som vrede; man tænke 
her paa rovdyrene og edderkoppene. Ofte bliver imidlertid kjøns- 
driften ogsaa hos hunnerne saa sterk, at man ikke godt kan tale om 
frygt eller vrede; dyret har da øiensynlig lyst til at hengive sig til 
hannen og gjør endog selv alle slags forsøg paa tilnærmelse, men 
saasnart hannen bliver mere paatrængende, vaagner atter den med- 
fødte skyhed. Saaledes fremkommer hin legen tagfat, denne veks- 
lende lokken og flygten, som vi betegner som koketteri. Koketteriet 
er som saadant ingen leg, thi det er kampen mellem to modsatte in- 
stinkter og har, som vi har seet, et reelt formaal. Vi kan meget godt 
tænke os, at dette kan blive til leg; naar navnlig knibskheden ikke 
mere er forbundet med sterke affekter, frygt eller vrede, vil hunnens 
modstand og flugtforsøg hos intelligente dyr formodentlig antage ka- 
rakteren af jagt- og kamplege. 

Da udførligere skildringer af dette legende koketteri er temmelig 
sjeldne, saa maa jeg i dette tilfælde indskrænke mig til nogle ganske 
faa eksempler fra den høiere dyreverden. 

A. og K. Muller skildrer ekornets parringsleg paa følgende maade : 
”Hannen nærmer sig og flygter, knurrer og piber, farer afsted, luder 
sig ned, gjør sig lækker for og trænger heftig ind paa hunnen. Denne 
gjør modstand og lokker saa atter, anstiller sig ligegyldig og søger at 
behage, gaar fra den ene yderlighed til den anden af opbrusende vrede 
og godt humør. De jager og springer saa hurtig, at vi neppe kan 
følge bevægelserne, og vi formaar ikke at tilbageholde vor beundring 
over det ligesaa behændige som smukke skuespil.* ”Et henrivende 
skuespil udvikler sig i april og mai for iagttagerens øine, naar man 
betragter vandspidsmus, der parrer sig under legende forfølgelse. 
Den flygtende hun lader, som om hun generer sig, kryber i muse- og 
mulvarphul, under stene, rødder, løv med hannen lige i hælene. Hun- 
nen viger stadig, kaster sig i vandet, løber langs bunden et stykke og 
stiger derpaa op igjen paa den modsatte bred. Men hannen lurer og 
forfølger i samme retning, som den flygtende har taget. Saaledes 
gaar legen ofte timelang med faa afbrydelser, der benyttes til at stille 
næringsbehovet.* 

Det kvindelige raadyr lokker i brunsttiden bukken ved sin ka- 
rakteristiske pibende tone. Denne nærmer sig ilsomt, men hunnen 


flygter for den fremstormende buk og løber ind paa en aaben plads i 


84 


skoven. Nu begynder et vildt jag rundt den aabne flade. Bukken 
forfølger altid hidsigere og mere rasende aldeles som paa et cirkus. 
Hunnen udstøder fra tid til anden høie, langtrukne, pibende toner, 
der besvares af hannen med korte, dybe brunsttoner. Da pludselig 
som et lyn forsvinder den knibske, lunefulde hun i et nærliggende 
krat. Den forbløffede buk stanser med høit løftet hoved og opadret- 
tede øren. Dog snart ser vi den atter med næsen dybt nede ved jor- 
den søge færten efter den undslupne, hvorpaa ogsaa den forsvinder 
i skoven. 

Fra fugleverdenen har man ogsaa eksempler paa, hvor længe 
hunnen kan lade sig forfølge, før den omsider giver sig hen. ”Ko- 
- ketteriet er, siger Mantegazza, ”ingen eiendommelighed, der er sær- 
egen for den skjønne halvdel af menneskeheden; ingen kvinde i ver- 
den kan overtræffe den afskyelige raffinerthed, hvormed kanarifugl- 
hunnen modstaar den rasende han. Alle de utallige maader, hvormed 
kvinderne skjuler et ja under et nei, er intet mod det raffinerede 
koketteri, de forstilte flugtforsøg, bid og de tusind kneb i den kvinde- 
lige dyreverden." 

Naar gjøgehannen kalder, saa svarer hunnen med et eiendomme- 
ligt fuldtonende fnisende eller leende lokkeraab, der gjør hannen i 
høieste grad fyrig. Men det varer meget længe, før den kaldende 
hun endelig hengiver sig til en af de forfølgende beilere. En vild 
jagt begynder gjennem buske og trækroner, under hvilken hunnen 
opildner de udmattede forfølgere ved gjentagende lokken, der tilslut 
hensætter dem i et fuldstændigt kjærlighedsraseri. Isfuglens hun 
ærter sin beiler gjerne halve dagen, idet den afvekslende nærmer sig, 
skriger til den og saa igjen flyver sin vei. Herunder taber den dog 
aldrig hannen af syne. Den ser sig tilbage og til siderne efter den, 
regulerer flugtens hastighed og vender tilbage i en vid bue, naar han- 
nen pludselig ophører med forfølgelsen. 


Professor Karl Groos. 


Dadelpalmen.) 


De mange former, som de enkelte plantearter frembyder, vilde 


danne et kaos for os, hvis vi ikke samlede dem under visse hovedformer 


*) Efter Hermann Zippel o. fl. ved M. Bugge. 


85 


eller grupper. Enhver saadan gruppe har sine eiendommelige grund- 
træk, sin eiendommelige udbredelse paa jorden, og den har sin eien- 
dommelige rolle i naturens husholdning og bidrager paa en eiendom- 
melig maade til at give de forskjellige voksesteder et eiendommeligt 
og karakteristisk fysiognomi. Eksempler paa saadanne eiendomme- 
lige, naturlige plantegrupper er naaletræerne, græsarterne og liljerne. 
Og ikke mindst palmerne med sine høie, slanke, grenløse stammer, 
med sine stive, kjæmpestore blade. De talrige blomster sidder inde- 
sluttede i et hylster, som ofte er meget stort og fast, læderagtigt eller 
undertiden næsten træagtigt. Blomsterne selv er smaa, men optræder 
i meget stort antal. I palmestammen finder man ingen aarringe, 
saaledes som i vore løv- og naaletræer; der er i palmestammen heller 
ingen marvstraaler og ingen væsentlig forskjel paa marv og ved. Hele 
stammens indre bestaar af en blødere, marvlignende masse, i hvilken 
de haarde karbundter ligger, mere spredt i det inderste parti, men 
tættere i de ydre partier af stammen, saaledes at den ydre del af stam- 
men har den haardeste ved. 

Dadelpalmen er en egte ørkenplante; den trives kun i de rene 
ørkenlandskaber i Nordafrika og Arabien. Paa oaserne her staar den 
med sine lange, ugrenede stammer og svaier for vinden som kjæmpe- 
mæssige rør eller siv. Den er den mest karakteristiske plante i dette 
ellers saa plantefattige ørkenbelte, hvor der hersker en tropisk hede, 
og hvor der næsten ikke falder nedbør; regnmængden er ofte kun 
nogle faa millimeter om aaret. Aarsagen til ørkendannelsen er intet 
andet end tørken, — hvad vandet kan udrette, ser vi i oaserne. I 
8—9 maaneder falder der ikke en draabe regn. Intet steds har man 
fundet luften saa tør som i Nordafrika. Regnen falder næsten kun 
om vinteren i maanederne december til april; men om natten kan 
luftens varmegrad synke meget betydeligt, og derfor fortætter der sig 
meget vanddamp, og der falder en rigelig mængde dug, som da er 
vegetationens eneste, overjordiske vandkilde i den lange tørketid. Det 
maa være duggen, som i Afrikas ørkener fremkalder foraarsfæno- 
mener, uagtet der ikke er faldt en regndraabe i flere maaneder. Det 
er ogsaa gjerne ganske stille i luften i tørketiden. 

Dadelpalmen kan naa en høide af 48 m.; den almindeligste høide 
er dog fra 16 til 20 m. Den eylinderformede stamme har et gjennem- 
snit af op til I m. Den er meget ujevn og ru, fordi det nederste af 


bladene blir siddende igjen, naar selve bladene visner og falder af. 


86 


Disse gjensiddende bladlevninger ligger som tagsten over hverandre 
hele stammen opover.  Veden inde i stammen ligner gammelt egetræ. 

Roden er en saakaldt birod, altsaa opdelt i mange omtrent lige 
sterke grene, der hos denne palme ikke gaar mod dybet, men holder 
sig krybende tæt under jordoverfladen. 

I toppen af stammen sidder en stor dusk af 20—40 blaagrønne, 
fjerformede blade, som er paa forskjellige udviklingstrin. De, som 
sidder yderst, er størst og mest udviklet, de inderste, som endnu ikke 
har udfoldet sig helt, ser ud som en lang kegle (med toppen ned) og 
har sine enkelte smaablade endnu tæt tiltrykte til midtnerven. Det 
fuldt udviklede blad omfatter med sin bladskede omtrent halvparten 
af stammen, lidt efter lidt opløses denne skede til et trevlestof. Smaa- 
bladene eller bladafsnittene, som sidder paa begge sider af hoved- 
stilken, er helrandede, smale og stive, og de nederste af dem ser bare 
ud som store, stikkende torne. I knoptilstanden har bladene en hel 
plade, der ikke er opdelt i smaablade; det er først lidt efter lidt, at 
bladene spalter sig op i smaablade efter nerverne, og det hele blad 
bliver finnet. Efter hvert som de yderste eller nederste blade tørrer 
og visner bort, hænger de ned langs stammen, og hele planten faar da 
et underligt uryddigt og forvildet udseende. N 

Blomsterne er enkjønnede, og planten er tvebo, det vil sige: støv- 
blomster og frugtblomster sidder paa hver sit træ. Baade han- og 
hunblomsterne sidder sammen i en uhyre stor og grenet blomsterstand, 
en slags kolbe eller klase, der i begyndelsen er skjult inde 1 et træ- 
agtigt hylster, hvoraf blomsterstanden kommer frem gjennem en 
sidespræk. | 

Hanblomsterne er siddende, hvidagtige eller gule, med smaa tre- 
tandede bægere, med tre kronblade, der er tre gange saa store som 
bægerbladene, og med seks støvdragere, som har lange og pilformede 
knapper. I hver støvblomsterstand findes der mange tusinde blomster. 
Midt inde i hanblomsten findes en antydning til tre forkrøblede frugt- 
knuder, men disse forsvinder mere og mere under blmnstens modning. 

Hunblomsten er grønlighvid med udvidet bæger, tre tynde og 
rundagtige kronblade. Der findes antydning til seks støvdragere, 
som angiver de tre tykke frugtknuder, der er forsynede med korte, 
udadbøiede spidse ar. Frugtstanden er nærmest en top eller en meget 
grenet klase. Paa den dyrkede dadelpalme udvikles kun den ene af 


frugtknuderne i hunblomsten, saaledes at der aldrig blir mere end en 


ST7 


frugt i hver blomst, skjønt denne oprindelig har tre frugtknuder. 
Frugten, som kaldes dadel, er et bær. I hver frugtstand modnes 
gjerne omkr. 80—100 dadler. De er i moden tilstand omgivne af det 
hentørrede bæger og krone. Frugten er 5—8 cm. lang. Inde i dadel- 
bæret findes kun et eneste frø, som er valseformet og har en fure 
langs den ene side og en ”kimgrube" paa den anden. Inde i frøet 
findes en hornagtig frøhvide, som er opbygget af tykvæggede celler. 

Frugterne er gule, røde eller brune i forskjellige schatteringer; 
de pleier ikke at modnes alle paa samme tid. 

Siden den ældste forhistoriske tid dyrkes dadelpalmen 1 det tørre 
og varme strøg, som strækker sig fra Senegal til Indien mellem den 
15de og 30te nordlige breddegrad. 

I de ægyptiske mindesmerker har man fundet baade tegninger 
af træet og frugterne ligesom ogsaa disse selv. Palmeskovene om- 
kring fellahlandsbyen Bedraschén, et par mil syd for Kairo, hører 
til de smukkeste i hele Ægypten. 

Dadelpalmen var nok ogsaa — saavidt man kan forstaa — det 
første mønster for de søilerækker eller colonnader, som smykker tem- 
pelbygningerne i Ægypten og Grækenland. Stammen blev modellen 
for søileskaftet og bladkronen for kapitælet. I den middelalderske 
arkitektur var denne palme ogsaa modellen for den spidse bue; det 
var to mod hinanden bøiede palmeblade. 

Nu dyrkes dadelpalmen paa de Kanariske øer, i Nordafrika og i 
Arabien. En smal strimmel land mellem Atlasfjeldene og Sahara 
kaldes ”Dadellandet*, Biledul-Djerid. De bedste frugter vokser paa 
de Kanariske øer, paa sydskraaningen af Atlas, i Tunis, det sydlige 
Syrien samt i omegnen af Jericho og Bagdad. I Spanien har man 
ogsaa dadelskove. Desuden dyrkes den — dog uden at sætte frugt — 
i Asturien, ved Rom, i Dalmatien og Lilleasien, ved Euphrat og Tigris. 
Til Kaplandet, Australien og til enkelte egne af Amerika er den ind- 
ført og forsøgt dyrket, uden at der dog her kan være tale om nogen 
egentlig kultur. Denne plante maa derfor siges at være en egte re- 
præsentant for den gamle verdens subtropiske, regnløse strøg. Regn 
taaler den ikke meget af. I begyndelsen af 40-aarene faldt der i om- 
egnen af Mursuk paa oasen Fessan en syv dages regnskur, der opløste 
saltet i jordbunden og førte saltvandet under dadelpalmernes rødder, 
og mange tusinde af træerne døde ud. 


I Arabien er ogsaa dadelpalmen det træ, som giver landskabet 


88 


2 3 P 
ær 
SS > 


<< 
=> 
ao 


væ. 
= Å 
ne 


Dadelpalmen. 


89 


sin eiendommelige karakteristik. Man kunde tro, at dadelskoven var 
ensformig og monoton, men det er den dog ikke; den spillende veksel 
af lys og skygge holder al følelse af ensformighed borte. Og dog 
ligner de enkelte træer med deres søilestammer og bladduske i toppen 
hinanden paa et haar. Er de end formede efter et smukt mønster, 
saa er det dog det samme mønster overalt, og man merker ikke spor 
til den individuelle forskjel, som findes I. eks. hos birkene og fure 
træerne i vore hjemlige skoge. 

Der findes af dadelpalmen over 100 forskjellige varieteter, som 
man efter frugtens farve kan dele i røde, brune og gule. 

Hvis træet skal faa modne frugter, maa det have en middeltem- 
peratur af 21—23 gr. OC. Det trives bedst i den allertørreste luft og 
i den sandige eller lerede, noget saltholdige jord, hvor de fleste andre 
planter dør ud. Flantagerne anlægges paa jevne flader, hvor man 
graver jorden dybt op og udplanter om foraaret de 2—3 aars gamle 
rodskud med et mellemrum af 2 m. i 30 em. dybe huller; 1 otte uger 
maa de unge stiklinger daglig vandes lidt; der ledes vand til plan- 
tagerne gjennem lange render; de nysatte stiklinger maa desuden i 
begyndelsen beskyttes mod solens straaler ved palmeblade eller andet 
løvverk. I vandfattige egne maa der graves ofte dybe brønde for at 
skaffe det nødvendige vand, og man maa spare paa dette kostbare vand, 
og vandingen volder megen møie og meget arbeide. 

Man kan ogsaa formere planter ved frø. Men formering ved 
rodskud foretrækkes, da den har den fordel, at det gaar hurtigere, og 
man faar snarere vide, om man faar et træ med hanblomster eller et 
med hunblomster, og man kan derved lettere tilveiebringe det forhold 
mellem de to forskjellige kiøn, der er det fordelagtigste for kulturen. 
Man regner i almindelighed 5—6 hantræer paa 1000 huntræer. En 
plantage af saadanne unge dadelpalmer danner et næsten uigjennem- 
trængeligt krat, fordi bladene er meget stive og spidse og stikker ud 
til alle sider. Hvert aar udvikler der sig en ny krans af blade oven- 
over de gamle; de nederste blade visner efterhaanden bort, men de 
falder ikke af, de borttages af arbeiderne. I tyndt befolkede egne, 
hvor man ikke kan gjøre sig nogen nytte af disse hentørrede blade, 
bliver de ofte siddende paa, og stammen er da tilsidst næsten ganske 
skjult af dem. 

Naar træet er 4—6 aar gammelt, faar det sine første blomster og 


frugter. 


90 


I februar maaned kommer der frem af toppen af stammen en 
læderagtig skede, som tilsidst er over I m. lang og et par dm. bred, 
og som indeslutter blomsterne; den er udvendigt bevokset med rød- 
lige, bløde haar. I mai maaned sprækker hvilsteret, og 8—10 blomster- 
toppe — meget grenede klaser — udfolder sig. Hver hovedgren af 
blomsterstanden paa hantræet bærer optil 200 sidegrene, og hver side- 
gren har 40—80 blomster, i hele blomsterstanden findes altsaa 8— 
16000 blomster. Frugtblomsterne optræder ikke i saa store masser, 
og mange af dem falder af uden at komme til udvikling. 

Befrugtningen i plantagerne sker kunstig. Blomsterhylsterne 
paa hanplanterne luges af allerede i februar, længe før de altsaa har 
aabnet sig; de skjæres op, og blomsterstanden med de endnu ikke 
udfoldede blomster tages ud og deles op i sine enkelte grene, som 
opbevares til mai maaned; naar da frugtblomsternes hylstre har aab- 
net sig lidt, bringes støvblomsterne ind i hunblomsterskedene, for at 
hunblomsterne kan faa det nødvendige støv. 

De tørrede hanblomster kan gjerne opbevares et helt aar, uden 
at støvet taber sin befrugtende evne. Naar hunblomsterne er befrug- 
tede, faar de en gul farve, og lidt efter lidt modnes frugterne og blir 
færdige i iuni eller juli, paa Saharas oaser først i oktober. 

Den, som besørger bestøvningen, ligesom ogsaa den, som skal 
indhøste frugterne, maa naturligvis op i frugttræets top. Det er 
ganske kuriøst at se den sorte klatre opover den ru og ujevne stamme 
og binde sig fast oppe i toppen, hvor han da i al ro og mag kan be- 
sørge overstøvningen eller indhøstning; sedvanligvis benytter han da 
ogsaa anledningen til at hugge nogle blade ned. 

I skovbunden under palmerne dyrkes mais, byg, kløver, tobak, 
oranger og figener. 

En fuldvoksen dadelpalme bærer i gjennemsnit 150 pund dadler 
om aaret. Man høster gjerne samtidig alle frugter paa en gang, baade 
de modne, halvmodne og umodne. De halvmodne frugter blir straks 
spist, de umodne bredes ud paa palmematter, hvor de ligger og efter- 
modnes og tørres i solen. De fuldmodne frugter presses og tørres, 
til de blir ganske faste. 

Dadelpalmen kan blive sine 200 aar gammel, men plantet blir 
den dog sjelden mere end 80 aar eller deromkring; naar den har naaet 
denne alder, stikkes der hul paa stammen høit oppe lige under blad- 


kronen, og af hullet flyder der i 2—3 maaneder ud en melkesaft, som 


91 


i frisk tilstand er en velsmagende drik. Men efter en saadan behand- 
ling dør naturligvis træet ud. 

Af dadelpalmens fiender er myrerne og nogle smaagnavere de 
farligste; de kan undertiden ødelægge dadelhøsten ganske. 

Det er dadelpalmen og kamelen, som gjør den gamle verdens 
regnløse eller regnfattige ørkenlande beboelige og tilgjængelige, og 
det er dadelpalmen — ørkentræet, — som er livsbetingelsen for mange 
folkestammer i Nordafrika og Arabien. 

Kamelen og dadelpalmen vil altid bevare noget af det orientalske 
præg for disse lande, selv om den sidste minaret ved den sidste moské 
skulde forsvinde. 

Den slanke palme, der løfter sig iveiret som en søile, er ørken- 
landets skjønne datter; den afbryder ørkenens ensformighed paa en 
særdeles tiltalende maade. Profeten siger til sine troende: ”Hold 
palmen i ære; thi den er for eder som en moder; af ørkenens stenede 
grund lader den en rig kilde udspringe til eders underhold." 

Og den fromme mohamedaner ærer og hædrer sin palme som en 
naadegave, der er skjænket de rettroende lande fremfor alle andre 
lande, og med forsæt at ødelægge en dadelpalme til ingen nytte be- 
tragtes som en stor synd. 

Og nyttigere gave end dadelpalmen og kamelen kunde ørkenfol- 
kene ikke faa. 

Med stor omhu pleies derfor ogsaa de skjønne træer, og som 
schweitseren, naar han er udenlands, længes hjem til sine fjelde, saa- 
ledes længes araberen efter sine palmer. Den første hersker i Spanien 
af Omajiadernes hus, kalifen Abdorrahman, kunde ikke leve i sit nye 
hjem uden at se det ædle træ, og han fik derfor rodskud fra Syrien, 
som han omkr. midten af det Sde aarhundrede plantede i haven ved 
sit slot i nærheden af Cordova og pleiede dem godt. Disse blev stam- 
trær til de tusinder af dadelpalmer, som nu vokser i det sydlige 
Spanien. 

Dadelpalmen tilgodegjøres paa de mangfoldigste maader. 

En araber omtalte engang for en fransk reisende i en af den per- 
siske havbugts havnestæder dadelpalmens nytte paa følgende maade: 
Se paa mit skib, som ligger der ude; masterne og ræerne er af dadel- 
palmetræ, af palmens sterke basttrevler har vi lavet alt vort tougverk 
og alle vore seil, dadler er vor proviant, og dadler er vor last. Denne 


palme leverer os alt, hvad vi behøver, alt, hvad vort hjerte begjærer. 


92 


Dadlerne spises friske, tørrede eller kogte, og de udgjør i dadel- 
palmelandene det allervigtigste næringsmiddel. I oasen Fessan lever 
nitten tyvendedele af befolkningen i 8—9 maaneder af aaret udeluk- 
kende af dadler. Sundest og bedst er dadlerne, naar de knades til 
en deig sammen med bygmel. Det saakaldte ”dadelbrød", som bruges 
saa meget i Nordafrika, bestaar af dadler, hvoraf kjernerne er tagne 
ud, og som derefter er sterkt sammenpressede, — det øver foruden 
paa mennesker ogsaa særdeles sterk tiltrækning paa fluerne, og dadel- 
sælgeren, som sidder paa gaderne med sine dadelbrød, ligger derfor 
i en stadig kamp med fluerne for at holde dem borte. 

Naar dadelbrødet, eller ørkenbrødet som det ogsaa kaldes, er godt 
tørret og fast presset i kurve eller nedlagt i tør sand, kan det holde 
sig friskt i et par aar; det kan taale den mest stegende sol og er der- 
for en udmerket karavanniste, naar man bare kan skaffe sig tilstrække- 
ligt drikkevand; hvis der er smaat om drikkevand, spiser man ikke 
gjerne dadler, da nydelsen af dem fremkalder tørst. 

I Algier bruges dadler som byttemiddel. I Europa bruges de 
som dessertfrugt, men de har ogsaa medieinsk anvendelse (mod 
diarrhé). 

Hvis man presser dadlerne ud, faar man dadelhonning, hvoraf 
igjen — ligesom af træets saft — faaes palmevin, som er en af ara- 
berne meget yndet drik. Paa grund af dadlernes store sukkergehalt 
kan man ogsaa lave brændevin af dem. 

Dadelkjernerne er et udmerket surrogat for kaffe. Opblødte eller 
malet til mel leverer de ogsaa en meget nærende føde for kamelerne, 
ligesom heste, faar og gjeder ogsaa gjerne spiser dem. Man kan ogsaa 
presse olje af kjernerne; i Medina er der butiker, hvor der ikke sælges 
andet end dadelkjerner, og paa gaderne i Arabiens og Nordafrikas 
byer ser man ofte, at fattigfolk gaar og samler sammen de bortkastede 
dadelkjerner. 

Man kan ogsaa spise marven af de unge træer, og den er meget 
velsmagende. Af de unge blomsterstande og af topskuddene laves 
der ”palmekaal* ; men topskuddene tages bare af de træer, som af 
stormen er rykkede op med rod eller som af andre aarsager er faldt 
overende. 

Naar dadellandenes rigfolk skal ”reise paa landet", drager de 
helst ud i palmeskovene og lever der en tid. 


Bladene bruges til alleslags fletverk, husgeraad og til tagtækning. 


93 


I de katholske palmelande smykker man kirkerne med palmegrene, 
som ogsaa bruges ved de kirkelige processioner (palmesøndag). De 
europæiske gartnere dyrker dadelpalmen og sælger bladene til pynt 
paa ligkister og grave. 

Af de sterke trevler i bladene og i den ydre del af stammen laves 
seil, matter, kurve, sække og lignende. Bladstilkene bruges til spad- 
serstokke; opblødte og kløvede bruges de til koste; af det brune 
trevlestof, som vokser mellem bladene og stammen, laves seildug og 
vaskekluder. 

Naar man — som før nævnt — borer hul i stammen tæt under 
bladkronen, flyder der ud en tyk sød saft (”Gsagbi"); den er i frisk 
tilstand en meget velsmagende og forfriskende drik, men efter nogle 
timers forløb begynder den at gjære og virker da berusende. 

Veden i stammen bruges til brændeved og til bygning af lettere 
huse, især 1 Fessan. Træet modtager ogsaa politur. 

Frugten bestaar af 10 dele kjerne, 5 dele skal og 85 dele frugt- 
kjød. Dette sidste indeholder 30 pet. vand, 36 pct. sukker, 234 pet. 
eggehvidestoffe, 85 pet. pektin, 14 pct. cellulose og cumarin; det er 
cumarinen, som gjør frugten velsmagende. 

De friske dadler har en glinsende overflade uden rynke, en gulrød 
farve, et saftigt, fleskelignende frugtkjød, som er honningsødt og meget 
forfriskende. Er frugten indskrumpet og rynket, eller er den enten 
for fugtig eller for tør, finder den ingen afsætning. I gamle dadler 
hører man kjernen skrangle, naar man ryster dem. 

I den bekjendte og store oase Biskra i Algier dyrkes dadelpal- 
merne med den største omhu, og man faar derfra udmerkede frugter. 
Omegnen af Laghonat — ogsaa i Algier — er ligeledes et fordelagtigt 
kjendt dadelland. Fra disse steder kommer der to sorter dadler i 
handelen. Den bedste sort kaldes ”Deglet nour* (40 øre pr. kg.) 
og den simplere vare kaldes Ghars; den betales med 24—28 øre pr. 
kg. Fra oasen Goleah i Sahara kommer der ogsaa fortrinlige dadler. 
I denne oase vokser der omkring 20,000 frugtbærende dadelpalmer. 
Marokko, Tunis og Øvreægypten frembringer ogsaa meget gode dadler. 
Til Europa kommer der en fortrinlig gul dadel fra Rosetta og Burlos; 
de er med megen omhu skrællet, kjernerne er taget ud, og de er ind- 
lagt i sukker med eitronessens. Fra Euphrat-egnene faar man 5 for- 
skjellige sorter: Hullowi, som betales med 300 kr. pr. ton (1000 kg.), 


Zehedi (260 kr.) Khutherawi (225 kr.), Braoni (200 kr.) og Saur 
(ea. 150 kr.). 


94 


I Elehe i Spanien SO. for Alicante vokser en berømt dadelskov 
med over 60,000 træer, som baade leverer en hel del gode frugter, og 
hvoraf ogsaa en mængde blade benyttes væsentlig til gravpynt. Ved 
Bordighera paa kysten af Ligurien i Italien findes en skov med 
4—5000 træer, hvorfra ogsaa en hel masse blade bruges. For at frem- 
bringe de meget efterspurgte og kostbare hvide palmegrene binder 
man om sommeren hele bladkronen sammen, saa at lyset udestænges 
fra de inderste blade, som da ikke udvikier den grønne farve. Disse 
hvide palmeblade er da et billede paa den himmelske renhed. 

I verdenshandelen gaar ellers kun de tørrede dadler fra Nord- 
afrika og det sydvestlige Asien. 

I det sydlige Algier vokser der omtrent 4 millioner dadelpalmer, 
der aarligaars leverer en stor mængde dadler. I Tunis er der skat 
paa palmerne, og denne skat er en af regjeringens vigtigste indtægts- 
kilder. Tunis udfører meget dadler, men der smugles ogsaa en stor 
mængde dadler over grænsen fra Algier. 

Fra Marokko udskibes ogsaa endel dadler til udlandet, især til 
England. 

I Ægypten findes omkring 4 mill. frugtpalmer, men dadlerne er 
her belastet med en betydelig udførselstold. Aden i Arabien er ogsaa 
udførselssted for dadler. I Euphratgebetet høstes en hel mængde 
dadler. De vigtigste udførselspladse er her Bagdad og Bassorah. 

I religionen, historien og digtningen har ingen plante spillet en 
saa fremtrædende rolle som dadelpalmen. Den hjemvendende seier- 
herre blev hædret ved, at palmegrene blev baaret foran ham, eller ved 
at hans vei blev belagt dermed — saaledes ogsaa ved Frelserens ind- 
tog i Jerusalem. Fordi seiren bringer fred, er palmegrene ogsaa 
fredens symbol, og da døden er seier over jordelivet, er palmebladet 
ogsaa symbol paa den evige fred, salighed og udødelighed. Englene 
afbildes som bekjendt ofte med palmegrene i hænderne. 

Dyrkningen af dadelpalmen som frugttræ begyndte først ved 
Euphrat og Tigris; derfra kom træet til Jericho og Phønicien (navnet 
betyder dadellandet og er afledet fra dadelpalmens latinske navn: 
Phønix); derfra kom det til Grækenland. Paa jødiske, phønikiske, 
karthagenske og græske mynter findes dadelpalmen afbildet. 

Den romerske tunica palmata var — endnu mens Rom var en 
ganske liden by — udstyret med bladbroderier, som efterlignede den 
østerlandske dadelpalme. Planten dyrkedes endnu ikke dengang i 


Italien, og dadlerne var heller ikke endnu handelsvare. 


95 


I Arabien lyder sagnet om dadelpalmens skabelse saa: Da Allah 
havde skabt mennesket, blev der lidt ler tilovers; af denne levning 
formede han en dadelpalme — det hellige træ. 

Dadelpalmen var anledningen til, at de omvandrende hyrdestam- 
mer i ørkenlandskaberne slog sig ned paa faste bopladse. 

Baade den egentlige dadelpalme, Phønix dactylifera, og en anden 
nærstaaende art, Ph. reclinata, dyrkes hos os i værelserne som en 
vakker bladplante, der kan trives ret godt, naar den faar staa paa et 
godt sted i et større værelse, der er nogenlunde jevnt opvarmet, og 


naar der stelles godt med den. 


Mindre meddelelser. 


Telegrafen og dyrene. 

Man tror, at telegrafen alene tjener til at befordre depescher; 
men dyrene bruger den ogsaa. Det fortælles, at bjørnen ved at høre 
duren af traadene i vind indbildte sig, at der var bier i eller under 
stolperne og forsøgte at rykke dem op, og at træpikkerne borede huller 
i stolperne for at finde insekter. Lidt efter lidt vænnede de sig af 
hermed, da de ingenting fandt. Men andre dyr benyttede sig af led- 
ningerne. Enken, en liden fugl i Natal, som ophængte sine reder i 
trægrene, hængte dem op 1 telegraftraadene, hvor de var sikrere for 
slanger, og istedetfor at have indgangen i bunden lagde de den i en 
af sidevæggene. En fugl i Brasilien hængte sine af jord byggede 
reder paa telegraftraadene. Papegøierne løste traadene paa porcel- 
lænsklokkerne, myrer dækkede dem med ler og afledede strømmen 
til jorden; edderkopperne spandt sine net mellem traadene og afledede 
paa dette vis strømmen. Her i iandet har vi seet en kabel, hvis 
gummihylster var gjennemboret af en orm, der paa dette vis havde 
ødelagt ledningen. Men ingen har benyttet telegrafledningerne saa 
godt som en fugl i Mexico, melauerpes. Den graver sig nederst i 
stolpen et hul, stort nok til bolig; længere oppe et hul med kighuller 
til alle kanter og endnu længere oppe et forraadskammer. 

De indfødte paa forskjellige steder forstaar ogsaa at gjøre sig 
telegrafledningerne nyttige. I Algier bruges porcellænshætterne til 


kaffekopper. Traadene, hvis de er af jern, bruges flere steder til at 


96 


flette gjerder af, og hvis de er af kobber til næseringe. Stolperne 
bruges i husene, og hvis det er hule jernstolper til vandledningsrør. 


Lynaflederne er udmerkede assegaier. 
Revue scientifique. H. 


Platina i fast fjeld. 


Platina udvindes som guld ved vaskning af sand og grus. Man 
har saaledes fundet spor dertil i Tana sammen med guld og i Ivalo- 
elven i Finland. For omtrent 15 aar siden har man i Utah som sjel- 
denhed fundet platina i fast fjeld, nemlig 1 olivingabbro, og senere har 
man eftervist platina i olivinsten sammen med nyreformige partier 
af kromjernsten. Denne sidste forekomst, der findes i Kamas flod- 
distrikt, er saapas rig, at man har kunnet paabegynde en udvinding. 
Arbeiderne, som udfører sit verk paa egen resiko, vinder 22 gr. grovt 
platinastøv af hver ton olivinsten. 

Hos os forekommer mange steder olivinsten og den ved forvand- 
ling deraf fremgaaede bergart serpentin, saa vi kan ogsaa gjøre os 
haab om at finde platina. EL JR 


Asbest. 

Dette hvidagtige traadformede mineral har adskillig værd. Det 
betaltes saaledes i 1896 i Canada, som er hovedproduktionsstedet, med 
gjennemsnitlig 140 kr. pr. ton raa vare, og man kan anvende fibrene, 
selv om de ikke er mer end 1.5 til 2 engelske tommer lang. Dette 
mineral forekommer udfyldende aarer i serpentin og olivinsten. Af 
disse bergarter har vi, som nævnt 1 foregaaende notis, mange fore- 
komster. I smaa mængder har man ogsaa hyppig iagttaget asbest 
hertillands. Hr. Joh. Friis nævner i en indberetning til den geolo- 
giske undersøgelse, at der skal være en større forekomst ved gaarden 
Svehus 1 Gjæsdals sogn. 

Det kan tilføies, at man i Canada har begyndt ogsaa at anvende 
serpentin med en noget traadig struktur, altsaa en slags ufuldkommen 
asbest, paa den maade, at man knuser bergarten i sin helhed og blan- 
der den med en liden smule kalk. Det erholdte produkt, som kaldes 


”asbestic", anvendes til ildfast vægbeklædning. HØR! 


FEB %G 1901 


Atmosfærens form. 


Af de utallige naturvidenskabelige problemer, som i vore dage 
er oppe til behandling, er spørgsmaalet om atmosfærens form et af 
de bedst begrænsede og mest nærliggende. Vi bor jo paa bunden af 
et lufthav, som i det store og hele taget er undergivet bestemte fysiske 
betingelser og som følge deraf ogsaa maa antage den til disse betin- 
gelser svarende form. Luftens stoflige egenskaber har vi nærsagt 
uindskrænket adgang til at undersøge, de virksomme fysiske faktorer 
ligesaa; ved luftens overordentlige betydning for alt liv paa jorden 
rykker dette spørgsmaal os saa at sige lige ind paa livet, og intet synes 
ved første øiekast rimeligere, end at dette tilsyneladende saa enkle 
og koncise spørgsmaal maatte kunne besvares bestemt og afgjørende 
— ligesaa bestemt og afgjørende som f. eks. spørgsmaalet om den 
faste jordskorpes form. 

Dette er imidlertid saare langt fra at være tilfældet. Spørges 
der om formen af det lufthav, som ombølger jorden, har videnskaben 
ikke engang en rimelig og almindelig anerkjendt hypothese at opstille. 
De forskjellige videnskabsmænds svar vil være overordentlig afvigende 
fra hinanden. Den ene vil paastaa, at atmosfæren overhovedet ikke 
har nogen form, den anden vil forsikre, at luftens ydre grænseflade i 
store træk er en tro kopi af selve jordoverfladen, de to flader er kon- 
centriske, har samme skikkelse og adskiller sig kun i dimensionerne 
fra hinanden. Det store flertal af videnskabsmænd vil imidlertid 
intet bestemt svar kunne give — af den simple grund, at dette tilsyne- 
ladende saa enkle og nærliggende spørgsmaal aldrig har været gjen- 
stand for nødvendig drøftelse. En fremstilling i hovedtrækkene af, 
hvad vi paa dette omraade ved — og ikke ved — og af, hvad vi med 
vort nuværende kjendskab til atmosfærens fysiske forhold maa være 
berettiget til med sikkerhed at slutte, er hensigten med disse linjer. 
Det meste af, hvad jeg her kommer til at anføre, vil kunne gjenfindes 
paa forskjellige steder i min bog om ”Hvordan jorden blev til". Her 
er de forskjellige kjendsgjerninger og synsmaader imidlertid samlet 


i en sammenhængende fremstilling. 


,Naturen*. 


98 


— Et af to maa tydeligvis være tilfældet: enten har atmosfæren, 
ikke engang gjennemsnitlig seet, nogen bestemt form, eller ogsaa har 
den en saadan. Paa grund af den luftformige tilstands eiendomme- 
lige letbevægelighed kan man naturligvis ikke tale om atmosfærens 
form i samme forstand, som man taler f. eks. om jordskorpens, skjønt 
som bekjendt heller ikke den er fuldstændig stabil. Der foregaar 
ogsaa i jordskorpen uafladelig hævninger og sænkninger, erosioner 
og afleiringer, som forandrer overfladens udseende, om end saa lang- 
somt, at forandringen 1 de fleste tilfælde vil være umerkelig, naar der 
ikke er tale om særdeles betydelige tidsrum. Bevægelserne i luft- 
havet er langt voldsommere og hurtigere. Dets form — og herved 
forstaar jeg udelukkende formen af dets ydre grænseflade, om det har 
nogen saadan — maa snarere kunne sammenlignes med formen af et 
grundt hav, hvor bølgerne snart taarnes høit op 1 et virvar af mindre 
bølgebjerge og kamme og snart synker ned igjen i en dyb dal mellem 
to nabobølger. Overfladen af et saadant hav vil i to paa hinanden 


følgende øieblikke aldrig være den samme — — — 


”Den er sig aldrig lig; 
i tusendaars sekunder 
dens former ændrer sig 


med farten af et under." 


Og dog har denne havflade gjennemsnitlig seet en bestemt form, 
nemlig den form, vi ser, naar havet ligger blikstille og speilende uden 
en krusning eller en merkbar dønning. I tilstrækkelig afstand fra 
land, hvor dettes tiltrækning altsaa ikke spores, kan vi uden videre 
betragte denne havflade som en del af en kugleflade. Dens radius 
er afstanden fra overfladen til jordens centrum, der ogsaa er havfladens 
centrum. 

Det ligger i sagens egen natur, at der for atmosfærens vedkom- 
mende kun kan være tale om en saadan gjennemsnitsform. Det gjæl- 
der altsaa at bringe paa det rene, for det første, om lufthavet virkelig 
har nogen gjennemsnitsform, og for det andet, hvordan denne form 
i saa tilfælde virkelig er. 

En virkelig form, selv om det bare er en gjennemsnitsform af den 
ovenfor betegnede art, forudsætter uvilkaarlig en overflade, en be- 
grænsning, en ydre grænseflade. Har atmosfæren nogen form, maa 


over vore hoveder etsteds luften tage ende, og det, som er udenfor den, 


99 


begynde. Med vort kjendskab til gasarternes natur falder denne fore- 
stilling os i virkeligheden noksaa tungt for brystet. En gasart ind- 
tager jo det rum, der bydes den, et forhold, man forklarer ved den 
antagelse, at de frastødende kræfter mellem molekylerne er større end 
de tiltrækkende. Naar denne udvidelsesevne synes at være ubegræn- 
set ved jordoverfladen, hvor tyngdeforholdene spiller en ikke uvæsent- 
lig rolle, er det ikke let at indse, hvad der skulde begrænse den i de 
høiere luftlag, hvor tyngdevirkningen er betydelig afsvækket. Det 
rimeligste vilde uden tvil være den antagelse, at luftens tæthed aftog 
i uendelig progression opover, men følgelig aldrig blev fuldstændig 


lig nul: at der med andre ord ikke gaves noget høideniveau, hvorom 


FA 


det med bestemthed kunde paastaaes: her ophører luften; ovenfor 
eksisterer der ikke luft, den findes kun nedenfor. Et sligt forhold 
vilde tilnærmelsesvis være udtrykt ved rækken 

ket Sr as , 
hvis sum som bekjendt aldrig bliver lig 1. De enkelte brøker, hvis 


antal er uendeligt, vilde fra niveau til niveau, med visse mellemrum, 
angive luftens relative tæthed. Om man fjernede sig aldrig saa langt 
fra jorden, vilde denne tæthed aldrig blive absolut nul. 

Gaar man ud fra den Laplaceske nebulartheori som rigtig, vil 
denne synsmaades rigtighed tilsyneladende faa en meget sterk støtte. 
Efter denne theori er verdensdannelsen kommen istand ved sukcessiv 
koncentration af yderst fint fordelte stofmasser i et oprindeligt kaos. 
Der er ved sammentrækning dannet taagemasser, som er kommen i 
omdreiende bevægelse, og ved omdreiningen er der afsnøret taageringe, 
som har dannet vore nuværende planeter, mens centrallegemerne — 


solene — er blevet igjen som rest af den oprindelige taagebal. 


100 


Efter kjendte fysiske love indsees det let, at den samtidige eller 
paa hinanden følgende dannelse af flere taagemasser ikke kunde frem- 
bringe noget absolut tomt verdensrum, selv mellem taagerne indbyr- 
des. Er A og B (i fig. 1) to taagemasser, maa der nemlig paa for- 
bindelseslinjen imellem dem, f. eks. ved C, være et sted, hvor tiltræk- 
ningerne fra Å og B i modsat retning er lige sterke og derfor holder 
hinanden i ligevegt. Der maa være, hvad man kalder et centrum for 
systemet. Virkningen paa de i OC værende stofpartikler bliver følgelig 
lig nul: de vil hverken trækkes ind i A's eller i B's masse. Af den 
grund maatte der, om Laplace's theori er rigtig, ved verdensdannelsen 
nødvendigvis blive urstof tilovers, som hverken optoges i den ene eller 
anden taagemasse. Det er denne ”verdensluft", mange fremragende 
forskere gjør identisk med ætheren, som er en nødvendig forudsætning 
for forklaringen af de gjensidige kraftvirkninger mellem himmellege- 
merne, og hvis tilstedeværelse efter professor Hertz's epokegjørende 
undersøgelser ikke længer kan synes tvilsom. Efter denne betragt- 
ningsmaade er ætheren følgelig en levning af det oprindelige urstof 
— Crookes” protyl — blevet tilovers ved eller endnu ikke paavirket 
af taagedannelsen. Afgjørelsen af dette spørgsmaal, som er langt 
mere vidtrækkende og svævende end det, der for øieblikket beskjæf- 
tiger os, hører imidlertid ikke hid. 

Baade luftens egen bevægelsestilstand og en overveielse af kraft- 
virkningerne mellem himmellegemerne indbyrdes synes at give et 
negativt svar paa spørgsmaalet om atmosfærens förm. Det rimeligste 
synes at være, at lufthavet uden grænse, men med jevnt aftagende tæt- 
hed strækker sig ud i uendeligheden. Her er imidlertid forskjellige 
andre forhold, som maa tages i betragtning. De vigtigste faktorer 
bliver uden tvil gasmolekylernes gjensidige frastødning, jordens til- 
trækning og de ved jordens bevægelse fremkaldte særlige kraftvirk- 
ninger. 

Med et stykke metallisk natrium, som kastes paa vand, kan man 
tilnærmelsesvis skaffe sig et miniaturbillede af jordkloden med dens 
gashylle. Bortser man fra uensartetheden i de omgivende fluider, vil 
betingelserne i hovedsagen være de samme. Man har et fast legeme 
omgivet af et gaslag, og i de fleste tilfælde vil gasudviklingen selv be- 
sørge den nødvendige rotation. En nærmere betragtning af dette 
enkle fænomen er ikke uden interesse. Antager man, at reaktionen 
forløber efter formlen 


Na H,0 = Na0H + +H 


101 


vil det roterende metalstykke stadig være omgivet af et vandstoflag 
yderst og en flydende natronludopløsning inderst. Som forsøget viser, 
dannes der herved altid en bestemt grænseflade med en omdreinings- 
ellipsoides form. Natriumstykket viser sig omgivet af en graa, damp- 
lignende masse, idet den voldsomme gasudvikling river med sig yderst 
fine vædskepartikler, som ved sine eiendommelige lysbrydningsforhold 
gjør gaslaget synlig for øiet. Det væsentlige er, at dette synlige gas- 
lags ydre begrænsning trods luftens friktion altid er skarp og tydelig, 
og der kan ingen anden grund tænkes hertil, end at selve grænsefladen 
er, hvad man kalder en niveauflade for kraftvirkningerne. Udenfor 
og indenfor denne grænseflade maa kraftvirkningerne være forskjel- 
lige. Det synes mig ufattelig andet, end at grænsefladen for det ro- 
terende natriumstykkes gashylle maa betegne den flade, hvori natrium- 
stykkets egen tiltrækning overvindes dels af den ved dreiningen 
frembragte centrifugalkraft og dels af gasmolekylernes indbyrdes fra- 
stødning. Udenfor denne zone vil betingelserne være væsentlig ander- 
ledes end indenfor. 

Det kan ikke gjøre nogen virkelig forskjel for jordens vedkom- 
mende, at det gashylle, som omgiver den, er forholdsvis konstant og 
uforanderligt, at rotationen skyldes andre aarsager, og at friktions- 
forholdene maaske er aldeles forskjellige fra, hvad de er for et legemes 
bevægelse i luft. Er forholdene blot i alle retninger ens, vil dette i 
høiden have nogen indflydelse paa gashyllets størrelse. Der maa 
ogsaa for jorden være en zone, hvori jordens tiltrækning og den mole- 
kylære frastødning med den ved rotationen frembragte centrifugal- 
kraft ophæver hinanden; indenfor og udenfor denne zone vil betin- 
gelserne være væsentlig forskjellige. Gasarternes udvidelsesevne kan 
ikke være ubegrænset. Frastødningen molekylerne imellem maa være 
i overensstemmelse med den almindelige lov for kraftvirkninger, og 
etsteds maa der være en niveauflade, hvori de paa luftpartiklerne vir- 
kende kræfter holder hinanden i ligevegt. Hvad der er indenfor 
denne flade tilhører jordens atmosfære, hvad der er udenfor maa be- 
tegnes som ”vandrende materie". 

Rent theoretiske overlægninger af denne art synes at føre til den 
overbevisning, at luftlaget virkelig har en grænse udad og dermed 
ogsaa en bestemt gjennemsnitsform. Uden tvil vilde her være et tak- 
nemmeligt felt for udførlig mathematisk undersøgelse. 

Ikke engang det spørgsmaal, om atmosfæren har nogen form eller 


ikke, kan altsaa med sikkerhed besvares. Men hvis de sidste over- 


102 


veielser holder stik, hvis luftlaget virkelig har en bestemt gjennem- 
snitsform, hvordan skal saa denne form tænkes? Hvad er det her, 
som maa tages med i betragtning? 

Saavidt mig bekjendt har man oftest tænkt sig luftlaget som et 
jevntykt, bevægeligt gashylle om jorden — altsaa nøilagtig af samme 
form som denne. En engelsk populær forfatter, fysikeren professor 
Gall, udtaler ligefrem, ”at luftlaget antages at have samme form som 
jorden og at være koncentrisk med denne.” Denne almindelig ud- 
bredte forestilling staar sikkerlig, som jeg siden skal prøve at paavise, 
ikke i samklang med det kjendskab vi har til atmosfæren selv og de 


fysiske forhold, hvorunder den er stillet. 


Jordens ver 
Suftlaget 


ÆR 


En ganske eiendommelig opfatning af atmosfærens form blev i 
sin tid hævdet af professor Reichert, da i sekstiaarene diskussionen 
om levende spirers overføring fra den ene klode til den anden var paa 
det livligste. Reichert var en tilhænger af den lære, at ætheren eller 
”verdensluften*, som han kaldte den, var almindelig fortyndet ma- 
terie, og i overensstemmelse hermed antog han, at jorden i sin bevæ- 
gelse gjennem denne verdensluft maatte møde en, om end ringe mod- 
stand. Hvad vilde saa virkningen være af denne gnidningsmodstand 
fra det omgivende medium? do, at den letbevægelige atmosfære paa 
jordens vei om solen blev trukket ud i etslags hale — omtrent som et 
jernbanetog eller et dampskib selv i stille veir trækker en røgstrime 
efter sig. 

Atmosfæren skulde efter denne antagelse have omtrent samme 
udseende som en komethale, og sammenholdt med kometernes skif- 
tende udseende kan denne mening ved første øiekast synes ganske 


rimelig. Men den taber i sandsynlighed, naar man nærmere prøver 


103 


at realisere den for tanken. Naar man bare kommer ihu jordens dob- 
belte bevægelse, vil den allerede synes fuldstændig uholdbar og umulig. 
”Halens* retning i jordbanen er nemlig fra dag til dag uforanderlig 
den samme, mens de dele af jordoverfladen, hvorfra den springer ud, 
uafladelig skifter. Det ene øieblik vil ”halen" befinde sig over Syd- 
amerikas østkyst og 12 timer senere være at finde over det Indiske 
ocean. Dette er en uundgaaelig følge af jordens rotation, og ved 
denne stadige skiften plads maatte der frembringes store, regelmæs- 
sige luftstrømme i forbindelse med dagstidernes skiften — strømme, 
som neppe vilde være umerkelige, men som vi dog hidindtil ikke har 
det ringeste spor af kjendskab til. Professor Reicherts forestilling 
om atmosfærens form har derfor neppe anden værdi end kuriositetens. 

Antager vi, at der etsteds om jorden findes en niveauflade, der 
kan ansees som atmosfærens begrænsning, og hvor kraftvirkningerne 
udenfor og indenfor er af forskjellig art, saa vil denne niveauflades 
form, selv om vi ikke benegter muligheden af, at der findes ”vaga- 
bonderende* luft udenfor, ogsaa angive atmosfærens form. Det be- 
stemmende for denne niveauflades form er ikke bare tyngdekraften 
og de ved jordens bevægelse frembragte kræfter, men ogsaa til enhver 
tid alt, hvad der indvirker paa luftens molekylære bevægelsestilstand : 
temperatur, fugtighed o. s. v. 

Nu er det i virkeligheden saa, at alle disse faktorer varierer med 
breddegraden. Som det kan paavises ved pendelforsøg, er tyngde- 
virkningen forskjellig ved ækvator og paa høiere bredder, hvad der 
er en direkte følge af jordens eiendommelige form. Den er jo nemlig 
ingen fuldstændig kugle, men et omdreiningslegeme, hvis akse fra pol 
til pol er 12,712 km., mens diameteren, fra ækvator til ækvator, er 
12,755 km. Da jordens tiltrækning virker, som om massen var kon- 
centreret i centrum, og staar i omvendt forhold til kvadratet af af- 
standen fra dette centrum, maa den være større ved polen, hvor man 
er nærmere, end ved ækvator, hvor man er fjernere. Forskjellen i 
afstand er rigtignok bare 22.5 km., men øver dog, som pendelforsøgene 
viser, merkbar indflydelse. Til yderligere at afsvække tyngdevirk- 
ningen tjener ogsaa den ved ækvator optrædende centrifugalkraft, 
som er en følge af jordens rotation. Denne er forholdsvis langsom, 
og centrifugalkraften, som staar i ligefremt forhold til kvadratet af 
hastigheden og i omvendt forhold til kredsbevægelsens radius, bliver 


- Å sg 
derfor ikke synderlig stor. Beregnet efter formelen me vil den 


på 
på 


104 


gjøre tyngdevirkningen paa massen 1 kg. 0.000034 kg. mindre. Som 
en yderligere afsvækning af tyngdevirkningen vil denne centrifugal- 
kraft dog være merkbar. 

Langt mere betydning maa der imidlertid tillægges den forskjel- 
lige temperatur ved ækvator og ved polerne. En middeltemperatur 
af 25 gr. C. ved ækvator og af minus 15 gr. OC. over det nordlige Sibi- 
rien og Nordishavet gjør en forskjel i aarlig middeltemperatur af 40 
gr. C. Det gjennemsnitlige tryk derimod er paa begge steder det 
samme, nemlig ”en atmosfæres tryk". Hvis luftens udvidelseskoef- 


ficient sættes til 0.00367, viser beregningen, at den samme luftmasse, 


Slag 

Sar tenperatur 

lagen endryfgolkraft 
sner Sunne Ringe fuglrghed. 


Mindre yngde 
Hør fenperalur 
Stor fiegtighed. 


- 
ef Ea 
=== — — — — == 


Fs å 


som ved minus 15 gr. OC. har et rumfang af I kubikmeter, ved 25 gr. 
C. vil have et rumfang af ca. 1.155 kubikmeter — altsaa over en seks- 
tendedel større. Hvilken virkning vanddampenes mængde har paa 
luftens rumfang, naar tryk og masse holdes konstant, har neppe 
nogensinde været gjenstand for undersøgelse, men det er ikke usand- 
synligt, at en rigelig dampmængde tjener til at forøge tykkelsen af 
det luftlag, som trods en ringere tyngdevirkning, trods centrifugal- 
kraften og trods sin udvidelse ved en høi temperatur dog skal præstere 
en atmosfæres tryk. 

Tager vi tilbørligt hensyn til de forskjellige forhold ved ækvator 
og ved polerne, er den forestilling ikke længer holdbar, at atmosfæren 
har den samme form som jorden. Ved polerne hersker en lav tem- 


peratur, som tjener til at forøge luftens tæthed; der virker ingen cen- 


105 


trifugalkraft, men derimod en tyngdevirkning, som under ellers lige 
forhold gjør vegten af hver kubikmeter luft større end ved ækvator. 
Paa det sidste sted hersker der en høi temperatur, som bringer luften 
til at udvide sig, en centrifugalkraft optræder modvirkende tyngde- 
kraften med 34 milligram pr. kg., og tyngdevirkningen er i sig selv 
mindre. Endelig er mængderne af vanddampe langt større ved ækva- 
tor end ved polerne. Det synes efter alt dette aldeles utvilsomt, at 
der ved polerne vil trænges et tyndere luftlag for at øve en atmosfæres 
tryk end ved ækvator. Luftlagets høide maa med andre ord være 
større ved ækvator end ved polerne, for at ligevegtens fordringer skal 
være tilfredsstillet. Fig. 3 giver — for tydeligheds skyld i noget 
overdreven grad — en forestilling herom. Luftlagets form skulde 
efter dette gjennemsnitlig være mere udpræget ellipsoid end jordens. 
Har dette bølgende, urolige gashylle om vor klode overhovedet nogen 
bestemt, gjennemsnitlig form, kan det neppe være tvilsomt, at saa er 
tilfældet. 

Men naturligvis er denne udpræget ellipsoideform kun gjennem- 
snitlig. Der er sekulære, aarlige, daglige og uregelmæssige foran- 
dringer. Især maa de sidste være af temmelig uberegnelig art. En 
total temperaturforøgelse her, en formindskelse der betyder ikke bare 
strømninger i luftens nedre lag, men ogsaa forstyrrelser i deres ydre 
begrænsning. Der er protuberantser og nedstyrtninger i stor skala. 
Det urolige lufthavs overflade bevæges af bølger, som rigtignok er 
usynlige, men som selv i forhold til den voldsomste sjøgang er af 
kjæmpemæssig art. Som lufthavet er uendelig større end havet selv, 
saa er dets bevægelser og bølgeslag uendelig større end det mægtigste 
Oceans. 

Der er neppe stor udsigt til, at vi i den nærmeste fremtid skal 
faa dette spørgsmaal endelig og paalidelig afgjort. Saalænge vi ingen 
methode har til sikker maaling af luftlagets høide, vil dets form heller 
ikke kunne bestemmes paa direkte vis. Efter iagttagelse af dæm- 
ringsfænomener blev luftlagets høide først beregnet til 72 km. 
W. Herschel bestemte høiden af et nordlys til 133 km., og prof. Mohn 
har hos os maalt perlemorskyer i en høide af 140 km. Ved hjælp af 
visse polarisationsfænomener har Lias beregnet luftlagets totale høide 
til 340 km. Men denne værdi er naturligvis alt andet end sikker, og 
saa længe tilforladelige methoder mangler, har vi angaaende atmo- 
sfærens form kun spekulationen at holde os til. 


P. Engebrethsen. 


106 


Marsovne som elektriske centralstationer.” 


Mine herrer! 

Inden jernteknologien har man nylig gjort et betydeligt frem- 
skridt, der uden tvil vil fremkalde en storartet bevægeise inden denne 
industrigren. Hos os, hvor man nu med saadan iver søger at udnytte 
vore naturlige kraftkilder for at faa industricentrene overflyttet til 
os, kan de* have sin store interesse at se lidt nøiere paa forholdet. 
Kanske kan de gamle jernproducerende lande, hvor der forlængst 
allerede er en blomstrende industri, og som i flere retninger har saa 
udmerkede betingelser som industrilande, gjøre de vandrige lande 
rangen mere stridig, end man i almindelighed er tilbøielig til at tro. 

Som bekjendt anvender man ved marsovnene de udviklede gas- 
arter — gigtgasen — til opvarmning af den for processen nødvendige 
luft samt til de forskjellige hjælpemaskinerier, der altid er knyttet 
til en ovn, som heiser, pumper etc.  Udnyttelsen sker simpelthen ved 
at lade gasen forbrænde under dertil egnede kjedler. Imidlertid er 
det kun en liden del af den udviklede gasmængde, som paa denne 
maade nyttiggjøres, den overveiende del lader man endnu gaa ube- 
nyttet bort. Nedenstaaende tabel for en marsovn for en produktion 
af 100 tons pr. dag, der er opstillet af.en af de første specialister paa 


dette omraade, er af stor interesse: 


; Calorier **) 
I 24 timer - 
Modtaget Brugt eller tabt 
Beskiktning, 92.400 ke. koks........ 629 3877 056 
Juilførtaved blæsten SN INET 414 577 972 
Forbrugt for reaktionerne i ovnen .... 182 237 O77 


Forbrugt for opvarmning af den tilførte 
forbrendmsslukt. SHEEN LETE TE 472 708 432 
Forbrugt for produktion af den nødven- | 
dige damp til de forskjellige maskiner. 50 374 372 
Tabt ved de gasmængder, der gaar ube- | 


NYTLeLuborby. se un ok ga 339 633 147 
Summer |1 044 963 028 | I 044 953 028 


*) Foredrag i Bergens tekniske forening. 
%) En calorie er som bekjendt den varmemængde, som medgaar for at 
opvarme I kg. vand 19 C, Red. anm. 


107 


Man ser heraf, at kun ca. 30 pet. af koksens kaloriske effekt be- 
nyttes til reaktionerne i ovnen selv, mens derimod omtrent dobbelt 
saa stort kvantum gaar unyttigt tabt, og resten udnyttes til luftens 
opvarmning samt til forbrænding under kjedlerne. Forholdet er 
imidlertid endnu ugunstigere, end det efter dette synes. Betragter 
man nemlig fremdeles en 100 tons ovn, saa producerer denne, efter 
maalinger udført ved Cockerills verksteder i Seraing, 18.765 kubik- 
meter gas; heraf forbrændes under kjedlerne 8.333 kubikmeter gas, 
og dampen producerer omtrent 380 ind. HK. En ind. HK.-time 
koster saaledes ca. 22 kubikmeter gigtgas. Det vilde være let, paa 
basis af gasens kjendte sammensætning, at bestemme 1 kubikmeters 
kaloriske effekt. Ogsaa paa dette punkt har der imidlertid været ud- 
ført en række maalinger (af professor Aimé Witz i Lille), og efter disse 
skal I kubikmeter gigtgas repræsentere omtrent 1000 kalorier. Man 
bruger altsaa 22.000 kalorier for at producere 380 ind. HK. eller 

270.000 
22.000><425 


= 0.03. At man i lange tider har slauet sig tilro med en saa liden 


270.000 kgm., >: man opnaar en kemisk virkningsgrad paa 


virkningsgrad som denne, kan ene og alene tilskrives den omstændig- 
hed, at man til marsovnens egen drift ikke behøvede en større effekt. 
I den senere tid har man imidlertid seet med andre øine paa dette 
forhold. Ved elektricitetens hjælp har man kunnet overføre energi 
fra et sted til et andet med virkelig godt praktisk resultat; de lande, 
der har været rige paa naturlige kraftkilder, har kunnet begynde at 
udnytte disse, selv om deres beliggenhed har været ugunstig, og de 
gamle industrilande har ikke uden en vis uro seet paa de opdukkende 
konkurrenter. Intet under da, at man har bestræbt sig for at udnytte 
gigtgasens effekt paa en mere rationel maade. Ved de moderne gas- 
maskiner er man istand til at producere en effektiv HK.-time med 
2 å 3 kubikmeter gas. Rigtignok har den-almindelige lysgas en be- 
tydelig høiere kalorisk effekt, men selv med forholdsvis meget fattig 
Dawsongas har man opnaaet udmerkede resultater. Hvorfor saa ikke 
ogsaa med gigtgas? 

Allerede i 1894 kom denne tanke frem gjennem en englænder 
Thwaite. Han mødte imidlertid indvendinger i massevis. Ikke alene 
var gasens kaloriske effekt liden, men desuden overmaade variabel, 
ligeledes var den producerede gasmængde variabel, og gasen inde- 
holdt desuden store masser af støv, som vilde kræve vidtløftige og 


kostbare arrangements for at fjernes. Trods al mistvilen installerede 


108 


dog Thwaite en gasmotor ved marsovnene i Wishaw i Skotland. Den 
viste sig at gaa udmerket, og dog foregik beskiktningen af vedkom- 
mende ovne ikke med koks, men med smaakul. Dette vakte natur- 
ligvis opsigt, og senere blev derfor sagen optaget af Bailly og Kraft 
i Seraing, hvem man skylder meget omfattende og nøiagtige arbeider 
i denne retning. Resultatet af deres forsøg var gunstigere, end nogen 
havde ventet og førte til installering af flere, tildels meget store gas- 
motorer, saaledes en paa 5600 HK. Gasforbruget viste sig at være 
ca. 3.2 kubikmeter pr. eff. HK.-time. Ved en 200 hestes motor viste 
forbruget af vand til rensningen sig at være 30 1., for eylindernes af- 
kjøling 72 1. og endelig olje- og fedtforbruget 17 gr., alt pr. eff. HK.- 
time. 

Der staar nu tilbage at betragte den sidste indvending, der paa 
forhaand blev reist: støvet. En stor del af det fra gigten medrevne 
støv er forholdsvis tungt og derfor let at rense ud, derimod vil altid 
et større eller mindre kvantum lettere støv rives med ind i rørlednin- 
gen og ceylindre. Ved forsøgene hos Cockerill indeholdt saaledes 
gasen ca. 100 gr. støv pr. kubikmeter, hvoraf imidlertid kun 22 gr. 
fulgte med ind i rørledningerne, og 3 gr. passerede gjennem alle ren- 
sere til motoren. I 24 timer vilde saaledes en 100 hestes motor mod- 
tage ca. 25 kg. støv, som man kunde tænke sig vilde ødelægge pak- 
ninger, ventiler etc. Det viste sig imidlertid, at støvet, netop fordi 
det var saa let og saa fint fordelt, blev revet med af ekshaustgasen ud 
af cylinderen. Naar dertil kommer, at støvet bestaar af saadanne 
stoffe, der ingen skadelig indvirkning har paa maskinens dele, ser 
man, at ogsaa disse betænkeligheder reduceres til intet. En grundig 
rengjøring omtrent hver 4de uge har derfor ogsaa vist sig fuldstændig 
tilstrækkelig. Ved de aller seneste forsøg har man sogar seet helt 
og holdent bort fra rensning af gasen, der i alle tilfælder foregaar paa 
bekostning af et større eller mindre kvantum gas, uden at man har 
havt ulemper deraf. 

Hvad gasens tryk angaar, har dette under forsøgene været eks- 
ceptionelt variabelt, uden at motorens gang har været influeret deraf. 
Det varierede fra 0 til 80 mm. vandtryk og kom en enkelt gang ved 
et uheld op i 200 mm. Gasometrene, som man fra først af ansaa for al- 
deles uundværlige, har man — om ikke helt udeladt — dog kunnet 
reducere til et forholdsvis forsvindende volum. Der paagaar dog for 
tiden forsøg med helt og holdent at udelade dem. 


Vi skal nu betragte de økonomiske resultater, man har opnaaet. 


109 


De 8333 kubikmeter gas, som tidligere brændtes under. damp- 


| ; 8333 
kjedlerne, vil — direkte anvendt — kunne producere ÆR 


ya 


2.600 eff. HK. Tidligere opnaaede man af samme gaskvantum kun 
380 ind. HK. eller 380 > 0,85 = 832 eff. HK. Forskjellen er alt- 
saa 2270 HK. Dette er det forbausende resultat, man vil opnaa; 
man har endnu ikke opnaaet det af den simple grund, at man endnu 
ikke ved noget anlæg har installeret et tilstrækkeligt stort antal 
motorer. 

Hvad motorernes konstruktion angaar, frembyder den intet af 
særlig interesse. Man er sogar begyndt at anvende de almindelige 
gasmotorer, der forekommer i markedet. Hvad deres størrelse an- 
gaar, er der allerede i drift motorer med 300 HK. pr. cylinder, i 
Seraing er en under opstilling paa 500 HK. pr. eylinder — eller 1000 
HK. — Det kan desuden endnu bemerkes, at Cockerill allerede har 
modtaget bestilling paa flere motorer af denne størrelse. 

Det er ikke vanskeligt at se, hvilken enorm betydning denne di- 
rekte udnyttelse af gigtgasen vil faa. Ved hver marsovn vil anlægges 
en elektrisk centralstation, der vil fordele strøm til de omliggende 
industrielle anlæg, til belysning, til kommunikationer etc. Man kan 
fristes til at sige som en engelsk fagmand, der var greben af en ual- 
mindelig begeistring for sagen, at jernet for fremtiden vil blive et 
biprodukt ved marsovnen. 

Professor Gerard i Liége har gjort en overmaade interessant be- 
regning: 

I Belgien udvikles i samtlige forhaandenværende marsovne ca. 
270,000 kubikmeter gas pr. time, hvad der ækvivalerer ca. 85,000 HK. 
Tidligere har man heraf kun udnyttet ca. syvendeparten, d. v. s. man 
har en ren gevinst af ca. 73,000 HK. Samtlige belgiske lokomotiver 
forbruger nu ca. 746,000 tons kul aarlig. Efter 2.5 kg. kul pr. midlere 
HK.time og 12 timers gjennemsnitlig fartstid repræsenterer dette 
saaledes 64,000 HK.; eller den energi, som fortiden tabes i de belgiske 
marsovne, er mere end tilstrækkelig til at drive landets hele jern- 
banenet. 

Det kan synes at være et blot og bart tankeeksperiment denne 
anvendelse, men jeg tror, det er meget mere. Et land som Belgien 
med sin ringe udstrækning (neppe over 100 km. midlere radius), den 
overordentlig tætte befolkning, den ringe afstand mellem byerne og 


den intense persontrafik er specielt skikket for elektrisk jernbanedrift. 


110 


Netop under disse omstændigheder træder kravet paa hyppig paa hin- 
anden følgende lette tog med stor fartshastighed frem, og netop for 
saadan trafik er som bekjendt elektriciteten enhver anden drivkraft 
saa langt overlegen. Man maa endvidere erindre, at elektriciteten 
daglig skaffer sig mere og mere terræn ogsaa paa andre omraader, 
kanal- og havnetrafik, kraner, heiser o. s. v. 

Denne opdagelse vil derfor utvilsomt for de jernproducerende 
lande faa en overordentlig stor betydning. 

A. Falkenberg. 


Silkesurrogater.*) 


Silken, dette vort smukkeste tekstilmaterial, har altid været kost 
bar; man har derfor søgt at erstatte det med forskjellige andre stoffe. 
Af saadanne erstatningsmidler for den egte silke, der som bekjendt er 
et produkt af larven af morbærtræets spinder, har vi en hel række. 
De stammer dels fra kokoner af nogle larver, der under navnet ”vild 
silke" ikke som larven af morbærtræets spinder blir holdt i kultur. 
Dels leverer ogsaa nogle andre dyr silkelignende traade, der kan spin- 
des. Planteriget leverer os ligeledes flere trevlestoffe, der er egnede 
til at erstatte silken, nogle af dem maa dog først undergaa en særegen 
behandling, før de blir skikkede hertil. Endelig er der i den seneste 
tid blevet fremstillet kunstige produkter, der udmerket imiterer silken, 
og som derfor gaar under navnet "kunstig silke". Disse forskjellige 
silkesurrogater skal vi her nærmere beskrive. 

De førstnævnte, "vilde silker* stammer fra talrige sommerfugle, 
som alle tilhører spindernes gruppe, bombyceidæ. De lever i de tro- 
piske lande i delvis eller fuldstændig naturvild tilstand. I Indien, 
hvor talrige af disse spindere hører hjemme, har man allerede i den 
graa oldtid udvundet silke af dem, som dog strengt adskiltes fra den 
egte, fra Kina indførte silke. Denne sidste gik i Rom under navnet 
serica, mens den vilde kaldtes bombycina.**) Men ogsaa i Kina og 
Japan indsamledes og bearbeidedes meget tidligt kokonerne fra vilde 
spindere; saaledes nævner Confucius i et verk, at allerede i det 22de 


aarhundrede før Kristus indsamledes kokoner fra egetræerne. I for- 


*) Foredrag holdt af professor Karl Hassack i , Verein zur Verbreitung 
naturwissenchaftlichen Kenntnisse in Wien*. 

**) ,Antiquitates Italicæ* skriver Muratori (ca. aar 209): ,vestimentorum 
sunt omnia lanea lineaque vel serica, vel bombyeina." 


Je 1 


rige og i begyndelsen af dette aarhundrede bragtes smaa mængder 
brune silkestoffe fra Indien til England, hvor de gik under navnet 
”raw-silk* (raasilke). Først mod slutten af femtiaarene ofrede man 
i Europa disse stoffe nogen større opmerksomhed, da herjende syg- 
domme rasede i de europæiske silkeavlerier, hvorfor man forsøgte at 
erstatte morbærtræets spinder med andre spindere. Disse vilde silkers 
billighed, deres skjønhed, der ikke giver den egte silke meget efter, 
og deres gode brugbarhed lod dem nu faa indpas i den europæiske 
silkeindustri, særlig efter verdensudstillingen i Paris i aaret 1878, 
hvor en samling vilde spindere og deres produkter vakte berettiget 
opmerksomhed. Samlingen var udstillet af Th. Wardle, som ved dette 
sit arbeide for at faa indført de vilde silker i industrien indlagde sig 
stor fortjeneste. 

Den saakaldte ”kinesiske tussah”*, der stammer fra den kinesiske 
egesilkespinder (antheraea pernyi), har blandt de vilde silker opnaaet 
den største betydning for industrien. Egesilkespinderen er en stor 
lysbrunfarvet sommerfugl, hvis vingebredde er 10—12 em. Paa vin- 
gerne har den en gjennemsigtig flek (glasøie). Den lever i Nordkina, 
(Mandschuriet, Chefoo, Newchwang) og især i provinsen Shantung, paa 
forskjellige egearter. Forsøgsvis er den en tid lang bleven opdrættet 
i Frankrig, Italien, Østerrige og Ungarn. Den skiddenbrune larve 
spinder sin kokon som regel mellem to egeblade eller i det mindste 
paa et blad, hvortil kokonen blir fæstet ved talrige flokkede traade. 
To gange aarlig undergaar sommerfuglen en fuldstændig metamorfose, 
man kan derfor saavel om vaaren som om høsten indhøste kokonerne; 
vaarindhøstningen giver dog det mindste udbytte. 

De lysbrune kokoner, der i den ene ende har en liden aabning for 
at lette sommerfuglen at komme ud, indeholder 600—700 m. afvind- 
bar traad. Afvindingen af silken sker delvis paa samme maade som 
ved kokonerne af morbærtræets spinder; ved at stege de indsamlede 
kokoner dræbes pupperne, derpaa opblødes hylstrene i varmt vand, 
der er tilsat noget aske, endelig afhaspes de i vandet svømmende ko- 
koner paa almindelig maade. Meget afhaspes ogsaa paa tør maade, 
kokonerne blir blødede i egebarklud og dampet i kurver, hvorpaa 
silken afvindes, uden at kokonerne ligger i vand. Som oftest blir ved 
afhaspningen 8—12 kokontraade forenet til en traad; denne raasilke, 
tussah-grége, kommer saa i handelen. Det er ikke uden interesse, at 
de ved kokonernes forarbeidelse i store mængder affaldende døde pup- 


per spises af den fattigere befolkning i Kina. Den kinesiske tussah 


je 


har en lysgraa til lysbrun farve, dens traade er tykkere end den egte 
silkes, hvorfor den ogsaa er drøiere. I Kina fremstilles af den meget 
sterke og varige raasilkestoffe, der gaar under navnet ”pongee" eller 
ogsaa ”shantung* efter provinsen af samme navn. Da de første 
prøver af den kinesiske tussah i aaret 1873 kom til Frankrig, var pro- 
duktet endnu meget urent, men senere anvendes der større omhygge- 
lighed ved fremstillingen. Særlig efterat der i 1886 i Uhefoo og senere 
endnu paa andre kinesiske pladse var bleven oprettet filandere efter 
europæisk mønster er kvaliteten bleven meget forbedret, og nu finder 
produktet stor afsætning i Europa.*) 

Noget mindre værdifuldt er den indiske tussahsilke, som ogsaa 
forarbeides i store mængder. Den stammer fra kokonerne af den 
indiske tusser- eller tussahspinder (antheraea mylitta). Produktet 
er fra gammel tid af bleven brugt i Indien, ligeledes er det alminde- 
lige i handelen indførte navn ”tussah" afledet fra et indisk ord ”tus- 
suru", der betyder væverskyttel. 

Sommerfuglen er noget større end sin kinesiske fætter (vinge- 
bredde 18—20 cm.), brunrødfarvet og med et glasøie paa hver vinge. 
Dyrets udvikling i vild tilstand fortjener at omtales lidt nøiere: Efter 
ca. 12 dages forløb kommer larverne ud af egget, hvorpaa de tilende- 
bringer sin udvikling i løbet af 40 dage. Herunder bruger de for- 
skjellige foderplanter, alt efter vedkommende egn. Naar larven er 
saa udviklet, at den skal danne sit puppehylster, kokonen, slynger 
den først et stort antal traade af sit sekret over en trægren, derpaa 
sammenbindes traadene til en 2—3 cm. lang stilk, hvortil saa den frit 
nedhængende kokon blir fæstet. Kokonen er egformig, af graa eller 
smudsigbrun farve og overordentlig haard. Alt efter egnen og foder- 
planterne adskiller man flere racer, blandt hvilke en har kokoner af 
næsten et hønseegs størrelse. Som puppe forbliver insektet mere end 
8 maaneder. Hensigten med denne eiendommelige ophængningsmaade 
er at beskytte kokonerne. Foregik indspindingen paa blade som ved de 
fleste andre spinderlarver, saa vilde under den lange puppetilstand 
bladene let visne og falde af, hvorved kokonerne kunde blive et bytte 
for insekter eller ødelægges af veirligets indflydelse. Paa grund af 

*) Efter H. Silbermanns beregninger forarbeides aarlig ca. 32 millioner 
kilogram kokoner i Kina. Udførselen af den kinesiske tussah beløber sig til 
8000—182000 baller. Prisen paa tussah-grége kommer op i ca. 11—12 franks 
pr. kilo; i Europa opspunden vare koster 13—16 fres., de fineste filaturer 21 
fres.; den bedste kinesiske silke, udvunden af den ægte morbærtræspinder, koster 


for tiden 35—42 fres., det japanske produkt omkring 45—49 fres., den fineste 
italienske silke 44— 52 fres., alt efter kvalitet og titre. 


113 


denne lange puppetilstand faar man kun en høst aarlig af den vildt- 
levende spinder, derimod kan man faa flere indhøstninger, to til fire 
aarlig, af saadanne, der blir opalet. 

Den overordentlig store haardhed og modstandskraft hos den 
indiske tussahspinders kokoner — opskaarne bruges de i Indien som 
lysehætter — skriver sig fra, at larven, naar den spinder sig ind, af- 
sondrer store mængder urinsure salte, som afleires i kokonens ydre lag, 
saa at traadene blir sammenkittede til et haardt hylster. 

Endnu en eiendommelighed hos dette insekt er, at sommerfuglen, 
naar den skal krybe ud af puppen, ikke som den europæiske morbær- 
træspinder ødelægger paa et sted kokonens traade for at kunne komme 
ud. Istedet opbløder den ved en sur vædske bindestoffet i kokonens 
nedre ende, skyder saa traadene tilside og kryber ud. De aabne ko- 
koner kan derfor ogsaa blive afhasplede, mens de hos den egte mor- 
bærtræspinder kun kan anvendes i florettspinderierne, naar de er 
”gjennembidte*". 

Kokonernes sterke forurensning med forskjellige salte, delvis 
ogsaa med farvestoffe bevirker, at udvindingen af silken er vanskelig. 
I Indien opblødes kokonerne paa en meget primitiv maade i en blan- 
ding af aske og kogjødsel, derpaa koges de saa længe i vand, der er 
tilsat træaske, at de lader sig afhasple. Som oftest sammendreies 
6—7 kokontraade til en, hvilket arbeidersken gjør ved at gnide de 
over sit nøgne knæ løbende traade. For en tid tilbage oprettede saa- 
vel den engelske regjering som ogsaa flere privatselskaber i Indien 
egne etablissementer, hvor afhasplingen foregaar efter alle kunstens 
regler, efterat kokonerne først er blevne opblødte i en blanding af en 
sodaopløsning og glycerin.*) 

Den indiske tussahsilke er ligesom den kinesiske graabrun til 
mørkebrunfarvet. Sammenlignet med den egte silke klæber der 
ved dem begge nogle skavanker: Deres mørke farve lader sig meget 
vanskeligt fjerne ved blegningsmidler, mange farver tager de heller 
ikke saa godt til sig, bedst egner de sig til mørke farvenuancer, særlig 
til sort. Deres glans er heller ikke saa smuk som morbærtræsilkens ; 
paa grund af traadenes baandformede beskaffenhed minder de mere 
om den flimrende glans i fine glastraade. Derimod har de den fordel, 
at de er adskillig billigere, desuden er de meget varigere og i særdeles- 

*) 0a. 15 millioner kilo kokoner af vild silke skal aarlig blive forarbeidede 


i Indien. 
,Naturen*- 8 


114 


hed drøie. I den europæiske industri anvendes de derfor meget til 
fremstilling af plusch og fløielsvævninger og især til pelsimitation 
(f. eks. det engelske sealeloth, der ligner meget det egte sælskind), 
endvidere til møbelstoffe, possementartikler, kvaster etc. I Japan be- 
nyttes de meget til de bekjendte og høit skattede silkebroderier, Lvortil 
just tussahsilkens eiendommelige glans er meget effektfuld. 

Foruden de netop omtalte spindere, som ved sine produkter spiller 
en fremtrædende rolle i industrien, gives der endnu et meget stort 
antal vildtlevende sommerfugle, hvis larver leverer et til spinding 
brugbart puppehylster. Af den lange række skal vi her kun nævne 
nogle, som allerede for tiden finder teknisk anvendelse eller som sand- 
synligvis i den nærmeste fremtid vil faa det. Saaledes lever i Assam 
og Forindien en nær slegtning af begge tussahspinderne (antheraea 
assama), hvis ravgule silke forarbeides meget i dens hjem; endvidere 
har i længere tid (1487) den japanske egespinder eller yamamayspin- 
deren (antheraea yamamay) været kjendt og kultiveret i Japan (dens 
japanske navn yama-mayu betyder ”bjergenes orm*). Af dens guld- 
gule til bleggrønne kokoner udvindes en smuk silke, som er meget lig 
den egte silke; i lang tid var den i Japan kun bestemt til herskerens 
brug. I aaret 1862 udsmuglede Van Meerdevroort eg af denne spin- 
der til Europa, — udførsel af saadanne eg var forbudt ved dødsstraf 
— hvor denne spinder en tidlang avledes især i Frankrig, dels 1 ren- 
kulturer, dels ogsaa i krydsninger, og hvor man troede i den at have 
fundet en erstatning for morbærtræspinderen, som dengang var sterkt 
decimeret paa grund af herjende sygdomme, især af pébrinen. — I 
Nordamerika lever en smuk silkespinder (telea polyphemus), som ud- 
merker sig ved et stort blaat øie paa begge de bagre vinger. Dens 
kokoner leverer en silke, der ligner tussah. I Mexico og Florida ud- 
vindes en sterk lysgul silke af actias luna, en prægtig, fin grøn 
sommerfugl. 

Mens silken udvindes ved afhaspling af de hidtil nævnte sommer- 
fugles kokoner, man kan altsaa af dem faa kontinuerlige traade, giver 
nogle spindere af slegten attacus meget uregelmæssig spundne og del- 
vis aabne kokoner, som af denne grund ikke lader sig afhasple. De 
giver dog et ret brugeligt materiale til forarbeidelse af florettsilke; 
deres kokoner blir ligesom det i stor mængde ved afhasplingen af den 
egte silke dannede silkeaffald sønderrevet i maskiner; de korte traade, 


som erholdes herved, blir derpaa spundet og forarbeidet til et garn 


115 


(florett, chappe, bouret). Den vigtigste af denne gruppe er ailanthus- 
spinderen (attacus cynthia), hvis larver blandt andet lever paa det 
bekjendte gudetræs blade (ailanthus glandulosa). I dens hjem, Nord- 
kina (Shantung) og Indien (Shikkim) avles den hyppigt; i seksti- 
aarene forsøgte man ogsaa med godt resultat at avle den i Frankrig 
og England. Dens langstrakte, tilspidsede kokoner, som er omgivne 
af et løst traadhylster, leverer en meget smuk mørkbrun silke. En 
anden art, attacus ricini, som ernærer sig af ricinusblade, leverer den 
saakaldte eriasilke, hvoraf der udvindes betydelige mængder i Assam 
og Indien. Endelig skal vi blandt denne række af fremstillere af 
vigtige silkesurrogater nævne atlasspinderen (attacus atlas), der indtil 
for kort tid siden ansaaes for at være den største og vakreste sommer- 
30 cm. Af dens 


store kokoner, der blir indsamlede i Indiens og Kinas skove, fremstil- 


fugl. Dette vakre insekt har en vingebredde af 25 


les den saakaldte ”fagarasilke”", som ligner tussahsilken.*) 


Den anden gruppe af silkesurrogater erholdes af andre dyr end 
de hidtil omhandlede spindere. Denne gruppe har næsten ingen prak- 
tisk betydning, men vi kan dog ikke ganske forbigaa den, da den har 
nogen interesse dels i historisk henseende, dels ogsaa i naturhistorisk. 
Det er de silkeagtige traade, som en hel del edderkoppe og endvidere 
skinkemuslingerne fremstiller. 

Først i forrige aarhundrede faldt man paa den tanke at be- 
nytte til spindstof de fine traade, som edderkoppene spinder dels til 
sine fangstredskaber, dels til at hylle om sine eg eller til udforing af 
sit rede. En hr. Bon i Montpellier indsamlede i aaret 1709 de traad- 
klumper, hvormed nogle edderkopper ombyller sine eg, og det lyk- 
kedes ham heraf at fremstille et væv, som han forsøgsvis anvendte til 
handsker og strømper. Saadanne forsøg gjentoges flere gange i slut- 
ten af det 18de aarhundrede. En pariserfabrikant udvandt senere, i 
trediveaarene, i Frankrig af nogle store udenlandske edderkoppe, som 
han for dette øiemed avlede, en edderkopsilke, hvoraf han forarbeidede 
et blodstillende plaster. Troen paa edderkopvævets hæmostatiske 
virkning er som bekjendt meget udbredt blandt almuen; de østerrigske 
bønder henter almindelig ved en eller anden beskadigelse et edderkop- 


*) Atlasspinderen overgaaes i størrelse af en nærstaaende art, attacus 
cæsar som blev funden for en del aar tilbage; den blir pnæsten dobbelt saa stor. 


116 


væv frem fra kjelderen eller en støvet krog og lægger det paa saaret 
— følgen heraf blir dog i de fleste tilfælde en ondartet saarinfektion. 
I tropelandene, i særdeleshed i Afrika og paa de nærliggende øer, 
lever flere meget store edderkoppe, som leverer en ganske betydelig 
mængde traade. Til keiserinde Eugenie sendtes fra øen Mauritius 
et par handsker, som vakte stor beundring paa grund af deres finhed 
og smukke glans. I den senere tid har der oftere i aviserne været 
omtalt en saadan edderkopsilke, som fremstilles af en missionær ved 
navn Camboué i Tananarivo paa Madagaskar. Han benytter hertil 
en meget stor edderkop, som paa Madagaskar gaar under navnet 
”halabe" (nephila madagascarensis). Dette produkt, der faaes ved 
at sammentvinde tolv af edderkoppens traade, har ved forsøg, som 
man har anstillet mellem det og almindelig silke, vist sig at være meget 
finere end denne (omtrent 0.012 mm.), men desuagtet overgaar det 
denne baade i styrke og elasticitet.  Maaske vil denne edderkops pro- 
dukter engang finde praktisk anvendelse; da vil kanske vore damer 
komme at glæde sig over disse dyr, som de nu kun har rædsel for. 
Skinkemuslingen (pinna nobilis og nogle andre nærstaaende 
arter) sidder fæstet til stene paa havbunden med en brunsort bundt 
af fine silkeglinsende traade. Disse traade, der har en betydelig 
styrke, blir spundet af et deigagtigt sekret fra dyret af molluskens 
ormartede fod. Lignende traadbundter, som tjener til at befæste dyret 
til havbunden, udskiller ogsaa andre muslinger, f. eks. den bekjendte 
kjæmpemusling (tridacna gigas) som lever ved Sundaarkipelets 
kyster; dens ”skjeg" er saa sterkt, at man maa bruge øks for at faa 
muslingen løs. Skinkemuslingens traade gaar almindelig under nav- 
net ”byssus", hvorved man. let faar den forestilling, at dette skulde 
være det samme som de gamles ”byssus". Saa er dog ikke ganske 
tilfældet. Thi under dette navn betegnedes i oldtiden ogsaa den fra 
Indien indførte bomuld. Dog har de gamle ogsaa benyttet skinke- 
muslingens traade, efter hvad Tertullian og Prokop beretter. OQgsaa 
i Talmud omtales produktet, og den hellige Basilius beundrer ”sø- 
silkens" gyldne glans. Under araberherredømmets dage forarbeidedes 
i Spanien prægtige stoffe af dette material, som kunde koste flere tu- 
sind guldgylden. I Italien, især ved Reggio og Toronto, udvindes 
saadan søsilke af skinkemuslingen, som der kaldes ”lana penna". I 
vaisenhusene i Lucca og Palermo blir den forarbeidet. Det samme 


er tilfældet i Frankrig ved kysterne af Vendée. Muslingens traade 


10 87 


blir renset ved en temmelig kompliceret proces, derpaa sammenspindes 
de som oftest med en traad af den egte silke. Produktet udmerker 
sig ved sin guldbrune farve, ved sin prægtige metalliske glans samt 
ved sin uslidelighed; det forarbeides til hansker, shawler etc. især i 
de ovennævnte vaisenhuse. Produktionen er dog ganske ubetydelig, 


desuden er prisen temmelig høi. 


Vi kommer nu til de plantetrevlestoffe, som paa grund af sin na- 
turlige glans eller som efter en særegen behandling kan blive benyt- 
tede som silkesurrogater. Først skal vi da ofre nogle ord paa de 
saakaldte ”plantesilker*. Hermed forstaaes de silkeagtige, glinsende 
haar, der som en dusk pryder frøet af nogle tropiske planter af apo- 
cyneernes og atelepiadeernes familier. Disse haar tjener som flyve- 
organ for frøet og ligner dem, vi finder paa frø og frugter af flere af 
vore indenlandske vekster (myruld, poppel, løvetand o. s. v.). Af 
den første familie kan nævnes: Beaumontia grandiflora i Indien og 
de afrikanske strophantus-arter, af asclepiadeernes familie den i Afrika 
og Sydasien hjemmehørende calotropis gigantea R. Br., asclepias 
syriæca i Nordamerika og asclepias curassavica i Vestindien samt 
silkeuldtræet salmalia malabarica Schott et Endl., som leverer et pro- 
dukt, der gaar under navnet ”silk-cotton”, silkebomuld. Disse frø- 
haar har en rødliggul til gulagtig hvid farve samt en meget smuk 
silkeglans; de kan blive indtil 6 cm. lang. Imidlertid har de den 
meget ubehagelige egenskab, at de er temmelig stiv og skjør, hvad 
der skriver sig fra, at de danner tyndvæggede rør, hvis vægge er tem- 
melig sterkt trænede. Man har adskillige gange forsøgt at spinde 
og væve dette produkt, dog er dets skjørhed en saadan hindring, at 
disse traade ikke kan faa nogen praktisk anvendelse 1 tekstilindustrien. 

Mere betydning som erstatningsmiddel for silke har ramien, 
trevler, som i stor maalestok udvindes af basten paa stengelen af ”den 
hvide eller kinesiske brændenessel* (boehmeria nivea Hook et Arn.). 
De raa trevler af denne plante kommer i ganske betydelig mængde 
fra Kina — ofte, især i ældre tider, under navnet ”kinagræs" — samt 
fra flere tropiske lande, hvoriblandt kan nævnes Sundaøerne, Vest- 
indien og Forindien, hvor man har kultiveret denne værdifulde plante. 
I nogle specialfabriker, især i Tyskland, Frankrig og England, blir 
raamaterialet forarbeidet. Naar man har renset og redet det, faaes 


som resultat pragtfuldt glinsende, snehvide trevler, som desuden har 


118 


en meget stor styrke og kemisk modstandskraft. De sidste egenskaber 
gjør, at stoffet kan bruges paa samme maade som høret, hvad det dog 
langt overgaar med hensyn til kvalitet. En hindring for at benytte 
ramien paa denne maade er dog vanskelighederne ved at udvinde og 
rense trevlerne og den heraf betingede høie pris.*) Derimod har 
ramiegarnets smukke glans gjort det muligt at anvende det som er- 
statningsmiddel for silke. Man fabrikerer især i Chemnitz vakre 
møbelplysche heraf, i Leipzig, Dresden og Wien laves kniplinger og 
kniplingestoffe af det; saadant garn anvendes ogsaa især i Wien som 
saakaldte effekttraade istedetfor silke til portiertøier. 

Blandt stoffe af denne gruppe har det saakaldte merceriserede 
bomuld faaet den største betydning som silkesurrogat, skjønt det ikke 
er lang tid siden, det blev opfundet, og det faar stadig større og større 
betydning. Jeg skal derfor nærmere omtale det. Betegnelsen mer- 
ceriseret bomuld gaves den 1 aaret 1895 patenterede behandlingsmaade 
til ære for den mand, som femti aar tidligere havde studeret de ætsende 
alkaliers indvirkning paa bomulden, — de danner nemlig grundlaget 
for den nye proces. — Den gang fik dog ikke methoden nogen praktisk 
betydning. 

I aaret 1844 iagttog John Mercer, at bomuld skrumpede ind efter 
længden, naar den behandledes med sterk natronlud; herved vandt 
det adskilligt i styrke og i evnen til at tage farver til sig. Han be- 
nyttede denne fremgangsmaade til at gjøre bomuldstøier og ogsaa 
andre tøier finere og tog i aaret 1850 et engelsk patent herpaa. Ved 
at lade natronluden indvirke paa enkelte steder af et tøi, hvorved han 
fik en partiel skrumpning, fremstillede han krepartikler, som vakte 
megen beundring paa industriudstillingen i London i aaret 1851. 
Denne fremgangsmaade fandt dog ikke nogen større anvendelse og 
blev snart næsten forglemt. I en helt ny face traadte merceriseringen 
af bomuld først ind i aaret 1895, da firmaet Thomas & Prevost i 
Crefeld tog patent paa ”mercerisering af vegetabilske trevler i spændt 
tilstand for at opnaa silkeglans."” Bomuldsgarn eller tøi blir i sterk 
spændt tilstand behandlet med en ætsnatronlud paa 15—32 gr. Bé. ;**) 


trevlerne faar nu snart et pergamentagtigt udseende og blir meget 


*) Prisen paa de vaa trevler er ta. 75 øre, paa den redede vare ca, 2.75 
pr. kilo, garnet koster alt efter dets finhed 3—12 kr. pr. kilo. 

*) —Hertil kan ogsaa anvendes stærk svovlsyre paa 49.5—55.5 0 Bé. Denne 
methode, der gir det samme resultat, fordrer dog meget stor forsigtighed. 


119 


sterkt spændte paa grund af den ovennævnte indskrumpning. Der- 
paa udvaskes de godt med vand, hvorved spændingen igjen giver sig. 
Tilslut udvaskes det med vand, hvortil der er sat noget syre, for at 
faa alkalierne ganske fjernede. Naar nu garnet eller tøiet er blevet 
tørret, udmerker det sig ved sin smukke silkeglans, det lader sig godt 
farve, ja har endog det eiendommelige ”raslende greb", det, som 
franskmændene kalder ”craquant"*, der som bekjendt udmerker den 
egte silke. Denne methode har meget hurtigt faaet praktisk anven- 
delse. Flere store farverier i Tyskland og Østerrige paatager sig at 
mercerisere bomuldsgarn. Prisen herfor, der i begyndelsen kostede 
kr. 1.80 pr. kilo garn, er nu paa grund af den sterke konkurrance sun- 
ket til det halve. Methoden er naturligvis 1 de sidste aar bleven ad- 
skillig forbedret, ligeledes er der udtaget flere nye patenter dels paa 
fremgangsmaaden, dels ogsaa paa maskiner til dette brug.*) Nærmere 
at gaa ind paa disse vil dog her føre for langt. Jeg skal dog faa lov 
til at bemerke, at man ogsaa har opfundet methoder til at give andet 
garn, særlig faareuldgarn, strikke- og broderigarn, en silkeagtig glans 
og ”greb". Dette opnaaes blandt andet ved at behandle garnet med 
en klorkalkopløsning og saltsyre med efterfølgende sæbebad. 

Ret interessant er det, at man med godt resultat har forsøgt kun 
ad mekanisk vei at give saavel bomuldstøier og andre tøler som garn 
en silkeglans. Denne methode, der opfandtes af Robert Deissler i 
Treptow-Berlin, beror paa den iagttagelse, at den karakteristiske glans 
i silkestoffene skriver sig fra de smale lysreflekterende flader, som er 
eiendommelig for kokontraadene. Udsættes andet væv for pres, vil 
det vel faa sterkere glans, men denne blir dog aldrig silkelignende, 
fordi der ved denne proces kun dannes store flader. Først forsøgtes 
at fremstille et naturtro galvanoplastisk aftryk af et tykt silkeatlas. 
Naar man nu presser et tøi mod en saadan flade, vil man paa det faa 
lignende fine, lysreflekterende flader, som der var paa silketøiet, det 
vil med andre ord faa en silkeagtig glans. Da denne methode til at 
fremstille trykplader ikke er praktisk anvendelig, har Deissler ladet 
indgravere paa staalplader eller valser meget fine riller, der løber pa- 


rallele og i to hinanden krydsende retninger; de er saa fine, at der 


* Blandt andre har ,Companie parisienne des couleurs «'aniline" taget 
pp I fo] 


patent paa en ,fremgangsmaade til forædling af bomuld*. Paa en lignende 
methode har ligeledes firmaet Dollfus, Mieg & Comp. i Muhlhausen patent. 
Nylig har Liebmann Kern i Manchester faaet patent paa en methode, hvorved 
der kan merceriseres og beitses i en operation. 


120 


er indtil tyve af dem paa en millimeter. Ved et kraftigt pres med 
saadanne valser eller plader dannes paa overfladen af et tøis trevler 
fine glinsende flader, som udmerket godt imiterer et silkestofs glans. 
Særlig godt resultat faar man, naar merceriseringen kombineres med 
denne presning. 

Den merceriserede bomuld har i de faa aar, der er forløbne, siden 
det blev opfundet, faaet en meget stor udbredelse, først i form af 
broderigarn istedetfor den langt dyrere broderisilke, endvidere som 
indslag til de saakaldte halvsiikestoffe (satin og atlas), hvorved hel- 
silketøiets glans opnaaes, fremdeles til kravatstoffe, hvortil den egte 
silke kun blir benyttet til det saakaldte effektskud og 1 baandfabrika- 
tionen. Produkterne stiller sig meget billige, da den merceriserede 
bomuld kun koster det halve af chappesilken og endog blot en fjerde- 
del af tramesilken. Kun ved efterbehandlingen fordrer stofferne for- 
sigtighed, ved sterkere appretering gaar det silkeagtige greb tabt. 

Dog ogsaa ad andre veie har tekstilkemikerens rastløse stræben 
bevæget sig for at gjøre bomulden silkeagtig. Man kom paa den 
tanke at forsyne bomuldens og andre tekstilstoffes trevler med et glin- 
sende overtræk og anvendte hertil en silkeopløsning. Denne ”bom- 
uldens forsilkning* forsøgtes først af Magnier og Doerflinger. De 
opløste næsten værdiløst silkeaffald i eddikesyre og gjorde hermed 
bomulden glinsende. Senere har Brodbeck og Muller til en lignende 
behandlingsmaade benyttet alkalier som opløsningsmiddel for silken. 
Nylig har E. Ungnad i Rixdorf ved Berlin taget patent paa en saadan 
”forædling* af bomuld, hvorefter silkeaffaldet blir opløst i alkalisk 
lud under opvarmning. De vegetabilske trevler blir dynkede i løs- 
ningen, derpaa bringes de i et bad af dobbelt kulsur natron, ophænges 
saa i store kamre, hvor de udsættes for indvirkningen af kulsyregas. 
Methoden synes imidlertid hidindtil ikke at have givet noget større 
resultat, da den hele fremgangsmaade er temmelig kompliseret i sam- 
menligning med den ret enkle mercerisering, heller ikke er effekten 
noget væsentlig større. 

Tilslut maa jeg i denne tredie del af min skildring endnu omtale 
den nyeste methode til forsilkning af bomuld, der fører os over til det 
næste kapitel, til kapitlet om de kunstige silker.  Istedetfor efter de 
netop omtalte methoder at bruge en egte silkeopløsning af silkeaffald 
benyttede først H. Jakob og ganske nylig Petter Jenny i Navara en 


opløsning af nitrocellulose, collodium — hvis fremstilling jeg senere 


121 


nærmere skal omtale — for at give bomulden et glinsende overdrag, 
som ved sin glans og større evne til at farves skulde gjøre den lig med 
silken. Disse faa antydninger maa være tilstrækkelig til at vise, paa 
hvor mangfoldige maader opfinderne har stræbt efter at gjøre de vege- 
tabilske trevlestoffe og særlig bomulden smukkere og derved ogsaa 


værdifuldere. 


I indledningen til mit foredrag har jeg som den fjerde gruppe af 
silkesurrogater opført de i den sidste tid fremstillede kunstprodukter, 
de saakaldte kunstige silker. Det er dem, jeg nu skal gaa over til at 
skildre, da de just i den seneste tid har faaet en vis betydning i indu- 
strien og derfor ogsaa en mere almindelig interesse. De blev først 
fremstillede i Frankrig, hvor de nu produceres i stor mængde, saa 
at de blir benævnede ”soies artificielles" eller ”soies francaises”. 
Vor betegnelse ”kunstsilker* minder desværre sterkt om andre pro- 
dukter, saasom kunstvin, kunstsmør o. s. v., som ikke er bekjendt fra 
den bedste side. For at undgaa denne noget ominøse betegnelse vil 
jeg heller bruge udtrykket ”kunstige silker*. Materialet for deres 
fremstilling er først og fremst collodium, — hvorfor ogsaa v. Höhnel 
kaldte det collodiumsilke — dernæst ogsaa cellulose i plastisk form 
og for kort tid siden gelatine. 

Før vi beskjæftiger os nærmere med de moderne kunstige silker, 
skal jeg omtale en kunstig silkeimitation af en anden art, den sand- 
synligvis velkjendte glassilke, som først blev fremstillet af J. de Brun- 
faut, og som har været at se paa adskillige af de seneste tiders udstil- 
linger. Dens fremstilling har saa meget mere interesse for os, da vi 
senere skal omtale en fremgangsmaade til fabrikation af kunstig silke, 
som har havt glasspinderiet til forbillede. Spidsen af en farveløs 
eller farvet glasstav elier et glasrør blir gjort blød i en blæseflamme 
og derpaa udtrukket i en tynd traad, paa samme maade som blødt 
segllak, schellak, tyk lim o. s. v. lader sig trække ud i traade. Denne 
traad fæstes nu til et stort hjul eller hasple, som er i hurtig omdrei- " 
ning. Ved hasplens omdreininger spindes nu fortvarende en fin glas- 
traad af glasstaven, som holdes i flammen. Traaden har omtrent en 
kokontraads tykkelse og opvikles kontinuerlig paa hasplen. Denne 
glassilke forarbeides til kvaster, krusede armbaand, sløifer o. S. V., 


ofte benyttes den ogsaa som indslag i silkedamast for ved sin glans 


122 


at fremkalde virkningen af guld- eller sølvtraade. En høist ubetyde- 
lig anvendelse har dog glassilken faaet paa grund af de fine traades 
skjørhed, og fordi det afbrudte fine glasflitter foraarsager en ubehage- 
lig irritation af huden hos den, som bærer saadanne gjenstande. Kun 
det produkt, som faaes ved at krølle saadanne fine glastraade, glas- 
ulden, blir oftere benyttet som filtrermaterial for syrer o. 8. V. 

De kunstige silker, som muligens vil komme til at faa en større 
betydning, blev først fremstillet af M. de Chardonnet i aaret 1884. 
Overordentlig interessant er det, at ideen om kunstig at fremstille 
silke var fremsat akkurat 150 aar tidligere af en anden franskmand, 
René Antoine Ferchault de Réaumur (1683—1757), der er vel kjendt 
ved sin thermometerskala og muligens ogsaa ved det ved ham be- 
kjendte porcellæns- eller rettere glassted. Mindre kjendt turde det 
være, at denne mangesidige forsker ogsaa studerede molluskskallets 
dannelse og skrev et verk paa seks svære bind over insekterne. 

I aaret 1734 fremsatte Réaumur det spørgsmaal: "Naar vi tager 
hensyn til, at silken er en hærdnet gummivædske, kan vi da ikke frem- 
stille kunstig silke af vor gummi eller tilberedninger af det.* Nu, 
de nye forsøg, der har givet saa gode resultater, har hverken benyttet 
gummi, eggehvide eller lignende stoffe, men materialet, som Char- 
donnet anvendte, er collodium, hin substans, som indtil de moderne 
gelatinetørplader blev indført i fotografien, almindelig blev benyttet 
som. bærer af den lysømfindtlige substans paa de vaade fotografiske 
plader, og hvis anvendelse i kirurgien ogsaa muligens vil være vel 
kjendt. 

Før vi gaar videre, maa vi tage os en liden trip ind paa kemiens 
gebet for at forklare, hvorledes collodium fremstilles og tilberedes. 
Som bekjendt bestaar bomuld ligesom de fleste andre plantetrevler 
af kulhydratet cellulose (NC;2 Hso O10). For papirfabrikationen udvindes 
af træ efter visse methoder, som vi dog ikke her kan gaa nærmere ind 
paa, et material, som ogsaa bestaar af næsten ren cellulose. Behand- 
les bomuld med en blanding af sterk salpetersyre og svovlsyre, for- 
andrer den sig i sin kemiske sammensætning og sine kemiske egen- 
skaber, uden at dens udseende, idetmindste at se til, blir forandret. 
I cellulosemolekylet indtræder nitrogruppen (NOx) istedettor en tilsvarende 
mængde vandstofatomer; der dannes blandt andet den som sprængstof 
velbekjendte skydebomuld, hvis kemiske betegnelse er hexanitrocellulose, 


nOj2 Hi4 Q10 (NO2)g; for forskjellige øiemed har kemikerne fremstillet 


123 


en hel række saadanne nitrocelluloser, hvor 2—38 nitrogrupper har ind- 
taget pladsen for en tilsvarende mængde af cellulosens vandstofatomer 
(dinitro- til octonitrocellulose). Et lignende produkt udvindes ved 
træcellulosens behandling med salpetersvovlsyre; det kaldes ”pyrox- 
ylin". Skydebomulden opdagedes samtidig af Schönbein og R. Bött- 
ger i aaret 1846 og har ikke blot faaet betydning som sprængstof, men 
anvendes ogsaa til fremstilling af det i den senere tid velkjendte ”røg- 
frie" krudt. Ligeledes danner lignende nitrocelluloser materialet til 
det i vor tid meget benyttede celluloid. 

Disse nitrocelluloser er paa den ene side overordentlig ildsfarlige 
legemer, som brænder med eksplosiv virkning, paa den anden side 
lader de sig opløse i en hel række vædsker, som ikke angriber den rene 
cellulose, saaledes t. eks. i iseddike, træspiritus og særlig i en blanding 
af æther og alkohol. Opløsningen af nitrocellulose eller pyroxylin 
i ætheralkohol er kollodium, det stof, som her særlig interesserer os. 
Det maa bemerkes, at naar vand tilsættes til en saadan opløsning, ud- 
fældes nitrocellulosen igjen i fast, saa at sige sammenløbet tilstand. 

Den kunstige silkes opfinder, Chardonnet, faldt paa den geniale 
ide at sprøite saadant collodium igjennem et fint rør i vand, hvorved 
han fik en fast silkeagtig traad, da nitrocellulosen som ovenfor nævnt 
størkner ved denne proces. Sin opfindelse indleverede han i 
mai 1884 i en lukket konvolut til ”Académie des sciences" 1 Paris, 
som aabnede den den 7de november 1887. Under titelen ”Sur une 
matiére textile artificielle ressemblant å la soie" indeholdt den en be- 
skrivelse af fremstillingsprocessen af den kunstige silke, af ”soi:5 
artificielles ou francaises*. I en efterskrift af 7de mai 1889 har Char- 
donnet publiceret en forbedring af fremgangsmaaden; denne danner 
grundlaget for den nu fabrikmæssig drevne proces, der selvsagt er be- 
skyttet ved et utal af patenter i alle kulturstaterne. 

Fremgangsmaaden, saaledes som den nu praktisk drives i opfin- 
derens etablissement i Pres de Vaux ved Besangon, der har været igang 
siden 1891, er i korthed følgende: Som materiale tjener bomuld, 
træcellulose, papirdeig, træ- og straapapir o. s. v.; paa en slags karre- 
maskine blir det først sønderrevet, opvarmes til 150—170 gr. og brin- 


ges derpaa endnu varm i en blanding af salpetersyre og svovlsyre, 


*) 28—30 kilo fugtig pyroxylin opløses i 40 liter alkohol og 60 liter 
æther. 


124 


hvor det forbliver 12—24 timer i en temperatur paa omkring 30 gr. C. 
Den nu dannede nitrocellulose blir derpaa godt udvasket, i tilfælde 
bleget og forsigtigt tørret, indtil vandgehalten blir omkring 25 pot. 
Massen opløses nu i en blanding af alkohol og æther,*) filtreres under 
tryk og kommer endelig i det af Chardonnet konstruerede spinde- 
apparat. For at formindske det endelige produkts ildsfarlighed til- 
sættes ofte til opløsningen salte af tin, aluminium o. s. v. De vigtigste 
dele paa den store spindemaskine er de saakaldte spindeorganer, hvoraf 


her gjengives et paa hosstaaende figur (fig. 1). I røret Å, der om- 


spyles af varmt vand, findes collodiumet; med flere atmosfærers 
tryk presses det herfra gjennem det lille rør B, som ender i et fint 
kapillarrør OC, hvis diameter er omkring 0.1 mm. Naar coilodiumet 
er sprøitet ud af den fine aabning, kommer det i vand, som findes i 
den ydre mantel D — den faar sin vandforsyning fra røret E —, og 
begynder at stivne. Ved særegne tænger gribes den nu dannede traad 
og føres bort paa en hasple, ved hvis omdreining der øves et saa stort 
pres, at den i begyndelsen endnu bløde traad blir sterkt udtrukket; 
herved blir traaden meget fin, kun omkring 0.02 mm. Fremgangs- 


maaden minder som det vil sees om den ved glassilken. 


125 


Ved særegne indretninger, kollektorer, blir flere saadanne traade, 
4—12, som træder ud af de parallelt ved siden af hinanden staaende 
spindeapparater, forenede til en slags raasilketraad. Paa den ene side 
paa grund af de friblevne ætherdampes store ildsfarlighed, paa den 
anden side for at kunne tilbagevinde den største del af de som opløs- 
ningsmiddel benyttede stoffe — til 1000 kilo silke tiltrænges ca. 5000 
kilo ætheralkohol — findes hele maskinen 1 en for den største del luk- 
ket glaskasse, hvorfra luften og med den ogsaa de dannede dampe kan 
udsuges.  Opløsningsmidlet tilbagevindes ved hjælp af en over- 
mættet potaskeopløsning og endvidere ved hjælp af svovlsyre, hvor- 
igjennem de udsugede dampe ledes. 

Den nu færdige kunstige silke er imidlertid meget brændbar, ja 
endog eksplosibel, hvad der forøvrigt er ganske naturligt, da den er 
dannet af et produkt, der er meget lig skydebomulden. Denne store 
ubehagelighed har Chardonnet delvis overvundet, idet han under frem- 
stillingen impregnerede silken med salte, fosforsurt ammonium eller 
vandglas og især derved, at han igjen har ført en del af nitrocellulosen 
tilbage til cellulose, denitreret den, som det kaldes. Dette sker efter 
hans patenterede fremgangsmaade ved, at den kunstige silke tilslut 
lægges ned i et lunkent bad af meget fortyndet salpetersyre. Frem- 
gangsmaaden fordrer imidlertid stor omhyggelighed, for at traaden 
ikke skal blive skjør. 

Før jeg omtaler den kunstige silkes og særlig Chardonnetsilkens 
egenskaber og dens anvendelse, vil jeg nævne forskjellige nyere me- 
thoder til fremstilling af kunstig silke. Det er jo klart, at Char- 
donnets opfindelse var for en hel række af opfindere en spore til at 
forbedre og omdanne den. 

Saaledes benyttede du Vivier til opløsning af nitrocellulosen 
iseddike og ogsaa træeddike istedetfor ætheralkohol; til opløsningen 
tilsattes noget fiskelim og guttaperka, for at bøieligheden skulde blive 
større. Den spundne traad passerede en række af bade af svag natron- 
lud, albumin og sublimat. Du Viviers produkt, som fremstilles i en 
fabrik i Nanterre ved Paris, skal udmerke sig ved sin smukke glans, 
der overgaar Chardonnetsilkens. 

Lehners fremgangsmaade, hvorefter en fabrik i Zurich arbeider, 
er interessant ved den maade, hvorpaa traaden blir spunden, den min- 
der nemlig mere om glassets spinding end den hidtil omtalte methode. 


Som material tjener en opløsning af nitrocellulose i træspiritus (me- 


126 


thylalkohol), hvortil der efter de seneste forbedringer tilsættes en op- 
løsning af renset silkeaffald og koncentreret eddikesyre, eller en opløs- 
ning af kunstig kautschuk, der fremstilles af tørrende oljer, f. eks. 
linolje. Af spindeorganet træder her en temmelig tyk straale, som 
man ved det sterke pres af den hurtigt dreiende hasple kan faa saa 
tynd, man ønsker. 

Det Lehnerske apparats ”spindeorgan" er fremstillet paa hos- 
staaende skitse (fig. 2). Silkemassen kommer under et svagt tryk fra 
magasinkarret ind i røret A, hvorfra der gaar parallelt liggende tynde 
rør B, der kan lukkes ved hjælp af smaa haner. Ved en kautschuk- 
slange er disse rør forbundne med spinderøret OC, som munder ud i 
et med benzin, terpentin, petroleum o. s. v. fyldt trug D. Truget faar 
stadig frisk forsyning af benzin, terpentin, petroleum o. s. v. gjennem 


røret E, den brugte og overfiødige vædske føres bort gjennem røret F. 


Denne vædskes øiemed er at optage silkemassens opløsningsmiddel og 
bringe denne selv til at stivne. Straalen, der, naar den kommer ud af 
spinderøret, er temmelig tyk, blir allerede i vædsken fortyndet til en 
fin traad ved presset fra hasplen, som optager den spundne traad G. 

En senere af Cadoret foreslaaet fremgangsmaade har ikke vist sig 
praktisk. Derimod maa vi endnu omtale den af Langhans patenterede 
methode, fordi den slaar ind paa nye baner. Istedetfor den af alle 
hidtil nævnte opfindere benyttede nitrocellulose, anvender Langhans 
selve cellulosen, eller istedetfor den andre kulhydrater saasom stivelse. 
Naar denne behandles med fosforsyre og svovlsyre faaes en glasklar, 
seig sirup, der ligesom collodium kan spindes. Det er mig ukjendt, 
hvor langt denne fremgangsmaade, som paa grund af sin ringere 
brændbarhed synes at maatte have fremtiden for sig, har udviklet sig 
i praksis; efter denne methode arbeider imidlertid, saavidt jeg ved, 


ikke nogen af de igangværende fabriker for kunstig silke. 


127 


Den nyeste, først ifjor opdukkede fremgangsmaade til fremstilling 
af en kunstig silke opfandtes af professor Hummel fra Yorkshire-Col- 
lege i Leeds. Som materiale ved denne anvendes gelatine, som opløst 
til en tyk sirup sprøites ud gjennem fine huller og hærdes hurtigt. 
8—18 af traadene forenes til en tykkere traad, som opvikles paa spoler. 
Tilslut gjøres produktet uløseligt ved indvirkning af formaldehyd- 
dampe. Denne gelatinesilkes farvning sker ved tilsætning af farve- 
stoffe til den raa masse, saa at traadene direkte faar den farve, som 
ønskes. Saavidt jeg har erfaret af privatmeddelelser, skal denne me- 
thode blive benyttet i det store i England. Produktets pris er adskil- 
ligt billigere end den for collodiumsilken. 

Før vi slutter, skal vi endnu dvæle lidt ved den kunstige silkes 
egenskaber. Dette kunstprodukt udmerker sig ved sin overordentlige 
glans, som langt overgaar den egte silkes. Denne glans er eiendom- 
melig saavel for den ufarvede, blændende hvide traad, som for den i 
alle lyse og mørke nuancer farvede. Herved og ved at den saa let 
lader sig farve ligger alle de kunstige silkers styrke, thi ogsaa de nyeste 
gelatinesilker har en herlig glans. Denne egenskab har ogsaa skaffet 
dem en allerede nu meget betydelig anvendelse, specielt anvendes de 
i Frankrig i silkedamaster ved siden af den egte silke til saakaldte 
effekttraade, som særlig smukt fremhæver visse partier af mønstret. 
Wiener possementindustrien forarbeider en hel del kunstig silke til 
border og pynteartikler, som bedaarer ved sin glans og derfor ogsaa 
finder en udmerket afsætning. Forbruget er saa stort, at fabrikerne 
for kunstig silke ikke kan efterkomme efterspørgselen. Produktets 
pris er derfor temmelig høi, høiere end paa den egte silke, naar man 
tager hensyn til, at denne har mindre specifik vegt. 

Imidlertid besidder dette smukke kunstprodukt ogsaa skygge- 
sider og det desværre temmelig mange; bortseet fra den egenskab, at 
det er 15—20 pet. tyngre end den egte silke, er det ogsaa hygroskopisk 
og har en meget mindre styrke og elasticitet end denne. Chardonnet- 
silkens styrke er kun en trediedel af den egte silkes, den nyeste gela- 
tinesilke gaar endog ved det ringeste pres istykker mellem fingrene. 
Uden betydning er heller ikke collodiumsilkens temmelig store ilds- 
farlighed. I den første tid, efterat den var kommen i brug, frygtede 
man den endog ligetil og troede, at den paa grund af sin afstamning 
var lige saa eksplosibel som skydebomuld. Dette er, takket være 


traadens denitrering og imprægnering med forskjellige salte, ikke læn- 


128 


ger tilfældet. Traadene brænder imidlertid fremdeles meget let og 
hurtigt og udbreder ingen lugt. Den egte silke brænder derimod kun 
langsomt og udbreder den velkjendte lugt af brændt horn. 

Tilslut kun et kort overblik over den lange række af silkesurro- 
gater og over den plads, de vigtigste af dem har i industrien. De 
saakaldte vilde silker og særlig den kinesiske og indiske tussah kan 
glæde sig ved en sikret position, de er blevet et uundværligt raama- 
teriale i tekstilindustrien. De kunstige produkter, specielt den mer- 
ceriserede bomuld og den kunstige silke, befinder sig endnu i den 
sterkeste konkurrancekamp og søger at tilkjæmpe sig en stilling. Den 
merceriserede bomuld vinder sig daglig mere og mere terræn, thi den 
forener skjønhed med godhed og billighed, hvorfor den har udsigt til 
at faa en stor anvendelse. De kunstige silker har en alt overstraalende 
skjønhed, hvad der sikrer dem fremgang; hvad af indre egenskaber, 
der skorter dem endnu paa, det vil sikkerlig lykkes den aldrig rastende 
opfinderaand at overvinde. Da vil fremstillingen af disse produkter, 
som skal erstatte det vakreste naturlige trevlestof, blive et af de talrige 


blade i den moderne kemis laurbærkrans. 


Mindre meddelelser. 


Temperatur og nedbør februar 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


Mid Afv. Ned. Afv Afv 
Stationer t , fra | Max. Dag | Min. [Dag ie fra |Max Dag 

emp. bør å 

norm. norm. | norm 
ver 

0: Gå Og OG mm.| mm. | % |mm. 
Bodø..... — T7T7|— 4.9 1 27 | 16 18 18 — 40 |— 69| 61 22 
Trondhjem|— 9.7| — 6.8 2 26 |— 241] 14 16|-— 42|— 72|. 4 9 
Bergen... 2.2| — 3.1 7) 24 |— 13| 9 44|— 97|— 69| 15 | 20 
Oxper — 47|— 4.4 3 22 ETG 80 + 14 |+ 21 13 | 17 
Dalen — 10.1 — 6.4 1 29 |— 21| 10 | 45 — 0|— 0| 819 
Kristiania. — 8.4— 3.91 5 | 26 |— 951 101 31|-+ 7/+ 29| SV 
Hamar ...|— 14.1| — 5.9 2 29 |— 832] 10 28|+ 7I+ Å 7|20 
Dovre PE EEE 66 3 26 |— 271 9 07| — 15|— 68| 83 | 19 


Ped 


FEB 23 1901 


Vildrenen. 


Populær-zoologisk monografi. 


Vildrenen har en meget stor geografisk udbredelse i den nordlige 
del af den gamle og den nye verden. Den findes foruden paa den skan- 
dinaviske halvø ogsaa i det nordlige Finland, Rusland, Sibirien, det 
nordligste af Amerikas fastland samt i Grønland og paa Spitsbergen. 
Sydgrænsen for dens opholdssteder kan sættes ved omtrent 60 grader 
nordlig bredde. 

Vildrenen blir omtrent 14 til 2 meter lang og vel I m. høi. Den 
er saaledes omtrent af samme størrelse som hjorten, men har ikke den- 
nes stolte reisning, har kortere ben, ligesom dens kropsbygning i det 
hele er noget sværere. Den overgaar tamrenen 1 størrelse, har ogsaa 
en vakrere holdning end denne, er, kan man sige, langt mer fribaaren 
1 hele sit væsen. 

Saavel rensbukken som simlen, hunrenen, har horn, men den 
sidstes er meget mindre, spinklere og har langt færre takker. Rens- 
bukkens horn kan naa en meget betydelig størrelse og giver dyret et 
prægtigt udseende. Fra den korte rodstok bøier hornenes hoved- 
stamme bagover og derpaa i en bue fremover med uregelmæssige tak- 
ker eller tinder. En anden, mindre gren bøier sig fra rodstokken 
fremover panden og har undertiden mer eller mindre skovlformede 
takker. Ft fuldt udviklet horn af en rensbuk har i regelen fra en 
30 til 40 takker, i sjeldnere tilfælde ogsaa flere, og et par store horn 
veier omkring 15 kilogram. Rensbukkens horn er fuldt udviklede 
ved femaarsalderen, simlens, naar den er tre aar gammel. Den første 
fælder, naar den er voksen, sine horn i midten af november, den sidste 
i mai, en 8 eller 10 dage efter at den har kalvet. 


Vildrenen er fuldvoksen ved femaarsalderen og blir i regelen 15 


.Naturen*. 9 


130 


å 16 aar gammel. Man kan ikke regne dens alder efter takkerne. 
da disse, efterat den er bleven en 7—38 aar, aftager i antal, hvorimod 
hornene efter den tid tiltager i tykkelse. 

Om sommeren er vildrenens farve graabrun, om vinteren meget 
lysere, næsten graahvid. Haarlaget er forholdsvis langt og tæt, længst 
og tættest om vinteren. Under halsen danner det, navnlig hos fuld- 
voksne rensbukke, et slags manke. Haarene sidder altid temmelig 
løst, naar undtages paa hovedet og benene, hvorfor skindet ikke giver 
noget synderlig varigt pelsverk. 

Kløverne er brede og bikløverne langt nedhængende, hvilket mau 
tildels har ment frembringer den klaprende lyd, som især meget tyde- 
lig høres, naar renen er i sprang. Naar den sætter afsted i sterk fart, 
sætter den ligesom gjeden den meget korte halestub tilveirs, mens den 
som hunden lader tungen hænge ud af munden. Som de fleste dyr 
af hjorteslegten holder den under spranget næsen fremstrakt og lægger 
hornene bagover ryggen. Noksom kjendt er vildrenens overordent 
lige hurtighed under spranget selv i vanskeligt lænde og den sikker- 
hed, hvormed den derunder finder fodfæste. 

Vildrenens sanser er meget skarpe. Dens syn er meget godt, 
dens hørsel maaske endnu bedre, men skarpest af alle dens sanser er 
utvilsomt lugten, som allerede paa meget lang afstand lader den veire 
en fiende, der nærmer sig. Den er derfor overmaade var og altid mis- 
tænkelig ligeoverfor alt uvanligt, som kommer indenfor dens sansers 
rækkevidde, særlig, hvis det rammer dens lugtesans. Det hænder, at 
den formelig skvætter til, bare den kommer paa et spor f. eks. af en 
hund, og det gjælder rimeligvis i lige høi grad, naar det er spor af ulv 
eller jerv. Der skal ikke stort andet til for at skræmme den heller. 
En pludselig opflyvende flok fjeldryper, en opskræmt fjeldvaak (buteo 
logopus) med sit skrig, ja selv en fjeldlerke, som pludselig pistrende 
farer op, er nok til at jage de vare dyr paa flugt. I disse og lignende 
tilfælde er det, som man kan skjønne, ikke selve disse smaadyr, som 
renen tidt nok har seet, der indjager den frygt. Men de kloge dyr 
aner, at fuglene maaske er skræmte op af en jerv eller en anden useet. 
farlig fiende, som nærmer sig. 

Renen maa nærmest kaldes et stumt dyr. Mens handyrene af de 
øvrige til hjorteslegten hørende dyr navnlig i brunsttiden i regelen 
lader sin stemme høre lydeligt nok, finder dette ikke sted for rensbuk- 


kens vedkommende. Kun simlen giver en egen gryntende lyd fra sig, 


131 


saa længe den følges af sin kalv, især mens denne endnu er ganske ung. 
Denne lyd bruger simlen for at lokke kalven til sig, naar den er kom- 
met fra hende. Man har god leilighed til at høre denne grynten, naar 
simlerne i en tamrenflok drives sammen for at malkes. 

Vildrenens mest søgte opholdssteder i de norske høifjelde er de 
saakaldte ”flyer*, det vil sige større sammenhængende, ensartede flade 
eller svagt skraanende høifjeldsplateauer, som ligger høiere end 
”dvergbjerkens og vidjernes region". Man har to slags saadanne 
flyer: moseflyer og stenflyer. 

De første har sit navn af de forskjellige mose- eller lavarter, som 
giver dem deres eiendommelige karakter og udseende. Sterkest re- 
præsenteret er renmosen eller rettere renlaven (cenomyce rangiferina). 
Dennes lyse, ensfarvede tepper er imidlertid paa mange maader varie- 
ret og indvævet med en hel del andre, mørkere farvede, tildels meget 
vakre lavarter, som dog optræder i langt ringere mængde. Her og 
der brydes ogsaa moseflyens ensformige lysegraat af forskjellige pha- 
nerogamer : enkelte græsser og halvgræsser, flere sorter lyngplanter, 
smale strimler af lavt krybende dvergbirk o. s. v. 

Stenflyerne ligger saa høit, at de forskjellige lavarter der kun 
forekommer i spredte bevoksninger inde mellem stenene, hvor der fin- 
des et eller andet aabent rum. Ogsaa her vil man finde enkelte pha- 
nerogamer saasom den vakre renblom (ranunculus glacialis og nivalis) 
m. fl. Disse flyer bestaar, som navnet viser, af nøgne, oftest smaa 
stene, der er fremkomne ved forvitring af fjeldet eller dettes spræng- 
ning ved isen, og giver stenflyerne deres karakteristiske udseende. 
Større og mindre flyer af begge slags findes spredte omkring i de fleste 
af vore høifjeldstrakter og kan paa sine steder have en betydelig ud- 
strækning. 

De høifjeldsstrækninger, hvor vildrenen helst har holdt til og 
været sikrest at finde, kan deles i forskjellige terræn, som i regelen er 
skilte ved naturlige grænser. Jeg siger: har været, thi i de fleste af 
disse terræn er vildrenen i de sidste 20—30 aar efterhaanden enten 
næsten eller helt nedskudt, eller den er fordrevet derfra. Dette skyl- 
des dels hensynsløs jagt, i stadig større maalestok drevet saavel af 
udlændinger — især engelskmænd — som af indlændinger, alle i de 
senere tider væbnede med langtrækkende, hurtigskydende vaaben, 
hvormed de paa slump har skudt paa ”hoben* (dyreflokken) og slængt 


kugler efter de flygtende dyr paa flere hundrede meters hold. Hvad 


132 


der paa slig vis ikke dræbes, vil end oftere saares, enten for langsomt 
at pines ihjel eller for at falde som jervens sikre bytte. Dels er renen 
skræmt væk ved jagthytter, som disse saakaldte jægere har bygget midt 
oppe i dens strøg og kjæreste trakter. Fremdeles er den fortrængt 
fra en stor del af sit tidligere omraade af ”fækarer*, som med sine 
hjorde af sau, gjed o. s. v. stedse breder sig videre. Endelig truer 
den største fare fra de tamrenhjorder, der mer og mer indtager de 
terræn, hvor vildrenen før var ene herre. Og hvor tamrenen trænser 
frem, der forsvinder ubønhørlig vildrenen. Det eneste terræn, hvor 
vildrenen endnu findes i nævneværdig mængde, og hvor man af og til 
kan træffe hober paa en 40—50 dyr, er visse dele af Jotunfjeldster- 
rænet. I de øvrige terræn, paa begge sider af Rondane, paa Hardanger- 
vidden o. s. v. forekommer vildren endnu kun som enkelte vidt spredte 
rester. 

Af vildrenens fiender inden dyreriget maa først og fremst nævnes 
ulven og jerven. Den første har vi nu i længere tid været saa godt 
som fri for, om man end af og til har kunnet træffe enkelte omstreifere 
i renstrakterne. dJerven findes intet steds i større mængde, men hvor 
den findes, kan den være slem nok. Det er især kalvene, der falder 
som offere for dens blodtørst. Saarede dyr pleier ogsaa som før sagt 
at blive dens sikre bytte. Som bekjendt lurer den sig ligesom dyrene 
af katteslegten ind paa sit rov og forstaar at ”stille* — liste sig ind 
paa — et dyr trods den flinkeste rensjæger. 

Den ubetinget mest plagsomme af alle vildrenens fiender er ren- 
bremsen (oéstrus tarandi), som trofast følger alle rener, vilde som 
tamme. Svævende over renens ryg slipper den sine eg, som gjennem 
haarene naar ind til huden, hvor larven hurtig udklækkes, hvorpaa 
den borer sig gjennem denne ind til kjødet. Her danner sig de plag- 
somme svuller eller bremsekuler mellem huden og kjødet, hvor larven 
ligger og suger næring i sig omtrent hele aaret — fra juli til juli —, 
hvorpaa den fuldvoksen igjen kryber ud af samme hul, gjennem hvil- 
ket den borede sig ind, falder ned paa jorden og forpupper sig. Man 
kan let tænke sig, at dette er en slem plage for renen, især naar den 
maa huse mange slige gjester. Det hænder da ogsaa, at kalvene lige- 
frem dør deraf. 

Som regel holder vildrenen sig inden det terræn, i hvilket den er 
opvokset, men foretager her længere eller kortere vandringer. Det 


hænder dog, at den trækker over til et andet terræn, naar dette ikke 


133 


er skilt fra dens eget ved beboede dalstrøg. Elve eller vande danner 
ingen hindring, da den svømmer udmerket baade let og fort. 

Under sin beiting og paa sine længere eller kortere vandringer 
gaar vildrenen altid mod vinddraget. Dens fine næse vil da allerede 
paa lang afstand varsku den om en fra denne kant mødende fiende, 
mennesker eller rovdyr. Har saaledes f. eks. vinden en længere tid 
været nordlig, kan man omtrent være sikker paa ingen dyr at finde i 
den sydlige del af terrænet. De har da samlet sig i dettes nordlige 
del. Det var under saadanne forhold, at man før i tiden kunde træffe 
til at faa se hober paa indtil et tusen dyr. 

Vildrenen søger sin føde, beiter, om morgenen og formiddagen 
samt om eftermiddagen. Midt paa dagen lægger den sig til hvile og 
”gjorter* — tygger drøv. Den vælger da altid, naar den gaar 1 flok, 
at lægge sig ude paa en aaben fly, paa en snebræ, en høgd eller lig- 
nende, hvor der er vidt udsyn til alle kanter, og hvor ingen fiende kan 
nærme sig i skjul af bergrabber, store stene eller deslige. Naar dyrene 
saaledes hviler, vender de altid bagdelen mod vinddraget. Deres næse 
vil alligevel varsku dem, om nogen fiende skulde nærme sig fra vind- 
siden, og deres øine opdager ham, om han skulde nærme sig under 
vinden, ligesom deres lange, bevægelige øren opfanger enhver mis- 
tænkelig lyd til alle kanter, naar afstanden ikke er for stor. Under 
saadanne omstændigheder er det omtrent umuligt for en jæger at 
komme dyrene paa skudhold. 

Om sommeren og den første del af høsten vandrer simlerne med 
sine kalve og ungbukkene i regelen sammen 1 større eller mindre 
hober, blandt hvilke man kun sjelden vil finde nogen af de rigtige 
storbukke. En saadan hob anføres altid af en gammel og erfaren 
simle. Hun bestemmer vandringens retning, naar og hvor der skal 
holdes hvil, og hvor længe denne skal vare. Hun har derhos altid 
at holde vagt baade under vandring og hvile og kaldes derfor ”var- 
simle" — af var, d. v. s. aarvaagen, paapasselig, sky.  Varsimlen 
kan som oftest let kjendes paa sin lysere farve, idet den først sent 
fælder vinterhaarene, af hvilke nogle gjerne flækkevis blir siddende 
igjen. Dette staar i forbindelse med dens strenge vagttjeneste, under 
hvilken den hverken faar saamegen hvile eller føde som de øvrige 
dyr, hvorfor den ogsaa i regelen er meget magrere end de andre. Den 
er ogsaa altid den første, som giver tegn til flugt, naar den tror at 


have opdaget nogen fare. Vildrenens klogskab og forsigtighed er saa 


134 


at sige potenseret hos varsimlen. Et udslag heraf er det ogsaa, at 
naar hoben har passeret over en rabbe eller en høgd og er skjult bag 
denne, pleier varsimlen et øieblik efter at vende tilbage saa langt, at 
den kan tage et speidende overblik over det nys forladte terræn paa 
den anden side. Af erfaring ved den nemlig, at jægeren eller jerven 
ofte udnytter det øieblik, naar hoben er forsvundet bagom en saadan 
dækning, til hurtigt at springe ind paa den, og for mangen uerfaren 
jæger har varsimlen ved denne kloge manøvre forspildt chansen til 
at komme hoben paa skudhold. I samme nu, som varsimlen faar se 
ham, forsvinder den nemlig, og naar jægeren kommer frem til høgdens 
ryg, faar han se hele hoben i vildeste flugt allerede langt udenfor skud- 
maal, uden at han kanske har anelse om, at han har været gjenstand 
for den kloge varsimles speidende blik. 

Under den oven nævnte tid vandrer imidlertid de voksne rens- 
bukke omkring for sig selv, enten ensomme eller i smaa følger paa 
nogle faa dyr. De holder gjerne til paa mer afsides steder inde mel- 
lem fjeldene og streifer ikke synderlig vidt om. De tager sig i denne 
tid livet forholdsvis mageligt og blir oftest overmaade fede. Å regelen 
er saadanne ensligt gaaende storbukke meget velseede af jægeren, ikke 
alene paa grund af deres størrelse og de vakre, vel udviklede horn, 
men ogsaa fordi de som oftest er lettere at komme 1 hold end de af 
den altid aarvaagne varsimle ledede hober. Til gjengjæld er rigtignok 
det terræn, hvor de helst maa søges, ofte meget vildt og vanskeligt at 
komme frem i og kræver undertiden lige meget tindebestigerens som 
Jægerens dygtighed. 

Ganske anderledes lidenskabelig bevæget er det liv, storbukkene 
fører, naar parringstiden indtræder. Denne varer fra den sidste del 
af september til et stykke ind i oktober og kaldes af rensjægerne 
”haldstiden*. Naar denne nærmer sig, eller allerede fra begyndelsen 
af september, kommer der uro over bukkene. Med veirende næse og 
speidende øie tager de til at streife omkring for at søge simlerne, og 
de under sig hverken rast eller ro, før de har fundet en hob af disse. 
Naar dette maal er naaet, tager de sig nogle dages hvile og gaar paa 
beite sammen med hoben. 

Men snart er fredens tid forbi, og kampens begynder. Først 
jager storbukken de yngre bukke ud af hoben, og kun de endnu ikke 
forplantningsdygtige to-aaringer faar lov at følge simlerne. Ogsaa 


mod disse viser de sig som strenge herrer, som ingen vidtløftighed 


185 


taaler.  Storbukkene er fra nu af de ledende, og varsimlerne blir ind- 
til videre afsatte fra sin værdighed. Kampen mellem storbukkene 
begynder og blir stedse alvorligere og mer lidenskabelig, efterhvert 
som haldstiden kommer nærmere. Tilsidst staar kampen mellem de 
to sterkeste storbukke, og denne kan tidt være haard nok. Endelig 
har seierherren forjaget alle sine medbeilere og er nu enehersker i 
sit harem. 

En saadan herremand kaldes i renjægerens sprog ”haldoren" 
Navnet kommer af at halda, altsaa den, som holder simlehoben sam- 
men og hersker over denne. Deraf kommer ogsaa ordene ”haldstid" 
og ”haldshob". Hoben er imidlertid drevet ud paa en eller anden 
større fly, hvor dyrene i haldstiden fremfor alt holder sig. Haldaren 
fører fra nu af et meget strengt regimente, farer af og til i vildeste 
fart og største ophidselse rundt om” hele simlehoben, dels for at holde 
denne sammen og strengt straffe enhver simle, som vover at fjerne 
sig, og drive denne ind i haremet igjen, dels for at jage væk en eller 
anden ”rækar”, som maatte være dristig nok til at nærme sig. ”Ræ- 
kare" — omstreifere — kaldes de udstødte eller beseirede medbeilere, 
som gjerne i afstand pleier at kredse omkring haldshoben for at passe 
paa, om der maaske skulde tilbyde sig en eller anden gunstig leilighed 
ogsaa for dem. 

Hænder det saa, at der kommer en fremmed storbuk strygende, 
som endnu ikke har prøvet styrke med haldaren, opstaar der øieblik- 
kelig en forbitret og voldsom kamp. Under denne tør simleflokken 
ikke røre sig. Skulde den fremmede seire, maa straks hele simlehoben 
lystre ham og være ham i alle maader hørig og underdanig. Den for- 
rige haldar blir da i sin tur en rækar, som i vild fart stryger afsted 
for at prøve sin lykke ved en anden hob, om han maaske kunde be- 
seire dennes haldar og saaledes vinde sig et nyt harem. 

Hvor skjæbnesvanger en kamp meilem to storbukke undertiden 
kan være, derpaa har man ikke faa eksempler. Det hænder nemlig, 
at de under kampen i den grad vikler de mangetakkede horn ind i 
hinanden, at de ikke mer kan komme løs fra hverandre. Følgen blir 
da, at de begge dør en pinefuld sultedød, hvorom de afblegede skeletter 
med de endnu sammenslyngede horn bærer det sørgelige vidnesbyrd. 
Det samme hænder ogsaa af og til med to kjæmpende kronhjorter. 

Før haldstiden er rensbukken overordentlig fed, men under denne 


afmagres den stadig mer og mer, da dens lidenskab og ophidselse ikke 


136 


tillader den at tage ordentlig føde til sig. Efter at haldstiden er forbi, 
skiller storbukkene sig igjen fra hoben og slaar sig sammen i mindre 
følger, der nu som gode kamerater vandrer sine egne veie. 

I regelen føder simlen kun en kalv, men tvillinger forekommer 
dog ikke sjelden. Fødselen foregaar i slutningen af mai. Simlen er 
en god mor for sin kalv, passer den omhyggelig og giver den die til 
i september eller ud i oktober, efter hvilken tid kalven godt kan sørge 
for sig selv. 

Efter hvad der er sagt om vildrenens opholdssteder, kan man 
skjønne, at den med hensyn til ernæring er henvist til, hvad vekst- 
riget i høifjeldene har at byde paa, og at dette ingenlunde er skral, 
men tvertom kraftig og nærende kost er noksom kjendt. Selvfølgelig 
er dens bord rigest dækket om sommeren, mens den om vinteren væ- 
sentilg maa holde sig til renlaven, som den finder frem ved at sparke 
sneen tilside. Om eftersommeren søger den ofte hen til multemyrene, 
hvor den holder rigtige herremaaltider, da den ligesaavel som men- 
nesket og bjørnen finder multer at være en stor delikatesse. 

(Af kilder, som jeg har nyttet under udarbeidelsen af ovenstaaende 
monografi, maa jeg særskilt nævne meddelelser af professorerne H. 
Rasch, J. A. Friis samt forstmester J. B. Barth.) 


Kristian Gløersen. 


Insekter som sygdomsformidlere. 


At insekter i mange tilfælder er medvirkende ved udbredelsen af 
visse epidemiske sygdomme, har man allerede længe antaget; blandt 
andre er saaledes husfluen (musca domestica) gjentagne gange bleven 
beskyldt for at føre smittestoffer omkring med sig i sine munddele, 
og fra de senere tiders epidemier og særlig den endnu herjende bylde- 
pestepidemi i Portugal hører vi udtale den anskuelse, at lopperne ikke 
er uden en vis betydning med hensyn til sygdommens udbredelse, for- 
saavidt som de ved at skifte vert fører smittestof fra den syge over 
paa friske mennesker og ved sine stik indpoder det i blodstrømmen 
hos disse. 

At saavel lopperne som andre temporære snyltere i det hele taget 


ikke er saa uskyldige, som man ofte er tilbøielig til at antage, vil man 


137 


visselig komme til at erfare, efterhvert som kjendskabet til de syg- 
domsfrembringende organismer og de af disse frembragte gifte skrider 
mere frem. Udforskningen af de mangfoldige indviklede biologiske 
og fysiologiske forholde hos den forholdsvis store mængde af parasiter, 
der hjemsøger og plager saavel mennesket som de øvrige pattedyr, 
og som forresten ikke mangler paa noget trin i dyrerækken, er imid- 
lertid en stor og vanskelig opgave, der fordrer utrættelig flid og om- 
hyggeligt arbeide. Jeg skal bare minde om de næsten til det utrolige 
indviklede forholde hos et stort antal snylteorme, der jo som bekjendt 
kan optræde i et helt lidet antal af former og udviklingsstadier, der 
gjennemleves hos forskjellige vertdyr og ofte paa den mest eventyrlige 
maade blir overført fra den ene dyreart til den anden for kanske ende- 
lig at gjennemløbe sit sidste stadium i menneskets legeme. 

Selv for saapas høitstaaende organismer som traadormene (fila- 
ridae) er en overførelse gjennem insekter ingenlunde udelukket; tvert- 
imod har man sikre videnskabelige beviser for, at visse filarier regel- 
mæssig blir mennesket paaførte af insekter, i hvis indvolde de har 
gjennemløbet et af sine stadier. 

Hvad der imidlertid særlig har foranlediget mig til netop nu at 
minde om disse visselig paa forhaand vel kjendte fakta, er den om- 
stændighed, at der fra den berømte læge og bakteriolog Robert Koch,*) 
der en tid har opholdt sig i Østafrika, nylig er fremkommet nogle 
foreløbige meddelelser om de af ham anstillede undersøgelser over 
byldepesi, kvægpest, surra-syge, texasfeber, malaria og sortvandsfeber, 
i hvilke meddelelser der nemlig blandt andet findes udtalt den mening, 
at insekter og med dem beslegtede blodmidder maa antages at spille 
en væsentlig rolle som formidlere og udbredere af flere af disse syg- 
domme. 

Med hensyn til surrasygen eller den saakaldte ”tsetse”, som alle- 
rede gjentagne gange har været omtalt i nærværende tidsskrift, saa 
er det allerede forlængst kjendt, at denne sygdom optræder ganske 
lokal, og at den helt synes at være afhængig af tilstedeværelsen af en 
bestemt stikkeflue, den saakaldte ”tsetse"flue. Da denne sygdom 
ikke optraadte inden de af Koch besøgte distrikter, har han imidlertid 
ikke kunnet underkaste den noget direkte studium grundet paa egne 


iagttagelser. Hvad derimod angaar den under navn af texasfeber be- 


*) Flere af de her meddelte oplysninger er hentede fra et referat af 
E. Schuman i 11 Zeitschr. f. Entom. 


138 


kjendte kvægsygdom, saa er det lykkedes Koch a* kunne fastslaa, at 
det her er en ved Afrikas østkyst temmelig almindelig forekommende 
blodmidde,*) der er den farlige formidler af sygdommen. 

Den egentlige sygdomsaarsag skal være en mikroskopisk blod- 
parasit, der fremkalder blodig urin, og som ofte foraarsager døden 
hos en mængde kvæg paa de steder, hvor sygdommen herjer. 

For at hindre, at denne plage skal overføres fra kystegnene til 
de indre distrikter tør man ikke indføre kystkvæg til de endnu ikke 
inficerede landsdele, og selv trækokser faar kun under ganske særlige 
omstændigheder lov til at passere, naar de er medførte fra distrikter, 
hvor texasfeber vides at optræde. 

Efter heldig gjennemløbet sygdom ser det ud til, at kvæget blir 
fuldstændig immuniseret og det paa en saadan maade, at ikke blot det 
paagjældende dyr blir aldeles uimodtageligt for videre smitte, men 
heller ikke de paa et saadant immunt dyr snyltende blodmidder eller 
deres yngel er istand til at fremkalde sygdommen paa andre friske 
dyr, hvad Koch eksperimentelt har godtgjort. 

Man har forøvrigt i den senere tid søgt at mindske faren for syg- 
dommens udbredelse ved stadig afplukning af midderne og indrivning 
af kvæget med linolje og tjære. 

Den blodparasit, der frembringer malaria, lever i de røde blod- 
legemer, hvad der ogsaa er tilfældet med den, der er aarsag til texas- 
feberen. Dette, i forbindelse med flere andre ligheder mellem disse 
to sygdomme, fandt Koch ogsaa, hvad der allerede tidligere var paa- 
vist, at der her var insekter med i spillet ved overførelse og udbredelse 
af sygdommen. Efter et omhyggeligt studium af alle forholde og er- 
faringer vedkommende denne sygdom kom han omsider til den over- 
bevisning, at formidlerne her ogsaa ganske rigtig var insekter, nemlig 
de under navn af ”moskitos" berygtede stikkemyg, der som bekjendt 
i enkelte egne kan optræde i saadanne mængder, at de blir en ligefrem 


landeplage. 
Der er forresten ogsaa af andre udtalt, hvad der jo lyder høist 


sandsynligt, at muligens ogsaa andre blodsugende insekter, som for 
eksempel enkelte tægearter, kan være medvirkende ved udbredelsen 


af denne sidstnævnte smitsot. O. J. Lie-Pettersen. 


*) Blodmidderne slutter sig nærmest til edderkopperne. Den bedst kjendte 
norske blodmidde er den saakaldte ,Flatt* (Ixodes ricinus), der især findes i older- 
skog, og hvis hunner hefter sig fast paa forskjellige pattedyr, særlig paa kvæg, 
og leilighedsvis ogsaa suger paa mennesker. 


139 


Bergverksdrift og stenbrydning i Norge. 


Ordnet bergverksdrift kom i Norge først istand i Kristian den 
tredies tid; da blev tyske bergmænd indkaldt for at drive et bergverk 
paa kobber ved Guldnes i Telemarken, og Kristian den tredie udgav 
i den anledning i Odense den første norske bergordning af Yde juni 
1539. 

Man har imidlertid allerede længe før den tid her i landet kjendt 
den kunst at smelte eller blæse, som det hed, jern af myrmalm, og til 
bygning af kirker som Trondhjems domkirke har allerede i middel- 
alderen stenbrud været drevet i det trondhjenske, særlig paa veksten. 

Arkæologerne antager, at den kunst at udvinde jern af myrmalm 
er urgammel hos os eller ialfald i de nordiske lande. Saameget er 
sikkert, at nordmændene forstod den kunst at fremstille jern af myr- 
malm allerede paa den tid, da Island befolkedes, altsaa i det Yde aar- 
hundrede. I Landnamsbok heder det om en mand fra Norge, Bjørn: 
”Han var den første mand, som smeltede (blæste) myrmalm paa Is- 
land, og derfor kaldtes han Myrmalm-Bjørn.* Om Grim Kveldulfson 
(Skallagrim) heder det: Skallagrim var en dygtig jernsmed og smel- 
tede megen myrmalm om vinteren. (Egils saga.) Kuongespeilet næv- 
ner myrmalm som forekommende paa Island og i Norge. Blåstr-jårn 
nævnes i Graagaasen ca. 1190, ligesom blåstr-jårn i Jonsbogen stilles 
i modsætning til fellu-jårn, det er: det ved hamring yderligere bear- 
beidede blåstr-jårn. 

I erkebiskop Johns Kristenret fra ca. 1280 heder det: Af tjære 
skal hvert tyvende kar, af jern hvert tyvende pund betales i tiende. 

Af en retterbod fra Østerdalen af Haakon VI Magnussøn (af 22de 
februar 1358) sees, at udvinding af myrmalm fandt sted i almennin- 
ger; thi det heder: Skulle ogsaa herefter I og alle andre, de, som 
vil drive paa udvinding af jern i vore almenninger, frit have ret til 
sit arbeide og sin malm efter den skik, som før har været her i dalene. 

Fra jernalderen og til Kristian den tredies tid i det sekstende 
aarhundrede var myrmalmen den eneste erts, som anvendtes i 
Norge til fremstilling af jern. Dette jern blev ikke som jernet 
i de nuværende masovne smeltet; den røstede jernmalm blev 
blandet med gode trækul og behandledes i smaa ovne, hvor myrmal- 
men reducertes uden at smelte; blæsebælgene dreves for haand; den 


klump eller luppe, som man fik, bestod af smedejern med slakker og 


140 


kul, og den maatte yderligere bearbeides og hamres, før man fik et 
brugbart smedejern. 

De vikingesværd, som findes i gravhaugene, synes imidlertid efter 
smedenes eller firmaernes merker ikke at være forarbeidet af norsk 
jern, men at være indførte, som af Å. L. Lorange paavist; at fremstille 
jern til de udmerkede sverd, som roses i sagaerne, synes de hjemlige 
jernblæsere og smede ikke at have formaaet. 

Af myrmalmen har man derimod i gammel tid visselig fremstillet 
andre gjenstande, som hestesko, spader, plogjern, saaledes som til- 
fældet endnu var paa sine steder i vort land i forrige aarhundrede. 

Saadan tilvirkning af jern foregik ofte i ødemarker og skoge, 
eftersom myrmalmen ofte fandtes der. Saadanne steder, hvor der er 
smeltet myrmalm, kan endnu ikke sjelden paavises, saaledes øverst 
i Telemarken ”omkring Gausta og Tinnfjeld*, som Peder Claussøn be- 
retter: ”Udi denne Ort hafue de i gammel Tid veldet Jærn oc haft 
Jærnhytter, huileke nu er øde.* 

Møsstranden med alle ødegaardene der viser merker efter udvin- 
ding efter myrmalm ; paa fjeldet mellem Gol og Valders, i Sollien og 
flere steder i Østerdalen, i Tydalen har der været blæst myrjern. 

Til økser har det norske myrmalmjern været tjenligt, og efter 
Olaf den helliges saga skrev Knut den mægtige til Kalf Arneson med 
anmodning om at sende ham tre tylter norske økser, som maatte være 
udvalgte og gode. 

Stenbrudene for veksten til Trondhjems domkirke har i middel- 
alderen været ret betydelige. 

Kirken er bygget af veksten, det finere snitverk skaaret af blødere 
og renere veksten. Sagnet om, at vekstenen er ført fra Grønland er 
urigtigt; stenen til kirken er taget fra Bakaunet og Øisanden i søndre 
Trondhjems amt. Det gamle brud ved Bakaunet har været optaget 
i anledning af kirkens restauration. Stenen herfra er fin og blaa og 
vel tjenlig til ornamenter og forsiringer. 

Fra Klungen og Øie paa Øisanden findes talrige merker efter de 
gamles arbeide. 

Hvid marmor brugt til kirken er i gammel tid huggen paa den 
lille ø Almenningen, hvor endnu stenbrudene med halvtilhuggede, 
mislykkede pillarer og andre ornamenter kan paavises. Marmor fra 
Almenningsø i Bjørnør er dæmpet blaahvid, og søiler af indtil 14 fods 
længde er i nyere tid brudt paa Almenningsø til kirken; thi bruddene 


fra middelalderen benyttedes den dag idag. 


141 


Brydningen af veksten har ikke været ubetydelig i middelaldere» 
efter den udstrakte anvendelse, som er gjort af samme til forsiringer 
paa mange kirker. 

De levnede rester af vore bygninger fra middelalderen fortæller, 
at det store byggeri med veksten fandt sted i Ilte, 12te og 13de aarh, 
og i denne periode er saaledes de fleste stenbrud optagen paa de kan- 
ter, hvor veksten var at finde; efter denne tid synes byggetrafiken at 
have gaaet i retning af ødelæggelse af, hvad der før var bygget, og i 
forglemmelse af de gamle brud; hvad der maatte være bygget i 15de 
16de og 17de aarh. er reist med levninger af fordums herlighed; man 
benyttede resterne af det ødelagte saa godt som gjørligt og i den ud- 
strækning, som evnerne strakte til og anledning gaves til rov af klæ- 
bersten fra ruinerne; om at optage nye brud har der neppe været tale. 
Teglstenen, som allerede tidlig synes at have brudt sig en bane i byg- 
geriet, gjorde vel ogsaa sit til, at de gamle brud gik i glemmebogen, 
0g da resterne af de gamle stolte bygverker var opbrugte, vidste ingen 
mere, hvor dette herlige materiel var kommen fra, og ingen bemøiede 
sig heller med at tænke paa at søge efter det. Sortedøden og de po- 
litiske forhold fra enden af det 13de aarh. udover har vel bidraget at 
sænke klæberstenbrudene ned i forglemmelse. 

Bergverksdriften med hyttedrift og stenbrydningen i middelalde- 
ren synes efter dette at have indskrænket sig til udvinding af myr- 
malm og blæsning af jern af denne, samt til den stenbrydning, som 
middelalderens arkitekter havde brug for. 

Guld, sølv og kobber (og bronce) i oldfundene er sikkerligen ind- 
ført, ligesom det sølv og kobber, som anvendtes til myntning. Alle- 
rede saa tidlig som fra Olaf Trygvasons tid har man norske mynter. 

De ældste mynter er slaaet af brændt sølv eller sølv, som var rent 
eller ansaaes for rent. Harald Haardraade slog mynt, som indeholdt 
mere kobber end sølv; det sølv blev kaldet Haraldsslaaten, fordi der 
var mere kobber end sølv deri. (Pat silfr var kallat Haraldsslåtta ; 
pat var meiri hluti kopar) Af de mynter, som er opbevaret og bærer 
hans navn, er ingen under 12-lødige; hvorimod en del mynter med 
hans præg, men uden hans navn er af meget ringere gehalt, fra 10- lige 
ned til 5-lødige. 

Den første efterretning om, at der i Norge har været givet for- 
leninger paa gruber, er fra 1490. Ved brev af 1490 forlenede kong 
Hans hr. Henrich Krummedige samt hr. John Pavelsen, provst i Oslo 


kronens kobberberg i Santzwerff (Sandsvær). 


142 


Kristian IT lod i sin tid søge efter ertser ved indkaldte svenske 
og tyske bergmænd. Det sees af et brev fra erkebiskop Erik Walchen- 
dorf af 27de juli 1516, at to svenske bergmænd har fundet et kobber: 
berg ”VIII store mile her fra Trundem*. 

Biskop Mogens af Hamar fik under Fredrik I brev af l4de juni 
1524 paa Sundsberg kobberberg i Sellegaard (Seljord) i Telemarken 
frit og quit i tre aar. 

Kristian III, der interesserede sig for bergverksdrift, traadte i 
forbindelse med kurfyrsten af Sachsen Johan Friederich, der var hans 
slegtning, og fik gjennem ham sendt bergkyndige folk til Norge, og 
han lovede dem, som drev bergverk i Norge, alle og enhver rettighed 
og frihed, som andre bergfolk have og nyder hos keisere, konger, kur- 
fyrster og fyrster, grever og herskaber, og de skal nyde disse rettig- 
heder ikke mindre eller i lavere grad, men til hver tid mere og i høiere 
grad. 

Man indførte sachsisk ret i Norge, og en kobberertsgrube blev 
muthet allerede 1538 ved Guldnes i Telemarken. 

Dette er af vigtighed for den norske bergverksdrift, forsaavidt som 
principet om den første finders ret herved indførtes i Norge, det prin- 
cip, som endnu er gjældende hos os. 

I skrivelse af 15de november 1538 henvendte kurfyrsten af Sach- 
sen sig til amtsforvalter og tiendeskriveren Paul Schmid med anmod. 
ning om at udarbeide en bergordning for Norge, efter at have kon- 
fereret med bergmester Hans Glaser, som havde været her 1 landet 
Den fra kurfyrsten modtagne bergordning blev udfærdiget af kongen 
i Odense den 9de juni 1539. 

Der er grund til at antage, at syndikus Anthon Beuther er den 
egentlige forfatter; forøvrigt er bergordningen af 1539 en ætling af 
hertug Georgs bergordning for St. Annaberg i Sachsen, som er en be: 
kjendt lov, der blev moder til alle nyere bergordninger 1 Nordtyskland 
og Mellemtyskland. Den første bergordning for Norge er forfattet 
paa tysk; den er trykt i april 1540 i Zwikau og indeholder hele 196 
artikler. 

Denne bergordning er vistnok en bergordning for Norge; men 
den er aldrig oversat. Den er som nævnt specifik sachsisk, og i Norge 
har den sikkert været lidet kjendt og ikke forstaaet. Det bergverk, 
som det her gjaldt, kaldes i den kongelige forordning Golmsberg. 


Golmsberg er høist sandsynlig Gulnesberg ved Sundsbarmvatn i Tele- 


143 


marken. Det er vel skrevet Golnesberg, hvilket de tyske sættere ha 
gjort til Golmsberg; og da sachserne ikk kan adskille b og p, blev det 
til Golmsperck;; saa er det bleven andre steder til Holmsberg og atter 
til Zoltnesberg, som norske navne i hin tid blev forvansket. 

Indkaldelsen af tyske bergmænd til Telemarken gav anledning 
til temmelig alvorlige uroligheder, idet bønderne jog dem bort. Aar 
sagen har vel været den, at bergmændene, hvis antal efter Brunnich 
antages da at have været over 100 personer, har været utilstrækkelig 
forsynet med proviant og penge. Der er et brev af 18de mai 1539, 
hvori kongen skriver til Peder Hanssøn paa Akershus, ”at finde raad 
og herefter som tilforn betale og stille de bergknegte tilfreds." 

I Kristian den tredies historie af Krag og Stephanius staar, at 
bergmændene handlede ilde mod bønderne, hvilke toge sig meget nær, 
at der blev paalagt dem mere end sædvanlige byrder: ”og fordi de 
formedelst sprogets skyld ikke saa hurtig kunde blive bekjendte med 
de tyske, bleve de meget anspænstige.* Det er vel ogsaa rigtigt, hvad 
Lund beretter, at de plyndrede bøndernes sætre. 

Kongen blev meget vred over, at tyskerne var jaget, og gav be- 
faling i 1548 til Claus Bilde og Peder Hanssøn, at ”de skulde rykke 
ind i Tellemarken,* ligesom han skrev til Tordt Rodt, høvedsmand 
paa Bergenhus, at han skulde holde sig færdig med folk og rykke til 
vestenfra, om det behøvedes. 

Bønderne fra Seljord, Laardal, Vinje, Hjartdal og Tinn rustede 
sig med buer og pile og drog imod Claus Bilde og Peder Hanssøn. 
Disse gav sig da til at forhandle. Der blev ”straks sendt bud til tel- 
lerne, at hvis de plantede gevæhr og vaabenløse kom til dem, vilde 
han handle om fred.* Bønderne lod sig overtale til at nedlægge sine 
vaaben (efter Wille i Borgerlien i Hjartdal, som deraf har faaet sit 
navn, — efter Lund i Rustelien nær Hjartdals prestegaard), ”og da 
de saaledes komme ansættendes, blev de paa øieblikket omringede og 
fangne." Saa blev der sat ”Ret" : 16 mand fra 2 af ovennævnte preste- 
gjeld blev udtaget som ophavsmænd til oprøret, og af disse blev 5 
straks halshuggede, og en sjette blev gjort til bøddel. De 10 andre 
maatte løse sin hals igjen med 1040 lod sølv og gaarden Sundsbarm. 
Alle de øvrige mænd i de to prestegjeld maatte bøde hver en ko, to 
faar, et pund smør, en tønde malt eller mel, desuden 2 lod sølv, men 
enhver jordeier 4 lod sølv og arbeide 4 dage paa Guldnes; de andre 
tre prestegjeld slap derimod med ”at bøde enhver foreskrevne føde- 


varer" og med 4 dages arbeide paa verket. 


144 


Denne allerældste egentlige bergverksdrift paa kobber og sølv i 
vort land i Telemarken (ved Guldnes i Seljord, Mosknap, Moberg og 
Sligstul i Skafsaa) blev saaledes drevet ved indkaldte tyske berg- 
mænd ca. 1530—1550; den gav intet udbytte, og driften ophørte helt. 
Guldnes er senere drevet, dels privat og dels fiskalt, saaledes 1634— 
1648, 1691—1707, i slutten af det 18de aarhundrede, ogsaa 1 vor tid. 

Større fart blev der i bergverksdriften i Kristian IV's tid, idet 
flere verker blev opdagede og tagne i drift under hans regjering. 

Kvikne eller Indset kobberverk, det ældste af kobberverkerne > 
det trondhjemske, blev optaget til drift i aaret 1631, VYtterøverket 
1636; Sellsverket i Gudbrandsdalen i 1642 og Lilledals kobberverk 
i Kvindherred 1647, men fornemmelig var det Røros kobbergruber og 
Kongsberg sølvgrubers opdagelse, der gav stødet til en stadig berg- 
verksdrift i landet. 

Kristian IV var en ivrig skjærper, der søgte efter metaller og 
ertser, ei alene ved hjælp af tyske berggeseller, men ogsaa med ønske- 
kvisten, idet han endog indkaldte en ruthengjænger til Kjøbenhavn, 
ligesom han ogsaa søgte at ophjælpe bergverksdriften ved kirkebønner. 

Han var oprigtig interesseret i bergverksdriftens fremme, men 
optraadte med største vilkaarlighed, naar han troede at vinde noget 
derved; skjønt allerede Kristian ITT har indført den fri muthing med 
første finders ret efter tysk lov, saa udstedte Kristian IV, da rygtet 
om sølvfundet kom ham for øre, et aabent mandat, hvori han siger, 
at finderne af sølv havde bestjaalet ham for ”den høihed og rettighed, 
som af Guds den allermægtigstes naadigste velsignelse os og kronen 
alene efter loven tilkommer.* 

Ved opdagelsen af sølvet paa Kongsberg og kobberet paa Røros 
blev der regelmæssig og ordnet bergverksdrift i Norge. Kobber, jern 
og sølv var de vigtigste metaller, som fremstilledes i Norge fra denne 
tid af; senere kommer andre metaller til. Den vekslende skjæbne, 
som Norges bergverker har havt, omtales bedst der, hvor bergverks- 
driften paa hvert metal, eller hvor det enkelte verk behandles. 

Det vil der vise sig, at den norske bergverksdrift, ikke mindst i 
den sidste menneskealder, men ogsaa tidligere har havt store vanske- 
ligheder at kjæmpe med. 

Som almindelig regel kan gjælde, at landet har talrige smaa erts- 
anvisninger, medens antallet af forekomster, der kan udholde en gjen- 


nem aarrækker fortsat drift, er saare faa. 


145 


Det lader sig ikke nægte, at de danske konger særlig anstrengte 


sig for at ophjælpe bergverksdriften, og at de udstyrede verkerne med 


privilegier, der faldt trykkende nok for bønderne. 


Over alle disse privilegier har stiftamtmand Christie i 1818 ud- 


arbeidet en oversigt, som her gjengives forkortet. 


De rettigheder, som ved særdeles privilegier, tid efter anden ere 


blevne bergverkseierne i Norge tilstaaede, kunne reduceres til føl- 


gende: 

1. Fritagelse for at erlægge told, tiende, aceise og consumt1on. 

2. At verksbetjenterne og arbeiderne fritages for visse offentlige 
byrder. 

3. Fritagelse for udskrivning for visse under verkerne hørende per- 
soner. 

4. At have saugmøller og sage. 

5. Ret til kroehold for verkets bønder og arbeidere. 

6. At sælge tobak paa verket og til almuen i vis omkreds. 

7. At kjøbe victualier fra første haand, og directe af skibene i nær 
meste kjøbstad. 

8. At have provianthuse og suulvarer for almuen i vis omkreds. 
At oplosse victualier og materialier til verkernes drift i visse 
havne udenfor kjøbstæderne og derfra at udskibe verkernes pro- 
dukter eller de paa verkernes sauge til afhændelse saugede bord. 

10. Landværts at indføre svensk jern til forædling, under control af 
vedkommende lehnsmand og med følgeseddel fra ham. 

11. Eneret til at anlægge jern- og andre metalverker i Norge, og for- 
kjøbsret til de verker, som kunde opdages, og kongen maatte ville 
afhænde. 

12. Hyttefred eller ret til at dictere verksarbeiderne straf. 

13. Circumference, eller ret til, inden en vis dertil udvist omkreds, 
med andres udelukkelse, at tilegne sig malmanvisninger, som der 
maatte findes, og at forsyne sig med de, til verkets drift fornødne 
materialier, kjørsler m. v. 

14. 


At bønderne 1 eireumferencen skulle, for billig betaling, forrette 
de behøvende kjørsler og arbeider, saasom kulleveds hugst og 
flaadning, og levere det fornødne af kul, sætteved, bygningstøm- 
mer og rosteved, samt at der af overbergamtet skal sættes taxt, 
hvorefter saadant skal ske og leveres, i tilfælde at vedkommende 


ei kunne forenes om betalingen. 


, Naturen". 10 


16763 


18. 


EN 


146 


Skulde bønderne findes uvillige at præstere det fornødne, er 
der videre bestemt : 

a) At der skal ske ligning, hvorved det fastsættes, hvad enhver 
bonde i circumferencen haver at præstere. 

b) Mulet for udeblivelse af de paalignede. 

ce) At skogeierne skulde afstaa bergverkseierne de nærmest ved 
gruberne værende skoge for billig pris. 

d) At bergverkseierne kunne, ved egne folk, lade hugge kulleved 
og bygningsmateriale i skogene i circumferencen, mod at be- 
tale en vis skogleie. 

Forkjøbsret til de nærmest ved gruberne værende gaarde og skoge. 

At bønderne, som ikke vilde overlade verkseierne de gaarde, 

hvilke til verkets brug beleiligt eragtes og uforbigjængelig be- 


høves, skulle være forpligtede at afhænde disse til verkseieren, 


enten mod lste fæstes erlæggelse eller efter uvillige mænds 


kjendelse. 
At benytte kongens og de beneficerede gaardes, inden circumfe- 


rencen beliggende, skoge med de under samme gaarde hørende 
elve og vandfald uden betaling. 
Eneret til at benytte de, indenfor cireumferencen værende skoge 
samt de vandstrømme, vandfald og møller, som kunne bruges til 
hytterne. 
Som følge deraf er videre bestemt : 
a) At ingen maa forpagte eller lade forpagte de skoge, som ligge 
i cireumferencen. 
b) At ingen undtagen verkseieren maa tilforhandle sig tømmer 
eller ved i circumferencen, eller paa 4 mil omkring hver hytte. 
c) At verkseierne have ret til at anlægge hængsler for flaadeved 
i strømme eller elve i eircumferencen uden hinder af grund- 
eiere eller andre. 
d) At den skade, som gjøres paa hængsler, der staa fulde af kull» 
eller sætteved, skal erstattes verkseierne. 
Ret til at erholde udviist visse frie gaarde, hvis beboere skulde 
forrette de fornødne kjørsler m. v. 
vet til at bøxle frigaardene af bønderne efter overøvrighedens 
mægling og, i fornødent fald, efter en af øvrigheden sat taxt. 
At braatebrænden i cireumferencen skal ophøre og overflødigt 
kalkbrænderi indskrænkes. 


Frie kjørselsvei fra og til verkerne. 


23. 


24. 


25. 


26. 


27. 


28. 


29: 


30. 
Bl. 


B2. 
pd. 
34. 
35. 
36. 


BT. 


147 


At bønderne skulle opføre og vedligeholde broer samt holde veiene 
vedlige. 

Denne pligt er dem paalagt dels med dels uden hjælp af verks- 
eierne. 
At eierne af stenbrud, lergrøfter, og deslige, som findes inden 
eller udenfor cireumferencen, skulle være pligtige til at overlade 
verkseierne samme mod en billig kjendelse. 
Ret til at anlægge manufakturer og flere verksteder uden hinder 
af saugeierne eller andre. 

Denne ret er dels indskrænket til visse sogne eller til circum- 
ferencen — dels fuldkommen uindskrænket. 
Ret til at optage nye ertsgange udenfor circumferencen med 
samme privilegier som indenfor denne. 
Ret til at skjærpe indenfor andre verkers circumference og at 
have prioritetsret til det fundne. 
Tilladelse til at kjøbe malm paa de steder, hvor andre verker er 
prioriterede. 
Ret til malmen 1 visse vestlandske gruber, mod en af overberg- 
amtet bestemt pris, eller om eierne ikke, paa saadant vilkaar ville 
gjøre malmbrud og leverance, ret til at bryde den behøvede malm 
ved egne folk. 
Ret til at erholde skyds til og fra verket for billig betaling. 
At have 32 frieskyds heste aarlig til eiernes eller deres fuldmæg- 
tiges brug paa reisen til og fra gruberne. 
Ret til at antage og afskedige de ved verkerne fornødne betjente. 
At de bøder, som bergbetjentene tilfindes at udrede, skulle tilfalde 
fattigvæsenet ved vedkommende verk. 
Ret til at tilkalde prest til verket. 
Forbud mod indførsel af fremmed marmor. 
Ret til at udtage af sølægderne til verksarbeiderne 40 personer, 
hvilke skulle være frie for udskrivning. 
Tilsagn om, at privilegierne skulle maintineres og ingen nye paa- 
læg paa verkerne gjøres. 


Naar resultatet af disse privilegier og anstrengelser ikke blev 


bedre, end det i virkeligheden blev, da ligger grunden hertil deri, at 


de fleste af vort lands ertsforekomster i det hele er fattige og oftest 


meget uregelmæssige; ertsen optræder spredt, de bergarter, hvori 


ertserne forekommer, er haarde og faste, og driften blir i regelen 
kostbar. 


148 


Dertil kommer, at brændmaterialet, om end skogene 1 ældre tid 
overlodes paa store strækninger til verkernes brug, og om end bøn- 
derne tilpligtedes at brænde og kjøre trækul, dog blev forholdsvis 
kostbart, da veiene, hvor kul eller malm skulde føres, ofte var lange. 

I den senere menneskealder har de norske bergverker, ligesom 
de europæiske bergverker paa ertser overhovedet, havt en saare haard 
konkurrance at bestaa med de rige forekomster, som er opdagede sær- 
lig i Amerika; hyttedriften har vanskelig for at tage noget opsving 
i et land, hvor det mineralske brændsel mangler og maa importeres, 
og erfaring viser, at det næsten altid er billigere at føre malmen til 
brændmaterialet end omvendt. 

Det har da ogsaa vist sig, at den ene gren af bergverksdriften 
efter den anden har havt vanskeligheder at kjæmpe med, som den i 
de fleste tilfælde ikke har kunnet overvinde; mangel paa brændma- 
teriale, sparsom tilgang paa erts, pludselig prisfald paa metaller, erts- 
leiestedernes fuldstændige afbygning eller den kostbarere drift paa 
et større dyb har gjort, at verkerne dels har standset, dels har havt 
vanskeligheder ved at eksistere, fordi ertsleiestederne ikke er ædle 
nok eller ikke har tilstrækkelig malm. Dette viser sig 1 det følgende 
for metal efter metal. 

De norske jernverker fremstillede fra midten af 16de aarhundrede 
af fattige, men rene malme et udmerket jern ved hjælp af trækul. 
Produktionen var aldrig betydelig, sammenlignet med andre jernpro- 
ducerende landes tilvirkning; den naaede sit maksimum antagelig i 
aarene mellem 1841 og 1845 med 9890 ton jern. 

Værdien af dette støbegods og stangjern udgjorde dengang om- 
trent 1.4 million kroner. 

Fra sekstiaarene af gik det hurtig nedover med jerntilvirkningen. 
og fortiden er det af alle landets jernverker kun Nes verk, som gaar, 
hvilket har tilvirket i senere aar nogle hundrede ton rujern, der væ- 
sentlig anvendes til staalfabrikationen, og smeltningen i masovne er 
nu saa godt som ophørt. 

Aarsagen til jernverkernes nedlæggelse var de stigende priser paa 
trækul og de fremskridt, som jerntilvirkningen gjorde, da man af ud- 
landets mindre rene malmer lærte at fremstille et godt jern. 

Bergverksdrift paa nikkel begyndte her i landet i 1848, og driften 
tiltog med stigende nikkelpriser, saa at produktionsværdien i 1871—75 


naaede op til 1.5 million kroner aarlig. Et kilogram nikkel kostede 


149 


da op til 20 kr.; saa faldt prisen efterhaanden ned til 3.5 kr. og 2.5 
kr. pr. kg 


g., og samtidig ophørte verk efter verk, saa at denne gren af 
bergverksdriften nu ligger helt nede. 

Aarsagen hertil var opdagelsen af nye forekomster af nikkel i 
Ny Caledonien og senere ogsaa opkomsten af nikkeltilvirkningen i 
Canada. 

Koboltertserne paa Modum gav i begyndelsen af dette aarhun- 
drede anledning til en betydelig drift; der var i 1839 840 mand, og 
værdien af koboltproduktionen steg til over 4 million kroner. 

Saa opfandtes farvestoffet ultramarin, og produktionen gik ned, 
og verket har i de senere aar kun beskjæftiget 50—60 mand med en 
produktionsværdi af 30,000 kr., og Modums koboltverk er nu nedlagt. 

Driften paa jernmalmene, nikkelmalmene og koboltmalmene har 
efter dette til sine tider været forholdsvis betydelig, men er nu dels 
helt, dels næsten indstillet. 

Driften paa sølvertser, særlig ved Kongsberg sølvverk, havde i 
de tidligere aarhundreder og har fremdeles den vanskelighed at kjæmpe 
med, at sølvet forekommer uregelmæssigt. Disse vanskeligheder var 
saa stor, at de førte til verkets nedlæggelse i begyndelsen af dette aar- 
hundrede. Da verket blev optaget i senere tid, indtraf der fra tretti- 
aarene en god periode for verket med en produktionsværdi af optil 
1.4 million kroner i 1848. 

Imidlertid begyndte paa grund af den store sølvproduktion i 
Amerika sølvet at falde i pris, de fleste lande gik over til guldmyntfod. 
og medens 1 kg. sølv tidligere var værd 157 kr., har det i senere tid 
endog været nede i 80, ja 70 kr. pr. kg., eller sølvets værdi er sunket 
til mindre end halvdelen. Med en produktion af lidt over 5000 kg. 
sølv, som den har været i de senere aar paa Kongsberg, sees dette at 
forringe værdien af sølvverkets produktion fra 785,000 kroner til 
400,000 kr. med en pris af 80 kr. pr. kg., og i nogle aar har sølvverkets 
udgifter oversteget indtægterne. I den sidste tid har prisen været 
72.5 kr. pr. kg. 

En ret livlig bergverksdrift fandt for en del aar tilbage sted paa 
svovlkis, som tildels var kobberholdig. Denne bergverksdrift fort- 
sættes endnu, men flere af de gruber, der før producerte mest, som 
Ytterøen og Viksnes gruber, er nu standsede, dels fordi ertsen blev 
afbygget, som ved Ytterøens hovedgrube, dels fordi man som paa Viks- 


nes naaede et saa stort dyb, 732 meter, at driften med de lave priser 


150 


paa svovlkis og kobber ikke længer kunde gaa med fordel. Da de 
enorme forekomster af svovlkis ved Rio tinto i Huelva i Spanien kom 
i drift, bidrog dette 1 høi grad til at trykke svovlkispriserne, saa ver- 
kernes gode tid blev ikke af lang varighed, og de mindre svovlkis- 
gruber indstillede driften, den ene efter den anden. 

Svære forandringer har ogsaa kobberpriserne undergaaet i den 
senere menneskealder, og antallet af nedlagte kobbergruber er be- 
tydeligt. Medens prisen paa kobber i trettiaarene var oppe i 1800 kr. 
pr. ton og holdt sig mellem 1500 og 1800 kroner indtil sekstiaarene, 
begyndte der særlig fra ottiaarene et prisfald, saa at kobberet i 1894 
endog var nede i 725 kr., men steg senere til en pris af ca. 900 kr. 
pr. ton og i den sidste tid op til 1400 kr. pr. ton. 

De mindre kobberveiker taalte ikke hint betydelige fald af kob- 
berpriserne, medens et par større, og fremfor alt Røros kobberverk, 
ved en betydeligere produktion og billigere driftsmethoder fortsatte 
sin drift, og med de nuværende høie kobberpriser er kobberverkernes 
tilstand god. 

Ringe tilgang paa malm, pludselige fald i priser og tillige van- 
skeligheder ved at skaffe brændmateriale vil i regelen være aarsagen 
til de nedlæggelser af gruber, hvorom der i det følgende saa hyppig 
berettes. 


(Forts.) Amund Helland. 


Om forgiftning ved slanger. 


Allerede i oldtiden havde giftslangerne paa grund af sine farlige 
bid vakt menneskehedens opmerksomhed, og utallige beretninger, op- 
digtede saavelsom sande, beviser, hvilken interesse man til alle tider 
har næret for disse dyr. Naar man betænker, hvor stort endnu an- 
tallet af de mennesker er, som aarlig mister sit liv ved giftslanger, 
saa vil man forstaa den forfærdelse, som griber enhver ukyndig ved 
synet af en slange, men paa den anden side ogsaa forstaa den iver, 
hvormed man bestræber sig for at faa kjendskab til denne saa farlige 
slangegift og søge efter virksomme modmidler. 

Bidsaarenes farlighed afhænger ifølge Brenning,*) der paa det 


omhyggeligste har behandlet alle herhen hørende spørgsmaal, af: 


*) Brenning: Die Vergiftungen durch Schlangen. Stuttgart 1895. 


151 


1. Af slangens størrelse, af dens giftkjertlers størrelse. Jo 
større disse er, desto større er ogsaa den deri indeholdte giftmængde. 

2. Af den kraft, hvormed giften uddrives; denne er hos de slan- 
ger, som har sine kjertler i kroppen, paa grund af medvirkning af 
bugmuskulaturen større end hos dem, som har dem i hovedet, da disse 
jo kun udtømmes ved sammentrækning af temporalmusklerne. 

3. Af længden af gifttænderne og den deraf afhængige dybde ai 
biddet. 

4. Af hvilke legemsdele, biddet rammer. Farligst er saadanne 
saar, som umiddelbart rammer kar eller karrige legemsdele, særlig 
ansigtet, saavel som bid, der træffer kropsdele med lidet omfang, da 
gifttænderne i dette tilfælde trænger mere lodret og derfor dybere ind. 

5. Af den tilstand, hvori slangen befinder sig. En slange, som 
lever i fangenskab, og som paa lange tider ikke har bidt, er langt far- 
ligere end en, som lever i det fri; ligedan er en slange farligere, naar 
den er tirret, fordi den da bider med større energi. 

6. Af aarstiden. Paa varme dage er saarene farligere end ved 
kjøligere temperatur. 

7. Af den bidtes tilstand. Kraftige personer taaler i alminde- 
lighed biddet langt bedre end svage. Fremdeles skal det være hel- 
digt, hvis den bidte befinder sig i en noget ophidset tilstand, da slange- 
giften virker depressorisk paa nerverne. 

8. Af slangens alder. De indianske læger paastaar nemlig, at 
kun biddet af unge klapperslanger er dræbende, og at virkningen af 
giften aftager proportional med alderen; farligst skal de tre- eller 
otteaarige være. 

Efter undersøgelser af Feoktistow udpresses ved et bid af et ud- 
voksent eksemplar af vipera ammodytes (en sydeuropæisk slange, nær 
beslegtet med hugormen) gjennemsnitlig 0.06 gr. giftvædske, hugormen 
giver 0.022 gr., klapperslangene 0.5 gr. Ved raskt gjentagne bid op- 
bruges giftforradet hurtig, saa at ofte allerede det 5te bid er uskadeligt. 

Slangegiftens farve varierer fra bleg smaragdgrøn til orange- eller 
halmgul. Det er en tynd vædske, som efter de fleste undersøgeres 
angivelser reagerer surt. Den indtørkede gift vedbliver overordent- 
lig længe at være virksom; den ligner i fuldstændig tør tilstand tørket 
eggehvide. Frisk gift er lugt- og smagløs. Hvis den længe holdes 
fugtig, spalter den sig under udvikling af ammoniak og lugter frygte- 


lig, men er endnu længe giftig. 


152 


For at kunne opnaa bindende slutninger med hensyn til giftens 
virkning paa organerne og organfunktionerne, laa det nær at under- 
søge dens forhold til visse dyr og fremforalt bringe paa det rene, hvor- 
ledes giftslangerne forholder sig ligeoverfor sin egen eller andres gift. 
Men netop om dette spørgsmaal findes der de mest afvigende angivel- 
ser, og det synes, som om de enkelte slangearter i denne henseende 
opviser store forskjelligheder. Saaledes døde klapperslangerne ved 
Mitchells forsøg alle paa en nær af sine egne bid; ligesaa gaar lanse- 
slangerne tilgrunde, naar man indsprøiter deres egen gift i dem. Der- 
imod er brilleslangen upaavirkelig ligeoverfor en indsprøitning af 
2 ctgr. af dens egen gift. Selv om de paa en og samme dag udsættes 
for flere selvbid, har det ingen anden virkning, end at de siden gribes 
af en eiendommelig slappelse. Gjensidige bid af giftslanger, som til- 
hører samme art, skal i regelen være virkningsløse. Hvis en hugorm 
udsættes for et større antal bid af en anden hugorm, synes den efter- 
paa rigtignok at befinde sig mindre vel, men uden at det har alvor- 
ligere følger. At giftslanger af forskjellig art gjensidig kan dræbe 
hinanden er forresten paavist med sikkerhed, men regelen er det ikke. 
Ja selv mange giftløse slanger er efter nyere undersøgelser upaavirke- 
lige af hugormgift. Man har saaledes indsprøitet en snog (tropido- 
notus natrix) af 50 em.s længde en dosis paa 5 mgr. hugormgift, uden 
at det havde nogen skadelig indflydelse paa den, skjønt denne dosis 
vilde være nok til at dræbe 15—20 marsvin. 

En forklaring paa denne underlige naturlige immunitet har man 
forsøgt at give ved at antage, at ogsaa de giftløse har et giftapparat, 
og at deres blod er af lignende beskaffenher som giftslangernes. For- 
skjellige iagttagelser synes ogsaa at tyde paa, at der i alle slangers 
blod findes giftige substanser, der er analoge med de giftige kjertel- 
afsondringer. Saaledes synes brillesiangens blod at være i høi grad 
giftigt; thi indsprøitning af 2 kubikem. friskt blod af denne slange 
i bughulen af en kanin dræber denne efter seks timers forløb, i en 
vene allerede efter 3 minutter. For froske, fiske og en liden snogart 
har derimod cobrablod ikke vist sig giftigt. Lignende erfaringer 
som med dette har man ogsaa gjort med hugormens blod. Særlig 
nævneværdigt er, at kun % kubikem. blodserum af tropidonotus natrix, 
indsprøitet i et marsvin, dræber dette paa mindre end seks minutter 
under lignende fænomener som ved hugormgift. Fremdeles har det 


vist sig, at overlæbekjertlerne hos tropidonatus natrix afsondrer en 


153 


meget kraftig gift, hvis virkninger ganske svarer til de toksiske virk- 
ninger, som dens blod viser. Derimod er alle andre organer hos 
snogen, selv de nedre spytkjertler, ikke giftige. 

Med hensyn til slangegiftens indvirkning paa andre dyr er det 
at bemerke, at koldblodige dyr gaar lettere tilgrunde end varmblodige. 
Af de sidste er fuglene de mest ømfintlige. At pindsvinet ikke er 
immunt mod hugormens bid kan efter mangfoldige forsøg ansees som 
sikkert. Ogsaa hvirvelløse dyr er, forsaavidt som de besidder et nerve- 
system, paavirkelige af slangegift. 

Af biddet af europæiske giftslanger dør forholdsvis faa menne- 
sker; af dem, som blir bidte af klapperslanger, skal ifølge Mitchell 
syv ottendedele komme sig igjen af sig selv. Farligere for menne- 
skene er de sydamerikanske og ostindiske slanger. 

Af mavens og tarmkanalens uskadte slimhud blir giften enten slet 
ikke eller dog saa langsomt opsuget, at fordetmeste ingen forgiftning 
paafølger. 

Slangegiftens hovedvirkning bestaar deri, at den virker lammende 
paa hjertets og respirationscentrets vitale kraft. Som man har godt- 
gjort paa eksperimentel maade, udbreder slangegiften sig over hele 
centralnervesystemets motoriske omraade. Alle forgiftningsfæno- 
mener lader sig derfor føre tilbage til parese og paralyse af de moto- 
riske nerveceller. Den tilsyneladende forskjel i virkningerne af giften 
af de forskjellige slangearter beror sandsynligvis derpaa, at disse virk- 
ninger koncentrerer sig med forskjellig intensitet paa de enkelte grup- 
per af hine celler. Mest synes den forlængede marv, hjertefletningen 
(plexus cardiacus) og indvoldsnerverne at lide, derfor er dødsaarsagen 
næsten bestandig aandedræts- og hjertelammelse. 

Med hensyn til midler mod slangebid maa det indrømmes, at man 
endnu ikke kjender noget modmiddel, naar man med modmiddel for- 
staar et stof, som binder giften kemisk eller paa anden vis gjør den 
uskadelig. Da de virksomme giftbestanddele i slangegiften er egge- 
hvidelegemer, saa burde, naar giften først er kommen ind i blodomløbet, 
modgiften kun virke paa eggehviden i slangegiften, men lade de der- 
med beslegtede eggehvidelegemer i blodet og hele legemet forresten 
uberørte — noget saaledes virkende middel kjender man som sagt 
endda ikke. Hvis man derimod ved ”modmiddel* forstaar et middel, 
som virker antagonistisk, symptomatisk, mod giften uden nødvendigvis 
at forandre giften selv, saa har vi til vor raadighed et helt antal af 


tildels meget virksomme midler. 


154 


Hertil hører først forskjellige operative og mekaniske midler, 
f. eks. at udskjære og udbrænde saaret, at udsuge det ved hjælp af 
munden eller sugekoppe, men fremforalt at anlægge forbindingen 
ovenfor og saa nær ind til saaret som muligt. For at modvirke giftens 
depressoriske virkninger og tillige begunstige dens udskillen gjen- 
nem huden har man anbefalet at sætte kroppen i anstrengende bevæ- 
gelse og bringe den til at svede. Ligesaa har man i nyeste tid 1 be- 
tragtning af, at ved forgiftning af mange slanger, særlig den ostindiske 
brilleslange, er lammelse af aandedrættet den egentlige dødsaarsag, 
søgt at anvende kunstigt aandedræt som livsreddende middel. Alene 
er dog det ikke tilstrækkeligt til at opholde livet, da ved giften de 
motoriske hjerteganglier samtidig lammes, men dog fortjener det at 
tages i betragtning, da det efter de anstillede forsøg er istand til at 
opholde livet nogle timer, og man imens muligens kan faa tid til at 
anvende andre hensigtsmæssige midler. 

Af nyere kemiske midler benyttes endnu hyppig ammoniak, skjønt 
det ikke længer s'aar i saadant ry som modmiddel mod slangegift, 
som det engang gjorde. Gunstige virkninger skal fremdeles ind- 
sprøitning af 1 pc*. kromsyreopløsning under huden saavel som an- 
vendelse af 2 pet. klorkalkopløsning i og om saaret have. Imod biddet 
af de australske giftslanger skal strykninindsprøitninger i doser paa 
10 mgr. have vist sig heldige. Af midler til indre brug mod slange- 
gift kjender man intet bedre end alkohol. Den maa nydes i store . 
mængder, men dog bør man undgaa at blive altfor beruset. 

Talrige forsøg er gjort paa dyr med indpodning af giften for at 
vænne dem til at taale denne, og man har f. eks. opnaaet at kunne 
indsprøite en kanin en dosis, som var 5 gr. større end det normalt 
dræbende minimalkvantum. Man haaber ved fremstilling af blod- 
serum af saadanne immunicerede dyr at skulle kunne opnaa et virk- 


somt middel mod slangegiften. 
Fra tysk ved Eimbr. Strand. 


Pilledreiere. 


Pilledreierne er et slags biller, som har faaet sit navn af den eien- 
dommelige maade, hvorpaa de sørger for sine eg og sit afkom. Deres 


hjem er egentlig i Middelhavslandene, og de tilhører væsentlig sleg- 


155 


terne Ateuchus, Gymnophurus og Sisyphus. Allerede de gamle ægyp- 
tere havde lært disse flittige smaadyr at kjende, og de havde faaet saa 
stor respekt for dem, at de ophøiede dem i helgenstanden og dyrkede 
dem ivrig. I uhyre forstørrelse afbildede de dem i sten og opstillede 
disse stenbilleder i templerne; i naturlig størrelse eller noget for- 
mindsket bar man dem i tusindvis som amuletter. Grunden til, at 
ægypterne drev saadan kultus med de i virkeligheden meget smudsige 
dyr, laa imidlertid ikke deri, at disse kunde regnes til de særlig nyt- 
tige dyr, men det var ved at iagttage og lære at beundre deres levevis, 
den rasende iver, hvormed de sørger for sine ”piller*, de alvorlige 
kampe, hvori de ofte blir indviklet, og som almindelig ender med, at 
de tilføier hinanden svære saar, sammenarbeidet mellem hannen og 
hunnen og ikke mindst i agtelsen for deres gjensidige understøttelse 
under vanskelige forhold. Alt dette saavel som den mængde, hvori 
de optræder, maatte gjøre et sterkt og varigt indtryk paa den tænkende 
lagttager. 

Den bekjendte tyske bille-biolog dr. Escherich har anstillet meget 
interessante iagttagelser over disse dyrs liv, og det er væsentlig fra 
hans arbeider, nedenstaaende meddelelser er hentede. 

Hunnen lægger et eg i en smule gjødsel, som den ved hjælp af 
sit hovedskjold og sine forben har løsgjort fra ”møkdynga", og knader 
og ruller derpaa denne masse, indtil der dannes en rund kugle deraf, 
som saa tilslut blir nedgravet i jorden paa steder, som ikke er udsatte 
for oversvømmelser. Baade hannen og hunnen anstrenger sig for at 
bjerge den kostbare pille. 

De kloge biller forstaar paa forskjellig maade at rulle sine kugler. 
Stundom griber de sagen an paa den maade, at hannen bagtil skyver 
efter ved at stikke hovedskjoldet ind under kuglen, mens hunnen 
gaar foran, holder kuglen fast med bagbenene og trækker den med 
sig. Hunnens fastholden af kuglen er dog vigtigere end dens træk- 
ken, idet hovedarbeidet udføres af hannen, hvis stilling tillader en 
langt større kraftudfoldelse end hunnens. Hunnen besørger væsentlig 
kun ledelsen og angivelsen af pillens retning. 

Endnu hyppigere er følgende tilfælde: Hannen skyver bagtil 
ikke ved at stikke hovedet indunder, men med bagbenene; hovedet 
vender da i modsat retning af pillens bevægelse, og dyret bevæger 
sig altsaa bagover. Enn trækker samtidig foran med forbenene, 
eller den trykker med forbenene forover og nedover, staar med bag- 


benene paa jorden og bevæger sig altsaa ogsaa baglængs. 


156 


Som paafaldende ved begge disse stillinger maa lægges merke til, 
at han og hun bevæger sig paa samme vis, 1 første tilfælde forover, i 
andet bagover. 

En tredie bevægelsesmaade udmerker sig ved, at kun det ene dyr 
. bevirker pillens rullen. Det arbeider da altid ved at skyve paa pillen 
bagtil med bagbenene og bevæger sig altsaa bagover. Dette har vel 
sin grund deri, at dyret ved at arbeide paa denne maade er langt mere 
herre over sin kugle end ved at skyve med hovedet. 

En fjerde kun engang iagttaget bevægelsesmaade er følgende: 
En ateuchus anstrenger sig forskrækkelig med at rulle sin store pille 
opad en steil med sten og smaa græstuer bedækket skraaning. Den 
skyver sin byrde med bagbenene, bevæger sig altsaa selv bagover. 
Men samtidig klamrer et andet individ, sandsynligvis hunnen, sig 
fast til pillen og lader sig rolig rulle med opover, uden paa nogen 
maade at tage aktiv del i arbeidet. Særlig behagelig kan denne be- 
vægelsesmaade ikke være, da kuglen ved enhver omdreining vælter 
over hunnen. Da faar pludselig pillen paa grund af den altfor steile 
stigning overvegten, styrter ned over det arbeidende dyr og river begge 
med sig ned i afgrunden. Men hunnen beholder sin stilling paa pillen 
og venter med stoisk ro, til hannen har summet sig lidt efter den 
ufrivillige nedfart og begynder sit haarde arbeide fra nyt af. Slige 
scener kan gjentage sig, og først efter lang tid lykkes det den arme 
han, der nu er yderlig udmattet, at bringe pillen til bestemmelses- 
stedet. 

I dette fjerde tilfælde vilde vel det simpleste og rigtigste have 
været, om hunnen havde hjulpet hannen med at skyve. Men denne 
kunst har den vel enten ikke lært, da den altid var vant til at gaa 
foran og agere fører, eller ogsaa var den for doven og spillede den 
forvænnede gemalinde. 

Ved bjergningen af pillen er det fremforalt af stor betydning, 
hvordan grundens beskaffenhed er. Bestaar denne af løs sand, er 
det naturligvis en let sag at grave ned pillen; er grunden derimod 
fastere og gjennemsat af græsrødder, saa har dyrene meget at gjøre 
og gjør ofte mange forgjæves forsøg, før det lykkes dem at faa gravet 
et passende hul. Interessant er det fremdeles, at billen under skyv- 
ningen altid fortsætter i samme retning, hvori den før havde rullet 
kuglen. Man skulde tro, at den under det tunge arbeide, der lægger 


beslag paa hele dens opmerksomhed, let kunde blive ør i hovedet og 


157 


komme ud af kurs! Dog nei! Den klatrer op paa pillen, blir rolig 
siddende der en liden stund, ligesom om den vilde se sig om, stiger 
saa ned igjen og fortsætter ufortrødent med at skyve kuglen i den ret- 
ning, den engang har slaaet ind paa. 

Foruden uheldig ”begravelsesplads" er der ogsaa andre omstæn- 
digheder af endda alvorligere natur, som ofte endog i sidste øieblik 
hindrer de arme dyr i at fuldende sit arbeide. Og denne ulykke for- 
aarsages af andre dyr af samme art! En fremmed han søger at be- 
mægtige sig pillen, og der bryder løs en heftig kamp mellem de to 
hanner, hvorunder de staaende paa bagbenene bearbeider hinanden 
med klør og kjæver, saa det har god skik. Hunnen deltager aldrig 
aktivt i saadanne kampe. Den egentlige aarsag til disse kampe kjen- 
der man ofrresten endnu ikke; det er muligt, at pillen i det før om- 
talte tilfælde var stjaalet, og at det andev par søger at tilbageerobre 
sin eiendom. Men sandsynligere er det, at det her handles om et 
røvertog, hvad der synes at forekomme hyppig blandt pilledreierne. 
En følge af disse kampe er formodentlig den mangel paa tarser, som 
man saa hyppig iagttager hos disse dyr; dog er det ogsaa muligt, at 
deres hyppige gravearbeide her kan have været medvirkende. 

De gamle ægyptere saa i ateuchus et billede paa den modige 
kriger, et bevis for, at disse kampe ogsaa var dem bekjendte. Maaske 
er det netop disse kampe, som har givet den første foranledning til 
den ægyptiske kultus; thi uden tvil bidrager netop disse scener i pille- 
dreiernes liv til at vække naturvennens interesse og beundring for 
disse tapre og flittige dyr. Escherich tror at maatte antage en vel- 
overveiet, planlagt handlen hos disse dyr; alle de scener af pille- 
dreiernes liv, som han fører frem for os, overlader han gjerne til andre 


folk at forklare ved hjælp af det lovpriste ”instinkt", siger han. 


Boganmeldelser. 


,Nedbøriagttagelser i Norge*. Dette isommer udkomne verk er 
udgivet af det norske meteorologiske institut og indeholder de første 
resultater af den udvidede nedbørmaaling, som efter initiativ af ingeniør- 
og arkitektforeningen i Kristiania og med bevilgning af storthinget blev 
sat igang sommeren 1895. 

Nedbøriagttagelserne blev tidligere trykt sammen med de øvrige 


meteorologiske observationer i institutets almindelige aarbog, men efter 


158 


den nævnte udvidelse, hvorved der oprettedes omtrent 300 nye stationer, 
er de blevet saa omfangsrig, at man har fundet det hensigtsmæssigst 
at udgive en egen aarbog for nedbørmaalingen. Det er denne, som nu 
er udkommet for første gang. Bogen udgives i 2 dele og indeholder 
denne gang aargangene I., IL. og III., omfattende tiden fra juli 1895 — 
december 1897. 

Iste del paa 150 pagina indeholder de daglige nedbøriagttagelser 
in extenso for 200 stationer fordelt over det hele land. 

2den del paa 217 pagina udkom lidt tidligere end lste og ind- 
ledes med et forord, der giver en oversigt over nedbørmaalingens hi- 
storie her i landet, de benyttede apparater og observationsmethoder 
samt valget af stationer og en alfabetisk fortegnelse over disse. Der- 
efter kommer selve tabellerne, hvoraf den første række indeholder 
maaneds- og aarsoversigter for de ovennævnte 21, aar over nedbør- 
høide og snedybde samt antal dage med nedbørfald o. s. v. for samt- 
lige 408 stationer, desuden normaler, største maanedlige og daglige 
nedbørhøider o. s. v. samt tilslut normaler, maxima og minima for 17 
ophørte stationer. De følgende tabeller indeholder en sammenstilling 
af samtlige aarssummer for tidsrummet 1865—1895 samt særskilt for 
aarene 1895, 1896 og 1897 udtrykt i procent af de normale værdier. 

Bag i bogen er indklæbet 2 karter over det sydlige og nordlige 
Norge, der angiver stationernes beliggenhed og elvenes nedslagsdistrikter. 
Endvidere medfølger 4 løse blade at transparentpapir, hvorpaa er afsat 
kurver for de aarlige nedbørhøider i 1896 og 1897 samt et gradnet 
til orientering under paalægning paa karterne. 

Bogen er baade i videnskabelig og teknisk henseende af meget 
stor interesse, og der er nedlagt et omfattende arbeide i den. Den 
har ogsaa været imødeseet med længsel af de mange, som er inter- 
esseret 1 vore vasdragsforhold. 

De ældre stationer laa saa spredt, at de kun i meget grove træk 
kunde angive nedbørmængdens fordeling i landet. Nedbøren er nemlig, 
især i et af fjorde og dale sterkt opskaaret fjeldland, en saa variabel 
størrelse, at der kræves et meget tæt net af stationer til dens be- 
stemmelse. 

Ved udvidelsen i 1895, hvorved stationsantallet forøgedes fra om- 
trent 100 til omtrent 400, er der skeet et stort fremskridt, og de 
foreliggende tabeller udvider i betydelig grad kjendskabet til vort lands 
nedbørforhold, Af megen interesse er ogsaa observationerne af sne- 
dække og snedybde, som man tidligere ikke har havt nogen opgave 
over. Selv nu er imidlertid stationernes beliggenhed altfor spredt til 
en nøiagtig bestemmelse af nedbørmængdens fordeling, og de bogen 


medfølgende karter med kurver maa derfor anvendes med stor kritik, 


159 


særlig for vestiandets vedkommende, hvor variationerne er saa store 
og pludselige. Som eksempel paa, hvor tæt man har fundet at burde 
lægge stationerne i andre lande, kan nævnes, at i Storbritanien og 
Irland kommer der 1 station paa hver 171 kvadratkilometer, medens 
der hos os kun kommer 1 paa omtrent hver 800. 

Med hensyn til tabellernes anvendbarhed til beregning af elvenes 
vandføring mangler man endnu en vigtig faktor, nemlig afløbskoefticienter 
for nedslagsdistrikter i forskjellige dele af landet. Det er at haabe, 
at man snart vil faa bestemt saadanne, men dette henhører vel nærmest 
under kanalvæsenet. 

Verket er meget pent udstyret, men formatet svært stort og ube- 
kvemt. En indholdsfortegnelse findes i 2den dels forord side V, men 


burde sættes særskilt. 
K. IL. 


Mindre meddelelser. 


De forskjellige belysningsarters indflydelse paa det menneskelige øie 
skal ifølge ”Elektrotechnischer Anzeiger* en russisk læge, dr. Kotz, 
have bestemt ved at tælle øielaagets bevægelser i et minut, idet han 
er gaaet ud fra den kjendsgjerning, at øielaaget bevæger sig, naar 
nethuden eller øiets muskler er blevne trætte. Han fandt da ved 
stearinlys 6.8 øielaagsbevægelser i minutet, ved gaslys 2.8, ved sollys 
2.2 og ved elektrisk lys 1.8. Det elektriske lys skulde saaledes være 
det bedste og sundeste for øiet. Som skadelige maa de belysnings- 
arter betegnes, som fremkalder mere end tre øielaagsbevægelser i 


minutet. 


Suggestionens magt. 

Ved et meget simpelt eksperiment paaviste professor Slosson ved 
universitetet i Wyoming paa en af sine forelæsninger paa en klar og 
tydelig maade, hvilken magt suggestionen kan have. Efterat han 
havde gjort en del andre eksperimenter, satte han paa bordet en til- 
korket flaske, som var fyldt med en klar vædske, og sagde, at han gjerne 
vilde faa paavist, hvor lang tid der medgik fra flasken var bleven op- 
trukken, indtil tilhørerne merkede lugten. Lugten af den valgte ke- 
miske forbindelse var sikkerlig ikke de tilstedeværende bekjendt. Den 
var meget intensiv, men forhaabentlig vilde den dog ikke genere. Før 
flasken blev optrukket, bad Slosson sine tilhørere række haanden i 


veiret, naar de merkede iugten. 


160 


Derpaa aabnede han flasken og slog noget af den paafyldte vædske 
paa et stykke vat. Herunder vendte han ansigtet bort for at udsætte 
sig mindst muligt for den ubehagelige lugt. Han trak saa op sit ur 
og ventede nogle sekunder. Efter 15 sekunders forløb havde de fleste 
af dem, som sad ham nærmest, rakt haanden i veiret. Da 40 sekunder 
var gaaet, sagde tre fjerdedele af tilhørerne, at de kjendte lugten. Den 
merkedes endog i de fjerneste dele af salen. Mange af de øvrige per- 
soner, hvoraf de fleste var mænd, vilde sikkerlig ogsaa have meldt sig, 
hvis ikke nogle personer paa de forreste bænke havde følt sig i den 
grad generet af lugten, at de vilde forlade salen, hvorfor Slosson maatte 
slutte sit eksperiment. Han fortalte nu, at den saa sterkt lugtende 
kemiske vædske ikke var andet end — vand. 


”Naturwissenschaftliche Wochenschrift". 


Temperatur og nedbør marts 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


—====—=="="F=="="F"F5= 
| | | | | 
EA ai | | Afv. | Afv. 
RE oner en fra | Max. Dag | Min. ne Net fra fra |Max|Dag 
Er | norm. | | | | | | norm. | norm. 
LA I | | 
OG | OE. | OE: EE je mm. | % |m=m.| 
Bodøs. .»- — ga 025 18112) 26 Hp 5 38 !+ 67 | 13 I 11 
Trondhjem — 0:3|+ 0:8|- 8 [19 |— 14] 27 | na 49 GG 77| 24 | 12 
Bergen. Lå — 04 8 |20|— 5| 3| 99|— 11 |— 10 14 1 5 
Oxøa 105. 0.0 — 0.6 5 Liu 3 | ST 46 | Bo 
Dalen ....|— 2.6 — 0.7 EE 14 2| 18 — 26|— 59| 6 | 19 
Kristiania. |— 13101 9 | 10 |- 121 31 MS 10 ea 
Hamar ...|— 38/+ 031 6 | 12|— 17 | 2| 18/—- 5|— 22| 15 | 18 
Dovre. 4513) 5 | 10 || 16) 28 || 2 MERE 


Temperatur og nedbør april 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


1 | 1 FET Tar es | 
Savn Er | 1 Afv. |, Afv | 
Stationer LU | fra | Max. Dag | Min. mas De fra | fra Ve Dag 
| temp. Ver ae b R | | 
| norm. | | V | | | norm. | norm. | 
ee NG KO |mm.| mm. | 9 (mm. 
Bodø: . 5 IT 021 7 JV G | 93;+ 45+ 94 16 1028 
Trondhjem. 211—121 12 20 | —10 | 2 | 1844 78|- 139| 23 | 20 
Bergen.... 3.8 —1:8| 14 120|—59 1 I 130 Nå 34+- 351 32 | 28 
Oz De 0 se 08 ENES 3 og — 928— 45 14 | 12 
Dalen 30 0 FT 1200 ETON I 69 19+ 4420 | 9 
Kristiania... 3.9 — 0: DI 18 20 |— 6 14 59-+ 3l+ 111 24] 9 
Hamar :...!| 99;—0214 15 120 | —11 4 11 49+ 27 198 181109 
Dovre..... | 1 Oj Giel 200 18. JE SSE 919 


Rettelse i tabellen for februar: Bergens mid. temp. staar 2.2, skal være 
— 92.2. (Afvigelsen fra norm. rigtig.) 


FEB 26 1901 


Bergverksdrift og stenbrydning i Norge. 


(Forts.) 


Det tryk, som har hvilet og, for flere metallers vedkommende, 
endnu hviler paa bergverksdriften i Norge paa grund af fald i pri- 
serne, er en kalamitet, hvorunder alle europæiske bergverker, særlig 
paa sølv og før ogsaa paa kobber, har lidt, og ved de ældgamle gruber 
i Mansfelt, paa Harz og i Freiberg fortsattes driften med underskud 
paa millioner, idet antallet af folk, som ernærede sig ved bergverks- 
drift, var saa stort, at driften ikke kunde indstilles. 

Lignende prisfald har havt sin indflydelse paa den mindre be- 
tydelige drift paa andre ertser og mineralier. Driften paa kromjern- 
sten tog slut, da de uregelmæssige smaa forekomster ikke taalte et 
prisfald. Den høie pris paa thorit stod i 1895 kun i kort tid; apa- 
titen, som før havde en værdi af over 100 kr. pr. ton, betales senere 
ikke med mere end 55 kr. pr. ton, og folk i Selbu klager over, at 
deres udmerkede møllestene ikke mere betales som før paa grund af 
de billigere fremmede stene, som er komne i brug. 

Udbyttet af den egentlige bergverksdrift, der for en menneske- 
alder siden udgjorde 4—5 millioner, var ved prisfald og nedlæggelser 
af gruber kommet ned i 2 til 3 millioner kroner; noget øget er ud- 
vindingen af andre mineralier, særlig har stenbrydningen taget et op- 
sving, saa at grubedriften med stenbrydningen ialt i nittiaarene repræ- 
senterer en værdi af 3 til 4 millioner kroner. 

Produktionsværdien af den samlede berg- og hyttedrift antages 


at kunne beregnes omtrent saaledes, som følgende tabel viser: 


y Naturen". 11 


162 


Værdi at den samlede berg- vg hyttedrift. 


Tusinder af kroner 


Gjennemsnit- , 
D | pe 
. ED Å ö 2 AE a5 5 Å gr ES 
lig aarlig i > E E = z 5 å | = E å 
- 'Q QD 2 rå Aa 2 - 3 
aarene = 2 a 0 = E 42 Å = 
EE UR 4 | & e 
1851—55 900 | 1350 |1035| 100| 120 | 130 8635 
56—60 |1000|1850|1050| 45 | 115 | 145 | 3705 
61—65 520|1210|1120| 100| 80 | 145 18175 
66—70 600 | 985 1285 225| 45 | 105 4245 
t1—%5 565| 490|2780 1495 | 110 25 NTS 58 |5911 


Værdien af den samlede bergverksdrift og hyttedrift. 


& eo & | & 
EE | | = ES 
Metaller og mineralier 2 = pre rå æ æ 
E: Sy z 
Ker Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 
Sølv: 
ajøfntisølme roe 625 000| 836000 700000| 450000 380000 390 000 
b) sølvertsienek Aer 45000 111000 58000 46000 23000) 15000 
Gulag 7000 29000 19000 4 000 8 000 
Kobber og svovlkis: 
a) kobber: «us «+++ 796 000| 381000 388 000| 6835 000| 660000 685 000 
b) malm (og skjærsten) |I 424 0002 122 000 1 408 000|1 063 000|1 150 000 905 000 
Nikkel: 
a) hytteprodukt...... 877000| 532000 235000 222000| 235000 839000 
b) nikkelmalm....... 50000| 21000 14 000 
Koboltprodukter ...... 230000 129000 48000 48000 30000 30000 
Jern: 
ajumujern* Vartdal. 33 000 4000| 21000 17000| 12000/ 15000 
b) stangjern og staal | 274000 951000 106 000. 93000| 74000 72000 
okjermmamrrer ne. 52000 19000 1 000 2 000 
Andre metaller og mine- | | 
HE ean au dd ag OG 3 3000 17000| 67000 25000| 836000 46000 
Aa een are efee 363 000 965000 593000 171000| 136000 88000 
Feltspat XIS: 96 000, 150 000| 153000 137000| 133000 166000 
Ialt |4 868 0005 520 000 3 756 0002 941 000 2 873 000 2 461 000 


168 


Udbyttet af driften af thorit, der af bergmesteren er anslaaet til 


1 million kroner, er ikke medtaget i disse tal. 


Udbyttet af bergverksdriften, 


apatit og feltspat ikke medregnet. 


1876—80.... 
1881—85 
1886—90.... 
1891—95 


NDD 


eee ef alfa fa 


EON 


øyele et edra: 


erte (sne (ea eat 


Gjennemenitlig 


Grubeprodukter 
Kr. 
3 556 900 
3 654 000 
2 522 500 
2 059 000 


2 822 000 
1 948 500 
1 888 900 
2 168 000 
1 967 700 


Hytteprodukter 
kr. 
2 750 700 
2 293 200 
1 365 800 
1 266 400 


1 696 200 
1 294 000 
1 396 000 
1 287 000 
1 158 600 


Antallet af de ved gruber og hyttedrift fra 1851 til 1875 beskjæf.- 
tigede arbeidere og deres fordeling paa de forskjellige produktions- 


grene er sammenstillet i følgende tabel: 


Antal af arbeidere. 


Heraf ved 


Gjennemsnit- EG da 
lig aarlig i = 3 
aarene 
1851—355 | 380 | 1820 
56—60 | 435 | 1620 
61—65 | 448 | 1538 
66—70 | 394 775 
71—75 | 378 465 


3 m SR å Å = 
- 2 2 5 Fa 2 ' 2 
SE | SEE åå 
22| H rd 
å jan nR 
1030 180 200 105 113715 
1010 25 200 110 | 3400 
NYE 100 175 104 | 3638 
1881 184 60 101 | 3395 
1559 | 465 11507 80 | 3064 


hyttedrift 


Hm 
ot & 
«I OD 
Oo u 


1623 


- 904 


646 


164 


Hvorledes arbeiderne har været fordelt paa bergverksdriften paa 


de forskjellige metaller efter 1876 viser disse tal: 


Antal af arbeidere. 


om Å 
Z DE E E E £3 = 

GE g 
1876—80) 8378 1286 83832 140 152 2 288 
1881—851) 395 56 1609 9264 141 JOI 16 2564 
1886—901 471 U' 1390. + 167 151 18, 6 FAP 
1891—95% 8388 54 1401 106 89 94 46 2183 
1891 455 6 1615 212 145 1384 71 2700 
1892 422 61 1 363 138 125 80 50 2239 
1883 391 53 1194 85 60 83 28 1 894 
18ø4 381 24 1413 53 60 90 45 2 066 
1895 315 66 1 420 40 55 83 36 F20G 


Efter den officielle statistik var de vigtigste bergverksanlæg 


1894 og 95: 
Antal arbeidere 


——==—=="3 
1894 1895 


Røros kobberverk NN 556 496 
Sulitelma kobberverk ........ 356 538 
K'onøsbere, Sølvverk JANE 336 290 
Vigsnæs kobberverk ......+.. 2380 —= 
Aamdal kobberverk ......-+. 100 129 


Ertsernes forekomst. 


Ertserne eller de mineralier, hvoraf de tunge metaller som sølv, 
kobber, jern, bly, nikkel o. s. v. udvindes, forekommer saare sparsomt 
i naturen sammenlignet med de almindelige stene, der danner hele 
fjeld. 

Den faste jord er bygget af stene eller bergarter; bergarterne 
igjen bestaar af mineralier, og disse igjen af grundstoffe eller elemen- 
ter, som vi ikke yderligere kemisk kan dele. 


Mange bergarter er dannet af ældre, ødelagte bergarter, der som 


1) Gjennemsnitlig aarlig. 


165 


sand eller slam har afsat sig, mest under vand, og som senere er hærd- 
nede eller sammenkittede til fast sten; disse bergarter røber denne 
sin oprindelse derved, at de ligger i lag, floer, skikter eller strater, 


idet de er delt efter visse flader, lagfladerne. Fig. 1 viser et gjennem- 


E ! 


klrely m E bmp 
==="=""4550P GIDD IE 
=P y VE , Yi 82 


snit af over hinanden liggende lag, 1, 2, 3, 4, 5. Det understlig- 
gende lag 1 er det ældste, det øverste 5 det yngste. Laget 3 aftager 
i tykkelse og blir borte. Man siger da om det, at det kiler sig ud. 

De lagdelte bergarter indeholder ofte rester af de planter og dyr, 
som før har levet paa jorden; disse rester kaldes fossiler eller for- 
steninger. En række af lag, indeholdende visse for samme eiendom- 
melige forsteninger, kaldes en formation, hvilken atter deles i under- 
afdelinger, etager o. s. v., efter fossilerne. 

Andre bergarter er brudt frem af jordens indre i lighed med eller 
nogenlunde i lighed med de lavamasser, som vi ser vulkaner udspy. 


Disse bergarter ligger ikke i lag og har ingen forsteninger. Fig. 2 


viser en gang af en bergart, der her udbreder sig dækkeformet i over- 
fladen. 

Den ældste formation kaldes grundfjeldet eller urformationen, 
og i den er hidtil ingen fossiler fundne. 

Over den ligger lag med forsteninger af bløddyr, hvilken kaldes 
silur. 


Disse to er de mest udbredte formationer i Norge og danner med 


166 


en hel række ikke lagdelte bergarter den aldeles overveiende del af 
vort land. 

De forandringer, som jorden har undergaaet i tidens løb, omtales 
i geologien; her faar det være nok at minde om, at de lagdelte forma- 
tioner, hvis mægtighed eller tykkelse kan være tusinder af fod, paa 
sine steder er reiste, bøiede, sammentrykkede i zikzak o. s. V., at mæg- 
tige lagrækker kan bevises at være forsvundne, og at kvadratmile land 
kan bestaa af bergarter, som er brudt frem af dybet. Fig. 3 viser 


lag, der ikke længer ligger vandret, men staar skraat. Fig. 4 viser 


lag, som er sterkt foldede, og hvor den øvre del af lagene, ”sadelen* 
d, er forsvundne. 

Et leiested kalder vi en forekomst af et hvilketsomhelst mineral 
helst af nyttige mineralier. 

En anvisning, hvilket udtryk vor berglov bruger, kalder vi et 
leiested, hvor vi finder eller har grund til at formode et nyttigt 
mineral. | 

Ertser kalder bergmanden de mineralier, som indeholder et tungt 
metal paa saadan maade, at metallet kan tænkes at kunne vindes deraf 


med fordel. 


167 


De almindelige bergarter forekommer i store masser; mange af 
dem har sin brug og sin nytte; det er paa grund af forekomsten ikke 
vanskeligt at finde dem. Metallerne og ertserne og ogsaa en hel del 
andre nyttige mineralier forekommer derimod paa særegne leiesteder, 
har, om man vil, sine særegne opholdssteder i berget. 

Disse leiesteder er af forskjellig slags. 

Er leiestedet en fyldt sprække, kalder vi det en gang. Hvis leie- 
stedet er et lag eller bestaar af lag, kaldes det et leie.  Sidder ertsen 
i biter og fint fordelt i enkelte lag, er leiestedet ofte et fallbaand. 

Men hvis mægtigheden eller tykkelsen hos leiestedet er stor sam- 
menlignet med længden, er det en stok. 

Nyrer og klumper er leiesteder af den form, navnet antyder. De 
leiesteder, hvor sand og ler og overhovedet løse masser ligger som 


gjemmesteder for metaller som guld, ædelstene og ertser, kaldes se- 


kundære leiesteder, idet disse mineralier før har siddet paa andre leie- 
steder. De benævnes ogsaa alluviale. 

Overfladeleiesteder kaldes de leiesteder, som ligger i overfladen, 
som torv og myrmalm, dannet paa stedet. 

En gang kaldes som berørt et ertsleiested, som er en fyldt spalte 
eller revne. Bestaar udfyldningsmaterialet af en bergart som diabas, 
basalt, granit, saa kaldes gangen en bergartgang. 

Er den fyldt med mineralier som kalkspat, flussspat, kvarts, kal- 
des den en mineralgang, men er der foruden disse ogsaa ertser tilstede, 
saa kaldes den en ertsgang. 

Fig. 5 viser en bergartgang, E F, der gjennemsætter lagene a b 
c d, hvorhos disse lag er bragt ud af stilling, saa at lagene ikke ligger 
symmetrisk paa begge sider af gangen. 

Ertsgangene har i det hele ikke nogen bestemt retning. Dog 
hænder det, at mange af de i et bestemt ertsfelt optrædende gange har 
en nogenlunde bestemt retning. 

Et godt eksempel er Kongsberg sølvførende gange, der gaar i det 
hele i øst—vestlig retning. Men paa andre steder stryger ertsgangene 


i meget forskjellige retninger, som f. eks. Bømmeløens guldførende 


gange. 


168 


Man har ingen almindelig erfaring om, hvorlangt gangene stræk- 
ker sig paa dybet. Saa meget er sikkert, at der gives gange, som 
fortsætter til et dyb af 1000 meter og mere, thi saa langt har man fulgt 
dem ved grubedrift. 

Hvorledes disse gange ender paa dybet, ved vi ikke; man siger 
om dem, at de fortsætter paa ”det evige dyb*, hvilket i virkeligheden 
kun vil sige, saalangt som vi hidtil har naaet, fortsætter gangen. 

Der gives paa den anden side gange, som paa dybet kiler sig ud 
som i strøget, og atter andre gange naar ikke frem til dagen, men kiler 
sig ud opad. 

Gangenes mægtighed eller tykkelse er meget forskjellig; nogle 
er saa smale som et blad papir, andre svulmer op til mægtigheder paa 
40 meter, men det sidste er sjelden. De ertsgange, som afbygges, 
varierer sædvanligvis i mægtighed fra nogle decimeter til nogle meter. 

Smale er de kongsbergske gange, de afbygges sædvanlig mellem 3 
til 10 centimeter, sjeldnere optil 30 til 50 centimeter. 

I de midtre partier af gangene kan det hænde, at der endnu er 
aabne, ikke udfyldte rum, hvilke kaldes druser. 

I druserummene er væggene ikke sjelden beklædte med pragt- 
fulde krystaller. 

I regelen optræder ertsgangene selskabeligt. Det er forholdsvis 
sjelden, at der i en egn kun er en eneste ertsgang. I omegnen af 
Kongsberg tæller man mindst 500 gange. 

Leier kaldes, som nævnt, de forekomster af ertser eller nyttige 
mineralier, hvor ertsen eller mineralet optræder som lag eller i lag. 

Ertsleierne forekommer parallelt med den omgivende bergarts- 
lag, er samtidige med disse, det vil sige ældre end det liggende eller 
saalen, yngre end det hængende eller taget. 

I leierne kan det nyttige mineral næsten ganske alene danne leie- 
stedet som i kullagene og i svovlkisleierne, eller det nyttige mineral 
kan optræde kun som en bestanddel i leiet, udgjørende en mere eller 
mindre væsentlig bestanddel i samme. 

De egentlige ertsleier, bestaaende væsentlig af jernertser, svovl- 
ertser, kobberertser, er vistnok kemiske afsætninger, hvorhos det orga- 
niske liv ogsaa her ofte synes at have spillet en rolle. dJernertsleie- 
steder afsættes saa at sige for vore øine som leier i overfladen i de 
saakaldte sjø- og myrmalme. De dannes ved bredden af sjøer indtil 
et dyb af 10 meter. Jernet opløses fra bergarterne i egnen og føres 
som kulsurt jernoxydul til sjøerne, hvor det udfældes som jernoxyd- 


hydrat, som man antager under medvirken af en liden alge, (gallionella 


169 


ferruginea).  Borttager man sjømalm, saa viser erfaring, at der lidt 
efter lidt kommer ny malm, idet udfældningen fortsættes. 

Faldbaand eller fallbaand kaldes de forekomster, hvor ertsen 
optræder som en bestanddel i lagdelte bergarter, uden at disse berg- 
arter udmerker sig fremfor de øvrige lag ved andet end ertsgehalten. 

Fallbaandene optræder i vort land hyppig i grundfjeldets lag, 
idet disse paa kortere eller længere strækninger indeholder svovlertser 
som en bestanddel i bergarterne. De tegner sig hyppig i overfladen 
med en rustbrun farve, og heraf den senere indkomne skrivemaade 
fahlbaand, af ”fahl*, rustbrun, altsaa rustbrune lag. Det rigtige navn 
er vistnok fallbaand, idet disse baand eller lag har faaet sit navn af 
den forædling, ”ertsfall*, som indtræder paa de kongsbergske gange, 
naar disse gjennemsætter baandene. De kongsbergske fallbaand fører 
svovlmetaller ; magnetkis, kobberkis, zinkblende og blyglans, i regelen 
yderst fint fordelt; de kan optræde over en flere kilometer lang 
strækning og naa en mægtighed paa 60 meter og kanske mere; men 
ertserne er i regelen saa sparsomt tilstede, at de ikke kan udvindes 
med fordel. 

Koboltertserne paa Modum optræder paa fallbaand og er udvun- 
det af disse i over 100 aar. 

Det vil heraf sees, at leiestederne har forskjellig form, fra formen 
af en sprække til et nyre eller en klump. Imidlertid har mange af 
dem, specielt gange og leier, en mere eller mindre udpræget plade- 
form; de strækker sig i længden og derhos nedover mod dybet, me- 
dens den tredie dimension, tykkelsen, som bergmændene kalder mæg- 
tigheden, er forholdsvis liden. 

Den retning, hvori et leiested strækker sig i længden, kaldes dets 
strøg. Strøget eller det strygende er derfor den vinkel, som en i leie- 
stedets plan liggende vandret linie, strøglinien, danner med nordsyd- 
linien. At et leiested stryger mod vest for eksempel, vil sige, at det 
strækker sig i horizontal retning fra øst til vest. Et leiesteds udstræk- 
ning i strøgretningen kaldes dets udstrækning i felt. 

Faldet kalder man den vinkel, som et leiesteds plan danner med 
den vandrette flade. Faldet kan være steilt eller svagt, eftersom 
skraaningen mod dybet er stor eller liden. 

Det fjeld eller det berg, som ligger over et leiested, kaldes det 
hængende, og det, som ligger under, det liggende. Et leiested be- 
grænses følgelig af det hængende og det liggende. 

Gangene er, som før berørt, dels fyldte med mineralier og kaldes 


da mineralgange; kommer erts til, kaldes de ertsgange. 


170 


Inden gangene sidder ertserne ikke sjelden regelløst mellem de 
andre mineralier, men ofte er de ordnet paa en vis lovmæssig maade; 
særdeles hyppig er det paa de ægte ertsgange, at mineralierne fore- 
kommer i striber eller i baand, saaledes at der sidder for eksempel 


en stribe af zinkerts paa begge sider af gangen, saa en stribe kvarts, 


maaske saa en stribe blyerts, saa en stribe kalkspat, saa atter en stribe 
med kvarts; dette gjentager sig regelmæssig fra begge sider af gangen, 
saaledes at den første stribe sidder fast til gangen paa begge sider, 
paa disse to zinkstriber sidder der atter to kvartsstriber o. s. v. 

Fig. 6 viser en saadan ertsgang; de striber eller zoner, som sid- 


der paa begge sider, svarer her til hinanden. I midten af gangen 


MA 14 
RI I 


/f 


efterlades ofte tomme rum, paa fig. 6 betegnet med a og b. Disse 
rum er ofte helt beklædt med krystaller af mineralier og benævnes 


druserum. Fig. 7 viser en ertsgang fra Freiberg i Sachsen, hvor de 


Tid 


paa samme maade betegnede striber paa hver side af gangen er samme 
mineral. 

Gangene kan, som berørt, ophøre paa den maade, at spalten lukker 
sig; men siger da, at gangen kiler sig ud. Den kan dele sig i to dele; 
da siger vi, at den gafler sig. To gange kan ogsaa gaa sammen til en 
gang paa dybet. 

En gang kan dele sig i flere smaa gange, som kaldes drummer. 
og man siger da, at gangen fordrummer sig. Ofte optræder et stort 
antal gange i samme egn; de kan da støde sammen. Sker dette, saa 
kan gangene danne et kors og fortsætte efter sammenstødet. Men 


det kan ogsaa indtræffe, at den ene gang sætter igjennem den anden; 


aeredø7 


Fig. 8. 


man siger da, at den ene gang, den yngste, skjærer igjennem den 
anden. Det kan da ofte hænde, at den ene del af den overskaarne 


gang er forrykket i forhold til den anden, det vil sige, den kan være 
23 


He 


/ 


Fig. 9. 


forskudt, opad, nedad og til en af siderne. En saadan forskyvning 
af en gang, hvor den gjennemskjæres af en anden gang eller af en 
kløft eller af en spalte, kaldes et spring eller en forrykning. Ogsaa 
lag forrykkes ved gange eller kløfter. Paa fig. 8 forrykker kløfterne 
AB og C D lagene. Forskjellige gange kan forrykke hverandre, 
som fig. 9 viser. Dette er gange fra Redruth i Cornwall. Z er ældste 
tinertsgang, Z? en yngre tinertsgang, Z* yngste tinertsgang, K kobber- 
erstgang. 


172 


En gang, som aftager i mægtighed, siges at fortrykkes; den kan 
fortrykkes saa, at den kiler sig helt ud og saa atter komme igjen. 

Leierne adskiller sig fra gangene derved, at de er samtidig med 
den omgivende sten, det vil sige, at de er ældre end laget i det hæn- 
gende og yngre end laget i det liggende. De følger derfor de omlig- 
gende lag. 

Fig. 10 viser ved et snit gjennem det faste fjeld de forskjellige 
maader, hvorpaa ertserne forekommer. a viser et leie, der som til- 
fældet er med leierne er ligeløbende med de omgivende lag. b er 
ogsaa leieformet, men dette lag fører kun erts hist og her, som 


er antydet ved de sorte punkter, og kan derfor benævnes fall- 


AAW MrmærtsøUY ng 


m===6€,| == Å 


baand. c har en uregelmæssig form og benævnes derfor en stok, 
men da den ligger ligeløbende med lagene, blir det en leie- 
formet stok; d forestiller en gang uden erts, men bestaaende af berg- 
art, og er derfor en bergartgang. e er en sædvanlig ertsgang, der 
overskjærer lagene og leiet; f er en ertsgang, der ligger mellem berg- 
artgangen og de omgivende lag, hvorfor den benævnes en contaktgang. 
Contaktgangen f udsender en gang g ligeløbende med lagene, hvorfor 


8 
gang g benævnes en leieformet gang. h er en gangformet stok. 


Navne i bergverksdriften. 


Fj 
Det arbeide, hvormed man udvinder de nyttige mineralier af deres 


leiesteder, kaldes bergbygning eller, forsaavidt dette arbeide sker ved 


drifter under jorden med fjeld over, grubedrift. Bergmanden har da 
først at opsøge de nyttige mineraliers leiesteder, og det arbeide, hvor- 
ved jordens overflade gjennembrydes for at søge, kaldes at skjærpe 
eller, hvis man søger med jordbor, ogsaa at bore. Ertserne eller de 
nyttige mineralier overhovedet vindes ved de egentlige brydnings- 
arbeider; de underjordiske aabne rum skal understøttes, saa at de 
ikke falder sammen; det kaldes forbygningen. De planmæssige ar- 
beider, som man foretager for at udtage det nyttige mineral — helst 
fuldstændigt, billigt, hurtigt og uden at skade grubens sikkerhed — 


kaldes afbygningen. Transport kalder bergmanden fordring, ventila- 


Fie å 


tion kalder han veirveksling. Saa skal gruberne holdes fri for vand, 
og pumpeindretninger i dette øiemed kaldes kunsten. Den udbrudte 
malm er oftest blandet med berg, og de arbeider, som foretages paa 
mekanisk vei for at knuse og vaske malmen i den hensigt at skille det 
holdige fra det uholdige, kaldes opberedningen. 

Her kan følgende udtryk erindres: Grube er nærmest samtlige de 
ved tilgodegjørelsen af et ertsleiested fremkomne underjordiske rum ; 
er disse rum nær dagen og ikke udstrakte og kun foretagne for at 
søge erts eller for at undersøge, kaldes de skjærp. Fig. 11 viser dag- 


aabningen til Kaafjord grube i Alten. 


174 


Tilgodegjøres leiestedet ved brydning i ikke underjordiske rum, 
kaldes brudet et dagbrud. Dagen er overfladen, den af dagslyset be- 
lyste overflade i modsætning til gruben. Fig. 12 viser et dagbrud 
paa marmor. 

Gaar man ind paa et leiested ved en horizontal lrift fra dagen 
som en tunnel, da kaldes denne horizontale drift en stoll. En stoll 
kan drives for at skjærpe, den er da en skjærpestoll; den kan drives 
for at befri gruben for vand, den kan drives for transportens skyld, 


den kan drives for ventilationens skyld — og kaldes da respektive en 


vandstoll, en fordringsstoll, en veirvekslingsstoll; men drives den i 


flere af disse øiemed, kaldes den undertiden en hovedstoll. Dens aab- 
ning i dagen kaldes stollens mund. En stoll, som naar ind til en grube 
til eksempel i 100 meters dyb under dagen, siges at indbringe i 100 
meters dyb. Grundstoller kaldtes de stoller, som indbragte dybest 
eller i et vist mindste dyb, og som efter gammel bergret havde visse 
rettigheder. En drift, som gaar lodret ned eller paa skraa nedad, 
helst fra dagen, kaldes en skakt. Er skaktens øiemed transport, kal- 
des den en fordringsskakt; er der anbragt pumper i samme, kaldes 
den en kunstskakt; er den drevet for ventilationens skyld, kaldes den 


en veirskakt eller et ”lichtloch*. 


175 


De drifter, som er horizontale i gruben uden at gaa ud i dagen, 
kaldes orter; hvis de følger leiestedet i længderetningen, kaldes de 
feltorter, men gaar de lodret paa samme, tverslag. De nedadgaaende 
drifter i gruben, som ikke naar dagen, kaldes gesænker. Bruges 
disse til transport, til pumpning for hele gruben eller en væsentlig 
del af samme som en skakt, kaldes denne nedadgaaende, til dagen ikke 
naaende drift en blind skakt. 

Bergfæster og baand kaldes de partier af leiestedet, som gjen- 
sættes til understøttelse. Berghalde kaldes de hobe af sten, som 
kastes bort i dagen, fordi de ingen erts indeholder, eller fordi de inde- 
holder for lidet erts. 

Opberedningen eller de mekaniske arbeider, hvorved ertserne ad- 
skilles fra den uholdige sten eller fra hinanden indbyrdes, hører ogsaa 
ind under grubedriften. At slaa erts itu med en feisel (hammer) i 
den hensigt at skille holdigt og uholdigt og saa sortere de fremkomne 
beter, kaldes at skeide. At knuse ertsen fin med stempler, som falder, 
kaldes at pukke. Det holdige, som efter pukningen fremkommer ved 
vaskning, kaldes sliger, men den uholdige slam og sand kaldes after. 

Senere, efterat ertsen er fremstillet ved mekaniske processer saa 
ren, som det er muligt eller hensigtsmæssigt, skal metal eller metal- 
liske forbindelser fremstilles af samme ved smeltning eller andre ke- 
miske processer, og dette arbeide kaldes hyttedrift, og læren om hytte- 
driften kaldes metallurgi. 

De ved smeltningen fremkomne ikke metalholdige eller metal- 


fattige produkter, som i regelen bortkastes som værdiløse, kaldes slag. 


Bergret. 


Hos os gjælder den regel, at de i naturen forekommende metaller 
og ertser tilhører første finder, hvis han iagttager de forskrifter, som 
loven bestemmer. Der er desuden den regel hos os, at enhver kan 
søge efter erts, skjærpe, paa de steder, der ikke er ager og eng, og den 
erts, som opdages, tilhører første finder. 

Fra denne bestemmelse er undtaget myr- og sjømalm og alluvialt 
forekommende guld samt sølv og guld i Kongsberg sølvverks cirkum- 
ference. 

Den, som vil søge efter erts paa anden mands grund, skal efter 


loven være forsynet med en af bergembedsmændene eller lensmanden 


176 


udstedt skjærpeseddel, hvorved han bliver berettiget til at søge efter 
ertser og metaller og til at blotte og undersøge sit fund. 

Naar man har gjort et fund af erts og vil sikre sig sit fund, skal 
fundet anmeldes for lensmanden, og to vidner, der kan paavise stedet, 
skal angives i anmeldelsen. Denne anmeldelse kaldes hos os ofte 
skjærpeseddelen, og naar man vil sige, at et fund er anmeldt, siges 
ofte feilagtig, at det er skjærpet. 

Et nyt fund skal inden atten maaneder efter anmeldelsen muthes 
hos bergmesteren; at muthe betyder egentlig at ”begjære", og be- 
gjæringen gaar i dette tilfælde ud paa, at bergmesteren skal udstede 
et dokument, muthingsbrevet, der sikrer eieren den ret, han efter loven 
maatte have. Bergmesteren er forpligtet til at udstede saadant mu- 
thingsbrev, naar finderen begjærer det efter lovens regler, men for- 
sømmer finderen at muthe sit fund 1 rette tid, saa falder dette i det 
fri, det vil sige, hvemsomhelst kan anmelde det. Grundeieren er be- 
rettiget til at deltage i driften for en tiendedel. 

Mutheren af et fund har ret til at faa et feldt tilmaalt, inden hvil- 
ket han er eneberettiget til drift paa ertser og metaller. Dette udmaal 
forlanges hos bergmesteren, og det gives hos os paa to maader: Enten 
faar man efter anvisningens strøg indtil 150 favne i længden. Ud- 
maalet indbefatter selve leiestedet indtil 150 favne i længden og der- 
hos 3g favn paa hver side af leiestedet. Dette udmaal følger paa 
dybet selve ertsleiestedet, saaledes at man beholder og 34 favn paa 
hver side, hvorledes end ertsleiestedet bugter sig. 

Den anden slags udmaal gives i retvinklet firkant indtil 2500 
kvadratfavne, men grænserne for disse udmaal gaar lodret mod dybet. 

Det er pligt for grubeeieren at drive sin grube, og hvis den ikke 
drives, falder den i det fri inden en maaned, efterat arbeidet er stanset. 

Dog kan man hos bergmesteren erholde frist, det vil sige tilladelse 
til i en vis tid at lade en grube eller et skjærp henligge ubearbeidet, 
naar det godtgjøres, at væsentlige hindringer, der e1 kan tilregnes 
grundeieren, for tiden er iveien for driften. 

Folk, som anmelder og muther gruber, bør tilse, at alle lovens 
fordringer nøie opfyldes, thi undladelser af at efterkomme disse med- 


fører i mange tilfælde tab af retten til fundet. 


Fra Kristian den fjerdes tid og til vor tid er der en masse fore- 


komster af malme, som er blevet forsøgt, og vor fri lovgivning paa 


177 


dette omraade tillader, som berørt, en finder uden store udgifter at 
sætte sig i besiddelse af sit fund. 
Det kan da ikke undre, at der aarligaars indløber til lensmændene 


anmeldelse af nye fund i et antal af flere tusener. 


Antallet af anmeldelser, muthinger og fristbevillinger 
i 1894 og 1895. 


Anmeldelser Muthingsbreve Fristbevillinger 
Gjennem- | - go | 
ae Ses od E- Å 
snitlig ELEN | EEE KE NES EG 
l Q |-1& | | 
1881—85 | 138 |.1009 1565 55 | 132 301 255 | 509 595 
1886—90 | 402 592 | 584 163 | 36 |106 | 244 | 101 | 249 | 511 | 952 | 271 
1891—95 | 276 | 2297 | 158 | 607 | 50 | 127 | 50243 2927 | 504 | 720 | 754 
1894 119 DST 85 | 666 | 17 | 74| 23974285 | 484 | 663 | 881 
1895 247 | 9174 | 182 | 977 | 15 1307 | 27|194| 192 | 535 | 678 11046 


Landet er delt i fire bergverksdistrikter, Østre søndenfjeldske, 
Vestre søndenfjeldske, Trondhjemske og Tromsø distrikt, hver med 
sin bergmester, og antallet af anmeldelser, muthingsbreve og frist- 
bevillinger er anført for hvert distrikt. 

Til sine tider, naar der nylig er gjort et større fund, blir der plud- 
selig taget hundreder, ja tusener af anmeldelser, som efter fundet af 
Vigsnes ertsleiested i sekstiaarene, paa svovl og svovlkis; efter guld- 
fundet paa Bømmeløen blev der taget et urimeligt stort antal anmel- 
delser paa guld, i sin tid ligesaa paa nikkelmalm, og de 9000 anmel- 
delser i 1895 i vestre søndenfjeldske distrikt er begrundet i de høie 
priser paa thorit i hint aar. 

Erfaring viser, at af de mangfoldige anmeldelser, som aarligaars 
tages, er det kun det færreste, som giver anledning til skjærpnings- 
arbeider. Ved dem, hvor man foretager skjærpning, opgives denne 
i de fleste tilfælde snart, efterat nogle kubikfavne berg er udskudt. 
Af dem, hvor skjærpningsarbeiderne tager større udstrækning, er det 
et mindre tal, som har givet anledning til ordnet grubedrift, og ved 
mange af de gruber, som kommer i drift, er det kun en mindre del, 


som giver noget endeligt nettoudbytte. 


,Naturen*. 12 


178 
Grubedrift. 


Opfindelsen af nye, kraftigere sprængmidler har gjort driften i 
de haarde bergarter hurtigere og billigere. I ældgammel tid havde 
bergmændene paa sine steder ikke andet middel til at komme frem 
med sine stoller end det at meisle sig frem med hammer og meisel 
(bergsjern), omtrent som en billedhugger tildanner sin sten. 

Arbeidet bestaar nemlig i en fuldstændig udmeisling af fjeldet; 
idet man holder bergsjernet ind mod fjeldet, slaar man med hammeren 
paa jernets hoved og frembringer derved en rendeformet fordybning 
og fortsætter saa med arbeidet paa begge sider af renden, idet man 
slag for slag udmeisler i smaabiter. Man vil forstaa, hvor langsomt 
dette arbeide maa avancere, og man kan ogsaa i de ældgamle glatte 
stoller af indskrifter se, at det tog lang tid at komme frem paa denne 
maade, men det var i sin tid paa mange steder den eneste methode, 
ved hjælp af hvilken man kunde drive stollerne. 

«Den almindelige bergbrydningsmethode, som anvendtes hos os, 
før krudtet fik almindelig anvendelse, var fyrsætningen, der har holdt 
sig hos os helt ned mod vor tid. 

Fyrsætningen er saaledes en urgammel bergbrydningsmethode, 
ved hjælp af hvilken de gamle angreb de allerfasteste bergarter. For- 
udsætningen for dens anvendelse er tilgang paa billig brændsel, meget 
faste bergarter og tørt arbeidssted. 

Indtil for en menneskealder siden var fyrsætning almindelig an- 
vendt paa Kongsberg ved siden af minering; men den stigende pris 
paa ved og indførelsen af kraftigere sprengmidler i forbindelse med 
hensynet til arbeidernes sundhed har mere og mere fortrængt 
methoden. 

Ved fyrsætningen antændes et baal slig, at flammen slaar mod 
fjeldvæggen, og den sten, der ophedes, udvider sig og løsner i sit leie, 
hvortil kommer, at bergfugtighed fordamper, ligesom vistnok de 
mange mikroskopiske hulerum fyldt med vand og komprimeret kul- 
syre spiller en væsentlig rolle i de kvartsrige bergarter, idet disse 
hulerum sprenges, og stenen saaledes gjennemsættes af talrige smaa 
sprækker, der forringer dens fasthed. 

Naar fyret var tændt, fyldtes arbeidsrummet som oftest med røg, 
og arbeiderne forlod dette. Fyret brænder adskillige timer, og naar det 
var udbrændt og arbeidsrummet saavidt afkjølet, at man kunde op- 


holde sig der, saa skulde de brændte stene, som benævntes fyrtyet, 


179 


skaffes bort, og det, som maatte være løsnet i tag og sider, stikkes ned. 
Arbeideren er forsynet med kilhakke, brækstang, troug, rive samt stik- 
jern. Dette sidste er en sterk jernpig paa et langt træskaft. Med 
dette redskab stødes ned, hvad der maatte være løsnet i taget. Der- 
efter benyttes brækstang og kilhakke, om dertil er anledning, og det 
saaledes løsbrudte fjernes fra arbeidsstedet. Derpaa reises et nyt fyr 

Krudtet skal først være brugt som sprengmiddel paa sten i 1613; 
i 1632 indførtes det paa Hartz, i 1683 paa Kongsberg. Det var i over 
200 aar det eneste sprengmiddel i gruberne. 

Skydebomuld, der opfandtes i 1838, forsøgtes anvendt til spreng- 
ning i 1846, men fik ikke almindelig indpas i gruberne, da det blev 
anseet som overmaade farligt. I 1863 begyndte Nobel at tilvirke 
nitroglycerin, der var fremstillet i 1847, i mængde til brug ved mine- 
ring, og denne sprengolje begyndte at fortrænge krudtet, især efterat 
man under navn af dynamit havde fremstillet blandinger af spreng- 

"oljen med andre neutrale stoffe, hvilke blandinger er mindre farlige 
at behandle end den rene nitroglycerin. 

Efterat man atter har blandet nitroglycerin med skydebomuld, 
har det lykkedes at fremstille sprengmidler under navn af spreng- 
gummi og gummidynamit, hvilke kommer nitroglycerinen nær i styrke 
og derhos eier dynamitens gode egenskaber. 

Store tekniske fremskridt er gjort paa bergverksdriftens omraade 
i den sidste menneskealder, og det gjælder ei alene den egentlige 
grubedrift, men ogsaa opberedningen og hyttedriften. Foruden de 
netop omtalte nye kraftige sprengstoffe kan her nævnes indførelsen 
af staalbor for jernbor med staalsat eg, anvendelse af boring med én 
mand ved hvert minerhul istedet som før 2 og 3, anvendelsen af bor- 
maskiner, jernbanernes anvendelse 1 stor udstrækning i gruber, ud- 
videlsen af jernbanenettet i dagen, der tillader driften af gruber med 
tidligere vanskelig transport, fuldkomnere afbygningsmethoder, kraf 
tige maskiner med staalkabler og jigger med vogne til heisningen, 
lettelse i fahringen, anvendelse af elektrisk overføring af kraft ei alene 
til belysning, men ogsaa til transport og drift af maskiner, anvendelse 
af komprimeret luft o. s. v. 

Lignende fremskridt er gjort med malmenes opberedning ved an- 
vendelse af den amerikanske stentygger og valser ved malmenes knus- 
ning, med vaskningen ved indførelse af fuldkomne solddætningsma- 


skiner med tromler og for sligernes og slammens vedkommende ved 


180 


en række af forbedringer, spidslutter og roterende herde og mange 
andre herde til vaskning. 

Paa hyttedriftens omraade er forandringerne og fremskridtene 
ikke mindre iøinefaldende. dJernets behandling har undergaaet en 
hel revolution ved indførelsen af bessermeringen, og jern og staal er 
blevet saa billigt, at forbruget af samme pr. individ er mangedoblet. 
Ogsaa kobberets metallurgi har undergaaet en lignende forandring, 
idet ogsaa bessermering af kobberet er blevet almindelig, og konstruk- 
tionen af ovnene er blevet en helt anden. 

Alle disse fremskridt i forbindelse med de nye opdagede rige erts- 
leiesteder i de andre verdensdele har ført til, at man i bergverksdrif- 
ten lægger an paa masseproduktion med det maal for øie at fremstille 
metallerne billigt til fortrængsel af konkurrenter, og denne bevægelse 
fører naturligvis til, at de leiesteder, der har stor og rigelig tilgang 
paa malm, kan gjøre de foreløbige anlæg fuldkomne og producere sin 
malm saa billig, at de mindre forekomster ikke kan holde ud, smale 
som ovenfor omtalt. Der er da fortiden mellem en stor moderne 
grube med sine indretninger og de mindre gruber, der bygger paa smaa 
forekomster, samme forskjel som mellem en stor fabrik og en haand- 
verkers arbeidssted, og i virkeligheden er der paa bergverksdriftens 
omraade en lignende konkurrance som mellem storindustrien og 
haandverket, hvor da de rige, enorme malmforekomster repræsenterer 
storindustrien. For at nævne et eksempel kan erindres, at den norske 
jerntilvirkning udgjorde i sin bedste tid ikke fuldt 10000 ton jern 
aarlig, hvad der repræsenterer noget over 20000 ton malm. Ved an- 
lægget af en jernbane fra de svenske jernmalmfelter til Ofoten tilsigter 
man en eksport af malm paa mere end 1 million ton, et kvantum jern 
der er mere end 50 gange saa stort som hele Norges produktion i de 
bedste aar. Det er klart, at leiesteder, der i aarrækker kan gjøre 
regning paa saa stor malmproduktion, kan, hvis bedriften i det hele 
gaar, nøies med et langt mindre udbytte pr. ton end en grube, der 
kun kan producere 10000 ton. I det ene tilfælde, naar produktionen 
er I million ton, vil et nettoudbytte af 50 øre pr. ton eller 500000 
kroner kunne forrente en kapital paa 10 millioner, medens en grube 
med 10000 tons produktion ikke vil kunne forrente mere end et anlæg 
paa I 


(Forts.) Amund Helland. 


million. 


181 


Zeppelins luftskib.” 


I aéronautiske fagkredse er meningerne den dag idag delte med 
hensyn til, ad hvilken vei man hurtigst skal naa til herredømmet over 
luftoceanet, enten ved luftskib, den saakaldte styrbare ballon, eller 
ved flyvemaskine. De fleste luftskippere og en del ingeniører hol- 
der paa luftskibet; de fleste ingeniører og et mindre antal luftskippere 
anser flyvemaskinen som det ene rigtige. Vi er af den mening, at 
begge partier vil faa ret, dog med den forskjel, at luftskibets tilhæn- 
gere vil faa ret først. 

Til forklaring kan følgende eksempel tjene: Da brødrene Roberts 
i 1784 i Paris byggede det første luftskib paa hertugen af Chartres 
bekostning, havde man til sin raadighed alt, hvad videnskabernes aka- 
demi paa den tid kunde byde. Allerede dengang blev forskjellige luft- 
propeller prøvet 1 form af aarer paa vandbaade. Resultatet, at man 
kunde bevæge vandbaaden ved slige aarer, var dengang overraskende 
og berettigede til de bedste forhaabninger for luftskibet. Der var dog 
noget, man ikke kjendte tilstrækkelig, nemlig den luftmodstand, bal- 
lonen vilde møde; man vidste intet om forholdet mellem modstandskratt 
og drivkraft. Da man for sidstnævnte alene kunde indsætte den men- 
neskelige kraft, som i forhold til sin arbeidsydelse er meget tung, 
kunde man paa forhaand ikke drage nogen slutning. Den erkjendelse, 
som resulterte af forsøgene i det 18de aarh., at den styrbare bal- 
lon er en utopi, var paa den tid begrundet og berettiget. Og den 
sats er ogsaa i vore dage rigtig, naar den fremsættes 1 følgende form: 
Luftskibet med menneskelig kraft som motor er en utopi. 
Der gaar vistnok ingen kraft tilspilde, og den menneskelige kraft 
viser ogsaa sin virkning paa et saadant fartøis flugt, saaledes som den 
franske marineingeniør Dupuy de Löme har vist ved sine forsøg 1 
1872; men en hastighed af 2 m. i sek., som herved opnaaedes, er 
altfor ringe til at faa praktisk værd, og derfor er et luftskib af denne 
art en utopi. 

Men efter maskinernes udvikling har der fundet slige omvælt- 


ninger sted paa alle omraader, at det ikke paa nogen maade holder 


*) Efterfølgende artikel, der er skrevet før det i aviserne meddelte vel- 
lykkede forsøg med grev Zeppelins luftskib, turde netop, efterat dette forsøg 
har givet saa gode resultater, have sin interesse for ,Naturen*s læsere. 


182 


stik, naar man i vore dage vil kalde luftskibet en umulighed. Vi har 
endog de mest uomstødelige beviser for, at man vil naa til et luftskib, 
slig som vi forestiller os det, ved Renards og Krebs” vellykkede for- 
søg i 1884—85. Senere forøgedes chancerne dag for dag ved den 
udviklede industri for lette motorer, og støttende sig til denne ud- 
vikling har tilhængerne af luftskibet ubestridelig ret: Luftskibet er 
i vore dage modent til udvikling. 

Det samme kan man ikke paastaa om flyvemaskinen. Luft- 
skibet flyver under enhver omstændighed med vinden, og det dreier 
sig kun om at skaffe det fornøden drivkraft ogsaa mod vinden. Ved 
flyvemaskinen derimod maa først og fremst arbeides mod tyngdekraften, 
for at den overhovedet skal kunne flyve, og dertil kommer saa van- 
skelighederne ved flugten med og mod vinden. Løsningen af proble- 
met om en dynamisk flyvemaskine er derfor meget mere indviklet og 
farlig, og man tør vel dristig paastaa, at for tiden er flyvemaski- 
nen en utopi; med andre ord: der er endnu ingen udsigt til ad den 
vei at naa til et anvendeligt luftfartøi. Den praktiske mand holder 
sig alene til, hvad der kan naaes i vor tid, og med dette for øie er 
det berettiget at knytte de bedste forhaabninger til det af grev von 
Zeppelin netop færdigbyggede luftskib. 

I dette luftskib, som nu hænger færdigt i en paa Bodensøen 
svømmende bygningshal, der er 144 m. lang og 20 m. høi, forenes 
de geniale og dristige idéer hos den som aéronaut erfarne tyske rytter- 
general med de tilforladelige tyske ingeniørers nøgterne beregninger. 
Med en længde af 128 m. og en diameter paa 11.65 m. synes dette 
luftskib stort, men saa stort maa det være for at yde den fornødne 
bærekraft til en saa solid bygning med faste aluminiumsspant og for at 
kunne bære, foruden sin egen vegt, ogsaa en besætning paa 5 mand, sine 
to 16 h.k. Daimler motorer, sine gondoler med udrustning og sin ballast. 
Man tør vel paastaa, at hvor konstruktionen ellers er rigtig og stabil, 
afhænger resultatet kun af modstandsfladernes form, motorernes kraft 
og fartens varighed. Man har, med urette, betvilet de lange konstruk- 
tioners stabilitet og derved henvist til vanskelighederne ved de under- 
søiske fartøier. Men ved luftskibet ligger deplacements-tyngdepunktet 
lidet, system-tyngdepunktet derimod betydelig dybere end ved under- 
vandsbaaden. Det kommer af, at ved luftskibet hænger alle tunge 
dele, gondoler, maskiner, mennesker, ballast o. s. v. under selve luft- 


legemet, mens ved undervandsbaaden alt maa placeres inden selve 


183 


baadens overflade. En videre sænkning af tyngdepunktet tillader og- 
saa det af grev Zeppelin anvendte toug med løbevegter, noget, som 
absolut er umuligt ved undervandsbaaden; og ved en passende regu- 
lering af belastningen før opstigningen er absolut intet at befrygte med 
hensyn til stabilitet. Nogen forbindelse mellem de to gondoler er ikke 
nødvendig; men en saadan forbindelse kan dog iverksættes, da enhver 
tyngdeforskyvning kan udjevnes ved bevægelse af løbevegterne eller i 
værste fald ved ballastlosning. 

Betragter vi dette luftskibs modstandsflader og dets drivkraft, vil 
vi se, at det betegner et stort fremskridt i sammenlligning med sine 


forgjængere, hvilket følgende tabel viser: 


% | LEE 
aar noens mi RMN, | Bi | ee FE i 
> diameter | af tversnit 
| | | | 
1852 Giffard | 2500 SR GN EE 
1855 OG | 3200 en br 582 
1872 |Dupuy de Löme) 83454 EE re | OA 0,35 
1872 Haenlein | 9408 | 5:1 | 66.5 3.6 5.41 
1883—84 Gaston og Albert | 
Tissandier | 1060 | 3.04:1 | 66.5 183. 100995 
1884—85 Renard og Krebs 1864 TGS DSL | 8.23 | 1487 
1898 Schwarz 3697 | 7 SI 78 12 15.4 
1900 (Grev v. Zeppelin) 11300 | 10:1 | 103 32 29 


Den Zeppelinske ballon viser efter dette paa samme tversvitsflade 
en drivkraft, der er 1.95 gange større end ved Renard-Krebs' i 1884—383. 
Nu har Renard-Krebs" og Tissandiers erfaringer vist, at luftskibenes 
hastighed er proportional med kubikroden af drivkraften paa tilsvarende 
tversnit, og efter dette maa det Zeppelinske luftskibs hastighed blive 
V=6.5V 1.95 = 8.12 m. pr. sek. Herved tages ikke i betragtning 


flere omstændigheder, som absolut taler til gunst for det Zeppelinske 


luttskib, f. eks. modstandsfladernes form, deres fasthed og skruernes 
anbringelse paa siden i omtrent samme høide som modstandscentret. 

Den største usikkerhed ved bedømmelsen af den opnaaelige fart- 
hastighed ligger i vort manglende kjendskab til, hvorledes forskjellig- 
formede legemer og flader forholder sig under bevægelse mod luften. 


De talrige forsøg, man her har gjort, er alle angribelige; og det har 


184 


snart vist sig, at ved forøget størrelse af modstandsfladerne slaar ikke 
de ved smaa flader bestemte love til. Vi tør vel derfor dristig paa- 
staa, at ligesom meteorologien har luftballonen at takke for bestemmel- 
sen af den sande lufttemperatur og de rette vindhastigheder, saaledes 
vil luftskibet blive kaldet til at bringe klarhed over lovene for luftens 
modstand. Grundet paa koefficient-udregningen for formen af stævnen 
paa Renards ballon beregner ,,die Gesellschaft zur Förderung der Luft- 
schiffahrt* det Zeppelinske luftskibs hastighed til 8.33 m. pr. sek., mens 
major Baden-Powell i ,Aéronautical Journal of Great Britain" beregner 
den til 11.5 m. pr. sek. Men en sammenligning mellem stævnene paa 
Renards og Zeppelins luftskibe fører nye tvil med sig, omend Renards 
ogivale (spidsbuede) stævn er omtrent ligesaa slank som Zeppelins, idet 


forholdet mellem længde og tversnit er hos Renard 1.40, hos Zeppelin 


Fr —= ===> == =======--———= = DJ 1 — —— mm tm mm mm om mm 0 mme mm 


| 


Å EJ 
urtyylvi 


Længdesnit af Grev von Zeppelins luftskib. Tversnit. 


1.38. Thi hvad der især maa lægges merke til er, at Renards stævn 
var myg, elastisk, og kun holdtes udspilet ved den indre lufttrykspæn- 
ding 1 ballonen. Om herved stævnen under fart og vekslende lufttryk 
beholdt den samme gunstige form, er os ubekjendt og er neppe at an- 
tage. Muligheden for, at der herved dannedes gruber eller fordybnin- 
ger, synes saa meget rimeligere, som vedkommende luftfarere har ud- 
talt sig om hvert luftskibs ujevne gang, stampen, under farten. Ved 
Zeppelins luftskib falder slige mangler ganske bort paa grund af skro- 
gets stivhed, og vi tør vel haabe, at stævnens ellipsoide form er saa 
heldig, at maksimumshastigheden endog vil overskride det af os ifølge 
praktiske erfaringer beregnede tal 8.12 m. pr. sekund. 

Zeppelius luftskib bestaar af et aluminiumsskelet, der er 128 m. 
langt, og hvis 24kantede tversnit har en diameter paa 11.6 m. Selve 
tversnittets fladeinehold er 108.56 m.*” og den samlede modstandsflade 
beløber sig til 110.44m.*. Hele konstruktionen er udført med gitter- 


verk med fine staal- og aluriniumsspant. Udvendig er gitterverket 


185 


gjort glat ved et hylster, som oventil bestaar af pegamoid, nedentil af 
silkestof, og som igjen hviler paa et netverk, der omgiver metalkon- 
struktionen. Ballonlegemet er ved tvervægge delt i 17 afdelinger, der 
er 8 m. lange undtagen 2, der bare er 4 m. lange; i hver afdeling 
ligger en ballon, hvis form svarer til afdelingens. Ogsaa disse balloner 
ligger, for at beskyttes mod beskadigelse mod metalkonstruktionen, 
indesluttede i særskilte ramienet. Fortil, baade oppe og nede, ligesom 
agterud, baade paa høire og venstre side, er der et ror. Paa siderne 
i høide med luftmodstandscentret er over gondolerne anbragt to 4-vin- 
gede propelskruer; hver skrue er 1.14 m. i diameter. 

Fordelen ved det af Zeppelin for første gang praktisk anvendte 
cellesystem er paatagelig. Rigtignok forøger det vegten betyde- 
lig, men saa giver det til gjengjæld det lange ballonlegeme 
en forøget længde-stabilitet og bidrager derved i høi 
grad til fartens sikkerhed. Forskyvninger af gasen, som ind- 
træder ved længdeaksens bøininger, er indskrænket til ganske smaa rum 
og er derfor ikke istand til at forstyrre det hele system, en fare, som endnu 
ved Renards luftskib i høi grad befrygtedes. 2 m. under det Zeppelinske 
luftskib og i solid forbindelse med dette befinder sig et 92 m. langt gal- 
leri, der ligesom danner kjølen og hvor de to aluminiumsgondoler er 
placerede. Disse gondoler bærer, foruden en samlet besætning af 5 
mand, hver en 16 h.k. Daimler-motor med 9 liter benzin til en farts- 
tid af 10 timer. Den arbeidsydelse, som efter de nyeste beregninger 
skulde kræves for at drive det Zeppelinske luftskib til en hastighed 
af 8.12 m. pr. sek., er 37 h.k. Ifølge de samme beregninger skulde 
der ved Renards luftskib kræves 10.4 h.k. til en hastighed af 6.5 m. 
pr. sek.; men nu opnaaedes faktisk denne hastighed ved 8.23 h.k,, 
og man kan derfor med rette gjøre den slutning, at 37 h.k. er for 
høit regnet og at de forhaandenværende 32 h.k. er tilstrækkeligt, især 
da stævnens heldigere form her er sat ganske ud af betragtning. 

Vegten af begge motorer er 650 kg., og forbruget af benzin pr. 
time er 12 kg. Da luftskibets ballast tages med i form af vand, be- 
høver ikke kjølevand som saadant medregnes til motorvegten, og det 
blir derfor en vegt af 20.7 kg. pr. h.k.-time. Hvilket fremskridt der 
ligger i dette tal, sees bedst af følgende sammenligning: 

Haenleins gasmotor (inkl. kjølevand) veiede .... 112 kg. pr. h.k.-time 
Tissandiers elektromotor..........ssns Er: 200 - — 
Renard-Krebs” elektromotor ........ 


Schwartz" benzinmotor (ekskl, kjølevand) 


186 


Det Zeppelinske luftskib har paa grund af sit 11300 m.* store 
gaslegeme en bæreevne af ligesaa mange kg. Ifølge beregninger af 
dets bygmester, ingeniør Kibler, beløber dets vegt, inklusive besætnin- 
gen, sig til 10000 kg. Til disposition blir altsaa en vandballast af 
12—1300 k 


0, men det nøiagtige tal vil først findes ved de praktiske 
forsøg; en slig overflod af bæreevne aabner imidlertid en gunstig ud- 


sigt for forsøg med dette luftskib. Dertil kommer, at dets aktions- 
radius faar en udstrækning, som hidtil ingen luftskibskonstruktør vovede 
at beregne. Den praktiske prøve paa Bodensøen har vist, at hver 
motor bruger 6 kg. benzin i timen. Hver benzintank indeholder om- 
trent 60 kg. benzin og er altsaa beregnet for 10 timers fart. Lægger 
vi nu til grund en hastighed af 8.12 m. pr. sek., saa vil luftskibet i 
løbet af 10 timer kunne tilbagelæggse 288 km., en afstand som fra 
Berlin til Neumiinster eller fra Fredrikshavn til Wiesbaden. Men paa 
grund af den overflødige bæreevne er der intet iveien for at tage med 
endnu 4—600 kg. benzin og herved muliggjøre en fart paa 380—40 
timer, hvorved aktionsradien kunde udstrækkes lige til 1152 km., en 
luftlinje fra Berlin til Rom, fra Wien til Sicilien, fra Hamburg til 
Valencia. Rigtignok kan disse afstande kun opnaaes ved vindstille, 
men sætter man, at et luftskib kun møder vindstille 1 luftoceanet, kan 
det altsaa tilbagelægge disse strækninger i ovennævnte tid. Renard 
har ved flere eksempler bevist, at det er muligt for et luftskib med 
egenbevægelse at naa tilbage til sit udgangspunkt, og hvorledes det 
praktisk altid lader sig udføre, naar vinden kan modarbeides ved 
kraftige motorer, Imidlertid kan man ikke sige, at luftskibene er 
ubrugelige, fordi deres hastighed er mindre end vindens; man kan lige- 
saa godt sige, at vinden hyppig er den forønskede bærer af Iuftskibet, 
da farten med vinden hyppig er nødvendig. 

Et luftskib, som kun kan beherske smaa vindhastigheder, kan først 
da ansees praktisk værdifuldt, naar det har en stor aktionsradius; vi 
tror tilstrækkelig at have taget hensyn til dette ved betragtningen af 
det Zeppelinske luftskib. 

Naar man tager alle omstændigheder i betragtning, maa man nok 
mdrømme, at forsøget med det Zeppelinske luftskib har de bedste ud- 
sigter. Men man skal ikke ,prise dagen før solen gaar ned", og der 
kan jo være begaaet teil, for hvilke nok mennesket er ansvarligt, men 
ikke det Iuttskib, der er bygget med alle de midler, som moderne 


teknik stiller til raadighed. Men da ingen personlig har prak- 


187 


tisk erfaring paa dette felt, bør ethvert forsøg hilses med 
sympati og bør understøttes saa godt, som vor tid for- 
maar. ,Der Oberrheinische Verein der Luftschiffahrt* har forstaaet 
sagen ret, naar de paa sidste generalforsamling affattede en særdeles 
smigrende resolution angaaende Zeppelins luftskib og tilslut udtaler: 
p Foreningen er overbevist om, at forsøgene med det Zeppelinske luft- 
skib betegner et nyt skridt fremad i udviklingen af luftskibsfarten * 

Man hører hyppig den bemerkning: Hvor vil man da Jande med 
et saa solid luftskib? Dette spørgsmaal er berettiget og fremsættes 
ogsaa af praktiske, erfarne luftskippere, for hvem det jo er vanskeligt 
at løsrive sig fra gamle synsmaader, og det er meget tilgiveligt, om 
fremstillingen af en mere fuldendt landstigningsteknik ikke straks for- 
staaes overalt. 

En luftballon er en gassæk, som, efterat gondolen har stødt mod 
jorden, tømmes og pakkes sammen. Slige forhold forelaa bestandig 
før; kun Renard-Krebs' luftskib blev indfanget og bugseret til sin baas. 
Det besad arbeidskraft for 1 time 36 min., og den længste tid, det 
var oppe, var 57 min. den 23de september 1885, saa der jo var et 
overmaal af kraft tilbage til landingen. Ved Schwartz" luftskib indtraff 
der et uheld ved motoren, saa der oplevede man ved det første alu- 
miniumsluftskib en stranding. 

Et solid luftskib behøver selvfølgelig akkurat saa mange forbere- 
delser til landing som et dampskib. Grev von Zeppelin har med klog 
forudseenhed valgt Bodensøen til operationsfelt; thi her kan en opstig- 
ning neppe blive farlig, og paa den anden side kan i nødsfald luft- 
skibet let bugseres til den som havn tjsnende sikre hal ved hjælp af 
fartøier, som holdes i beredskab. For fremtiden maa man jo oprette 
denslags landingsstationer paa det faste land; naturlige havne, beskyt- 
tede mod vinden, har man kun at opsøge og indrede, og kunstige 
havne maa man bygge. 

Som en ideel kunstig havn for et stort luftskib som Zeppelins 
kan man forestille sig en cirkelformet fordybning med radius 150 m.; 
rnndt om er en beskyttende vold, og fordybningen er fyldt med vand 
til I m.s høide. I midten er der et sterkt taarn, 20—25 m. høit, 
hvorom der kan dreies en sterk jernbøile, der naar ned til vandet. 
Denne bøile lader sig ved hydraulisk kraft stille i vindens retning, og 
til den skal da det ankommende luftskib befæstes ved sit toug. I bøi- 


lens forlængelse og løst forbunden med den svømmer paa vandet en 


188 


platform med myge puder, bestemt til en farefri landing. Til beskyt- 
telse mod vinden er bøilen desuden forsynet med en tilstrækkelig stor 
vindskjærm. — Ved slig forberedelse maa landing med et luftskib kunne 
foregaa farefrit akkurat som med et søskib. Havnebetjenten har ind- 
stillet bøilen med vindskjærm og flydebro rigtig. Luftskibet, som hol- 
der sig noksaa lavt, farer enten med stævnen mod vinden henimod 
taarnet eller lader sig drive agterover henimod det. Det nedhængende 
landtoug blir hukket tast 1 bøilen; er dette skeet, lader luftskipperen 
maskinerne gaa langsommere, og saasnart landtouget er spændt, vil 
han forsigtig synke ned paa den flydende platform, og landstigningen 
er udført. Det er meget muligt, at endnu bedre metoder kan opfindes; 
vi vilde kun ved denne idé tydeliggjøre, hvorledes man kan forestille 
sig en slig luftskibshavn, og ved en løsning af dette landingsspørgs- 
maal vise veien til selvstændig eftertanke. Og vi vilde modbevise den 


feilagtige paastand, at en farefri landing er en umulighed. 


Kræftparasiter. 


Kræft er som bekjendt en af de slemmeste sygdomme, der hjem 
søger menneskeslegten, og det er derfor rimeligt, at den i lange tider 
har været gjenstand for indgaaende undersøgelseær. Der er forskjel- 
lige former af kræft, men de har dog alle visse overensstemmelser, 
idet karakteren af de celler, som danner hovedmassen af svulsterne, 
er ens; de er nemlig saakaldte epitelceller, d. v. s. celler som de, der 
danner overhuden hos mennesket. Anordningen af dem og deres ud- 
seende kan være temmelig forskjellige, men man kan dog altid er- 
kjende dem som epitelceller. Det karakteristiske for kræften er det, 
at slige epitelceller vokser paa steder, hvor de ikke normalt hører 
hjemme, og formerer sig mere eller mindre sterkt, saa de danner 
større eller mindre svulster, som, naar de faar udvikle sig frit, slutte- 
lig bryder op og danner stygge saar. Desuden blir en kræftknude 
næsten aldrig ene, men kræften saar sig ud til andre steder af kroppen, 
saa tilslut kan der findes kræftknuder omtrent allesteds; derfor kaldes 
kræften ogsaa for en ondartet sygdom. Der gives nemlig andre svul- 
ster, som kun vokser paa det sted, hvor de har begyndt, og aldrig saar 


sig ud andetsteds og derfor kaldes godartede. Endelig gives der en 


189 


tredie svulstform, de saakaldte sarkomer, der ikke er fuldt saa ond- 
artede som kræften, men som dog hyppigt, kanske hyppigst, saar sig 
ud. Disse sarkomer regnes derfor med blandt de ondartede svulster; 
de er noget anderledes byggede end kræften, bestaar ikke som denne 
af epitelceller, men af anderledes udseende runde eller aflange celler; 
nogen nærmere beskrivelse af dem vil være unødvendig; hovedsagen 
ved dem er, at de ogsaa saar sig ud og altsaa er ondartede. 

Tyskeren Cohnheim opstillede for kræftens tilblivelse den teori, 
at der under udviklingen kom smaapartier af epitel paa afveie og af- 
leirede sig f. eks. inde i bindevæv paa steder, hvor epitelet normalt 
ikke hørte hjemme, og at saa senere disse afgjemte epitelpartikler ved 
given anledning begyndte at vokse og udvikle sig videre og danne 
svulster. Denne teori vandt en tid temmelig bifald, men er nu almin- 
delig forladt igjen, væsentligst af den grund, at man aldrig ved de 
talrige undersøgelser af mennesker og dyr, der foretages, har fundet 
slige abnorme afleiringer af epitel, som teorien forudsætter. Kræft 
forekommer ogsaa hos dyr. 

Da kræften, som ovenfor nævnt, saar sig ud, og da man i senere 
aar er mere og mere tilbøielig til at søge aarsagen til alle de syg- 
domme, der spreder sig fra sit oprindelige sæde, enten i kroppen eller 
til andre mennesker, i mikroorganismer, har man selvfølgelig begyndt 
at søge efter saadanne i kræftsvulsterne ogsaa, og mange har troet 
at have fundet dem, men hidtil har man desværre ikke kunnet bli 
enige om tolkningen af de ting, man har fundet. Under disse under- 
søgelser blev da ogsaa sarkomerne inddraget. 

I 1887 mente Scheurlen at have fundet en bacille, der skulde være 
kræftens aarsag, men mesteparten af andre undersøgere, der straks 
anstillede kontrolundersøgelser, fandt, at den af Scheurlen fra kræft- 
svulster dyrkede og i dem fundne bacil var en saprofyt, der enten 
tilfældigvis var kommet ind i kræften eller som f. eks. ved brystkræft 
hos kvinder fandtes udenpaa brysterne hos disse og derfra gjennem 
melkeveiene kunde vandre ind i brysterne og ind i kræften, naar en 
saadan fandtes. 

Foruden direkte at søge efter parasiter, har man ogsaa ved over- 
føren af kræftpartikler til andre dyr søgt at paavise sygdommens smit- 
somhed. Det har da ogsaa lykkedes flere at overføre kræft fra rotte 
til rotte f. eks. Men disse forsøg beviser dog ikke, at der findes en 


parasit 1 kræften, thi man kan overføre normale epitelceller fra dyr 


190 


til dyr eller fra menneske til menneske, f. eks. paa saar, der ellers 
ikke vil gro, og disse normale epitelceller vokser fast og formerer sig 
paa den nye jordbund; der er da formentlig intet iveien for, at ogsaa 
kræftknudernes epiteleceller kan gjøre det samme og paa den nye jord- 
bund beholde sin evne til at formere sig paa abnorm maade og i ster- 
kere maalestok end normale celler. 

Der gives nu imidlertid andre mikroorganismer end bakterier, 
og man har da ogsaa søgt efter saadanne. Der findes en hel del hud- 
sygdomme, i hvilke man finder eiendommelige dannelser inde i epitel- 
celler, og disse dannelser har flere anseet som parasiter, der frem- 
bragte sygdommene, mens andre betragter dem som degenerations- 
produkter, affaldsprodukter af cellernes virksomhed, som blir liggende 
igjen inde i cellerne. Det laa da nær at udvide antagelsen om para- 
siter i disse hudsygdomme til ogsaa at gjælde kræft, i hvis celler man 
snart fandt lignende dannelser. I 1889 og 90 fremkom de første an- 
givelser om slige fund, og siden har de ophobet sig ganske betydeligt. 
Ulykken er, at de forskjellige undersøgere finder forskjellige ting, 
saaledes at der istedetfor en maatte findes adskillige kræftparasiter. 
Umuligt er det sidste ikke, idet hver kræftform muligens skyldes en 
egen parasit, men saa finder enkelte i kræft og i sarkom den samme 
parasit, hvad der synes besynderligt, hvis hver kræftform skulde have 
sin egen parasit. Her i vort land har dr. med. Vedeler i mange aar 
beskjæftiget sig med disse undersøgelser, og han mener som saa mange 
andre at have fundet parasiter i kræfteellerne, men hans fund er des- 
værre ikke mere bevisende end de øvrige forskeres. 

For tilfulde at bevise, at en parasit fremkalder en sygdom, fordres 
ifølge Koch følgende: 

I) At parasiten blir fundet i alle tilfælde af sygdommen. 

2) At man kan rendyrke parasiten udenfor organismen. 

3) At man med den saaledes rendyrkede parasit kan frembringe 
sygdommen hos et friskt individ. 

Som det vil sees af det foran meddelte, er ingen af disse for- 
dringer fyldestgjort for kræftparasitens vedkommende. Selv om alle 
undersøgere havde fundet den formentlige parasit i kræftsvulster, 
hvad der ingenlunde er tilfældet, maatte der forlanges, at alle havde 
fundet den samme parasit, hvad der ingenlunde er tilfældet for deres 
vedkommende, der har fundet den. 

Om rendyrkning af parasiten er der hidtil ikke tale og altsaa 


endnu mindre om at fremkalde kræft ved dens indpodning. 


191 


Somme mener ogsaa, at kræftparasiten enten ligefrem er en af 
«de parasiter, der fremkalder visse sygdomme hos planter, eller særligt 
trives i de hos planterne frembragte svulster. 

Ganske nylig har en russer Podwyssotzky gjort forsøg med en 
svulstdannelse, der findes paa rødderne af den almindelige kaal, og 
som hos denne fremkaldes af plasmodiophora brassica, en amoebe, som 
russeren Voronin i 1873 har opdaget og beskrevet i disse svulster. 
Podwyssotzky indpodede stykker af kaalsvulster hos kaniner, og hos 
disse dannedes der sarkomlignende svulster, i hvilke P. gjenfandt 
plasmodiophora i svulstcellerne. 

Det tør nok være, at disse forsøg danner et vendepunkt i gransk- 
ningen efter kræftparasiten. Ved kun at undersøge kræftsvulsterne 
er man altfor meget udsat for at tyde sine fund forskjelligt og feil- 
agtigt. Det er i naturvidenskaben næsten altid ved forsøg, at man 
gjør de virkelige fremskridt. 

Kræften er en sygdom, som tildels ialfald optræder næsten epi- 
demisk, idet der paa et begrænset omraade, tildels i et enkelt hus, 
optræder mere eller mindre talrige tilfælde af sygdommen i kort tid, 
saa der er god grund til at tro, at der virkelig findes en parasit, som 
fremkalder kræft. Skulde dette være tilfældet, kan man være tryg 
for, at man vil finde den, og har man fundet den, vil dette sige, at 
man fra da af vil kunne optræde ganske anderledes kraftigt for at 
hindre kræftsygdommenes opstaaen end hidtil, da man intet har kun- 


net gjøre. Ethvert fremskridt i viden tjener til menneskenes bedste 


G AR 


Gjærdesmutten. 


Norges mindste fugl er fuglekongen. Den er bittebarnet blandt 
vore indenlandske fugle. Hele fuglen med hud og fjær veier ikk 
mere end 5 gram. Du kan altsaa sende tre fuglekonger i et brev 
frankeret med 10 øre. 

Andre steder i verden flyver der endnu mindre fugle omkring 
i luften, og den allermindste af dem er en af kolibrierne i Syd- 
amerika. Den er ikke større end en rigtig stor humle; dens rede 
er af bomuld og netop saa stort som et halvt valnødskal; i dette 


vakre lille rede lægger den to smaa eg, som ikke er større end erter. 


192 


Af norske fugle er der ogsaa nogle andre, som er ganske smaa, 
f. eks. gjærdesmutten, som her skal skildres, nogle meiser og flue- 
snappen, buskskvætten, løvsangeren, rødstjerten og flere. 

Men fuglekongen har æren af at være lilleput no. 1. Den har 
længere vinger, men mindre krop end gjærdesmutten. Den holder 
sig meget sammen med de smaa meiser, som ogsaa er meget pas- 
sende legekammerater for den; de er ikke saa meget større end den 
og ligesaa livlige. Om høsten og vinteren kan man se disse smaa- 
fugle under stadig skrig og pip og kvidder fare livligt omkring og 
undersøge træerne for at finde eg, larver, pupper og smaa insekter, 
som de spiser. 

Gjærdesmutten er en fuglelilleput no. 2. Hele fuglen er ikke 
mere end 11 cm. fra næbspidsen til haletippen. Vingen er omtrent 
halv saa lang. 

Fordi den er saa liden og ser saa rar ud, og fordi den har saa 
underlige livsvaner, har den ogsaa mange forskjellige navne. I 
Norge kaldes den gjærdesmut eller Thomas i gjærdet eller tome- 
liden, under hvilket sidste navn den ogsaa er bedst kjendt i Sverige. 
T Tyskland kaldes den spurvkonge eller buskkonge, og paa Island 
og Færøerne har man givet den navnet musabrodir. Det er for- 
resten et spørgsmaal, om Islands gjærdesmut er den samme art som 
vor. Den er ialfald betydelig større end vor. 

Den findes over hele Europa, lige fra Spanien, Italien og Græ- 
kenland i syd og helt op til det nordlige Norge og Sverige. I Norge 
er den især almindelig langs kysten, men den findes dog ogsaa mange 
andre steder. Mod nord gaar den saa langt op som til Bodø. I 
Danmark er den en af de almindeligste og bedst kjendte fugle. Men 
paa enkelte steder, f. eks. omkring Kjøbenhavn, hvor den før var 
meget almindelig, er den i de senere aar aftaget betydelig i antal. 
Den lever ogsaa i en stor del af Asien, især i den nordvestlige og 
mellemste del. 

Overalt hvor den bor, er den som oftest standfugl; den flytter 
i regelen ikke bort om vinteren, naar det bliver koldt, men den til- 
bringer som oftest hele sit liv paa det samme sted, hvor den er født 
Men enkelte individer forlader dog vort land om høsten og kommer 
igjen om vaaren 

Lad os nu se til at faa greie paa, hvorledes denne rare og mor. 


somme lille fugl ser ud i naturen. Men det er forresten ikke sa* 


193 


ganske ligetil. Den lille, urolige tingest er saa livlig af sig, at den 
aldrig kan holde sig i ro paa samme sted; straks vi har faaet øie 
paa den, smutter den bort igjen. Den er nok ofte selv meget nys- 
gjerrig, ser det ud til; men den vil nødig at nogen anden skal se 
paa den for længe ad gangen. Men vi skal nok komme den noksaa 
nær, naar vi bare gaar forsigtig og ikke gjør mine af at ville for- 
følge den. 

Se, der sidder den et øieblik stille paa en gren i birkebusken. 
Staa nu ganske stille og se lidt paa den. Den undersætsige byg- 
ning, det fremskudte bryst, de korte, lidt hængende, afrundede vinger 
og den ret iveiret staaende bløde halestump, gjør den til en saa 
komisk figur, at man uvilkaarlig maa trække paa smilebaandet, naar 
man ser paa den. 

Paa ryggen er den rustbrun eller mørkebrun med mørke, tvers- 
gaaende bølgelinier, paa undersiden er den lysere rustfarvet med 
mørke bølgelinier. Gjennem øiet har den en brun stribe. Halen 
er mørkebrun eller rødbrun med tydelige bølgeformede mørkebrune 
tverstriber. Øiet er brunt. Næbbet er middels langt, tyndt og sam- 
mentrykt. Fødderne er temmelig lange med krumme og sammen- 
trykte klør. Baade næb og fødder er rødlig graa. 

Den vakre, lille fugl har altid hørt til menneskenes bedste ven- 
| ner, og den gjør ogsaa god nytte for sig — saa liden den er. 

Har du nogensinde tænkt dig, at det kanske er gjærdesmuttens 
skyld, at det fine, hvidstammede birketræ har faaet vokse sig saa 
høit og smukt, eller at den stolte gran har skudt sig saa rankt iveiret, 
eller at mange af disse frodige, lubne buske, som staar rundt om- 
kring i skoven, kanske vilde være forkrøblede, hvis ikke den lille 
fugl havde holdt den saa fri for de insekter, som saa ofte ødelægger 
trærne, naar de optræder i mængdevis? 

Men det er nok mere end rimeligt, at det er gjærdesmutten, de 
har at takke for; at de har faaet vokse sig saa høie og vakre. 

Gjærdesmutten lever mest af edderkoppe, smaa insekter, larver, 
puper, fuldt udviklede insekter og andre smaadyr. Om høsten spiser 
den ogsaa forskjellige slags bær. Den har ingen synderlig færdig- 
hed i at fange insekter i flugten, men derimod kan den paa grund 
af sin ringe størrelse med lethed gjennemsøge alleslags kriker og 
kroger og smuthul, hvor den om sommeren altid finder bordet riot 
dækket; ogsaa hvor andre smaafugle ingenting finder, opdager den 


»Naturen* 13 


194 


altid noget at spise enten her eller der. Naar den er nødt til at 
flyve over aaben mark, er den altid saa forsigtig at gjøre dette i en 
bugtet slangelinie; det viser sig da, at den ikke er nogen mester 1 
at flyve; den gjør det tungt og vanskeligt. En mand, som forfølger 
den paa aaben mark og som springer fort, kan udmatte den saa fuld- 
stændigt, at han kan tage den med hænderne. Derfor indlader den 
sig nødig paa den risikable flugt over aaben mark og besøger heller 
ikke trærnes øvre partier, hvor den vilde blive et altfor let bytte for 
sine fiender. Den lever helst sit liv i de beskyttende buske eller 
blandt vindfald inde i den tætteste underskov, hvor de andre smaa 
insektædende fugle har vanskeligt for at trænge frem. dJust 1 slige 
tætte og ufremkommelige snar og skogholt, hvor lyset vanskeligt 
trænger ind, der finder vor lille ven sig netop rigtig tilpas, her er 
den kommen paa sin rette hylde. Rastløs og stadig i bevægelse lige- 
som pglider den fra gren til gren. Ingen torn er den for hvas, ingen 
gjennemgang for trang, intet vindfald for broget, og i evnen til at 
komme frem og finde sig tilrette i de vanskelige passager i de tæt- 
teste trægrupper er den en mester, som ikke har sin lige. 

Paa de mørkeste steder i skovene og i lundene og i havernes 
tætte buske, hvor neppe nogensinde dagens klare sollys trænger ind, 
der trives den lille fugl bedst, der lever den altid glad og fornøiet 
og bryder sig ikke om alt det, som foregaar udenfor dens egen lille 
verden. Forøvrigt holder den sig hellere til løvskog end til naale- 
skog, og allerhelst slaar den sig ned i dalsænkninger, hvor skraanin- 
gerne er bevokset med buske og kratskog, og 1 hvis bund der render 
en liden bæk. Hvor saadanne steder findes, træffer man den baade 
paa sletteland og i fjordbygderne. 

Med sin korte, afstumpede hale rettet skraat iveiret og med 
hængende vinger smutter den ud og ind mellem buskenes grene, 
gjennem huller og grenkløfter for at søge efter insekter og andre 
smaadyr, som har skjult sig derinde, og som ingen anden fugl er 
istand til at hente frem. 

Saaledes arbeider den hele sommeren, hoppende paa jorden eller 
flyveisle fra busk til busk, kjek og tilfreds, naar den bare faar lov 
til at være ifred. 

Men om vinteren, naar sneen ligger dyb og tynger buske og 
smaatrær ned, kan nok den lille smutte ofte lide nød. Den tager 


da sommetider sin tilflugt til husene, hvor den smutter ind gjennem 


195 


sprækker og huller og anstiller jagt efter fluer, som har skjult sig i 
vægsprækker eller i vinduskarmene. Den har en udmerket udviklet 
stedsans, og har den engang fundet et hul, benytter den sig stadig 
deraf og ved altid at finde baade ind og ud i rette øieblik. 

Paa Island beskylder man den for at flyve ind i skorstenen for 
at stjæle kjød, som er ophængt til røgning; men skal tro om det 
er sandt? Mon det ikke heller er for at søge efter fluer? Forresten 
er det ikke noget daarligt navn, islænderne giver gjærdesmutten, 
naar de kalder den for musabrodir. Den minder i sit levevis i 
mange henseender om musene. Naar man ser den lille fugl i siu 
brune fjerdragt letvint og væver hoppe omkring paa marken mellem 
de halvraadne orestubber, eller naar den undersøger hvert eneste 
blad, hver eneste spræk eller revne, ledes uvilkaarlig tanken hen 
paa en mus. 

Det er saa langt fra at de mørke, bortgjemte smuthuller inde i 
skovtykningen, som er vidne til dens liv, har formaaet at sætte sit 
stempel paa den og gjøre den forsagt eller mismodig, at der neppe 
gives nogen anden skabning, som har faaet et saa velsignet fond af 
godt humør som netop gjærdesmutten. Den udmerker sig fremfor 
de eflste andre fugle ved sin munterhed og livsglæde. Mangler der 
end sol og lys i dens tilholdssteder, har den til gjengjæld faaet det 
saa meget lysere inde i sit eget bryst; den fortjener nok at kaldes 
et lysets barn alligevel. Naar den hopper munter og livlig og urolig 
omkring med sin lille halestump reist bent tilveirs, ser den aldeles 
kjek og modig ud, rigtig som en liden helt. Den hopper glad om- 
kring og er i travl virksomhed hele dagen. 

Hvis der er noget særligt, som vækker dens opmerksomhed, 
bøier den sig flere gange meget hurtigt og reiser halen end mere 
tilveirs, og hvis der er fare paafærde, bliver den straks ræd og gjem- 
mer sig bort; den tager da sin tilflugt til et eller andet smuthul, 
men det varer aldrig længe, før den kommer frem igjen. 

Den synger og kvidrer og er glad og munter, hvad enten den 
færdes blandt sne og is eller mellem lyng og blomster, den er altid 
sig selv lig, glad og fornøiet bestandig. Selv veiret har ingen syn- 
derlig indflydelse paa dens livsglade sind, ja ikke engang aarstiden; 
den kvidrer og synger ogsaa om vinteren ;vistnok ikke i det værste 
snefald, eller naar det blæser altfor meget, men aldrig saa snart 


skinner solen frem igjen, før den stemmer i. Sin munterhed og liv- 


196 


lighed lægger den for dagen selv midt i den strengeste vinter, naar 
sneen dækker grøfter og gjerder og drysser fra buske og krat. Og 
mens alle de andre smaafugle sidder tause sammenkrøbet og kurer 
i kulden med oppustede, struttende fjer, kan man høre gjærdesmut- 
tens muntre sang. Den sidder i sin lune, dunrige fjerdragt vel til- 
freds og buttet og synger af fuld hals sine høie klare toner og sin 
muntre trille midt i vinteren. Naar graaspurven, som ellers er en 
haardfør fugl, sidder sammenkrympet med et traurigt ansigt, synger 
gjærdesmutten, som om det var vaar. 

Om vinteren holder den ofte til ved de frosne bække og smaa- 
elve med sterkt fald, hvor den da, naar vandstanden er lav, kryber 
ind gjennem hullerne i isen for at søge efter vandinsekter. 

Sangen er gjærdesmuttens liv. Synger gjør den tidlig og sent, 
sommer og vinter. Naar den føler sig sikker og tryg, benytter den 
hver ledig stund til at synge og kvidre. Naar den har sunget sig 
mødig og træt, hviler den sig ud en liden stund, men det varer ikke 
længe, før den tager fat igjen. Sangen er klangfuld, taktfuld og 
meget behagelig at høre paa. De høie, klare toner, som minder om 
kanarifuglens, gaar i slutningen af melodien over til en vakker trille, 
som er saa kraftig og fuldtonende, at man maa forbauses over, at en 
saa liden fugl kan frembringe dem. Den maa have et sterkt bryst, 
den lille fyr. 

Især om vinteren gjør dens sang et meget sterkt indtryk. Na- 
turen ligger død og stiv, trærne staar afløvet og nøgne, jorden ligger 
under sit hvide snelagen, alle de andre smaafuglene sidder og kutrer 
i kulden, mens gjærdesmutten, den mindste af alle, synger af fuld 
hals. Man bliver varm om hjertet, naar man hører gjærdesmuttens 
glade vintersang. 

Foruden sin egentlige sang bruger den ogsaa forskjellige slags 
lokketoner og varselsraab, som ogsaa andre fugle lægger merke til. 

Pladsen til sit rede vælger gjærdesmutten paa mange forskjellige 
steder. Man finder det i tætte buske, i gamle, hule træer, i kvist- 
hauge, i vedstabler, i fjeldsprekker, i murhuller eller jordhuller un- 
der trærødderne, undertiden ogsaa paa husene. Altid er pladsen 
valgt med stor omhu og redet bygget saaledes, at det paa en skuf- 
fende maade smelter sammen med omgivelserne. Det er derfor tem- 
melig vanskeligt at finde, uagtet det er saa stort i forhold til fuglens 


størrelse. Det er 16—17 em. høit og 12—13 cm. bredt og meget 


bygningsmateriale er der medgaaet. Det er særdeles kunstfærdigt 
og omhyggeligt bygget. Yderst bestaar det af tørt løv og plante- 
stengler; derindenfor er der et tykt lag mos, som er saa tæt sam- 
menfiltret, at det ser ud, som om den var limet sammen. Mosen 
findes under buskene og mellem det lave krat, hvor fuglen holder 
til. Man har ogsaa fundet tør tang anvendt istedetfor mos. Aller 
inderst er redet udstoppet med en mængde bløde fjer, som er trykket 
fast ind mod væggen. Det hele er meget mygt og tæt og varmt. Paa 
siden,lidt ovenfor midten, findes et ganske lidet flyvehul. 

Som en eiendommelighed kan det nævnes, at en gjærdesmui 
fulgte nogle skogsarbeidere paa deres omflakkende liv i skogen og 
aar efter aar byggede sit rede i den barhytte, som de satte op, snart 
her og snart der. Folkene paastod, at de godt kjendte sin fugl igjen 
paa dens eiendommelige opførsel. De paastod bestemt, at det var 
den samme fugl, som fulgte dem aar efter aar. 

Eggenes antal er 6—8. De er hvide eller gulagtige med tætstil- 
lede rødbrune eller blodrøde prikker, der ofte ligger ringvis ordnede 
omkrig eggets butte ende. Eggene er forholdsvis store: 15—16 mm. 
lange og 11—12 mm. brede. 

I Tyskland hækker gjærdesmutten regelmessig to gange om 
aaret, første gang i april og anden gang i juli. I Norge lægges 
eggene i slutten af april eller som oftest i begyndelsen af mai, og 
ungerne er voksne i den første halvdel af juni. 

Rugetiden varer i 13 døgn. I denne tid hører man ofte hannen 
synge ved redet. I middagstiderne afiøser den hunnen 1 rugearbei- 
det, og naar ungerne er komne ud af eggene, drager begge forældrene 
omsorg for dem og er meget omhyggelige for dem; man ser dem da 
uafladelig flyve fra og til redet; de bliver aldrig borte længere end 
2—3 minutter ad gangen, og hver gang, de kommer tilbage, har de 
nebbet fuldt af mad til sine smaa unger, som længselsfulde stikker 
de smaa hoveder ud af redehullet. 

Ungerne bliver længe i redet, ogsaa en god stund efter at de er 
flyvedygtige, holder de sig samlede ved det gamle hjem. 

Rugeredet bygges tidlig om vaaren, endnu før planterne har 
faaet sin egentlige sommerdragt. Men foruden disse rugereder byg- 
ger gjærdesmutten ogsaa andre reder hist og her; men de bruges 
kun til at sove i. Disse sovereder er altid mindre end rugeredet; 


de er byggede bare af grøn eller gulnet mos og er heller ikke altid 


198 


forede med fjer indvendig. Det kan ogsaa træffe, at gjærdesmutten 
vælger sin soveplads i svalereder inde i husene. Brehm fortæller 
om en tysk bonde, som en vinteraften kom ind i sit fjøs for at tage 
en spurv, som holdt til i et svalerede opunder taget. Da han stak 
haanden ned i redet, fik han den fuld af nogle smaa fugle; det var 
ikke mindre end fem gjærdesmutter, som havde valgt sin soveplads 
paa det varme sted i fjøset. $ 

Skjønt redet er saa godt skjult mellem sine omgivelser, opdages 
det dog let af den paatrængende gjøg. Gjærdesmutten er en af de 
mange smaafugle, i hvis rede gjøgen indsmugler sine eg. Den 
kaster da ofte et par gjærdesmuteg ud og putter med nebbet sit eget 
eg, som den har værpet paa jorden, ind.  Gjærdesmutten faar da 
den fornøielse at opføde gjøgens glubske unge sammen med sine 
egne smaa. Men det er nok en mere end tvivlsom fornøielse. Naar 
gjøgeungen er kommen ud af egget, vokser den nemlig meget hur- 
tigt, og de smaa pleieforældre faar naturligvis et forfærdeligt mas 
med at fodre den store og sultne unge, som de vel anser for sit eget 
barn, uagtet den er tre gange saa stor som de selv. 

Men naar gjærdesmutungerne faar vokse sig store, begynder de 
snart sit muntre, glade liv paa egen haand i sine tætte buske, hvor 
de færdes med sin pudsige afstumpede hale. 

Men hvorledes gik det til at halen blev slig? dJa, derom for- 
tæller sagnet: 

”Da fuglene var skabte, vilde de prøve, hvem af dem der kunde 
flyve høiest. Saa liden den var, havde ogsaa gjærdesmutten lyst til 
at være med i kappestriden. Med sine korte vinger kunde den 
imidlertid ikke haabe at vinde seir. Men den lille skjelm fandt dog 
paa raad. Den gjemte sig paa ryggen af ørnen, og da den mægtige 
fugl havde steget saa høit, den kunde, slog gjærdesmutten med vin- 
gerne og raabte: ”Jeg er den første.* 

Men under nedfarten var den saa uheldig at falde af og brak 
i faldet stjerten. Deraf kommer det, at halen er saa stumpet. Men 
gjærdesmutten er lige kry for det og sætter den lille halerest, den 
har tilbage, ende tilveirs.* 


MB: 


199 


Myrerne i planteudbredelsens tjeneste. 


Det er en bekjendt sag, at et meget stort antal planter er for- 
synede med ganske særlige indretninger, der udelukkende har det 
formaal at sprede deres frø ud over den størst mulige flade, da udsigten 
for de paagjældende plantearters bevarelse derved selvfølgelig bliver 
betydelig bedre, end naar frøet falder til jorden lige under eller i 
umiddelbar nærhed af moderplanten, hvor pladsen som oftest allerede 
paa forhaand er optaget. 

Ser man paa frugtstanden hos en almindelig løvetand (taraxacum 
offieinale), saa maa man ligefrem forbauses over den lige saa smukke 
som hensigtsmæssige skjerm af hvide fnokhaar, der er fæstet til frøet 
og danner det sindrigste flyveapparat, man kan tænke sig. Paa denne 
flyveskjerm transporteres da ogsaa løvetandens frø af vinden lange 
strækninger og spredes paa denne maade udover betydelige flader, 
hvorved denne plante let bliver et meget plagsomt ugræs. 

Mange skovtræers frø er ligeledes forsynede med tilsvarende, 
omend anderledes formede indretninger, f. eks. birk, furu, gran o. 8. V,, 
ja lønnens frø er endog forsynede med formelige vinger i dette øiemed. 

For mange plantearters vedkommende er det ogsaa forlængsit 
bragt paa det rene, at deres frø er afpasset for transport ved forskjel- 
lige dyrearter, enten saaledes at frøet eller frugtknuden er forsynet 
med kroger eller hager, hvormed de hefter sig fast til forbipasserende 
pattedyrs pels, eller saaledes at frøene er omgivet med et frugtkjød, 
der kan tjene visse dyrearter til næring, uden at selve frøene derved 
bliver ødelagte. Det er saaledes utvilsomt, at den store udbredelse 
af rogn (sorbus) og hæg (prunus) i vore løvlier for en væsentlig del 
skyldes en tilpasning af sidstnævnte slags. Disse træarters bær — og 
særlig rognens — fortæres nemlig som bekjendt af flere fuglearter, 
specielt af trostarterne, og da frøene ikke angribes af fordøielsesvæd- 
skerne, passerer de altsaa uskadte gjennem tarmkanalen og udstødes 
af fuglenes legeme sammen med ekskrementerne. Herved befries ikke 
alene frøet fra det for selve spiringen overflødige frugtkjød, men bliver 
tillige forsynet med gjødsel. 

Af saadanne og lignende tilpasninger kjender man allerede et 
meget stort antal, og den seierrigt fremadskridende biologiske forsk- 
ning vil sikkert endnu bringe mange overraskende ting for dagen med 


hensyn til planternes mere eller mindre tydelige symbiotiske forhold 


200 


til dyrearter tilhørende de forskjellige trin i rækken, da det neppe er 
tvilsomt, at saadanne forhold er langt almindeligere, end man paa 
sagens nuværende standpunkt har nogen anelse om. 

At specielt planter og insekter gjensidig besidder mange berørings- 


punkter og ofte paa den vidunderligste maade er tilpasset for relations- 
forholde af symbiotisk natur er ligeledes forlængst bekjendt. Man 


har dog hidtil særlig fæstet sig ved den be*ydning, insekterne har for 
mange plantearters befrugtning og særlig for krydsbefrugtningen, 
mens man først i den seneste tid har været istand til at kunne kon- 
statere, at de, ogsaa ved at sprede frøene, yder mange planter en stor 
og værdifuld tjeneste. 

I 3die hefte at ”Illustrierte Zeitschrift fur Entomologie" for forr. 
aar meddeler professor dr. F. Ludwig resultaterne af sine undersøgel- 
ser af disse forholde for myrernes vedkommende, og hvoraf det synes 
at fremgaa, at mange temmelig almindelige planter skylder disse 
insekter sin store udbredelse. 

Professoren siger, at hans opmerksomhed fra først af henlededes 
paa disse forhold ved den omstændighed, at enkelte planter, der netop 
mangler særlige frøspredningsmidler, undertiden optræder paa den 
mest gaadefulde maade paa langt bortfjernede steder, og at det har 
vist sig, at de fra aar til andet stadig er at finde paa nye lokaliteter. 
Han omtaler som eksempel herpaa pulmonaria officinalis. De tæt- og 
korthaarede sorte glinsende, med hvidt navlear (nabelschwiele) for- 
synede frø af denne, falder fra det noget oppustede bæger for det meste 
direkte til jorden eller ned paa bladene, og de er saavel ved deres 
størrelse som deres vegt ligesaalidt tilpasset for vindspredning som for 
transport ved fugle eller pattedyr. 

For bekvemt at kunne iagttage og 1 undervisningsøiemed foretage 
indsamling af blomsterbestøvende insekter har professor Ludwig i en 
aarrække tilsaaet en kvadratisk del af et havebed med lang- og kort- 
griflede pulmonarier (planten er nemlig dimorph) og omhyggelig søgt 
at udrydde dem fra alle andre dele af haven. Men trods den mest 
omhyggelige paapasselighed fra professorens side, var det dog umuligt 
at forebygge, at de spirede op paa de forskjelligste steder i haven, 
hvor de truede med at blive et meget plagsomt ugræs. Ved en nær- 
mere iagttagelse af myrerne, der — formodentlig hidlokkede af den 


myrmekophile*) polygonum euspidatum, som voksede paa samme bed 


*) Som staar i symbolistisk forhold til myrerne. 


201 


— stadig var i travl virksomhed blandt pulmonarierne, viste det sig, 
at det var dem, der bragte frøene udover, og at de fremspirende pul- 
monarier især var at finde langs myrernes færdselsveie. 

Paa samme maade antages ogsaa frøene af viola odorata at blive 
transporterede af myrerne, en antagelse, der ogsaa synes at skulle 
finde bekræftelse ved de iagttagelser, som forfatteren af nærværende 
artikel har gjort i den forløbne sommer, idet det har vist sig, at ogsaa 
frøene af vor almindeligste viol (viola canina) bliver transporterede 
af flere myrearter.  Ffter at have læst professor Ludwigs afhandling 
har jeg nemlig fæstet opmerksomheden ved denne sag, og det har fore- 
kommet mig, at den temmelig rigelige optræden af denne plante langs 
myreveie og idethele paa steder, hvor myrerne særlig færdes, taler 
for en almindelig udbredelse ved disse dyr, hvad ogsaa direkte iagt- 
tagelse har bekræftet. Det maa dog i denne forbindelse bemerkes, at 
vore violarter ingenlunde mangler særlige frøspredningsmidler, idet 
frøkapselen nemlig ved en ganske sindrig indretning er istand til at 
slynge frøene — om rigtignok i en temmelig begrænset afstand — ud 
fra moderplanten. 

Ogsaa med hensyn til en anden hos os hyppig forekommende plante, 
nemlig den almindelige marimjelde (melampyrum pratense), stemmer 
mine iagttagelser overens med de i nævnte afhandling fremførte syns- 
maader. Denne plante besidder, ifølge flere forskeres undersøgelser, 
nogle ganske eiendommelige indretninger, saakaldte ”ekstraflorale 
nektarier", d. v. s. smaa honningafsondrende gruber, der findes paa 
saavel løv- som støtte-bladene, og om hvis bestemmelse man har været 
i tvil. Ifølge professor Ludwigs, og forresten ogsaa flere andre for- 
skeres, undersøgelser maa man nu antage, at den i disse organer ud- 
sondrede honning har den bestemmelse at hidlokke myrerne og altsaa 
er at betragte som en symbiotisk tilpasning. 

Selve frøene hos melampyrum-arterne ligner skuffende enkelte 
myrearters kokonger og bliver maaske af myrerne forvekslede med 
saadanne. I ethvert fald har den bekjendte svenske myreforsker dr. 
Adlerz, saavel som ogsaa andre forskere, iagttaget, at melampyrumfrø 
hjembringes af enkelte myrer og oplagres i deres reder, samt at my- 
rerne ved indtrædende forstyrrelser ligesaavel søger at bringe disse 
i sikkerhed som de egte kokonger. 

Qgsaa for flere andre planters vedkommende mener professor 


Ludwig at have godtgjort, at deres udbredelse i væsentlig grad maa 


202 


tilskrives myrerne, saaledes helleborus foetidus, chelidonium majus, 


corydalis ochrolenca m. fl. 
O. J. Lie-Pettersen. 


Hundens kombinationsevne 


I mine skoledaze — ja, det er nu en god stund siden — blev 
det mig indprentet, at det kun var mennesket, der besad den sjælelige 
evne, som betegnes ved ordet fornuft. Dyrene maatte lade sig nøie 
med en betydelig laverestaaende tilsvarende evne, der gik og gaar 
under navn af instinkt. 

Jeg skal ikke indlade mig paa filosofiske betragtninger over, i 
hvilket forhold disse begreber, fornuft og instinkt, staar til hinanden, 
eller om ikke dyrene — ialfald de høierestaaende af dem — 1 deres 
færd ofte lægger for dagen en evne, der ligger begrebet fornuft 
betydelig nærmere, end hvad vi i almindelighed forstaar ved begrebet 
instinkt. I min færden ude i naturen som jæger og fisker har jeg 
havt anledning nok til at iagttage hos dyrene evne til ikke alene at 
gjøre valg mellem flere til raadighed staaende udveie for deres handle- 
maade, men ogsaa en snarraadighed i kritiske situationer, der ikke 
kan henføres under kategorien instinkt. De, der har færdes i vore 
høifjeldstrakter og havt anledning til at iagttage vor lille vestlandske 
fjeldhest, enten man rider paa den, eller den taalmodig og forsigtig 
gaar foran med den tunge kløv paa ryggen, har vel mangfoldige 
gange beundret dens protest mod at lystre tøilerne, naar det har staaet 
om at gaa gjennem uren, over elven eller den høist usikkert bærende 
snefond. Ialfald er det sikkert, at det ikke en, men mange gange 
havde gaaet mig ilde, om ikke hesten havde havt bedre forstand at 
forholdene end jeg. Jeg blev heller ikke ret gammel fjeldvandrer, 
før jeg lærte, naar det rigtige ulænde skulde passeres, ganske at 
overlade mig til hestens skjøn paa, hvor det var mindst fare for 
os begge. 

Og hvad kan saa ikke vi jægere berette om, hvad vore hunde 
har kunnet præstere af rigtig fint udspekuleret snarraadighed i snevre 
vendinger? En gang steller hunden sig saa og en anden gang stik 
modsat. Undersøger man sagen nærmere, vil man som oftest finde 
at det kloge dyr i begge tilfælde har havt god grund til at vælge for- 


skjellig fremgangsmaade. Vi gaar jo ofte paa vore ensomme van- 


203 


dringer i skog og paa fjeld og snakker med vor hund, som med er 
god kammerat, der ikke alene deler vore interesser, men synes at for- 
staa ethvert ord, vi siger til den. 

Hvad jeg egentlig vilde med min opsats var, at berette en ganske 
mærkelig iagttagelse af hundens evne til at tænke og slutte. 

Det er nu en hel del aar siden, at jeg en eftermiddag paa mit 
kontor modtog et telegram: Det var fra min broder, der bad mig 
modtage ham og hans to hunde, der paa reise fra Kristiania over 
Egersund kom med aftentoget kl. 8 til Stavanger. 10 minutter før 
8 forlod jeg kontoret og gik min ziksakvei mellem kvartalerne fra 
Engelsmindegade ned til jernbanestationen. Min broder førte mig 
straks hen til brækvognen for at vise mig sine to store, sterke og 
vakre harehunde. Den ældste var fra Solør og den anden fra 
Arendal, hvor han paa veien vestover havde faaet den af en gammel 
ven til opdragelse under veiledning af den ældre vel dresserede støver 
fra Solør. Jeg havde ikke seet nogen af dem før. Men hundene 
forstod straks, at de havde en hundeven at gjøre med, og bekjendt 
skabet var snart sluttet til gjensidig tilfredshed. 

Komne ud paa gaden sled de kraftige dyr, der saa længe havde 
været bundne, haardt i kobbelet. Til min store forbauselse løste 
min broder dem og lod dem løbe. Paa mit spørgsmaal om, hvor- 
ledes han turde vove at slippe disse fremmede og noksaa viltre hunde 
løs i en større fremmed by uden først at have anvist dem deres mid- 
lertidige hjem, svarede han: ”Aa, vær ikke ræd, de karle greier 
nok biffen.* Nu, afsted bar det gjennem menneskesværmen i ret- 
ning af torvet. Vi kom saa smaat efter. Men før vi kom hen til 
Muségaden, hvor vi skulde op et stykke, havde hundene vendt og 
for nu med rasende fart op gaden et godt stykke forbi Dronningens 
gade, gjennem hvilken jeg var gaaet ned til stationen. En god 
stund, før vi havde naaet hen til sidstnævnte gade, havde hundene 
atter gjort helt om, og vi saa dem fare op gaden. Nu kom de væk for 
vore øine. Men da vi endelig kom hjem, sad begge hundene paa 
min gadedørtrappe og ventede paa os. 

Hvorledes havde nu disse dyr faaet greie paa, at det var i denne 
fremmede mands hus i den fremmede by, hvor de skulde tage ind! 
Her er ingen anden forklaring mulig end denne, at hundene har 
resonneret saa: ”Denne mand, der tog saa venlig mod os, og til 


hvem vor herre sluttede sig, maa være den, til hvem vi har at tage 


204 


ind. Vi tager hans spor. Noget andet er her ikke for os at gaa paa, 
og det skal føre os til hans hjem." 

Et meget klogt resonnement og gode næser førte dem rigtigt 
frem. Vi faar nok indrømme, at her foreligger en prøve paa aands- 
evner, der ikke gaar ind under begrebet instinkt. 


A. J. Olsen, skoleinspektør. 


Kampen mod gnaverne. 


Gnaverne er dyr, der almindeligvis formerer sig rigeligt og paa 
mange maader optræder til plage for os mennesker; det kan derfor 
ofte være ønskeligt for os at kunne dræbe dem i masser. 

Til Australien har man indført kaninen, som der er blevet en 
landeplage ved sin frodige formering. Pasteur foreslog at ta livet 
af dem ved hjelp af hønsekoleramikroben, der er meget giftig for 
dem; men forsøget blev ikke gjennemført, fordi der fandtes ikke faa 
mennesker, som havde pekuniær fordel af kaninerne. 

I 1892 rendyrkede den tyske bakteriolog Løffler, af en spontant 
optrædende epidemi hos mus i laboratoriet, en bacille, som han 
kaldte bacillus typhi murium eller musetyfusbacillen; denne bacille 
viste sig ved forsøg at fremkalde en dødelig sygdom ogsaa hos mark- 
mus, naar de spiste føde, hvortil den var sat. Paa opfordring af den 
græske regjering gjorde Løffler forsøg med denne bacille i Thes- 
salien, hvor markmusen anrettede større ødelæggelser paa de dyr- 
kede marker. Der blev udlagt brødstykker, dyppede i dyrknings- 
væsken fyldte af bacillen, og det lykkedes at dræbe markmusene, der 
spiste denne kost, i store masser. 

Man forsøgte nu den samme bacille overfor andre gnavere, men 
de spiste den uden at bli syg. 

Der er nemlig den eiendommelighed ved mange mikrober, at 
de kun virker sygdomsvækkende hos en enkelt eller et par arter af 
endog meget nærstaaende dyr. Saaledes fandt Koch, da han opda- 
gede en baeille, som dræbte husmus ved blodforgiftning, at denne 
bacille ikke havde den ringeste skadelige indflydelse paa markmus. 
Da nu altsaa Løfflers baeille viste sig uvirksom overfor en hel del 
andre gnavere, søgte andre forskere at finde bacillen, der dræbte 
andre gnavere og fandt ogsaa slige, men disse dræbte ogsaa kun en 


bestemt art. 


205 


Vor almindelige rotte har saaledes hidtil gaaet skudfri, og den 
er som vel kjendt et meget plagsomt dyr, der i de seneste aar har 
faaet endnu større betydning som ulbreder af pesten. Kommune- 
styrelsen i Paris har derfor henvendt sig til institut Pasteur for at 
faa hjelp til at udrydde rotterne i Paris's kloaker. Hr Danysz har 
da forsøgt at naa dette maal; han fandt en bacille, der altid dræbte 
et vist antal rotter, naar de fik den i kosten. Nu er det en temmelig 

- almindelig erfaring, at en bacille, naar den har dræbt et dyr, blir 
giftigere end den var før og altsaa dræber det næste dyr lettere end 
det første og saa videre. Danysz forsøgte nu paa dette vis at gjøre 
sin bacille giftigere ved at la den passere gjennem en række rotter, 
men saa viste det sig tvertom, at bacillen tabte 1 giftighed istedetfor 
at tilta. Han maatte da finde paa en anden fremgangsmaade, og han 
fandt da en, som det kun for fagmænd har interesse at kjende nær- 
mere, og som derfor her ikke nærmere skal beskrives, ved hvilken 
det lykkedes ham at gjøre bacillen meget giftigere for rotter, end 
den oprindelig var. Med denne bacille er der gjort forsøg baade i 
Paris, Lille, Hamburg og Kjøbenhavn, og 50 pet. af forsøgene har 
været heldige, saa at alle rotter paa disse steder er døde, og i nogle 
tilfælde er ogsaa rotter i nærmeste omegn døde, uden at man dog 
med vished kan sige, om det er rotter, som er flygtede fra det behand- 
lede sted, eller om det skyldes en udbredelse af epidemien. Rot- 
terne spiser nemlig sine døde kammerater og smittes derved, saaledes 
at epidemien paa dette vis let kan udbredes. 

Denne bacille er altsaa heller ikke fuldt paalidelig til udryd- 
delse af rotterne, men naar man først er kommet saapas langt, tør 
der være haab om, at man om ikke saa farlig lang tid vil kunne 
være istand til fuldstændigt at befri sig fra rotter paa de steder, 
hvor disse gjør mest skade. 


GASSER 


De nyfødtes farve hos negrene. 


Det er ganske paafaldende, at der i den omfangsrige literatur 
over Afrika findes kun et yderst sparsomt materiale over forelig- 
gende sag. Det forklarer ogsaa den tvivl og vantro, hvormed publi- 


kum har modtaget dagpressens korte meddelelser om, at negerbørnene 


206 3 


strængt taget fødes hvide. Allerede i 1890 har imidlertid forfatteren 
heraf paavist, at negerbørnene kommer til verden om ikke ganske 
hvide, saa dog lysfarvede. Først efter kortere eller længere tid efter 
fødselen faar de sin stammes mørkbrune farve. 

Hos de lyse negerstammer, mangbatter, sandeh og bongo, har 
de nyfødte, efter hvad Schweinfurth meddeler, en lysrødlig brun 
farve og er i den første tid bedækket med fine, tætte, fløielsagtige 
haar. I det første og andet aar efter fødselen gaar farven over til. 
skifergraa og derpaa tilsidst til brun. 

Hos de sydligere boende stammer, matoka og maratse, har 
Holub ligeledes iagttaget, at de nyfødte har en meget lys hudfarve, 
men han fortæller intet om de bløde fløielsagtige haar. Hos folke- 
slag i æquatorial-provinsen har Emin Pascha gjort den samme iagt- 
tagelse som Schweinfurt. Han tilføier, at negrene behandler sine 
nyfødte baade ved fødselen og lige efter med den største uvorrenhed, 
for ikke at sige raahed. 

v. Hellwald paastaar ogsaa, at negerbarnet er lysegraat ved fød- 
selen; først efter denne udvikler pigmentet sig. I Nordafrika er 
dette fuldt udviklet i det tredie aar, sydligere endnu tidligere, ja 
endog blot efter nogle dages forløb. De fløielsagtige haar skal skrive 
sig fra kjertelapparatets sterke udvikling. Oftere har den anskuelse 
været forfægtet, at pigment-dannelsen ligner den rene klorofyl- 
dannelse hos de oprindelig etiolerede planter, planter, der har staaet 
i mørke, saa de er blevne hvide. 

R. B. Morrison har undersøgt huden hos et 8 maaneder gammelt 
foster, samt hos et, der var død 36 timer før den normale fødsel. I 
begge tilfælde kunde under mikroskopet tydelig pigment paavises 
Morrison tror derfor, at børn af ægte negre ikke blir født uden pig- 
ment. ”Pigmentet er i virkeligheden tilstede, men det oversees let, 
sandsynligvis paa grund af hudens hyperæmie og af den tynde epi- 
dermis, der lader blodkarrene i papillarlaget træde tydeligere frem. 
Negerbørnene har altsaa i det mindste en maaned før fødselen en 
pigmentafleiring i huden, hvad der endog kan paavises med det 
blotte øie." 

Saa hvid som et barn af den hvide race blir dog aldrig negrenes 
nyfødte. Deres farve nærmer sig mere eller mindre farven hos de 
nyfødte af den hvide race, den er nemlig ligesaa forskjellig som hud- 


farven hos de forskjellige negerracer. Derfor holder heller ikke som 


207 


regel den paastand stik, som er fremsat fra anden side, at neger- 
børnene ved fødselen har den samme farve, som et menneske med 
+ negerblod og % europæisk blod. Renblodede børn af indfødte fra 
Warridistriktet ved den engelske slavekyst er f. eks. ved fødselen 
rødlige, som unge rotter, men blir snart mørkere, og efter 3—4 maa 
neders forløb er de sorte. Om kafferne beretter den engelske rei- 
sende Wood: En kaffers nyfødte barn er næsten saa lys som en 
europæers, den sorte farve udvikler sig først lidt efter lidt. 

Over spørgsmaalet, hvad der farver negrene sorte har ameri- 
kanerne Abel og Davis anstillet undersøgelser. Det skal være lyk- 
kedes dem ved en særegen methode, at isolere farvestoffet af negrenes 
hud og haar, og udvinde og frigjøre det i saa store mængder som de 
ønskede. Pigmentkornene skal bestaa af et farveløst grundstof, det 
egentlige farvestof og en betydelig mængde anorganiske stoffe, blandt 
andet af calecium, magnesium, jern, kiselsyre, fosfor- og svovlsyre. 
Og det egentlige farvestof skal indeholde spor af jern. Ved ophed- 
ning til 260 gr. kan det udskilles fra andre stoffe i pigmentkornene 
En neger af normal størrelse har i sin hud kun ca. et gram af det 
egentlige farvestof, mens pigmentkornene, som indeholder dette, 
viser ca., 3.3 gram. Efter dette skulde disse korn hos det levende 
menneske indeholde 65 pet. vand og 5 pet. mineralske stoffe. Det 
farvestof, som findes i negrenes hud og haar, synes at være det samme 
som det, der forekommer i de mørke haar hos mennesker af den hvide 
race. I denne henseende skulde derfor forskjellen mellem negeren 
og den hvide blot være en kvantitativ. 

Af en missionsberetning fra kabylerne (Gud vil det, IV, 1892, 
13) hidsættes følgende citat, der er skrevet i det saakaldte sabirsprog 
en besynderlig blanding af arabiske, kabylske, spanske og franske 
ord: ”Kabylen førte os til sit hus. Hans søn var en vakker liden 
gut og temmelig hvid. Du ser godt at han er blanco. Alle mu- 
sehascho (børn) er blanco, mens alle voksne er negro, macasch 
(ikke) bono." 

En enestaaende og endnu uforklarlig kjendsgjerning er det, at 
ikke alene de til troperne udvandrede portugisere er tilbøielige til at 
tabe sin hvide eller lyse hudfarve, men at ogsaa deres der fødte børn 
stedse blir mørkere end sine forældre, hvad man ikke har iagttaget 
hos mennesker af andre nationer. Man tror ofte ved synet af en 
fuldstændig renblodet portugiser at have for sig en egte mulat, særlig 


gjælder det om dem, som stammer fra Goa (dr. Emi Jung). 


208 


Noget lignende kan man ogsaa se paa Guineakysten, hvor man 
ofte træffer paafaldent lysfarvede negre. Dr. Ernst Henrici holder 
disse for efterkommere efter gamle portugisiske adelsfamilier, som 
for fem hundrede aar siden i store skarer, som vilde eventyrere 
strømmede til Afrika, hvorfra de ikke kom tilbage, men skeiede ud 
og blandede sig med de indfødte. Deres nulevende efterkommere 
udmerker sig ved sin større intelligens; de har meget ofte navne 
som minder om det portugisiske, ogsaa i deres sprog finder vi beteg- 
nelser, som minder herom. I deres historier og fortællinger lyder 
ikke sjelden en dunkel anelse om deres høie, ubekjendte herkomst. 

For at kunne forklare sig det eiendommelige med hudfarvefor- 
andringen hos de portugisere, som lever i Afrika, maa man imidlertid 
ogsaa erindre sig den portugisiske befolknings sammensætning. 
Kanske vil den mauriske indvandring og indblanding i folket være 
nøglen til forstaaelsen heraf. Det mauriske blod er sterkt repræsen- 
teret i Portugal og ikke mindst blandt adelen — det være nok her at 
minde om den tidligere gesandt ved berlinerhoffet, grev Benomar = 
Ben Omar = Omars søn —, saa at det, at hudfarven blir mørkere 
hos de i troperne boende portugisere, godt kan opfattes som et ata- 
vistisk fænomen. sg. 

Schiller-Tietz, 


”Naturwissenschaftliche Wochenschrutt*". 


Har de lavere dyr følelse af smerte. 


”Pin aldrig dyrene, thi de føler smerterne lige sterkt som du 
selv I*  Saaledes lyder et pædagogisk vigtigt og maaske uundværligt 
argumentum ad juvenem, som med hensyn paa vore husdyr sikkert 
er omtrent rigtigt, om det end indeholder en uberettiget almenmening. 
Om det nemlig ogsaa er korrekt overfor insekter og lavere dyr, som 
lider under den lille ”Skabningens herres" hensynsløshed og gru- 
somhed, maa det betegnes, ikke alene som høist usandsynlig, men kan 
ogsaa efter forskningens nuværende standpunkt trøstig besvares med: 
Nei! Ligesaa paradokst, som det maa lyde for mange, ligesaa let 
er det at bevise, at ogsaa smertefølelsen er en egenskab, der, ligesom 
alle sanseopfattelser, ikke var lige fuldkommen fra begyndelsen af, 


men har havt sin udvikling i dyreriget. Først mennesket og dets 


209 


kultur har udviklet smerten til det, som vi nu forstaar derved. Ingen 
vil dernæst være i tvil om, at de saakaldte ”sjælesmerter* gaar dyrene 
forbi, og at ”weltschmerzen*, som yder saa mange mennesker en høi 
nydelse, forudsætter et ivrigt studium, og ogsaa at der gives virtuoser 
og opfindere paa selvpinslernes gebet. Her skal vi dog kun tale om 
rent legemlige smerter, og vi vil erindre om, at der ogsaa allerede 
overfor dem gives stor forskjel paa modtageligheden hos mennesket. 

Kulturmennesket klager straks over intense smerter, naar det 
faar et hvepsestik eller har stukket sig i fingeren med en naal. Lidt 
ansigtssmerter eller tandpine volder det helvedeskvaler, mens natur- 
mennesket ikke fortrækker ansigtet derved og frivillig paalægger sig 
store kvaler, f. eks. ved tatovering eller ved mange ceremonier, for 
at vise, at han er værdig at optages i mænds selskab. Han vænner 
sig derved til at foragte smerterne, mens svaglingen, som giver sig 
i dens vold, lider 3 gange saa meget. I dyreriget møder vi først en 
saadan modtagelighed hos dyr, som vi har opdraget i omgang med 
Os, og som da snart lærer, at det ”hjælper at skrige", akkurat som 
børn, hvis de falder og slaar sig lidt, først ser, om moren er i nær- 
heden, og, hvis hun det er, begynder at skrige. En hund, som blir 
alvorlig straffet af sin herre, hyler og klager frygtelig, mens den i 
slagsmaal med andre hunde taaler de sterkeste bid uden at udstøde 
en lyd. I almindelighed overfører mennesket, uden at tænke paa 
det, sine egne følelser til dyreverdenen, og derfra stammer visse over- 
drevne bestræbelser for at beskytte dyrene f. eks. mod lægernes stu- 
dier, anstrengelser, som vistnok udgaar fra ædle følelser, men som 
sjelden er ledsaget af forstaaelse af motivet, maalet og methoderne 
for hint studium. 

Vi er saa vant til at tænke os skrig, flæben, livlige bevægelser, 
mimik o. s. v. som udtryk for smerte, at vi kanske holder de dyr for 
følelsesløse, som ikke giver en lyd fra sig, selv om de blir levende 
flaaet som aalen i kjøkkenet. Paa den anden side kan det se meget 
stygt ud, naar man river et ben af en krebs, eller halen blir kvæstet 
paa et firben, og dog ved vi, at krebs og firben i den første og bedste 
klemme giver slip paa disse lemmer, og at denne afrivning, som ser 
saa frygtelig ud, sker uden bevidsthed, som en blot og bar selvvir- 
kende refleksakt. Kun en dyre-fysiolog og psykolog kan dømme om, 
hvorvidt der kan være tale om dyreplageri eller ikke. Den forlængst 


afdøde professor W. W. Normann ved universitetet i Texas har efter- 


sNaturen* 14 


210 


ladt sig et arbeide om dette spørgsmaal, om smerten hos de lavere 
dyr. Det er trykt i januarheftet af ”American Journal of Physiology* 
med bemerkninger af Jaques Loeb. Vi skal her efter ”Science*, 
førend vi gaar videre i vor betragtning, gjengive nogle eksperimen- 
telle erfaringer fra dette arbeide. 

De mest lærerige iagttagelser gjordes paa den almindelige regn- 
orm. Deler man et saadant dyr ved et tværsnit i to halve, saa viser 
kun den bagre halvdel, som mangler hovednerveringen, de vindende 
bevægelser, som fra antropomorfisk standpunkt syues at udtrykke 
smerte. Den forreste halvdel med hjerne kryber derfra, som om intet 
var skeet. Blir derpaa enhver af disse halvdele halvert paa nyt, saa 
er det kun den bagre halvdel, som snor sig, mens den forreste kryber 
bort. Den samme foreteelse kan gjentages med akkurat det samme 
resultat, indtil stykkerne ikke længere blir store nok til at krybe bort. 
Denne overraskende foreteelse kan delvis forklares af ormens to mu- 
skelsystemer, hvoraf det med paalangs forløbende fibre sørger for vin- 
dingen og snoingen, mens de cirkulært forløbende fibre besørger 
krybningen. Hvorfor i det bagre afsnit den første gruppes muskel- 
fibre og i det forreste den andens synes at være sterkere irriteret, 
kunde Normann ikke forklare. En blodigle, som svømmer, forholder 
sig paa samme maade, naar den ved et tværsnit blir delt i to halve. 
Efter en pause svømmer begge stykker bort, som om ingenting var 
skeet. Andre orme gjør det samme. 

Man kan skjære bagkroppen af en eremitkrebs, uden at nogen 
af dyrets bevægelige organer forrader, at den har merket noget til det. 
Mollukkrebsen (Limulus) holder sig stille nogle øieblikke, hvis man 
skjærer 4 eller 5 ringe af dens bagkrop, derpaa aander den igjen lige 
saa roligt som før. Skjærer man et tusindben (Geophilus) midt over, 
saa gaar den forreste halvdel fremlængs, den bagerste baglængs sin 
vei. Et under gangen delt tusindben fortsætter sin vei uden ophold. 
Libellen mister dele af sin bagkrop, uden at den forandrer stilling. 
Hvad man allerede for længe siden er sikker paa, er, at bier (og blod- 
igler) fortsætter med at suge, naar man skjærer bagkroppen af dem, 
mens de holder paa at suge honning (resp. blod). Hos blodiglerne 
render det overflødige bestandig ud bagtil, mens dyret fornøiet svæl- 
ger videre, ligesom Munchhausens halve hest ved brønden. 

Qgsaa hos lavere hvirveldyr møder man en lignende ligegyldig- 


hed overfor svære beskadigelser. Akvariehaier og flyndrer taaler de 


211 


største og mest dybtgaaende operationer i hovedet uden at give tegn 
til, at det generer dem, naar der blir ledet en strøm luftholdig vand 
gjennem gjellerne. Salamanderne og tritonerne, som man i forrige 
aarhundrede saa ofte skar benene af for at iagttage, naar de voksede 
ud igjen, viste intet ubehag ved saadanne operationer og spiste rolig 
videre, naar de netop holdt paa med et maaltid, uden at tage notis 
af, at Spallanzani imidlertid havde skaaret benene af dem. En sala- 
mander, som abbeden i løbet af 3 sommermaaneder skar benene af 
6 gange, fabrikerede i denne tid 687 nye knogler. 

Den hovedslutning, som fulgte af Normanns iagttagelser, formu- 
lerer Loeb i følgende satser: ”1. Hos et stort — maaske det største 
— antal lavere dyr fremkalder beskadigelser ingen reaktion, som man 
kan tyde som udtryk for smerte. 2. I det indskrænkede antal til- 
fælde, hvor beskadigelser fulgtes af bevægelser, som er bleven ud- 
tydet som udtryk for smerte (som i tilfældet med ormene), viser en 
nøiere undersøgelse, at denne slutning ikke var berettiget. 

Hertil gjør George V. N. Dearborn fra universitetet i Havard 
den skarpsindige bemerkning i ”Science", at centralorganerne hos 
disse lavere dyr endnu ikke har uddannet særskilte afdelinger for 
melding og opfattelse af smerte. Thi tabet af et lem, som disse dyr 
saa let kan udvikle paa nyt, betyder ikke noget nævneværdigt tab for 
dem, hvad netop den automatiske afkasten og prisgiven af lemmerne 
hos orme, søstjerner, søpølser, snegle, krebs, edderkopper og insekter, 
ja selv endog hos firben beviser. De høiere dyr og mennesket, hvis 
merkværdig fuldkomne lemmer og organer (paa faa undtagelser nær, 
som f. eks. øienlinsen) ikke kan erstattes, naar de engang er gaaet 
tabt, de behøver smertefølelsen som advarsel og beskyttelsesmiddel, 
for i rette tid at være sig bevidst de farer, som truer deres organer. 
Derfor maatte smertefølelsen hos dem udvikle sig til grader, som de 
lavere dyr ikke kjender, fordi den vilde være overflødig hos dem. 

Denne tankegang har, som jeg kan tilføie, den forhenværende 
regimentskirurg Schiller i sin tid fremsat i et digt, som jeg til min 
forundring ikke finder optaget i min (vistnok ældre) udgave af Schil- 
lers digte. Jeg kan derfor ikke citere dette digt, som gjorde et dybt 
indtryk paa mig i min ungdom. Det er en hymne, hvori han takker 
skaberkraften for, at den ved siden af den dybere opfattelse af alt 
godt og skjønt har skjænket mennesket ”smertens velgjørende ad- 


varsel*, som Schiller altsaa øiensynlig ikke forudsatte hos de lavere 


212 


dyr. Lavere dyr falder meget almindelig ved truende fare i- en til- 
. stand af stivkrampe (”anstiller sig døde”), en tilstand, som ogsaa hos 
høiere dyr ofte er forbundet med følelsesløshed. Den lille lænke- 
bider (quabium pertinax), som frembringer den lyd, der er kjendt 
som dødningeurets tikken, har sin formentlige stoicisme til at lade 
sig stikke og brænde uden at røre et lem at takke for det videnskabe- 
lige tilnavn ”den trodsige". For disse dyr er sikkerlig deres ube- 
vægelighed i sammenhæng med deres følelsesløshed nyttigere, end om 
de pint af smerter vilde forsøge paa at løbe bort, thi ubevægelige dyr 
er baade meget vanskeligere at opdage end dyr, som løber sin vei, og 
dernæst blir stilleliggende dyr, som af angriberne ansees for døde, 
forsmaaet af mange rovdyr. | 

Men nu maa der naturligvis være mellemled mellem de lavere 
dyrs mangel paa smerte og den sterke smertefølelse hos mennesket 
og dets nærbeslegtede. Smertefølelsen maa have havt sin udvikling 
i dyreriget, og saaledes maa man naturligvis antage en virkelig smerte- 
følelse hos de høiere hvirveldyr, selv om de ikke udtrykker den ved 
at skrige. I fysiologiske laboratorier, hvor alle dyr blir bedøvet, 
naar man foretager eksperimenter paa dem, som kunde være smerte- 
lige, indtræffer ofte efter saadanne indgreb hurtigere aandedræt, som 
tjener fysiologerne som tegn paa, at følelsen vender tilbage, og at der 
maa tilføres mere ætherdamp for atter at henstille dyret i bevidst- 
løshed. 

Naar derfor, for at tale med Schiller, den sterkere smertefølelse 
er et fortrin hos mennesket, en det tilstaaet velgjerning, som gjør det 
istand til straks at opfatte den mindste fare, som truer dets legeme, 
saa maa man ikke slutte, at dette fortrin findes hos dyrene ogsaa, og 
at de føler smerten ligesaa levende som vi selv, fordi om de bestaar 
af kjød og blod og har nerver. Barnet, som ikke kan gjøre nogen 
finere forskjel, kan saadanne ting indprentes uden videre, da saa 
mange sandheder paabydes det i omskrivninger, og det ikke kan skade 
nogen at faa indprentet formeget medfølelse med de lavere dyrs lidel- 
ser. En saadan feiltagelse er bedre end den udbredte tro, at men- 
nesket skal herske over og skalte og valte med dyrene efter behag. 
Den modne aand kan kjendskabet til, at de lavere dyr er mere eller 
mindre smertefrie, ikke mere skade. 

Prometheus. Ernst Krause. 


213 


De haleløse katte. 


I det sidste 10-aar af det 19de aarhundrede har de haleløse katte 
og andre hale- og hornløse husdyr opnaaet en vis berømmelse, da de 
skulde bevise arveligheden af erhvervede beskadigelser. I aaret 1887 
fremviste dr. Zacharias, den daværende direktør af den biologiske 
station i Pløn, paa naturforskermødet i Wiesbaden en haleløs kat- 
unge, som vakte en vis opsigt, da dens mangel paa hale skulde skyldes 
et ulykkestilfælde, som var tilstødt dens mor. Hun skulde efter 


sigende have mistet sin bagre legemsprydelse ved overkjørsel, og dette 


Haleløs kat fra øen Man. 


tab skulde være gaaet i arv til ungen. Hvis fortællingen om morens 
ulykkestilfælde havde ladet sig bevise, vilde tilfældet have været af 
en betydelig interesse for den dengang brændende og endnu ved- 
varende strid, om Lamarcks eller Darwins antagelser har en større 
rækkevidde for forklaringen af den organiske udvikling. Men for- 
tællingen lod sig, som Zacharias selv maatte tilstaa, ikke bevise, og 
omendskjønt den kommer frem i mange paa den tid forfattede verker 
mod Darwins theori, savner den alt værd som bevismiddel. Da hale- 
løse katte er i flertal paa mange steder i verden, navnlig i Japan og 
paa øen Man, og paa de steder næsten ganske har fortrængt de lang- 
halede katte, saa kunde let en saadan afart af de haleløse katte (felis 
catus anura) være indført der, og Wiesbaderkatten have været et 


afkom af en saadan race. 


214 


Et lignende tilfælde indtraf et aar derefter (1888) i det sydlige 
Schwarzwald. Professor Schottelius i Freiburg opdagede en katunge 
med medfødt stumphale i den lille by Waldkirch, dens mor havde 
en fuldstændig normal hale. Faren lod sig, som i almindelighed med 
katte, ikke paavise. Det kunde altsaa dreie sig om frivillig optræ- 
dende haleløshed (misfoster) eller ogsaa om afstamning fra en hankat, 
som (hvad man ogsaa antog) paa en eller anden maade havde mistet 
sin hale. Nøiere undersøgelse gav en anden og mere enkel sammen- 
hæng. I virkeligheden var der nemlig dengang temmelig hyppig 
kommet haleløse katunger til verden i Waldkirchen. Man forklarede 
denne kjendsgjerning, uden tvil fuldstændig tilfredsstillende, ved, at 
der for nogle aar tilbage havde boet en prest der, hvis engelsk fødte 


hustru eiede en haleløs hankat fra øen Man. 


MEG 


Hale af stumphalet og almindelig kat. 


A. de Mortillet i Saint Germain-en-Laye ved Paris iagttog ogsaa, 
at den engelske races mangel paa hale ogsaa ved krydsning med katte 
af almindelige racer er ualmindelig arvelig. Han fik i 1893 en saa- 
dan haleløs kat fra øen Man. Det var en liden stribet hunkat, som, 
med undtagelse af den korte kun 2 til 3 em. lange halestump, ikke 
adskilte sig fra andre huskatte. Denne hunkat parrede sig gjentagne 
gange med franske hankatte af almindelig art og bragte 24 unger til 
verden i 6 kuld. Af disse havde kun 10 almindelige haler, mens 14 
arvede en sterk forkortet hale, nogle havde endog en kortere hale end 
moren. Moren døde efter nogle aars forløb, og dr. Anthony, som fik 
kadaveret til undersøgelse, fandt til sin forbauselse, hvad han nu har 
offentliggjort i ”La Nature", at de haleløse katte fra øen Man tilsyne- 
ladende fører sit navn med urette, da her idetmindste endnu var seks 
vel adskilte halehvirvler tilstede, hvoraf de to sidste viste sig noget 
ufuldstændige og misdannede. Hos de normale katte, hvis haleskelet 
vi ser ved siden af det forkortede paa afbildningen, tæller man i al- 


mindelighed 22 hvirvler. 


215 


Hvori bestaar nu den fremragende interesse, som man tillagde 
saadanne medfødte mangler, saalænge man troede, at de var følgen 
af visse beskadigelser, som var tilstødt forældrene? Den Lamarckske 
opfatning af naturudviklingen, som Erasmus Darwin havde opsat 10 
aar i forveien, gaar ud fra, at den ydre verdens indflydelse sammen 
med dyrenes egne anstrengelser for at slaa sig igjennem skulde have 
forbedret og fuldkommengjort deres organer. De dyr, som lever i 
vandet, omdanner sine femfingrede hænder og fødder til svømmered- 
skaber; gravende dyr, som skraber sin føde frem af jorden, forvand- 
lede netop paa grund af disse anstrengelser sine hænder til grave- 
redskaber. Den stadige brug i en bestemt retning, saaledes lød 
antagelsen, fuldkommengjør organerne i overensstemmelse hermed, 
mens ikke-brug bevirker reduktion, som f. eks. af bagbenene hos mange 
i vandet levende amfibier og pattedyr, fordi de ikke er saa nødvendige 
under bevægelsen i vandet, som de er det tillands o. s. v. Men denne 
theori forudsætter arvelighed af erhvervede egenskaber, thi kun gjen- 
nem langsom og jevn udvikling af lemmerne gjennem mange genera- 
tioner synes saadanne omdannelser forstaaelige, saaledes som vi over- 
alt ser det i livet og hos de uddøde dyr. Skulde de af en generation 
erhvervede fremskridt ikke nedarves til den næste, maatte denne altid 
igjen begynde fra nyt af, saa synes det uoverskuelig, hvorledes legem- 
lige og aandelige fremskridt nogen gang kunde naa til en høiere sum. 

Den yngre Darwin gik en anden vei end sin bedstefar, hvis verker 
han ikke satte tilstrækkelig pris paa. Han gik ud fra tilfældige varie- 
teter, som blev foretrukket af det naturlige udvalg og tilslut blev ladt 
ene tilbage, naar de frembød et fortrin i en eller anden vigtig livs- 
retning, en foreteelse, som man betegner som overleven af de mest skik- 
kede, d. v. s. de for de givne forhold mest passende. Forøvrigt troede 
han ligesaa fast som sin bedstefar og hans efterfølger Lamarck paa 
arveligheden af erhvervede engenskaber og indrømmer den af begge 
disse filosofer antagne progressive brugsvirkning dens tilmaalte plads 
i sin lære om artsdannelsen. Han antog Lamarckismen i Roux's 
nyere omforandring, hvorefter legemsdele, der arbeider mere end 
andre, ogsaa bliver bedre ernæret end disse, og det endogsaa paa 
de sidstes bekostning, og at en saadan krafttilførelse i en bestemt ret- 
ning vilde stige med hver generation, naar brugen vedvarede. 

I denne opfatning af den organiske verden, som en fremadskri- 


dende, spilte nu det, som man holdt for arvelighed af beskadigelser, 


216 


i begyndelsen en stor rolle, og som særlig iøinefaldende beviser paa, 
at nyerhvervede egenskaber kunde nedarves. Allerede i sin ”Zoono- 
mie" (1794—98) henviser E. Darwin i denne hensigt paa Italiens 
haleløse hunde. ”Buffon," siger han, ”omtaler en avlsrace af hale- 
løse hunde, som skal være meget almindelige i Rom og Neapel, og 
som, som han antager, er opstaaet derved, at man i længere tid havde 
brugt at hugge halen af denne sort hunde. Troen paa arveligheden 
af saadanne beskadigelser var almindelig i forrige aarhundrede, og 
den vittige Lichtenberg skrev (1787) i samme aand: ”Man har alle- 
rede forlængst bemerket, at naturen tilslut gaar med paa og i sine 
egne verksteder lader efterabe mange kunstige skamferinger, hvorved 
menneskene tror at forbedre dens verker.  Hugger man oftere in linea 
recta descendente halen af hunde, katte o. s. v., saa merker naturen 
sig dette og lader tilslut halen blive borte.” 

Ogsaa i vort aarhundrede var den antagelse meget udbredt, at 
pludselige beskadigelser kunde have arvelige følger. Visse sygdomme 
og misdannelser som f. eks. hænder med 6 eller 7 fingre, gaar med 
stor haardnakkethed i arv gjennem mange generationer, og man kan 
let fremavle dyreracer med seks tæer; saadanne abnormiteter maa 
dog i ethvert fald ansees som arvelige nyerhvervelser fra en første 
stamfader med denne sygdom eller abnormitet. Da nu dette er tilfældet, 
antog man i almindelighed arveligheden af nyerhvervelser og henviste 
til opstaaelsen af forskjellige husdyrracer, hvor man kunde paavise 
afstamning fra en urrace, hos hvem abnormiteten først var optraadt. 
Saaledes optraadte for første gang i 1791 en nordamerikansk faare- 
race med lang krop og korte, krumme ben paa gaarden hos en gaard- 
bruger Wright i Massachusetts. Racen optraadte først hos et lam, 
hvis eiendommelighed blev opavlet, fordi dette faar ikke kunde springe 
over selv lave kvægfolde. Paraguays hornløse kvægrace stammer lige- 
ledes fra en enkelt i 1770 født okse, som af ubekjendt aarsag var 
hornløs, og hvis afkom man avlede, fordi det kunde anrette mindre 
skade end det hornbærende. Man ved, at det forholder sig akkurat 
ens med Japans og øen Mans haleløse katte. Paa begge saa langt 
fra hinanden liggende steder opstod den samme mening, — hvad enten 
den nu er berettiget eller ikke, — nemlig, at de saakaldte haleløse 
katte skulde være bedre musefangere end de langhalede, som skal 
vifte formeget med halen. De langhalede unger blev derfor regel- 


mæssig skaffet afveien, og snart blev den korthalede race alene tilbage. 


217 


Nu laa jo den tanke nær, at den forkortede hale skulde være opstaaet 
ved, at forkortningen var blevet arvelig, især da ogsaa alle katte i 
Malayisk Archipelagus, i Siam, Pegu og Birma opviser en anden hale- 
misdannelse; halen er nemlig kun halv saa lang som hos almindelige 
katte og ender i en oprulling til en slags knude paa spidsen. Hvor- 
ledes en saadan misdannelse er opstaaet, vil altid blive vanskeligt at 
opspore. Endnu i de sidste 10 aar skal paa et gods i nærheden af 
Jena en avlsokse, som fik halen afrevet ved roden paa grund af ufor- 
sigtig lukning af stalddøren, have havt haleløst afkom. 

Darwin var yderst skeptisk overfor saadanne beretninger, thi 
saameget lærer jo den daglige erfaring, at beskadigelser i det over- 
veiende antal tilfælde ikke er arvelig. Men han troede at have over- 
bevist sig om, at der i visse tilfælde, hvor der samtidig med beskadi- 
gelsen var indtraadt en lokal sygelig tilstand, kunde opstaa arvelige 
følger. 

Spørgsmaalet blev aktuelt, efterat den saakaldte Ny-Lamarckisme 
(Neo-Lamarckismus, som egentlig burde hede Gammel-Darwinismen), 
blev sat op paa dagsordenen og anvendt imod Darwin, som slet ikke 
havde bestredet denne slags arvelighed, af nogle bekjendte lærde, 
som navnlig af den forlængst afdøde professor Eimer, men ogsaa af 
mange engelske og amerikanske lærde, som troede fast paa arvelig- 
heden af erhvervede egenskaber. Den ældre Darwins læresætninger 
skulde efter dette fuldkomment strække til at aflede dyre- og plante- 
verdenens udvikling fra smaa begyndelser. Nu skede noget meget 
uventet. Udgaaende fra theoretiske overveielser optraadte pludselig 
professor Weismann i Freiburg med den paastand, at Lamarckismen 
slet ikke har noget grundlag i erfaringen, da der overhovedet ikke 
gives nogen arvelighed af nyerhvervede egenskaber eller beskadigel- 
ser; alle nye racer og frembringelser i naturen udgaar fra frivillig 
kimvariation, er ”blastogene*, og det naturlige udvalg vælger deraf 
dem, som kan holde sig, og som vil være nyttige for indehaveren. De 
gjennem ydre aarsager eller indre anstrengelser paa legemet (soma,) 
frembragte somatogene forandringer, d. v. s. alle de af Erasmus Dar- 
win og senere af Lamarck fremhævede erhvervelser er overhovedet 
ikke arvelige. ; 

For at bevise dette begyndte Weismann i 1887 efter den haleløse 
kats debut paa naturforskermødet i Wiesbaden et forsøg paa at frem- 


bringe en haleløs race hvide mus ved konsekvent at afskjære alle haler 


218 


eller meget mere for at bevise. at en saadan race ikke kunde frem- 
bringes paa denne maade. Han begyndte med syv hun- og fem han- 
mus. I fem generationer blev der avlet 849 unger, som alle fik skaaret 
halen af. Der blev ikke født en eneste haleløs blandt dem. Saadanne 
halestudsninger blev af praktiske grunde foretaget med en faarerace i 
hundrede aar, uden at der ifølge Nathusius's opgivende nogensinde 
kom haleløse lam til verden af denne race. Weismann sluttede deraf, 
og Døderlein, Richter og Bonnet kom med hensyn til haleløse hunde 
og katte til lignende resultater, at saadanne ufuldstændige halehvirv- 
ler maatte optræde frivillig (blastogent) hos visse dyr, for senere at 
lade sig nedarve med en vis seighed, som alle blastogene misdannelser, 
og mangfoldiggjøre sig i det uendelige hos husdyrene. Hos vilde 
dyr synes abnormiteterne lettere at forsvinde. Idetmindste saa prins 
von Solms-Braunfels en haleløs ræverace, som optraadte paa hans 
jagtmarker, hurtig forsvinde igjen. Bonnet fandt misdannelsen af 
den arvelige stumphale meget variabel hos hundene, snart manglede 
kun fire hvirvler, snart indtil ti, og de tilstedeværende var mere eller 
mindre sammenvoksede. 

Jeg maa her kun indflette, at saadanne negative tilfælde kun tør 
gjøre krav paa en meget liden bevisstyrke, og at netop denne veks- 
lende tilstand af de rudimentere halehvirvler tyder hen paa en for 
meget lang tid siden forekommen ydre skade. Thi oprindelig bliver 
sikkert den senere rudimentere hale anlagt i fuld udstrækning i foste- 
ret, idetmindste er dette tilfældet hos de nu i normal tilstand haleløse 
pattedyr. Weismanns antagelse, at operative indgreb ikke kunde 
have nogen arvelige følger, blev senere ogsaa fuldstændig modbevist 
af Brown-Sequard i Paris og hans elever Dupuy, Westphal og Ober- 
steiner i Wien. De fremkaldte nemlig ved operative indgreb paa 
marsvin ganske bestemte og forudsagte degenerationer og sygdomme 
(f. eks. øienformindskelse, epilepsi o. s. v.), sygdomme, som optraadte 
hos deres afkom. Al verdens dialektik kan ikke skaffe dette bevis 
for indflydelse paa kimstoffet ud af verden, og hvis saadanne vold- 
somme forstyrrelser fremkalder arvelige indvirkninger, hvor meget 
mere maa man da ikke vente dette af de gjennem aarhundreder stadig 
virkende indflydelser af klima, jordbund og levemaade. 

Følgerne af den konsekvente halestudsning vilde maaske først 
have vist sig i den 20de eller 30te generation, eller endog senere, hos 


mus. Der kan jo gives tilfælde af langvarig latent arv. Hos efterkom- 


219 


merne af den ovenfor afbildede kat fra Saint Germain-en-Laye, som 
krydsede sig med en normal kat, berettede dr. Anthony det tilfælde, 
at en langhalet datter, hos hvem altsaa den faderlige arv var latent til- 
stede, igjen fødte en haleløs unge. Den slags arvelighed med oversprin- 
gen af et eller flere led hører til det dagligdagse. Man har forøvrigt 
antaget, at de japanesiske haleløse katte var forfædre til den engelske 
race, og at den første afstammer fra den korthalede race paa Sunda- 
øerne, som man har kaldt felis catus torquata, fordi deres halvlange 
hale ender i en knude, som dannes ved en snoning af hvirvlerne. Og- 
saa hos de japanesiske katte fandt Døderlein de rudimentære hale- 
hvirvler indskrumpet til en kort, tynd, ubevægelig spiral, som be- 
dækket med haar dannede stumphalen. Hos kattene paa øen Man 
er disse oprullede hvirvler dog aldeles forsvundne. 


("Prometheus") Carus Sterne. 


Mindre meddelelser. 


Om de arktiske egnes mikrober 


har den svenske forsker Levin leveret en interessant afhandling i 
Pasteur institutets annaler. I litteraturen over de arktiske ekspedi- 
tioner finder vi kun sjelden omtalt bakteriologiske studier. Blandt 
de første, som gjorde studier i denne retning, kan nævnes dr. OC. Ny- 
strøm, der var læge paa Sofiaekspeditionen i 1868. Han anstillede 
undersøgelser over gjæring og forraadnelse paa Spitsbergen. Til- 
skyndet af Pasteur, som allerede tidligere havde gjort lignende eks- 
perimenter, medtog han steriliserede glas, der var fyldt med kjød, 
urin o. s. v. Disse glasser aabnedes paa forskjellige steder paa Spits- 
bergen, for at indholdet kunde blive udsat for luftens mikroorganis- 
mer. Man gjorde da den erfaring, at enten fandt der ikke nogen for- 
raadnelse eller gjæring sted, eller ogsaa indtraadte denne meget senere 
end i den tempererede zone, hvad der er et bevis for, at luften i de 
arktiske egne indeholder et meget lidet antal mikrober. 

Nansen angiver, at paa bunden af de smaa vandpytter, som havde 
dannet sig paa drivisen af den smeltede sne, fandtes der et brunt slam 
som under mikroskopet viste sig at bestaa af diatomeer, infusorier og 


flagellater. Johansen fortæller i sit verk om Nansens reise, at eks- 


220 


peditionens læge, dr. Blessing, kunde dyrke bakterier, som han fandt 
i noget slam paa et sted, hvor der laa nogle døde hunde. Derimod 
havde han forgjæves søgt efter bakterier i luften. 

Mange lærde og læger, saaledes Nordenskiöld allerede i 1867, 
roser polaregnenes luft for dens renhed og sundhed. Trods de høie 
breddegrader forekommer saaledes ikke forkjølelser, ligeledes findes 
der heller ikke diarrhoer, klimatfeber o. s. v. Grunden hertil er, at 
den arktiske luft mangler sygdomssporer; om ikke lang tid vil derfor 
sikkerlig de syge søge at gjenvinde sine kræfter og sin sundhed i de 
nordlige egne. Af samme grund er det, at der i Norge, Sverige, Tyrol 
og Schweiz er bleven oprettet høifjeldssanatorier. 

I forløbne sommer har Levin paany anstillet undersøgelser her- 
over under den Nathorstske polarekspedition til Beeren Eiland, Spits- - 
bergen og Kong Karls land. Han har i den anledning filtreret mere 
end 21,000 liter luft og bragt de til filtrationen benyttede steriliserede 
vat- og bomuldspropper paa gelatineplader. Han fandt kun en enestø 
gang baciller og det ved et eksperiment, som blev foretaget ombord 
paa ”Antarctic". Da der kun udviklede sig tre kolonier, som laa 
hinanden meget nær, er det ikke udelukket, at et støvkorn fra skibet 
kan have forvildet sig bort paa gelatinepladen og frembragt kolonierne. 
Ved fem prøver kunde Levin paavise et lidet antal af skimmelkolonier, 
som sikkerlig stammede fra den filtrerede luft, da de var indesluttede 
i gelatinen. Ved en prøve fandtes 8 kolonier af 1700 liter filtreret 
luft, en anden gang 27 kolonier af 740 liter luft. Ved begge disse til- 
fælde udviklede kolonierne sig paa gelatinens overflade, men først efter 
14 dages forløb. 

Naar der trods saa omhyggelige undersøgelser findes saa faa spo- 
rer i luften, er det klart, at luften i de arktiske egne næsten er ren for 
mikroorganismer. Som følge heraf er det let at forstaa, at trods den 
lave temperatur er det umuligt at faa snue og halskatarrh. Levin 
kunde gaa omkring i flere dage med vaade klæder og støvler uden at 
blive syg. Heller ikke generede det ham at være ude selv i den ster- 
keste storm eller at sove paa den fugtige mark. ”Antarctic*s 28 mand 
sterke besætning kunde ogsaa glæde sig over sin fortrinlige helbred 
i de fire maaneder, de opholdt sig i polaregnene. 

Levin undersøgte ogsaa de mikrober, som fandtes i vandet, saavel 
søvandet som brævandet, de omkring svømmende isbjerges is og 


smeltevandet paa drivisen. I havvandet fandtes kun meget faa mi- 


221 


krober, gjennemsnitlig en bakterie paa ll kubikcentimeter. Hav- 
vandet ved de svenske kyster indeholder derimod 700 bakterier for 
hver kubikcentimeter, vandledningsvandet i Stockholm, skjønt renset, 
30 bakterier pr. kubikcentimeter, Seinevandet endog 600,000 bakterier. 

De af Levin fundne bakterier er endnu ikke bestemte, men synes 
kun at tilhøre to arter. I sneen saavel som i bræisen og i isbjergene 
fandtes kun nogle flere bakterier. I drivisens smeltevand og det brune 
slam i dette kunde Levin ved 12 undersøgelser kun tre gange finde 
bakterier, og det blot en ved hver af dem. 0Ca. 90 vandprøver ophen- 
tedes fra større dyb. En af disse, som indeholdt 51 kubikcentimeter 
vand fra 2700 meters dyb, og som havde en temperatur af minus 1.5 
gr. C., havde 39 kolonier, mens en anden prøve paa 60 kubikcenti- 
meter vand fra 25 meters dyb og med en temperatur af plus 3 gr. C. 
blot havde 15 kolonier. Talrige forsøg med anaérobiske kulturer gav 
et negativt resultat. Disse undersøgelser viser, at i søvand med en 
temperatur af indtil minus 2 gr. C. kan der leve bakterier. Tidligere 
antog man, at vandet mindst maatte være plus 5 gr., for at bakterierne 
skulde kunne udvikle sig. 

Af stor interesse er ligeledes undersøgelserne over tarm- og mave- 
indholdet hos de nordiske dyr, saasom bjørn, sæl, hai, efugl, alke, 
maage, søpindsvin, krebse o. s. v. Kun hos en isbjørn og to sæler 
kunde Levin paavise tilstedeværelsen af en bakterie, som lignede meget 
bakterium coli commune. Af fuglene havde kun de vidtflyvende maa- 
ger bakterier i sine indvolde, mens tarmen hos alle de andre fugle 
viste sig at være steril. Hos næsten alle undersøgte lavere sødyr 
fandtes enkelte bakterier. Pasteur paastod som bekjendt 1 sin tid, 
at bakterierne spillede en vigtig rolle ved fordøielsen. Disse under- 
søgelser viser imidlertid det modsatte, idetmindste for nogle dyrs ved- 
kommende. Nencki, Nuttall og Thierfelder er forøvrigt ogsaa kom- 
men til samme resultat som Levin, at bakterierne ikke spiller den 
rolle for fordøielsen, som Pasteur antog. 


”Naturwissenschaftliche Wochenschrift". 


Merkelig spredning af plantefrø. 


At pattedyr og fugle spreder forskjellige slags plantefrø er en 
vel kjendt sag, men at ogsaa fiske kan optræde som formidlende red- 
skaber ved spredningen, er vistnok mindre kjendt. Et eksempel her- 


paa skal anføres i det følgende. 


222 


For et par aar siden blev af kand. H. Kiær i nærheden af Kri- 
stiania indfanget en del ørrekjyter (phoxinus aphya) som under- 
søgelsesmateriale til zootomisk laboratorium, hvor de holdtes levende 
i et større akvarium. 

Blandt disse blev man straks opmerksom paa et individ, der havde 
en stor udvekst staaende ret ud fra nakken. 

Ved en nærmere undersøgelse viste udveksten sig at være et 
plantefrø, der sad indkilet i fiskens nakke. Dette blev af professor 
Wille bestemt som frø af bidens tripartita, en kurvblomstret plante, 
der vokser paa fugtige steder, f. eks. langs elve og bække. Frugten 
er fladtrykt, 8S—10 mm. lang og ca. 3 mm. bred. Dens ene ende er 
forsynet med to naaleformige tagger med modhager, hvorved den let 
fæster sig til gjenstande, den kommer i berøring med. Af udseende 
minder den noget om en insektpuppe, hvad fiskene godt kan tage den 
for, naar den falder ned paa vandfladen eller kommer drivende med 
den sterke strøm. Saaledes antager jeg, det har gaaet for sig, da den 
ovennævnte ørrekjyte fik sin nakkeprydelse. Frøet er pludselig faldt 
ned paa overfladen over en stim af disse smaafiske, der, som deres skik 
er, i en kulp i bækken har staaet paa vagt efter insekterne. Hele 
stimen kaster sig frem i kappestrid om den formodede lækkerbidsken. 
Ved en feil beregning kommer en af ørrekjyterne under det synkende 
frø og støder under den sterke bevægelse med stor kraft mod frøets 
spidse tagger, der trænger dybt ind i fiskens nakke. Taggenes mod- 
hager hindrer frøet fra atter at falde ud, og fisken bliver nødt til at 
svømme omkring med dette usædvanlige appendiks. 

Paa denne maade vil frøet under fiskens vandring kunde føres 
ogsaa opad mod strømmen, hvad ellers ikke vilde kunde opnaaes, om 
blot strømmen skulde fungere som spredningsmiddel. 

At fiskene i større udstrækning skulde fungere som frøspredere. 
tror jeg dog ikke, men at ogsaa disse leilighedsvis kan bidrage hertil, 
tror jeg bør tages i betragtning ved planters spredning langs vasdrag, 
særlig hvis man skulde finde, at denne var gaaet mod strømmen. 


Kristiania, lste mai 1900. 
H. Huitfeldt Kaas. 


Vore vigtigste frugters sammensætning og næringsværdi. 


En beretning herom har dr. Ballaud for en tid siden forelagt det 


franske akademi. I den anledning har han undersøgt druer, appel- 


223 


siner, hassel- og valnødder, granater, ribs, figener, bananer, oliven, 
dadler, aprikoser, mandler, kirsebær, kvæder, jordbær, bringebær 
mispel, ferskener, æbler og blommer. 

Fuldmoden indeholder alle frugter 72—92 procent vand. Hos 
de i handelen forekommende mere eller mindre tørrede frugter, saa- 
som rosiner, pruneller, hassel- og valnødder, figener og mandler, over- 
stiger vandgehalten sjelden 33 procent, hos mandler og nødder kan 
den endog være mindre end 10 procent. 

Hos de kjødede frugter varierer mængden af den kvælstofholdige 
substans, den vegetabilske eggehvide, mellem 0.25 procent hos pæren 
og 1.45 procent hos bananen; derimod er den meget høiere hos mand 
ler og nødder, nemlig 15—20 procent af tørsubstansen. I endnu 
mindre mængder forekommer som regel fedt og de i æther opløselige 
stoffe, ætheriske olier, harpiks og farvestoffe. En undtagelse danner 
dog oliven, mandler og nødder, da fedtgehalten hos dem er ikke mindre 
end 58—68 procent af tørsubstansen. 

I asken af figener, pærer og pruneller kan der paavises spor af 
mangan. Frugterne er forøvrig meget fattig paa anorganiske stoffe. 
Ligeledes indeholder de lidet inert cellulose, af denne findes kun 
nævneværdige mængder hos kvæde og mispel. Den største syre- 
mængde, 1.25 procent, finder vi hos ribs og bringebær. Sukker og 
saakaldte ekstraktivstoffe (stivelse, dextrin, pectin, gummi, organisk 
syre og cellulose, som kan omdannes til sukker) er næst vandet den 
vigtigste bestanddel hos alle kjødede frugter. Det fuldstændig assi- 
milerbare sukker har den største betydning for ernæringen. Frugter 
som bananer, dadler og figener, hvor dette stof findes i størst mængde, 
er derfor i sandhed kulhydratnæringsmidler. Ekstraktivstofferne vir- 
ker ogsaa efter sukkerets art, men i ringere grad, da de er mindre 
fordøielige. 

Paa faa undtagelser nær har altsaa frugterne liden næringsværdi 
og kan derfor ikke blive betragtede som næringsmidler. De spiller 
en meget større rolle som krydderier og lækkerbidskener, idet de mere 
eller mindre pirrer vor smag ved sin aroma, friskhed eller syre. 


”Naturwissenschaftliche Wochenschrift*. 


En statistik over oceandybene, 
som sir John Murray har udarbeidet paa grundlag af det for tiden 
foreliggende materiale af lodninger, viser følgende procentvise tal for 


de forskjellige dyb, naar man sætter havfladens udstrækning til 100: 


Dyb indtil 180 må 0 0 EN EN ENE 
7 fra 11801800” ne 10: 
” fra 1800—3600 m. —... see ov ss 2 
> fra 3600—5400m. 12 DDE 
” Jover 5400m «ET ge 


Mere end halvdelen af havfladen strækker sig saaledes over dyb 
paa 3600 m. og derover. Paa Challengerkarterne har alle dyb over 
5400 faaet egne navne. Man kjender for tiden 43 saadanne depres- 
sioner, 24 i Det stille ocean, 3 i Det indiske, 15 i Atlanterhavet og en 
i Sydishavet. Disse 43 forsænkninger indtager et areal af 715,200 
geografiske kvadratmil eller 7 pet. af havfladen. Af 250 lodninger, 
som er foretagne paa saadanne steder, viste 24 dyb paa over 7200 m. 
og deriblandt 5 paa over 9000 m. Disse sidste er hidtil kun fundne 
i ”Fossa Aldrich" i den sydlige del af Det stille ocean, øst for Ker- 
madekovg, Venskabsøerne. Det største af dem er 9429 m. 


sg. ”Prometheus*. 


Temperatur og nedbør mai 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


å Afv. Afv- (Ay: 
Stationer Ke fra | Max. |Dag | Min. [Dag Ne fra fra |Max Dag 
TIP" | norm. norm. | norm. 
OG: OE: VIE 1: mm.| mm. | % |mm. 
Bodø..... 2902 øl GSE AN 28 SoS 5 
Trondhjem 6.8| — 1.4] 19 31 |— 10| I 83! + 241 41| 25 | 16 
Bergen... 8.8 — 0.6| 23 7 0| 19 | 105/+ 1|+ 1| 836 | 22 
Oxøkkre 7.9|— L.1| 14 | 31 1 66| + 16 |+ 32| 35 | 22 
Dalene: 78|— 1.11 19 8|— 383) 1 56 + 10 |-+ 22|| 14 | 24 
Kristiania. 9,0 — L.A 22 Fe 48|+ 6/|+ 14|| 19 | 22 
Hamar ... 7.9| — 0.6! 18 3L |— 6 1 26|— 6|— 19 14 | 25 
Dovre... 4,4 — 08| 19 dl |— 8! 1 5| — 21 == SUB 
Temperatur og nedbør juni 1900. 
(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 
då Afv. | Sn Av: Afv. 
Stationer ME fra | Max. |Dag| Min. |Dag NE fra fra |Max|Dag 
MP: | norm. | norm. | norm. 
| 
I og, | 90. | GE | GSE mm. mm. | % |mm 
Bodøkesan: 10.0—0.1| 19 120| 4 3| 28 — 23 —45| 91 3 
Trondhjem. 18.41+ 1.51 27 | 23 | 2116 4— 59 | —= ENE 
Bergen... 14.11+1.3| 24 | 18 og 18|— 93 |— 841 8 | 30 
OF 142|+1.0| 21 97 7| 8 | 71i+ 23|+ 48| 23 | 23 
Malenrr. ed EE TG) S1| + 30|+ 59| 22 | 22 
Kristiania... 17.41+1.9| 830 | 14) On 28|— 24 |— 46| 9 | 23 
Hamar ....| 16.11-26| 24 | 12 6110 | 31/— 13 | — 30| 9 | 23 
Doyzes.:.: | 185 23911231 1008 Ø 7 38 + 7|+ 2931| 16 | 28 


FEB 26 1901 


Bergverksdrift og stenbrydning i Norge. 


(Forts.) 


Norske bergverker. 


I det følgende gives en oversigt over norske bergverker, som er 
eller har været i drift, ligesom over de andre og nyttige mineralier, 
som udvindes i landet, ved hvilken oversigt er benyttet bergmesternes 
indberetninger og den officielle statistik samt foruden, mine ældre ar- 
beider ogsaa arbeider af Brøgger, Dahll, Friis, Hiortdahl, Kjerulf, 
Riiber, Reusch, Vogt og flere. 

Tegningerne og fotografierne er tildels fra de af den geologiske 


undersøgelse udgivne arbeider. 


Jernverker. 


Det ældste bergverk hos os, som tilgodegjorde jernet af bergmalm, 
ikke af myrmalm, er sikkerligen det jernverk ved Skien, som omtales 
fra 1543, hvor det heder, at den jernmalm, som bergmester Hans 
Glaser har blottet 4 mil fra Skien, er særdeles god og vindes i mængde. 
Hammerbygningen er god, og med tiden, naar man sætter gode be- 
styrere derover, vil den blive hele landet til nytte, heder det. Dette 
jernverk fra midten af det 16de aarhundrede er visselig begyndelsen 
til Fossum jernverk og er det samme bergverk, som den bekjendte 
sachsiske bergmand Georg Agricola, død 1555, omtaler, og som nævnes 
i Peder Clausens beskrivelse. De gamle sachsiske bergmænd, som 
kom her for at udvinde sølv og kobber, synes at have fortjenesten af 
at have grundlagt jernindustrien. 

De vigtigste norske jernertser er: Magnetjernsten med 72 pet. 
jern og jernglans med omtrent 70 pet. De almindelige norske jern- 
malme, som tidligere smeltedes ved hytterne, var blandet med andre 
mineralier, saa at de holdt kun ca. 40—50 pet. i regelen. 

De fleste norske jerngruber er nu nedlagte, og kun Nes jernverk 
gaar endnu. 

Det norske jern var godt og betaltes høiere end andet jern, men 
da malmen var fattig, og da trækullene blev dyre, og da transporten var 
kostbar, kunde de gamle jernbergverker ikke længer gaa, særlig efterat 
man af urene malmer lærte at fremstille et godt og brugbart jern, saa- 


ledes som før omtalt. 


, Naturen". 15 


226 


En oversigt over de fleste ældre jernverker og deres anlægstid 
gives her: 

Fossums jernverk, anlagt i det 16de aarhundrede. 

Hakedals, maaske allerede i det 16de aarhundrede. 

Bærums, anlagt i begyndelsen af det 17de aarhundrede. 

Eidsvolds ligeledes. 

Hassels 1649. 

Hollens 1652. 

Lesje 1659. 

Fritsø i midten af det 17de aarhundrede. 

Nes 1665. 

Mostadmarkens 1670. 

Bolviks 1692. 

Eidsfos 1697. 

Dikkemarks 1697. 

Moss 1705. 

Ekelands 1706. 

Odalens 1708. 

Frolands 1762. 

Kongsbergs 1809. 

Øiensjøs 1834. 

Disse bergverker tillagdes ved kongelig forordning en ceircum- 
ference med indtil 4 mils omkreds, og de under et circumference lig- 
gende bondegaarde var forpligtet til at levere kul mod brugelig be- 
taling. 

Der gik en stor cireumferencekjæde, begyndende 1 mil vestenfor 
Kristianssand, uafbrudt langt ind i Smaalenene henimod rigets grænse. 
Den begyndte med Vigelands jernverks circumference efter eireum- 
ferenceakt af 1792, strækkende sig I mil vestenfor Kristianssand. 
Denne circumference afløstes af Frolands verks af 3die juli 1770; der- 
efter kom Nes, Ekelands, Fritsø, Bolvik eller Vold, Fossum, Ulefos 
eller Hollen, Eidsfos, Kongsberg, Hassel, Dikkemarks, Bærum, 
Hakkedalens verkers eireumferencer, indtil kjæden afsluttedes med 
Moss jernverks circumference. 

De vigtigste jernmalmforekomster, hvoraf de gamle vandt sm 
malm, ligger langs kysten; særlig de i Bratsberg og Nedenes amter 
har været af betydning. » 

I midten af dette aarhundrede var jerntilvirkningen den vigtigste 


gren af bergverksdriften. Den havde imidlertid sin begrænsning i 


227 


brændematerialet. Af mangel paa kul blev Eidsvold, Dikkemark. 
Odalen og Lesje verker nedlagte. Man anvendte trækul, og det var 
uheldigt, at den bedste jernmalm laa langs kysten af Bratsbergs amt 
og Nedenes fogderi; thi skogen havde her stor værdi som udskib- 
ningslast. 

I den østligste del af landet laa langs den svenske grænse Ramsø- 
gruberne i Solør og Spitalens grube i Vinger, der optoges i 1872. I 
Buskeruds amt har Hassel og Eidsfos jernverker drevet gruber paa 
Eker, navnlig Aaserud grube. De andre jernverker omkring Kri- 
stianiafjorden havde sine gruber i Bratsberg og Nedenes amt. Det jern- 
rige strøg i disse amter begynder omkring Skien, hvor blandt andre 
gruber det betydelige Fens grubefelt i Hollen, Bratsberg amt, ligger; 
ertserne er rødjernsten og magnetjern med omtrent 50 pet. jern. 
Bolla grube og flere andre har her tidligere i en aarrække ydet en 
forholdsvis betydelig mængde malm til eksport til England, saaledes 
i 1875 21000 tons. Videre mod vest følger jerngruberne paa Langø 
nær Kragerø, ligeledes i Bratsberg amt; de Bærums verk tilhørende 
gruber fru Anker, grevinde Wedel o. fl. førte magnetjernsten og jern- 
glans, gode malmer med 40—350 pet. jern. Endnu længere mod vest, 
i Nedenes, er mange jerngruber: nær Tvedestrand Solberg grube ved 
Nes jernverk; nærmere kysten gruberne i Neskilen og nord for Aren- 
dal, hvoraf Mørefjær og Aslak gruber naaede en dybde af 200 meter. 
Lige ved Arendal ligger Langslev grube, drevet af Nes jernverk; herfra 
mod sydvest ligger i en længde af 7 til 8 km. en række gruber: Thor- 
bjørnsbo, Fritsø verk tilhørende, Solberg, drevet af Bærums verk, 
videre Klodeberg, drevet af Fritsø verk og af Nes verk, Kjenli (Nes 
verk) o. m. fl.; vestligere ligger Braastad, Fritsø tilhørende. Disse 
grubers malm er som nævnt magnetjernsten med granat, augit o. fl. 
mineralier i tildels ”selvgaaende" blanding, det vil sige smeltbare 
uden tilsætninger, men fattige, indeholdende kun 35—40 pet. jern, 
dog blandt landets bedste, reneste malmer. 

Der var tildels meget malm; saaledes havde malmen i Klodeberg 
grube paa 85 meters dyb en længde af 76 m. og en bredde af henimod 
10 m. paa midten og 2—4 m. i stosserne. Den betydelige grubedrift 
som foregik her omkring 1850, er nu indskrænket til driften af Klode- 
berg grube, som Nes verk driver eller nylig har drevet. 

Apatitførende jernmalm, magnetjernsten og jernglans, med ca 
60 pet. jern og med 3.5 pet. fosfor i gjennemsnit forekommer ved Syfte- 


stad i Nissedal i ret store mængder. 


298 


Kun et verk, Øiensjø i Trysil prestegjeld i Østerdalen, oprettet i 
1834, dreves i dette aarhundrede paa myrmalm. De øvrige sønden- 
fjeldske verker hentede det meste af sin malm eller al sin malm fra 
de nævnte arendalske og bratsbergske gruber. Kun Hassel, Kongs- 
berg og Eidsfos verker fik sin malm eller en del malm fra nær- 
mere liggende gruber i Eker og Modum. Det eneste jernverk i det 
nordenfjeldske, Mostadmarkens, et par mil fra Trondhjem, hentede 
tildels sin malm fra Ranen i Ormlifjeld. 

I Stavanger amt har der været udvundet titanjernsten i Egersund 
og Sogndal. I Sogndal forekommer ertsen paa et felt, der med en 
bredde af 5 km. strækker sig fra Sogndalsstranden og Rægefjord ca. 
10 km. ind i landet. Skjønt jernmalm var kjendt paa flere steder 
dette strøg allerede for lang tid siden, vides dog ingen bergverksdrift 
at have fundet sted, førend et engelsk selskab i 1863 begyndte at drive 
gruberne i og omkring Blaafjeld, 8 km. øst for Rægefjord. I løbet 
af nogle aar udfoldedes nu her en temmelig betydelig virksomhed, 
og en liden jernbane blev anlagt for at transportere malmen fra gru- 
berne ned til Rægefjord, hvorfra den udførtes til England. I 1870 
arbeidedes med omtrent 150 mand, og det udbrudte malmkvantum gik 
samme aar op til ca. 16000 ton. Fra 1876 blev imidlertid den hele 
drift indstillet, efterat der ialt var udvundet og eksporteret omtrent 
72000 ton; senere er jernbanen oprevet og kompagniets øvrige eien- 
dele solgte til andet brug. 

I Egersund herred ligger malmfeltet i gaardene Koldals, 
Hegdals og Kydlands udmarker, nogle kilometer i øst for lade- 
stedet. Allerede i forrige aarhundrede havde Moss jernverk flere 
gruber i denne egn. Omkring 1860 begyndte et norsk selskab 
at drive gruber i det samme felt, og efterat disse i 1865 var 
solgte til et engelsk interessentskab, blev driften senere en tid lang 
fortsat med vekslende arbeidsstyrke. En 6—7 km. lang hestejernbane 
byggedes fra Koldal til udhavnen Skivoldsvik lidt søndenfor Eger- 
sund ladested. Senere er driften bleven indskrænket, og i de senere 
aar er intet udført. Ialt har disse gruber leveret omtrent 16000 ton 
til eksport. Malmen saavel fra Egersund som fra Sogndal holder 
omtrent 40 pet. jern og blev i England, hvorhen den udførtes, i sin 
tid brugt i masovn som tilsats til anden slags malm. 

Paa Vestlandet har der været nogle faa jerngruber. I Søndre Ber- 
genhus amt er drevet noget grubedrift paa magnetjernsten i 60-aarene 


i Kvindherred. I Nordre Bergenhus amt samt i Søndmør og Roms- 


229 


dalen har enkelte tider nogen drift paa dels magnetjernsten, dels 
titanjernsten foregaaet, men denne har idetheletaget været af liden 
betydning, hvad der ogsaa har været tilfælde med nogle jernforekom- 
ster i Søndre Trondhjems amt, paa øen Hitteren og i Rennebu, de 
sidste drevne i sin tid af St. Olafs verk. 

Nes jernverk ved Tvedestrand er det eneste af de gamle berg- 
verker, som endnu gaar med en samlet arbeidsstyrke af omkring 130 
mand. Verkets vigtigste produktion er digelstaal. Verket fik sin 
malm fra Klodeberg grube ved Arendal, hvor driften imidlertid i de 
senere aar har været ubetydelig. 

Temmelig betydelige er de ubearbeidede nordlandske forekomster 
af jern, i Dunderlandsdalen i Ranen og ved Næverhaugen i Salten og 
paa andre steder i Nordland. Disse forekomster er tildels forholdsvis 
jernfattige; men enkelte steder, navnlig paa de store forekomster 1 
Dunderlandsdalen, er rigere malm med 55 pet. jern. Den nordlandske 
malm holder 0.06—0.3 pet. fosfor i malmen, men er ellers ren. Denne 
malm i Dunderlandsdalen har en særdeles betydelig udstrækning i felt. 
Jernmalmen her er mest jernglimmerskifer, der optræder i leier ofte 
i kalksten; denne malm kan følges hele 6 km. ofte med betydelig 
mægtighed 15—30 meter. Jerngehalten i malmen er forøvrigt meget 
variabel. 

Følgende tabel viser jernproduktionen og landets jernforbrug 


gjennem et længere tidsrum. 


å Produceret (i ton) | Mand- 2 | Jernforbrug 
Gjennem- | Indførsel 
snitlig i Jern- Mer | Smede- |jskab ved af Jern og Er 
ee malm |Rujern jern |dJernver- rester | indbyggyer 
ton | ton ton | kerne kg. 
1851-55 | 23400 | 9090 | 5430 | 1820 | 8160 10 
56-60 | 22000 | 8830 | 4820 | 1620 | 12850 12 
61-65 | 24500 | 7720 | 4500 | 1539 | 14900 | 12 
66-70 | 20260 | 5240 | 2140 | 775 | 19500 | 12 
71-75 | 25750 | 1950 | 550 | 465 32900 18 
76-80 | 12900 | 1040 | 453 | 153 | 40500 | 21 
81-85 | 2098 | 827 | 500 101 | 492052 19 
SPOLE OGS466 1 e7 79 1 56846 23 
91-95 | 875 | 400 | GR 09755 Ms 


Disse tal viser, hvorledes landets produktion af rujern er gaaet 


ned fra ca. 9000 ton til nogle hundrede, indtil den i de sidste aar vel 


230 


er helt ophørt; samtidig er landets jernforbrug steget pr. individ fra 
10 til 34 kg. og er i de sidste aar end yderligere tiltaget med nogle 


kilogram. 


Jernmalmene bestaar af jern i forbindelse med surstof, og saa 
er de blandet med bergarter eller med andre mineralier, der inde- 
holder kisel, magnan, svovl, fosfor o. s. v., hvilke har indflydelse paa 
fremstillingsmaaden og beskaffenheden af jernet. Det er, som før 
berørt, jernoxydmalme (blodsten, hæmatit), jernoxydoxydulmalme 
(svartmalm, magnetisk jernmalm) samt jernoxydhydrater og kulsure 
jernoxydulforbindelser. For af malmene at udvinde jernet maa man 
fjerne surstoffet, reducere jernet samt udskille bergarterne og mine- 
ralerne, hvorhos det reducerede jern skal optage kulstof, hvilket alt 
sker ved smeltning med kul, trækul eller koks. 

Malmene røstes først; de ophedes i dertil indrettede ovne, hvor- 
ved de optager mere surstof og bliver mere porøse, saa at de senere 
lettere reduceres i masovnen; samtidig befries de ved røstningen for 
en del af sit svovl og de flygtige bestanddele som fugtighed og kulsyre. 

I masovnen paasættes lagvis kul og malm med tilsætning (beskik- 
ning) af emner (kvarts, kalksten eller andre mineralier), der letter 
smeltningen; somme malmer smelter godt uden nogen tilsætning, i 
hvilket tilfælde malmene siges at være selvgaaende. 

I den nedre del af masovnen ledes gjennem flere aabninger luft, 
som i regelen er opvarmet; herved blir der rigelig tilgang paa surstof 
til kullenes forbrænding. Ved denne dannes reducerende gas, kul 
oxyd, der sammen med noget af kullene forbinder sig med mal- 
mens surstof, saa at man faar jern, som optager kulstof og tilligemed 
bergarter smelter i den sterke hede. De smeltede uholdige emner, 
som ogsaa optager i sig noget oxyderet jern, kaldes slag, og da denne 
er lettere end jernet, som kaldes rujern, flyder den ovenpaa. 

Rujernet bestaar af jern med kul samt magnan, kisel, fosfor, 
svovl etc. i smaa mængder. De sidste stoffe har rujernet optaget fra 
malmen eller fra ledsagende bergarter og mineraler. 

I rujernet er dels kemisk bundet kul og dels mekanisk indblandet 
kul eller grafit. 

Den totale kulgehalt i rujernet kan, ligesom forholdet mellem 
kemisk bundet kulstof og grafit i samme, være forskjellig, men den 
overstiger i almindelighed ikke 5 pet. Naar den totale kulstofgehalt 


gaar ned til ca. 2 pct., begynder rujernet at blive smidbart, og man 


231 


er paa overgangen til staal, der dog ikke benyttes med større kulstof- 
gehalt end ea. 1.5 pet. Staalet er smidbart, og det kan, naar de 
høieste kulstofforbindelser af samme und'ages, sveises, desto bedre, 
jo lavere kulstofgehalten er. Med ca. 0.3 pet. kulstof begynder jernet 
at tage hærdsel, og her ligger grænsen mellem staal og smedejern. 
Mellem rujern, staal og smedejern er ikke bestemte grænser, de gaar 
over i hinanden. Rigtignok er der stor forskjel paa det almindelig 
benyttede rujern og paa staal, men af staal og smedejern bruges alle 
kulstofgehalter lige fra 1.5 pet. og ned til det mygeste jern med ca. 
0.02 pet. kul. 

Af rujern kan efter dette staal og smedejern fremstilles, naar man 
berøver det første kulstoi. 

De processer, hvorved dette sker, kaldes ferskeprocesser, hvilke 
samtlige gaar ud paa ved oxydering at fjerne rujernets kulstof og en 
del af dets skadelige bestanddele paa en saadan maade, at saa lidet 
jern som muligt oxyderes. 

Til smelteferskningen hører: Bessemerferskning, hvorved man 
faar bessemerstaal eller bessemerjern, hvilket afhænger af, hvor langt 
oxydationen drives. En luftmasse under sterkt tryk presses ind i det 
i bessemerovnen værende fiydende rujern. 

Pudling eller puddelferskning foregaar i flammeovne eller i rote- 
rende puddelovne, rujernet nedsmeltes med slagger; flammen frem- 
bringes paa en særskilt rist og ledes over rujernet. Ved hærdfersk- 
ning faaes smedejern eller hærdstaal; i aaben hærd, ferskhærden, 
smeltes rujernet sammen med slag og kul, som forbrænder ved hjælp 
af indledet vind. 

Ved adducering ophedes rujernet i jernmalmspulver længere tid, 
og malmens surstof oxyderer rujernets kulstof, kuloxyd gaar bort, og 
der dannes smidbart jern. 

Cementstaal er fremstillet af smedejern, som indeholder mindre 
kulstof end staalet; smedejernsstænger lægges i trækulspulver og op- 
hedes sterkt under en længere tid. Jernet optager kulstof, og man 
faar cementstaal, ogsaa kaldet brændestaal. 

Dette staal er ujevnt og haardere paa yderfladen end indeni, og 
maa derfor udsmides. Det ujevne cementstaal smeltes i mindre styk- 
ker i digler og kaldes da støbestaal. 

Martinjern fremstilles ved smeltning af rujern og smedejern. 
Man kan faa martin-jern eller martin-staal af forskjellige haardheds- 


grader. 


232 


Uchatistaal er støbestaal, som fremstilles ved smeltning i digler 


af granuleret rujern, finknust jernmalm og kulpulver. 


Kobberverker. 

Det er et stort antal gruber, som i Norge har været drevet paa 
kobber. 

Den vigtigste erts hos os er kobberkis, hvoraf omtrent en tredie- 
del er kobber, resten er svovl og jern. 

Denne malm forekommer hos os paa mange maader, saaledes sam- 
men med magnetkis i leier, som ved Muggrube paa Røros, eller paa 
gange, ofte med kvarts, og undertiden sammen med endnu ædlere 
kobberertser som broget kobbererts og kobberglans. Særdeles hyppig 
forekommer kobberkisen i leieformede og stokformede masser intimt 
blandet med svovlkis, men denne sidste erts i størst mængde, saa at 
malmen kun holder 2, 3 eller 4 procent kobber; dette er tilfælde ved 
Kongens grube paa Røros og ved Vigsnes grube paa Karmøen. Den 
samme grube blir saaledes baade kobbergrube og svovlkisgrube, af 
hvis malm baade kobber og svovl vindes. 

Den brogede kobbererts holder omkring 60 pet. kobber i regelen 
og kobberglansen hele 80 pet. kobber, men disse ædle kobberertser 
synes aldrig hos os at forekomme i større mængder. 

Gedigent kobber optræder ogsaa 1 naturen, hos os paa flere steder 
1 ringe mængder. 

Der er som nævnt et stort antal ældre kobberverker i Norge. 
Nordligst i Finmarken og Tromsø amt ligger Altens eller Kaafjordens 
kobberverk; det blev sat i drift i 1825; fra 1833 blev det drevet af 
et engelsk interessentskab. De vigtigste gruber er Gamle grube i 
Kaafjords grubefelt, hvor ertsen optræder i gange med kalkspat og 
kvarts, Kvænangens grube, der dreves indtil 1858 af et særskilt in- 
teressentskab, og Raipas gruber. Ertserne holder gjennemsnitlig 4.5 
pet. Verket blev drevet i aarene 1825—1878, navnlig i perioden fra 
1830 til 1860 med betydeligt belæg. 

Altens kobberverk blev paany optaget i 1897 med en arbeids- 
styrke af 80—90 mand, og der er bygget et mindre vaskeri. Produk- 
tionen har været 400 tons kobbermalm med 10 pet. kobber og er 
senere øget. 

I Nordlands amt ligger det senere omtalte Sulitjelma kobber- og 


svovlkisverk, hvilket er sat i drift i de senere aar. 


233 


Grubedrift paa kobber fandt sted allerede i midten af det 17de' 
aarhundrede paa Ytterøen, men driften paa kobber var her altid ube- 
tydelig, men senere blev her en betydelig drift paa svovlkis. 

Ved Gulstad og Mok i Værdalen har der været et kobberverk 
ligesaa nær Levanger, det Levanger-Skognske verk; disse var ube- 
tydelige. Meraker verk eller, som det egentlig kaldtes, Selbu verk 
havde i Meraker flere gruber, saaledes Lillefjeld grube, hvis kismasse 
er forfulgt i en længde af 200 m., og med en vekslende mægtighed fra 
3 til 4 m. 

I Søndre Trondhjems amt ligger foruden de af Selbu verk drevne 
gruber Gammelgruben, Grønskargruben, Gresligruben, ogsaa Kjøli og 
Esna med flere gruber med forskjellig mest liden kobbergehalt. Saa 
er der forskjellige kobbergruber i Meldalen (Aamot, Løkken med flere), 
i Holtaalen og endelig Røros verk, drevet siden 1644 og landets be- 
tydeligste kobberverk. 

Rundt omkring i Søndre Trondhjems amt er der flere mindre og 
nogle større nu nedlagte kobberverker; ubetydelige var kobberver- 
kerne i Budalen og i Soknedalen, i Klæbu og i Skaudalen i Rissen. 
Betydeligere var Meldalens kobberverk og det i Kvikne liggende 
Kvikne kobberverk samt Foldalens verk i Foldalen i Hedemarkens 
amt. 

Paa Smølen og paa Averøen i Nordmør har der været kobber- 
verker. 

I Nordre Bergenhus amt laa Grimeliens gruber med omtrent 3.5 
pet. kobber i malmen, og Aardals kobbergruber i Sogn. 

I Søndre Bergenhus er drevet som kobbergruber Kristiansgave 
verks gruber og Guldbergneset paa Storøen. Paa Karmøen ved Vigs- 
nes i Stavanger amt drev fra 1865 et belgisk interessentskab en be- 
tydelig grubedrift ned til stort dyb. Kisen indeholder gjennemsnitlig 
3—4 pet. kobber og ca. 45 pet. svovl samt noget zink; der var dog 
rigere partier med 12—15 pet. kobber. Ved gruben var anbragt et 
opberedningsverksted med omtr. 30 arbeidere. Verket er nu nedlagt. 

I Nedenes amt laa Bøilestad kobberverks gruber (Bøilestad og 
Skytmyr) i Froland; det havde malme med 5 pet. kobber. 

Strømheiens kobbergruber i Valle prestegjeld førte rig kobber- 
glaserts og Bøs gruber kobberkis. 

I Telemarken er drevet Aamdals og Guldnes verker. Mange erts- 


gange i Telemarken fører noget kobber, og i enkelte partier er ertserne 


254 


temmelig rene, saa at den udbragte malm i gjennemsnit holder 18—2r. 
pet. kobber. Foruden kobberertserne indeholder gangene af og til 
tillige gedigent sølv. Ekers kobberverk i Buskeruds amt har drevet 
paa kobber i Bergsgruberne. Verket nedlagdes 1862, men en drift 
forsøgtes senere. De vigtigste af disse kobberverker skal senere 
omtales. 

De verker, som i ældre tid smeltede eller paa anden maade ud- 
vandt kobber, var foruden Røros: Kvikne (1631—ca. 1790); Løkkens 
(Meldalens) kobberverk (optaget 1652); Selbu (senere Meraker) kob- 
berverk (1713—1726 og 1737—ca. 1890); Foldalens kobberverk (1748 
—1876), og mindre hytter var der ogsaa ved flere af de før nævnte 
kobbergruber i ældre tid. 

Hyttedriften paa kobber er i de senere aar undergaaet en betyde- 
lig forandring. Før blev den røstede malm smeltet i skaktovne med 
trækul og det udkomne produkt, ”stenen", atter røstet og smeltet til 
sortkobber, som saa garedes i en liden herd. Dette var den alminde- 
lige methode ved de ældre verker. 

Hyttedriften paa kobber foregik i Alten efter den i England 
brugelige methode i flammeovne og med stenkul. Senere begyndte 
nogle hytter at anvende mineralsk brændsel og undertiden torv ved 
garingen. Derhos har der været gjort flere forsøg paa at tilgodegjøre 
de kobberfattige kiser paa vaad vei; saaledes har Tydals verk udfældt 
kobberet ved jern, Foldals verk anvendte i en aarrække den af berg- 
mester Sinding indførte methode. Foldal arbeidede dels med kis, 
der var udskeidet af berghaldene, som holdt 0.5 pet., og dels med kis 
fra gruben, hvilken sidste holder omtrent 1.5 pet. kobber. Malmen 
røstedes, hvorefter vandtes ved skeidning en ”kjerne" (kobber- 
rigere del) og ”skrov" (den kobberfattige del). Den sidste udludedes 
og saa fældtes det opløste kobber med svovlvandstofgas som kobber- 
gods med 10—15 pet. kobber, der røstedes og smeltedes med kjerne 
og kis til sortkobber. En lignende methode var nogen tid anvendt 
ved den Røros verk tilhørende Ormhaugens hytte. Ved enkelte hyt- 
ter er kun den røstede malm smeltet og skjærstenen udskibet; dette 
skede i større maalestok ved Vigsnes. 

I de senere aar har hyttedriften paa kobber helt forandret ka- 
rakter med indførelsen af ovne af ny konstruktion og ved anvendelsen 
af bessermering af kobber, saaledes som under Røros verk omtalt. 

Røros kobberverk har i tidernes løb af alle norske bergverker 


givet det største udbytte. 


235 


Verket regner sin tilværelse fra den 28de august 1644, da en mu- 
thingssedlel udstedtes paa en ertsgang, som laa i ”Trundhiems Lehn 
Holtaalen Kirchspiel, zwei Meil Wegens osten von Roehammer ge- 
nannt.* 

Dette første arbeidssted kjendes endnu under navn af ”Lossius- 
gruben*, som ligger i fjeldet syd for Dybsjøen. 

Den først fundne anvisning viste sig ikke at være rig, og man 
søgte efter andre. Folketraditionen ved endnu at berette, hvorledes 
dette kronedes med held, idet en skytter ved navn Hans Aasen en dag 
paa jagten, da han havde skudt en ren i Storvolafjeldet skal være 
bleven under renen var en blank sten, som denne havde sparket løs; 
stenen viste sig at være ædel kobbermalm. Dette fund af kobbererts 
skulde da have ledet til optagelse af Storvola grube, eller som navnet 
senere af indkaldte tyske bergmænd forvanskedes til: Storvarts grube. 

Verket eiedes først af nogle faa ”participanter*, som satte igang 
og byggede en smeltehytte ved Hitterelven ikke langt fra det sted, 
hvor verkets nuværende smeltehytte staar. De første eiere fik dog 
ikke længe i fred nyde godt af fundet; thi allerede i 1646 vidste en 
dansk kammertjener, Jurgens, som var vel anseet ved hoffet, at til- 
vende sig den største del af verket, idet han fik udstedt kongelige 
privilegier paa verket i sit navn. 

Efter fundet af den rige Storvarts grube begyndte man at skjærpe 
paa i de nærmeste trakter og fandt i 1650 en grube, som i modsætning 
til den ældre Storvarts eller ”Alber Berg" kaldtes ”Neu Berg" eller 
Nyberget, og noget senere fandt man ogsaa Hestekletten grube. Ny- 
berget og Hestekletten ligger i nærheden af Storvarts, men nogle aar 
efter i 1657 opdagede man en mægtig forekomst i fjeldet nær ved 
Aarvas udløb af Aarvsjøen, hvorefter gruben senere kaldtes Arvedals- 
grube. Denne grube, som fremdeles drives, og sammen med den: 
senere opdagede Kongens grube for tiden udgjør verkets vigtigste kis- 
grube, gav dog ikke efter opdagelsen store forhaabninger, idet den 
viste sig at høre til den type, som fornemmelig fører svovlkis, mest 
med liden kobbergehalt, som hovederts. 

Som ved andre norske bergverk indkaldtes ogsaa ved Røros en 
hel del tyske bergmænd, som skulde lede driften. 

Den første hytte, som blev bygget, viste sig snart at være util- 
strækkelig; thi allerede i 1646 havde man ladet opføre en ny større 
hytte et kort stykke ovenfor den gamle, og fra en tid efter nævnes 


ogsaa flere andre hytter, som imidlertid snart efter blev nedrevne. 


336 


Verket synes at have givet godt udbytte i den første tid, men 
uagtet man vedblev med at finde nye gruber, som Solskin (1673, Chri- 
stianus Qvintus (1691) og Myrgruben (1694), var det paa grund af 
forskjellige omstændigheder en meget vanskelig tid for verket i slutten 
af det 17de aarhundrede 

Under krigen blev nemlig verket totalt ødelagt af svenskerne. 

Skjærpningsforsøg ledede til optagelse af flere gruber, hvoraf de 
vigtigste var: 

Christianus Sextus grube, som blev fundet i 1723, ikke saa langt 
fra Arvedals grube, paa vestskraaningen af den fjeldryg, som sænker 
sig til vestsiden af Aarvsjøen; Kongens grube — fundet i 1736, — som 
senere har vist sig kun at være en fortsættelse af Arvedals grube, men 
det vigtigste nye fund af alle var Ny Storvarts grube i nærheden af 
Gamle Storvarts.  Desuden optoges flere gruber paa forskjellige kan- 
ter, saasom Harsjøgruben og Killingdal grube i Aalen, Fredricus 
Qvartus i Os og flere mindre betydelige gruber i Røros. 

Den saaledes ved fund af nye gruber øgede malmproduktion 
ledede til, at man saa sig om efter mere skog, som kunde levere nok 
kul til smeltningen. I 1727 anlagde man en hytte ved Eidet i Aalen. 
Ved siden af denne hytte byggede man ogsaa ved Fæmund en hytte 
for at nyttiggjøre sig de store skoge i samme egn. 

I midten af det forrige aarhundrede synes verket at have gaaet 
tilbage. De mange nye gruber, som man havde optaget, maatte 
igjen indstilles. Verket led i 1755 betydelig skade ved oversvømmelse 
af Hitterelven, som truede med at ødelægge hele bergstaden. Stor- 
varts grube blev fra 1758 mindre righoldig; Kongens grube tog ogsaa 
merkbart af, og man var ængstelig for, at hele verket maatte indstilles. 

Nogen tid efter begyndte atter Storvarts grube at give et bedre 
udbytte, og under direktør Peder Hjorts dygtige ledelse kom atter 
verket paa fode igjen. 

I tidsrummet fra direktør Hjorts død var der bedre tider for 
Røros kobberverk. Man fandt paa den tid flere nye gruber, blandt 
andet Muggruben i 1775. Men da saavel malmtilgangen som 1 sær- 
deleshed tilgangen paa trækul var begrænset, var ikke verket, selv 
da i 1806 kobberet gik op i en pris af næsten 3000 kr. pr. ton, saa stort 
anlagt, som bergverkene søndenfjelds dengang var. 

Det er let at forstaa, at trængselsaarene fra 1808 og udover satte 
dybe merker ved et verk, der, som Røros, ligger i en egn, hvor man 


ikke kan dyrke korn. 


ry 
OS 


I 1826 kjøbte man Foldal verk og anlagde en smeltehytte i Lovise 
hytte i Lille-Elvedalen. 

Kjøbet var væsentlig motiveret ved frygt for at faa konkurrenter 
om skogene i den nordlige del af Østerdalen. 

Foldal verk gik imidlertid snart over i andre hænder, dog be- 
holdt Røros længe efter Lovise hytte. 

I slutningen af 40-aarene blev Ny Solskins grube, som ligger 
i nærheden af Storvarts, opdaget. Gruben vakte i begyndelsen meget 
store forhaabninger, men leiestedet viste sig ikke at have den udstræk- 
ning, som man troede. I 1856 steg kobber høit i pris; der opstod 
da spørgsmaal om at nyttiggjøre de fattigere kismalme fra Arvedals 
grube. En mindre hytte med udludning og udfældning med svovl- 
vandstof efter den af bergmester Sinding opfundne methode blev an- 
lagt ved Ormhaugen, nær Nypladsen jernbanestation, men uden dog 
at vise sig fordelagtig. Sidst i 70-aarene var det af forskjellige aar- 
sager nødvendigt at gjøre gjennemgribende forandringer 1 drifts- 
maaderne, og 1 løbet af de sidste 10—15 aar er der foretaget saa væ- 
sentlige forandringer, at disse aar hører til de mest betydningsfuldeste 
i verkets historie. 

I 1878 blev jernbanen til Røros færdigbygget, og man kunde da 
paa en forholdsvis billig maade faa transporteret koks og stenkul til 
hytten og var ikke længere afhængig af trækullene i de omkringlig- 
gende skoge. 

Videre kunde efter anlægget af jernbanen svovlkis, der før ikke 
kunde anvendes, eksporteres. Baade driften ved hytterne og gruberne 
blev derfor forandret, efterat jernbanen var færdig. For yderligere 
at forbedre transportforholdene blev — i slutten af 80-åarene — en 
10 km.s jernbane, færdig høsten 1886, med normal sporvidde bygget 
fra verkets kisgrube, Kongens grube, til Tyvold jernbanestation, og 
paa denne bane, der eies af verket, men trafikeres af staten, foregaar 
nu al traiisport fra gruben af kis til Trondhjem, af kobbermalm til 
Røros hytte. I 80-aarene, da kobberpriserne blev lave, forsøgte man 
væsentlige tekniske forbedringer for at sætte produktionsprisen ned. 
De første forbedringer gjaldt hyttedriften. Efterat koks var indført, 
og man ikke længer var afhængig af skogene ved smeltningen, kunde 
man koncentrere denne til et enkelt sted. Man indstillede derfor de 
øvrige hytter og drev Røros smeltehytte alene. Der raadede først 
tvivl, om hvilke smelteprocesser der skulde indføres; efterat en ganske 


betydelig prøvedrift paa fremstilling af kobber ved elektrotyse ikke 


238 


viste sig heldig, blev Manhe's proces, ogsaa kaldet kobberbesse- 
meringen, indført i 1887. Straks efterat processen var kommet igang, 
brændte Røros hytte i 1888. Samme aar blev imidlertid en ny, større 
og fuldt ud tidsmæssig hytte færdigbygget. Ved de forbedrede pro- 
cesser i denne nye hytte har man været istand til at reducere produk- 
tionsomkostningerne i betydelig grad. 

ler behandles malmen i Røros smeltehytte paa følgende maade: 
Malmen røstes i hobe, hvorover der for det meste er bygget træskur; 
den røstede malm bringes i skaktovnene, der er af den amerikanske 
water-jachet type (d. v. s. ovne bestaaende af to udenfor hverandre 
staaende koncentriske jerneylindre, hvorimellem stadig holdes en 
strøm af koldt vand, for at jernet i ovnen ikke skal brænde op). Fra 
skaktovnene tappes det smeltede produkt eller skjærstenen i jern- 
retorter (konvertorer), der indvendig er forede med en blanding af 
ler og sand; i den smeltede skjærsten blæses ind en sterk luftstrøm. 
hvorved kobberet efter ca. 15 times forløb blir tilbage i retorterne. 
hvorfra det tømmes ud. 

Metallet er imidlertid ikke rent nok til almindeligt brug. Man 
maa derfor ”raffinere" det yderligere i en flammeovn. 

Foruden ved hyttedriften har man ogsaa indført meget væsentlige 
forbedringer ved gruberne. Den væsentligt forbedring, jernbanen fra 
Kongens grube ned til Tyvold jernbanestation, er allerede nævnt; der- 
hos er der i de senere aar ved hver af gruberne opført større opbered- 
ningsanstalter eller vaskerier, der ikke alene med fordel kan tilgode- 
gjøre den mere urene malm, som falder under den nuværende drift, 
men ogsaa store dele af den mindre rige malm, som i foregaaende 
tider er lagt op ved gruberne. Videre er transportforholdene i og 
ved gruberne i væsentlig grad udbedret. Da man ved gruberne mere 
og mere følte savn af tilstrækkelig drivkraft, blev i 1896 et nyt elek- 
trisk anlæg færdigbygget. Noget nedenfor udløbet af Aursundsjøen 
danner Glommen et fald paa ca. 15 m., Kuraasfossen, der ved mindste 
vandføring angives at føre ca. 1200 hestekræfter. Fra fossen nær 


Jensvold jernbanestation ligger gruberne i følgende afstande: 


K'ongens gruberca MAA 8.5 km. 
Storvarts grubelea* MSN TO-rl% 
Mugerubenkea. (HSE 10.009 


Fra den ved fossen liggende primærstation føres 3 forskjellige 
linjer til gruberne. Der er 2 turbiner med tilsammen 600 heste- 


kræfter.  Dynamoerne leverer strøm med en spænding af 5000 volt. 


239 


Ledningerne er blank kobbertraad paa dobbelte klokkeisolatorer. 

Ved gruberne transformeres strømmen ned fra 5000 volt til 150 
volt saa til de forskjellige motorer, buelamper o. s8. v. 

For drift af alle motorer og apparater overføres 

ca. 157 kilowatt til Kongens grube 
SÅ Gf—= - Storvarts grube 
- 67 — - Muggruben. 

Den elektriske energi bruges paa de forskjellige gruber til drift 
af fordring, transport og opberedning, videre til elektrisk belysning 
og er tænkt benyttet til drift af boremaskiner. 

Medens produktionen ved Røros verk, før jernbanen fra Røros 
til Trondhjem var færdig, var begrænset til et vist maximum, da de 
omkringliggende skoge ikke kunde levere mere end en vis begrænset 
mængde kul, er denne nu i de senere aar øget betydelig. 

Aarsproduktionen før gik sjelden over 300 tons kobber, men har 
nu i de senere aar været ca. 600 tons kobber og mellem 20—30000 tons 
eksport-svovlkis. 

I det hele er det antaget, at værdien af det ved Røros kobberverk 
fra dets opdagelse i 1644 producerede kobber beløber sig til 71500 ton 
garkobber til en værdi af 130 millioner kroner, og bare den tiende, 
som staten har faaet af verket, skal udgjøre 16 mill. kr. 

Den forøgede produktion har gjort, at man atter har vendt sin 
opmerksomhed paa optagelsen af ældre nedlagte gruber. Af disse 
har man i de sidste 10—15 aar drevet forsøgsarbeider med den før- 
nævnte Christianus Sixtus grube, ved Klinkenberg grube ved Aur- 
sunden, ved Menna grube i Aalen, ved Ler skjærp og Kvaals grube 
i Melhus, ved Skjelaa skjærp i Holtaalen; disse forsøgsarbeider synes 
ikke at have ledet til noget gunstigt resultat, og er derfor nu allerede 
samtlige indstillede. Mere lovende var derimod en prøvedrift ved 
en overmaade mægtig kisgrube, Fløttum grube i Singsaas, og en ved 
Aakervold i Vuku i Værdalen. Imidlertid er heller ikke en større 
drift i disse gruber paabegyndt, og fortiden drives kun i verkets tre 
hovedgruber: Kongens grube, Storvarts og Muggruben. 

Selbu kobberverks ældste malmforekomst (Høiaasvaren i Floren) 
blev fundet i 1708 og muthet i 1713; der anlagdes en hytte, 4 mil 
øst for Selbu kirke, men verket blev, med stort tab, efter faa aars for- 
løb nedlagt i 1726. Senere blev det paany optaget 1734 og drevet med 


gruber i Selbu og Tydalen i en række af aar, dog fremdeles med tab. 


240 


Den væsentligste del af Selbu verks drift gik senere over til 
Meraker, idet der i 1770 byggedes en smeltehytte ved Gilsaa, efter at 
der paa et par steder i Meraker var fundet kobbermalm. 

Af gruberne her var Lillefjelds grube den betydeligste. Hytten 
flyttedes senere til Nustad, i 1828. Fald i kobberpriserne var aarsag 


til, at verket nedlagdes omkring 1890. 


I Meldalen har der gjennem et langt tidsrum været bergverks- 
drift, og fremdeles drives svagt Dragset verk. 

Dette verk er opkaldt efter hovedgruben, der ligger 1 syd for 
Ringvatn, 6 km. i nordvest for Dragset gaard i en en høide af ca. 330 
major h: 

Det nuværende verk blev anlagt af et skotsk selskab, efterat 
Dragset grube var bleven opdaget i 1867. Siden den tid har verket 
med en kort afbrydelse været i drift. 

Dragset verk byggede en smeltehytte i 70-aarene, men da smelte- 
malmen var for fattig, og da der desuden faldt for lidet af den, ind- 
stilledes hyttedriften efter et par aars forløb. Det ved verket ud- 
vundne produkt bliver nu kjørt paa vinterføret til Ørkedalsøren, hvor 
verket har sine lastetomter. 

I de senere aar er ved Dragset grube væsentlig produceret svovl- 
kis med 2.5—3 pet. kobber og 45—47 poct. svovl, og videre har man 
vasket den saakaldte skifermalm til et produkt paa 10 pet. kobber i 


et vaskeri, som i de senere aar er opført paa stedet. 


Det nedlagte Løkkens kobberverk, ogsaa kaldet Meldals kobber- 
verk, havde hytte paa Svorkmo, Gammelpladsen, i Orkedalen (og ved 
Grutsæter, Nypladsen). Til verket hørte Løkkens grube, Høidals 
grube og Høiaas grube, af hvilke den første har været hovedgruben i 
gammel tid. Løkkens kobberverk blev optaget i 1657 og fik 13de mai 
S. a. sine første privilegier. Hovedgruben Løkkens grube blev op- 
daget 1652. 

I de første driftsaar gav det godt udbytte. Bergmester I. M. Tax 
siger i 1665, at de to gruber, som var i drift, udbragte maanedlig 
8—900 tdr. malm, som smeltedes i 8 ovne.  Fifter eksporten fra Trond- 
hjem har verket produceret i aaret 1666 550, i 1668 704, i 1671 557. 
i 1674 640 og i 1676 935 skippund kobber, hvad der er mere, end 
Røros verk producerede i disse aar. I de første 27 aar (1657—1685) 
var nettoudbyttet 250000 rdlr. Det begyndte tidlig at gaa tilbage 


241 


med verket, og fra 1680—1691 dækkede udbyttet ikke driftsomkost- 
ningerne. I de følgende 12 aar steg derimod produktionen paany, 
saa dens nettoindtægt udgjorde ikke mindre end 200000 rdlr. Dexr- 
efter gik driften igjen tilbage og skal med undtagelse af aar 
1711, da verket producerte 936 skippund kobber og gav et udbytte af 
29000 rdlr., tildels være gaaet med tab. 

Løkken verk havde, som nævnt, to smeltehytter, ved Svorkmo og 
ved Grutsæter.  Hovedgruben, Løkkens grube, ligger paa venstre 
side af dalen; ved gruben er store berghalde, som strækker sig 
ned til postveien. Forekomsten ved Løkken grube har udmerket sig 
ved meget mægtige, men yderst uregelmæssige kismasser. Kisen var 
svovlkis med en liden kobbergehalt, lidt kobberkis, samt hist og her 
i kisen smaa striber af zinkblende. 

Løkkens grube er meget dyb og vistnok en af de mest forgrenede 
gruber i det nordenfjeldske. 

Efter at have hvilet i længere tid er Løkkens grube bleven drevet 
med flere afbrydelser fra midten af dette aarhundrede af forskjellige 
eiere. 

Der er produceret en del svovlkis og noget kobbermalm. Driften 
i det senere har væsentlig fundet sted i grubens øverste partier. For- 
tiden er ingen drift i gruben igang. 

Ny og gamle Høidals gruber er to nu nedlagte gruber, som ligger 
paa østre side af dalen oppe paa høiden. 

Gamle Høidal hørte med blandt Løkken verks gruber, og den 
skal være fundet noget senere end denne. 

Gruben har ogsaa hovedsagelig ført svovlkis af en betydelig mæg- 
tighed. Ca. 400 m. fra gamle Høidal ligger paa samme strøg ny Høi- 
dal. Denne grube førte ogsaa kobberholdig svovlkis med kobberkis 
og noget magnetkis. I dette aarhundrede blev der optaget drift ved 
Høidals gruber, som eiedes af et engelsk kompagni, men allerede i 


1875 sees gruberne at være bleven nedlagte. 


Aamot grube ligger i ostnordost for Høidal, ca. 10 km. fra 
Svorkmo. Gruben blev sat i drift i 1853 og blev dreven med afbry- 


delser, til den nedlagdes i 1889. Gruben førte kobberkis. 


Af kobbergruberne paa Vestlandet har Visnes grube været den 
vigtigste. Visnes (Vigsnes) kobberverk i Avaldsnes blev drevet 1 en 


rNaturen* 16 


242 


ed 


række af aar og var da landets største bergverksanlæg. Verkets 
hovedgrube opdagedes i 1865 og ligger et par hundrede meter fra 
Visnes havn; de største dampskibe kunde uden vanskelighed lægge 
lige til kaien; malmen var kobberholdig svovlkis i en stokformet 
masse, hvis mægtighed undertiden har været opimod 20 m., og som 
har en længde af indtil 80 m. Gjennemsnitlig antoges kisen at holde 
3—4 pet. kobber og 40 pet. svovl; der var ogsaa partier med større 
kobbergehalt. Kobberertsen ledsages af zinkblende. Den aarlige 
malmproduktion, der i 1866—70 gjennemsnitlig var 15700 ton, var 
siden i tiltagende og udgjorde 1871—75 26450 ton, 1876—80 28 950 
ton og 1881—85 42 800 ton. 

Paa grund af den betydelige produktion rykkede gruben meget 
hurtig mod dybet. Den største del af malmen forsendtes til sel- 
skabets smeltehytte i Belgien;; en del erts blev ved Visnes underkastet 
en første smeltning, hvorved der fremstilledes en skjærsten med ea. 
25 pet. kobber eller en koneentrationssten med omtrent 42 pet. 
kobber; zinkhvidt og svovlblomst vandtes som biprodukt. I 1883 
forsmeltedes ved verket omtrent 10000 ton malm med et mand- 
skab af ca. 50 arbeidere, men 1 1885 kun 5400 ton med et ar- 
beidsbelæg af omtrent 20 mand, og senere blev hyttedriften mned- 
lagt. Foruden smeltehytten, der havde flere ovne, kammere til 
udvinding af svovl o. s. v., var der ved verket vaskehuse, hvor malmen 
adskiltes fra graaberget, endvidere maskinverksted, arbeiderboliger 
m. v. Store og kraftige dampmaskiner stod ved grubernes dagaab- 
ninger til heisning af erts og til pumpning af vand. Det hele ved 
verket sysselsatte mandskab blev i 1884 opgivet til 17 betjente og 581 
arbeidere, hvoraf 194 i gruben, 73 ved skeidningen, 85 ved vaskningen, 
47 i reparationsverkstederne, 122 ved transport, losning og lastning 
samt 60 ved hytten. Iberegnet hustruer, børn og tyende havde den- 
gang omtrent 1850 personer sit udkomme ved verket. I 1885 var ar- 
beidsbelægget noget mindre, nemlig kun 490 mand. Gruberne blev 
straks efter opdagelsen kjøbte af et belgisk interessentskab, som imid- 
* lertid i 1887 overdrog dem til et nyt, ligeledes væsentlig belgisk firma, 
der raadede over en opgiven aktiekapital paa 16 mill. franes, fordelt 
paa 32000 aktier.. Kjøbesummen for de her i landet værende anlæg 
var henimod 4 mill. kr. 

Visnes grube gik, da den ikke havde noget stort felt, hurtig paa 


dybet. Allerede i 1891 var man naaet ned til et dyb af 732 meter, da 


243 


man standsede driften paa dybet for nedenfra og opad at udtage og 
tilgodegjøre de igjensatte saaler og bergfæster. Derpaa udtog man 
saalerne og fæsterne i de øverste 100 meter, saa at der tilslut blev et 
gabende grubehul helt op i dagen. Al drift i Vigsnes ophørte lste 
december 1894. 


Sulitelma kobberverk ligger ved Langvatn i Skjærstad og har en 
række ret betydelige gruber: Mons Petter grube, Charlotte, Giken, 
Ny Sulitelma, Jakobsbakken gruber.  Gruberne staar ved tougbaner 
i forbindelse med Langvatn og dette igjen ved en jernbane, 104 km. 
lang, i forbindelse med Øvrevatn og Nedrevatn, hvilke atter kun ved 
en kort strøm staar i forbindelse med Skjærstadfjorden. 

Den malm, som smeltes, holder 6 til 7 pet. kobber og den ud- 
førte kis ca. 34 pet. kobber og 45 pet. svovl. Gruberne er sat i drift 
i 1887 til 1893, og verket beskjæftiger 6—700 mand; produktionen 
i sidste aar har naaet op til 30 000 tons, hvorat eksporteret i 1896—97 
25830 tons.  Verkets samlede produktion er ved havet anslaaet til 
en værdi af 1.2 mill. kroner. 

Ved diamantboring er paavist flere nye, betydelige forekomster, 
ved Hankabakken og Fjeldgruben paa nordsiden og ved Sagmogruben 
paa sydsiden af Langvatn. 

Ved hytten fremstilledes tidligere skjærsten; nu deimod frem- 


stilles kobber ved bessermering. 


Aamdals kobberverk i Skafse, ca. 10 km. syd for Bandaksvatns 
vestre ende, har med mange afbrydelser været i drift fra ca. 1691. 
Hovedgruben er Hoffnung grube. 

Kobberkis er hovedertsen; noget brogetkobber og lidt gedigent 
sølv i traade og blade er fundet af vegt flere 100 gr. 

I hovedgruben er ertsleiestedet opfaret i en længde af ca. 700— 
750 m. med variabel mægtighed. 

Mægtigheden er ca. 0,50—0.75 m. til 1 m., oftest ca. 1.5 og 
hyppig 2 m. 

Aamdals verks gruber blev optagne i 1691 og foreløbig drevne til 
1712; i 1745 blev verket paany sat igang, men blev sandsynligvis igjen 
nedlagt lidt før 1770. Siden den tid har gruberne snart været i ar- 
beide, om end sjelden i nogen større maalestok, og snart ikke; kun 


i de sidste decennier har der fundet sted en regelmæssig drift. 


244 


Der har været gjort flere betydelige tilløb til ertsens metallur- 
giske behandling, men disse forsøg har ikke faldt heldig ud. 
Aamdals kobberverk har i 1897, med en arbeidsstyrke paa 130 


mand, produceret 1450 tons malm, med 20—21 pet. kobber. 


Aardals verk 1 Sogn fik i begyndelsen af forrige aarhundrede en 
udbredt navnkundighed for guld, sølv og kobberstuffer. 

Her blev først fundet kobbererts i 1680, og ertsen blev muthet 
i 1702; først blev de saakaldte ”Overbergets gruber” i Grøndalsfjeldet, 
ovenfor Seimsdalen drevne, og verket kaldtes derfor Seimdalsverket, 

Det havde sin hytte paa Farnes, ved den øvre ende af Aardalsvatn. 

I Gabe Gottes grube fandtes her guld i 1704 eller 1705, og efter 
dette fund kjøbte Fredrik den 4de verket. Gabe Gottes grube og 
den nærliggende Kongens grube ligger høist ubekvemt til, 4000 fod 
over havet. 

Efter Kraft forbyggedes gruberne ved is, idet der berettes: 

”Maaske den eneste i sit Slags er den Kastebygning, som her 
har fundet Sted, da man har ladet Vandet gaa op 1 Gruben og fryse 
om Vinteren, hvorpaa man har hugget Hul paa den flere Fod tykke 
Iis, samt udlændset Vandet, hvorefter disse have tjent som Kaster, 
der have kunnet bære en betydelig Fordring, og til at understøtte. 
Grubens Sider, hver, formedels de store Vidder, ingen Forbygning har 
kunnet finde Sted." 

Paa Underberget optoges i 1721 ”Prins Friedrichs grube", 4 mil 
fra Farnes; ”Blaabergsgruberne" endelig ligger 7 til 800 meter over 
Aardalsvatn og sattes 1 drift i 1712. 

Kongen drev verket med stort tab, og det blev nedlagt 1 1733: 
eller 34. 

Bergjunker H. OC. Linstow dannede i 1755 et participantskab til 
drift af verket; da der var anvendt 13000 rigsdaler og kun vundet 8. 


skippund garkobber, standsedes bergverksdriften her. 


En kort tid i forrige Aarhundrede dreves Enighedens kobberverk 
i Stavanger amt, der havde sine gruber dels i Fossan, dels i Skjold 
(Vass sogn) og sin smeltehytte paa gaarden Sæbø ved Hjelmelands- 
vaagen. Verket fik privilegium under 9Yde juli 1764, og den første 
prøvesmeltning foretoges i 1767, men allerede efter 8 a 10 aars forløb. 
blev driften for bestandig indstillet. Senere undersøgelse har godt- 


gjort, at verkets kisanvisninger neppe var drivværdige. 


245 


Gedigent kobber og sølv m. m. er der ved Dalane i Hvideseid. 

Guldnes kobbergruber, de ældgamle før nævnte gruber i Thele- 
marken, ligger paa en odde paa sydvestsiden af Sundsbarmvandet i 
Siljord. 

Ertsen er kobberkis og brogetkobber. 

Kobberkisen og brogetkobberen ved Guldnes holder sølv; i 100 
dele kobber var 0.66—0.75 dele sølv. 


Følgende tabel giver oplysning om grubedriften paa kobber og 


svovlkis gjennem et længere tidsrum: 


red eee se Udført | 
Sens Producerer (tons) kobbermalm og kis. | Eee Varndskab 
aarlig || ved gru- 
: ved ved malm og) 
1 aarene. ved Røros ialt mes Denne 
Ytterøen | Vigsnæs | | svovlk's | 
1] = 
He bb 6570 Fo 2660 3000 325 
1856—60 4650 | 130 —= 11870 | 680 891 
1861—65 5220 9870 240 | 26520 | Jr ko 
1866—70 6630 | 81740 | 16000 | 82540 | 71040 | 1064 
1871—75 4580 | 20900 | 26450 | 85000 | 82050 1859 


Produktionen af kobbermalm og svovlkis efter 1876 viser disse tal: 


Heraf ved 
Kobbermalm og 


— 


— 


svovlkis. ton. Visnes. Røros. —Sulitelma. Bossmo. 
hen s0)m. 5. 056950 28950 7720 ae 
1881—851) Er JEANS 42805 14381 — 


KS86=90% 12 16 40170512 28360 928071 290 — 

899 077013 15972 30020 14176 . 4616 
OJ 02 169987 15478 31839 7089 — 
Hed 7 1DS 20291 27737 782 — 
KONE 19601 21824 32146 11941 — 
EGET 1086 138267 39586 24640 8998 
pe 2 08R — 24840 19428 14083 


1) Gjennemsnitlig aarlig. 


(Forts.) Amund Helland. 


246 


Om bistik og bigift. 


Bidronningen og arbeidsbierne har som bekjendt en brod, der 
ved en kanal staar i forbindelse med giftkjertelen. Brodden selv er 
en elastisk rende, hvori der ligger to med modhager forsynede børster. 
To halvrunde dækskjæl danner som en slags skede om brodden. Naar 
bien vil stikke, driver den børsterne ud af renden og frembringer der- 
ved saaret, hvori der med det samme dryppes en liden draabe gift af 
giftblæren. Paa grund af modhagerne blir brodden siddende igjen 
i saaret, og som oftest blir ogsaa de øvrige dele af giftapparatet revet 
løs, hvorfor bien gaar til grunde. Ja, selv i det tilfælde, at bien ikke 
mister sin brod, skal den dog maatte bøde med livet, da stikket har 
foraarsaget en dybtindgribende forstyrrelse i dens organisme. 

Saaledes staar der i vore zoologiske lære- og haandbøger, det 
samme finder vi i al litteratur om bier, og saaledes har man tankeløst 
lært og fortalt i aarhundreder. 

Man synes ikke engang at have fæstet sig ved den indre usand- 
synlighed, som ligger i denne opfatning af bistikket. Og det vilde 
ikke være et enestaaende tilfælde, om en gammel ”natursandhed" 
blev modbevist af nyere forskninger, selv i tilfælde, der er vanske- 
ligere at iagttage end dette. 

Schreiber kan efter egne iagttagelser erklære det for usandhed, 
at den stikkende bi i alle tilfælde gaar til grunde, og han udtaler en 
berettiget tvil om, hvorvidt dette finder sted som regel eller i de fleste 
tilfælde. Biologisk seet er biens brod aabenbart et forsvarsvaaben 
— for andre behøver bien ikke, — og et saadant vaaben bruger jo 
eieren til forsvar mod angribende fiender i den hensigt at beskytte sig. 
Hvis nu bien altid skulde gaa til grunde efter en enkel gangs brug 
af sit forsvarsvaaben, saa turde man dog med rette spørge sig selv, 
hvad nytte bien vel kunde have af dette vaaben. Det vilde isaafald 
ikke længere være noget vaaben, men et dobbelt farligt selvmords- 
redskab, og det vilde været bedre for bien, om den i det hele ikke 
havde eiet noget forsvarsvaaben; thi et forsvar har jo absolut ingen 
mening, naar forsvareren ved anvendelsen af sit vaaben alligevel eller 
netop derved er redningsløs fortabt, og havde den angrebne bi ikke 
besiddet dette farlige vaaben, vilde der været mulighed for, at angrebet 
ikke havde endt med dens undergang, men at den kunde frelse sig 


ved flugt eller ved et tilfælde og paa den maade bjerge livet. Der 


247 


kan dog ikke herske tvil om, at bien ikke har saa megen forstand, at 


den kan overskue faren og med den sikre undergang for øinene sige 


til sig selv: —”Velan, naar jeg nu i alle tilfælde skal dø, saa skal dog 
fienden idetmindste faa føle min hævn." Det vilde være formeget 


forlangt af en bihjerne. 

Ogsaa fra udviklingshistoriens standpunkt vil man vanskelig 
kunne forklare sig, at den stikkende bi maa gaa tilgrunde. Antager 
vi, at alle organer (særlig gjælder dette forsvarsvaaben) dannes og i 
større fuldkommenhed nedarves til afkommet, jo mere brug der er 
for dem, saa staar vi foran en ny gaade. De kjønsløse arbeidsbier 
er nemlig slet ikke istand til at lade noget gaa 1 arv, da de ikke har 
noget afkom, men kun efterfølgere, som dronningen giver dem. * En 
stikkende dronning kan imidlertid aldrig overdrage denne egenskab 
til yngelen og heller ikke selv have arvet den, da hun jo efter den her- 
skende opfatning maa gaa tilgrunde, naar hun stikker. Det bliver 
saaledes et aabent spørgsmaal, hvorledes bibrodden kan være ”op- 
elsket". 

Man maatte derfor antage, at vi ved bibrodden har at gjøre med 
en slags ”overdannelse" fra naturens side (paa samme maade som 
ved hjortenes gevir), hvad der dog i dette tilfælde forekommer usand- 
synligt. Den anden antagelse er ialfald meget sandsynligere: at den 
stikkende bi ikke altid gaar tilgrunde, ialfald ikke naar brodden ikke 
blir siddende igjen — og det er som oftest tilfælde. 

At bierne skulde være besjælede af en vis solidaritetsfølelse, saa 
at de gjerne i nødsfald ofrer sig for det heles bedste, er blot en myte, 
som vi ikke engang vil gaa nærmere ind paa. Den medfølelse, som 
kan gaa saa langt som til selvopofrelse for de andres skyld, findes 
ikke i hele dyreriget — undtagen hos enkelte dyr, der har særlig omhu 
for sine unger — og er ganske svagt udviklet selv hos naturfolkene. 
Grundsætningen: ”En for alle og alle for en" forudsætter saa høi 
sedelig og ethisk dannelse samt udviklet fornuft, som vi kun finder 
dem hos mennesket, som netop herved hæver sig over dyret. Over- 
førte vi den slags menneskelige dyder og følelser paa bierne, havde 
vi grund til at spørge, hvorfor i givet tilfælde ikke straks alle bier 
overfalder og stikker angriberen, men overlader dette til et forsvin- 
dende lidet antal, som vi maatte anse for mere stridslystne og kamp- 
ivrige, mens flertallet nøiede sig med at spille de feiges rolle. Det 
gaar ikke an at maale fænomenerne i naturen med de menneskelige 


forholds maalestok. 


248 


Nøiagtigere undersøgelser i den nyere tid, af Bethe o. a., har godt- 
gjort, at biernes liv ikke ledes af en bevidst fri handlen, men at bier- 
nes saa sterkt beundrede liv og virke i alle sine former fuldbyrdes 
som det ubevidste resultat af instinkt og drift og — i en vis maade 


af en matematisk eller teknisk naturnødvendighed; her kan man sær- 


lig minde om vokskagernes bygning. Og akkurat paa samme maade' 


forholder det sig med myrerne og myrernes samfund, der i enkelte for- 
mer holder "soldater" til det heles forsvar. 

Som regel stikker bien kun, naar den blir hindret, forstyrret, 
udsat for fare eller angrebet, samt naar den kjender stank eller blir 
klemt. Har bierne lidet udbytte, megen yngel, og hindres de i at 
flyve omkring, er de lettere tirrelige, end naar de har fuld byrde, er 
trætte eller har vænnet sig til menneskets nærhed. Endvidere stikker 
bien kun i nærheden af kuben og blot i varmt, trykkende veir, naar 
man hindrer dens flugt. Langt borte fra kuben, f. eks. naar den 
samler honning, stikker den kun, naar den blir klemt. Styg lugt af 
mennesker og dyr, særlig lugten af spirituosa og stinkende sved, gjør 
dem svært tilbøielige til at stikke. Man tør dog vel neppe paastaa, 
at bierne skulde føle sig 1 særlig fare ved denslags lugter, ligesaalidt 
som i lummert veir; de stikker altsaa ogsaa uden egentlig hensigt 
— uden at det er nødvendigt, hvad der vilde gjøre besiddelsen af 
vaabenet dobbelt skjæbnesvangert for bien, dersom den herskende 
anskuelse var rigtig. Enhver hurtig bevægelse vækker lysten til at 
stikke, som naar man slaar omkring sig med armene; ja selv øien- 
laagets raske bevægelser ophidser bierne, hvorfor øinene i særlig grad 
er maal for biernes angreb. Er giftblæren fyldt, stikker bien let; 
naar boghveden staar i blomst, udskilles bigiften i større mængder, 
og da er bien ofte saa ophidset, at man neppe tør nærme sig kuberne. 
Derimod stikker bierne sjelden, naar de har suget sig fuld af honning, 
hvorfor ogsaa bisværmene pleier være meget rolige. Er dyrene pla- 
gede af røg eller os, stikker de som rasende. Fremmede stikkes oftere 
og mere end vogteren, som altid gaar rolig tilverks, mens de frem- 
mede i almindelighed er urolige og ængstelige og straks søger at 
værge sig med hænderne. Følgende eksempel viser, hvad koldblodig- 
hed kan udrette. En tiaars gut stod nylig barhodet ved siden af'en 
bikube, idet bierne sværmede. Efter at have fløiet endel omkring 
slog dronningen sig ned paa guttens hode, og straks fulgte flere tusen 
bier. Faderen raabte straks til gutten, der flere gange havde seet, 


hvorledes sværmene indfangedes: ”Rør dig ikke, Hans! Luk mun- 


249 


den og øinene, jeg skal straks fange sværmen.* Gutten adlød: fa- 


deren hældte vand over det med bier tætbesatte hode, bøiede det frem- 
over og strøg ved hjælp af en fjærvinge hele forsamlingen ned i en 
kurv. Gutten fik ikke et eneste stik. 

Naar man har havt anledning at iagttage en ophidset biflok under 
et overfald, vil man have bemerket, at brodden kun i de allersjeldneste 
tilfælde blir siddende igjen i saaret, nemlig kun naar dyret blir jaget 
bort, med det samme det stikker. Man kan endog se den samme bi 
stikke baade to og tre gange efter hverandre uden at tabe brodden; 
lysten til at stikke er dog dermed forbi, blæren er tømt, og der ind- 
træder den tilstand, som man hos giftslangerne kalder ”at have for- 
bidt sig". Man kan altsaa gaa ud fra, at bierne ikke taber sin gift- 
brod ved at stikke, uden i undtagelsestilfælde. Om tabet medfører 
døden er ikke sikkert. At hele giftapparatet med brodden gaar tabt 
er et saa sjelden forekommende tilfælde, at det er uden betydning; 
men 1 saa fald pleier vistnok døden at følge, hvad der er konstateret 
ialfald for et enkelt tilfælde. 

Om end de folk, der driver biavl, stikkes mindre end andre men- 
nesker, er det dog sikkert, at kun et ganske lidet procenttal af dem 
er uimodtagelig for bigift. Professor Langer i Prag har i rundskri- 
velse forespurgt hos de tyske og østerrigske biholdere, om og i hvilken 
grad de var ufølsomme for stik. Af svarene fremgik, at 144 var bleven 
ufølsomme, mens 26 forsikrede, at de havde bevaret sin oprindelige føl- 
sombhed, og 9 paastod, at de var uimodtagelige for stik fra fødselen 
af. Da mange familier har drevet biavl i flere generationer, kan man 
vel ikke ganske afvise den tanke, at der ogsaa kan gives medfødt im- 
munitet mod bigift. Ellers erhverves denne immunitet først efter- 
haanden gjennem et større eller mindre antal stik, hvorved man tilslut 
vænner sig til giften som ved vakeinering; i enkelte tilfælde er 30 
stik tilstrækkelig, i andre kræves baade hundrede og mere. 

Virkningen af bigiften ytrer sig i heldigste tilfælde kun som be- 
tændelse omkring stikket, men efter den stuknes modtagelighed og 
giftens mængde kan hele personen lide derunder; de almindeligste 
symptomer er ængstelse og udmattelse, uro, skjælven, svimmelhed, 
afmagt, tilbøielighed til opkastelse, diarrhoe, feber og neldefeber (ur- 
ticaria). Symptomerne kan vare i timer eller i dage, ja endog i uger. 
De som følge af bistik angivne dødsfald er ikke sikkert konstaterede 


som saadanne. 


250 


Naturligvis anbefales mange midler mod bistik, men flertallet af 
disse er i og for sig lidet tillidsvækkende; saaledes anbefaler man 
tobakssaft, rum, kognak, salmiakspiritus, lere, fugtig jord, spyt o. s. v. 
Salmiakspiritus synes at være det mest yndede middel. Dr. Langer 
anbefaler ogsaa indsprøitning af en 5 pet.s opløsning af overmangan- 
sur kali, som igjen er fortyndet i vand i forhold 1 : 40 eller 1 : 20. 
Det er'meget sandsynligt, at de forskjellige midler har forskjellig 
virkning paa hver enkelt, ligesom bigiften selv, saa at ikke det samme 
passer for ålle. 

Alle, som har med bier at gjøre, vil have lagt merke til, at naar 
de er ophidsede, strømmer der en intens syrlig stank ud fra kuberne. 
Er man da saa uforsigtig at komme bierne nær, vil man snart paa en 
smertelig maade kunne overbevise sig om de smaa dyrs vrede; ikke 
alene stikker de svært hidsigt, men stikkene er tillige usedvanlig 
smertefulde, og — hvad der er svært paafaldende — selv salmiak- 
spiritus, der som regel ellers lindrer smerten 1 kort tid, viser sig da 
ganske uden virkning. Dette beviser, at bierne afsondrer en særlig 
heftig gift, naar de er ophidsede. 

Biernes egentlige forsvarsmiddel er nemlig bigiften, altsaa et 
kemisk vaaben. Brodden er ene og alene midlet til at bibringe 
giften, hvis væsentligste bestanddel er vandfri myresyre, som 
efter Schønfeld's undersøgelser er et spaltningsprodukt af hon- 
ning, gummi og stivelse, der udskilles i biens krop. Man an- 
tager i almindelighed, at giftens irriterende virkning maa tilskrives 
myresyrens tilstedeværelse; smerten, mente man, opstod ved, at myre- 
syren bragte blodets eggehvidestof til at stivne. Disse antagelser 
synes dog meget tvilsomme; bigiftens virkning ødelægges nemlig 
hverken ved tørring eller opvarmning eller ved tilsætning af alkohol. 
Men nu forflygtiges myresyren under opvarmning, mens, som sagt, 
giften modstaar hede. Det ser derfor ud, som om biernes giftstof er 
et slags alkaloid, en gruppe kemiske forbindelser, til hvilken ogsaa 
flere af de sterkeste plantegifter hører. 

I sin virkning er hvepsestikket det, som nærmest ligner bistikket, 
og hvepsen udsondrer ogsaa myresyre. Stikfluerne (Conops), myg- 
gene og de øvrige insekter danner dog ingen myresyre, mens deres 
stik — efter den stuknes modtagelighed — ofte er lige saa smertelige 
og undertiden svulmer lige saa meget op som bistik, ligesom helbre- 


delsen mange gange kan tage lang tid. Antagelig er derfor giften ens 


251 


hos alle stikkende insekter; den varierer blot en smule hos de for- 
skjellige arter og atter en smule hos hvert enkelt dyr efter den saa- 
kaldte individuelle tilbøielighed eller stemning; det ene stik er nem- 
lig ikke som det andet, og den samme bis stik kan den ene gang være 
ganske uskadeligt, en anden gang usedvanlig smertefuldt. 

Myresyren spiller en ganske anden rolle i biernes liv. Førend 
de fyldte biceller tildækkes, sprøites der nemlig af brodden en liden 
draabe myresyre ind i dem, hvorfor man ogsaa kan paavise kemisk 
myresyre i honningen, mens blomsterstøvet ingen myresyre indehol- 
der.  Betænker man saa, at myresyren udmerker sig ved sine anti- 
septiske egenskaber, vil man 1 hele denne adfærd se en meget hensigts- 
mæssig konserveringsmetode for at bevare honningen fra forraadnelse: 
og gjæring. Den honning, som man med honningslyngen kan faa fat 
i fra de utildækkede celler, viser sig endnu fri for myresyre og begyn- 
der derfor efter kort tid at gjære; tilsætter man 0.1 pct. myresyre, 
holder den sig uforandret i flere aar ligesom honningen i de tildæk- 
kede celler. Og omvendt taber honning af tildækkede celler sin hold- 
barhed, naar man ved tilsætning af vand og inddampning berøver den 
myresyren, hvad der ofte sker i praksis, naar man vil befri honningen 
for dens, paa grund af myresyren, noget skarpe og bitre smag. Man 
har længe vidst, at denne honningsirup ikke er holdbar, ligesaa har 
man kjendt til, at den honning, der anvendes til mjød, først maa til 
sættes vand og derpaa koges i længere tid for at kunne gjære. 

Myresyren er saaledes paa den ene side et middel til stadig at 
desinficere bikuberne og holde dem fri for lugt, paa den anden side 
beskytter den paa grund af sine antiseptiske egenskaber bierne og 
deres forraad mod ødelæggelse. Uden dette kraftig virkende anti- 
septicum vilde der i kubernes fugtigvarme luft opstaa gjærings-, for- 
raadnelses- og mugsoppe i slige mængder, at de uden tvil maatte med- 
føre biernes undergang. I daarlige, honningfattige aar, naar der 
frembringes lidet myresyre, optræder derfor ogsaa den frygtede ”yn- 
gelraaddenhed" meget heftigt, mens den neppe merkes i gode honning- 
aar og ofte ganske forsvinder. 

Tidligere har man i stor udstrækning anvendt bistik som middel 
mod gigt, og i vore dage anbefales det ofte for reumatisme (som en 
slags subkutan injektion af myresyre). Den syge begiver sig til en 
bikube og blotter den reumatiske legemsdel, hvorpaa man maa for- 


styrre og ophidse bierne, til de falder over sit offer. Kuren er vist 


252 


nok smertefuld, men sygdommen er ikke bedre, og den skal virkelig 


helt og holdent forsvwinde efter ei par dages forløb. 


Gs. Schiller-Tietzz ”Prometheus*. 


Et og andet om bæveren. 


Tidlig om morgenen den l13de juli d. a. blev en arbeider ved 
Hunsfos fabriker i Vennesla fra fabrikens vinduer opmerksom paa et 
dyr, som svømmede og dukkede i en møl, som elven danner lige ud 
for fabriken. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det var en bæver. 
Den holdt sig paa samme sted hele formiddagen og var slet ikke sky. 
Indsenderen og et par andre stod i over 4 time i ca. 20 m. afstand og 
iagttog den, uden at den tog det mindste notis deraf. En af arbei- 
derne nærmede sig den endog paa 6—7 meters afstand, uden at den 
viste sig synderlig skræmt. Den laa en stund rolig vg iagttog ham, 
før den styrtede sig i vandet. Først kl. henimod 2 om eftermiddagen 
forsvandt den, og siden er den ikke seet her. Hele tiden havde den 


dels svømmet omkring i dammen, dels siddet paa fjeldet 


altid nøi- 
agtig paa samme sted -— og kløet sig og strakt sig 1 solskinnet. Den 
gik aldrig længere op over fjeldet, end at halen blev liggende i van- 
det; men dette kom vel deraf, at fjeldet ovenfor hævede sig mere brat 
op, saa der blev en mindre bekvem siddeplads, og kan vel neppe an- 
føres som støtte for den almindelige mening blandt folk, at bæveren 
helst sidder med halen i vandet. Den sad heller ikke mange minutter 
ad gangen paa land. Saasnart pelsen saa ud til at være tør, tog den 
atter ud i vandet. Naar den blev skræmt, styrtede den sig paa ho- 
vedet i vandet og dukkede med det samme ofte temmelig længe; men 
ellers gik den i regelen saa sagte ud i, at hovedet ikke kom under vand- 
fladen. Naar den svømmede paa vandet, laa næsen lige i vandskor- 
pen. Halsen var stundom under vandet, stundom saavidt synlig. 
Ryggen og nakken dannede altsaa to rundagtige forhøininger over 
vandet. Meget ofte stak den ogsaa nogle faa cm. af halespidsen op 
af vandet. Spidsen syntes at staa næsten ret op, saa den da maa have 
holdt halen meget bøiet. Ret som det var dukkede den og svøm- 
mede frem og tilbage under vandet. I det klare vand kunde dens 
bevægelser ogsaa da let iagttages. Snart svømmede den sagte, snart 
skjød den sterk fart. Stundom lagde den sig ganske rolig paa van- 


det og lod sig drive omkring af strømhvirvlerne og var da aldeles 


253 


skuffende lig en liden tømmerkubbe. Nogle faa dage i forveien var 
en bæver iagttaget ved Skraastad straks ovenfor Kristianssand S. 
Ogsaa denne var paafaldende spag. Det er muligens samme individ, 
som viste sig 1 Vennesla. 


I de sidste 2 


3 aar har bæveren vist sig paa flere steder ovenfor 
Kristianssand. Nemlig foruden paa de før kjendte steder: den nedre 
del af Otra, Farvandet i Tvedt, Engilsvandet og Vedrekjøn i Øvrebø 
— begge de sidste steder har den atter forladt, — ogsaa i Egelands- 
vandet i Vennesla, hvor den sommeren 1898 byggede en hytte, men 
efter et aars forløb forsvandt den atter. Ifjor sommer holdt den sig 
i Lolandsvandet i Øvrebø; men ogsaa herfra synes den at være for- 
svundet igjen. 

De individer, som findes her i disse trakter, viser sig paafaldende 
urolige og omflakkende. De optræder snart ber, snart der, og efter 
en kort tids forløb forsvinder de atter. De har nok vanskeligt for 
at finde passende tilholdssteder og vil vel neppe kunne holde sig længe. 


Hunsfos, 20de juli 1900. 
Askill Røskeland. 


Om indigo. 

I Sitzungsberichte der Wiener Akademie fortæller H. Molisch 
om tilberedningen af indigo paa Java. Hovedsædet er øens midtre 
partier, hvor der findes store plantager bevoksede med indigofera- 
planter. 100 å 120 dage efter saaningen er planterne allerede blevet 
saa udviklede, at man kan skjære de fra % til I m. lange skud. 
Denne første høst foregaar i almindelighed i november og efterfølges 
af en anden og tredie, hvis grøde dog pleier staa tilbage for den første. 
De afskaarne skud maa saa snart som mulig bringes til fabrikerne, 
hvor de stables op 1 store cementerede stenbasiner, der fyldes med 
varmt eller koldt vand. Det stof, der leverer indigoen, det saakaldte 
indiean, er omtrent ganske udtrukket efter 3—5 timers forløb, hvis 
man anvender varmt vand; ved koldt vand medgaar fra 6 til 9 timer. 
Produktet faar, særlig i sine dybere lag, en eiendommelig skiddengrø» 
eller blygraa farve og en blaagrøn fluorescens. 

Det er noksaa paafaldende, at indicanen gaar saa uhyre raskt fra 
indigofera-bladene over i vandet. Molisch har foretaget endel eks- 


perimenter og fundet ud, at indicanen udskilles desto hurtigere, jo 


254 ; 


flere blade der er i forhold til vandet. Dette bragte ham paa den 
tanke, at plantedelene kanske frigav indicanen, naar de var døde 
efter at have opbrugt vandets surstof. Denne formodning fandt snart 
sin bekræftelse; man hældte vand over endel blade, men lod dem ved 
en kontinuerlig luftstrøm stadig faa rigelig surstof, og der udskiltes 
ikke spor af indican. | 

Indicanens forvandling til indigo har man hidtil anseet for virk- 
ningen af bakterier. Alvarez havde iagttaget, at steriliseret indican 
holdt sig uforandret i maanedsvis, mens der under luftens indvirk- 
ning snart dannede sig et blaat indigodække paa produktets overilade. 
Som specifik bakterie for indigogjæringen ansaa man en ”kapselba- 
eille*, men foruden denne er der efter Molisch en række andre mikro- 
organismer med evne til at forvandle indican til indigoblaat. Blandt 
disse er ogsaa bacillus prodigiosus, den bekjendte bacille, der er aar- 
sag i fænomenet med den blødende hostie, samt nogle mugsoppe. Men 
til trods for dette har det vist sig, at mikroberne slet ingen rolle spil- 
ler ved den fabrikmæssige tilvirkning af indigo. 

Den bakteriologiske undersøgelse af den paa ovenstaaende maade 
vundne indicanholdige ekstrakt har nemlig vist, at dette fluidum i 
høieste grad er fattigt paa bakterier, en omstændighed, som dog ikke 
er saa underlig, naar man hører, at basinerne grundig renses med 
karbolsyre straks efter brugen. Heller ikke kan der, hvor saa store 
masser fremstilles paa en gang, egentlig være tale om nogen ”indigo- 
gjæring". Det er derimod luftens surstof, der har den største betyd- 
ning for tilberedningen af vort farvestof. Den indicanholdige ekstrakt 
blir nemlig tilsat med kalkvand og hældt over i et andet basin, hvor 
den ved stadig omrøren udsættes for luftens paavirkning. Herved 
fremkommer indigoen, der afsætter sig paa bunden som saakaldet 
”raaklister*. Efter en grundig kemisk renselse presses den derpaa 
i form af smaa teglsten. 

Indigoens afspaltning af indicanen frembringes aabenbart af et 
i plantecellerne værende ferment eller enzym. Da der ikke kan være 
tale om bakterieindvirkning, maa man søge aarsagen til denne dan- 
nelse hos indigoplanternes syrer eller alkalier. Men dersom disse 
virkelig var de virksomme substanser, maatte de ogsaa kunne frem- 
bringe blaat farvestof i en steriliseret ekstrakt af indigofera-blade. 
Dette er imidlertid ikke tilfælde, hvad der fremgaar af Alvarez's oven- 
for nævnte iagttagelser, og vi maa derfor søge det indigodannende 


stof i visse fermenter. Herfor taler ogsaa den kjendsgjerning, at af- 


* 


ny 


55 


dampede blade, i hvilke man altsaa ved hede har dræbt alle fermenter, 
aldrig kan frembringe indigo. 

Dannelsen af indican i planter synes forøvrigt at foregaa meget 
sterkere i lys end i mørke. * De vekster, der er sikkert kjendte som 
indigoplanter, tilhører arterne Indigofera, Isatis, Polygonium, Phajus, 
Calanthe og Marsdenia. Til disse har Molisch nylig føiet Eechites 
religiosa, Wrightia antidysenterica samt nogle OCrotalaria-arter. 


Gs. ”Prometheus*. 


Mindre meddelelser. 


Et serbisk forslag til kalenderreform. 

At man i de slaviske stater føler en ulempe ved at have en kalen- 
der, der i sin datering ligger 13 dage tilbage for, hvad man skriver i 
de øvrige civiliserede stater, kommer tydeligt nok tilsyne i de mange, 
mere eller mindre heldige, forsøg paa at faa istand en reform, hvorved 
man skulde undgaa de ulemper, som hefter ved den julianske kalen- 
der. Som bekjendt regnes efter denne aarets længde til 365.25 dag, 
mens det tropiske aar indeholder 365.2422 dag, efter hvad vi nu 
ved. Hos slaverne er altsaa aaret 0.0078 dag for langt. I og for sig 
er jo denne forskjel for intet at regne, men faar afvigelsen lov til at 
virke uforstyrret ud gjennem tiderne, vil det ikke vare længe, inden 
«den blir generende. Thi da aaret regnes for langt, vil aarstiderne 
komme for sent, og nu har denne differens hobet sig op til 13 dage. 
For at blive kvit denne forskjel, vilde det simpleste være at springe 
over disse 13 dage og at indføre den gregorianske kalender, som slut- 
ter sig nærmere til det tropiske aar, end tilfældet er med den julianske 
kalender. Et midlere gregoriansk aar indeholder nemlig 365.2425 
dag og afviger saaledes kun 0.0003 dag fra det tropiske aar; først 
efter noget over 3000 aar vil denne forskjel have hobet sig op til 1 
dag. At indføre den gregorianske kalender vil slaverne paa ingen 
maade, thi denne er udgaaet fra den romersk-katholske kirkes over- 
hoved. Og at faa ryddet væk disse 13 dage er ikke saa let en sag, 
thi i den russiske kalender findes der saadan mængde helgendage, at 
det ikke blir saa ligetil at finde en række af 13 dage, hvori der ikke 
forekommer en mindedag om en for den russiske kirke betydelig 
person. 


For nogen tid siden var det rigtignok paa tale i Rusland at sløife 


256 


disse 13 dage og at antage den gregorianske kalender, men det hele, 
som saa mange andre gavnlige reformer, blev dengang hindret ved 
mordet paa keiser Alexander II. I den sidste tid har man erfaret, 
at det russiske astronomiske selskab i St. Petersburg har havt fremme 
et forslag til ny kalender, men den hele plan var af en saa indviklet- 
art, at det er mere end tvilsomt, om denne reform nogensinde blir 
ført ud i det praktiske liv, ialfald har man i den senere tid ikke hørt 
noget mere til dette forslag. 

I Serbien er der derimod fremkommet en ikke saa ueffen plan til 
en kalenderreform. Forslaget er udgaaet fra professor Maxime 
Trpkoviteh ved kong Alexander I Lyceum i Belgrad. Da forslaget 
som nævnt er ganske fiffigt udtænkt, kan det muligens interessere 
”Naturen"s læsere at stifte nærmere bekjendtskab med det. For det 
første har dette forslag det prisværdige ved sig, at det vil med et slag 
udelade de 13 dage, som nu skiller den gregorianske og julianske 
kalender fra hinanden i sin dateringsmaade. Dernæst foreslaar pro- 
fessor Trpkoviteh følgende ordning med de ordinære aar paa 365 dage 
og skudaarene paa 366 dage: alle aar regnes til 365 dage undtagen 
de aar, der er delelige med 4, der regnes til 366 dage, men af sekular- 
aarene (2000, 2100) blir kun de at regne som skudaar, der enten er . 
delelige med 9 som 2700 eller ved division med 9 giver resten 4 som 
2200, alle de øvrige sekularaar regnes som ordinære aar til 365 dage. 

For nærmere at undersøge, hvor nøie denne kalenderreform vil 
slutte sig til solaaret, vil vi tage et tidsrum paa 36000 aar. Sætter 
vi efter Nevcomb det tropiske aars længde til 365.24219879 dag, saa 
skal altsaa 36000 aar indeholde 13148719.2 dag. 

Regnes hvert 4de aar som skudaar, har man i 36000 aar 9000 
skudaar, men paa grund af bestemmelsen om sekularaarene, hvis antel 
i dette tidsrum er 360, vil kun 80 af disse være skudaar, og man ser 
saaledes, at der i 36000 aar kun skal være 9000 minus 360 plus 80 lig 
8720 skudaar. Følgelig kommer 36000 aar til at indeholde 365 gange 
36000 plus 8720 lig 13148720 dag. Efter 36000 aars forløb vil feilen 
med vort nuværende kjendskab til det tropiske aars længde have hobet 
sig op til 0.8 dag eller 19 t. 12 m., og det foreslaaede aars midlere 
længde kommer saaledes til at blive 365.242222 ... dag, altsaa betyde- 
lig nærmere solaaret end efter den gregorianske kalender. 

Fremtiden faar vise, hvorvidt dette forslag skulde vinde indgang 


blandt slaverne. 1 Eriis' 


FEB 26 1901 


Bergverksdrift og stenbrydning i Norge. 


(Forts.) 


Svovlkisgruber. 

Svovlkis begyndte man først omkring 1860 at tilgodegjøre her i 
landet; den ældre drift i disse gruber udvandt kun den kobberholdige 
malm, idet svovlkisen tildels var kobberholdig; som oftest var der 
imidlertid forlidet kobber til, at ertsen med fordel kunde tilgodegjøres 
ved de sædvanlige smeltemethoder. 

Tidligere havde den kobberfri svovlkis ikke værdi; i midten af 
dette aarhundrede begyndte, med den stigende produktion af svovl- 
syre, efterspørgsel fra de udenlandske svovlsyrefabrikker efter svovl- 
kis. Kis og kobbermalm forekommer paa mange steder sammen, for 
eksempel ved Visnes, Kongens grube ved Røros, Sulitelma; drift 
paa eksportkis og kobberholdig kis er da foregaaet samtidig. 


De fleste svovlkisforekomster ligger, ligesom kobberforekomsterne, 
i det nordenfjeldske bergdistrikt. Den største grube paa Ytterøen 
i nordre Trondhjems amt var Storgruben, som med vekslende 
mægtighed er forfulgt over 300 meter. Drift foregik her af et 
engelsk selskab, og den leverede i sin tid store mængder svovlkis. 
Paa svovlkis er i søndre Trondhjems amt drevet gruberne i Meldalen, 
efterat de var indstillede som kobbergruber; en stor forekomst er 


Undals grube i Rennebu, der imidlertid er meget fattig paa kobber. 


Killingdal kisgrube i Aadalen i Guldalen, omkring 5 km. oso. for 
Reitan jernbanestation, har i 1894 leveret omkring 6000 tons med lav 


kobbergehalt. Mægtigheden har gaaet op til 12—15 m. 


Ved Bosmo kisgrube i Ranen har været arbeidet med opimod 100 
mand, der har udbrudt omtrent 14000 tons kobberfattig kis med ca. 
50 pet. svovl. I de seneste aar er der arbeidet med ca. 180 mand og 
en produktion af ca. 20000 tons kis. 


Der er et vaskeri ved gruben. 


»Naturen* 17 


258 


Paa vestlandet dreves der i 70-aarene en ret livlig grubedrift, 
ligeledes af englændere, omkring Hardangerfjorden paa kobberfattig 
svovlkis. 

Den største grube var Valaheiens grube paa Varaldsøen i søndre 
Bergenhus amt, hvor i aarene 1865—88 er blevet produceret ialt 
172000 tons eksportkis med ganske lav kobbergehalt; gruben er nu 
nedlagt. 

Ved Lindviken paa vestsiden af Sørfjorden i Hardanger er der 
drevet efter svovlkis i gneis. 

Af det store antal forekomster paa Vestlandet er de fleste af liden 
betydning, saaledes flere skjærp paa Bømmeløen og paa Bremnæsøen; 
Guldberg grube nær Lervik paa Storen leverte 6—7000 tons ganske 
kobberrig malm i 1860-aarene. Videre ligger paa Storen flere svovl- 
kisgruber; nogle af disse er ogsaa drevne i de senere aar. 

Jernsmauget, Dyraasen, Dalemyr og Gravdal grube er kisgruber 
i Ølve og Hatlestranden, annekser til Kvindherred. Her laa tid- 
ligere Kristiansgaves kobberverk. Svovlindholdet i alle disse kis er 


i regelen 43—45 pet. 


I det østre søndenfjeldske distrikt er en liden kisgrube, der 
drives af Kongsberg sølvverk, som anvender noget kis til sin smeltning. 


ning. 


Landets samlede produktion af svovlkis, tildels kobberholdig, gik 
i syttiaarene op til 72600 ton, og optil 900 mand var beskjæftiget ved 
driften. 

Kun en ubetydelig del af svovlkisen tilgodegjøres til svovlsyre 
her i landet, saaledes ved Lysaker kemiske fabrik. 

Større forekomster af svovlkis, der hidtil ikke har kunnet tilgode- 
gjøres paa grund af beliggenheden inde landet, er den før nævnte 
Undals grube i Rennebu, og den i et aarhundrede som kobbergrube 
drevne Foldals grube, i hvilken kisen indeholder et par procent 
kobber. 

Produktionen af svovlkis er ovenfor anført sammen med kobber- 


malmen. 


Sølvverker. 
Det meste sølv i verden udvindes af sølvholdig blyglands og 
andre ertser, hvor sølvet forekommer i forbindelse med svovl, klor, 


OMSNEV: 


259 


Hos os paa Kongsberg forekommer derimod sølvet mest gedigent 
paa gangene. 

Ved flere forekomster hos os som i Svenningdalen, paa Hitterø 
er sølv udvundet af erts, dels fahlerts og dels sølvholdig blyglands. 

Prisfaldet i sølv har i de sidste 18 aar været betydeligt; den 
gamle pris var 157 kr. pr. kg.; i 1880 var prisen sunket til 135—140 
kr.; i 1885 til ca. 135 kr; 1 1890 til ca. 120 kr., hvorpaa prisen som- 
meren 1893 dalede helt ned til 71 kr. pr. kg. (= 27 d pr unze). I 
budgetterminen 1893—1894 var den midlere salgspris for Kongsberg 
kr. 82.30 pr. kg.; i 1894—1895 kun kr. 77.32. 

1895 opnaaede man igjen noget bedre pris, nemlig i middeltal 
kr. 81.42 (= 83013 å 31 d pr. unze), men i 1897 gik prisen igjen ned 
til kun 70 kr. 


Kongsberg sølvverk. 


Siden 1623 indtil nu har Kongsberg sølvverk været drevet med 
en delvis standsning fra 1805—18135. 

Verket blev opdaget under Kristian IV, der med stor iver tog sig 
af sølvverket i den første tid af driften. 

Sølvet forekommer som berørt gedigent eller metallisk, ikke i 
forbindelse med andre stoffe, dog optræder ogsaa svovlsølv eller en 
erts, bestaaende af svovl og sølv i ikke ringe mængde. Sjelden er 
en anden sølverts rødgyldig erts. 

Erik Pontoppidan skriver i ”Norges naturlige Historie" : 

”I Steden for at andre Bierges Sølvminer holde allevegne noget, 
skiønt lidet, Sølv, tyndt og vidt adspredt, saa har den norske Steen, 
som sagt er, massive Klumper, eller og Spirer og Straaler. I disse 
falde ofte ret artige saa kaldede lusus naturæ af adskillige Figurer. 
En Kongsbergs Haand-Steen, som jeg har havt, og nu er i det Kon- 
gelige Cabinet, forestiller noget nær et Skib med Master og Seil. 
En anden har jeg endnu, som ligner en Høne eller anden Fugl, hvis 
man tager Imaginationen lidt til Hjælp.* 

Sølvet paa Kongsberg forekommer paa gange, hvis væsentligste 
udfyldningsmateriale er kalkspath, derhos ogsaa andre gangmine- 
ralier, flussspath, tungspath og kvarts og flere mineralier. 

Foruden sølvertsene forekommer paa gangene magnetkis, svovl- 
kis, kobberkis, blyglans og zinkhvidt. 

Disse gange staar som regel temmelig steilt; de gaar fra øst til 


vest og falder dels mod syd og dels mod øst. Gangene er lidet mæg- 


260 


tige, ofte kun nogle faa centimeter, i regelen 3 til 10 em. op til I 
meter mægtige. Gangene er ingenlunde sølvførende overalt, men søl- 
vets optræden er i det hele lunefuld og uregelmæssig. Dog har 
man den regel, at sølvet, naar det findes paa gangen, optræder paa 
de steder, hvor gangene gjennemsætter visse lag, som kaldes fall- 
baandene, ikke saaledes at gangene skulde være sølvformede overalt. 
hvor de gjennemsætter disse lag, men saaledes, at naar de er sølv- 
førende, saa er det, hvor de gaar gjennem disse lag. 

Om fallbaandene og udstrækningen af det sølvførende felt ytrer 
kommissionen af 1833: 

”Den strækning, der indbefatter egnen omkring Kongsberg bjerg- 
stad, udgjør i længden noget over 22 mil., regnet mellem parallelerne 
af skjærpene ved Liøterud skov i Sandsvær i syd og skjærpene ved 
Ramvig i Flesberg i nord, samt næsten 1; mil i bredden, regnet mel- 
lem meridianerne af Skaragruberne paa Eger i øst og Helgevands- 
gruberne under Sandsvær 1 vest. Fjeldgrunden i denne strækning 
er for det meste sammensat af skifrige bergarter (gneis, glimmer- 
skifer og hornblenderskifer), hvis tavler eller naturlige skiferafde 
linger (skikter, lag, baand) mere staa ved siden af hinanden end 
ligge paa hinanden, saa at de med en stor skraahed (fald) stikke ind 
mod dybet, og paa overfladen af bjerget kun fremvise deres øverste 
rand. Retningen af disse rande, eller egentlig selve skikternes direk- 
tion (strøg) gaar omkring Kongsberg temmelig regelmæssig fra syd 
mod nord; indskydningen mod dybet (faldet) er paa de fleste 
steder mod øst. Af disse bergarters masser gives der visse partier, 
som fordetmeste i en yderst fin og ofte for det blotte øie næsten for- 
svindende fordeling indeholde flere slags svovlbundne metaller. 
navnlig jern, kobber, zink og bly. Dette er det saakaldte fallbaand. 
paa hvilke alle gruber er anlagte, et forhold, som vil synes besyn- 
derligt, da sølv ikke anførtes blandt de nysnævnte metaller, som fall- 
baandene indeholde. 

De vigtigste fallbaand er: 

Underbergets hoved-fallbaand. 

Stiger man fra den dal, hvori Kongsberg ligger, mod vest op 
paa den tilstødende bjergstrækning, saa kommer man, i en sjettedels 
mils afstand fra staden, og i en høide omtr. 500 fod lodret over 
samme, til en afsats paa bjergsiden; her træffer man det saakaldte 
Underbergs fallbaand, der til den ene side, næsten lige i syd, løber 


ned imod Kobberbergselven, og til den anden omtr. i n. n. v. til gru- 


261 


* 


ben prinsesse Lovise Augusta. Paa en strækning af omtr. + mils 
længde herfra sydefter, er dette fallbaand meget mærkeligt forme- 
delst den mængde gruber, der paa samme have været anlagte; bred- 
den kan maaske antages at naa 200 fod. Flere mindre fallbaand 
(springbaand) ledsage hovedbaandet i øst og vest. 

Overbergets hoved-fallbaand. 

Omtrent 4000 fod længere 1 vest og i 6 til 700 fods større lodret 
høide end Underberget, ligger Overbergets fallbaand paa den øvre 
flade af bjergskraaningen. Fra sin største høide ved Haus-Sachsen- 
grube løber det, under en meget svag sænkning af bjergfladen, mod 
syd eller egentlig noget sydøstlig hen til Kongens og Armen grube 
gjennem en længde af 8000 fod. Paa dets videre fortsættelse imod 
syd stryger det ud over et temmelig steilt affald ned mod Kobber- 
bergselven, til hvilken afstanden fra Armengruben er omtr. 8000 fod. 

Efterat have sat over Kobberbergselvens dal, hvis bund her om 
trent har samme niveau som Kongsberg, stryger fallbaandet vist- 
nok længere imod syd, men den dybe tverdal danner dog her et slags 
grænse for Overbergets fall. Til den anden side, nemlig mod nord 
fra Haus-Sachsen grube, falder bjergstrækningen af mod en anden 
tverelv til haugen, nemlig Johnsdalselven. Paa denne skraaning 
løber fallbaandet ned til Johndalen og erholder der, i en afstand 
af lidt over 12,000 fod fra Haus-Sachsen grube, en ligedan tilfældig 
begrænsning for sit feldt mod nord, som hin i syd, uagtet det ogsaa 
til nordsiden har en vidtløftig fortsættelse forbi denne grændse. Ta- 
ges blot hensyn til længden mellem de 2 omtalte elve, saa ser man, 
at fallbaandet allerede mellem dem har en udstrækning af mere end 
4 norske mil. Bredden angives til 1000 a 1200 fod. I ethvert til- 
fælde er Overbergets fallbaand det bredeste, ligesom det ogsaa er det 
længste. Som grubefelt udmerker det sig desuden fordelagtig ved 
den ovenfor angivne beliggenhed mellem to tverdale. 

Foruden disse to fallbaand, Underbergets og Overbergets, hvor 
hovedgruberne ligger, er der flere andre: 

Andre fallbaand paa Overberget. 

Helgevandets fallbaand. 

Fallbaand syd for Kobberbergselven. 

Fallbaand nordenfor Johnsdals elv, især paa Vindorfjeldet 

Skaragrubernes fallbaand. 


Kongsbergs gruber er ikke sjelden over 1000 fod dybe, medens 


262 


de vist ikke ofte naar en længde af 200 fod eller derover. Ikke at 
tale om forskjellen fra de gruber, som bygge paa mere eller mindre 
vandrette leiesteder (leier og fløtser), afvige de altsaa ogsaa fra dem, 
som ellers er anlagte paa gange; thi da disses ædelhed i alminde- 
lighed ikke, saaledes som her, er bundet blot til visse indskrænkede 
stykker af deres strøg, saa kunne de derpaa byggende gruber sed- 
vanligvis rykke frem i feldt efter gangens hele længde, og erholde 
saaledes en til dybet forholdsmæssig udstrækning, idetmindste i en 
horizontal retning." 
Direktør H. Hansteen har meddelt følgende om sølvforekom- 
sten paa Kongsberg: 
Ældre og nyere iagttagelser om Kongsbergs ertsfeldt viser: 
1) at ertsen forekommer i gange, hvor disse overskjærer fallbaan- 
dene. 
De betydeligste fallbaand er ”OQverbergets" og ”Underber- 
gets" ; disse har 
2) en udstrækning fra syd mod nord af omkring 15 kilometer, nem- 
lig fra nogle kilometer søndenfor Kobberbergselven over dJon- 
dalen og videre mod nord, 
3) en mægtighed fra forsvindende til 60 meter og derover, 
4) et stærkt fald mod øst omkring 70 gr. 
5) Fallbaandene er imprægnerede med oksydiske &jernertser og 
kiser. 
6) Fallbaandene indeholder ikke sølv. 
De utallige gange, som overskjærer fallbaandene, er af flere 
slags: 
7) Mørke kalkspathgange, indsprængt med mere eller 
mindre kulblænde; disse har 
a) Strøg vestnordvest—ostsydost. 
b) Mægtighed fra forsvindende til 20 centimeter, og und- 
tagelsesvis paa kortere strækninger indtil henimod 1 meter. 
ce) Fald mod syd 50 a 70 gr., 
d) disse gange indeholder ”klatvis*, indesluttet i kalkspatten, 
gedigent sølv, svovlsølv og lidt klorsølv. 
8) Hvide gange af skiferspath, tungspath, talkspath, har: 
a) Strøg vest mod øst, | | 
b) Fald steilt eller mod nord, 


c) disse gange holder ikke sølv, 


263 


d) hvor de krydser de mørke gange overskjærer de dem og er 
altsaa geologisk yngre af alder end de mørke. Nogle i erts- 
feltet forekommende grønstene og granitgange er uden sølv 


og yngre end de mørke gange. 


Den endnu i drift værende Kongens grube er Kongsberg sølv- 
verks fundgrube. Fundet synes efter beretningen at være skeet ved 
et tilfælde, idet det angives, at gjætergutten Jakob Grosvald fra Sands- 
vær samt en datter af Arne Werp fandt nogle glimrende metalklum- 
per, som de tog hjem med sig fra sæteren. 

Statholderen Jens Juel lod stedet undersøge, sandsynligvis ved 
de nylig indkaldte tyske bergmænd paa Eker og ved det sølvholdige. 
blyverk ved Labrofoss. De fandt en fodbred gang, indeholdende 
”baade gedigen haard sølv og anden erts." 

Christian IV drev verket for egen regning fra 1623 til 1627. 

Omkring 6000 mark sølv synes Christian IV at have faaet som 
bruttoudbytte i de aar, han drev verket for egen regning 

Kongen kan neppe have tjent synderlig paa driften; thi der var 
en hel del bygninger at opføre, og han havde omkostninger ved at 
hente tyske bergmænd ind. 

Kongen overdrog da sølvverket til et participantskab, idet han 
selv beholdt en ottendedel. 

I 1628 var allerede flere af Underbergets gange opdagede og 
tagne i drift. 

I 1646 var 20 gruber i drift paa Kongsberg, deraf 7 paa Over- 
berget og 13 paa Underberget. 

Ved selve gruberne var i 1648 292 personer beskjæftigede, og 
desuden 98 ved pukverkerne, hytten og som betjente, tilsammen 
390 mand. Af hine 390 personer var 240 normænd og 150 tyskere. 

I 1654 fandtes Gottes Hulfe in der Noth, om hvilken det 
heder, at den har hjulpet verket af dets nød og gjæld. 

I 1654 var 17 gruber i drift, af hvilke 5 havde temmelig gode 
anbrud, og blandt disse nævnes Gottes Hulfe og Segen Gottes som 
de vigtigste. 

I 1685 indkaldtes fra Harz Henrich Schlanbusch, en dygtig berg- 


mand, men som det synes en noget despotisk herre. Schlanbusch 


264 


kom til verket i 1686 og begyndte straks at bygge nye maskiner, vand- 
kunster, damme og vandledninger. Ham skyldes de storartede dam- 
bygninger paa Jonsknuden og andre steder til opsamling af drifts- 
vand. 

Begyndelsen af det 18de aarhundrede var en god tid for sølv- 
verket. Der var 21 gruber i drift og 3 pukverker. 

I aaret 1721 paabegyndtes Underbergstollen. 

Underbergstollen, der udmunder nordenfor Kongsberg by i en 
afstand af en sjettedels mil fra hytten, er den dybeste stoll paa Kongs- 
berg. Den gaar i vestlig retning ind til Blygangen grube, og deler 
sig i en fløi mod nord og en fløi mod syd, hvilke fløie løser de største 
af Underbergets gruber. 

I 1737 var der 1600 arbeidere ved sølvverket. 

I 1751 var der af bergarbeidere ... ... ... ... 1960 
Ved «pukverkerne «ASS 


Tilsammen 2260 
I 1751 var der 43 gruber og skjærp, 2 stoller og 7 pukverker i 
drift, og arbeidernes antal ved gruberne og pukverkerne var 92260, 
uden hyttearbeidere og betjente. 
I 1754 var der af bergarbeidere ... ... +.. +.. 2100 
Ved pukyerkerne; ... 4.4 dse pige be 


Tilsammen 2400 

Arbeidernes Antal steg fra 1756, da der var 2500, indtil 4000 i 
1771 og nogle følgende aar. 

I 1778 var der 3100 mand, og det blev dette aar besluttet, at 
antallet skulde indskrænkes til 2500 mand. 

I 1770 var henimod 80 gruber og skjærp i drift. 

Christians stoll, der gaar ind til gruberne paa Overberget, paa- 
begyndtes efter oberberghauptmand Hjorts forslag i 1782. 

Kongsberg by var paa denne tid den folkerigeste by i det syd- 
lige Norge; den havde nemlig den gang i 1769 8068 indbyggere, 
medens Kristiania havde 7496, Trondhjem 7478 og Bergen 13735 
indbyggere. 

Imidlertid var driften i hin tid spredt over et stort antal steder, 
og gruberne blev dybere og kostbarere at drive, saa at staten i aarene 
1769 til 1804 maatte ialt yde et tilskud af 4 millioner rigsdaler, og 


man besluttede da at indstille driften i 1804. 


265 


En svag drift fortsattes imidlertid for offentlig og privat reg- 
ning fra dette tidspunkt til 1815. 

Efter regjeringens forslag henvendte Norges første ordentlige 
storthing sin opmerksomhed paa ruinerne af det forladte sølvverk. 
En kommission nedsattes for at foreslaa forholdsregler, og en succes- 
siv optagelse af verket bestemtes. Begyndelsen skede med optagelse 
af Armengrube og driften af Kronprins Fredriks stoll, til hvilke ar 
beider 12000 spd. i 3 aar bleve bevilgede. Til forsøgets videre fort- 
sættelse bevilgede det 2det ordentlige storthing ialt 24 000 spd. aarlig, 
hvoraf dog 19000 spd. var bestemte til pensioner. Storthinget i 1821 
bevilgede til Kongsberg sølvverk den samme sum. 

Skjønt Armengruben nu var i drift, og betydelige forbedringer 
i driftsmaaden var indførte, var dog verkets stilling mislig og over- 
hovedet udsigterne for det nye anlæg saa lidet lovende, at storthinget 
i 1824 ei fandt det raadeligt at gaa ind paa et forslag angaaende op- 
tagelsen af gruben Gottes Hulfe in der Noth, som for dette storthing 
var fremsat. 

Imidlertid fremkom fra et engelsk kompagni et forslag om at 
forpagte Kongsberg sølvverk, hvilket forslag dog storthinget i 1827 
ikke bifaldt, hvorimod det lod træffe foranstaltninger til at afhænde 
verket ved salg. 

Omendskjønt udsigterne for verket betydeligen havde forbedret 
sig i 1830, anmodede dette aars storthing regjeringen om at forsøge 
verkets salg ved auktion, hvorved dog et mindre bud end 75000 spd. 
ikke skulde antages; kunde denne sum ikke erholdes, skulde verket 
fremdeles drives for statens regning. 

Ved auktion i 1832 blev 75000 spd. budt af kjøbmand Å. Solem, 
hvilket ikke blev approberet, da det med de daværende udsigter for 
sølvverkets drift ansaaes for uantageligt. Anbrudene var nemlig 
paa denne tid saa rige, at der neppe kunde være tvivl om, at der var 
sølv for mere end salgssummen, og snart kom man ind paa meget 
ædle gange. 

Direktionen anfører i 1832, at ”da man i Kongens grube gesænk 
slog igjennem til en underliggende drift, ”Bergraadorten*, udbrødes 
ved første skud sølvklumper og erts i saadan mængde, at der den 
paafølgende lørdag leveredes til hytten 2050 mark gedigent sølv, 
hvilket maa ansees som en særdeles mindeværdig hændelse ved dette 


bergverk, og hentyder paa stor ædelhed i gang og baand." 


266 


Som det bedste eksempel paa, hvorledes disse gange i faa aar 
kan betale lang tids tilskud, hidsættes følgende: 

Ved udgangen af 1830 stod til rest, hvad sølvverket havde oppe- 
baaret af statskassen mere end bevilget ... ... ... ... 9435 spd. 

Af ide bevilgede summer NS KE NE MG ORO 


Tilsammen 125 524 spd. 
Ved udgangen af 1832 havde sølvverket betalt disse og havde 
et overskud af 15527 spd. 
dte bergmaaned 1833 havde sølvverket leveret sølv til hytten for 
238 970 spd. 
Modtaget af zahlkassen ... .- sse 00 ver rer DRA 


Overskud 211129 spd. 
Tilsammen — 226656” 

Saaledes havde sølvverket fra Iste januar 1830 til udgangen af 
Ste bergmaaned 1833 betalt tabet siden 1816 og desuden leveret et 
overskud paa 227 656 spd.; desuden havde det 20000 spd. tilgode af 
mynten og en beholdning af ertser og malmer af meget betydelig 
værdi. 

I 1833 besluttedes nedsat en kommission til at opgjøre en plan 
for sølvverkets drift. Armen grube blev, som før omtalt, optaget i 
1815, og Fredriks stoll, der indbringer i denne grube i et dyb af 119 
lagter, besluttedes slaaet igjennem. Gjennemslåg fandt sted i 1822. 

Kommissionen af 1833 foreslog optagelsen af Gottes Hulfe in 
der Noth samt fortsættelsen af driften af Kristians stoll. 

En i 1865 nedsat kommission foreslog optagelsen af Haus Sach- 
sen grube, og en kommission af 1885 foreslog optagelsen af Gabe 
Gottes grube paa Overberget og Hellig Trefoldighedsgrube og Sa- 
muels grube, og disse gruber er nu optagne og sat i drift, uden at 
der endnu er fundet ædlere partier i gangene. 

Kristians stoll løser de større gruber paa Overberget, af de i 
drift værende gruber, først Gabe Gottes grube, derpaa Armen og 
Kongens grube, saa Gottes Hulfe in der Noth og endelig Haus 
Sachsen, hvilken sidste tænkes nedlagt. 

Kongens grube er 350 lagter eller nær 700 meter dyb. 

Underbergstollen gaar først ind til Blygangen grube og deler sig 
der i to lange stollfløier mod syd og mod nord. 


Den løser mange gruber, saaledes mod syd blandt andre Fråulein 


267 


Christiane, Gott allein die Ehre, Engels Gruss, Hertug Ulrik, Hellig 
Trefoldighed, Sophie Hedvig og Samuel. 

Mod nord løser den Hannibal, Braunschweig, Juel, Gamle Segen 
Gottes, Underbergets dybeste grube, med Sophie Magdalene og længer 
nord Charlotte Amalie med flere gruber. 

Den fra gruben kommende sølvholdige sten underkastes skeid- 
ning og sorteres i grovt sølv, skeideerts, mittelerts og malm. 

De stykker, som er meget rige paa sølv, udhamres med feiselen 
og gaar til hytten under navn af grovt sølv og kan holde 75 til 85 
pet. sølv. 

De stykker, som holder sølv tæt indsprengt, udskilles som mittel- 
erts. Den holder ca. 500 kg. sølv pr. kubikmeter eller omtrent 25 
pet. sølv. 

De stykker, hvor sølv kan sees i stenen, bliver skeideerts og hol- 
der fra 45 til 15 kg. sølv pr. kubikmeter eller i regelen 3 til 1 pet. 
sølv. 

Endelig blir de stykker, hvori sølvet ikke kan sees, opslaaet til 
malm og gaar til pukverket. 

Den holder i regelen 1 til 0.6 kg. sølv pr. kubikmeter = 0.066 
til 0.04 pet. sølv eller 660 til 400 gram sølv pr. ton. 


Som eksempler paa fund af større sølvklumper kan nævnes: I 
Segen Gottes i 1630 i et dyb af 3 lagter fandtes et stykke, vegtigt 
130 mark. 

I Segen Gottes nogle lagter dybere en anden klump, vegtig 490 
mark. 

1664 i Numedal i en gang ved Jondalselv, sandsynligvis i Fre- 
drik IV's gang, et sølvstykke paa 250 mark. 

I Gottes Hulfe i 1666 i gesænket Neue Hoffung et stykke, som 
veiede 560 mark. 

Julsgrube gav 1695 to klumper paa 134 og 236 mark. 

I 1705 leverede Segen Gottes to stykker paa 196 og 114 mark. 

I St. Andreæ grube i 1719 sølvstykker paa 279 mark. 

1766 gav Gottes Hilfe en klump paa 518 mark, hvilken var for- 
bunden ved en sølvsten med en anden klump paa 130 mark. 

Fra 1764 berettes om fund af to stykker paa 320 og 254 mark 


OSV. 


(Forts.) Amund Helland. 


268 


Jordklodens tidligste udvikling. 


Forudsætter man, at den laplaceske nebulartheori er rigtig, saa 
blev jorden til som selvstændigt himmellegeme i det øieblik, da maa- 
nens masse ved ækvator afsnøredes som et ringformigt belte, i det øie- 
blik altsaa, da al direkte sammenhæng mellem jordmasse og maane- 
masse ophørte. Da fødtes jorden — hvis et saadant udtryk kan 
anvendes om denne kosmiske delingsproces, der dog har en vis indre 
lighed med de simpleste former af biologisk forplantning. Jorden 
havde fra det øieblik af faaet sin egen individualitet, den var saa at 
sige blevet en selvstændig personlighed blandt de mange mere og min- 
dre lysende størrelser i himmelrummet. 

Man regner et menneskes alder fra fødselsøieblikket, og det 
samme maa man naturligvis ogsaa gjøre for jordens vedkommende. 
Dens alder maa regnes fra det øieblik, da maaneringen afsnøredes. 
Men spørges der efter størrelsen af denne alder, saa blir man svaret 
skyldig. Geologer og fysikere har forgjæves søgt at angive i aar den 
tid, som er forløbet, siden jorden blev til. Geologerne har søgt sine 
vidnesbyrd i jorden selv, i tykkelsen af afleirede jordlag og andetsteds, 
og de er tilbøielige til, naar de skal angive jordens alder, at tælle 
aarene i hundrede millioner. Fysikerne derimod har væsentlig gaaet 
ud fra solens varmetab og har ved hjælp deraf søgt at beregne, hvor 
lang tid det vilde tage under givne forhold at afkjøle en klode af jor- 
dens størrelse fra glødhede til dens nuværende temperatur. De nøier 
sig med mindre talstørrelser og synes for hver ny beregning at blive 
mere og mere nøisomme. Lord Kelvin angiver saaledes ifjor i 
”Science* jordens alder til mellem tyve og tredive millioner aar. 
Skjønt der er meget betydelig meningsforskjel, er altsaa baade geo- 
loger og fysikere enige om, at jordens alder maa være overordent- 
lig høi. 

Naar man ikke engang tilnærmelsesvis kan bestemme, hvor gam- 
mel jorden er, kan det maaske synes aldeles haabløst at ville stille 
noget spørgsmaal om, i hvilken tilstand den befandt sig i det øieblik, 
den blev til Kan der dannes nogen rimelig begrundet forestilling 
om vor klodes form, tæthedsgrad, temperatur og andre fysiske forhold 
paa et saa langt tilbageliggende stadium ! 


Direkte lader det sig ikke gjøre. Vi har hverken midler eller 


269 


methoder, som her strækker til. Selv den fineste beregning vil komme 
tilkort, naar der i regningen er faktorer, man ikke kjender og ikke 
engang kan tage med i betragtning. Men der er alligevel en række 
foreteelser, som vi har fuldstændig sikkert kjendskab til, og som ved 
fornuftig sammenstilling bidrager til at kaste lys over de aller tid- 
ligste afsnit af jordens historie. Det er disse foreteelser, vi her skal 
tage lidt nærmere i øiesyn. 

Vort væsentligste kjendskab til jordens udviklingshistorie er vun- 
det gjennem geologiske undersøgelser, fornemmelig i indeværende aar- 
hundrede. De rester af fortidige organismer, som findes i jordlagene, 
og som optræder gruppevis, ofte med meget forskjelligt udseende, 
har ved disse undersøgelser som saakaldte ”ledefossiler* været af 
overordentlig stor hjælp ved bestemmelsen af udviklingstrinnenes 
rækkefølge og relative varighed. Som resultat af undersøgelserne 
deler man jordens historie i fem tider eller aldre: primordialtiden, 
primærtiden, sekundærtiden, tertiærtiden, kvartærtiden og nutiden. 
Af disse er de 4 sidste forsteningsførende, primordialtiden derimod har 
ingen forsteninger at opvise og kaldes derfor ofte ogsaa den livløse eller 
azoiske tid, skjønt det er temmelig sikkert, at primordialtidens yngste 
dannelser er af langt senere datum end livets tilblivelse paa jorden. 
Det kan man med stor vished slutte af de udviklingsformer, som fore- 
kommer blandt forsteningerne i primærtidens ældste formationer. I 
almindelighed kan man sige, at vort kjendskab til de forskjellige tider 
og deres geologiske forhold og begivenheder er større og fyldigere, 
jo nærmere vedkommende tidsrum ligger vor egen tid. Vi ved langt. 
mere om kvartærtiden end om tertiærtiden og mere om denne igjen 
end om sekundærtiden. Paa den maade blir primordialtiden eller 
det tidligste afsnit af jordens historie ogsaa det dunkleste og mindst 
bekjendte. Hvad geologien har kunnet lære os om dette afsnit, som 
jo netop her interesserer os, har indtil for ganske nylig været af meget 
liden betydning. Som vi skal se, har i de sidste aar forholdene imid- 
lertid i nogen grad forandret sig. 

Om jordens aller første udvikling faar man en vis besked ved 
analogislutninger fra andre himmellegemer. Man ved gjennem spek- 
tralanalytiske undersøgelser, at stoffene hele himmelrummet igjennem 
væsentlig er de samme, og det kan med stor sikkerhed forudsættes, at 
kraftlovene og kraftvirkningerne ogsaa er de samme, at hele universet 


med andre ord udgjør en eneste fysisk enhed. De forskjellige him- 


270 


mellegemers udvikling vil derfor i hovedtrækkene blive den samme. 
Ligesom man ved fra tid til anden at studere fostrets forskjellige til- 
stande kan skaffe sig besked om det voksne menneskes tidligste ud- 
vikling, saaledes kan man ogsaa ved studium af et yngre himmellegeme 
faa en forestilling om længst tilbagelagte stadier af et ældre himmel- 
legemes historie. Hvor det kun gjælder hovedtrækkene, er det lige- 
gyldigt, om man for at studere menneskets udvikling benytter sig af 
et menneskefoster, et pattedyrfoster eller et fuglefoster. Og paa 
samme maade er det ligegyldigt, naar det gjælder jordens historie, 
om man trækker sammenligninger med en drabant, en planet eller en 
fiksstjerne.  Hovedtrækkene i udviklingen er de samme. 

Ved sammenlignende undersøgelser af andre himmellegemer er 
man kommen til den slutning, at jorden engang var et gasformigt eller 
flydende, selvlysende legeme, som ved afkjøling trak sig sammen og 
fik større og større tæthed, og som ved akseomdreiningen fik sin eien- 
dommelige kugleform. Rigtigheden af disse slutninger kan der neppe 
være synderlig tvil om. 

Geologien giver os altsaa besked om de senere afsnit af jordens 
historie, den sammenlignende astrofysik om de aller tidligste afsnit; 
men mellem begge afsnit, i den saakaldte primordialtid, blir der et 
tomrum i vor viden, en stor og betydningsfuld del af jordens historie, 
hvorom vi absolut intet kjendskab har. Spørgsmaalet er: kan dette 
tomrum fyldes? Kan vi med rimelig sikkerhed skaffe os besked om, 
hvad der foregik i jordkloden fra den astronomiske udvikling foreløbig 
endte, indtil den udvikling begyndte, som kan gjøres til gjenstand for 
geologisk undersøgelse? — Det er besvarelsen af dette spørgsmaal, 
som her er vor hovedopgave. 

Naar man vil vide, hvordan en proces forløber, er det ikke nok 
at kjende processens hovedtræk og endelige resultat. Man maa ogsaa 
kjende begyndelsestilstanden. Man maa vide, hvor processen begyn- 
der for at kunne give et sandt billede af den. Skal vi kunne danne 
os nogen adækvat forestilling om jordens tidligste udvikling, maa vi 
altsaa kjende denne udviklings begyndelsesstadium. Det første spørgs- 
maal af positiv art, som fremstiller sig, maa følgelig blive: i hvilken 
tilstand befandt jorden sig i fødselsøieblikket, da dens selvstændige 
udvikling begyndte? 

Den sammenlignende astrofysik har sluppet jorden ud i verdens- 


rummet som en gasformig eller flydende, selvlysende kugle, og den 


271 


geologiske videnskab gjør kun rede for foreteelserne paa overfladen. 
Var denne kugle gasformig, flydende eller begge dele? Derom tier 
historien, og det spørgsmaal er af den allerstørste vigtighed for jor- 
dens senere udvikling. Vor opgaves løsning afhænger af, om dette 
spørgsmaal kan besvares eller ikke. 

Hovedtrækkene af et himmellegemes udvikling kan man, som 
allerede nævnt, lære at kjende ved at studere hovedtrækkene af andre 
himmellegemers udvikling. Af solens tilstand nu kan man drage vig- 
tige slutninger med hensyn til jordens tilstand i en fjern fortid. Men 
vil man have nærmere enkeltheder, faar man anstille sammenligninger 
mellem himmellegemer, som staar hinanden nær i udvikling. Da 
Venus er yngre end jorden og Merkur yngre end Venus, skulde man 
for jordens vedkommende kunne erholde værdifulde oplysninger ved 
et omhyggeligt studium af disse to himmellegemer. Men vor kund- 
skab om dem begge er desværre yderst liden. Det gjør naturligvis 
intet til sagen, enten det legeme, man sammenligner med, er forud 
for eller efter det andet i udvikling, da man ligesaa sikkert kan slutte 
bagover som fremover. For jordens vedkommende har vi da et him- 
mellegeme, som fremfor alle andre frembyder sig til sammenligning, 
nemlig maanen. Den er det nærmeste af alle himmellegemer, dens 
astronomiske og fysiske forhold er yderst omhyggelig studeret. Des- 
uden er den saa at sige kjød af jordens kjød og ben af jordens ben. 

Kan maanen give os nogen forestilling om jordens tilstand i det 
øieblik, maanens masse afsnøredes? — Vi faar se. 

Maanens egenvegt er omtrent tre femtedele af jordens. I ud- 
vikling er den forud for jorden, idet den nu tilsyneladende er en død, 
livløs klode, hvor saa godt som alle flydende og gasformige stoffe har 
taget fast form. Hvis den overhovedet har nogen atmosfære, hvad 
de fleste setenologer betviler, saa er denne yderst tynd og æterisk. 

Vi skal stanse et øieblik ved disse to kjendsgjerninger: at maa- 
nens egenvegt er mindre end jordens, og at den er forud for jorden 
i udvikling. 

Forudsat at den laplaceske theori er rigtig, repræsenterer maanen 
endel af jordens oprindelige stofmasse. De to masser har engang 
udgjort et sammenhængende hele. Heraf kan der drages høist be- 
tydningsfulde slutninger med hensyn til den samlele masses tilstand 
i det øieblik, da maaneringens afsnøring foregik. For det første kan 


det med sikkerhed sluttes, at det ikke var nogen helt igjennem ens- 


272 


artet gasmasse, hvoraf maanen dannedes. Dens egenvegt vilde i saa 
fald ikke bare være lig, men større end jordens, af den grund nemlig, 
at maanens koncentration er længer fremskreden end jordens. I den 
stofmasse, som tilsammen udgjorde jord og maane, maa der før af- 
snøringen, i overensstemmelse med herskende temperatur- og tryk- 
forhold, være indtraadt en vis uensartethed, der kun kan tænkes 
istandbragt ved de tyngre og mindre flygtige stoffes fortætning. Saa- 
længe massen var helt igjennem gasartet, vilde nemlig diffusionen 
med den af den høie temperatur følgende store molekylhastighed give 
den hele masse en temmelig udpræget ensartethed. Nogen betydelig 
forskjel paa massens specifike vegt ved overfladen og i det indre 
kunde først optræde, naar endel af massen var fortættet til en flydende 
kjerne. 

Jorden var altsaa ikke gasartet, da den blev selvstændigt himmel- 
legeme. 

Paa den anden side kunde fortætningen af massen, ”det naturlige 
udvalg", saa at sige, i overensstemmelse med temperatur- og tryk- 
forhold, ikke være synderlig langt fremskreden. Derom vidner for 
det første maanens forholdsvis store egenvegt, som er større end den 
gjennemsnitlige egenvegt af de stofle, der sammensætter jordover- 
fladen. Det er af den oprindelige masses yderste lag, maanen er 
blevet til. Var fortætningen vidt fremskreden, vilde dette yderste 
lag kun have bestaaet af lette, forholdsvis flygtige stoffe, og maanens 
egenvegt vilde blevet betydelig mindre. I samme retning vidner 
ogsaa den kjendsgjerning, at maanen i udvikling er forud for jorden. 
Var det nemlig bare af lette, forholdsvis flygtige stoffe, den var sam- 
mensat, vilde dens udvikling have været langsommere. Rigtignok 
betinger maanens ringe størrelse en hurtigere afkjøling og derved 
ogsaa en raskere massesammentrækning ; men det maa ogsaa erindres, 
at den langt ringere tyngdekraft paa maanens overflade repræsenterer 
et langt mindre tryk, hvilket igjen til en vis grad modarbeider eller 
iallefald langsomgjør koncentrationen. Skade, at spektroskopet, som 
ellers gjør os saa udmerket tjeneste, ikke kan give os nogen besked 
om maaneoverfladens sammensætning. Maanen laaner nemlig sit lys 
fra solen, og om overfladens kemiske sammensætning faar vi derfor 
ingen kundskab. En saadan kundskab vilde i høi grad bidrage til 
at gjøre vore slutninger mere paalidelige. 


Efter de her foretagne overlægninger synes det imidlertid ikke 


273 


tvilsomt, at jorden umulig kan have været helt igjennem gasartet, og 
at fortætningen heller ikke kan have været synderlig langt fremskre- 


den, da jorden blev selvstændigt himmellegeme. Jeg tror mig derfor 


fuldt berettiget til — saavidt jeg ved for første gang at opstille 
følgende hypothese : 

Jordens masse bestod ved maaneringens afsnøring af en forholds- 
vis liden vædskekjerne, omgivet af et mægtigt damp- eller gaslag. 

Jeg kan ikke indse andet, end at denne hypothese ved de paa- 
pegede eksisterende forhold er ganske vel begrundet. Forsaavidt har 
vi altsaa svaret paa det første spørgsmaal. Vi ved nu, i hvilken til- 
stand jorden begyndte den del af sin udvikling, som vi her prøver at 
gjøre rede for. Det næste spørgsmaal bliver, hvordan denne udvik- 
ling videre artede sig. Hvorledes vilde en klode med en flydende 
kjerne, omgivet af et mægtigt damplag, arte sig, naar den frit over- 
lodes til sig selv? 1 

De samme betingelser, som havde ført til vædskekjernens dan- 
nelse, vilde fremdeles være tilstede. Ved udstraaling til verdens- 
rummet tabte jorden uafladelig varme; den afkjøledes. Den davæ- 
rende atmosfære var imidlertid af en ganske anden beskaffenhed end 
den, vi nu kjender. Hovedmængden af de stoffe, som nu sammen- 
sætter den faste jord, holdtes opløst i den. Den var af en anden tæt- 
hed, af en anden vegt, af en anden gjennemtrængelighed for lys og 
varme end vor nuværende atmosfære. Da denne i form af taage og 
skyer kan holde svævende store mængder af vand, som er over 770 
gange tyngre end luften selv, er det ikke urimeligt at antage, at den 
atmosfære, som omgav jorden i dens første tid, vilde kunne holde svæ- 
vende taager og skyer, hvis enkelte partikler bestod f. eks. af”smaa, 
luftfyldte blærer af flydende jern. Mange grunde taler idetheletaget 
for, at denne tidlige atmosfære var opfyldt af tunge taager og skyer. 
I saa fald maatte det mægtige damplag om jorden virke omtrent paa 
samme maade som de finske bønders røgskyer, naar de om høstnatten 
ved brænding af fugtige ting søger at beskytte sine akre mod natte- 
frosten. Damplaget vilde hindre udstraalingen fra vædskekjernens 
overflade og derved sinke afkjølingen, som foruden ved strømninger 
i damplaget væsentlig vilde finde sted ved udstraaling fra dettes vder- 
ste lag. Afkjølingen paa sin side bevirkede igjen uafladelige nedslag, 
som dels øgede vædskekjernens størrelse og dels bidrog til lidt efter 
lidt at gjøre atmosfæren lettere og gjennemsigtigere. Den tid maatte 


8 
nNaturen* g 


274 


tilslut komme, da en større eller mindre mængde straalevarme fandt 
vei direkte fra den flydende kjerne ud i verdensrummet, og derved 
vilde dens overflade afkjøles langt hurtigere, end før havde været til- 
fældet. Dette betegner i jordens udvikling en ny, betydningsfuld fase, 


som vi siden skal komme tilbage til. 


(Forts.) 


Haardføre planter i lavlandet. 


I ”Naturen"s no. 7 beskrev jeg ifjor en norsk plante, tussilago 
farfara eller leirfivel, som for at kunne udfolde sine gule blomster- 
kurve havde maattet gjennemvokse ikke alene det muldlag, men ogsaa 
den sneskorpe, som hvilede ovenpaa den. 

TIaar har jeg lagt merke til etpar andre hjemlige planter, der 
synes at frembyde et lignende forhold som tussilago tarfara og 1 hen- 
seende til oprindeligt voksested at høre til samme gruppe som den. 
Om den ene af disse, nemlig anemone nemorosa (kvitsymra) tør det 
muligens være bekjendt, at medens det sidste, sterkt porøse lag sne 
endnu skjuler jorden, sees dens tre sammenfoldede dækblade, der 
omslutter den allerede færdigdannede blomsterknop, paa den spæde, 
blege, halvt gjennemsigtige stængel løftet op over snedækket. Dæk- 
bladene, som, i det øieblik de stikker frem af sneen, endnu kun er 
gullige, udfolder sig nu temmelig raskt og bliver hurtig grønne for 
saa i plantens liv at overtage løvbladenes rolle som assimilisations- 
organ. — For snarest muligt at kunne paabegynde sin livsvirksomhed 
har altsaa Anemone nemorosa overvundet snehindringerne og arbeidet 
sig frem i dagen. Længe varer det heller ikke, før knoppen brister, 
plantens kortvarige blomstringstid indtræder. 


En eller anden kunde maaske tro, at her ikke var tale om nogen 


oS 


gjennemvoksning af sneen 1 egentlig forstand, men at anemonens 
blomsterskud spirede frem fra smaa rifter eller bare punkter i det 
forøvrigt sammenhængende snelag. Men saaledes forholder det sig 
ikke. Overalt, hvor jeg har undersøgt snelaget, har det været aldeles 
helt, uden huller eller revner, og det har havt en tykkelse fra etpar 
til flere centimeter. I dette snelag kan man endvidere finde planten 


i de forskjelligste udviklingsstadier. Man ser skud, som netop saa- 


275 


vidt har rukket frem til sneens overflade, og andre, som allerede staar 
i begreb med at udfolde sine dækblade. Det ligger udenfor virke- 
ligheden her at tænke sig, at skuddene var naaet saa langt sidste høst 
og derpaa var sneet ned, og at vaarsolen nu holdt paa at befri dem. 
Alle anemonens overjordiske dele visner nemlig bort om høsten. Det 
hele maa altsaa have foregaaet denne vaar. Den kanal, som anemo- 
nens blomsterskud har dannet i sneen, og hvori stængelen eller skaf- 
tet befinder sig, er endelig nøie afpasset efter stængelens tykkelse. 
Stængel og kanal svarer til hverandre omtrent som kniv til slire. 
Naar man river løs et snestykke, hvori en anemone vokser, finder 
man, at kanalen er blot saa vid, at stængelen nogenlunde let kan glide 
frem og tilbage i den. — Alt dette taler tydeligt nok for, at det 
blomsterbærende skud hos anemone nemorosa virkelig vokser sig 
frem gjennem sneen. Og den kanal, som under veksten dannes. aen 
er frembragt ved hjælp af den varme, skuddet under sit aandedræt 
udvikler. Denne varme smelter sneen bort ovenover skuddet og skaf- 
fer det saaledes plads til at vokse videre. 

Som nævnt er den sne, anemonerne gjennembryder, temmelig 
porøs og luftholdig, og sneens indhold paa luft drager naturligvis 
skuddene sig til nytte under sin fremspiring. 

Disse iagttagelser, som enhver kan gjøre, er naturligvis af in- 
teresse til belysning af plantens nuværende liv; men de lader os 
maaske tillige ane de vilkaar, som planten tidligere har levet under. 
At det blomsterbærende skud hos anemone nemorosa vokser op igjen- 
nem sneen og grønnes, medens det endnu er indesluttet i den, det er 
jo i virkeligheden samme fænomen som den i sneen blomstrende 
tussilago. Kun er fænomenet her svagere udtalt. Men ogsaa i andre 
henseender har disse to planter, hvoraf den ene tilhører ranuneula- 
ceernes mangeartede, den anden de kurvblomstredes ikke mindre 
vidløftige og brogede familie, væsentlige lighedspunkter tilfælles: 

Ligesom tussilago farfara er ogsaa anemone nemorosa forsynet 
med en rodstok eller underjordisk stængel, hvorved individets liv. 
gjennem aarrækker opretholdes. I rodstokken gjemmes ogsaa den 
reservenæring, som planten i sommerens løb har sammensparet. Hos 
-anemone nemorosa bliver, som alt før bemerket, de tre dækblade 
(eller svøbet) straks i begyndelsen grønne, løvbladlignende og assi- 
milerende, og ved siden heraf udsender rodstokken senerehen et lang- 


stilket løvblad af samme bygning og funktion som dækbladene. Dette 


276 


”rodblad* repræsenterer vegetationsskuddet og arbeider sammen med 
det blomsterbærende skud dels paa at støtte moderskuddet i dets virk- 
somhed, dels paa at uddanne et nyt formeringsskud for næste vaar 
i spidsen af den underjordiske stængel. Ved vinterens indtræden, 
da hele den overjordiske del af plantelegemet afdør, har de ogsaa som 
regel opnaaet dette. Men det blomterbærende skud har tillige sørget 
for sin egen udvikling, udfoldet sin blomst og dannet frø. — Det 
fremgaar heraf, at den blomsterknop, svøbet omfatter, naar forme- 
ringsskuddet om vaaren skyder frem af sneen, den hører ikke denne, 
men forrige vekstperiode til. De anemoner, vi om vaaren plukker, 
er resultatet af den nærmest foregaaende sommer og høsts arbeide. 
Kun formeringsskuddets fremspring og blomsterknoppens udfoldelse 
hører denne vaar til. Med det blomsterbærende skud hos tussilago 
farfara var det samme tilfælde. Men hos kompositen tussilago bry- 
der vegetationsskuddets blade først efter blomstringen frem og fort- 
sætter sin virksomhed til den sildigste høst. Og medens hos anemone 
nemorosa det blomsterbærende skud ikke alene sørger for sin egen 
udvikling, men ogsaa lader sit arbeide komme den hele plante til- 
gode, saa bliver hos tussilago farfara alt arbeide læsset over paa 
vegetationsskuddet. Det maa overtage hele plantens ernæring og 
tillige uddanne nye vegetative og blomsterbærende skud. los tussi- 
lazo farfara paahviler saaledes individets trivsel udelukkende ernæ- 
ringsskuddet. Det blomsterbærende skud bidrager alene til artens 
opretholdelse og spredning. Opbygget i løbet af sidstledne sommer 
og høst af ernæringsskuddet formaar det om vaaren kun at spire frem 
af jorden og sætte blomster og frø. Assimilerende blade mangler det. 

Men hos begge de to planter er altsaa de blomsterbærende skud 
tilemnede paa forhaand. De er et stykke arbeide, udført ifjor. Netop 
derfor kan de om vaaren komme saa tidligt til udfoldelse. 

Paa lignende maade forholder det sig ogsaa med aarsskuddet hos 
Caltha palustris eller bekkeblom, den anden plante, som her kommer 
i betragtning. Paa en tur i Nordmarken, hvor snefonnerne endnu 
— de første dage af juni — laa over veie og lier, fandt jeg planten 
i en bæk, voksende under noksaa eiendommelige betingelser. Pza 
en kulp eller høl i bækken laa der temmelig fast og tyk is, og inde 
i isen og ud mod kanterne stod talrige eksemplarer af Caltha palu- 
stris.  Hist stak et gulligt blad op, som endnu ikke var udfoldet. 


Med den ene halvdel af bladpladen rullet omkring den anden dan- 


277 


nede det en langt og smalt tilspidset kegle, en form, som maa egne 
sig fortrinlig for gjennemtrængning af den kompakte ismasse. Her 
s2aes flere blade, som enten var ifærd med eller allerede havde bredt 
sig ud, eller ogsaa blade, som halvveis skjulte nogle smaa grønlige 
blomsterknopper. Og hvor isflaget ud mod den ene kant var som 
tykkest (omkring 10 centimeter), stod der et eksemplar af planten, 
som havde udfoldet omtrent alle sine blade — af disse var især de 
nederste alt temmelig store — og i toppen fremviste et par gule, 
næsten bristefærdige knopper. Medens isflaget ud mod kulpens bred- 
der umiddelbart hang sammen med tælen i jorden, var det ind imod 
midten skilt fra kulpens vandflade ved et mellemliggende luftlag. 
Glyttede man ind under hulisen, saa man derfor, hvorledes bladstilke 
og blomsterbærende stængler havde boret sig ind i isflaget. Det hele 
billede mindede adskilligt om pæleverket under en brygge. Hvad 
de kanaler angaar, som var dannet gjennem isen, saa fandtes de at 
være af samme beskaffenhed som de under anemone nemorosa be- 
skrevne og fortjener derfor ikke nogen nærmere omtale. Det vel ud- 
viklede eksemplar af caltha palustris, som vokste i randen af isflaget, 
tog jeg med min spade op, og det viste sig da, at det først havde været 
nødt til at gjennembryde tælen i jorden, før det kunde vokse videre 
opigjennem vandet og ind i isen. 

I haardførhed synes saaledes caltha palustris at kunne kappes 
med tussilago farfara og anemone nemorosa, og det er allerede før 
nævnt, at dens udviklingsforløb paa et vigtigt punkt falder sammen 
med de to planters. Den har som disse en underjordisk stængel. 
Den nederste del af stængelen kan nemlig betragtes som en usedvan- 
lig kort rodstok, hvorfra de lange, hvide birødder vokser frem. Hvert 
aarsskud af caltha- palustris indgaar saavel i ernæringens som forme- 
ringens tjeneste ligesom det blomsterbærende skud hos anemone ne- 
morosa; men eiendommeligt for planten er det, at arbeidet i ernæ- 
ringens tjeneste har varet gjennem flere vekstperioder, førend skuddet 
ved en ny vekstperiodes indtræden blomstrer. 

De beskrevne planter ligner da hverandre adskilligt i biologisk 
henseende. Alle tre hører de til den gruppe af planter, som har sine 
blomsterbærende, undertiden ogsaa sine vegetative skud færdigdan- 
nede om høsten og derfor kan spire frem og sætte blomst i den tid- 
ligste vaar. Forstaar man ved egte vaarplanter alene saa- 


danne, som til uddannelsen af sit ernærings- og formeringsskud 


278 


behøver en større del af vekstperiodens første afsnit, som altsaa først 
sætter blomst henimod vaarens slutning, maa de derfor og den plante- 
gruppe, de tilhører, kaldes uegentlige eller falske vaarplanter.*y 
Deres liv og deres udviklingsforløb frembyder forhold, der ikke synes 
at passe for lavlandets milde og temmelig lange vekstperiode, men 
vel for høifjeldets korte og barske. For tussilago farfara's vedkom- 
mende blev i min første notis de beviser tilrettelagte, som kunde tale 
for, at planten hørte hjemme tilfjelds. Dens geografiske udbredelse 
afgav et vidnesbyrd, som godt kunde tages til indtægt for en saadan 
antagelse. Den fandtes voksende paa Island, og saavel for Norge 
som for størstedelen af Europa hed det, at den var fundet i høifjeldet 
lige op til den evige sne. Om anemone nemorosa meddeler Hooker 
og Jacksons ”Index Kewensis* og Nymans ”Conspectus floræ Eu- 
ropææ", at planten er udbredt over hele Europa, undtagen Pyrenæer- 
halvøen, og tillige forekommer i det nordlige Asien og Amerika. Hos 
os er den ifølge Blytts ”Norges flora" almindelig lige fra de sydligste 
egne og helt op til Tromsø. Den ynder de skyggefulde steder 1 sko- 
ger og snar. I bagliernes smaa naturlige forsænkninger, hvor sneen 
om vaaren holder sig længst, og jordbunden lang tid fremover er 
fugtig, trives den udmerket og optræder i store masser. Her ser 
man ogsaa helst dens skud stikke frem af sneen, og naar sneflækkerne 
endelig er bortsmeltede, synes forsænkningerne som oversaaede med 
planten, saa tæt staar den. Den findes fra havet op 1 birkebeltet og 
gaar i det sydlige til 1000 m. og i Ranen til 500—700 m. over havet. 
T Valders skal den naa lige til birkegrænsen, og i Sparbu har man 
fundet den ovenfor birkegrænsen, blomstrende i begyndelsen af sep- 
tember. I forbindelse hermed skal nævnes, hvad Gunther Beck i 
sin ”Flora von Niederoesterreich" kan oplyse om, nemlig at snemar- 
kerne i Herzegovinas høifjelde fremviser om sommeren anemone ne- 
morosa i selskab med en hel del andre vaarplanter. — Den euro- 
pæiske udbredelse for caltha palustris er efter de ovennævnte verker 
omtrent den samme som for anemone nemorosa. Paa Balkanhalvøen 
og de italienske øer forekommer den dog ikke, men findes til gjen- 
gjæld paa Island samt de arktiske øer Woigatsch og Novaia Semlia. 


Den er en vandelskende plante og vokser paa fugtige enge, ved grøfter 


*) Her maa det rigtignok gjøres opmærksom paa, at i samme øieblik som 
en saadan inddeling gjennemførtes, vilde de fleste af vore saakaldte vaarplanter 
komme til at hede uegentlige eller uægte. 


PT 00) 


og damme og — hvad ogsaa dens norske navn fortæller os om — 
gjerne i og ved bække. I Norge er den ligesom anemone nernorosa 
almindelig gjennem hele landet op til Magerø og Varanger og gaar 


fra havet op til eller endog over birkegrænsen. I det sydlige Norge 


stiger den til 1000 m. o. h. eller mere — f. eks. paa Dovre, hvor den 
er fundet i en høide af over 1400 m. o. h. — og i Trondhjems stift 


til noget over 800 m. o. h. Interessant er det ogsaa, at en varietet 
af den, c. radicans, alene forekommer tilfjelds eller i det noidligste 
Norge. 

De foreliggende oplysninger synes efter dette alle at vidne om, 
at anemone nemorosa og caltha palustris ingen lavlandsplanter er. 
Derimod taler de sterkt for, at de begge ligesom tussilago farfara 
oprindelig hører hjemme tilfjelds eller i et koldere klima. Og op- 
fatter man alle disse tre planter som fjeldvekster, da bliver ogsaa 
deres fremspring gjennem sne og is og kompositen tussilago's blom- 
string midt inde i sneen et noksaa let forklarligt fænomen. Det 
bliver et fænomen, som fortæller os om planternes tidligere liv, og i 
sig selv er det et oprindelig biologisk forhold, som igjen dukker op 
og kommer tilsyne under omstændigheder, hvor det ikke længere 
synes paakrævet. Høifjeldets kortvarige og kjølige sommer kan nok 
gjøre det fornødent for planterne, saa. snart ske kan, at begynde sin 
livsvirksomhed og saaledes forklare deres vekst gjennem sneen, men 


ikke lavlandets varme og lange. 
Idar Handagard. 


Den saakaldte "trompeter" hos humlerne. 


Allerede i aaret 1685 omtaler Joh. Gödart, at han i humlereder 
havde iagttaget en ”trompeter*, som hver morgen steg op under re- 
dens loft og derfra ved en vedholdende sterk summen vækkede de 
øvrige humler til arbeide. Denne iagttagelse fandt imidlertid hos 
senere omhyggelige forskere ingen bekræftelse, og selv den ivrige 
Réaumur, den udmerkede iagttager af insekternes liv, henviser 
Gödart's angivelige iagttagelse til fablernes rige. 

Først i 1882 offentliggjør den bekjendte humleforsker professor 
dr. E. Hoffer en iagttagelse, der fuldstændig retfærdiggjør Gödart's 
paastand, og hvorefter det — ifølge professorens mening — maa an- 


sees for godtgjort, at en saadan ”trompeter* virkelig findes. 


280 


For at kunne iagttage humlernes daglige liv og færden tog pro- 
fessor Hoffer hele humlereder hjem med sig og anbragte dem i egne 
dertil indrettede kasser, der blev anbragte i et aabent vindu og for- 
synet med et flyvehul, hvorigjennem humlerne fløi ud og ind ligesom 
bierne i en bikube. Disse kasser var ogsaa forsynede med glaspiader, 
gjennem hvilke der var anledning til at iagttage humlerne under 
deres hjemlige sysler. Saadanne kunstige reder er forresten ganske 
almindelig anvendte ved studiet af de selskabelig levende insekters 
biologiske forholde, da det ellers vilde være meget vanskeligt, for ikke 
at sige umuligt, at iagttage disse dyrs liv og færden i deres oftest 
mere eller mindre vel bortgjemte boliger; og mange af de mest inter- 
essante forholde ved f. eks. myrernes liv*) har det alene paa denne 
maade været muligt at skaffe os oplysning om. 

Professor Hoffer fortæller, at da han tidlig en morgen — kl. var 
34 — mønstrede sine 10 humlekasser, blev han pludselig opmerksom 
paa en eiendommelig summen, der lød fra en kasse, hvori han den 
foregaaende aften netop havde installeret et friskt fanget rede af bom- 
bus ruderatus. Da han forsigtig nærmede sig den paagjældende 
kasse, hørte han ganske tydelig, at lyden skrev sig fra en enkelt humle, 
der med stor kraft vedholdende svingede sine vingepar. Ved var- 
somt at skyve tilside en liden sværtet træplade, som var bleven lagt 
over glaspladen, for at de nyfangede humler ikke skulde blive altfor 
meget forstyrrede ved de nye forholde,**) hvori de nu befandt sig, fik 
han straks øie paa en liden hun, der øiensynlig var krøbet op igjen- 
nem et af hullerne paa det reden omgivende vokslag og nu befandt 
sig staaende over dette med strakte ben. Hovedet var vendt nedad 
mod reden, og vingerne var i sterk, men temmelig regelmæssig be- 
vægelse. Denne vingevibration var dog efter professorens mening 
neppe alene aarsag til den omtalte summen; meget mere syntes det 


ham, som om lyden blev i høi grad forsterket ved udpresning af lutt 


gjennem aandehullerne * 


*) Om indretningen af kunstige myrereder faar vi god besked hos J. Lubbock: 

” Ants, Bees and Wasps* London 1885. 
dækket og paa lignende steder, hvor der som oftest hersker fuldstændigt mørke. 
i) Hos insekterne bestaar aandedrætsredskaberne af et mere eller mindre 
vidtløftig forgrenet rørsystem, hvis aabninger for det meste ligger paa siderne 
eller paa over- eller under-siden af kroppen, som oftest i nærheden af eller i 


selve den blødere hud i leddene mellem kropsringene. 


281 


Da han omsider ganske havde fjernet den førnævnte træplade 
uden i mindste maade at ryste kassen, lod den lille ”trompeter* — 
thi at han havde en saadan for sig, syntes ham aabenbart — sig ikke 
i mindste maade forstyrre, men fortsatte at musicere til henimod 
kl. 41, efterat allerede flere arbeidere havde forladt reden og begivet 
sig ud paa pilene. 

Den næste morgen var professoren igjen paa post ved kasserne 
kl. 3. Alt var stille og roligt indtil kl. 3.18, da han ganske nøie 
hørte, at en humle begyndte at summe op, som om den blev trykket, 
og kort derefter steg igjen ”trompeteren* gjennem et af de større 
huller i voksdækket op paa den øverste del af dette, gik i længere 
tid omkring ber og steg endelig op paa kassens trævæg i nærbeden 
af glaspladen. Der krøb den endnu nogle gange omkring og vendte 
sig endelig om, saa at hovedet rettedes mod reden. Nu hævede den 
sig op, saa han maatte tro, at den hvert øieblik vilde flyve bort. Den 
blev imidlertid staaende i denne stilling, svang kun vingerne i hur- 
tige tempo og stødte luft gjennem aandehullerne; og saaledes blev 
den staaende og summe næsten uden afbrydelse til henimod kl. 43. 
Da' sank den øiensynlig ganske udmattet sammen, saa at bugen, hvad 
der tydelig kunde sees, berørte kassens trævæg og forblev i denne 
stilling antagelig henved 5 minuter. Tilsidst krøb den gjennem et 
af de større huller i voksdækket atter ind i reden. I mellemtiden 
var allerede nogle arbeidere og smaa hunner udfløine. 

Dette skuespil gjentog sig nu med næsten pinlig regelmæssighed 
hver morgen og blev iagttaget af hele professorens familie og andre 
af husets beboere, og alle var enige om, at dette humlerede havde sin 
”trompeter*. 

Professor Hoffer mener nemlig, støttet af erfaring grundet paa 
mangeaarigt studium, at ikke enhver humlerede besidder en saadan, 
ligesom det er hans mening, at den beller ikke findes hos alle arter. 
Det synes, siger han, kun at være de større reder hos enkelte arter, 
saaledes den ovenomtalte bombus ruderatus og bombus lapidarius,*) 
der har sin ”trompeter". 


En anden humleforsker, professor Kristof, til hvem Hoffer med- 


*) Bombus lapidarius (Stenhumlen) er en hos os ganske almindelig fore- 
kommende art. Den er enten helt sort eller sort med smuk rød bagkropsspids* 
Træffes paa de tidligste furaarsblomster, og flyver den største del af sommeren 
og høsten. 


282 


delte sine iagttagelser, forsikrede, at han ligeledes havde iagttaget 
en saadan ”trompeter", hvis summen var saa sterk, at den havde 
vakt hans hele families opmerksomhed. En af professor Hoffers 
elever, student Firtsch, havde ligeledes observeret en saadan i en rede 
af bombus lapidarius, der var i hans besiddelse. I temmelig store 
og smukke reder af sidstnævnte humleart, hvilke Hoffer gjennem 
længere tid havde anledning til at iagttage, kunde han dog ikke op- 
dage spor af nogen saadan. 

Denne eiendommelige funktion som ”trompeter" synes ipngen- 
lunde at være overladt til et enkelt medlem af selskabet; thi da pro- 
fessor Hoffer dræbte nogle af dem for at opbevare dem i sin samling, 
blev de straks den følgende morgen erstattet af en ny, der overtog 


den forriges funktion. Disse var dog alle smaa hunner. 


O. J. Lie-Pettersen. 


Mimicry hos slangerne. 


I det Senckenbergske naturforskerselskabs beretning beskriver 
professor Boéttger et stort antal slanger fra Mellem-Brasilien, som 
viser en stor overensstemmelse i sin farve. Dette er saameget mere 
eiendommeligt, da det her ikke gjælder beskyttelsesfarver, der i mere 
eller mindre grad kan ligne omgivelserne. Saaledes er f. eks. ørken- 
slangerne gule, de slanger, der lever i skovegne, har en brun farve 
som det nedfaldne løv. Grønne er de slanger, som snor sig mellem 
trætopperne og mellem græsset. De ovennævnte brasilianske slanger 
har imidlertid intet med en saadan udpræget beskyttelsesfarve at gjøre, 
de pranger nemlig i en overordentlig broget dragt. Skinnende koral- 
rødt er afbrudt af mørke, glinsende sorte tverbaand, som igjen er ind- 
fattet i eller gjennemkrydset af skinnende hvide eller sterkt svovl- 
gule streger. 

Det er klart, at dette sort-hvide-røde selskab maa være i høi 
grad eiendommeligt selv i Sydamerikas farveprægtige urskov. Nøiere 
undersøgelser har nu vist, at trods sin ydre overensstemmelse har alle 
disse slanger en meget forskjellig tandbygning, og at de maa ind- 


ordnes paa vidt forskjellige steder i systemet. Man kan i det hele 


283 


adskille ni slegter af saadanne ”koralslanger". Seks af dem er 
ganske uskadelige, to er tvilsomme, medens kun en eneste med sik- 
kerhed har vist sig at være giftig. 

Uden tvil har de uskadelige slegter efterlignet sine giftige kame- 
raters farve for under denne frygtindgydende maske at kunne und- 
gaa sine fienders efterstræbelser. Man kjender forøvrigt et stort 
antal eksempler paa saadan efterligning, særlig inden insektverdenen. 
Saaledes ligner hunnen af en i Asien og Nordafrika hjemmehørende 
sommerfugl, hypolimnas misipuppus, ganske den ækkelt smagende 
og derfor af fuglene skyede hun af danais chrysippus, med hvem den 
- lever sammen. Talrige fluer kan endvidere i en hveps”, en humles, 
ja endog en myres dragt føre et sikrere liv. Der gives kortsagt et 
utal af saadanne efterligninger, hvor den svage seiler under den ster- 
keres flag. Å 

Ved alle disse tilfælde maa man imidlertid vente én betingelse 
overholdt, at det efterlignede dyr optræder i større individantal end 
efterligneren. Ved de brasilianske koralslanger synes dog det mod- 
satte at være tilfældet, hvad der muligens gjør den ovennævnte be- 
tingelse noget søgt, hvis man ikke vil antage, at den eneste giftige 
slegt optræder i overordentlig stort individ- og artsantal, saa at den 
overgaar langt de øvrige seks eller otte slegter. Er dette tilfældet, 
saa har vi ogsaa forklaringen til de uskadelige slangeslegters farve. 

Den giftige slegts iøinefaldende dragt maa derimod opfattes som 
skræk- eller advarselsfarver. Ogsaa inden den europæiske dyrever- 
den har vi talrige eksempler paa, at giftige, daarligt smagende eller 
med mordvaaben forsynede væsener bærer en iøinefaldende dragt. 
Det være nok at minde om kaalsommerfuglens brogede larve, som 
dræber høns og ænder, naar de fodres med den, endvidere om de eien- 
dommelige, men afskyeligt smagende larver af vortemelksværmeren, 
deilephila euphorbiæ, og af stikkelsbærsværmeren samt om det skin- 
nende gule i hvepsens dragt. 

Der gives dog biologer, der finder sig alt andet end overbevist 
om en saadan teori om skrækfarver. Mod dem kan dog anføres et 
eksperiment, som den anseede engelske naturforsker Wallace foretog. 
En dag fandt han et paafaldende gult og sort tegnet krybdyr og an- 
tog straks, at det her dreiede sig om en skrækfarve, hvorfor han tog 
dyret med sig hjem for at anstille forsøg med sine ænder. De gamle 


ænder flygtede øieblikkelig med alle tegn paa afsky fra den uhygge- 


284 


lige gjæst, de unge var vel noget bange, men tog det dog i nebbet. 
De kastede det imidlertid straks fra sig. Dette eksperiment beviser 
saa meget, at teorien om skrækfarver dog ikke er saa ganske løs. 

Foruden Sydamerikas koralslanger omtaler ogsaa professor 
Boettger endnu en del eksempler paa mimiery blandt slangerre. I 
Centralamerika er der ligeledes nogle uskadelige koralslanger, som 
til sin beskyttelse bærer samme brogede dragt som de giftige. I 
Indien er der nogle giftslangeslegter, som paa ryggen har brogede 
længdestriber. Disse slanger kopieres af andre giftløse arter. Nogle 
uskadelige slanger, som lever i flodmundingerne og brakvandet ved 
Bagindiens kyster, ligner ligeledes i hele sit udseende, i beskjællin- 
gen af hoved og krop samt i farven ganske de giftige søslanger, som 
tilhører slegterne hydrophis og distira. Endvidere minder den be- 
kjendte i Syd- og Vestafrika hjemmehørende egæder dasypeltis, som 
vi allerede tidligere har omtalt i dette tidsskrift, ganske paafaldende 
saavel i form som i tegning om de overordentlig giftige sandhugorme 
(echis) og om de almindelige hugorme (vipera). Sandsynligvis er 
en saadan skrækindgydende maske nødvendig for denne egtyv, for 
at den uforstyrret af fuglene og andre fiender skal kunne søge sig sin 


næring. sg. 


Mindre meddelelser. 


Nogle iagttagelser om flaggermusene. 


Flaggermusenes natlige levevis og deres ophold paa skjulte steder 
om dagen har gjort, at vi ikke besidder saa stort kjendskab til de for- 
skjellige arter blandt dem, som til de øvrige pattedyr. Det er egent- 
lig kun studiet af fangne dyr og maveindholdet af netop dræbte eksem- 
plarer, som kan give os oplysninger om dens ernæring m. m. 

For nogen tid siden foretog OC. Oldham en række eksperimenter 
med en fangen langskjægget flaggermus (Vespertilio eller Myotis my- 
stacinus). Denne flaggermus er en af de flinkeste flyvere og sees 
oftest streife hen over vandflader; dens pels er paafaldende lang- 
haaret, ovenpaa mørkebrun til graasort, under lysegraa. I begyn- 
delsen vilde den fangne ikke røre melorme, hvormed man forsøgte at 
ernære den; men da den efter et par dages forløb var bleven noksaa 

am og havde opgivet sin tidligere bidskhed, drak den gjerne vand 


af haandfladen. Man bød den da natsommerfugle, maalere (Scotosia 


285 


dubitata), som den først ikke vilde spise, men tilsidst fortærede med 
glubende appetit, efterat man havde spærret den inde under en glas- 
klokke sammen med etpar af dem. Kun lod den vingerne og benene 
ligge igjen. Da man ikke havde flere natsommerfugle, forsøgte man 
at liste melorme ind paa den ved at forsyne dem med sommerfugle- 
vinger. Listen lykkedes; det lod til, at ormene smagte udmerket; 
flaggermusen lærte snart, at man ikke skal foragte ikke-flyvende dyr 
og kom efter kort tids forløb bort til sin herre, af hvis haand den 
plukkede melormene. Den udviklede i det hele en glubende appetit ; 
den første dag spiste den blot syv melorme, men dagen efter havde 
den før klokken 8 om morgenen spist 8 stykker foruden en stor edder- 
kop og seks natsommerfugle. Snart tog den ogsaa raat kaninkjød, 
men da den døde efter omtrent fem ugers fangenskab, er det ikke 
godt at vide, om denne kost bekom den vel eller ikke. 

Man slap den efter nogen tid ud i værelset, hvor den dog fløi lidet 
omkring; havde den spist, nøiede den sig med at flyve én gang frem 
og tilbage og satte sig derpaa ned. Skede dette paa en vertikal flade, 
holdt den altid først kroppen opad, men dreiede sig derpaa omkring 
og søgte at holde sig fast med tæerne, altid parat til at kunne flyve 
afsted igjen. Den krøb gjerne omkring mellem papirer og andre 
sager paa bordet, uden at man kunde merke, at lampelyset paa nogen 
maade generede den; den kunde sidde nogle centimeter fra lyset, 
støttet paa fødder og haandled, og spise melorme uden at vise lyst til 
at opsøge dunkle steder. Det bør dog merkes, at denne art hører til 
de faa europæiske, som man kan se flyve omkring ogsaa om dagen. 
Naar den tog sin tilflugt til et ærme eller en haand, var dette vistnok 
mere for varmens end for mørkets skyld. Synet lod til at være tem- 
melig daarligt; den opdagede ikke melormene paa mere end 2—3 em.s 
afstand; heller ikke hørelsen syntes at være synderlig udviklet, da 
den ikke lod til at merke endog noksaa skarpe lyd, som naar man 
smækkede igjen laaget paa et ur. 

Naar den sov, pleiede den som oftest at hænge efter iødaerne 
eller at ligge fladt udstrakt paa bugen; legemstemperaturen sank da 
betydeligt, og berørte man den, havde man en sterk følelse af kulde. 
Søvnen var altid meget dyb og varede som oftest til henimod aften; 
vilde man give den næring om dagen, maatte man varme den nogle 
minuter i hænderne for at faa den vaagen. 

Den var altid tørstig og drak gjerne melk eller vand, selv om den 


ikke viste lyst til at spise. 


286 


Naar den havde et insekt i munden, strakte den altid hovedet 
ned mod bugen, saa langt som den kunde. Man fandt snart, at aar- 
sagen til denne eiendommelige bevægelse var dyrets ønske om at faa 
et bedre tag paa sit bytte. Naar den spiste, holdt den altid halen 
rettet fremad, saa at vingerne dannede ligesom en taske, og naar den 
bøiede hovedet ned i denne, turde den slippe byttet et øieblik for igjen 
at gribe det, om det første tag ikke var godt nok. Selv naar den hang 
efter benene, udførte den denne bevægelse, og man tør vel slutte, at 
alle flaggermus bærer sig ad paa samme maade, hvis de blot har til- 
strækkelig lang hale til at danne en taske. De minder i denne stil- 
ling sterkt om en hund med halen mellem benene. Ved at bære sig 
saaledes ad behøver flagermusen ikke at afbryde sin flugt eller sætte 
sig ned for at fortære sit bytte; de bøier hovedet, slipper insektei, 
der tørner mod flyvehuden, og kan nu gribe det igjen saaledes, at de 
med engang kan sluge det. Tilfældet afgjør, hvordan flaggermusen 
faar fat i sit bytte, men skal den kunne fortære kroppen og undgaa 
vingerne eller benene, maa den faa dyret paalangs ned igjennem hal- 
sen, og tasken kan saaledes yde den god tjeneste. Da fangsten altid 
sker under flugten, kan hverken foden eller haandroden bruges som 
hjælp til at indfange byttet. 

Efter endt maaltid gjør flaggermusen et omstændeligt toilette; 
den hænger sig op efter den ene fod og fugter med tungen den anden 
fods tær, hvormed den glatter sin pels. Derpaa slikker den hele flyve- 
huden ren, baade udvendig og indvendig og fra hænderne til halen. 
Ved næsens hjælp holdes huden udspændt, og alle de bevægelser, som 
kræves, udføres meget smidigt og hurtigt. 


Gs. ”Prometheus*. 


Befrugtning af blomster paa Ny-Zeeland. 

De europæiske planter trives som bekjendt svært godt paa Ny- 
Zeeland, hvis klima har stor lighed med Mellem-Europas, men det 
var i mange aar ikke muligt at frembringe modent frø, da øen mang- 
lede alle de insekter, der hjemme i Europa besørgede befrugtningen. 
Dette maatte naturligvis virke hemmende, særlig for foderplanter, 
hvoraf der krævedes store mængder, og hvis frø hvert aar maaite hen- 
tes fra Europa. For at raade bod herpaa lod saa i 1885 akklimatisa- 
tionsselskabet i Canterbury indføre de første humler og bier til øen, 
og da disse insekter havde udbredt sig tilstrækkeligt, indtraadte der 
en stor forandring, som særlig for rødkløverens vedkommende har 


været af betydning. 


287 


Insekternes larver sendtes om vinteren i den frosne jord; første 
sending viste sig dog desværre at bestaa blot af jordhumler (bombus 
terrestris), hvis korte snabel satte dem ude af stand til at befrugte de 
forønskede planter. Aaret efter var man heldigere, da man fik ind- 
ført havehumlen (bombus hortorum), der foruden kløveren ogsaa be- 
frugter en hel del haveplanter, som tidligere aldrig havde frembragt 
frø, men nu har i overflod. Blandt disse planter er alle slags primler, 
stedmorsblomster, crocus, løvemund m. fl. 

Gs. (Efter ”Nature"”.) 


Mikrobernes modstandsevne mod kulde. 

Allan Macfadyen og 8. Rouland har allerede tidligere udsat mi- 
krober for den flydende lufts temperatur (minus 183 gr. til 192 gr.), 
uden at deres leve- og udviklingsdygtighed efter 20 timers forløb var 
i nævneværdig grad svækket. Nylig har de gjentaget sine forsøg med 
forbedrede apparater og strukket dem over et tidsrum af en hel uge. 
Følgende mikrober var udsatte for en stadig kulde paa minus 190 gr.: 
Bacillus typhosus, B. coli communis, B. diphteriae, B. proteus vulgaris, 
B. acidi lactici, B. anthracis, B. phosphorescens, Photobacterium bal- 
ticum, Spirillum cholerae asiaticae og Staphylococcus pyogenes aureus 

De kulturforsøg, som gjordes efter denne tids forløb, viste sua 
stor levedygtighed hos mikroberne, at man maa gaa ud fra, at den 
lange afkjøling paa minus 190 gr. ikke har skadet dem det mundste. 
Lysbakterierne fosforescerede som ellers, straks efter at de var tagne 
ud af den flydende luft og optøede; melkesyrebakterien bragte melken 
til at løbe o. s. v. Verdensrummets kulde vilde altsaa ikke bringe 
disse mikrober til at uddø, og man kan rolig fortsætte med den bio- 
logiske myte om, at verdensaltet er oversaaet med denslags kimer, 
en anskuelse, som forøvrigt har lidet værd. 

Gs. ”Prometheus*. 


| Slegtskab mellem mennesker og dyr. 

Tfølge ”Deutsehe med. Wochenschrift* har dr. Hans Frieden- 
thal i det fysiologiske selskab i Berlin leveret et nyt bevis paa slægt 
skab mellem mennesker og dyr. Som bekjendt opløser en dyreslægts 
serum blodeellerne hos en anden dyreslægt — det være in vitro saavel 
som i karsystemet, naar man gjør en transfusion fra et dyr over til 
et andet. Dette finder dog ikke sted hos meget nærstaaende slægter, 


særlig hos saadanne, som leverer frugtbare bastarder. For at komme 


288 


paa det rene med slægtskabet mellem mennesker og aber, har 
Friedenthal indsprøitet menneskeblod i aber. Hos de laverestaaende 
aber ødelagdes blodcellerne i karsystemet, mens de blev ufor- 
andrede hos de menneskelignende, altsaa chimpansen, gibbonen og 
orangutangen. 

Systematisk udførte, turde saadanne undersøgelser faa betydning 
for den systematiske zoologi og særlig for afstamningsspørgsmaalet. 
Saaledes fandt Friedenthal, at serum af rødhaien (seyllium canicula) 
opløser ikke pighaaens blodceller, men derimod skaternes; froske- 
serum har ingen indvirkning paa padderne, men paa salamandrene. 

Den skadelige indvirkning serumet har paa blodeellerne, syner 
at skrive sig fra eggehvidelegemer, som det  indeholder. Nær- 
mere at faa bestemt disse er dog endnu ikke lykkedes. Af interesse 
er det, at serum forholder sig paa samme maade overfor et andet dyrs 


spermatozoer som overfor dets blodceller. sg. 


Temperatur og nedbør juli 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


| | | | 
: | Afv | - Afv. | Afv. 
Stationer | je fra | Max. [Dag | Min. |Dag Ne fra | fra |Max Dag 
ETP. | norm | | | | se | norm. | norm. 
| | | 
Si NO EE | mm. % mm. 
Bodø..... | SE ST eo 140 1 | 29 I 106 + 38 +56] 28 | 20 
Trondhjem 11.8 — 2.9| 31 18 | DAAE 7l+ 61+ 9|16 | 17 
Bergen... 14.1 —0.3| 24 | 12 | 7| 9| 181 — 19/— 13/30 | 80 
Osoldn PE ESKE 91:51 4015 59 Soenen 
Dalen 16.1+ 1.01 27 | 12 | 5 10 | 100— 9|— 8| 41 | 29 
Kristiania. 17.1+ 0.11 29 | 13 | 5| 10 | 118|+ 28 | 38|| 24 | 29 
Hamar ...| 15.11— 0.1, 26 | 15) 41 10 | 98 + 27 | 38125 1108 
Dove SE 0 SBN 105| 44 — HM SENEST 


Temperatur og nedbør august I900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


LEN Afv. | | | | Ta datydt Af V 
Stationer | i fra | Max. Dace Min. | Dave Ned- fra fra | Mrax Dag 
| temp. Å da SI bør ; I 

| ne | | norm. norm. | 

Mee ROG eu OG mm. mm. %% |mm. 

Bodø:.....! 109—15| 18 8Å| 44941 157 90|+134| 29 | 92 
Trondhjem. -12:3.—1.211 26 1911. 41901 68 92 31 15 | 22 
Bergen ....1 13.51—071 9014 71 9183 + 8|+ 51 35 | 31 
(OR 15.8(+035| 21 1 18(- 101271 99— 104— 10125 | 4 
Dalen. ea 14.5 -03| 23 | 16 6 | 97 | 124: 291 EE So EN 
Kristiania...) 15.8/—0.1| 26 165) oter 97/+ 94|/+ 33| 15 | I 
Hamar. dl 11384 —05 (122 G 175 9107 | 1051 +44 157 72 | BSL 
Dovren: NLO6 EO 16 | — 1 | 27 69 + 22 |+ 47 | 27 | 22 


FEB 26 1901 


Islands glacialtid og det norske havs fordums 
dybdeforhold. 


Paa Island har i de senere aar fremblomstret en smuk videnska- 
belig og litterær virksomhed. Blandt de nyere forskere maa nævnes 
geologen dr. Thoroddsen, som gjennem en række aar har fremskaffet 
mange nye og vigtige oplysninger om sit lands fjeldbygning. Nu 
fremtræder ogsaa en yngre videnskabsmand, cand. mag. Helgi Pje- 
tursson, med en geologisk afhandling, der er af stor interesse. 

Man har længe vidst, at Island har havt sin istid; vidnesbyrd 
derom er lavamasser med stivnet overflade og overleirede af istids- 
grus. Under lavaen ligger der mægtige løse afleiringer, saakaldt 
palagonittuf, som man hidtil har anseet for at være fra tiden forud 
for istiden, altsaa tertiær. I sit nye arbeide gjør imidlertid Pjeturs- 
son det sandsynligt, at ogsaa palagonittuffen er gletschergrus, og han 
har under palagonittuf paavist meget gammel lava med isskuret over- 
flade, ja han har endog fundet, at der er flere saadanne ”palagonit- 
moræner* med mellemliggende ”lavalag*. Paa Island skulde der efter 
Pjetursson lade sig paavise flere afsnit i istiden, adskilte ved isfrie 
mellemtider, saaledes som man har gjort for Alpernes og andre egnes 
vedkommende. Pjeturssons undersøgelser er endnu kun i sin begyn- 
delse, og man imødeser med interesse en videre begrundelse af de 


merkværdige slutninger, han er kommet til. 


Paa et dybdekart over det nordlige Atlanterhav vil man se, at 
der gaar en undersøisk ryg med grundt vand fra Færøerne til Island 
og derfra over til Grønland. I nord og nordøst for den har man det 
dybe norske hav. Under den norske ”Atlanterhavsekspedition" fandt 
man wudstrøet over bunden af dette havstrøg skaller af høinordiske 
bløddyr, der nu for tiden lever under et betydelig koldere klima end 


,Naturen*. 19 


290 


det, som raader over det norske hav og vel at merke paa grundt 
vand. Den bergenske zoolog H. Friele, der henledede opmerksom- 
heden paa dette forhold, antog, at skallerne var transporterede ud 
i det dybe hav af drivis. Det bør samtidig erindres, at professor G. 
O. Sars udenfor Romsdalskysten endnu tidligere havde fund>t grundt- 
vandskjæl og rullesten paa stort dyb, og at han heri saa et bevis paa, 
at en sænkning havde fundet sted der. 

I 1896 undersøgte den danske Ingolf-ekspedition havet mellem 
Jan Mayen og Island. Hr. A. 8. Jensen i Kjøbenhavn har ved gjen- 
nemgaaelse af ekspeditionens materiale fundet, at der omtrent overalt 
paa det dybe havs bund ligger døde skaller af grundtvandets vel be- 
kjendte arter ved siden af nogle faa virkelige dybvandsformer. Saa- 
ledes var det paafaldende at finde yoldia arctica, der nu lever ved 
Spitsbergen og i Karahavet paa et dyb af mellem 5 til omkring 100 
favne. Dens skaller blev skrabet op fra havdybder, der varierer mel- 
lem 500 og 1300 favne. . 

Forfatteren godtgjør med grunde, som ikke lader sig afvise, at 
de høinordiske dyrelevninger ikke kan være tilførte af drivende is; 
men at havbunden i forholdsvis ny tid, under istiden, maa have ligget 
meget høiere end nu. I den tid har de høinordiske grundtvandsdyr 
levet der; saa har der fundet sted en sænkning; den kan anslaaes 
at have været paa ikke mindre end 2500 meter (henved 8000 fod). 

Som man forstaar, kan disse den danske forskers resultater faa 
stor betydning ved forklaringen af istidsfænomenerne; de færreste 
geologer har drømt om muligheden af saadanne niveauforandringer, 
som der her er tale om, inden den kvartære tid. Man behøver saa- 
ledes ikke en hævning af 8000 fod for at fo:kla:e Skandinaviens istid. 
Undertegnede referent vil minde om, at han ved en tidligere leilig- 
hed i anledning af G. O. Sars's iagttagelser har henledet opmerksom- 
heden paa, hvorledes allerede disse, uagtet de var fra et indskrænket 
omraade, tydede paa store forskyvninger af forholdet mellem land og 
hav i Norden. 

Pjeturssons oplysninger om ældre glacialtider paa Island og 
Jensens skrift om levninger af grundtvandsdyr paa de store havdyh 
maa betegnes som nogle af de interessanteste bidrag til vore nordlige 
landes geologiske historie, som i den senere tid er fremkommet. 


Hans Reusch. 


Jordklodens tidligste udvikling. 


(Slutning.) 


Vi har hidtil kun havt vor opmerksomhed henvendt paa de fy- 
siske forhold i jordkloden. En opmerksom iagttagelse af den nuvæ- 
rende overflade belærer os imidlertid meget snart om, at utal af kemiske 
processer ogsaa har spillet en overordentlig vigtig rolle i jordens 
historie. Ved fysiske kræfter er i store drag formningen skeet, men 
ved kemiske kræfter er hovedmængden af de stoffe dannet, der har 
været gjenstand for formning, og disses stoffes fysiske egenskaber har 
igjen virket regulerende og tillempende paa selve formningsprocessen. 
De kemiske virksomheder skylder derfor jordkloden ikke bare sin 
nuværende sammensætning, men indirekte ogsaa endel af sit udseende, 
endel af sine fysiske egenskaber 1 det hele taget. 

Der kan synes at være overmaade liden lighed selv mellem vore 
dristigste og mest fremskredne laboratorieforsøg og de vældige virk- 
somheder, som foregaar i en hel klode under aikjøling. Og en over- 
ordentlig stor forskjel er der visselig. Men denne forskjel refererer 
sig nærmest til graden, ikke til arten af processerne. Der er det 
samme forhold som mellem den svage gnist fra en elektrisermaskine 
med sit lille smeld og det blændende lyn, som følges af et øredøvende 
tordenskrald. Vi maa ikke glemme, at det er de samme kræfter, vi 
tar i tjeneste ved eksperimenterne, som ogsaa virker ude i den store, 
frie natur og der foraarsager de scenerier, som daglig fylder os med 
beundring. I virkeløgheden er der mere at lære af vore smaa, be- 
skedne laboratorieforsøg, end vi ved første øiekast skulde være til- 
bøielige til at tro. — Jeg tænker her først og fremst paa de saakaldte 
dissoceiationsfænomener. 

Lad os gjøre et tankeeksperiment! 

Lad os tænke os, at vi fra dette øieblik af kunde stanse jordens 
udvikling og istedetfor at lade den fortsætte sin naturlige gang kunde 
føre den tilbage den samme vei, den var kommen, nøiagtig i samme 
rækkefølge og med samme hurtighed. Hvor der var foregaaet kon- 
centration, vilde vi faa udvidelse, istedetfor fortætning vilde der ind- 
træde fordampning, smeltning vilde afløse frysning, spaltning træde 
istedet for kemisk forbindelse. Naar udviklingen ad denne forkjerte 


vei var ført tilende, vilde jorden tilslut efter millioner og millioner 


292 


aars forløb have faaet sin oprindelige beskaffenhed igjen. Den vilde 
være, hvad den var i sit første øieblik, da maaneringens masse var 
løsnet fra dens ækvator. 

Hvis det er sandt, at det er afkjøling, som har foraarsaget den 
nuværende udvikling, maatte en saadan tilbageskridende udvikling 
kunne iverksættes alene ved opvarmning. Ved at tilføre varme nøi- 
agtig i samme mon og med samme fordeling, hvori denne varme gjen- 
nem aarmillionerne var tabt, vilde man faa de geologiske perioder 
igjen i omvendt rækkefølge, og det endelige resultat vilde være en 
Jord af den oprindelige jords størrelse og sammensætning. Paa en 
tankegang som denne hviler i virkeligheden hele vor naturerkjendelse. 
Vort eksperiment er intet andet end en speciel anvendelse af loven 
om energiens bevarelse. Vilde vi ved opvarmning af jordkloden paa 
den her antydede maade ikke komme tilbage til det oprindelige ud- 
gangspunkt, saa tydede dette ikke paa nogen feil i selve tankegangen, 
det tydede kun paa, at andre processer end afkjøling for en væsentlig 
del har foraarsaget den nuværende udvikling — processer, som vi 
ikke har anelse om og derfor heller ikke kan tage med i regningen. 
Med vore nuværende kundskaber nødes vi altsaa ligefrem til den an- 
tagelse, at en varmemængde nøiagtig svarende ti! den ved afkjølingen 
tabte, tilført i samme tid, med samme hastigbed og fordeling som den 
tabte, vilde gjøre jorden til, hvad den engang var: en vædskekjerne 
med et mægtigt damplag omkring. 

Sat i forbindelse med vore laboratorieforsøg har dette tilsyne- 
ladende meningsløse tankeeksperiment sin betydning. I laboratorierne 
kan vi inden visse grænser bringe et stof under hvilkesomhelst tem- 
peraturforhold. Disse grænser er vistnok temmelig snævre. Selv 
med de mest fuldkomne hjælpemidler naar vi ikke lavere end til om- 
trent minus 250 gr. OC. og ikke høiere end til 3—4000 gr. C. Men 
dette spillerum er dog tilstrækkeligt til at vise ganske betydningsfulde 
foreteelser. Tar vi et stof, f. eks. et stykke is, og varmer det op, saa 
vil vi, naar temperaturen har naaet en vis høide, først blive vidne til, 
at isen smelter. Fortsættes opvarmningen, vil vi, naar en anden be- 
stemt temperatur er naaet, se det dannede vand gaa over i damp- 
formen. Dette er ting, vi allesammen er fortrolige med fra det dag- 
lige liv. Men fortsættes opvarmningen endnu videre, idet dampen 
hindres fra at unddrage sig opvarmningen, vil der indtræde, hvad 


man kalder en dissociation: vanddampen spaltes af varmen 1 sine 


293 


enkelte bestanddele: vandstof og surstof. Det samme er tilfældet 
med en hel del andre legemer; enkelte spaltes ved en lavere, andre 
ved en høiere temperatur end vand. De fleste organiske stoffe taaler 
kun at udsættes for en forholdsvis lav temperatur, hvis dens kemiske 
sammensætning ikke skal undergaa forandringer. Eggehvide stivner 
saaledes allerede ved 60 gr. C., hvilket forresten vel ikke kan betegnes 
som nogen egentlig dissociation, men dog som en ved varme frembragt 
kemisk ændring. Og det er ikke sammensatte stoffe alene, som under 
varmens indflydelse forandrer natur. Det samme er ogsaa tilfældet 
med en række af grundstoffe, saaledes f. eks. med svovl, fosfor, sur- 
stof og andre grundstoffe, der forekommer i saakaldte allotropiske 
modifikationer. Hvis vi raadede over tilstrækkelig høie tempera- 
turer, tør vi antage, at alle sammensatte stoffe ved varmen alene vilde 
kunne spaltes i sine enkelte bestanddele. Og heraf følger med nød- 
vendighed en meget vigtig slutning: ingen af.de stoffe, der spaltes 
ved en bestemt temperatur, kan have eksisteret, da jorden endnu ikke 
var afkjølet til denne bestemte temperatur. 

Vi staar her ved den lidet paaagtede, men overordentlige ind- 
gribende faktor i jordens historie, der kan gives navnet den kemiske 
udvikling. Skal vi faa en nogenlunde klar forestilling om jordens 
første tilværelse, er det absolut nødvendigt en smule nærmere at siu- 
dere denne kemiske udvikling i dens hovedtræk. 

Af grunde, som vi her ikke nærmere skal gaa ind paa, antager 
flertallet af kemikere i nutiden, at vore saakaldte grundstoffe ikke er 
saa usammensatte, som vi i almindelighed uden videre gaar ud fra. 
Som elementer eller grundstoffe betegner vi de legemer, som ved de 
midler, der for øieblikket staar til vor raadighed, ikke kan spaltes i 
forskjellige bestanddele. -Saaledes er jern et grundstof, fordi det, 
hvordan man end behandler det, er og blir jern. Men en skjelnen 
mellem grundstoffe og sammensatte stoffe efter et saadant princip er 
naturligvis høist vilkaarlig, netop fordi de midler, der staar til raa- 
dighed, naar vi vil spalte et legeme, er i høieste grad begrænsede. 
Kunde vi skaffe os temperaturer, elektriske strømme, kemiske agresser 
o. s. v. af hvilkensomhelst effekt, er det neppe tvilsomt, at grundstof- 
fene ogsaa vilde vise sig a? være sammensatte legemer. Der er i virke- 
ligheden intet iveien for at tænke sig alle stoffe ved forskjellig 
atomanordning fremgaaet af et eneste oprindeligt stof; og dette er 


da ogsaa den almindelige antagelse. Tyskerne kalder dette oprinde- 


294 


lige stof for urstof, den bekjendte engelske kemiker sir William 
Crookes giver det navnet protyl. Crookes antager ogsaa, at de stoffe, 
som har den mindste atomvegt, er de først dannede og altsaa de æidste. 
Vandstof, som af alle kjendte stoffe har den enkleste bygning og den 
mindste atomvegt, er det ældste af elementerne. En tid lang var 
vandstof den eneste forhaandenværende art af materie efter vor op- 
fatning af ordet — noget, der synes at staa i god overensstemmelse 
med visse spektralanalytiske kjendsgjerninger fra astronomien. Efter 
vandstof fulgte lithium, beryllium, bor, kulstof, kvælstof, surstof, 
fluor, natrium, magnesium, aluminium, tilicium, fosfor, klor, svovl 
0. s. v. i den orden, atomvegterne angiver. Er vi kommen saa langt, 
siger sir William, saa har vi ogsaa de nødvendige bestanddele til vand, 
luft, ammoniak og kulsyre — til det hele plante- og dyreliv. Vi har 
fosfor til hjernen, salte til havet, ler og sand til jordbunden; videre 
har vi to alkalier, et jordalkali og et jordmetal tilligemed deres kar- 
bonater, borater, nitrater, fluorider, klorider, sulfater, fosfater og sili- 
kater, — altsaa nok, kan man sige, til at vedligeholde dyre- og plante- 
liv og til at indrette en verden ikke meget forskjellig fra den, hvori 
vi nu lever og bevæger os.*  Føier vi til de allerede nævnte, elemen- 
terne kalium, kaleium og jern, hvoraf de to første følger umiddelbart 
efter klor, det sidste paa sjette plads i rækken efter kaleium, saa har 
vi faaet med alle de saakaldte organiske elementer, d. v. s. de, der 
deltager i dannelsen af en organisme. De øvrige grundstoffe kan for 
den sags skyld gjerne være dannet efter livets tilsynekomst paa jorden. 
Det synes virkelig ogsaa at være Crookes's mening, at endel af grund- 
stofferne er dannet ”paa vaad vei" i løbet af geologiske tidsrum ved 
sukcessiv opløsning og udfældning af de forskjellige jordarter. Han 
antager, at dannelsen er foregaaet ved etslags fraktionering eller sigt- 
ning af uratomerne, ligesom fatisk endnu visse mineraler opstaar paa 
lignende maade. 

Men lad os for et øieblik vende tilbage til dissoeiationsfæno- 
menerne:! 

Naar et stof spaltes ved en lavere temperatur end et andet, saa 
viser dette, at den kemiske kraft, den affinitet, der holdt det første 
stofs bestanddele forenede, er mindre end affiniteten i det andet stof. 
Der er altsaa affiniteter af forskjellig styrke eller, om man vil, af for- 
skjellig orden. I enkelte tilfælde er den mindste ydre foranledning 


nok til at fremkalde spaltningen, som derpaa gjerne foregaar med 


pa 


295 


stor voldsomhed i form af en eksplosion. Affiniteten er i dette til- 
fælde næsten for negativ at regne. I andre tilfælde vil al den energi, 
vi opbyder i form af varme, kemisk aktion, elier hvad det nu er, ikke 
strække til, enten fordi temperaturen er for lav, eller fordi vi søger 
at overvinde affiniteter af høiere orden ved hjælp af affiniteter af 
lavere orden eller af andre grunde. Siden et stof ikke kan bestaa 
over en vis temperatur, maa affiniteterne i sin virkesfære være be- 
grænset af temperaturen. Ved de høiere temperaturer kan kun affi- 
niteter af høieste orden gjøre sig gjældende. Ved lavere temperaturer 
kommer efterhaanden ogsaa affiniteter af lavere orden til. 

Med disse simple overlægninger i erindring skal vi i hovedtræk- 
kene følge den kemiske udvikling. 

Hvis de ovenfor antydede forudsætninger er rigtige, vilde ved en 
tilstrækkelig høi begyndelsestemperatur urstoffet alene kunne eksi- 
stere. Ved paafølgende afkjøling vilde man efterhaanden komme ind 
i den virkesfære, der tilhører affiniteter af første orden. Med den for 
al materie eiendommelige tendens til aggregation vilde uratomerne 
paa forskjellig maade træde sammen i forbindelser, og disse forbin- 
delser repræsenterede de første grundstoffe. Deres forskjellighed var 
at søge i den forskjellige leiring af uratomerne. Ved fortsat afkjø- 
ling vilde efterhaanden affiniteter af anden, tredie og lavere orden 
gjøre sig gjældende. Til grundstofferne føiedes lidt efter lidt de 
enkleste og mest stabile, sammensatte stoffe. Som Spencer har paa- 
vist, er det rimeligt at antage, at binære forbindelser (mellem kun to 
stoffe) gjennemsnitlig er stabilere og derfor ældre end trinære, kvater- 
nære og endnu mere komplicerede forbindelser (mellem tre, fire eller 
endnu flere stoffe). Naar afkjølingen var skredet tilstrækkelig frem, 
vilde endelig ogsaa affiniteter af temmelig lav orden kunne gjøre sig 
gjældende, og tilstanden vilde blive mere og mere lig den nuværende. 
Af uratomerne var der blevet atomer, af atomerne molekyler, af mole- 
kylerne molekylkomplekser, som vi kjender i form af krystaller med 
og uden krystalvand og i andre skikkelser, og af molekylkomplekserne 
endelig aggregater. Vi har et sidestykke til denne udvikling i mine- 
ralernes og bergarternes dannelse. Af en oprindelig ensartet smelte- 
masse opstaar der ved fraktioneret fældning og udkrystallering, ved 
etslags naturligt udvalg i forhold til temperatur- og trykforhold, en 


række nærbeslegtede, men indbyrdes forskjellige bergarter — saa- 


296 


ledes som det bl. a. af professor Brøgger er paavist for Kristiania- 
feltets vedkommende. 

Den ungdommelige jord, som bestod af en vædskekjerne med et 
mægtigt damplag omkring, maatte, efter hvad her er sagt, befinde sig 
midt i en livlig kemisk udvikling. Til bedømmelse af, hvor langt 
denne udvikling var naaet, savner vi ethvert rimeligt holdepunkt. 
Det er muligt, at kun nogle faa af grundstofferne endnu var dannet, 
og det er muligt, at der allerede eksisterede sammensatte stoffe. Høist 
sandsynligt er det iallefald, at koncentrationen ikke var noget ude- 
lukkende fysisk fænomen, men at kemiske processer ogsaa spillede en 
meget væsentlig rolle. 

Vi betegnede som et vigtigt punkt i jordens udvikling det øieblik, 
da damplaget var blevet gjennemtrængeligt nok til at slippe varme- 
straaler fra den flydende kjerne ud i verdensrummet. Fra det øie- 
blik af vilde vædskekjernen afkjøles hurtigere end før, og hurtigheden 
af denne afkjøling vilde bero paa flere forskjellige omstændigheder. 
Ved en saa høi temperatur, langt over de fleste metallers glødehede, 
kan farven, som jo ellers er af vigtighed for udstraalingen, neppe 
tænkes at have havt videre betydning. Anderledes er det derimod med 
overfladeforholdene og med ledningsevnen af vædskekjernens yderste 
lag. Paa grund af de mangeartede og voldsomme, dels fysiske, dels 
kemiske, processer i det indre, un kjernens overflade ikke tænkes 
at have været jevn. Den maa tvertom have havt samme udseende, 
som vi i det smaa ser paa en putrende grødgryde eller kogende vand- 
flade, en omstændighed, som i væsentlig grad maatte bidrage til at 
øge udstraalingen, der staar i ligefremt forhold til overfladens stør- 
relse. Paa det tidspunkt, da damplaget var blevet gjennemtrængeligt 
for straalevarmen, vilde ikke bare de tyngste, mest metalliske stoffe 
være udfældt i flydende form, men ogsaa en væsentlig del af de lettere, 
mindre metalliske stoffe, hvis kogepunkt ligger meget høit. Alle 
disse stofle vilde i kjernen være leiret efter tyngdeforholdene, som 
beregningen af jordens specifike vegt viser det at være tilfældet den 
dag idag. Inderst i kjernen laa de tunge, metalliske stoffe, yderst 
ved overfladen laa de lettere, ikkemetalliske bestanddele. Som be- 
kjendt er metallerne gjennemgaaende gode varmeledere, mens ikke- 
metallerne, kisel, kul, svovl o. s. v., i regelen leder daarlig. Over- 
fladen bestod altsaa væsentlig af daarlige ledere, en omstændighed, 


som sammen med den rigelige udstraaling forholdsvis meget snart 


297 


maatte føre til dannelsen af en skorpe. Der tabtes nemlig uafladelig 
varme til verdensrummet, mens tilførselen fra det indre foregik tem- 
melig langsomt gjennem de daarlig ledende lag. 

Her er vi ved den næste betydningsfulde fase i jordudviklingen. 

Et miniaturbillede af jordens daværende tilstand ser vi, naar 
kogende melk sættes hen til afkjøling. Forholdene er omtrent de 
samme. De tyngste, mest vandrige lag ligger underst, de lettere, 
mere fedtrige dele, som er daarlige varmeledere, samler sig paa over- 
fladen. Saalænge temperaturen er nær kogepunktet, danner der sig 
en snærk hist og her, som atter opløses og forsvinder. Eftersom af- 
kjølingen skrider frem, dannes der flere og flere snærker, tilslut et 
sammenhængende lag, som dog uafladelig gjennembrydes af bevægel- 
sen i det indre. Naar temperaturen endelig er sunket tilstrækkelig, 
gjennembrydes overfladelaget ikke mere, men undersøges det lidt 
nøiere, vil man finde det opfyldt af smaa hulrum, fyldt af den neden- 
for værende vædske. ; 

Omtrent paa lignende maade kan vi tænke os jordskorpens dan- 
nelse. Hvor ledningsevnen var mindst, hvor udstraalingen var størst, 
eller hvor begge dele virkede i forening, vilde der i begyndelsen dan- 
nes lokale skorper, som var ganske tynde, og som senere maaske op- 
løstes. Naar afkjølingen var mere fremskreden, blev denne skorpe- 
dannelse hyppigere og hyppigere, indtil der tilsidst om hele jorden 
var dannet et sammenhængende skal, som imidlertid uafladelig gjen- 
nembrødes af fremtrængende smeltemasser. Der er intet iveien for 
at tænke sig, at et stof med høiere kogepunkt end vand spillede dettes 
nuværende rolle ved disse frembrud af smeltemasse. Hvor skorpen 
var blevet nogenlunde tyk, vilde den fremtrængte magma blive lig- 
gende ovenpaa og frembyde en ny udstraalingsflade, et nyt felt for 
skorpedannelse. Da ledningsevnen var liden, kom den nye skorpe 
forholdsvis hurtig istand, mens magmaen holdt sig flydende indenfor. 
Ved en uafladelig gjentagelse af dette: magmafrembrud og skorpe- 
dannelse paa overfladen, blev selve jordskorpen stadig tykkere og 
tykkere, og det hurtigere, end den vilde blevet det bare ved regel 
mæssig afkjøling fra en sammenhængende overflade. Men den blev 
paa denne maade ikke ensartet; den blev opfyldt af hulrum, som inde- 
holdt mere eller mindre letfilydende smeltemasse. At disse hulrum 
virkelig eksisterer, derom har vi et uimodsigeligt vidnesbyrd i mange 


bergarters og mineralers eiendommelige udbredelsesforhold. Først 


298 


da denne skorpedannelse var naaet saa vidt, at de faste dele havde 
faaet tilstrækkelig fasthed, og eruptionerne fra det indre derfor ikke 
kunde finde sted hvorsomhelst, men var henvist til visse ”svagheds- 
linjer* langs jordoverfladen, altsaa havde ordnet sig i vulkanrækker 
— først da kunde for alvor de processer begynde, som skulde model- 
lere jordoverfladen og efterhaanden give den de træk, vi kjender fra 
nutiden. 

Dette er den tredie vigtige fase i jordudviklingen. 

Det er især amerikanske geologer, som har givet en rimelig og, 
som det synes, fuldt tilfredsstillende forklaring for, hvad der har be- 
virket de store træk i jordoverfladen. De mest iøinefaldende af disse, 
naar der tales om jorden i sin helhed, er de store havbassiner i for- 
hold til de store fastlande. Den første, som erkjendte de virkende 
aarsager ved dette fænomen, var den berømte amerikaner Dana. Han 
forklarede sig tingen saaledes: Det er umuligt at antage, at jord- 
skorpen som helhed, selv bortseet fra de utallige porer og hulrum i 
dens indre, er fuldstændig ensartet, f. eks. ligeoverfor varmestraaling 
og koneentration. Vi ved, at forholdene den dag idag i saa henseende 
er meget ulige. Men hvis sammentrækningen er ulige, saa maa ogsaa 
overfladen blive ujevn, selv om den fra først af var en noksaa fuld- 
kommen kugleflade. Hvor sammentrækningen er stor og foregaar 
raskt, vil der dannes fordybninger, og hvor sammentrækningen er 
langsom, vil der blive staaende partier igjen, som i forhold til disse 
fordybninger har et høiere niveau, det er med andre ord fastlande i 
forhold til havbassinerne. Begge dele er opstaaet ved ulige sammen- 
trækning, og de kræfter, der har frembragt dem, er virksomme den 
dag idag. Men deraf følger ogsaa med nødvendighed, at den ind- 
byrdes fordeling af fastlande og havbassiner nogenlunde er den samme 
nu, som den altid har været. Forandringer har naturligvis fundet 
sted, ved hævninger og sænkninger, ved dislokationer og paa anden 
maade, men i hovedtrækkene har fastlande og havbassiner beholdt den 
plads, de har havt lige siden jordens første tider eller rettere sagt: 
lige fra jordskorpen blev saa modstandsdygtig mod tryk, at en sam- 
menhængende koncentration kunde finde sted. Dette er i korte træk 
Danas forklaring af fastlandenes fordeling. 

Vi er nu kommen saa langt ud i jordens historie, at der ikke læn- 
ger godt kan tales om dens første udvikling. At gjøre rede for dan- 


nelsen af dale og fjelde, høisletter og lavsletter, fjorde og sjøer — kort 


299 


sagt: for alle de enkelte geologiske træk ved jordoverfladen, hører 
ikke hid. Meningen med disse linier har kun været at sammenstille 
de slutninger, som med rimelighed kan drages af kjendte forhold, for 
deraf at fremstille jordens aller tidligste historie i dens konturer. I 
kort sammendrag vil denne historie efter det ovenfor udviklede se 
saaledes ud : 

1) Jorden bestod ved sin dannelse som selvstændigt himmelle- 
geme af en flydende kjerne med et mægtigt damplag omkring. 

2) Dels ved fysiske og dels ved kemiske processer i damplaget 
blev dette efterhaanden mere og mere gjennemtrængeligt for straale- 
varme, som tilslut kunde finde vei direkte fra vædskekjernen ud i 
verdensrummet. 

3) Paa grund af overfladeforholdene og stoffenes leiring i det 
indre blev kjernen forholdsvis snart omgivet af en skorpe, som ved 
uafladelige eruptioner fik en porøs bygning. 

4) Da skorpen var blevet fast nok, dannedes havbassiner og fast- 
lande ved ulige sammentrækning af jordskorpen. 

I virkeligheden er dette intet andet end saa at sige den konfes- 
sionelle betragtningsmaade af jordens tidligste tid. Jeg haaber bare, 
at jeg ved min fremstilling har evnet at uddybe og forklare den og 
saaledes gjøre den lettere tilegnelig. 

P. Engelbrethsen. 


Om dyr i det menneskelige blod*). 


Ved hjælp af en kraftig pumpe, hjertet, drives blodet, tenne 
varme, røde livskilde, rundt i vort legeme. Det er tilsyneladende en 
heltigjennem ensartet vædske, men en draabe, lagt under mikroskopet. 
viser os, at der er opslemmet i det smaa legemer: blodlegemerne. 
Blodet bestaar altsaa af blodvædske og blodlegemer. Disse er deis 
grønliggule skiver, de røde blodlegemer, dels kuglerunde, farveløse 
eller matgraa dannelser, de hvide blodlegemer, og endelig nogle meget 
smaa blege blodskiver. Et rødt blodlegeme er i tvermaal 0.007—0.008 
mm. De hvide blodlegemer er dels af samme størrelse, dels noget 


, å Å å ; E å AG 
*) Foredrag i , Verein z. Verbreit. naturwissensch. Kenntnisse, Wien". 


300 


større eller mindre end de røde. Det er de røde blodlegemer, som 
giver blodet dets farve, blodvædsken er en klar, gulagtig vædske. 
Blodet bringer ikke alene næring rundt til alle kroppens dele, me 
det har ogsaa den opgave at skaffe tilside alle unyttige — ja selv 
skadelige stoffe, som dannes ved livsprocessen. Det bringer altsaa 
frisk forsyning til og tager i bytte herfor med tilbage det ubrugelige; 
herunder følger det hele tiden det net af lukkede rør, hvori det er 
indesluttet. Det menneskelige hjerte kan man tænke sig sammensat 
af to hjerter, et høire og et venstre. Hver hjertehalvdel har et for- 
kammer og et kammer. Det store blodrør, som gaar ud fra venstre 
kammer, heder aorta. Det forgrener sig som arterier (pulsaarer) til 
hele legemet og sender tilslut ud de aller fineste grene, der er saa 
trange, at et blodlegeme netop saavidt kan slippe igjennem. Dette 
er de saakaldte capillærkar eller haarrør. De har saa tynde vægge, 
at den omtalte afgiven og 'optagen af stoffe kan foregaa gjennem dem 
ud i omgivelserne. Stikker man med en naal i huden, saa aabner 
man flere slige haarrør, og blodet kommer ud i en draabe. Haar- 
rørene danner nu igjen de mindste tilløb til de rør, som fører blodet 
tilbage til hjertet, de samler sig til altid større rør (vener, blodaarer), 
som tilslut munder ind i høire hjertes forkammer. Herfra flyder 
blodet ind i høire kammer og drives derfra ind i lungerne. Fra lun- 
gerne strømmer det ind i venstre forkammer, derpaa ind 1 venstre 
kammer for at begynde et nyt kredsløb i hele legemet. De nærings- 
stoffe, som blodet skal tilføre alle legemets dele, faar det fra tarmene, 
hvor de fordøiede aæriagsmidler ligger, og fra lungerne, som er fyldte 
med luft (svrsiof). I denne transport af næringsstof deltager baade 
blodvædsken og blodlegemerne. De sidste overtager at fragte sur- 
etofiet, dette for livet vigtigste stof. Et rødt blodlegeme bestaar ,af 
et netverk af eggehvidestof, hvori der ligesom i maskerne i en svamp 
er fyldt et andet eggehvidestof, som er forbundet med et røut farve- 
stof og jern, nemlig hæmoglobin. Dette har den vigtige egenskab let 
at kunne indgaa i en løs forbindelse med surstof. Livlig rødt farvet 
tiltræder blodet fra lungen sin vandring gjennem venstre hjerte og 
pulsaarerne til legemet. I haarrørene afgiver det sit surstof fil væ- 
vene og vender atter mørkfarvet gjennem blodaarerne og høire hjerte 
tilbage til lungen for ved surstofoptagelse der at faa igjen sin lyse 
farve. De røde blodlegemer er altsaa bærere af det for vort livs be- 


re g ATR 
staaen vigtigste stof, surstoffet, og derfor af overordentlig betydning 


eg 


Yr) 


301 


for vort velbefindende. Man har fundet en maade at tælle blodlege- 
merne paa. Gjennemsnitlig findes der hos en mand i I kub.-mm. 
blod omtrent 5 millioner røde blodlegemer, hos en kvinde noget min- 
dre (4.5 millioner). Antager man, at et menneskes samlede blodmængde 
er 5 liter, blir det 25 billioner røde blodlegemer. Af hvide blod- 
legemer er der omtrent I for hver 720 røde. Man har beregnet deres 
tal til 27 milliarder. Saasnart nu af en eller anden grund de røde 
blodlegemers tal formindskes med en femtedel eller mer, indtræder 
de velkjendte tegn paa blodmangel eller anæmi, og de svinder inke, 
før denne feil ved blodet igjen er rettet paa. Ved siden af blodkar- 
systemet har mennesket ogsaa et lymfekarsystem, bestaaende af rør, 
som begyndende med de allerfineste endeforgreninger skal tjene til 
at samle den blodvædske, som siver ud gjennem haarrørenes vægge 
og sammen med det i tarmen bearbeidede fedt fra næringsmidlerne 
føre den tilbage til blodet. I lymferørene flyder lymfen, der adskiller 
sig fra blodet væsentlig ved mangel paa røde blodlegemer og blod- 
skiver. 

Disse korte indledende bemerkninger skal gjøre klart, under 
hvilke livsbetingelser de dyr kommer, som vælger sig menneskets blod 
til opholdssted, og de lader ogsaa ane de skadelige virkninger at deres 
tilstedeværelse. Man kunde endnu være i tvil, hvorvidt dyrene svøm- 
mer i blodvædsken ved siden af blodlegemerne eller opslaar sin bolig 
i disse selv, men man maa medgive, at i begge tilfælde er deres valg 
udmerket; thi blodet indeholder jo alt det, som trænges til livet, til- 
beredt paa den mest fuldendte maade. Kun vil man sige sig selv, at 
disse snyltedyrs legeme maa være overordentlig lidet, svarende til 
størrelsen af blodlegemerne og vidden af haarrørene. Hvad kan nu 
det være for slags skabninger? Ogsaa derom kan man opstille forud- 
sætninger. Mistanken falder uvilkaarlig paa ormenes klasse, da det 
jo er vel kjendt, at talrige af dem lever i menneskets indre og paa 
dets bekostning. 

Man kjender dyr, som fra udenverdenen finder vei lige ind i blod- 
kavrene og altid blir i blodvædsken. Det er i virkeligheden orme. 

Men man har ogsaa opdaget dyr, som straks forfølger de rastløst 
kredsende røde blodlegemer, hænger sig fast paa deres overflade som 
klægge og ikke giver sig, før de har faaet skjult sig i blodlegemets 
indre. Disse sidste er dyriske organismer af yderst enkel bygning 


og kaldes sporozoer. Deres plads i dyrerækken er paa nederste trin 


502 


ved siden af urdyrene eller protozoerne. Hos protozoerne (protos = 
første; zoon = dyr) svarer hele dyret til en eneste af de utallige smaa- 
dele, som sammensætter alle andre dyrs — og ogsaa menneskets — 
legeme. Det er cellerne. En celle er en liden klump af den seigt- 
flydende levende substans, som vi kalder protoplasma (proto = først; 
plasma = dannelse), med en eiendommelig bygget dannelse, kjernen, 
indi. Et urdyr, en protozoon, er altsaa et encellet væsen, alle andre 
dyr og mennesket er mangecellede. I begyndelsen som eg er ogsaa 
disse encellede. Men ved stadig formerelse og forstørrelse af ceiierne, 
ved deling og vekst, samler cellerne sig under medvirken af loven om 
arbeidets deling, til væv, som er meget forskjellige 1 deres kemiske 
sammensætning, i deres udseende og deres virksomhed, og til organer 
af en vidunderlig mangfoldighed. Af alt dette findes der intet hos ur- 
dyrene og altsaa heller ikke hos sporozoerne (sporedyrene). En liden 
klump protopiasma, som langsomt kan forandre 
sin form, udføre amøboide bevægelser, d. v. s. 
bevægelser, som man kjender dem fra et andet 
af urdyrene, kaldes amøbe — med en kjerne 
eller flere i sit indre, det er alt.  Karakte- 
ristisk for sporozoerne er, at de altid lever 
paa andre dyrs bekostning og altid, eller idet- 
mindste en tid af sin udvikling, i det indre 
af celler eller væv eller i hulrum i organer. 
De fleste er saa smaa, at de kun ved hjælp 
af mikroskop kan undersøges. Sit navn har 


de faaet af en fjern lighed i sin formerelse 


med sporeplanterne. Under en fase i sit 
liv udskiller deres legeme et hylster, indeni 
hvilket det deler sig i flere dele, som man kalder sporoblaster (spore- 
blærer). Disse omgiver sig enten atter med et hylster, blir til sporo- 
cyste eller spore, i hvis indre der dannes smaa kimer, sporozoiter, 
eller de falder med engang fra hinanden til saadanne kimer. 

Vi skal først gjøre bekjendtskab med ormene i menneskets blod. 

Næsten trediedelen af Ægyptens befolkning plages af en orm 
(schistosomum hæmatobium Bilharz, se fig. 1),*) af sugeormenes eller 


trematodernes orden; den holder sig særlig i blodaarerne i under- 


*) Paa fig. er den tynde orm hunnen, som delvis er trukket ud af den 
kanal i bannens legeme, hvori den er indesluttet. 


503 


livets organer. Den forekommer foruden i Ægypten ogsaa paa mange 
steder i Afrika og de omliggende øer. Det mandlige individ, cer er 
kortere end hunnen, har et cylindrisk legeme, 15 mm. langt og I mm. 
bredt.  Fortil er den forsynet med to nær bag hiuanden sidcGende 
sugevorter, ved hjælp af hvilke den kan suge sig fast til indsiden af 
blodaaren. Hunnen, der er meget slankere, er 20 mm. lang og bæres 
omkring af hannen, ligesom et svøbebarn, i en rende paa undersiden 
af dens legeme. Disse orme kan paa grund af sin størrelse ikke trænge 
ind i kapillærerne (de fineste haarrør, hvori blodet flyder), men de 
vandrer dog fra de større aarer ind i de mindre, saalangt det er dem 
muligt, og lægger der sine eg i store masser. De ovale eg er 0.14 mm. 
lange og paa midten 0.04 mm. brede. Deres skal er i den ene ende 
eller paa siden forsynet med en kort pig, der gjør det muligt, at de 
ogsaa ganske passivt kan bane sig vei ud i de omgivende væv og slutte- 
lig kommer helt ud. De forandringer, som eggene fremkalder, der- 
ved at de tilstopper de mindre blodaarer, og efterat de er kommet ud 
I vævene er af saa alvorlig art, at man maa betegne schitosomum hæ- 
matobium som an af de farligste parasiter, saa meget mere som den 
lever meget længe. Sæde for denne sygdom er navnlig urinblæren 
og tyktarmen. Derfra kommer ogsaa eggene ud i det frie. I det 
menneske, hos hvem forældrene levede, udvikler de sig ikke. Først 
naar de kommer i vand, kommer der svømmende larver ud af dem, 
men disses videre skjæbne er ukjendt. Man kan kun formode, at 
deres livs udvikling forløber paa en lignende indviklet maade, som til- 
fældet er med de nærmeststaaende arter. I ethvert fald opholder 
dyret sig i vand eller vanddyr som mollusker, smaakrebs, insektlarver, 
indtil det atter kommer ind i et menneske, som da faar det i sig ved 
at drikke vand eller under badning. Tilstedeværelsen af dette snylte- 
dyr i et menneske lader sig altid med sikkerhed paavise ved de i urinen 
rigelig forekommende eg, bortseet fra de andre sygdomstegn. De ua- 
voksne orme selv synes kun at gjøre liden skade. 

En anden ormeart eller rettere gruppe af orme, idet det er flere 
former, som ligner hinanden meget og har samme levevis, men muli- 
gens dog er forskjellige — de er endnu ikke tilstrækkelig udforsket, — 
lever i et og samme menneske baade som udvokset individ og i em- 
bryonal*) tilstand. Men kun de ganske unge orme, der ikke engang 


endnu har faaet mund eller tarm, er det, som lever i blodet. Disse 


*) Embiyo kaldes et dyr, før det har naaet levedygtig udvikling. 


304 


orme tilhører en anden orden end de foregaaende. Det er traadorme, 
nematoder, ligesom de bekjendte spolorme. Bedst udforsket med hen- 
syn til levesæt er filaria sauguinis hominis Lewis (se fig. 2). De traad- 
formige, 75—100 mm. lange, omtrent 0.1—0.185 mm. tykke, kjøns- 
modne dyr lever ikke i blodet, men i lymfekarrene, snart i større stam- 
mer af disse, snart i trangere forgreninger, som de da udvider, og selv 
i lymfeitlerne. I disse sidste fødes ungerne. Paa grund af sammen- 
hængen mellem lymfe- og blodaaresystemet kommer yngelen snart I 


det til høire hjerte strømmende venøse (mørktfarvede) blod, derfra 


io" 9] 
18 eo 


Filaria sanguinis hominis. (Mellem ormens blodlegemer.) 


til lungen, fra denne til venstre hjerte, og tilsidst spredes den saa med 
det arterielle (lyserøde) blod rundt i hele legemet. Disse embryoner 
er yderst smaa, omtrent 0.3 mm. lang og saa brede som et rødt blod- 
legeme eller lidt større. De kommer derfor let ind i kapillærerne, 
og hvor man stikker et menneske, som lider af ”filiarose", og under- 
søger den bloddraabe, som kommer frem, vil man altid finde de smaa 
ormunger indhylleds i en ganske tynd, altfor lang og vid sæk ligesom 
i et futteral. Men samtidig gjør man den overraskende opdugelse, 
at fundet er meget forskjelligt, alt eftersom man tager en blouprøve 
om aftenen, før den syge sv sovnet, mens han sover eller om morgenen, 


efter han er vaagnet. Om dagen finder man i samme blodmængde 


305 


høist 1—2, henad aftenen biir de altid flere, ved midnat er de saa tal- 
rige, at man kan finde 300-—-400 i en draabe blod. Efter midnat aftar 
antallet, og ved 8—9-tiden om morgenen er de atter forsvundet fra de 
overfiadiske blodkar. Dersom den syge endevender sin almindelige 
levevis og sover om dagen, men er vaagen om natten, saa er forholdet 
omvendt. Man kan deraf slutte, ikke at ormene skulde have en eller 
anden fin fornemmelse af dagstiden, men at det er en under søvnen 
indtrædende slappelse i de overfladiske blodkar, som gjør det muligt 
for dem at slippe igjennem. I mellemtiden maa. de tykkere dyr, hvis 
krops tvermaal er større end kapillærernes vidde, opholde sig i de 
dybere liggende, videre blodkar, og kun de noget slankere, yngre sta- 
dier slipper gjennem kapillærerne i overfladen. De fleste af disse 
embryoner er dømte til livsvarigt fængsel i blodkarrene og gaar til- 
grunde der i sin tidligste ungdom. Men for mange slaar dog befriel- 
sens time, og det fra en ganske uventet kant og rent tilfældig. Blod- 
filarierne er ualmindelig udbredt i de tropiske og subtropiske egne 
hele verden over, og hvor de findes, der vrimler det af blodsugende 
fluer, som man sædvanligvis sammenfatter under navnet mosquitos. 
Slige insekter er det, i hvis legeme, den videre udvikling af de unge 
filarier foregaar, efter den engelske læge dr. Patrick Mansorns under- 
søgelser; hvilke arter det er, ved man ikke sikkert. De suger sammen 
med blodet ogsaa embryonerne i sig, og da de søger sin næring om 
aftenen eller om natten, naar de smaa orme netop er meget tairige i 
hudens blodkar, saa er overførelsen ganske sikker. I mellemtirmen 
hos den kvindelige mosquito forlader embryonerne den skede,* som 
omgiver dem, og vandrer ind i insektets brystmuskler; til dette mi- 
neringsarbeide er de udmerket udrustet med en borespids fortil. Efter 
at de er kommet frem, undergaar de i løbet af nogle dage en gjennem- 
gr.-bende metamorphose (omdannelse). De vokser sterkt, faar mund 
og endetarm og en trelappet hale. Insektet lægger efter omtrent en 
uge sine eg paa overfladen af et eller andet vand og dør snart efter. 
Liget falder i vandet, ormene kommer ud og kan nu ligesom schisto- 
somum i Ægypten komme ind i maven paa et menneske igjen med 
vandet. Gjennem mavevæggen baner de sig vei ind i lymfekarrene, 
hvor de blir kjønsmodne og avler en ny yngel, som oversvømmer blod- 
karsystemet. Mosquitoerne er saaledes mellemverter for filaria san- 
guinis hominis, og overførelsen til mennesket finder sted gjennem 


vandet. De i blodet kredsende embryoner synes ikke at have rogen 


nNaturen* 20 


306 


sundhedsskadelige virkninger. Alle sygdomstegn hidrører meget mer 
fra forandringer i lymfekarsystemet og bevirkes af de i disse brende 
kjønsmodne dyr. Tilstopning af lymfekarrene, opdæmning af lymfen 
med efterfølgende udvidelse af karrene, bristning og betændelse kan 
være de umiddelbare følger. Hindres lymfen stadig i at flyde, kom- 
mer opsvulmen og vekstforøgelse i vævet, der kan lede. til enorm for- 
størrelse af en eller anden legemsdel, navnlig yderlemmerne. Hos 
saadanne beklagelsesværdige syge er ofte det ene ben normalt, men det 
andet fire gange furtykket og ser ud som et elefantben. Man kalder 
derfor denne sygdom, der er meget udbredt i troperne, for elephan- 
tiasis. Til forklaring af dette er det dog ikke nok, at de kjønsmodne 
dyr er i lymfekarrene, men man antager, at hunnen af og til kan blive 
syg og da ikke bringer til verden de os velkjendte smaa orme, men 
udstøder sine eg, som tilstopper de fine lymfekar eller lymfeitlerne. 
Opdæmning af lymfen, gjentagne betændelser i lymfekarrene og der- 
ved vanskeliggjørelse af lymfens opsugning indleder saa forstørrelsen 
og vekstforøgelsen. FElephantiasis er en meget almindelig sygdom i 
troperne desværre. Paa de fleste steder, som vi her beskjæitiger os 
med, kan der ikke være tale om at faa gjennemført en energisk fore- 
byggelse af sygdommen, bestaaende i, at folk kun faar renset vand at 
drikke. Man faar da idetmindste se til, om man kunde faa gjor” an- 
ledningen til smitte mindre udbredt; det kunde kun opnaaes ved, at 
man erklærede mosquitoerne krig, et foretagende, der, som vi i det 
GERE skal se, ogsaa i andre henseender vilde være meget nyttigt, 
eller derved, at den, som er bleven syg af elephantiasis, passer sig nøie 
for at blive stukken af mosquitos, da det jo kun er disse, som aitier og 
aiter vedligeholder livets kredsløb hos vore snyltere. 

Til sine tider kan der vistnok findes i blodet tidlige udviklings- 
stadier af ogsaa andre orme end de her nævnte, naar de paa sin van- 
dring fra tarmen, hvor de kommer ind, trænger sig ind i blodet og 
med blodstrømmen føres til sit blivende opholdssted i legemet. 

Meget større interesse for os europæere har imidlertid sporo- 
zoerne. 

Det var den franske læge Laveran, som i 1880 opdagede disse dyr 
i menneskets røde blodlegemer. Siden den tid har man nøie studeret 
deres forekomst og levesæt, og man adskiller nu tre ogsaa i sine virk- 
ninger forskjellige arter. For at gjøre de farveløse snyltere i blod- 


legemernes indre tydeligere farver man dem. Ved en rigtig anven- 


507 


delse af en blanding af methylblaat og eosin blir visse dele af dyret. 
blaa, andre røde. Jeg vil foreløbig betegne de tre arter med T (ter- 
tianaparasit), Q (quartanaparasit) og S-H (eftersommer-høst-parasit). 

Arten Q viser sig i begyndelsen som en yrende liden skive af 
0.002 mm. tvermaal inde i de røde blodlegemer. De amøboide be- 
vægelser er endnu svage. Langsomt strækker den ud korte udiøbere 
og trækker dem atter ind. Protoplasmaet er sterkt kornet og kornene 
temmelig store. I det farvede præparat ser man et udenfor midten 
liggende rødt punkt, svarende til kjernen, rundt om den en klar ring, 
og udenom denne er dyrets legeme blaafarvet. Lidt efterhvert vokser 
snylteren, og inde i dens krop ophober der sig et mørkebrunt, kornet 
eller stavformet pigment (farvestof), der hidrører fra det røde farve- 
stof i blodlegemet. Efter 36 timer optager dyret allerede halvparten 
af det røde blodlegeme. Efter 48 timer er der kun en smal kant igjen 
af dette, som forøvrigt ikke har forandret farve eller størrelse. Nu 
indtræder der vigtige forandringer. Bevægeligheden ophører, det 
mørkebrune farvestof samler sig i midten. Det røde punkt deler sig 
i 6—20 dele, alle omgivet af en klar zone og protoplasma, og disse 
leirer sig i form af en rosette omkring pigmentet i midten. En ny 
yngel er dannet, den sværmer ud for at begynde sit ødelæggelsesverk 
i andre blodlegemer. I løbet af 70 timer er der ved deling dannet 
6—20 nye individer. Ved siden af de individer, som formerer sig paa 
denne maade, er der andre, som blir større end disse, men beholder 
sin form og ikke deler sig. Deres krop er kuglerund, og i deres indre 
ser man det brune pigment i livlig bevægelse. De er af to slags. Den 
ene sort forandrer sig ikke videre, hos de andre kommer der under 
visse omstændigheder ud 2—4 lange, traadagtige dannelser, som ogsaa 
kan løsne. Begge former findes ogsaa fri i blodvædsken. Man troede 
længe, at det var ufrugtbare (sterile) individer. Deres virkelige be- 
tydning har amerikaneren Mac Callum opdaget i 1897. Det er i virke- 
ligheden kjønslig forskjellige individer og det saaledes, at de traad- 
dannende er de mandlige, de andre de kvindelige. 

Den anden med T betegnede art ligner i sin ungdom meget den 
foregaaende. Men snart viser der sig forskjel. Bevægelserne er me- 
get livligere, udløberne, som de sender ud, meget finere og længer. 
Protoplasmaet er mer finkornet, farvestoffet, som afleires i dem, finere. 
Særlig iøinefaldende er forandringerne i de røde blodlegemer. De 
blegner og blærer sig op. Efter 36 timer er de blevet næsten dobbelt 


308 


saa store, og snylteren udfylder halvdelen eller trediedelen. Derpaa 
lager hos denne art parasiten (snylteren) sig til at dele sig under 
samme billede, som vi saa hos den førstnævnte art. Men den unge 


generation er talrigere. 15—20 nye individer ordner sig omkring 


F GC ET å Nå 

Fig. 8. Tertiana-parasit. A--H: udviklingen af ukjønnet generation i et blod- 
legeme i 48 timer. I-K: kjønnet generation. Meget st. forst. 
farvestoffet i midten, hyppig 1 form af et bringebær. Af det angrebne 
blodlegeme er der tilsidst ikke spor at se. Yngelen løsner fra hin- 
anden og opsøger nye blodlegemer. Hele denne proces er færdig 1 
løbet af 48 timer. Mandlige og kvindelige individer findes ligesom 
hos Q. 


Meget karakteristisk er formen af den tredie art, der er den mest 


ødelæggende for mennesket. Man har vistnok under de allerseneste 


Je C Jed 1 K 


Fig. 4. Sommer-Høst-parasit.  A—F': udviklingen af ukjønnet generation i 48 
timer. G—K: kjønnet generation. Meget st. forst. 


fovskninger ogsaa seet den hos de to andre arter, men dog ikke saa 
overveiende. Det ganske lille legeme, der kun maaler 0.0015 mm. å 
tvermaal, er ringformet. Ggsaa disse snyltere viser bevægelser. Bf- 


tersom de vokser, tiltager protoplasmaet i tykkelse paa et enkelt sted, 


EN 


309 


ringen blir til signetring. BEfterhaanden forvandler de sig imidlertid, 
idet der samtidig optræder brunt pigment i deres indre, til runde eller 
ovale, temmelig skarpt begrænsede skiver. Snylteren vokser, til den 
indtar halvdelen eller fjerdedelen af blodlegemet, som ikke blir større, 
og derpaa begynder delingen. Paa denne maade dannes 8—16 unger, 
som lægger sig i en klump rundt om pigmentet. Ikke sjelden træffer 
man paa flere individer af denne art inde i et og samme blodlegeme. 
Som hos de andre arter er der ogsaa her individer, som ikke deler sig. 
Det er 0.008—0.010 mm. lange, 0.002—0.003 mm. brede, halvmaane- 
lignende legemer af en ganske eiendommelig form. Man finder dem 
enten endnu omgivet af en rest af blodlegemet eller fri i blodvædsken. 
En del undergaar ingen videre forandringer. Det er de kvindelige 
individer. Andre blir mer runde, og i deres indre dannes en eller 
flere traade, som kan slynges frem. Det er de mandlige. Udviklings- 
tiden for denne art varierer mellem 24 og 48 timer. Den kan ikke 
bestemmes saa sikkert som for Q og T, fordi de senere faser foriøber 
paa mindre tilgjængelige steder, i milten og benmarven. 

Indvandring af et sporozoon i et rødt blodlegeme er ensbetydende 
med dettes tilintetgjørelse. I løbet af 24—70 timer er den tilende- 
bragt. Men for snylteren gives der ingen død. Saasnart den har fyldt 
alle rum i det hus, hvori den har taget ind, og fortæret alt forraad, 
forlader den forynget den ødelagte vert. Den har delt sig og begynder 
i andre blodlegemer et nyt liv. Under forudsætning af, at den nye 
yngel stadig fandt nye boliger, at der stadig var uskadte blodlegemer, 
eller de ødelagte atter og atter erstattedes i tilstrækkeligt antal, og 
intet fiendtligt eller forstyrrende element traadte iveien, vilde utallige 
slegtled følge efter hverandre. Og da hver eneste efterkommer endnu 
indeholder ganske smaa dele af den første indvandrers substans, saa 
vilde disse væseners liv være endeløst, hvis ikke tilsidst ved tilintet- 
gjørelsen af det menneske, som de har hjemsøgt, deres eget liv 
stansedes. 

Det er let at forstaa, at blodsnylterne fremkalder alvorlige for- 
styrrelser i sundheden, da de angriber legemet saa at sige i dets rød- 
der. Under normale forhold finder der vistnok stadig en tilgrunde- 
gaaen og en nydannelse sted af røde blodlegemer — man kan sige, at 
et rødt blodlegeme ikke lever mere end fire uger, — men under ind- 
ryk af disse blodparasiter, som formerer sig saa uhyre hurtig, maa 


vort legeme gjøre overordenilig store anstrengelser for at dække tabei. 


310 


Der kommer dybtgribende forandringer i de forskjelligste legemsdele, 
som har med bloddannelsen at gjøre. I løbet af kort tid blir blodets 
godhed saa betydelig forringet, at der indfinder sig paafaldende ernæ- 
ringsforstyrrelser, der efterhaanden kan føre til udmattelse og død. 
Sygdom og død er altsaa virkningerne af denne snylter i menne- 
skets blod. Sygdommen er vel kjendt og desværre meget udbredt. 
Det er malaria, ogsaa kaldet sumpfeber, vekselfeber, koldfeber, trope- 
feber. Malaria viser et meget forskjelligartet forløb, og det er paa- 
vist, at det altid afhænger af den indvandrede sporozo-art. Vi har 
ovenfor omtalt tre forskjellige arter. Muligens gives der endnu fler. 
Vi ser ved den milde form af malaria, som forekommer i vore egne, 
først et heftigt frostanfald, som efterfølges af et hedestadium, i hvilket. 
temperaturen. kan stige til 41 gr. C. Derpaa indledes med et sved- 
udbrud en pause af relativt velbefindende, som kan vare kortere eller 
længere, indtil der atter kommer et nyt frostanfald. I de rene former 
af sygdommen er pausen mellem to anfald altid lige lang, og man kan 
skjelne mellem den saakaldte tertiana og quartana. Ved den første 
ligger der mellem to anfald altid en pause paa 24 timer. Om t. eks. 
sygdommen begynder idag med det første anfald, saa kommer næste 
anfald tredie dag. Deraf navnet tertiana. I quartana er mellemrum- 
met en dag større. I tidligere tider har man gjort sig meget hoved- 
brud for at forklare denne merkelige lovmæssighed. Den finder nu 
en høist enkel forklaring. Man behøver kun i de forskjellige stadier 
af sygdommen at tage en draabe blod af patientens fingerspids og 
undersøge den under mikroskopet. Det har vist sig, at saasnart le- 
gemstemperaturen har naaet sin største høide, feberanfaldet altsaa sit 
toppunkt, saa finder man kun ganske unge parasiter i de røde blod- 
legemer.  Fortsætter man undersøgelsen med bestemte mellemrum, 
kan man iagttage en stadig tiltagen af parasitens størrelse. I hvile- 
pausen har de naaet sin største udvikling, og kort forud for udbruddet 
af et nyt frostanfald ser man de forandringer indtræde, som jeg tid- 
ligere betegnede som deling. Optræden af en ny slegt og oversvøm- 
melsen af blodet med ny yngel, der maaske afsondrer giftige stoffe 
(toksiner), fremkalder i organismen en storm af fænomener, der viser 
lægen, at et nyt anfald er i sin begyndelse. Det tidspunkt indtiræder 
altsaa paa tredie, henholdsvis fjerde dag, alt eftersom tertiana (T)- 
eller quartana (Q)-parasiten er kommet i blodet. Men der er ogsaa 


en form af malaria, ved hvilken anfaldet gjentager sig daglig. I dette 


ll 


tilfælde lever der i mennesket snyltere af samme art, men med to for- 
skjellige udviklingsgrader. Mens den ene række langsomt modnes 
til sin fulde størrelse, er den anden allerede naaet til delingen og om- 
vendt. Dette forudsætter en dobbelt smitte med kort mellemrum. 
Tertianafeber er virkningen af T-parasiten, quartanafeberen af Q-pa- 
rasiten, deres videnskabelige navne er plasmodium malariae tertianum, 
Golgi og plasmodium malariae quartanum, Golgi. 

Meget alvorligere end den malaria, som fremkaldes af tertiana- 
og quartana-parasiten, er den form, som skyldes den tredie art, 5-H 
= plasmodium præcox, Grassi et Feletti. Den forekommer i Europa 
især i Italien og kaldes efter den tid, den. optræder, eftersommer-høst- 
feber, aestrio-autumnalfeber; desuden findes den overalt i troperne. 
Feberens forløb er uregelmæssigt. Vistnok er ogsaa her tertiana- 
eller quartanatypen udtalt, men hedestadiet er betydelig forlænget, 
ofte op til 24 timer eller mer. Derved blir hvilestadiet meget for- 
kortet. Feberanfaldet ledsages af mange foruroligende tegn, der tyder 
paa en sygelig tilstand i nervesystemet og forstyrrelser i blodomløbet. 
Kræfterne aftager meget hurtig som følge af den høie, langvarige feber, 
der med korte mellemrum stadig kommer igjen, og en dødelig udgang 
er ikke sjelden, naar sygdommen varer længe, eller man flere gange 
angribes af den. Helbredelsen gaar langsomt og under stadige til 
bagefald. 

Heldigvis har vi mod alle arter af malaria i ehinin et middel, som 
anvendt straks og til rette tid har det allerbedste resultat. Erfarin- 
gen havde allerede før den tid, da man endnu kjendte til malaria- 
snylterne, lært, at chinin ved vore milde former er virksomst, naar 
det gives 5—6 timer, før det nye anfald skal komme. Nu ved man 
hvorfor : fordi nemlig i denne tid den nye yngel holder paa at modnes, 
og ehininet virker mere ødelæggende paa de yngste stadier af disse, 
især lige efter delingen, mens de sværmer frit om i blodet og søger 
efter nye blodlegemer, end paa de ældre dyr. 

Med opdagelsen af sygdommens aarsag er imidlertid ikke snyl 
terens livshistorie udtømmende kjendt. Ikke alene fra et videnskabe- 
ligt, men ogsaa fra et rent menneskeligt standpunkt paatrænger det 
spørgsmaal sig os: Hvorfra kommer malariasnylterne, og naar vi 
faar vide det, kan vi muligens hytte os for dem? I tidligere tider 
vilde man ladet dem opstaa af sig selv i det menneskelige legemes 


indre ved den saakaldte urtilblivelse, generatio spontanea. Denne be- 


312 


kvemme udvei er imidlertid forlængst bleven stengt ved den uom- 
stødelige kjendsgjerning, at alle de levende væsener, som nu findes i 
verden, dyr som planter, kun er efterkommere af lignende væsener. 
Malariasnylterne maa altsaa komme ind i legemet udenfra. Det er 
sikkert. Men hvor skjuler den sig? De omstændigheder, hvorunder 
man kan blive smittet med malaria, er vel kjendt. I fjeldegne faar 
man ikke denne sygdom, men hvor der paa lavlandet er sumpe eller 
holder paa at danne sig saadanne, der holder den til, og man behøver 
kun at opholde sig i en saadan berygtet egn for at blive angrebet af 
”feberen". Saalænge man ikke vidste noget om sporozoerne i de 
røde blodlegemer, søgte man aarsagen 1 et stof, som man kaldte sump- 
miasma eller malaria. Hvordan dette stof skulde være beskaffent, 
derom havde man vistnok ingen anelse. Det indholdsløse begreb ma- 
laria fik dog en betydning derved, at man kunde stille det i modsæt- 
ning til begrebet contagium. Erfaringen havde vist, at den ved miasma 
fremkaldte sumpfeber ikke kunde overføres ved berøring, d. v. s. 
smitte, mens andre sygdomme var i høi grad smitsomme. Den ofte 
ligesaa gaadefulde aarsag til de sidste sygdomme kaldte man conta- 
gium. Laveran har vistnok givet miasmalæren dødsstødet; thi den 
gamle medicinske skoles miasma er jo plasmodiernes spirer, men først 
efter 18 aars forløb lykkedes det at fastslaa, md hvilken vei smitten 
overføres til mennesket. Man søgte først, ligesom tidligere, sygdoms- 
aarsagen i jordbunden i feberegnene og mente, at spirerne kom op i 
luften og indaandedes af menneskerne. Nu, da vi har fuldstændig 
klarhed over sygdommen, erfarer vi, at allerede romerne førte den 
herjende farsot tilbage til stilk af insekter. Det viser sig videre, at 
den samme anskuelse er bleven fremholdt fra forskjellige kanter lige 
op til vor tid, og at befolkningen i hele verdens hovedarnesteder for 
malaria direkte giver insekterne skylden for sygdommen og dens ud- 
bredelse. 

Mosquitolæren, som læren om de blodsugende insekters medvir- 
ken til fremkaldelsen af malaria ogsaa kaldes, har meget bestikkende 
ved sig. Som jeg allerede har bemerket, sammenfatter man under 
benævnelsen mosquitos alt, som er fluer, som stikker og suger blod. 
Mosquitos er altsaa de forskjelligste arter af myg. Enhver ved, at disse 
blodtørstige insekter kommer fra vandet, det vil sige, at de i det gjen- 
nemgaar sin første udvikling, larvestadiet. De er talrigere, jo mer 


der er af sumpe, jo varmere og fugtigere sommeren er, og jo mer stille- 


313 


stagende vandet er. Sterke regnskyl forminsker deres tal, fordi de 
skyller bort yngelen eller ødelægger den. Myggene skjuler sig om 
dagen paa mørkere steder; først efter solnedgang gaar de — og det 
er altid hunnerne — til sit arbeide. Deres lette legeme følger vind- 
retningen. De stiger ikke saameget i høiden, men bevæger sig mer 
i horizontal retning. Træplantninger og mure danner hindringer for 
dem. Røg, visse sterke lugte holder dem borte. Bedst befinder de 
sig i de egne, hvor temperaturen hele aaret gjennem kun undergaar 
smaa forandringer. Hos os forsvinder de, naar den kolde aarstid 
kommer. Slaar man nu op i en medicinsk bog kapitlet om de om- 
stændigheder, hvorunder malaria opstaar og udbreder sig, saa maa 
man sige sig selv: ”Malaria hører hjemme i sumpegne. Den er 
hyppigst i fugtige, varme sommere, men sterkt regn er til vor fordel. 
At gaa ud efter solnedgang, at sove med aabne vinduer eller ude i det 
fri maa man passe sig for. Malariaen udbreder sig lettest i retning 
af vinden og vandret, ikke lodret. Mure og plantninger danner en 
vold mod dens udbredelse. Malaria optræder i sin heftigste form i 
de varme lande, særlig troperne. Lave temperaturer indskrænker 
sygdommen eller bringer den til at ophøre. I det høie norden findes 
ikke malaria. Udtørring af jordbunden er et radikalt nyttigt middel. 
Man planter skove af sterkt lugtende eucalyphtustræer og holder dem 
for anti-miasmatiske." 

Men tiltrods for at mosquitoslæren var gammel og havde tilhæn- 
gere hele jorden over, maatte der, som det saa hyppig gaar i livet, 
først ved tilsvarende iagttagelser skaffes stemning for den som for en 
ny idé. Opdagelsen af den meddelagtighed, som mosquitos har i livs- 
kredsløbet hos filaria sanguinis hominis, den utvilsomme paavisning 
af, at den under navn af Texasfeber bekjendte ondartede sygdom 
blandt hornkvæget foranlediges af insekter, overførelsen af surra- 
sygdommen blandt hornkvæget i Sydafrika ved stik af tsetsefluen, blev 
ikke uden indflydelse. 

Texasfeberen hersker i de sydlige dele af de Forenede stater og 
er derfra blevet spredt vidt omkring med kvægsendingerne. Sygdom- 
mens aarsag er ligesom ved malaria sporozoer (piroplasma bigeminum 
Th. Sue og Kilb.) i de røde blodlegemer. Man holdt denne sygdom 
for meget smitsom; thi naar man slap friskt kvæg ud paa en græs- 
gang, som nogen tid forud havde været søgt af kvæg, i hvis blod snylte- 


dyret var blevet paavist, saa blev det ganske sikkert sygt. I de esne, 


314 


hvor Texasfeberen er endemisk, erhverver kvæget efterhaanden en 
uimodtagelighed (immunitet) og synes friske, endda de har snylte- 
dyrene i kroppen. Men saasnart de kommer i berøring med friskt 
kvæg, blir dette meget alvorlig sygt. Man stod saaledes foran den 
overraskende foreteelse, at omend malaria og texasfeber begge frem- 
kaldes af blodsnyltere, vistnok af forskjellig art, saa overførtes den 
første aldrig fra et individ til et andet, mens den anden altid smittede. 
Først for nogle aar siden er det lykkedes at vise, at texasfeberen lige- 
saalidt er smitsom som malaria. Man behøver blot at fjerne alle de 
midder, der i stor mængde borer sig ind i huden paa kvæget ude paa 
græsgangen. Bringer man paa den anden side midderne over paa 
friskt kvæg, saa blir det uvægerlig sygt, selv om det er flere dagsreiser 
fjernet fra smittekilden. Midderne eller rettere deres yngel er det 
altsaa, som formidler sygdommen og forpester græsgangene. Ved 
surrasygdommen blandt hornkvæget i Sydafrika lever der i blodvæd- 
sken, ikke i blodlegemerne, et dyr af fiskelignende form, det er to-tre 
gange saa langt som et blodlegeme; det hører ligeledes til protozoerne 
eller urdyrene, dog ikke til sporozoernes klasse, men til flagellaterne 
eller flimredyrene. Tsetsefiluen, en med vor stueflue beslegtet art, 
suger dem i sig sammen med blodet og leverer spirer til ny smitte for 
andre endnu friske individer. Men medens ved filiarosen insekterne 
kun er overbærere af sygdommen, idet de skaffer de unge orme ud af 
menneskene og bringer dem hen paa et andet sted i vand, hvorfra de 
igjen kan komme ind i os, indpoder i de andre tilfælde, ved texas- og 
surra-sygdommen, insekterne sygdommen direkte. 

Som følge heraf formulerte ogsaa tilhængerne af mosquitoslæren 
sine anskuelser paa temmelig forskjellig maade. Muligheden af, at 
malaria skulde kunne smitte direkte fra en syg til en frisk ved hjælp 
af et insekt, blev ikke paastaaet af nogen, fordi man vidste, at det med 
blod fuldproppede insekt for en stund ikke trængte til næring, fordi 
det endvidere ikke kunde forklares, hvorledes maiariasnylteren skulde 
kunne komme fra insektets tarm over i saaret og blodet, naar insektet 
stak paany, og endelig fordi, selv om man antager det usandsynlige 
tilfælde, at der endnu kunde hænge igjen paa insektets braad nogle 
parasiter, forsøg har godtgjort, at et lidet antal af disse ikke er istand 
til at fremkalde sygdommen. Indsprøitninger af 0.5 kub.-em. malaria- 
blod under huden hos et friskt menneske var ganske virkningsløse. 


Først naar man sprøitede ind 2 kub.-cm. og det lige ind i en blod- 


315 


aare, først da kom der feber. Hvor mange myggestik skulde der ikke 
til for at levere en saadan mængde! Fra en kant blev det autaget, 
at malariaparasiterne blev optaget af de blodsugende fluer ligesom ved 
filariosen. At de saa i dets indre gjennemgik en forvandling, efter 
insektets død kom ud i det fri, i jorden eller i vandet, og derfra atter 
ind i mennesket. Fra en anden kant gjordes den mening gjældende, 
at myggene et eller andet steds i jorden eller i vand faar paa sig spi- 
rerne til malariasnylteren og saa bringer dem over paa menneskene, 
idet de stikker dem. Insekterne skulde altsaa enten være eksportører 
eller importører af malariaparasiter. Som det fremgik af lagttagelser 
og forsøg, som meget hurtig blev anstillede, er de begge dele, men 
snyltedyret forlader ikke myggen et øieblik, fra den stund de er kom- 
men ind i den, indtil den i forandret form indpodes i mennesker. 

I Europa er det Italien, som hjemsøges mest af malaria og af 
dennes mest ondartede form. De fleste, som reiser gjennem dette 
herlige land for sin fornøielses skyld eller for at lære, har ingen anelse 
om den jammer, som aar efter aar malariaparasiten bringer over be- 
folkningen. To trediedele af hele landomraadet lider under dens 
svøbe, altid er nogle millioner mennesker syge, og 15000 dør aarlig 
af sygdommen. Det er under saadanne sørgelige omstændigheder let 
forstaaeligt, at de italienske læger og naturforskere holdt det fol sin 
pligt at slutte sig til den i de sidste fire aar indtraadte bevægelse paa 
malariaforskningens omraade, fremfor alle B. G. Grassi, professor 1 
zoologi ved universitetet i Rom. Ifjor blev der dannet et seiskab 
med det formaal at studere malariaen; det faar pengene dertil af de 
italienske jernbaner. 

Af stor vigtighed var det først at fastslaa, hvilke myg er de virk- 
somme ved udbredelsen af malaria, for derpaa gjennem forsøg at 
komme til sikre resultater. Denne vei, den eneste rigtige, havde kort 
tid i forveien den engelske militærlæge R. Ross slaaet ind paa, da han 
anstillede sine vigtige undersøgelser over forholdet mellem fuglenes 
blodsnyltere og mosquitos i Indien. Af disse fik italienerne ikke 
blot nye impulser, men ogsaa en væsentlig støtte, da de kom til ganske 
lignende resultater med hensyn til blodsnylterne i mennesket. Grassi 
gjorde sig først bekjendt med myggene paa steder, hvor malaria ikke 
fandtes. Da han senere fandt disse arter ogsaa paa notoriske malaria- 
steder, kunde han sætte dem ud af betragtning som uskadelige og have 


sin opmerksomhed henvendt paa de arter, som han ikke havde truffet 


316 


paa i de sunde egne. De maatte i det mindste være mistænkelige. 
Forsøg maatte nu vise, hvilke var de egentlig skyldige. Dommen lød 
paa skyldig for alle arter af slegten anopheles, der ligner vor myg 
(culex pipiens) meget, men dog let kjendes paa tre børstelignende, 
lige lange fortil rettede vedhængsler til hovedet, braadden og føle- 
hornene, medens vor mygs følehorn er meget kortere end braadden, 
og hovedet derfor tilsyneladende kun har et vedhængsel. Man lod 
malariapatienter stikke af anopheles, der var kommet fra en egn, hvor 
de ikke havde havt anledning til at suge malariablod, og fandt efter 
en vis tid i fluernes indre de karakteristiske forandringer af malaria- 
snylteren, som vi straks skal gjøre nærmere bekjendtskab med. Satte 
man derpaa en saaledes smittet myg paa huden hos et friskt menreske, 
i hvis blod der ikke kunde paavises nogen snyltere, og lod den suge, 
saa blev vedkommende syg selv efter et eneste stik under de kjendte 
tegn paa malaria; ja samme insekt kunde gjøre flere mennesker syge. 
Parallelforsøg med andre insekter fremkaldte ingen sygdom. Det var 
kun en bekræftelse paa en gammel erfaring, at snyltere altid maa have 
en bestemt vert for at kunne udvikle sig. Kommer de ind i andre, 
gaar de tilgrunde. Efterat man ved forsøgene havde lært at kjende 
de forandringer, som blodsnylterne undergaar i kroppen paa anopheles, 
var det let at bringe paa det rene, om en ude i den frie natur i en feber- 
egn fanget anopheles var smittet og atter kunde smitte. Ogsaa disse 
kontrolforsøg lykkedes fuldstændig. 

Et spørgsmaal af stor rækkevidde var afgjort! I lyset af disse 
vpuagelser forduftede de spøgelser, som miasmalæren endnu efter 
Laverans fund manede frem af jord og vand. Herefter taler man ikke 
om ”de giftige dunster, som ruger over de stillestaaende vande,”" eller 
om de ulykkebringende, miasmatiske taager, som efter solnedgang 
stiger op af sumpene, men man frygter de fra dem opstigende skyer 
af mosquitos og søger at beskytte sig mod dem. 

Malariasnylternes livshistorie er efter italienernes. forsknings- 
resultater i korthed følgende: 

Vi hørte allerede under omtalen af de tre plasmodiearter, at der 
i menneskets blod foruden de kjønsløse dyr, som forplanter sig ved 


deling, ogsaa findes kjønslig forskjellige individer. De kommer imid- 


bd» 
lertid her aldrig til fuld udvikling. Grassi kalder dem forlovede, som 
aldrig feirer bryllup. Stikkes en malariapatient af et insekt, som ikke 


er en passende vert for dem, gaar de tilgrunde, hvilket under alle om- 


317 


stændigheder blir tilfældet med de kjønsløse plasmodier. I tarmen 
paa anophelesarter derimod opnaar de fuld modenhed, og foreningen 
mellem mandlig og kvindelig individ finder sted, idet en løsnet slyng- 
traad trænger ind i hunnernes indre. Resultatet er omtrent 40 timer 
efter disses udvikling et 0.014—0.018 mm. langt ormlignende væsen, 
som trænger sig gjennem tarmens celler ind i det underliggenue væv 
og der vokser ud til en i legemshulen fremstaaende kapsel, der ud- 


skiller et hylster. I dens indre opstaar saa sporoblasterne, som uden 


E Æ GC 


Fig 


D 
=* 


5. Malaria-parasitens udvikling hos myg. I F dannes sporozoiter i kap- 
selens indre. G: trie sporozoiter Meget sterkt forst. 
at omgive sig med hylster straks frembringer ti tusinde 0.014 mm. 
lange, tynde, spolformede sporozoiter. Kapselen brister, sporozoiterne 
blir fri, kommer ind i kropshulen og naar passivt med lymfestrøm- 
men ind i insektets spytkjertler, som de opfylder i tætte masser. Denne 
tilstand indtræder paa 8de, 9de eller 10de dag, efter at dyret er smittet. 
En væsentlig betingelse for processen er en passende temperatur. 
Ved 14—16 gr. C. finder den ikke sted. En temperatur paa 30 gr. C. 
paaskynder den. Derved forklares det, at malaria ganske mangler 1 
norden, og hvorfor den ogsaa forsvinder i Italien med den kolde aars- 


tids begyndelse.  Anopheleshunnerne overvintrer. Fra januar fil mai 


318 


finder man smittede individer kun i boliger med malariapatienter, de 
skjuler sig paa bortgjemte steder, kommer af og til frem for at ernære 
sig af de syges blod. For det meste gjorde man forsøg med parasiter 
af høstfeberen (plasmodium malariae procor), men anopheles viste sig 
ogsaa at være den rette vert for tertiana- og quartanaarten, og ogsaa 
disse sygdomsformer kunde man fremkalde. 

Vi har altsaa mange kjønsløse generationer i menneskets bloa. 
Det er de ved deling fremkomne efterkommere af de indførte sporo- 
zoiter og en enkelt kjønslig generation i tarmen hos anopheles. Da 
den sidste betegner et høiere udviklingstrin, saa maa insektet betrag- 
tes som den egentlige vert og mennesket kun som mellemvert. 

Til forplantning af malariaparasiten, for disse væseners tilvæ- 
relse som art kræves altsaa anopheles og mennesket. Det trænges 
bare, at den ene af begge disse verter forsvinder, og malariaen er der- 
med dødsdømt ialfald paa det sted, hvor dette gunstige forhoid ind- 
træder. Altsaa krig mod mosquitos uden pardon! Mest rattonelt 
vilde det være, om man tog fra dem betingelsen for udviklingen af 
deres yngel, nemlig vandet, altsaa udtørrede alle sumpe. Dette mid- 
del blev anbefalet allerede paa en tid, da man kun tænkte paa miasma, 
og det har, hvor «det er blevet anvendt, altid hjulpet. Men det ar- 
vendes ikke. Saa faar man nøie sig med at ødelægge myggeyngelen 
i vandet. Det lykkes i det smaa ved anvendelse af forskjellige midler 
som petroleum eller visse tjærefarver let og hurtig, men i det store 
vilde det neppe kunne gjennemføres. Naar man altsaa ikke kan ud- 
rydde Saha saa er det vor pligt at sørge for, at de ikke blir smit- 
tet. Det ser komisk ud, at vi i det ene øieblik anvender alt vort skarp- 
sind for at udrydde anopheles af jorden og i det næste, efterat vi har 
indseet vor afmagt i saa henseende, ængstelig vaager over deres sund- 
hed. Og dog har vi ingen anden udvei. Lykkes det os ikke med den 
egentlige vert, anopheles, at tilintetgjøre den kjønslige slegt af snyl- 
terne, saa maa vi forsøge at udrydde de kjønsløse slegter i mennesket. 
Naturligvis er det ikke saa at forstaa, at man i feberegne dræber men- 
neskene, for at anopheles ikke skal faa malaria. Det behøves heller 
ikke, da vi i chinin har et suverænt middel til at ødelægge ae ved 
deling opstaaede spirer, kun maatte det anvendes straks og hensigts- 
mæssig, under visse omstændigheder endog ved tvang. Haand i haand 
hermed maatte gaa belæring om de farer, som man i feberegne er ud- 


sat for gjennem myggestik, og de midler, hvormed man kan beskytte 


319 


sig mod dem: ved at udrydde anopheles i boligerne, ved anbringelse 
af net for vinduerne, ved anvendelse af midler, der t. eks. som svovl- 
røg, aromatiske stoffe jager myggene bort, endelig ved tilstrækkelig 
bedækkelse af huden. Enhver malariasyg maa vide, at han er en fare 
for sine medmennesker, fordi anopheles kan smittes af ham og saa 
igjen gjøre friske mennesker syge. 

Derfor kan malariasyge mennesker fremkalde en malariaepidemi 
paa steder, hvor sygdommen før ikke forekom, dersom der kun findes 
anopheles. Og de findes næsten overalt. Professor Grassi uataler 
den mening, at man ved systematisk pleie og helbredelse af malaria 
patienter i Italien i løbet af 10 aar ved en bekostning af 100 millioner 
lire kunde befri sig for den frygtelige plage. 

Saa er det da atter engang lykkedes naturvidenskaben at bringe 
for dagen kjendsgjerninger, der er af den største værd for menneske 
heden. De store resultater er imidlertid forberedt og muliggjorte 
gjennem talrige smaa seire, der i tilfælde de var kommet til den store 
masses kundskab ikke vilde vakt nogen eller kun en ringe opmerk- 
somhed. Kun ved de store fremskridt, som kjendskabet til sporo- 
zoerne i almindelighed har gjort i løbet af de sidste aar, ved opdagelsen 
af den rolle, som insekter spiller ved menneskenes filiarose og visse 
dyresygdomme, endelig ved andres arbeide, der saa sin livsopgave i 
at samle og beskrive de dyr, hvorom her er tale, er malariaforskningen 
endelig naaet til maalet. Det vaaben, som videnskaben nu giver os 
ihænde mod en frygtelig fiende, ligner en ædel damascenerklinge, hvis 
kraft kan føres tilbage til de uanselige staaltraade, af hvilke den er 
sveiset sammen. 


E. v. Marenzeller. 


Mindre meddelelser. 


Landsnsgienes vanadringer. 

Sneglen er hos.os et symbol paa langsom gang; den kan dog i 
løbet af et aar tilbagelægge en ikke saa liden strækning. Den, der 
gaar langsomt, kommer ogsaa til maalet, siger forøvrigt et gammelt 
ord. Mr. Stearns, som har studeret de europæiske sneglers udbre- 


delse i omegnen af golfen ved San Francisco, omtaler nogle tilfælde, 


320 


som 1 saa henseende er meget lærerige. For 40 aar siden indførte 
nogle franske familier, der havde slaaet sig ned i nærheden af San 
José, den syd- og vesteuropæiske vinbjergsnegl (helix adspersa). 
Sneglen akklimatiserede sig der saa godt, at man nu klager over den 
skade, den gjør paa vinbjergene. Man finder den nu paa steder, 
som ligger indtil 80 km. fra det sted, hvor den blev udsat. Denne 
snegl forekommer forøvrigt ogsaa ved Atlanterhavskysten, fra Char- 
leston i Syd Carolina, i New Orleans og Baton rouge til Portland 
(Maine) og Ny Skotland. Sandsynligvis er den ogsaa her udsat af 
liebhabere. 

Den almindelige vinbjergsnegl (helix pomatia) synes ikke at ville 
trives ved San Francisco. Derimod har den nøgne veisnegl, amalia 
newstoni, som først viste sig ved San Francisco for 15 aar siden, alle- 
rede udbredt sig over hele sydkysten af de Forenede stater, fra San 
Diego til Seattle. Man kjender ikke dens hjemstavn, men sandsyn- 
ligvis er den en europæisk art, da den ligner meget amalia gagates. 
Af andre europæiske landsnegler, der forekommer 1 Kalifornien, 
nævner Stearns bulimus ventrosus og jonites cellaria, som man ogsaa 
kan træffe i Pennsylvanien, Michigan, Qvebec og Charleston. Vand- 
sneglene, som kan blive udbredt ved hjælp af vadeluglene, har som 
regel en meget vid udbredelse. 


sg. ”Prometheus*. 


Temperatur og nedbør september 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


| | | | | 
NAV: | Afv. | Afv. | 
Stationer | 29% | fra | Max. |Dag| Min. DagN9l fra | fra Meng 
temp. k VET OG bør | Rd | 
| ee | | | norm. | NOT | 
OE. OE. Gral] | 0 mm.| mm. | %% (mm) 
Bodø. 1) TU 191 18 (9 (Å OM 289 su en PO 
Trondhjem. SJ 19| 19 | 24 I — 83 | 29 | 184) 4- 51 + GENE 
Bergen....| 103/— 121020 MEN 3 | 28 | 813; +103 | ++ 491 Jo | 12 
Oz! 197+02| 22 (181 6 |97| 45 — 67|— 60|| 194 26 
Dalen ..... 108/+ 0.41 23 11494 01929 | 45 — 70|— 6I | 13 [ 26 
Kristiania...) 1150 0.09 25 1948 11991 231— 43 Be 
Hamar .... 88 —07| 22 !181|—31/ 99 | 10 — 56|— 8| 81 27 
Doyrern..- 621—07; 15 |141—5|291 29 — SPP 


FEB 26 1901 


Det fritleverde dyreliv i vore fjordes dyb. 


De levende væsener, som findes paa bunden, har i en række af 
aar været gjenstand for indgaaende undersøgelser. I de senere aar 
er der ogsaa arbeidet meget paa studiet af det saakaldte plankton, 
d. v. s. de dyre- og planteorganismer, som driver om i fri sjø. Denne 
planktonforskning har kastet lys over mange egenheder i havets øko- 
nomi, og det er ikke uden grund, at disse studier indgaar som led i 
”fiskeriundersøgelser". 

I almindelighed kan man sige, at planktonet i de øvre vandlag 
(0—50 å 100 meter) spiller den største rolle, fordi mængden der er 
størst. Ligesom disse lags fysiske forhold (temperatur, saltgehalt 
0. s. V.) er meget foranderlige, er ogsaa planktonet yderst vekslende. 
Til en tid kan det være rigt, til en anden fattigt. Dertil kommer, at 
forholdet mellem dyre- og planteplanktonet, hvilket omtrentlig svarer 
til forholdet mellem antallet af forbrugere og producenter, ligeledes 
er temmelig variabelt. 

I fjordene ved Bergen er februar den planktonfattigste maaned, 
og denne ”vinter i sjøen" vedvarer til slutningen af marts, da visse 
diatomaceer pludselig optræder i saadan mængde, at man ikke kan 
begribe, hvorfra de kommer. De forandringer, som derpaa følger, er 
ikke let at karakterisere, men man kan vistnok sige, at der i plank- 
tonets vekslende mangfoldighed udover vaaren og sommeren spores 
en tendens i retning af at øge dyreplanktonet, som synes at have sit 
aarsmaksimum paa eftersommeren. At denne omstændighed er af 
indgribende betydning for de vandringer, som foretages af plankton- 
spisende fiske (f. eks. sild, brisling, makrel o. s. v.), tør ansees for sik- 
kert.  Udover høsten reduceres det vegetabilske plankton hurtigere 
end det animalske, og i november maaned er for diatomaceernes ved- 
kommende denne reduktion saa langt fremskreden, at man kan regne 


»Naturen* 21 


322 


vintertilstanden fra slutningen af denne maaned. Hermed hænger 
det ogsaa sammen, at sjøen i vintermaanederne har den største gjen- 
nemsigtighed. 

I fjordenes dyb raader derimod en langt større bestandighed i 
planktonet. Her er ogsaa de fysiske forhold temmelig uforanderlige. 
Paa de større dybder f. eks. i Byfjorden, Herløfjorden og Osterfjorden 
er temperaturen hele aaret 6—7 gr. OC. og saltgehalten ca. 35 pro mille. 
I denne dybvandsregion, hvor der hersker oceaniske forhold i fysisk 
henseende (Hjort og Gran anvender betegnelsen ”de konstante At- 
lanterhavsforholds region*) lever en planktonfauna, som er arktisk 
1 sit præg. 

I sit arbeide over Nansen-ekspeditionens krebsdyr har G. O. Sars 
givet en udførlig fremstilling af de fundne copepoder (smaakrebs). 
Af denne orden opføres i det hele 28 arter, hvoraf flere nye for viden- 
skaben. Af de nævnte 28 har jeg i fjordene ved Bergen identificeret 
12 arter. Blandt disse har 5 tillige en sydlig udbredelse og kan 
saaledes ikke regnes for arktiske i streng forstand, og af de øvrige 7, 
som maa betegnes som rent arktiske, er 2 nye for Norges fauna. Da 
jeg i de sidste par aar delvis har benyttet en lukkehaav til planktonets 
indsamling, har jeg kunnet danne mig et ganske godt billede af de 
forskjellige formers udbredelse paa dybet. Det har da ogsaa vist sig, 
at der sammen med de arktiske former fra fjorddybene*) ogsaa fore- 
kommer arter, som gaar langt mod syd. Men totalindtrykket blir, 
at fjorddybenes fritlevende dyreverden (det animalske plankton) er 
af arktisk karakter. 

Der er flere ting, som tyder paa, at nævnte arktiske copepoder 
er endogenetiske, d. v. s. født og opvokset paa fjorddybene og ikke 
bragt did andetsteds fra (allegenetiske). I det hele taget er det lidet 
sandsynligt, at de copepoder, som lever i bundlagene i de vestlandske 
fjorde, skulde rekruteres synderligt ved arktiske strømmes transport. 

Sars angiver for flere af de copepoder, som er fælles for polhavet 
og de vestlandske fjorddyb, at de under Fram-ekspeditionen fandtes 


lige op til overfladen. De er saaledes efter sin natur ikke nødvendig- 


*) Det største fjorddyb i Bergens nærhed er Bjørsvikdybet (tvers af Bjørsvik 
mølle) i Osterfjorden. Jeg har der loddet paa 650 meter, hvilket akkurat svarer 
til Ulrikkens høide. I Sognefjorden findes som bekjeudt den største sænkning 
af bunden, 1244 meter. Naar Galdhøpiggens top befinder sig i en høide af 2560 
ma, blir saaledes afstanden mellem horizontalplanerne gjennem den skandinaviske 


halvøs høieste og laveste punkt 3804 meter. 


323 


vis bundne til dybene, og naar de i vore fjorde kun forekommer paa 
de større dyb, maa de blive at opfatte som levninger fra en tid, da de 
vestlandske fjordes naturforhold lignede polhavets. De store sving- 
ninger i temperatur og saltgehalt, som finder sted i forandringernes 
region i nutiden, har aabenbart nødt de arktiske former til at sænke 
sig ned paa dybet. De har maattet søge did, hvor der raader langt 
stabilere naturforhold end i de øvre lag, hvis fysiske faktorer direkte 
afhænger af de forandringer, som aarstiderne fremkalder i atmosfæren. 


O. Nordgaard. 


Victoria regia. 


Victorie regia, den pragtfulde, kjæmpemæssige vandlilie, hvis 
navn de fleste kjender, har som drivhusplante ingen lang historie; 
det er blot noget over 50 aar, siden den udfoldede sin første blomst i 
Europa. Dens opdagelseshistorie er eventyrlig; idetmindste3 gange 
var den af forskjellige reisende paatruffet i det tropiske Sydamerikas 
indre, inden det første pressede blad naaede frem til et europæisk 
museum, hvor det merkelig nok begravedes uden at vække opmerk- 
somhed, og først efter dens 4de opdagelse fik den sit stolte navn og 
blev videnskabens eie. 

Omkring aar 1801 reiste den tyske botaniker Haenke, der af 
den spanske regjering var udsendt for at studere Perus planteverden, 
i en kano paa Rio Mamoré, en af Amazonflodens mægtige bifloder 1 
det indre Bolivia. Han opdagede da i en bugt ved bredden en saa 
skjøn og sjelden plante, at han i overstrømmende beundring faldt paa 
knæ og høilydt takkede ham, der havde skabt en saa herlig plante. 
Han slog leir ved stedet, og det voldte ham stor overvindelse belæsset 
med blomster og blade at drage videre. Haenke's rige indsam- 
linger gik tabt, og selv naaede han aldrig Europa. Først mange aar 
senere hørte D'Orbigny af en gammel katolsk missionær, der havde 
ledsaget Haenke, og som senere i 30 aar havde levet blandt india- 
nere, historien om hans fund. 

I 1832 blev den atter opdaget i en af Amazontlodens bifioder, 
denne gang af den bekjendte reisende dr. Poeppig. Han omtaler 


kortelig i sin reiseberetning, at der her vokser ”en vandplante, hvis 


324 


fabelagtige størrelse kan maale sig med Indiens berømte rafflesia, 
medens den overgaar denne i sine blomsters pragt.* Han henregner 
den til nymphæacéernes (vandliliernes) familie, beskriver i korthed 
dens blade og blomster og siger, at den blomstrer i december og 
januar. Heller ikke han bragte eksemplarer af planten til Europa. 

Samme aar blev den af den franske reisende Alecide D'Or- 
bigny fundet nær Rio Mamoré's kilder, ved sammenløbet af de to 
floder Aperé og Tijamuche, i samme egn, maaske paa det samme sted, 
hvor Haenke havde stødt paa den en menneskealder tidligere. 
Ligesom denne indsamlede han mange blomster og blade; men under 
en alvorlig sygdom, som han kort efter paadrog sig i disse usunde 
*rakter, mistede han sine eksemplarer og opnaaede saaledes ikke den 
tilfredsstillelse at bringe den hjem. — Allerede i 1827 havde den 
samme reisende ved floden Paranå i det sydlige Brazilien nær græn- 
sen af Paraguay opdaget en meget nærstaaende, maaske endog iden- 
tisk art, som han senere kaldte Victoria cruziana. Vandfladen var 
over en strækning af henimod I engelsk mil (1.6 km.) dækket af store, 
runde blade; mellem dem stak de store hvide og røde blomster op 
og fyldte luften med sin vellugt. I nærheden af dette sted skal M. 
Bonpland, den berømte Alexander v. Hum boldts medreisende, 
allerede i 1819 have seet den samme plante. Det var af denne art, 
D'Orbigny henimod slutten af 1827 sendte pressede blade, blom- 
ster og frugter til ”Muséum dhistoire naturelle" i Paris. Men 
underveis gik størsteparten heraf tilgrunde, og kun et eneste beska- 
diget blad af umaadelig størrelse blev opbevaret i museets samlinger. 

Den der har æren af at have gjort Victoria regia videnskabelig 
bekjendt, er den tyske botaniker Robert H. Schomburgk, 
som i 1837 i opdrag af ”Royal Geographical Society* i London og 
under beskyttelse af den britiske regjering bereiste de indre dele af 
Britisk Guyana. I en beretning, som han indsendte til ”Geographi- 
cal Society, omtaler han sit fund i følgende ord: ”Den lste januar 
iaar, medens vi kjæmpede mod de vanskeligheder, hvormed naturen 
paa forskjellig vis søgte at hindre vor reise opad floden Berbice, 
naaede vi et sted, hvor floden udvidede sig og dannede et roligt bas- 
sin. En gjenstand i den sydligste del af dette bassin vakte min op- 
merksomhed; det var umuligt at fatte, hvad det kunde være. Men 
ved at opmuntre mine folk ved løftet om en ekstra belønning naaede 


vi kort efter stedet, og jeg stod ligeoverfor den gjenstand, som havde 


325 


vakt min nysgjerrighed. En vidunderlig plante! Al nød var glemt; 
jeg var botaniker og følte mig lønnet. Kjæmpemæssige blade fra 3 
til 6 fod brede svømmede paa vandet, paa oversiden glinsende grønne, 
under carmosinrøde. I harmoni med de vidunderlige blade var de 
luksuriøse blomster, der bestod af mange hundrede kronblade af veks- 
lende farve fra det reneste hvidt til rosa og rødt. Det stille vand var 
dækket med disse blomster; jeg roede fra den ene til den anden og 
fandt altid noget nyt at beundre.* Sammen med sin beretning sendte 
han en mere detailleret beskrivelse af planten, farvelagte tegninger 
samt blade og blomster, konserverede i salt vand. Han holdt planten 
for en art nymphæa og ønskede at opkalde den efter den unge britiske 
dronning, der naadigst gav sit samtykke hertil. Efter undersøgelse 
af de hjemsendte eksemplarer, der forøvrigt var i en miserabel for- 
fatning, forandrede professor Lindley med sjelden smag det af 
Schomburgk givne navn Nymphæa Victoria til Victoria regia, 
som planten senere har beholdt.*) Det viste sig nemlig, at den til- 
hørte en ny, fra alle tidligere beskrevne vel adskilt slegt. 

Schomburgk's tegninger, ledsaget af en udførlig beskrivelse, 
blev af Lin dley udgivet som et pragtverk, af hvilket blot 25 eksem- 
plarer blev distribueret. Den nye plante med det celebre navn gjorde 
i den botaniske og høiaristokratiske verden en enestaaende opsigt, og 
alle ønskede snart at maatte faa se den i Europa. Det var ogsaa 
fremkomsten af dette verk, som gav anledning til, at de ældre fund 
af planten blev bekjendt. De botaniske tidsskrifter fra disse aar 
indeholder talrige artikler og notitser om planten, og fra den viden- 
skabelige litteratur spredtes de videre gjennem dagspressen. 

Det skulde ikke vare ret længe, inden den levende plante naaede 
frem til de europæiske drivhuse. I 1846 blev den af en engelsk rei- 
rende, Thomas Bridges, funden i mængde i floden Yacuma i 
det indre Bolivia. Han sendte modne frø, indpakket i vaad ler, til 
den botaniske have ved Kew, i nærheden af London. Af 22 frø spi- 
rede blot de 2; resten var ved ankomsten i en tilstand, der endog 
umuliggjorde en nærmere undersøgelse. De fremkomne planter 
voksede i begyndelsen godt; men henimod høsten sygnede de til, og 
den 12te december var de i en saadan tilstand, at de maatte kastes. 


I de følgende aar blev frø gjentagne gange sendt til Europa, men altid 


*) Efter de botaniske nomenklaturregler burde planterne forøvrigt bære 
artnavnet amazonica, som blev givet den af Poeppig. 


326 


uden held. Endelig i februar 1849 ankom der til Kew en portion frø, 
sendt af af to engelske læger, Rodie og Luckie; allerede 23de 
marts spirede 6 planter; en af disse, som den 3die august blev sendt 
til hertugen af Devonshire's drivhus ved Chatsworth, udfoldede 
den 8de november samme aar sin første blomst; denne blev afskaaret 
og overrakt plantens kongelige navne. 

Rundt omkring i Europa skyndte man sig at bygge drivhuse, 
der kunde huse den mægtige vandplante. Allerede i 1850 bragtes 
den til at blomstre i Van Houtte's bekjendte haveanlæg ved Gent, 
i 1851 desuden i den kongelige have ved Herrenhausen ved Hannover 
samt i Hamburgs botaniske have. Siden den tid er den overalt de 
botaniske havers pryd. Man har ogsaa enkelte steder forsøgt at 
dyrke den i opvarmede damme paa friland; det første forsøg i denne 
retning blev foretaget af handelsgartnerne Weeks & Co. ved 
Chelsea nær London i 1851. Dammen opvarmedes med varme rør. 
og kun i stygt veir tildækkedes planten. Den 16de juni aabnede den 
sin første blomst; hvert af dens 5 blade maalte da i diameter ca 
93 em. I løbet af sommeren udviklede den 50 blomster og var endnu 
den 7de oktober utildækket. 

I slutten af 1870-aarene blev der i den botaniske have ved Kri- 
stiania bygget et nyt drivhus; den midterste del af dette blev indrettet 
til ”Vietoria-hus". Her blev anbragt et stort, rundt, cemen- 
teret bassin (diameter 7.25 m.); dette bestaar af en 1.88 m. ayb, 4.15 
m. bred brønd, omgivet af et grundere randparti, der giver bedre 
plads for de store blade, og hvor ogsaa mindre vandplanter kan pla- 
ceres. — Ved nytaarstid 1879 kom der en portion Vicetoria-frø fra 
det nys nævnte Herrenhausen ved Hannover; disse vilde imidlertid 
ikke spire, og man forskrev derfor sammestedsfra en levende plante. 
Med jernbane kom denne til Hamburg og afgik straks videre med 
dampskib. Ombord blev den sjeldne passager stillet under kaptei- 
nens specielle opsigt; den gjorde reisen i et kar med vand. Skibet 
havde en stormfuld reise, og planten kom frem i en daarlig forfatning. 
Ved omhyggelig pleie af overgartner Th. Schultz kom den sig 
imidlertid, og samme sommer blomstrede den og bar modent frø. 
Fra denne plante stammer alle de eksemplarer af Victoria regia, som 
senere har været dyrket i haven; aarlig har den frembragt modent 


frø, som dels har været anvendt til at vedligeholde bestanden, og 


327 


som dels er bleven sendt ud til en række andre europæiske botaniske 


haver. 


ua S935 ISU 


JRIOAY *sa9S IPLIY 


— *ZY[UNYOG OxLLAAG JUSPNIS JE 


A[n uepuniSsseq I 


AG) 


Q 


AJoU SUSpISkapun ASIA 98 


ye.15010J1ØJEUR JE — '( 


” 
J0J Wo JPUuaA 


awpedapsuoy*) 
Jo Ueysulo[g 


f1SUIO uaSunadspn ua U9g PI UT "BIUBT)ISTI JoA oOABTY 9NSIUBJO 
8 | RUG TSR E 


svokig 


Seq auøypn eua J9p 
uap I DWHaK DLLOPNA 


g af folk hver sommer 
enkelte søndage kunde de 


en sterk tilstrømnin 


ste aar var der 


I de før 
i den sjeldne vandplantes blomstringstid 


p 


Folk stod i lange rækker 


besøgendes antal gaa op til et par tusinde. 


528 


og ventede paa at faa plads til at slippe ind i drivhuset. Nu har den 
ikke længere nyhedens interesse, men den er dog fremdeles publi- 
kums populæreste plante i haven; for den almene bevidsthed i Kri- 
stiania staar ”Tøien" og ”Vietoria regia" som to nøie sammenhæn- 
gende begreber. Aarlig indeholder aviserne notitser om dens blem- 
stringstid, og de følgende søndage har der da altid været usædvanlig 
mange besøgende i haven. — Ogsaa paa et par haveudstillinger i Kri- 
stiania, hvor afskaarne blomster har været udstillet, har de vakt ikke 
liden opmerksomhed. 

Victoria regia hører til vandliliernes familie; foruden den tid- 
ligere nævnte V. cruziana gives der maaske i det indre Sydamerika 
en tredie art af samme slegt. Dens nærmeste slegtning forøvrigt er 
den sydasiatiske Furyale ferox, der for sine spiselige frøs skyld i ea. 
3000 aar har været dyrket i Kina, og som siden 1809 har været at se 
i europæiske drivhuse; ogsaa den findes paa Tøien. 

Ffterhvert som det indre af Sydamerika er bleven bekjendt, har 
det vist sig, at Victoria regia der ikke er sjelden. Den er der ud- 
bredt fra 15 gr. 28 min. s. b. til 6 gr. n. b.; i Amazonflodens sagte- 
flydende bifloder dækker den ofte vandfladen milevidt. Den er i sit 
hjemland godt kjendt af indianerne, som i de forskjeilige trakter be- 
nævner den med forskjellige navne: Mururå, Moringuå, Dachoehs, 
Yrupé (af y = vand, rupé = skive), 0. 8. v. Dens frø indsamles 
mangesteds og fortæres i ristet tilstand; den kaldes derfor af de 
spanske og portugisiske kolonister ”Mais del Agua" (vandmais). 

Af udseende minder Victoria regia ikke saa lidet om en kjæmpe- 
mæssig almindelig hvid vandlilie (Nymphæa alba). Blomsten er 
”oversædig* ;*) den har 4 brede, grønne eller ofte røde bægerblade, 
der under blomstringen ganske skjules af de flere hundrede kron- 
blade. Disse sidder i flere rækker og er den første blomstringsdag 
rent hvide, den anden og tredie dag røde; den tredie eller fjerde dag 
sænker den da befrugtede blomst sig atter under vandfladen. I fuldt 


aaben tilstand maaler blomsterne i tversnit i vore drivhuse sjelden 
mere end 28—30 em.; i hjemlandet kan de blive endnu større, saa- 


ledes har Schomburgk maalt blomster i Guyana, der var 37.5 
em. brede. Den første blomstringsdag har blomsterne en sterk vel- 


lugt, som allerede kan merkes udenfor drivhuset; den følgende dag 


er den langt svagere. De forskjellige reisende, der har seet planten 


*) Bægerblade og kronblade sidder ovenpaa frugtknuden. 


329 


i vild tilstand, omtaler dens duft i begeistrede ord. Bridges, som 
fandt den i Bolivia, siger, at ”den først mindede ham om ananas, 
senere om en melon, tilslut om Anona cherimolia (en sydamerikansk 
plante); men i grunden lignede den ingen af disse," og endelig kom 
han til det resultat, at ”det var en overordentlig deilig lugt, ulig en- 
hver anden og eiendommelig for den ædle blomst, som frembragte 
den.* — Idet blomsten er ifærd med at aabne sig, udvikler den ikke 
ubetydelig varme, hvad allerede E. Otto i 1851 iagttog; tempera- 
turen kan i blomstens indre være indtil 10 gr. C. høiere end i om- 
givelserne. — Frugten er omtrent kugleformet, i den øvre ende med 
en skaalformet fordybning; dens diameter kan stige til ca. 12 å 14 
em. Den modnes under vand. I en frugt er der paa Tøien fundet 
over 500 modne frø; oftest er dog antallet langt mindre, idet en hel 
del slaar feil. Frøene er kuglerunde eller noget ovale, af størrelse 
som en liden ert; farven en mørkegrøn til sort. 

Endnu mere imponerende end blomsterne er de mægtige, runde 
blade, der er af størrelse som pladen paa et almindeligt spisebord 
eller større. Stilken er fæstet nær skivens centrum. 2 m. er bladets 
sædvanlige diameter; men engang er der paa Tøien maalt et blad, 
hvis bredde var 2.35 m., en størrelse, som planten kun yderst sjelden 
opnaar i de europæiske drivhuse; i Brazilien skal bladene kunne 
blive endnu større. Bladets rand er opbøiet til en høide af fra 10 til 
15.7 em. Undersiden støttes af et netformet system af sterkt frem- 
trædende ribber, hvoraf enkelte kan være indtil over 4 cm. høie. 
De af nerverne dannede firkantede kammere er fyldte med luft, hvor- 
ved bladet sættes istand til at bære en ikke ubetydelig byrde. Ved 
et paa Tøien udført belastningsforsøg bar et blad 87.5 kg. sten, og 
det er et ikke ualmindeligt eksperiment at sætte et større eller mindre 
barn paa et blad. Ved saadanne forsøg bør man lægge en papskive, 
en liden fjæl eller lignende paa bladet, hvorved tyngden bliver jevnt 
fordelt; thi selve bladskiven mellem ribberne er tynd og svag. 

Ligesom hos saa mange andre vandplanter er Victoria regia's 
flydende blade paa undersiden sterkt rød- eller violetfarvede af antho- 
eyan; nytten heraf kjendes ikke med vished. 

Bladenes underside samt deres og blomsternes stilke er tæt væb- 
nede med hvasse torne, der er indtil 2 å 3 cm. lange. 

I vild tilstand er den fleraarig; i Europa dyrkes den som regel 


som en enaarig plante. Det har nemlig vist sig, at den i sit andet 


330 


aar blomstrer mindre rigt og faar mindre blade. Det er desuden af 
praktiske grunde heldigt at kunne tømme bassinet om høsten. 

Om. dens dyrkning og udvikling paa Tøien skal her følgende 
meddeles, væsentlig efter velvillige oplysninger af gartner E. Moe. 
— Frøene indsamles om høsten i slammet paa bunden af bassinet og 
opbevares under vand. I midten af januar lægges de frø, der skal 
bringes til at spire, i vand af 35—38 gr. C.; bedst spirer frø, der er 
2 aar gamle. Efter en tid, der veksler mellem 5 å 6 og 4 å 6 uger, 
brister frøskallen, og den unge plante begynder at udvikle sig. Den 
plantes straks i en liden blomsterkrukke, som anbringes under vand 
i et kar, hvor temperaturen holdes paa ca. 30 gr. C. De første blade 
er ganske smale; men hurtig tiltager de i bredde; de første runde 
blade er 5—6 cm. brede. Efterhvert som den vokser, flyttes den over 
i en større krukke, ialt 3—4 gange udover vaaren. I april maaned 
er den omtrent saa stor som en almindelig vandlilie; bladene er da 
12—14 em. brede. I midten af mai plantes den ud i det store bassin. 
Paa dettes bund er der af 15—20 kjærrelæs god jord bygget op en 
kegleformet forhøining, hvis top naar op til 4 m. nedenfor bassinets 
rand. Dette fyldes med vand, der hele sommeren har en temperatur 
af 30 gr. C. eller noget mindre. Paa jordkeglens top anbringes plan- 
ten. Dens udvikling skrider nu fremad med kjæmpeskridt; dag for 
dag kan man iagttage, hvorledes bladene bliver større; omkring hver 
femte dag udvikles et nyt. I juli begynder den at blomstre; den 
første blomst aabnede sig iaar den 19de juli. TI første halvdel af 
august staar den paa sin høide; den ene blomst følger da efter den 
anden; blot en enkelt gang vides den samtidig at have havt 2 blom- 
ster, den ene rød, den anden hvid. Paa denne tid har den ofte 8 å 9 
mægtige blade, og flere vilde der have været, dersom ikke de ældste 
af hensyn til pladsen maatte fjernes. Senere paa sommeren bliver 
bladene mindre og blomsterne sjeldnere; i det øieblik, da dette skri- 
ves (6te september), er den ifærd med at hæve sin 10de blomsterknop 


op af vandet. I oktober maaned tømmes bassinet, og planten kastes. 


Vigtigste litteratur. 


J. Lindley in Botanical Register, Vol. 24, London 1838. W. 
J. Hooker in Botanical Magazine, Vol. 73, London 1847. J. E. 


Planchon et L. Van Houtte, La Victoria regia au point de 


331 


vue horticole et botanique, avec des observations sur la structure et 
les affinités des Nymphéacées. (Flore des Serres et des Jardins de 
Europe, Tome VI, Gand 1850—51.) R. Caspary, Nymphæacea. 
(Engler u. Prantl, Die naturlichen Pflanzenfamilien, III, 2. 
Leipzig 1891.) — Desuden talrige mindre notitser i ”Garten- und 
Blumenzeitung* 1850—51 samt i ”Gartenflora" og ”Gardeners Chro- 


nicle* for de senere aar. 
Jens Holmboe. 


Bergverksdrift og stenbrydning i Norge. 


(Forts.) 


Den i 1895 foretagne forandring ved opberedningsverket, nemlig 
overgang fra pukstempler til valsning, har medført adskillige fordele, 
og navnlig opnaar man et større udbytte af gedigent sølv. 

De betydelige anlæg af damme og vandledninger paa Kongsberg 
fortjener at omtales her. 

Sølvverkets maskiner, saasom pumper, fordringsmaskiner, puk- 
verker etc., drives fortiden med vandkraft, hvilken fremskaffes dels 
ved at benytte vandet i naturlige fald i terrænet og dels derved, at 
det føres ned gjennem grubernes dagaabninger og ud gjennem en i 
større eller mindre dybde anbragt stoll. Da grubernes dagaabninger 
befinder sig i betydelig høide over havet og tildels ligger langs en 
høideryg, findes der intet naturligt vasdrag, hvorfra vandet kan hen- 
tes, og heller intet naturligt vandbassin, hvori det kan samles, lige- 
som det nedslagsdistrikt, der ligger saa høit, at nedslaget derfra kan 
føres ned gjennem grubernes dagaabning, er meget lidet. Allerede 
tidlig under den i sølvverkets historie meget bekjendte oberberg- 
hauptmand Schlanbusch's bestyrelse (1685—1702) er derfor i dette 
nedslagsdistrikt udført storartede damanlæg for at samle nedbøren, 
og samlebassinerne for disse damme er ogsaa paa kunstig maade for- 
størret derved, at der er bygget saakaldte flomgrave, der opsamler 
nedbøren og tilføier dammene denne fra dele af terrænet, der ellers 
paa naturlig maade ikke vilde afgive sit nedslag til disse. Disse an- 
læg maa i vort land betragtes som enestaaende i sit slags og afgiver 


et vidnesbyrd baade om den energi, hvormed disse storartede og kost- 


332 


bare arbeider er udført, og om den skarpe opfatning af terrænet, som 
ved deres anlæg har gjort sig gjældende. 

Kongsberg sølvverks territorium mellem Kobberbergselven i syd, 
Jondalselven i nord og Laugen i øst, bestaar som før omtalt af to hoved- 
afsnit, nemlig Overberget og Underberget, hvoraf Underberget maa be- 
tragtes som en lavere liggende terrasse af den høidestrækning, langs 
hvis ryg Overbergets gruber er beliggende. I begge afsnit ligger gru- 
bernes dagaabninger i en omtrent ret linie fra syd mod nord, paa Over- 
berget i en høide af 525—560 m. over havet og paa Underberget i en 
høide af 300—350 m. over havet med en høidedifferenee af 225—210 m. 
De damanlæg og vandledninger, der i disse to forskjellige afsnit skal 
fremskaffe den til grubernes drift nødvendige vandkraft, falder der- 
for ogsaa naturligt i 2 hovedafsnit, nemlig Overbergets damme og 
vandledninger og Underbergets damme og vandledninger. I tidligere 
dage, da begge felter — saavel Underberget som OQverberget — var 
i drift, blev imidlertid vandmassen, efterat være udnyttet paa Over- 
berget, helt eller delvis ført ned til Underberget og her, efter at være 
forsterket med det i de herværende damme samlede vand, anvendt 
til drift af de i dette felt liggende gruber. 


Længden af de her nævnte vandledninger er tilsammen 14 288 m. 


Hvis man uden hensyn til sølvets vekslende kurs efter gammel 
takst sætter I mark sølv til 91 spd. eller til 37 kroner, saa faar vi 
følgende bruttoværdier fra Kongsberg sølvverks produktion i de tre 
perioder, fra verkets optagelse 1623 til dets nedlæggelse i 1805, fra 
denne tid til dets optagelse af den norske stat i 1815 og fra denne tid 
til 1884: 


1624=-1805/02 15108 2 360 140 mark = 87,325 180 kroner 
1805—18156 50. 38112 — = 11410144 5 
1815—1. juli 1885... 1 164365 — = 43081 505 3 


tilsammen 3 562 617 mark = 131 816 829 kroner 


Med et rundt tal skulde altsaa 132 millioner kroner repræsentere 
bruttoudbyttet af Kongsberg sølvverk fra 1623—1. juli 1884. 

Som vi senere skal se, er der fra 1624 til 1805 anvendt mere end 
87 millioner til sølvverkets drift; driften fra 1816 til 84 har derimod 
givet et betydeligt overskud, nemlig 20 til 21 millioner kroner. 


333 


Kongsberg sølvverks produktion i senere aar viser disse tal: 
aarlig produceret 


gjennemsnitlig Sølv, kg. 


8 
LS ANNE GE PNY 4947 
NESE SØ eat 6265 
HEST IO Earl sal 6077 
De Sleep RE SE 4804 


I de senere aar har udbyttet været: 


SK DE ER KE EET 4816 
LS EE EE RS A675 
FENG 4857 
NS90—="960MS rer de ae å 5110 
KOTO==Gle MANE af vene Peke å DITT 


Hertil kommer i nogle aar noget sølvholdigt kobber og sølvhol- 
digt sulfid. 

Vinorens sølvverk. 

Efterat der ved lov af 24de september 1851 var aabnet adgang 
for private til at drive bergverk paa sølv i Sandværs, Flesbergs og 
Ekers prestegjeld, dannede der sig et norsk interessentskab til drift 
af de gamle gruber i fjeldstrækningen Vinoren. For rettigheden be- 
tales en liden aarlig afgift til statskassen. Da erfaring har vist, at 
de kongsbergske gange ikke er jevnt sølvførende i hele sin udstræk- 
ning, men giver udbytte i enkelte partier, havde dette interessentskab. 
indrettet sig saa, at det uden hensyn til udbyttet i en længere aar- 
række kunde gjennemsøge betydelige strækninger af gangene i haab- 
om at støde paa rige partier. 


Grubedriften gik imidlertid med tab, og den indstilledes i 1879. 


Anne Sophies sølvverk 

dreves af et engelsk interessentskab, som har benyttet den samme 
adgang som Vinorens til, mod en afgift til statskassen, at faa over- 
draget en del af statens gamle sølvgruber til undersøgelse og drift. 
Heller ikke dette verk gav tilfredsstillende udbytte. Produktionen 
i 1863 var 73 mark 1 lod og i 1864 44 mark 4 lod fint sølv. Desuden 
udbragtes 3.7 lod guld, som var indblandet i sølvet. Arbeidernes 
antal var omtrent 50. 

Flere lignende forsøg i Kongsbergegnen har ikke givet anledning 
til stadig drift. 


334 


Fra Vinoren er vundet 1858—1878 9170 mark 12 lod. 
Fra Anna Sofie sølvverk er solgt og tilgodegjort ved Kongsberg 
hytte 1861—66 129 mark og fra Skara gruberne 22 mark. 


Det jarlsbergske verk eller Konnerudverket er drevet paa sølv- 
holdig blyglans, kobberkis. 

Det ligger i Skoger herred i Jarlsberg og Larviks amt og har 
en del af sine gruber i Konnerudkollen, ikke langt fra Drammen. 
Malmen her har været kjendt fra 1646. 

Driften blev sat igang i 1730, og verket havde sin hytte paa 
gaarden Øvre Selvik i Sande herred, hvor der smeltedes første gang 
i 1734. 

Fra 1736 blev greven af Jarlsberg Fredrik Anton Wedel Jarls- 
berg eneeier af verket, og han flyttede verket til Egholt i Skoger. 
Hans søn Fred. Christian Otto Wedel Jarlsberg anvendte store sum- 
mer paa dets drift, uden at det dog lønnede sig. 

I tiden fra 1736 til 1754 var efter smeltebøgerne udbragt af 
100376 tdr. malm, i sølv 16169 mark 9 lod, i kobber 131 skpd. 256 
pd. og i bly 2275 skpd. 250 pd., tilsammen af værdi 216,678 rdlr. 
39 sk. 

Fra 1753 gik verket over til et nyt participantskab, der ligeledes 
«drev verket med tab, indtil 1770. 

I denne periode var udbragt af 130 164 tdr. malm, i sølv 13 396 
mark 2 lod, i garkobber 108 skpd. 1 lpd. 3 pd. og i bly 69 skpd. 4 
Ipd. 15 pd., tilsammen af værdi 155,821 rdlr. 52 sk. 

Senere anlagdes her i vasdraget ved Egholt en stangjernshammer 
Og spigerhammere. 

I dette aarhundrede gjenoptoges driften ved Jarlsberg verk, idet 
man ved siden af den sølvholdige blyglans ogsaa tilgodegjorde zink- 
blenden. 

Her udvandtes i aarene 1866—70 2960 ton zink og blyglansmalm 
gjennemsnitlig aarlig til en værdi af noget over 100,000 kroner, og i 


1871—75 550 ton gjennemsnitlig aarlig, hvorpaa verket indstilledes. 


Sølvgruberne i øvre Vefsen ligger 43 km. i syd for bunden af 
Vefsenfjord i den saakaldte Svenningaas paa gaardene nedre Sven- 
ningdals grund. 

Bergarterne er dels hornblendeskifer, dels lerskifer, dels kalk 


sten og dels granit. Kalksten og skifre stryger nord til syd med steilt 


335 


fald, dels mod øst, dels mod vest. Graniten, som er hvid, gjennem- 
bryder de lagdelte bergarter paa forskjellig vis. Jacob Knudsens grube 
opdagedes i 1881 og Svenningdal grube i 1876. De bygger paa gange, 
som gjennemsætter alle disse bergarter, granit saavelsom de lagdelte 
bergarter.  Gangene fører sølvholdig blyglans, som er hovedertsen, 
fahlerts, rødgyldigerts, antimonglans, arsenkis, zinkblende, svovlkis 
og kobberkis. Der findes noget guld i sølvet. 
Malmen sælges ved de Freibergske smeltehytter. 


1882—84 produceredes ............ 122.5 tons malm 
1884 FET NDURE GÅ TE OM od Å 
1885 0) ri GE. AN) LIDE på 
1886 2 SALE FSS 169.5 å Rå 
1887 nå As Å go7AIg Ar Mer 
1888 on) peaeen 280.045” éå 
1889 == gg ARNE å 37191080 97 2 
1890 dl Falllefeldsdt 300 Å ; 


Der er i øvre Vefsen og i Hatfjelddalen mange forekomster af 
sølvholdig blyglans og fahlerts, men der er ingen andre end de foran 
nævnte 2 hovedgange paa Svenningaasen, som har givet anledning 


til større drift. 


Sølvgruberne i Vefsen har produceret i de senere aar: 


delvesfag kam hoder anal, ko 0 Mandala 
I 206 103000 50 
EGGE 302 58000 68 
EEE 233 46200 37 
Ke MØ 313 75000 61 
ESN 291 70000 47 
EE aa 242 48500 23 
LEE ee 200 22500 35 
ee AN 120 15000 10 


Hitteren sølvgruber blev drevet i 80-aarene, men gav intet 
overskud. 

Paa begge sider af Dolmsundet er der forekomster af zinkblende. 
blyglans og fahlerts, som er noget sølvførende; den rene fahlerts 
indeholder 2—3 pet. sølv og blyglans 0.12 pet. sølv; der angives ogsaa 
3—4 pet. sølv i fahlertsen og optil 0.25 pet. sølv i blyglansen; fore 


336 


komsten ligger hovedsagelig paa et belte, der strækker sig noksaa 
langt fra vest mod øst. 

I begyndelsen af 80-aarene var her en meget livlig skjerpning 
paa disse forekomster, og aarlig blev der i 1881 og 1882 anmeldt over 
500 fund. 

Ertsen optræder i kalk, der ligger i en amfibolitisk bergart. Her 
var flere smaa gruber: Verkets grube, Melkstadmyrens grube, Lyk- 
kens prøve i øst for de nævnte, Rosenssynk, Alfa grube ved Krok- 
bakken, Kjølsø grube m. fl. 

Arbeidet ved forekomsterne standsede imidlertid allerede i 1884. 

Senere er atter sat igang en prøvedrift, der dog ikke gav udbytte. 
Ertserne synes at optræde indsprengt i smaa gange, og aarsagen til, 


at driften sluttede, har været den, at der fandtes for lidet erts. 


Guld. 


Guld findes i naturen mest i metallisk eller gedigen tilstand, det 
vil sige, det er ikke forbundet med andre stoffe. Aarsagen hertil lig- 
ger i guldets uangribelighed, i dets ædelhed. De uædle metaller som 
jern, bly o. s. v. findes kun sjelden i gedigen tilstand, fordi det let 
ruster, oxyderes eller forbinder sig med andre legemer som svovl. 
Jern, som ligger ude i luft og regn, vil snart forvandles til rust eller 
til jernoxydhydrat, men de ædle metaller vil holde sig desto længere, 
jo ædlere metallet er; saaledes findes platina næsten altid i gedigen 
tilstand. 

Det gedigne guld optræder i naturen paa to forskjellige 
maader; enten sidder det i det faste fjeld og maa udvindes ved 
grubedrift, og da kaldes det bergguld, eller det forekommer løstlig- 
gende i klumper, smaastykker, som korn og sand i gamle og nye elve- 
leier, og da kaldes det våskeguld. Det er vigtigt, at disse to forskjel- 
lige forekomster for guld nøiagtig adskilles; thi baade udvindes berg- 
guld paa en anden maade end vaskeguldet, og tillige er der hos os 
forskjellige love om dem. Det guld, som sidder i fjeldet, bergguldet 
altsaa, kan den, som finder det, bemægtige sig ved at anmelde og 
muthe gangen, som man muther andre metaller og ertser mod at give 
grundeieren ret til at deltage i driften med en tiendedel. Da man 
fandt guld i elvene i Finmarken, blev der imidlertid gjort en lov om 
vaskeguld, loven af 17de juni 1869, hvorved retten til at vaske og paa 


anden maade udvinde vaskeguld alene skulde tilhøre grundeieren. 


397 


Der er mange steder, hvor man tidligere har fundet guld her i 
Norge, men intet sted har driften endnu lønnet sig. Først kan nævnes 
Arendal eller Barbo guldverk, hvor der i Kristian den fjerdes tid skal 
være fundet guld. 

Af dette guld blev nogle hele og halve dukater slagne i aarene 
1644 og 45, hvor ”Kongen sees i fuld legemlig dannelse" og paa 
aversen staar "Justus Jehova Judex". 

Om disse grubers beliggenhed berettes der i ”Bergmanden*, at 
det neppe kan være nogen tvil underkastet, at det er de to 
smaa skjærp, som findes ved Vrageviken paa Hiserøen, og som endnu 
benævnes Guldgruben. I denne egn skal der være fundet vakker sølv- 
erts, gedigent sølv i senere tid. 

Kongsberg gruber indeholder nu og da guld blandet med sølv, 
en blanding, som benævnes gyldisk sølv. To gruber paa Kongsberg, 
nemlig Beståndige Liebe og Vater Adam, er i slutningen af det 17de 
aarhundrede drevet paa gyldisk sølv, men med stort tab. Gyldiske 
ertser er nu og da fundne i flere af Kongsbergs gruber. Skara gru- 
berne paa Eker under Kongsberg sølvverk er for en del drevne paa 
gyldisk sølv. Disse gyldige ertser er undertiden sammensatte «f om- 
trent tre fjerdedel sølv og en fjerdedel guld. 

Ved Aardals kobberverk i Sogn fandtes i 1705 gedigent guld. 
Det var indsprengt i den spraglete kobbererts og forekom i Gabe 
Gottes grube, især i en kvartsdrum, der satte tvert over leiestedet i 
en dybde af 2 lagter, og herfra blev 85 guldstuffer tagne og sendte 
ned til Kjøbenhavn. Foruden i Gabe Gottes grube i Aardal fåndtes 
efter bergmester Strøm tillige guld i Kongens grube ved Aardals 
verk; men dette verk har aldrig været af betydning som guldverk, 
og prøvestuffer af guld paa Aardal, af hvilke universitetets mineral- 
samling har et par, er store sjeldenheder. 

Omtrent i aaret 1740 eller noget tidligere havde man drevet 
en grube og skjærpet her i omegnen, men igjen forladt stedet. 
10 aar senere kom en mand, som hed Ole Viborg, didhen og 
fandt paa berghalden blandt de efterladte ertser en sten, hvori 
der var gedigent guld. Da manden var gjørtler af profession, 
smeltede han det og gjorde deraf en ring til sin kone. Da man fik 
underretning om guldfundet i Kjøbenhavn, blev verket optaget for 


kongelig regning. 


LO 
LU 


»Naturen* 


338 


Den betydeligste drift paa gedigent guld i Norge har driften af 
Eidsvold gruber været, hvilken paabegyndtes i aaret 1758 for statens 
regning. Guldet optræder ved Eidsvold som paa de fleste steder paa 
gange i kvarts, hvilke sætter op i gneis.  Gangene indeholder tillige 
svovlkis og kobber, saa at man ogsaa har forsøgt at drive gruberne 
som kobbergruber. Den største af gruberne heder Gamle gruben 
eller Guldkisgruben, men desuden er der i omegnen flere andre gruber 
og skjærp, som har været drevet paa guld, saasom Sandergruberne, 
Invidiagruberne, Græsligruberne o. s. v. Det guld, som er vundet 
fra Fidsvolds gange, har altid været dyrt. I aarene 1758 til 1782 
vandt man for 3223 rigsdaler i guld, men omkostningerne var 45,000 
rdlr. Senere kjøbte Berent Anker verket, og Keilhau bemerker, at 
han ”skal have tabt mindst 100,000 rdlr. ved disse verkers indredning 
og drift; en beregning, ved hvilke dog neppe noget hensyn er taget 
til fordelene af de medfølgende circumferencerettigheder.* Efter at 
have beskrevet gruberne tilføier Keilhau: ”At her virkelig intet 
verk paa guld fortjener at drives, er vel overflødigt at tilføie, og lige- 
saa ringe er udsigterne til en lønværdig drift paa kobber. I det 
mindste maatte da ganske andre leiesteder opdages end de hidtil be- 
kjendte, men derom kan der neppe være noget grundet haab.* Ikke 
desto mindre stiftedes i 1876 et interessentskab til drift af Eidsvold 
guldgruber, og der begyndtes en forsøgsdrift i 1877 med en drifts- 
kapital paa 40000 kr. Pukverk byggedes, og apparater til amalga- 
mationen anskaffedes. Det viste sig imidlertid, at den fra forskjel 
lige omliggende skjerp udvundne kvarts ved amalgamationen intet 
guld gav, naar undtages et par skjerp, i hvilke der fandtes spor af 
guld. Man tømte da en del af Guldkisgruben og udtog 2 tons kvarts, 
hvoraf den ene ton holdt guld for over 2 kr., den anden for 1; efter 
dette er gruben-ikke drivværdig, eftersom 1 ton kvarts kostede mel- 
lem 8 og 9'kr. Naar I ton sten holder guld for 1 og 2 kr., saa vil 
dette sige, at der findes omtrent 0.4 og 0.8 gram pr. ton, en gehalt, 
som er saa liden, at det ikke lønner sig at pukke malmen, om man 
fik den uden grubedrift. Man regner, at kvarts mindst maa holde 3 
gram guld pr. ton for at bære omkostningerne ved pukning og vask- 
ning. 

Eidsvold gamle guldverk blev sommeren 1897 optaget til drift 


paany. Verket beskjæftigede noget over hundrede mand. 


339 


Guld skal være fundet i en af Arendals jerngruber, i Romelien 
i Nore i Numedal, i Haukum eller Eiang kobbergrube i Kviteseid i 
Telemarken og paa andre kobberførende kvartsgange i Telemarken 
(Glittenberg). 


I Svartdal i Seljord i Telemarken er der guldførende gange, som 
ogsaa holder vismutglans. Paa en grube, Bleka grube, anstillede et 
fransk selskab en ganske betydelig forsøgsdrift, og omfattende under- 
søgelsesarbeider er foretaget i de senere aar, ligesom der er et metal- 
lurgisk anlæg. 

Allerede i 1862 blev der fundet et stykke guld i den gang, som 
senere benævntes Haugesundsgangen paa Bømmeløen, men i 1882 og 
senere opdagedes guld paa flere steder, saavel paa selve Bømmeløen 
som omkring øen, helt til Ølve i Kvinnherred og Hovdenes i Sveen. 
Guldet forekommer dels sammen med kise og dels med mineralet tellur- 
vismut. Gange paa den nordvestre del af Bømmeløen er: Hauge- 
sundsgangen, Harald Haarfagers gang, Oscar- og Dawgangene, Carl 
Olsens gang o. s. v. Et stort antal grubeselskaber begyndte drift 
men de fleste indstillede den meget snart; thi der var forlidet guld. 

Ved Oscarselskabets gruber var der i den pukkede kvarts fra G.3 
til 11.6 gram guld pr. ton og mindre. Guldgehalten er saaledes lav, 
og fattigdom paa guld er sikkerligen grunden til, at gruberne ind- 
stilledes. Der blev i 1897 drevet paa nogle gange paa Bømmeløen 
med 25 mand. Paa Bømmeløen er udvundet noget over 100 kgr. rent 
guld. 1 kgr. guld er værd 2400 kr. 

Alle disse forekomster er bergguld, og smaa mængder af dette 
er paavist ved vaskning paa mange steder. I en gammel latinsk bog, 
som heder ”Symbolæ ad historiam antiquiorem rerum Norvegicarum", 
hvilket betyder bidrag til Norges ældre historie, hvilken bog antages 
at være forfattet omkring 1460 og er udgivet af professor P. A. Munch 
i 1850, fortælles der følgende tildragelse, som er meget merkelig, om 


den er sand. 
”Om Oplandene. 


Paa Oplandene er der en elv, som rinder ud af den store indsjø 
Mjøsen og falder ud i Skagerak (mare Sinus Orientalis), og hvis sand 
er rød af guld. Thi da nogle tyskere engang kom derhen, saa fandt 
de, at der var guld mellem kloverne paa nogle kjør, som havde svøm- 
met over denne elv; de samlede en hel masse guld og drog afsted 


med det. 


340 


Denne fortælling, hvis den ikke er ren fabel, synes at antyde, at 
der findes guld i Vormen eller i dens nærhed, noget, der jo i og for 
sig ikke er usandsynligt, da Eidsvolds guldførende gang ikke er saa 
langt borte. Den ovennævnte historiebog antazes, som nævnt, at 
være forfattet 1460; men opdagelsen af guldet paa Eidsvold er om- 


trent 300 aar senere. 


Vaskeguld forekommer i Norge i nogle af Finmarkens elve, saa- 
ledes i Tanaelv, Karasjok, Jesjok og Anorjok. Allerede i forrige 
aarhundrede var forekomsten af gedigent guld i Tanaelv bekjendt; 
i 1734 blev denne elv efter regjeringens foranstaltning undersøgt 
af bergfolk fra Kongsberg. Undersøgelsen gjaldt især begge bredder 


af Tanaelven og en liden ø ved sammes udløb, kaldet Guldholmen. 


o|: 


food o?0o0oo8o- 
88>50o8eso00s 
eose rSESE TE 


Fig. 13 viser et snit gjennem en guldførende banke ved Tana; 
s er fint sand, g grus. E elvens vand, 1 fra siderne nedfaldt løst ma- 
teriale. Ved x gravet et prøvehul. 

Om dette guld i Finmarkens elve beretter Th. Dahll: Tana- 
elven dannes af Anarjok og Karasjok, og den sidstnævnte optager 
igjen den store Jesjok. I alle disse tre elvesenge er der guld. Ogsaa 
Altenelven er guldførende. Guldet ligger som blade, der tildels er 
meget smaa, i det grovere material i elvesengene, og saadant findes 
kun der, hvor elven har sterkere strøm. I dette rullestensmaterial 
savner man sjelden smaa rullestene af rød granit, hvid kvarts og 
grafit, naar guld er tilstede. Lange mellemliggende strækninger be- 
staar kun af fin sand, der holder yderst lidet guld. Bergmesteren 
fandt imidlertid guldet først i den fine sand i 1866. I det grovere 
rullestensgrus, der danner høie bakker paa begge sider af elvene, er 
guldmængden meget variabel. Paa et punkt i Anarjok, kaldet Mok- 
kares njarg, var det jevnt guldholdige lag 12 fod mægtigt, og i to 
andre banker, hvoraf den ene ligger ved Utsjoks munding og den 
anden et par mil nordligere, var den guldførende del omtrent 7 fod 


dyb fra toppen at regne. 


då 1 


Alle de tre her nævnte punkter, hvoraf den vea Utsjok ligger paa 
finsk grund, ansaa bergmesteren for drivværdige, og han formodede 
at der var mange andre steder, hvor guldet kunde drives. Imidlertid 
har de forsøg, som er gjort i Finmarken, hidindtil intet udbytte givet, 
men kun forvoldt tab. Guldvaskningen kan paa grund af klimatet 
neppe ske mere end 3 maaneder om aaret, og levnetsmidler og folk 
bliver neppe billige i Finmarken. 

I de øvrige dele af Karasjok og i den indre del af Jesjok er der 
en mængde rustfarvede kvartsgange, hvorfra guldet antages at stamme. 
I Jesjok fandt Dahll guld i en løs kvartsblok fra en af disse gange. 

Et bergensk interessentskab drev guldvaskning i de norske elve 
i 1873, 1874 og 1875 og vandt tilsammen omtrent I kilogram guld til 
2400 kroners værdi, hvilket guld ved smeltningen gav 935 pct. rent 
guld. 

Der vaskes aarlig en del guld paa finsk side (ved Ivalojok og paa 
andre steder nær Enaresøen). 

I de allersidste aar er der fundet en del grovere guld i Finmar- 


kens elve. 


Vil man søge guld i elve, aurlag og sandafledninger, saa er de 
redskaber, som hertil udfordres, hverken mange eller kostbare. Det 
er særdeles væsentligt for guldvaskeren, at der er rigelig tilgang paa 
vand; thi dette er det, som først og fremst behøves til guldvaskningen 

Ved søgningen efter vaskeguld i elvegrus er det vigtigste red- 
skab, som man benytter, panden, the pan, eller skeidetruget, hvilket 
er guldvaskerens stadige ledsager; det er intet andet end et hult og 
rundt fad af 40 til 50 em. i diameter og 12 em. dybt. Det kan gjøres 
af tin, af jernblik eller af træ. En pande af jernblik bør foretrækkes 
for en af tin, ei alene fordi den er sterkere, men ogsaa fordi jern- 
pladen ikke angribes af kviksølv, om man senere skulde bruge dette 
til at samle guldet. Det hele redskab har altsaa samme form som et 
almindeligt rundt fad. 

Naar man skal vaske med panden, fylder man omtrent $ af den 
med sand og gaar hen til en vandpyt med den, hvilken pyt helst ikke 
bør være mere end 1 fod dyb, saa at man kan stille panden paa bun- 
den, mens vaskeren rører med haanden i sandet. Hvis vandet er for 
dybt, saa kan panden holdes med den ene haand, mens man rører med 


den anden; men det er bekvemmere og mindre trættende, hvis den 


342 


kan staa paa bunden. Naar den guldholdige sand er bragt op i pan- 
den, og denne er fyldt med vand, saa rører vaskeren med haanden, 
saa at det hele bliver heltigjennem vaadt, og indtil ler og jord er skyl- 
let bort. Derefter tager han panden med begge hænder, en haand 
paa hver side, og idet han holder den side af panden, som vender mod 
ham, lidt høiere, begynder han at ryste panden fra den ene side til 
den anden, idet det guldholdige materiale ligger lidt under overfladen 
af vandet i panden, og paa samme tid lader han ved en dreiende be- 
vægelse en liden del gaa over kanten ved hver dreining. De jord- 
agtige dele tilligemed den fine sand bliver snart svævende 1 vandet 
og gaar gradvis over kanten, mens guldet, om saadant er tilstede, 
bliver tilbage med større stene, enkelte lerklumper og sort jernsand. 
De større stene, som ligger over sanden, tages bort, mens lerklum- 
perne gnides mellem fingrene, saa at de kan føres med af vandet. 
Arbeidet fortsættes paa denne maade, indtil den største del af ler, 
sand og sten er skyllet ud, saa at guld og sort, tung jernsand bliver 
tilbage. Efterat panden er rystet for at bringe de sidste spor af ler 
til at svæve i vandet, tømmes dette forsigtigt ud. Naar de sidste 
rester af ler omhyggelig er bortvaskede, ligger der tung sand af jern- 
ertse, af magnetjernsten eller titanjernsten tilbage i panden, og denne 
kan vanskelig bringes bort ved vaskning. Guldpartiklerne, om saa- 
danne findes, er blandet med denne sorte sand, eller guldstøvet ligger 
som en rød, smal stribe langs kanten af det vaskede gods. Under- 
"tiden blæses den sorte sand bort, idet man først lader den tørre og 
saa anbringer den paa en tinøse, der er aaben i den ene ende. Vaske- 
ren holder tinøsen med den aabne ende fra sig og blæser med munden 
en svag luftstrøm langs overfladen af blandingen af jernsand og guld, 
idet han passer paa at blæse slig, at sanden føres bort, uden at noget 
guld tabes. For at opnaa dette maa tinøsen rystes lidt, saa at kor- 
nene veksler stilling, og at de alle udsættes for luftstrømmen; hvad 
der endnu er tilbage af sort sand kan uddrages med en magnet. År- 
beidet med guldvaskning i panden er, som man ser, tilsyneladende 
simpelt; men for at vaske hurtigt og uden tab af guld behøves der 
adskillig øvelse. 
Nikkel. 

Driften af nikkelgruber var for en del aar tilbage noksaa vigtig 

her i landet. 


Den eneste erts, hvoraf nikkel fremstilles her i landet, er magnet- 


343 


kis, der ofte, men ikke altid, indeholder nikkel. Denne nikkelgehalt 
er meget forskjellig ved mange af de gruber, som har været i drift 
hos os, 3—4 pet. i ren kis, men den kan gaa op til 11 pect., ligesom den 
kan synke ned til forsvindende mængder. Malmen, saaledes som den 
forsmeltedes hos os, holdt fra 1 til 3 pet. nikkel. 

De norske nikkelverker er: Espedalens nikkelverk (Gausdal), 
anlagt i slutten af 1840-aarene, drevet i stor stil i begyndelsen af 
1850-aarene; nedlagt 1855; senere drevet 1875—1878. 

Ringerikes nikkelverk, anlagt ca. 1850, drevet i stor stil i be- 
gyndelsen af 1870-aarene, foreløbig nedlagt 1882, paany optaget i 
1889. 

Kragerø (eller Bamle) nikkelverk, anlagt i slutten af 1850- 
aarene, nedlagt 1884. 

Askim (eller Rom) nikkelverk (Smaalenene) 1871—1877. 

Sigdal nikkelverk (Buskerud) 1874—1877. 

Evje nikkelverk (Sætersdalen), drevet indtil de sidste aar siden 
1872 eller 1873. 

Værdalen nikkelverk (Skjækerdalen, N. Trondhjems amt), paa- 
begyndt 1876 eller 80, indstillet høsten 1891. 


Senjen nikkelverk 1873—385. 


Nonaas eller Hosanger grube, (Hosanger, nær Bergen), drevet 
fra 1883 til 1890; malmen blev eksporteret eller tilgodegjort ved 


Hommelvikens ekstraktionsverk nær Trondhjem. 


Videre en hel del mindre gruber (f. eks. Glørud i Rakkestad, 
Svendal og Froland i Vaaler, alle 3i Smaalenene; Høiaas nær Tvede- 
strand; Messel nær Arendal; Eiterjord i Beiern, Malø i Stegen, de 
to sidste i Nordlands amt), hvorfra kun er bleven udvundet ganske 
lidet malm. 

De fleste nikkelverker er indenlandsk eiendom; de ligger mest i 
landets østlige del, saaledes det nedlagte Espedalens verk i Kristians 
amt, Roms verk i Smaalenenes, Bamle verk i Bratsbergs og Evje i 
Nedenes; nordenfjelds ligger Værdalen og Senjen verker. Bergverks- 
driften paa nikkel var i 70-aarene overmaade betydelig, men gik paa 
grund af prisernes sterke nedgang efterhaanden tilbage og er for tiden 
saagodtsom ophørt. Den største del af nikkelmalmen blev ved inden- 


landske hytter smeltet til skjærsten (med indtil over 60 pet. nikkel), 


5344 


der udførtes til videre bearbeidelse i udlandet. I 1876 beskjæftigedes 


ved Ringerikes verk 261, ved Bamle 129 og ved Senjen 128 arbeidere. 


Ringerikes nikkelverk ligger paa østsiden af indsjøen Væleren 
i Holleia. Dets vigtigste gruber ligger ved Ertelien og Aasterud syd 
for Væleren. Malmen transporteredes fra disse gruber til verket ved 
en traadbane paa omtrent 4 km.s længde. En del gruber ligger og- 
saa i Soknedalen ved gaarden Kittilsby, nord for Sokna. Forøvrigt 
ligger der spredt gruber og skjærp paa forskjellige steder i den østlige 
og nordlige del af Holleia. Der findes ialt 25 gruber og 40 å 50 
skjærp. Hovedgruben er nu 90 m. dyb. 

Der var i denne egn først et kobberverk paa Tyristranden ved 
gaarden Aasterud. Efterat verket var blevet nedlagt i 1716, laa det 
i lang tid unyttet; men i 1789 blev det gjenoptaget som vitriolverk, 
der som biprodukt gav brunrødt; senere dreves det ogsaa paa kobber. 
Verkets bygninger laa paa gaarden Grefsruds grund. 

Imidlertid var man i begyndelsen af 20-aarene begyndt at an- 
vende nikkel til nysølv. Th. Scheerer, der var ansat som hyttemester 
ved blaafarveverket paa Modum, og som senere blev professor 1 me- 
tallurgi ved Kristiania universitet, blev i 1837 opmerksom paa den 
betydelige nikkelgehalt, som den derværende malm indeholdt. 

Bergmester Roscher, som kjendte Scheerers arbeide, kjøbte i 
1848 verket og begyndte nu et anlæg paa udvinding af nikkel. 

Verket blev drevet med stadig stigende arbeidsstyrke og stadigt 
stigende udbytte. Sin glansperiode havde verket i begyndelsen og 
midten af 70-aarene. I 1876 blev der saaledes udvundet 10000 ton 
smeltemalm, ndeholdende 100 ton metallisk nikkel, hvilket svarede 
til syvendeparten af hele verdens nikkelproduktion, og arbeidsstyrken 
gik i dette aar op til 261 mand. Verket gav i disse faa aar det bedste 
udbytte af alle norske bergverker. 

I slutningen af 70-aarene indtraadte der imidlertid, som før om- 
talt, et meget sterkt fald i nikkelpriserne paa grund af opdagelsen af 
mægtige og overordentlig righoldige nikkelforekomster i Nykaledonien. 
Ringerikes nikkelverk indskrænkede derfor meget snart sin drift, og 
i den første halvdel af 80-aarene ophørte den ganske. Den blev dog 
gjenoptaget efter en mere indskrænket maalestok i 1889 og fortsattes 
senere med et belæg af 60 å 70 mand og med en produktion af om- 


kring 2500 ton smeltemalm, indeholdende 40 å 50 ton metallisk nik 


345 


kel. Senere blev driften end yderligere indskrænket og er nu saa- 
godtsom standset. 

Foruden smeltehytten ved Væleren var der tidligere ogsaa en 
smeltehytte ved Gaardhammerfossen i Soknedalen. Denne blev imid- 
lertid nedlagt for flere aar siden og har senere kun været i drift en 
tid vinteren 1888—389. 

Mens I kg. metallisk nikkel i begyndelsen af 70-aarene und- 
tagelsesvis kunde koste op til 20 kr., faldt prisen senere til 3.5 kr. og 
end yderligere til 2.5 kr. pr. kg. 

Man fremstillede ved hyttedriften skjærsten med omkring 60 pet. 


nikkel, resten kobber, jern og svovl. 


Evje nikkelverk blev sat i drift 1872. 

Verket med smeltehytten ligger paa gaarden Fosvik ved Fenne- 
fossen og ved Evje jernbanestation, 67 km. fra Kristianssand S. Der 
er lagt sidespor fra jernbanen til hytterne. 

Verkets hovedgruber var Flaatgruben og Bøgruben. Flaat- 
grubens produktion var i 1886—93 gjennemsnitlig 2536 ton nikkel- 
malm med ca. 3.5 pet. nikkel og kobolt. 

Den rene malm holder ea. 5.6 pet. nikkel og kobolt. 


Senjen eller Havn nikkelgrube ligger paa Senjenøen ved Bergs- 
fjorden. Malmen er magnetkis, der ledsages af kobberkis og svovl 
kis, hvilke ertser optræder fordelt i bergarten; mens den rene kis 
holder 3.5 pet. nikkel med kobolt, saa indeholder malmen i det hele 
kun omtrent 0.75 pet. nikkel med kobolt. Herefter indeholder leie- 
stedet kun 20 pet. magnetkis. Da malmen optræder blandet med 
et saa betydeligt kvantum berg, saa faar man ved den første 
smeltning en sten, der ikke er rigere paa nikkel end den oprindelige 


magnetkis. 


Roms nikkelverk, med gruber i Romsaasen i Askim og Frøland 
i Svindal samt smeltehytte, sysselsatte i 1875 en samlet arbeidsstyrke 
af 122 mand, hvoraf 74 ved gruberne og 48 ved smeltehytten. Frtsen 
var magnetkis med 1—1.5 pet. nikkel. Paa grund af nikkelprisernes 


synken standsede driften 1877. 


Ved Nonaas nær Lonevaagen i Hosanger prestegjeld paa Osterøen 
var der drift paa nikkelholdig magnetkis i 1883—90. Nikkelgehalten 
i ren kis gik op til 6—8 pet.; den almindelige skeidemalm holdt 
9 


a pet. 


346 


Disse tal viser nikkelproduktionen før 1876. 


Hytteprodukternes Mandskab 

Gjennemsnitlig| Produceret | | 

aarlig i aarenef nikkelmalm | Indhold af | Omtrentlige I Ved | Ved | 

nikkel | værdi grube- hytte- [alt 
| drift | drift 
| | 
tons. tons. | kr. 

1866—70.... 4525 40 | 179000 127 5 SE 
71—75.... 18840 116 11298000 1292 | 11730006 
76—-80.... 16148 132 | 917000 184 | 148 | 332 

I hvert af aarene: | | 

STL 22030 136 | 1787000 366 | 228 | 594 
LODE 34850 254 3117000 | 4511 338784 
ke 42550 332 | 2580000 | 504 | 329 838 


Følgende tabel giver en oversigt over udvindingen af nikkel 
efter 1876. 


Nikkelmalm. Hytteproduk- Mandskab. 
ternes 
antagne 
Aar. Talt ud=-| For- Indhold omtrent-J Ved | Ved 

undet reltet, | Udført, | ** me- | lige |Grube-| Hytte- 

Sar ee Å | tallisk | Værdi, | drif- | drif- | Fabia 
Nikkel, ten. ten. 

ton. ton. ton. ton. | kr. 

| 
1876—80.. 16148 14414 1751 132 /917200| 184 | 148 | 332 


1881—85 .[ 12916 | 12286 899 | 105 |531600| 139 | 107 | 246 
1886—90 .| 6122 | 5775 382 78 1234800| 1001 Greer 
1891—95 .| 5009 | 4582 76 938 |222300| 67 39 | 106 


1891 ..| 12839 | 8333 40 | 136 |3873000| 152 | 601212 


1892 ..| 6959| 83621 å 97 203000| 97 | 41 | 188 
1893 ..| 2397 | 6498 840 | 110 |261500| 46| 39| 85 
1894 ..| 2355 | 3368 3 103 235000| 20 33 | 53 


1895... 494 1096 - 17 | 389000| 20 20 40 


347 


Kobolt. 

Koboltertser forekommer paa Modum, og her har Modums kobolt- 
farveverk været i drift siden forrige aarhundrede; koboltmalmen 
blev fundet i 1772, og det blev ved kgl. resolution i 1776 besluttet, 
at der skulde oprettes et blaafarveverk. 

Koboltertserne anvendes nemlig til fremstilling af blaafarve, der 
atter anvendes til farvning af porcellæn og ved papirfabrikationen. 

Det er tre koboltertser, som forekommer paa Modum, nemlig: 
koboltglans, tesseralkis og koboltholdig arsenkis; af disse ertser er 
imidlertid koboltglansen den vigtigste. Koboltgruberne ligger i Heg- 
gen hovedsogn under gaarden Skutterud. Det er en lang strækning 
fra nord til syd, hvor koboltertse forekommer indsprængt, og denne 
strækning er fulgt med mange skjærp, ialt henimod 14 km. opover 
til Snarum, hvor der ogsaa har været et koboltverk. Det er imid- 
lertid gruberne under Skutterud, som har været drevet længst, og 
den fjeldstrækning, paa hvilken gruberne ligger, afsluttes ved Skutte- 
rudhugget. 

Koboltertserne forekommer noksaa sparsomt fordelt i fjeldet; 
den udskilte malm pukkedes og vaskedes, og det viste sig, at malmen i 
gjennemsnit ikke holdt mere end opimod 0.2 pet. kobolt; det vaskede 
produkt, stigerne, røstedes, og der vandtes da arsenik som biprodukt; 
de røstede stiger smeltedes før med potaske og kvartsand til et blaat 
glas, som i pulverform benævntes smalte eller blaafarve. 

Af de rigere stiger fremstilledes paa vaad vei koboltoxyd, som 
anvendtes til maling af glas og porcellæn. I ældre tider var det mest 
smalte, som fremstilledes, indtil 1857; i 1869 ophørte man ogsaa med 
tilvirkning af koboltoxyd; man indskrænkede hyttedriften til kalei- 
nation af stigerne og undertiden til en smeltning af de fattigere stiger. 
Kalecinerede stiger benævnes zaffer. 

Modums koboltverk producerede i 1836 til 1840 gjennemsnitlig 
omtrent 200 ton forskjellige koboltprodukter; der udførtes i 1841—45 
2156 centner blaafarve til en værdi af omtrent 120 kr. pr. centner 
og 1100 centner zaffer til en værdi af 72 kr. pr. centner. 

I de senere aar blev driften af Modums blaafarveverk indskræn- 
ket; blaafarven fik en konkurrent ved opdagelsen af farvestoffet ultra- 
marin. I de sidste aar har driften været indstillet. 

Verket beskjæftigede i 1839 840 mand ved gruberne og puk- 


verkerne samt ca. 200 mand ved hytten og andre anlæg. 


348 


Der produceredes i dette aar 26448 tønder malm og forarbeidedes 
3451 centner (172500 kg.) færdig vare (blaafarve) til en værdi af 
136547 sølvspecies (546188 kr.). Paa denne tid var Modums blaa- 
farveverk Norges største bergverk. Til sammenligning kan anføres 


verkets produktion, dens bruttoværdi og nettooverskud i følgende aar: 


Produktion Brattoværdi Nettooverskud 
1 140000 kg. 39000 rdlr. 2 
ks ee AE SuD00.1. 18300000 100000 rdir. 
Saler adr 50000, 140000 , 120000 ,, 
et EE 110000 29000001 920000 


Fra 1825/26 til 1838/39 havde de samlede udgifter været 4500000 
kr. og nettoudbyttet 2100000 kr. Det samlede antal arbeidere var i 
1821 59, i 1825 var det 220, og i 1827 var det steget til 500 mand. 
Da der i 1848 — efter opdagelsen af ultramarinen kort i forveien — 
indtraadte et overordentlig sterkt prisfald paa koboltprodukter, blev 
stillingen saa mislig, at verket kom til auktion. Paa denne blev det i 
1849 erhvervet af et engelsk firma, Goodhall & Reeves, der drev det 
efter en mindre maalestok med ca. 300 mand, indtil det, foranlediget 
ved en af eiernes død, atter kom til salg ved auktion i 1856, da det 
kjøbtes af de nuværende eiere, ”Såchsische Privatblaufarbenverks- 
Verein*. Denne har indtil de sidste aar fortsat driften med veks- 
lende held og under temmelig daarlige konjunkturer. Mandskabet 
har varieret mellem 400 og 200-mand indtil for en del aar tilbage, 
da driften yderligere maatte indskrænkes. Dette gamle bergverk ned- 
lagdes fra høsten 1898. 


(Forts.) Amund Helland. 


Boganmeldelser. 


J. Deniker: Les races et les peuples de la terre. Med 176 
plancher og fig. (Paris 1900, C. Reinwald Schleicher fröres.) 

Et af de emner, som burde interessere menneskene mest, er men- 
nesket selv i de mangfoldige racer, hvori det optræder, hver med sine 
i en lang udviklinge begrundede eiendommeligheder i bygning, i leve- 


sæt, i redskaber, i sæder og skikke. En udmerket populær fremstil- 


340 


ling af den antropologiske videnskabs nuværende standpunkt har man 
i den i overskriften nævnte bog af den fremragende franske antropo- 
log. I et lidet bind paa ca. 700 sider er her sammentrængt alt, hvad 
almindelige mennesker vil have interesse af at vide paa det antropo- 
logiske og etnografiske omraade. I et klart og greit sprog og en 
 koneis, letlæst og interessant fremstilling redegjør forf. for de for- 
skjellige racers fysiske, sproglige og sociologiske eiendommeligheder 
(det materielle liv, det psykiske liv, familie- og samfundslivet). Der- 
efter gives der en oversigt over menneskeslegtens systematiske ind- 
deling. Det karakteristiske for bogen — og det som gjør den særlig 
tiltalende og letlæst — er, at den første og største del af den ikke 
bruger racerne som hovedinddelingsgrund, men tager for sig en be- 
stemt side af menneskelivet og udreder, hvordan dette leves blandt de 
forskjellige folkeslag i verden. 

Talrige litteraturhenvisninger vil være til stor nytte for enhver, 
som vil gjøre mere indgaaende studier, og et fuldstændigt register 
gjør bogen let at finde frem i. Bogen fortjener den varmeste anbe- 
faling til alle de interesserede personer, for hvem sproget ikke er 
nogen hindring. Der findes forøvrigt ogsaa en engelsk udgave af den. 


Ilustrationerne er talrige, velvalgte og gode. 


H. 


Alb. Klöcker (assistent ved Carlsberg laboratorium, Kjø- 
benhavn): Die Gårungsorganismen in der Theori und 
Praxis der Alkohoelgårungsgewerbe mit besondere Berucksichtigung 
der Finrichtungen und Arbeiten gårungsphysiologiseher und gårungs- 
technischer Laboratorien. Ein Lehrbuch fur Studierende und Prak- 
tiker. 147 in der Text gedruckten Abbildungen. 

Gjæringsfysiologien, denne overordentlig vigtige gren af den mi- 
krobiologiske videnskab, er endnu ganske ung. Det er ikke stort mer 
end 40 aar siden, at den berømte franskmand Louis Pasteur henledede 
opmerksomheden paa gjæringernes biologiske natur, idet han klart 
paaviste i hvert enkelt tilfælde, at tilstedeværelsen af visse mikro- 
organismer var den nødvendige og tilstrækkelige aarsag for vedkom- 
mende gjæringsproces. 

Pasteurs ”gjæringsteori" gav anledning til ivrigt studium paa 
forskjellige gjæringsindustriers gebet, og mange spørgsmaal, der før 


var uklar, syntes nu at kunne løses noksaa enkelt. De ufuldstændige 


350 


arbeidsmetoder, man dengang benyttede, gav imidlertid ofte anledning 
til feilagtige angivelser og førte i lang tid ikke til resultater, der havde 
virkelig praktisk værd. 

Den mikrobiologiske teknik er imidlertid i aarenes løb bleven 
langt bedre udviklet. For de fleste mikrobers vedkommende er der 
ikke længer nogen egentlig vanskelighed ved at erholde dem i ren- 
kulturer og at dyrke dem videre i forskjellige slags dertil skikkede | 
næringssubstrater. Det er dette, som selvforstaaelig er hovedhjørne- 
stenen for mikrobiologisk forskning. Opererer man med urene kul- 
turer, ja da kan resultaterne volde meget unyttigt hovedbrud og give 
anledning til ofte høist merkelige og interessante — men altid upaa- 
lidelige — hypoteser. 

Af videnskabsmænd paa det gjæringsfysiologiske omraade er vel 
i vor tid professor E. Chr. Hansen, bestyrer af Carlsberg laboratorium 
i Kjøbenhavn, ubetinget den, som nyder størst anseelse — baade paa 
grund af den grundlæggende betydning, hans arbeider over alkohol- 
gjæring har havt i videnskabelig og praktisk henseende — som ogsaa 
paa grund af de overordentlig eksakte arbeidsmetoder, han dertil har 
udarbeidet og saaledes indført i den gjæringsfysiologiske teknik. 

Forfatteren af ovennævnte lærebog, ”Die Microorganismen*, har 
i en række af aar været professor E. Chr. Hansens assistent og saa- 
ledes deltaget i dennes arbeider, ligesom han ogsaa har udført selv- 
stændige undersøgelser, der findes offentliggjort i den udenlandske 
fagpresse. Desuden har han veiledet de mange udlændinger, der har 
opholdt sig ved Carlsberg laboratorium fra tid til anden for der at 
sætte sig ind i professorens metoder. 

Jeg anser mig ikke kompetent til med tilstrækkelig vegt at kunne 
fremhæve den erfaring og skjønsomhed, som bogen forekommer mig 
at bære præg af. Men jeg tør for mit personlige vedkommende udtale, 
at jeg som tidligere elev af prof. E. Chr. Hansen finder det overordent- 
lig nyttigt at følge denne klare, nøiagtige fremstilling af, hvad jeg 
dengang blev mundtlig undervist i. 

Der er visselig mange, ogsaa her i Norge, som har brug for en 
saadan lærebog. Jeg tænker ikke bare paa de faa egentlige gjærings- 
fysiologer, som her findes, men der er jo saa mange andre : botanikere, 
kemikere, meierister o. s. v., hvis studium eller praktiske virksomhed 


fører dem ind paa det gjæringsfysiologiske gebet. Meget faa af disse 


351 


har egentlig betingelser for uden videre at sætte igang gjæringsfysio- 
logiske forsøg, selv med de bedste teoretiske kundskaber. Man vil 
meget hurtig komme paa det rene med, hvor uomgjængelig nødvendigt 
det er til dette øiemed at gjennemgaa et forberedende kursus for at 
opnaa sikkerhed i udførelsen af de almindeligst forekommende mani- 
pulationer og dyrkningsmetoder. Anmelderen har ofte havt anled- 
ning til at arbeide med kulturer, fremstillet af personer uden tilstræk- 
keligt kjendskab til gjæringsfysiologisk teknik, og har i de allerfleste 
tilfælde fundet disse "urene", d. v. s. indeholdende flere istedenfor 
en mikrobeart. Nærværende leilighed benyttes derfor til at frem- 
hæve, at mikrobiologiske operationer kræver en langt større omhygge- 
lighed — ja næsten pedanteri — end der i almindelighed antages af 
dem, som kun leilighedsvis kommer til at befatte sig dermed. 

Men selv efter gjennemgaaelsen af et grundigt praktisk kursus 
hos en gjæringsfysiolog vil man føle nødvendigheden af at have en 
lærebog som den foreliggende ved haanden. 

Klöekers bog egner sig udmerket for videre selvstudium. Frem- 
stillingsmaaden er let forstaaelig og paa samme tid indgaaende, hvor- 
ved det lykkes ham at bibringe læseren et klart begreb om de gjæ- 
ringsfysiologiske hovedprinciper som ogsaa en dybere indsigt i 
betydningen af alle, selv de mindste detaljer i den gjæringsfysiologiske 
teknik. 

Bogen bestaar af to hovedafsnit. Det ene omhandler det gjæ- 
ringsfysiologiske laboratorium med dets forskjellige indretninger, 
dyrkningsapparater m. m., det andet afsnit behandler de mikroorga- 
nismer, der har særlig betydning for gjæringsindustrien. Illustra- 
tionerne er udmerket gode, tildels hentede fra udlandets bedste 
specialverker. 

Norges landbrugshøiskole, Aas 9de novbr. 1900. | 
Thora Scheel. 


Mindre meddelelser. 


Ætherisering af planter 


er betegnelsen paa en af lektor W. Johannesen i Kjøbenhavn opfundet 


methode, hvorved opnaaes, at kunstig drivning af planter afskaarne, 


352 


i potter eller i klump — kan fremskyndes fra 3—6 uger i forhold til, 


hvad der kan opnaaes ved drivning paa almindelig maade, ved ind- 
bringning af de samme planter i varmt lokale i oktober, november 


eller december. Ved saadan kunstig drivning lykkes det som bekjendt 
at faa syrener, azalea o. fl. planter til at blomstre fra tiden omkring 
jul og udover. Men anbringer man planterne, før denne drivning 
begynder, i en tæt lukket kasse og sæ*ter ind i denne en skaa! med 
almindelig æther (nafta), saa fremmes blomsterknoppernes udvikling 
ganske betydeligt. Ætheriseringen maa ikke vare mere end to døgn 
og æthermængden være afpasset efter størrelsen af den tæt lukkede 
kasse, som anvendes. Det almindelige kvantum er ca. 50 kub.-em. 
æther til 100 liter luftrum i kassen. Methoden har bedst virkning 
paa planter (eller grene), som tages ind efter midten af oktober. Dog 
kan den ogsaa anvendes før midten af august og kan da give blom- 
strende syrener i september, men de gamle blade falder da af. Nøiere 
redegjort for fremgangsmaaden er der i ”Dansk gartnertidende* for 
1900. J. Br. 


Temperatur og nedbør oktober 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


: Afv. | Afv. Afv. 
'Stationer Mid, fra | Max. |Dag| Min. |Dag Ne fra fra |Max|Dag 
temp. E E: | bør : ; 
norm. norm. | norm. 
I I 
00. OG. VG | OG mm. mm. 0 |mm. 
Bodø...... 434021 9 1 1 1—:2 124 10670392 SSalbn 
Trondhjem.| 3.9|—1.21 14 | 1|—5 121 | 96/—13/— 19/ 181 6 
Bergen.... 6.21 —1.1| 18 127|— 1 20 | 319 s9 Fag 
Oxpk en 8.1—021| 14 | 8| 2129 | 181 53 |+ 41 | 28 | 27 
Malene 42/—05| 14 | 94 — 5120 | 120 + 25 | 26| 40 | 27 
Kristiania... 63 0:81 IL EN 15 43 — 22 | — SEE 26 
Hamar .. 451+0.8/ 18 | 1 RR 3 | 241 54 — 1 AMDNER 
02/—06| 9 1 1 10 211 8 — 9 SE 


Dovre 
SEE 


"> ml se 


3-50 
ea 


FEB 26 1901 


Polarlandenes planteverden.*) 


En række dristige ekspeditioner har i de sidste aar igjen vakt 
interessen for polarlandenes udforskning. Det er ikke blot den men- 
neskelige deltagelse for de modige forskeres historie, beundringen for 
den viliekraft og energi, som kræves af dem, der har fremkaldt denne 
interesse, den skyldes lige meget den fortryllelse, som altid har hvilet 
over udforskningen af ukjendte egne af jorden, hvorover der har hvilet 
det gaadefuldes nimbus. Hvilke egne kan i saa henseende sidestilles 
med de umaadelige, isbedækkede flader, der omgiver polerne? Derfor 
er det let at forstaa, at alle kultiverede folk søger at medvirke ved 
løsningen af de hemmeligheder, som omgiver polarlandene, og at alle 
de omliggende lande kappes om førerstillingen i denne udforskning. 

Denne nu særlig sterke interesse for udforskningen af de arktiske 
og antarktiske egne turde være en undskyldning for, at jeg vil gjøre 
disse egnes planteverden til gjenstand for mit foredrag ; jeg gjør dette 
Saa meget mere, da de sidste aars ekspeditioner i ikke ringe grad har 
bidraget til at udvide vor viden i saa henseende. 

Det første spørgsmaal, som paatrænger sig os, naar vi giver os 
ifærd med dette tema, er, om der overhovedet gives en polargrænse 
for plantelivet. Det er ikke længe siden, da man troede, at fuldstæn- 
dig mangel paa dyre- og planteliv var et særkjende for polarlandene, 
hvorved de adskilte sig fra alle andre dele af jorden, som jo ellers 
næsten overalt huser organismer. Naar vi nu omtrent ganske har 
forladt denne anskuelse, skriver det sig fra de erfaringer, man i de 
seneste aar har gjort i de arktiske egne. Vi har al grund til at antage, 
at de i enhver henseende mangelfuldt kjendte antarktiske egne ikke 


danner nogen undtagelse herfor. Jeg maa her forudskikke den be- 


2) Foredrag i Verein zur Verbreitung naturwissensehaftlicher Keuntnisse 
in Wien, 


o 
»Naturen* ES 


554 


merkning, at jeg hovedsagelig kommer at dvæle ved de arktiske egne, 
da de byder det rigeste og bedste materiale. 

Det turde være almindelig kjendt, at planteverdenen aftager i 
mangfoldighed og rigdom, jo mere vi nærmer os polen. Vi overskri- 
der herunder en vigtig grænse, naar vi forlader de egne, hvor de høi- 
stammede vedplanter, træerne, forekommer og betræder de lande, hvor 
planteverdenen kun er repræsenteret ved urter og lave buske. Paa 
hosstaaende kart er denne grænse betegnet ved de indtegnede areal- 
rande for birk, lerke og furu. Egnene hinsides denne grænse kan 


plantegeografisk betegnes som den arktiske. 


RÅ RI 
FI 


EG 


Fig. 1. 

I den sydlige rand af denne region finder vi endnu en forholdsvis 
rig flora. Noget lignende er ogsaa tilfældet med den i flere henseen- 
der analoge alpine region i vore høifjelde. Nogle tal vil kanske bedst 
vise dette. Tar vi kun hensyn til de saakaldte blomsterplanter, altsaa 
til de mest iøinefaldende elementer i en flora, kan Sibiriens nordkyst 
opvise ca. 170 arter, Novaja Semlja 190, Grønlands sydspids endog 
henimod 300, Spitsbergen 125. Jo høiere vi kommer mod nord, desto 
mindre blir antallet, dog har det nordligst kjendte land ogsaa sine 
blomsterplanter. Da Nansen efter sin isvandring nordover igjen paa 


va. 82 gr. n. br. betraadte det faste land, en liden af ham opdaget ø 


3PD 


nordost for Frants Josefsland, kunde han glæde sig over de straalende 
blomster hos fjeldvalmuen (papaver nudicaule), snesildren (saxifraga 
nivalis) og en stjerneblomst (stellaria). 

Hidtil har vi kun beskjæftiget os med en brøkdel af floraen. 
Planteverdenen repræsenteres ogsaa af en rig algeflora i havet og i 
ferskvandsansamlingerne og af en høist eiendommelig algeflora, som 
lever paa sneens og isens overflade. 

I lange tider troede man, at den rige flora af alger, som bebor 
vore sydligere have, og som særlig beriger vore kyster med en plante- 
verden, der fuldt ud kan sidestilles med landjordens, manglede i de 
nordlige have. Et af resultaterne fra de senere tiders forskningsreiser 
er netop at berigtige denne feiltagelse. 

Saavidt man nu har undersøgt havet efter alger, har det vist sig, 
at de forekommer i store mængder, ja man har endog blandt dem 
fundet tang og tare, altsaa repræsentanter for. slegterne fucus og lami- 
naria, der hører til nogle af de mægtigste havbeboere. Den oven- 
nævnte feiltagelse skriver sig fra, at havbunden i nærheden af de ark- 
tiske kyster er paafaldende fattig paa alger, mens i andre have netop 
kystzonen kan opvise en stor rigdom paa brune, røde, grønne, ofte 
vakkert formede alger. Denne algemangel i den øverste del af hav- 
bunden skyldes de ødelæggende virkninger af isen, som den største 
del af aaret dækker havoverfladen, særlig i nærheden af kysterne. 
Delvis kan vel ogsaa temperaturforholdene være medvirkende heri. 
Nansen har ved studiet af disse indlagt sig store fortjenester. Han 
paaviste, at polarhavets vand flere steder var koldere i overfladen end 
i dybet; i overfladen kunde det saaledes være minus 2 gr., paa 200 
meters dyb fandtes derimod plus I gr., hvorpaa temperaturen igjen 
sank til minus 1 gr. I det nordatlantiske ocean er forholdene der- 
imod omvendte. Polarhavets eiendommelige temperaturforholde for- 
klarer Nansen saaledes, at i overfladen findes det kolde polarvand, 
smelte- og flodvandet, der er afkjølet af lufttemperaturen. Under dette 
udbreder sig det varme golfstrømsvand, der har trængt sig ind fra 
sydvest. 

Til de merkeligste og længst mod nord gaaende planteformer 
hører nogle alger, der lever i de ferskvandsansamlinger, som danner 
sig paa isen, og de, der vokser paa sneens og isens overflade. Som 
bekjendt er i de polare lande ikke blot landjorden dækket af sne og 


ismasser, men den største del af. havet bærer ogsaa et mægtigt islag. 


356 


Det var paa dette islag, at Nansen og hans kamerat foretog sit berømte 
stormløb mod polen i tiden mellem 15de marts og l5de august 1895. 
Det var til disse umaadelige ismasser, som stadig er i drift fra øst 
til vest, han anbetroede sit skib, for at de skulde føre det fra Sibiriens 
østkyst over polen til Grønlands østkyst. Naar havvandet fryser, 
gaar som bekjendt ikke saltet over i isen; man kan derfor ved at 
smelte den is, der driver omkring paa havets overflade, faa temmelig 
saltfrit vand. I de korte sommermaaneder foregaar der en afsmelt- 
ning paa overfladen af disse drivende ismasser. Der danner sig fersk- 
vandssøer, som ofte kan være ret store og hvori der udvikler sig en 
eiendommelig ferskvandsflora. Det er naturligvis ganske enkelt byg- 
gede alger, der saa høit mod norden kan finde betingelser for sin 
eksistence. De tilhører chlorophyceerne, diatomeerne o. s. v. Denne 
ferskvandsflora paa havets overflade er et af de paradokse fænomener, 
som polarregionen byder os. 

Ikke mindre paradoks lyder det, naar jeg fortæller, at selv isens 
og sneens overflade ikke er død, men at den byder livsbetingelser for 
fordringsløse, men derfor ikke mindre merkeligt byggede organismer, 
enkle alger og dyr. I de seneste aar har vi lært at kjende en hel del 
saadanne sne og is beboende alger. Nogle af dem er saa meget mere 
iøinefaldende, da de kan optræde i store masser. Til de merkeligste 
af disse fænomener hører den ”røde sne". Den findes ikke blot i po- 
larlandene, men ogsaa paa vore høifjelde og paa Alpernes evige sne- 
marker. Dette fænomen blev først opdaget af H. B. de Saussure i 
1760 paa Brevent i Savoyen. Det bestaar i en mere eller mindre 
intensiv rød farvning af sneen. Den er oftere iagttaget i polaregnene, 
cg næsten alle nordpolfarere fortæller om den. Mest bekjendt i saa. 
henseende er kaptein Ross's reisebeskrivelse. Han udforskede i 1818 
G:ønlands vestkyst og saa ved Cap York store strækninger af de sne- 
bedækkede i havet nedstyrtende klipper straale i karmosinrøde farver. 
Det endnu gjængse navn paa disse klipper, ”crimsom-eliffs", karmo- 
sinklipperne, skriver sig fra denne Ross's iagttagelse. I lange tider 
stredes man om forklaringen af dette fænomen. Nu er det imidlertid 
med sikkerhed paavist, at det skriver sig fra en masseoptræden af en 
encellet alge, sphærella nivalis (fig. 2, 1). Denne alge findes i van- 
det, ogsaa i sne- og ismarkernes smeltevand, og bestaar af egformede 
celler, som ved hjælp af to lange flimmerhaar kan sværme livligt om- 


king. Indtræffler der ugunstige omstændigheder, tørke eller kulde, 


3D7 


gaar de over i en ubevægelig hviletilstand, der udmerker sig ved, at 
de mister flimmerhaarene (1 b); desuden optræder der i det indre af 
cellen et rødt farvestof. Ganske paa lignende maade forholder sig den 
nærstaaende sphærella pluvialis, der optræder i ferskvandsansamlinger 
hos os. Dens hviletilstand danner et rødt belæg paa overfladen af 


de indtørkede pytter, bække o. s. v. 
( 


Lo 


Fig. 


Den ”røde snealge* er dog ikke den eneste organisme, der levet 
paa overfladen af de polare snemarker. En anden encellet alge, an- 
eylonema mnordenskiöldii (fig. 2, 2), danner et brunt og brunviolet 
belæg paa den grønlandske indlandsis og spiller der en ikke lidet 
vigtig rolle, da dens celler binder varmen og smelter dybe huller i 
sneen og isen. ”Grøn sne* kan af og til opstaa ved grønalger (fig. 
2, 3), mosforkimer og cyanophyceer. 

Vi ser altsaa, at der i polaregnene kan optræde et planteliv under 
forholde, hvor vi mindst skulde vente det. Vi finder planter i stor 
mangfoldighed i hine fjerne egne, hvor hidtil kun nogle faa mennesker 
har sat sin fod, og vi har al grund til at antage, at selv polen ikke er 
blottet for planteliv. Hvad enten polen er hav eller land, er der ikke 
tvil om, at der ogsaa eksisterer organismer, trods de yderst ekstreme 
livsbetingelser, hvortil de der maa være tillempede. 

For bedre at forstaa dette, vil vi beskjæftige os et øieblik med de 
klimatiske forholde, for hvilke planterne i de høiarktiske egne er ud- 
satte. Særlig er der to eiendommeligheder ved klimaet, som straks 
vækker vor opmerksomhed, og som jo ogsaa gjør de polare egne saa 
ubehagelige for mennesket, nemlig kulden og det i lange tider her- 
skende mørke. Den nordiske vinters nat, der alt efter den geogia- 
fiske bredde kan vare indtil seks maaneder, er af ringe fare for plan- 
terne, da den falder sammen med tiden for den mest ekstreme kulde, 
hvorunder planterne desuden har sin hviletilstand. "Temperaturfor- 


holdene fortjener dog vor opmerksomhed. 


'oppaaq dpuadeye per uefør vedap 30 (:uq 'u 
&T 098 pur) apparg epuadejy pot pride apy [1 opauva 50 '"uq 'U Qpg 'L0 bed sjnut IPe] uap aypuLdag aunaspabuydr (4, 
"SDIS[PD) (x 


Ke Per > SGK ET TT E0 SHOTLAANG Erdae 106 3 I 4 jendiy 

0'0 as ol ta Berle ee et er keen 

Me oe er oe oa Soorden strø See re les 76 eig 
-- 


| al 
Gin ded Gees GO N|88 GRS - 16% pe ENE LT ee Er 68 FP GI = bog KE ER 
PO FOG EN LE SAL ETE OD SN EY 
KI Toce er > DST =J6PLE-16 9 EG SIL DEE STO EN 
ODE fe Deres (egg == Pe G 0 B0 00 MST OSL AT NE ra 

| IG 

+ 

-+ 


| | 
GONG NGRT NOGEN SINGS =- 1G OG 


oe ee GT GE NOG NO 6L SØT SLET NTE SOE * JenUEP 
ME ETE SANNES SEO Fa lersde 91 ODE EST GEN ONE 78 


I | | | 
EGEN NO GL OLE MGE 1881 == HOK VO ND ee dt 5 | OG 
I 


| 
GE ee GN ler 00 9 PG SEE ee 10 Le NOU 
I GI 


JaqUui929 


JIQWIAON 


** 41240910 


HOSNI OS BO ea Vor Se GE ORG EO OG ET "19quagdag 
(APP UO. NY IePPI UWOJIX IPPPUN | UtD.1I XJ EPP UtoJ)X JÄmyerodurey, 
ug 'U.,8T 098- 38 
(aslg.19 pæ[S HEG på ; v= 2 ' . eG ) 
KE Se 19 'U ,8G 081 1Q 'U ,8G 064 TL GML )999 
OE JA ISBÖLSG UPLLIGIS [nyRULRY—' TM EÅ[UIS BÅÆBAON £eq[psso[ 'uas.aqsyrdg PS 


[ep *[Prou Uap 50 pur[ SJaSOf 
SJUBLJ 410JJ SOPTOU USYLUPSJ 


(,JaqaG aysnyue 1ap uapu; aubejber JeunjeJadue JaAO JÖISJEAD YSIEIIGEL 


3529 


Hosstaaende tabel viser temperaturen paa nogle steder inden den 
arktiske zone. Enkelte af disse steder kan opvise over hundrede 
blomsterplanter, der maa være istand til at taale en temperatur af 
minus 40 til minus 50 gr. C., de maa desuden lade sig nøle med en 
frostfri tid af i det høieste to maaneder. For at afsvække betydningen 
af denne kjendsgjerning taler man ofte om det "beskyttende og var- 
mende snedække", hvorunder de nordiske planter overlever vinteren. 
Bortseet fra, at dette snedække ofte kan mangle, maa man ikke over- 
vurdere dets varmende egenskab. Da den svenske ekspedition af 
1872—73 overvintrede ved Mosselbay paa Spitsbergen, foretog den 
talrige temperaturmaalninger af snedækket. Man fandt saaledes en 
dag med en lufttemperatur af minus 35 gr. OC., at sneen havde en tem- 
peratur af minus 26 gr. C. 26 em. under overfladen, 1 et dyb af 35 cm. 
var den 29 gr. C. Lignende resultater gav ogsaa andre iagttagelser. 
Ved bedømmelsen af polarlandenes klimatiske forholde maa man og- 
saa tage hensyn til, at en stor del af aaret er jordbunden frossen i en 
temmelig stor dybde. Paa Novaja Semlja blev der i aaret 1882—83 
foretaget maalninger af jordtemperaturen i en dybde af 0.8 m. Kun 
i de tre maaneder juli, august og september var temperaturen over 
nul, nemlig henholdsvis 0.5, 1.2 og 0.4 gr. OC., i de øvrige maaneder 
var jorden selv i en saa betydelig dybde stivfrossen og viste en mini- 
maltemperatur af minus 16 gr. C. I det østlige Sibirien er jordbun- 
den i en dybde af 0.8 m. kun frostfri i september; den viste i en dybde 
af 0.4 m. en temperatur af indtil minus 24 gr. C. 

Foruden disse ekstreme klimatiske faktorer kommer endnu en, 
hvis betydning for den organiske verden ikke kan undervurderes, og 
det er luftens store tørhed i vintermaanederne. 

Betragter man de her kun kortelig skitserede klimatiske faktorer, 
og at planterne desuagtet har en saa stor udbredelse, maa man uvil- 
kaarlig spørge sig, hvad det er, der sætter planterne istand til at kunne 
eksistere under saa særlig ugunstige forhold. Vi maa vente at finde, 
at de er udrustede med særdeles hensigtsmæssige indretninger, hvor- 
ved de sættes istand til at udholde særlig den ekstreme kulde. Vi 
kunde vente, hvad ogsaa botanikerne tidligere gjorde, at planterne 
er indhyllede i en tyk haarklædning, og at særlig de finere organer 
er beskyttede af et hylster af slette varmeledere. Vi kunde ogsaa tro, 
at de skjulte en stor del af sine organer under jorden, for at de paa 


den maade skulde være bedst muligt beskyttede. Saameget mere 


360 


overraskende er det derfor at finde, at de nordiske planter enten gan- 


ske mangler denslags specielle indretninger mod kulden, eller om de 


findes, er de ikke bedre udviklede end hos vore planter. Ved første 
øiekast er jo dette meget overraskende, men ved nærmere betragtning 
blir det dog forstaaeligt. Temperaturekstremerne er i de arktiske 
egne saa store, at selv de mest hensigtsmæssige indretninger vilde 
blive betydningsløse. Naar i en egn afkjølingen er saa stor, at jor- 
den i en dybde af 80 cm. kan have en temperatur af minus 24 or GE 
da kan intet hylle, det være saa tykt det være vil, beskytte planten 
fra at fryse, den kan ikke afspærres fra kulden. Vi maa snarere an- 
tage, at den finere bygning hos en høinordisk plante enten er saadan, 
at protoplasmaet, der jo er livets bærer, ikke kan fryse, eller om saa 
er tilfældet, at det selv efter en temmelig svær afkjøling igjen kan 
vaagne tillive. At der findes planter, hvis protoplasma har denne 
evne, har jo længe været kjendt; vi ved saaledes, at spaltesoppene, 
særlig deres forplantningsorganer, de saakaldte sporer, uden noget- 
somhelst mekanisk beskyttelsesmiddel er istand til at taale abnormt 
høie og abnormt lave temperaturer. 

Det er ikke særlige beskyttelsesmidler, men den maade, hvorpaa 
de arktiske planter er byggede, de kan takke, at de overlever vinte- 
rens kulde. Dette fremgaar klart af de næsten uforstaaelige tilfælde, 
hvori fine urtagtige planter er bleven overraskede af den indbrydende 
vinter, før de har faaet dannet sine frugter og derpaa i det næste for- 
aar, efterat de i hele ti maaneder har været udsat for ekstreme tem- 
peraturers indvirkning, har blomstret videre og sat frugt, som om 
intet havde været paafærde. Den svenske botaniker F. R. Kjellman, 
hvem vi kan takke for mange værdifulde iagttagelser over de arktiske 
planters biologi, har udførligt beskrevet et saadant tilfælde hos 
cochlearia fenestrata. 

Kan vi altsaa ikke paavise nogen beskyttelsesindretning mod 
kulden hos de nordiske planter, kan vi dog gjøre en hel række paa- 
faldende iagttagelser hos dem, som staar i forbindelse med deres til- 
lempning til de ekstreme livsbetingelser. Af saadanne indretninger 
kan vi nævne den, der sætter dem istand til bedst mulig at udnytte 
den korte vegetationstid, dernæst den, der byder dem beskyttelse mod 
at tørke ind, og endelig den, som hos mange former træder istedetfor 
de frø og frugter, som ikke kan komme til udvikling. 


Hos de arktiske planter gaar alt ud paa bedst muligt at udnytte 


sem: 


361 


den korte vegetationstid. Dette er heller ingen ubetydelig opgave, 
at opbygge individet og desuden at fremdrive blomster og frugter, at 
danne stoffe, som blir deponerede enten i frøet eller i de underjordiske 
dele af planten, for at de i det kommende aar kan tjene til næring for 
den spæde frøplante eller ogsaa for moderplanten i den korte 
tid af indtil tre maaneder, hvori der overhovedet hersker en tempe- 
ratur af over nul, og hvori vegetationstiden kan blive end yderligere 
indskrænket ved nattefrost og koldt veir, ved tidlige snefald og ved, 
at jorden ikke tiner op. I sammenhæng med denne udnytten af tiden 
hører ogsaa, at der ikke foregaar nogen udvikling af noget organ, som 
kan undværes. At der ikke foregaar nogen udvikling af noget organ, 
som kan beskytte mod kulden, har vi allerede omtalt, men planten 
giver ogsaa afkald paa andre organer, saasom beskyttelsesmidler mod 
dyr, torner, neldehaar o. s. v. De danner endvidere faa blade, kun 
saa mange, som er absolut nødvendige for ernæringen. I sammen- 
hæng med denne udnytten hører endvidere for en del ogsaa det, at 
enaarige planter, som naturligvis maa bruge en relativ lang tid til 
sin udvikling, næsten ganske mangler.*) Af samme grund anlægges 
det kommende aars blomster allerede om høsten, saa at de kan springe 
ud, straks der indtræder mildt veir. Alle, der har gjæstet de polare 
egne, samstemmer i, at noget af det mest karakteristiske ved disse er 
den ligetil pludselige opvaagnen af naturen om vaaren. Sidst i juni 
kan man i de fleste høinordiske egne endnu ikke spore noget tegn til 
planteliv, 10—12 dage senere staar derimod de fleste blomsterplanter 
i fuldt flor. Noget lignende kan vi forøvrigt ogsaa iagttage i vore 
høifjelde og i Alperne, som har mange analogier med de arktiske egne. 

Naar vi tager hensyn til det arbeide, planten maa paatage sig, og 
sammenligner den med vegetationstidens korthed og dens klimatiske 
beskaffenhed, er det næsten ufatteligt, at det første overhovedet kan 
blive udført. For at kunne forstaa dette, maa vi tage hensyn til to 
momenter, som i lang tid er blevne noget overseede, men som har den 
største betydning for plantelivets udvikling i de arktiske egne. Disse 
momenter er jordbundens opvarmning ved insolation og den uafbrudte 
belysning. Temperaturforskjellen mellem luften og de direkte af 


solen bestraalede gjenstande er i løbet af sommeren forholdsvis større 


*) Koenigia islandica er den eneste enaarige polarplante, som ernærer 
sig selvstændig. Mangelen paa enaarige planter i de polare egne skriver sig 
vel ogsaa for en del fra, at de vilde have lettere for at uddø hvis nogen gang 
frøproduktionen skulde udeblive. 


362 


i polarlandene end i andre egne. Mens derfor luftens temperatur 
under den nordiske sommer kun hæver sig ubetydeligt over nul, kan 
de overfladiske lag af jorden, hvori jo planten fortrinsvis har sine 
rødder, blive adskillig mere opvarmede. Nogle tal viser dette bedst. 
Saaledes fandt Vegaekspeditionen den 8de juli ved Pittlekaj en luft- 
temperatur af plus 6.8 gr. C. klokken 10 om formiddagen, overfladen 
af den solbeskinnede jord viste plus 14.5 gr. OC., 10 em. dybt var den 
plus 23 gr. 

Af stor betydning for de arktiske planter er ligeledes den rigdom 
paa lys, som staar dem til tjeneste om sommeren. Som bekjendt gaar 


solen i de polare egne ikke ned i den største del af sommeren; i egne 


Fig. 3. 


Cochlearia fenestrata. a) dyrket i uafbrudt dagslys, b) det halve døyn i mørke. 


paa den 7Ode breddegrad i hele 65 dage, paa den 80de breddegrad 
endog i 134 dage. Den proces, der spiller den største rolle hos plan- 
ten, assimilationen, d. v. s. omdannelsen af de optagne anorganiske 
næringsstoffe til organiske, altsaa den proces, som vi kan sammen- 
ligne med fordøielsen hos dyrene, kan hos de grønne planter kun 
foregaa i lyset. De arktiske egnes grønne planter kan altsaa, saalænge 
vegetationen varer, forsaavidt det beror paa insolationen, assimilere 
meget mere i den samme tid end de planter, der vokser i egne med 
dag og nat. At dette er af den største betydning for planter, hvis. 
hele vegetationstid kun beløber sig til en til tre maaneder, er klart. 
At visse blomsterplanter trænger saa langt mod nord, at artsantallet. 
aftager forholdsvis langsomt mod nord, hænger sikkerlig sammen med 
denne vigtige sag. Den ovenomtalte botaniker Kjellman har ved et 
meget sindrigt eksperiment paavist, hvilken fremmende virkning den 
stadige belysning har. Han tog otte lige gamle og lige udviklede 
frøplanter af den nordiske kokleare (cochlearia fenestrata) og dyrkede 


fire af dem paa den maade, at han udsatte dem for den nordiske sol. 


363 


mens de andre fire det halve døgn blev holdt i mørke; de levede saa- 
ledes under ganske de samme forholde som vore planter. Efter 36 
dages forløb havde de planter, som den hele tid var udsat for lyset, 
et betydeligt forspring for de andre. De veiede tilsammen 13.5 gram, 
mens vegten af de fire andre kun var 5 gram. Andre forsøg gav 
ganske det samme resultat. 

Blandt de specielle organer, som vi kan iagttage hos de arktiske 
planter, fortjener særlig de at nævnes, som hindrer planten fra at af- 
sondre for meget vand, saa de tørrer ind. Hos mange planter er 
bladene læderagtige, hos andre naalformede, hos atter andre kjødede. 
Bladenes spalteaabninger, de egentlige vandafsondringsorganer, er 
skjulte eller udmunder i hulrum. Undertiden kan vi finde planterne 
sterkt forgrenede, saa at de danner smaa tuer. Kort sagt, vi finder 
alle de indretninger, som vi ellers kun pleier at se hos planter, som 
hører hjemme i de tørre egne, ørkener og stepper. Blandt de para- 
doksale fænomener i den arktiske region hører saaledes, at dens 
planter maa beskytte sig mod tørke, skjønt vand i enhver form spiller 
en saa dominerende rolle i deres omgivelser. Denne nødvendighed 
skriver sig dog ikke saa meget fra, at luften kan være overordentlig 
tør, som fra, at de overjordiske dele af planten meget ofte lever under 
saadanne forholde, at de maa afgive vand, mens rødderne paa grund 
af tælen i jorden kun høist ringe eller slet ikke kan erstatte det for- 
dampede vand. 

Blandt de tillempningsfænomener, som vi kan iagttage hos de 
nordiske planter, skal vi tilslut kun omtale dem, der vedrører for- 
plantningen. Som bekjendt maa der hos de fleste blomsterplanter 
foregaa en overføring af blomsterstøv, altsaa af pollenkorn, fra en 
blomst til en anden, for at der skal foregaa en regelmæssig befrugt- 
ning og dermed ogsaa dannes spiredygtigt frø. Denne overføring 
sker i de fleste tilfælde ved dyr, særlig ved insekter. Blomsterblade- 
nes form 'og farve, blomsternes duft og honningen, som de afsondrer, 
hører til de midler, hvormed de lokker vedkommende insekter til sig. 
Det er klart, at i en egn, der er fattig paa insekter, maa disse tillok- 
ningsmidler være særlig kraftige. Alle de, der har gjæstet de høi- 
nordiske egne, samstemmer ogsaa i, at mange blomsterplanter ud- 
merker sig ved sit rige flor og ved blomsternes intense farve. Ogsaa 
her er der en analogi mellem de polare og de høialpine forholde.  Vore 


høifjeldsplanters pragt er jo vel kjendt. 


Som en videre tillempning paa grund af det sparsomme dyreliv 
maa vi endvidere betragte det, at der ved siden af de planter, som er 
udrustede med iøinefaldende blomster, findes dem, hvis blomster er 
meget uanseelige. Hos disse planter foregaar ikke blomsterstøvets 
overføring ved insekter. Istedet er de forsynede med indretninger, 
som er bestemt til at overføre en blomsts blomsterstøv paa sammes 
støvvei. Antallet af saadanne planter er ret stort i de arktiske egne. 
Trods alle disse indretninger kan mange planter dog ikke eller ikke 
mere producere frø. Den korte vegetationstid er for en del skyld 
heri, det skyldes dog ogsaa mangel paa indretninger, som kan sikre 
overføringen af blomsterstøvet, f. eks. den nødvendige økonomi, som 
viser sig ved en forsvinden af alt, som paa en eller anden maade kan 


undgaaes. 


Vegetativ formering hos arktiske planter. a) Saxifraga stellaris, b) S. cernua, 
ce) 8. flagellaris, d) Polygonum viviparum 


Det er derfor meget interessant at se, hvorledes der findes ind- 
retninger hos disse planter, hvorved de kan forplante og formere sig 
uden frø, altsaa ved en saakaldt vegetativ formering. Nedliggende, 
i eller paa jorden krybende rhizom, som hist og her er forsynet med 
rødder, kan man ofte se hos de arktiske planter. Dele af dette rhizom 
blir sent eller tidligt isoleret og udvikler sig til selvstændige individer. 
Andre arter har ganske eiendommelige midler, hvorved de kan for- 
mere sig paa vegetativ maade. Saaledes finder vi hos flere græsarter 
(festuca ovina, poa flexuosa, aira cæspitosa) istedetfor blomster smaa 


spirer, som kan løsrive sig fra moderplanten og vokse ud til selvstæn- 


365 


dige planter. Noget lignende finder vi hos den ogsaa hos os meget 
udbredte ”levendefødende* harerug, polygonum viviparum, ligeledes 
hos to bergsildrearter, stjernesildren (saxifraga stellaris) og saxifraga 
cernua (fig. 4). Disse to arter er særlig interessante, da de paa kli- 
matisk gunstige steder frembringer normale blomster og frugter. Hos 
dem viser sig saaledes tydeligt, at produktionen af vegetative spirer 
istedetfor blomster er et hjælpemiddel under ugunstige ydre forholde. 
Saxifraga flagellaris frembringer kun enkelte blomster, derimod tal- 
rige langstilkede smaa bladrosetter, som afsætter sig rundt moder- 
planten, slaar meget hurtigt rødder og udvikler sig selvstændigt, naar 
stilken, som oprindelig har frembragt dem, er uddød (fig. 4 e). 

Vi ser saaledes, at planterne er udrustede med en hel række mid- 
ler, der sætter dem istand til at hævde sin stilling endog i de 
saa ugjæstmilde polare egne. Et studium af de polare planters biologi 
lærer os det samme som en undersøgelse af plantelivet under andre 
bredder med ekstreme livsbetingelser, nemlig at organismen har en 
yderst vidtgaaende, beundringsværdig tillempningsevne. Kun denne 
tillempningsevne gjør det muligt, at meget faa steder af vor jord 
ganske mangler liv, at fine og uanseelige planteformer i tidernes løb 
har trængt sig derhen, og at de hævder sin plads der, hvor mennesket, 
udrustet med alle kulturens hjælpemidler, formaar at naa kun for en 
kort tid ved anvendelse af al sin energi. 

Prof. dr. R. v. Wettstein. 


- Flydende luft. 
(Foredrag i Kvistiania arbeiderakademi.) 


Ingen er i tvil om, hvordan det gaar, naar en gryde vand sættes 
over ilden. 

Vandet blir varmere og varmere, og naar det har naaet en be- 
stemt varmegrad, begynder det, som vi siger, at koge: det ophører 
lidt efter lidt at være vand og gaar over til vanddamp. Denne vand- 
damp er luftformig og usynlig. Først naar den atter er paa veien 
til at blive vand, ser vi den som en graa taage eller eim. 

Vi ved ogsaa allesammen, at man ved at gaa den omvendte vei, 
ved at afkjøle en vis mængde vanddamp, af denne usynlige, luftfor- 


mige dampmængde efterhaanden kan faa almindelig, flydende vand. 


5366 


Denne saakaldte fortætning af vanddamp er en saa daglig 
dags foreteelse, at vi nær sagt ikke kan leve en dag tilende uden i en 
eller anden form at gjøre bekjendtskab med den. Vinterens snefald 
og sommerens regnskyl, vaarkveldens dug og høstnattens rim skyldes 
altsammen en slig fortætningsproces under forskjellige forhold. Alle- 
rede i aarhundreder har mennesket i industriens tjeneste draget nytte 
af dette sit kjendskab til af flydende legemer at danne gasformige og 
til af gasformige legemer at danne flydende. Herpaa grunder sig alle 
de forskjellige rensningsprocesser, som vi sammenfatter under navnet 
destillation. 

Det almindelige kildevand er rigtignok et af de almindeligste, 


men ogsaa et af de merkeligste stofle, som naturen overhovedet kan 


opvise. Det har den egenskab — som temperaturforholdene nu en- 
gang er paa jordens overflade — saa at sige samtidig at kunne optræde 


: alle mulige forskjellige former: i fast form som is, i flydende form 
som almindeligt vand og i luftformen som damp. Selv midtsommers 
ligger der jo is og sne i massevis paa vore høifjelde, det rindende vand 
blinker og blaaner i elve og sjøer, og luften er mættet af usynlig, 
hvirvlende vanddamp. 

Slig er forholdene nu fortiden. De svingninger, som forekommer 
i luftens varmegrad, naar rigtignok i høiden ikke op til vandets koge- 
punkt, men nedover langt under dets frysepunkt, og de er i hvert fald 
store nok dels til at bevirke rigelig fordampning, og dels til at bevirke 
rigelige nedslag i fast eller flydende form. 

Slig er forholdene nu i tiden, men er det nødvendigt at tænke sig, 
at saadan har det altid været? 

Om vand skal optræde i fast, flydende eller luftformig tilstand 
beror altsaa i første række paa temperaturforholdene. Hvis vi gjorde 
«den aarlige middelvarme paa jorden nogle faa grader høiere, vilde 
denne lille forandring være tilstrækkelig til at fjerne sommerbræerne 
fra vore høifjelde og til at gjøre Grønlands indre beboeligt, men ogsaa 
til at omdanne til tørre, stegende ørkener mange frodige jordstrøg, 
som nu ligger under plogen. En forholdsvis ringe ændring af tem- 
peraturforholdene vilde altsaa øve betydelig indflydelse paa vandets 
naturlige forekomst. 

Men her er ogsaa noget andet at tage i betragtning. Det er ikke 
temperaturen alene, som er afgjørende for, om vandet skal optræde ; 


fast, flydende eller luftformig tilstand. Ogsaa trykket øver her 


367 


en afgjørende indflydelse. Om jeg skal have et fast, flydende eller 
luftformigt legeme for mig beror i virkeligheden som regel bare paa 
det tryk og den temperatur, hvorfor legemet udsættes. 

Lad mig tænke mig, at jeg har et stykke is af bestemt størrelse 
Her i værelsets temperatur vil isen smelte og danne vand, det dannede 
vand vil fordampe, og naar tilstrækkelig lang tid er gaaet, vil al is 
være omdannet til luftformig vanddamp. I dette tilfælde vil vi nær- 
mest sige, at det er varmen, som har foraarsaget forandringen. 
Men at faa dette isstykke omdannet til damp kan jeg ogsaa iverksætte 
ved en temperatur, som er lig eller endog lavere end smeltepunktet. 
Lad os tænke os, at jeg opbevarer isstykket i et rum af temperaturen 
0 gr., det vil da under almindelige omstændigheder ikke smelte. 
Men pumper jeg luften ud af det rum, hvori isen opbevares, ser jeg, 
at isstykket efterhaanden blir mindre og mindre, og undersøger jeg 
den luft, som pumpes ud, vil jeg finde den rigelig blandet med vand- 
damp. Isstykket har ædt sig op — som vi siger — paa samme 
maade som et stykke kamfer, der blir liggende i luft. Af grunde, jeg 
siden skal komme tilbage til, er isen uden at smelte gaaet direkte over 
i dampformen, og vi tør her sige, at det er det formindskede 
lufttryk, som har foraarsaget forandringen. Som bekjendt vil 
almindelig vand ved 0 gr. OC. istedetfor at fryse begynde at koge, 
naar lufttrykket blir rigtig lavt. 

Jeg har opholdt mig saa længe og saa udførlig ved vandets for- 
hold, for det første fordi det er et stof, vi allesammen kjender i de tre 
forskjellige tilstandsformer, og for det andet fordi et hvilketsomhelst 
andet, kemisk holdbart stof i virkeligheden opfører sig fuldstændig 
paa samme maade som vand. Om vi skal træffe stoffet i fast, flydende 
eller gasformig tilstand beror altsaa i de fleste tilfælde paa, hvilket 
tryk og hvilken temperatur stoffet for øieblikket er udsat for. Om 
jernet skal være et haardt stof, skikket til redskaber og vaaben, eller 
en hvirvlende gas, man kan puste væk med en blæsebælg, beror altsaa 
paa den temperatur og det tryk, hvorfor jernet i øieblikket er udsat. 
Ligesaa, om luften omkring os skal vise sig, som vi alle kjender den, 
eller om den skal være en vædske, der kan heldes fra glas til glas, 
eller en fast, klumpet masse, hvormed man gjerne kan knuse skallen 
paa en kjæmpe. 

Naar vi tænker rigtig over tingen, synes vi kanske nu, at dette 


er noksaa selvfølgeligt, og alligevel er det først i den sidste menneske- 


368 


alder, man er blevet klar over, at forholdet virkelig er, som det er. De 
mange store fysikere, som i aarhundredets begyndelse lagde grund- 
volden for nutidens fysiske videnskab, skjelnede meget omhyggelig 
mellem, hvad de kaldte en gas ogen damp. En gas var et legeme, 
som kun forekom i den ene form: gasformen. En damp derimod var 
en vædske, som midlertidig havde byttet natur, og som ved passende 
forholdsregler atter kunde tvinges til at antage sin sande skikkelse 
som vædske. Begrebene gas og damp var altsaa væsentlig forskjellige. 

Der indtraadte en forandring i denne synsmaade, da Michael 
Faraday, en engelsk fysiker og en af verdens første eksperimenter- 
kunstnere, i 1823 fortættede klorgas til en vædske, et forsøg, som er 
blevet berømt paa grund af sin overordentlige enkelhed. Nogen tid 
efter gjorde Faraday det samme med kulsyre, svovlsyrling og for- 
skjellige andre gasarter, og man begyndte at faa en mistanke om de 
saakaldte gasarters sande natur. Var de i virkeligheden allesammen 
saa absolut gasformige? 

Begrebet gas var iallefald ved Faradays forsøg blevet betydelig 
begrænset. De gasarter, hvis overføring til vædskeformen var prak- 
tisk bevist, fik navnet koereible eller sammentrykkelige gaser, 
de andre, som Faraday forgjæves havde prøvet at fortætte, fik navnet 
permanente eller varige gaser. Til disse sidste hørte f. eks. sur- 
stof, vandstof, almindelig luft og enkelte andre. 

Fra nu af havde man altsaa tre forskjellige begreber for en og 
samme tilstandsform: en permanent gas, en koercibel gas og en damp. 
Disse begreber var ikke, hvad de nu er, et udtryk for, hvor langt le- 
gemet befandt sig fra sit fortætningspunkt. De var dengeng virkelig 
forskjellige. 

Omkring midten af indeværende aarhundrede blev Faradays for- 
søg med fortætning af gasarter optage af fysikerne Thilorier og 
Natterer. Mens Faraday væsentlig havde benyttet sig af af kj ø- 
ling for at overføre gasarterne til vædsker, forsøgte disse to mænd 
at opnaa hensigten væsentlig ved anvendelse af sterkt tryk. Som vi 
har seet afhænger et legemes tilstand baade af trykket og tempera- 
turen. Natterer anvendte i 1852 paa de permanente gasarter tryk af 
indtil 3600 kg. pr. kvadratcentimeter — et tryk, som omtrent svarer 
til, at min flade haand presses sammen af ca. 1500 tons eller omtrent 
halvanden million kg.s vegt. Men de permanente gasarter viste sig 


under dette umaadelige tryk virkelig permanente. De gik ikke over 


369 


i vædskeformen, og følgen var, at troen paa disse gasarters virkelige 
permanens eller varighed fra 50-aarene var bedre befæstet end no-. 
gensinde. 

Saa var det i 1871, et merkeaar for denne del af fysikens historie. 
Englænderen Andrews gjorde da en opdagelse, sum ganske kom 
til at forandre synsmaaderne paa dette felt og samtidig gav tilstrække- 
ligt fingerpeg om, ad hvilke veie opgavens løsning var at søge. Han 
opdagede nemlig den egenskab ved stoffet, som han med et fælles- 
udtryk betegnede som materiens kritiske tilstand. 

Allerede i 1822, aaret før Faraday fortættede klorgas, havde den 
franske fysiker Caignard de la Tour gjort en iagttagelse, som 
rigtig forstaaet vilde have ført til den samme opdagelse, som Andrews 
et halvt aarhundrede senere lykkelig udførte. De la Tour havde 
nemlig vist, at hvis han opvarmede en vædske over en bestemt tem- 
peratur, saa kunde han trykke den sammen saa meget, han bare or- 
kede: den gik alligevel over i gasformen. Over denne bestemte 
temperatur kunde legemet altsaa under ingen omstændighed eksistere 
uden i gasformen. 

Det er altid nyttigt at se en sag fra to modsatte synspunkter, 
ikke mindst i naturvidenskaben. Ligesom jeg kan komme til Stor- 
thingsbygningen baade ved at gaa opover og nedover Karl Johans 
gade, alt efter hvor i gaden jeg tager mit udgangspunkt, saa kan en 
saadan bestemt temperatur, som af de la Tour omtalt, naaes ad to for- 
skjellige veie: enten ved opvarmning eller afkjøling. De la Tour 
gik den første af disse veie: han opvarmede en vædske over en be- 
stemt temperatur og viste, at den i denne varmetilstand trods al an- 
vendt sammenpresning alligevel gik over i gasformen. Andrews gik 
præeis den modsatte vei: han afkjølede en gasart un der en bestemt 
temperatur og viste, at først naar denne temperatur var naaet, kunde 
gasarten ved tilstrækkelig tryk overføres til vædske. Som man ser: 
akkurat den samme ting i omvendt orden. Den ”bestemte tempe- 
ratur*, som begge forskere omtaler, og over hvilket et legeme alene 
kan eksistere i gasformen, mens det un der samme ogsaa kan eksistere 
som vædske, naar det udsættes for passende tryk, blev af Andrews 
betegnet som stoffets kritiske temperatur. Det tryk, som ved 
denne temperatur maa anvendes for at føre gasarten over i vædske- 
formen, kaldte han det kritiske tryk. Med kulsyre f. eks. nytter 


pg 
»Naturen* 21 


370 


det ikke at prøve fortætning over en temperatur af 30.9 gr. C. Ved 
høiere temperatur kan jeg udsætte kulsyren for 10, 100, 1000 eiler 
millioner atmosfærers tryk: den er og blir fremdeles gasformig kul- 
syre, som vi kjender den fra selters, brus o. s. v. 30.9 gr. OC. er altsaa 
kulsyrens kritiske temperatur. Akkurat ved denne temperatur vil 
den imidlertid under 73.6 atmosfærers tryk, altsaa presset sammöcn 
under en vegt af ca. 75 kg. pr. kvadratcentimeter gaa over til vædske. 
73.6 atmosfærer er derfor kulsyrens kritiske tryk. I denne sin kri- 
tiske tilstand, altsaa netop paa overgangen, er kulsyren i virkelig- 
heden hverken vædske eller gas, eller maaske rettere begge dele. Jo 
længer man kommer under den kritiske temperatur, jo mindre tryk 
vil der kræves for at overføre gasen i vædskeform. Ved 0 gr. C. blir 
kulsyren f. eks. flydende ved et tryk af 37.2 atmosfærer. 
Jeg skal forsøge at fremstille forholdet grafisk: 


Grader Celsius 
557 


sø|--------- - ------- == == — — År Kritisk teme 
2 === peratur. 
== === * 
== -—— 
FI p===="===== 
Vædskeformen. 


9 IQ 20 50 I 40 50 69 7O 1736 80 90 199 RT) 120 130 atmox- 
1 i rærer r 
31,2. atmostærer ! æers try 


Kritisk tryk 

Hosstaaende figur gjør rede for kulsyrens fortætningsforhold. 
Den skraverede del af figuren betegner vædskeformen, den uskrave- 
rede del luftformen. Over den kritiske temperatur, 30.9 gr. C., kan, 
som det sees, kulsyren kun optræde i luftformen. Ved et tryk af 73.6 
atmosfærer eller mere vil den ved den nævnte temperatur gaa over 
i vædskeformen. Det samme er ogsaa tilfældet ved ringere tryk, naar 
kun temperaturen aftager i tilsvarende grad, saaledes ved 37.2 at- 
mosfærers tryk, vaar temperaturen er 0 gr. C. Linien fra den kri- 
tiske tilstand x til fortætningspunktet ved 0 gr. OC. y er fremstillet 
som en enkel ret linie, skjønt den i virkeligheden er en meget uregel- 


mæssig bugtet linie. En lignende grafisk fremstilling kunde natur- 


371 


ligvis ogsaa gives for kulsyrens optræden i fast form. Indenfor be- 
stemte tryk- og temperaturgrænser vilde det til den faste tilstand 
hørende omraade vise sig med lignende konturer som det paa figuren 
skraverede, men af langt mindre udstrækning 1 alle retninger. 

Med den gjennem - Andrews opdagelse vundne kundskab var 
spørgsmaalet om de permanente gasarters fortætning tydeligvis kom- 
men ind i en ganske ny stilling. Det var jo haabløst at prøve at for- 
tætte nogen af dem, saalænge man ikke havde afkjølet dem under 
den kritiske temperatur. Med ny iver tog man derfor atter fat paa 
opgaven. 

I 1879 lykkedes det franskmændene Cailletet og Pictet at 
fortætte flere af de permanente gasarter ved samtidig tryk og afkjø- 
ling. Det var jo netop dette, der skulde til. Deres fremgangsmaade 
var forresten væsentlig forskjellig. 

Pictet gik frem omtrent paa samme maade som Faraday tidligere. 
Han frembragte gasen ved sterk ophedning af visse stoffe i en smede- 
jernsbeholder, og i forbindelse med jernbeholderen stod et solid, godt 
lukket kobberrør. Jo mere gas der udvikledes, jo mere pakkedes den 
sammen i kobberrøret, og desto større blev naturligvis trykket. Kob- 
berrøret var paa alle kanter omgivet af fast, sneformig kulsyre, hvis 
temperatur ved fordampning i luftfortyndet rum kunde bringes ned 
til ca. 150 gr. C. kulde. Idet Pictet aabnede en kran i rørets ene 
ende, undveg den fortættede gas i form af en vædskestraale, som ved 
fordunsining hurtig opløstes. 

Cailletet sammenpressede derimod gasarterne i et haarfint kobber- 
rør, som i den ene ende var udvidet til en beholder. Sammenpres- 
ningen udførte han ved hjælp af en pumpe omtrent af samme kon- 
struktion som dem, vi nu bruger ved fyldningen af luftringene paa 
en eykel, og afkjølingen fik han bevirket paa en baade let og sindrig 
maade. Som bekjendt vil en gas ved hurtig sammentrykning ophedes. 
Herpaa grunder sig det saakaldte luftfyrtøi, som forresten aldrig 
har faaet nævneværdig praktisk anvendelse. Omvendt vil en gas ved 
hurtig udvidelse afkjøles. OCailletet havde en kran paa sit rør. Naar 
denne aabnedes raskt, blev det voldsomme tryk pludselig ophævet. 
Den øverste del af gasen udvidede sig og afkjølede herved den under- 


liggende del saa sterkt, at fortætning paafulgte. Beholderen fyldtes 


372 


af en tæt taage, der i enkelte tilfælde slog sig ned i form af smaa 
draaber. 

Siden syttiaarene er forsøgene efter andre og lignende metoder 
fortsat af polakerne Wroblewsky og Olszewsky samt af en- 
gelskmanden Dewar. Især har den sidste i storartet maalestok for- 
tættet gasarter, og ved en egen af ham opfunden fremgangsmaade har 
dét lykkedes ham at opbevare dem som vædsker i længere tidsrum. 

Spørgsmaalet om de permanente gasarter er altsaa for bestandig 
bragt ud af verden. Den sidste og mest haardnakkede af dem (nær- 
mest fordi den saa vanskelig lader sig behandle), fluorgas, blev 
fortættet af Dewar og franskmanden Moissan i fællesskab i 1896. 
Flere af disse gasarter, f. eks. almindelig luft, er ogsaa af Dewar over- 
ført i fast form. 

Ved endel Londonner-rigmænds liberalitet raader denne mand i 
sit laboratorium i Royal Institution over maskiner og hjælpemidler, 
der tillader ham saa at sige at optræde som grosserer 1 flydende luft. 
Mens de tidligere forskere fremstillede flydende surstof, flydende kvæl- 
stof o. s. v. draabevis, driver Dewar produktionen litervis. Han har 
siden faaet konkurrenter ogsaa paa dette omraade i sin landsmand 
Hampdon, i amerikaneren Tripler, tyskeren Linde og flere 
andre. Hans apparater og videre fremgangsmaade skal jeg ikke 
her nærmere gaa ind paa. Principet er i det hele taget det samme 
som tidligere anvendt: samtidig afkjøling og sammenpresning. Der- 
imod bør det nærmere omtales, hvorledes det lykkedes Dewar ved for- 
holdsvis enkle midler at opbevare de af de permanente gasarter 
fremstillede brysomme vædsker i saapas lang tid, at de nærmere kunde 
studeres og undersøges. Vanskelighederne ved en saadan opbevaring 
er nemlig overordentlig store. Forholdene i den ydre luft med hen- 
syn til tryk og temperatur er jo saa aldeles forskjellige fra de forhold, 
hvorunder luften tvinges til at antage vædskeformen. Istedetfor en 
temperatur af 150 til 230 gr. kulde, som de forskjellige luftvædsker 
trænger, har man i 51t arbeidsrum en temperatur af 15—20 gr. varme. 
Istedetfor et tryk af flere hundrede atmosfærer, har man 1 arbeids- 
rummet bare én atmosfæres tryk. 

Almindelig nafta koger ved 32.5 gr. Tænker man sig 1 den stil- 
ling at skulle eksperimentere med nafta ved en temperatur af 2—300 


gr. varme, saa har man en nogenlunde rigtig forestilling om de van- 


373 


skeligheder, Dewar havde at overvinde. Som en vanddraabe paa en 
glohed ovn bruser væk og fordamper i et øieblik, saaledes vilde ogsaa 
naftaen ved den nævnte temperatur fordufte, før man havde faaet 
ordentlig tid til at overbevise sig om dens tilværelse — endsige eks- 
perimentere med den. Og endnu værre er forholdet med flydende 
luft under almindelig tryk og temperatur. At lægge et stykke is i 
den vædske virker omtrent paa samme maade som at lægge en glø- 
dende jernbolt i vand. 

Naar det skulde lykkes at opbevare de permanente gasarter som 
vædsker, gjaldt det, ligesom ved opbevaring af is om sommeren, at 
hindre al tilførsel af varme udenfra. Kun var tingen saa meget van- 
skeligere. Isen kan vi klare selv i den hedeste sommervarme ved at 
omgive den med slette varmeledere. Dewar ræsonnerede som saa, 
at slet ingen varmeledning maatte være endnu bedre. Han 
opnaaede dette næsten til fuldkommenhed ved at lave en flaske med 
dobbelte vægge og fjerne luften mest muligt fra rummet mellem væg- 
gene. Det viste sig ved forsøg, at en saadan flaske stængte ude fire 
femtedele af den varme, som under ellers lige forhold fandt vei ind 
i en enkeltvægget flaske af samme størrelse. Herved var altsaa le d- 
ningen ophævet, men ogsaa den varme, som straalede ind i 
flasken vilde han stænge ude, og dette opnaaede han simpelthen ved 
at forsølve indsiden af flaskens dobbelte vægge, der da vilde virke 
som et speil og sende tilbage alle varmestraaler, som traf flasken. En 
saadan ”dewarsk flaske", som den kaldes, stænger ude 96.5 pet. af 
al udenfra kommende varme, og her kan flydende luft eller flydende 
surstof magelig opbevares og studeres. Dewar har da ogsaa ved disse 
flaskers hjælp med stor nøiagtighed bestemt de eiendommelige væd- 
skers egenvegt, lysbrydningsevne og andre fysiske forhold. Det er 
ting, jeg her ikke nærmere skal gaa ind paa. 

Men tilslut vil jeg faa lov at meddele et og andet om disse væd- 
sker i almindelighed og om deres udsigter for praktisk udnyttelse i 
det daglige liv. 

I flydende tilstand viser alle de — forhenværende, faar jeg vel 
sige — permanente gasarter sig som klare, farveløse vædsker af eien- 
dommelig stor letbevægelighed. Enkelte af dem, deriblandt surstof, 
har et vakkert, blaaligt skjær, som man vel ikke uden ret har sat i 


forbindelse med luftens og himlens blaa farve. De er allesammen 


374 


uden undtagelse i besiddelse af en overordentlig lav temperatur, som 
ved at man øger fordampningen kan gjøres endnu lavere, fordi der 
ved fordampningen bruges varme, som tages fra. vædsken selv. Det 
er jo netop det samme princip vi anvender, naar vi bruger vaade om- 
slag i febertilfælde eller vander gaderne om sommeren. 

Efter i mindre end en time at have fremstillet 22.5 liter flydende 
vandstof, stak Dewar for tilnærmelsesvis at prøve dens temperatur 
ned i vædsken et glasrør, som var lukket i den ene ende og ellers intet 
andet indeholdt end almindelig luft. Som en følge af den sterke af- 
kjøling fyldtes rørets lukkede nedre ende efterhaanden med frossen 
luft, d. v. s. med luft i fast, snelignende form. Da han gjorde det 
samme med et rør fyldt med heliumgas, samlede der sig straks vædske 
paa bunden af røret. Og dog er det ikke længer siden end i 1896, at 
Olszewsky i Krakau erklærede, at helium var en permanent gas, endnu 
vanskeligere at fortætte end vandstof. 

De fortættede gasarter har for længe siden fundet anvendelse i 
det praktiske liv. Specielt er dette tilfældet med kulsyre, som nu 
fremstilles i flydende eller fast form fabrikmæssig og forsendes hele 
verden rundt i særlige smedejernsflasker. Vort almindelige seideløl, 
brusen og seltersen i de smaa sommerpavilloner udskjænkes ved hjælp 
af flydende kulsyre. En kulsyreflaske staar ved et rør i forbindelse 
med øltønden. Naar kulsyren fordamper, driver den ved sit sterke 
tryk gjennem et andet rør øllet op i kranen i disken ovenfor. Den 
flydende kulsyre bruges ogsaa som drivkraft dels i vogne og lignende, 
dels i brandsprøiter. Til at frembringe lave temperaturer er den ud- 
merket skikket, og i krigshavnen i Kiel har den iallefald i et enkelt 
tilfælde været anvendt til løftning af sunkne gjenstande. Siden kul- 
syren i flydende tilstand har vist en saa mangfoldig anvendelighed, 
er det ikke mere end rimeligt, at man allerede har spekuleret paa, 
hvordan flydende luft, flydende vandstof o. s. v. skulde kunne gjøres 
praktisk brugbare. Disse vædsker besidder jo den flydende kulsyres 
bedste egenskaber i endnu mere udpræget grad, og spørgsmaalet blir 
da bare, om de kan produceres tilstrækkelig billig, transporteres no- 
genlunde bekvemt og anvendes farefrit. 

De første 30 gram flydende luft,som blev fremstillet paa Dewars 
laboratorium i London, skal have kostet over 10000 kr. — arbeide og 
omtanke ikke medregnet. Med en saadan pris er det selvsagt, at 


flydende luft ingen værdi har for det praktiske liv. 


31D 


Amerikanerne er som bekjendt praktiske folk, og en amerikaner 
Charles Tripler mener nu at have løst opgaven baade hvad 
billig produktion, bekvem transport og farefri anvendelse angaar. Han 
fremstiller sin flydende luft i store mængder under almindelig atmo- 
sfærisk tryk efter en metode, som han ikke nærmere beskriver. For- 
modentlig skal han søge patent paa den. Den skal imidlertid være 
baade let og billig, og med et lidet laboratorieapparat kan han skaffe 
sig ca. 15 liter flydende luft i timen. Hvordan dette forholder sig, 
tør jeg ikke nærmere gaa ind paa. Men den maade, hvorpaa han 
transporterer den farlige vædske, er ganske sikkert baade billig og 
bekvem. Han anvender i dette øiemed bare en almindelig tinkande, 
som rummer fra 15—25 liter, vikler den ind i filt og putter den ned 
i en anden kande af samme sort. Saa har han dermed en dewarsk 
flaske af billigste sort. Som laag tjener et tykt lag af haarfilt, der 
holder varmen ude, men ikke hindrer gasen fra at undvige, efterhvert 
som vædsken fordamper. Med disse simple hjælpemidler skal Tripler 
have holdt luften flydende i 36 timer og kunnet transportere den mel- 
lem New York og Washington eller mellem New York og Boston. 
Med rimelig forsigtighed er der ingen fare ved behandlingen, da gasen, 
som jo ikke er giftig, undviger efterhvert, som den udvikles. Væd- 
sken kan øses op med en blikkop og heldes i et hvilketsomhelst kar. 
Men er man saa uheldig at miste blikkoppen i gulvet, vil den knuses, 
som om den var af det tyndeste glas. Den umaadelige kulde gjør 
nemlig mange metaller overordentlig sprøde, dog ikke alle. Stikker 
man en østers ned i vædsken, blir indmaden haardere end det skal, 
hvori den ligger. Et stykke raat kjød kan paa denne maade hærdes, 
saa det klinger som klokkemetal, naar man slaar paa det; det er sprødt 
som ler og kan let pulveriseres med en hammer. Smør kan omdannes 
til et fint, tørt støv, og det samme er tilfældet med eg, ost, frugt og 
lignende. 

Kviksølv er som bekjendt en vædske, der fryser til et sølvlignende 
metal ved omtrent 40 gr. kulde. Fylder vi et par kilogram kviksølv 
i en papform og dækker det med et lag flydende luft, vil kviksølvet 
uden hensyn til sit navn snart være en metalblok, der klinger, naar 
vi slaar paa den. I forveien har vi i hver ende af papformen sat ind 
en øienskrue, og begge disse er nu paalidelig fæstede i den haarde 


metalblok. Den ene øienskrue fæstes til en snor i taget; 1 den anden 


376 


hænger vi en vegt — lad os sige paa 25 kg. Femten til tyve minuter 
vil forløbe, inden metallet er saa optøet, at den forholdsvis store vegt 
kan trække en af øienskruerne ud. 

Kviksølvtermometre vilde altsan i en saadan temperatur ikke 
være videre anvendelige. Men heller ikke spiritustermometre, som 
bruges til allæsning af lave temperaturer, vilde svare til sin hensigt. 
Holder vi nemlig en halv liter spiritus eller deromkring op i et kar 
masse.  Røres den om med en pinde, blir den ellers saa letflydende 
med flydende luft, vil spiritusen snart danne en snelignende krystal- 
spiritus til en seig masse, der kan trækkes ud til etslags ”istap* af 
7—8 tommers længde. 

Naar flydende luft en tid opbevares paa den af Tripler anvendte 
maade, faar den efterhaanden en blaalig farve og har da heller ikke 
længer samme sammensætning som før. Dette skyldes den omstæn- 
dighed, at tinkanden i virkeligheden indeholder to forskjellige væd- 
sker blandet sammen, nemlig flydende surstof og flydende kvælstof. 
Almindelig luft indeholder som bekjendt en femtedel surstof og fire 
femtedele kvælstof. Naar denne blanding fortættes, vil vædsken alt- 
san indeholde en femtedel flydende surstof og fire femtedele flydende 
kvælstof eller nøiagtigere, efter vegtsforhold, 23 pet. surstof og 77 pet. 
kvælstof. Da kvælstoffet fordamper lettest, vil vædsken i tinkanden 
efterhaanden blive mere og mere surstofrig, hvilket ogsaa er grunden 
til, at den farves blaalig. Som vi hørte, har det flydende surstof nem- 
lig et blaaligt farveskjær. Den omstændighed, at vædsken blir mere 
og mere surstofrig giver anledning til nye, overraskende eksperimen- 
ter. Dypper man f. eks. nu et stykke tøi i vædsken og antænder det, 
vil det futte op som en ”krudtkjærring". Ved at helde noget af væd- 
sken i et glat ølglas og stikke dette ned i vand, danner der sig udenpaa 
glasset en skorpe af is. Gjentages forsøget, blir skorpen tykkere og 
tykkere, og trækker vi endelig glasset ud, faar vi en isform, som nu 
er sterk nok til at taale behandling. Saa fylder vi lidt af vædsken, 
som nu bestaar næsten bare af surstof, op i isformen. Til enden af 
en jerntraad fæster vi et stykke brændende knusk og stikker det hele 
ned i vædsken. Jernet vil da brænde som en raket og udsende en rig 
gnistregn til alle sider, saa isen rundt om lyser som en lampe. Naar 
forsøget er slut, viser det sig, at bunden af iskoppen er dækket af smaa, 


stivnede jerndraaber. I virkeligheden har vi smeltet jern 1 en digel 


er SN EEE 


SU7 


af is! — Overfor saa forbausende modsætninger er det kanske unød- 
vendigt at gjøre opmerksom paa, at en blikkop med flydende luft an- 
bragt paa en isblok vil koge, som om der fyredes under den med den 
sterkeste kulild. 

— Nu, disse eksperimenter burde jeg kunne vise, istedetfor bare 
at fortælle om dem. Men som man nok har forstaaet af det fore- 
gaaende, kan denslags forsøg ikke foretages hvorsomhelst. Endnu 
iallefald har vi hos os ingen Mr. Tripler, som kan sende os en kande 
flydende luft, naar vi ønsker det til forelæsningsforsøg. 

Hvad praktisk nytte disse videnskabens sidste seire vil kunne 
faa, er det endnu ikke godt at afgjøre. Meget beror naturligvis paa 
billig produktion og bekvem anvendelighed. Kan begge disse for- 
dringer tilfredsstilles, tør den flydende luft komme til at give frem- 
tiden et noget andet udseende end nutiden. Endel antydninger om 
denne fremtids udseende kan vi isaafald allerede give. 

For det første vil flydende luft kunne paaregne udstrakt anven- 
delse, hvor det gjælder at fremstille lave temperaturer. Den giver 
en ren, tør kulde, og det maa herefter blive langt lettere end før at 
forsende frugt, kjød, eg og lignende levnetsmidler i frisk tilstand selv 
i et tropisk klima. I hoteller og andre store etablissementer kan den 
flydende luft dels anvendes til drift af elevatorer og dynamoer og dels 
til frysning eller afkjøling af madvarer. Det vil blive ligesaa let at 
faa vore værelser afkjølede om sommeren, som det nu er — naar man 
bare har raad til det! — at holde dem varme om vinteren. Samtidig 
vil den kvalme, udbrugte luft kunne erstattes af en atmosfære, der 
kan taale sammenligning med den reneste fjeldluft. Den umaadelige 
kulde dræber nemlig bakterierne. 

Som eksploderende stof for krigsbrug skal den fortættede luft 
have en betydelig fremtid for sig. Militære autoriteter er allerede 
ifærd med at prøve dette. Endvidere vil flydende luft kunne bruges 
som drivkraft for skibe og jernbaner, specielt for undervandsskibe 
maa den være noget rent ideelt i den retning, fordi maskinen selv kan 
frembringe al den luft, mandskabet trænger til sit ophold under van- 
det. En anvendelse har Dewar allerede praktisk draget til nytte, 
nemlig ved tømning af glødelamper og Røntgen-apparater. Han sim- 
pelthen fryser luften ud af dem. 

Med dette snarblik ind i fremtiden vil jeg slutte. 


378 


De enkle og lidet paaagtede forsøg, som begyndte paa Faradays 
laboratorium for trekvart aarhundrede siden, har ført til ganske merke- 
lige resultater. Endnu kjender vi ikke deres praktiske betydning. 
Men vi bør i den retning ikke tro smaat om videnskaben. Indevæ- 
rende aarhundrede har vist os, at den kan udrette det næsten utrolige. 

P. Engelbrethsen. 


En betydningsfuld reform: den kemiske industri. 


Mange er de produkter, som ifølge de udvidede og forbedrede 
hjælpemidler, der i vor tid staar til industriens raadighed, har under 
gaaet saadanne prisforandringer, at de fra at være videnskabelige ku 
riositeter har kunnet finde anvendelse i det daglige liv. Vi erindrer 
saaledes om aluminium, som efter at det var fremstillet første gang 
af Woöhleri 1827 endnu indtil 1855 kostede 2400 reichsm. pr. kg., 
mens det nu leveres for 2 reichsm. 50 pf. pr. kg. Noget lignende 
gjælder ogsaa om flere andre metaller, om end i mindre grad; og flere 
pragtfulde farvestoffe, vanilie- og andre planters vellugtende stoffe, 
som tidligere kun fandt vei til den rige mands hus, tøres nu i synte- 
tisk fremstilling til omtrent enhver, der har lyst til at have disse ting 
i sit eie. 

Et stof, der ved sin alsidige anvendelse griber ind i saa mange 
andre stoffes fremstilling, at man endog har sammenlignet dets be- 
tydning for den kemiske industri med dampkraftens, betydning for 
den mekaniske industri, er svovlsyren. Ialfald i det nu til ende: 
gaaende aarhundrede har man i virkeligheden kunnet betegne den 
egentlige kemiske storindustri som fabrikationen af svovlsyre og hvad 
dermed staar i forbindelse, og man har havt vanskeligt ved at paapege 
et kemisk industrielt produkt, ved hvis fremstilling ikke svovlsyre 
direkte eller indirekte har spillet en vis rolle. Man har f. eks. kunnet 
føre et forgiftningstilfælde ved nydelsen af arsenikholdigt hvedebrød 
tilbage til arsenikholdig svovlsyre, som benyttedes til fremstilling af 
den saltsyre, hvormed man har udviklet den kulsyre, der anvendtes: 
til dannelsen af det dobbelt kulsure natrium, der atter udgjorde en: 


bestanddel af det bagepulver, ved hjælp af hvilket brødet blev bagt! 


379 


Svovlsyren har været kjendt i lange tider, idet allerede i det Sde- 
aarhundrede den bekjendte arabiske kemiker og alkymist Geber 
omtalte den ”sure spiritus", der opstaar naar man opheder alun. 
Nogen egentlig praktisk anvendelse fandt svovlsyren dog først i det 
18de aarhundrede, og den fremstilledes da i begyndelsen i store glas- 
balloner eller glaskasser ; først i 1746 indførte man for første gang i 
svovlsyrefabrikationen de saakaldte blykamre, der nu i vore dage giver 
disse fabriker sit karakteristiske habitus. 

Mens svovlsyren i midten af det 18de aarhundrede kostede over 
80 kroner pr. kg., var prisen ved vort nuværende aarhundredes be- 
gyndelse ca. 39 øre pr. kg., mens den nu ved aarhundredets slutning 
siges at kunne produceres for ca. 3 øre pr. kg. Vi vil ikke her gjøre 
rede for de mangfoldige momenter i svovlsyrefabrikationens historie, 
der har kunnet foranledige disse prisfald, der nu har naaet et niveau 
saa lavt, at man kunde tvile paa yderligere synken af prisen. 

Og dog har der gjort sig et behov gjældende for en videregaaende 
prisreduktion, navnlig af den høit koncentrerede syre, der i stedse 
stigende mængde bruges ved fremstillingen af sprengstoffe og af kun- 
stige tjærefarvestoffe. Bestræbelserne har navnlig taget sigte paa for- 
enklingen af de to afdelinger i svovlsyrefabrikationen, som fordrer 
de største anlægsomkostninger, nemlig blykamrene og koncentrations- 
apparatet. N 

Anskaffelsen af en platinakjedel til destillation af en stor fabriks 
produktion er unegtelig nu, da platina har paa det nærmeste samme 
værdi som guld, et ømt punkt i fabrikernes anlægs- og forrentnings- 
budget. Man har søgt at reducere platinabehovet ved benyttelse af 
blyhjelme til retorterne eller ved helt at undgaa platina, og det maa 
siges, at vore to norske svovlsyrefabriker paa Lysaker og i Stav- 
anger fremstiller uden benyttelse af platinaredskaber, men ved ap- 
parater henholdsvis af glas eller porcellæn, svovlsyre, om end ikke 
af allerhøieste koncentration, saa dog saa sterk, at den kan bruges ikke 
blot til superfosfat, men ogsaa ved sprengstoffabrikationen. 

Blandt fabrikationsomkostningerne for den forholdsvis svage saa- 
kaldte ”kammersyre* spiller forrentning og amortisation af blykam- 
rene og de for disse nødvendige bygninger en ganske betydelig rolle, 
hvorfor man i lang tid har bestræbt sig for enten at erstatte disse 


blykamre med kamre af andet materiale eller at indskrænke deres stør- 


380 


relse eller at undgaa dem helt. Kun i de to sidstnævnte retninger 
har anstrengelserne dog ført til praktiske resultater. Lunge og 
Rohrmann har søgt at opveie formindskelsen i blykamrenes vo- 
lumen derved, at han i det taarnformige kammer tvinger gasarterne 
ved hjælp af et deri anbragt pladesystem til at blande sig med og virke 
paa hinanden. Andre teknikere i denne industrigren siger at opnaa 
det samme ved at lade gasarterne indstrømme tangentialt i det eylin- 
deiformige blykammers øvre del, mens udgangsaabningen er centralt 
i kamrets bund, hvorved gasarterne tvinges til at gjennemløbe en lang 
skrueformig bane i kamret. 

Interessantest og vistnok af ikke mindst betydning er dog den 
fremgangsmaade, som af professor Clemens Winkleri Freiberg 
er angivet til fremstilling af høist koncentreret svovlsyre uden be- 
nyttelse af blykamre og uden først at fremstille fortyndet syre. 

Men interessant er det ogsaa, at ligesom der ”intet er nyt under 
solen”, saa synes ogsaa denne nye metode, der truer med at frembringe 
en grundig omvæltning i grundlaget for hele den kemiske storindustri, 
i sit princip at være en tilbagevenden til den gamle fremstillingsmaade 
af svovlsyre i form af ”vitriololie". Som allerede omtalt fremstillede 
de gamle alkymister svovlsyren ved destillation af alun; senere brugte 
man andre svovlsure salte, især jernvitriol, og i denne skikkelse har 
den gamle fremgangsmaade holdt sig helt op til vor tid ved fremstil- 
lingen af den saakaldte ”bøhmiske" eller ”rygende* svovlsyre, der 
som bekjendt kan betragtes som svovlsyre i yderst koncentreret form, 
tildels endog som ”anhydrid*. 

Den nævnte metode, der som det anførte navn udsiger, har holdt 
sig længst i en fabrik i Bøhmen, led blandt andet af den ulempe, at 
den ikke godt passede for den egentlige storindustri, idet man kun 
kunde bearbeide 1 kg. vitriol ad gangen; — ved større mængder 
maatte man anvende saa høi temperatur, at den dannede svovlsyre 
sønderfaldt i svovlsyrlinggas og surstof. BEifterat det allerede i sytti- 
aarene var lykkedes C1. Winkler at bringe svovlsyrlinggas til at 
forene sig med frit surstof til svovlsyreanhydrid ved at lede de nævnte 
gasarter henover opvarmet fintfordelt platina, der benyttedes i form 
af platineret asbest, saa han snart, at dette kunde anvendes ikke blot 
paa de ved destillation af jernvitriol vundne gasarter, men ogsaa paa 
den svovlsyrling, der i de moderne svovlsyrefabriker vindes ved for- 


brænding af svovl eller svovlkis. 


381 


Da det saaledes lykkes at faa selve anhydridet og altsaa ogsaa den 
mest koncentrerede svovlsyre direkte af svovlsyrling og surstof, slip- 
per man altsaa den betydelige omvei gjennem den i de kostbare bly- 
kamre ved hjælp af kostbar salpetersyre fremstillede svage ”kammer- 
syre", der efterpaa maatte koncentreres under anvendelse af brændsel 
og i ofte kostbare apparater. Som omtalt bruges unægtelig ogsaa 
det kostbare platina ved den Win kler'ske proces, men nogle faa 
kilo platina rækker til at platinere ca. 100 kilo asbest, som fordres 
for en paa stor produktion beregnet fabrik, og naar i værdi hverken 
op mod et stort blykammersystem eller til en platinakjedel af samme 
arbeidsevne. 

Ligesom det er superfosfatfabrikationen og sodafabrikationen efter 
Leblanecs metode, der ved sit store forbrug af svovisyre har været 
do egentlige drivfjære for svovlsyrefabrikationens hidtidige udvikling, 
saa synes det, som om det er den tyske tjærefarveindustri, der bliver 
en af de vigtigste interessenter i udviklingen af den nye form af svovl- 
syrefabrikationen. I dén store badensiske anilinfarvefabrik i Lu d- 
wigshafen, der aarlig bearbeider 80000 tons svovlkis paa høit 
koncentreret svovlsyre, har man allerede gjennemført den Winkler- 
ske metode med saa gunstigt resultat, at den herefter vundne syre ikke 
blot kan konkurrere i prisbillighed med den almindelig koncentrerede 
syre, men ogsaa efter fortynding med vand falder billigere end den 


ukoncentrerede kammersyre. 
John Sebelien. 


Boganmeldelser. 


Hans Reusch: ”Læren om stenene og jordklodens byg- 
ning”. Denne lille bog er netop udkommet i 4de udgave, en med- 
deleise, der virker adskillig bedre end enhver anbefaling. Nærvæ- 
rende udgave afviger særdeles lidet fra 3die udgave. De væsentligste 
forandringer bestaar i, at endel tegninger er blevne erstattede af bedre, 
og at der er kommet et geologisk kart over det nordlige Norge, sam- 
tidig som kartet over det sydlige Norge har undergaaet nogle foran- 


drirger. Alt er forbedringer, der øger bogens brugbarhed. Tilslut 


382 


et spørgsmaal: Skulde det ikke, naar 5te udgave i en forhaabentlig 
ikke altfor fjern fremtid udkommer, være hensigtssvarende at udgive 
bogen i forøget udgave? Det synes, som om trangen til geologiske 
kundskaber vokser, trods, eller kanske netop, fordi denne videnskab 
holdes borte fra skolerne. 

OF 


Mindre meddelelser. 


G. A. Hansen. 


Til samtlige landets læger er der i disse dage udsendt en ind- 
bydelse til tegning af bidrag til en buste af overlæge dr. med. G. A. 
Hansen. Som bekjendt har overlæge Hansen fortjenesten af først 
at have paavist leprabacillen som aarsag til spedalskheden og derved 
utvilsomt fastslaaet denne frygtelige sygdoms aarsagsforhold. Ogsaa 
ellers er overlægens navn uløselig knyttet til udforskningen af spe- 
dalskheden, men hans opdagelse af sygdommens bacil er dog den op- 
dagelse, som har sat kronen paa hans arbeide, og som for alle tider 
vil knytte en norsk videnskabsmands navn til en af de vigtigste viden- 
skabelige opdagelser paa det medicinske omraade i vort aarhundrede. 
Der er fra tysk side flere gange gjort forsøg paa at faa tilegnet den 
tyske videnskab æren for den norske opdagelse, det her gjælder, og 
heri ligger der en øget opfordring til vort land om at hævde det rig- 
tige forhold, naar leilighed gives. Men derved paalægges der os ogsaa 
forpligtelsen til at skaffe overlæge Hansen den anerkjendelse for hans 
værdifulde opdagelse, som han med saa stor ret fortjener. Denne 
følelse ligger til grund for den indbydelse, som vi her henleder op- 
møorksomheden paa, og som er undertegnet af en lang række frem- 
trædende læger i vort land og af nogle mænd udenfor lægernes kreds. 
Hvad lægerne angaar, saa finder indbydelsen nok frem til dem, men 
ogsaa udenfor deres kreds er der visselig mange, som vil ønske at 
yde sit bidrag i dette øiemed og derigjennem bidrage til at hædre en 
af vort lands fortjente mænd. 


Bidrag kan sendes til ”Naturen*”s redaktion, Bergen. 
= en) 


383 


Mumiehvede og mumiebyg. 

I de første aartiere af det 18de aarhundrede var nogle forskere 
s2asom grev von Sternberg ude for den mystifikation, at den saakaldte 
mumiehvede kunde bringes til at spire. Uden tvil var det kunstig 
brunet frisk hvede. Enkelte botanikere opgav dog ikke troen paa 
den mulighed, at den tørre og kolde luft i de gammelægyptiske be- 
gravelsespladse skulde kunne bevare spirekraften. For at kunne faa 
denne sag sikkert afgjort har Edmond Gairs undersøgt baade kemisk 
og anatomisk noget korn, som professor Maspero, direktør for museet 
i Bulok, Kairo, selv har samlet i gravene ved Gebelain, Gurna, Sak- 
kara, Dendera og Theben, og som stammer fra det 5te, 9de, 18de og 
2lde dynasti, altsaa fra det 40de til det sidste aarhundrede før vor 
tidsregning. I modsætning til, hvad Alphonse de Candolle ansaa 
for mulig, fandt Gairs, at trods det ydre gode udseende var enhver 
mulighed for spiring i det faraoniske korn forlængst uddød. XKornets 
reservestoffe (stivelse 0. 8. v.) var endnu saa kemisk godt bevarede, 
at en spiredygtig kime godt kunde blive ernæret af dem, men kimen 
selv var ødelagt. Den havde et udseende, som om dette maatte være 
foregaaet allerede for meget lang tid siden. Cellerne kunde vel endnu 
psavises, men de var kemisk forandrede og havde en rødbrun farve. 
Da gav ikke mere de kemiske rektioner, som man kan finde selv hos 
femti aar gamle kornkimer. Ogsaa kimens sammenhæng med ernæ- 
ringsvævet hos mumiekornet var forandret. Selv efterat den var 
bleven dynket med glyeerin, var den skjør, hvad der viser, at sammen- 
hængen kun er en ydre, og at enhver spireevne er ganske utænkelig. 


sg. ”Prometheus". 


Græshopper i milltonvis. 

Fjeldstrøget paa østsiden af Sørfjorden i Hardanger er høit og 
vildt. Paa store strækninger findes end ikke i høifjeldsdalene sætre, 
men kun hytter for faaregjætere. Disse hytter er opført paa steder, 
hvor der er pletter med forholdsvis rig plantevekst, blandt andet af 
dryas ocetopetala og andre arktiske planter, paa undergrund af let 
smuldrende skifer. Flekkerne af beitesmark maa faarene dele med 
en utrolig mængde middelstore græshopper. Disse tilhører efter en 
velvillig af statsentomolog W. M. Schøyen udført bestemmelse af 


”fjeldgræshoppen* pezotettix frigidus, Boheman, der blev funcen 


384 


første gang i 1844, og holder til overalt i vore høieste fjeldtrakter, 
hvor den færdes lige ind til snefonnerne. Omkring to af fækarhyt- 
terne Ovnkjeilen og Kinsaakvolvhytten gjorde jeg i sommer et lidet 
overslag over græshoppernes antal. Regner man, at der er 1 kvadrat- 
kilometer beitesmark om hver af hytterne indtil i en afstand af 2? km., 
og regner man endvidere 2 græshopper paa hver kvadratmeter (hvad 
der er lavt sat), saa faar man ud, at der bare om hver af disse to hyt- 
ter hopper omkring 2 millioner graadige plantespisere. Hvormange 
millioner maa der ikke være paa hele det omgivende høifjeld. Græs- 
hopperne sagdes at være aarvisse i saadant stort antal. 


H. R. 


Temperatur og nedbør November 1900. 


(Meddelt ved Kr. Irgens, assistent ved det meteorologiske institut.) 


Mia Afv. Ned- Afv. | Afy: 
Stationer ER fra | Max. |Dag| Min. |Dag hor fra fra |Max| Daz 

P- | norm. norm. | norm. 

| 
UG. 0 OG 00 mm.| mm. | % |mm. 

Bodø...... 27 +21) 11,1 31 — 81301 so n PE 
Trondhjem. OSSE OM ESN0 19 — 70|— 79| 7 | 14 
Bergen....|. 424/-08| 1 1 71— 8 (181 2080 2 SØGNE 
Ozør. 13. 471+07| 10 i 8|— 2| 19 | 109;— 7|— 6|31 | 13 
Malen Ferrr NO OG 9 10 | — 10 21 | 104: 22 | 27 | 24 | 13 
Kristiania... 12/+ 1.11 9 | 8|—10| 80 | 44— 4|— 8| 81148 
Hamar . — 12/+0.91 8 9 |-— 16! 3041 40— Bee 
Dovre..... —4s/Los| 5 | 9-7 is) 9 90 PANNE 


FEB £6 1901 


Hustreret maanedsskrift 


for N 
populær naturvidenskab. 
Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. . Brunchorst. — 


Vedk 24de aargang - 1900. Januar. | 


2 3 sk INDHOLD 3 3 


Carl Fred. Kolderup: Diamant- og guldforekom- 


sterne i og omkring de sydafrikanske republi- 
ker (medeier ein sa tet 1 
Berman *Zippera «Oljetræe TT. 10 
Ls Koiegen med, GIN Omatt SNE 15 
% 


O. J. Lie-Pettersen: Nogle kjæmper i insektver- 


dene (medl høne 29 
G. H. F. Nutall: Gifte hos vore snylteorme ... 25 
JEG Bt forhistorskadyn rakte 27 
| Anmeldelser: G. Guldberg: Grundtræk af Menne- 


SketskAnapomies Mee ug arte dørelde sel» 30 
Mindre meddelelser: Tsetse-fluen. — Hjælpsomhed 
hos et insekt. — Temperatur og nedbør novem- 
bergorsdecember LANG EE 39 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


er GE 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen*s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftrykkes, naar ,,Naturen* angives som kilde. 


"NATUREN" 


begynder med januar 1900 sin 24de aargang (3die række, 4de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskribtion. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker til det halve af den sædvanlige abonnementspris (kr. 2.50 
istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker har 1 henhold til stor- 
thingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet for halv pris 
(kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling enten gjen- 
nem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens redaktion, 
Bergen. D 

Aargangene af lste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af 2den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Snorre Sturlasson: Norges kongesagaer (til aar 1177) oversat af 
dr. Gustav Storm. Pragtudgave, H. 28—29. Folkeudgave, 
H. 42—43. (Stenersen & Co., Kristiama.) å 0.30. 

Opfindelsernes bog. Hette 11—12. 925 øre. (Nord. forlag, Kjø- 
benhavn). 

Kr. Bahnson: Etnografien fremstillet i dens hovedtræk. %95de le- 
vering. 1 kr. (Nordiske forlag, Kjøbenhavn.) 

A. Feddersen: Samleren. Hefte 16—17. 0.25. (Nord. forlag, 
Kjøbenhavn). 

Frem. Hefte 13 . 10 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

P. La Cour og J. Appel: Historisk fysik. Hefte 29. 0.65. 
(Nord' forlag, Kjøbenhavn). 

J. 0. Bøving-Petersen og W. Dreyer: Vor klodes dyr. 
4de levering. 0.60. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 


Nansenfondets prisopgave. 


Fristen for indlevering af besvarelser af den af Nansenfondet 
udsatte prisopgave, der skulde være indleveret inden lste januar 
1900, er ifølge beslutning af fondets styrelse forlænget til Iste 
april 1900. 


Luthersk Kirketidende 


udkommer hver Lørdag, redigeret af Presterne I. &. Blom, Andreas Hansen 
og Gustav Jensen. 

Bladet, der er Landets eneste ugentlige Kirketidende, staar aabent for den 
kirkelige Diskussion, bringer Artikler om Tidens kirkelige Spørgsmaal hjemme 
og i Udlandet, giver kirkelige Ffterretninger, Boganmeldelser og udførlige Op- 
lysninger om ledige Embeder. Pris Kr. 2.50 for Halvaaret. 


Af Pressens Udtalelser hidsættes: 


EE Vi benytter Anledningen til at henlede Opmærksomheden paa dette 
vort kirkelige Ugeblad. Ikke blot er det i det, at de forskjellige Meninger bry- 
des — og ofte ret mandelig. Men her faar vi ogsaa korte Meddelelser om de 


nye friske Tanker, som rører sig inden Theologien og kaster nyt Lys over 
Troens Verden, her faar vi gjentagne Oversigter over Kirkelivet herhjemme og 
ude i den store Verden, vi faar følge Strømningerne og glæde os over de stærke 
Bevægelser i det praktiske religiøse Liv udover Landene. 
Dette Ugeskrift . ... er uundværligt for enhver, der vil følge det kirkelige 
Arbeide, den religiøse Tanke, den theologiske Videnskab iblandt os. 
(F. K. i Bergens Tidende.) 


Bestillinger bedes indsendt gjennem Postantalterne eller direkte til 


Lutherstiftelsens Boghandel. 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor i Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Heftet bodd MRS 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 
John Grieg, Bergen. 


Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. J. Brunchorst. 


Nr. 2. 24de aargang - 1900. Februar. 


ete ale INDHOLD Nød 


ø - stø 
PI øy Kd ve ør 953 


Ragnar Barmann: BElektricitetens anvendelse til 


opvarmning og kogning (med 4 fig.)...-.ssss 33 
K. 0. Bjørlykke: Glaciale plantefossiler........ 39 
N. Thingberg Thomsen: Aarhundredets fyrstikker 44 
Prof. Karl Groos: Dyrenes kjærlighedslege..... 54 
Mindre meddelelser: Embr. Strand: Bidronninger, 

som ikke kan lægge droneeg. — Embr. Strand: 

Kofuglenes forplantningsevne. — En blodstil- 

lende Plante. Tradescantia eracta. — Tempe- 


raturvopg nedbør, januar 1900-28. Su. 61 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
Jahn Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,Naturen*s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 


ry 
aftrykkes, naar ,,Naturen** angives Som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1900 sin 24de aargang (3die række, 4de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskribtion. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker til det halve af den sædvanlige abonnementspris (kr. 2.50 
istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturviderskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 


»Naturen% udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,Natu- 
rens ekspedition%, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker har i henhold til stor- 
thingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet for halv pris 
(kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling enten gjen- 
nem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens redaktion*, 
Bergen. 

Aargangene af lste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af ?den række (Ilte—20de aargang) sælges 


- 


for kr. 2.50 pr. bind. 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Opfindelsernes bog. Hefte 16—19. 95 øre. (Nord. forlag, Kjø- 
benhavn). 

Frem. Hefte 15—19. å 10 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

J. 0. Bøving-Petersen og W. Dreyer: Vor klodes dyr. 
5te levering. 0.60. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

Perbattouri og JAppel: Historisk fysik. Hefte 30. 10.65. 
(Nord' forlag, Kjøbenhavn). 

Kr. Bahnson: Etnografien fremstillet i dens hovedtræk. %26de le- 


veiring. 1 kr. (Nordiske forlag, Kjøbenhavn.) 


Luthersk Kirketidende 


udkommer hver Lørdag, redigeret af Presterne I. &. Blom, Andreas Hansen 
og Gustav Jensen. 

Bladet, der er Landets eneste ugentlige Kirketidende, staar aabent for den 
kirkelige Diskussion, bringer Artikler om Tidens kirkelige Spørgsmaal hjemme 
og i Udlandet, giver kirkelige Efterretninger, Boganmeldelser og udførlige Op- 
lysninger om ledige Embeder. Pris Kr. 2.50 for Halvaaret. 


Af Pressens Udtalelser hidsættes: 


> dog Vi benytter Anledningen til at henlede Opmærksomheden paa «ette 
vort kirkelige Ugeblad. Ikke blot er det i det, at de forskjellige Meninger bry- 
des — og ofte ret mandelig. Men her faar vi ogsaa korte Meddelelser om-+ de 


nye friske Tanker, som rører sig inden Theologien og kaster nyt Lys over 
Troens Verden, her faar vi gjentagne Oversigter over Kirkelivet herhjemme og 
ude i den store Verden, vi faar følge Strømningerne og glæde os over de stærke 
Bevægelser i det praktiske religiøse Liv udover Landene. 
Dette Ugeskrift . ... er uundværligt for enhver, der vil følse det kirkelige 
Arbeide, den religiøse Tanke, den theologiske Videnskab iblandt os. ; 
(F. K. i Bergens Tidende.) 


Bestillinger bedes indsendt gjennem Postantalterne eller direkte til 


Lutherstiltelsens Boghandel. 


Nansenfondets prisopgave. 


Fristen for indlevering af besvarelser af den af Nansenfondet 
udsatte prisopgave, der skulde være indleveret imden Iste januar 
1900, er ifølge beslutning af fondets styrelse forlænget til Iste 
april 1900. 


Plantebytte. 


Ca. 100 arter udenlandske (mest øst- og sydeuropæiske) herbarie- 
planter kan erholdes i bytte mod mindre almindelige norske efter 
nærmere aftale. 


Man henvende sig til provst Landmark, Flakstad. 


I kommission hos Asehehoug & eomp. er udkommet: 


Nedbøriagttagelser i Norge, 


udgivet af Det norske meteorologiske Institut, 
aargang IV 1898, 


med I kart og 2 plancher 


Piis kr. 6.00. (HO) 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor I Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Heftet JA NG QA 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 
John Grieg, Bergen. 


Iustreret maanedsstrift 
for 
populær naturvidenskab. 


Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. J. Brunchorst. 


i. 3. p4de narsang - 1900. Maris. 


ON INDHOLD VG OK 


E. Simonsen: Hvorledes man kan beregne eksi- 
stense af ukjendte kemiske grundstoffer og for- 
udsige deres fysiske og kemiske egenskaber .. 65 

Prof. Karl Groos: Dyrenes kjærlighedslege (slutn.) 79 

Dadelpalmen (med I fig.)....+++raxarrrertrtrrr 84 

Mindre meddelelser : Telegrafen og dyrene. — H. R.: 


- 


Platina i fast fjeld. — H. R.: Asbest ....+++- 95 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen''s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 


aftrykkes, naar ,,Naturen** angives Som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1900 sin 24de aargang (3die række, 4de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskribtion. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker til det halve af den sædvanlige abonnementspris (kr. 2.50 
istedetfor kr. 5.00). | 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det sagkyndige artikler fra naturviderskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 


med det normale. 


sNaturen* udkommer med et hefte paa mindst 2 ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,,avissag* til ,Natu- 
rens ekspedition*, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker har i henhold til stor- 
thingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet for halv pris 
(kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling enten gjen- 
nem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens redaktion*, 


Bergen. 


Aargangene af Iste række (Iste-—l0de aarg.) sælges for I kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af: den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


i 


O 
Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Robert Collett and Fridtjof Nansen: 'The Norwegian North 
Polar Expedition 1893—1896. Scientific results edited by 
Fridtjof Nansen. IV. An account off the birds by —. (Jacob 
Dybwad, Kristiania. F. A. Brockhaus, Leipzig. Longmannus, 
Green & Co., London, Newyork, Bombay.) 

R. Collett: Contributions to the knowledge of the geuus Lycodes, 
Reinh. II. Lycodes gracilis, M. Sars. (Jacob Dybwad, Kri- 
stiania.) 

R. Collett: On a second collection of birds from Tongoa, New 
Hebrides. (Jacob Dybwad, Kristiania.) 

R. Collett: On a Hybrid Thrush found in Norway (Turdus iliacus 
>< Turdus pilaris). (Jacob Dybwad, Kristiania.) 

J. 0. Bøving-Petersen og W. Dreyer: Vor klodes dyr. 
levering 6, 7. 0.60. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

A. Feddersen: Samleren. Hefte 18—19. 0.25. (Nord. forlag, 
Kjøbenhavn). 

Opfindelsernes bog. Hefte 20—23. 95 øre. (Nord. forlag, Kjø- 
benhavn). | 

Frem. Hefte 20—24 å 10 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 


Luthersk Kirketidende 


udkommer hver Lørdag, redigeret af Presterne I. G. Blom, Andreas Hansen 
og Gustav Jensen. 

Bladet, der er Landets eneste ugentlige Kirketidende, staar aabent for den 
kirkelige Diskussion, bringer Artikler om Tidens kirkelige Spørgsmaal hjemme 
og i Udlandet, piver kirkelige Efterretninger, Boganmeldelser og udførlige Op- 
lysninger om ledige Embeder. Pris Kr. 2.50 for Halvaaret. 


Af Pressens Udtalelser hidsættes: 


«+++ Vi benytter Anledningen til at henlede Opmærksomheden paa (ette 
vort kirkelige Ugeblad. Ikke blot er det i det, at de forskjellige Meninger bry- 
des — ov ofte ret mandelig. Men her faar vi ogsaa korte Meddelelser om de 
nye friske Tanker, som rører sig inden Theologien og kaster nyt Lys over 
Troens Verden, her faar vi gjentagne Oversigter over Kirkelivet herhjemme og 
ude i den store Verden, vi faar følge Strømningerne og glæde os over de stærke 
Bevægelser i det praktiske religiøse Liv udover Landene. 

Dette Ugeskrift ....er uundværligt for enhver, der vil følge det kirkelige 
Arbeide, den religiøse Tanke, den theologiske Videnskab iblandt os. 
(F. K. i Bergens Tidende.) 


Bestillinger bedes indsendt gjennem Postantalterne eller direkte til 


Lutherstiltelsens Boghandel. 


Nansenfondets prisopgave. 


Fristen for indlevering af besvarelser af den af Nansenfondet 
udsutte prisopgave, der skulde være indleveret inden lste januar 
190”, er ifølge beslutning af fondets styrelse forlænget til Iste 
april 1960. 


Plantebytte. 


Ca. 100 arter udenlandske (mest øst- og sydeuropæiske) herbarie- 
planter kan erholdes i bytte mod mindre almindelige norske efter 
nærmere aftale. 


Man henvende sig til provst Landmark, Flakstad. 


I kommission hos Asehehoug & eomp. er udkommet: 


Nedbøriagttagelser i Norge, 


udgivet af Det norske meteorologiske Institut, 
aargang IV 1898, 


med I kart og 2 plancher 


Pris kr. 6.00. (HO) 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor I Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Heftet . 5 «Ge 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 
John Grieg, Bergen. 


Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. I. Brunchorst. 


Nr. 4 24de aargang - 1900. April. 


da 2 sg INDHOLD 34 3 op 


P. Engebrethsen: Atmosfærens form (med 3 fig.) 97 
EN D A. Falkenberg: Marsovne som elektriske central- 


€ 8 statonper sr seanse gras fee 106 

GT. Y.: Karl Hassack: Silkesurrogater (med 2 fig.) 110 
Mindre meddelelser: "Temperatur og nedbør i 

februar 1900 Lør. 5 SE Ge 128 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen''s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftrykkes, naar ,,Naturen** angives som kilde. 


NATUREN" 


begynder med januar 1900 sin 24de aargang (3die række, 4de 
aargang), paa hvilken vi herved indbyder til subskribtion. 

Tidsskriftets almennyttige formaal har faaet den anerkjendelse 
af regjering og storthing, som ligger i, at der er blevet bevilget 
det et tilskud af statskassen stort 1000 kr. paa betingelse af, at 
indtil 400 eksemplarer kan abonneres af statsunderstøttede folke- 
bibliotheker til det halve af den sædvanlige abonnementspris (kr. 2.50 
istedetfor kr. 5.00). 

Ved denne understøttelse fra det offentliges side er vi bleven 
sat istand til at knytte talrige medarbeidere til tidsskriftet og 
saaledes sikre det Sagkyndige artikler fra naturvidenskabens 
forskjelligste omraader og et stadig vekslende indhold. 

Fra redaktionens side vil der blive lagt vegt paa, at artiklernes 
form bliver mest mulig almenfattelig, saa der til deres fulde for- 
staaelse ikke kræves særlige naturvidenskabelige forkundskaber. 

Foruden større artikler vil vi meddele referater af norsk 
naturvidenskabelig litteratur og gjøre rede for alle vigtigere 
fremskridt paa naturvidenskabens forskjellige omraader. Hver 
maaned vil vi endelig meddele en meteorologisk oversigtstabel for 
otte norske stationer — deres nedbør og temperatur sammenlignet 
med det normale. 

sNaturen% udkommer med et hefte paa mindst ? ark (32 sider) 
hver maaned og koster 5 kr. pr. aar porto indbefattet. 

sNaturen* faaes hurtigst og regelmæssigst ved bestilling gjen- 
nem postvæsenet eller i ubetalt brev merket ,avissag* til ,Natu- 
rens ekspedition%, Bergen, men kan ogsaa bestilles gjennem bog- 
handelen. 

Statsunderstøttede folkebibliotheker har i henhold til stor- 
thingets bevilgning ret til at erholde tidsskriftet for halv pris 
(kr. 2.50 porto indbefattet), og kan indsende bestilling enten gjen- 
nem kirkedepartementet eller direkte til ,Naturens redaktion*, 
Bergen. 


Aargangene af lste række (Iste—l0de aarg.) sælges for 1 kr. 
pr. bind; flere er dog udsolgte. 

Aargangene af ?den række (Ilte—20de aargang) sælges 
for kr. 2.50 pr. bind. 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Frem. Hefte 25—29 å 10 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

Th. Hiortdahl: De første begyndelsesgrunde af kemi. Nærmest til 
brug for husholdnings- og ungdomsskoler samt seminarier.  (Cam- 
mermeyer, Kristiania.) 

Kr. Bahnson: Ftnografien fremstillet i dens hovedtræk. 97de le- 
vering. 1 kr. (Nordiske forlag, Kjøbenhavn.) 

Bøving Petersen og W. Dreyer: Vor klodes dyr. T7de—8de 
levering å 60 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn.) 

Tromsø Museums Aarsberetning for 1898, (Kjeldseth, Tromsø.) 

Tromsø Museums Aarshefter. 21 & 22. 1898—1899. 1ste Afdeling. 
(Aktietrykkeriet, Trondhjem.) | 

Opfindelsernes bog. Hette 25—27. 25 øre. (Nord. forlag, Kjø- 
benhavn). 

Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri. H. 1002. Utgifven 
af Letherstedtska föreningen. (Norstedt & Sønner, Stockholm.) 

Sophus Christensen: Legemsøvelser i folkeskolen og blandt ung- 
dommen paa landet. (S. & J. Sørensen, Kristiania.) 

Samtiden. Tidsskrift for litteratur og samtundsspørgsmaal. Redigeret 
af Gerhard Gran. 'H. 3. 

Hans Reusch: Geografi for middelskolen. (Brøgger, Kristiania.) 


Luthersk Kirketidende 


udkommer hver Lørdag, redigeret af Presterne I. &.. Blom, Andreas Hansen 
og Gustav pe 

Bladet, der er Landets eneste ugentlige Kirketidende, staar aabent for den 
kirkelige er bringer Artikler:om Tidens kirkelige Spørgsmaal hjemme 
og i Udlandet, giver kirkelige Page Boganmeldelser og udførlige Op- 
lysninger om ledige Embeder. Pris Kr. 2.50 for Halv aaret. 


Af Pressens Udtalelser hidsættes: 


15,0 670 0% Vi benytter Anledningen til at henlede Opmærksomheden paa dette 
vort kirkelige Ugeblad. Ikke blot er det i det, at de forskjellige Meninger bry- 
des — og ofte ret mandelig. Men her faar vi ogsaa korte Meddelelser om de 
nye friske Tanker, som rører sig inden Theologien og kaster nyt Lys over 
Troens Verden, her faar vi gjentagne Oversigter over Kirkelivet herhjemme og 
ude i den store Verden, vi faar følge Strømningerne og glæde os over de stærke 
Bevægelser i det praktiske religiøse Liv udover Landene. 

Dette Ugeskrift . ...er uundværligt for enhver, der vil følge det kirkelige 
Arbeide, den religiøse Tanke, den theologiske Videnskab iblandt os. 

(F. K. i Bergens Tidende.) 


Bestillinger bedes indsendt gjennem Postantalterne eller direkte til 


Lutherstiftelsens Boghandel. 


Plantebytte. 


Ca. 100 arter udenlandske (mest øst- og sydeuropæiske) herbarie- 
planter kan erholdes i bytte mod mindre almindelige norske efter 
nærmere aftale. 


Man henvende sig til provst Landmark, Flakstad. 


Paa John Griegs Forlag i Bergen er udkommet: 


T. Ch. Thomassen: Sangbog 


Brundtræk af den fysiske geografi samlet af lærerne ved Sogndals 


folkehøiskole. 


Nærmest til skolebrug udarbeidet. 6te udgave ved 


2det oplag. Pris kr. 1.50. H. M. Dahl. 
| Pris 30 øre. 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor i Bergen 


Indbunden i pragtbind. kr. 18.00 
Nettet "JO sk EG 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 
John Grieg, Bergen. 


rkD ZU +04 


Nustreret maanedsskrift 


for 
populær naturvidenskab. 


Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. J. Brunchorst. 


Nr. 5. 24de aargang - 1900. Mai. 


Q ( F) å 
2 3 sk INDHOLD 36 34 3 


Kristian Gløersen: Vildrenen ....-.sovnvvnener 129 
O. J. Lie-Pettersen: Insekter som sygdomsfor- 
raNeares søttag0de spd på ou Oo nån 600060 000 136 
Amund Hellind: Bergverksdrift og stenbrydning 
NOEN Ms ar ae ee 15) 
Eimbr. Strend: Om forgiftning ved slanger.... 150 
Pilledrerener ere ur ootu ear: 154 
Boganmeldelser. K. 1.: ,Nedbøriagttagelser i 
Noreen ua need 157 


Mindre meddelelser: De forskjellige belysnings- 
arters indflydelse paa det menneskelige øie. 
— Suggestionens magt. — Temperatur og 
nedbør i marts og april 1900....-.sovverr 159 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen''s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftrykkes, near ,,Naturen** angives som kilde. 


Jordskjælv. 


Man tillader sig herved at rette en indtrængende anmodning 


+ 


til det interesserede publikum om at indsende meddelelser om jord- 
skjælv, der muligens kunde indtræffe her 1 landet. Enhver oplys- 
ning vil være af stor betydning, hvor ufuldstændig den end kan 
være. Det vil være af interesse at faa rede paa, hvor og til hvilken 
tid jordskjælvet er indtruffet, endvidere bevægelsens art (stød eller 
bølgeformig bevægelse), forplantningsretning, varighed og virkninger 
samt 1 tilfælde det rystelsen ledsagende lydfænomen.  Fuldstændige 
spørgsmaalslister til udfyldning sendes gratis og portofrit ved hen- 
vendelse til Norges veologiske undersøgelse og Bergens museum. 
De udfyldte schemaer kan sendes portofrit til ,.Det meteorologiske 


institut, Kristiania* eller som korsbaandsforsendelse direkte til 


Carl Fred. Kolderup, 


Bergens museum. 


Jågaren. 


(Bea I JUSAO NOR 
Nordisk årsbok för jakt- og naturvånner. 


Omvexlande, littlist innehåll. Rikt och konstnårligt illustrerad. 
Under medverkan af författare, konstnårer, zoologer och fackmån 
inom hela norden utgifven af Hugo Samzelius. Abonnement 
kr. 3.75 på post kontoren och i bokladorna samt hos expeditionen 


(Riddaregatan 4. Stockholm) och redaktionen (adr. Nederkalix). 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Gerhard Gran: Samtiden. Tidsskrift for litteratur og samfunds- 


spørgsmaal. Redigeret af —. H. 4, &. (Aschehoug & 0o,, 


Kristiania,) 
A. Feddersen: Samleren. Hefte 20—2838. 0.25. (Nord. forlag, 


Kjøbenhavn). 
Kristian Bahnson: Etnografien fremstillet i dens hovedtræk. 928de 
levering. 1 kr. (Nordiske forlag, Kjøbenhavn.) 

Opfindelsernes bog. Hette 28— 

benhavn). 

Thorvald Kornerup: Apercu des ,Meddelelser om Grønland", 

1876—1899. (OC. A. Reitzel, Kjøbenhavn.) 

Tidskrift, Geografisk —, redigeret af kommandør O. Irminger. Bd. 15, 

h. V—VI. (V. 0. Søtofte, Kjøbenhavn.) 


Hugo Samzelius: Jågaren. Nordisk årsbok för jakt- och natur- 


34. 25 øre. (Nordisk forlag, Kjø- 


vånner. Sjette årgången. Med 2 helsidebilder, 19 portrått och 
10 illustrationer i texten. (Wahlström & Widstrand, Stockholm.) 

Bøving Petersen og W. Dreyer: Vor klodes dyr. 9de—10de 
levering å 60 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn.) 

Frem. Hefte 80—36 å 10 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

Gustaf Kolthoff: Ur djurenslif. Bd. II, h.2. 0.50. (Fr. Skog- 
lund, Stockholm.) 

Tidsskrift, Norsk jæger- og fiskerforenings —. 29de aargang. H.1. 
(C. Werner & Co., Kristiania.) 

Den norske Nordhavsexpedition 1876—1878. XXVII. Zoologi. Po- 
lyzoa. Ved O. Nordgaard. Med 1 planche og 1 kart. (Grøn- 


dahl & Søn, Kristiania.) 


Tidsskrift tor det norske landbrug. Udgivet af Det kgl. selskab for 
Norges vel. de aargang. H.4. (Grøndahl & Søn, Kristiania.) 


Svenska Jipareförbundets nya tidskrift 


utkommer år 1900 med sin 38* argang. 
Fråmsta jakiliga organ. 


Prenumeration — 5 kronor — hos redaktionen, adress Stockholm 


I Kommission hos Undertegnede er udkommet: 


BERGENS MUSEUM. 


1825—1900. 
En historisk Fremstilling 
Dr. J. Brunchorst. 
Pris 10 Kroner. 


John Grieg, Bergen. 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor I Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Retter 50. 10 Geer 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 


John Grieg, Bergen. 


Paa John Griegs Forlag i Bergen er udkommet: 


T. Ch. Thomassen: Sangbog 


Brundtræk af den fysiske geografi samlet af lærerne ved Sogndals 


folkehøiskole. 
Nærmest til skolebrug udarbeidet. 6te udgave ved 


2det oplag. Pris kr. 1.50. H. M. Dahl. 
Pris 30 øre. 


am LIVE 


-— Mustreret maanedsskrift 
for 
populær naturvidenskab. 


Udg.: Jergens museum. - Red: dr. J. Brunchorst. 


Nr. 6, IT. 24de aargang - 1900. Juni-juli. | 


? 6 4 * : 
% % 03% OONDHOLD * % % 


Ammåd Helland: Bergverksdrift og stenbrydning 


i Norge (med 12 fig.). (Forts.)....»+eevee 161 
Zeppelins luftskib (med I fig.) ...+»ovronaasern 181 
GRAN HKrsigparastterusa veker duren 188 
M. BO Gjærdesmutten.....sar va dre øn 191 
O. J. Lie-Pettersen: Myrerne i planteudbredel- 

Genst bjenestejen. sure 199 
A. J. Olsen: Hundens kombinationsevne....+»» 202 
G. Å. H.: Kampen mod gnaverne ...+»+»» ot ors 204 


Schiller-Tietz: De nyfødtes farve hos negrene .. 205 
Ernst Krause: Har de lavere dyr følelse af smerte 208 
Carus Sterne: De haleløse katte (med 2 fig.)... 213 
Mindre meddelelser: De arktiske egnes mikrober. 

— H. Huitfeldt Kaas: Merkelig spredning af 

plantefrø. — Vore vigtigste frugters sammen- 
sætning og næringsværdi. — sg: En statistik 
over oceandybene. — Temperatur og nedbør 
Aria og juni. L900LL LEK JR EG 219 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
; John Grieg, Lehmann & Stage, 
k Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen'"s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftrykkes, naar ,,Naturen*' angives Som kilde. 


Jordskjælv. 


Man tillader sig herved at rette en indtrængende anmodning 
til det interesserede publikum om at indsende meddelelser om jord- 
skjælv, der muligens kunde indtrætte her i landet. Enhver oplys- 
ning vil være af stor betydning, hvor ufuldstændig den end kan 
være. Det vil være af interesse at faa rede paa, hvor og til hvilken 
tid jordskjælvet er indtruftet, endvidere bevægelsens art (stød eller 
bølgeformig bevægelse), forplantningsretning, varighed og virkninger 
samt i tilfælde det rystelsen ledsagende lydfænomen. Fuldstændige 
spørgsmaalslister til udfyldning sendes gratis og portofrit ved hen- 
vendelse til Norges geologiske undersøgelse og Bergens museum. 
De udfyldte schemaer kan sendes portofrit til ,Det meteorologiske 


institut, Kristiania" eller som korsbaandsforsendelse direkte til 


Carl Fred. Kolderup, 


Bergens museum. 


Jågaren. 


bear FLG00: 
Nordisk årsbok för jakt- og naturvånner. 


Omvexlande, littlåst innehåll. Rikt och konstnårligt illustrerad. 
Under medverkan af författare, konstnårer, zoologer och fackmån 
inom hela norden utgifven af Hugo Samzelius. Abonnement 
kr. 3.75 på post kontoren och i boklådorna samt hos expeditionen 
(Riddaregatan 4. Stockholm) och redaktionen (adr. Nederkalix). 


Nye bøger. 


Til redaktionen er indsendt: 


Bøving Petersen og W. Dreyer: Vor klodes dyr. lite—l4de 
levering å 60 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn.) 

Samtiden. Tidsskrift for litteratur og samfundsspørgsmaal. Redigeret 
af Gerhard Gran. H. 6. (Aschehoug & Co., Kristiania.) 

Frem. Hefte 37—43 å 10 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

A. Feddersen: Samleren. Hefte 24—25. 0.25. (Nord. forlag, 
Kjøbenhavn). 

Opfindelsernes bog. Hette 35—40. 25 øre. (Nordisk forlag, Kjø- 
benhavn). 

Nedbøriagttagelser i Norge. Udgivet af det norske meteorolgiske in- 
stitut. Aargang V. Kr. 6.00. (Aschehoug & Co., Kristiania.) 

Tidsskrift tor det norske landbrug. Udgivet af Det kgl. selskab for 
Norges vel. de aargang. H.5. (Grøndahl & Søn, Kristiania.) 

Beretning om Det kgl. selskab for Norges vel og dets underafdelingers 
virksomhed i aaret 1899. (Grøndahl & Søn, Kristiania.) 

Vilhelm Balslev: Hjælpebog for begyndende naturhistorielærere. 


(Lehmann & Stage, Kjøbenhavn. 


Svenska Jågareförbundets nya tidskrift 


utkommer år 1900 med sin 38* årgang. 
Fråmsta jaktliga organ. 


Prenumeration — 5 kronor — hos redaktionen, adress Stockholm 


I Kommission hos Undertegnede er udkommet: 


BERGENS MUSEUM 


1825 —1900. 
En historisk Fremstilling 
af 
Dr. J. Brunchorst. 
Pris 10 Kroner. 


John Grieg, Bergen. 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor I Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Heen ME 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 
John Grieg, Bergen. 


Paa John Griegs Forlag i Bergen er udkommet: 


T. Ch. Thomassen: Sangbog 
Crundtræk af den fysiske geografi samlet af lærerne ved Sogndals 
folkehøiskole. 
Nærmest til skolebrug udarbeidet. Ste udgave ved 


2det oplag. Prisikr MibO: H. M. Dahl. 
| Pris 30 øre. 


FEB 6 1901 


Iustreret maanedsskrift 


for 
populær naturvidenskab. 
Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. I. Brunchorst. 


Ni 3. 24de aargang - 1900. August. 


ge OONDHOLD Å 


Ammd Helland: Bergverksdrift og stenbrydning 


Norge, (Forts) Hø-.- +00 Se 295 

NA / Schiller-Tietz: Om bistik og bigift ...++++++20> 246 
aa fe Askill Røskeland: Et og andet om bæveren..-- 252 
CP Om mdige karpe DS 253 


Mindre meddelelser: I. Fr. S.: Et serbisk forslag 


til kalenderreform .»-+»»»++»+00vra00ereenee 255 


Å 
Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Ø Kommissionærer: 
DOG John Grieg, Lehmann & Stage, 


Bergen. Kjøbenhavn. 


om Mrs OE 


Eftertryk af ,, Naturens artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 


ry 
trykkes, naar ,,Naturen'* angives Som kilde. 


Jordskjælv. 


Man tillader sig herved at rette en indtrængende anmodning 
til det interesserede publikum om at indsende meddelelser om jord- 
skjælv, der muligens kunde indtræffe her i landet. Enhver oplys- 
ning vil være af stor betydning, hvor ufuldstændig den end kan 
være. Det vil være af interesse at faa rede paa, hvor og til hvilken 
tid jordskjælvet er indtruffet, endvidere bevægelsens art (stød eller 
bølgeformig bevægelse), forplantningsretning, varighed og virkninger 
samt i tilfælde det rystelsen ledsagende lydfænomen. Fuldstændige 
spørgsmaalslister til udfyldning sendes gratis og portofrit ved hen- 
vendelse til Norges geologiske undersøgelse og Bergens museum. 
De udfyldte schemaer kan sendes portofrit til ,.Det meteorologiske 


institut, Kristiania* eller som korsbaandsforsendelse direkte til 


Cari Fred. Kolderup, 


Bergens museum. 


Jågaren. 


GefarsI00: 
Nordisk årsbok för jakt- og naturvånner. 


Omvexlande, littlist innehåll. Rikt och konstnårligt illustrerad. 
Under medverkan af författare, konstnårer, zoologer och fackmån 
inom hela norden utgifven af Hugo Samzelius. Abonnement 
kr. 3.75 på post kontoren och i boklådorna samt hos expeditionen 


(Riddaregatan 4. Stockholm) och redaktionen (adr. Nederkalix). 


I kommission hos H. Aschehoug å& Co. er udkommet: 


 Nedbøriagttagelser i Norge'* 
udgivet af 
Det norske meteorologiske Institut, 
aargang 5, 1899, med 1 kart og 2 plancher. 


Pris kr. 6.00. 


Svenska Jipareförbundets nya tidskrift 


utkommer år 1900 med sin 38* årgång. 
Frimsta jaktliga organ. 


Prenumeration — 5 kronor — hos redaktionen, adress Stockholm. 


I Kommission hos Undertegnede er udkommet: 


BERGENS MUSEUM 


1825 —1900. 
En historisk Fremstilling 
Dr. J. Brunchorst. 
Pris 10 Kroner. 


John Grieg, Bergen. 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor I Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Heftet: 5 SE SJ NE 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 
John Grieg, Bergen. 


Paa John Griegs Forlay i Bergen er udkommet: 


T. Ch. Thomassen: Sangbog 


. «| samlet af lærerne ved Sogndals 
Grundtræk af den fysiske geografi 
folkehøiskole. 
Nærmest til skolebrug udarbeidet. Gte udgave ved 


H. M. Dahl. 


2det oplag. Pris kr. 1.50: 
| Pris 30 øre, 


V 


Iustreret maanedsskrift 


for 


populær naturvidenskab. 
Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. J. Brunchorst. 


é 


Nr. 9. 24de aargang - 1900. Septembe 


Amund Helland: Bergverksdrift og stenbrydning 


i Norger, (Fons)..-+.-hsse0> Joda stress 257 
P. Engelbrethsen: Jordklodens tidligste udvikling 268 


Idar Handagard: Haardføre planter i lavlandet 272 
0. J. Lie-Pettersen: Den saakaldte strompeter* 

hos homlerne +..+x ++ Jasosløe» Arr 0 Dua Mere 279 

282 


sg.” Mimicry hos slangerne »«»++++rx senatet 
Mindre Meddelelser: Nogle iagttagelser om flag- 
gernmusene, Befrugtning af blomster paa Ny- 
Zeeland, Mikrobernes modstandsevne mod 
kulde, Slegtskab mellem mennesker og dyr, 


Temperatur og nedbør i juli og august 1900 284 


a' 
Uy 


———m——— 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: 
John Grieg, Lehmann & Staye, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


n*s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 


Eftertryk af ,,Nature ' 
aftrykkes, naar sNaturen** angives Som kilde. 


Jordskjælv. 


Man tillader sig herved at rette en indtrængende anmodning 
til det interesserede publikum om at indsende meddelelser om jord- 
skjælv, der muligens kunde indtræffe her 1 landet. Enhver oplys- 
ning vil være af stor betydning, hvor ufuldstændig den end kan 
være. Det vil være af interesse at faa rede paa, hvor og til hvilken 
tid jordskjælvet er indtruffet, endvidere bevægelsens art (stød eller 
bølgeformig bevægelse), forplantningsretning, varighed og virkninger 
samt i tilfælde det rystelsen ledsagende lydfænomen. Fuldstændige 
spørgsmaalslister til udfyldning sendes gratis og portofrit ved hen- 
vendelse til Norges geologiske undersøgelse og Bergens museum. 
De udfyldte schemaer kan sendes portofrit til ,Det meteorologiske 


institut, Kristiania* eller som korsbaandsforsendelse direkte til 


Carl Fred. Kolderup, 


Bergens museum. 


Jågaren. 


6:e årg. 1900. 


Nordisk årsbok för jakt- og naturvånner. 


Omvexlande, låttlåst innehåll. Rikt och konstnårligt illustrerad. 
Under medverkan af författare, konstnårer, zoologer och fackmån 
inom hela norden utgifven af Hugo Samzelius. Abonnement 
kr. 3.75 på post kontoren och i boklådorna samt hos expeditionen 


(Riddaregatan 4. Stockholm) och redaktionen (adr. Nederkalix). 


Nye bøger.. 


Til redaktionen er indsendt: 


Qpfindelsernes bog. Hette 40—51. 25 øre. (Nord. forlag, Kjø- 
benhavn). 
20de 


Bøving Petersen og H. Dreyer: Vor klodes dyr. 15de 
levering å 60 øre. (Nord. forlag, Kjøbenhavn.) 

Gustaf Kolthoff: Ur djurens lif. Bd. II, h. 2. 0.50. (Fr. Skog- 
lund, Stockholm.) 

Schriften des Vereins zu Verbreitung naturwissch. Kenntnisse in Wien, 
40 Bd. 1899—1900. (W. Braumiller & Sohn, Wien). 

N. J. Föyn: —Wolken-Beobachtungen in Norwegen. 1896—1897. 
Herausg v. d. norw,. meteorolog. Institut. Christiania. 

Birgitte Møller: Vilde planter. (Schubotheske forlag, Kjøbenhavn). 

Joh. Neuhaus og OC. G. Casse: Vor iids viden om naturen og 
mennesket. (Schubotheske forlag, Kjøbenhavn). 

A. Feddersen: Samleren. Hefte 26—27. 0.25. (Nord. forlag, 
Kjøbenhavn). 

Andreas Madsen: Les organisations de Vhorticulture danoise. 
(Nielsen & Lydiche, Kjøbenhavn). 


I kommission hos H. Aschehoug å Co. er udkommet: 


,Nedbøriagttagelser i Norge" 
udgivet af 
Det norske meteorologiske Institut, 
aargang 5, 1899, med 1 kart og 2 plancher. 


Pris kr. 6.00. 


Svenska Jåpareförbundets nya tidskrift 


utkommer år 1900 med sin 38* årgang. 
Fråmsta jaktliga organ. 


Prenumeration — 5 kronor — hos redaktionen, adress Stockholm 


I Kommission hos Undertegnede er udkommet: 


BERGENS MUSEUM 


1825 —1900. 
En historisk Fremstilling 
af 
Dr. J. Brunchorst. 
Pris 10 Kroner. 


John Grieg, Bergen. 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor I Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Heftet GSE 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 
John Grieg, Bergen. 


Paa John Griegs Forlag i Bergen er udkommet: 


T. Ch. Thomassen: Sangbog 


Grundtræk af den fysiske geografi | > af lereme ved Sogndals 


folkehøiskole. 
Nærmest til skolebrug udarbeidet. 6te udgave ved 


2det oplag. Pris kr. 1:50. H. M. Dahl. 
| Pris 30 øre. 


FEB 26 1901 


Mustreret maanedsskrift 


for 


populær naturvidenskab. 
Udg.: bergens museum. - Red.: dr. I. Brunchorst. 


Nr 10, nåde aargang - 1900. Oktobe 


* % % JNDHOLD Å OK 


Hans Reusch: Islands glacialtid og det norske 


havs fordums dybdeforhold .....+seovevvrer 289 
P. Engelbrethsen: Jordklodens tidligste udvikling. 
(Slumimsp).+ve.søente LE > root 291 


E. v. Marenzeller: Om dyri det menneskelige blod 299 
Mindre meddelelser: Landsneglenes vandringer, 


Temperatur og nedbør i september 1900... 319 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


Kommissionærer: ; 
John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


E Eftertryk af ,,Naturen's artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
afirykkes, naar ,, Naturen angives som kilde. 


Jordskjælv. 


Man tillader sig herved at rette en indtrængende anmodning 
til det imteresserede publikum om at indsende meddelelser om jord- 
skjælv, der muligens kunde indtræffe her 1 landet. Enhver oplys- 
ning vil være af stor betydning, hvor ufuldstændig den end kan 
være. Det vil være af interesse at faa rede paa, hvor og til hvilken 
tid jordskjælvet er indtruffet, endvidere bevægelsens art (stød eller 
bølgeformig bevægelse), forplantningsretning, varighed og virkninger 
samt i tilfælde det rystelsen ledsagende lydfænomen. Fuldstændige 
spørgsmaalslister til udfyldning sendes gratis og portofrit ved hen- 
vendelse til Norges geologiske undersøgelse og Bergens museum. 
De udfyldte schemaer kan sendes portofrit til ,Det meteorologiske 


institut, Kristiania* eller som korsbaandsforsendelse direkte til 


Carl Fred. Kolderup, 


Bergens museum. 


Jågaren. 


Ge åre: 01900: 
Nordisk årsbok för jakt- og naturvånner. 


Omvexlande, låttlåst innehåll. Rikt och konstnårligt illustrerad. 
Under medverkan af författare, konstnårer, zoologer och fackmån 
inom hela norden utgifven af Hugo Samzelius. Abonnement 
kr. 3.75 på post kontoren och i boklådorna samt hos expeditionen 


(Riddaregatan 4, Stockholm) och redaktionen (adr. Nederkalix). 


I Kommission hos Undertegnede er udkommet: 


BERGENS MUSEUM 


1825 —1900. 
En historisk Fremstilling 
af 
Dr. J. Brunchorst. 
Pris 10 Kroner. 
John Grieg, Bergen. 


I kommission hos H. Aschehoug & Co. er udkommet: 


,Nedbøriagttagelser i Norge" 
udgivet af 
Det norske meteorologiske Institut, 
aargang 5, 1899, med 1 kart og 2 plancher. 


Pris kr. 6.00. 


Svenska Jågareförbondets nya tidskrift 


utkommer år 1900 med sin 38* årgang. 
Frimsta jaktliga organ. 


Prenumeration — 5 kronor — hos redaktionen, adress Stockholm. 


Koren-Wiberg: 


Det tyske kontor I Bergen 


Indbunden i pragtbind kr. 18.00 
Hettet. 0 005 Feen 


Kan bestilles hos alle landets boghandlere 


John Grieg, Bergen. 


Paa John Griegs Forlay i Bergen er udkommet: 


T. Ch. Thomassen: Sangbog 
, «| samlet af lære endals 
Crundtræk af den fysiske geografi samlet af lærerne ved Sogndals 
folkehøiskole. 
Nærmest til skolebrug udarbeidet. 6te udgave ved 
2det oplag. Prisdkr 1450: H. M. Dahl. 
| Pris 30 øre. 


Ivar Refsdal: Tr. Klaveness: 


Atlas over Norges, 


for 


ighedens rette plads og 


Skole vr Me betydning i personligheden. 


Pris 60 Øre. 
Pris 75 Øre. 


Faaes hos alle Landets Boghandlere. 


Illustreret maanedsskrift 


for 
populær naturvidenskab. 
Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. . Brunchorst. 


We. 1. 24de aargang - 1900. November. 


8 sk INDHOLD 3 % 


O. Nordgaard: Det fritlevende dyreliv i vore 


Fjendesydyb 321 
Jens Holmboe: Victoria regia .+++»++++++0000" 323 
Amund Helland: Bergverksdrift og stenbrydning 

Mi Ndrge | (EorsJu-gd- Fu 331 


Boganmeldelser: H.: 3. Deniker: les races et 
les peuples de la terre. — Thora Scheel: 


Alb. Klöcker: Die Gårungsorganismen..--- 349 
Mindre meddelelser: Ætherisering af planter, 
er 1900 ..... 8352 


Temperatur og nedbør i oktob 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


——====== 


| Kommissionærer: 
p John: Grieg, Lehmann & Stage, 
Å Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen''s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 


aftrykkes, naar sNaturen** angives Som kilde. 


3 
——————v2 EEE" 
—— Op - — 31 JA VEE ==" EE i MEG 


Jordskjælv. 


Man tillader sig herved at rette en indtrængende anmodning 
til det interesserede publikum om at indsende meddelelser om jord- 
skjælv, der muligens kunde indtræffe her i landet. Enhver oplys- 
ning vil være af stor betydning, hvor ufuldstændig den end kan 
være. Det vil være af interesse at faa rede paa, hvor og til hvilken 
tid jordskjælvet er indtruffet, endvidere bevægelsens art (stød eller 
bølgeformig bevægelse), forplantningsretning, varighed og virkninger 
samt i tilfælde det rystelsen ledsagende lydfænomen. Fuldstændige 
spørgsmaalslister til udfyldning sendes gratis og portofrit ved hen- 
vendelse til Norges geologiske undersøgelse og Bergens museum. 
De udfyldte schemaer kan sendes portotrit til ,Det meteorologiske 


institut, Kristiania" eller som korsbaandsforsendelse direkte til 


Carl Fred. Kolderup, 


Bergens museum. 


Jågaren. 


Gjebårg. 1900. 
Nordisk årsbok för jakt- og naturvånner. 


Omvexlande, låttlist innehåll. Rikt och konstnårligt illustrerad. 
Under medverkan af författare, konstnårer, zoologer och fackmån 
inom hela norden utgifven af Hugo Samzelius. Abonnement 
kr. 3.75 på post kontoren och i boklådorna samt hos expeditionen 


Riddaregatan 4. Stockholm) och redaktionen (adr. Nederkalix). 
ka) G 


I Kommission hos Undertegnede er udko 


BERGENS MUSEUM 


1825 —1900. 
En historisk Fremstilling 
af 
Dr. J. Brunchorst. 
Pris 10 Kroner. 
John Grieg, Bergen. 


Forfalden Kontingent 


bedes indsendt snarest. 


Svenska Jipareförbundets nya tidskrift 


utkommer år 1900 med sin 38* årgang. 
Fråmsta jaktliga organ. 


Prenumeration — 5 kronor — hos redaktionen, adress Stockholm, 


dd | 
Bøger til Julen. 


Barnedage. Af Ingeborg v. d. Lippe Konow. Pris Kr. 1.50 
Smaafolk. =- KEM Å 


Norsk Skoletidende om ,Barnedage%: Hvor denne Bog endnu 
ikke er kjendt, bør den blive kjendt; den hører ubetinget til de 
bedste Barnebøger, vi har. Denne Udgave er tillige forsynet 
med en Række smukke Vignetter og Billeder. Den bør selv- 
følgelig ikke savnes i noget Barnebibliothek. 

Bergens Tidende: Ingeborg Konow hører til vore bedste Barne- 
fortællere. Hun har et sjeldent Greb paa at tale til Børn og 


en Forstaaelse som faa af, hvad der rører sig i Barnesjælen. 


Norges Dæmring. Af Gerhard Gran. Pris Kr. 4.00 


Det tyske Kontor i Bergen. — Tesuinger med 
Beskrivelse af Chr. Koren-Wiberg. Pris heftet Kr. 13.00, 
indb. i Pragtbind Kr. 18.00. 


Marie Elisa. af Emmy v. Egidy. Pris Kr. 3.00 


Gamle Dage. Fortællinger fra en Skotsk Bygd af Jan Maclaren 
Pris Kr. 3.00 

Den lille Præst. Fortælling fra Skotland af I. M. Barrie. 
Pris heftet Kr. 4.00, indb. Kr. 5.50 


Af Pressens Udtalelser om denne netop udkomne Bog hidsættes: 


— — Forekommer Fortællingen i Begyndelsen noget fremmed 
paa Grund af den store Forskjel paa Forhold og Tænkemaade i Skotland 
mod hos os, bliver Læseren dog snart greben og levende interesseret, 
saa han med Spænding følger den naive, prægtige unge Præstemand 
og hans Forelskelse i ,,Zigøinertøsen*, indtil hans usvigelige Sandheds- 
kjærlighed og hæderlige Tænkemaade faar sin fortjente Løn. 

Denne Bog er ganske fri for de Udvækster og Pletter, der er 
saa almindelige i moderne Literatur, den læses med ublandet Tryghed 


og Glæde og vil vistnok ogsaa finde mange Læsere. 


Illustreret maanedsskrift 


for 


populær naturvidenskab. 
Udg.: Bergens museum. - Red.: dr. J. Brunchorst. 


vr. 12. 24de aargang - 1900. December 


Q e &, Io 
se 3 3 INDHOLD 3 3 3 


Prof. dr. R. v. Wettstein: Polarlandenes plante- 


Vvendenmsseaeekae neu eee ee or 353 
P. Engelbrethsen: Flydende luft............->. 365 
John Sebelien: En betydningsfuld reform: den f- 

kemmskerndusteru one ee 378 
Boganmeldelser: UV. F. K.: Hans Reusch: Læren 

om stenene og jordklodens bygning....+.--» 381 


Mindre meddelelser: G. A. Hansen, Mumiehvede 
og mumiebyg, Græshopper i millionvis, Tero- 


peratur og nedbør November 1900 ........ 382 


Pris 5 kr. pr. aar, porto indbefattet. 


å Kommissionærer: 
i John Grieg, Lehmann & Stage, 
Bergen. Kjøbenhavn. 


Eftertryk af ,,Naturen''s artikler er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Mindre meddelelser kan 
aftrukkes. naar ..Naturen** anaives som kilde. : kr 


Jordskjælv. 


Man tillader sig herved at rette en indtrængende anmodning 
til det interesserede publikum om at indsende meddelelser om jord- 
skjælv, der muligens kunde indtræffe her i landet. Enhver oplys- 
ning vil være af stor betydning, hvor ufuldstændig den end kan 
være. Det vil være af interesse at faa rede paa, hvor og til hvilken 
tid jordskjælvet er indtruffet, endvidere bevægelsens art (stød eller 
bølgeformig bevægelse), forplantningsretning, varighed og virkninger 
samt i tilfælde det rystelsen ledsagende lydfænomen. Fuldstændige 
spørgsmaalslister til udfyldning sendes gratis og portofrit ved hen- 
vendelse til Norges geologiske undersøgelse og Bergens museum. 
De udfyldte schemaer kan sendes portofrit til ,Det meteorologiske 


institut, Kristiania* eller som korsbaandsforsendelse direkte til 


Carl Fred. Kolderup, 


Bergens museum. 


Jågaren. 


Gears, M900: 
Nordisk årsbok för jakt- og naturvånner. 


Omvexlande, låttlåst innehåll. Rikt och konstnårligt illustrerad. 
Under medverkan af författare, konstnårer, zoologer och fackmån 
inom hela norden utgifven af Hugo Samzelius. Abonnement 
kr. 3.75 på post kontoren och i boklådorna samt hos expeditionen 


(Riddaregatan 4, Stockholm) och redaktionen (adr. Nederkalix). 


Nye bøger. 
Til redaktionen er indsendt: 


A. Feddersen: Samleren. Hefte 28—29. 25 øre. (Nordisk forlag, 
Kjøbenhavn). 

"Tidskrift: Svenska Jågareförbundets nya hefte 3. (Fr. Skoglund, 
Stockholm). 

Johs. Schmidt og Fr. Weis: Bakterierne. Naturhistorisk grund- 
lag for det bakteriologiske studium. II. Fysiologi. Udbre- 
delse, forekomst og betydning. Af Fr. Weis. (Nord. forlag, 
Kjøbenhavn). 

S. Rink: Grønlænder Hanséraks dagbog. (H. Hagerup, Kjøbenhavn). 
H. Mohn: Klima-tabeller for Norge. XIII. Nedbør-vindroser. Ud- 
givet for Fridtjof Nansens fond. (J. Dybwad, Kristiania). 
Troels Lund: Sundhedsbegreber i Norden i det 16de aarhundrede. 

(Det Schubotheske forlag, Kjøbenhavn). 

'Qptindelsernes bog. Hefte 52—57. (Nordisk forlag, Kjøbenhavn). 

Bøving Petersen og W. Dreyer: Vor klodes dyr. 

Frem. Hefte 55—58. (Nordisk forlag, Kjøbenhavn). 

P.la Cour og Jac. Appel: Historisk fysik. Hefte 31—3832. 65 øre. 
(Nord. forlag, Kjøbenhavn). 

Mecemper: 

Elling Holst: Julehilsen. 

Opfindelsernes bog. Hefte 58—60. (Nordisk forlag, Kjøbenhavn). 

Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industr:, utgifven af 
Letterstedska föreningen. H. 7. (Nordisk forlag, Kjøbenhavn, 
Norstedt & sønner, Stockholm, Cammermeyer, Kristiania, Edlund, 
Helsingfors, Gad, Kjøbenhavn). 

Tidsskrift for det norske landbrug, udgivet af Det kgl. selsk. for 


Norges vel. Hefte 11. (Grøndahl & søn, Kristiama.) 


Forfailden Kontingent 


bedes indsendt snarest. 


Bøger til Julen. 


Barnedage. Af Ingeborg v. d. Lippe Konow. Pris Kr. 1.50 
Smaafolk. - ger: oe 


Norsk Skoletidende om ,Barnedage*: Hvor denne Bog endnu 
ikke er kjendt, bør den blive kjendt; den hører ubetinget til de 
bedste Barnebøger, vi har. Denne Udgave er tillige forsynet 
med en Række smukke Vignetter og Billeder. Den bør selv- 
følgelig ikke savnes i noget Barnebibliothek. 

Bergens Tidende: Ingeborg Konow hører til vore bedste Barne- 
fortællere. Hun har et sjeldent Greb paa at tale til Børn og 


en Forstaaelse som faa af, hvad der rører sig i Barnesjælen. 


Norges Dæmring. Af Gerhard Gran. Pris Kr. 4.00. 


Det tyske Kontor i Bergen. — Tegvinger med 
Beskrivelse af Chr. Koren-Wiberg. Pris heftet Kr. 13.00, 
indb. i Pragtbind Kr. 18.00. 


Marie Elisa. at Emmy v. Egidy. Pris Kr. 3.00. 


Gamle Dage. Fortællinger fra en Skotsk Bygd af Jan Maclaren: 
Pris Kr. 3.00. 
Den lille Præst. Fortælling fra Skotland af I. M. Barrie. 
Pris heftet Kr. 4.00, indb. Kr. 5.50. 
Af Pressens Udtalelser om denne netop udkomne Bog hidsættes: 


— — Forekommer Fortællingen i Begyndelsen noget fremmed 
paa Grund af den store Forskjel paa Forhold og Tænkemaade i Skotland 
mod hos os, bliver Læseren dog snart greben og levende interesseret, 
saa han med Spænding følger den naive, prægtige unge Præstemand 
og hans Forelskelse i ,Zigøinertøsen*, indtil hans usvigelige Sandheds- 
kjærlighed og hæderlige Tænkemaade faar sin fortjente Løn. 

Denne Bog er ganske fri for de Udvækster og Pletter, der er 
saa almindelige i moderne Literatur, den læses med ublandet Tryghed 


og Glæde og vil vistnok ogsaa finde mange Læsere. 


he) 


I 
FA 


Va v 


MR 
P Me 


NØØ 
Hu 
ME 


Å AEA 


3 2044 106 


Ly dr 


På ee 
OE DEE 
OR vÆN 

DE DE 

CORE SET 

, i 


* 
na
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Naturen; illustreret maanedsskrift for populaer naturvidenskab"

See other formats
